HELHEDSSYN NEDEFRA – et bottom up-perspektiv på socialt arbejde

Præsentation på FORSA-temadag, tirsdag d. 30. August 2011

Søren Peter Olesen, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Oversigt

1. Indledning2. Yderligere lidt om helhedssyn-begrebet3. Især med henblik på helhedssyn og socialt

arbejde på beskæftigelsesområdet4. Mest om helhedssyn anskuet som et bottom

up-perspektiv på socialt arbejde5. Konklusion6. Diskussionspunkter

Indledning

• Bogens kapitel om helhedssyn bottom up er tænkt kontroversielt

• Det er samtidig overvejende deskriptivt og analytisk

• Forskellen på helhedssyn top down og bottom up

• Frit efter Lipsky (1980): Helhedssynet bliver ikke til hos fx lovgivere, reformatorer eller i administrative eller organisatoriske toplag. – Det skabes i hverdagspraksis, hvor socialarbejdere giver hinanden med- og modspil, og hvor klienter/brugere/borgere accepterer eller sætter sig til modværge mod systemets procedurer og afgørelser

Helhedssyn • Et helhedssyn kan være udtryk for en norm, et princip eller et

perspektiv, eller det kan være betinget af den konkrete kontekst (f.eks. organisationskulturen og de fysiske rammer i et bestemt jobcenter). Det kan imidlertid også som netop nævnt opstå og udvikle sig nedefra i aktørers interaktion. Det er sidstnævnte perspektiv, jeg vil diskutere ud fra i det følgende.

• Forenklet drejer helhedssyn sig om forholdet mellem problemer og disses baggrund på den ene side og på den anden side foranstaltninger samt omsætningen heraf

• Er termen helhedssyn ental eller flertal? (jf. bogens kapitel 11 og nedenfor)

• Helhedssynsdiskussioner – helhedssynet ikke muligt at praktisere!?

• Helhedssyn og specialisering

Analyseredskab eller ramme for handling

Helhedssyn som analyseredskab ved afdækning af problemforståelse

Helhedssyn som ramme for handlingsvalg – helhedsorienteret indsats

Hvem er klienten? – Materielle og sociale behov samt behov for selvudvikling

At komme i dybden med at løse klientens problemer, forholde sig til klientens samlede situation og forebygge deroute

Levevilkårsperspektiv: at have, at elske, at være

Socialpolitiske målsætninger: forebyggelse og revalidering; tryghed og trivsel

Fire årtiers helhedssyn i socialt arbejdeÅrti Helhedssyn i socialt arbejde

1970’erne

Samfundsplanlægning og helhedssyn på socialt arbejde samt helhedsorientering af den sociale indsats – planlægningsparadigme og delmetoder i implementeringen af velfærdsstaten

1980’erne

Det professionsbårne helhedssyn som en del af fælleselementerne – markering af socialfaglig vurdering og dennes fælleselementer som en form for essens i socialt arbejde

1990’erne

Dekonstruktion af fælleselementernes helhedssyn – perspektivisme og ’postmodernisme’/’poststrukturalistisme’

2000’erne

Spredte tendenser: kritiske vs. konstruktive tankegange; styring vs. autonomi (magtfuldhed, klientskabelse og krænkelser vs. potentialer og nye horisonter) – ingen gennemgående hovedlinje i hverken forskning eller professionsudvikling

Helhedssyn og beskæftigelsesområdet• I en case fra studier i 2005 af virksomheden på et

forsøgsarbejdsmarkedscenter spørger sagsbehandleren i arbejdsmarkedsafdelingens kontanthjælpsafsnit under en førstegangssamtale til en række forhold i klientens situation (misbrug, helbred, børn, samlever, bolig, skolebaggrund etc.), og denne fortæller om sine omfattende problemer og bekymringer. Sagsbehandlerens opgave er uanset de mange problemer at drøfte fremtid og arbejdsliv med klienten samt iværksætte aktivering og beskæftigelse. Hun siger om det, at hun lytter og spørger til klientens vanskeligheder for at afklare, hvilken betydning disse har i forhold til beskæftigelse, samtidig med at hun betoner, at hun som sagsbehandler i arbejdsmarkedsafdelingen alene kan foretage sig noget i forhold til aktivering og beskæftigelse, mens eksempelvis forhold omkring klientens børn, der er anbragt uden for hjemmet, hører under kommunens børne- og familieafdeling. (Eskelinen, Olesen & Caswell 2008, kap. 2.2). Anlægge helhedssyn samt handle specialiseret!

Helhedssyn og beskæftigelsesområdet• ’Flere i arbejde’: Jobfokus og hurtig overtagelse af arbejde. I

stigende grad udstrakt også til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over arbejdsløshed

• Kommunerne styres med resultatorientering og incitamenter til skærpet, beskæftigelsesfokuseret indsats over for langvarige kontanthjælpsmodtagere

• Socialfaglig sagsbehandling og vurdering vs. skifte til en mere specifik beskæftigelsesfaglighed (Kongsgaard 2010).

• Tese: Beskæftigelsespolitikken negligerer socialfaglige indsigter i problemernes kompleksitet, mens socialfagligheden negligerer det beskæftigelsesfaglige!

• Anlægge helhedssyn samt handle specialiseret! – Ulemperne og de mulige fordele ved specialisering

Helhedssyn ovenfra eller nedefra

Top down-helhedssyn

Bottom up-helhedssyn

Generativt (dvs. skabende / frembringende princip

Professionelt princip (fælleselement) som rammesætning Bestemmelse og forudsigelse af det sociale – kausalitet

Rammer, der bliver gjort relevante af aktørerne Sammenkædning af det sociale gennem hverdagspraksis – imitation, translation

Socialt arbejdes grundlæggende beskaffenhed

Strukturer og mekanismer samt effekter heraf i praksis

Aktører og relationer i netværk samt produktet af deres handlinger

Videnstype Måling og/eller fortolkning ud fra forforståelse Praksis karakteriseres og forforståelsen ’testes’ og/eller justeres

Iagttagelse/observation af aktørers forståelse og praksis, mens iagttagerens forståelse søges sat i parentes

Indsatsers tilblivelse konsekvenserEksemplifikation af kæder af sammenhænge i praksis

Gældssanering mulighed for at opnå uafhængighed af kontanthjælpssystemet motivation for arbejde (fleksjob) som betingelse for gældssanering

Aktivering (’Ny chance’) på den ene side oplevelse af at ’komme ud af fængsel’ og opleve social kontakt; på den anden side oplevelse af ’overgreb’

Aktivering på daghøjskole set som opbevaring ønske om virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik bedre fysisk og psykisk kondition samt mulighed for fleksjob, men også uigennemskuelig afklaring og forlængelser; ikke ansættelse

Tilkendelse af fleksjob selvfunden beskæftigelse som chauffør (fleksjob); sygemeldt fra firmaet, som står foran ophør ved opfølgningens ophør

Kendskab og tillid til sagsbehandleren gennem alle faser af forløbet deltagelse og medvirken fra kontanthjælpsmodtageren

Brudflader og potentialer• Kontanthjælpsmodtager: ’Jeg kan sige det på to måder. Forløbet

[daghøjskole] har været godt. Det har selvfølgelig været lidt træls, men det vænner man sig til. Men det har været godt at komme ud, også fordi der hvor jeg kom hen, det var sådan mere ligesindede, bl.a. sygdom og stress, mange ’eksemplarer’. Man kan vælge mange ting. Det er, hvis jeg kikker på det udefra.’ – ’Men hvis jeg kikker på mig selv personligt, så synes jeg, det var irriterende; det var simpelthen alt for groft; det var for meget det her, fordi nu har jeg gået med min søn; han har skizofreni, men han er ikke farlig eller noget. Ham har jeg fået lov til at gå og tage mig af i 5 år.’

• KONKLUSION: med bottom up-perspektivet som udgangspunkt er det interessant, hvad indsatser oversættes til gennem forhandling/’bricolage’

Arbejdsspørgsmål

Opfatter du helhedssynet som en beskrivende, analytisk ramme eller som et princip eller norm for, hvordan der skal handles?

Opfatter du begrebet helhedssyn som entydigt eller flertydigt?Giv eksempler på, hvordan nære og fjerne kontekster

mobiliseres til et samlet billede i praksis – fx ud fra den case, der er beskrevet ovenfor (planche 7)?

Hører beskæftigelsesfaglighed med til socialfagligheden?