himmel og jord - oktober

24
Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund HIMMEL&JORD OKTOBER 2013 / 4 / 20. ÅRGANG NY FORSTANDER PÅ LÆGÅRDEN Tættere end Skype BAG CHURCH4 Menighed i ingenting Nyt fra sommerens lejre Boganmeldelse Menighedsnyt

Upload: anne-klitgaard-thompson

Post on 23-Mar-2016

240 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsarbejde

TRANSCRIPT

Page 1: Himmel og Jord - Oktober

Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og UngdomsforbundHIMMEL&JORD

OKTOBER 2013 / 4 / 20. ÅRGANG

NY FORSTANDER PÅ LÆGÅRDEN Tættere end Skype

BAG CHURCH4Menighed i ingenting

Nyt fra sommerens lejreBoganmeldelseMenighedsnyt

Page 2: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

HIMMEL&JORD udgives af Kurér Forlaget (Metodist-kirkens forlag)I samarbejde med MBUF, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

Redaktør, ansvarshavendeAnne Thompson: [email protected] telefon: 2425 4524

RedaktionssekretærBente Aalbæke-mail: [email protected]

MissionKristine Pedersene-mail: [email protected]

MSpejderSigne Juste-mail: [email protected]

MUngeDuncan Thompsone-mail: [email protected]

MBørnLouise Aaene-mail: [email protected]

MMusikRasmus Holm [email protected]

LayoutPeppermint Layout v. Lina Gaardee-mail: [email protected]

TrykOne Way Tryk, Industrivej 3A,8660 Skanderborgtlf: 86115000

AbonnementKurérforlaget v. Alf HansenRyslingeparken 74, 8270 Højbjergtlf: 86112049fax: 86110749giro: 904 [email protected]

Deadline 2013Deadline nr. 5 er 14. oktober 2013

Materiale sendes til redaktør [email protected] forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg.

2

VELKOMMENDer er så meget nyt mellem himmel og jord. Selv den mest nysgerrige kan blive ved at opdage hidtil ukendte steder, film, blomster, youtube klip eller møde Gud på en ny måde.

Det er spændende at starte på noget nyt, og samtidig kan det være overvældende. Selvom du har glædet dig til første skoledag, kan du godt have hjertebanken, når du skal træde ind ad døren i det nye klasselokale. Eller det nye job, der med garanti vil give de udfordringer, du har trængt til, kan give sved i håndfladerne, første gang udfordringen så melder sig. Hvad gør du mon i sådan en situation?

Spørger du mig, hvad jeg gør, ja, så tager jeg en dyb indånding, så tager jeg Gud i hånden, fortæller mig selv, at det nok skal gå, og åbner døren - eller nikker stille til ham, så jeg ved, vi er to.

Det hjælper at vide, jeg ikke er alene. Og tit viser det sig, når vi starter på noget nyt, at det ikke er så fremmed endda - eller at det fremmede også er nyt for andre. Som nu Emma fortæller på bagsiden om, at opdage de andre også var nervøse den første dag i gymnasiet.

Jeg var så heldig, at den nye forstander på Idrætsefterskolen Lægården, Ole Dommer, tog tid på sin tredje dag som forstander, til at snakke med mig både om

drømmejobbet og om, hvad Lægården kan. De nye elever myldrede rundt på skolen, og jeg fangede fire med baggrund i Metodistkirken til en snak om at være efterskole-elev, Jeg synes, jeg kendte det hele, men tænk dig, det er mere end 15 år siden, det var mig, der var ny elev på Lægården. Det nye bliver hurtigt gammelt. Ole Dommer sagde: “Det fortoner sig, og bliver bare noget man kan.”

Sådan er det også med lejrminder. De fortoner sig også, selvom lejren var den bedste nogen sinde. Så er det godt, der er historier og billeder fra de forskellige lejre, der har været sommeren over forskellige steder.

Midt i bladet finder du “mellem himmel og jord.” Det er nyt, at midtersiderne er samlet. Her finder du bønner, små anmeldelser, citater og tanke-guf.

Og så er Himmel og Jord kommet på facebook. Hvis du går ind og liker os, bliver vi glade, og du kan finde de links, der er i den seneste udgave af bladet. Du kan også svare os på de spørgsmål, der kommer derinde, så vi sammen kan gøre Himmel og Jord ikke bare nyt, men også spændende læsning.

Jeg glæder mig til at lave Himmel og Jord for og med dig!

Anne Thompson

Like Himmel og Jord på facebook, få updates og vær med til at gøre bladet til spændende læsning. Måske kommer der en CD eller bog på højkant i ny og næ?

Himmel og Jord er kommet på facebook

Page 3: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

3

Det er fjerde gang ledere i Metodistkirken i de Nordiske lande mødes for sammen at lære menighedsudvikling. Denne gang er deltagelsen rekord stor, mere end 250 har meldt deres ankomst til København i oktober for at lære sammen, tilbede Gud sammen og blive udrustede til at være Jesu efterfølgere som kirke i det 21. århundrede.

Ingen superkirkerPå menigheds-udviklingsskolen mødes metodister for at blive bedre til at anvende de ressourcer og muligheder Gud allerede har givet os, og ikke for at høre om alt det, vi mangler for at kunne være en moderne superkirke. - Derfor er fokus på efterfølgelse af Jesus Kristus, start af nye trosfællesskaber og tjeneste i samfundet omkring os. I kirkens første århundreder kom det kristne budskab til at præge hele samfundet. Gud anvendte den samlede trofasthed og styrke i en mængde ressource-svage, dårligt bemandede og ”uprofessionelle” små lokale kirker til at forvandle verden for altid. Alt, de havde, var Jesu budskab og Helligånden. Historien gentog sig, da Metodismen bredte sig over det amerikanske kontinent og efterhånden også til de nordiske lande. Det samme sker i dag i små og store byer, hvor Metodistkirken er til stede, fordi den lokale kirke allerede er udstyret med alt den behøver for at kunne udføre den opgave Jesus har givet os.

Mere end 4 af 10 er ungeMetodistkirken i Norden har mange engagerede og dygtige unge ledere - for første gang er det lykkedes at

samle rigtig mange af dem på et sted. Det er en målrettet satsning fra planlægningsgruppen, at mere end 4 ud af 10 deltagere skulle være unge, og det er lykkedes. Både valget af talere og temaerne på de i alt 6 spor viser tydeligt, at programmet er sammensat med henblik på at inspirere og give værktøjer til unge ledere.

Hvad skal jeg vælge?Tilgangene er forskellige lige fra teologisk missional eftertanke, over fortællinger om at være kirke på nye måder, til menighedsplantning, praktiske redskaber, visionært lederskab og strategiske greb. Alle har mulighed for at deltage i 2 spor - og det bliver bestemt ikke let at vælge…

Hvad kommer der ud af det?Efter 3 menighedsudviklingsskoler er det rimeligt at spørge: ”hvad er der kommet ud af anstrengelserne?” Når jeg taler med dem, der er i gang med at starte nye menigheder, henviser langt de fleste til inspirationen, de har fået eller beslutninger, de har taget, på tidligere menigheds-udviklingsskoler. Lederteams taler med begejstring om det skub, de fik i København i 2007, i Oslo i

2009 eller i Göteborg i 2011, og de fortæller om glæden ved nye relationer med andre metodister og andre menigheder i Norden.

Noget at byde påGennem mange år har vi fået inspiration til udvikling af vores menigheder fra andre kirkesamfund eller fra amerikanske megakirker, og det har været godt; men vi skal ikke

undervurdere betydningen af at få inspiration fra ledere, der kommer fra en metodistisk tradition. Menighedsudviklingsskolen styrker vores metodistiske identitet – hvor efterfølgelse af Jesus, personlig tro, globalt og socialt ansvar, diakonalt engagement og Evangelisation kommer til at stå centralt.

4 dage kan definere fremtidenBønnen i tiden op til

menighedsudvklingsskolen, bøn i løbet af weekenden, samt at de deltagende teams taler om det, de lærer, og planlægger hvordan de går videre med det bagefter, kommer til at afgøre hvilken effekt dagene i København kommer til at få i menighedernes videre udvikling. Besøget i København kan blive en god oplevelse, eller en afgørende begivenhed, der kommer til at definere fremtiden. 250 metodister kunne anvende den 10.-13. oktober til meget andet – jeg er taknemmelig for, at de har prioriteret at komme til København for at lære og blive udrustet i deres tjeneste! Og hvis du synes, denne artikel virker en smule begejstret og forventningsfuld, har du fuldstændig ret. Jeg glæder mig!

REKORD DELTAGELSE 4 dage kan definere fremtiden Af Christian Alsted, biskop

”Den lokale kirke er allerede udstyret

med alt den behøver for at kunne udføre

den opgave Jesus har givet os” 

Page 4: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

4

Ole Dommer stikker hovedet ud af vinduet på lærerværelset og kalder. Der bliver lakeret gulv på skolens kontorer, så de er midlertidigt flyttet over i lærerværelset. Det passer Ole Dommer godt; “Så er jeg midt i det hele og møder både lærerne og eleverne. Måske sku’ jeg sidde her og arbejde en gang imellem.”

Det rykker i kroppenDet er hans tredje officielle dag på jobbet som forstander på Idrætsefterskolen Lægården. Han har tidligere været elev og lærer på stedet. Så det er en ny rolle, men det er ikke nyt at være her. Og dog, for de sidste tre et halvt år har han været leder på en folkeskole uden for Holstebro. Derfor har han ikke fået de seneste ombygninger ind i kroppen endnu. “Det rykker i kroppen hver gang jeg går forbi den [gamle indgang til spisesalen - red.].” Men det spiller - både de nye bygninger og at være i gang med arbejdet.

Det er kun små 4 uger siden skolen åbnede dørene for årets 164 elever, der er kommet for at bruge et år på idræt, fag og fællesskab. Det er på relativt få år lykkedes at ændre Lægårdens profil fra den bredere betegnelse “ungdomsskole” til at være idrætsefterskole med stort I. Ifølge Ole er det helt i tidens ånd, at en efterskole skal have en relativt smal profil. Adspurgt, om unge mennesker virkelig er så målbevidste eller endda kræsne, er hans svar, at nogen er. “Og de stiller krav - både til faciliteter og til underviserne. Det

skal ikke bare være lige så godt som i klubben derhjemme - det skal helst være bedre.”

Tættere end Skype“Men vi lægger vægt på at ville det hele menneske.” Så det kan godt være, skolen bliver valgt til for dens sportslige muligheder i første omgang, men det bliver ikke ved det. “Der er også en 9. eller 10. klasses afgangsprøve, som vi tager meget alvorligt. Så man kan ikke gemme sig i hallen eller bag en bold og så tro, at det er nok.”

Omvendt er det heller ikke i orden at forsvinde i bøgerne. Skolen er et forpligtende fællesskab, hvor man kommer tæt på de andre elever. “Her er 164 andre elever, og man er nødt til at komme tæt på de andre - i hvert fald tættere- end man er nødt til der hjemme via Skype.”

Selv i hallenOle Dommer ved, hvad han taler om med at komme tæt på andre mennesker gennem et efterskoleophold, for han har selv været elev - også på Lægården. “Det var helt tilbage i ´83, tror jeg. Det blev her, fordi det var det eneste sted med en gymnastik linje - det var specielt dengang. Det var nyt at tilbyde linjer. Da var skolen fremme i skoene.” “Her lærte jeg mennesker at kende, som jeg aldrig - som i ALDRIG - ville have mødt ellers.” Og man forstår på ham, at det både var og er sundt. 10. klasse tog han på Bøvling Idrætsefterskole.

Han har altid dyrket gymnastik og sport. “Det startede vel med noget puslingegymnastik, som min mor syntes, det var en god idé at tage mig med til.” Gymnastikken er fortsat en stor det al hans liv. Han har tidligere været gymnastiklærer på skolen, men får han tid til det, når han nu er forstander? “Ja! Det er det, jeg kan. Jeg skal have 10. klasserne til gymnastik i morgen. Det er en god måde at komme tæt på eleverne.”

GrundlagetUdover det store fokus på idræt, og at der lægges vægt på fagligheden, så har Idrætsefterskolen Lægården baggrund i Metodistkirken. Dét er det tredje særlige Lægården kan tilbyde udover fagligheden og fokus på idræt. “Spørger du mig, hvorfor der på skolens hjemmeside ikke er en firkant, hvor der står Metodistkirken, kan jeg ikke svare dig. Jeg har kun siddet her siden mandag,” siger han og smiler.

Til gengæld ved han, at det er med til at forme skolens indhold. “Det ligger i vores værdigrundlag. Det er grundlaget vi handler på - det skulle gerne sidde i murene, og være med til at påvirke det vi gør.”

Metodistkirken har en præst, Ditte Marqversen, tilknyttet skolen. Ditte er fast på skolen en hel dag om ugen. Hun har bl.a. morgensamling hver onsdag. “Hun gør det så godt. Det er en god ting både for elever og for de ansatte at Ditte er her - det er med til at gøre, at vi ikke har Grundtvig-Koldsk baggrund, for det har vi ikke.”

Ole DommerFødt: 1969Uddannelse: Læreruddannet fra Nørre Nissum Seminarium. I gang med lederuddannelse på HIH i HerningPrivat: Kæreste med Heidi Christensen. Sammen har de Bjarke på 8 og Clara Sofie på 6 år.

Fakta Idrætsefterskolen Lægården blev stiftet i 1969 af Metodistkirken og Metodistkirkens Børne og Ungdomsforbund.Der er i øjeblikket 164 elever fordelt på 8.,9., og 10. klasseSkolen tilbyder fire idrætslinjer: gymnastik, håndbold, fodbold og roning.Værdigrundlaget har fire hjørnestene: ansvarlighed, respekt, selvværd og nysgerrighed.Medlemmer af Metodistkirken udgør Lægårdens skolekreds.

NY FORSTANDER PÅ Jo mere du investerer,

jo mere får du igen

Page 5: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

5

Én flikflak redder ikke Der bliver spurgt til skolens baggrund ved optagelsessamtaler - nogen vil vide, hvor meget det fylder og andre vil sikre sig, at det fylder nok. Det er vigtigt, at de unge bliver udfordret til at tænke selv - også mht. tro. Nysgerrighed er også en del af skolens værdigrundlag, for på det her alderstrin er det vigtigt at få lov at stille spørgsmål.

Om det at tro, siger Ole: “Jeg har set, at det gør en forskel for mennesker, at have noget at holde fast i. Og jeg er gået til dem, vi har haft på skolen, der ved noget om troen. For jeg vil vide, at jeg kan stå inde for vores værdigrundlag. Jeg har været her i 17 år - det har vel også været med til at påvirke mig.”

“Det er ikke altid én flikflak eller to eller tre kan redde dig. Det er fedt, mens det står på, men så fortoner det sig, og bliver noget, man bare kan. Det giver ikke den indre ro, som vi alle sammen ønsker os. Det giver ikke varig lykke.”

Drømmejobbet Jobbet som forstander er drømmejobbet. “Det var drømmen at få den her stilling - men så var jeg klar over, at jeg skulle have noget andet også. Derfor Hodsager [lokal folkeskole, red.] og en uddannelse på HIH i Herning. Så måtte jeg jo bare håbe, det blev relevant, og at det var tilstrækkeligt.”

Uddannelsen på HIH er stillet i bero det første år i forstanderstolen, for der er også noget logistik inde i billedet med sådan en stilling. Derhjemme er der to børn, der også skal have et hjem, der hænger sammen. “Det vil ikke være godt, hvis der i talen til konfirmationen bliver sagt, at de altid vidste, hvor de havde os, og at det var på skolen.”

Alle er vigtigeErfaringen som leder fra en folkeskole, kommer ham til gode nu, for som tidligere leder på en folkeskole, har han samlet erfaring i at samarbejde med kommunen - noget, der er en

Linkswww.lægården.dkFølg Idrætsefterskolen Lægården på facebook.

IDRÆTSEFTERSKOLEN LÆGÅRDEN Af Anne

Thompson

del af på en efterskole bl.a. med inklusionselever. “Lige som alle andre, skal vi jo også arbejde med at inkludere. Det vil vi også gerne. Faktisk mener jeg, det er noget skolen her har været rigtig god til længe.” Og så har livet i en almindelig folkeskole gjort ham skarpere på, hvem de kommende elever er. Hvor dem, de skal rekruttere, kommer fra.

Det er tydeligt, at Ole Dommer er en mand, der trives mellem andre mennesker. Som leder vil han gerne lytte og være tilgængelig. “Men jeg er kun en del af skolen. Jeg er ikke skolen. Det er vigtigt at kunne sige, “Det her skal du hjælpe mig med.” For alle ansatte er lige vigtige - det er ikke lærerne alene. Pedellen, rengøring i hallen, køkkenet - der er ingen af os, der kan alene.”

Skole i bevægelseOle Dommer har overtaget posten efter Niels Urup der har været forstander gennem 23 år. De har en aftale om kaffe en gang om måneden. “Jeg er ikke Niels - jeg er kommet på i 2013 og skal følge med tiden her fra. Der er jo sket utroligt meget med Niels som forstander - bare se alt det, der er blevet bygget.”

Da jeg spørger, hvad han så skal have bygget, smiler han. “Vi er jo en skole i bevægelse, og det er vist utopi at tro, at der ikke skal bygges noget - eller i hvert fald renoveres. Men der er også noget, der hedder økonomi. Vi skal se på de muligheder, vi har.” Tiden må vise hvilke muligheder, der dukker op.

Page 6: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

6

Efter 23 år som forstander på Lægården stoppede Niels her i sommer – elevholdet 2012/13 blev det sidste. Meget har ændret sig på skolen i løbet af årene. Skolen har ændret profil fra ungdomsskole til idrætsefterskole. Der er kommet mange nye faciliteter og bygninger.

Den 10. august var bestyrelsen vært for en afskedsreception på skolen. Der var et stort fremmøde af familie, venner, medarbejdere og repræsentanter fra Metodistkirken. I løbet af eftermiddagen kom der mange gode taler, som hver på sin måde takkede Niels for den store indsats, som han har gjort for skolen gennem årene.

Når en medarbejder har forladt skolen, har Niels givet en bog i afskedsgave. Så det var kun naturligt, at personalet hver og én gav Niels

Jeg har sat fire 10. klasses elever stævne til en kort samtale om livet på Idrætsefterskolen Lægården. Det er første år på efterskole for dem alle sammen. De kommer alle fire direkte fra en obligatorisk time. Alle ser afslappede og glade ud i sportstøj og klipklapper. Og en lille smule trætte. Det er knap fire uger siden I startede - kan I mærke det? JH: Man kender jo allerede en masse. CM: Jeg tænker slet ikke på dem, jeg gik i klasse med før - det er kun hvis jeg skriver med dem om aftenen. ME: Jeg synes, det virker så fjernt. Og det, havde jeg bare aldrig troet, ville ske.

I fire kendte hinanden, da I startede, men I kendte ikke andre. Hvordan var det, at starte uden at kende nogen? DB: Det synes jeg, var godt. CM: Vi havde jo lidt hinanden.JH: Det, synes jeg i hvert fald, var godt.ME: Det var meget utrygt til at starte med. Men jeg synes hurtigt, jeg kom ind på det. Allerede efter den første uge føltes det som om, vi havde kendt hinanden i over et år. I hvert fald ens rumbo.CM: Gangen, hvor jeg bor er genial - vi har det bare seriøst godt med hinanden. Vi hygger os virkeligt. I den første uge gik vi allerede rundt halvnøgne…

De griner. Det er tydeligt, at det at skulle skifte og have andre timer hurtigt efter en idrætstime betyder, at der er en anden grænse for blufærdighed på de adskilte drenge/pige gange, end man måske er vant til fra gymnastiktimerne derhjemme.

En samtale om efterskolelivet med Marie Elise Carlsen(ME), Jeanne Helsinghof(JH), Daniel Bræstrup(DB) og Christoffer Madsen(CM).

AFSKEDSRECEPTION FOR NIELS URUP NIELSENAf Eivind Triel, formand for bestyrelsen på Idrætsefterskolen Lægården

en bog, nu det var ham, der skulle forlade skolen. Personalet havde ligeledes lavet en sang samt et ”lysbillede” show med billeder fra årene, der er gået.

Alt i alt en mindeværdig og minderig eftermiddag, som var med til at markere afslutningen på et langt arbejdsliv på Lægården.

Page 7: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

7

Men har opholdet levet op til deres forventninger? Det er de enige om, at det har. ME: Mere end det. Jeg var rigtig nervøs før.CM: Det har det - men på en helt anden måde, end jeg havde troet. Jeg troede, der var rigtig meget sport - det har jeg jo hele tiden vidst - men det er på en helt anden måde. Den der rutine her er... Det går så stærkt - det går seriøst stærkt. Man skal løbe, når man har fri for at komme hen til det næste. Nu går jeg i bad på 5 minutter.JH: Man har i hvert fald mega-travlt, når man skal i bad. Hos pigerne er det bare med at komme først.ME: Ja, man løber bare og glemmer halvdelen af sine ting…CM: Men det er megahyggeligt. Selvom man har travlt, hygger man sig bare med dem, man er sammen med. DB: Jeg havde ikke nogle bestemte forventninger. Jeg synes bare, det har været rigtig godt.

ME: Den gang jeg skulle her op, var jeg slet ikke klar, og jeg var rigtig nervøs. Og jeg troede aldrig, jeg ville falde til. Men man snakker jo ikke bare med én, det er jo alle, man kan gå hen til. Men der er stadig folk, jeg ikke kender.DB: Man er en del af noget, der er større.CM: Jeg møder mindst én hver dag, jeg ikke synes, jeg har set før. Og nogen kender man, men jeg aner ikke, hvor de bor henne.JH: Jeg havde det sådan lidt i starten, for jeg havde jo glædet mig mega meget til at skulle være her. Og så i starten synes jeg, at den eneste forskel på at være her var, hvor hårdt det egentlig var. Og så alle de her indtryk i starten - jeg synes virkelig, det var hårdt i forhold til det, jeg havde regnet med. Men sådan har jeg det ikke nu. DB: Nu har man vænnet sig til det.

Hvad er det fedeste på Lægården lige nu?

Et fællesskab større end én selv

ME og JH: FællesskabetCM: Fodbold.DB: Spring. JH: Det fede er også, at man spiser med nogen, har kontaktgruppe med andre, og bor med andre. CM: Det har de virkelig gjort godt i den første uge. At vi blev blandet. Så man har en gruppe alle steder. Og der var altid én med, som man kendte lidt.DB: Der er lige én man kan være sammen med. JH: Og det samme i sin klasse. Én fra sit værelse går også i sin klasse.CM: Man bli’r hele tiden mixed. Men man er altid i nærheden af én.

Så snart vi er færdige med at tage billeder, smutter de fire i hver sin retning. Én skal ned i byen, en anden skal hente sin computer og en tredje skal spille fodbold på Engen. På vejen fylder lyden af snak, latter og aftaler om at smutte på tanken luften. Hverdagen er i fuld gang, og fællesskabet kræver deres tilstedeværelse.

Page 8: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

8

To store betonbyggerier ved en motorvejsafkørsel. Der kunne lige så godt være tale om øde kontorbygninger for en lokal flyfabrik. Her i midten af ingenting i 40 graders varme og kvælende luftfugtighed ligger Ginghamsburg Church. Det ligner måske ikke en kirke fuld af liv, men når dørene bliver åbnet, så slår varmen og kærligheden fra menigheden benene væk under én. Nødhjælp til Haiti, åbenhed og engagementet for at leve et kristent budskab og tjene er integreret i kirkens identitet. En identitet, der i

høj grad er skabt af den karismatiske præst Michael Slaughter.

En forvandlet kirkeGinghamsburg har ikke altid været den menighed, den er i dag. For 30 år siden var kirken døende. Kirkebygningen var faldefærdig, menigheden var lille og bestod udelukkende af ældre mennesker – ingen børn eller unge. Michael Slaughter blev ny præst i kirken, og det blev startskuddet til en forvandling. Hårdt arbejde og bøn rykkede kirken et skridt ad gangen, og i dag er Ginghamsburg en megachurch med flere tusinde til gudstjeneste hver weekend. Gudstjenester med stort band, lys, lyd og kameraer, der optager prædikenen og viser den på storskærm, så alle i salen med plads til 6-700 mennesker kan følge med. Der er gudstjeneste for børn, voksne, og så en enkelt gudstjeneste specielt for alkoholikere, ludomaner og andre afhængige. Og det er især denne ene gudstjeneste, som lederen af kirkens medieproduktion, Dan Bracken, holder af.”Der er noget smukt over den her gudstjeneste, for alle her er klar over, at de ikke er perfekte. Det bliver ægte, og jeg føler, at folk lever deres tro,” siger Dan.

Tro og tjenDet ægte og integriteten går igen hos alle de ca. 70 ansatte – om de er præster, sekretærer eller viceværter – det handler om at tjene, udvise kærlighed, og det skal være ægte. For at holde identiteten ved lige og inspirere menigheden deltager alle kirkens medarbejdere i det omfattende sociale program, som kirken har sat i søen.

Programmet bliver konstant udvidet, men har fx været mikrolånsprojekter i Sudan, nødhjælp i Haiti og husbyggerier i New Orleans efter orkanen Katrina. Selv i den lokale by Dayton rækker kirken ud til borgerne af en by, der de seneste 10 år har været præget af faldende beskæftigelse og stigende kriminalitet. Metodistkirkens historie og kultur er i den grad levende i menigheden, hvor selv børnearbejdet giver værdierne videre ved at gøre rent i Dayton og lave havearbejde for ældre mennesker.

Et hus for de ungeSiden Michael Slaughter blev præst i Ginghamsburg, har der været et øget fokus på unge og børn, hvilket også viser sig i prioriteringen af kirkens bygninger. Mens den ene bygninger er forbeholdt gudstjeneste og kontorer, så slår børn og unge sig løs i den anden bygning, som udelukkende tilhører dem. Alt fra videospil, juicebar, basketballbane, skaterhal og stor scene, til koncerter med store kristne rockbands, som Relient K, står til rådighed for de unge sjæle. Selv i løbet af sommerferien er der sommerskoler, der udnytter de mange faciliteter, som kirken råder over. Medieholdene, der hver weekend producerer videoer til

Med denne artikel kommer du bag Church4.0. Michael Slaughter - eller pastor Mike, som han hedder i sin menighed i Ginghamsburg, Ohio, er en af hovedtalerne ved Church4.0 Her får du et indblik i den menighed, han har været med til at skabe. Mathias Alsted har tidligere boet og arbejdet der, og har derfor samlet indtryk first-hand. Church4.0 er en konference om menighedsudvikling, som d.10.-13. oktober samler 270 metodister fra hele Norden i Jerusalemskirken, København.

LinksFind Ginghamsburg på http://ginghamsburg.org/

Følg Michael Slaughters blog: http://mikeslaughter.com/blog/

EN KIRKE, Af Mathias Alsted Flinck

Page 9: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

9

DER TJENER….gudstjenesterne, har program for børn og unge, hvor der bliver lavet små spillefilm med greenscreen, kostumer og filmeffekter. Og der bliver ikke sparet på noget, når det kommer til børn og unge. De har gudstjenester på lige fod med de voksne, og her er der plads til musik, udklædninger, teater og film, der tager udgangspunkt i moderne og tidssvarende temaer, der rammer lige i børnehøjde.

Den visionære lederMen hvem er så denne Michael Slaughter, der har været med til at skabe en aktiv kirke midt i ingenting, og som kommer til Danmark til School of Congregational and Development til oktober? Svaret ligger lidt i kirkens udvikling. Han er en visionær leder, der fokuserer på, hvor han vil hen, og som mener, at det kræver fokus i flere aspekter af livet. Kristendommen kræver ægthed, dedikation og vilje til at følge i Jesus’ fodspor og tjene alle – selv de laveste i samfundet. Derfor tager han selv med på ture til Sudan og var en kræfterne bag et projekt,

FaktaGinghamsburg menigheden ligger i Ohio og fejrer i år 150 års jubilæum.I løbet af en uge kommer omkring 5000 mennesker i Ginghamsburg kirken.Ginghamsburg har 5 præster og ca. 55 ansatte til alt fra vedligehold, børnehaver, administration til musik, discipelskab og økonomi.Menigheden i Ginghamsburg er engageret i hjælpearbejde i Sudan og samler til jul penge ind til Sudan i en “Det er ikke din fødselsdag”-kampagne.Læs mere om Ginghamsburgs historie på http://ginghamsburg.org/bring/who-we-are/history

hvor medlemmerne af menigheden bidrager med lige så mange penge til verdens fattigste, som de bruger på deres egen jul. Et projekt, som flere menigheder i Danmark i et vist omfang også har taget til sig. Ginghamsburgs mission er at ”tjene de fortabe og sætte de undertrykte fri” – det handler om at være en Jesu discipel og følge i hans fodspor. Budskabet gennemsyrer kirken ved Dayton, og det er formodentligt en del af det budskab, Michael Slaughter tager med sig til København i oktober måned. Selvom du og din kirke ligger i midten af ingenting, så er det stadig muligt at være noget for andre mennesker og tjene.

Page 10: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

10

Så snart du træder ind på klinikken, fornemmer du den store forandring....Det er utroligt så meget, der er sket siden, vi var her sidste år.

Der er blevet ansat en ny læge i oktober 2012, han hedder Alain Kabwita Yav. Alain var færdig som læge i 2009, har siden været 2 år på Samuteb Hospital i Kapanga, og han har været 2 år på privatklinik i Kolwezi.Alain (lægen) og Lillian (ansvarlig jordmoder på fødeafdelingen) er dem, der har det overordnede ansvar.

Ny lægeDa Alain startede, var der en patient som havde været indlagt i næsten et år med infektion, der også var gået i knoglen. Allan lavede en operation, hvor han fjernede noget

Overskud til at renovereDe måneder, der er overskud, bruger de så pengene til at renovere klinikken med.De har nu renoveret lokalerne bag bespisningsprogrammet. Her er blevet malet, sat glas i vinduerne, sat senge op, madrasser lagt i, myggenet hængt op, og forhæng ind til hvert rum, så der er lidt privat. Alain fortæller, at lagner og tæpper er gemt væk. De kommer kun frem, når der er patienter.Lokalerne, hvor børnene fra bespisningsprojektet skal indlægges, er også gjort i stand, så der er plads til 5 mødre med børn.

Nyt operationsafdelingKontorer, injektionsrum og laboratoriet er malet og der er sat glas i vinduerne og hængt gardiner op. De er nu i gang med at renovere personaletoilettet. Laboratoriet er ordnet. På fødeafdelingen er de næsten færdige med at renovere bad. Jeg bliver helt forpustet over at se, hvor meget de har nået.Den gamle bygning med sengeliggende patienter vil de først renovere efter næste regntid, for først skal hullerne i taget repareres.

Alain viser mig, hvor de er påbegyndt byggeriet af en ny operationsafdeling. Det er kun de rå mure, der står der, men vi går rundt, mens han fortæller om de forskellige rum. Der er virkelig tænkt over tingene.

Så meget er der ikke sket før, på de 10 år vi er kommet der, jeg er helt høj over det, og der er mere endnu......

Autoklaven virker ikke Der er lang vej endnu, men som Alain viser mig, er de godt på vej. Lige nu er det største problem, at

Af Jette Flinck

af knoglen, rensede op i såret og satte patienten på andet antibiotika. 14 dage efter kunne patienten tage hjem. Den slags kommer hurtigt rundt, ”Der er kommet ny læge på klinikken i Mulungwishi, og han er dygtig.”Før, hvis en kvinde skulle have kejsersnit, blev hun sendt med bil til Likashi med stor fare for, at det ville være for sent. Nu laver Alain selv kejsersnit, og der foretages ca. et om ugen. Alain foretager også operation for blindtarmsbetændelse.

Nu skal de ikke længere bruge penge på at sende fødende kvinder til Likashi. Og når alle i området ved, at den nye læge er dygtig, betyder det, at der kommer flere patienter – og flere patienter betyder også flere penge i kassen, hvilket medfører, at der fint er til at udbetale løn og købe medicin.

KLINIKKEN I

Page 11: Himmel og Jord - Oktober

11

MULUNGWISHI

OKTOBER / 2013 / 4

autoklaven* ikke virker mere. I stedet må der koges i en gryde. Efter alt det jeg har set, er jeg slet ikke i tvivl om, at det er rigtigt, vi samler ind til en ny autoklave. Jeg spørger Alain, om en sådan kan købes i landet, og han fortæller mig om en ny butik, der er kommet i Lubumbashi, som, hvis de ikke selv har det, kan han skaffe instrumenter og medicin fra Belgien.

Jeg købte den alligevelDa vi er i Lubumbashi for at sende John hjem, besøger jeg denne butik. Det er et lager, men det er folk, der

FaktaKlinikken ligger på missionsstationen i Mulungwishi.Her er 10 senge i den gamle afdeling og 10 i den nye. Fødeklinikken har to stuer med plads til ca. 10 mødre med barn på hver stue.Der er 4 senge til fejlernærede børn.Ansat er en læge, fire sygeplejersker og fire jordmødre.Klinikken har et bespisningsprojekt, hvor underernærede børn i oplandet får mad en gang om ugen.Et vaccinationsprogram tager ud til landsbyerne med poliovaccine og andre vacciner, som børn også får i Danmark.

På missionstationen er der 1500 mennesker, når alle elever er der. Mange kommer fra de omkringliggende landsbyer, når det er lidt mere alvorligt, da klinikken er den eneste med læge udenfor Likashi.

”Den slags kommer hurtigt rundt; der er kommet ny læge på

klinikken i Mulungwishi, og han er dygtig”

virkelig ved, hvad de snakker om. De viser mig kataloger på forskellige modeller, og jeg får priserne på nogle af dem. Alain har fortalt mig, hvilken de

kunne tænke sig. Prisen er $1600, og der er en på lager. Men jeg siger, at jeg først skal snakke med dem der hjemme, om hvor langt vi er med indsamlingen.

Om aftenen tænker jeg, at med alt det, de gør i Mulungwishi, skal de så virkelig vente, til vi har alle pengene? Derfor købte jeg den alligevel, tog den med tilbage til klinikken

og installerede den sammen med dem - sikke en glæde at få lov til det!

Nu har vi har faktisk samlet alle pengene ind til autoklaven – tak til alle jer, der har bidraget!

Note til artiklen:*En autoklave er et specielt udviklet apparat (trykkoger) til sterilisering af udstyr, og er derfor yderst vigtig for hygiejnen på klinikken.

Page 12: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

12

Metodistkirken i Danmark er en del af United Methodist Church på verdensplan. På dens hjemmeside kan du se nogle af Metodistkirkens medlemmer fortælle om deres tro og deres menighed.Hør f.eks. skuespiller Pauley Perrette fra NCIS fortælle, om hendes tro og om den menighed hun kommer i.Find hende på www.umc.org under “Our People”

Treenige Gud, Led vore fødder, så vore fodaftryk på denne jord bliver skånsommeLad os opdage dit hellige nærvær overaltLad os lære at værdsætte dine gaver uden spild og destruktionLad os lære at berige det, som vi gør og bruger, så det blomstrer og bærer frugt.Amen.

© Robin Morrison 2006. Fra ECENs materiale ”Choose Life” 2008. På dansk ved Martin Ishøy

BønnerSå knust, som hjertet er,så tung er min bøn, men Gud, jeg ber:send dit ord, løft mig op på ny,gør mig let som himlens sky.

Du vil bære mig,jeg vil ære dig,Jeg skal favne livet på ny.

(Ruben Engelhardt, Vindens Vej)

“Jeg havde det sådan,

jeg skal hen i den kirke, hvor ham

den glade fyr kommer”

Pauley Perrettemellem HIMMEL&JORD

Vidste du…

John Wesley“Jeg drømmer stadig om og be’r fortsat for en fornyelse af hellighed i vores dag, som i mission vil skabe autentiske fællesskaber, hvor ethvert menneske kan blive sat fri af Helligånden til at opfylde Guds intentioner fra skabelsen.”

Når John Wesley, der var ophavsmand til metodist-bevægelsen, talte eller skrev om drømmen for den bevægelse han ledte, så hang ønsket

om, at mennesker skulle lære Gud at kende, altid sammen med et ønske om, at troen på Gud måtte vokse i fællesskabet med andre kristne. John Wesley var overbevist om, at fællesskabet med andre kristne gjorde det muligt for mennesker ved Helligåndens hjælp at modnes, så kærligheden til sidst ville være udgangspunktet for alle handlinger og tanker - præcis som Gud fra starten havde tænkt det for mennesker.

Page 13: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

13

Måtte den store GudVære mellem dine to skuldreFor at beskytte dig,Når du tager hjemmefra og når du kommer hjem igen.Måtte jomfru Marias søn være dig nær i dit hjerte,Og måtte Helligånden strømme ned over dig.Ja, måtte Helligånden strømme ned over dig!

Efter Harald Olsen: Ilden fra vest. (Verbum 1999)

Leder Inspirations Weekend for alle MBUF ledere over 18 år d. 14.-16. marts 2014:-Vi skal høre om hvordan ADHD børn håndteres og integreres i vores arbejde. Uden at lederne får pip...-Vi skal høre om “cuttere”, og klædes på til at håndtere problematikken.....-Vi skal lære at spotte og hjælpe børn med alkoholiserede forældre....-Vi skal hygge!

Der kommer en separat indbydelse, når aftalerne med de eksterne talere er på plads.

Dagen vækkesSangen “Må din vej gå dig i møde” er blevet bredt kendt i hele landet, og nu udkommer “Vindens Vej” med en ny CD igen inspireret af keltisk spiritualitet og musik. CDen veksler mellem flerstemmige sange og instrumental numre. Musikken er lige til, og teksterne er enkle, men stærke og kan give ord til egne bønner.

“Må din vej gå dig i møde” er netop udkommet i et nyt oplag med en bog, der indeholde sange og bønner fra Iona community og den keltiske tradition.

CDen “Dagen vækkes” koster kr. 150 og kan købes på kirkefondet.dk

“Kildens renhed er vigtigere

end kraften i vandløbet”

Samuel Rubenson “Omvändelsens väg”

mellem HIMMEL&JORD

LIW

Anmeldelse

Page 14: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

14

STILHED ER GUDS MODERSMÅL

BOGANMELDELSE

Af Anne-Marie Højbak Winther. Baptistpræst

Bogen ”Centrerende bøn og indre opvågning” er skrevet af en erfaren åndelig vejleder, som formår at løfte sløret for en dybere forståelse af menneskets jeg-opfattelse i det dybe og mystiske møde med Gud. Forfatteren anviser, hvordan mennesket gennem centrerende bøn får kontakt med den dybere, mere grænseløse bevidsthed i sig. Om formålet med bogen læses fra indledningen: ”På et tidspunkt i vores kristne liv, hvor kristne fraktioner kæmper på liv og død, mens resten af verden går sin vej i massiv ligegyldighed, ved jeg af egen erfaring, at denne bønsform rummer noget, som kan gengive vores levende kristne fællesskab, dets tabte harmoni, værdighed og dybde. Det er det, jeg mere noget andet vil delagtiggøre læseren i.”

Forfatteren tager afsæt i Thomas Keatings lære om centrerende bøn og vender tilbage til hans lære og virksomhed gennem hele bogen. Trappistmunken Fader Thomas Keating har stor anseelse som åndelig lærer, og har været Cynthia Bourgeaults mentor gennem en lang årrække. Thomas Keating er

grundlægger og spirituel vejleder af Contemplative Outreach, som forfatteren også er tilknyttet. Cynthia Bourgeault, reflekterer gennem sin

bog, over Thomas Keatings lære, raffinerer og forfiner den bl.a. ved at kommentere dens svagheder.

”Bøn er at tale med Gud”, sådan er de fleste kristne opdraget til at tænke allerede fra barnsben. Forfatteren

fortæller om, hvordan hun allerede som barn lærer, at bøn også er at lytte til Gud. Cynthia Bourgeault gik på en kvækerskole, hvor der var ugentlige, stille andagtsmøder som en vigtig del af skolens livsrytme, og hvor børnene lærte, at bøn er et møde med Gud i stille lytten. Denne bønnepraksis var i virkeligheden kontemplativ bøn: en ordløs, tillidsfuld åbenhed for Guds nærværelse. ”Stilhed er Guds modermål” som mystikeren Johannes af korset udtrykker sig. Dette bliver en rød tråd gennem hele forfatterens liv og forfatterskab.

Centrerende bøn søger udtømmelsen af sit eget og bestandigt at give slip bl.a. på den åndelige besiddertrang. Gennem den centrerende bøn øver man sin ”overgivelsesmuskel”, som forfatteren udtrykker det. I stedet for den gængse opfattelse om bøn, at den er som en stige op til Gud, bliver centrerende bøn en indadgående cirkel, som finder Gud i den indre overgivelse, ”i hjertet”.

Forfatteren gennemgår fordomsfrit traditionelle meditationsmetoder bl.a.

fra forskellige religioner. Cynthia Bourgeault, som er teolog, åbner en dybere forståelse for bibelens Fader, Søn og Helligånd og for en glæde ved den overgivende bøn, som kan blive en ansporing til at søge efter kraft for både læg og lærd. Den centrerende bøn er en helt anden selvbevidsthedsmekanisme end traditionel meditation, den er ”hjertets opmærksomhed” – en måde at få hjertet med i sin prædiken, for den som er præst og forkynder.

Interessant og nytænkende er også bogens sidste afsnit om hjertets opmærksomhed, den indre iagttager og ”velkomstbønnen”. Sidstnævnte er en øvelse i at byde alle hændelser og følelser velkommen og kunne se dem i øjnene for derved at skabe en gæstfri atmosfære i sit indre. En både svær og forløsende praksis som peger hen på grundstemningen i bogen: der er dyb åndelig visdom og heling at opnå ved hengivelse i centrerende bøn.

Cynthia Bourgeault: Det vågne hjerte. Centrerende bøn og indre opvågning.Forlaget Boedal 2012. 208 sider. Kr. 200. www.boedal.dk

“..en øvelse i at byde alle

hændelser velkomne

og se dem i øjnene..”

Page 15: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

15

Mandag den 1. juli blev dagen, hvor vi endelig skulle af sted på børnelejr - vores første af slagsen. Lille blå Blob (vores bil) var pakket til bristepunktet med alt, man kunne forstille sig, vi skulle få brug for. Børnene havde været oppe siden kl. 6 og kunne slet ikke vente med at komme af sted. Selv på den 2 ½ timer lange køretur holdt de sig vågen, og der blev sunget hele vejen derned. Kl. 12 ankom vi til Sletten, folk begyndte så småt at dukke op, og vi fik hilst på kryds og tværs.

Citronmund og Kirke Lejren gik rigtigt i gang, og vi kom til cirkusland. Hver dag fik vi besøg af cirkusdirektør Citronmund og klovnen Kirke, som både lavede sjove cirkusting og fortalte dejlige bibelhistorier. Dagene startede med sjov morgengymnastik, som var arrangeret af tre søde Strandbypiger. Derefter startede dagens program. Om formiddagen hyggede vi os i grupper, hvor vi var sammen med jævnaldrende. Eftermiddagene bød på Cirkusløb, tur til friluftsbadet, kanotur, værksteder og altid masser af hygge.

Bank og slikbod – sjov og balladeEt af dagens store højdepunkter var, når Anders åbnede banken, så vi kunne hæve penge, for så åbnede Gerda og Knud nemlig slikboden, som var flittigt besøgt i den ½ time, hvor den havde åbent. Aftenhyggen var lejrbål med snobrød, konkurrencer, skæg og ballade, sang og musik. Gospel var der også på programmet en aften, og vi skulle alle synge engelsk - det var lidt svært mente nogen. Hele ugen igennem blev vi forkælet af Ellen og Egon, som lavede fantastisk mad til os. Det eneste, de gerne ville have hjælp til, var opvasken, og den tog vi gerne som tak for mad.

Den bedste uge Hele lejren blev rundet af med et brag af en cirkusforestilling. Vi fik hjælp af to rigtige cirkusartister, som lærte os at jonglere, spille djævlespil, balancere med tallerkener og lave menneskepyramider, at trylle og selvfølgelig klovneri. Vi skulle alle vise, hvad vi havde lært til den store cirkusforestilling torsdag aften, så vi endte alle med at blive helt rigtige cirkusartister.Fredag skulle vi sige farvel til hinanden og turen gik igen hjem til lille Strandby. Det var trist at sige farvel til alle de dejlige mennesker, vi mødte på Cirkus Bibel. I bilen på vej hjem sidder børnene og snakker om ugen, der var gået, og den mindste siger: ”Det var den bedste uge! Det skal vi gøre hvert år, mor.” Og dét jeg bliver nødt til at holde med ham i.

CIRKUS BIBEL

Af Familien Suhr Frillerhøj

Børnelejr 2013

Lørdag d. 2. november 2013 kl. 10-16.00 i Vejle Metodistkirke

Kom, modtag og del inspiration til det børnearbejde, du står midt i eller det, du drømmer om at starte. Formiddagen byder på undervisning om børns åndelighed ved Maria Aaskov, Anne Thompson og Louise Aaen: Børns åndelige liv er gudsgivent, men hvordan stimuleres det bedst? Hvem har ansvaret og hvordan forankres det i menighedslivet? Eftermiddagen byder på ny energi til sang og musik med børn ved Mai-brit Drews fra Åben kirke i Herning, som øser ud af sin mangeårige erfaring.

Pris: 100 kr. inkl. frokost. MBUF giver transportgodtgørelse for udgifter over 200 kr. (svarende til en billet med DSB).

Inspirationsdag for alle MBledere

Page 16: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

16

Hvad gør man, når man står overfor en flok unge mennesker, der vil gerne lave noget i kirken? Man siger ‘ja’ selvfølgelig! Som formand for MU er det fantastisk at have så god en flok unge mennesker, der vil MU og kirken. Det er også fantastisk, at de ikke bare vil det, men at de også er gode til det, og at der viser sig at være nogle meget dygtige ledere blandt dem.

Det var med de sidste i tankerne, nogle af os begyndte at tale om, hvordan vi kunne gøre dem endnu bedre, og dermed gøre vores arbejde i MU og i menighederne endnu bedre? En anden tanke var: vi skal da også sige tak til dem for det arbejde,

MU LEDER WEEKEND Af Duncan

Thompson

de allerede gør. Således blev MU lederweekend til.

Vi samlede 13 unge ledere sidst i august på Solborgen. Her startede vi med nogle teambuildingøvelser, hvor vi prøvede at tage det, vi havde lavet, videre til det arbejde vi laver sammen på lejrene. Lørdag kom Rie Skårhøj og ledte os igennem, hvordan man bedst arbejder som et hold og bruger hinandens styrker og måde at være på, hvordan man kan håndtere konflikt situationer, og til sidst talte vi om vores drømme og tanker for MU, lejrene og kirken. Lørdag aften bød på et festmåltid, hygge og lege. Alt i alt en god weekend med dygtige og engagerede unge!

uge 46 – 11.-17. november 2013De grønne uniformer skal luftes. Ikke bare sammen med alle de andre grønne uniformer, for vi skal ud i samfundet. Hvem kan ud fra forskellige givne kategorier tage de sejeste/flotteste/sjoveste/skøreste/ vildeste billeder? Og hvem bliver kåret til den første vinder af MS-fotodyst.

Fotodysten er for alle bade bander, patruljer, klaner og hvad vi ellers har. Se mere på facebook og på hjemmesiden.

29/11 – 1/12 – 2013Igen I år skal vi svede sammen med alle vores MBUF venner og lægårdselever på Lægården, under ledelse af kompetente instruktøre3. Mon ikke der også bliver tid til en enkelt tur på tanken I løbet af natten

Har du endnu ikke fået en indbydelse, så må du hive din leder i ørerne !!

MBUF Sportsweekend

“Den store jagt”25.-27. april – 2014 på Farmen, Rødkjærsbro. Traditionen tro er der utraditionel spejderlejr for spejderledere, hvor ledere får lov selv at være spejdere og opleve lejrlivets glæder m.m.

Detaljer følger!

MS LederGuf +20

Metodistkirkens Spejderes FOTODYST

HAR DU HUSKET AT SÆTTE KRYDS I KALENDEREN?

Page 17: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

17

Planen lagt, programmet lavet, det gode vejr bestilt, og ikke mindst en masse af glade og friske Strandbyspejdere var klar til at indtage Krogsholt i Pinsen.De gamle Rovere i Aalborg savnede lugten af bål og besluttede at invitere Strandbyspejderne på Pinselejr, som i gamle dage. Lejren skulle foregå på Krogsholt. Der skulle pioneres, laves mad over bål og afholdes perleløb. Roverne lagde hovederne i blød og en, to, tre så var et super program, med masser af fede workshops og løb, mixet sammen. Humøret var højt da en flok glade Strandbyspejdere(16 spejdere fordelt på 3 patruljer), skulle på pinselejer på Krogsholt.

Der blev bygget lejrpladser til den store guldmedalje, og både spejdere og rovere var i fuld gang med pioneringsarbejdet. Lørdag til frokost stod der så fire fine lejrpladser. Imens mørket faldt på, hyggede spejdere og ledere sig rundt om de små bål på lejrpladserne, hvor der blev grinet og fortalt sjove historier og jokes. Lørdagen begyndte med et brag fra grydelågene, der buldrede der ud af

for at vække spejderne. Det tog sin tid, men det lykkedes til sidst. Dagen bød på, mange udfordringer med workshops omhandlende natur og orientering.

Søndag morgen ved solopgang blev spejderne vækket, for programmet stod på morgenløb. Da alle var kommet tilbage til lejren stod den på flaghejsning og morgenmad, og måske på en lille lur inden dagens program fortsatte, med mad og forhindringsbane og workshops. De gamle rovere havde planlagt, at der skulle bygges en forhindringsbane, som senere på dagen skulle bruges til en sjov udfordring. Roverne (Christer Eiersted og Erik Brogaard) havde dog forventet, at de kunne stryge igennem banen med bravur. De havde dog ikke taget højde for de små og vakse spejdere (Mathilde Oddershede og Lærke Thaarup), som klarede banen endnu hurtigere og det var dog med skader på begge piger. Lærke have en dårlig akilleshæl og Mathilde vred om på foden under løbet igennem banen, det stoppede dog ikke de to piger, og de slog begge tog de gamle rovere. Endnu engang

VI KOM, VI BYGGEDE, VI HYGGEDE

er det bevist, at det er bedre at være lille og vågen end stor og doven.

Om aften kom spejdernes forældre og var med til lejrbål og gudstjeneste, som Louise Aaen stod for med snobrød, og hvad der nu ellers hører til. En hyggelig lejr med masser af sjov og ballade var ved at være slut. Morgendagen bød på oprydning og præmieuddeling. Det lykkedes alle patruljer at få to præmier hver, dog var den mest overraskende sejr til drengepatruljen, Tårnfalkene, i madlavningskonkurrencen. De vandt med få point over nærmeste konkurrent med den begrundelse at deres pasta og kødsauce smagte af bacon, uden at ingrediensen fandtes i retten. Derudover blev der uddelt en ekstra flidspræmie til Mathilde Oddershede for at være lejrens sejeste spejder, idet hun byggede stort set hele deres lejrplads selv og satte en god tid på forhindringsbanen, på trods af den skadede ankel.

Alt i alt en god lejr, som vi vil se tilbage på med glæde, og vi ser frem til den næste lejr med nye udfordringer og spas og løjer.

Af Katrine Olsen, Strandby

Page 18: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

18

Dette års sommerhøjskole havde temaet ”Lev livet – hele livet”, og det blev atter en uge præget af mange aktiviteter og stor glæde.

De små 60 deltagere ankom i løbet af lørdagen til Solborgen, der virkelig levede op til sit navn, og efter den velsmagende velkomstmiddag præsenterede deltagerne sig for hinanden. Der blev sunget lystigt efter Højskolesangbogen. Bent Fredsby havde et festligt indslag omkring rollatorer og disses føreres manglende overholdelse af almindelige færdselsregler, og der blev til deltagernes morskab monteret lyskurv ved indgangen til salen.

Du bli’r, hvad du syngerSøndag forestod højskolepræsten Charlotte Thaarup nadvergudstjenesten, og der blev indsamlet kollekt til Delhi-projektet, et skoleprojekt for fattige indiske børn, som Anna Hero fortalte os om.

Om eftermiddagen ankom bispen og bispinden, og der blev på minigolfbanen på ”Ishjørnet” afholdt en drabelig dyst og spist is til den store guldmedalje. Efter aftensmaden holdt Chr. Alsted et levende foredrag: ”Du bliver, hvad du synger”, om hvad sangen gør ved os, om troen, som synges ind i os, og om kristendom for både hjerne og hjerte. Søndag aften startede oplæsning for højskolens mange natteravne, og disse trætte og til tider lidt gabende ”fugle” slog sig ned i sofastuen, mens Charlotte Thaarup til alles fornøjelse læste op af C.S. Lewis’ Narnia.

Petanque og eventyrMandag startede det daglige program så småt op med bibeltimen samt værkstederne: Samtale om bibeltimen, fremstilling af specialkort, håndværkergruppe, tegne- og malekursus og højskolekor, og sportsgrenene krolf, petanque og vikingespil. Temaet for bibeltimen var i år: ”Historier i Bibelen, Bibelens

historier”, hvor der blev set på fortællingerne i både det nye og det gamle Testamente, men også på, hvordan eventyr og historier kan åbne for forståelsen af Bibelens budskab.

Op mod strømmenMandag eftermiddag kom højskolemanden og politikeren Bertel Haarder og holdt foredrag baseret på første bind af sine erindringer: ”Op mod strømmen. Med højskolen i ryggen”, en mand, der kunne sit kram og forstod at gøre sit foredrag spændende og underholdende, og rigtig mange af os kunne jo nikke genkendende til mange af de begivenheder, som så levende blev omtalt. Der blev beredvilligt svaret på spørgsmål fra salen. Else Dahl skrev senere i sin højskolesang: ”Og Bertel Haarder kom fra venstre ind på vores borg, han er så klog, så klog og husker som en bog.”

Vand i CongoOm aftenen talte Anders Flinck fra Odense meget levende om vandprojekterne i Afrika: ”Er klart vand i Congo et klart budskab om Guds kærlighed?” Anders viste samtidig mange utroligt gode billeder til illustration af den store forandring, det rene vand betød for afrikanerne. Et bevægende og yderst spændende

foredrag.

Tirsdag eftermiddag var der udflugt til Birkegårdens Haver ved Ruds Vedby. Vejret var stadig skønt, så det var dejligt at spadsere rundt og se på de forskellige haveanlæg, herunder også et mægtig stort solur. Vi drak vores medbragte kaffe i den dejlige gårdhave,

inden vi vendte tilbage til Solborgen, hvor Charlotte Thaarup fortalte historien om C.S. Lewis, hans tro, liv, tvivl og forfatterskab.

Fluer og RamasjangOnsdag eftermiddag ankom så Erik Lindsø med foredraget ”Livet er svært, men matematik er sværere”. Flere af os kendte i forvejen til Lindsøs bog ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder”, så vores forventninger var høje, og vi blev ikke skuffede. Lindsø er i færd med at skrive en bog om Storm P., og han har et indgående kendskab til Storm P og dennes samtidige, og det var ikke få ”fluer”, vi stiftede bekendtskab med under foredraget.

Om aftenen havde vi besøg af Birgitte Fredsby, der trods kvaler med it-systemet formåede levende og engageret at indvi os i tilblivelsen

SOMMER HØJSKOLEN

2013”Lev livet - hele livet”

Af Gurli Brinch Andersen

”Vores forventninger var

høje, og vi blev ikke skuffede”

Page 19: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

19

af DR’s Ramasjang og den store betydning, programmet har.

Nye pensionisterTorsdag eftermiddag fik vi besøg af forfatteren Marianne Gade, der holdt foredrag om ”de nye pensionister” om, hvorvidt man stadig skal stå til rådighed nu for de voksne børn og børnebørn. Marianne Gade startede med på smuk vis at læse prologen fra ”Profeternes i Evighedsfjorden” af Kim Leine og efter kort at have fortalt sin egen livshistorie, gik hun over til sit foredrag. Det fremgik ret hurtigt, at hun ikke var ganske enig med alle tilhørerne, men der var alligevel rivende afsætning på den roman, hun havde medbragt.

Syngende fremgangAnderledes gik det for Thomas Risager, der om aftenen levende fortalte om udviklingen i menigheden i Odense. En fantastisk beretning om forvandling fra stridbar stilstand og tilbagegang til levende og syngende fremgang. Rørende at høre om, hvorledes folk, der tidligere havde været på afveje, blev optaget i et kor og siden i menigheden, og hvorledes der til stadighed udvises hjælpsomhed medlemmerne imellem, og hvordan børn føler sig hjemme i kirken og får forældrene med. En ganske utrolig og spændende beretning illustreret med gode billeder!

Auktion for IndienOg så var det pludselig blevet fredag! Efter de sædvanlige programpunkter, der denne dag sluttedes med at arrangere udstilling

”Lev livet - hele livet”af de mange smukke arbejder, som kursusdeltagerne havde frembragt, var der auktion over en del af disse arbejder til fordel for Delhi-projektet. I alt kunne vi sammen med den indsamlede kollekt sende 12.000 kr. til Missionsrådet.

Efter auktionen var der strand- og istur, idet dog nogle blev hjemme sammen med vores prægtige køkkenhold for at pynte og dække borde til vores gallaaften. Flaget skulle naturligvis ned, inden vi satte os til bords, og flaget måtte nødvendigvis vente en tid, fordi finalekampen i Vikingespil først skulle

være færdig. Trods finalisternes nogle gange lidt fremskredne alder, kæmpes der bravt og dygtigt, og tilskuernes tilråb lader intet tilbage at ønske.

Festaften med AndersOmsider kom flaget ned, og festaftenen kunne begynde. Mai og hendes dygtige køkkenhold: Susanne, Birgit, Gunhild og Lis sad også med til bords, og alle nød vi den udsøgte menu. Alle var naturligvis i deres stiveste puds, nogle havde endda hatte på. Efter forret og hovedret var der en lille snakkepause, inden aftenens underholder Anders Bircow kom på. Han fortalte, sang og spillede og gav beredvilligt ekstranummer, inden han efter at have

spist 100-årskage sammen med os overlod os til vores eget selskab.

Senere sang vi i fællesskab ”højskolesangen”, på bedste vis forfattet af Else Dahl, og senere igen underholdt højskolekoret under ledelse af Birte Depner og akkompagneret af Kirsten Fredsby.

Tak til køkkenetIgen i år overbragte ”ejendomsinspektøren”, Bent Fredsby, en hilsen fra udlejeren og i øvrigt havde morsomme kommentarer til adskillige episoder og ikke mindst personer.

Køkkenholdet blev takket for den store indsats til glæde for alle. Der er ingen tvivl om, at alle nyder at kunne sætte sig til et veldækket og pænt pyntet bord til hvert eneste måltid på Sommerhøjskolen!

”Alle var naturligvis i deres stiveste puds, nogle havde endda

hatte på”

Find billeder og andet fra Sommerhøjskolen: På www.metodistkirken.dk under “senior” findes på “Sommerhøjskolen” billeder fra dette års højskole uge.

Page 20: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

20

25. august 2013 tog menigheden i Strandby afsked med Charlotte og Jørgen Thaarup, der nu skal gøre tjeneste i henholdsvis Sverige og København.Det blev en meget bevægende og smuk dag med gudstjeneste, taler, sange underholdning og spisning.

FARVEL OG

Den helt unikke krukke med motiver fra familiens liv, fra Keramiker Lange i Aalborg.

Kirketorvet fyldes, mens maden stilles frem.

Under gudstjenesten holdt menighedsrådsformand Bente Skov tale og Lægleder Susanne Thaarup

begrundede gaven

Korene havde forberedt en overraskelse.

Alt på et bræt. Alle arbejdsgrene afleverede og motiverede en symbolsk ting til et bræt af cedertræ. Træet havde før ombygningen stået foran kirken.

Page 21: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

21

GODDAG

Strandby byde familien Lewis velkommen

Bente Skov byder begge præster velkommen til et nyt kirkeår.

Ja så var der fodvaskningen og Mark var klar til de nye udfordringer.

Jeg tror han er godkendt af disse søde piger.

Mark Lewis havde børnene i sin hule hånd under Gudstjenestens børnehjørne.

En uge senere 1. september bød menigheden Mark Lewis velkommen ved en dejlig anledning, hvor Mark både fik anledning til at prædike og senere fortælle om sig selv. Ikke mindst fik han anledning til at blive testet af de unge om aftenen.

Foto af Dorthe Bhuto

Page 22: Himmel og Jord - Oktober

HIMMEL&JORD

22

Alt samlet under ét tag!Vi har i Solrød Frikirke – Metodistkirken i Solrød Strand – været i gang og på vej igennem flere år. Vores arbejde udgår pt. fra private hjem, det lokale bibliotek, en folkeskole og gymnasiet. Vi fejrer gudstjeneste hver 14. dag, hvor vi er velsignet med en velfungerende børnekirke og for nylig har optaget syv nye medlemmer til vores kirkefamilie, og hvor vi deltager og er engageret i tværkirkelige gudstjenester i området, foruden afholdelse af ”spagetti gudstjenester” i vinterhalvåret. Vi har et gospelkor (Jacobs Ladder), der består af 30-40 glade sangere. Vi har 4 smågrupper, deriblandt en for de unge, der også er kombineret med mentorordning. Vi er socialt engageret lokalt i kommunen med koordinering af indsamlinger og uddeling af julehjælp og globalt, hvor vi netop har haft vores fjerde team af sted til Honduras, hvor vi er engageret i et lokalt børnehjem. Desuden har vi lige afsluttet et Alpha kursus. Dette blot for og tegne et billede af vores lille kirke og mangfoldighed.

Luk øjnene og drøm Forestil dig, hvordan Solrød Frikirke ser ud om 4 år? Er det et kirkefællesskab med mange mennesker i alle aldre og med forskellige baggrunde. Et fællesskab, som har øje og hjerte for mennesker uanset, hvor de kommer fra. Et sted, hvor man kan bruge sine talenter og opøve nye?Ja, det er vi sikre på. Solrød Frikirke ønsker og være Guds hjerte, hænder og fødder, der hvor vi er. Der sker allerede meget i vores kirkefælleskab og nu tror vi, at tiden er inde til at samle alt under ét tag. Vi har set på nye lokaler (leje), der kan huse alle vores aktiviteter og flere til. Vi tror, de kan give os nye muligheder for og vokse i forskellige henseender.

Vi kan løfte i flok…Før vi tager så stort et skridt, er vi ved at undersøge, hvor mange der deler ledelsens drøm og synes, det er den rigtige vej og gå. For vi er overbeviste om, at vejen fra drøm til virkelighed hedder engagement. De lokaler vi har udset os, ligger i vores lokale indkøbscenter (Solrød Centeret),

Af Carsten Thomsen, del af ledergruppen i Solrød Frikirke

”WE HAVE A DREAM!”Solrød Frikirke på vej

mod nye muligheder

som består af cirka 40 butikker, cafeer, station, fitness center mm. De er placeret på 1. sal midt i centret og med vinduer både til centret og parkeringsplads. Optimalt er lejemålet på 250-260 m2, som skal istandsættes, så det bliver fleksibelt for alt vores nuværende arbejde og fremtidssikret. Alle har haft muligheden for at komme forbi lokalerne, og vi er nu i en proces, hvor vi gerne vil have folk til og give tilsagn om deres støtte til f.eks. fundraising, administrativt arbejde, indretning, indkøb af interiør, håndværksarbejde, istandsættelse osv.

….. også økonomiskDe fleste drømme, der bliver til virkelighed, koster penge - også denne. Så selvom du ikke lige bor i nærområdet og kan håndtere en pensel, boremaskine, hammer eller andet, men gerne vil drømme med, så har du alligevel muligheden. Vi har et mål om en øget indtægt på kr. 10.000 pr. måned før vi springer ud i projektet. Omkostningerne ved lejemålet er årligt på omkring kr. 200.000.

MENIGHEDSNYT

Page 23: Himmel og Jord - Oktober

OKTOBER / 2013 / 4

23

FaktaI Metodistkirken er der to forskellige former for medlemsskab: Døbte medlemmer er typisk børn, der er blevet døbt, men endnu ikke selv har taget stilling til medlemsskab af kirken. Døbte medlemmer kan også være mennesker, der ønsker at høre til Metodistkirken, men som endnu ikke er klar til at sige ja til spørgsmålene i medlemsoptagelsen. Bekendende medlemmer er de, der har sagt ja til spørgsmålene i medlemsoptagelsen om, at de tror på Jesus Kristus som Frelser og Herre, og ved Guds hjælp ønsker at leve et kristent liv og støtte Metodistkirken med sine bønner, gaver, nærvær og tjeneste.

OdenseDåbSøndag d. 4. august blev Aksel Lind Andersen døbt. Søndag d. 1. september blev Ellen Grønnegaard van Hauen døbt.

Medlemsoptagelse2. maj blev Liselotte Kronlund, Magnus Kronlund Novel og Mathilde Kronlund Jespersen optaget som døbte medlemmer i menigheden.

Søndag d. 26. maj blev Henrik Bertelsen optaget som bekendende medlem i menigheden.

D. 29. maj blev Maja Speedsberg optaget som døbt medlem i menigheden.Søndag d. 17. august blev Linie Hejli Larssen optaget som bekendende medlem i menigheden.

AarhusDåbSøndag den 25. august 2013 blev Elisabeth Rebecca Preisler, datter af Christina og Ulf Preisler, døbt.

MedlemsoptagelseVed gudstjenesten søndag den 8. september 2013 blev Mirjam Nissen optaget som bekendende medlem i kirken.

BryllupLørdag d. 7. september 2013 blev Anne-Katrine Hindø og Lars Bastholm viet.

DødsfaldMandag den 2. september 2013 døde Ella Marie Hansen efter længere tids sygdom. Hun blev bisat fra Betlehemskirken fredag den 6. september.Ære være Ella Hansens minde!

JerusalemskirkenMedlemsoptagelseSøndag d. 30. juni blev Marianne Berg optaget i menigheden. DåbSøndag d. 16. juni blev Smilla Sofie Sander Dirchsen,datter af Malene og Mikkel Dirchsen, døbt. BryllupLørdag d. 22. juni blev Jean Elisabeth Hørdum og Christian M. Axelsen viet.Brudeparret hedder fremover Hørdum-Axelsen. Lørdag d. 27 juli blev Emilie Just Petersen og Lars Svebæk Nielsenviet. Brudeparret hedder fremover Just Nielsen.

VejleMedlemsoptagelseHenholdsvist d. 30. og d. 26. maj blev Peter Brink og Malou Calundann optaget i menigheden.

BryllupLørdag d. 13. juli blev Mette Munk og Peter Brink viet. Brudeparret hedder fremover Munk Brink.

StrandbyMedlemsoptagelseSøndag d. 26. maj 2013 blev Frederik Kajgaard Andersen, Michell Andersen og Sarah Morsbøl optaget som bekendende medlemmer i menigheden.Søndag d. 11.juni blev Dorte Flagstad optaget som døbt medlem i menigheden.

DødsfaldKarin Margrethe Harder døde d. 14. august og blev begravet fra kirken 21. august. Karen Margrethe Morsbøl døde onsdag 28. august og blev begravet fra kirken 31. august. Æret være Karin Margrethe Harder og Karen Margrether Morsbøls minde.

Frederikshavn

MedlemsoptagelseVed festgudstjenesten 26. maj blev Bushra Youhanna optaget som bekendende medlem, og Else Svanholt blev optaget i menigheden som associeret medlem.

RenoveringVi glæder os over det nye look, kirken med nye vinduer og hvid farve har fået i løbet af august. Det virker mere åbent og nutidigt. ”Larsen & Tamborg” har leveret et flot stykke håndværksarbejde og været meget imødekommende. Godt vi fik nye sternbrædder på, for vi fik standset den i gangværende råd inde bag ved - og dermed sparet store fremtidige udgifter. De uforudsete udgifter forventes at holdes indenfor den budgetterede rammepå 330.000 kr. Mere end 20 frivillige har givet en hånd med ved klargøringen, malingen ogrengøringen. Det lykkedes over alle forventninger!Den ekstra indsamling er mere end 2/3 på vej mod målet: 25.000 kr.

Himmel og Jord ønsker tillykke og velkommen til alle nye medlemmer!

MENIGHEDSNYT

Page 24: Himmel og Jord - Oktober

24

SIDST..

men ikke mindst..

Skrevet af Emma Hedegaard Haldan

Da var jeg fuldstændigt overbevist om, at jeg havde truffet det forkerte valg. Flere gange var jeg ved at bede mine forældre om at vende om, men jeg gjorde det ikke.

På trods af hårde perioder var det fantastisk at gå på efterskole, og jeg kunne ikke længere forstå, jeg havde haft så svært ved at vælge. Men så kom den sidste tid på skolen, som var

præget af visheden om, at det hele nu snart var forbi. Jeg tror aldrig, jeg har grædt så voldsomt, som jeg gjorde det sidste døgn. Jeg syntes, det var svært at sige farvel til én god ven, og nu stod jeg og skulle tage afsked med 161.

Vi havde vores sidste

gymnastikopvisning, og selvom det hele blev noget pjattet, havde det aldrig føltes mere rigtigt. Og så var det pludselig tid til det endelige farvel. Jeg brugte hele sommerferien på at savne Lægården, og overbevise mig selv om, hvordan dem jeg skulle i gymnasiet med overhovedet ikke var mine typer.

En varm dag i august sad jeg så ved et bord allerforrest og helt alene i et stort lyst klasselokale, da en pige med stort, krøllet hår satte sig ved siden af mig, og fortalte mig, at hun havde gået på efterskole, og overhovedet ikke gad starte i gymnasiet.

Gud giver giver os muligheden for, at starte på noget nyt, og selvom det kan være hårdt og nervepirrende, er det også utroligt smukt. Men for rigtigt at nyde det må man, i stedet for at være bitter over, at noget er slut, glæde sig over, at noget nyt begynder. For Gud er med dig hele vejen; når noget starter og noget andet slutter.

”Nogen tid efter, sad

jeg så med to optagelsesbreve

i hånden og tusind tanker i

hovedet”

Det er utroligt smukt, at Gud har givet os muligheden for at kunne starte på nye ting så ofte som vi vil, men det kan også være enormt skræmmende og nervepirrende. Især hvis det - som det så ofte gør - indebærer både tilvalg og fravalg.

Sådan var det for mig i 2010. Jeg havde igennem al min tid i folkeskolen troet, at jeg skulle direkte videre i gymnasiet, men pludselig gik det op for mig, at jeg gerne ville på efterskole. Det var vildt og ikke til, at begribe at den tanke havde sneget sig ind i mit hoved. Jeg havde allerede søgt ind på Esbjerg Gymnasium, men de skulle give afslag til en masse ansøgere, og jeg var endnu ikke sikker på, om jeg ville komme ind på Lægården. Derfor tænkte jeg, at valget ville blive let; jeg ville begynde dér, hvor jeg blev optaget.

Nogen tid efter sad jeg så med to optagelsesbreve i hånden og tusind tanker i hovedet. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, nu hvor begge skoler havde accepteret mig. Sammen med mine forældre sad jeg en hel aften, og forsøgte at finde hoved og hale i det hele og i mig selv, men uden at komme tættere på en beslutning. Jeg følte mig slet ikke rustet til, at skulle tage en beslutning, der kunne have indflydelse på min fremtid.

Til sidst trak vi lod, men da udfaldet blev gymnasiet, kunne jeg mærke, at det var helt forkert. Så et halvt år efter var taskerne pakket, og jeg sad, meget nervøs, på bagsædet af mine forældres bil, på vej mod Holstebro.