bladetbladet tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 81. årgang ∙ nummer 3 ∙ juli 2011 jord,...

Bladet

Tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 81. årgang ∙ Nummer 3 ∙ juli 2011

Jord, ArbeJde, KApitAl – bæredygtig øKonomi siden 1931

SamfundsbankBasisindkomstFuld grundskyldSe siderne 3-14

22

I N D H O L D

Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf. 86 80 07 06E-mail: [email protected]

Eftertryk velkommen ved kildeangivelse.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis

Landsforeningen JAKs holdning.Henvendelse ang. medlemskab,

abonnement, artikler og annoncer:

JAK bladet Redaktør

Lis Poulsen, Drejergårdsvej 4, 8600 Silkeborg

Tlf. 24 98 86 81E-mail: [email protected]

JAk. bladetJAK medlemsblad for LandsforeningenJord · Arbejde · Kapital

Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse – samt arbejde for oprettelse af praktiske funktio-ner til gennemførelse af dette formål.

Landsforeningens adresse er:Herningvej 37, 8600 SilkeborgTlf. 24 98 86 81www.jak.dkE-mail: [email protected]:Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00Torsdag kl. 14.00 – 17.30

Ansvarshavende redaktør:Lis Poulsen

Redaktionsudvalg:Lis Poulsen. Tlf. 24 98 86 81E-mail: [email protected] Busk Sørensen. Tlf./fax 36 70 82 30E-mail: [email protected] Madsen. Tlf. 86 82 94 94E-mail: [email protected] Mikkelsen. Tlf. 75 27 12 70E-mail: [email protected] Færge, Tlf. 30 26 12 88E-mail: [email protected] Erik Bach Boesen. Tlf. 86 80 07 06E-mail: [email protected] Petersen. Tlf. 86 81 16 11E-mail: [email protected]

Henvendelse til Landsforeningens ledelse:

Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf. 75 27 12 70 / 20 20 70 50 E-mail: [email protected]

Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NVTlf. 50 55 57 27 E-mail: [email protected]

Sekretær: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 RyslingeTlf. 42 96 22 20E-mail: [email protected]

DeadlinesNr. 4 udkommer primo oktober 2011

Deadline 15. august 2011

3 Leder Jakob Mikkelsen

4 Pengereformen Mikkel Klinge Nielsen

8 Det nye pengesystem Mikkel Klinge Nielsen 10 Basisindkomst – en videreudvikling af velfærdssamfundet Erik Christensen 12 Fuld grundskyld Lars Bækgaard

15 Nyt fra Folkesparekassen

18 Lav en sparekasse! Chresten Heesgaard Ibsen

20 Uffe Madsen citater

21 Inside Job Filmanmeldelse Finn Bentzen

22 JAK pengeinstitutternes årsregnskaber for 2010

24 Hovedpunkter fra årsmødet, april 2011 Jakob Mikkelsen

25 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde

25 Årsregnskab 2010 for Landsforeningen JAK

25 Sommerudflugt til Fiilsø

26 Økonomisk vækst. Fra svensk bog

27 Læserbrev: Fortid og fremtid Henry Nielsen

3JAK BLADET JULI 2011

JAK i samarbejde om en retfærdig samfundsstruktur

Af JAkob Mikkelsen, forMAnd for lAndsforeningen JAk

JAK arbejder for et retfærdigt økonomisk system. Det har vi altid haft som mål. Og sådan er det stadig! JAK har til stadighed søgt samarbejde med menne-sker og organisationer, der vil betræde samme vej. Det er der-for, at vi befinder os rigtig godt i selskab med Grundskyldsbe-vægelsen og Basislønsbevægel-sen. I dette blad præsenterer de to bevægelser deres ideer, der sammen med JAKs mål-sætning kan danne grundlaget for en helt ny tankegang omkring en retfærdig samfundsstruktur.

I denne tid foregår der en opdeling af samfundet i dem, der har, og dem, der ikke har, og der tales meget om at ”gøre sig fortjent til” dette og hint i vort sam-fund. Der er mangel på arbejde i vort samfund, og vi har indrettet os sådan, at det er den enkelte borgers pligt at være i arbejde eller forsikre sig mod ikke at være det, men efter en periode vil der ikke være mulighed for understøttelse mere, og den arbejdsløse udstødes og bliver gjort til klient i det sociale system. For mig at se harmonerer det ikke med JAKs værdier.

Den helt grundlæggende værdi i JAK er næstekærlig-heden! Heraf må nødvendigvis følge, at JAK anerkender det enkelte individ som værdifuldt – ikke for samfundet, men som en del af samfundet. Derfor smerter det mig at se, at vi i den omstrukturering, der lige nu foregår på vort arbejdsmarked, udstøder nogle og favoriserer andre. Vi bliver nødt til at se på denne omstrukturering som en fælles opgave. Den rigtige tilgang til dette vil ikke alene være at anerkende det enkelte menneske, og hvad det kan bidrage med til fællesskabet, men også at anerkende det ved at give det en indkomst, der skaber grundlag for et enkelt liv – som en del af fællesskabet.

På samme måde er tankegangen om, at jorden er et fælles gode, også nærliggende. Der er ingen, der har skabt jorden! Man har højst købt den og arbejdet i den. Skal man tale om, at nogen skabte jorden, må det være hedebønderne, og de betalte dyrt for deres ”skabelse” af jorden i form af renter til kreditforeningerne, hvor de oftest ikke kom i nærheden af at betale deres gæld og renter, inden de var slidt op af det hårde arbejde. Og ikke nok med det: hver gang en ny generation skal

overtage jorden, begynder for-rentningen forfra – helt uden at der er skabt noget som helst.

Der er heller ikke nogen, der har skabt kystlinjer, smukke naturområder eller attraktive placeringer ved havne og tra-fikknudepunkter – i hvert fald ikke alene. Derfor vil det også være helt i tråd med JAKs tan-

kegang, at man i stedet for at betale renter til en pen-geudlåner betaler til samfundets kasse – til fællesskabet – i forhold til den fordel/værdi, man har/beslaglægger, så andre ikke kan bruge den. Det vil være en anerken-delse af ligeværd blandt samfundets borgere på samme måde, som udbetaling af en basisindkomst til alle vil være det. Ved at inddrage renten til samfundets kasse og udbetale den som dividende til alle borgere på lige fod, frisætter man store kræfter i stedet for at demon-tere dem i klientgørelsen. Derudover vil man også gøre det muligt at sænke skatten på arbejde ganske betrag-teligt, hvilket de fleste ser som et mål i sig selv, og dertil vil man kunne gøre op med et voldsomt kontrolsystem – og kunne bygge på et helt nødvendigt bærende prin-cip om ligeværd i et virkeligt demokrati. Et demokrati kendes ved, at det også tilgodeser mindretallene på samme måde, som det varetager flertallets interesser. Og så er der da grund til at erindre om, at ideen om grundskyld er gammelt JAK-tankegods!

Vi siger igen og igen, at JAKs økonomiske system bygger på ideen om, at penge er et simpelt byttemid-del uden værdi i sig selv, og sådan er det. Derfor vil en indførelse af et retfærdigt økonomisk system, der ikke konstant overfører renter til pengeejerne, uden at de gør noget til gengæld, være en væsentlig del af et nyt økonomisk system – et system, der udvikles i sam-arbejde med de to nævnte organisationer. Målet er et bedre samfund med en mere retfærdig fordeling af samfundets goder! Som JAK-mand vil jeg endog sige, at det er en forudsætning!

Jeg vil ønske dig, kære læser, rigtig god fornøjelse med bladets indhold!

SamfundsbankBasisindkomst

Fuld grundskyld

4 JAK BLADET JULI 2011

PengereformenAf Mikkel klinge nielsen, ToVholder, ProJekT ’bæredygTig økonoMi’

PengereformenHensigt Helt overordnet er hensigten med pengereformen at skabe et finansielt system, som muliggør øget trivsel for alle mennesker i Danmark og for naturen.

Mere konkret skal pengereformen i sig selv bidrage til en mere stabil og velfungerende økonomi, samt skabe øget retfærdighed og miljø-mæssig bæredygtighed.

Den øgede retfærdighed er dog vanskelig at opnå uden en samtidig indførelse af fuld grundskyld – der-for skal pengereformen muliggøre den kompensation, der er nødven-dig for at realisere grundskyldrefor-men.

Desuden skal pengereformen mu-liggøre, at vi i Danmark kan foretage den nødvendige fysiske omstilling – selv om det internationale sam-fund lader stå til. Det nye finansielle system skal derfor være modstands-dygtigt over for udenlandske påvirk-ninger.

VisionHelt overordnet forestiller vi os det nye finansielle system sådan:

Nationalbanken har eneret til at skabe penge – såvel kontanter som elektroniske penge. ”Møntningsge-vinsten” (seigniorage) fra pengeska-belsen tilfalder staten.

Nationalbanken driver betalings-systemet. Alle personer og juridiske personer har en transaktionskonto i Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti er elektroniske penge. Nationalbanken opkræver ”overliggedagspenge” (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb – provenuet tilfal-der staten.

Den risikofri opsparing sker i Samfundsbanken. Alle har en opspa-ringskonto dér.

Samfundsbanken udlåner på non-profit-vilkår til bygninger, hushold-ningernes varige forbrugsgoder, offentlige organisationer og non-profit-organisationer.

Bortset fra Samfundsbankens finansiering af erhvervsbygninger foregår finansiering af virksomheder på profit-and-loss-sharing-vilkår. Som direkte investering i en virk-somhed eller indirekte via en finan-siel virksomhed.

PlanForeløbigt forestiller vi os, at penge-reformen består af følgende tiltag:Nationalbanken, pengeskabelse og betalingssystemet.

Alle bankkonti klassificeres som enten transaktionskonti eller in-vesteringskonti. Et pengeinstitut råder over – inden for den med den enkelte kunde aftalte periode – det indestående, som dens kunder har indbetalt på investeringskonti i pengeinstituttet. Kontohaveren råder over indestående på sin transaktionskonto. Indestående på transaktionskonti svarer mindst til indestående på de nuværende an-fordringskonti – i alt 750 mia. kr. ultimo 2010.

Alle transaktionskonti overflyttes til Nationalbanken. Derved ændres pengeinstitutternes forpligtelse over for transaktionskontohaverne til en forpligtelse over for Nationalbanken. Indestående på transaktionskonti får status af lovligt betalingsmiddel og kaldes elektroniske penge. Summen af fysiske penge (dvs. kontanter) og elektroniske penge udgør penge-mængden. Der betales ikke rente af indestående på transaktionskonti.

Nationalbanken overtager beta-lingssystemet fuldt ud. Den letter overførsler mellem transaktionskonti (ved hjælp af bl.a. betalingstermi-

naler, netbank og betalingsservice), forestår kontantforsyningen (hæve-automater og indsættelse af fysiske penge på transaktionskonti) samt håndterer de elektroniske valuta-transaktioner (dvs. betalingerne i fremmed valuta til og fra bankkonti i udlandet). Fysiske penge kan udfa-ses på sigt.

Nationalbanken får eneret til at skabe penge. Da fysiske penge brin-ges i omløb mod træk på transakti-onskonti, påvirker Nationalbankens fremstilling af mønter og sedler ikke pengemængden. De elektroniske penge skaber Nationalbanken ”over balancen” ved at debitere National-bankens konto for pengeskabelse og kreditere statens transaktionskonto. Når Nationalbanken skaber elektro-niske penge, øges pengemængden.

Folketinget bestemmer National-bankens pengepolitiske mål og væl-ger dens bestyrelse. Nationalbanken er en selvejende offentlig institution og virker uafhængig i sine bestræ-belser på at realisere de pengepoli-tiske mål. Såfremt Nationalbanken ikke formår at realisere disse, kan Folketinget straks udskifte National-bankens bestyrelse. Nationalbankens virke finansieres over finansloven, bortset fra de omkostninger, der knytter sig til valutatransaktionerne – som finansieres med brugerbeta-ling.

Nationalbankens vigtigste penge-politiske instrument er dens eneret til at skabe penge – og dermed direkte kontrollere udviklingen i pengemængden. Hvordan de ny-skabte elektroniske penge, som Nationalbanken krediterer statens transaktionskonto, skal bruges, be-sluttes af Folketinget – der enten kan lade pengene medgå til finan-sieringen af statens samlede udgifter (dvs. finansloven) eller overføre dem

til Samfundsbanken. De af Natio-nalbanken krediterede penge på statens transaktionskonto har ikke karakter af lån, men er ”møntnings-gevinst” (seigniorage).

Nationalbanken opkræver ”over-liggedagspenge” (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb og progressivt stigende, men afmålt i forhold til den enkelte kontohavers likviditets-behov. Denne demurrage modvirker ophobning af elektroniske penge og mobiliserer ”idle savings” på transaktionskonti til investeringer og finansiering via Samfundsbanken. Den kan ses som en afgift for ”mis-bruget” af transaktionsmidlet som opsparingsmiddel – afgiften tilfalder staten. Desuden modvirker den spe-kulation i danske kroner.

Samfundsbanken, opsparing og udlånSamfundsbanken oprettes som en selvejende offentlig institution. Fol-ketinget bestemmer dens ind- og udlånspolitik samt udlånsmængde. Samfundsbanken er opdelt i kom-munale afdelinger. Af udlånsmæng-den specificerer Folketinget den andel, hver kommunal afdeling råder over. Kommunale afdelinger kan etablere samfinansiering. Be-styrelsen af en kommunal afdeling vælges af den pågældende kommu-nes kommunalbestyrelse – og denne kommune dækker den pågældende kommunale afdelings tab.

Nationalbanken overfører aktiver til Samfundsbanken for 796 mia. kr. Det drejer sig dels om Nationalban-kens tilgodehavende hos pengeinsti-tutterne som følge af overflytningen af transaktionskonti (som nævnt mindst 750 mia. kr.), dels om Natio-nalbankens udlån og beholdning af realkreditobligationer og aktier (der ultimo 2010 beløb sig til samlet 46 mia. kr.).

Samfundsbanken overtager for 796 mia. kr. af pengeinstitutternes udlån: alt vedrørende boliger (tal-let for ultimo 2010 er ca. 357 mia. kr.), varige forbrugsgoder (højst 227 mia. kr.), offentlige organisationer og private non-profit-organisationer

samfundsbanken

oprettes som en

selvejende offentlig

institution.

folketinget bestem

mer dens ind og

udlånspolitik samt

udlånsmængde.

››



(højst 84 mia. kr.), samt resten vedrørende erhvervsejendomme (mindst 128 mia. kr.).

Samfundsbanken overtager al realkredit. Hver realkreditobliga-tionsihændehaver afleverer sin realkreditobligationsbeholdning til Samfundsbanken, og værdien af beholdningen krediteres vedkom-mendes opsparingskonti i Sam-fundsbanken – udenlandske ihæn-dehavere modtager dog betaling fra Nationalbankens valutareserve. Herefter overtager Samfundsbanken realkreditinstitutterne og deres ud-lån – ultimo 2010 var realkreditinsti-tutternes obligationsrestgæld 2.363 mia. kr. Hvori kompensationen til realkreditinstitutejerne og realkre-ditobligationsihændehaverne skal bestå, er endnu uafklaret.

Den statsstøttede lånefinansierede pensionsopsparing ”punkteres”. Hver boligejer, der både har boliggæld og pensionsopsparing, får overdraget aktiver fra sit pensionsselskab sva-rende til vedkommendes boliggæld – eller hvis den aktuelle værdi af vedkommendes pensi-onsopsparing er mindre end boliggælden, så over-drages aktiver svarende til hele pensionsopsparingen. Samlet vil det reducere pen-sionsformuen (som ultimo 2010 var på 2.700 mia. kr.) og den til ejerboliger og fritidshuse knyttede bolig-gæld (der ultimo 2010 be-stod af realkredit på 1.377 mia. kr. og boligudlån i pengeinstitutterne på 278 mia. kr.) med ca. 978 mia. kr. – dette er dog et ret usik-kert og sandsynligvis over-vurderet skøn. Således re-duceres Samfundsbankens boligudlån med ca. 978 mia. kr. Præcis hvor meget ”punkteringen” vil få det samlede indestående på op-sparingskonti i Samfunds-banken til at falde, er endnu uafklaret – men ultimo 2010 udgjorde beholdnin-gen af realkreditobligationer

i livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond samlet 609 mia. kr. ”Punkteringens” konse-kvenser for pengemængden mangler også at blive belyst.Samfundsbanken udlåner på non-profit-vilkår. Det vil sige, at låntage-ren betaler de administrationsom-kostninger, der knytter sig direkte til vedkommendes lån plus en pas-sende andel af Samfundsbankens faste omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune, som er ansvarlig for den tabsramte kom-munale afdeling af Samfundsban-ken.

Hvad angår Samfundsbankens udlån til bygninger og husholdnin-gernes varige forbrugsgoder, sker udlånet mod underpant i bygnin-gen/det varige forbrugsgode, og der kræves udbetaling og løbende afdrag, således at restgælden til en-hver tid ikke overstiger underpantets aktuelle markedspris.

De nærmere vilkår for Samfunds-bankens udlån til offentlige organi-sationer og non-profit-organisatio-ner mangler at blive bestemt.

Samfundsbanken forestår den risikofri opsparing. Alle har en op-sparingskonto dér. Der betales ikke rente af indestående på opsparings-konti – men opkræves til gengæld heller ikke ”overliggedagspenge” (demurrage). En nærmere specifi-cering af forskellige typer af opspa-ringskonti og deres vilkår mangler.

Finansielle virksomheder, investering og livsforsikringPengereformens tiltag vedrørende pengeskabelse og betalingssystem reducerer pengeinstitutterne til rene finansielle formidlere. Og tiltagene vedrørende Samfundsbanken redu-cerer pengeinstitutternes virkefelt til virksomhedsfinansiering – og endda kun den del, som Samfundsbanken ikke finansierer.

Det kræves, at såvel pengeinsti-tutternes funding som deres finan-

Fremkomsten af Samfundsbankens balance.


siering af virksomheder baseres på princippet om profit-and-loss-sha-ring (PLS). Derved får finansieringen karakter af egenkapitalfinansiering og forholdet mellem investor og den virksomhed, vedkommende investerer i, af partnerskab. Investor tager fuldt ud andel i den risiko, der knytter sig til investeringen, og får tilsvarende andel i virksomhedens/projektets profit. Hvad egenkapitalfi-nansieringen angår, så kan den dels foregå på ubestemt tid (fx i form af aktier), dels ydes for en afgrænset periode (hvilket således minder om nutidens lån). Vi mangler at afklare vilkårene for den sidstnævnte type egenkapitalfinansiering (close-ended equity financing) og redegøre mere generelt for PLS-vilkårene – megen inspiration kan i den forbindelse hentes fra de seneste tre årtiers Isla-mic banking.

Pengereformen gør i og for sig begrebet ’pengeinstitut’ overflødigt. Vi er dog ikke afklaret om, hvorvidt de rene finansielle formidlere, som yder virksomhedsfinansiering på PLS-vilkår (hvilket jo er det, pen-gereformen efterlader af pengein-stitutternes virkefelt), fuldt ud kan dækkes af betegnelserne investe-ringsforening, fondsmæglerselskab, erhvervskreditselskab, kapitalformid-lingsselskab og investeringsselskab.

Hvad de andre typer af finansielle virksomheder angår, så er den ene-ste direkte følge af pengereformen på skadesforsikringsselskaberne, at deres realkreditobligationsbe-holdning bliver til indestående på opsparingskonti i Samfundsbanken. Med hensyn til livsforsikringssel-skaberne, så ændrer pengerefor-men ikke på behovet for at forsikre pensionsopsparerne mod mistet opsparingsevne og høj levealder. Men pengereformen vil reducere livsforsikringsselskabernes balance betydeligt, da den risikofrie del af en pensionsopsparing finder sted på den pågældende pensionsopsparers egen opsparingskonto i Samfunds-banken.

Kompensation – og afdrag til SamfundsbankenMed indførelsen af fuld grundskyld falder grundenes handelsværdi til nul. Der er derfor brug for at yde kompensation til grundejerne – dels fordi en del af grundene er belånt og pantsat, dels fordi (i hvert fald noget af) ”friværdien” har karakter af (reel) opsparing. Ultimo 2009 var den offentlige vurdering af Dan-marks samlede grundværdi 1.648 mia. kr.

Pengereformen skaber mulighed for – uden at der opstår et infla-tionspres derved – at Folketinget kan kompensere grundejerne med værdien af Samfundsbankens initiale egenkapital, der er lig værdien af de af Nationalbanken overførte aktiver (dvs. 796 mia. kr. plus valutaud-lændinges beholdning af danske realkreditobligationer – som, hvis vi antager, udgør 10 % af realkreditin-stitutternes obligationsrestgæld, så beløber sig til 236 mia. kr.). Dette forudsætter dog dels, at kompen-sationen i tid og størrelse svarer til de afdrag, som Samfundsbanken modtager på sine udlån. Dels at den enkelte grund-ejer bruger kompensationen til at nedbringe sin gæld til Sam-fundsbanken i ejendommen og lader det tilbageværende af kompensa-tionen stå på sin opsparingskonto i Samfundsban-ken.

At en sådan kompensation ikke er pengeskabende og ikke yder et inflationspres skyldes dels, at de penge, som Nationalbanken hen over tid skaber og overfører til Fol-ketinget (og som derfra overføres til grundejernes opsparingskonti i Sam-fundsbanken), svarer til de penge, som Folketinget kan trække ud af Samfundsbanken og overføre til Na-tionalbanken. Dels at Samfundsban-ken genudlåner indbetalingerne på grundejernes opsparingskonti, og

disse netop svarer til de modtagne afdrag, hvorved Samfundsbankens udlånsmængde forbliver uændret.

For Samfundsbanken medfører kompensationen, at den mister sin egenkapital. I så tilfælde er hele Samfundsbankens udlån genudlån af indskud på Samfundsbankens opsparingskonti. Staten kan dog til enhver tid overføre egenkapital til Samfundsbanken og dermed øge Samfundsbankens udlånsmængde.

Kompensation og afdrag svarer til hinanden i tid og størrelse.

DebatHvad synes du om det fore-løbige udkast til pengerefor-men? Giv din mening til kende på: bæredygtigøkonomi.dk - eller send en e-mail til: [email protected]


InstitutionerDe to vigtigste institutioner i det nye pengesystem er Nationalbanken og Samfundsbanken. Nationalbanken skaber pengene og driver betalings-systemet. Samfundsbanken udlåner til bygninger, husholdningernes varige forbrugsgoder, offentlige organisationer og non-profit-organi-sationer – og forestår opsparingen. Derudover er der finansielle virksom-heder, som modtager indskud fra investorer og finansierer virksomhe-der.

InteraktionLad os se på husholdningernes og virksomhedernes kontakt med det nye pengesystems institutioner.

HusholdningerPenge: Der findes fysiske penge og elektroniske penge. Førstnævnte er kontanter, dvs. Nationalbankens mønter og sedler. Sidstnævnte udgøres af indestående på transak-tionskonti i Nationalbanken. Såvel fysiske som elektroniske penge er lovlige betalingsmidler. Hver person har en personlig transaktionskonto i Nationalbanken, som følger én hele livet. Via Nationalbankens netbank kan personer oprette fælles transak-tionskonti – og underkonti til den personlige og fælles transaktions-konti. Via netbanken kan personer også bestille Dankort til transak-tionskonti, tilmelde og afmelde betalingsservice, samt foretage elek-troniske betalinger og andre pen-geoverførsler – også til bankkonti i udlandet. Da alle transaktionskonti er en del af Nationalbankens balance og ”ligger på” dets edb-system, som foretager øjeblikkelig clearing ved enhver elektronisk pengeoverførsel, er elek-

troniske penge mindst lige så sikkert et betalingsmiddel som kontanter. Nationalbankens kontantautomater letter hævning af fysiske penge – og indsættelse heraf på transaktions-konti (kontanter kan afskaffes på sigt). Virksomheder står for håndte-ringen af mønter og sedler i frem-med valuta, samt betalings- og kre-ditkort, som kan bruges i udlandet – og tager betaling herfor.

Der betales ikke rente af indestå-ende på transaktionskonti. Derimod opkræver Nationalbanken ”over-liggedagspenge” (demurrage) af indestående på transaktionskonti over et vist beløb og progressivt sti-gende, men afmålt i forhold til den enkelte kontohavers likviditetsbehov. Endvidere opkræver Nationalbanken et hævegebyr og subsidierer indbe-taling af kontanter. Brugen af elek-troniske penge og Nationalbankens elektroniske serviceydelser er gratis – bortset fra de til valutatransaktio-nerne knyttede omkostninger, som finansieres med brugerbetaling.

oPsPAring: Opsparing finder sted på opsparingskonti i Samfundsban-ken. Hver person har en personlig opsparingskonto i Samfundsbanken, som følger én hele livet. Via Sam-fundsbankens netbank kan personer oprette fælles opsparingskonti – og underkonti til den personlige og fæl-les opsparingskonti. Der betales ikke renter af indestående på opsparings-konti. Til gengæld er al opsparingen i Samfundsbanken helt risikofri – og der er ingen pengesystemskabt in-flation.

Så længe pensionsopsparing sub-sidieres, er der brug for en særlig pensionsopsparingskonto. Pensions-opsparere benytter sig fortsat af livs-forsikringsselskaber til at forsikre sig

mod mistet opsparingsevne og høj levealder, men selve den risikofrie pensionsopsparing foretager pensi-onsopspareren selv i Samfundsban-ken.

inVesTering.: Ønsker man at opnå et afkast, skal man investere i virksomheder – hvilket også inde-bærer en risiko for tab. Afhængig af om man er risikosøgende eller risikoavers, vil en større eller mindre del af de penge, man ”lægger til

side” (fx til sin pension), investeres i virksomheder – resten indbetales på opsparingskonti (fx ens pensionsop-sparingskonto) i Samfundsbanken. Man kan vælge at investere direkte i virksomheder (fx købe aktier) eller indirekte via finansielle virksomhe-der (fx en investeringsforening). I begge tilfælde vil der dog være tale om egenkapitalfinansiering, og ens udbytte (eller tab) vil være direkte knyttet til profitten (eller tabet) i de virksomheder, man – direkte eller indirekte via fx en investeringsfor-ening – har investeret i. Dette prin-cip om profit-and-loss-sharing ligger også til grund for fundingen af de finansielle virksomheder.Det bør understreges, at det finan-sieringsteoretisk set er mere fornuf-tigt at investere indirekte (via en in-

Det nye pengesystem– sådan kan det fungere i praksisAf Mikkel klinge nielsen, ToVholder, ProJekT ’bæredygTig økonoMi’

Turister kan få et ”DKK Debet card”, som de via omveksling indbetaler penge på, kan fore-tage betalinger med under de-res ophold i Danmark, og som de ved udrejse kan få ”tømt” og omvekslet (dette kort er selv-følgelig et must, hvis kontanter afskaffes).


vesteringsforening eller lignende ty-per af finansielle formidlere, som har investeringseksperter ansat, spreder risikoen og har andre stordriftsfor-dele) end selv at lege børshaj. Der kan dog være andre gode grunde til at vælge direkte investering.

boliglÅn: Samfundsbanken yder boliglån mod underpant i boligen og på non-profit-vilkår. Det vil sige, at låntageren betaler de til vedkom-mendes låns direkte knyttede ad-ministrationsomkostninger plus en passende andel af Samfundsbankens faste omkostninger. Tab på udlån dækkes dog af den kommune, som er ansvarlig for den tabsramte kommunale afdeling af Samfunds-banken. Efter at dømme på tal fra realkreditinstitutterne vil de årlige finansieringsomkostninger, som låntager skal betale til Samfunds-banken, blive 0,25 % af boliglånets restgæld. (Uden en samtidig indfø-relse af fuld grundskyld vil det føre til enorme grundværdistigninger og dermed voldsomt øget økonomisk ulighed – det er derfor nødvendigt, at pengereformen får følgeskab af

en grundskyldreform). De nærmere lånevilkår – fx krav til udbetaling, afdrag og løbetid – er endnu ikke afklaret.

lÅn Til VArige forbrUgsgoder: Samfundsbanken yder også lån til finansiering af varige forbrugs-goder – mod underpant og på non-profit-vilkår. De årlige finansierings-omkostninger hertil er noget højere end for boliglån – men vi taler nok stadig promiller og ikke procenter. Det overordnede princip for udbe-taling, afdrag og løbetid er, at rest-gælden til enhver tid ikke overstiger underpantets aktuelle markedspris. De mere konkrete lånevilkår er uaf-klaret.

VirksomhederPenge: Hver virksomhed har en ”CVR-transaktionskonto” i Natio-nalbanken, som følger virksomhe-den gennem hele dens eksistens. Via Nationalbankens netbank kan virksomheden oprette underkonti, bestille Dankort til transaktions-konti, tilmelde og afmelde beta-lingsservice, og benytte det dertil

hørende opkrævningssystem, samt foretage elektroniske betalinger og andre pengeoverførsler – også til bankkonti i udlandet. Ligesom for husholdningernes vedkommende opkræves demurrage og hævege-byr, og kontantindsættelse subsidi-eres. Nationalbankens elektroniske serviceydelser er gratis, dog er valutatransaktioner behæftet med brugerbetaling.

oPsPAring: Hver virksomhed har en ”CVR-opsparingskonto” i Natio-nalbanken, som følger virksomhe-den gennem hele dens eksistens. Via Samfundsbankens netbank kan virksomheden oprette underkonti. Ligesom for husholdningernes ved-kommende betales der ikke renter – eller opkræves demurrage – af indestående på opsparingskonti. De øvrige vilkår er uafklaret.

lÅn Til bygninger: Samfunds-banken yder lån til virksomhedens bygninger – mod underpant heri og på non-profit-vilkår. De nærmere lånevilkår er uafklaret.Egenkapitalfinansiering tegner sig for den resterende virksomheds-finansiering. Det kan både være finansiering på ubestemt tid (som fx ved aktier) og for en afgrænset periode (hvilket således minder om et lån – uden dog at være det). De nærmere vilkår omkring egenkapi-talfinansieringen mangler at blive beskrevet – men der er meget in-spiration at hente fra de seneste tre årtiers Islamic banking.

Læs mereSe også artiklen ’Pengereformen’ på side 4.


I: Hvad er en ubetinget basisindkomst?Det er en ret til en indkomst på et beskedent niveau, hvilket vil sige et sted mellem folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse. Der-for navnet basisindkomst. Den er for alle individer (statsborgere eller mennesker med permanent ophold i en stat). At den er ubetinget bety-der, at den tildeles alle uafhængig af indkomst og formue i modsætning til en række sociale ydelser, der til-deles efter behov eller opnås ved optjening. Det indebærer også, at der til en ubetinget basisindkomst ikke tilknyttet er nogen rådigheds-pligt eller aktiveringspligt, som der i dag er det ved arbejdsløshedsdag-penge og kontanthjælp.

II: Hvorfor en ubetinget basisindkomst?

den konkrete problem beskrivelse og begrundelse: klassesamfundet

Vi lever i et hierarkisk klassesamfund med et permanent arbejdsforde-lings- og arbejdsløshedsproblem med tilhørende klientgørelsespro-blemer. En basisindkomst vil delvis kunne løse disse problemer og skabe større retfærdighed.

Det nuværende samfund er domi-neret af lønarbejde. Øverst i dette nye klassesamfund befinder sig dem, der har et sikkert lønarbejde og al-drig oplever arbejdsløshed. Nederst befinder sig en relativ stor gruppe uden for arbejdsmarkedet, fordi de midlertidigt eller permanent ikke kan bruges på det normale arbejdsmar-ked. De får derfor forskellige former for overførselsindkomster. I de se-neste 25 år har der konstant været

ca. 25 % af de 18-66 årige uden for arbejdstyrken, der får sociale ydelser (ca. 800.000 helårsmodtagere). Man har lavet arbejdsmarkedsreformer, socialreformer - og der har været højkonjunktur. Men ingen indgreb har hjulpet; der er kun blevet flyttet lidt rundt mellem de forskellige over-førselsindkomstmodtagere. Blandt dem findes en særlig underklasse af flygtninge og indvandrere, som be-finder sig på en lavere social ydelse end etniske danskere (starthjælp og introduktionsydelse). Reglerne for modtagelse af sociale ydelser bliver stadig mere indviklede. Staten stil-ler i stigende grad specifikke krav til modtagernes livsform og adfærd som betingelse for modtagelse. Det skaber retssikkerhedsproblemer og klientgørelsesproblemer.

den mere generelle problembeskrivelse og begrundelse: Videreudvikling af demokratiet

Vi har et politisk demokrati og en vis form for et socialt demokrati i form af en ret til sociale ydelser, hvis man ikke kan forsørge sig selv. Men der hersker som ovenfor beskrevet alligevel stor ulighed på det økono-miske og arbejdsmarkedsmæssige område. Selvom vi har politisk de-mokrati, lever vi i et lønarbejdssamfund, og ikke i et rigtig demokratisk borgersamfund.

Indførelsen af en ubetinget basis-indkomst kan ses som en ny fase i medborgerskabets historie, som en nødvendig videreudvikling af demokratiet. I demokratiets første fase blev de civile rettigheder skabt (i det 18. århundrede), i den anden fase de politiske rettigheder (i det 19. århundrede), og i den tredje fase de sociale rettigheder (i det 20. århundrede). Basisindkomst kan ses som skabelsen af den første reelle økonomiske rettighed, en basisret-tighed (i det 21. århundrede). At en ubetinget basisindkomst er en basisrettighed betyder, at den er en forudsætning for udøvelsen af de øvrige rettigheder. Basisindkomst gør den faktiske udnyttelse af disse rettigheder mere lige.

III: Basisindkomstens effekter

basisindkomstens konkrete fordele

Basisindkomst vil skabe større fleksi-bilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønar-bejdet bedre. Den såkaldte ”fattig-

Basisindkomst– en videreudvikling af velfærdssamfundetAf erik ChrisTensen, CAnd. sCienT. Pol., Tidligere lekTor i sAMfUndsfAg Ved

AAlborg UniVersiTeT

Erik Christensen har blandt andet skrevet bogen “Borger i tre verdener” om Johan-nes Hohlenbergs økonomisk-politiske filosofi.


domsfælde”, dvs. det at mindsteløn-nen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i basisindkom-sten. Det vil altid kunne betale sig at arbejde. Basisindkomst vil derfor motivere til at påtage sig erhvervs-arbejde, men også give bedre mulighed for at starte selvstændig virksomhed.

Basisindkomst vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bu-reaukrati, ”kassetænkning” og kli-entgørelse. Den vil derved frisætte borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræ-ning - og gøre unge under uddan-nelse mindre afhængige af erhvervs-arbejde.

Basisindkomst vil endelig styrke det civile samfund, fordi det vil give frihed til helt eller delvis at fravælge betalt arbejde. Det vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk ak-tivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet. Samtidig vil basisindkomsten sikre individet mod en ufrivillig afhængighed af an-dre konkrete personer i det sociale netværk, det indgår i, og dermed sikre ligeværdighed og respekt som det bærende i de mellemmenneske-lige forhold.

basisindkomstens generelle fordele

• Den skaber en frihed i forhold til markedet: Sætter grænser for varegørelsen af arbejdskraften.

• Den skaber en frihed i forhold til staten: Sætter grænser for klientgørelsen.

• Den skaber en frihed i forhold til familien: Sætter grænser for familieafhængigheden.

IV: Indvendinger imod en ubetinget basisindkomst

To grundlæggende moralske normer bliver ofte brugt imod en ubetinget

basisindkomst. Det siges, at en ba-sisindkomst bryder med normen: Man må yde for at nyde – og normen: Med rettigheder følger pligter. Med en ret til en ubetinget basisindkomst får man en indkomst uden at yde noget (arbejde, akti-vering til gavn for samfundet) til gengæld og får dermed en ret til en indkomst uden en modsvarende pligt til arbejde eller aktivering.

Et svar på disse indvendinger er, at de to moralske normer bliver brudt i det nuværende samfund, ved at jordejere og banker i dag får arbejdsfri indtægter, fordi vi i dag ikke har en fuld grundskyld og giver de private banker den største del af gevinsten ved pengeskabelsen (seig-norage). Det ville være mere retfær-digt, hvis samfundet opkrævede de arbejdsfri værdistigninger ved en fuld grundskyld og en offentlig pen-geskabelse og herudfra finansierede en ubetinget basisindkomst til alle. Det er mere retfærdigt, at alle får del i samfundsskabte værdistignin-ger end en lille gruppe.

En anden ofte fremført indvending imod en ubetinget basisindkomst er, at det er der ikke råd til, fordi det vil føre til en alt for høj skatteprocent. Beregninger viser, at en basisind-komst ville kunne gennemføres ved indførelsen af en negativ skat uden en skatteforhøjelse. Men det bedste svar ville være, at det kunne ske ved en omlægning af skattesystemet, hvor en fuld grundskyld indtager en central plads. Det ville kunne vise, at der er råd til en sådan reform, uden at det vil betyde forhøjelser af ind-komstskatten. En skatteomlægning vil tværtimod betyde lettelser af ind-komstskatten.

Ofte fremføres det imod en basisind-komst, at det vil betyde, at mange vil holde op med at arbejde, hvilket vil være skadeligt for den økonomi-ske vækst. Det er usikkert, hvorledes en basisindkomst vil ændre arbejds-markedsfrekvensen. Nogle vil trække sig ud af arbejdsmarkedet, mens andre vil tage lønarbejde, fordi det

bliver lettere. Men der er ikke noget, der tyder på, at en basisindkomst vil betyde en væsentlig reduktion i ar-bejdsmarkedsfrekvensen, fordi dan-skernes arbejdsmotivation er blandt de højeste i Europa.

Endelig fremføres det imod en ba-sisindkomst, at et sådant system vil være skadeligt for samfundsmoralen og sammenholdet i samfundet, fordi man kunne frygte, at nogle basisindkomstmodtagere mere el-ler mindre frivilligt permanent vil blive udelukket fra arbejdsmarkedet, at der derved vil kunne blive dan-net skadelige subkulturer, samt at nogle ungdomsgrupper vil kunne få en dårlig arbejdsmarkeds- og ud-dannelsesmoral, fordi tvangen til arbejde og uddannelse er fjernet.

Det kan være svært helt at tilba-gevise disse indvendinger. Men indvendingen om, at nogle vil blive permanent udelukket fra arbejds-markedet, forekommer ejendomme-lig, i betragtning af at det jo netop er tilfældet med det bestående system. For at undgå en permanent udelukkelse fra arbejdsmarkedet kunne man tænke sig, at man sam-tidig med at sikre en ret til en ba-sisindkomst kunne sikre alle retten til nogle timers lønarbejde på det etablerede arbejdsmarked.

At der i fremtidens samfund kan opstå skadelige subkulturer og problemer med unges uddannelses-moral bør ikke løses ved at fratage nogle muligheden for en ubetinget basisindkomst. Et basisindkomst-system bygger på en tro på men-neskets frihed og en afstandtagen fra brugen af tvang som det bedste middel til at løse kulturelle og mo-ralske problemer.

Af erik ChrisTensen, CAnd. sCienT. Pol., Tidligere lekTor i sAMfUndsfAg Ved

AAlborg UniVersiTeT


Den private ejendomsret til jordens økonomiske værdi påvirker de øko-nomiske kredsløb som en gigantisk kraft, der desværre hverken har de dominerende politikeres eller økono-mers opmærksomhed. En af konse-kvenserne er en daglig omfordeling af store beløb, uden at det har no-get at gøre med arbejdsindsats eller brug af teknologi. En anden konse-kvens er en spekulationsøkonomi, der fører til økonomiske kriser og pres på naturgrundlaget.

Formålet med denne artikel er at tydeliggøre jordens økonomiske betydning og se på konsekvenserne af, at private ud over brugsretten til jorden også har ejendomsretten til dens økonomiske værdi. Og formå-let er at introducere fuld grundskyld som en metode til at skabe et øko-nomisk system med en mere retfær-dig fordeling af goderne og færre

indbyggede tendenser til at skabe økonomiske kriser.

JordrenteDe fleste ved, at jorden i dagens Danmark og mange andre lande er en vare, der kan købes og sælges. Jorden har en handelsværdi, der afhænger af dens beliggenhed og for landbrugsjordens vedkommende dens dyrkningsværdi. Hvis vi vil overtage et stykke jord for at bygge en bolig eller dyrke hvede, må vi betale ejeren et beløb for at afgive jordstykket.

Det er imidlertid tilsyneladende kun ganske få mennesker, der er op-mærksomme på, at jordens handels-værdi er baseret på det økonomiske fænomen, der kaldes jordrenten. De følgende eksempler illustrerer, hvad jordrente er.

ekseMPel 1. To lige dygtige og lige flittige landmænd dyrker hver sit stykke jord. De to jordstykker er lige store. Selv om deres arbejds- og kapitalindsats er ens, giver A’s jord 500 hkg korn, mens B’s jord giver kun 300 hkg korn. A’s merudbytte på 200 hkg skyldes, at hans jord er bedre. Merudbyttet er en naturgi-ven jordrente.

ekseMPel 2. To personer driver hver sin kiosk. A’s kiosk ligger i Kø-benhavns centrum – B’s kiosk ligger i en landsby. A har på grund af be-liggenheden mulighed for at sælge langt flere aviser og ispinde end B – ikke fordi han er flittigere eller dyg-tigere, men fordi jorden under hans kiosk har den bedste beliggenhed. Merudbyttet er en samfundsskabt jordrente.

Fuld grundskyldAf lArs bækgAArd, lekTor Ved hAndels og ingeniørhøJskolen i herning, AArhUs UniVersiTeT


Det meste af jordrenten skyldes i et moderne samfund jordens sam-fundsskabte beliggenhedsværdi. For jordejeren er jordrenten et arbejds-frit merudbytte, der ikke skyldes hans egen indsats. Det er en sidege-vinst ved produktionen, som er helt uafhængig af producentens indsats. Jo mere udviklet samfundet er, des større er “sidegevinsten”, og i de store bysamfund er det for længst blevet til den store hovedgevinst.

Jordrenten kan opfattes som en årlig fordel ved at have brugsretten til et stykke jord. Ejeren af et stykke landbrugsjord kan dyrke jorden og inkassere en jordrente, der afhænger af jordens dyrkningskraft. Ejeren af et stykke boligjord kan udleje jorden og inkassere en jordrente, der af-hænger af beliggenheden.

KapitaliseringNår jordejerne kan inkassere og beholde jordrenten, bliver den til en handelsvare, der kan købes og sælges. Ingen jordejer vil – uden kompensation – give retten til at in-kassere jordrenten på et stykke jord fra sig.

Økonomiske fremskridt øger efterspørgslen efter velbeliggende jord. Den stigende efterspørgsel kan ikke modsvares af en tilsvarende stigning i udbuddet – derfor stiger prisen på velbeliggende jord. Frem-skridt i samfundet bliver kapitaliseret og bliver til større jordværdi, idet man beregner, hvor stor den for-ventede fremtidige årlige jordrente – merudbyttet – er ved at eje det pågældende areal.

Dette beløb omregnes til en ka-pitaliseret værdi – jordens handels-værdi. Ofte sker det med et stort tillæg for værdien af kommende fordele. I beregningen indgår en lang række faktorer: erhvervsmæs-sige, samfundsøkonomiske (skatter, renter, inflation, offentlige tilskud og sociale støtteordninger osv.) og lo-kale forhold - alle har de indflydelse på efterspørgselen efter jord. Men da der jo ikke kan produceres mere jord, har jordejerne fat i den lange ende, som sagt især i og omkring byerne og i de rekreative områder.

Jordens handelsværdi er afledt af den jordrente, som jordejeren kan inkassere og beholde. Hvis jordeje-ren ikke kunne beholde jordrenten, ville det ikke være en fordel at sælge, og jordens handelsværdi ville være tæt på nul.

I mange tilfælde kan jordejerne ikke beholde hele jordrenten. De fle-ste har optaget store lån med pant i jorden, som de via kreditforenin-gerne forrenter til private obligati-onsejere og til pengeinstitutterne. Disse inkasserer indirekte store dele af jordrenten sammen med private udlejere, forsikringsselskaber, pen-sionskasser, fonde, multinationale selskaber, investeringsforeninger og professionelle jordspekulanter. Og så naturligvis dem, der har en ubelånt friværdi af betydning i deres jord.

ProblemerDet eksisterende system – hvor jor-den og jordrenten er en handelsvare – har en række problemer. Kapita-liseringen spiller væsentlige roller i forhold til disse problemer.

Ulige fordelingArbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnede for nogle år siden, at værdistigningerne på ejendomsmar-kedet – i vid udstrækning jordpris-stigninger – var årsag til danmarks-historiens største omfordeling af for-muer mellem befolkningsgrupper.

Kapitaliseringen og den private inkassering af jordrenten medfører en markant skævdeling af indtægter og formuer. Jordejerne kan ved at benytte jorden skabe en indtjening, der både indeholder arbejdsløn, ka-pitaludbytte og jordrente. Og som en tillægsgevinst får jordejeren fri-værdier, når samfundet udvikler sig, og efterspørgslen stiger. Både jord-renten og friværdierne tilfalder eje-ren uden en tilsvarende modydelse. Jordejere, der bruger jorden til egen bolig, får jordrenten indirekte i form af sparet husleje. Som nævnt betales dele af jordrenten videre til kreditka-pitalen, når jorden er belånt.

SpekulationKapitaliseringen af de forventede

fremtidige jordrentestigninger ska-ber i fremgangstider forventninger om fremtidige jordprisstigninger. Der opstår derfor et “kapløb” om at købe værdifuld, velbeliggende og dyrkningskraftig jord, der sætter yderligere fart i prisstigningerne.

Øget lånebehovStigende jordpriser øger behovet for lån. Kapitaliseringen af jordrenten øger med andre ord lånebehovet i forbindelse med køb af jord.

KriserPå et tidspunkt bliver jorden så dyr, at udgifterne til renter og afdrag overstiger de produktive mulighe-der. Jordrenten kan ikke længere dække omkostningerne, og en ne-gativ spiral med tvangsauktioner, virksomhedslukninger og ledighed sættes i gang. Særligt for dem, der for første gang bliver jordejere, mens priserne er på toppen, er det svært at klare de økonomiske for-pligtelser. Hvis krisen kommer “ude-fra” i form af faldende efterspørgsel eller af andre årsager end jordspeku-lation, vil gældsbyrden i form af be-taling af renter og afdrag forblive på et højt niveau og forstærke krisen.

Øget vækstFriværdier – ubelånte jordværdier – repræsenterer købekraft uden bagvedliggende realværdier. Via pantsætning og belåning kan frivær-dierne omsættes til købekraft, der øger det samlede forbrug og der-med bidrager til økonomisk vækst.

Gældsforpligtelserne gør det nødvendigt for jordejerne at skaffe penge til renter og afdrag. Når jordpriserne – og dermed gælden – overstiger de produktive mulighe-der, skal der produceres mere, end der egentlig er behov for – blot for at klare afdragsforpligtelserne.

Mindre bæredygtighedVæksten øger presset på og belast-ningen af naturen og dens ressour-cer.

Fuld grundskyldDen skadelige kapitalisering af


jordrenten – og de heraf afledte problemer – kan forhindres ved at inddrage jordrenten gennem det, der kaldes fuld grundskyld – en årlig jordleje, der af jordejerne skal beta-les til fællesskabet for brugsretten til jorden. Grundskyld er en løbende afgift, der skal betales af enhver, der har skøde på et stykke jord.

Fuld grundskyld er en 100 % afgift på jordrenten. Det er en lø-bende afgift, der skal betales af alle, der har skøde på et stykke jord. Afgiften skal svare til jordrenten på det pågældende jordstykke. På det enkelte jordstykke skal afgiften med andre ord stå i passende forhold til jordstykkets beliggenheds- og dyrk-ningsværdi.

Formålet er at skabe en mere retfærdig fordeling, at undgå jord-spekulation og modvirke kriser, at mindske lånebehovet, at mindske presset på naturresurserne og at skabe grundlaget for et mere bære-dygtigt samfund.

Fuld grundskyld sikrer, at de na-turgivne og samfundsskabte fordele kommer alle til gode. Jordrenten er ikke skabt af den enkelte, der der-med heller ikke har nogen moralsk ret til at beholde den. Fuld grund-skyld indebærer, at hele jordrenten socialiseres – den gøres til en fælles ressource for alle i samfundet.

Fordele ved fuld grundskyldEn væsentlig del af de skabte vær-dier er knyttet til jordens beliggen-heds- og dyrkningsværdi. Hvis hele jordrenten inddrages af samfundet, vil det have en række samfunds-mæssige fordele.

AfkapitaliseringJordens handelsværdi vil være tæt på nul, fordi grundskylden udligner den økonomiske fordel ved at eje et stykke jord. Det bliver derfor bil-ligere at etablere sig med bolig eller virksomhed.

Mere lige fordelingDen private indkassering af jordren-ten og kapitaliseringen medfører en markant skævdeling af indtægter og formuer. Ingen friværdier vil

skævvride fordelingen af samfundets goder. Fordelingen af goderne bliver mere retfærdig og lige, fordi alle får del i den naturbetingede og sam-fundsskabte jordrente. Alle får der-med også del i værditilvæksten, når samfundsøkonomien går frem.

Mindre spekulationNår jordrenten ikke længere kan kapitaliseres, er der ingen fremtidige prisstigninger at spekulere i. Jord-spekulation vil ikke længere være mulig.

Mindre lånebehovNår jordens handelspris er tæt på nul, falder lånebehovet kraftigt. Nye jordejere kan overtage jorden uden købspris – mod til gengæld at forpligte sig til at betale den fulde grundskyld.

Færre/mildere kriserMange økonomiske kriser - der til-skrives mangler ved markedsmeka-nismen - er i virkeligheden et direkte resultat af jordspekulation, især i storbyerne, hvor jordpriserne som sagt er gigantiske. Jordspekulation vil blive afskaffet og kan derfor ikke længere være årsag til økonomiske kriser. Det bliver lettere at klare dårlige konjunkturer, fordi jordren-ten og dermed grundskylden vil falde, hvis samfundsøkonomien går tilbage. Grundskylden vil følge kon-junkturerne op og ned.

VækstBelåning af friværdier vil ikke læn-gere kunne skabe en lånedrevet vækst.

BæredygtighedDet bliver lettere at undgå at presse naturen, når ingen personer og virksomheder skal forrente værdier, der er presset i vejret af spekulation. Hvis fuld grundskyld kombineres med en fornuftig forvaltning af na-turresurserne, bliver det lettere at sikre en bæredygtig udvikling.

Offentlige indtægterGrundskylden vil give det offentlige et stabilt indtægtsgrundlag i en

globaliseret verden, hvor næsten alt andet end jord hurtigt kan flyttes fra det ene land til det andet. Det indkomne beløb kan bruges til at nedsætte skatten på arbejde, eller det kan uddeles til alle borgere i lige store portioner.

AfrundingDer er en række udfordringer, der skal håndteres i forbindelse med indførelse af fuld grundskyld. Disse udfordringer handler først og frem-mest om, at jordens handelsværdi stort set vil forsvinde, og at mange jordejere har gæld med pant i deres jord. Disse udfordringer kan for ek-sempel løses ved, at staten helt eller delvist overtager gældsforpligtel-serne, eller ved at overgangen gen-nemføres over en årrække, hvor fuld grundskyld indføres gradvist.

Jordrenten på det enkelte jord-stykke skal vurderes mindst en gang hvert år. Spørgsmålet er, hvordan denne vurdering skal foregå. I dag vurderes jordens handelsværdi med udgangspunkt i gennemførte hand-ler. Når jorden ikke længere har en handelsværdi, skal jordrenten vur-deres direkte. Der findes forskellige indikatorer, der kan bruges til at vur-dere jordrenten. Hvis der for eksem-pel er stor efterspørgsel efter jord i et bestemt område, kan det tyde på, at jordrenten er vurderet for lavt.

Et samfund baseret på fuld grundskyld er et dynamisk samfund, hvor der skal betales en årlig afgift for brugsretten til et stykke jord. Dette sikrer, at alle borgere via sam-fundets opkrævning af grundskyld får jordens andel i jordens værdi. I periode med økonomisk fremgang vil grundskylden stige, og i perio-der med økonomisk tilbagegang vil grundskylden falde. Dette vil gøre det lettere at klare de økonomiske forpligtelser i lavkonjunkturer. Til gengæld er skødehaverne forplig-tede til at udnytte mulighederne for at kunne betale grundskylden i høj-konjunkturer.


Folkesparekassen og Landsforeningen JAK indbyder til debataften i Odense og Aarhus

Odense: 13. september kl. 19.00 i Folkesparekassens lokaler, Kronprinsensgade 7

Aarhus: 27. september kl. 19.00 i Antroposofisk Selskabs Hus, Rosenvangsallé 251, Højbjerg

lars bækgaard (medlem af Retsforbundet og lektor ved Aarhus Universitet)

erik Christensen (medlem af Borgerlønsbevægelsen og pensioneret lektor ved Ålborg Universitet)

Mikkel klinge nielsen (tovholder for arbejdsgruppen)

Første skridt mod et retfærdigt og miljømæssigt bæredyg-tigt samfund er en reform af det økonomiske system. Kom og hør hvorfor, hvori reformen består, hvad den vil betyde for dig og vær med i debatten. Reformen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med tilknytning til JAK, grundskyldbe-vægelsen/Retsforbundet og borgerlønsbevægelsen. Op-lægsholderne er alle medlemmer af arbejdsgruppen.

Kontakt: Folkesparekassens afdelinger i Odense og Aarhus

Andre muligheder for at deltage i møder om emnet:13/10 kl. 19-22: Foredrag, AOF København/Frederiksberg24/10 kl. 19-22: Foredrag, AOF Birkerød25/10 kl. 19-22: Foredrag, AOF København/Frederiksberg27/10 kl. 19-22: Foredrag, AOF København/Frederiksberg7/11 kl. 19-22: Foredrag, AOF Aalborg9/11 kl. 18.30-21.30: Foredrag, AOF Slagelse

Kontakt den lokale afdeling af AOF for at høre nærmere om, hvor det foregår!

fra FolkesparekassenNyt

Ny medarbejder i Silkeborg

Martin Jokumsen, Silkeborg

Ny medarbejder i Silkeborg pr. 1. april 2011.Martin er uddannet bankassistent i 2007 i

Spar Nords afdeling i Herning.Han er født og opvokset i Ikast. I 1998-1999

aftjente han værnepligt ved telegraftropperne i Fredericia og blev derefter elev ved Merlin i Silkeborg.

I 2001 flyttede Martin som færdiguddan-net salgsassistent med speciale i foto til Merlins afdeling i Ryesgade (forlængelsen af strøget) i Aarhus. Her arbejdede han indtil 2003. I 2004 fik han tilsagn om elevplads i Spar Nords afde-ling i Herning, og indtil han tiltrådte stillingen i august 2005, havde han et job som skolese-kretær ved Tranbjerg Skole – syd for Aarhus. I årene 2001 - 2005 delte Martin lejlighed med en kammerat på Banegårdsgade. Lige ved Fol-kesparekassen.

Med elevpladsen i Spar Nord flyttede Martin tilbage til Herning. I 2007 flyttede han med, da Spar Nord åbnede ny afdeling i Ikast. Han bor med kæresten Birthe. Parret bor i Herning og er naboer til Karina, der også arbejder i Folkespare-kassens afdeling i Silkeborg

Martin Jokumsens primære opgave i Folke-sparekassen bliver rådgivning af kunder.

Tag med Folkesparekassen på ARoS

I september 2011 ar-rangerer lokalrådet i Aarhus en fælles tur på kunstmuseet ARoS. Her er planen, at vi vil tage kunder og bekendte med en tur på taget.Nærmere betegnet i

museets nyeste tilbygning og kunstværk, “Your Pano-rama Rainbow” – skabt af den kendte islandske kunstner Olafur Eliasson.Panoramaet er en cirkelgang, der er bygget af glas i alle regnbuens farver. Her kan du nyde udsigten af Aarhus – i præcis den farve, du ønsker.Datoen er endnu ikke fastlagt, men hold øje med Folke-sparekassens nyheder på hjemmesiden eller spørg i din afdeling.Her kan du også finde mere info om tilmelding til arran-gementet.


fra FolkesparekassenNyt

Medvind til de grønne energilån

Med folkesparekassens nye grønne energilån kan du låne til renovering, der forbedrer både miljø og økonomi. i JAk bladet nr. 2 beskrev vi det nye lån, der ligger på 5,5 procent.

Lige nu er der flere tiltag, som gør det billigere og mere attrak-tivt at komme i gang med at miljøforbedre.Den vigtigste er selvfølgelig at spare miljøet for unødvendigt udslip af CO².Den næstvigtigste er, at du kan spare penge på varmeregningen hvert år fremover.

Du kan desuden sælge besparelsen til dit energiselskab. Hvad er nu det?Jo, landets energiselskaber har fået til opgave af staten at redu-cere CO²-udledningen. Derfor køber de energi-besparelser hos de kunder, der miljøforbedrer. Selskaberne kan ikke selv spare på forbruget. Det er kun dig, som energi-forbruger, der kan det. Derfor er selskaberne meget aktive for at sikre besparelser.For eksempel køber Energi Midt dine besparelser for 30 øre per sparet kWh.Når du har besluttet dig for at renovere - lad os sige, at du skifter isolering på loftet - skal du give besked til EnergiMidt. Så bereg-ner du (på EnergiMidts hjemmeside) det, du kan få i tilskud.Beløbet får du udbetalt direkte fra EnergiMidt.

Oven i miljøhatten har Folketinget netop vedtaget en forsøgs-ordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ordningen betyder, at man kan få et ligningsmæssigt fradrag for op til 15.000 kroner pr. person.Er man en familie med to forældre, betyder det, at I kan få fradrag for udgifter på for eksempel renovering op til 30.000 kroner årligt. Den skattemæssige besparelse vil så være på cirka 10.000 kroner. Ordningen træder i kraft fra og med den 1. juni i år og varer i første omgang til udgangen af 2013. Du skal være opmærksom på, at fradraget kun gælder til løn - desuden skal personen, som udfører arbejdet, enten have dansk CVR-nummer eller CPR-nummer.

Få mere at vide om energi-tilskuddet på: energimidt.dk.Du kan læse hele lovforslaget på Folketingets hjem-meside: http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/lovforslag/L208/index.htm

fra Folkesparekassen


fra Folkesparekassen

Aarhusafdelingen har fået makeover

folkesparekassens afdeling i Aarhus har i 2010 været under en større ombygning. renoveringen er nu slut, og resultatet er præcis, hvad afdelingsleder erik boesen ønskede.

– Vi har fået lejligheden på første sal integreret i ekspeditionslo-kalerne. Før havde vi kun fem arbejdspladser her i stueetagen, men med mødelokalet ovenpå har vi plads til to mere, fortæller Erik Boesen.

Sidste etape af renoveringen var at få lagt gulvtæppe. Det er sort og i store kvadrater, som gulvet også er i hovedafdelingen i Silkeborg.

- Vi har fået malet væggene hvide, hullet mellem de to rum i ekspeditionen er blevet udvidet. Der er åbnet op til førstesalen og sat en trappe op. Vi har fået klimaanlæg, og så er fordøren skiftet, fortæller Karen Thygesen om ombygningen.

Arkivet på førstesalen er indskrænket til et enkelt smalt reol-rum, mens de tidligere to lokaler ovenpå er lagt sammen til et fælles konferencerum.

Der er anskaffet ny kasse med hæve-sænke-funktion, og så er den rykket ind midt for indgangsdøren.

- Vi er rigtig glade for det. Og vi håber, at kunderne også bli-ver det. Det sidste, vi mangler, er nye skriveborde til medarbej-derne. De kommer snart, forsikrer Erik Boesen.


– Her er bygningerne, en tilladelse til at drive sparekasse, tre medar-bejdere på deltid og et skrivebord. Lav en sparekasse! Det var opga-ven fra Funder Fælleskasse og for-mand, Kingo Carlsen til den da kun 34-årige Uffe Madsen.

Året var 1982 - lige før jul. Uffe Madsen boede i Grønland og var souschef i Bikubens afdeling i Nuuk. Afdelingen var en af Bikubens in-ternt højt profilerede, og havde man løst opgaven - at tage sin treårige tørn i Grønland - var man så godt som sikret en lang og høj karriere hos Bikuben.

Tror på rentefriUffe Madsen havde skabt en ny uddannelse for grønlandske bank-ansatte og netop fået et tilbud om at blive direktør i Bikubens afdeling i Vejle efter opholdet i Grønland. Men han havde fået et anderledes og langt bedre tilbud, som han ikke kunne sige nej til.

- Jeg synes, det er spændende at prøve at starte op med noget helt nyt. Og jeg har selv været dybt engageret i JAK (Jord, Arbejde og Kapital). Så jeg sagde ja til Funder Fælleskasse og Kingo Carlsen. For jeg har hele tiden troet på, at ren-tefrie penge er det rigtige, fortæller Uffe Madsen.

Danmarks yngste sparekasseFunder Fælleskasse var i 1982 en fælleskasse - en økonomisk forening - for 30-35 familier. Over hele Dan-mark var der masser af fælleskasser, men de manglede bankfunktioner. Derfor diskuterede fælleskasserne at starte en sparekasse. Funder Fælles-kasse med stifteren, Kingo Carlsen, i spidsen ønskede handling og beslut-tede at lave den selv. I 1982 sendte de en ansøgning om tilladelse til at drive sparekasse til finanstilsynet, og i marts 1983 dukkede Folkespare-kassen op som det sidste og yngste pengeinstitut i Danmark omfattet af sparekasseloven.

Gammelt skrammel- Vi var Lis, Mona, Gerda og så mig. Jeg tog fat i Sparekasseforeningen og spurgte, hvad vi skulle bruge for at have den rigtige teknik. Jeg købte noget gammelt skrammel - altså bil-ligt og brugt Edb-udstyr - af Jelling Sparekasse, og så var vi kørende fra februar 1983 med reception den 2. maj, fortsætter Uffe Madsen med et smil.

Kunder i butikkenAnden del af opgaven var at få nogle kunder i butikken:

- Jeg rejste ud til fælleskasserne rundt om i landet. De var splittede. Nogle var vrede over, at vi bare havde startet en sparekasse. Andre

var glade for, at de nu kunne få et pengeinstitut at være i.

20. februar 1985 var der kunder nok til, at Folkesparekassen foretog sin første ansættelse.

Tre Gitte Hansen’er- Det blev Gitte Hansen (nu Iversen). Det var det nok blevet under alle omstændigheder, for der var ikke færre end tre Gitte Hansen’er til den samtale, erindrer Uffe Madsen. Gitte er stadig i Folkesparekassens afde-ling i Silkeborg, og medarbejdersta-ben er i dag vokset til 22.

Balancen er vokset fra 14 millio-ner kroner i 1983 til 480 millioner kroner i dag. Med hensættelser på kunder på blot 57.000 kroner i regnskabsåret 2010 - ud af samlet udlån på 260 mio. kroner - er Uffe Madsen godt tilfreds med Folkespa-rekassens økonomi.

Finanskrisen slut- Jeg synes, det er en drømmesitua-tion i en tid, hvor hver 3. sparekasse har givet underskud på grund af hensættelser, slår Uffe Madsen fast. Han ser finanskrisen som et over-stået kapitel. Med en sikker styring af likviditet og solvens, god egen-kapital og 6.000 gode kunder over-drager han en sund forretning til efterfølgeren Martha Petersen.

- Folkesparekassen har haft en god, løbende kurve. Sådan én, der

Lav en sparekasse!

– Og du må ikke køre den i sænk, lød ordren, da Uffe Madsen i 1983 fik nøgler, tre medarbejdere, en tilladelse og sit skrivebord. Første måned med en balance på 14 millioner kroner. Fredag den 29. april 2011 var det slut. Uffe Madsen trådte tilbage og overdrog skrivebord, 22 medarbejdere og en balance på 480 mio. kroner til Folke-sparekassens nye direktør, Martha Petersen.

Af ChresTen heesgÅrd ibsen


går fra venstre nederste til højre øverste hjørne i tabellen. Det er fedt, at vi er udvidet til to uddannel-sesbyer, og det har været et af høj-depunkterne for mig, da afdelingen i Aarhus og den i Odense begynder at løbe rundt, forklarer Uffe Madsen.

Martha Petersen tager fat- Der er øgede krav til dokumenta-tion og forretningsgange i finanssek-toren. I mine øjne er de krav mest for omverdenens skyld og ikke for vores egen. Men det er en holdning, der er forældet. Den stemmer ikke med verden i dag. Martha (Petersen - ny direktør) tager fat i dem. Det er dejligt at se, at hun gider gå ind i den rolle. Martha har kvalifikatio-nerne til at tage butikken, som den er i dag, og få rigtigt meget ud af den, vurderer Uffe Madsen.

Børnebørn og gamle bilerHan sidder i redaktionsudvalget for JAK bladet og i arbejdsgruppen for bæredygtig økonomi - et tværgå-ende projekt, der skal komme med bud på en bæredygtig samfunds-økonomi. Han fortsætter sit arbejde i de to grupper.

- Mine børn vil måske sige, at jeg er vokset sammen med Folkespare-kassen. Men jeg er mentalt klar til at sige farvel, siger Uffe Madsen, der står til rådighed for sparekassen ind-til den 1. juli.

Han vil bruge mere tid med fa-milien - ikke mindst hans fem bør-nebørn. Og så er der lige de gamle biler.

MG’erne.Uffe Madsen sidder i bestyrelsen for MG klubben Jylland og Fyn, en forening med 1500 medlemmer. Desuden er han bestyrelsesmedlem i HMS - Historisk Motorsport.Han er den lykkelige ejer af to MG’er. En MG B ’67’er-model, som han købte i 1973. I 2007 kom endnu én til “samlingen” - en MG A fra 1962.

Uffe Madsen (født 1948)

Job og udnævnelser

15. juli 1964: Første arbejdsdag i JAK Banken i Middelfart1967: 9 måneders ansættelse i JAK Bankens afdeling i Køben-

havn1968: Aftjening af værnepligt i civilforsvaret i 12 måneder1969: Forskellige afdelinger af JAK Banken, herunder Silkeborg1969 - 1970: Bankassistent i National Westminister Bank, Stoke on

Trent, England1970: JAK Bankens afdeling i Slagelse1973: April - Bikuben, Hovedkontoret i Silkegade, København1974: Udnævnes til fuldmægtig i Bikuben1977: Januar - Souschef, Bikuben i Stege på Møn1979: 20. Juni - Souschef, Bikuben, Nuuk (Godthåb)1983: Direktør, Folkesparekassen, Silkeborg, 3 deltidsansatte,

balance: 14 mio. kr.2011: Afsked og overdragelse af Folkesparekassen, 22 ansatte,

balance: 480 mio. kr.

Uddannelse:1964: Realeksamen (10. klasse) fra Fredericia Gymnasium. “En

elendig realeksamen”, kalder Uffe Madsen selv sin præsta-tion

1967: Handelsskoleeksamen. Uddannet assistent i JAK Banken i Middelfart

1975: Højere diplomuddannelse, HD, 1. del1979: 19. juni - Eksamen, Højere diplomuddannelse, HD, 2. del

Fritid:Den store fritidsinteresse er gamle sportsvogne og historisk motorsport


Kunderne i FolkesparekassenVi er altid meget imødekommende over for alle kunder. Vi forsøger at forstå og sætte os i kundens sted. Forstå hver enkeltes behov, uanset om det kan lade sig gøre eller ej.

Vores kunder er meget loyale over for os. Jeg tror blandt andet, det skyldes vores forrentningspolitik.

Med et rentefrit lån skal du selv yde en indsats, og så lover vi dig no-get til gengæld.

Kunderne har noget til gode hos os. Og så flytter man jo ikke.

Hvis du i stedet får rente af dine penge, så skylder dit pengeinstitut dig intet, og så er det nemt at flytte.

I Folkesparekassen viser kunderne tillid til os ved, at de ikke får nogen rente. I stedet kan de få et lån en dag. Og hvis de ikke selv får brug for det, så kan de give det videre til deres børn og børnebørn.

Regnskabsåret 2010 – tab og hensættelserI 2010 har vi “kun” tabt 57.000 kro-ner på 6.000 kunder. Altså 57.000 kroner ud af et samlet udlån på 260 millioner kroner. Jeg synes, det er en drømmesituation i en tid, hvor hver

3. sparekasse har givet underskud på grund af hensættelser.

Bestyrelsen i FolkesparekassenJeg forsøger at informere medlem-merne af bestyrelsen så meget som muligt. Altså hele tiden inddrage dem mest muligt. Også i de ting, der går godt. De får nyt om lovgiv-ningen og mine forslag til, hvordan man løser opgaverne.

Det har givet Folkesparekassen en meget aktiv bestyrelse. Det ser jeg på konferencer med andre sparekas-ser, hvor man kan mærke, at Folke-sparekassens bestyrelsesmedlemmer er meget bedre klædt på end andre. De er med til at træffe flere beslut-ninger, end andre bestyrelser er, og de engagerer sig også mere.

MedarbejderneFor mig er det vigtigt, at medarbej-derne synes, det er sjovt at komme på arbejde hver dag. Vi har en stor udstrækning af tillid og ansvar for egne arbejdsopgaver. Det opnår jeg ved at blande mig mindst muligt.

I stor udstrækning opdager med-arbejderne selv, når der er nye opga-ver, de skal tage fat i. Det kan være

kunder, der henvender sig med nye behov - eller interne organisatoriske opgaver, der skal løses.

Medarbejderne finder selv ud af tingene. Det nyder jeg meget at se. For så engagerer de sig. De får med-ejerskab og er selv med til at påvirke deres dagligdag.

Min største opgave har været som serviceorgan for medarbej-derne.

FinanskrisenJeg synes, den er overstået nu. Min plan var egentlig, at jeg ville gå af som 60-årig. Men så kom finanskri-sen, og jeg syntes, jeg blev nødt til at blive, til den var overstået.

Folkesparekassens status og fremtidNu går det fremad igen. Alene det, at vi havde så små tab på kunderne sidste år, et tilfredsstillende overskud og god styring på både likviditet og solvens er tegn på, at krisen er ovre.

Vi er færdige med ombygningen, afdelingerne kører fint, så jeg synes, jeg afleverer et sundt pengeinstitut.

Men der er også rigeligt at gå i gang med. Blandt andet de orga-

Uffe Madsen om:

Finanskrisen

Jeg synes, den er over-

stået nu. Min plan var

egentlig, at jeg ville gå

af som 60-årig. Men

så kom finanskrisen,

og jeg syntes, jeg blev

nødt til at blive, til den

var overstået.

››

nisatoriske krav, der stilles til banker og sparekasser i dag. Dokumentati-onskrav og krav til forretningsgange. Dem tager Martha (Petersen – ny direktør) fat i. Det er dejligt at se, at hun gider gå ind i den rolle. Martha har kvalifikationerne til at tage butik-ken, som den er i dag, og få rigtigt meget ud af den.

Rentefri økonomiFolkesparekassen er født til at fremme den rentefrie økonomi og en økono-misk sund samfundsudvikling.Den rentefrie økonomi fremmer vi ved at tilbyde rentefrie produkter. Den sunde økonomiske samfundsud-vikling fremmer vi ved at lave tiltag for vores 6.000 kunder. Tiltag, der fremskynder miljøvenlige tiltag - for eksempel miljøforbedringer i boliger og byggeri.

Opgaven at starte et nyt rentefrit pengeinstitutMan skal tro 100 procent på rentefri økonomi. Ellers ville man ikke kunne starte et rentefrit pengeinstitut. Jeg har aldrig været i tvivl. Jeg har hele tiden troet på, at rentefri penge er det rigtige.

JAK BankenDer var dog én løftet finger: Det måtte ikke gå med Folkesparekas-sen, sådan som det gik JAK Banken i 1973. Funder Fælleskasse og Kingo Carlsen sagde: “Du må ikke køre den her i sænk!”.

JAK Banken havde ydet rentefrie lån. Da krisen kom i 70’erne, og renteniveauet i samfundet steg til 10-14 %, ville kunderne optage deres opsparede lån for at tjene rentefor-skellen i almindelige pengeinstitutter. Det kunne JAK Banken ikke indfri. Derfor blev den og de 200 medar-bejdere overdraget til Bikuben, der dermed blev landsdækkende. I dag er Bikuben overtaget af Danske Bank.

Jeg synes, det er tankevækkende, at den rentefrie JAK Bank faktisk har været med til at gøre Danske Bank landsdækkende.

Folkesparekassen kan i øvrigt til hver en tid yde de rentefrie lån, som kunderne har til gode.

Inside jobVar filmen, der gav mig et gensyn med en biografstol efter mere end 25 år.

En film, der modtog en Oscar for bedste dokumentarfilm.

Af finn benTzen, APril 2011

Et gensyn med indholdet af mine mange artikler, kronikker og læser-breve omkring spekulation, kapitalfonde, finanskriser, rentepolitik mv.Ja, faktisk den første biograffilm, som giver en gennemgribende ana-lyse af den globale finanskrise, der ramte verden og os i år 2008, og som anslås at have kostet verdensborgerne over 20 trilliarder $ - et pengebeløb, ikke mange af os kan forholde os til.

Det, vi derimod kan forholde os til, er det faktum og den tragedie, at finanskrisen forårsagede, at millioner mistede deres arbejde, deres hjem og deres familier. Det er uden diskussion den værste depression siden 1920-erne og resulterede i et næsten globalt verdenskollaps.Når man – som jeg – har brugt tusindvis af timer gennem årene på løbende at analysere pengemagtens afmagt, var det bekræftende, men samtidig også psykisk belastende at få magtens mænds rådden-skab lagt på bordet.

Konsekvenserne for disse mennesker – hvis man kan kalde dem det – var komplet latterlige. Vi taler her ikke om søndagsskolelærere, men om ledende finansielle specialister og højtstående og magtfulde poli-tikere og også journalister og andre med insider-viden.Der skal gode nerver til, men har du det, så skal du se filmen og få et advarende portræt og en skræmmende indsigt af vor finansielle situation og ikke mindre de magthavere, som styrer magten til egen fordel.

Det er ikke just moralens vogtere, som passer på vore penge til fæl-lesskabets bedste. Det giver faktisk en pinefuld kvalme, at vi lader så-danne personer styre menneskehedens økonomiske skæbne.

Citat af Finn Bentzen:

Lad ikke vore sind blive boplads for millionfoldige triste, negative og nedbrydende tankespind,når vi må erkende,at vi er født på et sted, hvor ufred og naturkatastrofer af større omfang ikke overskrider marskens diger.



Til regnskabstallene kan der knyttes følgende bemærkninger:

StørrelseDen samlede balance er i forhold til 2009 steget med 7,6 % og har nu passeret 1 mia. kr. Den største be-løbsmæssige stigning kan konstate-res i Folkesparekassen, men i lighed med 2009 tegner OIKOS sig for den største procentvise stigning, der er helt oppe på 22 %.

Der har været balancetilbagegang i Østervraa.

Heller ikke i 2010 har der været stor efterspørgsel på udlån, og den sam-lede udlånsmasse er faldet med 5 mio. kr., svarende til 0,7 %. Derimod er stigningen i indlån markant med en samlet stigning på 75 mio. kr., svarende til 10 %. Denne udvikling ses også generelt i landets øvrige pengeinstitutter. Den største ind-lånsstigning ses hos OIKOS med en stigning på 24 % efterfulgt af Folke-sparekassen med 15 %. Derimod er der tilbagegang i Østervraa.

På udlånssiden er der kun mindre ændringer i forhold til 2009. Det skal dog nævnes, at OIKOS fremviser en udlånsstigning på 8 %.

LikviditetSom følge af den store indlånsstig-ning i 2010 er likviditeten samlet set forbedret væsentligt. Ved udgangen af 2009 var der et samlet indlåns-overskud (dvs. indlån større end udlån) på 71 mio. kr., hvilket i 2010 er forøget til et indlånsoverskud på 151 mio. kr. Likviditeten kan også af-læses i udlånsprocenten, der i 2010 er faldet til 68 %. Den strammeste likviditet ser vi i Slagelse med udlåns-procent på 77,5 og Østervraa med 71,8. Bedste likviditet ser vi i Funder og OIKOS.

SoliditetDen samlede indbetalte andels-/garantikapital er nu på 53,5 mio. kr. og udviser en stigning på 3 mio. kr., svarende til 6,4 % i forhold til 2009. Stigningen skyldes hovedsagelig, at Folkesparekassen og Slagelse har valgt at betale den løbende garanti-provision for deltagelse i Bankpakke I med kapitalandele (dvs. garant-beviser og andelsbeviser). Staten er på denne måde blevet indehaver af væsentlige ejerandele i de to penge-institutter.

Solvensprocenten er et udtryk for egenkapital i forhold til aktivitetsni-

veau, hvor stigende aktivitet med uændret egenkapital giver en fal-dende solvensprocent. Største sol-vensprocent tegner Funder sig som sædvanligt for med 172 - og laveste hos Slagelse med 15,1.

IndtjeningDen samlede basisindtjening (dvs. resultat før kursregulering og ned-skrivninger på udlån m.v.) andrager 6,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 13 % i forhold til 2009. Største stig-ning i basisindtægten er i Slagelse med 1,6 mio. kr. Derimod er der tilbagegang i Østervraa, Funder og Varde.

Basisindtægten er livsvigtig for et pengeinstitut, og derfor er det også bekymrende, at der er negativ ba-sisindtægt i både OIKOS og Øster-vraa.

Der er en samlet kursgevinst på vær-dipapirer på 1,3 mio. kr., hvoraf Fol-kesparekassen har en indtægt på 1,0 mio. kr. og Slagelse på 300.000 kr.

Risiko for tab på udlån m.v. er sti-gende i disse krisetider, og det kan også ses af regnskabstallene. De samlede nedskrivninger på udlån m.v. er opgjort til 10,2 mio. kr., hvor

JAK pengeinstitutternes årsregnskaber for 2010

Af Uffe MAdsen

i 2010 er der ikke sket sammenlægninger blandt JAk pengeinstitutterne, og derfor kan årsregnskabstallene for 2010 sammenlignes direkte med det foregående år.

der i 2009 var nedskrivninger på 8,5 mio. kr. De største beløbsmæssige nedskrivninger i 2010 konstateres i Østervraa, Slagelse og Folkespare-kassen. Ser vi på nedskrivningernes størrelse i forhold til størrelsen på udlån og garantier, ligger Østervraa i toppen med størst nedskrivning efterfulgt af Slagelse.

I Funder Fælleskasse er der ingen nedskrivninger, og det har der i øv-rigt aldrig været.

Det samlede driftsresultat før skat blev i 2010 desværre negativt med 2,0 mio. kr. Eneste overskud frem-kommer i Folkesparekassen og Fun-der. Største underskud ses i Slagelse og Østervraa.

OmkostningerDer har tidligere været stor forskel på de enkelte institutters omkost-ningsprocent, men i de seneste år er der sket en tilpasning mod en om-kostningsprocent på omkring 3,50.

Højeste omkostningsprocent fin-des i Varde med 3,74, og laveste i Østervraa med 3,30. Helt uden for sammenligning ligger Funder som sædvanlig med en omkostningspro-cent på 1,27.

KonklusionSkal en enkelt kasse i 2010 træk-kes frem foran andre, må det som i 2009 blive OIKOS, der markerer sig med et stærkt stigende forretnings-omfang, men ekspansionen har ko-stet på solvensen, der nødvendigvis skal følge med op sammen med forretningsomfanget. Samtidig bør der ske en væsentlig opstramning i andelskassens indtjening, som ikke er tilfredsstillende.

I den anden ende kæmper Østervraa med faldende forretningsomfang og stigende omkostninger, samtidig med at der er store nedskrivninger på udlån.

JAK penge

institutter

Opgørelse

pr. 31. 12.

2010

Definationer:Udlånsprocent:Omkostninger:

Udlån i procent af indlån + sup-plerende kapital + egenkapital.Samlede om-kostninger (incl. afskrivning på maskiner m.v.) i procent af balance + garantier



Jeg skal her forsøge at give et kort sammendrag af dette års general-forsamling i Landsforeningen JAK. På de fleste måder lignede dette års møde de foregående. Kurt Poulsen var dirigent, Lis Poulsen og Poul Busk Sørensen referenter. Der blev aflagt en beretning til godkendelse, hvilket skete. De vigtigste punkter i beretningen er Landsforeningens engagement i Projekt ”Bæredygtig økonomi” (hvor der er lagt meget arbejde) - samt at Landsforeningen sammen Forenin-gen af JAK pengeinstitutter har fået fælles sekretariat i Folkesparekassen. Det har været en stor lettelse for be-styrelsen, og selv om det er en væ-sentlig udgift, må det siges at være pengene værd.Under punktet ”Indkomne forslag” var der forslag om at ændre antallet af repræsentanter, som hver region kan sende til møderne. Det blev vedtaget, at hver region for hver på-begyndt 10 medlemmer kan sende 1 repræsentant med stemmeret til repræsentantskabsmøderne. Herud-over var der andre små ændringer i vedtægterne, nu hvor vi alligevel havde fat i dem.

Da den udskrevne logokonkurrence ikke resulterede i et nyt logo, der kunne bruges, har der været arbej-det videre med en modernisering af

det gamle som beskrevet i forrige nummer af dette blad, og efter en længere debat blev det fremsatte forslag vedtaget.Der var valg til bestyrelse og for-mand. Formanden genvalgtes uden modkandidater, og Morten Schøtt valgtes for to år. Derudover sidder Helle Munch Oldefar i bestyrelsen, der nu kun består af tre medlem-mer. Dette accepteredes af general-forsamlingen, idet bestyrelsen kan nedsætte udvalg efter behov og på den måde trække på kræfter uden for bestyrelsen.Arbejdsplanen for det indeværende år har fire hovedpunkter, nemlig et fortsat arbejde i gruppen omkring Bæredygtig Økonomi, udgivelsen af et godt JAK bladet, arbejde med en ny struktur, der kan styrke JAK samlet set samt udarbejdelse af et kursus for medlemmer og personale i vore pen-geinstitutter.Efter generalforsamlingen var der arbejde i grupper, hvor opgaven var at komme med bud på, hvordan vi kan styrke Landsforeningen og pengeinstitutterne og samarbejdet omkring JAKs grundlæggende tanker med særligt fokus på at sikre et til-strækkeligt rekrutteringsgrundlag for fremtidens bestyrelser. Bestyrelsen fik gruppernes materialer med hjem, og de vil blive brugt i en workshop senere på sommeren, hvor både medlemmer og repræsentantskab kan deltage. Arbejdet fra denne workshop vil så blive lagt op til re-præsentantskabet i oktober.

Sidste punkt på en lang dags pro-gram var et indlæg fra Mikkel Klinge om projektet om ”Bæredygtig økonomi”. Der var mulighed for at spørge og kommentere undervejs, og denne mulighed blev brugt flit-tigt. Det er klart, at der ikke kan være enighed om alt, da vi nu be-gynder at kunne se konturerne af en ny økonomisk model, hvilket vil æn-dre de økonomiske vilkår for os alle. En mere retfærdig model vil nød-vendigvis betyde, at nogen vil miste nogle fordele, hvis andre skal have det bedre! JAK står dog ved, at vi arbejder for et retfærdigt økonomisk system, hvor vi forsøger at minimere omfanget af spekulation og arbejds-frie indkomster.Til sidst er der grund til at gøre opmærksom på, at repræsentant-skabsmøderne er åbne for alle med-lemmer, der ønsker at deltage i drøf-telserne af foreningens anliggender. Husk det til oktober, hvor vi sætter en hel dag af til det!

Hovedpunkter fra

årsmødet den 30. april

Af JAkob Mikkelsen, forMAnd for lAndsforeningen JAk

husk:Som nævnt i ovenstående vil der i løbet af sommeren blive afholdt en workshop, hvor JAKs struktur vil være emnet. Har du interesse i at deltage i denne workshop, skal du snarest meddele dette til Landsforeningens sekretariat, hvorefter du vil blive indkaldt, når tid og sted er fastsat!

Landsforeningen J.A.K.s regnskab for 2010 samt referat fra forårets repræsentantskabsmøde kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet, tlf. 24 98 86 81 eller e-mail: [email protected]


Resultatopgørelse

Beløb i 1.000 kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2010 Budget 2009 Indtægter Kontingenter fra medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 145.800 150.000 153.344 Kontingenter fra pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . 93.450 77.000 77.300 Gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.000 0 6.000 Andre indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227 0 408 Indtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241.477 227.000 237.052 Udgifter Eksterne udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123.755 155.000 111.720 Personaleudgifter m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.068 0 31.140 Udgivelse af JAK Bladet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52.769 32.000 74.826 Medlemsorientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 6.000 0 Småanskaffelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0 2.000 0 Udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177.592 195.000 217.686 Resultat af foreningens drift 63.885 32.000 19.366 Regionernes resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14.890 0 14.098 Resultat 78.775 32.000 33.464

Balance 2010 Budget 2009 Andelsbeviser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21.000 21.000 21.000 Anlægsaktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21.000 21.000 21.000 Udestående fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 838 0 79.366 Regionernes formue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231.945 203.000 217.055 Mellemregning JAK bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60.537 64.000 62.536 Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 460.257 381.000 257.692 Omsætningsaktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 753.577 648.000 616.649 Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 774.577 669.000 637.649 Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433.001 386.000 354.226 Kreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.087 10.000 12.005 Regioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142.139 130.000 129.668 Gaver til 70 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13.050 13.000 13.050 Mellemregning omkring JAK bogen . . . . . . . . . . . 0 0 0 Særlig donation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100.000 50.000 50.000 Periodeafgrænsning for kontingent/abonnement 74.300 80.000 78.700 Kortfristet gæld i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341.576 283.000 283.423 Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 774.577 669.000 637.649

Årsregnskab 2010 for Landsforeningen JAK

Foto fra årsmødet 2010

Der indkaldes hermed til repræsentantskabsmødelørdag den 1. oktober kl. 10.00-16.00 på Mødecenter Odense, Skibhus 17:48, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.Dagsorden ifølge vedtægterne.

Information vil til enhver tid være tilgængelig på Landsforeningens hjemmeside www.jak.dk under aktiviteter, der opdateres lø-bende.

Yderligere information ved hen-vendelse til Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen,

tlf. 24 98 86 81 - eller e-mail: [email protected].

Tilmelding til sekretariatet på tlf. 86 85 17 88 eller e-mail: [email protected] senest den 29. september.

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde

Sommerudflugt til FiilsøRegion Syd- og Sønderjylland arrangerer som-merudflugt til det smukke område omkring Fiilsø, nord for Oksbøl. Der inviteres til en tur i traktorbus rundt i området, der nu delvist skal lægges tilbage til den oprindelige form. En lokal guide vil undervejs fortælle om områdets spændende historie og fremtid.

Under turen gør vi stop og drikker vores medbragte kaffe, og efter rundturen vil der være mulighed for grillhygge på Ballonplad-sen i Vrøgum.

Medbring kaffe, brød, grillmad og drikke-varer.

Tid og sted: den 31. august kl. 14.00 ved Vrøgum Station, Stationsvej i Vrøgum, der lig-ger lidt nord for Oksbøl (Vestjylland).

Kontaktpersoner og tilmelding til Else og Robert Forkrog senest den 24. juli: tlf. 75 25 88 99 / 26 23 54 34 – mail: [email protected] – JAK Andelskassen Varde: 75 22 53 93

Deltagelse: 50 kr. pr. person til bus og guide.

Alle er velkomne.

Kom til debatmøde i Odense og AarhusSe annoncen side 15

Alle er velkomne


Måling af økonomienFor at sammenligne økonomien mellem lande og sammenligne den økonomiske aktivitet i et land fra den ene periode til den anden måler man den økonomiske vækst.

De etablerede økonomer måler den økonomiske vækst ved at måle strømmen af varer og tjenesteydel-ser i et land. Man måler BNP, brutto-nationalproduktet - det vil sige den samlede værdi af varer og tjeneste-ydelser produceret til markedet og den offentlige sektor i et land i et år. Økonomisk vækst måles ved at sam-menligne BNP fra år til år.

BNP stiger, jo mere vi producerer, uanset om produktionen er gavnlig eller skadelig. BNP vil stige, når vi producerer biler, papir eller mælk. Men BNP stiger også, hvis flere mennesker får brug for lægehjælp. BNP vil stige, når folk ødelægger ting eller skader dem selv og andre. Jo flere trafikulykker, jo større BNP. Og så videre.

Økonomisk vækst beregnes i procentØkonomisk vækst betyder, at vi hvert år producerer og forbruger mere end året før. Hvis den økono-miske vækst i Sverige er 3 % om året, betyder det, at BNP er vokset 3 %. Vi producerede 3 % mere end sidste år. Har vi en økonomisk vækst på 3 % næste år, regnes %-satsen af en større mængde og udgør en betydelig stigning, selv om %-satsen er den samme. Hvis BNP var 2.340 mia. i 2002 og steg 3 %, var stig-ningen 70 mia. kr. Næste år er BNP altså 2.410 mia. Hvis den økonomi-ske vækst igen er 3 %, svarer det til næsten 72 mia. kr.

Eftersom økonomisk vækst beregnes som en procentsats, bliver det en kurve, der fordobler sig selv med

jævne mellemrum. Hvis denne metode fortsættes, vil det kræve enorme resurser at håndtere denne stigning.

Tegningen viser BNP-vækst frem til 2003 i faste priser (2000-priser). Det betyder, at der ses bort fra in-flationen. Stigningen i BNP fra 1950 til 2003 var omkring 3 % om året. I penge svarer til en gennemsnitlig stigning på ca. 34 mia. kr. om året. De seneste 50 år har vi altså hvert år produceret og forbrugt 34 mia. kr. mere end året før.

Hvis vi fortsætter med at producere og forbruge 3 % mere hvert år, må vi begynde at bestige den stejle kurve, da 3 % af et større beløb bli-ver mere og mere hele tiden. I dag er de 3 % omkring 70 mia. kr. Hvis vi skal følge 3 % kurven opad, så skal vi om 50 år øge med 270 mia. kr. om året for at holde os på kur-ven. Bemærk, at inflationen ikke er medregnet.

I gennemsnit over de næste 50 år skal vi have en vækst i BNP på 146 mia. kr. for at klare 3 % hvert år.

Ting, der ikke målesBNP omfatter kun produktion og forbrug, der markedsfø-res. Hvis nogen plukker bær og sælger dem på markedet, tæller værdien med i BNP. Hvis nogen plukker bær og lader familien spise dem, tæl-ler de ikke med i BNP. Vær-dien burde være den samme. Det tæller heller ikke med, hvis du forærer bærrene som gave. Øget hjælp og omsorg måles ikke, såfremt det modsvares af betalte ydelser. Bedre kvalitet og omhu måles ikke. Der er mange faktorer, der påvirker vores velfærd og økonomiske aktiviteter, som ikke indregnes i BNP. BNP viser heller ikke, hvis vi har været økonomiske og

sparsommelige ved brug af resurser. Som den økonomiske vækst måles i dag, kan man ikke se, hvordan aktiverne tilvejebringes. Økonomisk vækst er sammensat af al produk-tion i en pærevælling. Den samlede stigning i produktion og forbrug har ofte ført til øget forbrug af ikke-ved-varende ressourcer og bidraget til en øget forurening og en trussel mod biologiske mangfoldighed. Mange naturlige resurser bliver en mangel-vare på grund af den produktion og det forbrug, som sker i samfundet i dag. Dette er ikke medregnet i BNP. Hvis vor adgang til de naturlige re-surser mindskes, afspejles det altså ikke i målet for den økonomiske vækst.

Brug af økonomiske vækstmålØkonomisk vækst er et middel til at nå de mål, vi sætter i samfundet.

Økonomisk vækst

Økonomisk vækst er ikke et mål i sig selv. Desværre lyder det ofte, som om den økonomiske vækst er et mål. Konsekvenserne af at tillade øko-nomisk vækst at være et mål i sig selv og at måle det af BNP-væksten bliver, at vi intet sikkert ved, om de økonomiske aktiviteter i landet opfylder de mål, vi virkelig har. Det kan være, at de direkte modvirker vores mål som velstand, bæredygtig udvikling og så videre.

Desværre består en stor del af pro-duktionen i dag af varer og tjeneste-ydelser, som driver rovdrift på vores jord. Denne økonomiske vækst gør os ikke rigere, snarere fattigere, fordi vores naturlige resurser mindskes og skades. Naturlige resurser omdannes til affald. Jo hurtigere, desto højere økonomisk vækst, som det måles og vejes i dag.

Den rigtige økonomiske vækst De fleste er nu klar over, at BNP-målet er en dårlig metode til at måle, om vi går frem eller tilbage. Men i mangel af bedre bruges det ofte alligevel. Vi bør naturligvis i ste-det have et mål for den økonomiske vækst, som viser, at de virkelige vær-dier øges.

Økonomien skal måles positivt for det, som folk har brug for og efter-spørger - og negativt for det, som bare forbruges (fx udnyttelse af naturen). De økonomiske metoder for vækst bør tilpasses vore mål og ønsker.

Den økonomiske vækst bør bereg-nes i absolutte tal og ikke i procent.

I et rente-samfund kræves en højere økonomisk vækst end i et rentefrit samfund. Da vi i JAK tilstræber et rentefrit samfund, kræves ingen “ekstra” økonomisk vækst for at be-tale de allerede resurserige.

Økonomisk vækst er godt, hvis man begynder at måle på den rette måde. Økonomisk vækst giver rå-

derum for de nødvendige investe-ringer til et bæredygtigt samfund. Økonomisk vækst er ikke tilstræk-keligt som mål for samfundet – der er behov for formulering af mere nuancerede mål.

Artiklen ”Økonomisk vækst” er et ka-pitel fra den svenske ”JAK Boken om räntefri ekonomi och ekonomisk frigö-relse” - oversat af Poul Busk Sørensen.

Fra samme bog bragtes i JAK bladet årgang 2010 (nr. 2, 3 og 4) artiklerne ”Hvilke spilleregler skal vi have i vores økonomi” - ”Renten som et problem” - ”Almindelige argumenter for og imod rente” – og i årgang 2011 (nr. 2) kunne artiklen ”Renten betyder kortsigtede investeringer” læses.

LæserbrevFortid og fremtid

Henry Nielsen, Ebeltoft

I de 80 år, JAK har eksisteret, har målet været at skabe et ren-tefrit finansie-ringssystem med penge, der er uden egenværdi – men et par artikler i de to

seneste numre af JAK bladet gør det uklart, om det stadig gælder.

Jakob Mikkelsen skriver i nr. 1 – 2011, at han har visioner om, at renter skal forbydes. Og i nr. 2 – 2011, at rentefri udlån ikke kan opnås, da pengeinstitutterne jo skal have deres driftsudgifter dækket. Pengeinstitutternes driftsudgifter kan da nemt klares, uden at det sker igennem rente. Selv om JAK har 80 år på bagen, har der aldrig været udarbejdet en plan for, hvordan rentefriheden kan opnås. Har vi ikke brug for at få banen kridtet op? Når vi nu skal til at samarbejde med andre grupper, der har hver deres opfattelse om, hvordan vi får den bedste bæredygtige økonomi!

Jeg håber i hvert fald ikke, at JAK kan medvirke til fuld grundskyld, der vil sige, at al indkomstskat læg-ges på jord. Altså en indirekte skat, der skal betales af den grund, man ejer, uanset om der en en indtægt. For eksempel to naboer, der har en grund af samme størrelse - den ene er folkepensionist, den anden har en indtægt på en million - skal betale samme skat. Er det ikke noget, der i udpræget grad vender den ofte om-talte tunge ende nedad?

Som svar på Henry Nielsens læserbrev henvises til dette blads artikler og tidli-gere besvarelser.

JAK BLADET JULI 2011 27


Opret en

Læs

mere

på w

ww

.jak.d

k

– og dine penge bliver økologisk aktive

Opret en

– Rentefrie lån– Fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis

Donationer til fonden kan ske på mange måder. Bl.a. andels/garan-tibeviser der vil kunne udnyttes til at yde lavtforrentede lån til unge mennesker under uddannelse

En fond der virker for J.A.K.s tanker

Statsautoriserede Revisorer

Universitetsparken 2 – 4000 Roskilde

Telefon 46 36 11 99 – Telefax 46 32 18 32

Email: [email protected]

J.A.K. Fonden

Opret en rentefri indlånskonto i voresregnbueafdeling. Kontoformen giver mulighedfor grønne og bæredygtige udlån indenformiljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages afRegnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Nærmere information:John Wismann – Andelskassen J.A.K. Slagelse

Bogen om J.A.K.s historie

”J.A.K. – en bevægelse i og med tiden” kan købes af alle i J.A.K. til 100 kr. plus forsendelsesomkost-ninger. Bogen kan købes i J.A.K. pengeinstitutterne samt bestilles på [email protected].


TilsluttetDansk

TeknologiskInstituts

Værksteds-kontrol

• Service/reparation• Periodisk syn • Skader• Dæk• Person- og varebiler – alle mærker

Funder Auto ServiceKurt Poulsen · Drejegårdsvej 4 · 8600 Silkeborg Tlf. 86 85 10 58

Beplantning – Træpleje – Beskæring – Fældning – Hegn – Rådgivning

– Pleje og vedligeholdelse

Anders MatthiessenAnlægsgartnerfirma

Skudehavnsvej 17 A2100 København Ø

Tlf. 35 26 70 38

Strandgade 36 A, st. th.1401 København Ø

Tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409Mobil 2120 9404

E-mail: [email protected]

Henning Bech FrederiksenRådgivende Civiløkonom, HD

Studiekreds i JAK Region FynRegion Fyn inviterer interesserede til at delta-ge i en møderække med bundne emner med tilknytning til økonomi og værdi.Nærmere oplysning om næste mødedato og emne fås på mail: [email protected] Kontaktperson: Morten Schjøtt

Lam sælgesPrima slagtelam fra eng og overdrev sælges, lige til fryseren. Geografi normalt ikke et problem.

Jakob Mikkelsen, Oksbøl [email protected]

JAK vil oprette en Sam-fundsbank, der rentefrit skal fi nansiere det danske samfund!Ny lille avisfolder sætter fokus på det helt centrale i JAK. Rekvirer den fra Landsforeningens sekre-tariat.

JAK

Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81www.jak.dk E-mail: [email protected]

LANDSFORENINGEN JAK

Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 51 00

www.folkesparekassen.dk E-mail: [email protected]

Herningvej 37, 8600 SilkeborgTlf. 86 81 16 11

Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf. 66 11 22 31

grønne energilånFolkesparekassen vil gerne give alle en mulighed for at spare på energien og skåne vores fælles miljø. Derfor låner vi penge ud – ekstra billigt – til tiltag, der gør energitabet mindre i din ejerlejlighed eller i dit hus. Det kalder vi for grønne energilån. Vi vil gerne gøre det nemmere for dig at træffe beslutningen om at gå i gang, hvis du går og tænker på at gøre dit hus eller din ejerlejlighed lidt grønnere. Derfor tilbyder vi grønne energilån til 5,5 procent.

Renere miljø – renere samvittighed Det kan være energibesparelser som for eksempel ekstra isolering, nye vinduer, solceller, jordvarme eller noget helt tredje. På den måde kan du sætte dit forbrug af energi ned, spare penge på de faste udgifter og oven i købet få en renere samvittighed overfor miljøet.


Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 51 00

JAK pengeinstitutterJ.A.K. Andelskassen ØstervraaVrængmosevej 1, 9750 ØstervraaTlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31www.jak-oestervraa.dkE-mail: [email protected]Åbningstid: Mandag kl. 9.00 – 12.00Torsdag kl. 15.00 – 17.45Telefontid: Tirsdag – onsdag – fredagkl. 9.00 – 12.00

Ebeltoft AndelskasseØsterallé 8 A, Postboks 56, 8400 EbeltoftTlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64E-mail: [email protected]Åbningstid:Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00Torsdag kl. 9.30 – 18.00Fredag kl 9.30 – 12.00Lånesager ekspederes i ugens første fire dage fra kl. 9.30 – 16.00

Funder Fælleskasse AndelskasseHerningvej 37, 8600 SilkeborgTlf.: 86 81 15 44www.jak.dk/~funderE-mail: [email protected]Åbningstid:Tirsdag kl. 10.00 – 12.30Torsdag kl. 15.30 – 17.30

J.A.K. Andelskassen VardeStoregade 43, 6800 VardeTlf. 75 22 53 93 / Fax: 75 22 53 99www.jak-varde.dkE-mail: [email protected]Åbningstid:Tirsdag kl. 13.30 – 15.30Torsdag kl. 13.30 – 17.30

Folkesparekassen, Silkeborg Herningvej 37, Postboks 169, 8600 Silkeborgwww.folkesparekassen.dkE-mail: [email protected].: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75Åbningstid:mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00torsdag kl. 10.00 – 17.30

Folkesparekassen, OdenseKronprinsensgade 7 B, 5000 Odense CTlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31www.folkesparekassen.dkE-mail: [email protected]Åbningstid:Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Folkesparekassen AarhusBanegårdsgade 19, 8000 Aarhus CTlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08www.folkesparekassen.dkE-mail: [email protected]Åbningstid:Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Andelskassen J.A.K. SlagelseLøvegade 63, 4200 SlagelseTlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57www.andelskassen-jak-slagelse.dkE-mail: [email protected]Åbningstid:Mandag kl. 12.00 – 16.00Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 – 16.00Torsdag kl. 10.00 – 18.00

J.A.K. Andelskassen Brenderup afd.Andelskassen J.A.K. SlagelseBrenderupvej 12, 5464 BrenderupTlf./Fax: 64 44 13 64E-mail: [email protected]Åbningstid:Torsdag kl. 18.30 – 19.30

Morsø Andelskasse afd.Andelskassen J.A.K. SlagelseJernbanegade 9, 7900 Nykøbing MorsTlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64www.mors-andelskasse.dkE-mail: [email protected]Åbningstid: Mandag og onsdag kl. 10.00 – 13.00Tirsdag lukketTorsdag kl. 12.30 – 16.30Fredag kl. 12.30 – 14.30Telefonerne er lukket om fredagen, men der kan lægges besked, så ringer vi tilbage.

Thisted Andelskasse afd.Andelskassen J.A.K. SlagelseFrederiksgade 6, 7700 � istedTlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44E-mail:[email protected]Åbningstid:Mandag og onsdag 10.00 – 12.00Tirsdag og torsdag 11.00 – 17.00

Foreningen af JAK pengeinstitutterHerningvej 37, 8600 SilkeborgTlf. 24 98 86 81 / fax 86 81 13 75E-mail: [email protected]:Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00Torsdag kl. 14.00 – 17.30

grønne energilån

ID-nr. 42743

Medlemskab af Landsforeningen J.A.K.Abonnement på J.A.K. bladet

Landsforeningen J.A.K. – for menneskeligog økonomisk frigørelse – ikke ved vold – ikke ved kunstgreb – men ved jævn sund fornuft.

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af Landsforeningen J.A.K.og/eller abonnement på J.A.K. bladet:

Sæt kryds ved det ønskede

❑ kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen J.A.K., incl. J.A.K. bladet

❑ kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen J.A.K., excl. J.A.K. bladet

❑ kr 225,00 for pensionister , incl. J.A.K. bladet

❑ kr 225,00 for studerende, incl. J.A.K. bladet

❑ kr 200,00 for abonnement på J.A.K. bladet uden medlemskab

Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . .

www.jak.dkbesøg J.A.k. på internettet

På ”www.jak.dk” kan du få en lang række oplysninger om Landsforenin-gen J.A.K. og regionerne samt om J.A.K. pengeinstitutterne. Nedenfor bringes et uddrag fra en af siderne.

Landsforeningen J.A.K. er talerøret over for offentligheden om bevægel-sens langsigtede mål: Gennemførelse af det danske folks økonomiske frigø-relse ved oprettelse af en rentefri sam-fundsbank. Landsforeningen udgiver J.A.K bladet, der stiller tidens øko-nomiske problemer under debat og anviser nye veje og midler til at løse problemerne.

J.A.K. regionerne varetager på det lokale plan »markedsføringen« af Landsforeningens ideer om det rente-fri samfund og støtter det til enhver tid værende praktiske arbejde.

J.A.K. andelskasserne er pengeinsti-tutter, der inden for den danske lov-givnings rammer er et skridt på vejen mod det rentefri samfund. J.A.K. an-delskassernes væ sentligste virke er en

»rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån giver mulighed for rentefri udlån (til dækning af andelskassens omkostnin-ger betales et administrations-bidrag, typisk 4-5% om året).

J.A.K. kan ikke løse denne store op-gave alene.Vi indbyder derfor til en dialog med andre bevægelser, foreninger og or-ganisationer – ligesom J.A.K opfordrer ethvert menneske til at overveje, om der er brug for tanker om økonomisk og menneskelig frigørelse.

J.A.K. viser een vej og indbyder til sam arbejde herom.

m

bladetbladet tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 81. årgang ∙ nummer 3 ∙ juli 2011 jord,...

Documents