145

TIDSSKRIFT FOR STUDERENDE VED DET TEOLOGISKE FAKULTET, KØBENHAVN NR, 3 2010 31. ÅRGANG. GRATIS

&Det Nye

Testamente

3

RedaktørConnie Terndrupconnie@blackbook.dk

Grafisk design og lay-outTroels Beringtroels.bering@gmail.comtlf. 22 28 07 74

FotografThomas Sandagerthomass@ndager.dk

Denne Udgaves Skribenter

Mathias Harding

Lars Bernhart Hansen

Trine Margrethe Taylor

Sigrid la Cour Sonne og Maria Krogh Iversen

Mette Foli Frandsen

Emil B. Saggau

Jonas Ankjær Frederiksen

Carsten Weber-Nielsen

“Arken gør opmærksom på, at alle artikler, debatindlæg m.v. er et udtryk for skriben-tens egen holdning. Desuden er skribenten selv ansvarlig for eventuelle stavefejl.”

TrykDet samfundsvidenskabelige Fakultets ReproCenter

KontaktForlaget ArkenDet Teologiske FakultetKøbenhavns UniversitetKøbmagergade 44-461150 København Ktlf. 35 32 36 29

Arken modtager meget gerne artikler, kommentarer o.a. Send en e-mail med dit bidrag til redaktør Connie Terndrup,connie@blackbook.dk, eller til designer Troels Bering, troels.bering@gmail.com

Deadline for indsendelse af materiale til Arken 146 er d. 15. Januar 2011.

s. 3Hvor blev det glade budskab af?

s. 10Geert Hallbäckog Det Nye Testamente

s. 16Turen går til:Det Hellige Land

s. 263 spørgsmål til professoren

s. 34 Ord er ikke uskyldigeInterview med Peter Tudvad

2 ARKEN ES2010

Redaktion Indhold

s. 8 Rusturen - også med fagligt indhold

s. 20 Hilsen fra Tanzania

s. 22 Pilgrimsrejse

s. 24 Søndre Campus - Et jordisk eksil

s. 30 Arkens læsere mener

s. 37 Eskatologiske vinde blæser over Det Teologiske Fakultet i Århus

s. 38 Arken anmelder

s. 43 Studienævnets temadag - Det Teologiske Projekt

s. 46 Studiekredsens Efterårsprogram 2010

s. 47 Nyt fra Fagrådet

s. 48 Arken’s BS

s. 44Filogelos

3 ARKEN ES2010

Lederen

Nu er årets sidste måned i gang, og den får hele armen lige udenfor vinduerne her på fakultetet. Juletræskæder pryder gaderne, og forretningerne overgår hinanden i et forsøg på at piske en julestemning op - som selvfølgelig skal resultere i at vi åbner pungen, og næsten spenderer os ud af hus og hjem! Den økonomiske krise er tydeligvis afblæst, og det kommende års vækst vil blive målt ud fra hvor mange penge vi får fyret af i løbet af december! Mens vi halser af sted ned af strøget for at nå herind, passerer vi hjemløse, boder med brændte kastanjer, og det ene slagtilbud efter det andet, - og det slår mig, at det eneste der mangler er hele grunden til hvorfor vi fejrer julen – Jesus Kristus!

Det absolutte fravær af Jesu fødsel, liv og budskab i gadebille-det, får mig til at tænke på min datters ’Find Holger’ bøger – ’Find Jesus,’ kunne man foranlediges til at sige og – eller det glade budskab! Selv her på fakultetet er han fraværende, - og tør man sige det – det er han altid, herinde!

Men i går bankede han på min dør, i form af Peter fra Jehovas Vidner. Da jeg åbnede døren, blev jeg mødt af en smilende mand, som præsenterede sig, og ville vide hvor ofte vi hos os læste biblen. Og jeg smilede tilbage og kunne stolt fortælle ham, at jeg faktisk læste i den ret ofte, og forklarede ham hvorfor. Hans øjne lyste op, og lidt kejtet ville han vide, om det var rigtigt, at vi på fakultetet brugte deres udgave af biblen? ”Det tror jeg bestemt ikke at vi gør, men kom indenfor, så kan vi jo lige sammenligne bibler og få en snak”. Peter kom indenfor i varmen og vi havde en hyggelig time sammen, hvor vi diskuterede alt mellem himmel og jord! Han forklarede mig, at man som Jehovas vidne ikke tror på treenigheden, og at de tror på at Jesus er en profet, skabt af Gud, de sætter altså ikke lighedstegn mellem Gud, Jesus og Helligånden. For Peter er Helligånden Guds redskab i denne verden, ligesom Jesus var

det. Vi fik talt om meget andet, og da han takkede farvel og jeg lukkede døren efter ham, slog det mig, at det var første gang i år, at jeg havde mødt et menneske, som oprigtigt havde lyst til at sprede og dele evangeliet – det glade budskab – med andre!

Men vi har jo også andet at tænke på her på fakultetet.

Om kort tid skal mange af os til eksamen, og forhåbentlig kom-mer vi tilbage fra endt jule- og læseferie med lyst og gåpåmod til endnu et semester, som kommer til at byde på ikke så få udfordringer for os alle, både studerende og ansatte. De var-slede besparelser, som vores kære regering har lavet, og som kommer til at ramme alle de humanistiske videnskabsfag efter nytår, vil betyde store nedskæringer i undervisningstimer og på de forskellige afdelinger og centre.

Så mens vi kan kigge langt efter det glade budskab…, så efter-lader jeg jer med de berømte ord:

Og det skete i de dage……….

Hvorblev det glade

budskabaf?

af Redaktør Connie Terndrup

4 ARKEN ES2010

TR

OE

NS

AN

SIG

TFO

TO: Thom

as Sandager

TEK

ST: R

edaktionen

Måske er du troende, måske er du ikke. På teologistudiet er det ikke den vigtigste ting at bekymre sig om når dagligdagen kører på højt blus og der skal læses og forstås ud fra et videnskabeligt synspunkt.Men udenfor er spørgsmålet vigtigere. Rundt om i verden er der mennesker, hvis hele liv er forankret i deres tro. Men når du sidder blandt tykke bøger og støvede skrifter ser du ikke de mennesker. Denne gang er billedse-rien fra Istanbul, hvor flere teologistuderende var på besøg i uge 45.

5 ARKEN ES2010

6 ARKEN ES2010

RUSTUREN 2010 - også med fagligt indhold

Årets rustur var udover sociale aktiviteter også indeholdt af faglige refleksioner. Om lørdagen var det meste af formidda-gen og eftermiddagen sat af til overordnede tema Fri vilje med oplæg af undervisere fra fakultetet og derefter diskussion i ple-numgrupper. Oplæggene , som blev holdt af de tre undervisere fra fakultetet Carsten Pallesen , Geert Hallbäck og Carsten Selch Jensen , vakte stor interesse hos de nye russere og flere udtrykte et ønske om at fordybe sig lidt mere i deres fremførte overve-jelser. Dette fik Arken til at spørge de tre undervisere om de ville lave en semantisk kondensering af deres oplæg. Resultatet blev således:

Fri vilje – Hegel Nietzsche Luther Af Dr.theol. og lektor Carsten Pallesen ( Systematisk Teologi )

Fri vilje er et stort begreb, der let klinger hult. Hvorfor ikke punktere det ironisk evolutionsbiologisk: Mennesket er et højere pattedyr, der er ligeså forudsigeligt og ufrit i sin ver-den, som vandet er i havet (Bataille). Forestillinger som sjæl, subjekt eller teologisk: synder, er udtryk for en forfængelig selvovervurdering. Hvorfor blive ved med at belemre det tilfredse tilpasningsdygtige væsen med abstrakte begreber om moral, frihed, for slet ikke at tale om imaginære realitetsfor-doblinger som Gud/transcendens, som filosofien og teologien traditionelt har gjort? Ville det ikke være mere fornuftigt at vende sig mod den nyeste naturvidenskab, neurologi og gen-biologi, for at få afklaret, hvad det har på sig med den frie vilje. Denne tilgang er uomgængelig for en moderne selvforståelse, men besvarer ikke spørgsmålet om meningsfuld handlen som den menneskelige friheds afgørende sfære, nemlig det etiske. Hvordan adskiller handlen og liden sig fra andre hændelser i naturen? Frihed har nemlig ikke kun med kausalitet, hormoner, gener og atomer at gøre, men med sociale og kommunikative betingelser for selvrealisering. Disse er kategorialt forskel-lige fra, hvad mennesket er som konglomerat af biologiske systemer. Person og handlen kræver en artikulering af sin egen

af Mathias Harding Stud.teol.

8 ARKEN ES2010

USTUREN 2010 - også med fagligt indhold

art, som den teologiske tradition inspirerer til hos moderne tænkere som Hegel og Nietzsche. Hegel hævder således, at ’frihed’ er den centrale idé i kristendommen, som derfor er mo-dernitetens uomgængelige norm, som skal gives skikkelse i alle menneskelige og sociale sfærer. Det begrunder han i, at Gud ifølge kristendommen er blevet menneske: det individuelle tilfældige menneske er blevet et moment i det absolutte, uden hvilket Gud ikke kan være Gud. Med frihedens virkeliggørelse følger erfaringer af det onde, negative, fremmedgørelse og tab, som artikuleres i syndsteologien fra Paulus og Augustin til Luther og Kierkegaard. I Nietzsches analyser af ressentiment og i psykoanalysens begreber om dødsdrift fortsættes synds-teologiens afdækning af frihedens negativitet. Den teologiske pointe er, at Gud for at være Gud selv må tage de negative konsekvenser af friheden på sig, som det sker på korset.I Luthers traktat om den kristne frihed (1520) fremstilles den kristne som en dobbelt-gænger, på samme tid en indre ’fri herre over alle ydre ting’, og i det ydre ’ alles tjener og alt un-dergivet’. Modellen for denne dobbelthed er Kristusbegiven-heden, som den poetisk formuleres i Fillipperbrevets hymne (Fil 2, 6-7) og etisk, prosaisk i Kap 7 i Romerbrevet. Luther læser begge tekster ud fra en frihedsteoretisk forståelse. Men-nesket er hverken slet og ret en substans (en ting, natur eller et bundt af biologiske systemer) eller subjekt (en sjæl), men ånd, hvilket kan oversættes med kommunikative begreber. Mennesket bestemmes teologisk som relation, bestemt ved loven og evangeliet. Frihed er ikke en egenskab ved materien eller sjælen, men, mener Luhmann, et biprodukt af kommu-nikationen: Guds ord opridser i 1 Mos 1-3 en række forskelle vand/land, mand/kvinde, godt/ondt, dette træ/alle andre træer etc. De distinktioner, som udgør ”I begyndelsen” er tillige an-visninger om at skelne og er således indledningen til frihedens historie, der begynder paradoksalt, og som rejser spørgsmålet om slutningen, der med Luther, Kierkegaard og Paulus er et nyt paradoks: den korsfæstede Gud/ Kristus.

Religionens individualisering og troen på et liv efter døden.Af Cand.theol. og lektor Geert Hallbäck (Afdeling for Bibelsk Eksegese)

I Det Gamle Testamente tænkte man kollektivt. Den enkelte betød ikke noget i sig selv, men alene som del af familien, slægten, stammen og folket. Gud havde indgået en særlig pagt med Israels folk, ikke med den enkelte israelit. I Det Nye Testamente fungerer forholdet til Gud anderledes. Nu er det netop det enkelte menneske, der indgår i et forhold til Gud. Religionen er blevet individualiseret.Det skyldtes hellenismen, dvs. den kultur der opstod, da græsk tænkning blev ført ind i de orientalske kulturer, herunder den jødiske. Tidligere var det en selvfølge, at alle mennesker, der levede det samme sted, deltog i den samme religiøse kult. Kulten var stedets kult, og alle deltog uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Religion var et kollektivt og socialt forpligtende fænomen. Hellenismen betød bl.a. mulighed for en langt større bevægelighed end tidligere. Derfor opstod en række diaspora’er. I alle de store byer i Romerriget boede der jødiske tilflyttere, men også egyp-tiske, frygiske, græske, syriske osv. Og disse tilflyttere bragte deres hjemlands religioner med sig. Nu var der pludselig flere religioner på samme sted, og tilhørsforhold til en religion blev et spørgsmål om personligt valg. Der opstod et marked for nye religioner, herunder kristendommen. Fra at være hele samfundets kult blev religion til en bestemt menigheds kult. Og menigheden var en religiøs forsamling, som man bevidst tilsluttede sig, den var ikke længere en selvfølge. Det var bag-grunden for den mission, de kristne og andre religioner stod for. Den enkelte var selv blevet ansvarlig for sit forhold til Gud. Et problem, der var skjult i den tidligere kollektivitet, blev nu tydeligt. Det var ikke altid dem, der dyrkede Gud og levede efter hans vilje, der havde succes i livet. Ofte var det dem uden gudstro og med en blakket moral, der løb med de største stykker af lagkagen. Det var ikke alene personligt frustrerende, det satte spørgsmålstegn ved Guds retfærdighed. Svaret blev troen på, at den jordiske tilværelse skulle føres videre i det hin-sidige efter døden. Dér ville straf og belønning blive retfærdigt fordelt. Den religiøse tanke om en kommende dommedag og et liv efter døden til herlighed eller straf hænger altså sam-men med hellenismens individualisering af gudsforholdet. Den tanke kendes da heller ikke tidligere i religionshistorien.

Den retfærdige krig i en europæisk kontekstPh.d. og lektor Carsten Selch Jensen spurgte: ”Kan en krig retfærdiggøres – og måske endda i Guds navn?” Hvorefter han idéhistorisk gennemgik retfærdiggørelsen af krig fra old-tiden frem til idag - set ud fra en europæisk kontekst. Flere af hovedtrækkene til dette oplæg er allerede udkommet som ar-tikel i tidsskriftet Herrens Mark - Krigen (nr 2 år 2008) udgivet af Garnisons sogns menighedsråd . Artiklen kan ligeledes læses på linket: www.garnisonskirken.dk/Herrens_mark_2.pdf

Rusturen 2010

9 ARKEN ES2010

og Det Nye Testamente- Resultatet af et interview

af Lars Bernhart Hansen

10 ARKEN ES2010

11 ARKEN ES2010

og Det Nye Testamente- Resultatet af et interview

12 ARKEN ES2010

Geert Hallbäck og Det Nye Testamente

Arkens udsendte mødte Geert Hallbäck på hans kontor til et interview om det nyeste skud på nytesta-mentlerens litterære stamme Det Nye Testamente – en lærebog. Det blev til en times samtale om lærebogen i særdeleshed og Det nye testamente i almindelighed.

Det Nye Testamente – en lærebog er den første af sin art siden Bent Noacks Det Nye Testamente og de første kristne årtier, der udkom i 1962. Som sin forgænger er bogen primært skrevet til brug i lærerseminariernes kristendomsundervis-ning, men forfatteren håber og mener også, at de teologistu-derende vil kunne få glæde af den. Måske først og fremmest som en supplerende indføring i de nytestamentlige skrifter i forbindelse med faget Bibelkundskab eller Nytestamentlig eksegese på bacheloruddannelsen.

Den nye lærebog udfylder en mangel. Bent Noacks udmær-kede bog, der har gjort tjeneste i næsten 50 år blev skrevet ud fra den dengang altdominerende historisk-kritiske metode. En metode, der stadig har sin berettigelse, men som har mistet sin særstatus og er blevet suppleret af et mangfold af nyere især litterære-narrative tilgange og perspektiver. På dansk grund er udfordringen af det historisk-kritiske paradigme i høj grad kommet fra Geert Hallbäck, der med sine strukturalistiske og semiotiske læsninger har bidraget til den narrative teologis udbredelse og succes.

Det historisk-kritiske enhedssyn blev afløst af metodeplura-lisme. Eksegeterne var uenige om metoderne og deres anven-delighed og konkurrencen om hvilken af de mange metoder, der skulle løbe af med sejren var hård. Kampen er ifølge Geert Hallbäck ikke blevet, kan og bør ikke afgøres, men striden er mildnet og til dels afløst af en gensidig anerkendelse af de forskellige metoders styrker og svagheder og mulighed for at bidrage med relevante indsigter i Det Nye Testamente.

Den nye tilstand af gensidig anerkendelse har medført, at Geert Hallbäck i dag har fundet det muligt at vove forsøget at skrive en lærebog. I dag skal tages med et gran salt. Bogens oprindelige anledning er en opfordring fra forlaget Anis, der kom helt tilbage i 1991. Geert Hallbäck var med på ideen, men

blev i første omgang forsinket i arbejdet ved sin medvirken ved redaktionen af Gads Bibelleksikon, der udkom i 1998 og igen ved redaktionen af Den Nye Aftale, der så dagens lys i 2007. Der er altså tale om en bog, der i sin grundide blev konciperet for næsten 20 år siden. Geert Hallbäck har selvfølgelig været nødt til tænke resultaterne af de mellemliggende års forskning ind i bogen. Her er det nye paulusbillede nok det mest iøjefal-dende eksempel og det som Hallbäck selv fremhæver.

Bogen er en kombination af traditionelle hævdvundne opfat-telser af de nytestamentlige tekster og en mere original meto-disk tilgang. Således må det nødvendigvis være, når det drejer sig om en lærebog, mener Geert Hallbäck. Det må formidles, hvad der er bred enighed om. Men kombinationen af det tradi-tionelle og det nye afstedkommes også af selve den originale tilgang til teksterne. Hallbäck gør det, for deres udsendte at se særdeles frugtbare at vælge de nytestamentlige genrer som den indfaldsvinkel, der får teksterne til at optræde i et møns-ter. Det viser sig, at denne indfaldsvinkel gør det muligt at forene en historisk og en litterær tilgang. Hallbäck ser nemlig en genrernes dynamik, en sammenhæng mellem teksternes historiske tilblivelse og de enkelte genrer. De enkelte nytesta-mentlige genrer kan ses som svar på en konkret problemstil-ling. Det formative element er den kognitive dissonans, der opstår hos de tidlige kristne, når deres umiddelbare forestil-linger viser sig ikke at svare til tingenes tilstand og deres for-ventninger skuffes. Jesu død kan måske siges at være et første eksempel på en sådan kognitiv dissonans, men Geert Hallbäck ser snarere de kristnes forhold til omverdenen som primær dissonansoplevelse. Jesus Kristus skulle være verdens herre og de kristne have del i hans rige, men det så verden ikke just ud til at være indstillet på. Dette modsætningsforhold mellem den kristne forestillingsverden og verden afføder et mytisk drama-tisk svar. Svaret er apokalyptisk. Denne verden skal afløses af en ny og de kristne står med et ben i hver lejr. Geert Hallbäck mener, at den apokalyptiske genre er en af de tidligste. Også selv om det mest kendte apokalyptiske kristne skrift Johannes Åbenbaringen dateres relativt sent. Genren møder vi tidligt i de to Thessalonikerbreve, der er de ældste kristne skrifter vi har kendskab til.

13 ARKEN ES2010

Når den kognitive dissonans ses som katalysator for genrer-nes dynamik er der selvfølgelig en fare for, at indholdet af de nytestamentlige tekster reduceres fuldstændig til resul-tater af ”forfatterens” kreativitet, der desuden er negativt bestemt af sin problemstilling. Så langt går Geert Hallbäck dog ikke. Han bibeholder tanken om en oprindelig positiv kristen tro. Den positivitet der er forudsætningen for den kognitive dissonans. Denne positive kristne tro finder Geert Hallbäck i det religionsvidenskaben kalder kultmyten. Kultmyten er den grundfortælling, der gør gudstjenesten og dens rituelle handlinger meningsfulde. Særlige og oprindelige udtryk for denne kultmyte finder Geert Hallbäck i de to urkristne hymner, der kan spores i henholdsvis Filipperbrevet 2, 6-11 og Kolosser-brevet 1, 15-20. Disse hymner udgør reminiscenserne af den grundlæggende kristne forestilling om den mytiske Kristus som den er kommet til udtryk i den urkristne gudstjenestefej-ring.

I stedet for at føre til frafald har der i den urkristne karisma-tiske autoritet været en kreativ evne til at lade den kognitive dissonans være udgangspunkt for, at hymnernes kultmyte kunne gennemgå en metamorfose og give den en forestillings-kraft, der ikke blot har evnet at befæste troen hos de kristne, men tillige hverve nye kristne. Der har fundet et kolossal mythmaking sted, som Geert Hallbäck udtrykker det. Som

bekendt evnede denne forestillingsverden at vinde indpas hos de romerske magthavere, så langt at de måske måtte sande, at hvis de ikke kunne komme de kristne til livs, så var det nok bedre, om de udnyttede potentialet i de kristne forestillinger til at forene et romersk imperium, der vaklede.

Den kreative mythmaking i den karismatiske urkristne periode indebærer også, at der kunne have været svaret anderledes på de problemstillinger de kristne så sig sat i. Hvad, der lige har forlenet de sejrende fortællinger med den styrke og det poten-tiale, der gjorde kristendommen næsten eneherskende, er det ikke til at svare helt entydigt på. Geert Hallbäck peger på nogle faktorer; den særlige kombination af monoteisme og dualisme tilsammen med et universalistisk krav som kristendommen havde takket være sit jødiske udgangspunkt har været med-virkende til den succesrige udbredelse.

Genrerne og deres dynamik hænger også sammen med ud-viklingen i og sammenhængen mellem de såkaldte autoritets-typer som Geert Hallbäck sætter i forbindelse med udviklingen af de nytestamentlige genrer. Geert Hallbäck skelner med sociologen Max Weber mellem tre autoritetstyper. Den karis-matiske, den traditionelle og den institutionelle. Den karisma-tiske autoritetstype møder vi eksempelvis hos Paulus og i den apokalyptiske genre, den traditionelle fx i evangelierne og den

Sideantal: 231Indbinding: HæftetForlag: AnisUdgivet: 30-09-2010Udgave: 1Originalsprog: DanskISBN-10: 8774575600ISBN-13: 9788774575603FAUST: 2 842 947 9DK5: 22.5, 22.59

Det Nye Testamente - En lærebogaf Geert Hallbäck

Geert Hallbäck og Det Nye Teastamente

14 ARKEN ES2010

15 ARKEN ES2010

institutionelle aner vi konturerne af i selve kanondannelsen. Her er det den kirkelige institution med dens embeder, der begynder at sætte sig igennem.

Der er tale om en gensidig påvirkning. Genren genereres typisk i et karismatisk miljø, når den kristne tro modsiges af erfarin-gen, men medfører antageligt den traditionelle autoritetstype, der mestrer de forskellige traditioner og kan bruge dem konstruktivt. En ny genre skabes, der modsat er med til at befæste autoritetens magt. Man kan måske sige at formerne gradvist stivner indtil institutionerne tager over og stadfæster kanon. Først da kan der tales om egentlige kætterier. På denne måde kan de kanoniserede nytestamentlige tekster siges at indeholde en indre modsigelse. Sporene efter den karismatiske oprindelse er indeholdt i den etablerede kirkes kanon og kan til stadighed anspore til nye karismatiske frigørelses- og oprørs-processer.

Det er altså disse tre; genren, den kognitive dissonans og autoritetstypen, der fungerer som den røde tråd, der får de nytestamentlige skrifter til at optræde i et sammenhængende mønster. Det bør naturligvis understreges, at et enkelt ny-testamentligt skrift typisk indeholder træk af flere forskellige genrer. Genren kan netop derved bruges til, at spore skriftets enkelte elementers alder eller det åndelige miljø hvori det oprindeligt har sit Sitz im leben.

Udviklingen foregår ikke nødvendigvis kontinuerligt fremad-skridende. Hverken med hensyn til den måde, hvorpå de nytestamentlige genrer opstår eller med den efterfølgende reception af disse skrifter. Enhver tids reception af de nytes-tamentlige tekster er, ifølge Geert Hallbäck også et udtryk for den problemstilling tiden ser sig stillet over for eller det åndelige miljø i hvilken den enkelte reception foregår. Forsk-ning i denne receptionshistorie foregår i Center for studiet af Bibelens brug, der er etableret på Geert Hallbäcks initiativ og i hvis bestyrelse han sidder.

Som eksempel på hvorledes tidens eller individets åndelige miljø påvirker receptionen af de nytestamentlige tekster omtaler Hallbäck jagten på den historiske Jesus og mere specifikt den første liberalteologiske jagt. De så den historiske Jesus blottet for al guddommelighed, som den store mand fra Nazareth. Det moralske fremskridts og udviklingsoptimismens store forbillede. Den liberale teologis tids etiske ideal blev projiceret ind i billedet af den historiske Jesus. Dette afslørede allerede Albert Schweitzer. Hvad han ikke afslørede var, at hans eget modbillede af Jesus som en karismatisk apokalyptisk domme-dagsproftet ligeledes kunne ses som en projektion af tidsånden omkring århundredeskiftet.

Geert Hallbäck betragter det nærmest som en regel, at den en-kelte forsker ikke kan hæve sig op over sin påvirkning fra tids-ånden og sit eget åndelige miljø. Et andet eksempel Hallbäck

nævner i løbet af vores samtale er Markusevangeliets forfat-ter. Han tilhører ifølge Hallbäck den traditionelle autoritets-type, der skuer bagud mod Jesus. For Markus’ teologi er Jesu fravær et helt afgørende element. Geert Hallbäck er bare ikke sikker på, at det helt er gået op for Markus selv. Hallbäck kom-mer ind på dette, da deres udsendte spørger ham om hans syn på en nyere tendens i den nytestamentlige teologi, der ønsker at se et nært slægtskab mellem den paulinske teologi og den markianske. Det forstår jeg overhovedet ikke en klap af, siger han med et glimt i øjet. Der er tale om to vidt forskellige gen-rer, to forskellige autoritetstyper, to forskellige kristologier, en forskel mellem vertikalitet og horisontalitet, mellem nærvær og fravær, mellem samtidighed og fortidighed. Paulus tænker fremad, Markus tænker baglæns, siger Geert Hallbäck og jeg kan mærke, at vi er ved at nå derned, hvor det betyder noget for ham. Hos Markus er tiden gået i stå. Han kan ikke længere tænke fremad i et kristologisk nærvær som Paulus, men hel-ler ikke fremad i en historisk kontekst som vi finder det i de lukanske skrifter. Forsøget på at forstå den markianske teologi som en paulinsk teologi, der er lagt ned, giver Geert Hallbäck altså ikke meget for. Det gav ellers god mening for deres udsendte, da han sidste år blev introduceret for tankegangen i Mogens Müllers forelæsningsrække om Evangelisterne som teologer. Nu står den vist 1-1! Hallbäck vs. Müller finder vi også i spørgsmålet om den såkaldte tokildehypotese. Spørgsmålet om forholdet mellem de tre synoptiske evangelier. Traditionelt set er Markus ældst og Matthæus og Lukas er skrevet uafhæn-gigt af hinanden med Markus som forlæg. Ligheder mellem Matthæus og Lukas, der ikke kan finde sin begrundelse ud fra Markus forklares med endnu et fælles forlæg. En ukendt kilde, der hovedsageligt har bestået af jesusord. Den såkaldte Q-kil-de. Mogens Müller mener at hypotesen om Q har udspillet sin rolle. Nu har han oven i købet fået en pose penge til afgørende at få taget livet af ideen samtidig med, at han vil have senda-teret Lukasevangeliet helt hen i nærheden af år 120. Således ville de ellers uforklarlige overensstemmelser mellem Lukas og Matthæus kunne forklares ud fra gensidig afhængighed. Dette forsøg er Geert heller ikke med på. Han lader pengene ligge og mener stadig at hypotesen om Q er den stærkeste forklaringsmodel. Sagen vil kun kunne afgøres, hvis vi finder the smoking gun eller en nytestamentler en dag kommer med det geniale nye syn på teksterne, der pludselig kan åbne op for helt nye indsigter. Godt at det teologiske fakultet har to så stærke kræfter og der er plads til en venskabelig faglig uenighed imellem dem.

Min time i Geert Hallbäcks venlige selskab er slut og jeg går en del klogere fra hans kontor. Egentlig ikke et dårligt råd at give til en studerende, der skal op til eksamen i NT: Bed din underviser om et interview. Bedre undervisning fås ikke. Deres udsendte må nøjes med at konstatere, at Geert Hallbäcks bog er nyttig og lærerig læsning, der også vil kunne gavne sognepræster, der gerne vil have deres viden opfrisket og opdateret.

Geert Hallbäck og Det Nye Teastamente

16 ARKEN ES2010

T U R E N G Å R T I L

DET HELLIGE LANDSYRIEN - JORDAN - ISRAEL

1. UDGAVE

af Trine Margrethe Taylor

17 ARKEN ES2010

eg sidder her i min stue og kigger ud ad vinduet og ser på hvordan mørket er ved at lægge sig over

denne let kolde november aften. Jeg kan ikke begribe at vinteren er på vej og at hverdagens gang endnu en gang har taget overhånd og bestemmer min rytme. For fire en halv måned siden stod jeg en tidlig søndag morgen i Kastrup lufthavn sammen med 43 andre rejsedeltagere. Rejsedeltagere på Mellemøstturen arrangeret af Niels Peter Lemche og Mogens Müller. Foran mig lå tre uger, hvor rammerne godt nok var

fastlagt for dagsprogrammet, samt ruten rundt i de tre lande på vores tur gennem Syrien, Jordan og Israel, men

hvor rammerne for hverdagens kedsommelige virkelighed med studie, undervisning og eksamenslæsning var sprunget, og livet, oplevelserne og kærligheden lå foran mig, kun mine forventnin-ger kunne skuffe.Før afrejse var de fleste af mine bekymringer gået på varmen, kunne jeg klare det, ville min hvide sarte hud kunne opholde sig hele dage i bagende sol uden skyer. Nu i dag, i november måned virker varmen så langt væk, varme som jeg i dag godt kunne bruge, sol som vil brænde den forventede vinterdepression væk.

Uret ringede klokken 3.30:Søndag den 27. Juni klokken kvart over 7 sad vi alle i flyet på vej til Damaskus med mellemlanding i Wien. Velankommet til Syriens hovedstad, Damaskus, kunne vi begynde vores rejse rundt i landet. Et land som kunne byde på massér af landsyste-mer fra før vores tidsregning, massér af hummus - som egent-lig ikke var hummus, og massér af skønne oplevelser i dette pragtfulde land. Syrien viser sig at være et helt fantastisk land. Jeg er positivt overrasket, men må dog også indrømme, at jeg nok ikke på forhånd havde sat mig ind i hvilke lande jeg skulle besøge, udover Israel, da Israel for mig var altoverskyggende. For mig havde Israel været hovedformålet inden afrejsen og Syrien og Jordan ville blot være små stop på vej til dertil. Jeg skulle blive meget klogere. Landet gjorde med dets imødekom-menhed over for os turister, et fantastisk indtryk på mig.

Syrien: På vores første dag besøgte vi Ummayade-moskéen i Da-maskus, hvor morskaben mellem de mandlige rejsedeltagere ikke var til at tage fejl af, da vi kvinder måtte iføre os kut-telignede dragter for at kunne komme ind i moskéen. Men besværet med den varme, lettere klamme dragt var det hele værd, da vi få minutter efter på bare tæer kunne gå rundt i den smukt dekorerede moské, og min begejstring ville ingen ende

tage, da der pludselig blev kaldt ind til eftermiddagsbøn via højtalerne placeret højt oppe på minareten.

På vores anden dag går turen videre til Palmyra, som ligger sådan cirka midt i Syriens land. Palmyra er en ældgammel by, med tempel og begravelsestårne bygget ved en oase, og med en ”nybygget” by ved siden af, hvor turister kan bo. I Palmyra begyndte vores tur gennem ruiner og historiske sites, som ingen ende skulle tage i den godt 20 dage lange rejse. Pal-myra var en god appetitvækker til ruinerne, og også det sted jeg med tilbageblik var mest begejstret for. Men måske nok også fordi jeg på det tidspunkt ikke var klar over hvor mange vandløb, søjler og antikke køkkener, toiletter og teatre jeg skulle opleve på min rejse gennem Mellemøsten.

I Indiana Jones’ fodspor:Efter godt ti dage i Syrien gik turen til Jordan, det land som jeg skulle blive mindst begejstre for. Men Jordan havde også kun fire dage til at bejle til mig, før turen skulle fortsætte til Israel. Til gengæld kunne Jordan byde på turens bedste hotel. Midt i Amman blev vi indlogeret på et firestjernet hotel, og for første gang i mit liv blev jeg taget i at hoppe i sengen, da jeg desvær-re ikke kunne skjule min begejstring for hotellets standard og glæden ved at være nået frem til hotellet efter en lang dag i bus.

Vi tilbragte de sidste to dage i Jordan i Petra, en oldtidsby hvor huse er hugget ind i klipperne. Dette var rejsen i Mellemøstens fysisk hårdeste dag. Vi skulle rundt i og op på disse klipper, for at se udhuggede huse. Med 40 C grader var denne opgave at begive sig op på, hvad jeg selv vil kalde et bjerg, og hvad mine børn vil få fortalt var Mount Everest, ikke noget let opgave. Ved toppen af ”bjerget” måtte jeg da også spontant bryde ud i Rocky-dans. Efter frokost skulle vi ”bestige” endnu et ”bjerg” som efter sigende skulle blive en hårdere og sværere opstig-ning, så jeg valgte sammen med et par stykkere at tage tilbage til vores hotel for at sunde os. Derudover må jeg sige, at den afkølende pool med udsigt udover Petras klipper og min kolde tonic-vand med tilhørende gin, også var en gevinst ved den tidlige ankomst tilbage til hotellet. Vi tog afsked med Jordan med manér, da de fleste af rejsedeltagerne deltog i en lille sammenkomst på taget udenfor værelserne.

Og så var der ham Jesus:Vi ankommer til Israel efter en længere tids venten ved græn-sen mellem Jordan og Israel. Og vores første stop er Tiberias,

Turen går til Det Hellige Land

J

18 ARKEN ES2010

hvor vi tilbragte to dage ved den famøse sø. Dagene i Tibe-rias gik med turer til Kapernaum, havnebyen Akko, Naza-reth og Bet She’an. Men mine forventninger til Jerusalem overskyggede oplevelserne i Tiberias og omegn. Skuffelsen var især stor i Nazarath, da vi der oplevede et sandt turist helvede, dog intet mod det som vi skulle opleve når vi kom til Jerusalem. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet, men nok at vores rejsegruppe var den eneste der havde fået den fantas-tiske ide at tage til Israel.Velankommet til Jerusalem, indlogeret på hotel lige over for Damaskusporten ind til den gamle bydel, som husende suq’en hvor alle handlende kunne få en ”special price for you”. Derudover husende den gamle bydel naturligvis også tempel-pladsen, med Grædemuren og Klippemoskéen, Gravkirken og Smertens Vej. Alt sammen noget som vi fik set på vores dag rundt i den gamle bydel. Dagen efter turen rundt i den gamle bydel gik turen til Fødselskirken i Betlehem og Herodion, Herodes den stores fæstning og mulige begravelsessted.På vores sidste hele dag i Israel skulle vi selvfølgelig en tur i Det Døde Hav. Men før det skulle vi en tur op på Masada, en fæstning som ligger på en 400 meter høj klippe. Efter dette gik turen til Det Døde Hav, hvor vi i en times tid oplevede total afslapning i det salte vand. På turen vej tilbage til Jerusalem kom vi forbi Qumran, hvor Dødehavsrullerne blev fundet i elleve huler i 1947. En tur jeg personligt havde glædet mig meget til, men desværre blev slemt skuffet over, da det viste sig at vi ikke kunne komme ind i hulerne, men til gengæld så vi udgravningerne af de grotter som rullerne blev fundet i.

Dette var vores sidste dag i Israel, og dermed også vores sid-ste dag på rejsen rundt i Mellemøsten - troede vi.Derfor var det var også med flot tøj og højhælede sko at vi tog mod Betlehem til en afstedmiddag, arrangeret af agenten i Israel. Senere på aften, tilbage på hotellet, fejrede vi vores sidste aften og afslutningen på rejsen med øl og musik på taget.Næste morgen, på vores afrejse dag, brugte de fleste de sidste timer på at gå i suq’en for at forhandle sig til de sidste tilbud.Da vi ankom til lufthavnen i Tel Aviv, blev frustrationen stor hos flere af rejsedeltagerne ved oplysningen om at vores fly var aflyst og at vi først ville komme hjem dagen efter.For mig var det blot en bonus. Vi blev alle booket ind på et super hotel i Tel Aviv med cirka 100 meter til middelhavet, og for os, som først skulle rejse om eftermiddagen den efterføl-gende dag, var det som at vinde i lotteriet.

Nu er jeg hjemme igen. Og her næsten fire måneder senere, tænker jeg stadig ofte tilbage på min tur til Mellemøsten, som en af mine bedste rejseoplevelser. Den var så anderledes end alt andet af hvad jeg har prøvet før. Og selv om jeg til tider fryser ved tanken om den lange vinter som ligger forude, var-mes jeg ved tanken om oplevelsen i Syrien, Jordan og Israels sol.

Jeg vil gerne takke Amanda Norsker for at have været en hel fantastisk roommate i Mellemøsten. Tak fordi du vaskede mit tøj den dag, tak fordi du gad sidde ved siden af mig i bussen og i flyet. Tak fordi du bare er så sød.

19 ARKEN ES2010

20 ARKEN ES2010

F ORLAGSREDAKTØR ?Religionspædagogisk Forlag søger initiativrig redaktør, der vil tage de udfordringer op, som et kreativt arbejdsmiljø og krav om selvstændighed kan byde på.

Religionspædagogisk Forlag udgiver materialer om kristendom og religion. Det vil være redaktørens opgave at fastholde og udvikle forlagets pro l inden for undervisningsmaterialer til det kirkelige område.

Redaktøren må være i besiddelse af teologisk og religionspædagogisk kompetence, kunne skrive og vurdere tekster, inspirere og vejlede forfattere samt være fortrolig med folkekirken og det religionspædagogiske miljø. Erfaring med produktion af undervisningsmaterialer til børn og voksne vil være en fordel. Ansættelsesgraden aftales efter forhandling.

Ansøgning stiles til bestyrelsesformand Jesper Stange, Religionspædagogisk Center, Frederiksberg Alle 10, 1820 Frederiksberg C, tlf.: 33 47 65 31, hos hvem der også kan indhentes yderligere oplysninger om stillingen. Ansøgningsfrist 1. januar 2011. Tiltrædelse efter aftale.

Religionspædagogisk Forlag er en del af Religionspædagogisk Center (RPC), en selvejende institution, der arbejder indenfor ram-merne af Den Danske Folkekirke og er uafhængig af kirkelige retninger. På RPC formidles viden, bøger og undervisningsmaterialer om kristendom, religion og teologi. RPC er paraplyorganisation for undervisningsinitiativet ‘…i periferien’, boghandelen rpc.dk samt forlagene Alfa, Anis og Religionspædagogisk Forlag. Endvidere uddeles legater til religionspædagogisk arbejde via RPC-midlerne.

Første skoledag. Septemberstråler falder på de nye studerende; velklædte, afslappede, allerede hjemmevante i gårdens asfalterede atmosfære. På nær 3. De er bestemt velklædte, med nystrøgne skjorter, slips og vest. De er delvist afslappede, men alt andet end hjemmevante, for de er netop ankommet til Danmark fra Tanzania for at studere; lidt om Grundtvig, mere om Kierke-gaard og meget om danskerne. Jeg går hen til de tre fyre og præsenterer mig, vi sidder og snakker lidt og spredes kort tid efter for at gå til semesterets første timer. Gensyn, forvirring, første skoledag.

Dagen efter modtager jeg en mail fra Imani: Dear Maria, glory be to God that we have met today. Good enough you were the first to notice us so it became an easy way to greet each other. Really, I was so excited until now.

Jeg kan ikke lade være med at smile. Tanzania møder Danmark.

En tirsdag i november:Semesterstartssuset er for længst et overstået kapitel, dren-gene har fået en hverdag i København med rugbrød, morgen-trafik og regnvejrsdage. Vi sætter os sammen med Anderson, Imani og Makarios, for at høre hvordan de har det efter snart 3 måneder i Danmark, sådan rigtigt. Vi spørger til deres første-håndsindtryk af danskerne.

Imani fortæller: Danskerne er ret tilknappede. Folk hilser ikke på os på gaden eller sætter sig ved siden af os i bussen. Hvorfor vælger folk ikke de sæder som er ved siden af mennesker? Vi er nået til det punkt hvor vi gerne vil have venner, men det er som om folk ikke ser os, når vi prøver at træde ud af vores små sociale cirkler. Anderson istemmer: Danskerne er én stamme, i Tanzania er vi mange. Men danskerne bryder sig ikke om det fremmede. Måske ser folk mig som indvandrer og ikke som gæst? Måske ser de ned på mig af den grund? Danskerne er individualistiske, i Tanzania elsker vi fællesskabet.

Eftertanke. Det kradser lidt i vores stolthed over at være dan-skere.

Makarios fremhæver et andet karakteristika ved danskerne: Folk er sjove og frie, de vil gerne oversætte for os og hjælpe os når de kan. Danskerne er rigtig søde, når man kender dem – eller når de er fulde.

¬Sigrid la Cour Sonne og Maria Krogh Iversen er tutorer for 3 unge mennesker, Imani, Anderson og Makarios fra Tanzania, som for tiden slår deres folder på 3 sal. De fortæller her om deres ophold her i Danmark og deres opfattelse af danskerne.

Danskerne er rigtig søde, når man først kender dem – eller når de er fulde!

Lidt lettede og lidt lettere går vi videre til næste spørgsmål: Hvad var jeres forventninger til opholdet før I kom til Dan-mark?

Makarios: Jeg var forberedt på at komme til et kristent land og forventede at møde flere rigtige kristne og flere mennesker i kirken, fordi kristendommen var her, før den kom til Tanzania. Kristendommen er statsreligion, ergo må alle være kristne, men hvorfor er kirkerne tomme? De danskerne, som vi møder i kirken, virker konservative og som meget traditionelle kristne.

Vi undrer os. Hvis der er noget vi er i Danmark må det være frisindede, med den korrekte videnskabelige tilgang, liberale. Vi beder ham uddybe.

Kirkerne er storslåede og flotte, men alle synger på samme måde fra salmebøgerne og liturgien er stram, det virker meget gam-meldags og meget anderledes end i Tanzania, hvor vi er mere karismatisk anlagt.

Sjov betragtning over forskellige tilgange til konservatisme. Kan vi mon beskylde dem for det samme om et år, når vi rejser til deres land?

Anderson, som er familiefar med en kone og to børn i Tanza-nia, havde andre forventninger: Jeg har glædet mig meget til at se en dansk mælkeproduktion og havde forventet at se masser af køer og marker overalt.

Vi håber at Anderson til december vil forlade Danmark med sit ønske opfyldt. Så hvis der sidder en trofast Arken-læser med agerbrugsinteresse og kogalskab derude; grib Anderson og spring på bussen mod Ringsted, så vil du med garanti få dig en taknemmelig tanzaniansk åndsfælle.

Tilbage til menneskene og kulturen, de 3 drenge har efter-hånden talt sig varme: Hvad synes I er det mest pudsige ved danskerne?

Imani udtrykker nogle iagttagelser han har gjort under de mange busture mellem Hillerød og Købmagergade: Folk kysser meget i busserne, deler deres mundvand med hinanden mens jeg står og ser på det. Og ikke kun i busserne, også i KIRKEN kysser de under salmerne. Meget underligt.

Sigrid la Cour Sonne og Maria Krogh Iversen

En hilsen fra Tanzania

21 ARKEN ES2010

F ORLAGSREDAKTØR ?Religionspædagogisk Forlag søger initiativrig redaktør, der vil tage de udfordringer op, som et kreativt arbejdsmiljø og krav om selvstændighed kan byde på.

Religionspædagogisk Forlag udgiver materialer om kristendom og religion. Det vil være redaktørens opgave at fastholde og udvikle forlagets pro l inden for undervisningsmaterialer til det kirkelige område.

Redaktøren må være i besiddelse af teologisk og religionspædagogisk kompetence, kunne skrive og vurdere tekster, inspirere og vejlede forfattere samt være fortrolig med folkekirken og det religionspædagogiske miljø. Erfaring med produktion af undervisningsmaterialer til børn og voksne vil være en fordel. Ansættelsesgraden aftales efter forhandling.

Ansøgning stiles til bestyrelsesformand Jesper Stange, Religionspædagogisk Center, Frederiksberg Alle 10, 1820 Frederiksberg C, tlf.: 33 47 65 31, hos hvem der også kan indhentes yderligere oplysninger om stillingen. Ansøgningsfrist 1. januar 2011. Tiltrædelse efter aftale.

Religionspædagogisk Forlag er en del af Religionspædagogisk Center (RPC), en selvejende institution, der arbejder indenfor ram-merne af Den Danske Folkekirke og er uafhængig af kirkelige retninger. På RPC formidles viden, bøger og undervisningsmaterialer om kristendom, religion og teologi. RPC er paraplyorganisation for undervisningsinitiativet ‘…i periferien’, boghandelen rpc.dk samt forlagene Alfa, Anis og Religionspædagogisk Forlag. Endvidere uddeles legater til religionspædagogisk arbejde via RPC-midlerne.

Makarios: Friheden i Danmark er stor i forhold til i Tanzania. Homoseksualitet bliver ikke gemt væk, men ses i det offentlige rum. Hvis man tog et hold danske teologistuderende og sendte dem til Tanzania, ville folk aldrig tro at de var teologistuderende. I Danmark kan man drikke øl i busserne, gå på natklub OG være teologistuderende på samme tid.

Interviewet er slut og vi bevæger os ud i mørket i hver vores retning. Nogle skal hjem og spise, nogle skal ud at danse, andre skal (måske) hjem og savne. Men uanset hvad en

tanzanianers liv i København bringer af kvinder og kvaliteter, kalve eller kvaler, så bliver vi altid mødt af vores nye afrikanske venner med et blændende hvidt tandsæt og en meget stor taknemmelighed.

Vi vil hermed opfordre alle som møder Makarios, Imani eller Anderson et sted mellem Hillerød st og kantinen til at sende dem et smil eller kaste et håndtegn. Vi kan jo godt hvis vi vil.

22 ARKEN ES2010

CompostelaPilgrimsvandring, pilgrimsfærd, valfart, spirituel rejse – ja, kært barn har mange navne og grundene til hvorfor man bevæger sig ud på en sådan tur er lige så mange. Traditionelt set blev pilgrimsvandringer til hellige steder foretaget af religiøse årsager enten som bodshandling eller måske bøn helbredelse. En pilgrimsfærd kunne anskues som en langstrakt over-gangsrite, hvor den rejsende blev udskilt fra sit vante miljø, gennemførte en farefuld rejse, nåede sit mål og vendte tilbage med en højere status.

Indenfor kristendommen anser man traditionelt pilgrimsrejser som en katolsk skik, fordi man i forbindelse med pilgrimsrejser oftest rejste ud for at se afdøde helgeners gravsteder, relikvier osv. Religionerne har forskellige steder, som de finder vigtige at besøge. Muslimerne har fx Mekka, hvor kristendommen har vigtige valfartssteder som apostlen Peters grav i Rom, apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela og Lourdes i Frankrig.

Hvert år valfarter over 100.000 mennesker til Santiago de Com-postela, som er hovedstaden i den spanske region Galicien, der siden 1981 har haft selvstyre. Det siges, at biskop Theodomir i 800-tallet fandt apostlen Jakobs grav vha. en stjerne, byen fik derfor navnet ”Campus Stellae”, som betyder stjernens mark. I middelalderen var byen et af de største kristne valfartssteder pga. Jakobs grav. I dag ligger hans knogler i katedralen i San-tiago de Compostela, som er bygget oven på en endnu ældre kirke tilbage fra 800-tallet. Jakob var den første af apostlene, der led martyrdøden.

De gamle pilgrimsruter mod Santiago de Compostela strækker sig i et stort net ud gennem hele Europa. Det er vidt forskelligt, hvor folk vælger at starte deres rejse fra. Her i Danmark har vi hærvejen, der leder frem til El Camino eller Caminoen, som den hedder i gængs tale. Den er en af de ældste pilgrimsveje i verden og den kan spores helt tilbage til før 1200-tallet. Den ligger under mælkevejen og pilgrimmene har gennem tiden brugt denne til at orientere sig om natten. Caminoen begynder i Frankrig ved den franske by St Jean Pied de Port, dog beg-

ynder de fleste ved Pyrenæerne. Herfra begynder en hård rute på omkring 800 km tværs over det smukke spanske landskab.I dag er det ikke kun mennesker, der i religiøs forstand tager på pilgrimsvandringer – at gå på pilgrimsvandring er for de fleste en stor åndelig oplevelse. De gamle ruter gik ofte til graven for helgener eller til det hellige land. Det er ikke læn-gere dette, som er det interessant for det moderne menneske og fx lutheranerne, som ikke tror på helgener. Vandringen har ændret fokus fra målet til selve vandringen.

Der er 7 såkaldte pilgrimsnøgler, som er kernen i en vandring: langsomhed, stilhed, enkelthed, frihed, bekymringsløshed, fællesskab og spiritualitet. Disse emner kommer til syne på forskellige måder undervejs på vandringen og selvfølgelig også forskelligt fra person til person. Som pilgrim planlæg-ger du selv din rute, hvor langt du vil gå hver dag, hvor du vil starte fra, om du vil gå alene eller følges med andre. Undervejs på ruterne finder man refugier, herberger, klostre og private indkvarteringsmuligheder, hvor man kan have fællesskab på tværs af nationaliteter og aldersgrupper efter en endt van-dringsdag.

Overalt på pilgrimsruterne kan man finde det gamle symbol, ibskallen. Man kan finde symbolet overalt på Caminoen - enten på vejsten eller i kirkebygninger. Ib er et dansk navn, som er afledt af Jakob. Symbolet er ment som tegn for pilgrimmene, så de kan finde vej. Selv i Danmark kan man i flere kirker finde symbolet. Ibskallen er symbolet for Jakob-pilgrimme, som går mod Santiago de Compostela. De fleste pilgrimme køber efter endt vandring ibskallen og beholder den som bevis for, at de har gennemført vandringen.

Hvis man synes, at det lyder interessant, men alligevel ikke helt har mod på at give sig i kast med så stor en rute, kan man tage kortere ruter. Der er flere foreninger i Danmark, som arran-gerer pilgrimsvandringer rundt i landet bl.a. Elisabeth Lidell, som er pilgrimspræst. Disse korte ture har jeg selv deltaget i to gange nu, hvilket jeg varmt vil anbefale indtil man får tid til en længere tur.

Santiago de

Pilgrimsrejse

af Mette Foli Frandsen

Ibsk

alle

n

23 ARKEN ES2010Ibskallen

24 ARKEN ES2010

Sondreet jordisk eksil

25 ARKEN ES2010

Søndre Campus – et begreb vi teologistuderende ligeså godt kan vænne os til. Det er navnet på den ”campus”, hvor Jura, Humaniorer og Teologi skal ligge sammen. I det hele taget har det intet med Campus at gøre – da der hverken vil være studenterboliger, kirke, fællessale eller andet, man forbinder med de klassiske amerikanske og engelske campus områder. Derimod får vi høje vindblæste beton- og glasbygninger fæstet på det beton de gamle bygninger stod på, det der åbenbart kaldes moderne arkitektur, men mere minder om en lufthavn end et universitet – en gennemgangshal om man vil.Gregers, en af de ældre teologistuderende der har forladt os og er taget til Oxford, kaldte det konsekvent for vores ”eksil”. Herrens straf over teologien, der må bøde med at tage 40 år (her bare et tal for mange år) til Amager, der i analogien, er ligeså gudsforladt og øde som Sinai halvøens ørken. Det er en lang liste af dumheder, kendt som statsadministra-tivsystemer, der har sendt os derud. På nuværende tidspunkt har vi allerede været vidner til en proces, hvor udflytningen er imod de fleste af vores viljer, og hvor hele oplægget bliver på andres præmisser, om vi så taler tid, rum, størrelser og indret-ning. Det bliver statens byggeri og ikke vores.Det bliver meget svært at love, at vi kan opretholde alle læse-pladserne, en bar af samme størrelse og ikke mindst en selvs-tændig studenterdreven kantine. Det er ikke fordi at vi ikke vil, eller fordi Dekanen ikke vil, men fordi vi er underlagt rammer og forhold vi ikke kan ændre på.En ufrivillig proces, der skal foregå under tvang, der så, tilmed i en nedsættende tone, kaldes ”opprioritering af de fysiske og psykiske aspekter af studiemiljøet” i KUs strategi. Vores rammer bliver dårligere og mere trange – hvilket så åbenbart er en opprioritering set fra de højere niveauer… Vi får jo en hel ny bygning! På trods af at vi gerne var foruden. Det er også paradoksalt, at man kan spare bygnings- omkostninger ved at opfører en hel ny bygning?

Den psykiske del, er for mit vedkommende skrevet i over-skriften – et jordisk eksil. For vores tilstedeværelse i indre by gennem 500 år, slutter brat og der skal ikke længere dagligt færdes latinlæsende studerende, i det der engang var kendt

som latinerkvarteret. Og den kirke, Trinitatis, der er bygget til os, vil nu stå tom hen. Det er Københavns universitet der afgår ved eksilet, og vi får uddannelseskoncernen KU. Dog vil en del mene, at den ændring allerede kom i 2005, men først bliver en fysisk realitet nu. De to statuer, der troner ved festsalen i marmor og er en gave fra de studerende, står ikke længere på et universitet, men ved et gravmonument, der vises frem ved særlige højtidelige lejligheder. Og den latinske og græske indskrift, på bygningen og talerstolen, mister deres betydning og bliver reduceret til en lavmælt stemme fra fortiden, der er skrevet ind på gravstenen.

Vi må affinde os med virkeligheden – forsøge at få noget godt ud af det dårlige, for uden en aktiv indsats bliver det hele meget værre! Vi er nødt til at forsøge at skabe det bedst mulige fakultet i de rammer vi er påtvunget. Derfor har fagrå-det aktivt sat sig til at arbejde med i processen, for at gives os studerende bedre forhold, for tiden er nær og de studerende vi har optaget i år, vil efter al sandsynlighed opleve flytningen og det nye fakultet.

Som fagråd har vi sat os 3 hovedprioriteter vi vil arbejde for:

1. at vi får en selvstændig bar/kantine med samme areal som den nuværende bar2. at vi fastholder det nuværende antal læsepladser og grup-pelæsepladser3. at studerende og undervisere skal have deres dagligdag sammen og ikke adskilt

Vi sidder med i grupperne om læsepladser, undervisningsloka-ler og fælles faciliteter (hvilket dækker over bar og kantine etc.) og vil meget gerne have jeres input, forventninger, drømme og ønsker; enten på mail eller i kan møde op mandag d. 13 kl 12.15-13.00 i fagrådslokalet, hvor vi holder temamøde om sagen.

Hvis man ikke kan komme er man velkommen til at sende en mail til Emil Saggau på emilsaggau@hotmail.com

et jordisk eksil

KUs bestyrelse har i deres Campusplan valgt at Teologi og Jura skulle udflytte til Sønder Campus, på Amager, for at spare kvadrat-meter og ejendomsskat. Denne udflytning skulle være foregået i 2012, men pga. en masse forsinkelser står vi nu ”officelt” til at være udflyttet i august 2015.

af Emil B. Saggau stud.theol, Akademisk Råds medlem og ansvarlig i fagrådet for byggeprocessen.

Campus

326 ARKEN ES2010

Dr.theol. og lektor Jakob Wolf udgav sidste år bogen Jobs Tårer – Om Gud og Det Onde (Anis 2009), hvor hovedspørgsmålet går på, hvis Gud er almægtig og god, hvorfor tillader han så det onde?

Fundamentalt set er mennesket afmægtigt i forhold til det onde som før eller siden river sløret væk under den enkelte. Den spontane og naturlige reaktion er som hos Job, at gå i rette med Gud: En personifi-ceret anklage og vrede kanaliseret imod den ansvarshavende Skaber og Kærlighed. I anklagen er mennesket både tro mod sin livserfaring af det onde (Guds almægtighed og tvetydighed) og åben over for

en autentisk og konfronterende kommunikation med Gud ,hvorved Guds godhed åbenbaret i Kristus, på et personligt eksistentielt plan kan

vise sig . Alternativet til dette er vor egen bortforklarelse og retfær-diggørelse af Guds ansvar, hvilket netop banaliserer dette ansvar og

endvidere hævder at kunne sætte sig i Guds sted. Et sted, hvor mennesket på ingen måde hører hjemme.

Vi har stillet følgende spørgsmål til Wolfs bog Jobs Tårer – Om Gud og Det Onde

Spørgsmål til Professoren

af Mathias Harding Stud.teol.

3 spørgsmål til Professoren

3 27 ARKEN ES2010

Jakob Wolf svarer

Vi møder kun Gud i konfrontationen, og den opstår ikke, hvis vi siger, at det hele ikke er så slemt. Den opstår derimod, hvis vi siger, at det hele er meget værre, end vi går og regner med. Det er det nemlig - grusomheden i verden er umådelig, men det kan vi ikke holde ud at se i øjnene. Det, vi skal prøve at hol-de fast i, er ikke, at det hele ikke er så slemt, men det er, at det hele er meget værre. Hvis vi gør det, begynder der pludselig at ske noget, som vi ikke lige havde regnet med. Den havde vi ikke lige set komme. Harmoniseringer får os til at falde i søvn, mens konfrontationer gør os lysvågne.

Er din pointe denne, at når vi er taknemmelige over for Gud i al hans herlige skaberværk (inkl. ontologisk set, de kontrast-skabte onder, det indeholder), må den enkelte i vrede kunne anklage Gud for uretfærdighed, når skaberværket falder sammen om ørene på ham i eksistentielle lidelser som fx. naturkatastrofer, pludselig død i familien eller andre menin-gsløsheder? Og er dette Guds pædagogiske prøvelser af os, hvorved modet til at leve videre i troen accentueres?

At blive vred på Gud og anklage Gud er for mange en naturlig reaktion, som det også skildres i Jobs Bog. Det betyder ikke, at det er det for alle. Vreden og anklagen og angsten skal have luft, tror jeg. Troen går igennem dem og ikke uden om dem. Kristendommen forkynder, at Gud er kærlighed, at han er god, men igen skal man holde fast i, hvad der er vores udgang-spunkt. Det selvfølgelig udgangspunkt er ikke, at Gud er god. Det er derimod, at det er højst tvivlsomt, om Gud er god. Se bare på hans skaberværk, det er godt over al forstand, men det er også grusomt over al forstand. Her uddeles lykke og ulykke i flæng. Hvad skal vi mene om en far, der giver gode gaver og forkæler et af sine børn, mens han tæver og mishand-ler et andet af sine børn. Er han kærlig og god? Det er da det store spørgsmål. Mange mener, at det er en selvfølgelighed, at Gud er god. Hvis man standser en person på Købmagergade og siger til vedkommende, nu skal du bare høre, Gud er god. Så vil vedkommende nok svare, ja, det har jeg da hørt. Men det er, fordi den kristne forkyndelse er blevet totalt trivialiseret. Det er den største ikke-selvfølgelighed, at Gud skulle være god. Det kan vi kun tro, som en gave fra Gud. Denne tro er et mirakel. “Gud være lovet for sit glædelige budskab”, som menigheden synger, når præsten siger: “Dette hellige evan-gelium skriver ...” Tænk at det er sådan, og hvis det virkelig er sådan, så er alt, virkelig alt, godt, og der er intet at tilføje! Vi kan aldrig gå videre end troen, som Kierkegaard siger det, og gør grin med alle de teologer og filosoffer, der tror, de kan tænke videre ud fra troen som en almen sandhed. Evangeliet gør vand til vin, men vi gør vin til vand, når vi mener, det er en selvfølgelighed, at Gud er god. Igen, vi falder i søvn, hvis præsten begynder sin prædiken med at sige, at Gud er god, og vi bliver lysvågne, hvis vi begynder med at sige, at Gud er en Satan. Ikke fordi, det skulle være evangeliet, men fordi vi ikke begriber et suk af, hvad evangeliet er, hvis ikke, det er den an-

I en verden, hvor det onde udgør en del af skabervær-ket, slår du i din bog Jobs tårer - Om Gud Og Det Onde (Anis, 2009) til lyd for, at Gud (i en kristenteologisk sammenhæng) ikke skal forsvares som theodicéforkæmperen og filosoffen G.W. Leibniz (1646-1716) gjorde det i sin bog Teodicée (1710), men tværtimod anklages. Hvilket ansvar mener du i denne forbindelse Leibniz og hans efterfølgere har for moderne fornufts-deistiske eller endog ateistiske tilgange til verden. En verden,hvor Gud ikke er åbenbaret som almægtig og god?

Ja, hvilket ansvar har teodicé-tænkningen, der ifølge mig har ledt tænkningen om det onde ind på en vildvej, en dead-end street? Det er ikke til at vide, hvilke konsekvenser den tænk-ning er skyld i. I bedste fald er den bare skyld i, at vi ikke er kommet ud over os selv. Vi er ikke stødt på det fremmede, det anderledes, paradokset. I theodice-tænkningen sætter vi os i Guds sted og vil forsvare Gud, men derved møder vi ikke Gud. Vi møder kun os selv og vores egen tankegang, Teodice-tænk-ningen er en harmonitænkning, men når man harmoniserer, så møder man ikke noget fremmed, men kun vore egne teorier - det kedeligste af alt på jord, “grå er al teori”. Man møder kun noget, hvis man er konfronterende. Teodice-tænkningen prøver at sige, at det er ikke så slemt med Guds ansvar for det onde, for det onde er i virkeligheden godt for noget, og hvis vi ikke kan se, det er godt for noget, så er det det set fra Guds synsvinkel osv. Teodice-tænkningen har hundrede gode grunde til, at det onde slet ikke er så slemt, som det ser ud. Ad den vej møder vi ikke Gud, vi møder kun vores egen fornuft, og intet er mere trivielt end den. Der er historien om manden, der siger til sin kone, at hans fornuft er en hindring for ham i at tro på Gud. Hvortil konen svarer, at det må da være en meget lille forhindring.Den rationalistiske kritik af Gud er i virkeligheden et meget lille problem. Problemet i dag er slet ikke, som mange tror, at argu-menterne for Guds eksistens er så svage. Det er langt snarere, at argumenterne for Guds ikke-eksistens er så svage. I dag er vores bekymring ikke argumenterne imod Guds eksistens, dem anser vi for at være selvfølgelige. De er det selvfølgelige udgangspunkt, men derved bliver det også tydeligt, at argu-menter imod Guds ikke-eksistens er så svage. Mange tror, det er revolutionerende at fremsætte argumenter imod Guds ek-sistens. Det er det ikke. Det er det mest banale af alt, for disse argumenter har for længst sejret. Det revolutionerende er at fremsætte argumenter for Guds eksistens. Når det gælder spørgsmålet om Gud, går de fleste ud fra, at vi stadigvæk lever i middelalderen eller i det 17. årh. og diskuterer ud de forud-sætningen, der gjaldt dengang. Forudsætningen dengang var troen på Guds eksistens, forudsætningen i dag er troen på Guds ikke-eksistens. Det giver en fuldstændig anden situation, og den, der ikke er klar over det, har intet interessant at sige om Gud.

28 ARKEN ES2010

fægtelse, der er baggrunden for at høre det. Evangeliet er ikke for de tilfredse, der anser det for en selvfølgelighed, at Gud er god, eller for de tilfredse tvivlere, der lytter med et selvtilfreds skeptisk forbehold på det hele. Evangeliet er for dem, der for-tvivlet raser imod Gud, som Luther kunne sige det. Evangeliet er for alle og enhver, men ikke for hvem som helst.Ideen om, at de ulykker, vi kommer ud for, skulle være en Guds prøvelse af vores tro, anser jeg for at være et traditionelt teodice-argument. Hvis det onde nemlig er det, så er det jo godt for noget. Om det er prøvelse fra Gud kan vi ikke vide noget som helst om.

Hvori består Jobs bogs originalitet?

Jobs Bog er original, fordi den ikke giver et banalt svar på det onde problem. I den giver Gud Job ret i, at han er uskyldig i sine lidelser. Han giver Job ret i hans anklage mod Gud. Gud afviser derimod Jobs venner, der prøver at forsvare Gud. de prøver at sige, at Job selv er skyld i sine lidelser. De er straf for synd, og er han ikke klar over, hvornår han syndede, så har han syndet ubevidst. Gud siger til dem, at de bare nogle hyklere, der prøver at please Gud. Vås med jer, jer gider jeg ikke høre på. Job derimod, ham vil jeg høre på, han taler sandt. Job lider ikke, fordi han er en ond mand, men fordi han er god. Job er

uskyldig, som han selv fremhæver. Tilværelsen er ikke retfær-dig og god, men det udelukker ikke, at Gud er det. Gud og verden er netop ikke identiske. De er heller ikke helt forskel-lige, som gnostikerne siger. Man kan sige det på den måde, at Gud er som magten til at være til i alt, hvad der er til på én gang identisk med verden og forskellig fra den. Men hvordan hænger det sammen, at Guds verden på en gang er god og ond, mens Gud er kun god? Ja, her er det forstanden begynder at gå i stå for til sidst at stå helt stille. Betyder det, at vi må forkaste det hele som meningsløst? Nej, det er netop nu, det begynder at blive spændende. Hvad er Guds svar til Job? Ja, hvis Jobs Bog var triviallitteratur, så kunne vi alle repetere det som en almen sætning á la 2 + 2 = 4. Men det er Jobs Bog ikke. Gud svarer med at stille en række spørgsmål. Så svaret er et nyt spørgsmål. Det er, som om Gud siger, ja, du kan stille gode spørgsmål, men når det kommer til at stille spørgsmål, så kan jeg stille endnu bedre spørgsmål, og så får vi alle de berømte spørgsmål over en flere sider lang passage. Man kan sige, at Jobs spørgsmål overhales af Guds spørgsmål. Svaret er ikke en løsning på spørgsmålet, men en fordybelse i spørgsmålet. Hvis spørgsmålet stilles dybt nok, kommer der et svar rullende op fra dybet til den enkelte - måske. Job erfarer det i hvert fald som et svar, et intenst møde med Gud, og han genvinder tilliden til Gud på trods af Guds handlen i skaberværket.

3 spørgsmål til Professoren

Jobs tårer - om gud og det onde

Forfatter: Jakob Wolf

ISBN 13: 9788774575108Forlag: ANISTrykt i: 2009Sprog: DanskSider: 111

Udgivelsesdato: 24/11-2009

29 ARKEN ES2010

30 ARKEN ES2010

S LÆSERE MENER

I kronikgenren er det tilladt at være subjektiv og ikke nødvendigvis argu-mentere specielt videnskabeligt for sine synspunkter. Men nogen rimelighed må der også være, specielt når man med navns nævnelse hænger folk ud. Derfor denne replik til kronikken i sidste nummer af Arken, ‘Stat, krig & Gud’ af Michael Schwensen.

Udgangspunktet for kronikken er en forargelse over en gæsteforelæsning, holdt af hærprovst Ole Brehm Jensen i sidste semester, i forbindelse med Carstens Selch Jensens kursus om ‘Ret-færdig krig’.

Kronikøren Michael Schwensen fremlæg-ger i forbindelse med gæsteforelæsnin-gen en række statistikker for hærprovs-ten, omkring hjemvendte soldater der begår selvmord. Hærprovst Ole Brehm Jensen svarer hertil: ”Soldaterne kan sagtens klare krigens gru, det er når de kommer hjem problemerne opstår. [Når] de ikke har deres kammerater mere, det gør dem ensomme, det er som en skilsmisse, hvor de der ikke er gifte, døjer med ensomhed.”

Et svar, der af kronikøren Michael Schwensen bliver tolket som total mangel på indsigt og respekt over for problemets alvor, både i humanistisk, psykologisk/psykiatrisk og teologisk henseende.

Selv var jeg ikke tilstede ved foredraget, men citatet af Ole Brehm Jensen kan jeg på ingen måde forstå, som en forsimplet forklaring. Jeg mener netop, at det vid-ner om en dyb menneskelig indsigt – lad os bare kalde det humanistisk, psykolo-gisk, psykiatrisk og teologisk.

Hvem der har haft skilsmisse tæt inde på livet, vil forstå det store sorte hul af ensomhed efterfølgende. Det handler på ingen måde om at bagatellisere det, som soldaterne har oplevet. Tværtimod. Det vidner om en dyb indsigt i den nye virke-

lighed soldaterne befinder sig i, når de er kommet hjem. Og en indsigt i den virke-lighed af unikt sammenhold soldaterne opbygger på mission. Dermed har Ole Brehm Jensen ikke benægtet, at der er tale om et kæmpe problem, når sol-daterne skal omstille sig til virkeligheden herhjemme. Ej heller har han sagt, at der ikke skal gøres alt hvad der kan, for at bryde soldaternes ensomhedsfølelse, det være sig med psykologhjælp, samtaler med præster etc. Naturligvis skal der det.

Sidst i kronikken blæser Michael Schwensen antikrigsretorik for fuld drøn og det bliver tydeligt hvorfor ethvert svar fra Ole Brehm Jensen måtte være utilfredsstillende.

Michael Schwensen konkluderer slut-teligt, på baggrund af en tvivlsom Kirkegaardlæsning, at præster, altså hærprovsten i dette tilfælde, der på Guds vegne sanktionerer ved deltagelse eller tavshed i statens antikirkelige djævelske, dæmoniserende krigsførelse, er en mod-bydelighed for Gud.

Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg læste det. Mit korte svar hertil må være, at hvem der opfører sig Gudvel-behageligt, er der kun én til at afgøre. Og det er ikke Michael Schwensen, med eller uden Søren Kirkegaard. En teologi der tillader sig at ende med på den måde at tage Vorherre på skødet som en hund og holde ham fast med armene og tale på hans vegne, minder påfaldende om en antitetisk Bushretorik som Michael Schwensen, udfra hans overfladiske udlægning af amerikansk udenrigspoli-tik, næppe vil bryde sig om at blive sat i forbindelse med.

Som en sidste krigerisk forsvarssalut skal lyde, at jeg kender flere der var ganske begejstrede for kurset om ‘Retfærdig krig’, og som specielt har fremhævet gæsteforelæsnignen med Ole Brehm Jensen som god.

Replik til Krig, Stat & Gudaf stud. theol. Kristine Krarup

31 ARKEN ES2010

Note. Artiklen fik mig i øvrigt som en anden dommedagsprofet, til at overveje nivauet blandt de studerende på teologi i København, undertegnede inklusive. Der var engang de studerendes blade blev gemt, for stadig i dag at kunne lånes på kirkehistorie og citeres i specialer. I dag kan vi svinge os op til usaglige kronikker, et sjældent udkommende Arken – der vist heldigvis er ved at genopstå - og kari-katurer af undervisere på plakater.Men så kan vi vel noget andet...

Om soldater, feltpræster og selvretfærdige kristneaf Stud. theol. Betina Vejegård

Respekt til de feltpræster, der drager ud og er præster for folk i krigszonerne.

I Arken nummer 144 kunne man læse en kronik skrevet af stud.theol. Michael Schwensen. Kronikkens indhold var om-fattende. Alt fra soldater, feltpræster og en enkelt oberst, til Luther, Augustin og sågar dæmoni, fik Schwensen med. Årsa-gen til Schwensens voldsomme udbrud var, kan man læse sig til i de første linjer, at han i maj havde hørt et foredrag med hærprovst Ole Brehm Jensen. Schwens-en blev tilsyneladende så oprevet over hærprovstens historiske gennemgang af den danske militærgejstlige tjeneste samt lidt tanker omkring hans egne er-faringer som udsendt feltpræst og hær-provst, at han måtte skrive sin kronik.

Nu er det bare således, at også jeg del-tog i foredraget, og jeg må sige, at jeg hørte en noget anden udgave end hvad Schwensen åbenbart hørte.

Der er mange ting i Schwensens kronik, jeg har lyst til at berøre, men jeg vil dog kun nævne nogle få.Et er, at folk kan være uenige om f.eks. dansk politik eller Det danske Forsvar. Det er store diskussioner og selv om jeg ikke tror, at jeg deler Schwensens opfat-telse i ret mange spørgsmål, så vil jeg ikke anfægte ham for disse overordnede holdninger, da de naturligvis står enhver ganske frit for. Noget som jeg derimod godt vil anfægte er den omgang selvret-færdige snak, som bliver flettet ind imellem de små kirkehistoriske afsnit og som udelukkende må stå på Schwensens egen regning.Det begynder allerede i kronikkens top. Schwensen raser over hærprovstens udtalelser om ”feltpræstens gyldne øjeblik”. Schwensen tordner frem! Forkasteligt er det, ja det er ligefrem en dæmonisering og en del af ”det statslige menageri, der foregår med folkekirkens velsignelse”. Ole Brehm Jensen bliver i Schwensens kronik udlagt som en præst, der ”på baggrund af danske soldaters

livsinvaliderende kvaler” får sine gyldne øjeblikke! Hvis man som læser ikke del-tog i foredraget, kan jeg godt forstå, at hærprovsten lyder som Fanden selv. Men nu var det så bare ikke lige Schwensens fremstilling, som jeg hørte. Til gengæld hørte jeg en hærprovst, der med en kæmpe erfaring som sjælesørger, ofte fra meget voldsomme situationer, som f.eks. det at skulle ud og meddele et forældrepar, at deres barn er faldet i tjenesten, virkelig forstod at gøre det stik modsatte af hvad Schwensen gerne vil have det til at lyde som! Ole Brehm Jensen talte ganske rigtigt om præstens gyldne øjeblik, men ikke forstået således, at man som præst har mulighed for at udnytte folks sorg og hapse dem ind i den kirkelige fold, men tværtimod, at det gyldne øjeblik er noget, der op-står af sig selv. Det er den stilhed, det punkt i samtalen, hvor al gråd, raseri eller tavshed stopper og, hvor både præst og pårørende opdager, at der er noget større og noget der, trods den fuldkomne sorg og ødelæggelse, giver mening. Det øjeblik hvor præsten, ikke personen, men præsten har noget vigtigt at sige. At fejlfortolke hærprovsten på den måde som Schwensen gør, er virkelig at miskreditere en utrolig dygtig sjælesørger.

Schwensen fortsætter sit vredesudbrud og ikke mange går ram forbi. Hans kirke-historiske kompetencer er jeg ikke fagligt i stand til at vurdere, selv om de mange løsrevne citater og henvisninger fore-kommer mig noget hurtigt grebne og besynderlige, men som sagt, det er ikke et fagområde, der ligger mig på sinde.Hvad der derimod ligger mig på sinde, er den militærgejstlige tjeneste og felt-præsternes arbejde. Jeg ved ikke om Schwensen et eneste øjeblik har orket at sætte sig ind i, hvad en feltpræsts arbejde er, da det i hans kronik lyder som om han tror, at præsten er en soldat, der deltager i krigen. Jeg finder det derfor nødvendigt at komme med en meget kort og meget firkantet forklaring her.

Arkens læsere mener

32 ARKEN ES2010

En feltpræst er ikke en soldat. Mere tydeligt og kort kan det vist ikke siges. Feltpræster er sognepræster, der ved siden af deres almindelige sogne-præstembede, også er tilknyttet et særligt korps af feltpræster. Det bety-der, at de af og til bliver udsendt for at virke som præster for de soldater, som den danske regering har udsendt. En præst er præst for de mennesker, der er omkring ham/hende. Nogle præster er præster i en by, hvor menigheden er by-ens beboere. Nogle præster er præster i et fængsel, og menigheden er der de indsatte. Nogle præster er præster på et hospital, derfor er deres menighed de indlagte. Og så er der nogle præster, der i perioder af deres liv er præster midt i en krigszone, hvor menigheden er soldaterne og andet personel. Kort sagt: danske præster er der, hvor der er danskere. Feltpræster er ikke uddannet soldater og den minimale militære træning som de får, er udelukkende for, at de kan lære at begå sig midt i en krigszone, da det jo ellers ville være fuldstændigt ansvarsløst at slippe civilister løs i en af Forsvarets lejre. Så altså: Præster deltager ikke i nogen krigsførelse. Præster arbejder i lejrene som præster og har nøjagtig den samme rolle, som de har hjemme i deres sogn. Og når nu danske soldater drager i krig, hvorfor skulle de så berøves retten til at få holdt gudstjeneste, modtage nadver og tale med en præst? Skulle vi så også forbyde indsatte i landets fængsler at have adgang til præst og kirke?Schwensen slutter sin kronik med disse ord: ”Konsekvensen er derfor klar: Præster, der på Guds vegne sanktionerer ved deltagelse eller tavshed [i] statens antikristelige djævelske dæmoniserende krigsførelse, er for Gud en modbyde-lighed”.

Hold da op. Jeg ved aldrig, om jeg skal grine eller græde, når jeg hører den slags selvretfærdige og lad-mig-tage-patent-på-hvad-det-vil-sige-at-være-rigtig-kristen sætninger. Ofte griner jeg, men i dette

S LÆSERE MENER

tilfælde tror jeg dog alligevel, at jeg vil fælde en lille tåre. En tåre, fordi jeg floves over folk, der vitterligt tror, at de kan gøre sig til dommer over, hvad der er kristeligt eller ”antikristeligt”. En lille tåre, fordi jeg ærgres over, at jeg atter som kristen, risikerer at blive sat i samme bås som de folk, der tror, at de er Guds små pressechefer og at de alene ved, hvad Gud synes og ikke synes. Hvor er det sørgeligt, at den slags kristen selvret-færdighed og personlig selvfedme ikke blev udryddet med reformationen.

Men heldigvis er der præster, der følger deres kald og ser det som deres vigtigste opgave i embedet at forkynde evange-liet, være der for sin menighed og derfor ikke tøver et sekund med at rejse til krigszoner verden over for at udføre det arbejde. Heldigvis er der præster, der ikke deler mennesker op i kristelige og antikris-telige, men i stedet påtager sig den opgave, som man har som præst; nemlig at forkynde evangeliet for mennesker, uanset om disse mennesker så sidder i fængsel, ligge på hospitalet, sidder på kirkebænken eller er soldater i en krigs-zone.

Så respekt til hærprovsten for hans arbejde. Respekt til de feltpræster, der drager ud og er præster for folk i krigszonerne. Respekt til de soldater, der med livet som indsats kæmper for at hjælpe folk i nød. Men ingen respekt til selvretfærdige kristne, der med Biblen i hånden, tager evangeliet fra mennesker og tror, at de alene ved hvad Gud mener. Det er dét, der er en modbydelighed.

Om soldater, feltpræster og selvretfærdige kristnefortsat

33 ARKEN ES2010

Kristian Schultz Petersen, der har oversat Grundtvigs Nyaars-Morgen til engelsk, udtaler i Arken nr. 144, at man ikke skal læse Grundtvigs prosa, ”for så falder man jo i søvn”. I stedet skal man holde sig til salmerne og den øvrige poesi, der fortæller alt det, man kan have behov for at vide om Grundtvig.Synspunktet refereres også af Svend Bjerg i hans bog om Grundtvigs dogma-tik: ”Hvor ofte har læsere af Børnelær-dommen ikke lagt bogen fra sig med en bemærkning om, at det samme har Grundtvig sagt langt bedre andetsteds, navnlig i sine salmer og prædikener?” (s. 8). Det er altså langtfra et nyt synspunkt, Schultz Petersen lufter, men det bliver det ikke rigtigere af. Resultatet af den ensidige fokusering på Grundtvigs poesi bliver nemlig, at folk, der skriver om Grundtvig, let får en tilbøjelighed til at overlæsse deres tekster med salmecitater, hvorved meningen for-dunkles og sammenhængen forsvinder. For Grundtvig-tekster kræver ofte en tilbudsgående sproglig og teologisk ana-lyse, før de åbner sig og giver en mening fra sig, og så langt kommer man ikke med salmecitater alene.Selv en så kompetent Grundtvig-læser som Regin Prenter faldt i denne fælde i sine Grundtvig-foredrag, og resultatet blev en næsten komisk ophobning af salmevers, der stedvis helt berøvede Prenter kontrollen over teksten og erstattede analyse og fortolkning med evindelig citeren. Bjerg har udtrykt det sådan, at ”Grundtvig-biblioteket er fuld af bøger, som er rige på citater, men fattige på systematisk-teologisk reflek-sion” (s. 8). Grundtvig var de mange og de store ords mand – så langt har Schultz Petersen ret. Når man læser hans prosa, skal man derfor være på vagt (opvakt, fristes man til at sige), hvis man skal helskindet igennem ordflommen og nå frem til de pointer, der er sliddet værd; men derved adskiller prosaen sig ikke fra salmerne. Forståelse af Grundtvig kræver i alle tilfælde omtanke og et vist mål af ædruelighed – både i salmer og i prosa.

af Stud.theol. Thomas Hårbøl

Vågn op, du som sover

Det meste af sommeren har jeg indimel-lem tænkt og talt med forskellige venner om aspekter ved tilgivelse. En af diskussionerne startede med en veninde, der mener at vi først og frem-mest tilgiver for vores egen skyld. Altså den forurettede bør tilgive for sin egen skyld, for selv at ”komme videre”. Er-faringerne, der ligger bag, stammer fra mellemmenneskelige relationer og har altså ikke som sådan noget med Guds tilgivelse at gøre. Men vores samtale fortsatte. Hvis man tilgiver for sin egen skyld, kunne man så ikke operere med at tilgive fx en eksaminator, der har dumpet én? Eller en veninde, der forels-kede sig i den samme som man selv – og som endte med at få ham? Det er faktisk sjældent, at mennesker gør hinanden ondt med vilje – faktisk mener jeg, at vi meget ofte sårer hinanden, uden at gøre noget objektivt forkert. Giver det mening, at tilgive nogen, der ikke har gjort noget objektivt forkert? Da så vi var i gang med at tilgive eksaminatorer, politikere, massemedier, rudekuverter og ”systemet”, - mennesker, der i og for sig bare passer deres arbejde - syntes der ikke langt til at tale om at tilgive Gud. – selv om det smagte lidt mærkeligt.Derfor var min forbløffelse – og begej-string – til at få øje på, da jeg læste Willys artikel i Arken. Overskriften var ”Tilgi-velsen”. Fint nok. Et indlæg i sommerens debat. Den læser jeg lige. Hen imod slutningen af artiklen stødte jeg på det: Vi må (også) lære at tilgive GUD! Jeg må være kommet med et udbrud, for min mand kom farende, for at se, hvad der var sket. ”Nej nej, skat, ingenting, jeg læser en artikel om tilgivelse.” Men han ved det jo godt, at det var det sommeren handlede om.

Men jeg kunne jo ikke godt stoppe der. Selvom andre åbenbart har fået tanken om at tilgive Gud, blev det ved med at smage for mærkeligt. Gud har jo ikke brug for tilgivelse. Giver det mening, at tilgive nogen, der slet ikke har brug for det? Er det ikke temmelig hovmodigt, at

tænke, at jeg skal tilgive Gud? Måske er der snarere tale om at forlige sig med livet og med Gud.

Idet man tilgiver, sætter man sig over den, man tilgiver. Man sætter sig til doms over hvad der er rigtigt og forkert, og dømmer at de andre har gjort noget forkert. Det kan nogle gange have sin berettigelse mennesker imellem. I forhold til Gud, går vi selvfølgelig galt i byen, hvis vi sætter os over Ham, ved at ville dømme om rigtigt og forkert i Hans handlemåde. Ved at sige til en ateist, at han kan tilgive Gud, mener jeg ikke, at man hjælper ham på hans vej til at komme til tro, men snarere at man giver ham ret i, at Gud ikke findes. For hvis mennesket kan sætte sig over Gud og dømme Hans handlinger som rigtige eller forkerte – og det er det, man gør når man tilgiver – så er der ikke længere tale om Gud – i hvert fald ikke en almægtig Gud.

Sådan kom mine overvejelser et lille skridt videre. Jeg har spyttet det med at tilgive Gud ud igen – det smagte også meget mærkeligt.

Med fare for at lægge mig ud med en medstuderende, kunne jeg tænke mig at omformulere sidste afsnit i Willys artikel en anelse: Her må jeg så lære at forlige med, at Gud har ansvaret for dette onde, som jeg ikke forstår, men som faktisk er en del af Hans værk og derfor noget, som jeg må affinde mig med.

Tilgivelse og ForsoningLouise Lysholm, stud teol

Arkens læsere mener

Ord Er Ikke Uskyldige

34 ARKEN ES2010

af Redaktør Connie Terndrup

‘K ierkegaard var ikke antisemit, han blev det’, påstår Peter Tudvad, og forsøger med sin bog og en opstilling af 10 teser, at anskueliggøre hvordan der i kristen-

dommen ligger en disponering for antisemitisme - en anti-semitisme som Kierkegaard ifølge Tudvad, blev ramt af i sin radikale kristendomsforståelse . Tudvad påpeger, at flere af Kierkegaards samtidige ikke valgte antisemitismens vej, og at hans far var forbilledlig i sin rolle. Faderen stod bag hjælpen til jødiske håndværkersvende, hvis mester kunne opnå økono-misk kompensation, hvis de lod de jødiske drenge, som skulle have fri om lørdagen, opnå en læreplads. Med andre ord, så fik Kierkegaard ikke antisemitismen med hjemmefra!

Peter Tudvad forsøger med sin bog at klistre et ’Handle With Care’ klistermærke på biblen, og den kan ses som et opråb om kristen ansvarlighed og en fælles erkendelse af de farer, der ligger i fanatisme, selv i den kristne danske udgave af den. Han ønsker et teologisk opgør med denne mulighed ved kristen-dommen, som Tudvad mener, at Kierkegaard var et offer for. Tudvad kaster hermed bolden op til landets nuværende og kommende teologer, som han mener har et forklaringsprob-lem.

Antisemitismen er ifølge Tudvad en teologisk opfindelse.

Tudvads kritikere mener modsat, at det er blandt datidens jøder, at man skal finde grobunden for Kierkegaards anti-semitisme. En mand som Meir Goldschmidt, der i det satiriske blad Corsaren karikerede Kierkegaard, bliver pålagt noget af skylden, men Tudvad afviser at Goldschmidt skulle være udslagsgivende. Andre igen mener, at man skal sondre mellem religionskritik og antisemitisme, og at Kierkegaards udfald mod jøderne skal ses gennem religionskritiske briller!

Arken har efter et telefoninterview med Peter Tudvad, bedt ham uddybe nogle af de spørgsmål som samtalen lagde op til.

Arken: Er Kierkegaard i sin udforskning af biblen, blevet radika-liseret i sin kristendomsforståelse fordi kristendommen fordrer dette?

Peter Tudvad: Det er ubehageligt at blive bedt om at svare på dette spørgsmål, fordi et kort ”ja” vil give indtryk af, at jeg ene

og alene mener, SK fandt grobunden for sin antisemitisme i Biblen. Det mener jeg ingenlunde er tilfældet, men vover man – som i øvrigt SK frem for nogen – at læse NT på evangeliernes og epistlernes egne præmisser, er det vanskeligt ikke at få øje på en ganske voldsom brod mod jødedommen. Jeg kan ikke direkte påvise, præcis hvordan og hvorledes SK undfangede sine antisemitiske tanker, men blot konstatere, at de er der, og at de stiger i intensitet og antal. I min bog har jeg derfor gjort mig umage med at afdække hele hans læseverden, ikke bare den teologiske, men også den litterære, politiske, dramatiske, etc., for på den måde at udpege mulige kilder. Som nævnt i vores samtale mener jeg, at SK konstruerer en så radikal mod-sætning mellem jødedom og kristendom, at det netop bliver i denne modsætning, at antisemitismen finder sin frugtbareste grobund. I min bog opstiller jeg ti teser om SKs forhold til jøder og jødedom – den tredje lyder som følger: ” I sit forfatter-skab udvikler Kierkegaard en forståelse af jødedommen som kristendommens absolutte modsætning, så den tendentielt bliver det u- eller antikristelige (forstået som jødisk optimisme over for kristen pessimisme, livslyst over for livslede, nydelse over for lidelse, timelighed over for evighed, fertilitet over for jomfruelighed, sanselighed over for åndelighed).”

Arken: Og er det kristendommen som den beskrives i biblen, el-ler den udøvende kristendom, som i hans samtidige samfunds form, dikterer tro og holdninger? Peter Tudvad: Både og! Jeg mener, at han både har fundet dispositioner for antisemitisme i Biblen og i kirkehistorien, lige-som han selvfølgelig også har trukket på klassiske fordomme, der endnu var gængs i hans samtid, dog primært i almuen og til dels blandt teologerne, derimod ikke nær så meget i borg-erskabet og blandt de øvrige akademikere. Under debatterne i stænderforsamlingen i Roskilde i 1838 og i den grundlovsgiv-ende rigsforsamling i 1848-49 var der en udpræget prosemitisk holdning.

Arken: Mener du at han fandt en ny kristendomsforståelse, som krævede en mod jøderne rettet vrede, ud fra behovet for et fjendebillede?

Peter Tudvad: Sådan vil jeg ikke udtrykke det, men SK in-sisterer bestandigt på, at ”Forargelsens Mulighed” er det afgørende karakteristikon ved kristendommen sine qua non. Forargelsen skal komme, men vé den, ved hvem den kom-

35 ARKEN ES2010

Ord er ikke uskyldige

36 ARKEN ES2010

mer, som Jesus siger. Og hvem kommer den så ved frem for nogen? Fra jøderne. På den måde bliver jøderne de eksempla-risk forargede, og derfor fastholder SK et billede af dem, som egner sig til at gøre dem til de kristnes modparter. Det er altså ikke som sådan et fjendebillede, SK tegner af dem, selvom han altså også kolporterer traditionelle fordomme, som man kunne kalde sådan; han tegner et billede af dem som modsæt-ningen til de sande kristne (altså netop de sande kristne, for sin samtids kristne har han ikke stort til overs for, men kalder gerne fx grundtvigianerne for en slags ”Jøder”; det er dette, der får nogle af mine kritikere til at indvende, at så er SK jo lige så kritisk eller fjendsk over for de titulære kristne – og det nægter jeg ikke, men det er fremdeles ”Jøder” og ”Jødedom”, der står som paradigmet på det onde, slette, forkerte, etc.

Arken: Hvis Kierkegaard gradvist bliver radikaliseret i sin kristendomsforståelse, fordrer det så også for Kierkegaard et opgør med jødedommen, og et større skel mellem skrifterne i biblen, i den kontekst at jødedommen findes i Det Gamle Testa-mente, og kristendommen udelukkende i Det Ny Testamente? At kristendommen skulle begynde og slutte med Kristus?

Peter Tudvad: Ja, det er faktisk ganske væsentligt, det, du her spørger om. Så vidt jeg kan se – og jeg søger at dokumentere det i bogen – kobler SK faktisk GT fra kirkebiblen. De gam-meltestamentlige helte suspenderes en efter en, ikke mindst naturligvis Abraham (jf. dit følgende spørgsmål). Tilsvarende har SK i sin ungdom kunnet bruge en mytologisk skikkelse som Ahasverus, ”den evige Jøde”, som allegori over noget almen-menneskeligt, nemlig fortvivlelsen, men ender med at koble ham fra fortvivlelsen, jf. Sygdommen til Døden (der handler om fortvivlelsen), hvor han ikke nævnes med ét ord. Under sin afsluttende kirkestorm er det også ene og alene NT, SK refererer til.

Arken: Er det det du mener, når du taler om hans nyfortolkning af Abraham og hans rolle?

Peter Tudvad: Præcis. Jeg indsætter her min 9. tese: ”Symp-tomatisk for den senere Kierkegaards radikale skelnen mellem jødedom og kristendom opgiver han sin tidligere opfattelse af Abraham som »Troens Fader«, da han erklærer patriarkens prøvelse for jødisk, fordi han får sønnen Isak tilbage i dette liv, mens det kristelige ville have været, at han vitterligt havde ofret ham og først fået ham tilbage i evigheden.”

Arken: Er der ét specielt spørgsmål, du ønsker at folk skal sidde med, når de lukker din bog efter endt læsning? Eller flere? Hvad ønsker du at ændre med din bog?

Peter Tudvad: Jeg vil gerne have teologer til at tilstå, at der i kristendommen og i den kristne tradition er en udtalt disposi-tion for antisemitisme (og ja da, muslimer må også meget gerne besinde sig på lignende dispositioner i islam, ligesom jøder meget gerne må besinde sig på do. i jødedommen, men nu er det altså SK og kristendommen, jeg her beskæftiger mig med). Og jeg vil gerne vække en forståelse for, at ord ikke er uskyldige, men potentielt kan lede til både verbale og korpor-lige overfald på dem, man mener er vantro eller på anden vis står uden for et angiveligt af Gud privilegeret samfund. Dertil kommer, at jeg gerne vil have læsere af SK til at vedstå SKs radikalitet, fanatisme og ekstremisme. Jeg synes, det er noget pjat, når man klipper en hæl og hakker en tå for at gøre SK comme il faut. Det ville han selv have betakket sig for.

Peter Tudvad placerer hermed sin bog midt i den nuværende danske debat om indvandrerproblematik, Islamisme, kristen zi-onisme og radikal fanatisme i alle dets afskygninger, kirkens rolle i samfundet, samt religionernes ansvar, eller mangel på samme.

“Jeg synes, det er noget pjat, når man klipper en hæl og hakker en tå for at gøre SK comme il faut.”

37 ARKEN ES2010

Der gøres mange tanker på Det Teologiske Fakultet i Århus om, hvad der skal ske efter hele Aarhus Universitet transformeres fra at bestå af 9 fakulteter til at bestå af blot 4 fakulteter. Både fra religionsvidenskabere og teologer råbes der i afmagt over den usikre fremtid. En klagesang er det. Og måske er den med rette. En ting står i hvert fald fast: Det Teologiske Fakultet i Århus findes ikke efter nytår, så vi er i sandhed nået til ”de sidste tider”.

Efter nytår bliver vi lagt ind under det nye store Kulturviden-skabelige Fakultet (Faculty of Arts for de globale og inter-nationale), som er en sammenlægning af det nuværende Humaniora, Dansk Pædagogiske Universitetsskole og Det Te-ologiske Fakultet. Og det klages der en hel del over – også fra teologernes side. Men denne klagesang er egentlig en smule hysterisk. For nok kan vi efter nytår ikke længere kalde os Det Teologiske Fakultet, men degraderes teologien af den grund? Drukner teologien ved at blive lagt ind under et storfakultet sammen med de klassiske humanistiske uddannelser såsom historie, litteraturvidenskab, filosofi osv. eller er det bare en ny struktur på det samme faglige indhold?

Siden vi i foråret 2010 blev konfronteret med de store ændrin-ger, vi stod over for (og som ledelsen lidt vagt lod forstå ikke stod til at rokke ved, skønt de opmuntrede os til at deltage i debatten), er der blevet grublet meget i krogende og mange dommedagsscenarier er blevet profeteret i krogene. Men som tiden er gået og beslutningerne er gået hen over hovedet på os, lader det til, at teologi ikke bliver en taber i det store struk-turelle puslespil.

Jeg tror ikke, at teologi hverken drukner, degenererer, nedlægges eller underkues. Men det er ikke ensbetydende med at farerne ikke lurer. Selvfølgelig gør de det. For når der sker ting og sager med strukturerne, sker der også ting og sager med mulighederne for at forvalte det faglige indhold på de enkelte studier. Det, det meste af frygten bunder i, er et eventuelt tab af studenterdemokrati og såvel professorers som studerendes indflydelse på det faglige indhold, som kun kan varetages af ”fagnørder” og personer, der selv arbejder

med teologien til daglig. Vi skal til stadighed beholde vores kritiske vurdering af alt, vi får smidt i hovedet fra ledelsens side, og heldigvis har vi i både underviserne og studielederen på teologi nogle folk, der vil kæmpe med næb og klør, for at te-ologi i Århus kan bibeholde den faglige stolthed og prægnans, vi har haft lige fra oprettelsen af en teologiuddannelse i Århus i 1942. Forhåbentlig ender det altså med, at vi får lov til at bibe-holde vores særlige faglige profil, med alle tre sprogfag intakte sammen med både eksegese, kirkehistorie, dogmatik og etik & religionsfilosofi. Vores studieleder Peter Lodberg lader i hvert fald forstå, at der bliver kæmpet for, at teologi bliver en af vinderne i kapløbet om fordele, fordi vi har et særligt ”brand”, nemlig graden cand.theol.

Samtidig kan man håbe på, at vi får meget mere arbejdsro i den nye struktur, hvis blot ledelsen vil holde sig til at lede på et overordnet plan. Måske får vi endelig ro til ”bare” at være teologi, som det i retorikken omkring vores studium kan være så som så med. For der er forskellige kræfter på spil, og nogle af dem forsøger at trække teologien i en retning, der grundlæggende hedder: Mindre af det klassiske, alment dan-nende(!) og mere ”marketing- og managementteologi”, der kan byde sig til i det konstant forjagede moderne samfund.

I det hele taget gøres der meget for at teologi skal være meget mere moderne end det egentlig er. For lad os se det i øjnene: Teologi er en bedaget herre! Teologiens fag behandler langt hen ad vejen noget gammelt og støvet. Og det er ikke noget, vi hverken kan eller – i min optik – bør løbe fra. Langt de fleste studerende kommer her (forhåbentlig!) med en eller anden forventning om at få lov til at dvæle ved de længst svundne tider. Og det skulle også gerne være et mål med vores uddan-nelse som teologer, at vi ved at skue tilbage i tiden blive langt bedre til at vurdere både nutidens og fremtidens strabadser for verdens mest forvirrede dyr: Mennesket! Det er mit håb, at denne forståelse for kernefaglighed og respekt for de faglige traditioner vil blive bibeholdt og endda styrket i den nye struk-tur teologiuddannelsen i Århus kommer til at indgå i fremover.Følg med og læs mere på www.au.dk/fu

Situationsrapport fra Århus

Eskatologiske vinde blæser over Det Teologiske Fakultet i Århus

38 ARKEN ES2010

ANMELDER

Jeg svingede benene op og begyndte at læse Louise N. Kallestrups bog med forventningen om, at nu skulle der nogle barske sandheder om hekse, djævlen og forfølgelsen af hekse på bordet – nu skulle jeg have hele historien fortalt, lige fra hårrejsende tortur og afhøring til mere teologisk spidsfindige bev-æggrunde og simple forklaringer fra menigmand. Desværre måtte jeg sande, at jeg ikke fik mine forventninger opfyldt – til gengæld fik jeg lov til at læse en fin, velskrevet bog, som behandlede nogle emner inden for troldomsforfølgelse, som jeg personligt ikke har stiftet bekendtskab med før. Kallestrups projekt med bogen er at sammenligne troldomsforestillinger og troldomsforfølgelser i Italien, nærmere betegnet den lille by Ortobello og Danmark, repræsenteret af nordjylland, efter reformation, hvilket bliver gjort oldschool systematisk – først høre vi om forfølgerne, derefter de forfulgte og til sidst rundes det hele af med en bredere sammenligning af processerne i Danmark og Italien. Da det italienske materiale er nyt, Kallestrup er en af de første der virkelig har gennemarbejdet det, modsat det danske, som har været genstand for mange afhandlinger, fylder de italienske sager mest i bogen; men de danske er skam ikke glemt eller under-repræsenteret – man lades ikke tilbage med følelsen af at være blevet snydt for den danske vinkel.. Udover denne forskellighed, er der også den lille detalje, at processerne ikke

“I PAGT MED DJÆVELEN”

af Louise N. Kallestrup

anmeldt af Anne Katrine Sylvest

ISBN-10: 8774574841

havde det samme grundlag – i Italien var den dømmende instans kirken, mens den i Danmark var lagt ind under den verdslige magt, hvilket giver den store forskel, at der i Danmarks skulle være en part der var blevet forvoldt skade imod. De danske sager drejer sig derfor primært om anklager mod skadevol-dende magi, mens de italienske sager ikke skelner mellem god og ond magi, når der skal anklages – her drejer de fleste sager sig om kærlighedsmagi, hvor en part, som oftest kvinden, har prøvet at troldbinde den anden til sig. Kallestrup er klar over, at det ikke er muligt at lave en ”fifty-fifty” kompara-tion, men målet med bogen er netop at belyse forskellene, men også de ligheder, der måske kunne være – udgangspunk-tet har været det simple, at begge samfund har ”kristent tilhørsforhold og følgelig en grundlæggende fordømmelse af trolddom”. Igennem denne kulturhis-toriske sammenligning gør Kallestrup op med myten om at den katolske inkvisi-tion var særlig brutal i forhold til den dan-ske; faktisk blev flere ”hekse” brændt på bålet i lille Danmark end i Italien.I afsnittet om forfølgerne gennemgår Kallestrup den historiske og teologiske udvikling bag tidens syn på troldom – begge instanser så magi, som noget der kun kunne udføres med hjælp fra djævelen og dæmoner – det enten bevi-dst eller ubevidst og hun forklarer også hvordan nogle af de gængse begreber, man forbinder med troldom, såsom kær-lighedsmagi, heksen, det pinlige forhør blev tolket dengang.I det andet afsnit forsøger hun, at se det hele fra menigmands vinkel – et billede tegner sig klart – det var som oftest kvin-der, der blev anklaget og i de italienske sager, var disse kvinder sjældent del af overklassen, men kvinder fra de lavere lag, som levede i ”syndige” forhold til mænd. Derfor er størstedelen af de ital-ienske sager også centreret om anklager kærlighedsmagi, hvor den anklagede er dømt for at forsøge at tvinge, ved hjælp af djævelen eller dæmoner, den udkårne til at gifte sig. Meget modsat er de danske som ofte om kvinder der, ifølge anklager, har lovet ondt og dette onde er så sket – det være sig dårlig høst, døde dyr eller lign og dette måtte også være sket med djævelens hjælp.”I pagt med Djævelen” er for sin hvis en spændende, godt skrevet bog, der til tider er lidt lang og der er mange gent-agelser, men den kaster også nyt lys over hele ”hekseprocessen” og efterlader læseren med et mere nuanceret billede – selvom det lyder lidt bizart,sidder jeg faktisk tilbage med et mere humant syn

39 ARKEN ES2010

på hele konceptet ”hekseprocessen” – kvinderne blev ikke bare brændt på må og få, der var indledende forhør og sager blev på vist plan undersøgt; ikke sagt at systemet fungerede lige så retfærdigt som nutidens, men det var heller ikke så barbarisk, som man nogle gange forestil-ler sig; især den katolske inkvisitionen var i bund og grund drevet af at ville redde sine sognebørn fra djævelen – dette ses også i at mange af de italienske sager endte med bods handlinger og senere genoptag i kirken – her var de danske faktisk mere brutale, da tilgivelse ikke kunne gives på jorden, men kun af Gud i himlen.

“PLUMMER- Summen af kardemommen”

af Kurt Lassen

anmeldt af Sanne Holm

ISBN-10: 8792294340

Plummer – summen af kardemommen er ude nu, og skulle det være gået nogens næse forbi er det denne bog der kostede Kenneth Plummer jobbet som gene-raldirektør i DR. At en bog kan koste en erhvervsmand sit job kan måske undre, men når man har læst bogen kan man med al tydelighed forstå hvorfor bogen har fået de konsekvenser. Kurt Lassen har til bogen interviewet Kenneth Plum-mer samt en række andre navngivne og anonyme kilder. Stærkest står de udtalel-ser som Plummer selv kommer med, for hvis ikke han anklager Lisbeth Knudsen (chefredaktør på Berlingske Media red.) for fifleri med regnskaber fortæller han gladeligt om sin passion for fodbold, handler med fortrolige oplysninger eller

fortæller om sine mange succeser. Det giver alt i alt et billede af en mand der måske virker passioneret men også uden politisk tæft og noget uklog. Kurt Lassen har dog også taget en række anonyme kilder med, og deres anonymitet er desværre bogens største problem. For hvem kan se sig fri for fjender når man har fyret så mange chefer og mellemledere som Plum-mer har, men som læser står man uforstående tilbage, og får en følelse af ligegyldighed. De mange citater bidrager dog til bogens flow, og her har Kurt Lassen været skarp og skrevet en bog der er rigtigt underholdende. Flere uformelle samtaler med Kenneth Plummer er gengivet, og mange kapitler afsluttes med en opsang til Kurt Lassen og en påmindelse om at bogen altså skal være seriøs! Plummer er paranoid og de mange hentydninger til dette gør bogen overordentligt underholdende, og man tager sig selv i at smågrine af Plummers dumheder.

Alt i alt er Plummer – summen af kar-demommen et underholdene og sjovt indblik i hvordan man ikke skal gøre, når man sidder som leder i en af Danmarks førende institutioner. Bogen skæmmes en smule af de mange anonyme citater, men ser man bort fra dem er der både underholdning og sprængfarlige citater at kommer efter. **** (4 stjerner ud af 6)

“FUCKING FLINK

af Lars AP

anmeldt af Troels Bering

ISBN: 978-87-7108-070-4

Det er efterhånden meget få bøger, der kan få mig til tasterne og promovere den overfor andre. Ikke fordi, jeg ikke vil, men fordi jeg normalt heller vil fortælle om den. Oralt.

Hvorfor så denne skrevne boganmel-delse? Fordi dem, som havde lovet at aflevere deres boganmeldelser mod bøger ikke har gjort det og efterladt huller i anmeldelsessiden. Derfor blev jeg enig med mig selv om, at så måtte jeg jo skrive en anmeldelse om en bog.

Men nok om alt andet end bogen. Jeg tænker, at der nok er en del af jer, som er stødt på denne bog, da S-busserne (i hvert fald 150S) har haft den liggende i et par uger i løbet af efteråret til fri afbe-nyttelse. Og det var da også dér, at jeg stiftede bekendtskab med den efter en bytur og bussen til Nærum.

Det var med andre ord et rent tilfælde, at jeg faldt over denne bog, som, når man åbnede den, mest mindede om en børnebog for vokse. Siderne er på ingen måde udnyttet maksimalt, der er store billeder overalt og han bliver ved med at gentage og rygklappe sig selv for at have igangsat denne nye trend, som han gerne vil have det til at være.

Og han vil have folk til at være flinke. Nej, om igen. De skal være fucking flinke, for når man bruger ordet fucking, bliver det mere smart. Deri ved jeg ikke, om han har ret, men målet helliger vel midlet i dette tilfælde.

Og grunden til dette er hans observa-tion af danskerne som værende verdens lykkeligste folk. Men også et af verdens mest mugne folk. I Lars AP’s øjne er danskerne et indadvendt og isoleret folkefærd, som gevaldigt trænger til at lægge sine egoistiske sider bag sig og begynde at være flinke overfor sine med-mennesker udfra den tese, at jo mere flink du er, jo mere flinke bliver de andre og jo bedre vil alle få det, både indbyrdes men også med sig selv.

Igennem bogen kommer han med masser af kreative ideer til, hvordan man i hverdagen kan være mere flink overfor ens medmennesker. “Derhjemme, på ar-bejdet, eller ved busstoppestedet. Over-rask dig selv og bliv meget flinkere end du troede muligt. Det bliver sjovt. Både for dig selv og for dem omkring dig.”

Jeg kan li’ hans projekt. Jeg kan se hans problemer og jeg synes om hans løs-ninger og forbedringsideer. I det hele

40 ARKEN ES2010

taget er det rart at støde på en forfat-ter, der har et klart, uselvisk mål med sin bog. Et mål, som går ud på at ændre den verden, som han synes har et problem.

Og jeg vil da klart anbefale bogen til alle, som har brug for et lille blåøjet indspark til at forbedre deres levevej.

Så, køb denne bog før din nabo. Eller - som han selv siger - Køb denne bog TIL din nabo.

Formålet med denne antologi er, at undersøge Jesusfigurens rolle i nyere skandinavisk skønlitteratur. Bogen in-deholder ni artikler. I hver artikel står ét værk i centrum, fordelt på genre, således at antologien begynder med to værker i krimigenren (Stig Larsson og Åsa Lars-son), og slutter med to lyriske artikler. (Anna Rydstedt og Simon Grotrian).Ind imellem ligger tre danske romaner. (Peter Seeberg, Ida Jensen og Lars Hu-sum) og henholdsvis en norsk og svensk romantrilogi. ( Jan Kjærstad og Kerstin Ekman).Når Jesusfiguren kan dukke op i et mo-derne skønlitterært værk, vel at mærke på litteraturens egne betingelser, beror det på, at Jesus fra begyndelsen er en skikkelse i et litterært værk, Det nye Tes-tamente – et bibelsk værk, med helt sin egen originale poetik. Der er i de seneste år indtruffet, hvad man kan kalde et paradigmeskift, fra at læse Bibelen som et kildeskrift om kristendommens his-torie til at læse Bibelen som et litterært mesterværk, en samlet bog, der omfat-ter flere bøger.Bogens to første artikler handler om samtidens kriminallitteratur. Første

analyse drejer sig om Jesusfiguren i Stig Larssons trilogi om Lisbeth Salander. Trilogien trækker veksler på kristne rød-der, men analysen forekommer desværre ikke så konstruktiv, fordi Lisbeth Sa-lander skal grundigt tvistes for at passe ind i analysen. I den efterfølgende artikel drejer det sig om en analyse af Åsa Larssons Solstorm. I analysen af denne bog anvender Camilla Petersen dr.theol. Svend Bjergs transfigurationsbegreb som analyseværktøj. Jesus er nemlig ikke nødvendigvis i krimien tilstedeværende, men er med i transfigureret format. Bjergs analysebegreb bidrager i denne artikel med nogle spændende perspek-tiver på den skandinaviske kriminallit-teratur.Anders Thyrring Andersens analyse af Peter Seebergs roman Hyrder, er frem-ragende. Den beskriver omhyggeligt de mange evangeliske lag der er i romanen. Hans Henningsen viser i sin artikel, at Ida Jessens Det første jeg tænker på, inde-holder både holdninger til kristendom og etik. Hans Hauge skriver om Lars Husums særprægede debut roman Mit venskab med Jesus Kristus.Gudmund Rask Pedersens artikel drejer sig om en analyse af Jan Kjærstads trilo-gi; Forføreren, Erobreren og Opdageren. Rask Pedersen peger på at Jesustransfi-gurationen og Kristusmotivet er – afhæn-gigt af hvor snævert eller hvor bredt man opfatter termen – en åbenlys størrelse. Bibelens samlede fortælling med Kristus som særlig figur huserer mere eller mindre tydeligt i tidens fortællinger. Jesus findes. Af og til af læseren af den moderne roman. Jan Kjærstad har med Jonas–trilogiens tre bind samlet set fortalt en omfat-tende kæmpehistorie om at blive til, gå i stykker og blive sat sammen igen. En his-torie som kan siges at udfolde sig ovenpå det kendte bibelske og teologiske grund-skema: Skabelse, syndefald, forløsning. Liv, død, opstandelse. Jul, påske, pinse. Doris Ottesen viser i sin artikel, hvorledes Kerstin Ekman i sine romaner bevæger sig rundt i det bibelske og kristne uni-vers. Ottesen formår på en fin måde at sætte Kerstin Ekmans tanker om barm-hjertighed i fokus.Artiklen om den svenske lyriker Anna Rydstedt (1928-1994) er konstruktiv læs-ning. Selve digterkunsten, den digteriske handling, var for Rydstedt en konkret eksistentiel og etisk handling, en måde at håndtere livet på og møde medmen-nesket på, ja rent ud sagt en måde at overleve på.Analogiens afsluttende artikel er skre-vet af Kirsten Nielsen. Hun skriver om Jesusskikkelsen i Simon Grotrians salme-

ANMELDER

“JESUS SOM BOGORM - Jesusfiguren i nyere skandinavisk litteratur.”

af Svend Bjerg og Marie K. Monrad

anmeldt af Vibeke Frimodt Tidligere sygeplejelærer, foredrags-

holder og stud.theol.

ISBN-10: 8791191661

41 ARKEN ES2010

samling Jordens salt og verdens lys. Kirsten Nielsen anvender Svend Bjergs tænkning om samspil mellem kristendom og litteratur – på litteraturens betingel-ser. Kirsten Nielsen formår at påvise, hvorledes Simon Grotian i sine salmer tager den kristne tradition til et nutidigt billedsprog på en utrolig fin måde.Samlet konklusion.Det er en relevant bog for den læser der individuelt eller i studiekreds ønsker at blive klogere på Jesusfiguren i nyere skandinavisk litteratur. Der er tale om en både informativ og velskrevet bog. På forskellige måder formår artiklerne at inddrage den kristne tænkning. Samlet set er Jesus som Bogorm en bog med virkelige gode tilrettelagte analyser af Jesusfiguren, men også med mindre heldige bidrag, der ikke rigtig tilfører ny forståelse af ”litteraturtro”. Styrken i analogien er de artikler, der inddrager den kristne tænkning på litteraturens betingelser. Bogen kan læses med ud-bytte, også selvom man ikke har læst de omtalte værker.

Sognepræst Line Bjørn Hansen og hendes ægtefælle psykolog Thomas Bjørn Hansen beskriver i deres bog, de erfaringer de har haft med sorggrupper i Husumvold kirke siden sommeren 2008.

Disse erfaringer er blevet varetaget i fæl-lesskab med Lydia Thomsen, som er pen-sioneret sygeplejerske og plejehjemsfor-stander. Det er forfatternes intention at beskrive deres erfaringer med sorggrup-pearbejdet så loyalt som muligt, både de positive erfaringer –som har været de dominerende- men også deres oplevelser af de dilemmaer og fejltrin, som er uund-gåelige i arbejdet med mennesker. Det er ikke bogens intention at skulle være stringent opskrift på, hvordan sorggrup-per skal fungere, men håber er at kunne være til inspiration.Forfatterne har forskellige erfaringer med sorggruppearbejdet i Husumvold kirke, og de repræsenterer forskellige faglige perspektiver. Line har som præst haft personlige konkrete erfaringer af at varetage sorggrupperne, hun har i samarbejde med Lydia Thomsen været leder af sorggrupperne. Thomas har som psykolog ti års erfaring med terapeutiske samtaler, bl.a. med mennesker i sorg og krise. Fra sorggruppearbejdets begyn-delse har han været sparringspartner for Line med hensyn til metodevalg og etablering af den overordnede ramme for sorggrupperne. Desuden har Thomas fulgt og kommenteret gruppernes udvikling og interviewet de sorggruppe-deltagere, der citeres i bogen.Line fortæller om de mange overve-jelser der ligger til grund for arbejdet med sorggrupperne. Et af formålene med sorggrupperne er, at lade del-tagerne opleve kirken som et sted, hvor de på alle måder har lov til at være som de- også – er sorgfulde, efter-ladte og afmægtige og at de midt i den afmægtighed kan få en oplevelse af ikke at være alene. En sorggruppedeltager formulere følgende:”Det første gang jeg skulle være med i sorggruppen, stod jeg tyve minutter ude foran kirken og havde mest lyst til at løbe den anden vej. Det var svært at gå ind til så mange vildtfremmede mennesker og fortælle om, hvor ked af det jeg var og hvor meget jeg savnede min mor. Men jeg gik alligevel ind i kirken og så fandt jeg ud af at jeg faktisk ikke var helt så alene i verden som jeg gik og troede….”Som en rød tråd igennem bogen løber beskrivelser fra hende og fra andre eft-erladte, der videregiver deres tanker om tab, meningsløshed, håb og oplevelser af samhørighed på tværs af de forskelle, enhver sorggruppe må indeholde. De in-terviewede er mellem 29 og 72 år og har vidt forskellige baggrunde, både socialt og trosmæssigt. Tilsammen har de mistet søskende, forældre, børn, ægtefæller og kærester og fælles for dem alle er, at de har haft et ønske om at dele deres sorg

med nogen som ville lytte og forstå. Et vigtigt element i det personlige møde med gruppelederne og deltagerne er gruppelederens evne og villighed til at lytte nysgerrigt med henblik på at forstå deltagernes egen forståelse og logik. For at kunne det, er det afgørende at grup-pelederne i mødet med deltagerne kan sætte parentes om egne præferencer og ideer om det gode, smukke og rigtige i livet. Gruppelederne må, som Søren Kierkegaard siger, begynde der, hvor den anden er, inden vi kan føre ham et andet sted hen. Gør vi ikke dette ydmygt og nysgerrigt, er vi i stedet indbildske og risikerer at prædike for døve øren.Bogen er en god håndsrækning til at arbejde med sorggrupper i kirkeligt regi. Som læser får man et godt indtryk af de mange vigtige overvejelser, der skal til for at planlægge, udføre og bedømme kvaliteten af at arbejde med mennesker i sorg. Bogen kan give nogle vigtige bud på hvordan sorggruppens kommunika-tion kan struktureres ud fra særlige me-toder og teoretiske vinkler. Her er tanken og håbet, at deltagerne gennemgår en udviklings- eller en forandringsproces. En vigtig forudsætning for, at vi som men-nesker kan forandre og udvikle os er, at vi mødes med respekt og anerkendelse. Kommunikationen må også indeholde en tilpas forstyrrelse: For at forandre os i samtale med andre skal samtalen inde-holde noget nyt, et uventet perspektiv, en lille drejning af en tænkemåde, som man kan være kørt fast i. Bogen kan varmt anbefales. Den lever op til ønsket om at kunne være et konkret bud på, hvordan sorggrupper kan plan-lægges og udføres. Det konstruktive ved bogen er kombinationen af de efterlad-tes beskrivelser af deres situation og den omsorgsfulde og kompetente måde deres situation bliver varetaget på.

Vil du anmelde for Arken?Vi får stadig flere og flere bøger ind og de skal jo gerne anmeldes. Og aftalen er den samme som altid.

Giv en anmeldelse af en bog og den bliver din egen personlige ejendom.

Kom ned og se, hvad vi har på lager. Der er stadig mange interessante titler, som kan ende som julegave til dig selv eller dine kære.

“SORGGRUPPER I KIRKEN - Fortællinger om tab, håb og

fællesskab”

af Line Bjørn Hansen og Thomas Bjørn Hansen

anmeldt af Vibeke Frimodt Tidligere sygeplejelærer, foredrags-

holder og stud.theol.

ISBN-10: 8774951793

42 ARKEN ES2010

MUSIK

Det kristne metalcore band Corpus Christi er tilbage med svær 2’er

Corpus Christi er et af de nyere kristne metalcore bands på stammen. Alligevel har de med kun to albums allerede formået at hæve dem over gennem-snittet for, hvad genren pt. kan præs-tere. Mens debuten The Darker Shades Of White i høj grad var inspireret af bands som As I Lay Dying og Killswitch Engage, lyder A Feast For Crows væsen-tligt anderledes. Dette skyldes nok den store udskiftning i lineup’en siden debuten, således at eneste originale medlem er Jarrod Christman (rytmisk guitar og rene vokaler). Det betyder dog på ingen måde noget for hverken det musiske eller tekstskrivningsmæssige niveau, bare at A Feast For Crows som sagt lyder væsentlig anderles og mere som Clothing bands som f.eks. Bury Your Dead. Kunne man lide debuten, vil man nok skulle gennemlytte A Feast For Crows et par gange for at blive fortrolig med den nye lyd. Det skulle jeg i hvert fald og er kommet frem til, at jeg hilser den nye lyd velkommen og glæder mig til at se, hvor det bærer hen ad, men at jeg, når det kommer til stykket, bedre kunne lide lyden på The Darker Shades Of White, men det er jo en smagssag, som en anmeldelse jo også er.

Corpus Christi

A FEAST FOR CROWS

anmeldt af Jonas Frederiksen

Kristent alternativt metal band jager nye dæmoner på 5. album

Demon Hunter’s 5. album er af ban-det selv blevet beskrevet som deres hårdeste, men mest melodiske til dato. Om det så rent faktisk er tilfældet, skal jeg ikke kunne udtale mig om, da jeg ikke kender til specielt deres to første albums. I hvert fald er The World Is A Thorn begge dele med på den ene side aggressive riffs og versvokaler og melo-diske og rene omkvædsvokaler på den anden. Siden i hvert fald deres 3. album The Triptych har det været opskriften på deres succes, og det fungerer ligeledes til fulde på The World Is A Thorn, der gør, at lyden kan sammenlignes med f.eks. P.O.D. Demon Hunter er også kendt for at invitere sangere fra andre bands til at medvirke på deres album, og The World Is A Thorn er ingen undtagelse. Således medvirker Björn ”Speed” Strid (Soilwork) på førstesinglen Collaps-ing, Christian Älvestam (Solution .45 og tidligere Scar Symmetry) på Just Breathe og Dave Peters (Throwdown) på Feel As Though You Could. Demon Hunter er et utroligt konstant og stabilt band, der leverer hver gang, og The World Is A Thorn er på ingen måde en undtagelse, så jeg kan klart anbefale, at man bruger 149,95 af sin beskedne SU på at gå ned og købe det.

Deamon Hunter

THE WORLD IS A THORN

anmeldt af Jonas Frederiksen

Kristen metalcore, der kan omvende selv den mest hårdnakkede hedning

3 år skulle der gå, før As I Lay Dying’s 5. album The Powerless Rise udkom. Det er det største hul mellem to As I Lay Dying albums nogensinde, men det har i den grad været værd at vente på. Forvent-ningerne har været tårnhøje, dels fordi der er gået så lang tid, men også fordi As I Lay Dying på hver eneste udgivelse lige har hævet musik- og tekstniveauet en tak eller to. De er kort sagt bare blevet bedre og bedre for hvert album, og det kulminerer indtil videre på The Powerless Rise. Der er en lækker ba-lance mellem korte aggressive numre og længere numre, hvor der er blevet plads til længere guitarsoloer og Josh Gilberts fænomenale rene vokaler i omkvædene. Af førstnævnte skal især Beyond Our Suffering og Condemned fremhæves og af sidstnævnte Anodyne Sea og Parallels, der sammen med Upside Down Kingdom bejler til prisen som albummets bedste nummer. Det er ikke fordi As I Lay Dying på nogen måde revolutionerer metalcore genren som sådan, de gør det bare så godt, at de pt. må siges at være det bed-ste bud på kongerne af metalcore med Killswitch Engage lige efter. The Power-less Rise er allerede af mange blevet udnævnt til det bedste metalcore album nogensinde, men da jeg ikke har hørt alle cd’er, der kan bestemmes som metal-core, skal jeg ikke kunne udtale mig om dette, men jeg kan da sige, at det er det bedste, jeg har stående derhjemme og har alligevel 52. Af dem er der ingen tvivl: The Powerless Rise er det absolut bed-ste. Så vil læseren sikkert spørge, hvorfor jeg så ikke giver 6 kors i stedet for kun 5? Svaret er ganske simpelt. Jeg venter på As I Lay Dying’s 6. album, som, hvis det kommer til at gå, som det er gået indtil videre, kommer til at være et par procent bedre end The Powerless Rise, selvom det på nuværende tidspunkt er svært, hvis ikke umuligt at forestille sig.

AS I LAY DYING

THE POWERLESS RISE

anmeldt af Jonas Frederiksen

Arken anbefaler:www.godetanker.dkwww.kristeligt-dagblad.dk

43 ARKEN ES2010

Vi har alle sammen prøvet det: at sidde sådan lidt småfuld til en eller anden fest og lige pludselig få spørgsmålet fra en, man ikke kender: Hvad laver du så? Jeg læser teologi. Er du meget kristen? Nej. Hvorfor læser du så teologi? Her er det, at jeg altid skal sidde noget tid og overveje, hvad søren jeg skal svare, for hvis man ikke er særligt kristen, ja måske endda ateist eller det, der er værre, hvorfor så egentlig læse teologi, da det jo næsten udelukkende er kristendommen, man beskæftiger sig med? Derfor valgte jeg og en masse andre at møde op til stu-dienævnets temadag, der afholdtes med henblik på at besvare lige netop dette spørgsmål. Til at gøre det, var en fra hver af de tre områder (eksegese, kirkehistorie og systematik) invi-teret til at illustrere med eksempler, hvordan de i deres arbe-jde bruger de andre to områder til bedre at forstå deres eget. I gymnasierne indførte man i 2005 noget lignende: nemlig det såkaldte AT-fag (almen studieforberedelse), som skal bruges til at give eleverne en fornemmelse af, hvordan de forskellige områder (humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab) kan arbejde sammen om at belyse et problem fra flere forskel-lige vinkler. Sidste år indførte det teologiske fakultet så de såkaldte teologiske temaer, der har til opgave at gøre nøjag-tigt det samme: nemlig at belyse en teologisk problemstilling ved hjælp af to områder. Det er et bevis på, at det teologiske fakultet er begyndt at opprioritere samarbejdet mellem om-råderne i deres daglige arbejde endnu mere, end de har gjort før, for det har de givetvis, men det er bare først blevet synligt

for os studerende med netop disse teologiske temauger og nu denne studienævnets temadag. Man kan diskutere, om man er kommet for sent i gang med at gøre det klart for de studerende, at områderne godt kan arbejde sammen, men i længden bliver det en ligegyldig diskussion, der kommer til at handle om, hvorvidt glasset er helt eller halvt fyldt. Pointen er, at de teologiske temauger nu er en realitet, der fra starten gør de teologistuderende bevidste om, hvordan man kan bruge områderne sammen, og at har man først valgt hvilket område, man hovedsageligt vil beskæftige sig med, ikke behøver at udelukke de andre. Det andet tema den dag var, hvordan fakultetet er og muligvis kommer til at være organi-seret fremover. Om diskussionen er vigtigt, kan man diskutere, men så længe det teologiske fakultet bevarer sit faglige høje niveau og evnen til at tiltrække internationale forskere, er det vel ligegyldigt, hvordan de ydre rammer ser ud? Hele diskus-sionen synes jeg bunder i en irrationel frygt for, at teologi ikke kan klare sig på samme måde, hvis det flyttes eller laves om, men er man alligevel bange for det, er det nok et udtryk for, at ledelsen ved noget, som vi andre ikke ved, eller at ens tro på projektet ikke er stærk nok, og derfor bør omdefineres, og apropos projekt, hvad er så det teologiske projekt? Det fik man altså ikke rigtigt svar på, men jeg synes, at dagen gav svaret på, hvordan man finder det, og at det nok skal komme senere i uddannelsens 6 år lange forløb.

STUDIENÆVNETS TEMADAG:

det teologiske projekt

Studienævnets Temadag

af Jonas Ankjær Frederiksen

Filogelos

44 ARKEN ES2010

Vil du høre en ny vittighed?En sådan bemærkning kan man ofte komme ud for. Hvilken ræson kan der så være i at udgive en samling gamle vittigheder? For det første er dette verdens ældste vittighedssamling – alene det er nok til at gøre den interessant – og for det andet er adskillige af vittighederne faktisk nye for os. Sagt på en anden måde: de gamle er interessante, fordi de er gamle, og de nye, fordi de er nye.

FilogelosOrdet betyder Latterven og er titlen på denne samling af vittigheder, der er skrevet på græsk, sandsynligvis i den ro-merske kejsertid. Kun én historie (nr. 000) giver os en konkret datering, fordi den omtaler Roms tusindårsfest, som foregik i 248 e. Kr.

FolkelighedDen antikke litteratur er skrevet af overklassen. Det sker meget sjældent, at menigmand dukker op, men det er fak-tisk tilfældet her. Det samme gælder et andet samleværk fra oldtiden (der unægteligt har fået en noget større betydning), nemlig Det nye Testamente. Pudsigt nok findes der adskillige lighedspunkter melem disse to samlinger.

På titelbladet står der som forfattere Hierokles og Filagrios, men om dem ved man intet. Sandsynligvis er det et par lærde mænd, der blot har foretaget indsamlingen.

ManuskripterLitteraturen fra oldtiden er i næsten alle tilfælde blevet over-leveret ved afskrivninger. Det gælder også Filogelos. Der ek-sisterer en række forskellige håndskrifter, hvoraf det ældste er blevet til i det 10. årh. i det syditalienske kloster Grottaferrata. Det befinder sig nu i et bibliotek i New York. Håndskrifterne er stort alle forskellige, og det er derfor et stort arbejde at bringe orden i dem.

1. udgavenDen første trykte udgave af Filogelos udkom i 1605 i Lad-enburg i Tyskland. Den rummede dog kun 28 historier. Den nyeste udgave er begået af forskeren Andreas Thierfelder: den omfater 265 historier, hvoraf dog nogle er gengangere. Det er

denne ud-gave, der dan-ner tekstgrundlaget for denne oversættelse. Thierfelders udgave rummer indledning, tekst, oversættelse og en grundig, germansk kommentar. Den nyeste oversæt-telse (til engelsk) er foretaget af Barry Baldwin, Amsterdam 1983.

IndholdHvad handler disse historier så om? Først og fremmest er tossehistorierne fremtrædende: de udgør næsten halvdelen af samlingen. Somme tider er det tosser i almindelighed, somme tider er det nogle bestemte byer, hvis indbyggere fremhæves som særligt dumme (fuldstændig som vore egne Molbo- eller Århushistorier). Det drejer sig her om tre byer: Abdéra, der lå i Thrakien lidt nord for øen Thasos, Kyme, der lå i Lilleasien, og Sidon, der lå i det nuværende Libanon.

TOSSEHISTORIEREn tosse, der tog sig en svømmetur, var nær ved at drukne. Han svor, at han ikke ville gå i vandet, før han havde lært at svømme rigtigt.

Filogelos

Filogelos

45 ARKEN ES2010

En patient henvendte sig til en filuragtig læge og sagde: “Dok-tor, når jeg står op af sengen, er jeg svimmel en halv times tid, så får jeg det først bedre.”“Så stå op en halv time senere!” svarede lægen.

En tosse, der ville se, om han så godt ud, når han sov, lukkede øjnene og spejlede sig.

Til en tosse, der skulle ud på en rejse, sagde en af hans venner: “Jeg vil bede dig om at købe to slaver til mig, begge på femten år.”Hvis jeg nu ikke kan finde sådan nogle,” sagde tossen, “så køber jeg én på tredive år!”

To tosser, der var på kant med deres fædre, beklagede sig over for hinanden over, at deres fædre endnu levede. Den ene sagde til den anden: “Skulle vi ikke hver slå vores egen far ihjel?”“Nej, nej,” sagde den anden, “så bliver vi jo fadermordere. Nej, du kan slå min ihjel, så slår jeg din ihjel!”

En tosse, der havde købt et hus, lænede sig ud ad vinduet og spurgte de forbipasserende, om huset klædte ham.

DOVENKROPPETo dovenkroppe sov i samme værelse, og en tyv kom og stjal deres tæppe. En af dem opdagede det og sagde til den anden: “Op! Efter ham!”“Lad ham bare være,” sagde den anden. “Når han kommer tilbage for at hente madrassen, så tager vi ham.”

En far bad sin dovne søn gå over til naboen og låne en økse. Sønnen sagde: “Han vil ikke give mig den.”Faderen insisterede imidlertid, og sønnen hentede naboen, der sagde: “Det er mig, der er naboen. Jeg har ingen økse.”

GROVÆDEREEn grovæder bortgiftede sin datter til en anden grovæder og blev spurgt, hvad han gav hende som medgift: “Jeg giver et hus, hvis vinduer vender mod bageriet.”

En grovæder, der var træner, så et brød hænge og sagde: “Kommer

du ned, så jeg kan høre dig i lektien? Eller skal jeg stige op og gøre dig færdig?”

En grovæder, der var læge, så et brød gennem et hul, og lagde et plaster på, som man bruger til at trække hår ud med.

OM KVINDEREn ung mand sagde til sin kone: “Elskede, hvad skal vi lave? Skal vi spise morgenmad eller elske?”“Det må du bestemme,” sagde hun. “Der er ikke noget brød!”

En ung mand havde inviteret to ældre liderlige kvinder og sagde til sine tjenere: “Giv dem en drink eller knep dem.”“Vi er ikke tørstige!”, sagde de to i munden på hinanden.

En kvindehader lå alvorligt syg, og hans kone sagde til ham: “Hvis der sker noget med dig, så hænger jeg mig.” Han så op på hende og sagde: “Gør mig den tjeneste nu, mens jeg er i live.”

af Carsten Weber-Nielsen

46 ARKEN ES2010

Studenterkredsens Efterårsprogram 2010

Studenterkredsens Efterårsprogram 2010FOREDRAG I KØBENHAVNTorsdage kl. 20.00 i Vartov

30/9 FORFATTERAFTEN: Søren Ulrik Thomsen

14/10 MISSION – er tidehvervet kommet for fornyet tale om mission i Dan-mark? Claus Thomas Nielsen, sognepræst, cand. theol.

28/10 PANELDEBAT OM FRIHED - Katrine Winkel Holm, cand.theol. og Jacob Mchangama, cand.jur. 4/11 OFFENTLIGE UNDSKYLDNINGER - Lisa S. Villadsen, lektor i retorik 18/11 FLERE VEJE TIL GUD? - Anders Gadegaard, cand. theol., domprovst

2/12 ROMANTIKKENS FORFATTERINDER - Lise Busk-Jensen, dr. phil. litteraturforsker og forfatter

Særlig relevant for teologer:

18.11 Anders Gadegaard: Flere veje til Gud?Hvis Jesus er vejen, livet og sandheden, har kristne så patent på frelsen, eller frelser Gud, hvem han vil, uanset livsanskuelse? I foråret var denne problemstilling gennem flere måneder til debat i Kristeligt Dagblad. En af de flittige debattører var Dom-provst Anders Borre Gadegaard. Han vil denne aften opridse og kommenterer forskellige standpunkter i debatten.

OM KREDSEN“Studenterkredsen, sammenslutning af studerende med tilknytning til den grundtvigske tradition, stiftet 1888 som Frisindet Diskussionsklub (navneændring 1892). Studenter-kredsen har siden været et samlingssted i København (Var-tov), senere tillige i Århus og Odense, for kulturelt og kirkeligt interesserede studerende.” - Den Store Danske Encyklopædi, Attende bindForedragsforeningen Studenterkredsen (eller bare kredsen) arrangerer en række foredrag inden for felter som teologi, filosofi, æstetik og politik. Vort håb med disse arrangementer er at kunne kombinere universitetets høje faglige niveau med højskoleforedragets nysgerrighed i forhold til livet og dets insisteren på livets væsentlige spørgsmål.

STUDENTERKREDSEN I KØBENHAVN

Studenterkredsen i København holder til på Vartov, som er centrum for en lang række foredragsarrangementer o.a. Vartov har tilhørt Grundtvigsk Forum siden 1947 og bygningen huser også et kollegie.Vartov ligger på Farvergade 27, midt i København og tæt på Rådhuspladsen.Se kort på dgs.dk.

47 ARKEN ES2010

Et nyt semester er i fuld gang, og det er fagrådet også. Indtil nu har fagrådet afholdt fagrådsuge med kaffeuddeling, introduktionsfagrådsmøde, uddeling af gratis mad i kantinen og ”faglig fredag”. Og samtidig med dette har vi også afholdt generalforsamling og konstituerende bestyrelsesmøde. Så fagrådet har haft travlt.

På generalforsamlingen valgtes en ny bestyrelse bestående af: Anders Martin Lauritsen, formand Jonas Hennild, næstformand Trine Lydeking Taylor, kasserer og sekretær Bo Chen Caroline Sofie Balschmidt Jonas Andersen Katja Ambeck Bendix Simon Schmidt Kristine Krarup Emil B. Saggau Anita B. Farup Møller og Anja Spillemose

Vi er alle klar til at gå i gang med arbejdet, og en masse studen-terpolitiske opgaver venter på os.

Uni-valg.

På KU er der valg til de styrende organer. Valget i år er elekt-ronisk, og foregår via KUnet mellem 2. og 6. december.Som udgangspunkt skal der vælges:

2 studenterrepræsentanter til universitetets bestyrelse – KUs øverste organ

2 studenterrepræsentanter til de enkelte fakulteters akademiske råd – øverste organ på fakultetet

3 studenterrepræsentanter til de enkelte studienævn.

Det Teologiske Fagråd har i år opstillet tre kandidater til studi-enævnet, og da der ikke er andre lister, har de tre kandidater modtaget fredsvalg. Det vil sige, at de tre kandidater automa-tisk bliver medlem af studienævnet. Det samme er tilfældet for Akademisk Råd. Derfor skal teologistuderende kun stemme om studenterrepræsentanterne til Københavns Universitet.Det Teologiske Fagråd har i år opstillet en kandidatliste, og håber at alle vil give deres stemme til fagrådet, enten som listestemme eller personlig stemme.

De tre nye studienævnsmedlemmer som allerede kan præsenteres er:

Jonas HennildBo ChenKristine Krarup

Og de to til Akademisk Råd:

Emil B. SaggauAnders Martin Lauritsen

Årets Underviser 2010

Èn af de opgaver fagrådet skal tage sig af inden jul, er ud-nævnelsen af Årets Underviser 2010.Derfor: Send dit forslag med en motivation til: anders.martin.lauritsen@gmail.com inden december, og dit forslag vil komme med i vores diskussionsrunde.Du kan også aflevere dit forslag (med motivation) i en kuvert i reception. På kuverten skriver du: Det Teologiske Fagråd.

Modtagerne fra prisens indstiftelse og til nu: 2005: Kirsten Busch Nielsen 2006: Søren Holst 2007: Mette Birkedal Bruun 2008: Jesper Tang Nielsen 2009: Karen Martens

Det er DIT fagråd

Husk, at fagrådet er til for dig! Brug det, stil os spørgsmål, bed om hjælp, giv os ris og ros. Vi står til rådighed uanset hvad det måtte være. Desuden er alle velkomne til vores fagrådsmøder. Vi mødes hver tirsdag kl. 12:15 i fagrådslokalet (ved siden af aud. 2).

Website: www.teol.ku.dk/studinfo/fagraadFacebook: “Det Teologiske Fagråd”

Nyt fra FagrådetAf: Jonas Hennild og Anders Martin Lauritsen,Formandskabet, Det Teologiske Fagråd

‘s BS

HUSK! INDSLAG, ARTIKLER,KOMMENTARER, KLAGER, GENEREL RIS OG ROS PLUS HVAD DU ELLERS LYSTER AT SKRIVE TIL DET NÆSTE NUMMER AF ARKEN SKAL VÆRE OS I HÆNDE

SENEST D. 15. JANUAR 2011!!!

Nu vil man om ikke så længe kunne møde Nadvomaten centrale steder i byerne og på landet. Der er tale om finans-krisebevidste second-hand tyggegummi-automater, der fyldes dagligt med den, for nogen, så ukendte oblat, samt små plas-ticbægre med alkoholfri portvin.

I praksis går man automaten i møde, trykker på en knap, hvorefter nadveren indstiftes af en celebrity-biskop, og man modtager derefter oblat og vin. Til sidst giver biskoppen sin velsignelse, og man kan gå glad og from til sin gerning.Formanden for Innovationsudvalget, Martin Ignatius An-dersen, udtaler i forbindelse med den snarlige lancering: “Den automatiserede nadver vil gå godt i spænd med vor fortrav-lede tidsånd; Med opsætningen af Nadvomaten på stationer, posthuse og andre centrale beliggenheder i by og på land, vil ALLE få tid til at modtage forladelse fra synden. Det værende sig både den forjagede husmoder, der forståligt kan have svært at kvitte den varme dyne og sin salig husbonds side søndag morgen, den redeløse fugl, der i dette Sodoma ikke føler sig velkommen i kirken, samt den morgenbeduggede, der grundet sin tilstand kunne forveksle klokkernes smukke toner med verdslige sirener, og dermed bevæge sig bort fra kirken, skønt der i hans bryst banker et oprigtigt ønske om forladelse fra nattens og levneds udskejelser.”

Den søndagsfriske læser ville her kunne føle sig fristet til at indvende, at man kunne forsøge sig med en national ændring af tidspunktet for gudstjenesten.

“Vi i Folkekirkens Innovationsudvalg er ikke ude på at bagatel-lisere sakramentet; snarere tværtom. Intet glæder præsternes hjerter mere, end at se de kære sognebørn på bænkene, men da dette ikke svarer til vor moderne tid, ønskes andre tiltag

taget i anvendelse. Syndernes forladelse, der her er i fokus, skal tilbydes til alle kristne, og vil gøre lykke på sigt. Luther anbefaler i sin Katekismus, en årlig modtagelse af nadveren på 1-4 gange, og med dette tiltag vil dette ske fyldest.”

Især vil Innovationsudvalgets initiativ kunne mødes med lyksa-lighed i de fædreløse kirker på landet.

NB. Da der ikke skal indkastes mønter i nadvomaten, samt at portvinen er alkoholfri, vil dette annonceres på selve auto-maten, for at forhindre unødig hærværk.

Nyeste tiltag fra Folkekirkens Innovationsudvalg:

NADVOMATEN- syndsforladelse til alle per automatik!

Nadvomaten i dens prototype-design. Af sparehensyn har man valgt at gen-bruge gamle tyggegummiautomater, som nu er blevet vesignet. Dertil har man tilføjet ny, smart aluminiumsfront, et kors, en lille højtaler og en flot, rød knap, som kun indbyder til at blive trykt på.