Danmarks eneste magasin til patienter, pårørende og personale �����

MAGASINETNr. 1 20116. årgang

CøliakiLivslang sygdom somødelægger tyndtarmen

Annette Heick:

Jeg er ude i frit fald

TEMAHovedpine

TEMAHørelsen

Knoglemarv og blodRedder liv forkræftpatienter

AnoreksiSygdommen med størst dødelighed i psykiatrien

Hortons hovedpineLægerne ved ofte ikke nok

®

Nu også på

APOTEKERNE

®

Høretab er et usynligt men alvorligt handicapOmkring 800.000 danskere har et høretab. Det betyder, at de fl este af os enten selv har et høretab eller er tæt på en, der har.

Høretab gør os sårbare, forringer vores muligheder på arbejds-markedet og sætter os uden for sociale relationer. Alligevel er der mange, der ikke mener, at høretab er et ”rigtigt” handicap. Måske fordi det er usynligt. Det hverken bløder eller gør ondt, og det virker ikke så dramatisk som synlige handicap.

Men et hørehandicap er et alvorligt handicap. Det rammer os på en af vores vigtigste evner – kommunikationen. Når hørelsen bliver dårligere, går det ud over vores kommunikation med andre. Det gælder på arbejdet, hjemme og blandt familie og venner.

Kommunikation er livsvigtig. Vi bruger ikke bare kommunikation til at komme med praktiske meddelelser, selvom det er nok så vigtigt. I samværet med andre mennesker er det gennem kommunikationen, vi danner relationer. Hvis vores hørelse er dårlig, bliver vi nemt isole-rede, fordi vi trækker os fra sociale sammenhænge, hvor vi alligevel ikke kan følge med.

Heldigvis kan et hørehandicap behandles ret effektivt ved hjælp af

Får læger for høj en løn?Spørgsmålet dukker med jævne mellemrum op og beskæftiger især medier og politikere. Men hvordan skal man egentlig måle det? Og er det et spørgsmål, der forekommer vedkommende, når man er indlagt, hos sin læge eller benytter det udvidede frie sygehusvalg til at blive behandlet på privathospital? Næppe.

Læger får en god løn. Men det gør politikere, journalister, hånd-værkere, advokater og IT-folk så sandelig også. Og hvad skal vi gøre ved den information. Vi må konstatere, at nogle erhverv og længere-varende uddannelser fører til vellønnede stillinger. Konsekvensen af at opponere mod dette vil nok være for voldsomt et indgreb i, hvad vi almindeligvis opfatter som dansk sædvane og politik. Og spørgsmålet er, om det overhovedet vil føre noget godt med sig.

Lægers lønninger er i øvrigt ikke afhængig af udbud og efterspørg-sel. Offentligt ansatte læger arbejder til lønninger, der er et resultat af overenskomstforhandlinger mellem deres faglige organisation og det offentlige. På samme måde forhandler de få privatansatte læger med deres arbejdsgivere. Lønningerne går med andre ord ikke op og ned som prisen på gummistøvler en regnvåd sommer.

Uden at forfalde til pladderromantik, så vil de fl este af os, der ople-ver en engageret læge, en empatisk læge, en hamrende dygtig læge, være glade og måske i nogle tilfælde taknemmelige over, at blive diagnosticeret og behandlet for sygdom, lidelse eller akut tilstand. Vi er nu engang mere sårbare, når det handler om vores almene tilstand, vores helbred eller alvorlig sygdom. Meget kan man klare, men når det handler om sygdom hos os selv, vores nære familie eller måske vores børn, ja, så er det ikke lægers afl ønning, vi først tænker på. Snarere det sidste – hvis overhovedet.

Vi har et godt sundhedssystem, hvor alle bliver behandlet uden skelen til stand eller pengepung. Hvor det offentlige har sat sig for at garantere os, at vi ikke skal vente længe på planlagt behandling og

hvis det offentlige sundhedsvæsen har fl askehalsproblemer, så kan vi alle vælge at blive behandlet på et privathospital eller en klinik – i alle tilfælde af kompetente læger og sygeplejersker, der gør deres yderste for hver enkelt patient.

Ar arbejde i sundhedssektoren er ikke et hvilken som helst slags ar-bejde. Her er liv og død ikke en teoretisk størrelse, men dagligdagen. Få andre personalegrupper i det danske samfund arbejder med lig-nende betingelser, med hverdagsdramaer tæt inde på livet hver dag. Dramaer, der pludseligt kan ryste også den garvede sygeplejerske eller læge. Ikke overraskende ses det derfor også, at læger i højere grad end gennemsnittet må ty til psykofarmaka eller til afhængighedsska-bende stimulanser for at klare livet en periode. Hvor fedt er det?

I gamle dage, som ikke er ret længe siden, var læger og især overlæger gud i omgivelserne øjne og så sandelig også nogle gange i egen optik. Sådan er det heldigvis ikke mere. Respekten for lægerne er landet på et fornuftigt niveau. For der er jo ikke grund til at behandle læger anderledes end andre mennesker, når det kommer til stykket. Eller rettere: Det er vigtigt, at vi alle behandler hinanden med respekt. At vi hver især bliver respekteret som dem vi er og for hvad vi gør, hvad enten vi er overlæger, klejnsmede, pædagoger, unge, gamle, raske eller syge.

Af Charlotte Søllner HernøChefredaktørcsh@raskmagasinet.dk

høreapparater. Men det er vigtigt at indstille sig på, at det tager tid og øvelse at vænne sig til et høreapparat. Mange reklamer for høre-apparater giver det indtryk, at de kan give os vores naturlige hørelse igen. Det er ikke rigtigt - selv det bedste høreapparat giver ikke den naturlige hørelse tilbage, og det kræver en målrettet indsats at vænne sig til at bruge høreapparat.

Når man har fået sit høreapparat, begynder en længere periode, hvor man skal vænne sig til at bruge apparatet. I nogle tilfælde skal apparatet tilpasses fl ere gange, inden man får den form og indstil-ling, der passer bedst. Det klares i samarbejde med den butik eller audiologiske afdeling, hvor man fi k apparatet.

Desuden er det ofte et hårdt arbejde at vænne sig til den nye hørelse. Lyde, man ikke tidligere har hørt, skal lokaliseres, og kendte lyde har måske fået en ny og uvant klang.

Mange opgiver i denne proces, fordi de ikke har været forberedt på den. Så havner høreapparatet i skuffen, ikke fordi det ikke virker, men fordi, der ikke har været den nødvendige tilpasning og tilvænning.

Landet over fi ndes der kommunikationscentre, hvor man kan få gratis hjælp og undervisning i brug af apparaterne. Desværre er det ikke alle, der er klar over, at dette tilbud fi ndes. I Høreforenin-gen bliver vi ofte kontaktet af folk, der ikke har fået den fornødne tilpasning og tilvænning, fordi de ikke har kendt til muligheden. Det er rigtig ærgerligt, for med et godt høreapparat og god tilpasning og tilvænning, er man hjulpet godt på vej, selvom man har et stort høretab.

I gennemsnit går der syv år, fra man har behov for høreap-parat, til man anskaffer et. Det er unødvendig lang tid, hvor man risikerer at gå glip af mange gode oplevelser på grund af sin dårlige hørelse. Så hvis du har en fornemmelse af, at du ikke hører så godt, er der måske noget om snakken. Ved et enkelt besøg kan ørelægen konstatere, om du har behov for høreapparater. Selvom det tager tid at vænne sig til høreapparater, er det absolut indsatsen værd.

Af Søren DalmarkLandsformandHøreforeningen

Døgntelefon 70 20 40 80www.tjele.com

Minnesota-behandling har hjulpet tusinder til et bedre liv – uden alkoholVi kan også hjælpe dig.

Jeg er alkoholiker– men jeg drikker ikke mere

Ole ”Bogart”Michelsen

Ole ”Bogart”Michelsen

2 Leder og klummen.

3 Indhold og kolofon.

4 Meget nærsynede kan blive brillefri ved indsættelse af ny slags reversibel linse.

6 ”Jeg er ude i frit fald.” Interview med Annette Heick, der netop nu fejrer triumfer som Glinda i musicalen ’Wicked’.

10 Lug ud i støjen og pas på din hørelse. Støj er lyde, der generer eller skader os og som hårcellerne i øret ikke kan klare ret længe ad gangen.

14 Retfærdighed kan koste dyrt. Mange erstatningssager ender i danske retssale.

16 Akupunktur har gavnlig effekt på hovedpine.

18 Hovedpine er ikke bare ondt i hovedet. Man bør opruste på området og tage sygdommen alvorligt, mener ekspert.

21 Kampagne om Hortons hovedpine.

22 Donorer redder liv. Raske mennesker, der donerer knoglemarv og blod, er med til at redde livet for kræftpatienter, trafikofre m.fl.

26 ”Thank you for the bone marrow”. Viktoria var otte, da hun fik doneret knoglemarv fra en anonym donor. Sidenhen er et tæt venskab opstået.

28 Spiseforstyrrelser er livsfarlige. Hver fjerde pige i niende klasse har en risikoadfærd, der kan lede til en spiseforstyrrelse hos disponerede.

31 Vaccination mod livmoderhalskræft anbefales nu også til voksne kvinder uanset alder.

32 Nyt fra forskningens verden.

34 Underernæring plager hovedjægernes efterkommere. RASK Magasinet på reportage i Vest Timor.

38 Nyt på disken.

40 Cøliaki er en livslang sygdom, der for sjældent diagnosticeres, da mange læger ikke ved nok.

42 Nyt om helse.

44 Et skovfolks kamp for deres hospital. RASK Magasinet på reportage i Sarawak på Borneo.

48 Pas på dit blodsukker. Det har betydning for humør og energi.

50 Kolera har i årtusinder ført til dødelige epidemier og raser nu på Haiti med tusindvis af dødsfald til følge.

51 Eva Nystads klumme: Sundhed og sygdom.

Indhold

Redaktionsudvalg

Charlotte Søllner HernøChefredaktør

Flemming Hatting HansenFormand for Patient-foreningernes Samvirke

Gregers HermannOverlæge dr. med.

Carsten ElgstrømAnsvarshavende udgiver

Karsten Skawbo-JensenFormand for Lands foreningen mod Brystkræft samt regionsmedlem.

40 51

3228

6

Distribution, målgruppe, læsertal og oplag:RASK Magasinet distribueres gratis til lægehusene og de praktiserende læger, apo-tekerne, blodbankerne og tandlægerne foruden alle de offentlige og private sygehuse. Magasinet sendes ligeledes til den trykte og elektroniske presse foruden hospitalernes indkøbsafdelinger, offentlige råd, nævn og udvalg indenfor sundhedssektoren samt regionerne, kommunerne, patientorganisationerne og Folketingets medlemmer. Årligt oplag er 342.000 eksemplarer og det samlede læsertal er 2.770.200.

Der indlægges årligt 1.600.000 danskere på hospitalerne. De udskrives efter 6 dage i gennemsnit jævnfør Danmarks Statistik.

Ansvarshavende udgiver:Carsten ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 70ce@raskmagasinet.dkChefredaktør:Charlotte Søllner HernøDir. tlf. 28 87 07 71csh@raskmagasinet.dkÅrhus redaktion:Lotte Frandsenredaktionen@raskmagasinet.dkAnnoncesalg:Mads ElgstrømDir. tlf. 28 87 07 76mel@raskmagasinet.dkAdministration:Susanne BergstrømDir. tlf. 28 87 07 72sb@raskmagasinet.dkSkribenter i denne udgave:Anna KlitgaardCharlotte Søllner HernøEva NystadLotte FrandsenMaria MalmdorfMikkel Ais AndersenSøren DalmarkFotografer:Anders BeldringRune KellerForsidefoto:Bo Nymann, HER og NU

Rask Media ApSFrydendalsvej 31809 Frederiksberg Cwww.raskmagasinet.dkTlf.: 33 26 95 20Fax: 33 22 95 20redaktionen@raskmagasinet.dkabonnement@raskmagasinet.dk

Layout og Tryk:Zeuner Grafisk as · www.zeuner.dk

ISSN Danmark:1902-5092

Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol:

Meget nærsynede kan blive brillefri– ved indsættelse af ny slags linseEn ny linse er kommet til Danmark. Den hedder AcrySof ®Cachet™. Det er en linse som indopereres i øjets forreste kammer og korrigerer for nærsynethed. Den er specielt egnet til folk, der er meget nærsynede og som af den ene eller den anden grund ikke har kunnet tilbydes laserkirurgi.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

AcrySof ®Cachet™ er en linse som indopereres i øjets forreste kammer og som korrigerer for nærsynethed. Linsen er velegnet til meget nærsynede med et syn fra -6 til -16,50 dioptrier. Se en fan-tastisk 6 minutters video, der viser indsættelse af en AcrySof Cachet linse på www.eyemoviepedia.com/videos/1821649375/122

For første gang i sit liv oplever Therese Gos vig Thomsen at have et normalt syn efter hun har fået indopereret forkam-merlinser.

Mindre udtalt nærsynethed har en år-række kunnet behandles med laser kirurgi, men for meget nærsynede er laser kirurgi ofte for risikabel for hornhinden eller kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Nu er ny linse imidlertid kommet til Dan-mark. Linsen, AcrySof® Cachet™, indope-reres i øjets forreste kammer igennem et mikroskopisk lille hul på 2,6 mm. Linsen, som er af et blødt og fl eksibelt materiale, er rund og har derudover fi re små såkaldte haptikker, som gør, at linsen sidder på plads uden at hæfte til øjet. Netop dette betyder, at behandlingen er reversibel, hvilket vil sige, at linserne kan tages ud igen eller skiftes ud med ny styrke.

AcrySof® Cachet™ linsen er udviklet til folk, der er moderat til meget nærsynede med et syn på -6 og helt op til -16,5 diop-trier. Selv om linsen er ny i Danmark, så har man i udlandet mere end 10 års gode erfaringer med dem.

Fik indopereret linser, da hornhinderne var for tynde til laserkirurgiLene Clemmensen, som i dag er 39 år, har siden hun var 11 år brugt briller på grund af nærsynethed. Hun har altid været træt af brillerne og i oktober 2010 besluttede hun sig for at få en laseroperation. ”Ved forundersøgelsen på øjenklinikken viste det sig dog, at mine hornhinder var for tynde. Øjenlægen anbefalede mig i stedet for at få indopereret den nye forkam-merlinse, hvilket jeg så fi k. Den allerstørste glæde har været, at jeg nu kan følge med i trafi kken, når jeg cykler i regnvejr. Nu

ser jeg ikke en tåge foran mig,” forkla-rer Lene, som efter den ukomplicerede operation ikke mere har brug for briller. ”Det eneste er, at jeg i mørke oplever, at lys fra nogle typer gadelygter kan give et slags genskær i linserne. Det er lidt uvant, men det er ikke værre, end hvis jeg havde vidst det på forhånd, ville jeg alligevel have valgt at få indopereret nye linser, for der er langt fl ere fordele.”

Det er bare vildt. En mærkelig oplevelse på den gode måde”Øjenlægen sagde på et tidspunkt til mig, at det kunne være, at jeg på sigt ikke mere ville kunne bruge kontaktlinser, for i takt med behovet for større styrke, er det også mere belastende for øjnene at bruge linserne,” forklarer Therese Gosvig Thomsen, der er 30 år. Allerede som barn havde hun problemer med sine øjne og hun brugte briller, indtil hun som teenager gik over til kontaktlinser. Sidste år satte hun sig for at få laseropereret sine øjne. Men en øjenlæge på Glostrup Hospital fi k hende på andre tanker, idet Therese fi k at vide, at hun risikerede at blive natteblind og i bedste fald kun ville kunne opnå et syn på -4 dioptrier, dvs. at hun stadigvæk ville være meget nærsynet.

”Jeg blev dog også informeret om muligheden for operation, hvor man får nye linser og fi k at vide, at jeg kunne blive henvist til Frederiksberg Hospital,” fortæller Therese. ”Men der var rimelig lang ventetid, så jeg valgte selv at tage på EuroEyes på Hamlet. Vi talte om ICL-linser, som er bagkammerlinser, men jeg fi k også information om forkammerlinserne, som ikke indebærer nær den samme risiko for fx at udvikle grå stær. Så det var dem, jeg valgte at få.”

”De nye linser har giver mig det som i øjenlægeverdenen kaldes et perfekt syn. Det har jeg aldrig prøvet før i mit liv. Det er bare vildt. Det er en mærkelig oplevelse på den gode måde,” siger Therese med begejstring. ”Jeg har ingen gener overho-vedet, selv om jeg en gang imellem kan registrere, at lyset i visse situationer brydes på en anden måde end før. Men jeg tror nu det handler om, at jeg stadigvæk er meget opmærksom på alt omkring mine øjne. På et tidspunkt holder jeg helt be-stemt op med det og vil derfor heller ikke registrere nogen forskel.”

Gode erfaringer med linseoperationerne siger øjenlægeJannik Boberg-Ans, der er øjenlæge og specialist i linseoperationer på EuroEyes på Privathospitalet Hamlet, har opereret såvel Therese som Lene sidste år, men også fl ere hundrede andre patienter. Han er samtidigt den første læge i Danmark til at implantere forkammerlinserne.

”Jeg udførte mere end 1.000 øjen-operationer sidste år,” forklarer Jannik Boberg-Ans. ”Patienterne er blevet opere-ret af fl ere årsager, herunder for grå stær og andre synsnedsættelser. Det er gået godt for alle, men et fællestræk har været ønsket om at blive brillefri, dvs. at få et brillefrit syn eller at få øjet nulstillet.”

”95 % af dem, jeg opererer, vil gerne have bedre synskvalitet og brillefrihed, når de skal have en linseoperation. Og det er det, der nu er muligt. Forventningerne hos patienterne er i dag også meget højere end før og forventningen er et optimalt syn,” siger Jannik Boberg-Ans. ”Men vores egen opfattelse som øjenlæger har også fl yttet sig. Hvor vi tidligere var tilbagehol-dende på patienternes vegne, er vi meget mere entusiastiske på baggrund af de gode erfaringer, vi nu har med linseopera-tioner,” afslutter Jannik Boberg-Ans.

Foto

: riv

atfo

to.

4

BILLEDDIAGNOSTIK i samarbejde med det offentlige sundhedssystem

Skal du vente mere end 4 uger på din undersøgelse, kan det sygehus du har fået tid ved, på din opfordring, henvise dig til Thava i Middelfart, hvor undersøgelsen kan foretages inden for få dage.

Er du privatbetaler, eller har du en sundhedsforsikring, gælder samme korte ventetid.

Thava undersøgelser: MR, CT, Mammografi , Ultralyd, Røntgen, DXA

BrystundersøgelseTriple diagnostik (Klinisk undersøgelse, mammografi og/eller ultralyd samt evt. biopsi)

Egne fastansatte mammografi overlæger.

Thava har aftale med Region Syddan-mark og Danske Regioner (Ventetids-patienter), og har de sidste 1½ år gennemført 5.300 brystundersøgelser i Middelfart.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14). Besøg os på: www.thava.dk

KnogleskørhedsundersøgelseCa. 400.000 danskere – kvinder og mænd – har knogleskørhed. Kun 60.000 har fået diagnosen og er dermed i behandling.

Knogleskørhed bestemmes ved en simpel og enkel skanning (DXA). Undersøgelsen kræves for at kunne få tilskud til medicin mod knogleskørhed.

THAVA Middelfart tlf. 8880 2100 (mellem kl. 9 og 14). Besøg os på: www.thava.dk

Se desuden Osteoporose Foreningen www.knogler.dk

Jeg er ude i frit faldAnnette Heick har fra hun var purung vist sig at have talent for alt, hvad hun har kastet sig over. Hun har været journalist på BT, SE og HØR og Ekstra Bladet, producer og tilrettelægger på DR, vært på fl ere TV2-programmer, verdenskendt i Danmark som Ushi Heiku på TVDK, sangsolist, konferencier, komponist og forfatter. Nu står hun imidlertid i en helt ny og uvant situation. Annette Heick har det seneste år optrænet sin stemme til hovedrollen som Glinda i ’Wicked’, en af USA’s største musicalsucceser, der netop har haft Skandinavienspremiere på Det Ny Teater i København.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Sneen ligger tæt omkring Det Ny Teater og giver den smukke bygning et skær af eventyr. Inden døre er der hektisk aktivitet op til premieren på den kæmpestore musicalproduktion, ’Wicked’, der har gået sin sejrsgang på Broadway i New York, hvor indtil videre mere end 5 millioner publikummer har set forestillingen. I London spilles der også for fulde huse. Nu er turen så kommet til København.

’Wicked’ er den hidtil dyreste og største musical, der sættes op i Danmark. Planlægningen har varet fl ere år, for det kræver et kæmpe forarbejde at fi nde og caste hver enkelt af de omkring et halvt hundrede medvirkende. Annette Heick kendte ikke musi-calen, da hun tilbage i efteråret 2009 blev kontaktet af Niels-Bo Valbro fra Det Ny Teater. Det gik heller ikke umiddelbart op for hende, hvad han ville, da han spurgte, om hun ikke lige kunne

smutte forbi til et møde. Men det fandt hun senere ud af. Og så gik hun i gang med at forberede sig.

Jeg bliver fulgt op ad mange snirklede trapper, hen over sce-nen, hvor der bliver arbejdet intensivt, op ad fl ere trapper, hen ad gange for endelig at nå garderoberne, hvor stjernerne holder til. Annette Heick ankommer samtidigt og som en lydig hund følger jeg i hælene på hende til salonen, hvor der laves parykker og kan sættes hår fra seks pladser. Heldigvis er det tidligt på morgenen, så der er så roligt, som der nu kan være, når hele teatret summer af hektisk aktivitet, spænding og premierenerver. Hvis Annette Heick er nervøs, mærkes det dog slet ikke. Hun sidder yndig som en prinsesse, mens håret bliver studset og sneglet op samtidigt

med, at hun i den grad er nærværende og parat til en snak om at stå midt i livet og midt i noget, der klart er et højdepunkt i en i øvrigt fantastisk karriere.

Intensiv stemmetræning hos en af de bedste stemme-coachesJeg kan forstå, at du har trænet din stemme til at synge opera siden maj 2010?

”Ja, faktisk helt tilbage siden april sidste år, forklarer Annette Heick. ”Det har jeg gjort hos Klaus Møller, som er – jeg ved ikke, hvad han kalder sig selv – jeg vil sige stemme-coach. Han er en af de allerdygtigste, vi har i Danmark og faktisk en af de dygtigste i Europa, for han bliver hentet til London, når der bliver lavet mu-sicals der. Han er ret fantastisk. Vi gik i gang fra en ende af med at fi nde ud af, hvor min stemme er, hvilket leje den ligger i. Jeg er egentlig ikke sopran, men i virkeligheden nok det, der hedder en mezzosopran, dvs. min stemme er lige en anelse dybere end so-pranens, ligesom jeg har et meget dybt register. Fysiologisk er min hals bygget sådan op, at jeg har en meget bred strube og en lang hals, hvilket er en fordel. Men jeg har ikke kraftige stemmelæber som fx min medspiller Maria Lucia har. Hun har nogle virkeligt kraftige stemmelæber. Når hun synger igennem, er det lige før, man får tinnitus. Det kan jeg ikke og det kommer jeg aldrig til, for det kan man ikke træne sin stemme til. Men man kan træne alle de små muskler, der sidder omkring, for nu at blive meget teknisk. Det var det, vi gik i gang med.”

”Jeg har også fundet ud af, det ikke er nok, at jeg lærer en lyd som fx det høje C, som jeg skal hoppe op og ned fra et par gange. Jeg havde ikke den tone i mit register til at starte med. Det har jeg så fået. Men det skal jo også helst lyde godt og ikke være skingert, så der kommer sådan noget ind i billedet, som hvordan man indstiller munden. Det er meget anderledes i forhold til, hvad jeg har prøvet før. Jeg har haft masser af stemmetræning og sun-get i helt vildt mange år, men på en helt anden måde. Det er sjovt pludseligt at opleve, at ens stemme folder sig ud og kan noget andet. Jeg kan stadigvæk få en oplevelse som at ’hov, der kom hende der med den anden stemme gående ind’. En oplevelse af, at det er mig, der også synger sådan. Det er super mærkeligt. Og helt vidunderligt og skønt, men det er så grænseoverskridende, for jeg er helt taget ud af al tryghed. Den er fl ået ud af mig, fordi det stadigvæk er så nyt.”

Men du har jo også sunget i musicalen ’Sound of Music’.

”Jamen, det var ’a walk in the park’ og jeg var barn, dvs. jeg skulle forestille at være barn. Det kan næsten ikke sammenlignes. Hvis ’Sound of Music’ var en tur rundt om Damhussøen, så er jeg nu i gang med at lave en Ironman. Bare til sammenligning.”

Det var helt umuligtHvornår blev du kontaktet om at spille med i forestillin-gen?

”Ja, faktisk helt tilbage siden april sidste år, forklarer Annette Heick. ”Det har jeg gjort hos Klaus Møller, som er – jeg ved ikke, hvad han kalder sig selv – jeg vil sige stemme-coach. Han er en af de allerdygtigste, vi har i Danmark og faktisk en af de dygtigste i Europa, for han bliver hentet til London, når der bliver lavet mu-sicals der. Han er ret fantastisk. Vi gik i gang fra en ende af med at fi nde ud af, hvor min stemme er, hvilket leje den ligger i. Jeg er egentlig ikke sopran, men i virkeligheden nok det, der hedder en mezzosopran, dvs. min stemme er lige en anelse dybere end so-pranens, ligesom jeg har et meget dybt register. Fysiologisk er min hals bygget sådan op, at jeg har en meget bred strube og en lang hals, hvilket er en fordel. Men jeg har ikke kraftige stemmelæber som fx min medspiller Maria Lucia har. Hun har nogle virkeligt kraftige stemmelæber. Når hun synger igennem, er det lige før, man får tinnitus. Det kan jeg ikke og det kommer jeg aldrig til, for det kan man ikke træne sin stemme til. Men man kan træne alle de små muskler, der sidder omkring, for nu at blive meget teknisk. Det var det, vi gik i gang med.”

”Jeg har også fundet ud af, det ikke er nok, at jeg lærer en lyd som fx det høje C, som jeg skal hoppe op og ned fra et par gange. Jeg havde ikke den tone i mit register til at starte med. Det har jeg så fået. Men det skal jo også helst lyde godt og ikke være skingert, så der kommer sådan noget ind i billedet, som hvordan man indstiller munden. Det er meget anderledes i forhold til, hvad jeg har prøvet før. Jeg har haft masser af stemmetræning og sun-get i helt vildt mange år, men på en helt anden måde. Det er sjovt pludseligt at opleve, at ens stemme folder sig ud og kan noget andet. Jeg kan stadigvæk få en oplevelse som at ’hov, der kom hende der med den anden stemme gående ind’. En oplevelse af, at det er mig, der også synger sådan. Det er super mærkeligt. Og helt vidunderligt og skønt, men det er så grænseoverskridende, for jeg er helt taget ud af al tryghed. Den er fl ået ud af mig, fordi

Men du har jo også sunget i musicalen ’Sound of Music’.

’a walk in the park’ og jeg var barn, dvs. ’a walk in the park’ og jeg var barn, dvs. ’a walk in the park’jeg skulle forestille at være barn. Det kan næsten ikke sammenlignes. Hvis ’Sound of Music’ var en tur rundt om Damhussøen, så er jeg nu i gang med at lave en

Hvornår blev du kontaktet om at spille med i forestillin-

Foto

: Det

Ny

Teat

er.

Annette Heick får dyrket sin indre prinsesse i den bærende rolle som Glinda i musicalen ’Wicked’.

6

”Det gjorde jeg i november 2009. Niels-Bo (Niels-Bo Valbro er direktør for Det Ny Teater, red.) ringede til mig. Han er en sjov fi sk, så han sagde ikke så meget i telefonen. ’Kan du ikke lige kigge ind forbi til et møde’, sagde han. Det kunne jeg godt, men jeg vidste ikke, hvad han ville tale med mig om. Så fortalte han mig om forestillingen og sagde at han havde Klaus Møller stående oppe ved et klaver. Han tænkte, at vi lige kunne gå op og prøve nogle ting med ham.”

”Så stod jeg deroppe med Klaus Møller, der spillede noget af det, jeg skulle synge. Da måtte jeg sige: ’Søde Klaus Møller, det er totalt langt ude.’ For de toner jeg skulle slutte på, kunne jeg overhovedet ikke ramme. Det var helt umuligt.”

Men du vendte ikke om og gik din vej?

”Nu rammer du så noget. Nej, det gjorde jeg ikke. Niels-Bo kom midt i det hele og sagde: ’Jeg har lige den engelske instruktør sid-dende nede i salen. Kan du komme ned.’ Da jeg kom ned sad Per Engstrøm på scenen ved fl yglet og Niels-Bo sagde: ’Kan du lige gå op på scenen og synge det, du har lært nu.’ Jeg havde været tyve minutter hos Klaus Møller. Jeg tænkte på, hvornår TV3 mon kom ind med en buket og fortalte, at det var rent fup. Det gjorde de ikke. Men det gik, som sådan noget må gå. Det var helt langt ude. Selvfølgelig kunne jeg ikke. Der kom bare luft ud af mig til sidst, der kom ikke en tone ud.”

’Out of my league’”Alle sagde ’tusind tak’ og ’don’t call us. We’ll call you.’ Og så hørte jeg selvfølgelig ikke noget. I februar skrev jeg en mail til Niels-Bo, efter jeg havde været til premiere på ’Mary Poppins’ (musical på Det Ny Teater), red.). Jeg skrev, at jeg var fuld af forståelse for, at han ikke havde givet lyd fra sig, for vi kunne vist godt blive enige om, at det var helt out of my league. Jeg havde kun lige akkurat trykket på ’send’, da jeg fi k Niels-Bo i røret. ’Jeg forstår ikke den mail,’ sagde han. ’Jeg har jo siddet her og ventet på, at du skulle komme ind og skrive under. Kan du komme nu?’. Jeg tror, klokken var syv om aftenen og jeg sad i Sverige. ’Men prøv og hør, du er altså kommet til at ringe til Annette Heick,’ sagde jeg. ’Det ved jeg godt. Og vi skal jo fi nde ud af at fi nde en løsning på det her,’ svarede Niels-Bo. Jeg var nødt til at spørge, om vi stadigvæk talte om det samme, altså musicalen ’Wicked’. Jeg vidste nu ikke hvad ’Wicked’ var, for jeg havde ikke læst manuskriptet. Og den der rolle. ’Er du sikker på, at du mener det,’ spurgte jeg. Det gjorde han. Han var sikker.”

Kan bare godt lide udfordringer”Jeg kunne jo have sagt nej, men jeg kan bare godt lide udfor-dringer, skal vi sige det sådan. Og jeg kan jo ikke rende rundt her og sige at jeg godt kan lide udfordringer, hvis ikke jeg vil tage imod dem.”

Dit CV tyder mildest talt også på, at du tager imod udfordringer?

”Min nysgerrighed var absolut vakt. Jeg tog næste dag ind til Niels-Bo, så vi fi k styr på alle detaljer. Jeg havde det dog stadig-væk sådan, at jeg ikke helt forstod det. Få dage før vi startede prøver i november, tog vi til London for at se den engelske opsæt-ning af musicalen. ’Hvorfor mig?’ havde jeg indtil da tænkt, men da jeg så hende den super-fjollede blondine, der stod deroppe på scenen og spillede Glinda, tror jeg, at jeg for allerførste gang tænkte, at det godt kunne være mig,” fortæller Annette med en fnisende latter. ”Så begyndte tingene at hænge sammen for mig. Jeg tror ikke, jeg havde øjet det før.”

Jeg kan nærmest ikke forstå, hvordan man kan få det til at hænge sammen”Vi startede prøver den 10. november og vi har kørt på for fuld skrue oppe under taget i prøvesalen indtil for nogle uger siden, hvor kom vi ned på scenen. Det er et fantastisk og stort hus. Jeg har haft min mand med herinde, hvor jeg viste ham rundt. Da vi kom ned på gaden bagefter, sagde han bare: ’Skat, du må sim-

pelthen undskylde. Jeg har slet ikke forstået, hvor kæmpe-stort det her er før nu.’ Man tænker ikke over det, når man hører, at der er prøver inde på teatret. At der er 125 mennesker i gang på alle etager. Helt nede i de dybe kældre går folk rundt og program-merer ting og sager, der bliver svejset og loddet

ledninger, der bliver hamret og bygget oppe på scenen, nede i salen er man ved at omstruk-turere hele lokalet, på kontorerne bliver der arbejdet på højtryk og i sidelokalerne bliver der lavet rekvisitter. Og så er der skræddersalen og her, hvor der bliver lavet parykker. Alle de mennesker er i gang under hele prøveforløbet. Og i gang hele tiden. Så det er en kæmpe pro-duktion. Jeg kan nærmest ikke forstå, hvordan man kan få det til at hænge sammen.

de ikke. Men det gik, som sådan noget må gå. Det var helt langt ude. Selvfølgelig kunne jeg ikke. Der kom bare luft ud af mig til sidst, der kom ikke en tone ud.”

og sige at jeg godt kan lide udfordringer, hvis ikke jeg vil tage imod dem.”

Dit CV tyder mildest talt også på, at du tager imod udfordringer?

”Min nysgerrighed var absolut vakt. Jeg tog næste dag ind til Niels-Bo, så vi fi k styr på alle detaljer. Jeg havde det dog stadig-væk sådan, at jeg ikke helt forstod det. Få dage før vi startede prøver i november, tog vi til London for at se den engelske opsæt-ning af musicalen. ’Hvorfor mig?’ havde jeg indtil da tænkt, men da jeg så hende den super-fjollede blondine, der stod deroppe på scenen og spillede Glinda, tror jeg, at jeg for allerførste gang tænkte, at det godt kunne være mig,” fortæller Annette med en fnisende latter. ”Så begyndte tingene at hænge sammen for mig. Jeg tror ikke, jeg havde øjet det før.”

Jeg kan nærmest ikke forstå, hvordan man kan få det til at hænge sammen”Vi startede prøver den 10. november og vi har kørt på for fuld skrue oppe under taget i prøvesalen indtil for nogle uger siden, hvor kom vi ned på scenen. Det er et fantastisk og stort hus. Jeg har haft min mand med herinde, hvor jeg viste ham rundt. Da vi kom ned på gaden bagefter, sagde han bare: ’Skat, du må sim-

pelthen undskylde. Jeg har slet ikke forstået, hvor kæmpe-stort det her er før nu.’ Man tænker ikke over det, når man hører, at der er prøver inde på teatret. At der er 125 mennesker i gang på alle etager. Helt nede i de dybe kældre går folk rundt og program-merer ting og sager, der bliver svejset og loddet

ledninger, der bliver hamret og bygget oppe på scenen, nede i salen er man ved at omstruk-turere hele lokalet, på kontorerne bliver der arbejdet på højtryk og i sidelokalerne bliver der lavet rekvisitter. Og så er der skræddersalen og her, hvor der bliver lavet parykker. Alle de mennesker er i gang under hele prøveforløbet. Og i gang hele tiden. Så det er en kæmpe pro-duktion. Jeg kan nærmest ikke forstå, hvordan man kan få det til at hænge sammen.

Annette Heick er et multitalent, der ud over at være uddannet som ejendomsmægler, kan skrive, lave tv, komponere musik og nu også synge opera.

Foto

: Elo

na S

jögr

en.

7

Har aldrig set noget, der er så spektakulærtNu hvor premieren nærmer sig, har du så kriller i maven og er fuld af spænding og nervøsitet?

”Ja, det hele. For nu vokser det virkeligt. Men jeg glæder mig sindssygt til at folk skal se forestillingen. For den er virkelig spektakulær. Det der sker nede på scenen er så vanvittigt betagende. Jeg synes, jeg har set rigtig meget teater, både i Dan-mark og i udlandet, men jeg har aldrig set noget, der er så spektakulært, som det der foregår herinde. Vi er virkelig ude i noget, der er historisk fl ot. Det ville jeg normalt ikke sige om noget, jeg selv er med i, men det er det,” forklarer Annette fuld af begejstring og entusiasme. ”Man kan også høre på nogle af dem, der har været med i mange år her på teatret, at det her slår alle rekorder.”

Det er jo også en amerikansk musical?

”Ja, men det sjove ved denne iscenesæt-telse er, at man har fået lov til – hvilket nærmest aldrig er sket – fuldstændigt at nytænke den. Mig bekendt er det Stephen Schwartz selv, der er kommet til Niels-Bo og har sagt, at han godt kunne tænke sig at se denne opsætning i en helt ny udgave, så man kan se, hvad det kan føre til, om man kan gøre det bedre. Denne iscenesættelse er derfor faktisk en urpremiere.”

Rollen er en milepælSer du denne rolle som en kulmination på din hidtidige karriere eller som en start på en ny karriere?

”Det er noget, jeg tænker meget over. Da jeg første gang stod hos Klaus Møller, sagde jeg til ham: ’Klaus, du bliver nødt til at hjælpe mig, for jeg forstår det ikke. Jeg er dybt taknemmelig over at stå her og at jeg nu skal igennem al denne sangun-dervisning. Det bliver helt fantastisk alt sammen, men hvorfor mig? Af hjertet jeg begriber det ikke.’ Han sagde til mig, at det er summen af det, jeg har lavet. Der gav først mening, da jeg så stykket i Eng-land. Den rolle jeg spiller er rigtig skæg, men den indeholder også syv personlighe-der i samme fi gur og masser af tempera-ment. Jeg kunne genkende rigtig meget af mig selv. Jeg kan blive i tvivl, om jeg har fået rollen som Glinda, fordi jeg er hende. Nogle gange synes jeg, at hendes stemme kommer ud af mig. Jeg forstår godt det med, at det er summen af de ting, jeg har lavet, der har gjort, at jeg har fået rollen. Men når det så er sagt, så må jeg sige, at jeg må lægge det over til Niels-Bo.”

”Der er ingen tvivl om, at rollen er en milepæl, at det for mig absolut er et høj-depunkt. Alt andet føles jo nærmest som latterlige lavpunkter, når vi står herinde. Det kan ende med at blive kulminationen,

hvor jeg bagefter kan sige, at det var så langt, som jeg kunne nå, noget jeg bare skulle nyde i de måneder, det varede. Og så ryger jeg tilbage til det, jeg lavede før, som jeg er glad for – jeg elsker mit liv. Eller også er det en af de stikveje, man tager i sit liv, hvor man svinger ned ad en gyde og som pludseligt fører et helt andet sted hen. Hvor det sted er, har jeg dog ikke fantasi til at forestille mig på nuværende tidspunkt.”

Jeg er totalt mormorEr det ikke vildt spændende, at du ikke er sikker på, hvor du bliver ført hen?

”Jamen, det kan godt være en lille smule scary. Det er lidt overvældende. Nu er jeg jo opdraget i et hjem, hvor man har lagt til side til pensionen, siden man blev udlært som 20-årig. Jeg er totalt mormor. Det er én side af mig. Jeg har allerede et projekt, som skal lede hen til at være min pension. Som bliver en ny stor del af min virksom-hed, men som er noget helt, helt, helt andet, end det jeg laver her og som har noget at gøre med ejendomme. Jeg er ud-dannet som ejendomsmægler, men det er ikke en ejendomsmæglerforretning jeg har i tankerne. Jeg kommer dog til at arbejde med ejendomme, det kan jeg mærke. Så det kommer jeg til, men hvor det måske for et år siden var noget, jeg var på vej hen imod, for at hellige mig det 100 %, så bliver det måske nu kun den ene halvdel af mig, der kommer til at gøre det.”

Det er pensionsforsikringen?

”Ja, det er pensionsforsikringen. Jeg er opdraget til, at man ikke skal lægge alle sine æg i en kurv. Nu er 39 år måske ikke så meget, men det er måske ikke der, man tænker, at ens karriere skal begynde at folde sig ud. Det er måske snarere der, man

Foto

: Det

Ny

Teat

er.

Annette Heick spiller over for Maria Lucia Heiberg Rosenberg i den storslåede musical ’Wicked’ som netop har haft premiere på Det Ny Teater i København. Læs mere om forestillingen på www.detnyteater.dk.

tænker, nu er min karriere der, hvor den er og om fem ti års tid, er den på retræten.”

Det kræver god fysikHvad har du gjort for at kunne klare rollen fysisk, mentalt og også praktisk?

”Jeg har gjort meget. Her på det seneste har jeg ikke kunnet gøre noget, for jeg bor nærmest herinde. Men jeg begyndte for halvandet års tid siden at løbetræne, så-dan rigtigt for alvor. Og det synes jeg har været vigtigt, for at være klar til det her. For jeg kan godt sige dig, det kræver god fysik at være med herinde. Mine lår har aldrig været så stramme, som de er nu.”

”Jeg har to små drenge på to og seks år og for at få tingene til at passe sam-men derhjemme, har vi måttet lave nogle aftaler. Jeg afl everer børn om morgenen, mens Jesper er nødt til at hente dem om eftermiddagen. Men for at han kan det, skal han af sted klokken seks, så han kan være på slottet kl. syv. (Jesper Volmer er køkkenchef på Amalienborg, red.) Det be-tyder, at vækkeuret ringer hjemme hos os kl. 5.30 og så falder man bare ikke i søvn igen, hvis man er lidt småstresset. Når jeg er kommet hjem fra prøver klokken kvart i tolv om aftenen, har jeg lige skullet have noget at spise. Nogle gange har jeg fået dagens første måltid mad på det tids-punkt. Det er ikke sindssygt lækkert, vel? Og så ind og sove. Men det kan man ikke bare. Når vækkeuret ringer klokken halv seks, er der ikke mange timers søvn i krop-pen. Og så ind på teatret og hoppe, danse og synge i 14 timer igen.”

Logistisk opgave at få familielivet til at køreHvordan skal I få den logistiske opgave til at gå op i en højere enhed, når forestil-lingen kører?

88

S v a n e k l i n i k- diskret og omsorgsfuld kompetence

Kræftpatient?

Brystopereret?

Lymfødem?

Mistet håret?

S v a n e k l i n i kLyngby Hovedgade 27 - 29 2800 Kgs. LyngbyTlf: 45 87 01 10 E-mail: kontakt@svaneklinik.dkÅbent mandag - fredag 10 - 16P-kælder og elevator - bus nr. 190 til døren.

Velkommen i klinikken eller på hjemmesiden:

www.svaneklinik.dk

Brystproteser ♥ lingeriparykker ♥ tørklæderplejemidler ♥ tilbehør

lymfødembehandling- vi har det hele!

”Det hele begynder med, at jeg kommer svævende ind i noget, der ligner en milliard og synger lidt lækker opera, mens folk råber op til mig: ’Du er dejlig. Vi elsker dig.’ Så har man gjort en entré, der ligesom vil noget, ikke?” forklarer Annette Heick.

”Da kommer det til at køre, for vi kan skiftes til at afl evere om morgenen og om eftermiddagen kan jeg altid hente. Jeg kan enten tage børnene med over og afl evere dem hos deres bed-steforældre eller jeg har mulighed for lave noget med dem om eftermiddagen, for jeg skal først være på teatret omkring ved 18-tiden for så at være hjemme ved midnat igen.”

Kræver at kærligheden er stærkSå får du nok kun talt i telefon med din mand, mens forestillingen kører?

”Det skal man altså indstille sig på og man skal lave sine aftaler, for det er jo der, kommunikationen kan briste, hvis ikke man får talt nogle ting igennem. Det kræver selvfølgelig også, at kærligheden er stærk. Men jeg må sige, at der er vi ret godt med. Jeg har en god mand, en rigtig god mand. Som mange kvinder sikkert kender til, har man svært ved at give ansvaret fra sig, når man som jeg, mest har været om børnene. Men det har jeg været nødt til. Det kan ikke nytte noget, at jeg kommer hjem klokken kvart i tolv om natten og bitcher over, at det roder i køkkenet, vel?”

Her er det altså fedt at være 39Under hele interviewet har Annette siddet og fået ordnet hår i teatrets salon, hvor der er fl ere andre i gang med at ordne paryk-ker. Hendes hår bliver sirligt snoet i små snegle, der hver for sig bliver fæstet med hårnåle. Til sidst bliver der viklet beigefarvet elastikbind omkring hovedet, inden en kød-farvet nylonstrømpe skal dække hele håret og en paryk sættes på. Forklaringen er den enkle, at Annette i rollen som Glinda skal være iført fl ere paryk-ker og for at parykken skal følge hovedformen, uden at der bliver buler, skal håret sirligt snegles op.

”Jeg har fem forskellige parykker,” forklarer Annette. ”Og otte kjoler og en million smykker.”

Har du en prinsesse indeni?

”Hvis ikke jeg havde, så har jeg i hvert fald fået det. For den indre prinsesse bliver dyrket i yderste konsekvens herinde. Man skal godt nok være et skarn, hvis ikke man synes, det er lækkert med kjolerne, for det er nogle meget fl otte kjoler. Det er lidt sjovt.”

Er du bekymret for, hvordan det skal gå?

”Nej. Her er det altså fedt at være 39. For hvad er det værste der

Foto

: Det

Ny

Teat

er.

kan ske? Mange mennesker tror, jeg er et konkurrencemenneske, men det er jeg overhovedet ikke. Jeg har dog altid en konkur-rence kørende med mig selv. Jeg kan ikke have, hvis jeg ikke lever op til min egne forventninger og der har jeg et ømt punkt, som godt kan gå hen og drille. Hvis selvtilliden bare ryger et my af et sekund, så kan jeg gå helt ned på det.”

Har du grundlæggende et godt selvværd?

”Jo, men når al tryghed bliver taget fra mig og tro mig, det er sådan, det er nu...”

Håber ikke det frie fald bliver bogstaveligtSå er du ude i frit fald?

”Ja, jeg er ude i frit fald, men jeg håber ikke det frie fald bliver bogstaveligt, for i forestillingen starter jeg under loftet 12 meter oppe i en kæmpestor boble. Det hele begynder med, at jeg kom-mer svævende ind i noget, der ligner en milliard og synger lidt lækker opera, mens folk råber op til mig: ’Du er dejlig. Vi elsker dig.’ Så har man gjort en entré, der ligesom vil noget, ikke? Hvis det går galt, så er det forholdsvis kikset. Men det gør det ikke,” siger Annette Heick konstaterende, idet hun rejser sig op. Næste step er at hun skal iklædes et af de mange kostumer, der hører til rollen som Glinda. Det er imidlertid off limits for udenfor stående. Alligevel giver Annette sig tid til at følge mig hele den snørklede vej ned gennem teatret og ud af det fortryllede, gamle teater. Sådan gør en rigtig prinsesse.

99

Lug ud i støjen og pas på din hørelseStøj er lyde, der generer eller skader os. Ved meget høj eller langvarig støjpåvirkning kan vores hørelse tage skade. Problemet er, vi ikke selv ved, hvor meget støj vi kan klare, før det er for sent.

• Af Maria Malmdorf · redaktionen@raskmagasinet.dk

Vi er omgivet af lyde hele tiden, men mange af dem lægger vi slet ikke mærke til. Først når lydene bliver meget høje, irriterende eller på anden måde generende, bliver vi opmærksomme på dem og kalder det for støj. På en arbejdsplads kan støj for eksempel komme fra maskiner, telefoner eller kollegaers samtaler, mens det i fritiden kan komme fra vores naboer og trafi kken. Og det er vigtigt at huske, at også vores egne gøremål støjer. Fælles for al slags støj er, at det påvirker vores hørelse, og at det i værste fald kan give en høreskade.

”Selvom hørel-sen er en ret sart mekanisme, kan vores øre faktisk klare en del støj uden at tage skade”, siger Ture Andersen, der er overlæge på Odense Univer-sitetshospitals audiologiske afdeling: ”Vi kan sagtens klare op til 120 dB i kort tid. Den til-ladte do-sis – altså

det, der ikke er høreskadeligt – er fastsat til maksimalt 85 dB i 40 timer om ugen. Problemet er, at vi ret hurtigt overskrider den dosis, hvis vi har et arbejde, der støjer meget, lytter til høj musik i MP3-afspilleren på cyklen hjem og så går ud og slår plænen med en benzinmotor-drevet græsslåmaskine,” forklarer han.

Men hvad sker der så, når vores dosis er brugt op?

Gode råd til at minimere støj i din dagligdagSkru ned for musikken – selvom den lyder godt. Både den fra MP3-afspilleren, bilradioen og stereoanlægget. Spiller du i et band, er det vigtigt at være opmærksom på støjen fra dit eget instrument og de andres.

Hold lyttepauser. Det overrasker en del, hvor meget støj, der er overalt i vores liv. Forsøg at identifi cere støjkil-derne ved at sidde med lukkede øjne og adskil de enkelte lyde fra hinanden. Spørg dig selv, om du kan luge ud i noget af støjen.

Tænk i akustik, når du indretter dit hjem eller arbejds-plads. Store, bare fl ader, især i beton og glas, giver lyd en uønsket lang levetid, fordi den kastes rundt. Opslagstav-ler, reoler, tæpper, skillevæge m.m. opsuger lyd. Det gør det nemmere at kommunikere i lokalet.

Sluk fjernsynet, emhætten og når du ikke bruger disse. Gør andre opmærksomme på problemet, hvis du er ge-neret af deres støj. Ofte ved de ikke selv, at de støjer.

Vi er omgivet af lyde hele tiden, men mange af dem lægger vi slet ikke mærke til. Først når lydene bliver meget høje, irriterende eller på anden måde generende, bliver vi opmærksomme på dem og kalder det for støj. På en arbejdsplads kan støj for eksempel komme fra maskiner, telefoner eller kollegaers samtaler, mens det i fritiden kan komme fra vores naboer og trafi kken. Og det er vigtigt at huske, at også vores egne gøremål støjer. Fælles for al slags støj er, at det påvirker vores hørelse, og at det i værste fald kan give en høreskade.

”Selvom hørel-sen er en ret sart mekanisme, kan vores øre faktisk klare en del støj uden at tage skade”, siger Ture Andersen, der er overlæge på Odense Univer-sitetshospitals audiologiske afdeling: ”Vi kan sagtens klare op til 120 dB i kort tid. Den til-ladte do-sis – altså

det, der ikke er høreskadeligt – er fastsat til maksimalt 85 dB i 40 timer om ugen. Problemet er, at vi ret hurtigt overskrider den dosis, hvis vi har et arbejde, der støjer meget, lytter til høj musik i MP3-afspilleren på cyklen hjem og så går ud og slår plænen med en benzinmotor-drevet græsslåmaskine,” forklarer han.

Men hvad sker der så, når vores dosis er brugt op?

Gode råd til at minimere støj i din dagligdagSkru ned for musikken – selvom den lyder godt. Både den fra MP3-afspilleren, bilradioen og stereoanlægget. Spiller du i et band, er det vigtigt at være opmærksom på støjen fra dit eget instrument og de andres.

Hold lyttepauser. Det overrasker en del, hvor meget støj, der er overalt i vores liv. Forsøg at identifi cere støjkil-derne ved at sidde med lukkede øjne og adskil de enkelte lyde fra hinanden. Spørg dig selv, om du kan luge ud i noget af støjen.

Tænk i akustik, når du indretter dit hjem eller arbejds-plads. Store, bare fl ader, især i beton og glas, giver lyd en uønsket lang levetid, fordi den kastes rundt. Opslagstav-ler, reoler, tæpper, skillevæge m.m. opsuger lyd. Det gør det nemmere at kommunikere i lokalet.

Sluk fjernsynet, emhætten og når du ikke bruger disse. Gør andre opmærksomme på problemet, hvis du er ge-neret af deres støj. Ofte ved de ikke selv, at de støjer.

Afprøvninger af Mp3-afspillere foretaget af overlæge Ture Ander-sen har vist, at de let kan spille op til 115-120dB. En lydstyrke, som hårcellerne i øret ikke kan klare ret længe af gangen. Så han opfordrer til at være forsigtig med brugen af dem.

10

Oticon ConnectLine – en god forbindelseNår du taler i telefon med dine børn eller børnebørn, kunne du så ønske dig at kunne høre dem tydelig-ere, end du gør i dag?

Og kunne du ønske dig at få alt med, hvad der bliver sagt i � ernsynet? Med Oticons nye ConnectLine er dette muligt.

Nu kan du, som høreappa-ratbruger, høre � ernsynet eller tale i telefon på lige fod med alle andre.

Hør det, du vil høre, når du ser tvNogen gange kan bag-grundsstøj gøre det svært at høre, hvad der bliver sagt i � ernsynet – men ikke, når du har en Oticon ConnectLine tv-adapter. Denne enhed sender lyden direkte til dine høreapparater.

Tal ubesværet i telefonNår du bruger høreappa-rater og skal tale i telefon, kan mange udfordringer opstå. Der kan komme hyl fra høreapparatet, høre-apparaterne kan brumme ved mobiltelefonering, og der kan være så meget baggrundstøj, at du ikke forstår samtalen.

Har du lyst til at prøve Oticon ConnectLine?Oticon ConnectLine kan bruges sammen med et bredt udvalg af Oticons høreapparater.

Du kan købe Oticon ConnectLine hos de ­ este private høreklinikker, og der er også mulighed for at søge tilskud fra kommunen via dit lokale høreinstitut.

Hvis du ønsker at få tilsendt materiale om ConnectLine, kan du sende en mail til: info@oticon.dk – eller ringe på 3917 7100.Du kan læse mere på:www.oticon.dk

FÅ MERE UD AF DINE HØREAPPARATER MED

OTICON CONNECTLINE

der kan være så meget baggrundstøj, at du ikke forstår samtalen.

Det, vi kalder lyd, er i virkeligheden små svingninger i lufttrykket. I det indre øre fi ndes mikroskopiske hårceller, der omdan-ner disse svingninger til nerveimpulser og sender dem til hjernen via nervebanerne. Når vi har opbrugt vores støjdosis, bliver hårcellerne nedslidte. I første omgang vil de blive deforme, og fortsætter støjbelast-ningen vil de blive ødelagt.

”Hvis først hårcellerne er blevet ødelagt, kan de ikke regenerere, og høreskaden er permanent,” forklarer overlæge på Odense Universitetshospitals audiologiske afdeling, Ture Andersen.

Hårcellerne kan også blive ødelagt og dermed give en øjeblikkelig og blivende høreskade, hvis de bliver udsat for en en-kelt meget kraftig påvirkning, en impuls-lyd, fra for eksempel en eksplosion eller et skud, hvor spidsværdien af støjen er over 140-160 dB.

Vi er kun beskyttet af loven på jobbetStøj er som sagt alle steder, men det er kun, mens vi er på arbejde, der er regler for, hvor meget vi må udsættes for. Her siger lovgivningen, at ingen må udsæt-tes for en støjbelastning over 85 dB eller impulser over 137 dB. Hvis støjbelastnin-gen overstiger 80 dB eller spidsværdierne for impulserne overskrider 135 dB, skal arbejdsgiveren sikre, at arbejdet udføres med høreværn. Med et godt høreværn kan støj på 85 dB dæmpes til 60 dB.

Risikoen for at få en støjskade på arbej-det er størst i industrien og hos militæret. De fem mest udsatte erhvervsansatte er ifølge Arbejdstilsynet grovsmede, tømrere og snedkere, militært personale, maskinar-bejdere og klejnsmede.

Den teknologiske udvikling og en større opmærksomhed på støjgener har betydet, at meget støjende maskiner løbende bliver

Mange mennesker har erhvervet deres hø-retab i fritiden, siger Mette Bønneland, der er kommunikationsansvarlig for Hørefor-eningen, for vi tolererer enorme mængder støj, når vi holder fri.

11

- h ø r m e r e p å 7 o 13 1 13 1

Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C

Hillerød dyreHaVeVej 193400 HillerØd

Holte Holte stationsVej 62840 Holte

odensetorVegade 15000 odense C

professionel rådgivning og vejledning er nøglen til en god start på et nyt liv med høreapparat. hos Auditiva tilbyder vi:

• Professionel rådgivning

• Høreapparater indenfor det offentlige tilskud

• enestående teknologi fra bl.a. oticon, Widex og siemens

hør livet igen

Sådan er en høreskadeVed en høreskade beskadiges de nerver, som er i stand til at opfatte lydsvingninger i diskantområdet (de højeste toner), og det bliver svært at høre og adskille s-lydene i sproget; særligt, når det er en person med en lys stemme, der taler. De fl este høreskader kommer snigende, og det er ofte ikke personen selv, der opdager hørenedsættelsen, men de pårørende. Faresignalerne er, hvis det opleves, som om andre mumler. Hvis det bliver vanskeligt at høre samtale, når der er baggrundsstøj, fx ved selskaber. Hvis man ofte beder om at få noget gentaget. Hvis det er nødvendigt at skrue ekstra op for tv eller radio.

Fordi man ofte fi nder måder at kompensere for et høre-tab, går der typisk syv år, fra man får en hørenedsættelse, til man får høreapparat.

udskiftet med mere støjsvage, og at fl ere bærer høreværn under arbejdet. Alligevel anmeldes der årligt over 1.500 arbejdsbetingede høreskader.

”Vi har ikke indtrykket af, at mæng-den af høreskadende støj er steget på arbejdspladserne. Det er stadig den samme type erhverv, altså typisk industrien, der rammes af og anmelder høreskader, men der er blandt andet sket en del outsourcing af den tunge industri,” fortæller Søren Peter Lund, seniorforsker hos Det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø.

”Derimod er der kommet mere af det, man kan kalde kommunikationsfor-styrrende støj. Der er fl ere, der er ansat i kommunikative og koordinerende jobs, hvor det er vigtigt at kunne høre og forstå, hvad hinanden siger. Men med fl ere åbne kontorlandskaber, hvor der er en masse baggrundsstøj fra telefoner og kollegaer, klager mange over, at de har svært ved at koncentrere sig,” forklarer Søren Peter Lund.

”Der er store forskelle på, hvad hver enkelt kan klare. Nogle har glasøre og får let skade på hørelsen, mens andre har et stenøre, der kan tåle meget,” advarer Ture Andersen, der er overlæge på Odense Universitetshospitals audiologiske af-deling. Og netop fordi, den enkelte ikke ved, hvor meget øret kan holde til, bliver det først tydeligt for dem, når skaden er set.

Også en række andre brancher rap-porterer om støj som en belastning i deres arbejde. Den form for støj, de oplever, er ligeledes støj fra menne-skelig aktivitet og kaldes generende støj. Fællesnævneren for den form for støj er, at det sjældent resulterer i en høreskade, og at det er svært at måle graden af påvirkning. Pædagoger er en af de faggrupper, som melder om fl est problemer med nedsat hørelse, tinnitus og lydoverfølsomhed. Målinger viser, at den gennemsnitlige støjbelastning i børnehaver og vuggestuer ligger på 80 dB og 82 dB i skolefritidsordninger, hvil-ket ikke alene kan forklare de mange tilfælde af høregener i branchen.

Hørelsen skades ofte i fritidenMen her kommer dagsdosen i spil igen, for det er de færreste, der efter endt arbejde påfører sig et høreværn og går hjem i et lydtomt hus.

”Vi tolererer enorme mængder støj, når vi holder fri. Og en stor del af den, påfører vi os selv,” fortæller kommu-nikationsansansvarlig for Høreforenin-gen, Mette Bønneland, der oplever, at mange af foreningens medlemmer har erhvervet deres høretab i fritiden:

”Det er paradoksalt, at vi endelig efter mange års kamp har fået rimelige vilkår, mens vi er på arbejdet, men i fritiden er der ingen regler og ikke ret meget fokus på, hvordan vi skærmer os fra støj”.

Hun giver som eksempel bartenderen, der bag baren ikke må arbejde i støj højere end 85 dB, mens der ude på dansegulvet, hvor diskoteksgæsterne opholder sig, ikke er nogen grænse for, hvor højt musikken må spille.

”Og i hjemmet er vi helt vilde med maskiner: Græsslåmaskiner,

12

Støj er skadelig for andet end hørelsenUdover hørelsen kan støj påvirke din generelle helbredstilstand og resultere i dårlig livskvalitet. Støj kan være årsag til dårlig søvn og mindre overskud, og det kan også give stress og hjertekarsygdomme. Et skøn fra Miljøstyrelsen peger på, at mellem 200 og 500 danskere hvert år dør for tidligt på grund trafi kstøj.

hækklippere, slagboremaskiner og et væld af køkkenmaskiner. Alle sammen maski-ner, der larmer rigtig meget, men som vi bruger uden at passe på vores hørelse ud fra misforståelse om, at det nok ikke ska-der én lige denne gang,” forklarer Mette Bønneland.

Allerværst mener hun dog den stadig mere udbredte brug af bærbar musik i MP3-afspillerne er.

”Især unge mennesker får ofte smidt utrolig høj musik direkte ind i øregangen, når de bruger afspillerne, og vi frygter, at det resulterer i en hel generation, der langt tidligere end ellers får brug for høreappa-rat,” siger Mette Bønneland.

Om det bliver tilfældet, vil Ture Ander-sen, overlæge på Odense Universitetsho-spitals audiologiske afdeling, nødigt sige noget klart om:

”Vi mangler undersøgelse af, hvordan og hvor længe MP3-afspillere benyttes, og hvad det betyder for risikoen for høreska-

der, men der er ingen tvivl om, at skrues afspillerne helt op i længere tid, vil det nødvendigvis resultere i en høreskade og eventuelt tinnitus,” siger overlægen, der selv har lavet afprøvninger af Mp3’ere, der viste, at de let kunne spille op til 115-120dB. En lydstyrke, som hårcellerne i øret ikke kan klare ret længe af gangen. Så under alle omstændigheder opfordrer han til at være forsigtig med brugen af den transportable musik:

”Der er store forskelle på, hvad hver

enkelt kan klare. Nogle har glasøre og får let skade på hørelsen, mens andre har et stenøre, der kan tåle meget,” advarer Ture Andersen.

Og netop fordi, den enkelte ikke ved, hvor meget øret kan holde til, bliver det først tydeligt for dem, når skaden er set. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på støj i hverdagen, og især støj som man har vænnet sig til. For bare fordi, man kan abstrahere fra det, betyder det ikke, at det ikke er skadeligt.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

VERAS 9 | 7 | 5x | 5

Bernafon

Kongebakken 9 2765 SmørumTlf.: 7022 7218 www.bernafon.dk

• ChannelFreeTM signalbehandling• 4 komplette høreapparatfamilier - 6 modeller• Trådløs kommunikation• Live Music Plus - dedikeret til musikoplevelser• Stilfulde farver• NYHED: Nu også Veras 5x med bluetooth

kompatibilitet

Der findes et Veras høreapparat til alle

Med Bernafons kommunikationsenhed SoundGatekan Veras forbindes til f.eks. mobiltelefon.

Det foretrukne valg for mennesker med en aktiv livsstil

RASK.indd 1 14-01-2011 11:18:04

13

Retfærdighed kan koste dyrtHvert år ender mange erstatningssager i de danske retssale. Det kan blive dyrt for begge parter og hvem betaler egentlig regningen?

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hvis man har en retshjælpsforsikring, kan man søge om at få omkostninger i forbindelse med en retssag om fx erstatning dækket gennem forsikringen.

Heidi Winther Rasmussen var tilbage i de-cember 2002 involveret i en trafi kulykke. Hun valgte hurtigt at søge hjælp ved en advokat i forbindelse med sin erstatnings-sag.

”Det var faktisk på opfordring fra modpartens ansvarsforsikring, at jeg kon-taktede en advokat til at hjælpe mig med erstatningssagen,” forklarer Heidi.

Hjælp til erstatningssagerAnsvarsforsikringen er forpligtet til at betale for rimelige advokatomkostninger til den skadelidte, men det betyder ikke, at hele regningen bliver betalt. Heidi Winther Rasmussen var meget overrasket over, at ikke alle omkostninger bliver dækket af ansvarsforsikringen. ”Det er jo ikke på grund af mig, at sagen har trukket sådan ud. Det er jo kommunens og forsikrings-selskabets skyld,” påpeger hun. Med hjælp fra sin advokat fi k Heidi løbende opgjort sine erstatningskrav under sagen. Men selvom det nu er en del år siden, at skaden skete, kan sagen endnu ikke afsluttes.

Under behandlingen af erstatningssagen blev Heidi Winther Rasmussen gravid med tvillinger. Ansvarsforsikringsselskabet næg-tede at udbetale tabt arbejdsfortjeneste til Heidi for den periode, hvor hun afholdt barsel. ”Hun burde være bekendt med de økonomiske konsekvenser af endnu en graviditet,” lød det fra forsikringssel-skabet. Næste skridt i sagen var derfor at bringe sagen for retten.

RetshjælpHvis man har en retshjælpsforsikring, kan man søge om at få omkostninger i forbin-delse med en retssag dækket gennem for-sikringen. En retshjælpsforsikring kan være indeholdt i indboforsikringen og/eller i kaskoforsikringen på ens bil. Hvor der skal søges afhænger af, hvilken skade man har været udsat for. Det er altid en advokat, der på ens vegne skal søge retshjælp ved forsikringsselskabet. Der gælder nogle standardbetingelser for retshjælp og disse betingelser fremgår af forsikringspolicen. Det er almindeligt, at man skal betale en selvrisiko på kr. 2.500 og mindst 10 % af sagens omkostninger. Hvis man opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, skal man dog ikke betale selvrisiko. Heidi Winther Rasmussen var dog ikke dækket af en retshjælpsforsikring på tidspunktet for ulykken. Hun kunne derfor ikke få sine omkostninger dækket gennem retshjælp. Sidste mulighed var derfor at søge fri

Betingelser for fri procesDe økonomiske betingelser for så vidt angår årsindtægt for fri proces i 2011 er:

Enlige ansøgere: kr. 280.000

Ansøgere i ægteskab eller samlivsforhold kr. 356.000

Forhøjelse for hvert barn kr. 49.000

Hvis du har brug for rådgivning om erstatning eller retssager kan du kontakte Erstatningsgruppen via www.erstatningsgruppen.dk

proces ved Civilstyrelsen, hvis hun ikke selv skulle stå med regningen.

Fri ProcesMan kan søge fri proces ved Civilstyrelsen, hvis man ikke har en retshjælpsforsikring, som dækker omkostningerne. For at få fri proces skal man som udgangspunkt opfylde nogle økonomiske betingelser vedrørende sit indkomstgrundlag. Der-udover vurderer Civilstyrelsen, om man har en rimelig grund til at føre sagen. I ganske særlige tilfælde kan man også få fri proces, hvis sagen er principiel eller af offentlig interesse.

I Heidi Winther Rasmussens tilfælde blev der bevilget fri proces, da der var tale om en helt principiel sag. Det er kun ganske få sager, hvor der bevilges fri proces med denne begrundelse. I denne sag var der uenighed om Heidi Winther Rasmussen havde krav på tabt arbejdsfortjeneste i den

periode, hvor hun afholdt barsel. Altså om forsikringsselskabet lovligt kan afvise at udbetale tabt arbejdsfortjeneste i en barselsperiode.

Hvis Heidi ikke havde været syg på grund af trafi kulykken, ville hun have fået løn under barsel fra sin arbejdsgiver. Heidi var imidlertid blevet lovligt opsagt fra sit arbejde på grund af lang tids sygemelding efter trafi kulykken.

Sagen er endnu ikke afgjort, men under alle omstændigheder er Heidi Winther Rasmussen godt tilfreds med, at hun nu har opnået fri proces til at føre sagen. ”Hvis jeg ikke fi k dækket omkostningerne på denne måde, ville jeg nok ikke have fortsat sagen, selvom jeg føler mig uret-færdigt behandlet.” Hun synes i forvejen, at det har været en meget hård kamp at kæmpe, og er taknemmelig for al den opbakning hun har fået fra sin ægtefælle og familie.

Foto

. Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

SPAR OP TIL 40% PÅ DIN TANDBEHANDLING Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde inden for implantater,

porcelænskroner, parodontose og tandblegning

Godt Smil Tandlægerne

HOS GODT SmIL fÅR Du:Høj kvalitet til en fair prisTryghed og smertefri behandlingTilskud fra den offentlige sygesikringTilskud fra Sygeforsikringen DanmarkMulighed for at se film under behandlingen

PRISEkSEmPLER:Porcelænskrone ..................kr. 3.500Porcelænsfacade ................kr. 3.800Tandblegning .......................kr. 2.0003-leddet porcelænsbro ......kr. 10.500Tandimplantat ....................kr. 12.000

ODENSEmogensensvej 24C 5000 Odense C

ÅRHUSStenvej 25A8270 Højbjerg

HORSENSOrmhøjgårdvej 18700 Horsens

kOLDINGBredgade 8, 1 TV. 6000 kolding

kØBENHAVNRoskildevej 37 A, 22000 frederiksberg

www.godtsmil.dk · Telefon: 70 29 40 20

Det er nu ikke længere nødvendigt at rejse til Tyskland for at få en tandbehandling af en høj kvalitet til en fair pris. Hos Godt Smil kan du få udført din tandbehandling til samme pris som i Tyskland og endda helt uden at rejse!

Burkhardt Gieloff, Dr. med. dent.

1414

SPAR OP TIL 40% PÅ DIN TANDBEHANDLING Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde inden for implantater,

porcelænskroner, parodontose og tandblegning

Godt Smil Tandlægerne

HOS GODT SmIL fÅR Du:Høj kvalitet til en fair prisTryghed og smertefri behandlingTilskud fra den offentlige sygesikringTilskud fra Sygeforsikringen DanmarkMulighed for at se film under behandlingen

PRISEkSEmPLER:Porcelænskrone ..................kr. 3.500Porcelænsfacade ................kr. 3.800Tandblegning .......................kr. 2.0003-leddet porcelænsbro ......kr. 10.500Tandimplantat ....................kr. 12.000

ODENSEmogensensvej 24C 5000 Odense C

ÅRHUSStenvej 25A8270 Højbjerg

HORSENSOrmhøjgårdvej 18700 Horsens

kOLDINGBredgade 8, 1 TV. 6000 kolding

kØBENHAVNRoskildevej 37 A, 22000 frederiksberg

www.godtsmil.dk · Telefon: 70 29 40 20

Det er nu ikke længere nødvendigt at rejse til Tyskland for at få en tandbehandling af en høj kvalitet til en fair pris. Hos Godt Smil kan du få udført din tandbehandling til samme pris som i Tyskland og endda helt uden at rejse!

Burkhardt Gieloff, Dr. med. dent.

Akupunktur har gavnlig effekt på hovedpineRigtigt mange danskere lider dagligt eller jævnligt af en eller anden form for hovedpine og det resulterer ofte i sygedage. Ved længere tids hovedpine bør man selvfølgelig konsultere sin læge, men det kan derudover være en god idé at prøve akupunktur, for undersøgelser viser nemlig, at akupunktur kan have en gavnlig effekt på forskellige typer af hovedpine og migræner. Siden den 1. januar 2011 har sygeforsikringen ”danmark” i øvrigt ydet tilskud til akupunkturbehandling.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

I 1999 fi k 55-årige Ulla Andersen fra Es-bjerg en slem salmonellaforgiftning, som medførte fjorten dages hospitalsophold, efterfulgt af tre måneders sygemelding fra sit arbejde som ekspedient i en tøjbutik. Bagefter var det meget hårdt at komme i gang igen med dagligdagen. Og Ulla An-dersen, som aldrig tidligere havde lidt af nogen særlige skavanker, begyndte at få en migrænelignende hovedpine. Adskillige undersøgelser, bl.a. scanning af hjernen, konkluderede, at hun ikke fejlede noget. Eneste mulighed for at holde hovedpinen på afstand var store doser af smertestil-lende medicin.

”På et tidspunkt var jeg oppe på ni piller om dagen, hvilket resulterede i, at jeg altid var træt og irritabel. Og det kunne jeg ikke byde min familie, for slet ikke at tale om mit arbejde. Derfor meldte jeg mig ind i et fi tnesscenter i Esbjerg for at forsøge at genvinde min energi. Her faldt jeg i snak med PA Akupunktør Bitte Fialla, som tilbød mig at komme hen i hendes klinik,” fortæller Ulla Andersen.

Birte Nielsen er formand for Praktiserende Akupunktører.

Hovedpinen lettede så meget at medicin kunne nedtrappes”Jeg anede intet om akupunktur og var da noget skeptisk, men faldt helt til ro. Første behandling virkede lovende og efter et par behandlinger på briksen var min hovedpi-ne lettet betydeligt,” siger Ulla Andersen. To ugentlige behandlinger hos Bitte Fialla, som er medlem af Praktiserende Akupunk-tører, og dermed Registreret Akupunktør, blev til færre og efter et år var behand-lingsforløbet afl øst af få lejlighedsvise konsultationer. I samme periode trappedes hun ud af medicinen.

”Det er over et år siden, at jeg sidst har været til behandling, men nu skal jeg hen og have en omgang. Ikke på grund af ho-vedpine, men for at få styrket hele kroppen og bevare den gode energi. Jeg har ofte Bitte i tankerne, og i mit stille sind takker jeg hende for hjælpen. Jeg har fået glæden og energien tilbage i min hverdag. Og overskud til at tage på ture med børn og børnebørn,” slutter en glad Ulla Andersen.

Tilskud til akupunkturbehandling fra ”danmark”Sygeforsikringen ”danmark” har siden den 1. januar 2011 ydet tilskud til aku-punkturbehandling udført af Registrerede Akupunktører (RAB). Der kræves ikke hen-

Godkendt af SundhedsstyrelsenForeningen Praktiserende Akupunk-tører er godkendt af Sundheds-styrelsen som registreringsansvarlig – alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er godkendt som Re-gistrerede Akupunktører (RAB). Det betyder, at de skal leve op til en lang række krav, bl.a. må de udelukken-de bruge sterile engangsnåle, de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer samt har de nødvendige forsikringer m.m. Der er 375 godkendte akupunktører landet over. Læs mere på www.aku-net.dk og www.etsikkertstik.dk

Dokumenteret effekt af akupunktur Flere end 4. mio. danskere lider dagligt eller jævnligt af en eller anden form for hovedpine, lige fra migræne til spændings-hovedpine. Forskellige former for hovedpine er skyld i rigtig mange sygedage her i Danmark. Faktisk skyldes hver 5. sy-gedag hovedpiner *). Det er vigtigt, at man altid søger læge, hvis man lider af hovedpine over en længere periode. Ønsker man derefter selv at gøre noget, kan det være en god idé at prøve akupunktur. Mange undersøgelser viser nemlig, at aku-punktur kan have en gavnlig effekt på forskellige typer af hovedpine og migræne. Bl.a. viser en større britisk undersøgelse**), hvor 401 patienter deltog, at akupunktur virker mod migræne.*) Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,

nov. 2007. **) Kilde: www.netdoktor.dk, 30/4

2004 og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

visning fra lægen, men der skal foreligge en lægelig diagnose. Når man kommer til behandling hos akupunktøren skal man derfor oplyse den lægelige diagnose, hvor-efter akupunktøren indberetter direkte til ”danmark”.

”Vi er glade for, at ”danmark” har god-kendt tilskud til akupunkturbehandlinger udført af foreningens 375 medlemmer, som alle er godkendte som registrerede akupunktører (RAB), og derfor lever op til de krav, der stilles af ”danmark”. I forvejen giver næsten samtlige forsikringsselskaber i deres sundhedsforsikringer tilskud til akupunkturbehandlinger udført af for-eningens medlemmer,” siger Birte Nielsen, formand for Praktiserende Akupunktører.

16

Pinex® (paracetamol). Anvendes ved svage smerter. Virker febernedsættende. Kan anvendes ved graviditet og amning. Dosering: Voksne: ½-1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g i døgnet. Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Kontraindikation: Svær leverinsufficiens. Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne. Forekomne bivirkninger er urticaria og forøget levertransaminase. Følg vejledningen på pakningen eller lægens anvisning. Bemærk: Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Man bør være opmærksom på samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, især til børn. Giv aldrig børn under 2 år medicin uden lægens anvisning. Pakninger og priser november 2010 (excl. recepturgebyr): Tabletter á 500 mg 10 stk. i blisterpakning: 17,30 kr. og 20 stk. i blisterpakning: 18,10 kr., 50 stk. i plastboks: 27,65 kr., 100 stk.: 31,50 kr., 200 stk.: 61,85 kr., 300 stk.: 73,90 kr. Bruse-tabletter á 500 mg 20 stk. i blisterpakning: 24,20 kr. og 60 stk. i blisterpakning: 61,10 kr. Pinex Junior oral opløsning á 24 mg/ml 60 ml: 26,05 kr. og 200 ml: 46,20 kr. Pinex Junior Suppositorier á 125 mg 10 stk.: 30,25 kr., á 250 mg 10 stk.: 30,25 kr., Pinex Suppositorier á 500 mg 10 stk.: 30,90 kr., á 1 g 10 stk.: 28,70 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dags-aktuelle priser se www.medicinpriser.dk.

Pinex - når du har ondt Lindrer svage smerter

og virker febernedsættende Tabletterne er små og glatte og derfor

lette at synke Fås i håndkøb på apoteket

Små og glatte tabletter som er lette at synke

Pine

x® p

arac

etam

ol

a

GODT NYTÅR

350.000 danskere har forhøjet blodtryk - uden at vide det

Passer du godt på dit hjerte?

Få tjek på dit blodtryk med en Omron M6 Comfort blodtryksmåler

Fås på apoteket og på mediqdiabetes.dk

Kornmarksvej 15-19, 2605 BrøndbyTlf. 3637 9200, mediqdanmark.dk

Vejl. pris inkl. moms

750,-

Hovedpine er ikke bare ondt i hovedetSygdommen fylder meget både for den enkelte patient og for samfundet. Man bør opruste på området og tage sygdommen alvorligt, mener ekspert. Ifølge overlæge Helge Kasch, der er klinikchef på Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital, kan man reducere smerterne hos op til halvdelen af patienterne med svær hovedpine og patienter med let hovedpine kan også hjælpes.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Hver tredje dansker har søgt læge på grund af hovedpine. Spæn-dingshovedpine og migræne er nogle af de mest almindelige grunde til, at folk bliver sygemeldt fra deres arbejde, men rent læ-gemæssigt er man ikke rustet til at yde patienterne den optimale behandling. Det mener overlæge Helge Kasch, der er klinikchef på Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital:

”Hovedpine er mere invaliderende, end man lige tænker på i hverdagen, og det er et område med få speciallæger i forhold til, hvor mange patienter, der er. Der er en tendens til at tænke: ”Det er bare hovedpine.” Det gælder også for patienterne, der går med det derhjemme. De har måske mange sygedage og får ikke den forebyggende behandling eller anfaldsbehandling, som kan hjælpe dem.”

Ifølge Helge Kasch kan man reducere smerterne hos op til halvdelen af patienter med svær hovedpine, og patienter med let hovedpine kan også hjælpes.

”Vi kan ikke gøre alle raske, men der er noget at komme efter.”

I starten af 2009 var Helge Kasch med til at etablere Hoved-pineklinikken i Århus. I forvejen er der et hovedpinecenter i Glostrup.

”Tanken er, at vi skal udbygges fuldt ud til at blive et hovedpi-necenter, så vi har et i både Øst- og Vestdanmark. Alene i vores region regner vi med, at op mod 100.000 patienter har behov for jævnligt at gå til læge for deres hovedpine. Så det er store tal, vi taler om.”

Han understreger dog, at det fortsat bør være den praktise-rende læge, der er nøglepersonen i at behandle patienten med ukompliceret hovedpine, mens de praktiserende neurologer og hovedpinecentrene skal tage sig af de sjældne og mere komplice-rede tilfælde.

Tre typer af hovedpineTraditionelt inddeler man hovedpine i tre hovedtyper: Spændings-hovedpine, migræne og klyngehovedpine (også kaldet Hortons hovedpine). Spændingshovedpine er langt den hyppigste af de tre former og opleves som en trykkende smerte i hele hovedet uden andre symptomer. Hovedpinen varer fra en halv time til fl ere dage. Det kan være meget generende og reducere livskvaliteten betydeligt. Ofte er det et advarselssignal fra kroppen om uhen-sigtsmæssige belastninger enten i form af stress eller forkerte arbejdsstillinger.

Migræneanfald varer typisk mellem få timer til fl ere døgn og er karakteristiske ved en stærk, ensidig smerte, som bliver værre ved fysisk aktivitet. Ofte har patienterne også kvalme og kaster op. Enkelte er så hårdt ramt, at de oplever talebesvær og lammelser.

Ved klyngehovedpine har patienterne korte anfald med meget voldsomme, brændende smerter i den ene side ofte omkring øjet. Sygdommen er relativ sjælden, men svært invaliderende.

Spændingshovedpine• Ondt i hele hovedet• Ingen kvalme eller opkastning• Smerterne bliver ikke værre, hvis man går op ad trap-

perne• Behandles med smertestillende medicin og ved at løsne

op for muskelspændinger i nakken og skuldrene

18

Anfaldene kommer i klynger, som typisk varer fl ere uger, og de kan have op til fl ere anfald om dagen. Imellem klyngerne er der symptomfri perioder fra uger til fl ere år. Diagnosen er ofte svær at stille, og det kan vare fl ere år, inden patienten bliver diagnosti-ceret korrekt. Sygdommen forveksles ofte med bihulebetændelse eller migræne.

Den samme patient kan lide af fl ere forskellige typer hovedpine på samme tid, og hovedpine kan være et symptom på andre sygdomme.

”Der fi ndes fl ere hundrede årsager til det, vi kalder sekundær hovedpine, hvor der er en anden grundlæggende årsag til hoved-pinen. Det kan være dårligt hjerte, nyresygdom, forhøjet blodtryk eller de mere alvorlige som hjernetumorer og blodpropper.”

Overforbrug af medicin giver hovedpineDen mest almindelige form for sekundær hovedpine er medicin-overforbrugshovedpine. Hos patienter med kronisk hovedpine er et for stort forbrug af smertestillende medicin årsagen hos op mod en tredjedel.

”Den rammer cirka hver tredje patient, der tager for meget medicin. Det typiske mønster er en gradvis tiltagende hovedpine over fl ere måneder, hvor behandlingen ikke har nogen effekt. Når patienterne ophører med deres overforbrug af smertestillende medicin, aftager hovedpinen i både styrke og hyppighed og kan igen behandles medicinsk.”

På hovedpineklinikkerne er få sengepladser reserveret til de pa-tienter, hvis forbrug af smertestillende medicin er løbet helt løbsk.

”Man fjerner al medicinen, og mange oplever abstinenser et par dage med betydelige psykiske og fysiske symptomer. Det kan være uro, angst, søvnforstyrrelser, kvalme og hjertebanken. Det kræver stor støtte fra både personale og familien. Men når abstinenssymptomerne aftager oplever mange af patienterne en spontan bedring af deres hovedpine, og mange får det også bedre generelt, når de ikke længere er så påvirkede af den dag-lige medicin.”

Individuel medicinsk behandlingHelge Kasch anbefaler, at man starter behandlingen af hovedpi-nen med håndkøbsmedicin i samråd med sin praktiserende læge.

”Mange har god effekt af almindelig håndkøbsmedicin, men nogle er selvfølgelig så hårdt plaget, at de har brug for mere spe-cifi k medicin enten som forebyggelse eller til at tage ved anfald.”

Behandlingen af hovedpine vil altid være individuel, hvor læger-ne forsøger at designe den bedste kombination til den enkelte.

”Det kan tage lang tid at fi nde det optimale præparat. Især hvis man skal tage forebyggende medicin dagligt, kan det strække sig over lang tid at nå frem til noget, der virker. Men lige pludselig kan det sige bingo, og patienten oplever at være fri for ondt i hovedet i op til et halvt år efter at have prøvet 10-12 præparater uden effekt. Det kræver tålmodighed ikke bare fra patientens side, men også fra familien og arbejdsgiveren.”I starten af 2009 var Helge Kasch med til at etablere Hovedpine-

klinikken i Århus, ligesom der i forvejen er et hovedpinecenter i Glostrup. ”Tanken er, at vi skal udbygges fuldt ud til at blive et hovedpinecenter, så vi har et i både Øst- og Vestdanmark,” forklarer han.

Foto

: Lot

te F

rand

sen.

Migræne• Ensidige smerter i hovedet• Ofte kvalme og opkastninger• Overfølsomhed overfor lys, lyd og lugte• Behandles med specifi k migrænemedicin enten

forebyggende eller ved anfald

Blivernæringsterapeut!

!

Kankostbrugessom

behandling?

Hvadsigerforskningen?

3‐åriguddannelse

–læsmere:

www.cetcenter.dk

CenterforErnæringogTerapi

‐undervisning

‐behandling

19

Coaching People.dk SundhedsCenterVi tilbyder et bredt sortiment af behandlinger og fore-byggelse af stress og stressnedbrud, smertebehandling, coaching efter svær sygdom, piskesmæld, Body-SDS, Kranio-Sakral, coaching af unge, positiv psykologi og meditation.

- Få din egen stress-spotter- Få mere energi- Få større overblik Ring og hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig på 45 80 33 33 - eller læs mere på www.coachingpeople.dk

VI SKABER SUNDE MENNESKER - FYSISK & MENTALT

Mange prøver alternativ behandling Mange af de patienter Helge Kasch møder har forsøgt sig med alternativ behandling.

”Det kan være rigtig udmærket for mange patienter. Personligt tror jeg, at det i høj grad handler om, at patienterne møder no-gen, der har tid til at lytte til, hvordan det er at have hovedpine. Vi læger er så koncentrerede om selve behandlingen og symptomer-ne. Derfor har vi en sygeplejerske ansat på Hovedpineklinikken, der har tid til at tale med patienterne om deres problemer.”

Helge Kasch anerkender, at specielt akupunktur kan have en gavnlig effekt på spændingshovedpine.

”Patienterne skal behandles i blokke af syv til otte gange og så holde en pause. Det har ingen effekt at gå regelmæssigt en gang om ugen i årevis. Man skal holde pauser og vurdere, hvordan hel-bredet er med og uden akupunktur, eller hvad man ellers benytter sig af. Ellers bliver det bare en dyr og ganske vist behagelig behand-ling, men det rykker ikke noget i forhold til smerterne i hovedet.”

Også med hensyn til den medicinske behandling for hovedpine anbefaler Helge Kasch patienterne at holde en pause nogle uger og i samråd med lægen, eller i det mindste at trappe ned.

”Det er sundt at gøre jævnligt, for eksempel én gang om året.”

Psykisk intervention hjælper patienterneUd over traditionel medicin og visse former for alternativ terapi har mange patienter også stor glæde af at få psykologiske redska-ber til at takle smerterne.

”Der er en stor psykologisk udfordring her, men hovedpine er en meget kompleks sygdom, og vi bliver nødt til at have en tvær-

faglig tilgang til smerten. Det drejer sig ikke kun lige om at ændre på nogle piller. Og det giver gode behandlingsresultater at arbejde med frygten for smerten og frygten for at få et hovedpineanfald.”

Helge Kasch mener, at mange patienter med hovedpine pålæg-ger sig selv alt for mange begrænsninger af frygt for at få ondt i hovedet.

”Der er en psykologisk komponent i undgåelsen. Patienterne kommer til at leve med alt for mange restriktioner, og det bliver en del af deres selvopfattelse, at de er lidt svage og ikke tåler forskellige ting. De bliver meget bundet til deres sygdom, og sygdommen kommer til at berøre alt lige fra kost, søvn til socialt samvær. Man pålægger sig selv at undgå bestemt mad, at sove på bestemte tidspunkt og måske aldrig at være længere ude end til klokken 22 om aftenen. Sygdommen kommer til at bestemme alt, og så er man måske endnu mere invalideret, end man egent-lig er af sin hovedpine. Man bliver på en måde bange for livet. Men der er ikke noget livstruende i at have ondt i hovedet, men man kan blive truet på at turde leve livet.”

Traditionelt inddeler man hovedpine i tre hovedtyper: Spændingshovedpine, migræne og klyngehovedpine. Spændingshovedpine er langt den hyppigste af de tre former og opleves som en trykkende smerte i hele hovedet uden andre symptomer.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Klyngehovedpine• Meget voldsomme smerter i den ene side af hovedet• Korte anfald mellem 15 minutter til tre timer• Øjenlåget kan svulme op og hænge• Behandles med speciel medicin. Ilt på trykfl aske kan

lindre smerterne

20

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) 5B (2,2 kg, 105 cm diameter)

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: Sjov træning for børn,

som ofte får for lidt motion

Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00

2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.Vejl. pris kr. 250,00

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) 5B (2,2 kg, 105 cm diameter)

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: Sjov træning for børn,

som ofte får for lidt motion

Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00

2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.Vejl. pris kr. 250,00

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) 5B (2,2 kg, 105 cm diameter)

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: Sjov træning for børn,

som ofte får for lidt motion

Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00

2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.Vejl. pris kr. 250,00

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) 5B (2,2 kg, 105 cm diameter)

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: Sjov træning for børn,

som ofte får for lidt motion

Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00

2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.Vejl. pris kr. 250,00

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) 5B (2,2 kg, 105 cm diameter)

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: Sjov træning for børn,

som ofte får for lidt motion

Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00

2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.Vejl. pris kr. 250,00

Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Email: salgskontoret@a-serve.dk

Powerhoop™

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe?

De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig

gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne?Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte:

3B (1,5 kg, 104 cm diameter) 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) 5B (2,2 kg, 105 cm diameter)

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer:

4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for

viderekommende og personer som er i rigtig god form.

*OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen),kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere.

Til børn: Sjov træning for børn,

som ofte får for lidt motion

Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00 Vejl. pris kr. 450,00

2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg.Vejl. pris kr. 250,00

Kampagne om Hortons hovedpineFor at udbrede kendskabet til Hortons hovedpine har Sundhedsministeriet bevilliget 1,5 mio. kr. til en kommunikationskampagne om sygdommen. Kommunikationskampagnen forventes at ske i samarbejde mellem Hortons Hovedpineforening og specialisterne på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hortons hovedpine (også kaldet klyngehovedpine) viser sig ved anfald af svære smerter i eller om-kring det ene øje. Symptomerne er blandt andet rødt øje, der løber i vand og hæver op m.v. Hortons hovedpine kommer i anfald og anfaldene ligger i klynger, deraf navnet klyngehovedpine. Tilstan-den fi ndes i to undertyper, episodisk klyngehovedpine og kronisk klyngehovedpine. Episodisk klyngehovedpine optræder som anfald (klynger), typisk af 6-12 ugers varighed, en gang om året eller en gang hvert andet år.

Mindst 5.000 danskere lider af Hortons hovedpine, men mange ved det ikke. Hortons hovedpine er ikke blot en næsten ulidelig sygdom for den enkelte med tab af livskvalitet, men den og andre svære hovedpinelidelser koster også staten og kommunerne betydelige ressourcer i form af tabte arbejdsdage, udgifter til dagpenge og førtidspension samt til medicin og lægehjælp.

Lægerne ved ofte ikke nok om, hvordan sygdommen skal diagnosticeresFormanden for Dansk Horton Hovedpineforening Freddie Nielsen er meget glad for denne anerkendelse og for den meget store betydning, en sådan bevilling kan få for mange tusinde personer. ”Mange patienter er blevet kastet rundt i årevis, før de får stillet

den korrekte diagnose. Det skyldes nok mest, at lægerne ofte ikke ved nok om, hvordan sygdommen skal diagnosticeres,” siger han og tilføjer ”at vi naturligvis er meget taknem-

melige for nu at få løftet denne alvorlige syg-dom op i lyset til gavn for mange tusinde danskere,

deres pårørende og deres arbejdspladser.”Med en sådan indsats kan man opnå en ganske betydelig

effekt for både den enkelte patient og for samfundsøkonomien, hvis man på denne måde kan øge lægernes viden om diagnosen.

”Oplysningerne om bevillingen en jo helt ny, men vi regner med at gennemføre kommunikationskampagnen i nært samar-bejde med specialisterne på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital,” slutter Freddie Nielsen.

Hortons hovedpine Der går i gennemsnit seks år fra det første anfald, til man får stillet den rigtige diagnose. Tre ud af fi re patienter er mænd. Den gen-nemsnitlige patient er 44 år, har haft sygdommen i 17 år og har 5 sygedage om måneden. Kilde: Dansk Horton Hovedpineforening. Læs i øvrigt mere om sygdommen og foreningen på www.hortonforeningen.dk

kommunikationskampagne om sygdommen. Kommunikationskampagnen forventes at ske i samarbejde mellem Hortons Hovedpineforening og specialisterne på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Hortons hovedpine (også kaldet klyngehovedpine) viser sig ved anfald af svære smerter i eller om-kring det ene øje. Symptomerne er blandt andet

Hortons hovedpine kommer i anfald og anfaldene ligger i klynger, deraf navnet klyngehovedpine. Tilstan-den fi ndes i to undertyper, episodisk klyngehovedpine og kronisk klyngehovedpine. Episodisk klyngehovedpine optræder som anfald (klynger), typisk af 6-12 ugers varighed, en gang om året eller en

den korrekte diagnose. Det skyldes nok mest, at lægerne ofte ikke ved nok om, hvordan sygdommen skal diagnosticeres,” siger han og tilføjer ”at vi naturligvis er meget taknem-

melige for nu at få løftet denne alvorlige syg-dom op i lyset til gavn for mange tusinde danskere,

deres pårørende og deres arbejdspladser.”Med en sådan indsats kan man opnå en ganske betydelig

effekt for både den enkelte patient og for samfundsøkonomien,

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

21

Donorer redder livRaske mennesker, der donerer knoglemarv og blod, er med til at redde livet for kræftpatienter, trafi kofre og patienter, der gennemgår store operationer. De gør det frivilligt, anonymt og uden at vide, hvem modtageren er.

I Danmark får omkring 100 patienter hvert år transplanteret ny knoglemarv. Langt de fl este er kræftpatienter, der har en ondartet kræftsygdom i de hvide blodlegemer eller i lymfesystemet. Efter at deres egen knoglemarv er blevet undertrykt, får de tilført stamceller fra knoglemarven hos en rask donor. Disse stamceller kan specialisere sig til enten hvide eller røde blodlegemer eller blodplader.

Udover donation af knoglemarv bliver der årligt givet 350.000 portioner blod.

”Kræftpatienter, der er i kemobehandling og trafi kofre med et stort blodtab, ville aldrig overleve uden donorerne. De er bestemt med til at redde liv. Og selv om jeg ikke har direkte patientkon-takt, har jeg også den følelse. Det er en helt speciel fornemmelse at vide, at det, jeg har i hænderne, kan redde en patient,” siger afdelingslæge i blodbanken på Skejby Sygehus, Betina Sørensen.

Puslespil at fi nde donorFor at en transplantation af knoglemarv skal blive vellykket, er det vigtigt at donor og modtager matcher med hensyn til vævstype.

”Hvis man ikke passer sammen, er der en meget stor risiko for afstødning af den nye knoglemarv. Der fi ndes et uendeligt antal forskellige vævstyper, som kan kombineres på rigtig, rigtig mange måder, så det er svært at fi nde én, der passer. Har man søskende, er der 25 procents chance for, at en af dem passer, så vi leder altid i familien først.”

Først bestemmer man vævstypen på eventuelle søskende. Hvis der ikke er en match, eller vedkommende ikke kan bruges af helbredsmæssige årsager, søger man i et anonymt register med vævstypeoplysninger efter en ubeslægtet donor. Databasen administreres i Holland og rummer 14 millioner donorer fra hele verden. Herfra modtager lægerne en prioriteret liste over mulige donorer.

”Vi henvender os derefter selv til det pågældende land og starter selvfølgelig med dem tættest på. På listen kan vi se fl ere uddybende data som blodtype, køn og alder, men det er kun sekun-dære kriterier.”

I de fl este tilfælde vil der højst være en eller to, der kan bruges blandt de 14 millioner donorer.

”Er vi rigtig heldige er der fl ere donorer at vælge imellem, men når vi søger mellem de ubeslægtede do-norer, er der en tredjedel af patien-terne, vi ikke kan fi nde en donor til. Så selv om 14 millioner lyder af mange, er der stadig nogle patienter, der ikke får en donor.”

I dag er det ikke så afgørende for resultatet af behandlingen, om man bruger en søskende eller en donor fra registret, fordi man er blevet bedre til at hindre afstødning. De danske knogle-marvsdonorer bliver rekrutteret blandt bloddonorerne.

”De får taget en ekstra blodprøve, som vi bestemmer vævsty-pen på.”

To måder at udtage marv påMan kan udtage knoglemarv på to måder. Den traditionelle måde foregår i fuld narkose, hvor man får suget marv fra hoftekam-mene med en kanyle. Der bliver suget en hel liter ud, så man er sikker på at få nok marv.

”Man mærker ikke noget overhovedet, men bagefter kan man være lidt øm. Det er dog ikke

værre, end at et par milde smertestillende piller

kan tage smerterne. Nogle bliver lidt

trætte af at miste blodet, men det svarer til en almindelig tap-ning. Man bliver ikke syg og be-høver ikke være sygemeldt.”

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

af helbredsmæssige årsager, søger man i et anonymt register med vævstypeoplysninger efter en ubeslægtet donor. Databasen administreres i Holland og rummer 14 millioner donorer fra hele verden. Herfra modtager lægerne en prioriteret liste over mulige donorer.

”Vi henvender os derefter selv til det pågældende land og starter selvfølgelig med dem tættest på. På listen kan vi se fl ere uddybende data som blodtype, køn og alder, men det er kun sekun-dære kriterier.”

I de fl este tilfælde vil der højst være en eller to, der kan bruges blandt de 14 millioner donorer.

”Er vi rigtig heldige er der fl ere donorer at vælge imellem, men når vi søger mellem de ubeslægtede do-

millioner lyder af mange, er der stadig nogle patienter, der ikke får en donor.”

værre, end at et par milde smertestillende piller

kan tage smerterne. Nogle bliver lidt

”Kræftpatienter, der er i kemobehandling og trafi kofre med et stort blodtab, ville aldrig overleve

uden donorerne,” siger afdelingslæge i blodbanken på Skejby Sygehus, Betina Sørensen.Foto: Bloddonorerne i Danmark.

Bliv bloddonorFor at blive bloddonor skal man være sund og rask, være mellem 17 og 60 år og veje mindst 50 kilo. Du kan til-melde dig på internettet på www.bloddonor.dk eller ringe til din lokale blodbank. De danske knoglemarvsdonorer bliver rekrutteret blandt bloddonorerne, så når man er blevet bloddonor kan man efterfølgende melde sig som knoglemarvsdonor.

22

Røntgen og scanning... uden ventetid

Ultralyd · Mr · røntgen · MaMMografi

Skal du vente mere end 1 måned på billeddiagnostik, har du ret til undersøgelse i privat regi under behandlings–garantien.

Vores kompetente personale stiller en hurtig og palidelig diagnose.

Pilestræde Røntgen samarbejder med det offentlige sygehus-væsen for at nedbringe ventetiden for dig.

Se mere på www.pilestræderøntgen.dk eller ring til os og få en tid allerede i dag.

Pilestræde 58 · 1112 København K · tlf. 3374 3019 · www.pilestræderøntgen.dk

Senest er man begyndt at give donorerne et bestemt stof i fi re dage, inden, de skal have taget marv ud. Det bevirker, at de på femte dagen har produceret så mange stamceller, at de cirkulerer i blodet.

”Donorerne får en kanyle i en blodåre i den ene arm, og mens blodet kører igennem et lukket slangesystem, bliver stamcellerne sorteret fra, og donoren får resten af blodet retur i den anden arm. Vi tager kun det, vi skal bruge. Man kommer om morgenen og tager hjem igen om aftenen.”

Alle patienter får kemoterapiAlle patienter indleder deres behandling med kemoterapi, og først når de er sygdomsfri, kan de få transplanteret knoglemarv.

”For at en knoglemarvstransplantation skal lykkes, skal patien-tens eget syge immunsystem sættes ud af kraft. I mange år har man givet patienterne en høj dosis kemoterapi suppleret med strålebehandling, sådan at man fuldstændig slår knoglemarven ihjel. Det er en voldsom omgang.” Strålingen er af hele kroppen, og går ikke kun ud over knoglemarven. Den rammer også alle de raske celler og specielt de celler, der deler sig hurtigt, især lever-celler og celler på slimhinderne.

”Det giver alvorlige bivirkninger, blandt andet synkebesvær. Det kan give så store smerter, at mange skal have morfi n for at klare det. Derudover skal patienterne ligge i isolation, som er psykisk belastende for de fl este.”

Inden for de seneste 10-15 år er man begyndt at overveje, om det er nødvendigt med så kraftig en forbehandling, og ved visse kræftformer har man reduceret dosis, så man kun slår en del af knoglemarven ihjel. Det har også udvidet antallet af patienter, der kan tåle forbehandlingen.

”Nu behandler vi patienter helt op til 70 år og også patienter med et svagt hjerte eller dårlige lunger.”

Anonymitet begge vejeDonor og modtager er ukendte for hinanden, men patienten må gerne sende et anonymt takkebrev. Og et år efter transplanta-tionen, hvor man ved, om patienten har udsigt til at blive rask, tillader man at de to parter tager kontakt, hvis begge ønsker det.

I Danmark er der en god blodforsyning af blod til kræftpatienter, patienter med hjerte/karsygdomme og i forbindelse med store operationer takket være et stort korps af frivillige donorer.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

23

Omsorgsfuld og værdig pleje, støtte og afl astning i eget hjem til ...

Handicappede

Sygdomsforløb

Afl astning af pårørende

Nyudskrevne fra hospital

Døende i eget hjem

Vi kommer til dig på Sjælland og øerne, fra vores kontor i Vangede eller Vordingborg.

Sundhedsfagligt uddannet, erfarent og venligt personale sikrer, at du er i de bedste hænder.

Tlf.: 55 34 14 00www.VIPprivatomsorg.dk

Blod fra navlestrengen indeholder store mængder stamceller og er således nyttigt at anvende i forbindelse med opsamling af stamceller. Etisk Råd har i en udtalelse konkluderet, at forskning, som afdækker hvor stort et potentiale, der er i disse stamceller, bør fremmes.

”Nogle donorer synes, det er rart at leve i uvidenhed og forestille sig, at det er gået godt. Andre vil gerne have en tilbagemel-ding fra patienten.”

De anonyme breve, som patienterne kan skrive til sin donor, går alle sammen gennem Betina Sørensens hænder.

”Jeg er nødt til at læse brevene for at sikre mig, at der ikke er noget, der afslører patientens identitet. Det er meget rørende og taknemmelige breve, og det kan man jo godt forstå. Patienterne har reelt en dødsdom, hvis de ikke bliver transplante-

rede. Det går godt for cirka 70 procent. Nogle kommer til at leve helt normalt, for man kan helbrede kræftsygdommen fuldstændig. Men mange har senfølger af kemobehandlingen og af stråleterapien, og må leve med bivirkningerne resten af livet. Det går især ud over nervesystemet.”

Knoglemarven skal fremUnder transporten fra donor til modtager bliver knoglemarven opbevaret i en køle-taske, og specialuddannede kurerer sørger for, at den når sikkert frem.

”Vi sender ikke bare marv af sted med pakkepost og håber på, at den når frem, og kureren er ikke bare en tilfældig per-son, man tager ind fra gaden. Det er me-get betroede medarbejdere. Kureren må ikke slippe køletasken af syne, og der er detaljerede regler med hensyn til tempe-ratur og tryk. Hvis marven skal ud at fl yve, skal den med ind i kabinen, og tasken må ikke blive gennemlyst i sikkerhedskontrol-len. Det er et kæmpe papirarbejde hver gang.”

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Når patienten er forbehandlet, skal han have en ny knoglemarv hurtigst muligt. Kureren henter marven samme dag, den bliver taget ud, og bringer den direkte hen til patienten. Marven kan holde sig maksimalt tre døgn.

Også blod redder livIkke bare knoglemarv, men også blod er med til at sikre livet for mange patienter. Størstedelen af det tappede blod går til kræftpatienter, patienter med hjerte/karsygdomme og i forbindelse med store operationer.

”Vi deler blodet op i røde blodlegemer, blodplader og plasma. På den måde kan vi gøre gavn for fl ere patienter, for det er sjældent de samme, som har brug for både de røde blodlegemer og blodplader-ne. De hvide blodlegemer bruger vi ikke, for de giver mange bivirkninger ved en transfusion. Blodet bliver testet for hiv og leverbetændelse hver gang, så risikoen for at overføre en alvorlig sygdom er meget, meget lille.”

StamcellerKnoglemarvstransplantation er egentlig et forældet udtryk og burde hedde stamcelletransplantation. Det er stamcellerne i knoglemarven, man transplan-terer. Stamcellerne kan blive til de celler, vi har i blodet. Læs mere om den internationale knoglemarvs database på www.bmdw.org og om knoglemarvs-donation på www.knoglemarv.dk

24

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem-mebrug der giver øget livskvalitet og bedre vel-være.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appara-tet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blod-karrene og har derved effekt på kredsløbspro-blemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de fl este af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading

Tlf. 28 92 84 04

www.elmedistraal.com

kurtrosengart@hotmail.com

Betina Sørensen er afdelingslæge i blodbanken på Skejby Syge-hus.

100 portioner til en operationI Danmark er der en god blodforsyning takket være et stort korps af frivillige donorer og af informatører, der hverver nye til at give blod.

”Informatørerne tager rundt på kræmmermarkeder, store ar-bejdspladser og gymnasier, hvor der er mange mennesker samlet. Bare i Århus har vi brug for ti nye hver dag til at erstatte dem, der holder op på grund af alder eller sygdom.”

Mens kræftpatienter i kemoterapi har brug for meget blod over en længere periode, kan patienter, der bløder massivt, bruge op til 100 portioner under en operation.

”Når der for eksempel kommer et trafi koffer, der bruger så meget, går det hårdt ud over vores lager, men det er heldigvis sjældent. Og vi er rigtig gode til at styre lageret, så vi ikke løber tør, og så vi har et absolut minimum af spild. Donorerne lægger krop til, og mange tager fri fra arbejde. Så vi skylder dem at passe godt på hver dråbe.”

Foto

: Lot

te F

rand

sen. Navlesnorsblod

Der fi ndes også registre over navlesnorsblod. Her har man større chance for at fi nde en match, men cellerne er lidt mere umodne, og hos 20 procent giver behandlingen ikke den ønskede effekt. Til gengæld er bivirkningerne mindre end ved knoglemarvstransplantation.

25

26

“Thank you for the bone marrow”Det var de ord, Viktorias mor bad sin datter om at sige, da hun som otteårig mødte sin amerikanske donor for første gang. Viktoria syntes, det var pinligt og fi k det aldrig sagt. Hun var overbevist om, at han forstod, hvor taknemmelig hun er.

• Af Lotte Frandsen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Viktoria fi k transplanteret knoglemarv den 27. februar 1996 og lå isoleret på Rigshospitalet i fem uger. Hendes krop accepterede hurtigt den nye marv, og fi re måneder efter transplantationen, da hun var seks og et halvt år gammel, kunne hun begynde i 0. klasse.

Selvfølgelig er Viktoria og hendes fa-milie dybt taknemmelige over, at hun fi k doneret knoglemarv og blev rask. Men også donoren fra USA, Ed McLellan, er taknemmelig over at have kunnet hjælpe en pige fra Danmark.

”For ham var det et mirakel, at det kunne lade sig gøre. Det var også en gave for ham.”

Siden det første møde, da Viktoria var ti år, er det blevet til fl ere besøg og mange samtaler tværs over Atlanten.

”Vi har udviklet et stærkt bånd mellem os. Det er meget gensidigt. Jeg siger ikke ”tak”, hver gang, jeg møder ham eller taler med ham. Vores venskab fungerer bare, og jeg har fået en ven for livet. Jeg fø-ler, jeg har fået mere, end jeg har mistet ved at være syg,” fortæller Vikotora.

Transplantation eneste mulighedViktoria fi k leukæmi, da hun var fi re år, i sommeren 1994.

”En dag i børnehaven fi k jeg næseblod, der ikke ville holde op igen. Få dage efter fi k jeg stillet diagnosen leukæmi.”

Behandlingen bestod af kemoterapi i halvandet år, mens man søgte over hele verden efter en egnet knoglemarvsdonor, for transplantation af knoglemarv var den eneste effektive behandling af den type af leukæmi, som Viktoria havde. Og der var ingen egnede donorer i familien.

”Det har selvfølgelig fyldt meget i min barndom, at jeg var syg, men jeg kan ikke huske, jeg har været bitter eller ked af at være syg. Sådan var min verden.”

Viktorias immunforsvar var meget lavt på grund af kemokurene, og hun blev taget ud af børnehaven med det samme, for at de andre børn ikke skulle smitte hende. Noget af det, hun husker bedst, er de mange natlige ture i bilen, pakket ind i en dyne frem og tilbage til Aarhus Sygehus.

”Når jeg fi k feber, skulle jeg ind på sygehuset, fordi mit immunforsvar ikke var stærkt nok til at klare infektionen selv. Mærkeligt nok nød jeg turene i mørket og

Viktoria var otte år, da hun første gang mødte sin redningsmand Ed McLellan fra USA.

syntes, det var hyggeligt. Jeg forstod ikke, hvor syg jeg var, og jeg vidste ikke, at jeg kunne risikere at dø af min sygdom.”

Egnet donor i USAI oktober 1995 blev der fundet en egnet donor i USA, og i februar 1996 blev en liter frisk knoglemarv fl øjet fra USA til Rigshospitalet, hvor Viktoria lå i isolation efter at have fået kemo og stråler for at dræbe sin egen syge marv.

”Jeg har haft det rigtig, rigtig skidt med opkastninger og høj feber, og i en periode fi k jeg sondemad. Men det fysiske ubehag er ikke det, jeg forbinder med at have været syg. Det er mest isolationsstuen. Det meget hvide rum, det blev gjort rent af en mand med et helt særligt rengørings-udstyr. Og jeg måtte ikke komme ud til de andre børn og måtte ikke få besøg af mine veninder fra børnehaven. Så jeg har leget utrolig meget med voksne.”

Hver gang Viktoria fi k besøg, skulle gæsterne iføre sig maske, hårnet, kittel og handsker for ikke at smitte hende.

”Jeg vidste godt, det var min familie,

men de var så formummede, at jeg dårligt kunne kende dem. Det værste var, at jeg ikke måtte nusse min mor i håret, når jeg skulle sove. Det var et ritual, vi havde. Der kunne jeg mærke, at jeg var syg. Og mit legetøj blev steriliseret. Jeg havde en tøj-hund, der blev helt gul. Det var jeg meget utilfreds med.”

De dage Viktoria var for sløj til at komme op, fandt hun på ting, hun kunne gøre i sengen.

”Jeg så tegnefi lm, spillede på trommer på potterne og lavede hule af lagnerne. Jeg lå fem uger i isolation, men det føltes som længere. Det var lang tid.”

Det nytter at være donorViktoria husker tydeligt den dag, hun fi k lov til at tage sin mors hårnet af og nusse hende i håret igen.

”Det var så dejligt. Derfra gik det stærkt. Vi kom hjem dagen før min mors fødselsdag, jeg var rask og startede hurtigt i 0. klasse.”

I starten gik Viktoria til mange kontrol-ler, og siden har hun fået nogle bivirknin-

Foto: Inger Anneberg.

27

HealingsmassageGrundkursus

16. - 20. februar eller 21. - 25. april (påsken)Du lærer den grundlæggende healingsmassage,

så du efter kurset kan give en god afspændende massage til familie og venner.

Og får en større viden om og erfaring med, hvordan krop og psyke hænger sammen.

To-årig RAB godkendt uddannelseHar du lyst til at arbejde professionelt med

healingsmassage og samtaleterapi, kan du gå videre på vore fortsætterkurser og den to-årige uddannelse.

På de 1.000 timer uddannelsen varer, får du et virkeligt grundigt kendskab til massagen og

samtalen som terapeutisk redskab. Du lærer en lang række gode teknikker til

at støtte andre og får samtidig lejlighed til selv at indgå i en dyb udvik lings proces.

Kildens uddannelse er RAB-godkendt, så du kan blive Registreret Alternativ Behandler i

Healingsmassage efter Sundhedsstyrelsens regler når du har gennemført uddannelsen.

Ring efter brochure: 36 46 08 46

eller besøg os på www.kilden.dk

Kilden, Søndermarksvej 14, 2500 Valby.

Basic Choice kun 975,-

Med deluxe hovedstøtte, armstøtte og transporttaske.5 års garanti på stel. Kun 975,- inkl. moms*

Basic Choice Flex - Choice briksen med vipbar rygstøtte til f.eks. zoneterapi. Kun 1250 kr.

* Afh. gebyr på briks: 100,-

Ed McLellan var selvfølgelig med til at fejre Viktoria, da hun blev student.

Foto: Inger Anneberg.

KnoglemarvstransplantationKnoglemarvstransplantation kaldes også stamcelletransplantation og bruges især til behandling af sygdomme i blodet og immunsy-stemet fx ved:• Leukæmi og lymfekræft (kræft i blodet eller lymfekirtler)• Immundefekter • Genetiske sygdomme og stofskiftesygdomme

Ved leukæmi opstår kræft i knoglemarvens stamceller, således at der ikke dannes blodceller på normal vis. Det er dog ikke alle med kræft i blodet eller knoglemarven som får brug for en knogle-marvstransplantation.

Når man skal have foretaget en knoglemarvstransplantation foregår det på samme måde som en blodtransfusion, via en kanyle i armen. Stamcellerne kommer så med blodet rundt i hele kroppen inkl knoglemarven, der har en meget stor gennemstrømning af blod. Når stamcellerne kommer til knoglemarven er der nogle me-kanismer, som fortæller, at her skal de slå sig ned og begynde at danne en ny knoglemarv. Da det er stamcellerne, som kan danne en ny knoglemarv kalder man derfor også en knoglemarvstrans-plantation for en stamcelletransplantation.

ger af behandlingen. Hun er blevet opereret for grå stær, har i en periode taget væksthormon og tager et stofskiftehormon hver morgen.

Nu er hun lige fyldt 21, er fl yttet til København og arbejder som frivillig for Operation Dagsværk. Da hun blev student sidste som-mer, var Ed McLellan selvfølgelig med til festen.

”Min historie er med mig hele tiden. Men det meste af tiden lever jeg fuldstændig normalt. Det giver mening at få en ny knoglemarv. Ligesom det nytter at være donor og at håbe på, at det nytter.”

Tro. Håb. Og ædruelighed.Tro på fremtiden. Håb for familien. 6 ugers intensiv behandling. 1 års støtte.

Aadalen tilbyder behandling i naturskønne omgivelser. Vi er et professionelt team, som med glæde og energi hjælper alkoholikere og deres familier.

Let hjertet. Få hjælp til ædruelighed. Kontakt os nu.

Døgntelefon 70 20 24 88.Anonymt. Uforpligtende.

Gl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejleaa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

Aadalens BehandlingscenterGl. Kolding Landevej 20 · 7100 Vejleaa-dalen@mail.dk · www.aa-dalen.dk

1/2 års støtte (2xmdl.)

2spx75mm-annonce_Aadalen.indd 1 15/11/10 0:08:33

Spiseforstyrrelser er livsfarligeIgennem de sidste 30 år er der kommet mere og mere fokus på psykiske sygdomme, der kommer til udtryk i tvangstanker om mad. Hver fjerde pige i niende klasse har en risikoadfærd, der kan lede til en spiseforstyrrelse hos disponerede personer, og anoreksi er den sygdom med størst dødelighed i psykiatrien.

• Af Mikkel Ais Andersen · redaktionen@raskmagasinet.dk

Mad er for langt de fl este en basal nødvendighed til overlevelse. For nogle mennesker er mad dog ikke blot en essentiel resurse, men et stof, der leder til afhængighed og sygdom. Nogle kan ikke kontrollere deres indtag af føde og spiser for meget, mens andre kontrollerer deres vægt ved at kaste maden op eller lade helt være med at spise. Fælles for personer, der har et sygeligt forhold til mad, er, at de lider af en spiseforstyrrelse.

Spiseforstyrrelsen dækker over de tre hovedsygdomme anor-eksi, bulimi og overspisning, der leder til overvægt. Overspisning eller tvangsspisning betyder, at man har svært ved at kontrollere sit indtag af mad. Maden har så at sige magten over den syge. Når man først er begyndt at spise, kan man ikke stoppe igen, og det leder i langt de fl este tilfælde til alvorlig overvægt. Det estime-res, at omkring 40.000 danskere lider af overspisning, og tallet er voldsomt stigende.

Problemer bliver kanaliseret over i madModsat overspisning er anoreksi og bulimi sygdomme, som er sty-ret af et behov for et minimalt indtag af mad, og Britta Tønnies, der er psykolog ved Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade, forklarer, hvordan sygdommene er afl edt af et behov for kontrol:

”Folk der lider af bulimi og anoreksi er ekstremt optaget af kost, vægt og udseende. Begge de to sygdomme udspringer af et stærkt behov for kontrol, og hvis de i perioder føler de ikke har nok kontrol over andre ting i deres liv, bliver det let kanaliseret over i maden.”

Hun beskriver, hvordan de, der lider af anoreksi, kan styre deres vægt på deres indtag af mad og hård træning, og at de derfor kommer til at lide af store vægttab. De gør samtidig alt for at undertrykke deres følelser.

Folk med bulimi ønsker den samme kontrol, da de på den måde kan styre deres vægt og udseende, men de formår modsat de anoreksiramte ikke holde den stramme kontrol. De kompense-rer derfor ved at kaste maden op, bruge afføringsmidler, slan-kepiller eller intens sportstræning, og da folk med bulimi bruger sygdommen til at regulere og balancere deres vægt, vil de for det

meste være normalvægtige og ikke lide af den samme undervægt som anoreksiramte. Begge de to grupper er yderst skamfulde over deres sygdom og gør derfor alt for at skjule den.

Størst dødelighed i psykiatrienStørstedelen af dem, der rammes af en spiseforstyrrelse er piger og kvinder, og det skyldes, at det kvindelige kønshormon kan være med til at udløse sygdommen. Ca. 10 procent af de syge er drenge.

Eva Christiansen er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien med speciale i spiseforstyrrelser. Hun fortæller hvordan anoreksi typisk opstår hos piger mellem 12-18 år, mens bulimi rammer kvinder mellem 15-24 år.

”I den alder bliver de bevidste om deres egen vægt, og anoreksi kan for eksempel starte ved, at man efter en ferie måske lige vejer et par kilo for meget. Så går man på slankekur, og herefter kan vægttabet udvikle sig til en regulær spiseforstyrrelse. Det er godt, at man er opmærksom på, at man ikke bliver overvægtig ved at spise sundt og dyrke sport. Men som forælder skal man være opmærk-som på, om teenageren udvikler et unaturligt fokus på mad.”

Isabelle Caro, fransk skuespiller og model, optrådte i 2007 i en stor annoncekampagne under overskriften ’No Anorexia’ (nej til anoreksi). Hun var afbilledet nøgen, så hendes krop fremstod helt afpillet. Selv havde hun kæmpet ihærdigt med anoreksi siden hun var 13, men kampen mislykkedes. Hun døde som 28-årig lige før nytår 2010.

28

Er du træt af at være ryger?Er du træt af hosten og hakken samt lugten? Så har vi et godt alternativ:

Elektroniske Damp-Cigaretter, med tobak eller menthol smag, uden tjære og andre kræftfremkaldende stoffer. Du føler du ryger, men du damper bare.

I tvivl om Damp-Cigaretter er noget for dig?Få råd & vejledning. Ring til Camilla af Rosenborg: 40 60 20 10

Bestil vores kvalitets Delux Damp-Cigaret via telefon eller på NyCigaret.dk levering fra dag til dag.

Vores model er den mest damp-udviklende på markedet.

Husk du kan ryge de lugtfri damp-cigaretter ude og inde.De er ikke omfattet af rygeloven

Ring 40602010Er du træt af at være ryger?

Vores Delux NyCigaret er den mest populære damp-cigaret på internettet. Læs hvad 100 kunder udtaler på nettet om vores kvalitet

og kunde-service klik www.Trustpilot.dk/review/nycigaret.dk Vil du smage før du køber? Ring 40602010.

NyCigaret.dk · Bistrupvej 135 · Birkerød 3460 · Tel.: 40 60 20 10 · E-mail: h@ppy.dk

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, forklarer Britta Tønnies, der er psykolog ved Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade.

seforstyrrelse. Derudover kan vold, alkoholmisbrug og skænderier i familien være med til at udløse sygdommen, og endelig er der den samfundsmæssige påvirkning som mobning, stress og påvirk-ning af reklamer i form af skønhedsidealer. Alle disse faktorer kan udløse eller fastholde en spiseforstyrrelse.”

Der fi ndes en del behandlingsformer for spiseforstyrrelser, hvoraf de mest brugte er forskellige former for terapi.

Eva Christiansen beskriver, hvordan man bruger en tosporsbe-handling, der både er koncentreret omkring det psykiske og det fysiske.

”Hvis man er moderat syg og godt selv er bevidst om sin spiseforstyrrelse, vil man have brug for psykologbehandling samt en læge, der kan råde om legemlige forhold som kost og vægt. Hvis man derimod er hårdere ramt, har man behov for at blive behandlet af en psykiater med speciale i spiseforstyrrelser. Man skal dog altid starte med at opsøge sin egen læge, der kan råde om behandlingen.”

Britta Tønnies ærgrer sig over, at det ikke er nemt at komme i behandling for en spiseforstyrrelse.

”I Danmark fi ndes der desværre kun få offentlige tilbud for let-tere spiseforstyrrede. Kun de hårdest ramte behandles i psykiatri-en. Ellers er du henvist til selv at betale for hjælp hos en psykolog eller psykoterapeut, og her skal man være opmærksom på, at det

Hver fjerde pige i niende klasse har en adfærdsrisiko, hvor de permanent vejer et par kilo for lidt og næsten altid er på slankekur, og risikoadfærden kan udløse en spiseforstyrrelse. De tydeligste tegn på, at man er ved at udvikle en spiseforstyrrelse er et unatur-ligt vægttab, et stort fokus på mad og voldsomme humørskift, og Eva Christiansen advarer mod, at man ignorerer sygdommen.

”Når man konfronterer den syge, vil hun i lang tid benægte, at der er noget galt. Jo længere man kommer ned i vægt, jo sværere er det for den syge selv at gøre noget ved det. Problemet er, at de er besat af ikke at tage på. Den syge udvikler simpelthen en ir-rationel angst for at tage på og blive overvægtig og derfor socialt udstødt.”

Man skal ikke tage let på anoreksi, som er den sygdom i psykia-trien med den største dødelighed – enten af underernæring eller ved selvmord.

Manglende behandlingsmulighederEn spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, som kan opstå af forskel-lige årsager. Britta Tønnies forklarer, hvordan sygdommen både er bestemt af arvemæssige forhold samt ud fra personlige relationer og samfundsmæssige årsager.

”Genetisk kan man være disponeret for perfektionisme, angst, mindreværd og skam, som alle kan være med til at udløse en spi-

”Ligesom en tidligere alkoholiker for eftertiden må være på vagt for ikke at få tilbagefald,

må en spiseforstyrret også være det.

Britta Tønnies

29

Sådan forholder du sig som pårørende til en, der har spiseforstyrrelser:

1. Forhold dig roligt Personen mener ofte selv det er lidt en bagatel, så hvis du reagerer kraftigt vil hun ikke føle sig

forstået og måske endda selv blive skræmt. Det er svært nok at sige det højt, uden at man skal bekymre sig om, at man gør andre forskrækkede eller kede af det, og han/ hun vil let komme til at skåne andre ved at tie stille om sin egen smerte.

2. Vær tålmodig Det kan sagtens tage meget lang tid før du får ”hele” historien, hvis du nogensinde får den.

Hun ved ofte ikke selv helt, hvorfor hun har en spiseforstyrrelse og kan derfor ikke give en meningsfuld forklaring, uanset hvor mange gange man spørger. Sørg for at være til rådighed, så hun kan snakke på sine præmisser uden at føle sig trængt op i en krog eller føle sig til forhør.

3. Fokuser på det indre, frem for det ydre Spørg hellere, hvordan hun har det, end om hvordan hun har spist i dag. Blandt andet derfor

må man ikke miste fokus på, at den indre smerte sagtens stadig kan være til stede, selvom spi-seforstyrrelsen er stoppet. Fortsæt omsorgen og interessen på en respektfuld måde, den unge skal nok selv sige fra, når det bliver for meget.

4. Tilbyd støtte til at søge hjælp Så hun for eksempel kan få terapeutisk behandling til de tilgrundliggende vanskeligheder som

lavt selvværd, dårlig følelsesregulering, ubehandlede sorger, traumer eller identitetsproblemer.

5. Bevar kontakten til andre Udelukkende at koncentrere sig om den spiseforstyrrede kan forværre tilstanden og skabe uro i

familien. Derfor er det vigtigt, at hun tydeligt oplever gennem handlinger og attituder, at hun er vigtig for dig, men ikke vigtigere end den øvrige familie.

6. Vær tålmodig Kræv ikke det umulige af dig selv. Du kan ikke gøre den spiseforstyrrede rask eller forhindre, at

hun får tilbagefald. At være opmærksom og vise interesse og forståelse er en god hjælp.

7. Lyt, lyt og lyt Husk, at du ikke altid behøver at sige noget eller have en mening om det, den spiseforstyrrede

siger eller gør. Du behøver heller ikke at have råd eller opmuntring parat. Den spiseforstyrrede forventer sjældent, at du kan løse hendes problemer, men håber, at du lytter til hende.

8. Bliv ikke terapeut Gør dig ikke klog på den spiseforstyrrede. Fortæl hende ikke, hvad du tror, der ligger bag

hendes symptomer og problemer. Lad være med at forklare og fortolke hendes handlinger og hensigter for hende. Lyt blot til hende. Forsøg eventuelt at motivere hende til at tale med sin læge eller en terapeut, som har særlig forstand på spiseforstyrrelser.

9. Lad hverdagen være den samme Lad være med at lave store ændringer i, hvad hun må og skal i hverdagen. Fortsæt livet som

før, men vær opmærksom på, at hun sikkert har et meget lavt selvværd og er særlig sårbar for kritik og negative bemærkninger. Husk at hun er den samme indeni, hun er en person, ikke en ”spiseforstyrret”.

10. Undgå dramatik Det er vigtigt ikke at reagere dramatisk, men tage det stille og roligt, så den spiseforstyrrede tør

fortsætte sin betroelse. Den unge har brug for en voksen, der kan rumme alt det, hun ikke selv kan – en ”klippe” at læne sig opad, indtil hun igen kan stå selv. Tal om noget andet imens, og de svære samtaler skal kun tages, når ingen af jer er oprevne.

Læs mere om emnet på www.spiseforstyrrelser.dk

Anoreksi kan for eksempel starte ved, at man efter en ferie måske lige vejer et par kilo for meget. Så går man på slankekur, og herefter kan vægttabet udvikle sig til en regulær spiseforstyrrelse.

er en der har specialiseret sig i spiseforstyr-relser.”

Nyreskader, hjerteproblemer og diabetesHvis man hurtigt kommer i behandling for en spiseforstyrrelse er det muligt at blive 100 procent fysisk helbredt, og ellers er der risiko for blandt andet knogleskørhed, nyreskader, hjerteproblemer, tandskader, diabetes, og derudover er der mange andre fysiske følgesygdomme.

Efter 10 år er ca. halvdelen af patienter-ne med bulimi og anoreksi erklæret raske, men de vil altid skulle være opmærksom-me på deres sygdom.

”Ligesom en tidligere alkoholiker for eftertiden må være på vagt for ikke at få tilbagefald, må en spiseforstyrret også være det. Heldigvis klarer rigtigt mange sig fi nt i hverdagen og mærker kun i særligt stressede perioder, hvordan spiseforstyrrel-sens tanker presser sig på,” forklarer Britta Tønnies.

Hvis man har, eller er ved at udvikle, en spiseforstyrrelse, er det først og fremmest vigtigt at man opsøger egen læge, og beder om en undersøgelse. Hvis lægen ikke kan hjælpe fordi han ikke ved nok om det, skal man bede om at blive henvist til psykiatrien eller en psykiater for en ud-redning. Desuden er det altid godt at tale med en fortrolig om problemerne.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

30

Vaccination mod livmoderhalskræft– anbefales nu også til voksne kvinder uanset alder

Det er veldokumenteret, at unge piger og kvinder kan blive vaccineret mod human papillomavirus, HPV, der er årsag til livmoderhalskræft. Mindre kendt er det, at også voksne kvinder kan have gavn af at blive vaccineret med Gardasil. Kvinder i 30’erne og helt op til 45-års alderen har også effekt af vaccinen. Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik anbefaler således HPV vaccination til alle kvinder, som ønsker at blive vaccineret - uanset alder.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Lægemidlernes Nobelpris for banebrydende opdagelseTyskeren Harald zur Hausen modtog i 2008 Nobelprisen for sin forskning i HPV. Han fremsatte i 1970’erne sin dengang kontroversielle teori om, at livmoderhalskræft skyldtes infek-tion med HPV-virus. Efter fl ere års intens jagt og videnskabe-lige debatter lykkedes det ham i 1983 at pege på HPV-typer-ne 16 og 18 som primær årsag til livmoderhalskræft.

Vaccinen mod livmoderhalskræft har modtaget en lang række priser for sin banebrydende effekt. Blandt andet den internationale Galienpris, der svarer til lægemidlernes Nobelpris. Udover at vaccinen beskytter mod HPV-typerne 16 og 18 beskytter den også mod HPV 6 og 11, der forårsager kønsvorter.

Til forskel fra mange andre kræftformer kender man årsagen til livmoderhalskræft. Faktisk skyldes kræften altid virusset human papillomavirus (HPV). Typer af denne virus er i stand til at give celleforandringer i livmoderhalsens celler. I enkelte tilfælde kan celleforandringerne udvikle sig til kræft. HPV overføres seksuelt eller ved intim kontakt, og både kvinder og mænd kan smittes. Man kan blive vaccineret mod de typer af HPV, der er skyld i over 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Vaccination kan også beskytte mod en stor del af de kræfttilfælde, der kan udvikle sig i skeden og på kvindens ydre kønsdele samt beskytte mod kønsvorter. Vaccinen virker ved, at kroppen danner antistoffer mod virusset. Antistof-ferne sørger herefter for, at man ikke smittes med HPV.

Vaccinen kan forhindre, at man infi ceres på ny med den samme HPV typeVaccination med Gardasil mod livmoderhalskræft indgår i dag i det offentliges børnevaccinationsprogram. Vaccinationen er

men forårsager over 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Omvendt kan man også forestille sig en situation, hvor man er infi ceret med eksempelvis HPV 16 og 18, men ikke HPV 6 og 11. Her vil man med vaccination kunne forebygge kønsvorter. Foreløbige forskningsdata kunne også tyde på, at vaccinen kan forhindre, at man infi ceres på ny med den samme HPV type.

Vaccinen beskytter mod de fi re typer Human Papilloma Virus, som udløser de fl este HPV relaterede sygdomme. Vaccinen beskytter imidlertid ikke mod alle HPV-typer, og det er derfor vigtigt, at man fortsat lader sig screene for livmoderhalskræft, for vaccination er ikke en erstatning, men et godt supplement til det offentlige screeningstilbud.

Tilskud til vaccination gælder for alle medlemmer af ”danmark”Den 1. januar 2010 ændrede sygeforsikring ”danmark” sine regler for tilskud til vaccination. De nye regler betyder, at alle medlemmer af ”danmarks” gruppe 1, gruppe 2 og gruppe 5, får refunderet 50 % af udgifterne til vaccination, hvis man henvender sig direkte hos lægen eller på apoteket med recept. Refusionen dækker både selve vaccinen og lægens honorar.

således gratis for alle 12-årige piger frem til de fylder 15 år. Men mange tror fejlagtigt, at det er for sent at lade sig vaccinere mod livmoderhalskræft, hvis man nærmer sig, eller er over 18 år. Op-fattelsen er, at har man først haft sin seksuelle debut, er man også blevet smittet med HPV. Det er imidlertid ikke korrekt. For man er ikke nødvendigvis smittet med HPV efter seksuel debut. Og selvom man er det, er sandsynligheden for at man er smittet med alle fi re HPV-typer, der kan forebygges med vaccinen, minimal.

Hvis man forestiller sig at være smittet med HPV 6 og 11, eller bare én af de to typer, der forårsager kønsvorter, så vil vaccinen fortsat være effektiv overfor HPV-typerne 16 og 18, der tilsam-

Vaccination mod livmoderhalskræft kan beskytte mod de typer HPV, der er årsag til 70 % af livmoderhalskræfttilfældene. Vac-cinen virker ved, at kroppen danner antistoffer mod virusset – uanset alder – og har derfor også effekt hos voksne kvinder helt op til 45-års alderen.

Kvinder i Danmark der smittes med HPVRigtigt mange kvinder smittes hvert år med human papillo-mavirus (HPV). I Danmark betyder det at:• Ca. 3-400 kvinder hvert år får konstateret livmoderhals-

kræft • Ca. 150 kvinder dør hvert år som følge af livmoderhals-

kræft • Ca. 5.000 kvinder behandles hvert år for forstadier til

livmoderhalskræft med et såkaldt keglesnit • Mere end 10 % af alle kvinder vil på et tidspunkt i deres liv

blive smittet med kønsvorter

31

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Nyt fra forskningens verden

32

Fald i rygning fortsætter – færre og færre rygerI løbet af 10 år er der sket en markant reduktion i danskernes rygning. I år 2000 røg 33 % af de voksne danskere. I dag er tallet faldet til 24 %. Samtidig udgør den andel, der er holdt op med at ryge, nu 33 % af voksenbefolkningen, hvilket er rekord. Det viser en ny stor undersøgelse om rygning, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungefor-ening står bag.

”Halvanden million danskere er i dag eks-rygere, og der er en million, der ryger. Det viser, at de initiativer, som staten, kom-munerne, sundhedsvæsenet og de sygdoms-bekæmpende foreninger har iværksat, har båret frugt,” siger chefkonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen.

”Der er hurtig gevinst for hjertesundheden ved et rygestop. Allerede 24 timer efter, at

den sidste cigaret er slukket, er risikoen for blodpropper faldet mar-kant,” siger Charlotte Kira Kimby, sundhedschef i Hjerteforeningen.

Undersøgelsen giver en interessant information om rygestart. En fjerdedel af dem, der ryger, var over 18 år, da de begyndte at ryge regelmæssigt.

”Det er altså en myte at tro, at det at begynde at ryge kun er et børne- og ungefænomen. Derfor skal vi også tænke på forebyg-gelse på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. En nem løsning kunne være helt at forbyde rygning i arbejdstiden”, siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Hans Storm.

Kilde: www.sst.dk

Flere danskere lever med diabetesAntallet af danskere der har diabetes, er steget fra cirka 113.000 i 1996 til cirka 271.000 i 2009. Det fremgår af en ny opgørelse af Det Nationale Diabetesregister.

Stigningen i det samlede antal diabetikere skyldes blandt andet, at diabetikere lever længere, end de gjorde tidligere. Diabetikere får generelt et kortere liv end perso-ner uden diabetesdiagnose. Men forskellen er i de senere år blevet mindre.

Overdødeligheden blandt diabetikere i forhold til ikke-dia-betikere er siden 1996 faldet fra cirka 90 %, til 57 % i 2008. I 2009 steg overdø-deligheden lidt igen til cirka 59 %. Det ændrer dog ikke på, at over-dødeligheden er faldet markant i perioden. Det kan skyldes tidligere diagnosticering og bedre behandling af diabetes.

Opgørelsen over nye registrerede tilfælde viser i øvrigt, at hvor der i 1997 kun var ganske lille forskel på antallet af mænd og kvinder, der fi k konstateret diabetes, så er forskellen i 2007 markant, idet der blev registreret 12.291 nye tilfælde blandt kvinder, men hele 14.215 blandt mænd.

Kilde: www.sst.dk

Motion kan måske forebygge depressionDet er velkendt fra tidligere studier, at fysisk aktivitet kan afhjælpe symptomerne for personer med depression. Nu viser et omfattende studie, at fysisk aktivitet også kan virke forebyggende på depression, og måske forhindre at sygdommen opstår i det hele taget.

Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU har netop publiceret resultaterne af undersøgelsen i det internationale tidsskrift Preventive Medicine. Studiet er et

af de største og mest omfat-tende, der er lavet på området hidtil. Resultaterne, som bygger på 26 års opfølgning af over 18.000 danskere fra Østerbro-undersøgelsen, viser, at der især blandt kvinder synes at være en forebyggende effekt ved at dyrke regelmæssig motion.

Kvinder som enten er fysisk inaktive, eller som kun dyrker let

motion, dvs. mindre end to timer om ugen, har 1,8 gange større risiko for senere at udvikle depression end kvinder, som dyrker meget motion. At dyrke meget motion svarer til mere end fi re timers let motion om ugen eller mere end to timers hård motion om ugen. Blandt mændene tegner det samme billede sig, om end det ikke er lige så tydeligt.

Depression er i denne undersøgelse defi neret som: at have fået diagnose med depression på enten en somatisk eller psykiatrisk afdeling på et hospital.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Uddannelsesniveau spiller ind på ældres men ikke yngres alkoholvanerDen udbredte opfattelse af at ”De bedrestillede drikker mest” gælder ikke. En ny analyse tyder på, at personer med kort ud-dannelse vil have et lige så stort alkoholforbrug i fremtiden som personer med lang uddannelse.

Blandt 25-44-årige med den længste uddannelse var der fær-rest, der drak over genstandsgrænserne. For mænd var det 13 %, mens det var 7 % for kvinder. Blandt de ældste i alderen 65-84 år er mønsteret omvendt med hensyn til overskridelse af genstands-grænsen. Blandt mænd med den længste uddannelse er der med 24 % dobbelt så mange, der drikker over genstandsgrænserne som blandt kortuddannede mænd, hvor det kun er 12 %. Blandt kvinder er forskellen endnu større, da tre gange fl ere kvinder med lang uddannelse, 19 %, drikker over genstandsgrænserne end kortuddannede kvinder, 6 %. I den midterste aldersgruppe 45 – 64 år er der ingen forskel blandt mænd, mens de højtuddannede kvinder drikker mere end de kortuddannede.

At fl ere med lang uddan-nelse overskrider genstandsgrænsen gælder altså kun blandt de ældste. Da der ydermere er en tendens til, at dem med længst uddannelse drikker mindre over tid, samtidig med at de lavest uddannede har øget alkoholforbruget, ses for alkoholforbrug en reduceret social ulighed. Denne tendens illustrerer, at reduktion af den sociale ulighed i sundhedsadfærd ikke entydigt kan betragtes som et mål for positiv sundhedsadfærd i befolkningen.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

er i de senere år blevet

betikere er siden 1996 faldet fra cirka 90 %, til 57 % i 2008. I 2009 steg overdø-deligheden lidt igen til cirka 59 %. Det ændrer dog ikke på, at over-

33

Kvaliteten høj & Prisen lavpå tandbehandlingI Ungarns Smukke Hovedstad Budapest

Tandkroner, broer og implantater m.m. kan de fl este nu få råd til, hvis man tager en lille tandferie til Budapest. Hos Pasarét Dental klinik er personalets faglige dygtighed af højeste international standard.

Klinikkens chauffør henter og bringer dig til lufthavnen – gratis

Klinikken har dansk tolk – gratis

Den offentlige og ”danmark” giver tilskud, som i dk.

Læs mere på vores hjemmeside www.tandtur.dkog på klinikkens www.pasaretdental.hu

Eller ring til Tandtur og få svar på alle dine spørgsmål hos:

Reka Nielsen Tlf.: 62 26 17 21 Formidler af tandbehandling hos Pasaret Dental.

Formaldehyd i nybyggede huse kan give allergi, eksem og kræftNy forskning påviser på ny, at formaldehydkoncentrationen i nogle nybyggede danske huse er langt højere end WHO’s anbe-falede grænseværdi for indeklimaet. I Statens Byggeforskningsin-stituts nyeste rapport fra september 2010 har forskere undersøgt kilderne til den høje koncentration, efter en lignende undersøgel-se fra 2008 påviste en for høj formaldehydkoncentration i hvert fjerde nybyggede hus.

Formaldehydet stammer især fra byggematerialer og overfl a-dematerialer som er træbaserede. Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen forklarer: ”Træplader er meget an-vendt i moderne boliger, men når træpladerne afgiver formalde-hyd, giver det ifølge både Erhvervs- og Byggestyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) et meget usundt indeklima.”

Det usunde indeklima resulterer bl.a. i en risiko for at få al-lergi, eksem og i værste fald kræft. Og koncentrationen viser sig, ifølge SBi’s undersøgelse fra 2008 at være højest i de nyeste huse. Desuden kan fugt fremskynde processen, fordi fugt i f.eks. træmaterialerne sætter fart på udskillelsen af formaldehyd. Det er således ikke kun bagvægge af træbaserede materialer, der udgør risikoen alene, men også øvrige

vægge samt gulv og loft. Det er derfor vigtigt at vide, at også en række træbaserede produkter som anvendes til gulve kan afgive formaldehyd, hvorimod fl ise-, tegl- eller klinkegulv ikke forurener indeklimaet. Indervægge af mursten må således på dette punkt anses for at være sundere for indeklimaet, idet tegl er uorganisk og ikke udskiller formaldehyd. Det betyder også, at råd og svamp har vanskelige levevilkår, da de ikke kan gro i murstensmaterialer.

Kilde: www.byg-i-tegl.dk

Danske kræfttal viser fremgangDanmark nærmer sig de bedste lande, når det gælder 1-års overlevelsen for tre ud af fi re kræftformer, som bliver fulgt i det internationale samarbejdsprojekt ICBP (International Cancer Ben-chmarking Partnership). Det viser de første resultater fra ICBP, som er offentliggjort i det internationale lægetidsskrift The Lancet.

Rapporten dokumenterer, at udviklingen i overlevelse efter kræftsygdom er foregået nogenlunde parallelt i de 12 lande, som deltager i projektet. Resultaterne viser, at der er en tendens til at Danmark i højere grad end Storbritannien nærmer sig de bedst placerede lande, når det gælder overlevelse for tre af de fi re kræftformer, der er undersøgt, nemlig lungekræft, kræft i tyk- og endetarm og kræft i æggestokkene. Men ikke for brystkræft.

Kræft i æggestokke er medtaget som en sjældnere kræftform, der kan være vanskelig at diagnosticere. Overlevelsen er generelt højest i Australien, Canada og Sverige, mens Danmark og Stor-britannien har de laveste overlevelser såvel for 1-års overlevelsen som for 5-års overlevelsen. Norge ligger i en mellemposition.

Undersøgelsen belyser forholdene for patienter diagnosticeret i perioden 1995-2007, det vil sige før introduktionen af pakkeforløb for kræft i Danmark i 2009, men efter Kræftplan I fra 2000 og Kræftplan II fra 2005. Pakkeforløbene har generelt medført kortere forløbstider for udredning og behandling. I den netop vedtagne Kræftplan III ligger fokus blandt andet på at fremme en tidlig diagnostik ved etablering af en diagnostisk pakke. Også den kom-mende revision af pakkeforløbene skal blandt andet se på, om det er muligt at afkorte forløbet yderligere og øge kvaliteten generelt.

Kilde: www.sst.dk

Nye mælkeprodukter skal gøre danskerne sunde70 forsøgspersoner får nu mulighed for i tre måneder at prøve at spise sig sundere i smør, milkshake, brød og bol-ler med valle og højt indhold af korte- og mellemkædede fedtsyrer. Valle er et spildprodukt ved osteproduktion, der normalt bruges til at fodre svin med.

Forsøget ledes af professor dr. med. Kjeld Hermansen fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, der har fået 13,5 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd til undersøgelsen.

”Vi vil undersøge, om mælken kan gøres sundere. Mælkeprodukter er en vigtig næringskilde, og mælk inde-holder mange kort- og mellemkædede mættede fedtsyrer, der sammen med valle muligvis har en positiv effekt, der kan modvirke udviklingen af hjertekarsygdomme og suk-kersyge,” siger Kjeld Hermansen.

Hver fjerde voksne dansker lider af det såkaldt metabo-liske syndrom med for meget bugfedt, forhøjet blodtryk, for meget fedt i blodet og nedsat virkning af insulin. Metabolisk syndrom fordobler risikoen for sukkersyge og femdobler risikoen for hjertekarsygdom.

Kjeld Hermansen påpeger, at dyreforsøg viser, at man kan forbedre insulinfølsomheden og dermed nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme og sukkersyge gennem indtagelse af fl ere kort- og mellemkædede fedtsyrer. Nu skal disse forsøg overføres og testes på mennesker.

Mælkens indhold af de kort- og mellemkædede fedtsy-rer kan øges ved at fodre køerne på gammeldags vis med ensilage.

”Vi vil undersøge, om den type mælkefedt sammen med valleprotein kan bruges til at gøre mælken sundere og nedsætte risikoen for sukkersyge og hjertekarsygdom. Det vil i bedste fald give både en sundhedsgevinst og bi-drage med økonomisk fordel for landbruget,” siger Kjeld Hermansen. Ud over forskere fra Århus Universitetshospi-tal, Århus Sygehus, deltager Aarhus Universitet, Wagenin-gen University, Holland og Trinity College, Irland.

Kilde: www.regionmidtjylland.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

TANDIMPLANTATER

EN TAND BILLIGERE

Hamlet Implantat og Kæbe-

kirurgi tilbyder implantater i

bedste kvalitet til fast, lav pris.

Vi sikrer dig:

• Kort behandlingsforløb

• Færre gener

• 3-D panoramarøntgen

• Bedøvelse i sikre rammer

Ring på 3817 0650

www.hamlet.dk

FASTE LAVE PRISER

Implantat med krone

13.900,-

Implantatløsning fuldkæbe

fra 75.000,-

Tryklåsprotese (4 implantater)

36.500,-Alle kroner er dansk produceret.

Alle har råd til et fl ot smil

Underernæring plagerhovedjægernes efterkommereEngang var der mad nok til Vest Timors stolte hovedjægere. Beliggende længst mod syd i det enorme indonesiske arkipelag, blev øen hvert år gennemvædet af halvanden til to meter nedbør. Men i dag kan indbyggerne ikke længere stole på klimaet, for i stedet for livgivende regn bringer det tørke og sult til områdets familier.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard

RASK Magasinet, Vest Timor, Indonesien: Det grønne land-skab danser hoppende forbi bilens ruder. De sidste 30 km fra hovedvejen ud mod landsbyen Anin dækker asfalten kun pletvis, og visse steder er der blot en 10 cm tynd bræmme tilbage. De krogede bjergveje gør det derfor svært for jeepens brede dæk at fi nde underlaget, og efter en times bumletur er det en temmelig rystet gruppe læger, der står ud af bilen.

Holdet er fra Jakarta, Indonesiens hovedstad, og for dem er dette en helt anden verden. Megabyens højhuse er byttet ud med stråhytter og åbne ildsteder, og rundt om dem dukker nysgerrige ansigter op i det tiltagende mørke. Dr. Trevino Pakasi går som den første en runde og hilser på. Han er nemlig den eneste, der har været her før, og derfor er det også ham, der står for at introdu-cere.

Klimaforandringer hindrer vækstTidligere var området omkring landsbyen Anin kendt for sine hovedjægere, der indtil for blot få generationer siden gjorde det usikkert at færdes i bjergene heromkring. I dag er kampen om skalpene dog byttet ud med kampen for mad, for landsbyen

ligger i en af de egne i området Nusa Tenggara, der er hårdtest ramt af klimaforandringer. Førhen gav regnen familierne nedbør og mad til hele året, men i dag kan markerne blot yde til otte måneder. Resten af tiden må familierne købe sig mætte, men på en indkomst, der for de fl este ikke er på mere end 10 dollars om måneden, er det svært. Den nu kroniske sult kan tydeligt ses på de tidligere så stolte hovedjægeres efterkommere. For mange af børnene under fem år i landsbyerne vokser ikke, som de skal, siger Dr. Trevino, der er ansat ved Jakartas Universitets medicinske fakultet og samtidig arbejder for NGO’en, Yayasan Balita Sehat (YBS).

Dr. Trevino har fulgt udviklingen på øen siden 2007, hvor han i forbindelse med en afhandling boede i Anin i seks måneder. På de blot tre år, der er gået siden, har han set, hvordan familiernes situation bliver værre og værre, fordi vejret leger kispus med de traditionelle dyrkningsmetoder. Det betyder i dag, siger han, at op mod 87 procent af børnene under fem år i de tre landsbyer, YBS arbejder i, er anæmiske, 75 procent ikke vokser, som de skal på grund af sult, mens 65 procent er moderat eller alvorligt under-vægtige.

”Førhen var der en skarpt adskilt tør og våd sæson. I dag reg-ner det lidt hele tiden, men det betyder både, at bønderne ikke ved, hvornår de skal så, men også, at der kommer mindre vand.”

Fars dag sætter fokus på børnenePå den støvede plads, der udgør Anins centrum, er det da heller ikke synet af tykke eller velnærede børn, der springer i øjnene. Små, men i dagens anledning festligt og traditionelt klædt i ikat-vævede stoffer, står de nysgerrigt kiggende i de få træers skygge eller under husenes halvtage for at følge med i, hvad der sker. I dag er alle deres fædre nemlig samlet med repræsentanter for YBS til en improviseret Fars Dag, for det er den eneste mulighed for sundhedspersonalet i området og lægerne i organisationen at nå ud til familiernes overhoveder på.

”Samfundet her er meget mandsdomineret. Derfor har vi fundet ud af, at det ikke nytter noget kun at tale med kvinderne. Fædrene skal også have forståelse for, hvad det betyder for deres børn, når de ikke får den rigtige mad eller nok at spise.”

Vest Timor Øen Timor ligger i den sydlige del af Indonesien i om-rådet Nusa Tenggara. Den er i dag delt mellem øst og vest, da den østlige del i 1999 opnåede selvstændighed fra Indonesien. Den vestlige halvdel dækker et område på 15.850 km2 og er hjem for omkring 1,5 million men-nesker. Langt de fl este er kristne (92 procent), og ifølge organisationen YBS, lever 30 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Gennemsnitsindkomsten er blot på hvad der svarer til 1.850 kroner om året.

34

Allerede fra morgenstunden er det tydeligt at se, at foredraget har trukket de rigtige mennesker til. Selveste lederen af landsbyen er mødt frem sammen med rådet af ældre. I traditionelle dragter hilser de lægerne fra Jakarta velkommen ved at give hånd, trykke næsen mod den fremmedes og endelig hænge et vævet tørklæde om halsen på dem. Ceremonien tager en times tid og er vigtig, siger Dr. Trevino, for man kommer ingen vegne her uden at respektere de lokale traditioner.

De fem punkterI de snart tre år, han fast er kommet til Anin, er han da også blevet en del af det lille samfund. Han har allerede været med

De traditionelle huse i Anin-området er bygget af græs og hø. I dag bygger indbyggerne dog også huse af palmegrene, men stadig bibeholdes de gamle hytter, for de er gode til at huse køkkenet og opbevare madvarer. Her ses udsigten til bjergene i baggrunden og et hus til familiens svin foran.

til at implementere halvårlige sundhedsun-dersøgelser af alle børn under fem år, men meget mere kan gøres, siger han.

”Der er store problemer med malaria, diarre, underernæring, hygiejne og at få mødrene til at amme deres børn længe nok. Det er de fem punkter, vi underviser i her i dag.”

Ved fem forskellige borde står kvinderne klar med information og eksempler på det, mændene i formiddagstimerne hører fra Dr. Trevino og en medicinstuderende, han har med fra Jakarta. Men hvor de under foredraget har siddet let apatisk tilbagelænet på de hvide plastikstole, så er deres koncentration til stede nu. Ved det

Græshytterne i Anin bruges i dag til køkken. Konstruktionen gør dem egnede

til opbevaringssted for majs og andre fødevarer samt er gode til at holde den åbne ild gående under madlavningen.

35

første bord står fade parat med madpyramidens fødevaregrup-per, og mændene skal her besvare spørgsmål om ernæring. Dr. Trevino trækker på smilebåndet og beder mændene om at huske på, at børnene har brug for mere af det gode, end de selv har. Normalt får manden nemlig den første og største portion, men det ser lægen gerne ændret.

Ligeledes skal mændene vænne sig til, at de lige så godt som mødrene kan hjælpe med at lave pulver mod dehydrering, når et barn har diarre. De får hurtigt opskriften: en stor spiseskefuld sukker med top, en kvart teskefuld salt og vand. På bordet får de lov at blande ingredienserne, og både det og konkurrencen om at

dække en madras hurtigst med et malarianet får kampgejsten op i de tidligere hovedjægere.

Kød på bordetTil ære for lægerne bliver en ged slagtet i middagsheden. For at blive klar til festen efter foredraget i aften bedes en hurtig bøn, mens halsen skæres over. Nogle af lægerne er muslimer, og derfor halal-slagtes geden, selv om indbyggerne i Anin er kristne. Dr. Trevino ser til. Da de sidste krampetrækninger har forladt gedens krop, hænges den op med et reb om halsen i et træ. Med spidse knive snitter en mand og en dreng i skindet og begynder at tage

Fædrene virker i starten af foredraget apatiske, men som praktisk indlæring og konkurrencer tager over, bliver de mere interesserede.

Børnene, som dagen i dag i virkeligheden drejer sig om, er klædt på i deres fi neste tøj, for at hædre gæsterne fra Jakarta.

36

Tænder, som sidder fast, som kan bruges til at tygge med,som du tør le og grine med!

MALMÖ IMPLANTATGRUPPFriisgatan 31 · 21421 Malmö

Tlf. 0046 4097 5757 · Fax 0046 4030 5627tandl@stefanohlsson-dental.se · www.malmoimplantatgrupp.se

TANDIMPLANTAT

Med tandimplantater har vi i 20 år kunnet hjælpe mange mennesker til et liv med en bedre kvalitet.

Vi kan derfor tilbyde den bedste individuelle løsning med hensyn til udseende og fysiske forudsæt-ninger. Det system vi vælger er f.eks. Brånemark, Astra.

Det er en stor fordel, at hele behandlingen sker på vor klinik.

Du er velkommen til en uforbindende konsultation, som kan blive begyndelsen til et nyt og rigere liv!

MALMÖ IMPLANTATGRUPP

Stefan Ohlsson

Hjemmeside hjælper mænd i krisewww.forebygselvmord.dk er en hjemmeside, der sætter særlig fokus på, når mænd har selvmordstanker eller har forsøgt selvmord. Siden, der er lavet som støtte til både mænd og deres pårørende, er etableret af cand.psyk. Bente Hjorth Madsen og journalist Inger Anneberg og den rum-mer blandt andet 12 fortæl-linger om mænd, der alle er kommet igennem en krise. Hjemmesiden rummer også en psykologs opsamling på de krisesituationer, som mændene har været igennem, og den har en række konkrete links og telefonnumre til mænd og deres pårørende.

I sidste udgave af RASK kunne du læse en af fortæl-lingerne fra www.forebygselv-mord.dk, nemlig historien med Morten, som fortæller, hvor-dan han overvandt sin krise. Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Madpyramiden er lagt på fade i anledning af Fars Dag. Lægerne appellerer til fædrene om at give deres børn fl ere grøntsager, fordi vitaminmangel er udbredt.

det af. For Anins tidligere hovedjægere er meget forandret på to generationer, for alt undtagen gedens kranie efterlades bart - men ikke alt er til det bedre.

Klimaforandringer er nemlig skyld i, at børnene her er underer-nærede. Kun få dage er der mad nok til tre måltider og de fl este uger, hvis ikke måneder, er der ikke kød på bordet. For at give landsbyboerne lidt hårdt tiltrængt protein, har Dr. Trevino og YBS indledt et hønseprojekt, hvor beboerne kan låne penge til at avle høns. Et andet tiltag har været at anlægge en lille sø, hvor fi sk kan opdrættes i regntiden, men begge dele går langsomt frem, sukker Dr. Trevino.

”Folk her er meget traditionelle. Hvis de ikke har gjort noget før, så vil de se det virker, før de selv investerer penge i det. Derfor har vi udvalgt et par familier som eksempler, og så håber vi, at resten af landsbyen vil følge trop.”

Orm og hygiejneNormalt er det dog ikke fædrene men mødrene, som YBS snakker med. Det er dem, der til daglig står med børnene og dem, der laver maden. Derfor er det også vigtigt for sundhedspersonalet at få dem til at forstå vigtigheden af, at børnene får en ormekur hvert halve år. Alt vand i landsbyen stammer nemlig fra brønde eller fl oder, og begge steder fl orerer bakterier og larver. Børnene optager dem enten gennem vandet, jorden eller fra det, de spiser, og det forværrer optagelsen af maden. Ormene æder vitaminerne og proteinerne, inden de små rollinger selv når at optage dem i kroppen, og det forværrer yderligere deres helbredstilstand.

Det samme kan manglende hygiejnen gøre, for toiletter er sjældne og håndvask ikke noget, familierne tager alvorligt. I dag bliver fædrene dog testet i det, ligesom de bliver belært om, hvor let det er at grave et hul i jorden, som kan bruges til toilet. Det, sammen med dagens andre punkter, håber lægerne, vil være med til at forbedre børnenes chancer for et sundere liv.

Lægerne takker afSker der ikke noget, ser det slemt ud for de tidligere hovedjæ-gere. I dag lader det til, at tre fjerdedele af børnene ikke vil vokse til normal højde og drøjde på grund af den kroniske underernæ-ring, og den udvikling skal helst vendes, siger Dr. Trevino. At det vil tage tid, ved han, men han håber, at tiltag som i dag kan være med til at sætte fokus på situationen hos fædrene, og at folkene bag YBS på den måde kan nå børnene. Med dem vinkende og hvinene efter bilen sætter lægerne sig igen ind i jeepen og kører ud på den lange, hullede vej i et af Indonesiens fattigste hjørner.

37

Nyt på disken• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

38

Avène Cicalfate – multianvendelig nyhed til beskadiget og irriteret hudHuden er vores bedste forsvar mod påvirkninger udefra – så længe den er intakt. Men snitsår, hudafskrabninger, overfl adiske forbrændinger, splinter og glasskår kan åbne

adgangen for bakterier, svamp, virus og der-med betændelse, der hindrer såret i at hele og øger risikoen for ar.

Den beskadigede hud skal derfor beskyttes, så sårhelingen får de bedste betingelser.

Cicalfate Cream er en antibakteriel reparati-onscreme til ikke-væskende, irriteret og skadet hud. Cremen indeholder zinksulfat og kobber-sulfat, der virker hæmmende på bakterier, mens sukralfat danner en beskyttende hinde over det beskadigede område og fremmer helingsproces-sen. Et højt indhold af Avène Termalkildevand virker beroligende og blødgørende på huden.

Cicalfate Cream kan bruges til alt – fra tørre, revnede læber og tørre pletter til insektbid, rød numse, solskoldning og irriterede slimhinder. Uundværlig i kufferten, toilettasken og på badeværelseshylden. Til spædbørn, børn og voksne. Avène Cicalfate Cream er selvfølgelig uden parfume og uden parabener. En tube med 40 ml creme koster ifølge vejl. pris kr. 99,50. Alle Avènes produkter fås på apoteket.

Læs mere på www.apotekernes.dk

Spring køen på apoteket over med nyt, nemt og sikkert online apotek På Webapoteket kan danskerne nemt og brugervenligt handle den medicin, de normalt står i kø for at hente. Webapoteket er godkendt af e-handelsfonden og er et sikkert alternativ til indkøb af medicin på nettet.

Hovedpinepiller, hostesaft, håndcreme eller receptmedicin kan nu nemt indkøbes på nettet. Webapoteket er et nyt initiativ, som giver danskerne mulighed for at foretage deres apoteksindkøb ved PC’en. Det kræver intet særligt log-in, og der er et rigeligt

udvalg blandt de over 3000 varenumre. Varerne leveres hurtigt og nemt til adressen.

”Mange af vores kunder efterspørger muligheden for enkelt at kunne handle medicin og andre apoteks-varer på nettet. Vi giver dem valgmuligheden, og samti-digt har de den tryghed, at Webapoteket er et dansk

apotek, som er kontrolleret af Lægemiddelsstyrelsen. Det er deres garanti for sikker medicinhandel på nettet,” siger Lars Persson, der sammen med Henning Lukasen har startet Webapoteket.

De to apotekere driver henholdsvis Hadsten og Ringkøbing Apotek.

Ud over den udførlige beskrivelse, der følger med hvert eneste lægemiddel på Webapoteket, kan man stille spørgsmål online til uddannede farmaceuter eller tage telefonisk kontakt. Derved adskiller Webapoteket sig kun fra det fysiske apotek ved, at man sparer turen og køen i butikken.

Læs mere på www.webapoteket.dk

Foto: Scandinavian Stock Photo

Grøn Balance – ny serie af økologiske produkterI næsten 750 dagligvarebutikker i hele landet vil 2011 begynde med en nyhed, som er til at få øje på. Med sloganet ”Ha’ en grøn dag” kommer den nye produktserie Grøn Balance til at præge hylderne i SuperBest, Spar og Kiwi.

Efteråret er blevet brugt på at forberede lanceringen ved at få udvalgt og udviklet produkter, der både er effektive og skån-somme og få dem certifi ceret inden for de mest ambitiøse og troværdige mærkningsordninger. Derfor bærer Grøn Balance mærker som Svanen, Ø-mærket og Astma-Allergi Danmarks mærke. I mange tilfælde har produkterne fået fl ere af mærkerne, fordi der fx både tages hensyn til allergi og miljø.

”At Grøn Balance dækker forskellige typer af produkter vil være en stor fordel for de travle forbrugere. De kan fx være sikre på, at fødevarerne er økologiske, og at vaskemidlerne har et

minimalt indhold af skadelige stoffer uden at skulle studere produkterne nærmere. Derfor håber og tror vi på, at Grøn Balance bliver det naturlige valg for mange af vores kunder,” fortæller Indkøbs- og Kategoridirektør for SuperGros Per Thau.

I første omgang kommer der 25 pro-dukter på hylderne, men allerede i løbet af foråret kommer der fl ere til. Det er planen, at Grøn Balance skal vokse i de kommende år og være med til at få fl ere kunder til at handle i SuperBest, Spar og Kiwi.

Læs mere på www. www.groenbalance.dk

Få naturlig hjælp mod nedstemthed om vinteren med Velzina kapslerSelv om det så småt går mod lysere tider, er der stadig mange, der føler sig nedtrykte eller modløse i vinterens mørke. Det kan derfor være vanskeligt at leve et godt og aktivt liv, når humøret daler. Men en naturlig løsning på problemet kan være planten perikon, der påvirker omsæt-ningen af stoffet serotonin og har været anvendt i mange år ved følelsesmæssige ubalancer. Velzina er et naturlæge-middel, der indeholder perikon, og midlet kan anvendes mod nedtrykthed, modløshed og tristhed. Produktet kan uden recept anvendes af alle voksne og unge over 12 år.

Helt ny forskning viser, at det er ideelt at starte med perikon, især hvis man er oppe i årene, da der sjældent optræder bivirkninger ved brug af perikon. Det er en medvirkende årsag til, at mange anser perikon for det ideelle produkt at starte med, når humøret svigter.

Man skal kun tage en kapsel Velzina om dagen for at opnå virkning. Som en ekstra hjælp indeholder produktet et såkaldt ’humørbarometer’, hvor man kan registrere udviklingen i sit humør. Velzina kapsler kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og på apoteket.

Læs mere på www.mezina.dk Foto

: PR-

Foto

, Mez

ina.

Foto

: PR-

Foto

, Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

.Fo

to: P

R-Fo

to, S

uper

Gro

s.

minimalt indhold af skadelige stoffer uden at skulle studere produkterne nærmere. Derfor håber og tror vi på, at Grøn Balance bliver det naturlige valg for mange af vores kunder,” fortæller Indkøbs- og Kategoridirektør for SuperGros Per Thau.

dukter på hylderne, men allerede i løbet af foråret kommer der fl ere til. Det er planen, at Grøn Balance skal vokse i de kommende år og være med til at få fl ere kunder til at handle i SuperBest, Spar og Kiwi.

Foto

: PR-

Foto

, Sup

erG

ros.

optræder bivirkninger ved brug af perikon. Det er en medvirkende årsag til, at mange anser

Man skal kun tage en kapsel Velzina

en ekstra hjælp indeholder produktet

humør. Velzina kapsler kan købes hos

Læs mere på www.mezina.dk Foto

: PR-

Foto

, Mez

ina.

adgangen for bakterier, svamp, virus og der-

så sårhelingen får de bedste betingelser.

onscreme til ikke-væskende, irriteret og skadet hud. Cremen indeholder zinksulfat og kobber-sulfat, der virker hæmmende på bakterier, mens sukralfat danner en beskyttende hinde over det beskadigede område og fremmer helingsproces-sen. Et højt indhold af Avène Termalkildevand virker beroligende og blødgørende på huden.

revnede læber og tørre pletter til insektbid, rød numse, solskoldning og irriterede slimhinder. Uundværlig i kufferten, toilettasken og på badeværelseshylden. Til spædbørn, børn og voksne. Avène Cicalfate Cream er selvfølgelig uden parfume og uden parabener. En tube med 40 ml creme koster ifølge vejl. pris kr. 99,50. Alle Avènes produkter fås på apoteket.

Foto

: PR-

Foto

, Apo

teke

rnes

A.m

.b.a

.

Ny måltidsbog, der kan få selv mænd til at længes efter sund madBirgitte Escherich har med en solid baggrund som professi-onel gastronom, indehaver af Kostkompagniet og kendt fra bl.a. ”Ha’ det godt”-programmerne på DR og for at være en af Danmarks mest velrenommerede sundhedsstrateger netop udgivet kogebogen ”Kloge kvinder kræsne mænd – begavet mad til mand og børn”, der vil være til hjælp i mange hjem til også at få mænd til at synes om sund mad.

”Kloge kvinder kræsne mænd” er den ultimative sunde måltidsbog til kvinden, der desperat og uden den store succes, har prøvet at indføre mere sundhed til familiemåltiderne. Den giver på snedig vis fi f til at smugle mere sundhed ind i mandens og børnenes liv, uden at de aner det: Nye sunde hakkebøffer, ny sauce, grøntsager forklædt som syndigheder, ”grønt-forlænget kød” forklædt som kød, kager i nye formler, og brød med kloge krummer. Alt i alt en hverdags-platform, der giver mening hele vejen rundt. Med en humoristisk mande-hørme-box får man til hver opskrift ideer til at præsentere måltidet på mandens præmisser, hvor kødet og mormor-faktoren er i fokus. Bl.a. vil man score mange kokke-point på intelligent brug af fl øde, smør, bacon og bøf – i mode-rate mængder og efter de 8 kostråd. Opskrifterne er en lettelse for de mange mænd og kvinder, der i de seneste år har oplevet en kvælende sundhedsfanatisme.

Kort sagt: ”Kloge kvinder kræsne mænd” er kalorier, hvor sidste ny forskning om gastronomi, ernæring, smag og økologi går direkte ind i mande-dna’et til stor sanse-fryd for alle om bordet. ”Kloge kvinder kræsne mænd – begavet mad til mand og børn” er på 224 sider, koster 250 kr. og er netop udkommet.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

Spirer er sunde og lækre og lette at dyrke selv ifølge ny bogSpirer er populære som slankemad, fordi de er fulde af vitaminer, mineraler, enzymer og antioxidanter. Spirer indeholder fi bre og væske til gavn for fordøjelsen. Specielt spirer af linser og bønner har desuden et højt indhold af proteiner. Spirer har også en anden fordel: Deres fedt- og kalorieindhold er meget lavt.

Miriam Sommer ved alt om spirer og hun har derfor samlet al grundlæggende viden om spiredyrkning i en bog, ’Friske Spirer – en guide til spiring’.

De spirer man kan købe i dagligvarehandelen er ofte kedelige, men når man dyrker sine egne spirer får man både sjove oplevel-ser, lækker smag og sund mad. Og det er nemt at dyrke spirer selv. De tørre frø, bønner, ærter, linser, korn eller kerner skal bare ligge i blød nogle timer. Derpå skylles de, drypper af og så op i en glasskål eller et syltetøjsglas med et fugtigt klæde over. Ingen brug af jord eller vat. De næste 4-7 dage vokser spirerne så i ro og mag. Man skyller dem kun to gange om dagen. Når spiren er minimum 1 cm lang skylles en sidste gang, og så er spirerne klar til salatskålen.

Ud over at det er tilfredsstillende at dyrke sin egne spirer, så er det også billigt og man kan dyrke over 40 forskellige spireegnede sorter. Man kan dyrke spirer af grøntsags- og krydderurtefrø, tre sorter af bønner, alle spiselige linser, næsten alt korn og ker-ner med skaller. Sorterne forhandles alle i Danmark i de fl este helsekostbutikker. Der har bare manglet lettilgængeligt, profes-sionelt udarbejdet materiale på dansk om, hvordan man dyrker de forskellige typer spirer. Det er der så nu.

Bogen ’Friske Spirer – en guide til spiring’, som er stærkt inspire-rende, kan købes via hjemmesiden www.forlagetfriskespirer.dk.

Læs mere på www.friskespirer.dk

Sund basismad fattig på kulhydrat – godt for insulinresistente samt alle andreFADL’s forlag, som egentligt udgiver bøger til medicinstuderende, udgiver også en lang række titler til det ’brede marked’, som

forlaget kaldet det. En helt ny udgivelse er kogebogen ’Sund base – fattig på kulhydrat, rig på smag’, skrevet af Mai-Britt Andreasen, der både er uddannet indenfor ernæring og sundhed, men som også døjer med insulinresistens og polycystisk ovarie syndrom. På den baggrund har hun med stor ekspertise udarbejdet delikate opskrifter, der er fattige på kulhydrater, og netop derfor sikrer, at blodsukkeret påvirkes mindst muligt. Det er et fornuftigt princip for insulinresistente, men i lige så høj grad også for alle andre, idet blodsuk-

kersvingninger påvirker alle. Opskrifterne er lette, meget inspirerende og alle rettere er

smukt og inspirerende fotograferet. Fisk, frugt og grønsager dominerer opskrifterne, men der er også et helt kapitel helliget ’mormormad’, som gør en helt blød i knæene og ansporer til straks at give sig i kast i køkkenet.

Kogebogen er en visuel fryd for øjet og er meget gennemarbej-det. ’Sund base – fattig på kulhydrat – rig på smag’ kan bestilles hjem i alle boghandlere eller kan købes via forlagets hjemmeside.

Læs mere på www.forlag-fadl.dk

Foto: PR-Foto, Politikens Forlag.

Foto: PR-Foto, FAD

L’s Forlag.

39

Foto

: Ras

mus

Thy

rrin

g, V

mar

k.

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 54woc@vip.cypercity.dkwww.edta-patientforeningen.dk

En skånsom medicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt

Vi tager hånd om din sag fra start til slut

I Erstatningsgruppen er vi specialister i erstatnings- sager og hjælper dig blandt andet med:

• Kontaktmedforsikringsselskaber• Valgafspeciallæge• Opgørelseaferstatningskrav• Detkommunaleforløb

Er du kommEt til skadE?

litten Posselt olsenlpol@advodan.dk

anita aa. Pedersenaaap@advodan.dk

Berit møller lenschowbeml@advodan.dk

ADVODAN Brørup Tlf.: 7538 1577 • www.erstatningsgruppen.dk

Kontakt Erstatningsgruppen, så tager vi en gratis og uforpligtende gennemgang af din sag.

Cøliaki– en livslang sygdom, der for sjældent diagnosticeresSygdommen cøliaki er en kronisk sygdom, der udløses af proteiner, som fi ndes i hvede, byg og rug. Populært kaldes disse kornproteiner for gluten og nogle kalder da også cøliaki for glutenallergi, selv om det er lidt misvisende, da fødevareallergi udløses af en anden mekanisme. Cøliaki skønnes at ramme mellem 0,5 og 1 % af befolkningen, svarende til op mod 50.000 danskere, men langt færre ved, hvad de fejler. Ifølge formanden for Dansk Cøliakiforening, Casper Pihl Rasmussen, er en af forklaringerne, at danske læger mangler viden om cøliaki.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen, hvor tarmens overfl ade øde-lægges og optagelse af næringsstoffer derfor nedsættes. Cøliaki forårsages af gluten, som fi ndes i kornsorterne, hvede, byg og rug. Gluten er et proteinkompleks, bestående af proteinerne glia-din og glutenin, som kombineret med stivelse fi ndes i frøhviden på de nævnte kornsorter. Det er gluten, der giver hvedemelet dets bageegenskaber og godt brød, som de allerfl este nyder at spise uden problemer. Hos cøliakere medfører gluten imidlertid en direkte skadelig immunreaktion i tyndtarmen.

Tyndtarmen er mellem 4 og 6 meter lang og er placeret mellem mavesækken og tyktarmen. Tarmens vigtigste funktioner er op-tagelse af næring fra føden samt transport af føde, men den har

også en vigtig funktion for immunforsvaret. Tyndtarmen består af en slimhinde omgivet af lag af muskler. Slimhinden virker dels som barriere mod skadelige stoffer og dels som overfl ade for optagelse af næring. Den omkringliggende muskulatur gør tynd-tarmen i stand til at lave såkaldte peristaltiske bevægelser, der hjælper til at tømme tarmen. Derudover er der andre bevægelser, der har til formål at blande føden med fordøjelsesenzymerne. Tyndtarmen er foldet mange gange, så den indre overfl ade er mange gange større, end den ellers ville være. De store folder kaldes plicae. På disse folder er der mikroskopiske fi ngerlignende fremspring, villi, og på de enkelte tyndtarmsceller sidder de yderli-gere mikrovilli. Alle disse folder og villi øger tarmens overfl ade fra cirka en halv kvadratmeter til op mod 200 kvadratmeter.

Immunreaktion i tyndtarmen medfører ofte følgesygdommeEn normal tyndtarmsoverfl ade er således tæt besat med villi, men når personer med cøliaki spiser mad med gluten, skader protei-nerne tyndtarmens frynsede slimhinde, så villi og mikrovilli så godt som helt forsvinder. Tarmens overfl ade reduceres dermed drastisk og maden fordøjes dårligere, så vitaminer og andre nærings-stoffer ikke bliver optaget, som de skal. Det vides ikke, hvorfor gluten forårsager denne reaktion, men når først sygdommen er brudt ud, vil tarmen vedblivende blive beskadiget ved indtagelse af gluten. Det er imidlertid forskelligt fra person til person, hvor skadeligt gluten er for tarmen.

Cøliaki manifesterer sig ofte ved symptomer som fx øget tarm-luft, mavesmerter, tynde afføringer og underernæring. Det er ikke usædvanligt, at en cøliaker klager over træthed, ledsmerter, vægt-tab og almen utilpashed førende til tristhed. Nogle har mange og tydelige symptomer, andre næsten ingen. Herudover kan der optræde en række symptomer på dårlig ernæring, der manife-

Genetiske faktorer gør sig gældende for udvikling af cøliakiÅrsagen til, at nogle personer udvikler cøliaki, er endnu ukendt, men man ved, at sygdommen pludselig kan bryde ud, hvis modstandskraften er påvirket, fx ved en infektion. Arvelige faktorer gør sig gældende, for vævstyperne HLA-DQ2 og DQ8 er begge associeret med øget risiko for udviklingen af cøliaki og nødvendige for udviklingen af sygdommen. Genetisk betragtet er cøliaki en polygenetisk lidelse (dvs. fl ere genetiske faktorer gør sig gældende). Det er opgjort, at HLA-DQ2 og DQ8 udgør omkring 40 % af denne genetiske risiko, mens non-HLA gener udgør resten. HLA-DQ2 fi ndes hos omtrent 90 %af cøliakipatienterne, mens resten er associeret til DQ8. Omtrent 30-40 % af kaukasiere er bærere af enten DQ2 eller DQ8, men blot 3 % af disse udvikler sygdommen.

Kilde: www.ssi.dk, Statens Serum Institut

40

Registreret Alternativ Behandler

-nu også med tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”se mere på www.sygeforsikring.dk

Praktiserende Akupunktører375 registrerede akupunktører

Tlf. 7025 2509 • info@aku-net.dk • www.aku-net.dk

AkupunkturbehandlingAkupunkturbehandlingAkupunkturbehandlingAkupunkturbehandling

sterer sig som knogle- og muskelsmerter, dehydrering, jernmangel, anæmi, ophør af menstruationen m.m. Cøliaki optræ-der hyppigt sammen med autoimmune sygdomme, fx. insulinafhængig diabetes, selektiv IgA-mangel, som er en immunde-fekt, samt andre kroniske infl ammatoriske bindevævssygdomme. Derudover udvikler en del sekundær laktoseintolerans. Hos børn gør noget særligt sig gældende, idet der eventuelt ses væksthæmning. Netop fordi symptomerne er så forskellige og nogle gange er diffuse, har rigtigt mange sygdommen, uden at vide det. Ødelæg-gelsen af tarmens slimhinde er der dog stadigvæk med dårlig optagelse af vigtige næringsstoffer til følge. Derfor opdages cøliaki mange gange først, når alvorlige følgesygdomme viser sig.

Diagnosen stilles ved vævsprøver fra tolvfi ngertarmen, men i blodprøver ses IgA antistoffer mod transglutaminase samt gliadin. Der kan desuden foretages vævstypebestemmelse, som kan under-støtte fund af antistoffer i blodprøven. Den endelige diagnose hviler dog oftest på biopsien, samt bedring som følge af glutenfri kost.

Manglende viden om cøliaki blandt danske lægerDet skønnes, at der i Dan-mark fi ndes omkring 50.000 cøliakere, da kliniske studier har vist, at hyppigheden af cøliaki formentlig er så høj som mellem 0,5 og 1 % af befolk-ningen. Men det vides ikke præcist, hvor mange der rent faktisk har cøliaki i Danmark, og mange cøliakere ved heller ikke selv, hvad det er, de fejler. Men nedslidningen af tarmen er der stadig, og snart står følgesygdomme på spring som fx knogleskørhed eller i værste fald tarmkræft. Der kan være fl ere forklaringer på, at så få er er diagnosticerede.

”Ifølge min opfattelse, er en af forklaringerne nok, at der er manglende viden om cøliaki blandt danske læger, specielt blandt de ældre læger, for vi kan i dag spore en hurtigere diagnosticering, når patien-

Glutenfri kostHvis en person med cøliaki spiser en glutenfri kost, heler tyndtarmens overfl ade, og evnen til at optage næringsstoffer bliver langsomt normal. Hvis man igen spiser mad med gluten, bliver tarmen atter skadet. Derfor er det meget vigtigt, at personer med cøliaki spiser glutenfrit resten af livet.

Også dyr kan lide af cøliakiHos hunderacen irsk setter fi ndes der en arvelig form for intolerance, den såkaldte gluten enteropati. Gluten enteropati bety-der ’sygdom i mavetarmkanalen der skyldes gluten’. Hunden vil have kronisk diarre og vil have svært ved at tage på i vægt. Det er derfor nødvendigt med foderskift til et foder, der ikke indeholder gluten.

Gluten fi ndes i hvede, byg, rug, havre, emmer, enkorn og spelt og dermed i mange helt almindelige føde-varer.

Foto: Scandinavian Stock Photo.

terne kommer hos yngre læger. Så samlet set er kendskabet til cøliaki blandt læger ikke godt nok,” siger formand for Dansk Cøliaki Forening, Casper Pihl Rasmussen.

”I Dansk Cøliaki Forening vurderer vi ud fra antallet af medlemmer, at der er mellem 4.000 og 5.000 diagnosticerede patienter, men vi kender ikke det præcise tal. Det gør det heller ikke lettere, at syg-dommen ikke bliver indberettet.”

Mange mennesker lider i årevis med symptomer på cøliaki. Når de endelig når frem til at blive undersøgt for sygdom-men, vil de typisk blive bedt om at gå på en glutenfri kost i tre måneder, for dernæst at skulle indtage en glutenholdig

kost inden en blodprøve tages. ”Det er helt unødvendigt. Det der irriterer mig allermest,” siger Casper Pihl Rasmussen, ”er at man ikke kan få indført, at man får taget en blodprøve med det samme og får den undersøgt for antistoffer. Diagnosen stilles med sikkerhed udelukkende via en tarmbiopsi, men kan dog stilles med en blodprøve.”

”Sygdommen kan derfor godt sammen-lignes med diabetes,” siger Casper Pihl Rasmussen, ”for behandlingen for cøliaki er at følge en diæt. Hvis man overholder sin diæt og helt udelukker gluten i sin kost, er der ingen dokumentation for følgesygdomme.”

41

Nyt om helse

42

Nyt om helse

42

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Danmark med i EU-projekt om alternativ behandlingEuropæiske forskere er gået sammen i forskernetværket CAM-brella. Formålet er at afdække, hvor der er behov for mere forskning i alternativ behandling. Fra Danmark deltager forskere fra Syddansk Universitet. Forskerne skal blandt andet indsamle eksisterende viden om, hvem der bruger alternativ behandling og hvorfor, hvem der tilbyder alternativ behandling og hvordan lovgivningen er i de forskellige europæiske lande. Projektet er støttet af en EU-bevilling på 1.5 millioner euro (ca. 11 millioner kroner). Arbejdet skal munde ud i anbefalinger til EU om, hvor der er behov for at sætte forskning i gang, og hvordan forskningen skal gribes an.

Professor Helle Johannessen er en af tre forskere fra Syddansk Universitet, der deltager i CAMbrella. Hun er leder af en arbejds-gruppe, som skal undersøge de europæiske borgeres behov. Gruppen skal blandt andet fi nde ud af, hvilke rettigheder bor-gerne har og deres behov for information, sikkerhed og kvalitets-kontrol i forhold til alternativ behandling.

Forskerne skal fremlægge deres konklusioner i løbet af 2012. Og Helle Johannessen er optimistisk med hensyn til, at arbejdet kan føre til EU-fi nansieret forskning på området.

”Jeg tror personligt, at når EU har bevilget penge til dette pro-jekt, så er det fordi, de gerne vil rette den fremtidige forskning i alternativ behandling mod de områder, der særligt mangler viden om,” siger hun.

Kilde: www.vifab.dk og www.cambrella.eu

Styrk immunforsvaret med C-vitamin depottabletterMennesker kan ikke selv danne C-vitamin. Vi optager C-vitamin fra føden, men ikke nødvendigvis i tilstrækkelige mængder og især ikke om vinteren. Derfor kan kroppen have brug for et dag-ligt tilskud. Ved stress eller rygning er behovet forøget.

C-vitamin har mange vigtige funktioner i kroppen. Det fungerer som antioxidant og vigtig del af immunsystemet og er nødvendigt for opbygningen af sener, brusk og knogler. C-vitamin har også stor betydning for energiomsætningen i kroppen og for optagelse af jern, hvilket er særlig vigtigt for kvinder.

C-Long VitaCare fra JemoPharmer er en depottablet, hvilket vil sige, at vitaminet frigives lidt ad gangen over mange timer. Det giver kroppen mulighed for at udnytte tablettens indhold af

C-vitamin optimalt. Kroppen kan nemlig ikke optage store doser C-vitamin på én gang. Ved indtagelse af fx 100 mg C-vitamin vil hovedparten blive absor-

beret, men ved høje doser vil en stor del passere igennem tarmen uden at blive optaget. Desuden udskilles overskud af C-vitamin via urinen. C-Long

VitaCare bliver derimod langsomt opløst på sin vej gennem mave-tarmsystemet, og

vitaminet optages i kroppen henover et døgn. Kroppen får således det fulde udbytte af tabletten. C-Long VitaCare kan købes på apoteket, i

Matas og i Helsekostforretninger.Kilde: www.jemo-pharm.dk

Naturligt overskud ved hjælp af styrkende urterÈnaxin er et helt specielt naturpræparat, hvor virkningen kommer fra fl ere urter på en gang og ikke bare fra én urt, som de fl este andre energiprodukter. Det giver en mere kraftfuld effekt, som man kan mærke allerede fra dag et. Ènaxin fås i fl ere udgaver, men alle har det til fælles, at de indeholder standardiserede ekstrakter af de to veldoku-menterede urter, h.h.v. Schizandra, der er en slyngplante fra Østen, hvis modne bær i århundreder har været anvendt som et styrkende middel og Rosenrod, som er en nordisk urt, der både har været anvendt som grønsag og i de senere år også som en opkvikkende og styrkende urt.

De to urter udgør grundpillerne i Ènaxin, og de virker ved at aktivere kroppens celler, så de bliver bedre til at producere den energi, som man skal bruge for at holde trætheden fra døren.

Ènaxin eksisterer i fl ere varianter, idet produktet fås som mikstur og som tabletter. Ènaxin forhandles i Matas, helsekostforretninger og på apoteker.

Kilde: www.mezina.com

Bliver man forkølet af at være kold?Der er ganske vist større risiko for at blive forkølet, når man fryser, men det er ikke kulden i sig selv, der gør en forkølet. Forkølelse skyldes en virus, som har lettere ved at trænge ind gennem næ-sen og infi cere celler, så man bliver syg, når man fryser.

”Når du bliver kold på dine slimhinder, har du dårligere blodgennemstrømning i næsen og dermed færre immunceller – T-celler – og antistoffer de steder, hvor de helst skal sidde,” forkla-rer Jan Pravsgaard Christensen, lektor på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet til videnskab.dk. ”Al infl uenza og forkølelse kommer ind gen-

nem næsen eller munden, og vira har det klart bedst, når det er koldt. Derfor er virus også dårligere stillet, jo varmere du har det i kroppen,” fortsætter Jan Pravsgaard Christensen.

”Hvis man kun har kolde fødder, men generelt er varm, gør det formentlig ikke noget. Virus kommer jo ikke ind gennem fødderne. Men hvis du omvendt står i adamskostume i sneen, fryser du alle steder, og så er det lige meget, om du har et halstørklæde rundt om næsen og munden, for så vil dine slimhinder også være kolde,” fortæller han.

Det virker lidt underligt, at kroppen skruer ned for blodomløbet, når det er koldt, når nu risikoen for at få en virusinfektion så stiger. Til det siger professor Bobby Zachariae, at hans bedste bud er, at kroppen går lidt i dvale, fordi kulde kan slå os ihjel, og da vi som regel ’nøjes med’ at blive afkræftede af sygdomme fra vira, vælger kroppen i stedet at fokusere på at klare sig gennem kulden.

Kilde: www.videnskab.dk

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

C-vitamin optimalt. Kroppen kan nemlig ikke optage store doser C-vitamin på én gang. Ved indtagelse af fx 100 mg C-vitamin vil hovedparten blive absor-

beret, men ved høje doser vil en stor del passere igennem tarmen uden at blive optaget. Desuden udskilles overskud af C-vitamin via urinen. C-Long

VitaCare bliver derimod langsomt opløst på sin vej gennem mave-tarmsystemet, og

vitaminet optages i kroppen henover

Matas og i Helsekostforretninger.

Foto

: PR-

Foto

, Jem

oPha

rm.

Kilde: www.mezina.com

Foto

: PR-

Foto

, Mez

ina.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

4343

Norsk studie viser, at mangel på D-vitamin kan give hovedpineEt studie gennemført på Oslo Universitets sundhedsinstitut har vist, at personer med for små koncentrationer af D-vitamin i kroppen tre gange oftere led af hovedpine sammenlignet med en gruppe forsøgspersoner med helt normale D-vitamin-værdier.

”Dette fund overrasker os. Der fi ndes kun lidt forskning på dette område, og hovedpine har sammensatte årsager, men vi tror, vitamin D-mangel er en af mange mulige årsager,” siger lederen af forsøget, læge Kirsten Knutsen, Oslo Universitet. Det er forholdsvis ny viden, at D-vitaminmangel er så udbredt, og lægerne bør nu være mere opmærksomme på, at dette kan være en af årsagerne til hovedpine og muskelplager.

Den norske undersøgelse, som er publiceret i Scandinavian Journal

of Primary Health Care, September 2010, Vol.

28, No. 3, viser helt præcist, at mere end 15 % af patien-

terne med for lidt D-vitamin døjede med hovedpine, mod fem % af dem med normale D-vitamin-koncentrationer – dvs. tre gange så mange. Lægerne har kunnet konstatere, at så snart man får hævet D-vitamin-niveauet i kroppen, klager forsøgspersonerne sjældnere over hovedpine. Studiet viser også, at personer med for lave værdier af D-vitamin i blodet også oplevede ikke specifi kke muskelsmerter og/eller træthed.

Kilde: www.informahealthcare.com

Ulykker i glat føre giver alvorlige skaderSne og isdække er skyld i 16 % af alle faldulykker på fortov årligt, og udgør omkring halvdelen af alle ulykker i glat føre. Det viser skadestuers indberetninger til Ulykkes-registeret.

Ældre mennesker er særligt udsatte, og de får oftere alvorlige skader. Over halvdelen af de ældre over 65 år, der kommer på skadestuen efter et fald på is-/snedæk-ket fortov pådrager sig et knoglebrud, typisk på håndled, skulder eller hofte.

Det er oftest 55-84-årige kvinder, som kommer på skadestuen på grund af sne- og isdækket underlag med 1,5 skadestuekon-takter pr. 1.000 personår. Dernæst er det 10-14-årige drenge, som hyppigt må på skadestuen i glatføre med 1,3 skadestuekontakter pr. 1.000 personår. Ca. 20

% af skaderne relateret til sne og is sker i trafi kuheld, og heraf er de fl este eneulykker på cykel. Der er også en del arbejdsulykker, 4 %, bl.a. for postbude, chauffører, hjem-mehjælpere og avisbude og andre, der færdes udendørs.

Antallet af ulykker i forbindelse med sne og is på for-tove og veje varierer meget fra vinter til vinter. Mens der i vinteren 2005/6 var ca. 13.000 skader, var der i 2007/8 kun omkring 1.200 skader. Sidste vinter, 2009/2010, skønnes antallet af skader at være ca. 13.000.

Flest skader relateret til glat føre sker i januar, idet 38 % sker i denne måned mod 24 % i december, 23 % i februar og 10 % i marts. Trods de mange ulykker relateret til sne og is, betyder et mindre omfang af udendørs akti-viteter om vinteren, at der på denne tid af året totalt set sker betydeligt færre ulykker end om sommeren.

Kilde: www.si-folkesundhed.dk

Akupunktur hjalp storken på vejPia Julsgaard fra Åbyhøj var 35 år, da ønsket om at få et barn blev klart for hende. Men en kromosomfejl (balanceret translokation) gjorde det svært for hende at blive gravid. Alligevel lykkedes det for hende, men desværre aborterede hun, da hun var få uger henne. I en længere periode herefter forsøgte Pia atter at blive gravid, men uden resultat. Derfor valgte hun at søge hjælp hos akupunkturklinikken Ericius i Hjortshøj.

Pia fi k de første akupunkturbehandlinger, og blev herefter gravid igen. Behandlingerne fortsatte indtil hun var i 4. måned. Og efterfølgende nedkom hun med drengen Anders, der i dag er 2½ år gammelt.

”Udover at hjælpe ægget til at sætte sig fast, hjalp akupunk-turen mig også med at kunne fi nde ro og slippe angsten for at miste fo-steret endnu en gang. Jeg kunne mærke varme og ro i hele kroppen – under og efter behandlingerne. Derfor er jeg i dag sikker på, at det var akupunk-turen, der hjalp mig til at gennemføre gravidi-teten,” forklarer Pia. Det kan Pia have ret i. For to år senere blev hun nemlig igen gravid og valgte atter at benytte akupunkturen til at klare graviditeten. Og også her lykkedes det, så nu skal Anders være storebror.

Det er dokumenteret, at akupunktur har god effekt i behand-ling af barnløshed, fastslår det danske Videns- og forskningscen-ter for alternativ behandling (ViFAB), som har støttet en global undersøgelse i forbindelse med afprøvning af akupunktur og reagensglasbefrugtning (IVF-behandling). Konklusionen blev, at kvinder har markant bedre chancer for at blive gravide ved kun-stig befrugtning, hvis behandlingen kombineres med akupunktur. Forsøget er gennemført på en gruppe af 300 danske kvinder i alderen 24 til 45 år. I kontrolgruppen, som ikke fi k akupunktur, blev 26 % af kvinderne gravide ved IVF-behandling, mens 38 % af de kvinder, der supplerende fi k akupunktur, blev gravide. Hos kvinder under 37 år blev hele 47 % af de, der fi k akupunktur, gravide. Til gengæld blev kun 23 % i kontrolgruppen (dem, der ikke fi k akupunktur), gravide.

Kilde: www.ericius.dk

en af årsagerne til hovedpine og muskelplager. Den norske undersøgelse, som er

publiceret i Scandinavian Journal of Primary Health Care,

September 2010, Vol. 28, No. 3, viser helt præcist, at mere end 15 % af patien-

terne med for lidt D-vitamin døjede med hovedpine, mod fem % af dem med normale

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.Fo

to: S

cand

inav

ian

Stoc

k Ph

oto.

Foto

: Priv

atfo

to a

f Pi

a Ju

lsga

ard.

BenzoRådgivningenInformation og rådgivning om afhængighed af sove- og nervemedicin

for brugere, pårørende og sundhedspersonale.Henvisning til anonym personlig rådgivning og støttegrupper.

Telefonrådgivning mandag - torsdag kl. 18.00 - 20.00samt onsdag kl. 9.00 - 11.00

Telefon 70 26 25 10benzo@sind.dk www.benzo.dk

Et skovfolks kampfor deres hospitalHvad gør et lille, stædigt skovfolk i Sarawak på Borneo, når deres hospital er nedskæringstruet? De kæmper med blokader, pusterør og giftige pile. Mod skovrydning, palmeolieplantager og for det medicinskab de altid har haft lige udenfor deres hoveddør.

• Tekst og foto: Anna Klitgaard

RASK Magasinet, Sarawak, Malaysia: En hidsig lyd bryder morgenens stilhed. Solen er først lige nået op over horisonten her midt ude i junglen 10 timers kørsel fra Marudi i Sarawak, men alligevel er nogen allerede i gang. Lyden fl ænser ikke bare stilhe-den, men også træernes stammer, og det får Penan-folket i Long Nan ud af fjerene. På den lille plads foran husene lytter et par af mændene allerede, men det er svært at høre, hvor lyden kommer fra mellem bjergene. Hvem, der laver den, er de dog ikke i tvivl om. Det er et af de store skovningsselskaber, der i snart 25 år har været fokus for Penan-folkets pile, pusterør og blokader.

En lang vejDen 10 timers lange mudrede bumletur fra Marudi ved Baram-fl odens bred til Long Nan gav en forsmag på, hvad der ventede længere inde i det, der burde være tæt jungle. I stedet for skyggende kroner og høje stammer, var der sletter af intethed

Palmeolie og træOp til omkring 2005 var Malaysia verdens førende pro-ducent og eksportør af palmeolie, men i dag er landet overgået af naboen mod syd, Indonesien. Dog regner delstatsregeringen i Sarawak med at hjælpe Malaysia tilbage på førstepladsen inden 2020, da yderligere 1,5 millioner hektar (15.000 km2) skal afsættes til plantager ifølge et nyt udspil fra landudviklingsministeren, Dr. James Masing. De nye områder skal tages fra oprindelige folk, som ikke udnytter jorden, eller – som indbyggerne i Long Nan – ikke har skøder på jorden.

Pulu Ajak i midten længst fra kameraet med familien under indtagelsen af morgenmaden. Landsbyen består af omkring en håndfuld huse, hvor de store familier bor sammen. Long Nan har ingen elektricitet, men generatorer sørger for lys om aftenen og el til TV’et.

44

– og stilhed. Afbrækkede og afsvedne træer stod visse steder som sorte fugleskræmsler ud mod horisonten, mens den nøgne røde jord andre steder var fræset op. I knædyb mudder spirede spinkle oliepalmer, men ingen steder på den 10 timers lange tur så vi sammenhængende skov. Stemningen i bilen var derfor ikke høj, da mørket lagde sig over os, og vi kun med hjælp fra bilens forlygter og lynenes gentagne glimt bag skyerne forsatte kampen mod regnen og mudderet ud mod Long Nan.

I morgenlyset viste det sig dog, hvad det er, Penan-folket kæmper for. Lave skyer lå nemlig hen over tæt regnskov uden-for landsbyen, hvorfra indbyggerne fortsat drager ud i skoven for at gå på jagt og hente fornødenheder og medicin. Som et af de eneste tilbageværende skovfolk på Borneo er de dybt afhængige af skoven, og derfor er de også fra starten gået ind i kampen mod skovningsfi rmaerne med alle de våben, de har ved hånden.

Det stædige folkIndbyggerne i Long Nan vil nemlig ikke have deres baghave til at ligne områderne langs vejen. De fl yttede deres landsby hertil i starten af 1980’erne, og kort efter begyndte de at se den øde-læggelse, der som en dyne har lagt sig over denne del af Borneo. Indtil 1980’erne var der kun få, der havde hørt om – endsige mødt Penan-folket – men i dag gør de, hvad de kan for at holde sig i kontakt med omverdenen, fortæller Pulu Ajak.

”Vores håb er, at folk ude i verden vil få øjnene op for det, regeringen og fi rmaerne er i gang med her. Engang gik skoven fra Miri ved havet hertil, men i dag har vi kun vores lomme herom-kring tilbage. Hele vores tilværelse er baseret på skoven – vores mad, vores ting, vores medicin – alt kommer fra den, så hvis træerne forsvinder helt, så gør vi det også.”

Med ryggen mod muren har Pulu og resten af Long Nans om-kring 100 indbyggere allieret sig med to nabolandsbyer og opsat barrikader fl ere steder langs den røde, mudrede jordvej, som skovningsfi rmaerne hele dagen transporterer tykke træstammer ad. De har også beskudt det politi og de soldater, som regeringen

Tunge maskiner pløjer jorden op efter endt skovning. Enorme områder er i dag omlagt til oliepalmeplantager i Sarawak, men alligevel satser landudviklingsministeren, Dr. James Masing på yderligere 15.000 km2. Landet skal tages fra oprindelige folk, som enten ikke udvikler det eller har skøde på det.

En af Long Nans ældste beboere og en af de få, der stadig bærer stammens fysiske kendetegn.

45

Mathias Ngau viser vej ind i junglen. Over skulderen har han pusterøret og ved sin side, hylsteret med de giftige pile.

har indsat mod dem med giftige pile og demonstreret i Sarawaks byer. Og indtil videre har de haft held med deres uortodokse metoder, smiler Pulu.

”De begyndte at fælde her i 1987, men nogle år senere fi k vi mobiliseret os så godt, at de holdt inde. Lige siden har de forsøgt at bryde vores blokader, men vi opgiver ikke. Vi uddør, hvis vi ikke har adgang til skoven.”

Et nedskæringstruet hospitalDen indædte kamp for overlevelse har dog ikke været letkøbt. Malaria og diarre fl orerer i området, fordi vandløbene uden regn-skoven bliver tilstoppede og stillestående og vandet forurenet. Mange af de dyr, som Penan-folket tidligere jagede er også for-svundet, og det samme er de planter, som de brugte til medicin, fortæller landsbyens plantedoktor Joanita Ngau.

”Skoven er vores hospital. Det er herfra, vi i generationer har fundet vores medicin. Der er godt nok en sundhedsklinik en times kørsel fra Long Nan, men vi bruger den nærmest ikke. Det vi har brug for er derude”, siger hun og peger ud i de grønne bjerge.

For at komme derud må indbyggerne krydse den mudrede vej og et lille vandløb. Joanita viser vejen, for hun er i gang med et nyt projekt, som hun gerne vil vise frem. I en lysning mellem de høje kroner står et træskelet med sort net over. Under skærmer store grønne blade for mindre planter, men de, siger hun, skal gerne med tiden vokse sig store.

Stiklingerne er nemlig et forsøg på at dyrke de medicinske plan-ter tættere på landsbyen, for Joanitas håb er, at hvis Penan-folket kan gøre verden opmærksom på den helsebringende effekt, som planterne har, så vil fl ere også gøre noget for at stoppe ødelæg-gelserne på Borneo.

”Vi har et indgående kendskab til skoven, og det skal vi dele med verden. Denne her virker mod hovedpine, denne mod diarre og den store her – mod forkølelsessår og blærer i munden. Der er andre planter, som jeg endnu ikke dyrker her, men som fi ndes i skoven, der hjælper mod malaria og kræft. Hvis skoven forsvinder, gør de her det også”, siger hun, mens hun udpeger planterne.

Omverdenen holdes bortePenan-folkets spirende ambition for området, deles dog ikke af den lokale regering i Sarawak. Som autonomt område i Malaysia sidder den tungt på magten, og det har i de sidste to-tre årtier resulteret i naturødelæggelser af næsten ufattelige dimensioner. Regeringen er da heller ikke meget for at vise omverdenen, hvad der sker her. I mange år har området været lukket land for aktivi-ster som journalister, og stadig er det med øjne i nakken, vi er her.

Dog er det svært at skjule, at Sarawak lider. Som skoven dør og bliver fældet, stiger temperaturen, og regnen er allerede ophørt med at falde, som den altid har gjort. Resultatet, siger Pulu, er, at den tidligere skovbund bliver til hård ørkenbund, der ikke kan opsuge regnen, at vandløbene stopper til, og at fl oderne bliver mudrede. Allerede kan Penan-folket mærke, at det er sværere at

Penan-folketOmkring 10.000 mennesker tilhører Penan-stammen. Langt de fl este er semi-nomadiske og holder til i små landsbyer i det nordlige Sarawak. Et par hundrede stykker lever dog stadig en nomadisk tilværelse i skoven uden megen kontakt til omverdenen.

46

Når du søger en alternativ behandler, så vælg en

behandler, der er medlem af

SAB stiller krav til sine medlemmer, og du får proffessionel, etisk og reel

behandling samt veluddannede behandlere.

SAB har RAB-registrerede medlemmer

eller ring til sekretariatet: tlf. 7020 7045se behandlerliste på: www.sabnyt.dk

fange fi sk, fordi de ikke kan leve i det mudrede, iltfattige vand og at det er en udfordring at bevare det gode helbred.

”Vandet gør os syge i dag. Alt skal koges, fordi det står mere stille. I de større fl oder har vi også oplevet massiv fi skedød, og det giver os mere diarre end tidligere. Vi forsøger at holde vandløbene fri for dyndet, men det er svært uden regnskovens træer til at rense vandet”, forklarer Pulu.

Medicinen skal åbne øjnePå trods af de hårdere livsbetingelser vil dog hverken Pulu, Joanita eller nogen af de andre indbyggere i Long Nan give op. Et liv et andet sted end i nærheden af skoven er ikke et alternativ for dem, siger de samstemmende, for hvad skulle de der? Alligevel er de blevet tvunget til at tænke i nye baner for at bevare deres gamle leveform som jægere, og en af mulighederne, mener Joanita, er medicinen.

”Jeg er i kontakt med Friends of the Earth her i Sarawak for at se, om vi kan sælge vores medicin til folk ude omkring i verden. Jeg tror på, at hvis vi kan hjælpe folk derude, så vil de også hjælpe os. Regnskoven har så mange goder, at vi bliver nødt til at passe på den, ellers går viden og helbredende planter tabt. Men det bliver hårdt at markedsføre den, for samtidig skal vi holde skovningsfi r-maerne i ave. Hvis vi opgiver kampen bare i kort tid, så rykker de ind, som de har gjort det alle andre steder langs vejen hertil.”

Hunde holder vagt udenfor Pulu Ajaks hus.

Joanita Ngau forklarer om de medicinske planter, som hun dyrker tæt på Long Nan i junglen. Den store i forgrunden hjælper mod forkølelsessår og blærer i munden, mens andre er gode for diarre, hovedpine og ømme muskler. Atter andre er endnu ikke plantet her, men virker mod malaria og kræft, fortæller hun.

Selv penan-mænd skal følge med tiden. Her ses Mathias Ngaus pusterør og hylster til giftige pile.

Ødelæggelserne her taler deres eget tydelige sprog. For selv om oliepalmeplantagerne rykker ind efter skovhuggerne, bliver de sirlige lige rækker af palmer aldrig det samme som det vildnis, der var. Hvor der før voksede fl ere tusinde forskellige planter per km2, gror nu kun nogle få, og dyr som orangutanger, elefanter og vild-svin forsvinder. Specielt sidstnævnte er Penan-folket kede af, for dets saftige kød er en af deres delikatesser. En smagsprøve står dampende på gulvet i Pulus hytte som afskedsmiddag til os, før vi sætter ud på den ti timer lange køretur tilbage til Marudi gennem det iturevne land. Med hvinet af motorsaven i ørerne indtager vi for sidste gang synet af Penan-folkets hospital og medicinske skattekammer og sætter af sted mod lydkilden.

47

Slut�medømme�fødder

Nærmeste Arcopedico�forhandler�anvises�påtlf.:��47�98�15�33�����e-mail:��info@arcopedico.dk

se�mere�på�www.arcopedico.dk

en�tilpasning�til�foden,�så�skoen�støtter�og�ikke�strammer��om�foden.

at�kroppens�vægt�fordeles�ligeligt�over�hele�fodsålen,�så�ingenområder�belastes�unødvendigt.

en�korrekt�gangafvikling�og�kropsholdning,�hvorved�fødder,�ben,lænd�og�ryg�aflastes,�så�ømhed�og�træthed�minimeres.

-

-

Kender�du?

ARCOPEDICO skoens�unikke�konstruktion�bevirker

Pas på dit blodsukker– det har betydning for humør og energiHvis vi spiser mad, som næsten udelukkende består af stivelse fx i form af pasta, får vi hverken energi eller næring nok. Og frem for alt får det vores blodsukker til at stige alt for voldsomt, for senere at falde igen. Et stærkt svingende blodsukker kan på sigt føre til et kronisk højt indhold af insulin i blodet og kan ende i insulinresistens, men i det daglige giver det også en række symptomer som træthed, koncentrationsbesvær m.v. At holde sit blodsukker stabilt er derfor en god idé både på kort og lang sigt.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Når man spiser, stiger blodsukkeret og der sendes et signal til bugspytkirtlen om at producere insulin, der skal sluse sukkeret i form af glukose ind i cellerne, som har brug for brændstoffet. Man kan mærke, at man mangler brændstof, hvis man har gået en hel dag uden at spise. Man kan så at sige blive mat i knæene og træt i hovedet. Et hurtigt sukkerfi x kan synes at være den nærliggende løsning; der er i hvert fald mange, der falder for fristelsen. Problemet er, at et ordentligt skud sukker kan have den modsatte effekt ikke ret lang tid efter, at man har spist en chokoladebar eller en spandauer, især hvis man ikke er i god fysisk form. Forklaringen er, at hvis man er inaktiv, stiger blodsuk-keret meget voldsomt inden for en halv til en hel time efter man har spist sukker, for derefter at fl ade udigen til et lavere niveau, end det var før, man indtog sukkeret. Det kan give ubehag og uoplagthed, altså det modsatte af det, man håbede op opnå.

Omvendt betyder god fysisk form, at kroppen forhindres i hurtige blodsukkerstigninger og hurtige fald i blodsukkeret afbø-des også, da trænede muskler optager mere glukose direkte fra blodet uden brug af ekstra insulin.

Ustabilt blodsukker kan betyde, at man hele tiden føler sig trætNår der således er store udsving i blodsukkeret, betyder det også, at bugspytkirtlen bliver overbelastet. Et ustabilt blodsukker kan således medføre, at man hele tiden føler sig træt uden speciel grund, at man er rastløs, har hukommelsesbesvær, har svært ved at håndtere

Stabilt

blodsukkerOverskud i hverdagen

SIFF HOLST

KostTanker

Bevægelse

’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’ er i smukt layoutet med overskuelige sider og er gennemillustreret med udsøgte fotos af fx gode råvarer. Bogen er på 183 sider og er udkommet på Forlaget Hovedland. Læs mere på www.hovedalnd.dk

Sukker stresser bugspytkirtlen”Overdreven brug af sukker i længer tid gør din bug-spytkirtel træt, og risikoen for at udvikle diabetes 2 er ret stor. Når du spiser blodsukkerstabiliserende kost, fungerer din bugspytkirtel optimalt. Den sender insulin ud lidt ad gangen, sådan som den er skabt til. I tilgift får du øget mulighed for at opretholde et konstant indre miljø i krop-pen, hvorved cellerne og organerne fungerer optimalt.”

Citat fra Siff Holsts bog ’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’

48

Vi råder over de dygtigste og mest erfarne læger, dennyeste viden og det mest moderne udstyr.

HjerteCenter Varde tilbyder bl.a.:• Udskiftning af hjerteklapper• Bevarende behandling af aortaklappen (eneste i DK)• Bypass-operationer• Ballonudvidelser• Pacemaker-behandling.

Skandinaviens største behandler af hjerteflimmer.Læs mere på www.hjertecentervarde.dk.

Når det gælder dit hjerte, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Får dit hjerte den bedste

behandling?

Hjertensvej 1 • DK-6800 Varde • Tlf. +45 76 95 01 00

Bugspytkirtlens funktionBugspytkirtlen ligger bagved mavesækken i tæt kontakt med tolvfi ngertarmen. Bugspytkirtlen er 15-20 cm lang og har en afl ang form. Bugspytkirtlen er, som navnet angiver, en kirtel med både en endokrin og exokrin funktion.

I bugspytkirtlen, som på latin hedder pancreas, dannes en række hormoner, der er med til at opretholde bl.a. et normalt blodsukker. Nogle af cellerne i bugspytkirtlen producerer insulin, og nedsat funktion af disse kan føre til insulinkrævende sukkersyge. Desuden producerer bugspytkirtlen enzymer, der nedbryder sukkerstoffer, proteiner og fedt, som indtages med føden. Enzymerne transporteres som bugspytkirtelsaft via pancreasgangen til tolvfi ngertarmen, hvor det blandes med føden.

Zink er et spormineral og indgår i hundredvis af enzym-, hormon- og stofskifteprocesser i kroppen. Hvis man mangler zink kan insulinet ikke virke. Zink fi ndes i østers, frø, kerner, grønne grøntsager m.v.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

problemer, at man føle behov for store mængder hurtige kulhydra-ter som hvidt brød, slik, chokolade, sodavand og alkohol m.m.

Sådan havde Siff Holst det også. ”Før i tiden havde jeg det ikke speciel godt. Jeg var ofte ubegrundet træt og havde svært ved at overskue min arbejdssituation, hvilket gav mig en følelse af utilstrækkelighed. Mit familieliv har lidt gevaldigt under mine humørsvingninger, pludselige grådanfald og min tendens til at fare op som trold af en æske,” fortæller hun i sin nye bog ’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’, som netop er udkommet. I dag er hun glad, fuld af energi og hvis hun mærker, at hun er ved at ’gå sukkerkold’, trækker hun vejret dybt og sørget for at stabilisere sit blodsukker, før hun gør noget andet. Derfor har hun let ved at tage beslutninger og har en god koncentrationsevne.

De erfaringer hun har gjort sig og den viden hun har suppleret sin uddannelse som cand.scient med, har hun samlet i sin bog, der er handlingsorienteret. Dvs. bogen er ikke fyldt med faglige og uddybende forklaringer ud over de nødvendige for at forstå betydningen af et stabilt blodsukker. Dermed er bogen også, ud over at være velskrevet og pædagogisk opbygget, stærkt inspire-rende og lige til at gå til.

Velgennemtænkt og lettilgængelig bog’Stabilt blodsukker – overskud i hverdagen’ er opdelt i tre over-ordnede dele. Den første del indeholder baggrund og fakta om ustabilt og stabilt blodsukker. Den midterste del indeholder teori, opskrifter på kost og tips om tanker og bevægelse, da kosten ikke kan stå alene i bestræbelserne på at opnå et stabilt blodsukker. Del tre indeholder kapitler om konkret praktisk handling opbyg-get i seks moduler.

Siff Holst magter at servere budskabet om, hvordan man får et stabilt blodsukker, uden at man på mindste måde føler, at man skal ændre radikalt på sit liv eller fuldstændigt forsage sukker. Hendes tilgang er, at man skal vide, hvad man gør, og vide hvor godt kroppen har det, når man passer på den. Dvs. at man skal spise en blodsukkerstabiliserende kost bestående af protein, fedt og kulhydrater, at man skal bevæge sig og at man skal træne sin-det via meditation. Selv om det lyder ’langhåret’, så er det enkle og lettilgængelige metoder Siff Holst anbefaler, metoder der er såvel velgennemtænkte som nyttige. For det er indlysende, at det er bedre, at føle sig glad og fuld af energi end træt og humørsyg, uden brug af andet end sin sunde fornuft og en god portion viden, der gør, at man uden betænkeligheder ændrer adfærd hen imod den blodsukkerstabiliserende kost.

49

50

Kolera har i årtusinder ført tildødelige epidemierKolera, pest og kopper har i årtusinder hørt til blandt de mest frygtede infektionssygdomme med tilbagevendende dødelige epidemier. Kolera blev sidst konstateret i København i 1853, men raser stadigvæk med jævne mellemrum i resten af verden som fx i Haiti. De seneste måneder er der registreret titusindvis af tilfælde af kolera på Haiti, som i forvejen er tvunget i knæ efter det store jordskælv for et år siden.

• Af Charlotte Søllner Hernø · csh@raskmagasinet.dk

Kolera kan forebyggesKolera forebygges ved at koge eller rense drikkevand og sørge for at maden er gennemstegt eller kogt, og bliver serveret rygende varmt. Skaldyr udgør en særlig risiko, da de fi ltrerer vandet, de lever i, og derved kan opsamle store mængder bakterier.

Der fi ndes dog også en kolera vaccine, som også giver en vis beskyt-telse mod toxin-producerende coli bakterier, der er en hyppig årsag til ”turist-diarré”.

Kolera forårsages af en lille, bevægelig, kommaformet stavbakterie, Vibrio chole-rae. Der fi ndes fl ere undertyper af bakte-rien, men alle danner et kraftigt giftstof, koleratoksin, der får tarmslimhindernes celler til at udskille store mængder vand og salte. Sygdommen opstår et til to døgn efter smitte med pludseligt indsættende opkastning og vandig diarré. Kolerasmit-tede kan i visse tilfælde miste op til 20 liter væske i form af diarré pr. døgn. Det farlige ved kolera er således det meget store væsketab, som kan opstå inden for kort tid. Specielt hos børn i tredjeverdenslande er det farligt. Ubehandlet kan væsketabet være dødeligt inden for et døgn efter sygdommens udbrud. Omvendt er det forholdsvis enkelt at behandle kolera. Men behandlingen skal indledes umiddelbart efter de første symptomer viser sig, ofte i løbet af få timer. De smittede skal have tilført rehydreringsvæsker, der indeholder en blanding af sukker, salte og vand, som erstatning for det væsketab diarréen og opkastningerne har forårsaget. Formå-let er, at genoprette kroppens naturlige væskebalance og indre miljø, der har betydning for alle organers funktioner, så hurtigt som muligt. Antibiotika gives også nogle gange for at fremme udskillelsen af kolerabakterien og dermed afkorte sygdomsforløbet.

Kolera er meget smitsom og spredes ofte med forurenet drikkevandLige før jul oplyste Haitis sundhedsministe-

rium, at over 2.000 mennesker var døde i forbindelse med udbruddet af kolera i landet – i øvrigt det første koleratilfælde efter mere end 100 år. Nu nærmer tallet sig 4.000 døde. Kolera er meget smitsom, når de rette betingelser er til stede. Såle-des blev der i Haiti i december 2010 regi-streret så mange som 90.000 tilfælde af kolera blot 6 uger efter de første tilfælde var blevet registreret og antallet af døde fortsætter med at stige i et foruroligende tempo ifølge sundhedsministeriet.

Bakterien vibrio cholera, der er en vand-båren bakterie, og pludselige store udbrud af kolera, skyldes som regel forurenet drikkevand, hvilket også menes, at være årsagen til koleraudbruddet i Haiti. Det sker kun sjældent, at kolera bliver overført mellem mennesker, men det kan dog ske ved direkte kontakt med den smittede, med kontakt med afføring eller opkast fra en smittet kombineret med dårlig hygiejne i forbindelse med efterfølgende fødevare-indtagelse.

Syv store epidemier siden 1817 Kolera er ikke en egentlig tropisk sygdom. Forekomsten hænger derimod sammen med hygiejne og drikkevandets kvalitet. Således var en enkelt brønd i London i 1850 og 1860’erne adskillige gange kilde til fl ere koleraepidemier, men man troede ikke i første omgang på lægen John Snow, der dokumenterede forbindelsen. Efter adskillige epidemier blev brønden lukket i 1866 og først da begyndte man at forstå

Koleraudbruddet i Haiti har nu spredt sig til alle områder i landet.

sammenhængen mellem forurenet drik-kevand og sygdom.

Siden 1817 har der været syv vidtræk-kende epidemiudbrud af kolera. De første seks epidemier var forårsaget af vibrios klassiske bakteriestamme og havde sit udspring i Ganges fl odens delta ved den Bengalske Bugt. Den syvende epidemi, der skyldes El Tor-stammen af vibrio-bakterien, havde sit udspring i Indonesien i 1961 og har siden hen bredt sig til det meste af Asien og Afrika og til visse dele af Europa. I 1991 blev også Sydamerika ramt, og epidemien har nu bredt sig til hele La-tinamerika, hvor der er registreret mere end en million tilfælde. I 1992 dukkede der endvidere en hidtil ukendt variant af vibrio-kolerabakterien (kaldet 0139 Bengal) op i det sydlige Asien. Flere end 60 lande verden over rapporterer i dag om koleraudbrud hvert år.

Kolera har også raset i Danmark. I 1853 nåede infektionen Danmark som følge af det tredje vidtrækkende epidemiudbrud siden 1817. I København blev omkring 7.200 smittet med ca. 4.700 dødsfald til følge. Siden har der ikke været kolera i Danmark, men den sjette pandemi nåede dog så langt som til Hamburg i 1892. I 1900-tallets begyndelse var der fl ere pan-demier, som i Europa bl.a. ramte Balkan og Rusland. Fra 1923 har der imidlertid ikke været pandemier i Europa.

Kilder: www.denstoredanske.dk, www.netdoktor,

www.msf.dk og www.ssi.dk

Sundhed og sygdomDet er modsætninger. Det er yin og yang. Det er tilstande, der gør forskellen. Når man er rask, glemmer man, hvordan det er selv at være syg. Når man er syg, erindrer man måske, hvor vidunderligt det var at være rask. Lige meget hvad – sundhed og sygdom er vilkår, vi skiftende lever med og beskæftiger os med, livet igennem.

K L U M M E N

• Af Eva Nystad · redaktionen@raskmagasinet.dk

”Sundhed er en tilstand af fuldkom-ment sjæleligt, legemligt og socialt velbefi ndende.” WHO, 1946.

Det er jo en showstop-per – vision og

defi nition. Generøs utopi. Skøn drømmetænkning, baseret på ideal-tilstande. Hvis defi nitionen er rigtig, er vi jo nærmest alle sammen både sindssyge og dødssyge. Og langt fra sunde.

”En sund sjæl i et sundt legeme er en tåbelig talemåde. Det sunde legeme er et produkt af den sunde sjæl.” Bernard Shaw.

Det er jo morsomt. Ægget og hønen. Hvad synes læseren selv? Det må være op til den enkelte, hvad der er rigtigt. Jeg hælder til Bernard Shaws vurdering. Fordi det sunde legeme hverken opstår af sig selv eller lever adskilt fra en sund sjæl. Man kan brygge videre, med sig og andre, om det sunde legeme er en bevidst dyrkelse fra den sunde sjæls side. Men da WHO’s sundhedsdefi nition er smuk ideal-teori – er der måske meget få sunde sjæle i sunde legemer?

”Sjælelig sundhed er evnen til at udvikle en personlighed i harmoni med sig selv og andre.” Karl Menninger.

Ja. Og at have været heldig at få gaverne med hjemmefra – fra arv, miljø, og omgang og stimuli og kærlighed i barndommen, så man har fundamentet i orden. Og kan fi nde ud af at bruge pæren og værktøjet til at dyrke videre.

”At være sund er meget mere end det ikke at være syg. ”Alexis Carrel.

Ja, det ved Gud. Og hvermand. Folk kan være syge i roen – usunde for sig selv og for andre – og have kroppe, der f.eks. er fi tnesstrænede, og være fri for alskens sygdomme i forskellige fareklasser. Fra forkølelse til sukkersyge.

Sygdom”Det er ikke patienten, men lægen, der skal ha’ de søvnløse nætter, når der er uvished om den syges skæbne.” Einar Geert Jørgensen.

Det citat elsker jeg og hvor burde det være sandt. Og hvor burde det overføres til alle mulige andre forhold, menneske og menneske imellem. Fx socialrådgiver og klient, lærer og elev, bankdirektør og kunde. Men at forestille sig læger i almindeligt dansk sundhedsvæsen, der ligefrem ligger søvnløse af bekymring og omtanke for deres patienter – er det ikke også utopi?

”Når man som kronisk syg ikke opgiver Ævred, men gør sig nogen Umage og afpasser sit Liv – Arbejde, Hvile, Diæt, Motion osv. saa nøje som muligt i Over-ensstemmelse med de syge Organers Funktionsevne, kan Livet forlænges og Tilværelsen lettes i ikke ubetydelig Grad.” Niels R. Finsen.

Det kan jeg godt li’. Jeg tror pragmatisk er ordet for denne tilpasningsdygtighed og egen handlekraft, som Finsen ønsker for os, og vel opfordrer os til uden ir-riterende løftet pegefi nger. Igen har citatet den kvalitet, at ideen kan overføres til andre områder – og andre tilstande. Og, der kan indsættes sjove, nærende andre

gode ting i stedet for arbejde, hvile, diæt, motion osv. Jeg ville putte: Passion, interesser, kærlighed, inspirations- og intuitionsåbenhed, naturglæ-

der, underholdning, skabende udfoldelse – og udfoldelse i almin-

delighed, ansvarsfuldhed, ind.

”Jeg holder meget af at bilde mig ind, at vores

sygdomme under-tiden helbreder

os, dvs. at ondet, når det går over til en

krise, er noget nødvendigt, for at man kan generhverve sit legemes normale tilstand”. Vincent Van Gogh.

Skrevet mens Van Gogh var sindssyg, knapt et år før han tog livet af sig. Åh, hvor synd. For Gogh og os andre. Og så klart formuleret, smukt tænkt. Håbefuldt. Egent-lig organisk-logisk. Men sådan er verden ikke. Hverken sjælens eller legemets. Eller sygdommens vildveje. Der skal store ting til, udefra, for at tesen lykkes. Støtte, backing, behandling, et stærkt stabilt kærlighedsfor-hold. Men sindssyge isolerer sig jo. Og Van Gogh kunne ikke klare Karl Menningers sundhedsteori eller praktisere den. Han gav os vidunderlige billeder, og en skæbnehi-storie, der vil noget. Det selvindskrevne øre er indskrevet i Verdenshistorien.

”At frygte sygdom er at befordre den.” Èmile Coué.

Der er noget om snakken. Konstant at vente det værste fra universet, kan give negativ respons. Selvfølgelig nemt at sige, men svært at undgå frygten, hvis man fx er tredjegeneration af kvinder, ramt af brystkræft. Spirituelle mestre, før og nu, er inde på kraften i ønsket. Dertil kommer al moderne coaching med drive indebærer positiv tænkning, der fører til positive resul-tater. Men frygttænkningen kan være en ond spiral, der er meget svær at bryde ud af for dem, der lider under dén centrifuge.

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

og værktøjet til at dyrke videre. der kan indsættes sjove, nærende andre gode ting i stedet for arbejde,

hvile, diæt, motion osv. Jeg ville putte: Passion, interesser, kærlighed, inspirations- og intuitionsåbenhed, naturglæ-

der, underholdning, skabende udfoldelse – og udfoldelse i almin-

delighed, ansvarsfuldhed, ind.

”Jeg holder meget af at bilde mig ind, at vores

sygdomme under-tiden helbreder

Foto

: Sca

ndin

avia

n St

ock

Phot

o.

Klinik for FysioterapiFysiurgisk Træningscenter

Aftale med sygesikringen.Adgang for kørestole.

Klinik for Fysioterapi/FysiurgiskTræningscenter

ved Fysioterapeut Dorrit Finn Poulsen

Tlf.nr. 39 29 10 42Telefontid mellem kl. 9 og 13 på hverdage

Østerbrogade 113,st. · 2100 København Ø

fysioterapi-oesterbro@mail.dk

www.fysioterapi-oesterbro.dk

51

Hjertensvej 1

DK-6800 Varde

Tlf. +45 76 95 01 00

Fax +45 76 95 01 11

hcv@bybass.dk

www.hjertecentervarde.dk

AKTIVE DAGE, DER STYRKER BÅDE KROP OG SJÆLDin krop skal holde hele livet, så du kan blive ved med at

gøre de ting, du gerne vil. Et intensivt træningsophold på

Center for Sundhed og Træning giver dig og din krop et

løft, der kan mærkes. Også i det lange løb.

Vores fysioterapeuter har solid erfaring inden for træning

og forebyggelse af problemer i led, ryg og muskler. Sam-

men med dig udarbejder vi dit program, så du får mest

muligt ud af dit ophold.

BO GODT OG FÅ DET HELE SERVERETCenter for Sundhed og Træning ligger i naturskønne om-

givelser lige ned til Skælskør Nor og tæt på Kobæk Strand.

Du bor i en af vores lyse, velindrettede lejligheder – og det

er op til dig, om du selv vil lave mad, eller om du vil have

det hele serveret.

Private og forsikringsbetalte ophold er uden ventetid.

Opholdets indhold og varighed aftales individuelt. Ring

til os og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Center for Sundhed og Træning · Slagelsevej 32 · 4230 Skælskør · Tlf. 58 19 42 53 · skaelskoer@gigtforeningen.dk · www.gigtforeningen.dk

www.gigtforeningen.dk/skaelskoerwww.gigtforeningen.dk/skaelskoerwww.gigtforeningen.dk/skaelskoerwww.gigtforeningen.dk/skaelskoer

ET LØFT DER KAN MÆRKES

Kom 2 – betal for 1

Tilbuddet varer lige til påske!