arken udgave 153

TIDSSKRIFT FOR STUDERENDE VED DET TEOLOGISKE FAKULTET, KØBENHAVN NR. 1 2013 35. ÅRGANG. GRATIS

153

Dette nummers skribenter

Anders Martin LauritsenFrida GuldNiels Bjørn Christensen-DalsgaardWilliam SalicathThea LaukampMette Hald MikkelsenVibeke Fuglsang OlssonKristine Marstrand JørgensenJon A.P. GisselKristoffer GarneLars Bernhart HansenSøren HolstHans Raun IversenJesper Tang Nielsen

KorrekturlæsereStephan de FønssThilde Thordahl Andersen

“Arken gør opmærksom på, at alle artikler, debatindlæg m.v. er et udtryk for skribentens egen holdning.”

TrykStudenterrådets Tryk 16

KontaktForlaget ArkenDet Teologiske FakultetKøbenhavns UniversitetKøbmagergade 44-461150 København Ktlf. 26 21 09 57 (Inge)

Arken modtager meget gerne artikler, kom-mentarer o.a. Send en e-mail med dit bidrag til redaktør Inge Haandsbæk Jensen, [email protected], journalist Annette Kruhøffer, [email protected] eller til grafiker Troels Bering, [email protected]

Deadline for Arken 154 er 15. April 2013

s. 18Dansk kulturelt forfald eller selvbesindelse?

s. 24Som sorgløse dyr og ufornuftige svin

s. 52Til troende?

2 ARKEN FS2013

Redaktion Indhold

s. 56Det er dit studium

s. 32Den danske kirke i udlandet

JournalistAnnette Kruhø[email protected]

JournalistMathias [email protected]

FotografThomas [email protected]

GrafikerTroels [email protected]

s. 4Horror Fiction

s. 3 Lederen

s. 12 Lidt reklame for Kierkegaards 200 års Geburtstag

s. 13 Forventningens Glæde

s. 15 Årets Underviser 2012

s. 16 Nyt fra Fagrådet

s. 22 Må jeg be’ om kammertonen?

s. 29 TrosForum s. 30 Ventetid

s. 40 Arken anmelder

s. 49 Kasper Vigs “Ærlige Løgne”

s. 50 Dekanen træder tilbage

s. 60 Det er også fakultetets studium

s. 61 Filosofisk Forum s. 63 Teologisk Forening

s. 62 Studenterkredsen s. 64 Arkens BS

RedaktørInge Elise Haandsbæ[email protected]

JournalistAgnethe S. Sørensen

SOMSORGLØSE DYROG UFORNUFTIGE

SVIN

DITdet er

studium

3 ARKEN FS2013

Lederen

Dette forårssemester vil i nogen grad blive præget af de mange aktiviteter og udgivelser, som vi oplever i forbindelse med Kierkegaard året; den 5. maj 2013 ville Søren Aabye Kierkegaard være blevet 200 år gammel. Det smitter af på dette nummer af ARKEN, hvor flere af artiklerne handler om Kierkegaard.

Jubilæet har i høj grad været præget af en debat om de offent-ligt afsatte midler til fejringen. Hvor H. C. Andersens 200 år i 2005 fik tildelt godt 65 millioner kroner af Kulturministeriet, må Kierkegaards fejring nøjes med 1,65 millioner. Dog melder Søren Kierkegaard Forskningscenteret i højere grad om private dona-tioner og frivillig arbejdskraft, hvilket bekræfter den vitalitet, mange danskere stadig føler er nærværende i værkerne af den store teolog og filosof. Så måske det går ligesom Kierkegaard selv udtrykte det i privatjournalen på sin 35-års fødselsdag:

Mørkt seer det ud; og dog er jeg saa roligDenne min Geburtsdag vil blive mig uforglemmelig!

Forskningslektor i Søren Kierkegaard Forskningscenteret Pia Søltoft satte i februar i Kristeligt Dagblad især fokus på, hvorledes et af Kierkegaards temaer kredser om det at vælge sig selv – Kierkegaard selv kaldte det ”uendelighedens eller mu-lighedens fortvivlelse”. Det handler om at tro, at man kan gøre hvad som helst og blive hvem som helst; at være omgivet af mu-ligheder. Når alt er lige muligt, er alting derfor også ligegyldigt. Derfor skelner han imellem friheden og nødvendigheden som to sider af mennesket. På den ene side har vi muligheden for frit at vælge ’os selv’ og at tage ansvar for vore handlinger, mens vi på den anden side er bundet af vores konkrete baggrunde og forhistorier.

Talen om det personlige ansvar er i høj grad stadig aktuel og har præget adskillige teologer og filosoffer efter 2. Verdenskrig og Shoahs rædsler. Den tysk-fødte jødiske filosof Hannah Arendt (f. 1906) var især inspireret af Kierkegaards tale om det personlige ansvar, da hun beskæftigede sig med den europæiske udvikling efter 2. verdenskrig. I bogen Eichmann in Jerusalem: A Report on the Banality of Evil afdækkede hun retssagen imod den tidligere SS-officer Adolft Eichmann, der blev anklaget for at være en af arkitekterne bag jødedeportationerne. Pointen i hendes bog er, at Eichmann blot adlød ordrer fra de højere autoriteter uden selv at vurdere, hvad der var rigtigt og forkert i en større sam-

menhæng. Derved havde han opført sig, som mennesker des-værre er tilbøjelige til at gøre, i hvert fald hvis man erindrer Milgram-forsøget, der blev publiceret i 1963. Her testede man, hvor langt enkeltpersoner ville gå i forbindelse med at påføre andre mennesker smerte med strøm, hvis de dermed følte, at de adlød ordrer i en større sags tjeneste. Overraskende nok var 65% af testpersonerne villige til at give maksimal strømstyrke, på trods af at ’ofrene’ (som heldigvis blot var skuespillere gemt bag en væg) bad om nåde, og selvom testpersonerne vidste, at de havde friheden til at afbryde forløbet. Autoritetslødigheden endte altså med at vinde over den personlige ansvarsfølelse. El-ler som sognepræst Henrik Winter Nielsen rammende udtrykte det i sin artikel om Thomas Vinterbergs ”Jagten” i Dansk Kirketi-dende; ”Det onde kommer fra dem, der tror, de har det gode på deres side”.

Det personlige ansvar har vi alle selv, og det er nemt i blinde at lade sig føre med de kulturstrømme, som vi befinder os midt i. Hvad end det er de nævnte – og noget ekstreme – tilfælde med Milgram-eksperimentet, Eichmanns opførsel, eller om det blot er vor almindelige, dagligdags adfærd, så er Kierkegaards påmindelse om at vælge at blive sig selv måske mere afgørende end nogensinde før.

Kierkegaard var kendt for at eksperimentere med ukonven-tionel opførsel. Han brød med normen for, hvordan den akade-miske overklasse opførte sig – bl.a. spidsborgeren, der ukritisk opførte sig som ’de andre’ gjorde – og han var ikke bleg for under sit daglige ’menneskebad’ ( en spadseretur i det indre København) at falde i snak med proletariatet. Kierkegaards op-førsel var hverken normal eller velanset på hans tid.

Verden har forandret sig en del siden da, og derfor er det glædeligt, at vi nu får lejlighed til på ny at genopleve Kierke-gaards univers for derved at kunne genoverveje, hvordan vi selv vælger at forholde os til vores eksistens. Især nu med den en-delige udgivelse af alle Søren Kierkegaards skrifter på 55 bind, er det bare at gå i gang. ARKEN ønsker jer god fornøjelse med de nye Kierkegaard oplevelser hen over de kommende måne-der.

Redaktør, Inge Haandsbæk Jensen

200

4 ARKEN FS2013

HORROR FICTION

I introduktionen til afhandlingen: Supernatural Hor-ror in Literature (1927) peger forfatteren H. P. Love-craft på frygten for det ukendte som værende den følelse, horror-genren udspringer af: ”The oldest and strongest emotion of mankind is fear, and the oldest and strongest kind of fear is fear of the un-known.” Frygten for det ukendte, eller sagt med et enkelt ord: angsten, har også en central plads i Søren Kierkegaards tænkning. Under psuedonymet

Vigilius Hafniensis forsøger Kierkegaard i Begrebet Angest - En simpel psychologisk-paapegende Over-veielse i Retning af det dogmatiske Problem om Arve-synden (udg. 1844. Herefter refereret til som SKS4), at åbne spørgsmålet om, hvad det vil sige at være et menneske ved at undersøge menneskelige grunder-faringer. I spørgsmålet om hvad et menneske er, ta-ger Kierkegaard udgangspunkt i begrebet om angst, som, han mener, er en grunderfaring, mennesket gør

5 ARKEN FS2013

sig og derfor tilgængelig for psykologisk drøftelse, dog uden at der er tale om psykologi i moderne vi-denskabelig forstand. I det følgende vil jeg undersøge, hvordan Kierke-gaards betragtninger, om hvad det menneskeligt set vil sige at ængstes, kan bidrage til forståelsen af Lovecrafts horror-noveller. På baggrund af Kierke-gaards angstanalyse vil jeg forsøge at afdække ”be-

HORROR FICTION

- En ”Kierkegaardsk” læsning af H.P. Lovecrafts: The Statement of Randolf Carter

Af Frida Guld

grebet angst” i en enkelt af Lovecrafts noveller: The Statement of Randolf Carter (første udg. 1920. Jeg citerer i artiklen fra: Lovecraft, H.P, Tales (New York, The Library of America, 2005), s. 1-6). Umiddelbart synes denne novelle at være en fortælling om mødet med og angsten for et ondt og uhyrligt væsen. Men dette er kun den umiddelbare læsning, for ifølge Kierkegaard er angsten en tvetydig størrelse.

6 ARKEN FS2013

Horror Fiction

andolf Carters vidneudsagn

Som titlen også antyder, udformer fortællingen sig som et indlæg i et retsopgør. Den monologe beretning er en vidne-forklaring afgivet af fortælleren Randolf Carter til en gruppe af forhørere: ”I repeat to you, gentlemen, that your inquisition is fruitless. (…) Everything, that I can remember, I have told with perfect candour. Nothing has been distorted or concealed, and if anything remains vague, it is only because of the dark cloud which has come over my mind – that cloud and the nebulous nature of the horrors which brought it upon me. / Again I say, I do not know what has become of Harley Warren;” (s. 1) At Carter nu gentagne gange må fremføre sit vidnesbyrd antyder, at han er mistænkt, han må i hvert fald i en eller anden grad stå til regnskab for Harley Warren. Carter fortæller, at han og Warren har været venner i fem år, og at han delvist har deltaget i vennens ”terrible researches into the unknown”. Meningen med Warrens studier har hele tiden været uklar for Carter, og han tager nu afstand fra dem. (s. 2) Han fortæller desuden, at de, den nat Warren forsvandt, gik ind på en gammel kirkegård. Men kun Carter vendte tilbage fra kirkegården. Om de mellemliggende begivenheder siger Carter: ”I know nothing beyond what I saw. Vision or nightmare it may have been – vision or nightmare I feverly hope it was. And why Harley Warren did not return, he or his shade – or some name-less thing I cannont describe – alone can tell.” (s. 1) De frigør en

tilvokset grav med de medbragte skovle og løfter stenen, som dækker over graven, til side. En mørk gravåbning afsløres. War-ren mener ikke, at Carter har nerverne til at følge ham videre, han vil i stedet holde Carter underrettet via telefonkablet, som han vil trække efter sig. Og dermed går Warren ned i graven. Vidneudsagnets centrale begivenhed – ”(...) the single hide-ous scene which remains burned into my shaken recollection” (s. 1) – udspiller sig mellem Carter, Warren og et ondt og ube-gribeligt væsen. I den refererede dialog mellem Carter og War-ren, som strækker sig over novellens sidste to sider, forsøger Carter sprogligt at indkredse og begribe, hvad dette uhyrlige væsen ”the unbelievable, unthinkable, almost unmentionable thing” (s. 6), som Warren opdager, egentlig er. Warren siger: ”God! If you could only see what I am seeing! (…) Carter, it’s terrible – monstruos – unbelievable!” (s. 5) Grebet af angst bed-er Carter Warren om at præcisere, hvad det er, han ser. Warren svarer: ”I can’t tell you, Carter! It’s too utterly beyond thought – I dare not tell you – no man could know it and live – Great God! I never dreamed of THIS!” (s. 5) Efter noget tid bliver Warrens svar fragmentariske og dør til sidst helt ud. Carter fortsætter med at kalde på ham indtil ikke Warren, men uhyret svarer. ”I do not try, gentlemen, to account for that thing – that voice – nor can I venture to describe it in detail, since the first words took away my consciousness and created a mental blank which reaches to the time of my awakening in the hospital. Shall I say that the voice was deep; hollow; gelatinous; remote; unearthly; inhuman; disembodied? What shall I say? It was the end of my

R

7 ARKEN FS2013

experience, and is the end of my story. I heard it, and knew no more. (…) And this is what it said: / YOU FOOL, WARREN IS DEAD!” (s. 6f)

Angsten før faldet

Carters angst er uden tvivl oprigtig, han er traumatiseret og i det hele taget ude af sig selv, det vidner hans forklaring om. Spørgsmålet er, hvad angsten grunder i, hvad betyder den? Ifølge Kierkegaard er angsten en helt grundlæggende menne-skelig erfaring. Angsten fortæller noget om menneskets natur og sammensætning. For overhovedet at kunne nære angst må et menneske erfare, at det er et forhold mellem noget forskel-ligt. Kierkegaard siger om mennesket, at det “er en Synthese af det Sjelelige og det Legemlige”. (SKS4, 349) At mennesket er en syntese, vil sige, at det er sammensat af to uensartede stør-relser, der, for at blive en syntese, må forenes i en tredje, nemlig ånden. Derfor er det en opgave for et menneske overhovedet at blive sig selv; det er angsten, der afslører overfor mennesket, at det er en opgave. Før ånden sætter syntesen i mennesket, befinder det sig i en tilstand af uskyldighed. I overensstemmelse med den bibel-ske syndefaldsmyte definerer Kierkegaard uskyldighed som uvidenhed. Opgøret med traditionens arvesyndslære ligger for Kierkegaard i at vise, at synden i kraft af sin kvalitative bestem-melse ikke kan nedarves hverken fra Adam eller fra den ene generation til den næste. På den måde er der ingen forskel på

om det er Adam eller et hvilket som helst andet menneske, der synder første gang. Hvordan synden kom ind i verden, forstår den enkelte kun ud fra sig selv. Før selvforholdet er sat, sålænge ånden kun er drømmende tilstede i mennesket, er det uvidende om godt og ondt. I denne tilstand af uskyldighed er der fred og hvile, men også noget an-det, som er et intet. Og dette intet føder angst. Uskyldighedens hemmelighed er, at den på samme tid er angst. Angsten kom-mer fra ånden, som drømmende projekterer sin egen virke-lighed, endnu før den er blevet virkelighed. (SKS4, 349)

Det er ethvert menneskes opgave at lære at ængstes retteligen, for ikke at skulle fortabes ved aldrig at have været angst, eller ved at synke i angsten. Men for at ængstes på den rette måde må mennesket forstå, at angsten ikke er noget udvortes, som det så ofte tror. Angsten er noget indre, som det selv produ-cerer. (SKS4, 444)

Den tvetydige angst

Kierkegaard sammenligner angst med svimmelhed. Angsten er noget mennesket gribes af i det øjeblik, hvor det f.eks. kigger ned i et dybt hul og bliver svimmel. Kierkegaard beskriver det således: ’Angest (er) den Frihedens svimlen, der opkommer, idet Aanden vil sætte Synthesen, og Friheden nu skuer ned i sin egen mulighed, og da griber Endeligheden at holde sig ved’. (SKS4, 365) Her opstår også et af Kierkegaards nøglebegreber

Amerikanske Howard Phillips Lovecraft (1890-1937) er en af de mest indflydelsesrige horror-forfattere i det 20. århun-drede – han gør sig især gældende indenfor de to undergenrer: science fiction og weird fiction. Hans fortællinger bygger på den præmis, at de almindelige menneskelige love, interesser og følelser ingen gyldighed eller betydning har i universet som helhed. Når grænsen til det endeløse og grufulde ukendte – det hjemsøgte ”Outside” – krydses, så efterlades al men-neskelighed og jordboermentalitet ved tærsklen. Universet er grundlæggende fjendtligt indstillet overfor mennesket – et filosofiske princip, som Lovecraft selv betegnede ”cosmicism” eller cosmic horror”. Lovecrafts livssyn og æstetiske udtryk begrundes ofte ud fra biografien: hans forældre dør begge i en relativt ung alder på sindssygehospital; faderen formodentlig som følge af syfilis, moderens diagnose var hysteri og depression. Lovecraft selv bor det meste af sit liv hos sine tanter i Providence, Rhode island. Lovecraft var et nervøst og svageligt barn, som led forfærdeligt af mareridt. Ud over at læse og skrive var hans interesser kemi og astrologi.

Forbudt viden om det, der ligger udenfor den almindelige menneskelige erfaringsverden, er et centralt tema hos Love-craft. Hans karakterer drives af videnskabelig nysgerrighed efter at afdække det uopdagede, men den viden, de opnår, er så rædselsfuld, at karaktererne i bedste fald bliver sindssyge, i værste fald dør.

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/H._P._Lovecraft

Videre læsning: Michel Houellebecqs litterære biografi: H.P. Lovecraft: Against the World, Against Life (en. Udg. 2005 med forord af Stephen King)

Horror Fiction

8 ARKEN FS2013

i forhold til angstanalysen, nemlig tvetydighed. Det man æng-stes ved er på en gang tiltrækkende og frastødende. (SKS4, 348) Angsten er en udefrakommende faktor, som griber en, men samtidig falder den enkelte også selv i angsten og derved opstår dobbeltheden. Det er således både øjet, der ser ned i af-grunden og svimles derved, som bærer ansvar, såvel som det er selve afgrunden. Med angsten som mellembestemmelse bliver mulighed til virkelighed, uskyld til synd. Springet ind i virke-ligheden skyldes hverken nødvendighed eller frihed, men med Kierkegaards ord en hildet frihed; en frihed, der er fanget i sig selv. (SKS4, 355)

Jeg vil nu undersøge, hvordan Kierkegaards betragtninger om angsten kan bidrage til læsningen af The Statement of Randolf Carter. Novellen er ikke entydig. For den umiddelbare læsning (altså hvis Carter taler sandt) har angsten en ydre årsag i den onde realitet, Warren møder i graven. Men det viser sig, at den angst, som uhyret virker, er tvetydig, og at uhyret som konkret objekt er svært at fastholde. På det strukturelle plan afslører novellen sig. Her antydes det, at angsten lige så vel kan komme fra fortælleren selv.

Uhyret og den søde angst

Billedet, Carter tegner af sig selv, minder meget om mennesket før faldet i Kierkegaards angstanalyse. Carter beskriver sig selv som uskyldig og uvidende; sådan er mennesket, før ånden er sat. Kierkegaard siger også om denne angst, at den ikke er no-gen lidelse. “Naar man vil iagttage Børn, vil man finde denne Angest bestemtere antydet som en Søgen efter det Eventyr-lige, det Uhyre, det Gaadefulde.” Horror-litteraturens drivkraft, som Lovecraft kalder “The oldest and strongest emotion of mankind”, frygten for det ukendte, ligner angsten før faldet. Uhyret i Lovecrafts novelle både tiltrækker og frastøder Carter, og han siger selv, at han nærer en modstræbende fascination, “reluctant fascination” overfor Warrens studier. Det er netop

9 ARKEN FS2013

den søde angst, som ikke kender til skyld. Men til forskel fra Kierkegaards angstanalyses første niveau har angsten i horror-litteraturen en genstand; uhyret. Det er værd at bemærke, at uhyret hos Lovecraft altid er noget udefinerbart. Lovecraft for-søger igennem hele sit forfatterskab at indkredse, hvad dette allermest frygtelige og onde er, men strander ved definitioner som det utænkelige, utrolige, unævnelige, umenneskelige. Derfor opererer Lovecraft indenfor den samme tvetydighed, som Kierkegaard beskriver, idet hans noveller både fastholder uhyret og samtidig giver slip på det ved at lade sproget give op overfor angstens intet. Geert Hallbäck har i en artikel om litteraturens og filmens vampyrer beskrevet, hvordan vi i horror-genren konfronteres med den diffuse angst, hvor det rædselsfulde bliver konkret og får skikkelse. Igennem gyset bliver vi måske lidt bedre til at ængstes uden at synke i angsten, fordi vi, når vi går ind i fik-tionen, for alvor gribes af rædslen, men også for sjov. Stadig med muligheden for at gå ud af fiktionen (at lukke bogen), når vi ønsker det. ”I gyseren etableres en verden i verden, hvor vi kan møde rædslen ansigt til ansigt og dermed overkomme den. Gyset fungerer som en slags eksorcisme; vi kan møde den ukendte dæmon, give den ansigt og skikkelse, uddrive den og leve med den. Gyset er eksistentiel befrielse.” (Hallbäck, Geert, ”Vampyrer - praktisk og kritisk” i Hvad jeg skrev... (2008) s. 158)

Det dæmoniske

Titlen The Statement of Randolf Carter beskriver ikke, hvad no-vellen handler om, men derimod hvad novellen er, dens form eller funktion. Dermed refererer titlen tilbage til novellen som tekst og fiktion. (Burleson, Donald R., Lovecraft. Disturbing the universe (1990), s. 19) Novellen begynder med ordene ”I re-peat...”; det er ikke første gang, Carter fremfører sit forsvar, og hans svar til tilhørerne er ”your inquisition is fruitless”. Det er værd at lægge mærke til, at Carter siger, at inkvisitionen allere-

10 ARKEN FS2013

de er frugtesløs. Processen vil være og har altid været resul-tatløs, den er afgjort på forhånd. Det betyder også, at novellen gør sig resistent overfor ethvert forsøg fra læserens side på at afgøre sig for en entydig fortolkning.

Fortællerens interesse kolliderer med tekstens selv-interesse og skaber spænding. På det strukturelle plan opfordres læseren til at tvivle på teksten og dermed også fortælleren. Når det kommer til spørgsmålet, om Carter er en troværdig fortæller, vinder tekstens fortællende jeg umiddelbart læserens sympati. Carter virker oprigtig i sin ængstelse og dermed også uskyldig. Men mellem linjerne sås der tvivl om Carters trovær-dighed. Hvis beretningen om hvad der skete den nat Warren forsvandt er utroværdig, så betyder det at Carter muligvis har gjort sig skyldig i en forbrydelse – at han måske ligefrem selv har slået Warren ihjel. Fortællingen motiveres af spørgsmålet: Hvad skete der med Warren Harley? Warren er en skyggekarakter, og han er først og fremmest karakteriseret ved sit fravær. I sin beretning lader Carter Warren tage hele ansvaret for sin egen død. Da Warren skal til at gå ned i graven og ikke vil have Carter med, siger han: “the responsibility is in a certain sense mine, and I couldn’t drag a bundle of nerves like you down to probable death or madness”(s. 4). To sider senere nede fra graven forsøger War-ren at overtale Carter til at redde sig selv: “It’s too late - and my own fault. Put back the slab and run - there’s nothing you or anyone can do now!” (s. 5f) Carter er vedholdende omkring sin uvidenhed: “Again I say, I do not know what has become of Harley Warren;” (s. 1)

Måske ligger der en endnu mere forfærdende virkelighed til grund for angsten i The Statement of Randolf Carter end den umiddelbare virkelighed. Nemlig den uberettigede virkelighed, hvor mennesket er i selvforskyldt synd. Når frihedens mulighed er blevet til virkelighed, skulle man tro, at angsten sammen med muligheden forsvandt. Dette mener Kierkegaard dog ikke. Tværtimod er angsten stadig til stede efter faldet, dog ikke i forhold til frihedens mulighed, men i stedet i forhold til virkeligheden. Nu, hvor synden er sat, æng-stes mennesket ikke for intet. Da angsten nu er sat in concreto, kender mennesket forskel på godt og ondt, og angsten har fået en genstand – eller rettere to: dels angsten for at synde igen: angsten for det onde (SKS4, 413f) og dels angsten for det gode, en tilstand, som er særlig interessant ifm. Lovecrafts novelle. Angsten for det gode kalder Kierkegaard også det dæmoniske. Her er mennesket i det onde (i syndens uberettigede virke-lighed) og ængstes for det gode, dvs. det dæmoniske står i et ufrit forhold til det gode uden dog fuldstændig at være i det ondes magt. (SKS4, 421ff) Det dæmoniske er det indesluttede og det ufrivilligt åbenbare. Det indesluttede er stumt og åbenbarer sig kun imod sin vilje. Men ifølge Kierkegaard er den indesluttede tilstand ikke, som man ellers skulle tro, en stabil tilstand. Friheden griber ind i ufriheden, således at: “den i Ufrihed til Grund liggende Frihed, ved at komme i Communication med Friheden udenfor, revol-terer, og nu forraader Ufriheden.” (SKS4, 424f) De mure, som indeslutter det dæmoniske, gennemtrænges altså af friheden, som vil kommunikere med friheden udenfor det dæmoniske. Modsat friheden, som er bestandig communicerende, slutter det dæmoniske sig selv inde i isolation og stumhed eller i mon-

Horror Fiction

11 ARKEN FS2013

olog, som netop er den indesluttedes tale. Det dæmoniske gør sig selv til fange i indesluttetheden. Kommunikationen, sproget eller ordet, som har grund i friheden, er frelsende, men når fri-heden berører indesluttetheden, så ængstes det dæmoniske. Et eksempel på en dæmonisk er ifølge Kierkegaard en forbryder, som ikke vil bekende sin misgerning: “heri ligger netop det Dæ-moniske, at han ikke vil communicere med det Gode gjennem Straffens Lidelse.” (SKS4, 425) Hvor det dæmoniske er det ufrivillig åbenbare, så er det gode det åbenbare. Kierkegaard definerer åbenbarelse som værende både det mest Ophøiede (Forløsning i eminent Forstand) og det Ubetydeligste (Udsigelsen af en Tilfældighed). (SKS4, 428f) En dæmonisk har to viljer: en underordnet, der vil åbenbarelsen, og en stærkere vilje, der vil indesluttetheden. Hvis det var om-vendt, hvis viljen til åbenbarelse var stærkere, så var fænomenet ikke dæmonisk.

Skyldig – ikke-skyldig

En anden mulig læsning af The Statement of Randolf Carter er at betragte Warren og Carter som værende en og samme person. Er dette tilfældet, så er den anklagede hovedperson både indsigtsfuld, ansvarlig og skyldig. Så gik Carter selv ned i graven - og her greb angsten ham. Så bliver fortællingens sam-mensmeltede karakter Carter-Warren udtryk for en indre til-stand hos fortælleren, hvor selvforholdet er mislykket. Det er den tilstand, som Kierkegaard kalder dæmonisk, altså angsten for det gode.

Selvom novellen på overfladen hævder ét, så sker der alligevel noget andet på det sproglige og strukturelle plan. Den rykker ud

med sproget (jf. ufrivillig åbenbaring); den afslører sig selv som dæmonisk indesluttethed. Den indesluttedes tale er monolog – ligesom Carters forklaring er monolog. Den anden mulige læsn-ing af novellen er altså, at Carter er en forbryder, som ikke vil bekende sin skyld. Men ifølge Kierkegaard er det gode - åben-baringen - en underliggende kraft, som bryder frem alligevel, for det dæmoniske er ikke fuldstændig i det ondes magt.

Er Carter skyldig eller uskyldig? Dette spørgsmål besvarer fortællingen om Randolf Carter ikke - eller det vil sige, den giver to svar: Carter er skyldig og uskyldig. Således svarer The State-ment of Randolf Carter til Kierkegaards tvetydige bestemmelse af skylden: “den, der gjennem Angest bliver skyldig, han er jo uskyldig; thi det var ikke ham selv, men Angesten, en fremmed Magt, der greb ham, en Magt, han ikke elskede, men æng-stedes for; – og dog er han jo skyldig, thi han sank i Angesten, som han dog elskede idet han frygtede den.” (SKS4, 348f)

En fyldigere redegørelse for Søren Kierke-gaards angstanalyse findes hos Arne Grøn: Begrebet angst hos Søren Kierkegaard (1996)

H.P. Lovecraft

12 ARKEN FS2013

Kierkegaards 200 års Geburtstag

Lidt reklame i anledning af Kierkegaards 200 års GeburtstagHvis du ikke har lagt mærke til det endnu, så siger jeg dig det gerne. Det er snart Kierkegaards 200 års fødselsdag! Og det skal selvfølgelig fejres på behørig vis, hvilket gøres bedst med en dynge af forelæsninger, der dog forhåbentlig ikke vil hobe sig mere op, end at der i løbet af året vil samle sig små afbræk, hvor den stakåndede og åndenødslidende kan få lidt luft og ro til fordybelse. Der vil givetvis også udkomme et hav af bøger om alt imellem himmel og jord, der kan sættes i forbindelse med Kierkegaard. Også det rene gøgl vil sikkert melde sin ankomst midt i festivitassen. Men for at det ikke løber helt af sporet, vil jeg gerne sætte fokus på nogle af de mange interessante forelæsninger, vi kan vente os i dette semester. Hermed et lille tendentiøst, dybt uretfærdigt og ubegrun-det udsnit af begivenheder. Først og fremmest har Søren Kierkegaard Forskningscenteret sørget for en gratis forelæsningsrække i Runde-tårn. Det vil med andre ord slet ikke være nødvendigt at bevæge sit corpus uden for voldene, hvis det allerede befinder sig på fakulte-tet. Alle forelæsningerne finder sted fra kl. 17-19. Er det første gang, du læser om forelæsningsrækken, vil du sikkert allerede være gået glip af de første. Der er meget mere information at finde om disse forelæsninger på www.skc.ku.dk. Søren Kierkegaard Selskabet dis-ker selvsagt også op med forelæsninger for at gratulere fødselaren, det sker d. 21. marts, hvor højskoleforstander Jørgen Carlsen vil tale om: Det virkelige liv - en samtale mellem Grundtvig og Kierkegaard, som aldrig fandt sted. Og igen d. 25. april, hvor professor, dr. theol. Arne Grøn vil holde en forelæsning med titlen: At vælge sig selv? Til slut vil lektor, ph.d. Lilian Munk Rösing d. 30. maj tale om: Kierkegaards radikalitet. For studerende koster en-tréen til disse forelæsninger 40 kroner (pr. gang). Derudover har Grundtvig-akademiet og Søren Kierkegaard Selskabet i fællesskab fået stablet et seminar på benene fra d. 4.-5. marts, hvor fokusset er kirkekampens virkningshistorie i det grundtvigske. Ydermere er Søren Kierkegaard Selskabet og Grundtvigsk forum gået sammen med Røddinge højskole, således at man kan komme på et mindre højskoleophold fra d. 26. maj-1. juni. Der kan læses meget mere om alle disse arrangementer på www.kierkegaardselskabet.dk. På selve fødselsdagsda-gen d. 5 maj vil der blive holdt en festgudstjeneste i Frue Kirke efterfulgt af en festforelæsning i universitetets hovedbygning. Ved den samme lejlighed vil Søren Kierkegaards Skrifter (SKS) blive overrakt til universitet, hvormed en æra inden for Søren Kierkegaard-forskningen afsluttes, så en ny forhåbentligt kan tage sin spæde begyndelse.

Se det fulde program for Kierkegaard-året på www.kierkegaard2013.dk

af Niels Bjørn Christensen-D

alsgaard

13 ARKEN FS2013

Når begrebet forventningens glæde bliver bragt på bane, så tænker jeg altid først på historien om Søren Kierkegaard: Det fortælles, at Kierkegaard engang var i teatret med sin forlove-de, Regine Olsen, for at opleve operaen, Don Juan. Efter ouver-turen rejste Kierkegaard sig og tog Regine kærligt under armen, idet han sagde til hende: ”Nu går vi! Fordi nu har du oplevet det bedste, nemlig forventningens glæde!” Hvorpå de begge hastigt forlod teatret.

Mand, det er da en god historie! - Men det er altså en vandrehi-storie, hvilket Søren Kierkegaard Forskningscenteret dokumen-terer for os på centrets hjemmeside. Vandrehistorie eller ej, så kan der være noget om, at man i nogle tilfælde godt kunne have nøjedes med forventningens glæde, når det viser sig at selve oplevelsen lader meget tilbage at ønske.

Jeg mindes, da jeg gik i 10. klasse på Brøderup Ungdomsskole. På skolen var reglen, at alle elever skulle have køkkentjans en uge i løbet af skoleåret. Det gik sådan for sig, at vi blev inddelt i grupper af 4 elever og i ugen før køkkentjansen, skulle vi mødes med økonomaen, for at lave madplan til ugen efter. Derefter kom ugen med selve køkkentjansen, hvor vi skulle hjælpe til i køkkenet hver dag, til aftensmaden: Forberede maden, dække bord og vaske op bagefter.

Jeg troppede op til planlægningsmødet sammen med min gruppe. Det var virkelig tre flinke elever, jeg var havnet på hold med og økonomaen virkede meget åben for alle forslag og næsten hele ugens menu kom på plads meget hurtigt og glat. Dog gik det lidt for let, synes jeg, så jeg så mig nødt til at stille mig kraftigt på bagbenene overfor økonomaens forslag om æblegrød til dessert om torsdagen. De andre elever kunne godt lide æblegrød og syntes derfor, at det var OK, men jeg holdt på mit og vi var lige ved at havne i dødvande. Så sagde økonomaen til mig: ”Ved du hvad, Agnethe? På torsdag, når vi skal have æblegrød, så kommer du ud i køkkenet til mig og får et deeeee-jligt Belle de Boskoop - æble at spise i stedet for æblegrøden!” Det, syntes jeg, lød som alle tiders idé; jeg elsker nemlig æbler og kunne i høj grad lide tanken om at blive positivt særbehand-let.

Selve ugen med køkkentjans gik som en leg: vi var et godt team og vi havde det sjovt med arbejdet. Ved forberedelsen af maden legede vi berømte TV - kokke og opfandt navne på ret-

terne, som vi syntes lød franske - og når vi bagefter ryddede af og vaskede op, fandt vi på rim og vittigheder om tallerkenvas-kerens hårde og usle liv, som vi grinede af. Da torsdagen kom og vi skulle have æblegrød til dessert, hastede jeg ud i køkkenet for at inkassere mit deeeeejlige Belle de Boskoop - æble. Min forventning om dette æble var tårnhøjt. Jeg forestillede mig et stort, rødt og sødt Snehvideæble, som ville være både saftigt og sprødt. Jeg forestillede mig, hvordan jeg skulle valse tilbage gennem spisesalen med mit Snehvideæble, så at alle måtte for-stå, at jeg havde fået specialbehandling, fordi jeg var en særlig elev. Ja, jeg så mig selv i dans gennem spisesalen, som selveste Snehvide, med hud så hvid som sne, læber så røde som blod og hår så sort som ibenholt. Jeg forestillede mig de andre elevers misundelse, når jeg skulle spise mit saftige, røde æble, imens de andre måtte nøjes med splattergrød.

Det var forventningen, nu til den korresponderende oplevelse: For det første kunne økonomaen slet ikke huske, at hun havde lovet mig et æble, men hun blev selvfølgelig nødt til at bøje sig for min insisteren - man skal holde, hvad man lover - og sendte træt køkkenassistenten ud i forrådskammeret efter et æble til mig. For det andet så tror jeg, at mine øjne sprang ud af sine øjenhuler og tilbage igen, da jeg fik æblet i hånden. Et Belle de Boskoop - æble er åbenbart et madæble og derfor ikke spor deeeeejligt, og desuden havde æblet i min hånd en hengemt lugt og en falmet, grågrøn farve; det fremstod med en skimlet og rynket overflade. Føj! Jeg havde fuldstændigt tabt mælet og gik skamfuld, med bøjet hovedet, tilbage på min plads i spise-salen og sad og gemte æblet i mine hænder under bordet, så at ingen skulle se, at jeg var blevet narret. Da måltidet var slut, skyndte jeg mig ud af spisesalen og løb op på mit værelse, hvor jeg låste mig inde og kastede mig ned på min seng. Jeg var sur på mig selv, fordi jeg godt vidste, at jeg havde skruet forventningerne lige lovligt højt op, blot fordi jeg var blevet lovet et æble. Jeg fattede ikke, hvorfor jeg ikke havde under-søgt, hvilken sort et Belle de Boskoop - æble var? Det var jo den nemmeste sag i verden, men nej, jeg havde straks fantaseret om et rødt Snehvideæble. Men hvis jeg var sur på mig selv, så var jeg rasende på verden. Verden var ond – ja, ondere end ond. Hvis det skulle være på den måde, så gad jeg ikke være med i verdenshistorien mere. Verden måtte klare sig selv, for jeg ville, fra nu af, bare lave min egen, private historie. Sådan lå jeg og skumlede og hadede verden, indtil rygetrangen drev mig ud i rygestuen. Her var de sædvanlige rygertøser, som jeg plejede

Forventningens GlædeAf Agnethe S. Sørensen

Forventningens Glæde

14 ARKEN FS2013

Forventningens Glæde

at smøge den med, og så blev jeg, uden at jeg bemærkede det, suget ind i verdens vrimmel igen. Dog glemte jeg aldrig Belle de Boskoop - episoden.

Belle de Boskoop - episoden er et eksempel på en oplevelse, hvor man havde haft bedst af at stoppe ved forventningens glæde. Helt alvorligt: havde jeg dog bare haft en Kierkegaard - ven, der havde taget mig kærligt under armen, før jeg nåede ud i køkkenet, for at få mit deeeeejlige æble, idet han sagde til mig: ”Hør her, Søster Sneblind! Forventningens glæde er den største, så nu går vi to, stille og roligt, ud af spisesalen, uden at få des-sert!”

Og dog! Hvis en Kierkegaard - ven virkelig havde skånet mig for selve oplevelsen, således at jeg var forblevet i forventningens glæde, så ville han nok have gjort mig en bjørnetjeneste, fordi jeg så ikke havde fået lært at konfrontere mine forventninger med virkeligheden. Det har årene jo lært mig, men jeg har ikke lært det samme, som den ene hovedperson, Liva, i filmen Mifu-nes sidste sang, der lærer sin søn, at verden er en stor lort og at man hver dag har, værsgo, at tage en bid af den! Her er forvent-ningerne til verden skruet helt ned i toilettet. Ej heller er det gået som Maude fra TV - serien Matador, der konstant flygter op i seng, væk fra virkeligheden, når den ikke er så velordnet og skøn, som hun inderligt ønsker, at den skal være. Konfron-

Obs! Kære alle. Obs!

Som I måske har set, har vi fra kantinens side været lidt ude at gøre opmærksom på os selv,

da vi har haft et dalende fald i besøgstallet over de sidste 6-8 semestre. Med foråret er der så

sket lidt af et generationsskifte i bemandingen, da 3 ”gamle” køkken-chefer er holdt op.

(Mik, Lone og Sara – Mik står stadig en gang imellem som afløser). Måske vil dette føre lidt

fornyelse med sig, vi prøver i hvert fald som altid at gøre det både hyggeligt og ordentligt

og også en gang imellem at byde på lidt ekstra hjemmebagt kage og andet.

Et måltid varm mad fås stadig til 25,-

Kaffe koster pr. kop 5,-/ pr. kande 15,-

Morgenmad (hjemmebagt bolle m/ost + kaffe) 10,-

Åbningstider: 9.15-14.15.

Kantinen er et dejligt mødested drevet af de studerende for de studerende, et forum, hvor

man også i mindre målestok kan henlægge sit gruppearbejde. Prøv os -og opdag måske lidt

nye sider ved dit studiemiljø på tværs af årgangene.

Vel mødt hos os i kantinen.

tationen forbliver tydeligvis en stor sorg for hende og hun gen-tager det samme mønster igen og igen. Dog formåede Maude jo, den dag, da virkeligheden trængte igennem til hende, i form af et medmenneske i nød, at stå fast overfor virkeligheden og at gøre det rigtige. Det håber jeg inderligt, at jeg også måtte have mod til, hvis situationen skulle opstå. Dog er det noget andet, jeg har fået i konfrontationen mellem forventningen og virke-ligheden, nemlig en skinnende guldrustning til mit Don Quijote - hjerte. Mit Don Quijote - hjerte, der har en tendens til at se sig selv, som den gode ridder på den hvide hest, Rosinante – lige til at kysse på mulen - og i evig kamp mod vindmøller, har fået en gylden rustning af humor. Rustningen stiver mit hjerte af med humor og genskinner som et glimt i øjet, når jeg endnu engang står over for erfaringen, at madæbler er verdens løn. v

15 ARKEN FS2013

Det er blevet en god tradition, at fagrådsformanden ved julefesten udnævner Årets Underviser. Og det skete naturligvis også ved ju-lefesten 2012.

Over 100 studerende og undervisere var samlet i festligt lag, for at sige tak for i år, og for at ønske god jul til hinanden. I år var lidt sær-lig, idet festen blev afholdt en torsdag og at dekanen ikke kunne deltage. Vi fik derfor, helt ekstraordinært, en dekantale, afholdt af prodekanen, og en prodekantale, afholdt af studielederen. Trods disse ændrede forhold, var aftenen også fyldt med alt det tradi-tionelle, og dermed også udnævnelsen af Årets Underviser 2012.

Det er fagrådet der udvælger prismodtageren, efter ind-stilling fra fakultetets studer-ende. På vegne af fagrådet vil jeg gerne takke for de mange indstillinger. De fortæller os, at der er behov for denne pris, for vi har virkelig nogle gode undervisere på teologi.

For andet år i træk gik prisen til en underviser fra Afdeling for Bibelsk Eksegese. Sidste år var det lektor i NT, Geert Hallbäck, der modtog den. Men i år var det en underviser i GT der blev hædret. En ung, initiativrig underviser med sublim pædagogisk snilde. Og i motivationen kan I se begrundelsen for fagrådets valg.

Motivation

’Hvilket kursus skal jeg vælge?’ Det evindelige spørgsmål, som alle teologer over hele Købmagergade hvert halve år stiller sig selv. For det er ikke kun os studerende, der har vore betænkeligheder; også underviserne må spekulere ’Hvilket kursus skal jeg ud-byde?’. For hvis kurset skal sælges til de studerende, så skal emnet være spændende, pensum-met overskueligt, semesteret struktureret og så ville det for øvrigt også være rart, hvis undervisningen lå mellem kl. 10 og 12; ikke om fredagen.Når det så sker, at man ikke kan få det hele, så må underviseren træde til med engagement og personlighed, og det er lige hvad Årets Underviser gør.

Årets Underviser brænder for sit fag og formår at gøre det for-ståeligt, spændende og ofte endda også underholdende. Årets Underviser har pædagogisk snilde og formår at gøre de sværeste tekster tilgængelige for alle. På perfekt vis fører Årets Underviser både “sprognørden” og “sprogspasseren” igennem pensum, sam-tidig med at alle føler at de får noget ud af det. Pædagogikken

bliver aldrig for meget, sådan så man føler sig talt ned til, og Årets Underviser formår at køre en universitetspædagogisk linje på en utrolig elegant måde.

Hos Årets Underviser er det praktiske også i orden: Undervisningen er meget godt tilrettelagt. Det er tydeligt, hvad der forventes af de studerende i forhold til forberedelse, og denne overskuelighed er guld værd. Man fornemmer et stort engagement, og undervisnin-gen er veloplagt, mens faget formidles på uhøjtidelig vis og med meget humor. Årets Underviser tænker desuden konsekvent og overskueligt i forhold til sine forløb, hvilket de gennemtænkte for-beredelsesguides og lektionsplaner vidner om.

Desuden skal det nævnes, at Årets Underviser i år har haft timer i de sene eftermiddag-stimer i det mørke efterårs-semester - det er således i sig selv en præstation, at kunne gøre sådanne timer til nogle, man ser frem til.

Forskningen skal selvfølgelig også nævnes og især den, der drages ind i undervisningen:

Trods sin unge alder, er Årets Underviser nemlig en foregangsperson for den gode forskningsbaserede un-dervisning. Årets Underviser har styr på hvad der rører sig inden for den moderne forsk-ning og lægger diverse links og populærtformidlende youtube-klip på Absalon, så det hele ikke kun handler om Gunkels “Gattungen”. Og så afsluttes hvert semester med en quiz med fine præmier så som “evig hæder”, guf og Bibliana-udgivelser.

Struktur, engagement, forsk-ning og bestikkelse. På et-hvert andet studium havde det været nok til at vinde men

ikke på Det Teologiske Fakultet. Her skal man virkelig give de stu-derende, hvad de vil have. Og hvad er så det? Sex og vold i GT, naturligvis.

Det er derfor med glæde, at Fagrådet kan bekendtgøre, at Årets Un-derviser 2012 er adjunkt, ph.d Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Tillykke til Anne. Hvis du kunne tænke dig, at opleve hende på slap line, så har fagrå-det inviteret hende til at holde en faglig fredag. Det sker d. 13. April kl. 15, med titlen: ”Man ofrer da spædbørn! - Jahve og børneofre i GT og i nærorienten”

Af Anders Martin Lauritsen

Anne Katrine de Hemmer Gudme

Årets Underviser 2012

v

16 ARKEN FS2013

Nyt fra Fagrådet

“Nu er det snart jul”, sådan begyndte jeg fagrådets indlæg til Arken sidste gang. Denne gang nærmer vi os også en sæson-bestemt begivenheden, selvom den er mere end bare nogle måneder væk, nemlig sommeren. I skrivende stund skriver vi 1. Marts. Årets første forårsdag, og sikke en dag. Det blev en god og solrig dag. Vi bevæger os fra det skumle mørke til den lyse tid.

Fagrådet håber, at alle kom godt igennem eksamensperioden med de resultater I havde forventet. Og så håber vi også at I ny-der tilværelsen med nye kurser, hold og måske nye undervisere.

Med fare for at gentage mig selv, så må jeg meddele at fagrå-det, endnu engang, har haft travlt. Travlt med at løfte den op-gave som er vigtigst for os; nemlig at arbejde for et forbedret studie- og undervisningsmiljø.

Meget er sket siden december: vi har udnævnt Årets Underviser (se mere i selvstændig artikel), opstartet en “Teologer for SU”-kampagne, deltaget i SU-protester og demonstration, samt ud-delt penge til studiemiljøforbedrende formål.

Teologer for SU

I februar fremlagde Regeringen deres forslag til en ny SU-re-form. Den var ventet, for vi vidste allerede at den ville komme. Regeringen havde allerede forinden meldt ud, at der skulle spares på SU’en. For at være mere præcis, skal der spares 2 mil-liarder (2.000.000.000,-!), og alle disse penge skal gå til at give erhvervslivet skattelettelser.

På Studenterrådets generalforsamling i oktober sidste år, blev der vedtaget en arbejdsplan. Denne arbejdsplan siger klart, at Studenterrådet skal kæmpe mod enhver forringelse af SU-systemet. Fagrådet, der er den lokale “filial” på fakultetet, er

selvfølgelig enig i det, og har derfor været med fra begyndelsen i Studenterrådets “SU-kamp”.

Fagrådet mener, at Regeringens forslag til SU-reform ødelæg-ger mangfoldigheden på universitetet. Den skaber en åndløs, teoretisk studenterbestand uden erfaring, og tilknytning til virkeligheden. Og især to områder i reformforslaget er fagrå-det imod. Det drejer sig om forslaget om, at alle studerende max må være 30 ECTS-point forsinket, samt at en studerende kun modtager 12 SU-klip, udover det normerede, hvis vedkom-mende begynder på en videregående uddannelse inden 2 år efter endt ungdomsuddanelse.

Det er for os en helt grundlæggende force og et af de mest vi-tale aspekter ved universitetet, at dets studentermasse er bred og mangfoldig. Det betyder, at vi ikke kun er overklassens ren-skurede drengebørn, der lige har forladt katedralskolen, men derimod et bredt udvalg af den danske befolkning. Unge og gamle, blinde og seende, altså ikke kun de rene, unge og ranke. Det betyder, at vi består af mange mennesker med mange for-skellige erfaringer. Denne forudsætning er lige så vital for sam-fundet, idet det betyder, at det ikke kun er en homogen gruppe, som kommer ud og bliver præster. Det er ikke kun de nordsjæl-landske overklasse børn, men også bondesønnen fra Lolland.

Den nuværende Regering ønsker med sit SU-reformudspil at ændre afgørende i dette billede. Det er nu kun de hurtige og unge, som går direkte fra gymnasiet til universitetet, som er værdifulde nok til, at de kan understøttes hele vejen gennem uddannelsessystemet. Andre mennesker, som har prøvet at tage fejl, som har prøvet at opleve en anden virkelighed end ud-dannelsessystemet, sorteres fra. Det har hårde konsekvenser, ikke kun for teologien, men i særdeleshed for samfundet.

På teologi er vi en mangfoldig gruppe, med studerende der har

Af Anders Martin Lauritsen, formand

17 ARKEN FS2013

ændret retning; med studerende, som har været i tvivl inden de vendte sig hen til dette studium. Studerende som har fået børn og som har rejst verden tyndt. De omfavner andre aspekter af livet, og de kan tale ud fra andre positioner og et andet liv, end det unge og uerfarne kan. De er begge en force og er uundvær-lige i samspil omkring teologien. Regeringens nye udspil straffer dem, der ikke er unge og uerfarne. Det er dem, som kommer til at være taberne i det nye udspil. De bliver et B-hold, som skal klare sig selv. De kan ikke få den hjælp fra staten, som andre kan få.

Regeringen burde i højere grad, for nu at være lidt bibelsk, lade de første komme sidst og de sidste komme først i deres SU-re-form. Det er ikke for sjov, at man vælger et nyt studie. Det er ikke for sjov, at man bliver forsinket. Det er en hel uomtvistelig del af livet. Det er det, som giver erfaringer udover vores lille skolede og trygge verden.

I skrivende stund er der ikke fundet en afklaring. De politiske forhandlinger er stadig i gang. Vi har kæmpet, og gjort en masse. Vi kæmper naturligvis stadig. I den forbindelse vil jeg selvfølgelig sige tak til alle de teologistuderende, der har hjul-pet fagrådet i denne kampagne. Tak for hjælpen.

Studiemiljø

I slutningen af 2012 besluttede Universitetsbestyrelsen, at de ville bruge lidt ekstra penge på studiemiljø. De satte derfor 5 millioner af på 2013-budgettet. Pengene skal som sagt gå til studiemiljømæssige tiltag, og fordeles af dekanen i samarbe-jde med fakultetets studenterrepræsentanter. Pengene er ble-vet tildelt fakulteterne efter studenterbestand, hvilket betyder at TEO har fået lige under 100.000,-. Det kunne selvfølgelig have været rart med lidt flere penge. Fx har Det Humanistiske Fakultet fået over en million, men de er selvfølgelig også mere

en 10 gange så mange som os!

Fagrådet har været til møde med fakultetets ledelse om forde-lingen af disse midler. Fagrådet fremlagde vores forslag til fordeling, og ledelsen var enig. Midlerne bliver derfor fordelt som fagrådet har foreslået det.

Så kan man selvfølgelig spørge om fagrådet så ikke bare tager pengene selv? Men det gør vi nu ikke. Vi har selvfølgelig sørget for, at så mange fakultære studenterforeninger som muligt får glæde af disse midler.

I skrivende stund skal fordelingen lige konfirmeres af rektor, og når det er sket, vil fordelingen blive offentliggjort.

En anden vigtig studiemiljømæssig ting er, at fagrådet har overtaget den tidligere Lokalebestyrelses opgave med, at vare-tage overskuddet fra fredagsbaren. Dette er sket efter aftale med dekanen.

Fagrådet har derfor oprettet Fagrådets studiemiljøpulje, samt et puljeudvalg, der bliver sammensat af repræsentanter fra fakultetets centrale studenterforeninger. Fagrådets næstfor-mand er formand for udvalget, og derudover skal der vælges en repræsentant fra hhv. fagrådets, Teologisk Forenings, kanti-nens og barens bestyrelser. Udvalgets arbejde består i, at ud-dele overskydende midler fra baren, til studiemiljømæssige tiltag.I vil naturligvis alle høre mere om dette senere.

Læs mere om fagrådet på facebook: www.facebook.com/fagraadetTEO

Tryk endelig “synes godt om”!v

18 ARKEN FS2013

Dansk kulturelt forfald eller selvbesindelsen?

Denne artikel vil beskæftige sig med det nystartede kulturforum, Rønshovedgruppen. Gruppens hovedformål er at bevidstgøre den danske offentlighed om ikke bare Danmarks men også Vestens kul-turelle og åndelige forfald. Gruppen ønsker at fortsætte 00’ernes

kulturkamp – eller snarere åndskamp. Den ønsker i samme forbindelse at skabe debat angående dannelsesrelaterede emner og spørgsmål

om Oplysningstidens betydning for Vesten, Vestlig selvkritik, Na-tionalstaternes nødvendighed, Den enkeltes pligt og samvittighed,

Fornuftens gaver og tåbeligheder, Demokratiets rolle , Menneskeret-tighedernes grænse, Islam, Velfærdsstaten, Elite og Folk, Frisind, Kristen-

dom, Forholdet mellem Stat og Kirke, Religionskritik osv.

To af gruppens repræsentanter Thue Kjærhus og Sørine Gotfredsen vil her give deres tanker om emnet og begrebet Dannelse.

selvbesindelse?

danskkulturelt forfald

Begrebet Dannelse – belyst af Rønshovedgruppenaf stud.theol. Mathias Harding

19 ARKEN FS2013

Tilbagevenden til intetaf Sørine Gotfredsen, præst og journalist

Det er ikke tilfældigt, at menneskene altid har gjort sig tanker om, hvordan vi er blevet til. Det har stor betydning, om vi ser mennesket som et væsen, der er blevet til gennem en tilfældig naturvidenskabelig proces eller ved en guddommelig intention. Midt i den overvejelse kan vi komme til at sammenblande begre-bet dannelse og begrebet skabelse – altså måden vi skal udvikle os på, og grundlaget vi udvikler os fra. Og den sammenbland-ing sker for tiden. Værdidebatten har i de seneste år kredset om definitionen af familieformer, ægteskabet og forskellene på de to køn, og det understreges løbende, at den enkelte har friheden til selv at bestemme sin identitet. Idet man bevæger sig væk fra tanken om, at noget på forhånd er givet, og at der findes faste forventninger. Vores radikale minister for kirke og ligestilling Manu Sareen har flere gange argumenteret for, at et menneske først og fremmest former sin kerne gennem egen kreativitet og evne til at udfolde sig indenfor kærlighedens ram-mer, og langt hen ad vejen bestemmer mennesket ifølge ham selv, hvem det skal være. Hvormed man må formode, at Sareen satser på, at alle også har styrken, lysten og selvstændigheden til det.

Men det er jo ikke sikkert, og utilsigtet kan man slå ind på en vej, hvor man kommer til at dyrke det stærke menneske og prisgive det svagere. På sin vis tager man udgangspunkt i det ”intet”, som den tyske forfatter Rüdiger Safranski omtaler i sin bog ”Det onde”. Med inspiration fra Augustin skriver Safranski, at når mennesket ”med dets vilje vil være grundlaget for sig selv, kommer det i berøring med dette intet, som Guds skabende vilje havde besejret. Men det kan den menneskelige vilje ikke klare.” En stor del af tidens værdikamp skal ses i lyset af, hvordan vi forholder os til tanken om denne menneskets vilje til at ville bestemme sig selv fra intet, og hvad det betyder for vores syn på som individer at blive dannet. Oplagt kan det betyde, at vi underkender væsentligheden af, at dannelsen må foregå i forhold til noget, der allerede er, en virkelighed og et funda-ment i form af historie, sprog, kultur og dermed for eksempel også tanken om, at de to køn udgør andet end sociale konstruk-tioner. Det kan betyde, at vi kommer til at dyrke selvdannelsen og den store selvkonstruktion, der så nemt over sig får et strejf af desperat narcissisme. Og ikke mindst kan det betyde, at en del af os simpelthen vil fare vild i det store, åbne øde.

Selvdannelsen, der i dag i værdikampen dyrkes som et ideal, er et tidløst tema. Allerede omkring 300-400-tallet havde Augus-tin en klar fornemmelse af, hvor dybt det menneskelige hov-

mod stikker, og angående flirten med det store ”intet”, citerer Safranski den gamle kirkefader for disse ord: ”For det er falsk ophøjethed, at ville frigøre sig fra det oprindelsens grundlag, som ånden skal være rodfæstet i for at blive sit eget grundlag. Det er udtryk for at ånden holder for meget af sig selv.” Tidens debat afslører i hvor høj grad vi i dag har svært ved at sondre mellem at blive skabt og blive dannet – at blive til fra grunden, fra in-tet og at udvikle sig indenfor det allerede skabte. Dermed ikke sagt at et menneskes dannelse og troen på den guddommelige skabelse hører uløseligt sammen, men det er værd at overveje, hvad det gør ved os, hvis ikke vi fastholder en ydmyghed over for en virkelighed, der rækker ud over den enkelte. Jo sværere mennesket får ved at underlægge sig ”et oprindelsens grund-lag”, desto mere vil det værge sig ved overhovedet at under-kaste sig noget. Og i stedet vende tilbage til en tro på at være grundet i intet. Med alt hvad dertil hører af frihed. Og tomhed.

Bildung og folkelig dannelse

aF Thue Kjærhus, forstander, Rønshoved Højskole

Rønshovedgruppen fokuserer på to dannelsesdimensioner, som kulturelt og historisk har hvert sit afsæt. De to dan-nelsesprofiler komplimenterer hinanden i vores værdigrundlag. Vi har forfattet et værdigrundlag for Rønshovedgruppen, som bærer titlen: ”Hvorfor danne”. I finder papiret på Rønshoved Højskoles hjemmeside: www.ronshoved.dk

Den første dimension i dannelsestilgangen er den folkelige dan-nelse. Den anden dimension kan vi lidt forenklet betegne som ”Bildung”. Den folkelige dannelse har som intension at omfatte hele den danske befolkning, hvorimod ”Bildung”-dimensionen mere fokuserer på den akademiske - og kundskabsmæssige dannelse. De to dimensioner rækker ind over hinanden og kan ikke stå alene. Den folkelige dannelse har som begreb rødder til Grundtvig og det grundtvigske. Den er forudsætningen, for at samfundene er bundet til et nomos, dvs. til en fælles historisk og kulturel kontekst. Det danske samfund har siden midten af det 19. århundrede haft en enestående sammenhæng og ho-mogenitet, som har skabt et tillidssamfund.

Når man taler om den grundtvigske folkelighed, så er indgan-gen til en forståelse af begrebet: distinktionen mellem almue og folkelighed. Det, at være folkelig betyder, at vi er dus med vor historie, kultur og kristenhed. Det forudsætter, at vi kan se os selv og andre i en større kontekst. Den folkelige dannelse

20 ARKEN FS2013

skaber borgernes selvværd og dermed frisindet og åbenheden i samfundet! Det er således både ånd og kompetencer, der er på spil her.

Dette afsæt har været gældende i både folkeskolerne og gym-nasierne. Det er først med Ritt Bjerregaards folkeskolereform og postmodernismens relativisme fra 80’erne, at folkeskolerne alene fokuserer på kompetencer. Det som bandt det danske folk sammen, var, som noteret, det folkelige, som blev en mar-kant kulturstrømning fra midten af det 19. århundrede.

Før den tid var den danske befolknings bevidsthed om histo-rie og fælleskultur fragmenteret. Det er den udvikling, vi er vendt tilbage til. Det er således min påstand, at vi aktuelt har fået en akademisk almue, som alene er i besiddelse af en smal faglig profil uden alment udsyn. Den folkelige dannelse er den kulturelle kapital, som er forudsætningen for demokratiet og tillidssamfundet.

Bildungs dimensionen handler om dannelse i en mere tysk for-ståelse. Her refererer vi til Weimar intelligentsiaen og Humboldt idealismen. Vi ønsker, at universiteterne skal vægte den tyske universitetsmodel, dvs. det humbold’ske ideal. En model, som vi indtil 1971 var præget af i Danmark. Her spillede universitetets filosofikum en afgørende rolle. Det danske universitetssystem er fra begyndelsen af 70’erne henover sen-80’ernes postmo-dernisme blevet til professionshøjskoler, som alene er optaget af en smal kompetenceprofil. Her handler det om at komme så hurtigt igennem studierne og opnå de kompetencer, der står opført i studieordningerne!

Grundlagstænkningen for de enkelte fag, hvor der bl.a. reflek-teres ontologisk på fagene, er blevet udgrænset til ”Das Ding

an sich” med etableringerne af professions højskolerne/ univer-siteterne.

Professionshøjskolerne og tidsånden er anvendelsesorien-terede, kundskabsmæssig smalle og ikke Bildungs-fokuserede. Tilgangen er fornuftig, hvad angår ingeniørstudiet, lægestudiet og studier på Handelshøjskolerne, men ikke for universitets-studier.

Universiteterne skal derimod være stedet, hvor eliten i samfun-det udfolder og fordyber sig. Her skal der være plads til det ikke-operationelle. Her skal nørderne forkæles. Et samfund, hvor der ikke er plads til grundforskning, ontologiske diskussioner og fordybelse er dømt til recession.

Og hvad angår i gymnasiekulturen, så er der gået for megen Beverly Hills i skolerne. De unge vælger ungdomsuddannel-serne ud fra, hvem der tilbyder de bedste rejser og fester. Men alle er ikke egnet til at gå på gymnasiet, og alle ønsker ikke at være boglige. Vi skal derfor have reduceret antallet af gymnasieelever markant, samtidig med at vi forbedrer uddan-nelserne på erhvervsuddannelserne. Vi må ligeledes fokusere på dannelsessiden i folkeskolen. Her skal undervisningen både have fokus på det livsoplysende og kompetencerne. Livs-oplysende fag som historie, kristendom og litteratur skal fylde mere ligesom sprog fag som fransk, latin og tysk skal genvinde deres plads både i folkeskolerne og gymnasiet.

Den 20. april 2013 vil heldagsskolen og uddannelserne i folkeskoleregi blive drøftet på Rønshoved Højskole. Alle er velkomne til at deltage. Se programmet på Rønshoved Højskoles hjemmeside!

Dansk kulturelt forfald eller selvbesindelse?

21 ARKEN FS2013

Som en kritisk replik har jeg bedt Emil Eiby Seidenfaden og Eskild Knarhøj Johannsen kommentere Rønshovedgruppens værdi-grundlag. Værdigrundet kan læses på følgende link: http://www.ronshoved.dk/log/userfiles/dannelsesgruppe/hvorfor_dannelse.pdf.

Deres kommentar kan læses her!

”Hvorfor danne?” – en kommentar

af Emil Eiby Seidenfaden og Eskild Knarhøj Johannsen

Vi er to studerende, som har læst oplægget ”Hvorfor danne” og vi forsøger her at tage kritisk stilling til det.

Manifestets formål synes at være en genfindelse af de vestlige, kristne værdier, med henblik på at forpligte den enkelte over-for ”tradition, familie, skole, kirke og stat”. Ikke en forpligtelse for den enkeltes egen skyld, men en forpligtelse overfor noget større. Det synes vi som udgangspunkt ikke, der er noget i vejen med.

Oplægget er et dannelsesprogram, der har den præmis, at vesten udfordres i civilisationernes kamp, og at vores kultur er under pres fra blandt andet multikulturalisme. I forlængelse af det mener forfatterne, at der et behov for kunne ”bemes-tre” globaliseringen, som kaldes et ”uomgængeligt moderne vilkår”.

Her synes vi, at argumentationen støder på et problem. Under overskriften ”Modsigelse af forfaldet” omtales multikultura-lisme som et af fire store problemer eller onder. Samtidig kaldes globaliseringen for et ”uomgængeligt moderne vilkår”. Det må vel betyde, at forfatterne ikke mener, at multikulturalisme er indbefattet i begrebet ”globalisering”. For i så fald er multi-kulturalisme også et uomgængeligt moderne vilkår, og det er ikke særlig konstruktivt at betragte et uomgængeligt moderne vilkår som et onde. Vi kan lidt polemisk vende de tre første be-greber: Relativisme, multikulturalisme og autoritetstab om og sige, at de tre faktisk er uomgængelige moderne vilkår i globali-seringen.

Det er ikke til seriøs diskussion, at Europa siden Oplysningstiden har været en værdimæssig foregangsregion i verden. Men vi mener også, at det er selvmodsigende at anvende Oplysnings-tiden til en genetablering af den individuelle pligt overfor ”no-get større”. USA, som må siges at være et projekt af Oplysnings-tiden og klart opfylder tre af de fire onder – multikulturalisme, relativisme, autoritetstab - er samtidig foregangsland i vesten og må derfor ifølge forfatterne befinde sig i en tilstand af for-

fald. Det hænger ikke sammen med nogen samtidig forståelse af USA; og hvis det gør, vil meget få amerikanere være enige i, at det har noget at gøre med multikulturalisme. USA er, trods – eller måske på grund af - sin multietniske sammensætning præget af en ekstremt stærk tiltro til det amerikanske demokra-ti, den individuelle frihed, ligestilling og magtens tredeling. Det tror vi også godt, forfatterne er klar over. Det forekommer os derfor, at tekstens egentlige formål ikke er at ”bemestre” glo-baliseringen, så meget som det er beskytte sig mod den eller måske endda bekæmpe den. Argumentationen bliver derfor klassisk reaktionær.

Om lighed mellem mennesker, kønnenes ligestilling etc. skriver forfatterne ”Andre kulturer forsøger direkte at berøve os denne frihed og må betragtes som modstandere”. Hvis vi skal overføre denne logik til en dansk virkelighed, er det for eksempel rigtigt, at der findes både grupper og individer, der kræver islamisk sharialovgivning indført i Danmark, ligesom der findes grupper, der kræver et planøkonomisk system introduceret efter sovjet-tisk forbillede. Begge disse krav er beskyttet af ytringfrihed, og ytringsfrihed er, som forfatterne selv pointerer, et produkt af Oplysningstiden. Antidemokratiske og systemomvæltende tiltag er blevet krævet fra højre og venstre siden demokratiets indførelse, men vi finder intet videnskabeligt belæg for at sige, at Danmark bevæger sig i nogen sådan retning.

Man kan spørge sig selv, hvorfor forfatterne har så lidt tiltro til det danske demokrati, den danske grundlov og tredeling af magten, at de betragter den som truet af noget ude- eller in-defrakommende. Dannelse i dag bør handle om, hvordan de fire ”onder” passer ind i den danske virkelighed, snarere end hvordan vi korser os imod dem.

Emil Eiby Seidenfaden er bachelor i historie, nu kandidatstude-rende i historie ved KU og praktikant på DR. Han har tidligere arbejdet i Obama-kampagnen i USA og været skribent på det politiske magasin RÆSON.

Eskild Knarhøj Johannsen er kandidat i International Business fra CBS og tidligere studerende ved Columbia University. Han har tidligere studeret International Business and Politics og afholdt foredrag om det Amerikanske valg. v

22 ARKEN FS2013

Må jeg be’ om kammertonen?

“Det lyder frygteligt!” sådan lød reaktionen fra en ældre stu-derende, da jeg lige var startet med at læse teologi (for snart 4 år siden) og sad i kantinen, og det tilfældigvis kom frem, at jeg var katolik. Samme respons kom fra en nyudklækket præst over en ellers hyggelig øl til en julefest, mens de lidt mere hæf-tige kommentarer gennem min tid på teologi er kommet fra undervisere. Under en forelæsning, hvor Vatileaks-sagen blev diskuteret, spøgte underviser med, at det jo ikke var svært at forestille sig korruption og nepotisme i den Katolske Kirke. En anden underviser konkluderede under en gennemgang af ka-tolsk vs. luthersk retfærdiggørelseslære, at katolikker derved ikke rigtig besad troen, mens en tredje i en sidebemærkning sammenlignede paven med Hitler og kardinalerne med SS. (Jeg må hellere nævne, at der i alle tre tilfælde er tale om dygtige undervisere, og at der nok har været et gran ironi eller et forsøg på at være morsom på færde). Jeg skal ikke gøre mig til smags-dommer over, hvad der er morsomt eller ej, og mener heller ikke, jeg er specielt tyndhudet, men der er måder at udfordre og drille på, og så er der et mønster, der begynder at tegne sig; det er det mønster, jeg vil prøve at belyse i denne artikel.

Jeg er som sagt katolik. Jeg har gået i katolsk skole, jeg tager mine sakramenter, men jeg er født og opvokset i Danmark, hvilket kulturelt set gør mig mere protestantisk end f.eks. en katolik, der er født og opvokset i Italien. Jeg stiller mange spørgsmål til min religions teologi og praksis, ligesom jeg også stiller spørgsmål til protestantismen og den danske folkekirkes teologi og praksis; og hvis jeg en dag bliver præst, bliver jeg nødt til at konvertere, da jeg ikke ønsker at leve i cølibat - hvad jeg skulle konvertere til er for mig endnu uvist - så dette hand-ler ikke om at sammenligne eller forsvare en religion eller et synspunkt overfor et andet men snarere om lødig tone og re-spekt. Sidste år læste jeg på Heythrop College, som er en del af Uni-versity of London og ligger i det centrale kvarter Kensington. Af naturlige samt geografiske grunde var universitetet meget in-ternationalt, og der var derfor stor diversitet blandt studerende og undervisere, og der var også en del jøder og muslimer, da universitetet tilbød BA/MA i Abrahamiske religioner. I en time refererede jeg til noget i det Gamle Testamente som myte men blev irettesat af underviser, der sagde, at man ikke kunne sige

BE’ OM KAMMER-

TONEN?MÅ

Af William Salicath

23 ARKEN FS2013

myte, da ordet indeholder et gran af usandhed, men derimod narrativer, i respekt for folk der læser Bibelen bogstaveligt. På vores fakultet i København ville de fleste nok grine af dette og kalde det unødig og ligegyldig politisk korrekthed, men er det virkelig det? Grænsen mellem lødig tone og politisk korrekthed er svær at definere, men jeg vil vove at påstå, at der også ligger en respekt og endda en interesse for ’den anden’, når man er lø-dig i sin tone, i modsætning til en kunstig, automatiseret politisk korrekthed (en grænse som eksempelvis Trykkefrihedsselska-bet ynder at ignorere, og ganske unuanceret kalder respekt og interesse for ’den anden’ for politisk korrekt selvcensur og angreb på alt fra trykkefriheden til danske værdier og selveste demokratiet). Tilbage til Danmark, hvor vi jo befinder os i et land, en kultur og en tradition, der af naturlige årsager (taget vores størrelse i betragtning) er temmelig homogen. Vi er vant til at have med vores egne at gøre, hvilket naturligvis påvirker vores omgangs-form, og måske giver os en tendens til ikke at interessere os nok for andre, men i stedet bliver selvtilstrækkelige. Tag bare Mu-hammed-krisen og en pressekonference i Cannes med Lars von

Trier som eksempler på, hvordan vores danske omgangsform ikke blot er svær at oversætte, men det er også svært for os at se, at vi overhovedet burde forsøge at oversætte den. Dette afspejler sig selvfølgelig også på universitet, hvor det samtidig heller ikke er nogen hemmelighed, at vores fakultet er konfes-sionelt (jeg har netop færdiggjort dogmatik og kan konstatere, at over 75 % af pensum er skrevet af protestantiske teologer, og ca. 50 % af dette af Luther selv). Så vores udgangspunkt i mangen diskussion er på godt og ondt luthersk. Dette er i sig selv ganske glimrende, så længe vi ikke bruger det som und-skyldning for at være selvtilstrækkelige og holde en underlødig tone overfor andre (hvilket hverken er universitet eller enhver kristen, muslim eller for den sags skyld ateist værdigt). Udover at være konfessionelle, er vi også forskere, så i den kapacitet burde vi (især) kunne holde en lødig tone og respektere et an-det synspunkt og en anden tradition, men måske endnu vigti-gere også oprigtigt interessere os for et andet synspunkt og tradition, uden at ty til ligegyldig politisk korrekthed.

BE’ OM KAMMER-

TONEN?JEG

v

24 ARKEN FS2013

SOMSORGLØSE DYROG UFORNUFTIGE

SVIN- et essay om danskernes forhold til folkekirkens dogmer

Af cand. theol. Thea Laukamp

1

25 ARKEN FS2013

a jeg skulle lære hebraisk på teologistudiets førstedel, måtte jeg hurtigt sande, at det ikke lige var dén del af teologien, jeg havde flair for. Alle, der har stiftet bekendt-skab med hebraisk ved, at det er primitivt og har ikke så mange grammatiske regler som latin og græsk.

I to minutter virkede det som en indiskutabel fordel, men da jeg opdagede undtagelsernes omfang gik det op for mig, at selv om hebraisk udadtil virkede simpelt, så var det for mig det sværeste sprog at lære på teologi.

Hver gang, jeg satte mig for, at nu ville jeg ”nikke det en skalle” og betvinge det, så blev manglen på regler min anstødssten. Min mor, der var teolog og præst, var heller ikke et lys til spro-gene, men hun havde dog fået ”Den Hebraiske Åbenbaring,” ganske kort tid før eksamen; pludselig kunne hun gennemskue det hele.

Jeg håbede, at jeg også måtte få sådan en åbenbaring, men tvivlede ærlig talt på det.

Hebraisk kan sammenlignes med kristendom: Umiddelbart har ingen af delene uoverkommeligt mange regler eller love, og i første omgang lyder det tiltrækkende og lovende. Men pro-blemet opstår, når man alligevel skal sætte udenforstående ind i tanken om, at manglen på regler faktisk gør, at der måske i vir-keligheden er endnu flere end i andre sprog eller trosretninger.Hebraisk er nemt, hvis du har flair. Kristendommen er nem - hvis du tror.

Nutid versus reformation

De senmoderne2 danskere, kulturkristne3 og individualistiske, som de er flest, har enten intet eller begrænset kendskab til kirkens dogmer, eller også lader de sig ikke diktere, hvordan de skal tro. Alligevel har folkekirken et evangelisk-luthersk beken-delsesgrundlag, som, udover dogmerne, indeholder en kort-fattet udlægning af dem, fra Martin Luthers egen hånd; ganske pædagogisk for tiden, må man sige. Endvidere synes det at rage de fleste danskere langsomt. Hvordan skulle en så gammel nisses opfattelse af Gud, tro og kirke på nogen måde have no-

get at sige det (sen)moderne menneske? Verden har jo ændret sig uendeligt meget siden Luthers tid.

Dengang i middelalderen vidste de intet, i forhold til, hvor op-lyste vi er i dag. Hvis de nu allerede dengang havde forstået, at troen er individuel og privat, så kunne mange stridigheder nok have været undgået. Eller hvad?

For stridighederne findes jo stadig. Nogle mener faktisk, at det er en del af den sande, kristelige (lutherske) kirke, ja, nærmest et kendetegn, at være i krig, både internt og eksternt (eccle-sia militans). For kirken ændrer sig og er dynamisk; den kan ikke andet end at blive gendannet hele tiden – ecclesia semper reformanda!

De, der levede under førmodernitetens vilkår var bundet af tid og rum, også Luther.

Ja, Luther befandt sig endda engang i en situation, hvor han vitterligt var bundet til et rum, i næsten bogstavelig forstand, nemlig da han blev forhørt under rigsdagen i Worms, på grund af al den ballade, han havde lavet i kirken. Da Luther havde for-svaret sig og forklaret, hvorfor han ikke ville tilbagekalde sine kontroversielle skrifter, opfordrede han Karl d. 5. og de indkald-te rigsstænder til at overbevise sig om sine fejltagelser, alene ved hjælp af Bibelen eller ren fornuft. Hans apologi skal efter sigende have sluttet med ordene ”Her står jeg. Jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig.” Trods voldsom modvind og trusler på livet ville Luther ikke bøje sig.

Han stod fastnaglet til sandheden dér i Worms, foran kejseren, om nogen begrænset af tid og rum - så sikker var han på, at når paven var imod ham, så var Gud nok med ham.

At udvise sådan en skråsikker adfærd overfor myndighederne i dag på grund af sin tro, er fuldstændig uhørt! Sidsteinstansen har flyttet sig fra det transcendente til det immanente (se an-den note), så siden moderniteten har det ikke kunnet betragtes som et legitimt argument i en diskussion, at man skulle have Gud på sin side. Den slags argumenter får nok mange menne-sker til at tænke på islamistiske udsagn, hvor ”Allahu-Akbar”

D

26 ARKEN FS2013

fungerer som en slags punktum.

Det er ubegribelig og kontrær snak for senmoderne danskere, som nok snarere tænker ”Her står jeg indtil det ikke længere giver mening eller til jeg begynder at kede mig, og så flytter jeg mig da bare.”

Vi forstår ikke dogmernes fastlåste overbevisning og deres la-tente autoritet, som per definition ikke er til diskussion. Vi vil skabe vores egen sandhed, og så skal vi til gengæld nok også stå til ansvar for den; forstået således, at når eller hvis den viser sig at være forkert, så reviderer vi den.

Vi er fritsvævende i tid og rum, der er ingen absolutte sand-heder, kun metodologisk tvivl.

En negativ position: Gå ikke på kompromis

I forholdet til denne samtidstendens, kan man positionere sig både negativt og positivt:

”Det er synd for kirken. Gå ikke på kompromis”, var overskrif-ten på en artikel af sognepræst og nuværende formand for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard, i Kristeligt Dagblad, 26. august 2010. Han erklærede sig enig i, at kirken må følge med tiden, når der skal udlægges dogmer og komplicerede begre-ber - så vidt bør kirken alligevel gå ind på tendensen bag folkets præmisser. Men troslærens indhold bør der ikke pilles ved; det er, som det er: ”Det er utroværdigt at sætte den kristne tro til nærmest demokratisk afstemning og så lade folket afgøre, hvad kirken skal forkynde, og hvad der er sand evangelisk-luthersk lære. Vort bekendelsesgrundlag tydeliggør, hvad kirken har at sige om tro, håb og kærlighed – ja, om Den Treenige Gud og om både livet nu og det evige.” I Bækgaards øjne er det altså ”synd for kirken”, når den går på kompromis med sit eget fundament, for at imødegå folkets luner. Han mener, at når man accepterer den bløde, filtrerede kulturkristendom som anerkendt ”kirkelig retning”, med noget at skulle have sagt, når det kommer til kir-kens forkyndelse, så bliver tendensen for dominerende.

Man kan ikke blot kan se bort fra væsentlige elementer i den evangelisk-lutherske troslære.

En positiv position: De bløde værdier

I Jon Bøge Gehlerts artikel ”Danskerne vil have kristendommens bløde værdier” fra Kristeligt Dagblad, 23. april 2011, skriver reli-gionssociolog Peter Lüchau om dette: ”Vi ved, at danskerne har det fint med Gud og et liv efter døden, men det er så også det. Vi

Som sorgløse dyr og ufornuftige svin

27 ARKEN FS2013

kan generelt lide alt, der giver håb, men det mere ubehagelige bryder vi os ikke om. (...) ingen fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert rent religiøst. Derfor vælger vi selv, og hvorfor skulle vi så ikke tage det, vi bedst kan lide?” Lüchau mener, at hoved-sagen er, at danskerne ikke vender sig bort fra kristendommen generelt. Han skelner mellem værdier, som er mere eller mindre konstante, uhåndgribelige og fænomener, der kan være svære at definere og italesætte for den en-kelte, og så holdninger, som let kan ændres. Der er ikke tale om, at danskerne helt har skrottet de kristne værdier – de redefinerer blot kristen-troens indhold. Dette skyldes, ifølge ham, den ef-terhånden velvoksne individualisering og i forbindel-se hermed også det, at det kulturkristne flertal ikke øn-sker at betale skattekroner til kirken for blot at blive revset og anklaget, når de endelig benytter kirken. Dér forlanger de en god oplevelse af Guds altfavnende kærlighed, menneskeligt repræsenteret gennem en imødekommende og tolerant præst, i stedet for at blive banket i hovedet og tynget under syndens åg. Når viljen til det gode er god er alting vel godt - eller hvad?

Åh Gud, hvor vi taler og taler!

I teologiske og kirkelige kredse diskuteres holdningen til denne tidsånd hyppigt.

Men ligegyldigt om man positionerer sig negativt eller positivt i forhold til tidsånden, så er det et faktum, at de kulturkristne tælles med som medlemmer af den evangelisk-lutherske dan-ske folkekirke. Er man døbt, er man inde. Forbeholdet vedrører religiøs praksis og dogmerne; det er jo ikke fordi, synden faktisk er blevet sendt til folkeafstemning (endnu), og er det for meget forlangt af kirkegængerne, at de kan relatere forkyndelsens indhold til deres egen tilværelse?

Om de kirkekristne er det blevet sagt, at de aktivt og reflek-teret har ”indoptaget kristendommen i livet.” Modsat kan man sige om de kulturkristne, at de passivt er blevet indopta-get af kristendommen; med den rolle kristendommen spiller ved livets store begivenheder og den gyldne regel ”Vær mod andre, som du vil de skal være mod dig,” der forhåbentlig hen-leder tanken på næstekærlighedsbudet, må kristendommen siges at gennemsyre den danske kultur og dermed danskernes tilværelse – og dét på trods af den manglende interesse for dog-mer og søndagsgudstjenester.

Her kan man holde in mente, at danskerne aldrig har været positivt stemte, når det kom til kristen belæring – det er blevet anslået, at selv under vækkelserne, var det kun 10% af befolknin-

28 ARKEN FS2013

Som sorgløse dyr og ufornuftige svin

gen, der var engagerede i kirkegangen.4

Den åndelige forening i kristendommen kan ikke tvinges frem gennem den ydre.

Den vil ikke forceres frem, betvinges eller holdes fast.

Det er det samme med tro, som med lykke: De kan ikke måles kvantitativt, omend Region Syddanmark forsøgte det, hvilket stod på forsiden af Kristeligt Dagblad den 30. juli 2012.

Jamen, har man hørt noget så dumt?

Ligesom følelsen af total lykke som regel forsvinder, ligeså snart man registrerer dens tilstedeværelse, og ligeså fjollet det virker at måle den i tal, ligeså vel kan tro heller ikke anskuelig-gøres i tal, der er andet end vejledende – med mindre man er af den opfattelse, at videnskaben kan betvinge troen.

I det senmoderne samfund, hvor alt er baseret på det indi-viduelle valg, er kulturkristendom måske noget af det eneste, man ikke bevidst vælger til. Kulturkristen er mere noget, der betegner en facet af, hvem man er, hvad man kommer af, og ikke mindst hvordan man er i verden; man bestræber sig på det gode og koncentrerer sig ellers om sit menneskeliv;Den er alt andet end fundamentalistisk, men ikke desto mindre fundamental.

Hvis man er teolog og måske sognepræst in the making, og en dag skal vejlede folk gennem livets største begivenheder, bør man nok spørge sig selv, om det at være kristen i bund og grund handler om at kende til Bibelens, dogmernes og beken-delsernes indhold, så man intellektuelt kan argumentere sig rødglødende af at forsvare sin sag? Eller handler det bare om at det uransagelige hjerte ved, hvor det hører hjemme, og at man ved, hvor man kan henvende sig, når man har behov for det; at blive opmærksom, når der bliver talt direkte til én, være til stede og ellers nyde det, helt ufornuftigt, når sorgen for en stund er i dvale? Digteren Morten Nielsen skrev i digtet ”Opgør”5:

”Aa Gud, hvor vi taler og taler. Vi kender saa mange Ord. Her staar vi med hver sin Vilje, i samme Slags tunge Trods, og taler os væk fra hinanden i Ord som er kloge, kloge - og nu er vi midt i Begreber, som aldrig kan angaa os.

Jeg hører din rolige Stemme og ved, hvad jeg selv skal svare og ved, at nu skulde jeg standse og rejse mig op og gaa.

For Herren se i Naade til dem der har lært at forklare og glemt at se paa hinanden, og tie og forstaa.”

Hvad angår mit forhold til hebraisk, så blev det aldrig rigtig godt. Den Hebraiske Åbenbaring er fortsat udeblevet, og nu har jeg efterhånden affundet mig med, at man jo umuligt kan forstå alt i denne verden, eller bare i teologien, lige godt. Men jeg lærte dog alfabetet og det øvrigt nødvendige, for at bestå. Og selv om jeg ikke umiddelbart kan huske en tøddel af grammatikken, så har jeg en udmærket grammatikbog på min boghylde, som jeg godt kan finde ud af at slå op i, hvis der er noget, jeg akut står og mangler svar på.

Og hvis det ikke er nok, så kender jeg da også et par hebraisk-kyndige mennesker, jeg kan henvende mig til for at få besvaret mine spørgsmål.

Så skidt da med, at jeg i skrivende stund ikke kan skelne mellem hifil og halal.

Det er virkelig ikke noget, jeg sådan går og skal bruge i min hver-dag alligevel.

1 Fra fortalen til Luthers Lille Katekismus.

2 Begrebet ”senmodernitet” stammer fra den britiske sociolog, Anthony Giddens (f. 1938). Begrebet bruges til at betegne vor tids samfundsmæs-sige struktur. Nogle af senmodernitetens nøgleord er glorificering af indi-vidualisme, selvbestemmelse, selvrealisering, samt menneskets uendelige antal af muligheder, når det kommer til at træffe valg i livet. Før senmo-derniteten er der modernitet (fra den industrielle revolution) og førmo-dernitet. Hvor Gud i førmoderniteten var centrum for menneskets selvop-fattelse, er det i dag mennesket selv – man taler i den forbindelse om, at sidsteinstansen er immanent i stedet for transcenental.

3 Betegnelse for danskere, som går i kirke til visse særlige lejligheder og el-lers ikke nødvendigvis ofrer megen refleksion på tro, kristendom og kirke – modsat kirkekristne, som vægter den religiøse praksis.

4 Hans Raun Iversen i artiklen ”Hvorfor går danskerne så sjældent i kirke?” af Marie Louise Bruun Jørgensen, Kristeligt Dagblad, 19. marts 2007.

5 Morten Nielsen (1922-1944), Krigere uden Vaaben, 1943.

v

29 ARKEN FS2013

TrosForumForedrag i TrosForum i forårssemstret 2013

Dialogforedrag v. Colin ChapmanTrosForum begynder forårssemestrets foredragsrække med lidt af et scoop: Rev. Colin Chap-man., teolog, anglikansk præst og en grand old man inden for kristin-muslimsk dialog, kom-mer for at tale om - ja - dialog. Colin Chapman har boet i Mellemøsten i 17 år, flest år i Libanon og han har undervist både i Caiso, Betlehem og senest på Near East School of Theology i Beirut som underviser i islamiske studier. Han er forfatter til bøgerne ”Cross & Crescent”,

”Whose Promised Land?” og flere andre.

Dato: Torsdag d. 14. marts Tid: 19.30

Sted: Kældercaféen på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46

Foredrag om Hildegard af Bingen – profet for en ny tid?Hildegard af Bingen (1098-1179) regnes blandt kirkehistoriens betydningsfulde skikkelser som både kvindelig mystiker, profetinde og kirkelærer og har de seneste år oplevet noget af en renæssance. Ifølge denne aftens foredragsholder, Kirsten Kjærulff, cand. mag. i musik, dansk og litteraturhistorie og forfatter til en bog om Hildegard af Bingen, hænger dette sam-men med, at Hildegards teologi rummer en vigtig appel til den moderne verden – som den både taler om Guds altomsluttende kærlighed men også om troens indre kamp. Hildegard af Bingen var en alsidig skikkelse, hvis troserfaringer og profetiske vsioner udmøntedes i både billeder og musikstykker. Denne alsidighed vil i foredraget komme til udtryk gennem opvis-

ning af såvel billeder som musikstykker af Hildegard.

Dato: Onsdag d. 17. april 2013Tid: 19.30

Sted: Kældercaféen på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46

30 ARKEN FS2013

Ventetid

I gamle dage var der forskel på folk. Præsten, dyrlægen og bankdirektøren var betydningsfulde personer som der stod respekt om, og selv skolelærere og politifolk blev agtet af borgerne. De fleste mennesker voksede op i bevidstheden om, at de bare var små tandhjul i en meget stor maskine. Man var ydmyg, og man fandt sig i, at banken lukkede klokken tre, og at man måtte tage formiddagen fri, hvis man havde ærinde på kommunekon-toret. Det var en selvfølge, at borgerne måtte indrette sig, så embedsmændene fik arbejdsro.

Derfor var der heller ikke nogen, der studsede over, at man uden undtagelse blev tilsagt om morgenen, hvis man havde fået en tid til en mindre under-søgelse på hospitalet. Man måtte regne med at sætte dagen af til en banal rønt-genundersøgelse eller en lille operation under lokalbedøvelse, for det var vigtigt, at patienterne var parate, når overlægen fik tid til at behandle dem. Ingen drømte om, at det kunne være anderledes, for overlægen var en fin mand – selvfølgelig skulle man ikke spilde hans tid.

Alt det ændrede sig i 70’erne og 80’erne. I kølvandet på ungdomsoprør og kvinde-frigørelse skete der også et autoritets-tab for de gamle patriarkalske institu-tioner, fordi anerkendelsen af individet kom i fokus. Bankerne blev forretninger, der kæmpede om kunderne. Skolelæ-rerne skiftede status fra tjenestemænd til lønarbejdere, og pludselig skulle de til at fortjene den respekt, der var forud-sætningen for deres arbejde. I sundheds-væsenet kom der privathospitaler og dermed konkurrence. Overlægen fandt ud af, at han blev nødt til at behandle sine patienter med det samme hensyn, som han selv plejede at nyde. Det er nu fuld-stændig utænkeligt, at man skal sidde og blomstre i et venteværelse på hospitalet fra klokken 8.30 for at sikre overlægens produktivitet – og det bliver en historie på Ekstrabladet, hvis man alligevel ud-sættes for det.

Derfor er det også fuldstændig overrum-plende, hver gang eksamensplanerne på

Det Teologiske Fakultet offentliggøres: Uden undtagelse indforskrives de stude-rende til dagens eksamener til at møde om morgenen klokken 8.30. Når man er blevet noteret på sin lærers liste, kan man godt få lov til at gå ned på biblioteket og sidde, men man skal holde sig i nærheden og tjekke situationen med jævne mellem-rum. Man kan jo sagtens sidde og læse lidt, siges det.

Nej – det kan man ikke! Man skal til ek-samen, og man HAR læst det, der skal læses. Man kan ikke koncentrere sig om Confessio Augustana, når man indenfor få timer skal være knivskarp på pronominal-suffikser og pe-nun verber. Man kan ikke læse noget som helst fornuftigt, når man med jævne mellemrum skal pakke sine ting sammen og gå ned til eksamensloka-let for at tjekke, om man står for tur. Og man bliver ikke bedre fit for en fantastisk eksamenspræstation, når man sidder og føler med dem, der allerede er dumpet el-ler hører om, hvordan en anden student

med nød og næppe værgede for sig.

Der var vist engang, hvor man fik en per-sonlig eksamenstid. Man indfandt sig en halv times tid før, man var tilsagt, og med et efternavn fra det midterste af alfabe-tet kunne det sagtens betyde en mødetid efter frokost. Af samme grund kunne man både få støvsuget og vasket op der-hjemme om formiddagen, mens nerverne blev holdt i ave.

Den nuværende ordning er indført, for at lærerne ikke skal sidde og vente forgæves på studerende. Måske – altså MÅSKE – har det sin berettigelse på Bibelkund- skab, hvor mange studerende efter sigen-de falder fra. På vores årgang blev mange

Af Annette Kruhøffer

31 ARKEN FS2013

i hvert fald slået ud efter det første halve år med latin, filosofi og bibelstudier. Se-nere er frafaldet imidlertid blevet mindre, og mit personlige indtryk er, at der ikke er så mange, der undlader at møde op til eksamen, når man kommer længere ind i studierne. Derfor kan man overveje, hvor stort problemet egentlig er for lærerne.

Hvis man skal danne sig et skøn over det, kan vi antage, at halvdelen af et hold ikke møder op. Jeg tror, det er højt sat, men det vil et tjek af eksamenslisterne nemt kunne vise. Lad os nu regne på, hvor meget ventetid, det giver ved en eksamen, hvor der er sat 14 studerende på eksamenslisten, og hvor eksamen er mundtlig med 30 minutters forberedelse

og 30 minutters eksamen:

Ved den nuværende ordning tilsiges alle 14 studerende til at møde klokken 8.30, men kun syv møder op. Den første kursist trækker sit spørgsmål, når han/hun efter planen møder. Nummer to venter ½ time, nummer tre 1 time og så fremdeles, til nummer syv endelig slippes ind efter tre timers ventetid. Det giver en studenter-spildtid på i alt 10½ time. (½ + 1 + 1½ + 2 + 2½ + 3). Denne fremgangsmåde er altså en stensikker måde at sløse næsten hal-vanden arbejdsdag væk på.

Hvis man nu forestillede sig, at de stu-derende havde fået en individuel tid, men at halvdelen stadig af forskellige år-sager ikke mødte op. I den værste af alle verdener vil det være den sidste halvdel af kursisterne, der i det tænkte tilfælde møder op til eksamen. To mennesker, nemlig lærer og censor, skal altså i dette tilfælde sidde og vente en formiddag på at de studerende møder op. Det giver

maksimalt en spildprocent på sammen-lagt én arbejdsdag.

Den nuværende eksamenspraksis giver altså mere spildtid end den traditionelle (og ordentlige), hvor hver studerende har fået en tid på forhånd. Det kan kun forsvares, hvis man mener, at lærertid er mere værd end studentertid.

Det er meget irriterende som lærer at sid-de og vente på nogen, der ikke dukker op til eksamen og ikke har meldt afbud. Hel-ler ikke en lærer kan få noget ud af den tid, der ligger ubrugt hen mellem to eksami-nationer. Men eftersom det tæller som et eksamensforsøg for den studerende, reg-nes det vel som arbejdstid for lærere og censorer – interne som eksterne. Dermed må det betragtes som den trælse del af et ellers godt job, og sådan noget må man altså bare se at komme igennem. Det er under ingen omstændigheder rimeligt, at lærernes irritation over at skulle vente på de studerende gennem et magtgreb udløser sanktioner for de studerende, der møder til tiden.

Hvis der er så stort et frafald ved ek-samenerne, at ventetiden udgør et reelt problem for lærerne, må det i stedet give anledning til en refleksion over, om der er noget galt med systemerne. Måske kunne man bede de studerende om at bekræfte deres eksamenstilmelding via internettet for eksempel 1-3 dage før ek-samen. Måske kunne man lade de stu-derende selv booke sig ind på eksamen-stider via nettet. Eller måske kunne man indføre sanktioner overfor studerende, der spilder andres tid. Tag en konstruk-tiv diskussion af de muligheder, der er værd at arbejde videre med, i stedet for at tildele samtlige studerende en kollektiv straf, der reelt kun rammer de ’uskyldige’. Vi har trods alt sendt den gamle overlæge på pension.

...Nogle sidder bare og venter, mens kamme-raterne på skift består eller dumper. Andre til-bringer det meste tid på toilettet, mens de ven-ter. Ingen synes, det er fedt at sidde og vente måske i flere timer på at komme til eksamen

v

32 ARKEN ES2012

33 ARKEN ES2012

34 ARKEN FS2013

Den 1. Juni 2012 ankom jeg og min kæreste Mathæus til Hong Kong. En måned for-inden havde jeg modtaget et opkald fra den danske sømandskirke om, at de ger-ne ville ansætte os som juniorassistent-par i Hong Kong. ”Wow, fantastisk, det er vi rigtig glade for at høre” tror jeg, jeg fik svaret. ”Du lyder helt overrasket” svarede kvinden fra sømandskirken. Og ja, overrasket var jeg godt nok. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle til Hong Kong i et år.

Til daglig er jeg teologistuderende i København. Lige nu er jeg på orlov fra studierne, fordi jeg en dag for knap et år siden så et opslag på fakultetet, om at kirken i Hong Kong søgte 2 juniorassisten-ter, og uden at tænke alt for meget over det, besluttede jeg, at det skulle være min kæreste og jeg.

Efter en ventetid, der føltes som flere år, kom vi til jobsamtale, pludselig var vi ansat, og 2 dage efter min eksamen i græsk sad jeg på et fly, med Mathæus ved min side, på vej til Hong Kong.

Kirken i Hong Kong

Den danske sømandskirke i Hong Kong har 3 ansatte. Sømandspræsten, Hans Aage Koller-Nielsen, og assistenterne, som er min kæreste og jeg.

Vi er kirke for de ca. 700 danskere, der bor i Hong Kong, og for alle de danske søfolk, der jævnligt kommer til Hong Kong om-bord på Mærsk skibene.

Vi har lokaler i Mariner’s Club, der fun-gerer som et fællesskab for de forskellige sømandskirker. Derfor samarbejder vi til daglig med både det engelske Mission to Seafarers, det katolske Apostleship of the Sea, den tyske Seemannsmission og også Svenska Kyrkan.

Den danske kirke har gudstjeneste en gang om måneden, og derudover kom-mer der, hver uge, mellem 4 og 6 skibe med danskere om bord, som vi har til op-gave at betjene.

Mariner’s Club har 2 bygninger her i Hong Kong. Begge bygninger har til formål at fungere som kirke for de fastboende, der hører til de forskellige kirker, og også at kunne yde service for sømænd. Begge klubber har neutrale kirkerum, som kan bruges af alle kirkerne.

Den ene klub er i centrum af Hong Kong, hvor der både er kontorer for flere af præsterne samt bolig til den engelske og danske præst, restaurant og bar, en stor Main hall, der bruges til forskel-lige arrangementer, og også hotel, som sømænd kan leje sig ind på, billigt.

Den anden bygning ligger ude ved con-tainerhavnen. Her er der også en bar, kontor for den tyske præst og den engel-ske assistent, et køkken, der kan bestilles mad hos, lejlighed til den tyske præst og engelske assistent, og på 3 sal ligger Danish Room samt Mathæus’ og min lej-lighed.

Arbejdet med sømænd

Førhen blev Danish Room brugt rigtig meget af de danske sømænd. Hver week-end var der fest og farver her, og ofte om-kring 20-30 gæster fra forskellige skibe, der kunne mødes og få en kop kaffe eller en kold øl og dele historier fra havet.

Det er desværre ikke sådan længere. Skibene der ligger til havn her er her mak-simalt 10 timer, før de skal sejle igen, og ofte er opholdet kortere. Derfor er jobbet som assistent også anderledes, end det var for 10 år siden, i hvert fald i forhold til arbejdet med sømænd.

Et år i

Sømandskirken

i Hong Kong

Et år i sømandskirken i Hong Kong

Af Mette Hald Mikkelsen

35 ARKEN FS2013

Da de fleste skibe er her i så kort tid, er det sjældent, at de har tid til at forlade ski-bet. Derfor sender de os ofte en mail på forhånd og beder os om at handle ind for dem. Det er meget forskellige opgaver, vi kommer på – tit vil de bare gerne have nye dvd’er eller gaver til en omgang bin-go spil (noget mange af skibene er glade for) – men vi er da også blevet sendt ud for at købe 20 tuber tandpasta, 80 nye batterier, nye kameraer eller iPhones og meget andet.

Udover de forskellige indkøb har vi altid aviser med ombord. Som oftest er det en dansk, en færøsk, en indisk og en filipinsk avis, vi afleverer derude.

Vores vigtigste funktion er selvfølgelig også at tage ud og snakke med danskerne ombord. Førhen var stort set hele besæt-ningen ombord på de danske Mærskskibe danskere, men idag er man heldig, hvis man er flere end 3 danskere ombord, og vi kan tydeligt fornemme, at mange af sømændende kan gå hen at blive lidt en-somme.

Derfor bliver vi oftest mødt med et smil, og vi bliver budt på enten middag eller noget at drikke, og så får vi en god snak. Nogle gange er det bare om vind og vejr, for de fleste er bare glade for at kunne snakke på deres modersmål med nogle andre mennesker end de 20, de ser på hver eneste dag.

Andre gange kan der også være brug for en mere seriøs snak. Vi har et par gange mødt kaptajner, som var eneste dansker ombord på deres skib, og de føler sig fak-tisk meget alene. Det kan godt være, at de er 20 mand ombord, men alligevel er der så store kulturforskelle, at det kan gå hen og blive ensomt.

Et godt eksempel på det, er når der fejres

36 ARKEN FS2013

jul ombord. En dansk sømand vil gerne hygge sig. Spise længe og sludre, nyde maden og en efterfølgende kop kaffe, og måske sidde sammen lidt længere, end det tager at spise sin mad. Men filipin-erne har ikke det samme behov for den danske hygge. De vil egentlig helst have middagen overstået og så tilbage til deres egne kahytter, hvor de kan passe sig selv, eller måske ringe til familie og venner på skype. Og så er det altså ikke så spæn-dende at sidde der som ene dansker.

Af samme årsag er der mange af skibene, der holder bingo juleaften. Det gør, at alle fra besætningen sidder sammen, og så er der alligevel en times tid eller to, hvor man har noget fælles juleaften.

Vi møder også ofte sømænd, der længes efter deres familie og venner derhjemme, for selv om de selv har valgt et job, der har 12 uger på søen og 12 uger hjemme, er det ikke sjovt at gå glip af hverdagen med familien.

Også mærkedage som fødselsdage og jul er hårde at skulle følge på afstand, og det er også noget af det, som vi kan snakke med om.

Samtidig kan man også møde sømændene i hårde øjeblikke. Engang jeg kom om-bord på et skib, oplevede jeg en kaptajn, der bare var så vred, ligegyldigt hvad jeg sagde til ham. Midt i samtalen fortalte han pludselig, at han skulle hjem – hjem til Danmark, fordi hans mor lige var død aftenen forinden, og derefter var det som at sidde overfor et helt andet men-neske. Pludselig kunne han grine lidt og smile, bare fordi han havde fået lettet lidt af alle sine følelser ved at sætte ord på, hvad der var sket, overfor mig. Jeg gik fra skibet med en god følelse, og kaptajnen så også betydeligt bedre ud, end da jeg kom ombord.

Selvfølgelig er der også gange, hvor man kommer ombord på et skib og oplever, at der ikke er særlig behov for at snakke med nogen. Nogle dage har skibene rigtig travlt, når vi kigger forbi, og andre dage


37 ARKEN FS2013

vil besætningen bare gerne nå at tage en lur, mens de kan.

Så er det vores opgave at fornemme, at vi hurtigt skal smutte igen, vi kommer jo faktisk ud til deres ”hjem”, så man skal også passe på med ikke at trænge sig på.

Personligt synes jeg, at arbejdet med sømændende er rigtig givende. Man læ-rer meget af mennesker, der har oplevet så meget af verdenen. Jeg lærer også at kunne komme ind i et lokale og vide, at lige gyldigt hvilket menneske, der sidder der, skal jeg kunne tale med ham eller hende og finde ud af, hvad de har brug for at snakke om.

Arbejdet med de fastboende danskere

Noget helt andet end skibsbesøgene er arbejdet med de fastboende danskere.

Som jeg nævnte tidligere, har kirken gudstjeneste en gang om måneden. Vi er nødt til at være lidt fleksible, for Mathæus og jeg skal helst både fungere som kirkesanger, kordegn, og kirketje-ner på en gang, og efter gudstjenesten er der næsten altid den (i Hong Kong) meget berømte kirkefrokost. Det er også Mathæus’ og min opgave at planlægge og servere denne frokost. Jeg er blevet utrolig overrasket, gentagne gange, over hvad dansk mad kan gøre ved udlands-danskere. En spegepølse eller en lever-postej bliver pludselig uvurderlig, og da vi en enkelt gang serverede tarteletter og hønsekødssuppe, blev det nærmest hyl-det som en gourmetmiddag!

Udover den faste gudstjeneste og kirke-frokost har vi også mange andre arrange-menter for danskere, der ofte kan hjælpe med at fastholde de danske traditioner i en så fremmed verdensdel.

Hvert år afholder kirken en ”velkom-men hjem”-fest, hvor de danskere, der har været hjemme på sommerferie, kan mødes, spise sammen, og udveklse som-merferiehistorier.

I sommer havde vi også en stor intro-fest for danske og svenske studerende i Hong Kong i samarbejde med Danish og Swedish Chamber of Commerce. Her kom over 60 nye studerende, og mange af dem kom fortsat til gudstjenesterne efter at være blevet introduceret til vores kirke.

I november måned har kirken hvert år sit aller største projekt, nemlig den danske julebasar. Mange af de store danske virk-somheder, som har kontorer her i Hong Kong, donerer gavmildt til denne dag. Herunder kan bla. nævnes Mærsk, SAS, Santa Fe, Top Toy, Skagen, Georg Jensen, Rosendahl og mange mange andre, som alle er med til, på denne ene dag, at ind-tjene størstedelen af kirkens indtægter.

Selve basaren er også i sig selv et helt utroligt syn. Boder fra flere af de forskel-lige virksomheder stiller op og sælger af deres danske varer og giver 50% af in-dtjeningen til kirken. 100 frivillige sørger for, at det er muligt at få dansk smørre-brød, hotdogs, dansk julepynt, dansk slik, æbleskiver, og endda er det muligt at ind-købe alt, der hører sig til, for at lave en dansk julemiddag.

Julebasaren er utrolig nødvendig for vores kirke, da det faktisk er her, vi hen-ter ca. 80% af alle pengene til kirkens drift. Over 1000 mennesker besøgte vores jule-basar dette år, og salget gik forrygende. Det var en utrolig oplevelse at se alle de frivillige knokle på den måde for vores kirke, og det viste et fantastisk sammen-hold.

Jeg hører faktisk ofte, når jeg møder for-skellige Hong Kong-danskere, at kirken spiller en utrolig vigtig rolle for dem. Kirken er en slags centrum for det dan-ske community her i Hong Kong. Vi hol-der fast i de forskellige grupper, og her mødes alle.

Vi har også flere arrangementer for børnefamilier, der bor her. I december måned havde vi en børnegudstjeneste med efterfølgende juleeftermiddag. Tre

38 ARKEN FS2013


gange op til denne gudstjeneste havde jeg øvedage med piger og drenge, som gerne ville være med til luciaoptog. Både børn og forældre var rigtig glade og en-gagerede, for børnene synes, det er skønt at få lov at være sammen med andre dan-ske jævnaldrene, og for forældrene bety-der det rigtig meget, at deres børn kan opleve de danske traditioner. Hjemme i Danmark har børnefamilier oftest masser af julearrangementer at rende til. Der er både børnehaven, skolen og fritidshjem-met, der alle afholder en hyggelig dag for børnene og deres forældre, men sådan er det altså ikke her. Derfor har kirken dette arrangement, hvor alle børn kan være med. På selve dagen, efter gudstjenesten, danser vi om juletræ og syn-ger danske sange. Man kan nå at klippe-klistre, lave en juledekoration eller noget helt tredje ved vores forskellige boder. Og vigtigst af alt har vi altid besøg af ju-lemanden (ja, han kommer altså også til Hong Kong!) – som også i år havde gaver med til hvert af de 60 børn, der deltog.

At holde juleaften her i Hong Kong var no-get helt specielt. Jul er som regel noget, man fejrer med familie og nære venner, og det kan tydeligt mærkes, når man ikke er sammen med dem. Men sådan har alle vi danskere, der bor i Hong Kong, det, og derfor er vi på det punkt i samme båd.

Juleaftensdag havde vi en gudstjeneste, og om aftenen var dem, som havde lyst, inviteret ud i Danish Room, hvor Mathæus og jeg serverede traditionel julemiddag, både med and og flæskesteg – brun sovs og kartofler – og selvfølgelig risalamande.

Vi fik danset om juletræet, og ”Nu’ det jul igen” blev sunget op og ned af trapperne på alle 3 etager. Der var endda et par fil-ipinere, der hoppede med på vognen, da vi nåede stueetagen.

Vi fik spillet pakkespil, og i bund og grund tror jeg, alle havde en hyggelig aften, selvom man umuligt kan undgå at tænke lidt på, hvad man plejer at gøre, og hvem man plejer at være sammen med(,) på denne aften.

Livet i Hong Kong

Alt drejer sig jo ikke kun om arbejde, og som by har Hong Kong også utrolig meget at byde på. Der er selvfølgelig ting, der ikke er så fantastiske. Jeg bor for det første midt på jordens grimmeste sted. Mariners Club ligger på havnen. Jeg har udsigt over en rundkørsel og mindst 15 vejbaner. Og nogen gange savner jeg bare at kunne gå en tur – det er der ikke så meget mulighed for her, medmindre man planlægger det og kører et sted hen. Derudover var der de første par måneder af mit ophold, simpelthen ikke til at holde ud at være. Hong Kong er vanvittig varm om sommeren, og luftfugtigheden gør det hele ulideligt, men til gengæld, kan jeg på en dag som i dag, i slutningen af februar nyde over 20 grader.

Hong Kong har fantastiske grønne om-råder og små haver, man skal bare plan-lægge turen. F.eks. ud til de omkring-liggende øer, det er helt unikt, at man 20 minutter fra skyskrabere og bilos kan opleve fantastisk og eksotisk natur.

Derudover har skyskraberne altså også deres charme, Hong Kongs skyline er utrolig smuk, og tager man på tur til ud-sigtspunktet The Peak, kan man se det hele oppefra, og det er altså helt unikt, hvis du spørger mig.

Hong Kong har også meget kultur. De smukke templer, fyldt med lugten af røgelse, er et særsyn, men noget, som især er helt specielt for en teologistu-derende som mig, er Tao Fung Shan, et kristent center, bygget i Buddhistisk stil, oprindeligt for at gøre det nemmere for munke at blive omvendt til kristendom-men. Her kan man se en lille kirke, der ligner et kinesisk tempel, men med korset i en lotusblomst. Billeder af Jesus og dis-ciplene som kinesere i flere af de bibelske historier er også at finde her.

Noget jeg også er helt vild med ved Hong Kong er alle de små markeder. Der er de turistede markeder, der sælger sou-veniers, tøj, ure og smykker i lange ba-

39 ARKEN FS2013

ner, men også et guldfiskemarked, et blomstermarked, et marked med salg af tørrede fisk og fuglereder. Markeder der sælger udelukkende jade-sten, og så er der også et marked, der kun har åbent om natten.

Hong Kong er bare anderledes. I indkøbs-forretningerne, er der akvarier med le-vende fisk, så man kan udvælge sin af-tensmad. Når man skal betale, er det mest respektfyldt, hvis man afleverer og mod-tager pengene med begge hænder. Man må ikke give vægure i gave, for det kine-siske ord for ur lyder næsten som død, så der er alligevel nogle gamle elementer af overtro, der hænger fast i de lokale kine-sere. Gaderne bliver overalt holdt rene af ældre kinesiske damer, der, hvis de var i Danmark, ville sidde på et plejehjem. Man kan stille sit ur efter, at metroen kommer til tiden, men hvis du tager en minibus, er det næsten med livet som indsats, for de kører ofte vanvittigt.

Sådan har jeg lært mange sjove ting un-der mit ophold her, men vigtigst synes jeg nu stadig er, at kirken i Hong Kong er uvurderlig. For sømændende betyder kirken her rigtig meget – faktisk lavede assistentparret, der var her sidste år, en undersøgelse, hvor hele 93% af de ud-spurgte sømænd svarede, at Sømands-kirken i Hong Kong forøgede deres velfærd. Og det er da rart at vide, at vores arbejde blandt sømændende er værdsat.

Og blandt de fastboende er kirken ensbe-tydende med fællesskab og traditioner. Derfor er de også villige til at stille op som frivillige eller lade deres virksomheder donere til os, når vi har brug for det. De kommer i kirke, når vi har gudstjenester, og de er interesserede i, hvilke arrange-menter vi laver.

Jeg kan kun sige, at jeg er glad for, at jeg greb muligheden og fik lov at være en del af Sømandskirken i Hong Kong. v

40 ARKEN FS2013

ANMELDER

KIRKE FØR POLITIK - Min kirkehistorie

- Af Asger Baunsbak-Jensen

anmeldt af Agnethe S. Sørensen

ISBN-10: 8791191718

Asger Baunsbak-Jensen er en al-sidig person, som både har været skolelærer, højtstående embedsmand i Udenrigsministeriet, præst, forfatter, politiker, folketingsmedlem og samfunds-debattør, hvilket giver ham en impone- rende berøringsflade, som vi får glæde af i nærværende bog.

Bogen omfatter 33 korte portrætter, hovedsageligt af kirkeministre, startende fra hvordan vi fik en kirkeminister i 1916 og helt frem til 2007. Ind imellem disse por-trætter får vi andre portrætter, så som af Århusteologerne og af fem teologer un-der den tyske besættelse. Vi får også en kort præsentation af bevægelser i dansk kirkesammenhæng, for eksempel Indre Mission, Grundtvigianismen og Tide-hverv. Bogen er faktisk OK som opslags-værk. Man kunne kalde den Pixibogen over nyere, dansk, politisk kirkehistorie. Det er en udmærket tutorial og jeg synes, at jeg er heldig, at jeg nu har fået den til min reol, så jeg lynhurtigt kan slå op i den, hvis jeg skal vide, hvem der var kirke-minister på et eller andet tidspunkt og hvilke kirkepolitiske eller teologiske de-batter og sager, der var i spil i pågæl-dende tidsrum.

I mange af portrætterne fremkommer forfatterens personlige observationer af

den portrætterede person, som for ek-sempel læser man om Hal Koch: ”Har man mødt den ranglede skikkelse med de dybt-borende øjne, hørt hans velklingende dansk og fornemmet hans tilstedeværelseskraft, bliver indtrykket siddende for stedse.” Elsebeth Koch-Petersen bemærkes for sin kraftige røst og høje latter, og Bertel Haarder beskrives med nervøse, urolige øjne. Det er jo nok meningen, at man skal få et billede ind på nethinden af den pågældende person, men jeg synes ær-ligt talt, at disse kommentarer er irrite-rende. Det synes som om, at journalister og andre skribenter rådes til at krydre deres tekst med den slags observationer, for at levendegøre den omtalte person for læseren. Men det er en unode og et forstyrrende element, for bedst som læseren er ved at danne sig sit eget ind-tryk af den omtalte person, ud fra hans/hendes meritter, stikker skribenten sit hovedet frem og proklamerer sine egne talenter med hensyn til at observere og til at bruge superlativer. En unode, ja, men på den anden side, så har man vidst lige fra starten, at det er en personlig bog, hvorfor man også er klar over, at man følges med Asger Baunsbak - Jensens person, når man læser bogen og han vil også gerne have, at man skal vide, at han personligt har mødt op mod halvdelen af de portrætterede personer og det skal selvfølgelig også fremgå i de pågældende portrætter.

I det afsluttende kapitel skriver Asger Baunsbak - Jensen om kirkens situa-tion i dag og i fremtiden. Han fremmaler en landskabsmetafor for kirken, som jeg synes er meget smuk og sigende: Vi har igennem generationer gået på den tiltrampede markvej, i vore slægters fod-spor, over til kirken. Markvejen er imidler-tid forsvundet i vor tid og landskabet er i stedet overfyldt med kulturelle indtryk og religiøse begreber. Landskabet ligger åbent, uden spor, og vi må hver især be-væge os fremad med usikre skridt. Det er denne situation kirken må forholde sig til, idet man ikke, som før, kan forudsætte, at folk har den samme bagage og lærdom med sig, når og hvis de træder ind over kirkens tærskel. Med dette billede i hove-det fik jeg helt lyst til at træde ind i kirken og høre en prædiken af Asger Baunsbak - Jensen. Jeg anbefaler i hvert fald bogen i disse ”Styringsstruktur for Folkekirken” - tider, for i den kan man lynhurtigt danne sig et overblik over, hvordan vi er kom-met hertil.

41 ARKEN FS2013

uden er der forslag til ind- og udgangs-bønner, kirkebønner og bønner til brug ved nadver og dåb.

I bogens forord står der, at gruppen bag bogen har været optaget af at arbejde med billedsprog og poetiske vendinger, samtidig med at forfatterne også har be-stræbt sig på at benytte de ord og ven-dinger, som indgår i vores daglige kom-munikation udenfor kirkens rum. Det er også det indtryk, man sidder med, når man læser bønnerne.

Bønner er som sagt et spørgsmål om temperament og smag. Bønnerne i nærværende bog er flotte og velfor-mulerede – billedsproget er ofte svul-mende og sprudlende – og for mange præster er det sikkert denne bog, de har gået og ventet på. Selv vil jeg dog have svært ved at bruge den. Ordene falder mig ikke naturlige, og jeg ville være bekymret for, om det meget poetiske sprog ville finde klangbund – eller forståelse – i den menighed, jeg er præst for. Den holder til i et socialt bogligkvarter lidt udenfor København, hvor de fleste er på over-førselsindkomst og er enlige forsørgere. Bønnerne vil også være vanskelige for mig at bede, da de ligger meget langt fra min sædvanlige udtryksmåde.

Forstå mig ret; bønnerne er gode, velfor-mulerede og poetiske. Det emmer ud af hver eneste bøn, at de er gennemarbej-dede, og at alle tre bibellæsninger fra højmessen er indarbejdede i dem. Mange præster vil tage imod dem med kyshånd, og bogen er oplagt at have på hylden på ethvert præstekontor. Om ikke andet, så til inspiration.

Men bogens styrke er også dens svaghed. For denne præst gør poesien og billed-sproget, at bønnerne bliver kunstige. Ved at bruge et sprog, der er så forskelligt fra de formuleringer, vi bruger til dagligt, taber jeg i hvert fald en stor del af min menighed på gulvet.

Selv vil jeg bruge bogen som inspiration til at komme i gang med at formulere mine egne bønner. Og det er vel slet ikke så dårligt.

En let revidering, der ikke ødelægger et godt værk (men heller ikke tilføjer så meget nyt)

Nogle bøger er simpelt hen ikke til at komme uden om, og Vikingernes Verden, som Else Roesdahl udgav på Gyldendals Forlag for 25 år siden, er absolut en af dem. Nu er den udgivet i 8. reviderede ud-gave og den er stadig en nødvendighed for den, der skal have en hurtig og grun-dig introduktion til denne periode af Dan-markshistorien.

Else Roesdahl er historiker med et bifag i arkæologi. Siden 1981 har hun været ansat som lektor og senere professor i Middel-alderarkæologi med en afstikker til Not-tingham som Special Professor in Viking Studies. Fagkombinationen og den gode kombination af både skandinavisk og in-ternational erfaring har sammen med en fremragende evne til at formidle sit stof gjort ”Vikingernes Verden” så populær, at den er blevet oversat til engelsk, finsk, polsk, italiensk, russisk, estisk og ungarsk.

Selve opbygningen af bogen er meget traditionel. Med afsæt i en kort omtale af de tilgængelige kilder beskrives først fun-damentet: geografien, naturen, kulturen og menneskene. Samfundets opbygning fører over i en beskrivelse af kongemagt, og transport leder naturligt videre til be-byggelse, handel og bydannelse. Religion

Det er altid spændende, når der kommer nye ’bønnebøger’. I virkeligheden er bøn jo en dybt privat sag mellem Gud og den enkelte. Alligevel er det også noget, vi som præster må og skal formulere flere gange gennem en gudstjeneste. Mere end en gang har jeg stået i kirken og følt, at de ord man på prædikestolen får lagt i munden af diverse forslag til gudstjenes-tebønner er forældede og fuldstændig ubrugelige. Noget af det første jeg gjorde som nyuddannet præst var da også at konstatere, at bønnerne fra den autori-serede alterbog er særdeles unyttige.

Derfor er det en absolut nødvendighed at finde alternative bønneforslag, hvis man da ikke har lysten – og tiden – til selv at formulere sig søndag efter søndag. Det måtte jeg også hurtigt konstatere, at jeg ikke havde. At jeg ikke er den eneste ses tydeligt af de bønnebøger, vi har set duk-ke op de sidste år.

Seneste skud på stammen er altså ”Guds-tjenestens bønner I”, og den er forfattet af samme forfattergruppe, som også står bag bogen ”Himlen i mine fodsåler”. Det er sognepræst Kirsten Jørgensen, Kerte-minde, og provst Elof Westergaard, Silke-borg, der hver har skrevet en komplet samling kollekter til begge tekstrækker til alle kirkeårets søn- og helligdage. Des-

GUDSTJENESTENS BØNNER 1

- Af Malene Bjerre m.fl.

anmeldt af Vibeke Fuglsang Olsson, sognepræst

ISBN-10: 8770036853

VIKINGERNES VERDEN

- Af Else Roesdahl

anmeldt af Annette Kruhøffer

ISBN-10: 8702108828

42 ARKEN FS2013

Arken anmelderog kunst hægtes på som afslutning på bogens første del. I anden del behandles ekspansionen under vikingetiden. Togter og bosættelser skete i alle verdens-hjørnerne fra det europæiske fastland over det nuværende Storbritannien og Irland til de nordatlantiske øer, Amerika og endelig mod øst, Rusland, Byzans og kalifatet. Ved at tage udgangspunkt i de mest grundlæggende menneskelige er-faringer bliver den ellers fremmede kul-tur levendegjort, og man formår at leve sig ind i vikingernes verden.

På nogle punkter kunne man ønske sig, at bogen var blevet opdateret lidt mere radikalt end tilfældet er. En stram redak-tør har tilsyneladende forhindret alle ud-skejelser i form af begejstret formidling af ny viden. Indholdsfortegnelsen og sidetallene er nøjagtig som i 2. udgave, og billedsiden er kun svagt udvidet. En ansigtsrekonstruktion i pasfotostørrelse af Sven Estridsen, en meget lille skitse af Jellinganlægget i margenen ved siden af det gamle foto af samme, og et foto af Havhingsten fra Glendalough i stedet for en tegning af det samme skib – det er hele den grafiske fornyelse. Tekstmæssigt har der på grund af sidetalsbevarelsen heller ikke været plads til meget andet end spo-radiske tilføjelser af korte sentenser med de nyeste resultater på enkelte vigtige områder.

Vigtigt er det naturligvis, at vi får fortalt, at Jellinganlægget omsluttedes af en palisade, der rummer to høje, en skibs-sætning, to runestene, en grav, der for-mentlig har været en kongegrav og en trækirke, der muligvis har været opført allerede i anlæggets første tid. Det teg-ner billedet af en stærk kongemagt, der muligvis udgik fra et relativt nyt dynasti. Gorm og Harald – de to konger, vi kender navnene på – har ligesom deres norske og svenske pendanter haft brug for at markere deres magt og status overfor samtiden.

I en kirkehistorisk sammenhæng er Jel-linganlægget med den centralt placerede kirke og den mulige exhumering af kong Gorm fra Nordhøjen med genbegravelse under den nye kirke interessant, men der er ikke overvejelser over betydningen af dette i den nyreviderede bog. Heller ikke de kristne begravelser i Ribe fra 800-tal-lets midte er omtalt. Og hele spørgsmålet om Danmark som en del af Hamburg-Bremens missionsmark er stedmoderligt

omtalt til trods for, at især Erik Knibbs med sit værk om Ansgar, Rimbert og de forfalskede grundlæggelsesberetninger for Hamburg-Bremen har kastet lys over dele af det tidlige forhold mellem Tysk-land og Danmark på det kirkelige område. I det hele taget er der mange emner man leder forgæves efter, selvom det ville være oplagt at omtale dem. Else Roes-dahl gør selv opmærksom på, at bogen er en opdatering af et værk, der er skrevet for 25 år siden. Forskningen har flyttet vores opfattelse af så mange ting, at hun ville have skrevet den anderledes, hvis hun skulle starte fra bunden i dag. Både arkæologien og historievidenskaben har flyttet sig markant siden bogen blev op-dateret sidste gang i 2001.

Det er ærgerligt, at den lille ekstraud-gift, det ville have kostet at lave en gennemgribende revision, er blevet spa-ret væk. Det ændrer dog ikke på, at Vi-kingernes Verden stadig er et rigtig godt bud på en troværdig, grundig og letfor-ståelig indføring i vikingetiden og dens mange facetter. Køb den til dig selv, eller køb den til gode venner fra ind- og udland, der er fascineret af fortidens danskere. Til studerende på et stramt budget må jeg imidlertid tilføje, at en antikvarisk udgave fra 2001 vil gøre lige så god fyldest.

I FØRSTE RÆKKE- prædikenvejledninger

til første tekstrække

- Af Ulla Morre Bidstrup m.fl.

anmeldt af Kristine Marstrand Jørgensen

ISBN-10: 8770036861

I denne prædikenvejledning giver 23 præster i folkekirken deres bud på ind-gange til de tekster, der dækker alle første tekstrækkes søn- og helligdage. Bogen er overskueligt og kronologisk ind-delt med et kapitel skrevet af en præst til

hver helligdag i kirkeåret, og det er bun-det sammen ved at alle skriver under en fast skabelon, der rummer følgende 6 trin: Mødet med teksten, tekstens sam-menhænge, selve teksten, hvad kommer det os ved?, prædikenens udfoldelse, og salmeforslag. Bogen afsluttes med et ef-terskrift; Kirkeårsfortællingen og dens tre-delte struktur af Henning Thomsen.

Der lægges i introduktionen til bogen vægt på at de 23 udvalgte præster repræsenterer et bredt spektrum inden for folkekirken, og det bliver meget hur-tigt tydeligt hvor forskelligt formen ud-nyttes – niveauet kan forekomme svin-gende, fra tekstnær inddeling i emner, som f.eks.: ”1. Hvem, hvad, hvor (v.26-28), 2. Dialog mellem det himmelske og det jordiske (v.29-35), 3. Sammenligningen med Elisabeth og accept (v.36-38)”(Mariæ Bebudelses dag p.171), til mindre koncise - og i denne anmelders optik mere an-strengende –’opdaterede’ udlægninger, som f.eks.: ”Dæmoner er ukropslige…De har aldrig plaget deres kroppe i noget fitnesscenter, men er konstant i gang med ond åndelig træning…Det er den dæmoni-ske Voldemorts tragedie i begyndelsen af Harry Potter-bøgerne: At han har mistet sin inkarnation.”(3. søndag i Fasten p.156). Den forudbestemte skabelon viser sig her at blive værkets styrke, både fordi den præcist fremstiller de utallige forskelligar-tede tilgange, men særligt fordi den ne-top ved denne tydelighed aldrig bliver et læreværk, men netop fastholder sig selv som vejledning til inspiration.

Efterskriftet af Henning Thomsen er absolut læseværdigt og kunne upro-blematisk have fungeret som indledning til bogen. Her udredes virkningsfeltet mellem forkyndelsen af evangeliet og prædikenen. Kirkeåret bindes sammen, og den enkelte søn-/helligdags prædi-ken sættes ind i den større fortløbende ramme, ligesom forskellen mellem første og anden tekstrække udlægges både i det store hele og i forhold til det fore-liggende værk.

Det afsluttende stikordsregister afrunder og bekræfter bogens formentlige ærinde; at fungere som let tilgængelig inspiration i opslagsværkets form.

I forbindelse med denne anmeldelse har tre forskellige prædikanter benyttet bo-gen som supplement til forberedelse af konkrete prædikener. Ingen er endt med

43 ARKEN FS2013

at benytte de foreslåede konkrete nutids udlægninger, men der er bred enighed om at bogen både formår at åbne en umid-delbart vanskelig tekst, samtidig med at den – som det vigtigste – giver ro til, på baggrund af de fremhævede elementer, at finde sikkerhed i sin egen udlægning. På denne baggrund anbefales I Første Række på det varmeste.

HANS LASSEN MARTENSEN- Theologian, Philosopher

and Social Critic

- Redigeret af Jon Stewart

anmeldt af dr.phil. Jon A.P. Gissel

ISBN-10: 8763531690

Hans Lassen Martensen er én af Køben-havns Universitets store sønner og det virker derfor helt rigtigt, at bogens for-side prydes af et samtidigt maleri af hovedbygningen på Frue Plads. Når man slår op i bogen finder man et billede af den unge, elegante og alvorlige Mar-tensen i en borgerlig, ikke - gejstlig dragt. Dette billede er fra 1854; det år han blev biskop. Foran afsnittet om teologi finder man et billede af det indre af Køben-havns Domkirke; også et helt igennem berettiget valg i betragtning af, at Mar-tensen i en menneskealder var Sjællands biskop. Foran afsnittet om filosofi findes en gengivelse af hans anmeldelse af I.L. Heibergs Nye Digte i Fædrelandet 10. januar 1841, og vi mindes dermed om, hvor nært Martensen var knyttet til den danske litterære Guldalder i første halvdel af 1800-tallet, Adam Oehlenschlägers og Heibergs periode, men særlig til Heiberg,

som man kan læse i Martensens erind-ringer. Foran afsnittet om politik og so-cial teori finder vi derimod et billede af den sene Martensen, fra den tid, da hans store værk Den christelige Ethik udkom; også her er han i en ret borgerlig dragt med en bog i hånden, den lærde mand i sit arbejdsværelse, med kristne billeder på væggen. Flere billeder end disse er der ikke i bogen; det er en solid gammeldags akademisk publikation, hvor teksten er det afgørende. Og dette virker i sig selv helt rigtigt, da det i høj grad er et tekst-menneske, det handler om; et menneske der levede og arbejdede gennem tekster, som udtrykte sin holdning og arbejdede med sit standpunkt gennem tekster. Enhver bog har en tendens. Hvordan forholder det sig med en bog med ad-skillige forfattere? At udgiverens, Jon Ste-warts, udgangspunkt er, at han ger-ne vil give den halvt glemte, halvt ned-vurderede Martensen en god og rimelig behandling, er der ikke tvivl om. I sin indledning taler han også om aktualiteten af de problemer, Martensen behandlede. Det er Søren Kierkegaard Forsknings-centret, som står for udgivelsen, og det præger også bogen. Bogens indledning tager udgangspunkt i Kierkegaards negative holdning til Martensen, og det store antal indgange under Kierkegaard i registret viser, at forholdet mellem de to er væsentligt i bogen. Grundtvig får her undtagelsesvis ikke, hvad der tilkom-mer ham, kun fem indgange. Det store antal Kierkegaard - udgaver blandt for-kortelserne foran i bogen understreger også bogens udgangspunkt. Indlednin-gen lægger på den anden side afstand til Kierkegaard - forskere, der kun har dømt Martensen på grundlag af Kierkegaards hårde dom over ham, således ensidig anti - Martensen tendens hos Niels Thulstrup. Jon Stewarts egen artikel behandler et udtryk af Kierkegaard om Martensen, og man får derfor det indtryk, at Martensen bliver stående i Kierkegaards skygge.

I Curtis L. Thompsons kapitel om den filosofiske spekulation er sammenlignin-gen med Kierkegaard grundlæggende, men holdningen er ikke ukritisk over for Kierkegaardforskningen (s. 104). Forhol-det til Hegel er et andet, der trænger sig på, da Martensen tit er blevet betragtet som Hegelelev. Peter Sajda gør opmærk-som på, at samtidige tyske anmeldere af et tidligt værk både noterede nærheden og forskellen (s. 70); Thompson læg-

ger også afstand til forestillingen om et meget nært forhold til Hegel (s. 106f.). Men Martensens forhold til Hegel har også fået sit helt eget kapitel af David D. Posen, som undersøger det interessant og uden Kierkegaard - dominans. Grund-spørgsmålet er den menneskelige for-nufts afhængighed af Gud.

Da bogen ikke er på dansk, men på en-gelsk, må man formode, at formålet er at præsentere denne danske gejstlige og kulturpersonlighed for et internationalt publikum. Det er også et godt formål. Næsten alle forfatterne er knyttet til in-stitutioner uden for Danmark, og man har derfor benyttet lejligheden til at give et stød i retning af en international forsk-ningsinteresse for Martensen. Der hen-vises i noterne sommetider kun til den engelske oversættelse af et værk af Mar-tensen, sommetider både til den danske original og til den engelske oversættelse. Et rent sprogligt spørgsmål, som rejser sig i forbindelse med Kierkegaard, er, når hans Philosophiske Smuler oversættes med ”Philosophical Fragments”; smuler er på dansk et ret jævnt ord, et hus-holdningsord, en kvalitet, som man ikke kan sige, at ”fragments” har på engelsk. Oversættelsen ser derfor ud til at gøre tit-len mere akademisk. S. 309 ser det ud til, at Stephen Backhouse oversætter “Men-neske” med “people”; dette må undre og i hvert fald kræve en forklaring. Den sproglige bemærkning bør gøres, at Cur-tis L. Thompson s. 121 i en oversættelse af ren passage fra Martensens Grundrids til Moralphilosophiens System gengiver “Grundtanke” med “ground - thought”, med originalens ord i skarpe klammer bagefter, hvilket signalerer en vis usikker-hed, men ville “principle” ikke være en bedre gengivelse på engelsk?

Bogens undertitel taler om Martensen som teolog, filosof og samfundskritiker, og dette svarer til bogens hovedindde-ling. Men når det sidste hovedafsnit hed-der ”Politics and Social Theory”, kan det undre, at man ikke har fundet anledning til at bruge en artikel på Martensens op-fattelse af netop det sociale spørgsmål, herunder hans angreb på liberalismen og Adam Smith. Biskopkollegaen D.G. Mon-rad rykkede ud til forsvar for liberalis-men. Denne offentlige meningsuenighed mellem de to biskopper forekommer at være meget interessant og især under den nævnte overskrift. Jeg har behand-let denne meningsforskel i Kirkehistoriske

Samlinger 2008.1 D.G. Monrad optræder slet ikke i personregistret. I stedet be-handles kvindernes frigørelse og stat og nation; uden tvivl vigtige emner, men udeladelsen er overraskende. Marten-sens store indsats som biskop har hel-ler ikke forfatternes interesse, og det proklameres allerede i indledningen. Betydningen af Martensens lange ind-sats som biskop for hans forfatterskab ville være en mulig synsvinkel. En dialog mellem tanke og embede. Denne sam-menhæng ville måske være vigtig for Martensens betydning som alternativ til materialisme, ateisme og positivisme. Viljen optræder ikke i registret, derimod frihed, men det dækker ikke de steder, hvor viljens frihed er på tale, som s. 96, hvor Lee C. Barrett med udgangspunkt i Martensens Den christelige Dogmatik fra 1850 nævner, at når viljen er fri, må man regne med muligheden af evig fortabelse. Adskillelsen af den guddommelige og den menneskelige vilje fører til synden, som muliggøres ved, at et frit åndeligt væsen kan opfatte verden som Gud og se sig selv som verdens herre (s. 85). Martensen mener, at en vis indsats fra den menne-skelige vilje er nødvendig, at den kan sam-arbejde med nåden, men han kritiserer dog synergisterne for at overdrive viljens betydning (s. 93f.). Også Guds frie hand-linger kommer nemlig ind (s. 80: Mar-tensen i bevidst modsætning til Hegel): Curtis L. Thompson citerer Martensen for at tale om Skabelsen og Inkarnationen som en handling af Guds frie vilje (s. 111). Bortset fra det sidste er disse tilfælde ikke omtalt i registret under ”freedom”. Dette er et vigtigt punkt, idet viljens frihed var betydningsfuld for lutherske teologer i Danmark i perioden, således for den lidt senere Henrik Scharling. Martensens Den christelige Dogmatik (s. 76). S. 120 citeres Martensen af Curtis L. Thompson for et udtryk om individets valgfrihed, der her afbalanceres mod spekulationen og dens determinisme. Nævnt i registret under “freedom”. Stephen Backhouse omtaler s. 306 Martensens opfattelse af, at den frie vilje giver mennesket mulighed for at synde i den sammenhæng, at forløsningen på den måde kommer til at stå i forbindel-se med inkarnationen. Dette optræder ikke i registret. Backhouse omtaler også s. 317, at for Martensen ligger personens identitet i dets frie valg af det gode, som er Guds vilje. Heller ikke dette optræder i registret. Det store tema viljens frihed,

der er så vigtigt for Martensen som for andre samtidige konservative, virker dermed noget stedmoderligt behandlet i bogen som helhed; det dukker op, men er ikke set som et selvstændigt emne. Mar-tensen mener, at den menneskelige vilje har en betinget frihed, afhængig af Gud og af naturen, begrænset ved det givne. Mennesket er et led i slægten, men ikke kun det. Mens deterministerne ser den menneskelige karakter som uforander-lig, ser Martensen ”en Forskjellighed af Muligheder” i et menneskes anlæg. Men-nesket er personlighed og har dermed fri-hed og selvbestemmelsesevne. At nægte valgfriheden er at nægte, at mennesket har en historie. Der findes, mener Mar-tensen, vendepunkter i et menneskes liv.2

Disse synspunkter, som var vigtige for Martensen, havde der været god grund til at give en særskilt og fyldig behandling.

Peter Sajda behandler Martensen og my-stikken med udgangspunkt i hans afhand-ling Mester Eckart og dennes modtagelse i Tyskland. Han beskriver Martensen som sammensat i sin intellektuelle identitet og med respekt for både samtidige pro-testantiske teologer og spekulative filosoffer og derfor mere forklarende end konfrontatorisk i sin tilgang (s. 51). Dette gælder det bestemte værk, men sammen-sat og samlende er nok adjektiver, som godt karakteriserer Martensens forfat-terskab med dets vide åndelige horisont. Beskrivelsen af interessen for Martensen i Tyskland er i det hele taget interessant, og det er meget værdifuldt, at bogen viser, hvor betydelig en europæisk skik-kelse, Martensen var i sin samtid. I denne diskussion trækkes Dionysios Areopagiten frem (s. 66), uden at det forklares, hvor grundlæggende han er for mystik i kristen sammenhæng. Lee C. Barrett fremhæver i sin vigtige artikel inkarnationens betyd-ning for Martensen. Ifølge hans beskri-velse arbejder Martensen med lutheranis-men på en sådan måde, at dens tyngde-punkt skifter fra syndens og frelsens drama til Guds kosmiske forsonende og helende formål og deres triumf (s. 73). Også her trækkes mystikken frem i skikkelse af Jakob Bøhme og dennes betydning for Martensens opfattelse af Treenigheden (s. 82f.). Curtis L. Thomp-son går indgående ind på Martensen og mystikken s. 114-120. Her omtales den apofatiske teologi og negationen, at man kun kan udtale noget om Gud, ved at benægte noget andet. En tankegang,

der går tilbage til Dionysios Areopagiten, som ikke nævnes her. For danske læsere vil Klara Preben - Hansens oversættelse være relevant.3 Men omtalen viser, i hvilken grad Martensen skriver sig ind i lange traditioner i kristen tro og kulturliv, traditioner som går tilbage til Oldkirken. Thompson skildrer Martensens holdning til det spekulative som en uomgængelig, kreativ og dynamisk dimension af te-ologien, og også han viser interesse for det sene værk om Bøhme; når den man-geårige biskop Martensen i 1881 tog denne skikkelse op, viser det jo også no-get om hans fortsatte åndelige arbejde. Er dette sket på trods af hans embede, el-ler har der været et samvirke? Thompson tager ikke denne vinkel op. I hvert fald er der tydeligt sammenhæng over tid i Mar-tensens interesser, og hans iver efter at søge inspiration ser ikke ud til at aftage. Her drages ”viden” frem, spørgsmålet om muligheden af viden om Gud (s. 117), vi møder en anden form for sammenhæng s. 108: Guds bevidsthed er grundlaget og betingelsen for menneskelig viden. Lee C. Barrett omtaler kort (s. 88) Oldkir-kens to teologiske skoler i Alexandria og Antiochia og understreger, at Martensen slutter sig til den første i overensstem-melse med luthersk tradition for at und-gå adskillelse af den guddommelige og den menneskelige natur i Kristus. Der er et stort kirkehistorisk perspektiv i dette, som måske kunne fortjene yderligere forklaring. Som det står, er det næppe forståeligt for andre end eksperter.

Spekulation spiller en fremtrædende rolle i bogen ligesom i Martensens forfat-terskab og hænger sammen med hans in-teresse for mystikerne. Martensen søgte at arbejde med dogmet om den Treenige Gud i stedet for kun at nævne det. George Pattison bebrejder ham i sin ret afstand-tagende artikel, at han ikke nøjes med at kalde det for myte og symbol, men betragter det som videnskab. Igen her virker Kierkegaard meget bestemmende for vurderingen af Martensen. Men man må spørge: Hvad er Pattisons egen op-fattelse af videnskab? At mange vil være uenige med Martensen, kan ikke i sig selv være et argument for, at han har uret. Tværtimod må det være en vigtig erken-delse i forhold til Martensens tankever-den, at for ham har myte og symbol ikke været tilstrækkelige betegnelser for teo-logien og arbejdet med teologiske tank-

44 ARKEN FS2013

Arken anmelder

er. Hvad viden angår, peger Lee C. Bar-rett på (s. 76), at Martensen ser sådan på det, at gennem Guds tænken af sig selv i os, får vi viden om sandheden. Der er en sammenhæng mellem individet, som har tillid til kanon, til Skriftens autoritet, fordi denne vidner om Kristus (s. 78). Individ, Skriftens autoritet og Kristus hænger altså sammen. Dette understreger, i hvilken grad sammenhæng og ikke split-telse, adskillelse er det afgørende hos Martensen i modsætning til Kierkegaard samt kristendommens senere angribere. Guds bevidsthed om sig selv går forud for al menneskelig historie (s. 80). Barrett un-derstreger, at Martensens fremhævelse af Treenighedsdogmet hænger sammen med inkarnationens afgørende betydn-ing (s. 81), og Barretts fremstilling af Mar-tensens tankegang virker i det hele taget langt mere positiv end Pattisons. Pattis-sons opfattelse af viden ser ud til at være modernitetens, hvor det mulige er ind-skrænket til videnskabens nyeste fund, men Barrett går opmærksom på, at post-modernismen har udvidet grænserne for det mulige igen (s. 137). Inkarnationen er den nøgle, der lukker op for naturens hemmeligheder og kosmos’ formål (s. 84), og den ville være indtruffet, selv hvis der ikke havde været nogen synd (s. 86). Dogmatisk behandler Marten-sen frelsehistorien i sammenhæng med Helligånden og ser Sønnens virke som det objektive grundlag; Åndens som den sub-jektive tilegnelse (s. 91). For Martensen er der sammenhæng mellem Åndens virke i det kristne fællesskab og i den enkelte kristne (s. 92). I denne sammenhæng kommer det frem, at Martensen ikke ude-lukkende er lutheraner; frelsen samler sig for ham om genfødslen, den subjek-tive forening med Kristus, det levende fællesskab med Ham, snarere end om retfærdiggørelsen. Barrett trækker også Martensens omtale af Origines frem; denne mærkelige kirkefader og kætter, og hans tanke om apokatastasis, altings genoprettelse. Martensen fastholder hå-bet, men fordi viljen er fri, kan den evige fordømmelse ikke udelukkes (s. 95-97). Også Carl Henrik Koch fremdrager Origi-nes og apokatastasis (s. 206).

Curtis L. Thompson forklarer brugen af ordet “spekulation” sådan, at Martensen så spekulationen som en kreativ dimen-sion af teologien, som var nødvendig, hvis denne skulle være dynamisk (s. 106). Men Thompson har også en tidsmæssig

dimension i sin beskrivelse, at Martensen med tiden blev mere forsigtig. Det hand-lede om at gentænke og gennemtænke kristendommens teologiske form (s. 99). Spekulationen er for Martensen ikke upersonlig eller naturalistisk (s. 123). Digteren Johan Ludvig Heiberg, som Martensen havde god kontakt med, var vigtig i denne sammenhæng, som ivrig hegellianer. Thompson peger på samvit-tighedens grundlæggende betydning for Martensen, idet den er udtryk for den grundlæggende forbindelse mellem Gud og menneske (s. 108). Der findes en form for medviden mellem Gud og menneske (s. 116). Også Thompson fremdrager Martensens udsagn om inkarnationens afgørende betydning (s. 111, 114). Be-tragtningen s. 113 om, at humoren har betydning for at overvinde det nihilistiske perspektiv, lyder interessant, men den nødvendige forklaring savnes. Thompson fremhæver af Martensens Mester Eckart om mystikken kontemplationens nu, er et forsøg på at omforme tid til evighed og panteismen som den stadige benægtelse af det prosaiske (s. 115f.).

Curtis L. Thompson påpeger en sam-menhæng mellem mystik, religion og filosofi hos Martensen (s. 119f.). Det virker vigtigt, når han gør det klart, at for Martensen var alle store kristne teologer spekulative tænkere, endog Martin Lu-ther (s. 142). Humoren er central for den kristne betragtning af verden (s. 120f.); humoren er befriende og optimistisk. Oprigtig tro forener subjektiv og objek-tiv viden (s. 123). Sammen med Middel-alderens skolastiske tænkere adskiller Martensen erfaringsmæssig vished og spekulativ vished (s. 124). Spekulationen kommer af troens intuition, der for Mar-tensen er meget rigere end begrebsmæs-sig viden. Denne sammenhæng er meget vigtig og viser en lang kulturtradition. S. 124ff. kommer et meget omfattende re-ferat af Kierkegaards syn på spekulation, og spørgsmålet er, om dette forklarer Martensen eller leder opmærksomheden væk fra ham? Thompson konfronterer på en særlig måde Martensen og hans sam-tidige med nutidige strømninger, særlig postmodernismen.

Det virker uhistorisk, at Thompson i udredningen af Martensens eller Kierke-gaards tankegang, betegner teologen el-ler den unge intellektuelle som “hun” (s. 110, 123, 130).

Stephen Backhouse har skrevet bogens sidste kapitel om stat og nation i Mar-tensens teologi. Et vigtigt emne, ikke mindst for en forfatter i 1800-tallet. Stat, land og nation udgør for Martensen en sammenhæng, snarere end noget der skal adskilles. Men Backhouse betoner, at nationen er klart den vigtigste størrelse med særlig henvisning til Den christelige Ethik, og at Martensen ser et folks sprog, litteratur og videnskab som særlig vigtige dele af dets nationale ejendommelighed. I dette kapitel henviser noterne kun til værkernes engelske oversættelse. Om det så er avisen Fædrelandet, forekom-mer titlen kun i engelsk oversættelse! (s. 295) Når Backhouse nærmere skal beskrive Martensens opfattelse af staten, vælger han lige præcis Kierkegaard som udgangspunkt. Og dette kun efter en meget kortfattet indledning. Her må man sige, at Kierkegaard virker meget sty-rende, og Martensens holdning til staten kunne fortjene en bredere belysning end lige netop den, der kommer fra hans “kri-tiker”. Dette betyder ikke, at gennemgan-gen af Martensens svar på Kierkegaards kritik ikke er interessant. For Martensen har verdenshistorien, nationernes kamp for samfundets idealer, betydning, hvad den ikke havde for Kierkegaard. Dette er uden tvivl et vigtigt træk i Martensens for-fatterfysiognomi, at historien er vigtig for ham. For Martensen er personlighed, etik og historie, vigtige dele i en helhed, dele som støtter hinanden, som arbejder i en sammenhæng. Igen er Backhouse mere tilbøjelig til at adskille kategorierne end Martensen selv, og han gør selv opmærk-som på, at han for at kunne kommentere og analysere gennemfører denne adskil-lelse (s. 298, n. 4). Dette er forståeligt nok, men det er værd at lægge mærke til, at Martensens egen tekst fungerer på en anden måde end hans kommentators, at Martensen netop prioriterer helheden fremfor kategorierne. På samme måde ser Martensen ikke på individet i isola-tion, men på individet i en sammenhæng. Personligheden beskrives af Martensen som jeg’et med en fri vilje (s. 299). Vi ser her i og for sig den frie viljes betydning for Martensens tankegang, men temaet er dog gemt lidt af vejen af bogens forfat-tere. I forbindelse med den frie vilje står temaet vækst eller vorden i mennesket (her kunne sammenlignes med andre danske konservative i samtiden, men det gør Backhouse dog ikke; Carl Ploug (som i sin senere periode var konservativ), Hen-

45 ARKEN FS2013

rik Scharling). Det er vigtigt, at Marten-sens forståelse af Kristi Efterfølgelse er et arbejde i Guds Rige og dermed at vælge et kald, men Backhouse gør dette lig med bidrag til “samfundet” (s. 300, n. 4). Sam-fundet betyder uden tvivl meget for Mar-tensen, men det er ikke et hvilket som helst samfund. Det er et samfund, som er præget af kristendommen, og den enkel-tes arbejde må netop gå ud på, at det skal blive gennemtrængt af det. Bemærk i den forbindelse den kristne stat s. 313. Endvi-dere kan også grupper som nationer være personer eller individualiteter (s. 301f.); her havde Backhouse med fordel kun-net bemærke, at denne tankeforbindelse findes hos andre konservative, f.eks. hi-storikeren Johannes Steenstrup. Historie og frihed hænger sammen (s. 304f.), og inkarnationen er historiens afgørende øjeblik, da Kristus gør det muligt for men-nesket at bære Guds billede. Det sociale og de materielle forhold, der er vigtige i Den christelige Ethik, nævnes kort s. 311, men glimrer ellers ved sit fravær i bogen. Kan det hænge sammen med, at synsvink-len i så høj grad er Kierkegaards? Hvad an-går betydningen af at leve i et land, hvis kultur er præget af kristendommen, sam-menligner Backhouse Martensen med to engelske konservative, T.S. Elliot og John Baillie (s. 313). Dette er interessant og bidrager til at understrege manglen på inddragelse af danske konservative til sammenligning. Temaet “den kristne stat” driver Backhouse så vidt, at han hævder (s. 315, snarest med henvisning til Den christelige Ethik, men det er ikke meget klart), at kristendommens formål for Martensen er netop at grundlægge og opbygge den kristelige stat. Men den kristelige stat er ikke Martensens dialek-tiks endepunkt, som Backhouse skriver, eftersom Den christelige Ethik ender med verdensafslutningen. Det er ikke til at se af henvisningerne, hvor Backhouse har dækning for at hævde, at kristendommen først kan virkeliggøre sine muligheder, når den er indlejret i en stat. Endvidere, samtidig med at Backhouse er opmærk-som på, at grupper, som f.eks. folkeslag, kan være individer hos Martensen, ser han ud til at nedtone betydningen af både det enkelte menneskelige individ og den personlige Gud i Martensens tankegang, mens kristendommens kerne hoved-sagelig findes i det etiske (s. 317). Her er det væsentligt at gøre opmærksom på, at det værk, som Backhouse helt over-vejende henviser til, netop er Den christe-lige Ethik, hvor etikken i kraft af emnet må

være afgørende, og hvor Martensen har villet tale et ord mod en ensidig individu-alisme. Backhouses gennemgang er inte-ressant, men hans analyse ser mig ud til at lide af visse mangler.

Carl Henrik Koch har skrevet om æstetik og kristendom i Martensens tidlige vær-ker, og hans artikel er den eneste, som er blevet oversat. Han går ind på Roman-tikkens betydning for Martensens forfat-terskab og den betydning, humoren har for tankegangen; humoren, som viser modsætningen mellem endelighedens verden og Guds Rige. Han udtaler, at Martensens selvbiografi bør bruges med forsigtighed, fordi den udtrykker forfat-terens selvforståelse og selvprofilering (s. 197). Hertil at sige, at alle kilder for så vidt bør bruges med forsigtighed, men at erindringer ofte viser sider af livet og af en tid, som man ikke finder andre steder, samt at mange skriver erindringer, fordi der er noget, de gerne vil fortælle. Det ses heller ikke, at Kochs forbehold har haft større indflydelse på hans brug af Martensens Af mit Levnet. En enkelt be-mærkning i den retning er den, at det ly-der ”usandsynligt,” at den ganske unge Martensen fra Steffens modtog en anelse om en stor sammenhængende verdens- og livsanskuelse med kristendommen som midte (s. 198). Hvor usandsynligt er det nu egentlig? Mange mennesker har vel netop i en ganske ung alder modtaget indtryk, som betød meget for dem, og et ivrigt læsende menneske kan sagtens modtage et sådant indtryk af en bog, og blive begejstret over tanken om en stor sammenhæng. I forhold til Backhouse bør det nævnes, at Koch lægger vægt på, at det guddommelige for Martensen er en person, altså, Gud med stort G, ikke en verdensånd, noget immanent dynamisk, som hos Hegel (s. 199). På samme måde er den personlige udødelighed vigtig for Martensen (s. 204). Personlighedsprin-cippet er afgørende i og uden for kristen-dommen, at sandheden må tilegnes per-sonligt (s. 206). Her må den frie vilje være en nødvendig forudsætning, men Koch nævner det ikke. Et angreb af Kierkegaard på Martensen præsenteres også her, og det står uimodsagt; det står i forbindelse med angreb på Martensen for at være eklektiker (s. 200ff.). Man havde her godt kunnet gøre opmærksom på det værdi-fulde i, at en kulturpersonlighed kan øse af flere kilder. Desuden er stor åndelig kraft og spændvidde ikke nødvendigvis forbundet med lige netop originalitet

(Shakespeare). Også s. 208f. gengives et angreb fra Kierkegaards side, nemlig på Martensen opfattelse af det komiske, uden at der spørges, om denne opfattelse er rimelig. Koch bebrejder Martensen, at han ikke er krystalklar, men en nuancerig udtryksform er ikke ensbetydende med mangel på klarhed. Er klarhed alt? To artikler er på en særlig måde i udgangs-punktet afstandtagende i forhold til Mar-tensen: Den ene er Herhard Schreibers om den rationalistiske teolog Magnús Eiríkssons gentagne angreb på ham, hvor forfatteren dog indrømmer, at det næppe havde ført til en frugtbar dialog, hvis Martensen var gået ind i en ind-gående debat med sin modpart. Den anden er Katalin Nuns om Martensens syn på kvindernes emancipation, som på forhånd tager afstand fra datidens kon-servative synspunkter i almindelighed, og i slutningen hægter sig på en udbredt op-fattelse af ”Det moderne Gennembrud.” Også i denne artikel er der nuancer, men udbyttet kunne dog være blevet større, hvis udgangspunktet i højere grad havde været et forsøg på at forstå Martensens tankegang.

Den klassiske traditions betydning i Mar-tensens forfatterskab, således i Den chri-stelige Ethik, tages praktisk taget ikke op.

Det er værdifuldt, at der udkommer en sådan bog for et internationalt publikum, men spørgsmålet bør dog stilles: Er Mar-tensen af størst interesse for et dansk læsepublikum? Det ville være godt, hvis der udkom en tilsvarende bog på dansk.H.L. Martensen er givende at beskæf-tige sig med: Hans synspunkter er inter-essante og vigtige, hans argumentation fyldig og perspektivrig. De negative op-fattelser af ham, som Kierkegaard, der i denne bog er særlig fremtrædende, men også andre har fremført, bør ikke be-herske billedet, ligesom når det gælder Mynster. Martensen kan sammenlignes med disse repræsentanter for en anden opfattelse, men sammenligningen bør ikke domineres af den anden part. Denne bog er et skridt i den rigtige retning, men der er lang vej igen. Der fældes domme i alle bøger, således også i denne, og jeg har peget på, at udgangspunktet i mange tilfælde er Søren Kierkegaard, og at hans synspunkter eller i hvert fald sammenlig-ningen med ham ofte bliver styrende. Der er god grund til at gennemarbejde Mar-tensens tankeverden; et sådant arbejde, en sådan fordybelse, vil kunne berige

46 ARKEN FS2013

Arken anmelder

nutidens holdning og befrugte dens ar-gumentation. Vi har brug for hans store kultursyntese på et kristent grundlag. Dette er storheden hos Martensen: En syntesens mester, som lader det enkelte menneske komme til sin ret. Det findes hos Martensen mulighed for både at se de forskellige tilgange i øjnene og at overvinde postmodernismens problema-tiske forhold til sandheden, herunder den historiske sandhed. Hans både faste og nuancerede behandling af spørgsmålet om viljens frihed giver redskaber til at modstå enhver determinisme, som re-ducerer mennesket til et værgeløst offer for tilfældigheders, omgivelsers og drif-ters spil. Og han hævder både det enkelte menneskes og helhedens ret, og giver dermed et standpunkt til at modstå både yderlig individualisme og massetænk-ning. Først og sidst er Gud og den kristne tro til stede i hele hans forfatterskab. Troen på den Treenige Gud er for ham grundlaget for etikken. Som det fremgår af Den christelige Ethiks behandling af mange spørgsmål, får Martensens trang til syntese ham ikke til ikke at tage stilling i forhold til samtiden. Hele Martensens forfatterskab forudsæt-ter, at sandheden findes. Han ser den ikke som enkel, den er sammensat, og man kan argumentere om den, belyse den på forskellig måde; men den findes uden for det tænkende menneske. Den historiske sandhed hænger sammen med retfær-dighed. Det gælder også Martensen selv: Retfærdighed over for den, der i et måske langt historisk forløb er blevet udpeget som taber. Retfærdighed hænger sam-men med eftermælet: Det er ikke retfær-digt, hvis en kirkelig og kulturel person-lighed som Martensen får sit eftermæle helt styret af samtidige modstanderes an-greb på ham. På samme tid er det vigtigt, at en skikkelse som Martensen ikke alene betragtes med nutidens moderigtige briller, men at nutidens tendenser også belyses gennem hans indsigter.

1 Jon A.P. Gissel: ”Arbejdet.Dets plads i den konservative tankegang i sidste trediedel af 1800-tallet. Biskopperne Martensen og Monrad i debat” Kirkehistoriske Samlinger 2008 s. 119-175.

2 H.L. Martensen ”Den frie og den bundne Vil-lie” i Den christelige Ethik, Den almindelige Deel, København 1884, s. 141-168.

3 Klara Preben Hansen (overs.): Dionysios Areopagiten. Den mystiske Teologi. De guddom-melige Navne, København 1998.

Fødselsdagsbarnet

“Alle klager, men ingen tør sige det of-fentligt. De studerende og yngre ansatte har aldrig prøvet andet, og os ældre kan godt udvise en vis form for ’senil uly-dighed’, fordi vi snart går på pension, men de fleste på universitetet holder kri-tikken for sig selv, for ikke at lægge sig ud med nogen.”

Sådan udtalte lektor ved Aarhus Univer-sitet, Hans Hauge, sig for godt og vel et år siden i et interview med Dagbladet In-formation, der tog bestik af situationen i kølvandet på den megen ballade om-kring den tyske musikvidenskabsprofes-sor, Linda Koldau. At netop dette noget besynderligt klingende udtryk senil uly-dighed er blevet valgt som titel på dette festskrift til Hans Hauge, er – trods det, at redaktørerne ikke nævner det i forordet – bestemt ikke nogen tilfældighed. Som udtryk betragtet forekommer det nemlig at være en ganske rammende karakteris-tisk af det virke, som den her hædrede jubilar har haft i en efterhånden ganske omfattende forfatter- skribent- og fore-dragsvirksomhed.

Som intellektuel figur er Hans Hauge nemlig én af de mest ejendommelige skik-kelser i det hjemlige åndsliv. Trods det, at

SENIL ULYDIGHED- Festskrift til Hans Hauge

på 65-årsdagen

- af Niels Grønkjær og Henrik Brandt-Pedersen (red.)

anmeldt af stud.theol. Kristoffer Garne

ISBN-10: 8774576208

Hans Hauge vel egentlig i bund og grund er en god gammeldags borgerlig og in-dremissionsk herre, er han alligevel bedst kendt som universitetets frække slagter-hund, der altid kommer på tværs og er den første med de nyeste og mest pro-vokerende teorier inden for et bredt om-råde, der særligt – men ingenlunde ude-lukkende – tæller så forskellige discipliner som litteraturvidenskab, teologi, herme-neutik og samfundstænkning. Informa-tions Rune Lykkeberg har tidligere i 2003 givet denne meget rammende karakte-ristik, der da også citeres i historikeren Uffe Østergaards bidrag i bogen: “Havde det drejet sig om tøj og mode, havde vi gennem de sidste

10 år set Hans Hauge på skateboard, Hans Hauge med agressive tatoveringer, Hans Hauge med piercing og Hans Hauge med David Beckham-frisure. Men det gør det ikke, det drejer sig om nye teorier.”

Hans Hauge blev i 1992 dr.phil. på en af-handling om K. E. Løgstrup: “En moderne profet”. Selvom titlen kunne give as-sociationer i den modsatte retning, ud-mærker den sig i modsætning til den om-fattende øvrige litteratur om den danske tænker – der ofte har karakter af ukritisk tilbedelse og discipelskab – ved at den på kritiske vis læser Løgstrup imod Løgstrup, og ser brud, hvor andre har set kontinu-itet, og kontinuitet, hvor andre har set brud. Selvom der er løbet meget vand i Løgstrup - forskningens i de sidste tyve år, og selvom den til tider kan være lidt tung at slæbe sig igennem, kan den her-fra anbefales som en uvurderlig indsigt i den efterhånden uomgængelige Aarhus-teologs monumentale forfatterskab.

Kaster vi et hurtigt blik på den del af det øvrige forfatterskab, som nærværende skribent er fortrolig med, spænder feltet nok engang utrolig bredt. Hauge har skre-vet glimrende bøger om dekonstruktiv teologi og videnskabsteori, den danske kirke, nationalisme, modernitet og senest en bog om Karl Ove Knausgårds “Min Kamp.” Han har været redaktør af så for-skellige tidsskrifter som Kritik, Studenter-kredsen og Dansk Kirketidende. Dertil kommer en omfattende og utrættelig virksomhed som skribent og foredrags-holder. Sidstnævnte optrædener har jeg været vidne til ved utallige lejligheder, og uanset om det har handlet om Løgstrup, litteratur, politik eller noget helt fjerde, har der altid været et gennemgående

47 ARKEN FS2013

tema: Verden og de vante forestillinger er blevet vendt op og ned et par gange, og mindst halvdelen af publikum er blevet dybt forargede og rystede. Leif Grane er blevet afsløret som modernist, Løgstrup som eksistensteolog, globalismen som en boble, den narrative teologi som en banal læsehypotese osv. Det er dekonstruktion in actionem, men det er også opbyggeligt i den forstand, at man tvinges til at over-veje sin egen position, og finde ud af, hvad der er holdbart og substantielt, og hvad der blot er fiktioner og luftkasteller.

Festskriftet

Når alt dette skal nævnes, er det ikke kun for at give et billede af festskriftets omdrejningspunkt, men også fordi dets mange bidrag spænder – næsten – ligeså bredt som jubilaren selv. Selvom redak-tørerne har valgt at lade artiklerne falde i tre hovedele: Litteratur, idéhistorie og samfundstænkning, samt teologi, så formår det, hvad der vel er naturligt nok i denne sammenhæng, alligevel ikke helt at dække over antologiens tematiske spændvidde.

Det skal med det samme siges at samtlige bidrag uanset emne og forfatter er enormt velskrevne og læseværdige. Alligevel så undgår heller ikke dette festskrift at lide af de samme sygdomme, som denne gen-re altid lider under: En hel del af bidragene er enten blotte omskrivninger af tidligere artikler, eller i hvert fald bearbejdninger af de projekter, forfatterne iforvejen har gang i, eller også er de blot erindrende personbeskrivelser, hvad der i og for sig er sjovt nok som hyggelæsning betragtet, men også er lidt tandløst. Værst går det for sig, når Weekendavisens littera-turredaktør Anna Libak skriver et patetisk og formløst namedroppingdigt om tidens litteraturgøgl, eller når den norske for-fatter Hanne Ørstavik skriver en rørende erindring om hendes møder og mailkor-respondancer med Hans Hauge.

Alligevel så kan sådanne festskriftar-tikler, når det går bedst for sig og genren rammes, være ganske forrygende og in-teressant læsning. Påfaldende nok er det i denne udgivelse først og fremmest teo-logerne, der formår at ramme rigtigt. Det sker, når de ved at knytte an til bestemte sider af Hauges virke og person, med vit-tig og opsvungen pen formår at skildre et spændende kirkeligt, teologisk eller historisk emne fra en pudsig og fornøjelig

vinkel. Af denne slags vellykkede bidrag skal her nævnes tre:

Valgmenighedspræst i Vartov Niels Grønkjær skriver med anknytning til bogens titel og et par nyere bidrag fra Hauges hånd om ideologikritikkens trans-formation til ikke - totalitær tænkning, og bebuder bl.a., at nutidens filosofiske kritik må vende fronten mod identitet-stækning. Med hjemmel i særligt Hegel og Hannah Arendt skitserer Grønkjær bl.a. den ret interessante skelnen mel-lem anerkendelse og vedkendelse, som en del vil huske fra hans causeri til forrige års julefest. Særligt interessant er denne artikel, fordi den implicit trækker nogle af de konsekvenser for politisk og ikke-teologisk tænkning, som der kan drages af den teologi, Grønkjær udfolder i sin omstridte bog “Den Nye Gud”

“Med Burka i Vartov” er titlen på leder for Grundtvigakademiet på Vartov, Bir-gitte Stoklund Larsens uhyre morsomme artikel. Her skildrer hun den tid i halvfem-serne, hvor Hans Hauge var redaktør for det gamle, grundtvigske blad Dansk Kir-ketidende. På blot få år fik Hauge formået at forarge og splitte store dele af bladets grundtvigske læsere med sin skarpe pen og satiriske holdning. Uden at sige det direkte får Stoklund Larsen gennem hi-storien om Hauge her peget på nogle af den moderne grundtvigianismes værste akilleshæle. Det kan undertiden være så som så med frisindet, der kan slå om i sin modsætning; en banal og åndløs tole-rance og ytringsfrihedsproklamationer, ligesom den særlige nationale besindelse, der har kendtegnet grundtvigianerne, un-dertiden blot bliver forfladiget til en blød-søden eller lallende nationalisme.

Bedst af alle bidragene er domprovst Henrik Wigh-Poulsens. Her flyder pri-vate anekdoter og historieskrivning, teologi og fortælling sammen i en her-lig pærevælling. Vi hører om Guds folks evige vandring, om Jakob Knudsen og Grundtvigs kommen fra landet til byen med store armbevægelser og ligeså am-bitioner. Vi hører også om det såkaldte Udkantsdanmark, og den evige tilbage-komst af diskrepansen mellem land og by, eller med andre ord: mellem kultur-radikalisme og grundtvigianisme. Om domprovstens forhold til Hans Hauge hører vi naturligvis også en del: Det bliver den prisme, hvorigennem Wigh-Poulsen kan skildre nogle påfaldende udviklinger

i historien om det moderne Danmark. Ab-solut anbefalelsesværdig læsning.

Af andre ganske udmærkede bidrag skal ydermere fremhæves David Bugges ar-tikel om K. E. Løgstrups opgør med den kristne etik, Nils Gunder Hansens om moderne litteratur og velfærdsstaten, Søren Krarups om gamle Danmark samt Johs. H. Christensens om William Gol-dings forfatterskab.

Et festskrift er nu engang et festskrift. Alle svingende niveauer og øvrige besyn-derlige bidrag til trods, kommer sådan en udgivelse til verden med ét bestemt forhold, nemlig at hylde jubilaren. Det gør det, men bestemt ikke på en ukritisk og spytslikkende måde. Der er nemlig, må man forstå, en hårfin grænse mellem gal og genial, ulidelig og elskværdig, op-byggelighed og kritik, originaliteter og banaliteter, gentagelse og fornyelse. Jeg kan bestemt anbefale antologien i kraft af dens teologiske tredjedel, men endnu mere kan jeg anbefale, at man giver sig i kast med at læse en bog eller høre et foredrag fra Hans Hauges hånd, og lader sig provokere og anspore. I værste fald får man blot bekræftet sine fordomme om dette levende forargelsens tegn i vor danske universitetsliv. Hans Hauge fortjener bestemt opmærksomhed for hans “frapperende bidrag til at holde ånden i live, på, og uden for universitet,” som det hedder i forordet.

Arken anmelder

48 ARKEN FS2013

Kaspar Vig er vendt tilbage fra 1967. Med Eik Skaløe i erindringen og nærmere Hesse. Nu med ”Ærlige løgne”. Hvis du, kære læser, synes min anmeldelse fore-kommer kedelig lang, så spring den over. Men spring ikke over ”Ærlige løgne”. Gør i det mindste dig selv den tjeneste.

Jeg tøver ikke med at kalde pladen en lille teologisk bedrift. Kaspar Vig er nu langt ”Efter Aber”, som hans første udgivelse fra 2010 så evolutionært var benævnt. En i øvrigt fantastisk, ironisk og spydig debut. Kaspar Vig har nu bedrevet teologi. Der er ikke meget Neandertal over den seneste udgivelse. Han har taget et syvmileskridt og følger med sine ærlige løgne ikke læn-gere den alfare lov som en lov. Kaspar Vig er kommet et skridt foran. Med mindre mening på et langt højere niveau. Han fortæller de ærlige løgne nøgne og giver os mod til at klæde dem på igen. På sin højde står løgnen for os som en eviggyl-dig sandhed. Herfra er der kun dyb af-grund fyldt med død. Og den eviggyldige sandhed må dø. For at vi kan leve. Og så må vi fortælle og fortælles på ny.

De ærlige løgne er dem, der må fortælles af fromme og samvittighedsfulde men-nesker for, ved ærligt at blive fortalt virke-lige, at bringes et skridt nærmere at fødes i nuet, et evigt øjeblik, med smældende veer. Kaspar Vigs nye plade er et hærværk af længsel mod det, der ikke findes, og lad os bare lade ord være ord og helt ubog-staveligt kalde det Gud – den ærlige løgn, der lægger krop til meningsløsheden og begraver dødsangsten mellem himmel og jord. Kaspar Vig længes efter Gud, men hans længsel er kulturrevolutionær. Han

lader de 1000 halvdøde blomster springe ud og blomstre mellem illusionernes og ideologiernes tilsodede brændende byer. Det er en længsel, der lader Sandheden falde for en ærlig løgn. Han står et sted mellem krig og kedsomhed, mens betyd-ning, kærlighed, religion, politik, ideologi, meningsfuld sex, den dyrkede melankoli, masker og byliv går op i røg. Han ser os stå i støvet som intet var hændt med tusindvis af svar uden et eneste virkeligt spørgsmål. Og han står der med os. Aner man et nihilistisk projekt, må man se efter igen. Nihilisten skylder os at forklare alt det gode og smukke i tilværelsen. Hvor-for oplever vi så megen skønhed og me-ning, hvis intet betyder noget som helst, når alt kommer til alt? Når alt kommer til alt, springer skønheden, sandheden og meningen ud af os selv, et evigt øjeblik i fri fantasi og ærlige løgne.

Kaspar Vig står der med os. Og han spør-ger os, om vi tør slippe grebet med ham og hans fantastiske sange. Han synger dem vidunderligt og formidabelt midt i musikken, der er utrolig velproduceret, men ikke poleret og uden kant. Man kan stadig høre Færøernes kantede råhed, hvor pladen er indspillet. Og det gælder i øvrigt både lyd og tekst. Albummets samtlige tolv numre slår naglerne i lige der, hvor de skal sidde. Der er regulære ørehængere imellem, der fortjener plads på radioens hitlister. Det rocker og swin-ger, men dybden og refleksionen forlades aldrig til fordel for den rene overflade. Der veksles med stille melodiske stem-ningsfyldte sange. Kaspar Vig formår at skrive poetiske sange. Han synger om de tungeste emner, og det hele får plads i

en popsang. Den uromantiske kærlighed løftes op. Nietzsche og Tom Kristensen og James Joyce maler byen rød med Søren Kierkegaard, CV Jørgensen og Birthe Kjær. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Det er en nærmest umulig bedrift. Han synger om Køben-havn. Jeg hører en hamrende lilletromme et eller andet sted på Sjælland og siger Ecce Home og vender mig om efter Ham-burger Sally på vej ind på Hotel Plaza.

Han siger selv, han ikke skriver digte men sange. Men hvad er et digt andet end en sang, der ikke har fundet sin melodi endnu. Han kan synge, kan han. Jeg kan ikke skjule min begejstring. Jeg føler mig taget med under korset, deltagende med fryd. Men jeg efterlades med ordene på læberne: Sandelig, denne mand er Guds Søn. Ikke Kaspar Vig! Men jeg siger tak for dåben.

Kender jeg mig selv og mit forhold til verden, kalder jeg det sandhed. Herfra udspringer de ærlige løgne. Og de skal fortælles. Lad os lyve for hinanden. Ærligt og redeligt. De virkelige, de væsentlige ting findes ikke – i længslen bliver de til, finder os og lader os leve. Sådan og kun sådan er vi. En Gud, der findes, findes ikke. Gud finder dig, når du ser ham i glimtet fra din broders øje.

På døren over indgangen til min kirke burde der stå: Han er ikke her! Over ud-gangen: Han er ikke der! Frygt ikke! Lad os nu bare holde lidt af hinanden. Tak til Kaspar Vig for dine ærlige løgne. De byder på et kærkomment hul i ligusterhækken.

Anmeldelse af Kasper Vig - Ærlige Løgne

Kasper Vigs

“Ærlige Løgne” - en teologisk recension

Af Lars Bernhart Hansen

49 ARKEN FS2013

Dekanen træder tilbage

50 ARKEN FS2013

v

51 ARKEN FS2013

Dekanen Træder Tilbage

Steffen Kjeldgaard-Pedersen stopper som dekan til sommer.

Dekan for Det Teologiske Fakultet Steffen Kjeldgaard-Pedersen fratræder som dekan med udgangen af juni 2013. Det har han netop meddelt på et stormøde på fakultetet.

Fratrædelsen betyder ikke et farvel til KU for Steffen Kjeldgaard-Pedersen. Han fortsætter i sit professorat i kirkehistorie på fakultetet.

- Efter mere end 11 år som dekan, først som valgt og siden som ansat, er det på tide, at jeg forlader posten og vender tilbage til studierne og studenterne. Det har været en ære og en glæde, undertiden nærmest en svir, at tjene Københavns Universitet som dekan for dets mindste fakultet. Det Teologiske Fakultet er et herligt sted, og jeg takker for den tillid og venlighed, som er blevet vist mig her og på Frue Plads. Som tiderne er, kan man hurtigt blive ført derhen, hvor man ikke vil. Så meget mere er der grund til at råbe hurra for, at Københavns Universitet lever og blomstrer, meddeler Steffen Kjeldgaard-Pedersen til KU Kommunikation.

Ny dekan

Dekanstillingen vil blive slået op snarest muligt. Det er rektor, der ansætter dekan-erne på baggrund af en indstilling fra et indstillingsudvalg bestående af rektor (for-mand for udvalget), en til to repræsentanter udpeget af rektor, en VIP-repræsentant, en TAP-repræsentant og en studerende.

Rektor har udpeget cand. teol., sognepræst Mette Marbæk Johansen og prorektor Thomas Bjørnholm som ‘sine’ medlemmer af indstillingsudvalget.

Til troende?

Holdninger er i høj kurs for tiden. Under hver anden nyhed på avisernes websider står der ”Er det i orden, at [ét eller andet]?”, og så kan man klikke ”Ja” eller ”Nej” til, om det er ”i orden” at arbejde sort eller at angive dem, der gør det – eller man kan i øvrigt ytre sin mening om alt fra muskelhunde til hestelasagne. Jeg kommer nogle gange til at tænke på den elegante ameri-kanske grovhed, ”Opinions are like assholes: everybody’s got one”. Selv er jeg ikke særlig interesseret i holdninger. Jeg synes, be-grundelser og forklaringer er langt mere spændende. Forklar mig, hvorfor du mener, at dit-og-dat ikke er i orden, og så kan vi måske begge blive klogere af den efterfølgende samtale. Men det kræver jo, at man orker at lytte til mere end én stavelse, før man selv tager ordet igen. Men meningsmålinger: Gaab! For nylig kunne man på Kristeligt Dagblads website klikke ja/nej til spørgsmålet ”Er det i orden, at et menighedsråd specifikt søger en »troende« præst?” Baggrunden er som bekendt, at menighedsrådet ved Mejdal Kirke i udkanten af Holstebro har gjort lige præcis dét.

Vand til vin i den bedste sendetid

Iveren efter at svare ”ja” eller ”nej” på spørgsmålet har været overvældende. Et af højdepunkterne var et indslag i Go’ Af-ten Danmark, hvor nogle af fakultetets begavede studenter medgørligt svarede enten nej eller (for de flestes vedkom-mende) ja til, at de ”er troende”, hvorefter der hastigt blev stillet tilbage til studiet, hvor fire voksne mennesker uden den allermindste lille antydning af forstand på kristendom sad og vrøvlede i munden på hinanden, ind til absurditeterne kulmi-nerede i, at et menighedsrådsmedlem, der beskrev sig selv som ”socialpietist”, prøvede at hugge den gordiske knude over ved

at fastslå, at alt hvad der er vanskeligt for nutidens mennesker at tro på i Bibelen, som fx det med at forvandle vand til vin, står i Det Gamle Testamente, ”og det er jo jøderne! Det er jo Toraen! Og så kom jo altså Det Nye Testamente!” Af det kunne man så lære, at ”tro” betyder ”at betragte de bi-belske (eller i hvert fald de nytestamentlige) beretninger som historisk sandfærdige”. Det samme mente åbenbart den jour-nalist, som i stil med Bill Mahers dokumentarfilm Religulous remsede bibelsteder op for en sagesløs student(,) og ville vide, om hun ”troede på”, at Jesus gik på vandet, og at han forvand-lede vand til vin, osv. osv. Det mindede om et af de dér quiz-programmer, hvor man skal se, hvor højt op deltagerne tør gå: ”Nå, så du tror på dén med vand til vin? Flot! Det bli’r lige 32.000 dollars. Men hvad så med de jødiske zombier, der vandrer rundt i Jerusalems gader i Matt 27,53-54? Tør du også prøve, om du er i stand til at tro på dén?” Jeg blev sgu så glad for dén ene student, der havde nosser til at fastholde over for journalisten, at hun skam gerne ville drøfte sin tro med ham, når han havde slukket kameraet, men lade sig hundse til på to sekunder at reducere sit livsgrundlag til et ”ja” eller ”nej”, før han klippede videre, det ville hun ikke! Eller en anden, som slog en velanbragt skraldlatter op og svarede ”Helt sikkert!”, da journalisten med fingeret forargelse spurgte hende, ”Står du og håndplukker, hvad du tror på i Bibelen, og hvad du ikke tror på?”. Helt sikkert, nemlig. – Og jeg har lyst til at tilføje: Ja, hvordan i himlens og den treenige Guds navn havde idioten ellers forestillet sig, at tænkende mennesker skulle forholde sig til fortællinger fra fortiden?

Hva’ snakker vi om?

Der er blevet sagt mange dybsindigheder om, hvad man må

Til troende

52 ARKEN FS2013

og ikke må ønske af sin kommende præst. Det, synes jeg som menig kirkegænger, er et interessant spørgsmål; men jeg har egentlig mest hæftet mig ved noget andet: Det mest karakte-ristiske ved debatten har været dét, næsten ingen har talt om, nemlig hvad der menes med ”tro”. Det ville ellers være nyttigt at gøre klart, om vi overhovedet er enige om, hvad vi forstår ved ”tro” i akkurat denne sammenhæng, inden vi i munden på hinanden begynder at råbe ”ja” og ”nej” til, at præster ”skal være troende”. Og de mange meningstilkendegivelser har tydeligt vist, at ordet bruges meget forskelligt. (I en parænese bemærket er jeg lidt beklemt ved nede fra min plads i det semitiske maskinrum at kloge mig på noget, der vel nærmest er et systematisk-teologisk emne, men jeg synes sim-pelthen der har manglet ædruelig eftertanke i debatten, så da Arkens redaktør bad mig sige noget, kunne jeg ikke holde min kæft. Folk, der er klogere end jeg, kan jo supplere og korrigere). De fleste af os har prøvet i godt selskab at blive spurgt, hvad vi laver, og når det så kommer frem, at man er teolog – sær-ligt da, hvis det er efter det andet eller tredje glas – kommer spørgsmålet med stor sikkerhed: ”TROR du så også på det?” Det spørger man af en eller anden uforståelig grund ikke folk om, hvis de læser statskundskab – hvad der ellers kunne være mange gode grunde til. Men spørgsmålet er som regel ærligt ment og fortjener derfor et seriøst svar. Dét med det seriøse svar kompliceres bare lidt af, at hvis man pirker lidt nærmere til spørgeren, viser det sig som regel, at han ikke mener: ”Tror du, at livet har mening, og at Guds engagement i sin verden rækker til også at omfatte både dig og mig, og tror du at kristendom-men er et godt bud på, hvordan vi skal forholde os til hele den smukke og uoverskuelige suppedas, vi sidder i, inklusive vores egen utilstrækkelighed og vores medmenneskers død?” – Han mener snarere ”Tror du, det er en historisk kendsgerning, at

profeten Jonas aldeles konkret og bogstaveligt blev slugt af en hval og spyttet levende ud igen tre dage senere?” Og skal man så svare ja eller nej?? Uanset hvad man gør, ender det nemt med, at spørgeren bliver dummere snarere end klogere af samtalen.

Fra julemanden til Martin Buber

Ordet ”tro” bliver, så vidt jeg kan iagttage, brugt i flæng og uden skelnen (og uden at undersøge, om parterne i en samtale taler forbi hinanden) på mindst fem-seks forskellige måder: a) Der tales om ”at tro på Gud” i samme betydning, som man ”tror på” julemanden; dvs. en tankemæssig antagelse af, at han ”findes” (hvad dét så end nærmere bestemt vil sige, når man taler om et væsen, der er ”transcendent”). Begrebets kategori er altså rent intellektuel eller erkendelsesmæssig, ”troen” er en slags lettere inferiør nabokategori til viden, og dens modsæt-ning er ateisme eller agnosticisme.

b) En variant af denne ”tro” i betydningen ”accept af et udsagn som sandt, på trods af manglende viden” er idéen om, at man skal ”tro på” større eller mindre dele af Bibelen, ikke i den for-stand, at den fortæller noget vigtigt om én selv og ens forhold til verden og til Gud, men i den forstand, at man skal anse de narrative passager for historisk sandfærdige rapporter og evt. også anerkende de belærende passager som etisk forpligtende. Hvad det historiske angår, er der altså igen tale om ”tro” som noget, der angår sager, der i princippet kunne være omfattet af viden frem for tro.

Det var tydeligvis dén betydning, der fyldte mest i Go’ Aften Danmark, men desværre uden at der var nogen synlig bevidst-hed hos journalister og paneldeltagere om, at ordet kan betyde noget andet. Også forskellige gråskæggede alvorsmænd fra

Til troendeaf Søren Holst, lektor ved Afdelingen for Bibelsk Eksegese

53 ARKEN FS2013

Homovielserne forårsager flugt fra Folkekirken

Præsteforening og Pastoralseminarium har med stor misbil-ligelse taget for givet, at ”troende” betyder ”fundamentalis-tisk”, fordi ordet blev brugt sådan i deres unge dage i 1950’erne. Man kunne jo da ellers godt overveje, om menighedsrødderne i Mejdal måske har lidt bedre styr på sproget end TV2?

c) Desuden tales der om tro over for tvivl. Der er blevet trådt rigtig meget vande i lommepsykologiske fraser om, at ”præster kan jo også tvivle”, og at ”tvivlen er jo en del af troen” osv. Her er troen altså defineret som tvivlens modsætning eller spejl-billede – som en slags udtryk for større eller mindre knald på det mentale eller følelsesmæssige gasblus. Og med ”tro” menes så noget om den grad af ”sikkerhed”, hvormed man tror dét, som man nu engang tror.

d) Så er der den brede variant, at præsten skal ”tro på det bud-skab, hun forkynder”, henholdsvis ”stå inde for, hvad hun siger” eller lignende. Hvis man forestiller sig – som nogle tilsynelad-ende gør – at præstens arbejde består i at gå rundt og forsikre folk om, at Jesus vitterligt fik et figentræ til at visne på én ef-termiddag ved at forbande det, så er denne brug af ordet ”tro” selvfølgelig ikke meget forskellig fra definition b). Men hvis man godt véd, at præster bruger en del mere krudt på at formidle livsmod i nutiden end på at kommentere enkeltbegivenheder i oldtidens Mellemøsten, så er dét med at ”tro på budskabet” vel nærmest synonymt med ”engagement” eller med den tem-melig uelegante moderne glose ”autenticitet”. Som Grundtvig-Akademiets direktør, den skarpsindige og konstruktive teolog Birgitte Stoklund Larsen sagde, så kan ønsket om en ”troende” præst hos de gode folk i Mejdal måske bare betyde, ”at de vil have en præst, der har noget at sige ind i deres egen tumlen med livets mening og de store spørgsmål. En, der kan reflektere over hverdagsliv og tro. En god præst, altså.”

e) Hvis man i dagligsproget siger om andre end lige akkurat Gud og julemanden, at man ”tror på ham”, så er enhver gennem-snitlig sprogbruger fuldstændig på det rene med, at det bety-

der ”har tillid til”. Min mor vil muligvis sige, at hun tror på mig, men dermed fortæller hun ikke, at hun er overbevist om, at jeg er en fysisk eksisterende virkelighed – dét er jeg faktisk ret sik-ker på, hun ikke beskæftiger sig det mindste med! Udsagnet siger alene noget om min mors forhold til mig.

Forskellen på en rent faktaorienteret julemandstro på den ene side og dén ”tro” i betydningen ”tillid”, som vedrører re-lationen til den, man tror på, har Martin Buber skrevet en hel bog om, Zwei Glaubensweisen, hvor han definerer den bibelske og rabbinske jødedom (som han regner evangeliernes Jesus med til!) som en tillidsrelation til Gud, hvorimod den egentlige kristendom såvel som den hellenistiske jødedom i hans optik er en tro på læresætninger – en ”holden-for-sandt” snarere end et tillidsforhold. Man behøver dog ikke læse synderligt meget Luther for at komme på det rene med, at det også i kristen sam-menhæng kan være tilliden til Gud og ikke teorierne om ham, der fremhæves, når ”tro” skildres som noget positivt eller nød-vendigt. Tag bare Den store katekismus’ behandling af det første bud, ”En Gud kaldes det, som man venter sig alt godt fra, og som man tager sin tilflugt til i al nød. ... Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud”. Afsnittet igennem optræder ”trauen” og ”glauben” parallelt med hinanden.

”Af den nåde er I frelst ved tro … gaven er Guds”

Når alle disse hårtrukne distinktioner er nødvendige, er det jo fordi ”troen” har en helt særlig status i kristendommen. Det er almindelig udbredt Trivial Pursuit-viden, at ”muslimerne skal bede fem gange om dagen for at blive frelst, kristne skal bare tro”. Folk af faget vil forhåbentlig udtrykke sig en kende mere sofistikeret, men selv blandt hærdede kirkegængere kan man møde den opfattelse, at tro er en præstation, som Gud er så venlig at lade sig nøje med i stedet for at insistere på mere substantielle ydelser som bøn, faste og brændofre – men im-mervæk altså en præstation. Og så er det jo bare med at få trænet sin trosmuskel!

Til troende?

Kristendom og næstekærlighed

- evolutionens katalysator for humanitet

af Morten Kastrup

28 ARKEN FS2010

54 ARKEN FS2013

Det mindste problem i den sammenhæng er, at man så naturligvis vil insistere på, at ens præst knageme da ikke skal køre på frihjul men være troende lige som alle os andre, og måske helst lidt mere, så hun også kan tro lidt ekstra på vores andres vegne; studenterne forventer for pokker også af mig, at jeg skal være bedre til hebraisk end de fleste!

Langt værre er det, at folk bliver skøre i kuplen af at forestille sig, at Gud sidder i sin himmel og får én eller anden mærkelig primadonnatilfredsstillelse ud af, at mennesker viser evne til at tvinge deres hjerner til at anse bestemte ting for sande. Er man tilstrækkeligt ihærdig med denne form for mental selv-span-king, kan man snildt ende med det, som en indremissionsk stu-dent i min tid i Århus betegnede med det geniale og uhyggelige udtryk ”ekklesiogene neuroser”, altså psykisk sygdom frem-kaldt af dét at være medlem af en kristen menighed (hun skrev en opgave om det, som så vidt jeg husker, fik tårnhøj karakter).

Derfor er det både dogmatisk og sjælesørgerisk vigtigt at be-nytte stort set enhver lejlighed til at påpege, at dén ”tro”, som henne i kirken omtales som noget positivt, består i tillid til den instans, vi har fået livet af, og som vi lige så godt kan kalde ”Gud” som alt muligt andet – og at denne ”tro” ikke er en præstation og ikke belønnes med noget; den består simpelthen bare i villighed til at tage imod det gode, Gud måtte have at give os. At dét er noget helt andet end at have meninger om histo-riske begivenhedsforløb, har Mogens Lindhardt engang præcist karakteriseret med den sylespidse replik, at påskeprædikenen er mislykkedes, hvis kirkegængerne går hjem og med stor over-bevisning siger til sig selv, ”Kristus er opstanden – det er jo godt for ham!”

Her kan man selvfølgelig snusfornuftigt indvende, at det er van-skeligt at have tillid til nogen, hvis man ikke tror, vedkommende eksisterer. Det er der en vis ræson i, og derfor må man da også tage moderne menneskers optagethed af den problemstilling seriøst. Men man skal ikke tilkende argumentet for stor vægt.

Hvis nogen kommer til præsten og siger, at de rædsomt gerne ville tro men ikke kan, så er der al mulig grund til at påpege, at skønt vedkommende altså hævder at have svært ved at hoste op med den (kristeligt set uinteressante) rene og skære jule-mandstro på Guds eksistens, så giver hun eller han altså samti-dig Gud den utvetydige tillidserklæring, at Gud skulle være værd at tro på – hvis man bare kunne. Med andre ord: Vedkommende retter sin tillid det relevante sted hen, uanset større eller mindre tvivl og uanset, hvor få eller mange passager i Bibelen hun eller han kan fæste lid til. Og er man (lige som de fleste af salmis-terne i Det Gamle Testamente) så langt ude, at den eneste tillid man kan vise Gud, er at skælde ham ud for at have svigtet, så er adressen på skideballen stadig et genuint udtryk for kristen tro i både Luthers og Martin Bubers forstand. (Det sidste afsnit her har jeg i øvrigt skrevet relativt direkte af fra en pjece fra det lutherskmissionske Credo Forlag med titlen Jesus og troen. Det kan godt være, vi her i huset er uenige med fundamentalisterne om perifere bagateller som Bibelen, men det kan sagtens vise sig, at med hensyn til alvorligere sager som Gud er der nogle ting, vi godt kan blive enige om).

Og næste gang TV2 kommer på besøg, vil jeg stikke hovedet ind på biblioteket og af mine lungers fulde kraft brøle, ”Man kan udmærket tro fast og urokkeligt på Gud, uden at mene Jesus gik på vandet. Fat det!”.

Kristendom og næstekærlighed

- evolutionens katalysator for humanitet

af Morten Kastrup

28 ARKEN FS2010

v

55 ARKEN FS2013

DITdet er

studiumSæt din egen profil

Af lektor ved afdelingen for systematisk teologi, Hans Raun Iversen

56 ARKEN FS2013

et er lidt vanskeligt at blive (halv)gammel i dag. Selv om der er meget, der giver grund til optimisme, er det ikke uden videre sådan m.h.t. den dominerende – politisk sty-rede – udvikling på universitetet. Ergo ender man let med den kun alt for sædvanlige: ”Ungdommen nu om dage…” Og det er jo ikke så godt! Jeg vil alligevel gerne tegne en udviklingslinje med tilføjede kommentarer.

Universitet, undervisitet eller eksamensfabrik

Man skal på universitetet som de fleste andre steder ikke for-falde til at tale om ”de gode gamle dage”. Jeg har oplevet det gamle professoralt styrede universitet. Og det var ofte hver-ken kønt eller klogt, ligesom de studerendes niveau ofte var mådeligt. Man kan også sagtens finde kritikpunkter m.h.t. det evigt diskuterende, demokratiserede universitet mellem 1970 og 2003, selv om kritikken ikke berettiger, at vi nu er tilbage til før den opinionsstyrede enevælde m.h.t. topstyring. Jeg har ingen illusioner om det perfekte universitet på denne side af evigheden, men jeg synes, at tiden er kommet til at råbe vagt i gevær og gå aktivt op mod udviklingen på uddannelsessiden især. I begyndelsen af 1970’erne klagede K.E. Løgstrup over, at uni-versitetet med de nye store optag var blevet til et ”undervis-itet”. Ordet havde han fra en buschaufførs annoncering af stop-pestedet ved universitetet. Som en af dem, der blev trukket ind fra plovfuren, havde jeg svært ved at se problemet i, at flere fik mulighed for at lære mere. Derimod er det et problem, hvis det efterhånden bliver undtagelsen, at man studerer for at lære mere. Man skal studere for at tage eksamen, lyder det raden rundt. Engagementet og niveauet underordnes ”gennem-førelsen”, som måles i beståede eksaminer.

Man kan bl.a. aflæse udviklingen i den lange debat om de stu-derendes krav på undervisningstimer. Generelt er der jo under-visning nok i katalogerne, og de fleste lærere er mere end lykke-lige for hver studerende, der kommer. Men det handler slet ikke om at gå til undervisning i de mange gode faglige udbud, det handler om at bestå eksamen. Et patetisk eksempel kan man finde i Politikens kronik 22. februar 2013, hvor en ung cand. mag. med hovedfag i Medievidenskab beklager sig over det lave niveau i faget, som han identificerer med de lave eksamenskrav. Han end ikke overvejer, at han selv kunne have studeret noget mere, fx ved at tage fat på noget af den supplerende litteratur, som hans lærere garanteret løbende har henvist ham til. Også på teologi kan man høre det sagt, at de studerende har ”fri”, hvis der er 14 dage mellem sidste eksamen og første kursusdag i næste semester. Bevar mig vel! Så er det jo først, at man kan studere – alt det, man ikke fik læst i foregående semester, el-ler stoffet til næste semester, så man kan være helt oppe på mærkerne, når undervisningen begynder. Det er ikke så mange år siden, at vi som lærere var ganske afslappede m.h.t. pensum-krav, da vi jo regnede med, at pensumlæsningen kun var en min-dre del af studiet. Men nu er studiet åbenbart snart nedlagt til fordel for pensumlæsning. Det er godt nok en ny situation! Jeg mener i fuld alvor, at de fleste studerende bør gå til masser af undervisning hvert semester, og halvdelen af det skal være helt uden tanke for næste eksamen! Man kan få meget ud af at udnytte de fine ressourcer i form af højt kvalificerede lærere, som fakultetet råder over. Logikken tilsiger, at det snart bli-ver forbudt at gå til undervisning i et fag, man ikke skal til ek-samen i. Så er vi da endt i den totale eksamensfabrik. Allerede nu, meldes man straks til eksamen, når man går på et hold. Og uden tilmelding, kan man ikke få adgang til materialerne på Ab-salon. Snart bindes SU også op på, at man er meldt til de rigtige eksaminer hvert semester. Økonomi og IT er effektive styrings-

D

57 ARKEN FS2013

redskaber. Det Teologiske Fakultet har på Frue Plads og andre steder ord for at være hurtig til at samle tidens universitets-politiske paroler op. Det kan ofte være en god strategi. Men der er sandelig en grænse. Jeg håber i hvert fald, de studerende vil begå civil ulydighed og studere for andet og mere end den næste eksamen. Hvis man ikke kommer i gang med at drive frie studier i studietiden, hvornår gør man det så?

Praktisk Teologi 1989-2013

Mit erfaringsgrundlag er fra faget Praktisk Teologi, som først blev obligatorisk fra 1989. Før indførelsen af bachelorordnin-gen skulle Praktisk Teologi afvikles senest semesteret, før man kunne tage første del af kandidateksamen. Det betød, at de studerende kun havde én eksamen det semester, hvor de gik op i Praktisk Teologi. Undervisningen bestod som regel i to frit valgte emnekurser ved siden af to timers oversigtsforelæsning. Ville man opgive noget, fx sjælesorg eller kirkeret, som der ikke var kurser i det pågældende semester, studerede man efter aftale med faglæreren et særpensum selv, ofte organiseret i en studiegruppe. Niveauet lå højt, også hvis man kom op i selvlæst pensum. Gennemsnittet lå altid klart over den tids middelkarak-ter 8 (otte). Med BA-ordningen er Praktisk Teologi rent studieordningsmæs-sigt kommet i klemme. Faget er nu placeret i BA-studiets sidste semester sammen med BA-opgaven – og for mange studerende 1-2 andre fag, som de er kommet bag ud med. Både opslutnin-gen omkring undervisningen, især sidst i semesteret, og niveau-et til eksamen er gået ganske drastisk tilbage. Det kan enhver konstatere ved at studere karakterudviklingen – eller spørge en garvet censor i faget som Jørgen Demant. På det sidste er faget blevet yderligere ramt af parolen om, at alle skal læse faste pensa i alt – til og med kandidateksamens binding til semesterets udbudte kernefag. Undervisning skal naturligvis foregå i henhold til et bestemt pensum, som også skal kunne bruges til eksamen. I en række fag er der lagt et stort arbejde i tilrettelæggelse af et standardpensum af en art, som både er sagligt, pædagogisk og studieprogressionsmæssigt vel-begrundet. Selv om der heldigvis er principiel adgang til at få godkendt et alternativt pensum, kan det ofte være en god idé at opgive det pensum, der gennemgås i undervisningen. I et fag som Praktisk Teologi er der imidlertid gode faglige grunde til at have en udstrakt grad af frit pensumvalg. Hertil kommer, at den efterhånden helt dominerende pensum-uniformering har en ganske alvorlig bagside: Studiet opleves stadigt mindre som de studerendes, og stadigt mere som ”systemets”!

Praktisk Teologi fokuserer på kristendommens praksis- og kom-munikationsformer. Dem er der mindst en snes stykker af. De handler alle grundlæggende om mødet mellem noget menne-skeligt, herunder fx psykologi, retorik og ritualpraksis, og noget kristeligt, her forstået som det, der kan begrundes teologisk. Det er ikke afgørende for faget, om de studerende vælger at lægge særligt vægt på fx homiletik (prædikenlære) eller diakoni (kirkens sociale arbejde). Grundspørgsmålene er de samme, men det er de studerendes lyst ikke. Lysten afhænger af, hvem de studerende er som mennesker – og som teologer. Mange fas-cineres af prædikenen som teologisk værksted og formemmer måske, at det kunne ligge for dem at tage den udfordring op. Andre er mere optaget af, hvordan kirkens sociale udfordringer ændres, når vi går fra velfærdsstat til konkurrencestat. Jamen, så tag dog og studér det! Praktisk Teologi ligger akkurat midt i studiet rent kronologisk. Man kan let argumentere for, at det også gælder indholdsmæs-sigt. Under alle omstændigheder er det her på slutningen af 4. studieår ved at være sidste chance, hvis man skal nå at blive selvstændig teolog (cand. theol.) og ikke blot eksamineret teo-log (exam. theol.), som man måske skulle kalde det fremover. I mange år har det været en fornøjelse at invitere studerende, der hidtil ikke selv har valgt noget som helst i deres studium til det meget frie pensumvalg i Praktisk Teologi. Et godt argument har også været, at på kandidatuddannelsen skulle man selv vælge pensum, så man kunne lige så godt komme i gang. Men sådan er det siden sidste sommer heller ikke mere… Hele fagspektret, ikke mindst de nyeste udgivelser, blev ind-til for nyligt inddraget i pensumvalg i Praktisk Teologi. På det seneste har de studerende næsten alle ”valgt” at opgive un-dervisningens standardpensum, sådan som studieordningen nu også klart lægger op til det. Det kan desværre have en uselv-stændiggørende effekt. Alt for let bliver stoffet blot til nok et ”pensum”, man skal til eksamen i. Det bidrager, tror jeg, til, at niveauet går ned. Måske føres der en forkert studieordningspolitik? Måske kræver den kulturelle situation i den nye generation nye former for læringsstrategi? For så vidt er udfordringen ikke blot de stu-derendes, men i høj grad også lærernes. Anders Holm, der står for indføringen i Praktisk Teologi i foråret 2013, og som over-værede nogle af eksaminerne i januar 2013, arbejder nu med nogle nye pædagogiske tiltag inden for den nye studieordnings muligheder. Så langt så godt.

Alternativerne står næppe mellem eksamen som pisk eller frit

58 ARKEN FS2013

Det er dit studium

studium som gulerod. Det er selvfølgelig også helt legitimt, at sige, at et bestemt fag blot skal overstås, så man vælger stan-dardpensum. Specielt når studiesituationen betyder, at det er det eneste, man kan overskue. Så kommer man igennem og har forhåbentlig en vis ballast, når man senere må vende tilbage til fagets områder, fx som præst.

Jeg mener imidlertid, at erfaringerne fra udviklingen i studiet af Praktisk Teologi har forbindelseslinjer til hele studiesituationen på fakultetet, hvor de fleste studerende siger, at de er glade for så at sige alle fag, men alligevel springer mange pludselig fra studiet. Jeg kender udmærket de mange, ofte individuelle, sociologiske faktorer. Men samtaler med studerende har over-bevist mig om, at en vigtig faktor er, at engagementet i teolo-gien som personligt projekt er ved at gå fløjten, fordi det hele er ved at blive til en stor omgang faste lektier, der skal læres med henblik på eksamen. På de vilkår havde jeg næppe heller gennemført mit studium for 40 år siden. Og så er jeg fremme ved min overskrift: ”Det er dit studium. Sæt din egen profil”. Det af lærerne nøje tilrettelagte standardpensum er sikkert altid værd at studere, men lad det ikke (altid) blive ved det! Jeg har øvet mig i at leve med studerende, der kalder sig selv ”elever”, der skal hen på ”skolen” for at få ”lektier” for. Man skal jo ikke altid hænge sig i sprogbrugen. Men det giver for lidt mening at studere teologi i seks år, hvis man ikke bliver selv-stændig teolog. Og det gør man først, når man tager ansvar for sit studium, sætter sin egen profil og i fornødent omfang vælger sit eget pensum, sådan som det fortsat er muligt inden for de studieordningsmæssige rammer. Det giver lidt admini-strativt besvær, for det er selvfølgelig lettere at eksaminere alle i akkurat det samme til eksamen. Men det besvær burde både lærere og studerende være glade for at have. Ofte sukker de studerende over pensumlæsningen. Nogle har sågar gode ideer til, hvad de i stedet gerne ville studere. Meget få er klar over, at det faktisk er gode specialiseringsmuligheder inden for studieordningens rammer. Lad os igen tage Praktisk teologi som eksempel. Ud over det obligatoriske kvarte år kan man vælge trekvart års valgfag, et kvart ås BA-projekt samt et halvt års specialeskrivning i Praktisk Teologi, alt i alt 1¾ år med fuld SU! Tilmed er der principielt adgang til forhandling om pen-sum i alle fag. Så mulighederne er der forsat, hvis man vil have sin egen profil i studiet. Bagsiden er selvsagt, at jo mere man specialisere sig, jo mindre får man læst i bredden.

Hvad vil du med dit studium?

Teologien åbner en masse muligheder. Vil du fx være herme-neutiker, altså én der arbejder med forståelse af tekster og menneskers liv. Eller vil du være kommunikator, én der kan formulere vanskelige teologiske og eksistentielle emner på en let forståelig måde? Eller vil du være historiker, altså én der fastholder sig selv og andre på, at vi forstår både os selv og kristendommen bedst, når vi tænker historisk. Eller vil du være et omsorgsmenneske, der kan afkode menneskers dybeste problemer i kristendommens lys? Eller vil du ud og gøre kristen-dommen gældende i nye kirkeformer? Eller noget helt sjette el-ler en kombination af de nævnte? Måske kan du ikke finde ud af det derhjemme ved skrivebordet, men så tag dig tid til at gå i clinch med dit liv, sådan som du lever det i forhold til andre mennesker. Opsøg nogle alternative udfordringer ved at tage på studieophold i et fjernt land – eller ved at gå ind i et projekt-studium (praktik) eller et feltstudium. De tre sidste veje, er der nu, som forhåbentligt velbekendt, veltilrettelage muligheder for indenfor studiets valgfagsmoduler. Der er lang tradition for, at selvstændige teologer kan blive til mange forskellige ting, herunder gode præster. Når folkekir-ken i disse år klarer sig overraskende godt målt på en lang række parametre, skyldes det bl.a., at den har mange gode teologer ansat. Mange gange, fx da vi i 1979 lavede tidsskriftet Kritisk Forum for Praktisk Teologi, har jeg hørt det sagt fra fx nordiske kolleger: ”Der er godt nok mange dygtige, unge teolo-ger i Danmark”. Straks et par år efter kandidateksamen sætter de sig ned og beskriver og reflekterer over en udfordring, som de måske har mødt i deres arbejde. Det udmøntes i en mindre lokal reform i fx et stykke kirkeligt arbejde eller i en artikel til et fagligt tidsskrift. Det er den slags, selvstændige teologer bl.a. skal kunne. Lad os arbejde for, at det fortsat må være sådan! ”Man skal se folk på munden, men ikke tale dem efter munden”. Det var Bertolt Brechts parole for det politiske teater. I dag bruges det i prædikenlæren, men det gælder også i undervis-ningen – og uddannelsesstrategien. Har jeg aflæst situationen forkert, er mit budskab måske også forkert. Men så tag bladet fra munden, så jeg kan blive klogere. v

59 ARKEN FS2013

Det er også fakultetets studium

Hans Raun Iversen har skrevet et indlæg om studiesituationen på Det Teologiske Fakultet. Undervejs i artiklen falder der et par ord om en mulig forkert studieordningspolitik. Af den grund har jeg fået lov til at svare. Det er jeg glad for, selv om diskus-sionen næppe bliver særlig interessant. Jeg er nemlig enig med Hans Raun Iversen i det meste, og enighed er jo væsentligt ke-deligere end et godt skænderi.

For underholdningsværdiens skyld tager jeg fat, hvor vi tilsyne-ladende er grundlæggende uenige. Hans Raun Iversen mener, at den enkelte studerende har ansvaret for studiet. Jeg mener, at man må skelne mellem den studerendes personlige studie-forløb og fakultetets indretning af studiet. Enhver studerende må tage ansvar for sit eget studium og gøre sit yderste, for at udbyttet bliver så godt som muligt. Fakultetet må derimod tage ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen, så den giver de studerende de bedst mulige vilkår for studierne. I den forbindel-se kan man ikke tillade sig at se bort fra, at det teologiske stu-dium er normeret til fem år (plus propædeutik). Studiet skal til-rettelægges således, at de studerende kan lære mest muligt på den tid, der er til rådighed. Jeg tror ikke, at det sker ved at lade alt være op til den enkelte studerende.

I de til tider ophedede diskussioner, der ledte frem til den nye studieordning, lovpriste en studerende det frie pensum ved at berette om, hvor fantastisk det er selv at udvælge de bøger, som man vil læse. Stik mod hensigten blev den udtalelse for mig det afgørende argument mod frit pensum. Jeg vil nemlig mene, at et pensum bedre kan lægges af en person, der allerede har læst de pågældende værker. Men som forholdene er, kan man ikke forvente endsige forlange, at de studerende har tid til at sætte sig så grundigt ind i et område, at de er i stand til selv

at sammensætte et fornuftigt og velgennemtænkt pensum. I hvert fald bør faglærere, der bruger deres liv på det pågæl-dende fag, have bedre muligheder for det. Jeg tror faktisk, at uddannelsen bliver bedre, når fakultetets faglige eksperter ta-ger ansvar for dens indhold.

Men uanset hvor veltilrettelagt pensum er, skal den enkelte stu-derende selv tage ansvar for tilegnelsen. Jeg kan kun tilslutte mig Hans Raun Iversens opfordring til at benytte sig af under-visningsudbuddet, følge sine interesser og først og fremmest studere selv. Det er i øvrigt det vigtigste, man kan lære på et universitet, dette at studere selv. Der er nemlig, som Hans Raun Iversen også påpeger, gode muligheder for frie studier i den femårige periode. Hvortil kommer, at man kan studere uden nødvendigvis at absolvere ECTS-points. Også den opfordring vil jeg gerne gentage.

Hans Raun Iversen og jeg er således næsten enige. Blot mener jeg, at Det Teologiske Fakultet skal tage ansvar for studiet. De studerende skal tage ansvar for at studere.

det er også fakultetets

studiumaf studieleder og professor Jesper Tang Nielsen

v

60 ARKEN FS2013

Tirsdag den 30. april kl. 19.30

Ph.d.-stipendiat, cand. scient. pol., politisk kommentator ved Politiken, Sigge Winther Nielsen, Institut for Statskundskab,

Københavns Universitet

Politisk branding

Hvad er et brand, og hvordan kan vi måle det?Hvilke partier har det stærkeste brand, og betyder det overhovedet noget for vælgerne?

××××

Onsdag den 15. maj kl. 19.30

Lektor Thomas Schwarz Wentzer, Aarhus Universitet

Svaret, som jeg er. Responsivitet og eksistens i forlæn-gelse af Platon, Heidegger og Waldenfels

Foredraget vil introducere til tanken om responsivitet, som har vundet indpas i den aktuelle fænomenologiske debat siden Bernhard Waldenfels’ hovedværk Antwort-register (1994). Ideen er, at mennesket eksisterer som det responsive væsen, dvs. som et væsen, der forholder sig svarende til sin omverden og sig selv. Foredraget vil vise, at centrale motiver af denne tanke kan spores hos både Platon og Heidegger, men også vise, hvad et respon-sivt vokabular kan yde for den aktuelle hermeneutisk-fænomenologiske tænkning.

××××

Tirsdag den 21. maj kl. 19.30

Redaktionschef Rune Lykkeberg, Dagbladet Information

Demokratiets patologier

I sin nyeste bog Alle har Ret, Demokrati som princip og pro-blem (Gyldendal) søger Rune Lykkeberg at belyse demokratiets styrke og svagheder. Det gør han især

gennem litterære og idehistoriske analyser. Bl.a. gør han meget ud af kritikken af demokratiet hos Holberg, Kierke-gaard, Brandes, Blixen og Løgstrup. Det fører ham til en overvejelse over, hvordan vi i dag både kan afvise, at nogen bestemmer over os uden vores samtykke, og kan affinde os med, at vi bliver bestemt af andre hele tiden. Denne indre modsigelse i demokratiet fører til det, Lykke-berg kalder demokratiets patologier. Ligesom opgøret med autoriteterne i en skoleklasse gør det vanskeligt for læreren at opretholde fagets autoritet, således fører frigørelsen fra undertrykkelse i samfundet let til en ny ufrihed. Vi må derfor hele tiden skelne mellem retfær-dige og uretfærdige autoriteter. Men vi konfronteres med det problem, at det, der for den ene opleves som magtfri autoritet i verden, for den anden kan opleves som undertrykkelse. Derfor hævder Lykkeberg, at det demo-kratiske princip om alles ret til medbestemmelse ikke bare fremtræder som løsningen på, hvordan vi håndterer sam-fundslivet, men som et problem, vi aldrig bliver færdige med at finde løsninger på.

××××

Sommerkurset med temaet Filosofiens store tænkere afholdes i uge 31 på Grundtvigs Højskole. Se mere på grundtvigs.dk

Filosofisk Forums bestyrelse består af:Peter Kemp 3965 7175, Benedicta Pécseli 3323 7970, Jacob Rendtorff 2961 5370, Kim Faurschou 2945 8866, Anders Bor-dum 3024 3783, Lars Sandbeck 2347 4813, Ulrik Houlind 2896 9465, Casper Løwenstein 3095 1255

Filosofisk Forum, c/o Center for Etik og Ret v. Peter KempInstitut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Giro: (+01) 113-5600,

e-mail: [email protected],

http://www.filosofisk-forum.dk og Facebook-gruppe: Filosofisk Forum

STED FOR ALLE FOREDRAG: KØBMAGERGADE 44, K - OVER GÅRDEN, I TEOLOGICAFÉENFRI ENTRÉ

61 ARKEN FS2013

P R O G R A MFO R Å R S S E M E S T R E T 2 0 1 3

21. februar Nils Gunder Hansen, professor mso:Brev til Gud. Om Marilynne Robinsons roman “Gilead”

14. marts Tine Reeh, professor og Jes Fabricius Møller, lektor:Debat om historieskrivning og teologi

21. marts Dorthe Jørgensen, professor mso:Verdenspoesi. Om æstetik og transcendens

4. april Esben Lunde Larsen, ph.d. og MF:Grundtvigs forståelse af åndelig frihed

18. april Forfatteraften med Mads Holger

2. maj Lars Barfoed, cand.jur. og MF:Kulturkonservatismen anno 2013

16. maj Mere info følger

Arrangementerne afholdes i Vartov, Farvergade 27H, København K

Husk også Studenterkredsens sommermøde “Sproget skaber sig”28. juli – 3. august på Grundtvigs Højskole i Hillerød

Læs mere på www.studenterkredsen.dk

P R O G R A MFO R Å R S S E M E S T R E T 2 0 1 3

21. februar Nils Gunder Hansen, professor mso:Brev til Gud. Om Marilynne Robinsons roman “Gilead”

14. marts Tine Reeh, professor og Jes Fabricius Møller, lektor:Debat om historieskrivning og teologi

21. marts Dorthe Jørgensen, professor mso:Verdenspoesi. Om æstetik og transcendens

4. april Esben Lunde Larsen, ph.d. og MF:Grundtvigs forståelse af åndelig frihed

18. april Forfatteraften med Mads Holger

2. maj Lars Barfoed, cand.jur. og MF:Kulturkonservatismen anno 2013

16. maj Mere info følger

Arrangementerne afholdes i Vartov, Farvergade 27H, København K

Husk også Studenterkredsens sommermøde “Sproget skaber sig”28. juli – 3. august på Grundtvigs Højskole i Hillerød

Læs mere på www.studenterkredsen.dk

62 ARKEN FS2013

Tirsdag den 19. marts kl 19.30

Professor Troels Engberg-Pedersen

Var Paulus stoiker eller platoniker - eller ingen af delene?

Med udgangspunkt i det nye Paulusbillede – Paulus var og forblev (en Kristustroende) jøde, apokalyptiker osv. – vil foredraget skit-sere, hvad der er forståelsesgevinsten ved så også at sætte ham i forhold til græsk filosofi, og her specielt monistisk stoicisme over for dualistisk platonisme. Fokus vil her være på kroppens og kropslighedens gennemgående betydning hos Paulus. Hvad det hele handler om, er at forstå Paulus bedre – “kontekstuelt” og “in-defra” og først og fremmest så vidt muligt uden at gøre brug af de senere tilkomne teologiske forståelseskategorier. Paulus er for oprindelig og for vigtig til det. Han kan derfor heller ikke ‘overta-ges’ direkte i moderne tid. Men man kan lade sig inspirere af hans ensidighed, sådan som en række moderne filosoffer fornylig har gjort det (Taubes, Badiou, Agamben, Serres, Zizek).

Tirsdag den 9. april kl 19.30

Sognepræst Eva Holmegaard Larsen og journalist og forfatter Pia Fris Laneth

Hvor køn er kirken?

Antologien Kvinde, mand, kirke - folkekirken og den lille forskel er en samling artikler, der alle på hver deres måde behandler folkekirkens situation i dag, set ud fra et kønsperspektiv. Det har aldrig været god tone at tale om køn i folkekirken. Det hænger nok sammen med, at når talen falder på køn, har det som regel været negativt. Enten på grund af højrefløjens modstand, eller på grund af den almindelige bekymring om, hvad der sker med kirken, når de kvindelige præster sætter deres feminine aftryk. Det har fået de kvindelige præster til at slå syv kors foran sig og bedyre, at det absolut ingen forskel gør, om præsten er en mand eller en kvinde. Kvinde, mand, kirke forudsætter, at det gør en forskel, og sætter nogle af de forandringer, der er sket, til debat. Samtidig skal bo-gen ses som en opfordring til at komme ud over enhver form for kønsklynkeri, både fra mænd og kvinder, og glæde sig over det spil og den dynamik, der kan opstå mellem det “kvindelige” og det “mandlige”. Pia Fris Laneth, journalist, forfatter og foredragshol-der, skriver i bidraget En kjole, to køn - en historie om et samfund i forandring, historien om kvinders lange, svære vej til præsteembe-det. Det er bl.a. historien om kvinders ret til at blive defineret som andet end krop. Et argument mod kvindelige præster var, at kvin-der var for meget krop til også at være ånd. Fris Laneth fortæller levende, med brug af kvinderne i sin egen familie, dette stykke kvindehistorie, der skønt det endte i succes alligevel har et eft-erslæb. Er der ligestilling, når man stadig har ret til at være udtalt modstander af kvindelige præster? Eva Holmegaard Larsen, sognepræst og redaktør af Kvinde, mand, kirke, tager tråden med det kropslige op, og glæder sig i Ska-belsesfryd eller frelses længsel over, at kirken har fået mere krop og er blevet mere demokratisk, mere imødekommende og mere nærværende. Mere skabelsesglæde og lovsang, mindre selvhad og længsel efter at blive udfriet fra denne jord. Det har også no-

get at gøre med det “kvindelige”, men spørgsmålet er om denne bevægelse mod en feminisering kun har at gøre med de kvindelige præster?

Tirsdag den 23. april kl 19.30

Forfatter, cand. theol. Jørgen I. Jensen

Wagner 200 år – er han uden for teologisk rækkevidde?

Åbenbart kalder diskussionen om Wagner næsten altid på kon-tekster – Schopenhauer eller tvivlsomme repræsentanter for nazi-Tyskland, hans egen familie i Bayreuth etc. I Tyskland ser det ud til i øjeblikket at vrimle med nye bøger om disse emner. I foredraget forsøges noget andet: at se ham som en mere ”almindelig” kom-ponist og i forhold til hans egne ungdomsdrømme om ”ur-ele-mentets musik”. Og derfra kigge på hans overraskende udsagn om kristendom og musik: ”Kristendommen og musikken har været de to store berigelser i verden siden den antikke kulturs undergang”. Og: ”Musikken er det umiddelbare udslag af kristendommen”.

Tirsdag den 7. maj kl 19.30

Postdoc, Christina Petterson, Humboldt Universität Berlin

Krop, køn og Kristus i Zinzendorfs kortaler

I begyndelsen af det 18. århundrede gav Grev Nikolaus Ludwig von Zinzendorf und Pottendorf tilladelse til, at en gruppe exultanter fra Mähren bosatte sig på hans gods på vejen mellem Löbau og Zittau i det nuværende østlige Tyskland på grænsen mellem Polen, Tjekkiet og Tyskland. Stedet blev som bekendt kaldt Herrnhut, og spillede en væsentlig rolle i 18. århundredes vest- og nordeuropæiske kirke-historie.Selve landsbyen blev tidligt organiseret på grundlag af kor-struk-turen, der betød, at mænd og kvinder blev inddelt efter alder og giftestand og levede sammen i disse grupper, de såkaldte kor. Således var der et enke-kor, et enkemands-kor, ledige søstrekor, ledige brødre-kor, osv. Begrundelsen for denne strukturering var praktisk-teologisk, idet det ansås for at være lettere at drive sjæle-sorg i grupper af ligesindede. Men Zinzendorfs kortaler er ikke kun af sjælesørgerisk og opbyggelig karakter. De forholder sig også i udpræget grad til både mande- og kvindekroppen og dens ud-vikling i dialog med både teologi og medicin. Det er disse taler til de enkelte kor, der udgør grundlaget for aftenens foredrag.

Teologisk Forening

63 ARKEN FS2013

Hvad hedder israelernes første konge? Saul Spyt Mundvand Slim

Hvad talte Moses med i ørkenen? En flyvende kamel Din mor En brændende busk Ørkenens Sønner

Hvad siger rygtet, at det hellige land flyder med? Gamle aviser Mælk og honning Skrald Vasketøj

Hvad skal Abraham gøre for at opretholde sin del af pagten med Gud? Spise sushi Vise bryster Gå ud med skraldet Skære snippen af sin tis- semand

Hvad er det vigtigt, at Noa har med i Arken? Kort og kompas Regntøj To dyr af hver art Alle sæsoner af Paradise Hotel

Hvem bliver sendt til fronten af David, så han kan stjæle hans kone? Dumb ass Urias Lazy ass Broke ass

‘s B

S

Det er kommet Arkens udsendte reporter for ørerne (og øjnene), at det Teologiske Fakultet i København øn-sker at påtage sig en mere amerikansk profil. Foruden tanker om at udlicitere katinen til Burger King, planlæg-ger studiet at udbyde flere af fagenes eksamensformer som en online multiple choice test. - dette gælder især begynderfaget Bibelkundskab, hvor lektor Søren Holst har fået til opgave at udvikle testen.

Og som en del af hele testforløbet, har Søren kontaktet Arkens udsendte reporter for at få hjælp til at afprøve sin beta-version af testen. Arkens udsendte reporter printer derfor testen i dens fulde længde og forventer, at I, der gennemfører den, ikke fortæller nogen af spørgsmålene til de unge russere, der kommer til September.

oooo

Hvad mener Jobs venner, at Job skal gøre for igen at opnå Guds kærlighed? Skære snippen af sin tis- semand Wrestle med krokodiller Starte et politisk parti Erkende sine synder

Hvem har eftersigende skrevet størstedelen af Salmernes Bog? Grundtvig David Brorson Tenacious D

Hvad bliver Jesus fristet af i ørke-nen? Satan Nøgne kvinder En meget stor softice En Prada-taske til kun 800,-

Hvilken er en bog i Det Gamle Testamente? Kærlighedshittene Klagesangene Jalousimelodierne Hidsighedshymnerne

Hvad er det, der sluger Jonas? En fisk Et næsehorn En orangutang Din mor

Hvilket erhverv har Peter og An-dreas inden de bliver Jesu disci-ple? Ejendomsmæglere Brandmænd Vildtlivseksperter Fiskere

Hvor er det, at Jesus vil bygge sin kirke? I Nazaret I Jerusalem Oven på Peter I Betlehem

Hvilken kommunikationsform siges Paulus at være en af de første til at benytte? Breve Morsekode Fortolkende dans Hestehvisk

Hvilket fantastisk under/mirakel udfører Jesus? Den oversavede Jomfru Maria Forvandler vand til vin Korset forsvinder Trækker mønter ud af Judas’ øre

oooo

oooo

oooo

oooo

oooo

o

ooo

oooo

oooo

oooo

oooo

oooo

oooo

oooo

o

ooo

Når man har besvaret spørgsmålene, bedes man ven-ligst klippe/rive skemaet ud og aflevere det til Søren Holst så hurtigt som muligt.

MULTIPLE CHOICE

arken udgave 153

Documents