Fællesavisen

For de beskyttede værksteder

I Haderslev kommune

Nr. 7 - september 2013

Skannerpen/LæsePen

Håndholdt skannerpen med tekstgenkendelse til dansk og 166 andre

sprog. Tilsluttes pc’en og benyttes til indskanning og oplæsning af enkelt

ord eller små tekster. Kan kombineres med oplæsningsværktøj på compu-

teren til oplæsning af den indskannede tekst. Læsehastighed: 15 cm/s.

Fællesavisen online

Bliv ven med os på Facebook

https://www.facebook.com/faellesavisen

Der ligger også links til at læse avisen online.

Digagergård har haft rejsegilde! Hvad i alverden sker der på

Schaumanns Cafe?

Der sker rigtig mange spændende ting

på Schaumanns cafe og Galleri.

Du kan se nogle af dem på side 16

Johnnies hjørne

I denne udgave tager Johnnies så småt

fat på lidt om miljø, og så er det sørme

blevet forår for Johnnie

- selvom kalenderen

viser efterår.

Læs på side 3

Se billederne på side 13

Hvordan finder man det positive i hverdagen?

Thomas satte sig for at finde ud af, hvordan man bevarer sit

positive sind, i en verden som han til tider har synes var me-

get præget af negativitet.

Derfor inviterede han Morten Lyck til en snak, fordi Morten er

det mest positive menneske Thomas kender.

Læs mere på side 17

Verdens mest tilgængelige hus

Læs mere om det nye hus

på side 22 og 23

Bemærk!

Næste deadline er allerede mandag d. 4. november.

2

Lidt af hvert

Redaktionen:

Telefon:

Gennemvalg: 73 53 00 30 + 5

Direkte: 73 53 00 35

E-mail:

faellesavisen@gmail.com

Adresse:

Hjortebro værkstedet

Mediegruppen

Solsikkevej 3

6100 Haderslev

Næste Deadline:

Mandag d. 4. november 2013

Indhold:

s. 3: Johnnies hjørne

s. 4: Fortæl din historie

s. 5: Fortæl din historie

s. 6: Frejas hus og Odinsgården

s. 7: Nyt fritidstilbud for voksne

s. 8: Nyt fra Damgården/Damhuset

s. 9: Nyt fra Damgården/Damhuset

s. 10: Nyt fra Trekanten

s. 11: Lone Johansen på besøg

s. 12: Nyt fra Hjortebro

s. 13: Nyt fra Digagergård

s. 14: En tur til Odense Zoo

s. 15: Nyt fra Distriktet

s. 16: Nyt fra Schaumanns Café

s. 17: Vær positiv!

s. 18: Jobtransitten

s. 19: Tegneserie

s. 20: Opskriften

s. 21: Ordet er frit

s. 22: Verdens mest tilgængelige hus

s. 23: Verdens mest tilgængelige hus

s. 24: Hjernevrideren

Sansegruppen på tur af Finn Skjødt

Sansegruppen hører til på Værkstedet Hjortebro. Det er i den gruppe jeg, Finn Skjødt,

hører til. Vi laver mange spændende ting i løbet af ugen, men torsdag er en af de bed-

ste dage, da det er vores tur-dag. I dag var vi på tur til Hindemade. Det var helt fanta-

stisk, for vi så køer og små kalve. Faktisk så vi 2 små kalve. De var helt vildt søde. Vi

havde også småkager og saft med. Det var rent hygge! Det bliver spændende, hvor vi

skal hen i næste uge.

Hvad er egentlig meningen? af Lotte Lynggaard på vegne af Redaktionen

Ind imellem, når vi sidder og holder redaktionsmøde, bliver vi så glade over, at vi

efterhånden når så vidt omkring - vi er på Facebook, vi har venner i København, Århus

- ja sågar i London - avisen lander på politikernes bord, arkiveres på stadsarkivet, om-

deles til pårørende osv. osv.. Alligevel - når der nærmest ikke er kommet nogle histori-

er ind i mail-boksen, og vi nærmer os deadline - kan vi godt sidde tilbage med følelsen

af ”Hvad pokker er meningen med Fællesavisen”? Men så bliver vi gang på gang enige

om, at Fællesavisen er muligheden for, at ALLE kan formidle eller promoverer netop

deres værksted, bofællesskab, hobby, sætte kritiske debatter i gang eller hvad man nu

kunne finde på af andre interessante ting. Selvfølgelig har redaktionen det sidste ord

mht. layout og om teksterne er aktuelle - men lad det endelig ikke stoppe jer - vi er

faktisk temmelig flinke. Via Avisen kan I nå vidt omkring, da den også ligger online på

www.issuu.com eller via vores facebook-profil.

Så brug os - og lad os i fællesskab vise resten af verden,

hvordan tingene foregår i Haderslev kommune.

3

Johnnies hjørne

Ja som i alle ved, mistede jeg min kæreste sidste år, og jeg var

med hende til det sidste. Men livet skal jo gå videre, og det gør

det også for mig. Solen skinner igen, der hvor jeg går. Jeg har

mødt en pige på min arbejdsplads. Lige fra allerførste dag, hun

var i praktik på vores værksted, blev min opmærksomhed skær-

pet. Personalet i min gruppe, så nok hvad det var der var gang i,

men jeg selv var længe om at få hovedet ud af busken og få

snakket lidt med pigen. For søren altså, mig som altid er rap i

replikken og frisk ved havelågen, anede ikke hvordan jeg skulle

gribe det an. Jeg var simpelthen for genert og havde helt glemt

min ungdoms frækhed. En af pædagogerne i mit værksted, gav

mig et kærligt spark bagi, en dag, hvor pigen skulle med fælles-

transporten hjem. Min pædagog spurgte hvad jeg lavede nede i

gruppen, imens pigen stod oppe på gangen alene, for at vente

på bussen. Og så sagde hun, kan du se at komme af sted op til

hende. Så fik pigen også lidt øje på mig, men det var ikke helt

Livet skal gå videre , og det gør det også for mig af Johnnie Radfelder og Janet R. Nielsen

nok. Til Idrætsdag, havde min

pædagog aftalt med en af pæda-

gogerne, som skulle med, at de

skulle skubbe lidt til mig og snak-

ke lidt med pigen, og bingo så var

der jackpot og vi dansede hele

aftenen til Idrætsdag. Og jeg fik mange mutter og jeg svævede i

den syvende himmel, og der er smukt skal jeg sige jer. Altså det

er bare skønt at være forelsket. Jeg har det ligesom om jeg fly-

ver rundt i en luftballon på en lyserød sky. Jeg synes bare, at jeg

så gerne vil dele denne følelse af lykke med jer læsere, ligesom i

var der, da jeg havde brug for at dele min sorg.

Så det jeg vil sige med dette er, at hvis I går derude, og ikke kan

få taget mod til jer, for at få en ny kæreste eller en ny kammerat,

så er jeg sikker på at der er en personale eller kammerat der

gerne hjælper jer lidt på vej.

Johnnie taler lidt om miljø

Kære læsere. Jeg er begyndt at lægge mærke til nogle ting,

som jeg ikke har skænket en tanke tidligere. Når jeg går på

min vej fra Kløvervænget til Gravene i Haderslev, har jeg

lagt mærke til at kommunen har folk ansat til at gå og sam-

le andre menneskers affald op. Er danskerne bare blevet

helt ligeglade med, hvordan vores land ser ud og er de i

det hele taget ligeglade med den forandring der sker i vores natur og vores klima. Dette har inspireret mig til at ar-

bejde lidt med en artikel, hvor jeg taler lidt mere om miljøvenlig energi såsom solenergi og vindenergi. Men det vil

jeg være meget klogere på i næste udgave af

Johnnies hjørne. Mit formål med denne lille arti-

kel i dag, var blot at skærpe mine læseres op-

mærksomhed på, hvordan der ser ud i deres

nærmiljø, og i øvrigt også gøre

mit til, at hver af jer, tager

medansvar for vores dejlige

moder jord.

4

Fortæl din historie

Vi fik et barn med handicap

Redaktionen har haft besøg af en far, som gerne ville fortælle

om, hvordan det har været og er for ham at få et handicappet

barn. Det knytter der sig mange følelser og tanker til og derfor

har redaktionen valgt at ændre navnene i denne artikel.

Martin fortæller:

Vi har nu været forældre til Sofie

i næsten 20 år - og vi føler os hel-

dige, for en af prognoserne for

mennesker med Sofies handicap

er, at de højst bliver 10 år gamle. Sofie er en dejlig humørspre-

der i hverdagen, og hun forstår at holde os i gang. Hun har gode

sociale hobbyer som ridning, musik og film, som man kan være

fælles eller alene om.

Sofie er født med Toksoplasmose, også kaldet haresyge. Toksop-

lasmose er en infektions-sygdom forårsaget af en parasit, der

findes i f.eks. ubehandlet/rå mad. Hos gravide kan fosteret

smittes med risiko for skader, og ved fødslen vidste vi ikke, hvor-

dan hendes handicap ville blive. Vi stod i en situation, hvor vi

ikke vidste hvordan vores liv fremad ville blive, og selvfølgelig

havde vi, lige som alle andre, ønsket os et ”normalt” barn. Men

sådan skulle det altså ikke blive, og det måtte vi så forholde os

til – og vi er glade for de valg vi har taget.

Sofie blev multihandicappet og har derfor brug for mange hjæl-

pemidler i hverdagen – f.eks. kørestol, speciel seng/stol osv.,

derudover får hun også specialkost. Vi kan indimellem godt fø-

le, at vi må tage nogle - i vores øjne - helt unødvendige slåskam-

pe med kommunen omkring nødvendige hjælpemidler og det

økonomiske. Det er svært at forstå, at når lægen siger at noget

er et hjælpemiddel, så bliver det pludselig et træningsmiddel

hos sagsbehandleren – for når Sofie er over 18 år, bliver der ik-

ke givet tilskud til træningsmidler. Det kan godt være frustre-

rende som forældre, at skulle være sådan på forkant med alting

hele tiden, for at ens barn kan fungere i hverdagen, og med ti-

den kan man desværre godt komme til, at føle mistillid til

”systemet”.

Selvom Sofie er gammel nok til at flytte hjemmefra, bor hun

stadig hos os. Det fungerer fint lige nu, så en udflytning må ven-

te til vi enten ikke kan klare opgaven mere, eller Sofie selv øn-

sker at flytte. Det er også en tryghed for os, at vi er tæt på, når

Sofie f.eks. bliver syg, da det kan være livsfarligt for hende.

For os er det et fuldtidsjob, at have et handicappet barn. Sofie

skal have meget hjælp, blandt andet til at spise. Kun når Sofie er

på aktivitetsværkstedet i løbet af dagen har vi fri. Jeg kører hen-

de selv til og fra værkstedet, fordi der er taget en beslutning

om, at chaufførerne i taxa-busserne ikke må løfte borgerne fra

kørestolen over på et almindeligt sæde, og Sofies kørestol er ik-

ke egnet til at spænde fast i bussen – det har vi haft en del pole-

mik ud af.

Sofie er rigtig glad for at være på værkstedet, og det giver os en

vigtig tryghed som forældre. Hun udtrykker sig ved hjælp af

Tegn til Tale og forstår hvad man siger, men hun har ikke så let

ved, at kommunikerer med andre handicappede. Værkstedet er

nu i gang med at introducerer hende for en tale-maskine – det

glæder vi os meget til, men undres samtidig over, hvorfor hun

ikke er blevet tilbudt sådan en maskine før – hun har da trods

alt været i skole i 11 år, inden hun begyndte på værkstedet. Det

er såmænd ikke fordi Sofie ikke kan give udtryk for, hvad hun vil

eller ikke vil – men man skal kende hende godt for at kunne

afkode hendes kommunikation præcist, så sådan en maskine vil

gøre hende mere selvhjulpen og dermed øge hendes livskvali-

tet.

Vi har i tidens løb måtte træffe mange beslutninger omkring So-

fie. Blandt andet har hun gennemgået mange operationer i

hofte og fødder, for at forsøge at få hende op og gå. Men nu har

vi sagt stop - efter 20 år, og accepterer at hun må sidde i køre-

stolen. Som forældre vil man jo gerne forsøge alt, der kan lade

sig gøre for at hjælpe sit barn, og vi har tænkt en del over, hvor-

for det er så omstændigt, at få indsigt og viden omkring, hvilke

hjælpemidler der kunne gøre Sofie mere selvhjulpen. Vi har og-

så tænkt lidt over, hvorfor hjælpemidler som kørestole osv. er så

dyre i kommunalt regi i forhold til, hvis man købte det hos priva-

te – og hvorfor er der ikke genbrug af hjælpemidler i det om-

5

Fortæl din historie

fang det kan lade sig gøre? Vi har flere gange oplevet, at brugte

kørestole er blevet kasseret, i stedet for, at forsøge at finde en

borger, som måske kunne bruge den, og dermed spare udgifter-

ne til at købe nyt. Eller en bevilliget cykel, som er blevet for lille,

hvorfor kan den ikke leveres tilbage? Ville det ikke være smarte-

re, at en anden handicappet fik den gennem kommunen, end at

den blev solgt privat? Det virker lidt som ressource-spild?

Nå, men det var et mindre sidespring.

Vi har - som tidligere nævnt - nu haft Sofie i vores liv i 20 år – og

vi elsker hende, lige som hun er. Inden vi fik Sofie, havde vi et

meget stort netværk af familie og venner, men nu har vi kun et

lille netværk. En del af både familie og venner har vendt os ryg-

gen. De kunne ikke acceptere, at vi altid havde Sofie med når vi

skulle være sammen. Men det må så være sådan – og det jeg

nok vil sige med det er, at man som nybagt forældre til et handi-

cappet barn må være forberedt på at ens liv kan blive vendt på

hovedet – men at det absolut ikke behøver at være en dårlig

ting. Jeg vil gerne slutte af med at sige at:

Alle er gode til noget – vi skal bare finde ud af hvad det er.

Det er godt at prøve lidt nyt af Vivian Tandrup

Modelfoto: Caveman Chuck” Coker www.flickr.com

Jeg hedder Vivian og er 35 år gammel. Jeg arbejder på

Værkstedet Trekanten mandag, tirsdag, onsdag og fredag.

Om torsdagen arbejder jeg på Værkstedet Hjortebro.

På værkstedet Trekanten arbejder jeg i glasværkstedet. Der

laver vi glaskunst. Lige nu producerer vi billeder og glashu-

se. Vi laver også øreringe og fingerringe.

Jeg har i et par år, taget undervisning på VSU i Haderslev, for

at lære noget om at skrive på computer. Nu var det så tid til

at få det jeg havde lært i brug, så derfor kom jeg i praktik i

På Fællesavisen i Medieværkstedet på Hjortebro. Her arbej-

der jeg i skolebøger, for at vedligeholde det skrivning jeg har

lært. Denne artikel som i sidder og læser nu, har jeg selv

skrevet ind på computer. Det foregår på den måde, at et

personale i Medieværkstedet skriver det jeg fortæller, ned

på et stykke papir. Pædagogen skriver det med blokbogsta-

ver, for så er det lettere for mig at læse, hvad jeg skal skrive

ind i et Word dokument på computeren. Jeg kender næsten

alle bogstaverne, og jeg kan mærke at jeg bliver bedre og

bedre til det. Noget helt andet, som jeg har fået ud af, at

være i praktik er, en masse nye venner. og det allerbedste af

det hele er, at jeg har fået mig en dejlig kæreste. Vi både

ringer, sms`er og besøger hinanden. Det hjælper vores per-

sonaler, på vores bosteder os med, at få arrangeret og

aftalt.

Så selvom det i følge årskalenderen er efterår, er det solskin

og forår, hvor min kæreste og jeg går.

6

Festival på Odinsgården af Marta Zakrzewska (hus B)

På Odinsgården afholdt vi ”Odin Festival” d. 27.7.2013, hvor

”Gør Det Noget” spillede gode, gamle danske sange. Festivalen

startede kl. 16, hvor der her allerede kunne købes grillpølser, øl

og vand. Da klokken så blev 18,

afholdt jeg i min egenskab af

Odinsgården

Frejas hus

WELLNESS I FREJAS HUS

Med gardinerne trukket for, dæmpet belysning, beroligende

dufte, og rolig musik, er der hver onsdag wellness i Frejas Hus.

Fodbad, massage på fødder, ben, hænder og hovedbund er i

højsæde. Dette krydres med sprøjt fra vandfor-

støver, sæbebobler, sæbeskum, diverse svam-

pe, massage/sanseting og selvfølgelig en masse

én til én kontakt. Vekselbade er også en stor sanseoplevelse,

hvor man skiftevis får fx sin hånd i varmt og koldt vand. Om vin-

teren har vi sågar haft en balje sne med indenfor. En fin aktivi-

tet, som de fleste i huset nyder.

festarrangør, en kort tale, og derefter gik festen rigtig i gang. Vi

blev omkring 60 mennesker, der fik os en svingom eller to. Festi-

valen lukkede og slukkede ved 20.30 De to første billeder er af

pladsen og bandet, og det

tredje er med vores kære

vikar; Asta (til højre) og bar-

tender denne aften.

Steen får dejlig fodmassage af Edith

Efter en gang fod-

badsmassage regner

det med sæbebobler

ned over Jan

Armlænet på sofaen har fået

ny lyd og struktur

7

iDEVÆRKSTEDET

Nyt fritidstilbud for voksne skudt i gang

Fællesavisen har fulgt udviklingen af det nye fritids-

tilbud, og nu blev det også en realitet.

Den nye klub drives udelukkende af frivillige ildsjæ-

le som hele sommeren har knoklet med, at få reali-

seret en drøm om et fristed til denne gruppe men-

nesker. Torsdag d.5. september 2013, klippede Ka-

trine Gjedsted det blå bånd over, som symbolisere-

de åbningen af den nye klub ”VoksenStedet”, som

er åbnet i Haderslev. VoksenStedet er et nyt tiltag

under det allerede etablerede IdeVærkStedet. En

gruppe frivillige ildsjæle har fået dette nye initiativ

til at blive virkelighed. I forvejen har

”Ideværkstedet” drevet klubben ”VenneStedet”, som er en klub for-

trinsvis for unge op til 18 år med særlige behov. VoksenStedet er et

tilbud om aftenen til den voksne gruppe, som har behov for støtte.

Klubben er ment som ramme for disse dejlige mennesker, så de kan

skabe nye relationer, vedligeholde deres netværk og få gode venska-

ber. Ideen er, at medlemmerne selv kan komme med ideer til hvad

aftenerne skal bruges til. Det kan f.eks. være at gå en tur, spille spil,

lægge makeup, tage til bowling eller biografen. Klubben er ment som

et fristed, hvor medlemmerne kan få udfyldt lidt fritid. Klubben har til

huse i lokale 1 på Bispen i Haderslev og har åbent torsdage i lige uger

fra kl. 18.30 – 21.00. Personalet består udelukkende af frivillige hjæl-

pere. Det er hensigten, at der med tiden, vil søges lokaler som klubben kan bruge 2-3 gange ugentligt. Da klubben ikke drives kom-

mercielt, udover at der skal betales et kontingent på 150,-kr. pr. halvår, er Voksenstedet afhængig af villige sponsorer.

Da kommunen ikke selv har et lignende tilbud vil vi spørge dem

ad om de eventuelt vil stille et lokale til rådighed for

”VoksenStedet”s borgergruppe.

Hvis du har lyst til at være med, så er der stadig plads til flere

medlemmer og frivillige.

Du er altid meget velkommen til enten at møde op på en klub-

aften eller sende en mail til: VoksenStedet@gmail.com og glem

ikke at besøge Facebook-siden : VoksenStedet , hvor vi løbene

lægger nyheder og billeder ud af aktiviteter og andre spænden-

de og/eller hyggelige ting som vi laver sammen.

8

Markedsdag

Fredag d. 23. aug. var

også vi med på Mar-

kedsdagen. En stor

gruppe var med nede

ved Domkirken med

borde, grill og vores

varer. Og om eftermiddagen var Morten, Anne Margrethe, Tove og

Gitte nede og sælge af vores varer. Vi fik dog ikke solgt så meget,

men vores ”klods-major” skabte vældig fest, og det var rigtig hyg-

geligt at være sammen med alle i andre værksteder.

Damgård—damhus

60 års fødselsdag

Fredag d. 6 september fejrede vi Gerhardt´s 60 års fødselsdag.

Gerhardt medbragte rundstykker og der blev rigtig hygget ved

morgenbordet. Glæden var stor da pakken blev åbnet.

Stor tillykke Gerhardt med din nye mejetærsker.

Idrætsdag

D. 29.8. var 14 borgere og 5 personale til den idrætsdag i Tøn-

der. Alle fik kørt bo-cart, hoppet på kæmpe trampolin, kørt i he-

stevogn eller bumletog, danset folkedans eller nogen af alle de

sjove aktiviteter på plænen. En stor gruppe valgte, at bruge

eftermiddagen i svømmehallen og det var hylende skægt. Og i

år havde vi valgt at stille op i hockey- turneringen. Hele somme-

ren er der øvet flittigt i vores hal, men desværre blev det ikke til

en medaljeplads, men bare vent til næste år! Og så er det jo

skønt, at slutte en lang dag med dejlig mad og fest.

Renovering på Damgård

Så er renoveringen af Piberummet snart færdigt. Vi kan vist rolig sige, at vi glæder os meget til, at kunne tage det i brug. Det nye

rum vil blive indrettet til personalrum, hvor der kan holdes møder m.m. Der er også ønske om, at anskaffe en sofa/hyggekrog, så

der også bliver mulighed for, at personale og borgerne kan finde et stille rum efter behov. Da vores økonomi ikke er til at anskaffe

de ønskede ting, vil det gå noget tid inden indretningen er færdig. Hvis der er nogen der har møbler, sofaer, reoler, kontorstole elle

andet i god stand, der kunne bruges til personalerummet tager vi gerne imod.

9

Damgård—damhus

Nye ansigter blandt personalet

Når du ringer til eller besøger Damgården/Damhuset

de næste par måneder, kan du være så heldig, at mø-

de nogle af vores søde og rare vikarer, som vi gør god

brug af hen til omkring jul. På Damgård er Preben sy-

gemeldt fra tirsdag d. 3. september pga. operation. Vi

forventer, at Preben skal være sygemeldt i ca. 3 må-

neder og dermed gælder vi os til, at se ham igen en-

gang i december måned. Som vikar for Preben har vi

ansat Michael Bring Nielsen. Michael er uddannet

pædagog og han er ansat fra mandag d. 2. septem-

ber. I daglig tale vil Michael kaldes ”Bring”. I uge 37

har vi budt endnu en ny medarbejder velkommen på

Damgård. Michael Schmidt bliver ansat som vikar for

Birgit, som er sygemeldt. I Damhuset er vi desværre

nød til, at undvære Helle Dele. Helle er i gang med et

undersøgelsesforløb og vil derfor være sygemeldt i en

længere periode. Vores dygtige vikar Ella, har glæde-

ligt sagt ja tak til at vikarierer for Helle. Ella er ansat

fra mandag d. 2. september og hun kender alle bor-

gerne i Damhuset.

Fredag formiddag i Damhuset

I Østgruppen afholder vi vores fredag formiddage i hyggelige omstændighe-

der og i musikkens tegn. Vi sætter os ned i bløde sækkestole, trækker gardi-

nerne for og tænder levende lys i det hyggelige rum vi sidder i. Vi vælger

hver især vores yndlingsmusik som vi ønsker at høre sammen med de andre

i gruppen og skiftes til at vælge sange på vores yndlings cd’er. Rocazino og

latter cd’en er som regel de to cd’er som vælges til vores hyggelige fredags-

aktivitet. Når den gode og festlige musik har spillet lystigt ud af højtalerne

og der er blevet grint godt til bl.a. latter cd’en, afrunder vi musikaktiviteten

med et frisk pust til sanserne, hvor vi lytter til ”Rocky

Mountains”. En cd som lukker os ind i skønne omgivel-

ser og dejlig energi bliver fundet frem til weekendens

oplevelser. Vi lukker øjnene, og forestiller os ind i en

verden med lyden af fugle, rislende vand i floderne,

det søde dyreliv og med et

frisk pust i træerne.

Formiddagen afrunder vi

med at spise hjemmebagte

boller inden vi ønsker alle i

Damhuset en rigtig god

weekend.

Julen i Damhuset og på Damgården - uden julestue

I 10 år har vi på Damgård holdt julestue i hallen, lørdag inden 1. advent. Vi har i de år hele november produceret

alskens ting og sager der hører julen til. Det har også betydet, at vi personale har løbet meget hurtigt for at nå alle

ting og ind imellem har borgerne nok været lidt trætte af vores hastværk.

Frem over vil vi hellere samle os om nogle få, men betydningsfulde aktiviteter i december måned – såsom:

Fra 1. december: pyntes der op i husene, hjerter klippes, pebernødder bages, og julesange spilles og synges.

Fældning af juletræ, og efterfølgende hygge i bålhytte hos Tina, der serveres varm kakao og måske lidt godt til ganen.

Skovtur hvor vi samler pyntegrønt og naturmaterialer til egne juledekorationer. Vi pynter det store juletræ og vi holder vores egen

julefrokost i hallen.

Juleafslutning før juleferien: Vi går først i Moltrup Kirke, til hyggelig gudstjeneste – her er familie, pårørende og personale fra bo-

steder velkomne, derefter får vi gløgg og æbleskiver i hallen – og slutter af med at synge julesange og danse rundt om det store ju-

letræ.

Vi er alle glade for denne beslutning om IKKE at holde julestue længere, det betyder at vi får mere tid til at koncentrere os om

JULEN I DAMHUSET OG PÅ DAMGÅRD I DECEMBER …… og det glæder vi os til.

10

trekanten

Hurra-Hurra! Trekanten har fejret en 40 års jubilar

Den 27. august kunne Inger Hye fejre sit jubilæum på et beskyttet værksted. Inger starte-

de sin karriere på Hjortebro Værkstedet i Haderslev. Her lavede hun bl.a. stofprøver til

farvekort, som skulle bruges af Schaumanns klædefabrik. Inger brugte også sine andre

kreative evner til at male og fremstille kort m.m. I 2006 valgte Inger, at søge nye udfor-

dringer på Værkstedet Trekanten. Her arbejder Inger mest i textil og pil, hvor hun holder

af at producerer forskellig brugskunst til salg i Trekantens butik; forklæder, grydelapper,

sengetæpper, puder og andet i textil. Inger deltager også gerne når værkstedet høster

pilegrene i januar – februar på Damgård. Ligesom hun deltager i arbejdet med forarbejd-

ning af pil til flotte produkter. Inger havde valgt at fejre dagen

med brunch. Hun satte især pris på røræg med bacon. Det faldt

lige i hendes smag. Hun havde inviteret mange gæster – både fa-

milier og venner og gamle arbejdskollegaer. Det blev en rigtig

hyggelig formiddag med gode gaver og taler.

Pile gruppen på tur i Gråsten Slotshave

En gruppe på 9 entusiastiske blomster inte-

resserede personer har været en tur i Grå-

sten Slotshave. Der var rigtig mange flotte

blomstrende Stauder og mange forskellige

slags roser. Der var et stort stykke med en

staude, som hedder chokoladeblomst. Og

nej man kan ikke spise den, men den lugter

rigtig meget af chokolade, så man får helt lyst til et godt stykke

chokolade. Gruppen var så heldige, at der var 2 rigtig søde og

venlige gartnere i haven. De fortalte om de forskellige planter.

Desuden fik de lov til at samle frø ind, som vi kan få gavn af næ-

ste sommer på vores nye sted Kuglen. Froko-

sten blev indtaget i det fri ved Fiskenæs med

udsigt ud over havet. En lille is blev det også

til. Det havde været en god og dejlig tur.

Travlhed med at lave fliser til Kuglen.

På Trekanten er Glas blevet fær-

dige med at producere glasfliser

til de forskellige badeværelser.

Men tro ikke, at de så er færdige

med at lave fliser til Kuglen –

Næh nej! Nu skal der gang i produktionen af fliser til at hænge

bag ved vaskene i de forskellige grupperum. I glas har de valgt at

benytte sig af de blå farver krydret med mindre cremefarvede og

orangefarvede fliser. De er allerede færdige og klar til at blive

hængt op af murerne, der er i gang på kuglen. I textil har de valgt

at arbejde med pangfarver. Man startede med at finde ud af,

hvor stor væggen var. Man lavede så et stykke i kraftig pap i sam-

me størrelse. Det har man beklædt med sorte firkanter i størrel-

sen 10x20 cm. Sort er bundfarven. Så har man valgt at der skulle

være fliser i farverne limegrøn, turkis, orange og lidt gul. Farver-

ne lagde man på ligesom om det var puslespilbrikker. Når det så

godt ud tog man et billede. Til sidst havde gruppen 4 gode for-

slag som gik til afstemning. Vinderen er fundet og der skal nu

skæres glas. Ligeledes er de i gang

i piegruppen. De har valgt farverne

creme, rødbrun og rødlig.

11

Besøg af lone

Lone Johansen besøgte redaktionen

Hvor skal vi hen, spørger redaktionen Lone Johansen, leder af

Beskyttet beskæftigelse. Det er der ikke ét klart svar på, for

værkstederne løser allerede i dag mange forskellige opgaver på

en rigtig fin måde. Det der er vigtigt er, hele tiden at følge med i

udadtil, hvilke borgere det er, som i fremtiden vil søge vores

værkstedspladser. Så det vil være én af de mange forskellige op-

gaver, som Lone skal have nøje øje for. Lone vil søge sine infor-

mationer i alle lag, for vi har alle en andel i at løse opgaven. Lo-

ne tror ikke på at man kan være leder alene. Den viden Lone så

får med sig, rundt hos sine kontakter, kan hun så bruge til til-

rettelægge og informere de forskellige ledere på hvert enkelt

værksted , så kan de indrette og klargøre hver enkelt matrikel, til

at løse de mange forskellige opgaver. Det betyder i praksis på

værkstederne eksempelvis, at pædagogerne skal være uddannet

indenfor de forskellige specialområder, som kræver en særlig vi-

den, og at der skal være de fornødne lokaler eller udendørs faci-

liteter, som måtte være velegnet til at løse fremtidens opgaver.

Noget andet Lone tænker vi vil se mere af i fremtiden, er nogle

af alle de nye tiltag der sker indenfor den elektroniske verden.

Lige nu og her tænker Lone at Marianne Møller har afleveret en

velfungerende organisation og det er på en gang dejligt, men

også en udfordring at tage over på. Lone fortæller at helt tilbage

startede hun sin lederkarriere helt ved et tilfælde. Faktisk havde

Lone søgt en stilling som menig medarbejder, men det endte

med, at man fra ansættelsesudvalget, kontaktede Lone, for at

fortælle hende at hun ikke havde fået den stilling hun havde

søgt om, men at de ville tilbyde Lone en lederstilling i stedet for.

Det har Lone Johansen befundet sig fint med sidenhen, da Lone

godt kan lide at være med der, hvor man kan få ting til at ske.

Lone har haft et helt almindeligt sygeplejejob helt til at starte

med, men er helt klar over at den viden hun fik helt tilbage i

starten af hendes karriere, kan hun ikke bruge til så meget nu

her, da samfundet har udviklet sig meget siden da. Lone ønsker

lige at tilføje til denne artikel, at hun synes det kunne være en

interessant vinkel at få med, hvad borgerne på de forskellige

værksteder, synes at de forskellige værksteder skal kunne, så

den tanke er hermed sendt videre ud til alle borgere af be-

skyttet beskæftigelse og så kan det Fælles Brugerråd måske op-

fordres til at tænke over , hvordan de kan få samlet den infor-

mation fra borgerne i beskyttet beskæftigelse ind til Lone. Det er

vigtigt for Lone at søge sine informationer hos alle, for Lone er

helt bevidst om, at det er de folk der i dag arbejder med tinge-

ne, der bedst kan fortælle om, hvordan forholdene er i dag.

Den viden er vigtig for Lone at have med.

12

Hjortebro

Det første år på Hjortebro af Tanja og Janet

Tanja startede for ca. 1 år siden her på Hjortebro.

Dengang havde jeg det på den ene side

godt med at starte her, men på den anden

side var det også rigtig svært at sige farvel

til Tinglev, fortæller Tanja. Samtidigt var

jeg også i gang med at flytte fra Engbo i

Bylderup Bov til Odinsgården i Vojens. Så

alle mine rødder blev revet over på en gang. Jeg havde lidt be-

gyndervanskeligheder. Det vil sige, at jeg i starten tit var ked af

det. Det var svært for mig, at få fortalt til de nye jeg lærte at

kende, hvad det var det der var galt, for folk har svært ved at

forstå hvad jeg siger. Jeg har nemlig talevanskeligheder pga., at

jeg har cerebral parese og hvis jeg så samtidigt var ked af det,

var det jo ikke spor let at få fortalt, hvad jeg var ked af. Jeg star-

tede egentlig op i Medieværkstedet, som er et produktions-

værksted, men jeg havde altså – viste det sig - mere behov for,

at personalet havde tid til at tale mere dybdegående med mig.

Faktisk følte jeg til at starte med, at Medieværkstedet smed mig

væk, men i dag kan jeg se og mærke, at det var et godt flyt, fordi

nu kommer jeg på hele værkstedet, men hører til hvor der er tid

til dybere og længere snakke. I dag er jeg stort set tilfreds i livet.

Glad for mit arbejde og bosted. Jeg har også fået nogle gode

venner. Én der hedder Jørgen og en veninde der hedder Pernille

og så er jeg meget glad for hundehvalpen Romeo, som Charlotte

tager med på arbejdet en gang i mellem.

Hvem er jeg? af Lars Wegar

Jeg hedder Lars og er 47 år. Lige nu bor jeg i egen lejlighed i Ha-

derslev. Jeg har boet i Haderslev det meste af mit liv. Jeg har ar-

bejdet på Trekanten i Vojens, hvor jeg arbejdede i snedkeriet. Så

fik jeg lyst til at prøve noget andet, og kom ud at passe hunde,

men det kunne kun lade sig gøre i en begrænset tid. Men det

var godt at passe hunde, det kunne jeg godt lide og det vil jeg

gerne igen. Da der ikke rigtig var nogle muligheder for at komme

et sted hen og passe dyr lige nu, fik jeg tilbudt at komme på Me-

dieværkstedet på Hjortebro. Det synes jeg er spændende og

rart. Jeg lærer at redigerer billeder, og få dem til at passe ind i

servietholdere. Jeg får også hjælp til at skrive artikler til Fælles-

avisen. Her har jeg bestemt mig til at jeg vil arbejde et stykke

tid. Jeg kan godt lide naturen, og slotte, herregårde og skibe.

Derudover kan jeg også godt lide hunde og katte, og at gå ture. I

fremtiden drømmer jeg om, at komme ud og flyve med et F16

jagerfly, eller en helikopter. Jeg kunne også godt tænke mig at

komme jorden rundt, eller at

komme ud og sejle med et tank-

skib. Det kunne også være

spændende, at besøge en bore-

platform eller komme i praktik i

Flåden. Og sidst men ikke

mindst drømmer jeg om at få en

dejlig kæreste.

Vi glæder os til…

At indvie vores nye sanserum

Onsdag d. 9. oktober kl. 10.30

Oktober

03.10.49 Jytte Nickel

23.10.79 Søren Riis

31.10.77 Elisabeth Rasmussen

November

01.11.77 Annika Matthiesen

03.11.52 Inga Bjorholm

08.11.78 Dennis Christensen

12.11.61 Jan Hansen

19.11.49 Jeppe Petersen

13

digagergård

Rejsegilde på Digagergård

Et stort skridt på vejen mod en ny bygning.

Nogle sagde goddag, nogle sagde tillykke, nogle råbte hurra,

men alle spiste pølser.

Den endelige indflytning forventes i starten af november.

14

Tur til Odense zoo

En smuttur til Odense af Ole Bork

Torsdag d. 22. august tog vi på tur til Zoologisk have i Odense. Vi kørte fra Haderslev kl. 9 og var i Odense kl. 10. I Zoo så vi en masse

dyr. Der var aber, papegøjer, løver, en tiger og mange flere. Det var spændende at se søløver, fordi de kunne nogle tricks. Når de

gjorde tricks fik de nogle fisk. Dyrepasserne lærte søløverne tricks, fordi det så var nemmere at undersøge dem hvis de blev syge,

eller hvis de skulle vejes. Søløverne fik ikke den samme slags fisk alle sammen. En af dem var lidt for tynd, og fik derfor fisk som kun-

ne fede den op.

Gederne var også søde, men jeg var lidt bange for at de skulle stange. Når man havde været inde i deres indhegning, skulle man ta-

ge noget sprit på hånden. Det hang i en beholder uden for stakittet. Jeg lagde mærke til, at ikke alle sprittede deres hænder.

Vi gik rundt og så på de forskellige dyr i nogle timer, både store og små. Midt på dagen gik vi på restaurant og spiste burgere og drak

sodavand.

Det var ikke overalt i Zoo man måtte ryge. Der var en rygeplads lige

ved siden af tigerburet, hvor der også stod en bil som var kørt galt. Vi

undrede os lidt over, hvad den lavede der, men ved nærmere eftersyn

fandt vi ud af, at den skulle forestille nogle krybskytter der var kørt

galt. Jeg kiggede meget på bilen og lyttede til den radio der kørte inde

i den. Det var en historie om at krybskytterne skød tigrene og brugte

deres pels til gulvtæpper – det var lidt skræmmende, for tigre er

sjældne og de er fredede.

Vi havde en hyggelig tur, men kunne godt have brugt nogle flere ti-

mer, da vi ikke nåede at se hele Zoo. Jeg fik taget 200 billeder i zoolo-

gisk have, og de fleste af dem blev gode – I kan se nogle af dem her.

15

Distriktet

Byens bedste grill 2013 blev

”Fjordens perle”

12 Borger fra distriktet har besøgt 5 forskellige pølse-

vogne/ grill i Haderslev og omegn. Der har de vurde-

ret maden, betjeningen, hvor hurtigt maden blev ser-

veret og personalets venlighed ud fra en skala fra 1-

10. Og her vandt Fjordens Perle, som vi sluttede for-

årssæsonen af på. Han fik et diplom af distriktet, hvil-

ket han blev meget rørt over.

Vi tager en sæson mere – fra nu og frem til jul, hvor vi

igen kårer byens bedste pølsevogn/grill.

Jeg lærte at tro på mig selv Af Vibecke Juhl

Mit navn er Vibecke Juhl Sørensen. Jeg er 29 år fylder 30 år i

december. Jeg har lyst til, at fortælle jer om, hvordan mine sid-

ste 10 år har været.

I november 2003 flytter jeg ind på bofællesskabet Nørreled. Før

det havde jeg været på kost og tekstilskoen og boet 6 måneder

hjemme hos mine forældre. Tanken med at jeg skulle flytte i

bofællesskab var, at jeg skulle få nogle venner. Jeg var nemlig

ensom og havde ingen venner og troen på mig selv kunne ligge

et meget lille sted. Starten i Nørreled var svær, da jeg havde

svært ved der altid var mennesker omkring mig og jeg skulle til

at træffe nogle valg i livet. Men heldigvis var der nogle pæda-

goger som forstod og lyttede til mig. Og det resulterede i, at jeg

fik selvtillid og begyndte at tro på mig selv. Jeg fik venner og en

kæreste og jeg havde et ønske om at flytte i egen lejlighed.

Så i maj 2006 flytter jeg i egen bolig med bostøtte/ hjemmevej-

leder på. På det tidspunkt har jeg skånejob på cafe Bispen. Der

stopper jeg i 2008, hvor jeg starter på STU- ungdomsuddannel-

se for unge med særlige behov..

På STU mødte jeg lærere der lytter og forstår mig. Jeg får lov, at

prøve en del praktikker af. På STU får jeg endnu flere venner.

I foråret 2008 bliver jeg kærester med Kenneth - vi deler vores

drømme om at flytte sammen og det gør vi så i efteråret 2008

og i 2011 bliver vi gift.

Så mit liv 10 år efter jeg er flyttet hjemmefra, som en lille, stil-

le og usikker pige er nu:

Jeg er gift og bor sammen med Kenneth i en 4 værelses lejlig-

hed med have og kat. Jeg har skånejob på Hospice Sønderjyl-

land i køkkenet. Jeg har masser af venner som jeg hygger med

og rejser på ferie med.

Jeg har hele tiden vidst, hvad jeg ville med mit liv, men har

haft svært ved at gøre det. Men troen har altid været der.

Også er jeg rigtig glad for at de mennesker der har støttet mig

også har troet på at jeg kunne.

Derfor har jeg et fantastisk liv i dag.

16

Malekursus

I Uge 35 har vi afholdt et

malekursus på Schaumanns.

Vi havde Anne Niemann som gæstelærer. Vi var i skoven og

tage billeder af træer som vi så senere malede på malerier.

Alle Malerierne fra kurset bliver udstillet på Schaumanns

Cafe’ og Galleri i september og oktober.

Schaumanns café

Studietur til Kolding

Onsdag d. 4. september var vi på studietur til kunstmuseet Trapholt i

Kolding. Vi så nogle meget spændende udstillinger, bl.a. en udstilling

af Nick Cave bestående af spændende dragter lavet af genbrugsma-

terialer. Efter Trapholt spiste vi frokost i botanisk have.

Vi havde en kanon god dag.

Vi lærte at redde liv

Mandag d. 9. september var der lukket på Schaumanns Cafe og

Galleri. Alle deltog nemlig i et førstehjælpskursus. Vi lærte hjerte-

massage, mund til mund, betjening af hjertestarter, lægge forbin-

ding på osv. Vi havde en spændende og lærerig dag. Alle bestod

kurset og fik et førstehjælpsbevis.

En ung kunstner i gang med sit første værk

Det er muligt, at vi her ser

starten på en stor kunstner

karriere. Måske kommer vi til,

at se en udstilling med Mar-

cus’ værker i fremtiden. Den

yngste kunstner vi til dato har set udfolde sig på Schau-

manns Cafe og Galleri og et godt billede på, at Schaumanns

Cafe og galleri er et besøg værd for alle.

Vores nye STU

praktikant

Katrine

Diana har været i praktik på Schaumanns

Cafe’ & Galleri i hele august og starten af

september. Diana er uddannet pædagog

og kunstpædagog i Litauen. Vi kan varmt

anbefale Diana skulle andre i organisatio-

nen mangle en medarbejder eller vikar.

17

Vær positiv!

Positivitet i hverdagen af Thomas Haastrup

Jeg synes, der er så meget negativt i verden, derfor stillede jeg

mig selv den opgave, at finde det mest positive menneske jeg

kendte, og lave et interview med ham om; hvordan han mon bar

sig ad.

Gennem coaching har Morten lært at bevare optimismen. Opti-

mismen kan skabes gennem den kognitive trekant: følelser, tan-

ker og følelsen i kroppen og gennem den anderkendende til-

gang: at lytte, acceptere og forstå. Det er godt at have forskellige

tilgang til tingene og at man har, hvert sit fagområde så man kan

bidrage med noget forskelligt. Et positivt menneskesyn for Mor-

ten er den anderkendende tilgang, hvor man møder borgeren

med respekt og nysgerrighed og får skabt en dialog og lytter og

forstår hinanden og udviser gensidig respekt. Men, hvordan bru-

ger han så optimismen i dit arbejde? Det gør han ved at blive

ved med at prøve og ikke bare sige det er prøvet før. Lykkes det

ikke må man finde et nyt mål og så satse på det. Morten regule-

rer sit humør ved at mærke efter, hvordan han har det både i

kroppen i følelserne og i tankerne. Er der et problem man ikke

kan gøre noget ved her og nu er det bedre at gemme det til man

kommer hjem og så forsøge at løse det der. Morten er glad for

sit arbejde og dem han er sammen med men nogle gange kan

det også være frustrerende da man altid kan gøre endnu mere

end man i den givende situation havde gjort. Til gengæld giver

det også energi da han altid kan gøre en forskel. Så langt så godt

men giver et godt humør så en bedre forståelse eller accept af

andre mennesker? I de fleste tilfælde er et godt humør positivt

men det afhænger af situationen siger Morten. I nogle situatio-

ner er det godt at være ydmyg og i andre situationer er det

godt at være stolt. I Danmark er vi bundet alt for meget til jan-

teloven, hvilket kan gøre at vi bliver så ydmyge at vi ikke vil væ-

re produktive og tilbyde andre noget gennem vores stærke si-

der. Ens humør er selvforstærkende på godt og ondt. Godt hu-

mør skaber hurtigt tillid og giver et bedre liv både i forhold til

arbejdsdagen men også i forhold til fritiden. I arbejdssammen-

hæng er Morten glad for at have en åben dialog gennem nær-

vær og tillid. Fagligheden er vigtig ifølge Morten så det ikke bli-

ver tilfældigt, hvordan man arbejder med tingene. Et godt liv er

for Morten det at have nogle drømme og så nå ens drømme.

Hvis man har et stort mål skal man dele det op i flere delmål og

man skal ikke med det samme afvise et mål, fordi det lyder ure-

alistisk. Et godt liv er også at man med jævne mellemrum er

glad og tilfreds. Har man som mål at være glad hele livet igen-

nem har man sat et mål der er umuligt at indfri. Arbejdsmæs-

sigt har Morten en drøm om at få en lederstilling. Privat set er

hans drøm at hans børn udvikler sig på en positiv måde. Mor-

ten har i store træk allerede nået sine fremtidsdrømme. Vi har

ansvaret for vores eget liv men samtidig kan vi bruge hinanden

til at få et bedre liv siger Morten. På den måde kan man tale om

at det at få nogle lykkelige liv er en holdsport.

Vi bærer hinandens lykke i vores hænder.

18

Job transitten

VI SØGER BÅDE FREELANCE SKRIBENTER OG FASTE BORGERE I MEDIEVÆRKSTEDET.

VI FORMIDLER NYHEDER FRA VÆRKSTEDERNE OG BOFÆLLESSKABERNE

I HADERSLEV KOMMUNE.

VI STÅR FOR, AT SAMLE MATERIALET TIL EN FÆRDIG AVIS.

VI STÅR FOR, AT REDIGERE INDSENDT MATERIALE.

UDOVER DET LAVER VI OGSÅ MANGE ANDRE TING.

MEDIEVÆRKSTEDET PÅ HJORTEBRO SØGER BORGERE

TIL PRODUKTION AF VÆRKSTEDERNES FÆLLESAVIS.

HENVEND DIG TIL DIN EGEN VÆRKSTEDSLEDER, HVIS DU

ØNSKER ET JOB ELLER EN PRAKTIK I MEDIEVÆRKSTEDET!

FÆLLESAVISEN SØGER FLERE SKRIBENTER

Bjørn er en sand blæksprutte

Bjørn har mange jern i ilden som man siger. Det betyder egent-

ligt, at Bjørn har gang i mange forskellige ting.

Bjørn er hver mandag på arbejde hos Michael på JWR Industri-

teknik. Firmaet laver maskiner der sætter etiketter, eller labels

som det også hedder, på forskellige produkter, så som snus-

tobak, flasker, bolsjer og meget andet. Bjørn hjælper til både

hjemme på værkstedet, men er ofte også med Michael ude og

stille maskiner op, eller justere dem på forskellige fabrikker

rundt omkring i landet. Så sker det at de må smage eller får en

vareprøve og der er Bjørn nok mere til bolsjer end til snus.

Om fredagen tager Bjørn sin

scooter og kører til Flovt, hvor han arbejder hos Flexmand Jensen. Bjørns primære arbejde er, at

slå græs ved forskellige sommerhusejere, i private haver, eller hos virksomheder.

Morten der har firmaet, fortæller at Bjørn er

blevet bedre til selv at få øje på opgaver som

opstår hen af vejen og som han så løser. Det er

rigtig rart både i forhold til deres samarbejde,

men også i forhold til kunderne og det gode ind-

tryk det giver af firmaet.

Det kan f.eks. være at feje efter sig hvis der er

kommet græs på fliser og stier.

19

En rumhistorie

Druidefamilien thomsens hverdag!

Så er der mad siger fru Thomsen til sin mand. Uh tiden flyver—jeg må af sted i en fart, jeg skal

møde om 5 minutter.

Rummobilen vil bare ikke starte! Åhr, For hulan, har du ikke fyldt den op med plutonium sidst du var ude at svæve? Drudinder altså!

Hr. Thomsen har til opgave at reklamere Ved

byens forlystelsespark.

Kom og få gang i alle dine sanser.

På vej hjem ser han ud over plutoniumsmarken, at naboen er i fuld gang med høsten. Tjah, det kan man jo også tjene penge på.

Til fyraften går hr Thomsen forbi det lokale værksted og får

en kande olie, sammen med sin gode kollega.

Tegning: Ole Bork / Tekst: Johnnie Radfelder

20

OPskriften

Falafel opskrift af L.N.

300 g. tørrede kikærter.

1 bundt frisk Persille.

1 bundt frisk koriander.

1 løg.

3 fede hvidløg.

4 spsk. Rasp.

2 tsk. Stødt koriander.

2 tsk. Stødt spidskommen.

1 ½ tsk salt.

1 tsk bagepulver.

½ tsk chilipulver.

½ liter olie til stegning. Du kan bruge raps eller sol-

sikkeolie.

Falafler er virkelig lækre og kan bruges på mange forskellig måder. Du kan bruge arabisk brød eller pitabrød. Du kan tilsætte to-

mater agurk, løg, persille, salat enten på arabisk brød på eller på pitabrød. Du kan købe dem fra en arabisk butik.

Læg kikærterne i blød i en stor skål vand i 8 - 12 timer. Udblødningsvand hældes derefter fra og kikærterne skylles grundigt.

Så tager du en foodprocessor og blender indtil det er blevet en ensartet masse.

Derefter skal du varme olien op i en stegepande eller gryde ved høj varme. Du skal helst ikke stege mange falafler ad gangen, for-

di olien så taber varmen. Så skal du vende falaflerne en ad gange så de kan brune på hver side – de skal have ca. 2 til 4 minutter.

Så lægger du de færdige falafler på et stykke køkkenrulle, så olien kan blive suget af.

Tip: Hvis man vil lave en sundere version, kan falaflerne også bages i ovnen ved 200 grader i 15- 20 minutter. De smager næsten

lige så godt som de stege, og de bliver lidt lysere.

Fars-ret af Ole Bork

1 kg svinefars

3 dåser flået tomater

4 æg

2 dl havregryn

0,5 l fløde

2 bøtter fetaost

5 løg

1 dl rapsolie

3 fede hvidløg

Tag en stor skål og put alle in-

gredienser i og ælt alle ingredi-

enser sammen og bland farsen

med hænderne og derefter skal

farsen i 2 ildfaste fade, derefter

skal retten stilles ind i ovnen

der er forvarmet en halv time

og retten skal i en forvarmet

ovnen i 45 minutter ved 200

grader - VELBEKOMME

21

En længe ventet tur til København af Henrik Nicolaisen

Mandag d. 23. september oprandt endelig dagen, hvor jeg sam-

men med en pædagog fra værkstedet skulle til TV-Glad i Køben-

havn. Vi startede fra Vilstrupvej 120, hvor vi havde lånt en bil til

turen. Vi kørte kl. 8 og var i København kl. 11. På turen havde vi

to hurtige stop, for at få tanket os selv lidt op. Da vi ankom til TV

-Glad stod der nogen ude på gaden og ventede på os, det var

lidt skægt. Så blev vi vist lidt rundt i bygningerne. Blandt andet

så vi deres rum med teknik (kameraer osv.), hvor der var et gan-

ske særligt system der skulle følges, hvis man ville låne noget. Vi

så også deres kantine. I kantinen var de ved at stille et studie op,

fordi det var det eneste sted de havde plads. Studiet skulle bru-

ges til et nyt program om inklusion. Vi så også et redigerings-

rum, som så meget topmoderne ud. Målet med turen var at jeg

godt kunne tænke mig at se det rum, hvor de havde redigeret

min råfilm til en færdig film. Det lå helt oppe på anden sal, og da

de gik meget op i sundhed måtte vi op ad trapperne i stedet for

at bruge elevatoren. Peter, som viste os rundt, fortalte at der var

200 borgere på TV-Glad Kbh. – det synes jeg godt nok var man-

ge. Selvom vi ikke fik set alle rum i de mange bygninger, så så vi

det vi var kommet efter og jeg synes vi havde en rigtig god tur.

Ordet er frit

Teknikrum og

kantine

Kursus og redigering

Daniel fra glad-

design viser sin

”hånd”

På vej tilbage over Storebælt

Venskab for mig af Ole Bork

At være venner er, at man kan snakke godt sammen og ven-

skab er, at man kan sige alting til hinanden og more sig sam-

men. Med sin ven kan man dele viden og snakke om det man

ved eller ikke ved og så blive klogere og udvide sin horisont, og

give hinanden livstricks. I et venskab skal man også huske at

rose hinanden, for man bliver glad for at blive rost.

Venskab er også når man kan stole på sin kammerat og begge

parter overholder deres aftaler, fordi det er godt at kunne stole

på hinanden, hvis man ikke overholder aftalen så går det hele i

vasken. På mit arbejde prikkede personalet til mig og spurgte

om det måske var noget for mig at blive ven med en ny, fordi

han var ensom. Nu har vi besøgt hinanden et par gange, og det

har været hyggeligt. Det er vigtigt, at man er åben for et nyt

venskab og at man fortæller vedkommende, at man virkelig sy-

nes at vedkommende er et godt menneske. Venskab er når

man kan grine sammen af noget sjovt som virkelig er sjov som

man oplevede. Venskab er også når man deler musik og syn-

ger med. Venskab er også når man taler om hvad svaghed

man har og da mener jeg at man skal fortælle sin ven det fordi

så kan man måske få rettet op på sit problem, fordi han ken-

der godt problemet selv. Når man er venner skal man også

sørge for det forbliver venskab og sætte sig ind sin ind i ens

vens problemer.

22

Verdens mest

Huset ligger i Høje Taastrup og rummer

”Handicaporganisationernes Hus”. Den

12.600 kvadratmeter store bygning har set

oppefra form som en søstjerne. I midter-

partiet er alle trapper og gelændre beklædt

med en hvid front fuld af huller, så det

fremstår som bobler og brusen i et hav.

Formand for Danske Handicaporganisatio-

ner Stig Langvad, der er paraplyorganisati-

on for handicaporganisationerne, fortæller

om huset:

- Nu hvor vi har slået dørene op til det nye

fælles domicil, har vi samtidig skabt et byggeri, der vil danne

skole for et komplet fokus på tilgængelighed i moderne kontor-

byggeri - uden at det gør byggeriet dyrere, og uden at gå på

kompromis med dansk tradition for flot og funktionelt design.

En del af visionen bag huset er, at det skal inspirere til et mar-

kant løft i tilgængeligt byggeri, så alle med handicap får langt

lettere adgang til at færdes uhindret og deltage aktivt i arbejds-

og samfundslivet. Det er realiseringen af den drøm, som vi har

haft i mange år. Vi har fra starten haft meget høje ambitioner

med dette projekt. Det er vigtigt at handicaporganisationerne

påtager sig ansvaret og viser, at det er muligt at bygge for alle.

Dette byggeri vil komme til at flytte holdninger og sætte stan-

Verdens mest tilgængelige hus

darden for fremtidens kontorbygning – med plads til alle”, siger

Stig Langvad.

Samtidig betyder det meget for synlighed, effektivitet og gen-

nemslagskraft, når 17 handicaporganisationer og seks beslæg-

tede organisationer samles under samme tag, siger Stig Lang-

vad.

Projektet startede i 2008 og i november 2012, stod huset klar.

Huset har et areal på 12.600 m2 fordelt over 4 etager, og rum-

mer 310 arbejdspladser. Dronning Margrethe, stod for den offi-

cielle åbning af huset, som er designet så alle kan fungere opti-

malt - uanset handicap. (Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder og

http://www.handicap.dk)

23

FAKTA

Bygherre:

DH Ejendom, Danske Handicaporganisationer.

Fonde:

Den A. P. Møllerske Støttefond, Realdania og Villum Fonden

Augustinus Fonden og Bevica Fonden og Vanførefonden

Totalentreprenør Team:

Entreprenør NNC, Arkitekt CUBO Force 4, Ingeniør Niras, Land-

skabsarkitekt Møller & Grønborg

Bygherrerådgivere er:

Gottlieb Paludan, Rambøll og Mtre

Adressen på det nye domicil:

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup.

Mere info:

Huset bliver på 12.600 kvadratmeter med 320 arbejdspladser og vil opfylde kravene til energiklasse 1 (BR08) og energiklasse 2015

(BR10). Byggeriet blev færdigt ultimo 2012.

Danske Handicaporganisationer er en paraplyorganisation for 32 selvstændige handicaporganisationer, der til sammen har godt

320.000 medlemmer. Organisationen blev stiftet i 1934. I det nye domicil i Taastrup samles 17 organisationer med ca. 265 ansatte.

Godt en femtedel af de ansatte har et handicap. De organisationer, som ikke flytter med, vil naturligt også ses som brugere af hu-

sets faciliteter, og der vil blive skabt rum til fælles projekter på tværs af organisationerne.

Tilgængelige hus

Adressen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup, er endnu så ny at

de fleste kortservices såsom Google maps samt GPS ikke kan fin-

de den. At adressen endnu er ny, bevirker, at man ikke kan finde

den via de kort services, som Google maps og lignende, der er

findes på nettet.

I bil

I bil er det lidt vanskeligt, da Blekinge Boulevard nummer 2 ikke

findes på de fleste GPS’er. Mange havner derfor i den forkerte

ende af Blekinge Boulevard.

Du kan bruge koordinaterne nedenfor:

55.6466 N 12.264 Ø

Ellers kan I finde koordinaterne på dette link, som I kan indtaste

påGPS’en:http://www.findvej.dk/55.64654,12.26422?

zoom=16&maptype=1

Med tog: Handicaporganisationernes Hus ligger meget tæt på

Høje-Taastrup Station. Hvis du kommer med tog i retning fra Kø-

benhavn, skal du gå ned i den forreste ende af perronen. Og

kommer du med toget i retning fra Roskilde, skal du gå ned i den

bagerste ende af perronen. Tag trappen op på gangbroen og gå

til venstre på gangbroen. For enden af gangbroen følger du

gangstien (med ledelinje) til højre. Den fører lige frem til Handi-

caporganisationernes Hus/DH. Der er vel ca. 200 meter at gå.

Kørestolsbrugere kan tage elevatoren op til hovedbygningen i

den modsatte ende af perronen. Herfra skal man igennem stati-

onsbygningen om til ”forsiden” ( hvor der holder taxi’er). Her fra

kan man se til Handicaporganisationernes hus lige fremme. Fra

Stationsbygningen skal du lidt til venstre og herefter følge stien,

der løber til venstre for togskinnerne.

Hvordan finder jeg frem til Handicaporganisationernes Hus?

24

Hjernevrideren

Vinderen af sidste udgaves ”Find 5 fejl”

blev Patricia fra Trekanten - i hård kamp

med otte andre besvarelser. Til lykke med

gavekortet til Johnnies butik - vi håber du

finder noget du kan bruge.

For at deltage i konkurrencen skal denne

udgaves løsning på ”Find 5 fejl”, være avi-

sen i hænde inden d. 16. november 2013

Se vores adresse på side 2.

Løsning på ”Find 5 fejl” i udgave 6

Find 5 fejl - Find de 5 ting der mangler på det øverste billede.

Hørt på redaktionen:

Hvorfor sidder den lille fis henne i

hjørnet og græder?

Svar: Fordi der er en, som lige har slået

den?

Find 5 fejl

Kan du nævne tre dage i træk, uden at si-

ge mandag, tirsdag, onsdag, fredag, lør-

dag eller søndag?

Svar: I går, i dag og i morgen

Hvad sagde kannibalen

da han så en ridder?

- UUhmmmm - dåsemad!

Hvordan får man en fisk til at grine?

- man putter den i kildevand..

To blondiner har lige købt to heste.

Den ene: "Hvordan skal vi nu kunne kende forskel?"

Den anden: "Hvad med at se på halernes længde?"

Den første igen: "Ja! Jeg tror faktisk, at den hvide har en længere hale end den brune."

En bilist bliver stoppet af politiet. Betjenten: "Tillykke! Du er bilist nr. 100 i dag, der har

husket selen, og derfor har du vundet 10.000 kr.! Hvad vil du bruge dem på?" "Et køre-

kort tror jeg.." Passageren ved siden af skynder sig at sige: "Du skal ikke lytte til ham

han er bare fuld.." Så lyder det fra bagsædet: "Jeg vidste det ville gå galt i en stjålet

bil!" I det samme høres en udenlandsk accent fra bagagerummet:" Har vi passeret

grænsen?"