11

Peter Nedergaard:EU’s landbrugspolitik

• Den 12. august 2012

• Dagsorden:

• 1) Nøglebegreber

• 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s landbrugspolitik

• 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik

• 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik

• 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik

Nøglebegreber

• Elasticitet: Lav efterspørgsselselasticitet = efterspørgslen efter en vare er relativt uelastisk, da den efterspurgte mængde ikke skifter meget ved prisændringer

• Selvforsyningsgrad: Selvforsyningsgraden er over 100, når den indenlandske produktion overgår efterspørgslen. En lille indenlandsk overproduktion kan få drastiske prisændringer til følge på grund af lav efterspørgsselselasticitet 2

Nøglebegreber• Eksternalitet: En eksternalitet opstår, når en beslutning

forårsager fordele (sundhed) og ulemper (forurening) for tredjepersoner.

• Kapitalisering: Består i, at størrelsen af jordværdierne er tæt sammenknyttet med indkomsten, som kan genereres fra jordbesiddelsen.

• Politisk asymmetri: Det faktum, at velorganiserede interesser opnår mere politisk magt end ikke-organiserede interesser.

3

Landbrugssektorens karakteristika• Landbrugsproduktionen er mere ustabil end

produktionen på andre markeder: Årsager: A) lav efterspørgsselselasticitet kombineret med skiftende udbud. B) vejrliget og sygdomme bidrager selvstændigt til fluktuationerne.

• Strukturudvikling: større og større landbrug

• Beskæftigelse/BNP: Landbrugets faldende andel

4

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

BNP 12 8 6 4 3 2 2

Beskæftigelse

30 21 13 10 7 4 4

Målsætningerne for EU’s landbrugspolitik ifølge Rom-traktaten

• A) Forøge landbrugets produktivitet• B) Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig

levestandard• C) Stabilisere markederne• D) Sikre forrimelige priser syningerne• E) Sikre for forbrugerne

• Indre modsigelser:• 1): b) versus e)• 2): c) versus d)• 3): a) versus c) 5

Grundprincipper og traditionelle instrumenter

• 1) fælles marked = fjernelsen af barrierer

• 2) fællesskabspræference = EU prioritet

• 3) finansiel solidaritet = omkostningsfordeling

• Traditionelle, tidlige instrumenter:

• A) opkøb af overskudsproduktion

• B) importkvoter og –afgifter

• C) eksportsubsidier (restitutioner)

6

7

Indbyggede problemer i landbrugsproduktionen: Willard Cochranes

trædemålleteori

• Indkomstproblemer i landbrugssektoren •

Prisstøtte •

Mere efterspørgsel efter landbrugsjord, dvs. kapitalisering af prisstøtten

• Højere priser på landbrugsejendomme

• Indkomstproblemer i landbrugssektoren •

Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik

• Den beslutningsmæssige jerntrekant: • 1) Ministerrådet, • 2) Kommissionsembedsmænd og • 3) Landbrugsinteresser på EU-niveau.

• Ad 1) Ministerrådet: • - landbrugsministre ofte fra partier, som støttes af

landmænd,• - landbrugsministre har deres egen

forberedelseskomité (ikke via Coreper): SCA = Special Committee of Agriculture – øget sektorisering8

Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik

• Ad 2) Kommissionen:

• - landbrugsinteresserne er i et vist omfang beskyttet af Kommissionen

• - kommissæren for landbrug er altid kommet fra en medlemsstat, hvori landbruget er vigtigt

• - DG Landbrug er magtfuld og den største DG i Kommissionen

• - DG Landbrug har tætte netværk med landbrugsorganisationerne

9

Beslutningsprocessen vedrørende EU’s landbrugspolitik

• Ad 3) Landbrugsorganisationerne: på både nationalt niveau og på EU-niveau med betydelige ressourcer

• 1) + 2) + 3): Indbyggede interesser i at forsvare status quo vedrørende EU’s landbrugspolitik

10

Undermineringen af landbrugs-jern-trekanten

• 1) Den økonomiske og strukturelle udvikling i EU har mindsket landbrugsinteressernes indflydelse:

• - færre og større landbrug• - faldende andel af BNP• 2) Nyt eksternt pres på EU’s landbrugspolitik for at

blive reformeret - VIGTIGST:• - landbrugsprotektionismen og – subsidierne blev en

del af GATT/WTO-forhandlingerne• 3) Udvidelsen i 2004 med 10 nye medlemsstater

(inklusive Polen) (Fischler-reformen) – NOGEN BETYDNING

11

12

Problemer i EU’s landbrugspolitik• Problemer i EU’s landbrugspolitik• Efter 1973: • Produktionen op med 2 % p.a.• Forbruget op med 0,3 % p.a.• En FOR stor succes. Overproduktion. Oplagring:

“smørbjerge”. “Vinsøer”.• Teknologiintensiv produktion • Trussel mod fx grundvandsressourcerne• Store producenter støttes mest: 20%-80% fordeling• Ingen forbedring i almindelige landmænds indkomster• Handelskonflikter og pressede verdensmarkedespriser

Stigende reformpres fra 1980’erne og 1990’erne

• 1) Fra miljøgrupper og forbrugergrupper (pesticider, gødningsstoffer, landskab, ”kogalskab”).

• 2) Fra lande udenfor EU under de internationale handelsforhandlinger, fordi landbruget kom med i GATT/WTO-forhandlingerne om en friere verdenshandel.

• 3) Fra finansministrene for at reducere EU’s budgetudlæg til området.

• 4) Fra nye sydlige medlemsstater med vigtige landbrugssektorer. 13

1984: Kvoter på mælkeproduktionen

• 1) Mælkekvoter på individuelt gårdniveau

• 2) Initiativet reducerede budgetomkostningerne, fordi man reducerede overproduktionen (mælkepulver)

• 3) Lettede EU’s eksterne handelsrelationer, fordi eksporten blev reduceret

• 4) Priserne blev opretholdt på et højt niveau

• 5) Kvoterne blev kapitaliseret = kvoteejerne bedrev rent-seeking

14

1992-93 (MacSharry):

• Nedsættelse af kornprisen med 35 %

• Landmændene kompenseres via arealpræmier (en slags direkte støtte)

• Braklægningsordninger (set-aside)

• Andre ordninger: naturgenopretning osv.15

2003-04 (Fischler):

• Delvis afkobling af pristøtte fra produktion

• Nedsættelse af de fleste politisk fastsatte produktpriser

• Direkte indkomststøtte (single payments)

• Overholdelse af mål vedrørende miljøet, kvalitet for fødevarerne, dyrevelfærd og landskabspleje

16

Ny landbrugspolitik i EU

• 1) Priserne på landbrugsvarerne i EU sættes i stigende grad på et frit marked

• 2) Målrettet indsats mod markedsfejlene i EU’s landbrugspolitik: i) negative eksternaliteter (miljøet) og ii) informationsasymmetri (fødevarekvalitet)

17

18

Forklaringer på landbrugsreformerne

• Internt pres – Lille betydning

• Eksterns pres – WTO forhandlinger, USA og forestående udvidelse

• Resultater

• Ekstern liberalisering

• Intern bureaukratisering

19

Asymmetri

BeskyttelseLiberalisering

Landmænd

Forbrugere/ Skatteyderes

20

Landmændenes interesseorganisering

• A) Forholdvis homogene præferencer

• B) Antallet af landmænd (stemmemagt)

• C) Selektive incitamenter

• D) En elitegruppe med store individuelle ressourcer• • Bestemmer: Organisationsgraden og -slagkraften

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik

• Tre emner er vigtige:

• 1) Størrelsen af landbrugsbudgettet

• 2) Det relative fald i landbrugets andel af EU’s budget

• 3) Hvorfor nogle medlemsstater er nettomodtagere og andre er nettotabere 21

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik

• Fire forklaringer

• 1) Et forhandlingsspil

• 2) Interessegruppernes magt

• 3) Kommissionens strategiske adfærd

• 4) Institutionelle regler22

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik

• Ad 1): Et forhandlingsspil:• - hver enkelt regering laver en cost-benefit beregning

over, hvor meget man er villig til at betale til/tage ud af EU’s budget

• = hvor meget tror regeringen, at den vil vinde/tabe fra EU’s ikke budgetmæssige politikker (indre marked, ØMU)

• Udvidelse af budgettet = taberne fra den økonomiske integration kræver budgetmæssig kompensation

• Nedskæring på budgettet = den, som har størst fordele af budgettet, kan købes via andre politikker

23

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik

• Empiri:

• Jo mere en medlemsstat er nettoimportør fra resten af EU, jo mere modtager landet fra EU’s budget.

• - Undtagelser: Irland og tidligere Danmark som trods eksportorientering i mange år modtog nettobidrag.

• Forklaring: Regeringer med anti-europæiske borgere forlanger mere retur fra EU til gengæld for deltagelse i integrationsprojektet

24

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik

• Ad 2): Interessegruppernes magt:

• Logikken i rational choice-teorien • = grupper, der kan sikre koncentrerede og selektive

fordele er bedre end grupper med diffuse interesser til at organisere indflydelsen i forhold til den politiske proces

• = politisk asymmetri mellem velorganiserede landmænd og ikke- organiserede forbrugere

25

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik

• Ad 3): Kommissionens strategiske adfærd• Strategisk adfærd fra Kommissionens side med

henblik på at fremme dens institutionelle interesser:

• Kommissionen kan anvende dens dagsordenssættende magt i forbindelse med EU-budgettet

• Kommissionens interesser:• A) Fremme europæisk integration• B) Sikre opbakningen til den politiske forslag fra

nøgle-medlemsstater og indflydelsesrige grupper 26

Forklaringer på udgifterne til EU’s landbrugspolitik

• Ad 4): Institutionelle regler:

• - EU’s flerårige budgetramme (= finansielle overslag) besluttes med enstemmighed i Det Europæiske Råd

• = alle må vinde - ellers veto = studehandler

• - EU’s årlige budgetter besluttes med kvalificeret flertal = omfordeling fra et mindretal eller en svag gruppe – Der SKAL være balance

27