nyhedsbrev sommer 2010 · 2020. 11. 27. · dphf nyhedsbrev - sommer 2012 3 skab til at analysere...

DPHF Nyhedsbrev - sommer 2012

1

DanskPædagogiskHistoriskForening

NYHEDSBREV

ww

ww

ww

ww

ww

ww

ww

w.p

ae

dh

ist.

dk

.pa

ed

his

t.d

k.p

ae

dh

ist.

dk

.pa

ed

his

t.d

k.p

ae

dh

ist.

dk

Kære medlemmer Juni 2012

Traditionen tro handler sommernyhedsbrevet om foråretsgeneralforsamling og årsmødet.Referatet fra generalforsamlingen afspejler den dejligelevende pædagogiske debat efter bestyrelsens uddybningaf årsberetningen, som vi første gang bragte i marts nyheds-brevet sammen med indkaldelsen til generalforsamling.

Til vores store glæde fik DPHF under punktetindkomne forslag overrakt 10.000,00 kr. fraStøtteforeningen Tjørneparkens venner.Læs Margrethe Sommers tale omStøtteforeningen og Tjørneparkens oprettelseog pædagogik.

Årets Erna modtager trak som ventet mange medlem-mer til Borgbygård. Det var vi forberedte på, fordi vi havdefået tilmeldinger fra de fleste og heldigvis var der plads,også til de ikke tilmeldte, om end lokalet var fyldt til briste-punktet med 56 medlemmer.Ulla Liberg uddybede Erna-udvalgets begrundelse for valg-et og Janni Milsted overrakte Erna-prisen til norske BeritBae. I sin takketale for prisen fortalte Berit Bae at navnetErna i første omgang havde fået hende til at tænke på ennorsk højreorienteret politiker. Da hun ved læsning omErna-prisen på hjemmesiden fandt ud af at Erna var Dan-marks første pædagog, blev hun glædeligt overrasket ogtaknemmelig for at modtage prisen. Berit Bae holdtderefter sit foredrag

“Det interessante i det almindelige”Da vi alle havde vænnet os til den smukke norske tone,var det let at forstå indholdet i Berits budskab og forskning.Vi har valgt at bringe hele Berits foredrag på norsk,selvom det er langt, til glæde for både fraværende ogtilstede værende medlemmer. Til gengæld har vi ikkeskriftligt fastholdt de mange spændende kommentarer ogsynspunkter, som Berit Bae’s indholdsrige foredragfremkaldte.

God læselyst og god sommerBestyrelsen

Indholdside 2 Begrundelse for valg af ERNA-prismodtager 2012

4 Berit Baes foredrag: “Det interessante i det almindelige”

14 Referat af General-

forsamling 2012

18 Oles oplæg på General- forsamlingen

19 Om Tjørneparken og Tjørneparkens venner

20 Medlemsliste 2012

23 Medlemsmøde 6. nov.2012

24 Adresseoplysninger

NB. SommerlukningForeningen holder sommerlukketfra mandag den 2.juli til mandag den 13.august.Der er bemanding på Borgbygård igenpå onsdage fra den 15.august.


2

Årets ERNA-pris til Berit Bae

Ulla Libergs begrundelse fortildelingen af årets ERNA-pris:

Jeg er meget glad for, at det er mig,der har fået opgaven at begrundehvorfor, vi har valgt dig som prismod-tager. Det er det nemlig ikke spor

svært at finde argumenter for.Når jeg har fortalt i pædagogiske kredse, atdet var dig i år, har kommentarerne været: “Jaselvfølgelig, hun er en oplagt modtager, - ellerja, hun har betydet rigtig meget for den pæda-gogiske udvikling, - eller hun har netop formåetat gøre de mikroprocesser, der sker mellembørn og voksne interessante, hendes doktor-afhandling er en guldgrube af disse. Det sidstesagt af Peter Mikkelsen, som gerne ville haveværet her i dag. Han var med til for 20 år sidenat introducere dig i Danmark.I indbydelsen har vi citeret titlen på en af dinebøger: Det interessante i det almindelige, ogdet forstår du at gøre for praktikere, og faktisker det ikke så almindeligt i forskerverdenen.Du får for første gang som ikke danskerprisen. Det er fordi, det er svært at formidle dintype forskning sådan, at det ikke bliver almin-deligt, men at det bliver viden, som på afgøren-de vis ændrer praksis. Dine teoretiske over-vejelser er ofte diskuteret af dig ud fra eteksempel, som gør, at de huskes bagefter.Diverse steder står du beskrevet som tidligerepædagog, senest i vores nyhedsbrev, medoplysninger som er taget fra Wikipedia. Det erdu ikke, men du må tage det som en kompli-ment. Det kommer nok af, at der tænkes: Atingen kan beskrive området så solidarisk oggodt indefra, uden at kende det virkelig godt.Og det gør du. Du har iagttaget børn i timevis,for virkelig at kunne udvikle og underbygge dinforskning.

En lille historie.På et tidspunkt arbejde jeg med institutionernei Værløse kommune. De havde læst og varblevet undervist ud fra bl.a. dine teorier. Deskulle så gå hjem i deres institution og findeegne fortællinger fra deres kommunikation

med børnene. En af dem kom tilbage næstegang med følgende fortælling:En af de små i børnehaven havde glad rakthånden frem og vist den voksne: “Se jeg har enfemogtyveøre”. – “Nej det er ikke en femog-tyveøre, det er en krone”, svarede den voksne.Med det samme hun havde sagt det, kunnehun høre, at det ikke var spor anerkendende.Hun ville i stedet have svaret barnet, der sag-de: “Se jeg har en femogtyveøre” Den voksne:“Ov ja, må jeg se, du har en krone med”.Hun brugte dette eksempel til at fortælle foræl-drene om projektet, institutionen var med i, pået forældremøde, og den historie blev et vende-punkt for hende, men også for de andrevoksne. Det lød så stort med en fortælling omanerkendelse, og så kunne det gøres såenkelt. Den historie kom til at stå på forsidenaf deres rapport om forløbet.

Jeg ved, at du har reageret imod, når institu-tioner har erklæret. At de arbejder med aner-kendelse ud fra Berit Bae. Der har været stil-lingsannoncer i Børn og Unge med sådanneformuleringer. Du er den første til at sige, atman ikke kan være anerkendende hele tiden,men altid vil være på vej.På den anden side har jeg tit tænkt på, hvormange børn i Danmark, som er blevet mødt påen anden måde, fordi du har været så god til atformidle svære teorier, så de er til at forstå ogbruge. På det pædagogseminarium, hvor jeghar undervist, tror jeg ikke, der er ret mangepædagoger, som er uddannet gennem desidste tyve år, som vil sige: “Hvem er det?” hvisman nævner dit navn. Det siger noget i dissetider, hvor hver studerende selv er med til atsammenstykke deres egen pædagoguddannelse.Jeg ved, at du også gennem flere år, har del-taget i et udviklingsprojekt i det tidligereJugoslavien. Så det er ikke kun danske ogselvfølgelig norske børn, som har glæde af dinforskning.

I en af de artikler, som er udgivet på dansk“På vej i en anerkendende retning”, taler du omRummelige og Trange mønster som et red-


3

skab til at analysere kommunikationen mellemvoksne og børn.I den rummelige box står der om kommunika-tionen ord som: Indlevelse, fokuseret opmærk-somhed, lytter, velvillig fortolkning, tolerance,henter sig ind, tjekker hun har forstået.Og i den trange kategori: Oplevelsesmæssigfjernhed, usynkroniseret, vurdering, nølendemodtagelse, ensidig rollefordeling og ros.

Et af de begreber, mange studerende og pæda-goger har undret sig over, står i den trange boxer ros. Det forbindes altid med noget positivt.Jeg tænkte på det i forbindelse med i dag, hvoren begrundelse for en pris, jo er en slags ros.Her er et smil og et nik ikke nok, som når etbarn siger:” Se mig, jeg har klatret helt her op”og du siger, at det er nok at bekræfte, at manhar set barnet, det behøver ingen vurderingsom: Det er flot.

Og Berit, du er et meget beskedent menneske.Det var dine kollegaer, som opfordrede dig til atstile mod at blive professor. Det betød, at duskulle skrive mere på engelsk og tage til flerekonferencer i stedet for fx at undervise pædago-er i Danmark. Men det er vigtigt, at netop det

område, du beskæftiger dig med, får et profes-sorat. Det har heller ikke betydet, at du harsluppet den nære kontakt med praksis. Dinseneste bog på norsk, hvor du har redigeret ogskrevet de første kapitler, er lavet på baggrundaf et stort projekt, med mange institutionerinvolveret omkring det at forstå og udvikle småbørns medbestemmelse og indflydelse påderes hverdag. Jeg håber, at den også kommerpå dansk senere på året. Jeg ved, at der er endansk artikel af dig på vej på i en bog, jeg selver med til at redigerer om Forskning i pædago-gisk praksis. I artiklen går du i dybden medmåltidet, og den kommunikation der foregår dermellem de voksne og børnene. Her udvikler dubl.a. betydningen af medlæring, hos de børnsom ikke deltager i samtalen, men er vidner tilet andet barns kommunikation med en voksen.

Inden jeg kommer for godt i gang med atfortælle mere om dine teorier, vil jeg give ordettil dig selv. Denne pris er kun æren og enskulptur. Du skal selv stå for rejse m.v. og såogså holde et oplæg for os. Vi er bare heldige,at du har prioriteret at tage den lange vej her-ned for at være med i dag. Tak!


4

Berit Bae

Det interessante i det alminnelige– hva, hvordan og hvorfor?

Innledning:Det hele begynte med en liten jente som enmandag morgen kl. 7.30 sto i døren til personal-rommet - og full av vitalitet så på meg og sa:“skal jeg fortelle deg hva jeg gjorde i morgen!”.Hun gjorde enormt inntrykk på meg som varpasse trøtt og gruet meg til å ta fatt på enslitsom uke. Heldigvis nådde hun igjennommed sin livsglede og iver etter å fortelle noenom hva hun hadde opplevd søndagen før. Imøte med den spontane tillitsfullheten ble mintrøtthet mindre viktig, og vi delte et interessantøyeblikk en mandag morgen.

“skal jeg si deg hva jeg gjorde i morgen” bleogså tittelen på min første rapport fra barne-hagefeltet, hvor jeg beskrev mine erfaringermed å jobbe som assistent på full tid i 3måneder i en Oslo-barnehage.Undertittelen – det interessante i det alminne-lige - ble senere hovedtittelen på en artikkel-samling som inneholdt ulike beskrivelser ogdrøftinger av samspill og hverdagsliv i barneha-ger. Siden har jeg fortsatt å interessere meg fordet interessante i det alminnelige, og etterhvert har en doktorgrad og nye artikler knyttetseg til tematikken.

En av grunnen til min vedvarende interesse fordette temaet har vært at jeg alltid har opplevdat mye pedagogisk teori ligger fjernt fra barnsperspektiv og hverdagsopplevelser.Hovedvekten går så lett til voksnes intensjonerog didaktiske planer, organisering avarbeidetmed vekt på miljø og materiell og innhold.I pedagogisk teori er det mye fokus på barne-hagen som system, som institusjon og påførskolelærerens profesjon og på gruppevariab-ler som f.eks kjønn, klassebakgrunn, etnisitetosv. Alle disse faktorene spiller inn på forksjel-lige måter og er med og former barnehagerspraksis. Men for meg så har altså interessenvært rettet primært mot de mellommenneske-lige relasjonene i barnehagen, og da særligbarns opplevelser i disse.

Intensjonen med dette foredraget er først å si

noe kort om hva uttrykket det interessante idet alminnelige referer til, hvordan jeg har gåttfram for å fange inn og dokumentere noe av det.Men mest vekt skal jeg legge på å si noe omhvorfor jeg ser tematikken som viktig. Detskal jeg gjøre ved å løfte fram 3 tema nemlig:a) gyldiggjøring og anerkjennelse av barns per-spektiv og opplevelser;b) lekende samspill mellom barn og mellomvoksne og barn, ogc) medlæring knyttet til relasjonserfaringer.Underveis vil jeg nevne noen eksempler og kortpeke på problematiseringer i forhold til dissetemaene.

I.Hva referer uttrykketdet interessante i det alminnel-ige til og hvordan feste segved det ?

Når det gjelder hva, referer uttrykket til kortedagligdagse samspillsepisoder eller dialogerhvor barn uttrykker seg gjennom ulike kommu-nikasjonsformer, det være seg kroppslig ellerverbalt, gjennom lekende humortiske hand-linger og ved å ta i bruk ting de har for hånden ikommunikasjonsprosesser med andre rundt.Samspillene er ofte innebygget i dagligdagsesituasjoner og aktiviteter i barnehager. De erkortvarige og kan være over på et øyeblikk, ogdermed også vanskelig å feste seg med og sebetydningen av.

For meg har det interessante vært å prøve ogforstå hva som kan være meningen med demfra barns perspektiv. Jeg har jeg tatt i brukulike teoretiske perspektiv, særlig anerkjennel-sesbegrepet, men også andre teoretiske per-spektiv for å kaste lys over dette. Det å settedagligdagse episoder i sammenheng medbegreper bidrar til at det blir skapt en spenningeller dynamikk mellom det og tilsynelatendeubetydelige og trivielle som skjer på mikroplanog signifikante sosiale prosesser og sammen-henger.


55

Når det gjelder hvordan man kan fange innkortvarige samspillsepisoder av øyeblikks varig-het, kan mange typer observasjon ligge til grunn.I ulike forsknings og utviklingsarbeid har jegbeskrevet og tolket interaksjoner mellom peda-goger og barn inspirert fra Schibbyes (2005)tenkning om delprosesser. Denne tenkningenleder oppmerksomheten mot at alle samspill erkomplekse og inneholder kommunikasjon påmange nivå samtidig.

Hensikten med observasjonene har vært å fåfram detaljer og nyanser i relasjons- og kom-munikasjonsprosesser, og fortolke dem ut frade ulike parters perspektiv. Poenget har vært åbeskrive dialogers indre dynamikk eller proses-suelle kvaliteter. Fokus har altså ikke vært påå drøfte hvordan ulike typer dialogmønstre hen-ger sammen med for eksempel ytre bakgrunns-variable, miljømessige ellerkontekstuelle forholdog lignende. I gjengivelsen av delprosesser harjeg beskrevet hvordan samspillet starter, påhvilken måte barn og voksne tar og gir oppmerk-somhet, hvilke ord som brukes (evt. ting sombrukes) og metakommunikative eller opplevelses-messige signaler som ledsager ordene, oghvordan prosessene avrundes. Å analyseresamspill basert på denne type delprosessbe-skrivelser har vist seg å være meget bevisstgjø-rende for å legge merke til opplevelsesmessigekvaliteter, bl.a. fordi man er nødt til å feste

oppmerksomheten på non-verbal kommuni-kasjon og fortolke denne.

I arbeidet med personalgrupper har jeg opplevdat gjengivelse av samspillsepisoder blir tilhistorier som formidles dem imellom. Slikekonkrete historier fra hverdagen gir gjenkjen-ning og skaper felles fokus når det gjelder årette oppmerksomheten mot det som skjer irelasjoner. Historier og gjengivelse av sam-spillseksempler har også mulighet for å berørefølelsesmessig og dermed skape engasjementi arbeidet. Og det er noe alle kan bidra med.En mer abstrakt framstilling vil fjerne oppmerk-somheten fra det konkrete forankret i her ognå. Den vil dermed ikke ha samme gjenkjen-ningsverdi og heller ikke så velegnet til å skapefelles fokus og diskusjon blant personalet.

Ut fra min erfaring ser det ut til at gjenfortellingav eksempler og historier er viktige for å skapeoppmerksomhet rundt det interessante i detalminnelige.

ProblematiseringDet kan reises motforestillinger mot å fram-stille samspill fra pedagogisk praksis viaeksempler. I en kultur hvor pedagogisk tenk-ning har vært (og er) preget av en instrumentellog foreskrivende modell, hvor teori har høyerestatus og brukes som premissleverandør forpraksis, vil teoribasert kunnskap lett bli gjortom til instrument for forbedring av praksis.Denne problematikken har blitt illustrert når jeghar formidlet eksempler og analyser fra egetforskningsarbeid. Jeg har erfart at dialogek-sempler i stedet for å bli utgangspunkt forrefleksjon og bevisstgjøring, blir tatt i bruk sommodeller til å lage oppskrifter for praksis.

Denne tendensen kan forstås i lys av den in-strumentelle og deduktive mål-middel tanke-gangen som gjennomsyrer mye pedagogikk-undervisning. Ut fra en slik tenkning blir detikke lagt så mye vekt på å analysere og/ellerdvele ved ulike typer fortolkninger og per-


66

spektiv. (Bae 2009b). Oppmerksomheten ret-tes primært mot praktisk oppfølging og meto-diske konsekvenser, og ikke mot å reflektereover ulike samspills nyanser og hva de fortellerom barna eller de voksne som er involvert.

Nok et problem kan være – særlig når manforsker i en barnehagekontekst i et samfunnhvor barn og barnehager har lav status – er atleseren eller folk i fagfeltet kan ta inn eksem-plene med et reduksjonistisk blikk. De oppfat-tes som “søte” illustrasjoner fra praksis, istedet for å interessante glimt fra en kompleksog ofte uoversiktlig hverdag. Dermed leses desom morsomme historier som “krydrer” tek-sten, noe man ikke behøver å bruke intellektu-elle krefter på.

En eksempelbasert framstillingsmåte av kanav noen bli oppfattet som for nærgående. Imotsetning til en tekst hvor erfaringer fra prak-sis er abstrahert inn i en teoretisk kategori evt.summert sammen bak et tall i en tabell, vil enfenomennær gjengivelse og analyse av kom-munikasjonsforløp kunne oppleves som “nær-gående”. Den kan også oppfattes som poten-sielt objektiverende/ tingliggjørende. Når indi-viders ord og kommunikasjonsuttrykk analyse-res ut fra en gitt teoretisk referanseramme,kan framstillingen komme til å “forstørre”enkelte sider av dialogen, på måter de obser-verte ikke kjenner igjen som dekkende for sinopplevelse av relasjonen. Dette berører et etiskproblem, som det må være åpenhet omkring.Enhver beskrivelse av et samspill fanger alltidopp bare en del av en større sammenheng, oger aldri noen “sannhet” om personene som erinvolvert. (Bae 2005)

Som en foreløpig konklusjon vil jeg si at selvom det kan være problemer knyttet til en fram-stillingsform basert på eksempler og historierfra praksis, mener jeg den er fruktbar for å fåfram det interessante i det alminnelige..

II.Hvorfor fokus på detsamspillsepisoder ihverdagssituasjoner ?

1. anerkjennelse av barns opplevelse ogperspektiv i samspill

Jeg har i mitt forskningsarbeide vært opptattav å analysere og fortolke dagligdagse sam-spills episoder eller delprosesser i lys avanerkjennelses begrepet, slik det beskrivesinnenfor Schibbyes dialektiske relasjonsforstå-else. Et sentralt aspekt ved anerkjennelse idenne relasjonsforståelsen, er at det innebæ-rer bl.a å kunne skifte perspektiv og prøveå forstå hvordan hendelser ser ut og opplevesfra den andre s synspunkt, for igjen å kunnevende tilbake til sitt eget. I praksis innebærerdette at barn gjennom å møte anerkjennelseerfarer at deres perspektiv eller opplevelse blirbekreftet og gyldiggjort, uten at det behøver åbety at pedagogen er enig, lar barn følge oppsine intensjoner etc..

I teorien argumenteres for at en slik bekreftel-se eller gyldiggjøring av den andres opplevelserbidrar til å styrke både individets selv paralleltmed å bygge tillit til andre i relasjoner. Tankener at når barns perspektiv blir bekreftet, tarsamspillet vare på barns vitalitet, bidrar til erfa-ringer med at egne opplevelser er noe verdt.

I en større undersøkelse hvor jeg videofilmet topedagoger og utvalgte barn over et år, bruktejeg denne tankegangen som en overordnetramme for å få fram systematiske forskjellermellom samspill av ulik kvalitet. Poenget var åfinne ut noe mer om hvordan anerkjennelseevt. trer fram i dialoger mellom pedagoger ogbarn. Ut fra et stort antall transkriberte ogfortolkede episoder – som tok gjennomsnittlig20 sekunder – analyserte jeg etterhvert fram etskille mellom det jeg kalte romslige og trangesamspillsmønster. De romslige tolket jeg slikat de rommet gode muligheter for at barn får


7

bekreftet sitt perspektiv og opplevelser, mensde trange, som uttrykket antyder, gir mindremuligheter. (se også Bae 2009)

Eksempelvis kan barn som vil fortelle kommetil å uttrykke seg feil rent språklig, likevel erfareat deres intensjon blir forstått av en lyttendeog tolerant pedagog. Et konkret eksempel pådette er en jente som forteller at når hun ogpappa var i Tyskland, så kjørte de radioaktivbil! Hennes utsagn blir tatt imot og fortolketpå en velvillig måte av en innlevende pedagogsom tar hennes perspektiv. Jenta avrunder sinfortelling med en tilfreds mine.

Eller det kan være barn som søker bekreftelsepå noe de mestrer, og opplever at de får detteav en voksen som en konsentrert tilstede ogevner å ta deres perspektiv.En 4-årig gutt som akkurat har hoppet ned fraen kasse, noe kameratene hans har greiddlenge, men ikke han, utbryter med stolt stem-me: “det er det ingen som har turt før!” Ogsåhans måte å uttrykke seg blir møtt med velvilligfortolkning og forståelse av en nærværendevoksen, som ikke overøser han med rosendebemerkninger, men han klart formidler bekref-

telse gjennom non-verbal kommunikasjon ogsin støttende tilstedeværelse.

Men enkelte ganger kan pedagogene ogsåkomme til å avkrefte barn når de vil dele sinmestringsopplevelse, for eksempel ved å bli foropptatt av problemer barna kan støte på, ellerat de ganske enkelt ikke er nok observant oginnlevende i forhold til barnas kommunika-sjonssignaler. Man kan tenke seg at detteskjer når en gutt som driver og skjærer overgulerøtter sender ivrige blikk mot pedagogen ,peker og sier med stolthet i stemmen: “se jeglegger to ved siden av hverandre !”. Hanskommunikasjon møtes av pedagogen som eropptatt av han må være forsiktig og sier det erbest han tar en av gangen, får da går detbedre. Intensjonen hans synes ikke å bliforstått, og begeistringen han kommunisertemed stemme og ansiktsuttrykk forsvinner ogerstattes av et skuffet uttrykk.

Nå kan det jo være at pedagoger etter først åha kommunisert avkreftende i neste omganglegger merke til barnets skuffelse og/ellertilbaketrekking, og kommer barnet i møte ved “å hente seg inn i igjen”. Dette kan illustreres


8

med et eksempel hvor en minoritetsspråkliggutt kommer løpende bort til pedagogen somer i samtale med et annet minoritetsspråkligbarn og spontant bryter inn. Pedagogen blirtydelig irritert og sier med avvisende stemme athan ikke må forstyrre, hvorpå guttens initiativforsvinner og han trekker seg rakst tilbake.Når pedagogen legger merke til dette, invitererhun han inn i samtalen igjen ved å oppfordrehan til å fortelle det han tenkte å si i førsteomgang. Det viser seg da at han hadde tenkt åhjelpe dem i samtalen med et ord de strevdemed å forstå! Ved at pedagogen var selvreflek-siv i betydningen ble bevisst hvordan egenkommunikasjon virket negativt på han, oghentet seg inn igjen, fikk han bekreftet sinopplevelse av å ville bidra.

ProblematiseringAlle disse samspillseksemplene er av kortvarigkarakter og er lett å overse. I mitt forsknings-arbeide har jeg løftet fram mange eksempler avulik kvalitet – både romslige og trange – for ågi kjøtt og blod til teoretiske begreper og fåfram teoretisk relevante poeng. I flere artiklerhar jeg analysert eksempler som inneholderaspekter som kan tolkes i anerkjennende ret-ning å formidle gyldiggjøring av barns opplevel-ser (Bae 1992, 1996, 2003, 2009/2012).

Som jeg også fant i min undersøkelse, vil det ienhver institusjon og pedagogisk praksis fore-komme både romslige og trange samspills-mønstre. Også de trange er forståelige og kangi mening både ut fra teoretiske diskurser ogkontekstuelle forhold. Jeg har imidlertid ikke såklart løftet fram og diskutert de trange mønstre-ne, ikke dvelt så mye med hva som kan liggebak og gjøre dem forståelige. Dette kan seessom en mangel ved framstillingen, og det kangjøre det vanskeligere å reflektere over daglig-dagse samspill som ikke er slik man ønsker.En framstilling som legger hovedvekten på “degode samspillene” kan derfor problematiseres.

Dette er et poeng som Peter Andersen (2007)

tar opp i sin kritikk av det som blir kaltanerkjennende pedagogikk. Når de godeeksemplene blir den normen alle skal strebemot, kan det fungere slik at erfaringer medsamspill som ikke stemmer med normen,ensidig blir oppfattet som feil eller mislykket,og skaper tilkortkommingsfølelse hos prakti-keren. Dette igjen kan skape nedvurdering avegen praksis, uten at man forstår eller har noeanalyseapparat for drøfte hva som ikke stem-mer. I stedet over å reflektere over trange møn-stre og analysere dem, kan opplevelser avtilkortkomming stenge for videre utvikling.Refleksjon over aspekter som inngår i trangemønstre, kan imidlertid være nødvendige i enprosess i retning økt selvrefleksjon og selv-avgrensning.

Jeg har erfart at stoff fra eget FOU arbeide omdialoger og samspill har blitt møtt med myeinteresse i praksisfeltet. Mange praktikerne haruttrykt at de er glad for å få fagstoff som opp-leves nært og relevant i forhold til egen praksis.I en faglig kultur hvor det ikke har vært utvikletså mye praksisnær teori, kan begeistringen forendelig å møte relevant fagstoff, lett føre tilukritisk overbegeistring. Fagstoffet blir innlem-met i egen hverdag, uten at det blir noendiskusjon og drøfting av relevante spørsmål.Særlig er dette nærliggende hvis teoretiskebegrensninger og problematiseringer heller ikkeer fokusert i de faglige kildene. I forlengelsenkan teoretiske begreper bli gjort om til ideolo-gier eller helhetlige pedagogiske rammer, somfor eksempel anerkjennende pedagogikk.Hensikten med min forskning har aldri vært ålage et pedagogisk system. Intensjonen harvært å bidra med teoretiske perspektiv oginteressante glimt fra en praktisk hverdag, i ethåp om å gjøre pedagoger mer reflektert i for-hold til hvordan barns perspektiv og erfaringerblir verdsatt.

I forhold til en kompleks praksis i barnehager,kan det også være problematisk å analyseresamspill i praksis ut fra to hoved kategorier slikjeg har gjort, nemlig romslige og trange sam-


9

spill. Dette innbyr til en enten-eller tankegang,hvor den ene ensidig oppfattes som rett/positivog den andre er feil/negativ. Selv om de fra etforsknings synspunkt er brukt som analytiskekategorier for å få fram kvalitative forskjeller i etmateriale, vil de lett bli lest som endelige ogfaste kategorier.

Et problem ved en framstilling hvor man kontra-sterer forskjeller, er at den ikke tydeliggjørnyanser og variasjon som vil forekomme i en-hver barnehagegruppe. Den får for eksempelikke så tydelig fram for eksempel hvordanindividuelle barn kan reagere ulikt på sammeværemåte fra den voksne, eller hvordan barnmed ulik kulturbakgrunn kan ha ulike normermed seg hjemmefra som påvirker deres måte ådelta i samtaler. Det kan også være betingelserved institusjonen, for eksempel manglendeutdannet personell, eller at det er mye sykdomog vikarer som ikke har den samme fagligebakgrunn som pedagogene til å ta barns per-spektiv. Eller det kan være at personale erfareret press fra lokale eller sentrale myndighetermot å måle/teste barnsspråklige ferdigheter, ogdette gjør at man blir mer opptatt av å korrigerebarns språk, enn å lytte til deres opplevelserog erfaringer.

Jeg tenker at alle de nevnte problemene erverdt å diskutere for å forstå nyanser og kon-tekstuelle betingelser rundt barns samspills-erfaringer i barnehage. Slike kritiske drøftingerer ikke noe argument mot å rette oppmerksom-heten mot det interessante i det alminnelige,men de kan bidra til at forståelsen av hverdags-lig samspill blir enda mer kompleks ogsammensatt.

2. Lekende samspill barn i mellom ogmellom voksne og barnSom deltagende observatør har det slått meghvordan barn tar i bruk lekende- humoristiskesamsværmåter i alle situasjoner – det væreseg påkledning, måltid, når de er på tur, ellernår det holder på med andre aktiviteter. Dette

er lekende samspill som altså ofte oppstårspontant og utspiller seg innbakt i andre dag-ligdagse prosesser i barnehager. Ettersombarn ofte møter omgivelsene med en holdningav lekenhet og tar initiativ til lekende samspill,vil det å anerkjenne barns opplevelser ogperspektiv innebære en tolerant og bekreftendeholdning i forhold til slike lekende samspill.

Her kan det være fruktbart å skille lekenhet(playfulness),altså spontane lekende samspill,fra lek som en atskilt kategori. Når lek oppfat-tes som en atskilt kategori, tenkes det på atlek foregår på spesielle steder/kroker, tilspesielle tider, med visse typer materialer osv.Ut fra en slik oppfatning kan barnehageperso-nalet komme til å stoppe og ikke bekreftebarns lekende innspill, for eksempel ved hen-visning til at vi leker ikke nå, det kan dere gjøresenere når det blir tid for lek; eller vi leker ikkei med disse tingene osv.

Ut fra norske evalueringer og undersøkelserser det ut til at lek ikke er et tema som opptarførskolelærere og de som styrer barnehagene.På spørsmål om hva de ønsker seg av meretterutdanning i, så svarer pedagoger at deikke trenger mer kunnskap om lek, det kan denok om!I forhold til slike svar så lurer jeg på om det erlek som atskilt kategori de tenker på ?Og kanskje er det leken sett med de voksnesøyne de synes de kan nok om ?

Med bakgrunn i en interesse for det interes-sante i det alminnelige kan man også spørreom det er nok bevissthet blant barnehageper-sonalet hva lekende samspill betyr fra barnsperspektiv?Er personalet interessert i å se og forstå hvasom foregår i lekende samspill barn i mellomeller når de møter voksnes kommunikasjonmed en lekende holdning ?Hvis man spør barn om hvorfor de leker , såsvarer de for eksempel “ bare fordi “ – “Vi bareleker” , eller de ser uforstående på deg.Lekende handlinger synes å være selvfølgelige


10

og selvbegrunnende ut fra barns perspektiv, imotsetning til begrunnelser som framkommer ipedagogiske sammenhenger, nemlig at barnleker for å lære, utvikle seg, sosialiseres etc.

I mine observasjoner og analyser kommer detfram at barn i uttrykker mye vitalitet bådementalt, følelsesmessig og kroppslig i lekende-humoristiske samspill. Parallelt med detterommer samspillene mulighet for felleskap medvenner og opplevelser av. Men spontanelekende samspill kan også inneholde motstandeller opposisjon mot forventninger og normer .Dette kan man se i garderobesituasjoner ellerved måltidet når barn tar i bruk ting eller segselv på ukonvensjonelle måter. F.eks kan barnspontant begynne å innta en lekende holdningved påkledning gjennom stikke hånden ned istøvelen, ta luen på foten, ta jakken på bak –fram og lignende, samtidig som de ser på denvoksne med et spøkefullt uttrykk. Ved måltidetkan de late som om biter av gulerøtter erpenger, eller at et papirstykke er et flygendeteppe, eller at appelsinskall en skilpadde. Dekan også begynne å herme ved andre ved åbanke på glasset, dunke koppen i bordet ogutvikle et rytmisk samspill, samtidig som deser på hverandre med fornøyde ansiktsuttrykk.I slike situasjoner utfordres de voksnes forstå-elser både av hva de lekende initiativene betyrfor barna, og også deres egne forventninger tilseg selv om å lære barna normer, følge reglerog andre sosialiserings intensjoner. (Se ogsåBae 2012):Å være tilstede i forhold til det interessante idet alminnelige i barnehager betyr blant annet åinnta en tolerant og åpen innstilling i forhold tillekende initiativ og samspill.

ProblematiseringEn kritisk innvending mot å legge vekt påbarns lekende samspill og initiativ rent generelt,kan være at et slik fokus inneholder et idyllise-rende perspektiv på barns lek. Motforestillingener at et slikt perspektiv ikke får fram hvordan

lekende initiativ kan være ulikt fordelt i enbarnegruppe. For eksempel kan barn medkommunikasjonsvansker, barn som kommer fraandre kulturer eller er funksjonshemmet,mangle repertoire når det gjelder lekendesamspill, og dermed lettere falle utenfor.En fokusering på de positive sidene ved spon-tane lekende samspill, kan også gjøre detvanskeligere å oppdage at det foregår maktspilli barns lekende samspill seg i mellom.Eksempelvis kan enkeltbarn eller grupper avbarn ta roller hvor de dominerer over andre, ogditto: andre barn blir låst i underdanige roller.Maktspill kan også komme til syne ved atenkelte barn blir systematisk ekskludert ogføler seg utenfor.

Hvis ikke barnehagepersonalet har forståelsefor spontane lekende initiativ og samspill, kanet problem være at de voksne griper inn, over-styrer eller søker å kontrollere morsommesamspill barn i mellom. Et konkret eksempel ertre jenter som sitter og tegner plutselig begyn-ner å leke med fargeblyantene og tuller ogtøyser litt i stedet for å tegne. En voksen kom-mer bort til dem og sier de må fortsette å tegneog ikke forstyrre de andre. Den lekende oggode atmosfæren mellom barna blir ødelagt ogde slutter like etter å tegne. Litt etterpå uttrykteen av jentene at det var jo ikke de som forstyr-ret, men den voksne som forstyrret dem!

Jeg tenker meg at parallelt med at man ser ogverdsetter barns lekende samspill – slik detkommer til syne både i forhold til voksne mel-lom også mellom barn - så må man værebevisst på at det er ikke sikkert alle barn igruppen får delta i slike vitale samspill. Det erogså nødvendig med diskusjon om hvordanpersonale kan komme til å innskrenke og for-styrre lekende samspill ut fra egne intensjoner.

3. Medlæring – den erfarte lærplanMedlæringsbegrepet henspeiler på lærings-prosesser som ikke er bevisst planlagt fra


11

pedagogens side, men som er innebygget iandre aktiviteter, særlig i rutiner eller situa-sjoner som gjentar seg i hverdagen.Eksempelvis kan kommunikasjonsmønstresom gjentar seg i samlingen eller ved måltidet,inneholde potensialer for medlæring.Medlæringen rommer læring av holdninger tilhvordan man forholder seg både til seg selv, tilaktiviteter/situasjoner, til andre mennesker(Bae1992, 2009c/2012).

I og med at oppmerksomheten rettes motaktiviteter og prosesser som ikke nødvendigviser intendert som læring fra pedagogens side,kan man si at medlæringsperspektivetrepresenterer et alternativ eller motvekt motdidaktikk og utarbeidede læreplaner. Sentralther er jo nettopp at innhold og metoder erbestemt og planlagt av pedagogen. I sentraleog lokale læreplaner er det samfunnets ogpedagogenes perspektiv på hva som er verdt ålære og hvordan, som er i fokus.

For å kunne reflektere over mulig medlæring,må man forsøke å ta barns perspektiv og setteseg inn i hva de erfarer i de gjentagendehverdagssituasjonene. I disse situasjoneneobserverer barn andres kommunikasjon oghandlinger, og de legger merke til non-verbaleuttrykk og fornemmer følelsesmessige stem-ninger.

For å illustrere la meg ta utgangspunkt i dettidligere eksemplet om jenta som fortalte athun hadde vært i Tyskland og kjørt radioaktivbil! La oss anta at lignende bekreftende sam-talesituasjoner gjentar seg, og at hun erfarerdette som en del av sin hverdag i barnehager.I slike tilfelle kan vi tenke oss at det skjer med-læring om samtaleferdigheter i en gruppesitua-sjon. Uten at dette måles eller bekreftes empi-risk, er det rimelig å anta at hun medlærer noeom å være verdt å lytte til, og å ha noe å kom-me med i en gruppesituasjonen. Lignende kanman tenke seg at hvis barn gjentagne gangererfarer at det finnes tilstedeværende voksnesom ser og bekrefter deres mestring, så vil

medlæringen gå i retning av at her er det muligå få støtte til å mestre og dele gode opplevelserrundt dette med andre barn og voksne. Motsatter det også mulig å tenke seg at hvis barn sta-dig erfarer å bli avkreftet når de deler sine inten-sjoner – det være seg å ville dele en opplevelsefra sommerferien eller få bekreftelse på noe defår til her og nå – så går medlæringen gå i ret-ning av at her er det ikke så mye poeng å deleeller komme fram med sitt, for det blir ikkeforstått og tatt imot allikevel.

Slik kan praktiske situasjoner og gjentatteerfaringer analyseres med tanke på muligmedlæring. I og med at dette er implisitteprosesser, er det vanskelig å si nøyaktig hvamedlæringen er. Men ved å være tilstede iøyeblikket og ved å reflektere over hva somskjer i hverdagssituasjonene ut fra barns per-spektiv, kan man gjøre seg tanker om muligemedlæringsprosesser og hva den erfarte lære-planen inneholder.

Problematisering

Som alt annet kan også fokus på medlærings-aspekter problematiseres. Noen vil kanskjereise spørsmål om dette skal erstatte opptatt-het av planlagt læring og utarbeiding av lære-planer fra pedagogers side? I dag hvor mangebarn tilbringer år og kanskje storparten av sinbarndom i barnehager, blir det viktig å tenkegjennom innholdet og sørge for at det blirprogresjon i det fra år til år. Hvis ikke innhold ogprogresjon blir grundig gjennomtenkt er det enrisiko at barn begynner å kjede seg og nysgjer-righetne ikke utfordres. Kan et fokus på med-læring medføre at det pedagogiske innholdet ibarnehager kommer i bakgrunnen?

For meg er det ingen motsetning mellom ålegge planer for et innhold og være opptatt avlæring, og det å reflektere over evt. medlæring.Det vil alltid være behov for en viss planleggingav innhold og metoder som utarbeides i uliketyper læreplaner. Mitt poeng er at medlærings-


12

prosessene som foregår i det skjulte, og somer en del av hverdagen i alle institusjoner, ogsåmå reflekteres over. Fra barns perspektiv kandisse medlæringserfaringene være likesåbetydningsfulle som de planlagte læringsaktivi-tetene.

Særlig nå i disse tider hvor det blir stadig merpress mot at barnehager skal dokumentere ogmåle læring på flere og flere områder, kan detfungere som et nyttig korrektiv å minne omden medlæringen som foregår i hverdagsakti-viteter. Det interessante i det alminnelige rom-mer mange medlæringsprosesser, uten at deter lett å si akkurat hva de er og hvordan deforegår.

III.Avslutning

Vi lever i en tid hvor barn som subjekter medegne rettigheter står høyt på kartet i pedago-giske og andre sammenhenger. Flere har pektpå at hvis barn primært blir sett som kompe-tente aktører kan man miste andre sider veddem av syne. Barn kan bli oppfattet som småvoksne, med vekt på rasjonelle sider og evnetil å velge og ta konsekvenser av egne valg.Hvis dette synet på barn blir dominerende ipedagogiske kretser, kan noen av de proses-sene som jeg har omtalt under det interessan-te i det alminnelige, blir enda mindre verdsattog lagt merke til.

I lys av slike tendenser er det særlig relevant åvære bevisst barns avhengighet av relasjonentil voksne for å orientere seg i omgivelsene ogfor å forstå og definere seg selv.Å være bevisst det rike fantasilivet som kom-mer til uttrykk i lekende samspill, hvor barnviser en transformasjonskraft som langt over-går voksnes, synes også nødvendig.På samme måte tenker jeg at det er viktig åvære klar over barns observasjonsevne ogimitasjonskraft, to ressurser som bidrar til en

enorm læringskapasitet, og som overskrideralle læringsmålsettinger og didaktiske planer

Å stille spørsmål og fortelle hverandre eksem-pler på hva som skjer i dagligdagse relasjons-prosesser ut fra barns perspektiv og opplevel-ser, kan forståes som en solidarisk handlingvis-a-vis barn. Å rette oppmerksomheten motdet interessante i det alminnelige kan være etpedagogisk-politisk valg. Det kan fungere somen motvekt mot streng målstyring i form avdidaktiske planer, kvalitets målinger og kart-legging kontrollert av myndigheter både nasjo-nalt og internasjonalt.

Ved å løfte fram episoder og fortellinger ogdiskutere dem både i lys av teoretiske begre-per og kontekstuelle forhold, kan pedagogerholde fokus på det som er viktig, nemlig alt detinteressante barn bidrar med i hverdagen.

SærtilbudI forbindelse med Berit Bae’s oplæg varder på årsmødet mulighed for at købeSocial Kritik nr. 120 “Børn -daginstitutioner – forandring” som blandtandet indeholder et interview med BeritBae, hvor hun også berører emner fra sitoplæg “ Det interessante i detalmindelige”. (Der er også mange andrespændende artikler).Det kan købes for 20 kr. (oprindelig pris120 kr.)+ forsendelsesomkostninger.

Ring eller send en mail til Drude [email protected],hvis du er interesseret i at købeovennævnte nummer af Social Kritik.Ulla Liberg.


13

Litteratur

Andersen,P.Ø.(2009) Pædagogens praksis,2.udgave,København: Hans Reitzel Forlag

Bae,B.(1992). Relasjon som vågestykke- læringom seg selv og andre, i B.Bae & J.E.Waastad(red), Erkjennelse og anerkjennelse - perspektivpå relasjoner, Oslo: Universitetsforlaget, s. 33-61.(28s)

Bae, B.(1996a) det interessante i detalminnelige- en artikkelsamling. Oslo:Pedagogisk Forum

Bae, B.(1996b) Voksne definisjonsmagt ogbørns selvopplevelse, i Social Kritikk. nr. 47, s. 6-21 .

Bae, B.(2003) På vej i anerkendende retning ? ISocial Kritik, nr. 88, s. 60-72

Bae,B. (2009a) Rom for medvirkning? Omkvaliteter I samspillet mellom voksne og barn, IBARN, nr. 1, s. 9-28 ( Også trykket i PædagogiskPsykologisk Tidsskrift, nr. 2, 2010, s. 133-148)

Bae,B (2009b)Utvikling avbarnehagepersonalets relasjonelle praksis-samarbeid mellom teori og praksis, i TidsskriftetFoU i Praksis, nr 1,s 21-36

Bae, B.(2009 c). Sampill ved måltidet –muligheter for læring? Nordiskbarnehageforskning 2(1), 3-15 (ISSN 1401-6788), www. nordiskbarnehageforskning.no(Denne artikkelen er trykket opp i en boken:“Forskning i pædagogisk praksis” somutkommer mai/juni 2012, på Akademisk Forlag)

Bae,B.(2012) Kraften i lekende samspill.Potensiale for deltagelse og ytringsfrihet, IB.Bae(red) Medvirkning i barnehagen.Potensialer i det uforutsette, s. Bergen,Fagbokforlaget

Shibbye, A,L, Løvlie(2005) Relationer, Etdialektisk perspektiv, København: AkademiskForlag

En hilsenfraBerit Bae

Det følgende er uddrag af en mail (lettereomskrevet) til Ulla Liberg fra Berit Baeefter hendes tilbagevenden til Oslo.

“På min side gleder jeg meg stadig medtanke på hvor givende og koselig jegopplevde besøket i København, Og jegmå innrømme at Erna står fremdeleshjemme hos meg, hvor jeg nyter hennehver dag. Vi skal flytte kontorer i sommer,så jeg tror hun foreløpig får holde megmed selskap her hjemme.

Ja jeg må også fortelle, at jeg har googletTora Raknes og fant ut flere interessanteting. Hun er altså datter av en kjent norskpsykoanalytiker, og hennes mor var enmeget kjent norsk lyriker, nemlig AslaugVaa. Og hennes onkel Dyre Vaa, var enkjent billedhugger. Men det mest interes-sante jeg fant ut, hun hadde laget enbyste av Eva Balke (tidligere rektor påBarnevernsakademiet, før vi inngikk iHøgskolen I Oslo). Den bysten står ifoajeen i Eva Balkes Hus her på høg-skolen. Så nå er Tora Vaa godt represen-tert ved Høgskolen i Oslo.

Noen her på jobben hadde fanget opp -via Faebook - at jeg hadde vært iDanmark og fått Erna prisen, og sistfredag i lunhen fikk jeg en stor blomster-bukett fra ledelsen ved førskolelærer-avdelingen og tilbud om at de ville dekkemin reise!


14

Referat af

Generalforsamlingi Dansk Pædagogisk Historisk Foreningonsdag 18. april 2012

Bestyrelsens beretning36 medlemmer mødte op til generalforsamlin-gen, der i år var placeret før årsmødet, og eftervalg af dirigent, Janni Milsted, og referent, UllaFischer, uddybede forretningsfører DrudeHelweg den udsendte beretning.

Drude berørte bl.a.- Bestyrelsens lettelse og glæde over, at Ruth Ingemann overtog posten som kasserer- At vi i bestyrelsen er i gang med en for os, og foreningen, nødvendig målsætningsdebat- Hvordan bestyrelsens medlemmer deltager i aktiviteter der berører og gavner DPHF, og ikke kun bestyrelsens medlemmer, men eksempelvis også Ulla Liberg (ERNAudvalget) der virker aktivt for foreningen på flere fronter- At medlemsskaren, trods tilgang, er den laveste i det sidste årti (202 + 17 foreninger, institutioner eller afdelinger)- At vi må pleje vores medlemmer f.eks. med ekstra nyhedsbreve for at fastholde dem og lave et Pr-fremstød i form af et indstik i fagbladene for at hverve nye medlemmer.- At der er pænt salg af vores småskrifter (ikke mindst Dagmar Carstens erindringer)- At vi vil søge om midler til at få registreret vores bogsamling i Frie Børnehavers Tårnby afdeling.

- Og at den store bevilling fra Pædagogernes Velfærds- og Forskningsfond på kr.117.880,- er en kæmpestor, glædelige begivenhed i foreningens historie.

Ole Schultze Henriksen overtog ordet for atuddybe hvordan vi vil anvende midlerne fraforskningsfonden i projektet:

“Børneinstitutionerne - en go’pædagogisk historie”.

Han nævnte bestyrelsens prioritering af endigitalisering af Samlingen som det væsentlig-ste, og måske senere også småskrifterne, derville kunne lægges ud på nettet; men “vi svig-ter ikke de ikke-digitale medlemmer”, der vilstadigvæk være papir imellem os!Første skridt bliver at få scannet alle fotos ogfå dem lagt på nettet – bl.a. for at vi skal blivemere synlige og engagere os i den nutidigepædagogiske debat.

Debatten efter beretningen

Der var stort engagement blandt medlemmerneog debatten var spændende og livlig, her medet forsøg på en kort gengivelse af indlæggene.

Bemærkning til Oles redegørelse for digitalise-ringprojektet, om at det lød ambitiøst, måskefor ambitiøst? - Dette efterfulgt af en opbak-ning til småskrifterne “foreningen er god til at

Drude Helweg aflægger beretning

Dejligt mange medlemmer var mødt op


15

beskrive de historiske strømninger gennemtiderne – og det er fint!”

Tak til Oles arbejde og tanker om billeddata-base – en digitalisering af samlingens skrifter,billeder og film er et fantastisk redskab, tilbrug for alle.

Forslag om at finde gamle skrifter om pæda-gogik frem og lagde dem ud på nettet – tilinspiration for nutidens pædagoger.

Støtte til forslaget med påmindelse om, at denvirkelighed de gamle skrifter eksisterede i,også skal inddrages – med hold i den praksisder har været.

Historien skal bruges – mange har den sletikke med sig!

Ulla Liberg fortalte om et “åbent inspirationsmøde” indkaldt af Børne - og Undervisnings-minister Antorini i ministeriet, hvor hun netoprefererede til historien og DPHF, og efterfø-gende fik ministeren og hendes rådgivendeTaskforce til at besøge Eksperimentalinstitu-tionen på Amager.

Der er planer om forsøg med en pædagogud-dannelse i gang – med fokus på praksis -uden et hus og måske med praksis om for-

middagen og teori om eftermiddagen? (som pådet daværende Frøbelseminariet og Monte-sorriseminariet.) Grænser mellem teori ogpraksis skal nedbrydes.

Før tegnede vi selv vores udvikling, i dag er detmest overladt andre. Debatdag på Pædagog-uddannelsen Frøbel med udgangspunkt i prak-sisfortællinger og pædagogiske dilemmaer,arrangeret af tænketanken CEVEA – skulle vi fåfoden indenfor?

“De gamle dage” var jo ikke bare gode, vigtigt atkaste blikket på nutiden – ellers ingen genklanghos de unge pædagoger, som ikke ser nogengrund til at melde sig ind i foreningen. Vi skaltænke over hvad vi har mistet, f.eks. detkreative arbejde som det har været.

Kirsten Nøhr refererede fra et seminar omfremtiden for skolens kulturarv og for DanskSkolemuseums Samlings (med folk fra andrelande, hvor man ikke har lukket dem…) hvor“nutidens øjne blander sig med fortidens”.

M.h.t. kunst og kreativitet, fremmes det ikommuner som Gladsaxe (TV Gladsaxe hardækket det) det er ingen død sild.

Kreativiteten i dag har andre rammer – men dener der!

Enig, der gives mulighed for at lave noget påtværs – men liniefagstimerne i dag udgør kun20 % af timetallet i teoriuddannelsen påpædagoguddannelsen - i forhold til det samledetimetal i de kreative fag i pædagoguddannelsenfra 1992.

Forslag om at småskrift med ERNA-prismodtagerne passende kunne udgives ianledning af DPHF’s 25 års jubilæum næste år(indeholdende prismodtagernes foredrag samtbegrundelserne for prisen).

Som afslutning på debatten konkluderede Ole,at bestyrelsen havde fået forsamlingens opbak-ning til, at foreningen i fremtiden skulle væreaktiv i de aktuelle pædagogiske diskussioner,og ligeledes skulle gøre mere ud af at redegørefor hvilket historiesyn der lå bag.

Ordstyrer og referent er klar!


16

I bestyrelsen er vi begyndt på diskussionen omforeningens formål og slogan, som Ole harlavet oplæg til (kan læses side 18).Herefter blev beretningen godkendt.

Regnskab og budgetRuth redegjorde for regnskabet, der somberetningen var med i Nyhedsbrevet, bl.a. meddisse kommentarer:

- De kun 2 udsendelser af Nyhedsbrev i året gav en besparelse (dog ikke tilsigtet)

- Bestyrelsen har til dels ordnet rengøring selv (underetagen), men det vil vi ikke mere!

- Vi foreslår at kontingentet for et personligt medlemskab forbliver på kr. 145,-. og ikke stiger med yderligere 10 kr., som det blev besluttet på generalforsamlingen i 2010. Til gengæld forslag om en stigning for institutioner/foreninger/afdelinger til kr. 300,00 og en ægteparpris til kr. 200.- fra 2013.Regnskabet og kontingentændringerne blevgodkendt.

Indkomne forslagMargrethe Sommer fra Støtteforeningen Tjørne-parkens Venner i Rødovre tog ordet for at over-række foreningen en check på 10.000 kr.Baggrunden herfor var en fantastisk spænden-de historie om Herta Andersen og andre krea-tive pædagogers samarbejde i Rødovre Kom-mune i 70´erne - og en forening, oprettet i pro-test, med visioner om bl.a. støtte til socialtdårligt stillede børn og forældre, der blevvirkeliggjort.Nu er foreningen opløst, og den har skænket

os noget af sin formue. (Læs Margrethesindlæg side 19.)

ValgTil bestyrelsen:Karen-Lise Lohmann, Ole Schultze Henriksen,Kirsten Nøhr, Drude Helweg genvalgt.Ulla Fischer, Janni Milsted og Ruth Ingemann(ikke på valg) fortsætter.

Suppleanter:Birgit Lerstrup, Bodil Johanson og Ingrid Col-morten.

Revisorer:Ebba Jørgensen, Martin Jørgensen – genvalgt

ERNA-udvalgetUlla Liberg genvalgt, Lene Lind og MargitVinther fortsætter.

Følgegruppe (projektet):Jan Carstens, Sigrid Olsson, Merete Zoffmann,Eva Christensen

EventueltOle introducerede Dvd’enfra 1972 om Fritids-hjemmet Hudegrundenog den kobling mellempædagogik og politik,som den udgjorde.Dvd’en er årets gavetil medlemmerne.

Referent Ulla Fischer

Ruth aflægger beretning somkasserer


17

Margrethe Sommer kommed en stor overraskelsefra Tjørneparkens venner


18

Oles oplæg på årsmødet i forbindelsenmed uddybning af årsberetningen

Vi har i bestyrelsen i det forløbne år diskuteretforeningens formål og slogan:

DU SKAL KENDE DIN FORTIDFOR AT FORSTÅ DIN NUTIDOG FORME DIN FREMTID

Et slogan, der bør forpligte.

Den først del af sloganet “ Du skal kende dinfortid” er også defineret i foreningens formålsom opgaven med “at indsamle, registrere,bearbejde og formidle kildemateriale af betyd-ning for dansk pædagogisk historie, sådansom den er kommet til udtryk i børneinstitu-tioner.” Denne “arkæologiske” opgave, synesvi, at vi forsøger at leve op til via arbejdet medat samle og registrere de indkomne materialer,vores udgivelser og udstillinger m.m.

Den anden del af sloganet “ for at forstå dinnutid og forme din fremtid.”synes vi i forhold til at arbejde i foreningen ermere problematisk, men kræver måske ennærmere uddybning. I denne uddybning er deto begreber historiebevidsthed og historiesynsikkert en relevant indgang.

Historiebevidsthed: Bernhard Eric Jensen(DPU), har denne definition: Historiebevidstheder det overordnede begreb, hvor

fremtidsforventningerne medtænkes og derfokuseres på, at fortiden har dannet mennesketog er afgørende for dets handlinger.

Historiesyn er et andet ord for at fortolke dethistoriske perspektiv, at forstå at der enspecifik opfattelse af de drivende kræfter, sombestemmer økonomiske, politiske og socialeforandringer i samfundet i forskellige tidsaldre.Disse forskellige historiesyn er forskelligeslags “briller”, som er afgørende for historiskeanalyser.(f.eks.nutidens økonomiske debat)

Spøgsmålet er i hvilken grad vi forholder os tildenne indgang til forståelsen af historien og tilde valg, vi træffer i arbejdet med denne. Erhistoriesynet ekspliceret, når vi i småskrifter ogandre udgivelser tolker historien?Betyder vores påberåbte historiebevidsthed,som fremgår af foreningens slogan, noget somhar betydning for vore valg af aktiviteter?Bør sloganet om at være med til at formefremtiden med baggrund i kendskab til fortidenog forståelse for nutiden ikke have konse-kvenser for vores deltagelse i debatten omnutidens og fremtidens pædagogiskeproblemstillinger?

(Reaktionerne på denne del af årsberetningener beskrevet i referatet frageneralforsamlingen.)

Årets gaveHvis du ikke har fået årets gave, kan dunå det endnu.Send en mail til Drude eller ring påtelefon 2337 7873 og fortæl, om du vilhave enten dvd’en med filmen omHudegrundens Byggelegeplads eller etselvvalgt småskrift jf. liste i martsnyhedsbrevet. Dit valg vil blive sendt tildig, (sandsynligvis først eftersommerferien.)


19

Mit navn er Margrethe Sommer, og jeg vil ligefortælle lidt om hvem Tjørneparkens Venner er.

Jeg gik på Seminariet for fritidspædagog påLinde Alle i Vanløse og blev færdiguddannet i1970. Herta Andersen var vores praktikpraktik-forstander.

I 1970 oprettede Herta Andersen den selvejen-de institution Tjørneparken i Rødovre med i alt152 børn. Hertas Ide med at oprette dennestore institution var at gøre op med den gamleautoritære pædagogik og indføre nye pædago-giske psykologiske teorier.Vi var 5 fra Hertas klasse, der blev ansat iTjørneparken. Det var vildt spændende at væremed til at skabe denne på mange måderanderledes frie og kritiske institution.Sammenmed nabo institutionen Broparken stodTjørneparken stærkt overfor Rødovre kommune.Det var i de tider, hvor forældre og personaleaktionerede mod urimeligheder, og vi fik detofte som ville have det, selv om det kunne ståhårdt. På et tidspunkt havde Tjørneparkenlandets højeste normering.

Herta oprettede Tjørneparken i samarbejdemed Frie Børnehaver. Tjørneparken havde flertalaf forældre i bestyrelsen, og i 1976 havde FrieBørnehaver den holdning, at der ikke måttevære flertal af forældre. Derfor blev Tjørnepar-ken sagt op og støtteforeningen TjørneparkensVenner blev dannet.Tjørneparkens Venner havde det formål at støt-te og stå bag den selvejende institution. Nogleforældre fik lavet en møbeludstilling, “Møblerset fra børnehøjde”, Dirck Passer åbnede ud-stillingen. Den blev vist mange steder i landetsamt i Holland og Norge. Senere blev den solgttil Ikea, og for pengene købte foreningen et husved Elmhult i Sverige. Huset blev brugt til småkolonier for børn i Tjørneparken og gratis ferieophold for forældre og børn i institutionen dereller ville have svært ved at komme på ferie.Huset blev udlejet til skoler og institutioner.

Tjørneparkens Venner havde et cirkustelt med

diverse tilbehør, som også blev brugt af institu-tionen og ellers lejet ud. Tjørneparkens Vennerarrangerede og støttede fester og arrange-menter for forældre og børn. Og meget andet.

Alle disse ting er nu solgt, og pengene er for-delt på 10 forskellige børnerelaterede formål.Det kan nævnes at der er givet støtte til etprojekt “Fiskerbørn” i Indonesien, - et projekt iSyd Afrika, og at det nye universitet på Zanzi-bar, der også uddanner lærere og pædagoger,får 60 nye pædagogiske teoribøger. Desudener der givet støtte til lokale aktiviteter i Rødovre.

Nu er foreningen midler delt ud og Tjørnepar-kens Venner lukker ned. Jeg skal hilse mangegange fra Herta Andersen og fra Jørgen Loren-zen, der var leder i Tjørneparken og som var enaf drivkræfterne bag. De kunne desværre ikkevære med i dag.

Tjørneparkens Venner siger mange tak for denstore indsats Pædagogisk Historisk Foreningudfører for at bevare institutionernes historie.Derfor er det en glæde for os at overrækkedenne gave på kr. 10.000.00 til Dansk Pæda-gogisk Historisk Forening.Margrethe Sommer

Margrethe Sommers hilsen fraTjørneparkens venner


20

Lis Agersnap, C.F.Richsvej 83,3, 2000 FrederiksbergLene Ahlmann, Engen 2, 3460 BirkerødAnnelise Andersen, Vietoften 8, 2950 VedbækInger Andersen, Ståbyvej 24, 2740 SkovlundeHertha Andersen, Fortvej 164, 2610 RødovreErna Andersen, Daruplund 65,1mf, 2660 Brøndby StrandKirsten Andersen, Blokland, 2620 AlbertslundTonny Nelleborg Andersen, Odins Tværgade 6, 2200 København NSteen Andersen, Amager Landevej 4,1th, 2770 KastrupMaria Johanna Andersen, Kastelsvej 20,3.tv, 2100 København ØTrille Musfelth Andersen, Skottegården 16,7tv, 2770 KastrupWinnie Rye Andersen, Smedestræde 12,2.tv, 2500 ValbyAnnette Andersen Bach, Nørrebrogade 152,4, 2200 København NTove Balslev, Gurrelund 25, 2660 Brøndby StrandBirthe Bang, Ved Fortunen 29, 2800 LyngbyBirte Servais Bentsen, Egevænget 7, 2800 LyngbyPalle Berg, Classensgade 36,4.th, 2100 København ØElse-Marie Berggreen, Sognegårds Allé st.th, 2650 HvidovreIrene Berri, Søhøj 19, 4050 SkibbyMette Willer Behr, Frankrigsgade 2,3th, 2300 København SBevaringsforeningen for Tårnby Kommune, Langbakken 3, 2770 KastrupKirsten Bode, Danshøjvej 49 st.th, 2500 ValbyJørgen og Birgit Boelskov, Stor Glasvej 38 st.th, 5000 Odense CBirte Borrebye, Spurveskjulsparken 14, 2830 VirumRille Bredsdorff, Borgmester Jensens Alle´31, 2100 København ØInger Marie Brogaard, Lundtoftevej 294, 2800 LyngbyStig Brostrøm og Jette Schytte, Nordre Strandvej 26-E, 3000 HelsingørKaren Brus, Søsvinget 11, 4600 Køge

Johnni Buch, Hårbøllevej 45, 4792 AskebyMarianne Boye, Mimersgade 113,3 th, 2200 Københanv NBUPL Hovedstaden, Rosenvængets Alle´16, 2100 København ØBUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19, 2750 BallerupBUPL Syd Øst, Kirketorvet 11, 4760 VordingborgBUPL Midt-Vest Jylland, Stationsvej 8A, postboks 1306, 7500 HolstebroBUPL Forbundet, Blegdamsvej 124, 2100 København ØBUPL Nordjylland, Niels Jernes Vej 8 B, 9220 Aalborg ØstBH Kongerosen, Valdemarsgade 10, 1655 København VDagmar Carstens, Ulstruphave 26, 3000 HelsingørJan Carstens, Tjørnekrogen 9, 2820 GentofteEva Christensen, Milnersvej 42, 3400 HillerødChristianshavns Asyls BH, Amagergade 2, 1423 København KKirsten Nøhr Christiansen, Zolas Alle´7, 2860 SøborgHanne Christensen, Amager Strandvej 190, 2300 København SIngrid Colmorten, Tagensvej 165,2tv, 2400 København NVBirgitte Correl, Sølvgade 87,5, 1307 København KKnud Dahlerup, Klarskovvej 39, 4760 VordingborgJytte Dysted Dahl, Hermodsvej 15,1.th, 6705 Esbjerg ØDaginstitutionernes Museumsforening, Møllestien 28, 8000 Århus CSydvestjydske Museer, Torvegade 45, 6700 EsbjergBirgit Desholm, Skjoldsvænge 62, 6500 VojensNing DeConinck-Schmith, Rymarksvej 58, 2900 HellerupDosseringens Vuggestue, Ewaldsgade 1, 2000 København NEksperimental Institutionen, Backersvej 113, 2300 København STomas Ellegaard, Langemark 3, 2860 SøborgAgnete Engberg, Lyngbyvej 135, 2100 København Ø

Medlemslisten - juni 2012NB. Listen er ufuldstændig,da enkelte medlemmer ønsker at være anonyme


21

Hanna Engelbrecht, Lystoftevej 80, 2800 LyngbyKirsten Balle Eskildsen, Bøgebakken 9, 2730 HerlevJytte Falcham, Lillevangen 14, 4600 KøgeAnnie Fink, Brøndby Nordvej 299,2tv, 2605 BrøndbyBodil Ferdinand, Stationsvej 31, 3650 ØlstykkeUlla Fischer, Gråbrødre Stræde 23,5, 1156 København KJørgen Frederiksen, Kildevældsgade, 2100 København ØBirthe Frederiksen, Abildvang 4,1.th, 2720 BrønshøjDorrit Gejsing, Amagervej 16, 6700 EsbjergSolveig Georg, Borgmester, 2100 København ØAnne Katrine Gjerløff, Malmøgade 11, 2100 KøbenhavnBirgitte Greiner, Kimmerslevvej 24, 4140 BorupInger Gjerrild, Anemonevej 38, 2820 GentofteLis Groos, Kong Georgsvej , 2000 FrederiksbergInge Grønlund, Hornemanns Vænge, 2500 ValbyElse Marie Hahn, Tåstrup Vænge 49,1th, 2630 TåstrupKirsten Fasmer Hansen, Maglevangen 5, 3540 LyngeLise Lotte Hansen, Nødholmsvej, 4171 GlumsøMarie Hansen, Banevolden 40, 2500 ValbyBirgith Reinholdt Hansen, Hybenvej 48, 4100 RingstedTove Hammar, Berners Vænge 20,1tv, 2650 HvidovreEllen Hauberg, Borgmester, 2100 København ØFru Hedevig ig Baggers Børnehave, Frederiksborgvej, 2400 København NVGrethe Gogge Heigaard, Prinsesse maries, 1908 FrederiksbergElsebeth Hein, Tåsingegade 20 st.tv., 2100 København ØInga Held, Carl Bernhardsvej 13,st.tv, 1817 FrederiksbergBirgitte Helmo, Røsågade 1,st.tv, 2300 København SKalis Helweg- Nielsen, Røglebakken 17, 4320 LejreDrude Helweg og Knud Stougaard, Sprogøvej 7,st.mf, 2000 FrederiksbergOle Schultze Henriksen og Birgitte West, Kulhusevej 39, 3630 JægersprisSonja Henriksen, Morelgangen 12, 3460 BirkerødBente Holdrup, Tværbommen 16,1th, 2820 GentofteBodil Holmegaard, Læssøgade 130, 5320 OdenseHolmens Sogns Børnehave, Rosenlundsvej 27, 3540 Lynge

Bente Hvelplund, Gammel Kongevej 91B,2.tv,1850 FrederiksbergHans Højer, Skovvejen 39, 4200 SlagelseLise Højrup, Holsteinsgade 53,1.th, 2100 København ØRuth Ingemann, Galgebakken Sønder, 2620 AlbertslundGerd Ammentorp Jensen Jensen,Guldbergsgade 123 st., 2200 København SLisbeth Cronberg Ipsen, Nordsvej 4,3.tv, 1916 FrederiksbergTonny Jensen, Hovedgaden 25, 6621 GestenAnnettte Husum Jensen, Rønne Allé 6, 7451 SundsConny Jensen, Nonbo Hede 6, 8800 ViborgInge-Lise Møller Jensen, Marienborg Allé 64,5, 2860 SøborgMinna Jensen, Guldborgvej 35,st.th, 2000 FrederiksbergSøren Jepsen, Münstervej 27, 5500 MiddelfartJens Peter Jensen, Aabergsvej 10, 7700 ThistedTove Jensen, Frankrigsgade 5,1.tv, 2300 København SIngelise G Johannesen, Potterstræde 4, 2620 AlbertslundKaren Efsen Johansen, Castor Allé 21, 2770 KastrupBodil Johanson, Tranehusene 67, 2620 AlbertslundMarie Jørgensen, Vestbanevej 11,3.th, 2500 ValbyBirte Johnbeck, Hegnedevejen 2,, 3720 AakirkebyEbba og Martin Jørgensen, Havdrupvej 124, 2720 VanløseKaren Jørgensen, Asylgade 20,1., 4000 RoskildeJan Kampmann, Eckersbergsgade 7, 2100 København ØJytte Kofoed, Bangsebrovej 77, 4800 Nykøbing FMette Lise Kofoed, Sophus Schandorffsvej 18, 2800 LyngbyHenning Koppart, Amagergade 4C, 1423 København KBent Kjærsgaard, Degnehusene 32, 2620 AlbertslundLotte Kærså, Mars Alle´7, 2860 SøborgTove Kümmel, Matrosvænget 163, 6710 Esbjerg VLandsforeningen Frie BH og Fritidshjem, Klerkegade 10 B, 1308 København KIngelise Ladefoged, Brandkær 4, Ganløse, 3660 StenløseLandsforeningen for Socialpædagoger, Rosenvængets Alle´16, 2100 København Ø


22

Inger Marie Larsen, Gammel Strandvej 22, 3050 HumlebækTut larsen, Faksemosevej 11, 3220 GræstedMette Lauridsen, Helene Stien 9, 3500 VærløseLill Eggert Larsen, Lodsstræde 6, 2791 DragørMarianne Bruijn Larsen, Kikkenborg 20, 9310 VodskovBirgit Kragh Larsen, Flodvej 1, Smørrumnedre, 2765 SmørumAase Laursen, Riskær 15,1.th, 2610 RødovreBirgit Lerstrup, J.P.E. Hartmanns Allé 2-B, 2500 ValbyLene Lind, Kirkeltevej 145, 3450 AllerødUlla Liberg, Berggrensgade 54, 2100 København ØKaren-Lise Lohmann, Tagensvej 165,2th, 2400 København NVBodil Lottrup, Hans PaaskesVej, 3370 SnekkerstenInge Luffe, Kærmindevej 22, 4760 VordingborgInger Lunn, Rødegårdsvænget 14, 5230 Odense MInga Madsen, Søtoftvej 28, 4720 PræstøJytte Rømer Madsen, Hirsevej 12, 9000 ÅlborgJonna Willum Madsen, Helder Allé 17, 2771 DragørTove Mark, Korsørgade 20,3.tv, 2100 København VKarin Mathiessen, Cedervænget 47 A,1, 2830 VirumMenighedernes Daginstitutioner, Enghavevej, 1674 København VMette Michel, Turøvej 23, 4100 RingstedHilmer Mikkelsen, Bytoften 39 C, Hjerting, 6710 Esbjerg VJanni Milsted, Mjølnerparken 48, 2200 København NHanne Molin, Hvidtjørnen 63, 2791 DragørAnnette B. Mortensen, Smedegade 23,3, 6700 EsbjergUlla R. Mortensen, Høvedstensvej 15,2.tv, 2650 HvidovreJytte Mølgaard, På Bjerget 9,1.tv, 2400 København NVMartin Nanni, Valdemarsgade 10, 1665 København VErik Neirup, Engsvinget, 2635 IshøjBirte Alice Nielsen, Erik Eriksensgade 4,2.th, 2300 København SHanne- Birthe Nielsen, Hillerødvej133, 3300 FrederiksværkBjarne Nielsen, H.F.Kalvebod 86, 2450 København NVLaila Nielsen, Amager Fælledvej 115, 2300 København S

Susanne Holm Nielsen, Børkop Allé 16, 2770 KastrupVibeke Sallerup Nielsen, Nebbegårdsbakken, 2400 København NVBeth Nilsson, Vinkelhusene 13,1.th, 2770 KastrupElse Novrup, Søbakken 8, 6710 Esbjerg VMerete Edith Nygaard, Frødalen 20, 2630 TåstrupVagn Olsen, Kærhaven 19, 2660 Brøndby StrandHelle Reslow Olsen, Grønsvinget 36 A, 2730 HerlevSigrid Olsson, Torvelodsvej 13, 3360 LiselejeOmep att Karen Meinche , Klerkegade 10 B, 1315 København KOrdrup Fritidscenter, Fredensvej 35, 2920 CharlottenlundMerie Arina Ott, Lyngbygårdsvej 25,1, 2800 LyngbyIngerlise Overgaard, Poppelvej 2, 2970 HørsholmLillian Vangsgaard Pedersen, Køgevej 27, Store Tårnby, 4652 HaarlevSif Berger Pilsø, Parkvej 73,2.th, 2630 TåstrupAne Stahl Petersen, Sohlsvej 13,st., 6100 HaderslevUlla D. Petersen, Bøgeparken 181, 2800 LyngbyAksel Poulsen, Havnevej 24, 4895 ErrindlevSonja Ravn, Jagtvej 137,2.tv, 2200 København NLise Rasmussen, Sandbechs Alle´1, 4320 HvalsøLis Hertel Rasmussen, Markensgade 23,1.tv, 2100 København ØBirgit Reigstad, Hørvænget 12, 4681 HerfølgeBirte Rugbjerg, Marskensgade, 2100 København ØSankt Markus Sogns BH., Amalievej 5, 1875 Frederiksberg CDoris Gunhild Schouboe, Snerlevej 51, 7900 Nykøbing MorsMerete Schneidermann, Borgm.Jensens Allé , 2100 København ØHelga Schwede, Banevolden 40, 2500 ValbyErik Sigsgaard, Arendalsgade 9,3.tv, 2100 København ØHafstein Sigurdsson, Grønnevang 304, 3250 GillelejeBente Sidenius, Æblevej 51, 2400 København NVInger Sjøntoft, Asylgade 24 st.tv., 4000 RoskildeLis Skriver, Inavej 39, 3500 VærløseLotte Smedegaard, Hornemansgade 1a, 2TH, 2100 København ØWinnie Svendsen, Östra Förstadsgatan 10A, 21131 Malmö, SverigeMargrethe Sommer, Rønnevangshusene, 2630 TåstrupSkrammellegepladsen Emdrup, Keldsøvej 5, 2100 København ØHelle Sparrevohn, Vagtelvej 34, 4681 HerfølgeSøren Stenbæk, Nyskiftevej 41, 2610 Rødovre


23

Mødets formål er at inddrageforeningens medlemmer idiskussionen af hvad der skaldigitaliseres, hvilke fordele ogulemper der vil være ved endigitalisering af samlingens foto,film og dokumenter.Få nye ideer til hvordan endigitalisering kan gøre samlingermere tilgængelig for forskere,studerende og andreinteresserede.

Mødets nærmere form og indholder endnu ikke planlagt i detaljer.men det vil I høre mere om iefteråret. Det er muligt, at videnne aften kan præsentere deførste tiltag omkring digitaliserin-gen. Så som sagt sæt et kryds ikalenderen og reserver denneeftermiddag/aften.

Ole Schultze Henriksen

Ebba Strange, Gartnervænget 29, 8310 TranbjergAnne-Vibeke Svarre, Rosenvængets Alle´16, 2100 København ØLene Søndergaard Thomsen, Torvegade 13, 6800 VardeIngrid Sørensen, Adelgade 59,1.th, 1304 København KUlla og Ove Bugge Sørensen, Klosterparken 20, Esrum, 3230 GræstedAnnibeth Skovmann, Elmelundevej 5, 4780 StegeSundby Asyl, Frankrigsgade 3, 2300 København STove Svenningsen, Flintholm Allé 4 F,2-8, 2000 FrederiksbergDorte Thode, Pilevej 18, 4773 StensvedFinn Thomsen, Hvenekildeløkken 398, 5240 Odense NøAnnie Thorbek, Poppel Alle´72, 3500 VærløseKarsten Tuft, Dr.Hohlsvej 5, 8230 ÅbyhøjBritta Ulnits, Raunstrupvej 7, 2720 VanløseMargit Vinter, Anekæret 31, 3520 FarumHans Vejleskov, Reventlowsgade 32,1.tv, 1651 København VKarin Vilien, Ryesgade 114.2.tv, 2100 København ØSuz Wang, Ved Volden 13 st.tv, 1425 København KEdith Wanscher, Emdrupvænge 1, 2100 København ØInge Weicher, Pile Alle´5H, 2000 FrederiksbergLone Zacho, Nordhøjvej 4, 3400 HillerødAnnette Zahle, Klostervænget 12,1, 2100 København ØMerete Zoffmann, Tryggevældevej 33,st, 2720 VanløseLise Halkier, Borups Allé 115,1, 2000 FrederiksbergLisbeth Saugmann, Mjølnerparken 50.3th, 2200 København NJessie Fraugde, Roasvej 23, 2750 BallerupJens Peter Madsen, Hindehøjen 76, 5240 Odense NøAnnette Daugaard Bentzen, Stubbedamsvej 59 B, 3000 HelsingørVibeke Kirst, Tybjergvej 40, 2720 Vanløse

Fyraftensmøde/arbejdsmødetirsdag d. 6.novemberkl. 16.30 – 19.00på Borgbygård

Tema:Digitaliseringenaf Samlingen

Sæt X ikalenderen

!


24

Eftersendes ikke ved vedvarendeadresseændring, men tilbagesendesmed oplysning om ny adresse

Dansk historisk pædagogisk foreningco. Drude HelwegSprogøvej 7, st. midtfor2000 Frederiksberg

B

Adresseliste BestyrelsenDrude Helweg, forretningsførerSprogøvej 7. st. mf., 2000 Frederiksbergmobil: 23 37 78 73e-mail: [email protected]

Ole Schultze HenriksenKulhusvej 39, 3630 JægersprisTlf. 47 53 00 47e-mail: [email protected]

Ulla FischerGråbrødrestræde 23, 5. sal, 1156 Kbh. KTlf. 33 11 66 23e-mail: [email protected]

Kirsten Nøhr ChristiansenZolas Allé 7, 2860 SøborgTlf. 39 67 09 32 mobil 21 82 35 03e-mail: [email protected]

Janni MilstedMjølnerparken 48, 2200 København Nmobil: 28 18 17 57e-mail: [email protected]

Karen-Lise LohmannTagensvej 165 2. th, 2400 Kbh. NVTlf. 35 83 13 32e-mail: [email protected]

Ruth Ingemann, kassererGalgebakken Sønder 8-3A, 2620 AlbertslundTlf. 43 64 09 33 mobil 29 90 51 98e-mail: [email protected]

SuppleanterBirgit LerstrupJ.P.E. Hartmanns Allé 2-B, 2500 ValbyTlf. 36 16 22 62 mobil: 51 94 22 62e-mail: [email protected]

Bodil JohansonTranehusene 67, 2620 Albertslundmobil: 25 78 77 14e-mail: [email protected]

Ingrid ColmortenTagensvej 165, 2.tv, 2400 København NVTlf. 35 81 50 08 mobil: 20 75 50 85e-mail: [email protected]

Praktisk hjælp til bestyrelsenMette LauridsenHelenestien 9, 3500 VærløseTlf. 44 48 47 42e-mail: [email protected]

Britta UlnitsRaunstrupvej 7, 2720 VanløseTlf. 38 71 52 83 mobil: 24 82 91 17e-mail: [email protected]

ERNA-udvalgetUlla LibergBerggrensgade 54, 21oo Kbh. ØTlf. 39 20 07 57e-mail: [email protected]

Lene LindKirkheltevej 145, 3450 AllerødTlf. 48 28 00 12e-mail: [email protected]

Margit VinterAnekæret 31,3520 FarumTlf. 44 95 06 81e-mail: [email protected]

Fra bestyrelsen: Janni Milsted

RevisorerEbba Jørgensen og Martin JørgensenHavdrupvej 124, 2720 VanløseTlf. 38 74 85 92 mobil 61 78 38 74e-mail: [email protected]

ww

ww

ww

ww

ww

ww

ww

w.p

ae

dh

ist.

dk

.pa

ed

his

t.d

k.p

ae

dh

ist.

dk

.pa

ed

his

t.d

k.p

ae

dh

ist.

dk

Nyhedsbrevet er redigeret af Drude HelwegLayout: Birgit Lerstrup.Fotos: Ole Schultze Henriksen.Artikler og indlæg til kommende numre mod-tages gerne og sendes på mail til redaktøren.BUPL har velvilligt støttet os med trykning

FORENINGENS POSTADRESSESprogøvej 7, st. midtfor, 2000 FrederiksbergTlf. 23 37 78 73Giro 9228004bank reg. 1551 konto 9228004

SAMLINGEN, BorgbygårdEnglandsvej 358, 2770 KastrupTlf. 35 85 69 78 - onsdag kl. 10-13e-mail: [email protected]

nyhedsbrev sommer 2010 · 2020. 11. 27. · dphf nyhedsbrev - sommer 2012 3 skab til at analysere...

Documents