Tid, social acceleration og temporalitet i det moderne

vidensarbejde

Henrik Lambrecht Lund, RUC

Center for Arbejdsmiljø og arbejdsliv

Disposition 1. Kontrol i det grænseløse

vidensarbejde

2. Tidssociologiske begreber og nedslag

3. Typiske træk ved tidsmiljøet i organisationer med grænseløst arbejde

4. Mulige indsatser på arbejdspladsbiveau

’To be in control‘Egenkontrol er århundredes bedste arbejdsmiljømedicin!

•Egenkontrol er kilden til psykisk sundhed i arbejdet

• Egenkontrollen er overvurderet i vidensarbejde

• Masser af involvering uden egenkontrol f.eks. Lean

• Egenkontrol er meget andet end involvering og deltagelse f.eks. Jobdesign

Videnarbejderens kontrolStress er et arbejdsmiljømæssigt paradoks når vi har

kontrol

Ny debat:

• Kan man få for meget egenkontrol og indflydelse?

• Kan egenkontrol løse AM-problemer i grænseløst vidensarbejde? – konkurrence begreber

• Har videnarbejderen kontrol over det faktiske arbejde og/eller det interpersonelle

To spor i arbejdets udvikling• Det standardiserende spor, hvor værdi

skabes gennem IT-teknologiens mulighed for fleksibel brug af arbejdskraften, vidtgående arbejdsdeling, kvalitetsstyring, øget tempo og overvågning af arbejdsprocessen

• Det grænseløse spor, hvor værdi skabes gennem projektorganisering, værdiledelse og selvledelse samt bestræbelser på at fremme fleksibilitet, kreativitet, innovation, passion, osv.

Standardisering – Hvad kommer det af?

• Scientific Management (Taylorisme)

• Fordisme

• Ny-taylorisme

• Tællelighedens regime (NPM & Lean) – også kaldet Djøfisering

• Global arbejdsdeling

Grænseløst arbejde- Hvad kommer det af?

• Globaliseringens generering af usikkerhed, manglende stabilitet og forbundethed

• En storm af internationale ledelseskoncepter der sigter mod fleksibilitet og selvledelse

• Ny IT-teknologi der opløser tid og rum

• Deregulering af aftale- og lovgivningsmæssige grænser

• HRM og pædagogiseringen af medarbejderne

• Nye orienteringer i arbejdet (individualisering)

Vidensarbejde:De to spor i et og samme arbejde

• Selvledelse kombineres med øget kontrol primært overvågning via IT-systemer (også IT i brug).

• Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med kvalitetsstandarder, omkostningsstandarder osv.

• Frihed til at bestemme hvor og hvornår arbejdet udføres kombineres med stramme deadlines og højere produktivitetskrav

• Mulighed for udviklende arbejdsforhold, uddannelse, motion, fryns kombineres med krav om reduceret sygefravær, kunde/bruger tilfredshed, individuelle performancemål,

Nyt fokus for egenkontrollen

• Fokus på egenkontrol i forhold til de interpersonelle relationer

• Fokus på egenkontrol i forhold til arbejdssituationen i sin helhed og ikke bare indflydelse på eget arbejde

• Fokus på ledelsesansvar ift. for høje krav, distribution af egenkontrol og ressourcer så medarbejderen ikke står alene med en umulig arbejdssituation

Tidssociologerne siger:

- Det moderne liv gør os fattige på tid – tid er blevet frihedens fjende nummer 1

Som arbejdslivsforsker siger jeg:

- Det moderne arbejdsliv er arnestedet for samfundets acceleration – travlhed er blevet egenkontrollens fjende nummer 1

Derfor behov for at studere hvordan det grænseløse arbejde gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af tiden

Social acceleration som samtidsdiagnose

• Lineær tid og cyklisk tid

• ‘Her og nu’ tid eller øjeblikkelig tid

• Udvidet nutid

• Fragmenteret tid

• Komprimeret tid

• Mellemrumstid

• Polykron tid – flere ting på én gang

• Flow

Tidssociologiske begreber og nedslag

Tidsmiljø

• Tiden som form og oplevelse skabt af:

Tidsanvendelsen plus temporaliteten i opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder

Typiske træk ved organisationer med grænseløst arbejde

• Social og humanistisk profil - Unboss

• Høje ambitioner såvel personligt som fagligt og organisatorisk

• Stærk udviklingskultur

• Anti-bureaukratisk

• Selvledende medarbejdere og teams

• Selektiv rekruttering af passionerede medarbejder

Typiske træk ved arbejdets indhold og organisering

• Mange ’kerneopgaver’og mange forståelser af disse

• Teams, projektorientering, dialog med mange aktører

• Løbende planlægning

”Der er mange facetter i arbejdet. Du føler aldrig, du er færdig. Du kan altid gøre det bedre”

Typisk udsagn

Typiske træk ved tidsanvendelsens

• Teamorganiseringen er en tidsrøver

• Mellemrum fyldes ud af ad-hoc planlægning

• Holder møder i en uendelighed

• Den kroniske mangel på tid på arbejdspladsen flytter flere opgaver til hjemmet

”Det er ganske enkelt en prøvelse for hele familien at arbejdet periodisk flyder alle vågne timer.”

Typisk udsagn om WLB

Typiske træk ved ad-hoc relationernes formning af tidsmiløet

• Antallet af interpersonelle kommunikationsrelationer på en almindelig dag er ekstremt højt (afbrydelser og forstyrrelser)

• Ujævne arbejdsrytmer, øjebliksorientering og stor intensitet (akkumulerende over dagen)

”Jeg skal have fuldstændig ro. Støj generer mig normalt ikke, men når jeg kommer hjem, så skal jeg lige have den der halve time … Jeg skal lige trække stikket ud, før jeg kan køre videre”

Typisk udsagn om overload

Typiske problemer med håndtering af tid og tidens kvalitet

• Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid‘ f.eks. nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter

• Tiden forhandles, planlægges og allokeres som normer, men håndteres i praksis som en elastisk størrelse

Typiske træk ved selvledelsens formning af tidsmiljøet

• Ujævne rytmer og lange arbejdsdage pga. situationsbestemt tilpasning

• Pres for engagement og involvering i nye ideer og projekter og understøtning af kollegers arbejde

• Vekslen mellem at bruge for meget tid på nogle opgaver mens andre opgaver skydes til hjørne

• Kronisk dårlig samvittighed over uløste opgaver

Typiske træk ved IKTs formning af tidsmiljøet

• Tilgængelighed øges

• Opgaver der kræver fordybelse fragmenteres

• Relationsarbejdet og koordineringen flytter med alle vegne

• Opgaver med længere tidshorisonter skubbes foran

• Iphone/smartphone, Ipad, Ipod: - Arbejde, familieliv og underholdning blandes sammen

• Produktionsmidler eller legetøj – arbejdsudvidende teknologier

•Resultat: No time i stedet for Itime

Typiske træk ved tidsmiljøet sammenfattende

Kontinuitet og længere tidshorisonter i arbejdet trues og udfordres af:

• Social acceleration gennem eksplosion i antallet af interpersonelle relationer, herunder afbrydelser

• Kompression af arbejdsdagen og dermed mangel på mellemrum hvor der er tid og overskud til refleksion

• Stærk ’her og nu’ orientering styret af ad hoc koordination og presserende opgaver

• Tiden fragmenteres

• Stigende uforudsigelighed

• Asynchroni f.eks. mange og forskellige individuelle tidsrytmer = Arbejdet bliver individ og situationsbestemt, hvilket øger behovet for relationel koordinering

Håndtering af tiden bliver en kernekompetence:

- At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give beskeder, tage notater, sms’e, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå:

•Overholdelse af deadline

•Timing f.eks. i forhold relationer og opgaver

•Koordinering og planlægning under uforudsigelighed

•At bruge tiden på det vigtigste (selvom det vigtigste ikke altid tæller mest)

Tiden som arbejdets kerne i grænseløst arbejde

• Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder.

• Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række.

• Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom

Det nye psykologiske bytteforhold i grænseløst arbejde

Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og

udviklingsparadigmet

På arbejdspladsniveau (beskyttelsesparadigmet)

• Større regelmæssighed i mødetider og steder (Arbejdet foregår på arbejdspladsen)

• Hver ting til sin tid

• Reducere tilgængelighed (kontortid og telefontid)

• Restituerende og reelle pauser (kollektive)

• Afgrænse projektarbejdet og genindføre fagbureaukratiet

• Pålægge teamene at sænke ambitionerne

• Genbureaukratisering af tidsanvendelsen

På arbejdspladsniveau (udviklingsparadigmet)

• Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet

• En hverdag med mange fælles rytmer og kollegamøder med uformel dialog - Velkendte rytmer og vaner

• Supervision på håndteringen af tidsrøvere

• Plads til langsom tid på arbejdspladsen

• Plads til temporal diversitet, men også temporalitet med mange kollektive rytmer f.eks. med fokus på kollegamødet og praksisfællesskabet

• Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af til langsigtet udvikling

• Social praksis omkring brug af IKT som understøtter egenkontrol

• Balance mellem kerneopgave og biopgaver – lette og svære opgaver