anders holm sociologisk institut, københavns universitet o g

Anders Holm

Sociologisk Institut, Københavns Universitet og

SFI-Det nationale forskningscenter for velfærd

gladsaxe - inklusionskonference

Inklusion i daginstitutioner – kan man det – og hvad får man ud af det?


I lang tid har mange forskere ment at vejen til succes gik gennem den enkelte persons IQ


Intelligens består af to komponenter – ”gode” gener og gunstige miljøpåvirkninger – begge dele er der mere af i social gruppe 1 end i social gruppe 5


Mere og mere intelligens

Mer

e og

mer

e af

det

god

e liv


IQ gør det ikke alene – ikke kognitive kompetencer er også meget vigtige!

Hvad er det så for nogle kompetencer?

Det er ikke at kunne spille guitar – male – eller vide noget om Noréns sidste stykke – det er nemlig også langt hen af vejen IQ i forklædning


Det er først og fremmest flid – omhyggelighed – og evnen til at udskyde behov


Den berømte skumfidustest – se selv på You tube!

Barnet (2-3 år) i testen får en skumfidus. Herefter får barnet at vide at nu går den voksne et øjeblik – for at komme tilbage om 2 minutter – hvis barnet endnu ikke har spist skumfidusen når den voksne kommer tilbage så får barnet endnu én.

Denne test som blev udført første gang af amerikanske psykologer for 20-30 år siden har vist sig at være en god prædiktor for hvor godt børnene senere klarer sig mht. uddannelse, erhvervskarriere, parforhold og livskvalitet……


Mere og mere flid, samvittighedsfuldhed, behovsudskydelse…..

Mer

e og

mer

e af

det

god

e liv


Er der en rækkefølge i hvordan disse kompetencer frembringes hos børnene (først IQ så følelser eller omvendt)

?

Cunha og Heckman (2007)


Hvor kommer kompetencerne fra?

Er det naturens skyld? Gener - ØV

Er det forældrenes skyld? Opdragelse, ambitioner osv

Er det samfundets skyld? Skoler, muligheder osv

Og hvordan ved vi at det er en årsagssammenhæng og ikke bare årsagssammenfald?


70 % 20 % 10 %


• Tvillingestudier: Enhver forskel mellem (enæggede) tvillinger må være miljøbestemt.

• Adoptionsstudier fortæller os at enhver forskel mellem biologiske og adopterede børn må være genetisk bestemt.

• Forældrenes uddannelse og børnenes kognitive og ikke-kognitive evner hænger sammen.

• Forældrenes uddannelse hænger sammen med hvor meget de stimulere deres børn.

• Forældrenes stimulering af børnene hænger sammen med børnenes kognitive og ikke-kognitive evner


Hvor meget bliver der tilbage af uddannelses-effekten når vi har ”kontrolleret” for stimuleringseffekten – dvs når vi sammenligner forældre der stimulere deres børn lige meget – men som har forskelligt uddannelsesniveau?


Groft sagt ser det umiddelbart ud til at et års uddannelse til faderen og moderen medførere ca 0,4 – 0,2 års yderligere skolegang til børnene.

Dvs hvis faderen og moderen begge:

• Er ufaglært (9 års skolegang)• Har lange universitetsuddannelser (9 + 3 + 5 års skolegang)

så er der mellem 6,4 (mere end en universitetsuddannelse) og 3,4 (en studentereksamen) års skolegang til forskel på deres børns uddannelsesniveau!

MEN når vi kontrollere for ”stimuleringseffekten” (og gener osv), så falder ”effekten” til mellem 1 og et halvt års forskel!

Holmlund et al. (2011)


Hvis flid og intelligens er så godt – og til dels arveligt – hvorfor er så nogle af os født med anlæg der ikke giver samme gode egenskaber?

1) Det ved jeg ikke

2) Arbejdsopgaverne har ændret sig siden mennesket blev skabt

3) Naturen laver eksperimenter – hvis vi alle blev født med præcis samme arveanlæg ville vi ikke udvikle os som organisme – vi ville stadig være vandgopler!


Ok – det er godt både at være flittig og intelligent.

Men hvad skal vi bruge det til?

Det har vist sig at både flid og intelligens er noget man kan ændre hos især mindre børn.

Amerikanske lodtrækningsforsøg har vist at udsatte børn der får intensiv omsorg udvikler sig bedre på især de ikke kognitive områder (flid og alt det der …..).


Ka’ daginstitutioner gøre en forskel?

Børn i daginstitutioner klarer sig dårligere end børn der ikke går i institution! – i USA , Bernal, IER (2008)

Børn i daginstitutioner i Norge klarer sig bedre end børn der ikke går i børnehave – Mogstad og Havnes, AER (2011)

Er det fordi daginstitutionerne i USA er dårligere end i Norge? Eller er der fordi det er forskellige mødre der anvender dagtilbud i USA og Norge?


Effekter af the perry pre-school project


Men…..


Hva’ gør man i interventionsstudierne?

- Masser af socialrådgivere

- Masser af pædagoger

- Læser op for børnene

- Laver strukturerede ”lege” og aktiviteter

- Følger den ene manual efter den anden (”the good behaviour game”, ”the incredible years”….)


Hvem har mest gavn af interventionerne?


Hvorfor ved vi ikke hvad der virker i Danmark?


Kilde: Dansk Clearinghouse, Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i 2006-9 i institutioner for de 0-6 årige.

20062007

20082009

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Overstigter, holdningsstudier

Aktionsforskning, casestudier

Tværsnitsundersøgelser

Forløbsstudier

Kvasieksperimenter

Lodtrækningsforsøg

Dansk forskning på førskoleområdet:


Tak for opmærksomheden…..

anders holm sociologisk institut, københavns universitet o g

Documents