rask magasinet nr. 5 - 2009

Danmarks eneste gratis magasin til patienter, pårørende og personale

®

MAGASINETJuni 20094. årgang

Irukandji syndrometDødsensfarlig goplebreder sig

RygsmerterFødderne er vores fundament

Hjerneblødning Vidunderlig erkendelse for hjerneforsker

HjernemadTang kan holde hjernen i form

Ole Henriksen:

Livet er en fantastisk gave

TEMASol, D-vitamin og hudkræft

TEMAFrit valg også til privathospital

® Får vi nogensinde skabt sammenhæng i sundhedsvæsenet – set fra borgerens side?I Gigtforeningen melder vor rådgivning dagligt om mange eksempler på rystende dårlig kommunikation og sammenhæng mellem sygehus, kommune og egen læge. Resultatet er lange ventetider, manglende genoptræning, udstødelse af arbejdsmarkedet og tab af livskvalitet.

Den manglende sammenhæng har administratorer og politikere diskuteret i årtier. Men borgerne vil se løsninger. De er kort sagt ligeglade med alle de forklaringer og undskyldninger om ansvars- og opgavefordeling, regionsbudgetter, kassetænkning, manglende eller forsinket kommunikation i Bermuda-trekanten mellem sygehus, kom-mune og almen praksis. De ønsker et sømløst sundhedsvæsen - på tværs af sektorer - koncentreret om patientforløb, og hvor økonomi og kommunikation hænger sammen med den kommunale indsats i social- og jobcentre – og ikke et system, der i sig selv forårsager urimelige ventetider, fejl eller helt ukoordinerede forløb.

Hvad skal der så til?Der skal politisk vægt bag løsningen af sektoroverskridende proble-mer. Det skal ske ved at udarbejde forløbsprogrammer for muskel- og skeletsygdomme på tværs af sektorer. Hvorfor er det så svært for sundhedsministeren, beskæftigelsesministeren og socialministeren, at få deres systemer til at spille sammen?

Sundhedssektoren er i disse år under betydeligt politisk pres for at prioritere især livstruende tilstande og livsforlængende behandling. Smertefulde, invaliditetstruende tilstande – der kan true arbejds- og familieliv - må træde til side under denne prioritering. Naturligvis! Eller?

Hvem har sagt, at diskussionen skal stilles op sådan? Jeg vil ikke ac-ceptere, at hele sygdomsområder sættes op i mod hinanden i en ”en-ten eller”-diskussion. Der er i det rige Danmark plads til at tilføre de nødvendige midler til sundhedsvæsenet, så også de kroniske patienter kan få en bedre, rettidig og sammenhængende behandling!

Muskel-skeletsygdomme er den sygdomsgruppe, der i dag koster flest tabte gode leveår. ”Ingen anden sygdom bare nærmer sig dette omfang af tabte gode leveår” (citat, Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed)

Det koster kommunerne og samfundet milliarder – helt præcist 25 % af alle langtidssygemeldinger, 24 % af alle nytildelinger af helbredsbetinget førtidspension, 14 % af konsultationerne hos de praktiserende læger. Hvem vil tage det politiske ansvar for at sætte dette enorme tab af samfundsøkonomi op overfor de manglende investeringer i sundhedsvæsenet? Det ville give mening og nogle helt andre beslutninger.

Og som det vigtigste, rigtig mange flere GODE leveår.

Lad os få gennemarbejdede, sam-menhængende forløbsprogrammer for muskel-skeletområdet nu!

Af Lene WitteDirektør, Gigtforeningen

Er det ikke dejligt?Ole Henriksen er et ubeskriveligt begejstret menneske, som hver morgen starter dagen med at smile til sig selv i spejlet. For nogle lyder det måske lidt krukket. Men sagen er, at det virker. Det virker at smile, og det virker at være positiv og åben. Ved bevidst at bestemme sig for, hvilken tilgang man vil have til livet, sig selv og sine medmennesker, bestemmer man også, hvad man giver ud og hvad man får tilbage. Det er ens egen holdning, der er afgørende. Selv det at fylde 58 år, som Ole Henriksen netop er blevet, kan opleves som noget særdeles positivt. ”Alderen er en realitet og den skal man virkelig være stolt af, at man er nået så langt. Livet er en gave. Det betyder, at når man er 58, så kan man kigge tilbage over mange årtier, hvor man har opbygget så mange dejlige oplevelser, så mange erfaringer. For mit vedkommende er det blevet et meget rigt liv.” Du kan læse hele det livsbekræftende interview på de første sider her i magasinet.

Mindst lige så livsbekræftende er det at læse hjerneforsker Jill Taylor Boltons bog om sin massive hjerneblødning, der ramte hende, da hun kun var 37 år. I løbet af få timer mistede hun evnen til at gå, tale, læse og genkalde sig sit liv. Med den indsigt hun havde om hjernen, vidste hun minut for minut, hvad der var ved at ske og hvad det ville betyde. Til gengæld vidste hun også, hvad der bagefter skulle til for, at hun kunne generobre sit liv, sine færdigheder og få adgang til sin venstre hjernehalvdel igen. Hendes historie er hjertegribende og helt vildt livsbekræftende, for den indsigt hjerneblødningen gav hende, åbnede for ny erkendelse om hjernens evne til blandt andet at kompensere, men også for de to hjernehalvdeles stærke og svage sider. I Jill Bolte Taylors bog, ’Slået af indsigt’, fortæller hun, hvad hun tænkte, mens hun erkendte sit slag-tilfælde: ”Wow, det her er så fedt. Hvor mange videnskabs-mænd har mulighed for at studere deres egen hjernefunktion og mentale svækkelsesproces indefra?” Det gør indtryk, at hun hele tiden er i stand til at se på den alvorlige tilstand hun

befinder sig i med interesserede og særdeles positive øjne. Læs resten af artiklen på side 32 og 33.

Med den rette optik er der rigtigt meget at glæde sig over. Man kan vælge at blive nedbøjet og vrissen over, at man har fået problemer med ryggen, men man kunne også se det som en mulighed for at se sine sko efter i sømmene. Det er der flere og flere, der gør. Både dem med og dem uden uden rygsmer-ter. Har man imidlertid ondt i ryggen, kan sko, der stimulerer muskler og led være løsningen. ”Det er noget af det bedste jeg har gjort,” fortæller Jane Isdal, efter i mange år at have haft problemer med sin ryg.

Glædeligt er det også, at det udvidede frie sygehusvalg gen-indføres den 1. juli. Patienterne får således igen ret til at vælge at komme på privathospital, hvis ventetiden i det offentlige overstiger en måned. Det betyder, at hvis man den 1. juli får at vide, at man skal vente mere end en måned på behandling, så har man ret til at blive omvisiteret til for eksempel et privatho-spital. Patienter som den 1. juli har ventet længere end en må-ned opnår samme rettighed. Man får i øvrigt samtidigt udvidet frit sygehusvalg, hvis man får ændret en operationsdato og i visse tilfælde får man også ret til at få betalt eller få refunderet udgifter til sygehusbehandling i udlandet.

Jamen, er det ikke dejligt? Ole Henriksen mener, at vi i dan-mark og i den vestlige verden er forkælede og har så mange muligheder. Det er der heller ikke noget i vejen med at være, siger han, men så skal man værdsætte det. Husker du det?

God sommer. Og pas nu på solen, ikke?

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktø[email protected]

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Interview med Ole Henriksen, som er et usæd-vanligt positivt og begejstret menneske: ”Livet er en gave,” siger han - og mener det

8 Grøntsager fra havet.

10 Hudkræft fjernes med rødt lys og ilt. Ny behandlings-form betyder, at mange kræftpatienter ikke længere behøver at blive opereret i traditionel forstand.

12 Tang er hjernemad. ”Lad os få tang ud i køkkenet for sundhedens skyld,” siger forsker og professor Ole G. Mouritsen

14 Tang i medicinens tjeneste. Lægemiddelindustrien gør brug af tang til medicin.

16 Pinselskongen – og jeg holder mig på måtten. Moderne fakirtæpper i helsetjeneste.

18 Danmark har verdens mellemste sundhedssystem. Det er en gammel myte, at vi har et af verdens bedste sundhedssystemer.

20 Solen er lige så vigtig som ilt. Vi skal have sol for at danne livsvigtig D-vitamin i huden, men vi skal huske at finde den rette balance.

24 Tilbage til fødderne. Vi fødes med det perfekte fundament, men resten af livet maltrakterer vi fødderne.

28 Udvidet frit sygehusvalg – igen. Den 1. juli får dansker-ne igen mulighed for at benytte sig af det frie sygehus-valg.

30 Irukandji syndromet – dødsensfarlig lille bitte gople breder sig.

32 En vidunderlig hjerneblødning. Amerikansk hjer-neforsker har beskrevet sin oplevelse af sin egen massive hjerneblødning.

34 Eget radiologisk center giver hurtigt patientforløb på Eira, Privathospitalet Skejby.

Indhold

RedaktionsudvalgDistribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til 400 lægehuse, blodbankerne, 1.200 alment praktiserende læger *), en del tandlæger foruden de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Kontrolleret oplag er 24.000 eksemplarer og læsertallet er 194.400 pr. udgave.

Der indlægges årligt 1.100.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 7,6 dage i gennemsnit. *) Har 14.700.000 konsultationer årligt.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømTlf. 33 26 95 [email protected]

Chefredaktør:Charlotte Søllner HernøTlf. 33 26 95 [email protected]

Administration:Susanne BergstrømTlf. 33 26 95 [email protected]

Skribenter i denne udgave:Charlotte Søllner HernøLene WitteKirsten OlesenEva NystadSten Thorup Kristensen

Forsidefoto: Lea Mailandt Mathiesen, Scanpix

Fotografer:Anders BeldringRune Keller

Layout og Tryk:Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

IT leverandør:www-it-pedellen.dk

Rask MagasinetFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 26 95 [email protected]@[email protected]

ISSN Danmark:1902-5092

Medlem af:

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Patient-foreningen Danmarkog Landsforeningenmod Brystkræft.

30 32

2412

4

Danskerne har taget Ole Henriksen til sig, ligesom han er blevet mediernes darling. Vi har det ofte lidt blandet med danskere, der rejser ud i den store, vide verden og bliver kendte. Janteloven fornægter sig ikke. Men når den første skepsis – eller er det mis-undelse? - har fortaget sig, så elsker vi de danskere, der er ’blevet til noget’ i det store udland, som Connie Nielsen, Viggo Morten-sen, Lars Ulrich og Ole Henriksen. Alle har for resten gjort fremragende karrierer i USA. Connie Nielsen og Viggo Mortensen som skuespillere, Lars Ulrich som musiker. Ole Henriksen har til forskel fra de nævnte skabt sig et ’brand’, der som udgangs-punkt har en state-of-the-art Face/Body Spa på Sunset Boulevard i Hollywood samt som logisk konsekvens udviklingen af en naturlig hudplejeserie, der i dag fås verden over. Ole Henriksen har derudover et budskab – ja, han er selv indbegrebet af sit budskab. Han er indta-gende imødekommende, venligt fordomsfri og uendeligt positiv. Alene hans stemme kan blødgøre enhver på sekunder. Han er til stede i en grad, som blæser en omkuld og lige meget hvad han måtte sælge, så får man automatisk lyst til at købe – det hele. En times samtale føles som et mentalt løft, et kvantespring, der gør gladere, giver overskud og vitterligt indgyder en følelse af – lykke.

Spændende at stå på scenen foran et dejligt publikum over hele DanmarkOle Henriksen er fantastisk let at tale med og næsten før spørgsmålene er blevet formule-ret er han i gang med at besvare dem. ”Jeg vil lytte til dine spørgsmål og forhåbentlig give nogle gode svar,” siger han næsten ydmygt og fortsætter:

”Jeg var hjemme på dansk jord i næsten tre uger, hvor jeg rejste omkring med ’Lyk-kekuren’ og jeg nød det så meget. Det var spændende at få lov at stå på scenen foran et dejligt publikum over hele Danmark og tale om lykke. Jeg følte mig meget beæret over alle de gæster, der kom til showene, at de tog sig tid til at komme til dem. ’Vrede-Kim’, som vi kaldte ham, har lige sendt mig en sød e-mail og Joakim B. Olsen kom i øv-

rigt til Århus sammen med sin kone på trods af, at han dagen efter skulle opereres i ryg-gen. Det var sødt,” fortæller Ole Henriksen om nogle af sine oplevelser i Danmark.

Kim var den første, der sidste år blev sendt til USA for i TV2’s programserie ’Ole Henrik-sens lykkekur’ at komme i Ole Henriksens kærlige hænder, og det blev noget af en ud-fordring - for dem begge. Han havde svært ved at styre sit temperament og blev vred over de mindste ting. Kim skulle derfor lære at finde glæden frem for vreden. Joakim B. Olsen var en anden af i alt syv danskere, der medvirkede i programserien. Ole Henriksens positive psykologi gik ind under huden på alle deltagere, også selvom nogle af dem lagde ud med at være meget skeptiske. Men massage, hudbehandlinger, forskellige øvelser og positiv psykologi gav resultater. De triste danskere blev på få dage til sprudlende livstykker.

”RASK er et spændene og positivt blad,” udbryder Ole Henriksen spontant. ”Vi læg-ger ligesom jer også vægt på information og viden og på hvad du selv kan gøre. Det er meget i forlængelse af det, du står for. Det er jo i bund og grund sådan, at vi har et per-

sonligt ansvar overfor os selv i dagligdagen. Som voksne naturligvis, for børn behøver os voksne til at vejlede dem. Det er fantastisk at vide, at man har det ansvar og at man kan kontrollere det hele selv.”

Ville gerne gøre noget for GigtforeningenHvorfor valgte du at donere overskud fra Lykkekuren til Gigtforeningen? ”Det var egentlig et held, at det skete. Der er så mange dejlige ting man kan give penge til. Alt i forbindelse med børn elsker jeg at give til. Min favoritorganisation er for eksem-pel CARE. Men hvorfor gigt? Forhistorien er, at for et par år siden var der en dansk kvinde, Sanni, der tog på turne med en pøl-sevogn i hele USA. Hun fragtede den dejlige pølsevogn fra stat til stat, hvor hun solgte danske pølser for til sidst at donere overskud-det til børn, der lider af gigt. Hun kom til Los Angeles, ringede til mig og spurgte, om hun kunne lave et arrangement med mig. Jeg sagde selvfølgelig ja med glæde. Jeg var vildt imponeret over, hvad Sanni havde gjort.”

”Jeg var så i Danmark seks måneder sene-re, da hun overrakte checken til Gigtforenin-

Livet er en fantastisk gaveOle Henriksen har for kort tid siden været på en tre uger lang turné i Danmark, hvor han har mødt tusindvis af mennesker til udsolgte foredrag om lykke. Hans 58-års fødselsdag er netop blevet fejret i Paris sammen med hans livsledsager Laurence og gode venner. Nu er han tilbage i Los Angeles, hvor han som sædvanligt fuld af energi og begejstring over, hvad dagen kan bringe, tager sig tid til et tidligt morgeninterview med RASK Magasinet.

• Af Charlotte Søllner Hernø · [email protected]

Foto: Chris Christoffersen

Ole Henriksen i H.C. Ørsteds Parken i København i maj, mens han var på en tre uger lang turné med ’Lykkekuren’.

Læs mere på www.raskmagasinet.dk

44

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

gen. Sanni inviterede mig med til cocktailparty og til overrækkelsen af pengene. I den forbindelse mødte jeg Lene Witte, direktøren for Gigtforeningen. Jeg sagde, at jeg gerne ville gøre noget for Gigt-foreningen - især for børn - og begyndte så at lege med ideen om en foredragsturne derhjemme, inden optagelsen til sæson nummer to af ’Ole Henriksens lykkekur’. Da muligheden kom for tage på tur med lykkekuren som et oneman show, var det derfor vigtigt for mig at gøre det forbindelse med Gigtforeningen. I Hillerød var der 850 mennesker til et udsolgt show. Der var en dejlig stemning. Jeg ønsker at give noget tilbage i livet; der er så meget at være taknemmelig for. Noget at det bedste man kan gøre er, at give personligt tilbage, for eksempel ved at man tager ud og gør noget med sine hænder, sin erfaring eller sine penge.”

Ønsker at give noget tilbage i livetAt give noget tilbage fylder tydeligvis meget i Ole Henriksens bevidst-hed. Han har talt med sin partner, Laurence, om, at de om et par år gerne vil tage til et u-land for at slå sig ned for en periode og leve blandt den lokale befolkning. ”Som ung fyr boede jeg i Indonesien. Jeg boede blandt mennesker, der udstrålede en fantastisk livsglæde, selv om de var omgivet af meget fattigdom. Jeg boede i Jakarta, men rejste ud på øerne og var ude at opleve kulturen og befolkningen. Det gjorde et stort indtryk på mig og jeg beundrede de lokale for, at de var så positive til trods for, at de ikke havde så meget.”

Var det fordi du oplevede, at folk var meget imødekommende?”Lige præcis. Man møder det samme i Thailand og mange andre steder. En af de ting, der er bemærkelsesværdig i disse lande – men det oplever man nu også i Afrika og Indien eller mange andre steder – det er børnene, der simpelthen har så meget positivitet, energi og kærlighed at give. Og det er det, man skal nurse along. For de repræ-senterer vores fremtid. Børn er uskyldige, de fortjener kun det bedste. Allerede fra barndommen – jeg hopper lige tilbage – en af de ting jeg elskede at deltage i i Nibe var skrivekonkurrencer. Jeg vandt en del. En af dem var for Unicef, en stilekonkurrence, hvor jeg var en af de udvalgte vindere i Danmark. Da var jeg 12 år.”

Du har mange talenter?”Det ved jeg såmænd ikke. Det har vi vel alle, også dig. Flere end vi muligvis vil indrømme. Man skal jo prøve forskellige ting i livet.”

Men nogle gange opdager man ikke, at man har et bestemt talent?”Det er det, jeg altid siger, det her med at leve et lykkeligt liv. Man skal hoppe ud på det dybe vand og ikke være bange for at udfordre sig selv og prøve nye ting. Mange gange drømmer man om noget, men siger nej, jeg kan ikke, vil ikke, når chancen byder sig. Det skal man aldrig sige, for når man først oplever tingene og er kommet i gang, så finder man ud af, om det er noget for en. Hvis ikke man prøver, så får man aldrig den oplevelse.”

Hvad er det værste, der kan ske?Man kan jo overveje og spørge sig selv, hvad det værste er der kan ske?”Det er så skægt du siger det. Det var en af de ting jeg sagde under mit show. Hvad er det værste der kan ske? Egentlig ingenting. Det bedste er erfaring. Som menneske. Gennem hvert årti man får i livet, tages der så meget frygt væk, hvilket betyder, at man er i stand til at leve i nuet og nyde det hele. Livet er en fantastisk gave, der tilbyder en så mange, mange muligheder. Der synes jeg danskerne er et fantastisk folkefærd, som forstår det. Det er bare mange gange sådan som voksen, at man oplever lykken i små bider i stedet for en helhed, som noget der er til stede hele tiden i ens dagligdag. Som barn har man lykkefølelsen hele tiden, men indenfor voksenverdenen sker det mange gange, at man begynder at gå i stå, har mange undskyldnin-ger, er træt, har travlt og er overvældet. Men lykke, det er en person-lig holdning. Man kan sige til sig selv, når man vågner hver morgen, hvordan man vil forholde sig til dagen. Ved at være positiv og åben vil man opleve lykke. Men lykke er selvfølgelig ikke bare, at man hopper rundt og griner.”

Du fortæller mig at lykke indebærer at man er til stede i nuet og sætte pris på hverdagen og de små ting?

”Det er meget skægt, for det er jo simpelthen så enkelt. Det hænder, at folk er lidt tilbageholdende over for mig, fordi jeg er en glad per-son. Hold nu op, det er skuespil, bliver jeg beskyldt for. Men sandhe-den er, at det er så enkelt og smukt og alle ønsker jo i bund og grund og være lykkelige. Det er noget man bærer i sig og spreder omkring sig. Det er ligesom ens hjerte føles som guld, som solskin, der skinner igennem alt. Det er, som sagt, de små ting, ens egen holdning, der er afgørende. Hvis du vågner op og er lidt sur, så giv udtryk for det. I forholdet til ens medmennesker, til familie og venner, kan man nogle gange have lyst til at sige noget negativt, men tænk tingene igennem først. Spørge sig selv: Er det lige nødvendigt at sige det på den måde eller kunne jeg finde en pænere måde at udtrykke mig på. Man skal tale sandhed, men der er ofte bedre måder at præsentere tingene på.”

”Da ’Vrede-Kim’ kom til Los Angeles var hans problem, at han vågnede op gal og sur på verden hver morgen. Og ville sparke til alt, utålmodig. Jeg lærte ham nogle afslapningsøvelser, at lytte til sit åndedræt. Jeg er blevet kendt for her i USA, at jeg smiler til mig selv i spejlet om morgenen. Jeg bad Kim om det samme her i huset hos

Foto: Chris Christoffersen

Ole Henriksen modtog i 2008 prisen ’Danish Beauty & Cosmetics Award 2008’ for luksus kropsplejeproduktet ’Ole Henriksen African Red Tea Self Heating Body Souffle’.


5

mig, da vi filmede. Det første jeg spurgte ham om var, hvad han så inde i spejlet. Hans umiddelbare reaktion var: ’Det ved jeg ikke. Ingenting’. ’Men du ser dig selv, ikke?’ Jo. Så lærte han igen at skabe kontakt, at erkende sig selv. Han har siden skrevet til mig, at det er noget, han gør hver dag. Og det her med at sige godmorgen og anerkende sig selv er helt fantastisk for ham. Det er vigtigt for et menneske, at man er glad for sig selv, stolt af den person man er. Der er en tendens til, at verden kan være hård og komme med forfærdelige negative bemærkninger. Det sker for os alle, men hvis man føler sig glad og godt tilpas, så går det ikke en på. Og så kan man på en pæn måde sige: Det gør mig ondt at høre, at du ikke kan lide mit hår eller synes, jeg har for mange rynker, for jeg synes selv jeg er smuk, har en levende glans i min hud. Man bliver virkelig stærk på den måde.”

Ikke bange for at lave fejl og brølereHar du altid været så positiv?”Jeg har aldrig været bange for at være den person jeg er.”

Har du et talent for at aflæse andre, så du ved, hvordan du hjælper dem til at få det bedste frem?”Jeg har lært en del gennem mit arbejde som hudplejeekspert, hvor man arbejder tæt på mennesker. Mange mennesker, der er hårde ved sig selv, føler sig i virkeligheden usikre, mindre kønne. Min tålmodighed er en stor hjælp, når der kommer en stresset person til mig. Der har behandlingsrummet og mit arbejde one-and-one været fantastisk. Det er jo ikke, fordi jeg på nogen måde vil sige, at jeg har svarene på alt her i livet og jeg forsøger heller ikke at påstå det. Jeg er bare et menneske, der har fået lov til at

arbejde indenfor noget, jeg holder enormt meget af, som jeg føler meget passion for. Jeg gør det bedste, jeg kan, og jeg er heller ikke bange for at lave fejl og brølere. Det er også OK. Da jeg forlod USA for at tage på turne med ’Lykkekuren’, havde jeg gen-nemtænkt hvordan jeg ville præsentere mine foredrag. Dagen før ændrede jeg det, selv om det er imod mit foredragsprincip at lave om i sidste øjeblik. Jeg tænkte, at power-point præsentationen ville sætte foredraget i for faste rammer og i bås. Og så ville det ikke blive spontant, som det skal være. Så alt jeg havde med på min computer blev smidt ud.”

Man skal være i nuet”Foredraget blev i stedet ændret 50 % hver aften, for det drejede sig om at samle op på energien blandt publikum og forholde mig til de mennesker, der sad foran mig. Jeg synes, at hvis man forsøger at sætte tingene i for faste rammer, så mister man livsglæden og spontaniteten. Og det er ikke godt efter min mening. Hvis man vil leve et spændende liv - og det er så dejligt at vi er i stand til at gøre det - så skal man bare være i nuet og hoppe med på, hvad der er muligt hver dag og være fleksibel som person. Der er selvfølgelig stadig visse ting, der vil være struktur på, ens arbejdsplads for eksempel. Der er ikke noget vigtigere end at rose folk, når de gør et godt stykke arbejde og så får man selv så meget tilbage. Hvis man forsøger at kontrollere alt, så stresser man til. Det er egentlig ret så enkelt. Jeg bliver testet, når jeg tænker på mit arbejde, når jeg kigger mig omkring på mit kontor, når der er meget omkring mig – stakke af ting. Men jeg er meget organiseret. Jeg ved, hvad der skal prioriteres. Og jeg stoler på mine ansatte. Vi havde møde i går om, hvad der foregår globalt. Så er det så skønt at sidde og lytte til de ansatte og høre

hvor meget de bringer på bordet og hvor ta-lentfulde de er. Og så tænker jeg, gud, hvor er jeg forkælet, hvor er det dejligt, at jeg har alle disse skønne mennesker, der lægger så stort et arbejde for mig. Men det er også fordi, jeg har valgt at ansætte mennesker, der har samme holdning til livet som jeg. Jeg har en fantastisk dialog med dem, vi taler om alt, også personlige ting. Man skal tage sig tid til sine medmennesker. Lære hinanden at kende.”

Vi er forkælede, men vi skal værdsætte det”Det at gøre gode gerninger, det føles så godt. I hvert fald en ting af et oprigtigt hjerte hver dag for ens medmennesker, forhåbent-lig mere end en, også de helt små ting. Jeg synes livet i Danmark og andre steder i den vestlige verden - vi har jo så mange mulig-heder foran os, vi er meget forkælede. Det er der heller ikke noget i vejen med at være, men så skal man værdsætte det. Det minder jeg også mig selv om hver dag. Min biografi kommer ud den 8. september på forlaget Peoples’ Press. Jeg sad den anden dag og skrev et lille forord til den, som jeg vil læse for dig:

I dedicate this book to my husband Laurence and all my fellow Danes in appreciation of all the love and support you have shown me over the years. It truly warms my heart and makes me a very happy man.

How blessed am I that I got to fulfill all my dreams and much more over the last 58 years. My life has been a fabulous rol-lercoaster ride, ups and downs, always full of new challenges and adventure just the way I like it. Early on I learned

Ole Henriksen over morgenmaden i LA i selskab med Sigvard Bernadottes smukke kande.

Fot

o: M

agnu

s Ra

gnvi

d.

6

that some things in life are predictable, others not. But if you want a happy life, you must go with the flow. Celebrate the gift life is. Be who you are and be proud of it. Learn to trust your instincts. Listen to your inner voice. Stay connected with the world around you. Leave yourself open to newness. Never say I can when you can’t. Embrace opportunity. Be creative. Think out of the box. Laugh a lot. Kiss and hug the people the most every day and always threat your fellow human beings with respect. Those are but a few of my man-tras that have enabled me to live my life with passion and heartfelt happiness.

Jeg er en travl og en meget glad mand. Balancen i livet mellem ens personlige travlhed og afslapning er meget vigtig. I går aftes sad Laurence og jeg efter en travlt dag og kiggede ud over LA med ga-zebo, springvand, dejlig musik og vores kat. Vi talte om vores dag, hyggede os, kiggede på den blå himmel og syntes bare, at livet er - wow - fantastisk. Mange gange er man så ivrig efter at komme på toppen af alt. Hvis bare jeg får travlhed og arbejde bort, siger man til sig selv, så kan man slappe af. Men man skal være glad for travlheden. For det er det, der holder en i gang.”

Alderen er et nummerDu har jo lige haft fødselsdag og er blevet 58. Er det noget du har helt fremme i din bevidsthed, har alder en betydning?”Alderen er en realitet og den skal man virkelig være stolt af, at man er nået så langt. Livet er en gave. Det betyder, at når man er 58, så kan man kigge tilbage over mange årtier, hvor man har opbygget så mange dejlige oplevelser, så mange erfaringer. For mit vedkommende er det blevet et meget rigt liv. Men man kan heller ikke løbe fra, at man er 58. Jeg er begyndt på seriøst at nedtrappe noget at min arbejdsbyrde. Jeg ønsker altid at have et travlt liv, men jeg vil have tid til noget andet, fordi jeg ikke bare vil vågne op hver dag til 100 email og andre job resten af mit liv. Der er mere i livet. Hvert årti kan fylder næsten en hel bog. Nu er jeg næsten på min sjette bog. Det betyder så, at der er ting for hvert årti, der ændrer sig i ens liv og det er fantastisk. Man kan kalde det faser. Jeg er meget heldig, at min energi, min kropslige styrke, den måde min hjerne fungerer på og mine øjne ser på - jeg kan tråde en nål uden briller - at det ikke har ændret sig på nogen måde. Min barnlige livsglæde er heller ikke forsvundet. Jeg kan opføre mig på samme skøre måde, som da jeg var en ung mand. Alderen er et nummer. Jeg føler mig glad og taknemmelig, rolig i sind, sjæl og krop. Jeg kan hoppe fra det ene til det andet, fra den ene rolle til den anden. Når jeg kigger på min dag, så tænker jeg, at det bliver en spæn-dende dag. Og når jeg er færdig på kontoret, så skal jeg i mit spa og motionere, som jeg elsker at gøre på den sene eftermiddag. Føler jeg mig anderledes? Ah. Egentlig ikke. Det er meget skægt.”

Den form for journalism som Ekstra Bladet står for – det er jo bare, hvad det er”Da jeg var helt ung, var jeg piccolo på Ekstra Bladet og Politiken, inden jeg skulle begynde som elev på Sygekassen i København. Jeg ville gerne have været socialrådgiver, for jeg har altid været meget bidt af mennesker. Jeg hoppede godt nok fra, da jeg kom ud af skabet som bøsse. Jeg mødte en masse kreative mennesker, der sagde til mig: Jamen Ole, du hører da ikke til på Sygekassen. Og jeg kunne også selv mærke, at det var noget kedeligt kontorarbejde. Så jeg blev optaget som dekoratørelev på Den Permanente i Kø-benhavn. Det var meget fornemt og en meget spændende verden. I perioden på omkring fire måneder, hvor jeg havde job på Ekstra Bladet og Politiken, var mit job blandt andet at cykle fra reklame-bureau til reklamebureau. Jeg nød det. Ekstra Bladet var en hård verden, synes jeg. Og journalistikken derinde har jeg selv oplevet på egen krop. Alt det Ekstra Bladet har skrevet om mig. Jeg har tit tænkt, hvor kommer det fra? Ret så overdrevet. Men jeg har bare grinet, for jeg synes, det er så skægt, at det bliver opfundet. Mange gange så ved vi, at den form for journalism som Ekstra Bladet står for - på visse områder - det er jo bare, hvad det er. Man kan jo egentlig kun grine af det,” siger Ole Henriksen fuld af overskud. Og han mener det. For han har den evne. At se positivt på livet, på alle dets tildragelser, på sine medmennesker. Han er fantastisk.

· Andrologi· Anæstesi

· Bryst- og organkirurgi· Ergo- og Fysioterapi

· FertilitetUdredning og behandling

· Gynækologi· Helbredsundersøgelse

Forebyggende, lungemedicinsk og allergi

· Hudlægecenter · Idrætsklinik· Karkirurgi

· OrtopædkirurgiSkulder, albue, hånd, knæ, fod og underben

· Plastikkirurgi Bryst, mave og øjne

· Psykolog· Rheumatologi· Rygcenter

· 3D/4D scanning· Tumorkirurgi

· Ultralyd, røntgen og MR· Øre-, næse- og halskirurgi

Ciconia Aarhus Privathospital samarbejder med Danske Regioner og førende forsikringsselskaber, indgår i samarbejde om uddannelse af sundhedspersonale, er medlem af sammen slutning af Danske Privathospitaler og er koncernpartner for Aarhus Elite.

Få en kvalitetsoplevelseuden ventetid

Saralyst Allé 50 · DK-8270 Højbjerg · Tlf. 86 27 76 26 · www.ciconia.dk

ARO

S KO

MM

UN

IKAT

ION

Ciconia Aarhus Privathospital er et af Danmarks førendeprivat hospitaler. Vi tilbyder kompetent og effektiv behand ling inden for 19 forskellige specialer. Og du kan undgå frustrerende ventetid. Som patient er du i centrum i hele forløbet. Gennem både under søgelse, behandling og eventuel genoptræning er dui trygge hænder hos vores dygtige speciallæger, der hartop moderne udstyr til rådighed.

Vi har over 50 af landets førende og mest erfarne special-læger tilknyt tet, og det hele foregår med menneskelig omsorg i moderne, trygge omgivel ser. Du er derfor i de bedste hænder hos Ciconia Aarhus Privathospital.

808-076 Rask 105x297.indd 1 30/03/09 13:11:09

SUNDHEDSFORSIKRING ?Har du en sundhedsforsikring, kan du anvende den til undersøgelseog behandling på Aleris Privathospitaler.Hos os er du i centrum, og vi tilbyder behandling uden ventetid.

Kontakt nærmeste afdeling på tel. 7020 2624, eller læs mere på vores hjemmeside www.daph.dk

AALBORG ESBJERG HERNING HØRSHOLM ODENSE ÅRHUS

PRIVATHOSPITALER

Grøntsager fra havetInteressen for det japanske køkken var i begyndelsen hoveddrivkraft for professor i biofysik Ole G. Mouritsens interesse for tang. Jo mere han fordybede sig, jo mere steg hans fascination. Det er der kommet et pragtværk ud af. Hver side i bogen er en æstetisk nydelse og der er både næring til den historie- og naturvidenskabeligt nysgerrige, køkkenskriveren og den geografisk interesserede.

Det vi kalder tang er i virkeligheden ikke tang. I biologisk forstand er rigtig tang nemlig såkaldte alger, som findes i mindst 35.000 forskellige nulevende arter. Der findes alger i ferskvand, i havvand og på landjorden, men Ole G. Mouritsen har valgt at fokusere på de såkaldte marine alger, som han for læserens skyld kalder tang i resten af bogen.

Tang indeholder vigtige stoffer for udvikling af hjerne og nervesystemTang ligner planter, men de er kun svagt beslægtede, idet vævet hos de fleste tangarter er opbygget meget forskelligt fra det hos højere planter. Det helt interessante ved tang er dog, at det indeholder essentielle og super-umættede omega-3-fedtstoffer, som er nødvendige for at danne et komplekst nervesystem og en stor hjerne. I bogen gør Ole G. Mouritsen rede for, at disse fedtsyrer har været en helt afgørende faktor for evolu-tionen af mennesket. Vores forfædre har givetvis levet af fisk og skaldyr, som indeholder omega-3-fedtsyrer. Om de også har suppleret med tang, er vanskeligt at afgøre, men studier af fossiler af tidlige hominider viser, at tændernes emaljeoverflader har slidmærker, der som er kendetegnet

for føde, der indeholder en vis mængde silikatpartikler, som typisk findes i planter fra vådområder. En yderligere bestyrkelse ligger i, at tang indehol-der iod, jern, kobber, zink og selen – stoffer som hjernens udvikling er specielt afhængig af. Tang har altså fulgt mennesket fra den spæde start. Op gennem historien er tang blevet anvendt som fødevare, til at produ-cere sortsalt, som geleringsmiddel, som tagdækning og i medicinske sam-menhænge. Der er ikke videnskabeligt belæg for at anvende tang mod cancer, men undersøgelser tyder på, at tang i kosten kan undertrykke cancer i cellekulturer og i forsøgsdyr som mus. Nogle tangarter indeholder bioaktive stoffer, der muligvis får cancer celler til at begå selvmord, kaldet apoptose.

Tang i køkkenet – en ny og spændende verdenHar man ikke reflekteret over, at man i vid udstrækning bruger tang til sushi, så kan bogen åbne alle sanser for tangs mageløse og uendelige anvendelsesmuligheder. Halv-delen af bogen er nemlig helliget tang i køk-kenet, dvs. opskrifter på retter med tang, som for en lang rækkes vedkommende er udviklet af kokken Jakob Mielcke. Der er opskrifter på supper, salater, omeletter, fiske- og grøntsagsretter, sushi, brød, pasta og desserter. Bogen kombinerer på en hidtil uset måde madlavning og gastronomi med populærvidenskab, kulturhistorie, rejsebeskrivelser fra hele verden, teknologi og information om sundhed og ernæring. Den kan ganske enkelt ikke anbefales nok. Den er spændende, inspirerende og dragende.


”Tang. Grøntsager fra havet” af Ole G. Mouritsen er for nylig udkommet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

88

SIESTA • SOLHAT • SOLCREME • SLUK SOLARIET

Hvert tredje barn bliver solskoldet hver sommer. Det gør ikke bare rigtigt ondt her og nu, det har desværre også konsekvenser på længere sigt. Solskoldninger i barndommen øger nemlig markant risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet. Og den triste kendsgerning er, at kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark som følge af for meget UV-stråling fra sol og solarium. Det er der heldigvis råd for - husk de fi re S’er og:

Få en gratis SMS, når UV-indexet er 3 eller mer´. Så ved du, hvornår du skal passe ekstra godt påsolstrålerne – og dig selv. Tilmeld dig på skrunedforsolen.dk eller send en SMS med “UV” til 1957.

BESKYTTER DU DIT BARN I SOLEN?FÅ ET DAGLIGT UV-VARSEL PÅ SMS - HELT GRATIS

KB_solkampagne_ann.indd 1 23/04/09 10:34:48

Hudkræft fjernes med rødt lys og iltFlere og flere mennesker får diagnosticeret kræft i huden. Der findes flere risikofaktorer for udvikling af hudkræft, blandt andet radioaktiv stråling, men den største risikofaktor udgøres først og fremmest af sollys. Indtil for få år siden blev tilfælde af kræft i huden opereret på traditionel vis med tydelige ar til følge. Men en revolutionerende behandlingsform betyder imidlertid, at mange hudkræftpatienter ikke længere behøver at blive opereret i gængs forstand.

Norge er af de fleste danskere først og fremmest kendt for my-seost, Holmenkollen, langrendski og olie. Norge huser imidlertid også en medicinalvirksomhed, PhotoCure ASA, som indtil videre nu har to godkendte produkter på markedet i Danmark og store dele af den øvrige verden: Hexvix, som bruges til at diagnosticere blærekræft og Metvix, som anvendes i behandlingen af flere hudkræftformer. Begge produkter er baseret på den samme foto-dynamiske teknologi, som er udviklet af forskere og læger på Det Norske Radium Hospital i Oslo, det mest vidtspændende cancer center i Nordeuropa.

Hudkræft hurtigst voksende blandt især yngre kvinderHudkræft er den hurtigst voksende kræftform blandt såvel mænd som kvinder og især blandt yngre kvinder. Hudkræft er i voldsom vækst i Danmark, Norden, Europa, USA og Australien, i lande hvor der er en høj forekomst af lyshudede mennesker. Der konstateres flere tilfælde blandt de veluddannede og blandt men-nesker, som altid arbejder udendørs, f.eks. landmænd og fiskere. Mennesker med mørk hud udvikler dog også hudkræft. Sorte, asiater, indianere og folk i den spansktalende verden udvikler

ganske vist i mindre grad hud-kræft, men dør til gengæld oftere af den. Årsagen er, at når der konstateres hudkræft, er den ofte mere aggressiv og diagnosticeres på et sent tidspunkt. Mørkhude-de skal altså i lige så høj grad som lyse sørge for at beskytte sig mod solens skadelige stråler ved at bruge solcreme med beskyttelses-

faktor. Som en ekstra krølle skal det også lige nævnes, at selv vore husdyr kan blive solskoldet og udvikle hudkræft. Næsen, ørerne og maven med lidt eller ingen behåring er sårbare steder.

Fotodynamisk terapi - PDTDer findes forskellige former for hudkræft, men der er primært tale om tre hovedformer: Basalcellekræft, pladecellekræft og modermærkekræft. Den hyppigst forekommende type hudkræft er basalcellehudkræft, også kaldet almindelig eller simpel hudkræft. Aktiniske keratoser er hudkræftforstadier, mens modermærkekræft og pladeepitelkræft er alvorligere former former for kræft i huden. Den nye behandlingsmetode, fotodynamisk terapi (PDT), kan an-vendes til at behandle almindelig hudkræft og aktiniske keratoser, men anbefales ikke til modermærkekræft og pladeepitelkræft.


Meget få dør af almindelig hudkræftForekomsten af hudkræft er jævnt stigende med alderen fra omkring 45-års alderen og herudover er antallet af nye tilfælde af hudkræft stigende for både mænd og kvinder, selv om der er lidt flere mænd end kvinder, der får hudkræft. Stigningen i hudkræft hos både mænd og kvinder startede omkring 1960, men stigningstakten er øget siden 1975. I 1978 indførtes en ny klassifikation som er forklaringen på noget af stigningen.

Kræft i huden udgjorde i 2000 21,4 % af alle kræfttilfælde hos mænd og 22 % hos kvinder. Risikoen for at mænd får hudkræft inden de bliver 75 år er 7,9 %. Risikoen for at kvinder får hudkræft inden de bliver 75 år er 8%.

American Academy of Dermatology opgiver, at over 10 millioner amerikanere bliver ramt af almindelig hudkræft hvert år. En undersøgelse har bekræftet, at der ikke er sket væsentlige ændringer i amerikanernes adfærd gennem de sidste to årtier. Amerikanerne opholder sig mere og mere udendørs, beskytter ikke huden i tilstrækkeligt omfang og synes generelt, at solbrændthed er et udtryk for sundhed.Hudkræft tilfælde før og efter fotodynamisk behandling med

Metvix.

Risikofaktorer for udvikling af hudkræft er radioaktiv stråling, arsenik, andre kemiske forbindelser og visse hud-sygdomme, men først og fremmest sollys. Vi har alle en ”solkonto” for, hvor megen sol vi kan tåle. Overtræk af kon-toen kan i værste fald give hudkræft. Så i modsætning til hvad mange tror, kan huden ikke trænes op til at tåle mere og mere sol. Jo mere sol man har været udsat for gennem livet, jo mindre sol har man derfor tilbage til disposition. Den største betydning for senere solskader har den mængde sol, vi har været udsat for de første 20 leveår og antallet af for-brændinger. Det kan derfor ikke gentages ofte nok, at alle børn og unge skal beskyttes i særlig grad, ligesom voksne skal beskytte alle udsatte steder som ansigt, arme, bryst m.v. og undlade at opholde sig i solen mellem kl. 12 og 15, mens solens stråler er mest skadelige.

Tidligere var den eneste mulighed at få fjernet hudkræft ved opera-tion med grimme ar til følge.

Foto

s: K

ari S

aarin

en, F

inla

nd o

g Ph

otoC

ure

ASA

.

1010

Så er du i sikre hænder

PRIVATHOSPITALET HAMLET– i sikre hænder

H. V. Nyholms Vej 21 • 2000 FrederiksbergGyngemose Parkvej 66 • 2860 Søborg

Når du skal opereres, er det vigtigt, at du føler dig tryg og i sikre hænder.

• Døgnhospital – vi er her for dig døgnet rundt

• Intensiv overvågning – din tryghed som nyopereret patient

• Speciallæge i døgnvagt – optimal sikkerhed dag og nat

Behandling af almindelig hudkræft og forstadier til hudkræft sker på dermatologiske afdelinger eller på hudklinikker i hele landet af uddannede hudlæger. Behandlingen foregår i to trin. Først smøres Metvix cremen, der indeholder stoffet methylaminolevulinat, på hudforandringen efter fjernelse af skæl og eventuelle skorper. Cremen smøres på selve hudkræften og på 5 - 10 mm af den om-givende hud. Det indsmurte område tildækkes med en forbinding i 3 timer. Herefter fjernes forbindingen og som trin to belyses det behandlede område med almindeligt rødt lys i ca. 10 minutter. Hemmeligheden bag metoden er, at stoffet i Metvix trænger ind i de syge kræftceller, hvor det ophobes. Resultatet er en akkumule-ring af fotoaktive porphyriner (PAP). Når huden belyses med rødt lys danner PAP reaktivt oxygen (ilt) inde i de enkelte cancercel-ler, som således elimineres, mens de sunde hudceller efterlades ubeskadigede. Behandlingen er ofte helt smertefri, mens nogle patienter kan få en varm og stikkende følelse. For nogle få patien-ter kan behandlingen være decideret smertefuld.

Efter behandling med Metvix og rødt lysUmiddelbart efter man er blevet behandlet med Metvix og lysbe-handling skal man undgå stærkt lys, både solens stråler og lys fra en stærk lampe. Huden bliver rød og lidt hævet og der kan fore-komme vabler og sår. Såret beskyttes med forbindinger. Sårhe-lingen kan tage fra to til fire uger og efterlader huden lidt rødlig eller forbigående brunlig. Behandlingen efterlader dog hovedsa-geligt ingen ardannelse og er derfor indlysende at foretrække, når der er tale om almindelig hudkræft i ansigt, på arme og bryst m.v. Overfladiske forstadier kan ofte nøjes med en behandling,

Først fjernes skæl og skorper, så påføres huden Metvix og huden bestråles med rødt lys. Den dannede ilt slår kræftcellerne ihjel uden at beskadige det raske væv.

Hvornår skal man søge læge? Når man observerer et sår, som ikke synes at ville læge, har rødlige pletter, som skaller og forandringer af enhver art, skal man undersøges af en læge. Opsøg hellere din læge en gang for meget end en gang for lidt.

Tilfælde af almindelig hudkræft Mænd Kvinder

Antal nye tilfælde pr. år (2000-2006) 711 556

Antal personer som lever med diagnosen ved udgangen af 2006. (Dvs. både personer som er i behandling eller går til kontrol, og personer som er på så lang afstand af deres sygdom, at de må betragtes som raske).

5.758 5.033

Dødsfald pr. år (2002-2006) 26 21

Udvikling i antal nye tilfælde - årlig ændring de sidste 10 år.

+5,9 % +12,8 %

Udvikling i antal dødsfald - årlig ændring de sidste 10 år.

+0,8 % -3,1 %

Har danskerne forstået budskabet?Hvis man spørger Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæm-pelse, så er svaret på spørgsmålet meget kort. ”Nej, det har de ikke,” forklarer hun. ”Danskerne er ganske vist blevet opmærksomme på, at der er noget med solen. Der er en øget opmærksomhed, men ikke blandt alle grupper. Alt for mange mennesker går stadigvæk i solarium og solbader. Og de meget unge har tilsyneladende heller ikke forstået budskabet.”

Hvor vigtigt det end er at advare mod solens skadelige stråler, så mener Anja Philip dog også, at solen er vigtig for os. Og det skal vi huske. Dannelsen af D-vitamin sker som bekendt, når huden bliver påvirket af solen. Men når det så er sagt, så giver Anja Philip klart udtryk for, at vi skal tænke os om: ”Vi skal omgås solen i Danmark med sund fornuft. Man skal tage sine forbehold i middagstimerne. Og så skal man være ekstra påpas-selig, når man rejser mod sydlige himmelstrøg:”

mens andre tilfælde behandles to eller flere gange. Tidligere var behandlingstilbuddet alene kirurgisk fjernelse af det angrebne område med tydelig ardannelse til følge. Nu findes der altså en godkendt, sikker og ikke kirurgisk metode, som efterlader huden pæn og med et godt kosmetisk resultat.

Illu

stra

tion:

Pho

toC

ure

ASA

.

Kild

e: K

ræft

ens

Bekæ

mpe

lse

1111

Tang, som de fleste behændigt undgår at bore tæerne ned i på stranden, er meget andet end brune bændler, der lugter fælt, når de rådner: Den er et sandt forråds-kammer af sunde stoffer.

Det vidste vores forfædre, der guffede løs af søsalat og blæretang, og det ved de i Asien, hvor helt op til 10 % af føden i dag kommer fra tang.

”Men vi andre her i Vesten har glemt det,” siger professor i biofysik, dr. scient. Ole G. Mouritsen fra Syddansk Universitet.

Og det er en skam, mener han. For ny forskning viser, at tang er spækket med interessante stoffer, der kan holde vores hjerne i form i en tid, da moderne kost er i fokus som årsag til en lang række folkesygdomme.

Han har selv fået smag for de store alger, vi under ét betegner som tang. Både i sit køkken, hvor han er ”en nysgerrig kok” med hang til sushi, og som videnskabsmand, der ”ikke kan lade være at stille spørgsmål,” som han siger det. Den passion er resulteret i bogen ”Tang. Grøntsager fra havet”, der endevender tangens fortid og nutid og desuden tager bestik af dens mulige fremtid som fødevare af særlig kaliber - som superfood og medicinsk vidunder-middel under ét.

Hjernen vil have fedtsyrerMen tilbage til det med hjernen.Det handler om fedtstoffer. Frem for alt de flerumættede fedtsyrer omega-3. De findes især i fisk, skaldyr – og i tang – og vi kender dem fra fiskeolie.

De fedtstoffer har for det første betydning for, at vi har kunnet udviklet os til de mennesker, vi er i dag.

For det andet spiller de en stor rolle for hvert nyt menneske, der bliver født, især for dannelsen af hjerne, øjne og nerve-system generelt. En britisk undersøgelse har eksempelvis peget på, at det kan få konsekvenser for børns indlæringsevne og syn, om deres mor har spist fisk eller ej under graviditeten.

For det tredje tyder meget på, at de særlige fedtstoffer kan hjælpe hjernen og det øvrige nervesystem med at forblive sunde, livet igennem.

Hjernen består nemlig selv af 68 % fedt, og halvdelen af det fedt er de samme

flerumættede fedtsyrer omega-3 og omega-6, som tang er så rig på.

Vi kan ikke selv danne disse fedtsyrer, men får dem fra føden – og lige netop i tang findes de i et indbyrdes forhold, ca. 1:1, der er optimalt, fordi det minder om forholdene i hjernen.

”Vi har som art en meget stor hjerne i forhold til vores kropsvægt, og man er i dag enige om, at den har vi kun kunnet udvikle, fordi vi levede ved kysten og spiste masser af fødevarer fra havet, herunder tang,” fortæller Ole G. Mouritsen.

Han tilføjer som et kuriosum, at et dyr som næsehornet, der er udviklet uden adgang til fisk og tang, har en meget lille hjerne i forhold til sin gigantiske krop…

En håndsrækning til nervesystemetMen selv om menneske-arten allerede har udviklet sin enorme hjerne, er det en dårlig idé at hvile på laurbærrene og lade hjerne og det øvrige nervesystem klare sig selv. De har løbende brug for en hånds-rækning:

”Undersøgelser tyder på, at hvis vi spiser mad med en passende balance mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer – som netop karakteriserer tang – så kan vi på sigt mindske risikoen for at udvikle psykiske sygdomme som manio-depres-sion, schizofreni og visse neurodegenera-tive sygdomme som f.eks. Alzheimers og Parkinsons syge,” siger Ole G. Mouritsen.

Netop de sygdomme oplever i disse år en voldsom vækst, og han tøver ikke med at karakterisere dem som livsstilssyg-domme:

”Livsstilssygdommene ændrer sig hele tiden. For 100 år siden kendte man ikke til hjertekarsygdomme, som i dag er et af vores største problemer. Nu er nervesys-temet begyndt at melde sig, og ingen er længere i tvivl om, at kosten spiller ind: Vi er simpelthen begyndt at tage skade af det, vi spiser.”

Tilbage til generneMen selv om der er bred enighed om, at vi bl.a. skal have de rigtige fedtsyrer for hel-bredets skyld, tyder en del på, at det ikke er lige meget, hvordan deres indbyrdes forhold er.

”I vores kultur spiser vi måske 20 gange mere omega-6 end omega-3, skønt vi burde spise lige meget af de to, hvis vi vil bevare os mentalt og psykisk raske langt op i årene,” siger Ole G. Mouritsen.

Han tilføjer, at det er tankevækkende, at depression f.eks. forekommer med ti gange større frekvens blandt kødspisere på New Zealand end blandt japanere, der spiser store mængder tang, fisk og grøntsager. Og det er tankevækkende, at japanere i gennemsnit har en intel-ligenskvotient, der ligger 10 procentpoint højere end hos os i Vesten.

Tang er hjernemadVores forfædre vidste, at tang er sundt. Den viden er tilsyneladende gået i glemmebogen på vores breddegrader, mens op mod 10 % af føden i Asien kommer fra tang. Det er en skam, for tang er fyldt med interessante stoffer. ”Så lad os få tang ind i køkkenet for sundhedens skyld,” siger forsker.

• Af Kirsten Olesen · [email protected]

Temaki kræmmerhus-sushi, hvor et blad af nori er foldet om kogt ris og rå fisk. Nori fremstilles af en rød tangart, som hedder purpurhinde.


1212

Gråbrødre KlinikkenGynækologisk og urologisk kirurgi

Speciale i fødselslæsioner, inkontinens

og nedsynkning

Lille Gråbrødre Stræde 1 • 5000 Odense C

www.graabroedreklinikken.dk - Telf 65 95 99 17

”Maden, som vores nervesystem byg-ger på, er med andre ord ude af balance. Hvad der er rigtig mad for os, er ikke, hvad vi spiste i forrige århundrede eller i middelalderen – det er, hvad vi spiste, da vores gener blev skabt. Og det var bl.a. tang.”

”Tang er hjernemad og kan måske bringe orden i balancen igen. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, for nervesystemet tager lang tid om at blive påvirket, men jeg mener, det er vigtigt, at vi grundlæggende ændrer vores kost.”

Professor dr. scient. Ole G. Mouritsen er ansat ved Syddansk Universitet og er leder af Center for Biomembrane Physics, som er et tværfagligt forskningscenter, der bliver støttet af Danmarks Grundforsk-ningsfond.

Anretning af ovnbagt laks, hvorpå der er strøet ristet søl. På de grønne asparges er lagt en brun tangart, som hedder hijiki. Den er er simret i sojasovs og sød risvin.

1313

De mange - og meget gamle - havalger ser ud til at være en ren guldmine af stoffer, som kan bruges i behandlingen af sygdom-me. Vi har f.eks. for længst udvundet jod af tang, men det er kun toppen af isbjerget.

Rundt regnet 35 % af de nye, biologiske naturstoffer, som forskerne opdagede i perioden 1977 - 87, stammer faktisk fra tang og alger.

Og jagten fortsætter. Ikke mindst på det medicinske område.Det, man særligt leder efter, er stoffer, som kan tage kampen

op mod de ”store” sygdomme – først og fremmest kræft - lige som man spejder efter en arvtager efter penicil-linet.

AIDS, bandager og stikpillerAllerede nu gør lægemiddelindustrien dog brug af de forunder-lige alger, der rummer proteiner, vitaminer, mineraler, fedtsyrer, fibre og sporstoffer i interessante, indbyrdes kombinationer. Og som er ved at komme på banen i forbindelse med bl.a. AIDS, malaria, mavesår og forhøjet blodtryk.

F. eks. bliver overtryk i øjnene behandlet med medicin, der indeholder et særligt udtræk fra tang. Et andet udtræk bruges til at indkapsle lægemiddelstoffer i stikpiller, mens et tredje benyttes i plastre og bandager med den særlige egenskab, at de let kan opløses i saltvand. Derfor kan en bandage, der er fremstillet på basis af tang-udtræk, fjernes fra selv vanskelige brandsår, uden at den hiver i vævet og gør skade.

Fra Babylon til wellnessSå selv om forskerne løbende vrister nye hemmeligheder ud af de tusindvis af tang-arter, er det langtfra en nyhed, at de gemmer på sunde egenskaber. I det gamle Babylon brugte man f.eks. tang i hudpleje – en praksis, som er genoplivet i den moderne wellness-bølge – og på

Tang i medicinens tjenesteTang har en lang tradition som folkemedicin. For eksempel er jod og 35 % af nye, biologiske naturstoffer indvundet af tang og alger. Men forskerne jagter stadig tangs hemmeligheder især på det medicinske område.

• Af Kirsten Olesen · [email protected]

de mere hjemlige breddegrader har tang engang været et kendt middel mod indvoldsorm. I 1400-tallets Danmark brugte vi blære-tang mod hovedpine, og kloge koner har i århundreder ment, at tang kunne lindre både gigt og være gunstig mod skaldethed…

Frem til penicil-linets indtog midt i forrige år-

hund-rede har vi desuden brugt jod, indvun-det fra tang, som et vigtigt middel til at desinficere sår. Og i kinesisk naturmedicin har tang været en vigtig ingrediens i 5.000 år.

Både industri, skønheds-pleje og medicin har med andre ord længe haft bud efter de utallige arter, der lever i havene kloden over. Så mens for-skerne har travlt i laboratorierne, møder vi faktisk hver dag tang i

Søl, en rød tangart som er velegnet i kartoffelmos, brød og ristet som snack eller til at strø på en dampet fiskeret.

Fingertang, den nordiske pendant til den japanske kombu,

som er velegnet til at koge suppe på. Fingertang er en brun tangart.


1414

Tang fra stranden: Lad den ligge…Det kan være fristende at hente en skålfuld frisk tang fra stranden, når den nu er så sund.

Men det gælder med tang, som med svampe og vilde blomster: man skal vide præcis, hvad man gør, hvis man har tænkt sig at putte dem i salatskålen eller gryden derhjemme.

”Først og fremmest skal man aldrig spise den tang, der er skyllet op på stran-den, for den er ikke frisk,” siger professor i biofysik, dr. scient. Ole G. Mouritsen, der både har kigget tang i kortene ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv og som en ivrig og nysgerrig gastronom.

Der er ellers nok at gå i gang med – alene i det nordlige Kattegat gemmer havet på stenrev med omkring 350 forskellige tangarter. En af de mest kendte er den brune blæretang; en anden er den grønne søsalat, der ligner salat og da også tidligere har været brugt som rå salat og i supper.

”Frisk tang sidder fast på klipper eller sten; den bevæger sig med vandets strømninger og optager næring direkte fra det vand, der passerer. Men selv om man finder frisk tang, skal man kun spise den, hvis man er fuldstændig sikker på, at vandet er helt rent. Tang optager nemlig alt fra vandet – også tungmetaller”, siger Ole G. Mouritsen og tilføjer: ”Så selv om de fleste arter er spiselige, vil jeg ikke anbefale, at man går ud og høster sin egen tang med mindre, man kender vandets renhed.”

Til gengæld er der flere muligheder for at møde tang på restauranter – f.eks. i form af sushi eller det nye nordiske køkken, som har taget tangen til sig. Eller man kan købe tørret tang i helsekost- og indvandrerbutikker, visse supermarkeder eller på nettet.

Der er mere inspiration at hente på Ole G. Mouritsens hjemmeside: www.tangbog.dk

en vrimmel af produkter fra tandpasta og dyrefoder til hudcreme, is og sovs.

Et oplagt bud på superfood”Samlet set er tang en helt ekstraordinær kilde til stoffer, som i enhver henseende har stor ernæringsmæssig og sundheds-mæssig værdi”, siger en af dem, der ved mest om det omfattende emne herhjem-me, biofysikeren, professor, dr. scient. Ole G. Mouritsen fra Syddansk Universitet.

For øjeblikket forsker han selv i en flig af tangens fedtstoffer, nemlig de såkaldte steroler, som muligvis er virksomme mod kolesterol og forhøjet blodtryk. Og han anser det for sandsynligt, at den videre, internationale forskning vil finde stoffer, som har særligt sundhedsfremmende eller medicinske virkninger. Måske er det ikke hvert stof i sig selv, man skal satse på, men snarere flere stoffer sammen i den natur-lige kombination, de har i tang. Noget kunne nemlig tyde på, at de forskellige stoffer påvirker hinanden i gunstig retning.

”Så tang er uden tvivl et af de mest oplagte bud på et fødemiddel med farma-ceutisk og medicinsk virkningspotentiale,” som han udtrykker det.

Skåle med forskellige blandede tangsalater. Foto: Evan Kristiansen

MADRAS.DKMadrasspecialisten • www.madras.dk • [email protected] • Tlf. 35 38 74 75

Unik sengeløsning til alle former og figUrer

Uanset din form og figur vil RÖWA altid have den helt rigtige konfertable elevationsløsning. Madras.dk vejleder dig, også i

weekenden, om alt fra fra madrastype til instillingen af elevations- sengen. Så ring nu og bestil tid til dit personlige besøg hos madras.dk

Se vores hjemmeside på www.madras.dk


1515

Jeg tror på tilfælde. På at tilfælde ikke er tilfældige. Forleden faldt jeg i snak med en dynamisk svensker, som har et agentur på tæp-per. Jeg havde hørt en anden tale om hans tæpper og hvor jeg fik et billede af nomadetæpper for mit indre øje. Jeg spurgte derfor til dem. Det viste sig, at det slet ikke er nomadetæpper. Strengt taget må man sige, de er det modsatte, for i stedet for at rejse nogen steder hen med eller uden kameler, araberheste og telte, så er det et fastbindende tæppe, der er tale om. Tæpper, der nag-ler en. Fakirtæpper. Flere tusinde år gamle, men i stedet for søm, er der designet moderne rosetter med ’spiddende rosenblade’ af plastic, som er syet godt fast over hele måtten. Man kalder dem indiske ’senge af søm’.

Måtten blev kørt til Klampenborg GalopbaneDa jeg endnu kun havde hørt om dem og om alt hvad de kunne gøre for folk – fra smertelindring af rygge til total afslapning med hensættelse i dyb, meditativ sindstilstand, synes jeg de lød spæn-dende. Svenskeren – og en tredje mand – fik i løbet af nul komma fem, som det sker med små mirakler, der altid er gnidningsløse – arrangeret ’ud af det blå’, at tredjemanden kørte svenskeren hjem, lånte en af hans ’måtter’, kørte tilbage til hvor jeg var, til et større arrangement på Klampenborg Galopbane, og overrakte mig et eksemplar på prøve. Jeg tror, det tæppe gerne ville have, at jeg skrev om det! For at mennesker kan nyde godt af det. Hvor de end er.

Jeg nød først farven på den plastindpakkede måtte – varm orangerød - og gemte førstegangsprøven til mit barnebarn, en dreng på 10, der skulle komme på besøg. Han vidste ikke, at jeg havde sådant et mærkeligt tæppe i baghånden. Men han blev fascineret af det med det samme. Det ser også spændende ud. Vi pakkede ud, lagde det på min seng – og det var virkeligt ikke ret stort. Jeg troede, det var foldet sammen og på størrelse med et vattæppe. Men det er kun 68 cm gange 42 cm. Meget handy.

Pinselskongen kastede sig på tæppetHerman, for sådan hedder han, den gode dreng, var ikke bleg for at være prøvekanin. Tværtimod og bogstaveligt talt. Han rå-prøvede i næsten alle ender og kanter og lignede pludselig en, der havde mæslinger, skoldkopper, allergi og havde ligget for længe i hummervand eller sol. Tegn på reaktion, hud-respons ved kasse 1. Han prøvede tæppet ’intuitivt’, efter hvad han havde lyst til, og da han var så draget af det, og havde en åbenbar og øje-blikkelig styrkeprøve kørende med det lille tæppe med den store virkning, fik han også røde kinder: Han lagde begge kinder til og fik stimuleret ansigtshuden. Han lagde sin bare mave på, der inden prøveligningen havde en køn, lys kulør – og den var efter få minutters tæppe-ophold krebserød som et stort smart julehjerte. Farven holdt sig længe efter mødet med tæppet. Herman prøvede tæppet af - af sig selv - også på sin bare ryg. Med tilsvarende far-vevirkning dér. Han tilmed stillede sig på det. Da tænkte jeg: det er fantastisk – det er selvsøgende zoneterapi. Indimellem sagde han med fattet stemme: ”Pinselskongen sejrer!”

Hallo. Det gør altså også ondt. Der er 230 ’fakirknapper’ på tæppet. Hver roset-knap har 27 punkter. Drengen havde altså haft over 6.000 aktiverende, energiserende kontaktpunkter til og med sin hud og med hvad der er inden under huden, med sit tæppefald.

De gamle ord er berettigede - her’Det skal gøre ondt, før det gør godt’. Og hvis man leger selvpi-ner: ’Den man elsker, tugter man’. Begge udtryk er okay her, men ellers synes jeg ikke om ret mange andre steder i vores begrebs-verden og omgang med andre og os selv. Drengens umiddelbare dragning til tæppet og min egen følgende, siger mig, at den smerte, den aktivering gør os godt - uden vi ved hvordan eller hvorfor – det er instinktiv selv-healing. Jeg glemte at sige, at jeg spurgte Herman: ”Hvordan føles det?”, ind imellem hans udbrud. Han svarede: ”Godt”.

Faldt i dyb, dyb søvnSå skal læserne høre om, hvordan min prøveligning gik. Jeg lag-de mig til rette på min lange sofa, som er så lang, at både min siameserkat Bernie og mine to Jack Russell Terriere, Robbie og Flloyd, kan ligge i fodenden – bedste fodvarmere i hele verden! (Kan i øvrigt også anbefales som healingsværktøj – de kræver bare pasning og kærlighed – det kan man ikke sige om tæppet,

Pinselskongen- og jeg holder mig på måttenTæpper er mange ting. Man kan gå på dem, sidde på dem, flyve med dem eller blive behandlet af dem. Indiske ’senge af søm’ ser mærkelige og farlige ud. Men Herman på 10 år er en velvillig prøvekanin. Indimellem siger han med fattet stemme: ”Pinselskongen sejrer!”.

• Af Eva Nystad · [email protected]

”Da jeg vågnede, var det ultra-tidlig morgen, og jeg havde en skøn, sådan sommerferie-agtig-da-man-var-barn fornemmelse i krop og sind, var totalt afslappet,” skriver Eva Nystad efter at have afprøvet søm-måtten.


1616

PROFESSIONELT HØRECENTERGratis høreundersøgelse

Ring og bestil tid i dag på telefon 86 78 23 28

• Uddannede hørespecialister• Ørelæge tilknyttet• Ingen ventetid• Egenbetaling for høreapparat fra kr. 0,-

• 4 års garanti på alle høreapparater• Ingen betaling for servicebesøg de første 4 år• Stort udvalg af høreapparater

Hørecenter Århus · Skejbycentret · Skelagervej 5 · 8200 Århus NHørecenter Århus City · Vestergade 15-17 · 8000 Århus CHørecenter Viborg · Vendersgade 5, st. · 8800 ViborgHørecenter Herning · Østergade 7A, 1. · 7400 Herning

Hørecenter Middelfart · Algade 36 · 5500 MiddelfartHørecenter Hovedstaden · Strandvejen 153 · 1.tv · 2900 HellerupHørecenter Randers · Kirkegade 13A · 8900 RandersHørecenter Silkeborg · Vestergade 35 · 8600 Silkeborg

www.hca.dk

der ellers også betegnes som healingsværktøj af producent og agenter).

Jeg havde lagt den chikke søm-måtte op ad puder, så jeg ville ramme min nakke og skuldre og det jeg har mellem skuldrene med den. Jeg ville ligge en 20 minutters tid, som sømtæppets brochure-lekture anbefaler. (Der står 15-30 minutter). Men jeg faldt i søvn og det i en grad, så jeg har været under jorden, under havet, laaangt laaangt væk. Da jeg vågnede, var det ultra-tidlig morgen, og jeg havde en skøn, sådan sommerferie-agtig-da-man-var-barn fornemmelse i krop og sind, var totalt afslappet.

Det var fantastisk. Jeg er som mit barnebarn ikke bange af mig og har høj smertetærskel for fysisk smerte. Op ad dagen tænkte jeg, at jeg lige ville se i brochuren igen. Vedrørende tid og brug stod der: ”Vi anbefaler 15 - 30 minutter pr. behandlings-session, men det er ikke farligt, hvis man falder i søvn og bliver længere på det.” Der stod også, at man kan komme til at ryste, at man kan få stærk sultfornemmelse eller stærke følelsesudbrud af lykke, glæde, vrede eller sorg. Det fik jeg heldigvis ikke. Ingen af delene. Shaktimåtten, som den ligeledes kaldes, anbefales også efter sportslige aktiviteter, fordi den sætter gang i blodcirkulationen.

Højner energi og sænker stressniveauetIfølge folkene bag måtten – bag enhver god søm-måtte står altid gode mennesker – kan den lille måtte hjælpe til at højne ener-gien, men sænke stressniveauet, gøre godt mod søvnløshed og depression og så en hel masse andet, som f.eks. at give en god ansigtskulør – det er ved måtte-til-kæbe-behandling. Og ligger man på maven, skulle det også være godt for åndedrætssyste-met.

Pinselskongen- og jeg holder mig på måtten

Indiske yogier har brugt både den gamle model, som vi så i Anders And – den med sømmene – men bruger også denne nye lækre sports-komfi-design-sag. Til at opnå ’perfection of body and mind’.

Om jeg vil prøve at blive perfekt, er usikkert i skrivende stund. Men jeg holder mig på måtten efter dette. Det er helt hundrede. Vil du også holde dig på måtten, kan du bestille den her: www.shaktimatten.dk/produkter2.htm

Shaktimåtten i nærbillede. Den er tæt besat med rosetter, der sæt-ter gang i blodcirkulationen – og en hel del mere.


1717

VEJLEFJORD BEHANDLINGSCENTERSanatorievej 26 | 7140 Stouby

Tlf. 7682 3333 | [email protected]

Rekreation og genoptræning

Målrettet, individuel genoptræning i fredelige, smukke omgivelser

Afkort sygeforløbet og få livsglæden tilbage!

Rekreation 50 x 60.indd 1 23-02-2009 09:21:57

Danmark har verdens mellemste sundhedssystem

I Danmark er vi gode til at undgå, at folk dør af blodpropper. I 2006 var der for hver 100.000 danskere 72, der døde af denne lidelse. Det er betydeligt færre end i de fleste andre lande i vores del af verden.

Det var dagens gode nyhed. Der er langt mellem snapsene i det danske sundhedsvæsen, hvis man leder efter eksempler på, at det viser international topklasse. Den almindelige forestilling om, at vi har verdens bedste sygehuse, holder ikke.

Færre hospitalssenge end i de fleste nabolandeEurostat er EU’s svar på Danmarks Statistik og de sammenligner på nogle forskel-lige målepunkter sundhedstilstanden og sundhedsvæsenet i de forskellige lande. Det er dem, der har opgjort, at de danske sygehuse tiere end andre får afværget dødsfald ved blodpropper.

Men det fremgår også, at der er i Dan-mark er høj risiko for at dø af kræft, som er en langt større dræber end blodprop-per. Også ved for eksempel diabetes er dødeligheden højere i Danmark end i vores nabolande, selv vi på det område har forskere i den absolutte topklasse.

Også når man ser på den basale service, ligger Danmark langt fra toppen. Der er for eksempel langt færre hospitalssenge pr. 100.000 indbyggere end i de fleste af vores nabolande – kun Sverige er på det område dårligere end os. Der er også rela-tivt få praktiserende læger i Danmark.

Danske sundhedsudgifter ligger på gennemsnit for OECDMyten om det fantastiske danske sund-hedsvæsen er måske opstået, fordi vi betaler rigtigt mange penge til det. For det gør vi. Ifølge Eurostat er det, blandt de nordvesteuropæiske lande, kun i Norge og Island, at sundhedsvæsenet koster mere pr. indbygger end herhjemme. Og i de to lande har man store omkostninger på grund af en geografi, der gør det nød-vendigt at bevare sygehuse af en størrelse, som i Danmark for længst er blevet lukket.

Retfærdigvis skal dog siges, at der er flere måder at opgøre sundhedsudgifter på. Eurostats vurdering står ikke alene. Ifølge OECD ligger vi et midterfelt, og blandt andet tyskerne må betale mere end os. Danmark er også et af Europas rigeste lande og det påvirker lønninger og dermed udgifter. Hvis man regner i forhold til økonomien størrelse, ligger sundhed-sudgifterne i Danmark på gennemsnittet for OECD, som så at sige er de rige landes klub.

Selve behandlingen kun undtagelsesvist på højde med det bedsteHvad er der så sket? Er det danske sund-hedsvæsen sygnet hen? Nej, det kan man ikke konkludere, siger professor Kjeld Møl-ler Pedersen fra Syddansk Universitet, der er en af de førende eksperter på området. De gode, gamle dage eksisterer ikke.

”Det er almindeligt at blive lidt vemodig og tale om, at vi har haft verdens bedste sundhedsvæsen. Men det har vi aldrig haft. Jeg vil placere det i midten,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Men et sundhedsvæsen er en vidt forgrenet størrelse, og vores midter-placering er en sum af gode og mindre gode ting. Når man følger debatten, så vil det måske overraske, hvor vi er godt med og hvor vi er mindre godt med.

Selv om Danmark er et højt udviklet land, så er selve behandlingen kun

undtagelsesvist på højde med det bedste, som videnskaben tilbyder. Derimod er vi godt med på de bløde parametre, som ellers er årsag til mange negative historier i medierne.

”Når det kommer til patientrettigheder for eksempel om ventelister og behan-dlingsgarantier, så ligger vi helt front. Undersøgelserne viser også, at danskerne er blandt dem, der er mest tilfredse med deres sundhedsvæsen. Men det kan selvfølgelig skyldes, at danskerne ikke ved, hvad de får og hvad mulighederne er,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Vi kunne godt være skarpere til at tage nye ting i brugNår danskerne er tilfredse, så kan man sige, at der ikke nogen grund til at stræbe højere. Vi skal ikke være bedst bare for at være det.

”Men vi kunne godt skærpe opmærk-somheden på at være på omgangshøjde med de nyeste behandlingsmetoder. Det er et ikke et mål, at vi altid skal være først med det nyeste – tværtimod er der fordele ved at vente lidt, fordi man på den måde kan bruge de erfaringer, som andre gør sig. Men vi kunne godt være skarpere til at tage nye ting i brug,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han nævner kræftmedicin som et eksempel. Det er et område, hvor der hele tiden bliver udviklet nye ting, som bliver taget i brug, inden der er klarhed over bi-virkninger og så videre. Det kræver, at sys-temet er parat til at håndtere nogle meget vanskelige beslutninger – at sammenveje omkostninger og risici ved ny medicin med muligheden for, at den hjælper og redder liv.

Det er en gammel myte, at vi har et af verdens bedste sundhedssystemer. Måske har vi aldrig haft det. På en række områder er vi bagud i forhold til vores nabolande. Men det danske sundhedsvæsen har også sine stærke sider og alt i alt er vi mere tilfredse end i de fleste andre lande.

• Af Sten Thorup Kristensen, cand. polit. · [email protected]

700800900

Der er få sengepladser ...

500600700800900


100200300400500600700800900


sengepladser pr. 100.000 indb.

0100200300400500600700800900



0100200300400500600700800900



0100200300400500600700800900


sengepladser pr. 100.000

indb.

1818

OECD bekymrer sig for, hvor pengene skal komme fra til fremtidens sundhedsvæsen. Private penge er en af løsnin-gerne. Men internationalt er der også en tendens, der går i den modsatte retning.

I 1960’erne sang Margurite Viby om de glade dage ”før vi fik bil”. Danskerne dengang var typisk vokset op under ydmyge kår, i slumlejligheder i byerne eller på små gårde og husmandssteder, og det, de ønskede sig og arbejdede for, var solid materiel velstand. Det fik de, men det begyndte også så småt at gå op for dem, at der var mere i et lykkeligt liv end biler og parcelhuse.

Jo rigere folk bliver, jo mere går de op i bløde værdier. Spe-cielt sundhed kommer i fokus. Folk efterspørger og forventer mere og mere og de er villige til at bruge en større del af deres penge på det end tidligere. OECD har opgjort, at sund-hedssektorens andel af økonomien i alle medlemslandende steg fra 7 % i 1990 til næsten 9 % i 2004.

Problemet er, at sundhedsvæsenet overvejende bliver betalt over skatterne. Dem kan man ikke umiddelbart sætte op, for så arbejder folk bare mindre og samtidig snyder de mere i skat. Statens indtægter bliver ikke større af det.

350400450

... få praktiserende læger ...

250300350400450


50100150200250300350400450


Praktiserende læger pr. 100.000 indb.

050

100150200250300350400450



050

100150200250300350400450



050

100150200250300350400450


Praktiserende læger pr.

100.000 indb.

8090

100

... og få tandlæger

5060708090

100


102030405060708090

100


Tandlæger pr. 100.000 indb.

0102030405060708090

100



0102030405060708090

100



0102030405060708090

100



4000

5000

6000

Men vi betaler meget for det

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

Men vi betaler meget for det

Euro pr. indbygger

Modsætning mellem danskernes ønskerDer er altså på lang sigt en modsætning mellem ønsket om flere og bedre sundhedsydelser og det andet ønske, som de fleste danskere også har – at sundhedsvæsenet overvejende skal være offentligt, så alle har lige og fri adgang til det.

I det lange løb er der kun en løsning: Der må flere private penge ind i sundhedsvæsenet. Det er blandt andet det, der sker med de stadigt mere almindelige sundhedsforsikringer. I USA, hvor privat forsikring er normen og det offentlige system er undtagelsen, kommer der dobbelt så mange penge pr. ind-bygger ind i sundhedssektoren som i Danmark.

Det amerikanske system har sine klare ulemper – mange fat-tige mennesker mangler forsikring, og det et stort emne hver eneste gang, der skal vælges en præsident.

Men netop USA viser også, at man trods alt næppe behøver frygte, at hele sundhedsvæsenet ender på private hænder. I USA er tendensen den omvendte af det, vi kender i Europa. I USA er det den offentlige sektor, der i stor hast vinder frem på bekostning af den private og i 2004 var 45 % af sundhedsudg-ifterne finansieret over skatterne.

Faktisk bliver der brugt flere offentlige kroner pr. indbygger på sundhed i USA end i de fleste andre OECD-lande, herunder Danmark.

Er fremtiden privat finansiering?


1919

Få smilet tilbage!med en ny tandprotese

– og fordel udgiften med et rente- og gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling.

www.lkt.dk

Vi kan ikke leve uden ilt. Det ved enhver. Og vi kan heller ikke leve uden solen. Begge er livsvigtige for alt liv på jorden. Men både sol og ilt kan samtidigt være farlig. Faktisk kan man blive forgiftet af ilt, som det sker for dykkere, ligesom man kan få for meget sol, så man på kort sigt risikerer solstik og solskoldninger og på lang sigt at få kræft i huden. Til gengæld kan for lidt sol betyde, at man slet ikke danner D-vitamin og det kan have alvorlige følger. Derfor handler det om at finde den rette balance.

De ofte gentagne og berettigede advarsler mod overdreven sol-badning må ikke misforstås. Man skal selvfølgelig aldrig udsætte sig for at blive solskoldet, men faktisk er det nødvendigt at blive eksponeret for solens stråler i moderat omfang. Især for os i Skandinavien og på tilsvarende breddegrader. Fra april til septem-ber har solen nok ultraviolet kraft til at sætte gang i hudens egen D-vitaminproduktion. Man bør selvfølgelig undgå at opholde sig i længere tid ubeskyttet i solen mellem klokken 12 og 15, når solen står højst på himlen, men ellers skal man sørge for at få ca 15 minutters sol tre gange om ugen på ansigt og hænder for at få fyldt sine D-vitamindepoter op.

For lidt D-vitamin i blodet øger risiko for sygdom, siger pressenInden for de seneste år har man næsten hver uge kunnet læse

om undersøgelser, der dokumenterer, at for lavt indhold af D-vitamin i blodet øger risikoen for mange sygdomme. D-vitamin er et vigtigt vitamin, men som de fleste er klar over, skal man ikke ukritisk godtage alt, hvad man læser i dagbladene. For ikke så længe siden blev en blev en amerikansk undersøgelse stort sat op. Undersøgelsen fra John Hopkins University i Baltimore, USA, konkluderer, at folk med et for lavt indhold af D-vitamin i blodet har 26 % større risiko for at dø af ‘alle årsager’. Danske under-søgelser skulle også dokumentere, at danskerne udviser mangel på D-vitamin. En undersøgelse foretaget i København, offentlig-gjort i Ugeskrift for Læger, viser at 80 % af de undersøgte havde for lavt indhold af D-vitamin i blodet og hos 38 % var niveauet kritisk lavt. Mangel på lys og D-vitamin er et problem, som altså de senere år har optaget flere og flere forskere. Måske med rette. Og måske ikke.

Problematiske undersøgelserDet er naturligvis rigtigt, at vi ikke kan undvære direkte sol. Det der er farligt, er først og fremmest forbrændinger, men den velbe-grundede angst for forbrændinger er blevet til angst for sol, på-står nogle eksperter. Omvendt er spørgsmålet om ikke medierne gør befolkningen en bjørnetjeneste ved på det nærmeste at negli-

Solen er lige så livsvigtig som ilt


Flere hudkræftilfælde blandt veluddannede og folk der arbejder udendørsAlle D-vitaminets fortræffeligheder til trods, så skal man stadigvæk huske, at man skal omgås solen med omtanke. For kræft i huden er den hurtigst voksende kræftform i den vestlige verden. Solpåvirkning er medvirkende til over 90 % af alle tilfælde. Selve lidelsen udløses oftest af de ophobede skader i huden, der skyldes solbestråling. Mennesker, der har fået meget stor solbestråling, f.eks. hvis de altid arbejder udendørs, kan få sygdommen i 20 - 30 års alderen, men sygdommen forekommer fortrinsvis hos personer der er ældre, selv om der registreres flere og flere tilfælde blandt især yngre kvinder. Det er interessant, at kræft i huden også registreres oftere hos folk, der er veluddannede. Det er for så vidt et paradoks, idet de jo ret beset burde vide bedre og beskytte sig. Veluddannede er dog som regel også velløn-nede og har ofte råd til dyre udendørs sysler som sejlsport, golf, krydstogter og rejser til destinationer med stærk sol flere gange om året.

Kræft i huden sidder oftest i ansigtet, på halsen eller på håndryggen, områder der stort set altid bliver eksponeret for solens stråler, men sygdommen kan opstå over alt på krop-pen. Hudkræft viser sig som forandringer i huden, f.eks. ved misfarvninger, knuder, skorper eller sår, der ikke vil læge.

Der er en effektiv måde at få nok D-vitamin på og det er ved at opholde sig i solen. At lægge sig og stege i bikini er dog ingen

god ide – 3 gange 15 minutters sol på ansigt og hænder er nok til at fylde D-vitamin depoterne uden at øge risikoen for kræft i

huden.

2020

REUMAZALL - STYRKE, SMIDIGHED OG FLEXIBILITETHjælp til muskler/led - ryg, lænd og hofte ved ømhed og slid. Modvirker ømhed ved menstruation, øger fordøjelses- og for-brændingsevnen.

MUSKELSTIFT – ARBEJDE, SPORT OG FRITIDHurtig hjælp – effekt efter 3-5 min. Øger blodgennemstrøm-ning i vævet – modvirker infiltrationer, muskelspændinger og trætte ben.

TRIFALLA – BALANCE TIL MAVE OG TARMModvirker mave- og fordøjelsebesvær, luft i mave og tarm, oppustethed samt både løs og træg mave.

TRIFALLA SPECIAL – KONTINUITET OG REGELMÆSSIGHEDModvirker vedvarende hård og træg mave.

Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.ressourcecentret.dk Dit RESSOURCE CENTER – Telefon 70 25 55 66 –

MAVE & MUSKLER - Naturlig hjælp til din sundhed

gere al dokumentation for solens skadelige virkninger. De nævnte undersøgelser er for eksempel problematiske, idet der ikke blandt forskere er enighed om, hvor lavt indholdet af D-vitamin i blodet skal være, før det er kritisk. De i København undersøgte blodprø-ver kom fra indlagte patienter, hvilket i sig selv er problematisk, for det siger ikke noget som helst om befolkningen som helhed. Konklusionen må være, at vi selvfølgelig kan og skal færdes i so-len, men at vi skal udvise forsigtighed. For vi ved med sikkerhed, at solen kan være skadelig i for store mængder, mens vi endnu mangler dokumentation for, hvor højt eller hvor lavet indholdet af D-vitamin i blodet bør ligge, så vi ikke bliver syge.

D-vitaminets funktionVed en proces i lever og nyrer omdannes D-vitamin til at være biologisk aktiv. Det således aktive D-vitamin, som ikke virker som vitaminer i almindelighed, men mere virker som et hormon, fremmer optagelsen af kalcium fra tarmen. Vitaminets primære funktion er således absorption, optagelse og transport af calcium og fosfor, som bruges til opbygning af knogler og tænder. Man-gel på D-vitamin hos børn og voksne giver sig udslag i forskellige lidelser eller sygdomme. Særligt hos små børn kan mangel på D-vitamin resultere i forsinket udvikling af de knogler, der er i stærk vækst. Når barnet begynder at gå, belastes knoglerne med kroppens vægt, med det resultat at knoglerne bøjes og får en blivende, karakteristisk krumning med hjulben eller kalveknæ til følge. Hos voksne kan mangel på D-vitamin udover deformering af knoglerne og knogleskørhed medføre tandforfald, muskels-vækkelse, øget autoimmun aktivitet og måske type 1 diabetes. Symptomerne kaldes under et for osteomalaci, som dækker over sygdom præget af forstyrrelser i kalcium og fosforomsætningen.

Hvordan får man nok D-vitamin?Kroppen er altså yderst afhængig af, at man så at sige får både solskin, sild og sardiner, men ikke solskoldninger og -skader. Hvis man er bange for, at man har reel D-vitamin mangel, så skal man gå til sin læge med mistanken. Mangel kan for eksempel vise sig ved vedvarende smerter i muskler og knogler og ved uforklarlig træthed. Ellers sørg for en god og lødig kost. Makrel, laks og ikke mindst torskelever er fulde af D-vitamin. Kroppens optagelse af kalk er også yderst afhængig af indtaget af D-vitamin.

Hvis man derimod ikke kommer meget uden for, kan man tage et kosttilskud. Det gælder også hvis man er meget tildækket, er over 65 år eller er mørklødet. Med mindre man spiser fede fisk næsten hver dag, bør man supplere sin daglige kost med et D-vitamin præparat.

Ophold i solen med bare underarme, hænder og ansigt i 15 minutter 3 gange ugentligt i sommerhalvåret er nok til, at man kan danne det nødvendige D-vitamin. Om sommeren danner man et lager af D-vitamin, som man tærer på om vinteren. Det er dog ikke nok til at dække behovet til hele vinteren. Et tilskud tilrådes derfor i den mørke årstid, hvilket flere og flere landes myndigheder også anbefaler.

Den form af D-vitamin, vi danner i huden, er lidt ander-ledes end den, vi spiser. Det betyder, at det D-vitamin, vi spiser os til, skal aktiveres i nyrerne og i leveren. Nyre- og leversygdomme kan derfor nedsætte evnen til at danne aktivt D-vitamin fra huden. Så drik især ikke store mænger alkohol i vinterhalvåret. Amerikanske undersøgelser viser, at der er en udpræget sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og kræft. Så især verdens nordlige beboere bør nyde den sparsomme vintersol så ofte de kan og spise en masse laks, hellefisk, sardiner og æg. D-vitamin har endvidere vist at kunne sænke blodtrykket og hermed nedsætter det faren for blodprop i hjertet og slagtilfælde.

Hvor meget D-vitamin skal man have?Den af myndighederne anbefalede daglige dosis for voksne er stadigvæk 7.5 mikrogram. Babyer og ældre anbefales 10 mikrogram om dagen. Mænd og kvinder i alle aldersgrup-per i Danmark indtager imidlertid i gennemsnit mellem 2.5 og 4 mikrogram om dagen, dvs. mindre end den nævnte anbefalede daglige dosis. I disse måneder sidder en arbejds-gruppe i Sundhedsstyrelsen og ser på om disse anbefalinger skal justeres.

Betegnelsen IU eller ’International Units’ på vitaminpille-glas kaldes nogle gange på dansk for IE, dvs. Internationale Enheder. Men det er det samme, der menes. En IU svarer til 0,025 mikrogram. For at omregne mikrogram til IU skal man altså gange med en faktor 40.

Hvis man er helt tildækket, når man opholder sig uden for, vil man danne alt for lidt D-vitamin i huden.

2121

Patienten i centrum”Ved undersøgelse af mavesækken benytter vi os af et superslankt kik-kertinstrument, der sikrer minimalt ubehag for patienten” siger sygeplejerske Lone Fly.

Lone Fly oplever, at patienterne falder til ro i klinikkens behagelige omgivelser og afslappede miljø.

Ingen ventetidAlligevel tilbyder man på Endosko-piklinikken noget ganske særligt: Hurtig og effektiv undersøgelse og behandling af speciallæger uden ventetid.

Jens Baggesens Vej 88E · 8200 Århus NTlf: 86 13 08 46 · www.endoskopiklinikken.dk

Mave-tarmsygdomme og sygdomme i urinvejene

– Speciallæger i gastroenterologi og urologi

Ældre kommer ikke ud, spiser

for lidt og kan få D-vitaminmangel

Mange ældre mennesker får ikke sol nok og mange, som bor

på plejehjem, kommer næsten ikke udenfor. Det er i øvrigt også

vanskeligere for huden at danne D-vitamin, når man er blevet gammel.

D-vitamin findes ganske vist i fisk, kød, mælk og æg, men det er svært at få nok D-

vitamin gennem maden. Især hvis man lider af nedsat appetit og derfor ikke får så mange vitami-

ner gennem kosten. Efter længere tid med for lidt D-vitamin er der øget risiko for fald og knoglebrud, da musklerne bliver svage og knoglerne kan blive skøre. Fødevarestyrelsen og

Sundhedsstyrelsen igangsatte derfor allerede tilbage i 2006 en kampagne, der anbefaler tilskud af vitaminet til ældre over 65 år, gerne kombineret med et kalciumtilskud. Pjecen kan læses eller bestilles på www.fvst.dk under ’publikationer’. Den hedder ’Får du D-vitamin nok?’.

Mørklødede har sværere ved at danne vitaminet i hudenOgså mørklødede børn og voksne kan have problemer med at få nok D-vitamin. Når man har mørk hud, har huden sværere ved at danne D-vitamin, end hvis man har lys hud. Hvis man samtidigt holder sig meget inden døre, i skygge eller er tildækket, ja, så er problemet endnu større. Hvis man selv eller ens familie oprindeligt kommer fra et land, hvor man er vant til at solen er meget stærk, kan man altså få problemer på vores nordlige breddegrader. Især kvinder skal tænke på at få noget sol hver uge i sæsonen eller tage det anbefalede D-vitamin tilskud, specielt hvis de er gravide, da det ufødte barn er afhængigt af at få D-vitamin fra moderen. Man kan ganske enkelt blive syg af at mangle D-vitamin. Man kan få smerter i kroppen, kramper i musklerne eller prikken og snurren i hænder, arme, fødder og ben og man kan føle sig træt og mangle kræfter, hvilket man jo ikke lige har brug for, når man er gravid.

Risiko for at udvikle kræft i hudenRisikofaktorer for udvikling af kræft i huden er radioak-tiv stråling, arsenik, andre kemiske forbindelser og visse hudsygdomme, men først og fremmest sol- og solarielys. Vi har alle en ”solkonto” for, hvor megen sol vi kan tåle. Overtræk af kontoen kan i værste fald give kræft i huden. Så i modsætning til hvad mange tror, kan huden ikke trænes op til at tåle mere og mere sol. Jo mere sol man har været udsat for gennem livet og jo flere solskoldnin-ger, jo mindre sol har man derfor tilbage til disposition.

Den største betydning for senere solskader har den mængde sol, vi har været udsat for de første 20 leveår og ikke mindst antallet af forbrændinger. Det kan derfor ikke gentages ofte nok, at alle børn

og unge skal beskyttes i særlig grad, ligesom voksne skal passe på, så de aldrig bliver forbrændt på udsatte

steder som ansigt, arme, bryst m.v. Det er derudover en god idé at undlade at opholde sig mere end et kvarters tid ubeskyttet i direkte sol mellem kl. 12 og 15, mens solens stråler er mest skadelige. Omvendt skal man ikke glemme, at solen også er livgivende. Vi har brug for den.

Hvor findes D-vitamin naturligt?Vitamin D2 findes i planter, men i meget lave koncentra-tioner. Mest findes de i forskellige former for svampe og i tang. Vitamin D3 er den væsentligste kilde til D-vitamin for mennesker og det er også den form, der er mest almind-elig i kosttilskud. Vitamin D3 bliver produceret i huden, når den rammes af solens stråler eller man kan få vitaminet gennem kosten i form af fisk, kød, mejeriprodukter og æg. Man kan ikke på nogen måde komme til at over-dosere indtaget af D-vitamin, hvis man udelukkende får vitaminet via en naturlig kost

Australien har en meget høj fore-komst af kræft i huden og

både børn og voksne bærer ofte og meget fornuftigt

hat i solen

2222

BLÆREFORENINGENFOR PATIENTER MED POLYPPER ELLERBLÆREKRÆFT OG DERES PÅRØRENDE

Blærekræft er en af de mest belastende sygdomme både for patienten og de pårørende. 13.000 mennesker går til regelmæssig kontrol og hvert år bliver der konstateret ca. 1700 nye tilfælde. Der er derfor behov for at sætte mere fokus på denne sygdom. Det arbejder vi på i Blæreforeningen.

Blæreforeningen har bl.a. følgende formål:• At støtte og vejlede patienter og deres pårørende• At øge kendskabet til sygdommen• At forbedre kommunikationen mellem behandlere og patient• At oprette lokale netværk overalt i landet.

Vi har også brug for din støtte. Hvis du har mod på og overskud til at bidrage til foreningens arbejde, stort som småt, hører vi meget gerne fra dig.

Et medlemskab koster 150 kroner om året.

BLÆREFORENINGENFrydendalsvej 31955 Frederiksberg CTlf. 33 26 95 22Mail: [email protected]

I samarbejde med

Kræftens Bekæmpelse

D-vitamin forlænger livetDer bliver, som det vil fremgå, forsket intensivt i D-vitamin over hele verden, da vitaminet synes at have indflydelse på en række alvorlige sygdomme og dermed også på dødelighed. For eksem-pel har et andet amerikansk studie, som fulgte 1.200 kvinder i Nebraska over en fireårig periode, vist, at risikoen for at få kræft blev halveret for den gruppe, som fik et supplerende tilskud af D-vitamin. I International Agency for Research on Cancer, et WHO kræftcenter beliggende i Lyon i Frankrig, har man gennemgået en række undersøgelser, hvor grupper af mennesker har fået dagligt tilskud af D-vitamin. Samlet set viser opgørelsen, at mennesker, som havde fået tilskud af D-vitamin, generelt havde en 7 % lavere risiko for at dø. For kræft generelt blev risikoen nedsat med 14 % og specifikt for tarmkræft med 38 %.

Kroppens celler bruger D-vitaminForklaringen på den lavere dødelighed er måske – men forskerne er endnu ikke helt sikre på det - at kroppens celler bruger D-vitamin til at producere et signalstof. Signalerne hjælper cellerne til at forstå, hvilke celler de skal være eller blive til eller til at forstå, hvornår de skal holde op med at dele sig. Mange kræftcel-ler indeholder vitamin D-modtagere. Når disse receptorer bliver aktiveret af D-vitamin, hæmmes kræftcellernes evne måske til at dele, vokse og sprede sig i kroppen. Forskning har også vist, at D-vitamin kan fremme en proces, hvor kræftceller destruerer sig selv. Det benævner man programmeret celledød eller apoptose. D-vitamin opfattes derfor, ikke ulogisk, som et anti-cancer vita-min. I Canada, som ligger på samme breddegrader som Danmark og altså også har problemer med tilstrækkeligt sollys om vinteren, anbefaler the Canadian Cancer Society, at alle voksne mennesker indtager D-vitamintilskud om efteråret og om vinteren for at redu-cere risikoen for endetarms-, bryst og prostatakræft.

D-vitamins indvirkning på immunsystem og insulinproduktion:Ny forskning peger yderligere på, at D-vitamin er nødvendigt for at immunsystemet ikke overreagerer og begynder at ødelægge kroppens egne celler. Når det sker, taler man om autoimmune tilstande præget af selvdestruktiv opførsel af immunapparatet. Type 1 diabetes synes også at være en autoimmun sygdom. Sygdommen er karakteriseret ved en gradvis (selv-)destruktion af bugspytkirtlens insulinproducerende celler. Forskere mener, at den

meget høje forekomst af type 1 diabetes i Skandinavien kædet sammen med manglen på dagslys og D-vitamin, tyder på, at helt op til 80 % af diabetestilfælde kan forebygges, hvis spædbørn får de anbefalede D-vitamintilskud.

Hvad forskerne endnu ikke ved, er om D-vitamin som kosttil-skud virker på samme måde som D-vitamin fra sollys og kost eller hvilke faktorer, der er med til at give den forebyggende effekt, man som nævnt har set i flere undersøgelser.

Engelsk syge ramte børn i minerneI 1800-tallet medførte industrialisering og minedrift i England, at man begyndte at anvende børn til minedrift. Børn er jo små og de var velegnede til at kravle i små minegange med vogne efter sig. Her opstod ’engelsk syge’ for fuld udblæsning. Børnene blev så godt som aldrig udsat for solens i denne sammenhæng livgivende stråler og de fik deforme knogler af mangel på D-vitamin. Siden 1922 har man kendt til D-vitaminets evne til at forebygge ’engelsk syge’, også kaldet rakitis. Vitaminet bliver derfor også kaldt solskinsvitaminet.

Hvornår skal man reagere?Hvornår skal man søge læge? Når man observerer et sår, som ikke synes at ville læge, har rødlige pletter, som skaller og forandringer af enhver art i huden, skal man undersøges af en læge. Opsøg hellere din læge en gang for meget end en gang for lidt.

Der findes D-vitamin i fisk, men også tang er rig på vitaminet.

Forskere mener, at kroppens celler bruger D-vitamin til at producere et vigtigt signalstof og til at aktivere receptorer, der hæmmer kræftceller.

2323

Tilbage til fødderneOndt i ryggen er en folkesygdom, der rammer flere og flere mennesker. Rigtigt mange har ondt i knæ, hofter og nakke. Men en del vil kunne slippe af med deres symptomer, hvis de så med kritiske øjne på deres fødder og på hvad de byder dem. En gang opstået slidgigt kan naturligvis ikke forsvinde, men fortsatte belastninger kan mindskes eller afhjælpes.


Der er ikke noget så dejligt som sko. Smukke, flotte, højhælede sko, der understreger det tøj man har på, eller sko, der blot er flotte i design, materiale og forarbejdning. Sko kan gøre en møgdag til en god dag og man kan – i hvert fald som kvinde – ikke have for mange par. Sko kan være skulpturelle objekter, som bæres uafhængigt af deres funktionelle aspekt og alene for deres skønheds skyld. Men sko er selvfølgelig også en del af vores beklædning og tjener en række funktionelle formål.

Sko er en praktisk opfindelseMennesker har båret sko helt tilbage til oldtiden og formentlig også før i en eller anden form for at beskytte sårbare fodsåler. Huden under fødderne er ikke særligt tyk og der ligger mange blodkar, som enhver der har prøvet at træde på et glasskår eller en skarp sten på stranden vil have forvisset sig om. Selv en lille læsion kan bløde meget og kan ikke mindst gøre rigtig ondt. Sko er derfor en meget praktisk opfindelse, som beskytter vores fødder mod skader, mod kulde og mod varme. Men der går altid design eller mode i hvad som helst, der tjener et praktisk formål. Herunder også sko.

Foden presses, mases og deformeresDet menneskelige skelet adskiller sig principielt fra alle hvirveldyrs skelet ved fodens opbygning. Foden består af 26 knogler, der er forbundet til en elastisk hvælving. Børn fødes med velformede fødder, der er smallest ved hælen og bredest ved tæerne og

sådan ville alle voksnes fødder også se ud, hvis ikke de igennem livet blev deformeret

af snærende sko eller af høje hæle. Hvor skønne høj-

hælede sko end ser ud, så kan konse-kvenserne være mange og alvor-lige. Forfoden presses ned, tæerne mases

sammen, knæene krummes, rumpen

skubbes bagud, ryg-

gen svajer – hele kroppen bliver påvirket. Det kan gå for en kort bemærkning – og det ser unægtelig flot ud med høje hæle som prikken over i’et – men i længden skader skoene så meget, at skaderne kan blive fuldstændigt invaliderende. Mændenes sko er ligeledes med til at ødelægge fødderne. Snøresko trykker vristen og svangen ned, mens den nedsunkne svang støttes med indlæg, som yderligere sætter dens muskler ud af funktion. Endelig er de fleste herresko tilspidsede fremefter, så stortåen deformeres ved at blive presset ind mod de andre tæer.

Små børnefødder og liljefødderVi ryster alle på hovedet af tidligere tiders kinesiske skik med at snøre små pigers fødder ind, så de blev til ’liljefødder’. Det blev i kejsertidens Kina betragtet som attraktivt og uhyre smukt at have så små og fine fødder som muligt. At kvinderne slet ikke kunne gå og stå, blev opfattet som af mindre betydning. Spørgsmålet er, om vi selv kan sige os fri fra at lade modeluner og tidens tern afgøre vores valg af sko. Næppe. Og det gælder såvel mænd som kvinder, børn og unge. Sko til småbørn er stort set altid ortopæ-disk i orden, mens sko til piger og drenge allerede i 10-års alderen er så modeprægede, at funktion viger for design. Fødderne defor-meres støt og roligt.

Mennesket har rejst sig op og går på to ben. Og to fødder. Det vil sige, at fødderne er vores fundament, det vi står på og går med. Så foden har flere funktioner. En af dem er blandt andet at kunne fjedre. Foden er designet til at kunne fordele trykket på hele fladen, uanset hvilken overflade, vi går på, således at led og ryg ikke skades. Mange sko er stive og hælene er hårde, således at gangen bliver stiv. Derudover hamrer de fleste men-nesker hælen for hårdt i jorden og klasker forfoden i underlaget. Det giver et forkert vrid i foden, som forplanter sig op igennem kroppen. Der har været mange skofabrikanter gennem tiden, der har produceret sko, som skulle være sundere at gå i: ’andefød-der’, minushæl-sko og Hallgren-sko. De første to fik aldrig rigtigt blivende gennemslagskraft ud over en snæver gruppe ’sundheds-apostle’. Hallgren-sko dækker dog ikke over et bestemt mærke, men over en forretning, der igennem generationer har tilbudt gode, sunde og forholdsvis pæne sko til såvel børn som voksne. Forretningen lukkede imidlertid ved udgangen af 2008. Men nu er der kommet en helt ny type sko på markedet, som bygger på et helt andet princip end nævnte, nemlig MBT-skoen.

Masai barfods teknologiMBT er en forkortelse for ’Masai Barefoot Technology’ – eller på dansk Masai barfods teknologi. Hele historien startede med, at en schweizisk ingeniør, Karl Müller, under et besøg i Korea gjorde den overraskende opdagelse, at dét at gå barfodet over rismarkerne lindrede hans rygsmerter. Det satte ham i gang med, efter hjemkomst til Schweiz, at udvikle en sko, som kunne give den samme effekt. Han ønskede at udvikle et fodtøj, som skulle gøre den naturlige ustabilitet ved blødt underlag tilgængelig, ligesom når man går på bløde rismarker eller den østafrikanske savanne. Navnet henviser da også til et østafrikansk hyrdefolk, Masai, der bebor savanneområdet øst for Victoriasøen i Kenya og

Vi fødes alle sammen med fine, perfekte fødder.


24

Plastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi

Øre-næse-halskirurgi:NæsekirurgiBihulekirurgiTonsillectomi

Søvn og respirationscenter:SnorkebehandlingSøvnapnøbehandlingAllergi / Lungesygdomme

Rygkirurgi:Mikrokirurgisk operation for diskusprolaps i lændenOperation for slidgigt og forsnævring i rygsøjlen

Hospitalet med fokus på kvalitet, service og dialog

Tueager 5 • 8200 Århus N • tlf: 86 10 80 11e-mail: [email protected] • www.grymer.dk

Operationer udføres udelukkende af speciallæger.

Overenskomst med sygesikringen og Danske

Regioner. Godkendt af sygeforsikringen ”danmark”

GRYMERPRIVATHOSPITAL

S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BYPlastikkirurgi: BrystoperationerFedtsugningerFacelift/pandeløftMaveskindsoperationerØjenlågsoperationerArkorrektionerInjektionsbehandlingerPeelingerAvanceret hudpleje

Kæbekirurgi










S K E J BY

I modsætning til almindelige sko fordeler MBT-sko trykket på tværs af og langs hele foden. Kroppen reagerer på denne naturlige ustabilitet med intuitive kompensatoriske bevægelser. Det giver effektiv træning til forsømte muskler, f. eks. underbensmuskler, baglårsmuskler og sædemuskler. Derudover belastes knæleddene mindre og ryggens hold-ning forbedres, ligesom der ses øget mavemuskelaktivitet. Se animation af hvad der sker, når man går med MBT-sko på www.swissmasai.dk.

Tanzania. Den traditionelle erhvervsform er kvægdrift, hvorfor Masai-folket går meget, når de hver eneste dag følger kvæget rundt til græsning. Masaierne har en karakteristisk gang, som er både rank, yndefuld og ’rullende’, idet alle fodens muskler bevæges.

Den samme gang får man, når man ifører sig en MBT-sko. Den bagvedliggen-de filosofi er, at

menneskets form og helbred påvirkes betydeligt

af den måde, vi går på. MBT forsøger derfor at vække og styrke bevidstheden om fysiologisk korrekt gang blandt mennesker i hele verden ved at udbrede idéen og konceptet om fysiologisk MBT-fodtøj. Efter flere års research og udviklingsar-bejde, var ’Masai Barefoot Technology’ i 1996 udviklet nok til at kunne lanceres på markedet. Skoene kan nu efter kun få år fås i mere end 20 lande.

Holdt op med at have ondt i ryggen efter skift til MBT-sko”Jeg har igennem mange år haft problemer med min ryg. Jeg har fået akupunktur og zoneterapi, men på et tidspunkt kunne jeg mærke, at jeg måtte prøve noget andet,” forklarer Jane Isdal, der arbejder på et større posthus, hvor gulvet er af linoleumsbelagt beton. I sin fritid har hun også fuldt drøn på, idet hun er aktiv i politik og sidder i byrådet i Furesø Kommune. Hun har derfor nok at se til. ”For tre år siden så jeg en artikel om MBT-sko i et blad og gik derefter på nettet for finde ud af mere. Jeg læste, at skoene var gode for venepumpefunktionen og gode, når man har ondt i

Smukke højhælede sko, der blot deformerer fødderne, giver knyster og er vanvittigt hårde for både knæled og ryg.

Jane Isdal har gennem mange år haft problemer med sin ryg. Efter hun for tre år siden begyndte at gå med MBT-sko har hun imidlertid ikke haft problemer.

2525

ryggen. Jeg gik derfor umiddelbart efter ud og købte et par sko. Pæne og med snøre. I starten måtte jeg have andre sko med på arbejde og skifte sko i løbet af dagen, fordi det er hårdt til at begynde med.”

”Jeg havde heldigvis fået god vejledning i butikken, hvor jeg købte skoene, så jeg vidste, at man skulle lære at gå i skoene, at man skulle vænne sig til dem. Men allerede efter en uge, kunne jeg gå over til udelukkende at have skoene på. Lige siden har jeg gået med MBT-sko,” siger Jane Isdal og fortsætter:

Blev bekræftet efter sygemelding”I begyndelsen af året var jeg sygemeldt i syv uger. Jeg gik hjem-me og gik mest i mine sutsko. Efter kort tid fik jeg igen problemer med min ryg. Jeg begyndte derfor at gå med mine MBT-sandaler inden døre i stedet for. Jeg blev bekræftet i, at det er det helt rigtige for mig. Det kan da godt være, at skoene ser lidt klodsede ud – det er der nogle der siger. Men jeg synes, at ens helbred og livskvalitet er vigtigere. Jeg har i dag både pæne snøresko, sandaler, vintersko og en slags træsko. Jeg har sko til alle årstider. Det er kun ved særlige lejligheder, hvor jeg skal være pæn, at jeg tager en anden slags sko på. Men det er nu ikke ofte, jeg finder det nødvendigt,” siger en glad Jane Isdal. ”Min bror begyndte også at gå i skoene for et par år siden, uden at vi først havde talt sammen om det. Han har, lige som jeg har det, problemer med sin ryg. Fysioterapeuten han gik hos, anbefalede ham at prøve at gå med denne type sko for at afhjælpe belastningen på hans ryg. Det virker også for ham.”

”Skoene er ganske vist lidt dyre sammenlignet med andre sko, men efter tre år, kan man slet ikke se slid på nogle af de par, jeg har. Der kan komme lidt skrammer på skindet, men det klares let med lidt skosværte. At begynde at gå i disse sko, er noget af det bedste jeg har gjort,” siger Jane Isdal afsluttende.

MBT-sko findes til børn, til damer og til herrer og i mange varianter som for eksempel denne sommersandal.

26

Få smertelindring!VelloFlex® magnetmadras hjælper dagligt mange tusinde mennesker til en behagelig og smetefri hverdag. Under søvnen forbedrer VelloFlex® mag-

neterne kroppens blodcirkulation hvilket med-føre smertelindrende effekt.

Dokumenteret effekt*I mere end 10 år har Vello Scandinavia produ-

ceret VelloFlex® magnettopmadrassen med ind-syede VelloFlex® magneter som i kliniske studier

har resulteret i en effektiv smertelindrende.

Vi lover og garanterer!VelloFlex® madrassen er et 1. klasses produkt, hvorfor vi

stiller 3 års garanti på eventuelle fabrikations fejl, samt hele 30 års garanti på VelloFlex® magneterne.

GRATIS brochureRing idag og få en uforpligtende snak med vore konsulenter og bestil en gratis brochure hvor de kan læse alt om smer-telindring.

Tlf.: 7521 1110

- Madrassen der gør dig smertefri

Normalpris kr. 4.995,-

Kampagne PRIS

2.495,-

DE PatENtEREDE VELLOFLEX® MaGNEtER I MaGNEtMaDRaSSEN aFHJÆLPER DIG BL.a. MED SYMPtOMER SOM: • Muskelkramper• Rygsmerter• Spændinger• Led smerter• Smerter i knæ• Kramper i benene• Spændingshovedpine• Søvnproblemer• Sportskader Klassificeret som medicinsk udstyr i klasse 1

KLaSSIFIcEREt

SOM MEDIcINSK

uDStYR!!

*) E

ccle

s N

.K.,

A C

riti

cal R

evie

w o

f R

and

om

ized

Co

ntr

olle

d T

rial

s o

f St

atic

Mag

net

s fo

r Pa

in R

elie

f,

The

Jou

rnal

of

Alt

ern

ativ

an

d C

om

ple

men

tary

Med

icin

e, V

ol.

11, N

o. 3

, 200

5, p

495-

509.

Vi ønsker alle at sove godt om nat-ten, men skal man tidligt op om mor-genen er søvnen særdeles vigtigt. Inga vågnede ofte meget tidligt om morgenen. Men det er slut nu efter Inga købt en magnettopmadras for sine smerter i ryg og knæ.”Selv efter et par nætter kunne jeg mærke effekten - nu kan jeg gå to kilometer uden mine knæ gør ondt. Jeg kan nu bevæge mig meget lettere på trods af mine ryg- og knæsymp-tomer. Tidligere vågnede jeg op til flere gange om natten, nu sover jeg roligt og komfortabelt uden søvnpro-blemer.

Det er mig en glæde at magnetma-drassen, har givet mig fuld nattesøvn samt en smertefri dagligdag”.

Nils har i mange år også haft proble-mer med at sove. Efter at have brugt magnetmadrassen er der sket store ændringer. ”Jeg vågner virkelig vel udhvilet og føler mig frisk i led og muskler og er ikke er så stiv om morgenen som før. Vores helbred har ændret alt, siden vi begyndte at sove på VelloFlex® magnetmadresserne og vi kan klart anbefale dem til alle der har samme problemer som os”.

Vi kom af med smerterne og sover nu bedre!

Inga og Nils blev smertefrie og sover nu godt om natten.

www.kbhprivat.dk

86x65.indd 1 01-04-2009 15:51:05

Folketinget vedtog sidste år en ændring af Sundhedsloven, som suspenderede det udvidede frie sygehusvalg indtil den 30. juni 2009. Det betød, at patienternes mulighed for at vælge privat-hospital eller privatklinik, hvis de skulle vente mere end 1 måned i offentligt regi, bortfaldt den 7. november 2008. Privatsygehu-senes og -klinikkernes ret til at indgå aftale med Danske Regio-ner bortfaldt ligeledes. Det kom til at gå hårdt ud over mange patienter, som oplevede endnu længere ventetid og det kom til at ramme de mange privathospitaler og -klinikker, der havde indgået aftale med regionerne. Suspensionen gav bange anelser om, hvad Folketinget ville vælge at beslutte i 2009, men heldigvis synes det nu klart, at det udvidede frie sygehusvalg genindføres. Derudover har børn unge også fået ret til at vælge et privat behandlings-tilbud, hvis de skal vente mere end 2 måneder i offentligt regi. Denne ret blev faktisk indført allerede den 1. januar i år, men har ikke fået særlig meget opmærksomhed i medierne.

Epokegørende aftale om døgnbehandling til spiseforstyrredeI maj måned blev der for første gang i psykiatriens historie indgået aftale mellem Danske Regioner og Privathospitalet Kildehøj, en aftale der betegnes som en epokegørende sejr til de spiseforstyr-rede. Disse patienter har for første gang opnået ret til døgnbe-handling på privathospital. Det betyder, at de spiseforstyrrede har fået ret til at få behandling der, hvor det er hurtigst og bedst, uanset om det er offentligt eller privat. Patientgruppen med anoreksi er hovedsageligt børn og unge, men der kommer også flere og flere voksne med spiseforstyrrelser og tallene er eksplosivt

voksende. Den 1. januar 2010 bliver der også behandlingsmulig-hed for voksne.

Patientvejlederne kan hjælpeGenerelt gælder det, at den sygehusafdeling i det offentlige sygehusvæsen, man er henvist til, skal vejlede om mulighederne for henvisning til de private og udenlandske behandlingssteder og hvis man som patient ønsker det, henvise til behandling. Patientvejlederne i regionerne kan også oplyse om ordningen og de muligheder, den giver, ligesom konkrete spørgsmål vedrørende patientforløb, henvisning til offentligt eller privat sygehus eller lignende med fordel kan rettes til regionernes patientvejledere. Der findes en oversigt over patientvejledernes kontaktoplysninger på regionernes hjemmeside og på www.sygehusvalg.dk.

Frit sygehusvalg – for alleHvis man skal behandles på sygehus, kan man overveje, om man vil benytte det frie sygehusvalg. Man kan rådføre sig med sin læge, men man bestemmer selvfølgelig selv, hvad man ønsker. Der kan jo flere hensyn end det rent behandlingsmæssige, som f.eks. afstand til pårørende m.v. Hvis man ønsker at gøre brug af det udvidede frie sygehusvalg kræves der en henvisning, som lægen sender til det sygehus eller behandlingssted, man vælger. På nuværende tidspunkt kan man frit vælge mellem alle offent-lige sygehuse og afdelinger i hele landet samt en række private specialsygehuse, som f.eks. Sclerosecentrene i Haslev og Ry, Kong Chr. X’s Gigthospital i Gråsten, Vejlefjord Center for Hjerneskade eller et af de mange hospices, der efterhånden findes til terminalt syge.

Patienter der venter mere end en måned eller får ændret en operationsdatoHvis man er henvist til behandling, herunder forundersøgelse på et sygehus i sin hjemregion eller på et af de sygehuse, regionen plejer at samarbejde med, bliver valgmulighederne udvidet, hvis man skal vente mere end 1 måned på selve behandlingen. Man kan da vælge behandling, herunder forundersøgelse på aftale-hospitaler, dvs. privathospitaler og -klinikker her i landet samt hospitaler i udlandet, som har en aftale med regionerne, om den behandling man skal have foretaget. Det kræver blot en vide-rehenvisning fra sygehuset i hjemregionen til det aftalehospital, man vælger. 1 måneds ventetiden beregnes fra datoen, hvor sy-gehuset i hjemregionen modtager en henvisning fra ens læge og frem til den dato behandlingen kan starte. I beregningen medreg-nes ikke perioder, hvor man gennemgår et undersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid udover 2 uger til hver enkelt diagnostisk undersøgelse (f.eks. røntgenundersøgelser og scanninger), der indgår i undersøgelsesforløbet.

Udvidet frit sygehusvalg - igenDen 1. juli 2009 genindføres det udvidede frie sygehusvalg. Patienterne får således igen ret til at vælge at komme på privathospital, hvis ventetiden i det offentlige overstiger en måned. Det betyder, at hvis man den 1. juli får at vide, at man skal vente mere end en måned på behandling, så har man ret til at blive omvisiteret til for eksempel et privathospital. Patienter som den 1. juli har ventet længere end en måned opnår samme rettighed. Man får i øvrigt samtidigt udvidet frit sygehusvalg, hvis man får ændret en operationsdato og i visse tilfælde får man også ret til at få betalt eller få refunderet udgifter til sygehusbehandling i udlandet.


2828

Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære

Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske hospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark.

Medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark.

Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder

Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen

Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi

Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen

Mere information på www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00

Man bestemmer selv, om man vil benytte det udvidede frie sygehusvalg helt eller delvistMan kan vælge at udnytte det udvidede frie sygehusvalg helt, hvis man ønsker både forundersøgelsesforløb, herunder de diagno-stiske undersøgelser, og behandling på et aftalehospital, men det er også muligt at benytte ordningen delvist, hvis man kun ønsker en eller flere af de diagnostiske undersøgelser, som sygehuset har planlagt som led i et undersøgelsesforløb på et aftalehospital, men selve behandlingen på hjemregionssygehuset. Det vil i nogle tilfælde kunne forkorte undersøgelsesforløbet og ventetiden på behandlingen på hjemregionssygehuset..

Hvis man har fået tilbudt en operationsdato og sygehuset ændrer den, kan man

vælge et aftalehospital, som kan foretage operationen. Kan hjemregionen ikke tilbyde behandling indenfor 1 måneds behan-dlingsfristen eller ændres en operationsdato, kan man ligeledes bede om en viderehenvisning til et aftalehospital.

Det udvidede frie sygehusvalg kan nogle gange ikke benyttes I undtagelsestilfælde kan man ikke straks vælge behandling på et aftalehospital, selvom 1 måneds fristen ikke kan overholdes. Det gælder, hvis diagnosen efter lægehenvisningen er for uklar til, at sygehuset i hjemregionen kan bedømme, om et aftalehospital kan foretage den nødvendige undersøgelse og behandling. Når man efter nærmere undersøgelse har fået en diagnose, der er tilstrækkelig klar, så kan man til gengæld godt vælge behandling på et aftalehospital.

Man kan indlysende nok ikke gå i gang med at diskutere med ambulancefolkene, når man bliver indlagt akut uden forudgående lægehenvisning. Her er der altså ikke frit valg. Ambulancen vil

automatisk køre til nærmeste sygehus eller hospital. Men efter undersøgelse og eventuel akut behandling samt diagnosticering på sygehuset vil man dernæst kunne vælge et andet offentligt sygehus, hvis man ønsker det.

Livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdommeFor behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme gælder både reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg og de særlige regler om maksimale ventetider. For kræft betyder de maksimale ventetider, at ventetiden til forundersøgelse max. må være 2 uger fra lægens henvisning er modtaget af sygehuset og til operation, at der max. må gå 2 uger fra man har givet sygehuset samtykke (informeret samtykke) til operationen. Til medicinsk behandling er der ligeledes indført en 2 ugers max. ventetid, mens ventetiden til strålebehandling, som er primær behandling, er 4 uger fra den behandlende afdeling har modtaget henvisning til strålebehandling. Til efterbehandling (strålebehandling eller medicinsk behandling efter primær be-handling) er den maksimale ventetid fastsat til 4 uger fra henvis-ning er modtaget af den behandlende afdeling.

Læs mere:Man kan læse mere om det udvidede frie sygehusvalg, ventetider, offentlige og private sygehuse, behandlingssteder og klinikker på: www.sygehusvalg.dk og www.sundhed.dk

29

Irukandji syndromet blev oprindeligt kun anvendt om de symp-tomer, lægerne registrerer efter badende har været i nærkontakt med en lille gople, der på latin kaldes Carukia barnesi. I dag bliver betegnelsen også anvendt til at beskrive symptomerne efter man er blevet brændt af andre beslægtede goplearter. Ved de danske kyster kan man ofte risikere at støde på en vandmand, som er helt harmløs, men også dens mere irriterende fætter, brandman-den, som det kan gøre ret så ondt at svømme ind i. Brandman-den er et rovdyr, der bruger sit lange slæb af giftige tråde, der kaldes tentakler, til at bedøve og fange krebsdyr og mindre fisk. Brandmanden træffes ofte nær vandoverfladen og det er her den typisk kommer i kontakt med badegæster. På grund af de lange tentakler kan brandmanden dække flere kvadratmeter havover-flade og de tynde tråde er næsten usynlige. Det gør ganske vist ondt at blive brændt af en brandmand, men det går relativt hurtigt over igen og er slet ikke farligt. Det er det til gengæld, hvis man bliver brændt af en Carukia barnesi. Man kan dø af det. Så farligt er det.

Læge ville undersøge goplen og endte på hospitaletBrandmanden er meget karakteristisk og man er ikke i tvivl, når man ser den. Den kan være fra 20 til 30 cm i diameter og har tydelige aftegninger på kroppen. En Carukia barnesi-gople er derimod ikke meget større end spidsen af tommelfingeren. Og så er den gennemsigtig. Irukandji-stammen i Australien har kendt til dens eksistens og dens farlighed i mange år, mens forskere først i nyere tid er begyndt at interessere sig for goplen. Lægen Jack

Barnes satte sig dog allerede i 1964 for at undersøge goplen. Han fik fanget et eksemplar og for at undersøge effekten af dens gift, sørgede han for, at han selv, hans søn og en livredder blev brændt. De endte alle tre på hospitalet med svære symptomer. Om ikke han opnåede andet, så fik Jack Barnes dog identificeret goplen og fik den opkaldt efter sig.

Engelsk turist døde af hjerneblødning i forbindelse med irukandji-syndromI 2002 døde en engelsk turist efter at han var blevet ramt af en Carukia barnesi. Han så aldrig, hvad der ramte ham, men mindre end 20 minutter efter han var kommet op af vandet, fik han muskelkramper, svære muskelsmerter og han begyndte at svede voldsomt og få kvalme. Han opsøgte feriestedets tilknyttede læge, som konstaterede alarmerende forhøjet blodtryk og meget høj puls. Turisten fik intramuskulært bl.a. injiceret morfin, petidin og et muskelafslappende præparat. Tre kvarter efter de første symptomer kunne lægen ikke komme i kontakt med manden. Han blev derfor overført til hospital, hvor han efter yderligere behandling blev intuberet, dvs. lagt i respirator. Ved scanning af hjernen viste det sig, at der var opstået blødninger mange steder. Mandens liv stod ikke til at redde og han døde dagen efter.

Irukandji symdromet - dødsensfarlig gople breder sig

De seneste år er de australske myndigheder blevet klar over, at et verdens farligste dyr er en helt lille gople på kun 2,5 cm. Goplen hedder Carukia barnesi. og giver ved kontakt frygtelige symptomer, som under et kaldes irukandji syndromet. Navnet henviser til en aboriginal stamme i den nordlige del af delstaten Queensland. Irukandji syndromet optræder nemlig hyppigst her. Goplens gift kan give ubeskrivelige smerter, kraftigt forhøjet blodtryk og kan i sidste ende udløse en hjerneblødning.


En helt almindelig og meget uskadelig vandmand, som ofte ses i danske farvande.

En tilfangetaget giftgople i et lille

reagensglas.


3030

individuel tværfagligbehandling med dokumenterede resultater

alkohol medicin afhængighed depression

www.svanegaarden.dk - tovesvej 30f - korsør

kontakt os før du bestemmer dig: 58 38 38 02 (døgnvagt)

Giften stimulerer voldsom produktion af stresshormonerTre måneder senere døde en yngre amerikansk turist efter et lignende forløb. Carukia barnesi har formentlig også tidligere afstedkommet adskillige pludse-lige og smertefulde dødsfald, men er ikke blevet registreret, idet lægerne ikke har været klar over sammenhæn-gen med den lille, giftige gople. Forskere ved i dag meget om de sympto-mer, der opstår som følge af nærkontakt med Carukia barnesi, men de ved mindre om, hvad den nøjagtige mekanisme i kroppen er, når giften kommer ind i den. Studier af giften viser, at den stimulerer en voldsom produktion af noradrenalin, som er et stresshormon og en neurotransmitter, der bl.a. er relateret til kroppens ”kamp-eller-flugt”-respons og til produktion af adrenalin.

Nældeceller skyder med giftig harpunGopler har som nævnt lange fangtråde. Disse indeholder såkaldte nældeceller med indhold af gift, som ved berøring udløser giftstoffer. Nældecellerne eller nematocy-sterne, som de også kaldes, er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Inde i nældecellen er der en spiralformet hul tråd, som ofte er meget skarp. Ved be-røring skydes tråden ud som et harpun og frigiver giften. Formålet med at have disse nældeceller er enten at afskrække fjender eller for at fange byttedyr. De eneste arter der er udstyret med nematocyster er gopler, koraller og søanemoner. Brænde-goplen eller den røde vandmand, som vi kender til her i Danmark, indeholder også nældeceller, men giften er meget svag i forhold til Carukia barnesi og tilsvarende dødsensfarlige arter.

Svær at se og umulig at undvigeEt af problemerne med Carukia barnesi er, at det er en meget lille, gennemsigtig gople. Den er omkring 20 mm i diameter og danner en klokke, som er omkring 25 mm høj. Goplen har fire tentakler, en i hvert ’hjørne’, som hver indeholder mange nematocyster. Fangarmene kan være fra kun 5 cm til 1 meter i længden, alt efter hvor meget de trækker sig sammen. Selve klokken indeholder også nematocyster. Da goplen er så svær at se, er den nærmest umulig at undvige. Derudover mærker de færreste rent umiddelbart, at de er blevet brændt, hvorfor man sagtens kan blive brændt mange steder på kroppen, før man registrerer noget og sørger for at komme væk fra vandet.

Giftgoplen breder sig fra Australien til FloridaGeografisk har man registreret irukandji syndromet i såvel Australien som Florida og Caribien samt i Fransk Vestindien, på Hawaii, Bonaire, Timor, Fidji, Papua Ny Guinea og det øvrige Indonesien, men udbredelsen kan sagtens vise sig

at være langt større. Forskere fra James Cook University mener, at turistindustrien skal advare turister om, at den globale opvarmning meget vel kan betyde, at havtemperaturen stiger flere steder, også på nogle af de kendte turistdestinationer rundt om i verden, således at der gives gode betingelser for blandt andet Carukia barnesi. I Australien registreres der flest tilfælde i den våde og varme sommer, som på de breddegrader er fra november til februar. Juledag 1985 var for eksempel en speciel dårlig dag på Cairns Hospital i Queensland. Skadestuen modtog på denne enkeltstående dag 36 patienter, der alle var blevet brændt og udviste sympto-mer på irukandji syndromet. Alene i den nordlige del af Queensland registreres der årligt mellem 100 og 200 patienter med syndromet, men der er ikke lavet en samlet opgørelse på verdensplan.

Svære og smertefulde symptomer mistolkesSymptomer på irukandji syndromet er først en moderat smertende eller irriterende for-nemmelse. Men inden for få minutter in-tensiveres smerterne for inden for en halv time at aftage noget. En tydelig rød reak-tion kan ses på huden, der hvor den har været i kontakt med giften. Små blærer opstår herefter i området, som imidlertid også aftager igen efter små 20 minutter. Efter 30 minutter opstår et kompleks af symptomer, som svære mavesmerter, ryg-smerter, smerter i lemmer og led, kvalme og opkastning, voldsom svedafsondring, rastløshed og voldsom hovedpine. Da de svære symptomer opstår lidt senere end den lokale hudir-ritation, kan de ofte mistolkes. Symptomer aftager efter 4 til 12 timer, men der kan dog opstå komplice-rede følgevirkninger, som i tilfældet med de nævnte dødsfald.

Betydelig risiko hvis man er ældre Ofre for goplens giftangreb skal ikke overraskende behand-les på hospital. Et ungt menneske, som er i

god form, vil næppe komme i farezonen af irukandji syndromet, mens ældre eller folk med hjerteproblemer har en betydelig risiko for at dø efter et møde med den lille gople. Førstehjælp til patienter inkluderer at behandle huden med eddike, da det til-syneladende kan deaktivere nematocyster, som endnu ikke har udløst deres gifttråd. Men egentlig behandling kan indebære blodtryksnedsættende medicin, beta-blokkere, morfin og eventuelt magnesium opløsning indsprøjtet intravenøst. Læger i Queensland mener, at magnesium kan uskadeliggøre Carukia barnesis dødelige gift. Behandlingen har med succes været afprøvet på svin og nu også på menne-sker.

Det siger sig selv, at man øjeblikkeligt skal forlade vandet, hvis der er blot et enkelt menneske, der bliver brændt, for så er der fare på færde. Man skal være særligt opmærksom, når man bader i egne, hvor der tidligere er rapporteret om tilfælde af irukandji syndromet og hvis der er forekomst af andre gopler, kan det være et forvarsel om, at der også kan være Carukia i nærheden. For at være på den sikre side kan man, især hvis man skal være i det nordlige Queensland i Australien, vælge at bære en beskyttende lycra-dragt, en wet-suit eller lignende. Der sælges særlige ’lycra stinger suits’ til såvel børn som voksne.

Hvor skal du for resten hen på ferie i år?

En Carukia barnesi-gople måler kun 2 cm i diameter, men kan være dødsensfarlig.

31

Det skete en morgen lige efter vækkeuret ringede. Jill Bolte Taylor hørte den velkend-te lyd af cd-afspilleren, da den begyndte at indstille sig på at gå i gang. Nogle minut-ter senere vågnede hun langsomt til en skarp smerte, som gennemborede hen-des hjerne direkte bag hendes venstre øje. Hun

stod irriteret op og gik i gang med sine morgenritualer, men havde en usædvanlig følelse af ikke at hænge sammen. Lys og lyd var ubehageligt forstærket og hun oplevede problemer med at kontrollere sine bevægelser, da hun gik i brusebad. Neuroanatomisk forstod hun, at koordina-tion, balance, hørelse og indånding blev varetaget af hjernestammens pons eller hjernebro. Og for første gang den morgen overvejede hun den mulighed, at hun må-ske var ramt af et omfattende neurologisk funktionssvigt, som var livstruende. Hun fik ret.

Klar over at hun var i stor fareInden for kort tid – mens Jill Bolte Taylor stadig stod i brusebadet – blev hun for-bløffet over, at kontrollen over finmotorik-ken i fingrene ikke længere hang sam-men, samtidigt med at hun konstaterede en ændret værentilstand. Hendes sind var ikke længere er optaget af milliarder af detaljer, som hendes hjerne plejede at bruge til at definere og varetage hendes liv i den ydre verden. ”Jeg må tilstå,” skriver hun, ”at den voksende tomhed i min skadede hjerne var særdeles tillokkende. Jeg tog taknemmeligt imod den lise, som stilheden i stedet for den konstante slud-ren bragte – en sludren, der forbandt mig med det, jeg nu opfatter som samfundets ligegyldige anliggender. Jeg rettede ivrigt mit fokus indad mod den rolige summen af billioner af dygtige celler, der flittigt og synkront arbejdede på at opretholde en stabil ligevægtstilstand i min krop. Mens blodet strømmede ud i min hjerne, sæn-kede bevidstheden farten til beroligende og tilfredsstillende opmærksomhed, som omfattede min vidstrakte og vidunderlige indre verden.” På dette tidspunkt blev hun dog klar over, at hun var i stor fare. Hun gennemgik derfor aktivt hele den viden hun havde fra sin uddannelse med henblik på at stille en diagnose på sig selv.

En vidunderlig hjerneblødningJill Bolte Taylor oplevede som kun 37-årig hjerneforsker at få en massiv hjerneblødning i venstre side af hjernen. I løbet af få timer mistede hun evnen til at gå, tale, læse og genkalde sig sit liv. Med den indsigt hun havde om hjernen, vidste hun minut for minut, hvad der var ved at ske og hvad det ville betyde. Til gengæld vidste hun også, hvad der bagefter skulle til for, at hun kunne generobre sit liv, sine færdigheder og få adgang til sin venstre hjernehalvdel igen. Jill Bolte Taylor har skrevet en hjertegribende og helt vildt livsbekræftende bog, som bør være pligtlæsning for alle i sundhedsvæsenet.


Jill Bolte Taylors bog ’Slået af indsigt – hjernefor-skers personlige fortælling om sin hjerneblød-ning, sin helbredelse og de indsigter, hun fik’, er netop udkommet på Borgen. Den koster 249,- kr.


Jill Bolte Taylor, som er neurofysiolog, ph.d., er i dag tilknyttet lægeuddannelsen på Indiana Universitetet. Hun er talskvinde for sindslidende og ansat ved Harvard Brain Tissue Ressource Center. Hun er rådgivende neuro-fysiolog ved Midwest Proton Radiotherapy Institute. Hun blev af Time Magazine udnævnt som et af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden i 2008.

32

Mulighed for som videnskabsmand at studere egen svækkelsesproces indefraAlligevel forestillede hun sig, at hun skulle på arbejde. Det blev dog en brat opvåg-ning, da hendes højre arm faldt fuldkom-men lammet ned langs hendes ene side. Og så vidste hun det. Hun var ved at få et slagtilfælde. I samme øjeblik røg en anden – og næsten vanvittig – tanke igennem hendes hoved. ”Wow, det her er så fedt. Hvor mange videnskabsmænd har mulig-hed for at studere deres egen hjernefunk-tion og mentale svækkelsesproces inde-fra?” Jill Bolte Taylor forstod til fulde, hvor alvorlig hendes situation var. Hun kunne også huske, at den bedste prognose for en person, der får et slagtilfælde, står og falder med, at personen kommer hurtigst muligt på hospitalet. Et kapløb med tiden, med blodet, der strømmede ud i hendes hjernes venstre side, hvor viden, sprog, erkendelse og evne til planlægning er lagret, gik derfor i gang. Fuldstændigt som at arbejde på en computer, hvor halvdelen af programmerne er ødelagt og man må kompensere ved at bruge de programmer, der endnu virker.

Kunne ikke forstå tale eller selv taleMed ufattelig viljestyrke lykkedes det hende at bevæge sig ind på sit kontor. Hun forsøgte at genkalde sig billedet af et nummer, hun kunne ringe til. Et billede af moderen telefonnummer dukkede op, men hun ville ikke ringe til hende, da hun var klar over, at det ville være forfærde-ligt for moderen at få at vide, at hendes datter havde fået et slagtilfælde. ”Hun ville flippe ud! Jeg er nødt til at finde på en plan,” tænkte hun. Hun blev så klar over, at hvis hun ringede til sine kolleger på Harvard Brain Tissue Ressource Center (Harvards ressourcecenter for hjerne-væv – hjernebanken), så ville de skaffe hjælp. Men hun kunne ikke genkalde sig telefonnummeret, for den viden var gemt i den hjernehalvdel, der var ved at drukne i en sø af blod. Til gengæld havde hendes bevidsthed altid foretrukket at tænke i billeder. Hun blev siddende og kiggede på telefonens taster. Først dukkede fire cifre op. Ved at se på tasterne, skrev hun de samme tal ned. De var ulæselige, men hun vidste selv, hvad de repræsenterede. Langsomt dukkede fire andre cifre op. På det tidspunkt var der gået 45 minutter. Hun ringede op og fik sin chef i røret, men opdagede at hun ikke længere kunne forstå tale. Eller selv tale. Til at held genkendte han hendes stemme og han blev klar over, at hun var i vanskelig-heder, der krævede øjeblikkelig hjælp.

Misdannelse årsag til hjerneblødning, hvorfor operation var nødvendigJill Bolte Taylor blev indlagt på Massachu-setts centralsygehus’ intensivafdeling med et hoved, der dunkede af forfærdelige

smerter. Et langt forløb gik herefter i gang – et forløb, der stod på i 8 år. De første dage og uger handlede om at blive diag-nosticeret og stabiliseret. Herefter blev det klart, at det ville være nødvendigt at åbne kraniet. Det viste sig, at der udover blod-ansamlingen var en såkaldt AVM i hendes hjerne, en arteriovenøs misdannelse, som var årsagen til hendes hjerneblødning. Et indgreb i hjernen ville være risikabelt, men hvis ikke lægerne bortopererede hendes AVM, var det sandsynligt, at hun ville få en ny hjerneblødning, og næste gang ville hun måske ikke være så heldig, at der kom hjælp. Hun kom imidlertid først hjem for at blive plejet og for at blive stærk nok til kunne klare operationen, som fandt sted et par uger senere. Hendes mor, kal-det G.G. var med det samme, så snart hun fik besked, rejst flere tusinde kilometer for at være ved sin datters side.

G.G. kravlede op i sengen på sygehusetJill Bolte Taylor er en helt usædvanlig kvinde med en ufattelig iagttagelsesevne, som kombineret med hendes eksakte baggrund som neurofysiolog og hendes umiskendelige talent for at fortælle sin egen dramatiske historie, griber en om hjertet fra bogens første side. Men G.G. er mindst lige så betagende. G.G. vidste intuitivt fra første sekund, hvad hun skulle gøre, da hun var ankommet til sygehuset, hvor hendes unge datter var indlagt med en massiv hjerneblødning. G.G. kom ind på stuen, så sin datter direkte ind i øjnene og gik straks hen til sengekanten. Hun var imødekommende og rolig, hilste på de tilstedeværende, løf-tede tæppet og kravlede op i sengen til sin datter og slog armene om hende. Det var det eneste rigtige. På en eller anden måde forstod Jill Bolte Taylor, at hun ikke længere var Harvarddoktor-datter, men i stedet igen var moderens spæde barn. Det gav umådelig tryghed.

Succes med genoptræning fordi fokus var på det hun kunne Operationen var vellykket og efter kort tid kunne Jill Bolte Taylor komme hjem til sig selv med moderen som utrættelig, tålmodig og uhyre pædagogisk støtte og hjælper. Støt og roligt, dag for dag, gik det fremad med det mest basale. Som igen at forstå tale, selv at tale, at bruge arme og ben, at forstå at man tager strømper på før man tager sko på og ikke omvendt. En af forklaringerne på succesen var, at både G.G. og Jill Bolte Taylor var ekstremt tålmodige med hende. Ingen af dem jamrede over det, hun ikke kunne. I stedet glædede de sig over det, hun kunne. Hele tiden. Efter tre måneder lærte G.G. hende at køre bil igen og efter godt seks måneder holdt Jill en tale på en årlig hjerneforskerkongres – helt uden proble-mer.

Rutineret og erfarent sundhedsfagligt uddannet personale

Pleje til private der ønsker en ekstra støtte eller aflastning i eget hjem

Værdig og omsorgsfuld pleje af mennesker med ekstra krævende behov

Plejen kan kombineres i samarbejde med den kommunale hjemmepleje

Kontakt os på tlf. 55 34 14 00 eller via mail: [email protected]

Vi tilbyder i samarbejde med VIPvikar:

Anbefalinger til rekonvalescensJill Bolte Taylor ved om nogen, hvad det vil sige at få en massiv hjerneblødning. Og hun ved, hvad der skal til for at genvinde sine færdigheder og blive helbredt. Som appendiks til bogen har hun udarbejdet en liste over ’anbefalinger til rekonvalescens’, som er en sammenfatning af kommenta-rer og anbefalinger til, hvad hun selv som patient havde brug for til at blive rask. Listen er overskuelig og særdeles værdi-fuld for pårørende og personale. Det er rystende, at hun må insistere på, at man som patient skal opfattes som et helt men-neske med samme følelser og behov som alle andre. Det forestiller man sig næppe er nødvendigt. Men det er det.

Jill Bolte Taylor med sin usædvanligt stærke og intuitivt forstandige mor, G.G., med hvis hjælp hun igen lærte at bevæge sig, tale, skrive og leve.

33

Svaneklini

Lyngby Hovedgade 27

2800 Lyngby

Telefon: 45 87 01 10

www.svaneklinik.dk

Vi samarbejder med hospitaler, læger og lægekonsulenter

Få råd og vejledning hos vores frisør og det øvrige dygtige personale.

Læs mere på www.svaneklinik.dk

Stort udvalg i:• Tørklæder

• Hatte/Huer

• Bandanaer

• Plejeprodukter

Internet butik

Vi samarbejder med

Svaneklinik

Parykker ved hårtab

Den 1. juli 2009 genindføres det udvidede frie sygehusvalg, hvilket betyder, at man igen kan blive omvisiteret til privathospital, herunder Eira, såfremt det offentlige ikke kan tilbyde behandling indenfor 4 uger.

Eira er beliggende i Science Center Skejby i udkanten af Århus. Eira tilbyder en lang række behandlinger specielt indenfor kirurgi, men har derudover også en række tilbud, der rækker langt ud over det kirurgiske som f.eks. fysioterapi, ergoterapi, diætist m.v.

Jyllands første radiologiske center i privat regiEira etablerede i efteråret 2008 et state-of-the-art radiologisk center i samarbejde med CT-klinikken, MR-klinikken og Mammaklinik-ken. Centeret tilbyder alle typer skanninger, idet afdelingen er komplet med MR-scanner, CT-scanner, ultralydsscanner, mammografi og almindelig røntgenapparatur. Såvel MR- som CT-scanner er high-end udstyr fra Philips, der i kombination med de tilknyttede specialister kan levere de mest avancerede diagnostiske undersøgelser indenfor mange specialer som eksempelvis ortopædi, lungemedicin, kræft og organkirurgi. Centeret er med andre ord karakteriseret ved høj teknisk kvalitet, men også ved at have højtuddannet personale, et smidigt samarbejde med såvel det offent-lige som det private sundhedsvæsen og ikke mindst uddannelse af sundhedspersonale.

Eira tager del i uddannelsen af kirurger, røntgenlæger og radiografer”Der har i medierne været kritik af, at pri-vathospitaler ikke tager del i uddannelsen af personale. Den kritik kan vi klart tilbagevise: Vi har et uddannelseslaboratorium, Nordic Skillslab, der er det første af sin art i Skandi-

navien, og hvor kirurger eller operationshold lærer specifikke operationsteknikker,” fortæl-ler direktør for Eira privathospital, speciallæge Bent Wulff Jakobsen. ”Den nystartede CT klinik planlægger ligeledes kurser og færdig-hedstræning i CT-scanning og diagnostik samt uddannelse af røntgenlæger og radiografer.”

Eget radiologisk center giver hurtigt patientforløbRepertoiret er ganske omfattende på Eira, idet privathospitalet tilbyder alle former for behandling af idrætsskader, hoftekirurgi, organkirurgi, overvægtskirurgi, plastikkirurgi, tumorkirurgi og cancerudredning samt be-handling for gigtlidelser. Derudover foretages der vaccinationer og udfærdiges speciallæge-erklæringer.

Da mange behandlinger forudsætter forudgående avanceret billeddiagnostik, betyder etablering at et samlet radiologisk center at patientforløb på Eira foregår hurtigt og gnidningsløst.

Eget radiologisk center giver hurtigt patientforløbI Skejby lidt uden for Århus ligger Eira, Privathospitalet Skejby, hvor visionen er at skabe og drive Skandinaviens bedste privathospitalskoncept. Eira har specialiseret sig bredt indenfor alle felter og har for nylig sammen med bl.a. CT-klinikken etableret Jyllands første radiologiske center i privat regi.


Privathospitalet er beliggende i Science Center Skejby i udkanten af Århus.

Det radiologiske center er komplet med MR-scanner, CT-scanner, ultralydsscanner, mam-mografi og almindelig røntgenapparatur.

Eira er udstyret med:2 operationsstuer, som er udstyret med det seneste nye udstyr10 ambulatorierum24 sengepladser fordelt på enestuer, 2-sengs-stuer samt dagkirurgiske stuer

34

Hjerterehabilitering på Vejlefjord

Sanatorievej 26 | 7140 Stouby | Tlf. 7682 3333 | [email protected] | www.behandlingvejlefjord.dk

Hjerteforeningen og Vejlefjord samarbejder om hjerterehabiliteringsophold på Vejlefjord.

Vejlefjord tilbyder hjerterehabiliteringsophold fra august 2009.

Opholdenes varighed er seks dage, og indholdet er tilrettelagt i samarbejde med Hjerteforeningen.

Opholdetn Hjerterehabiliteringsopholdet indeholder spe

cialiseret genoptræning, information, psykisk støtte og vejledning til patienter med hjertekarsygdom

n Patienten behandles under opholdet fra vejledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningen og tilbydes daglig fysisk træ ning og psykosocial støtte m.v.

n Pårørende tilbydes støtte og vejledning

Undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering kan medføre livsforlængelse

og reducere behovet for fornyet behandling. Samtidig viser internationale

undersøgelser, at hjerterehabilitering også kan give store menneskelige

gevinster i form af bedret funktion i dagligdagen og øget livskvalitet

n Sygeplejersker med akuterfaring hele døgnetn Tilknyttet læge er ansvarlig for opholdetn Der vil være mulighed for yderligere hjerte

rehabilitering i Hjerteforeningens regionale rådgivningscentre

PatientenRehabiliteringsophold på Vejlefjord er gavnligt for hjertepatienter, der skal justere livsstilen eller generelt har brug for råd og vejledning samt at komme sig i trygge omgivelser, hvor genoptræningen tilrettelægges i professionelt regi.

Har du spørgsmål eller behov for mere information, kontakt os Vejlefjords behandlingssekretariatet, 7682 3333 www.vejlefjord.dk/hjerterehabilitering ogHjerteforeningen, 3393 1788www.hjerteforeningen.dk

getting better

Ventetid på hjertebehandling?

Du har ret til behandling – og vi har tid til dig!

Velkommen hos HjerteCenterVarde

27 hjertelæger og fl ere end 2000 behandlinger per år gør os til specialister i hjerter. Kontakt os på tlf. 7695 0100 eller på e-mail: [email protected]

HjerteCenterVarde er et privathospital med hjertespecialister, der er blandt de bedste og mest erfarne i Danmark og i udlandet. Vi er Skandinaviens største center for varmebehandling af rytmeforstyrrelser, herunder atriefl imren. Vi behandler over 2000 hjertepatienter årligt,

herunder gennemfører vi 1000 varmebehandlinger af rytmeforstyrrelser, 600 operationer og 600 ballonudvidelser. Du kan læse mere på www.hjertecenter.dk

rask magasinet nr. 5 - 2009

Documents