rask magasinet nr. 5 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale ��

MAGASINETNr. 5 20105. årgang

Resistente bakterier:Spreder sig fra landbruget

Leveren og fi rben:Har meget tilfælles

Lise-Lotte Lohmann:

Lægerne er fantastiske

TEMASolens stråler

TEMAFedme

Kemikalier:Hormonforstyrrende stoffer i alt

Borreliose:Det vrimler medskovfl åter

Læs alle udgaver og

dagens sundhedsnyheder på

www.raskmagasinet.dk

®

® Alle taler om overvægt – men hvem gør noget?Igennem det sidste halve år har Adipositasforeningen stået for kampagnen ”Bryd tyngdeloven”. Med kampagnen har vi sat både den overvægtige, specialister, samfundet og myndighe-derne i stævne for at få sat fokus på en indsats på tværs. Alle har hver deres bud på, hvad der skal til for at bryde tyngdeloven.

Adipositasforeningens bud går i al sin enkelhed ud på, at man skal tage den overvægtige med til bords, når der skal træffes beslutninger på statsligt, regionalt og kommunalt plan, at man skal gøre indsatsen individuel i større grad, vide at kun tværfag-lige fysiske, psykiske og sociale tiltag har en chance for at ændre noget og at man skal bruge den ekspertise, der er tilgængelig i Adipositasforeningen.

Men kloge ord og tanker gør det ikke alene. Der skal handling til og et af de indsatsområder, vi fi nder naturligt at bevæge os ind på, er det offentlige og private arbejdsmarked.

Det er en udbredt opfattelse, at det er den overvægtiges eget ansvar at kunne holde sin vægt og derved at kunne bestride sit arbejde. Det mener vi ikke holder stik mere. Der er mange faktorer som miljø, arv, kultur m.v., der ligger til grund for landets overvægtige.

Overvægtige tegner sig i dag for over 1,4 millioner men-nesker og enhver arbejdsplads har dygtige medarbejdere, der dagligt slås med deres overvægt både fysisk, psykisk og socialt. Konsekvensen af overvægt er tydelig for virksomhederne i form af sygefravær og tabte arbejdsdage og for medarbejderen sætter udelukkelse og mobning sine spor. Der er derfor god grund til, at der også gøres en forebyggende indsats på arbejdspladsen. Det eneste man ikke må gøre, er ikke at gøre noget. Det er hverken en hjælp for den overvægtige, for kollegerne eller for virksom-heden.

Overvægtspolitik på arbejdspladserTil gengæld fremmer en overvægtspolitik sundheden på arbejds-pladsen. Det har en klar forbyggende effekt, hvis virksomheden har som udgangspunkt, at usunde, sukkerholdige og fedende madvarer og drikke ikke hører til hverken i kantinen eller på selve

Medaljens forsideSundhedsvæsenet har mange mangler. Det hører vi næsten om hver eneste dag. Der mangler penge, mange penge, der bliver begået fejl og der bliver godkendt medicin, som formentlig aldrig skulle have været sendt på markedet. Men medaljen har også en forside.

I 1990 var kræft i leveren stort set ensbetydende med døden inden for et halvt til et helt år. Uanset om der var tale om det, man kalder primær kræft eller sekundær kræft, dvs. metastaser i leveren. Siden da er lægerne på Rigshospitalet blevet både mere vidende og meget dygtigere. I dag foretages der hundredvis af leverresektioner og mange patienter bliver helbredt. Den historie er vigtig at fortælle, fordi mange mennesker stadigvæk har den opfat-telse, at kræft i leveren er ensbetydende med den visse død. Det er det bare ikke mere. En anden interessant vinkel er at leveren har en helt særlig evne, som ingen andre organer har: Den kan regenerere og vokse ud igen, ligesom fi rbenets hale.

Lægerne er også fantastiske på Frederiksberg Hospital, fortæller Lise-Lotte Lohmann, som er fast ’kunde’ på reumatologisk afdeling. ”Det var en glæde at komme over til læge, der tog sig af mig på en afdeling, der bare var klar til mig. De var alle sammen fantasti-ske. Alle var oppe på mærkerne,” fortæller hun i interviewet på de første sider i magasinet. Der er mange dybt engagerede læger rundt omkring på danske sygehuse og hospitaler, som lægger sig i selen for patienterne hver eneste dag og som gerne udleverer deres private mobilnummer. ”Jeg har aldrig tvivlet på mine læger,” siger Lise-Lotte også. Måske ligger en del af hemmeligheden bag hendes meget positive opfattelse af det offentlige sundhedsvæsen i, at hun som udgangspunkt viser tillid og tiltro til såvel læger som sygeplejersker.

Kirurgiske indgreb er til dato den behandlingsform, der giver stærkt overvægtige den mest markante effekt i form af vægttab. Men der er desværre også risici forbundet med operationerne og sundhedssystemet vil ikke, som det ser ud i dag, kunne tilbyde ope-

ration til alle med sundheds- og livstruende overvægt. Til gengæld ser det ud til, at er der er kommet gode resultater ud af at inddrage psykologisk behandling af dem, der kæmper med overvægt blandt andet på StruerSkolen. Her arbejder man med metoder, der er udviklet på behandlingsstedet Ringgården, som tager sig af alkoholmisbrugere. De samme metoder kan bruges til at hjælpe overvægtige med misbrugsadfærd i forhold til mad. Erfaringerne på Livsstilslinjen har da også gjort det tydeligt, at der er ligheder mellem overvægtiges risiko for at tage det tabte på igen og de problematikker med tilbagefald, der er velkendte for mennesker, der er afhængige af rusmidler, spil osv.

Forskere har fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem personlighed, adfærd og dopamin-niveauet i hjernen. Populært sagt har forskerne fundet en usynlig forbindelse mellem hjernen og personligheden; en forbindelse med betydning for at forstå, hvorfor nogle mennesker har et større behov for action, spænding eller stimulanser end andre. Og med perspektiver for behandlingen af en række lidelser, der har sammenhæng med vores dopamin-niveau. Opdagelsen kan få vidtrækkende betydning for behandlin-gen af f.eks. misbrug, ludomani og andre afhængighedstilstande.

Der er mange gode historier, der skal og bør fortælles. På RASK Magasinet forsøger vi at fortælle mange af dem hver måned, så du som læser kan blive bestyrket – el-ler overbevist om – at der også er en forside af medaljen. God fornøjelse og god sommer.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

arbejdspladsen. Arbejdet betyder meget for de fl este mennesker og arbejdspladsen har derfor gode muligheder for at hjælpe en medarbejder, der har overvægt i betydelig grad. Det kan være svært at erkende, at der er et problem både for den overvæg-tige, kollegerne og virksomheden. Derfor kan en overvægtspo-litik være det nødvendige, støttende redskab, der skal til for at erkende, at der er problemer og at der skal gøres noget ved det.

En fungerende overvægtspolitik er et signal om, at virksom-heden har en velfungerende personalepolitik og at den ønsker at tage hånd om sine medarbejdere. En overvægtspolitik kan bygge på et netværk af nøglepersoner, der kan opfange tidlige signaler på problemer og sikre, at der bliver givet tilbud om støtte til de berørte. Det er ligeledes vigtigt, at der løbende sker justering af overvægtspolitikken og at den gøres nærværende, fx gennem debatmøder, ved introduktion af nye medarbejdere og at der nedsættes et udvalg bestående af ledere, medarbej-dere og eventuelt Adipositasforeningen, som udstikker regler og tilbud, der målrettes den enkelte virksomhed.

Enhver arbejdsplads – stor som lille – kan få hjælp fra Adipo-sitasforeningens konsulenter til overvægtspolitikkens udform-ning og proces. Og ikke mindst få styr på den misforståede hensyntagen og berøringsangst, der er en af årsagerne til, at det er så få virksomheder, der har indført en overvægtspolitik.

Men vi overvægtige ved godt, at vi er for tykke, vi ved godt, når vi ikke fungerer, som vi burde og vi ser og hører også de uudtalte ord eller hentydninger, der bestemt ikke gør situationen nem-mere.

Vi vil hellere tales med end om.

Nina FrahmLandsformandwww.adipositasforeningen.dk

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 ”Lægerne er fantastiske.” Interview med Lise-Lotte Lohmann, der er gået fra at være professionel skuespiller til at være professionel patient.

8 Når solen skader. Kræft i huden er nu den hyppigste kræftform i Danmark.

10 Hudkræft er en livsstilssygdom, som næsten helt kan undgås.

12 Fedme er en sygdom. Og problemet er stigende.

14 Nye muligheder i behandling af overvægt på StruerSkolen i Vestjylland.

16 Har du snydt dig selv? Mange går glip af erstatning efter personskade efter uheld i trafi kken, fordi de ikke kender reglerne.

18 Hjernens kemi røber trangen til et sus – ny forskning i signalstoffet dopamin.

20 Danske kvinder bider underlivssmerter i sig.

22 Nyt fra forskningens verden.

24 Kemi i hverdagen. Der er kemi overalt.

28 Resistente bakterier truer vores sundhed, for antallet vokser alarmerende hurtigt.

30 Maden gør tusindvis syge hvert år. Novovirus er nu den vigtigste kilde til fødevarebåren sygdom.

32 Hjælp til selvhjælp for hjertepatienter.

34 Ny og bedre behandling af multipel sclerose. Sygdom-men kan ikke helbredes, men der er alligevel godt nyt til scleroseramte.

37 Sukker der ikke går i blodet. Sukkeralkoholen erythritol påvirker ikke blodsukkeret.

38 Den ultimative behandling er kirurgi, fortæller overlæge Peter Nørgaard Larsen fra Rigshospi-talet.

42 Leveren og fi rben har meget tilfælles. Begge kan regenerere.

43 Nyt på disken. Hellefi sk er godt for sundheden.

46 Det vrimler med skovfl åter i Danmark.

50 Sten- og problemknuser – fra ædel- til blæresten.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Lands foreningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

38 43

3022

4

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 2.250 lægehuse og praktiserende læger, blod-bankerne, 750 tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse samt udvalgte apoteker. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 240.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]ør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]Århus redaktion:Kirsten [email protected]:Dir. tlf. 28 87 07 [email protected]:Susanne BergstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected] i denne udgave:Nina FrahmKirsten OlesenCharlotte Søllner HernøKaren VistesenLotte FrandsenEva Nystad

Fotografer:Anders BeldringRune Keller

Forsidefoto:Charlotte Søllner Hernø

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]@raskmagasinet.dk

Layout og Tryk:Zeuner Grafi sk as · www.zeuner.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Lægerne er fantastiskeLise-Lotte Lohmann er trods mange år i København en umiskendeligt smilende fynsk pige med frækt smut i øjnene. Hun er kendt fra såvel tv som fi lm og især for at gestalte syngepige i Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken, så brillerne dugger på enhver mand mellem 20 og 90. Det er ikke uden grund, for hun er sexet som bare fanden. De seneste år har der dog været lidt stille fra Lise-Lotte Lohmann. Hun har imidlertid haft nok at se til, for hun fi k for nogle år siden konstateret en autoimmun sygdom, der på et tidspunkt var lige ved at slå hende i gulvet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Det er en skøn sommerdag, da jeg ankommer til Lise-Lotte Lohmanns stille vej beliggende i den meget pæne og attraktive del af Frederiksberg. Der er stynede træer, klippede hække og stauder i alle regnbuens farver i de små haver. Husene er mere end 100 år gamle, hvidkalkede med småsprossede vinduer og røde tegltage. Da jeg nærmer mig Lise-Lotte Lohmanns hus, kan jeg se, af hun står på vejen sammen med en lille gruppe naboer. Vejen er uomtvisteligt dansk, men indtrykket minder om en dansk version af det univers, som vi kender det så godt fra Wisteria Lane i Desperate Housewives. Kønt, velpasset og med gæstfrit kig til alle haver, terrasser og huse. Ingen har barrikaderet sig bag fjendtlige plankeværk eller høje hække. Lise-Lotte slår da også straks ud med armene og præsenterer mig for naboerne, før vi går ind i haven og sætter os på terrassen for at tale om lidt af hvert, herunder Lise-Lottes kamp mod kiloene og hendes nye status som patient.

Vægten begyndte at stige i teenageåreneLise-Lotte Lohmann har i sit voksenliv altid været lidt rund i det, lige indtil hun for nogle år siden sagde stop og lagde sine kostva-

ner helt om. Kiloene raslede af. Som barn og ung var hun aktiv døgnet rundt, hvilket hun mener, er årsagen til, at hun var pænt slank, for hun har altid haft appetit på livet og på mad. ”Jeg har en teori om, at de der unge piger, som skulle passe mig - vi havde jo mange unge piger på gården - stak mig en frikadelle for at jeg skulle holde kæft. Som teenager begyndte jeg at blive lidt større eller det gik sådan op og ned, men jeg red meget og brændte kalorierne af. Jeg kan godt lide mad, jeg kan godt lide vin og den side af livet. Det er fantastisk, men jeg må bare ikke få så meget af det,” siger Lise-Lotte med overbevisning, mens hun afviser, at det kan være noget genetisk, der gør, at nogle bliver mere runde i det end andre. ”Jeg tror, det kommer meget an på, hvad du er opdraget til. Min mor spiste fx ikke ret meget mad. Hun var ekstraordinært tynd og hun lagde vægt på at være tynd. Hun var meget skøn og meget sjov, men hun var meget tynd. Lige på kan-ten til at være ekstraordinært tynd. I dag kalder man det anoreksi, men det fandtes jo ikke dengang. Hun syntes det var skønt, når andre spiste. Hun lavede mad og sagde ’spis nu’ og ’kom nu, du skal jo have noget mad’. Om morgenen inden jeg skulle i skole,

Lise-Lotte Lohmann er autodidakt skuespiller. Hun har spillet revy og cabaret, været på teatret og spillet med i fi lm, ligesom hun har medvirket i tv-serier og tv-programmer samt været syngepige i Bakken Hvile en lang årrække.

4

PrednisolonPrednisolon er et binyrebarkhormonlignende stof, som anvendes ved be-handling af alvorlige leddegigt- og bindevævssygdomme. Det er et kunstigt hormonpræparat, som ligner det hormon, der dannes i binyrerne. Prednisolon virker ved at dæmpe de sygelige forandringer i immunsystemet og ved at dæmpe gigtbetændelse. Virkningen indtræder i løbet af timer til få dage, og kan føles som en stor lettelse på grund af aftagende smerte, mindre hævelse og mindre stivhed. Også almentilstanden bliver bedre. Blodprocenten og C-reaktivt protein bliver hurtigt normale. Varigheden af behandlingen afhænger af sygdommens art og aktivitet, den vil normalt strække sig fra måneder til år.

Kilde: Patientinformation fra Århus Kommunehospital.

”Jeg er fast på hospitalet to til tre gange om måneden ud over hver fjerde måned, hvor jeg tjekkes fast,” forklarer Lise-Lotte Lohmann. ”Og sådan skal det blive ved indtil videre.”

så havde hun slået toppen af mit æg, når jeg kom ned. Jeg skulle have noget af det gode og det skulle være klar.”

Holdt op med at ride og tog så på i vægtHvornår blev vægten et problem for dig?

”Det gjorde det, da jeg stoppede med at ride. Det er klart, for jeg red rigtig meget og cyklede hver dag ud til ponyklubben. Det var 10 km ud og 10 km hjem. Jeg havde heste på hjernen. Men da jeg var en 16-17 år, var jeg i et stort styrt og så skulle jeg dælendulme ikke ride mere, for da blev jeg så bange. Jeg havde haft mange styrt før – det er jo et farligt dyr, ik’ å,” udbryder Lise-Lotte på klingende fynsk.

”Jeg havde været vant til at røre mig rigtig meget, ride på hesten, muge ud – jeg var stærk som en okse. Og så tog jeg pludseligt på – og så går det jo stærkt. Der blev bagt franskbrød, der blev lavet marmelader og jeg syntes, det smagte for-trinligt. Det kørte fuldstændigt af sporet i masser af år.” Lise-Lotte laver en pustelyd med for at illustrere pointen. ”Ej, hvor har jeg brugt meget energi på det pis. Og så nåede jeg faktisk for tre et halvt år siden til et punkt, hvor det kunne være nok.”

Tabte sig helt vildt meget men blev så sygHvad gjorde du?

”Jeg begyndte bare at tænke mig om. Jeg begyndte at leve sundt, spise rugbrød og ikke spise franskbrød. Se kritisk på min mad. Og jeg tabte mig. Helt vildt. Der var ingen problemer. Ingen. Men så blev jeg syg.”

Hvad skete der?

”Det første tegn på, at der var noget galt var, at jeg opdagede, at jeg ingen kræfter havde. Jeg kunne sidde og tænke: ’Hvor-dan kommer jeg op, for jeg har ingen kræf-ter i mine ben?’. Jeg kunne ikke slæbe mig op og jeg begyndte at bruge begge hæn-der, når jeg skulle tage et glas. Jeg tænkte, at det var noget med nogle muskler. Det gjorde ondt i min nakke, i mine arme og jeg kunne ikke nå noget. Når jeg var i bad, kunne jeg ikke bøje mig.”

Kunne ikke komme ud af sengen”Så begyndte et sammensurium af piller, kosttilskud og besøg hos en akupunktør. Jeg skulle købe C-, og D- og E-vitaminer og F- og G- og H og lort og kosttilskud og ud-rensningspis. Jeg forstår slet ikke, at jeg røg på den. Jeg brugte så mange penge. Det hele endte med, at jeg ikke at kunne tage på job. Jeg gik i seng klokken otte. Det endte med, at jeg ikke kunne rejse mig. Jeg kunne ingenting. Min familie sagde, at jeg skulle til lægen, men jeg sagde, at det bare var noget med mine muskler. En nat kunne

jeg ikke komme ud på toilettet. Jeg kunne lige som en katapult kaste mig op af min seng og så havde jeg en vindueskarm, jeg kunne holde i. Men jeg kunne ikke komme videre. Jeg havde nogle aviser, en masse aviser, og dem lagde jeg og så tissede jeg. Så syg var jeg.”

”Da begynder det at gå op for mig, at jeg var syg. Men ikke helt. Jeg ringede til en fysioterapeut, som boede lige nede om hjørnet, hvor jeg før boede. Han var nødt til at åbne døren, var nødt til at hjælpe mig skoene af, hjælpe mig frakken af. Jeg var hævet i leddene. Han lavede nogle øvelser med mig og lavede så en liste over, hvad jeg mere skulle købe. Hjemme igen fi k jeg besøg af nogle venner, men jeg lå i sengen hele tiden. Da de var kørt, ringede de fra motorvejen og sagde, at de vendte om igen, for jeg var syg. Rigtigt syg. Jeg skulle til lægen, sagde de.”

Den praktiserende læge bekræfter, at hun er meget syg Lise-Lotte kommer langt om længe op til sin praktiserende læge dagen efter.

Han bliver meget overrasket over at se, hvordan hun ser ud og efter test må han bekræfte, at hun er syg. Han ringer til hende senere samme dag og fortæller, at hun skal til undersøgelse på reumatologisk afdeling på Frederiksberg Hospital. Samme aften får hun et opkald fra hospitalet om, at der er en tid til hende dagen efter. ”De gik bare i gang,” forklarer Lise-Lotte Loh-mann. ”Og lynhurtigt gav lægen mig en indsprøjtning i ballen med Prednisolon, for som han sagde, ’så får du lige lidt kræfter’. Jeg blev så bankehøj.”

”Jeg spurgte, hvad jeg fejlede. ’Det ved jeg ikke. Det skal vi fi nde ud af,’ sagde han. Jeg var der hele tiden i 14 dage. De kunne slet ikke fi nde ud af, hvad jeg fejlede. Men det var en glæde at komme over til læge, der tog sig af mig på en afdeling, der bare var klar til mig. De var alle sammen fantastiske. Alle var oppe på mærkerne. Jeg fi k taget blodprøver og jeg blev undersøgt for alt. De værste af det værste. Jeg fi k en dag af lægen at vide, at jeg ikke fejlede noget grimt og dødeligt. Men jeg var igennem ret meget medicin. Noget af det brækkede jeg mig af. Jeg fi k også noget kemoagtigt noget og fi k hele tiden Prednisolon. Prednisolo-nen gav mig et løft, så jeg var knaldende høj hele tiden. Jeg råbte. Jeg var meget høj. Man gik videre med medicinen, men man kunne simpelt hen ikke fi nde ud af, hvad jeg fejlede. Bortset fra at mine tal var fuldstændigt sindssyge. Mit blod – de røde, de hvide, de grønne og hvad fanden de hedder. Der var fuldstændigt kaos. Så min krop fungerede slet ikke.”

Men det havde du jo selv fundet ud af?

”Ja, det må man sige. Jeg fortalte, hvad jeg havde købt og været igennem. Og jeg fortalte om fysioterapeuten, som de var dybt forargede over. De var simpelthen så forargede over, at han ikke havde sagt ’jeg rører dig overhovedet ikke med en ildtang.’ For han sagde jo ikke på noget tidspunkt, at der var noget galt med mig, at der var noget galt og at jeg skulle gå til læge. For jeg kunne jo ikke noget. Han skulle give mig sko på, han skulle give mig strømper på, han skulle åbne døren.

5

Det værste en tyv ved, er opmærksomhed! Derfor er alarm og kamera-overvågning en nem og sikker løsning mod indbrud og svind!Med vores hjælp, kan du sikre din boligVores alarmer er godkendt af samtlige forsikringsselskaberVi er landsdækkende og medlem af Sikkerhedsbranchen samtISO9001 certificeret.

Hvem holder øje med dinbolig mens du er her?

Alarm og Sikring ApSTelefon: 70 20 50 [email protected]

Han reagerede ikke, ” fortæller Lise-Lotte ikke uden vrede i stemmen. ”Jeg har mødt nogle fysioterapeuter på min vej, hvor jeg har tænkt, at deres største problem er, at de ikke er blevet læger. Og det er et problem, for det er de ikke. Og de fastholder patienterne, for det er mange penge, det drejer sig om. Jeg gør intet, uden at jeg taler med min læge om det. Jeg tager ingen ting, uden at de ved det. Lægerne er mine bedste venner. Jeg lagde fuldstændigt mit liv i deres hænder.”

Der gik et helt år før diagnosen blev stilletHvornår fi k du diagnosen?

”Der gik et år, før jeg fi k at vide, at jeg har leddegigt. Jeg var atypisk, så det tog et helt år at udrede mig. Jeg blev holdt i live af indsprøjtninger med binyrebarkhormon og piller. Men så kan du ikke styre noget. For da handler det om dit sukker. Det snakkede jeg med dem om. Jeg hylede og skreg som en åndssvag derovre og sagde: ’Prøv og hør, vi kan sende folk til månen. Det kan ikke passe, at I ikke kan give mig noget, så jeg ikke står op midt om natten og kører i Seven Eleven efter dårlige kager.’ Men det kunne de altså ikke. Jeg gad ikke fl ere gulerødder, jeg gad ikke fl ere bana-ner. Jeg ville have kager. Det er bagsiden ved Prednisolon. Det går simpelthen i dit sukker. Men nu har jeg selv lagt dem. Så jeg tager det ikke i pilleform. Nu ved jeg, hvordan jeg reagerer. Og jeg ved, at når jeg har det dårligt på den ene eller den anden måde, så er det fordi jeg ikke tager Prednisolon. Men det kan jeg leve med. Nu er jeg igen startet med min mad. Nu kører det.”

Biologisk medicin banker T-cellerne på pladsSkal man være på Prednisolon med en leddegigt diagnose?

”Nej, det skal man ikke. Men jeg har haft det sådan, at jeg har været nødt til det. Man kan ikke rigtigt gøre andet. Det er nødvendigt. Jeg har lige haft en periode for en tre-fi re uger siden, hvor jeg var nødt til at komme over og få indsprøjtninger med bi-nyrebarkhormon igen. Efter at have fået min medicin, fi k jeg det, ligesom når man har fået en infl uenzavaccination. Jeg blev rigtigt syg af det. Jeg kunne ikke gøre andet. Det var nødvendigt.”

Måtte købe et ekstra køleskab til alle sprøjterneHvad er det for en medicin du får?

”Det er en biologisk medicin. Den går ind og banker T-cellerne på plads. Den går ind og prøver at styre mine celler, så jeg ikke bliver

syg af, at kroppen slås mod sig selv. Den er den tredje biologiske medicin, jeg er på. Jeg startede med én type biologisk medicin, men det blev aldrig rigtig godt. Efter et år kom jeg på noget andet, hvor jeg skulle skyde mig selv i maven to gange om ugen, senere tre gange om ugen. Jeg var nødt til at købe et ekstra køleskab til alle mine sprøjter. Den medicin holdt jeg op med her i januar. Efter en masse undersøgelser, for man må ikke fejle noget som helst eller have en anden diagnose, startede jeg på den medicin, jeg får nu. Det er fjerde måned, det kører på. Jeg synes, alt andet lige, at det er det, der går bedst. Jeg får dog meget ho-vedpine og det har jeg aldrig haft før. Det er en af de store bivirkninger og så er jeg træt. Mig efter otte om aftenen. Glem det.”

Fra professionel skuespiller til professionel patient”Jeg bliver testet hele tiden og mit blodtryk er fantastisk. Jeg har ikke noget med mine lunger. Jeg har ikke noget med mit hjerte. Når man skal have sine injektioner, er man

ovre tre dage før for at få taget blodprøver. Jeg har været fast, professionel patient i snart fi re år. Før det var jeg fast, professionel skuespiller og foredragsholder.”

”Da jeg var slimlime og fi t for life, kom jeg ud i det her. Det var rigtig, rigtig synd for mig. Det sagde min familie også. Ja, det er træls det her. Jeg talte med min egen læge om det og han sagde, at han havde patienter, der havde taget 50 kilo på. Det har jeg så gudskelov ikke. Og nu har jeg lagt pillerne i dagligdagen. At det så bider – det er ligesom at have små mus inde i kroppen – det er så det.”

”Jeg er meget lykkelig for at bo i et land, hvor jeg har oplevet at få kæmpehjælp. Jeg synes, lægerne er fantastiske. Jeg synes, der er skidedygtige. De vil gerne have, at man har det godt. Men jeg tror også, jeg er en god patient. Jeg roser dem meget. Jeg læner mig fuldstændigt op ad mine læger. Og jeg gør, som de siger. Tager de tilskud, de siger, og ikke noget andet. Tager så og så mange gram af D-vitamin – 100 enheder – og kalk. Men gør ikke noget andet. Jeg har aldrig tvivlet på mine læger,” afslutter Lise-Lotte Lohmann med fasthed i stemmen.

Lise-Lotte LohmannLise Lotte Lohmann er født og opvokset på en gård i Torn-bjerg syd for Odense. Hun er autodidakt og har således ingen skuespilleruddannelse. Alligevel er hun en talentfuld skuespiller og sanger. Lise-Lotte Lohmann optrådte tidligt på kabaretscenen Café Adagio på Israels Plads i Køben-havn, men hurtigt rykkede hun videre til Bakkens Hvile, hvor hun gennem mange sæsoner har været syngepige. Hun har lavet kabaret sammen med Dot Wessmann på Café Liva, spillet komedie på Gladsaxe Teater og på Odense Teater, ligesom hun har medvirket i Sønderborg Sommer Revy. På fi lm har hun medvirket i ’Den store ba-dedag’, ’Den blå munk’ og ’Slim, Slam, Slum’. På tv blev Lise-Lotte Lohmann for alvor kendt i TV2-programmet Eleva2ren i 1990’erne, ligesom hun i 2003 medvirkede i Big Brother V.I.P. på TvDanmark. Hun har endvidere haft roller i TV-serierne ’Ørnen’ og ’Sommer’ og har turneret i med foredraget ’Mad er min dæmon’. Hun er søster til skuespilleren Lars Lohmann.

”Jeg har været fast, professionel pa-tient i snart fi re år. Før det var jeg fast, professionel skuespiller og foredrags-holder,” siger Lise-Lotte Lohmann.

6

www.skrunedforsolen.dk

Når huden bliver rød efter en tur i solen, er det ikke et sundhedstegn, men fordi den har taget skade. Den slags skade der på sigt kan føre til kræft i huden. Heldigvis er det nemt at undgå solskadet rød hud og samtidig nyde sommeren. Brug så mange af solrådene som muligt og husk, at solen brænder både på stranden, i haven og på fodboldbanen.

HUSK SieSta + SolHat + Solcreme + SlUK Solariet = eN GoD Sommer

KB_Sol_2010_Ann_210x297_SKULDER.indd 1 5/14/10 2:58 PM

Når solen skaderSolens ultraviolette stråler er den væsentligste årsag til kræft i huden. Denne sygdom er nu den hyppigste kræftform i Danmark og udgør et stadigt stigende sundhedsproblem.

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

De fi re solrådSolkampagnen fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden anbefaler, at man beskytter sig mod solens skadelige stråler ved hjælp af de fi re s’er: siesta, solhat, solcreme og sluk solariet:Siesta: Søg skygge især mellem klokken 12 og 15.Solhat: Brug løstsiddende, men tætvævet tøj, der beskyt-ter nakke, krop, overarme og lår.Solcreme: Brug solcreme der, hvor skyggen eller tøjet ikke dækker, typisk hænder, ansigt, arme og ben.Sluk solariet: De kunstige stråler øger risikoen for hud-kræft markant.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

”Danskerne ved godt, at de skal smøre solcreme på, men de gør det ikke godt nok. De smører ikke nok på, de smører sig ind for sent og glemmer, at det ofte er nødvendigt at smøre sig fl ere gange. Og vi glemmer at dække kroppen til, at holde pauser fra solen og at søge skygge midt på dagen. Det er det allervigtigste for at undgå solskoldninger,” fortæller Anja Philip.

Hun understreger, at solkampagnen er ment som en venlig håndsrækning til folk og bestemt ikke er ment som en løftet pegefi nger.

Langt de fl este tilfælde af kræft i huden hænger sammen med overdreven UV stråling fra sol og solarier. Over de seneste 30 år er antallet af kræfttilfælde i huden tredoblet. Denne udvikling gør hudkræft til den mest udbredte kræftform i Danmark. I dag lever mere end 100.000 danskere med sygdommen, og der bliver registreret mere end 9000 nye tilfælde om året.

”Skru ned for solen”Mange danskere jager vinterblegheden væk i solarier, og når solen skinner, skynder vi os ud på stranden og i haven for at få lidt farve på kroppen. Det har medført, at kræft i huden er den kræftform, der stiger mest i forhold til alle andre former for kræft.

”Det er jo absurd, når vi har så lidt sol, som vi har i Danmark. Men vi har desværre nogle uhensigtsmæssige vaner. Når solen endelig kommer, styrter vi ud som små børn, der bliver sluppet løs i en slikbutik. Det er derfor, vi prøver at råbe så højt med vores kampagne,” siger Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæm-pelse og TrygFondens kampagne ”Skru ned for solen mellem 12 & 15.”

Ifølge hende kender langt de fl este danskere et eller fl ere af rådene til at undgå solskoldninger. Alligevel bliver knap halvdelen forbrændte mindst en gang i løbet af sommeren.

At bære solhat er en god måde at beskytte sig mod solens stråler på, især når solen står højt på himlen. En hat beskytter også øjnene, så man ikke behøver at bære solbriller.

88

Camette

LOTIONSOL

• Gør ferien lidt sjovere• Giver dig og din familie den rette solbeskyttelse• Vandfast og helt uden parfume• Nem at påføre

- fedter ikke

- din sikkerhed for kvalitet

590-040 Astma-AllergiForbundet

Svanemærket og

deklareret i samarbejde

med Astma- og

Allergiforgundet.

Tube á 150 ml:Sol Lotion(Lav beskyttelse) Faktor 10Kr. 69,95

Tilbud 59,95*

*Tilbud gælder kun i uge 20-24.

Tube á 150 ml:Sol Lotion(Høj beskyttelse) Faktor 30Kr. 89,95

Tilbud 79,95*

Tube á 150 ml:After SunLotion medAloe VeraKr. 59,95

Tilbud 49,95*

Tube á 150 ml:Sol Lotion(Mellembeskyttelse) Faktor 20Kr. 79,95

Tilbud 69,95*

Fås hos førende helsekostforretninger og mate rialis ter.

Producent: Camette A/S • Lillebæltsvej 47 • 6715 Esbjerg N • www.camette-direkt.dk

Solcreme annonce 141x95 mm:Layout 1 03/06/10 12.39 Side 1

UV indeksUV indekset er en skala, der fortæller, hvor stærke solens ultraviolette stråler er. Hvis UV indekset er tre eller mere, skal man tænke sig om og sørge for at beskytte sig. Man kan få leveret UV indekset gratis til sin mobil eller på mail. Man kan tilmelde sig tjenesten på Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens hjemmeside: www.skrunedforsolen.dk. Man kan også følge med i vejrudsig-terne eller få indekset oplyst i den lokale Matas forretning. Mange aviser er også begyndt at trykke dagens UV indeks. Endelig kan man købe sin egen måler.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

”Jeg er ked af, at hele problematikken bliver sat op som en konfl ikt mellem D-vitamin status på den ene side og solsik-kerhed på den anden side. Der er ingen konfl ikt. De to ting kan sagtens kombine-res,” siger Anja Philip.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

”Vi er blevet kritiseret for at ville skræm-me folk til at blive inden døre. Det er helt forkert. Vi prøver at få folk til at få øjnene op for, at vi har et meget stort sundheds-problem. Det handler såmænd bare om almindelig sund fornuft i omgangen med solen, så vi kan nyde den og glæde os over den, men uden at få rød hud. For så er skaden nemlig sket,” siger hun.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har valgt at målrette kampagnen mod de tre timer midt på dagen, hvor der er allermest UV stråling.

”Cirka halvdelen af den UV stråling, der kommer i løbet af en dag, falder mellem klokken 12 og 15. Hvis vi kan få folk til at være beskyttede mod solen i det tidsrum, vil vi være nået rigtig langt,” siger Anja Philip.

Livslang kontrol og diagnosen belasterHeldigvis overlever langt de fl este, der bliver syge af kræft i huden, men hvis man en gang har haft kræft i huden, er der en øget risiko for, at sygdom-men dukker op igen et nyt sted. Derfor går de fl este patienter jævnligt til kontrol hos en hud-læge. Både kontrollen og det at få stillet en kræftdiagnose er belastende, lyder det fra Anja Philip:

”Man skal løbende gå til kontrol og hvis kræften dukker op, skal den fjernes. Det kan give grimme ar og hvis kræften sidder i ansigtet eller et andet

synligt sted, kan det kosmetisk være ret skæmmende. Hvis man er rigtig uheldig, kan man blive nødt til at få transplanteret hud fra et sted på kroppen til et andet, og det kan være nødvendigt at skære i en underliggende muskel.”

Ifølge Anja Philip er der også psykiske grunde til at gardere sig mod solens ska-delige stråler.

”Vi ved, at det kan være meget bela-stende at få stillet en kræftdiagnose, selv om det ikke er en aggressiv type. Psykisk kan en kræftdiagnose være rigtig vanske-lig at håndtere, også for de pårørende,” siger hun.

D- vitamin og sol går hånd i håndDet har været diskuteret meget, om man kan få opfyldt sit behov for D-vitamin, hvis man ændrer sine vaner og ikke udsætter sig for så meget sollys. Det bekymrer ikke Kræftens Bekæmpelse. Ny forskning viser, at man sagtens kan få opfyldt sit behov for D-vitamin uden at stege i solen eller i solariet.

”Hvis man omgås solen med sund fornuft, så går produktionen af D-vitamin

og solsikkerhed smukt hånd i hånd. Vi er ikke skabt til at ligge og stege i solen. Men vi er skabt til at overleve heroppe på vores breddegrader og der skal kun få minutters sol til at fylde vores depoter op med D-vitamin. Produktionen går meget hurtigt, så mange korte ophold i solen er det bedste både for produktionen af D- vita-min og for solsikkerheden. Man produce-rer også D-vitamin, når det er overskyet, og når man har solcreme på. Endelig får man også D-vitamin gennem kosten ved at spise sundt og varieret. Specielt fed fi sk, æg og mælkeprodukter er gode kilder til D-vitamin,” siger Anja Philip.

Hun understreger, at Kræftens Bekæm-pelse følger Sundhedsstyrelsens anbefa-linger, der siger, at ældre, små børn og personer, der går meget tildækket, skal have tilskud og at det for alle andre ikke er nødvendigt med tilskud.

”Jeg er ked af, at hele problematik-ken bliver sat op som en konfl ikt mellem D-vitamin status på den ene side og solsik-kerhed på den anden side. Der er ingen konfl ikt. De to ting kan sagtens kombine-res,” siger Anja Philip.

9

Spar 70 %på tandbehandlingI Ungarns Smukke Hovedstad Budapest

Fastsiddende tænder ved porcelænskroner eventuelt sat på implantater i stedet for besværlige tandproteser kan de fl este nu få råd til, hvis man tager på en lille tandferie til Budapest.

Hvordan kan det lade sig gøre at få udført tandbehandling af høj kvalitet til lav pris? Fordi lønninger og leveomkostninger i Ungarn er 1/4 af de danske.

• Vore tandlægers og øvrige personales faglige dygtighed i Ungarn er af højeste international standard.

• Vores kliniks udstyr er mere moderne og omfattende end de fl este danske klinikkers.

• Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dk og på klinikkens www.pasaretdental.hu

• Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos:

Reka Nielsen Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

”Hudkræft er en livsstilssygdom,som næsten helt kan undgås”Så markant lyder udmeldingen fra en af landets førende eksperter i hudkræft. Han vil have os til at ændre adfærd, så antallet af nye tilfælde af hudkræft ikke bliver ved med at stige


foregår oftest hos en hudlæge. Behandlingen består af enten en afskrabning af det angrebne område eller af en kombination af salve og lysterapi. Salven bliver deponeret i cancercellerne, og cellerne bliver efterfølgende destrueret af lyset. Behandlingen skal gentages efter et par uger, men man undgår ar på huden.

Hvis tumoren har vokset sig stor, er meget dyb eller af en mere aggressiv natur, der kan sprede sig, skal den fjernes kirurgisk på en plastikkirurgisk afdeling.

”Det er vores speciale. Vi kan lave hudlapper, rekonstruktioner eller transplantere hud. Ofte sidder hudtumorerne på næsen,

Krzysztof Drzewiecki, der er professor og klinikchef på Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på

Rigshospitalet, er bekymret over, at der år for år registreres fl ere og fl ere tilfælde af hudkræft.

Krzysztof Drzewiecki er professor og klinikchef på Klinik for Plastik-kirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet. Han er bekymret over, at antallet af nye tilfælde af hudkræft per år stiger og stiger. Vi skal ikke dyrke så meget sol, og vi skal blive bedre til at søge læge i tide, når vi opdager forandringer i huden, mener han.

”Det er svært at opdage lungekræft eller brystkræft, fordi man ikke kan se det, men hudkræft udvikler sig på hudens overfl ade og er let at opdage. Og vi ved, at UV lys har en kræftfremkaldende egenskab. Hvis man kan øge befolkningens opmærksomhed på de to punkter, vil man kunne redde temmelig mange mennesker,” siger han.

Krzysztof Drzewiecki frygter, at vi i de kommende år vil opleve en yderligere stigning i antallet af patienter med hudkræft.

”Tallet vil stige på grund af vores livsstil. Vi er mere og mere udendørs, og vi rejser sydpå. Vi har råd til at starte sommerferien allerede i februar måned. Og vi tager vores børn med, så den dosis UV stråling, de bliver udsat for gennem livet, er væsentlig forøget i forhold til tidligere,” forklarer han.

Gode behandlingsmulighederDer er heldigvis gode muligheder for behandling for de patienter, der får konstateret hudkræft. Behandlingen af almindelig hudkræft, som er en fælles betegnelse for de kræftformer, der udvikler sig fra almindelige hudceller,

”Vi har råd til at starte sommerferien allerede i februar måned. Og vi tager vores børn med, så den dosis UV stråling, de bliver udsat for gennem livet, er væsentlig forøget i forhold til tidligere,” forklarer Krzysztof Drzewiecki.

Kræft i huden• Almindelig hudkræft udvikler sig fra almindelige

hudceller. Der er to hovedtyper: basalcellekræft og pladecellekræft. Den hyppigste form er basalcellekræft. Den er ikke dødelig og spreder sig næsten aldrig. Behandlingen er afskrabning, salve og lys, kirurgi eller stråling.

• Modermærkekræft udvikler sig fra celler, der produce-rer pigment. Sygdommen kan sprede sig og kan være dødelig. Mere end 80 procent overlever modermærke-kræft. Chancen for at overleve afhænger af, hvor tidligt sygdommen bliver opdaget og behandlet.

• Merkelcellekræft er en farlig og aggressiv kræfttype. Den er meget sjælden.

Kilde: Krzysztof Drzewiecki.

øjenlåg eller øret, og så er det vigtigt, at det bliver pænt,” siger Krzysztof Drzewiecki.

Endelig kan visse tumorer behandles med overfl adestråleterapi.

Modermærkekræft inddeles efter tykkelseHudkræft, som udvikler sig fra de celler, der producerer pigment, kaldes modermærkekræft. Diagnosen stilles ud fra en vævsprøve, der undersøges mikroskopisk. Hvis tumoren er under en mil-limeter tyk, nøjes man med at fjerne den kirurgisk. Hvis tumoren er mere end en millimeter i tykkelse, udtager man derudover de lymfeknuder, der er forbundet med det område i huden, hvorfra tumoren har udviklet sig. I cirka hvert fjerde tilfælde fi nder man kræftceller i de udtagne lymfeknuder. I de tilfælde vælger man at fjerne alle lymfeknuder i området.

I sjældne tilfælde ses en tumortype, Merkelcelle kræft, der er mere aggressiv end modermærkekræft. Her fjerner man tumoren og de regionale lymfeknuder og supplerer med strålebehandling.

10

Hjerterehabilitering på Vejlefjord

Hjerteforeningen og Vejlefjord samarbejder om hjerterehabiliteringsophold på Vejlefjord.

Vejlefjord har tilbudt hjerterehabiliteringsophold

fra august 2009.

Opholdenes varighed er fem dage, og de er

tilrette lagt i samarbejde med Hjerteforeningen.

Opholdetn Hjerterehabiliteringsopholdet indeholder spe

cialiseret genoptræning, information, psykisk

støtte og vejledning til patienter med hjerte

karsygdom

n Patienten behandles under opholdet fra vej

ledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab og

Hjerteforeningen og tilbydes daglig fysisk

træ ning og psykosocial støtte m.v.

n Pårørende tilbydes støtte og vejledning

n Sygeplejersker med akuterfaring hele døgnet

n Tilknyttet læge er ansvarlig for opholdet

Undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering kan medføre livsforlængelse

og reducere behovet for fornyet behandling. Samtidig viser internationale

undersøgelser, at hjerterehabilitering også kan give store menneskelige

gevinster i form af bedret funktion i dagligdagen og øget livskvalitet

n Der vil være mulighed for yderligere hjerte

rehabilitering i Hjerteforeningens regionale

rådgivningscentre

PatientenRehabiliteringsophold på Vejlefjord er gavnligt

for hjertepatienter, der skal justere livsstilen el

ler generelt har brug for råd og vejledning samt

at komme sig i trygge omgivelser, hvor genop

træningen tilrettelægges i professionelt regi.

Har du spørgsmål eller behov for mere information, kontakt os Vejlefjords behandlingssekretariatet, 7682 3333

www.vejlefjord.dk/hjerterehabilitering

og Hjerteforeningen, 3393 1788

www.hjerteforeningen.dk

Sanatorievej 27B7140 StoubyTlf. 7682 [email protected]

Annonce til Rask juni 2010.indd 1 16-06-2010 09:11:33

Livsstilskursus ved Limfjorden Har du fået konstateret diabetes?Har du brug for professionel hjælp til at få en god tilværelse i en ny livssituation? Vi tilbyder 6 ugers kurser, hvor vi tager hånd om hver enkelt kursist• Kurset indledes med et sundhedstjek.• Du får en personlig kostplan udarbejdet af kursets diætist.• Vores dygtige kok lærer dig, hvordan du på en enkelt måde tilbereder lækre og sunde retter.• Fysioterapeut tilrettelægger sammen med fitnesstræneren et personligt

motionsprogram.• Vores psykolog giver dig et indblik i, hvordan psykiske faktorer påvirker din

adfærd, dit humør og din handlekraft. Se www.livsstilslinjen.dk PriS: 6 uger koster 9.900 kr. på eneværelse, alt incl. Pris for hjemmeboende 6.900 kr. alt incl. rabat: hvis to kursister tilmelder sig samtidig og deler værelse, er prisen 6.900 kr. pr person. KurSuSStart: Hver søndag, undtagen i skoleferier. tiLmeLding: StruerSkolens Kursusafdeling, Vesterled 7, 7600 Struer. Tlf. 97 85 08 22. Mobil 20 80 48 63. Mail: [email protected]

Livsstilskursus ved Limfjorden Har du fået konstateret diabetes?Har du brug for professionel hjælp til at få en god tilværelse i en ny livssituation? Vi tilbyder 6 ugers kurser, hvor vi tager hånd om hver enkelt kursist• Kurset indledes med et sundhedstjek.• Du får en personlig kostplan udarbejdet af kursets diætist.• Vores dygtige kok lærer dig, hvordan du på en enkelt måde tilbereder lækre og sunde retter.• Fysioterapeut tilrettelægger sammen med fitnesstræneren et personligt

motionsprogram.• Vores psykolog giver dig et indblik i, hvordan psykiske faktorer påvirker din

adfærd, dit humør og din handlekraft. Se www.livsstilslinjen.dk PriS: 6 uger koster 9.900 kr. på eneværelse, alt incl. Pris for hjemmeboende 6.900 kr. alt incl. rabat: hvis to kursister tilmelder sig samtidig og deler værelse, er prisen 6.900 kr. pr person. KurSuSStart: Hver søndag, undtagen i skoleferier. tiLmeLding: StruerSkolens Kursusafdeling, Vesterled 7, 7600 Struer. Tlf. 97 85 08 22. Mobil 20 80 48 63. Mail: [email protected]

Fedme er en sygdomFedme er den vestlige verdens nye epidemi. Også i Danmark er problemet stigende, men kun et mindretal af de overvægtige får den optimale behandling. Fedme er en kompliceret sygdom, som i urimelig grad er omgærdet af fordomme, og mange svært overvægtige oplever at blive stigmatiseret af såvel de nære omgivelser som af sundhedssektoren. På den ene side boomer fedmeoperationerne, men på den anden side anbefaler fl ere eksperter, at der nu trækkes i håndbremsen.


Fedme er formentlig den sygdom, som der generelt er mindst forståelse for. Det er en udbredt holdning, at folk bare kan tage sig sammen og lade være med at spise. Men så enkelt er det ikke. Fedme er en multifaktoriel sygdom, som omfatter misbrugspro-blemstillinger, psyko-sociale faktorer, uhensigtsmæssige vaner, genetisk disposition og måske også en egentlig ændring af ge-ners funktion. Endelig er der forskning, der kan tyde på, at øget miljømæssig kemikaliepåvirkning og hormonforstyrrende stoffer kan være medvirkende årsag til fedmeepidemien.

Overvægtige kvinder har større risiko for at dø end mændMan regner med, at der er ca. 750.000 svært overvægtige dan-skere. Indtil for nylig var der fl ere svært overvægtige mænd end kvinder, dvs. med et BMI på mere end 30, men billedet er nu ved at ændre sig.

Fedme har udover sociale konsekvenser også en alvorlig hel-bredsmæssig betydning.

Især kvinder, synes at blive ramt hårdere af fedmens konse-kvenser, fortæller professor og forskningsleder på Institut for

Sygdomsforebyggelse Berit L. Heitmann. ”Kvinder med et BMI på mere end 30 har dobbelt så stor risiko for at udvikle diabetes end mænd. Det samme gælder risikoen for at udvikle hjertesyg-domme. Da hjertesygdomme tilmed manifesterer sig anderledes for kvinder end for mænd, er resultatet, at kvinder bliver underbe-handlet og dermed også har større risiko for at dø. Der ses også en stigende forekomst af depression ved stigende BMI hos kvin-der, men ikke hos mænd. Desuden oplever overvægtige kvinder tit et dårligere fødselsforløb, de får oftere kejsersnit og de får fl ere

AdipositasforeningenAdipositasforeningen er en patientforening for overvæg-tige. Foreningen har mange tilbud til overvægtige, herun-der netrådgivning og støtte ved indlæggelse på hospital. Adipositasforeningen er høringspart og deltager i diverse udvalg og arbejdsgrupper nedsat i offentligt og privat regi. Læs mere på www.adipositasforeningen.dk

Fedmeoperationer i talI 2005 fi k 284 danskere en fedmeoperation, mens tallet i 2009 var på 2.700 operationer. Operationerne foreta-ges både på privathospitaler og en håndfuld offentlige sygehuse, men fl ertallet af operationerne fi nder sted på privathospitalerne.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Fedme påvirker kvinder uforholdsmæssigt meget, og de bliver ofte underbehandlet med det resultat, at de har større risiko for at dø af fedmerelateret sygdomme end mænd.

omgivelser som af sundhedssektoren. På den ene side boomer fedmeoperationerne, men på den anden side anbefaler fl ere eksperter, at der nu trækkes i håndbremsen.

12

•Sund og velsmagende mad•Redskaber til vedvarende livsstilsændring

Et godt sted at starte

•Skånsom og effektiv motion•Personlig udvikling•Kurser på 2, 7 og 14 uger

Fokus påsundhed ogforandringLivsstilskurser

Se alle kurser på www.samsohojskole.dk - Tlf. 86 59 04 11

børn med misdannelser.” Berit L. Heitmann konkluderer, at fedme er et stadigt stigende problem, som på alle områder påvirker kvin-der uforholdsmæssigt meget samtidigt med, at sundhedssektoren tager kvinder mindre alvorligt end mænd.

Store vægttab opnås ved kirurgiFedme kan behandles og et vægttab kan opnås på mange måder. Overlæge Søren Toubro, der er fedmeforsker og formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, forklarer: ”Et vægttab afhænger af behandlingen. Pulverkure, kostomlægning, motion og medicin kan give et moderat vægttab i løbet af et år. Kirurgi kan derimod give et vægttab på 20 - 30 kg eller mere afhængig af metode. Dermed ikke sagt, at selv mindre vægttab ikke har en effekt. For det har det. Selv små vægttab på 3 - 5 kg er effekt-fulde, idet man kan udskyde en sukkersyge-debut.”

Kirurgi har dog mange bivirkningerDer fi ndes fl ere typer kirurgiske behandlingsmetoder, som prakti-seres i Danmark. Behandlinger som vel at mærke ikke foretages af kosmetiske grunde, men for at forhindre alvorlige følgesygdom-me. Ved en såkaldt ’gastric banding’ snøres mavesækken midler-tidigt ind, hvilket giver en hurtigere mæthedsfølelse. Patienterne kan tabe op til halvdelen af overvægten. Ved et ’gastric bypass’ opereres mavesækken permanent mindre, og denne operation kan give et endnu større vægttab. Disse operationer er meget krævende for patienterne. De skal lære at leve på en helt anden måde, og de skal lære at spise anderledes for ikke at blive dårlige. Når vægttabet er en realitet, får patienterne så andre problemer. De allerfl este oplever, at huden på især maven slet ikke kan træk-ke sig sammen og heller ikke kommer til det. I de fl este tilfælde må de selv betale for den ret omfattende plastikkirurgi, som efterfølgende er nødvendig. Men der er også andre følgevirknin-ger. Mange har trods operation svært ved at bevare vægttabet og plages af komplikationer som hovedpine og mavesmerter. Hvad der umiddelbart synes at være den bedste løsning, når alt andet har været forsøgt, kan altså have store bivirkninger. Valget synes derfor i nogle tilfælde at stå mellem pest eller kolera.

I midten af juni udtalte fl ere læger da også, at de bakker om regeringens og regionernes nye aftale om at begrænse fedme-operationerne. Operationerne er blevet en god forretning for privathospitalerne, men er ikke altid en fordel for patienterne, lyder det. ”Danmark er ved at sætte verdensrekord i fedmekirurgi kun overgået af USA. Fortsætter vi med den fart, frygter jeg, at vi får en hale af patienter, der må leve med store gener som følge af operationerne,” udtalte overlæge på Odense Universitetshospital René Klinkby Støvring til Ritzau. På Hvidovre Hospital ser man også fl ere og fl ere patienter, som får komplikationer efter opera-tionen, som fx betændelse i såret.

Overvægt skal behandles på lige fod med andre sygdommeNina Frahm er landsformand for landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen. Hun siger: ”Svær overvægt skal naturligvis behandles på lige fod med andre sygdomme, da svær overvægt jo er en sygdom.” Nu synes det imidlertid som om pendulet svin-ger tilbage igen. For fl ere læger mener i ramme alvor, at overvæg-tige først skal tilbydes kort til et fi tnesscenter eller samtaler hos en diætist, før patienterne kommer under kniven. Problemet er blot, at det har de svært overvægtige typisk prøvet mange gange. Overvægtige er verdensmestre i at afprøve kure og kender de allerfl este til bevidstløshed.

Måske ligger løsningen i at se på alle de faktorer, der gør, at så mange bliver overvægtige og nogle endda i livstruende grad. Vi bliver bombarderet med reklamer for mad og slik hver dag og de fødevarer, der sælges i dagligvarehandlen er ofte både underlødige og fyldt med fedt og sukker. Ny forskning godtgør,

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

at fedt og sukker kan føre til misbrug på linje med alkohol og andre stimulanser. Man skal derfor ’tørlægges’ og i behandling ligesom alkoholmisbrugere, hvis man for alvor skal få held til at opnå et varigt vægttab. Det er her, der skal sættes ind. Hvis vi som samfund skal hjælpe de fl ere og fl ere, der lider af livstruende fedme, så skal vi udvise samme respekt for fedme som for andre sygdomme. Vi kan godt gemme den løftede pegefi nger væk og begynde at afsætte de ressourcer, der skal til.

Fedme handler ikke blot om at være for tyk. Fedme er en sygdom, der har konsekvenser både fysisk og psykisk, for levetid, jobsituation og familieliv.

13

100

Du kan læse mere om søvnapnø på www.sovnapno.dk eller www.maribomedico.dk

Vejer Du for meget – og er Du altiD træt?Vidste du, at overvægt og søvnapnø hænger sammen?

Snorker du og har du svært ved at holde dig vågen, så kan det være du lider af søvnapnø.

tag en snak med din læge!

Nye muligheder i behandling af overvægtDiagnosen ’misbrug’ er tæt knyttet til en tilstand, man kan udvikle igennem stadig indtagelse af rusmidler. Det samme gælder ’afhængighed’. Men mere og mere forskning tyder på, at tilstande af misbrug og afhængighed indenfor helt andre områder af tilværelsen er udbredte. Med dette udgangspunkt, har livsstilslinjen på StruerSkolen i Vestjylland udviklet et projekt, som er et realistisk bud på en behandling af overvægt.


Overvægt er et af de hastigst voksende sundhedsproblemer, som de moderne, udviklede samfund står overfor. Trods problemets hastige vækst, fi ndes der endnu ikke tilstrækkelige løsninger til at dæmme op for udviklingen. De ressourcer, der investeres i fore-byggelse er øget støt og fra kommunerne rejses krav om markant fl ere penge for blot tilnærmelsesvis at begrænse væksten. Men meget tyder på, at kendte metoder og hidtidig indsats ikke er til-strækkelig. Kampagner om sundhed og den rigtige kostsammen-sætning har endnu ikke været tilstrækkelig til at ændre borgernes kostvaner. Forsøg på at få folk til at ændre deres adfærd i forhold til mad eller ’gå på kur’, har haft så begrænset virkning, at en del fagfolk helt fraråder sådanne indsatser til vægttab. Kirurgiske indgreb er til dato den behandlingsform, der giver den mest markante effekt i form af vægttab. Men der er desværre også risici forbundet med operationer og sundhedssystemet vil ikke, som det ser ud i dag, kunne tilbyde operation til alle med sundheds- og livstruende overvægt.

Vægten bestemmes via adfærden i forhold til madForskning har peget på, at det moderne samfund virker stimulerende på tenden-sen til at spise for meget. Tilmed bliver kropslig

bevægelse og fysisk aktivitet en stadig mindre del af det daglige arbejds- og fritidsliv. Dermed begrænses også forbrændingen af de overskydende kalorier, som vi får ind gennem den almindelige energirige diæt. Også forudsætninger hos individet er undersøgt og det anslås, at tendensen til overvægt i høj grad bestemmes af arvelige egenskaber. Alligevel rokkes der ikke ved det grundlæg-gende princip om, at når individet indtager fl ere kalorier end det forbrænder, vil det føre til vægtøgning. Og omvendt. Det er altså via adfærd i forhold til mad, at vægten bestemmes. En mulig forklaring på den uknækkede kurve kan være, at vores forståelse af problemet mangler afgørende faktorer og at den indsats vi kender og anvender, netop ikke påvirker disse. Det er påfaldende, så lidt fokus sundhedsvidenskaberne indtil nu har haft på selve adfærden og de psykologiske processer, som også er en del af bil-ledet. Men måske skyldes det, at de gængse lægelige redskaber – kniven og pillen – fra begyndelsen har sat dagsordenen?

Gode resultater ved at inddrage psykologisk behandling af overvægtigeAt sammenhængen mellem overvægt og psykiske vanskeligheder og symptomer forekommer og er udbredt, er der imidlertid rige-ligt med overbevisende dokumentation for. Der er også kommet gode resultater ud af at inddrage psykologisk behandling af dem, der kæmper med overvægt. Alligevel arbejdes der fortsat meget lidt med sådanne tilbud og der forskes for lidt i, hvordan nye og bedre tilbud kan udvikles.

Fra forskning, der undersøger adfærd forbundet med over-spisning, peger fl ere og fl ere resultater på ligheder med afhæn-gighed, som det er velkendt i forhold til rusmidler, spil m.v. De karakteristiske adfærdstegn viser sig næsten på samme måde for de to ’lidelser’: tilvænning og eskaleret brug, abstinensbetinget ubehag, tilbagefald, konfl ikt, skam og hemmelighedskræmmeri.

StruerSkolen anvender på livsstilskurserne metoder, der er udviklet på behandlingsstedet Ringgården til at hjælpe overvægtige med misbrugsadfærd i forhold til mad. Erfaringerne på Livsstilslinjen har da også gjort det tydeligt, at der er ligheder mellem overvægtiges risiko for at tage det tabte på igen og de problematikker med tilbagefald, der er velkendte for mennesker, der er afhængige af rusmidler, spil osv.

På StruerSkolen, der er en uafhængig og selvejende undervis-ningsinstitution oprettet i 1955 arbejdes der med sundhedsfremme

og trivsel. Skolen har et positivt menneskesyn og tror på at den en-kelte er i stand til og interesseret i tage vare på sin egen sundhed. Læs mere på www.livsstilslinjen.dk.

På StruerSkolens livsstilskurser får man bl.a. en personlig kost-plan udarbejdet af kursets diætist, der rådgiver om, hvordan

kosten skal sammensættes med hensyn til indhold og mængder.

Foto: StruerSkolen.

1414

Plastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: [email protected] • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BY

Afhængighed af mad kan sammenlignes med afhængighed af rusmidlerMan kan naturligvis hævde, at naturen har gjort alle væsener ’af-hængige’ af mad. Men det er ikke det samme at have behov for mad og at være afhængig i den kliniske forstand. Der er meget få steder, hvor de indlysende sammenligninger med afhængighed af fx rusmidler har ført til anvendelsen af behandlingsmetoder, der har virket på afhængighedsområdet til at hjælpe mennesker med et overspisningsproblem. Det er dette skridt StruerSkolen har ta-get med oprettelsen af Livsstilslinjen og pilotprojekter for personer med madmisbrugsproblemer.

StruerSkolens kurser i varigt vægttabStruerSkolen tilbyder 6-ugers kurser i varigt vægttab, hvor der indledes med et sundhedstjek og en grundig snak om, hvad tallene viser. Man får også en personlig kostplan udarbejdet af kursets diætist, der rådgiver om, hvordan kosten skal sammen-sættes med hensyn til indhold og mængder, en fysioterapeut tilrettelægger sammen med en fi tnesstræner et motionsprogram, som passer til hver enkelt og en psykolog giver indblik i, hvordan psykiske faktorer påvirker adfærd, humør og handlekraft.

StruerSkolen har siden 2008 gennemført pilotprojekter med deltagere, der har haft madmisbrugsproblemer og deraf følgende sundhedsskadeligt højt BMI. ”Det første projekt, som kørte over et helt år, hvor det første halvår indeholdt gruppeterapi hver 14. dag og det andet halvår indeholdt gruppeterapi hver måned, er forløbet tilfredsstillende,” siger projektleder, cand. psych. Martin Helfer fra StruerSkolen. ”Blandt de 12 deltagere, der startede, har halvdelen haft gode resultater og en fjerdedel har haft særdeles gode resultater, forstået på den måde, at de har tabt sig væsentligt. Det er godt med den lille ”dosis” af psykoterapi, de fi k. Vores ønske er jo at få mulighed for at teste virkningen af en langt højere dosis, hvor vi arbejder med folk i 12 ugers kurser. Det betyder, at dosis – vi arbejder meget med dosis – hvad angår psykoterapien vil være høj. Det er jo altid lettere at gå ned i dosis, hvis det er muligt, end det er at gå op i dosis.”

Flere og fl ere stemningsregulerer ved at spise, drikke eller købe vildt ind”Vi søger penge til et større projekt og vi håber at indsatsen giver pote i løbet af efteråret, så vi kan tilbyde 12-ugers intensive kurser for hold på 12 ad gangen. Et 12-ugers kursus vil alt andet lige koste mindre end en gastric bypass operation og har under alle omstændigheder ingen bivirkninger. Men vi tilbyder selvfølgelig fortsat mindre omfattende livsstilskurser, som det er muligt at tage samtidigt med at man arbejder,” forklarer Martin Helfer.

”Grundlæggende er det jo sådan, at for at tage på, så skal man have en bestemt adfærd. Og det er den adfærd vi gerne vil sætte fokus på. Vi har adfærdsmæssige problemer i det moderne samfund, hvor mange stemningsregulerer ved fx at købe ind, som shopaholics gør, ved at drikke, som alkoholmisbrugere gør eller ved at spise, som madmisbrugere gør. Vi skal selv sige stop, når det er nok. Men det er der fl ere og fl ere, der ikke ved, hvordan man gør,” afslutter Martin Helfer.

Mange moderne men-nesker stemningsregulerer

f.eks. ved hjælp af mad, hvilket giver store proble-

mer med overvægt, der kan resultere i sygdom

som fx diabetes. Men det er svært at opnå et varigt

vægttab uden adfærds-regulerende hjælp.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

15

Var det noget med en sommer-smuttur?

www.nordic-ferry.com

kr. 750,-

kr. 562,-

SamsøVest (Hou-Sælvig)Bil / varevogn u. 3500 kg inkl. 5 pers. Indtil 6 m lang, uanset højde

Øst (Kalundborg-Kolby Kås)Bil / varevogn u. 3500 kg inkl. fører. Indtil 6 m lang og maks. 2,40 m høj

Fanø (Esbjerg-Fanø)Personbil med eller uden campingvogn/trailer eller mobilehome inkl. 8 personer.Indtil 6 m lang, uanset højde

Alle priser er for returbillet

Her er nogle gode priseksempler:

kr. 380,-

Skodsborg Genoptræning – Vi har tid til pleje

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder vi intensive genoptræningsforløb med fysioterapi og sygepleje.I uge 27-32 giver vi 10% rabat på intensive genoptræningsophold fra kr. 3.325,-/døgn i enkeltvær. (normalt kr. 3.695,-) eller 20% rabat på kurophold (Skodsborg Kurhotel & Spa) fra kr. 1.855,-/døgn i enkeltvær. (normalt kr. 2.320,-).Kontakt os for yderligere information på telefon 45585850 eller på mail til [email protected]

Behov for genoptræning

SKODSBORG LÆGECENTER • Telefon: 45 58 58 58 • [email protected] • www.skodsborg.dk

Har du snydt dig selv?Mange går glip af erstatning for personskade efter uheld i trafi kken, fordi de ikke kender reglerne.


Hvert år sker der mange uheld på de danske veje og en stor del sker ved sammenstød mellem to eller fl ere biler. I de fl este tilfælde er der heldigvis kun tale om materiel skade, men nogle gange går det også ud over de involverede bilister. Uanset hvem der er skyld i skaderne, kan der søges dækning for personskade ved modpar-tens ansvarsforsikringsselskab.

Ikke alle kender reglerneI Danmark er det lovpligtigt som bilejer at have en ansvarsforsik-ring. Grunden til, at det er et lovkrav, er, at sammenstød mellem biler kan betyde alvorlige skader på de involverede personer. Der skal derfor være en forsikring, som kan dække de erstatningskrav, der kan følge af personskader efter uheld i trafi kken. Det er vig-tigt at bemærke, at forsikringen dækker, uanset hvem af førerne, der bærer skylden for ulykken.

Mange er desværre ikke opmærksomme på, at reglerne er indrettet på denne måde, og de får derfor ikke anmeldt person-skader til modpartens ansvarsforsikringsselskab. Andre har måske dårlig samvittighed over at have været skyld i en ulykke, og de ønsker derfor ikke at anmelde egne personskader.

”I forbindelse med mit arbejde som advokatfuldmægtig i erstatningsafdelingen har jeg mødt rigtig mange mennesker, som af forskellige grunde ikke har fået anmeldt deres skader til

modpartens forsikringsselskab. Mit bedste råd til dem er, at få anmeldt deres personskader hurtigst muligt. Jo længere tid der går fra ulykken, desto sværere bliver det nemlig at bevise, at ska-derne stammer fra trafi kulykken,” forklarer advokatfuldmægtig Marianne Skov fra Advodan Vejen A/S.

Når der ingen ansvarsforsikring erDet er dog ikke altid, at der er en ansvarsforsikring at gå til med sit erstatningskrav. Hvis den bil, der forvolder skaden er uforsikret ved ulykken, eller hvis modparten er ukendt, er der dog stadig en mulighed for at få kompensation for sine personskader.

Ulykker og erstatningerDFIM behandler sager og yder erstatning for skader for-voldt af ukendte og uforsikrede motorkøretøjer i Danmark og i udlandet. Foreningens medlemmer er alle forsikrings-selskaber, som tegner ansvarsforsikringer for motorkøretø-jer. Læs mere på www.dfi m.dk

Læs også mere omfattende om ulykker og erstatning på www.erstatningsgruppen.dk

1616

Skodsborg Genoptræning – Vi har tid til pleje

Trænger du til genoptræning, rekreation eller blot et ”skub” til at komme i gang efter sygdom eller operation, så tilbyder vi intensive genoptræningsforløb med fysioterapi og sygepleje.I uge 27-32 giver vi 10% rabat på intensive genoptræningsophold fra kr. 3.325,-/døgn i enkeltvær. (normalt kr. 3.695,-) eller 20% rabat på kurophold (Skodsborg Kurhotel & Spa) fra kr. 1.855,-/døgn i enkeltvær. (normalt kr. 2.320,-).Kontakt os for yderligere information på telefon 45585850 eller på mail til [email protected]

Behov for genoptræning

SKODSBORG LÆGECENTER • Telefon: 45 58 58 58 • [email protected] • www.skodsborg.dk

I disse tilfælde kan der i stedet rejses krav over for Foreningen for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM). Man har altså krav på personskadeerstatning, selvom man ikke har fået noteret, hvem modparten var, eller selvom der ikke var en forsikring i kraft. DFIM er på den måde et ekstra sikkerhedsnet, når der ikke er et ansvarsforsikringsselskab til at dække personskaderne.

Hvad kan man få i erstatning?Hvis man er kommet til skade i forbindelse med en trafi kulykke, kan man få erstatning fra ansvarsforsikringen efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

Det betyder, at man først og fremmest har ret til godtgørelse for svie og smerter. Der er tale om et standard beløb på 170 kr. om dagen, dvs. for hver dag man er sygemeldt som følge af ulyk-ken. Man kan dog maksimalt få udbetalt 65.000 kr. efter denne post.

Har man en længere sygeperiode efter ulykken, kan der være et løntab. Dette kan også søges dækket ved modpartens ansvars-forsikring, indtil man kan passe sit arbejde igen.

I nogle tilfælde er ulykken så alvorlig, at man får varige mén af sine skader og méngraden kan udløse erstatning. Det varige mén opgøres i procenter, og for én procent får man 7.520 kr. Man skal dog være opmærksom på, at man først har ret til erstatning, hvis man har et mén på 5 %.

Endelig er der tilfælde, hvor skaderne efter en ulykke har indfl y-delse på ens arbejdsevne fremadrettet. I denne situation kan man få erstatning for tab af erhvervsevne, som er en kompensation for et varigt indkomsttab. Dette er også dækket af ansvarsforsikringen.

Få anmeldt din personskade i tideFra den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft. Det betyder, at krav på erstatning efter en ulykke herefter forældes

efter tre år mod tidligere fem år. At erstatningskravet forældes betyder, at ansvaret ikke længere vil kunne gøres gældende over for modpartens ansvarsforsikring.

Det er derfor vigtigt, at få anmeldt personskader i tide, for ikke at gå glip af store erstatningssummer. Alt for mange snyder sig selv, fordi de ikke kender reglerne og er opmærksomme på mulighederne for at søge erstatning ved ansvarsforsikringen eller eventuelt DFIM. Andre mener måske ikke, at de er berettigede til erstatning, når de selv var skyld i ulykken. Men reglerne om den lovpligtige ansvarsforsikring er dog til for alle, som kommer til skade i trafi kken.

Ansvarsforsikringen dækker uanset, hvem af førerne, der bærer skylden for en ulykke, hvor

der er personskade.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

17

www.advodan.dk

ADVODAN Brørup Jernbanegade 26650 BrørupTlf. 75 38 15 [email protected]

“Er du kommet til skade?”

Advokat Berit Møller Lenschow rådgiver dig, hvis du er kommet til skade og skal søge erstatning – uanset om du er privatperson el-ler selvstændig. Hun er leder af vores specialafdeling i person-skadeerstatning og forsikringsret og beskæftiger sig udelukkende med at rådgive og føre retssager inden for området. Derudover holder hun sammen med afdelingens øvrige jurister en lang ræk-ke informationsmøder rundt i hele landet, ligesom ADVODAN Brørup som en service overfor de skadelidte altid tilbyder en gra-tis og uforpligtende sagsgennemgang. Du er velkommen til at kontakte kontoret for at aftale tidspunkt for en gratis gennemgang af din sag.Du kan læse meget mere på www.erstatningsgruppen.dk

Advokat Berit Møller Lenschow

Hjernens kemi røber trangen til et susNy forskning i signalstoffet dopamin viser, at både for meget og for lidt kan udgøre en fare for at udvikle afhængighed af oplevelser – og trangen ændrer sig med alderen.

• Af Kirsten Olesen · [email protected]

Hvis man har svært ved at styre sin trang til et kick, så kan det hænge sammen med, at signal-stoffet dopamin virker dårligt i hjernen:

Når niveauet er for lavt, er det galt – når det er for højt, er det også galt. Mange former for afhængighed kan lure i horisonten og spænde fra spillelidenskab over en ubændig lyst til ekstrem-sport til decideret misbrug.

Det fortæller en international forskergruppe fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Tokyo, der som de første i verden har påvist, at trangen til at søge spændende ople-velser og risikoen for afhængighed er større hos mennesker, hvor dopamin virker dårligere, end hos gennemsnittet. Resultatet er offentliggjort i det ansete tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

”Der er rigtigt mange teorier om, hvordan per-sonlighedstræk hænger sammen med bestemte forhold i hjernen, og jeg tror, der har været en tendens til at sige, at det er så kompliceret, at vi aldrig fi nder ud af det”, siger én af forskerne bag undersøgelsen, professor i neurobiologi og farmakologi Albert Gjedde fra Københavns Universitet.

”Men nu viser det sig, at i hvert fald nogle ting lader sig påvise.”

Den usynlige forbindelseDen opdagelse, det internationale forskerhold har gjort, bygger på en antagelse om, at man godt kan lave simple sammenligninger mellem personlighedstræk og forhold, man objektivt kan måle i hjernen.

”Det er jo en sammenligning mellem noget uden for hjernen (personlighedstræk) og inde i hjernen (dopamin-receptorer), og det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke har fundet en direkte ’mekanik’ – de to ting, vi har sammenlignet, hæn-ger sammen rent statistisk,” siger Albert Gjedde.

”Men teorien er, at når vi nu har fundet en sta-tistisk sammenhæng, så fi ndes der nok også en årsagssammenhæng. Så det er rimeligt at antage, at det, vi måler i hjernen, forårsager den adfærd, forsøgspersonerne har.”

Populært sagt har forskerne altså fundet en usynlig forbindelse mellem hjernen og personlig-

heden; en forbindelse med betydning for at forstå, hvorfor nogle mennesker har et større behov for action, spænding eller stimu-lanser, end andre. Og med perspektiver for behandlingen af en række lidelser, der har sammenhæng med vores dopamin-niveau.

Undervejs har de brugt PET-skannere til at kortlægge de steder i hjernen, hvor signalstoffet virker hos fuldstændigt sunde og raske, frivillige forsøgspersoner:

”Og de steder følger en bestemt form, som vi nu har beskrevet.”

Trangen ændrer sig med årene”Formen – ’sensationstræk-skalaen’ – har været kendt fra andre målinger af psykologi og personlighed, men har ikke tidligere været beskrevet med hensyn til en så fysisk ting som antallet af bindingssteder for dopamin,” siger Albert Gjedde.

”Dem har vi nu regnet på og fundet ud af, at der er forskellige forhold i de to ender af denne skala – det gælder med hensyn til signalstoffet dopamin, men også med hensyn til antallet af de steder, stoffet kan binde sig til.”

Arbejdet bygger på det udgangspunkt, at vi alle er forskellige fra fødslen – nogle har en større oplevelsestrang på grund af deres dopaminforhold, end andre med nogle andre dopaminfor-hold. Hos alle falder oplevelsestrangen med årene, uanset om vi begynder højt eller lavt på skalaen.

”Og det vil sige, at hvis man befi nder sig i normalområdet og med tiden falder ned i den lave ende, så kan man blive oplevel-sestrængende, og det sker formentlig hos nogen, når de bliver ældre, og de kan så udvikle afhængighed eller misbrug. Men hvis

Dopamin er en såkaldt neurotransmitter – et signalstof knyttet til nervesystemet. I hjernen har stoffet betyd-ning for indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. Det kaldes også for ”hjernens motivationsstof”, fordi vores lyst til action og oplevelser drives af dopamin.

Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi på Københavns Universitet, er en af forskerne bag den internationale undersøgelse om dopamin.

1818

Hansted Kloster

- samvær og liebhaveri

Prøveophold i klosterets gæsteværelse:Oplev huset og atmosfæren- bo et par nætter eller mere i gæsteværelset og tag del i dagligdagen.

Egebjergvej 100 8700 Horsens

Ledige boliger klar til indflytning.

Se mere på: www.hanstedkloster.dk eller ring på telefon 72 18 39 69

Horsens Hospital- ideelle rammer for et aktivt seniorliv

Horsens Hospital er et enestående bofællesskab for både enlige og par.De smukke historiske bygninger ligger omgivet af en fredelig grøn oase lige i centrum af Horsens - en levende by med mange kulturelle tilbud.

• Lige midt i Danmark

• Smukke naturomgivelser med fjord, søer, parker og skove

• Midt i hjertet af Horsens

• Tæt på byens kulturliv

• Nyindrettede lejligheder med moderne faciliteter med moderne faciliteter

• Hyggeligt gårdhavemiljø

• Socialt fællesskab med mange aktiviteter

• Boligerne er klar til indflytning - er du interesseret, så kontakt

Levysgade 68700 Horsens

Telefon 7561 1600

En international forskergruppe fra universiteterne i Århus, Køben-havns og Tokyo har som de første i verden påvist, at bl.a. trangen til at søge spændende oplevelser og risikoen for afhængighed er større hos mennesker, hvor dopamin virker dårligere, end hos gennemsnittet.

vi starter højt, bliver vi omvendt mindre oplevelsestrængende med årene,” siger Albert Gjedde.

Hver hjerne sin behandlingHan tilføjer, at den oplevelsestrang-skala ikke er så velkendt, og at

Når niveauet af dopamin er for lavt, er det galt – når det er for højt, er det også galt. En ubændig lyst til ekstremsport kan fx være udtryk for, at dopamin virker

dårligere i hjernen hos nogle, end hos andre.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

forskerne ikke helt kan forklare, hvad den er for noget.

”Men hos os er der ikke tvivl om, at de to ekstremer i denne her skala er afhæn-gighedstruede. De er det blot af modsatte, biokemiske grunde”, siger han.

Og det har efter forskernes mening stor betydning for behandlingen af f.eks. misbrug, ludomani og andre afhængig-hedstilstande: Der er to forskellige grundtyper, og de skal have forskellige og modsatrettede behandlinger, mener de. Som Albert Gjedde udtrykker det:

”Vores opdagelse betyder med andre ord, at vi måske er kom-met nærmere en individualisering af behandlingen af nogle af disse tilstande. Vi skal i teorien faktisk vide, hvordan hver enkelt patients hjerne er indrettet, før vi kan sige, om det skal være den ene eller anden behandling.”

1919

Har du svært ved at holde på vandet- når du nyser, dyrker motion,danser eller på an den måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan detvære stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjul pet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiskemateriale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkonti-nens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppensbevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skalikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgtesygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pak -ninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakningmed en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® ActivgardØnsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: [email protected]

Problemer med alkohol?Alkoholisme er en sygdom, hvor alle i familienog øvrige relationer påvirkes.

Behandlingscenter Sjælland tilbyder døgnbehandlingtil den afhængige, samt ambulant familiebehandling.

Kan kontaktes hele døgnet påTlf. 7020 4042 · Mail: [email protected]

Danske kvinderbider underlivssmerter i sig”Jeg må bare lære at leve med det.” – Sådan tænker mange kvinder, når underlivet ”driller”. Derfor lever tusindvis af kvinder med unødvendige smerter og gener – og dermed ringere velvære og livskvalitet. Og mange kvinder tror fejlagtigt, at underlivsproblemer ikke er store nok til at blive behandlet privat og via en forsikring. Men sundhedsforsikringer dækker også underlivet.


Kvinder skal ikke bare fi nde sig i underlivssmerter. De har krav på at blive undersøgt og behandlet af eksperter inden for gynæ-kologiske underlivssmerter. Alt for mange kvinder lider i stilhed, og når de så tager sig sammen og kontakter deres læge, er der

desværre en del, der ikke bliver taget alvorligt, men får at vide, at det er kvinders lod at have disse symptomer og det skal de lære at leve med. Det mener overlæge Jens Kristensen, der er specialist i gynækologi, endometriose og kikkertkirurgi hos Gynækologisk Center Danmark.

Kvinder går i årevis med smerter ”Det er ikke en naturlov, at kvinder skal have ondt. Kvinderne be-taler prisen i form af ringere velvære og livskvalitet. Men kvinder skal ikke lære at leve med smerter,” fortæller Jens Kristensen og fortsætter: ”Mange kvinder har fx fødselsskader, menstruations-smerter, smerter ved samleje eller ægløsning. Smerter, som vi i mange tilfælde kan reducere betydeligt, hvis de kommer til os.”

Eksempelvis lider tusindvis af kvinder i den fødedygtige alder af endometriose, som er en kronisk og meget smertefuld sygdom, hvor en livmoderlignende slimhinde vokser andre steder end i

Tusindvis af kvinder lever med unødvendige underlivssmerter og -gener og oplever dermed ringere velvære og livskvalitet. Men det er ikke en naturlov, at kvinder skal have ondt.

Foto

: ©iS

tock

phot

o.co

m /

Mar

k Pa

pas

Kvinde – pas på dit underlivSøg gynækologisk eksperthjælp, hvis du oplever: • Blødningsforstyrrelser – dvs. uregelmæssige eller kraftige

blødninger• Smerter eller ubehag ved samleje• Smerter før og under menstruation eller ved ægløsning• Fornemmelsen af, at ”noget fylder” i maven• Tyngende fornemmelse i underlivet • Smerter ved vandladning eller vandladningsbesvær • Manglende lyst til sex

2020

DDZ– Din Alternative SkoleDen Danske Zoneterapeut Skole

DDZ – Din Alternative SkoleTornerosevej 72 · 2730 HerlevTlf. 51 23 77 23 · [email protected]

www.ddz.dkwww.eschool.dk

25 år med uddannelser til:· Zoneterapeut· Ansigtszoneterapeut,

med eneret i DK · Massør· Kranio-sakral Terapeut

Kurser:· Cosmofacial· Japansk Lifting· Neuromuskulær Manipulation

NMM· Hot Stone Massage· Øreakupunktur· Kropsakupunktur· Dyreterapeut

www.eSchool.dk:· Start i dag med fagene Anatomi/

Fysiologi og· Sygdomslære på e-learning indtil

opstart af klasseundervisning.· Flere kurser kan tages her.

Meld dig til gratis Intro kursus på

Tlf. 51 23 77 23

En ultralydsscanning af underlivet kan afdække, om der fx kan være tale om endometriose, som er en kronisk og meget smertefuld sygdom, hvor en livmoderlignende slimhinde vokser andre steder end i livmoderen.

Foto

: ©iS

tock

phot

o.co

m /

Zilli

livmoderen. Sygdommen er desuden en af de hyppigste årsager til barnløshed hos kvinder, men trods blodfyldte cyster og knuder i under-livet bider kvinder smerterne i sig og der går ofte 5 til 10 år, før de får stillet en diagnose.

”Nogle kvinder accepterer i fl ere år at leve med kroniske underlivssmerter. Og desværre får mange heller ikke stillet den rigtige diag-nose, når de så endelig søger læge,” siger Jens Kristensen fra Gynækologisk Center Danmark, som er en gynækologisk privatkli-nik, der netop er åbnet i Varde med nogle af Danmarks mest erfarne og anerkendte special-læger i gynækologi.

Underlivet er dækket af sundhedsforsikringen ”Mange kvinder tror fejlagtigt, at sundheds-forsikringer, som er tegnet på arbejdet eller privat, kun dækker dårlige knæ eller ondt i ryggen. Men underlivsproblemer er også dækket af de fl este forsikringer,” fortæller gynækolog Jens Kristensen. ”Men selv når kvinder er nået dertil, hvor de søger hjælp til deres underlivsproblemer, tror mange altså, at deres underlivsproblemer ikke er store nok til at blive behandlet privat. Men det er de. Og jeg håber, at fl ere og fl ere vil få øjnene op for muligheden for at blive behandlet privat,” siger Jens Kristensen.

Gynækologisk Center Danmark samarbejder for eksempel med en række forsikringsselska-ber, fordi de fl este sundhedsforsikringer også dækker gynækologiske undersøgelser og be-handlinger. Hvis man har brug for behandling, skal man blot kontakte sit forsikringsselskab. Man kan også blive behandlet på en privatkli-nik, selvom man ikke har en sundhedsforsik-ring. Så skal man blot selv betale. Til gengæld bliver man så undersøgt og behandlet af en specialist, og man behøver ikke have en hen-visning fra en praktiserende læge.

Underlivet i de bedste hænderGynækologisk Center Danmark har speciale i gynækologi og tilbyder undersøgelser og behandlinger udført af erfarne speciallæger. Erfaring og ekspertise har nemlig stor be-tydning, når det handler om behandling af underlivsproblemer.

”Vi ved af erfaring, hvor tilbageholdende kvinder er, når de har problemer med underli-vet. Derfor gør vi meget ud af at skabe et godt og trygt patientforløb lige fra start af, hvor vi lytter til kvinderne og tager deres problemer alvorligt,” fortæller Jens Kristensen og fortsæt-ter: ”Hos os er det også altid den samme læge, der undersøger og behandler, fordi det giver tryghed – vores erfaring og ekspertise får i sig selv patienterne til at føle sig trygge.”

Er dit underliv dækket? • Hvis du har en sundhedsforsikring på dit arbejde eller hvis du selv har tegnet en sund-

hedsforsikring, er du sikret behandling på en privatklinik eller et privathospital.• De fl este sundhedsforsikringer dækker udgifter til både undersøgelse, diagnostisk

udredning, behandling og operation. Derudover dækker mange forsikringer udgifter til medicin i forbindelse med operation og behandling.

• Du kan også vælge at blive undersøgt og behandlet for egen regning.

Læs mere på www.GynDanmark.dk

2121


Nyt fra forskningens verden

22

Betydelige ændringer i ulykkesmønsteret – krisen spiller indEn opgørelse baseret på Ulykkesregisterets registrering på fi re skadestuer i Danmark viser, at forekomsten af ulykker ændrede sig betydeligt fra 2008 til 2009 parallelt med krisen. Mest markant er faldet i arbejdsulykker fra ca. 10.800 til knap 9.000, svarende til 17 %. Størst var faldet i bygge- og anlægsbranchen med ca. 26 %. Desuden var der 7 % færre ulykker blandt bilister, men 6 % fl ere

blandt cyklister. Totalt set var der dog 4 % færre trafi kulykker. Mens antal-let af arbejdsulykker og trafi kulykker faldt, så steg antallet af ulykker i private hjem og i forbindelse med fritidsaktiviteter med 4 % fra 2008 til 2009. Især antallet af akutte idræts-skader er steget markant med 10 %. Også ulykker med havetrampolin er fortsat stigende, med 17 % fra 2008 til 2009. Antallet af ulykker i naturen er steget med 20 %. Positivt er det, at der i 2009 var færre faldskader blandt ældre og især at der var færre hoftebrud med et fald på 13 %. Tal-lene er som nævnt baseret på de fi re skadestuer i Glostrup, Frederikssund,

Esbjerg og Randers. Forudsat at disse er repræsentative for landet som helhed, kan man få et skøn over det totale antal ulykker i Danmark ved at gange ovennævnte tal med ca. 8.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Kræftpatienter får eksperimentel behandling i DanmarkSundhedsstyrelsens rådgivende udvalg vedrørende eksperimentel behandling har i 2009 rådgivet 341 patienter til at søge ekspe-rimentel behandling i Danmark. Det viser Årsrapport for ekspe-rimentel behandling 2009, som Sundhedsstyrelsen for nylig har offentliggjort. Det rådgivende panel har vurderet henvendelser vedrørende 818 nye patienter i 2009. Antallet af nye patientsa-ger faldt med 349 fra 2008 til 2009, svarende til 30 %. Dette kan forklares med, at fl ere eksperimen-telle behandlinger, der tidligere skulle godkendes via ordningen vedrørende eksperimentel behandling overgik til standard behandlinger i 2008 og 2009. Det drejer sig blandt andet om Sorafi nib (Nexavar®) til patienter med nyrecellekræft, Sunitinib (Sutent®) til patienter med nyrecellekræft, Cetuximab (Erbitux®) kombinationsbehandling til patienter med metastatisk tarmkræft og Sorafenib (Nexavar) til patienter med hepatocellulært carcinom (primær lever-kræft).

Der har i 2009 været henvist patient-sager med stort set alle kræftformer til vurdering med henblik på behandling. For 7 patienter blev der afgivet råd om eksperimentel behandling i udlandet.

Kilde: www.sst.dk

Syddansk Universitet forsker i kræftens fi ngeraftrykEt forskningshold fra Syddansk Universitet arbejder på at udvikle blodtests, der på et tidligt tidspunkt kan vise, om en kvinde har bryst- eller ovariekræft. Det kan hjælpe lægerne til at vælge den bedste behandlingstype og bane vejen for en individuel behandling. Forskningen udføres i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der støtter forskningen med 600.000 kr. I en blodprøve fi ndes tusindvis af proteiner. Nu vil et nyt forskningsprojekt ved Syddansk Universitet sammenligne sammensætningen af proteinerne i blodet fra kvinder med og uden kræft. Ved at sammenligne dette protein-fi ngeraftryk, håber forskerne at fi nde mønstre, der adskiller syge fra raske. Forskerne vil også arbejde på at fastlægge protein-fi ngeraftryk, der kan forudsige sygdoms-forløbet hos den enkelte kvinde med brystkræft. Forskerne håber, at den nye viden kan hjælpe med at vælge den bedste behandlingstype for den enkelte patient, og dermed bane vejen for en målrettet og individualiseret behandling. Det vil give mulighed for at tilbyde den mest effektive og skånsomme behandling. Projektets fulde titel er: ”Protein profi ler i blod til diagnose og prognose af kvinder med bryst og æggestokkræft”. De 600.000 kr. er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige udvalg, der netop har uddelt 74 mio. kr. til kræftforskning.

Kilde: www.cancer.dk

Sammenhæng mellem højde og sandsynlighed for at få hjertesygdomFinske forskere har ifølge en metaanalyse, der netop er offentliggjort i European Heart Journal, dokumenteret en sammenhæng mellem højde og hjertesygdom. Konklusio-nen er, at små mennesker har større sandsynlighed for at få hjertesygdom end høje mennesker.

Forskellen er så markant, at mennesker med den laveste højde har 50 % større sandsynlighed for at få hjertesygdom end mennesker, der hører blandt de højeste. Forklaringen på denne forskel har ikke kunnet dokumenteres med sik-kerhed, men der er fl ere teorier. En mulig forklaring kan være, at nogle af de faktorer, der forårsager hjertesygdom, kan medføre at man ikke opnår stor højde som voksen, fx dårlig ernæring og mange infektioner under opvæksten. Men der kan også være tale om genetisk disposition, såle-des at de hormoner, som bestemmer højden også bestem-mer mængden af plak i arterierne eller hvordan hjertet

fungerer. Endelig kan der være tale om, at når man er lille af højde har man også mindre arterier, hvilket

kan gøre, at de hurtigere ’sander til’ med afl ejringer. Studiet kan ikke påvise, at en bestemt højde øger eller mindsker risikoen, idet højden ses som relativ, dvs. om man er høj eller lille i forhold til den

befolkningsgruppe, man tilhører.

Kilde: www.eurheartj.

oxfordjournals.org

fungerer. Endelig kan der være tale om, at når man er lille af højde har man også mindre arterier, hvilket

kan gøre, at de hurtigere ’sander til’ med afl ejringer. Studiet kan ikke påvise, at en bestemt højde øger eller mindsker risikoen, idet højden ses som relativ, dvs. om man er høj eller lille i forhold til den

befolkningsgruppe, man tilhører.

kan forklares med, at fl ere eksperimen-telle behandlinger, der tidligere skulle godkendes via ordningen vedrørende

2009. Det drejer sig blandt andet om Sorafi nib (Nexavar®) til patienter med nyrecellekræft, Sunitinib (Sutent®) til patienter med nyrecellekræft, Cetuximab (Erbitux®) kombinationsbehandling til patienter med metastatisk tarmkræft og Sorafenib (Nexavar) til patienter med hepatocellulært carcinom (primær lever-

Der har i 2009 været henvist patient-sager med stort set alle kræftformer til vurdering med henblik på behandling. For 7 patienter blev der afgivet råd om eksperimentel behandling i udlandet.

Kilde: www.sst.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

23

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

Steno åbner Center for SundhedsfremmeSteno Diabetes Center, der er ejet af Novo Nordisk, åbner i dag et nyt forskningscenter under navnet Steno Center for Sundhedsfremme. Centeret skal fokusere på patientuddan-nelse, forebyggelse og sundhedsfremme både i Danmark og resten af verden.

”Ambitionen er at udvikle et nationalt og internationalt kraftcenter i samarbejde med nøgleinstitutioner på tværs af faggrænser og at gøre centerets forskning anvendelig i praksis,” siger Bjarne Bruun Jensen, centerchef, Steno Center for Sundhedsfremme.

I løbet af 2010 og 2011 igangsætter centeret en række forskningsprojekter, der skal føre til ny

viden og udvikle nye metoder inden for fi re projektområder. Projekterne fokuserer blandt andet på forebyg-gelse af diabetes på arbejdspladsen samt sundhedsfremme i skolen.

”At man på det nye center både vil forske i forebyggelse og patientud-

dannelse og samtidig er i stand til at undersøge resultaterne i praksis i

klinikken er fantastisk. Det ser man ikke ret mange andre steder,” siger Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk. Ved udgangen af 2010 vil centeret have 15-20 medarbejdere.

Kilde: www.novonordisk.dk

Flest mænd dør af modermærkekræftAntallet af mænd, der dør af modermærkekræft er fordoblet de sidste 30 år ifølge en ny undersøgelse publiceret af britiske Can-cer Research UK i sidste måned. Faktisk dør der i dag dobbelt så mange mænd som kvinder af modermærkekræft. I slutningen af 70’erne døde i gennemsnit 1,5 ud af 100.000 mænd af moder-mærkekræft, mens tallet nu er 3,1 ud af 100.000 mænd. Eksper-ter er bekymrede over den bratte stigning i antallet af registrerede dødsfald som følge af en sygdom, der i høj grad kan forebygges. Den britiske undersøgelse viser, at det især er mænd over 65 år, som dør af syg-dommen, men at man der-udover også er begyndt at se et stigende antal unge i statistikkerne. Selv om fl ere kvinder bliver diagnosti-ceret med modermærke-kræft, så er det mændene, der dør af sygdommen. I 70’erne døde i gennemsnit 1,5 ud af 100.000 kvinder af modermærkekræft, mens tallet i dag er 2,2 ud af 100.000. Caroline Cerny fra Cancer Research UK siger: ”For at knække kurven over dødsfald som følge af modermærke-kræft, er det vigtigere end nogensinde, at folk er klar over faren ved at få for meget sol. Alt for ofte lader mænd det være op til deres partner eller mor at minde dem om, at de skal anvende sol-beskyttelse, dække sig til med skjorte og hat og også at kontakte lægen, hvis et modermærke ændrer karakter.”

Kilde: www.cancerresearchuk.org

Eksplosiv stigning i hudkræft – især blandt unge kvinderAntallet af tilfælde af almindelig hudkræft er større og stiger mere end hidtil antaget. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Den afslører også, at den største stigning ses hos unge kvinder. Ifølge de offi cielle tal får ca. 7.700 danskere hvert år konstateret hudkræft. Men ifølge den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse drejede det sig i 2007 om mindst 11.000 personer. I 1978 var tallet ca. 3.000. Når de reelle tal er så meget større, end statistik-kerne hidtil har vist, skyldes det, at hudkræft generelt er dårligt registeret. For at få et mere præcist tal, har forsker-ne ikke kun trukket på Cancerregisteret, men også brugt tal fra Patologibanken.

”Hudkræft rammer bekymrende mange danskere, og mange bliver ramt igen og igen. De her tal beskriver kun første gangs tilfældene og ikke dem, der følger efter,” siger Fatima Birch-Johansen, der er læge og forsker i afdelingen for Virus, Hormoner og Kræft i Kræftens Bekæmpelse. Hun står i spidsen for undersøgelsen, som netop er offentlig-gjort online i International Journal of Cancer. Fatima Birch-Johansen peger på for meget sol, solskoldninger og større brug af solarier som den primære del af forklaringen på, at så mange rammes af hudkræft. Især solarium er blevet voldsomt populært blandt unge. En undersøgelse har vist, at ca. 60 % af de 15-19 årige kvinder har været i solarium mindst én gang inden for det seneste år.

Kilde: www.cancer.dk

I løbet af 2010 og 2011 igangsætter centeret en række forskningsprojekter, der skal føre til ny

viden og udvikle nye metoder inden for fi re projektområder. Projekterne fokuserer blandt andet på forebyg-gelse af diabetes på arbejdspladsen samt sundhedsfremme i skolen.

”At man på det nye center både vil forske i forebyggelse og patientud-

dannelse og samtidig er i stand til at undersøge resultaterne i praksis i

klinikken er fantastisk. Det ser man ikke ret mange andre steder,” siger Lise Kingo, koncerndirektør i Novo Nordisk. Ved udgangen af 2010 vil centeret have 15-20

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Kemi i hverdagenFor få generationer siden skulle man ikke bekymre sig om kemiske stoffer, som man uforvarende kom i berøring med. Men det har trods beskyttende lovgivning aldrig været mere aktuelt end nu. Der er kemi i den mad, vi spiser, i det tøj vi har på kroppen, i børnenes legetøj, i læbestiften, i vandet og over alt i hjemmet er der stoffer, der kan være sundhedsskadelige. Miljøstyrelsen siger, at kemikalier er en vigtig del af vores moderne livsstil og at man ikke kan forbyde alle kemikalier. Det kan man godt sætte spørgsmålstegn ved.


Pesticider, som sprøjtes på konventionelt dyrkede marker, har kun eksisteret i ca. 50 år. De tidlige ukrudtsbekæmpelsesmidler var så giftige, at hvis de skulle markedsføres i dag, ville de blive forbudt. De er bevisligt kræftfremkaldende, forurener vores kroppe, andre levende organismer og vores miljø. De forårsager fødselsdefekter, skader immunsystemet og vores reproduktive systemer. Mange af de giftigste pesticider er blevet forbudt i Danmark, i Europa og nogle andre lande. Men i de allerfl este udviklingslande går det lystigt for sig: Bananer oversprøjtes med uhyre giftige sprøjte-midler i Mellemamerika, så folk, der arbejder i plantagerne, får kræft- og andre sygdomme, bomuldsmarker bliver ligeledes sprøjtet med særdeles potente gifte, men også grønt og frugt i Sydeuropa, bl.a. i Spanien, hvorfra vi får mange af vores fødeva-rer, bliver sprøjtet med gift. En meget høj procentdel af stikprøver fra spanske produkter indeholder da også spor af giftstoffer, der er over de tilladte grænseværdier. Og i Danmark har vi en kedelig

rekord, hvad angår anvendelse af penicillin i svinebesætninger. Bliver én gris syg, så behandles alle svin. Enhver kan selv regne det scenarie ud, når der går fl ere hundrede svin tæt sammen i en staldbygning. Resultatet er da heller ikke udeblevet: Flere og fl ere mennesker får bakterieinfektioner, der ikke kan slås ned med penicillin. Der er opstået resistens.

Kemikalier er tilladte, så længe farlighed ikke kan bevisesKemikalier bliver produceret af kemivirksomheder. Det er en milliardindustri, som dog beskæftiger færre, end man tror, når kemilobbyen i EU heftigt argumenterer imod ethvert forsøg på at begrænse kemikalierne i vores hverdag og forsvarer de 100.000 arbejdspladser, der omtrentligt er tale om i EU og som er direkte relateret til industrien. Men hvis man lige skal have nogle dimen-sioner med, så har EU med 495 millioner indbyggere verdens tredjestørste befolkning efter Kina og Indien. I 2006 havde 65,4 % af alle i den erhvervsaktive alder i EU et job. Det betyder, at det antal borgere, der er beskæftiget i kemivirksomheder statistisk set er forsvindende lille. Og hvordan vi end vender og drejer det, så kan beskyttelsen af en industri ikke fortsat være rimelig, når børn og voksne - samt dyrene og naturen - betaler prisen ved at stadigt fl ere får allergier, får børn med deformiteter, bliver infertile, bliver alvorligt syge eller stærkt overvægtige. Nogle forskere og politi-kere vil så indvende, at vi ikke med sikkerhed kender årsagerne og ikke kan dokumentere sammenhængene, men ingen vil på den anden side udstede garantier om det modsatte. Et bærende princip må alt andet lige være forsigtighedsprincippet, for vi ved ikke, hvor farlige stofferne er, før det er for sent. Og det er det måske allerede.

Hormonforstyrrende stofferVi har to miljømærker, Svanen og Blomsten, der fortæller os for-brugere, at produkterne, der er mærket med disse, er produceret under hensyn til miljø og sundhed. Det er en god start, men det forslår som en skrædder i helvede. Slet og ret. Der er så uendeligt mange stoffer i uendeligt mange fl ere varer og produkter. De al-lerfl este kemikalier burde være forbudte. Og hvis der er ens vilkår for alle inden for en produktkategori, ja, så kan der jo ikke være tale om konkurrenceforvridning – et argument, der ellers ofte bringes til torvs for at få kritikere til at forstumme.

En stor gruppe stoffer kaldes hormonforstyrrende stoffer. De kan påvirke menneskers og dyrs hormonsystemer og derved skade os, vores børn og naturen. Mennesker optager oftest stof-ferne gennem maden, men også i små mængder gennem huden og ved indånding. På trods af megen forskning i hormonforstyr-rende stoffer, siger myndighederne, at det er begrænset, hvad vi ved om stoffernes påvirkning af mennesker i de mængder, som vi udsættes for i dagligdagen. Men hormonforstyrrende stoffer sættes i forbindelse med bl.a. nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganerne samt bryst og testikelkræft. Man har også diskuteret, om dårlig sædkvalitet kan skyldes hormonforstyr-rende stoffer, men der er ikke videnskabeligt bevis for det. Siger myndighederne. Men myndighederne advarer samtidigt gravide og ammende kvinder mod kemiske stoffer i kosmetik, cremer,

24

Rengøring med god samvittighed Alle produkter er Svanemærkede og Astma-Allergimærkede – din sikkerhed for effektive produkter, der tager hensyn til både miljøet og familiens sundhed.

NOPAHavrevænget 13 · 9500 Hobro · 89 122 122

www.nopa-as.com

by NOPA

hårfarvningsmidler, plastic, produkter på spraydåser, maling og meget andet. Altså ved myndighederne meget vel, at de kan indeholde skadelige stoffer.

Skadelige stoffer i alle typer af varer som vi bruger til dagligHver eneste dag bombarderes vi med skadelige stoffer via de produkter, vi bruger til daglig pleje: Ansigtscreme, bodylotion, hårshampoo, hårbalsam, make-up, deodorant, tandpasta, solpro-dukt, babyprodukter m.fl . kan alle indeholde hormonforstyrrende, allergifremkaldende, miljøbelastende og kræftfremkaldende stof-fer. Eksempelvis er parabener og phthalater meget almindelige i plastik, kosmetik og kan også fi ndes i visse fødevarer. Forbru-gerrådet lancerede i slutningen af 2009 en kampagne for at få forbudt hormonforstyrrende stoffer på baggrund af, at folketings-politikerne havde afsat penge til mere forskning i disse stoffer, mens oppositionen barslede med forbud mod nogle få bestemte hormonforstyrrende stoffer. Det er positivt nok, mener Forbruger-rådet, men man vil gerne have endnu fl ere stoffer forbudt, fordi forskningsresultaterne allerede taler deres tydelige sprog. Der er ingen grund til at vente – hormonforstyrrede stoffer skal forbydes. Men indtil da, anbefaler Forbrugerrådet, at man undgår produk-ter med 17 helt bestemte hormonforstyrrende stoffer.

For at styre uden om de mange uønskede kemikalier, er det en rigtig god idé at vælge økologiske fødevarer, for så undgår man hormonforstyrrende pesticidrester. Det er også en god idé at lufte ud sit hjem fl ere gange om dagen – et godt indeklima kan minimere udsættelsen for giftige dampe og hormonforstyrrende stoffer fra bl.a. elektroniske produkter, møbler, maling m.v.

Fødevarer er fyldt med kemikalier fra emballageEn kategori for sig er plastikemballage. Vi kan næsten ikke få fødevarer, uden at de er emballeret i plastik eller i metal, der er la-keret indvendigt. Tyske forskere har dokumenteret, at meget vand på fl asker kan udløse hormonlignende effekter i reagensforsøg og påvirke snegles formering. Forskere i andre lande har ligeledes

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Mange plastikfl asker til vand har nu vist sig at indeholde det hormonforstyrrede stof bisphenol-A.

25

Den sunde drikkedunk

- uden problematisk kemi og 100% til dig og dine børn.

www.freewater.dk

Altid 100% tæt lukning

Udviklet til opvaskemaskine

Selvfølgelig lugt- og smagsneutral

vist, at plastikfl asker kan afgive hormonforstyrrende stoffer til vand. Den letteste måde at undgå kemikalierne på, er at drikke vand fra hanen.

Andre fødevarer emballeres i plastik, der er tilsat bisphenol-A. Det er et østrogenpåvirkende stof, som langsomt kan afgives til fødevarerne. Bisphenol-A fi ndes i vanddunke til vandkølere, i sut-tefl asker, i yoghourtbægre, på indersiden af konservesdåser m.v.

Så hvad skal man snart gøre? Der er en god idé at læse varede-klarationer. Dernæst at man vurderer alle varer – lige tænker sig om – for ret hurtigt lærer man at styre uden om de største syn-dere helt uden at tænke over det. Det er derudover en glimrende forholdsregel ikke at genanvende plastikemballage fra fødevarer. Emballage er typisk godkendt til en bestemt fødevare, men kan sagtens reagere anderledes, hvis den i stedet anvendes til mad, der indeholder fedt, syre eller har en anden temperatur, end den oprindelige vare, hvorved der kan afgives mange kemikalierester.

Økologisk livsstil forbundet med bedre sædkvalitetFor ikke så længe siden dokumenterede en undersøgelse, at økologiske landmænd er betydeligt mere fertile end andre mænd, hvilket vil sige, at de har en betydeligt højere spermkoncentra-tion. Men herudover tyder meget på, at en økologisk livsstil er forbundet med en bedre sædkvalitet. Mænd, der overvejende spiser økologisk mad, har vist sig at have et 43 % højere sædcel-letal end mænd, der spiser almindelig mad. Det kan godt undre, at der stadigvæk er så stor skepsis at spore, for landmænd har længe vidst, at deres dyr får mere afkom, hvis man fodrer med både rene og for dyrene naturlige fødeemner. Man sætter på den ene side sin lid til dyreforsøg, inden man går over til at anvende f.eks. et lægemiddel til mennesker. På den anden side anerken-der man slet ikke validiteten af observationer blandt dyr: Hvis

Vi bliver dagligt bombarderet med kemikalier via produkter til personlig pleje, som alle kan indeholde hormonforstyrrende, al-lergifremkaldende, miljøbelastende og kræftfremkaldende stoffer.

ikke resultater gældende for dyr er bekræftet ved omfattende og publicerede undersøgelser af mennesker, så kan de slet ikke bruges. Det er et paradoks, som er svært at forstå. På nuværende tidspunkt mangler den store analyse, der utvetydigt dokumente-rer det sundhedsfremmende for mennesker i at leve af økologiske fødevarer. Der er til gengæld mange rapporter, der dokumenterer bedre immunforsvar og sundere afkom hos dyr, der bliver fodret med økologisk foder.

Økologisk foder fremmer vækst og restitutionMange dyreforsøg viser også, at økologisk foder fremmer vækst, reproduktion, samt restitution efter sygdom. Frugtbarheden er større for de dyr, der udelukkende får økologisk foder og der er en tendens til højere fødselsvægt for afkommet, ligesom man ser et stærkere immunforsvar og mindre fedme hos både unge og voksne dyr. Andre dyreforsøg viser, at dyr foretrækker økologisk foder, hvis de får valgmuligheden. Det gælder både kyllinger, ka-niner, rotter og aber. Og hvis man bruger sin logiske sans, så ved man jo, at dyr - med få undtagelser - i modsætning til mennesker instinktivt ved, hvad der er godt og sundt at spise. Dyr tager ikke fejl og spiser ikke noget, der gør dem syge.

Dog kan dyr også lære af hinanden og lære at spise noget, som de ellers ville have været gået uden om. Men stort set altid kun noget som er godt for dem.

Når vi sætter vores lid til dyreforsøg i forbindelse med afprøv-ning af lægemidler til mennesker, så er det mildest talt paradok-salt, at vi ikke samtidigt har samme tiltro til dyreforsøg, der viser, at økologisk foder fremmer vækst og sundhed hos dyr. Mon ikke det også er gældende for mennesker?

Giv os mennesker økologisk foder!

26

PÅ AUPINGAURONDEDOBBELTSENG

Vores specialister hjælper dig med at fi nde frem til netop den seng, som opfylder dine individuelle be-hov, så du får den optimale søvn, støtte og hvile. Vores sortiment er sammensat af en række forskel-lige kvalitetsmærker, så vi har senge til alle typer af mennesker.Kontakt os på tlf. 43 33 12 22 www.sengespecialisten.dk

Århus, Egå:Gåseagervej 10

Århus, Hasle:Vintervej 5

Kolding:Skovvangen 45

Viborg:Center Vest 6

Aalborg:Stenbukken 20

RÅD FRASENGESPECIALISTENEn seng er ikke bare en seng! Derfor kan det be-tale sig at få råd og vejledning hos vores erfarne specialister:

En seng skal opfylde dine behov og matche dine sengevaner – som måske adskiller sig fra din partners.

Sengetype, model og madras skal passe til din vægt, højde og kropsbygning.

Måske har du andre behov, som også skal til-godeses, fx behov for lindring af en dårlig ryg, nakke eller ømme skuldre?

Du får det bedste udgangspunkt for at vælge din nye seng ved at tage dig tid til at få en grundig rådgivning om, hvad der passer godt til dig.

Du skal sove godt i din nye seng. Derfor tilbyder vi op til 30 dages ombytningsret på madrassens hårdhed på langt de fl este madrasser.

Ring i forvejen og book en SengeSpecialist på telefon 43 33 12 22 – så er du sikker på, at vi har tid til at give DIG en grundig rådgivning.

Lad ikke sommervarmen skille Jer ad! Har du problemer med at sove

i de varme nætter? Så vælg en god ventilerende seng og få en frisk

sommerrabat. 2 stk. AVS sengebunde, 2 stk. AVS madrasser og dob-

belt Auronde sengeramme, størrelse 160/180/200x200/210.

Auronde dobbeltsengPrisen gælder 1 stk. Auronde 1500 senge-ramme, 2 stk. AVS 477 sengebunde m/2 motorer og 2 stk. Dublin madrasser, størrelse 160/180/200x200/210 (tillæg for højglans).

Før kr. 37.565,- Nu kr. 24.995,-

– OGSÅ TIL JERDER KUN BRUGER

DEN ENE HALVDEL

Auronde dobbeltsengPrisen gælder 1 stk. Auronde 1500 senge-ramme, 2 stk. AVS sengebunde m/2 motorer og 2 stk. AVS Cresto madrasser, størrelse 180 x 210 i farve sort eller hvid.

Før kr. 42.095,- Nu kr. 29.995,-Tilbuddet gælder til og med 11. juli 2010

SOMMERTILBUD

Tilbuddet gælder til og med 22. august 2010

18218_210x297_nr3.indd 1 21/06/10 08.26

Resistente bakterier truer vores sundhedAntallet af resistente bakterier vokser alarmerende hurtigt. De spreder sig fra landbruget og kan give anledning til alvorlig sygdom hos mennesker. Tendensen bekymrer eksperterne.


Antallet af resistente bakterier er øget markant gennem de senere år. Årsagen er den eksplosive vækst i landbrugets brug af antibiotika i specielt danske svinebe-sætninger. På bare ét år er antibiotikafor-bruget i svinesektoren steget med over 10 %. Overforbrug af antibiotika gør dyrenes bakterier resistente og vi risikerer at blive smittet med bakterierne, når vi spiser kød. Der ses også smitte mellem mennesker. Specielt i tarmen sker overførslen af resi-stens fra den ene bakterie til den anden hurtigt. Det tager kun få timer.

”Hvis man satte lyd på, så det tikkede hver gang, der bliver overført resistens mellem bakterier, ville vi gå rundt og lyde som Geigertællere alle sammen,” siger Niels Frimodt-Møller, der er professor på Statens Serum Institut.

Effektiv antibiotika i reserveResistensen gør ikke bakterierne mere ag-

gressive eller bedre i stand til at fremkalde sygdom.

”Problemet opstår først, hvis man har nedsat immunforsvar og får en infektion, der på grund af resistensen kan være vanskelig at behandle. Vi har allerede nu problemer med resistente stafylokokker og resistente salmonella- og colibakterier. Og jo mere resistens, der kommer, jo sværere bliver det at ramme den rigtige behand-ling,” siger Niels Frimodt-Møller.

Han er ikke i tvivl om, at problemerne med resistente bakterier fra landbruget er stigende, selv om det faktiske omfang er vanskeligt at gøre op.

”Man kan jo ikke bevise, at en E. coli bakterie, som en patient med blodforgift-ning dør af, har sin resistens fra antibio-tikaforbruget i en gris.”

Han understreger, at der stadig er anti-biotika til rådighed, når man skal behandle infektioner.

”Det er ikke sådan, at vi er i fuldstændig klinisk uføre i øjeblikket. Og vi beholder visse stoffer i reserve, som vi kun bruger til de meget resistente bakterier,” forklarer han.

Landbruget negligerer problemetProfessor Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital er kritisk over for landbrugets rolle. Han mener ikke, at landmændene tager deres store ansvar for folkesundheden alvorligt.

”Et voldsomt stigende antibiotikafor-brug har skabt en syndfl od af resistente bakterier, der nu spredes fra millioner af svin og som giver anledning til alvorlige sygdomme hos mennesker. Den måde, man producerer kød på, udgør et sund-hedsproblem, der berører hele samfun-det. Jeg er ikke ude efter den enkelte landmand, men der er nogle svagheder i produktionssystemerne, vi bliver nødt til at sætte fokus på,” siger han.

Antallet af resistente bakterier er øget markant gennem de senere år. Årsagen er den eksplosive vækst i landbrugets brug af antibiotika i specielt danske svinebesætninger. Overforbrug af antibiotika gør dyrenes bakterier resistente og vi risikerer at blive smittet med bakterierne, når vi spiser kød.

2828

Smertelindring til en aktiv fritid NexcareTM - det naturlige valg

Omslaget, som medfølger, består

blandt andet af Thinsulate™-

materiale. Omslaget sikrer, at

produktet opretholder den rigtige

temperatur over længere tid.

Reducerer muskelspændinger og lindrer smerte på ømme områder (varm).

Reducerer hævelse og betændelse (kold).

Kan bruges når som helst og hvor som helst. One size.

Kulde-/varmeomslaget kan købes på udvalgte apoteker.

3M a/s • Fabriksparken 15 • 2600 Glostrup 43 48 01 00 • www.nexcare.dk

Gelekompresset opvarmes i mikro bølgeovn eller varmt vand. Afkøles i fryser.








































Niels Frimodt-Møller mener, at det er nødvendigt, at begrænse landmændenes adgang til antibiotika. Det bekymrer ham hver gang reglerne lempes, fordi det altid medfører et øget forbrug.

”Man skal gøre det meget mere besværligt at få fat i antibio-tika. Der er ingen anden form for medicin, der har så markante bivirkninger som antibiotika har. Man kan udvikle tolerance over for andre typer af medicin, men det breder sig ikke til samfundet. Det er den enkeltes problem. Men når det drejer sig om anti-biotika, kan man smitte med bivirkningen i form af resistens og dermed udsætte sine medborgere for risiko.”

Niels Frimodt-Møller tror ikke, at den måde at tænke på rigtig har fundet vej til landbruget.

”Man behandler hele besætningen, når én gris bliver syg. Det medfører et enormt overforbrug og en helt unødvendig påvirk-ning af de raske grise. Man gør det tilsyneladende helt uden

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Læger er påpasselige, når de udskriver antibiotika til men-nesker, men når én gris bliver syg, så behandles hele besæt-ningen, hvilket ifølge Niels Frimodt-Møller, der er professor på Statens Seruminstitut, er en helt unødvendig påvirkning af raske grise.

”Et voldsomt stigende anti-biotikaforbrug har skabt en syndfl od af resistente bakterier, der nu spredes fra millioner af svin og som giver anledning til alvorlige sygdomme hos menne-sker,” siger professor Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital.

at tænke på de raske dyr eller på de mennesker, der skal spise dem,” siger han.

Hans Jørn Kolmos mener, at landbruget burde tage ved lære af den forsigtige brug af antibiotika, der er på det humane område.

”Lægerne er jo påpasselige, når de udskriver antibiotika, og forbruget overvåges meget nøje,” siger han.

Værre i udlandetAntibiotikaforbruget i landbruget er langt større i udlandet end i Danmark.

”Vi ser helt håbløse forhold i udlandet. Vi importerer bakterier, der er resistente over for alt. De importerede salmonella-arter er for eksempel dobbelt så resistente som de danske typer. Men det, at problemerne er større i andre lande, skal ikke bruges som en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget. Vi må ikke give udlan-det hele skylden, men kigge på vores egen situation og forske i, hvad der vil nedbringe forbruget,” siger Niels Frimodt-Møller.

Hans Jørn Kolmos er helt enig.”Stigningen i forekomsten af resistente bakterier er et meget,

meget alvorligt problem. Vi styrer mod katastrofen, og alt tyder på, at det går den gale vej. Vi skal gøre noget nu, inden vi havner i en situation, hvor vi overhovedet ikke kan håndtere det,” siger han.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

29

Ironman® Performance Gel hælVarenr. 42-804, Onesize Vejl. pris kr. 100,-

Ironman® Performance Gel hæl cupVarenr. 42-721, S/M, M/LVejl. pris kr. 140,-

Ironman® Performance Gel helsålVarenr. 39-651, Str. 0 - 6Vejl. pris kr. 200,-

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne?

Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de

gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og

polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper

med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En

gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i

bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv

for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?

Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter)



Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle

retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og

passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis

musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du

nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer

mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),

kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller

5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn:

2B-ringen (730g, 90cm diameter)

anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.

Sjov træning for børn, som ofte får for lidt

motion

Powerhoop Fås i tre strørrelserVejl. pris kr. 450,-

Annonce 85x65 mm feb2010.indd 1 18-05-2010 08:03:24

Maden gør tusindvis syge hvert årHvert år bliver tusindvis af danskere syge med opkast og diarré på grund af bakterier og virus i maden. Gennem de seneste år har det dog i særlig grad været norovirus, som i almindelig tale kaldes Roskildesyge, der har været den vigtigste kilde til fødevarebåren sygdom.


Hvert år diagnosticeres cirka 6.000 tilfælde af fødevarebåren sygdom. Forskerne regner dog med, at tallet er mindst ti gange højere, fordi mange aldrig går til læge.

De fleste mennesker ved, at bakterier som Salmonella og Cam-pylobacter i maden kan give sygdom. Og mange ved, hvordan man minimerer risikoen for at blive syg ved at holde råt kød og grøntsager hver for sig, ved at gennemstege kødet og ved at sætte eventuelle rester hurtigt på køl. Men i virkeligheden er det ikke bakterierne, der oftest gør os syge. Gennem de seneste år har norovirus været den vigtigste kilde til fødevarebåren sygdom.

”Der er stor fokus på bakterierne og på, hvordan man skal und-gå dem, mens norovirus ikke er så langt fremme i folks bevidsthed. Men norovirus er topscorer både i antal udbrud og i antal syge,” fortæller dyrlæge Morten Lisby. Han har de seneste tre år stået i spidsen for arbejdet med smitteopsporing i Fødevareregion Øst.

Norovirus smitter mellem mennesker gennem madenMens de fleste sygdomsfremkaldende bakterier i maden stammer fra dyr, kommer norovirus fra mennesker. Oftest stammer smitten fra køkkenpersonalet, der enten selv har været syge, eller de har passet deres syge børn derhjemme og bringer smitten med på arbejde, hvor den ender i maden.

”Når kantinemedarbejderen går for tidligt på arbejde efter at have været syg, har vi problemet. De udskiller stadig virus og kan overføre den til maden, hvis de ikke vasker hænderne grundigt nok efter toiletbesøg,” siger Morten Lisby.

Fødevarekontrollens medarbejdere gør et stort arbejde for at informere om smitterisikoen ved norovirus.

”Køkkenmedarbejderne skal blive hjemme, så længe de er syge. Det kan de godt forstå. Og de bør også blive hjemme to dage efter, at de er ophørt med at have symptomer, men det kan hverken de selv eller arbejdsgiveren forstå. Men hvis 80 menne-sker bliver syge af at spise salaten i kantinen og de går hjem og smitter deres familier, er de to ekstra dage givet godt ud, også rent samfundsøkonomisk,” mener Morten Lisby.

Unge mennesker bliver oftest sygeMens det mest er medarbejdere på arbejdspladser med kantiner og gæster på restauranter, der risikerer at blive syge af norovirus,

er unge mennesker, der lige er flyttet hjemmefra, mest udsatte, når det drejer sig om bakterier i maden.

”De har dobbelt så stor risiko for at blive syge med diarre af Campylobacter som andre aldersgrupper. De glemmer, at når de har lavet spaghetti med kødsovs fredag aften, så skal resterne på køl efter 10 – 15 minutter. Gryden får måske lov til at stå på køk-kenbordet natten over. De har simpelthen ikke lært at begå sig i et køkken på en forsvarlig måde,” forklarer Morten Lisby.

Udover aldersvariationen er der også sæsonudsving i antallet af fødevarebårne sygdomme. I sommermånederne er der tre gange så mange syge af Campylobacter og Salmonella som i vintermå-nederne. I følge Morten Lisby er der flere forklaringer:

”For det første er der flere bakterier ude i besætningerne. Så er der hele problematikken med grillmaden, hvor man måske

• Gode hygiejneregler til at forebygge fødevarebåren syg-dom

• Råt kød skal opbevares tildækket og nederst i køleskabet.• Brug forskellige redskaber til råt og færdiglavet mad.• Vask hænder og rengør skærebræt og køkkenbord efter

at du har arbejdet med råt kød.• Kødet skal gennemsteges, så det er over 75 grader i

centrum.• Sæt eventuelle rester på køl så snart varmen er dampet

lidt af.• Hvis maden skal genopvarmes, skal den op på mindst 75

grader.• Rå fisk skal opbevares ved max. 2 grader.• Tørrede bønner skal udblødes i mindst 12 timer og

vandet skal hældes fra. Derefter skal bønnerne koges i mindst en time.

I de seneste år har man hvert

år oplevet, at mange

mennesker bliver syge af at spise

importerede grøntsager fra

specielt Asien og Afrika.


30

Farmaceutiske kvalitetsvarermed blindskrift

Farmaceutiske kvalitetsvarerFarmaceutiske kvalitetsvarerFarmaceutiske kvalitetsvarerFarmaceutiske kvalitetsvarermed blindskriftmed blindskriftmed blindskriftmed blindskrift

www.vipmedica.com

Tlf. 70 206 444

. Kroner: 3.850,- . Implantat m. krone (Nobel Biocare): 13.900,- . Implantatløsning fuldkæbe: 65.000,- . Tryklås protese m. 4 implantater: 30.000,-

Tandlægehuset Praksis24 kan som én af de få danske klinikker tilbyde tredimensional røntgen, der i kom-bination med vores kirurgiske teknik betyder:

. Reduceret behandlingstid . Færre gener under indgrebet . Narkose . Weekend operationer . Finansiering

Smukke, velfungerende tænder er alles ret. Praksis24 leverer i samarbejde med Nobel Biocare nyskabelser i kroner, broer og implantater, der giver dig mulighed for at gøre dem til virkelighed - hurtigt og nemt.

REGNINGEN ER BLEVET EN TAND BILLIGERE

GRATIS KONSULTATION

TANDLÆGEHUSET PRAKSIS24Bøgebakken 28 . 3250 GillelejeTlf. 48 30 02 62 . [email protected] . www.praksis24.dk

praksis24-aeldresagen-uge2-nr1.indd 1 12-01-2010 09:53:12

”Norovirus er topscorer både i antal udbrud og i antal syge,” fortæller dyrlæge Morten Lisby

fra Fødevareregion Øst. Han har de seneste tre år

stået i spidsen for arbejdet med smitteopsporing i

Fødevareregion Øst.

Unge mennesker har dobbelt så stor risiko for at blive syge med diarre af Campylobacter som andre aldersgrupper. De glemmer, at når de har lavet spaghetti med kødsovs fredag aften, så skal resterne på køl efter 10-15 minutter.


håndterer maden lidt mere lemfældigt og blander grøntsager, råt kød og færdigstegt kød sammen i en uheldig cocktail. Og endelig lader mange madvarerne stå alt for længe i en varm bil, når de køber ind. Det er en rigtig god idé at have en køletaske med ud at købe ind, hvis man er mere end en time undervejs.”

Importerede grøntsager skaber problemerDet er ikke kun fødevarer herhjemme, der giver de ansatte i fødevarekontrollen nok at arbejde med. I de seneste seks år har

man hvert år oplevet, at mange mennesker bliver syge af at spise importerede grøntsager fra specielt Asien og Afrika.

”Visse steder kan man fi nde på at bruge forurenet spildevand til at vande med eller ligefrem til at skylle grøntsagerne med. Det giver mange syge hvert år og er bagsiden af globaliseringen og den øgede import af bær og grøntsager. Tidligere skulle man rejse ud for at få rejsediarre, men nu kan man sidde hjemme ved spise-bordet og få det. Så husk at skylle, skrælle eller at koge importe-rede grøntsager, bær og frugt grundigt,” opfordrer Morten Lisby.

31

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

velvære og oplevelser i polen

Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.ring og book eller hør nærmere på 54179944

slanke/udrensningsophold10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m.Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,-hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold)

Hjælp til selvhjælp for hjertepatienterInternationale studier viser, at hjerterehabilitering kan give store menneskelige gevinster. Livskvaliteten bliver bedre og kan føre til nedsat risiko for, at sygdommen udvikler sig, så fornyet indlæggelse og behandling er nødvendig. Rehabilitering er således et væsentligt element i behandlingsforløbet for hjertepatienter.


Der kan være fl ere årsager til, at man kan have behov for at indgå i et hjerterehabiliteringsforløb. Man kan have været ramt af fx en blodprop i hjertet, have fået lavet en ballonudvidelse eller en bypass-operation eller man kan have haft hjertesvigt, fået indope-reret en pacemaker, have rytmeforstyrrelser eller lignende. I alle tilfælde er en hjertesygdom eller -lidelse stærkt belastende både for den ramte selv og for de pårørende. Når hjertemuskulaturen bliver svækket – hvad enten det er lidt eller meget – bliver mange dagligt mindet om det. Man kan ikke helt det samme som før, man bliver forpustet og man kan blive livræd for at der skal ske noget med hjertet igen. Man kan således være såvel fysisk som psykisk ramt, efter man er blevet diagnosticeret med en hjertesygdom.

Hjerterehabiliteringsophold giver hjælp og videnMan har derfor brug for hjælp til, hvordan man fremadrettet skal leve sit liv, hvilke ændringer der vil være hensigtsmæssige, hvad man må og ikke må osv. Og også de nærmeste pårørende kan have behov for viden og hjælp. Vejlefjord Rehabiliteringscenter

Hvordan kommer man på er hjerterehabiliteringsophold?Hvis man har behov for og mener at kunne have glæde af et ophold på Vejlefjord Rehabiliteringscenter skal man til en begyndelse kontakte Vejlefjords sekretariat på telefon 76 82 33 33 for at høre nærmere om tilbuddet.

Man vil herefter modtage et brev med en informationsfol-der, ansøgningsformular til Hjerteforeningen og en samtyk-keerklæring. Når Vejlefjord har modtaget en underskrevet samtykkeerklæring, indhentes der journaloplysninger om det enkelte sygeforløb. På baggrund af indhentede journaloplys-ninger vurderes det, om man kan profi tere af rehabiliterings-forløbet. Hjerteforeningen vurderer endvidere på baggrund af ansøgningsformularen, om man er tilskudsberettiget. Læs mere på www.vejlefjord.dk

32

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: [email protected]Åbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser ♥ lingeriparykker ♥ tørklæderplejemidler ♥ tilbehør

lymfødembehandling- vi har det hele!

Er du kommet til skade?Sandager Advokater er et af landets førende kon-

torer i erstatning efter en whiplash, arbejdsskade og

efter anden persontilskadekomst. Vi behandler din

sag uanset, hvor i Danmark du bor. Du behøver ikke

at bekymre dig om du salæret, da vi arbejder efter

princippet Ingen Erstatning – Ingen Regning.

Kontakt os for uforpligtende drøftelse eller læs mere

på www.minerstatningsadvokat.dk

Lyngby Hovedgade 41 | 2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: 45 93 21 50 | [email protected]

www.minerstatningsadvokat.dk

tilbyder i samarbejde med Hjerteforeningen hjertepa-tienter ophold, der varer i fem dage fra mandag til fredag. Opholdet indledes med undersøgelse og samtale med læge, syge-plejerske og fysioterapeut, således at et ophold tilpasses og tilrettelægges i samarbejde med hver enkelt på baggrund af den indledende un-dersøgelse og samtale. Der bliver herefter umiddelbart udfærdiget en handlingsplan og et individuelt tilrettelagt ugeskema. Rehabilite-ringsforløbet vil veksle mellem gruppe- og individuel træning samt undervisning og selvtræning. Under opholdet får man endvidere kontakt til en diætist og – hvis der er behov for det – også til psykolog, sexolog og ergoterapeut. Desuden får de nærmeste pårørende tilbud om at deltage i undervisningsforløb for pårørende til personer, som er ramt af en hjertesygdom. Et rehabiliteringsop-hold afrundes med udlevering af en genoptræningsplan, således at man kan fortsætte med gode vaner og genoptræning, når man er kommet hjem igen.

Vejlefjord har også plads til de pårørendePå Vejlefjord Rehabiliteringscenter bor alle på rummelige enkelt-værelser med eget bad og toilet, TV, radio, cd-afspiller og trådløs internetadgang. Alle værelser har derudover udsigt til smukke

Vejlefjord blev grundlagt i år 1900 og er lige så smukt be-

liggende i dag som dengang.

Foto

: Vej

lefjo

rd.

omgivelser. Besøgende er i øvrigt meget velkomne og har mulighed for at overnatte enten på værelset, hvor der kan arrangeres opredning, eller på Vejlefjord Hotel & Kon-ference, som ligger ca. 200 m fra behandlingshusene. Vejlefjord råder over nye træningsfaciliteter, herunder varmtvandsbassin, som kan benyttes i forbindelse med den fysiske træning.

Vejlefjord er vidunderligt beliggende med udsigt til

vandet og omgivet af et pragtfuldt parklignende haveanlæg. Stedet har en lang og interessant historie, idet Vejlefjord blev grundlagt i år 1900 af læge Chr. Saugmann, der her etablerede Danmarks første tuberkulosehospital, Sanatoriet for Brystsyge. Igennem tiden har nye vinde i det omgivende samfund krævet tilpasning. Således blev Vejlefjord i 1957 omdannet til et nervesanatorium, men inden for de seneste ti år er Vejlefjord blevet et specialiseret behandlingssted for andre patientgrupper. I dag tilbyder Vejlefjord rehabilitering for hjerte- og kræftpatienter, patienter med erhvervet hjerneskade og for patienter der i øvrigt har behov for hjælp og støtte til at komme sig – eksempelvis i form af hjælp til at skabe, vedlige-holde eller forbedre fysiske, psykosociale og erhvervsmæssige funktioner, ligesom der tilbydes kurser for pårørende, som fx forældre- og bedsteforældrekurser omkring børn og unge med erhvervet hjerneskade.

33

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

Ny og bedre behandling af multipel scleroseFlere og fl ere danskere får diagnosen multipel sclerose, MS – en frygtet sygdom, der angriber centralnervesystemet. Både årsagen til sygdommen og grunden til, at den er i vækst, er stadig lidt af en gåde for forskerne. Sygdommen kan ikke helbredes, men der er alligevel godt nyt til scleroseramte. Nye og bedre behandlinger af sclerose er nemlig på vej til patienterne.

• Af Karen Vistesen · [email protected]

Sclerose er en alvorlig sygdom, der angriber centralnervesystemet og udløser episoder, der kaldes attakker, af anfald af svigtende nervefunktion som for eksempel usikker gang, nedsat kraft og føleforstyrrelser i en arm eller ben og usikker gang. Antal-let af danskere som rammes af sclerose er stigende, viser en opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed. I 2005 levede 6000 - 7000 mennesker med sclerose i Danmark og tallet er 9.500 i dag. Det er væsentligt fl ere end for 60 år siden, hvor det registrerede antal var omtrent 2.300. Ingen kan dog med sikkerhed sige, hvorfor sygdommen er steget så meget igennem årene eller hvordan sclerose overhovedet opstår, idet sygdommens årsag er ukendt.

Per Soelberg Sørensen, professor i neu-rologi og leder af Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, siger, at sclerose opfattes som en autoimmun sygdom. Det vil sige, at kroppens immunforsvar vender sig mod sit eget væv, som om der var bakterier eller andre trusler til stede, selv om det ikke er tilfældet.

”Vi kender ikke grunden til denne fejlreaktion, men sclerose opstår hyppigere hos medlemmer af samme familie, så arvelige forhold spiller en rolle og vi tror, at miljømæssige faktorer og livsstilen har be-tydning. Eksempelvis får rygere hyppigere sclerose, så det er absolut vigtigt for rygere at lægge tobakken på hylden. Desuden ved vi i dag, at D-vitaminet betyder meget

Norsk forskning viser, at noget så simpelt som øget indtag af D-vitamin måske kan forebygge sclerose.

for et effektivt immun-forsvar, så derfor anbe-faler vi vores patienter at sikre, at de ikke kommer i underskud af D-vita-min,” siger Per Soelberg Sørensen.

Diffuse symptomer kan mistolkesHan forklarer, at sclerose giver betændelse i hjerne og rygmarv. Betændel-sen opstår, når immun-forsvaret angriber og ødelægger fedtstoffet myelin, der ligger som en beskyttende hinde omkring nervefi brene og sikrer en normal ner-veledning. Nervefi brene bliver ødelagt, og de ar, der dannes efter infl ammationen kaldes ”sclerose”. Multipel Sclerose – som er sygdommens medicinske navn – betyder direkte oversat ”mange ar.” Ved et attak, hvor immunforsvaret ødelæg-ger myelinet, opstår et såkaldt plaque, der er et område med betændelsesreaktion i hjernen eller rygmarven, hvor der sker ødelæggelse af myelinet.

”Normalt sendes og modtages der elektriske signaler til og fra hjernen gen-nem bundter af nervefi bre i rygsøjlen. Nervefi brene er beskyttet af myelinet, som sørger for en hurtig og sikker transport af de elektriske signaler. Signalerne giver hjernen information om, hvad kroppen skal gøre. Hvis nerverne beskadiges, så kan informationen ikke viderebringes og det gør, at kroppen ikke vil foretage sig det, den får besked på. Det kan bevirke uklart syn, svimmelhed og nogle af de andre symptomer, scleroseramte patien-ter oplever,” siger Per Soelberg Sørensen og tilføjer, at myelinet overalt i hjernen og rygmarven kan beskadiges og det er forklaringen på, at sclerose kan forårsage så mange forskellige symptomer fra nervesystemet.

Karakteristisk for sygdom-men er, at symptomerne i starten opstår ret tilfældigt og spredt i nervesystemet. Føleforstyrrelser, kraftnedsæt-telse i arme og ben, svimmel-hed, usikker gang og dobbeltsyn forekommer hyppigt og forsvinder i begyndelsen almindeligvis helt igen.

Et typisk tidligt symp-tom er betændelse i synsnerven med nedsat syn og smerter bag det ene øje, der lindres igen på få uger.

”Det er ikke så enkelt at stille diagnosen sclerose. Problemet med at diagnosti-cere sygdommen er, at symptomerne i den tidlige sygdomsfase kommer og går og at de ofte opfattes som værende harmløse. Samtidig kan de skyldes så meget andet. Det er derfor utrolig vigtigt, at både læge og patient er opmærksom på, at

der kan være tale om sclerose, hvis man har smerter bag øjet eller oplever føleforstyr-relser og kraftnedsættelse i ben og arme i mere end fi re uger. Jo tidligere i forløbet, man får stillet en diagnose, des bedre mu-lighed er der for at behandle sygdommen,” siger professoren.

Diagnosen sclerose stilles ud fra sygehi-storien og mange grundige undersøgelser. Det er essentielt at få en god sygehistorie og en omhyggelig neurologisk læge-undersøgelse. Herefter er den vigtigste undersøgelse MR-scanning, hvor der kan laves meget detaljerede billeder af hjernen og rygmarven. Billederne kan vise områder med beskadigelse af nervetrådene i form af læsioner og man kan se, hvor der er

Per Soelberg Sørensen er professor i neurologi og leder af Dansk Multi-pel Sclerose Center på Rigshospita-let i København.

34

lig virusinfektion (PML) har vist sig som bivirkning til dette produkt og givet anledning til, at nogle patienter er blevet i tvivl om, hvorvidt behandlin-gen er sikker nok.

En kombinati-onsbehandling af interferon-beta og almindelig binyre-barkhormon har vist sig at give over-raskende positive resultater i behand-lingen af sclerose.

En undersøgelse offentliggjort i juni 2009 i det internationalt anerkendte tidsskrift Lancet Neurology viste, at kombinations-behandlingen reducerer patienternes anfald med hele 62 %. Og vel at mærke uden de langtidsbivirkninger, der normalt ses ved binyrebarkhormon.


D-vitamin mindsker risikoenNoget så simpelt som øget indtag af D-vitamin kan måske fore-bygge sclerose. Norsk forskning viser, at de nordmænd, der bor ved havet og spiser laks har lavere forekomst af sclerose end dem, der bor inde i landet, hvor der ikke er samme adgang til vand og D-vitaminrig laksefangst. I den sammenhæng kan nævnes, at forskere fra Oxford Universitet sidste år opdagede, at D-vitamin påvirker et bestemt gen, som tredobler risikoen for at udvikle sclerose. Får man for lidt D-vitamin, kan genet forandre sig, så immunforsvaret bliver forhindret i at fungere normalt og det kan muligvis føre til sclerose. Konkret pegede forskningen på, at hvis et barn ikke får nok D-vitamin under graviditeten og i barndommen, er der større risiko for, at barnet udvikler sclerose senere i livet. Forskerne med professor George Ebers i spidsen er nu i gang med at forske mere i sammenhængen mellem D-vitamin og sclerose.

betændelse. Undersøgelserne omfatter derudover blodprøver, rygmarvsprøve og neurologiske tester.

Frygt for invaliditetDet kan være et chok at få diagnosen sclerose og det første mange tænker på er, om de bliver invalide og skal tilbringe resten af deres liv i kørestol. Men heldigvis er en sclerose-diagnose ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man bliver invalid.

”Sygdommen udvikler sig meget forskelligt fra patient til patient. Nogle patienter har blot få gener i mange år, mens andre bliver hårdt ramt med hukommelsesproblemer og manglende kontrol over vandladningen, lammelser i benene og gangbesvær. Men selv om mange sclerosepatienter med tiden må foretage ændringer i deres måde at leve på og måske må tage hjælpe-midler i brug, så udelukker det ikke, at man kan have et aktivt og godt liv med sclerose. Det er de færreste, der kommer til at sidde i kørestol de første mange år, de har sygdommen. Efter 20 år med sygdommen er ca. 75 % fortsat i live og af disse kan halvdelen gå med eller uden ganghjælpemidler,” siger Per Soelberg Sørensen.

Sclerose rammer oftest yngre mennesker i alderen 20 - 50 år og overvejende kvinder. Der er næsten to kvinder for hver mand, som får diagnosen sclerose. ”Siden 1985 er antallet af sclero-seramte kvinder fordoblet. Vi ved faktisk ikke hvorfor. Men vi har mistanke til, at der må fi ndes noget i kvindernes miljø, som har ændret sig, siden der er fl ere unge kvinder, der får sclerose. Mange kvinder får i dag deres første barn sent og det kan mu-ligvis øge risikoen for sclerose, idet vi ved, at graviditet beskytter mod sygdommen,” siger Per Soelberg Sørensen.

Overraskende gode resultater med kombinationsmedicinMennesker med sclerose behandles normalt med medicin, der

undertrykker betændelsen i hjerne og rygmarv. Det mest benyt-tede middel er Interferon-beta, som patienten selv skal tage som indsprøjtning i huden. Midlet medvirker til at nedsætte antallet af attakker og forlænge de symptomfri perioder.

Virker denne medicin ikke effektivt nok, vil lægen ofte ty til behandling med produktet Tysabri. Men fl ere tilfælde af en alvor-


Der er næsten to kvinder for hver mand, som får

diagnosen sclerose. Siden 1985 er antallet af

scleroseramte kvinder fordoblet, men

forskerne ved ikke hvorfor.

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf. 33 26 95 22www.blaereforeningen.dk

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

35

På Behandlingshjemmet Nordjyllandfår du en professionel og e� ektiv behandling

Telefon 98 91 17 07

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

Har du - eller een du holder afproblemer med alkohol eller medicin?

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Skuespiller Ole Thestrup

”Tillægsbehandlingen med binyrebarkhormon er enkel og billig i forhold til de øvrige behandlinger, vi har. Og samtidig er der ingen alvorlige langtidsbivirkninger forbundet med behandlingen. Det er godt for vores patienter, men det kan også betyde bedre behand-ling i lande, hvor de dyre behandlinger ikke i lige så høj grad er tilgængelige som i Danmark,” siger Per Soelberg Sørensen.

Skift til ny tabletbehandling To nye midler mod sclerose er på vej til danske sclerosepatienter. I løbet af et års tid bliver det muligt for patienterne at erstatte indsprøjtninger med tabletbehandling. I øjeblikket er fem præpa-rater i den såkaldte fase 3, der er de afsluttende forsøg, før et nyt produkt kan sendes på markedet. De to mest lovende præparater ventes på markedet i slutningen af 2010 eller begyndelse af 2011 og det betyder, at patienter, der nu tager indsprøjtninger med interferon-beta, i stedet kan klare sig med tabletter.

”Det ser lovende ud for de patienter, der nu skal tage en ind-sprøjtning en eller måske fl ere gange om ugen. De nye tabletter nedsætter hyppigheden af attakker og de reducerer udviklingen af sygdommen, ligesom der er færre bivirkninger, fortæller Per Soelberg Sørensen.

På verdensplan har mere end 1.000 sclerosepatienter været med i tabletforsøgene og Per Soelberg Sørensen har især stor tiltro til de to præparater, der kommer først på markedet – Cladribine og Fingolimod. Seks danske patienter har deltaget i de tidlige forsøg. Cladribine skal tages fem dage i træk to gange om året, og fem pa-tienter har deltaget i forsøg med Fingolimod, der skal tages dagligt.

”Virkningen af Cladribine er 57-58 % reduktion af attak-hyppigheden, hvilket ligger tæt på de 68 %, som vi ser på det bedste, vi har i dag, nemlig Tysabri,” siger Per Soelberg Sørensen, som også glæder sig over, at der er færre bivirkninger.

Forsøg med D-vitaminIfølge klinikchefen har kost og motion ingen forebyggende effekt ved sclerose.

”Det vil selvfølgelig altid være sundt for helbredet at leve sundt, men vi har ingen holdepunkter for, at man kan forhindre sclerose ved at spise en speciel kost.

Vi ved dog, at D-vitamin styrker immunforsvaret og undersøgel-ser tyder på, at der er en sammenhæng mellem et lands sclero-sepatienter og hvor meget sollys landet får. I den sammenhæng viser tal fra det internationale Scleroseforbund MSIF, at 110 ud af 100.000 nordmænd har sclerose, mens 18 ud af 100.000 har sclerose i Brasilien.

På Rigshospitalet giver vi faktisk i øjeblikket D-vitamin tilskud til alle de patienter, som ligger lavt i deres D-vitaminniveau for at se, om det kan nedsætte antallet af attakker og vi anbefaler patien-terne, at de giver deres børn D-vitamin gennem grøntsager og fi sk eller vitaminpiller samt sollys med måde. Ophold i solen i 15 minutter tre gange om ugen i sommerhalvåret er faktisk nok til at huden kan danne det nødvendige D-vitamin,” siger Per Soelberg Sørensen. Med hensyn til motion, så har mange scleroseramte glæde af styrketræning. Desuden kan fysio- og ergoterapi bidrage til patienternes fysiske og psykiske velvære i dagligdagen.

Det kan være et chok at få diagnosen sclerose og det første mange tænker på er, om de bliver invalide og skal tilbringe resten af deres liv i kørestol. ”Det er de færreste, der kommer til at sidde i kørestol de første mange år, de har sygdommen. Efter 20 år med sygdommen er ca. 75 % fortsat i live og af disse kan halvdelen gå med eller uden ganghjælpemidler,” siger Per Soelberg Sørensen.

Typer af scleroseDer fi ndes fi re former for sclerose, der er kendetegnet ved nogle bestemte mønstre i sygdomsforløbet.• Attakvis sclerose Sygdommen giver sygdomsangreb – de såkaldte attakker, som

varer fra enkelte dage til måneder. Symptomerne forsvinder derefter delvist eller helt. Det meste af tiden er sygdommen i ro. 85 % af alle scleroseramte starter med den attakvise form.

• Primær progressiv sclerose Sygdommen starter langsomt med stadig forværring af symp-

tomerne og gradvist tab af førlighed over en årrække. Omkring 15 % har denne form for sclerose.

• Sekundær progressiv sclerose Denne form rammer efter i gennemsnit 10 til 12 år mere end

halvdelen af de scleroseramte, der i begyndelsen har attakvis sclerose og den medfører et gradvist tiltagende tab af førlighed senere i forløbet. I denne fase, vil der stadig kunne opstå akutte attakker, men de bliver færre med tiden.

• Godartet sclerose Den starter som attakvis sclerose, men efter få sygdomsperio-

der, hvor symptomerne forsvinder fuldstændig, viser sclerosen ingen nævneværdig forværring med tiden. Det skønnes at cirka 20 % har et godartet scleroseforløb.

Kilde Scleroseforeningen

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Symptomer på sclerose• Træthed eller mathed i kroppen.• Usikker balance.• Nedsat kraft i arme og ben.• Føleforstyrrelser eller prikken i dele af kroppen.• Problemer med synet i form af tågesyn, dobbeltsyn eller nedsat

syn.

Symptomerne kan være forskellige fra person til person og hos den samme person på forskellige tidspunkter, hvilket er karakteristisk for sclerose.

Kilde: Scleroseforeningen

36

Sukker der ikke går i blodetDet ligner sukker, smager som sukker og kan anvendes i alle de sammenhænge, hvor sukker er en naturlig bestanddel. Men der er en afgørende forskel, som især er interessant for diabetikere, men også for dem, der er påpasselige med energiindtaget. Sukkeralkoholen erythritol er nemlig en sukkererstatning, der hverken indeholder kalorier og eller påvirker blodsukkeret.


Erythritol fi ndes naturligt i bl.a. meloner, vindruer og svampe og i fødevarer som vin, øl, ost og sojasauce, ligesom det kan frem-stilles ved fermentering, dvs. gæring, af plantesukker som fx drue-sukker. Det gærede produkt gennemgår dernæst en proces, hvor det fi ltreres, tørres og krystalliseres. Sukkererstatningen ligner i høj grad almindeligt sukker og bruges da også lige som sukker, selv om erythritol har en sødmegrad svarende til ca. 70 % af alminde-ligt sukker. Det kan man så enten vænne sig til eller justere sig fra.

Polyoler eller sukkeralkoholer Sukkeralkoholer eller polyoler er en gruppe af stoffer, der fi ndes i naturen. Kemisk set ligner de både sukker og alkohol, men er trods navnet ingen af delene. Man bliver altså ikke beruset af at indtage dem. Først for nylig er man begyndt at interesse sig for typen erythritol, da den har vist sig at have en smag og en konsi-stens meget tæt på sukker, men uden dets ulemper. Bagsiden ved sukker er som bekendt, at det indeholder mange kalorier, påvirker blodsukkerniveauet på en negativ måde og ødelægger tænderne. Erythritol er lige modsat. Det indeholder ingen kalorier, har et glykæmisk indeks på 0 (det glykæmiske indeks fortæller, hvor me-get en fødevare hæver blodsukkeret) og skader ikke tænderne, idet bakterierne i mundhulen ikke kan nedbryde erythritol.

I Danmark fås en del sukkerfri fødevarer og slik, der er sødet med sukkeralkoholerne sorbitol, maltitol og xylitol. Disse indehol-der dog både kalorier og påvirker blodsukkeret, så hvis man tidli-gere gik efter 0 kalorier, måtte man ty til de kunstige sødemidler. Indtil nu altså, for med erythritol har man fået et sødestof, som er både naturligt og uden kalorier.

Erythritol har været godkendt i USA siden 1996 og i Japan siden 1990, men blev først i 2006 godkendt i EU og dermed også i Danmark, hvor det sælges under navnet Sukrin. Det sælges i mange helsekostbutikker og fra diverse webshops, men er endnu ikke tilgængeligt i dagligvarehandlen.

Påvirker ikke blodsukkeretSukrin er først og fremmest interessant for de 256.000 danskere (jf. seneste tal fra Sundhedsstyrelsen), der har sukkersyge, samt de mange, der har forstadier til sygdommen. Samtidigt kan Sukrin som et kaloriefrit sukkeralternativ være interessant for folk, der ønsker at tabe sig.

Sukker der ikke går i blodetDet ligner sukker, smager som sukker og kan anvendes i alle de sammenhænge, hvor sukker er en naturlig bestanddel.

interessant for diabetikere, men også for dem, der er påpasselige med energiindtaget. Sukkeralkoholen

Erythritol fi ndes naturligt i bl.a. meloner, vindruer og svampe og i Sukkeralkoholen erythritol forekommer naturligt i for eksempel meloner og vindruer, men kan også fremstilles ved fermentering af druesukker.


På molekyleplan er erythritol den mindste af alle sukkeralkoho-lerne. Hvor de øvrige sukkeralkoholer primært ender i tyktarmen, hvor de forårsager luftdannelse og mavegener, bliver erythritol hurtigt optaget i blodbanen via tyndtarmen, hvorfra størstedelen udskilles uforandret via nyrerne i urinen.

Praktisk brugBlandt diætister er Sukrin allerede i brug.

”Mange af mine sukkersyge klienter er rigtig begejstrede for Sukrin som en ny og ukompliceret mulighed for sødme i hverda-gen. Jeg eksperimenterer selv med opskrifter og har fået god re-spons på især kagerne,” fortæller Anne Louise Knudsen, der som praktikant har lavet kostplaner til diabetikere på både Hvidovre og Frederiksberg Hospital. For sidstnævnte udarbejdede hun for nylig folderen ”Søde sager, når du har Diabetes”, hvor de forskellige sødemidler gennemgås. Den byder også på de mest populære af hendes opskrifter med Sukrin.

Overdreven brug kan virke afførendeErythritol har kun én lille bivirkning: man kan få luft i maven og lettere ubehag, hvis man indtager for meget. Selv om erythritol optages allerede i tyndtarmen, kan der ved indtag af store mæng-der ’slippe’ noget af sted videre ned i tyktarmen, hvor en gæring kan forårsage luftdannelse. Undersøgelser viser dog, at godt 90 % af stoffet inden for 24 timer bliver udskilt uforandret i urinen.

Ifølge loven skal alle sukkeralkoholer bære påskriften ’Overdre-ven brug kan virke afførende’, hvorfor denne tekst også fi ndes på Sukrin-etiketten.

Erythritol og SukrinLæs mere om erythritol på www.abouterythritol.homestead.com, hvor der deles erfaringer med sukkererstatningen i kager og desserter. Læs mere om diabetes og glykæmisk indeks på www.diabetes.dk og om erythritol på www.sukrin.dk.

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

som et kaloriefrit sukkeralternativ være interessant for folk, der

Læs mere om erythritol på www.abouterythritol.homestead.com,

desserter. Læs mere om diabetes

diabetes.dk og om erythritol på

37

Den ultimative behandling er kirurgi– det er operationen, der helbreder patienten

Rigshospitalet udfører højt specialiserede leveroperationer – såkaldte leverresektioner – og er det eneste hospital i Danmark, hvor der foretages levertransplantationer. Overlæge Peter Nørgaard Larsen har siden 1990 været ansat på Kirurgisk Klinik for Gastroenterologi og Transplantation og i den periode er der sket et formeligt kvantespring i mulighederne for så vidt angår fjernelse af svulster i leveren. Særligt i de sidste fem til syv år er der sket en stor udvikling. En stor gruppe patienter bliver derfor i dag helbredt for kræft i leveren.


Rigshospitalet er noget helt særligt. Dels er det her mange af de mest komplicerede behandlinger fi nder sted - visse sjældne sygdomme behandles kun her - og dels er det her man fi nder nogle af landets fremmeste læger og forskere. Det er for-mentlig en af årsagerne til, at det generelt er overordentligt vidende og engagerede læger, man kommer til at tale med. Peter Nørgaard Larsen er ingen undtagelse. Hans lyst og evne til at formidle et umid-delbart kompliceret stof er helt unik.

”Da jeg kom her i 1990, lavede vi to el-ler tre leveroperationer om året,” forklarer Peter Nørgaard Larsen om udviklingen inden for leverresektioner på Rigshospita-let. ”I dag laver vi fl ere hundrede.”

”Vi laver to slags leveroperationer. Vi udfører levertransplantationer, som vi startede på i 1990 og som vi i dag udfører omkring 40 af om året på nogle ganske bestemte patientgrupper. Antallet per år har været konstant i mange år og afspejler mængden af tilgængelige donororganer. Disse transplantationer foregår kun på Rigshospitalet.

Men det store volumen udgøres af leverresektioner, hvor man fjerner en del af leveren hovedsageligt ved cancerlidelser. Det at have kræft i leveren var i 1990 stort set ensbetydende med døden inden for et halvt til et helt år. Uanset om der var tale om det, man kalder primær kræft eller sekundær kræft(dattersvulster, metasta-ser) i leveren. Dengang var det teknisk kun muligt at fjerne svulster på meget få udvalgte patienter.

I løbet af 90’erne skete der en eksplo-sion specielt inden for metastaseopera-tionerne, altså for de sekundære lever-tumorer, og specielt dem, der kommer fra tyk-og endetarmscancer. Det viste sig faktisk, at hvis man havde en metastase i leveren og man kunne fjerne den sam-men med den primære svulst i tarmen, så var der virkeligt mange, man kunne helbrede.”

Ved at fjerne det, der er synligt for øjet og mikroskopet, overlever mange”Udover levertransplantationer, så er den ene gruppe vi opererer, patienter med

levermetastaser. Den anden gruppe, vi opererer, er de patienter, der har primær cancer i leveren, dvs. hvor canceren er opstået i levercellerne.

Her der også sket en stor udvikling. Hvis man kan fjerne svulsten radikalt, så der ikke er efterladt noget som helst, så er der virkeligt gode helbredelseschancer. Man siger som tommelfi ngerregel, at kan man lave en R0-resektion, dvs. at man makro-skopisk og mikroskopisk fjerner alt det syge væv, så der ikke er efterladt noget synligt hverken for øjet eller mikroskopet, så vil op mod 50 % af patienterne være langtidsoverlevere. Men desværre er det sådan, at mange – ja, de fl este – kommer for sent til os, specielt med de primære levercancere. En svulst i leveren kan man ikke mærke, før den er blevet meget stor. Grunden til at vi ser tyktarmscancermeta-staser, er at vi leder efter dem. Når man har en tyktarmscancer, så hører det med i det såkaldte kræftpakkeprogram, at man får lavet en CT-skanning af både thorax og abdomen, altså næsten hele kroppen, for at se om der er metastaser, specielt i leveren og i lungerne, for det kan nu også ’betale sig’ at fjerne dem i lungerne.”

Hvordan kan så opdage, at man har en primær svulst i leveren?

”Den bliver typisk opdaget sent og da er det som regel tryksymptomer, der mær-kes. Mange af de primære svulster opstår

dog hos folk, der i forvejen har en kronisk leverlidelse, altså fx en eller anden form for skrumpelever. Det behøver dog ikke være på grund af alkohol. Det kan være af andre årsager. De har en større risiko for primær levercancer. Disse patienter er omfattet af overvågningsprogrammer, hvor man kan fi nde en svulst i leveren på et tidligere tidspunkt. Men har man en normal lever, ser vi først svulsterne, når de er meget store. Og da er det tit for sent. Specielt hvis den har nået at sprede sig udenfor leveren til lymfeknuder eller knogler.”

Kirurgisk behandling er den eneste chance for helbredelse”Kirurgisk behandling af en ondartet leverlidelse er den eneste chance for hel-bredelse. Enten alene eller i kombination med kemoterapi. Man kan ikke helbrede med kemo alene. Meget af debatten om eller omtalen af cancer kører på kemote-rapi og strålebehandling, men det man tit glemmer er, at kirurgi for de fl este cancers vedkommende er den eneste reelle chance for at blive helbredt. Det gælder dog ikke for alle. Der er nogle former, som man kan helbrede med kemoterapi, men det vi beskæftiger os med, altså metastaser til leveren og primær levercancer, der er kirurgisk behandling den eneste chance for helbredelse. Kemoterapi alene kan gøre, at folk lever længere, men de bliver ikke helbredt.”

LeverenLeveren er et meget aktivt organ med mange vitale funktioner. Leveren spiller en central rolle for fordøjelsen af fedt og omsætningen af proteiner, kulhy-drater, visse vitaminer og mineraler. Hvert eneste minut pumper hjertet en tredjedel af kroppens blod gennem leveren. Man kan også sige, at leveren er kroppens centrum for uskadeliggørelse af gift- og affaldsstoffer, for leveren omdanner skadelige affalds- og giftstoffer i blodet til mindre skadelige kompo-nenter, som kan udskilles med urinen eller afføringen. Desuden er leveren vig-tig for hormonbalancen og for produktionen af blodplader, som har betydning for blodets evne til at størkne.

3838

Øverødvej 5, postbox 20, 2840 Holte. Tlf.: 45 87 17 17 E-mail: [email protected] www.bonnor-law.dk

ER DU KOMMET TIL SKADE?Vil du være sikker på at få hvad du har krav på?

Vi sørger for, at du får den rigtige erstatning ved: - Trafikuheld

- Arbejdsskade - Fritidsulykke

eller anden skadegrund

INDLEDENDE GRATIS MØDE!

Men kemo kan gøre svulsterne mindre?

”Jo, det kan det. Men den ultimative behandling for at blive helbredt er kirurgi. Og det vil sige, at hvis der er en begrundet mistanke om malign (ondartet, red.) leverlidelse, så skal patienten hurtigst muligt vurderes af et multidisciplinært team. Det indgår i de pakkeforløb, som nu fi ndes på en række områder og der fi ndes pakkeforløb både for primær levercancer og for metastaser fra fx coloncancer. Et multidisciplinært team består af en radiolog, en kirurg og en onkolog. Det er de tre nøglepersoner, der er med. Nogle gange er der dog også en patolog eller en gynækolog med afhængig af sygdommen. De hovedsygdomme vi har på afdelin-gen er primært de colorectale levermetastaser, dvs. dattersvuster, hepatocellulært carcinom, altså den primære levercancer og så har vi noget, vi kalder det hilære cholangiocarcinom, altså en galdevejstumor, som er ret sjælden og hvor den eneste chance for helbredelse er kirurgi. Men der er en ny gruppe, der er ved at eksplodere i antal og som gør, at vi har rigtig travlt, og det er de ikke-colorectale levermetastaser, dvs. alle de andre cancersyg-domme, som kan sprede sig til leveren. Det kan være brystcan-cer, æggestokscancer eller nyrecancer. Det har tidligere været sådan, at vi ikke har kunnet operere, men nu har det vist sig, at i udvalgte tilfælde, hvor der kun er metastaser i leveren, fx fra en nyrecancer, der kan det godt ’betale sig’ at fjerne dem. Og der er faktisk nogle af patienterne, der bliver raske af det.”

Vi kan fjerne omkring 80 % af leveren”Den allerstørste gruppe, vi beskæftiger os med, er patienter med tyktarmscancer, som spreder sig til leveren og det skyldes, at det er den næsthyppigste levercancer i Danmark. Cirka 4.000 patien-ter opereres årligt for tyktarmscancer og cirka halvdelen vil udvikle levermetastaser. Alle disse bør evalueres af et multidisciplinært

team, som fi ndes her på ’Riget’ i København, i Odense og i Århus. Omkring 25 %, som har udviklet levermetastaser, vil kunne blive kandidat til kurativ (helbredende, red.) leverresektion. Det vil sige, det er ikke alle 500, der bliver helbredt, men de lever væsentligt længere, end de ellers ville have gjort.”

”Vi kan fjerne omkring 80 % af leveren. Hvis vi kan fjerne alle metastaser og efterlade cirka 20 % af leveren, så er det muligt. Leveren har otte segmenter og vi kan fjerne fem til seks segmen-ter. Kravet er, at man skal kunne fjerne det hele og efterlade nok

Peter Nørgaard Larsen er overlæge på Klinik for Gastroenterologi og Transplantation på Rigshospitalet.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

39

levervæv til, at man kan leve videre. Det nytter jo ikke noget, at vi fjerner så meget levervæv, at patienten dør af leversvigt. Det er den balance, vi skal fi nde. Er der metastaser både i højre og venstre del af leveren, så kan vi godt fjerne dem. Man kan fjerne lidt fra den ene lap og lidt fra den anden lap. Det er det samlede tilba-geværende volumen, der skal være mindst 20 %.”

”Fem år efter en radikal fjernelse af levermetastaser vil 40 % af patienterne være i live. Det er et meget højt tal, hvor

Waterjet, er en hård vandstråle, der kan knuse levervæv. Dermed bløder levervævet stort set ikke og i dag er det ikke nødvendigt med blodtransfusion til 80 % af de patienter, der får foretaget en leverresektion.

det ville havde været 0 %, hvis man ikke havde gjort noget. Man kan i øvrigt godt operere folk fl ere gange. Blandt dem, der har været opereret tre gange, er 38 % i live fem år efter.”

Avancerede metoder gør, at fl ere patienter kan opereres”Så er der mange af vores patienter, som vi ikke umiddelbart kan operere, men først efter anvendelse af andre metoder. Har vi et røntgenbillede af en patient, hvor vi ser, at vi ikke kan operere, fordi vi vil komme til at fjerne for meget, så må vi prøve at være kreative og fi nde ud af, hvordan vi kan gøre patienten i stand til at tåle en operati-on. Der er forskellige metoder. Vi kan give kemoterapi. Hvis det virker godt på patien-ten, så skrumper tumorerne, og så skal vi fjerne mindre levervæv, for at få dem væk. Vi kan også øge volumen af den tumorfri del af leveren ved portalembolisering. Eller vi kan ty til to-stadie operationer og endnu mere avancerede metoder, hvor vi kan køle leveren ned, mens den ligger inde i patienten og stoppe kredsløbet i bughulen samtidigt med at patienten kører på en hjerte-lungemaskine. Der er næsten ingen grænser for, hvad vi nu efterhånden kan gøre. Selvfølgelig kan vi ikke helbrede alle, men vi kan gøre rigtigt meget. Udviklingen er sket inden for de sidste fem til syv år eller faktisk siden år 2000.”

”De er desværre ikke alle, der reagerer så godt på kemoterapi. Kun omkring en

tredjedel reager godt, så vi kan ikke nøjes med den. Det ville ellers være dejligt,” siger Peter Nørgaard Larsen og ser efter-tænksom ud.” Men der er også det ved kemoterapi, at det påvirker leveren lidt negativt, så vi skal passe på ikke at give for meget.”

Rigshospitalet udfører højt specialiserede leveroperationer, såkaldte leverresektioner som det ses her, og er det eneste hospital

i Danmark, hvor der foretages levertransplantationer.

Høj forekomst af leverkræft i Sydøstasien og dele af AfrikaLevercancer er blandt de hyppigst maligne sygdomme i Sydøstasien og dele af Afrika og det skønnes, at der på globalt plan årligt dør omkring en million mennesker af såkaldt he-pato cellulært carcinom (carcinomer er fællesbetegnelsen for ondartede kræftformer, der stammer fra en gruppe højt specialiserede celler). Årsagen er i høj grad udbredelsen af hepatitis eller leverbeændelse, men også mykotoksiner, dvs. giftstoffer, der produceres af mug, menes at være en selvstændig eller medvir-kende faktor ved forekomsten af le-verkræft i mange udviklingslande. I Europa er der også en høj forekomst i visse lande, som fx i Schweiz, Frankrig, Spanien og Italien. Årsagen er her en anden, nemlig en højere forekomst af skrumpelever.

Foto

: Rig

shos

pita

let.

Foto

: Rig

shos

pita

let.

40

Lider du af ...

• Træthed• Koncentrationsbesvær• Tarmluft• Mavekneb• Oppustethed• Kvalme• Diare• Svimmelhed

... så er du måske glutenintolerant?

Dansk Cøliaki Forening

www.coeliaki.dk70 10 10 03

Dansk Cøliaki Forening

Casper Pihl RasmussenFormand

Postboks 117 · 5100 Odense C · [email protected] · www.coeliaki.dk

Portåreblodet indeholder vækstfaktorer, der kan få leveren til at vokse”Blod forsyningen til leveren består af portåren, der kommer nede fra tarmen, og pulsåren, som giver leveren en masse ilt. Leveren har altså en dobbelt blodforsyning. Portåren fører alle nærings-stoffer, som er optaget af tarmen, op til leveren, så leveren kan optage dem i sine celler og bearbejde dem. Portåreblodet har også nogle vækstfaktorer, der får leveren til at vokse.”

Hvad er det nøjagtigt der sker i leveren, når den vokser?

”Det er en celledeling, der sker. Der er altså ikke tale om, at de enkelte tilbageværende celler vokser i størrelse, men om at der sker en vækst af nye celler.”

”Hvis man har en svulst fx i den højre side af leveren, og man synes den del af leveren, man skal bevare, er for lille, så kan man gennem huden – det er vores røntgenlæger, der laver den pro-cedure – ved hjælp af et ultralydsapparat lokalisere portåren og stikke en tynd nål ind i patienten, der er i let bedøvelse, og lægge nogle fremmedlegemer, dvs. clips. ind, som lukker åren af. Det er et ret beskedent indgreb for patienten. I løbet af seks uger vokser den modsatte side af leveren, som er rask, og den kan vokse i hvert fald op til en tredjedel af sin oprindelige størrelse. Herefter kan patienten opereres.

Vi kan også foretage såkaldte two stage operationer. Nogle gange kan det være så kompliceret, at vi ikke i ét hug kan fjerne det hele ved en operation og har brug for to operationer. Det vi gør ved den første operation, er at vi fjerner alle metastaserne i den del af leveren, som vi gerne vil bevare, men som er for lille til at klare leverfunktionen, og samtidigt afsnører portåren til resten af leveren. Det er meget simpelt. Så venter vi seks uger og ser, hvordan den del, der er uden metastaser, er vokset og resten er skrumpet. Vi kan herefter gå ind og fjerne resten i andet stadie, typisk fi re til otte uger efter. Metoden anvendes typisk, hvis der er metastaser i begge sider af leveren.”

Et scanningsbillede af en lever med svulstdannelser. De mørke områder blev fjernet, men efterlod alligevel nok levervæv til, at patientens resterende lever fi nt kunne fungere.

Ingen fællestræk ved patienter der får primær leverkræft”Ved HCC, den primære levercancer, er det teknisk set samme måde, vi fjerner svulsterne på. Der er omring 250 nye tilfælde om året og 80 % af dem har skrumpelever af en eller anden art. Vi kan ikke pege på en enkelt årsag til, at der opstår primær levercancer for de 20 %, der ikke har skrumpelever. Der er ingen fællestræk, heller ikke erhvervsmæssigt. I resten af verden er der mange med levercirrose, i høj grad i Østen og i Afrika, for mange har haft hepatitis (leverbetændelse, red.) og får skrumpelever af det. De har en forøget risiko for at få primær leverkræft. Men alle dem, der har en normal lever og får levercancer, der ved vi ikke hvorfor.”

Hvad er grunden til, at I er blevet så gode til at opererer på leve-ren?

”Selv om leveren er et glat organ, så kan vi ved hjælp af et ultralydsapparat se segmentdelene under operationen. Vi bruger ultralyd som en form for guide. Der er også kommet nye metoder til at dele leveren med. Før i tiden blødte det meget, når man opererede på leveren, men nu kan vi ved hjælp af nye remedier operere, så 80 % af vores patienter ikke skal have blodtransfu-sion. Vi kan knuse levervæv med en hård vandstråle, som vi kalder waterjet og det gør, at det stort set ikke bløder. Blodårerne bræn-der vi med en brændepincet eller andre instrumenter. Det nyeste skud på stammen er i øvrigt, at vi er begyndt at fjerne nogle af de mindre svulster ved kikkertkirurgi,” afslutter en særdeles veloplagt Peter Nørgaard Larsen.

Foto

: Rig

shos

pita

let.

41

Leveren og fi rben har meget tilfællesLeveren sidder opad til højre i bughulen, lige under mellemgulvet, og den vejer hos voksne omkring 1 ½ kg. Leveren omsætter en stor del af kroppens kulhydrater, fedt og proteiner og den indeholder enzymsystemer, der nedbryder alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer. Det er med andre ord et vigtigt organ, som vi ikke kan leve foruden. Alligevel kan leveren noget, som ingen andre organer eller legemsdele kan: den kan regenerere. Næsten lige som fi rbenets hale.

Listen over sygdomme, som kan ramme leveren, er lang. Mest kendt er skrumpele-ver på grund af langvarigt alkoholmisbrug og leverbetændelse, som kan ramme narkomaner og rejsende til fjerne destina-tioner. I udviklingslande rammes børn og voksne af andre infektionssygdomme, der rammer leveren, som bilharziose og gul feber. Men organet kan også skades af kemiske stoffer, som enten indtages eller indåndes, og listen over sådanne stoffer omfatter lægemidler som fx paracetamol, rense- og opløsningsmidler, PVC, jern, tungmetaller samt svampegifte. De let-teste tilfælde er forbigående og medfører ingen symptomer, men beskadigelsen af levercellerne kan konstateres som en forhøjelse af leverenzymerne i blodet og som synlige forandringer ved vævsunder-søgelse, dvs. biopsi. De sværere tilfælde medfører gulsot og kan føre til akut leversvigt eller til kronisk leverbeskadigelse.

Leverkræft kan være primær eller stamme fra anden kræftEn form for leverkræft opstår i selve leve-ren og kaldes for primær leverkræft. En anden form skyldes, at kræft fra et andet sted i kroppen har spredt sig til leveren, hvilket kaldes levermetastaser. Hyppighe-den af primær leverkræft stiger fra 45-års alderen og dobbelt så mange mænd som kvinder får denne kræftform. Som regel er årsagen til primær leverkræft ukendt, men sygdommen ses dog hyppigere hos pa-tienter, der tidligere har haft leverbetæn-delse eller har skrumpelever. Der er også

en øget forekomst af leverkræft ved den arvelige sygdom hæmokromatose, en syg-dom hvor man optager for meget jern fra tarmen. Ved mistanke om leverkræft, vil man få taget en blodprøve, hvor niveauet for proteinet alfa-1-føtoprotein måles, idet det ofte er forhøjet ved leverkræft. Der vil derudover blive suppleret med forskellige typer scanninger og biopsier.

Fjernelse af kræft ved kirurgisk leverresektionHvis det er muligt, vil lægerne fjerne kræf-ten i leveren ved operation, som kaldes (en delvis) hepatektomi eller leverresektion. Ved operationen fjernes svulsten med en tilhørende bræmme af normalt levervæv. Leveren inddeles i en højre og en venstre side og modtager blod fra tarmens blod-kar, som forsyner leverens otte segmenter. Ved leverkirurgi kan man fjerne et eller fl ere segmenter, herunder enten højre eller venstre side af leveren. Afhængig af svulstens relation til galdeblæren må denne også oftest fjernes, for at man kan opnå tilstrækkelig afstand fra svulsten til normalt levervæv. Hvis leveren i øvrigt er normal, kan man undvære helt op 80 %.

Leveren kan regenerere, dvs. vokse ud igen, på kun fi re ugerLeveren har nemlig en enestående evne til at regenerere og den opnår omtrent sin normale størrelse i løbet af fi re uger. Det


Leveren sidder opad til højre i bughulen, lige under mellemgulvet, og den vejer hos voksne omkring 1 ½ kg.

er derfor muligt for kirurgerne at gå helt op til overlevelsesgrænsen i forventning om, at leverfunktionen genvindes efter en passende periode. Teknikkerne er blevet stadigt bedre, ligesom det i dag også er muligt at transplantere en lever fra en donor. Der anvendes på grund af leverens særlige evner også hyppigere en såkaldt split liver-teknik, hvor en donorlever deles til to modtagere og living donor-transplan-tation, hvor en levende donor giver en del af sin lever til modtageren.

Levercellernes evne til at regenerere er således betydelig og ved forsøg med gnavere er det blevet sandsynliggjort, at cellerne fra en enkelt lever har potentiale til at blive til fl ere hundrede, måske fl ere tusinde nye levere. Fjernes et stykke af en normal lever, vokser den tilbagevæ-rende rest, indtil normal leverstørrelse og leverfunktion er genopnået. Ved forsøg, hvor 70 % af leveren blev fjernet på rot-ter, overlevede stort set alle forsøgsdyr, mens omkring halvdelen overlevede med kun 10 % af deres lever intakt. Normalt er omsætningen af leverceller langsom, men efter en stor leverresektion, kan op mod 90 % af levercellerne være i deling. Mekanismen bag denne enestående evne er dog endnu kun delvist belyst. Kilde: ’Hvor meget kan man fjerne af leveren?’, status-

artikel i Ugeskrift for Læger, 14. april 2008

Hvis et fi rben taber halen, kan halen rege-nerere – ligesom leveren kan.

Foto: Scandinavian Stock Photo

Firbenets haleI Danmark fi ndes to arter af fi rben, som begge er fredet; markfi rbenet, Lacerta agilis, som fi ndes pletvis over hele landet især i klitområder, og skovfi rbenet, også kaldet almindeligt fi rben, Lacerta vivipara, som fi ndes jævnt fordelt over hele landet på solbeskinnede, uopdyrkede områder. Firbenet kan smide halen, hvis den bliver angrebet. Halen bliver ved med at sprælle et stykke tid efter at fi rbenet har sluppet den. På den måde afl eder halen opmærk-somheden fra selve fi rbenet. En ny, mindre hale vil senere vokse ud. Stålormen kan i øvrigt også tabe halen, hvis en krage eller anden fjende griber i den, for på samme måde at redde livet. En ny og lidt mindre hale vokser herefter ud igen.

42

40 år med naturlig lindring

Arvids købes ved Apoteker, Matas og Helsekostforretninger. Naturlig Lindring

“Arvids” virker stadig!• Led- og Muskelbesvær• Gigt gener• Sportsskader• RLS (Uro i benene)

Læs meget mere på www.vitabene.dk

Nyt på disken• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Vådservietter uden hormonforstyrrende stoffer i 100 % bomuldCharbino Vådservietter har fået Agenda 21 prisen 2009 for bæ-redygtighed, miljø, sundhed samt design. Vådservietterne er da også lavet i 100 % bomuld og er uden parabener, parfume, alko-hol, lotion eller andre hormonforstyrrende stoffer. Vådservietterne er således deklareret i samarbejde med Astma & allergi forbundet og kan anvendes til ansigt og hænder, ved bleskift på børn og voksne og er særdeles velegnede til præmature børn, da deres hud er ekstra tynd og sart. Vådservietterne er desuden velegnede til patienter, der lider af inkontinens eller har stomi.

Charbino Vådservietter kan anvendes hver dag uden risiko for slid på huden og er plejende med Aloe Vera og E-vitaminer.

Produktet er 100 % nedbrydeligt, leveres i fl ot emballage med rigtigt låg samt klister lukning. Charbino Vådservietter forhandles på mange apoteker og i helsekostforretninger m.v. Læs mere på www.charbino.dk.

Grønlandsk hellefi sk er godt for sundhedenHellefi sken er en fl adfi sk, som lever i de arktiske farvande. I fangstmoden stand vejer den normalt mellem 1,5 og 5-8 kg, men den kan vokse til en vægt på op til 45 kg.

Hellefi sken er en fed fi sk ligesom laks, sild og makrel og den har et meget højt indhold af de livsnødvendige og me-get sunde fl erumættede omega-3 fedtsyrer.

Det var bl.a. undersøgelser af de grønlandske fangersam-fund, der ledte forskere på sporet af fi skeoliernes unikke forebyggende virkning på blandt andet blodpropper i hjertet. Danske forskere registrerede, at blodprop i hjertet optrådte langt sjældnere hos eskimoerne end hos den danske befolk-ning og fandt ud af, at årsagen skulle fi ndes i kosten, hvor fi sk og sæl, rige på omega-3-fedtsyrer, spillede og fortsat spiller en stor rolle. Hellefi skens indhold af omega-3-fedtsy-rer er 2,36 g pr. 100 g, hvor torsk kun indeholder 0,25 g og rødspætte 0,54 g.

Det grønlandske hellefi skeri rækker mange hundrede år tilbage. Hellefi sken er både i fangstmængde, som indtægts-kilde og som altoverskyggende eksistensgrundlag for de traditionsrige fangersamfund den mest betydende fi sk i Grønland. Og så er det grønlandske hellefi skeri en helt unik historie om at trodse og udnytte ekstreme klimaforhold og om at håndhæve gamle, særprægede fangstmetoder, der både værner om naturen og sikrer, at den grønlandske hel-lefi sk kvalitetsmæssigt overgår hellefi sk fra alle andre steder. Læs mere på www.royalgreenland.com.

Ny blød hoftebeskytter, der ikke ses uden på tøjetHoftebeskyttere er en både effektiv og økonomisk ren-tabel løsning til forebyggelse af hoftebrud blandt ældre borgere i danske plejeboliger, fastslår ny anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, publiceret den 27. april 2010. Færre hoftebrud er også lig med større livskvalitet hos de ældre. Erfaringen viser, at mange ældre som opereres for hofte-brud efterfølgende må leve med en kraftig begrænsning

i bevægeligheden. Derfor handler det i høj grad om at tilbyde sikkerhed og tryghed i hverda-gen.

Tidligere var hof-tebeskyttere store og voldsomme og bestod bl.a. af en hård og beskytten-de skal. Det billede har mange stadig i hovedet, men det er fortid. Safehip®

hoftebeskyttere er produceret af et specialudviklet tekstil, AirX™. Resultatet er en blød, behagelig, åndbar og fl eksi-bel hoftebeskytter, der beskytter effektivt mod faldskader gennem stødabsorbering og stødafl edning. Og så ses den ikke uden på tøjet. Læs mere på www.nordicare.se.

Foto

: Nor

diC

are

PR-f

oto.

Foto: Charbino PR-foto.

Foto

: PR-

foto

, Roy

al G

reen

land

.

43

Intelligent telefoni & bredbånd. Spar penge på telefonregningen og få en samlet løsning.

TELEFONI & BREDBÅND KR.225,- PR. MÅNED

STARTPAKKE:

Teleabonnement

+Ubegrænset bredbånd

(4Mbps/512 Kbps)inkl. kvalitetsrouter

+Installation og test

= Kr. 1.495,-

PERSONLIG

KUNDESERVICE UDEN

VENTETID

Med en TFS startpakke får du en kraftig og stabil internetforbindelse med ubegrænsetforbrug døgnet rundt. Og et telefonabonnement, med mange frie tjenester og services.TFS kommer og installerer og sikrer at det virker!Læs mere på www.telefonselskabet.dk/inet. Har du spørgsmål eller behov for hjælp kandu kontakte vores kundeservice på telefon 8818 2010

TFS iNet halvside 100510_TFS iNet annonce 184x127-100510 10/05/10 13.30 Side 1

Apotekets familieserie fri for skadelige indholdsstoffer Verden er fuld af gode råd om, hvordan vi kan leve et sundere liv, men én ting er de fl este eksperter dog enige om: det er vigtigt at undgå overfl ødige – og måske skadelige – indholdsstoffer i vores hverdag. På hår- og hudplejeområdet kan løsningen ganske enkelt være at gå på apoteket. Apotekets Familieserie er en enkel og overskuelig serie med lige præcis de produkter, man har brug for i dagligdagen. Milde og effektive, kosmetisk behagelige, uden parfume, uden parabener og så er de Svanemærkede. De aktive ingredienser er hentet i naturen, deriblandt shea- og jojobaolie, Aloe Vera og honning. Apotekets Familieserie er no-nonsense produkter til alle hår- og hudtyper – til en fornuftig pris! Oplagt til storforbrugende familier, teenagere, i sommerhuset og som basissupplement til mere eksklusive produkter og parfumer. Det

samme enkle koncept gælder Apotekets Solserie. Tre sollotio-

ner SPF 10-20-30 + Aftersun Lotion dæk-ker hele behovet: bred UVA og UVB be-skyttelse, Svanemær-kede og Astma-Allergi deklarerede samt uden parfume og parabener. Læs mere under fanen mærker på www.apotekernes.dk.

Avène Solserie i helt ny formuleringFranske Avène har reformuleret sin solserie, så alle produkter nu er uden parabener og er meget vandfaste. Solserien omfatter 7 orange produkter til sensitiv hud, 2 hvide produkter til hypersensitiv hud, samt Aftersun lotion. Den orange serie omfatter Solspray SPF10 og 20, farvet ansigtscreme SPF20, ansigtscreme til fedtet hud SPF30, solstick SPF30 og ansigtscreme SPF50+. Fælles for produkterne er en let og behagelig konsistens, der er nem at fordele og absorberes hurtigt uden at tilstoppe po-rerne. De indeholder en kombination af lysstabile fysiske og kemiske fi ltre, der giver en effektiv beskyttelse mod

både UVA og UVB stråler. Specielt til børnene er der en Solspray SPF 30 og Sollotion SPF50+, der sikrer optimal beskyttelse uanset solens intensitet. Begge produkter har en let konsistens, der er nem at fordele på utålmodige små stør-relser. Børneprodukterne er uden parfume. De hvide solprodukter til hypersensitiv hud har udelukkende lysstabile fysiske fi ltre og er uden parfume. Både lotion og compact foundation i to nuancer har SPF 50+ for maksimal beskyttelse. Avène serien fås på apoteket. Læs mere på www.apotekernes.dk

Apotekets Solserie. Tre sollotio-

Foto: PR-foto.

Foto

: Avè

ne P

R-fo

to.

44

HellefiskKridhvidt, saftigt og meget velsmagende kød

Med de sunde

Omega-3 fedtsyrer og D

-vitamin

Hellefi sk fra Royal Greenland fanges på lang-line på Grønlands vestkyst. Om sommeren foregår fi skeriet fra små joller. Om vinteren begiver man sig ud på isen på hundeslæde og fi sker gennem et hul i isen. Hellefi sk fryses til is straks efter fangsten, hvilket gør at den bevarer sin fantastisk gode smag.

Prøv Royal Greenland´s skiveskårede røgede hellefi sk eller dejlige torskeloins og helle-fi skfi let stykker.

Bliv inspireret til servering af hellefi sk på

www.royalgreenland.dk

HellefiskKridhvidt, saftigt og meget velsmagende kød

Hellefi sk fra Royal Greenland fanges på lang-line på Grønlands vestkyst. Om sommeren foregår fi skeriet fra små joller. Om vinteren begiver man sig ud på isen på hundeslæde og fi sker gennem et hul i isen. Hellefi sk fryses til is straks efter fangsten, hvilket gør at den bevarer sin fantastisk gode smag.

Få det godt i Europas wellnesshovedstadMed lavprisselskabernes mellemkomst, fx Norwegian, er det i dag blevet uhyre billigt at fl yve til Budapest, Ungarns fantastiske hovedstad, som fl oden Donau slynger sig midt imellem. Ud over at have alt det en metropol skal have, så har Budapest noget, som ingen andre byer har, nemlig en undergrund fyldt med varme kilder. 120 kilder leverer varmt termalvand til 15 bade og 10 spa- og wellnesshoteller alene i Budapest, men der 10 gange så mange i resten af landet. Problemer med huden eller fordøjelsen, gigt og muskelsmerter er blandt de sygdomme, der kan lindres af det mineralholdige vand. En tur i termalvandet gør huden så blød, at man slet ikke har behov for at smøre den ind i creme bagefter. Det er ganske forunderligt.

Man kan således kombinere en wellnessrejse med en storbyfe-rie. Men for lettere at forstå Budapest og få maksimalt udbytte af et besøg, er det en god idé at have Turen går til Budapest & Ungarn med sig. Bogen er netop er ud-kommet i en helt ny udgave fra Politikens Forlag. Håndbogen er i et handy format og indeholder et væld af nyttige oplysnin-ger, som forøger fornøjelsen ved at være i Budapest, hvad enten man er til museer, shopping eller restaurantbesøg i kombina-tion med en wellnessrejse. Prisniveauet er i øvrigt overordentlig lavt og inden man får set sig om har man købt mere end man kan slæbe hjem. Læs mere om bogen og serien på www.tgt.dk.

Fornemt dansk design til bl.a. kvinder i kemobehandlingBente Gjedsted er autodidakt designer, der startede designvirksomheden Lido Design i 2000, hvor hun de-signede et sjal, der ikke falder af skuldrene og stocking covers, som beskytter strømper mod støvleskafter. Hendes interesse for at lave huer blev skabt, da hun i gadebillede kunne spotte de kvinder, der var i kemoterapi på grund af tørklæderne de bar. Hun stillede sig selv spørgsmålet, om det virkeligt var de eneste valgmuligheder, der var for hovedbeklædning, for sådan ville hun ikke selv se ud. Hun ville gerne falde naturligt ind i gadebilledet, for når man syg, vil man gerne holde den viden for sig selv.

Bente Gjedsted udarbej-dede først et par enkelte hovedbeklædninger i blød viskose, hvoraf nogle var med en stribe hår, som blev sat på med velcrobånd. Si-den har hun udviklet mange andre fl otte designs i bløde materialer som fx bambus-fi bre, der udmærker sig ved at være særligt gode for følsom hud. Bente Gjedsteds hatte og huer er repræsen-teret i specielbutikker i det meste af Danmark. Læs mere på www.lidodesign.dk. Fo

to: L

ido

Des

ign

PR-f

oto.

Foto

: Pol

itike

ns F

orla

g, P

R-fo

to.

45

Det vrimler med skovfl åter i DanmarkEn skovfl åt er en lille blodsugende mide, som ofte fejlagtigt kaldes en tæge. Tæger er harmløse insekter, der ligner biller med seks ben. En fl åt har derimod otte ben, er i familie med edderkopper og den er langtfra harmløs. Skovfl åten kan overføre en bakterie, der kan give Borreliose også kaldet Lymes sygdom eller Lyme Borreliose. Visse fl åter kan desuden være bærere af et virus, der kan smitte med sygdommen TBE, som er en forkortelse for Tick Borne Encephalitis – fl åtbåren hjernebetændelse.


En skovfl åt, der har siddet så længe, at kroppens volumen er øget ganske betragteligt.


En skovfl åt, der ikke nåede at suge så meget blod, som den havde kunnet, hvis den havde fået lov til at blive siddende.

muskler, ryg og nakke og eventuelt lammelse som fx halvsidig ansigtslammelse, som det skete for Mimi Stilling Jacobsen for en årrække siden. Nyhedsvært på TV2 Jes Dorph-Petersen har netop i et interview i Alt for Damernes uge 22-udgave fortalt om, at han også har haft Borreliose. Han fi k ondt i benene og lå i tre uger på en madras. Lægerne troede, at der var tale om en diskusprolaps. ”Smerterne føltes som elektriske stød fra hoften og ned omkring benene, og om natten var de helt grænseløse. Jeg kom så langt ud, at jeg gik frem og tilbage og bad til Gud om at få det til at holde op. Så en morgen ved morgenbordet sagde min kone Lene, der er læge, at jeg savlede, og at det var tegn på, at jeg var begyndt at blive lam i hovedet (”det har du da altid været,” vil nogen nok sige). Det fi k lægerne til at vågne op og indse, at det måtte være en Borrelia-infektion, og så fi k jeg en omfattende penicillinbehandling, som hjalp.”

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø

Skovfl åten, Ixodes ricinus, træffes over alt i Danmark, selv om forekomsten er højere på Sjælland, bl.a. på grund af, at der er fl ere rådyr her end i resten af landet. Råvildt er nemlig skovfl åtens vigtigste vært. Højsæsonen for skovfl åter er fra juni til september, men miden er aktiv fra det tidlige forår i marts til sent efterår i november. Skovfl åten befi nder sig ofte i det knæhøje græs. Her sidder den og venter på, at et varmblodigt dyr som fx en mus, kat, hund, hare, rådyr eller et menneske kommer forbi. Skovfl åten sætter sig på huden et sted, hvor der er varmt og fugtigt, derfor fi nder man ofte en skovfl åt i lysken, i armhulen e.l. For at undgå, at værtens blod størkner, udskiller skovfl åten et stof sammen med spyttet, der forhindrer størkningen. Hunskovfl åten er kun en millimeter stor, når den bider sig fast, men efter få dage, har den suget så meget blod, at bagkroppen kan være op til en cm i længden. Mange fl åter opdages derfor først, når de har siddet og suget blod i fl ere dage.

Man kan ikke se på en skovfl åt, om den er sygdomsbærendeHvis man opdager en skovfl åt på sig selv, skal man straks fjerne den, for skovfl åten kan overføre en bakterie, en såkaldt spirokæt, der kan medføre Borreliose eller Lyme Borreliose. Det er dog kun en mindre del af de danske skovfl åter, nemlig mellem 10 og 20 %, der har Borrelia-bakterier i sig. Problemet er blot, at man ikke kan se på en skovfl åt, om den indebærer en sygdomsrisiko. Den skal altså fjernes og jo hurtigere jo bedre. For når en skovfl åt har siddet og suget blod i mere end 24 timer, er der en forøget risiko for, at den overfører Borrelia-bakterier til sin vært. Hvis der nogle dage eller op til fl ere uger efter man er blevet bidt, kommer en rød plet, som gradvist bliver større og større og ofte har et blegt område i midten, kan der være tale om det første symptom på Borreliose, kaldet erythema migrans. Det er et faresignal, som man skal tage alvorligt og man skal derfor opsøge sin praktiserende læge. Hvis lægen mener, at der er tale om Borreliose, vil behandlingen typisk være en 10-dages behandling med penicillin. Man kan ganske vist påvise Borreliose via en blodprøve, men kun omkring halvdelen af patienterne med ubehandlet erythema migrans har antistoffer, når de opsøger læge. Efter to uger er ca. 70 % positive og efter otte uger kan Borreliose påvises hos alle, der er smittede. Det er altså kun i begyndelsen af sygdomsforløbet, at det kan være vanske-ligt at stille diagnosen på baggrund af en blodprøve. Omvendt er en positiv test ikke altid ensbetydende med nylig infektion med Borrelia-bakterien, idet antistofferne bliver i blodet i årevis efter overstået infektion.

Senere symptomer som fx lammelser i ansigt og benI nogle tilfælde kan der dog opstå symptomer, uden at der først har været erythema migrans. Der kan være tale om let temperaturstigning, utilpashed, smerter i led,

46

Skovfl åtens liv:Skovfl åten gennemlever en 3-årig livscyklus, hvor den udvikler sig fra æg over larve og nymfe til den voksne fl åt. For hvert stadium kræves et blodmåltid. Skovfl åten lever i høj grad af blod fra hjortevildt, især de talstærke rådyr og desuden små gnavere, specielt mus. Infektionsraten varierer geografi sk og fra år til år. I Europa er ca. 5-20 % af fl återne infi ceret med Borreliose-bakterier. Skov-fl åtens nymfestadie er hovedansvarlig for overførsel af Borreliose til mennesker, blandt andet fordi der talmæssigt er fl est nymfer og fordi nymferne ofte bliver overset med en størrelse på 1-2 mm. Flåten skal suge blod i 24

timer, før der er væsentlig risiko for, at den overfører Borreliose-bakterier til værtsdyr eller menneske. Spirokæterne, dvs. Borreliose-bakterierne, fi ndes i fl åtens tarmsystem. Via temperaturændringer i tarmen under et blodmåltid aktiveres spirokæterne til at vandre til fl åtens spytkirtel, hvorfra overførsel kan fi nde sted. Det er derfor det anbefales at fjerne fl åter hurtigst muligt. Hvis ikke man fjerner fl åten, vil den – når den har suget nok blod -slippe taget og lade sig falde ned på jorden, hvor den graver sig ned i den øverste del af jordoverfl aden for at lægge fl ere tusinde æg.

Sådan fjernes skovfl åtenPå apoteket kan man købe en speciel fl åt-tang, som anbefales som den sikreste metode til at fjerne fl åten eller man kan købe en fl åtfjerner, der anvender fryseteknik og dræber fl åten hurtigt og sikkert. Man kan også tage en smal pincet og tage fat om skovfl åten så langt nede om hovedet som muligt uden, at den går i stykker. Så trækker man langsomt og sejt, indtil fl åten slipper sit tag. Ingen vilde ryk. Alle gamle husråd om at dreje fl åten rundt, brænde den med et cigaretskod eller smøre vaseline på er ikke anbefalelsesværdige, for man risikerer, at fl åten sprøj-ter sit maveindhold ind i bidsåret.

Sådan fjernes skovfl åtenPå apoteket kan man købe en speciel fl åt-tang, som anbefales som den sikreste metode til at fjerne fl åten eller man kan købe en fl åtfjerner, der anvender fryseteknik og dræber fl åten hurtigt og sikkert. Man kan også tage en smal pincet og tage fat om skovfl åten så langt nede om hovedet som muligt uden, at den går i stykker. Så trækker man langsomt og sejt, indtil fl åten slipper sit tag. Ingen vilde ryk. Alle gamle husråd om at dreje fl åten rundt, brænde den med et cigaretskod eller smøre vaseline på er ikke anbefalelsesværdige, for man risikerer, at fl åten sprøj-ter sit maveindhold ind i bidsåret.

Med en fl åt-tang kan man forholdsvis let fjerne en skovfl åt, hvad enten det er på sig selv eller sin hund eller kat.Foto: Scandinavian Stock Photo.

I begge tilfælde har der været tale om, at bakterien har spredt sig til blodbanen og til nervesystemet, en såkaldt Neuro-borreliose. En anden og sjælden form for Borrelia-infektion er kronisk ledbetæn-delse i et af de store led, oftest et knæ. Tilstanden udvikler sig langsomt, hvilket vil sige gennem fl ere år. Denne form ses hyp-pigere i USA end i Europa, idet der fi ndes fl ere forskellige typer af Borrelia-bakterien, som fi ndes i hver deres verdensdel. I me-get sjældne tilfælde kan Borrelia-bakterien også angribe hjertet og give anledning til langsom puls og besvimelsestilfælde. I endnu mere sjældne tilfælde kan en ubehandlet infektion udvikle sig til en kronisk hjernebetændelse, der kan ytre sig som nedsat koncentrationsevne og hukommelsesbesvær. I alle tilfælde kan en Borrelia-infektion heldigvis behandles med (bredspektret) antibiotika.

TBE eller centraleuropæisk hjernebetændelseEn anden sygdom, der kan overføres via skovfl åten, er Tick Borne Encephalitis, TBE, som også kaldes centraleuropæisk hjer-nebetændelse. Hidtil har der i Danmark kun været en lille risiko for at få TBE-virus gennem bid af skovfl åter på Bornholm. Imidlertid blev det i 2009 påvist, at virussen også fi ndes blandt skovfl åter i Nordsjælland, og der er mulighed for, at TBE-infi cerede skovfl åter også har spredt sig til resten af landet.

Symptomer på TBE er karakteriseret ved et to-faset forløb, der starter med et infl uenzalignende forløb over et par dage. Omkring en tredjedel af de smittede ud-vikler herefter tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser efter et symptomfrit interval på mellem få dage til få ugers varighed. Nogle får efterføl-gende varige mentale eller neurologiske

skader. Interessant nok så angiver Statens Seruminstitut, at man i blodprøver fra bornholmske skovarbejdere har påvist til-stedeværelse af antistoffer mod TBE-virus hos 20 %, hvilket viser, at de har været smittet, men mange af dem har ingen erindring om, at de har været syge.

TBE kan ikke behandles med antibiotikaTBE-virus kan påvises på baggrund af en blodprøve og en prøve fra rygmarvsvæ-sken, men TBE kan ikke ligesom Borreliose behandles med penicillin eller med nogen andre midler. Til gengæld kan TBE fore-bygges med vaccination, hvilket tilrådes, hvis man fx arbejder med skovbrug eller skal opholde sig gennem længere tid i et land med høj forekomst. Gør man ikke det, men alligevel gerne vil beskytte sig, kan man sørge for at bære lange støvler

og bukser, når man færdes i naturen, hvor der er meget højt græs og anden vegetation, som skovfl åten kan sidde på. Ifølge Statens Seruminstitut regner man med, at der opstår ét tilfælde per 30.000 indbyggere i de områder, hvor sygdom-men fi ndes.

I Sverige regner man med op til ét tilfælde per 10.000 indbyggere i Mälaren, hvor forekomsten er særligt høj. Omkring et ud af hver 600 fl åtbid kan forventes at resultere i TBE-infektion. Som noget nyt til-bydes der nu vaccination til børn og voksne på apoteker i Skärgårds-området omkring Stockholm, hvor der ligeledes er en høj forekomst af skovfl åter, der er infi ceret med TBE. Egenvårdsguiden, som kan man gratis kan afhente på ethvert apotek i Sverige, og som er god at have i huset, nævner, at smitterisikoen er størst langs de svenske kyster, frem for alt i de sydøstlige dele af

47

Syd- og Mellemsverige. For danskere, der skal til Sverige kan det være godt at vide, at skovfl åter på svensk hedder fästingar.

Er lægerne gode nok til at diagnosticere?TV2 Nyhederne viste i begyndelsen af juni et indslag, hvoraf det fremgik, at danske læger ikke var gode nok til at diagnosti-cere Borreliose, idet mindst 500 danskere indtil videre er taget til Tyskland for at blive undersøgt for Borreliose og blive behand-let på Borrelia Centrum Augsburg, fordi lægerne angiveligt ikke har kunnet påvise tilstedeværelsen af sygdommen.

Indslaget kunne give indtryk af, at fl ere og fl ere bliver infi ceret via skovfl åtbid. Men det er ikke tilfældet. ”Antallet af prøver har gennem årene været stabilt, så der er ikke belæg for at tale om et epidemisk billede,” forklarer Ram Dessau, der er overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Næstved Hospital. ”Borrelia er ikke noget særligt problem i Danmark.”

Myter om skjulte mikroorganismerRam Dessau har sammen med fem kol-leger udfærdiget en såkaldt klaringsrap-port, ’Lyme Borreliose - Klinik, diagnostik og behandling’, som specifi kt i afsnittet ’Frygt for Lyme borreliose’ forholder sig til ovenfor nævnte problematik. Det frem-går heraf, at sygdommens mangfoldige sygdomsmanifestationer og kroniske forløb kan danne grundlag for en frygt for

ikke-opdagede kroniske borreliainfektio-ner, som giver anledning til udførelse af et stort antal undersøgelser for antistoffer på patienter, hvor den kliniske mistanke om Borreliose er usikker. I USA og i Danmark er der opstået patientgrupper og -foreninger, som støtter og rådgiver patienter med så-vel diagnosticeret som ikke-diagnosticeret Borreliose. Nogle af disse grupper (med deltagelse af læger), udvikler egne opfat-telser af sygdommens manifestationer og teorier om skjulte mikroorganismer hos patienterne, som ikke kan påvises med anerkendte diagnostiske metoder. Der markedsføres særlige og dyre diagnostiske procedurer hvis relevans ikke er videnska-beligt dokumenteret. Patienter med andre behandlingskrævende lidelser risikerer at få forsinket eller forhindret relevant diagno-stik eller udsættes for langvarige og virk-ningsløse behandlinger med antibiotika.

Sammenfattende må man sige, at antal-let af danskere, der hvert år bliver alvorligt syge af en Borrelia-infektion, er så lavt, at det alt andet lige ikke er risikabelt at fær-des i naturen, som man plejer. At forestille sig, at man blot har en ikke diagnosticeret infektion med bakterier er ganske vist på linje med mange useriøse alternative behandlere, der er glade for diagnosen ’parasitter’, men det gør det hverken mere sandt eller sandsynligt. Endeligt skal man huske, at Borreliose - uanset om man bliver diagnosticeret tidligt eller sent – kan behandles effektivt med antibiotika.

Borrelia-spirokæten:Borrelia-bakterien en bemærkelsesværdig unik mikroorganisme idet en stor del af de proteinkodende gener, som den indeholder, ikke genfi ndes hos andre organismer. Der er meget få bakterieceller i den infi cerede vært og alligevel kan Borrelia-bakterien udløse udtalte patologiske reaktioner samt kroniske infektio-ner. Samspillet mellem Borrelia-bakterien, fl åter, mennesker og andre værter er præget af stor diversitet.

Hvis man ligger i græsset kan man med en vis sandsynlighed risikere, at en skovfl åt bider sig fast – især hvis der færdes rådyr i haven.

Et rødt udslet efter et skovfl åtbid, kan være det første symptom på Borreliose, kaldet erythema migrans.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

Bliver dyrene ikke syge?Jo, det gør de, for det er ikke kun menne-sker, der kan blive syge af Borreliose. Såvel hunde som katte kan også blive smittet med zoonosen, men fx hunde udvikler ikke helt så alvorlige symptomer som men-nesker. De mest almindelige symptomer er hudrødme, hævelser i ben eller hoved, feber, nedsat appetit og ledbetændelse. Sygdommen behandles ligesom hos mennesker med bredspektret penicillin. Skovfl åtens almindelige værtsdyr så som rådyr, mus og fugle menes ikke at udvikle sygdommen i nævneværdig grad.

Mere alvorlig er sygdommen Ehrli-chiosis, som også overføres via skovfl åten. Sygdommen blev første gang diagnostice-ret i Danmark i foråret 2000. Ehrlichiosis er ligesom Borreliose forårsaget af en bakterie. Ehrlichiosis-bakterien angriber de hvide blodlegemer og er således årsag til en svækkelse af immunsystemet. Symptomer-ne kan være meget forskellige og kan være høj feber, nedsat appetit, ledbetændelse samt balanceforstyrrelser. Den generelle immunsvækkelse gør, at smittede dyr kan udvikle meget alvorlig sygdom ved andre og almindeligvis mindre alvorlige syg-domme. I Danmark er det særligt hunde, der kan blive smittet, men sygdommen ses i øvrigt også hos råvildt, mens en anden variant af bakterien smitter mennesker i Nordamerika.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Læs mere om Borrelia på www.irf.dk og om TBE på www.tbe-info.com. Borrelia Centrum Augsburg har en hjemmeside på tysk såvel som på en-gelsk på www.borreliosecentrum.net.

48

• Af Eva Nystad · [email protected]• Af Eva Nystad · [email protected]

K L U M M E N

En god oplevelse

Ønske om omsorg.Ønske om pasning af børn.Ønske om pleje.Ønske om ledsagelse.Ønske om oplevelser.Ønske om tilstedeværelse.

VALGET ER DITFra 4-24 timer i døgnet året rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

OMSORG OG PLEJE EFTER EGET ØNSKE

Sten- og problemknuser– fra ædel- til blæresten

Ny dansk lægehistorie eller gammel, alt efter hvordan man ser det, er fyldt med kapitler om læger, der trodsede faggrænser og gængs tankegang. Det er svært at fi nde en dansk læge, der når dr. Howitz og hans underlivsmeriter til sokkeholderne, men Ludvig Jacobson er et godt bud. Og han var læge og zoolog på én gang, hvilket førte sjove, kuriøse ting med sig. Hvornår har De måske hørt om eller haft en læge, der både var menneskelæge og zoolog?

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Ludvig Jacobson, der blev født den 10. januar 1783, og som altså var sten-buk, kom til at bukke sten, som advo-kater bøjer jura. Han var i øvrigt søn af en ædel-

stenskærer. Hvorvidt blære-sten, som vi skal høre om; kan henregnes til ædelsten, tvivler jeg på. Det minder om opdelingen mellem ”ægte og uægte børn, hunde og tæpper”, hvor jeg mener, at alle børn hunde og tæpper er ægte. Så er der fi nessen med opdelingen mellem ædle og uædle organer – den uforståelige rangstige blandt organer og legemsdele. Hvorfor skønnes kønsorganer mere ædle end det vel ædleste, hvis vi skal gradbøje: Hjertet? Nå, men ædelstenskærerens søn Ludvig blev blærestenenes problemknuser.

Knuseinstrumentet fi k Det Franske Akademis opmuntringspræmieI moden lægealder fokuserede Lud-vig Jacobson meget på blæresten og på hvordan man kom dem til livs. Han begyndte simpelthen sin egen blærestens-knusningsforskning. Han gik så højt op i

det, at han i 1828 kunne vise verden et instrument til knusning af blæresten, som han havde udviklet. Han fremlagde det i Videnskabernes Selskab. Instrumentet blev kaldt ”den Jacobsonske litoklast”, og det blev berømt uden for rigets grænser. Det Franske Akademi gav ham både opmun-tringspræmien i 1831 og Prix Monthyon i 1833, på dén konto. Det var også grunden til, at han blev ”korresponderende medlem af Institut de France” i 1833. Jeg har aldrig set en litoklast, men ved at et litografi er et mangfoldiggjort stentryk, og at lithos betyder sten. Vi har ikke tal på, hvor mange blæresten han og vel hans kolleger fi k knust til skærver og sand, men man bruger litoklasten den dag i dag. Til den borende skarpe semi-ædel-sten, blærestenen.

Elskede militærkirurgiLudvig Jacobson brugte fødderne meget i embeds medfør. Han var ved De Kgl. Liv-gardere til hest og til fods og var overlæge ved livgarden til fods i 1842. Tænk engang, hvor sundt og energisk! I dag kører overlæ-ger i store fede dejlige biler, fra store hospi-taler til privatkonsultationen, som de af og til henviser patienter fra det offentlige til. Et slags selvforsynende system. Nå, alt er dem vel undt, blot de helbreder deres patienter godt, om det er i en seng på hospitalet eller på briksen hjemme i villaen.

Alligevel kunne man ikke sige Jacobson var fodlæge. Eller er faktorernes orden også i det titulære ligegyldig? Nu til dags er der i øvrigt ingen barfodslæger i leksika, derimod er barfodsdanserinder nævnt (man tænker straks på Isadora Duncan og på sangeren, der altid synger og danser på bare tæer – Anisette). Jacobson gik nok sin gang – ikke stuegang – men på frijord, iført sko og støvler. Manden var aktiv, anerkendt, han blev også kongelig livlæge.

Han elskede militærkirurgi, som vi i dagens Danmark kun kan dyrke, hvis vi tager med til Irak. Der er til gengæld så mange ofre for festlige vejsidebomber, at der skulle være noget at rive i – som allerede er revet af, arme og ben, fødder, hænder, hoveder. Jacobson fulgte sit kald med lazarettjeneste ved Københavns bombardement i 1807 og frekventerede tit de engelske lazaretter, der lå lige uden for København. Interessen lå også til grund for værket ”Efterretning om Medicinalvæsenet ved den Engelske Armé i Sjælland” fra 1809. Han var draget af krigsskaderne om ikke på sjæle, så på kroppe – også medicinalvæsenet ved den franske hær studerede han i 1813, i lige linje på studieopholdet hos naturforskeren Cuvier i Paris, der begyndte i 1811.

Sære snegle– hvordan kom de af med afføringen? Ja, Jacobson studerede alt mellem himmel og jord – fostre, sammenlignende anatomi, farmakologi, fysiologi – og zoologi. Og fandt på mange spændende sager. Han var den første i verden, der opdagede og redegjorde for hvordan hvirveldyrkraniers knogler dannes. Dels ved forbening af en oprindelig bruskkapsel (blev også opkaldt efter manden: Jacobsons primordialkra-nium). Dels ved dannelsen af dækknogler. Jeg anede intet om dækknoglers dan-nelse, før jeg mødte Jacobson. Dén viden må jeg dele med mine læsere. Endelig var Jacobson bagmanden til en utrolig latrinær konstatering – han fandt ud af, hvordan snegles organer til udskillelse så ud, og fungerede. Og skrev om det.

50

Emporia LIFE plusEmporia LIFE plus

1.099 m/ Telia Basic 99Min. omk. for 6 mdr. 2.001 kr.

u/ abonnement 1.695 kr.• Store taster • Stort og tydeligt display • Kontaktpersoner i telefonbogen kan oprettes ved at sende en SMS til telefonen• Ekstra høj lydstyrke og håndfri funktion • Nødkalds funktion: Tryk på den røde knap på bagsiden og telefonen ringer op til de valgte personer. op til de valgte personer.

Emporia LIFE plus

1.099 kr.Min. omk. for 6 mdr. 2.001 kr.

1.695 kr.

oprettes ved at sende en SMS til telefonen

Emporia Talk Premium

899 kr.m/ Telia Basic 99Min. omk. for 6 mdr. 1.801 kr.

u/ abonnement 1.495 kr.• Enkel adgang til alle funktioner via knapper på siden • Højttaler med ekstra høj lydstyrke• Udtrækkelig husk-nummer plade • Stofetui medfølger• Store taster

Emporia Talk Premium

899 m/ Telia Basic 99Min. omk. for 6 mdr. 1.801 kr.

u/ abonnement

• Enkel adgang til alle funktioner via knapper på siden• Højttaler med ekstra høj lydstyrke• Udtrækkelig husk-nummer plade• Stofetui medfølger• Store taster

Emporia Elegance

949 kr.m/ Telia Basic 99Min. omk. for 6 mdr. 1.851 kr.

u/ abonnement 1.495 kr.• Nem adgang til alle funktioner via knapper på siden• Højttaler med ekstra høj lydstyrke• Eksklusivt og elegant design

Min. omk. for 6 mdr. 1.851 kr.

u/ abonnement

• Nem adgang til alle funktioner via knapper på siden• Højttaler med ekstra høj lydstyrke• Eksklusivt og elegant design

Telia Basic 99Billig løsning uden abonnementPrisen falder uanset minimumsforbrug Med Basic kan du se frem til, at dit minimumsforbrug falder til kun 39 kr. om måneden.

Telia Basic 99 99 kr./md.Oprettelse/Forlængelse 249 kr.Minutpris 0,79 kr.Opkaldsafgift 0,39 kr.SMS pr. stk. 0,20 kr.MMS 3 kr.Data pr. MB 10 kr.Faktureringsgebyreller adm. gebyr

39 kr./md. 9,75 kr./md.

Der t

ages

forb

ehol

d for

tryk

fejl,

udso

lgte

vare

r sam

t pris

ænd

ringe

r. Alle

prise

r er i

nkl. m

oms.

Tilbu

d gæ

lder

til o

g med

den 3

1-07

-201

0. Pr

iser g

æld

er ku

n ved

opre

ttelse

af et

nyt a

bonn

emen

t.

Find nærmeste forhandler påwww.telekaeden.dk · www.tkmobil.dk

Brugervenlig mobiltelefoner

enkelt at betjeneog med store taster.

Telia Basic 99 Telia Basic 99 99 kr./md.

Gavekort på 249 kr. gives på nyoprettelse af Telia Basic abonnementer fra den 28/6 - 31/7 2010. Du får et gavekort på 249 kr. til brug i butikken eller 249 kr. sat ind på din konto, mod fremvisning af din første betalte telefonregning.

GAVEKORTGAVEKORTVærdi 249,-

ww

w.vestm

edia.dk

Velkommen hos HjerteCenter Varde

HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året. Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 ellerbesøg os på www.hjertecentervarde.dk

HjerteCenter Varde er Skandinaviensstørste behandler af hjerterytme-forstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Frisvadvej 35

DK-6800 Varde

Tlf. +45 76 95 01 00

Fax +45 76 95 01 11

[email protected]

www.hjertecentervarde.dk

Bedst til hjerter!Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

rask_210x297 mm_Layout 1 01/02/10 13.51 Side 1

rask magasinet nr. 5 - 2010

Documents