fysik nanoteknologi - aalborg universitet · på bacheloruddannelsen kombinerer du fysik med et...
TRANSCRIPT
F Y S I KN A N O T E K N O L O G I
3 - Å R I G B A C H E L O R U D D A N N E L S E3 ½ - Å R I G D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E
2 - Å R I G K A N D I D A T U D D A N N E L S E
F LY T V E R D E NF R A T E O R I
T I L T E K N O L O G I
Fysik og Nanoteknologi handler om, hvordan verden er skruet sammen.
Uddannelserne zoomer ind på grundlæggende problemstillinger og
sætter fokus på moderne forskning og teknologi. På uddannelserne
fordyber du dig, eksperimenterer og ser tingene i et større perspektiv.
Du konstruerer nye materialer med unikke egenskaber i nanoskala.
På uddannelserne i Fysik får du mulighed for eksperimentelt at
undersøge naturens fænomener og sammenhænge, og du lærer at
forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp
af klassisk og moderne fysik. Med en uddannelse i Fysik kan du varetage
jobs i en bred vifte af videnstunge danske og udenlandske industrier. Du
har også mulighed for at blive gymnasielærer eller arbejde som forsker.
På uddannelserne i Nanoteknologi lærer du at designe og fremstille
nanostrukturerede materialer. Nanoteknologi er defineret ved, at man
arbejder med objekter på nanoskalaen, dvs. fra 0,1 til 100 nanometer.
Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi
i udviklingen af deres produkter, og der er derfor stort behov for
nanoteknologiske ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge
industrier.
Uddannelserne i Fysik og Nanoteknologi byder på et univers af faglig
forundring og fordybelse.
Vi glæder os til at se dig!
BACHELORUDDANNELSEN
En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddan-
nelsesforløb på 3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med
en bacheloruddannelse kan du læse videre på en kandidat-
uddannelse og derved få en kandidatgrad.
DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN
En diplomingeniøruddannelse varer 3 ½ år. De første 5 semestre
af uddannelsen foregår på universitetet som en kombination
og kurser og projektarbejde, mens 6.-7. semester, der er det
afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en
kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et
afgangsprojekt. Med en diplomingeniøruddannelse kan du vælge
enten at søge ud på arbejdsmarkedet eller læse videre på en
kandidatuddannelse og derved få en kandidatgrad.
KANDIDATUDDANNELSEN
En kandidatuddannelse er en to-årig overbygning på en
bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig
en kandidatgrad efter bestået eksamen.
En kandidatuddannelse i Fysik giver titlen Cand.scient. i Fysik.
En kandidatuddannelse i Nanobioteknologi giver titlen
civilingeniør i Nanobioteknologi (Cand.polyt.)
En kandidatuddannelse i Nanomaterialer og Nanofysik giver
titlen civilingeniør i Nanomaterialer og Nanofysik (Cand.polyt.).
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
3
BACHELOR 3 ÅR
DIPLOMINGENIØR 3 ½ ÅR
KANDIDAT 2 ÅR
U D D A N N E L S E N S O P B Y G N I N G
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
4
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
F Y S I KTEORETISK ARBEJDE
Både den klassiske og den moderne fysik er baseret på teoretiske
naturlove. Gennem den teoretiske del af uddannelsen i Fysik får du et
indgående kendskab til disse love. Du får en forståelse af fx den atomare
verden, som er vanskelig at observere direkte, og du lærer at bruge
kvantemekanikken som et værktøj til at beskrive atomer, molekyler og
faste stoffer. Men den teoretiske fysik giver ikke kun en grundlæggende
forståelse af verden, den gør det også muligt at fortolke og forudsige
udfaldet af målinger. På den måde knyttes eksperimentel og teoretisk
fysik sammen.
Fysikkens formål er at gøre ting simple og forståelige, samtidig med at
man beskriver dem på en meget præcis måde. Med fysikken kan vi forstå
og forklare verden - lige fra det enkelte atoms opbygning til universets
begyndelse og udvikling. Med de grundlæggende naturlove, som fysikken
hviler på, kan vi finde svar på spørgsmål omkring vores oprindelse og på
grundlæggende fænomener.
Fysikken bruges også i høj grad til at løse problemer af mere teknisk
karakter, hvor fysikken ofte danner grundlaget for en ny teknologi. Se
blot på grundlæggende erkendelser opnået af fysikere, der har ført til
transistoren, magnetisk datalagring eller optisk kommunikation. Fysik vil
også fortsat levere afgørende bidrag til udvikling af fremtidens teknologi.
EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Et veludført eksperiment gør dig i stand til at besvare en lang række
spørgsmål inden for fysikken. Derfor får du i din studietid erfaring
med en lang række eksperimentelle metoder, ligesom du
lærer, hvordan man bedst planlægger og udfører et
eksperiment og efterfølgende tolker resultaterne
i samspil med den tilhørende teori. Elementære
statistiske metoder anvendes til vurdering af den
usikkerhed, som måleresultater er behæftet
med. Her får du et indtryk af de forskellige
discipliners sammenhæng og samspil, når
det gælder en løsning af sammensatte
problemer.
B A C H E L O R U D D A N N E L S E N I F Y S I K
4. SEMESTER
4. semester går i dybden med optik og grundlæggende kvantemekanik.
I projektet kan du fx fordybe dig i strukturerede materialers optiske
egenskaber, hvor du eksempelvis kan fremstille, karakterisere og
modellere fotoniske krystaller.
5. SEMESTER
På 5. semester følger du dit tilvalgsfag.
6. SEMESTER
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden
for et område, du selv vælger i samarbejde med en vejleder. Du vælger
desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af
fysikken.
FYSIK SOM GYMNASIELÆRERUDDANNELSE
Fysik kan læses som sidefag i gymnasielæreruddannelsen. Vælger du
at læse Fysik som sidefag, indgår Fysik med tre semestre i kombination
med dit centrale fag, hvis dette er naturvidenskabeligt, og fire semestre,
hvis dit centrale fag er humanistisk eller samfundsvidenskabeligt.
På bacheloruddannelsen i Fysik kommer du til at studere naturen på
baggrund af både klassisk og moderne fysik. Du kommer til at studere og
arbejde med emner som elektromagnetisme, optik og mekanik samt med
kvantemekanik, atom- og molekylefysik og relativitetsteori. Du får også
mulighed for at lære om og anvende den moderne fysik gennem arbejde
med bl.a. lasere, halvlederkomponenter og materialer på atomar- og
nanoskala. I løbet af bacheloruddannelsen kommer du til at beskæftige
dig med:
• Klassisk fysik som omfatter mekanisk fysik, termodynamik,
elektromagnetisme og grundlæggende optik. Den klassiske fysik
beskriver den makroskopiske verden. Dens forudsætninger og
resultater er i overensstemmelse med de erfaringer, man gør sig
ved iagttagelse af almindelige fænomener i dagligdagen.
• Moderne fysik og nanofysik som går i dybden med fysikken. For at
forstå alle detaljer af fx materialefysik eller optiske fænomener er
det nødvendigt med en beskrivelse, som rækker langt ud over den
klassiske fysik. Du får derfor en grundig indføring i kvantemekanikken,
som beskriver fysik på atomar- og nanoskala. Du kommer også til
at benytte denne mikroskopiske beskrivelse til at forstå stoffers
opbygning og egenskaber.
Allerede i løbet af uddannelsens første år arbejder du med atomers og
molekylers egenskaber i projektarbejdet. Et arbejde som understøttes
af kurser i fysik og matematik. Du kommer også til at arbejde med
fysikkens grundlag, metoder og anvendelse. På uddannelsen beskæftiger
du dig med emner som elektromagnetisme, optik, klassisk mekanik,
kvantemekanik, faststoffysik, atom- og kernefysik og relativitetsteori.
Uddannelsen giver dig en solid viden om den klassiske og moderne fysik
og klæder dig på til at kunne beherske både den teoretiske beskrivelse
og eksperimentelle undersøgelser.
På bacheloruddannelsen kombinerer du Fysik med et andet fag, fx
Matematik, Datalogi eller Kemi. Du opnår dermed en bachelor i begge
fag, men med Fysik som dit centrale fag.
1. SEMESTER
På uddannelsens første semester er der fokus på grundlæggende
elektromagnetisme. Du kan fx arbejde med fysiske målemetoder til at
karakterisere magnetiske felter.
2. SEMESTER
2. semester handler om grundlæggende mekanik og termodynamik.
I projektet arbejder du med gassers termodynamiske og optiske
egenskaber, som kan beskrives ud fra simple mekaniske modeller.
3. SEMESTER
På 3. semester arbejder du med elektromagnetisme og grundlæggende
faststoffysik. Du kan fx sammenligne teori og eksperimenter for at
undersøge temperaturafhængigheden af metallers ledningsevne.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
”Aalborg Universitet var et naturligt valg
af mange årsager, men især det tætte
samarbejde med vejlederne, der sikrer,
at uddannelsen har fokus på udfordringer
og innovation. Gruppearbejdet og den
problemorienterede arbejdsform overraskede
meget positivt og kan kun anbefales til alle – ja, selv den
mest skeptiske individualist! Studieformen giver plads til personlig
udvikling og lærer dig samtidig at samarbejde med andre og
udnytte hinandens evner til det fælles bedste.
Efter 10 semestre ender man med at være en skøn blanding af
ekspert på mange områder og generalist. For mig har Fysik været
et spændende og alsidigt fag – glem alt om støvede bøger! Det er et
studium, som rummer både teoretisk arbejde, computersimulering
og sjove eksperimenter. Projekterne på Fysik giver utroligt mange
muligheder for at have inspirerende og lærerige semestre.”
Søren Smidstrup, studerende på Fysik
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
6
C A N D . S C I E N T. U D D A N N E L S E N I F Y S I K
På uddannelsen kan du specialisere dig inden for følgende områder:
• Kvantefysik som retter sig specielt mod fordybelse i den
kvantemekaniske beskrivelse af naturen og de særlige
fænomener, der optræder - fx elektroners bølgegenskaber og
lysets partikelegenskaber. Du lærer at behandle situationer, hvor
kvantemekanikken fx afspejles i stoffers optiske, magnetiske eller
elektriske egenskaber.
• Materialefysik som fokuserer på anvendelse af fysik til fremstilling,
karakterisering og beskrivelse af materialer, herunder deres
opbygning og funktionelle egenskaber. Du får erfaring med en
lang række avancerede metoder som fx elektronmikroskopi,
skannende probemikroskopi og laserspektroskopi, og du bruger bl.a.
computerbaserede metoder til at opstille numeriske modeller for at få
indsigt i materialers egenskaber og karakteristika. Målet er at forstå
materialer helt ned på atomar skala.
• Nanooptik som er rettet mod design og anvendelse af strukturer på
nanoskala til frembringelse af nye eller forbedrede optiske egenskaber
til brug inden for fx kommunikations-, energi- og sensorteknologi.
Projekter inden for nanooptik kan fx handle om at forbedre solceller
og solfangere ved at forbedre overfladers optiske egenskaber via
nanostrukturering.
1. SEMESTER
1. semester handler om statistisk mekanik, faststoffysik og moderne
fysik. I projektarbejdet kan du beskæftige dig med enten teoretisk eller
eksperimentel faststoffysik.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med nanostrukturer og –materialer samt
videregående kvantemekanik. I projektarbejdet integreres kursernes
indhold, og du kan fx beskæftige dig med nanooptik eller overfladefysik.
3. SEMESTER
På uddannelsens 3. semester følger du dit tilvalgsfag.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, som kan være både
teoretisk og/eller eksperimentelt. Emnet vælges i samråd med vejleder.
På kandidatuddannelsen i Fysik studerer du naturen på baggrund af
klassisk og moderne fysik. Du arbejder med klassisk fysik, såsom
elektromagnetisme, optik og mekanik, kvantemekanik, atom- og
kernefysik og med Einsteins relativitetsteori. Du kommer også til at
arbejde med fx lasere, halvlederkomponenter og materialer på nanoskala.
Undervisningen på uddannelsen er forskningsbaseret, ligesom
projektarbejdet foregår i tæt tilknytning til forskningsmiljøerne. Det giver
dig en mulighed for at fordybe dig fagligt
og udvikle dine evner til at anvende
og forklare videnskabelige
metoder og resultater.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
”Jeg valgte at studere Fysik, fordi jeg ville vide, hvordan verden var
skruet sammen. Jeg har fundet ud af, at verden er et endnu mere
forunderligt og mærkeligt sted, end jeg i min vildeste fantasi havde
forestillet mig. Bare tanken om, at de underligste ting foregår lige
under overfladen af det, som vi kender som virkeligheden, er
nok til at få mig til at blive ekstra nysgerrig. Og netop
den nysgerrighed bliver tilfredsstillet gennem min
uddannelse her i Aalborg.”
Steffen Kiel, studerende på Fysik
J O B O G K A R R I E R EF Y S I K
Med en kandidatgrad i Fysik som det centrale fag og et sidefag i fx
Matematik eller Kemi er du direkte kvalificeret til at opnå kompetence
i at undervise på gymnasiet gennem pædagogikumordningen. Fysikere
er ofte en efterspurgt faggruppe.
Du er også kvalificeret til at arbejde med teknisk-naturvidenskabelige
problemstillinger side om side med civilingeniører i højteknologiske
virksomheder. Som kandidat i Fysik kan du således gå ud i en bred vifte
af danske og udenlandske højteknologiske industrier inden for områder
som fx:
• Halvleder- og elektronikindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling
af elektroniske komponenter eller apparaturer.
• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med udvikling af nye
katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.
• Tynd-film-industrien, hvor du kan arbejde med coating af overflader.
• Kommunikationssektoren, hvor du kan arbejde med udvikling af
komponenter, apparatur og metoder til fx optisk kommunikation.
• Virksomheder, der kræver specialister i brug af avanceret måleudstyr.
Ud over disse mange opgaver inden for udvikling og forskning i
erhvervslivet kan du også blive forsker ved universiteter og andre
forskningsinstitutioner. Her vil det ofte komme på tale, at du, efter
kandidatgraden, vælger at tage en forskeruddannelse, som fører til
en ph.d.-grad. Dette er typisk et treårigt forløb, hvor man bliver ansat
med fuld løn enten på Aalborg Universitet eller på et andet universitet
i Danmark eller i udlandet. Med en kandidatgrad i Fysik har du også
mulighed for at videreuddanne dig til hospitalsfysiker, hvilket tager 3 år
med både teori og praksis. Denne uddannelse forløber på sygehusene i
en uddannelsesstilling.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
7
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
8
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
N A N O T E K N O L O G INanoteknologi handler om at designe, fremstille og kontrollere
materialer med dimensioner på nanoskala, dvs. fra 0,1 til 100
nanometer. Grunden til, at det lige er denne skala, der er
interessant, er, at mange materialer får fundamentalt
anderledes fysiske og kemiske egenskaber, når de
reduceres til dimensioner på nanoskala - fx er
nanopartikler af sølv bakteriedræbende, selvom
større klumper af sølv er helt uskadelige.
Naturen benytter allerede nanoteknologi i stor
grad; tænk bare på DNA. Her har naturen lavet
verdens mest kompakte datalagringssystem
ved at sammensætte molekyler på nanoskala.
Ved at designe materialer på nanoskala kan
man opnå en enestående kontrol over deres
egenskaber, og man kan derfor konstruere
nye materialer med unikke egenskaber
til anvendelse inden for kommunikation,
datalagring, katalyse, biosensorer eller
medicin - for blot at nævne nogle få områder.
Nanoteknologi er et meget tværfagligt område,
og det involverer bl.a. fagområderne matematik,
fysik, kemi, biokemi og -teknologi. Uddannelsen i
Nanoteknologi giver derfor en unik mulighed for at
kombinere alle de naturvidenskabelige discipliner, hvilket
er noget, der i stigende grad er behov for inden for moderne
forskning og teknologi.
”I gymnasietiden var jeg interesseret i både fysik, kemi og bioteknologi, og jeg havde svært ved at vælge, hvilken retning
jeg skulle gå videre med. Da jeg opdagede, at jeg kunne kombinere fagene med nanoteknologi, var jeg ikke i tvivl om, at
det var en uddannelse for mig. I løbet af de første år på uddannelsen har jeg erfaret, at det er den bioteknologiske retning,
der passer mig bedst, så nu er jeg i gang med at specialisere mig inden for dette.
På studiet er der et åbent miljø studerende og undervisere imellem. Kontakten er meget uformel,
og man kan altid komme forbi undervisernes kontor med et spørgsmål. Det problembaserede
arbejde, hvor man gennem et semester fordyber sig i en opgave på tværs af fagene, giver en god
struktur på uddannelsen. Vi har et tæt samarbejde med vores vejleder, som hjælper os i den
rigtige retning, og samtidig har vi en høj grad af medbestemmelse og ikke mindst mulighed
for at arbejde med de nyste forskningsområder inden for nanoteknologien. Vi har en frihed,
som jeg ikke har hørt om eller oplevet på andre universiteter i Danmark og Europa.”
Line Guldbrand, studerende på Nanoteknologi
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
9
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
B A C H E L O R U D D A N N E L S E NI N A N O T E K N O L O G I
DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN
I NANOTEKNOLOGI
Diplomingeniøruddannelsen i Nanoteknologi følger bacheloruddannelsen
i Nanteknologis 1.-5. semester. Uddannelsens 6.-7. semester, der
er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som
en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et
afgangsprojekt.
Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde
med den virksomhed, hvori de har været i praktik. Eksempler på
afgangsprojekter er:
• UV laserscanner til skrivning af mikrostrukturer, hvor du arbejder
med lasere og litografiske metoder til anvendelse inden for bl.a.
mikroelektronik.
• Optisk bakteriesensor baseret på lysdioder, hvor du arbejder med
hele bakterier, mikrokanaler og lysdioder til påvisning af bakterier.
• Surface plasmon resonance bio-sensor, hvor du arbejder med optiske
systemer som biomolekylers interaktion med
andre biomolekyler, eller med en ultra sensitiv
påvisning af en kemisk reaktion katalyseret
af et biomolekyle.
På bacheloruddannelsen i Nanoteknologi kommer du til at arbejde med
tre overordnede temaer: Nanostrukturers opbygning, nanofabrikation i
praksis og nanoteknologiske målemetoder. Allerede i løbet af det første
år af uddannelsen beskæftiger du dig med grundlaget for nanoteknologi.
Du følger sideløbende kurser i matematik, fysik, kemi og bioteknologi.
De efterfølgende semestre kommer du i berøring med alle sider af
nanoteknologi - både teoretisk og eksperimentielt.
1. SEMESTER
På uddannelsens første semester er der fokus på de grundlæggende
nanoteknologiske målemetoder som fx optisk mikroskopi, atomar
kraftmikroskopi (AFM) og absorptionsspektroskopi.
2. SEMESTER
2. semester handler om fremstilling af simple kunstige nanostrukturer.
I projektet kan du fx arbejde med kemisk syntese af kvanteprikker eller
selvorganiserende biologiske strukturer. Strukturerne karakteriseres
efterfølgende med målemetoderne præsenteret på 1. semester.
3. SEMESTER
På 3. semester kommer du til at arbejde med kemisk syntese af metal
nanopartikler eller elektrospinding af nanofibre. Du kan fx undersøge
metal nanopartiklers effekt på mikroorganismer.
4. SEMESTER
4. semester går i dybden med karakterisering og modellering af
nanostrukturers optiske eller kvantemekaniske egenskaber. I projektet
kan du fx fordybe dig i modellering af fotoniske krystaller.
5. SEMESTER
5. semester handler om fabrikation af nanostrukturer med avancerede
litografimetoder. Du lærer fx at arbejde med UV litografi, som kan bruges
til fremstilling af moderne computerchips i industrien.
6. SEMESTER
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig inden
for enten nanomaterialer og nanofysik eller nanobioteknologi. Du vælger
desuden mellem flere kurser, som går dybere ind i udvalgte områder af
nanoteknologien.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 0
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N N A N O B I O T E K N O L O G I
Civilingeniøruddannelsen i Nanobioteknologi giver dig viden om de
mange muligheder, som nanoteknologi tilbyder biovidenskaberne.
Du får en detaljeret forståelse af, hvilke teknologiske udfordringer
bioteknologien repræsenterer med fokus på bioteknologisk forskning
og biomedicin til diagnose. Du får blandt andet undervisning i avanceret
genteknologi, molekylær elektronik, molekylære simuleringer og
selvsamlende systemer. Du får desuden et detaljeret indblik i de
naturligt forekommende biologiske systemer, der igennem evolution har
resulteret i elegante systemer, som i dag bliver brugt som inspiration i
nanobioteknologien.
1. SEMESTER
1. semester handler om design, fremstilling og simulering af biostrukturer.
I projektarbejdet kommer du til at beskæftige dig med fremstilling og/
eller simulering af protein-, lipid- og DNA-baserede nanostrukturer.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med karakterisering af biologiske
nanostrukturer. I kurserne lærer du bl.a. om selvorganiserende systemer
som fx ’drug delivery’ systemer, og du får grundlæggende viden om
fysiske og kemiske reaktioner på grænseflader.
I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige
dig med biosensorer, selvorganiserende peptider/DNA og deres fysiske
egenskaber.
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.
Du kan vælge mellem følgende muligheder:
• Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet
• Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet
• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)
• Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan
både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd
med vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop
det område, man finder spændende og gerne vil arbejde videre med.
Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,
man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt
udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også
omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3.
semester.
”På baggrund af min interesse inden for naturvidenskab
valgte jeg at studere Nanoteknologi, og jeg
er nu i gang med min specialisering inden
for Nanobioteknologi. Uddannelsen i
Nanoteknologi er de første år, fagligt, en
meget bred uddannelse. Hvert semester har
et tema, som man skal skrive et projekt inden
for, og som passer til de fag, man følger. Der
er en god overensstemmelse mellem fagene
og projektet, specielt fordi fagene er relevante,
og man får brugt de kompetencer, man lærer i
fagene, til at lave sit projekt.
Miljøet på studiet er meget åbent. Kontakten mellem undervisere
og de studerende er uformel; hvis man har spørgsmål, kan man
altid komme forbi undervisernes kontor. Dette gør, at man opnår
et tæt samarbejde med sine undervisere. Studiet er tilrettelagt
således, at de studerende har en høj grad af medbestemmelse
og mange muligheder for at arbejde med de absolut nyeste
forskningsområder inden for Nanoteknologi.”
Mohtadin Hashemi, studerende på Nanoteknologi
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 1
C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI N A N O M A T E R I A L E R O G N A N O F Y S I K
3. SEMESTER
På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et
virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.
Du kan vælge mellem følgende muligheder:
· Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet
· Studieophold på et andet universitet – enten i Danmark eller i udlandet
· Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)
· Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde.
4. SEMESTER
På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Specialeprojektet kan
både være teoretisk og/eller eksperimentelt, og emnet vælges i samråd
med vejleder. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop
det område, man finder spændende og gerne vil arbejde videre med.
Grupperne er små (1-2 personer), og situationen minder meget om den,
man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt
udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også
omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3.
semester.
Civilingeniøruddannelsen i i Nanomaterialer og Nanofysik fokuserer på
anvendelse af nanoteknologi til nye optiske og elektroniske komponenter
samt på nye materialer rettet mod fx kommunikationsteknologi,
sensorteknologi eller katalyse. Du følger bl.a. kurser omkring
nanostrukturerede materialers specielle elektroniske og optiske
egenskaber samt om modellering, karakterisering og produktion af
nanostrukturerede materialer. Du får derfor en bred, interdisciplinær
viden om både nanofysik og nanoteknologi, og du kommer til at arbejde
med projekter, der spænder helt fra grundvidenskabelige undersøgelser,
til anvendelse af nanoteknologiske fabrikationsmetoder i forbindelse
med fremstilling af fx integrerede optiske kredsløb eller solceller.
1. SEMESTER
1. semester handler om avancerede metoder til syntese og karakterisering
af nanostrukturer og nanomaterialer. Du kommer bl.a. til at arbejde med
nanolitografi og elektronmikroskopi.
2. SEMESTER
På 2. semester arbejder du med avancerede metoder til fremstilling
af funktionelle nanostrukturer. I kurserne lærer du om nanooptik og
overfladefysik, og i projektarbejdet anvendes færdigheder fra kurserne
til at modellere de fremstillede nanostrukturers funktioner.
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 2
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
J O B O G K A R R I E R EN A N O T E K N O L O G I
Mange højteknologiske virksomheder gør brug af nanoteknologi for at
udvikle deres produkter. Der er derfor stort behov for nanoteknologiske
ingeniører i både danske og udenlandske videnstunge industrier.
Med en civilingeniøruddannelse i ”Nanobioteknologi” eller
”Nanomaterialer og Nanofysik” har du derfor mange spændende
karrieremuligheder.
Karrieremulighederne inden for området er:
• Medicoteknologi, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye og bedre
biosensorer.
• Katalysatorindustrien, hvor du kan arbejde med fx udvikling af nye
katalysatorer til brug inden for den kemiske industri.
• Tynd-film-industrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye
typer solceller.
• Halvlederindustrien, hvor du fx kan arbejde med udvikling af
elektroniske komponenter eller integrerede kredsløb.
• Kommunikationssektoren, hvor du fx kan arbejde med udvikling af
komponenter, apparatur og metoder til fx optisk kommunikation.
• Farmaceutiske virksomheder, der udvikler komponenter og nye
materialer, hvor du fx kan arbejde med udvikling af nye ”drug
delivery” systemer.
Med en kandidatuddannelse i ”Nanobioteknologi” eller ”Nanomaterialer
og Nanofysik” har du også mulighed for at fortsætte på universitetet
som ph.d.- studerende.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 3
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K
SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET
Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder
med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse
med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste
erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den ’virkelige verden’,
allerede inden du har færdiggjort dit studium.
Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt
samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives
for og i samarbejde med virksomheder.
DIN UNDERVISER FORSKER
På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret
undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden
for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor
tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der
brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet
er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være
aktuelle artikler fra tidsskrifter.
Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede
undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en
arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.
Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor
du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de
problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret
en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du
synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert
semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at
du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.
TEAMWORK
De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.
Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at
udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne
klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at
du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på
universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i
en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé
er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse
erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både
du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 4
AT L Æ S E I A A L B O R G
10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg
på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum
af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du
virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens
mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest
markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.
Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en
påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på,
at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg,
en café med højt til loftet og med et væld af koncerter
med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når
studierne skal glemmes for en stund.
GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET
Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store
universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige
lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen.
AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger
i Aalborg) administrerer 5200 kollegie- og ungdomsboliger
i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg
Kommune har desuden en ”Tag-over-hovedet”-garanti. Det
betyder, at hvis du ikke selv, som ny studerende, kan finde en bolig
til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en bolig til dig.
KONTAKT AKU-AALBORG
aku-aalborg.dk
Kayerødsgade 39, 4. sal
9000 Aalborg
Mail: [email protected]
Tlf. 99 31 42 98
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
A A L B O R G U N I V E R S I T E T – S E S . A A U . D K
1 5
O P TAG E L S E
V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K
D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · S C I E N C E . S G @ S E S . A A U . D K
ADGANGSKRAV TIL
BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK
• Bestået adgangsgivende eksamen
(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
• Fysik A
• Kemi B eller Bioteknologi A
Eller
• Bestået adgangsgivende eksamen
(stx, eux ,hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
• Fysik B
• Kemi A
ADGANGSKRAV TIL
BACHELORUDDANNELSEN I NANOTEKNOLOGI
• Bestået adgangsgivende eksamen
(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
• Fysik B
• Kemi B eller bioteknologi A
ADGANGSKRAV
TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I NANOTEKNOLOGI
• Bestået adgangsgivende eksamen
(stx, eux ,hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)
• Matematik A
• Fysik B
• Kemi C eller Bioteknologi A
ADGANGSKURSUS
Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det
rette niveau i et bestemt fag? På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1
år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du
allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder
de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves
til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik,
kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores
Turbokurser i matematik, fysik, og kemi, som afholdes om sommeren.
DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING
Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på Aalborg Universitet,
og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.
Telefon: 99 40 94 40
E-mail: [email protected]
DECENTRALE STUDIEVEJLEDERE
Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i
uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.
Telefon: 21 84 80 02
Email: [email protected]
F Y S I KN A N O T E K N O L O G I
SES.AAU.DK
K O N T A K T
Vi l du v ide mere?
SES.AAU.DK