himmel og jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

24
Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund HIMMEL&JORD MARTS 2015 / 1 / 22. ÅRGANG Interview: Hvad er en metodist? Tema: FASTE 5 forslag til faste Om at vælge sort Invitationer til #GPS MU påskelejr Spejdernes sommerlejr Called2Serve

Upload: anne-klitgaard-thompson

Post on 08-Apr-2016

228 views

Category:

Documents


7 download

DESCRIPTION

Tema om faste: 5 forslag til faste. Interview: Hvad er en metodist? Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund.

TRANSCRIPT

Page 1: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og UngdomsforbundHIMMEL&JORD

MARTS 2015 / 1 / 22. ÅRGANG

Interview: Hvad er en metodist?

Tema: FASTE5 forslag til fasteOm at vælge sort

Invitationer til#GPS

MU påskelejrSpejdernes sommerlejr

Called2Serve

Page 2: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORD

2

#MBUF - share the joyBrug #MBUF, når du lægger billeder op på facebook eller instagram af dine spejdervenner, MU-event, koraften eller noget helt tredje.

Har du nogensinde fastet? Måske i forbindelse med en undersøgelse eller en operation, eller fordi du er med på 5:2 bølgen? Himmel og Jord handler om faste denne gang. Faste som åndelig øvelse eller årlig tradition. Faste hører vi i Danmark ofte om i religiøs sammenhæng, når muslimerne faster i ramadanen. Men faktisk er det også en gammel kristen tradition at faste. Fasten er ikke nødvendigvis at holde sig fra mad eller kød; faste er et forsøg på at gøre ting mere enkelt, så det, der er væsentligt, kan få den opmærksomhed, det fortjener.

Af og til kan det føles som en kamp at give alting den opmærksomhed, det fortjener. En veninde, sagde en gang om sin familie, at hun af og til syntes, kunsten er at overse alle lige meget. I en hverdag med skole, arbejde, fritid og måske børn, hvor vi samtidig fra politikkere, organisationer og presse får at vide, at vi skal motionere ½ time dagligt, spise 6 stykker frugt og grønt, smøre os med solcreme, barbere benene (nok mest kvinderne) og holde økonomien i gang, er det let at blive rundtosset.

Derfor skal jeg skal lave ingenting i år i fasten. Jeg skal sidde stille en lille smule hver dag uden andet mål end

at sidde stille. Lyder det mærkeligt? Jeg synes det, og netop derfor tror jeg, det er nødvendigt. Hvem sidder overhovedet stille mere uden en telefon i hænderne eller en serie foran dem?

Fasten kan være et oprør mod verdens råben op om “mere, hurtigere, bedre.” Mange af os føler presset til at være bedre, mere effektive, mere aktive. Men ved du hvad? Drop det. Nu er det faste, og så er det helt i orden at skrue tempoet ned, lytte til dig selv og finde din egen retning. For at gøre tingene bedst muligt, skal du nemlig ikke løbe stærkere og overkomme mere – du skal sortere, vælge fra og koncentrere dig om enkelte ting.

Det er lettere sagt end gjort. Jeg har ikke knækket koden endnu. Det er nok også derfor fasten kommer igen hvert år. Det er ikke en forventning, at vi skal kunne mestre balancens svære kunst som ved et trylleslag. Det er meningen, at vi igen og igen skal vende tilbage til det, der er størst: At livet er en gave, som du har fået af Gud, fordi han elsker dig.

Anne ThompsonRedaktør

HIMMEL&JORDDu modtager Himmel&Jord, fordi en eller flere i din husstand er medlem af Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF). Det kan være gennem et kor, en spejdertrop, en klub eller noget helt fjerde.

Læs mere om MBUF og Metodistkirken på www.metodistkirken.dk.Du kan også følge os på facebook.com/mbuf.nu På Instagram brug da #mbuf

Ansvarshavende redaktør: Anne Thompsonemail: [email protected]: 2425 4524

Redaktionssekretær: Bente Aalbækemail: [email protected]

Abonnement: Det er muligt at abonnere på bladet for kr. 300 årligt uanset medlemsskab af MBUF eller Metodistkirken.Der udkommer 5 blade årligtKontakt redaktør Anne Thompson

Layout: Peppermint Layout v. Lina Gaardeemail: [email protected]

TrykGreen Graphic ApsIndustrivej 3A 8660 Skanderborg

DeadlineDeadline for næste nummer er fredag d. 20. marts 2015Eventuelt materiale sendes til [email protected]

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indkomne indlæg.

christinahansen1988Landschefen er helt klar til spejderrådsmøde ;)

#mbuf #spejder #spejderbestyrelse

Velkommen!

philingemannPFT

#mbuf #scout #spejder

Page 3: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1

3

ANNONCE

Page 4: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORD

4

TEMA

Nogle gange er det til at blive svimmel af at tænke over ens muligheder; man kan så meget med sit liv. Er du ung og i de sidste år af folkeskolen, i gang med gymnasiet eller begyndt på en uddannelse har du sikkert mere end én gang stået overfor et spørgsmål om, hvad du vil med dit liv. Er du allerede på arbejdsmarkedet, har du sandsynligvis været til

udviklingssamtaler, tænkt over karriere valg – og så er vi slet ikke kommet til mulighederne for ens liv med familie, kæreste og måske børn.

Som mennesker har vi en kæmpe kapacitet – livet er os givet gratis fra starten, frelsen er en ufortjent gave og nåden er den kristnes privilegium. Vi er i stand til at gøre de mest horrible ting, og samtidigt bærer vi Guds billede i os. Vi er givet store gaver, og det er op til os selv at vælge, hvordan vi håndterer dem. Gaven er Guds, men det er op til os at tage imod.

Med den frihed kommer også ansvar, og fasten er et udtryk for ønsket om at tage det ansvar på sig. Man kan vel sige, at faste i den kristne forstand er at tage sig selv alvorligt. For uanset vores kapacitet og muligheder, så er der grænser for hvor meget vores liv kan bære – også af det sjove og dejlige.

BegrænsningerFasten er en alvorlig tid på året, hvor vi forsøger at tegne et realistisk billede af os selv på godt og ondt. Det gode, det sande og det værdifulde kommer ikke uden det vanskelige. Slet ikke, når det gælder kærligheden i vores eget indre. Derfor er det væsentligt også at give tid til eftertanke, fordybning og omprioriteringer. Fest og glæde har også sin tid, og det er godt. Men fasten giver mulighed for at lægge mærke til, hvad vi kunne undvære: Det kan være mad, tøj eller ting, som hober sig op og gør livet besværligt. Det kunne også være vaner, forbrug eller tankemønstre, som er med til at tære unødigt på vores kræfter.

Meningen er ikke, at det skal ende i selv-plageri. Tværtimod er tanken, at vi ved at undersøge vores vaner kan opnå større frihed til at koncentrere os om det, der er virkelig er betydningsfuldt for os. En bekendt fortalte en gang, at han til faste var holdt op med at have dårlig

samvittighed. ”Og”, fortalte han, ”jeg er ikke begyndt igen.”

At faste er at sætte en grænse for sit eget liv: Det er en måde, at sætte klare linjer for, hvad der hører til, og hvad der ikke gør. Det er så let at tro, at når bare noget er spændende eller let, så er det også noget vi skal beskæftige os med. På den måde bliver ens liv hurtigt fortravlet. Så kommer det, der skulle have været godt i stedet til at trække livet i en retning, vi slet ikke ønsker. I stedet for at berige os, bliver vi plaget af dårlig samvittighed over det, vi ikke når – eller vi opdager, at det, der skulle have næret vores sjær, i stedet for tager fra glæden.

Det sande billede af os selv hænger altså sammen med, at vi indser vores egne begrænsninger. Gud alene er endeløs. Vi har både brug for søvn, hvile og andre grænser.

ØvelseAt faste er at foretage en øvelse i at leve et helhjertet liv. Det kaldes i den kristne tradition for askese. Askese betyder helt enkelt træning eller øvelse. Som med al anden træning er det bedre at lave en øvelse, som måske nok er let, men som derfor er overkommelig, i stedet for at lave en øvelse, som er så svær, at vi giver op.

Det fortælles, at en munk blev spurgt, hvad de i grunden lavede i klostret. Han svarede: ”Vi falder, og så rejser vi os. Vi falder, og så rejser vi os.” Ofte forbinder vi os selv med fejltagelse eller fiasko, hvis det, vi satte os for, ikke lykkes. I virkeligheden er det kun, fordi vi overhovedet prøvede, at vi overhovedet fejlede. Munkens svar er en god pegepind for fastens øvelse: Sæt et mål, fejl og prøv igen. Den eneste virkelige fejl ville være at blive liggende.

I tanken om, at faste er en øvelse ligger også, at der i afkaldet på mad, TV, forbrug eller vaner ligger en kamp

Fakta At faste betyder ikke nødvendigvis at afstå fra at spise. Det kan også være andre ting, som opgives i en periode. Tanken bag fasten er dels, at den ekstra tid, vi får til rådighed, skal bruges til bøn og eftertanke, dels, at de penge, vi får tilovers, når vi f.eks. spiser mindre eller ikke går i biografen, kommer de fattige til gode.Faste er ikke forbeholdt faste-perioden, men kan praktiseres året rundt. Dog fastes aldrig om søndagen, da opstandelsesdagen er altid en fest. Fredag er en traditionel dag for faste, da det var den dag, Jesus blev korsfæstet.

FASTE

Faste er en periode på 40 dage op mod påske, men kan også praktiseres på andre tidspunkter. Traditionelt spiser man ikke kød i fasten, men det kan også være andre ting, man holder op med i en periode for på den måde at få tid, plads eller penge til at gøre noget andet, der bringer én nærmere Gud.

Skrevet af Anne Thompson, redaktør

Page 5: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1

5

TEMA

efter vores opmærksomhed. I fasten bliver kampen mod det onde synligt. En kamp, som vi måske nok mærker, men som vi sjældent taler om med de ord.

Det onde er det, som ødelægger fællesskabet mellem mennesker og Gud, og mellem mennesker indbyrdes. Det er det, vi kalder “synd”. Det, vi ikke magter eller det, der ødelægger tingene for os, har vi tendens til at holde for os selv. Men det onde er ikke en privatsag, for det, der virker ødelæggende, er det ikke kun for mig, men også for mennesker omkring mig. Synd er sjældent menneskets velovervejede valg om at skade andre, men kan være forårsaget af uforstand, frygt og fortvivlelse.

At faste er at turde vedkende sig sine egne mørke sider; at turde indrømme, at der også i mig findes had, grådighed, lyst til hævn. Når det kan lade sig at gøre at give plads til vores egne begrænsninger, fejl og mørke, så er det, fordi det sker i viden om, at Jesus døde for vores skyld, tilgav os

Fem forslag til faste Hold fri fra sociale medier en dag, en eftermiddag eller en uge. Brug tiden til at se på dem, du er sammen med. Næste gang du møder en hjemløs, der beder om penge, så byd vedkommende på middag. Lad være med at købe sodavand eller slik. Hver gang du ville have købt, så læg pengene til side, og giv dem til de fattige. Læs et kapitel af Bibelen hver dag. Bed bordbøn hver gang du skal spise.

og har brudt dødens og mørkets kraft. Vi skal ikke sidde alene med vores fortvivlelse over ikke at slå til, men kan gøre det i tillid til, at vi netop ikke er alene, men er elskede, frelste og har mulighed for sammen med Gud at vokse til mere og mere at ligne ham. For i lyset af påskens glæde er det trygt at fortryde.

At faste er ikke at købe Guds tilgivelse. Det er ikke for Guds skyld, at vi i en periode spiser mindre, ser mindre TV eller lader være med at købe sodavand – det er for vores egen skyld. Gud kender os, og han ved, hvad vi har brug for. Til gengæld er det ikke altid, at vi kender os selv, lige som vi heller ikke altid tør indrømme, at vi har brug for Guds nåde for at kunne leve hele menneskeliv.

At faste er en konkret handling, som giver udtryk for en indre holdning. Den er et redskab til at vokse som menneske ikke i muskler eller i viden, men i kærlighed til Gud, mig selv og andre mennesker. Det er klart, at handlingen ikke sig selv gør os til

bedre mennesker eller kristne. Luther har sagt, at ”Gode gerninger gør ikke en god mand, men en god mand gør gode gerninger.”

Når John Wesley skulle bedømme, om et menneske var egnet til at lede andre, var det første spørgsmål han stillede sig selv: ”Kender han/hun Gud som en tilgivende Gud?” og ”Har han/hun Guds kærlighed i sig?” Når vi faster, så er det fordi, vi kender Gud som en tilgivende Gud, der sætter os fri fra det, der tynger os og hæmmer vores liv med ham. At faste er at søge dybere ind i den kærlighed, Jesus har lovet skulle være synlig i vores liv, når vi bliver i ham. Faste er at glædes over de gaver Gud har givet os og velovervejet tage imod dem.

Kilder: Peter Halldorf: ”Vejledning om fasten”, Credo”Tradition og liv”, Unitas forlag

Richard Forster: ”Celebration of discipline”, Hodder & Stoughton

Page 6: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORDTEMA

6

Fasten i den kristne tradition er ikke en særlig kendt højtid i Danmark mere. Mange kender til muslimernes Ramadan og Eid-fest, når fasten er forbi. Alligevel er de fleste børn med til at markere fastens begyndelse, og de fleste, der dansede om juletræet juleaften har også sunget om faste-tiden. Fasten er forberedelsestiden til påske, ligesom advent er det til julen. Her er en oversigt over dagene og traditionerne i fasten:

FastelavnMed festlige udklædninger, tøndeslagning og fastelavnsboller markerer fastelavn begyndelsen af fasten. I nogle lande kaldes fastelavn for Carneval, og det giver god mening, da det betyder “Farvel til kødet”. Traditionelt spises nemlig ikke kød i fasten. Fest, farver og skøre indfald kan være nødvendigt, når man træder ind i en periode markeret af nøjsomhed. Derfor er fastelavn sikkert også sådan en befrielse.

Flæske-mandagI dag går udklædte børn ud for at rasle penge og slik sammen på fastelavnsmandag, men tidligere var dette den sidste dag med kød, før fasten satte ind med søbemad og fiskeretter.

Hvide-tirsdag Butikkerne har prøvet at indføre “pandekage-dag” tirsdagen efter fastelavn. Faktisk er det en engelsk og amerikansk tradition i lighed med vores egne fastelavnsboller, der er med til at markere overgangen fra lækkert, lyst brød til nøjsom kost med rug.

”… for der imellem kommer fasten…”Skrevet af Anne

Thompson, redaktør

“Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have …”

I Danmark hedder den “hvide-tirsdag”, fordi man tidligere spiste hvedebrød og drak mælk. Igen handlede det om at tage afsked med alle lækkerierne før fastens nøjsomhed begyndte.

Aske-onsdag Askeonsdag er en alvorlig dag. Her starter selvransagelsen; mine egne begrænsninger, min fortvivlelse, det, jeg gjorde forkert og det, jeg har fortrudt. I nogle kirker holdes en særlig gudstjeneste, der lægger vægt på længslen efter at blive hel og ren f.eks. bruges Salme 51 fra det Gamle Testamente; “Skab et rent hjerte I mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd!” Guds nåde og tilgivelse er de grundpiller vi kan støtte os til, når vi står ansigt til ansigt med vores egen utilstrækkelighed. At angre er at vende sig til Gud og have tillid til, at hans frelse i påsken, også gælder os.Går du i kirke aske-onsdag, vil du sandynligvis få mulighed for at få tegnet et askekors på panden.

“Nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen. Julen varer lig’ til påske. Nej, det ikke sandt, nej, det ikke sandt, for derimellem kommer fasten…

FastenFasten varer i 5 uger uden søndagene, dvs. 40 dage frem mod påske. Fasten er en forberedelsestid til påsken, som forbindes mere med Jesu lidelse og død end med opstandelsens fest og glæde. Askeonsdags anger fortsættes i påsken, som forberedelse til at være i stand til at byde Kristus velkommen som den opstandne Herre. I fasten spises traditionelt ikke kød, eller man giver afkald på noget andet, der til dagligt tages som selvfølgeligt, for på den måde at vække taknemligheden. Pengene, der spares fra kødet eller den daglige cola, kan så gives til de fattige.

Kilder: “tradition og liv”, Unitas Forlag og kristendom.dk

Page 7: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1 TEMA

7

Den vestlige verden er blevet snydt til at tro, at konkurrence er den eneste form for leg. ENKELHED

Ord til eftertanke

Hvem kunne jeg være sammen med om at undersøge, hvordan vi kan leve mere enkelt?

Fremgangsteologi siger: ”Jeg giver, så jeg kan få”. Kristen enkelhed siger. ”Jeg får, så jeg kan give”. Forskellen er afgørende.

Et godt spørgsmål at have for øje er, om vi er lige så villige til at evaluere vores levestandard efter de fattiges behov, som efter vores naboers livsstil.

R. Foster

Genkender jeg ord som ”brugbarhed ”, ”slidstærkt” og ”smukt” fra det jeg køber?

Jorden har ikke råd til vores livsstil.

At have hvad vi ønsker er rigdom. At kunne klare sig uden er magt. G. Mac Donald

Hvad ville der ske, hvis jeg kun købte ting ud fra deres brugsværdi og ikke deres statusværdi?

Læg vægt på livskvalitet i stedet for livskvantitet.

Spørgsmål før forbrug: Ved at bruge de her penge, handler jeg, som om jeg ejer dem, eller handler jeg som Herren’s betroede?Hvilket bibelvers fortæller mig, jeg skal bruge disse penge på denne måde?Kan jeg give dette køb som et offer til Gud?Vil Gud belønne mig for denne udgift ved opstandelsen af de retfærdige? John Wesley

Tjen alt du kan, spar alt du kan, giv alt du kan.

John Wesley

Der er to måder at blive tilfreds på: Den ene er ved at akkumulere mere og mere. Den anden er ved at begære mindre. G.K.Chesterton

Page 8: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORDTEMA

8

Jeg har intet imod farver – heller ikke farvet tøj. Jeg er glad for min himmelblå præstekjole og min grønne spejderuniform og synes ofte, at andre ser godt ud i deres lilla, gule eller turkis outfit. Jeg går bare i sort*.

Sådan har det ikke altid været. En overgang gik jeg kun i blåt, og jeg har også ejet spraglede sommerkjoler og hvide skjorter. Men nu går jeg kun i sort.**Mit undertøj er sort, mit overtøj er sort, mine bukser, bluser, kjoler, nederdele, sko, strømper og støvler er sorte. Mine shorts, min badedragt og mit løbetøj er sort.

Det var et valg, jeg traf for mange år siden. På et tidspunkt, hvor jeg havde svært ved at overskue tilværelsen, fandt jeg en glæde i at træffe enkle valg, der kunne frigøre ressourcer. Der var flere grunde til at valget faldt på sort. Jeg synes, det klæder mennesker at gå i sort. Faktisk synes jeg, det klæder alle. For eksempel oplever jeg, at et gospelkor klædt i sort fremhæver sangerne samtidig med, at det gør dem til en helhed. I modsætning til samme kor klædt i hvidt – dem opfatter jeg mere som en samling individer, der fremhæver hver deres særpræg i gruppen.

Sort tøj er let at holde, og nyt og gammelt passer sammen. Sort tøj er så almindeligt, at det er let at skaffe og derfor også ofte billigt.

Som barn var jeg engang med min far til et møde, hvor nogle kvinder talte sammen om, hvilke farver, der passer sammen – og hvilke, der bestemt ikke gør! De var hurtigt enige om, at blåt og grønt sammen, det gik i hvert fald ikke! Hvortil min far stilfærdigt bemærkede, at så måtte Vorherre være dårlig til at sætte farver sammen, for grønne skove og blå himmel og klokkeblomster på grønne stilke vist var noget, Han havde fundet på!Netop – hvad ”passer sammen?” – hvad klæder mig? Hvad er mode? Hvad kan man købe? Hvad har jeg i forvejen? Der er masser af spørgsmål. For nogen er det enkelt, for mig blev det for meget. Jeg valgte det hele fra og valgte sort til!

Jeg var også inspireret af de ordensfolk, der går i ens dragter hver dag – eller i ens farver. ”Jesu små søstre” går fx i enkelt blåt tøj. De spekulerer ikke på, om det passer sammen, for det gør det altid. Jeg ville derimod ikke bryde mig om at gå i uniform – det er farven, jeg har valgt ikke facon og snit.

At vælge er fuldstændigt fundamentalt for det at være menneske. Det er ikke tilfældigt, at fortællingen om menneskets fald i Bibelens begyndelse handler om at vælge. Vi har netop fået valgmuligheder og er med-skabere gennem vore valg. Ikke kun gennem det at vælge rigtigt eller forkert, men også gennem at vælge til eller fra. Som rige vesterlændinge har vi flere valgmuligheder end nogen anden gruppe i verdenshistorien, og netop fra-valget er en udfordring. – Niels Hausgaard sang for mange år siden om, hvor svært det er bare at finde shampoo til ”måwe” hår. Man kunne kun få shampoo til glat, krøllet, farvet, tørt, skællet, gråt hår – men ikke til hår, der bare skulle vaskes rent. Alt skal være særligt og specielt

Jeg elsker den brogede verdenSkrevet af

Charlotte Thaarup

Page 9: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1 TEMA

9

– men enkelt, det må det ikke være – det skulle jo nødigt blive kedeligt eller almindeligt!

At vælge det sorte tøj indebærer muligheden for, at blive opfattet som kedelig – ikke fordi sort er kedeligt, men fordi det altid er sort, og ”altid det samme” er pr. definition kedeligt. For mig har det betydet enkelhed.

I fastetiden øver jeg mig på at fravælge ting. Nogen gange ender det med at blive permanent. Men jeg fravælger aldrig stearinlys, blomster og hjemmebagt brød, selvom det indimellem er besværligt.

*Wikipedias definition er: ”Sort er den akromatiske farve / lysintensitet, som hjernen registrerer, når den betragtede genstand ikke sender lys ind i øjet. Sort er altså ”fravær af lys”.

**Det er så ikke helt sandt længere. Jeg har tørklæder, huer og handsker i lilla og turkis. Jeg ejer en rød kjole og en rød jakke. Og jeg har jeans i blåt, og enkelte mønstrede ting har sneget sig ind i skabet og på hylderne. Men som udgangspunkt går jeg i sort.

Page 10: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORD

10

Hendes øjne lyser, og ordene siges på en måde, så du ikke er i tvivl om, at det, hun siger, ligger hende på sinde - og at hun har tillid til, at du vil gribe dem. Her et menneske, som formår at omsætte ord til handling, og som er villig til at tage fat for at gøre en forskel i verden.

Rebekka Steinvig har sammen med en finsk præst, en norsk præst og en lettisk lægperson, som hun selv, sat gang i et bogprojekt på tværs af Norden og Baltikum om metodistidentitet i dag.

Fortæl lidt om dig selv:Jeg er 31 år, uddannet Cand.Comm. fra RUC (det er noget med kommunikation) og arbejder i organisationen Danmission, der bl.a. laver fattigdomsbekæmpende arbejde i Afrika, Asien og Mellemøsten. Jeg er koordinator af et projekt,

der hedder Konfirmand Aktion – et udvekslingsprogram, hvor vi sender unge ud i verden og tager imod unge fra vores samarbejdslande, for at de kan fortælle danske konfirmander om, hvad det vil sige at være ung, kristen og kirke i et land som fx Myanmar og Cameroun. Jeg er medlem af Metodistkirken og kommer i Jerusalemskirken i København, hvor jeg er aktiv i missionsgruppen, løber med onsdagsløbeholdet og leder en smågruppe. Privat er jeg kæreste med Andreas, og i dag hvor det øsregner, glæder jeg mig til, at vi til sommer skal holde ferie sammen på Framnäs i Sverige.

Hvad er det for et bogprojekt, du er med til at starte? I de seneste år har der været meget få udgivelser om metodistteologi. Det vil vi i ’Subcommittee for Continued Pastoral Education’ meget gerne ændre på!Vores håb er, at bogprojektet kan være med til at dele og videregive opdateret og relevant indhold om vores metodistidentitet – vores metodistiske særkende – som vi forstår det i dag. Da alt tekstmateriale skrives på engelsk, gennemarbejdes og udkommer i trykt form er håbet, at det bliver en ressource for præster, lægpersoner og menigheder i hele Norden og Baltikum.

Resultatet er en bog, som vi forventer at kunne præsentere på School of Congregational Development, menighedsudviklingskonferencen, som finder sted d. 24.-27. september 2015 i Tallinn, Estland. Bliver det en succes, er tanken at gentage det – med en anden overskrift for næste bogprojekt. Men det hele afhænger af, at vi gør det sammen!

Hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med metodistteologi i dag?Tænk hvis der var bøger og artikler om metodistteologi, som talte direkte ind i vores kontekst, som den former sig i Norden og Baltikum i dag? Tænk hvis der var forfattere, der kendte både de wesleyanske rødder og vores samtid, og som formåede at bygge bro ml. fortidens kirke og nutidens samfund – til inspiration for vores kirke i dag?

Kan du prøve at forklare, hvad “Subcommittee for Continued Pastoral Education” er?Ligesom der på landsplan er en Årskonference, hvor repræsentanter fra de forskellige menigheder i Danmark deltager for at drøfte kirkens situation og træffe vigtige beslutninger om den videre vej frem, så er der en tilsvarende Centralkonference, hvor repræsentanter fra Metodistkirken i Norden, Baltikum og Eurasia

Hvad vil det sige,Interview med Rebekka Steinvig

FaktaMetodistkirken er en demokratisk organisation, der er opbygget med generalforsamlinger på alle niveauer. I den lokale menighed afholdes årligt en pastoratskonference, som også kaldes årsmøde eller årsfest. Her vælges repræsentanter for den lokale menighed til årskonferencen.Nationalt mødes kirken årligt til årskonference eller landsmøde. Her vælges repræsentanter for landsmødet til Centralkonferencen og Generalkonferencen.Hvert fjerde år afholdes Centralkonferencer for de forskellige geografiske områder i Metodistkirken. Den danske Metodistkirke hører til i Centralkonference med Norden, Balitkum og Eurasia. Hvad fjerde år afholdes Generalkonference i USA, hvor Metodistkirken samles på verdensplan. Centralkonferencen og Generalkonferencen afholdes forskudt med to års mellemrum.

Page 11: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

11

MARTS / 2015 / 1

samles i et demokratisk forum hvert fjerde år. Jeg deltog som en af de danske lægrepræsentanter på Centralkonferencen i 2012 – som en ud af omkring 150 deltagere.

Efter Centralkonferencen blev jeg bedt om at være med i Centralkonferencens Råd, som er, hvad Landsledelsen er for Metodistkirken i Danmark – en slags bestyrelse på omtrent 20 personer, der behandler fælles anliggender indenfor vores biskopområde. Centralkonferencens Råd har forskellige underudvalg, og ’Subcomittee for Continued Pastoral Eduaction’, som jeg sidder i, er et af dem.

Det lyder måske lidt kompliceret, men forhåbentlig viser det også, at Metodistkirken har en gennemført demokratisk opbygning, og selv en ung kvinde som mig fra lille Danmark kan få lov at deltage og blive hørt. Det, synes jeg, er fedt.

Jeg er rigtig glad for at være med i ’Subcomittee for Continued Pastoral Education’, for jeg mener, det har stor betydning for vores kirkes fremtid, at vi prioriterer god uddannelse og efteruddannelse af vores præster, så de kan lede en kirke, der skaber Jesu disciple og er med til at forvandle verden. Hvem sidder i komiteen, og hvad er jeres opgave?Vi er fire personer i ’Subcomittee for Continued Pastoral Education’: En præst fra Finland, en præst fra Norge, en lægperson fra Estland og mig selv (lægperson) fra Danmark.

at være metodist? At være Metodist er for mig …

-At være metodist er for mig at være i en kirke, som i vinterhalvåret inviterer hovedstadens hjemløse indenfor til et varmt måltid mad.

-At være metodist for mig er at være med til en missionssøndag, som samler hele menigheden om oplysning og ansvar, der rækker ud over vores egen snævre kreds – bare ved at købe hjemmestrikkede grydelapper.

-At være metodist for mig er at høre en prædiken søndag formiddag, som beror på læsning og tænkning, og som viser, at tale om Jesus’ forvandlende kærlighed bliver hørt af – og berører – mennesker i dag. -At være metodist for mig er at samarbejde med venner i Congo om, at en fattig congolesisk landsby kan få lettere adgang til rent vand.

-At være metodist for mig er, at min lillebror sammen med andre unge ledere arrangerer nytårslejr – og at der hvert år kommer flere til. -At være metodist for mig er, at gospelsangernes toner giver genlyd i hele Kbh K-kvarteret, fordi de ikke holder op med at synge, når koncerten er slut.

-At være metodist for mig er, at min smågruppe og jeg deler aftensmad og trostanker og har en fælles aftale med Gud hver anden tirsdag aften.

-At være metodist for mig er, at min mormor og forbønsgruppen beder for mig, vores kirke, vores land og vores verden – og at Gud hører min bøn.

-At være metodist for mig er, at Gud – midt i mit fejlbarlige livskaos – allerede har mødt mig og elsket mig først.

-At være metodist for mig er at mærke strejf af evighed midt i travlhed og virkelighed. Jeg er metodist. Og det er vist sådan, jeg forstår det.

LinkHjemmesiden www.wesleyforum.org er et forum for teologisk refleksion indenfor den wesleyanske tradition. Her findes akademiske artikler, essays og anden litteratur om metodisthistorie og -teologi – til fordybelse og inspiration.

På vores sidste møde behandlede vi forskellige ansøgninger. Vi bevilligede bl.a. støtte til udvikling af hjemmesiden www.wesleyforum.org – et forum for teologisk refleksion indenfor den wesleyanske tradition. På hjemmesiden kan præster, teologer og andre interesserede finde akademiske artikler, essays og anden litteratur om metodisthistorie og -teologi – til fordybelse og inspiration. Vi bevilligede tilskud til at uddanne en webmaster, som får særligt ansvar for at vedligeholde og udvikle hjemmesiden, så den hele tiden er opdateret med relevant indhold.

Vi bevilgede også støtte til et seminar for præster i Norge og Danmark om metodistteologi. Tilskuddet gik til at finansiere en gæstetaler, Dr. Randy

Maddox, som er professor ved Duke University i North Carolina, USA. Han var hovedtaler på seminaret og udfoldede begrebet holistisk frelse.

Vi valgte også at støtte et kursus i økumenisk og interreligiøs dialog, målrettet unge leder fra Metodistkirken i Norden. Det er en glæde at se, at kurset blev gennemført og fandt sted en weekend i december 2014. I løbet af kurset lykkedes det bl.a. at skabe et frugtbart møde mellem unge muslimer og unge kristne – og det er vigtigt! For særligt i dag er der brug for, at vi bygger bro ved hjælp af gensidig respekt og forståelse, og at vi i åbenhed deler tro og væsentlige anliggender i stedet for at provokere, fordømme og grave grøfter.

Page 12: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORD

12mellem HIMMEL&JORD

Grundbog i salmesangSkrevet af Finn Bræstrup Karlsen, Rønne

Vidste du, at den kendte metodistpræst Charles Albert Tindley (1851-1933) har skrevet salmerne “Stand By Me” og “We Shall Overcome”, som blev et vendepunkt i afroamerikansk kirkemusik fra spiritual til gospelstil. Nej, vel?Jeg vidste det heller ikke. Til gengæld kendte jeg historien om Dorsey, som skrev den kendte sang “Precious Lord, Take My Hand” efter, at han havde mistet både sin hustru og sin nyfødte søn.

Det kan lyde lidt tungt med en grundbog i salmesang- men det er bogen slet ikke, selvom den er på godt 400 sider. Bogen er redigeret af Peter Balslev Clausen og Hans Raun Iversen. Der er 18 forskellige forfattere til bogen, og ikke mindst interessant for os er, at Mark Lewis, præst i Metodistkirken, har skrevet en spændende artikel om gospel som et led i salmesangen.

Hvis man sammenligner gospeltekster med mange traditionelle sange, er det klart, at teksterne ikke er designet som en teologisk artikulation, men snarere som en henvendelse til menneskets følelser - skriver Mark.

Afsnittet om gospel omhandler såvel gospelens historie (den amerikanske), som gospelens fremkomst herhjemme. Mark vover også et bud på gospelens fremtid.

Bogen omhandler salmesang i dag, salmetraditionen og sammenkædningen mellem salmesang og gudstjeneste. Desuden om musikken, forfatterne og meget mere. Du kan helt sikkert blive klog på salmer af at læse den.

Salmesang - Grundbog i hymnologiRedigeret af Peter Balslev-Clausen

og Hans Raun IversenUdgivet på Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag

408 sider. Koster kr. 398.

imaginenomalaria.org Forestil dig en verden uden malaria – det er, hvad United Methodist Church (UMC) gør gennem udlevering af sengenet, bedre adgang til lægehjælp og medicin og gennem uddannelse af lokale kræfter, så målsætningen om at udrydde malaria i denne generation nås.Gennem imaginenomalaria.org kan du bidrage til kampen for at redde liv ved at give penge eller købe gaver.

Endelig kan du gennem fasten modtage en daglig email med en andagt, som UMC laver sammen med Dagens Ord på engelsk. Her findes grafik, materiale til andagt og videoer, som lægger op til refleksion over fasten. Se mere på imaginenomalaria.org/subscribe

Called2Serve #SoCD2015

”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Matthæusevangeliet 28:19-20

Gud har valgt dig! og med åbne hjerter, åbne sind og åbne døre er vi kaldet til at tjene. Derfor opfordrer vi dig til at tage til Tallinn, Estland i september 2015, hvor mennesker fra de nordiske og baltiske lande samt Rusland mødes for at blive inspirerede, opmuntrede og udrustede til at svare kaldet til at tjene. Kom med på School of Congregational Development den 24.-27. september 2015 i Tallinn, Estland. Det koster ca. 1500 kr at deltage samt rejse og ophold. Landsledelsen yder tilskud på kr.1750 pr. deltager. Tal med formanden for dit menighedsråd eller din præst om hvem, der ellers skal med fra din menighed!

Page 13: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1

13

mellem HIMMEL&JORD

Bedegruppen der forvandlede liv!Hvad i alverden kan en prøveløsladt, en tidligere narkoman, en ejendomsmægler, en universitetsstuderende og en gift mor til to have til fælles?INTET! Det var i hvert fald hvad Jodi Baxter troede, da hun på Chicago Kvindekonference blev sat i en bedegruppe sammen med elleve andre vidt forskellige kvinder. Men i løbet af konferencen skete der noget, der fik de tolv kvinder til at fortsætte med at bevare kontakten, og det blev starten på Yada yada-bedegruppen.I de kommende måneder går kvinderne fra at maile sammen til at mødes regelmæssigt. Deres forskellige baggrunde bliver til gensidig inspiration og støtte, og da Jodi står over for sit livs største krise, bruger Gud det nydannede fællesskab til at hjælpe hende med at få en helt ny forståelse for hans kærlighed og tilgivelse.

En roman med humor og nerve, der vil åbne dine øjne for hvad et bønsfællesskab kan gøre i dit liv - når du tør åbne op og se fordelene ved forskellighederne. Dette er på ingen måde en traditionel bog om bøn - det er en hjertegribende og humoristisk roman, der handler om det levede og levende liv, som møder os alle og inspirerer os til at gå i gang.

Yada Yada Bedegruppen er skrevet af Neta Jackson. Udgivet af Forlaget Scandinavia og koster kr. 199.

www.scandinavia.as

WesleyFuldkommenhed i kærlighed, for mig en ren umulighed, men muligt hos min Gud.(…) Gud kald dit billed’ frem I mig, alt som er til er ud af dig, fuldkommenhedens Ånd.

Charles Wesley, John Wesleys bror, var en stærk drivkraft i den tidlige metodist bevægelse. Charles satte ord til troen på Gud, så de kunne synges og dermed forstås af alle – også dem, der ikke kunne læse eller havde adgang til bøger og blade. Salmen fortæller, at det er muligt for os at blive fuldkomne I kærlighed – men kun hos Gud. Metodismen lærer os, at vi kan vokse i Guds lighed, så kærligheden i stadig større omfang vil være grundlaget for vores handlinger, ord og tanker. Det troede Charles og John var en mulighed i England i I 1700-tallet. Tror du, at det er en mulighed i dagens Danmark?

Bøn Herre, din tålmodighed er større, end vi bryder os om. Vi beder om at kunne træde ud over grænserne for det, vi kalder rimeligt. Udvid vores forståelse af barmhjertigheden og gør os I stand til at række ud til vore fjender, selv når de ikke rækker ud til os. Amen

Fra “Komme dit rige – bøn til alle tider”, Boedals forlag

Bøn Gud, gør os frimodige nok til at sætte spørgsmålstegn ved tyranny, lidenskabelige nok til at underkaste os gode lærere, og giv os evnen til at vurdere, hvornår det er vores tur til at lede. Amen

Fra “Komme dit rige – bøn til alle tider”, Boedals forlag

Page 14: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORD

14

ANNONCE

Page 15: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1

15

“Kan du huske hospitalet, Colton?” spurgte Sonja. ”Ja, jeg kan godt huske det, mor,” svarede han. ”Det var der, englene sang for mig.”

Hvem har ikke spekuleret over, hvordan himlen er? Om det blot er et håb, eller om det er en virkelighed, der findes efter livet? Sådan, helt virkeligt? Det har de fleste sikkert, inklusive præst Todd Colton, hvis dreng Colton efter en operation fortæller, at han har besøgt himlen. Måden Colton fortæller på, de ting, som Colton ikke kunne vide, men alligevel fortæller om, får efterhånden hans forældre til at tro på, at deres dreng virkelig har været på besøg i himlen.

Bøgerne er dels gengivelse af Coltons beskrivelser af, hvordan der er himlen, dels Todd og Sonjas reflektioner over, hvordan Coltons oplevelse ændrede dem og familiens liv. Det, at historien fortælles gennem forældrene betyder, at her ikke er tale om en ord-for-ord gengivelse af Coltons besøg i himlen, men derimod en fortælling, som også stiller spørgsmålet til den, der læser – eller kigger – med: Hvad nu, hvis himlen virkelig findes?

Bøger og film forhandles af ProRex, og du kan spare penge ved at købe bøger og film i forskellige pakker.

Himlen findes virkelig Bogen, der lå nr. 1 på New York Times Bestseller liste, handler om den 4-årige Colton, der under en akut

operation for en sprængt blindtarm, pludselig befinder sig i Himlen. Han overlever mirakuløst operationen og begynder at fortælle i detaljer om, hvad hans forældre foretog sig, mens lægen opererede ham. Med et barns naturlige ligefremhed fortæller Colton om englene, om hvor “megastor” Gud er, og hvor meget han elsker børn.

Himlen findes virkelig har solgt mere end 8 milllioner eksemplarer på verdensplan, og er oversat til 34 sprog. Herhjemme sælges bogen nu i 7. oplag.Bogen koster 149 kr.

Himlen til forskel I denne bog fortæller Coltons forældre om, hvordan Coltons besøg i Himlen har ændret deres liv. Bogen indeholder 42 refleksioner over deres oplevelser og erfaringer. Bogen koster 149 kr.

Himlen findes virkelig for børnEn billedbog med Coltons enkle og ligefremme fortælling om at besøge Himlen. Med billeder, som Colton har instrueret, er bogen velegnet til oplæsning – og til at bruge til en samtale om, hvordan der mon er i Himlen, hvor “du aldrig kommer til at kede dig.” Bogen koster 149 kr.

- og du vil kunne lide denSkrevet af Anne Thompson, redaktør

Himlen findes virkelig

DVD: Heaven is for real Filmen er lavet over bogen, om Coltons oplevelse, da han besøgte himlen. Greg Kinnear spiller Todd Burpo, Coltons far, der er præst i en Metodistkirke i en lille by. Filmen fokuserer på hans tvivl og kampen om, hvorvidt og hvordan han skal fortælle om sin søns oplevelse. Filmen er instrueret af Randall Wallace, der også har instrueret Brave Heart og Pearl Harbour. Wallace formår at lave en film, der håndterer et emne, der må være svært at oversætte til film, på en måde, så det kommer til at handle om tro og familieliv. Selvom der til tider går lidt B-film i den, er her også tale om en film, der handler om almindelige menneskers tvivl, tro og håb.

Både bøger og DVD kan købes hos ProRex: www.prorex.dk

ANMELDELSE

Page 16: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORD

16

Pastor P. M. S. Jensen beretter:„Saa langt, jeg kan huske tilbage, har jeg haft Længsel efter Gud og følt Trang til at tilbede ham; men i min Fødeby Frederiksborg (eller Hillerød), kom jeg ikke i Berøring med nogen, der havde Omsorg for min Sjæl, og jeg mærkede ikke til noget særligt kristeligt Livsrøre der. Var jeg bleven født i en By, hvor der var mange alvorlige Kristne, og særlig hvis jeg havde haft troende Forældre, vilde jeg sikkert være blevet ledet til Gud i min tidlige Barndom, men grundet paa den aandelige Død, der herskede allevegne, skete dette først i mit tyvende Aar. Da jeg havde naaet den Alder, opsøgte den gode Hyrde mig og ledede mig ind i sin Flok.“Pastor Jensen fortæller saa, hvad vi kender fra Kap. I, hvorledes han kom ind i Metodistkirken i Rigensgade, og hvor grebet han blev allerede ved den første Gudstjeneste, og fortsætter derefter:„Der gik nu to Søndage, hvor jeg ikke var i Kirke, den ene af dem var Pinse-Søndag 1868, men til Gudstjenestetiden disse to Søndage havde jeg stærke Dragelser til at gaa derud. Søndagen efter Pinse kom jeg atter.Den Dag prædikede Pastor M.(arkus) Nielsen. Hans Tekst og dens Udvikling husker jeg ikke, thi han havde ikke Willerups ypperlige Evne til at slaa Talen fast i Tilhørernes

Hukommelse; men derimod blev jeg meget dybere grebet end første Gang.Det var mig umuligt siden at blive borte fra Kirken. Jeg kom ikke blot om Søndagen, men til hvert Møde, og jo mere jeg hørte, des mere bedrøvet blev jeg, og jeg følte mig til sidst helt fordømt og elendig, saa jeg tvivlede om, at jeg nogensinde kunde blive frelst. Det var mig saa alvorligt om at gøre at blive frelst, at hverken min Families Forestillinger eller Venners og Kammeraters Spot kunde kalde mig tilbage.De Ting, som jeg har hørt saa mange Mennesker omtale som saa svære at aflægge, f. Eks. Tobak og Bajersk Øl, har jeg ikke haft Vanskeligheder med nogensinde; thi med Hensyn til mit ydre Liv blev Forandringen gennemgribende, og jeg nærede heller ikke Frygt for at bekende, at jeg vilde leve for Herren. Men uagtet alt dette kunde mit Hjerte ikke komme til Hvile i Kristus, hvem jeg dog følte, jeg baade ærede og elskede.Jeg havde store Kampe med mig selv. Snart tænkte jeg, at min Omvendelse var Hykleri, og snart, at jeg havde syndet imod Helligaanden, og at der ingen Tilgivelse var for mig; dog under alt dette faldt den Tanke mig aldrig ind at ophøre med at søge Herren; jeg søgte at trænge nær til ham med hele min Sjæl. Metodisterne glædede sig over mig og mente, at jeg var en sjælden Kristen; men i mit Hjerte kæmpede Død og Fordømmelse med et svagt Haab om Naade.Jeg hørte i den Tid saa meget om sælsomme Omvendelser. Flere meddelte mig om de overnaturlige Syner, de havde i det Øjeblik, de fandt Fred med Gud, og jeg havde en hemmelig Følelse af, at jeg maatte have et eller andet saadant, før jeg kunde være vis paa, at jeg var en Kristen.Ak, hvor Vankundigheden dog kan hindre selv de alvorligt søgende Sjæle! Men hvilken Trøst, at Herren leder dem og tager Vare paa dem ogsaa i den Tid, saa at der kommer en herlig Løsning paa Sagen tilsidst.

Kampen blev stedse haardere for min Sjæl, og min Bedrøvelse var dyb og inderlig. Havde

Metodisterne i København paa den Tid haft Fremkaldelser til Alteret og arbejdet saaledes med de søgende Sjæle, som Tilfældet er nu, var Gennembrudet sikkert ogsaa sket hurtigere med mig; men Metodisterne vare kun faa i de Dage og havde kun lidt aandelig Livskraft og vare som Følge heraf mindre omsorgsfulde i at hjælpe de søgende Sjæle; jeg maatte kæmpe alene.

Jeg kom ofte et Sted, hvor der var et Maleri af Kristi tornekronede Hoved, som jeg betragtede. En Aften, da jeg kom meget ulykkelig hjem, hjalp Herren mig til at tage den Bestemmelse, at jeg vilde bede, til jeg fandt Fred. Jeg kæmpede længe med Gud; men med ét lysnede det, og en salig Følelse af Glæde og Fred strømmede ind i mit Hjerte.Det tornekronede Kristushoved foresvævede min Tanke, og jeg glædede mig i ham som min Frelser. Jeg havde nu erfaret Guds Naade imod min Sjæl. Tvivlen kom vel igen, efter at den første Glæderus havde lagt sig, og Fristelsen til at tro, at det hele kun var en Indbildning, kom ogsaa, men Herren gav mig nye og kraftige Aabenbaringer af sin Naade.En Dag bad jeg saaledes i Forening med et Par kristelige Venner, og det var, som om Himlen dalede ned i min Sjæl. Det var en Søndag Morgen, og jeg skulde netop til Skovshoved den Dag for at tage Del i et kristeligt Møde; men af lutter Glæde havde jeg ikke Tid til at gaa; naar jeg mente, ingen saa mig, løb og sprang jeg og priste Herren med høj Røst for hans Barmhjertighed imod mig.

Det er 26—27 Aar siden, dette (sidstnævnte) skete; men Mindet om Guds Naade imod mig i den Tid bringer endnu Strengene i mit Indre til at klinge frydefuldt, fordi Herren var mig god og frelste min Sjæl. Jeg har siden den Tid drukket dybe Drag af Salighedens Kilde og ofte nydt det saligste Samfund i Aanden med den Jesus, jeg elsker over alle andre.

Herren velsigne dette Vidnesbyrd, at det maa blive til Gavn for himmelsøgende Sjæle, der virkelig begære Herrens Frelse!“

Historiens vingesusPå metodist-historiskselskab.blogspot.dk kan du blive klogere på Metodistkirkens historie i Danmark. Metodist Historisk Selskab lægger med jævne mellemrum billeder og tekster ud, om forskellige menigheder eller personer. Her er det Pastor P.M.S. Jensen, der beskriver “En vigtig Begivenhed i mit Liv”

Page 17: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1

17

Juleaften blev der samlet ind til indkøb af døre og vinduer til sundshedsklinikken i Mulungwishi i alle danske Metodistkirker. Resultatet af indsamlingen blev 44.699,50kr. Det er en flot gave, som allerede er ved at blive omsat til døre og vinduer. Missionsrådet har modtaget to breve fra sundhedsklinikkens læge Alain Kabwita:

Uddrag af brev fra MulungwishiOversættelse fra fransk af Beatrice Wittlinger

Kære venner i Kristus,Året 2014 var fantastisk for sundhedsklinikken i Mulungwishi og ligeledes for min familie. Vi fik stor hjælp fra vores venner, og det gjorde det muligt for os at udføre et godt arbejde. Vi appellerer til jeres fortsatte støtte.Vi ønsker jer alle held og lykke og fred i det nye år 2015. Vi takker- Vores biskop Katembo Kainda for hans tillid til os og de gode råd for sundhedsklinikkens drift. Må Gud velsigne ham.- Ægteparret Anders Flinck i samarbejde med det danske missionsråd for operationsbordet og for pengene til vinduer og døre til den nye operationsafdeling. Må Gud velsigne dem.- Vores amerikanske partnereSundhedsklinikken i Mulungwishi og

jeg selv takker jer på det varmeste. I ønskes alle et år fuld af velsignelse, held og lykke, godt helbred, lang levetid …

Alain KabwitaCheflæge for sundhedsklinikken i

Mulungwishi

Uddrag af brev til Anders Flinck

Hermed informationer om udviklingen på operationsafdelingen.Vi har haft følgende udgifter:- Materialer til fremstilling af vinduer og døre: 4.670 USD- Transport af materialer: 200 USD- Arbejdsløn for svejsning af vinduer og døre: 1.436 USD- Fremstilling af trædør og karm til afdelingen for de nyfødte: 180 USDI alt: 6.486 USDVi forventer arbejdslønnen til indsætning af vinduer og døre vil beløbe sig til ca. 430 USD.

Vi besluttede at få lavet en dør til afdelingen for de nyfødte, da det er nødvendigt for at kunne modtage de for tidligt fødte børn.Fremstillingen er i gang. Dørene er endnu ikke færdige. Svejseren arbejder fortsat.

Dr. Alain KabwitaCheflæge for sundhedsklinikken i

Mulungwishi

Tak for en flot kollekt juleaften

FaktaDu kan altid støtte missionsrådets arbejde også i Mulungwishi på missionsrådets konto: Reg. nummer 8131, kontonummer: 6130256307. Ved beløb over 500 kr. kan du oplyse CPR-nummer, og trække beløbet fra i skat.

Om sundhedsklinikken Sundhedsklinikken ligger på missionsstationen i Mulungwishi.Her er 10 senge i den gamle afdeling og 10 i den nye. Fødeklinikken har to stuer med plads til ca.10 mødre med barn på hver stue.Der er 4 senge til fejlernærede børn.Her er ansat en læge, fire sygeplejersker og fire jordmødre.Klinikken har et bespisningsprojekt, hvor underernærede børn i oplandet får mad en gang om ugen.Et vaccinationsprogram tager ud til landsbyerne med poliovaccine og andre vacciner, som børn får herhjemme.Mange kommer fra de omkringliggende landsbyer, når det er lidt mere alvorligt, da klinikken er den eneste i omegnen med læge. På missionsstationen er der 1500 mennesker, når alle elever er der.

MISSION

Page 18: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORD

18

I de 9 år jeg har været med på Nytårslejren, både som deltager og som leder, er der sket meget. Både med Nytårslejren og med mig selv. Men én ting har ikke har ændret sig i det seneste årti på Nytårslejren, og det er lyden af den storslåede ”Circle of Life”, som foruden at være soundtrack til den episke Disney-film ”Løvernes Konge”, også år for år brager ud af højtalerne og vækker samtlige deltagere på lejrens første morgen: Så ved man, at man er på Nytårslejr igen. Alt er ved det gamle. Alt er godt. Vi kan godt lide, når der sker noget nyt og spændende i vores liv, men jeg tror især, vi sætter pris på de gode ting, som altid vender tilbage til os. De traditioner, som giver os noget at glæde os til, og som er et fast holdepunkt i en hverdag, som kan synes at gå mest op i madpakker og mødeplaner. Jeg glæder mig altid til Nytårslejren…

Merete Dahl Pedersen & Line Brendes, Bornholm 14 år. Første gang på Nytårslejr. Vi er to piger fra Bornholm, og vi var første gang på Nytårslejr i år

2014/2015. Temaet var Disney, og alle gjorde rigtig meget ud af det! De ledere, der var med, var rigtig søde og gode til at planlægge program, så vi aldrig kom til at kede os. Solborgen var et super fedt sted at være, fordi der er så frit, og man kan slippe sin indre Disney løs.Nytårsaften var helt klart den bedste aften! Vi fik god mad og alle så mega godt ud, for vi var alle klædt ud som en mega fed Disneyfigur. Vi kan klart anbefale Nytårslejren - og vi skal selv helt sikkert også med igen!

… men livet lærer os også, at hver ting har sin tid, og at livet går sin gang. I begyndelsen af ”Løvernes Konge” fortæller Mufasa sin søn Simba, at: ”en konges regeringstid er som solen, der stiger og falder. En dag, Simba, vil solen falde og min tid som konge vil være forbi, men solen vil stå op igen med dig som den nye konge.” Mufasa lærer også Simba om, hvordan man er forbundet med en større helhed. For selvom

løverne spiser antiloperne, så bliver løverne, når de dør, til det græs, som antiloperne spiser. Noget skal gå, og noget skal komme. ”The Circle of Life”, fristes man til at sige…

Med fare for at afsløre og ødelægge hele filmen for dem, som ikke har set ”Løvernes Konge”, så møder Simba senere i sit liv sin afdøde far i skikkelse af en sky. (Okay, jeg ødelagde ret meget filmen lige der, for alle dem, der ikke har set den. Undskyld…) Simba erkender, at hans far lever videre inde i ham. Mufasa fortæller Simba: ”Husk, hvem du er. Du er min søn. Du er den sande konge.” På samme måde må vi altid huske på, hvem vi er, og hvis vi er.

Andreas Morsbøl, Aalborg Jeg var 27 år på årets Nytårslejr. Det vil sige, jeg var på nytårslejr for første gang for 14 år siden. Dengang var de yngste deltagere på dette års lejr var ikke født. Jeg var en lille konfirmand, der skulle med på det der nytårslejr, som mine fætre og min storebror havde været det, og som dem der i MU lavede. Jeg kørte med Anne Klitgaard fra Strandby; hun skulle afsted som leder, og vi kørte tre i bilen, Mikkel Fox var den tredje, i snevejr til en lille lejr med måske lidt mere

The Circle of Life

...Nytårslejr er en nytårsfest, vi holder

sammen...

Page 19: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1

19

end 25 deltagere og ledere. En rigtig hyggelig lejr med drenge og piger, bibeltime, RISK(spillet) og film. Bibelundervisning var det primære tema på lejr dengang, og en gut fra England, der hedder Ian White, var med og talte, og Klaus Hønnicke oversatte til dansk. Som jeg husker det. Året efter var der 50 på nytårslejr og bum, så var der ikke nytårslejr mere.I år var vi 50 på nytårslejr. Det gennemgående tema var Disney med Disney-gudstjeneste, Disney-andagter, et Disney-indslag ved biskoppen om at være forbillede, Disney-morgenradio, Disney-nytårsfest, Disney-drenge-/pigeprogram, og god Disney-stil. Vi spillede spil, så film og havde seriøst program og Disneysjov om aftenen, hvor der blev gjort tykt grin med alt og alle på lejren.

Nytårslejren blev taget op for ni år siden igen. Da var jeg 18, og der var nogle unge på min alder og lidt ældre, der inviterede til nytårslejr. Det er blevet gentaget siden da frem til nu i en ubrudt række. Det var en ny form for nytårslejr, hvor det seriøse program var på lige fod med de sjove indslag. Det sjove og det alvorlige balancerede hinanden. Vi fandt ud af, at de ikke kunne

Nytårslejr 2014 Skrevet af Daniel Steinvig, København

bære alene hver for sig: for meget seriøst blev udmattende påfyldning og for meget sjov blev anstrengende humørtvang. Jeg blev hurtigt en leder på disse nye lejre, og har været med siden.

Vi er efterhånden mange, der tager på Nytårslejr, ældre og yngre unge. Der er hvert år en gruppe, der er med for første gang, og gruppen af ”gamle” bliver også stadig større. Gruppen af deltagere, der er klar til at blive ledere næste år, er stadig den samme, så antallet af ledere er stadigt stigende, især voksne ledere. Måske er det på tide at kigge på alternativer for denne gruppe. Føler de sig udfordret nok, har de ansvar nok, bruger de deres evner? Måske er det næste år, der skal være differentieret program baseret på alder, så der er en ungdomslejr og en lejr for unge voksne. Her tænker jeg selvfølgelig primært på en differentiering af indholdsprogrammer såsom diskussioner og oplæg. For nytårslejr er en nytårsfest, vi holder sammen. Det er ikke noget, lederne holder for deltagerne. Deltagerne er lige så meget med til at skabe lejren, ikke mindst de yngste. Og lederne er lige så meget med til at nyde lejren. Ikke mindst de ældste.

Det er ikke alle ting her i livet, vi er herre over. Heldigvis for det. Men nogle ting er vi faktisk herre over. Så lad de ting, vi kan bestemme over være nogle ting, der giver Gud ære og gør ham stolt! Lad os tænke over, hvordan vi gør ”The Circle of Life” større og mere frugtbar. Måske kan vi forberede os bedre. Måske kan vi prøve mere ihærdigt. Hvad hvis vi skabte en kultur der betød, at når unge blev 20, behøvede de ikke at være ledere for at tage med på lejr? Hvad hvis vi skabte en kultur, der betød, at de 25-årige ikke føler sig for gamle til Nytårslejren? Hvad hvis hver menighed kunne etablere et MU-arbejde, hvor de unge kunne mødes lokalt og tale tro? Tilslutningen til Nytårslejren er kun steget de sidste år, og jeg er af den klare overbevisning, at vi vil blive ved at øge antallet for hvert år i det næste lange stykke tid. For det er gode ting, der sker på Nytårslejren. Venskaber på tværs af landet. Venskaber på tværs af aldre. Venskaber for livet. Venskab med Gud. Men det betyder også vi må tage arbejdet om at vokse seriøst og hjælpe hinanden til at få ”The Circle of Life” i Metodistkirken til at fortsætte.

Page 20: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORD

20

”For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd, og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig.” (Esajas 41:13).

Frygt kan opstå i situationer med manglende tryghed, eller når vi står overfor noget ukendt i en uvant situation. Som spejdere står vi ofte overfor ukendte situationer. Det kan eksempelvis være, når vi som ulve skal have bind for øjnene og for første gang skal gennemføre en Kimsleg med frygten udenpå uniformen – for hvad nu hvis jeg ikke kan lide det, de vil have mig til at spise? Eller forestil dig at skulle sove en HEL weekend uden mor og far, langt væk hjemmefra, for første gang. Det kan være, når vi som storspejdere skal stå i spidsen for en patrulje, enten som patruljefører eller patruljeførerassistent og ikke rigtig ved, hvad vi har sagt ja til. Eller når

vi som ledere er på lejr og skal stå for et løb, et lejrbål eller en andagt. Så kan frygten for ikke at lykkes opstå, frygten for ikke at fortolke bibelverset på den rigtige måde, for at lære spejderne et pælestik i stedet for et flagknob eller var det omvendt?

Spejderarbejdet går ud på at udvikle børn og unge i deres fysiske, intellektuelle, sociale og åndelige liv. Hvis det medfører en smule usikkerhed eller frygt at skulle bære det ansvar, det er at lære så grundlæggende menneskelige værdier fra sig, så er det vist okay. Heldigvis er vi ikke alene om det. Som det står i Esajas’ bog er der ikke noget at frygte, for Gud er med os, hjælper os og baner vejen for os. Med Guds hjælp kan vi i tryghed tage udfordringerne op og lade os lede igennem de uvante situationer og derigennem skabe os erfaringer,

Nytårsappel 2015som vi yderligere kan udvikle spejderarbejdet på baggrund af.

Skal du for første gang i år stå for dit eget spejdermøde, skal du med på din første weekendtur, skal du stå for lejrbål, dagsløb eller perleløb på årets sommerlejr, skal du være leder på PFT, eller skal du lave andre ting, hvor du kommer udenfor din comfortzone, så frygt ikke, du er ikke alene. Frygten eller usikkerheden skal ikke have betydning for hvilke opgaver, hvilke udfordringer eller hvilke idéer, du har lyst til at gå i gang med eller vil føre ud i livet. Gud er med dig, vi står bag dig - klø på og prøv det af.

Med ønsket om et godt nytår til jer alle og en stor tak for det arbejde, I laver. Spejderhilsner, Rasmus og Signe

Page 21: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1

21

I MS’s fotokonkurrence 2014 blev der fundet ikke mindre end ti vindere. Samlet set vandt Mamutterne fra Rønne med 89 point. Her i bladet er der desværre kun plads til tre af billederne. Alle billederne kan findes i MS’ernes gruppe på facebook.

MS fotokonkurrence

IldIKEA

EngangspejderaltidspejderVerden rundt

BarndomEn hjælpende hånd

MadlavningGoerenforskel

Heldoglykke

Page 22: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

HIMMEL&JORD

22

ANNONCE

Metodistkirkens Sommerhøjskole Søndag d. 2. – lørdag d. 7. august 2015

Vi bor på selve Solborgen eller i pavilionerne.Kommer der flere, lejer vi “Keramikhusene” Disse lejes ud søndag til søndag! Derfor er der først fuldt program fra søndag.

Der er dog enkel middagsmad lørdag aften og værelser på Solborgen og i pavilionerne er til rådighed fra kl. 16.00 lørdag.

Der er ingen aldersgrænse, men Sommerhøjskolen er designet til seniorer og yngre pensionister.

Prisen for at delatge er 2,700 kr., og inkluderer fuld pension, sengelinned, håndklæde og udflugt.

Programmet kommer på kirkens hjemmeside www.metodistkirken.dkBestil brochure på sommerhø[email protected]

Temaet “Livets mange inspirationskilder”

Højskolepræst: Jørgen Thaarup

Ny madmor: Ellen Pedersen, Vonge

Page 23: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

MARTS / 2015 / 1

23

Nyt fra kabinettet Kort tid før jul blev pastor Ole Birch sygemeldt. Pastor Jørgen Thaarup varetager Ole Birchs funktioner i sygdomsperioden. Jørgen Thaarups udnævnelse som præst ved Jerusalemskirken i København er derfor ændret pr. 1. januar 2015 til en fuldtidsstilling. Udnævnelsen er til 50% tjeneste som præst i menigheden og 50% tjeneste på landsplan, som underviser i teologiske emner og med ledelsesmæssige opgaver.

LandsledelsenMetodistkirkens landsledelse arbejder i øjeblikket med vision for kirken. Vær i forbøn for dem og deres arbejde. Landsledelsen mødes d. 13.-14. marts, d. 12. juni og igen d. 28.-29. august.

Jerusalems kirken MedlemsoptagelseKarin Thaarup Nyberg blev optaget som bekendede medlem af menigheden ved gudstjenesten den 4. januar 2015

OdenseMedlemsnytZanne Frigg Larsen blev optaget som bekendende medlem den 9. november 2014.

Odense gav 32.000 kr. til socialt udsatteOm aftenen tirsdag d. 9. december var kirken i Odense fyldt til bristepunktet med gæster og sangere fra gospelkorene Emmaus og Nardus. Der var gang i kirkens julekoncert. I år var der også besøg af pastor Finn Uth, som er leder af Metodistkirkens Sociale Arbejde i København. Her arbejder man på mange fronter med udsatte mennesker ud fra devisen, at alle mennesker er skabt i Guds billede, og derfor har værdi. Det koster penge, mange penge, at drive bespisninger, café, boliger, sommerferier og meget andet.Ved koncerten kom der kr. 12.000 ind i entréindtægter. Samtidigt har kirkens menighedsråd besluttet at donere kr. 20.000 til arbejdet, da det er i tråd med vores vision at tage socialt ansvar. Lederen af kirkens Sociale arbejde kunne derfor tage herfra med 32.000 kr. til udsatte mennesker.

TøzeDanzEt af de nyeste initiativer i Odense Metodistkirke er TøzeDanz. Det er Stephanie Quick der en gang i mellem fredag eftermiddag samler en flok skønne og dygtige tøZer. Der danses til gospelmusik, og vi andre får fornøjelsen af at se de

seje piger give den gas med både charme og attitude søndag morgen til gudstjenesten.Det er et fantastisk tilbud til pigerne, der også havde som sideeffekt, at vi i december havde det længste luciaoptog i de seneste 10 år.

Næste generation af sangere på vejI Odense har vi fornøjelse af et væld af meget dygtige sangere til stort set hver eneste gudstjeneste. I december fik vi en smagsprøve på næste generations talenter, da Marie, Kamille og Sara gav os en smuk udgave af ”En stjerne skinner i nat”. Lad os bare sige, at der ikke var mange tørre øjne i kirken den formiddag!

Solrød BisættelseFinn Henrik Bech Jensen blev bisat torsdag d. 27. nov. ud Østre Kirkegårds Kapel, Roskilde Dåb og medlemsoptagelse1.søndag i advent d. 30.nov. blev Jarnis Christensen, søn af Liva og Michael Christensen, døbt. Samme dag blev Katja Bøhling-Petersen optaget i menigheden som bekendende medlem.

StrandbyBisættelseRuth Elsine Clausen, døde 12. januar og blev bisat fra kirken 16. januar 2015.

DåbAlma Thaarup Mikaelsen, datter af Jannie Thaarup Thomsen og Lars Mikaelsen, blev døbt 25. januar 2015.

MENIGHEDSNYT

Page 24: Himmel og Jord marts 2015 / 1/ 22. årgang

24

STJERNEHIMMEL&JORDNÆRT

“Kærlighed uden mod og visdom er sentimentalitet, som vi møder det hos mange i kirken. Mod uden kærlighed og visdom er dumdristighed, som vi møder det hos mange soldater. Visdom uden kærlighed og mod er fejhed, som vi møder det hos mange intellektuelle. Men den, som har kærlighed, mod og visdom, forandrer verden.”

Ammon Hennacy katolsk aktivist, 1893-1970

(Fra “Den uimodståelige revolution”, Boedal)

...kærlighed, mod og visdom

forandrer verden...