This article was downloaded by: [Northeastern University]On: 18 October 2014, At: 10:09Publisher: RoutledgeInforma Ltd Registered in England and Wales Registered Number: 1072954 Registered office:Mortimer House, 37-41 Mortimer Street, London W1T 3JH, UK

Distinktion: Scandinavian Journal of SocialTheoryPublication details, including instructions for authors and subscriptioninformation:http://www.tandfonline.com/loi/rdis20

Drømmen om det voldsfri moderneHans JoasPublished online: 04 Mar 2011.

To cite this article: Hans Joas (2002) Drømmen om det voldsfri moderne, Distinktion: Scandinavian Journal ofSocial Theory, 3:2, 91-100, DOI: 10.1080/1600910X.2002.9672830

To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/1600910X.2002.9672830

PLEASE SCROLL DOWN FOR ARTICLE

Taylor & Francis makes every effort to ensure the accuracy of all the information (the “Content”)contained in the publications on our platform. However, Taylor & Francis, our agents, and ourlicensors make no representations or warranties whatsoever as to the accuracy, completeness, orsuitability for any purpose of the Content. Any opinions and views expressed in this publicationare the opinions and views of the authors, and are not the views of or endorsed by Taylor &Francis. The accuracy of the Content should not be relied upon and should be independentlyverified with primary sources of information. Taylor and Francis shall not be liable for anylosses, actions, claims, proceedings, demands, costs, expenses, damages, and other liabilitieswhatsoever or howsoever caused arising directly or indirectly in connection with, in relation to orarising out of the use of the Content.

This article may be used for research, teaching, and private study purposes. Any substantialor systematic reproduction, redistribution, reselling, loan, sub-licensing, systematic supply, ordistribution in any form to anyone is expressly forbidden. Terms & Conditions of access and usecan be found at http://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

Drammen om det voldsfri moderne

Hans Ioas

Den ferlgende tekst stammer fra 1994. Den blev offentliggjort ferrste gang i kulturtids- skriftet Sim und Form, der var det ferrende intellektuelle forum i DDR-tiden - en status det formiede at opretholde efter genforeningen. Artiklen blev ti1 under indtryk af de fremmedfjendtlige voldshandlinger i Tyskland og krigen p i Balkan. Kosovokri- gen, det grusome folkemord i Rwanda og meget andet 15 endnu foran 0s. Efter den 11. september 2001 har den internationale terrorisme og de komplikationer, som b e k m - pelsen af den afferder, forstaerket opmaerksomheden p i volden som tema.

'Vold' som tema er i dag pH alles laeber; de tri- ste grunde hertil ligger ligefor.' Europa ople- ver krigen pH Balkan med alle dens grusom- heder som genkomsten af raedsler, man ellers formodede var overvundet. Hoyerswerda og Rostock, Molln og Solingen stir som symbo- ler for voldsudbrud midt i det genforenede Tyskland. Politikemes ridvildhed st& mil med forvirringen hos flertallet af samfunds- forskere - fra fredsforskningen ti1 ungdoms- sociologien. Det haevner sig, at arbejdet med vold intemt i samfund og vold i forholdet mellem stater laenge ikke har herrt ti1 Sam- fundsvidenskabens staerke sider. Ganske vist ytrede sociologiens klassikere sig i dagspoliti- ske debatter og historiske tilbageblik om Hrsa- ger, forleb og effekter af krige, klassekampe eller andre voldeligt udmcantede konflikter - alligevel forbliver disse ytringers relation ti1 den systematiske keme i deres teorier for det meste uklar. Fredsforskningen og studiet af international politik slHr sjaeldent igemem i den generelle teoridannelse. Opmaerksomhe- den har altid rettet sig mere mod den erkono- miske, sociale og politiske ulighed end mod voldens fznomen. Selv det statslige voldsmo- nopols legitime institutioner er i kun ringe grad genstand for opmaerksomhed i den Sam- fundsvidenskabelige forskning, hvilket er saerdeles forblerffende i lyset af deres omfang og betydning. Hans Paul Bahrdt har formule- ret det i en rammende bemaerkning, der p i ingen mHde kun gaelder for Tyskland; nemlig at en gennemgang af skolemes pensum i Sam-

fundsfag samt af sociologiske indferringstek- ster mH efterlade det indtryk, at vi lever i et samfund uden militaer og uden politi. Analy- ser af politiet fokuserer pH dets forhold ti1 in- dividuelle gemingsmaend. Vold begHet af in- dividuelle kriminelle nyder langt sterrre op- maerksomhed end udviklingen af kollektiv og statslig vold. Den seneste beretning fra den amerikanske voldskommission ser helt bort fra dette og falder tilbage ti1 en biologisering af voldstilbQjeligheden (Reiss Jr./Roth 1993; kritisk hertil review-symposiet i Contemporary Sociology 1993 samt Joas/Knobl 1994). Analy- sen af kollektiv vold lider ofte under en fejlag- tig overferrsel af modeller for fremkomsten af individuel vold. De bevaeger sig for det meste mellem rationalistiske og irrationalistiske overdrivelser: Mens nogle forserger at begribe vold som et kynisk udvalgt og anvendt instru- ment for eksempelvis nationers eller klassers interesser - hvorved der ikke bliver meget mere tilbage at sige om disse interesser ud- over denne instrumentalitet - betragter andre udelukkende volden som et sammenbrud af enhver social orden, normativ orientering og individuel rationalitet. Ganske vist ferrte spektakulaere offentlige begivenheder, sHsom 1960emes raceuroligheder i USA, den ven- streorienterede terrorisme i 1970emes Vest- tyskland og enkeltstiende ungdomsurolighe- der, ti1 en midlertidig vaekst i den videnskabe- lig interesse og ti1 respektable redegerrelser fra ekspertkommissioner, men den videnskabeli- ge interesse i disse omstaendigheder for-

1 Artiklen er oversat ti1 dansk af Christian Borch og Lars Bo Larsen.

O Distinktion, Nr. 5, 2002, 91-100

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014

svandt for det meste igen sammen rned of- fentlighedens interesse heri. Sociologiens dybt forankrede relevansstrukturer viste sig atter sorn en hindring for arbejdet rned temaet om den 'kollektive vold'.

Hvordan kan dette forklares? Jeg tror, at forklaringen p i deme bemaerkelsesvzrdige fordeling af opmaerksomhed bunder i de vest- lige samfundsvidenskabers binding ti1 libera- lismens verdensbillede. I liberalismens ver- densbillede skulle krige og voldeligt udmern- tede indenrigspolitiske konflikter fremsti som reminiscenser af en overstdet epoke, som endnu ikke var blevet illumineret af oplysnin- gen. Den tidlige liberalisme betragtede de da- vaerende krige sorn udslag af en aristokratisk krigergejst eller af despoters ukontrollerede luner, og endnu farste verdenskrig blev af ti- dens amerikanske liberale intellektuelle op- fattet sorn et tegn p i en europaeisk tilbagesti- enhed over for den amerikanske model. Ari- stokratisk krigergejst og despotisme blev be- tragtet som levn fra menneskehedens mere primitive udviklingsfaser; det civiliserede liv skulle ogsi vaere civilt, hvorved krigeriske egenskaber og behov ikke blot skulle forby- des religierst og moralsk, men tillige kume udglattes, formildes og omdirigeres gennem sportslig eller erkonomisk konkurrence (,,les doux commerce"). Selvom voldsfrihedens tidsalder alligevel viste sig ikke at vaere fuld- staendig opndet herved, syntes man dog som oplyst liberal at kende den videre vej frem og ti1 skridtene ti1 fuldbyrdelsen af en fornuftig orden. Ligesom torturen og den offentligt ce- lebrerede gabestok mitte forsvinde ud af strafferettens instrumentarium, sdledes mitte ogsi krigen og volden mod personer eller ting forsvinde i det moderne, dvs. civilt-borgerli- ge samfund. I efterkrigstidens modernise- ringsteori blev den voldsfri konfliktlersning sigar en definitorisk bestanddel af det moder- ne. Dette verdensbillede forener sdledes den skarpe afvisning af volden rned en vis baga- tellisering af dens tilstedevaerelse. Et fremad- rettet, fremskridtsoptimistisk blik betragter utilmodigt det udderende gamle onde og uden aegte interesse.

Selv den klassiske marxismes fremskridts- tro er en afart af det liberale verdensbillede. Ganske vist fremhaever marxismens fortalere

det voldelige i den kapitalistiske produkti- onsmHde, i den ubernhrarlige materielle tvang, der skjuler sig bag de frivilligt indgiede kon- trakter, og i det klassebaserede herredermme, som gemmer sig bag individernes lighed. Det belaster derfor ikke dens samvittighed syn- derligt, at en omstyrtelse af klassesamfundet kun kan tilvejebringes rned voldelige midler, og at 'proletariatets diktatur' mH holde dets modstandere nede rned vold i en rum tid efter revolutionens sejr. Men den klassiske marxis- me skubbede s i at sige blot liberalismens ver- densbillede en epoke lzngere frem: Efter den voldskraevende, verdensomspaendende om- vzltning forestillede man sig en social orden, der rned producenternes universelle og frivil- lige sammenslutning ikke laengere levnede plads ti1 volden. For marxismen ville afslut- ningen af voldsbaserede sociale konflikter dermed i sidste ende munde ud i en fuldkom- men retfaerdig og spontant selvregulerende orden uden nogen form for klassedivergens. Idet alle krige og etniske konflikter blev taget sorn udtryk for klassemodsaetninger, ville de forsvinde sammen rned klassekonflikterne.

Den egentlige modstand mod den optimi- stiske ignorering af voldens rolle kom fra de anti-liberale og fra de repraesentanter for det borgerlige samfund, der var parate ti1 at give praktisk talt fuldkommen afkald p i de for- hdbninger, der knyttede sig ti1 dette samfunds opstien. Her kan man for det fsrste naevne den anakronistiske bellicisme, der s i krigen som altings fader, og sorn sluttede fra en fre- delig civilisation og de krigeriske dyders op- h0r ti1 et alment szdeligt forfald, svaekkelse og kvindagtighed. Denne kobler sig i labet af det 19. brhundrede, knyttet ti1 en b1.a. darwi- nistisk biologisering af de sociale og politiske forhold, ti1 en retfaerdiggarelse af individer- nes haemningslerse konkurrencekamp i form af racer eller etniske subjekter. Blandt sociolo- giens tidlige reprzsentanter - fra Gumplo- witz og Ratzenhofer ti1 Sumner - findes fuld- blodsrepraesentanter for en sidan taenkning; betegnende nok er disse dog aldrig blevet en levende del af fagets arv, men er derimod glemt i dag (Joas 2000b). Derimod er den vari- ant af den magtpolitiske realisme, der uden ideologisk overbygning simpelthen betragter det sorn en uomtvistelig kendsgerning, at sta-

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014

ter og andre kollektive enheder handler ud fra egeninteresse, samt at void ogsi stir ti1 ridig- hed som middel og derfor kommer ti1 udtryk i sociale konflikter, blevet forfaegtet kontinu- erligt. En anden version af den antiliberale beskaeftigelse rned voldens rolle kommer ti1 udtryk gennem en livsfilosofisk og eksisten- tie1 opgradering af den anakronistiske belli- cisme: vold som kreativitet, kampen som in- dre oplevelse, fzllesskabet ved fronten som impuls ti1 en ny type statslig orden. Netop i Tyskland - men p i ingen mHde alene her - spiller deme taenkning fra Nietzsche over de sikaldte 'idPer ha 1914' ti1 den nationalsocia- listiske bevaegelse en stor rolle. Hvor frem- medartet den end mitte synes for os i dag, er der ogsH her bevaret en erfaringsdimension.

Vi konfronteres tilsyneladende rned ferl- gende dilemma: Oplysning, liberalisme og ogsH marxisme lover os ganske vist en verden uden vold, men de ferrer ogsi til, at vi igen og igen vaekkes ublidt fra denne drerm og rned forblerffelse m i konfronteres rned de angive- ligt uciviliserede faenomeners hirdnakket- hed. Bellicisme, socialdarwinisme, magtpoli- tisk realisme og voldsmytologi retter ganske vist vores blik mod voldens allestedsnaervaer, men de bererver os enhver forhibning om en stabil og fredelig verden. A t komme ud af dette dilemma krzver en refleksionsrzkke, der forst (1) rokker ved den magtpolitiske realismes selvtillid, siden ved fredsopfattelserne, herunder i szrdeles- hed de liberale ( I I I I I I ) . Derefter m i den illusions- lost sporge ti1 deres overbevisningskraft og ende- ligt ( I V ) sbgar forsoge at begrave voldsmytologier- ne for dermed at modgb begrznsningerne og re- duktionismen i den fraditionelle voldsforskning.

Lad os ferrst sperrge ti1 den magtpolitiske rea- lismes empiriske overbevisningskraft. Er samfundsvidenskaben forpligtet ti1 illusions- lnst at se verden som en evig kamp mellem interesser, eller viser sociologien os ogsi 'real- politikken' som en ideologi? Findes der i den virkelige verden ansatser ti1 en mere fredelig orden, der ikke blot kan opfattes som en mid- lertidig vibenstilstand i den evige kamp? Thomas Hobbes' tankeeksperiment kan tjene som et passende udgangspunkt for besvarel- sen af dette sperrgsmbl: Hvordan kan der ud

fra en naturtilstand, hvor enhver alene forfral- ger sin egen nytte og ikke viger tilbage for vold og bedrag, men hvor enhver derfor ogsi altid mH se sig konfronteret rned risikoen for at blive offer for voldshandlinger og bedrag og ferlgelig ikke kan nyde sine besiddelser og sit liv i ro og mag - hvordan kan der ud fra denne naturtilstand udvikles en fredelig og stabil social orden? Som bekendt bestod Hob- bes' lersning i alles underkastelse under en staerk stat eller en alment accepteret herskers staerke vilje, motiveret af derdsfrygten. Denne lersning blev en grundmodel for den modeme politiske taenkning. Dog er det interessant at se, at det for det meste gir ubemzrket hen, i hvor h9j grad Hobbes rned lersningen af dette problem samtidig skaber et nyt. Den indre fred kan ganske vist tilvejebringes gennem staerke og centraliserede stater -men faren for en konflikt mellem disse statsuhyrer opstir ferrst hermed! Ferlgerne af mellemstatslige konflikter undergraver atter den enkelte bor- gers sikkerhed, og dermed bortfalder begrun- delsen for eksistensen af en staerk statslighed ud fra borgerkrigens farer - sHfremt man anta- ger, at faren for konflikter mellem svage stater ville vaere mindre. Hobbes' egen reaktion pH dette problem var ikke konsistent. P i den ene side s i han p i ingen mHde bort fra den mel- lemstatslige krigs kendsgeming; han benytte- de ikke udelukkende deme kendsgeming metaforisk, men derimod som empirisk bevis for, at den af ham beskrevne naturtilstand ikke blot var en hypotetisk antagelse, men et reelt erfaringsmaessigt problem. Men p i den anden side bagatelliserede han p i det mel- lemsamfundsmassige plan det problem, hvis samfundsinteme pitrzngenhed han udfolde- de bedre end nogen anden ferr ham. Naturtil- standen mellem stater er iferlge Hobbes min- dre slem og uundgielig end naturtilstanden mellem individer. Stater er bedre rustet ti1 selvbegraensning, siledes at det ikke er den samlede befolkning i en stat, der behraver at deltage i en krig; stater er samtidig staerkere end individer og derfor mindre tilbrajelige ti1 fortsat at udbygge deres magt. Dette afradika- liserer sikkerhedsdilemmaet mellem stater og muliggerr en magtbalance mellem dem. Uan- set hvad man mitte mene om Hobbes' argu- mentation - og uanset om man tror, at den sta-

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014

dig kan haevde en vis gyldighed i den totale krigs tidsalder - er det ibenbart, at han ikke vil henvise de mellemstatslige konflikter ti1 samme lersning sorn de internt statslige: Han forventer ikke den empiriske fremvaekst af en centraliseret verdensstat, ej heller gerr han sig ti1 politisk fortaler for en sidan. Han satser derimod p i undertrykkelsen af alle indre be- straebelser p i ekspansion og p i ,,indkapslin- gen af krigen ti1 den rene statskrig" (Reinhart Koselleck). Deme indre inkonsistens hos Hobbes blev erkendt i den tidlige oplysnings- tids fredsdiskurs, og derfor tvivlede taenkere fra Abbe de St. Pierre over Rousseau ti1 Kant p6 muligheden af en stabil ligevaegt mellem magterne. Iferlge Swift mindede strukturen i deme fredsdiskurs om konstruktionen af en bygning, hvis stabilitet ville blive alvorligt truet, hvis en lille fugl landede p i taget. Sile- des foreslog St. Pierre indg6elsen af internati- onale traktater, Rousseau en mindskelse af staternes interdependens, altsi erget isolation og autarki, og Kant en kobling af republikan- ske forfatninger og folkeretlige bindinger sorn vejen ud af den altid truende u~tabilitet.~ Disse ikke-hobbesianske taenkemider har det tilfaelles, at de af Hobbes' inkonsistens binges tilbage ti1 sperrgsmilet, om relationeme mel- lem stater nu faktisk ogsi har den ekstra-retli- ge eller sigar ekstra-moralske karakter, sorn Hobbes-traditionen tilskriver dem. Deme kontinuert udviklede tankeraekke demonstre- rer uklarheden i den hobbesianske magtrea- lisme, hvor stater opfattes sorn enhedsakterrer med entydige interessekonfigurationer. Vi ved jo sorn regel ikke, hvad en stats eller et storkollektivs interesse er, hvem der definerer deme interesse, hvordan deme definering finder sted, hvilke verdensbilleder der indgir heri, om magt og sikkerhed taenkes ekspan- sivt eller defensivt, og om de to begreber er internt kompatible. Den magtpolitiske realis- me er ud fra enhver demonstrativ realitetsdu- elighed en p i ingen made simpel afbildning af virkeligheden, men opstir ud af en pro- grammatisk afmoralisering og en empirisk set problematisk abstraktion fra virkelighedens normative og interpretative karakter. Hvis

man ikke blot sperrger ti1 krigens irsager, men ogsi ti1 fredens irsager og de eksisterende overvindelser af sikkerhedsdilemmaet, s i sy- nes de liberale begrebsdamelser muligvis ikke blot mere optimistiske og normativt set mere attraktive, men ogsi mere empirisk soli- de end den magtpolitiske realisme.

I1 For alle de klassiske liberale, hvis politiske milsaetning var en begraensning af statsmag- ten og en forergelse af den individuelle hand- lens spillemm, og sorn herudfra vurderede frihandel indadtil og udadtil positivt, var kri- ge ligesi umoralske, sorn de var skadelige. For dem 1 i skadesvirkningerne p i det erkono- miske omride lige for. Affolkningen af hele landomrider, odelaeggelsen af kapital, stig- ningen i skattebyrden, voksende statsgaeld, dalende international handel, almen forar- melse - dette er blot nogle af de nagleord, der blev anvendt i beskrivelsen af krigens og de krigeriske regimers erkonomiske konsekven- ser. Men de klassiske liberale affaerdigede ogs% krigen moralsk sorn uoverlagt p6ferrelse af ulykker og uret ud fra en egoistisk og, det vil sige, forkert forstiet egeninteresse i de kri- geriske lag og blandt herskerne. De to aeldste forestillinger om forklaringen p i staternes fredsevne stammer begge fra liberalismens tan- keverden. De piivirker ti1 dato samfundsvi- denskaberne og m6 stadig tages alvorligt. De er knyttet ti1 navnene Immanuel Kant og Adam Smith.

Kant knyttede staternes fredsevne ti1 deres indre politiske stmktur og tilskrev derved re- publikker et fredeligt vaesen. Hans begreb om republikken rettede sig p i ingen made mod en omstyrtelse af monarkiet, men mod konsti- tutionaliseringen og retliggerrelsen af den mo- narkiske magt. Statsborgernes rigtigt forst& ede interesse ville, sifremt den blot slog igen- nem i den udenrigspolitiske beslutningspro- ces, tendere mod undgielse af krige og i ste- det virke for gensidigt fordelagtige relationer mellem staterne. Ferrst etableringen af en ret- stilstand mellem staterne tilvejebringer, iferlge Kant, de fulde forudsaetninger for, at indivi-

2 For dokumentation og fortolkning af disse idemaessige udviklinger, se von Raumer (1953).

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014

det ogsi i sit statsinterne liv kan leve i sam- klang med fomuften, mens en verdensstat al- tid vil indeholde en risiko for et universelt despoti. Adam Smith p i sin side - og i forlaen- gelse af ham den politiske okonomi - satte sin lid ti1 frihandelens pacificerende virkning. Hvis det fredelige bytte af onskede goder er- statter gensidige trusler, odelaeggelser og plyndringer, vokser velfaerden for alle de del- tagende, og krigen bliver overflerdig. Hande- len mellem stater tilskrives en endnu sterrre civiliserende effekt end den indre handel. Man kume betegne disse to forestillinger sorn hhv. den republikanske og den utilitaristi- ske version af den liberale fredstaenkning. I virkeligheden, dvs. i de enkelte liberale filo- soffers, erkonomers eller sociologers tank- ning, holdes de to forestillinger ganske vist ikke klart adskilte; Kant griber i sin argumen- tation for den realistiske mulighed for etable- ringen af en mellemstatslig fredstilstand til- bage ti1 den politiske erkonomi, og Smith er p i ingen mide derv for sikkerhedsfordringen sorn grundbetingelse for okonomiens udvik- ling. Alligevel giver det mening at tale om dis- se to versioner sorn adskilte forestillinger, idet de to versioner for en naermere betragtning giver sig udslag i vidt forskellige proposer og vaerdier. I liberalismens diskurs er der her indbygget et produktivt spaendingsforhold. Hvomidt demokratisk deltagelse og retsstat- lighed eller statemes gensidige tilknytning gennem handelsrelationer erger sandsynlighe- den for en fredelig udenrigspolitik, er et sperrgsmil, sorn kan efterprerves empirisk. Re- sultateme af talrige forsog herpi er indbyrdes modstridende, men alt i alt fremstir den libe- rale fredstaenkning p i ingen mide sorn afspo- ret, og forsergene viser relativt entydigt hen mod eksistensen af en slags saerlig fred mel- lem de liberale stater. Naervaerende argumen- tation retter sig dog ikke mod deme pointe.

Begge liberale fredsforestillinger har ikke blot en forside, men ogsi en skyggeside. In- gen af dem er sH uberort af krigenes og kamp- enes historie, at der kan gribes tilbage ti1 dem sorn uskyldige ideer. Begge er de selv blevet brugt sorn legitimering af krigerisk adfaerd. Ganske vist kan ingen id6 immuniseres fuld- staendigt mod ideologisk misbrug, men alli- gevel m i der sperrges til, hvorvidt en ide selv

muliggerr misbruget, og hvorledes den kan modificeres for at komme misbruget ti1 livs. Piivisningen af den marke bagside hos de to liberale fredsforestillinger skal altsi ikke for- st& sorn en polemik mod liberalismen, men retter sig derimod mod den lektie, sorn realhi- storien har knyttet ti1 de idehistoriske frem- bringelser.

Den utilitaristisk-liberale fredsforestillings mwke bagside ligger i kolonialismens og im- perialismens historie. Her hentydes ikke ti1 det leninistiske imperialismebegreb, der s i imperialismen sorn den kapitalistiske okono- mis logiske folge og sorn demes hcjeste eller endda sidste stadie. Deme anvendelse af im- perialismebegrebet sorn et kampbegreb, der legitimerede So jetunionens regionale domi- nans, og sorn mistaenkeliggjorde ethvert land med et kapitalistisk okonomisk system, tjente i de sidste iirtier snarere ti1 at skjule proble- meme med den intemationale ulighed end ti1 at oplyse disse. Derimod hentydes ti1 den li- berale tanknings ubesvaerede tilegnelse af imperialistiske politikker. Den tyske liberalis- mes historie i Bismarck-tiden og isaer i den wilheminske aera viser, at en frihandelsorien- teret kritik af de okonomiske skadesvirknin- ger af statslige kolonierhvervelser og af mili- tarismens umideholdenhed kun ytredes af ganske fi, og at disse f i netop sorn folge af denne kritik blev outsidere i meningsspek- tret. Selv de, sorn fastholdt en skeptisk distan- ce over for de imperialistiske tendenser, hav- de intet at indvende mod den statslige under- stottelse af de okonomiske erobringer gen- nem eksportpolitiske tiltag. Typisk for deme tid var derimod syntesen af liberalisme og imperialisme. Her er det tilstraekkeligt at naevne navne sorn Friedrich Naumam og Max Weber for at anskueliggerre dette. At England blev forbillede for de liberale, opher- jede britemes politiske, okonomiske og kultu- relle evne ti1 at lede et verdensimperium ti1 en gememferrt mernsterposition. Netop de 'libe- rale imperialister' betragtede ,,en tysk imperi- alisme sorn fuldbyrdelsen og den logiske fort- saettelse af rigsgrundlaeggelsens politik (Mommsen 1990). For dem var interne libera- le reformer ikke i farste raekke begrundet i vaerdier sorn frihed og folkesuveraenitet, men derimod - forstiet sorn en modemisering -

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014

forudsaetningen for en imperialistisk politik udadtil, og de liberale var mere bevidste om sammenhaengen mellem indre og ydre og for- faegtede denne sammenhaeng med sterrre energi end de konservative kraefter. Pb dette sted kan det naturligvis indvendes, at de ty- ske liberales imperialisme ikke i sig selv de- monstrerer nogen merrk bagside af den libera- le taenkning, men tvaertimod blot er et belaeg for den svage liberalisme i Tyskland og for den frihandelsorienterede liberalismes util- straekkelige forankring. Netop den fredspoli- tiske pointe i frihandelsliberalismen er aldrig rigtigt kommet ti1 udtryk i Tyskland. Derfor mb blikket vandre mod England, hvor sperrgs- mblet om forholdet mellem liberalisme og im- perialisme traeder tydeligere frem.

I England havde frihandelsideen faktisk stor indflydelse pb fredsbevaegelsen i hele det 19. brhundrede - en kombination, som man naeppe kan forestille sig i Tyskland (Howard 1978). En forfatter som Herbert Spencer, hos hvem man efter vore dages gaengse opfattelse snarere skulle forvente at finde socialdanvini- stiske forestillinger ogsh omkring folkeslag- enes indbyrdes forhold, herrte ti1 blandt de mest indaedte modstandere af Boerkrigen og af engelske militaere intewentioner i alminde- lighed. Joseph Schumpeters imperialismeteo- ri baserede sig Spencer og hans modvilje mod militaere intewentioner - en modvilje, der se- nere skulle blev udlagt som en modstand mod imperialismen. I deme kobling af impe- rialismeteorien ti1 liberalismen ses imperialis- men sbledes ikke som et resultat af kapitalis- men, men derimod af ferr-kapitalistiske ele- menter. Et bestemt sp~rgsmbl traenger sig der- for pb: Hvordan forholdt de radikale liberale, de ortodokse fortalere for den politiske 0ko- nomi og den spenceristiske berlge i England sig ti1 imperialismesperrgsmblet? Dette er den teorihistoriske side af debatten om free trade imperialism. De liberale var ganske vist skarpe kritikere af den merkantilistiske kolonialis- me, der rakte ind i ferrste del af det 19.6rhund- rede, men de kan ikke af den grund indplace- res som konsekvente anti-imperialister. En naermere efterprervning af deres teorier og holdninger viser sbledes, at de fleste af dem i det mindste havde bygget proimperialistiske betingelser ind i deres teorier. Englands indu-

strielle overlegenhed, dets produkter, pro- duktionsformer og innovationschancer blev helt bevidst inddraget i beregningeme. Sam- menhaengen mellem frihandel og Englands overlegenhed fremstod for disse taenkere ikke som et efterfalgende og pd sin vis kontingent resultat, men derimod som noget taenkt og villet. Argumentationen for frihandel var ikke interessefri, men indrettet efter Englands voldsfri og m4sommeligt opnbede lederrolle i verden. Selv Jeremy Bentham, der i sit freds- skrift som bekendt fordrede opgivelsen af alle kolonier i frihandlens And, lod sig omvende ti1 ikke at opfatte kolonier som spild af kapi- tal, men derimod som en chance for at inve- stere overskydende kapital og f H aflerb for den overskydende befolkning. Hans tilhaengere og efterferlgere var aktive fortalere for imperi- alistiske programmer, som f.eks. den syste- matiske kolonisering og bosaettelse af Austra- lien og New Zealand. Nbr Friedrich List og andre reagerede p i den frihandelsorienterede taenkning med det argument, at den univer- selle udbredelse af frihandel ville medferre en forevigelse af de fleste landes underlegenhed i forhold ti1 de ferrende produktions-, han- dels- og sermagter, ramte han netop pointen i de engelske frihandelsteoretikeres hensigter. Hans forsvar for protektionismen havde gode grunde og bidrog naturligvis ti1 den utilitari- stisk-liberale fredsforestillings svaekkelse uden for England. Denne fredsforestillings merrke bagside er kendetegnet ved dogmati- seringen i forestillingen om, at frihandel har en pacificerende virkning - hvilket bevidst negligerer de betragtelige uligheder og ulige- vaegte ph verdensplan. Denne fredsforestil- ling kan kun reddes, hvis de potentielt volds- producerende virkninger af en liberal ver- denserkonomi ikke fortraenges eller med glae- de tages med i kerbet.

I11 Men ogsb den republikanske version af den li- berale fredstaenkning har en mindre attraktiv bagside. Denne ligger i en missionerende uni- versalisme, der bringer freden i fare. Den her antydede problematik viste sig allerede i ge- nerationen af Kants fredspolitiske elever i Tyskland, hvoraf enkelte sympatiserede helt og holdent med, at den revolutionaere franske

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014

republik forvandlede andre stater ti1 repu- blikker rned vbbenmagt, fordi dette iferlge teo- rien ogsi ville tjene udbredelsen af freden (DietzeJDietze 1989). I deres haender, og vel tydeligst hos den unge Gorres, forvandlede Kants forestilling sig ti1 en ideologi for inter- ventionisme, rettet mod en ,,republikanise- ring af s i mange despotiske (regulativ-)stater, som tiden og stedet tillader" og mod ,,indfa- jelsen af alle republikaniserede (stater) under de af naturen givne graenser", hvilket man vel primaert m i forstb som et forsvar for Rhin- graensen (Gorres 1979: 168).

Dette problem, sorn rejstes rned fornyet ak- tualitet i det 20. brhundrede rned det folkeret- lige forserg p i en taemning af krigen, rned op- rettelsen af Folkeforbundet og andre ansatser ti1 fredelig international konfliktlersning, er blevet formuleret skarpest af Carl Schmitt. Ifalge Schmitt er det grundlaeggende problem i Folkeforbundet - men egentlig ogsi i den amerikanske Monroe-doktrin - den systema- tiske ibenhed, der kendetegner sperrgsmilet om, rned hvilken procedure et brud mod fol- keretten kan defineres. Trods alle indvendin- ger, der rned rette er blevet rejst mod Schmitts overpointering af beslutningssperrgsmilet ti1 en regulaer decisionisme, kan der vel ikke her- ske tvivl om, at hans insisteren pA sperrgsmk let om beslutningens moment er et eminent sociologisk sperrgsmbl. ,,Problemet ligger nemlig ikke" - sorn Schmitt haevder over for Friedrich Meinecke -

,,i den indholdsmzssige normativitet i et moralsk eller retligt pdbud, men derimod i spnrgsmilet: Hvem beslutter? (. . .) Naturligvis nnsker alle blot ref, moral, etik ogfred, ingen nnsker at gnre uret; men det eneste spergsmdl, der in concreto er in- teressant, er altid, hvem der i det konkrete tiyzlde bestemmer, hvad der er det rette, hvorifreden be- stir, hvad en forstyrrelse eller trussel mod freden er, rned hvilke midler forstyrrelsen kan bilzgges, hvorndr en situation er normal og 'tilfredsstillen- de'. Dette quis iuducabit viser, at der ogsd inden for retten og den almene morallov gemmer sig en dualisme, derfratager disse begreber evnen ti1 at trzde op imod 'magten' sorn simple modsztnin- ger for derimod at bevzge sig over for denne sorn i en pendulbevzgelse" (Schmitt 1988a: 50).

En institution, der tillader dette sperrgsmbl at stb ubesvaret hen, tillader samtidig en be- stemt magt at gennemtrumfe sin definition;

definitionsmagten er dermed magt i herjeste potens.

Schmitt ser samme fare i forserget p i at 'bandlyse krigen' gennem internationale overenskomster og i vendingen af folkeretten mod et sbkaldt 'diskriminerende' krigsbegreb (Schmitt 1988b). Schmitt har her omdefinerin- gen af krigen ti1 en konfrontation mellem for- brydere og et verdenspoliti for Qje. Mens det ikke-diskriminerende krigsbegreb ser krigen som en kamp mellem to eller flere statslige magter og i princippet tilskriver alle de delta- gende sider samme legitimitetsmulighed, fer- rer den universelt orienterede bandlysning af krigen ti1 en bemyndigelse af enkelte konflikt- parter ti1 at gribe ind over for den virkelige eller formodede aggressor i menneskehedens navn. Konflikten mellem to ordener bliver ti1 en konflikt mellem orden og uorden: ordens- bevarer og ordensforstyrrer. Schmitt under- bygger sin frygt rned en lurende udhuling af neutralitetsbegrebet. Neutraliteten er selvf~l- gelig mulig i relation ti1 en kamp mellem lige- berettigede suveraene stater; ved opgerret mel- lem politi og forbryder er enhver adfaerd der- imod en stillingstagen for enten orden eller uorden. Gennem vendingen mod det diskri- minerende krigsbegreb faldt de moralske hzrnninger over for modstanderen bort Sam- men rned dennes legitimitet, hvorved mulig- heden for en begraensning af konflikten ogsi forsvandt. Krige blev igen ti1 et korstog og ret- tede sig nu ikke blot mod en sejr, men mod den fuldstaendige eliminering af den anden side i denne 'verdensborgerkrig'. Intenderet eller ej er resultatet af forserget pA en instituti- onalisering af den republikansk-liberale fredsforestilling, iferlge Schmitt, en ideologi- serende vaerdiberervelse af modstanderen, som for s i vidt i sig selv er en trussel mod freden.

I deme argumentation kan Schmitts egne hensigter naturligvis kun spores alt for tyde- ligt. Han naerer en dyb modvilje mod det, som for ham synes at vaere et konglomerat af Ver- sailles, Geneve og Weimar. De politiske mbl- saetninger for hans modprogram: en konkret ordenstaenkning og et nationalsocialistisk for- stiet nyt faellesskab for Europas folkeslag, stir ikke ti1 diskussion. Men trods dette kan hans tankegang ikke afvises fuldstaendigt.

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014

Faktisk finder man i den amerikanske debat i mellemkrigstiden omkring mulighedeme for fred og folkeret en kontrovers mellem univer- salister og traditionalister, der indeholder ar- gumenter, som har stor lighed med Carl Schmitts (Krakau 1967). Ogsd her viser det sig, at forsoget pH rned indre stringens at bandlyse voldsanvendelsen fra universali- stemes side udvikler sig ti1 nye mdder at ret- faerdiggore voldsanvendelsen p& netop qua bestraebelseme p i at gememfore forbudet mod voldanvendelsen. Dette argumentati- onsdilemma og det, at der er et lille skridt fra universe1 moralsk ansvarlighed ti1 politisk korstogsmentalitet, er et gememgdende ka- rakteristikum for sdvel den amerikanske fredst~nknings historie som for selve den amerikanske udenrigspolitik. Ligesom begre- bet free trade imperialism umiddelbart kan sy- nes paradoksalt, har man i relation ti1 praesi- dent Wilsons politik og idegrundlag talt om en imperialism of good intentions. Faren for at indromme sin egen side et ubegraenset defini- tionsspillerum i den fredelige internationale konfliktregulering og for letsindigt at anven- de voldelige interventioner i forsoget pH at til- vejebringe liberale ordninger kan folgelig be- tragtes som den morke bagside af den repu- blikanske fredsforestilling.

IV Nir den magtpolitiske realisme altsi p i ingen mdde er sd realistisk, som den foregiver at vaere, men derimod anvender en dybt proble- matisk model for rationel handlen i sin analy- se af internationale forhold, og ndr de liberale fredsforestillinger langt bedre indfanger den normativt orienterede handlings realitet, mens deres gennemforte konsekvens om- vendt ikke er tilladelig, sd er der sandelig be- hov for udviklingen af et integreret fredsbe- greb, der omfatter retsstatslighed, berettigede forventninger, okonomisk udligning og em- pati (Senghaas 1995), og som griber ud over den simple modstilling af liberal idealisme og magtpolitisk realisme. Et sHdant integreret fredsbegreb ville vinde i realisme, hvis det bygger pH en adaekvat forstielse af voldens faenomen.

Ti1 formuleringen af et sddan fredsbegreb er det nodvendigt at erkende den kerne af

sandhed, der er i selv voldsmytologierne. Deme keme md ikke overses gennem forha- stede moralske reaktioner, selv om ethvert skridt i deme retning hurtigt stoder p i affek- tiv modstand. Store tyske sociologer sBsom Georg Simmel og Max Scheler sd den forste verdenskrig som en mulighed for at bryde rned den modeme kulturs tragiske tendenser og onskede af krigen at udlede en ekstatisk opslugthed i den eksistentielle jordskredser- faring, der befrier vores person fra alle fikse- ringer og atter lader den vaere skabende. Det er imidlertid naerliggende at reagere herover- for rned en beskrivelse af den enkelte soldats krigserfaringer rned blod, sved og tdrer. Ndr der i arbejderbevaegelsen melder sig en stem- me sorn Georg Sorels (1969), der ikke ser strej- ken og den hermed forbundne vold som et le- gitimt middel ti1 sociale reformer, men sorn en erfaring knyttet ti1 de undertryktes selvbe- vidsthedsdamelse, er det naerliggende at tale om et fascistoidt fremmedlegeme i socialis- mens historie. NBr Frantz Fanon (1969) helt parallelt hermed erklaerer de koloniseredes vold mod deres koloniherrer for nodvendig for overvindelsen af deres mindrevaerdsfslel- se og for generobringen af deres egen identi- tet, er det naerliggende at henvise ti1 afkoloni- seringsprocessens voldelige blindgyder og ti1 konsekvenseme af den militaere magtkoncen- tration i eksempelvis Fanons eget hjemland, Algeriet. Nir man i USA - landet, der frem- stir som et demokratisk forbillede - altid led- sager beskrivelsen af volden ved the frontier, ved graensen mod den uciviliserede natur og de 'vilde' indianere, rned henvisningen ti1 op- rettelsen og stabiliseringen af det demokrati- ske faellesskab, er det naerliggende her blot at gd ud fra en tilfaeldig, kontingent sammen- haeng, der intet siger om den liberale ordens karakter (Slotkin 1973; 1985). Men det kume ogsi forholde sig anderledes! MHske kan vi kun forsti drsageme og folgeme af forste ver- denskrig, hvis vi ogsd ser den i lyset af de in- tellektuelles entusiastiske krigsmentalitet og masseekstasen i sommeren 1914. Mdske kan sociale bevzgelser ofte kun forstds som kol- lektive forsog pH identitetserobring rned vol- den som middel, og ikke som blotte interesse- faellesskaber. Mdske virker forbandelsen af et demokratisk faellesskabs voldelige indstiftel-

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014

se gennem myten om en regeneration, der er voldeligt foranstaltet, stadig lang tid efter i dette faellesskabs historie.

Hvis man fialger disse antydninger, betyder det samtidig, at fortszttelsen af den liberale tradition for fredstaenkning kun kan lykkes, hvis angsten for en konfrontation med den in- dre logik i voldens fzenomen overvindes. Virkningerne af denne angst viser sig ikke kun i fortrzngningen af volden og i tenden- sen ti1 at betegne voldens faenomen - der ibenlyst ikke ferlger m5lrationelle mernstre - som 'meningslers', som tilbagefald fra det op- nbede civilisationsstadie eller som en friszt- telse af det ti1 stadighed lurende 'vilde' eller 'baestet i 0s' bag civilisationens maske. Angst- ens virkninger viser sig ogs5 i den traditionel- le voldsforskning, nir voldelig handlen sub- sumeres under modeller for instrumentel el- ler normativt orienteret handlen (Joas 2000~). Selvf~lgelig skal det ikke bestrides, at vold

Litteratur

Contemporary Sociology (1993): Vol. 22.

Dietze, AnitalWalter Dietze (1989) (Hg.): Ewiger Friede? Dokumente einer deutschen Diskussion um 1800. LeipziglWeimar: C.H. Beck Verlag.

Fanon, Frantz (1969 [1961]): Die Verdammten dieser Erde. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Gorres, Joseph (1979 [1798]): ,,Der allgemeine Frie- den, ein Ideal", pp. 111-176 in Zwi Batscha/ Ri- chard Saage (Hg.), Friedensutopien. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Howard, Michael (1978): War and the Liberal Con- science. New Brunswick, N. J.: Rutgers University Press.

Joas, Hans (2000a): Kriege und Werte. Studien zur Gmaltgeschichte des 20. Jahrhunderts. Weilerswist: Velbriick Wissenschaft.

Joas, Hans (2000b): ,,Gibt es eine militaristische Tradition in der Soziologie?", pp. 204-235 in sam- me, Kriege und Werte. Studien zur Gewaltgeschichte des 20. Jahrhunderts. Weilerswist: Velbriick Wis- senschaft.

Joas, Hans (2000~): ,,Handlungstheorie und Ge- waltdynamik", pp. 272-284 in samme, Kriege und Werte. Studien zur Gewaltgeschichte des 20. Jahrhun- derts. Weilerswist: Velbriick Wissenschaft.

kan u d ~ v e s ud fra en milrationel kalkule eller endda ud fra moralsk pligtferlelse. Men selv hvor dette er tilfzldet, bygger voldens praksis p5 erfaringer og fantasier, der ikke er inde- holdt i 'formblet' eller i 'normen' - hvilket blot er endnu tydeligere i de tilfaelde, hvor formbl og moral ikke udlerser vold. Den teoretiske udfordring for voldsforskningen er derfor at formulere sp~rgsm5let om, hvorledes den in- strumentalistiske voldsforst5else kan over- vindes, uden dermed at medvirke ti1 et udvi- det voldsbegreb, iferlge hvilket alle menneske- lige relationer er voldsbaserede, og alle socia- le ordener fremstdr som voldsbaserede. Mens Nietzsche - 'filosoffen med hammeren' - i voldelige vendinger erklzrede odelzeggelse af de gamle stentavler og nedrivning af de gamle helligdomme som forudsztning for enhver nyskabelse, m i vi insistere p i she1 slaegtskabet mellem kreativitet og vold som p5 deres indbyrdes forskellighed.

Joas, HansIWolfgang Knob1 (Hg.) (1994): ,,Gewalt in den USA. Deutsche und amerikanische Perspek- tiven", pp. 7-18 in samme, Gmalt in den USA. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Krakau, Knud (1967): Missionsbmuj3tsein und Vol- kerrechtsdoktrin in den Vereinigten Staaten. Franfurt am MainIBerlin: Alfred Metzner.

Mommsen, Wolfgang (1990): ,,AuBenpolitik und offentliche Meinung im Wilheminischen Deutsch- land 1897-1914", pp. 358-379 in samme, Der auto- ritare Nationastaat. Verfassung, Gesellschaft und Kul- tur des deutschen Kaiserreiches. Frankfurt am Main: Fischer.

Reiss Jr., Albert J./Jeffrey A. Roth (ed.) (1993): Un- derstanding and Preventing Violence. Washington D.C.: National Academy Press.

Schmitt, Carl (1988a [1926]): "Zu Friedrich Mei- nickes ,,Die Idee der Staatsrason", pp. 45-52 in samme, Positionen und Begriffe im Kampf mit Wei- mar- Genf- Versailles. Berlin: Duncker & Humblot.

Schmitt, Carl (1988b 119381): Die Wendung zum dis- kriminierenden Kriegsbegriff. Berlin: Duncker & Humblot.

Senghaas, Dieter (1995): ,,Frieden als Zivilisi- erungsprojekt", pp. 196-223 in samme (Hg.), Den

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014

Frieden denken. Si vis pacem, para pacem. Frankfurt Slotkin, Richard (1985): The Fatal Environment. The am Main: Suhrkamp. Myth of the Frontier in the Age of Industrialization Slotkin, Richard (1973): Regeneration through Violen- 1800-1890. New York: MacMillan. ce. The Mythology of the American Frontier 1600-1860. Sorel, Georges (1969 [1908]): iiber die Gewalt. Middletown, Connecticut: Wesleyan University Frankfurt am Main: Suhrkamp. Press. von Raumer, Kurt (Hg.) (1953): Ewiger Friede. Frie-

densrufe und Friedensplane seit der Renaissance. FreiburgJMiinchen: Alber.

Dow

nloa

ded

by [

Nor

thea

ster

n U

nive

rsity

] at

10:

09 1

8 O

ctob

er 2

014