peter nedergaard: eu’s industripolitik
DESCRIPTION
Peter Nedergaard: EU’s industripolitik. Den 19. august 2014 Dagsorden 1. Hvad er industripolitik? 2. Baggrunden for EU’s industripolitik 3. Sektorspecifik/selektiv industripolitik i EU 4. Horisontal industripolitik i EU. Hvad er industripolitik? - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Peter Nedergaard:EU’s industripolitik
Den 19. august 2014
Dagsorden
1. Hvad er industripolitik?
2. Baggrunden for EU’s industripolitik
3. Sektorspecifik/selektiv industripolitik i EU
4. Horisontal industripolitik i EU
Hvad er industripolitik?
-dækker alt fra redning af enkeltvirksomheder til regionalpolitik
-ikke enighed om én præcis definition
-sektorspecifik eller de rigtige rammer
- selektiv eller horisontal industripolitik
Mål med politikken:-fremme strukturændringer – større, færre,
mere højteknologiske virksomheder
-fremme samarbejdet mellem virksomheder i flere EU-lande
- fremme innovation, forskning, teknologiskUdvikling
Sigtet: bedre europæisk konkurrenceevne
F & U:
Elementer i EU’s industripolitik
-sektorpolitik: oprindeligt rettet mod ”gamle” industrier (stål, tekstiler), senere mod højteknologi
- F & U-stimulering i den prækompompetitivefase: telekommunikation, informationsteknologi
- standarder: harmoniserede standardermed virksomhedsdeltagelse
- handelspolitik: protektionisme ogstrategisk handelspolitik (Airbus)
Strategisk industri- og handelspolitik?
Forskellige industripolitiske traditioner
Frankrig:Beskytte
Strukturel beskyttelse: standarder, offentlige indkøb osv.:
Tyskland
UK:Ingen beskyttelse
På hvilket niveau skal industripolitikken besluttes?
Regionalt/nationalt: Mest viden, men muligvis også lokal/national hensyntagen og tildeling af
særfordele
Supranationalt: Lobbyisme lettest her samt mindre viden. Men til gengæld måske bedst til
rationel overordnet prioritering
EU-historik
1960’erne/1970’erne: national champions/ statsejede virksomheder, målrettet
planlægning
1980’erne: skepsis overfor ovenstående, privatisering, rational choice begrundelser
1990’erne/2000’erne: ovenstående plus vægt på teknologiske og
forskningsbetonede rammeprogrammer
2000’erne: globaliseringen skaber en ny situation for industripolitikken
• Kina/Indien: anvender national champions med succes
• Produktionsbaserede virksomheder forsvinder
• Først set som en uanvendelig udvikling (vi skal blot leve af vidensvirksomheder)
• Derefter set som problematisk: produktion og F & U hænger sammen
• Hvordan løses dette problem i EU uden tilbagevenden til en selektiv industripolitik?
Industripolitikken er vendt tilbage
• frygt for globaliseringens afindustrialisering
• tab af produktionsarbejdspladser giver tab af innovation
• vi kan ikke leve af den kreative klasse alene
• gamle argumenter kommer tilbage: støtte og beskyttelse af strategiske industrier
Den nødvendige produktion
Statsstøtte
• Langt fra al industripolitik reflekteres i statsstøtte, men er alligevel ofte en vigtig direkte eller indirekte ingrediens
• Kraftigt fald i statsstøtten fra midt 1990’erne (8-9 pct. af BNP) til midt-2000’erne (omk. 4 pct. af BNP), hvorefter der skete en brat stigning fra 2008 og frem (midlertidig støtte)
• Skrappere anti-statsstøttepolitik i EU
• Flere undtagelser under krisen
Sektorspecifik industripolitik I
• De fleste eksperter er tøvende med selektiv industripolitik, selv om der er mange argumenter for:
• Markedsfejl, der kunne korrigeres.
• 1) stigende afkast p.g.a. store faste produktionsomkostninger og små variable omkostninger = risiko for oligopoler
• Svar: nationalisering eller prisregulering
Sektorspecifik industripolitik II
• 2) Strategisk konkurrence på internationale markeder
• Beskyttelse eller støtte til sektorer, som opererer på et internationalt oligopolistisk marked
• Strategisk handelspolitik: Boing versus Airbus• ”Infant industry”-argumentet = forcere
læringsprocessen• Forsvare high tech-sektorer med store positive
eksterne ekstanaliteter• Støtte til national champions
Sektorspecifik industripolitik III• 3) Sektorer på retur:
• Hvis lønningerne er ufleksible og arbejdskraften svær at reallokere, kan det i teorien være rationelt at give statsstøtte på midlertidig basis.
• Faren er, at den bliver permanent.
• Har historisk opslugt en stor del af udgifterne til industripolitikken i EU.
Eksterne effekter og koordinationsspørgsmål
• Sikringen af transportfaciliteter – veje, jernbaner• Nødvendigt med et minimum af kritisk masse af
virksomheder. Derfor får de første ofte særligt favorable vilkår. Derfor beskyttes industrier i begyndelsen i visse lande. Men hvornår skal man holde op?
• Standarder i EU – hvem sætter dem? CEN, Cenelec, ETSI
• Asymmetrisk information mht. fx finansielle selskaber – Svar: nationalisering (venstrefløjen) – skrappere regulering (centrum-højre)
Problemer med at implementere sektorspecifikke industripolitikker
• Informationskravene er meget store ved intervention for at hindre markedsfejl – har man denne viden?
• Strategisk industri/handelspolitik kan meget let udløse handelskrige
• Stærke særinteresser ”sætter” sig på de industripolitiske midler
• Sektorer på retur har stærkere incitament til lobbyisme
• Derfor ender selektiv industripolitik ofte med ”picking the losers, not the winners”
Horisontale politikker I• Foretrækkes af eksperter i Kommissionen• Forskning & udvikling:• F & U-fremmende politikker kan være forsøg på at
løse generelle markedsfejl, som underinvestering i F & U
• Patenssystemet er et forsøg på at løse dette problem vedr. manglende afkast på investering i F & U-aktiviteter
• Markedsfejlene vedr. F & U forstærkes af potentielle fejl på kapitalmarkedet pga. asymmetrisk information, som gør det vanskeligt at vurdere værdien af virksomheders F & U-aktiviteter
• Faren: Blot øgede skattefinansierede profitter
Horisontale politikker II• Uddannelse:
• Fare for underinvestering i uddannelse:
• Virksomhederne utilbøjelige til at investere i uddannelse, når medarbejderne uden videre kan forlade virksomheden
• Enkeltpersoner ofrer kun ressourcer på uddannelse, hvis der er et udviklet offentligt og privat jobmarked, som kan give dem jobs.
Horisontale politikker III
• Antitrustpolitikker og regulering:• Sherman Antitrust Act (moder)• Romtraktaten, men lemfældig fortolkning i 1960’erne
og 1970’erne – European champions-tankegangen• En liberal handelspolitik kan ikke kompensere herfor• Er kun rettet mod virksomheder i international
konkurrence: Vareproduktion (ja) – tjnesteydelser (nej)• Konflikt mellem industripolitik og konkurrencepolitik:
Hvor koncentrerede skal virksomheder tillades at være. Oligopoler kan være effektive pga. stordriftsfordele, men konkurrencepolitisk problematiske
Horisontale politikker IV
• Regionalpolitikker:
• Regional udvikling kræver infrastruktur i form af a) fysisk (veje, energi osv.) og human infrastruktur (udannet arb.kraft, udd.inst.)
• Nøglen i moderne vækstteorier
• Regionalpolitikker er ekstra nødvendige i f.m. europæisk integration, fordi den i sig selv tenderer mod at favorisere geografisk koncentration. Periferien taber.