himmel & jord februar
DESCRIPTION
Himmel og jord fra februarTRANSCRIPT
Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og UngdomsforbundHIMMEL&JORD
FEBRUAR 2013 / 1 / 20. ÅRGANG
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
HIMMEL&JORD udgives af Kurér Forlaget (Metodist-kirkens forlag)I samarbejde med MBUF, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund
Redaktør, ansvarshavendeCharlotte Thaarup, e-mail: [email protected]: 21380071
RedaktionssekretærBente Aalbæke-mail: [email protected]
MissionKristine Pedersene-mail: [email protected]
MSpejderSigne Juste-mail: [email protected]
MUngeDean Andersene-mail: [email protected] Thompsone-mail: [email protected]
MBørnLouise Aaene-mail: [email protected]
MMusikMaria Thaarupe-mail: [email protected]
LayoutPeppermint Layout v. Lina Gaardee-mail: [email protected]
TrykOne Way Tryk, Industrivej 3A,8660 Skanderborgtlf: 86115000
AbonnementKurérforlaget v. Alf HansenRyslingeparken 74, 8270 Højbjergtlf: 86112049fax: 86110749giro: 904 [email protected]
Deadline 2013Himmel&Jord nr 2 er 8. marts 2013
Materiale sendes til redaktør [email protected] forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg.
Forsidefoto er i dette nummer taget af Dean Andersen
2 3
Når en kommende metodistpræst skal optages i årskonferencen, skal man svare på spørgsmålene i ”Den Historiske Prøve.” Spørgsmålene stammer helt tilbage fra Wesleys tid, der er 20, de er alle alvorlige og kræver bøn og megen overvejelse. Et af dem, nr. 16 lyder: ”Vil du anbefale faste eller mådeholdenhed ved anvisning og eget eksempel?” Til det har jeg, som alle mine kollegaer svaret ”Ja!”
Da jeg for over 30 år siden skulle gennemgå prøven forud for ordinationen, gjorde jeg mig en del overvejelser. Mådehold vidste jeg hvad var, men faste virkede virkeligt ”old fashion.” At Wesley og de første metodister fastede i forsøg på at leve som de første kristne, virkede som noget, der ikke kunne passe ind, i den tid vi lever i. Kontakt med Den Katolske Kirke lærte mig senere, at faste i tiden fra fastelavn og frem til påske er en levende praksis. Vores ældste søn gik i katolsk børnehave, og hvert år i fastetiden blev der samlet ind til et projekt i et 3. verdens land. Fasten afsluttedes med en festgudstjeneste, hvor alle børnenes penge blev samlet ind og sat på alteret. I menigheden i Strandby har vi nogle år forsøgt at gøre noget lignende. Det var spændende at følge, hvordan familierne fandt på kreative
måder at faste – fra tv, computer, slik, cola og meget andet.Da muslimerne kom til landet og fejrede ramadanen, blev faste, som afståelse fra mad og drikke i dagtimerne, noget alle kender til, hvorimod kendskab til den kristne fastepraksis først i de senere år er blevet omtalt.
Fasten indledes med fastelavn, en fest med slik, søde boller og udklædning og masker. Herefter følger, fra Askeonsdag, de 40 fastedage, kun afbrudt af søndagene, der altid fejres som opstandelsesdage. Det hele kulminerer Påskedag, der er festen, det hele peger hen imod.Det er en del år siden, jeg begyndte at se den forholdsvis lange fasteperiode som en udfordring, det er værd at tage. Det siges, at det tager 30 dage at ind- eller aflære en vane. Fastens 40 dage er en oplagt mulighed for at ændre på vaner. Faste i kristen forståelse handler om at sætte grænser – for køb, forbrug, indtag af føde eller drikkevarer – at leve enklere for at få mulighed for fordybelse i bøn og læsning af Bibel og anden god litteratur. Men faste er også at blive stille og bevidst om fællesskabet med resten af menneskeheden og dermed solidaritet med fattige, undertrykte og forfulgte. Det forbrug, fasten lærer os at begrænse, skal komme andre til gavn. At tale højt om sin egen faste er selvmodsigende – bliver det ikke bare selvforherligelse og farisæisme? Jo, det kan godt ske. Men jeg har erfaret, at det at tale personligt om at i fastetiden undlade at gøre/spise/drikke/købe/se o.s.v.,. har hjulpet mig med at gennemføre og har inspireret andre, til at finde egne veje. Til fastelavn klæder vi os ud og tager masker på – vi spiller roller og gemmer os. I fastetiden lægger vi maskerne, slipper vaner, øver os i at leve uden sutteklud og leve mere i overensstemmelse med idealer og overbevisning. En overskrift for fastetiden kan vi låne af Margaretha Melin, svensk forfatter: ”For meget af det gode er ikke læng’re godt. Men alt er godt, som har sin plads og sine rette mål.”
Charlotte Thaarup, redaktør
LAD MAskEN FALDE
”Skab det liv du drømmer om” - Der er ingen mangel på store løfter på selvhjælpsmarkedet. Der er veje til at helbrede dit liv, forøge din koncentration, blive lækker på 20 minutter, finde en vej ud af nedtrykthed, tabe 5 kilo på en uge og løbe et maraton om et halvt år. Det er mine drømme, mine behov, mine krav og min udvikling, som er i fokus. Tænk, hvis vi kunne læse os til forandring; men i bedste fald er det inspiration og i værste fald endnu et kapitel til historien om vores uperfekte liv.
Udvikling gennem relationerVi har alle erfaret, at vi forandrer og udvikler os, når vi indgår i en relation til et eller flere andre menneske. Vi lærer af hinanden, vi deler viden og erfaringer, vi opmuntrer og udfordrer hinanden, og vi holder hinanden fast. En spejderleder, en fodboldtræner, en lærer, en leder i børnearbejdet, en voksen bliver et forbillede for andre. ”Jeg vil gerne være lige som ham.” ”Tænk, hvis jeg kunne gøre som hende.””Følg mig!” så enkel var opfordringen til at blive en lærling, en discipel og dermed lære af mesteren. Teoretisk undervisning indgik undervejs, men hovedindholdet var samtaler, samt at overvære Jesus helbrede, tale med folk, svare på kritiske spørgsmål, konfrontere magthavere og være lydig mod Gud.Jesus viste os helt tydeligt, at efterfølgere skaber efterfølgere. Det kræver ikke særlige programmer og aktiviteter. Efterfølgere skaber nye efterfølgere – så enkelt er det.
Sådan ser det udVi lærer at elske og ære den treenige Gud, når vi fejrer gudstjeneste sammen. Vi får undervisning ud fra Bibelens ord, og vi deler dåben og nadveren med hinanden. Ugentlig deltagelse i gudstjeneste
er betydningsfuld for vores tro og udvikling. I den mindre gruppe lærer vi at elske hinanden. Vi bliver en del af et forpligtende nært fællesskab, hvor vi respekterer forskelle og bliver bevidst om vores enhed i det, Jesus Kristus gør i os. Her kan vi dele liv med hinanden, bede for hinanden, støtte og opmuntre hinanden, udfordre og vejlede hinanden. Den gruppe kan være nogle spejderledere, 2-3 gode venner, en bestyrelse, en løbegruppe, et band – blot nogle mennesker, som bestemmer sig for at mødes. Formen er ikke vigtig – det væsentlige er indholdet. Men Jesus indbyder os ikke blot til fællesskab med Ham og med hinanden. Han sender os ud i samfundet med vores evner og gaver for at synliggøre Hans tilstedeværelse i verden.
Efterfølgelse måles i handlingDet er let at lave den fejltagelse kun at fokusere på numerisk vækst.
Af Christian Alsted, biskop
UDvIkLING ER EN HOLDspORt
Hvor mange nye medlemmer har vi optaget, hvor mange kommer til gudstjeneste, og hvor mange deltager i forskellige aktiviteter. Men vores opgave er at gøre mennesker til efterfølgere. Derfor er det væsentligt at spørge, om vi øger antallet af Jesus efterfølgere, som engagerer sig i nærsamfundet. Overgivelse til Jesus måles ikke i tro men i handling. Jesus opfordrer os til at have tillid til ham og vove at følge Ham i en sådan grad, at hans billede af Guds rige bliver vores. Han kalder os fra at tro på Ham, til at have tillid til Ham og følge Ham, fra at give til at ofre, fra moralske principper til en helt ny livsstil, fra individualisme til udvikling i fællesskab, fra personlige ambitioner til virkelig at gøre en forskel for andre mennesker.Det klarer vi ikke alene, for udvikling er en holdsport. Som et afrikansk ordsprog siger: Gå hurtigt, gå alene. Gå langsomt, gå sammen.
Christian Alsted
tANkER pÅ vEJEN…
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
4 5
”365 bibelhistorier - én historie hver dag hele året, er en ny børnebibel og et genialt påhit, som jeg vil anbefale alle mellem 5 og 100 år. Varme, iøjenfaldende og dramatiske tegninger fortæller på hver side Guds historie til mennesket sammen med en kort og præcis beretning fra Bibelen. Både de mest populære og de knap
På efterårets børne-medarbejderkonference BMK mødte jeg forfatter Pia Søgaard og hørte om tilblivelsen af en genial bogserie på i alt 4 bøger, som både er en genfortælling af hele Bibelen fra A til Å for børn i aldersgruppen 8-13 år og samtidig er en læseplan for et helt år, hvis man læser en side om dagen.Pia Søgaard, som er præst i Det danske Missionsforbund, forfatter til flere andagtsmaterialer, folkeskolelærer, psykoterapeut og mor til to tweens, har skrevet ”Bibelen fortalt for tweens” ud fra den overbevisning, at børn har ret til hele Bibelen og ikke blot en håndfuld af de mest populære fortællinger. Pia Søgaard så frustrationen hos sine egne børn og børnene i kirken ved det gab, der er imellem børnebiblerne, der fortæller ved hjælp af billeder og så den ”rigtige” bibel, der er noget utilgængelig for selv den mest habile læser med sine
snørklede sætningsstrukturer og meningsmættede vers. Pia Søgård så udfordringen og gik sammen med forlaget Prorex i gang med projektet at bringe børn tæt på Bibelens
Midt i januar var årets konfirmander af sted på lejr. De mødtes i Århus Metodistkirke, hvor der ventede dem halvandet døgn med tætpakket program. De skulle selv være med til at opsætte en musical, som allerede skulle opvises ved gudstjenesten i kirken søndag formiddag, inden lejren var slut. Kirketeatret ved Jens Jødal var primus motor på det tilsyneladende umulige projekt at få drama, kor, band, kostumer, lyd og lys til at spille sammen på rekordtid. Men alle sigtede mod stjernerne og ramte naturligvis. Musicalen blev gennemført ved en skøn gudstjeneste tilrettelagt med lovsang, bøn og
nadver. Et team af unge hjælpere og frivillige på bas, guitar, klaver og trommer gjorde weekenden fantastisk vellykket. Jens Jødal udtaler og præsterne stemmer i…”musical er en fantastisk formidlingsform, hvor deltagerne lærer, og selv videreformidler troens indhold med hele kroppen! De unge engagerer sig generelt særdeles meget i formen, der tager udgangspunkt i enten et eventyrunivers eller i de unges egen hverdag – for det er sjovt at spille teater, synge og spille i band. Oven i købet rammer man med sådanne
En begejstret anbefaling af ny børnebibel Af Louise Aaen
så kendte troshelte og heltinder fra Det Gamle Testamente vækkes til live samtidig med, at læseren inviteres ind i actionhistorien om Jesus og kirkens begyndelse i Det nye testamente. Bogen egner sig til godnatlæsningen derhjemme, til andagten i børneklubben, og den skal med på lejr og læses i lommelygtens skær.
”Et barns suk og en mors ide - Bibelen fortalt for tweens”Af Louise Aaen
INDtRyk FRA kONFIRMANDLEJR 2013 Af Louise Aaen
Forlaget Scandinavia 2012
Bog 1: Ordet, som skabte Bog 2: Ord, som udfordrer
Bog 3: Ordet i verden Bog 4: Ord, som skaber liv
Forlaget Prorex 2008
beretninger, som er fyldt med gys og spænding, kærlighed og venskab og som præsenterer læseren for den Gud, som vi tror, vil os det bedste.Bogserien er blevet til 4 håndterlige bøger med en størrelse, et lixtal, et sprog og en tone, der passer til målgruppen og bøgerne egner sig både til selvlæsning og højtlæsning, andagter i familien og i kirken og måske også som en hjælp til at lave en plan over forkyndelsen i børnekirken.
arrangementer ikke kun deltagerne selv men også en hel menighed, de mange forældre, bedsteforældre, søskende og venner, som skal hen at se, hvor flot musicalen er blevet. På denne måde oplever de unge en konfirmandlejr, som de aldrig vil glemme, hvor musik, drama, fællesskab, kirke og forkyndelse smelter sammen i en weekend! ”Deltagerne selv mener….”godt, men hårdt””jeg har ondt i hele kroppen, det er nederen, at jeg har brugt min jakke som hovedpude.””sjovt nok at lave noget kreativt omkring Gud og bruge krop og mund. Vi lærer nemmere om kristendommen end ved en præst, der står og taler og taler og taler””Total pigehygge, der var kun 4 drenge””Nye venner & rigtig god mad.. kan man ikke lave en lejr på flere dage?”
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
6 7
The Challenge: Du bliver en del af et børne- og ungdomsarbejde der bevidst søger at udvikle børn og unge til ”hele mennesker”, dvs. både fysisk, intellektuelt, socialt og åndeligt: ”Det skal være sjovt at være spejder, men det er ikke for sjov, man er spejder”. Der vil være ugentlige møder og ture, hvor du vil få mulighed for at have betydning for både børn og unge spejdere, samt de unge og voksne der er ledere i arbejdet. Spejderarbejdet er en åben dør ud til den ”virkelige verden” dvs. du skal være klar til at møde mennesker på det udviklingsniveau, hvor de er kommet til. Konkret ved f.eks. at - Holde andagt for lederne efter spejdermøder - Holde Gudstjenester på ture - Fortælle om kirken til ulvene - Samtale (evt. en cafe) med spejderforældre, der henter og bringer børn - Støtte og uddannelse til patruljefører der selv ønsker at holde andagter for deres spejdere - Eller hvad der ellers kan hjælpe med at udvikle de unge mennesker og bringe dem til Jesus - ”Bare” være der til du bliver ufarlig - Være en voksen der har tid og lyst til en personlig samtale - Være beredt!!
Der er grundlæggende to nødvendige ledelsesformer i spejderarbejdet, hvori du skal deltage; synlig ledelse og usynlig ledelse Den synlige leder skal gå foran og vise vejen, være ham/hende der er stolt af sin tro og udlevere den. Den ”usynlige” leder skal skabe et klima i gruppen, hvor børn og unge får tillid og selvtillid til at udvikle sig og til at kunne lede andre børn og unge.
We can offer: Du bliver en del af et verdens omspændende arbejde med kontakt til mange børn og unge. Eksempelvis var vi sidste sommer 40.000 på lejr. På den missionsmark er Metodistkirkens Spejdere ca. 300 plus deres forældre.
Your profile: Du skal have lyst til at bringe børn og unge, samt deres forældre til Jesus!! Du skal evne at møde de forskellige aldersgrupper på deres tros stadie for at bringe dem videre. Du skal have lyst til at være en voksen, der har tid til børn og ung og være tilgængelig. Grundlæggende skal du have lyst til
”Jeg vil gerne tjene rigtigt meget! Men hvor meget kan jeg egentligt komme til at tjene?”
Når vi siger sådan tænker vi tit ”kr./time” eller ”månedsløn”. Opfordringen herfra er, at du i stedet tænker på, hvordan du kan tjene andre, og hvordan du kan tjene Gud.
Der er ikke tal på det antal parodier og sketches, hvor en lille spejderdreng i korte bukser med blå knæ hjælper en gammel dame over vejen - om hun vil over eller ej; -) Indrømmet, vi kunne godt leve uden et image med blå knæ’er, men det er da sejt, at vi har ry for at være hjælpsomme, at være dem der altid er klar til at hjælpe – det kan vi lide.
Men lad det ikke stoppe ved at være klar, vi skal også have ry for at være dem, der gør noget ved det. -Vi er dem, der hjælper en klasse kammerat, der bliver moppet-Vi er dem, der siger fra, når nogle udtrykker racisme-Vi er dem, der tager opvasken-Vi er dem, der går den ekstra mil
-Ja ikke engang din fantasi skal sætte grænsen
”Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.”
Vi håber selvfølgelig, at du kan huske, at dette var spejderløftet. Det er altså ikke tilfældigt, at vi er hjælpsomme, det er noget, vi rent faktisk mener noget med, noget vi dyrker og arbejder bevidst omkring, vi vil gerne glæde andre. Vi ved også, hvordan vi skal finde ud af, hvad det er, vi skal hjælpe med - vi lytter til Guds ord:
– ERFAREN spEJDERpRÆst Ms DANMARk
Ms NytÅRsAppEL 2013
Af Signe Just og Ole Marqversen
Fra Paulus brev til filipperne: ”Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus”.
Så fortsæt venligst det gode arbejde ude i flokken, troppen og/eller klan’en, og så ses vi.
Vær beredt!
Med Spejder hilsner og med ønsket om et godt nyt spejderår
job annonce
at være med! Vi har styr på arbejdet, men er sikre på, at du vil kunne berige arbejdet, lige som du vil blive beriget af at deltage - og så vil det være en fordel, hvis du kan løbe en ADHD-dreng træt ;-)
Futher information: Håber du ønsker yderligere information og opfordres til at opsøge din lokale gruppe, så en samtale kan aftales. En samtale, hvor vi kan få afstemt gensidige forventninger for: Der sættes ingen begrænsninger på arbejdstiden, og lønnen er himmelsk.
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
8 9
Jeg har for nylig været på lederkursus hos KFUM spejderne, og er her blandt andet blevet introduceret til mindfullness. Mindfullness blev introduceret som et af de værktøjer flere af instruktørerne, der er erhvervsledere, kommunaldirektører, lærere, jobcenterkonsulenter m.m. selv brugte. Mindfullness’en fyldte nogle timer ud af et ugelangt kursus. Der var mindfullness-meditationer (langsom tid), hvor hovedet kunne/skulle tømmes og tænke på intet. Tha-chi (slow motoin non kontakt karate) inklusiv åndedræts- øvelser, der skulle bringe indre ro. Smag på eksotiske krydderier m.m. for første gang (eller øvelse i at smage, lugte, røre ved alt, som var det første gang hver gang), for at øve tilstedeværelse og opmærksomhed. Retfærdigvis skal siges, at det blev pointeret, at man godt var klar over de buddhistiske rødder, men at man bare ville bruge den del man
mente virkede og se bort fra det buddhistiske.
Mindfullness er ”Bevidst nærvær”: Tanken er, at du skal være fuldt tilstede i nuet, føle, høre, se, mærke alt, som var det første gang uden forudindtagne holdninger. Følelser skal ikke styres eller undertrykkes, men observeres som de er; ”sanses med bevidsthed”, hvorefter du kan forholde dig til dem. På denne måde
af kommuner til arbejdsløse og stressramte. Der har været film i biografen: ”Free the mind”, der er FOF kursus i mindfullness, og nu findes det altså også på et KFUM-spejder kursus. Det er nyt og spændende, så man kaster sig naturligt ud i det som kursist / deltager.
Nej, Nej og hvorfor dog!Det er en vanskelig balancegang at vælge at bruge en del og sortere noget fra af et sådant værktøj. Der vil altid være nogle, der ikke hører, husker, udlever eller respekterer dette og kan ende med, at man får blåstemplet hele pakken. Mindfullness er på vej frem, også i erhvervslivet, hvor ledere nu skal være ”spirituelle”, chefen skal ikke være chef, men leder. Det vil sige, at chefen skal gå foran og vise vejen imod det højere mål. Vi leder børn og unge i vores spejderarbejde og vi er stolte af det! MEN, vi tager derfor
”ÉN BUDDHA I svØB, tAk!?” Af Ole Marqversen
ansvaret på os og sorterer i hvad vi vil lede hen imod. Jeg vil vove den påstand, at mindfullness er et mix af ny liberalisme og buddhisme; Det er dit ansvar, om du har succes eller fiasko, går det dig ikke godt, er det dig selv, der ikke coacher godt nok. Coaching skal tage din stress, men ansvaret er igen dit, så hvis du er stresset er det igen din egen skyld. Det er dig selv der sætter grænsen for hvad du kan, ingen anden grænse … end dig; du kan yde mere, hvis du vil!!
Spejderløftet: ”Som spejder vil jeg gøre mit bedste….. ( lige nøjagtigt her til og ikke længere kan mindfullness følge med) …. for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre”.
Vi arbejder som spejderledere på at uddanne hele mennesker; fysisk,
intellektuelt, socialt og åndeligt, altså ikke til kun at være ”lykkesmed” for sig selv.Det er ikke det at meditere, der er det forkerte, men hvis fokus er mig, mig og mig hører det ikke hjemme i spejderarbejdet, for vi vil gøre vores bedste for at lytte til Guds ord og hjælpe andre. Vi lader os fylde af Jesus, så det flyder over og bliver til handling. Det kan vi kalde ”Christfullness” og det kan vi godt lide; -). Næstekærlighed ikke egoisme.
Gud har lovet os frelse, ikke fordi vi har hjulpet nok gamle damer over vejen (vi kan ikke gøre os fortjente til Guds frelse), vi skal bare tro på Jesus som Guds søn og udleve det. Det er fantastisk at vide, at vi er Guds børn, og at Han elsker os som sine børn. Det er den viden, du skal bruge og formidle for at få ro, tryghed, mindre stress og for at kunne leve op til dit spejderløfte!
er du ikke længere i dine følelsers vold og auto-reagerer ikke, men tager bevidste valg efter at have vurderet situationen. Ved på denne måde at kunne betragte sig selv udefra, kan man coache sig selv.
Mindfullness har fyldt meget i medierne, hvor der har været omtale af forskning, der ikke kan afvise en hvis effekt ved visse mentale sygdomme. Mindfullness tilbydes
HIMMEL&JORD
10 11
FEBRUAR / 2013 / 1
Fra ”Du som er i himlene, bønner til livets gang” Anna Mejlhede, Aschehoug 2007
I Strandby har vi haft nogle dejlige samlinger omkring Evangelisk Alliances Bedeuge. Temaet for bedeugen var ”At vandre med Gud”, bl.a. fordi, - han viser os vejen, - han elsker os, - han binder os sammen, og fordi - han ønsker retfærdighed. Med temaet for bedeugen i baghovedet, hvor jeg på en god måde blev mindet om behovet for at forene, forsone og at respektere hinanden for vores forskelligheder, så føles det fint at anmelde bogen ”Desmond Tutu – Gud er ikke kristen og andre provokationer”. Bogen er inddelt i fire kapitler og består af uddrag af Desmond Tutu’s prædikener, taler, breve og interviews igennem de sidste 40 år. Uddragene er samlet og redigeret af John Allen, der har levet et liv tæt på Desmond Tutu. Bl.a. er John Allen forfatter til biografien ”Fredsrebellen”, om Desmond Tutu.Det er en fængslende bog, der virker loyal imod de oprindelige tekster, og på en meget læsevenlig måde, er teksterne sat sammen, under fire temaer. De fire temaer betyder, at bogen kan bruges som opslagsbog, men den kan bestemt også læses fra begyndelsen til slutningen. Jeg undres og imponeres over mangfoldigheden og tilstedeværelsen af et enkelt menneske. Desmond Tutu har formået ”at vandre med Gud”, og har tydeligt præget og bridraget positivt til troen på en lidt mere tolerant og retfærdig verden. Ved at læse bogen, lærer man Desmond Tutu at kende som et ihærdigt, retfærdigt, tolerant, modigt, troende menneske. Jeg imponeres især over hans udholdenhed og ydmyghed. Desmond Tutu opfatter ikke Gud som kristen, fordi Gud er langt mere end skråsikkerhed og udelukkelse af dem, der er anderledes religiøst, seksuelt eller etnisk. Desmond Tutu anskuer verden med kærlighed og tager udgangspunkt i, at alle mennesker er
Guds børn. Det første tema i bogen handler om ”Tolerance og respekt”, og er gennemsyret af hans tro og visionen om en fælles menneskelighed. Han er tydeligt inspireret af den afrikanske tanke om ubuntu, der kan oversættes til at ”et menneske er et menneske gennem andre mennesker”. I anden del, der omhandler” Hans internationale kamp for retfærdighed”, undres jeg over Desmond Tutu’s tilstedeværelse ved uendelig mange konfliktsituationer i hele Afrika, men også i hele verden. Han mødtes med stats overhoveder og opfordrede alle kirker til at arbejde for demokrati. Der er uddrag af taler fra Angola, Zaire, Sudan og Etiopien. Alle talerne tager tydeligt afstand mod udnyttelse, diktatur og undertrykkelse. Der er afsnit fra Nicaragua, Irland, Israel og Palæstina. En mangfoldighed der imponerer. Den tredje del ”En stemme for Afrikas stumme”, får mig til at tænke på glasmosaikken i kirken i Mulungwishi. Alle kirkens vinduer er udformet som Jesus fortællinger, men Jesus og disciplene er sorte! Indlæggene til denne del tager afsæt i Desmond Tutus kamp imod apartheid og hans forhold til sort teologi. Den fjerde del ”Sydafrikas samvittighed”, begynder med kapitlet ”Vi må se på os selv med kritiske øjne”. Om had, hævn og voldens kultur. Denne del er for
Herre!Alting samler sig til klumper af smerte og bekymring inden i mig.Jeg er bange for dagen i dag,og den i morgen.Befri mig for angsten, Gud,og giv mig mod og styrketil at møde livet med oprejst pande.Amen
Gud, jeg står foran dig,men det er, som om du ikke ser mig.Hvorfor skjuler du dig for mig, Herre?Du, som skulle være mit værn og min styrke?Hvor er du?Jeg forstår ingen ting, Gud,og jeg fyldes af vrede – mere end af tro.Hjælp mig, Gud, til ikke at forsvinde helt indi min desperation og magtesløshed.Vis dig for mig, Herre,i et andet menneskes øjne og ansigt,så jeg kan søge trøst og støtte i den tid,der er så svær, at jeg slet ikke ved,hvordan jeg skal overleve den.Hør min bøn, Gud,og forbarm dig over mine skrig om hjælp.Amen
Min Far i himlen.Jeg kan ikke længere se,hvordan jeg skal klare mig igennem.Alt går i stykker i mine hænder,og det jeg skal, kan jeg ikke.Hjælp mig Gud,så jeg ikke går under i min afmagt.Giv mig af din styrke, din Ånd og din glædegiv mig modet tilbage, Gud,så jeg tør møde de udfordringer,jeg netop nu står overfor.Jeg ved, at dér hvor jeg er svag,kan jeg endnu mere mærke din styrke.Hjælp mig til det, Herre.Amen
En aftenbøn:Min Gud og min Fader.Tak for dagen, der er gået med sin varme og sit lys, som nu slukkes i nattens mørke.Jeg ved, du har været med mig,og er det også nu, men jeg frygter ensomheden.Mørket føles mørkere, når jeg møder det alene.Kom og vær hos mig denne stund,med din fred og glæde.Giv mig at sove i visheden om,at jeg er dit barn og trygt kan hvile i din favn.Giv mit urolige hjerte ro i dig,mit trætte legeme styrke hos digog mit sind fornyet mod.Mød mig i søvnen, som ven møder ven,som hånd møder hånd.Giv mig din beskærmelse som værn mod det,jeg frygter.Amen
Boganmeldelse: GUD ER IkkE kRIstEN Af Bente Skov,
Strandby
Desmond Tutu:Gud er ikke kristen - og andre
provokationer240 sider, indbundet - kr. 299,00
Forlaget Boedal 2012
mig et fantastisk bevis på, hvordan Desmond Tutu har formået at leve et liv i forsoning og respekt for medmennesket.En fantastisk bog,der kan tages ned fra hylden igen og igen, som kan inspirere alle kristne til at vandre med Gud, fordi han elsker os, og binder os sammen.
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
12 13
Metodistkirkens Landsmøde, 25.-28. April 2013
kLARt BUDskAB OM GUDs kÆRLIGHED
FOR ALLE GENERAtIONER
For dig som drømmer om at udvikle din menighedDen 4. School of Congregational Development i Norden finder sted d. 10. til 13. oktober 2013 i København. Church 4.0 vil inspirere præster og lægfolk til at søge nye veje for både nye og gamle menigheder. Vi vil samle erfarne ledere og undervisere, der selv har været med til at skabe udvikling og forandring, så nye mennesker er kommet til tro og lokale kirker er begyndt at vokse.
Denne menigheds-udviklingskonference finder sted
scHOOL OF cONGREGAtIONAL DEvELOpMENt i Jerusalemskirken, København.
Gospelmusik og en nyrenoveret kirke vil sætte liv i, og gode rammer om, samlingerne. Omkring 1. april vil det færdige program blive offentliggjort, men vi kan allerede løfte sløret for konferencens hovedtaler.
Mike Slaugther, cheif dreamerMike Slaugther, cheif dreamer og senior pastor ved Ginghamsburg United Methodist Church, Ohio, USA, kommer til København. Mikes kirke er vokset fra 120 medlemmer til 5000 uden at miste fokus på, at det handler om at skabe disciple. Ginghamsburg UMC er stærkt involveret i mission og nødhjælp i Østafrika. Samtidig har de taget en beslutning om ikke at vokse mere, men i stedet starte nye kirker og hjælpe kirker, der behøver forandring med at finde nye veje.Glæde dig til at møde en af de mest spændende ledere og prædikanter i den amerikanske metodisme!
Inden længe vil alle menigheder modtage en konferenceplakat og omkring 1. april udsendes det komplette program med priser og tilmeldingsoplysninger. Alle oplysninger vil til den tid også kunne findes på biskopkontorets hjemmeside umc-northerneurope.org.
Klart budskab om Guds kærlighedGud er kærlighed!! På Landsmødet samles vi om dette dyrebare budskab i en klar og tydelig form. Metodistkirken i Odense ønsker at dele en række per-sonlige beretninger, der alle vidner om levet liv, tro, tvivl, håb og om hvilken forskel det kan gøre at høre et klart budskab om Guds kærlighed.
LandsmødetDelegater fra landets Metodistkirker og mange arbejdsgrene i børne- og ung-domsforeningen samt kirkens præster, samles om beretninger og regnskaber, men også om visioner og drømme, vidensdeling og opmuntring.
Særligt program for ”ikke delegater”Vi ønsker at gøre det attraktivt at deltage på Landsmødet, selv om man ikke er delegat! Derfor er der i år side-løbende program under forhandlinger-ne. For børnene er der løb, børnekirke og spejderaktiviteter. For de voksne er der fredag eftermiddag tiltag ”kun for kvinder” og ”kun for mænd”, og lørdag tilbydes en gospelworkshop med Mette Risager og Preben Holmberg. For alle vil det være oplagt at deltage i mor-gensamlingerne, biskoppens hjørne og aftenprogrammerne.
GudstjenesterneVed åbningsgudstjenesten og søn-dagens festgudstjeneste håber vi at sætte rammen for betydningsfulde øjeblikke i fællesskabet - gennem Guds ord, sang og musik - blandt andet leveret af solister og gospelkoret Emmaus - og ved deltagelse i bøn og lystænding. Thomas Risager taler tors-dag aften, og biskop Christian Alsted taler søndag. Der vil være noget for børn ved begge anledninger.
Go’ morgenFå en god start på dagen både i krop og sind – det kan ske med sport og sjov i hallen eller gennem inspirations-oplæg, der vil dreje sig om at være kirke anno 2013 - om kommunikation og sociale medier og om at være kirke på tværs af generationer.
Rie Skårhøj om frivillighed i kirkenFredag aften sætter vi fokus på frivillig-hed og ledelse af frivillige i en kirkelig kontekst. Aftenens taler er Rie Frilund Skårhøj, som er konsulent, foredrags-
holder og forfatter til bogen: Ledelse af frivillige.Aftenen bliver desuden en ”No-Go-spel-Night”. Gospelmusikken har en central rolle i Metodistkirken i Odense, men her giver vi plads for alt andet end gospelmusik! Der bliver café-stemning og fri mikrofon for de som kan og vil give et nummer.
Nardus – gospel med krop og sjælLørdag aften kan du nyde et brag af en koncert med det store gospelkor fra Odense, under ledelse af Mette Risager og med Preben Holmberg ved klaveret. Thomas Risager deler i løbet af koncerten små bidder af sin doktor-afhandling “Sing unto the Lord”, som netop handler om hvordan gospelmu-sikken har åbnet kirken, og kan være katalysator for vækst.
Følg med og læs mere på www.meto-distkirken-odense.dk og i indbydelsen som snart sendes til alle byer.Vi ses på Landsmøde 2013!
Metodistkirken i Odense
Arrangør: Metodistkirken i Odense på Lægården, Holstebro
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
14 15
kÆRE OLE BIRcHJeg har med interesse læst din artikel i HH om din holdning til militærtjeneste, især som udsendt til konfliktområder, som såkaldt freds-bevarende eller – skabende styrke.Jeg foretrækker et mere nuanceret syn på sagen.
Biblen: GT de ti bud: Du må ikke slå ihjel.Dette bud har ofte været anvendt til at fremkalde skyldfølelse hos læger eller patienter, der har været i en situation, hvor man skulle vælge mellem barnets eller moderens liv.Biblen: GT de ti bud: Du må ikke sige falsk vidbesbyrd.Sandhed er ikke altid objektivt entydig.Ganske mange af dagligdagens etiske valg er af en sådan karakter, at
sådanne bud ikke kan anvendes, idet det er ligegyldigt, hvad man vælger, så er det kritisabelt.
For godt 50 år siden stod jeg selv i valget, og accepterede det som en pligt at være soldat.Jeg havde selv oplevet krigen og den meningsløse vold, og mente derfor, at der let kunne optræde en situation, hvor det var rart at kunne betjene en maskinpistol korrekt, hvis nogen prøvede at forulempe min familie. Min søn Ole kom til den modsatte konklusion og var militærnægter i kirken. Jeg blev overflyttet til lægekorpset som den ene af to farmaceuter, med det formål, at en af os skulle udsendes til Congo, der dengang var det værste konfliktområde. Kun en
tilfældighed gjorde, at jeg ikke kom afsted.For os dengang betød tyskere fjender. Det er heldigvis utænkeligt i nutiden. Som det siges som forsvar for tildeling af Nobelprisen for fred til EU. Nu mener du, at mange stiller sig til rådighed for udsendelse til uroområder.Samme spørgsmål kan altså besvares forskelligt til forskellige tider.
Det betyder ikke, at jeg går ind for krig. Jeg tror ikke, at militær kan ret meget. Og er enig med (Kr. Dagbl.20-dec.-12): Nauntofte er – for at sige det mildt – ikke nogen stor tilhænger af militære løsninger. ”De holder ikke i længden”, siger han og henviser til den skæbne, Libyen er blevet overladt til.Og det nytter ikke:”Medmindre vi parate til at betale den pris det koster, at bygge et land op fra bunden,og bruge 25 år på det, bør vi holde os væk”
Jeg går dog ind for værnepligt, fordi en professionel hær vil være lettere at få til at angribe egne borgere.Danmark kunne afskaffe militær og anvende pengene til ulandshjælp.Det ville måske være sikkerheds-politisk ok, men real-politisk umuligt.Værnepligt kunne aftjenes som ulandsarbejder, det ville give oplysning og forståelse for ulandene, så man ville se anderledes på samfundet også herhjemme og man ville betale sin skat med glæde.
Jeg anser det for sølle, at ortodokse jøder nægter at forsvare den stat, de mener, de er de fremmeste borgere i.
Ikke mange danskere vil i dag betegne det som synd, hvad ”Hvidstengruppen” udførte under
krigen, men tværtimod betegne dem som helte.
Som du selv skriver, er Kirkeordningen bevidst om dette svære problem og erkender, at der ikke er et entydigt svar på om man må være soldat.Kirkeordningen 1997, De sociale principper §68 V: Det politiske fællesskab punkt E om borgerlig lydighed – u- : Derfor erkender vi den enkeltes ret til at have en anden mening og – hvis det drejer sig om samvittighedsspørgsmål – til at modsætte sig love…..Punkt G militærtjeneste: afviser krig og tvang. Vi afviser derfor tvungen militærtjeneste uden mulighed for alternativ tjeneste som en politik uforeneligt med evangeliet.Punktet afsluttes med en opfordring til at søge vejledning i kirken og pålægger præsterne at være til tjeneste for såvel de der vælger at aftjene værnepligt som for nægtere.
Ja. Jesus var pacifist, men han blev dog vred og brugte pisk i templet.Jesus fordømte ikke kvinden, der var grebet i ægteskabsbrud, men reddede hende fra stening. Jesus tog altid den svages parti, og overraskede med uforudsete holdninger.
Hvis den stakkels rejsende, der blev overfaldet af røvere, ikke havde rejst alene, men sammen med ”Den Barmhjertige Samaritaner” var ingen af dem måske blevet overdfaldet. Meget hjælpearbejde i urolige områder var umulig uden livvagter. Er det ikke det vore soldater er, både overfor Rødekors-medarbejdere og for de lokale myndigheder, skoler, hospitaler osv. Jeg synes, det er prisværdigt at påtage sig denne tjeneste. Tale om eventyrlyst, når vi alle ved hvilken risiko de påtager sig både fysisk og psykisk, er ikke rimelig. Derimod har du nok ret i, at de ikke kan forestille sig den risiko, de udsætter sig selv for, især ikke den psykiske risiko for traumer på grund af krigens grusomhed.
Hvis vi anvender samme målestok på andre erhverv vil der være adskillige, som ikke er for kristne:Politibetjent, der måske skal
Af Jørgen Marqversen
standse en demonstration.Farmaceuten, der fremstiller medicin til henrettelser. Når man ved at human aflivning af kæledyr i Danmark sker med den samme medicin? Skal vi genindføre andre metoder.
Radaringeniøren, der fremstiller udstyr, der kan føre dronen til målet, så terroristen likvideres. Udstyret er fremstillet til overvågning, som sikrer at et forulykket skib bliver undsat, eller at en stat ikke kan udføre et overraskessesangreb på nabostaten.Lægen, som kan være nødt til at vælge hvilken såret patient han kan hjælpe efter en ulykke.Fysikerne, som fremstillede atombomben var meget bevidste om det frygtelige våben de skabte, men mente, at det ville umuliggøre krig i fremtiden. Det har den ikke, men det har dog ikke været anvendt siden 2. verdenskrig.
Livet er ikke enkelt. Bastante regler som de ti bud kan ofte ikke give vejledning, fordi det ikke drejer sig om at undlade at gøre noget ondt, men at vælge hvilken mulighed, der er mindst ond.
Jeg tror ikke, vi bliver bebrejdet, at vi tog forkerte beslutninger, hvis vores oplysninger på gerningstidspunktet
fik os til at vælge forkert. Det er let at være bagklog.Tværtimod frygter jeg anklage for ikke at have taget den svages parti i det daglige.Når en arbejdskammerat blev moppet.Når man overværer chikane eller vold og ikke griber ind af frygt for repræsalier.Hvis vi vil vold og narko til livs, skal vi øjeblikkelig stoppe voldsmanden eller narkohandleren, i stedet for at vende ryggen til.Det samme gælder naturligvis i den globale verden, hvor vi sparer vores penge til os selv i stedet for at løse problemerne med sult og fattigdom.
Mit ærinde er ikke at påstå, at min mening er bedre end din, tværtimod ønsker jeg at vise, at den enkelte ofte står alene med en tung afgørelse, og må tage ansvaret selv. Dr. theol Ole Jensen skriver i sin lørdagsreflektion i Kr. Dagblad 14.apr.12 ”kristendommen rummer ingen konkrete, til alle tider gældende, etiske anvisninger på noget som helst”.Det er medkristnes ret at udtale sig om, hvad de ville gøre i den pågældende situation, forudsat de derefter respekterer en andens ret til at komme til en anden slutning. Og derefter støtte og forsvare den beslutning der er taget.
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
16 17
Kreativitet, taknemmelighed og nøjsomhed er de tre ”paraplyer”, jeg har sat over 2013. Ved årsskiftet begyndte jeg at skrive en taknemmelighedsdagbog - mindst tre ting fra dagens løb, jeg kunne sige tak for. Egentlig blot en videreførelse af min tidligere praksis med at gennemgå alle dagens gode ting, inden jeg faldt i søvn. Nøjsomhed kommer til at handle om at leve enkelt. Det er en disciplin, jeg før har begivet mig ud i, men det er vist en øvelse, man ikke kan gøre for meget. For mig at se handler nøjsomhed ikke kun om at leve med mindre eller bruge det, man har, mere, så meget som det handler om at ændre ens indstilling til tilværelsen: Jo mere enkelt, jo færre kræfter man skal bruge på de små valg i hverdagen, jo mere tid og overskud er der til alt det virkeligt vigtige.
Et oplagt sted at begynde (for mig) er mit tøj. Det er ikke sikkert, du har det sådan, men for mig er det noget, der tager tid og overvejelse næsten hver dag: «Hvad skal jeg have på?», «Hvad passer sammen» og «Hvad er passende i denne sammenhæng?» Dét kombineret med en glæde ved tøj-stile fra sporty sweaters til klassiske pencil nederdele gør, at det kan være en anelse forvirrende at kigge i mit klædeskab - fordi der er så mange valgmuligheder. Well, det er naturligvis et luksusproblem af rang, at have for meget tøj at vælge imellem. For slet ikke at tale om, hvor åndsvagt det er at bruge krudt på, at købe nyt tøj, som jeg hverken har decideret brug for, eller passer ind i en sammenhæng. SÅ jeg vil lære at
opbygge min garderobe på samme måde, som jeg bygger min have på. Og hvorfor ikke? I min have kigger jeg på, hvad jeg har, hvor der er huller, og hvad der nu vil passe ind - jeg køber frø, sår og planter efter en overordnet tanke om, hvordan jeg gerne vil have at min have tager sig ud. Hvorfor ikke planlægge sit tøj på samme måde? I min have har jeg valgt en bestemt stil: Jeg kan ikke både have bede med stram komposition og gentagne mønstre OG have en vild stil med et tilsyneladende frit spil planterne imellem. Jeg kan ikke både have en pyntehave med store staudebede OG plads til frugttræer og salater. Ikke i min lille have i hvert fald. Hvorfor ikke vælge en stil i sin garderobe på samme måde?
stykkER tØJ I EN MÅNED?!
Af Anne Klitgaard Thompson, præst i VejlekAN JEG LEvE
MED sEks
Helt i tråd med mig, så har jeg læst lidt på nettet. Så her er nogle sider med idéer til, hvordan man kan gøre sine tøjvalg mere enkle. De kom frem ved at google dels simplicity wardrobe og simple wardrobe: New York Times har en ret interessant artikel om en shopping-kur, der hedder ”six items or less”, som i al sin enkelhed går ud på kun at bruge 6 stykker tøj i én måned. I følge artiklen lægger forbløffende lidt mærke til, at man blot går i ganske få forskellige stykker tøj. Hvilket jo understreger, at hele tøj-dilemmaet højst sandsynligt fylder mest hjemme foran skabet. Det mest skræmmende i artiklen er, at hvor nogen føler sig befriede af at slippe tilknytningen til deres tøj og til forbrug, så er der andre, der får abstinens-lignende reaktioner. Tankevækkende!
Gennem bloggen ”Always Well Within” stødte jeg på projekt 333 , der går ud på i tre måneder kun at gå i 33 stykker tøj - jakker, sko og smykker inklusive. Tanken bag dette projekt er ikke bare at rydde op i sit tøjforbrug, men også at tænke over sammenhængen mellem ens eget forbrug og verdens generelle tilstand - selvom det ikke handler om at frustrere sig selv med urimelige krav: Hvis noget er slidt, så afskaf det og køb noget nyt og godt. Her er helt klart et socialt sigte også, og det tiltaler mig. Og så forklarer de ret ned-på-jorden, hvordan man bedst griber det an. Det er også værd at læse The Minimalist Mom og Tiny Twig Goes Out on a Limbs e-bog om ”The No Brainer Wardobe”.
Jeg læser videre, rydder ud og overvejer, om min faste i år udover kød og alkohol skal handle om tøj. Det kunne da være ret interessant at begrænse sit tøjvalg i en periode. Som med al anden faste skal denne slags mådehold jo ikke praktiseres for at fratage sig selv glæde, men for at skabe plads til fordybelse i andre ting. Øvelsen er at frigøre energi og opmærksomhed til mit forhold til andre mennesker, til mig selv og ikke mindst til Gud. Og så skulle det gerne medbringe en taknemmelighed over det, jeg faktisk har. Og det er det værste ved forbrug, synes jeg, at det får mig til at tage så meget for givet. Nej, lad os dyrke taknemmeligheden i stedet!!
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
18 19
FAstE FRA sHOppING OG ANDEt
”Vejledning om fasten” er en lille bog skrevet af Peter Halldorf, præst i den svenske Pinsekirke, forfatter og retræteleder. Bogen er udgivet på forlaget Credo i 2004Nedenstående citater er hentet fra denne bog:
”Enhver faste begynder med, at vi ser på vore liv og vores måde at leve på. Vi stiller spørgsmål til os selv: Hvad i mit liv risikerer at tage for meget plads? Hvad trækker mig let i en retning, jeg ikke ønsker? Hvad er det, der må dø en lille smule, for at jeg kan leve mere helhjertet?”
”Et af de billeder, der tydeligst belyser, hvad fasten indebærer, er beskæringen. Enhver haveejer ved, at det svære ved beskæringen er, at den skal foretages på de gode planter. At beskære er at acceptere begrænsningens princip.”
”I urkirken gjorde man onsdag og fredag til fastedage. At det lige var de ugedage havde en frelseshistorisk baggrund: onsdag var den dag Jesus blev forrådt, fredag den dag han døde. Jøderne fastede regelmæssigt på mandage og torsdage. ”Red: John Wesley og de første metodister genoptog urkirkens fastemønster og fastede en del af onsdag og fredag hver uge.
”Allerede i 300-tallet kom den særlige tid på året som vi kalder fastetiden til at tage sin form. Forbilledet for fastetiden er Jesu fyrre dage lange kamp i ørkenen, men også Israels fyrre år lange vandring gennem ørkenen. Grunden til at den indledes med en onsdag (Askeonsdag), er at søndagene er fritaget for faste; de er altid ”opstandelsesdage.”
”Jeg vælger hellere en let faste, som varer længe, end én som er byrdefuld i begyndelsen og hurtigt holder op” – sådan sagde en af ørkenfædrene. De erfarne ved, hvad de taler om. De ved, at den største årsag til at mange af os nybegyndere mislykkes i vore åndelige øvelser er, at vi lægger for hårdt ud.”Den åndelige erfaring understreger mådeholdet, ikke mindst når det gælder fasten, og advarer mod de alt for store ambitiøse åndelige projekter. Bag disse lurer hovmodet nemlig, og de bliver oftest kortlivede.
”En god ven fortalte, hvordan han på den første dag i fasten, askeonsdag, trak stikket ud til fjernsynet og stillede det ind i et skab. En anden sagde: ”Under fasten rationerer jeg avislæsningen til to dage om ugen.”
”Når vi vælger noget fra, er det ikke af foragt for kroppens og sindets behov. I fastetiden afstår vi fra noget godt til fordel for det større gode. Fastetiden opmuntrer os til at genoptage de
I 2012 tog jeg mod til mig og sagde højt, hvad der var mit mål med fasten. Det gjorde jeg af den enkle grund, at jeg derfor nok ville blive bedre til at fastholde fasten.Det var for mig ikke realistisk at følge den bibelske definition, der er beskrevet i bjergprædiken, da jeg i forvejen spiser meget lidt kød, men jeg ønskede at skabe mere rum til fokus på mit Gudsforhold ved at afstå fra noget. Mit valg faldt på shopping og søde sager.Jeg bekendtgjorde derfor, at jeg ikke ville foretage tøjindkøb og indkøb af unødvendige ting til hjemmet. Det blev en succes, og jeg udvidede endog til pinse, hvor
-En betroelse
Af Bente Aalbæk
en enkelt sommerting sneg sig ind. Nu var det ikke sådan, at jeg var en shopaholic, men mit focus var ofte på en bytur eller rettere, hvis jeg var i byen, så skulle jeg helst købe noget med hjem. Det følte jeg en vis tilfredsstillelse ved. Dette focus forsvandt, og det var faktisk ikke svært. Det bedste er nu, at shoppegenet er sat kraftigt på standby. Når det viser sit ansigt gælder det som oftest børnebørnene. Det står lidt værre til med de søde sager, så den tager jeg op igen i år. Pudsigt nok er det blevet en trend, det med ikke at købe tøj. Det er ikke længe siden, jeg i aftenshowet så en yngre kvinde blive
URkIRkENs FAstE-FORstÅELsE
bønner, der er forstummet i vores liv. Via åndelig læsning får vi del i livets brød under fasten. At fx gennemlæse et helt skrift i Bibelen langsomt og forfra – kan være en udmærket målsætning for fasten. En anden kan være at følge en bibellæseplan. Læs langsomt – korte stykker ad gangen – så ordene kan synke ind i hjertet.
” ….vi afstår i solidaritet med vores brødre og søstre over hele jorden, som dagligt ser Paradisets lukkede porte spejle sig i tomme tallerkener og stum lidelse. Fasten som solidaritetshandling med den, der lider nød, må få praktiske konsekvenser. Det kan fx komme til utryk ved, at vi dagligt giver noget til mission eller til andre indsatser for mennesker i nød.Hver aktiv ”fastehandling” som er med til at ”løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte undertrykte i frihed og bryde hvert åg” er et sandt udtryk for det, som profeten Esajas kalder, den faste Gud ønsker (Es 58:6)”
Af Charlotte Thaarup
interviewet om det samme, og der findes sågar en gruppe på facebook eller Twitter Har jeg manglet noget? Nej.I år?Gentagelse af sidste år plus kraftig reduktion af bilkørsel. Bilen må ikke bruges i Strandby med mindre det er til tranport af syge, eller det er meget dårligt vejr. Indtaget af cola skal på nul og mørk chokolade reduceres.Jeg kan kun anbefale andre at lave øvelsen, men det behøver ikke være disse ting¸ men måske TV eller computertid? Hov måske skulle jeg også tænke på det. Nej, der bliver også et 2014.God faste
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
20 21
Danske Kirkedage den 9. – 12. maj 2013 i Aalborg nærmer sig med hastige skridt, og det er nu tid til at planlægge deltagelsen. Metodister i Nordjylland er dybt involveret i planlægningen og vi håber at mange vil finde vej til de spændende tilbud fra troens og kirkens verden og liv.Danske Kirkedage er det største økumeniske/fælleskirkelige arrangement i landet. De har været afholdt hvert 3. år siden 1968.
På www.kirkedage.dk finder du alle informationer om Danske Kirkedage, blandt andet et studiemateriale om kirkedagenes tema: ’Menneske, hvor er du?’, som kan bruges i menigheder og studiegrupper forud for kirkedagene. Her kan du nu også se det samlede program og tilmelde dig (Husk! tilmelding inden 1. april. Herefter tillægges ekstra gebyr for tilmelding). Kom og vær med til fire dages kirke- og kulturfestival!Danske Kirkedage i Kristi Himmelfartsdagene er en enestående lejlighed for hele familien til at opleve et sandt overflødighedshorn af aktiviteter med foredrag, debatter, musik, Kirkerevy, workshops, kunst, Mulighedernes Marked og gudstjenester. Mere end 200 forskellige programpunkter for
alle fra 3 år til 100+ venter og viser mangfoldigheden blandt de 60 forskellige kirker og kirkelige organisationer, som står bag kirkedagene.
Biskop Christian Alsted, metodistkirken taler ved den store åbningsgudstjeneste i Gigantium, Aalborgs sportsarena, hvor også dansere fra Indien og drengekoret fra Thisted blandt mange andre medvirker. Kirkedagenes øvrige program finder sted i Aalborg kongres- og kulturcenter og kirkerne inde i byen.
Blandt øvrige personer, man kan møde på kirkedagene er:- Stortingspræst Per Arne Dahl, Norge, der blandt andet på baggrund af terrorhandlingerne i Oslo og på Utøya taler om ’At rejse sig efter en rystelse’- Biskop Tine Lindhardt, Fyn, der vil fortælle om kvindeskikkelser i Bibelen- Forfatteren Jens Smærup Sørensen, der vælger sange fra Højskolesangbogen og causerer over livet i almindelighed og sangene i særdeleshed- Værterne på DR´s Tro-redaktion, som vil være til stede under kirkedagene og – ud over at bringe indslag i DR fra kirkedagene - invitere til dialog om DR´s
Sæt allerede nu kryds i kalenderen 1. juli - 5. juli (uge 27)
Der bliver cirkus i byen Ry, på Limbjerggård, Bøgedalsvej 20, 8680 Ry.
Arrangør: Metodistkirkens børne- og ungdomsforbund MBUF
Vi skal i cirkus hver dag… og i manegen kommer vi i hvert fald til at møde en tryllekunstner, klovn, løve og linedanser.
Det er for børn i alle aldre! Børn under 8 år skal komme i følge med en voksen. Det kunne fx være bedstemor
og bedstefar. På børnelejr er der et dagsprogram med morgen og aftensamlinger, og i løbet af dagen sport og aktiviteter og masser af plads til at lege og gå på opdagelse.
Børn over 13 år er med som hjælpere for de små, men om aftenen er der et særligt program for teenagere.
Pris: 600 kr. pr. person - max 2000 kr. pr. familie. Rejseudgifter svarende til DSB standard over 200 kr. pr person, bliver refunderet, hvis man er medlem af MBUF.
Følg med på kirkens hjemmeside og se indbydelserne, som snart sendes ud!
programmer om tro og eksistens- Korshærschef Helle Christiansen, der taler om kirkens troværdighed – eller mangel på samme- Forfatteren Søren Ulrik Thomsen, der vil forsvare gudstjenesten- Internationale gæster fra bl.a. Kina, Jordan, Syrien, USA, Myanmar, Indien, Ægypten og Japan Planlægger du at bo på hotel under kirkedagene, opfordrer vi til allerede nu at reservere værelse på ét af de hoteller, Danske Kirkedage har indgået rabataftale med. Da der er flere andre arrangementer i byen i samme periode, bliver værelserne hurtigt udsolgt. På www.kirkedage.dk kan du se en oversigt over hotellerne og de bookingkoder, der skal bruges ved bestilling af værelse. Spørgsmål om tilmelding og priser: kirkedagenes kasserer, Kaj Ove Steffansen på [email protected] eller telefon 23 45 71 90 (træffes bedst mellem kl. 16 og 20) Øvrige spørgsmål om Danske Kirkedage: Sekretær for Danske Kirkedage 2013Christen Staghøj Sinding, E-mail: [email protected] Furrebyvej 12, DK-9480 Løkken, tlf. (+45) 40 34 90 96,
DANskE kIRkEDAGE
BØRNELEJR 2013 – cIRkUs BIBEL
HIMMEL&JORD FEBRUAR / 2013 / 1
22 23
Aalborg DåbLørdag d. 19. januar blev Karla Lynggaard Uth, datter af Malika og Peter Lynggaard Uth døbt ved en fetlig gudstjeneste i ActA, metodistkirken i Aalborg. Det var farfar Finn Uth, der døbte.
Johannes særmark in memoriamJohannes Særmark døde 24. december, 91 år gammel, og blev bisat fra Metodistkirken i København 2. januar. Johannes Særmark var en af de ledere, der i mere end 40 år satte sit præg på Metodistkirken i Danmark på vidt forskellige områder.Johannes begyndte som leder for MS gruppen i Århus. Snart blev han spejderchef for MS spejderne i Danmark. Det blev til over 20 år, hvor Johannes havde et hovedansvar for Børne- og ungdomsarbejdet i Metodistkirken. Han var i en årrække ansat som børne- og ungdomssekretær og rejste rundt i landet til inspiration for de lokaler kirker. I 10 år ledede Johannes det udvalg, som forberedte køb og etablering af Metodistkirkens Ungdomsskole.Johannes blev hovedkasserer i Metodistkirken. Senere flere perioder som konferencelægleder og formand for kirkens hovedbestyrelse. Da det nye Betaniahjem på Frederiksberg blev etableret var
Odense
Nye medlemmer Sine Aakerman – bekendende medlem d. 11. november. Stephanie Qvick – døbt medlem d. 26. oktober. Pia Kis Larsen – døbt medlem d. 30. oktober.
Dåb Oskar Müller Aaen d. 27. januar.
Døde Wally Jensen døde på Hospice Fyn d. 12. november.
JerusalemskirkenDåbSøndag den 25. november blev Paul Simeon Mørch, søn afClaudia og Bjarke Mørch døbt. Pastor Ejler Busch Andersenforetog dåben.
præstemøde i NorgePå biskoppens facebook-profil kan man læse: ”Næsten 70 præster og diakoner på fysisk, mental, social og åndelig opladning på fjeldet - tak for godt fællesskab, samtaler, bøn, inspiration og 70’er sange med solskin og klar kold fjeldluft.” Hele uge 4 var metodistpræsterne fra Norge og Danmark samlet på højfjeldshotellet Hermon lidt nord for Geilo. Tiden blev brugt på spændende foredrag om metodistisk identitet, trosoplæring, gospelmusikkens betydning og metodistkirken som missional kirke. Der var indspark fra et kommunikationsbureau om brug af facebook, twitter og journalister, og der var nadvergudstjenester, glade Jesus-sange og kontemplativ stilhed. Midt på dagen var der tid til at stå på ski, gå ture, svømme i badeland eller hvile. Der var dejlig mad og en flot og sjov festaften. Og igennem det alt sammen blev der snakket, knyttet venskaber og udvekslet erfaringer fra studier, menigheder og familieliv. Det var: Dejligt, at være mange, dejligt at være på fjeldet, dejligt at være sammen!
C.Thaarup
strandbyNye medlemmerJakob og Charlotte Snebang tilsluttede sig menigheden ved bekendelseSammen med deres børn Anne, Mathilde og Frederikke.
Dåb2. december blev tvillingerne Mathilde og Victoria Snebang døbt, døtre afAnne Wunderov og Michael Snebang Pedersen.
AarhusBryllup Ved gudstjenesten søndag den 27. januar 2013 blev pastor Christina Kjær Sørensen viet til Ulf Preisler. Efter vielsen var der fest for familie, menighed og venner i Øgadehusets cafe.Menigheden ønsker hjerteligt tillykke!Christina Preisler er præst i Esbjerg og Aarhus.
vejle
D. 4 november blev 6 nye medlemmer optaget: Hugo Sørensen, Laura Johansen, Marianne Johansen, Svend-Erik Andersen, Jeanne Helsinghoff og Christoffer Madsen.
D.2 december blev Noam Glick, budt velkommen i menigheden. Noam er oprindelig fra Israel, blev kristen og metodist i Texas og har nu sit mellemsskab i Vejle.
D.16 december fulgte Vejle menighed traditionen med at holde Børnenes julegudstjenesten og juletræsfest. Igen i år kom der rigtige mange børn og deres familier. Til gudstjenesten kunne man glæde sig over musik, dans og læsning af flere af menighedens børn og unge. Der var megen sjov og glæde ved den efterfølgende juletræsfest.
Johannes og Karna det første forstanderpar, en opgave de varetog frem til pensioneringen.Johannes var grundig, omhyggelig og målrettet i alle de opgaver, han varetog. Han kunne drive en sag og fremme fællesskabet og engagementet omkring kirkens aktiviteter. I sin tale ved Johannes’ bisættelse fortalte pastor Finn Uth om det fællesskab, som udgik fra Johannes’ og Karnas hjem, og om Johannes som en leder i kirken, på de forskellige poster, han varetog, var et forbillede og satte standarder for eftertiden i Børne- og Ungdomsarbejdet, i Betaniaforeningen og i kirken. Æret være Johannes Særmarks minde.
Jørgen Thaarup
MENIGHEDsNytMENIGHEDsNyt
24
Tidens sundhedsbølge er fascinerende. Den lover os slankere kroppe, længere liv og ikke mindst tidens mest forjættende begreb: overskud. Overskud er simpelthen gået hen og blevet et folkekrav. Vi vil alle gerne have mere overskud og udbryder derfor med ironisk misundelse, når kollegaen har kage med: - hvor overskudsagtigt!Nu vi taler om kage, kommer vi så til indsatsen, for vi kommer ikke gratis til overskuddet.På Danmarks Radios hjemmeside, læser jeg, hvordan man skal forholde sig til de søde sager. En psykolog sidestiller her sukker med andre former for afhængighedsskabende stoffer, og anbefaler, at man helt fjerner sukker fra sit miljø, og fx holder sig fra at gå til fødselsdage i nogle uger!
I Det Nye Testamente står der i første Korintherbrev, kapitel 6: “(-)ved
I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv..”I nytestamentlig forstand, er kroppen også vigtig, nemlig som det sted, hvor Helligånden bor, og i kirkens historie har bl.a. klosterbevægelserne arbejdet med mådehold, også i forhold til mad. Men læg mærke til sætningen: ”I tilhører ikke jer selv..” Når vi passer på vores krop og ikke overdriver indtaget af bestemte fødevarer, så er det kun en kristen praksis, hvis vi holder fokus på, at det ikke er for vores egen skyld, men for at værne om Helligånden inde i os, sådan at, det vi gør med vores krop, ikke står i vejen for Guds Ånd.Og så har Jesus mig bekendt aldrig lovet os overskud, men siger til gengæld til os i Matthæusevangeliet, kapitel 11: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”
Af Tine Gjessø
sIDst..
men ikke mindst..