LÆR FRA DIG Folkeuniversitetet Aarhus, Emdrup 22.03.15, adjunktChristina Søgaard Jensen

LÆR FRA DIG – DAGENS AGENDA Hvad er læring – og hvad er din rolle?

Hvad sker der i hjernen i en læringssituation?

Læringsstile – behovet for variation

Tilrettelæggelse af undervisning

Sideløbende: Du udvikler på dit eget undervisningsscenarie

HVAD ER LÆRING – OG HVAD ER DIN

ROLLE?

Indhold:To læringsmodellerDit formål med at undervise Din rolle som underviser

BLOOMS LÆRINGSTAKSONOMI

- Få kendskab

- Få forståelse

- Kunne anvende og forklare; træning

- Analysere og problemløse i nye kontekster

- Danne synteser, se nye sammenhænge

- Vurdere

Ole Lauridsen: Vi kan ikke lære andre noget- de lærer sig det selv.”Ombygningen af information til viden sker hos den enkelte i en fuldstændig individuel proces der beror på hans eller hendes forudsætninger og/eller erfaringsgrundlag.”(Lauridsen 2010, s. 28)

Frit efter Held (2004), s. 53

KOLBS LÆRINGSCIRKEL

Den ideelle læringssituation: Erfaringsbaseret læringscirkel

Boström m.fl. s. 28

BEGREBER FRA VOKSENPÆDAGOGIKKEN

Modstand i undervisningen – passiv aggression

Dyb læring / overfladelæring

Indre motivation / ydre motivation

Transaktionsanalyse: simple, komplementære eller krydsede transaktioner(Andersen m.fl., s. 77)

F FV VB B

DIT FORMÅL MED AT UNDERVISE

Dosere Tilbyde indsigt, overblik ”Det her skal du vide”

Movere Påvirke en holdning ”Det her skal du mene”

Delectere Påvirke adfærd ”Sådan skal du gøre / være”

Læring = ”en slags forandring, der er sket hos individet, f.eks. i adfærd, viden, forståelse eller handling” (Boström m.fl. s. 21)

DIT FORMÅL MED AT UNDERVISE Overvej omkring dit eget undervisningsscenarie:

Hvad er formålet med din undervisning? (Hvad vil du dine kursister?)

Hvad vil kursisterne?

Er der modstand eller forskellige behov i situationen, som du må addressere?

DIN ROLLE SOM UNDERVISER

DU er nøglen til dine kursisters læring…

”Porten til læring, præstationer, troværdighed, gode relationer, vilje og førstehåndsindtryk grundlægges i de følelsesmæssige oplevelser. Det, vi ikke har lyst til, tager kræfter og energi, og det, vi har lyst til, giver energi og styrke.” (Boström m.fl. s. 39)

DIN ROLLE SOM UNDERVISER

1. Fag-faglig kompetence2. Relationskompetence3. Ledelseskompetence

(Boström m.fl. s. 47)

læring

God læring = Undervisers kompetencer

HVAD SKER DER I HJERNEN I EN

LÆRINGSSITUATION?

Indhold: Hjernens instinkterBehovet for tryghedHukommelsen

HJERNENS FRYGTCENTER

Amygdala = vores alarmcentral installeret i urtiden (pattedyrshjernen) Fremkalder stresshormonet kortisol, sender blod til musklerne og lukker

fysiske / mentale funktioner ned (f.eks. fordøjelse og tankeprocesser) → kamp/flugt reaktioner

Læringsrummets kampreaktion: aktiv/passiv aggression, ”kæmpe” for ikke at tabe ansigt, indre modstand?

Læringsrummets flugtreaktion: undvigeadfærd, manglendeinvolvering og koncentration?

”Må jeg give dig noget feedback?”

HJERNENS FRYGTCENTER

Kilde: http://oneunivers.com

Kræver stor tillid til underviser: Kan han/hun føre mig i mål?

Kontroltab før ny kompetence:

HJERNENS FORESTILLINGSEVNE

Frontallapperne = overblik over komplekse sammenhænge, erkendelse (storhjernen)

Evnen til at analysere en situation og de relationer, vi indgår i

Kreativitet, forestillingsevne, ‘fremtidshukommelsen’

Når amygdala registrerer tryghed → frontallappernes funktioner holdes åbne.Når amygdala registrerer utryghed → vi mister overblikket

HJERNENS HUKOMMELSE

Hippocampus = hjernens hukommelses- og indlæringscenter, omsætter udvalgte input til langtidshukommelse

Vi lagrer i billeder og forestillinger → billeder, billedskabende sprog, symboler og metaforer gør det muligt at lagre → en autentisk oplevelse og erfaring med stoffet gør det muligt at lagre

Når vi er utrygge:

Amygdala tager over, hippocampus skrumper

HJERNENS HUKOMMELSE

Fra Heidi Hansen (2014): Kommunikation skaber din organisation

Fra Peter Lund Madsen m.fl. (2013): En bog om hukommelsen

HJERNENS INSTINKTER

Pointe:

Vores undervisning kan

• aktivere utryghed og dermed naturlige forsvarsmekanismer

• lukke ned for kursisternes evner til problemløsning, kreativitet, forestillingsevne, koncentration og hukommelse

• ELLER: gøre kursisternes mentale ressourcer tilgængelige for dem selv

HJERNENS INSTINKTER

Overvej omkring dit eget undervisningsscenarie:

Hvad er de særlige udfordringer i din faglige/organisatoriske kontekst?

Hvad kan gøre dine kursister utrygge og lukke deres mentale ressourcer ned?

LÆRINGSSTILE – BEHOVET FOR

VARIATION

Indhold: LæringsstileHvordan kan du skabe variation?

LÆRINGSSTILE

Kategori 10

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

10

20

30

70

90

Procentdel der huskes

Læser

Hører

Ser

Hører og ser

Arbejder med

Formidler til andre

Lauridsen (2010), s. 34

Pointe:

Jo mere variation i tilegnelsen, jo bedre læring…

LÆRINGSSTILE

”Hvordan du bedst tilegner dig, koncentrerer dig, bearbejder og husker ny og/eller svær information i en læringssituation” Dunn og Dunn (Boström m.fl. S. 30)

5 faktorer: Miljø, følelser, sociale, psykologiske, perceptuelle

Eksempler:

Miljøfaktorer: Lyd/stilhed, småspise

Følelsesmæssige faktorer: Motivation, rutine/variation

Sociale faktorer: Behov for at arbejde alene/i grupper, med uden ledelse

Psykologiske faktorer: Analytisk/global informationsbearbejdningLauridsen (2010), s. 43

LÆRINGSSTILE

Perceptuelle faktorer – sansekanaler, måden vi indoptager information via vores sanser:

- auditive sans (lærer ved at lytte)- tekstvisuelle sans (lærer ved at læse)- billedvisuelle sans (lærer ved at se billeder – også indre)- taktile sans (lærer ved at bruge finmotorik)- kinæstetiske sans (lærer ved at aktivere kroppen, grovmotorik)- verbalisering (lærer ved at tale om informationen)

Lauridsen (2010)

HVORDAN KAN DU SKABE VARIATION

Mix hjælpemidlerne: Tale, PowerPoint, whiteboard, fysiske arbejdspapirer, fysiske arbejdsredskaber

Kommunikér - auditivt (billedskabende sprog)- visuelt (billeder, kropssprog)- taktilt (fjern kursister fra skærmen/passiv rolle og giv dem noget at arbejde fysisk med)- kinæstetisk (respektér pauser, lad grupper ”finde et sted”)- verbaliserende (giv rum for kommentarer)

HVORDAN KAN DU SKABE VARIATION Overvej:

Når andre formidler til dig – hvad får dig til at holde / tabe energien?

Når du skal undervise – hvordan bearbejder du selv dit stof?

Hvilken type variation kan du tilbyde dine kursister?

TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNING

Indhold: Elementer i undervisningenGør stoffet levende At designe gode øvelser

ELEMENTER I UNDERVISNINGEN

- Få kendskab (at læse eller lytte)

- Få forståelse (underviser uddyber og nuancerer)

- Kunne anvende og forklare; træning (lærebogscases og pædagogiske eksempler, øvelser)

- Analysere og problemløse i nye kontekster (diskussioner; hvad er på spil her?)

- Danne synteser, se nye sammenhænge (efterreflektion, metode- og metabevidsthed)

- Vurdere (eller handle)

GØR STOFFET LEVENDE

Andres færdigbearbejdede viden skaber ikke automatisk god læring:

”I naturvidenskaberne (og på andre fagområder) formuleres teorier abstrakt for at understrege deres universelle gyldighed.” (Holm-Larsen m.fl. s. 258)

Den abstrakte version af viden ”bruger symboler og beskrivelser uden meningsfuld reference til læserens erfaringsverden” (ibid s. 260)

Den konkrete version af samme viden er indlejret i en genkendelig kontekst.

GØR STOFFET LEVENDE

Abstraktioner samler underbegreber i én gigantisk kategori. De giver først mening, når de indsættes i en sammenhæng, der forklarer betydningen i netop denne kontekst.

Overvej: Hvilke abstraktioner rummer dit fagområdes viden?

Abstrakt betegnelse

Produktionsmiddel

Undervisningsområdet

Miljøforbedringer

Samlebetegnelse

Kvæg Folkeoplysningen Vandbesparelse

Konkret beskrivelse

Maren ”Lær fra dig” i Emdrup

Mursten i cisternen

GØR STOFFET LEVENDE OBS: Alle modeller er abstraktioner…

GØR STOFFET LEVENDE

I undervisningsmaterialet:Et skriftligt sprog fuld af passiver og verbalsubstantiver trækker energien ud.

Verbalsubstantivet – et navneord dannet af et oprindeligt udsagnsord, men nu berøvet for både grundled og genstandsled

Ender typisk på- ing (prioritering, regulering, justering, ændring)- ning (standsning, skydning)- else (ydelse, overraskelse)- sel (færdsel, kørsel)- en (gåen, slåen, skrigen)

grundled udsagnsled

genstandsled

regeringen ændrer loven

træet standser bilen

tyven overrasker

familien

Movia kører busser

Per skriger ”Hjælp!”

AT DESIGNE GODE ØVELSER

Kriterier for den gode øvelse:

1) den er sjov og føles som en leg (åbenhed, kreativitet)

2) den indeholder et tvist / et dilemma (nysgerrighed, udfordring)

3) den aktiverer metoder og teorier (klart formål)

4) kursisten får en erfaring, en holdning, en kunnen (umiddelbart udbytte)

(Christina’s)

AT DESIGNE GODE ØVELSER

Cooperative Learning (Kagan): Fokus på interaktionsmønstre i øvelsen

En tilgang, hvor underviser aktiverer kursister og får dem til at bearbejde stoffet selvstændigt gennem øvelsernes strukturer.

Klasserum A – lærer i centrum, åbne spørgsmål til holdet, kun de ivrige melder sig. Resultat: Mange er passive, nogle er bange for at dumme sig i plenum. De stærke får opmærksomhed, de svage forbliver svage.

Klasserum B - gruppearbejde aktiverer flere, men gruppens regler er diffuse. Nogle tager styringen, andre er passive. Resultat: Sociale mekanismer gør situationen svær for alle. De stærke kører solo, de svage hægtes af.

AT DESIGNE GODE ØVELSER

Klasserum C – interaktionen mellem kursister er struktureret, øvelser aktiverer alle og klarlægger rollerne. F. eks. ”Læreren sætter en struktur i gang, hvor eleverne f.eks. først skal bruge to minutter på i par at diskutere mulige løsninger på en opgave for derefter hver især at vende sig mod en anden partner og bruge 1 minut på at opsummere, hvad de kom frem til, og 1 minut på at lytte til deres nye partner. I løbet af 4 minutter har alle elever haft 2 minutters taletid.” (Kagan m.fl. s. 18)

Resultat: Aktiv deltagelse er det nemmeste. Alle arbejder aktivt med stoffet på samme tid.

AT DESIGNE GODE ØVELSER

Øvelse:

Design en øvelse, som bringer dine kursister et eller flere trin op ad læringskurven, og som giver dem en personlig erfaring med det stof, du præsenterer.

Husk også strukturelle overvejelser: - Arbejde selv, to og to, i grupper, i plenum? - Løse samme opgave eller delopgaver, der samles til

sidst? - Snævre eller vide rammer for opgaveløsning?- En kompliceret øvelse eller enklere deløvelser?

GODE BØGER OM AT LÆRE FRA SIG Andersen, Heidi m.fl. (Samfundslitteratur, 2013): Kommunikation i praksis

Berliner, Peter (Danmarks Forvaltningshøjskoles forlag, 1993): Modstand i undervisningen

Boström, Lena m.fl. (Munksgaard Danmark 2011): Læringsstile (del af serien Erhvervsuddannelserne: Didaktik Undervisning Læring)

Held, Katarina (Frydenlund 2004): Sådan bliver du en god underviser

Holm-Larsen, Signe m.fl. (Kroghs Forlag 2005): Undervisning og læring

Kagan, Spencer m.fl. (Alinea 2014): Cooperative Learning - undervisning med samarbejdsstrukturer

Kyrstein m.fl. (Rosinante 2001): Undervisning og læring – grundbog i didaktik

Lauridsen, Ole (Akademisk Forlag 2010): Fokus på læring – om læringsstile i dagligdagen

Lund Madsen, Peter m.fl. (FADL’s Forlag 2013): En bog om hjernen