1

Nyheder nedefra

- En komparativ undersøgelse af publicisme på fritstående internetmedier i

Danmark

Speciale af: Julie Lykke Sørensen Cand.Public Center for journalistik, Syddansk Universitet august 2013 Vejleder: Peter Bro

2

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning………………………………………………………………………………………………………..4 1.1 Problemformulering…….……………………………………………………………………………………………………6 1.1.1 Nogle nøglebegreber……………………………………………………………………………………………………….7 1.1.2 Valg og fravalg i undersøgelsen…………………………………………………………………………………….….8 1.2 Teori og metode…………………………..……………………………………………………………………………………9 1.3 Nyhedsugen som ramme……………………………………………………………………………………………………9 1.4 Nyhedsugen som metode………………………………………………………………………………………………….12 1.4.1 Valg af cases………………………………………………………………………………………………………………….13 1.4.2 Fremstilling af data til indholdsanalysen…………………………………………………………………………14 1.4.3 Kvalitative interviews……………………………………………………………………………………………………15 1.4.4 Fremstilling af data til fødekædeanalysen……………………………………………………………………….16 1.4.5 Metodologiske overvejelser og videnskabsteori………………………………………………………………..17 2.0 Fritstående internetmedier…………………………………………………………………………18 2.1 Fritstående internetmedier i forskningen…………………………………………………………………………..18 2.1.1 Fritstående internetmedier defineret bredt eller smalt……………………………………………………..20 2.2 Fritstående internetmedier – amatør start-ups eller professionelle organisationer?.................25 2.3 Tre kriterier for fritstående internetmediers relevans…………………………………………………………29 2.4 Fritstående internetmedier i Danmark i dag……………………………………………………………………..30 2.4.1 Kategorisering af de fritstående internetmedier i Danmark………………………………………………32 2.5 Analyse – Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk som fritstående internetmedier……………………34 2.5.1 Indhold på de fritstående internetmedier……………………………………………………………………….34 2.5.2 Organisering på de fritstående internetmedier………………………………………………………………..37 2.5.3 Platformen for de fritstående internetmedier………………………………………………………………….40 2.6 Delkonklusion………………………………………………………………………………………………………………..42 3.0 Publicisme som kvalitetsmål……………………………………………………………………….43 3.1 Publicisme……………………………………………………………………………………………………………………..43 3.2 Public service…………………………………………………………………………………………………………………45 3.3 ”The public” som borger eller som forbruger…………………………………………………………………….47 3.4 Publicisme imellem ”hard news” og ”fluff”………………………………………………………………………..48 3.5 ”Public” og Service” – publicismens to dimensioner…………………………………………………………..52 3.6 Analyse – publicisme på altinget.dk, avisen.dk og dagens.dk……………………………………………...53 3.6.1 Hvordan forstår netmedierne selv deres publicistiske rolle?....................................................53 3.6.2 Indholdsanalyse – uge 46 som publicistisk punktnedslag………………………………………………..56 3.6.3 Publicistisk prioritering – brug af stofområder……………………………………………………………….56 3.6.4 Artiklernes tyngde – original produktion og kildebrug på netmedierne……………………..……..57 3.7 Delkonklusion………………………………………………………………………………………………………………..58 4.0 Fødekæden – det journalistiske peer review…………………………………………………62 4.1 Fødekæden i nyhedsugen…………………………………………………………………………………………………63 4.2 Fødekæden som positionering………………………………………………………………………………………….65 4.3 Fødekæden som ”Shovelware”………………………………………………………………………………………….67 4.4 Fødekæden som kvalitetsmål for fritstående internetmedier……………………………………………….67 4.5 Analyse – Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk i den journalistiske fødekæde………………………68 4.6 Delkonklusion………………………………………………………………………………………………………………..73 5.0 Konklusion……………………………………………………………………………………………….75 5.1 Fritstående internetmedier – radikalisering af journalistiske normer………………………………….76

3

5.2 Publicisme i spændingsfeltet mellem omnibusmedier og specialiserede nicher……………………78 5.3 Fritstående netmedier i fødekæden, rutinisering, positionering og ”shovelware”……………..…..79 5.4 Opsummering………………………………………………………………………………………………………………..80 5.5 Perspektivering………………………………………………………………………………………………………………81 Referencer…………………………………………………………………………………………………………………………..83 English summary…………………………………………………………………………………………………………………87 Bilag Bilag 1 – liste over fritstående internetmedier i Danmark Bilag 2 – spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 – interview med Rasmus Nielsen, Altinget.dk Bilag 4 – Interview med Rasmus Emborg, Avisen.dk Bilag 5 – Interview med Holger Madsen, Dagens.dk Bilag 6 – Datamateriale til indholdsanalysen, vedlagt på cd Bilag 7 – Søgestrenge til analysen af fritstående internetmedier i den journalistiske fødekæde

4

1.0 Indledning

I foråret 2012 udkom det nye netmedie Zetland med sin første digitale single, og satte med et en

tyk streg under, at kvalitetsjournalistik også i Danmark kan leve på internettet, og at den ikke

behøver at ligne, hvad vi normalt forstår ved en avis1. Som mange andre fulgte jeg interesseret med,

ligesom jeg i stigende grad havde lagt mærke til, at også historier fra andre selvstændige netmedier

fandt vej til den nationale mediedagsorden. Det lille, politiske nichesite Altinget.dk kunne således i

september 2012 breake nyheden om Villy Søvndals afgang som SF-formand2, og få måneder efter

fik SF’s nye formand, Annette Vilhelmsen, en tur i mediemaskinen over udtalelser om

virksomheders rolle i finanskrisen, som hun kom med i et interview i Kjerteminde Avis, der siden

januar 2011 kun er udkommet online.

Selvom nyheder på internettet i Danmark har eksisteret siden midten af 90’erne3, er

internetjournalistikken igennem årene blevet kritiseret for ikke at udnytte nettets muligheder for

interaktivitet, brugerinddragelse og nye fortælleformer, og i stedet bare at ”sætte strøm til papir”

(Falkenberg, 2009, 91). I sin ph.d-afhandling ”Radikalisering af Kampzonen” konkluderede Jannie

Møller Hartley således, at mediehusene først for nylig er kommet i gang med at lave journalistik på

nettets præmisser, og at nettet stadig i høj grad er et distributionsmedie frem for et

produktionsmedie, en platform til at videreformidle artikler, der oprindeligt er tiltænkt tryk.

Sideløbende med mediehusenes fodslæbende anvendelse af internettets muligheder er der

igennem årene vokset en underskov af nye medier frem, der ikke er tænkt som et supplement til et

trykt produkt, men som er født digitale (Bruhn Jensen, 2003). Disse fritstående internetmedier

udkommer kun på internettet4, og er ikke ejet af traditionelle medier som eksempelvis dagblade

eller tv-stationer. I USA har flere fritstående internetmedier allerede markeret sig som

betydningsfulde spillere i mediebilledet, mest kendt måske Huffington Post og det politiske

netmedie Politico (Anderson et al, 2012), men også Danmark har set en hastig vækst i antallet af

fritstående internetmedier inden for de seneste år (Rambøll, 2009).

I Danmark er fritstående internetmedier indtil nu kun blevet tillagt en sparsom betydning i

mediebilledet. I bogen ”Hvor kommer nyhederne fra?” (Lund et al., 2009), som med udgangspunkt

i Nyhedsugen, uge 46, indeholder en grundig kortlægning af det danske nyhedslandskab,

1 Noget om Kuppet og cavling-nominering. 2 http://www.altinget.dk/artikel/soevndal-gaar-som-formand og http://www.altinget.dk/artikel/soevndal-det-rigtige-tidspunkt-at-gaa. Tilgået i oktober 2012. http://www.altinget.dk/artikel/soevndal-gaar-som-formand og http://www.altinget.dk/artikel/soevndal-det-rigtige-tidspunkt-at-gaa. Tilgået i oktober 2012. 3 Jyllands-Posten og DR Online 1995ish, Hartley 4 Internettet er den primære platform. Enkelte medier har print spin-offs eller partnerskaber med trykte medier.

5

konkluderede forfatterne, at ”fritstående web-medier, søgemaskiner og sociale chat-rooms

bidrager ikke i større omfang til den originale nyhedsproduktion” (ibid, 147). Men i løbet af de

mindre end fem år, siden nyhedsugens undersøgelse blev gennemført, er antallet af fritstående

internetmedier og den anseelse, de har i nyhedsbilledet, vokset støt. Zetland kunne således skrive

sin første Cavling-nominering på cv’et efter mindre end et års levetid og kun en håndfuld

udgivelser5. De etablerede medier har også fået øjnene op for deres nye, digitale konkurrenter.

Jyllands-Posten indgik i slutningen af 2012 et samarbejde med det digitale nyhedssatiresite

Rokokoposten, netmediet Avisen.dk leverer arbejdsmarkedsstof til Ekstra Bladet (Emborg, Bilag

4), og med inspiration fra medier som Zetland har Berlingske i februar 2013 lanceret digitale

journalistiske singles6. Både i Danmark og i USA ser man også anslag til, at mediehusene bruger de

digitale journalistiske start-ups til at drive deres innovation ved at etablere rugekasser, der

understøtter udviklingen af nye journalistiske produkter online7. Nicola Bruno og Rasmus Kleis

Nielsen bemærker i en af få undersøgelser af fritstående internetmedier ”Survival is Succes” (2012),

at læserne, i takt med fortroligheden med internettet, er blevet mere villige til at hente deres

information fra andre medier end de traditionelle (ibid, 7), og en undersøgelse af de franske

netmedier Mediaparr og Rue 89 (Wunsch-Vincent, 2010a) konkluderer, at disse konkurrenter til

de traditionelle medier bringer nyt til mediemarkedet i kraft af deres evne til specialisering og

innovation. En undersøgelse af Boczkowski peger også på, at nye netmedier er med til at drive

innovationen, også for traditionelle medievirksomheder, at de traditionelle medier bliver aktive på

internettet som reaktion på nye mediers indtræden på markedet (Boczkowski, 2004). De reagerer

på en potentiel trussel mod deres position, i stedet for selv at opsøge innovation på nye platforme

proaktivt. (Mitchelstein & Boczkowski, 2009). Derfor mener jeg, at det er på tide at genoverveje,

hvilken betydning de fritstående internetmedier har i det danske medielandskab. Ikke mindst ved

at se på, hvad de bidrager med.

Inspirationen til dette speciale er blandt andet fundet ved at følge med i forhandlingerne om den

nye offentlige mediestøtte, der for første gang har til hensigt også at støtte digitale produkter i kraft

af et forslag om at omlægge distributionsstøtten til trykte aviser til en platformsneutral

støtteordning til journalistisk produktion (Rambøll, 2009; Kulturministeriet, 2013)8.

Forhandlingerne åbenbarede en livlig diskussion af, hvad der skal til for at et netmedie er godt nok

5 http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2012/December/Cavling-De-nominerede-er/ 6 http://www.b.dk/kultur/her-er-berlingskes-foerste-single 7 http://www.medieinnovation.dk/2013/01/mediehuse_stoetter_startups_part1/ og http://www.cjr.org/news_startups_guide/2010/01/welcome-to-the-news-frontier-database.php 8 En pulje på seks millioner kroner er øremærket til fritstående internetmedier med minimum tre journalistiske årsværk på lønningslisten, mens journalistiske start-ups med ned til en enkelt medarbejder kan få del i en innovationspulje på 20 millioner kroner årligt.

6

til at få del i de offentlige støttekroner. Et forslag om at lade antallet af ansatte journalister være det

afgørende kvalitetskriterium9 mødte modstand både fra medieforskere, netmedier og den

daværende kulturminister Uffe Elbæk10. Hovedargumentet i modstanden var, at antallet af ansatte

ikke er afgørende for, om et medie skaber kvalitet, Kritikken fik mig til at overveje, om der ikke

findes andre måder til at måle kvalitet på de fritstående internetmedier end ved at tælle hoveder?

Derfor er dette speciales mål at diskutere journalistik på fritstående internetmedier ud fra indhold

frem for antallet af ansatte.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i uge 46, Nyhedsugen (Lund et al., 2000,2009), der i flere

omgange har været rammen omkring indholdsanalyser af journalistisk, og som derfor giver

mulighed for nogle komparative betragtninger. Nyhedsugen leverer også en teoretisk ramme i form

af nogle nøglebegreber om publicisme og den journalistiske fødekæde, som jeg vil udbygge og

anvende til at måle, om de fritstående internetmedier leverer publicistisk journalistik med værdi

for samfundet.

1.1 Problemformulering

Indledningen leder hen til følgende problemformulering.

Hvad er afgørende for, at fritstående internetmedier kan siges at arbejde

publicistisk?

Problemformuleringen hviler på den præmis, hentet med inspiration fra en række tidligere

indholdsstudier af journalistik (Lund et al, 2000, 2009, 2009a; Anderson et al, 2012) at

publicisme er et afgørende kriterium for, at journalistik kan være gavnlig for offentligheden og

derigennem opnå legitimitet i samfundet. Hvor publicismen dermed er et eksternt mål for

journalistikkens kvalitet, kan den journalistiske fødekæde betragtes som en intern

godkendelsesmekanisme inden for journalistikken, hvor journalister anerkender den

journalistiske værdi i kollegers arbejde ved at citere deres historier. Min tilgangsvinkel

begrundes undervejs i specialet.

9 Med mediestøtteaftalen i januar 2013 blev det vedtaget, at lade antallet af journalistiske årsværk, 3 årsværk, hvis man søger hovedpuljen, være det afgørende kriterium for, om et netmedie kan modtage støtte. Hvis Mediestøtteaftalen vedtages af Folketinget i efteråret, træder den efter planen i kraft i januar 2014. http://kum.dk/Documents/Kulturpolitik/medier/Medieaftalen/Mediest%C3%B8tte%202013/Stemmeaftale%20-%20Fremtidig%20model%20for%20fordeling%20af%20mediest%C3%B8tte.pdf 10 http://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article5180863.ece og http://mediawatch.dk/Migrerede_artikler/article5181651.ece

7

Dette speciale består af tre selvstændige kapitler, som hver for sig bidrager til at besvare

problemformuleringen. Specialet har ikke et samlet teoriafsnit, men inddrager teorien i de tre

kapitler.

Første kapitel diskuterer, med udgangspunkt i den eksisterende litteratur på området,

hvordan fritstående internetmedier kan defineres og afgrænses, beskriver landskabet af

frie, journalistiske start-ups i Danmark og analyserer tre udvalgte cases som fritstående

internetmedier.

Andet kapitel fokuserer på publicisme som kvalitetskriterium for fritstående

internetmedier. Med grundlag i en diskussion om publicisme, underkaster jeg tre udvalgte

fritstående internetmedier en indholdsanalyse med henblik på at vurdere deres

publicistiske kvalitet.

Tredje kapitel ser på de fritstående internetmedier udefra. Ud fra teorien om den

journalistiske fødekæde (Lund et al. 2000, 2009), tester jeg, om de udvalgte fritstående

internetmedier leverer indhold, der citeres i landsdækkende medier, eller om de kun leverer

solonolo nyheder.

1.1 Nogle nøglebegreber

Dette speciale anvender Nyhedsugen, uge 46, som rammen om en kvalitativ undersøgelse af,

hvordan fritstående internetmedier arbejder publicistisk. Specialet består af en kortlægning af de

fritstående internetmedier i Danmark i dag og af et casestudie af tre, fritstående internetmedier,

Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk. Valget af Nyhedsugen som ramme, metodiske og teoretiske

valg begrundes og uddybes i de kommende afsnit, indledningsvis er det nødvendigt at uddybe et

par nøglebegreber og at afgrænse undersøgelsens genstandsfelt.

Kapitel 2 rummer en grundig gennemgang af fænomenet fritstående internetmedier, men

indledningsvis er det gavnligt med en foreløbig definition af begrebet, lånt fra Rambølls

”Udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte” (Rambøll, 2009). Rapporten definerer

begrebet som et medie, der ”ikke kan være en del af eller har fællesredaktion med en

papirudgave” (Rambøll, 2009, 77). Rapporten kalder selv definitionen for en pragmatisk

afgrænsning af et uudforsket område, og den nærmere gennemgang i kapitel 2 vil vise eksempler

på medier, hvor man meningsfuldt kan medtage papirudgaver, ligesom kategorien afgrænses og

operationaliseres yderligere.

Ligesom det er åbent for fortolkning, hvornår et medie er fritstående er det også nødvendigt at

knytte en kommentar til begreberne internet og medie. Internettet bruges i denne sammenhæng

8

som en generisk betegnelse for brugerplatformen www og det journalistiske indhold, der kan tilgås

fra en browser, uden at skele til teknikken bag eller den platform (computer, tavlecomputer eller

mobil), der anvendes hertil. Mediebegrebet er også komplekst og kan bruges til at referere til flere

typer af kommunikation, platforme og indhold på platforme (Finnemann, 2005; Falkenberg,

2009). Jeg anvender en pragmatisk definition af et medie, som en platform, i dette tilfælde en

www-adresse, der løbende udgiver journalistisk indhold.

1.1.2 Valg og fravalg i undersøgelsen

Dette speciale beskæftiger sig ikke med de mange internetmedier, der er tilknyttet traditionelle

mediehuse (pol.dk, dr.dk etc.) og heller ikke de mange nichemedier, som traditionelle mediehuse

har skabt (epn.dk, fri.dk, finanswatch.dk etc.). Ikke fordi disse medier er uinteressante, der findes

mange lighedstegn mellem mediehusenes nichemedier og nichemedier uden for traditionelle

medier, men fordi jeg, i den ånd af journalistisk entreprenørskab, der springer frem på internettet,

ønsker at undersøge underskoven af medier, der forsøger at bringe nyt til det danske mediemarked

udefra og nedefra. Kapitel 2 vil byde på en nærmere afgrænsning af analysens genstandsfelt.

Sociale medier som Facebook og Twitter er også fravalgt på trods af deres popularitet og rolle i

danskernes mediebrug11. Argumentationen er den samme som ovenfor, at de sociale mediers

funktion er netop primært social. Selvom sociale medier spiller en rolle i spredningen af nyheder

(Wallberg, 2013), foregår der meget lidt systematisk produktion af nyheder. Til gengæld går jeg

meget fordomsfrit til betydningen af mediernes størrelse. Jeg ønsker at løsrive mig fra

forestillingen om, at man kan måle journalistiske historiers kvalitet på antallet af besøgende på

sitet. Min forforståelse er, at selv historier fra meget små nichesider igennem citater i den

journalistiske fødekæde kan have publicistisk kvalitet til at blive løftet op på mediedagsordenen og

få en betydning, som eksempelvis Kjerteminde Avis’ interview med Annette Vilhelmsen viste12.

Internettet giver journalistikken en række muligheder for blandt andet interaktivitet og

brugerinddragelse (Kammer, 2013), ligesom tekniske tilgangsvinkler har præget en stor del af

forskningen i netjournalistik (Hartley, 2011). Dette speciale fokuserer imidlertid på det

journalistiske indhold på de fritstående internetmedier og de praksisser, der ligger bag. Hermed

udelades kommentarspor til artikler, annoncer, interaktivitet og tekniske overvejelser i

undersøgelsen. Dette valg er foretaget fordi jeg vurderer, at det journalistiske indhold er det

primære produkt, når publicistikken på netmedierne skal undersøges og fordi, jeg af tids- og

pladshensyn er nødt til at afgrænse undersøgelsen.

11 http://www.fdim.dk/sites/default/files/mediearkiv/rapporter/danskernes_brug_af_internettet_2012_rapport.pdf 12 http://www.kjavis.dk/?Id=6134

9

1.2 Teori og metode

Ved at fokusere på medier uden for de etablerede mediehuse adskiller jeg mig fra hovedfeltet af

nyere, dansk medieforskning, der med få undtagelser har haft et konservativt fokus på traditionelle

medier som dagblade, tv, radio og deres tilknyttede webudgaver (Lund et al. 2000, 2009; Hartley,

2011, Lund, 2013, Willig, 2011, Falkenberg, 2009). Da fritstående internetmedier ofte er nystartede

og ofte fokuserede på en bestemt målgruppe eller et bestemt nicheområde, opstår der en masse

gnidningsfelter, hvor de eksisterende teorier ikke uden videre lader sig overføre på empirien, da de

teoretiske rammer for indholdsanalyser af journalistik i høj grad er skabt med omnibusmedierne

for øje (eks. Lund et al, 2009, Willig, 2011, Carstensen et al, 2007). For at imødekomme

udfordringer ved at få en operationel opfattelse af, hvad fritstående internetmedier er, og hvordan

publicisme og den journalistiske fødekæde kan anvendes til at opnå en brugbar kvalitetsmåling af

journalistikken på netmedierne (dette uddybes i det kommende afsnit), bruge jeg kræfter på at

diskutere begreberne, ikke for at forfalde til begrebskløveri, men for at skabe en ramme for en mere

systematisk analyse og for ikke at forfalde til ren empiristisk observation af enkelttilfælde.

En række af de nævnte undersøgelser har beskæftiget sig med internetnyheder (Hartley, 2011;

Falkenberg, 2009; Lund et al, 2009; Kammer, 2013) og nyhedsproduktion i Danmark (Willig,

2011; Lund et al, 2009). De bidrager med en historisk kontekst, som dette speciale ikke

undersøger. Jeg zoomer alene ind på et øjebliksbillede af de fritstående internetmedier i Danmark i

dag, men da feltet er sparsomt belyst, trækker jeg på litteratur fra USA og andre vesteuropæiske

lande. Det gøres ud fra en bevidsthed om, at medierne i andre lande opererer i en anden kontekst,

end de danske medier (Hallin & Mancini, 2004), men da væksten af fritstående internetmedier kan

spores overalt i den vestlige verden (Bruno & Kleis Nielsen, 2012; Anderson et al., 2012), og da den

danske litteratur på området er sparsom, mener jeg, at det er relevant at trække på kilder fra USA

og Europa.

1.3 Nyhedsugen som ramme

Nyhedsugen, uge 46, har været rammen om flere store indholdsanalyser af medieindhold i

Danmark (Lund et al. 2000, 2009; Lund, 2013), og ugen tjener derfor også som en nyttig ramme

for dette speciale. Nyhedsugen er valgt fordi det giver mulighed for at fundere en relativt lille

analyse i en større forskningsmæssig sammenhæng, og den giver mulighed for at afgrænse

undersøgelsen inden for en overskuelig tidsmæssig periode, som giver et komparativt

datamateriale for de udvalgte, fritstående internetmedier. Der er ulemper ved at tage

udgangspunkt i en bestemt uge, idet store mediebegivenheder, kan give et misvisende billede af

mediernes sædvanlige produktion, og jeg kunne have valgt en anden sampling, hvor en tilfældig

10

mandag, tirsdag osv. udgjorde en uges produktion. Nyhedsugen er imidlertid anvendt som

grundlag for en række indholdsstudier af dansk journalistik, og her peger forfatterne på, at uge 46

er et gavnligt afsæt, fordi den ”repræsenterer en sammenlignelig og afgrænset periode i

november, hvor der ikke er skæve helligdage, som kan forstyrre de publicistiske rutiner, og hvor

slutfasen i forhandlingerne om finansloven tematiserer centrale aspekter i samspillet mellem

dagspressen og samfundet” (Lund, 2013, 24). Af samme årsag mener jeg, at det er rimeligt at

anvende uge 46 som rammen for dette speciale. Dette speciale tager derfor udgangspunkt i uge 46,

2012, hvor Projekt Nyhedsuge blev gentaget af Center for Nyhedsforskning på RUC13.

Foruden den tidsmæssige ramme, har nyhedsugeundersøgelserne peget på nogle nøglebegreber i

studiet af journalistisk indholdsproduktion: Publicisme og den journalistiske fødekæde (Lund et al,

2000, 2009). Begreberne bliver også anvendt som styrende for dette speciales diskussion af

publicistisk værdiskabelse i fritstående internetmedier. Kapitel 3 indeholder en begrundelse for

valget af og en diskussion af publicismebegrebet, og kapitel 4 diskuterer og uddyber den

journalistiske fødekæde. Det kommende afsnit præsenterer nyhedsugens undersøgelser og leder op

til metodeafsnittet, hvor konkrete valg af undersøgelsesmetode og fremstilling af data forklares.

Projekt Nyhedsuge blev født i 1999 som et forsøg på at få et dækkende billede af den daglige

nyhedsproduktion i Danmark, den journalistiske basiskost, og leverandørerne af den (Lund et al.

2000). Projektet består af en tematisk indholdsanalyse, en grundig registrering af

nyhedsproduktionen hos dagblade, Ritzau, Tv- og radiokanaler, af observationer på en række

redaktioner og af telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

Nyhedsugen 1999 kortlagde nyhedsproduktionen i Danmark og opsummerede nyhedskredsløbet i

en teori om den journalistiske fødekæde (Lund, 2000), foruden en række undersøgelser af blandt

andet journalistisk kvalitet i tv-nyhederne (Harms Larsen, 2000) og en karakteristik af

skribenterne bag dagbladenes debatsider (Bro, 2000). Nyhedsugens særpræg var dens omfang, da

den modsat mange tidligere indholdsanalyser ikke kun beskæftigede sig med fokusjournalistik,

men også med de rutinehistorier, som normalt falder under radaren i studier af journalistisk

indhold (Lund et al. 2009). Undersøgelsen viste, at dagbladene stod for 82 procent af den originale

nyhedsproduktion. Fagblade og magasiner leverede fem procent, og det samme gjorde

nyhedsbureauerne, mens tv og radio stod for otte procent af de originale nyheder.

Figur 1: Nyhedsproducenter 1999-2008 (Lund et al, 2009, 9)

13 http://www.ruc.dk/forskning/forskningscentre/cfn/forskning-og-udvikling/igangvaerende-projekter/

11

Nyhedsugeundersøgelsen blev gentaget i 2008, hvor fagblade, distriktsblade og en række web-

medier blev medtaget foruden medierne fra 1999 (Lund et al. 2009), herunder også nogle få

fritstående internetmedier14. Undersøgelsen bestod, som dens forgænger, af en række artikler med

forskellige fokusområder, som alle har afsæt i den journalistiske produktion fra uge 46. Som

Nyhedsugeundersøgelsen fra 1999, konkluderer undersøgelsen fra 2008, at dagbladene er den

største nettoleverandør originale nyheder, selvom balancen har rykket sig en smule i forhold til

1999 (se figuren ovenfor). Forfatterne peger desuden på, at antallet af redaktionelle enheder er

mere end fordoblet fra 32.000 enheder i 1999 til 75.000 i 2008, uden at der er kommet flere

journalister til. Denne udvikling tilskriver de hovedsagligt internettets udbredelse, og en lang

række af de yderligere journalistiske enheder, der er føjet til den journalistiske fødekæde siden

1999 skyldes lån og ran fra andre medier (Lund et al.,2009, 9).

Undersøgelserne i Projekt Nyhedsuge hviler på en offentlighedsteoretisk referenceramme, men

bruger teorier om Nyhedskriterier, Agenda-Setting og Gatekeeperstudier som konkrete værktøjer

til at se på nyhedsjournalistikken. I bogen ”Hvor kommer nyhederne fra?” undersøger to af

forfatterne, Anker Brink Lund og Ida Willig, desuden publicistisk produktion, en metode til

operationalisering af artiklers publicistiske værdi i artiklen ”Sådan gør man nåheder til nyheder”

(ibid, 163ff). Operationaliseringen af publicistisk værdiskabelse er siden blevet videreudviklet i

”Det publicistiske serviceeftersyn” af Center for Nyhedsforskning på RUC15, og i foråret 2013

udkom Anker Brink Lund med et publicistisk serviceeftersyn af den danske dagspresse (Lund,

2013). Dette speciale anvender publicistisk værdiskabelse og den journalistiske fødekæde som

14 Undersøgelsen nævner Newswpaq, Videnskab.dk og Altinget 15 Det publicistiske serviceeftersyn er ikke publiceret forskning, men en metode, Center for Nyhedsforskning har udviklet, og som de tilbyder som en service til redaktioner. http://www.ruc.dk/forskning/forskningscentre/cfn/forskning-og-udvikling/igangvaerende-projekter/

12

nøglebegreber til at vurdere, hvordan fritstående internetmedier arbejder publicistisk, men

diskuterer og udbygger nyhedsugens begreber undervejs.

1.4 Nyhedsugen som metode

Dette speciale anlægger en kvalitativ tilgang til at vurdere, hvordan fritstående internetmedier kan

siges at arbejde publicistisk. Datamaterialet består af en indholdsanalyse af den journalistiske

produktion på tre fritstående internetmedier, Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk i uge 46 2012,

en kortlægning af de fritstående internetmedier i Danmark i dag og interviews med redaktørerne

for de tre, fritstående internetmedier. Den kvalitative tilgang er valgt, fordi publicistisk værdi

vanskelig lader sig opgøre kvantitativt. Ida Willig (2011) påpeger således, at nyhedsværdier ikke

kan omsættes til en målbar formel, men må vurderes i den konkrete kontekst. Den kvalitative

tilgang har desuden den fordel, at den ikke ligger under for den systematiske blindhed, der ofte

ligger i den kvantitative metodes forhåndsdefinerede kategorier, men bevarer en åbenhed for, at

nye analysekategorier kan åbenbare sig undervejs (Dahler-Larsen, 2002). Det kvalitative fokus

holdes, selvom jeg i kapitel 4 supplerer med en optælling af, hvordan de udvalgte medier indgår i

den journalistiske fødekæde.

Det ovenstående afsnit pegede på Nyhedsugen som en anvendelig ramme for dette speciale, men

funderingen i Nyhedsugen udgør også et potentielt bias, da en tidsmæssigt afgrænset undersøgelse

af journalistisk indhold ikke nødvendigvis tegner et dækkende billede af mediets produktion over

tid. Nyhedsugeundersøgelsen i 1999 (Lund et al, 2000) viste, hvordan en enkelt historie fra

Frederiksborg Amtsavis kan blive citeret så bredt, at avisen får en højere placering som leverandør

til den journalistiske fødekæde, end den sædvanligvis har. Det samme gør sig naturligvis gældende

den anden vej, hvor et medie i en enkelt uge kan have færre citathistorier end normalt. På samme

måde kan der være forskel på, hvilke historier der dominerer fra uge til uge. Det kan have

indflydelse på, hvordan publicistikken på mediet bedømmes. Den empiriske undersøgelse af

indholdet i de fritstående internetmedier og deres placering i den journalistiske fødekæde må

derfor ses som et punktnedslag, der giver muligheder for nogle betragtninger inden for den

specifikke tidsmæssige ramme, men som ikke uden videre er generaliserbare til andre tidsperioder

eller andre fritstående internetmedier. For at øge validiteten af undersøgelsen, supplerer jeg

indholdsanalysen med kvalitative interviews med redaktørerne på de relevante medier.

Kapitel 2 rummer en grundig diskussion af fritstående internetmedier som fænomen og en

kortlægning af de fritstående internetmedier i Danmark i dag. Kortlægningen falder i forlængelse af

den teoretiske diskussion af medierne, og her er metodevalgene derfor begrundet undervejs (se

side 33).

13

1.4.1 Valg af cases

For at Nyhedsugen som tidsmæssig ramme kan give et brugbart analyseobjekt til en komparativ

analyse for fritstående internetmedier er det nødvendigt at udvælge enten en meget stor gruppe af

fritstående internetmedier eller en gruppe fritstående internetmedier med en stor

publiceringsfrekvens, da der ellers er risiko for at datamaterialet bliver for småt. Som nichemedier

kan der væres stor variation i mængden af redaktionelle enheder, de udkommer med, og jeg har

derfor valgt cases ud fra, at de har en relativt stabil produktion med et rimeligt flow af nyheder hen

over ugen. Valget kan kritiseres for at være ”det sikre valg”, da jeg dermed fravælger nogle af de

mere specialiserede eller eksperimenterende fritstående internetmedier, der også er med til at

karakterisere feltet som en digital, journalistisk trend, men her mener jeg, at valget af Nyhedsugen

som konkret ramme opvejer de ulemper, der er ved at undersøge mere eksperimenterende

fritstående internetmedier i et større antal eller inden for en længere tidsmæssig ramme. Som

Lijphart (1971) påpeger, fungerer komparative analyser bedst, hvis man anvender relativt få,

sammenlignelige analyseobjekter, som vurderes ud fra mange variabler.

De valgte cases, Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk har betydelige forskelle, men inden for feltet

af fritstående internetmedier, hører de også til blandt nogle af de mest sammenlignelige.

Altinget.dk er et politisk uafhængigt nichemedie, der blev grundlagt i januar 2000 af Rasmus

Nielsen, der også i dag er chefredaktør og administrerende direktør. Dermed er det et af Danmarks

ældste fritstående internetmedier. Altinget består af en hjemmeside og 17 nicheportaler med

tilhørende nyhedsbreve inden for forskellige politiske områder. Altinget.dk har omkring 45 ansatte,

dog ikke alle på fuld tid. Rasmus Nielsen vurderer, at Altinget har, hvad der svarer til cirka 22

fuldtidsansatte, heraf 15 journalister.

Avisen.dk blev lanceret i sin nuværende form i september 2009, hvor et partnerskab imellem

internetselskabet Freeway ApS og A-Pressen A/S gik sammen om at skabe en netavis med

arbejdsliv og arbejdsmarkedsstof som omdrejningspunkt. Domænet Avisen.dk var tidligere ejet af

gratisavisen Nyhedsavisen, hvor Freeway ApS blev medejer, mens Morten Lund var ejer af

Nyhedsavisen. Avisen.dk havde i november 2012 209.656 unikke brugere ifølge FDIM21, og dermed

er det et af de mest besøgte fritstående internetmedier i Danmark. Avisen.dk har ni fastansatte

medarbejdere, heraf fire journalister, to praktikanter, en udvikler, en redaktionschef, en

udviklingschef og Rasmus Emborg, der er både chefredaktør og administrerende direktør.

Dagens.dk er det nyeste af de tre netmedier med opstart 1. oktober 2012. Mediet er startet og ejet

af Holger Madsen og Kasper Christensen, med Holger Madsen som chefredaktør med

14

personaleansvar og Kasper Christensen som chef for den tekniske del af forretningen. Dagens.dk er

et gratis nyhedssite, der dækker et bredt udvalg af emner rettet mod en bred målgruppe. I

november 2012 bestod redaktionen foruden Holger Madsen af to journalister16.

De to sidste henvender sig til en bred målgruppe og har en bred stofudvælgelse, mens Altinget.dk

er et politisk nichemedie. Alle tre medier dækker, i forskelligt omfang og med forskellig

tilgangsvinkel, politiske emner, og alle tre er landsdækkende sites. Altinget.dk og Avisen.dk hører

til blandt de mest etablerede fritstående internetmedier, Avisen.dk med opstart i 2009 og Altinget

med godt 13 år på bagen. Dagens.dk er et nyt medie med opstart i oktober 2012, og her må tages

nogle forbehold i analysen, fordi mediet i uge 46 endnu var så nyt, at det ikke havde fundet sin

endelige form og stadig var i gang med at ansætte medarbejdere. Da mediet imidlertid er en

videreførelse og professionalisering af netmediet netnyhederne.dk, og da det blev startet af

professionelle folk, mener jeg, at det kan anvendes som analyseobjekt, selvom det er nystartet. Ikke

mindst fordi min mission er at undersøge fritstående internetmedier som en digital trend. Brugen

af hjemmesiderne som data for undersøgelsen giver et muligt bias i undersøgelsen af Altinget.dk.

Modsat de to andre sites, består Altinget.dk ud over netavisens forside af 16 nicheportaler med

politiske nyheder, som man kan abonnere på hver især. Da der er tale om betalingsnyheder,

præsenteres kun en del af Altinget.dk’s nyheder på netmediets forside, og datamaterialet

repræsenterer således kun et udsnit af mediets produktion i uge 46. Altinget.dk’s primære

distributionsform af deres nyheder er, modsat Avisen.dk og Dagens.dk ikke hjemmesiden, men

nyhedsbreve. For at få et sammenligneligt datamateriale, fokuserer jeg på indholdet på forsiden af

de tre netmediers hjemmeside, selvom det betyder, at en del indhold fra Altinget.dks nicheportaler

ikke indgår.

1.4.2 Fremstilling af data til indholdsanalysen

Nyhedsugen har tjent som ramme for indsamlingen af datamaterialet, men undervejs har jeg også

hentet inspiration fra andre indholdsanalyser af journalistik på nettet (Hartley, 2011, Falkenberg,

2009). I modsætning til printaviser og andre medieprodukter med en fast deadline, kan netsider

publicere historier døgnet rundt. En tidligere undersøgelse af publiceringsrytmen på danske

netaviser (Hartley, 2009) viser dog, at netaviser sjældent gør brug af den mulighed. Hovedparten

af medieindholdet publiceres i stedet i tre bølger i løbet af dagen, om morgenen, om formiddagen,

op til middag og i løbet af eftermiddagen hen imod fyraften (Hartley, 2009). Derfor har jeg, med

udgangspunkt i Kautsky og Widholms metode ”Regular Interval Content Analysis” (2008), valgt at

indsamle data i tre tidsrum, der kan fange de tre mest indholdstunge perioder på dagen,

16 Dagens.dk har siden ansat flere journalister, så mediet i maj 2013 beskæftigede 11 redaktionelle medarbejdere.

15

tidsrummet fra 8.30-9.30, fra 12.30 til 13.30 og fra 16.30 til 17.30. Her ”fryser” jeg indholdet på

netstederne ved at tage kopier af netstedernes forsider og af tophistorierne. Denne metode er

nødvendig for at imødese en af udfordringerne ved at undersøge netmedier frem for trykte

produkter. Opdateringshastighederne på nettet gør, at kildematerialet ikke kan genfindes i sin

oprindelige form, som det fremstod, og det derfor aldrig kan siges at være færdigt. Derfor er det

nødvendigt at tage udgangspunkt i et øjebliksbillede (Falkenberg, 2009, 36). Det øger

autenticiteten af datamaterialet frem for at forlade sig på versioner af artikler hentet fra Infomedia.

Nyhedsugen gør brug af en lignende metode17, men da jeg ikke har adgang til en crawler-robot, der

kan gennemsøge nyhedshjemmesiderne systematisk, har jeg indsamlet materialet ved manuelt at

tage digitale kopier, skærmprint, af internetsiderne i tidsintervallerne.

I sin indholdsanalyse af en række, danske netmedier, har Jannie Møller Hartley (2011) udvalgt

tirsdag og torsdag til en nærmere analyse. Jeg har valgt primært at fokusere på mediernes

tophistorier, da placeringen på siden ofte siger noget om, hvilken historie medierne tillægger størst

betydning. Jeg forventer, at de historier, der ligger i top, har den største chance for at blive citeret

af andre medier og dermed indgå i den journalistiske fødekæde (Willig, 2011). Valget betyder

naturligvis, at man ikke kan konkludere på hele mediets udbud af historier. De fastfrosne billeder

af netstederne og deres tophistorier er efterfølgende blevet kodet efter nogle udvalgte parametre.

Her har jeg valgt en empirisk tilgangsvinkel, hvor jeg løbende har justeret kriterierne, da det er

småt med teoriudviklingen for indholdsanalyser af nyhedsmedier på nettet (Hartley, 2010, 41), og

selv inden for analyser af webjournalistik, har medieforskerne i høj grad holdt sig til analyser af

etablerede mediers websites (eks. Hartley, 2010, Lund, 2013, Lund et al, 2009, Kammer, 2013).

Mange fritstående internetmedier adskiller sig i form og i indhold ganske meget fra de etablerede

medier, derfor er det nødvendigt, at bruge kræfter på rammerne for journalistikken, ejerskab,

forretningsmodel, målgruppe, distributionsform og -frekvens, foruden selve journalistikken. Med

en kvalitativ eksplorativ tilgang har de specifikke kriterier til brug i indholdsanalysen formet sig

undervejs i processen.

1.4.3 Kvalitative interviews

Da fritstående internetmedier som felt, særligt i Danmark, er underbelyst i litteraturen, har jeg

fundet det gavnligt at supplere indholdsanalysen af de fritstående internetmedier med kvalitative

interviews med redaktørerne på de tre valgte cases ud fra en forforståelse af, at gængse

journalistiske rutiner, normer og værdier ikke ukritisk kan overføres til analyser af denne

medietype. Interviewene bidrager til at belyse de emner, det ikke er muligt at læse sig til.

17 Samtale med Rasmus Burkal fra Center for Nyhedsforskning på RUC forud for dataindsamlingen.

16

Interviewene er eksplorative, semistrukturerede interviews, hvor jeg med en løs spørgeguide har

spurgt ind til tre overordnede emner: Rammerne for journalistikken (hvordan mediet ser sig, selv,

hvordan det er organiseret), indholdet (publiceringsfrekvens og –rytme, publicisme, stofområder

og kilder) og den journalistiske fødekæde (hvordan mediet indgår og hvordan de vurderer

vigtigheden af fødekæden) (Spørgeguide vedlagt i bilag 2). Den eksplorative tilgang er valgt for at

skabe grundlag for en flydende samtale, hvor der undervejs er plads til refleksion og uddybende

spørgsmål, der øger kvaliteten af svarene i interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009). Interviewene er

blevet foretaget ansigt til ansigt, og transskriberede versioner er vedlagt i bilag 3,4 og 5.

Interviewpersonerne Rasmus Nielsen (Altinget), Rasmus Emborg (Avisen) og Holger Madsen

(Dagens) har alle det overordnede redaktionelle ansvar for de tre medier, ligesom de alle tre har en

overordnet administrativ rolle som ejer og/eller administrerende direktør. Alle tre var forud for

interviewene blevet informeret om, at interviewet skulle handle om deres medie som et fritstående

internetmedie og deres tilgang til publicisme den journalistiske fødekæde. Svarene i interviewene

bærer præg af de interviewedes journalistiske baggrund og erfaring med interviews i kraft af

uddybende og reflekterende svar på spørgsmålene. Redaktørernes professionelle kendskab til

interviews kan dog også udgøre et bias, idet de er skolede i at vægte deres ord og taler ind i en

faglig, journalistisk diskurs, de har stort kendskab til. Der er derfor risiko for, at de betoner deres

svar i retning af et etableret journalistisk værdisæt frem for i deres egen praksis. Fritstående

internetmedier befinder sig også i en kritisk, politisk situation med de igangværende

mediestøtteforhandlinger, der opstiller meget konkrete krav til, hvad frie netmedier skal levere for

at få del i de millioner, der muligvis uddeles for første gang i januar 2014. Her kan de interviewede

også have en interesse i at betone deres svar i retning af mediestøtteforslagets kriterier. I

interviewene ses det ved, at alle tre redaktører inddrager overvejelser om mediestøtte, uden de på

noget tidspunkt bliver spurgt til emnet (se bilag 3,4, og 5).

1.4.4 Fremstillig af data til fødekædeanalysen

Analysen af de fritstående internetmediers position som leverandører til den journalistiske

fødekæde udgør en sekundær funktion i forhold til indholdsanalysen og de kvalitative interviews.

Den indgår, fordi det er meget vanskeligt at kvantificere publicistisk kvalitet. Ida Willig (2011) og

Nyhedsugeundersøgelserne (2000, 2009) påpeger, at den journalistiske fødekæde kan ses som en

positionerings og anerkendelsesmekanisme inden for journalistikken, og jeg vurderer, at den

derfor kan supplere og kvalificere fundene fra den kvalitative undersøgelse.

Fødekædeanalysen er foretaget pragmatisk ved at teste rubrikkerne og udvalgte nøgleord fra de

fritstående internetmediers tophistorier i uge 46 i Infomedias database. Desuden er mediernes

17

navne ”Altinget.dk”, ”Avisen.dk” og ”Dagens.dk” kørt igennem databasen i et forsøg på at opfange i

hvilket omfang andre medier genbruger eller videreudvikler historier fra de tre medier (bilag 7

beskriver de nøjagtige søgestrenge). I metoden ligger et potentielt betydeligt bias idet både Willig

(2011) og Nyhedsugeundersøgelserne (Lund et al, 2000, 2009) påpeger, at medier ofte gengiver

historier fra andre medier uden at citere eller kreditere behørigt. Det bias kunne imødegås ved at

teste artiklerne med antiplagiat-software. Af tidsmæssige hensyn er det fravalgt, og den

kvantitative optælling i fødekædeanalysen skal ses som et supplement til de øvrige dele af specialet.

1.4.5 Metodologiske overvejelser og videnskabsteori

Dette speciale sigter mod at undersøge, hvordan fritstående internetmedie arbejder publicistisk.

Her trækker jeg på nyhedsugeundersøgelserne (Lund et al., 2000, 2009) og nyere studier af

journalistisk indhold i Danmark (særligt Hartley, 2011, Willig, 2011 og Lund, 2013). Studierne

hører til de største, nyere undersøgelser af dansk journalistik og praksis på danske redaktioner, et

felt, hvor en snæver kreds af forskere er meget aktiv. Ida Willig har således bidraget til

nyhedsugeundersøgelserne og været vejleder på Jannie Møller Hartleys ph.d.-afhandling, ligesom

Hartley har deltaget i arbejdet omkring nyhedsugen, og Anker Brink Lund har stået bag Rambølls

”Udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte” (Rambøll, 2009) og vejledt både Willig og

Hartley. Der er derfor i høj grad tale om undersøgelser, der bygger videre på hinandens metoder og

har et fælles ståsted i nyhedsforskningen. Det udgør både en fordel og et muligt bias. Teorierne er

udviklet og testet i flere sammenhænge igennem mere end et årti, og det bibringer en vis tyngde til

forskningen, men samtidig er der tale om en gruppe forskere, der har ståsted i én fælles

tilgangsvinkel til nyhedsforskning. Jeg er bevidst om, at det muligvis giver en ensporet tilgang til

forskningsfeltet, og for at imødegå det, har jeg løbende suppleret med andre dele af

nyhedsforskningen, eksempelvis forskning i public service og undersøgelser fra USA og Europa.

Som afsnit 1.3 pegede på, hviler nyhedsugeundersøgelserne på en offentlighedsteorerisk ramme,

men inddrager andre teoretiske tilgange, eksempelvis agenda-setting og diskursanalyse, undervejs

i de enkelte delundersøgelser af produktionen i nyhedsugen. Undersøgelserne af Hartley (2011) og

Willig (2011) indeholder begge feltstudier af nyhedsproduktion og tager afsæt i Bourdieus feltteori.

Dette speciale fokuserer snævert på det journalistiske indhold på de fritstående internetmedier og

den praksis, der ligger til grund for mediernes publicistiske arbejde. Ved at fokusere snævert på

indhold og praksis udelader jeg brugercentrerede receptionsanalyser, historiske analyser og forsøg

på at sætte stoffet ind i en bredere samfundsmæssig kontekst. I stedet trækker jeg på, hvad Robert

K. Merton kalder Theories of the Middle Range (Merton,1949) Martin Löffelholtz beskriver Middle

Range teorier som teorier, der ”do not aim toward the social taxonomy of journalism as a whole,

18

but try to describe and explain specific aspects of journalism” (Löffelholtz, 2008:18). Mertons

tilgangsvinkel er gavnlig, fordi den gør det muligt at isolere problemstillinger på et mesoniveau og

udelade det, der ikke er relevant (Löffelholtz, 2008; Hedström & Udehn, 2009). Inden for

journalistikken er David Manning Whites Gatekeeperstudie (1950) og forskningen i Agenda Setting

typiske eksempler på Middle Range studier (Löffelholz, 2008). Fleksibiliteten i Mertons teori er

også svagheden, da den forudsætter en fornuftig korrelation imellem det fænomen, der forsøges

testet empirisk og det abstraktionsniveau, man arbejder på. Dette speciale anvender nyhedsugens

begreber om publicistisk produktion (kapitel 3) og den journalistiske fødekæde (kapitel 4) som et

konkret teoretisk afsæt for at diskutere publicistisk værdiskabelse på de fritstående internetmedier.

2.0 Fritstående internetmedier

For at kunne måle kvalitet i fritstående internetmedier, er det nødvendigt at snævre sig ind på,

hvad fritstående internetmedier er. Dette kapitel har til formål at udvikle en analytisk ramme til at

tale om fritstående internetmedier som en kategori. Kapitlet består af tre dele: 1) En diskussion og

kritik af de eksisterende teoretiske beskrivelser af området, 2) et overblik over de fritstående

internetmedier i Danmark i dag og 3) en casestudie, hvor Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk

analyseres som fritstående internetmedier, og hvor jeg løbende inddrager eksempler fra

kortlægningen af de fritstående internetmedier. Hvor kapitel 3 og 4 tager fat i at vurdere den

publicistiske værdi i indholdet af de fritstående internetmedier og hvordan de frie netmedier

indgår i den journalistiske fødekæde, beskæftiger dette kapitel sig kun med de rammer for

journalistikken, som findes i de frie netmedier.

2.1 Fritstående internetmedier i forskningen

Fremvæksten af nye nyhedssites til trods, kan det virke kunstigt at forsøge at tale om fritstående

internetmedier samlet under én paraply. Medier fødes og dør hele tiden, også før internettets tid.

Medieforskerne Chris Atton og James Hamilton argumenterer i bogen ”Alternative

Journalism”(2008) for, at fremvæksten af internetmedier ikke skyldes en ny, revolutionerende

genre, men at internettet er den mest søgbare og effektive distributionskanal, og at det derfor er

blevet en populær og synlig kanal for alle typer af medier, en pointe, som også Bruno & Kleis

Nielsen gentager i deres studie af fritstående internetmedier (2012). Som det kommende afsnit vil

vise, er mangfoldigheden i kategorien også så stor, at det er vanskeligt at finde fællesnævnere, der

formår at favne og indkapsle de mange forskellige typer af udbydere. Men inden for den nyere

nyhedsforskning er der ikke desto mindre mange anslag til at finde et begreb for de mange online

nyhedsmedier, der ligger uden for den traditionelle mediemasse, hvad enten de kaldes fritstående

19

internetmedier (Rambøll, 2009), pure players (Sirkkunen & Cook, 2012) eller noget helt tredje.

Som det kommende afsnit vil vise, kan man overordnet spore to tilgange til en definition af

fritstående internetmedier: En smal definition, der vægter, at netmedierne skal ligne traditionelle

netaviser, og indholdet skal ligne traditionelle artikler, og en bred definition, der medtager

aggregatorer, alternative formidlingsformer og i nogle tilfælde også søgemaskiner og sociale

medier. Fritstående internetmedier ofte behandles i en bisætning i større studier af netmedier

generelt (eks. Falkenberg 2009, Grueskin et al, 2011, Anderson et al. 2012). Derfor bruger

studierne ofte ikke særlige kræfter på at definere, hvad de forstår ved frie netmedier, og hvordan de

afgrænser området. Nogle undersøgelser (Bruno & Kleis Nielsen; 2012 Lund et al, 2009) anvender

en snæver forståelse af, hvad fritstående internetmedier er, bundet fast i traditionelle forståelser af

journalistisk praksis og produktion, men i nye institutionelle rammer på internettet. Andre

forskere har et bredere syn på, hvad der kan kaldes journalistik og hvordan nye medier på

internettet kan se ud (Anderson et al, 2012; Rambøll, 2009; OECD, 2010 m.fl.).

Et overblik over begreberne, deres genstandsfelt og de enkelte undersøgelsers definitioner

præsenteres i figur 2. Det er værd at bemærke, at flere af undersøgelserne primært dvæler ved en af

områdets største udfordringer i dag, at finde holdbare forretningsmodeller for ny journalistik på

nettet. Forretningsaspektet er forudsætningen for de frie netmediers levedygtighed, og det er ikke

til at komme uden om, da udformningen af de fritstående internetmedier i høj grad bunder i,

hvordan de kan få en forretning til at løbe rundt, men dette afsnit vil ikke dvæle ved

forretningsmæssige overvejelser og konklusioner fra undersøgelserne, men udelukkende ved,

hvordan begrebet fritstående internetmedier defineres og anvendes.

Figur 2 oversigt over forskellige undersøgelsers afgrænsninger af fritstående internetmedier

Undersøgelse Begreb Definition Genstandsfelt

Mediestøtteudredningen (Rambøll, 2009)

Fritstående internetmedier ”Fritstående internetmedier er de internetmedier, som ikke har tilknyttet medier på andre platforme (fx tv, radio eller dagblade)” (Rambøll:2009:75). Og

”[...] websider, der indeholder regelmæssigt opdaterede nyheder og/eller debat, som er journalistisk bearbejdede og rettet mod en bred målgruppe” (Rambøll:2009:74f)

Fritstående netmedier er udvalgt ud fra FDIM's top 250 over mest besøgte hjemmesider.

Mediestøtteaftalen, (Kulturministeriet, 2013)

Fritstående internetbaserede medier

”kommercielle internetmedier, der ikke ejes af virksomheder, der modtager direkte eller indirekte [medie]støtte til andre medier”

”Kommercielle internetmedier, der ikke ejes af virksomheder, der modtager direkte eller indirekte [medie]støtte til andre medier”

The Story so far ( Grueskin et al., 2011)

Niche sites, Online-only local news sites, grass-roots sites,

Rapporten betegner ikke frie netmedier som én kategori. De

Hyperlokale nyhedssider, nichemedier på nettet og

20

originators, aggregators (s. 37, 43, 85)

skelner i mellem nichesider, med fokus på den gruppe, de kalder ”hyperlocal”, herunder både frie netmedier og medier med tilknytning til traditionelle mediehuse.

Et andet kapitel skelner mellem aggregatorer, der ”stjæler” indhold fra andre medier og ”originatorer”, der selv laver originalt indhold.

aggregatorer som Google News, Yahoo News og Huffington Post.

OECD (Wunsch-Vincent et al, 2010)

Pure online news players, internet portals and search infomediaries (s. 56)

Pure players beskrives som ”News organisations which only provide news online.” (s. 10)

Internet Portals and search infomediearies beskrives som aggregatorer, hvoraf nogen også producerer originalt indhold og som portaler, der også leverer nyheder. (s. 56)

Der gives ingen eksempler på, hvilke sites, rapportens kategorier dækker over.

Rapporten nævner også sociale medier, aggregatorer og søgemaskiner med aggregation som væsentlige, nye nyhedsformidlere.

Radikalisering af Kampzonen (Hartley, 2011)

Nichesites ”En række netmedier med kontinuerlig eller daglig opdatering er rettet mod bestemte segmenter med bestemte interesser eller behov.” (Hartley:2011:195)

Begrebet dækker både over nichesites tilknyttet mediehuse som JP eller Berlingske. Eks. Epn.dk, sites som Computerworld, der også udkommer på print og Altinget.dk, der er privatejet og kun udkommer online.

Survival is Succes, (Bruno & Kleis Nielsen, 2012)

Journalistic online start-ups ”We are focused on journalistic online start-ups that practise something recognisable as professional journalism” (s. 4).

Rapporten analyserer ni start-ups. Tre fra Italien, tre fra Frankrig og tre fra Tyskland. Casene er udvalgt ud fra, hvad media scholars har peget på som de mest ambitiøse eksempler.

Fra Tyskland: Netzeitung, Perlentaucher, the Eurpean. Frankring: AgoraVox, Rue89 og Mediapart. Italien: Il Post, Lettera 43 og Linkiesta.

Alternative Journalism, (Atton & Hamilton, 2008)

Alternative journalism Alternativ journalistik springer ud af en kritik af det eksisterende medieudbud. Journalisten er ofte primært aktivist eller fan, sekundært journalist.

Græsrodsmedier, små som store, ofte produceret af amatører, men også indimellem af professionelle.

Post-industrial Journalism (Anderson et al, 2012)

Ikke noget fast begreb, ser bredt på forandringer i det amerikanske mediebillede, herunder frie netmedier.

Rapporten snakker om ”institutional rebirth” fremvæksten af nye medieorganisationer, men bruger både begreber som emerging news-organizations, aggregators og digital start-ups.

Rapporten undersøger ikke området som en selvstændig gruppe, men nævner en række netmedier som SCOTUSblog, Huffington Post, Politico og Homicide Watch.

2.1.1 Fritstående internetmedier defineret bredt eller smalt?

En af de vanskeligste grænsedragninger med nyhedsudbydere på nettet er, hvornår man kan tale

om, at et medie er et medie. Der findes i dag tusindvis af hjemmesider, der i et eller andet omfang

udbyder nyheder. I sin ph.d.-afhandling ”Netavisernes historie – Avismediets evolution i

21

mediematricens revolution” (Falkenberg, 2009), tager Vidar Falkenberg udgangspunkt i kendetegn

som genretræk og funktioner fra trykte aviser, når han afgør, om en hjemmeside med nyheder kan

karakteriseres som en ”netavis” (ibid, 65ff, 99), fordi analysematerialet bliver voldsomt stort, hvis

man ønsker at se på alle sider, der udbyder en eller anden form for nyheder. Falkenberg fravælger

dermed virksomheder, der udbyder nyheder som sekundær funktion til at sælge services eller

produkter, men det er ikke det samme som at nyhedssider kun indeholder nyheder. Nyhedsmedier,

både online og på andre kanaler, udbyder en række parallelle funktioner til nyhedsformidlingen,

blandt andet annoncer, information til lokalsamfund og underholdning (ibid). Funktioner, der

sjældent er beskrevet i mediernes formålsparagraffer, men som har en væsentlig økonomisk

betydning (ibid, 81), og som derfor medtages i Falkenbergs definition af en netavis:

”Et netsted, eller del af et netsted, med redaktionelt indhold som informerer almenheden om

aktuelle hændelser af generel eller mere speciel interesse, og som derudover kan indeholde en

bred vifte af andet indhold, tjenester, underholdning og/eller reklame.” (Falkenberg, 2009, 93)

Falkenbergs definition afgrænser ikke netaviser til kun at være dagbladenes netsteder. Netaviser

udgivet af eks. organisationer, eller enkeltpersoner omfattes også, men han tager udgangspunkt i,

at nyhedsformidlingen er det primære, og at sitet skal være genkendeligt som en netavis. Men

Falkenberg understreger også, at det ikke er givet, at en netavis i fremtiden skal have samme

udtryk som en avis, for hvor netaviserne i begyndelsen af sin levetid har efterlignet avisens

udformning, er den nu ved at finde nye former, der ikke på samme måde ligner avisens (ibid, 81).

Falkenbergs definition er indholdsmæssigt meget åben over for, at netaviser kan indeholde andet

end nyheder, mens han formmæssigt afgrænser sit genstandsfelt snævert som noget, der ligner en

traditionel netavis. OECD-rapporten ”The Evolution of News and the Internet” (Wunsch-Vincent et

al, 2010) argumenterer for, at det er for snævert at afgrænse produktionen af journalistisk værdi på

nettet til medier, der ligner traditionelle netaviser. Rapporten påpeger, at sideløbende med, at de

traditionelle medier er ved at finde nye strategier og identiteter online, er der opstået nye spillere,

der har påvirket nyhedsproduktionen og -formidlingen, så den er gået fra (stort set) at være en

envejsproces til i stigende grad at blive udfordret af social interaktion, social spredning og en ikke-

lineær udvikling, hvor historier online kan udbygges, rettes og kommenteres, efter de er skrevet.

”In this new context, the production and dissemination of news is a much more interactive and multi-directional, rather than linear process. Many more actors feed from one another for the creation and adaption of news. ” (OECD, 2010, 52)

De professionelle medier er under pres, ikke kun fra andre professionelle onlinemedier, men også

fra aggregatorer, græsrodsmedier med varierende professionalisme og sociale medier, ikke mindst

som konsekvens af, at nyhedsmedierne med internettet er blevet global og grænseoverskridende på

22

en hel anden måde end den analoge nyhedsøkologi (ibid, 51). OECD-rapporten fokuserer foruden

medierne også på teknologien og på brugerreception. Inden for den ramme identificerer Wunsch-

Vincent m. fl. seks forskellige typer af medier og platforme, der påvirker nyhedskredsløbet online.

1. ”Online-only news providers” (som de også kalder ”pure players”), nyhedsorganisationer, der kun udkommer online.

2. Søgemaskiner, der også har aggregations-services 3. Internet-portaler med nyheder 4. Sociale medier 5. Andre nyheds aggregatorer 6. Mobile medier, der kun laver nyheder til mobiler 7. Hardware producenter, smartphones, e-readers, etc. (Wunsch-Vincent et al, 52)

Rapportens liste over nye udbydere af onlinenyheder er interessant, fordi den har en meget bred

forståelse af, hvilke typer af medier, der har indvirken på nyhedsøkologien uden for de traditionelle

medier. Her ligner den gruppe, OECD-rapporten kalder for ”pure players”, mest, hvad den øvrige

litteratur på området opfatter som fritstående internetmedier, men det er en væsentlig pointe, at

der sjældent findes eb nagelfast skillelinje mellem medier, der producerer nyheder, aggregatorer,

og internet-portaler. Rapporten konkluderer, at der er store nationale forskelle mellem hvilke

typer, der har størst popularitet, men e-mail nyhedsbreve stiger i popularitet, og i nogle lande er

portaler de største online nyhedsudbydere (ibid, 47). I Danmark er portalen msn.dk det absolut

største fritstående internetmedie, hvis man inkluderer portaler med nyhedsformidling (Rambøll,

2009). Derfor kan man ikke uden videre afskrive portaler og nyhedsbreve som væsentlige, online

nyhedsplatforme.

Rambølls ”Udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte” (Rambøll, 2009) er en af de få

danske undersøgelser, der inddrager fritstående internetmedier som en selvstændig kategori, dog

som en del af en kortlægning af hele mediemarkedet, og rapporten vier ikke mange sider til de frie

netmedier. Forfatterne identificerer kategorien fritstående internetmedier som ”en række

udbydere af internetmedier, der ikke lader sig indpasse i mediestrukturens traditionelle

kategoriseringer, men som ikke desto mindre potentielt bidrager til det, mediestøtten officielt skal

støtte på programniveau, det vil sige fremme af den demokratiske samfundsdebat, oplysning og

kulturformidling.” (Rambøll, 2009, 77). Fritstående internetmedier ”[kan ikke] være en del af eller

have fællesredaktion med en papirudgave”, lyder definitionen (Rambøll, 2009, 77). Over for de

fritstående internetmedier står de ikke-fritstående internetmedier, der er tilknyttet eksisterende

mediehuse, og som i kraft det fælles ejerskab indirekte kan modtage mediestøtte allerede (ibid, 76).

Rambøll-rapporten udvælger de frie netmedier ud fra to kriterier: FDIM's liste over de 250 mest

besøgte hjemmesider og et krav om, at netmedierne skal være publicistiske forstået som: ”[...]

websider, der indeholder regelmæssigt opdaterede nyheder og/eller debat, som er journalistisk

23

bearbejdede og rettet mod en bred målgruppe” (Rambøll:2009:74f). Ud fra den kvantitative

optælling identificerer undersøgelsen 14 fritstående internetmedier, hvoraf onlineportalen msn.dk

er klart den største målt på klik. Blandt de øvrige kan nævnes Bilbasen.dk, Jobzonen.dk og

Avisen.dk, det eneste netmedie i undersøgelsen, som ligner en netavis i traditionel forstand.

Rapportens forfattere påpeger selv, at der er væsentlige mangler ved at opliste fritstående

internetmedier ud fra en kvantitativ optælling af klik. Udvælgelsesmetoden betyder, at relevante,

politiske nichesites som Altinget.dk og DKNyt.dk ikke indgår i undersøgelsen, da de er for små til

at figurere på FDIM's top 250 (Rambøll, 2009, 78). Alligevel vurderer Rambøll-rapporten, at

nichesider som Jobindex.dk og Bilbasen.dk m.fl. er relevante at tage med, da de lever op til

kriterierne om at levere regelmæssigt opdaterede og redigerede nyheder. Rapporten har altså et

væsentligt bredere syn på, hvad feltet af fritstående internetmedier indbefatter, end eksempelvis

Falkenbergs undersøgelse af netaviserne (Falkenberg, 2009), men afgrænser sig til ikke at medtage

sociale medier og nyhedsbreve online, som OECD-rapporten gør (Wunsch-Vincent et al, 2010).

Rambøll-rapporten forudsætter altså ikke, at fritstående internetmedier skal ligne det, vi

traditionelt forstår som en avis, men samtidig betyder det, at rapporten medtager udbydere, der

ikke har nyhedsformidlingen som sit primære formål, f.eks. bilbasen.dk, netdoktor.dk, jobindex.dk,

og internetportalen msn.dk.

Et smallere syn på fritstående internetmediers relevans findes i studiet ”Survival is Succes” af

Nicola Bruno og Rasmus Kleis Nielsen (2012), en af de få undersøgelser, der alene fokuserer på

fritstående internetmedier. Rapporten analyserer ni europæiske journalistiske online start-ups, og

som blandt andet Grueskin et al. (2011) er det med fokus på forretningsmodeller for ny journalistik

på nettet. Bruno og Kleis Nielsen har en empirisk tilgang og bruger ikke kræfter på en egentlig

teoriudvikling af kategorien. De definerer genstandsfeltet på deres undersøgelse ud fra tre kriterier:

De skal være journalistiske, beskæftige sig med nyheder og samfundsrelevante emner på en måde,

så det er genkendeligt som traditionel journalistik, de skal være online, bygget op omkring en

tilstedeværelse på nettet, eventuelt suppleret af andre webbaserede platforme som mobile enheder,

sociale medier, eller print ”spin offs”, men ”født digitale”. Sidst skal de være start-ups, de skal være

selvstændige medier, der ikke er tilknyttet etablerede medier (2012, 4). Bruno & Kleis Nielsens

definition af fritstående internetmedier er relativt smal, da den kun inkluderer medier, der

praktiserer journalistik i traditionel forstand.

En række undersøgelser, der ikke undersøger fritstående internetmedier, registrerer, at de findes,

og sætter ord på kategorien. I sin ph.d.-afhandling ”Radikalisering af Kampzonen” taler Jannie

Møller Hartley om nichesites, som både kan være inden for rammerne af eksisterende mediehuse

(eks. Epn.dk) eller fritstående (eks. Altinget.dk) (2011, 195). I afdækningen af forretningsmodeller

24

for journalistik i USA, beskriver Grueskin el al. (2011) hyperlokale sider, nichesider og aggregatorer

som nye, væsentlige spillere på mediemarkedet. Anker Brink Lund, der er hovedforfatter på

mediestøtteudredningen (Rambøll, 2009), beskæftiger sig i mindre grad med fritstående

internetmedier, som han kalder fritstående webmedier, i nyhedsugeundersøgelsen fra 2009, hvor

netmedier for første gang blev taget med som en del af kortlægningen af det danske medieudbud.

Dog kun i mindre målestok, og kun udvalgt i kraft af, at andre danske medier i perioden 10.-16.

november 2008 havde citeret dem som bidragydere til den journalistiske fødekæde. De fritstående

internetmedier er ikke analyseret nærmere i nyhedsugeundersøgelsen, som nøjes med at

konkludere, at mange fritstående internetmedier er vokset ud af kategorien fagblade, og at de ikke

spiller nogen væsentlig rolle som leverandør til den journalistiske fødekæde (Lund et al, 2009).

Samlet viser undersøgelserne, at det er vanskeligt at sætte fingeren på, hvor grænsen går mellem

fritstående internetmedier og internettets øvrige hav af hjemmesider. Undersøgelserne formulerer

alle en kategori til det stigende udbud af nyheder, der ligger uden for de eksisterende medier på

nettet, men anslagene mod en egentlig teoriudvikling af kategorien er sparsom. Rambøll-rapporten

(Rambøll, 2009) viser, at det er en kategori, der vanskeligt lader sig måle kvantitativt på klik. De

hjemmesider, forfatterne selv har en forståelse af er vigtige fritstående internetmedier (DKNyt.dk

og Altinget.dk), indgår ikke, da de ikke får klik nok til at indgå på listen. Der er også stor variation

mellem de undersøgelser, der vurderer journalistik på nettet efter en traditionel forestilling om,

hvad journalistik er (Falkenberg, 2009, Bruno & Kleis Nielsen, 2012) og de undersøgelser, der også

inddrager hjemmesider, der ikke ligner traditioneljournalistik (Wunsch-Vincent et al., 2010;

Rambøll, 2009). Fælles er dog en erkendelse af, at fritstående internetmedier ofte leverer

journalistik inden for et nicheområde, hvad enten medierne specialiserer sig i et emne eller en

bestemt fortælleform. Desuden vægter hovedparten af undersøgelserne (Bruno & Kleis Nielsen,

2012, Rambøll, 2009, Falkenberg, 2009), at mediet skal have en original produktion af

journalistik, for at være relevant. Den originale produktion af nyheder vender jeg tilbage til i kapitel

3. Figur 3 præsenterer en oversigt over spændvidden i definitionerne af fritstående internetmedier.

Figuren skal ikke ses som en målfast opgørelse, men som en omtrentlig visualisering af, hvordan de

forskellige undersøgelser forholder sig til gruppen af medier uden for de etablerede medier, og

hvilke typer af medier, de finder relevante at tage med.

Figur 3, fritstående internetmedier defineret bredt eller smalt

25

Jeg mener, at en bred definition af, hvordan fritstående internetmedier ser ud, hvilke rammer og

fortælleformer, de anvender, er gavnlig, fordi journalistikken på nettet netop er ved at løsrive sig

fra de faste former og strukturer, vi kender fra eksempelvis aviserne (Falkenberg, 2009). Til

gengæld mener jeg ikke, at man kan kalde alle online nyhedsudbydere for fritstående

internetmedier. Selvom Jobindex tilbyder væsentlige arbejdsmarkedsnyheder, og selvom

Netdoktor leverer nyheder om sundhed, er det som en sekunder service. Derfor fokuserer jeg

udelukkende på netmedier med nyhedsproduktion som sin primære funktion. Dermed udelukker

jeg, som Falkenberg (2009), virksomheder, organisationer og interessegrupper, der leverer

nyheder ved siden af deres primære formål, udbud af services, salg af varer etc. Det betyder, at et

flertal af de medier, som Rambøll-rapporten (Rambøll, 2009) kategoriserer som fritstående

internetmedier (Jobindex, Bilbasen, Netdoktor, etc.), udelades.

2.2 Fritstående internetmedier, amatør start-ups eller professionelle organisationer?

Hvor det er relevant at afgrænse, hvad et fritstående internetmedie er, er det også nødvendigt at se

på, hvem der udgiver det og i hvilken ramme. Forestillingen om professionelle, journalistiske

organisationer og den professionelle journalist udfordres nemlig, når man taler om fritstående

internetmedier. Hvor traditionelle medievirksomheder, dagblade, tv, radio og magasiner, tidligere

havde et de facto monopol på at udgive journalistik, har internettet nedbrudt en række af de

organisatoriske barrierer for at praktisere og udgive journalistik i kraft af at være en billig og

tilgængelig platform (Grueskin et al, 2011). Uden at gå ind i en debat om organisationssociologi,

mener jeg alligevel at det er relevant at knytte et par kommentarer til journalistiske organisationer

og de potentielle udfordringer, der ligger i at beskæftige sig med de fritstående internetmedier, ikke

mindst, da det er et område, som flere undersøgelser peger på udgør en væsentlig faktor i

26

vurderingen af mediets relevans (Lowrey et al, 2008, Anderson et al, 2012, Kulturministeriet,

2013).

I 2012 udkom rapporten ”Post-Industrial Journalism: Adapting to the present” fra Tow Center for

Digital Journalism (Anderson et al, 2012). Rapporten undersøger de forandringer, mediemarkedet

i USA er ved at undergå, og en række spillere, som har indflydelse på, hvordan journalistikken er

ved at udvikle sig. Rapporten beskriver blandt andet forandringerne i de journalistiske

institutioner (ibid, 45 ff). Hvor mange traditionelle medier kæmper med vigende læsertal og

faldende indtjening, institutional decline, findes de fritstående internetmedier som eksempler på,

at nye typer institutioner vokser frem, institutional rebirth. En mellemkategori, institutional

adaptation, rummer start-ups, der forsøger at finde en form som egentlige nyhedsorganisationer,

og eksisterende medieorganisationer, som forsøger at tilpasse sig mediemarkedets nye virkelighed.

Rapporten pointerer, at der er lang vej fra at være et start-up til at blive en egentlig journalistisk

organisation. Start-ups, som fritstående internetmedier, har den fordel, at de har relativt lette ved

at være innovative, skifte retning og tilpasse sig nye omstændigheder, til gengæld mangler de den

styrke, anerkendelse og stabilitet, etablerede nyhedsorganisationer har (ibid, 50). Den manglende

professionalisering af organisationerne giver altså de nystartede medier mindre gennemslagskraft

over for kilder og for offentligheden og større sårbarhed, fordi de er afhængige af enkeltpersoner og

endnu ikke har formuleret klare mål.

”When Blogs Become Organizations” (Lowrey et al, 2011) undersøger, hvordan en række “public

interest blogs” udvikler sig fra start-ups drevet af enkeltpersoner til egentlige organisationer.

Lowrey et al peger på, at blogs bliver mere formelle i tonen og mere styret af formelle regler, når

der kommer mere offentlig bevågenhed på dem, og at knap 40 procent af de undersøgte blogs har

mere end én skribent tilknyttet. Også brugen af kilder er et tegn på professionalisering. Jo mere

populære og etablerede blogs bliver, jo mere søger de ofte mod at opnå en balance i deres historier

ved at beskrive flere sider af en sag. Lowrey et al. (ibid) påpeger, at organisationsstrukturen kan

analyseres ved at se på, hvad blogs (eller netmedierne) skriver om sig selv på de dele af deres

hjemmesider, der beskriver ”om sitet, terms of use eller etikette” (ibid). Vidar Falkenberg (2009)

har i sin ph.d-afhandling påpeget, at journalistik på nettet ikke i samme grad er professionaliseret

som traditionelle mediehuse (ibid, 91) Hermed kan man heller ikke tage den professionelle

journalistbranches normer for givet, men mediernes ”om sitet-, terms of use- eller etikette-sider”

giver ifølge Lowrey et al. et fingerpeg om, hvor vidt medierne er ved at opbygge en professionel,

organisatorisk struktur.

27

Journalistiske organisationer er vigtige i kraft af det dobbelte formål, at de giver adgang til et bredt

publikum, offentligheden, og de skaber en stabil kontrolmekanisme af de journalistiske normer og

værdier, der er med til at skabe tillid til erhvervet (ibid). De etablerede medieorganisationer,

dagblade, tv og radio har haft tid til at forme en professionel kultur, og mange har formuleret

journalistiske værdisæt. Mange af disse institutionelle og professionelle praksisser kan ikke tages

for givet med fritstående internetmedier. Få frie netmedier kan betegnes som egentlige

organisationer, men er snarere enkeltmandsvirksomheder eller løsere netværk af frivillige

leverandører af nichestof inden for et bestemt emne. Det var tydeligt i debatten om mediestøtten,

hvor fritstående internetmedier og Journalistforbundet kritiserede kravet om, at et medie skal have

mindst fem fuldtidsansatte skribenter, for det kan få netmedier leve op til.18 Fordi fritstående

internetmedier er små og ofte ikke har en etableret organisation eller en formuleret etik og

målsætning er det en væsentlig pointe, at der må udøves en ekstra kildekritik, når denne type af

medier undersøges.

Det nye Forslag til lov om mediestøtte (Kulturministeriet, 2013) og et amerikansk forsøg på at

kortlægge fritstående internetmedier fra Columbia Journalism Review19 indeholder eksempler på,

hvordan man kan forsøge at imødegå de professionelle og organisatoriske udfordringer ved at

beskæftige sig med fritstående internetmedier ved at opstille specifikke krav til indhold og

organisatorisk struktur. Columbia Journalism Review har oprettet databasen ”CJR's Guide to

Online News Start-Ups”17, hvor de forsøger at skabe overblik over amerikanske netmedier.

Databasen er ikke et forsøg på at opliste de bedste netmedier i USA, men at registrere en digital

trend, fremvæksten af nye, fritstående internetmedier.

”[I]nclusion in the Guide does guarantee that a site is somehow worth paying attention to or talking

about. Sometimes this is because they are doing something innovative; sometimes this is because

they’re indicative of a trend in digital journalism nationally or in a given state or region”20

CJR opstiller fire forskellige kriterier for at fritstående internetmedier er værd at registrere:

Medierne skal producere originalt indhold, de skal som hovedregel have mindst en fuldtidsansat,

de skal ikke være tilknyttet et traditionelt mediehus, og de skal forsøge at fungere på

kommercielle vilkår.

18 http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1423760/ny-kulturminister-vil-stoette-helt-smaa-netmedier/, http://journalisten.dk/webmedier-djs-syn-p-mediest-tten-h-rer-til-i-70erne og http://journalistforbundet.dk/Filer/DJ/Dokumenter/hoeringssvar/H%C3%B8ringssvar%20fra%20Dansk%20Journalistforbund%20vedr%20mediest%C3%B8tterapporten_final.pdf 19 http://www.cjr.org/news_startups_guide/index.php 20 http://www.cjr.org/news_startups_guide/2011/03/nfdb-faq.php

28

”Forslag til lov om mediestøtte” (Kulturministeriet, 2013) er et andet eksempel på, at netmediers

relevans vurderes efter meget specifikke kriterier. Lovforslaget21 stiller krav til medierne om at de

er: Selvstændige, at de ikke deler ejerskab med et medie, der også modtager mediestøtte, at de er

skrevne eller primært skrevne, der ydes ikke støtte til radio og tv i denne pulje, at de har en

ansvarshavende redaktør, det kan tolkes som om de skal leve op til medieansvarsloven, at mindst

halvdelen skal være redaktionelt stof, herunder nyheder og indhold, der dækker politiske,

samfundsmæssige og kulturelle emner, at de skal udkomme mindst 10 gange om året, og at de skal

være rettet mod en bred målgruppe, ikke kun f.eks. en specifik faggruppe. Desuden skal mindst en

tredjedel være originalt stof, ikke kun viderebringelse af nyheder fra andre medier. ”Forslag til lov

om mediestøtte” indeholder også krav om, at medierne skal have redaktionelt ansatte svarende til

mindst tre årsværk (hvis man søger hovedpuljen) eller mindst et redaktionelt årsværk (hvis man

søger den mindre pulje til innovation og opstart af nye medier).

De specifikke kriterier operationaliserer en vurdering af netmediers relevans. Men særligt i

lovforslaget om mediestøtten er kriterierne opstillet med et mål for øje: At vurdere om netmedierne

er egnede til at modtage mediestøtte. Jeg vil derfor argumentere for, at der findes eksempler på

netmedier, der producerer publicistisk værdi for læserne, selvom de ikke lever op til alle kravene.

Grueskin et al (2011) og OECD-rapporten (Wunsch-Vincent et al, 2010) argumenterer begge for, at

aggregation af indhold fra andre medier sagtens kan være begavet og have værdi for læserne.

Samtidig er det ikke hugget i sten, at man skal have tre ansatte eller være rettet mod en bred

målgruppe for at producere nyheder af værdi for offentligheden. I USA har små nichemedier som

SCOTUSblog været i stand til at sætte store relevante emner på mediedagsordenen netop i kraft af,

at de ikke rettede sig mod en bred målgruppe, men specialiserede sig i meget specifikke emner

(Anderson et al, 2012).

Ejerskabskriteriet, som både ”Forslag til lov om mediestøtte” og CJR’s database opstiller, går igen i

andre forskeres vurdering af fritstående internetmedier, og det er der en økonomisk årsag til. Som

nævnt i et tidligere afsnit understreger Rambølls Udredning af mediestøtten (Rambøll, 2009), at

fritstående internetmedier ikke er ejet af etablerede medieorganisationer. I Rambøll-rapporten er

den sondring mellem typer af ejerskab væsentlig, fordi nichemedier og websites, der er ejet af

etablerede medier, allerede indirekte får del i mediestøtten i kraft af, at det medie, de er ejet af, får

støtte. Også Bruno & Kleis Nielsens undersøgelse af fritstående internetmedier udvælger medier til

21 Lovforslaget er endnu kun et udkast. Forslaget forventes færdigarbejdet og politisk behandlet i efteråret 2013 med henblik på at træde i kraft 1. januar 2014. http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/KS/medier/mediestoetteudv/Hoering_om_lovudkast/Forslag_til_lov_om_mediestoette_maj2013.pdf http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/KS/medier/mediestoetteudv/Hoering_om_lovudkast/Hoeringsbrev_maj2013.pdf

29

deres undersøgelse ud fra, at de ikke må være ejet af mediehuse. Her er argumentet også

økonomisk, da de ønsker at undersøge forretningsmodeller for nye journalistiske start-ups, der

ikke har en etableret organisation i ryggen. Dette speciale har ikke til formål at diskutere

forretningsmodeller for netmedierne, og jeg vil nøjes med at konstatere, som CJR’s database gør, at

de fritstående internetmedier er interessante, fordi de er en del af en ny digital trend, og deri ligger,

at de ikke er født af de traditionelle mediehuse.

2.3 Tre kriterier for fritstående internetmediers relevans

Den eksisterende forskning viser en stor spændvidde i, hvordan netmediers relevans måles (se

figur 3, s. 26). Når man sammenholder forskningen på området, står det klart, at der ikke er belæg

for at komme med en entydig definition af feltet fritstående internetmedier er et felt. Jeg vurderer

derfor, at når man opererer i et mediemarked i opbrud (Anderson et al, 2012) med digitale trends,

der endnu ikke har fundet sin form, er det problematisk at opstille normative regler for, hvordan et

rigtigt fritstående internetmedie ser ud. Det er netop i kraft af innovationen og uforudsigeligheden,

at de er interessante. I stedet for at sætte fritstående internetmedier på formel, mener jeg, at

relevansen af fritstående internetmedierne må bero på en kvalitativ betragtning i de enkelte

tilfælde. Her mener jeg, at man ud fra teorierne på området kan udlede nogle kriterier, nogle

spørgsmål, man kan stille til de enkelte fritstående internetmedier for at vurdere deres relevans.

Kriterierne er først og fremmest:

Indhold: En række undersøgelser, CJR’s database over journalistiske start-ups,

Kulturministeriets krav til danske, fritstående internetmedier (2013), Rambøll-rapporten

(Rambøll, 2009), Falkenbergs afhandling (2009) og Bruno & Kleis Nielsens undersøgelse af

europæiske, journalistiske start-ups på nettet, stiller alle krav om, at fritstående internetmedier

leverer et redaktionelt bearbejdet produkt, helst i form af en original, journalistisk produktion.

Derfor finder jeg det relevant at spørge, om netmedierne leverer original journalistik.

Indholdskriteriet dækker også over mediernes målgruppe og udgivelsesfrekvens. Da kapitel 3 i

dette speciale indeholder en grundig indholdsanalyse af de tre cases, Altinget.dk, Avisen.dk og

Dagens.dk, vil dette område blive foldet grundigere ud i kapitel 3.

Organisering: På baggrund af diskussionen om fritstående internetmedier som professionelle

medier eller som amatør start-ups (Kulturministeriet, 2013, Lowrey et al, 2011 og Anderson et al,

2012) finder jeg det relevant at vurdere mediernes professionalisering og organisation. Under

organisering diskuteres også antallet af ansatte og forretningsmodel i det omfang, det er

nødvendigt for en forståelse af mediets udformning.

30

På baggrund af min egen kortlægning af fritstående internetmedier (som præsenteres i det

kommende afsnit), finder jeg det relevant at inddrage et tredje kriterium:

Platform: Kriteriet diskuterer gråzonen mellem, hvornår et fritstående internetmedie er

fritstående, og hvornår det er et internetmedie ved at inddrage pointer om de partnerskaber med

etablerede medier, print spin-offs og liveshows, nogle fritstående internetmedier har kastet sig ud i.

De tre kriterier skal ses som overordnede rammer, hvorunder man kan diskutere specifikke krav til

netmedierne som antal ansatte, udgivelsesfrekvens og partnerskaber. Kapitel 3 indeholder en

egentlig indholdsanalyse af tre udvalgt netmedier, dette kapitel fokuserer derfor udelukkende på

rammerne for journalistikken, at det, der ligger uden om indholdet i de enkelte artikler.

2.4 Fristående internetmedier i Danmark i dag

Fra det teoretiske blik på, hvad de fritstående internetmedier beskrives som i litteraturen, vil

vender jeg mig mod et konkret blik på, hvordan landskabet ser ud i dag. Afsnittet har til formål at

skabe et overblik over det danske udbud af fritstående internetmedier, ved at sammenholde de

kortlægninger af danske netmedier, der findes, og ved at identificere et så bredt udsnit som muligt

af udbuddet af fritstående internetmedier (se oversigt i bilag 1). Afsnittet diskuterer de danske

fritstående internetmedier ud fra indhold, organisering og platform, og leder op til analysen af de

tre cases, Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk som fritstående internetmedier. Herunder inddrager

jeg også eksempler fra andre medier i kortlægningen.

Der findes ikke noget dækkende billede af, hvilke fritstående internetmedier, der findes i Danmark.

Flere forskere peger på, at overblikket mangler, og at det er svært at skaffe (Rambøll, 2009,

Falkenberg, 2009), ikke mindst fordi internettet udfordrer gængse opfattelser af

udgivelsesfrekvens og professionalisering, der gør det vanskeligt at afgøre, hvilke netmedier, der

bør tælles med (Rambøll, 2009). Således opdateres nogle udgivelser flere gange dagligt, mens

andre udkommer med skiftende intervaller. Det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om et

netmedie er aktivt eller ej, fordi netsiden ofte er aktiv længe efter, at der bliver udgivet nyt stof, og

mange netmedier ikke fortæller deres læsere, hvis sitet ikke længere opdateres. Der findes dog i

Danmark i dag flere, mere eller mindre forskningsmæssigt lødige, ressourcer, der har forsøgt at

skabe et overblik over internetmedierne. Selv meget nye lister over netmedierne er imidlertid

forældede, og der findes en stor forskellighed i, hvordan opgørelserne afgør, om en hjemmeside

31

skal tælles blandt netmedierne eller ej. I sin ph.d.-afhandling har Vidar Falkenberg (2009) samlet

en oversigt over 261 netaviser, hvoraf flertallet er netsider, der hører til printudgivelser22.

Brancheorganisationen Danske Medier har på sin hjemmeside en liste over de webmedier, de

repræsenterer. Listen er en af de mest omfattende med 1068 titler på, heriblandt alt fra de mindste

nichemedier til netsiderne fra landsdækkende dagblade, tv og radio. Listen er senest opdateret i

2012 og medtager derfor ikke medier som Zetland og Dagens.dk, ligesom nogle af medierne på

listen er forældede. Danske Medier inkluderer kun medier, der er medlemmer af Danske Medier og

blandt digitale journalistiske start-ups er det ikke alle titler, der er det. Netarkivet.dk, der arbejder

med at samle og gemme viden om den danske del af internettet, er en anden gavnlig ressource til at

lokalisere titler på internetmedier (primært domæner, der ender på .dk), idet flere lister over de

høstninger, de foretager, er offentligt tilgængelige23. Ligeledes har abonnenter på Infomedia

adgang til listerne over de netmedier, de katalogiserer indhold fra, og det bidrager med et overblik

over netmedier i Danmark, men listen over danske nyhedssites på nettet hos Infomedia er ikke

fuldstændig opdateret, ligesom det kan siges om de øvrige ressourcer, der forsøger at skabe

overblik over danske webmedier. Falkenberg (2009) trækker blandt andet på Mediavejviseren24 og

det private initiativ webmedier.dk25. Førstnævnte indeholder meget få kilder, mens sidstnævnte

snarere har det omvendte problem, at den indeholder en ufiltreret liste over en lang række

hjemmesider, hvoraf ikke alle har nyhedsproduktion som den primære funktion. Foruden de

ovenstående har jeg trukket på et andet privat initiativ, journalisten og mediebloggeren Ernst

Poulsens liste over danske netmedier, der har den fordel, at den er nyere end de ovenstående26.

Dog er medierne på listen ikke udvalgt systematisk efter specifikke kriterier, og den lider under

samme vanskeligheder med at skabe et dækkende overblik, som de andre kortlægninger.

For at imødekomme manglerne i listerne over netmedier, ikke mindst at der sjældent skelnes

mellem netmedier fra etablerede medier og fritstående internetmedier, har jeg sammenholdt og

tjekket ovenstående kortlægninger, i det omfang, det var muligt, i et forsøg på at skabe et overblik

over de fritstående internetmedier i Danmark. Desuden har jeg løbende gennemtrawlet

søgemaskiner, blogs, sociale medier og nyheder fra traditionelle netmedier som Pol.dk, JP.dk og

22 Vidar Falkenbergs liste kan findes på http://www.internetaviser.dk/liste.aspx (tilgået juni 2013) 23 Information om nogle af de titler, netarkivet høster, er tilgængelige på deres hjemmeside. http://netarkivet.dk/om-netarkivet/selektive-hostninger/ (tilgået juni 2013) 24 http://mediavejviseren.dk/ 25 http://www.webmedier.dk/ har en ambition om at samle alle danske webmedier. Defineret ud fra medieansvarsloven, men dispenserer i forhold til ”rene” netmedier. 26 https://docs.google.com/document/d/1of5ObEpPr4fGSDulAw_3_jJg-rSCRZ9g5mH5vOTjONo/edit http://ernstpoulsen.wordpress.com/page/2/

32

B.dk for at identificere fritstående internetmedier, der ikke indgår i eksisterende kortlægninger.

Den primære del af researchen, er foretaget i december 2012, men jeg har fundet det relevant

løbende at opdatere listen, efterhånden som jeg er blevet opmærksom på flere netmedier.

Kortlægningen er vedlagt som bilag (bilag 1), og den tjener den primære funktion at tjene som

fundament for en mere oplyst diskussion om frie netmedier i Danmark, end den eksisterende

forskning på området kan levere. Dog vil jeg ikke påstå, at listen er et fuldstændigt overblik over

friststående internetmedier, men snarere et øjebliksbillede af de titler, jeg har været i stand til at

identificere. Listen er ganske omfattende med mere end 300 titler, og på grund af omfanget er ikke

alle titler blevet gransket nøje, men hovedparten af netmedierne har tilknyttet en eller flere

redaktører og udtrykker på deres site en form for journalistisk ambition. Samtidig har jeg fravalgt

personlige blogs, men som Lowrey et al. (2011) påpeger, er overgangen fra blogs til journalistiske

organisationer glidende, derfor har nogle af de fritstående internetmedier karakter af at være

portaler for en gruppe af bloggere inden for et specifikt område. I listen har jeg inkluderet titler,

der har måttet dreje nøglen om. Her har jeg kun kunnet identificere en brøkdel af det faktiske tal.

De nedlagte netmedier er talt med, selvom jeg i min analyse tager udgangspunkt i det landskab af

fritstående internetmedier, der findes lige nu. Jeg mener, at de nedlagte netmedier tilføjer

kortlægningen værdi ved at inddrage en kontekst om det landskab, de fritstående internetmedier

opstår i, ikke mindst den sårbarhed, de har, for at blive nedlagt lige så hurtigt, som de er opstået.

I det kommende afsnit vil jeg med udgangspunkt i min kortlægning fremføre et forslag til en

overordnet kategorisering af de fritstående internetmedier. Herefter vil jeg analysere kriterierne

om indhold, organisering og platform i de danske, fritstående internetmedier, herunder særligt

mine tre cases, Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk.

2.4.1 Kategorisering af de fritstående internetmedier i Danmark

Feltet af fritstående internetmedier i Danmark spænder over brede nyhedssites, som Dagens.dk og

Avisen.dk, der på mange måder er genkendelige som en form for omnibusaviser på nettet med

bredt stofudvalg rettet mod en bred målgruppe, til meget smalle nicheprodukter med en smal

målgruppe som check-in.dk, der er et uafhængigt nichesite, der beskæftiger sig med flytrafik, eller

Kontra Magazine, der er et onlinemagasin om fodbold.

Ved at se på stofområderne mener jeg, at man kan tale om fritstående internetmedier inden for fem

overordnede kategorier: Generalisterne, der ikke afgrænser sig til en emnemæssig niche, men

forsøger at dække nyhedsfeltet bredt, som vi kender det fra omnibusaviserne, emnemæssige

nicher, den største kategori, som omfatter netmedier, der koncentrerer sig om et specifikt område,

politiske netmedier, der fokuserer på det politiske stofområde enten fra et specifikt politisk ståsted

33

eller den politiske proces og politisk indhold mere generelt, geografisk afgrænsede netmedier, der

tæller de lokale netaviser og, journalistiske netmedier, der ikke afgrænser sit stofområde til et

specifikt emne, men som pejler efter en bestemt journalistisk kvalitet eller formidlingsform. Det er

vigtigt at pointere, at grænserne er flydende. Således har eksempelvis Den Korte Avis et mål om at

dække nyheder bredt, men de gør det med udgangspunkt i ejerne Ralf Pittelkow og Karen

Jespersens politiske ståsted med en politisk analyse af Pittelkow som dagens hovedhistorie hver

dag, suppleret med nyheder om andre emner og bureaustof fra Newspaq. Politirapporten.nu er på

den anden side et eksempel på netmedie, der ikke alene koncentrerer sig om nyheder fra politiet,

men som gør det i en bestemt geografisk ramme (Nordsjælland) og som således både er en

geografisk afgrænset netavis og en emnemæssig niche. Fælles for de fritstående internetmedier er,

at de ofte forsøger at dække en del af det medielandskab, som de traditionelle medier ikke dækker,

eller kun berører overfladisk. Figur 4 visualiserer landskabet af fritstående internetmedier i

Danmark i dag fordelt på de fem kategorier. De nævnte netmedier er valgt som eksempler på

netmedier inden for de fem kategorier. Figuren skal altså ikke ses som et dækkende billede af de

netmedier, der falder inden for kategorierne eller en vurdering af deres relevans, men snarere som

en eksemplificering af de fem overordnede kategorier af fritstående internetmedier, som dette

speciale har identificeret.

Figur 4. Kategorier af fritstående internetmedier.

Politiske netmedier tæller blandt andet Altinget, DKnyt, Ræson, Modkraft og Damefrokosten,

hvor de tre første beskæftiger sig med den politiske proces, politikere og indholdet af politiske

aftaler, mens Modkraft og Damefrokosten er eksempler på medier, der dækker politik og samfund

ud fra et bestemt politisk ståsted, henholdsvis venstrefløjen og et liberalistisk verdenssyn.

34

Journalistiske netmedier adskiller sig fra de øvrige kategorier ved ikke at være fokuseret på et

specifikt stofområde, men på at være redigeret efter nogle bestemte, journalistiske kriterier.

Medierne er ofte startet af professionelle journalister, der har et ønske om en opnå vis dybde i

formidlingen eller at lave en bestemt type journalistisk produkt, som Zetland, der laver lange,

journalistiske fortællinger om en række forskellige emner.

Geografisk afgrænsede netmedier tæller lokale og regionale netmedier. Her kunne man også

inddrage de netmedier, der tjener en bestemt minoritet, for eksempel ved at levere danske nyheder

på arabisk eller nyheder fra Polen på dansk.

Emnemæssige nicher er klart den største gruppe af netmedier. Herunder hører hobby-sites,

branchespecifikke nyheder, kulturstof, filmsites og satire. Fælles for dem er, at de beskæftiger sig

med et specifikt emne.

Generalisterne er den type netmedier, der, i hvert fald i sin målsætning, ligner de traditionelle

omnibusaviser mest. Generalisterne er karakteriseret af en bred målgruppe og bred stofudvælgelse

på tværs af nicher. Dagens.dk, Avisen.dk, Denkorteavis.dk og nyhedsaggregatoren Newsbreak.dk

hører til blandt de generelle nyhedssites. Det er værd at bemærke, at der, i forhold til de øvrige fire

kategorier, er meget få fritstående internetmedier, der forsøger at skabe den type omnibuslignende

aviser.

2.5 Analyse – Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk som fritstående internetmedier

Det kommende afsnit analyserer den kontekst journalistikken på de fritstående internetmedier

opstår på, rammen om journalistikken. Udgangspunktet er interviewene med redaktørerne fra de

tre cases, Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk, analyseret ud fra de tre kriterier indhold,

organisering og platform, men for at skitsere, hvor forskelligartet landskabet af fritstående

internetmedier er, supplerer jeg med eksempler fra andre fritstående internetmedier.

2.5.1 Indhold på de fritstående internetmedier

Det grundlæggende spørgsmål, indholdskriteriet stiller er, hvor meget ligner mediet

indholdsmæssigt, hvad vi normalt forstår ved en netavis? Kriteriet fokuserer på, om mediet

leverer et originalt, journalistisk produkt, udgivelsesfrekvens og målgruppe. Indholdet på

Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk bliver underkastet en grundigere analyse i kapitel 3, dette

afsnit beskæftiger sig derfor alene med, hvordan de tre netmedier forstår sig selv som fritstående

35

internetmedier, og hvordan de beskriver rammerne for deres journalistik. Der er dog overlap, og

enkelte pointer fra dette kapitel gentages og uddybes i kapitel 3.

Avisen.dk og Dagens.dk hører til blandt generalisterne, de fritstående internetmedier, der som

omnibusaviserne, har en bred stofudvælgelse og retter sig mod en bred målgruppe. Gruppen af

generalister blandt de fritstående internetmedier er relativt lille set i forhold til det øvrige felt af

netmedier uden for de etablerede mediehuse. Muligvis fordi en bred stofudvælgelse er

ressourcetung, med mindre man kun aggregerer indholdet. En bred produktion forudsætter enten

en stor redaktion eller økonomi til abonnement på nyhedsbureauer. Det er der få, fritstående

internetmedier, der har økonomi til. Denkorteavis.dk kan nævnes som et af de få, fritstående

internetmedier foruden Dagens.dk og Avisen.dk, der abonnerer på nyheder fra nyhedsburauerne.

Dagens.dk er særlig i den sammenhæng, da det som det eneste medie abonnerer på bureaunyheder

fra både Newspaq-Ritzau og Berlingskes nyhedsbureau, BNB. Brugen af bureaustof påvirker

naturligvis mediernes udgivelsesfrekvens, og medier med bureaustof har en langt større

udgivelsesfrekvens end medier uden. Således er Dagens.dk blandt de mest opdaterede

nyhedsssites, da mediet på få måneder fra opstarten i oktober 2012 voksede til at udgive omkring

300 redaktionelle enheder om dagen (Holger Madsen, bilag 5). Hos Avisen.dk ligger det primære

journalistiske fokus på tre til fem egenproducerede historier om dagen, suppleret med bureaustof

fra Newspaq-Ritzau, der dog sjældent får topplaceringen på sitet (se også kapitel 3), dermed når

mediet op på omkring 100 redaktionelle enheder i døgnet (bilag 4). Topplaceringerne får til

gengæld arbejdsmarkedsstoffet, der er Avisen.dk’s primære stofområde og redaktionelle fokus.

”Man kan sige, at vi er et medie, der dækker bredt, og vi ønsker, at vores læsere skal kunne blive

opdateret bredt, når de er inde og besøge os, men det er klart, at vi har et dedikeret fokus på

arbejdsliv. Det er det, vi er sat i verden for. Det er vores eksistensberettigelse. […] man kan meget

godt argumentere for at vi skulle være et nichemedie, der udelukkende lavede arbejdsliv, men så

har du også en helt anden forretningsmodel, og der har vi valgt at være en bred avis og gå efter

mest muligt trafik for at få forretningen til at hænge sammen på den måde.” (Emborg, Avisen.dk,

bilag 4)

Citatet peger på, at Avisen.dk’s valg af et højt flow og en bred omnibus-lignende stofudvælgelse er

et forretningsmæssigt funderet og en del af mediets målgruppeforståelse. Omnibusindholdet er

ikke Avisen.dk’s primære produktion, men det har til formål at trække læsere til det primære emne,

arbejdsmarkedsstoffet. Omnibusindholdet er der, fordi Avisen.dk har et ønske om at være en

tabloid arbejdsmarkedsavis, og her supplerer underholdningsstof og øvrige nyheder

arbejdsmarkedsnyhederne, men der bliver ikke brugt redaktionelle kræfter på det. Hvor Avisen.dk

36

forstår sig som en fusion imellem en nicheavis og en omnibusavis, er omnibusindholdet det

primære fokus hos Dagens.dk. Her er det dagens udbud af nyheder, der sætter dagsordenen for,

hvad Dagens.dks journalister bruger kræfter på.

”[…] vi dækker det hele. Uanset hvad der sker i Danmark eller ude i verden, så skal vi selvfølgelig

kunne finde det hos os. […] når folk kommer ind og se en sjov billedserie hos os som er tant og fjas,

så vil vi også gerne lige fortælle dem, at nu er der altså lige en ny skattereform på vej, eller nu er

den her vækstpakke endelig faldet på plads.” (Madsen, Dagens.dk, bilag 5)

Holger Madsens citat udtrykker, at Dagens.dk ikke som Avisen.dk har en konkret mission om at

informere deres læsere om et specifikt stofområde, der vægtes tungere end de øvrige. Her er ”tant

og fjas” og udenrigsstof sidestillet, og her er målgruppeforståelsen, at der altid skal være noget for

alle. Uanset, hvornår man besøger Dagens.dk skal der være noget, man har lyst til at klikke ind på,

og her er prioriteringen af stoffet altså i høj grad op til den enkelte læser.

”[V]i er et omnibussite. Indimellem kommer der brugere ind som kommenterer og sender mails,

at der er for meget underholdning på, andre skriver, at der er for meget af det tunge stof, hvorfor

har I det der fra Afrika, det er der ikke nogen, der gider at læse alligevel. Og jeg har det samme

svar, meget venligt, at vi er et omnibus nyhedssite, vi dækker bredt, tag nu det, du kan bruge,

hvis der er noget, du ikke kan lide at se, eller ikke gider at læse, så lad være med at klikke på det.”

(Madsen, Dagens.dk, bilag 5)

Hvor Avisen.dk og Dagens.dk i større eller mindre omfang forstår sig selv som omnibusmedier,

hører Altinget.dk til i kategorien af politiske netmedier med et nichepræget stofområde og en

specifik målgruppe af politisk interesserede.

”Ligesom du har børn og børnebørn, så har du nichens nichemedier. Nichen fik et barn, den hed

nichens niche. Og nichens niches er så ikke dansk politik, det er dansk fødevare- eller

sundhedspolitik, og der er vi et nichens nichemedie.” (Nielsen, Altinget.dk, bilag 3)

Nielsen forstår altså Altinget.dk som helhed som et nichemedie, men mediet består af en række

fagspecifikke portaler, som man skal abonnere på individuelt som ”nichens niche”, altså en

yderligere segmentering af indholdet. Specialiseringen af indholdet betyder, at Altinget ikke

benytter sig at bureaustof, da bureauerne kun meget sjældent bidrager med historier, der er

relevante for Altingets læsere. Det har indflydelse på publiceringsfrekvensen, idet Altinget, der af

de tre udvalgte netmedier har den største redaktion, udkommer med færrest artikler, i omegnen af

100 redaktionelle enheder hver uge.

37

Sammenlignet med resten af udbuddet af fritstående internetmedier i Danmark er Altingets flow af

nyheder dog ganske højt. Flertallet af netmedierne udkommer med fra et par artikler dagligt til et

par artikler om ugen, eksempelvis Ditperspektiv.dk, Atlasmag.dk eller Korrespondenterne.dk. Der

findes også medier som Zetland.dk, der kun udkommer cirka en gang om måneden. De lavere

udgivelsesfrekvenser er ofte udtryk for en segmentering, men ikke altid så specifikt som

Altinget.dk. Der findes en del netmedier henvendt mod bredere målgrupper med få redaktionelle

udgivelser om uge. Udgivelsesfrekvensen skal nok snarere ses som et ressourcehensyn. Til gengæld

er fritstående internetmedier flittige til at levere originalt, egenproduceret stof på deres platform,

måske fordi få har økonomi til at abonnere på de nyhedsbureauer, der leverer meget af citatstoffet

på de traditionelle netmedier, og måske også i kraft af deres specialisering på specifikke emner eller

geografiske områder.

Overordnet kan man sige om fritstående internetmedier i Danmark, at de ikke ligner traditionelle

netaviser, som vi kender dem fra dagbladenes websider. Nyhedsflowet er på et flertal af medierne

væsentligt lavere end på dagbladenes hjemmesider, og målgrupperne er smallere i kraft af

mediernes specialisering på geografiske områder, emnemæssige nicher, journalistiske

fortælleformer eller politik. De tre cases er alle relativt atypiske i forhold til feltet af fritstående

internetmedier, idet de falder inden for de definitioner af fritstående internetmedier, der vægter, at

fritstående internetmedier skal være genkendeligt som traditionel journalistik (Falkenberg, 2009;

Bruno & Kleis Nielsen, 2012).

2.5.2 Organisering på fritstående internetmedier

Når man kigger på ”om” siderne på fritstående internetmedier i Danmark, tegner der sig hurtigt et

billede af en stor forskellighed i professionaliseringen af netmedierne. Næsten alle netmedier

bruger kræfter på at forklare, hvilket stofområde, de beskæftiger sig med, eller hvilken tilgang de

har til journalistikken. Netmediet Ditperspektiv.dk, skabt af Paula Larrain skriver således blandt

andet:

”Dit Perspektiv er et ugentligt opdateret medie, der sigter efter at sætte

nyhedsstrømmen ind i en sammenhæng og bringe den travle læser det allermest

nødvendige fra ugen.

Dit Perspektiv bliver skrevet og redigeret af uafhængige, erfarne journalister, som

bekender sig til publicistiske traditioner.

38

Dit Perspektiv er uafhængig af politiske partier, organisationer, virksomheder og

andre interessenter, men afhængige af journalister med mod, engagement og høj

journalistisk etik”27

”Om”-siden på ditperspektiv.dk illustrerer, som på en række tilsvarende sites, at flertallet af

medierne er meget bevidste om, hvilket mål de har med deres journalistik, men få netmedier har så

faste organisatoriske rammer som Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk, størstedelen af de

fritstående internetmedier produceres af løsere tilknyttede skribenter. Alle tre cases har en

fastansat stab af journalister og administrativt personale. Dagens.dk havde i uge 46 to faste

journalister, en teknisk chef og en kontrakt med et salgsbureau, der står for annoncesalget.

Avisen.dk har ni faste medarbejdere, og Altinget.dk har 45, dog mange på deltid, og Rasmus

Nielsen vurderer, at medarbejderstaben svarer til 22 ansatte, heraf 15 redaktionelle medarbejdere.

Interviewmaterialet peger på, at der er en lige linje mellem forretningsmodel og

professionaliseringsgrad, idet alle mediecheferne, naturligvis, understreger vigtigheden af at have

en bæredygtig forretning for at kunne understøtte den faste stab og egenproduktionen af

redaktionelle enheder.

”På den måde kan man sige, hænger det redaktionelle og det kommercielle sammen, går hånd i

hånd, for vi bruger meget bevidst, vi er meget bevidste om, at der er nogen historier, som er

typiske, hvad jeg kalder klikbaskere, og dem bruger vi bevidst til at trække læsere ind på vores

site for at få noget trafik, men også fordi at vi håber, at når læseren bliver trukket ind af en mere

populær historie, at de så også klikker videre på nogle af vores andre historier.” (Emborg,

Avisen.dk, bilag 4)

Avisen.dk er finansieret af klik (annoncer) og af sponsorater, hvor eksterne parter som Apollo

Rejser eller 3F køber en boks på sitet, hvor de bringer deres nyheder. Rasmus Emborgs citat

illustrerer, at Avisen.dk arbejder meget strategisk med at anvende det kommercielt populære stof

til at trække læsere ind på sitet og finansiere sin egen journalistik. Samme vægtning, måske endda i

endnu højere grad, har Dagens.dk.

”Og så er det også med at finde det rigtige mix af underholdning og af nyheder. Fordi det må

man også bare sande i dag, at en stor del af trafikken ligger på underholdningsdelen. Det er jo en

måde at få kunder i butikken og dermed penge ind på kontoen, ikke. […] jeg ved godt at mange

steder i branchen ser man skævt på underholdning som dårlig journalistik, men hvis ikke jeg

27 http://www.ditperspektiv.dk/om-dit-perspektiv

39

skaffer penge det ene sted til at skaffe nogle dygtige journalister, så kan jeg ikke lave journalistik,

så længere er den simpelthen ikke. Det er kold kalkyle […]. (Madsen, Dagens.dk, bilag 5)

Holger Madsens udtalelser vidner om, at han i lige så høj grad er forretningsmand, som han er

journalistisk chef. Succes måles ikke kun ud fra publicistiske kriterier (mere om det i kapitel 3),

men i lige så høj grad efter, om man kan få en forretning til at løbe rundt. Han vurderer, at ”hårde

nyheder” ikke alene er nok til at kunne understøtte sin organisation, de er for dyre at producere, og

der er ikke nok, der er villige til at betale for dem (bilag 5). Samme indvending med modsat fortegn

har Rasmus Nielsen fra Altinget.dk over for omnibusaviserne.

”Vi bliver aldrig et omnibusmedie, men det mener jeg heller ikke at der er økonomisk grundlag

for at udgive i et lille sprogområde som Danmark. Det er ikke noget, der er noget i.”(Nielsen,

Altinget.dk, bilag 3)

Rasmus Nielsens forbehold over for omnibusaviserne bunder ligesom argumenterne fra Dagens.dk

og Avisen.dk i forretningshensyn. Forskellen er, Altinget.dk modsat Dagens.dk og Avisen.dk ikke er

et klikbaseret medie, men et abonnementsmedie, og Altinget.dk er derfor ikke afhængige af

historier med mange klik i for at få den nødvendige indtjening. Her har Altinget.dk i stedet valgt en

høj betaling og en smal målgruppe som forretningsmodel. På tværs af opfattelserne af, hvad der er

penge i eller ikke penge i går, at både Avisen.dk, Dagens.dk og Altinget.dk som kommercielle

medier vurderer forretningsmodellen som afgørende for at de kan opretholde professionelle,

journalistiske organisationer. Det flugter med, hvad flere undersøgelser af ny journalistik på nettet

påpeger, nemlig at forretningsmodellerne er forudsætningen for, at medierne kan få journalistisk

succes, også på den lange bane (Bruno & Kleis Nielsen, 2012, Grueskin et al, 2011), og at

manglende forretning skaber ustabilitet og institutionel sårbarhed, som Rasmus Emborg selv

beskriver det:

”Avisen.dk som et start-up jo har levet usikkert, det er klart, at det gør man jo som et nyt projekt,

og på et eller andet tidspunkt, så kan fuglen flyve. Og det kan den, efter at have gået med en helt

naturlig usikkerhed om, hvor avisen.dk stod på sigt, så er der lagt en ny 4-5 års plan for

avisen.dk og faktisk hele medieselskabet avisen.dk aps, både for avisen.dk og for A4. Hvilket jo

også er en understregning af den udvikling, vi har været igennem.” (Emborg, Avisen.dk, bilag 4)

I den forretningsmæssige optik har de mange fritstående internetmedier, der er meget bevidste om

deres mål og visioner endnu et stykke vej til at skabe bæredygtige journalistiske organisationer i

det omfang, de endnu ikke har etableret en forretning, der løber rundt. Som citaterne ovenfor

peger på, har det store fokus på forretning dog også nogle journalistiske konsekvenser for

medierne. Som Holger Madsen påpeger, er det underholdningsstoffet, der holder den øvrige

40

journalistik flydende, og Avisen.dk arbejder målrettet med ”klikbaskere”, mens Altinget.dk går den

modsatte vej og indsnævrer målgruppen markant for at kunne sælge sit produkt til en tilstrækkelig

høj pris til at drive sin virksomhed. Det kommercielle fokus kan ses som en potentielt interessant

konsekvens af, at chefredaktørerne på de tre cases, som på en lang række fritstående

internetmedier, både har en administrativ/økonomisk og en journalistisk kasket på.

Det er værd at understrege, at der findes fritstående internetmedier, der modtager ekstern støtte

(eksempelvise Videnskab.dk) og en gruppe fritstående internetmedier, der ikke har det samme

fokus på at skabe en bæredygtig forretning, som det uafhængige nichemedie Artilleriet.dk, et

amatørmedie, drevet på hobbyplan, som stadig leverer relevante nyheder inden for sin niche.

2.5.3 Platformen for fritstående internetmedier

Det burde være indlysende, at fritstående internetmedier udkommer på internettet, men selvom

internettet har den åbenlyse fordel, at det er let at oprette et medie og billigt at udkomme

(Grueskin et al, 2011), har internettet som platform den ulempe, at mange journalistiske medier

har vanskeligt ved at finde en bæredygtig forretningsmodel, ikke mindst fordi meget

internetjournalistik igennem de seneste 15 år er blevet tilbudt læserne gratis (Hartley, 2011;

Falkenberg, 2009). Her giver analoge printmedier, liveshows og foredragsvirksomhed de

fritstående internetmedier mulighed for at markedsføre sig og supplere deres forretning.

Særligt de trykte udgaver kan være med til at skabe et grænsefelt, hvor det er vanskeligt at afgøre,

om et netmedie bør tælles med blandt de fritstående. Ræson er et af eksemplerne. Netmediet er

igennem en årrække udkommet med to årlige magasiner, og barslede i marts 2013 med et ekstra

magasin, der udkommer hver tredje måned28. Desuden har netmediet stået bag bøger, foredrag og

højskoleophold som supplement til deres virke på nettet. Computerworld er et andet medie, der

udkommer både på tryk og online, og som bør tælles med i gråzonen mellem fritstående

internetmedie og trykt magasin med egen hjemmeside29. Fælles for de ovenstående er, at

netmediet tilbyder meget mere, end man får i de trykte udgaver. Zetland er et andet medie, der ikke

begrænser sin virksomhed til internettet. Netmediet har stået bag flere liveshows, Zetland Live,

foruden sine digitale singles30. Og nyhedssatiresitet Rokokoposten udgav i 2012 en række af sine

falske nyheder i bogen ”Rokokoposten, de første 280 år”31.

28 http://xn--rson-voa.dk/ 29 http://www.computerworld.dk/abonnement 30 http://zetland.dk/om-os/vil-du-vaere-skribent/ 31 http://rokokoposten.dk/

41

Ingen af de tre cases, dette speciale primært undersøger, udgiver trykt materiale som fast

supplement til deres fritstående internetmedie, men dagens.dk og Avisen.dk arbejder begge med

supplementer til deres primære produkt. På Dagens.dk er det i form af 30-40 andre sites, der

supplerer Dagens.dk som flagskib for Nyhedsgruppen Aps (bilag 5).

En anden trend, der kan kaldes en gråzone for at finde en entydig formel for, hvad feltet af

fritstående internetmedier dækker over, er samarbejdsaftaler med andre medier. Rokokoposten er

en del af den trend. I november 2011 indgik netmediet et samarbejde med Jyllands-Posten om at

levere satire til det trykte dagblad32. Den type af partnerskaber mellem fritstående internetmedier

og etablerede medier vinder frem. Videnskab.dk leverer således nyheder til en række danske

medier33, og Avisen.dk har aftaler med EB.dk og Søndagsavisen om at levere arbejdsmarkedsstof til

dem. Særligt EB.dk er en væsentlig bidragyder til Avisen.dk’s forretning ved at levere trafik til sitet.

Avisen.dk forærer hver dag EB.dk en arbejdsmarkedsnyhed, som de må bringe i fuld længde på

deres site, mod at de bringer fem links til artikler på Avisen.dk.

”Så det kan du sige er et samarbejde, der i virkeligheden både sikrere at vi kommer længere ud

med vores journalistisk, at vi får brandet os, vi får øget danskernes kendskab til os, men som

også giver os en væsentlig bunke trafik.” (Emborg, Avisen.dk, bilag 4)

Citatet viser, at partnerskaberne er en del af Avisen.dk’s markedsføring og forretningsmodel. Også

imellem de enkelte fritstående internetmedier vinder partnerskaberne frem. Det centrum-venstre-

politiske netmedie leverer stof til Avisen.dk og netmediet Korrespondenterne.dk samarbejder med

de to netmedier Magasinet Kollaps og Magasinet Europa. Hvor gråzonerne, med hensyn til at

afgrænse fritstående internetmedier ud fra platform og partnerskaber, har den udfordring, at de

kan gøre det vanskeligt at operationalisere, hvad fritstående internetmedier er, har de imidlertid

den fordel at de føjer økonomiske stabilitet til netmedierne. Desuden kan både etablerede medier

og fritstående internetmedier nyde godt af partnerskaber, der som Anderson et al. (2012) påpeger,

tilføjer innovation til de etablerede medier og gennemslagskraft til de fritstående internetmedier.

Det er dog en afvejning fra medie til medie. Rasmus Nielsen fra Altinget.dk vurderer således, at

partnerskaber kan have omkostninger for troværdigheden på hans medie.

”[… D]et har vi faktisk ikke i øjeblikket, og det er der sådan set flere grunde til. Altså det ene er at

jeg, altså som politisk medie, så er der altså, der skal man virkelig passe meget på med sin

uafhængighed, fordi man meget hurtigt kan blive beklikket, og troværdigheden er nødt til at være

meget meget høj, ikke for at sige, at andre ikke kan drive deres forretning udmærket, men

32 http://rokokoposten.dk/2012/12/04/rokokoposten-opkober-jyllands-posten/ 33 http://videnskab.dk/om/om-videnskabdk

42

partnerskaber vil vi stort set kun kunne have med DR og Tv2, altså public service medier, hvis vi

lavet et partnerskab med for eksempel Jyllands-Posten vil nogen sige, at det er for borgerlig en

avis, eller at Politiken det er en rød avis” (Nielsen, Altinget.dk, bilag 3).

2.6 Delkonklusion

Undersøgelsen af de fritstående internetmedier i litteraturen og i Danmark viser, at det ikke er

hensigtsmæssigt at formulere normative definitioner af, hvornår et netmedie er et rigtigt

fritstående internetmedie. Det gælder særligt, da de tre undersøgte netmedier, Altinget.dk,

Avisen.dk og Dagens.dk udgør så lille en af det samlede felt, at der ikke er grundlag for at

generalisere ud på resten af de fritstående internetmedier. I stedet for en normativ definition peger

jeg på tre kriterier, man kan anvende til at diskutere fritstående internetmediers relevans: Indhold,

organisering og platform. Dog med den overordnede afgrænsning, at jeg udelukkende fokuserer

på internetmedier, der alene eller primært har nyhedsformidling som formål. Kortlægningen af

fritstående internetmedier tjener som et fundament for en mere oplyst debat af fritstående

internetmedier i Danmark i dag og peger på, at de overordnet kan inddeles i fem kategorier:

Generalisterne, emnemæssige nicher, politiske netmedier, geografisk afgrænsede netmedier og

journalistiske netmedier (se figur 4, s. 33). Kategorierne skal forstås som overordnede og flydende,

idet nogle netmedier falder inden for flere kategorier.

Undersøgelsen af Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk peger på, at særligt de to sidste er atypiske

for feltet af fritstående internetmedier idet, de som omnibusaviser, har en bred stofudvælgelse og

en bred målgruppe. Kortlægningen af fritstående internetmedier, som dette speciale har foretaget,

og hovedparten af de undersøgelser, der beskæftiger sig med fritstående internetmedier peger på,

at netmedierne ofte er nichemedier (Falkenberg, 2009; Hartley, 2011; Anderson et al, 2012; Bruno

& Kleis Nielsen, 2012). Her er Altinget med sit fokus på et snævert afgrænset nicheområde mere

typisk for feltet. De tre netmedier er også atypiske i den forstand, at de alle har en professionel

organisering med fastansatte journalister og etablerede forretningsmodeller. Det

forretningsmæssige fokus bidrager til organisatorisk stabilitet, men har nogle journalistiske

omkostninger i form af fokus på underholdningsstof eller ”klikbaskere” som kommercielle motorer,

der driver økonomien til produktion af egenhistorier. Modsat en række andre frie netmedier, har

hverken Altinget.dk, Avisen.dk eller Dagens.dk skabt print spin-offs, men både Avisen.dk og

Dagens.dk arbejder med at supplere hovedplatformen med andre produkter. Særligt partnerskaber

med etablerede medier kan være med til at udviske grænserne imellem, hvornår et medie er

fritstående.

43

3.0 Publicisme som kvalitetsmål

Kapitel 2 præsenterede et overordnet blik på fritstående internetmedier med hovedvægt på

Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk. De kommende kapitler fokuserer på, hvordan fritstående

internetmedier arbejder publicistisk, og her fokuserer dette speciale snævert på de tre udvalgte

netmedier. Dette kapitels hensigt er at operationalisere og analysere ”publicistisk kvalitet” i de tre

cases, Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk. Kapitlet indeholder en diskussion af publicisme som et

kvalitetsmål og de brydningsfelter, hvor fritstående internetmedier vanskeligt lader sig passe ind i

traditionelle forståelser af, hvornår et medie er publicistisk. Da kapitel 2 præsenterede en analyse

af, hvordan de tre fritstående internetmedier ser sig selv, og hvilken målgruppe, de henvender sig

til, vil hovedparten af analysen i dette kapitel kredse om, hvilken type journalistik, de tre medier

leverer. Analysen er funderet i en kvalitativ indholdsanalyse af tophistorierne på de tre medier i uge

46, 2012 og i interviews med redaktørerne på medierne (bilag 3,4 og 5).

3.1 Publicisme

Publicisme bliver ofte brugt af medieforskere og mediechefer som et ”hurraråb,” når mediernes

rolle over for samfundet skal legitimeres, men i Danmark kan ordet end ikke slås op i en ordbog.

Det nærmeste, man kommer, er at publicere, at offentliggøre, men publicisme betyder mere end

bare offentliggørelse. Som -isme endelsen antyder, er publicisme en ideologi, en idealforestilling

om medierne som en samfundsmæssig institution, ”den 4. statsmagt”, der repræsenterer og agerer

på vegne af offentligheden (Lund et al. 2009). Begrebet anvendes oftest normativt, som et

evalueringsparameter, når en journalistisk histories værdi skal vurderes, er den publicistisk eller ej

(Carstensen et al. 2010), men det er samtidig et begreb, der er præget af en stor uklarhed (Buch,

2010). I forståelsen af publicisme ligger, at ikke al tekst, der produceres, er publicistisk, ikke alt har

den samme værdi over for offentligheden, men der findes ingen konsensus om, hvor

grænsedragningen mellem publicistisk og ikke-publicistisk stof skal trækkes.

At publicismebegrebet er vanskeligt at arbejde med illustreres i Nyhedsugeundersøgelsen fra 2008

(Lund et al. 2009), der til trods for, at den rummer en af de mest grundige gennemgange og

operationaliseringer af publicismebegrebet inden for dansk journalistikforskning, selv henter hjælp

til sin definition af begrebet fra en svensk forklaring af ordet ”publicistik” på Wikipedia:

44

”Publicistik er driften av ett journalistiskt medium. Medan journalistiken handlar om att

producera text, bild och annat material, handlar publicistiken om att välja ut, presentera

och marknadsföra materialet.”34 (se også Lund et al., 2009, 8)

Publicisme nævnes ofte af medieforskere og mediechefer, men teoriudviklingen i en dansk kontekst

er sparsom, for selvom begrebet ofte anvendes, er meget få specifikke med, hvad de mener med

begrebet. I en kronik i dagbladet Information beskriver Ida Willig (2008) publicisme som et bredt

begreb, der både dækker over journalistisk indhold og en ejerskabsideologi. Den publicistiske

ejerskabsideologi er stærk i de skandinaviske lande, fordi ”[der er] en stærk tradition for medier,

der tjener penge for at kunne lave avis, modsat de anglo-amerikanske lande, der laver avis for at

tjene penge”35. Selv på kommercielle medier er der altså en forståelse af, at den publicistiske

gerning rækker ud over at tjene penge (og en række kommercielle medier i Danmark modtager

også mediestøtte fra staten). De publicistiske målsætninger kan findes hos to danske foreninger,

Publicistklubben og Digitale Publicister, sidstnævnte lod sig i april 2013 fusionere ind i Danske

Medier. Publicistklubben er i offentligheden mest kendt for at være vært ved partilederrunden efter

valg til Folketinget, og herudover uddeler foreningen årligt Publicistprisen som en anerkendelse for

en publicistisk indsats i Danmark. Foreningen for Digitale Publicister36 talte, inden fusionen med

Danske Medier, både digitale udgivelser af etablerede medier, dagblade og magasiner med videre,

foruden nogle fritstående internetmedier. Digitale Publicister opstiller på deres hjemmeside en

række krav til, hvad de forstår som publicistisk indhold. Det skal være: (1) Afsenderskabt (men

som godt kan indeholde en stor del brugergenereret indhold), (2) redigeret, (3) troværdigt, (4)

afbalanceret, (5) ansvarligt (underlagt medieansvarsloven),(6) oplysende, (7) samfundsnyttigt

og (8) uafhængigt.37 Det kommende afsnit vil vise, at det er kvalitetsmål, der flugter rimeligt godt

med, hvad forskningen peger på som kriterier for publicisme.

Diskussionen om journalistikkens rolle over for offentligheden har historiske rødder i journalisten

Walther Lippmann og filosoffen John Deweys udveksling i 1920'erne. Lippmann argumenterede i

bogen ”Public Opinion” (1922) for, at kompleksiteten i det moderne samfund gjorde, at borgerne

ikke havde mulighed for at gennemskue mekanismerne og deltage aktivt i samfundsudviklingen, de

kunne højst vælge politikere til at varetage opgaverne. Journalistikkens rolle var dermed at agere

som vagthund, der skulle gøre de tekniske og vanskelige informationer tilgængelige for

befolkningen og sætte spot på løgne og uretfærdigheder i samfundet (ibid). I bogen ”The Public and

its Problems” (1927) argumenterede Dewey mod Lippmanns pessimistiske syn på samfundet og

34 http://sv.wikipedia.org/wiki/Publicistik tilgået i december 2012 35 http://www.information.dk/159641 36 http://digitalepublicister.dk/ 37 http://digitalepublicister.dk/artikel/foreningen-digitale-publicister

45

borgerne. Han betragtede den daglige avis som en mulighed for at skabe en deliberativ offentlighed

ved at uddanne borgerne i politiske forhold, give dem mulighed for at forstå og handle i samfundet

og dermed gøre demokratiet til ”a way of life [...] not merely a form of government” (ibid).

Lippmann og Deweys udveksling har været afsæt for en lang og stadig igangværende debat om

journalistikkens rolle over for offentligheden og borgernes rolle i journalistikken. En debat med et

sådant omfang, at dette speciale må afgrænse sig til at fokusere primært på den danske del. Da den

danske brug af publicisme som begreb som nævnt ofte ikke bliver defineret og operationaliseret,

trækker jeg på søsterdebatten om public service, der hovedsagligt er fundet sted under andre

institutionelle rammer hos de statsejede public service-medier som DR og TV2. Det gør jeg ud fra

en forståelse af, at både publicisme og public service bruges til at legitimere medier og

journalistikkens forpligtelser og rolle over for offentligheden. Jeg er bevidst om, at der er stor

historisk og kulturel forskel på, hvordan begreberne er opstået og i hvilke sammenhænge de

anvendes. Derfor vil de kommende afsnit tage afsæt i, hvordan særligt begreberne anvendes i

forskellige sammenhænge, for at imødegå de historiske og kulturelle vanskeligheder der er ved at

anvende de to begreber, publicisme og public service, til at opnå en samlet vurdering af, hvad

publicistisk kvalitet omfatter.

3.2 Public Service

Sideløbende med publicismedebatten har en lignende journalistisk værdidebat fundet sted inden

for public service-medierne. Hvor Dewey og Lippmanns ”public” er et idealbegreb, en journalistisk

og offentlighedsmæssig hensigtserklæring, er public service i Danmark et lovfæstet krav. I særlig

grad DR, TV2 Regionerne, TV2 Danmark og den fjerde FM-kanal, der i dag drives som Radio

24syv, men igennem en pulje til støtte af programmer på kommercielle kanaler, knytter public

service-forpligtelserne sig ikke længere alene til specifikke medier som DR og TV2 (Svendsen,

2010). Den danske public service forpligtelse været formuleret i loven siden år 2000, men essensen

af lovtekstens ordlyd kan føres tilbage til 1926 (ibid).

I forbindelse med medieaftalen 2002-2006 vedtog Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti at

anvende fem millioner kroner af overskuddet fra licensmidlerne til at støtte forskningsprojekter om

Public Service i Danmark (ibid). Det medførte en række undersøgelser, der teoretiserede public

service-begrebet i en dansk kontekst og undersøgte praksis i de danske public service-medier (Se

Carstensen et al, 2007 og Svendsen, 2010 for et overblik). Modsat publicismetanken knytter public

service sig ikke alene til journalistikken, men til en række af mediernenes forpligtelser som

samfundsinstitutioner (Mouritsen, 2010). Til støttemidlerne fra regeringspartierne formulerede

medieordførere en række ønsker om særligt at undersøge de dele af public service, der knytter sig

46

til oplysende programmer som nyheder, aktualitet og debat (Svendsen, 2010), og dermed bidrager

undersøgelserne af dansk public service til at teoretisere nogle af de områder, der er mindre belyst

inden for dansk forskning i publicisme.

Inden for public service-medierne indgår nyhedsformidlingen kun som en af en række

forpligtelser, og public service er altså ikke alene en journalistisk målsætning, men i høj grad også

en kulturel om at uddanne borgerne og skabe sammenhængskraft i samfundet (Jauert & Lowe,

2005; Mouritsen, 2007). Journalistikken er da også først kommet til hen ad vejen. Radioavisen hos

Danmarks Radio begyndte at bringe nyheder i 1926, men for ikke at udhule de kommercielle

medier var dagbladene38 leverandører af nyheder til DR frem til midt i 1960'erne, hvor DR fik sin

første selvstændige nyhedsredaktion (Holm et al, 2010). Man må derfor tage en række forbehold,

når public service bruges som et journalistisk mål. Trine Syvertsen (1999) har påpeget, at public

service-begrebet på grund af sin historiske betydning har en iboende politisk og kulturel

legitimitet. Medier, der kan retfærdiggøre at kalde sig for public service, står bedre i forhandlinger

om økonomiske og infrastrukturelle vilkår (Syvertsen, 1999, 6). Derfor er det attraktivt at kunne

kalde sig public service, også blandt private medier39. Public service-domænet er derfor en

kampplads, hvor medierne mere eller mindre åbent strides om, hvor vidt de kan kalde deres

produkter for public service (Søndergaard, 1995; Syvertsen, 1999).

Forholdet mellem kommercielle medier og normerne for at levere public service eller publicisme er

ikke nødvendigvis gnidningsfrit, da historier, der sælger mange aviser eller genererer mange klik

på hjemmesiden ikke altid er de samme som har den største publicistiske værdi. Medieforsker

Flemming Svith (2007) har derfor påpeget, at journalistikken og public service er et ”umage par”,

da journalistikken er udsprunget af private medier, der fungerer på markedsvilkår. Men flere

forskere peger på, at kommercielle medier som dagbladene, særligt i Danmark og andre nordiske

lande, har forfulgt publicistiske mål ved siden af deres mål om at tjene penge (Lund et al, 2009a)

”I mediesystemer som de Skandinaviske drives medievirksomheder ikke udelukkende af

profitmaksimerende egennytte. Med offentlig mediestøtte følger publicistiske normer og regler,

som bl.a. gennem politisk regulering har vundet hævd over tid. Det gælder vel og mærke ikke kun

PSB, men også dagspressen i de nordiske lande.” (Lund et al, 2009a,15)

38 I firebladssystemet tjente dagbladene både partipolitiske, kommercielle og publicistiske mål (Holm et al, 2010, 47) 39

Syvertsen bruger norsk TV2 og P4 som eksempler på private medier, der kalder sig for public service medier.

47

Ovenstående citat er hentet fra en undersøgelse af public service-medierne i de nordiske lande, og

her påpeger forfatterne (Lund et al, 2009a), at de kommercielle medier opfatter sig selv som

”public service for private money”, og flere undersøgelser af dansk journalistik har da heller ikke

fundet lejlighed til at skelne mellem kommercielle journalistiske medier og public service medier i

undersøgelser af journalistisk indhold (Svith, 2007; Togeby et al, 2003). Derfor mener jeg, at det i

en dansk kontekst er rimeligt at sammenligne de publicistiske idealer på kommercielle medier og

public service-medier.

3.3 ”The public” som borger eller som forbruger

Ud fra debatten om public service og fra lovens krav til public service-medierne (Radio- og

fjernsynsloven40, Mouritsen, 2010) kan man læse, at public service-journalistikken er skabt ud fra

en national forståelsesramme. Anker Brink Lund påpegede i den første nyhedsugeundersøgelse

(2000), at det samme gør sig gældende inden for kommercielle medier, hvor ”Danmark som

politisk og kulturel enhed” udgør det selvfølgelige grundlag for journalistikken (Lund, 2000, 28),

men der forskel på, hvordan medierne ser og taler til deres brugere. Typologier af forskellige

opfattelser af public service peger på, at begrebet bruges til at betegne forskellige ting. Både i form

af hvilke typer af indhold, der kaldes for public service og hvilke målgrupper medierne taler til.

Trine Syversten (1999) peger på, at der findes mere end 30 forskellige definitioner af public service,

hvoraf nogle er direkte modstridende. I en semantisk analyse af begrebet har hun identificeret tre

hovedforståelser af public service. 1) Public service forstået som infrastruktur på linje med

vandforsyning, postvæsen og veje. Et gode, som blev lagt i hænderne på en (i mange lande) statslig

organisation for at sikre, at det blev tilgængeligt for hele befolkningen. 2) Public service forstået

som ”broadcasting i offentlighedens tjeneste”, hvor medieinstitutionerne sørger for, at

befolkningen har adgang til den information, de skal bruge for at kunne agere som borgere. 3)

Public service som broadcasting i seerne og lytternes (snarere end i borgernes) tjeneste, hvor

medieindholdet prøver at leve op til seernes ønsker og præferencer i stil med den måde medier på

markedsvilkår opererer (ibid, 6f). Der findes altså både eksempler på, at begrebet bruges som en

markør for værdiskabelse over ”i offentlighedens tjeneste” og ”i seerne af det enkelte medies

tjeneste”. En udvikling, som har fået Syvertsen til kritisk at påpege, at begrebet kan komme til at

betyde hvad som helst - ”Expansion ad absurdum” (ibid, 11). Flere pointerne fra Syvertsens

undersøgelse kan genfindes andre danske analyser af public service-begrebet (Mouritsen, 2007,

Hjarvard, 2008). Debatten specifikt om public service-medier er ikke relevant at folde ud i forhold

til fritstående internetmedier, men en væsentlig pointe er, at undersøgelserne peger på en stigende

40 https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=138757#Kap3

48

grad af modtagerorientering i medierne, både de kommercielle og public service-medierne, hvor de

anvender public service-begrebet om journalistik rettet mod en specifik målgruppe, et medies

forbrugere, i stedet for hele offentligheden. En udvikling, både Syvertsen (1999) og Hjarvard

(2008) er kritiske over for, og som Syvertsen forklarer med, at public service-begrebets iboende

legitimitet, gør det attraktivt for mange medier at kalde sig for ”public service.” Spændingsfeltet

mellem publicisme og modtagerorientering er væsentligt og problematisk, når man beskæftiger sig

med fritstående internetmedier, idet medierne ofte er nicheprægede med smalt definerede

målgrupper (Anderson et al, 2012; Falkenberg, 2009), og da mange netmedier er præget af et

forbrugersyn på deres læsere (Hartley, 2011). Hartley peger på, at netmediernes muligheder for at

få direkte respons fra læserne i form af klik-målinger af læsertal betyder, at journalisterne i

stigende forholder sig til læserne som forbrugere frem for en abstrakt offentlighed (ibid, 313ff).

Historierne ”med klik i” er sjældent de samme, som af journalisterne opfattes som væsentlige, og

der findes derfor et spændingsfelt, hvor journalisterne skal balancere mellem læsermes ønsker og

de historier, journalisterne selv vurderer som vigtige. Derfor kan modtagerorientering og

forbrugergørelse af læserne have indvirken på den publicistiske kvalitet af journalistikken, og her

er netmedier, med konkrete kliktal at forholde sig til, ekstra sårbare.

3.4 Publicisme imellem ”hard news” og ”fluff”

Hvor forrige afsnit beskrev det publicistiske spændingsfelt mellem at betragte læserne som

“borgere” eller “forbrugere”, vender dette afsnit sig imod hvilke typer af historier, der betragtes

som publicistiske. Her tager jeg udgangspunkt i Nyhedsugens model for publicistisk triangulering

og diskuterer de kriterier, nyhedsugen anvender til at vurdere publicistisk kvalitet.

Nyhedsugen kommer i bogen ”Hvor kommer nyhederne fra?” (Lund et al, 2009) med et bud på,

hvordan publicistisk værdiskabelse i journalistikken kan operationaliseres. Som det indledende

afsnit om publicisme viste, tager forfatterne udgangspunkt i den svenske Wikipediaartikel om

publicistik. Nyhedsugens publicismebegreb lægger vægt på, at der skal være tale om originalt

indhold, og ikke rene gengivelser og citathistorier af andres produktioner, og i særlig grad på, at

publicisme er en redigeringsfunktion. Ikke alt indhold, der produceres, er publicistisk, men det er

igennem udvælgelsen og fravalget af materiale, at et medie får sin publicistiske funktion.

Nyhedsugens særkende er, at forfatterne ikke nøjes med at lade begrebet stå som en abstrakt

forståelse af journalistisk værdi i forhold til samfundet, men at forfatterne Anker Brink Lund og Ida

Willig (2009) i artiklen ”Publicistisk produktion: Sådan gør man nåheder til nyheder” skitserer et

publicistisk nyhedsbegreb, der kan anvendes som målparameter for at vurdere, om der er tale om

publicistisk produktion, eller nåheder uden publicistisk værdi (Lund et al. 2009, 150). Modellen for

49

publicistisk triangulering forudsætter, at mindst to af nedenstående tre kriterier skal være i spil,

for at en nyhed kan være publicistisk: Den skal have demokratisk værdi, der legitimerer

journalisternes privilegerede rolle i samfundet, journalistisk værdi ved at leve op til kollegiale og

professionelle journalistiske normer, og den skal have kommerciel værdi ved at være noget, som

mennesker uden for mediebranchen er villige til at investere i (ibid, 170f).

Figur 5 – model for publicistisk triangulering, (Lund et al, 2009, 171)

Nyheder der opfylder alle tre kriterier har størst publicistisk værdi, og placerer sig midt i ”bullseye”

af den publicistiske trekant. Den demokratiske værdi betegner, at journalistikken skal have værdi

for borgerne og for samfundet (ibid, 172). Her forstås læserne altså som en abstrakt offentlighed,

der skal serviceres med væsentlige nyheder, ikke som forbrugerne af et specifikt medie (som

ovenstående afsnit diskuterede). Den journalistiske værdi består af specifikke, professionelle

journalistiske normer. Her nævner undersøgelsen nyhedskriterierne som et eksempel.

Indholdsstudier af journalistik fokuserer da også ofte på de journalistiske nyhedskriterier, når

journalistisk værdi skal vurderes (Hartley, 2011, Willig, 2011, Lund et al, 2010, Lund 2013). Det er

der både fordele og ulemper ved. Nyhedskriterierne: Væsentlighed, identifikation, sensation,

aktualitet og konflikt, forkortes ofte VISAK, og udvides indimellem med andre kriterier som

nærhed, kendisfaktor eller solokriteriet (Willig, 2011). Kriterierne er en del af den journalistiske

værktøjkasse, og indgår i mange journalistiske grundbøger (eks. Meilby, 2004, Harms-Larsen,

2003) som argument for, hvornår en historie er værd at bringe. I Magtudredningen fra 2003

konkluderede formand Lise Togeby, at:

50

”Skal man svare på spørgsmålet om, hvem der har magten over medierne, må svaret i dag blive,

at det har først og fremmest de anonyme nyhedskriterier, som privilegerer nogle kilder på

andres bekostning” (Togeby:2004:15, citeret fra Willig:2011:57).

Men nyhedskriterierne er ikke uproblematiske. Flere teoretikere (Willig, 2011, Hartley, 2011,

Harms Larsen, 2003) peger på, at nyhedskriteriernes forklaringskraft er kontekstafhængig og

begrænset. Ida Willig understreger, at nyhedskriterierne som måleparameter ikke kan stå alene,

men må suppleres af kritiske spørgsmål, da kriterierne anvendes forskelligt fra medie til medie og

fra dag til dag (Willig, 2011, 65). Dette synspunkt deles af Peter Harms-Larsen, der kritiserer

nyhedskriterierne for ikke at være en egentlig teori, men en journalistisk efterrationalisering,

formet mere af mavefornemmelse og kulturen på mediet end af faste, målbare kvaliteter ved de

enkelte historier (2003, 36). Derfor peger flere studier på, at stofområder er en mere anvendelig

metode til at afgøre nyheders publicistiske værdi. Jannie Møller Hartleys Ph.D.-afhandling (2011)

koder nyhedsstoffet på nettet ud fra syv forskellige stofområder: Indland, kriminalitet, kultur,

politik, sport, sundhed og udland. Hendes undersøgelse peger på, at stofområderne vægtes meget

forskelligt fra medie til medie, og at mediernes publicistiske overvejelser skinner igennem i

stofvalget (Hartley, 2011, 228). Desuden skinner det igennem, at medierne fokuserer det meste af

deres egenproduktion på de stofområder, hvor de har deres profil. Hartley nævner, at Pol.dk, har

meget egenproduceret kulturstof, EB.dk producerer meget sport, DR.dk primært fokuserer

egenproduktionen af indland og erhverv, og TV2.dk har meget egenproduceret krimistof. Anker

Brink Lunds publicistiske serviceeftersyn (Lund, 2013) fokuserer også på stofområder i sin

vurdering af mediernes publicistiske kvalitet, men inden for en mere snæver ramme af

kernepublicistikken, der af Lund defineres som historier, der opfordrer til politisk handling. Lunds

analyse ”ser bort fra dagspressens omfattende dækning af andre ting, for eksempel

situationsberetninger fra udlandet, 112-stoffet, sport og navne” (ibid, 100), men inkluderer

debatstoffet. Lunds emneinddeling falder i 10 kategorier, blandt andet skat og finans, erhverv og

arbejde og kultur og kirke. Hvor stofområderne ofte er lette at identificere, ofte har medierne selv

adskilt stoffet i forskellige sektioner, kan snittet lægges forskelligt, som forskellen mellem Lund og

Hartley undersøgelser viser. Stofområder har også den ulempe, at de sjældent forklarer en histories

dybde og tyngde. En sportsnyhed kan derfor både tælle en ”blød” foromtale af en kamp eller en

”hård” afsløring af doping. Selvom der er ulemper ved at måle på stofområder, mener jeg, at

stofområder giver en mere anvendelig vurdering af nyhedernes publicistiske værdi end

nyhedskriterierne, fordi stofområderne er lettere at identificere end nyhedskriterierne, men som

ovenstående peger på, kan heller ikke en vurdering af valg af stofområder stå alene.

51

Andre undersøgelser peger på, at journalistisk værdi kan vurderes ud fra en skelnen mellem ”hårde

nyheder” og ”bløde nyheder”. I Tow-rapporten Post-Industrial Journalism, anvender forfatterne

(Anderson et al, 2012) et Lord Northcliffe-citat til at afgøre, hvilke nyheder, de vurderer som

publicistiske:”News is something someone somewhere doesn't want printed. Everything else is

advertising” (Anderson et al, 2012, 3). Rapporten skelner imellem, hvad de kalder ”hard news” og

”fluff” - ligegyldigt fyldstof uden publicistisk værdi. Så skarpt sættes vurderinger af journalistisk

værdi sjældent op, selvom opdelingen af journalistikken i ”hårde” nyheder, eks. politisk slagkraft

eller breaking news, og ”bløde” nyheder, for eksempel ”human interest-historier” ikke er ny (se

Tuchman, 1973). Ida Willigs undersøgelse af danske mediers nyhedsværdier peger, med

bourdieuske termer, på, at de ”hårde nyheder” har mest symbolsk magt (Willig, 2011, 163). Jeg

mener, at en kombination af stofområder og en vurdering af journalistikkens tyngde, er det ”hårde

nyheder” eller ”bløde nyheder”, giver et brugbart mål for journalistikkens tyngde.

Nyhedsugeundersøgelsen peger på kommerciel værdi som et tredje kvalitetskriterium for

publicistiske nyheder. Den kommercielle værdi har funktion som et kvantitativt mål for kvalitet, for

hvor de to andre kriterier er vanskelige at måle kvantitativt, ”er det relativt let at tælle klik,

annoncekroner og afbestilte abonnementer” (ibid, 170). Man kan imidlertid stille sig kritisk over

for, om en nyhed, der alene lever op til kravene om journalistisk værdi og kommerciel værdi kan

betegnes som publicistisk. Forfatterne nævner gossip, forbrugerhistorier og kriminalstof som

eksempler, der falder inden for den kategori og argumenterer for, at de ”skaber liv på

hjemmesiden” (ibid, 174), men andre forskere peger på netop gossip og forbrugerartikler som stof,

der ikke er publicistisk (Anderson et al, 2012). I forhold til fritstående internetmedier udfordres det

kommercielle ideal også af en branche, der endnu ikke har fundet en bæredygtig forretningsmodel

(Bruno & Kleis Nielsen,2012; Grueskin et al., 2011), og som heller ikke har bredt publikum, der kan

levere mange klik41. Men på trods af, at de ikke lever op til de kvantitative mål om klik og pekuniær

værdi, har flere af de frie netmedier alligevel vist deres berettigelse igennem historier, der har

høstet kollegial anerkendelse42. Desuden kan man argumentere for, at hvis man specifikt arbejder

for at skabe nyheder med kommerciel værdi, risikerer man at lade læserne som forbrugere sætte

dagsordenen for journalistikken, frem for at lade den professionelle faglige vurdering af en nyheds

relevans komme i forreste række. Hermed ikke sagt, at et kvantitativt mål for journalistisk værdi er

ligegyldigt. Klik og abonnenter kan sagtens tilskrives en del af den demokratiske værdi for

journalistikken i kraft af, at den når ud til et bredere publikum. Blandt public service-medier som

41 Målt på tal fra FDIM 42 Eksempelvis Altingets historie om Villy Søvndals afgang, http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1746298/glad-redaktoer-breakede-soevndal-nyheden-vi-vidste-det-allerede-i-aftes/ og http://journalisten.dk/altinget-fik-det-store-solo-interview-med-villy

52

DR og TV2, fremhæves en bred målgruppe som en væsentlig del af den publicistiske berettigelse

(Mouritsen, 2007).

3.5 ”Public” og ”Service” -publicismens to dimensioner

Diskussionen om publicisme som kvalitetsmål viser altså, at alle undersøgelser af journalistisk

kvalitet har en forståelse af, at journalistikken har en rolle over for offentligheden, og at ikke alt,

der publiceres er publicistisk. Men der er forskel på, hvordan snittet mellem publicistisk og ikke-

publicistisk stof lægges. Overordnet kan man dog identificere to dimensioner, som

publicismebegrebet forholder sig til: Hvilken forståelse har mediet af sine brugere – er de borgere

eller forbrugere? Og hvilken type nyheder leverer mediet, er det ”hard news” eller ”soft news”?

Analysen af de tre netmedier, Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk inddrager disse to dimensioner i

vurderingen af, om netmedierne arbejder publicistisk. Hovedfokus er i dette kapitel på spændet

mellem ”hard news” og ”soft news”, da mediernes målgruppeforståelse blev diskuteret i kapitel 2.

Med udgangspunkt i kritikken af mediernes stigende modtagerorientering og forbrugergørelse af

læserne (Hartley, 2011, Hjarvard, 2008, Syvertsen, 1999, se afsnit 3.3), vægter jeg, at medierne

taler til læserne som borgere frem for som forbrugere som en publicistisk markør. Og med

udgangspunkt i diskussionen om, hvilke typer af nyheder, der er mest publicistiske, vægter jeg, at

der er tale om samfundsrelevante emner som politik, erhverv, arbejdsmarked og større kulturelle

historier, frem for bløde ”human interest” historier, gossip eller registrerende kriminalstof.

Desuden foretager jeg en vurdering af, hvilke journalistiske kræfter, der er lagt i historierne ved at

se på, hvem der har produceret dem, og hvilke kilder de anvender.

Figur 6 – det publicistiske kompas

53

3.6 Analyse - Publicisme på Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk

Dette afsnit analyserer den publicistiske kvalitet på de tre cases. Først ved at se på, hvordan de

vurderer deres publicistiske rolle, og dernæst på igennem en analyse af mediernes indhold i uge 46.

Afslutningsvis inddrages pointer om mediernes målgruppeforståelse fra kapitel 2, og medierne

placeres i det publicistiske kompas.

3.6.1 Hvordan forstår netmedierne selv deres publicistiske rolle?

I interviewene blev redaktørerne for de tre medier spurgt, om de anser sig selv for publicistiske

medier, og hvordan de forstår deres publicistiske rolle. Mens alle tre medier svarer ja til det første,

er der stor variation i, hvordan de beskriver publicismen på deres medier. Holger Madsen fra

Dagens.dk opsummerer, hvor flertydigt et begreb, publicismen er, også inden for branchen:

”Øh, ja, men der skal du lige fortælle, hvordan du definerer publicisme? Det er jo fandme... Nu

har jeg været i DR og der var publicisme en ting. Jeg var på Jydske Vestkysten, hvor det var

noget andet, og nu er jeg her, hvor det er noget tredje.” (Madsen, Dagens.dk, Bilag 5)

Citatet er interessant, fordi det peger på, at det i høj grad er op til det enkelte medie, hvordan de

forstår deres publicistiske mission, og denne undersøgelse peger også på væsentlige forskelle på,

hvad redaktørerne lægger vægt på, når de beskriver deres publicistiske rolle. Holger Madsen fra

Dagens.dk anvender formuleringer tæt på Pressenævnets beskrivelse af korrekte meddelelser i

”Regler for god presseskik”43, når han skal beskrive publicisme. Det skal være korrekt og neutralt,

forstået som at alle skal komme til orde, og hvis der fremsættes kritik i en artikel, skal det være let

at finde modpartens svar eller synspunkt.

”[…] man kan jo ikke løbe fra et ansvar. Hver eneste gang, man udgiver en artikel, så har man et

ansvar. Så det starter jo med det helt grundlæggende, at man sørger for, at tingene er neutrale.

Man kan godt have, det er klart, at hvis det er x-factor man taler om, så kan jeg godt lide, at

historierne har en kant, men når vi nærmer os noget, der har en samfundsmæssig betydning,

jamen så er det klart, at så har man en pligt til at være oplysende.” (Madsen, Dagens.dk, bilag 5)

Dagens.dk’s syn på publicisme vidner om, at mediet ønsker at orientere deres læsere bredt, men de

lægger ikke særlig vægt på, at artiklerne skal have en bestemt tyngde eller dække specifikke

stofområder, som for eksempel politik, for at mediet opfylder publicistiske mål. Til gengæld

beskriver Holger Madsen, hvordan Dagens.dk forsøger at holde en bestemt tone i deres

journalistik, hvor der er plads til underholdning, men ikke til billeder af nøgne damer. Som et

medie, der anvender meget citatstof (det beskrives nærmere i et kommende afsnit), anser Holger

43 http://www.pressenaevnet.dk/Love-og-regler/Regler-for-god-presseskik.aspx

54

Madsen også faktatjek som en vigtig del af sin publicistiske rolle. Det fører tilbage til hans

indledende pointe om, at mediet har et ansvar for at viderebringe korrekte nyheder, og ikke

ukritisk at citere uden at tjekke.

Hos Avisen.dk står stofområdet arbejdsmarked og arbejdsliv centralt i mediets publicistiske

mission. Rasmus Emborg beskriver, hvordan Avisen.dk anvender de øvrige stofområder som en

støttefunktion til at opnå mediets primære formål, at dække arbejdslivet fra arbejdstagerens

synspunkt. Således lægger journalisterne på Avisen.dk ikke kræfter i de øvrige stofområder, der har

den primære funktion at trække læsere til sitet og give økonomisk ballast til at kunne producere

arbejdsmarkedsnyheder.

”Hovedmålet for vores selskab det er publicistisk, altså at lave journalistik, der betyder noget. Og

for at sikre, at det kan lade sig gøre, så skal du have en sund forretning, men det er i den

rækkefølge. Og når vi gør alt hvad vi kan for at maksimere trafikken og for at skabe en sund

forretning, så gør vi det ikke for, altså så er det ikke med øje for, at vores ejere skal have et eller

andet udbytte, så er det med øje for at have økonomi til at hyre gode journalister og have et

lækkert site og de ting der er nødvendige for at komme bredest muligt ud med vores journalistik.

På den måde går det redaktionelle og de publicistiske hånd i hånd, også på en publicistisk

virksomhed. ” (Emborg, Avisen.dk, bilag 3)

Citatet understreger, at den publicistiske rolle på Avisen.dk vurderes som den primære, og at

forretningsdelen alene har til formål at sikre mulighederne for at levere kvalitetsjournalistik. Med

fokus på specifikke stofområder formulerer Avisen.dk en forståelse af, at nogle emner har en

iboende, publicistisk værdi, og at de som medie har et ansvar for at bruge journalistiske kræfter på

at formidle emnerne, i dette tilfælde arbejdsmarkedsnyheder, ud til læserne. Dette står i

modsætning til Dagens.dk, der nok dækker samfundsmæssige og politiske emner, men som ikke

har den samme forståelse af, at nogle nyheder er mere væsentlige end andre og derfor fortjener

mere redaktionel opmærksomhed eller højere prioritering på sitet end andre.

Altinget.dk har et smalt, journalistisk fokus på politiske emner, dækket igennem 17 forskellige

nicheportaler. I sin definition af publicisme lægger Rasmus Nielsen vægt på, at publicistrollen er en

anden end journalistrollen.

”Jeg synes, at publicisme, det er noget, der ligger mig meget på sinde, jeg mener, at det er noget,

der næsten definerer mig som professionel udøver. […] Journalist, ja det er jeg, men ovenover er

der et ønske om at udgive ting. Altså en journalist laver stof til sit medie til sin arbejdsgiver, men

en publicist er vel lige en videre, et niveau over. […] For eksempel hvis vi lægger en ny lovtekst ud

55

eller et helt forlig ud, dronnings nytårstale, som vi altid lægger ud, dronningens og

statsministerens, så er der rigtige meget trafik på det. Det vil folk gerne have, de vil gerne have

primærkilden, det er sådan set publicisme, det er ikke journalistik, men det er publicisme.”

(Nielsen, Altinget.dk, bilag 3)

Hvor Dagens.dk definerer publicistrollen som et ansvar, der er funderet i indholdet af de enkelte

artikler, beskriver både Avisen.dk og Altinget.dk publicisme som en del af mediets overordnede

mission, suppleret af klassiske, journalistiske værdier som nyhedskriterier og korrekthed. Rasmus

Nielsen beskriver Altingets mission som:

” [Jeg mener] overhovedet ikke, at netmedier skal genopfinde journalistikken, vi skal måske

nyopfinde, vi skal måske nyforstå målgrupper, at de er meget smallere. Det vil jeg sige, det er en

del af det grundlag, vi også udgiver på mere forretningsmæssigt, det er mere selekterede

målgrupper, så der adskiller vi os jo fra de klassiske medier.” (Nielsen, Altinget.dk, bilag 3)

Citatet viser, at Altinget.dk adskiller sig fra traditionelle medier, ikke i de traditionelle,

journalistiske forståelser af, hvornår en historie er god, men i sit målgruppesyn. Rasmus Nielsen

peger på, at det er afgørende for en journalistisk histories værdi, om den rammer målgruppen, og

helst også, at den sætter mange aktører i målgruppen i spil. I den forstand kan Altinget.dk’s

forståelse af publicisme betragtes som aktiv i den forstand, at den skal opfordre læserne til at

forholde sig nyhederne og handle på baggrund af dem.

Et interessant fællestræk for de tre fritstående internetmedier er, at de ikke eksplicit nævner nogen

samfundsmæssig rolle for deres journalistik. Læserne, forstået som borgere, er altså en relativt

abstrakt størrelse, når mediernes publicistiske mission beskrives. Til gengæld har læserne, forstået

som forbrugerne, en tydelig placering i mediernes bevidsthed. Dette har for alle tre medier en

forretningsmæssig forklaring. Som nævnt i kapitel 2 arbejder Avisen.dk strategisk med

”klikbaskere”, artikler, der skal lokke mange læsere til sitet, og Dagens.dk understreger også (afsnit

2.5.1), at læserne er med til at sætte den redaktionelle dagsorden, da der bliver skelet til, hvilke

historier læserne kan lide. Altinget.dk har også gjort sig forretningsmæssige overvejelser om, hvilke

emnemæssige nicher, der er betalende læsere til, i stedet for alene at fundere sin journalistik på

publicistiske værdier, som det ovenstående citat peger på. Dette forretningsmæssige fokus, skal

måske forklares med, at alle de tre redaktører har en overordnet administrativ rolle foruden den

redaktionelle, men jeg vurderer, at skelen til læsertal og abonnenter kan påvirke publicismen i en

negativ retning. Til gengæld kan det nichemæssige fokus, Altinget.dk og Avisen.dk har på

stofområder, der ikke dækkes grundigt i de traditionelle medier, veje i den anden retning, da de

leverer originalt stof om samfundsrelevante emner.

56

3.6.2 Indholdsanalyse – uge 46 som publicistisk punktnedslag

Dette afsnit analyserer den journalistiske produktion på de tre fritstående internetmedier i uge 46,

2012, særligt mediernes tophistorier, med udgangspunkt i det publicistiske kompas’ vurdering af

typer af nyheder imellem ”hard news” og ”soft news”.

3.6.3 Publicistisk prioritering – brug af stofområder

Som nichemedie dækker Altinget kun politiske emner, og i uge 46 er det foromtaler for og

reportager fra Venstres landsmøde i weekenden 17.-18. november, der fylder mest på

hjemmesiden. Blandt andet nyheden om, at medlemmer flygter fra Venstre (mandag den 12.

november), og et referat af Lars Løkke Rasmussens tale på landsmødet (Løkke: Nulvækst i offentlig

sektor, 17.11). Nyhedsgenren dominerer på Altinget, suppleret af et portræt

(”Socialrådgiverformand: Ingen politisk uenighed her”, 14.11), en baggrundshistorie (”Dødt løb

mellem Venstres toere”, 16.11) og nyheder/reportager fra Venstres landsmøde (Uffe modtager

Venstres Frihedspris, 18.11). Målt på Avisen.dk’s topplaceringer, kan det kategoriseres som et

nichemedie på linje med Altinget.dk på trods af, at det dagligt bringer mellem 100 og 150 nyheder,

primært fra Newspaq-Ritzau (bilag 4). Avisen.dk har i uge 46 udelukkende arbejdsmarkedsnyheder

på topplaceringen, og det er med en enkelt undtagelse Avisen.dk’s egenproduktion, der prioriteres i

top. Undtagelsen er også en arbejdsmarkedshistorie, en bureaunyhed om den igangværende

konflikt i SAS mellem ledelsen og kabinepersonalet. Nyhedsgenren dominerer, men som det eneste

af de tre netmedier prioriterer Avisen.dk også at få cases på mange af deres historier, og historierne

bringes ofte i temaer af to eller tre artikler om det samme emne. Eksempelvis 13. november, hvor

ledigheden blandt unge lærere dækkes med tre artikler, der på skift får topplaceringen på sitet:

”Ledigheden eksploderer blandt unge lærere”, ”25-årig folkeskolelærer: Umuligt at få job” og ”6.131

lærerstillinger sparet væk på 3,5 år”.

Figur 7, produktionen i uge 46

Primært stofområde

Producent Dominerende

Kildegrupper

Læsere

Avisen.dk Arbejdsmarked Originalt/citat Faglige organisationer

Arbejdere, lavere uddannelsesniveau og indkomst end gennemsnittet

Altinget.dk Politik Orginalt Politikere Folk med en professionel interesse i politik

Dagens.dk Krimi Citat Politiet/andre medier

Bred gruppe, lille overvægt af kvinder

57

Dagens.dk er det medie, der har det bredeste udvalg af stofområder på topplaceringen, korte

kriminyheder som de hyppigste tophistorier, suppleret af indlandshistorier som ”Broarbejde over

Limfjorden forsinket: Tidligst tog til Nordjylland i 2013”, politik ”Ny hjælp til mobbeofre” og

enkelte udlands- og forbrugshistorier. Foruden krimistoffet giver forsiden på Dagens.dk ikke

indtryk af, at der er en klar prioritering af, hvilke historier der fortjener topplaceringen. Mediet

bærer til gengæld præg af en permanent opdatering, hvor der med få minutters mellemrum lægges

nye nyheder på sitet. Et flow, der med hjælp fra nyhedsbureauer, både BNB og Newspaq-Ritzau,

stort set holdes hele døgnet, men hvor de redaktionelle kræfter prioriteres fra cirka klokken fem

om morgenen til 23 om aftenen (bilag 6). Det giver en markant større udskiftning på sitet end de to

andre medier, hvor tophistorierne på Avisen.dk udskiftes i tre ryk over dagen, morgen, middag og

eftermiddag (lidt mindre i weekenden), og på Altinget, hvor tophistorien de fleste dage har en

holdbarhed på et døgn.

3.6.4 Artiklernes tyngde - original produktion og kildebrug på netmedierne

De markante forskelle i flowet på netmediernes topplaceringer kan ses som en funktion af det

redaktionelle arbejde, der er lagt i de enkelte historier. Rasmus Emborg peger i interviewet på, at

Avisen.dk foretager en publicistisk prioritering af artiklerne på deres site, idet bureaustoffet ”har

en langt kortere levetid på forsiden, og hvor de fleste også er prioriterede langt ringere end vores

historier, og hvor nogen af dem slet ikke ryger forbi forsiden” (bilag 4). Dette afsnit ser nærmere

på, hvilken værdi de enkelte medier tillægger deres historier ved at undersøge, hvilke redaktionelle

kræfter, der er lagt i historierne. Mere specifikt i hvilket omfang medierne har en original

produktion af nyheder og hvor mange og hvilke typer af kilder, der dominerer i de tre cases.

Blandt de tre fritstående internetmedier skiller Dagens.dk sig ud ved stort set ikke at have nogen

original produktion af nyheder i uge 46. Blandt de 21 analyserede tophistorier på sitet i løbet af

nyhedsugen, kunne kun én artikel identificeres som en historie, hvor netmediets journalist selv

havde ringet en kilde op. Resten var enten citatstof fra andre medier eller bureaustof. Den originale

artikel ”Vidner førte Fyns Politi på sporet af design-tyve” (tirsdag eftermiddag) var også blandt de

længste på sitet. Mens hovedparten af artiklerne var mellem fem og 15 linjer lange, var Dagens.dk’s

eneste egenhistorie på 23 linjer. På grund af det høje flow af tophistorier på sitet, er det

sandsynligt, at der har været flere egenproducerede nyheder i ugens løb, men prioriteringen af

tophistorierne bærer ikke præg af, at mediet i særlig grad vægter sin egenproduktion som mere

egnet til topplaceringen end de øvrige nyheder. Dagens.dk’s brug af citathistorier er også værd at

hæfte sig ved, da mediet ofte har egen byline på historier fra andre medier. Her er de originale

nyheder omskrevet af Dagens.dk’s journalister, der refererer tilbage til det originale medie med

58

”Det skriver DR Østjylland” (onsdag middag) eller ”Det er Nordjyske, der i dag kan fortælle”

(søndag middag). I et enkelt tilfælde bringes en historie ”87-årig i Herfølge kørte rollator ind i

tricktyve” (fredag middag), der hverken direkte eller indirekte refererer nogen kilder. Overordnet

giver det et indtryk af et medie, der vægter konstant opdatering, men hvor der ikke foretages nogen

publicistisk prioritering, eller nogen selvstændig publicistisk produktion, der kræver journalistiske

kræfter. Dagens.dk’s nyhedsflow kan nærmest betegnes som en konstant opdateret notespalte på

nettet, hvor hurtighed og flow vægtes højere end dybde og originalitet.

Forrige afsnit viste, at både Altinget.dk og Avisen.dk foretager en publicistisk prioritering af stoffet

for læserne. Altinget prioriterer ved ikke at bringe bureaustof og kun lejlighedsvis at citere

relevante historier fra andre medier, citathistorier, som aldrig får topplacering på sitet. Avisen.dk

prioriterer ved, som Emborg beskriver det i citatet ovenfor, konsekvent at prioritere citatstoffet

lavere end mediets egenproduktion. Avisen.dk skiller sig også ud ved at lave meget helstøbte

historier, hvor flere kilder kommer til orde. I Avisen.dk’s egenproduktion er det kun case-historier,

der bringes som enkildehistorier, mens nyhedsstoffet citerer mellem to og fire kilder. Historierne

er også relativt lange i forhold til nyhederne fra både Altinget.dk og Dagens.dk. Avisen.dk’s fokus

på arbejdsmarkedsstof medfører mange kilder fra fagbevægelsen, og ofte er det fagbevægelsens

kilder, der bærer vinklen. Således kan man mandag læse, at ”Bettina Post, som er formand for

Socialrådgiverforeningen, er yderst skeptisk over for den nye hjemmeside” (”Ny hjemmeside

sætter ledige i system”), og tirsdag skriver Avisen.dk, at ”Lærernes fagforening kritiserer

regeringen for at ignorere problemet i den nyligt indgåede aftale om finansloven” (”Ledigheden

eksploderer blandt unge lærere”). Foruden fagbevægelsen, der indgår som en kilde i cirka

halvdelen af de analyserede historier, dominerer politikere, arbejdsmarkedsforskere og cases

kildevalget hos Avisen.dk. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de analyserede artikler er

kritiske over for fagbevægelsen eller over for arbejdstagerne. Artiklerne er vinklet meget entydigt til

arbejdstagernes, og fagbevægelsens, fordel.

Altinget.dk har lidt færre kilder per historie end Avisen.dk. Mediet citerer som regel en-to kilder

per artikel, men refererer ofte indirekte til udtalelser fra andre kilder (f.eks. refereres Martin

Lidegaard i artiklen ”Vælgerne vil beholde støtte til solceller”). I et enkelt tilfælde er den eneste

citerede kilde Altinget.dk’s egen politiske analytiker Erik Holstein (”Dødt løb mellem Venstres

toere”). I uge 46 er politikere de primære kilder i Altinget.dk’s historier. Socialrådgivernes nye

formand, Majbrit Berlau, er den eneste kilde, der ikke har en klar partipolitisk kasket på (om end

hun er tidligere medlem af Enhedslisten).

59

Datamaterialet fra uge 46 viser, at både Avisen.dk og Altinget.dk anvender analysebureauer,

selvstændige optællinger og rapporter som en væsentlig del af kildematerialet bag deres historier.

Således baserer Avisen.dk flere historier på tal fra det fælleskommunale løndatakontor (blandt

andet ”6131 lærerstillinger sparet væk på 3,5 år), flere historier på en FTF-undersøgelse af

arbejdsmiljø (blandt andet ”Syg udgift: Vold koster 1 mia. om året”) og en enkelt historie på en

optælling af opslåede akutjobs (”Ufaglærte: Der er ingen akutjobs til os”). Altinget.dk anvender

A&B analyse til at undersøge flere problemstillinger (blandt andet ”Vælgere vil beholde støtte til

solceller”), der bliver til artikler i uge 46. Desuden har Altinget selv foretaget en gennemgang af

medlemstallene i Venstre som grundlaget for artiklen ”Venstres medlemsflugt fortsætter”. Fokuset

på ikke alene at anvende datamateriale og konklusioner fra eksisterende undersøgelse, men at

foretage selvstændige analyser og optællinger vidner om medier, der igennem planlægning af

stoffet og en klar prioritering forsøger selv at sætte dagsordenen inden for deres stofområde, frem

for alene at viderebringe og videreudvikle nyheder fra andre medier.

3.7 Delkonklusion

Undersøgelsen af indholdet i de tre netmedier i uge 46 viser, at alle tre cases ser sig som

publicistiske medier, men de har en forskellig forståelse af publicistisk kvalitet. Dagens.dk forstår

publicisme som et ansvar for indholdet i de enkelte redaktionelle enheder, at de er korrekte og

lever op til medieansvarsloven. Altinget.dk forstår ikke publicismen ud fra de enkelte redaktionelle

enheder, men som en overordnet rolle som spiller i samfundsdebatten, der fører argumenter og

fakta ind i offentligheden. Også Avisen.dk ser sin publicistiske rolle som at sætte spot på nogle

problemstillinger, som ikke behandles (nok) i den etablerede presse.

Denne undersøgelse kan overordnet spore den samme spænding mellem modtagerorientering og

publicisme, som Hjarvard (2008), Hartley (2011) og Syvertsen (1999) peger på. Fælles for

medierne er, at de har en meget abstrakt opfattelse af deres læsere som borgere, men at de har en

konkret opfattelse af læserne som forbrugere, i form af klik eller abonnenter. Der er dog forskel på,

hvordan og hvor meget de enkelte medier lader forbrugersynet få indflydelse på deres journalistik.

Avisen.dk forstår udelukkende sin publicistiske rolle ud fra sit egenproducerede

arbejdsmarkedsstof, men anvender sideløbende bureaustof til at tiltrække mange læsere. Strategisk

brug af ”klikbaskere” og en tabloid vinkling af historierne har både en kommerciel funktion ved at

understøtte Avisen.dk’s klikbaserede forretningsmodel og en demokratisk funktion, idet Avisen.dk

regner med, at et bredt mix af forskellige typer af historier er med til at udbrede deres

egenproducerede nyheder til flere læsere. Som den eneste regulære nicheavis blandt de tre cases

udtrykker Altinget.dk en meget klar kobling mellem målgruppe og nyhedsudbud. Altinget.dk

60

henvender sig ikke til hele offentligheden, men til mennesker med en professionel interesse i

politik (se afsnit 3.5.1), og avisen har i høj grad en kommerciel forståelse af, at man er nødt til at

levere et produkt, som læserne vil betale for. På den måde, har Altinget.dk også træk af at redigere

sit produkt ud fra et forbrugerhensyn i stedet for udelukkende ud fra journalistiske hensyn. Til

gengæld forstår Altinget.dk sin publicistiske rolle som en samfundsrolle, og forbrugersynet på

brugerne må snarere ses som en funktion af at være en kommerciel niche, end som et ensidigt

fokus på at redigere nyheder ud fra, hvad de tror, læserne gerne vil have nu og her. Som en

årsbetalt abonnementsavis, er Altinget.dk, som den eneste af de tre cases, heller ikke økonomiske

afhængig af kliktal fra dag til dag, men kan tillade sig at løsrive journalistikken fra brugernes

umiddelbare interesse.

Dagens.dk er den eneste af de tre cases, hvor datamaterialet ikke peger på, at mediet foretager en

egentlig publicistisk prioritering af deres stof. Netmediet anvender i stedet nyhedsflowet, primært

bestemt af nyhedsbureauer og politirundringninger, som afgørende for deres stofvalg fra dag til

dag. Som Avisen.dk udtrykker Dagens.dk, at man skeler til kliktal, når historier skal vælges, for

uden nok klik, er der ikke penge nok til, at mediet kan løbe rundt (afsnit 2.5.1), men da Dagens.dk

ikke har nogen klar journalistisk linje eller publicistisk fokus på deres site, foruden et højt flow af

nyheder, fremstår mediet som mere forbrugerorienteret og mindre publicistisk end Avisen.dk.

Indholdsanalysen af Dagens.dk giver da også udtryk af, at Dagens.dk’ historier har lige så kort

levetid som de journalistiske kræfter (eller mangel på samme), der er lagt i dem. Det er

bemærkelsesværdigt lidt, at denne undersøgelse kun har kunnet identificere én regulær

egenhistorie (en politinote) på Dagens.dk’s topplacering. En pointe, der understreger, at det er flow

og klik, snarere end publicistisk prioritering, der præger Dagens.dk.

Indholdsanalysen peger på, at både Avisen.dk og Altinget.dk prioriterer sine tophistorier og lægger

væsentlige kræfter i dem. Begge medier har mere end en kilde på hovedparten af deres tophistorier

(Avisen.dk har lidt flere kilder end Altinget.dk), og begge medier har samfundsrelevante emner

(politik og arbejdsmarkedsstof) på topplaceringerne. Egne undersøgelser og samarbejder med

analysebureau (Altinget) og brug af researchkræfter på at læse undersøgelser fra fagbevægelsen

(Avisen.dk) forstærker indtrykket af, at medierne har en publicistisk hensigt med de nyheder, de

bringer og den prioritering, de foretager. For Avisen.dk’s vedkommende er det dog kun en

publicistisk prioritering, der holder på avisens topplaceringer. Hele hjemmesiden giver et langt

mere broget billede med mange bureauhistorier og en langt mere uklar prioritering af deres stof,

man kan således argumentere for, at Avisen.dk i virkeligheden er en publicistisk nicheavis med

fyldstof i form af citathistorier, der ikke har nogen publicistisk, men alene en kommerciel funktion,

at trække klik nok til forretningen.

61

Figur 8 – De fritstående internetmedier i det publicistiske kompas

Det publicistiske kompas visualiserer, hvordan de tre medier arbejder publicistisk med deres stof.

Kompasset er ikke udtryk for en målfast placering af medierne i forhold til hinanden, men som en

skitsering af, hvordan denne undersøgelse finder, at de opfatter og arbejder med publicistiske mål.

Der ikke er tale om en entydig placering, da alle medierne arbejde på tværs af dimensionerne,

illustreret med pilene i figuren. Altinget.dk placeres som det medie med den klareste publicistiske

prioritering af sit stof. Nichefokusset og forretningsmæssige hensyn gør dog, at mediet også har en

tendens til at forholde sig til sine læsere som forbrugere, frem for kun som borgere. Avisen.dk har

også en klar prioritering af sine nyheder, og bringer kun samfundsrelevante artikler baseret på

væsentlig journalistisk arbejdskraft på deres topplacering. Imidlertid er prioriteringen og udbuddet

af historier meget mere mudret, når man betragter Avisen.dk som helhed. Her anvendes

underholdningsstof og nyheder med mange klik i bevidst til at understøtte Avisen.dk’s forretning,

men de italesættes ikke af Rasmus Emborg som en del af Avisen.dk’s publicistiske mission.

Dagens.dk, der i uge 46 stadig var i sin opstartsfase, har et mix af samfundsrelevante historier,

underholdning og kriminalnoter på sin topplacering med hovedvægten på sidstnævnte, og

Dagens.dk giver ikke indtryk af en egentlig publicistisk prioritering af sine nyheder.

Det kommercielle fylder meget i bevidstheden (og til dels i stofvalget) på de tre netmedier. Det kan

måske skyldes, at jeg har interviewet redaktører, som foruden en journalistisk rolle, også har et

administrativt ansvar for de tre medier. Hvor Nyhedsugeundersøgelsens publicistiske triangulering

(Lund et al, 2009) peger på kommerciel værdi som en del af den publicistiske værdi, peger denne

undersøgelse snarere på tværtimod. Undersøgelsen peger på, at det kommercielle fokus er vigtigt

for medierne, men ikke, at det medfører mere publicistisk journalistik. De redaktionelle historier,

62

medierne selv betegner, som dem med størst kommerciel værdi (særligt Avisen.dk og Dagens.dk),

er ”bløde” underholdningsnyheder, og jeg har ikke fundet, at medierne anvender særlige

journalistiske kræfter i produktionen eller prioritering af historierne, der kan retfærdiggøre

kommerciel værdi som en publicistisk værdi. Til gengæld har historier med kommerciel værdi,

netop kommerciel værdi, i form af, at de bidrager til mediernes forretning.

4.0 Fødekæden – det journalistiske peer review

”If it doesn't spread, it's dead” siger en talemåde fra medieverdenen, blandt andet brugt af

konvergens- og transmedia guruen Henry Jenkins (Jenkins et al, 2013). Ordsproget dækker over,

at medieindhold, uanset om det er nyhedsjournalistik eller mere underholdningspræget, ikke er

statisk, men noget, der udvikler sig i samspil med omverdenen. Sat på spidsen kan man sige, at en

nyhedshistorie intet er værd, hvis den ikke bliver læst. Hvor Rambøll-rapporten (Rambøll, 2009)

viste, at få fritstående internetmedier har et stort nok læsergrundlag til at få en plads på FDIM’s

liste over de mest besøgte hjemmesider44, er journalistikkens interne citatmekanisme, den

journalistiske fødekæde (Lund et al, 2000, 2009) årsagen til, at nogle historier alligevel løftes op af

den anonyme masse og ind i de landsdækkende medier med mange læsere. Hvor publicisme er et

kriterium, der er vanskeligt at opgøre målfast, kan redaktionelle enheders bevægelser i den

journalistiske fødekæde give et kvantificerbart billede af, hvilken værdi en journalistisk historie

tillægges inden for branchen.

Dette kapitel undersøger, hvordan de tre cases Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk betragter den

journalistiske fødekæde, og hvordan medierne indgår som leverandører til fødekæden i uge 46,

2012. Hvor kapitel 3 analyserede, i hvilket omfang de tre fritstående netmedier anvender stof fra

andre medier, altså, hvordan de indgår som modtagere i fødekæden, analyserer dette kapitel i

hvilket omfang, de indgår som bidragydere til fødekæden. Udgangspunktet for analysen er

nyhedsugeundersøgelsernes teori om den journalistiske fødekæde (Lund et al, 2000, 2009), men

da nyhedsugen hovedsagligt koncentrerer sig om at måle, hvad medierne citerer, og ikke hvorfor

de citerer, supplerer jeg nyhedsugens teori med pointer fra Hartley (2011), der specifikt har

undersøgt spredning af nyheder i netjournalistikken, og med pointer fra Willigs (2011)

undersøgelse af nyhedsværdier i journalistikken om solohistorier og fødekæden som

positioneringsmekanisme. Foruden en diskussion af nyhedsugens forståelse af den journalistiske

fødekæde, diskuterer jeg derfor fødekæden ud fra to kriterier med afsæt i Hartley (2011) og Willig

(2011): Fødekæden som positionering og fødekæden som ”shovelware”.

44 http://fdim.dk/statistik/internet/toplisten

63

Flere undersøgelser påpeger, at fødekædens videreformidling af stof fra andre medier i stigende

grad får konkurrence udefra. Anderson et al. (2012) hæfter sig ved, at der i dag findes brugere på

sociale medier som Facebook og Twitter, der har flere følgere end medier har læsere, og at det

betyder, at grænserne for, hvornår noget er et medie, er flydende. Det samme ses i Danmark, hvor

eksempelvis JP-journalisten Kaare Sørensen i dag formidler nyheder til over 10.000 brugere på

Twitter45. I e-bogen ”I like news” af Filip Wallberg (2013) beskrives jagten på den virale nyhed, som

brugerne spreder, og det samme emne tematiseres i bogen ”Spreadable Media” af Jenkins et al.

(2013). Dette økosystem uden for de traditionelle medier kan ifølge Anderson et al (2012) føre til,

at nyhedsbureauers rolle bliver formindsket, og at spredningen af nyheder foregår på brugernes,

frem for på mediernes præmisser. Temaet er aktuelt og relevant, men i dette speciale vil jeg nøjes

med at konstatere, at der findes muligheder for, at nyheder kan blive læst og anerkendt af

brugerne, uden de slipper ud i spalterne på etablerede medier. I analysen holder jeg mig til at

undersøge, hvordan medier, frem for brugere, citerer og videreformidler hinanden.

4.1 Fødekæden i nyhedsugen

Den journalistiske fødekæde er et kernebegreb i Nyhedsugens undersøgelser fra 1999 og 2008

(Lund et al:2000, 2009). Nyhedsugens indholdsanalyser har bidraget til at kortlægge, hvordan

medieverdenens fødekæde består i, at aviser, og særligt tv og radio, henter næring til deres spalter,

sendeflader og websider ved at citere eller videreudvikle historier fra andre medier. Fødekæden

visualiseres som en trekant, hvor dagbladene nederst er langt de største netto-bidragydere af

journalistisk indhold med henholdsvis 82 procent og 71 procent af de originale historier i 1999 og

2008. Øverst i fødekæden står de landsdækkende tv- og radionyheder, der leverer relativt få

originale nyhedshistorier selv, men som til gengæld flittigt udvælger, versionerer og videreudvikler

historierne fra resten af medierne i fødekæden (Se figur over producenter i nyhedsugen afsnit 1.4).

Nyhedsugeundersøgelsens pointe er, at alle medierne i fødekæden gør brug af hinanden. For hvor

tv-nyhederne har den laveste produktion af originale nyheder, står de imidlertid øverst på den

nationale mediedagsorden som det medie, flest danskere bruger til at holde sig orienteret (Lund et

al. 2000). Modsat står de lokale dagblade, som den største nettoproducent af originale nyheder,

lavt på den nationale mediedagsorden, fordi langt størstedelen af deres nyhedsproduktion ikke har

interesse for andre end dem, der bor inden for den geografi, som det enkelte dagblad dækker.

Derfor er de fleste af lokalmediernes nyheder hvad forfatterne kalder for solonolo historier –

historier, som medier længere oppe i fødekæden aldrig vil citere (Lund et al. 2000:146). Medierne

øverst og medierne nederst i fødekæden er altså gensidigt afhængige af hinanden for henholdsvis at

45 https://twitter.com/KaareSorensen

64

få nyhedsråstof til sendefladen og at få gennemslagskraft med de største historier. Her står

nyhedsbureauerne, særligt Ritzau, som en vigtig katalysator for at få enkelte mediers historier gjort

til fællesstof, der citeres bredt.

”Hvis en lokal eller international historie ikke citeres i Store Kongensgade, ender den

typisk som en abort, selvom mediebrugerne muligvis fortjente en landsdækkende

orientering”. (Lund et al, 2000, 147)

Igennem Ritzau bliver mange journalistiske egenhistorier til fællesstof, og undersøgelserne af den

journalistiske praksis i Nyhedsugen viser, at journalisterne ofte er mere flittige til at kreditere

Ritzau for en historie end det konkurrerende medie, der oprindeligt havde historien. Ritzaus

citattjeneste, hvor danske medier hver dag sender deres vigtigste historier ind, er en af de

mekanismer, der er med til at forme egenhistorier om til fællesstof i branchen, men Ritzau har også

en vigtig rolle som leverandør af udlandsstof til branchen. Nyhedsugeundersøgelsen fra 1999 (Lund

et al, 2000) peger på, at journalister ofte løber efter de samme historier i stedet for at opsøge egne,

originale idéer. Denne halsen efter en fælles nyhedsdagsorden kalder forfatterne for lemming-

defekten, og de advarer på den ene side imod risikoen for at journalistikken går i selvsving, men

peger samtidig på, at et vist mål af lemming-defekt er naturligt og kan være et udtryk for

objektivitet og væsentlighed, når medierne skal dække den samme virkelighed (ibid, 148).

I den journalistiske fødekæde er solohistorierne det fineste, journalistiske råstof. Solohistorierne er

egenproducerede artikler, der citeres af konkurrerende medier. Men det er ikke altid at

egenhistorier får de citater, de fortjener. Ofte sker det, at medier undlader at citere konkurrenter

for relevante nyheder, som fortjener citat, eller de citerer egenhistorierne alt for sent. Denne

tilbageholdende med at kreditere konkurrenternes arbejde kalder forfatterne for anti-lemming-

defekten (Lund et al, 2000, 150), og gentagelsen af nyhedsugeundersøgelsen i 2008 viser, at

defekten er blevet forstærket siden den første undersøgelse i 1999.

Der er dog andre måder at videreformidle andre mediers historier end en direkte henvisning til

konkurrenten. Lund og Willig inddeler den journalistiske fødekæde i tre forskellige led, der spiller

sammen på kryds og tværs (Lund et al. 2009, 146). Idekæden består, ifølge Lund og Willig, af den

journalistiske basiskost, idéerne, der er ophav til historierne. Kildekæden er når medier koger

suppe på andres ideer ved selv at ringe op til kilderne. På den måde kan de slippe for at kreditere

andre medier for at være ophav til historierne. Undersøgelsen peger desuden på forskellig

citatpraksis på medierne, hvor mange medier lader sig inspirere af andre idéer uden at kreditere

behørigt. Formkæden er det sidste led i den journalistiske fødekædeproces, og det handler om,

hvordan medierne pakker historierne ind. Lund og Willig argumenterer for, at formkrav, som

65

eksempelvis tv-mediets skematiske og formatstyrede opbygning af deres nyhedsudsendelser gør, at

nogle historier lettere rejser opad i fødekæden foran andre, uden det nødvendigvis er idéens styrke

og kildernes tyngde, der er det afgørende (ibid, 147).

Internettet har på mange måder forstærket mekanikken i den journalistiske fødekæde. I 1999, hvor

netmedierne stadig var i opstartsfasen, medtog nyhedsugeundersøgelsen ikke netnyheder i

analyserne med nøjedes med at konkludere, at ”Internet-tjenesterne [derimod stadigvæk lever] på

nas uden større selvstændige bidrag”. (s. 146) Nyhedsugeundersøgelsen fra 2008 konkluderer, at

fritstående internetmedier, netportaler og kommercielle virksomheder med nyhedsformidling

bidrager med meget få originale nyheder, og at netjournalistikken som helhed har primært

bidraget med at forny den journalistiske telegramnyhed frem for at fremelske nye fortælleformer.

Dette speciale antager (som Lund et al. 2009), at fødekædens logik også eksisterer på internettet.

Dermed også, at man kan måle et medies betydning, ikke alene ved antallet af læsere af det enkelte

medie eller antallet af et medies originalt producerede nyheder, men også ved at se på mediets evne

til hæve sig over solonolo-niveauet og få historier, som citeres af andre etablerede medier.

4.2 Fødekæden som positionering

Nyhedsugeundersøgelsen beskriver mekanikkerne i, hvordan medierne citerer hinanden, men

levner ikke meget plads til, hvilke logikker der ligger bag fødekæden. Journalistikkens citatskik må

for udenforstående være et særpræget kollegialt arrangement. Inden for andre kommercielle

brancher ville det let blive tolket som plagiat og tyveri, hvis man stjæler produkter, andre

virksomheder har produceret, uden at betale for dem. Mekanikken kan forklares ud fra

journalistikkens særlige form for profession. Journalistikken retter sig ikke mod en bestemt kunde,

men mod hele offentligheden, derfor kan det ses som et kvalitetstegn, at journalistikken når så

bredt ud som muligt, og det hjælper den journalistiske fødekæde med.

Ida Willig, der også er en af forfatterne bag nyhedsugen, har i bogen ”Bag nyhederne” (2011)

undersøgt journalistiske værdier og praksisser med udgangspunkt i Bourdieus feltteori, og hun

peger på fødekæden som en vigtig positioneringsmekanisme for journalistikken, at ”nyheder […]

skal anerkendes som nyheder af journalister for, at det overhovedet er nyheder” (Willig, 2011,

196). Med inspiration i Tunstalls begreb ”kollega-konkurrenter” beskriver Willig journalister som

”medspillende modspillere” (ibid 185), der konkurrerer om at få den bedste placering i avisen eller

flest spaltemillimeter til deres historier, en mekanisme, der både findes inden for de enkelte

medier, men som også kan genfindes i fødekædens logik om at blive citeret bredt. Når medier

citerer hinanden, kan det beskrives som en ”intern positiv sanktion – en tydelig offentlig

anerkendelse af, hvem der havde historien først” (ibid, 176), Willig påpeger dog, at medierne ofte

66

undlader at kreditere det medie, der havde historien først. Dette skyldes enten, at medierne er

konkurrenter, og man de derfor ikke ønsker at sende et signal til offentligheden om, at det var et

andet medie, der havde historien først, eller, at der er tale om historier, der f.eks. igennem

gengivelse i nyhedsbureuerne, er blevet fælleshistorier, der citeres bredt. Som

nyhedsugeundersøgelsen peger Willig på, at solohistorier er det fineste, man kan få inden for

journalistikken. En solohistorie beskrives som:

”En solohistorie er en historie, der stammer fra et enkelt medie. Men hvis historien kun står i det

ene medie, er det ikke en solo, men en solonolo. For at en historie kan betragtes som en

solohistorie, skal der på den ene side, ikke herske tvivl om, hvor den kommer fra (hvilket medie

der bragte den først), mens det på den anden side er nødvendigt, at andre medier anerkender og

viderebringer historien, hvormed det hurtigt bliver en fælleshistorie.” (Willig, 2011, 170)

Solohistorierne findes på flere niveauer: Rene solohistorier, her nævner Willig BT’s afsløring i

Brixtofte-sagen (ibid, 255). Nederst på solobarometeret findes versioneringer, hvor medierne har

ændret meget lidt i en tekst fra et andet medie, og i midterfeltet findes egenvinkler og

egenhistorier. Willig argumenterer for, at jagten på solohistorierne kan ses som et ekstra

nyhedskriterium, eksklusivitetskriteriet (ibid, 254). Jannie Møller Hartleys undersøgelse af

netjournalistikken i Danmark (2011) bakker op om Willigs analyse. Både Hartley og Willig påpeger,

at fødekæden og jagten på solohistorierne er et internt journalistisk spil, som brugerne ikke kan

gennemskue. Hartleys undersøgelse viser, at citathistorier ikke har den store betydning for læserne

(Hartley, 2011, 220), og at det er de netmedier med flest brugere, der citerer mest. Brugerne

belønner ikke specifikt medier, der har meget egenproduceret stof. Man får derimod mere

anerkendelse af andre medier (Hartley bruger Bourdieus udtryk journalistisk kapital) ved at have

mange egenhistorier (ibid, 221). Hartleys analyse viser dermed, at det ikke koster journalistiske

kræfter at få flere brugere (ibid 225), og at der ikke er en direkte sammenhæng mellem at være et

medie med høj journalistisk anerkendelse og et medie med mange læsere.

Små medier, som eksempelvis friststående internetmedier, kan have særlige vanskeligheder i den

journalistiske fødekæde. En undersøgelse af specialmedierne (særligt fagpressen) i den

journalistiske fødekæde (Lund et al, 2010) viste, at der er risiko for, at specialmedierne bliver

undervurderet, når man måler på citater i den journalistiske fødekæde, fordi mange medier

anvender stof fra specialmedierne uden at kreditere dem for historierne. Undersøgelsen viste også,

at en markedsføringsindsats er nødvendig for at slå igennem i den journalistiske fødekæde, da ”det

er naivt at forvente, at fortravlede nyhedsjournalister konsulterer de mange specialmedier på

eget initiativ” (ibid, 8). Her konkluderer rapporten, at medier med en stærk økonomi, medier med

67

stærke brands eller medier, der repræsenterer mange mennesker har lettest ved at slå igennem

(ibid, 6). Rapporten stiller også spørgsmålstegn ved, om det er et selvstændigt mål for alle medier

at slå igennem på den journalistiske fødekæde igennem en skelnen mellem fagfolk-til-fagfolk

medier, business-to-business og fagfolk-til-omverdenen medier, der alle har forskellige mål om,

hvor de vil være i fødekæden (ibid).

4.3 Fødekæden som ”shovelware”

Hvor fødekæden ses som en positiv sanktion af de medier, der leverer til den, er den også blevet

kritiseret for, særligt på nettet, at indgå i et spil om ”permanent opdatering” (Lund et al, 2000) og

ukritisk videreformidling af andre mediers historier for at leve op til netmedierne krav om hele

tiden at have noget nyt brugerne kan klikke på (Hartley, 2011). Den britiske Guardian-journalist

Nick Davies, har i bogen ”Flat Earth News” (2008) kritiseret journalisters genbrug af andre

mediers historier, fordi historier ofte ukritisk videreformidles uden tjek af fakta. Det medfører, at

mange mangelfulde eller direkte usande historier bliver spredt ud til millioner af læsere igennem

endeløse citathistorier (Davies, 2008), en mekanik, Davies kalder for ”churnalism” ikke

”journalism”. Hartley beskriver de mange citathistorier som shovelware, indhold der uden

behørigt tjek og kritik bliver skovlet ind på hjemmesiderne, hvor hun definerer shovelware som

”indhold fra andre medieorganisationer, platforme og bureauer” (Hartley, 2011, 45). Hartleys

undersøgelse viser, at netmedierne i høj grad benytter sig af disse citathistorier for at få ”det rigtige

mix” af egenproduceret stof og citater, men at der sjældent er nogen journalistisk prestige i

citathistorierne fra modtagermedierne. De betragtes snarere som rutinestof, der anvendes som fyld

på hjemmesiderne (ibid). I en artikel fra nyhedsugeundersøgelsen (2009) påpeger Hartley, at over

70 procent af indholdet på nettet stammer fra andre medier, både danske og internationale. Fokus

på det meget genbrug fra andre medier kan medføre, at netmedierne kommer til at mangle

originalt stof at citere fra (ibid).

Fødekæden som shovelware står ikke i modsætning til fødekæden som positionering, men sætter

spot på, at der, særligt på nettet, i mindre grad kan ligge en positiv sanktion bag videregivelsen af

nyheder fra et andet medie (det betyder ikke, at den positive sanktion ikke er til stede), men et

behov for at leve op til nettets krav om hurtighed og opdatering. Set i det lys mener jeg, at

citathistorier på nettet kan have en mindre værdi end citathistorier i et trykt produkt med

begrænset spalteplads. Fødekæden som shovelware er samtidig med til at understrege vigtigheden

af original produktion af nyheder, når et medies nyhedsværdi skal vurderes.

4.4 Fødekæden som kvalitetsmål for fritstående internetmedier

68

Ida Willig (2011) påpeger, at nyheders værdi ikke lader sig sætte på formel, men den journalistiske

fødekæde tilbyder dog en mulighed for at kvantificere, hvilken kvalitet artikler fra fritstående

internetmedier tillægges hos andre medier, igennem en optælling af, hvor ofte de citeres. Som

Willig pointerer (ibid) skal man dog huske at tage højde for den fejlkilde, at medierne ikke altid

fortæller, hvor de har historien fra. Opmålingen af citathistorier er særligt væsentligt med medier,

der ikke har læsere nok til at placere sig højt på den nationale mediedagsorden. Derfor anvendes

netmediernes bidrag til fødekæden som et supplerende kriterium til at vurdere den publicistiske

kvalitet i de tre udvalgte, fritstående internetmedier Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk.

Fødekæden har dog nogle iboende ulemper, idet den aldrig er bedre end de gatekeepers på

medierne, der sidder og vælger historier ud. Det er (som Lund et al, 2010 pointerer) muligt at

historier med stor publicistisk kvalitet simpelthen går under radaren, fordi andre medier ikke

opdager historierne eller det publicistiske potentiale i dem. Her kan Cavlingvinderen Asbjørn

Withs historier om svigt i Rebild Kommune nævnes som fremragende journalistik, der kun i meget

ringe grad blev viderebragt i fødekæden, fordi det var lokaljournalistik46. Det lidt nedsættende

solonolo-begreb om egenhistorier, der ikke citeres i fødekæden, giver også et forsimplet billede af,

at en historie kun kan være god, hvis den rejser op i fødekæden, og ikke hvis den er overordentlig

interessant, men kun for et enkelt medies målgruppe. Dette speciale vurderer dog, at det i sig selv

er en kvalitet at nå ud til mange brugere igennem den journalistiske fødekæde, da journalistikkens

professionelle mission netop er at nå ud til offentligheden. Dog skal undersøgelsen af de fritstående

internetmediers placering i den journalistiske fødekæde kun ses som et supplement, der er med til

at kvalificere fundene i de øvrige dele af analysen, men som ikke kan stå alene som et kvalitetsmål.

4.5 Analyse - Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk i den journalistiske fødekæde

Det kommende afsnit undersøger, i hvilket omfang Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk citeres i

den journalistiske fødekæde, og hvordan medierne selv betragter vigtigheden af udvekslingen af

deres historier med andre medier. Datamaterialet består af søgninger i infomedias database på

med udgangspunkt i uge 46 (bilag 7), samt interviews med redaktørerne på Altinget.dk, Avisen.dk

og Dagens.dk. Afsnittet peger på, at alle medierne kender og forholder sig til den journalistiske

fødekæde i deres arbejde, men at de vægter betydningen af at blive citeret forskelligt. Afsnittet

peger også på markante forskelle på, hvor meget de fritstående internetmedier bliver citeret af

henholdsvis printaviser og andre webkilder.

Figur 9 – citathistorier i uge 46

46 De landsdækkende mediers mangel på citater af Asbjørn Withs historier diskuteres i dette afsnit af Mennesker og Medier på P1. http://www.dr.dk/P1/menneskerogmedier/Udsendelser/2013/01/11094645.htm

69

Citater i uge 46 Altinget.dk Avisen.dk Dagens.dk

Printmedier 2 2 0

Onlinemedier 7 7 (heraf 4 på EB.dk, som

Avisen.dk samarbejder med)

0

Optællingen af antallet af citater, som de tre fritstående internetmedier får, viser overordnet, at

Avisen.dk og Altinget.dk citeres lige meget i løbet af nyhedsugen med henholdsvis to citater i

printaviser og syv citater på andre netmedier. Dagens.dk citeres slet ikke af andre medier i løbet af

Nyhedsugen. Dette kan skyldes, som indholdsanalysen i kapitel 3 viste, at mediet stort set ikke har

nogen egenproduktion af nyheder og ikke nogen publicistisk prioritering af, hvilke nyheder de

vægter som mest væsentlige for læserne. En anden årsag, som også kan være en del af forklaringen

på den sparsomme egenproduktion, er, at Dagens.dk i uge 46 kun havde eksisteret i halvanden

måned. Det er derfor ikke sikkert, at andre medier har fået øje på eventuelle citategnede historier

fra det nye medie. Interviewet med Dagens.dk’s redaktør Holger Madsen peger også på, at

netmediet ikke gør noget for at blive citeret, som det eneste af de tre undersøgte netmedier måler

Dagens.dk ikke på citater i andre medier ” Overhovedet ikke. Det er dejligt at blive citeret, men det

er ikke et mål i sig selv” (Madsen, Dagens.dk, bilag 5). Holger Madsen er generelt kritisk over for

den journalistiske fødekæde. Han peger på solo-historier som en kunstig konstruktion, hvor

etablerede medier er forfordelte, fordi de bliver brugt af politikere til at plante politiske historier.

”Når Jyllands-Posten bringer en forsidehistorie en dag som er en politisk historie. Så er det fordi,

nogle politikere har valgt at bruge lige netop Jyllands-Posten til det. I virkeligheden er det bare

forgængere for det, der kommer til at ske i de kommende år, at i stedet for at politikerne vil gå ud

i Jyllands-Posten med historien, som jo falder i antallet af brugere eller læsere, man kan nå,

jamen så vil de selv publicere den. Det tror jeg, det ser vi allerede i dag. Men det kommer vi til at

se endnu mere fremover. Så mange af de her historier, det er jo ikke fordi, at man bevidst har

brugt store ressourcer på den, det er bare hvem politikerne nu lige tipper historien til” (Madsen,

Dagens.dk, bilag 5).

Citatet viser, at Holger Madsen ikke mener, at fødekæden duer til at måle journalistisk kvalitet,

fordi den i lige så høj grad belønner traditionelle medier for at være et yndet talerør for politikerne,

som den belønner egen, grundig research. Pointen er interessant, fordi den peger på, at mediets

anerkendelse er en lige så vigtig spiller i konkurrencen om mange citater i den journalistiske

fødekæde som det journalistiske arbejde, der udføres. Her har de fritstående internetmedier en

vanskelig opgave med at etablere sig og positionere sig, før de kan komme i spil til de store

politiske solohistorier, en opgave, hvor Holger Madsen mener, at også Facebook har potentiale til

70

at blive en væsentlig konkurrent. Fraværet af egenproduceret stof på Dagens.dk vidner imidlertid

om, at netmediet ikke bruger mange kræfter på at positionere sig som en væsentlig, publicistisk

spiller, og derigennem at opnå en anerkendelse, der giver adgang til de store politiske solohistorier.

Her er det igen en mulig fejlkilde, at mediet i den undersøgte periode endnu var i opstartsfasen.

Figur 10 Altingets citathistorier i uge 46

Altinget.dk i uge 46

Rubrik Citeret i

Venstres medlemsflugt fortsætter BT (print), EB.dk, Pol.dk, B.dk, Kristeligt-dagblad.dk

Tidligere EL-medlem bliver formand for socialrådgiverne BT.dk

Danmark oplever det største jobtab siden 2009 B.dk, Kristeligt-Dagblad.dk

Forhandlinger om ny storstrømsbro brudt sammen* Berlingske (print)

*Artiklen er ikke blevet bragt på Altinget.dk’s forside og indgår derfor ikke i datamaterialet for undersøgelsen i kapitel 2.

Modsat Dagens.dk har Altinget.dk haft 13 år til at etablere sig som et væsentligt netmedie.

Optællingen af citathistorier viser, at det på Altinget.dk særligt er mandagens nyhed om

medlemsflugt fra Venstre, som de konkurrerende medier bider på. EB.dk, Pol.dk, B.dk og

Kristeligt-Dagblad.dk bringer den som netnyhed med citat til Altinget.dk, mens BT har den med

under ”kort nyt” i tirsdagens printavis, hvor de krediterer Altinget.dk. Nyheden om

medlemsflugten er baseret på en optælling af medlemstal, som Altinget.dk har foretaget, og det gør

det let at spore, at Altinget.dk bragte historien først. Mandagens anden nyhed ”Tidligere EL-

medlem ny formand for socialrådgiverne” bliver bragt af en række medier, men kun BT.dk

krediterer Altinget.dk for nyheden. Da historien er hændelsesnyhed, baseret på en begivenhed af

offentlig interesse, et formandsvalg, er det også typisk en historie, der ville blive en fælleshistorie

(Lund et al, 2000). Optællingen peger på, at Altinget.dk var det første medie, der bragte nyheden,

men da de øvrige medier ikke krediterer Altinget.dk for historien, er den ikke talt med blandt

citathistorierne. Det kan skyldes, at andre medier (som ikke er blandt de undersøgte i denne

sammenhæng) var lige så hurtige med nyheden, men det kan også skyldes andre mediers modvilje

mod at kreditere Altinget.dk for historien. To andre nyheder fra Altinget.dk i uge 46 citeres i andre

medier: Torsdagens nyhed ”Danmark oplever det største jobtab siden 2009” og en nyhed fra en af

nicheportalerne ”Forhandlinger om ny storstrømsbro brudt sammen”. Sidstnævnte har ikke været

placeret på forsiden af Altinget.dk, men tages med for at understrege, at Altinget.dk leverer en

række nyheder inden for de enkelte nicheområder, der også citeres af andre medier. For

Altinget.dk er den journalistiske fødekæde særligt vigtig i forhold til at skabe synlighed om mediet,

71

og redaktør Rasmus Nielsen påpeger også, at det er en vigtig del af både mediets og journalisternes

selvforståelse, at deres historier bliver set og anerkendt af andre medier.

”Dels er det en meget vigtigt journalistisk forfængelighed og forståeligt at blive citeret i andre

medier. Det betyder meget også for os, og vi måler det hver måned, og vi havde faktisk rekord i

marts, dog pånær september sidste år, hvor vi havde vores Villy Søvndal-historie, der blev citeret

meget, men i marts har vi en klar opadgående trend i, hvor meget vi bliver citeret målt på

infomedia. Det er vigtigt. Det er vigtigt for journalistens selvforståelse, det er vigtigt for mediets

selvforståelse, fremtidige historier, at kilderne mærker, at deres historier kommer ud. Men også

anseelse rent kollegialt, at man regner med mediet, at det er synligt.” (Nielsen, Altinget.dk, bilag

3)

Fødekæden viser altså, at der bliver regnet med mediet, og det understreger også den pointe, som

Holger Madsen pointe om, at den journalistiske fødekæde i lige så høj grad anerkender det enkelte

medie, som den anerkender det enkelte stykke journalistik, og at en vigtig del af at indgå i den

journalistiske fødekæde er at positionere sig som et medie med en specifik publicistisk profil.

Fødekædens præmis om at videreformidle væsentlige historier til en bred offentlighed er også en

del af Altinget.dk’s forståelse af, hvorfor det er vigtigt at være leverandør af historier til andre

medier. Rasmus Nielsen forklarer, at Altinget.dk’s sælgere har en helt anden tilgang, hvor de helst

ser, at intet indhold bliver foræret væk til andre medier, men at der er en redaktionel fornemmelse

af, at det giver publicistisk legitimitet at indgå i fødekæden, og at det behov bliver forstærket, hvis

Altinget.dk får del i mediestøtten og dermed bliver støttet af staten.

”[…] når vi bliver støttet af staten eller kommer til det, så vil det også være vigtigt, at vi bidrager

til fødekæden, at man kan se, at vi bidrager til demokratioplysningen og til demokratiets

opretholdelse, folkelig oplysning og at vi har en vis udbredelse, det får også betydning.”

Altinget.dk arbejder dog ikke strategisk med at blive citeret i den journalistiske fødekæde. Blandt

andet fordi de har fravalgt at være med i Ritzau og dermed også Ritzaus citattjeneste. Rasmus

Nielsen forklarer, at det er for dyrt, men som et abonnementsfinansieret nichemedie kan der også

være en forretningsmæssig fordel i, at Altinget.dk’s tophistorier ikke bliver distribueret så bredt, at

læserne føler, at de kan få vigtigste historier uden at betale for dem.

”Jeg vil egentlig sige i forhold til, hvis man tager hvor mange journalister vi er, og hvilket

stofområde, nemlig politik, som er det måske mest citerbare stofområde, der er, så er vi ikke

voldsomt citeret, og det er i vid udstrækning også på grund af vores eget ønske om ikke bare. Vi

72

er egentlig meget tilfredse med den mængde, vi bliver citeret i dag. Det vil jeg sige.” (Nielsen,

Altinget.dk, bilag 3)

Figur 11, Avisen.dk’s citathistorier i uge 46

Avisen.dk i uge 46

Rubrik Citeret i

Ny hjemmeside sætter ledige i system Eb.dk (partner, hele historien)

6131 lærerstillinger sparet væk på 3,5 år Kristeligt-dagblad (print), Politiken (print)

Ledigheden eksploderer blandt unge lærere Jp.dk

Torben 25 år og folkeskolelærer: Umuligt at få job Eb.dk (partner, hele historien)

Syg udgift: Vold koster en milliard om året Børsen.dk, Berlingske (print)

Pædagoger og lærere flygter til Norge Eb.dk (partner, hele historien)

Chef indrømmer: Sådan udvælger han til fyring Eb.dk (partner, hele historien)

Optællingen på antallet af citater viser, at Avisen.dk citeres lige så meget som Altinget.dk, men her

er en interessant pointe, at Avisen.dk på grund af sin klikbaserede forretningsmodel arbejder

meget strategisk med at få citater i andre medier. Som kapitel 2 pegede på, sker det blandt andet

igennem partnerskaber med andre medier, hovedsagligt EB.dk, som hver dag får en artikel til citat

af Avisen.dk og igennem links til andre artikler på Avisen.dk’s site leder trafik tilbage til det

fritstående internetmedie. I uge 46 har jeg kunnet identificere fire artikler fra Avisen.dk, som

EB.dk har viderebragt. Dette samarbejde om citathistorier vidner om en rutinisering og

professionalisering af fødekæden på Avisen.dk, der strider mod en af fødekædens logikker om at

være en objektiv og uvildig anerkendelsesmekanisme af et andet medies journalistik. Det er også

værd at bemærke, at Avisen.dk modsat Altinget.dk sender historier til citat igennem Ritzau. Derved

sikrer de, at journalister på andre medier, som måske ikke har Avisen.dk indarbejdet i deres

rutiner, jævnligt bliver præsenteret for artikler fra mediet. I uge 46 bliver nyheden ”6131

lærerstillinger sparet væk på 3,5 år” citeret af både Kristeligt Dagblad og Politiken (på print), hvor

begge medier krediterer Avisen.dk for historien, men har Ritzaus byline på historien. Det er

tænkeligt, at medierne ikke ville have fundet historien, hvis ikke Ritzau var bindeled. Redaktør

Rasmus Emborg forklarer også, at fødekæden er en del af Avisen.dk’s forretningsmæssige, så vel

som journalistiske positionering, fordi Avisen.dk som klikbaseret medie er afhængig af mange

læsere.

”Man kan sige, at det også er en del af vores markedsføringsstrategi, vi har i hvert fald valgt ikke

at bruge millioner af kroner på tv-reklamer for at slå vores navn fast, men vi går efter på den lidt

længere bane med vores journalistik at sikre at flere og flere danskere får øjnene op for, at der er

73

noget, der hedder Avisen.dk. Det betyder, at vi også har analyseret, hvordan får vi lettest de her

citater, hvordan får vi det maksimale gennemslag.” (Emborg, Avisen.dk, bilag 4)

Emborg har en interessant pointe om, at den journalistiske fødekædes mekanik har konsekvenser

for, hvordan Avisen.dk som netmedie får hæmmet sine muligheder for at udnytte nettets

muligheder for at publicere på alle tidspunkter af døgnet.

”Jeg kan konstatere, at vi har størst gennemslag, når vi publicerer på samme tidpunkt som alle

andre. Hvilket jo et eller andet sted er lidt barokt, men det er fordi, ude på de nyhedsredaktioner,

som sidder og vælger ud hvilke historier, de vil gå videre med, eller hvilke historier, de vil citere,

og der kan man simpelthen se, at det er om morgenen de møder op siger, nu skal vi lige scanne

nyhedsbilledet og se, hvad vi skal have på, og deres prioritering resten af dagen er meget

afhængig af, hvad der ligger om morgenen.” (Emborg, Avisen.dk, bilag 4)

Citatet er interessant, fordi det vidner om, at det stadig er de traditionelle medier, der sætter

rammerne for, hvordan og hvornår journalistik bliver anerkendt. Avisen.dk peger også, som

nyhedsugeundersøgelsen (Lund et al, 2000) på, at der er forskel på citathistorier.

”Der kan være en historie, der ligger på tre sites: Epn, dr.dk og pol.dk, og så kan der være de

historier, der brager igennem, så når man står op om morgenen er den i radioavisen, den kører

på news, og hvis du er heldig, så overlever den helt frem til tv-avisen om aftenen.” (Emborg,

Avisen.dk, bilag 4)

Citatet viser, at det er finere at blive citeret i radioavisen, på news eller i tv-avisen end på andre

netmedier, og at det viser noget om tyngden i den enkelte journalistiske historie. Rasmus Emborg

peger også, som Altinget.dk og Dagens.dk på, at profileringen af Avisen.dk som medie er et vigtigt

element i at indgå i den journalistiske fødekæde.

”Jeg tror også, hvis du spørger ude i branchen, noget af det, vi bliver anerkendt for, noget af det,

jeg meget hører, det er vores gennemslag. Vi bliver meget citeret. Hvilket jo dels er et udtryk for

at vi laver god journalistik, men det er også et udtryk for, at vi laver journalistik, som andre ikke

laver.”(Emborg, Avisen.dk, bilag 4)

4.6 Delkonklusion

Dette kapitel har undersøgt, hvordan Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk indgår i den

journalistiske fødekæde. Optællingen er foretaget med udgangspunkt i uge 46, 2012, og der er

således tale om et punktnedslag, der ikke kan generaliseres til andre netmedier eller andre

tidsperioder. Interviewene er dog med til at understøtte optællingens resultater om, hvordan de tre

netmedier betragter den journalistiske fødekæde, og hvordan de indgår i den.

74

Undersøgelsen viser, at alle tre medier har en klar fornemmelse af, hvad den journalistiske

fødekæde er, og redaktørerne på de tre medier udtrykker alle, at det er en rar anerkendelse, når en

af deres historier citeres i andre medier. Der er dog forskel på, hvor vigtig de tre fritstående

internetmedier vurderer, at den journalistiske fødekæde er, og hvordan de arbejder på at indgå i

den. Optællingen viser, at Altinget.dk og Avisen.dk citeres nøjagtig lige mange gange i uge 46, syv

gange på andre netmedier og to gange i printmedier, mens Dagens.dk ikke er blevet citeret af andre

medier i perioden. Analysen peger på, at to ting er afgørende for, om et fritstående internetmedie

citeres af andre medier, at mediet har en klar publicistisk profil, og i mindre grad om mediet

arbejder strategisk på at opnå citater. Den publicistiske profil er vigtig idet, særligt interviewene

med de tre redaktører peger på, at det i lige så høj grad er medierne, der anerkendes i fødekæden,

som det er det enkelte stykke journalistik. Her forklarer Altinget.dk’s Rasmus Nielsen, at det er

vigtigt, at Altinget som medie bliver regnet for noget af andre medier, mens Holger Madsen har en

væsentlig pointe om, at fritstående internetmedier har en udfordring i forhold til at opnå de

eftertragtede solohistorier, da de ofte bliver givet af politikere til anerkendte medier.

Fødekædeanalysen peger dog på, at det er muligt for fritstående internetmedier at opnå den

samme anerkendelse igennem en klar publicistisk prioritering og egenhistorier. En publicistisk

profil, som kapitel 3 konkluderede, at Dagens.dk ikke har opnået endnu. Dagens.dk er også det

eneste af de tre medier, der ikke tæller, hvor ofte de citeres af andre medier, og som anser den

journalistiske fødekæde for mindst væsentlig.

Avisen.dk er det eneste af de tre medier, der arbejder målrettet på at indgå i den journalistiske

fødekæde. Fødekæden er både en markedsføringsmekanisme og en publicistisk profilering for

Avisen.dk, som igennem partnerskaber med blandt andet Søndagsavisen og EB.dk, videreformidler

sine historier til andre medier. Her kan man tale om en rutinisering og en professionalisering, der

strategiske anvender, men også står i modstrid til, fødekædens logik som en objektiv anerkendelse

af historier fra andre medier. Avisen.dk er også det eneste af de tre medier, der regelmæssigt

sender citathistorier til Ritzaus citattjeneste med henblik på at blive citeret.

Undersøgelsen af ”Specialmedierne i den journalistiske fødekæde” (Lund et al, 2010) understreger,

at synlighed er vigtigt for at blive citeret i den journalistiske fødekæde, da medier er nødt til at være

kendte for at blive set og citeret af journalister fra andre medier. Her vurderer jeg, at der muligvis

kan være en tidsfaktor, der gør sig gældende for nystartede medier, som mange fritstående

internetmedier er. Som det nyeste medie har Dagens.dk ingen citathistorier, og hvis man renser

Avisen.dk’s citathistorier for dem, de har foræret til deres partnere, har Avisen.dk (som blev startet

i sin nuværende form i 2009) halvt så mange citathistorier som Altinget.dk, der har 13 år på bagen.

75

Andre mediers brug af citathistorier fra de fritstående internetmedier antyder, som Rasmus

Emborg (bilag 4), nyhedsugeundersøgelserne (Lund et al, 2000, 2009), Ida Willigs (2011) og

Jannie Møller Hartleys (2011) undersøgelser, at der er forskel på citathistorier. Artiklerne fra de

fritstående internetmedier citeres oftere på andre netmedier end i printmedier. Hvor der ligger en

anerkendelse af historien (og mediet) hver gang en artikel citeres, vurderer jeg på baggrund af

optællingen, at det er lettere at blive citeret online end på print. Det kan ses som et udtryk for

andre netmediers behov for at opretholde et højt flow af historier. Datamaterialet er for sparsomt

til at komme med en entydig konklusion, men man kan se antydningen af, at artikler fra fritstående

internetmedier videreformidles som ”shovelware” (Hartley, 2011) på andre webmedier. Brugen

som ”shovelware” modvirker ikke den anerkendelse, der ligger i at blive citeret i andre medier, men

det gør det rimeligt at påstå, som Emborg gør, at det er finere at blive citeret nogle steder (print og

tv) end andre (webmedier).

5.0 Konklusion

Igennem de senere år er et væld af netmedier uden for de etablerede medier sprunget frem, og

særligt debatten om omlægningen af den offentlige mediestøtte har været katalysator for en livlig

debat om, hvilke netmedier, der leverer en publicistisk værdi, der kan berettige dem til at få del i

mediestøtten. Specialet voksede ud af min egen interesse for, at undersøge, om det er muligt at

skelne skidt fra kanel blandt de mange, nye netmedier, og særligt om man kan pege på, hvad der er

afgørende for, om disse fritstående internetmedier leverer journalistisk kvalitet. Dette speciale skal

således ses som et bidrag til en endnu spæd debat om fritstående internetmediers publicistiske

relevans. Specialet stillede spørgsmålet:

Hvad er afgørende for, at et fritstående internetmedie kan siges at arbejde

publicistisk?

Spørgsmålet besvares igennem tre selvstændige kapitler.

Med udgangspunkt i den eksisterende litteratur på området, diskuterede kapitel 2, hvordan

fritstående internetmedier kan defineres og afgrænses. Kapitlet beskrev landskabet af frie,

journalistiske start-ups i Danmark i dag og analyserede tre udvalgte cases som fritstående

internetmedier.

Kapitel 3 fokuserede på publicisme som kvalitetskriterium for fritstående internetmedier.

Med grundlag i en diskussion om publicisme, underkastede jeg tre udvalgte fritstående

internetmedier en indholdsanalyse med henblik på at vurdere deres publicistiske kvalitet.

76

4. kapitel ser på de fritstående internetmedier udefra. Ud fra teorien om den journalistiske

fødekæde (Lund et al. 2000, 2009), testede jeg, om de udvalgte fritstående internetmedier

leverer indhold, der citeres i landsdækkende medier, eller om de kun leverer solonolo

nyheder.

5.1 Fritstående internetmedier – radikalisering af journalistiske normer

Gennemgangen af forskningen (kapitel 2) belyste, hvordan en række nyere undersøgelser af

netjournalistik beskriver et felt af journalistiske medier uden for de traditionelle mediehuse, og

hvordan flere forskere kommer med anslag til en definition af disse fritstående internetmedier.

Kapitlet pegede også på, at der langt fra er konsensus om, hvordan dette felt af netmedier skal

afgrænses og hvilke medier, de peger på som relevante bidragydere til det journalistiske landskab.

Nogle undersøgelser anlægger en bred tilgang til de nye medier, hvor virksomheder med

nyhedsproduktion, internetportaler eller aggregatorer tælles med som relevante, journalistiske

producenter (eks. Rambøll, 2009; Grueskin et al, 2011; Wunsch-Vincent et al, 2010), mens andre

fokuserer snævert på medier, der leverer et produkt, der er genkendeligt som traditionel

journalistik (Falkenberg, 2009; Bruno & Kleis Nielsen, 2012). Hovedparten af undersøgelserne af

fritstående internetmedier behandler de digitale, journalistiske start-ups i en bisætning til

undersøgelser af netjournalistik bredt betragtet, og området må siges endnu at lide under en

sparsom teoriudvikling. Hvor de brede definitioner af fritstående internetmedier kan kritiseres for

en meget ukritisk tilgang til feltet, der medtager rene kopieringer af andre mediers stof og

virksomheders produktnyheder, lider de smalle definitioner af fritstående internetmedier under en

tendens til at måle et potentielt meget innovativt felt af medier med en lineal skabt til

printmedierne. Ud fra forskningen vurderer jeg ikke, at der er belæg for at komme med en entydig

definition af, hvad et rigtigt fritstående internetmedie er, da området i kraft af sin udvikling og

teknologiske muligheder netop er i gang med at udfordre mange af de traditionelle kendetegn ved

klassiske netmedier, eksempelvis udgivelsesfrekvens, specialisering og fortælleformer. I stedet

vurderer jeg, at relevansen af fritstående internetmedier må bero på en kvalitativ vurdering i de

enkelte tilfælde. Til gengæld peger forskningen på nogle overordnede kriterier, man kan anvende i

vurderingen af fritstående internetmedier. Først og fremmest indholdet, i hvor høj grad ligner

mediet et traditionelt netmedie og organiseringen, er der tale om et professionelt medie med en

fast, organisatorisk struktur, eller et amatør start-up, men fordi print spin-offs og partnerskaber

med etablerede medier udfordrer grænserne mellem, hvornår et medie er et internetmedie og

hvornår det er fritstående, er platformen også et væsentligt kriterium.

77

Kortlægningen af de fritstående internetmedier i Danmark i dag peger på, at hovedparten af

medierne er specialiseret i emnemæssige nicher og at få har den brede stofudvælgelse rettet mod

en bred målgruppe, som traditionelle omnibusaviser har. Kortlægningen viser, at fritstående

internetmedier overordnet kan inddeles i fem kategorier: de emnemæssige nicher, der tæller den

klart største gruppe af fritstående internetmedier, politiske netmedier, geografisk afgrænsede

netmedier, generalisterne og journalistiske netmedier, der redigeres ud fra et ønske om at bidrage

med en specifik type af journalistik, frem for et specifikt emne.

I sin ph.d.-afhandling ”Radikalisering af kampzonen” konkluderer Jannie Møller Hartley (2011), at

den netjournalistiske praksis medfører en radikalisering af flere journalistiske normer, blandt

andet kravet om hurtighed og læserkriteriet, idet læserne både kan indgå som medproducenter og

målinger på kliktal medfører, at læserne ikke længere udelukkende konstrueres som en abstrakt

offentlighed, som journalisterne skal servicere med væsentlige nyheder, men også som forbrugere,

der igennem klik påvirker den journalistiske praksis ved at tilkendegive, hvad de gerne vil læse.

Dette speciale undersøger ikke læserne som medproducenter, men bekræfter Hartleys konklusion

om forbrugergørelsen af læserne spiller ind som en faktor i den netjournalistiske praksis, også på

fritstående internetmedier. Desuden peger analysen af de fritstående internetmedier, primært

Altinget.dk, Avisen.dk og Dagens.dk, også på en radikalisering af flere, journalistiske normer.

Specialiseringen af netmedierne, hovedparten er inden for et nicheområde, viser konturer af en

radikalisering af stofområderne, hvor nichemedier bliver endnu mere nicheprægede, end de er på

tryk. Rasmus Nielsen fra Altinget.dk kalder således sit medie for nichens niche (bilag 3), hvor han

forstår medier som Information, Børsen og Kristeligt Dagblad som traditionelle nicher. En pointe,

man også genfinder i Tow-rapporten Post-Industrial Journalism (Anderson et al, 2012).

“[…] institutions always face breadth vs. depth trade-offs, but the internet has made them

considerably worse – masses are bigger […]. Niches are nichier […]. The fastest news can be

faster.“ (Anderson et al, 2012, 96)

Kortlægningen af fritstående internetmedier belyser også et stort felt af politiske netmedier.

Altinget.dk er det eneste politiske medie, der indgår i dette speciale, og Altinget.dk tilgår de

politiske emner med traditionelle, journalistiske værdier som objektivitet og balance, men

kortlægningen peger også på en større gruppe af holdningsbaserede netmedier, eksempelvis

centrum-venstre-mediet Piopio.dk og den liberale netavis Damefrokosten.com. Her kunne det

være interessant at undersøge, om der også finder en radikalisering sted inden for de politiske

holdningsmedier, hvor de traditionelle omnibusværdier om balance og neutralitet udfordres af

journalistik med en politisk dagsorden.

78

5.2 Publicisme i spændingsfeltet mellem omnibusmedier og specialiserede nicher

Dette speciale anvender, som nyhedsugeundersøgelsen (Lund et al, 2009), publicismebegrebet

som markør for journalistisk kvalitet på de fritstående internetmedier. Kapitel 3 diskuterer

publicismebegrebet og analyserer, hvordan de tre fritstående internetmedier, Altinget.dk,

Avisen.dk og Dagens.dk, arbejder publicistisk igennem interviews med redaktørerne for de tre

medier og en indholdsanalyse af medierne i uge 46, 2012. Gennemgangen af publicisme som

journalistisk værdi i forskningen åbenbarer nogle udfordringer for fritstående internetmedier, da

det i høj grad er et ideal, der er blevet undersøgt og italesat igennem etablerede, og ofte

landsdækkende, medier (Mouritsen, 2007; Syvertsen, 1999; Willig, 2011; Lund et al, 2009). Som

kapitel 2 og analysen i dette kapitel peger på, adskiller de fritstående internetmedier sig fra

etablerede medier på flere punkter. Hovedparten af netmedierne har ikke den brede stofudvælgelse

og den store målgruppe som de landsdækkende dagblade, DR og TV2 sigter imod. Det er således en

undtagelse, at to af casene i denne undersøgelse (Avisen.dk og Dagens.dk) retter sig mod en bred

målgruppe og abonnerer på nyhedsbureauer. For at imødegå udfordringerne ved at overføre et

publicismebegreb, der er italesat med omnibusavisens idealer, udleder dette speciale to

overordnede dimensioner af publicismedebatten til at måle den publicistiske værdi på fritstående

internetmedier: Hvilken public taler medierne til, er det til læserne som borgere eller læserne som

forbrugere (Hartley, 2011; Syvertsen, 1999; Hjarvard, 2008) og hvilken service leverer medierne,

er det ”hard news” om eksempelvis politiske emner, eller ”soft news” i form af gossip eller

registrerende kriminalhistorier. Specialet antager, at journalistik har den højeste publicistiske

værdi, når den formidler ”hard news” til læserne forstået som ”borgerne” (se det publicistiske

kompas afsnit 3.5).

Analysen af, hvordan de tre cases arbejder publicistisk peger på, at det særligt er vigtigt, at

medierne har en skarp, indholdsmæssig profil, en pointe, som understreges af interviewene med

redaktørerne på de tre medier, hvor Altinget.dk og Avisen.dk, der vurderes som mest publicistiske i

det publicistiske kompas, begge ser formidlingen af væsentlige nyheder inden for deres primære

stofområder som en vigtig del af deres publicistiske rolle, mens Dagens.dk, der vurderes til at

arbejde mindre publicistisk opfatter publicisme som et ansvar for korrekthed og balance i de

enkelte journalistiske enheder, uden at vægte en prioritering for læserne.

Selvom Dagens.dk er det medie, der i valg af stofområder og målgruppe, ligner traditionelle

omnibusaviser mest, fremstår det i dette speciales analyse som det mindst publicistiske af de tre

medier. Årsagen er, at Dagens.dk har en meget begrænset egenproduktion og ingen klar

prioritering af deres stof. Mediet dækker alle emner, af forretningshensyn, da det er et klikbaseret

79

medie, også en del underholdningsstof, men der ligger meget få researchkræfter bag, og sitet

redigeres ikke efter tydelige væsentlighedskriterier. Til gengæld er Dagens.dk det medie, med det

største flow af nyheder, og samlet set fremstår det som en evigt opdateret notespalte, hvor

artiklerne har lige så kort levetid som de sparsomme kræfter, der er anvendt på at lave dem.

Avisen.dk ligger i midterfeltet med en væsentligt klarere publicistisk prioritering af deres stof end

Dagens.dk. Fokusset ligger på arbejdsliv og arbejdsmarkedsstof, og her bringer Avisen.dk

gennemarbejdede nyheder, der altid har topplacering på sitet. Kigger man uden for topplaceringen,

bliver Avisen.dk’s publicistiske profil lidt mere uklar. Mediet anvender meget citatstof fra

Newspaq-Ritzau for at opnå et bredt stofudvalg og en bred målgruppe, som er nødvendig, da

Avisen.dk også er et klikfinansieret medie. Det er dog alene på arbejdsmarkedsstoffet, at Avisen.dk

lægger sine journalistiske kræfter, og mediet fremstår som primært et publicistisk nichemedie og

sekundært et uprioriteret omnibussite, der redigerer efter ”klikbaskere”, som skal tiltrække læsere

til det publicistiske stof. Analysen af de tre fritstående internetmedier peger på Altinget.dk som det

medie med den tydeligste publicistiske profil, med en tydelig prioritering og gennemarbejdede

nyheder (som Avisen.dk’s arbejdsmarkedsstof). Som et abonnementsfinansieret medie, er

Altinget.dk ikke afhængige af ”klikbaskere” og underholdningsnyheder, som Dagens.dk og

Avisen.dk er.

5.3 Fritstående netmedier i fødekæden – rutinisering, positionering og shovelware

Nyhedsugeundersøgelsen i 2008 (Lund et al, 2009) konkluderede, at ”Fritstående web-medier,

søgemaskiner og chatrooms bidrager ikke i større omfang til den originale nyhedsproduktion”.

Dette speciales punktnedslag på få medier i en begrænset tidsperiode giver ikke grundlag for at

konkludere, om det stadig gør sig gældende, men ud fra en optælling af nyheder fra Altinget.dk,

Avisen.dk og Dagens.dk kan vi dog konkludere, at de bidrager. Avisen.dk og Altinget.dk citeres

begge ni gange i uge 46, mens Dagens.dk slet ikke citeres. Det kan skyldes Dagens.dk’s sparsomme

egenproduktion, men også en tidsfaktor. Dagens.dk var i uge 46 stadig i opstartsfasen og renser

man Avisen.dk’s citater for de historier, Avisen.dk har leveret igennem en samarbejdsaftale med

EB.dk (det vender jeg tilbage til), giver det et fingerpeg, som der dog ikke kan føres endegyldigt

bevis for i dette speciale, om at netmedierne citeres mere i takt med, at de etablerer sig, får nogle år

på bagen og flere journalister fra andre medier får øjnene op for, at de findes. Netop synligheden

understreges i rapporten ”Specialmedierne i den journalistiske fødekæde” (Lund et al, 2010) som

en vigtig faktor i at blive citeret.

Undersøgelsen peger på, at alle tre medier er bevidste om den journalistiske fødekæde og glade for

at blive citeret. Avisen.dk arbejder som det eneste medie strategisk med den journalistiske

80

fødekæde og har rutiniseret fødekædelogikken igennem partnerskaber med andre medier, som

viderebringer deres historier. En mekanik, som går imod fødekædens oprindelige logik om at være

en objektiv anerkendelse af journalistik fra andre medier. Analysen viser også, at det i lige så høj

grad er mediet, der anerkendes, som det er den enkelte artikel. Altinget.dk’s Rasmus Nielsen

udtrykker, at fødekæden er vigtig, fordi den viser, at man ”regner med mediet” (bilag 3), en pointe,

også Dagens.dk og Avisen.dk formulerer. Fødekæden er altså en væsentlig

positioneringsmekanisme for de fritstående internetmedier. På modtagersiden kan man spore,

også her er datamaterialet for småt til at komme med entydige konklusioner, at de fritstående

internetmedier citeres mere i andre mediers webudgaver end på print. Det kan være med til at

understøtte Avisen.dk’s Rasmus Nielsen, der forklarer, at nogle citater er finere end andre.

Fødekæden kritiseres for, særligt på nettet, i højere grad at være udtryk for netmediernes behov for

konstant opdatering, og at citathistorier derfor anvendes som ”shovelware” for at fylde de digitale

spalter (Hartley, 2011, Davies, 2008). Onlinecitaterne af fritstående internetmedier kan ses som et

udtryk for en sådan shovelware-mekanik. Heri ligger der stadig en positiv sanktion af de

fritstående internetmedier, men man kan argumentere for, at den har mindre vægt, end hvis

nyhederne citeres på print.

5.4 Opsummering

Ovenstående har besvaret, hvordan fritstående internetmedier kan siges at arbejde publicistisk.

Dette speciale konkluderer, at det er væsentligt at se fritstående internetmedier ud fra deres egne

præmisser og ikke på baggrund af normer og værdier udviklet inden for omnibuspressens rammer.

Således er specialisering og prioritering en væsentlig del af det publicistiske arbejde på fritstående

internetmedier. Organisatorisk arbejder flertallet af fritstående internetmedier på helt andre vilkår

end etablerede medier, ofte med meget løsere tilknyttede ansatte end på etablerede medier (her er

de tre cases i dette speciale atypiske for feltet af fritstående internetmedier) og med langt mere

flydende grænser mellem det journalistiske og det kommercielle ben i medievirksomhederne. Det

udgør en potentiel udfordring for publicismen på fritstående internetmedier, hvis et nyhederne af

kommercielle årsager redigerer sine nyheder ud fra klikmålinger og forbrugersyn i stedet for ud fra,

hvilken journalistik, der er til gavn for samfundet. Alle tre medier beskriver sig selv som

publicistiske, men med forskellige forståelser af deres publicistiske roller. Dette speciale

understreger, at især specialisering og original produktion øger publicismen. Specialet konkluderer

(som Hartley, 2011), at den netjournalistiske praksis medfører en radikalisering af journalistiske

normer, eksempelvis læserkonstruktionen, og dette speciale konkluderer at radikaliseringen også

finder sted med andre journalistiske normer, eksempelvis forstærkes specialiseringen i nicher, og

kortlægningen af fritstående internetmedier i Danmark giver et fingerpeg om, at samme

81

radikalisering muligvis finder sted inden for holdningsbårne, politiske netmedier. Undersøgelsen

af de fritstående internetmedier i den journalistiske fødekæde supplerer undersøgelsen af det

publicistiske arbejde på de fritstående internetmedier og understøtter pointen om, at specialisering

og en klar, publicistisk profil er afgørende for at blive anerkendt som et væsentligt journalistisk

medie. Desuden viser specialet, at fødekæden i lige å høj grad anerkender medier som enkelte

stykker journalistik. Det er derfor væsentlig med en stabil, publicistisk produktion for at blive set

og anerkendt.

5.5 Perspektivering – de nye fagreportere eller på vej mod en gratisavisboble?

Væksten af fritstående internetmedier gør det interessant at undersøge nogle udviklingstræk.

Hvilken funktion får de i mediebilledet i de kommende år, kommer de til at erstatte etablerede

medier med hastigt nedadgående oplag, eller får de kun en perifær betydning?

Som hovedparten af forskningen inden for fritstående internetmedier peger på (Grueskin et al,

2011, Bruno & Kleis Nielsen, 2012, Sirkkunen & Cook, 2013) lider netmedierne under, at et fåtal

har fundet en bæredygtig forretningsmodel. Mit arbejde med kortlægningen af de fritstående

internetmedier har gjort mig opmærksom på, hvor sårbare de er. Internettet gør det let at starte et

nyt medie, men der findes også talrige eksempler på medier, der har måttet lukke igen (se bilag 1).

Min vurdering er, at de igangværende mediestøtteforhandlinger, som for første gang ser ud til at

tilgodese medier, der kun udkommer online47, efterlader feltet af fritstående internetmedier i en

venteposition, og at implementeringen af mediestøtten bliver afgørende for, om medierne

overlever, eller om der, så at sige, bliver tale om en ny gratisavisboble, der brister med mange

lukninger til følge. Naturligvis er det ikke alle frie netmedier, der er afhængige af mediestøtte, men

det er interessant, at alle tre cases i dette speciale selv fortæller, at de afventer fordelingen af

mediestøtten, selvom jeg på intet tidspunkt har spurgt til emnet. Derfor mener jeg, at en analyse af,

hvordan danske netmedier reagerer på mediestøttefordelingen ville være et interessant næste

skridt, når dette område skal belyses yderligere.

Fritstående internetmedier kan også ses som en modbevægelse mod udbuddet i etablerede medier,

der bidrager med faglighed og specialisering, hvor netjournalisterne på mange etablerede medier i

dag skal være generalister, der skriver om det hele (Hartley, 2011). Eller som en innovativ modvægt

til de etablerede medier, der har været langsomme til at tage internettets muligheder til sig (ibid,

Anderson et al, 2012). Derfor kunne et etnografisk feltstudie af den journalistiske praksis og

47 http://kum.dk/Documents/Kulturpolitik/medier/Medieaftalen/Mediest%C3%B8tte%202013/Stemmeaftale%20-%20Fremtidig%20model%20for%20fordeling%20af%20mediest%C3%B8tte.pdf

82

selvforståelse på de fritstående internetmedier også være et interessant bidrag til at forstå, hvilken

rolle netmedierne kommer til at spille i det kommende mediebillede.

83

Referencer

Altmeppen, K. D. (2008) “The Structure of News Production: The Organizational Approach to

Journalism Research” (side 52-64) I Global Journalism Research: Theories, Methods, Findings,

Future, af Löffelholz, M. & Weaver, D. (red.), Blackwell Publishing

Anderson, C. W, Bell, E. & Shirky, C. (2012) “Post-Industrial Journalism: Adapting to the Present”,

Tow Center for Digital Journalism, Columbia Journalism School.

Bardoel, J. & Lowe, G. F. (2007) “From Public Service Broadcasting to Public Service Media- the

core challenge” (side 9-26) i From Public Service Broadcasting to Public Service Media, Nordicom,

Göteborg.

Boczkowski, P. J. (2004) “Digitizing the News: Innovation in Online Newspapers”. Cambridge:

MIT Press.

Bruhn Jensen, K. (red) Dansk Mediehistorie bind 4, Samfundslitteratur, Frederiksberg C.

Bruno, Nicola & Nielsen, Rasmus Kleis (2012) “Survival is Succes: Journalistic Online Start-Ups in

Western Europe”, Reuters Institute for the Study of Journalism, University of Oxford

Dahler-Larsen, P. (2002) “At fremstille kvalitative data”, Syddansk Universitetsforlag

Davies, N. (2008) ”Flat Earth News: An Award-winning Reporter Exposes Falsehood, Distortion

and Propaganda in the Global Media”, Chatto & Windus, London

Finnemann, N. O. (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv, volume 1. udgave.

Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Finnemann, N. O. (2006). Public space and the coevolution of digital and digitized media. Politik,

9(2):64–73.

Grueskin, B. Seave, A. & Graves, L. (2011) “The Story So Far: What We Know About the Business of

Digital Journalism” Tow Center for Digital Journalism, Columbia School of Journalism

Haas, T. (Red) (2007) “The Pursuit of Public Journalism – Theory, Practice and Criticism”,

Routledge, New York.

Hallin, D. C. & Mancini, P. (2004) “Comparing Media Systems: Three Models of Media and

Politics” (side 1-45) Cambridge University Press.

Hartley, J. M. (2011) “Radikalisering af Kampzonen”, Ph.d.-afhandling, Roskilde Universitet,

Roskilde

Hjarvard, S. (2008) ”Politikkens medialisering” (pp 61-117) i En verden af medier –

medialiseringen af politik, sprog, religion og leg, Samfundslitteratur, Frederiksberg

84

Holm, H. (2007) ”Public service-journalistik? Væsentlighed, publikumsinteresse og demokratisk

handling pp 69-93 i DR og TV2 – i folkets tjeneste” Carstensen, M. B., Svith, F. & Mouritsen, P.

(red.) Ajour, Aarhus

Juul, S., & Pedersen, K. B. (2012). ”Videnskabsteoretiske retninger og projektarbejdet” (side 399-

430) i S. Juul & K. B. Pedersen (Red.) Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - en indføring,

Hans Reitzels Forlag, København K.

Kammer, A. (2013) News on the Web: instantaneity, multimodality, interactivity, and

hypertextuality on Danish news websites, ph.d.-afhandling, Department of Media, Cognition, and

Communication, University of Copenhagen, København.

Kautsky, R & Widholm, A. (2008) “Online Methodology: Analysing News Flows of Online

Journalism” (pp. 81-97) Communication & Culture, vol 5 (2), University of Westminster, London.

Kolmer, C. (2008) ”Methods of Journalism Research – Content Analysis” (side 117-130) i Global

Journalism Research: Theories, Methods, Findings, Future, af Löffelholz, M. & Weaver, D. (red.),

Blackwell Publishing

Kristensen, N. N. (2000). Journalistik som profession - om journalistens rolleplacering i et

professionssociologisk perspektiv. In F. Henriksen (Ed.), Sekvens 2000 (pp. 159-184). København

S: Institut for Film- og Medievidenskab Københavns Universitet.

Kulturministeriet (2013) ”Forslag til lov om mediestøtte”, København

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2008) ”Interview – Introduktion til et håndværk”, Hans Reitzels Forlag.

Levy, D. A. L., & Nielsen, R. K. (2011). The Changing Business of Journalism and its Implications

for Democracy. Oxford: Reuters Institute for the Study of Journalism

Lijphart, Arend (1971): Comparative Politics and the Comparative Model. American Political

Science Review 65(3), 682-93.

Lowe, G.F. & Jauert, P (2005) ”Public Service Broadcasting for Social and Cultural Citizenship, pp.

13-33 i Cultural Dilemmas in Public Service Broadcasting, Nordicom.

Lowrey, W., Parrot, S. & Meade, T. (2011) “When blogs become organizations” (pp. 243-259) i

Journalism 12 (3)

Lund, A. B., Willig, I., & Blach-Ørsten, M (2010). ”Specialmedierne i den journalistiske fødekæde”,

Danske Specialmedier

Lund, A. B., Willig, I., & Blach-Ørsten, M. (2009). ”Hvor kommer nyhederne fra? Den

journalistiske fødekæde i Danmark før og nu”, Aarhus N: Forlaget Ajour.

85

Lund, A. B. r. (2000). ”Først med det sidste - en nyhedsuge i Danmark”. Aarhus N: Forlaget Ajour.

Lund, A. B., Willig, I. og Marek, L.V, ”Det Publicistiske Serviceeftersyn”, Center for

Nyhedsforskning, RUC, ikke publiceret.

Lund, Anker Brink, Nord og Lars, Roppen, Johann (2009) ”Nye udfordringer for gamle medier –

Skandinavisk public service i det 21. århundrede”. Nordicom, Göteborg

Löffelholz, M. (2008) ”Heterogenous – Multidimesional – Competing: Theoretical Approaches to

Journalism – an Overwiev (s. 15-27) I Global Journalism Research: Theories, Methods, Findings,

Future, af Löffelholz, M. & Weaver, D. (red.), Blackwell Publishing

Mitchelstein, E. & Boczkowski, P. J. (2009) “Between tradition and change: A review of recent

research on online news production” (side 562-586) i Journalism vol. 10 (5)

Mosbech, H. (2010) ”Uden sikkerhedsline – en komparativ undersøgelse af kvalitetsjournalistik på

nettet”, Speciale, Center for journalistik, Syddansk Universitet.

Mouritsen, P. (2007) ”Fem opfattelser af fjernsyn og radio i kampen om ”i folkets tjeneste”” (side

25-32) i DR og TV2 – i folkets tjeneste, Carstensen, M. B., Svith, F. & Mouritsen, P. (red.) Ajour,

Aarhus

Rambøll (2009). “Udredning af den fremtidige offentlige mediestøtte” (2. ed.). København K.

Sirkkunen, E. & Cook, C. (red.) (2012) “Chasing Sustainability on the Net: International research

on 69 journalistic pure players and their business models” Tampere Research Center for

Journalism, Media and Communication.

Skovsgaard, M. (2010). “The Danish Journalist”. Ph.D afhandling, University of Southern

Denmark, Odense.

Styrelsen, f. B. o. M. (2011). ”Demokratistøtte - fremtidens offentlige mediestøtte”. København V.

Svith, F. (2007) ”Public service per stedfortræder – journalistik i offentlighedens tjeneste” (side 93-

110) i DR og TV2 – i folkets tjeneste, Carstensen, M. B., Svith, F. & Mouritsen, P. (red.) Ajour,

Aarhus

Syvertsen, T. (1999) “The Many Uses of the Public Service Concept”, (side 5-12) in Nordicom

Review 1/99 (vol. 20,1). Gøteborg: Nordicom.

Søndergaard, H. (1995) “Public service I dansk fjernsyn: Begreber, status og scenarier”

Medieudvalget, København

Togeby, L., Andersen, J.G., Christensen, P.M.,Jørgensen, T.B., Vallgårda, S. (2003) “Magt og

demokrati i Danmark – Hovedresultater fra magtudredningen”, Århus Universitetsforlag, Aarhus.

86

Tuchman, Gaye (1973) “Making News by Doing Work: Routinizing the Unexpected” (pp.110-131)

American Journal of Sociology, vol. 79.

Tuchman, Gaye (1991) “Qualitative methods in the study of news” (pp. 79-92) i A Handbook of

Qualitative Metodologies for Mass Communication Research, Bruhn Jensen, K. & Jankowski, N.

W. (red.) Routledge, London

Wallberg, F (2013) ”I like news: Nyheder på Facebook, Syddansk Universitet

Willig, I. (2011). ”Bag Nyhederne: Værdier, idealer og praksis” (2. udgave). Frederiksberg C:

Samfundslitteratur.

Wunsch-Vincent, S (2010) ”The Evolution of News and the Internet”, OECD, Paris

Wunsch-Vincent, S. (2010a) ”Online News: Recent Developments, New Business Models and

Future Prospects” (pp. 25-37) I The Changing Business of Journalism and its Implications for

Democracy (Levy, D.A.L. & Kleis Niesen, R., red) Reuters Institute for the Study of Journalism,

Oxford.

87

English summary

The thesis is a study of “public value” in Danish online-only journalism start-ups. Founded in the

ongoing Danish examinations of the News Week, week 46, (Lund et al, 2000, 2009) this study

aims to identify how the journalistic start-ups work to create public value in their journalism

through an analysis of the practices and the content of three Danish journalism start-ups;

Altinget.dk, Avisen.dk and Dagens.dk.

Based on a critique of the existing research of online journalism start-ups for a shortage of

theoretical descriptions of the field this study concludes, that the theory does not provide grounds

for a normative definition of how the field of digital journalism start-ups should be bounded as

some studies include aggregators, commercial companies with news production and search engines

in their definitions, while others limit their research topic to start-ups recognizable as a traditional

journalism. This thesis suggests that the relevance of the journalistic start-ups must be grounded in

a qualitative evaluation of the individual media. The existing research, however, provides valuable

discussions for making that assessment. The study provides a map of the landscape of Danish

digital journalism start-ups and an analysis of Altinget.dk, Avisen.dk and Dagens.dk in the field,

concluding that they are more professional and have a larger flow of news than most start-ups do.

Secondly, the thesis discusses and assesses public value in the three cases, critiquing the research

of “public value” in journalism for being hard to adapt to start-ups as it has been developed

analyzing established media organizations. The analysis shows that the three start-ups all describe

themselves as providing public value, but they have different ideas of what that value is. As

commercial media in a field where few start-ups have found sustainable business models, this

thesis shows how the start-ups have a very abstract idea of their readers as citizens, but a clear

vision of their readers as consumers. This consumer focus blurs the public value of the journalism

on Avisen.dk and Dagens.dk, as they work strategically to gain more clicks using, for example,

gossip stories to attract readers. An analysis of the three start-ups in the journalistic ecosystem

shows that stories from Altinget.dk and Avisen.dk, the start-ups with the clearest public value

profiles, are picked up and quoted by established media organizations while stories from the start-

up Dagens.dk with no clear journalistic profile are not quoted during the News Week.

The thesis concludes that Altinget.dk, Avisen.dk and Dagens.dk all view themselves as media

providing “public value”, Avisen.dk and Dagens.dk by providing news on a variety of subjects and

Altinget.dk as a political niche news site. Avisen.dk and Altinget.dk appear to be the start-ups with

the clearest public value profile by providing original news on specific topics, employment news

and political news. The original content from Altinget.dk and Avisen.dk is recognized and cited by

established media organizations, and both start-ups evaluate the journalistic ecosystem as an

88

important part of their public value mission, whereas Dagens.dk with very little original content

values the ecosystem as being less important.

89

Bilag 1 - Liste over fritstående internetmedier i Danmark Dette er ikke en fuldkommen liste, men et øjebliksbillede af de fritstående internetmedier, jeg har været i stand til at identificere. Den er opstået på baggrund af egen research og så har jeg trukket på flere andre tilgængelige kilder til netmedier i DK: Ernst Poulsens blog, der crowdsourcer viden om netmedier i Danmark, Infomedias liste over kilder til deres søgninger, netarkivet.dk's liste over høstninger af danske domæner, Danske Mediers liste over medlemmernes webmedier, webarkivet.dk, der samler danske webmedier, Mediavejviseren og Vidar Falkenbergs, liste over danske netmedier (fra hans ph.d-afhandling)48 Alle websites på denne liste er tjekket af mig. Min egen research består i at registrere og tjekke netmedier, hver gang jeg er stødt på dem, eksempelvis når de er blevet citeret i andre medier, primært jp.dk, pol.dk, eb.dk og b.dk. Desuden har jeg foretaget en lang række google-søgninger på søgeord som ”netmedier Danmark”, ”webmedier”, ”webavis”, ”netavis”, ”nyheder på nettet” etc. Søgningerne er primært foretaget i december 2012. Udvælgelsen er svær, og der er mange tvivls og grænsetilfælde. Jeg har medtaget medier der er udelukkende eller primært web-medier. De fleste har en redaktør og mange har en eller flere journalister ansat, mens andre er baseret på frivillig arbejdskraft. Nogle netmedier nedenfor er meget branchespecifikke, men jeg har som hovedregel forsøgt at undgå brancheorganisationer, selvom de har websites med nyheder. Der findes også en lang række virksomheder med nyheder, foreninger med nyheder og interesseorganisationer med nyheder. Jeg har ikke kunnet gennemgå dem alle, og derfor er de kun taget med, når det har virket relevant, eller de er blevet nævnt i en netmediesammenhæng. For overblikkets skyld har jeg forsøgt at inddele netmedierne efter emne. Sider er blevet talt som nedlagte, hvis de ikke er opdaterede i flere måneder. Generalister Dagens.dk – Nyhedssite, landsdækkende med regionalt fokus - Nyhedsgruppen ApS Denkorteavis.dk – Nyhedssite med politisk fokus og meget opinion - Avisen.dk – nyhedssite med fokus på arbejdsmarked - Newsbreak.dk – nyhedssite, meget aggregation Msn.dk – potal med nyheder http://www.infomagasinet.dk/ - nyhedssite (http://ugeavisen.com/) http://www.ditperspektiv.dk/ http://magasense.com/index.php – magasin med samfund og livsstil. Blandede emner. http://www.webtidende.dk/ - baseret på borgerjournalister. Underholdning – film – gossip – livsstil – familieliv - hobby http://www.senest.dk/ – Gossip - Nyhedsgruppen ApS http://www.singlespot.dk/ – nyheder for singles – Pia Damsgaard Bach Nummer9.dk – tegneserienyt Hjemmeunger.dk – nyheder og livsstil for hjemmegående mødre/fædre http://www.netsundhedsplejerske.dk http://www.poplick.dk/forside.aspx – nyheder om popmusik realityportalen.dk – nyheder om reality tv Filmz.dk Filmskribenten.dk Filmrablerier.dk

48 http://ernstpoulsen.wordpress.com/2012/11/07/hjaelp-med-at-skabe-overblik-over-netmedierne/ http://www.internetaviser.dk/liste.aspx og http://netarkivet.dk/om-netarkivet/selektive-hostninger/

90

film-nyt.dk http://kvindeuniverset.dk/ - bolig og livsstilsmagasin online http://cinemaonline.dk/ online filmmagasin http://tidensbolig.dk/ - online boligmagasin http://www.havenyt.dk/ - havenyheder, de har også et printmagasin. http://connery.dk/ - online magasin for mænd http://huntersmagazine.com/ - jagtmagasin online http://www.fiskemagasinet.dk/ - online nyheder om fiskeri http://bloggersbychoice.dk/ - musiknyheder af diverse bloggere http://www.pokernyhederne.com/ http://acemag.dk/ - pokernyheder på nettet http://www.eurogamer.dk/ http://cinemazone.dk/ - filmnyheder og filmanmeldelser. http://www.gamesection.dk/forside.asp – gamernyheder og forum http://www.min-mave.dk/ http://www.madison.dk/ livsstilsmagasin for kvinder http://naturguide.dk/ http://jointhegolfers.com/ http://www.netdoktor.dk/ http://www.onfilm.dk/asp/forsiden/ - filmnyheder online http://popcorn.dk/index.html filmsite http://www.sundhedsguiden.dk/da/ - site om forebyggelse og sundhedsfremme http://www.litteratursiden.dk/ http://www.grejguide.dk/site/ - nyheder og anmeldelser af grej. http://musicupdates.dk/ http://bloggersdelight.dk/ - portal for mange bloggere. Med fremhævede indlæg. http://www.heste-nettet.dk/ - nyheder og forum om heste Kino.dk – Biograferens site med mange nyheder og forum http://www.aproposmagazine.dk/ - livsstil, kendte, musik, etc. http://denlillenetavis.dk/ http://www.bazoom.com/dk/ombazoom – hestegalleri, scootergalleri osv. Kultur og kunst http://cultur.com/ – kultur og kulturpolitik, månedligt - cph-art.dk – online kunstmagasin http://www.undertoner.dk/ - kulturnyheder og anmeldelser http://kopenhagen.dk/magasin/ - online kunstmagasin – udgives af Kopenhagen Art Institute http://www.slagtryk.dk/ http://seismograf.org/ - uafhængigt webmagasin + podcast om musik. Lydkunst. https://sites.google.com/site/kulturklodserdk/ http://channel.louisiana.dk/ http://passiveaggressive.dk/ - musik http://www.historie-online.dk/index.htm – nonprofit, online og printmagasinet Skalk. Minoriteter og multikulturalitet www.contact.dk/ethniqa/om-ethniqa-magazine.aspx – online magasin af og om etniske kvinder urduhamasr.dk – danske nyheder på urdu nordschleswiger.dk – tysk dagblad i Danmark (OBS! Printudgave) http://www.vp.fo/ - færøsk nyhedssite http://netavisin.fo/ http://jiyan.dk/ http://www.kurder.dk/nuce/ http://www.akhbar.dk/ar/index.php – arabiske nyheder i danmark2

91

http://polennu.dk/ - informationer fra Polen på dansk. http://da.globalvoicesonline.org/ http://www.thedanishpioneer.com/ http://www.multisamfund.dk/ Elektronik – mobil - it t3.dk – gadgets og grej nyheder Comon.dk – computernyheder - mobilsiden.dk – mobilnyheder – en del af mobilbasen.dk. Computerworld.dk – computere – udkommer også på print Elektronista.dk – medier og gadget nyheder http://www.pcworld.dk/ - pc magasin online http://www.mobilbladet.dk/ - relanceres 1. januar 2013 http://www.teknikogviden.dk/ - tekniske nyheder og portal online – fagblad mod specifik målgruppe http://newz.dk/ - tech nyheder for nørder – brugergenererede nyheder http://macnation.newz.dk/ - en del af newz.dk – de har brugergenererede nyheder Trendsonline.dk http://www.gamereactor.dk/ Sport http://racemag.dk/ - motorsport Bold.dk http://feltet.dk/ - cykelsport Indkast.dk - fodboldnyheder http://sportfortalt.dk/ http://www.sportenkort.dk/ http://kontramag.dk/index.html http://veloropa.dk/ - for meget blog? Cykelsport. http://www.laliga.dk/ - site om spansk fodbold. Mediebranchen http://www.radioassistant.com/dk/ - radionyheder, findes også for NO og SE http://outside24.pressdisplay.com/epaper/da/viewer.aspx – Danmark i udenlandske aviser - Tvnyt.dk – Branchenyt fra tv-verdenen kommunikationsforum.dk – forum og debat om kommunikation http://agi.dk/ - magasin om magasin/avisproduktion http://www.baekdal.com/ Udenrigsstof http://verdensnyt.dk/ - udenrigsnyt og nyhedsbureau http://www.afrikablog.dk/ http://www.kongressen.com/ - nyheder om amerikansk politik http://magasineteuropa.dk/ - nyheder om europa – samarb. Magasinet kollaps. http://magasinetroest.dk/ - nyheder om Østeuropa http://korrespondenterne.dk/ – udlandsjournalistik lavet af danske journalister i udlandet http://www.u-landsnyt.dk/ Erhverv - investering – finans Euroinvestor.dk – investering - http://finansbureauet.dk/ - finansnyheder – udgivet af journalist http://aktieugebrevet.dk/ - samarbejde med bestyrelsen og ugebrev.dk http://bestyrelsen.dk/ - se ovenfor

92

http://www.bureaubiz.dk/ - reklame og markedsføring http://www.amino.dk/ - erhvervsportal http://www.executivemagazine.dk/ - hver 14. dag online om ledelse. http://ue.dk/ - ugens erhverv http://npinvestor.dk/ - finansnyheder, aktier, investering Branchenyheder http://byensejendom.dk/da/ - byggeri http://estatemedia.dk/ - online nyheder om bygge og ejendomsbranchen + printudgave. Version2.dk – ingeniøren – de har også printavis http://lastbilnyhederne.dk/?Sid=60 og transportnyhederne http://transportnyhederne.dk/?Sid=13 arb sammen med lastbilnyhederne. http://www.takeoff.dk/ Arbejder sammen med standby.dk http://www.standby.dk/ - rejse og hotelbranchen. Flere sites bla takeoff.dk http://krigeren.dk/ http://nytkampfly.dk/ Artilleriet.dk http://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/ - webavis om landbrug, også printavis men printudgaven er sekundær, udgives af Effektivt Landbrug. http://meals.dk/ - nyt om fødevarebranchen http://www.food-supply.dk/ - kommercielt branchenetværk med nyheder også metalsupply og woodsupply http://www.fiskerforum.dk/ http://idag.dk/ – industriens dagblad – nyhedsbrev http://www.channelworld.dk/ - branchenyt til it-branchen. http://ugebrev.dk/ – Økonomisk ugebrev arbejdsmarked og velfærdspolitik – nyhedsbrev – LO er udgiver http://www.Trendsonline.dk – site om danske tech start-ups. http://www.ivaerk-tv.dk/ - video site for danske iværksættere. http://www.grafiskworkflow.dk/Default.aspx?ID=1657 - kun net. Grafikerbranchen. http://www.denoffentligesektor.dk/ - nyheder for og om den offentlige sektor http://www.emu.dk/ - portal for undervisning og it. Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning. http://www.check-in.dk/ - nyheder om flyrejser og luftfart. http://www.beredskabsinfo.dk/ - beredskabets netavis http://www.nyhedsinformation.dk/ - nyheder fra social- og sundhedssektoren Videnskab – forskning - formidling Videnskab.dk http://grasp.dk/ - business og akademisk formidling http://www.reflexen.learning.aau.dk/ http://ahaheder.dk/ - journalistik på SDU http://robocluster.dk/ - nyheder om robotter, portal for flere universiteter mv med robotnyt. http://knowledgelab.dk/ - magasinet OnEdge udkommer ikke længere på print. Kun online. http://www.ruc.dk/om-universitetet/nyhedsportal/vis/article/ruc-lancerer-ny-uafhaengig-webavis-1/back/roskilde-universitet/ - ny selvstændig netavis på Ruc. Ungdom - studieliv Studenterpressen.dk – nyheder for studerende på videregående uddannelser - http://ungnyt.dk/ online karrieremagasin for unge http://www.so.dk/ - studerende online – portal på nettet med nyheder, de har også et magasin, men meget foregår online. http://www.studieportalen.dk/

93

http://cbsobserver.dk/ - CBS's online nyheder http://sctknudsnetavis.wordpress.com/ - kun sct knuds gymnasium i Odense Diverse samfundsrelevant http://magasinetkollaps.dk/ - nyheder om samfund etc med udgangspunkt i krisen. http://myldretid.dk/ - et nyheds og infosite om busser og bustrafik. http://fighteren.dk/ – borgerrettigheder, forskning og formidling. http://www.catholica.dk/ - katolsk tidsskrift på nettet. http://www.beredskabsinfo.dk/ http://foredragsguiden.dk/default.asp?go=forside http://out-and-about.dk/ - homo nyheder Jobindex.dk http://www.sondagmorgen.dk/ - kirkeligt medieakademi http://www.homotropolis.com/ http://baggrund.com/ http://www.organictoday.dk/ http://turbulens.net/ http://pridenews.dk/ http://prideradio.dk/ http://www.folkets.dk/ også facebook https://www.facebook.com/folkets.dk http://localeyes.dk/ - kriminalstof, meget fotobaseret. Freelance-udbyder af krimifotos med egen netavis. Satire http://www.kvajepanden.dk/ - satire https://www.facebook.com/danskpolitik – Satire om politik. Har opgivet hjemmesiden, udkommer nu kun på Facebook. https://www.facebook.com/LivetsGangPaBorgen – politisk satire – facebook – samarbejde med Politikens satiresite Helt Normalt http://rokokoposten.dk/ - satire. Udkommer dagligt. Samarbejde med Jyllands-Posten. http://overhoert.dk/ - Humor, brugergenereret stof. http://www.laenkehunden.dk/om-laenkehunden/ http://landsbytossen.dk/ OBS! Forfatteren bruger et alias. Det er ikke til at sige, hvem der står bag. http://www.fejebladet.dk/Home/ - satirisk netavis om og fra Bornholm Geografisk afgrænsede Svendborgsnetavis.dk – lokal journalistik Kjavis.dk – Kjerteminde avis Bornholm.nu – lokalavis online kanalfrederikshavn.dk – lokalavis og tv-klip fra Frederikshavn Sydfynsavisen.dk – lokalavis online med indland og udland Byen.nu – lokalavis fra Randers på nettet http://24fyn.dk/ - fynske lokalnyheder, en smule syddanmark og indland (opdateret sjældent) http://www.nordkysten.nu/ – lokalavis online – opdateres dagligt, men snak om konkurs. 3 http://netavisen-sjaelland.dk/ - lokalavis online http://kolding-netavis.dk/ - lokalavis online – samarbejde med dagens.dk? http://syddjurs.nu/ -lokalavis online – ejet af en journalist Majbritt http://oestkysten.dk/ http://www.nytivest.dk/ http://www.fredericiaavisen.dk/ - lokalavis online www.2200.dk http://www.samso.dk/ http://aohj.dk/

94

http://www.gellerup.nu/ http://www.taastrupnetavis.dk/Default.asp?cw=1350 http://guldborgsundavis.dk/ - tidligere print, nu kun net. http://olgod.dk/ - online lokalportal med web-tv http://www.saebyavis.dk/ http://www.skagensavis.dk/ - skagens avis og sæby avis har samme layout. http://www.thy-web.dk/DEFAULT.ASP http://kanalbroenderslev.dk/ http://www.koegenews.dk/ - frivilligt drevet, kun frivillige skribenter. http://lokalavisenvalby.dk/ - valbyonline.dk http://lokaltindblik.dk/forside.aspx – lokalavis for vesthimmerland – kun online http://oravis.dk/ ørestaden lokalavis online http://www.vamdrup-netavis.dk/ http://www.solrodnyt.dk/solrodnyt/ http://aarhus-netavis.dk/ - domæne købt af Dagens.dk. Oprettet januar 2013 http://fredericianyt.dk/ - domæne købt af Dagens.dk. Oprettet januar 2013 Roskildenyheder.dk http://aarhusvest.dk/ http://esbjergnyt.dk/ http://www.magasinetkbh.dk/ - magasin om khb – tidligere print, nu kun web http://www.kbh.dk/ - ejet af Dagens.dk sammen med vest.dk, der skal dække Vestjylland. http://strandvejen.nu/ - strandvejen og Hellerup. http://www.8570.dk/ - Lokal netavis http://www.taastrupnetavis.dk/Default.asp?cw=1350 http://faxe.netavis.nu/ http://stevns.netavis.nu/forste-side-i-din-nye-netavis/ Samme layout som ovenstående. http://www.furnyt.dk/2/ http://politirapporten.nu/ - netavis, der dækker kriminalstof på Sjælland Interesseorganisationer http://verdensbedstenyheder.dk/ - positive nyheder fra ulande forside.kvinfo.dk http://kommunikationen.dk/ - nyheder for kommunikatører – udgivet af journalistforbundet http://kl.dk/momentum – Kommunernes landsforenings nyhedsbrev http://www.bygningskultur.dk/ - paraplyorganisation med webportal og nyheder. http://www.byggecentrum.dk/ Søgemaskiner/aggregatorer http://www.jubii.dk/ - nyhedsaggregator http://www.kaffenyheder.dk/index.php http://herald.dk/ https://news.google.com/ - der findes ikke en dansk version, men Google news er svær at komme udenom. Journalistiske Denfri.dk – alternativt nyhedssite - DENFRI Atlasmag.dk – Journalistisk onlinemagasin - Atlas Zetland – singler med kvalitetsjournalistik - Syndikat IS http://www.aabenhedstinget.dk/ - for mere åbenhed i forvaltninger etc. http://injour.dk/om-injour/vision.html – journalistisk online magasin http://netudgaven.dk/ - nystartet intet indhold endnu. http://overskrift.dk/ - sociale medier monitorering.

95

http://www.ir-d.dk/ - investigative reporting in Denmark. Center der støtter og producerer. Nystartet i slut 2012/start 2013. http://baggrund.com/ Politiske Damefrokosten.com – liberal portal - Altinget.dk – Nichenyheder om politik - Altinget.dk Modkraft.dk – venstreorienteret portal - 180grader.dk – liberalt site, mest debat Dknyt.dk – politiske nyheder, slået sammen med kommunen Raeson.dk p77.dk http://piopio.dk/ - centrum venstre netavis – har sektion på Avisen.dk's site. http://www.marxist.dk marxistisk avis https://www.parlamentet.dk/ - også et politisk parti? http://omtalebarometer.dk/ - ingen nyheder, kun data. http://hvemstemmerhvad.dk/ - kun data fra Folketinget http://www.ministernyt.dk/ - samler nyheder fra ministerier på RSS feeds, ingen original produktion. http://enklaven.dk/ - politisk netavis på Frederiksberg. Fra 2013, opstart op mod kommunalvalget Tv og radio Thirdear.dk Den2radio.dk http://retelly.com/ - et tv-magasin online http://katpod.dk/ http://podconsult.dk/podcast/ http://www.musicnation.dk/ https://www.facebook.com/sdubetontv http://www.korridoren.tv/ - tv med kendte mennesker. Nyhedsbureauer http://www.ritzau.dk/ - ejes af etablerede medier. http://www.pressport.dk/ http://newspaq.dk/ http://www.dagbladene.dk/ - ejes af etablerede medier. Blogs/grænsefelt http://www.uriasposten.net/ - mørkeblå blog med indvandrekritiske indlæg http://snaphanen.dk/ - indvandrerkritisk site http://jarlcordua.dk/ - liberal blog http://www.jazzblog.dk/ http://stiletterne.dk/index.asp http://www.teateranmeldelse.dk/index.php http://feminet.dk/ - kalder sig et magasin for kvinder, men uprofessionelt og uden tydelig afsender. Nedlagte Odsherredavis.dk – overtaget af Søndagsavisen og Lokalia Netnyhederne.dk – forløber til Dagens.dk, fusioneret. http://www.navisen.dk/node/1200 – studiedomæne for RUC Radionyt.dk http://www.nyhedsforum.net/ - nyhedssite, eksisterer, men er ikke opdateret i 2 år.

96

http://www.moen-net.dk/Forum/setup.php advice.dk http://foodobserver.dk/ - driften indstillet 1/11/11 http://packobserver.dk/ - driften indstillet 1/11/11 http://www.mininote.dk/?page_id=2 http://www.samtid.dk/ Lokalia.dk – lokalavis online for odsherred og holbæk. Esbjergnetavis.dk – overtaget af JV i november 20124 http://lokalportal.dk/ - site om lokalportaler, kun links til andre portaler, intet indhold. http://xn--amagerstportal-vqb.dk/ http://bornholmportal.dk/ http://xn--helsingrportal-wqb.dk/ http://herlevportal.dk/ http://indrebyportal.dk/ http://www.xn--ishjportal-2cb.dk/ http://www.vesterbroportal.dk/ http://www.svendborgportal.dk/ http://www.xn--rdovreportal-vjb.dk/ http://www.katnet.dk/index.htm ligetil.nu – website med nyheder for svage læsere, startet af etablerede medier.5 http://www.denmarkonline.dk/ http://globalenyhederonline.blogspot.dk/ http://marsken.dk/ http://klimaupdate.dk/ http://flix.dk/ remeeandfriends – lukkede i april 2010. Køge internetavis Bibstream.dk – nedlagt i 2008. Dansk videodelingssite. kunsport.dk http://monotrimonodi.dk/ - Redox reseachgruppe om højrenationale. Ikke opdateret siden 2011. http://www.indblik.nu/ - ikke opdateret siden 2010. http://parentesslut.dk/ - netmagasin ikke opdateret siden 2010 http://perestrojka.dk/ - nedlagt 2011 http://www.poplick.dk/forside.aspx – samarbejde med MetroXpress. I dvale marts 2013 i forbindelse med lukningen af gratisavisen 24Timer og omlægningen af MetroXpress. http://mereodenseaner.dk/ http://euzoo.dk/ Nyhedsblog med flere forfattere om EU. Bogmarkedet http://www.netavisensyddanmark.dk/ http://www.industrialia.dk/ - industri- og teknologihistorie. Ikke opdateret siden maj 2012 Tvivlstilfælde Denstoredanske.dk – ordbog med aktuel baggrundsviden maduniverset.dk dkbn.dk – diskoteker og natteliv http://1klik.dk/ - linkkatalog sportexecutive.dk – printmagasin med website http://euobserver.com/ - internationalt site, dansk chef, tidl. .dk domæne http://www.licitationen.dk/Default.aspx – byggeriets dagblad – udgives af danske fagmedier – print men også online http://arkfo.dk/ - arkitektens forlag – lidt nyheder online. http://bogrummet.dk/default.asp – forum med boganmeldelser

97

http://borneliv.dk/default.aspx?pageid=1 – portal med information om børn og familieliv byggeplads.dk – udkommer på print med titlen byggeplads.dk, men opdateres ofte online. Csr.dk – webportal, nyhedsbrev og printmagasin om csr Dagenspharma.dk – web nyhedsbrev, men laves af redaktionen bag dagens medicin. http://www.maritimedanmark.dk/ står bag tre magasiner men også online nyheder. http://www.forskeren.dk/ online nyheder og pdf – printmagasin. http://www.mobil.nu/ - udkommer også på print http://www.environmentalist.dk/ - Jeg kan kun finde info om nyhedsbrevet, men det ser ud som om det også udkommer på print. http://misbrugspolitiskmagasin.dk/index.php – web og printudgivelser. Udgives af alkohol og samfund http://netbaby.dk/ - portal for gravide og mødre http://www.onlygirlz.dk/ - pige/kvindemagasin, ikke opdateret siden juni 2012 http://packm.dk/ - emballagenyheder, udkommer også på print. http://panbladet.dk/ - ikke opdateret siden juli, og udkommer det på print? http://proud.dk/ - udkommer også på print. LGBT http://scm.dk/ - udkommer også på print http://www.installator.dk/ - udkommer også på print http://xplayn.com/2653 – nyheder og forum for gamere http://www.torsdagsavisen.dk/ - ser uprofessionel ud. Scrapersite? http://www.anyhed.dk/ http://www.dluks.dk/ - modesite, men tilbyder gratis markedsføring. Ikke prof. http://www.kulturholbaek.dk/ - kulturkalender for Holbæk – drives af 10 kultursteder sammen. http://www.kina-portal.dk/ - portal med info om kina. Aggregerer nyheder om kina. Ikke prof. http://www.thyregodvester.dk/ lokalportal lavet af borgerforeningen. http://www.it-dialog.dk/ - it-nyheder, men det ligner en content farm http://go.dk/ - karrieresite online, måske mest en jobportal, men også lidt nyheder http://www.ifka.dk/ - nyhedsbureau online? http://loppeliv.dk/ - forum for loppemarkeder. http://www.honningbien.dk/php-files/news.php Wikipedia – den danske version. F-frekvensen.dk – blog om køn og ligestilling af en gruppe forskellige bloggere http://kbhlydavis.dk/ - lydavis om københavn. Lavet af bibliotekerne, men udkommer kun online. http://www.kl.dk/ Mindet.dk – sørgeportal for afdøde. afdoede.dk – dødsannoncer – kun upload af printannoncer http://densidstehilsen.dk/ http://www.egnsnyheder.dk/ - Har omkring 25 forskellige sites med nyheder. Intet originalt indhold, så vidt jeg kan se og anonym afsender. Ligner Scrapersites eller Content farms. Nyheder24syv – registreret 31.1 – snart premiere. En del af radio 24syv? Nej. Enhedslisten overvejer at starte en ny netavis. Nyhed fra 15.2.13 http://modkraft.dk/artikel/enhedslisten-overvejer-starte-netavis Medie, der kun eksisterer i iTunes. Filmmagasinet Cut! Udgivet ca 1.2.13 https://itunes.apple.com/dk/app/cut!-film-lige-ved-handen/id596202924?l=da&mt=8 Endnu et iTunes magasin er http://inputmag.dk/

98

Bilag 2 – spørgeguide til kvalitative interviews

Spørgeguiden er løst formuleret, og jeg er ikke gået slavisk frem, men har spurgt i den rækkefølge,

spørgsmålene er faldet naturligt og spurgt ind til pointer undervejs i interviewene.

Fortæl lidt om mediets opståen og frem til i dag

Hvor mange ansatte har I? Og hvor mange af dem er redaktionelle medarbejdere?

Har I indgået partnerskaber eller samarbejdsaftaler med andre medier?

Hvad er jeres forretningsmodel?

Mission og vision: Hvordan ser I Jer selv som medie, og hvad er Jeres mål?

Hvem er læserne?

Ser I Jer selv som et omnibusmedie eller et nichemedie, og hvad forstår I ved det?

Hvor mange enheder publicerer I om dagen, og hvornår på dagen?

Hvilke stofområder dækker I, og dækker I nogen mere end andre?

Hvilke artikelgenrer anvender I? Hvorfor og hvordan?

Hvad er en god nyhed for Jer?

Hvor meget producerer I selv, og hvor meget er citatstof?

Publicisme – er det noget I forholder Jer til, og hvordan forstår I begrebet?

Kildevalg: Hvilke typer af kilder bruger I? Hvor mange? Og putter I kilderne i samme historie eller

hver for sig?

Den journalistiske fødekæde, er det noget I tænker over at indgå i?

Er det et succeskriterium for Jer at blive citeret, og hvor meget bliver I citeret? Måler I på det?

Eventuelt: Armslængde/uafhængighed (på avisen.dk), søstersites (Dagens.dk), hvordan når I

læserne (Altinget.dk)

99

Bilag 3 - Interview med Rasmus Nielsen, Altinget

Først vil jeg gerne faktuelt spørge til antallet af ansatte I er her på Altinget?

Ja, men det er jo nemmere spurgt end svaret fordi øh vi er omkring 42 på lønningslisten, men det

er jo ikke alle, der er fuldtids, så I årsværk vil jeg tro, at vi ligger på omkring efterhånden et par og

20.

ja, og er det journalisterne?

Nej, det er de jo ikke alle sammen for vi har også ledelse og salg og teknik, øh, men hvis du

definerer dem, der laver research og indeksering af ting, som er publicisme, som er

indholdsproduktion, hvis vi tager alle dem med, så er vi 15 journalister. Så 15 journalister og syv

andre. Det er ret præcist, det passer meget godt med at det er en tredjedel. Altså, vi har en meget

stor procentdel af journalister i forhold til andre medier, typisk dagblade og DR, fordi vi er så

indholdstung, vi har relativt lidt teknik. Altså, vi har jo ikke, vi har ikke ret meget annoncesalg og vi

har slet ikke noget trykkeri og distribution, så derfor så er jeg meget tilfreds med at to tredjedele

det er journalister.

Partnerskaber har I nogle partnerskaber, nogle I arbejder sammen med?

Øhh

Jeg tænker på, for avisen.dk's vedkommende, så har de jo rigtig meget til fælles med

fagbevægelsen.

Ja, det har vi haft, men det har vi faktisk ikke i øjeblikket, og det er der sådan set flere grunde til.

Altså det ene er at jeg, altså som politisk medie, så er der altså, der skal man virkelig passe meget

på med sin uafhængighed, øh, fordi man meget hurtigt kan blive beklikket, og troværdigheden er

nødt til at være meget meget høj, ikke for at sige, at andre ikke kan drive deres forretning

udmærket, men partnerskaber vil vi stort set kun kunne have med DR og Tv2, altså public service

medier, hvis vi lavet et partnerskab med for eksempel Jyllands-Posten vil nogen sige, at det er for

borgerlig en avis, eller at Politiken det er en rød avis. Så alt er relativt og partnerskaber vil være

meget svære at have med organisationer. For vi kan ikke have partnerskab med

Apotekerforeningen, for så hvis dem der er imod medicinforbrug eller for eksempel forskellige

alternative medicinproducenter som ikke føler sig inden for, så det har vi sådan set ikke, og det har

vi heller ikke noget særligt ønske om. Vi leverer ofte, eller nogen gange indhold til andre medier.

Altså jeg kan sige, at vi er på vej til at lave en aftale med DR om en kandidatdatabase om

kommunalvalget, det er så fortroligt, for det er ikke offentliggjort, men der har, vi sådan set en

form for partnerskab. Jeg vil egentlig ikke kalde det for et partnerskab, et partnerskab opfatter jeg

også som at man enten har et medejerskab til hinanden eller at man har mere fast sponsoraftale

100

eller sådan noget, men i det her tilfælde er det mere en leverandøraftale, at vi leverer noget indhold

til DR. Så det er det har vi. Men ellers er det ikke noget vi specielt søger eller interesserer os for.

Ja, og grunden til jeg spørger er både det med interesser og så også fordi der rent

forretningsmæssigt ér der nogle fritstående internetmedier, der lever af at levere en del af deres

stof til, eller tjener penge på at levere en del af deres stof til andre medier.

Men problemet er at andre medier, medier er generelt dårlige kunder, fordi de betaler meget lidt og

de betaler typisk kun kortvarigt. Den anden dag havde vi besøg af nogle folk fra Ritzau og de sagde,

at I har fuldstændig ret, mediekunder er de værste. De starter altid en kontraktunderskrivelse med

at sige, at nå, så skal den genforhandles, så man kan sige, at medier er ikke særligt gode kunder.

Det går også ret dårligt i medieverdenen, og det vil sige, altså vi kan selv tage alle, medier er ikke

nogen stor kundegruppe for os, vi er ikke et bureau vi er en udgivervirksomhed, vi udgiver til vores

egne abonnenter, så medier de fylder kun en lille meget lille procentdel af vores samlede

indtjening.

Ja. Og så vil jeg høre lidt til jeres forretningsmodel. Hvordan tjener I penge?

Altså, vi er jo helt grundlæggende en abonnementsfinansieret netavis, vi sælger vores indhold i

årsabonnementer betalt forud og kører indtil det opsiges senest en måned forud og så har vi

derudover en lille andel annonceindtjening. Det er en stigende del, men stadig en meget lille del

under fem procent af vores indtjening kommer fra annoncer, men jeg vil dog efterhånden sige, at

den begynder at fylde eller overhovedet at kunne måles, den begynder også at have en betydning.

Vi venter os også noget af fremtidige annonceindtjening. Det er primært jobannoncer, det er det, vi

har. Så har vi, vi har jo aldrig modtaget mediestøtte. I de godt 13-14 år, vi har eksisteret, vi har

aldrig modtaget mediestøtte. Vi har modtaget lidt ad hoc støtte fra stort set udelukkende offentlige

kasser, Europanævnet som støtter EU oplysning eller tipsmidler fra ministrene, der har vi fået lidt.

Men det er ikke noget vi bygger på, det er typisk noget der kommer, det er jo ikke driftstilskud, det

er noget, der kommer fordi du skal løse en eller anden opgave, og så får du noget for det. Det er

sådan set ikke noget, der er rigtig indtægtsgivende, det er noget, der løfter vores journalistik og gør,

at vi kan lave nogle ekstra ting, men det er ikke... Vores helt afgørende indtægtskilde, det er vores

abonnementer.

Ja, øh, og så vil jeg gerne høre lidt om, altså, hvordan ser I jer selv, altså hvad er jeres mission,

hvad er Altinget sat i verden for?

Det er jo også et godt spørgsmål. Vi har nogen såkaldte vip ideer, som ahaheder fra Sdu har

publiceret for nylig, der kan du finde dem, ellers kan du få dem af mig. VIP det var vores

101

medarbejdergruppe, der definerede det for et par år siden. Det er noget om væsentlighed og uvildig

journalistik. Men hvis vi zoomer lidt ud, tilbage til starten, som jeg jo stod for, så... Når jeg nu

tænker tilbage, jeg sidder faktisk og tænker på, hvad jeg tænkte den gang. Det der sådan set var

ideen var i alt sin enkelthed, at tage det jeg kom fra, det var helt klassisk journalistik, uvildighed,

upartiskhed, public service. Jeg er opdraget i DR og TV2 så det var den tilgang, jeg havde. Jeg

tænkte ikke på, at jeg ville være liberal eller socialdemokrat. Jeg tænkte, at jeg ville være helt

neutral, men kritisk, altså jeg journalist, jeg er kritisk. Så det var sådan set det ene ben. Det andet

ben det var, at jeg som iværksætter gerne ville lave et nyt medie, og det jeg interesserer mig for, det

er politisk journalistik, så jeg ville gerne lave en politisk netavis. Det var sådan set de to ting der lå i

det, og resten er i virkeligheden kun forretningsmodeller, for så kom vi meget hurtigt til, at du kan

ikke lave en politisk netavis generelt om dansk eller europæisk politik, det er simpelthen for bredt.

Altså du kan ikke sælge den type indhold så bredt til nogen, der vil betale noget videre, så derfor

lavede vi nogle meget selekterede netaviser om arbejdsmarkedspolitik, miljøpolitik. Nå du kommer

så langt ned, nichens niche, så er der flere, der vil betale tilstrækkeligt meget til, at man kan få det

til at køre. Nu har vi så 17 forskellige netaviser, som du skal abonnere på hver især for at få lov til at

læse indholdet. Så i virkeligheden er det en meget traditionel, klassisk, helt almindeligt publicistisk

grundlag. Jeg har ikke noget ønske om at gøre Danmark mere blåt eller mere rødt, man kan så sige,

hvorfor vil du så være journalist, hvorfor vil du lave det, hvorfor bliver du ikke

kommunikationsmenneske eller får et PA bureau, der kan man så sige, at missionen er nok, eller

det der er målet det er jo nok, jeg vil ikke sige at gøre verden en lille smule mere retfærdig, men det

kan man jo godt sige. Og få truffet nogle vigtige politiske beslutninger en lille smule hurtigere end

de ellers ville være blevet. Altså qua politisk information så kan vi jo informere, være arena mellem

aktører, myndigheder og politikere. Så vi lidt hurtigere, vi siget også, at vi dækker lovgivning fra

behovet opstår over debatten til den bliver vedtaget og så implementeret, men implementeringen

det er mere Schultz forlag og de forlag der skriver meget om, hvordan cirkulærer og

bekendtgørelser de skal forstås. Det gør vi jo ikke så meget i, vi gør mere i det politiske spil op til

beslutningen. Der mener jeg selvfølgelig, at vi bidrager til gennem oplysning og gennem kritisk

journalistik at få flere argumenter og mere ny viden frem som kan føre til politiske beslutninger.

Det mener jeg klart, og det er noget af det, der driver mig. Uden at tage stilling til, at vi skal have

mere eller mindre lighed skattetryk og offentlig sektor, det har jeg en privat mening til, men det er

ikke noget, der har noget med vores udgivergrundlag at gøre, men det er klart, at hvis man kan

bringe ny viden frem som politiker f.eks. fra en aktør, og nogen siger, at det kan jeg egentlig godt

se. Altså nu har jeg meget forstand på mediestøtte, fordi jeg er forretningsdrivende inden for det, så

det er et område, jeg kender meget i detaljer. Altså, det er jo common sense, at uanset om man er

liberal eller socialist, at på grund af den digitale udvikling, så må man flytte mediestøtte knyttet til

papir til platformsneutralitet, og det er jo, og så kommer spørgsmålet, sker det i 1997 eller i 2017,

102

det er det, den politiske kamp drejer sig om. Vi har forsøgt at få det gennemført så tidligt som

muligt, dagbladene har forsøgt at få det udsat, og det bliver så 2014 formentlig. Det kan man sige,

for at gå tilbage til min publicistrolle og ikke lobbyistrolle. Jo mere omtale der er af mediestøtte i

70'erne 80' erne 90'erne, og det var der vel ingenting om, for det var man vel bare enige om, at de

skulle de have, men jo mere der lev sat spot på, hvordan vi gjorde, og hvordan vores organisation

gjorde og jo mere politikerne blev opmærksomme på det. Vi skal have truffet en beslutning, og det

at der først bliver truffet en beslutning i 2013 med henblik på 2014, det har jo forhindret en

omlægning fra print til digitale udgivelser fordi støtten har bare været øremærket kun til print, så

man har også holdt fast i print, og det har været svært for nye at trænge ind. Så det er ikke bare, det

er bare for at tage det som et eksempel på, at jo mere journalistik, der er skrives for eksempel om

det, jo mere vil der ske ændringer hurtigere til glæde for borgerne og for samfundet. Det vil jeg

mene, det er derfor, at jeg er journalist. Altså ud over at det er sjovt at interviewe nogen, jeg kan

godt lide, at formulere mig sprogligt, jeg kan godt lide at møde mennesker. Jeg har et

formidlingsgen, jeg har lyst til at sige, at her er jeg. Så, derfor mener jeg overhovedet ikke, at

netmedier skal genopfinde journalistikken, vi skal måske nyopfinde, vi skal måske nyforstå

målgrupper, at de er meget smallere. Det vil jeg sige, det er en del af det grundlag, vi også udgiver

på mere forretningsmæssigt, det er mere selekterede målgrupper, så der adskiller vi os jo fra de

klassiske medier.

Hvem er jeres læsere?

Ja, overordnet er det jo alle med en professionel interesse i et bestemt politisk område. Dog vil jeg

sige, at vi også, ud over 15 mod abonnement, udgiver vi også to, der er gratis. Vi udgiver selve

forsiden som hare et dagligt nyhedsbrev, som mange 1000 abonnerer på som er gratis. Det kunne

være et menigt politisk folketingsmedlem, studerende. Det er lidt sådan, det er vores visitkort, det

er vores bidrage til public service. Vi er jo ikke forpligtet til det, men vi kan godt lide det. Det er

annoncefinansieret, det har sådan set kørt med underskud, vi har selv finansieret det, i stigende

grad med vores annoncer, begynder det at kunne løbe rundt. Det er numerisk mange, men

indtægtsmæssigt er det en bagatel. Det primære det er de professionelle. Og der måler vi det, der

deler vi det op i grupper. Og den største gruppe det er organisationer, altså ansatte i organisationer.

Hvis du tager en organisationer, stort set alle har et politisk formål, de er sat i verden for at

varetage. Og derfor er de interesserede. Det er jo simpelthen deres forsyning af politisk

information, det vil typisk være os. Det er også derfor de er interesserede i at spille ind. De kan få

fat i politikerne og embedsmænd af den vej. Så organisationer er vigtige, og så er der jo politikere

og embedsmænd, som der er mange af. Det vil sige, det er stat, regioner og kommuner. Især

kommunerne og staten er store. Der kan være mange hundrede embedsmænd på et bestemt

politisk område. Der er selvfølgelig også politikere. Navnlig folketingspolitikere, men også

103

byrådsmedlemmer. Så er der også virksomheder. Vi har dem i stigende grad større virksomheder,

som ikke kun vil har information fra deres organisation for eksempel AP møller vil ikke kun have

fra rederiforeningen, de vil sådan set også selv informeres og være en aktør. Nu er de selvfølgeligvis

ekseptionelle, fordi de er stå store, de er sådan set større end rederiforeningen. Det kunne være

andre halvstore virksomheder som gerne også vil have direkte information uden om deres

organisation. Så har vi selvfølgelig en del universiteter, forskningsinstitutioner i det hele taget og

biblioteker, det vil sige også folkebiblioteker. Men så er vi også ved medier. Det er klart, at hvis du

er landbrugsavisen, så abonnerer du på Altinget Fødevarer, hvis du er dagens medicin, abonnerer

du på Altinget sundhed.

Hvordan ser I jer selv. Er I et omnibusmedie eller et nichemedie?

Det er et godt spørgsmål. Vi er et nichemedie. Jeg vil sige, at Altingets forside, den gratis som har

det her daglige nyhedsbrev og som er i vækst, og som i stigende grad i de kommende år sikkert vil

nå flere og flere mennesker det tror jeg bestemt vi vil have cirka dobbelt så mange læsere om tre år,

måske tre gange så mange læsere om 10 år, der vil selvfølgelig være et vist loft over, hvor mange, vi

kan få, men det vil vokse, det vil jeg kalde et decideret nichemedie. Der vil jeg sige, at der er vi på

linje med information og kristeligt dagblad. Vores betydning er i hvert fald den samme i dag som

de to medier. Vi er et nichemedie på samme måde som de har hvert deres. Information skriver jo

bredere end os, til gengæld er de politisk meget mere smalle end os. Så en stor del af befolkningen

kan ikke bruge Information til noget, men de kan selvfølgelig bruge os til noget, men så er vi oppe i

nichens nichemedie. Ligesom du har børn og børnebørn, så har du nichens nichemedier. Nichen fik

et barn, den hed nichens niche. Og nichens niches er så ikke dansk politik, det er dansk fødevare

eller sundhedspolitik og der er vi et nichens nichemedie. Vi bliver aldrig et omnibusmedie, for et

omnibusmedie er jo karakteriseret ved dels at have en bred målgruppe og dels have

indholdsmæssigt have bredt. Information og kristeligt dagblad, det er heller ikke omnibusmedier,

det kan man ikke sige, men politiekn, jyllands-Posten, tv2 det er omnibusmedier. Børsen, det ville

jeg heller ikke sige, det er også et nichemedie, det må man sige, det er en erhvervsavis og et

nichemedie. Vi bliver aldrig et omnibusmedie, men det mener jeg heller ikke at der er økonomisk

grundlag for at udgive i et lille sprogområde som Danmark. Det er ikke noget, der er noget i.

Hvordan når I læserne. Hvordan når I ud til dem? Hvor stor en del kommer ind på hjemmesiden

og hvor stor en del når i igennem nyhedsbrevet og er der andre kanaler. Trykt årsskrift eller

Facebook.

Vi udgiver nyhedsbreve hver morgen. Forskelligt antal, Det er forskelligt hvilke dage de udkommer.

Jeg kan ikke huske tallet. Det kan du nok få oplyst ved at spørge it-chefen.

104

Primært klik ved nyhedsbrev og ind på sitet. Sådan arbejde jeg også selv. Mediawatch der bliver jeg

mindet om, og så klikker jeg ind på sitet. Er der noget jeg har overset fra i går. Men jeg går meget

sjældent ind selv aktivt på Mediawatch, for det tænker jeg ikke lige over. Min mailboks er ligesom

mit navigationsinstrument på nettet og det er det nok også for mange andre. Så de har det om

morgenen, når de møder på arbejde, så klikker de ind. Så får vi også en del trafik ind fra Google,

må jeg indrømme, selvom jeg ikke er særligt vild med Google, så får vi altså meget trafik fra dem.

Vi har også en Facebook og en Twitter-gruppe, som i stigende grad giver en del trafik. Facebook

giver faktisk en del trafik. Det må vi også desværre se i øjnene, at de gør vi, men bag om det ligger

jo, at vi selv har meget opsøgende salg. Altså, vi har simpelthen sælgere, der opsøger kundeemner,

bearbejder dem, giver dem et prøveabonnement på en måned eller to, og så ser vi så til den tid om

de er interesserede.

Men det er nyhedsbrevene. Det er ikke folk, der selv går ind og taster altinget.dk ind i en

browser? Det er nyhedsbrevene, der er jeres primære.

Ja, jeg kender ikke de præcise tal. Der er selvfølgelig også en del trafik direkte. Der er nogen, der

har indvalgt siden som deres foretrukne side og selv klikker ind, fordi de er mere organiserede end

jeg, så har de fire sider, de klikker ind på hver dag. Det burde jeg også gøre med Journalisten og

Kforum, måske nogle andre, men det gør jeg ikke. Sådan arbejder jeg ikke, men det er der sikkert

nogen der gør. Så vi får også en del trafik ved at folk går direkte ind, men nyhedsbrevet er rigtig

vigtigt, tror jeg. Så er vi ved at lave et, du spørger om årsskrift, vi udgiver ikke noget på tryk, jo altså

vi har et øh, det eneste vi udgiver på tryk, det er et EU magasin og en musemåtte. Det kan du få.

Det er sådan meget ad hoc, vi laver det, men vi skal til at udgive et månedsmagasin. Ikke på tryk,

men som et layoutet internetpublikation. Det er ikke en pdf det bygger på html, men det er

layoutet. Jeg ved snart ikke, hvordan man skal beskrive hvad forskellen er, den slags portal. Det er

vel, at den er sat op i nogle sider, du kan bladre i.

Altså ligesom en single?

Ja, det er det faktisk

Så er der et par spørgsmål om udgivelsesfrekvens. Hvor stykker journalistik mange redaktionelle

enheder, stykker journalistik, laver i cirka på en dag eller på en uge?

Ja, altså, vi har en minimumregel om tre enheder per nyhedsbrev. Det bliver typisk fire, og hvor

mange nyhedsbreve udgiver vi om ugen? Skal vi sige omkring 100 enheder om ugen. Det passer

nok meget godt.

Ligger det alt sammen tilgængeligt på jeres hjemmeside og så bare med en hængelås på? Det gør

de vel?

105

Ja. Øh, vi udsender ikke nyhedsbreve på vores betalingsportaler til ikke-abonnenter. Det er der jo

nogen, der gør, og det kan man overveje at gøre som markedsføring, at du kan få et nyhedsbrev.

Det kan man så vidt jeg ved på watch-medierne. Jeg er nu ikke helt sikker på hvordan det er. Det

tror jeg nu godt at man kan, man kan godt få deres nyhedsbrev, man kan bare ikke læse det, man

kan få rubrik og manchet. Det tilbyder vi altså ikke, men man kan selvfølgelig se det inde på

portalen, på hjemmesiden, det kan man.

Ja, og grunden til, jeg spørger, det er bare for at sikre mig, at jeg har talt rigtigt, at jeg ikke har

overset nogen. Ja, og Stofområder, I dækker, det giver jo sig selv med de forskellige portaler, I

dækker, så det behøver jeg ikke at spørge til, men jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om,

hvilke former for artikler, I leverer? Altså hvor meget af stoffet er nyhed, hvad er analyse og

reportage og blogs, hvordan bruger I de forskellige?

Ja, altså, der er jo to hensyn at tage der. Det ene hensyn, det er jo, hvad abonnenterne har behov

for, og det andet hensyn er, hvad journalisterne gerne vil lave. Og i en vis udstrækning, så er det jo

sammenfaldende. Øh, journalister vil jo generelt gerne lave baggrund og dybere ting. Det er sjovt

nok, for de er jo egentlig uddannet til at lave nyheder, og det burde jo være det, der trickede dem,

men nyheder kan også være tit forbundet med stressede deadlines og omskiftelige hverdage,

omskiftelige deadlines, så mange vil jo gerne søge over i den lidt dybere, men nyheder kan også

være det store omnibus, fælleshistorier, hvor det kan være meget opslidende og være med på det

når der er 20 andre eller 10 andre journalister der står med den samme mikrofon på den samme

kilde og det samme emne, men det gør meget meget lidt, for det er der ikke nogen, der vil betale

for, når det er live på News og DR. Men man kan godt lave nyheder på et nicheområde, som man er

alene om. Det er selvfølgelig små ting, som ikke er nyheder i andre medier. Vi bliver nogen gange

citeret, så er de alligevel sådan lidt halv-omnibus. Det laver vi en del af, jeg vil nok stadig sige, at

nyheden er vores primære genre. Det er den. Bare forstået sådan, at det er ikke noget, der kan

komme på forsiden af Politiken eller i tv-avisen – det er ikke noget på det niveau. Ikke at jeg anser

en nyheden som større fordi den er på forsiden af Politiken end på forsiden af Altinget sundhed.

Det er bare en mere afgrænset målgruppe, derfor kan man sige, at det er en mindre nyhed.

Politikens nyheder kommer heller ikke på forsiden af New York Times eller CNN, så alting er

relativt, enten det er geografisk eller det er fagligt, en faglig nyhed. Så nyheder det er primært, det

er det, vi primært laver. Vi måler faktisk tit i vores efterkritik, så er der nogen der måler, hvad har

vi af de forskellige genrer, det kan du faktisk sikkert få hos vores redaktionschef, han har sikkert

nogle tal. Vi har haft det på efterkritikken. Det er vores primære form. Den næststørste, det er jo

baggrund, det er sådan, det er jo en genre, der ikke er holdningsmæssig sådan som en leder eller en

klumme, en klumme er mere personlig, det er heller ikke en analyse, som kræver jo en journalist,

der er dybt inde i det, og som går lidt ind og fortolker nogle ting i sit eget navn, en baggrund er

106

mere en neutral øh sæt ting ind i sammenhæng gå bag om nyheden, det laver vi en del af. Så laver

vi færre og nok også for få analyser og for få portrætter, men det har vi dog også lidt af, men det er

altså meget mindre. Så har vi selvfølgelig også enheder, der er ren dokumentation, altså her er den

nye reformtekst, eller sådan, det laver vi også en del af. Så har vi også enkelte historier, som er en

form for presseklip, hvor vi siger, den her historie er sådan set så vigtig, at den vil vi godt lige, fra et

andet medie, den vil vi godt lige præsentere her hos os, eventuelt med nogle klik links til nogle af

vores egne historier om samme emne. Det kan også være den rene overlevelse, at journalisten

arbejder på sin egen hovedhistorie til i morgen og for at modelere et nyhedsbrev op, kommer et

presseklip på, det er sådan set helt ok, for det kan godt være at den tredje eller fjerde enhed

alligevel lige er ikke lige er vigtigt for nogen af vores læsere.

Og der mener du at et presseklip er en citathistorie, hvor I skriver på jeres forside, at den her er

fra BT og så kan man så se deres?

Ja, det gør vi nu ikke så meget. Typisk vil vi selv skrive den igennem med kilden og så citere kilden.

Men det er typisk også mere fra fagblade, der er mere, det kan være Foodculture eller sådan

forskellige blade, som er mere fagligt, det er ikke så tit det er fra de store medier.

Hvad er en god nyhed for Altinget?

Ja, der er dels de sædvanlige nyhedskriterier om væsentlighed, identifikation, aktualitet, det er

selvfølgelig også ting, der gælder for os, men så er det også i særlig grad, at vi rammer vores

målgruppe, fordi vi har en ret specifik målgruppe, og man kan sige, at nyheder kan jo være nogen,

der kun berører en del af målgruppen, men det kan også være nyheder, der bringer mange i

målgruppen i spil. For eksempel typisk medicin det er et godt emne inden for sundhedspolitik, i det

hele taget er sundhedspolitik et homogent politisk område, fordi aktørerne har meget interferens

med hinanden. Hvis man tager medicin, så berører det for det første, hvem berører det, det er

medicinalindustrien, der producerer det, det er jo indlysende, det vedrører apotekerne, der er en

form for grossist, de forhandler medicin og skal vælge mellem forskellige præparater, det berører

lægerne som ordinerer medicinen, sygeplejeskerne vil det også gøre, regionerne som er dem, der

betaler for medicinen og selvfølgelig også statens sundhedsstyrelse og så videre, der skal godkende

præparaterne. Kommunerne i mindre grad, men noget medicin kan også have en forebyggende

karakter, så kommunerne også bruger i mindre grad medicin. Så kan der være psykologer

psykiatere, der er for og imod medicin. Forskere som forsker i nye lægemidler vil også være

interesserede i det, hvem kan vi finde mere, der er sikkert nogle flere, der er i hvert fald mange.

Derfor vil en medicinhistorie typisk være en god historie til at interessere mange i vores målgruppe.

Så kan man forestille sig andre historier, som kun en delmålgruppe interesserer sig for. Så er den

107

måske knap så god i virkeligheden. Det er klart at det har betydning, at den når så mange i

målgruppen som muligt.

Hvor meget af det stof I laver er originalt produceret af jer og hvor meget er citatstof?

Vi har utrolig meget originalstof, vi, det er ligesom tradition. Det er jo faktisk interessant, hvordan

et iværksætterprojekt det opstår, hvordan det formes, hvordan det udvikler sig frem mod, det er jo

ikke noget man på forhånd kan skrive, at sådan skal det være, det er noget der kommer af

nødvendighed og af mulighed, og da jeg skulle starte, enten skulle vores stof være gratis, ellers

skulle det have betaling. Hvis det skulle have betaling, kunne jeg se, at det skulle have en meget høj

betaling, for at vi overhovedet kunne nå nogen vegne. Derfor tog jeg en meget høj betaling, uden at

vide om det kunne lykkes, men jeg var nødt til at prøve frem for at lukke. Og når man tager en

meget høj betaling, så skal folk have noget, need to know, det skal være noget ekstra, som de ikke

kan finde andre steder, hvis de kan finde andre… Altså den hyppigste årsag til, at nogen ikke vil

abonnere på os, det er fordi det kan de finde andre steder. Det kan de selvfølgelig ikke, men de har

følelsen af, at de kan i hvert fald finde noget, der er lige så godt, eller noget af det samme, eller hvad

vil du have. Så derfor er det meget meget vigtigt at vi har noget unikt, som kun er vores. Og det har

så også betydet, at vi har en relativt, altså vi har en ret stor bemanding, vi gør det sådan set

besværligt for os selv i forhold til nogle netmedier, der mere citerer andre eller sådan. Ja, det har

der været en del af på nettet. Det er rene overvågningstjenester, som ikke selv tilfører noget. Og det

er ikke fordi, jeg har noget imod det, det er bare ikke vores forretningskoncept, jeg tvivler på, at

man kan tage ret stor betaling for det, så derfor har vi altid lavet tingene selv. I procenter, det er

svært at sige, men er helt overvejende egne ting. Selvfølgelig kan der være historier, hvor vi

videreudvikler en historie i et andet medie, men det er nu heller ikke ret ofte, for vi er så tidligt inde

i fasen, at vi er helt ude hvor aktørerne møder, hvor aktørerne selv overvejer nogle politiske

fremtids tiltag og måske henvender sig i foretræde til et udvalg, så fanger vi det op, og så begynder

vi at skrive om det. Typisk er vi, og det gælder jo mange fagblade, at de den her kendte

journalistfrustration, at man havde historien for 14 dage siden og så kom det i Politiken og så røg

det i tv-avisen – det var mig der havde den, ja, men sådan er det. Altså, vi er et specialmedium, og

vi ligger meget tidligt i fødekæden.

Ja, det her med publicisme, nu har vi berørt det en lille smule, men er det noget, I tænker over

som en værdi på Altinget?

Ja, helt klart. Jeg synes, at publicisme, det er noget, der ligger mig meget på sinde, jeg mener, at

det er noget, der næsten definerer mig som professionel udøver. Jeg genlæste for leden en gammel

grundbog jeg havde på journalisthøjskolen om det journalistiske håndværk på en ferie. Det var

sjovt, så kan man finde ud af hvem man selv er, læse nogle bøger, der står netop det der meget

108

rigtig journalistik er en ting, medier er noget andet. En delmængde af medier det er journalistik,

men medier der er også strategi, forretning, teknisk innovation og i min rolle, hvor jeg både er

direktør og chefredaktør, der er jeg tror også Emborg har det på samme måde, vi ser fælles på

mange ting, selvom vores medier er forskellige, så tænker jeg i stigende grad på at være publicist.

Journalist, ja det er jeg, men ovenover er der et ønske om at udgive ting. Altså en journalist laver

stof til sit medie til sin arbejdsgiver, men en publicist er vel lige en videre, et niveau over. Jeg er

også med i publicistklubben for eksempel, hvor jeg netop kan dyrke det der begreb publicisme.

Trangen til at udgive den er stor, og jeg vil også sige, at Altinget.dk, er jo netop, du kender jo

vendingen journalistikken er ikke svaret på alt, og det er en ret god vending, for vi journalister har,

som jeg jo primært er, vi har jo meget følelsen af, at det er svaret på stort set alt, men det er det

ikke. For eksempel hvis vi lægger en ny lovtekst ud eller et helt forlig ud, dronnings nytårstale, som

vi altid lægger ud, dronningens og statsministerens, så er der rigtige meget trafik på det, altid

lægger ud. Det vil folk gerne have, de vil gerne have primærkilden, det er sådan set publicisme, det

er ikke journalistik, men det er publicisme. Eller spørgsmål svar mellem regering og folketing, det

er også, når man bearbejder det lidt sprogligt, så går det også hen og er publicisme i et mix sammen

med artikler om det. Det er jo sådan set, alle disse elementer til sammen der giver publicisme, så

øh, jeg skulle for noget tid siden finde en titel til mig selv i Blå bog, som jeg skulle skrive biografi til.

Så kom jeg til at tænke på min gamle kilde niels anker kofoed som er gammel venstre

landbrugsminister, valgt på Bornholm, han sagde, jeg er bonde, det var det han var, den baggrund

han kom fra, så han kaldte sig bonde, det er også lidt krukket, men der er også noget fint i det, så

jeg kalder mig selv for udgiver og journalist, for det er sådan set de to ting der jeg er udgiver fordi

jeg ejer mit medie, så det, jeg er journalist fordi det er det jeg jo sådan set det jeg gør, så laver jeg

lige fem noter, så laver jeg en klumme. Journalist det vil jeg altid være. Det der med at være

chefredaktør, det kan man blive ansat til og man kan blive fyret. Nu kan ansætte mig selv og fyre

mig selv, fordi jeg er øverste arbejdsgiver. I modsætning til Emborg, der kan fyres af sin formand,

men altså. Det synes jeg, det er sådan en mellemstation. Det helt centrale, det er udgiveren,

publicisme, det mener jeg. Og det du laver, det er at interviewe og skrive.

Ja, Så vil jeg høre lidt om de kilder I bruger på altinget. Jeg vil gerne høre, hvad er det for en type

kilder I har?

For det første er det klart at vi er neutrale, så vi har både kilder i regeringen og i oppositionens lejr

og vi har rigtig rigtig mange ekspertkilder eller aktørkilder vil jeg hellere sige. Selvfølgelig har vi en

del eksperter, forskere, såkaldt neutrale, hvad de også i vid udstrækning er, som har en faglig

forskningsmæssig viden, den kan man bruge, men omvendt er politik også meget holdninger og

interessevaretagelse. Vi har selvfølgelig rigtig mange interessentkilder, altså at jeg fra Danmarks

apotekerforening ønsker, og jeg fra økologiske landsforening ønsker det og det, jeg fra danske

109

slagterier ønsker dette, så vi har politiske, forsøger meget at afbalancere meget imellem de to

oppositions og regeringskilder, vi har interessentkilder og ekspertkilder. Vi har stort set ingen

almindelige borgere eller cases, det har vi ikke, men det har jeg heller ikke så meget ondt af, fordi

når vi skriver om for eksempel om SU reform, så kan det godt være, at vores kilder det er altså du

kan selv remse dem op, de relevante ministre, og herunder også finansministeren og de

uddannelsessøgendes organisationer og måske også rektorforeningen og så videre, men jeg savner

ikke den enkelte 16-18-20-årige som henholdsvis bor hjemme og ude, fordi dem kender vi jo godt,

vi ved jo godt, at de er der, vi ved jo godt, at der er så og så mange udeboende og hjemmeboende

gymnasieelever over 18 år, så kender vi dem godt, så kan vi godt skrive det i en faktaboks, at her er

altså 10.000 mennesker, der bliver berørt. Jeg behøver ikke at gå ud og tale med Christine ude på

gymnasiet, vi ved godt, at hun findes, men hende kan tv2 nyhederne jo så filme, så politisk

journalistik handler jo altid om mennesker, det er altid tilbage til menneskerne, det er stadigvæk,

hvordan det enkelte menneske får det bedst mulige liv inden for den samfundsramme der skabes

til vedkommende, det er stadig det vi arbejder for, og det er sådan set uanset hvordan man står

politisk, så det vil den journalistik altid føre hen imod. Vi har et lidt højere abstraktionsniveau, kan

man sige, men det gør mig ikke noget. For alle de organisationer, der findes, de bygger på et

folkeligt mandat, de bygger på medlemmer, der betaler kontingent og det kan selvfølgelig ofte være

stærke organisationer. Det kan være virksomheder, også multinationale, det er jeg da enig i, det

kan det godt være, hvor det kan være ren kapitalinteresse, der styrer, det mærker vi jo også, at de

kapitalinteresser er stærke lobbyister, men for eksempel har vi også en social portal, vi har en

miljøportal, vi har nogen på de… Uddannelse er sådan set også et svagt område, arbejdsmarked er

også blandt svage for der er meget med ledighed og aktivering, så vi skriver også meget om svage

befolkningsgrupper, som så for det første er organiserede og i hvert fald også har partier, som taler

deres sag. Så, jeg vil ikke sige, du angreb mig, du stillede et opklarende, jeg svarede bare, hvorfor vi

primært har ekspertkilder.

Ja, det er fint. Når man snakker netjournalistik, så har der været forskellig forskning, som har

anklaget eller konstateret, alt efter, hvordan man vælger at tolke det netmedierne for ikke at lave

færdige, helstøbte artikler, men at citere de enkelte kilder i enkelte historier hver for sig. Hvordan

gør i?

Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, jeg har faktisk været med til Mediawatch, fordi jeg selv

nogen gange optræder der, og så bliver man opmærksom på det, også når jeg læser. Jeg kan også

se, at de ofte har enkildehistorier og kører. Nu er begrebet enkildehistorier meget negativt ladet og

meget fyfy. Det var de i hvert fald i den skole, jeg gik i, som var Journalisthøjskolen. Jeg vil så sige,

at med nettets fremkomst, så er det ikke nødvendigvis det samme mere, for der er jo ikke, i og med,

at vi udkommer hele tiden og kan opdatere hele tiden, vi kan lave nye versioner. Nettet har brug for

110

opstart mange kliks. Jeg har slet ikke noget imod enkildehistorier, for så kan man der komme en

der svarer på det senere, ligesom en blog bliver svar, spørgsmål, svar, spørgsmål, kommentar. Jeg

synes sådan set, men dog vil jeg sige, hvad angår vores journalistiske snit, der har vi meget få

enkildehistorier, hvorfor, det er et godt spørgsmål, dog, vi har flere enkildehistorier end

dagbladene har, og det må være en journalistisk tradition, der opstår på nettet, for man kan bare

lave en ny, altså faktisk vil jeg sige, at faktisk siger vi ofte i vores efterkritik, hvorfor trak du ikke de

to kilder ud, i stedet for en artikel med fem, som er så lang, hvorfor tager du så ikke de to kilder

der, de tre kilder der eller to to en kilde der. Det vil jeg helt klart også foretrække, det er simpelthen

et spørgsmål om formatet altså at det egner sig godt til internetformat, at man kan klikke rundt, for

du kan lige så godt sige, at hvis du har en enkildehistorie her, så har du klik til det modsatte

historie, hvor der er to kilder. Hvad er så problemet, for de er jo connected, derfor ser jeg ikke et

problem i det, men hvis du nu satte dig for at måle, hvor mange enkildehistorier vi har i forhold til

mange andre så tror jeg ikke at vi ville komme ud med specielt højere antal, jeg tror, at Mediawatch

har flere enkildehistorier end os, men det kan være et traditionelt valg, at de har, det kunne

selvfølgelig også have noget med ressourcer at gøre, at man kan sige, at vi har ikke mange

ressourcer, men vi har alligevel pænt mange ressourcer, jeg vil sige, som jeg oplever at dagbladene

skærer mere og mere ned, så oplever jeg at vores journalister faktisk er ret tilfredse, at de har pæne

ressourcer i forhold til for fem år siden, hvor de sagde, at de havde for få, så er det helt klart, at nu

anses Altinget for at være en arbejdsplads, hvor der er rimeligt gode journalistiske ressourcer til at

lave tingene, og så kommer der jo også flere kilder på historierne.

Det sidste emne, jeg skal spørge om, det er den journalistiske fødekæde, og der vil jeg høre, om

det er noget, som I tænker over?

Ja, af flere grunde. Dels er det en meget vigtigt journalistisk forfængelighed og forståeligt at blive

citeret i andre medier. Det betyder meget også for os, og vi måler det hver måned, og vi havde

faktisk rekord i marts, dog pånær september sidste år, hvor vi havde vores Villy Søvndal-historie,

der blev citeret meget, men i marts har vi en klar opadgående trend i, hvor meget vi bliver citeret

målt på infomedia. Det er vigtigt. Det er vigtigt for journalistens selvforståelse, det er vigtigt for

mediets selvforståelse fremtidige historier, at kilderne mærker, at deres historier kommer ud. Men

også anseelse rent kollegialt, at man regner med mediet, at det er synligt, så er der også vores ven

Anker Brink Lund og hele det fokus, nu har jeg ikke talt meget om mediestøtte, og det er jeg

egentlig også glad for, for vi er jo et medie, der primært skal leve af at tjene vores egne penge. Vi

kan ikke leve på statsstøtten, virksomheder kan ikke leve på at den bare skal finansieres af det

offentlige, så derfor er det heller ikke sådan, vi indretter vores koncept og vores journalistik efter

hvad der måtte komme af penge derfra, som vi ikke har set noget til endnu. Loven er ikke engang

fremsat, og hvis der kommer valg, bliver det udsat og så videre, så lad os nu se, men omvendt er det

111

selvfølgelig klart, at det har betydning. Det har både betydning at have publikum, læsere, ligesom

det selvfølgelig er væsentligt for DRs og tv2 regionerne, de får licens, at der er seere, for uden seere

er der ingen legitimitet, så forklare det, at når vi bliver støttet af staten eller kommer til det, så vil

det også være vigtigt, at vi bidrager til fødekæden, at man kan se, at vi bidrager til

demokratioplysningen og til demokratiets opretholdelse, folkelig oplysning og at vi har en vis

udbredelse, det får også betydning. Når det så er sagt, så har vi også vores salgsfolk, som har en

anden tradition, det er djøffere, de har sådan set en helt anden tradition, det interesserer ikke dem,

altså de vil helst have betalingsmur og lukket så meget som muligt, sådan at vores stof ikke smutter

ud, at man ikke kan få fat i det uden at betale. Så deres indstilling er sådan set, at vi skal sænke

vores citatmængde, så der er sådan set to skoler, og for at tage en detalje mere. Vi er jo ikke

medlemmer af ritzau, det er dagbladene og vi er ikke med i deres citattjeneste, som jo er meget

udbredt, hvor dagbladene selv lægger ting ind. Det koster jo en del, og det vil vi ikke betale. Dels

fordi vi synes, at det er for dyrt, dels fordi vi ikke ønsker bare per automatik, at alt vores stof bare

bliver distribueret. Så vi kunne selvfølgelig godt blive citeret mere. Jeg vil egentlig sige i forhold til,

hvis man tager hvor mange journalister vi er, og hvilket stofområde, nemlig politik, så er det måske

mest citerbare stofområde, der er, så er vi ikke voldsomt citeret, og det er i vid udstrækning også på

grund af vores eget ønske om ikke bare. Vi er egentlig meget tilfredse med den mængde, vi bliver

citeret i dag. Det vil jeg sige.

112

Bilag 4 – Interview med Rasmus Emborg, Avisen.dk

Det første jeg godt kunne tænke mig at høre, det er rent faktuelt, hvor mange ansatte har i her på

avisen.dk?

Ja, vi er ni faste medarbejdere.

Journalister?

Nej, vi kan tage dem. Der mig, jeg er chefredaktør og også administrerende direktør, og så har vi en

udviklingschef, altså en redaktionel udviklingschef, og så har vi en redaktionschef, og så er vi fire

jorunalister og to praktikanter. Så har vi også, altså det er ikke os, der har ansat ham, men vi køber

en koder fuldtid, som så af forskellige grunde sidder ovre i Viborg og er en del af Freeway

koncernen, som jo er den ene af vores ejere. Så man kan sige ni fastansatte, men reelt 10 med ham

udvikleren.

Avisen.dk, hvis du kan fortælle lidt om, hvordan den opstod og hvordan den har udviklet sig rent

størrelsesmæssigt til i dag. Altså fra 2009.

Ja, hvordan den opstod. Du kan jo huske Nyhedsavisen, islændingen, der kom og ville lave

gratisavis startede nyhedsavisen, de kaldte så deres netudgave for avisen.dk, det er der, navnet blev

set første gang. Så kan du huske, at islændingene mister modet og sælger så nyhedsavisen til ham,

der hedder Morten Lund. En entreprenør, og han ejer så nyhedsavisen, men går ind og laver et delt

ejeskab af avisen.dk med Freeway, det vil sige, at han har Nyhedsavisen, men avisen.dk altså net

versionen af avisen.dk ejer an 50/50 med Freeway. Da morten lund så går ned og lukker

nyhedsavisen, så skynder Morten Wagner der er frontfigur i Freeway , han skynder sig at købe

morten lunds halvdel af avisen.dk. Så Freeway ejer 100 procent af avisen.dk. Så går der lidt tid,

hvor Freeway finder ud af hvad skal de bruge avisen.dk til, og ender så med at finde sammen med

a-pressen, der er Los medievirksomhed og som igennem en årrække har haft ambitioner om at

søsætte et netprojekt. Og det er sådan set det umage par, der giver hinanden håndslag på, at nu

skal vi have, en ny fritstående netavis, der skal dække bredt, men med særligt fokus på arbejdslivet,

som skal være en gratis netavis, som skal søge og opnå trafik og også kunne sælge annoncer. Det er

det, der er vores forretningsmodel. Og hvordan er det så gået? Det er faktisk gået godt i den

forstand, at vi faktisk lagde beskedent ud. Og også havde vi en hård tid i de første måneder, fik

måske ikke helt det der åbningsbrag, som vi havde håbet på. Altså journalistisk synes vi, at vi kom

godt i gang. Vi fik lavet, sådan set meget hurtigt vist, hvad vi mente med det der med at lave at

være, som jeg siger lidt kækt, vi vil gerne være for den almindelige danske, hvad Børsen, Business

og EPN er for erhvervslivet. Altså, vi vil gerne være den almindelige dansker erhvervslivsavis, en

arbejdstageravis, som har meget konsekvent fokus på arbejdstagernes synsvinkel. Og vi har knoklet

meget med trafikken, og, kan man sige, på den lange bane, set over de tre et halvt år, der er gået,

113

har vi været støt stigende med det resultat, at vi, jeg tror i oktober 09, måneden efter vi var startet

lå vi på en 75. plads på FDIM’s topliste over Danmarks største site og den seneste måling, der er

kommet ligger vi nummer 35. Så der er vi kravlet 40 pladser op, og nu kan jeg ikke de eksakte tal,

men de seneste tal giver os omkring 250.000 unikke FDIM-brugere, det svarer til 650.000 cookies.

Kender du teknikken i det her?

Nej, ikke sådan specifikt?

Man opgør trafikken på mange forskellige måder. En cookie er jo, kan man sige, antallet af

apparater, lad os sige, at du både har en iphone og en computer måske også en ipad, måske også

kunne finde på at læse avisen.dk fra andres computere, så er det klart, at der er langt flere cookies

eller gemius-brugere, der er langt flere apparater inde og kigge på Avisen.dk, end der er

mennesker. Og det forklarer den der veksling. Og der ligger vi så med de der 250.000 FDIM

brugere og 1.8 mio, altså man kan gå ind og tjekke det, besøg og 5.5 mio sidevisninger eller sådan

noget. Så vi er stadig en lille fisk i et stort hav, men fisken vokser og fylder mere og mere. Og vores

egen oplevelse er både redaktionelt, i forhold til besøg og annoncører, at er at vi har sat os i

markedet, at der bliver regnet med os nu. Man kan sige det næste mål, vi har for øje, det er at

komme op og bide børsen.dk eller business.dk i haserne.

Jeg har lagt mærke til, at I er det eneste fritstående internetmedier, der ikke er super niche, der er

med på den her. Altinget.dk er for eksempel ikke med.

Nej, men det er fordi altinget har en anden forretning, rendyrket nichemedie, hvor de jo ikke er

afhængige af trafikken. De er afhængige af at de sælger deres vare til nogle kunder, og derfor har de

også meget trafik, men det handler også langt hen ad vejen for dem om at have de rigtige læsere.

Der er lige et par faktuelle spørgsmål mere. Der er jeres forretningsmodel. Nu nævnte du den selv

før, men hvordan er det konkret, hvad skal der til for at I kan løbe rundt. Jeg tænker ikke konkret

i tal, men hvordan tjener I jeres penge?

Vi tjener penge ved at sælge annoncer og ved at sælge sponsorater. Og annoncer, det er både

almindelige bannerannoncer, google-annoncer og søgeords-annoncer, som jo er afhængige af dels

hvor meget trafik du har, hvor mange visninger, du har, for hver gang du klikker, kan vi vise nogle

flere annoncer for dig. Og hvor man kan sige, at annonceomsætningen er også afhængige af, hvor

du lægger dine annoncer, for hvis du går ind og kigger på vores, ikke så meget forsiden, men

artikelvisningerne, kan du se, at vi kører en linje i en ret aggressiv integration mellem det

redaktionelle og det kommercielle. Og for eksempel for et halvt år siden valgte vi at lægge nogle

søgeordsannoncer ind mellem rubrik og underrubrik og det er jo i erkendelse af at vi har en

udfordring ikke kun i at få annoncer, at få trafik og nogle visninger, der kan give annoncer, men

114

også at få annoncepriserne op. Hvor det hele tiden er en balance, på den ene side vil vi gerne gå så

langt som muligt for at tjene så meget som muligt, på den anden side så går vi ikke ud og gør noget,

som underminerer vores journalistik, fordi den har vi nu engang investeret rigtig mange penge i, og

det er nu engang det vigtigste for os. Men det og den stigende trafik har betydet, at vi har haft nogle

meget voldsomme vækstrater i de seneste år. Og derudover arbejder vi med sponsorater, og det er

indholdsbaserede aftaler med eksterne parter, altså aftaler med annoncører om at lægge eget

indhold ind på sitet, og der har vi igennem tiderne haft en aftale med Apollo rejser, som lagde

mange artikler ind, vi har kørt et samarbejde med Ofir jobportalen, vi har kørt et samarbejde med

LO, som stadig ligger, hvis du kigger på forsiden lidt nede, så kan du se, at der ligger sådan en boks.

Er det den, der hedder faglige nyheder

Nej, faglige nyheder, jeg tror bare, at den hedder fagligt nyt

Ja, det kan godt ske

Ja, den hedder fagligt nyt, og så har den en anden farve og en boks med et LO-logo, som siger, at

det her er ikke Avisen.dk territorium, det er LO territorium. Her hopper vi fra Avisen.dks egen

journalistik til LO-produceret journalistik. På samme måde har vi en aftale med, det kan du også se

ovre i højre spalte, ligger der pressemeddelelser fra Ritzau info, og det er også en aftale, hvor Ritzau

info betaler penge for at kunne lægge deres kunders pressemeddelelser ud hos os. Det er sådan

nogle mere faste aftaler vi indgår, som så supplerer, er et supplement til omsætningen fra

annoncessalg. Og hvis du spørger så, kan vi leve af det, så kan vi sige, vi har længe vidst, at vi kunne

ikke klare os uden mediestøtte, det har også været derfor, at vi har været rimeligt meget på i

medistøttedebatten. Men med den mediestøtteaftale, der nu ligger, og udsigten til, at få

mediestøtte i 14, så er det min forventning, at vi ikke er langt fra at have en forretning, der hænger

sammen. Og hvis vi ikke lander i et nul for avisen.dk i 14, så har jeg, er det min forventning, at det

sker i 15. Og det har jeg baseret på vores stigende trafik, vores stigende omsætning og så

mediestøtten, der kommer fra næste år, og hvor vi jo står for at få godt og vel et par millioner. Og

det er så med til at lukke det sidste hul. Og det som man kan sige. Du er opmærksom på det, der

skete her 1. april?

Hvad tænker du på?

Ja, grunden til vi er her er, at 1. april købte avisen.dk ugebrevet A4.

Ja, jeg vidste godt, at det var sket, men jeg vidste ikke, at det var 1. april

Ugebrevet A4 har jo hidtil været et LO medie med Harald Børsting som ansvarshavende

chefredaktør. Det vi har gjort er at Avisen.dk har overtaget Ugebrevet A4, som nu også er et

uafhængigt kommercielt medie. Og så kan du så sige, hvorfor er vi så her og ikke ude i byen. Det er

115

fordi det var praktisk og der var nogle ledige lokaler, så vi har lejet os ind her i LO huset, men er et

medie selv, så Avisen.dk Aps er nu et selskab, der driver to medier. Avisen.dk og ugebrevet A4. Og

ugebrevet A4 er så i princippet også et fritstående netmedie, som så udkommer en gang om dagen

med en historie. Og det vi skal til at kigge på nu, det er hvordan vi får forøget deres trafik, hvordan

får vi en omsætning på A4. Og vi har samtidig en forventning om, at den her sammenlægning giver

nogle muligheder, både redaktionelt, organisatorisk og også økonomisk. Men hvis vi skal snakke

erfaring, så skal vi nok holde os til Avisen.dk. Det andet er noget helt nyt, som også handler om

vores at vi har kigget ind i fremtiden på, hvad der giver mest mening. Og den aftale vi har laver og

som jo også er en aftale vi har truffet er med det formål at, det er klart, at avisen.dk som et startup

jo har levet usikkert, det er klart, at det gør man jo som et nyt projekt, og på et eller andet

tidspunkt, så kan fuglen flyve. Og det kan den, og det er der efter at have gået med en helt naturlig

usikkerhed om, hvor avisen.dk stod på sigt, så er der lagt en ny 4-5 års plan for avisen.dk og faktisk

hele medieselskabet avisen.dk aps, både for avisen.dk og for A4. Hvilket jo også er en

understregning af den udvikling, vi har været igennem.

Er det avisen.dk der har købt A4

Ja

Så begge er nu kommercielle medier, og tilknytningen til LO er, altså det er kun fordi man har det

som et ståsted, eller

Nej, men der er ikke redaktionel tilknytning til Lo længere. Der er samme tilknytning til LO, som

avisen.dk også har, nemlig at A-pressen ejer halvdelen af os. Og freeway ejer den anden halvdel, det

vil sige, at freeway ejer halvdelen af A4 nu.

Hvem er jeres læsere hos avisen.dk

Jamen, det er den helt almindelige dansker, for at bruge en kliche. Jamen vi har løbende lavet en

brugerprofil, og man kan sige på godt og ondt ligner vi internetpopulationen meget godt. Dog med

en slagside, eller en hældning til den lave side hvis du kigger på husstandsindkomst og

uddannelsesniveau. Så der ligger vi lidt under gennemsnit, hvilket egentlig passer meget godt med

at være en lønmodtageravis, der skriver mere til sekretæren, skolelæreren, politibetjenten,

slagteriarbejderen, håndværkeren, end vi skriver til kontorchefen, advokaten, økonomen.

Hvordan ser I jer selv, ser I jer som et omnibusmedie eller et nichemedie?

Nu er du inde og røre ved noget, der er en af vores store udfordringer. Man kan sige, at vi er et

medie, der dækker bredt, og vi ønsker, at vores læsere skal kunne blive opdateret bredt, når de er

inde og besøge os, men det er klart, at vi har et dedikeret fokus på arbejdsliv. Det er det, vi er sat i

verden for. Det er vores eksistensberettigelse. Hvis vi ikke havde vores arbejdslivshistorier, så ville

116

der ikke være nogen grund til, at vi var der, for så ville du kunne læse det vi bringer alle mulige

andre steder end hos os. Man kan sige, at den håndfuld arbejdslivshistorier, som vi selv laver hver

dag. Det er i princippet der, hvor vi skiller os ud, og derfor kan du sige, at det er jo en kæmpe

udfordring at være begge dele, hvor man kan sige, man kan meget godt argumentere for at vi skulle

være et nichemedie, der udelukkende lavede arbejdsliv, men så har du også en helt anden

forretningsmodel, og der har vi valgt at være en bred avis og gå efter mest muligt trafik for at få

forretningen til at hænge sammen på den måde, og det er. På den måde kan man sige, hænger det

redaktionelle og det kommercielle sammen, går hånd i hånd, for vi bruger meget bevidst, vi er

meget bevidste om, at der er nogen historier, som er typiske, hvad jeg kalder klikbaskere, og dem

bruger vi bevidst til at trække læsere ind på vores site for a få noget trafik, men også for at vi håber,

at når læseren bliver trukket ind af en mere populær historie, at de så også klikker videre på nogle

af vores andre historier. Når det så er sagt, så kommer det til at lyde som om vi har alt det

populære, der giver trafik og alt det kedelige, som bruger rigtig mange kræfter på, men som ingen

gider at læse. En af de helt store oplevelser ved at lave avisen.dk det er, at der er rigtig mange klik i

arbejdsliv. Når det lykkes os at forløse vores stof på en god måde, på en konkret, vedkommende,

tabloid, identificerbar måde så vælter det ind med læsere. Hvis du tager en top ti over de mest

velklikkende historier igennem 3-4 år, så er det arbejdsliv. Hvilket jeg selv synes er en

opmuntrende oplevelse, fordi jeg selv synes, at det er vigtigt at det kommercielle og det

publicistiske går hånd i hånd og ikke er hinandens modsætninger. Jeg tror på, at man skal have en

indholdsmæssig profil for også at have sin berettigelse kommercielt.

Hvor møder I jeres læsere. Altinget har deres nyhedsbreve, som er deres primære måde at få fat i

deres læsere på. Dagens.dk bruger hjemmesiden primært, men der er nogen, der er meget aktive

på facebook, og nogen, der er meget aktive andre steder. Hvordan får I fat i Jeres læsere?

Jamen der er jo en bred vifte af trafikkilder. Der er heldigvis en pæn del af vores læsere, som en

eller flere gange om dagen skriver avisen.dk i deres browser og ser på, hvad vi har, men det er ikke

flertallet. Flertallet af vores læsere er nok nogen, der er nogen der ikke vågner om morgenen og

siger, i dag skal jeg ind og se, hvad avisen.dk har. Det er nogle læsere, der kommer ind på avisen.dk

fordi, igennem facebook, igennem google, nogle af vores samarbejdspartenere, primært eb.dk som

vi samarbejder med og som vi får trafik fra, som kommer ind via nogle nyhedsportaler som den der

hedder ni.dk, news.dk.

Kender du dem?

Ni.dk kender jeg ikke.

Det er eniro, der kører den, og det er sådan en gammeldags, den har eksisteret i mange år, og de

bruger den som sådan en hurtig måde at få overblik over nyhederne på, hvor vi ligger sammen med

117

andre medier og konkurrerer om at få deres opmærksomhed. Den trækker vi rimeligt mange klik

fra også. Så det er en vifte af trafikkilder. Og så også nyhedsbreve. Vi sender jo tre nyhedsbreve ud

om dagen. Morgen, middag og eftermiddag. Og vi har, jeg kan ikke huske tallet, vi har vel 25-

30.000 abonnenter på det. Så det er heller ikke ubetydeligt.

Nu nævnte du selv lige eb.dk. Og så tænkte jeg lige at spørge dig om, hvem samarbejder I med?

Har I nogen, jeg lagde også mærke til piopio. Hvem leverer I stof til, og hvem får I stof fra?

Jamen vores primære samarbejdspartner er Eb.dk, som vi nu på halvandet år er det vel har haft et

fast samarbejde med. Tidligere havde vi fast samarbejde med politiken, det skiftede vi så ud med

eb.dk. Som konkret betyder at eb hver dag får en måske to historier fra os hver dag, som de får lov

til at bringe fuldtekst på deres site, vi forærer dem sådan set en historie og siger se her, den her må

i vise, og den bliver læst hos jer, men med tydelig angivelse af, at det er avisen.dk der har lavet den.

Og så i den historie ligger der så fem links til andre historier, som når man klikker på dem, så ryger

man over på avisen.dk. Så det kan du sige er et samarbejde, der i virkeligheden både sikrere at vi

kommer længere ud med vores journalistisk, at vi får brandet os, vi får øget danskernes kendskab

til os, men som også giver os en væsentlig bunke trafik. Så har vi et samarbejde med Søndagsavisen

som hver uge, når de udkommer på print har imellem tre og fem historier fra avisen.dk, som igen

er med til at få vores journalistik ud til danskerne, se her hvad avisen.dk laver, og en anden del af

aftalen med søndagsavisen er, at vores historier vores vigtigste arbejdslivshistorier ligger på

søndagsavisen.dk med direkte link dk. Det vil sige, at hvis du går ind på søndagsavisen og klikker

på deres arbejdslivshistorier, jamen så er det vores rubrikker der ligger der, og når du klikker på

dem, ryger du direkte over til os. Det er sådan de største partnere, og så har vi et samarbejde med

pio pio, som også er et trafikudvekslingssamarbejde. Vi sender noget trafik til dem og vi får også en

smule trafik fra dem, men primært er et samarbejde der er baseret på, at indholdet af piopios

blogindlæg matcher meget godt med vores værdigrundlag, og vi vil gerne, vi er meget

opmærksomme på at vores journalistisk skal være troværdig, uafhængig, upartisk, men når det

gælder debatstoffet, så har vi en centrum-venstre profil, og det bidrager piopio til. På samme måde

som hvis du går på Jyllands-Posten, så hælder den i en retning, og hvis du går på Politiken, så

hælder debatstoffet i en anden retning. Det er et vsted, hvor vi medier typisk flager vores

værdigrundlag, kan du sige.

Udgivelsesfrekvens. Hvor mange historier har I om dagen på avisen.dk, hvis man kan sige det?

Det er et godt spørgsmål, som kan besvares på mange måder, fordi der er jo dels vores

egenhistorier. Avisen.dk’s redaktions egenhistorier, og der publicerer vi ikke mere end en højest

håndfuld historier om dagen, og typisk historier, der hænger sammen. For eksempel i dag kører vi

noget om skoleledere og skoleledere der ikke er dygtige nok, eller som af flere ikke vurderes at have

118

de kvalifikationer, der skal til for at løse de opgaver, der ligger fremover, hvis KL kommer igennem

med deres ønsker. Og det følger vi så op med et Anders Balle interview, som han så er blevet sur

over, og om lidt publicerer vi et interview med en skoleleder der siger, at det bliver ren krig

efterfølgende. Så det er sådan set tre historier, men tre historier, der hænger sammen og som får en

tur på vores topplacering. Så det er den ene, og så er der det stof, vi får fra vores eksterne

samarbejdspartnere i form af nyhedsbureauet Newspaq og Ritzaus Bureau. Og der ryger jo op til

100-150 historier igennem om dagen, som også har en langt kortere levetid på forsiden, og hvor de

fleste også er prioriterede langt ringere end vores historier og hvor nogen af dem slet ikke ryger

forbi forsiden for eksempel.

Og publiceringstidspunkter. Hvis man kigger især på de historier, som I selv laver. Nu er jeg nødt

til at spørge, for det er nettet, og man kan i princippet publicere 24 timer i døgnet, men har i en

fast rytme for, hvornår I lægger tingene ud?

Ja, det har vi. Altså en fast rytme, som vi ofte afviger fra, men ja, vi har en rytme der hedder at vi

hver morgen klokken 6 publicerer dagens første tophistorie, som ofte også er dagens bedste

historie. Og den har så ofte nogle relaterede historier, som vi så også lægger på, og det giver

mulighed for at flytte rundt på placeringer. Så ved middagstid har vi en ambition om at publicere

en ny historie, og det kan enten være en opfølgning på morgenens historie eller en helt ny historie.

Og så nogen gange har vi også en ny historie til om eftermiddagen. Og det er de der mellem tre og

fem historier. Og du kan sige, det er en af de sjove erfaringer, vi har gjort, og som nok også har

overrasket mig lidt, som jeg også et eller andet sted beklager lidt, men vi går efter at få en hulens

masse trafik, men det er også meget vigtigt, altså det er et selvstændigt mål med vores historier, at

de skal slå igennem. Altså, det er et selvstændigt mål for avisen.dk at være med til at sætte

dagsordenen for samfundsdebatten med historier der sætter skarpt på lønmodtagernes forhold og

interesser. Og derfor er vi glade, når radioavisen kører vores historie, eller når tv-avisen kører den,

eller når andre netmedier citerer os, altså det er vi rigtig glade for. Det er et mål i sig selv for vores

journalistik, eller for vores indsats. Og som jo også er med til at brande avisen. Man kan sige, at det

også er en del af vores markedsføringsstrategi, at vi har ikke, eller vi har i hvert fald valgt ikke at

bruge millioner af kroner på tv-reklamer for at slå vores navn fast, men vi går så efter på den lidt

længere bane med vores journalistik at sikre at flere og flere danskere får øjnene op for, at der er

noget, der hedder avisen.dk. Det betyder, at vi også har analyseret, hvordan får vi lettest de her

citater, hvordan får vi det maksimale gennemslag. Og grunden til jeg siger, at jeg beklager lidt den

rytme, det er fordi den lægger sig lidt op af den rytme, de gamle medier har defineret. Nu er jeg selv

gammel Politiken dreng og har arbejdet 14 år på Politiken, både som nyhedsreporter, som politisk

reporter og senest som nyhedsredaktør, så jeg har jo i den grad også fulgt, jeg kan jo se, jeg kender

jo de der nyhedsrytmer, de der mekanismer. Jeg kan se fødekæden, og jeg havde nok troet, eller jeg

119

kan konstatere, at vi har størst gennemslag, når vi publicerer på samme tidpunkt som alle andre.

Hvilket jo et eller andet sted er lidt barokt, men det er fordi, ude på de nyhedsredaktioner, som

sidder og vælger ud hvilke historier, de vil gå videre med, eller hvilke historier, de vil citere, og der

kan man simpelthen se, at det er om morgenen de møder op siger, nu skal vi lige scanne

nyhedsbilledet og se, hvad vi skal have på, og deres prioritering resten af dagen er meget afhængig

af, hvad der ligger om morgenen. Og det er jo en vane man har fra den gang medier kun udkom en

gang om dagen. Og vi sender også ofte nye historier ud, også citathistorier ud gennem Ritzau citat

middag og eftermiddag, det gør vi også, men vi kan generelt se, at vi får lettere citater på de

historier, vi sender ud om morgenen. Og det er lidt en understregning af, at selvom ting udvikler

sig, er fødekæden stadig påvirket af gamle dogmer. Eller gamle vaner, og dem ligger vi så også

under for, fordi vi gerne vil have så mange citater som muligt.

Måler I på dem?

Ja

Så det er noget, I går op i at få?

Ja

Kan man sige noget om, at det er en gang om ugen eller en gang om måneden, at der er en

historie, der bliver samlet op?

Det er hver dag. Vi har mellem 40 og 45 citathistorier om måneden. Det vil sige i gennemsnit

halvanden. Der er selvfølgelig forskel på citathistorier. Der kan være en historie, der ligger på tre

sites: Epn, dr.dk og pol.dk, og så kan der være de historier, der brager igennem, så når man står op

om morgenen er den i radioavisen, den kører på news, og hvis du er heldig, så overlever den helt

frem til tv-avisen om aftenen, så der er selvfølgelig meget forskel på tyngden i de enkelte

citathistorier, men vi ligger der med mellem 40-45 hostorier der bliver citeret i større eller mindre

omfang af andre. Og jeg tror også, hvis du spørger ude i branchen, noget af det, vi bliver anerkendt

for, noget af det, jeg meget hører, det er vores gennemslag. Vi bliver meget citeret. Hvilket jo dels er

et udtryk for at vi laver god journalistik , men det er også et udtryk for, at vi laver journalistik, som

andre ikke laver. Og så er du igen tilbage ved, hvorfor er vi her, jamen vi udfylder et hul, vi laver

noget journalistik, som ikke ville blive lavet, hvis vi ikke lavede den. Og det må have en vis

væsentlighed. Det er ikke bare historier, der er ligegyldig, for så ville andre ikke citere dem, vel? Så

der synes jeg faktisk, at vi har fundet vores bane at spille på. Og samtidig så hænger det også rigtig

meget sammen med der hvor vi også ser vores kommercielle muligheder. Altså, det er også de

historier, der skal sikre os opmærksomhed, profil og i sidste ende også at vi kan hænge sammen

kommercielt.

120

En af de andre ting, jeg vil spørge til, det er publicisme. Forstår I jer selv som et publicistisk

medie?

Ja, i den grad.

Og hvad forstår I ved et publicistisk medie?

Jamen, du kan sige, at vi driver en forretning for at have råd til at lave kvalitetsjournalistik. Vi laver

ikke journalistik for at lave forretning og sikre stort overskud til aktionærerne. Giver det mening?

Ja

Hovedmålet for vores selskab det er publicistisk, altså at lave journalistik, der betyder noget. Og for

at sikre, at det kan lade sig gøre, så skal du have en sund forretning, men det er i den rækkefølge.

Og når vi gør alt hvad vi kan for at maksimere trafikken og for at skabe en sund forretning, så gør vi

det ikke for, altså så er det ikke med øje for at vores ejere skal have et eller andet udbytte, så er det

med øje for at have økonomi til at hyre gode journalister og have et lækkert site og de ting der er

nødvendige for at komme bredest muligt ud med vores journalistik. På den måde går det

redaktionelle og de publicistiske hånd i hånd, også på en publicistisk virksomhed. Rasmus Nielsen

vil også definere sig selv som publicist, også selvom han i den grad er forretningsmand. Men det at

være forretningsmand er bare en forudsætning, fordi du ikke bare kan leve af mediestøtte med

mindre du er dr, så er du nødt til at have en forretning. Og du er også nødt til at være en smart

forretningsmand for at kunne være en god publicist. Det er også det der har været frustrerende nu,

hvor jeg i årevis har skullet kæmpe den her unfair kamp ude på det kommercielle marked med

nogen, som så simpelthen bare har flere muskler at spille med, fordi de bliver fodret af staten.

Der tænker du på DR, eller tænker du på dagbladene også?

Der tænker jeg faktisk især på dagbladene. Altså hvor man kan sige, at alle vores konkurrenter, ja

også dr.dk eller pol.dk eller jp.dk eller eb.dk, de får jo alle sammen penge ikke direkte til deres

netmedie, men de får en klækkelig sum til at ansætte gode journalister, som jo ender med også at

skrive til nettet. På den måde er der skævvridning, som forhåbentlig bliver rettet op her 1. januar.

På nettet bliver der ofte skelnet mellem, om man laver helstøbt journalistik, altså færdige artikler

på samme måde på et dagblad, eller man deler det op, så hver kilde får sin egen historie eller sin

egen vinkel. Hvordan vil du sige, at I gør det her hos jer? Putter I alle kilder i den samme historie,

eller citerer i kilderne i historier hver for sig?

Både og. Igen skal du skelne mellem den journalistik som vi selv laver og den journalistik, som

eksterne partnere laver. Hvad angår ritzau og newspaq, så følger de nok mere de normale

konventioner for journalistik på nettet, nemlig at det skal være hurtigst muligt og du har ikke

nødvendigvis alle kilderne i hus, før du begynder at skrive, men at du opdaterer eller sender nye

121

versioner ud. Typisk det der, som også er en af de etiske udfordringer, når kritikere kommer til

orde, og så publicerer du kritikken alt imens du lægger en besked hos den angrebne part, og så kan

det være, at der går en time eller to, før den angrebne har ringet tilbage, og så går der måske også to

timer, hvor historien med kritikken ligger ukommenteret. Det indeholder selvfølgelig nogle etiske

udfordringer. Og nogle kvalitetsmæssige udfordringer også. Og sådan vil vi ikke lave journalistik.

Vores tilgang til journalistik er, at den skal være helstøbt og at den enkelte historie skal kunne klare

sig selv. Selvfølgelig laver vi også opfølgninger, men vores enkelte historier ligner på mange måder

det, man kan se i en printavis.

Det er også min opfattelse?

Det har været helt afgørende fra starten og er i virkeligheden også et udtryk for at arbejdet på

mange måder minder, hvis jeg skal sammenligne med Politiken, hvor jeg kommer fra, arbejdet

minder på mange måder om arbejdet på indlandsredaktionen eller økonomiredaktionen på

Politiken. Vi sidder heller ikke 24 timer her på redaktionen, vi arbejder meget sådan 9-17 i

hverdage. Vi laver rimeligt lidt weekendarbejde og hvis vi laver aftenarbejde, så er det mere fordi,

vi har valgt at være fleksible. Og meget af det journalistik vi laver er også noget, som ikke, man kan

sige, at nu er vi i en tid med lockout og kontanthjælpsreform og også politisk hvad der har været

med akutjob, dagpenge og efterløn, der er det klart, at vi har selvfølgelig øje for, hvad der sker nu

og her og agerer ud fra det, men meget af den journalistik vi laver er jo utidssvarende i den

forstand, at for eksempel den historie vi har i morgen om at finanskrisen har forstærket en tendens

til at virksomheder der ansætter nye medarbejdere endnu mere konsekvent går efter medarbejdere

der i forvejen har et job. Altså hvis du har et stigende antal medarbejdere, så bliver det svært for

arbejdsløse at få et job, fordi virksomheder ikke har råd til at give dig oplæring og alt muligt andet.

Ikke nogen kæmpe overraskelse, men bare en tendens, der er blevet forstærket. Det er sådan en

historie, som en af vores journalister har arbejdet på i et par dage. Og der tror jeg, at vi vil bringe i

morgen, men vi kunne også godt bringe den på mandag. Og sådan kan jeg også huske, at det var på

politiken, da vi sad og skulle planlægge, vi har meget sådan, faktisk sådan helt frem den næste uge,

altså, hvad skal vi bringe her. Og netop fordi mange af vores historier som udgangspunkt er nogle

originale historier, som skiller sig ud, så har de også en egen vinkel eller en solokarakter, som gør

at med mindre de er hængt op på en lockout, der gør, at man selv kan vælge publiceringen. Dermed

har du en bedre mulighed for at lave en længere planlægning end du har på sådan en klassisk

netnyhedsredaktion, hvor du bare sidder med spændte lægmuskler og banker derudaf, hvor det

bare handler om at komme først og erobre. Jeg kan huske, at på Politiken, snakkede vi meget om at

papiret sætter dagsordenen, nettet erobrer dagsordenen. Altså, det var på papiret, at de der

solohistorier kommer. På nettet er man mere ligeglad med, om man selv er ophavsmand til

historierne, der handler det bare om, hvis der for eksempel er fugleinfluenza eller champions

122

league finale eller et eller andet, så skal man bare ved at lave så mange versioner så hurtigt som

muligt erobre dagsordenen.

Det kunne man også se, da Berlingske i sin tid vandt cavlingprisen for deres netjournalistik. Altså

alle historierne de var holdt til søndagsaviserne, og så brugte de det til at fiske i løbet af ugen.

Og det er lidt et udtryk for, hvor langt vi er nået, eller hvor langt vi ikke er nået, for man kan sige at

netop berlingske bryster sig meget af, at de har været pionerer med netjournalistik, og det synes jeg

faktisk også langt hen ad vejen, at de har været, men de er ikke kommet væk fra, at kioskbaskeren

at solohistorien skal på papiret. Og der kan man sige, at det dilemma har vi ikke, vi skal bare ud

med lortet.

Jeg har bare lige et par ting mere, så er jeg færdig. Det ene er noget om kildevalg, hvem er jeres

kilder? Og der spørger jeg, fordi der er stor forskel på de medier, jeg arbejder med, hvor

altinget.dk stort set kun har eksperter og stort set ikke prøver eller mener at det er deres opgave

at snakke med almindelige mennesker, og dagens.dk har, de henter især deres historier fra andre

medier. Men hvilken type af kilder bruger I mest?

Det er en bred vifte af kilder, det er både eksperten, politikeren, meningsdanneren, ja det der med

et pænt ord hedder erfaringseksperten, altså casen. Og vi arbejder meget med at have det hele, og

det er klart, at det er ofte eksperten eller politikeren der er kilderne til nyhedshistorien, men vi

arbejder også meget med den klassiske undersøgende journalistik, som ikke handler om, at her er

to eksperter siger, sådan er det, men vi prøver at gå ind og afdække nogle ting. For eksempel når vi

går ind og afslører urimelige arbejdsforhold for medarbejdere i Aldi-supermarkedet, jamen, så er

der ikke nogen eksperter i det. Vi går bare ind og …. Ja … skaffer deres ansættelseskontrakter og

kan afsløre horrible forhold, de skriver under på, og der kan man sige, at der bruger vi nogle

medarbejdere, og vi bruger chefen til at stille ham til ansvarlig for det. Og når vi skriver om, at

brandmænd har en øget risiko for at få kræft, fordi der ikke er passet ordentligt på deres

arbejdsmiljø, så er det jo også med udgangspunkt i at tale med rigtig mange brandmænd, altså

rigtig mange af dem, som lever med det, før vi så går videre og får det vurderet af eksperter og også

går til brandvæsenets ledelse for at stille de ansvarlige til ansvar. Men som et tabloidt medie, som

vi jo definerer os selv, ikke som at vi trækker tøjet af vores kilder, eller at vi laver uvederhæftig

journalistik, men tabloid i den forstand, at vi prøver at skære ind til benet, være konkrete og

fortælle om det i et letforståeligt sprog. Der bruger vi selvfølgelig også bestemte kilder, du kan

kalde dem casen eller ham eller hende, der er berørt af det, som kan give nogle følelser, nogle

oplevelser, dem bruger vi også til netop at give noget liv til vores journalistik. For netop med, det er

slet ikke nogen kritik af altinget, for sådan skal de være, det er det deres kunder efterspørger, det er

super relevant og væsentligt for deres kunder, men det er ikke særligt fascinerende for os andre.

123

Det tror jeg ikke, at Rasmus bliver sur over, at jeg siger, men der arbejder vi jo med en helt anden,

har vi et helt andet fokus på fascination. Altså, det, vi laver, skal skabe nogle billeder, nogle

holdninger, det må gerne underholde, noget arrigskab, du ved. Og det er jo ofte lettere, hvis du har

nogle konkrete personer, for hvem noget står på spil, end hvis du har den ene eller den anden

ekspert, der siger, at skolelederne ikke er dygtige nok.

Forskellige redaktioner har lavet forskellige redaktionelle frihedsbreve, altså et internt

armslængdeprincip, på de forskellige redaktioner. Har I også det?

Armslængde i forhold til hvem?

Jamen i forhold til de ejere, der har jer. Altså, jeg tænker på, kan I godt gå ud og lave en historie,

der er super kritisk over for fagbevægelsen?

Jaja, ja, på den måde er vi et uafhængigt medie, og du kan kigge i vores arkiv, der ligger adskillige

artikler, der er kritiske historier, og det er ikke alle i fagbevægelsen, der synes, at vi er guds gave til

medieverdenen, og man kan sige, du kan ikke være en avis, der har en ambition om at lave en god

og kritisk dækning af arbejdslivet, uden også at have en god og kritisk dækning af, hvad der foregår

i fagbevægelsen, lige gyldig hvilken farve den har, fagbevægelsen, så ja, og jeg har skrevet under på

at vores journalistik, den er upartisk, afbalanceret at alle kilder kommer til orde. Det betyder ikke,

at vores journalistik er holdningsløs, nu er det der, hvor man virkelig skal passe på, hvordan man

lægger ordene. Men når jeg siger, at vi ikke laver holdningsløs journalistik, så mener jeg, at vi har jo

en, vi vil noget med vores journalistik, vi vil ind og sætte lønmodtagerforold på dagsordenen, og det

kan du sige, det ligger der nogle værdier i, jeg vil faktisk sige det på den måde, at vores synsvinkel

ligger fast, men vores holdning er fri. Hvis en stor, dansk virksomhed fyrer alle deres medarbejdere

og flytter deres produktion til udlandet, så vil de gode kolleger på Børsen formentlig skrive lidt om,

hvad er der for muligheder med at tjene penge i udlandet, og hvad sker der med aktiekurserne og

sådan noget. Avisen.dk vil gå ind og kigge på de fyrede, ret entydigt. Måske også kigge på de

medarbejdere, der ikke er blevet fyret, hvad sker der med dem, skal de løbe hurtigere og sådan

noget. Man kan ikke sige, at vores journalistik er bedre end børsens. Det er bare en anden. Det er et

udtryk for at vi hver især har truffet nogle valg. Hvad er det for et medie, vi er, hvad skriver vi om,

hvem skriver vi til, så selvfølgelig, vi er ikke værdiløse, det er klart. Det står også i vores papirer,

vores værdigrundlag, at vi l ligesom flugter med fagbevægelsen og hylder tolerance, mangfoldighed,

solidaritet, fællesskab, en retfærdig fordeling af verdens ressourcer. Altså det er vores tilgang til

det, men dermed ikke sagt at alt, men det kommer i journalistikken til udtryk, at vi konsekvent

vælger arbejdstagerens synspunkt i en given situation. Men i virkeligheden kunne den situation,

jeg beskriver, godt ende med, at vi skriver, at de arbejdsløse selv var uden om at de blev fyret, fordi

de var luddovne, så det er ikke bare sådan at vi skriver positivt om dem, og det gælder i princippet

124

også fagbevægelsen, hvis vi går ombord i det. Så vi har ikke brug for noget frihedsbrev på samme

måde som, det gælder jo for de fleste medievirksomheder, nu er der nogen, der er fondsejede, kan

man sige, men på samme måde som Berlingske i sin tid var ejet af Mærsk McKinney-Møller, ja det

havde så nogle konsekvenser, da de begyndte og skrive om det, men det var så i virkeligheden

undtagelsen, at ejeren så valgte at trække stikket, men det er så et udtryk for nogle sunde tilstande

hvor journalisterne følte, at de kunne hoppe ombord i de historier, de synes var relevante at skrive

om. Og det gælder også for os, hvad enten det handler om fagbevægelsen eller it-virksomheder som

Freeway er en del af. Dermed ikke sagt, at jeg som chefredaktør ikke, det tror jeg alle medieleder vil

kunne nikke genkendende til, altså det har jeg også sagt til mine journalister, altså hvis de skriver

noget om fagbevægelsen, altså alt vores journalistik skal være i orden, men det er klart, at hvis vi

skriver en fagforeningkritisk historie, så skal den, så er det da i særlig grad vigtigt, at den er i orden,

og jeg går måske også lidt mere ind i historien end jeg gør i andre historier, primært fordi jeg ved,

at det skaber noget debat. Det kan også være at jeg får en opringning fra en eller anden

fagforeningsmand, som synes, at det er en dum historie, og det er jeg parat til, jeg er også parat til

at tage snakken med fagforeningsmanden, jeg er også parat til at stå på mål for vores journalistik,

så længe det er ordentlig journalistik, og det er også derfor, at vi sikrer os, at det er ordentlig

journalistik. Og den dynamik, den brydning skal der være, for at du er et medie i live. Og som et

medie, der kan tages alvorligt. Derfor oplever jeg heller ikke, at når man kigger på os derude, at

man beklikker vores troværdighed med hensyn til, at vi er 50 procent ejet af et medieselskab, som

så igen er ejet af LO. Det oplever jeg ikke, og det er vores gennemslag jo heller ikke udtryk for.

Og grunden til jeg spørger, det er selvfølgelig fordi jeg har gennemlæst en masse af jeres artikler,

og dem jeg analyserer, det er netop temaer af artikler som I laver, og det er meget baseret på

problemstillinger, nogen for nogen skolelærere, nogen for nogle sygeplejesker og nogen for nogle

socialrådgivere. Og derfor er det bare vigtigt for mig at spørge.

Ja. Men helt klart som et medie, der har som ambition at sætte danskernes forhold i arbejdslivet på

dagsordenen, så går vi jo meget tit ind og skriver om emner, der optager fagbevægelsen. For fra

deres side har de jo i princippet det samme formål. Og igen helt afgørende er det bare, at det er

ordentlig journalistik, at det er veldokumenteret, ikke bias og så videre, at kildevalget ikke er

entydigt.

125

Bilag 5 - Interview med Holger Madsen, Dagens.dk

Historien ganske kort er, at jeg sammen med en makker stiftede nyhedsgruppen første oktober

sidste år. Jeg ved ikke, om du kender min baggrund, men jeg er altså jeg har været i DR i 14 år jeg

har været blandt andet på tv-avisen i 3 år og lavet en helvedes masse ting i DR, kom så til

Syddanske Medier sammen med Michael Kamper og var med til at starte eller med til at

viderebygge jv.dk og fik det til at vokse til landets største regionale medie, men trængte også til

nogle nye udfordringer i forhold til, at jeg altid gerne selv ville lave noget sammen med en makker

stiftede vi nyhedsgruppen, den har et klart sigte og mål. Det er besværligt, og det er langt, vi har

meget langt endnu, men vi vil lave landets største nyhedssite. Det er sådan set det mål, vi arbejder

hen imod. Du kan få det første tal, vi ligger lige nu på dagens.dk ligger vi på på omkring 300.000

månedlige brugere.

Er det unikke?

Jah, unikke besøg, men det svarer nogenlunde til månedlige brugere. Vi er lige blevet tilmeldt

FDIM, der kommer vi på fra første maj, så der kan du se mere officielle tal, men det er de officielle

tal fra google analytics, så det virker ikke Det vokser pænt og det er på et halvt år, så det er vi meget

godt tilfredse med, Kort fortalt, når vi kommer til at snakke lige om lidt om økonomi i det, det er et

meget vigtigt scenarie i det, dagens.dk er vores flagskib, kan man sige. Ud over det driver vi et site,

der hedder senest.dk, der er landets største gossip site men altså i en anden boldgade. Altså, det

lapper sammen i underholdningsgenren er der nogle historier, vi kan dele, men det er faktisk

relativt få. Det er gossip og sladder og alt muligt andet.

Ja, jeg kender det godt

Super. Vi har nogle andre sites, altså i løbet af et år, så regner vi… Kbh.dk starter nemlig og vest.dk,

der bliver en ny platform for det vestjylland bliver også lanceret. Ud over det så driver vi, jeg tror,

at vi har 30 40 andre sites, som er mindre sites, dem behøver vi ikke at komme ind på her, men

bare for at fortælle, at trafikken kommer ind, altså det er bygget op af flere forskellige ting, det er

godt at have flere ben at stå på.

Jeg har lagt mærke til kolding netavis, nu er det meget tilfældigt, hvad jeg lige kommer ind på,

for det er dem, jeg lige kan få fat på, jeg har samlet vel 300 forskellige fritstående internetmedier,

og der er nogle stykker hvor jeg tænker, gad vide om det ikke er noget med jer også?

Jo, Elo Christoffersen, der arbejder her, han ejer det selv. Vi har også noget der hedder esbjergnyt,

som vi driver i esbjerg. Det er den der på et tidspunkt bliver konverteret over til vest.dk.

Esbjergnyt er det den, der er en, der er blevet opkøbt af Jydske Vestkysten?

Nej, det er det ikke, det er esbjerg netavis. Den er ikke så stor esbjergnyt er større.

126

Okay.

Det var sådan set bare lige den korte baggrund.

Ja, jeg kommer til at spørge lidt, og så må du bare sige, at det har vi snakket om, hvis du synes, at

du gentager dig selv.

Også selvom du optager det, der er ikke noget, der er hemmeligt.

Nej, men det er bare, hvis der er, og du må også gerne ringe til mig bagefter og sige, at jeg sagde

lige lidt for meget om det der, og det vil jeg egentlig gerne have vi holder for os selv. Der er

overhovedet ikke noget kontroversielt i det, det er for mig bare for at få noget af det med, som jeg

ikke kan læse mig til.

Ja. Det første jeg gerne vil høre om, det er om du lige kort vil fortælle om, hvordan dagens.dk

opstod, og hvordan det har udviklet sig fra opstart g frem til i dag.

Den korte version er, at jeg lavede, før første oktober lavede jeg et nyhedssite, der hed

netnyhederne.dk, som jeg kørte ene mand og uden at have nyhedsbureau eller noget ind over. Det

var sådan, du ved, typisk blev der lagt en tre fem syv historier op om dagen meget afhængigt af,

hvor meget jeg havde tid til på dagen. Så det var ikke sådan en der var opdateret fra morgen til sen

aften, det var sådan en i virkeligheden en mere avanceret aktuel opdateret nyhedsblog, hvis man

skal være helt ærlig. Men den voksede godt, der var stor interesse, eller også var jeg bare dygtig til

at finde de historier, som folk gad læse. I hvert fald nåede den op på over 100.000 brugere om

måneden. Og der kunne jeg godt se, at der var vi nødt til at gøre et eller andet, for der skulle flere

ressourcer og alt muligt andet. Og der fandt jeg så min makker, og sammen så gik vi i gang med at

udvikle det, der så blev til dagens.dk.

Hvad hedder din makker?

Kasper Christensen.

Det er jer der sammen har startet dagens.dk

Det er os, der ejer det, ja.

Og du er så den journalistiske kræft og han er…

Ja, det kan man godt sige, jeg er ansvarshavende chefredaktør, alt det indholdsmæssige og

personalemæssige, og Kasper har, sådan kan man sige det tekniske og det opsætningsmæssige og

der er selvfølgelig også andre arbejdsopgaver ud over det, men groft sagt, så er det sådan, det er

bygget op.

Så startede i 1. oktober, og nu er det så relevant, fordi vi snakker uge 46.

127

Jeg har læst Anker Brink Lunds rapporter, og det med at pille en enkelt uge ud, det er fuldstændig

sort, det forstår jeg ikke, for jeg kan se, bare hos os, hvor stor forskel der er bare på den ene uge og

på den anden uge, det giver sgu ingen mening overhovedet. Men fair nok. Til at starte med. 1.

oktober sad jeg og en anden hernede, der var vi to mand, som startede med at opdatere. Vi havde

fået newspaq, telegrambureauet på, men ellers var det os, der begyndte at bygge database og hele

molevitten op fra bunden. Altså startede med at ringe til kilder og bygge et kildenetværk skal være

på plads. Jamen, det var alt helt fra bunden. Og første november kom der så en mere til og efter

nytår fik vi så yderligere en og nu har vi så ansat, i februar ansatte vi en til senest.dk, så der sidder 2

mand og arbejde med den, udover Kasper, så der sidder tre mand med den, og så har vi fået

Michael ind også, han kom første marts kom han til, det er lige med at huske, der er søreme sket så

mange ting, og så har vi en der starter i morgen, yderligere en og så har vi ansat yderligere en, der

starter første maj, og nu leder jeg så efter yderligere en, ud over det også. Så mandskabsmæssigt

skal jeg lige tælle en gang, vi er, vi er sådan set 10 nu og nummer 11 kommer så første maj. Ud over

det køber vi også lidt freelance. Vi er, hvis du lige vil have det med, vi er det eneste medie

herhjemme, der både har newspaq og bnb, vi kører to nyhedsbureauer nemlig, og det gør vi for at

give en fuldstændig nyhedsdækning døgnet rundt. Og ud over det har vi selvfølgelig aftaler med

forskellige billedbureauer og alt muligt andet, og det er også noget af det, vi udvider i øjeblikket.

Ja, Så kunne jeg spørge til jeres partnerskaber, nu har du været inde på det en lille smule, men

hvem arbejder i sammen med? Hvem får i stof fra, nu har du nævnt nyhedsbureauerne, hvem

leverer i stof til?

Ja, og nu kommer vi ind i, du skal vide, at jeg tænker helt anderledes end den øvrige branche gør,

for hvis jeg tænkte lige som dem, så ville jeg stå med knæene i samme mudder som de gør, og det

har jeg ikke lyst til. Derfor har jeg lovet mig selv fra starten af, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for

finde nogle nye måder at arbejde på, og det har vi også gjort her, for partnerskaber, vi har sådan set

ikke haft partnerskaber, det er jo sådan set os, der ejer alt det her, og vi har sådan set ikke

partnerskaber med andre. Altså, man kan sige, at det er ikke partnerskaber med Ritzau eller med

bnb, vi køber sådan set bare en vare af dem, sådan som vi gør med billedbureauer og alt muligt

andet, der ligger sådan set ikke mere i det. Det, de gør, det er, de ligger sådan set bare

nyhedsbunden for os. Det gælder for eksempel eksplosionen i Boston i aftes, der er vi sikre på, at

have det ud relativt hurtigt, og derudfra, det er sådan set et godt eksempel på en breaking news,

hvis vi skal bbruge den term, så er basisvaren lagt, så går vi så selv i gang, som alle andre gør, med

at researche, finde de rigtige, de bedste billeder, både på det sociale medier, selvfølgelig også

billedbureauer, hvor fa’en vi nu kan finde de bedste billeder af det her. Så det er klassisk

journalistisk på den måde, så det handler om at vi skal bruge færrest mulige kræfter på de

almindelige nyheder, kan man sige, altså forstå mig ret, og i den der nyhedsstrøm, skal vi dels

128

forsøge at finde nye vinkler nye versioner af historien, som vi synes, der giver mening for vores

brugere, men selvfølgelig giver det også flere kræfter til, at vi kan finde vores egne historier. Fordi

hvis ikke vi er unikke, så har vi ikke nogen berettigelse her. Det er meget meget vitgigt. Man kan

ikke overleve ved at kopiere andre. Jeg siger det bare.

Det er jeg enig i

I det ligger selvfølgelig, at netmedier i dag, altså 70 procent af det indhold der ligger på nettet i dag,

det er jo meget ens indhold bare med forskellige versioner. Og det er selvfølgelig, sådan skal det

selvfølgelig også være. Bare fordi, at der sker noget stort i København, så er der kun et medie, der

kan dække det, og så gør de andre det ikke, sådan er det jo ikke, og gudskelov for det, men udover

det så altså jo mere unikt man kan puste på, jo bedre. Og så er det også med at finde det rigtige mix

af underholdning og af nyheder. Fordi det må man også bare sande i dag, at en stor del af trafikken

ligger på underholdningsdelen. Det er jo en måde at få kunder i butikken og dermed penge ind på

kontoen, ikke. Og det er jo vigtigt, og det skal du lige vide, vi får jo ikke, vi er jo ikke offentligt

støttet, vi får ikke del i alle de millioner, dagbladene får i dag. I virkeligheden er vi udsat for, hvad

jeg vil kalde en særdeles unfair konkurrence lige nu. Fordi vi skal skaffe det hele selv, og der er det

jo bare sådan, jeg ved godt at mange steder i branchen ser man skævt på underholdning, dårlig

journalistik, men hvis ikke jeg skaffer penge det ene sted til at skaffe nogle dygtige journalister, så

kan jeg ikke lave journalistik, så længere er den simpelthen ikke. Det er kold kalkyle, og der handler

det simpelthen om at finde det rigtige mix, altså hvordan skal vores sider se ud, hvor meget skal …

Hvor går grænsen, for vi vil heller ikke have underholdning ind for en hver pris, altså jeg må sige, at

hvis det kun var klik vi gik efter, så skulle vi have en masse nøgne damer og alt muligt andet. Det

får vi ikke, der kommer vi ikke ud. Det er der andre medier, der tager sig af i stedet for, det vil vi

ikke have, så det er inden for, altså det er klart, det må gerne være underholdning inden for der

underholder, men som også gerne må gøre folk lidt klogere.

Nu er du allerede inde på det, så spørger jeg lige videre ind til forretningsmodellen. Hvad skal

der til for at det kører for jer, altså hvordan har I bygget det op?

Jamen vi har kalkuleret med, at vi ikke får statsmidler med det første, og det er en meget meget

vitgigt forudsætning. Vi vil gerne have mediestøtte, men hver eneste krone vi får ind fra

mediestøtte, og vi får formentlig mediestøtte første januar, bliver direkte omkonverteret til

journalistisk arbejdskraft. Det bliver aldrig en del af vores overskud, det skal det ikke være. Det er

enormt vigtigt, overskuddet skal vi selv lave, det er ikke den anden vej rundt, og det gør vi også i

dag. Og så er forretningsmodellen den meget meget simple, at vi skal have så meget trafik, at den

kan omsættes til den … vi har brug for for nu at kunne ansætte de folk, vi har brug for. De

forskellige udgifter vi nu har på så meget andet. Det er simpelthen kold kalkyle. Det handler om

129

dels at sikre, at trafikken vokser, det er vi meget godt tilfredse med, som det ser ud lige nu, men

selvfølgelig også at udvikle nogle nye kommercielle formater. Vi har, jeg ved ikke om jeg har fortalt

det før, men vi har entreret med et eksternt salgsbureau, som hører hjemme i Århus, som varetager

vores salg, selvfølgelig ikke alene men i samarbejde med os. Jamen de skal jo selvfølgelig bare

sælge alt det, de overhovedet kan, for der må vi bare erkende, at det er jo ikke noget vi, det er ikke

det, vi er bedst til, der er nogen, der er langt langt bedre end os, og det er de super gode til, og det

ligger hos dem.

Så det er annoncefinansieret på klik, altså gammeldags, kan man næste kalde det.

Fuldstændig, ja, det kan du godt sige. Det er sådan det er, og jeg ved godt, at der er mange i

branchen, der har travlt med at sige, at det er der ikke penge i på net, jo, det er der. Man skal bare

lade være med at klynke længere. Altså skal man gå ind i det, skal man gøre det, vi har gjort, altså

sige, jamen, det er da besværligt og klikafregningen er ikke verdens højeste og sådan noget, men

når nu vi ved det, hvordan kan vi så optimere det her mest muligt. Det er sådan set det., der er

opgaven for os, for det er den eneste måde vi kan overleve på.

Hvad er dagens.dk sat i verden for, altså hvad er jeres mission?

Vores mission er selvfølgelig at lever nyheder til danskerne. Alt,så vi vil gerne gøre danskerne

klogere, gerne lidt gladere, underholde dem lidt, være det her uhøjtidelige samlingssted på nettet i

virkeligheden for hele Danmark. Vi vil gerne stå for en god og sober debat også på de historier, vi

synes, er væsentlige. Jeg har selvfølgelig også noget internt mål i det her, at jeg vil gerne skabe

Danmarks bedste journalistiske arbejdsplads, både i forhold til kvalitet selvfølgelig, men også at det

er sjovt at være her, at det er udfordrende og udviklende.

Hvem er jeres brugere?

Vores brugere er jo, fra næste uge starter vi en brugerundersøgelse, for ret beset ved vi det ikke, vi

kan ikke sige alt muligt i dag. Men vores fornemmelse, i forhold til, vi kan se, vi har en

facebookgruppe med 2500 venner lige nu, og i forhold til almindelig fornemmelse, hvem der

deltager i debat og sådan noget, så ligger vi i en gruppe, der ligger fra 20 til 40 år, måske med en

lille overvægt af kvinder. Nu må vi se, jeg får det bekræftet om nogle uger, når vi har resultatet af

undersøgelse, men det er mit bud sådan i hvert fald lig nu. 20-40-årige, lille overvægt af kvinder,

Måske 60/40 kvinder kunne det godt tyde på. Og det er også den målgruppe vi gerne vil ramme,

selvfølgelig, vi er et omnibussite, … indimellem kommer der brugere ind som kommentere og

sender mails, at der er for meget underholdning på, andre skriver, at der er for meget af det tunge

stof, hvorfor har i det der fra Afrika, det er der ikke nogen, der gider at læse alligevel. Og jeg har det

samme svar, meget venligt, at vi er et omnibus nyhedssite, vi dækker bredt, tag nu det, du kan

bruge, hvis der er noget, du ikke kan lide at se, eller ikke gider at læse, så lad være med at klikke på

130

det. Men vi favener bredt, det vil vi fortsat gøre. Og det er jo alt fra de grimme store nyheder ude i

verden, hvor man ville ønske, at det var gået anderledes, til underholdning, hvor det er sjov og

spas, vi har et ferietillæg, vi har bolig, vi har bil og det vil vi også udvikle de kommende år. Der er

lidt for alle. Og det der er vigtigt, som jeg bare vil slutte af med., det er gratis og det bliver ved med

at være det. Jeg tror ikke på brugerbetaling.

Hvorfor ikke det?

Fordi min erfaring er, at det kun er meget få, der vil betale for det. Og det stof, de vil betale for, det

er alt for dyrt at producere. Og nu er vi tilbage til det igen, det er vores annonceomsætning, der skal

drive det her. Og alle danske sites, de fleste af dem, de går over på at ville blive brugerbetalte i løbet

af foråret, og held og lykke med det, jeg har fået det her spørgsmål mange gange selvfølgelig, at det

her må da være godt for jer? Men sådan kigger jeg ikke på det, vi skal passe vores forretning, hvad

andre så gør… Vi er ikke ude i at deres død det skal være vores glæde, det bliver det sgu ikke. Det er

vigtigt at vi har en bred palette af nyhedsmedier i Danmark, så det er noget sludder det andet der.

Det betyder ikke en skid i forhold til vores forretningsstrategi, hvad andre gør. Jeg har også fået

spørgsmålet mange gange, jamen hvor tager i brugerne fra? Jamen, det ved jeg sgu ikke, hvor fa’en

skulle jeg vide det fra. Og det interesserer mig heller ikke overhovedet. Det interesserer mig kun

når de kommer ind i min forretning. Hvor de går hen bagefter, det må de også selv om. Det er jo

ikke fordi vi får, jo vi har selvfølgelig 300.000 brugere nu, men er der så andre, der har mistet de

her 300.000? Nej, ikke nødvendigvis. Det kan være, at folk nu bare har fået et nyhedssite mere, de

nu ser igennem, når de er rundt. Det kan vi jo ikke vide, og der er ikke nogen, der kan vide det. Så

det betyder, vi fokuserer på os selv og det, vi synes, vi er gode til.

Nu har du selv sagt det lidt, det er det her med omnibus og nichemedier, for med internetmedier

er det særligt interessant, fordi der er mange, der er mange, der er meget skarpe på, lige netop

hvad de vil for at fange nogle mennesker ind. Og nu sagde du selv, at I er et omnibusmedie, så vil

jeg bare spørge, hvad forstår I ved det?

Ja, vi forstår, at vi dækker det hele. Uanset hvad der sker i Danmark eller ude i verden, så skal vi

selvfølgelig kunne finde det hos os. Men vi er jo også meget, som brugere og som mennesker, der er

vi jo hele forstået som, at en der kommer ind og læser om ulykken i Boston i går, angrebet eller

hvad søren det nu var, vedkommende interesserer sig også for boligstof og biler, men vil måske

også gerne underholdes oven på alt det her mørke, lige såvel som den anden vej rundt, når folk

kommer ind og se en sjov billedserie hos os som er tant og fjas, så vil vi også gerne lige fortælle

dem, at nu er der altså lige en ny skattereform på vej, eller nu er den her vækstpakke endelig faldet

på plads. Og jeg tror på, at vi spænde måske bredere end andre gør, men det synes jeg kun er godt,

og det er ikke fordi vi ikke kan finde ud af at fokusere, for det kan vi sagtens gøre. Seneste er jo et

131

godt eksempel på det. Selvfølgelig kunne vi godt finde på at lave et nichesite mere, men dagens.dk

skal være det her store flagskib, der gerne skal kunne det hele. Og i virkeligheden skal det koges

ned, så kan man sige, at uanset hvornår du kigger ind i løbet af døgnet, så skal der altid være noget,

som du synes er interessant.

Ja, nu skulle vi måske snakke lidt om udgivelsesfrekvens. Hvor mange historier lægger I ud om

dagen? Kan du sige noget om det? Og hvis du kan sige, at i starten så startede vi med, at der var

sådan og sådan og nu er vi oppe på det og det.

Ja, det kan jeg godt sige. Den første måned, der havde vi noget, der mindede om, lidt varierende fra

dag til dag, men hvis vi tager et gennemsnit, så lå vi på omkring 60 historier i døgnet, og nu ligger

vi på 300, er nok et godt bud lige nu.

Det er mange. I må næsten være det mest opdaterede nyhedssite i Danmark.

Jamen, det er også fordi, dels fordi vi har to nyhedsbureauer på og dels fordi vi er meget effektive.

Vi tænker også vores produktion anderledes, end man gør mange andre steder. Vi fokuserer også

meget på, og det er enormt svært at fortælle journalister det her, men vi er jo ikke klikfikserede,

men vi kigger på, hvad der giver mening, altså vi ved godt, at hvis der er, har der været et delvalg i

Uganda, så ved vi godt, at der er relativt få i Danmark, der vil læse det, derfor bruger vi ikke tid på

det. Altså vi går ind og fokuserer der, hvor det giver noget værdi, og der kan du tale om prioritering.

Vel vidende, at vi jo har masser af nyheder ude omkring, hvis der er noget, der er interessant, så

kan man finde det hos os også, men det er ikke der vi bruger vores journalistkræfter kan man sige.

Det gør vi der, hvor det giver mening. Nu havde vi eftersøgningen af ham der manden fra

København der var forsvundet, der havde vi mange ressourcer på, for det er sådan en historie, hvor

vi ved, at der er stor gennemslagskraft. Det er en vigtig dagens.dk historie.

Er det rullende over døgnet, I publicerer, eller er der nogle peak tidspunkter?

Nej, det er rullende over døgnet, man kan sige, at om natten har vi bare nyhedsbureauer på, og vi

lukker typisk af omkring klokken 23 om aftenen og er på igen omkring ved 5-tiden om morgenen,

og der er selvfølgelig et morgenrul, en opdatering af nyhederne fra natten, når folk klikker ind om

morgenen, så skal de selvfølgelig vide, hvad der er sket de sidste 12 timer.

Fra 23 til 5 så er det på lavt blus?

Der er det nyhedsbureauerne, der er på, med mindre der selvfølgelig sker noget stort, så er vi på. I

går havde vi længe åbent på grund af Boston, men ellers så kører almindeligt nyhedsrul, og det er

igen ud fra, at der er relativt på brugere på om natten. Så det er med at bruge kræfterne de rigtige

steder. Ellers starter dagen med, vi møder flere ind klokken syv her og begynder at tegne stregerne

til, hvad skal vi i dag, hvad er vigtigt? Vi laver politi tjek landet over, finder ud af hvilke historier, vi

132

skal have fat i, hvad skal vi selv følge op på. Får lavet nyhedsovervågning i forhold til sider ude i

verden, er der noget af det her, vi skal være opmærksomme på. Både det væsentlige, men også de

andre, debatskabende historier. Eksempelvis i sidste uge, var det fredag, VG havde en historie om

en buschauffør der kørte bus med en mobiltelefon i hver hånd, og den opdager vi en morgen, vi er

det første medie i Danmark til at bringe den, den er relevant at bringe fordi den var optaget, der var

nogle der havde dokumenteret det, men det kunne lige så godt være sket i Danmark, fordi, det sker

formentlig også i Danmark. Det er en god idé i forhold til trafiksikkerhed og så videre, derfor er den

god at have, så den citerer vi selvfølgelig dem for og arbejder videre med den herhjemme, ringer

nogle kommentarer hjem og får løftet den lidt. Alligevel er det også en klassisk dagens.dk både

nyhedsovervågning og ..

Nu snakker du om klassisk dagens.dk, men hvis du skulle skitsere, hvad der er en god historie for

jer, hvad er det så? Nogle eksempler?

Det er fandeme svært, for igen er vi ude i noget, som bliver meget bredt. Vi havde anders bondo

videoen en af de andre dage, vi var et af de føste medier, der havde den. Den gav en god debat og

blev delt rigtig rigtig meget, så det er en super god historie for os. Dels er den selvfølgelig væsentlig,

for den udstiller lige præcis, hvad det er for en mission lærerne er ude i her, men den er også visuel,

det visuelle betyder rigtig rigtig meget her, det var rent faktisk dokumenteret, det var ikke bare en

talestreg. Ellers vil jeg sige, at noget af det vi blandt andet har være meget inde i, det har også været

hundeloven, har vi fulgt ret tæt, og måske endda det mener jeg, det bedste i landet. Fulgt mange af

de sager, beskrevet mange af de sager, hvor man har slået hunde ihjel og ofte på et tvivlsomt

grundlag, fordi vi synes selvfølgelig ikke, farlige hunde skal ikke have lov til at bide andre, men det

formelle skal også på plads, og vi har haft en enormt god debat også fødevareministeren ind over,

så det er et godt eksempel også på en samfundsmæssig historie, vi også har løftet super godt, men

også fokuseret nogle kræfter på og sagt, at det her det tager nogle kræfter. Selvom vi ikke er så

mange endnu, har vi valgt at sige, at det her det er vitgigt.

Stofområde som i dækker, nu har du været lidt inde på det, men kan du sige noget generelt om,

hvilke stofområder i dækker?

Det er, det bliver også lidt tricky, for nu vil jeg sige, at krimi er selvfølgelig vigtigt, men det kommer

også an på, hvad det er for noget krimi. Der skal være, undskyld udtrykket, en god historie i

krimistoffet for at det er interessant. Noget af det vi er ved at fade ud, det er narkohistorier, det er

indbrud med mindre der er sket noget, ja, det er klart, hvis de finder 500 kilo kokain i København,

så er det selvfølgelig interessant, men de almindelige, hvor der er taget tre kilo et eller andet sted,

det har ikke interesse. Almindelige røverier med mindre der er sket et eller andet, eller vi skal

hjælpe med en efterlysning, så er det klart, at så får det pludselig en anden betydning. Men de

133

almindelige registrerende krimihistorier, dem er vi ved at fase ud. Politiske mellemregninger vil

også komme til at fylde stadig mindre fremover, og det er jo præcis for at, i øvrigt lige på det her

område fokusere på de væsentligste ting, for det nytter ikke noget, at det bliver alt for mudret, der

er man nødt til at være lidt kontant, og så selvfølgelig vores, så overvåger vi, hvad kendte

mennesker laver i Danmark blandt andet på Facebook og sådan, men det er lidt nede i den bløde

ende, men vi bruger lidt kræfter på det, for vi kan se, at der er mange brugere, der gerne vil læse

det. Og i krimi kan man, der vil du sikkert spørge lige om lidt, hvad vil du gerne have af krimi, og

der er det klart, at hvis det er ovre i mere alvorlige ulykker, altså enten noget hvor folk er blevet

dræbt eller noget, hvor vi kan lære noget i forhold til andre mennesker. Men der var en stor brand i

Nordjylland den anden dag. Den havde også interesse fordi den var så stor, når det er oppe i store

krimiting, så overvåger vi selvfølgelig og ringer selv nye versioner hjem, så der giver krimistoffet

rigtig god mening. Og så er der selvfølgelig vejret, som vi også følger med i, og jeg er selv vejrnørd,

det er en arbejdsskade.

Det er også godt stof

Ja, det er det. Og så er der selvfølgelig alle de politiske situationer, men vi er ret selektive der, hvad

der er væsentligt, men historien om dovne robert er selvfølgelig interessant og lærerkonflikten som

i den grad også er politisk, så det dækker vi selvfølgelig iigså i høj grad.

Så er der artikel former. Hvilke typer af artikler laver i, hvis man snakker om nyheder,

reportager, analyser og brug af blogs, hvor ligger I henne?

Der vil jeg sige, at det visuelle er enormt vigtigt. Så jeg vil gerne have flest billeder og mest muligt

video på alt hvad vi laver. Det kan ofte lade sig gøre, nogen gange kan det ikke. Det er i hvert fald

vigtigt. Ud over det så er der i forhold til selve artikelformaterne. Nogle gange så registrerer vi

historierne og kører sådan noget kort nyt i virkeligheden, men hundeloven er et af de godeksempler

på, at vi virkelig har foldet os ud. Mange kilder på, det var meget lange artikler, for der ville vi gerne

ind og give folk substand og baggrund og klæde dem på til diskussionen, for hundeloven er jo noget

som alt muligt andet der er for og imod. Men det afhænger af historien, vil jeg sige, hvilke

værktøjer vi tager frem.

Er i tit ude af huset?

Jaeh, nu er vi jo bundet meget til det koldingområde, det er jeg osgå bange for, for vi skal ikke være

en kolding avis for guds skyld, men sker der noget her i området, så er vi der selvfølgelig, og vi har

også freelancefotografer over hele landet, det tæller vel også med som ud af huset, går jeg ud fra, sp

det er klart, alt hvad vi kan være ude, jp mere jo bedre. Retssager er lidt det samme, når det er

interessant, så dækker vi det. Det er også typisk freelancere, vi bruger til det. Amin Skov sagen har

134

vi dækket rigtig rigtig meget, og der var vi selvfølgelig til stede i retten, da han kom for, men vi har

også dækket andre retssager landet over, så det er en prioritering af ressourcer på dagen.

Vægtningen af originalt stof og citatstof, hvordan er den hos jer?

Ah, det er jo svært. Altså hvis du spørger mig, så vil jeg sige, at så går vi efter originalt stof. Det

unikke er sindssygt vigtigt hos os, det skal vi lave i alt det omfang, vi overhovedet kan. Og det skal

vi af flere årsager. For det første er, jeg er ked af at sige det, men nu lavede jeg en optælling i sidste

uge, ud af de historier, de citathistorier fra andre medier, som vi så selv ringede for at tjekke, for

det gør vi nemlig, selvom vi citerer dem, så tjekker vi dem også, over halvdelen af dem var der

graverende fejl i, og det behøver ikke nødvendigvis at være mediernes skyld, for du ved, hvis det er

politihistorier, politiet har ikke fået opdateret deres døgnrapport ordentligt, der kan være mange

forskellige fejlkilder i det, man kan bare konstatere, at det var så graverende fejl, at det var godt, at

vi fik rettet dem. Og det var alt fra forkert gerningsmand, hvor man havde udpeget den forkerte

gerningsmand til hvad vad fanden ved jeg eller faktuelle omstændigheder, der ikke var som de blev

beskrevet, så derfor skal vi altid tjekke dem. Troværdighed er sindssygt vigtigt også for et netmedie.

Men skal det forstås sådan, at I altid tjekker jeres citathistorier?

Jaeh, i det omfang, vi kan, det gør vi jo på linje med alle mulige andre medier. Vi er jo kun de folk,

vi er. Men igen, vi prioriterer jo de historier, som vi vælger at lægge højt op. Det er selvfølgelig dem,

vi ringer på først og henter egne versioner på, men det er jo dels for at tjekke om det er rigtigt det

her men jo også for at vi kan have nogle vinkler og versioner, som andre ikke har. Vi skal skille os

ud, vi skal ikke bare lave det samme som alle andre, for hvorfor fanden skulle man så komme hen

til os. Og der er det jo alt fra at ringe til kilder, sådan kan man sige, at Boston sagen er et godt

eksempel, det er jo også med at trevle nettet igennem er der nogen der har skrevet noget på twitter,

er der lagt nogle nye billeder op, kan vi finde nogle vinkler, som de andre ikke har, så det bruger vi

rigtig meget tid på også. Det unikke her igen det skinner igennem, så alt vi har ressourcer til bruger

vi på at lave noget unikt. Men i forhold til blanding er det noget mærkeligt noget, for det kan godt

være at vores procentdel af unikt vil være lidt mindre, end den er hos andre medier, men vi vel ikke

straffes, fordi vi både har newspaq og bnb ind over, for det er klart at de fylder selvfølgelig en stor

del af puljen på en dagsproduktion.

Hvornår går dit skel mellem, hvornår noget er unikt og noget ikke er? Nu sidder jeg og kigger på

dem her og tæller dem op, og der er nogle der selvfølgelig er bureauer og hvor bylinen er bureauets,

og så findes der nogen historier, hvor I selv har lavet dem og selv ringet kilderne hjem og så findes

der nogle, hvor I selv har bylinen og fortæller noget, men skriver ”siger vicepolitikommissær til DR

Fyn” altså hvor ligger din grænse for hvornår noget er en citathistorie?

135

Den der synes jeg er meget stram, altså i det øjeblik at vi selv har en kilde på, og.. der… man kan

selvfølgelig godt have fundet en historie selv for eksempel på sociale medier, som så bliver en

egenhistorie. For, du har jo ikke ringet til kilden, men du har jo kildens egen oplysninger, du har

det fra, du har det i virkeligheden ikke fra et andet medie. Jeg synes, at i det øjeblik, du har det fra

et andet medie, om det er newspaq eller bnb, eller jeg selv sidder og skriver et telegram eller en

citathistorie fra DR Fyn, så er det jo en citathistorie. Sådan kan det ikke være anderledes. Hvordan

du producerer den er ligegyldigt, men om et andet medie har den først eller ikke har den først, og

så er det klart, at nu med den store brand i Odense, og vi selv, det kan godt være at et andet medie

har den først, men hvis vi selv ringer den hjem, så er det selvfølgelig egenproduceret. Og netop qua

det der med, at det de andre laver, det er ikke nødvendigvis rigtigt, så derfor er det for mig er det

sindssygt vigtigt at skelne mellem de her ting, og for mig med Anker brink lunds undersøgelse, så

tænker jeg også nogle gange. Okay, der er jo et andet aspekt i det her. Når Jyllands-Posten bringer

en forsidehistorie en dag som er en politisk historie. Så er det fordi, nogle politikere har valgt at

bruge lige netop Jyllands-Posten til det. I virkeligheden er det bare forgængfere for det, der

kommer til at ske i de kommende år, at i stedet for at politikerne vil gå ud i Jyllands-Posten med

historien, som jo falder i antallet af brugere eller læsere, man kan nå, jamen så vil de selv publicere

den. Det tror jeg, det ser vi allerede i dag. Men det kommer vi til at se endnu mere fremover. Så

mange af de her historier, det er jo ikke fordi, at man bevidst har brugt store ressourcer på den, det

er bare hvem politikerne nu lige tipper historien til.

Men det er jeg enig med dig i. Nu kigger jeg kun på fritstående internetmedier, og jeg vil også

gerne diskutere metoden med dig bagefter, men jeg vil gerne, hvis jeg må stille de her spørgsmål

først. Ellers så taber jeg tråden.

Men som sagt, det er forskellen for mig, at når man selv har talt med, fået fat i en kilde. Byline i sig

selv giver ikke noget, hvis oplysningen kommer fra et andet medie. Men det kan godt være svært,

for når vi tjekker en kilde, og de så føjer flere oplysninger til, hvor ligger den så henne? Så er vi ude

i gråzonen, og så hælder jeg til, at så er vi næsten ovre i egenstof, det er i hvert fald lige så meget

egenstof som citatstof.

Publicisme, er det noget i tænker over?

Øh, ja, men der skal du lige fortælle, hvordan du definerer publicisme, er jo fandme. Nu har jeg

været i Dr og der var publicisme en ting. Jeg var på Jydske Vestkysten, hvor det var noget andet, og

nu er jeg her, hvor det er noget tredje.

Jamen det bruger jeg rigtig mange kræfter på, men måske kunne du bare selv starte med at

fortælle, om det er noget I selv tænker på, og hvordan I tænker, at jeres publicistiske rolle er, eller

om det ikke er jeres opgave?

136

Jo, det er det jo. For man kan jo ikke løbe fra et ansvar. Hver eneste gang, man udgiver en artikel,

så har man et ansvar. Så det starter jo med det helt grundlæggende, at man sørger for, at tingene er

neutrale. Man kan godt have, det er klart, at hvis det er x-factor man taler om, så kan jeg godt lide,

at historierne har en kant, men når vi nærmer os noget, der har en samfundsmæssig betydning,

jamen så er det klart, at så har man en pligt til at være oplysende. Formålet her er jo at gøre

brugerne klogere, mere vidende, kvalificere dem til at deltage i den debat, vi jo i stor udstrækning

har om vores artikler. Og det er sindssygt vigtigt. Og så er vi tilbage ved troværdigheden, man skal

selvfølgelig kunne stole på det, der står, for vi ved især fra netmedier, at folk de får jo en holdning

sådan her, ikke. Tit, det tankevækkende er, og jeg kan se det når vi lægger historier på facebook, for

eksempel, ikke. Folk læser ikke historien, de læser rubrikken, og så har de en holdning til den, og

det skal man sgu tænke over. Altså, rubrikkerne er også vigtige i det her, altså det, det er sindssygt

vigtigt, at man er bevidst om sin rolle her. Og selvfølgelig også i at man får alle kilder og parter

med i det her, det er det samme, at det skal være neutralt det her. Ikke nødvendigvis i samme

historie, men der skal være nem adgang til den. Koblet sammen med den anden, så man hurtigt

kan finde den. Jeg har det fint med at dele to personer op i to artikler, ingen problemer med det.

Men man selvfølgelig have nem adgang til at læse den anden part, også gerne i en enkelt streg

nedenunder, at det her er modstanderen ikke enig i fordi… Klik her læs mere, ikke. Så det er

sindssygt vigtigt, for ellers afsporer man kraftedeme debatten, for der er folk, der begynder at få

holdninger ud fra nogle falske forudsætninger, ikke. Så altså det er kernen, hvis ikke man gør det,

så skal man finde noget andet at lave. Der er også publicistiske forpligtelser, synes jeg, i forhold til

det materiale, man bringer. Nu snakkede vi lidt om det før i forhold til, at selvfølgelig bringer vi

ikke nøgne damer, med mindre der selvfølgelig er en grund til at bringe nøgne damer, og det kan

der godt være, men vi bringer ikke nøgne damer for at bringe nøgne damer. Tilsvarende når man

nu bringer, nu er vi tilbage til Boston i går aftes, og der er der nogle billeder igen, som jo var ret

voldsomme, og der skal man jo også sortere i forhold til, man skal også vælge, det er jo ikke vores,

altså man skal afspejle, at det er alvorligt det her, men man skal jo heller ikke gøre folk

forskrækkede. Så den vej rundt har vi jo et klart klart ansvar, som vi tager meget alvorligt. Men det

gode i dag, og det er jo det, der er det fedeste, det er ved at arbejde med net og kun net, det er at

brugerne er jo sindssygt gode til at komme med både indspark og nye ideer, men også hvis de

synes, at man er gået over en grænse, eller man kunne have lavet tingene anderledes, jamen så får

vi jo responsen med det samme, og vi kan reagere meget hurtigt på den. Og der er vi jo enormt

privilegerede. Altså, man kan sige, at jeg tror jo ikke på, at verden er mere utroværdig eller

anderledes end for 30 år siden. I gamle dage var det sådan, at hvis du havde lavet en fejl, så skulle

du overveje først, om du gad sende et brev ind til redaktionen for at der måske så en uge senere

kom en korrektion i avisen og sådan noget. Altså, der blev sgu lavet lige så mange fejl tidligere, som

der bliver lavet i dag, måske endda flere tidligere. I dag bliver det hele bare opdaget og

137

kommenteret, det tror jeg. Det er super godt, det er også super godt for demokratiet, man kan ikke

bare slippe af sted med lige at lave noget, der ikke er i orden, vel?

Så er der lidt om, jeg skal nok fortælle bagefter om alle mine tanker, det er nemmere at gøre det

der, men så er der lige et enkelt spørgsmål om kildevalg altså i forhold til de enkelte historier,

altså hvem bruger I som kilder, og hvor mange, hvis man meningsfuldt kan tale om det?

Øh, jamen, det er jo et stort teoretisk spørgsmål, du stiller, for vi bruger relevante kilder, vi bruger

de kilder, der tilføjer dem merværdi. Man kan sige på krimistoffet giver det sig selv, der er det ofte

politiet med mindre der er angrebet part, som det er oplagt, vi skal ud og have hørt her.

Efterlysningen af ham den 27-årige er oplagt, der har vi selvfølgelig politiet på, men vi forsøger

selvfølgelig også at få fat på nogle af de folk, der står bag sådan en efterforskning, for at høre, hvad

fanden er det egentlig for noget det her, du ved, for at få nuanceret det mest muligt det her.

Hundeloven har vi været forbi alt fra dyrlæger til nogle af de her mennesker, der mister deres

hunde, vi fulgte faktisk en hunds begravelse, fordi vi gerne ville dokumentere, hvad det var for

nogle følelser, der ligger bag ved det her, at det jo ikke bare er en hund. Hvor vi selvfølgelig også

havde fat i politiet, fødevaremyndigheder, fødevareministeren havde vi også ind over her. Vi lavede

agtindsigt i hundeloven her for at høre, hvor mange mennesker havde egentlig brokket sig her over

hundeloven, og der fandt vi så ud af, at rigtig mange af de her mails, de var bare blevet syltet

direkte med argumentet om, at de lignede hinanden. Så vi går lige så langt vi overhovedet kan i de

her sager og kan gøre i de her sager, men det afhænger meget fra sag til sag. Altså i Boston, det er i

udlandet, den er også svær for os at løfte, vi har jo ikke korrespondenter i USA, så der er vi lidt, vi

bruger ofte den, hvor vi spørger, om nogen er til stede derovre, og så kan vi få nogle

øjenvidneberetninger den vej igennem, eller hvis vi tilfældigvis kender nogen. Men ellers er det

hurtigt, vi er gode til hurtigt at sætte os ned og sige, den her historie lige nu, der er sket det her i

Holstebro, hvad fanden kan vi nu gøre, hvem skal vi have fat i for at få løftet den her historie bedst

muligt? Så vi kommer godt rundt om det.

Når I folder en historie ud. Nu var du inde på det lidt, laver i så en færdig historie, hvor i først

har en det går ud over, en der bakker op, så en kritisk og måske casen på igen? Så i har dem i

samme historie, eller lader i den folde sig ud i forskellige?

Forskellige. For guds skyld forskellige, men det er klart, som vi også talte om før, så hvis en

beskylder en anden for at være åndssvag, så skal vi selvfølgelig i historien lige give dem mulighed

for at forsvare sig, men derfor kan man godt folde hele kritikken ud i en selvstændig historie. Jeg

vil gerne have så mange versioner som muligt. Det giver en bred dækning, og det giver også

mulighed for at lave et rullende flow hen over dagen.

138

Så er der den journalistiske fødekæde, nu har du jo læst Anker Brink Lunds ting, så ved du jo

godt, hvad det betyder.

Ja det ved jeg godt

Så vil jeg bare høre, er det noget I tænker over, altså den her fødekæde, er det noget der betyder

noget for jer altså at indgå i den som leverandør, at der er andre mennesker, der ser jeres ting?

I forhold til omtale, så er det fint nok, men jeg har sådan en ret åben holdning til, at det, folk må

meget gerne citere os, de må gerne bruge vores rss-feed, hvis de vil det også, altså på den måde er

jeg ser os mere som danskernes nyhedsbureau, altså tag og brug, ikke, og vi er også fint citeret

andre steder, det er jo super dejligt, ikke, men fødekæde er, tja, jeg er bare ikke enig med Anker

Brink Lund, det er det, der er problemet, for nu har jeg arbejdet her i branchen i mange år, ikke

også, og der er selvfølgelig nogle enkelte steder, hvor der er en pointe i det, men for fanden altså,

hvis der sker et eller andet stort i Kolding, hvor politiet er kilde, så hans opgørelse gør så, at hvis

der så er et bestemt medie, der ringer til dem først, så, lad os nu sige, at det er os, der har historien

først, så er det man kan måske gøre det på solohistorier, men der er det, der bliver det jo alligevel

kryptisk, fordi mange af solohistorierne er plantet, så hvilken mening giver det, især i forhold til,

facebook og den slags, hvor flere og flere ting bare bliver publiceret den vej fra i dag. Altså, det

bliver sgu et ret mudret billede pludselig. Med solohistorier giver det selvfølgelig mening, og

selvfølgelig bliver der lavet rigtig mange solohistorier af journalistik i Danmark, og vi kigger

selvfølgelig også aviser igennem hver dag. Så vi må også bare sige, at der er meget af det, vi ikke

kan bruge til noget. Som er lavet fordi man skal fylde nogle lokalsider, undskyld jeg siger det, så ja,

selvfølgelig er vi en del af fødekæden og det gælder begge veje. Vi bruger, og det gælder alle medier

for pokker, vi bruger og vi bliver brugt og det har jeg det fint med, men i hverdagen tænker jeg ikke

over det, altså vi koncentrerer os om at lave et ordentligt produkt.

Det er ikke noget I måler på?

Overhovedet ikke. Det er dejligt at blive citeret, men det er ikke et mål i sig selv. Situationen er jo

næsten også blevet absurd, for aviserne vil jo ikke have at dr citerer, alligevel lægger man selv

masser af historier til citat på ritzau, i øvrigt fulde versioner. Sorry, hold nu op.

139

Bilag 7 – Fremstilling af data til analyse af fritstående internetmedier i den

journalistiske fødekæde

Dette dokument indeholder en liste over de søgestrenge, der udgør datamaterialet til specialets

kapitel 4. Listen har til formål at synliggøre processen, da mulighederne for valg af kilder og

trunkeringer i Infomedia er så omfattende, at det kan være vanskeligt at gentage uden adgang til de

nøjagtige søgestrenge.

Søgningerne er foretaget i to omgang. Først på hvad Infomedia kalder ”alle landsdækkende

dagblade” og herefter på udvalgte, brugerdefinerede webkilder.

Søgeordene har i begge tilfælde været ”Avisen.dk”, ”Altinget.dk” og ”Dagens.dk” samt rubrikkerne

og nøgleord fra rubrikkerne på artiklernes tophistorier, som de fremgår af datamaterialet i bilag 6.

Eksempelvis er der ved Altinget.dk’s artikel ”Venstres medlemsflugt fortsætter” foruden den

nøjagtige rubrik søgt på ”Venstre medlemmer flygter”, ”Venstre medlemmer” og ”Venstre mister

medlemmer”.

Samme søgninger er foretaget på webkilderne, men da Infomedia gør det muligt at søge i 939

forskellige webkilder, har jeg valgt at koncentrere mig om nogle få, landsdækkende dagblade:

Information.dk, Borsen.dk, Kristeligt-Dagblad.dk, b.dk, EB.dk, BT.dk, JP.dk og Pol.dk.