rask magasinet nr. 6 - 2010

Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale ��

MAGASINETNr. 6 20105. årgang

Kristian Stengaard-PedersenBiologiske gigtmidlerhjælper gigtpatienter

MR-scanningKan afsløre tidlige tegnpå Morbus Bechterew

Camilla af Rosenborg:

Man kan da ikke bare kassere et menneske

TEMAGigtsygdomme

TEMAKurophold

TEMASkelettet

HjælpemidlerGør livet letterefor gigtpatienter

SvalbardDansk læge tageriskolde beslutninger

Læs alle udgaver og

dagens sundhedsnyheder på

www.raskmagasinet.dk

®

® Der er håb endnuJeg hørte forleden dag i radioen, at en større undersøgelse foreta-get af University of Sheffi eld har dokumenteret, at et regelmæssigt indtag af alkohol har en positiv effekt på patienter med leddegigt. Den positive effekt synes endda direkte proportional med alkohol-indtaget. Ikke nok med at infl ammationen mindskes og smerter fortager sig, patienternes almene tilstand syntes også at bedres.

Min første tanke var: Hurra! endelig en positiv nyhed – kom lad os straks sprede det glade budskab. Anden tanke var: nyhed og nyhed? Det kunne jeg sådan set godt have fortalt forskerne i Sheffi eld på forhånd, og jeg har ikke engang gået på universitetet. Jeg har heller ikke leddegigt. Jeg kan dog mønstre en hæderlig omgang Morbus Bechterew. Jeg har i hvert fald i tidens løb set indtil fl ere Morbus Bechterew-patienter, der har indtaget fx rødvin med et tilfredsstillende resultat til følge. Endelig tænkte jeg: Nå ja, det var vel, hvad man kunne forvente. Jeg mener, onde tunger vil sikkert sige, at enhver der er udstationeret i længere tid i Sheffi eld før eller siden vil forfalde til at eksperimentere med alkohol.

Men ét er forskningsresultater, som nok synes i den mere kuriøse ende af skalaen. Noget andet er de hårde facts, som gigtpatienter og ikke mindst Morbus Bechterew-patienter møder, når talen falder på behandlingen med de biologiske midler også kaldet TNF-alfa hæmmere.

Her er der i høj grad tale om dokumenteret effekt af behandlin-gen og for manges vedkommende en næsten dramatisk virkning. Ikke sjældent hører jeg om patienter, der har fået deres gamle liv tilbage og igen kan få en normal hverdag til at fungere med både familie og arbejdsliv, uden at det ene udelukker det andet.

For år tilbage hørte jeg med jævne mellemrum om Morbus Bech-terew-patienter, der havde endog meget svært ved at få ordineret behandling med de dengang nye biologiske lægemidler. Og ikke nok med det; dengang syntes der også at være store geografi ske forskelle i behandlingstilbuddene til Morbus Bechterew-patienterne. De tider synes nu afl øst af tider med langt nemmere tilgang til disse midler. En øgning, der givet har sit udspring i succesraten i behandlingen og en øgning, der utvivlsomt er en samfundsøkono-misk god forretning på trods af de høje udgifter i forbindelse med selve behandlingen. Faktisk er der meget, der tyder på, at vi nu ser

Hvad er bedst?Hvis man bliver stillet spørgsmålet om, hvor man helst vil dø, så vil de fl este svare, at det vil de allerhelst i eget hjem. Naturligvis. For kun de færreste drømmer om at dø på en fortravlet hospitalsafdeling blandt fremmede mennesker.

Realiteten er dog, at rigtigt mange mennesker kommer herfra på en alt andet end værdig og god måde. Det er kun de færreste, der dør på hospice, nemlig omkring 1.000 mennesker om året, mens der dør cirka 26.000 på sygehuse, 14.000 på plejehjem og omkring 12.000 i eget hjem.

Forklaringerne er fl ere. Bor man på plejehjem, er plejehjemmet blevet ens hjem, således at der ikke er noget reelt alternativ. I mange tilfælde betyder sygdom naturligvis også, at man er indlagt på sygehus eller hospital, så der er valget heller ikke til stede. Udviklingen i antallet af hospicepladser er til gengæld glædelig, da der her er ram-mer og personale, som i alle henseender har et eneste formål, nemlig at gøre den sidste tid for døende så rar, lindrende og smertefri, som det overhovedet er muligt.

Endelig dør nogle hjemme, sådan de fl este af os helst vil det. Men formentlig kunne det ske for fl ere. Praktiserende læger fortæller, at pårørende mange gange går i panik eller ikke magter at passe de dø-ende i hjemmet og derfor helst ser, at der sker indlæggelse. Dermed går både de pårørende og den døende glip af en afslutning på livet, som kan være både rigtig og smuk.

Camilla af Rosenborg fortæller i denne udgave af RASK Magasinet, hvordan hun sammen med sin mand besluttede, at passe hans mor, mens hun var syg af cancer. ”Da min svigermor blev syg med kræft, var der mange, der sagde til os: ’Hvorfor får I hende ikke indlagt?’ Men man kan da ikke bare kassere et menneske,” forklarer Camilla. ”Jeg ville ikke have været denne oplevelse foruden. For jeg lærte en masse. Der var ting, jeg ikke troede jeg kunne. Men så fi nder du bare ud af, at det er du nødt til. Og så klarer man det, hvor andre havde sagt, at det havde de simpelt hen ikke gjort. Men når man er i situa-tionen, hvis der sker uheld, som der gør, så tror jeg helt instinktivt,

at man gør det, man skal gøre. Man har ikke tid til at vente på en hjemmehjælper.”

Vi kan meget mere, end vi tror, vi kan magte mere, end vi i vores vildeste fantasi forstiller os og vi evner at fl ytte egne grænser, lidt efter lidt, så vi til sidst har fl yttet os meget langt fra udgangspunktet. Det gælder jo i alle livets forhold, at vi har svært ved at forestille os, at vi kan klare sygdom hos os selv, vores børn og nære pårørende, ligesom vi kan have svært ved at forestille os, at livet er værd at leve, selv om vi har mistet syn, hørelse eller færdigheder. Igen er virkeligheden anderledes, end vi forestiller os. For livet er værd at leve og livet er meningsfuldt for de allerfl este, også selv om de er blevet lammede som følge af sygdom eller på grund af en ulykke. Og eksemplerne på mennesker, der på trods evner at få et både meningsfuldt og dejligt liv er mange. Tænk blot på landsformand for Muskelsvindfonden Evald Krog, der endnu en gang har stået bag sommerens ’Grøn Koncert’-turne, og som i 28 år har skaffet midler til organisationens arbejde. Tænk også på Jason Watt, der som ung motorsportstjerne endte i en kørestol, men som har trodset sit handicap og fortsat gør sig fl ot gældende i samme sportsgren.

Livet kan absolut være værd at leve, selv om man er handicappet eller har mistet væsentlige færdigheder. Vi skal have respekt for livet – uanset hvordan det end former sig – og dermed også for døden. Døden forudsætter, at der har været liv. Og livet ender med stensikker garanti med døden. Også selv om vi ven-der ryggen til, lukker øjnene og får vores pårørende indlagt i den sidste tid. Hvad kunne du selv tænke dig, når du skal dø?

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

de sidste generationer af den typiske, foroverbøjede og krumme Morbus Bechterew-patient eller leddegigtpatienten med stærkt forandrede hænder grundet de ødelagte led. Alt dette skyldes de nye medicinske behandlingsformer.

Skal vi så ikke bare række armene i vejret og bryde ud i lovsang til videnskaben, lægerne og medicinalfi rmaerne? Ja og nej. Ja, af de grunde jeg har redegjort for og nej, for der er stadig et stykke vej. En af hurdlerne på vejen til succes i medicinsk behandling er og bliver bivirkningerne. Bivirkningerne ved den biologiske behandling ser, foreløbigt, ud til at være overskuelige. Der hvor alle kommer til kort er, hvordan denne behandling påvirker patienterne på længere sigt, fx efter 10, 15 eller 20 års behandling; her venter alle patienter i biologisk behandling på nyt. Heldigvis er der noget der tyder på, at næste generation af de biologiske TNF-alfa hæmmere er på vej. Og her ligger måske nøglen til den perfekte behandling. Et er sikkert; vi har kun set toppen af isbjerget med denne behand-lingsform. Det skal blive spændende at følge udviklingen på dette vigtige område fremover.

Men alle ved, at nye behandlingsformer og nye lægemidler i særdeleshed er længe undervejs, og i mellemtiden kan det være, at der kommer nyt fra Sheffi eld . Måske deres næste projekt handler om, hvorvidt det nu også er så godt for den menneskelige sjæl at tilbringe et par stressfri sommermåneder sammen med sine kære i en lille provencalsk landsby med bjergene i baggrunden og udsigt over det azurblå middelhav i det fjerne.

Skulle det være tilfældet, ofrer jeg mig da gerne på videnska-bens alter og stiller mig ydmygt til rådighed.

Af Jens TrydeFormand for Gigtforeningen for Morbus Bechterew

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Få det godt med salt på Danmarks Saltcenter i Mariager.

6 Interview med Camilla af Rosenborg: ”Man kan da ikke bare kassere et menneske,” siger Camilla i dette meget åbenhjertige interview.

10 MR-Scanning kan afsløre tidlige tegn på Morbus Bechterew.

14 Træning, træning og atter træning er mantraet hos Center for sundhed og træning i Århus.

16 ”Jeg har fået overskud til det hele,” siger patient efter genoptræning.

18 Biologiske gigtmidler hjælper gigtpatienter ved kronisk leddegigt.

22 Bliv klog på dit skelet.

26 Hurtig udregning af gigtsygdomme på Privathospitalet Danmark, hvor reumatologien er det største speciale.

28 Kur- og rekreationsophold hvis man har været syg, stresset eller har mistet en ægtefælle.

32 Kongelig kurbehandling og effektiv genoptræning.

34 Flyt i kloster og bo som grever og baroner.

36 Hjælpemidler gør livet lettere for gigtpatienter.

38 Overliggeren sættes højt på Jemo-Pharm, der producerer naturlægemidler.

42 Når hunden bider ...

44 Nyt fra forskningens verden.

46 Privathospital med udsigt og store perspektiver i Stege på Møn.

50 Mekanismen bag søvn og vågenhed afdækket. Interview med overlæge Jan Ovesen, Danmarks fremmeste søvnforsker.

52 Nyt på disken.

56 Iskolde beslutninger må træffes hurtigt 78 grader nord.

60 Stress er til en vis grad sundt.

62 Eva Nystads klumme: Den entreprenante kirurg.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Lands foreningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

32 44

224

6

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 2.250 lægehuse og praktiserende læger, blod-bankerne, 750 tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse samt udvalgte apoteker. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 240.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected]ør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 [email protected]Århus redaktion:Kirsten [email protected]:Dir. tlf. 28 87 07 [email protected]:Susanne BergstrømDir. tlf. 28 87 07 [email protected] i denne udgave:Charlotte Søllner HernøKaren VistesenLotte FrandsenEva NystadMikkel Ais AndersenAnna KlitgaardJens TrydeFotografer:Anders BeldringRune KellerForsidefoto:Mikael Rosanes

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 [email protected]@raskmagasinet.dk

Layout og Tryk:Zeuner Grafi sk as · www.zeuner.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Få det godt med saltDanmarks Saltcenter i Mariager har de sidste 12 år budt på oplevelser koncentreret omkring salt. Man kan fx se, hvordan sydesalt produceres af 250 mio. år gammelt inddampet havsalt, der hentes op fra undergrunden. Man kan også bade i saltvand, der har samme saltkoncentration som vandet i Det Døde Hav og som har samme blødgørende og helende egenskaber. En kurbehandling giver huden nyt liv og afstresser krop og sjæl.

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Mariager ligger ud til Mariager Fjord omtrent midtvejs mellem Århus og Ålborg og ligger dermed meget naturskønt. Mariager er en vidunderlig gammel by fyldt med pittoreske gader og stræder med bindingsværkshuse og roser, der slynger sig alle vegne. Ma-riager bliver da også meget forståeligt kaldt for rosernes by. Men Mariager er også hjemsted for Danmarks Saltcenter, der er den eneste attraktion i Nordeuropa, som beskæftiger sig med salt – og alt, der har med salt at gøre. Her er masser af aktiviteter – nok til en hel dag for både store og små.

Mulighed for at mærke saltets effekt på egen kropI Saltcenteret fi ndes blandt andet en sydehytte, hvor sydesaltet bliver udvundet i en stor jernpande over åben ild, nøjagtig som det foregik i middelalderen. Danmarks Saltcenter producerer mellem 20 og 25 tons sydesalt om året. Sydesaltet pakkes blandt andet i lærredsposer og sælges til specialbutikker, andre attraktio-ner, supermarkeder m.m. Derudover laver Saltcenteret også deres egne kryddersalte, som der fi ndes ca. 25 forskellige varianter af.

Som gæst har man mulighed for at besøge en saltmine, som den så ud for 100 år siden og tage med minearbejdernes eleva-tor ned under jordens overfl ade. Her kan man opleve en saltmine med minegange, afstivet tømmer, borehuller i væggene og saltafl ejringer overalt på væggene.

Der er også mulighed for, at man kan mærke saltets effekt på sin egen krop.

Mariager Saltcenter har skabt deres egen version af Det Døde Hav med et varmvan-

dsbassin fyldt med saltvand, der har en saltkoncentration på ca. 30 %. Når vandet er så salt, kan man ikke synke, fordi opdriften er for stor. Saltvandet,

Danmarks SaltcenterKur- og oplevelsescentret er åben alle ugens dage. Massage og kurbehandlinger bestilles i forvejen. Læs mere om saltcentret på www.saltcenter.com og om Mariager som turistby på www.visit-mariagerfjord.dk, hvor der også fi ndes information om omfattende muligheder for overnatning.

Mariager Sydesalt fremstilles i en syde-hytte efter middelalderlige metoder. Saltlagen hældes i store jernpander, der opvarmes over åben ild. Efterhån-den som vandet fordamper, vokser de smukke krystaller på overfl aden. Sy-desaltet tørres i solen og efter et døgn poses det op og er klar til at spise.

Mariager Sydesalt er et rent na-turprodukt, der indeholder fl ere mineraler end industrielt fremstillet

salt. Saltet er en delikatesse i sær-klasse, men det kan også anvendes til

livgivende saltpeeling af huden.

der indeholder naturlige mineraler som magne-sium, calcium, kalium og sulfat, har en dybde-rensende og helende effekt på huden, så den bagefter føles blød som silke.

Saltet er lindrende, helende og blødgørendeForklaringen er saltet. Saltet binder nemlig fugten til huden og det er fugt, der er med til at vedligeholde hudens tekstur og er med til at beskytte mod udefrakommende sod, snavs og støv. Fugten forbedrer hudens udseende, fordi den efter saltbadning bliver blødere og friskere. Fine rynker og porerne i huden synes ligeledes mindre og generne ved tør hud som typisk er svie, kløe og ruhed mindskes. Mange psoriasisramte oplever det af samme årsag som lindrende og helende for huden at bade i saltbadet.

Danmarks Saltcenter tilbyder også kurbehandlinger i form af professionel massage fx med olie og sydesalt, der efterfølges af indpakning i mudder fra Det Døde Hav. Et afsluttende bad i det varme saltvandsbassin efterlader musklerne afslappede. En dag i Saltcentret kan derfor kombineres som en oplevelsestur til Saltcentret og et kurophold, der efterlader huden blød og lækker samt muskler og krop afstressende afslappet.

en saltmine, som den så ud for 100 år siden og tage med minearbejdernes eleva-tor ned under jordens overfl ade. Her kan man opleve en saltmine med minegange, afstivet tømmer, borehuller i væggene og saltafl ejringer overalt på væggene.

Der er også mulighed for, at man kan mærke saltets effekt på sin egen krop.

Mariager Saltcenter har skabt deres egen version af Det Døde Hav med et varmvan-

dsbassin fyldt med saltvand, der har en saltkoncentration på ca. 30 %. Når vandet er så salt, kan man ikke synke, fordi opdriften er for stor. Saltvandet,

Mariager Sydesalt er et rent na-turprodukt, der indeholder fl ere mineraler end industrielt fremstillet

salt. Saltet er en delikatesse i sær-klasse, men det kan også anvendes til

livgivende saltpeeling af huden.

Salt har en helende funktion for kroppens største organ, som er huden. I Danmarks Saltcenter kan man bade i et varmvandsbassin, hvor vandet har en saltkoncentration på 30 %.

4

Avisen for dig, som er blevet en erfaring eller to rigere

Avisen om livets store spørgsmål

KAvisen for diger blevet eneller to rigereKKFå Kristeligt Dagblad leveret direkte til døren – prøv den gratis i 4 uger!

Erik BjeragerAnsvarshavende chefredaktør, adm. direktør

Kristeligt Dagblad er en avis, som tager livserfaringalvorligt. I september lancerer vi – som det enestedanske dagblad – en fast ugentlig side om seniorliv.

Vi mener, at en avis skal give dig noget, du ikke kan fåpå tv-skærmen. Fordybelse og perspektiv, for eksempel.Vi giver dig de menneskelige historier bag nyhederne oggiver dig nye perspektiver på kulturen. Og vi taler medindsigtsfulde personer om tro, etik og eksistens. Måske er det derfor, vi er Danmarks hurtigst voksende avis, og langt mere end 100.000 hver dag læser Kristeligt Dagblad.

Bestil helt uforpligtende på telefonsvarer 70 15 01 40eller klik ind på www.k.dk/rask – og glæd dig til gratisat prøve en ny og forbedret udgave af en stærk kulturavismed sin egen vinkel på nyhedsstrømmen.

Få avisen 4 uger gratis – ringi dag på telefon 70 15 01 40eller klik ind på www.k.dk/rask

1006116 KD Rask.indd 1 06/07/10 15.43

Man kan da ikke bare

kassere et menneskeCamilla af Rosenborg driver sammen med sin mand selvstændig virksomhed med kontor i tilknytning til deres hjem i Birkerød. Det myldrer med børn, kat og killinger, hundehvalp og skøre påfund. Manden er ikke et af dem, men han er stærkt medvirkende til at sætte alle regnbuens farver på paletten hver dag. Camilla lyser af overskud og livsglæde, men hun har også sagt ja sig at være protektor for Familier med kræftramte børn – et hverv hun har påtaget sig med ydmyghed. For hun kender kun alt for godt til at have kræft tæt inde på livet i den nære familie.


Birkerød ligger i Nordsjælland i den ’fi ne’ Rudersdal Kommune. Der fi ndes mange pragtvillaer i området, men umiddelbart springer huset, som Camilla af Rosenborg og hendes mand Mikael Rosanes bebor, ikke i øjnene som værende noget særligt. Villaen er en nyere gulstensbygning og den er beliggende ud til en noget befær-det vej. Men når man kommer ind i huset er det som at entrere en veritabel blanding af ’Alice in Wonderland’, ’The Wizard of

Menageriet er dog ingenting i forhold til tidligere. Da løb der også kaniner rundt i hele haven. 24 stykker. Sådan cirka. Nu er kaninerne væk, men der er vandru-tsjebane, kabelbane, huse i træerne, trampolin og legehuse. For blot at give et par eksempler. Der er plads til børn, dyr og leg overalt. Men det er ikke så sært. For både Mikael og Camilla omtaler sig selv som nogle store legebørn. Og hvor alle andre voksne, dvs. forældre, siger

Protektor for Familier med kræftramte børnMen det er ikke alt, der er munter leg og sjov og ballade. Camilla af Rosenborg har de seneste år også været engageret i frivil-ligt arbejde.

Hvornår blev du protektor for Familier med kræftramte børn?

”Jeg blev protektor i marts 2008, så det

Camilla af Rosenborg og hendes mand Mikael Rosanes har netop været på ferie i Hong Kong med deres fi re børn. Her er det Anastasia, Theodor og Leopold. Da det er Ludwig, der agerer fotograf, er han ikke med på billedet.

Foto

: Priv

atfo

to.

Oz’ og Fætter BR. Hjemmet er eventyrligt. Der er knager formet som hunde i unifor-mer, fotos fra gulv til loft, lilla velour i køk-kenet og et mylder af dyr. Tre kattekillinger er blevet så store, at de er i færd med at udforske verden og husets nyeste familie-medlem er en lille sort Puddelhvalp, der er blevet hentet dagen før på Fyn, netop gammel nok til at komme hjemmefra.

nej, så siger Mikael konsekvent ja. ”Han har ikke en ’Nej-hat’,” forklarer Camilla. Men hvis hun selv ejer sådan en hat, er det ikke en, der særligt ofte bliver taget i anvendelse. For familiens fi re børn må stort set alt. Hund, kat, kaniner, papegøje eller leg i vandrutsjebanen midt om nat-ten. ”Hvorfor ikke? Det er jo sjovt,” siger de samstemmende.

er to et halvt år siden nu. De havde ikke haft en protektor før, men det besluttede de sig så for. Jeg blev rigtigt glad, da de ringede. Jeg syntes, det var rigtig godt, for jeg synes det er en meget vigtig orga-nisation. Det er meget fokus på livmoder-halskræft, brystkræft og andre kræft-former, der rammer voksne. Men der er ikke så meget fokus på børnekræft. Det

6

Ingolf hænger på sin mors arme.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

var der i hvert fald ikke for to et halvt år siden. Og ved du hvad? Jeg har selv fi re børn. Chancen for at det sker for et af vores børn, den er faktisk stor, for det sker oftere og oftere. Desværre. Der er fl ere og fl ere, der får kræft. Og man er sårbar, når det er ens børn,” forklarer Camilla og fortsætter:

”Det er rigtigt synd, hvis det er en

på 58 år, der får kræft, men man har alligevel fået 58 år. At få kræft som 2-årig, som 3-årig eller som teenager, når man har hele livet foran sig, det er meningsløst. De børn skal have nogle gode oplevelser. Og det jeg godt kan lide denne forening gør er, at de gør utroligt meget for børnene og forældrene. De giver nogle gode oplevelser for familierne

sammen. De har også nogle camps for teenagere, hvor de kan være sammen og lave teenageting, som almindelige børn gør. Hvert andet år det Legoland, der åbner deres døre for alle familierne og deres børn. Og små søskende eller store søskende er også altid velkomne, ligesom der altid er sponsorgaver. Masser af ga-ver. Børnene bliver forkælede.”

7

Også arrangementer for børn i isolation”Der er også julearrangement hvert år. Og jeg har aldrig set noget lignende. Ar-rangementerne er fantastiske. Der bliver gjort rigtig meget. Og det er vigtigt. Det er vigtigt at give børnene nogle oplevelser. Også de børn, der er i isolation, så de kan komme ud. Fx var der et arrangement i Cirkus Arli, hvor børn i isolation kunne være med og der er snart Bakke-tur, hvor børnene bliver inviteret på Bakken. Der er også restauranter, hvor børn der er i iso-lation kan være, og hvor andre børn kan gå andre steder hen, så de ikke smitter de børn, der er i isolation. Børn i isolation kommer nemlig ofte ingen steder. De bliver hjemme og ser deres egen vægge fra morgen til aften i lange perioder ad gangen, mens de er i behandling. Da er det jo vigtigt – og det synes jeg denne forening er rigtig god til at tage hånd om – at sørge for, at der er plads til alle. Det betyder rigtig meget for mig.”

Kræft i den nære familie”Lige da de spurgte mig, var jeg meget sårbar, for vi havde lige mistet Mikaels mor. Der var derfor ikke noget jeg hellere ville end det, dvs. at være protektor for Familier med kræftramte børn. Vi er samtidigt så uheldige, at min far fi k halskræft for et år siden. Faktisk var min far så syg, at vi troede, at nu var det løb kørt. Han kom i strålebehandling og skal nu først til tjek om syv måneder. Vi var indforståede med, at han skulle have motor i halsen. Men han sagde: ’Nej, jeg skal ikke have lavet noget. Nu ser vi, hvad de siger og så kører vi det derfra.’ Min far har ikke fået at vide, at han er rask, men at det er stabilt. Det er noget møg. Men når man så er i det – vi har jo efterhånden været der nogle gange – så bliver man immun over for det og tænker, at så skal det nok gå alt sammen, selv om det ser skidt ud. Sådan har vi det lige nu.”

Er det ikke et vilkår ved livet, at vi ikke alle går ram forbi?

”Jeg tror det. Det er jo sjovt nok, for vi har tit talt om, at min mor var en af de eneste blandt kvinderne i hendes omgangskreds, der ikke havde haft brystkræft eller nogen form for skavanker. Det blev så min far, der blev ramt. Der er jo fl ere og fl ere, der får konstateret kræft, men omvendt bliver lægerne også dygtigere og dygtigere. Og heldigvis for det. Men med hensyn til børn, der får kræft, så var det det, der fi k mig til at sige: ’Yes, det skal til’,” siger Camilla og understreger det med hændernes fagten.

Deltager i madprogram for at vinde penge til foreningen”Nu kommer der i øvrigt et madprogram på TV3 (’Til middag hos’, red.), hvor fi re kendte skal lave mad til hinanden og give hinanden point. Vinderen af pro-

Camilla af Rosenborg har let til smil, men er også er dybt engageret mennesker, der tager det alvorligt, at hun har sagt ja til at være protektor for Familier med kræftramte børn.

grammet får lov til at donere penge til et godt formål. Jeg har sagt ja, for så har jeg muligheden for – hvis jeg vinder – at donere penge til foreningen. Jeg har gjort en rigtig stor indsats for at fi nde en menu og alt muligt. Det skal være gennemført. Jeg vil gøre hvad jeg kan for at vinde nogle penge hjem til foreningen. De har også haft det samme på Kanal 5, men der vinder man efter at have været i fi nalen en middag for fi re på Kong Hans. Men tiden man bruger på det, er den samme. Så jeg vil meget hellere dette. Præmien er heller ikke god nok. Jeg har ikke brug for at sidde og spise med tre venner på Kong Hans. Jeg vil hellere give pengene til et godt formål. Jeg vil derfor godt stille op til noget, hvor man kan donere pengene vi-dere. Begge kanaler har spurgt, men hvad vil man helst? Det er det samme stykke ar-bejde, men jeg vil da hellere prøve at vinde pengene til foreningen. For de penge bliver brugt til noget fornuftigt. Og hvem har egentlig behov for at spise på Kong Hans? Det siger mig ikke rigtigt noget. Jeg synes det er fedt, at dette program er afsluttet med det samme og man kan give pengepræmien videre. Det er godt tænkt af TV3 at gøre det på den måde. Alle har i øvrigt også hver deres begrundelse for, at give pengene til netop det formål, de har valgt. Og det synes jeg er vigtigt.”

Ingolf gumler på Camillas sandaler”Det er så dejligt ved foreningen,” prøver Camilla at sige, men bliver igen distrahe-ret. Denne gang af Ingolf, den til hjemmet netop ankomne lille Puddelhvalp. ”Gumler du på mine sandaler? Spørger hun med blid stemme den lille sorte uldklump ved hendes fødder, før hun ufortrødent fortsætter. ”Alle søskende er inviteret til arrangementerne. Alle er sammen på en udfl ugt. Alle glemmer hverdagens stra-badser, alt det sure og kedelige. Så har de lige et frirum, hvor de kan hygge sig alle sammen. Så det har været vigtigt for mig at sige ja til foreningen.”

Naturligt at passe svigermor i hjemmet gennem tre årDa Camillas svigermor fi k konstateret kræft, gik Camilla og hendes mand for seks år siden bevidst efter at fi nde et hus, hvor der også var plads til Mikaels mor. De fandt det hus, de stadigvæk bor i. Ved siden af villaen er der en adskilt bygning, som både rummer virksomhedens kontor og som ovenpå indeholder en lejlighed. Dér blev Camillas svigermor tilbudt at bo, så der altid var nogen omkring hende i de tre år, hun var syg. Hun døde i 2007.

”Da min svigermor blev syg med kræft var der mange, der sagde til os: ’Hvorfor får I hende ikke indlagt? Men så er vi jo derude, hvor vi spurgte os selv, skal vi bare kassere hende? Men det kan man da ikke. Tænk på alt det hun har gjort for Mikael i hele hans liv. Og for børnene og for mig. Hun havde på det tidspunkt været min svigermor i 16 – 17 år. Man kan da ikke bare kassere et menneske, fordi det er så dårligt. Hvor er man henne, hvis man ikke kan sige: ’Ved du hvad, jeg kan godt have overskud til at lave en ekstra fi skefrikadelle, jeg kan godt sørge for mad til hende hver dag. Jeg kunne da ikke bare sende hende væk. Heller ikke da hun blev rigtigt dårlig. Jeg tog også over, hvor Mikael ikke kunne klare at blive konfronteret med hendes sygdom. Til sidst var det så galt, at jeg som svigerdatter kunne komme et skridt tættere på end Mikael kunne. Vi havde installeret en alarm, så tit var det sådan, at i stedet for at ringe til kommunen, så bippede hun os og så løb jeg – som regel var det mig – lige over og hjalp hende. Jeg hjalp hende i bad og med mange ting, hvor det ville have væ-ret for grænseoverskridende for Mikael. Jeg følte, at det skulle jeg. Selvfølgelig skulle jeg hjælpe her, selv om jeg havde familie og veninder, der slet ikke forstod det. De fattede overhovedet ikke, at jeg gad. Jeg sagde, at det var fi nt, at de ikke forstod det og ikke fattede det, men det faldt mig bare meget naturligt at gøre det. At være den ekstra sygeplejer.”

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

88

Ville ikke have været oplevelsen forudenFik du fl yttet dine grænser?

”Ja, det tror jeg nok, jeg gjorde. I den grad. Men jeg synes også, at jeg voksede lidt med opgaven. Jeg var faktisk stolt af mig selv nogle gange. Det kan godt være, at der er nogle der springer i elastik og sådan noget, men jeg havde det nogle gange sådan, at jeg tænkte, at det havde jeg ikke troet om mig selv. Og Mikael var stolt af det. Fordi han var på samme måde. ’Det havde jeg aldrig kunnet’, sagde han. Men nogle gange kan man blive nødt til det. Man kan ikke vælge. Og man kan ikke sende en person væk. Vi talte på et tidspunkt om, at vi skulle have en hospiceplads. Men det var fordi jeg var bange. Jeg var bange for døden, jeg var bange for at se en død. Jeg har ikke set mine bedsteforældre døde, for jeg har altid undgået det. Min værste frygt for det jeg stod midt i, det var at se hende død. ’Tænk, hvis hun dør derovre. Jeg kan jo ikke se hende’, tænkte jeg. Jeg tænker tit på det, men jeg vil ikke have været denne oplevelse foruden. For jeg lærte en masse. Jeg har altid været bange for døden og haft en frygt for at dø. Efter jeg så, hvor fredfyldt det var for hende, har jeg på en måde fået ro på.”

”Der var ting, jeg ikke troede jeg kunne. Men så fi nder du bare ud af, at det er du nødt til. Og så klarer man det, hvor andre havde sagt, at det havde de simpelt hen ikke gjort. Men når man er i situationen, hvis der sker uheld, som der gør, så tror jeg helt instinktivt, at man gør det, man skal gøre. Man har ikke tid til at vente på en hjemmehjælper. Så kunne min sviger-mor have stået eller ligget der. Nej, man tager sig af det, der er behov for i situa-tionen. Og så tilbage i seng og så taler vi ikke mere om det. Jeg oplevede det en del gange og har det godt med det.”

Er det en gave at få at man oplever de sider af sig selv? At man godt kan?

”Ja, det er det. Og jeg har det godt med det. For det var noget, jeg troede, jeg aldrig ville have gjort. Men jeg gjorde det. Jeg kunne,” siger Camilla fast og ikke uden stolthed i stemmen.

Mikael Rosanes sidder og klipper i ugeblade med en saksPludseligt blander Mikael Rosanes sig i samtalen. ”Man skal også fi nde på noget underholdning til det der halløj,” indsky-der han, der hele interviewet igennem har siddet og klippet i billedugeblade med en saks. ”Med halløj, mener han det der program på TV3,” forklarer Camilla. ”Ja”, siger Mikael og fortsætter: ”Vi har fundet på noget helt vildt ekstraordinært godt.” Hvad det er, kan dog ikke afsløres her i dette interview, for det vil ødelægge seernes fornøjelse ved at se programmet

i tv. Det kan kun siges, at det er en fan-tastisk kreativ idé, som med garanti vil få programmets deltagere til at måbe.

De bedste os af hendes liv ”Hun nåede at få lidt sjov ud af det,” siger Camilla og får samtalen tilbage på sporet. ”Det var de bedste år i hendes liv. Det sagde hun selv til os. Og hun sagde, ’Du skal ikke græde, Camilla. For de bedste år af mit liv har været her’. Hun blev 79 år, ligesom Mikaels far, der døde nogle år tidligere. Han havde troet, han ville blive 94 år, men blev også kun 79. Men min mormor blev næsten 94. Hun lagde sig til at dø. Hun havde ikke fl ere tilbage. Jeg husker, jeg sagde til hende. ’Jeg kommer på tirsdag’. ’Nej,’ sagde hun. ’Du skal ikke holde på mig. Lad os sige farvel nu. Der er ikke nogen, der skal holde på mig mere. Så tog hun det hele af og lagde sig til at dø på hospitalet. Det kan man jo også.

Camilla af Rosenborg blev i 1995 gift med Mikael Rosanes.

Camilla af Rosenborg er født den 29. oktober 1972. Hun er datter af Dronnin-gens fætter, Prins Christian, som i dag har titel af greve og således hedder Grev Christian af Rosenborg, fordi han mistede sin prinsetitel samt arveretten til tronen, da han giftede sig borgerligt med sin Anne Dorte.

Camilla er gift med Mikael Rosanes og sammen har de fi re børn: Anastasia, Ludwig, Theodor og Leopold.

De driver sammen Dampcigaretfi rmaet NyCigaret.dk, hvor de sælger cigaretter uden farlig røg; men med damp.

Umiddelbart efter de havde mødt hinanden startede de IdeFabrikken.dk, som nu har serviceret danske reklamebureauer med kampagneideer og gimmicks i 19 år.

Da Camilla, komtesse af Rosenborg, i 1995 blev gift med Mikael Rosanes mi-stede hun formelt sin komtessetitel, men der står da stadig Komtesse på kuverten når hun får breve fra Amalienborg, afslører hun.

Så er det måske bare tegn på, at man har levet et langt og forhåbentligt dejligt liv. Hun kunne ikke høre så godt. Ellers var hun fi t for fi ght. Men hun orkede det ikke mere. Jeg var egentlig lidt såret over, at hun sagde, vi ikke skulle holde på hende, men bagefter kunne jeg godt forstå det. Hun havde ingen tilbage andre end os familien.”

”Ja, når alle er døde, er det da døds-sygt,” indskyder Mikael. Og Camilla supplerer: ”Efter Mikael har mistet begge sine forældre, er der sket meget for ham rent mentalt, for nu er det ham, der er next.” Sådan ser Mikael det nu ikke: ”Hvis man er sådan depressiv, som jeg er, så er man ikke på den der med, at det er mig, der er next. Fordelen ved a være depressiv er, at man godt vil dø.” Heldigvis bliver bemærkningen sagt med et smil.

”Mikael savner, at dele med sine forældre. De har aldrig mødt Theodor og Mikaels far har aldrig mødt Leopold. Mikael savner, at de skulle opleve ting med børnene. Mikael har mange ting, han gerne ville fortælle dem.,” forklarer Camilla, mens Mikael nikker.

”Da min svigermor var meget syg, kom jeg over hos hende sammen med min søn Ludwig, som netop havde fået at vide, at han var blevet optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole. Sygeplejersken sagde: ”I skal ikke skal gå derind lige nu, for din svigermor er blevet dårlig.” Men så sagde jeg: ”Det skal du ikke bestemme. Kom Ludwig. Vi går derind’. Og det sidste vi hørte hende sige var ’Tillykke Ludwig’. Så gik hun i koma. Jeg har det så godt med, at jeg ikke lyttede til sygeplejersken, men bare tænke, at det skulle hun ikke bestemme.”

”For så havde hun ikke fået det at vide,” indskyder Mikael Rosanes. ”For i måneder op til det, så gik vi og tænke på det og om på om han mon kom ind. Der er jo mindst 300, der søger og de skal bruge 10. Men så kom han ind og vi nåede lige hjem og sige det til mor.”

Foto

: Priv

atfo

to.

9

En god oplevelse

Ønske om omsorg.Ønske om pasning af børn.Ønske om pleje.Ønske om ledsagelse.Ønske om oplevelser.Ønske om tilstedeværelse.

VALGET ER DITFra 4-24 timer i døgnet året rundt.

Kontakt: 45 76 90 45 · www.kinnerupcare.dk

OMSORG OG PLEJE EFTER EGET ØNSKE

MR-scanning kan afsløretidlige tegn på Morbus BechterewPatienter med gigtsygdommen Morbus Bechterew må ofte vente i fl ere år på at få en sikker diagnose, fordi det er så vanskeligt at diagnosticere lidelsen. Men nu har ny banebrydende forskning i MR-scanning for gigt gjort det markant hurtigere at fi nde ud af, hvad en patient fejler og det giver mulighed for tidlig behandling af sygdommen.

• Af Karen Vistesen · [email protected]

Gigtsygdommen Morbus Bechterew skyldes en form for betændelse (infl am-mation), der dog ikke forårsages af bakterier eller virus. Særligt hvirvelsøjlen og bækkenets led angribes. Sygdommen giver stivhed i ryg og bækken og i svære tilfælde kan ryggen blive helt stiv og krum. Gigtforeningen anslår, at cirka 10.000 danskere lider af Morbus Bechterew, som også går under betegnelsen rygsøjlegigt eller på latin spondylitis ankylopoietica.

Mikkel Østergaard, professor og dr. med. ved den reumatologiske forskningsenhed på Hvidovre og Glostrup Hospital, er en af landets fremmeste gigtforskere. Han siger, at Morbus Bechterew fortrinsvis ram-mer mænd og at sygdommen begynder i ungdomsårene. Man kender ikke årsagen til sygdommen, men de fl este patienter med Morbus Bechterew har den særlige vævstype HLA-B27, der kun fi ndes hos otte procent af befolkningen. Morbus Bechte-rew hører til de autoimmune sygdomme, hvilket vil sige, at immunsystemet vender sig mod eget væv og udløser betændelse uden at man kan forklare hvorfor.

Immunsystemets fejlreaktion”Normalt vil immunsystemet beskytte os mod infektioner ved at ødelægge bakterier

og virus, som forsøger at trænge ind i vores krop, men ved en autoimmun sygdom vender immunsystemet sig pludselig mod kroppens egne celler, som om der var trus-ler til stede, selv om det ikke er tilfældet,” forklarer Mikkel Østergaard og fortsætter:

”Symptomerne på Morbus Bechterew viser sig i begyndelse som smerter, typisk i den nederste del af ryggen. Det gør ondt i lænden og måske oplever man også ømhed i hofteregionen. Smerterne bedres af bevægelse, men ikke af hvile, hvilket er modsat almindelige rygsmerter. Typisk vil der også være en fornemmelse af, at bækken og ryg føles stivere og mindre bevægelig, især om morgenen, men stivheden fortager sig op ad formiddagen, når man får rørt sig. Smerterne er ikke konstante. Som ved leddegigt har man perioder, hvor det går fi nt, og andre hvor man mærker mere til den dårlige ryg,” siger Mikkel Østergaard og tilføjer, at man kan være ramt i varierende sværhedsgrad af Morbus Bechterew, og at de medføl-gende gener derfor kan være mere eller mindre belastende for patienten.

En diagnostisk udfordringDiagnosticeringen af Morbus Bechterew – og andre gigtlidelser for den sags skyld – er ikke helt let. Mange patienter må vente i fl ere år på at få en diagnose. Det betyder, at de må døje med symptomer urimeligt længe, før lægerne fi nder ud af, hvad de fejler.

”Problemer med langsommelig diagno-sticering gælder for mange gigtpatienter. Blandt patienter med Morbus Bechterew er der en forsinkelse på at få stillet diag-nosen på i gennemsnit cirka ni år,” siger Mikkel Østergaard og fortsætter:

”Den store diagnostiske udfordring lig-ger i, at smerterne og stivheden kan skyl-des så meget andet. Det kan være svært at skelne mellem forskellige typer smerter og hvor de kommer fra. Der er stor forskel på, om rygsmerterne stammer fra belast-ningsskader og forkerte bevægelser eller betændelse i hvirvelsøjlens led. Blandt de patienter, der henvender sig til deres prak-tiserende læge med kroniske rygsmerter, vil kun cirka fem procent have rygsmer-ter som følge af infl ammation. Det kan

Symptomer på Morbus Bechterew· Tilbagevendende smerter, typisk i

lænden.· Ømhed i hofteregionen, der bare

fortsætter, snigende over nogle måneder.

· Smerterne bedres i bevægelse, men ikke i hvile.

· Stivheden er typisk værst om morgenen.

· Hævelser af led, f.eks. i arme og ben¨.

· Brystkassen kan føles stiv og øm. Det skyldes, at ribben er forbundet med rygsøjle ved hjælp af små led.

Kilde: Gigtforeningen

Mikkel Østergaard, professor og dr. med. ved den reumatologiske forskningsenhed på Hvidovre og Glostrup Hospital, er en af landets fremmeste gigtforskere.

derfor være meget svært at identifi cere de patienter, som skal undersøges nærmere for Morbus Bechterew. Det er vigtigt, at

10

TRÆT AF DYRE TANDLÆGER? PRØV OS!

– LAVE PRISER SPAR OP TIL 45%– SPECIALIST I IMPLANTAT, PROTESER OG KRONER– IMPLANTAT KUN 8.900,-

Moderne tandklinik i hjertet af København.Kroner, broer, implantater, proteser og alm tandpleje.

Footage] GettyImages_56093742 supplied by PhotoAlto Agency RF Collections/Getty Images

DENTIN CLINIC, KRONPRINSESSEGADE 46, 1306 KØBENHAVN K

BOOK TID

ALLEREDE NU

3393 4181

www.dentinclinic.dk

såvel den praktiserende læge som patienten er opmærksom på, at der kan være tale om en gigtlidelse, hvis rygsmerterne har varet i mere end tre måneder, særligt hvis man er under 45 år. For en hurtig og præcis diagnose er afgørende for at kunne sætte ind med effektiv behandling af sygdommen.”

Afslørende MR-scanning og differentieret behandlingDiagnosticeringen af Morbus Bechterew sker i dag ved hjælp af sygehistorien, grundig klinisk undersøgelse og røntgenbilleder. Ved en almindelig røntgenundersøgelse er det dog ikke muligt at se led og knoglevæv særlig tydeligt, hvilket gør det svært at spore betændelsestilstandene. Med en CT-scanning, som er en slags udvidet røntgenundersøgelse, kan man tage noget bedre bille-der, men denne type scanning udsætter kroppen for mange fl ere røntgenstråler end en almindelig røntgenundersøgelse. Desuden er det langtfra alle typer forandringer, man kan se på CT-scanning. Derfor er det godt nyt for patienterne, at bl.a. en forskergruppe under professor Mikkel Østergaards ledelse har fundet ud af, at MR-scanning, som påvirker kroppen med helt ufarlige magnetfel-ter, meget præcist kan afsløre både leddegigt, Morbus Bechterews og en række andre gigtlidelser og særligt ved leddegigt, forudsige hvor hurtigt og aggressivt sygdommene vil udvikle sig.

”Vi prøver hele tiden at blive bedre til at spore gigt i hvir-velsøjlen og forudsige, hvordan sygdommen udvikler sig over tid. Jo hurtigere vi kan opdage gigten, des tidligere kan vi stille diagnosen og få patienten i den rette behandling,” siger Mikkel Østergaard.

Den nye forskning i MR-scanning gør det muligt at stille en hurtigere og mere sikker diagnose for en række gigtlidelsen som f.eks. rygsøjlegigt.

Morbus Bechterew kan give sig udtryk ved tilbagevendende smerter typisk i lænden og ved ømhed i hofteregionen, der kommer snigende

over nogle måneder og er vedvarende.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

MR-scanning for gigtVed MR-scanning er det ikke røntgenstråler men mag-netfelter, som påvirker kroppen. Undersøgelsen foregår ved, at man bliver lagt på en briks og kørt ind i et rør, som i realiteten er en stor magnet. Når alle kroppens celler ven-der sig mod magnetfeltet, som scanneren udsender, bliver deres radiosignaler opfanget og registreret i en computer. Forskelligt væv sender forskellige signaler og vil opfattes forskelligt af computeren og ved MR-scanning kan man se strukturer, der ikke kan ses på et røntgenbillede. Man kan f.eks. se ledbånd, muskler og bruskskiverne mellem ryghvirvlerne. Ved MR-scanning skal man typisk ligge stille i 25-45 minutter. Man kan ikke mærke magnetfelterne, der bliver sendt igennem kroppen, og man kan heller ikke mærke eller høre de signaler kroppen sender tilbage efter at være blevet påvirket af magneten. Der er ingen bivirk-ninger ved undersøgelsen.

11

Elin B. [email protected]

ER DU KOMMET TIL SKADE?- Har du behov for hjælp til at få den rette erstatning?

Trolle Advokatfirma - Team Erstatningtager hånd om situationen...• Jeg rådgiver dig om dine muligheder for at få erstatning.

• Jeg forestår korrespondancen med forsikringsselskaber,Arbejdsskadestyrelsen, kommunale myndigheder m.v.

• Jeg opgør dine erstatningskrav løbende, således at dinhverdag økonomisk set bliver mindst muligt forandret.

Kontakt mig uforpligtende

5500 Middelfart,Torvet 1

7100 Vejle,Havnepladsen 2

6000 Kolding,Domhusgade 22 B

70 15 15 32 | www.trolle-law.dkVesterballevej 25, Snoghøj, 7000 Fredericia

Ved MR-scanning kan man se strukturer, der ikke kan ses på et røntgenbillede. Man kan f.eks. se ledbånd, muskler og bruskskiverne mellem ryghvirvlerne.

”Scanningen viser omfanget af betæn-delsen i rygsøjlen og bækkenet, og den giver en viden vi kan bruge i valget af be-handlingstilbud,” siger Mikkel Østergaard.

Hidtil har den manglende viden om diagnose og prognose gjort, at gigtpa-tienter har fået en meget ens behandling, og det er ikke optimalt, når sygdomsfor-løbene er forskellige. Dog understreger professor Mikkel Østergaard, at det først bliver muligt at differentiere behandlingen fuldstændig, når man både kan stille en sikker diagnose og ved præcis hvilke ting, der kan forudsige sygdommens udvikling.

Biologiske lægemidler og motionMennesker med Morbus Bechterew behandles normalt med medicin, der

ingen metoder, som kan forebygge eller helbrede sygdommen. De nye såkaldte biologiske lægemidler kan meget præcist hæmme forskellige faktorer i betændelses-

processen, f.eks. signalstoffet TNF-alfa, som har en central rolle i den immunologiske proces, der fører til ledbetæn-delsen.

De biologiske lægemidler er dyre, men de har dokumen-teret videnskabelig effekt på Morbus Bechterew. Midlerne gives som drop eller indsprøjt-ninger på hospitalet.

Men også mere enkle meto-der som fysioterapi og motion kan være med til at hjælpe gigtpatienter. Eksempelvis øvel-ser i varmtvandsbassiner, hvor bevægelser går lettere.

”Mange gigtpatienter har glæde af træning i hverdagen. Det giver dem bedre muskel-styrke, så de kan klare mere i deres hverdag. Med træningen følger også fysisk og psykisk velvære, som gavner livskva-litet og humør,” siger Mikkel Østergaard.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

undertrykker betændelse og dulmer smerter. Dermed får patienten lindring for sine symptomer og skaderne på leddene kan holdes nede. Men endnu fi ndes der

Det ’mærkelige’ navnMorbus Bechterew har sit navn fra den russiske læge Wladimir Bech-terew, der beskrev sygdommen for cirka 100 år siden. Morbus er det latinske navn for sygdom. Lidelsen kaldes på latin også spondylitis ankylopoietica. Spondylitis betyder betændelse i ryghvirvlerne, og an-kylopoietica er navnet på den type ledbetændelse, der har tendens til at fremkalde stivhed i leddene. Man kan være mere eller mindre ramt af Morbus Bechterew, og de medføl-gende gener kan være mere eller mindre belastende. Graden af gener afhænger bl.a. af, hvor mange år man har haft sygdommen.


12

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4, 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby

Har du et projekt, der kan give børn positiv opmærk somhed og støtte deres udvikling, så har vi midlerne. TrygFonden bruger i år 450 millioner til projekter, der øger sundheden, sikkerheden og trivslen i Danmark – også for næste generation. Næste ansøgningsfrist er 1. september. Find et ansøgningsskema på trygfonden.dk

Vi søger projekter, der lærer børn at tro på sig selv. Har du et?

7711 and_m_foedder_Rask_196x283.indd 1 15/07/10 16.27

Træning, træningog atter træningDet er mantraet hos Center for sundhed og træning i Århus. Centret ejes af Gigtforeningen og tilbyder udover intensiv, fysisk træning også undervisning og vejledning.

• Af Lotte Frandsen · [email protected]

Fysioterapeut Flemming Kretzschmar viser nogle af de øvelser, der virker.

Patienter med diagnosticerede, kroni-ske lidelser i ryggen, led eller muskler kan komme på et ophold på Center for sundhed og træning. Det er et krav, at patienterne er selvhjulpne og motiverede for at træne.

”Vores kerneydelse er reumatologisk rehabilitering, og det foregår især gennem træning. Vi kører med et rimelig hårdt pro-gram, og vi forventer, at patienterne også selv træner to gange om dagen ud over det fastlagte program,” siger centerchef Bente Olesen, der har været leder de sidste 23 år.

Flemming Kretzschmar er en af de fem fysioterapeuter på stedet. Han supplerer:

”Patienterne kommer til at træne meget, og vi har en del, der i forløbet mærker mindre smerte. Men selv om vi ikke kan reducere smerterne for alle, er det bedre at være i god fysisk form og have smerter end at være i dårlig fysisk form og have smerter. Når patienterne kommer i ordentlig form, mestrer de så meget mere. De magter måske at besøge venner og bekendte og kommer ud af en social isolation.”

Flemming Kretzschmar har også set eksempler på patienter, der er kommet til centret i kørestol og er gået derfra.

”Vi har nogle patienter, der rykker helt vildt. Og der er ikke mange, som går ud

Fakta om gigtGigt er en folkesygdom. Den omfatter 200 forskellige diagnoser, der rammer led og muskler. Mere end 700.000 dan-skere, både børn, unge og gamle, lever med en gigtsygdom.

Gigtforeningen ejer og driver fi re be-handlingssteder: Et hospital og tre centre for sundhed og træning.


Foto

s: L

otte

Fra

ndse

n.

ad døren, uden at de har fået noget ud af opholdet. Efter den første af de fi re uger, opholdet varer, har de fl este rettet ryggen og møder verden på en helt ny, positiv måde.”

Flemming Kretzschmar ser det som centrets fornemste opgave at formidle glæden ved at træne.

”Patienterne skal grine og svede, når de træner. Hvis vi kan få dem til at synes, det er sjovt at træne, har vi opfyldt vores mission.”

Det hele menneskeBente Olesen og Flemming Kretzschmar er begge overbeviste om, at succesen ikke udelukkende skyldes den fysiske træning.

”Vi ser ikke bare på en ryg, men på det hele menneske. Mange af patienterne har følt sig mistænkeliggjort i systemet, inden de kom her, for ingen kan se smerterne. Ingen har troet på dem eller taget dem alvorligt. Når de kommer her, oplever de det stik modsatte. Vi møder patienterne med respekt og ærlighed,” fortæller Bente Olesen.

Ind i mellem det fysiske program får pa-tienterne også teoretisk viden om, hvordan for eksempel en smertecirkel kan brydes, om søvn, medicin og kost. Alle patienterne udtrykker stor tilfredshed med opholdet

på centret og glæder sig til at komme igen efter at have været hjemme på weekend mellem ugerne med behandling. Også i weekenderne bliver der stillet krav til pa-tienterne om at holde træningen ved lige.

Flemming Kretzschmar er sikker på, at også det intensive forløb er medvirkende til både patienters tilfredshed og til den store effekt af behandlingen.

”Jeg har set fl ere resultater her i løbet af de fi re år, jeg har været ansat, end jeg har opnået på en klinik gennem 15 år, netop fordi forløbet er så intensivt. Patienterne bliver pillet ud af deres hverdag og skal kun koncentrere sig om sig selv. De skal kun bære bakken op og ned, når de

1414

RA

SK

20

10

Model 25160 - MadridDamesandal med hælrem og velcrolukning over vristen.Kvalitet: SkindFarve: HvidStørrelse: 36 - 42

kr. 149,- inkl. momskr. 119,20 ekskl. moms Normalpris kr. 329,00

Model 25150 - DublinSportssko til damer med elastik-lukning og lille hæl.Kvalitet: Imiteret skindFarve: Hvid/gråStørrelse: 36 - 42

kr. 299,- inkl. momskr. 239,20 ekskl. moms

Model 25180 - MonacoSandaler til damer og herrer med velcrolukning.Kvalitet: Imiteret skind med indersål af ruskind.Farve: Sort - HvidStørrelse: 36 - 46


Model 25110 - Athen Dame ballerinasko med velcrolukning over vristen.Kvalitet: Skind Farve: Hvid/gråStørrelse: 36 - 42

kr. 299,- inkl. moms kr. 239,20 ekskl. moms

PraxisHammershusvej 16 i

7400 Herning Telefon 97 12 82 82 · Telefax 97 12 08 08

Se hele Praxis kollektionen på www.praxiswear.dk - Eller bestil gratis katalog på 97 12 82 82

- til arbejde og fritid!Populære modeller

Minimal efterbehandling i strygelet kvalitet!En ny serie i behagelig skjortekvalitet, hvor komfort, design og funktionalitet går op i en højere

enhed. Serien kombinerer bomuldens absorberingsevne og stretchens elasticitet med polyesterens

slidstyrke, anti-krølegen-skaber og farveægthed. 48% bomuld/48% polyester/4% EOL-Stretch


Model 25090 - ParisDame sandal med mulighed for indstilling af bagrem og over vristen.Kvalitet: Skind med indersål af ægte ruskind Farve: Sort - Hvid - BlåStørrelse: 36 - 42


Praxis top model - med ekstra bløde såler “Da denne model er lille i størrelsen, anbefaler vi, at

du tager ét nummer større, end du normalt bruger”

ww

w.s

p3.

dk

Alle modeller fåes i 7 friske farver og i str. XS-4XL Bordeaux Lys grøn Koksgrå Lys grå Marine Lys blå Navy

210x148_RASK_DK_sp3.indd 1 8/9/10 2:34 PM

Bente Olesen har været leder af Center for sundhed og træning i 23 år.

Foto

: Lot

te F

rand

sen.

Sådan kommer du på et træningsophold:Et ophold på et center for sundhed og træning varer fi re uger. Du skal henvises af enten din egen læge, en speciallæge eller en sygehuslæge. Du skal være mo-tiveret for at træne og være selvhjulpen. Du kan læse mere om Gigtforeningen på www.gigtforeningen.dk.


spiser, ellers skal de udelukkende træne og restituere, så de kan træne endnu mere.”

Realistiske målPå opholdets første dag bliver patienterne undersøgt af en speciallæge og, og de formulerer fem realistiske mål for kurset i samarbejde med en ergoterapeut.

”Vi hjælper med at sætte mål for, hvad de gerne vil kunne, når opholdet er slut.

Der er forskellige grader af mål. Nogle patienter vil kunne passe haven, nogle vil kunne gå tre kilometer, og andre vil selv kunne tage sko og strømper på. Så træner de ud fra målene efter et individuelt pro-gram,” siger Bente Olesen.

I den tredje uge vurderer patienten sam-men med personalet, om det er realistisk at nå målene.

”Vi får en pejling om, hvorvidt man er på vej til at nå sine mål med for eksempel at kunne gå to gange rundt om huset, eller om man er lysår fra det. For så må der justeres på målene. Vi oplever ofte, at patienterne sætter deres forventninger for højt i starten, for de er kede af at have fået et funktionsniveau, der er så lavt i forhold til, hvad de kunne tidligere. Og så vil de det hele på en gang, når de får det lidt bedre på grund af træningen.”

Forankring i hverdagenEn af de helt store udfordringer for pa-tienterne ligger i at holde fast i det, de har lært, når de kommer hjem.

”Inden patienterne tager herfra, får vi snakket igennem, hvad de skal hjem til og planlægger, hvordan de kan få struktureret hverdagen, så de kan få integreret trænin-gen i det daglige program. Og nogle skal måske hjem og forandre rutiner, der har været med til at forværre sygdommen.”

Flere af sygeplejerskerne er uddannet NLP-terapeuter (Neuro Lingvistisk Pro-grammering), og de arbejder gennem målrettede samtaler med patienterne i hele forløbet. Den afsluttende samtale skal give patienterne mod på at tage ansvar for sig selv og deres sygdom, når de forlader de trygge rammer på centret, og give dem overskud til at forankre det, de har lært.

”For mange af vores patienter ligger der en stor opgave i ikke bare at fortsætte i den samme, dårlige skure, når de kommer hjem til familien. Opbakning på hjem-mefronten er meget vigtig, og måske skal der laves om på nogle roller i familien. Det kan være svært, men kan også give nyt liv til hele familien,” siger Bente Olesen og Flemming Kretzschmar.

15

Jeg har fået overskud til det heleAlle patienter, der har været indlagt på Center for sundhed og træning i Århus, udtrykker stor tilfredshed med opholdet. Dorthe Andersen er en af dem.

På Center for sundhed og træning i Århus laver man hvert år undersøgelser af, hvordan patienterne vurderer opholdet og af hvor meget deres fysiske funktion er blevet forbedret. Næsten alle patienter giver topkarakter til centret. Dorthe Andersen på 47 år er en af de tilfredse patienter. Hun er ved at pakke sine ting for at tage hjem til manden og de tre børn på 12,14 og 16 år i Tilst ved Århus. Hun har været på centret i snart fi re uger og er rigtig træt af, at opholdet snart er slut.

”Det er simpelthen ubeskriveligt, hvad der sker herude. Da jeg kom, havde jeg ondt og kunne næsten ikke røre mig, og nu har jeg en følelse af at kunne det hele. Jeg har lært at håndtere smer-terne og føler, jeg kan fl ytte bjerge. Jeg går til min reumatolog, så snart jeg kommer hjem og spørger, om jeg kan få bevilget et ophold mere. Det vil være en dejlig gulerod at kunne se frem til.”

Meget bedre formFør Dorthe Andersen kom til Center for sundhed og træning, kunne hun højst gå 100 meter, inden hun fi k ondt, og ofte måtte hun gå med sin mand eller et af børnene under armen.

”Mit mål har været at kunne gå en kilometer alene, og det har jeg nået. Jeg kunne nærmest fl yve, da jeg kom i mål. Jeg har siddet ned de sidste mange år og nærmest boet i sofaen, men jeg har kæmpet de her fi re uger og trænet op til fi re gange om dagen.”

For Dorthe Andersen har det betydet meget, at træningsfacili-teterne er så gode.

”Maskinerne står der hele tiden til fri afbenyttelse. Det er bare at gå ned og træne, når man vil.”

Hun er sikker på, at hun vil fortsætte med sin træning, når hun kommer hjem til familien.

”Jeg har fået selvdisciplinen til at fortsætte. Jeg er 100 % sikker på, at jeg kommer i gang.”

Dorthe Andersen giver også sin fysioterapeut en del af æren for, at hun er kommet så langt.

”Min fysioterapeut har troet på mig og udfordret mig. Da jeg kom, var der mange ting, jeg ikke turde, men hun har presset mig på en positiv måde, så jeg tør meget mere nu. Og så skal jeg hjem og ændre på mange små rutiner i hverdagen. For eksempel har jeg lært at bukke mig ned på den rigtige måde.”

Psykisk overskudDet er ikke kun fysisk Dorthe Andersen har fået mere overskud.

”Når man først kommer lidt i form og får mindre ondt, ser man lysere på fremtiden. Jeg har rettet ryggen. Jeg gik meget med snuden ned i gulvet, fordi jeg ikke havde det så godt med det hele.”

Dorthe Andersens familie kan også mærke, at hun har fået det bedre.

”De kan mærke, at jeg er blevet mere glad og ikke så irrita-bel mere. Og jeg har fået modet til at ændre rollerne i familien. Børnene skal hjælpe mere til for at afl aste mig. Jeg har lært at sige fra og lytte til mine egne behov. For det er mig, der skal leve videre med gigtsmerterne.”

På kurset bliver patienterne opfordret til at blive venner med deres smerter, så Dorthe Andersen har planlagt at holde bryllup med sin smerte den sidste dag på centret.

”Det er min livsledsager resten af mine dage, så vi kan lige så godt blive gift.”

Syg i mange år Dorthe Andersen fi k sin gigtdiagnose for lidt over fem år siden, men forud var gået tyve år med rygsmerter.

”Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt og var ved læge og fysioterapeut fl ere gange, uden at det hjalp. Nu har jeg omsider fået en diagnose at sætte på mine smerter, og det er rart. Jeg havde mange sygedage på mit arbejde og dårlig samvittighed over for kollegaerne.”

Dorthe Andersen er uddannet social- og sundhedsassistent og håber nu at blive så rask, at hun kan komme tilbage på arbejds-markedet.

Erfaringen med at leve med smerter i mange år uden en diag-nose er Dorthe Andersen ikke alene om. Det har også været en stor hjælp for hende at møde andre i samme situation.

”Det er livsbekræftende at være i en gruppe, hvor vi kan snakke om sygdom og være på lige fod, uden at nogen ser skævt til en, fordi man har ondt. Her er der ingen, der tænker: ”Åh, har hun nu ondt igen.” Vi forstår hinanden og man skal ikke forklare så meget, som man skal til alle andre. Det giver mig rigtig meget. Og jeg vil have et ophold mere. For det er guld værd.”


Dorthe Andersen har trænet op til fi re gange om dagen under sit ophold. Hun vil fortsætte den gode stil, når hun kommer hjem.

”Jeg har fået selvdisciplinen til at fortsætte. Jeg er 100 % sikker

kom, var der mange ting, jeg ikke turde, men hun har presset mig på en positiv måde, så jeg tør meget mere nu. Og så skal jeg hjem

”Når man først kommer lidt i form og får mindre ondt, ser man

nose er Dorthe Andersen ikke alene om. Det har også været en stor hjælp for hende at møde andre i samme situation.

”Det er livsbekræftende at være i en gruppe, hvor vi kan snakke om sygdom og være på lige fod, uden at nogen ser skævt til en, fordi man har ondt. Her er der ingen, der tænker: ”Åh, har hun nu ondt igen.” Vi forstår hinanden og man skal ikke forklare så meget, som man skal til alle andre. Det giver mig rigtig meget. Og jeg vil have vil have vilet ophold mere. For det er guld værd.”

Dorthe Andersen har trænet op til fi re gange om dagen under sit ophold. Hun vil fortsætte den gode stil, når hun kommer hjem.

Foto

: Lot

te F

rand

sen.

1616

“Mere overskud i hverdagen”

Rengøring · Personlig Pleje

HJEMMESERVICE

Ring 35 35 00 32

Godkendt som privat leverandør i Frederiksberg Kommune

Hostrups Have 35 · 1954 Frederiksberg C [email protected]

Falkoner Allé 53, 5 - 2000 Frederiksberg www.alletidershjemmeservice.dk

Biologiske gigtmidlerhjælper gigtpatienterMange patienter med kronisk leddegigt har gavn af de nye, biologiske lægemidler. Professor i reumatologi advarer dog mod at opfatte midlerne som en mirakelkur. Der er bivirkninger, og tidlig diagnostik og tidlig behandling med konventionelle præparater er stadig en god og sikker terapi for mange af patienterne.behandling med konventionelle præparater er stadig en god og sikker terapi for mange af patienterne.

Det kan være svært at få dagligdagen til at hænge sammen, især hvis man har problemer med hænderne. Når man har leddegigt, er de små led i hænderne særlig udsatte.Foto: Scandinavian Stock Photo.


De biologiske lægemidler har haft en kolossal betydning for mange leddegigt-patienter. Stofferne virker hurtigt og med stor effekt. I modsætning til de konven-tionelle gigtmidler udmærker de sig ved at være rettet direkte mod de stoffer i leddene, der fremkalder sygdom.

”Patienterne oplever, at deres ømhed og stivhed i leddene og frem for alt deres generelle træthed i kroppen forsvinder. Efter bare et par måneder føler de, at de næsten har genvundet deres normale ressourcer,” forklarer Kristian Stengaard-Pedersen, professor og overlæge på

reumatologisk afdeling på Århus Universi-tetshospital.

Flere af de gamle gigtpræparater har haft lignende effekt, men til forskel fra de nye, biologiske midler har de ikke kunnet bremse den varige skade på leddene.

”Ved behandling med de konventionelle gigtmidler har man kunnet lindre symp-tomer, men ikke forhindre, at brusken og knoglen i leddet tog varig skade. Med de nye stoffer ser det ud til, at den proces bli-ver bremset, og det er jo helt afgørende. Det betyder, at vi næsten kan forhindre en varig ledskade i at udvikle sig. For første gang skræddersyr vi antistoffer, som krop-pen opfatter som naturlige, og som retter sig mod en hel præcis del af den sygelige biologi, der foregår i et angrebet led.”

Tidlig diagnostikSelv om de biologiske lægemidler kan gøre livet lettere for leddegigtpatienter, er det helt afgørende, at den medicinske behand-ling sættes i gang så hurtigt som overhove-det. Det gælder både for de konventionelle og de nye, biologiske præparater. Selv få måneders forsinkelse kan have alvorlige konsekvenser. For eksempel fordobles an-tallet af varige ledskader, hvis behandlingen forsinkes fi re måneder, efter at man har fået stillet diagnosen kronisk leddegigt.

”Førhen så man gerne tiden an, men led-degigten bliver hurtigt kronisk. En patient med hævede led bør derfor gå til læge, hvis hævelsen varer mere end fem-seks uger, for så kan man stille en defi nitiv diagnose for hovedparten af patienterne. Og er det led-

1818

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

Leddegigt kan give varig skade på led og knogler.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

degigt, skal der sættes ind med det samme med massiv medicinsk behandling.”

Hvis sygdomsprocessen får lov at sprede sig i krop-pen til fl ere led, virker medicinen ringere, end hvis blot et enkelt led er angrebet.

”Har man bare nogle grams betændt væv i krop-pen, er det meget nemmere for medicinen at slå igennem, end hvis leddegigten først har sat sig i de store led, hvor vi taler om kilo af betændt væv. Så tidlig diagnostik, tidlig aggressiv, medicinsk behand-ling og injektioner for at fjerne ethvert betændt led er altafgørende. Patienterne får i dag færre kunstige led end tidligere. Det er et udtryk for, at den behand-ling er effektiv.”

Forudsætningen for en tidlig diagnostik er, at der er et tilstrækkeligt antal speciallæger i reumato-logi, men der er store geografi ske forskelle, og mange steder mangler der reumato-loger. Det bekymrer Kristian Stengaard-Pedersen.

”I yderdistrikterne er der ubesatte lægestillinger. Det er hårrejsende, at patienter i Udkantsdanmark, der er mistænkt for at have leddegigt, skal vente længere tid på at få stillet en eventuel diagnose, end de der bor i hovedstadsregionen.”

TNF-niveauet alt for højtDe biologiske lægemidler virker ved at binde TNF (Tumor Nekrose Faktor), som er et af de stoffer, kroppen producerer for meget af, hvis man er angrebet af leddegigt.

”Under normale forhold fi ndes TNF i alt vores væv, hud, hjerne, alle vegne. De seneste ti år har man vidst, at koncentrationen af TNF er for høj i betændte led. De nye midler opsuger den mængde TNF, der er for meget. ”

Ud over et forhøjet TNF niveau er der mange andre sygelige processer i et angrebet led.

”Der er mange hundrede ting galt i kroppen, når man er ramt af leddegigt. De hvide blodlegemer hober sig op og påvirker de lokale celler i leddet, så de vokser eksplosivt. Alle disse celler kom-mer ud af deres indbyrdes balance og producerer stoffer, der er med til at nedbryde leddet. De gejler hinanden op på en uheldig måde både lokalt og i kredsløbet.”

Mange års forskning i de uhensigtsmæssige processer har resul-teret i, at man nu kan målrette den medicinske behandling, og få sygdomsprocesserne til at gå i stå.

Lægelige og økonomiske betænkelighederDet var ikke uden betænkeligheder, at man frigav TNF-præparater til medicinsk behandling for snart ti år siden.

”Der var både økonomiske og lægelige problemer ved at indføre stofferne. En konventionel behandling koster nogle få tusind kroner om året per patient,

men pludselig kunne en behandling beløbe sig til 140.000 kroner. Og med 40.000 patienter er vi oppe i milliardklassen. Rent lægeligt var man bekymret over risikoen ved at reducere TNF-niveauet, fordi stoffet har en tumordræbende effekt. Det var en stor skræk,

at vi kunne lave nogle ulykker, der var værre end det, vi helbreder, og den problemstilling ville tage mange år at afklare. Det er først nu efter ti år med stoffet, at man er begyndt at være tryg ved det. Der var en lille, hidsig debat dengang, hvor lægerne blev anklaget

for at være for forsigtige og for konservative og for at tage for meget hensyn til økonomi-

en. Men det var en blanding af hensyn til mange ting.”

Methotrexat stadig nummer etDe biologiske gigtmidler har en række åbenlyse fordele ved at kunne forhindre en varig ledska-de i at udvikle sig. Alligevel er før-

stevalget af medicinsk behandling stadig de konventionelle præparater,

især Methotrexat alene eller i kombination med andre præparater. Der eksisterer ikke klare

retningslinjer for, hvornår patienterne bliver tilbudt biologisk medicin.

1919

Lider du af ...

• Træthed• Koncentrationsbesvær• Tarmluft• Mavekneb• Oppustethed• Kvalme• Diare• Svimmelhed

... så er du måske glutenintolerant?

Dansk Cøliaki Forening

www.coeliaki.dk70 10 10 03

Dansk Cøliaki Forening

Casper Pihl RasmussenFormand

Postboks 117 · 5100 Odense C · [email protected] · www.coeliaki.dk

Fakta om leddegigt: · Knap 40.000 danskere har leddegigt.· Cirka 1.700 nye tilfælde registreres hvert år.· Leddegigt forkorter livslængden med 8-10 år.· Halvdelen af alle med leddegigt er på førtidspension.· Der bliver foretaget cirka 4.000 operationer om året på

leddegigtpatienter.· 70 % af patienterne med leddegigt er kvinder.· Årsagen til leddegigt er ukendt, men man ved, at der

er en vis genetisk disposition.· Sygdommen starter typisk i 50-60 års alderen

Kilde: MTV-rapport fra

Sundhedsstyrelsen, 2000.

”Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor længe man skal gå, inden man får tilbudt TNF-hæmmere. Og i dag, hvor vi ikke er så bange for tumorer, tilbyder vi det hurtigt til patienter med tidlig leddestruktion eller med svær sygdomsaktivitet.”

Men Kristian Stengaard-Pedersen understreger, at de biologiske lægemidler absolut ikke er et vidundermiddel.

”Hvis man holder op med TNF-hæmmerne, kommer hele leddegigten med alle symptomerne tilbage igen. Derudover har patienterne en dobbelt så stor risiko for at udvikle alvorlige luft-vejsinfektioner som andre. Og hvis alle skal have TNF-hæmmere, begynder økonomien også at blive et problem. Så grænsen er svær at sætte.”

Et forskningsprojekt, hvor en stor del af landets gigtafdelinger deltager, skal nu afklare, hvor meget gavn nydiagnosticerede leddegigtpatienter har af en behandling, hvor TNF-hæmmere kombineres med Methotrexat i forhold til en behandling med Methotrexat alene.

”Vi vil undersøge, hvor meget ekstra gavn patienterne har af de nye midler, for man kommer langt med de konventionelle præparater. Det er en kendt behandling, som folk kan få i årevis med beskedne bivirkninger. Her er vi på meget sikker grund. Og man får ikke en effektiv behandling med TNF-hæmmere gratis. Vi tror ikke, at svulster er et større problem, men der er stadig uafklarede aspekter.”

Fire TNF-hæmmereI dag råder man over fi re TNF-hæmmere, der ifølge Kristian Sten-gaard-Pedersen er ligeværdige med hensyn til effekt og bivirk-ninger. Stofferne skal typisk gives med et par ugers mellemrum.

De tre af stofferne kan patienterne selv injicere under huden, det sidste gives i blodåren på sygehuset.

”Da præparaterne til at sprøjte ind i huden kom frem, tænkte vi, at det var meget nemmere, og at alle patienterne ville fore-trække det. Men sådan er det ikke gået. Nogle patienter synes, det er skønt at komme ind til lægen og føle, at han tager ansva-ret. De trives med at få behandlingen overstået på sygehuset, så de bliver fri for at have medicinen hjemme i køleskabet mellem mælken og smørret. Så præparatet har overlevet.”

Hvis man vil opnå det fulde behandlingspotentiale, er det nødvendigt med fl ere forskellige produkter at vælge imellem, forklarer Kristian Stengaard-Pedersen:

”Nok er præparaterne ligeværdige med hensyn til effekt og bivirkninger, men for den enkelte patient kan der være en forskel. Cirka en tredjedel må skifte produkt efter et år på grund af for mange bivirkninger, især i form af hyppige infektioner i luftvejene eller på grund af for ringe effekt. Og vi bruger stort set lige meget af hvert af de tre præparater, der har været længe på markedet. Det fjerde er først lige blevet tilgængeligt.”

Foto

: Priv

atfo

to

Kristian Stengaard-Pedersen er professor og overlæge på reumatologisk afdeling på Århus Universitetshospital.

2020

Hjerterehabilitering på Vejlefjord

Hjerteforeningen og Vejlefjord samarbejder om hjerterehabiliteringsophold på Vejlefjord.

Vejlefjord har tilbudt hjerterehabiliteringsophold

fra august 2009.

Opholdenes varighed er fem dage, og de er

tilrette lagt i samarbejde med Hjerteforeningen.

Opholdetn Hjerterehabiliteringsopholdet indeholder spe

cialiseret genoptræning, information, psykisk

støtte og vejledning til patienter med hjerte

karsygdom

n Patienten behandles under opholdet fra vej

ledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab og

Hjerteforeningen og tilbydes daglig fysisk

træ ning og psykosocial støtte m.v.

n Pårørende tilbydes støtte og vejledning

n Sygeplejersker med akuterfaring hele døgnet

n Tilknyttet læge er ansvarlig for opholdet

Undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering kan medføre livsforlængelse

og reducere behovet for fornyet behandling. Samtidig viser internationale

undersøgelser, at hjerterehabilitering også kan give store menneskelige

gevinster i form af bedret funktion i dagligdagen og øget livskvalitet

n Der vil være mulighed for yderligere hjerte

rehabilitering i Hjerteforeningens regionale

rådgivningscentre

PatientenRehabiliteringsophold på Vejlefjord er gavnligt

for hjertepatienter, der skal justere livsstilen el

ler generelt har brug for råd og vejledning samt

at komme sig i trygge omgivelser, hvor genop

træningen tilrettelægges i professionelt regi.

Har du spørgsmål eller behov for mere information, kontakt os Vejlefjords behandlingssekretariatet, 7682 3333

www.vejlefjord.dk/hjerterehabilitering

og Hjerteforeningen, 3393 1788

www.hjerteforeningen.dk

Sanatorievej 27B7140 StoubyTlf. 7682 [email protected]

Annonce til Rask juni 2010.indd 1 16-06-2010 09:11:33

Vær med til at bygge bro imellem det alternative og den etablerede behandlerverden.

Bliv SundhedsCoach – et års eft eruddannelse hvor du lærer eff ekti v og nænsom sundhedskommunikati on og moti vati on.

Bliv SundhedsTerapeut – fi re års psykoterapeuti sk eft eruddannelse som inkluderer ernæring og krop.

Tag uddannelsen sideløbende med dit job, eller brug den som springbræt ti l nye udfordringer. Studiestart i Østjylland den 4. november 2010. Informati onsmøder i september og oktober. Se mere på www.refl ekzion.dk

Refl ekzion • www.refl ekzion.dk • 40275764

Bliv klog på dit skeletNår vi fødes er skelettet blødt og bøjeligt. Så bliver det udvokset og hårdt for så senere at blive afkalket. Her beskrives en række af skelettets funktioner og de sygdomme, der kan påvirke skelettet samt hvad man kan gøre for at bevare stærke, sunde knogler.

• Af Karen Vistesen · [email protected]

Skelet er fællesbetegnelsen for alle knoglerne i kroppen. Det er ’stativet’, som gør, at vi kan holde os oprejst og ikke falder sam-men som en vandmand. Udover at bære kroppen og sørge for at vi kan stå, sidde, ligge og bevæge os naturligt uden at det gør ondt, så sørger skelettet også for at beskytte bløde, sårbare indre organer. Kraniet beskytter hjernen, og rygraden beskytter rygmar-ven. Ribbenene beskytter lungerne, hjertet og en mængde andre vigtige organer. Skelettet fungerer også som kroppens kalklager.

Vi har rundt regnet 200 knogler til at klare disse opgaver. De fl este af knoglerne kan vi normalt ikke se, men vi kan mærke dem gennem huden og nogle af dem er lettere at fi nde end andre. Det gælder f.eks. kindbenet, kravebenet, albuespidsen, skinnebenet og rygsøjlen. Der fi ndes forskellige typer knogler. Nogle knogler er formet som lange rør, rørknogler, der ligger inde i arme og ben. Andre knogler er fl ade som brystben, ribben, hofteben og kranieknogler. Mange små knogler giver stor bevægelighed, uden at stabiliteten tabes. Det gælder blandt andet ryghvirvlerne og de mange små knogler, der sidder i håndroden og fodroden. Den

Bevar stærke knoglerNår knoglevævet en gang er tabt, kan det kun i mindre grad gendannes. Da stærke knogler opbygges indtil 30-35 års alderen, skal især kvinder være omhyggelige med at få kalk nok til at opbygge den maksimale knog-lemasse, før de kommer i overgangsalderen, hvor det hormonbetingede knoglesvind sætter ind. De vigtigste faktorer er:· Rigeligt med kalk (calcium) og D-vitamin.· Regelmæssig motion.· Undgå tobak.· Bevar en normal vægt.· Forebyg fald.· Begræns indtagelse af alkohol og kaffe.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Skelettet beskytter bl.a. bløde, sårbare indre organer. Således be-skytter ribbenene lungerne, hjertet og en mængde andre vigtige organer.

længste og stærkeste knogle, vi har i kroppen, er lårbensknoglen, som hos et voksent menneske vejer 300 g.

Knogler er stærkere end vi trorKnoglerne består både af meget hårdt materiale – kalk og noget mere elastisk og blødt – collagen. Når de to materialer blandes får man en meget stærk konstruktion, der kan tåle en stor belast-

22

DDZ– Din Alternative SkoleDen Danske Zoneterapeut Skole

DDZ – Din Alternative SkoleTornerosevej 72 · 2730 HerlevTlf. 51 23 77 23 · [email protected]

www.ddz.dkwww.eschool.dk

25 år med uddannelser til:· Zoneterapeut· Ansigtszoneterapeut,

med eneret i DK · Massør· Kranio-sakral Terapeut

Kurser:· Cosmofacial· Japansk Lifting· Neuromuskulær Manipulation

NMM· Hot Stone Massage· Øreakupunktur· Kropsakupunktur· Dyreterapeut

www.eSchool.dk:· Start i dag med fagene Anatomi/

Fysiologi og· Sygdomslære på e-learning indtil

opstart af klasseundervisning.· Flere kurser kan tages her.

Meld dig til gratis Intro kursus på

Tlf. 51 23 77 23

ning, uden at der sker brud. Inde i knoglen er vævet porøst og kan ligne en vaskesvamp. Hulrummet er fyldt med knoglemarven, som sørger for at danne de fl este af cellerne til blodet: de røde blodlegemer, hvide blodle-gemer og blodpladerne.

Knoglevævet består af salte og mineraler, hovedsageligt kalk. Knoglerne har brug for hele tiden at få tilført kalk, som vi får fra den mad, vi spiser, især mælkeprodukter. For at kalken, vi spiser, kan blive indbygget i knog-lerne, er det nødvendigt med D-vitamin, som vi hovedsageligt får fra solens stråler.

Knogler ændrer karakter gennem livet Knoglerne er levende materiale. Det tror man ikke, når man ser et afpillet skelet. Men knoglerne ændrer længde og tykkelse gen-nem livet. Når vi fødes er knoglerne bløde og bøjelige, men efterhånden som vi vokser op bliver de stive og skelettet holder sig forholds-vis stabilt, selv om der hele tiden indbygges og tabes kalk alt efter vores krops behov. Når vi bliver midaldrende begynder knoglerne at afkalke og de bliver mindre stærke. For nogle mennesker betyder tabet af kalk, at de får skøre knogler, som brækker nemt. Det kaldes knogleskørhed, osteoporose.

Led og muskler sørger for, at vi kan bruge skelettet til noget. Leddene forbinder nemlig knoglerne til hinanden, så vi kan bevæge

skelettet, og musklerne er fæstet til knog-lerne på en sådan måde, at når de trækker sig sammen, bøjes eller strækkes leddet så lemmerne bevæger sig. Musklerne er ’ma-

skinerne’, der sørger for bevægelserne.

Sygdomme kan påvirke skelettet Ligesom andre steder i kroppen, kan der opstå sygdomme i knoglevævet. Engelsk syge, der skyldes D-vita-minmangel, medfører manglende kalkindhold og ’bløde’ skeletknog-ler. Pagets Sygdom er en sjælden

tilstand, hvor processer i knoglesammensætningen løber løbsk. Det medfører forstørrede knogler i nogle dele af kroppen og også en ændring i knoglestrukturen,

som giver større risiko for knoglebrud.En række gigtsygdomme kan

ændre knoglernes normale opbyg-ning og funktion. Morbus Bechterew er en betændelsesagtig form for

gigt, der kan påvirke skelettet, da den angriber rygsøjlens og bækkenets led. Sygdommen giver stivhed i ryg og

knoglerne til hinanden, så vi kan bevæge skelettet, og musklerne er fæstet til knog-lerne på en sådan måde, at når de trækker sig sammen, bøjes eller strækkes leddet så lemmerne bevæger sig. Musklerne er ’ma-

skinerne’, der sørger for bevægelserne.

Sygdomme kan påvirke skelettet Ligesom andre steder i kroppen, kan der opstå sygdomme i knoglevævet. Engelsk syge, der skyldes D-vita-minmangel, medfører manglende kalkindhold og ’bløde’ skeletknog-ler. Pagets Sygdom er en sjælden

tilstand, hvor processer i knoglesammensætningen løber løbsk. Det medfører forstørrede knogler i nogle dele af kroppen og også en ændring i knoglestrukturen,

som giver større risiko for knoglebrud.En række gigtsygdomme kan

ændre knoglernes normale opbyg-ning og funktion. Morbus Bechterew er en betændelsesagtig form for

gigt, der kan påvirke skelettet, da den angriber rygsøjlens og bækkenets led. Sygdommen giver stivhed i ryg og

Kraniet beskytter hjernen og rygraden beskytter

rygmarven.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Fakta om skelettetSkelettet består af 200 knogler og udgør ca. 18 % af legemsvægten. Den længste og tungeste knogle er lårknog-len, der hos en mand på 70 kg vejer ca. 1 kg.

Skelettets 3 hovedopgaver:1. Beskyttelse: De vigtigste organer i

kroppen er beskyttet af ben. Vores hjerne ligger inde i hovedskallen og er godt beskyttet. Hjertet og lungerne ligger i brystkassen, og alle nervetrå-dene i rygmarven ligger beskyttet i nervesøjlen.

2. Bevægelse: Eftersom de fl este led mellem knoglerne er bevægelige, kan vi bevæge skelettet. Musklerne er fæstet til knoglerne på en sådan måde, at når musklerne trækker sig sammen, bøjes eller strækkes leddet så lemmerne bevæges.

3. Deponering: Skelettet er depot for kroppens mineraler, og i de store knogler produceres bl.a. de røde blod-celler.

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi.

23

bækken og i svære tilfælde bliver ryggen helt stiv og krum.

Leddegigt kan påvirke skelettet på fl ere måder. For det første er sygdommen ledsaget af betæn-delse i leddene – typisk i fi nger- og håndled, som hæver op, bliver stive og ømme. Med infl ammatio-

nen følger også en øget dannelse af en række stoffer, der ud over at

fremme betændelsen også stimulerer de celler, der er involveret i knogle-

nedbrydning og kan hæmme de celler, der bygger knoglerne op. Betændelsen

medfører dermed ikke kun en nedbryd-ning af leddene men også en øget afkalk-

ning af knoglerne. Den øgede afkalkning af skelettet kan mindske dets styrke og medføre

skøre knogler.Sygdommen har også en anden virkning.

Smerter og stivhed i leddene kan gøre det svært for patienten at holde sig i god form.

Fysisk inaktivitet nedsætter belastningen på skelettet, hvilket øger afkalk-

ningen og dermed bidrages yderligere til forekomsten af osteoporose. Endelig kan behandling med binyrebark-

hormon (prednison) påvirke skelettet bl.a. fordi det hæmmer kønshormons positive effekt på knoglerne og hæmmer vitamin D,s virkning på kalkomsætningen. Det medfører en negativ kalkbalance i kroppen og dermed også svækket knoglestyrke.

Også slidgigt kan ændre skelettet. Lidelsen angriber leddene i hofte, knæ, hvirvelsøjle og fi ngre. Ved slidgigt vil brusken i leddet blive slidt og måske efterhånden forsvinde. Det betyder, at leddet næsten kun bevæges på knoglen, og det skurrer og gør ondt, når man bøjer eller drejer i det. Den egentlige årsag til slidgigt kender man ikke, men lidelsen er aldersbetinget. Skævt sammenvoksede knoglebrud, forkerte arbejdsstillinger, menisklæsioner og hofte-sygdomme medvirker til at belaste led og knogler, så man udvikler slidgigt.

De kroniske skader er det vanskeligt at gøre noget ved. Man kan korrigere på led og sener eller indsætte led-proteser. Man har gode erfaringer med store led – hofter og knæ. Man kan også indsætte kunstige fi ngerled, men de naturlige led er nu engang at foretrække.

Knogler er energiskeKnogler er dynamiske og kan mere end man lige skulle tro. Udover at de fæster muskler og holder kroppen oprejst, så kom-munikerer de også med resten af organismen. Ny amerikansk forskning viser, at knoglerne er med til at regulere vores blodsuk-ker og derfor spiller de en rolle i forhold til diabetes. Mennesker med type 2 diabetes har svært ved at danne insulin og få krop-pens celler til at optage sukker.

bækken og i svære tilfælde bliver ryggen helt stiv og krum.

Leddegigt kan påvirke skelettet på fl ere måder. For det første er sygdommen ledsaget af betæn-delse i leddene – typisk i fi nger- og håndled, som hæver op, bliver stive og ømme. Med infl ammatio-

nen følger også en øget dannelse af en række stoffer, der ud over at

fremme betændelsen også stimulerer de celler, der er involveret i knogle-

nedbrydning og kan hæmme de celler, der bygger knoglerne op. Betændelsen

medfører dermed ikke kun en nedbryd-ning af leddene men også en øget afkalk-

ning af knoglerne. Den øgede afkalkning af skelettet kan mindske dets styrke og medføre

skøre knogler.Sygdommen har også en anden virkning.

Smerter og stivhed i leddene kan gøre det svært for patienten at holde sig i god form.

Fysisk inaktivitet nedsætter belastningen på skelettet, hvilket øger afkalk-

ningen og dermed bidrages yderligere til forekomsten af osteoporose. Endelig kan behandling med binyrebark-

hormon (prednison) påvirke

Mange små knogler giver stor bevægelighed, uden at stabiliteten tabes. Det gælder fx de mange små knogler, der sidder i fodroden. Den længste og stærkeste knogle, vi har i kroppen, er lårbensknoglen, som hos et voksent menneske vejer 300 g.

Vidste du at…· Hovedets skelet er dannet af 23 knogler, som om-

slutter og beskytter hjernen, øjnene, indre øre samt indgangene til fordøjelseskanalen og luftvejene. Kun to af knoglerne er bevægelige, nemlig underkæben og tungebenet.

· Kraveben eller nøgleben er en let S-formet rørknogle, der tjener som tilhæftning for halsens og brystkassens muskler. Dens opgave er at holde skulderbladet ud fra kroppen, så armen kan bevæge sig frit af brystkassen.

· Hånden består at i alt 27 knogler og den omfatter hån-droden, mellemhånden og fi ngrene.

· En knogle er opbygget, så den indre del af knoglen ligner en badesvamp med mange hulrum og den ydre del af knoglen er hård, kompakt og stærk med stor bæreevne.

KnoglescanningKnoglernes kalkindhold (knoglemineraltæthed BMD) kan vurderes med en scanner, der viser mineralindholdet i bl.a. hvirvelsøjlen, hoften og underarmens knogler. Målingen foretages med røntgenstråler. En anden metode benytter ultralydsscanning af hælknoglen. Disse målinger kan give indtryk af, om man er i risikozonen for osteoporose.

Kilder: Politikens Store Lægebog, Weekendavisen, Osteroporose Forenin-

gen, Gigtforeningen, www.sundhedsguiden m.fl .

Forskere fra Columbia University Medical Center har fundet ud af, at der i forbindelse med, at gammelt knoglevæv nedbrydes bliver dannet et surt miljø, der aktiverer et hormon kaldet osteo-calcin. Dette hormon frigives fra knoglerne og bevæger sig ud i kroppen, hvor det i bugspytkirtlen sætter gang i insulinproduktio-nen. Samtidig forbedrer det også andre cellers evne til at optage sukker. Men der er tale om en envejskommunikation. Processen kører i ring.

Insulin gengælder nemlig tjenesten ved at signalere til knog-lerne om at sætte gang i nedbrydelsen af knoglerne, så mere osteocalcin frigives.

Det er muligt, at denne nye viden om det tætte samspil mellem knogler og insulin kan betyde, at man kan lave en ny medicin mod type 2 diabetes. Hvis man f.eks. kunstigt kan øge mængden af aktiveret osteocalcin i kroppen, så kan kroppen igen producere insulin og blive bedre til at optage sukker. Det sætter desuden behandling af knogleskørhed i perspektiv. Her behandler man nemlig med medicin, som forhindrer nedbrydning af knoglerne. Det kan betyde, at mindre osteocalcin aktiveres, så patienterne får sværere ved at optage sukker og i sidste ende risikere at udvikle diabetes.

Motion fremmer et stærkt skeletMotion og fysisk aktivitet styrker knogler, led og muskler. Et skelet, som ikke bliver rørt, bliver svagere. Hvis du har haft benet i gips, ved du, hvor svagt det føles, når det igen kommer ud af gipsen. Men stærke ben er ikke kun et spørgsmål om muskler. Knoglerne inde i benet skal også være stærke, og det bliver de med tre ting; kalcium, D-vitamin og motion.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi er fysisk aktive i mindst en halv time hver dag. Den halve time kan godt deles op i mindre perioder. Det vigtige er at røre sig i løbet af dagen og sørge for at få pulsen lidt op, så vejrtrækningen kan mærkes.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

24

www.nordic-ferry.comTel. 5695 1866

Sensommer-tur?

Esbjerg

Sælvig

Spodsbjerg

Tårs

Fanø

Hou

Ystad Køge

Sassnitz

Rønne

Bøjden

Kolby KåsKalundborg

Fynshav

Tag på smut-tur til en af Danmarks øer- her er nogle gode priseksempler

fra kr. 334,-

kr. 375,-

kr. 281,-

fra kr. 275,-

kr. 245,-

kr. 198,-

Bornholm Ystad-RønnePensionistpris bil + 2

SamsøVestBil / varevogn u. 3500 kg inkl. 5 pers., indtil 6 m lang, uanset højde

ØstBil / varevogn u. 3500 kg inkl. fører, indtil 6 m lang og maks. 2,40 m høj

FanøPersonbil med eller uden campingvogn / trailereller mobilehome inkl. 9 personer, indtil 6 m lang

LangelandPersonbil med eller uden campingvogn / trailer eller mobilehome inkl. 9 personer, indtil 6 m lang

AlsPersonbil med eller uden campingvogn / trailer eller mobilehome inkl. 9 personer, indtil 6 m lang

Alle priser er for enkelttur - med undtagelse af Fanø.

Hurtig udredning af gigtsygdomme– på Privathospitalet DanmarkPrivathospitalet Danmark, beliggende i Charlottenlund, har eksisteret siden 1991, og er i dag Danmarks tredje største privathospital. Privathospitalet tilbyder undersøgelse og behandling af en lang række sygdomme og lidelser. Det største speciale er reumatologien, hvor patienterne kommer med symptomer på fx diskusprolaps, belastningsskader, autoimmune gigtsygdomme og slidgigt.


Privathospitalet Danmark har ansat to af landets store kapaciteter indenfor reumatologien, nemlig Orla Als, chefl æge og speciallæ-ge i reumatologi og Hans Henrik Mogensen, ligeledes speciallæge i reumatologi. De har hver deres spidskompetencer, og supplerer derfor hinanden på forbilledlig vis.

”Patienter, der kommer med reumatologiske symptomer, er fuldstændigt uselekterede,” forklarer Orla Als indledningsvist. ”Vi modtager hovedsageligt patienter med sundhedsforsikring, men enkelte kommer også som selvbetalere. Vi har meget få reumato-logiske patienter fra ventelister fra det offentlige.”

Udreder og behandler alt fra slidgigt til diskusprolaps”Vi udreder og behandler patienter i alderen fra 16 år og opefter. Undtagelsesvis behandler vi patienter med kroniske gigtsyg-domme, da det hænder vi diagnosticerer fx en leddegigt hos en typisk udiagnosticeret patient, i en akut fase. Hvis diagnosen leddegigt er sikker, er det et livslangt forløb, hvorfor vi henviser til det offentlige her, da det er sådan indenfor reumatologien, at kun hospitalsafdelinger må tage sig af den biologiske behandling. Dette er vedtaget sundhedspolitisk i Danmark, hvilket er udmær-ket, da det giver fuldstændig kontrol med nye tiltag og medfører at alle indikationerne bliver mere ensartede,” siger Orla Als og fortsætter:

”Udover de patienter, der kommer med systemiske infl am-mationstilstande, behandler vi også patienter med rygproble-

Orla Als er chefl æge og speciallæge i reuma-tologi på Privathospitalet Danmark.

Privathospitalet DanmarkPrivathospitalet Danmark råder over 3 operationsstuer, 8 ambulatorier og 24 sengepladser. Den ene operati-onsstue er indrettet med laminært airfl ow og specielt beregnet til større åbne kirurgiske indgreb som rygoperationer og hofte- og knæudskiftninger. Ho-spitalet råder endvidere over en CT-scanner, moderne røntgenudstyr og MR-scanner. Der er max. 10 dages ventetid. Læs evt. mere på www.phdanmark.dk

mer – disse patienter er et kæmpeklientel her i vores regi. Rigtig mange patienter kommer med diskusprolaps, ondt i ryggen osv. Desuden har vi en del patienter med degenerative (slidgigt, red.)

26

sygdomme. Vi skelner skarpt mellem de infl ammatoriske og de degenerative sygdomme. Endelig er der rehabiliteringsafdelingen, dvs. genoptræning efter operation for slidgigt.”

Behandling er dialogbaseret med patienterne”Patienter med diskusprolaps udreder og behandler vi hovedsa-geligt konservativt,” supplerer Hans Henrik Mogensen. ”Omkring 80 % af diskusprolapspatienterne har faktisk ikke behov for operation. Vi er begge enige om at holde os til de traditionelle in-dikationer for operation, hvor vi observerer de akutte faresignaler som fremadskridende lammelser og pludselige problemer med at holde på vandet. Disse patienter bliver opereret. Det er naturligvis ikke rart for en patient at have smerter, men smerter er ikke en absolut operationsindikation. Vi anbefaler ofte genoptræning og behandling hos en fysioterapeut i en måned eller to, hvilket vi har rigtig gode erfaringer med. Behandlingen er selvfølgelig dialog-baseret med patienten, men både vi, og kirurgerne, er enige om strategien.”

Lytter til patienterne ”Vi lytter selvfølgelig til patienterne,” fortsætter Orla Als. ”Hvis en patient gerne vil opereres, må vi med vores faglighed gå ind og forklare, hvorfor vi gerne vil noget andet. Nogle mennesker mener, at det at have ondt et eller andet sted, er en decideret ap-paratfejl, hvor man skifter reservedelene ud – her er det så vores opgave at sige:

Hør nu her – det er altså biologisk materiale, vi arbejder med – ikke en dieselmotor i en Mercedes.”

”Mange gigtlidelser er en følge af livsstil, hvilet kan være meget svært at rette op på,” mener Orla Als. ”Dog kender man ikke de grundlæggende årsager til slidgigt,” indskyder Hans Henrik Mogensen. ”Meget er genetisk betinget, formentlig omkring halvdelen af tilfældene. Det ses, at yngre normalvægtige menne-sker får slidgigt, især i fi ngrenes ydreled og i knæene, dette er for det meste genetisk betinget i en vis udstrækning.”

”Dog må man nok konstatere, at der fi ndes mange slidgigtfæ-nomener, man ikke kender årsagen til,” siger Orla Als, mens Hans Henrik Mogensen nikker samtykkende.

Under alle omstændigheder er man som patient i gode hænder hos begge reumatologer. Der er ikke det spørgsmål, man ikke kan få svar på. Selv de mest sjældne diagnoser kender de indgående til. Ethvert spørgsmål besvares indgående med venlighed, engage-ment og dyb faglig ekspertise.

HealingsmassageGrundkursus

27. - 31. oktober eller 10. - 14. novemberDu lærer den grundlæggende healingsmassage,

så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelseHar du lyst til at arbejde professionelt med

healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og

samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til

at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udvik lings proces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i

Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Ring efter brochure: 36 46 08 46

eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Basic Choice kun 975,-

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske.5 års garanti på stel. Kun 975,- inkl. moms*

Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr.

* Afh. gebyr på briks: 100,-

27

Hist hvor vejen slår en bugt når den vejfarende frem til Pension Holm Mølle. Til gengæld havner man i en idyl, som er ganske tæt på den virkelighed H.C. Andersen ofte beskrev, når han var på rejse i Danmark.

Pension Holm Mølle er beliggende i den naturskønne Alling Ådal ca. 10 km nord for Silkeborg. Her fi nder man de perfekte rammer for det rekreative ophold. Pension Holm Mølle er endvidere et godt udgangspunkt for Midtjyllands mange kultur- og naturoplevelser.

Indenfor i vor lille familiedrevne pension byder vi på individuel betjening af vore gæster i æstetiske omgivelser, lyse værelser med historie om et langt rejseliv, hjemmelavet økologisk morgen-mad …

Det skulle glæde os at byde dig velkommen på Pension Holm Mølle.

Pension Holm Møllev/Nils og Dorte Kærn · Holmmøllevej 41 · 8632 Lemming · Tlf. +45 86 88 66 00

www.holmmoelle.dk · e-mail: [email protected]

Pension Holm Mølle– et lille stykke væk fra hverdagen

Kur- og rekreationsopholdNår man har været igennem et længere sygdomsforløb, har været stressramt eller har mistet en ægtefælle og eventuelt er tæt på at skulle tilbage på arbejde igen, kan det være en livgivende vitaminindsprøjtning at komme på et rekreationsophold. Der er landet over mange velegnede kursteder, hvor man enten kan komme til hægterne, blive genoptrænet eller begge dele. Både fysisk og psykisk. Det er i et vist omfang muligt at få tildelt støtte til godkendte ophold via tilskud fra Sygesikringen Danmark, fra det offentlige, når det skønnes formålstjenligt eller fra en almenvelgørende organisation.

Et af de mest kendte steder at komme på rekreation er Monte-bello i Spanien. Hvor rekreativt det end kan være, så er Monte-bello dog tiltænkt særlige grupper af patienter. Der modtages primært ortopædkirurgiske patienter, patienter med gigtsyg-domme, patienter med neurologiske sygdomme og patienter, der har behov for optræning efter langvarig sygdom. En indlæggelse på Montebello prioriteres særligt højt, hvis den i et vist omfang kan træde i stedet for en genoptræningsindsats i det hjemlige sundhedsvæsen og samtidig skal patienten have behov for det særlige tilbud med miljøskift og afl astning i hverdagen, som en indlæggelse på Montebello vil give. Om sommeren, dvs. fra juni til oktober, modtages tillige patienter med kroniske hudlidelser, f.eks. psoriasispatienter og patienter med kronisk dermatitis. Da der inden for alle kategorier modtages fl ere indstillinger end der er kapacitetsmæssig mulighed for at imødekomme, foretages der en nøje vurdering af nytten af opholdet for den enkelte patient.

Livsmestringsophold på Vedbygaard HerregaardEn anden type rekreationsophold tilbydes på herregården Ved-


Hvem kan få støtte?Enhver erhvervsaktiv borger kan søge om tilskud. Det vil sige enhver lønmodtager og selvstændig samt personer, der har været under revalidering. Formålet med tilskuddet er - via et rekreationsophold - at hjælpe den sygdomsram-te til at komme til kræfter og dermed tilbage på arbejds-markedet.

Tre betingelser skal være opfyldt for at man kan komme i betragtning til et tilskud:1. Man skal være erhvervsaktiv, og man skal efter et re-

kreationsophold afholdt i sygemeldingsperioden være i stand til lige umiddelbart efter opholdet at genoptage et arbejde.

2. Rekreationsopholdet skal være et afsluttende led i en sygdomsbehandling i forbindelse med enten et hospi-talsophold eller en sygdomsperiode i hjemmet.

3. Rekreationsopholdet skal anbefales af egen læge eller speciallæge, af hospitalets læge eller af virksomhedens bedriftslæge.

Foreningen har mulighed for at yde tilskud til ca. 300 an-søgere årligt. Det betyder, at man godt kan få afslag, selv om man opfylder betingelserne. Det kan ske, hvis der er fl ere ansøgninger, end der er midler til at imødekomme.

bygaard, som stammer fra 1300-tallet. For omkring 100 år siden blev herregården ved testamente givet til Den danske Diakonis-sestiftelse, som siden 1920´erne har drevet Vedbygaard som et fe-rie- og rekreationshjem. Som noget nyt byder Diakonissestiftelsen også velkommen til såkaldte livsmestringsophold for ældre, der har mistet en ægtefælle. En puljetildeling fra Socialministeriet har også i år gjort ophold mulige og der tilbydes i efteråret 4 kurser af 6 dages varighed. ”Når et ældre menneske mister en ægtefælle, som måske har været syg meget længe, vil de pårørende ofte sige, at det må være en lettelse. Men sådan opleves det ikke for den efterlevende,” forklarer direktør Pia Thøgersen. ”Vi kan ty-deligt mærke, at der er behov for bearbejdning og samtaler med andre, der er i samme situation.”

Livsmestringsopholdene på Vedbygaard er målrettet ældre, der har mistet deres livspartner indenfor de seneste år, som har brug for ny inspiration til livet som enlig og som har mod på at knytte nye kontakter. Midlerne fra Socialministeriet gør det muligt at tilbyde 6 dages ophold til 4.200 kroner. I prisen er inkluderet transport fra København og Sorø, fuld forplejning og undervis-

28

ning. Er man medlem af Sygesikringen Danmark, kan man opnå tilskud til opholdet på 200 kroner per døgn. Hvis man ikke selv har mulighed for at betale det fulde beløb, kan man ansøge om eventuel yderligere støtte gennem Diakonissestiftelsen.

Strandhotellerne sætter stressbehandling på programmetEn helt anden type rekreationsophold tilbydes stressede danskere. Feriecenterkæden Strandhotellerne lancerer nu femdages stres-skurser på feriecenteret SeaWest ved Vesterhavet. Kurserne hen-vender sig både til privatpersoner, som vil tilbage på jobbet, og til

virksomheder, som vil hjælpe sygemeldte medarbejdere. Forløbet omfatter blandt andet kognitiv terapi, kostvejledning, wellness og træning i kropsbevidsthed. Formålet med kurserne er at bringe deltagerne i bedre balance med sig selv og genskabe arbejds- og livsglæden. Kuren er en blanding af afslapning, naturoplevelser, afstressende behandlinger og forskellige former for coaching og terapi. Tryghed og ro er forudsætninger for et vellykket kursus og derfor bliver deltagerne tildelt en kontaktper-son ved ankomsten. Der vil også være en supervisor til stede ved alle øvelserne.

Stresskurser genskaber indre balanceStressramte mennesker har ofte behov for at fi nde tilbage til glæ-den ved de simple ting og genskabe deres indre balance. I løbet af kursets fem dage vil der derfor være fokus på afspænding og meditative øvelser. Her vil opøvelse af evnen til nærvær og indlæring af teknikker til bedre søvn blandt andet være i centrum. Hyppige samtaler med terapeuter om alt fra kost til stresshåndte-ring er også på programmet.

Også den fysiske side af stressbehandlingen bliver der taget hånd om. Ridning på islandske heste, svømning, morgenmotion,

Foto

: Ved

byga

ard.

Vedbygaard er første gang nævnt på skrift i begyndelsen af 1300-tallet. Herregården har haft mange forskellige ejere bl.a. dronning Margrethe I og adelsfamilien Rud fra 1429-1563. Gen-nem årene er Vedbygaard blevet nænsomt istandsat, og huset fremstår i dag med et originalt og smukt 1800-tals interiør.

29

Plastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: [email protected] • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BY

Tel. 54 17 99 44 se mere på - www.polenrejser.dk

velvære og oplevelser i polen

Vi har også Wellness rejser, 3-4-5 dagesminiferier, golfrejser, jule og nytårs ture.ring og book eller hør nærmere på 54179944

slanke/udrensningsophold10 dagesophold inkl. lægehjælp, måling af blodtryk, konsultationer, massage, spa-bad, 1/1 pension m.m.Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.245,-

Behandlings- og kurophold10 dagesophold inkl. 16 behandlinger, 1/2-pension Pr. pers. i DB værelse Kr. 4.645,-hotel: Polaris i Swinoujscie (for begge ophold)

daglig massagebehandlinger og gåture i den omgivende natur er blandt aktiviteterne. Wellnessfaciliteterne i SeaWest betyder desuden, at kursets deltagere har mulighed for at dykke ned i forskellige former for kropslig forkælelse.

Tilskud til rekreation via Sygesikringen DanmarkMedlemmer af Sygesikringen Danmark har, hvis de er forsikret i gruppe 1 og 2, mulighed for at modtage tilskud til kur- og rekreationsophold efter længere tids sygdomsbehandling eller direkte efter sygehusophold. Forudsætningen er dog, at man vælger blandt godkendte kuranstalter og rekonvalescenthjem. Blandt disse er Skodsborg Kurhotel & Spa, Rekonvalescenthjem-met Lysglimt, Vedbygaard Herregaard, Vejlefjord og Løgumkloster Refugium.

Forening til støtte af sygdomsramte borgereForeningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere er en forening, der siden 1973 har ydet tilskud til mennesker, der har været udsat for sygdom eller har fået en arbejdsskade, så de i kortere eller længere tid er sygemeldt fra arbejde. Foreningen er udsprunget af De Danske Sygekasser, der blev nedlagt i 1973. Foreningen blev stiftet for at støtte en særlig gruppe sygdoms-ramte borgere og fi k derfor tildelt nogle midler, der blev investeret fornuftigt. Det er renteafkastet af foreningens formue, der fi nan-sierer den støtte foreningen efter ansøgning kan tildele. Forenin-gen kan dog også modtage gaver i form af donationer, arv m.v., idet foreningen er godkendt af myndighederne på lige fod med andre organisationer, der er almenvelgørende, således at man efter ligningslovens bestemmelser årligt kan fratrække donationer på beløb over 500 kr. på selvangivelsen.

Hjælp til at komme til kræfterDet er foreningens forretningsfører Hanne Richardt man får kon-takt med, hvis man ringer til foreningen. ”Foreningen gør mange mennesker glade. Mennesker som har oplevet megen modgang. Men at komme på et rekreationsophold giver kræfter til at komme tilbage til arbejdet igen. Vi har en liste over anerkendte rekreationssteder, som man kan vælge blandt. Men andet er også muligt, hvis det sker efter anbefaling af ens læge.”

”Vi modtager mange breve fra folk,” forklarer Hanne Richardt med glæde i stemmen. ”Mange skriver, at de har fået en vitamin-indsprøjtning – at de har fået lov til at tænke på noget andet end sygdom. Med vores hjælp har de fået kræfter til igen at komme tilbage til arbejdet.”

Hanne Richardt er en helt usædvanlig forretningsfører, for hun er ikke blot administrator. Hun er yderst omsorgsfuld og taktfuld i alle sammenhænge. Hvis hun er nødt til at give et afslag på en ansøg-ning om støtte, så ringer hun helst til de berørte, så de ikke blot får et afslag med posten. Der er ingen tvivl om, at foreningens virke er et hjertesag for hende og det siger hun også selv. ”Jeg brænder for det her. Man vælger jo ikke at blive syg og der er nogle mennesker, der har virkelig brug for det, for det vi kan gøre.”

Hvad kan man få støtte til?Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere yder tilskud til ophold på anerkendte rekreations-steder. En liste over de anerkendte steder, som foreningen yder tilskud til, kan ses på foreningens hjemmeside.

Et ophold under varmere himmelstrøg kan i sig selv være rekreativt og føre til en bedring af ens sundhedstilstand. Derfor kan der også ydes tilskud til ophold i udlandet. Der fi ndes også her rekreationshjem eller kuranstalter, men antallet er begrænset. Derudover kan der også ydes tilskud til almindelige charterrejser, hvis det anbefales af lægen med henvisning til, at et sådant ophold kan medføre en væsentlig bedring i ansøgerens tilstand.

Rekreationsrejsen skal være foretaget indenfor tre måneder efter den dato, tilskuddet er bevilget og altid lige umiddelbart inden arbejdet genoptages, da et tilskud altid gives som et afsluttende led i en sygdomsbehandling.

Vedbygaards stuer er indrettet med smukke gamle møbler fra slutningen af 1800-tallet, og husets værelser, saloner og stuer rummer desuden en stor samling af guldaldermalerier og andet interiør indkøbt af de sidste ejere. Disse unikke omgivelser danner rammen om et ophold på Vedbygaard og er med til at gøre ste-det til noget helt særligt. Læs evt. mere på www.vedbygaard.dk

30

Se ere lækre teopskrift er på pickwick.dkSe ere lækre teopskrifter på pickwick dk

Lyst til noget lækkert?

Jordbær-smoothie2 breve Pickwick jordbærte1 l kogende vand200 g sukker500 g frosne jordbærPynt: Friske jordbær

Lav en kande te af 1 l vand og de 2 tebreve. Lad teen trække 5 min. Fjern tebre-vene og rør sukkeret ud i den varme te. Sæt teen ti l afk øling. Blend den kolde te med frosne jordbær og ser-ver straks i høje glas pyntet med friske jordbær.

Jordbær-smoothie

STARTSTARTSTARTHER!HER!HER!

Hold en lang, lun ferie, væk fra de mørke danske vintermåneder. At bo på Mellieha Holiday Centre er som at være i en hyggelig landsby med liv, varme og gæstfrihed.

Det behagelige klima, de mange faciliteter og de store feriehuse med privat gårdhave og tagterasse gør det til et ideelt sted at opholde sig i længere tid. Og Maltas mange attraktioner - Gozo, byerne og bugterne - giver dig mulighed for masser af dejlige ture og udfl ugter.

Bestil din ferie på folkeferie.dk/langtidsferie eller ring 70 30 10 90.

FolkeFerie.dk er det bedste

udgangspunkt for din ferie

Langtidsferie

Sommerhus Feriecenter

Charterferie

6.799,-Langtidsferie

fra 3 uger til 147 dage

Fra

FerieboligSYDEUROPA

Oktober - April

WELLNESS & SPAOplev Polens lækre Wellnesshoteller & City Spa... Ren topklasse!

Ring 33 13 52 23 vindroserejser.dk

fra kr. 1935,-2 nætter i dobbeltværelse med behandlingspakke

Kongelig kurbehandling og effektiv genoptræningBygningerne, som i dag rummer Skodsborg Kurhotel & Spa, har mere end 100 års historie bag sig. Først den kongelige og senere den sundhedsmæssige. Selv om meget i dag er forandret, er dele af det historiske interiør bevaret, og ved et besøg eller ved et kur- eller genoptræningsophold på Skodsborg Kurhotel & Spa kan den royale stemning og respekten for historien opleves.


Hvis man trænger til at lade batterierne op, kan et hotelophold på Skodsborg Kurhotel & Spa være løsningen. Beliggenheden er fremragende, idet man bliver ombølget af revitaliserende havluft og kan nyde en smuk udsigt over Øresund. Opholdet inkluderer forplejning i form af sund morgenbuffet samt adgang til Skods-borg Vigørcenter. Man kan naturligvis også tilkøbe måltider i restauranten og caféen, som begge er baseret på rene, sunde og friske råvarer. Men man har også mulighed for at supplere med tilkøb af spa-behandlinger i Skodsborg Spa.

Sanus Per Aquam – sundhed gennem vandI antikken benyttede romerne sig af thermalbade og mente, at alle skulle have mulighed for at bade og rense kroppen. Derfor anlagde man kurbyer rundt om i Europa. På Skodsborg Kurhotel & Spa er spa i dag en moderne velværeoplevelse, hvor krop og sjæl stimuleres gennem afslappende behandlinger, forfriskende aktiviteter og kulinariske nydelser i dejlige omgivelser. Skodsborg Spa tilbyder udrensende kurbade og afslappende massage i en drømmeverden af æteriske olier og aromatiske dufte – behand-linger, der virker som balsam for sjælen. Man kan naturligvis også kombinere spa-behandling med en overnatning på Skodsborg Kurhotel & Spa samt en lækker middag.

Skodsborg Kurhotel & Spa tilbyder dog også egentlige kur-ophold, hvis man har brug for ny styrke i hverdagen. Opholdet hjælper kroppen til mere velvære gennem vejledning, fysioterapi, træning og kulinariske oplevelser i restaurant Frederik & Louise, som har en betagende udsigt både inde fra restauranten og fra det meget store tagterrasseområde.

Skodsborg genoptræningEndelig har man mulighed at modtage professionel genoptræ-ning i den særlige enhed, der hedder Skodsborg Genoptræning. Her tilbydes genoptrænings-, behandlings- og plejeforløb med plejepersonale og sygeplejersker til stede døgnet rundt. Gen-optræningen foretages af fysioterapeuter både under indlæg-gelse, på kurophold, ambulant samt ved forebyggelse og der tilrettelægges målrettede forløb efter individuelle behov. Der er endvidere mulighed for tilsyn af en speciallæge i almen medicin efter tværfaglig vurdering af sygeplejerske og fysioterapeut. For at kunne tilbyde det bedst mulige genoptræningsforløb visiteres tværfagligt dels over telefonen dels via udskrivningsbrev eller journal fra sygehus eller læge. På ankomstdagen modtages man af en sygeplejerske, som viser til rette på værelset og introducerer afdelingen. Ved den første fysioterapi-konsultation dagen efter ankomsten planlægges genoptræningsforløbet, således at ethvert ophold skræddersys efter hver enkelts behov.

Der ydes individuel fysioterapi to gange dagligt på hverdage og en gang i weekenden, men der er mulighed for at tilkøbe yderli-gere fysioterapi efter aftale, også på ankomstdagen.

Professionel genoptræning og behandlingMange typer patienter har netop stor gavn af genoptræning, som fx efter knæ- og hofteledsudskiftninger, fald eller efter blodprop i hjernen, der har medført delvise lammelser. Blandt de mange tilkendegivelser Skodsborg Genoptræning har modtaget efter genoptræningsophold, er der blandt andet en yngre kvinde, der havde diskusprolaps og som var faldet. Hun siger blandt andet:

”Jeg kom til Skodsborg – bare egentlig for at få trænet ryggen op igen som kurgæst på hotellet. Men allerede ved første konsul-tation hos fysioterapeuten blev der konstateret akutte problemer med ryggen, som endte med, at jeg omgående blev sendt til

Skodsborg Genoptræning defi nerer sine fokusområder som:· Genoptræning og rehabilitering.· Forebyggelse og sundhedsfremme.· Vedligeholdelse eller modvirkning af tab af funktion.· Undervisning og rådgivning.· Vurdering af skader og belastninger.· Afspænding.

Læs eventuelt mere om Skodsborg Kurhotel & Spa samt om genoptræning på www.skodsborg.dk. Man kan også ringe på telefonnummer 45 58 58 00 og bede om at få tilsendt relevant brochuremateriale.

Foto

: Sko

dsbo

rg K

urho

tel &

Spa

.

Man har mulighed for at modtage professionel genoptræning i den særlige enhed, der hedder Skodsborg Genoptræning. Her tilbydes genoptræning, fysioterapi, samt behandlings- og plejeforløb.

32

STARTSTARTSTARTHER!HER!HER!

Hold en lang, lun ferie, væk fra de mørke danske vintermåneder. At bo på Mellieha Holiday Centre er som at være i en hyggelig landsby med liv, varme og gæstfrihed.

Det behagelige klima, de mange faciliteter og de store feriehuse med privat gårdhave og tagterasse gør det til et ideelt sted at opholde sig i længere tid. Og Maltas mange attraktioner - Gozo, byerne og bugterne - giver dig mulighed for masser af dejlige ture og udfl ugter.

Bestil din ferie på folkeferie.dk/langtidsferie eller ring 70 30 10 90.

FolkeFerie.dk er det bedste

udgangspunkt for din ferie

Langtidsferie

Sommerhus Feriecenter

Charterferie

6.799,-Langtidsferie

fra 3 uger til 147 dage

Fra

FerieboligSYDEUROPA

Oktober - April

Foto

: Sko

dsbo

rg K

urho

tel &

Spa

.

Skodsborg Kurhotel & Spa Skodsborg Kurhotel & Spa, har mere end 100 års historie bag sig.

operation på Center for Rygkirurgi i Hellerup. Det blev så arrangeret, at jeg skulle tilbage på Genoptræning & Pleje lige umiddelbart efter operationen til restitution. En måned senere kom jeg så tilbage til Skodsborg som kurgæst for at genop-træne ryggen, og jeg var utrolig glad for den professionelle

og seriøse behandling jeg fi k. Som kurgæst er det samtidig ren selvforkælelse med sund og lækker mad, man får, så at man hurtigere kan komme sig igen i dejlige omgivelser. Jeg var også glad for at få et træningsprogram med hjem, som jeg selv har kunnet følge op på.”

33

Flyt i klosterog bo som grever og baronerDet 300-årige Hansted Kloster er blevet omdannet til 18 smukke seniorlejligheder, der er blevet fornemt renoveret med anvendelse af de bedste materialer. Til fælles afbenyttelse er der indrettet internetcafé, tv-stue, bibliotek, motionsrum, billardrum, værksted m.v., ligesom den store parklignende have indeholder drivhus og plads til nyttehaver. Klostret har endnu ledige lejligheder fra 90 til 170 m2.


Hansted Kloster blev bygget i begyndelsen af 1700-tallet og hed på den tid Hansted Hospital. Kvinden bag var enkefruen på Han-stedgaard, Dorthea Hansdatter, som i 1705 oprettede en fundats og fraskrev sig sin hovedgård med 53 tilhørende ejendomme, når hun døde. Formuen skulle i stedet gavne ”husarme, gamle og vanføre mennesker, hvor barmhjertighedsgerning kan kendes“. Man læser også, at alle hospitalslemmer, som kunne arbejde og bruge hænderne, skulle gøre det for at være til gavn for alle. Hvis man ikke ville bidrage, selv om man var i stand til det, skulle man kunne bortvises. Sådan er det heldigvis ikke mere. Men ånden fra Dorthea Hansdatters fundats fastholdes. Fællesskab er sammen med næstekærlighed den store fællesnævner for det enestående fællesskab. Og det er bestyrelsens og forstanderens ønske, at beboerne skal hjælpe hinanden i det omfang, de evner og natur-ligvis i det omfang de ønsker det.

Klosterboliger som seniorlejlighederDe nuværende statelige bygninger, som ligger i en stor park på grænsen mellem by og land, stammer fra 1868, med væsentlige tilbygninger i 1881. Ejendommen har for nylig gennemgået en totalombygning til 22 mio. kr. og er genopstået som klosterboliger efter en periode at have dannet rammen om et plejehjem. De hid-tidige 42 stuer er blevet omdannet til 18 smukke seniorlejligheder i størrelser fra 87 til 170 m2. Alle lejlighederne er topmoderne, rum-melige, lyse og velindrettede og hvortil kun de bedste materialer er brugt. Huslejen er til gengæld lav særligt set i forhold til de relativt store lejligheder og de mange fælles faciliteter, der tilbydes.

Plads til fællesskabet og til den enkelteI klostrets ene fl øj er der en rummelig spise- og festsal samt tv-stue og bibliotek. Og i kælderen er der indrettet internetcafé, motionsrum, billardrum, værksted m.v. Her har hver lejlighed også et depotrum. Hansted Kloster rummer desuden en gæstelejlighed.

Hansted Kloster har gennemgået en totalombygning og er gen-opstået som klosterboliger til seniorer.

Hansted Kloster er omgivet af en vidunderlig park indrettet med siddegrupper, drivhus og køkkenhave.

Foto

: Han

sted

Klo

ster

.

Foto

: Han

sted

Klo

ster

.

Borgerlig stiftelse:Indtil 1979 klarede stiftelsen på Hansted Kloster sig selv, men måtte så indgå en aftale med kommunen for at få moderniseret de daværende boliger og sikre en fornuftig økonomi. Fra 1979 og til december 2001 var hospitalet ple-jehjem med 40 pladser, som Horsens Kommune udpegede beboere til. I dag er klosterbygningerne en såkaldt borgerlig stiftelse med 21 selvstændige lejligheder samt fl ere fælles-rum bl.a. en spise- og festsal. I kælderen er der bl.a. indret-tet et lille bibliotek, motionsum, billardrum og værksted, som er til fri afbenyttelse. Læs mere om Hansted Kloster og om ledige lejligheder på www.hansted kloster.dk

Dem omgivende park er indrettet med siddegrupper og grillpladser. Alle beboere kan benytte drivhuset og alle kan få deres egen køkkenhave. En portner bor på stedet og kan hjælpe beboerne i fornødent omfang.

Hansted Kloster ligger lige uden for Horsens by, midt i Danmark – midt mellem Århus og Vejle. Der er kort afstand til motorvejen og til toget. Der er endvidere hyppige busforbindelser til Horsens, og Hansted Klosters egen bus vil fl ere gange ugentlig køre byture til Horsens - eller den kan bruges til beboernes udfl ugter. For dem med egen bil er der en rummelig parkeringsplads.

Målgruppen for beboerne i lejlighederne er i aldersklassen fra 55 år og opefter, dvs. voksne mennesker i deres bedste alder, som ønsker at bo smukt i et fællesskab, som man kan tage del i, når man ønsker det. Man kan vælge at indgå aktivt i mange fælles aktiviteter eller man kan nøjes med at deltage i fællesspisning en gang imellem, hvis det er sådan man har det. Muligheden er dog altid til stede.

34

Helshagevej 98 - 7730 Hanstholm - Tlf.: 9740 7070 - www.pynten.dk

Chr. Hansensvej 2 - 7730 Hanstholm - Tlf.: 9796 1044 - www.hotelhanstholm.dk







Åbent for selskaberog wellness ophold året rundt

Ring og forhør nærmere!

FestSelskaber

Weekendopholdog Miniferie

TaskeRollator– I BYEN MED STIL!

WW

W.IN

CLU

SIO

N-B

Y-A

KPD

ESIG

N.D

K EL

LER

RIN

G P

Å T

ELEF

ON

40

73 1

1 35

Hjælpemidler gør livet lettere for gigtpatienterDer fi ndes mange forskellige slags hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lettere for gigtpatienter, der er plaget af nedsat bevægelighed og muskelstyrke.


De fl este gigtramte oplever, at sygdommen har gjort hverdagen mere besværlig. De har ikke længere de samme kræfter som før, og bevægeligheden i leddene er indskrænket. Derudover døjer mange med smerter og træthed, der kan gøre dagligdagen og de mest simple ting svære at overskue. Men det kan lette tilværelsen meget at få de korrekte hjælpemidler. De afl aster, forlænger og tilpasser omgivelserne, så det bliver mindre belastende for krop-pen at udføre de daglige aktiviteter.

En god venDer fi ndes et utal af forskellige hjælpemidler, som både er pæne, grimme, fi kse og klodsede, og der fi ndes mange af hver slags. Udvalget rækker fra ganske enkle produkter, som gør det let-tere at åbne medicinglas og mælkekartoner til specielle senge og kørestole. For mange gigtpatienter kan det være svært at acceptere, at de har brug for hjælpemidler, ligesom det kan være en udfordring at begynde at bruge dem. For det kan være svært at erkende, at man har brug for hjælp og endnu sværere at skulle vise det til omverdenen. Ingen ønsker at deres hjem skal være fyldt med specielle redskaber, der konstant minder en om sygdom og funktionsnedsættelse. Og ingen ønsker at blive udsat for andre menneskers nysgerrige blikke, når de går rundt med krykker eller støtter sig til en rollator. I Gigtforeningen opfordrer man medlemmerne til at tænke på de enkelte hjælpemidler som en god ven, og det er foreningens erfaring, at patienterne hurtigt oplever, hvor stor forskel de rigtige hjælpemidler gør i hverdagen. Hjælpemidlerne udvider patienternes mulighed for selv at klare praktiske gøremål eller komme omkring på egen hånd.

Bo bedre med gigtIndretningen af hjemmet kan have stor betydning for, hvor mange kræfter man skal bruge i løbet af en dag. Med en god indretning, gode møbler og hjælpemidler kan man spare energi på det huslige og have mere energi til alt det andet. Det er individuelt, hvilke hjælpemidler og indretningsmuligheder, man foretrækker, og som fungerer mest hensigtsmæssigt i hverdagen. Men i Gigtforeningen har man en række gode råd til indretning af boligen, der kan være med til at afhjælpe nogle af hverdagens problemer.

Entréen:Lige inden for indgangsdøren er det en god idé med en stol, så det er lettere at tage skoene af og på. Hvis pladsen tillader det, er

det også hensigtsmæssigt med et bord, så du hurtigt kan lægge tunge ting fra dig. Hvis du har problemer med skuldrene, kan du placere knager eller bøjlestang til overtøjet i en passende højde, så du nemt kan nå dem.

Bryggerset:Vaskemaskine og tørretumbler skal placeres i en passende højde, gerne på en sokkel, så du ikke skal ned i knæ eller bøje dig ned for at få tøjet ud og ind af maskinerne. Betjeningsknapperne skal være nemme at bruge. Drejeknapper skal helst være trinløse og have et godt greb. Fingertouchsystemer er nemmest at bruge.

Sørg for et arbejdsbord i god højde. Det er 10-15 centimeter under albuehøjde, når du står op.

Køkkenet:Højden på køkkenbordet bør være 10-15 centimeter under albue-højde, når du står op. Hvis du har svært ved at strække albuerne, kan det være en fordel med et lidt højere bord. Hvis du har god plads i køkkenet, er det en god idé med borde i forskellig højde. Når du skal røre i en skål, er det bedst med en lidt lavere bordhøj-de, end når du for eksempel skal skære brød. Er bordet for lavt, kan du bruge et tykt skærebræt til at gøre arbejdshøjden mere hensigtsmæssig. Den bedste løsning er et bord, der kan hæves og sænkes efter behov.

En arbejdsplads, hvor du kan sidde ned med fri plads til benene under bordet, kan afl aste meget. Man kan med fordel indrette sit køkken med mange skuffer og udtrækshylder, der glider let. Så bliver det nemmere at få fat på det, der står bagest. Bøjlegreb på skuffer og skabe gør det lettere at åbne, fordi man kan bruge alle fi ngrene.

Overskabe og hylder skal ikke være placeret for højt, det vil sige højst 30-40 centimeter over bordet. Det er også muligt at få overskabe, der kan køres ned i en passende højde, når man skal nå tingene og op igen efter brug.

Du skal være opmærksom på, hvordan du placerer madvarer og service i køkkenskabene. Sæt de tungeste ting, og de ting du bruger tit, hvor de er nemmest at nå, så du ikke skal række så langt.

Vandhaner er bedst, når tuden er lang og svingbar, så du for eksempel kan fylde gryder med vand, mens de står på bordet.

Der fi ndes mange små hjælpemidler til køkkenbrug. Knive med tykke greb, dåseåbnere, vinkelknive, gryder med håndtag i begge

XXL-Rehab Rollator fra Cobi Rehab er en meget stærk rol-lator, som samtidig er funktionel for brugeren og med et let og diskret design fra Cobi Rehab. Læs mere på www.cobi.dk

36

Problemer med alkohol?Alkoholisme er en sygdom, hvor alle i familienog øvrige relationer påvirkes.

Behandlingscenter Sjælland tilbyder døgnbehandlingtil den afhængige, samt ambulant familiebehandling.

Kan kontaktes hele døgnet påTlf. 7020 4042 · Mail: [email protected]

sider, skridsikre underlag og mange, mange fl ere. De er alle designet til, at du skal bruge så få kræfter som muligt og skåne dine led så meget som muligt. Det er en god idé at lade køkkenmaskiner overtage så meget arbejde som muligt med at hakke, snitte, kværne krydderier eller åbne dåser. Så slipper du for mange krævende arbejdsfunktioner.

Badeværelset:Gulvet i badeværelset bør være af et skridsikkert ma-teriale. Hvis det eksisterende gulv er for glat, kan man sætte skridhæmmende strimler på. En badetaburet i brusepladsen er en god afl astning, hvis det er hårdt at stå op i længere tid ad gangen. Til badet kan du få en badesvamp på en stang, så det bliver nemmere at nå ryg og fødder. Der fi ndes også en hårbørste med et vinklet skaft, så du kan rede håret uden at skulle løfte armene alt for højt.

Toilettet kan med fordel være højere end standarden på 40 centimeter. Det kan man opnå ved enten et specielt toilet eller ved at få monteret en toiletforhøjer. For lettere at kunne rejse sig kan man få opsat greb på væggen ved siden af toilettet. Toiletpa-piret skal være placeret, så du kan nå det uden at skulle vride eller dreje kroppen. Et toilet med indbygget brus og lufttørring er en mulighed, hvis du har svært ved at tørre dig efter toiletbesøg.

Påklædning:Har du svært ved at nå ned for at tage sko og strømper på, vil en strømpepåtager og et langt skohorn være en god hjælp. Elastiks-nørrebånd eller sko med velcrolukning gør det nemmere at få sko på. Hvis du har svært ved at klare knapperne i tøjet, fi ndes der en speciel knappelukker. For at gøre det nemmere at åbne eller lukke en lynlås kan du sætte en nøglering eller en kraftig snor i lynlåsen.

Stuen:Du bør indrette din stue, så det er let at komme rundt. Du skal undgå at have løse tæpper på gulvene. Alternativt kan de sættes fast på gulvet med et skridsikkert underlag. Møblerne skal gerne kunne indstilles, så de nemt kan tilpasses dine behov. En god hvilestol er et must. Den skal have faste hynder, og højden på sædet skal være så høj, at du nemt kan rejse dig og så fødderne kan nå gulvet. Der skal være cirka en håndsbredde mellem sædets forkant og underbenet. Stolens ryglæn skal give støtte i ryggen og i lænden. Sofaer og stole kan forhøjes med forhøjerklodser, hvis du har svært ved at rejse dig op.

Hvis du har problemer med at nå ting på gulvet, er en gribe-tang en god hjælp.

Soveværelset:Placer sengen så du kan komme til den fra begge sider. Så bliver det nemmere at rede den. Sengen bør have en højde, så du nemt kan rejse dig fra den. Det er individuelt, hvor højt det er, men det ligger mellem 47-50 centimeter. Hvis du har svært ved at komme ud ad sengen, kan et håndtag ved sengen være en mulighed. En elevationsseng kan også hjælpe. Hvis du læser i sengen, men har svært ved at holde en bog eller et blad, kan du bruge et læsestativ.

Det er fornuftigt at have en lyskontakt ved sengen, hvis du skal op i løbet af natten. Nogle er også glade for at have en telefon ved sengen.

Garderobeskabet bør være indrettet med udtrækskurve og en lavtsiddende bøjlestang, der er let at nå.

Arbejdspladsen:Også på arbejdspladsen kan du have behov for ændringer. Det kan være en særlig stol, et hæve-sænke-bord eller lignende.

Støtte til hjælpemidlerDu skal kontakte din kommune, hvis du ønsker at ansøge om hjælpemidler, forbrugsgoder eller hjælp til boligindretning.

De er alle designet til, at du skal bruge så få kræfter som muligt og skåne dine led så meget som muligt. Det er en god idé at lade køkkenmaskiner overtage så meget arbejde som muligt med at hakke, snitte, kværne krydderier eller åbne dåser. Så slipper du for

Gulvet i badeværelset bør være af et skridsikkert ma-teriale. Hvis det eksisterende gulv er for glat, kan man sætte skridhæmmende strimler på. En badetaburet i brusepladsen er en god afl astning, hvis det er hårdt at stå op i længere tid ad gangen. Til badet kan du få en badesvamp på en stang, så det bliver nemmere at nå ryg og fødder. Der fi ndes også en hårbørste med et vinklet skaft, så du kan rede håret uden at skulle løfte armene alt

Toilettet kan med fordel være højere end standarden på 40

teriale. Hvis det eksisterende gulv er for glat, kan man

brusepladsen er en god afl astning, hvis det er hårdt at stå op i længere tid ad gangen. Til badet kan du få en badesvamp på en stang, så det bliver nemmere at nå ryg og fødder. Der fi ndes også en hårbørste med et vinklet skaft, så du kan rede håret uden at skulle løfte armene alt

Toilettet kan med fordel være højere end standarden på 40

Ergonomisk bestik med kraftige håndtag, der gør det lette at holde, når man

har svage fi ngre og hænder fra Bjørn Nielsen Rehab & Hospitalsartikler A/S.

Læs mere på www.bjoern-nielsen.dk

Du kan få et hjælpemiddel, hvis det:· I væsentlig grad afhjælper de varige følger af din nedsatte

funktionsevne.· Letter din daglige tilværelse derhjemme.· Er nødvendigt for, at du kan passe dit arbejde.

Det er gratis for dig at låne hjælpemidler af kommunen. Du kan også få tilskud til at købe hjælpemidler. Din personlige økonomi har ikke indfl ydelse på, hvor meget du kan få i tilskud, og du skal ikke betale skat af tilskuddet.

Støtte til forbrugsgoderKommunen kan i særlige tilfælde hjælpe til, når du skal købe et forbrugsgode. Betingelserne for at få hjælp til et forbrugsgode, for eksempel en kontorstol eller en computer, er de samme som for hjælpemidler.

Hjælp til boligindretningHvis du ikke kan fungere i din nuværende bolig, kan du søge kommunen om hjælp til boligindretning. Det kan for eksempel være, at man fjerner dørtrin, udvider døråbninger, sætter gelæn-der og håndtag op eller etablerer ramper til en kørestol.

Når kommunen skal vurdere dit behov for hjælp, sker det ved, at en ergo- eller fysioterapeut fra kommunen besøger dig hjemme, og I sammen gennemgår, hvilke problemer du har, og hvilke løsninger der er.

På Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside: www.hmi.dk kan du se en oversigt over de mange tusind hjælpemidler, der fi ndes.

37

Overliggeren sættes højtNaturlægemidler er underlagt den samme lovgivning som øvrige lægemidler ligesom der stilles samme krav om kontrol og dokumentation. En af de danske virksomheder på markedet er Jemo-Pharm, som blev etableret for 25 år siden. Virksomhedens produkter spænder efterhånden vidt, idet der produceres naturlægemidler til forebyggelse og lindring af fx slidgigt, modløshed, søvnløshed, dårlig blodcirkulation, hukommelsesbesvær og blærebetændelse. Herudover produceres en række vitaminer og kosttilskud.


Jemo-pharm A/S er en farmaceu-tisk virksomhed, der producerer naturlægemidler og kosttilskud. Virksomheden, der blev grundlagt i 1986 af farmaceut Ejvind Jersie Pedersen, har to parallelle forret-ningsområder, nemlig udvikling, produktion og markedsføring af egne produkter samt kontraktpro-duktion af andre virksomheders produkter (private brands). Læs mere på www.jemopharm.dk

Foto

: Jem

o-Ph

arm

.

Peter Samuelsen er direk-tør og medejer af Jemo-Pharm og har i øvrigt en baggrund i medicinalin-dustrien.

Foto

: Jem

o-Ph

arm

.

Peter Samuelsen er direk-tør og medejer af Jemo-Pharm og har i øvrigt en baggrund i medicinalin-dustrien.

Jemo-Pharm er beliggende i et erhvervs-område i udkanten af en af Danmarks smukkeste byer, nemlig Stege på Møn. Når man kommer fra Stege passerer man først en småkagefabrik, før man kommer til en stikvej med udsigt over bølgende marker. Bygninger-ne, der huser virksomheden, ser umiddelbart upåfaldende ud. Det samme gør konto-rerne. Men når man – efter at være blevet klædt i kittel og plastikovertræk – ser pro-duktionen, så ved man, at her lever man op til de krav såvel Lægemiddelstyrelsen som Fødevarestyrelsen stiller. Her er pinligt, klinisk rent overalt og koncentreret ro over de medarbejdere, der fx arbejder med produktionen af tabletter eller pakning af de færdige enheder.

”Vi er en blandet butik. Vi arbejder både med naturlægemidler og lægemidler. Det er den ene del af

butikken og så arbejder vi med kosttilskud. Det er den anden del af butikken,” for-klarer Peter Samuelsen, der er direktør og medejer af Jemo-Pharm. ”Overordnet set så er det, vi laver, tabletter og hårde kaps-

ler. Vi har et produktionsap-parat, som kan lave tabletter i alle mulige afskygninger og som kan lave hårde kaps-ler, der indeholder pulver bestående af fx planteeks-trakt, tørrede, knuste eller frysetørrede planter.”

Produktionsmæssig kvalitet og råvarekvalitet”Vi arbejder under to lovgiv-ningssystemer. Det er meget vigtigt for os, at vi lægger overliggeren højt i alt, hvad vi laver. Rigtig højt. Vi taler her om kvalitet. Og vi taler om to typer af kvalitet, nemlig produktionsmæs-

sig kvalitet og råvarekvalitet. Vi arbejder under lægemiddellovgivningen og vores kosttilskud er lægemiddel like, i den måde

vi laver dem på. Alt, hvad vi laver i vores produktion, er dokumenteret. Vi tjek-ker vores produkter nøje gennem hele processen. Alle målinger samles op i det, man kalder en batch-dokumenta-tion, som bliver gennemgået ad fl ere omgange før den enkelte produktion frigives,” siger Peter Samuelsen.

Perikon og tranebær”Perikon, som er i vores produkt Modigen, har man fx kendt i århund-reder og man ved, at det virker mod humørsvingninger. Man har også kendt til tranebær i utallige år, som virker mod urinvejsinfektioner. Vi har tranebærproduktet Vitabutin, der i øv-rigt er vores største produkt. Man ved,

at det virker og man har masser af doku-mentation for det. Man ved også, hvorfor det virker. Til gengæld fi ndes der en masse produkter ude i helsekostbutikkerne med alle mulige ting, som er udokumenterede, men hvor man har anekdoter om, at fru Jensen har taget det og så er der sket et mirakel. Den type produkter vil vi ikke røre ved. Vi vil kun have produkter inden for dørene, som er veldokumenterede,” siger Peter Samuelsen med eftertryk.

Egne mærkevarer sælges primært til apotekerne”Hvis vi skal dele vores forretning op, så er omkring 25 % af vores forretning egne mærkevarer, som vi sælger i Danmark primært til apotekerne. 70 % af vores salg går til dem. Vi har bevidst lagt overlig-geren højt, det vil sige, at vi vil ligge det sted, hvor man går ind, hvis man vil have kvalifi ceret vejledning. Det øvrige salg sker til Matas og til helsekostbutikker.”

”De øvrige produkter vi producerer, er såkaldte fremmedvarer. Det er det, man også kalder private label produktion. Omkring 70 til 75 % af vores produktion er således kontraktproduktion primært til eksport. Dvs. vi producerer ikke til danske kunder. Dog producerer vi for nogle danske virksomheder til deres eksportmarkeder. Blandt vores kunder er således nogle af de store aktører i lægemiddelbranchen.”

Råvareleverandører i hele verden”Vores branche er i virkeligheden meget drevet af råvareleverandørerne, da det

Vitabutin er et naturlægemiddel og Jemo-Pharm er de ene-ste i Europa, der har et naturlægemiddel med tranebær.

Foto: Jemo-Pharm.

3838

Røntgen og scanning... uden ventetid

Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi

Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings–garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og palidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehus-væsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

dem, der udvikler nye stoffer eller nye ekstrakter og det er råvareleverandørerne, der laver undersøgelserne på dem. Vi holder derfor hele tiden øje med, hvad der sker af nye ting på den front. Det er vigtigt for os at fi nde nogle samarbejdspartnere blandt råvareleverandørerne, hvor jeg ved, at det de leverer, er af den rigtige kvalitet rent stofmæssigt og også rent dokumen-tationsmæssigt. For der er mange useriøse råvareleverandører. Vi har råvareleverandø-rer over hele verden. Vi har i Europa, USA og Asien. Men ikke nogen i Afrika. Og det er ærgerligt. For Afrika er det kontinent blandt alle kontinenter, der har de fl este naturlige ressourcer, som er lige til at gå til. De har alt. Der hvor det til gengæld rigtigt rykker lige i øjeblikket er i Kina og i Indien.”

”Vi har omkring 30 produkter, hvori-blandt de mest interessante er vores egne. Tranebærkapslerne er vores bedste og det er et rimeligt stabilt produkt. I virkelighe-den er de fl este af vores produkter stabile. Hvis man generelt skal sige noget om kosttilskudsmarkedet, så er det forholds-vist konstant. Vores tranebærprodukt er dog ikke et kosttilskud. Det er et naturlæ-

gemiddel og vi er de eneste i Europa, der har et naturlægemiddel med tranebær.”

Vitaminer kan høre under lægemiddel- eller fødevarelovgivnigen”Hvad angår vores naturlægemidler, så er vi, som nævnt, forholdsvist stærkt repræ-senteret ude på apotekerne. Men vi har også produkter på apotekerne, som ikke

Foto

: Jem

o-Ph

arm

.

Når tabletter drageres sker det i stålfri beholdere magen til dem,

man ser på mejerier.

er naturlægemidler, som fx C-Long, der er en stærk vitaminpille og Hvidløg LongTM, der er et kosttilskud. Begge har en for-mulering, der gør, at der sker en forsinket optagelse i kroppen. Dvs. det er depot-tabletter, hvor indholdsstofferne frigives og optages over en længere periode end normalt og det giver størst virkning. For C-vitamin gælder, at det er interessant, at vitaminet frigives over en periode på 10 –

39

www.advodan.dk

“Har du krav på erstatning?”

Advokat Litten Posselt Olsen

ADVODAN Brørup Jernbanegade 26650 BrørupTlf. 75 38 15 [email protected]

Advokat Litten Posselt Olsen rådgiver dig, hvis du er kommet til skade og skal søge erstatning. Hun er en del af ADVODAN Brørup’s store specialafdeling i personskadeerstatning og forsik-ringsret og beskæftiger sig udelukkende med at rådgive og føre retsager inden for området. Derudover holder hun sammen med afdelingens øvrige jurister en lang række informationsmøder rundt i hele landet, ligesom ADVODAN Brørup som en service overfor de skadelidte altid tilbyder en gratis og uforpligtende sags-gennemgang. Du er velkommen til at kontakte kontoret for at aftale tidspunkt for en gratis gennemgang af din sag.Du kan læse meget mere på www.erstatningsgruppen.dk

12 timer, fordi ascorbinsyre, så snart det bliver optaget, efterføl-gende bliver skyllet ud. Vi kan ikke lagre C-vitamin i kroppen.”

Er vitaminer et kosttilskud?

”Vi har naturlægemidler og så har vi kosttilskud. Det sidste er produkter, hvor man holder sig indenfor det, man kalder den anbefalede daglige dosis. Men så er der sådan en underlig mel-lemgruppe, hvor man har vitaminer og mineraler i højdosis. Og det hedder stærk vitamin-mineral. De behandles under lægemid-dellovgivningen, mens dem, der er i lav koncentration er under fødevarelovgivningen. Q10 Max er fx et produkt, der er rubriceret som stærk vitamin-mineral, det vil sige, at det er underlagt læge-middellovgivningen.”

Tager selv egne produkterHvad tager du selv?

”Jeg tager Ginkgo Biloba Jemo-Pharm, Q10 Max og eventuelt Glucosamin Jemo. Det er dem, jeg synes er interessante for mig. Glucosamin er faktisk vores største produkt – ikke som eget salg – men som fremmed salg. Det er et kæmpestort produkt for os. Vores egen vare har 5 % af det danske marked. Vi kan ikke konkurrere med de store, da det er et såkaldt generisk produkt. Folk kan ikke skelne mellem de forskellige mærker. Vi har dog en slugevenlig tablet.”

”Hele konceptet med kosttilskud, naturlægemidler og stærk vi-tamin er i opbrud. Omkring naturlægemidler har man på EU-plan lavet nogle nye registreringsprocedurer, som betyder, at det bliver vanskeligere at blive godkendt. Hvad angår kosttilskud skal man kunne dokumentere sine anprisninger, så der skal ansøges til EU om dem. Det er et kæmpesystem og dem, der driver det, er råva-

releverandørerne. Det er dem, der laver ekstrakten. På nuværende tidspunkt har der været cirka 500 ansøgninger igennem. Der er 10 %, der er blevet godkendt. Det er et blodbad i øjeblikket. Det har blot ikke udmøntet sig ude på markedet endnu. For så længe processen kører, så er den kontrollerende myndighed, Fødevare-styrelsen, ikke gået ud og begyndt at tage produkter af hylderne. Men det kommer. Nok engang om et års tid.”

Ansøgning sendt om godkendelse i EU”Vi har faktisk kastet os ud i at lave en ansøgning på Hali-Z. Den er sendt til Fødevarestyrelsen, som screener ansøgningen for dokumentation. Hvis den kommer igennem, sendes ansøgningen til EFSA (European Food Safety Authority, red.). Deres specialister vender så tommelfi ngeren op eller ned. Hvis de vender tommel-fi ngeren op til Hali-Z, vores sugetablet med zinksalt, der fjerner dårlig ånde, vil det være fantastisk for os. Med en godkendelse i hånden kan vi gå ud og skaffe partnere i hele Europa.”

”Zink virker fantastisk godt. Det virker også mod en begynden-de forkølelse. Man kan få zink i forskellige typer salte. Vi har valgt et zinksalt, der er smagsneutralt. Her på stedet er der 20 %, der ikke kan lide Hali-Z, mens der er 80 %, som synes, det smager aldeles fremragende. Man må dog kun tage tre om dagen. For ellers får man for meget zink. Da det er et klinisk produkt og ikke en pastil sælges det via apotekerne.”

Sundheds- eller ernæringsanprisning:· Ved en ernæringsanprisning forstås enhver anprisning

som angiver eller indikerer, at en fødevare har særlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af et indhold af energi, næringsstoffer eller andre stoffer. Ernærings-anprisninger er således relateret til et konkret indhold eller fravær af energi eller næringsstoffer eller andre stoffer i fødevarer. Eksempler på ernæringsanprisninger kan være ”sukkerfri”, ”fi berrig”, ”fedtfattig”, ”fedtre-duceret”, m.v.

· Ved sundhedsanprisning forstås enhver anprisning, som fastsætter eller giver indtryk af, at der er en sam-menhæng mellem en fødevare eller en bestanddel (fx næringsstof) af en fødevare og sundhed. Med andre ord, sundhedsanprisninger er anprisninger af den effekt, som en fødevare eller indholdet i en fødevare har på sundheden, herunder på nedsættelse af risikoen for sygdomme. Eksempel på en sundhedsanprisninger kan være ”calcium har betydning for udvikling og vedlige-holdelse af knoglerne”.

Produktionen af tabletter og kapsler

sker på automatiske anlæg under omhyg-gelig overholdelse af

de krav såvel Lægemiddelstyrel-sen som Fødevare-

styrelsen stiller.

40

Familietele har mobilen

I samarbejde med

Se det store udvalg på www.familietele.dk

Bestil nu på 4366 9109 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk...........................................................................................................................................................

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Nyhed fra Doro

DoroPhoneEasy 332

• Hurtigsvalgstaster• Brugervenligt tastatur • Enkle menuer• Klar og forstærket lyd• Fås også i sort

Doro 332 199,-Min.forbrug pr. måned 119,-Alle 119,- kan bruges til at tale forMindstepris over 6 mdr. 913,-

SMS TelefonbogNummerviser

199,-

Når hunden biderI Danmark er hunden et meget almindeligt kæledyr og der bliver sat stor pris på de fi rbenedes legesyge og logren med halen. Men hunde kan fi nde på at bide og efter den seneste debat om muskelhunde er det værd at vide, hvad der gælder, når hunden bider. Hvordan står man som hundeejer og ikke mindst som den, der blev bidt?


Et nyt lovforslag har netop fastsat et for-bud mod visse hunderacer. Efter den 1. juli 2010 er det derfor ikke længere tilladt at holde nærmere angivne hunde i Danmark. Baggrunden for lovændringen kan nok tilskrives den mediebevågenhed, der har været omkring muskelhunde de sidste par år. Der foreligger dog ingen egentlig sta-tistik eller dokumentation for en stigning i bid eller overfald fra hunde, men nu er reglerne vedtaget. Forbuddet må anses som et forebyggende tiltag, som skal sikre, at der slet ikke bliver bidt. Men hvad gæl-der egentlig, når det alligevel sker?

Hvad siger loven?Ansvar for hunde er reguleret i Hundelo-ven, som første gang blev vedtaget i 1969.

Ifølge loven er besidderen af en hund forpligtet til at erstatte den skade, som hunden forvolder. Det er ligegyldigt om besidderen, som ofte er lig med ejeren, har været sløset eller uansvarlig i forhold til at holde hunden i snor eller bare på den anden side af hækken. Der er dog mulighed for at nedsætte erstatningen, eller lade den bortfalde helt, hvis der kan bevises egen skyld fra den tilskadekomnes side. Loven fastsætter også en pligt for besidderen til at holde sin hund ansvars-forsikret. Hvis man bliver bidt, kan man derfor gå direkte til ansvarsforsikringen og få sin skade dækket.

Historier fra praksisSelvom de fl este sager vedrørende hunde bliver ordnet i mindelighed eller gennem forsikringsselskabet, sker det dog, at hundebid og skader forårsaget af hunde, kommer for retten, som så kan fast-lægge, hvornår den skadelidte kan kræve erstatning. Eksempelvis blev en mor, som havde indvilget i at passe sin egen datters hund ikke tilkendt erstatning efter at være blevet bidt, da hun blev anset for besidder

af hunden, mens hun passede den. Det samme gjorde sig gældende i en sag, hvor hunden blev passet ved den skadelidte, som gled i urin fra hunden på køkkengul-vet og pådrog sig personskade. I en anden sag skulle det afgøres, hvorvidt en gæst i et cirkus kunne kræve erstatning fra enten artisten, som var ejer af hunden, eller det omrejsende cirkus. Cirkushunden havde bidt så hårdt i mandens arm, at den bræk-kede. Manden kunne kræve erstatning af artisten.

Behandling af hundeansvarssagerAdvokat Litten Posselt Olsen, som er specialiseret i personskadeerstatning har gjort sig følgende erfaringer vedrørende hundeansvarssager:

”Ved ADVODAN Brørups erstatningsaf-deling har vi haft fl ere personskadesager vedrørende hundebid. De skadelidte har ofte følt sig magtesløse over for den angribende hund, og de alvorlige skader taler da også sit eget tydelige sprog. Hvis man er blevet bidt af en hund, kan man have en række krav mod hundens ansvarsforsikring, bl.a. godtgørelse for svie og smerte, varigt mén samt evt. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og i værste fald også erhvervsevnetab.

Hundeslagsmål, hvor fx to hunde ryger i totterne på hinanden, kan ikke medføre erstatning for skaderne på de involverede hunde. Det sker dog ofte, at hundenes ejere griber ind i hundeslagsmålet for at afværge skader på hundene, hvorved hundeejerne pådrager sig alvorlige skader. Det er min erfaring, at domstolene lægger vægt på fl ere for-hold, når sådan en sag skal afgøres. Det er herunder væsentligt, om skadelidte har opført sig uforsigtigt ved at gribe ind, men

også om en af hundene har en særlig ag-gressiv adfærd, fx ved at fortsætte med at snappe ud efter de omkringstående, efter at hundeslagsmålet er forsøgt stoppet.”

Gode råd til hundeejere og skadelidteAdvokat Litten Posselt Olsen, ADVODAN Brørup, giver følgende råd til henholdsvis hundeejere og skadelidte:

”Som hundeejer er det lovpligtigt at tegne ansvarsforsikring på sin hund. Sørg derudover for, at holde hunden i snor på offentlige steder og undgå konfrontationer med andre hunde og personer, hvis hunden har tendens til at blive aggressiv. Derudover skal man som forbipasserende ikke gå hen til en fremmed hund, og ved hundeslags-mål skal man være forsigtig med at gribe ind, hvis det kan medføre fare for de øvrige involverede eller én selv. Hvis man bliver bidt, er det vigtigt at opsøge læge eller ska-destue straks, og få alle skaderne registreret i journalen, så man senere kan bevise, at ulykken er sket, og hvilke skader man har pådraget sig. Endelig skal man huske at anmelde skaden både til hundeansvarsfor-sikringen men også til egne ulykkesforsik-ringer, ligesom det kan være en god idé at søge advokat.”

Læs mere om de forskellige erstat-ningsposter ved personskade på erstatningsgruppens hjemmeside: www.erstatningsgruppen.dk

Den gældende hundelov kan ses på www.retsinformation.dk Hundebid kan være så

alvorlige, at man kan have behov for erstatning. Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

42

Familietele har mobilen

I samarbejde med

Se det store udvalg på www.familietele.dk

Bestil nu på 4366 9109 alle hverdage 9-16 eller på www.familietele.dk...........................................................................................................................................................

Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.

Nyhed fra Doro

DoroPhoneEasy 332

• Hurtigsvalgstaster• Brugervenligt tastatur • Enkle menuer• Klar og forstærket lyd• Fås også i sort

Doro 332 199,-Min.forbrug pr. måned 119,-Alle 119,- kan bruges til at tale forMindstepris over 6 mdr. 913,-

SMS TelefonbogNummerviser

199,-


Nyt fra forskningens verden

Weight Watchers en effektiv livsstilsændringNye forskningsresultater, der blev fremlagt på International Congress on Obesity (ICO) i juli 2010, dokumenterer at Weight Watchers hjælper mennesker over hele verden med at tabe sig på en effektiv måde, og at organisationen har potentiale til et styrket samarbejde med offentlige sundhedsansvarlige med henblik på at bremse fedmeepidemien.

“Ny forskning i lande så forskellige som Kina, Spanien, Australien, Tyskland og Storbritan-nien viser, at Weight Watcher’s gennemprø-vede metoder fungerer konsekvent – ikke kun i USA, som adskillige tid-ligere undersøgelser har bekræftet – men også

på tværs af forskellige kulturer med betydelige vægttab til følge. Vi er stolte over vores bestræbelser på at håndtere epidemien og bidrage til videnskaben på fedmeområdet. Vi har offentliggjort 61 originale videnskabelige tidsskrifter, som understøtter vores fremgangsmådes effektivitet, hvilket gør Weight Watchers til en unik organisation blandt kommercielle organisationer med spe-ciale i vægttab”, udtaler David Kirchhoff, præsident for Weight Watchers International Inc. “Der er brug for en lang række mu-ligheder mht. at håndtere epidemien ved at matche enkeltperso-ners mange forskellige behov med bevisbaserede løsninger, som f.eks. kirurgi, medicinske apparater, medicin og livsstilsændringer. Denne forskning viser, at Weight Watchers er en af de mest ef-fektive livsstilsændringer.”

Kilde: www.weightwatchers.dk

Fysisk træning mod demensFysisk træning som gang, styrketræning og yoga kan hæmme udvikling af demens hos raske ældre og forbedre fysisk funktion hos personer med demens. Det peger en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen på. Undersøgelsen belyser effekten af ikke-medicinske indsatser til personer med og uden demens. Der er derfor dokumentation for, at fysisk træning er et relevant tilbud i kommunernes demen-sindsats. Undersøgelsen peger også på, at der er et vist belæg for, at træning af specifi kke kognitive funktioner som hukommelse og indlæring kan forbedre disse funktio-ner hos ældre personer uden demens. Der er dog ikke nok belæg for en mere generel effekt af kognitiv træning og andre ikke-medicinske indsatser.

Kilde: www.sst.dk

Få justeringer af råd om D-vitaminDen nyeste viden om D-vitaminstatus og D-vitamins mulige sygdomsforebyggende effekt er gennemgået af en række eksperter. Eksperterne bekræfter, at D-vitamin nedsætter risikoen for fald og frakturer hos ældre, men der mangler fortsat dokumentation for, at vitaminet forebygger andre sygdomme og der er derfor kun grundlag for få justeringer af råd om D-vitamin. Det viser ny rapport fra DTU Fødeva-reinstituttet.

Befolkningen tilrådes en livsstil, der kan medvirke til at forebygge D-vitaminmangel. Det anbefales at spise 200-300 g fi sk om ugen samt få moderat med sol i mellem 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret. En sådan livsstil vil forebygge symptomgivende D-vitamin-mangel. Som noget nyt anbefaler myndighederne børn op til 2 år og ældre over 70 år daglige tilskud af D-vitamin. Tidligere lød anbefalingen på at børn op til 1 år og ældre over 65 år skulle have tilskud. De øvrige anbefalinger til særlige risikogrupper om tilskud er ikke ændret.

Rapporten peger endvidere på, at berigelse af en eller fl ere fødevaregrupper vil have en positiv effekt for de grup-per, der ikke følger de offi cielle råd om kost og sollys og i særdeleshed de særlige risikogrupper, der ikke følger rådet om at supplere med et dagligt D-vitamintilskud. Rappor-ten fremhæver også, at der ikke vil være nogle skadelige effekter af en D-vitaminberigelse på det niveau, rapporten anbefaler.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Banebrydende forskningsresultater om træning efter hjerneskadeCenter for Hjerneskade(CfH) vækker international opmærksom-hed med nye og banebrydende forskningsresultater. Resultaterne er blevet offentliggjort i aprilnummeret i det ansete amerikanske tidsskrift Physical Therapy. I samarbejde med Center for Muskel-forskning på Hvidovre Hospital har CfH udviklet et gangtrænings-koncept baseret på den nyeste internationale forskning og egne

mangeårige erfaringer med træning af personer med erhvervet hjerneskade. Studiet viser, at personer, der pådra-ger sig en hjerneskade med en reduceret gangfunktion til følge, ikke udnytter deres rehabiliteringspotentiale i den konventionelle træning. Det gør de til gengæld med det nye gangtræningskoncept, som er baseret på intensiv

træning. Forskningsresultaterne fra CfH viser nemlig, at den nye behandlingsmetode kan forbedre gangfunktionen, selv mange år efter hjerneskaden. Gangtempoet øges med over 60 %, og sam-tidig forøges den almene sundhed, bl.a. ved markant reduktion af hvileblodtrykket uden ændring i indtag af medicin. Herudover bliver konditionen i gennemsnit blev forbedret med 19 %, blod-trykket normaliseres, behovet for hjælpemidler og støtte fra andre mindskes og energiniveauet og humøret bliver forbedret.

Kilde: www.cfh.ku.dk

effekter af en D-vitaminberigelse på det niveau, rapporten anbefaler.

Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

oFo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

44

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 [email protected] · www.aa-dalen.dk

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Genetiske analyser afslører tilpasning til livet i høje bjergePå blot 3000 år har tibetanere udviklet en unik evne til at leve i højder, hvor luften er ekstrem iltfattig. En artikel, der udkommer i det internationale forskningstidsskrift Science i dag, viser hvordan evolutionen på rekordtid har givet tibetanere en genetisk fordel til at klare sig i områder over 13.000 fod med op til 40 procent lavere ilt end ved hav-overfl aden. Et internationalt forskerhold fra blandt andet Biologisk Institut ved Københavns Universitet har sam-menlignet gener fra 50 tibetanere og 40 Han-kinesere fra

lavlandet. Resultaterne afslørede mere end 30 gener med DNA-mutationer, som var mere fremherskende hos etniske tibetanere end hos Han-kinesere.

Mere end halvdelen af disse gener er i forvejen kendte og relaterer til, hvordan kroppen forbruger og omsætter ilt. Specielt én genmutation skilte sig ud – denne mutation sås kun hos 10 procent af Han-kineserne, men blev ob-serveret hos 90 procent af tibetanerne. For lederen af de statistiske analyser er resultaterne opsigtsvækkende:

”Det er den hurtigste, genetiske ændring nogensinde beskrevet i mennesket. Mutationen må have en stor effekt på menneskets overlevelsesevne i højderne for at forår-sage så hurtig en ændring,” siger Rasmus Nielsen, der er professor i Evolutionær Biologi på Biologisk Institut. De nye resultater kan være med til at forklare, hvordan kroppen fungerer under iltfattige forhold og forhåbentlig også kaste lys over sygdomme, der er forbundet med iltmangel, herunder skizofreni og epilepsi.

Kilde: www1.bio.ku.dk

Nyt forskningsprojekt kan spare kræftpatienter for operationEt forskningsprojekt på Rigshospitalet i København arbejder på at gøre scanning til et endnu bedre værktøj ved planlægningen af kræftbehandling. Kræftens Bekæmpelse samarbejder på projektet og støtter forskningen med 3,3 mio kr.

Molekylær billeddannelse er en måde for lægerne at studere kræftknuder, uden at skulle operere patienten. Her er scannings-metoden PET (positron emissions tomografi ) sammen med spe-cielt udviklede radioaktive sporstoffer, et godt redskab. Metoden giver lægerne viden om vigtige egenskaber ved kræftknuden og eventuelle spredninger. De oplysninger kan bruges, når behand-lingen skal tilrettelægges.

Et forskerhold ledet af Professor Andreas Kjær på Rigshospitalet forsker i hvordan PET metoden i fremtiden kan bruges til plan-lægning og overvågning af en skræddersyet kræftbehandling. Via PET metoden studerer forskerne især: 1. iltmangel, som blandt andet fører til at kræften bliver mere modstandsdygtig overfor strålebehandling, 2. dannelsen af blodkar, der for visse kræftknu-der kan hæmmes medicinsk og dermed bremse kræftens vækst, 3. celledeling og programmeret celledød, som gør det muligt allerede efter få timer at forudse om en kræftbehandling vil virke samt 4. evnen til at vokse ind i væv og metastasere, som kan bru-ges til at forudse, hvor hurtigt kræften vil brede sig, og dermed tage højde for dette når behandlingen planlægges.

Kilde: www.cancer.dk

Undersøgelse viser, at glucosamin- og chondroitinsulfat indvirker på dødeligheden77.719 indbyggere i alderen 50-76 år fra staten Washington, USA er blevet interviewet mht. deres kostvaner, forbrug

af kosttilskud og sundhedstilstand generelt og derefter fulgt i gennemsnitligt 5 år. Undersøgelsen, som er blevet offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition viser, at når der kompenseres for en lang række livsstilsfaktorer, er det kun blandt brugerne af glucosamin- og chondroitinsulfat, der ses en 17 % lavere dødelighed. Fiskeolie ligger ifølge undersøgelsen lige på grænsen til også at vise en reduktion i dødeligheden, uden at forskerne dog er helt sikker på en beskyttende effekt. Forfatterne til artiklen diskuterer, hvad årsagen kan være til denne effekt af produkter, der normalt indtages for at forbedre ledfunktionen. Blandt de mulige forklaringer er en effekt på tendensen til infl ammation. Også andre midler med denne effekt har vist sig at medvirke til tilsvarende lavere dødelighed. I USA sælges glucosamin- og chondroitinsulfat normalt samlet, og det er derfor ikke muligt at fastslå, om det ene eller det andet er mest effektivt. Da begge stoffer virker nogenlunde efter samme principper, kan det måske antages, at de begge har samme effekt – som også denne undersøgelse tyder på.

Kilde: Total mortality risk in relation to use of less-common dietary supplements. Gaia Pocobelli, Alan R Kristal,

Ruth E Patterson, John D Potter, Johanna W Lampe, Ann Kolar, Ilonka Evans, and Emily White – Am J Clin Nutr 2010;91:1791-800

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o

Foto: Scandinavian Stock Photo

Foto

: Mez

ina

af kosttilskud og sundhedstilstand generelt og derefter fulgt i gennemsnitligt 5 år. Undersøgelsen, som er blevet offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition viser, at når der kompenseres for en

45

46

På Behandlingshjemmet Nordjyllandfår du en professionel og e� ektiv behandling

Telefon 98 91 17 07

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

Har du - eller een du holder afproblemer med alkohol eller medicin?

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

www.behandlingshjemmet-nordjylland.dk

Den værdige og professionelleløsning på dit alkohol problem

”Jeg er alkoholiker, men drikker ikke mere”

Skuespiller Ole Thestrup

Privathospital med udsigt og store perspektiverPrivathospitalet Møn er indrettet i det tidligere Stege Sygehus og ligger med udsigt over havet. Hospitalet har siden den 1. april 2008 dannet rammen om 11 specialer og er derudover førende indenfor åreknudebehandling i Danmark, idet hospitalet er blevet referencecenter for en ny smertefri metode, der ikke efterlader ar. Speciallæge i kirurgi Erik Ditlev er med rette stolt over at have introduceret behandlingen i Danmark og over at hospitalet gør sig gældende på en lang række andre områder som gynækologi og inkontinens.

Erik Ditlev fl yttede for nogle år siden sammen med sin familie til Møn, idet han var blevet ansat som kirurg på Stege Sygehus. Sygehuset blev imidlertid lukket, men da familien var glad for at bo på Møn og da de velegnede lokaler stod tomme og der var et stort lokalt behov for specialbehandlinger blev resultatet, at Erik Ditlev sammen med Hans Kristian Lauritsen, der er narkoselæge, etablerede privathospital på stedet. Erik Ditlev er i dag således både ejer, administrerende direktør og hårdtarbejdende, engage-ret speciallæge i kirurgi.

Privathospitalet Møn spænder meget vidt hvad angår behand-ling af lidelser og sygdomme, idet hospitalet tilbyder udredning og behandling indenfor 11 forskellige specialer som fx kikkertun-dersøgelser, mave-tarm kirurgi, ortopædkirurgi, børns sygdomme, astma, allergi, hjertesygdomme og urinvejssygdomme samt sterilisationer. Der er derfor også ansat 15 speciallæger med hver deres spidskompetencer samt sygeplejersker og andet sundheds-personale. Derudover er Privathospitalet Møn som det første privathospital i Danmark blevet medlem af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Det er ambitionen at blive de bedste til at undgå fejl og skader på såvel patienter som personale.

Men der bliver også lagt vægt på det æstetiske, idet Privat-hospitalet Møn er usædvanlig smagfuldt indrettet med kunst på væggene over alt. Opvågningsstuen, hvor der er fi re senge-pladser, er dekoreret af en lokal kunstner, der har malet poetiske traner i loft og på vægge. Man kan således komme til hægterne med udsigt til blå himmel og fl yvende fugle uanset årstiden.

Stort behov og mange patienterErik Ditlev har en tæt pakket kalender, men det er lykkedes ham at presse et interview ind i sin korte frokostpause.

Hvorfor etablerede I privathospitalet?

”Der er et enormt behov hernede. Der er rigtigt mange patienter, der gerne vil til med alt fra hæmorider til modermærker eller som har behov for skopier, dvs. kikkertundersøgelse af fx maven eller

tyktarmen samt mange andre lidelser,” forklarer Erik Ditlev til indledning.

Hospitalet åbnede med bulder og brag i foråret 2008 og med masser af patienter i alle specialer. Men to måneder senere blev ventetidsgarantien suspenderet. I en længere periode har det været op ad bakke, ligesom det har været det for alle andre pri-vathospitaler i Danmark. Reelt lider privathospitalerne og nogle er da også forblødt af, at der for manges vedkommende med kun få undtagelser ikke længere kommer ventetidspatienter. Enkelte er bukket under og er gået konkurs, men Privathospitalet Møn har i tide sadlet om.

Flere og fl ere benytter deres sundhedsforsikringPrivathospitalet Møn har da mærket følgerne, men er ikke slået ud af kurs. ”Vi har haft rigtigt mange patienter på grund af ven-tetidsgarantien, men vi kan stille og roligt mærke, at det offent-lige er blevet bedre til at øge deres produktivitet, så det mere og mere er blevet patienter med sundhedsforsikringer, der er blevet vores kernepatienter,” siger Erik Ditlev.

Hvad gør I ved det?

”Vi har valgt at satse på forsikringspatienter og lægger nu vores marketingindsats hos forsikringsselskaberne. Vi har haft møder med dem alle og har lavet eller genforhandlet aftaler. Der er ikke


Privathospitalet Møn har 4 operationsstuer med helt moderne udstyr, 5 ambulatorier, opvågning med 4 sen-gepladser og 8 sengepladser i stemningsfyldt miljø med kunst, fl adskærm og trådløst netværk. Privathospitalet udførte i 2009 10.000 ambulante behandlinger og 2.000 operationer. Læs mere på www privathospitaletmoen.dk

Privathospitalet Møn samarbejder med 20 lokale kunstnere og der er kunst alle vegne på væggene.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

46

47

Min sidste vilje! - en hjælp til dig og dine nærmeste

Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde. Det er det sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med resten af livet. Det er en stor hjælp og har oftest stor betydning for dine efterladte, hvis du fortæller om dine ønsker og tanker i forhold til din begravelse. Det giver dem mulighed for at sætte netop dit personlige præg på deres sidste afsked med dig. Du kan notere dine ønsker og tanker i ’Min Sidste Vilje’. Bestil ’Min Sidste Vilje’ gratis på Landsforeningen Liv&Død’s hjemmeside www.livogdoed.dk eller ring på telefon 33 36 49 70.

På vores hjemmeside kan du ligeledes finde vejledning og information omkring død og begravelse og læse mere om, hvordan man udfylder ’Min Sidste Vilje’ via internettet.

Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet

Læs mere på www.livogdoed.dk

Min sidste vilje! - en hjælp til dig og dine nærmeste

Den sidste afsked er vigtig for at sikre starten på et godt minde. Det er det sidste, dine kære kan gøre for dig – et minde, som de skal leve med resten af livet. Det er en stor hjælp og har oftest stor betydning for dine efterladte, hvis du fortæller om dine ønsker og tanker i forhold til din begravelse. Det giver dem mulighed for at sætte netop dit personlige præg på deres sidste afsked med dig. Du kan notere dine ønsker og tanker i ’Min Sidste Vilje’. Bestil ’Min Sidste Vilje’ gratis på Landsforeningen Liv&Død’s hjemmeside www.livogdoed.dk eller ring på telefon 33 36 49 70.

På vores hjemmeside kan du ligeledes finde vejledning og information omkring død og begravelse og læse mere om, hvordan man udfylder ’Min Sidste Vilje’ via internettet.

Landsforeningen Liv&Død arbejder for, at alle skal have en værdig afsked med livet

Læs mere på www.livogdoed.dk

47

nogen tvivl om, at vores kernekunder fremover bliver patienter med sundhedsforsikringer.”

”Vi må rette os efter markedet. Da der ikke i nævneværdig grad kommer ventetidspatienter, må vi satse på forsikringskunder. Og vi har da også fl ere og fl ere patienter, som benytter deres sundheds-forsikring. Flere har lært at bruge deres forsikring og fl ere er blevet klar over, at de går glip af dygtige læger ved ikke at have kendskab til vores hospital. Det er derfor brandingen, der er vigtig. Folk skal vide, at vi ligger her på Møn og at vi står til rådighed.”

Gynækologisk team fås ikke bedre i Danmark”Men vi er også stolte af alle vores læger og vores specialer. Vi gør en fx indsats for at udvide kendskabet til vores gynækologiske team, som ikke fås bedre i Danmark. Martin Rudnicki, som er speciallæge i obstetrik og gynækologi, er specialist i cancerkirurgi på Roskilde, men også i vanskelige prolapsoperationer og inkon-tinens. Lise Schleiss, som arbejder på Holbæk Sygehus, er det samme indenfor TVT (som står for Tensionfree Vaginal Tape, der indopereres og understøtter urinrøret, red.) dvs. urogynækologi. Og så har vi vores tredje læge, Thomas Filtenborg, der er læge på Næstved og som også har prolapskirurgi som speciale. Det er et fantastisk team,” siger Erik Ditlev ikke uden stolthed i stemmen.

Referencecenter i Danmark med ny metode til åreknudebehandling”Vi har også taget en ny metode til os og indført Olympus Celon metoden til behandling af åreknuder. Åreknuder er jo en folkesyg-dom, som kan blive smertefuld og som kan give forfærdelige sår. Man skal tage åreknuderne, før det kommer dertil.

Vi er udpeget af Olympus, der har udviklet metoden, til at være referencecenter i Danmark. Metoden er smertefri og ultrakort og behandlingen foregår ved, at der anvendes radiobølger. En varmeelektrode, som er et tyndt kateter, placeres i åreknudeåren på benet under knæet og føres hele vejen op til lysken. På vejen tilbage mens elektroden trækkes gennem den syge åre, sender man radiobølger gennem elektroden. Den varmer indersiden af venen op og lukker den på grund af varme på hele strækningen. Den lukkede vene vil herefter forsvinde helt af sig selv uden at

Erik Ditlev er speciallæge i kirurgi og tager sig blandt andet af åreknudebehandling.

efterlade spor. Det er lidt ligesom laser. Men laser er ved 1100 grader. Olympus Celon metoden er ved 70 grader.”

”Den klassiske metode til fjernelse af åreknuder er den, hvor man går ind i lysken og laver stripping, hvor man hiver venen ud. Den metode bruges stadigvæk og den er helt fi n. Men med radio-bølgerne slipper man for operationssår i lysken og folk kan gå på arbejde dagen efter. Det er en kæmpefordel. Selvfølgelig undgår man ikke nogle små snit nede på benene, hvis der er åreknuder nede på underbenene. De skal stadigvæk hives ud. Men der er

Foto

: Priv

atho

spita

let

Møn

.

47

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

www.lkt.dk

også andre metoder, hvor man anvender skum eller væske, som irriterer årerne, så de lukker. Den fjerde metode er laserbehand-ling, som er samme princip som radiobølgemetoden. Der er det blot en lysleder, der indføres i venen, så den lukker bagefter.”

Hvorfor foretrækkes en metode frem for en anden?

”Jamen, altså Danmark er jo sent ude. Man har brugt radiobølge-metoden i resten af Europa de sidste ti år. Det er omkostningerne forbundet med metoden, der har været en hindring. Elektroderne koster næsten 3.000 kr. og da det er engangselek-troder, kan de ikke genbruges.

Privathospitalet Møn ligger kun 25 meter fra havet med udsigt over Stege Bugt.

Foto

: Cha

rlott

e Sø

llner

Her

nø.

48

HellefiskKridhvidt, saftigt og meget velsmagende kød

Med de sunde

Omega-3 fedtsyrer og D

-vitamin

Hellefi sk fra Royal Greenland fanges på lang-line på Grønlands vestkyst. Om sommeren foregår fi skeriet fra små joller. Om vinteren begiver man sig ud på isen på hundeslæde og fi sker gennem et hul i isen. Hellefi sk fryses til is straks efter fangsten, hvilket gør at den bevarer sin fantastisk gode smag.

Prøv Royal Greenland´s skiveskårede røgede hellefi sk eller dejlige torskeloins og helle-fi skfi let stykker.

Bliv inspireret til servering af hellefi sk på

www.royalgreenland.dk

HellefiskKridhvidt, saftigt og meget velsmagende kød

Hellefi sk fra Royal Greenland fanges på lang-line på Grønlands vestkyst. Om sommeren foregår fi skeriet fra små joller. Om vinteren begiver man sig ud på isen på hundeslæde og fi sker gennem et hul i isen. Hellefi sk fryses til is straks efter fangsten, hvilket gør at den bevarer sin fantastisk gode smag.

Derudover har det offentlige ikke accepteret metoden, da man ikke har ment, at der var nok dokumentation for behandlin-gen.”

Flere og fl ere benytter Privathospitalet Møn”Der er mange pendlere hernede hos os på Møn og i Sydsjælland. Når de kører på arbejde i København og har sundhedsforsikring, hvil-ket en stor del af dem har, så benytter mange sig af et privathospital i København, i stedet for at besøge os. Men vi er nu ved at få vendt strømmen af pendlere, som tager på privatho-spital, så de fi nder os i stedet for. Det kan vi tydeligt mærke. Og de praktiserende læger er også blevet bedre til at sige til patienterne, at hvis de har en sundhedsforsikring, så bør de bruge den, fordi der er lang ventetid i det offentlige.”

Er der områder, hvor I er helt unikke?

”Ja, det vil jeg sige, der er både med hensyn til åreknudebehand-ling og vores gynækologiske team. Vi er de første i Danmark, der bruger metoden med radiobølger. Derudover har vi vores egen patientvejleder, sygeplejerske Alita Annemone Jensen, som tager sig af patientkommunikation og vejledning. Det har vi valgt, fordi vi syntes, der var et behov for en lokal hos os, som patienterne kunne møde ansigt til ansigt eller ringe til.”

Den tildelte tid er allerede overskredet med adskillige minutter, men alligevel får Erik Ditlev tid til at følge mig ud og venligt sige farvel inden han spurter hen ad gangen til den næste patient. I receptionen er der også tid til et venligt farvel og et stort smil. Der er simpelthen rart og dejligt på Privathospitalet Møn.

Opvågningsstuen er dekoreret i loftet og på

væggene med traner i fl ugt.

Foto: Charlotte Søllner Hernø.

49

Skift kun toiletsædetEt toilet-bidet optager ingen ekstra plads i bade-værelset. Du udskifter blot dit almindelige toiletsæde med vores bidetsæde og tilslutter strøm og vand – hvorefter det er klar til brug.

Aspen Bidets vasker dig med ren tempereret vand og tørrer dig med behagelig varm luft.

Det papirløse toiletThe world most selling bidet

Aspen Bidets er blevet produceret si-den 1971 og har en stor erfaring på det europæiske marked. Aspen Bidets pas-ser perfekt til alle toiletter i Danmark. Det gør installationen nem og billig.

Bestil en brochure nu eller gå ind på vores hjemmeside og se hvordan et toilet-bidet kan gøre din hverdag både nemmere og renere.

Jeg fik skiftet toiletsædet nu, fordi jeg også i

fremtiden ønsker at klare mine toiletbesøg helt alene.

INFORMATIONTlf. 75 56 32 [email protected]

Toilet-bidet.dk v/J. Honoré Care ApS Karetmagervej 7 · 7000 Fredericia

Har du svært ved at holde på vandet- når du nyser, dyrker motion,danser eller på an den måde er aktiv og bækkenbunden er blevet lidt slap? Så kan detvære stress-inkontinens.

Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har hjul pet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiskemateriale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkonti-nens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppensbevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skalikke fjernes ved toilet-besøg.

Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgtesygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pak -ninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakningmed en af hver størrelse, vejledning og en applikator.

Prøv Contrelle® ActivgardØnsker du mere information eller oplyst nærmeste forhandler, ring på tlf. 4912 1115.

Codan Deha ApS, Højvangen 6, 3060 Espergærde email: [email protected]

Mekanismenbag søvn og vågenhed afdækketDe fl este mennesker kender til søvnløshed i en kortere periode. Man kan være stresset, bekymret, nedstemt, opstemt eller være påvirket af skiftende arbejdstider og have svært ved at sove. Alle de nævnte årsager kan man gøre noget ved eller kompensere for. Men nogle mennesker lider af uforklarlig søvnløshed. Ny forskning har imidlertid afdækket mekanismerne bag og landets fremmeste søvnforsker, overlæge Jan Ovesen, håber, at denne viden vil resultere i ny medicin, som kan afl øse benzodiazepiner, der har mange bivirkninger for patienterne.

De seneste 20 års søvnforskning har vist, at mellem 10 og 20 % af befolkningen lider af forskellige typer søvnforstyrrelser. De hyppigst forekommende alvorlige søvnforstyrrelser er insomni og søvnapnø. Insomni dækker over besvær med at falde i søvn, opvågnen efter kort tids søvn og besvær med at falde i søvn igen og for tidlig opvågnen. Søvnapnø, også kaldet obstruktiv søvnapnø, forkortet OSA, er karakteriseret ved uregelmæssig snorken, gentagne apnøer under søvn, dvs. verjtrækningspauser, og dagsøvnighed. OSA hører ind under en søvnforstyrrelseskategori, der kaldes hypersomni og som overordnet set er karakteriseret ved forstyrrelser af søvnkvalite-ten eller den overordnede styring af søvn-vågenhed. Symptomerne er søvnighed, træthed og søvnanfald om dagen.

Hjernen producerer orexin, der styrer søvn og vågenhedTil kategorien af søvnforstyrrelser kaldet hypersomni hører også sygdommen narkolepsi. Det er en sjælden sygdom, hvor man

pludselig får en uimodståelig trang til at sove. Folk kan falde i søvn midt i en samtale eller få anfald, hvor alle muskler slappes, så man pludselig kan falde sammen.

”I forbindelse med forskning i sygdommen begyndte forskere for 10 -12 år siden at afdække de mekanismer, som styrer søvn og vågenhed og man opdagede samtidigt orexin, som man i dag har fået et øget kendskab til,” fortæller Jan Ovesen, der er overlæge i ScanSleep, speciallæge i øre-næse-halssygdomme og akkrediteret specialist i søvnmedicin. ”Substansen orexin (hypocretin), er et protein, der dannes af nogle særlige hjernecel-ler, orexin-neuronerne, i det lille område i hjernen, der hedder hypothalamus. Stoffet har den væsentlige betydning, at det ved-ligeholder menneskets balance for søvn og opvågnen. Manglen af nævnte stof kan forårsage narkolepsi. Det system af neuroner i hjernen, der producerer orexin, går af en eller anden grund til grunde og dermed udløses narkolepsi.”


50

Laesoe-Saltcare ApS • tlf. + 45 9849 9820Postboks 30 • DK-9940 Læsø • [email protected]

Besøg vores hjemmeside: www.laesoe-saltcare.dk

Tør og irriteret hud? - Læsø salt på tubeRestlagen fra Læsø Salt danner basis for vores hudplejeserie. Den høje saltkoncentration og de naturligemineraler har en gavnlig effekt på tør og skællet problemhud.

Produkterne sælges i Matas, helsekostforretninger og

selvfølgelig på Læsø.

6938_Saltcare ann 180x135 11/08/10 20:48 Side 1

Ved at blokere steder i hjernen kan man fremkalde naturlig søvnOmvendt kan andre ubalancer i hjernens orexin-producerende neuroner være årsag til invaliderende søvnløshed eller insomni. Her er forskningen kommet meget langt. Jan Ovesen siger således: ”Ved at blokere de steder, hvor orexin sætter sig i hjernen, kan man ’blokere’ vågenhed og dermed fremkalde søvn. Den søvn, der fremkaldes, er som den naturlige søvn og hvis den afbrydes, er der ikke vedvarende sløvende effekt, som kendes fra benzodiazepiner.”

Godt nyt for mennesker med søvnproblemer”Man har fundet og identifi ceret recep-torer for orexin og har udviklet orexin-antagonister, eller kemiske substanser, der kan sætte sig på dem. Så sker der ingen aktivering af vågenhed og man falder i søvn,” forklarer Jan Ovesen og fortsætter: ”Denne type præparater, der kan blokere orexin-receptorerne, er på nuværende tidspunkt under udvikling af fl ere medici-nalfi rmaer. Det er godt nyt for mennesker med søvnproblemer.”

”På nuværende tidspunkt er de første fase 1 forsøg gennemført på dyr. Det samme er humane fase 2 forsøg. Fase 3 pågår netop nu, hvor orexin-præparater afprøves på rigtige patienter som randomi-serede kliniske undersøgelser på to grup-per af patienter. Den ene gruppe afprøver det nye lægemiddel, mens den anden får et uvirksomt stof, det man kalder placebo. Og hverken læger eller patienter ved, hvem der får hvad. Efterfølgende skal alle data analyseres og man skal være sikker på, at der ikke opstår afhængighed og bivirkninger, ligesom som man skal være helt sikker på, at stoffet også rent faktisk indvirker på de tilstande, som de skal af-hjælpe. Det tager endnu nogle år, før det er kommet så langt. Men det vil være godt at komme af med benzodiazepinerne, da de skaber afhængighed, afstedkommer sløvhed i vågen tilstand og i det hele taget har skadelige virkninger,” siger Jan Ovesen optimistisk til afslutning.

Jan Ovesen er overlæge, speciallæge i Øre-næse-halssygdomme og akkrediteret specialist i søvnmedicin. Han arbejder 100 % som overlæge i ScanSleep, Nordens førende søvnlægecenter. Læs evt. mere på www.scansleep.dk

51

Nyt på disken• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

. Kroner: 3.850,- . Implantat m. krone (Nobel Biocare): 13.900,- . Implantatløsning fuldkæbe: 65.000,- . Tryklås protese m. 4 implantater: 30.000,-

Tandlægehuset Praksis24 kan som én af de få danske klinikker tilbyde tredimensional røntgen, der i kom-bination med vores kirurgiske teknik betyder:

. Reduceret behandlingstid . Færre gener under indgrebet . Narkose . Weekend operationer . Finansiering

Smukke, velfungerende tænder er alles ret. Praksis24 leverer i samarbejde med Nobel Biocare nyskabelser i kroner, broer og implantater, der giver dig mulighed for at gøre dem til virkelighed - hurtigt og nemt.

REGNINGEN ER BLEVET EN TAND BILLIGERE

GRATIS KONSULTATION

TANDLÆGEHUSET PRAKSIS24Bøgebakken 28 . 3250 GillelejeTlf. 48 30 02 62 . [email protected] . www.praksis24.dk

praksis24-aeldresagen-uge2-nr1.indd 1 12-01-2010 09:53:12

Ny kogebog sætter sunde og velsmagende fi sk på bordetFisk og skaldyr er hovedingredienser i en ny kogebog, som Hjerteforeningen står bag. ’Fisk med Hjerteforeningen’ indeholder 30 fi skeretter, som er velsmagende, nemme at lave, og som pryder ethvert bord.

Opskrifterne giver inspiration til at nå de anbefalede 300 gram fi sk om ugen. Det er vigtigt at spise fi sk, fordi fi sk – specielt de fede arter – har et højt indhold af de fl erumæt-tede fedtsyrer, som modvirker forhøjet kolesteroltal og åreforkalkning. Og vigtigst af alt: Fisk, der er tilberedt på den rette måde og med et velvalgt grønt tilbehør, smager godt og giver en behagelig mæthedsfølelse.

Fisk med Hjerteforeningen indeholder 30 sunde fi skeretter, fx forretten små spinatpan-dekager med stenbiderrogn og hovedretterne skind-stegt multe med bouil-lonkartofl er og alaskasej i sursød kinesisk sauce med sprøde grønsager.

Bogen koster 79 kroner. Medlemmer af Hjerteforenin-gen slipper dog med 59 kroner. Bogen kan bestilles på www.hjerteforeningen.dk

Messe for sund livsstil fejrer 25 års jubilæum Den 8.-10. oktober 2010 kan Sund Livsstil messen i Forum Co-penhagen fejre 25 års jubilæum. ”Det har altid været vores mål at bygge bro og med messerne vise, at det godt kan betale sig at tage ansvar for sig selv og sit helbred ved at leve sundt. Det er lykkedes, og det er vi ærligt talt stolte af,” siger messearrangør Peter Mikkelsen.

For 25 år siden var det urtepillerne og naturmedi-cinen, der fyldte mest på de dengang 100 stande. Sam-men med alternative behand-lingsformer som biopati og zoneterapi, og de patientfor-eninger og brancheorganisa-

tioner, der altid har været en værdsat del af Danmarks ældste og største sundhedsmesse.

Siden er antallet af stande blevet næsten fordoblet, udbuddet af behandlinger er blevet mangedoblet. Kosttilskud og natur-lægemidler udgør nu kun en mindre del af alt det, man kan se, høre, dufte, smage, føle og opleve på messen. I dag er sundhed også ensbetydende med bl.a. wellness, økologiske fødevarer og bæredygtig livsstil, naturlig hudpleje og personlig udvikling. Så det vil der også være masser af på årets Sund Livsstil messe.

Læs mere på www.sund-livsstil.dk

godt og giver en behagelig mæthedsfølelse.Fisk med Hjerteforeningen indeholder 30 sunde

fi skeretter, fx forretten små spinatpan-dekager med stenbiderrogn

sursød kinesisk sauce med

Bogen koster 79 kroner. Medlemmer af Hjerteforenin-gen slipper dog med 59 kroner.

www.hjerteforeningen.dk

Foto

: Hje

rtef

oren

inge

nFoto

: Bor

gens

For

lag

52

53

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf. 33 26 95 22www.blaereforeningen.dk

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

Søvn-medicinsk KlinikTelefon kbh: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12

Telefon jylland: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10

Nørre Farimagsgade 13, 1. tv1364 København K

PrismetViborgvej 38000 Århus

Boulevarden 169000 Aalborg

Jernbanegade 44, 16000 Kolding

Morgenstund har fuldkorn i mundMorgenen er det tidspunkt på dagen, hvor det betyder allermest at få et lødigt måltid. Müsli er ofte et godt valg, selv om mange er meget søde. Nu er der imidlertid et nyt produkt på vej ud i dagligvarehandlen, nemlig Isis Müsli, der indeholder mange kostfi bre og hele 76 % fuldkorn.

En god morgen kan gøre alverden til forskel. Man får energi til at klare resten af dagens udfordringer og med en sund morgenmad går man heller ikke sukkerkold og for-falder til wienerbrød i formiddagspausen. Det er derudover dokumenteret, at folk der spiser morgenmad, er slankere og holder vægten bedre end dem, der ikke gør.

Isis Müsli har både Fuldkornsmærket og Nøglehullet. Det betyder, at produktet overholder Fødevarestyrelsens

retningslinjer med hensyn til sukker, fedt, salt og kostfi bre. Ingredienserne er havrefl ager, rugfl ager, fuldkorns corn-fl akes, bygfl ager, havreklid, poppede fuldkornsris og søde dadler. Müslien kan spises med mælk eller yoghurt og bliver kun bedre af at der suppleres med fx friske bær. Isis Müsli kan købes fra ultimo august i de fl este dagligva-rebutikker.

Læs evt. mere om Isis, som er Dan-marks førende virksomhed på søde

sager uden tilsat sukker på www.isisfoods.com

Det betyder, at produktet overholder Fødevarestyrelsens retningslinjer med hensyn til sukker, fedt, salt og kostfi bre. Ingredienserne er havrefl ager, rugfl ager, fuldkorns corn-fl akes, bygfl ager, havreklid, poppede fuldkornsris og søde dadler. Müslien kan spises med mælk eller yoghurt og bliver kun bedre af at der suppleres med fx friske bær. Isis Müsli kan købes fra ultimo august i de fl este dagligva-rebutikker.

Læs evt. mere om Isis, som er Dan-marks førende virksomhed på søde

sager uden tilsat sukker på

Foto

: Isi

s Fo

ods

Færøerne er godt for stressede sjæleDe nordatlantiske øer er et fantastisk sted, hvis man har behov for at stresse af og komme til hægterne. Muligheden for store naturoplevelser er til stede, hvor man end er og man kan fi nde ro overalt. Men Færøerne tilbyder også kulinariske oplevelser, da der anvendes spændende råvarer som friske hestemuslinger, dybhav-skrabber og jomfruhummere. Det er faktisk nogle af de råvarer, der fl yves ind til restaurant Noma, som i år er blevet udnævnt til at være verdens bedste restaurant. En række færøske restauranter kan dog også selv. ’Glasstovan’ på Hotel Føroyar har fx Leif Sørensen, der tidligere har arbejdet på Michelin-restauranten Kommandanten, bag gryderne. Hovedstaden Tórshavn har ligeledes fede udendørs caféer og spændende modebutikker, der sælger nytænkende færøsk design i naturmaterialer som uld, lakse- og torskeskind.

Politikens Forlag har netop udgivet er ny udgave af ’Turen går til Færøene’ skrevet af Lisbeth Ne-belong, der har boet på Færøerne ad fl ere omgange. Bogen kommer i overskuelig form rundt om det meste, både de traditionelle op-levelser og det nutidige og moderne Færøerne og den beskriver hvor berigende og befriende det er at være på Færøerne. Færø-erne går ind under huden på en og giver en stresset sjæl ro til at kunne klare endnu et år i hamsterhjulet.

Læs mere på www.tgt.dk

Foto

: Pol

itike

ns F

orla

g

Socialfaglig Coachuddannelse Med akademifaget "Coaching i organisationer",

10 ECTS-point og ertificering

Uddannelsen for dig, der arbejder med mennesker

• • • • •

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: [email protected]Åbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser ♥ lingeriparykker ♥ tørklæderplejemidler ♥ tilbehør

lymfødembehandling- vi har det hele!

Dog-a-thon for femte gangMange kender de dygtige førerhunde, der hjælper svagtseende og blinde i deres hverdag. Derimod er der i Danmark ikke det store kendskab til de ligeså veltrænede servicehunde. En service-hund letter dagligdagen for mennesker med bevægelseshandi-cap. Skal der åbnes en dør, samles en nøgle op eller trækkes en kørestol, er det servicehunden, der træder til med en hjælpende pote. Foruden at være en praktisk hjælper, som kan bidrage til, at brugeren får en friere og mere uafhængig hverdag, giver servicehunden også glæde, tryghed og venskab.

Servicehundeinstruktør Lise Lotte Christensen, der bl.a. er kendt fra TV-udsendelserne ’Dine Dyr’, ’Hund og Hund Imellem’ og som ekspert på ’P4 Panelet’, siger: ”Det koster mellem 70.000 – 100.000 kr. at indkøbe, opfostre og specialtræne en servicehund. Servicehunden udlånes gratis til brugeren. Derfor har vi behov for al den støtte, vi kan få, så vi i fremtiden kan træne og udplacere endnu fl ere fi rbenede hjælpere. Ved at tilmelde dig Dog-a-thon, kan du hjælpe os med at hjælpe andre.”

Dog-a-thon fi nder sted søndag 5. september kl. 13.00. Mødested er ved Bakkens parkerings-plads og med servicehundebrugerne i spidsen

går starten til en fem kilometer lang gåtur gennem den smukke Dyrehave. Det koster 80 kr. at deltage og børn under 14 år er gratis ifølge med voksen. Overskuddet går ubeskåret til STH.Alle kan deltage i Dog-a-thon – med eller uden hund. Tilmelding på www.billetnet.dk

Læs mere på www.servicehunde.dk

Foto af Lotte Pehrsson og hunden Victor: Jenny Gottschalk

54

Søger du psykolog?

www.psykologeridanmark.dk er din indgang til at finde en psykolog i nærheden af dig. Portalen er ejet af Dansk Psykolog Forening.

Farmaceutiske kvalitetsvarermed blindskrift

Farmaceutiske kvalitetsvarerFarmaceutiske kvalitetsvarerFarmaceutiske kvalitetsvarerFarmaceutiske kvalitetsvarermed blindskriftmed blindskriftmed blindskriftmed blindskrift

www.vipmedica.com

Tlf. 70 206 444

En trin for trin-guide mod smerter overalt i kroppenEt triggerpunkt er som en lille knude i muskelvævet. Det opstår i forbindelse med særlige belastninger eller ulykkestilfælde og skaber en permanent spændingstilstand i musklen med alt, hvad det medfører af gener. Det interessante er, at selvom triggerpunk-tet føles ømt, vil den egentlige og vedvarende smerte sendes videre og opleves andre steder i kroppen. Dette leder derfor ofte til misvisende diagnoser og udsigtsløs behandling af smertende områder.

Triggerpunkter kan behandles gennem massage og med enkle redskaber kan man selv udføre behandlingen. Triggerpunkt-behandling har vist sig virksom i forbindelse med frossen skulder, tennisalbue, forstuvninger og andre almindeligt forekommende smerter overalt i kroppen, men også smerter efter skader i forbindelse med gigt kan lindres. Bogen er en velafprøvet selv-hjælpsguide, der ud fra konkrete symptomer illustrerer de berørte muskler, lokaliseringen af triggerpunktet og den foreslåede behandling.

Bogen Triggerpunkt-Terapi henven-der sig til alle, der har smerter, samt til læger, sygeplejersker, massører, fysioterapeuter og zoneterapeuter og alle andre, der arbejder med kroppen. ’TRIGGERPUNKT-TERAPI – selvbehandling af smerter’ af Clair Davies er på 298 illustrerede sider og koster 349 kr.

Læs mere på www.borgen.dk

Ny deodorant holder sveden væk i fem dageSafetyfi ve er en allergi- og hudvenlig deodorant til alle, der døjer med svedproblemer. Den reducerer svedafsondringen og fjerner al lugt uden at lukke svedporerne. Og så skal den kun påføres hver femte dag. Vask huden grundigt, spray Safety5days på, og massér herefter. Så kan man nu i fem dage bade og vaske sig som normalt – og være helt fri for lugtgener. Effekten dokumenteres af en nylig gennemført (dobbeltblind) klinisk, undersøgelse, der viste, at 91,7 % af deltagerne ikke mærkede svedlugt i fem dage efter at have brugt Safety5.

Deodoranten, som fås i serier til henholdsvis kvinder og mænd, er godkendt af Astma-Allergi Forbundet. Den virker i armhuler, på fødderne, i skridtet samt under brysterne. Det bemærkes fra producenten, at Safety5days uden problemer også kan bruges af gravide.

Ved korrekt anvendelse kan sprayfl asken (30 ml) med miljøvenlig atomizerpumpe holde i op til seks måneder. Og skulle deodoranten ikke have den ønskede virkning, er der en ”fuld tilfredshed eller pengene-tilbage-garanti”. Safe-ty5days koster 149,95 kroner, og kan købes hos Matas.

Læs mere på www.safety5days.dk

Foto

: Saf

ety5

days

en ”fuld tilfredshed eller pengene-tilbage-garanti”. Safe-ty5days koster 149,95 kroner, og kan købes hos Matas.

Læs mere på www.safety5days.dk

Foto

: Saf

ety5

days

hjælpsguide, der ud fra konkrete symptomer illustrerer de berørte

Foto

: Sun

d Li

vsst

il

55

Iskolde beslutningermå træffes hurtigt 78 grader nordI Ishavet 1000 km nord for Nordnorges kyst ligger øgruppen Svalbard. Den omfatter alle øer, holme og skær mellem 74 og 81 grader nord og 10 og 35 grader øst. Det samlede areal er på cirka 62.050 km², og den største af øerne er Spitsbergen på 39.000 km². Bebyggelsen Longyearbyen – også kaldet Arktis’ hovedstad – er den største, og her ligger såvel sygehus som lokalstyre og sysselmandskontor. 2.500 mennesker bor på Svalbard, og hvor der er mennesker, er der brug for læger. For syv år siden ankom en dansk overlæge til øgruppen for at prøve kræfter med Arktis.

• Tekst og foto Anna Klitgaard · [email protected]

Spitsbergens sneklædte fjelde stikker op på den anden side af Adventfjorden. Fra den 57-årige danske leder og overlæge Søren Nissens kontorvindue på Longyearbyen Sykehus er de nærmest rammet ind og minder ham om, hvorfor han kom til Svalbard for syv år siden. Den arktiske natur og det lille samfund, som lige nu ligger oplyst af solen uden for bygningen 24 timer i døgnet, var nemlig trækplasteret. Egentlig havde han aldrig været på Svalbard før, han fi k jobbet som afdelingsoverlæge. Men efter mange år i Sverige og Norge, var det på tide at prøve kræfter med Arktis og de helt specielle lægelige udfordringer, der fi ndes her.

Arbejdede sig op fra sydLivet som læge lå dog ikke fra begyndelsen i kortene for Søren Nissen. Først da han var sidst i 20’erne, slap han jobbet som ship-

Longyearbyens Sykehus har 22 ansatte, hvoraf kun tre ikke arbejder med patienter. Sygehuset tilbyder ud over begrænsede operati-onsmuligheder lokalbefolkningen sundhedspleje, jordemoderassistance, tandklinik, fysioterapi samt almenpraktiserende læger. Både turister og fastboende er velkomne, men egenbetaling gælder for begge grupper.

Svalbards historie:Øerne blev opdaget af Willem Barentsz i 1596 og snart efter begyndte hollandske og engelske hvalfangere at strømme til. De udvandt olie af hvalernes spæk og brugte barderne til stivere i paraplyer og korsetter. Fra det 18. århundrede jagtede russerne sæl, isbjørn og polarræv på land, og de var de første mennesker til at overvintre, hvor-for de gjorde krav på øgruppen efter 1. Verdenskrig. Dog blev den givet til Norge i forbindelse med Svalbard-trak-taten af 1920, men russere graver stadig efter kul i byen Barentsburg, som nordmændene gør det i Longyearbyen.

56

Svalbards natur er enestående og tiltrækker hvert år mere end 20.000 cruise-turister. Kun Longyearbyen tilbyder butikker og sundhedstilbud, så ude omkring på de 62.000 km2 store øer er folk overladt til isen, fjeldene og dyrelivet.

pingmand, satte sig på skolebænken i Kø-benhavn og mødte sin kone, Vibeke. Hun ville også være læge, og sammen blev de enige om at søge mod Sverige efter endt eksamen for at nyde naturen samtidig med, de fi k erfaring med sygehusvæsenet i Skandinavien. Siden er vejen støt og roligt gået mod nord. Først via Alta, en praksis i Oslo, sygehuset i Tromsø og siden Svalbard Sykehus, men kun for Søren Nissen. Oprindeligt var tanken nemlig, at han skulle følge Vibeke til Botswana i Afrika, hvor hun i dag arbejder, men efter lange overvejelser valgte de at opholde sig i hver sin ende af verden, for hver især at arbejde med netop det, de brænder for. I syv år har det været sådan nu, og det fungerer fi nt for ægteparret Nissen.

Råt og iskoldt klimaTilværelsen i Longyearbyens lille og tæt sammentømrede samfund har givet Søren Nissen tid til at kaste sig over de mange medicinske problemstillinger Svalbard giver. Øernes beliggenhed højt mod nord betyder nemlig, at mørket hersker i fi re lange vintermåneder, som lyset gør om

sommeren. Kuldegrader, der næsten kan få termometeret til at fryse, hører ikke til sjældenhederne, og det betyder, at der ofte skal tages iskolde, hurtige beslutnin-ger for at redde liv, fortæller han.

”De fastboende kender vinterens klima, men der sker ulykker både for dem og turisterne, når de skal på scooter- og skiture. Sne, der skrider ned fra fjeldene, begraver kørerne, og ind imellem falder de gennem isen. Med vandtemperaturer på kun en grad eller to, skal der handles

hurtigt, for man bliver lammet af kulden øjeblikkeligt.”

Flere gange har han med helikopter været ude og redde tilskadekomne i fjeldene, gletsjerne og på isen omkring Longyearbyen eller tilskadekomne fi skere i Barentshavet, men efterhånden som stadig fl ere turister sejler til Svalbard for at opleve naturen, så udvides ikke bare den lægelige, men også den geografi ske horisont. Mange af de op mod 20.000 tilsejlende gæster, er oppe i årene, og med

Fjeldene uden for Longyearbyen set fra helikopter. Det er her kulminearbejderne graver efter Svalbards sorte guld, og eventyrlystne sjæle sommer og vinter søger nye udfordrin-ger i den arktiske natur.

57

Du søger en alternativ behandlerDu ønsker professionel og reel behandling

Du vil have behandling på et etisk korrekt grundlagDu har brug for en alternativ behandler der er veluddannet

Du vælger en behandler der er medlem af SAB- din garanti for kvalitet !

www.sabnyt.dk - tlf. 7020 7045

SAB stillerkrav til sine medlemmer

SAB har RAB-

registrerede medlemmer






SAB har RAB-







SAB har RAB-


dem kommer hjerteproblemer, faldskader og blodpropper, som ellers er sjældne på øerne, hvor der kun bor folk i den arbejds-dygtige alder, fortæller Søren Nissen.

Begrænset kapacitetDog er det hverken syge turister eller forulykkende og syge fastboende, der for den danske læge står som den største professionelle udfordring i de sidste syv år. I stedet var det, da et polsk forskningsskib ved Hornsund i august 2007 sejlede for tæt på en kælvende gletsjer.

”Skibet blev rystet så voldsomt af den nedfaldende is, at de, der stod på dæk, blev kastet rundt. Heldigvis faldt ingen overbord, men vi fi k travlt. I alt bragte helikopteren fem hårdt sårede personer ind det første døgn, og da skibet lagde til i Longyearbyen, fi k vi yderligere 15 patienter ind.”

Longyearbyens Sykehus har kun seks sengepladser, to almenpraktiserede læger, hvoraf Søren Nissen er den ene, og en ki-rurg. Derfor er stedets vigtigste opgave at stabilisere patienternes tilstand medicinsk og så få dem bragt sydpå til Tromsø så hurtigt som muligt.

”Hvis vi har en akut situation, kan et ambulancefl y fra Tromsø være her på om-kring tre timer. Den arktiske helikopter, vi har heroppe, sender vi ikke til fastlandet, for så kan vi jo ikke rykke ud”.

Afhængigheden af luftrummet over Svalbard gav for nylig specielle udfordrin-ger, da den islandske vulkan Eyjafjälljokull fyldte himlen over øerne med aske, for pludselig kunne ingen fl y komme til eller fra hverken Longyearbyen eller Tromsø. Som en nødløsning blev et af kystvagtens skibe udstationeret i Adventfjorden ud for Longyearbyen, så patienter kunne

evakueres med det. Heldigvis blev lægerne forskånet for at bruge det, og efter et par dage åbnede lufthavnene igen.

Pludselig fødsel gav sved på pandenDog overrasker ikke bare den kolde, barske natur, der ses fra kontorets vinduer ind imellem, men også den menneskelige. Som dengang en kvinde, der var gravid med tvillinger, en kold januardag gik i gang med fødslen allerede i 34. uge.

”Meteorologerne varslede dårligt vejr,

Den 57-årige Søren Nissen kom til Svalbard og Longyearbyens Sykehus i august 2003 som afdelingsleder. Lige siden har han befundet sig godt i det arktiske miljø, hvor lys og mørke veksler som sommeren og vinterens lægelige udfordringer. Her sidder han ved den udstoppede isbjørn, der pryder receptionen og minder øboerne om, at naturen til stadighed skal tages alvorligt. I 1987 angreb den to hollandske forskere på Edgeøya øst for Spitsbergen, skalperede den ene og fl ænsede den andens bryst, hofte og arme. Begge overlevede mirakuløst.

Som lyset kommer og går på Svalbard højt mod nord, så veksler også de lægelige udfordringer mellem sommer og vinter. Isbjørne, snescootere og turister hører nemlig alle med til de sæsonmæssige sær-heder, som gør sig gældende 78 grader nord.

så det skulle gå hurtigt med at få et ambulancefl y i luften fra Tromsø. Jeg er ikke kirurg, og vi har ingen fødselsstue på sygehuset, så sveden ville nok begynde at pible, hvis jeg skulle til at operere. Men heldigvis fi k vi en gynækolog herop, og vi foretog akut kejsersnit og tog hånd om to præmature babyer. Det er ikke alminde-ligt med fødsler her, for normalt tager de gravide kvinder til fastlandet i god tid før terminen.”

På trods af den vellykkede operation

58

13.999,-kr

Vi er helt elektriske ! Danmarks største udvalg af EL-CyklerDu har altid “medvind” når du cykler.Motoren tager det seje træk oggiver lyst til længere cykelture.

7.999,-kr

EL-Knallerter Miljø rigtig transport der er helt lydløs. Leveres både som 30Km/t og 45Km/t modeller.

www.FantomBike.dk Hornsyld samt Viby Sjælland Tlf. 7682 2000

EL-ScootereGiver frihed til at tage ud i samfundet når DU vil. Ingen krav om kørekort. Særdeles konkurrence dygtige priser.

9.999,-kr

Kom &

Prøv

Mobility

Longyearbyens SykehusDen norske stat overtog i 1980 det daværende Longyearbyens Sykehus fra fi rmaet Store Norske Spitsbergen Kulkompani (SNSK), som driver de norske kulminer på Svalbard. Næste år har det nuværende sygehus 20 års jubilæum, men helt siden 1906 har der været sundhedstilbud på øen. Dengang var det amerikanske kulfi rmaer, der drev dem, for at hjælpe tilskade-komne i minerne. Sygehuset tilbyder befolkningen og besøgende adgang til fysioterapeut, tandlæge, sundhedsplejerske, jordemoder og almindelig lægeklinik. En kirurg fra Norge foretager mindre ortopædiske indgreb samt operationer af åreknu-der, brok og steriliseringer på sygehuset, hvor 164 patienter i 2009 var indlagt. I alt konsulterede lægerne samme år 5.000 patienter, men de har ingen statistik over, hvor mange af dem, der var turister, fastboende, mænd eller kvinder. Al udstyr og medicin til sygehuset sejles enten fra Tromsø eller fl yves ind til Longyearbyen.

Personalet: De fl este læger, som har arbejdet på sygehuset er norske, da norsk lægeautorisation kræves for at arbejde der. Ud over de to almenpraktiserende læger og en kirurg, så arbejder tre operations- og fi re anæstesisygeplejersker sammen med de andre fagspecialister. På grund af den nødvendige autorisation er langt de fl este ansøgere norske, men jobopslag bliver indrykket i fagtidsskrifter såvel som opslået på internettet.

ønskede gynækologen at tage de nyfødte med til Tromsø til overvågning, så først fl øj han med børnene og siden fulgte foræl-drene. I dag er familien igen samlet og bor på Svalbard, hvor de minder Søren Nissen om øernes uforudsigelige natur.

Naturen sikrer fast arbejdeMed isbjørne slentrende gennem Longy-earbyen om vinteren på jagt efter føde og med stadige scooter-, ski- og skibsulykker

i et råt klima, så vil udfordringerne som patienter blive ved med at myldre ind på de gult belyste gange på det lille sygehus. Hver dag tilser lægerne mellem 15-25 syge, mens andre kommer for fysioterapi eller tandpleje. Om vinteren er det mest skader fra scooter og ski samt infektioner, skrammer hos øens mange minearbejdere og fi skere, der kræver tid, mens hjertein-farkt, faldskader samt andre medicinske tilstande hører sommeren til. Arbejdsda-

gen er derfor lige så varieret som sæso-nen, men også lang, for i et lille samfund med blot 2.500 mennesker, skal man som læge altid stå parat til at hjælpe. Alligevel holder Søren Nissen ved, for det arktiske mørke og lys trækker stadig i ham. Derfor har han heller ikke planer om at drage mod syd og varmere himmelstrøg endnu, men vil blive og nyde de iskolde lægelige udfordringer 78 grader nord.

59

Stresser til en vis grad sundt”Produktionen af stresshormoner er sund og motiverende, men for høj produktion i for lang tid gør os syge. Stress er ikke i sig selv farligt. Det bliver først farligt, når man ikke er stresset og bare falder hen,” forklarer en af verdens førende stressforskere, professor Holger Ursin fra Bergen Universitet.

• Af Mikkel Ais Andersen · [email protected]

Stress er blevet et udbredt fænomen, og sygdommen sender et stigende antal dan-skere på sygeorlov. Vi presser os selv hår-dere på alle hverdagens fronter, og derfor er det vanskeligt at være opmærksom på, hvornår man skal slappe af og få kroppen helt ned i gear – der er simpelthen ikke tid på grund af det øgede pres, vi føler fra arbejdsgiveren. Der er dog ingen grund til at blive ramt af stress, for sygdommen opstår oftest inde i hovedet på personen, der føler sig stresset. Og den voksende opmærksomhed på problemet er blot med til at gøre fl ere syge. Det siger en af verdens førende stressforskere, professor Holger Ursin fra Bergen Universitet. Han beskriver stress som en folkesygdom, der bunder i en myte.

”Når folk siger, at de får stress eller er stressede, er de ramt af nogle andre pro-blemer eller udfordringer, som de kognitivt vælger at blive stressede over. Det svarer lidt til min mor, der siger, at hun får ondt i musklerne, når hun får træk. Det er noget, hun har bildt sig ind, og så bliver det selv-opfyldende,” skitserer han og fortsætter med en kort defi nition på stress.

”Rigtig mange mennesker er bange for stress, og det er klart, sådan som der køres skræmmekampagner omkring stress. Man kan sige, at hvis stress var en selvmords-bombe, ville alle mennesker og dyr være døde, for alle bliver nemlig stressede. Stress er nødvendigt for overlevelsen, og uden stress ville der hverken eksistere aktivitet eller liv.”

Arbejdskonfl ikten kører i loopHolger Ursin uddyber, at stress i sin umid-delbare form er godt for alle, fordi det får os til at præstere og yde ekstra i en situation, hvor der er behov for det. Han fortæller, at stresspåvirkningen kører over fi re stadier i enhver given situation.

”Først møder vi den udefra kommende stimulus i form af et stykke arbejde. Det kan vi kalde udfordringen. På trin to skabes vores forventninger til denne ud-fordring. De følelser, der opstår i os, leder videre til trin tre, hvor kroppen påvirkes af

vores følelser til udfordringen. På trin fi re rammes kroppen fysisk af den følelses-mæssige påvirkning. Det kan så være i en positiv eller negativ retning. Det er her folk bliver syge af stress.”

Disse fi re trin, forklarer Holger Ursin, kører konstant i et loop, som han kalder arbejdslivskonfl ikten, og det er i sig selv ikke negativt. Kroppen vil altid skabe stres-shormoner, når vi får en arbejdsopgave, vi skal løse. Det giver os en opvågnen i form af et fysisk boost, som er nødvendigt. Det vigtigste punkt på hans fi retrins-skala er derfor trin to, hvor vores forventninger til arbejdet skabes.

Hvis man for eksempel går til opgaven med krum hals og tror på, at man kan løse den godt, vil kroppen på trin tre og fi re blive påvirket i en positiv retning og give endnu mere energi til at løse den pågæl-dende opgave. Hvis man derimod på trin to synes, udfordringen virker uoverskuelig, vil kroppen på trin fi re føle angst og hjæl-peløshed. Og når arbejdskonfl ikten kører i loop vil næste opgave føles endnu mere uoverskuelig. På den måde ender man i en ond cirkel, hvor stresshormonerne påvirker i en negativ retning, som blandt andet hjertebanken og angst, der i sidste ende kan lede til en depression.

”Stress opstår individuelt, men skal løses i fællesskab,” siger Line Juul Chri-stensen, der er arbejdsmiljøkonsulent i Region Hovedstadens Psykiatri.

Stresshormoner som blandt andet adre-nalin, noradrenalin og cortisol er med til at skærpe ydeevnen, fordi de giver fokus og hiver kroppen op i et ekstra gear forklarer Jeanett Bonnichsen. der er psykolog og direktør for Center for Stress. Læs eventuelt mere om centeret på www.center-for-stress.dk

60

Slap af, når du har friHolger Ursin forklarer derfor, at der både er positive og negative aspekter ved den store fokus, der er i øjeblikket er på stress.

”Det er selvfølgelig godt, at man er blevet opmærksom på, at folk kan blive syge af stress, men der er også en fare for, at endnu fl ere rammes af stressrelaterede sygdomme. Når man konstant skræmmer folk med, at de kan blive ramt af stress, begynder de at blive bange for at få stress. Når der så kommer en arbejdsopgave, vil man have en større tilbøjelighed til at sige ’Puha, kan jeg mon klare det uden at få stress,’ og så er man allerede ude på et skråplan, fordi man på trin to vælger ne-gative forventninger til arbejdsopgaven.”

Holger Ursin konkluderer, at stresspå-virkning er godt, fordi det gør os i stand til at præstere, men understreger vigtighe-den af at kunne slappe af, når man ikke arbejder. Det handler om en balance, hvor det optimale er at stresse, når man er på arbejde og lade kroppen geare ned og slappe af, når man har fri.

Stress er positivt i en arbejdssituationJeanett Bonnichsen er psykolog og direk-tør for Center for Stress. Hun giver Holger Ursin ret i, at stresshormoner som blandt andet adrenalin, noradrenalin og cortisol er med til at skærpe ydeevnen, fordi de giver fokus og hiver kroppen op i et ekstra gear. Hun fortæller hvordan stresshormo-ner i sig selv ikke er skadelige for kroppen, fordi de producers hele tiden, så vi kan holde os i gang, men hun understreger ligesom Holger Ursin, at det er Alfa og Omega, at kroppen også får tid til at geare ned igen og slappe af.

”Problemet er ikke produktion af stres-shormoner, som faktisk er nødvendig i en arbejdssituation. Problemet er derimod, at kroppen ikke får lov til at slappe af igen. Samfundsmæssigt er vi blevet hevet op i et alt for højt tempo hele tiden, så vi aldrig slapper af. Der bliver produceret for

7 gode råd til at undgå stress:· Vær ikke bange for at sige nej til opgaver, du ikke føler, du kan klare.· Når du har gang i fl ere projekter, er det vigtigt at vælge, hvor du lægger

fokus. Sæt eksempelvis tre timer af i kalenderen til kun at arbejde med en enkelt ting. Forkert fokusering giver masser af spildtid.

· Vælg at sidde et sted, hvor du kan få fred og ro til at udføre en opgave, så du ikke bliver forstyrret af alle mulige andre.

· Giv dig selv tid til at holde fri, når du virkelig har fri. Det giver et refl ektions-rum, mere overskud og empati for andre mennesker.

· Hold pauser. Hvis du for eksempel skal have et glas vand, er det god ide at gå så langt som muligt for at hente det, så du får et mentalt pusterum.

· Vær ikke bange for at spørge andre om råd. Det kan spare enorme mængder af tid at spørge en anden om noget de ved. Folk bliver også tit glade for at kunne dele deres viden.

· Kend dine kompetencer, så du ikke går i gang med noget, du ikke kan fuld-føre. Det giver også god selvtillid at kunne løse sine opgave, og derved holder man den dårlige stress væk.

mange stresshormoner, og kroppen bliver overbelastet, når den skal køre i femte gear konstant. Det er ligesom en gazelle, der pludselig kan fornemme et rovdyr i nærheden. Alle sanser skærpes og er i alarmberedskab, og det er jo et behov i nogle situationer, men overbelastende hvis det kører permanent.”

Jeanett Bonnichsen sammenligner situa-tionen med et hamsterhjul, hvor det går hurtigere, jo mere man kæmper, og det kan føre til søvnløshed, angst, depression, mave- tarmproblemer, koncentrations-besvær, humørsvingninger samt mange andre sygdomme. Ligesom Holger Ursin beretter hun om, hvordan den negative stress opstår i forventningen om, hvordan man vil klare en opgave.

”Hvis man begynder at miste troen på sig selv, kan det føre til stress, fordi hver eneste opgave virker total uoverkommelig, og man får sved på panden blot ved tan-ken om at skulle udføre et stykke arbejde. Til sidst er man angst og får hjertebanken, blot telefonen ringer, eller man skal åbne sin mail.”

Pas på hamsterhjuletJeanett Bonnichsen beskriver, hvordan stress er farligt, hvis man begynder at komme ind i hamsterhjulet, fordi det kun kan blive værre. Jo mere man presser sig selv, jo mere mister man fokus og overblik, og stress opstår netop, når man mister kontrollen. Paradoksalt nok er man mere produktiv, hvis man arbejder mindre, hol-der pauser, og lader være med overhove-det at tænke på arbejdet, når man har fri. Jeanett Bonnichsen fortæller, at problemet er, at folk, der befi nder sig i den stres-sede situation ikke kan se det, og derfor presser sig selv yderligere for at præstere, og så kommer følgesygdomme som eksempelvis hjertekarlidelser, sukkersyge, kroniske smerter, allergi og hjerneskade. Hendes råd til, hvordan man undgår at få stressrelaterede sygdomme, er at kende

sine kompetencer, så man ikke påtager sig opgaver, man ikke kan udføre. Derudover er det en god ide at spørge andre til råds, så man ikke kommer til at sidde alene med sine arbejdsopgaver.

Brætspil forebygger stressLine Juul Christensen er arbejdsmiljøkon-sulent i Region Hovedstadens Psykiatri og har udviklet brætspillet ”Rundt om Stress”, som bliver brugt på 12 forskellige hospitaler samt i diverse private virksomheder. Spillet sætter medarbejderne på en arbejdsplads sammen og italesætter begrebet stress, for som Line Juul Christensen siger, er den vigtigste måde både at forebygge og behandle stress gennem dialog.

”Man kan sige, at stress opstår indivi-duelt, men skal løses i fællesskab. Stress er ofte forbundet med tabu, og derfor kan det være svært for medarbejdere at for-tælle, hvordan de har det, fordi de risikerer at blive stigmatiserede. Jeg har fl ere gange oplevet, at folk føler en stor lettelse, når de gennem spillet kan få lov til at fortælle om, hvordan de har det på arbejdspladsen. Vi får rigtig mange positive tilbagemeldinger om, at medarbejderne trives på arbejds-pladsen, når der er åbenhed omkring stress,” beretter Line Juul Christensen.

Holger Ursin er enig med Line Juul Chri-stensen i, at stress opstår individuelt, og at det derfor er vigtigt hele tiden at være opmærksom på sin egen trivsel.

”Hvis man pludselig føler hjælpeløshed og håbløshed overfor sine arbejdsopgaver, har man brug for kognitiv behandling, og så skal man det få sagt det til nogen, så man ikke falder hen og bliver apatisk. Så ender det nemlig højst sandsynligt i en depression.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man ikke skal være bange for stress. Produktionen af stresshormoner er sund og motiverende, men for høj produktion i for lang tid gør os syge. Stress er ikke i sig selv farligt. Det bliver først farligt, når man ikke er stresset og bare falder hen.”

61

• Af Eva Nystad · [email protected]

Den entreprenante kirurgAmbitiøse læger kunne i 1700-tallet få realiseret vidtløftige ambitioner, hvis de havde talent og trang dertil. Simon Crüger opererede til søs, i Livgarden, ved hoffet og kastede sig siden over fødselsvidenskab. Men samtiden forstod ikke den fremsynede læge og han fi k afslag på oprettelsen af en fødselsstiftelse og en jordemoderskole.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

62

• Af Eva Nystad · [email protected]

K L U M M E N

Simon Crüger var ikke helt almindelig. Han havde et drive, der var vildt i var-men, og han sky-ede ingen midler for at få sig, sine kæpheste og i

øvrigt glimrende ambi-tioner realiseret. Han var født med så

usikker en angivelse som ”ca. 1687”. Om det skyldes, at mor gik langt over tiden, i forhold til forventet terminsydelse, vides ikke. Men han døde d. 26. april 1760. I øvrigt var forældrene også ubekendte, formentligt dog ikke for hinanden. Med al den usikkerhed, barsles og varsles noget specielt.

Simon Crüger stak lynhurtigt kursen af – til tops. Han begyndte som elev i kirurgien hos professor Buchwald på Københavns Universitet, blev så skibskirurg, hvilket ikke betød at han opererede skibe – det havde man folk og steder til, fx bådebyggere og skibsværfter. Nej, han skulle bogstaveligt talt operere til søs. Han var ved fl åden i 1712. Forsvar og militær tændte ham, han gik fra borde og bordede Livgarden i stedet og blev regimentskirurg for et helt regiment soldater og væbnere. Nu var den royale forbindelse skabt – og han blev selvfølgelig hof-og livkirurg for den danske kongefamilie. selvfølgelig hof-og livkirurg for den danske

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

Den intrigante kirurgSamtidig med god operativ lægegerning ved hoffet, bedrev Simon studier i Paris af et af livets undere: fødslen. Jeg ved ikke, om det er en tyrkfjel eller om det skyldes overordnet begrebsfællesskab mellem indlogering, indlæggelse og ophold – i hvert fald foregik de fødselsvidenskabelige studier på Hótel Dieu – mon dieu! Og det i hele to år, nemlig 1724 og 1725. Tænk hvis D’Angleterre genlød af førstegangs-vræl og rørte forældre. Al den fødsel fi k ham til at foreslå oprettelsen af en fødselsstiftelse og en jordemoderskole i København. Superidé. Bare lidt for tidlig til danske forhold; manden fi k afslag. Surt show. Måske frustrationerne fi k ham til at lave modspin mod dronning Anna Sophie, for han blev smidt ud af det gode selskab, hoffet var – Simon Crüger fi k sin afsked grundet ”intriger mod Dronning Anne Sophie”. Det var i 1728, så tog den rejselystne tidligere fl ådekirurg til Paris i to år og studerede den berømte danske Jacob Winsløws anatomi. Ikke dennes egen, men fagets. Styrket hjemvendte han og mestrede nu oprettelsen af en anden vigtig medicinsk instans – en kirurgisk læreanstalt. Den var ”uafhængig af uni-versitetet” og også dér var der gnidning og modstand. Han møvede sig frem til at blive eneste lærer ved samme anstalt! Rent énmandsfi rma, hva’beha’r.

Generaldirektør for kirurgienAlle danskere ved, at man kan være generaldirektør for Danmarks Radio. Men der var engang, hvor man ved gud kunne være det for en videnskab. Crüger blev, og han har sikkert været god til at trække i trådene og stålwirerne – generaldirektør for kirurgien hertillands. Da der blev stri-digheder mellem medicinere og kirurger,

I Danmark nævnes en bartskær første gang 1363 i et brev i forbindelse med oprettelsen af Skt. Barbara Kapel ved Ribe Domkirke. Oprindelig praktise-rede barberer også som kirurger med åreladning og kopsætning, behandling af sår, knoglebrud og læsioner og med fremstillingen af plastre og salver. De vir-kede ligeledes som læger og gjorde ofte tjeneste i hæren, og især i fl åden. De lå i stadige stridigheder med lægerne, da det var ulovligt, at de beskæftigede sig med medicinske sygdomme. Efter at Ki-rurgisk Akademi i Bredgade var oprettet 1785, uddannedes så mange kirurger, at barberen efterhånden mistede betydning som læge.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

som Crüger naturligvis deltog i; oprettede man i 1740 Collegium Medicum (blev senere Sundhedskollegiet i 1803), som øverste ledelse for hele sundhedsvæsenet.

Modstander af ligestillingI hvert fald to. Crüger arbejdede intenst mod ligestilling af kirurger og medicinere. Skæg for sig og snot for sig – eller hvad han nu har tænkt. I dag vil man synes, det er fi nt jo fl ere lægegerninger og metoder, der følges og forenes – for at få optimale resultater.

Crügers hårdnakkede arbejde på at separere ”barbervæsen og kirurgi” er dog forståeligt. For hvad rager barberiet også kirurgien, fristes man til at sige.

Fællesskabet bestod dengang i, at beg-ge fag betjente sig af sakse og knive og i at barberen udførte åreladninger og andet nyttigt, hvilket stadig ses af barberens for-retningsskilt. Men hvem ville måske også gå til frisør i dag for at få amputeret en god gang koldbrand?

Går det for langsomt? Er du nyopereret, gælder det om at komme hurtigt i gang igen. På

Gigtforeningens centre for sundhed og træning får du professionel hjælp

til at genvinde din styrke.

Et tværfagligt team af specialister udarbejder et aktivt og effektivt

genoptræningsforløb, der passer til dig og din krops formåen.

Private og forsikringsbetalte ophold er uden ventetid. Ring og hør mere

om, hvad vi kan gøre for dig.

Århus 87 36 19 66 • Middelfart 63 40 16 40 • Skælskør 58 19 42 53

www.gigtforeningen.dk

Annoncedummy CST fælles - 210x297.indd 1 29-04-2009 13:30:30

ww

w.vestm

edia.dk

Velkommen hos HjerteCenter Varde

HjerteCenter Varde råder over 27 hjertelæger og gennemfører flere end 2000 behandlinger om året. Vores resultater kan ses i Dansk Hjerteregister, og de er mindst på højde med de bedste i Danmark og Skandinavien.

Kontakt os på telefon 76 95 01 00 ellerbesøg os på www.hjertecentervarde.dk

HjerteCenter Varde er Skandinaviensstørste behandler af hjerterytme-forstyrrelser. Derudover gennemfører vi ca. 600 operationer og 600 ballonudvidelser om året.

Du kan læse mere på www.hjertecentervarde.dk

Frisvadvej 35

DK-6800 Varde

Tlf. +45 76 95 01 00

Fax +45 76 95 01 11

[email protected]

www.hjertecentervarde.dk

Bedst til hjerter!Oplever du ventetid på forundersøgelser eller behandling?

Du har ret til hurtig hjælp - og vi har tid til dig

rask_210x297 mm_Layout 1 01/02/10 13.51 Side 1

rask magasinet nr. 6 - 2010

Documents