sociologisk analyse af foursquare
DESCRIPTION
Forfatter: Anders Bendix Kiel / Jeg har med mine to gruppemedlemmer analyseret det lokationsbaserede netværk, Foursquare, i et sociologisk perspektiv.TRANSCRIPT
Københavns Universitet – Sociologisk Institut
Videregående kvalitative metoder og Kultursociologi
Mayor af København – Foursquare.com et af hverdagslivets åndehuller?
Udarbejdet af Sociologi-studerende:
Sofie Vilholt Amalie Rasmussen
Anders Bendix Kiel
Spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Anders Bendix Kiel på bendixkiel (at)
gmail.com eller på telefon 20 11 40 05.
1
“Jamen jeg synes at man kan bruge det (…) som værktøj til at se flere mennesker, men
jeg sidder også og tænker på, at det igen faktisk er en måde at gøre noget
hverdagsagtigt sjovt (…)” (Diana:57).
2
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 4
PROBLEMFORMULERING 4VEJENGENNEMOPGAVEN 5DEFØRSTEMETODISKEOVERVEJELSER 5
BEGREBSDEFINITION 7
DEFINITIONAFETÅNDEHUL 7Maffesoli og det hverdagslige 7MacAloon og det ekstrahverdagslige 8Hverdagslivets åndehul 8
STEDBASEREDESOCIALENETVÆRKOGFOURSQUARE 10
METODE 12
VIDENSKABSTEORETISKUDGANGSPUNKT 12Hermeneutisk grundlag 12Forforståelsens rolle 13Den hermeneutiske cirkel 14
VALGAFMETODE 14Observation af FS 14Kvalitativt enkeltinterview 15
UDVÆLGELSESKRITERIER 16Den praktiske udvælgelse af informanter 17
INTERVIEWGUIDEN 18Beskrivelse af de enkelte temaer 19
PILOTERFARINGER 20INTERVIEWERFARINGER 21Magtforhold og dialog 21
TRANSSKRIBERINGAFDATA 23Transskriptionsnøglen 24
ETISKEOVERVEJELSER 25ANALYSESTRATEGI 25KODNINGAFDATA 26
ANALYSE 28
FORNEMMELSENFORANDRE 28
3
Valg af venner 28Udvikling i brugernes brug af FS 31Impulsive møder og fornemmelsen for social tilknytning 33Tilfældige møder mellem fremmede 35
SELVPORTRÆT 37Offentliggørelsen af det private 37
ATNAVIGEREIBYEN 41Nærhed som en del af nutidens by? 44
FOURSQUARESOMETAFHVERDAGSLIVETSÅNDEHULLER 44
KONKLUSION 47
PERSPEKTIVERING 49
LITTERATURLISTE 50
PENSUM 50WEBSIDER 52INTERVIEWS–SEBILAG8 52
BILAG 53
BILAG1–FORFORSTÅELSE 53BILAG2–OBSERVATIONSNOTER 55BILAG3–UDVÆLGELSESKRITERIER 56BILAG4–INFORMATIONSBREV 57BILAG5–INTERVIEWPERSONERIANONYMISERETFORM 58BILAG6–INTERVIEWGUIDE 59BILAG7–TRANSSKRIPTIONSNØGLE 62BILAG8–TRANSSKRIBEREDEOGKODEDEINTERVIEWSPÅCD 63
4
Indledning I de senere år har sociale netværk fået en enorm udbredelse i det danske
samfund. Således har over to millioner danskere en profil på Facebook1,
hvilket betyder at det ikke længere kun er de unges domæne. Også forældre
og bedsteforældre er med på beatet, hvorfor det er blevet en stor del af rigtig
mange menneskers hverdag.
Det nye indenfor de sociale netværk er, at de gøres tilgængelige via
mobiltelefonen. Man kan altså nu via denne gå på internettet lige når man har
lyst, hvorved brugen af disse netværk bliver en naturlig del af hverdagslivet.
Denne udvikling baner vejen for de såkaldte lokationsbaserede netværk, som
er en kobling mellem mobilteknologi og sociale netværk. Dette er yderst
interessant, fordi man nu, via et GPS-signal, har mulighed for at følge med i
hvor andre folk er. Hermed er der skabt et mulighedsrum for nye teknologier,
som kan være med til at formidle socialt samvær. Foursquare er et eksempel
på et af de nye lokationsbaserede netværk, og er da også Københavns største
af sin slags, hvorfor vi finder netop dette særligt interessant. Med Foursquare
kan du se, hvor dine venner befinder sig lige nu, og de kan se dig. Vores
undren går her på, hvad det spændende mon er ved Foursquare. Hvad får
man ud af, at følge med i hinandens færden? Kan brugen af det forstås som et
åndehul, og altså udgøre et afbræk i den enkeltes hverdagsliv? Eller skaber
det en følelse af stress? Med Foursquare kan der ske noget med den sociale
interaktion, og den måde vi relaterer os til hinanden på. Derfor er det vigtigt
at undersøge det her fænomen, og prøve at forstå hvilken funktion det har i
den enkelte Foursquare-brugers liv.
Problemformulering
Denne undren leder os til følgende problemformulering:
Hvorvidt og hvordan opleves Foursquare, af dets aktive brugere i København,
som et åndehul i hverdagen?
1 www.facebook.com/ads/create
5
Måden hvorpå vi vil komme besvarelsen nærmere, er via disse
forskningsspørgsmål:
• Hvorfor vælger man at bruge Foursquare, og hvordan bruges det helt
konkret?
• Giver Foursquare anderledes indput i hverdagen, og i så fald hvilke?
• Kan man forstå Foursquare som en måde at løsrive sig fra hverdagslivet?
• Ændrer brugen af Foursquare på, hvordan man agerer og interagerer i
verden?
Vejen gennem opgaven
Efter de første metodiske overvejelser, starter vi ud med, via
kultursociologiske teorier, at begrebsliggøre vores definition af hverdagslivets
åndehul. Dernæst præsenterer vi kort de lokationsbaserede netværk, med
fokus på Foursquare2, herefter kaldet FS. Efter en generel beskrivelse af feltet,
vil vi redegøre for vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, hvilket leder til
nogle overvejelser omkring valg af metode, samt diskussioner af
undersøgelsens videre udformning. Således kommer vi frem til den egentlige
empiriindsamling, som munder ud i en analyse. Her bringes empirien i
samspil med relevante kultursociologiske begreber. Opgaven sluttes af med et
konkluderende afsnit, som samler op på undersøgelsens resultater, samt en
perspektivering.
De første metodiske overvejelser
Når vi i denne opgave undersøger FS, må vi gøre os klart, hvorledes vi på
bedst vis kan generere en viden, som er anvendelig for andre. Noget, som
naturligvis kræver en vis omtanke; vi vil derfor fokusere på, at vores arbejde
skal være gennemskueligt for læseren. Derfor vil vi lægge vægt på
undersøgelsens metodiske gennemsigtighed, ved generelt at komme ind på,
hvordan vi ønsker at gribe metoderne an, samt argumentere herfor hen ad
vejen.
2 www.foursquare.com
6
Der findes ikke nogen sand vej til et godt resultat i kvalitativ forskning (Olsen
2002:104), og vi vil derfor udfolde teoretisk funderede argumenter for vores
valg af metode, når disse optræder.
Desuden er vi opmærksomme på, at undersøgelsen af FS ikke har til formål at
verificere eller falsificere en teori. Vi søger altså ikke at “bevise”, at FS kan ses
som et åndehul hos vores informanter eller ej, men derimod at
undersøge hvorvidt det kan forstås som et åndehul, og i så fald hvordan.
Ifølge Maxwell, kan forskeren ikke gøre sig fri fra sine individuelle oplevelser
og erfaringer og det er derfor: “(...) always possible for there to be different, equally
valid account from different perspectives” (Maxwell 2002:41). Således vil vi, i
forskergruppen, med vores forskellige erfaringer og forståelser af FS,
også tillægge undersøgelsen forskellige perspektiver. Vi er dog kommet frem
til en fælles forforståelse3, som i tråd med ovennævnte, præger den måde vi
forstår FS på. Således mener vi at kunne højne validiteten af vores
forskningsresultater.
3 se bilag 1
7
Begrebsdefinition
Definition af et åndehul
Som nævnt i indledningen, ønsker vi at undersøge fænomenet FS som et af
hverdagslivets åndehuller. Før vi kan gøre det, må vi imidlertid gøre os klart,
hvordan vi forstår et åndehul. Dette er en yderst essentiel del af
undersøgelsen, idet vores forståelse af et åndehul udgør fundamentet i
forståelsen af FS i den videre opgave. Den måde, hvorpå vi bedst muligt kan
definere forståelsen af hverdagslivets åndehuller, er via en afgrænsning i
forhold til individers hverdagslige og ekstrahverdagslige aktiviteter, som de
beskrives af hhv. Michel Maffesoli og John J. MacAloon. Derfor vil vi i det
følgende afsnit, gøre rede for netop disse teorier, for derigennem at
begrebsliggøre det hverdagslige og ekstrahverdagslige, som vi dernæst kan
forholde os til. Redegørelserne er således vigtige, fordi de udgør den
teoretiske ramme, indenfor hvilken vi ønsker at placere begrebet åndehul.
Ved hjælp af Stig Hjarvards beskrivelse af de selskabelige teknologier, vil vi i
slutningen af afsnittet gøre klart, hvordan åndehullet defineres i vores optik,
og hvordan det således vil blive omtalt og anvendt gennem opgaven.
Maffesoli og det hverdagslige
Tanken om at socialiteten eksisterer i fællesskabet mellem mennesker, står
som noget ganske centralt hos Maffesoli. Socialiteten beskrives af Maffesoli
som bestående af: ”the relativism of life, the grandeur and tradegy of the everyday,
the burden of the world around us which we bear as best we can; all of which are
expressed in that ’we’ which forms the glue holding everything together” (Maffesoli
1996:72). Således er de hverdagslige praksisser, og den måde hvorpå vi lever i
verden, en del af socialiteten, og er ifølge Maffesoli desuden præget af
følelsesmæssige bindinger (ibid). Med sit fokus på fællesskabet som det
bærende element i samfundet, mener Maffesoli, at mennesket aldrig kan
forstås isoleret fra sin omverden (Maffesoli 1996:74). Således opstår
hverdagslivets praksisser ud af en symbolsk og kommunikativ forståelse, som
bunder i en følelse af fællesskab. Maffesoli lægger i denne forbindelse en
æstetisk vinkel på de menneskelige hverdagslige handlinger; det er ens
personlige smag som udgør grundlaget for, at man handler som man gør.
Maffesoli beskriver i denne forbindelse, at det tidligere blev påvist, at det
8
enkelte menneske besad en længsel efter at tilhøre en gruppe. Denne længsel
mener Maffesoli dog ikke gør sig gældende i dag, idet den er blevet
fuldstændig hverdagsliggjort: ”What was once Californian experimentation is now
the ordinary reality of everyday life” (Maffesoli 1996:75). Det er således en
naturlig del af hverdagslivet at tilhøre en eller flere grupper, baseret på
personlig smag og præferencer (Maffesoli 1996:76). Maffesoli taler om et
paradigmeskift i samfundet, hvor man fra at have en funktion i samfundet, i
stedet er afhængig af forskellige smags – og livsstilsbaserede grupper, de
såkaldte neostammer (Maffesoli 1996:96). Ifølge Maffesoli er denne måde
hvorpå man fungerer i neostammer kendetegnende for hverdagslivet.
MacAloon og det ekstrahverdagslige
MacAloon beskriver de ekstrahverdagslige aktiviteter, kulturelle performances,
gennem begreberne spectacle, festival, ritual og spil (MacAloon 1984:242).
Spectacle henviser til ordet ”observere” – det er altså en visuel aktivitet af et
vist omfang. Spectacle er noget man vælger at deltage i, fordi det appellerer til
én via: ”mass, proportion, color, or other dramatic qualities” (MacAloon 1984:243).
Spectacle er en aktivitet som bør opleves på egen krop og ses med egne øjne,
for at fungere som spectacle. Derfor er tv-mediet medvirkende til at reducere
og ødelægge dets dramatiske karakter (MacAloon 1984:245). Festival
forbindes med en glædelig begivenhed, præget af harmoni og balance (ibid),
samt en aktivitet som lægger op til at tilskueren også er deltager (MacAloon
1984:246).
Ritualet henviser til en religiøs eller hellig handling, hvori individet placeres i
de gældende sociale strukturer (MacAloon 1984:250).
Den sidste af de, af MacAloon beskrevne, ekstrahverdagslige aktiviteter, er
spil. Spillet er kendetegnet ved en række formelle strukturer og regler
(MacAloon 1984:254).
Hverdagslivets åndehul
Vi har nu set på hhv. Maffesolis og MacAloons teorier om det hverdagslige og
det ekstrahverdagslige. Maffesolis beskrivelse af de hverdagslige praksisser
via neostammer, baserer sig på den enkeltes smag og livsstil. Det er en
følelsesmæssig og æstetisk proces, som er styrende for de sociale
tilhørsforhold. Denne form for hverdagsliv bringer os nærmere en definition
af ”hverdagslivets åndehul”. Idet vi søger at afklare hverdagslivets
9
åndehuller, må det nødvendigvis høre til hverdagslivet – men som alligevel er
mere end dét. Derfor fandt vi det relevant at inddrage MacAloons teori om
det ekstrahverdagslige, idet både spectacle, festival, ritualer og spil er
aktiviteter eller performances, som træder ud over hverdagslig praksis, og
hensætter mennesket til en anden verden, hvor man lader sig underholde, og
derigennem skaber et tilhørsforhold til nogen eller noget.
Såvel Maffesoli som MacAloon udfolder yderst relevante begreber, som vi
mener indeholder nuancer af, hvad et åndehul kan være. Det hverdagslige og
det ekstrahverdagslige er således ikke hinandens direkte modpoler, men de
danner tilsammen en ramme omkring det begreb, som vi kalder
”hverdagslivets åndehul”. Dermed gør begreberne det muligt at afgrænse os
herfra. I forhold til neostammer ser vi et åndehul som en mere uafhængig og
”løs” størrelse – ikke noget man nødvendigvis gør, fordi man ønsker at være
en del af en gruppe, eller fordi man finder et fællesskab igennem livsstil.
Åndehullet kan også være noget man opsøger for adspredelsens skyld. I
forhold til de ekstrahverdagslige aktiviteter ser vi ikke et åndehul som en
aktivitet som i den grad ”sprænger” hverdagslivets grænser – begrebsrammen
i forbindelse med kulturelle performances er således for ekstraordinær til at
dække et hverdagsligt åndehul. Et åndehul i vores optik kræver ikke
nødvendigvis, at mennesker samles og udøver en aktivitet i fællesskab.
I forlængelse af ovenstående diskussion, og på baggrund af de foreløbige
præmisser vi har opstillet for definitionen af et åndehul, besidder
internetmediet netop muligheden for at søge en adspredelse, som placerer sig
et sted imellem det hverdagslige og det ekstrahverdagslige. Således er
nutidens voksende brug af internetmediet starten på et nyt hverdagsliv for det
enkelte menneske (Hjarvard 2003:17). Hjarvard pointerer, at opkomsten af
informationssamfundet tilsyneladende ikke kommer til at handle om
videnssøgning, men snarere om diverse praktiske og underholdende formål
(Hjarvard 2003:18). Ifølge Hjarvard er det således ikke lysten efter information
som driver medieteknologien til fremvækst, men det er snarere: ”(...) løftet om
mere og bedre underholdning, adspredelse, leg og samvær (...)” (Hjarvard 2003:21).
Netop ordet adspredelse går rigtig godt i tråd med vores definition af
åndehullet i hverdagen; nemlig som en slags midterkategori imellem de
hverdagslige og de ekstrahverdagslige aktiviteter. En lille ting som er en del af
hverdagen, men som alligevel må afgrænses fra hverdagens trivialiteter, idet
det er noget man gør, fordi det giver en adspredelse, glæde og ro. Det er så og
10
sige hverdagslivets små mellemrum, som kan give en måske kortvarig, men
alligevel yderst vigtig tilfredsstillelse og som gør, at man som moderne
menneske kan ”ånde” i en travl hverdag.
Stedbaserede sociale netværk og Foursquare
Læseren bliver i dette afsnit introduceret til begrebet stedbaserede sociale
netværk. Herefter introduceres FS, der vil danne grundlag for denne
undersøgelse, som et eksempel på et sådan netværk.
Stedbaserede sociale netværk kan teknisk set kategoriseres under det der
kaldes lokationsbaserede services. Disse er tilgængelige på en mobiltelefon
eller computer via internetforbindelse. Grundlæggende har servicen den
egenskab, at kunne vise brugerens geografiske placering. Placeringen
bestemmes rent teknisk ud fra en GPS4, Wi-fi eller mobilmasttriangulering.
Disse teknologier muliggør, at man kan bestemme en persons geografiske
placering meget nøjagtigt. Det er netop denne egenskab, der gør stedbaserede
sociale netværk anderledes i forhold til traditionelle sociale netværk, såsom
Facebook og Twitter. Det er nu muligt for brugeren at tilkendegive hvor man
befinder sig, og samtidig se hvor ens venner er. Dette er yderst interessant, i
og med at det medialiserede fællesskab ikke længere udelukkende er virtuelt,
men kobles sammen med den fysiske verden, hvilket har til formål at give
brugerne inspiration til at mødes ”In-Real-Life” (IRL).
I vores undersøgelse har vi valgt at beskæftige os med et helt konkret
stedbaseret socialt netværk - nemlig FS, hvilket på nuværende tidspunkt er et
af de mest populære af denne slags. På deres hjemmeside beskriver de sig selv
således:
”Foursquare is a cross between a friend-finder, a social city-guide and a game that
rewards you for doing interesting things. We aim to build things to not only help
you keep up with the places your friends go, but that encourage you to discover
new places and challenge you to explore your neighborhood in new ways”
(www.foursquare.com/help/#mayor).
Ifølge FS selv er formålet altså at være med til at inspirere brugerne til at
opleve nye steder i byen, samt at bruge lokalområdet på nye måder. 4 Global Positioning System
11
Det særligt interessante ved FS er, at dette, via GPS på mobiltelefonen, giver
brugerne mulighed for at ”checke ind”, hver gang de kommer til er nyt sted,
hvortil deres venner kan se, hvor de er. Eksempelvis kan man checke ind på
caféer, konferencer, derhjemme, i metroen, i supermarkedet og lignende. Hvis
ikke stedet man ønsker at checke ind på eksisterer, kan man som bruger selv
oprette lokationen. Herefter kan alle andre checke ind, når de er på dette sted.
Derudover er det også muligt at se andre folk, der er checket ind samme sted
samtidig – selvom man ikke kender dem. FS er et lukket netværk, hvilket
betyder at det kun er ens venner, der kan se hvor man er, med mindre at man,
som sagt, er checket ind på samme geografiske lokation. Ydermere er det også
muligt at dele tips med andre. Hermed kan en bruger, der eksempelvis har
været på Riccos kaffebar, skrive et tip til andre besøgende om, at de skal prøve
deres Cappuchino. Dette tip bliver så vist på andre brugeres mobiltelefon, når
de checker ind på kaffebaren.
Slutteligt skal også nævnes spilelementet, som er en del af funktionaliteten i
FS, hvor man får point for hvert check ind. Efterhånden som man bliver mere
og mere aktiv på FS, belønnes man med diverse ”badges” såsom ”Super
user”, ”Adventurer” osv. og den person som har været et sted flest gange,
belønnes med titlen ”Mayor”.
12
Metode Videnskabsteoretisk udgangspunkt
Hermeneutisk grundlag
I det følgende afsnit vil vi argumentere for, hvorfor vi mener, at
hermeneutikken er at foretrække i forhold til vores undersøgelse af FS.
Vi har tidligere redegjort for, hvordan vi definerer et åndehul, via en
afgrænsning fra det hverdagslige og det ekstrahverdagslige. En definition,
som vi mener, går fint i spænd med vores forforståelse af FS som et åndehul. I
tråd med denne, kan FS netop give dets brugere en følelse af adspredelse, og
af at blive underholdt, og denne meningstilskrivelse af fænomenet hører
hverdagslivet til på en måde, således at den hverken kan tilskrives som en del
af det ekstrahverdagslige, ej heller det helt hverdagslige. Formålet med denne
opgave er således at undersøge den mening, som FS tilskrives af dets brugere
– dette udgør undersøgelsens ontologiske fundament.
Begrebet mening er et nøgleord for hermeneutikken, idet denne
videnskabsteoretiske retning netop har til formål at forstå meningsfulde
fænomener (Gilje et al. 2002:166). Med et hermeneutisk udgangspunkt går vi
til vores informanter med forståelsen af, at hvert menneske besidder sin egen
forståelse af hvem de er, og hvordan verden er skruet sammen. Forståelsen er
således en fortolkning i sig selv (Schwandt 2003:301). Vi må derfor indstille os
på, at arbejdet med vores informanter vil føre os til forskellige meninger om,
hvad FS er for en størrelse, samt hvorvidt og hvordan FS forstås som et
åndehul. Den information vi præsenteres for i interviewene er fortolkninger
som informanterne har gjort sig, og det bliver derfor vores opgave som
forskere, at forholde os til dette, og altså fortolke på deres fortolkninger af FS
(Gilje et al. 2002:168).
Vi har valgt at forholde os til informanternes udsagn ud fra den engelske
sociolog Anthony Giddens’ teori om en såkaldt ”dobbelt hermeneutik” (Gilje
et al. 2002:169). Dette betyder at vi vil forholde os til informanternes egne
fortolkninger af FS, og dermed inddrage disse som vigtige brikker i den
videre analyse. Samtidig ønsker vi dog at gå bag om informanternes udsagn,
og via teoretiske begreber, rekonstruere dem til videnskabeligt sprog (ibid).
13
Måden, hvorpå vi erhverver os viden om den mening som fænomenet FS
tilskrives, er således gennem en fortolkende proces - dette udgør vores
epistemologiske udgangspunkt.
Et alternativ til hermeneutikken er fænomenologien. Fænomenologien
er særligt anvendelig, hvis man eksempelvis ønsker at klarlægge en følelse
eller stemning, idet man i forståelsen af en sådan, ikke er nødsaget til at gå
bagom data. I en sådan undersøgelse kan informanternes rene beskrivelse af
det givne fænomen være fyldestgørende (Giorgi 1992:127f). Vi har, i
forlængelse heraf, netop valgt at inddrage fænomenologien i vores
interviewguide, idet vi også er interesseret i den enkeltes oplevelse af FS. Det er
hermed vigtigt at slå fast, at vi i denne undersøgelse overordnet arbejder med
den filosofisk hermeneutiske tilgang. Hvorfor fænomenologien ikke får mere
plads skyldes, at vi ikke mener, at vi er i stand til at undersøge FS som et af
hverdagslivets åndehuller, ved blot at dvæle ved informanternes udsagn. Vi
ønsker i stedet at bringe vores forforståelse i spil, og komme frem til
meningen med FS i samspil med informanterne. Desuden er en del af denne
opgaves formål at undersøge, hvorvidt FS forstås som et åndehul, og vi lægger
dermed op til at det ikke per definition er det. I denne forstand er
hermeneutikken ligeledes klart at foretrække.
Forforståelsens rolle
Som nævnt spiller vores forforståelse af FS en central rolle i denne
undersøgelse. Forforståelsen har en væsentlig betydning i hermeneutikken,
idet man altid vil forstå verden ud fra nogle forudsætninger (Gilje et al.
2002:171). Begrebet forforståelse blev udfoldet af den tyske filosof Hans Georg
Gadamer. Gadamer står som en central skikkelse blandt den filosofiske
hermeneutiks teoretikere (Gilje et al. 2002:166). For Gadamer er forforståelsen
et af grundvilkårene for hermeneutikken: ”Den første af alle hermeneutiske
betingelser er og bliver således den forforståelse, der udspringer af beskæftigelsen med
den samme sag. Denne betingelse bestemmer hvad der kan udfoldes som en
meningsmæssig enhed og dermed anvendelsen af foregribelsen af fulkommenhed”
(Gadamer 1999:158). I denne undersøgelse er vores forforståelse af FS altså
medbestemmende for, hvilken meningsforståelse vi kommer frem til.
Forforståelsen er dermed et helt centralt redskab, som er styrende for
undersøgelsens udformning. I forlængelse heraf, er formålet med
hermeneutikken således at: ”(…) kaste lys over de betingelser, hvorunder
14
forståelsen finder sted” (Gadamer 1999:159). Forforståelsen er altså en ledetråd
for os som forskere, så vi ikke famler i blinde efter meningen med FS, men har
noget konkret at holde os til. Vi vil derfor have vores forforståelse med os
igennem hele denne opgave og løbende relatere til den, for dermed at holde
vores fokus.
Den hermeneutiske cirkel
Når man arbejder hermeneutisk, er den hermeneutiske cirkel et af de vigtigste
begreber man skal gøre sig klart (Schwandt 2003:300). Den hermeneutiske
cirkel er et centralt redskab i fortolkningsprocessen og bygger på reglen om,
at: ” (...) man skal forstå helheden ud fra delene og delene ud fra helheden” (Gadamer
2002:154). Dette betyder altså, at man skal forstå al fortolkning som en
bevægelse mellem del og helhed, eller mellem empiri og teori. Del og helhed
hænger således uløseligt sammen i en evig cirkelbevægelse, hvilket betyder, at
den måde hvorpå man skal fortolke helheden afhænger af hvordan man
fortolker delene, og omvendt (Gilje et al. 2002:178). Ifølge Gilje et al., fortæller
den hermeneutiske cirkel os, hvorledes vi kan begrunde fortolkninger af et
meningsfuldt fænomen (ibid). Dette betyder i vores undersøgelse, at når vi
ønsker at tolke overordnet på vores interviews, så må vi henvise til de
tolkninger vi har lavet af de enkelte dele af dem, og omvendt. Vi arbejder
således i en spirallignende (Gilje et al. 2002:180) proces, hvor de resultater vi
kommer frem til, skabes i feltet mellem informanternes udsagn, vores
forforståelse og de teorier vi anvender.
Valg af metode
Måden, hvorpå vi metodisk har valgt at gribe denne undersøgelse an, er via
nogle indledende observationer af FS, hvilke ledte os til erkendelsen af, at
enkeltinterviewet var at foretrække. I de følgende afsnit vil vi komme ind på
de nærmere overvejelser vedrørende valget af metode, samt argumentere
herfor, i henhold til vores filosofisk hermeneutiske udgangspunkt.
Observation af FS
Som et led i forberedelsen af denne undersøgelse, udførte vi nogle
observationer5 af FS’ internetside. Dette er således i tråd med vores
5 Se bilag 2
15
hermeneutiske tilgang, som fordrer en forståelse af sit felt, inden man går til
det. Observation er netop at foretrække, hvis man som forsker har en aktiv og
refleksiv rolle (Mason 2002:86), hvilket vi i kraft af vores hermeneutiske
udgangspunkt, har. Således er denne metode oplagt, hvis man: ”(…) coincides
with the view that social explanations and arguments require depth, complexity (…)
in data (…) rather than surface analysis of broad patterns (…)” (ibid). Da vi som
hermeneutikere går til data med fortolkende briller, mener vi at foregående
citat, er med til at retfærdiggøre vores observationer.
Observationen foregik helt konkret ved, at vi klikkede os rundt i de forskellige
menuer på hjemmesiden, for dermed at danne os et visuelt billede, men som
sagt også for at forstå FS. Dette fik vi umiddelbart ikke så meget ud af, da vi
erfarede, at FS er et meget lukket netværk, der som udefrakommende, er
svært at få indsigt i. Hermed bidrager observationen ikke direkte til analysen.
I stedet har observationen påvirket vores forståelse af FS, hvorfor metoden
skal ses som en forberedelse til interviewene, såvel som undersøgelsen.
Kvalitativt enkeltinterview
På baggrund af de netop gennemgåede overvejelser, samt funderingen i den
hermeneutiske videnskabsteoretiske retning, har vi således valgt at anvende
kvalitative enkeltinterviews som indsamlingsmetode af det empiriske
materiale. Vi vil i det følgende argumentere for dette valg, og herunder
diskutere, hvorfor vi har valgt fokusgruppeinterviews fra.
Fokusgrupper er særligt anvendelige, hvis man arbejder med en
socialkonstruktivistisk tilgang. Her forhandles mening og forståelser
intersubjektivt – altså gennem interaktionen og vil dermed også kunne afsløre
givne magtforhold blandt informanterne (Demant 2006:134). I denne
undersøgelse, har vi ikke fokus på det sociale samspil, men derimod hvorvidt
og hvordan FS forstås som et åndehul i hverdagslivet. Forståelsen af et
åndehul er en særdeles subjektiv størrelse, hvorfor det er mest fordelagtigt at
spørge den enkelte bruger herom. Hertil kommer, at brugerne af FS anvender
det selv, og ikke i direkte samspil eller interaktion med andre.
Enkeltinterviews er netop effektive: ”(…) for tapping into individual biographies
(…)” (Kitzinger et al. 1999:5), hvilket ligeledes taler for valget af
enkeltinterviews. Valget bunder dermed i en videnskabelig og pragmatisk
vurdering af, hvilken metode vi mener, vil kunne bidrage til den bedste
besvarelse af undersøgelsens problemstilling. Denne undersøgelse har fokus
16
på det enkelte individs oplevelse og meningstilskrivelse af FS, hvilket i denne
sammenhæng bedst belyses via enkeltinterviews.
Udvælgelseskriterier
Vi har udvalgt vores informanter på baggrund af en række
udvælgelseskriterier6. I følgende afsnit vil vi redegøre og argumentere for
disse, samt komme ind på, hvordan udvælgelsen helt praktisk blev foretaget.
Vores informanter skal naturligvis først og fremmest have en profil på FS. Det
kræver selvsagt, at informanten har et personligt kendskab til mediet, og at
han er aktiv bruger, for bedst muligt at bidrage med indsigt omkring FS.
I FS’ egen præsentationsvideo er ét af nøglebegreberne “byen”. Der lægges
vægt på, at man med FS kan få det optimale ud af byen og dens muligheder.
Derfor er et andet af vores kriterier, at informanterne bor i byen, hvilket i dette
tilfælde afgrænses til Storkøbenhavn, bl.a. af rent praktiske årsager.
Derudover ønsker vi at tale med personer, som har en stor indsigt og erfaring
med FS, for dermed at sikre os, at vi får mest mulig information om brugen.
Af denne grund har vi valgt at vores informanter skal være “super usere”7,
hvilket er FS’ egen definition på en meget aktiv bruger
(www.foursquare.com).
Vi ønsker naturligvis, at vores informanter er i stand til at reflektere og
formulere sig om FS. Dette ser vi som en generel kompetence hos folk, som
har, eller er i gang med at tage, en uddannelse, hvorfor dette også er et
udvælgelseskriterium.
Vores sidste udvælgelseskriterium8 er at samtlige vores informanter ikke må
kende hinanden. Til grund for dette ligger overvejelsen om, at der i en
vennegruppe ofte hersker en fælles diskurs, som muligvis kan resultere i en
6 Se bilag 3
7 Helt præcist bliver man Super user, hvis man, i løbet af en måned, checker ind mindst 30 gange
8 Vi er naturligvis bevidste om, at man ikke nødvendigvis er velreflekteret, fordi man har en uddannelse. Dog mener vi, at dét at udtrykke sig, er så stor en del af et uddannelsesforløb, at vi med dette kriterium, har større chance for, at informanterne kan give os en indsigtsfuld og nuanceret indføring i brugen af FS.
17
skævvridning af resultaterne, i form af ensartede informationer om og
holdninger til FS.
Ved hjælp af ovenstående kriterier, har vi nu sat fokus på en afgrænset
gruppe af mennesker, som vi ønsker at undersøge. Denne gruppe besidder de
specifikke kompetencer og tilhørsforhold, hvilke vi finder relevante i forhold
til at svare på problemformuleringen. Dette står i kontrast til den kvantitative
undersøgelses bredere perspektiv. Med andre ord er det som kvalitative
forskere vigtigt, at vi gør os bevidst, at vi ikke bliver i stand til at generalisere
over en større population, men over en afgrænset gruppe af personer eller
situationer, der har noget til fælles (Maxwell 2002:52f). I dette tilfælde:
veluddannede superbrugere af FS, som bor i København.
Det faktum, at vi med kvalitativ forskning ikke opnår en statistisk
repræsentativitet ud fra en tilfældig udvælgelse (ibid), mener vi ikke gør vores
undersøgelsesresultater mindre valide. Vi er interesserede i en dybdegående
og nuanceret viden om denne mindre gruppes brug af FS. Netop derfor er
denne nøje udvælgelse af informanter påkrævet; så vi får så specifik og
detaljeret viden om den mening der opleves med FS.
Den praktiske udvælgelse af informanter
Den måde, hvorpå vi helt konkret har vurderet og udvalgt informanterne, er
igennem FS. Idet én af os har en profil på FS, er halvdelen af informanterne
udvalgt blandt dennes venner på FS, resten er valgt ud fra disse venners
venner9. Vi har endvidere taget højde for, at ikke alle er venner med hinanden.
Da det ikke fremgår af FS, hvorvidt man går eller har gået på en videregående
uddannelse, eller ej, har vi fundet frem til dette, via deres profil på “LinkedIn”
(www.linkedin.com)10.
Da det heller ikke er muligt at sende beskeder direkte til brugere af FS, og da
vi ikke har nogle kontaktoplysninger på de potentielle informanter, har vi, via
9 Det skal her påpeges, at den pågældende forsker ikke har noget personligt forhold eller kendskab til de valgte informanter, idet der i så fald kunne opstå visse validitetsproblematikker.
10 LinkedIn er et andet online socialt netværk, der fungerer som et online-CV. Her er det således muligt at finde oplysninger om folks studie- eller arbejdsmæssige profil.
18
en Google-søgning, fundet deres personlige profil på Facebook
(www.Facebook.com)11.
Således kom vi frem til de ønskede informanter, og sendte, via Facebook, en
invitation12 til at deltage i undersøgelsen. Dette metodiske greb har flere
fordele; for det første har vi på forhånd sikret os, at informanterne har gået på
en videregående uddannelse, og at vi derfor med rimelighed kan forvente en
vis grad af refleksion. En anden fordel er, at informanter på denne måde,
ligeledes har mulighed for at se, hvem vi er, hvilket måske forvisser den
kontaktede om, at invitationen stemmer overens med sandheden. Dette kan
være med til, på et tidligt tidspunkt i processen, at understøtte en basal tillid,
der er nødvendig for gennemførelsen af succesfulde interviews13.
Interviewguiden
Vi vil i dette afsnit redegøre for udformningen af vores interviewguide, og
argumentere for vores valg.
Overordnet set falder vores interviewguide14 i to dele; en fænomenologisk og
en hermeneutisk del. I sidstnævnte indgår disse temaer: selvfremstilling,
fællesskabet, konkurrenceelementet og afbræk i hverdagslivet, med dertilhørende
underspørgsmål. Jf. vores hermeneutiske tilgang, vejer denne del naturligvis
tungest i interviewguiden. I forsøget på at komme nærmere, hvilken mening
den enkelte bruger tilskriver FS, stiller vi informanterne spørgsmål som:
hvorfor, hvordan og hvad, for netop at få den enkeltes syn og opfattelse frem.
Som eksempel lyder et af spørgsmålene: ”Hvad er formålet med at checke ind?”.
Denne form for spørgsmål lægger op til, at informanten skal give sin
personlige tolkning af, hvad formålet, og dermed meningen, er med at checke
ind – hvilket præcis er det vi ønsker. Interviewguidens temaer er konstrueret
på baggrund af vores forforståelse, samt med et blik på potentiel teori til brug
i analysen. Vi forsøger således at indkredse, hvorvidt og hvordan FS kan ses
som et åndehul, via disse. Dette er således i tråd med det faktum, at vi
11 Endnu et telemedieret socialt netværk, indeholdende varierende personlige oplysninger. På Facebook kan man nemt sende folk man ikke kender, beskeder.
12 Se bilag 4
13 Liste over anonymiserede informanter ses i bilag 5
14 Se bilag 6
19
arbejder ud fra den hermeneutiske cirkels principper; hvert enkelt af guidens
temaer bidrager til en samlet fortolkning, samt den anden vej rundt.
At vi har valgt at inddrage en fænomenologisk del i interviewguiden, skyldes
først og fremmest, at vi også er interesserede i at høre, hvordan den enkelte
informant oplever FS, samt hvordan han helt konkret anvender mediet. Med
spørgsmålet: ”Vil du fortælle mig hvad FS er?”, får vi netop et indblik i deres
oplevede livsverden, idet ordet fortælle lægger op til, at de skal fremføre deres
egen historie.
Det er yderst vigtigt at skabe tillid og tryghed i interviewsituation, hvilket vi
risikerer ikke at opnå, hvis vi påbegynder interviewet med en række
komplicerede og krævende spørgsmål. Derfor har vi valgt at placere de
spørgsmål angående informanternes baggrund og deres brug af FS først; dette
udgør den fænomenologiske del. Sådanne åbningsspørgsmål kan, ifølge
Kvale, give: ”(…) spontane, righoldige svar, hvor interviewpersonerne selv kommer
frem med, hvad de oplever som de væsentlige dimensioner i de undersøgte fænomener”
(Kvale 1997:137). Den fænomenologiske vinkel er desuden tiltænkt som et
metodisk værktøj, som ”varmer” informanterne op, idet de simple spørgsmål
er ligetil at besvare. Vi mener således, at der er en vis logik og fordel ved, at
man starter blødt ud, og efterfølgende stiller mere krævende spørgsmål.
Hermed er der forhåbentligt skabt en tryg situation for vores informanter.
Da vi arbejder med en semistruktureret interviewguide, er der ikke blevet
spurgt ind på præcis samme måde og i nøjagtig samme rækkefølge i
interviewene. Således er der plads til at spørge ind, og følge eventuelle spor,
hvis disse findes interessante. Guiden er således blot tiltænk som et værktøj
for at sikre os, at vi kommer rundt om alle temaerne.
Beskrivelse af de enkelte temaer
Her følger en mere udførlig beskrivelse af interviewguiden, for at stille skarpt
på de enkelte temaer, og herunder formålet med disse.
Interviewguiden består, som sagt, af følgende temaer: selvfremstilling,
fællesskabet, konkurrenceelementet og afbræk i hverdagslivet. Under
selvfremstilling ønsker vi, at spørge ind til dét at checke ind på FS. Et af
spørgsmålene lyder således: ”Er det interessant at se hvor dine venner er?” og
”Siger det noget om folk, hvor de befinder sig?” Svarene hertil giver os en
indikation af, hvor meget den enkelte informant tænker over, hvordan han
20
selv og andre fremstår. Desuden spørger vi ind til de venner, informanterne
har på FS, og de såkaldte ”rigtige venner”15. Under førstnævnte spørger vi
f.eks.: ”Hvor mange er du connected med? Hvem er det? Omgås du dem? Har du fået
nye venner?”. Med disse spørgsmål søger vi at belyse, hvilken slags fællesskab,
der eksisterer på FS, og om der overhovedet er tale om et fællesskab. I vores
tredje tema, konkurrenceelementet, spørger vi helt specifikt til interessen for
badges og mayorships: ”Hvordan med de der badges, er det noget du går op i? Går
du efter at blive mayor et sted? Betyder konkurrencen noget, er det sjovt/vigtigt/
åndssvagt?”. Hermed undersøger vi, hvilken mening de tillægger
konkurrenceelementet; om det overhovedet spiller en rolle, og i så fald
hvilken. Ved at de sætter ord på hvad konkurrencen betyder, kan det måske
give os et billede af, om det giver dem noget særligt i hverdagen. Vi spørger
ikke direkte ind til, hvorvidt og hvordan FS er et åndehul, men har i stedet
inddraget temaet afbræk i hverdagen16. Her spørger vi bl.a.: ”Hvornår checker
du ind på FS i løbet af dagen? Arbejdet, i fritiden? Hvor længe af gangen? Hvor
meget tid bruges på det?”. Med disse spørgsmål forsøger vi at nærme os,
hvilken plads FS har hos den enkelte bruger i hverdagen; om de f.eks. checker
ind, når de keder sig, har travlt eller andet. Som en del af interviewets
afslutning, spørger vi: ”Vil du fortsat bruge FS? Hvilken rolle tror du at FS vil
spille i fremtiden?”. Dette mener vi kan give os en idé om, hvilken betydning FS
har for den interviewede, men vil også være brugbart i en eventuel
perspektivering. For at sikre os, at informanten til slut i interviewet ikke
brænder inde med noget, spørger vi også: ”Er der noget du gerne vil tilføje inden
vi slutter?”. På denne måde lukker vi informanten ind i samtalen, og lader
ham forstå, at hans udsagn er vigtige for os.
Piloterfaringer
For at sikre os at vores interviewguide fungerede og virkede efter hensigten,
udførte vi et pilotinterview. I det følgende vil vi gennemgå de erfaringer vi
gjorde os, forud for de egentlige interviews (Mason 2002:46).
Vores pilotinformant arbejder til dagligt med sociale medier, hvilket gjorde at
interviewet bar præg af at være et ekspertinterview. Det blev derfor gjort os
15 Betegnelsen ”rigtige venner” angiver, at det er venner man kender i den virkelige verden, udenfor de netbaserede universer.
16 Jf. vores definition af et åndehul.
21
klart, at ikke alle vores informanter skulle have lignende forudsætninger, men
at vi også skulle have fat i den ”almindelige” bruger. Dette er i øvrigt også i
tråd med, at vi ønsker forskellige perspektiver på FS. Under interviewet
havde intervieweren spørgeguiden liggende foran sig på bordet. Dette
erfarede vi var uhensigtsmæssigt, idet informanten kunne se og følge med i
denne. Forud for interviewet fik observatør og interviewer ikke fuldstændigt
klarlagt, hvordan disses roller skulle være i interviewsituationen. Vi noterede
os hermed, at dette var et vigtigt samtaleemne før hvert enkelt interview.
Der var en fælles enighed blandt observatør og interviewer om, at
spørgeguiden fungerede godt og muliggjorde at komme rundt om alle de
valgte emner. Af denne grund så vi ikke nogen grund til at ændre i guiden,
men har naturligvis taget ovenstående erfaringer med i de videre interviews.
Vi har desuden valgt at anvende vores pilotinterview som en del af empirien,
idet vi mener, at det er fuldt ud brugbart i den videre undersøgelse af FS.
Interviewerfaringer Samtlige af vores interviews forløb generelt godt, og bar præg af, at
informanterne fandt det spændende og givtigt at fortælle om deres oplevelser
af FS. Vi afholdt, så vidt det var muligt, interviewene hjemme hos
informanterne eller på deres arbejdsplads, for dermed at skabe trygge
rammer, i den ellers uvante interviewsituation.
Magtforhold og dialog
Efter interviewene har vi gjort os nogle refleksioner over deres forløb. Vi fandt
især, at magtforholdet i interviewene stod klart frem, hvilket vi vil forklare og
diskutere i det følgende afsnit.
Ifølge Steinar Kvale, præges interviewsituationen af det magtforhold, der
udspiller sig mellem informanten og intervieweren, hvilket beskrives som:
”(…) a hierarchical relationship with asymmetrical power distribution (…)” (Kvale
2006:484). Med en asymmetrisk magtfordeling mener han, at intervieweren
skal ses som den dominerende og dagsordensættende part, og informanten
som den underlegne (ibid). Denne påstand mener vi bestemt gør sig
gældende, men kan imidlertid også problematiseres, på baggrund af vores
egne interviewerfaringer. Det var tydeligt i flere af vores interviews, at der var
en ulige magtfordeling mellem informant og interviewer, hvilket bl.a. kom til
22
udtryk ved, at en informant før interviewets start spurgte: ” Hvad vil I have jeg
skal snakke om?”. En anden informant sagde ligeledes under interviewet: ”Er
det et godt nok svar?”. Hermed tydeliggøres det eksisterende magtforhold, men
også at vores informanter føler, at de skal levere en vare, som vi som forskere
skal godkende. Dette på trods af at vi inden da havde fortalt dem, at vi
ønskede at høre lige præcis dét, de ville fortælle os. Dette underbygger Kvales
påstand om, at interviewet er til for forskerens skyld, og at det dermed er
denne, der skal have noget ud af det (Kvale 2006:483). Dog mener vi også, at
vores interviews bar præg af en dialog mellem os som interviewere og
informanterne, hvilket Norman K. Denzin og Jennifer Mason netop påpeger
(Mason 2006: 62; Denzin 2001:43).
Via vores temabaserede interviewguide har vi som forskere “styret”
interviewet i den forstand, at vi ledte informanterne igennem bestemte emner.
Hertil udtrykker Kvale: ”The interviewer rules the interview (…) initiates the
interview, decides the topic, poses the questions and critically follows up the answers,
and also closes the conversation” (Kvale 2006:484). At vi arbejdede med en
semistruktureret interviewguide bevirkede derimod også, at der var plads til,
at den enkelte informant kunne fortælle det han fandt meningsfuldt.
Derudover gjorde vi brug af en deltagende observatør under hvert interview,
hvis rolle, udover at sidde med overblikket, var at supplere intervieweren og
spørge ind, hvis dette føltes nødvendigt. Dette gav ligeledes vores interviews
et præg af dialog, idet de udviklede sig til en samtale blandt tre personer, hvor
observatøren f.eks. kom med spontane spørgsmål, hvortil informantens svar
ledte interviewet i en ny retning, som intervieweren så kunne vælge at følge.
At vi gjorde brug af en deltagende og ikke passiv observatør, har
imødekommet den “offerrolle”, som Kvale tillægger informanten (Kvale
2006:483f).
Vi har altså hermed bestræbt os på, at den enkelte informant ikke skulle føle
sig overvåget og objektiviseret, men have følelsen af, at indgå i en dialog.
Dette relaterer sig til Masons ytring om, at: ”(…) knowledge is situated and
contetextual (…)” (Mason 2006:62). Viden skabes altså i selve
interviewsituationen i samspil med informanten og intervieweren, samt i
vores tilfælde observatøren. Dette har til en vis grad givet informanten
følelsen af, at være en medspiller, og er desuden et led i den hermeneutiske
proces.
23
Som tidligere nævnt, mener Kvale at interviewet kun er til for forskeren og
dennes projekt, hvilket vi til dels er enige i. Dog mener vi, at det for vores
informanter også havde en vis positiv værdi, at skulle fortælle, dels om sig
selv, men også om FS, som de interesserer sig for. Flere af informanterne
ytrede således også, at de fandt det sjovt og interessant at reflektere over deres
brug af FS.
Undervejs i interviewene har vi fokuseret på at stille uddybende og
opfølgende spørgsmål; bl.a. som et signal til informanterne om, at vi hører
efter og er interesserede, men også fordi sådanne spørgsmål udgør en
validitetskontrol af, hvad informanterne fortæller. Vi har ligeledes været
opmærksomme på vores gestikulation, ved at nikke når informanten fortæller
noget, grine med og sige ting som ”ja” og ”hhmm” undervejs i interviewene.
Således opstod der ligeledes en tillidsfølelse hos informanterne, som måske i
højere grad åbnede sig i samtalen med os, hvilket generelt gav vores
interviews en behagelig og rolig atmosfære.
Transskribering af data
For bedre at danne os et overblik over den indsamlede empiri, har vi valgt at
transskribere alle vores interviews. Selvom transskribering ofte anses som en
ubetydelig del af den analytiske proces, bør man holde sig for øje, at
transskribering kan ledsages af problemer af både metodisk og teoretisk
karakter (Kvale 1997:163). Dette vil vi, i følgende afsnit, forholde os til, samt
redegøre for, hvordan vi har foretaget transskriberingen i praksis.
Et transskriberet interview er ikke absolut empiri, idet der altid foregår en vis
fortolkning i transskriberingsprocessen (Kvale 1997:161). Transskribering skal
således forstås som en dekonstruering af interviewet, idet at vi som forskere
“oversætter” materialet, så det passer til undersøgelsens valgte fokus (Kvale
1997:166). Dette er i tråd med den hermeneutiske tilgang, hvor vores
forforståelse spiller ind på tolkningen af empirien. Det er dermed ikke
uvæsentligt at tale om transskriberingens validitet og reliabilitet (Kvale
1997:163).
I forhold til den deskriptive validitet er det vigtigt at vi ikke lader
forforståelsen komme så meget i forgrunden af vi ikke kan se os fri fra den, og
24
dermed ikke er i stand til at se det ud fra informantens perspektiv (Maxwell
2002:46f).
Ved den teoretiske validitet er det vigtigt at være opmærksom på, at de
anvendte kultursociologiske begreber anvendes som et redskab til at belyse
empirien og ikke til verifikation eller falsifikation (Maxwell 2002:51).
Med denne undersøgelses hermeneutiske udgangspunkt, er den “fortolkende
validitet” særligt interessant, som ifølge Maxwell: ”(...) is inherently a matter of
inference from the words and actions of participant in the situations studied”
(Maxwell 2002:49). Med dette menes, at vi skal være opmærksom på det
informanten siger og gør, samt en eventuel forskel mellem disse. Man kunne
forestille sig, at vores informanter giver udtryk for at de ikke tænker over at
andre kan se hvor de checker ind, men at dette i virkeligheden ikke er
tilfældet. Dette lægger naturligvis op til, at vi som forskere tolker på denne
forskel mellem sigen og gøren – hvilket også er en del af hermeneutikken.
Transskriptionsnøglen
I forhold til at højne reliabiliteten af vores transskribering, har vi, inden
arbejdet blev påbegyndt, udarbejdet en transskriptionsnøgle. Denne består af
nogle skriveinstruktioner, som vi har holdt os til17. Det skal her tilføjes, at der
er en risiko for, at vi som forskere har forskellige opfattelser af, hvornår en
sætning f.eks. bliver afbrudt, samt hvordan dette skal tolkes (Kvale
1997:165). Dette kunne man løse ved at flere transskriberer det samme
interview (Kvale 1997:164), men som følge af begrænset tid, har vi vurderet at
vores kræfter er bedre brugt andetsteds.
Vi har anvendt en fælles transskriptionsnøgle, med hvilken vi mener at have
opnået en acceptabel grad af reliabilitet.
Eftersom vi arbejder hermeneutisk, mener vi at følelsesladede ytringer som
f.eks. “grinen”, “suk” og lange pauser, kan bidrage med interessant viden til
vores fortolkende proces i analysen, hvorfor vi har valgt at tage dem med.
Som et eksempel fra vores kommende analyse, griner en informant samtidig
med at han fortæller noget, hvilket vi tolker som værende et udtryk for
forlegenhed. Dertil har vi også valgt at være opmærksomme på de ord, der i
17 Se bilag 7
25
interviewet bliver lagt særlig tryk på, da disse måske udtrykker, hvad der for
informanten er vigtigt.
Etiske overvejelser
Ved transskribering af data skal vi ikke kun være opmærksomme
på problemer vedrørende undersøgelsens reliabilitet og validitet, men også de
etiske aspekter må overvejes (Kvale 1997:166). I overensstemmelse med
kravene fra “Code of Ethics”, har vi anonymiseret vores informanters navne,
bopæl, arbejdsplads og andre relevante oplysninger, der ville kunne
identificere dem (Code of Ethics 1997:11). Desuden har vi sørget for, at
ingen andre end forskergruppen har haft adgang til optagelserne fra
interviewene, samt at disse blev slettet, så snart transskriptionerne var
foretaget (Kvale 1997:166). Ved særligt følsomme og tabubelagte emner, skal
forskeren være ekstra opmærksom på, at sløre sine informanter, idet
udlægning af sådanne personlige oplysninger, kan have store konsekvenser
for det enkelte individ (ibid). Indeværende undersøgelse mener vi ikke
berører særligt sårbare emner, hvilket skyldes flere forhold; for det første er FS
offentligt kendt og accepteret, hvorfor vores informanter ikke skjuler brugen
af denne. For det andet stiller vi ikke vores informanter decideret følsomme
spørgsmål. Der er altså hverken tale om en udsat gruppe eller
en uacceptabel interesse. Dette mener vi mindsker antallet af etiske dilemmaer
og problemer i undersøgelsen af FS.
Analysestrategi
Analysen af den indsamlede empiri er funderet i vores hermeneutiske
udgangspunkt, her særligt med fokus på den hermeneutiske cirkels
principper.
Således bevæger vi os i analysen, fra empirien som helhed, ud til dens dele,
hvorefter vi atter vil se den i sin helhed, men i et nyt perspektiv.
Der vil desuden ske en cirkelbevægelse imellem empirien og relevante
kultursociologiske teorier, for på denne måde at belyse, hvorvidt og hvordan
FS opleves som et åndehul, ud fra forskellige perspektiver. Således benytter vi
26
os af en abduktiv tilgang, som Olsen kalder det analysestrategiske miks
(Olsen 2002:112).
Kodning af data
I dette afsnit vil vi komme ind på, hvordan vi har valgt at behandle den
indsamlede empiri, samt argumentere herfor.
Efter at vi har gennemført og transskriberet vores seks interviews med FS-
brugere, har vi en betydelig mængde data, som vi naturligvis ønsker
organiseret på bedst mulig vis. Da vores undersøgelse er hermeneutisk
funderet, er en fortolkende læsning af materialet at foretrække. En sådan
læsning sætter fokus på, hvad vi får ud af interviewene når vi gennemgår
dem; hvad de betyder, samt hvad vi som forskere kan udlede af dem (Mason
2002:149). I og med at vores interviewguide både indeholder en
fænomenologisk og en hermeneutisk del, indeholder transskriptionerne både
respondenternes umiddelbare oplevelse af hvad FS helt grundlæggende er, og
desuden hvorfor de anvender FS. I læsningen af interviewene vil vi derfor
både fokusere på informanternes udlægning af FS, samt deres fortolkning af
FS som fænomen, og herunder hvilken betydning de tillægger det. Det er
interessant for os at forstå hvordan de bruger FS, og om de ser det som
adspredelse i deres hverdag, fordi det kan bringe os nærmere en forståelse af
FS som et åndehul i hverdagen. Vores egen tolkning af informanternes udsagn
om FS er ligeledes en vigtig del af læsningen, idet vi ønsker at gå bagom data
(ibid), for at belyse hvilken mening informanterne tilskriver deres brug af FS.
Idet vi har arbejdet med en semistruktureret interviewguide, er vores
datamateriale ikke udpræget systematiseret eller ordnet. Det er derfor
ønskværdigt at kode datamaterialet således, at det bliver mere overskueligt,
inden vi påbegynder den egentlige analyse. Vi har valgt at benytte en
tværgående temabaseret kodning (Mason 2002:150f), idet vi mener at denne
metode på bedste vis kan ”koge” vores empiri ned til et mere konkret og
meningsfyldt materiale, og fordi denne metode går fint i tråd med den
hermeneutiske cirkels princip, som vi netop har beskrevet.
De temaer, som interviewguiden er bygget op omkring, tillægger vi væsentlig
betydning. Derfor er disse oplagt at anvende som kodningskategorier.
Derudover har vores praktiske interviewerfaring, samt efterfølgende læsning
27
af interviewene, gjort os opmærksomme på yderligere fire gennemgående
temaer, som vi har valgt også at kode for. Kodningen bliver således i sig selv
en fortolkende proces, fordi temaerne repræsenterer det, vi mener at vi kan få
ud af empirien (Mason 2002:154).
De temaer vi har valgt at kode interviewene for er således: selvfremstilling,
fællesskaber, konkurrenceelementet, FS som et åndehul, identitet, den private
sfære vs. den offentlige sfære samt byliv.
Disse temaer bidrager hver især med information, som kan hjælpe os med at
svare på problemformuleringen. De valgte temaer er dog ikke fastlåste i den
forstand, at de ikke kan ændres (Mason 2002:160).
Vi har valgt at være to personer om at kode hvert interview, hvorefter disse
kodninger er ført sammen i ét dokument og synkroniseret. En sådan
forskertriangulering bidrager til en øget reliabilitet, idet potentielle bias
minimeres (Denzin 1989:239).
28
Analyse Vi vil nu påbegynde analysen, med hvilken vi søger at skabe forståelse for
centrale pointer i empirien, ved at dekonstruere disse via kultursociologiske
begreber. Det vil med andre ord sige at vi arbejder abduktivt, idet empirien,
via interviewguidens temaer, åbner op for brugen af teoretiske begreber,
hvilke vi igen anvender til at belyse empirien med.
Med udgangspunkt i det videnskabsteoretiske perspektiv, og i tråd med
analysestrategien, vil vi foretage en tværgående analyse og diskussion af den
indsamlede empiri. Vi vil under fællesskab, bringe begreber som, Bund, spil,
socialitet, Neostamme og adspredelse i spil. Under afsnittet om selvfremstilling
anvendes Goffmans teatermetaforer samt Neyrowitz’ videreudvikling af
frontstage og backstage begreberne. Bylivet vil blive belyst med Henning
Bechs begreber om bylivet, samt behandling af Baumans kritik af byen.
Fornemmelsen for andre
Valg af venner
Som vi tidligere har redegjort for, er FS et lukket socialt netværk, hvor
brugeren selv vælger, hvilke personer han vil have som venner. Det vil med
andre ord sige, at FS er et valgt fællesskab, hvilket vi i det følgende afsnit
belyser.
De personer som brugerne vælger at blive venner med på FS, er typisk venner
fra det virkelige liv, eller personer de kender fra andre sociale
netværkstjenester, såsom Twitter, Flickr eller Facebook. På FS har brugeren og
hans venner mulighed for at følge hinandens geografiske færden, med
udgangspunkt i de steder de checker ind. Dette medfører, at brugerne er mere
kritiske i forhold til valget af venner, end på andre online platforme:
”Ja, jeg er langt mere kritisk dér med at ”adde” venner, i forhold til Facebook, hvor
jeg har 600 venner (…)” (Tobias:474).
Det er således ikke umotiveret, hvem man vælger at blive venner med:
29
”(...) på en eller anden måde skal jeg have en relation til dem, altså jeg ville aldrig
hooke op med nogen jeg ikke kender. (…) Og det kan både være professionelt eller
fagligt (…) men det er primært venner, som jeg bruger FS til” (Lise:300).
Lise er helt rationel om, hvem hun bliver venner med på FS; hun skal have en
relation til dem, og det er primært personlige venner, som hun er interesseret i
at være venner med. Sebastian tilføjer en anden dimension til dette, om end
det fortsat også er vigtigst for ham, at være venner med sine personlige
venner:
”(…) det netværk jeg har på FS er meget, altså halvdelen af dem er ikke folk jeg
kender særlig godt, altså det er meget folk fra Twitter, som ligesom netværker
meget med hinanden (…)” (Sebastian:327).
Den dimension vi får med, ved at inddrage Sebastian, er en forståelse af, at det
ikke udelukkende er personer man kender IRL18, men også personer man
kender gennem andre online platforme, som man er venner med på FS.
Det kan måske ses som et gemeinschaftligt fællesskab i en gesellschaftlig
omverden. Dog er netop disse begreber ikke umiddelbart de mest
anvendelige, i forklaringen af det eksisterende fællesskab på FS. Vi vil derfor i
stedet trække på Schmalenbachs begreb ”Bund” (Hetherington 1998), der
defineres som: ”(…) an attempted basis for re-communitisation of social relations
within modern, gesellschaftlich conditions but one which applies individual choice as
the basis for membership rather than class, gender or ethnic origin.” (Hetherington
1998:89). Bund kan ses som et alternativ til Tönnies’ Gemeinschaft og
Gesellschaft, og som en kombination af de to, men som samtidig adskiller sig
væsentligt. Bund er et fuldt ud bevidst fællesskab, som bunder i rationelle
valg af følelses- og interessefællesskaber (Hetherington 1998:89). Således kan
Bund udledes af den måde, hvorpå informanterne vælger deres venner på FS.
Det er ikke et fællesskab, som bunder i klassiske sociale
differentieringsfaktorer, såsom klasse, køn eller etnicitet, men derimod et
rationelt til- og fravalg af personer til ens eget følelses- og interessefællesskab.
Det kan virke uklart, hvor følelseselementet ligger i dette - men som flere af
informanterne gengiver, så var de tidligere aktive på Gowalla19, men
18 In-Real-Life
19 www.Gowalla.com er en tjeneste, som svarer til FS.
30
“flyttede” til FS, fordi vennerne gjorde det. Det ses således, at vennernes brug,
i høj grad influerer på brugerens eget:
”(…) der [var] rigtig mange der brugte FS, og så flyttede jeg derover, fordi det er
der hvor folk er” (Jacob:115).
Dette udsagn vidner om en følelsesladet handling, idet Jacob ønsker at være
der, hvor dem han kender, også er. Dette kan skyldes, at man identificerer sig
via relationen til andre, og dermed føler en form for adspredelse, ved at være
inkluderet i det sociale fællesskab.
Hos Diana ses det, at interessefællesskabet tydeligt træder frem. Til
spørgsmålet om, hvem hun er venner med på FS, er svaret:
”Jamen det er jo alle mulige mennesker, altså der er jo rigtig mange fra
mediebranchen” (Diana:150).
Hvorefter hun uddyber:
”(…) jeg følger faktisk ikke nogle af mine rigtige venner, tror jeg(…)”
(Diana:171).
Dianas sociale snitflade lader således til at være trukket ved noget, der mere
minder om den Gesellschaftlige variant af Bund, som er baseret på
overfladiske relationer. Dog er det samlede billede, at hun er meget social med
disse venner, og jævnligt mødes med dem, til både formelle og uformelle
møder, hvilket kunne tale for en mere følelsesmæssig relation. Personerne
som indgår i disse fællesskaber, er således ikke nødvendigvis de nærmeste
venner, men kan også være mere perifere og ustabile fællesskaber. Bund er
kendetegnet ved at være ustabile og flygtige, og ved potentielt at udvikle sig
til mere Gemeinschaftlige eller Gesellschaftlige former for fællesskaber
(Hetherington 1998:90). Dette udviklingspotentiale findes gengivet hos
informanterne:
”(…) det kan godt udvide min forståelse for folk, hvis det er perifere venner (…)
hvor venskabet er nyt, og jeg sådan bruger det til at lære dem bedre at kende, i
forhold til hvilke steder de går hen (…) så kommer jeg jo til at tænke på dem ik”
(Lise:576).
Dette kan, via Bund, hjælpe os til at se, hvorledes fællesskaber på FS udvikler
sig fra det mere gesellschaftlige eller overfladiske, til at indeholde flere følelser
31
og minde mere om et gemeinschaftligt fællesskab. Brugerne af FS beretter dog
også om det modsatte, hvor fællesskaber bliver mere overfladiske, og man
endda overvejer at “droppe” nogle venner, som ikke tillægges en personlig
værdi:
“(…) jeg [har] overvejet meget, om jeg skulle fjerne alle dem der ikke er mine
rigtige relationer. Simpelthen fordi det ville blive mere praktisk, derinde ik”
(Sebastian:516).
Denne mulighed for variation og forklaringskraft indeholder Bund, da det
netop indeholder dikotomien mellem Gemeinschaft og Gesellschaft. Et Bund
er ydermere kendetegnet ved at være små fællesskaber. Hvis vi sætter dette i
relation til FS, skal det forstås således, at FS består af mange små Bünde. På
verdensplan har FS måske lidt over 1 million brugere20, fordelt over en masse
mindre Bünde. Denne undersøgelses empiriske grundlag giver et billede af, at
brugernes Bund typisk er små grupper på mellem 7 og 50 personer.
Udvikling i brugernes brug af FS
Den grundlæggende funktion i FS er meget basal; check ind og få point - dog
er der alligevel mange forskellige måder at bruge FS på. I det empiriske
materiale tegner der sig et generelt billede af, at brugen udvikles således, at
man, til at begynde med, primært fokuserer på spil-elementet, og senere søger
reel værdi. I det følgende undersøges denne udvikling, og der søges klarhed
over de to faser.
Sebastian giver os, med følgende udsagn, indsigt i udviklingen fra spil-fokus
til reel nytte:
”Altså det er jo lidt ligesom et spil i starten, ik. Og det var jo meget sjovt, fordi at
der var jo mange der lige gjorde det. Men så, gik det ned ad bakke (…) nu handler
det jo mere om, at jeg kan se nogle praktiske ting i det” (Sebastian:146).
Dette virker meget symptomatisk på nye brugere på FS; til at starte med er de
meget aktive med at checke ind så mange steder som muligt, udelukkende for
at optimere antallet af points, hvorefter det bliver uinteressant. Dette kunne
hænge sammen med, at FS’ pointsystem lægger op til, at alle kæmper mod
20 FS har ikke offentliggjort deres brugertal, hvorfor dette er et postulat fra vores side, og som derfor skal ses som et fiktivt tal til at illustrere en pointe.
32
alle – hvilket brugerne ikke er interesserede i. I stedet er det “kampen”
vennerne imellem, som bliver det interessante:
”(…) det er kun en interpersonlig kamp om at få det her mayorship, det er ikke en
kamp over sådan en abstrakt liste over hvem der ligger nummer ét i København …
det er kun for den personlige relation i virkeligheden og jeg vil sige ”jeg kommer
mere her end dig – agtigt”. Det er ikke specielt rationelt, men ja” (Kasper:230).
Konkurrencen om at være Mayor af et sted er, ifølge Kasper, ikke særlig
meningsfuld, men hvad er det så, der motiverer ham til at være aktiv på
denne måde?
Et andet eksempel fra empirien, kan måske bidrage med en forklaring; vores
informant Tobias har en meget travl hverdag. Han har været aktiv på FS i ca. 2
måneder, hvilket betyder at han ikke på samme måde som nogle af de andre
informanter, har udviklet sin brug af FS, til at inkludere andet end spillet. Han
fortæller os direkte, at den måde hvorpå han bruger FS, og særligt
konkurrenceelementet, stresser ham:
”(…) det gør at stressniveauet for mig lige nu er rimelig højt. Og sådan en
applikation den går meget på at man skal være rimeligt aktiv hele tiden. Altså,
ligesom en ”Tamagotchi”, den skal man hele tiden give mad, det er måske ikke det
smarteste man kan kaste sin kærlighed over” (Tobias:595).
Tobias mener selv, at denne interesse bunder i hans personlighed, men vi
mener ikke, at dette kan være en fyldestgørende forklaring på, hvorfor
konkurrencen fylder så meget hos ham. I forklaringen af dette, kan vi trække
på MacAloon, som tilskriver spillet en funktionel rolle (MacAloon 1984:255).
Vi tolker med udgangspunkt i dette Tobias’ adfærd, som værende et
spørgsmål om frihed. Når han deltager i spillet, så giver det ham et afbræk fra
den seriøse dagligdag med ansvar og vigtige beslutninger. Spillet kommer
altså til at fungere som en modsætning til det seriøse hverdagsliv:
”(…) så kan man checke ind og så få nogle points. Og på den måde så kan man, så
kan man optjene nogle point, som man så ikke kan bruge til en skid, andet end at
hævde sig overfor sine venner” (Tobias:88).
Her fremgår det tydeligt, at motivationen er socialt drevet, fordi det giver
Tobias en form for selvtilfredsstillelse og status, når han får flere point end
sine venner.
33
Ifølge MacAloon hører spillet til i det ekstrahverdagslige, hvilket ikke viser sig
at gøre sig gældende i vores undersøgelse; her fungerer spillet som et afbræk
fra det hverdagslige, uden dog at være ekstra-hverdagsligt. I forlængelse af
dette mener vi, at spilelementet hermed er det lille mellemrum, som kan være
med til at gøre hverdagen lidt anderledes for brugerne.
Impulsive møder og fornemmelsen for social tilknytning
Brugerne oplever at blive trætte af spilelementet og ændrer dermed deres
brug, så de således primært checker ind når de reelt er et sted i længere tid og
ikke bare er forbipasserende. Yderligere ændrer formålet med deres check ind
sig fra, primært at være en pointjagt og at komme op på top-listerne, til at
fungere som indikator overfor deres venner om, at de er til rådighed for
impulsive møder. Det er umiddelbart interessant, at Tobias, som er ny bruger
af FS og samtidig yderst eksplicit omkring sin entusiasme for spil-elementet
siger, at det primære formål med FS ikke er at spillet:
”(…) jeg er klart blevet mere, den sidste uges tid, mere kritisk i forhold til hvor jeg
checker ind. Altså, før der checkede jeg ind, hvis jeg nærmest holdt for rødt et eller
andet sted, så kunne jeg checke ind dér, eller et sted der lå lige ved siden af. Men
bare for at få point – men nu er jeg mere sådan okay, det skal være der hvor jeg
reelt tager skoene af, eller...” (Tobias:367).
Hvis formålet eller meningen med FS ikke er, at få sjov ud af spillet, hvad er
det så? Det betones generelt i vores empiri, at formålet er at styrke og
vedligeholde eksisterende relationer. Det der ifølge vores informanter giver
dem en værdi, er at have en fornemmelse af, hvor deres venner er, samt at
lette muligheden for impulsive sociale sammenkomster, idet man rent
praktisk ved hvor vennerne er:
”(…) normalt ville man jo skulle gøre noget aktivt for at finde ud af hvor folk var
henne, altså jeg ville skulle ringe op eller sende en SMS og sige: ”har du lyst til at
gå ud og drikke kaffe med mig?” (…) men jeg orker ikke at begynde at hive fat i en
hel masse mennesker for at høre, om der er nogen der vil møde mig” (Diana:122).
Det at man kan se hvor ens venner er, mener Diana gør det nemmere og mere
overskueligt at mødes. Brugen af FS ligger op til at man mødes oftere, men
flere af vores informanter beretter, at de ikke, eller kun sjældent oplever at
mødes impulsivt med venner. Det dog er vigtigt for dem, at muligheden er til
stede. De fleste af vores informanter tillægger det at have en fornemmelse af
34
hvor ens venner er, eller som nogle udtrykker det, et perifært syn af hvor disse
er og hvad de laver, en særlig værdi. Dette skyldes ikke, at man umiddelbart
vil handle på den viden, men det skaber en fællesskabsfølelse og et
tilhørsforhold. I forlængelse heraf udtrykker Kasper:
”FS er også meget mere, i virkeligheden, en liste over hvor er folk henne, end en
liste over hvilke steder burde jeg være lige nu” (Kasper:33).
Det opleves altså værdifuldt for brugerne at kunne følge sine venner og have
fornemmelsen af, hvor de er og hvad de laver, idet det kan være en
adspredelse i hverdagen. Dette er noget mediesociologen Stig Hjarvard
berører i sin tekst ”Selskabelige teknologier”(Hjarvard 2003), hvor han nævner
en undersøgelse af avisens betydning for læserne. Denne viste, at det læserne
savnede mest ved avisstrejken i New York i 1945, var fornemmelsen af
kontakt med omverdenen og med de personer, de kendte gennem avisen. På
den måde har avisen, ifølge Hjarvard, en social funktion (Hjarvard 2003: 21-
22). Ligeledes kan FS tolkes som havende en social funktion;
”Bare en fornemmelse af hvor folk er, uden at jeg egentligt bruger det til særlig
meget (…) Det er meget den der periferiagtige fornemmelse af, hvad der sker, så
næste gang man mødes ”gud du var i London”. Før ville man måske ringe til
hinanden og sige ”hvad har du så lavet i dag? Jamen jeg gjorde det og så tog jeg
derhen”. Det får man at vide sådan mere lige nu og her” (Jacob:493).
FS er altså en selskabelig teknologi, et medie der formidler social kontakt og
information. Hjarvard fremhæver aflastning og manipulation som to
forklaringer på, hvorfor mennesker i stigende omfang bruger medier til at
være i kontakt med hinanden (Hjarvard 2003:22). Manipulationen vil vi
komme ind på i et senere afsnit, men vi vil i det følgende kigge nærmere på
den aflastende funktion medierne har.
Det fremgår tydeligt af foregående citat, at FS faciliterer muligheden for at
følge ens venners liv, uden at det kræver, at man f.eks. skal ringe til
vedkommende. FS gør altså et eventuelt møde lettere, idet man kan springe
høflighedsfraser over. Dette hænger fint sammen med det andet element, af
den føromtalte undersøgelse af avisens betydning; nemlig at avisen yderligere
bidrager med samtaleemner (Hjarvard 2003: 21). Dette gør sig også gældende
for FS, hvilket vi mener kan forstås som en aflastning hos den enkelte bruger.
Diana fortæller:
35
”(…) det jo bare et socialt værktøj, der siger hvor er du henne (…) fordi hvis jeg nu
f.eks. ville sætte mig ned på en cafe (…) sætte mig på Probs, men så opdager, hov,
Laura har lige checket ind ovre på Habobar, så går jeg ind derovre (…) men jeg
ville aldrig ringe til hele min telefonbog for at høre hvor de var henne vel”
(Diana:48).
Citatet understreger, at det opleves som en aflastning for Diana, at hun på en
let måde kan finde nogle venner at mødes med, uden at skulle ringe rundt
først.
Tilfældige møder mellem fremmede
Vi har tidligere i analysen belyst det valgte fællesskab, som skabes mellem FS-
brugerne og deres venner. Det ses desuden, at der ligeledes skabes et
fællesskab med ”den familiære fremmede” – en fællesskabsfølelse, som
eksisterer i kraft af, at man kommer de samme steder:
”Der er sådan 4-5 mennesker jeg møder hver dag, altså som jeg egentlig ikke
kender eller har en speciel sammenhæng med, men som mere og mere bliver sådan
nogle man hilser på, og så siger man måske lige at vejret er dårligt eller godt, og…
Altså den der familiære fremmede (...) og pludselig får vi altså data på hinanden,
som så at sige er sociale ikk” (Jacob:94).
Med ”den familiære fremmede” italesætter Jacob et fællesskab, som er langt
mere flydende og flygtigt. Dog har man har ikke kun forbruget af stedet til
fælles – også brugen af FS er her fællesnævner. Idet FS har en funktion,
hvormed man kan se, hvem der ellers er checket ind, synliggøres dette
fællesskab, og understøtter det fysiske møde med den anden.
Netop dette, at man kan se, hvem der ellers er checket ind et sted, åbner op for
en fælles reference, og kan dermed gøre interaktionen mellem mennesker
nemmere. På baggrund af brugen af FS, som en fælles ”livsstil”, indgår man
således i en form for flydende fællesskab, baseret på hvilke steder man
”forbruger”, og dermed baseret på en fælles smag (Maffesoli 1996:86):
”(…) for et par uger siden var jeg ude og spise… og så checkede jeg ind på en
restaurant (…) og så var der en anden gæst som også var checket ind… og det blev
sådan meget sjovt at sidde og kigge (...) altså, der fik man lige sådan en sjov
oplevelse…det var meget sjovt, også fordi, at der kendte jeg ikke personen
overhovedet” (Lise:395).
36
Lise beretter her om sin oplevelse på en lille, ukendt restaurant, hvor hun
møder en anden, som også bruger FS. Hun finder det både sjovt og
interessant, hvem denne anden person er; hun tilkendegiver, at hun gennem
en fælles smag og brugen af FS har en særligt relation til personen – på trods
af, at hun hverken ikke kender ham, eller taler med ham.
Tidligere i interviewet har Lise fortalt om en anden oplevelse, hvor hun netop
ekspliciterer denne særlige fællesskabsfølelse det kan give, at checke ind
samme sted som andre, og for hende, ukendte FS-brugere:
”(…) jeg var til sådan en ”Twestival”, hvor man samlede ind (...) der var
sindssygt mange på ét sted, der havde logget ind via FS. (...) altså der fik man
sådan lidt en fællesskabsfølelse, i det dér med at, ej hvor er det sjovt at der er så
mange der bruger det…” (Lise:385).
Dette mere flydende fællesskab, kan bedst belyses ved at trække på Maffesoli,
der arbejder med begrebet om neostammer. Neostammer kan, uden at være
en definitiv definition, betegnes som små følelsesladede, ustabile fællesskaber,
som er skabt gennem en fælles smag eller anknytning til smag (Maffesoli
1996:76).
Af ovenstående citat tydeliggøres det, at man ikke nødvendigvis bør handle,
og kontakte andre, hvis man ved at de også har checket ind. Man besidder
blot den viden, og får derigennem en fornemmelse af hvad andre, venner som
fremmede, foretager sig. Denne fornemmelse kan altså også gælde personer,
man ikke kender og kan betegnes ”det perifere syn”. Om mødet med personer
han ikke kender, i forbindelse med sit faste cafébesøg, siger Jacob:
”(…) det er mere sådan en baggrundsinformation, bare sådan ’datagathering’. Det
er jo dét der er sjovt ved de her medier, at man ligesom får sådan en ’periferal
vision’ kan man kalde det, altså det er informationer der er herude (vifter med
armene ude fra kroppen, for at vise hvad han mener) (...)” (Jacob:323).
Fællesskabet behøver således ikke at materialisere sig i et reelt fysisk møde,
det kan også fortsat forblive ved fornemmelsen. Dette kan også belyses med
Maffesolis begreb om socialitet, hvor der i samfundet sker en
deindividualisering, hvor man konstant orienterer sig mod fællesskabet, og
møder og omslutter andre mennesker (Maffesoli 1996:78ff). Mennesket er
konstant i relation til andre mennesker, og det er netop hvad vi ser her, hvor
Jacob og andre informanter forklarer den konstante fornemmelse, som kan
37
forstås som orienteringen mod andre mennesker. Fornemmelsen kan
aktiveres, men det følger, i Maffesolis optik, ikke rationelle valg, men snarere
valg på baggrund af følelser og lyst (Maffesoli 1996:76f).
Selvportræt
Offentliggørelsen af det private
Vi har indtil nu fokuseret på brugernes mulighed for at følge sine venner.
Omvendt er det naturligvis også muligt, at brugernes venner kan følge med i,
hvor de selv checker ind. Ved brugen af FS fordres altså en stillingtagen til
forholdet mellem det at være offentlig og privat. Blandt vores informanter
kommer dette til udtryk på forskellige måder. Til spørgsmålet om, hvorvidt
kun Dianas venner kan se, når hun checker ind derhjemme, svarer hun:
”jamen man kan lave en privat location… og min den er selvfølgelig privat…
jamen igen fordi… det er jo ikke et sted som folk bare skal checke ind…”
(Diana:317).
Dette citat viser, at det kun er Dianas nære venner der må vide hvor hun bor,
idet hun ikke mener, at det vedrører andre mennesker. Der er altså et klart
skel mellem hendes offentlige og private sfære, hvorfor hun er meget bevidst
om, hvad hun deler med omverdenen. Dette finder vi umiddelbart interessant
at belyse ud fra Erving Goffmans perspektiv, som det præsenteres af Stig
Hjarvard (Hjarvard 2003). Med udgangspunkt i Goffmans teatermetafor kan
det siges, at Diana forsøger at værne om sin ”backstage”. Backstage skal
forstås som et rum præget af privathed, en kulisse hvor det enkelte individ
kan trække sig tilbage til, men dog ikke er fuldstændig privat (Hjarvard
2003:23). I backstage er der stadig normer for, hvordan man skal agere,
hvorfor det handler om at opretholde sit face – et begreb vi vender tilbage til
senere. I og med at Diana giver sine nære venner lov til at følge hende på
hendes hjemadresse, er der altså kun et strejf af privathed.
Sebastian bliver spurgt om, hvorvidt han tænker over det faktum, at andre
brugere kan se hvor han er, hvortil han svarer:
”Men det er jo klart at man kan se det på alle mulige andre måder, ik. Jeg tror nok
meget på en åbenhed og den dér deling, altså. Jeg er ikke så ”privacy-bange”, i
38
forbindelse med dét. Så nej, det tror jeg ikke at jeg tænker så meget over”
(Sebastian:599).
Det interessante er her, at der gør sig en modsat holdning gældende; Sebastian
finder det ikke problematisk, at folk kan se hvor han befinder sig, men er i
stedet meget åben over for det. Hermed er der ikke nær så meget fokus på
backstage, men derimod på det Goffman kalder ”frontstage”. Frontstage er
det forum, hvor det enkelte individ er blottet og agerer i fuld offentlighed
(Hjarvard 2003:23).
Vi har således anvendt Goffmans begreber om frontstage og backstage til at
synliggøre holdningen blandt vores informanter vedrørende skellet mellem
offentlig og privat. Dette begrebsapparat mener vi dog ikke er fyldestgørende
nok, idet vores empiri giver os et mere nuanceret billede af, hvordan vores
informanter forholder sig til det offentlige, såvel som det private aspekt:
”(…) alt er også åbent på nettet (…) og har ikke sådan at det der med at det må
min chef se og det må min chef ikke se og sådan, der er jeg sådan meget liberal, der
kører jeg bare det hele og lader tingene smelte sammen, og sådan er det bare (…)”
(Lise:258).
Dette citat viser tydeligt, at FS for Lise er et medie, hvor hendes private og
offentlige person kædes sammen og fremstår som en helhed. For hende er der
ikke en klar skillelinje mellem hendes private og offentlige liv, men disse
væves ind i hinanden. Her ser vi Joshua Neyrowitzs begreb om ”middle
region” blive relevant. Middle region skal forstås som en mellemposition, eller
en sammenblanding af Goffmans frontstage og backstage, altså det offentlige
og private (Hjarvard 2003:27). Dette skal ses i lyset af, at der med TV–mediets
stigende udbredelse, er sket en opløsning af skellet mellem det offentlige og
private, fordi man nu har mulighed for at få indblik i alle sfærer. Eksempelvis
kan de voksne igennem børneudsendelser få indblik i børns verden og
omvendt (ibid). Netop denne udvikling ligger til grund for begrebet om
middle region, hvilket dermed er mere anvendeligt i denne undersøgelse. At
Lise lader ”tingene smelte sammen” mener vi netop er et udtryk for en middle
region-position. Lise bliver spurgt om, hvorvidt hun føler, at hun skal opføre
sig på en bestemt måde, når hun ved, at andre kan se hvor hun checker ind:
39
”Nej, men jeg tror bare at jeg tænker, jamen, sådan meget at, nå men, der er jo ikke
noget jeg føler at jeg ikke som sådan kan stå inde for, altså sådan er man lidt som
helt menneske” (Lise:278).
Dette citat indikerer måske, at det at befinde sig i middle region, på en eller
anden måde kræver en bestemt form for identitet og livsførelse.
Sammensmeltningen bevirker umiddelbart, at der vises mere af den enkelte
person, fordi dét der tidligere var forbeholdt det private rum, nu er offentligt
tilgængeligt. Men er dette i virkeligheden også tilfældet – viser Lise sig som
”et helt menneske” eller hvordan skal det forstås? Senere udtrykker hun:
”Eller også har jeg syntes det var sjovt at checke ind et sted hvor, nogle gange har
jeg også checket ind et sted hvor jeg reelt ikke har været, altså sådan noget
thaimassage og sådan noget på Nørrebro, der kan jeg godt have stået foran, og
tænkt ej, nu prøver jeg lige at checke ind her, bare fordi at det bliver så sjovt for
dem der læser det” (Lise:263).
Det paradoksale er her, at Lise vælger at checke ind et sted, som hun slet ikke
har besøgt. Dette mener vi sætter spørgsmålstegn ved hendes tidligere udsagn
om, at hun viser sig som hun virkelig er. Sagt med andre ord, så tegner hun,
ved at checke ind et sted, hvor hun ikke reelt set befinder sig, et forvrænget
billede af sig selv. Lise siger, at hun udelukkende gør det for at more sine
venner, hvilket vi dog, ikke nødvendigvis mener er tilfældet. I stedet kunne
det være et udtryk for, at brugen af FS hænger nøje sammen med den
selvfremstilling, som man ønsker at signalere til andre brugere. Her kan
Goffman igen sætte lys på vores empiri. Som tidligere nævnt, opererer
Goffman med begrebet ”face”, som er en persons ansigt udadtil, og som
dermed kan forstås som en personlig maskering. Når man indgår i en
interaktion, er målet at opretholde sit face, for ikke at tabe værdighed
(Hjarvard 2003:26). Ved at ”gemme” sig bag mobiltelefonen, beskytter vores
informanter sig selv mod at tabe ansigt. Måden, hvorpå Lise styrer sin
selvfremstilling, er ved aktivt at vælge, hvor hun checker ind. Hermed
fungerer FS altså som et værktøj til at fremstille sig selv på den mest
fordelagtige måde. Goffman mener netop, at man via medierne, kan
opretholde og beskytte sit face, idet man i langt højere grad kan styre
interaktionen når man sidder bag en skærm, frem for når man møder andre
ansigt-til-ansigt (Hjarvard 2003:25).
40
Man kan hermed stille spørgsmålstegn ved, om Lise virkelig viser sig som ”et
helt menneske”, eller om hendes person mere skal ses i lyset af en konstrueret
fremstilling, som hun ønsker at give af sig selv? Dette skal også ses i lyset af,
at man som bruger af FS selv er herre over, hvad man ønsker at andre skal se:
”(...) jeg tror at det er meget det dér med, at man skal vælge. Det vil det i hvert fald
være for mig, altså det skal jeg. Ja, det skal være et valg” (Sebastian:936).
Dette citat vidner om, at det for Sebastian er utroligt vigtigt, selv at kunne
vælge, hvem der kan se hvor han befinder sig. Således vælger Lise også at
checke ind bestemte steder, for at hendes venner skal have noget sjov ud af
det. FS opleves måske af dets brugere som et frirum, hvor de kan læne sig
tilbage og ikke skal stå til ansvar overfor andre på samme måde. Det giver
vores informanter en form for tilfredsstillelse, at de selv kan vælge hvordan de
fremstår i andres øjne:
”(…) der er i hvert fald en eller anden form for digital identitet, (…) om det så er
din personlighed eller en eller form for billede af din personlighed, men det er helt
sikkert at du opbygger en eller anden form for korpus af information om dig selv,
som samlet siger et eller andet om hvem du er, og der er jeg relativt bevidst om
hvad det siger om mig, det er der ikke nogen tvivl om (…) Altså der er ikke nogen
tvivl om, at der er en enorm selviscenesættelse i den måde du bruger sociale medier
på, og du er bevidst om, om ting er offentlige i en vis grad (…)” (Kasper:299).
Kasper er altså opmærksom på, at der ved brugen af FS gør sig et
selvfremstillingsaspekt gældende, hvilket kan ses som en generel tendens i
vores empiri. Det er hermed interessant at kigge på hvordan vores
informanter forholder sig til denne selvfremstilling. Sebastian siger som
følger:
”(…) og dér kan jeg da godt se, at der er da nogle numre jeg lige lader være med at
spille måske (griner), fordi det kunne da godt være lidt pinligt, ik (griner)”
(Sebastian:955).
Citatet viser at Sebastian er bevidst om, at han sender et personligt signal til
andre, og at han dermed i visse tilfælde agerer på en anden måde, end han
ellers ville have gjort. Det særligt interessante ved dette citat er endvidere, at
han griner flere gange i løbet af sætningen. Dette mener vi kan tolkes som om,
at han egentlig selv finder det fjollet, at han laver om på sig selv. Som han selv
ytrer:
41
”(...) altså jeg kan jo godt se på mig selv, at når man bruger de her ting hvor man
bliver målt, så ændrer jeg jo adfærd” (Sebastian:946).
Vi finder det umiddelbart interessant at dvæle ved sætningen ”hvor man
bliver målt”, for hvad ligger der egentligt i det? Vi mener, at dette refererer til
en eksisterende norm eller kodeks for, hvordan man bør agere i de sociale
medier. Sebastian er udmærket klar over, at en bestemt slags musik, i nogens
øjne, vil sætte ham i et dårligt lys, og derfor ændrer han adfærd. Af denne
grund mener vi, at FS også kan ses som et medie, der medvirker til at
begrænse dets brugere, idet de måske undertrykker nogle sider af sig selv. Til
spørgsmålet om, hvorvidt Sebastian ville checke ind på McDonald’s svarer
han nej, og fortsætter:
”(...) jeg kunne selvfølgelig lave en update med, at jeg er i gang med at ødelægge
min krop, altså man kunne skrive sådan en tekst til hver gang (griner)”
(Sebastian:266).
Der eksisterer altså umiddelbart en norm der siger, at det ikke er acceptabelt
at spise fast food, hvilket afholder Sebastian fra at gøre det offentlig
tilgængeligt. Dette kan forstås i lyset af Goffmans tanke om, at der i
samfundet er fastsat en række normer for, hvordan individer skal agere i
forskellige situationer, hvortil han siger: ”Dersom en person skal gi udtrykk
for idéelle normer under sin optreden, må han give avkall på eller legge skjul
på handlinger som ikke er i samsvar med disse normene” (Goffman 1967:42).
Dette kan måske være med til at forklare, hvorfor Sebastian vælger ikke at
checke ind på McDonalds’ – nemlig at der hersker en diskurs om, hvad der er
korrekt at spise, hvilket er dikterende for de normer der sættes. Så selvom FS
muliggør for den enkelte bruger, frit at vælge hvad der f.eks. ønskes at gøres
offentligt tilgængeligt og ej, og dermed til en vis grad selv kan kontrollere det
billede man giver af sig selv udadtil, tyder det også på, at man er underlagt
nogle normer og idealer, som i høj grad styrer ens adfærd.
At navigere i byen FS kan helt konkret bidrage med nyttig og interessant information om, hvor
man eksempelvis bør gå hen og spise, eller hvilket museum der er værd at
tilbringe en søndag eftermiddag på:
42
”(...) nogle gange sidder jeg f.eks. og tænker, puha, jeg skal bruge en god restaurant
i nærheden af det der (…) så kan jeg jo godt lige gå ind og checke på FS, og se hvad
dem jeg kender, der har været på en bestemt restaurant, siger (...)” (Diana:368).
Det betyder altså noget, når ens egne venner har anbefalet et sted, frem for at
læse en tilfældig anmeldelse. Det personlige præg er derfor vigtigt for, hvor
man bevæger sig hen i byen. I forlængelse heraf vil vi se nærmere på FS som
et byfænomen. Det må antages, at FS’ udbredelse er størst på steder, hvor
mulighederne for at udforske nye steder er så mange, at det giver mening at
søge inspiration til nye steder. Som følge heraf, må FS hovedsageligt forstås
som et fænomen der hører byen til:
”(...) der er sådan et element af ”urban exploring” i det tror jeg. (...) det er ret fedt,
at kortlægge København fra starten af” (Tobias:163).
Her taler Tobias netop om, at FS giver ham muligheden for at udforske byen
på en helt ny måde, bl.a. via denne kortlægning af byen, hvilket er et generelt
tema for informanterne; en søgen efter de bedste, sjoveste og lækreste steder:
”(...) der er sådan et eller andet med at gå på skattejagt i byen, hvor FS på mange
måder kan være skattekortet, ik (...)” (Kasper:108).
Netop fordi informanterne generelt finder det sjovt og interessant, kan
kortlægningen forstås som en adspredelse i hverdagen.
Henning Bech karakteriserer byen som en tæthed mennesker, som er
fremmede for hinanden, på trods af deres fysiske tilstedeværelse (Bech
1992:8). I byen preller andre mennesker af på én – man har simpelthen ikke
blik for hinanden, men betragter udelukkende hinandens ydre, hvorfor man
laver æstetiske vurderinger af hinanden (ibid). I denne forbindelse må det
være opløftende at vide hvor ens nærmeste venner befinder sig, hvilket netop
er hvad FS kan tilbyde:
”(...) i virkeligheden er der sådan et ”hvad laver alle folk nu”, sådan lidt
øjeblikspuls-agtigt” (Kasper:30).
Kasper beskriver her et element af noget hektisk, samt at man, midt i sin
hverdagstravlhed, føler et behov for at vide, hvor andre er. Hans beskrivelse
af det ”øjeblikspulsagtige” kan ses som en karakteristik af byen. Midt i denne
menneskekoncentration, hvor folk omkring ham er fremmede, kan han via FS,
opsøge de mennesker som han rent faktisk kender. Således åbnes der her for,
43
at brugen af FS påvirker den måde hvorpå vi orienterer os mod andre
mennesker:
”(...) der er uger hvor man ikke checker ind og der er uger hvor man er social og er
ude til møder og virkelig har den der fornemmelse af, at man bevæger sig igennem
byen som gør, at nu kan FS egentlig være meget sjovt, og bruges til ligesom at
sende et signal om hvor man er henne” (Kasper:52).
Kasper taler her om, at han bruger FS til at sende et signal til andre om, hvor
han befinder sig. Overføres dette til Bechs beskrivelse af byen, bliver den
geografiske placering den overflade, hvorpå andres blik kan hvile. Man
behøver således ikke at bekymre sig om, hvordan man rent fysisk tager sig ud.
Dog sker der alligevel en æstetisering – ens overflade repræsenteres så at sige
ud fra, hvor man befinder sig lige nu og her:
”Det er relevant for mig at vide, at når jeg står her på et bestemt tidspunkt, så lige
pludselig begynder vi også at identificere os i forhold til hvor vi er, (og) hvad vi
laver”(Jacob:542).
FS medfører altså, ifølge Jacob, at vi identificerer hinanden i lyset af hvor vi er
og hvordan vi agerer.
Bech taler om, at byens rum har ændret sig, i takt med udviklingen af
telemedier. I stedet for, at man færdes fysisk mellem hinanden, færdes man nu
via medierne og de ”medieformidlede relationer mellem fremmede” (Bech
1992:11). I denne forbindelse nævner Bech telebyen (ibid):
“(…) jeg var til et event, noget der bliver arrangeret på, ja det er nærmest selv-
arrangeret på Twitter, øh...og der checker man så selvfølgelig også ind på FS. Og
det var jo selvfølgelig interessant, fordi du checker ind, og så kan du så lige
pludselig se alle, og se, hvem er der egentlig her, ik?” (Sebastian:536).
Her udtrykker Sebastian, hvorledes telebyen eksisterer imellem flere af disse
sociale platforme. Man kommunikerer med hinanden, og herunder med folk
man ikke kender, på tværs af disse platforme.
Dog adskiller FS sig også fra telebyen, idet FS lægger op til, at man mødes i
virkeligheden, og ikke blot på internettet. Således ses der her et medie, som
kobler den traditionelle forståelse af byen sammen med telebyen, jf. Bechs
definitioner.
44
Nærhed som en del af nutidens by?
Hvis vi skal prøve at forstå, hvad der sker med bylivet i forbindelse med FS,
viser det sig hos vores informanter, at de sætter stor pris på at kunne se, hvor
deres venner er henne. Ifølge Bech ser Zigmund Bauman kritisk på byen, idet
byen er præget af fremmede mennesker, fra hvem man tager afstand.
Formålet i det postmoderne for Bauman, er hele tiden at søge tilfredsstillelse;
noget, som internetmediet i høj grad giver mulighed for (Bech 2007:372f).
Bauman ville derfor være kritisk overfor FS’ ønske om at give sine brugere
mulighed for at finde: ”happiness just around the corner”
(www.foursquare.com) - søgningen efter den endeløse lykkefølelse, som hele
tiden er lige om hjørnet. Dog adskiller FS sig fra Baumans karakteristik af
byen, idet FS ønsker at bringe folk sammen via lokationsbestemmelsen. Dette
appellerer tydeligvis til informanterne:
”(...) det er på en eller anden måde, der er noget trygt og hyggeligt ved at have en
fornemmelse af hvor folk er henne (…)” (Diana:554).
Her giver Diana udtryk for, at hun føler sig tryg ved at vide, hvor hendes
venner er. Hun søger en nærhed igennem FS, fordi hun ved hvor de er, og
potentielt kan mødes med dem. Brugen af FS kan således muliggøre de nære
relationer, og altså bringe folk tættere på hinanden. Dermed udgør FS en ny
dimension af telebyen, som kombinerer det hjemlige skærmkiggeri med face-
to-face møder, hvor man er der for hinanden og således, i Baumans optik,
skaber mening med sit liv. Dette mener vi bestemt indikerer, at FS for dem
bidrager med et positivt indput i hverdagen.
Foursquare som et af hverdagslivets åndehuller
Vi påbegyndte denne opgave med at definere, hvad vi forstår som
hverdagslivets åndehuller. Vi har nu udarbejdet en analyse på baggrund af de
temaer vi fandt relevante i undersøgelsen af FS. Med udgangspunkt i denne,
vil vi i det følgende afsnit, på baggrund af det empiriske materiale, undersøge
hvorvidt og hvorledes FS kan ses som et åndehul.
Hvis vi her kort skal ridse op, hvad vores definition af et åndehul er, så er det
en uafhængig og ”løs” størrelse, placeret i det hverdagslige. Således er det en
del af hverdagen, men må alligevel afgrænses fra hverdagens trivialiteter,
45
fordi det udgør en adspredelse eller afbræk. Dette element ser vi gør sig
gældende hos vores informanter. Diana beskriver her, at FS for hende er:
“(…) (et) værktøj til at (…) se flere mennesker, men jeg sidder også og tænker på at
det igen faktisk er en måde at gøre noget hverdagsagtigt sjovt (…)” (Diana:57).
Således italesætter Diana definitionen af et åndehul, idet hun mener at FS
giver hende noget ekstra i hverdagen. Dette går fint i spænd med, at vi forstår
åndehullet som hørende hverdagslivet til. Diana bruger tydeligvis FS som en
måde at gøre hverdagen sjovere, hvilket for os at se, netop kan tolkes som et
aktivitet der giver hende adspredelse. Denne oplevelse af FS bliver beskrevet
af flere af vores informanter:
”Men hvad det giver mig, det giver mig dels den der sådan lidt, så kan jeg lave
noget når jeg står i køen for at få min kaffe, eller (jeg kan) signalere til andre, det
betyder selvfølgelig også noget hvordan man skaber et billede af sig selv”
(Jacob:412).
Her beskriver Jacob netop brugen af FS som et lille mellemrum, når han står i
den daglige kaffekø. Således er FS også en måde at fordrive kedsomhed og
ligegyldig ventetid på. I forlængelse heraf siger tobias, om sit fokus på
spilelementet:
“det er ret fedt i sådan en hverdag, hvor det er præget af at jeg skal sidde og dampe
kaffe af og snakke paragraffer og til forhandlinger om kedelige penge, så er det
meget fedt at have ét eller andet der er hemmeligt og subkulturelt...som bare er
sådan noget usynligt halløj, ik?” (Tobias:787).
Spilelementet i FS giver tydeligvis Tobias en positivt indput, i hans ellers
kedelige og rutineprægede dagligdag. Vi har tidligere været inde på, hvad
spilelementet betyder for vores informanter, og dette citat understreger i høj
grad, at spillet er medvirkende til at give FS en karakter af et åndehul. Således
kan udgør spillet en klar kontrast til hverdagslivets ansvar og vigtige
beslutninger.
For at vende tilbage til citatet med Jacob, så nævner han, at FS yderligere giver
ham noget, idet at man igennem brugen, skaber et billede af sig selv. Dette
”noget” tolker vi netop som den lille handling, der giver en noget anderledes
og opløftende i hverdagen.
46
Vores empiri giver dog også en anden vinkel på brugen af FS, hvilket
følgende citat eksemplificerer:
“Ja, det er meget sjovt... Men det pirrer også min stressfølelse sådan generelt, som
om at jeg kører på sådan et overgear hele tiden. Øh, det tænker jeg lidt over nu, om
det er specielt positivt i virkeligheden…” (Tobias:423).
Her beskriver Tobias altså, at FS også bidrager med noget negativt, idet
brugen kan opleves som en stressfaktor i hans allerede fortravlede hverdag.
Således er der altså flere dimensioner af brugen af FS, hvilket vi finder det
relevant at nævne.
47
Konklusion Vi vil i det følgende sammenfatte resultaterne af denne undersøgelse.
Derudover vil vi komme ind på vores metodiske såvel som teoretiske tilgang
til feltet.
Med en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang har vi, gennem en tolkende
proces, forsøgt at nærme os et svar på, hvorvidt og hvordan opleves Foursquare, af
dets aktive brugere i København, som et åndehul i hverdagen?
Vi har desuden integreret fænomenologien i interviewguiden, hvilket viste sig
at være et godt værktøj til at få den enkelte informants oplevelse frem.
Teknisk set var dette også fordelagtigt, da de fænomenologiske spørgsmål
skabte en tryghed, samt en blød start på interviewet. Vi har benyttet os af
enkeltinterviews, idet måden at anvende FS på, er meget individuel og noget
man gør for sig selv. Vi udførte observationer af FS, men erfarede at disse ikke
var fyldestgørende nok i forhold til at forstå meningen med FS. Dette skyldes
at mediet er meget lukket og at det derfor er svært at danne sig et billede af,
hvem der bruger det og hvorfor. Således var enkeltinterviews det rigtige valg
i denne konkrete sammenhæng. Observationerne var dog ikke spildte, idet vi
brugte disse til at styrke vores forforståelse forud for interviewene.
Med udgangspunkt i Maffesoli og McAloons begreber om hhv. det
hverdagslige og det ekstra -hverdagslige, skabte vi en teoretisk ramme for
hverdagslivets åndehul, og har med støtte fra Stig Hjarvard, defineret hvad vi
forstår ved dette; for os skal et åndehul ses som en del af hverdagen, men
alligevel dét lille ekstra, som netop giver en følelse af adspredelse og
munterhed.
Vi har i analysen arbejdet med de overordnede temaer fællesskab,
selvfremstilling, byliv og afbræk i hverdagen. Vi så gennem anvendelsen af
Schmalenbachs Bund, at en del af de fællesskaber som skabes gennem FS, er
valgte fællesskaber som er løse og ustabile, og som kan udvikle sig til at være
følelsesdrevne – de er altså både drevet af rationelle og følelsesmæssige valg.
Dette kan placere FS i det hverdagslige. De valgte fællesskaber er ikke de
eneste vi ser i empirien. Det fremgår også, at spilelementet på FS skaber et
afbræk fra det hverdagslige, ved at være en klar kontrast til hverdagslivets
ansvar og vigtige beslutninger. Den konstante fornemmelse for andre
48
menneskers placering, belyste vi med Maffesolis socialitetsbegreb og
neostammer. Her blev det tydeligt, at der sker en deindividualisering som
følge af rettetheden mod andre mennesker. Fornemmelsen behøver, jf. vores
definition af åndehullet, ikke at materialisere sig til reelle møder.
Adspredelsen i fornemmelsen alene er nok for den enkelte.
Under selvfremstilling kom det frem, at Goffmans begreber om front– og
backstage ikke var fyldestgørende nok til at beskrive holdningen til det
offentlige og private. Derfor var det nødvendigt at inddrage Neyrowitz’
begreb middle – region, som er et udtryk for den sammensmeltning af det
private og offentlige, som netop gør sig gældende hos informanterne.
Desuden viste der sig en tendens til at man, til en vis grad, kontrollerer det
billede man tegner af sig selv, og på den måde konstruerer hvordan man
fremstår. Dette mener vi giver brugerne en tilfredsstillelse og dermed noget
særligt til deres hverdag. Omvendt mener vi også, at FS har en begrænsende
dimension, idet flere af vores informanter undlader at checke ind bestemte
steder. Dette kan, i Goffmans optik, ses som opretholdelsen af face.
I analysen af byliv argumenteres der, ud fra Bechs teori, for at FS er et
byfænomen. Kortlægningen af byen giver brugerne en følelse af adspredelse i
hverdagen, netop fordi de finder det sjovt og interessant. At man kan
orientere sig om hvor ens venner er, bevirker at man identificerer hinanden
via placering. Dette er Bechs begreb om den geografiske æstetisering et billede
på.
I analysen af FS som et afbræk i hverdagen, ses det at informanterne generelt
bruger FS i deres hverdag, når de har brug for adspredelse og opmuntring.
Dog viser det sig også, at FS kan opleves som noget stressende, og dermed
ikke entydigt og for alle, er positivt.
Ved at sammenholde vores definition af et åndehul med empirien, mener vi at
vi med rette kan forstå FS som et åndehul. Hvordan dette opleves, belyser
temaerne fællesskab, selvfremstilling, by og afbræk i hverdagen på glimrende vis.
Vi kan hermed konkludere, at FS’ københavnske storbrugere generelt oplever
FS som et åndehul i hverdagen, og at dette kommer til udtryk på forskellig
vis.
49
Perspektivering Facebook og Twitter vil inden længe følge FS trop, i lanceringen af deres
version af lokationsbaserede tjenester. Denne form for sociale netværk er altså
kommet for at blive! Hertil er det interessant at stille spørgsmålet om, hvor
”vildt” dette fænomen bliver og hvad det rent faktisk har af konsekvenser for
samfundet og den måde vi agerer på?
Psykologen Anders Colding opstiller en række scenarier for, hvad sådanne
netværk muligvis vil have af fremtidig betydning21. Bl.a. nævner han, at det
ikke længere er nødvendigt at spørge “hvor er du henne?” når man ringer”,
samt at man vil blive styret af, hvor det er smart at være. Dette er yderst
interessant, set i lyset af vores empiri, idet informanterne giver udtryk for det i
forhold til deres egen brug af FS:
”Jo mere man ved om mennesker, om hvad de gør og hvad de bruger tid på, jo bedre
kan man ligesom målrette markedsføringen, og det er jo penge værd. Det er rigtig
mange penge værd. Så hvis det bliver pisse stort, så bliver det altså pisse, pisse
stort!” (Jacob:1128).
Jacob har altså en idé om, at der i FS og andre stedbaserede netværk, ligger et
potentiale for virksomheder i at tjene penge på baggrund af brugernes færden.
Dette er netop i overensstemmelse med en anden af artiklens scenarier, nemlig
at ”Der åbnes helt nye muligheder for markedsføring via f.eks. Facebook (…)”
(Colding:2010). Ud fra dette kan man sige, at Coldings ”spådomme” ikke
hører sig fremtiden til, men i stedet er en del af nutidens realitet! Hermed
åbnes der op for en lang række yderst interessante, og ikke mindst relevante,
problemstillinger, som lægger op til yderligere forskning indenfor dette felt,
såsom; ”Hvor langt rækker disse konsekvenser af brugen i virkeligheden?” og
”Vil denne medietype overleve i fremtiden?”.
21www.virkeligheden.dk/2010/facebook-er-pa-vej-til-at-gøre-lokationsteknologien-main-stream-konsekvenserne-er-helt-uoverskuelige
50
Litteraturliste
Pensum
Bech, Henning (1992): ”Bylivets tidsrum: Et by/kultur/sociologisk essay.”
Tendens 4 (1).
Bech, Henning (2007): ”Bauman’s Call”, i: Jacobsen, M. et al: Bauman Beyond
Postmodernity. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Code of Ethics. American Sociological Association, June 1997. www.asanet.org
Demant, Jakob (2006). Fokusgruppen – spørgsmål til fænomener i nuet. i:
Bjerg, Ole & Villadsen, Kasper (red.) Sociologiske metoder – fra teori til analyse i
kvantitative og kvalitative studier, s. 131-150. Frederiksberg: Forlaget
Samfundslitteratur.
Denzin, Norman K. (1989). Strategies of Multiple Triangulation. i: The Research
Act. A theoretical introduction to sociological methods. Prentice Hall.
Denzin, Norman K. The reflexive interview and a performative social science.
Qualitative Research 2001; 1 (1): 23-46.
Gadamer, Hans-Georg (1999): ”Forståelsens historicitet som det
hermeneutiske princip”, i: Gulddal, Jesper, Møller, Martin (red): Hermeneutik –
en antologi om forståelse. Danmark: Gyldendal.
Gilje, Niels og Grimen, Harald (2002): ”Hermeneutik: forståelse og mening”, i:
Gilje, Niels og Grimen, Harald: Samfundsvidenskabernes forudsætninger.
Indføring i samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. København: Hans Reitzels
Forlag.
Giorgi, Amedeo (1992): ”Description versus Interpretation: Alternative
Strategies for Qualitative Research”. Journal of Phenomenological Psychology.
Goffman, Erving (1992): Vore rollespil i hverdagen. København: Hans Reitzels
Forlag.
Hjarvard, Stig (2003): ”Selskabelige teknologier”, i: Hjarvard, Stig: Det
selskabelig samfund: Essays om medier mellem mennesker. København:
Samfundslitteratur.
51
Hetherington, Kevin (1998): Expressive organisation and emotional
communities. In: Hetherington, K.: Expressions of Identity. London: Sage, 83-
101
Huberman, A. Michael & Miles, Matthew B. (eds.) (2002). The Qualitative
Researcher’s Companion. London: Sage Publications.
Kitzinger, Jenny & Barbour, Rosaline S. (1999). Introduction. The challenge
and promise of focus groups. I: Barbour, Rosaline S. & Kitzinger, Jenny (red.).
Developing Focus Group Research. Politics, Theory and Practice, s. 1-20. London:
Sage.
Kvale, Steiner (1997): Interview. København: Hans Reitzels Forlag.
Kvale, Steinar (2006). Dominance Through Interviews and Dialogues.
Qualitative Inquiry 12 (3): 480-500.
MacAloon, John J. (1984): ”Olympic Games and the Theory of Spectacle in
Modern Society”, i: MacAloon, John J. (red): Rite, Drama, Festival and Spectacle.
Philadelphia: Institute for the Study of Human Issues.
Maffesoli, Michel (1996): ”Tribalism”, i: Maffesoli, Michel: Time of the Tribes.
London: Sage Publications.
Mason, Jennifer (2006): ”Organizing and Indexing Qualitative Data”, i: Mason,
Jennifer: Qualitative Reasearching. London: Sage Publications.
Maxwell, Joseph (2002). Understanding and Validity in Qualitative Research.
In Huberman, A. Michael & Miles, Matthew B. (eds.): The Qualitative
Researcher’s Companion, pp. 37-64. London: Sage Publications
Olsen, Henning (2002). Analysestrategier og kvalitetssikring. I: Kvalitative
kvaler, s. 134-142. København: Akademisk Forlag.
Schwandt, Thomas A. (2003): ”Three Epistemological Stances for Qualitative
Inquiry: Interpretivism, Hermeneutics and Social Constructivism”, i: Denzin,
Norman K, Lincoln, Yvonna L. (red): Landscape of Qualitative Research. Theories
and Issues. London: Sage Publications.
52
Websider
www.foursquare.com, 24/5 – 2010, 15:45
www.facebook.com, 24/5 – 2010, 15:47
www.facebook.com/ads/create, 24/5 -2010, 15:50
www.twitter.com, 24/5 – 2010, 15:52
www.linkedin.com, 24/5 – 2010, 15:55
www.flickr.com, 24/5 - 2010, 16:00
www.virkeligheden.dk/2010/facebook-er-pa-vej-til-at-gøre-
lokationsteknologien-main-stream-konsekvenserne-er-helt-uoverskuelige,
24/5 - 2010, 16:05
Interviews – se bilag 8
Tobias
Diana
Lise
Sebastian
Jacob
Kasper
53
Bilag
Bilag 1 – Forforståelse
Opgaveteksten lagde op til at vi skulle foretage en undersøgelse af et
fænomen i tråd med åndehuller i hverdagen. I forskergruppen var der fra
start en del bud på, hvad der kan ligge i begrebet hverdagslivets åndehul. Dog
blev der hurtigt en konsensus om definitionen af dette og dets placering i
forhold til hverdagslivet og det ekstra-hverdagslige.
Herfra handlede det om at kredse os ind på et fænomen som kunne tænkes at
have en relation til dette, hverdagslivets åndehul. Vi var mange forskellige
fænomener igennem, men endte med at vælge Foursquare og den valgte
problemformulering.
Forskerne havde som udgangspunkt tre vidt forskellige forforståelser af
undersøgelsens fænomen. Dette var forventeligt, da vi er tre forskellige
personer og dermed generelt har forskellig habitus og erfaringer specifikt med
Foursquare. Dog var der også en lang række fællestræk iblandt
forskergruppen. For det første skal det noteres at vi alle er sociologisk skolet
fra samme uddannelsesinstitution, Københavns Universitet. Ydermere har
online sociale netværk en central placering i forskernes hverdag, da vi alle har
en profil på Facebook. Dette betyder at sociale telemedierede aktiviteter ikke
er fremmede fænomener for forskerne.
På de punkter hvor forskellene i forforståelsen var markante, søgte
forskergruppe at udligne disse og koordinere en fælles forforståelse gennem
tidlige indledende møder. Der søgtes en fælles forforståelse gennem dialog
om hvad Foursquare var og hvad man kunne med det. Anders introducerede
Amalie og Sofie for Foursquare, hvor han selv er bruger. At Anders er bruger,
og derfor har en konkret erfaring med Foursquare, påvirkede ikke kun hans
egen, men også resten af gruppens umiddelbare forforståelse. Derudover
læste vi en række artikler22, hvor bl.a. en psykolog problematiserer brugen af
stedbaserede sociale netværk, i form af en række (negative) konsekvenser,
samt kiggede på Foursquares hjemmeside. Disse indledende aktiviteter var
22 www.virkeligheden.dk/2010/facebook-er-pa-vej-til-at-gøre-lokationsteknologien-main-stream-konsekvenserne-er-helt-uoverskuelige
54
med til at skabe en mere ensartet forforståelse blandt forskerne. Udover at det
var med til at farve vores forforståelser, var det samlet også med til at skabe
en nysgerrighed for Foursquare, men bestemt også en undren over denne
form for medie og hvad meningen med disse er.
Forforståelsen er med til at identificere temaerne for interviewguiden. Disse
temaer, selvfremstilling, fællesskaber, konkurrenceelementet samt afbræk i
hverdagslivet, blev bl.a. til ud fra en snak om hvilke mekanismer vi mener gør
sig gældende på andre online sociale netværk, så som Facebook. Dog stammer
interessen for disse temaer også fra kendskabet til de grundlæggende
funktioner på Foursquare, som vi erhvervede os i forbindelse med indledende
observationer på deres webside. Ydermere kan vi ikke se os fri fra at vores
kendskab til den kultursociologiske teori ligeledes har været med til at
påvirke valget af temaer.
55
Bilag 2 – Observationsnoter
Den eneste måde at observere FS på, er ved at gå ind på hjemmesiden
(www.foursquare.com) og klikke sig rundt i de forskellige menuer.
Det første indtryk man får af hjemmesiden, er en farverig blanding af
forskellige af FS’ elementer. Øverst opfordres man til at oprette en profil,
hvormed man så kan: ”check in”, ”find your friends” og ”unlock your city”.
Nederst på siden kan man se, hvem der for nylig har været aktive på FS, og
hvilke badges de har. Man kan klikke sig ind på diverse profiler og se, hvor
mange venner folk har, samt hvor de har været checket ind henne.
Vi havde håbet på, at vi kunne se flere informationer om brugerne, og danne
os et indtryk af, hvad de er for nogle mennesker, og hvad de har fokus på. FS
er dog et medie, som simpelthen ikke indeholder ret mange oplysninger om
dets brugere – hvad enten man har en profil eller ej. Det eneste som
umiddelbart gør en forskel er, at man kan følge sine kontakter, hvis man er
oprettet.
Således kunne vi ikke drage særlig nytte af, at én af os har en profil.
Til gengæld har observationen givet os et billede af, hvem FS måske
henvender sig til
Desuden mener vi at det er en vigtig del af processen at vi som forskere
danner os et indtryk af, hvad eller hvem det egentlig er vi skal ud og
undersøge. Det giver os inspiration til det videre forløb, herunder hvilke
spørgsmål der umiddelbart virker relevante at stille informanterne. Hvis vi
skal forstå FS-brugernes beskrivelser og meningstilskrivelser af det, så må vi
nødvendigvis også have noget kendskab til det univers, som vi bevæger os ud
i.
Grundet hjemmesidens begrænsede information er vi derfor nysgerrige efter
at interviewe nogle FS-brugere, hvis vi skal nærme os en forståelse af FS som
et åndehul.
56
Bilag 3 – Udvælgelseskriterier
• Personer som har en profil på Foursquare.
• Personer som bor i byen (København).
• Personer som kan reflektere over brugen og som kan formulere sig.
• Personer som går på eller har gået på videregående uddannelse.
• Personer som er aktive brugere, hvilket svarer til at være “superuser”.
• Udover at vores informanter skal være superusers, skal de være konstante i
deres brug af mediet.
• Maks halvdelen af informanterne må kende hinanden.
57
Bilag 4 – Informationsbrev
Hej *Informants navn*
Vi er en gruppe sociologi-studerende ved Københavns Universitet, som er ved
at lave en undersøgelse af stedbaserede sociale netværk med udgangspunkt i
Foursquare.
Vi kontakter dig da du på Foursquare fremstår som super user og derfor har
et grundigt kendskab til brugen af dette sociale netværk.
Vi er interesserede i at interviewe dig om hvordan du bruger Foursquare og
hvorfor du bruger det. Interviewet vil vare 30-60 minutter og optages til brug i
undersøgelsen. Ud over intervieweren vil der under interviewet være en
observatør til stede.
Dine udtalelser vil blive anonymiserede, men forskningsresultaterne vil
senere være offentligt tilgængelige.
Vi vil gennemføre interviews i løbet af de næste 5 dage, så hvis du har lyst til
at hjælpe os, bedes du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan planlægge tid og
sted for interview.
Tilbagemelding sker ved at skrive eller ringe til Anders Bendix Kiel på XX XX
XX XX eller [email protected].
De bedste hilsner
Amalie Rasmussen, Sofie Vilholt og Anders Bendix Kiel
58
Bilag 5 – Interviewpersoner i anonymiseret form
1. “Kasper” er 27 år, og har været aktiv lige siden FS blev tilgængeligt i
Danmark, hvilket det har været i et år. “Kasper” har 40-50 venner på
FS.
2. “Sebastian” er 27 år, og har været aktiv på Foursquare i ca. 5 måneder
og har ca. 40 venner.
3. “Diana” er 30 år, og har været aktiv i ca. 2 måneder. Hun har ca. 20
venner.
4. “Lise” er 30 år, og har været aktiv i ca. et år. Hun har ca. 40 venner.
5. “Tobias” er 34 år, og har været aktiv i ca. 2 måneder og har 7 venner.
6. “Jacob” er 37 år, og har været aktiv et par måneder og har 30-50
venner.
59
Bilag 6 – Interviewguide
Først er det vigtigt at understrege, at vedkommende er fuldkommen anonym;
vi ændrer navne og andet, der kan afsløre for meget. Respondenten kan til
hver en tid afslutte interviewet.
Tak fordi du har givet dig tid til at snakke med os!
Som du ved, vil vi gerne tale med dig om brugen af Foursquare (FS).
1: Den fænomenologiske del
Introduktion
Baggrund:
navn, alder, bopæl, beskæftigelse
Introduktion til FS:
Vil du fortælle mig hvad FS er? Hvornår hørte du om det? Hvem hørte du det
fra? Hvor længe har du været på?
Brugen af FS:
Hvad gør du når du når du bruger FS?
Hvor tit tjekker du ind et sted?
2: Den Hermeneutiske del
Selvfremstilling
At checke ind:
Hvad skal der til for at du tjekker ind et sted?
Hvad er formålet med at tjekke ind?
60
Hvor tjekker du ind? Er der steder du hellere vil checke ind end andre? Er der
steder du undlader at checke ind? Hvorfor?
Er det interessant at se hvor dine venner er? Hvorfor/hvorfor ikke?
Siger det noget om folk, hvor de befinder sig? I så fald hvad, og hvorfor?
Det Sociale/fællesskabet
Venner på FS:
Hvor mange er du connected med? Hvem er det? Omgås du dem? Har du fået
nye venner?
”Rigtige venner”:
Ser du alle FS-venner som virkelige venner? Hvis ja, også selvom du ikke har
mødt dem? Større netværk? Kriteriet for at anmode om eller godtage nye
venner på FS?
Konkurrenceelementet:
Badges/mayor:
Hvordan med de der badges, er det noget du går op i? Går du efter af blive
mayor et sted? Hvorfor/hvorfor ikke (hvis nej, hvorfor checker du så ind)?
Betyder konkurrencen noget, er det sjovt/vigtigt/åndssvagt?
Afbræk i hverdagslivet
Hvornår FS:
Hvornår på dagen? Arbejdet, i fritiden? Hvor længe af gangen? Hvor meget
tid bruges på det?
Formål:
Udelukkende for at se hvor vennerne er? For inspiration? For at mødes?
Anderledes inputs? Hvorfor?
61
Følelsen af FS:
Hvad tænker du om at dine venner kan se hvor du er? En beroligende eller
måske ubehagelig tanke?
Afslutning
Vil du fortsat bruge FS? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilken rolle tror du at FS
(eller lignende medier) vil spille i fremtiden?
Er der noget du gerne vil tilføje inden vi slutter?
Må vi evt. bruge nogle af de tekster du har skrevet på FS aktivt i vores opgave
(evt. et citat)?
Tusind tak for hjælpen
62
Bilag 7 – Transskriptionsnøgle
] Sætningsafbrydelse, som er total
(1) Pause i antal sekunder
Under stregning af et ord angiver eftertryk
(suk) vokaliseringer som suk, host, latter, snøften, gråd, synken angives i
parentes.
63
Bilag 8 – Transskriberede og kodede interviews på CD
På CD’en nedenfor er de seks transskriberede interviews.
Bliver som udgangspunkt ikke offentliggjort i Web-versionen, af hensyn til informanternes anonymitet.