udpegning af pesticidfølsomme sandområder og status for kupa-projektet
DESCRIPTION
Udpegning af pesticidfølsomme sandområder og status for KUPA-projektet. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Udpegning af pesticidfølsomme sandområder og status for
KUPA-projektet
Carsten Suhr Jacobsen’, Ulla C. Brinch’, Rene Juhler’, Ole Stig Jacobsen’, Vibeke Ernstsen’, Per Rosenberg’, Peter van de Keur’,
Erik Nygaard’, Heidi C. Barlebo’, Henrik Vosgerau’, Bo Vangsø Iversen*, Finn Vinther*, Lars Elsgaard*, Svend Elsnab Olesen*,
Søren Torp*, Mogens Greve* & Ole Hørby Jacobsen*
’GEUS *DJF
20. Planteværnskonference, Nyborg 5. Marts 2003
Zonering - hvad er det der er vigtigt ?
• at vi kan forstå betydningen af pesticidernes nedbrydning og sorption - og forstå betydningen af at pesticider dækker en meget inhomogen gruppe af stoffer
• at vi kan finde væsentlige forskelle imellem forskellige jordbundsprofilers sårbarhed
• at vi kan relatere den fundne udvaskning til jordernes iboende egenskaber
• at vi kan opskalere til administrativt håndterbare arealer
Udvælgelse af undersøgelsesmarker
• I alt undersøges 8 sandede landskabselementer
Landskabs-elementerne
• Yoldia (havaflejring)• Alluvialkeglen
(hedeslette)• Bakkeø (morænesand)• Weichsel (morænesand,
Himmerland-Djursland)• Proximal hedeslette• Distal hedeslette• Weichsel (morænesand,
Vendsyssel)• Moræneler over sand
Repræsentati-vitet og opskalering
• Morænesand på bakkeø mest variabelt
• Yoldia og Hedesletten er mere ensartede
•
Yoldia Hedeslette
Weichel MoræneBakkeø
Pragmatiske styrende parametre for udvaskning af pesticider
Ønskepesticidet
• Ingen metabolitdannelse
• Høj binding
• Hurtig fuldstændig nedbrydning
• Lavt salg
Andre pesticider
• Persistente metabolitter
• Lav binding
• Langsom ufuldstændig nedbrydning
• Højt salg
Afgrænsning af stoffer
• Meget brugt
• Repræsentativ for undersøgte driftsformer
Fire forventninger:
• Høj / lav sorption
• Høj / lav nedbrydning
? ?
? ?
?
Høj Sorption Lav
Lav
Ned
bry
dn
ing
Hø
j
Høj nedbrydning, lav sorption: MCPA
• Oprindelig et af de 8 stoffer der blev moniteret I GRUMO
• Phenoxysyreherbicid, der i ny lav dosering har fået en renæssance
• Metabolsk nedbrydelig i mange jorde
MCPA mineralization and the abundance of tfdA genes in the C-horizon of a sandy soil
0%10%20%30%40%50%60%
0 10 20 30Time (days)
% 14
C
Min
eral
ize
d
0,0E+00
2,0E+05
4,0E+05
6,0E+05
8,0E+05
1,0E+06
Net
DL
U/g
so
il
MCPA w/ MCPA w/o MCPA
Lav nedbrydning, høj sorption :Methyltriazinamin
• Methyltriazinamin er nedbrydningsprodukt fra miniherbicid
• Nedbrydningen forventes at være co-metabolisk
• Sorptionen forventes at være høj
+
CO2
NN
N
CH3
HN
O CH3R
H2O
CN
O
C
NSN
NN
CH3
O CH3CH3
R
Low pH
High pH
+ H+
O2
O2
CN
O
C
NSN
NN
CH3
O CH3CH3
R
O2
O2
H
C
S
CH3
O2
O2
NH2
Sulfonamide Triazine amine
Høj nedbrydning, høj sorption:Glyphosat
• Glyphosat er på trods af analytiske problemer et vigtigt stof p.g.a. stort forbrug
• Glyphosat nedbrydes formodentlig let hvis det er tilgængeligt for mikroorganismerne
• Glyphosat sorberer meget stærkt til de fleste jordtyper
• Glyphosat udvaskes dog under nogle lerede jorde i varslings-systemet
Lav nedbrydning, lav sorption: Metribuzin
• Mindre udbredt end de øvrige 3 stoffer
• Anvendes i kartofler
• Ikke velbeskrevet nedbrydning i danske jorde, men formodentlig co-metabolisk p.g.a. N-holdig ring
• Lav sorption
• Alt i alt ”familiens sorte får”
Summering af vores forventninger til stoffernes opførsel
Metabolisk nedbrydning:
• MCPA (høj)
Cometabolisk nedbrydning:
• Methyltriazinamin
• Metribuzin
• Glyphosat (høj)
Stærk sorption:
• Glyphosat
• Methyltriazinamin
Svag sorption:
• Metribuzin
• MCPA
Nedbrydning af metribuzin
• Nedbrydningen (DT50) af metribuzin forløber meget langsomt i underjorde.
• Simple regression antyder at nedbrydningen går stærkest i jorde med høj mikrobiel biomasse
Ulsted Hørby Ajstrup
Ap 92 66 187
Bs/Bvs >1000 227 >1000
C >1000 >1000 nd
M64d
CF
U
Nedbrydning af methyltriazinamin
• Nedbrydning (DT50) af methyltriazin amin sker i alle jorde, men hurtigst i overjord
• Nedbrydningen går stærkest i jorde med høj mikrobiel biomasse
Hørby Ajstrup
Ap 90 66
Bvs 343 134
C 177 ndM64d
CF
U
Nedbrydning af glyphosat
• Mineralisering af glyphosat går hurtigst i overjorde
• Mineraliseringen er ikke alene styret af den mikrobielle biomasse
Ulsted Hørby Ajstrup
Ap 1,24 8,49 2,77
Bs/Bvs 0,23 0,29 0,20
C 0,26 0,41 nd
M64d
CF
U
Nedbrydning af MCPA
• Nedbrydningen (DT50) af MCPA forløber altid hurtigt
• Nedbrydningen er ikke koblet til den mikrobielle biomasse
Ulsted Hørby Ajstrup
Ap 12 14 12
Bs/Bvs 11 12 4
C 14 12 nd
M64d
CF
U
Nedbrydning og mikrobiel biomasse - hænger det sammen ?
Ja
• Stofferne methyltriazinamin og metribuzin nedbrydes næsten udelukkende i de jordprøver hvor der findes høj mikrobiel biomasse (og aktivitet)
Nej
• Stoffet glyphosat er ikke typisk - måske spiller den stærke sorption til uorganiske partikler en rolle
• Stoffet MCPA nedbrydes næsten alle vegne
Kan sorptionen af stofferne relateres til jordenes iboende egenskaber ?
• Stoffernes sorption (Kd) testes mod en række parametre, bl.a.:
• % c-tot
• tekstur (% ler og fin silt)
• pH
• Fe og Al oxider
• Vi anvender multivariat statistik, der kan tillade flere parametre tilsammen at give forklaringen på den fundne sorption
Multivariat statistisk analyse af Kd for methyltriazinamin i relation til samtlige jorde fra alle 8 landskabselementer
• 105 jorde fra alle landskabselementer indgår i analysen
• Vigtigste variable er c-tot (organisk indhold) (modellen kan forklare 82% af variationen)
• Bemærk at der her indgår overjordsprøver (overjordsprøver er forsøgt ”normaliseret”, d.v.s. byg på svinebrug, ikke ært som forfrugt)
-2 -1.5 -1 -0.5 0-2
-1.5
-1
-0.5
0
0.5
1
Målt log(Kd)
Mo
delle
ret
log
(Kd
)
Methylt riazinamin, datasæt med overjord
Målt log(Kd)
Mod
elle
ret
log(
Kd)
Multivariat statistisk analyse af Kd for methyltriazinamin i relation til underjorde
• Analysen er her baseret på 80 jorde.
• Ler, jern og pH er styrende variable i modellen (modellen kan forklare 75% af variationen)
-2 -1.5 -1 -0.5 0-2
-1.8
-1.6
-1.4
-1.2
-1
-0.8
-0.6
-0.4
-0.2
0
Målt log(Kd)
Mo
delle
ret
log
(Kd
)
Methylt riazinamin, datasæt uden overjord
Målt log(Kd)
Mo
del
lere
t lo
g(K
d)
Vores forventninger (feb. 2003) til at kunne relatere pesticidspecifikke parametre til iboende geokemiske egenskaber
• Vi kan se klare sammenhænge mellem humus indhold og nedbrydning af stofferne ved analyse af Yoldia fladen alene
• Vi afventer data for DT50 for de øvrige landskabselementer
• Vi kan se klare sammenhænge mellem c-tot indhold og sorption for udvalgte stoffer for alle 8 landskabselementer
• Ved at kigge på underjorde alene kan vi se sammenhæng mellem iboende egenskaber (ler, pH og Fe) og sorption foreløbige analyser kun for metribuzin
Kan den hydrauliske ledningsevne adskilles i de forskellige landskabselementer ?
• I overjordsprøver er der ikke den store forskel på den hydrauliske ledningsevne mellem f.eks.Yoldiafladen og Alluvialkeglen
vandindhold [cm3/cm3]
0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5
vand
pote
ntia
l (pF
)
0
1
2
3
4
vand
pote
ntia
l (pF
)0
1
2
3
4 Yoldia
UlstedHørbyAjstrup
Alluvial
StubkærFrederiksMjøls
Bakkeø MS
AstrupNr. FeldingHjortkær
vandindhold [cm3/cm3]
0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5
Weichsel MS
SjørupBraulstrupLåstrup
Ap-horisont
Kan den hydrauliske ledningsevne adskilles i de forskellige landskabselementer ? II
• Underjordsprøver fra Alluvial keglen har en meget lavere vandholdende evne end Yoldia fladen
vandindhold [cm3/cm3]
0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5
vand
pote
ntia
l (pF
)
0
1
2
3
4
AstrupNr. FeldingHjortkær
vandindhold [cm3/cm3]
0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5
SjørupBraulstrupLåstrup
vand
pote
ntia
l (pF
)
0
1
2
3
4 Yoldia
UlstedHørbyAjstrup
StubkærFrederiksFrederiksMjølsMjøls
Alluvial
Bakkeø MS Weichsel MS
C-horisont
Vi kommer videre med modellering ved hjælp af MACRO
• Metribuzin udvaskning fra Yoldia fladen er brugt som 1. eksempel.
• Modellen viser, at stofspecifikke parametre er vigtigst i MACRO modellen
• Med Metribuzin bliver den vigtigste parameter nedbrydningen
Rang Parametre
1) DEG,FREUND
2) FREUND,DEG
3) TRESP,FREUND
4) CTEN,ZLAMB, KSM
5) ZKD,ZLAMB
Maskinerne arbejder og vi har endnu kun resultater fra eet
landskabselement
Konklusion
• KUPA har genereret et unikt datasæt, der slår fast, at der er stor forskel mellem stoffernes egenskaber - sandsynligvis er der behov for at zonere efter stofgrupper
• På baggrund af data for et begrænset antal jordprofiler tyder det på, at centrale parametre for modellering af udvaskning - Kd-værdier f.eks. - er relateret til velkendte fysik-kemiske egenskaber
• I april 2003 er de sidste målinger færdige og i efteråret 2003 vil endelige konklusioner kunne ventes