nyhedsbrev 15

Download Nyhedsbrev 15

Post on 08-Apr-2016

217 views

Category:

Documents

3 download

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Nyt cykelregnskab for Københavns Kommune Ny håndbog om cykelparkering Men vi har også undersøgt hvorfor det indtil nu har været så vanskeligt, at få løst proble- met. Er cyklisterne dumme og tankeløse? Eller ligger hunden begravet et helt andet sted? CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade 5 1362 København K Forventet deadline for næste nummer: 19. oktober 2007 Af Erik Bølling-Ladegaard - DCF Tilmelding på www.vejforum.dk side 1 side 5

TRANSCRIPT

  • IndeksNy hndbog om cykelparkering

    Nyt cykelregnskab for Kbenhavns Kommune

    rhus kret som rets Cykelby

    CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikV/ Dansk Cyklist ForbundRmersgade 51362 Kbenhavn K

    Hjemmeside: www.cykelviden.dkE-mail: info@cykelviden.dk

    Redaktr: Pablo Celis - Celis ConsultE-mail: pablo@celis.dkRedaktion afsluttet: 24. august 2007

    Forventet deadline for nste nummer: 19. oktober 2007

    Nr. 15 rgang 6 august 2007

    Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetvrket

    side 1

    side 5

    side 6

    side 7

    side 8

    side 4

    Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik

    Ny hndbogom cykel-parkeringCykelparkering er ikke et sprgsml om at stille stativer op, der hvor der tilfl-digvis er plads. Kommuner, bygherrer og rdgivere skal omformulere opgaven for at skabe pladser og gaderum, hvor cykelparkering fungerer som en integ-reret del af helheden.

    Cykelparkering er det mest oversete led i cykeltrafikkens infrastruktur. Og alle kan f je p problemerne med de kaotiske cykelparkeringsforhold. Derfor har Dansk Cyklist Forbund udgivet en Vejledning og Hndbog om Cykelparkering. Hndbogen er udarbej-det med Celis Consult som rdgiver.

    I hndbogen flytter vi fokus fra problemerne til lsningerne. S her str de fleste af svarene p, hvordan man indretter en cykelparkering, der virker.

    Men vi har ogs undersgt hvorfor det indtil nu har vret s vanskeligt, at f lst proble-met. Er cyklisterne dumme og tankelse? Eller ligger hunden begravet et helt andet sted?

    Kbenhavns Kommunes seneste cykelregnskab viser, at to ud af tre cyklister er util-fredse med de muligheder, der er for at parkere cyklerne. Det betyder, at forventninger-ne til, at man kan komme af med sin cykel p en fornuftig mde er minimal blandt cyklisterne. Isr hvis man krer til en S-togs- eller Metro-station.

    Lad os se nrmere p Metrostationerne. Oprindelig var stationernes forpladser tnkt som bne pladser fri for cykelparkering. Alle de dybe stationer er forsynet med underjor-disk parkering, og det var her, man havde forestillet sig, at de cyklister, der skulle videre med Metroen, skulle parkere. Men det gr de ikke.

    De underjordiske parkeringer er ikke synlige nok og de er alt for besvrlige at anvende. Ramperne er for stejle og den kreskinne, cyklerne kan trkkes i er forkert placeret. Adgangen til den underjordiske cykelparkering via elevatorerne er for tidskrvende og omstndelig. Elevatorerne krer langsomt, er oftest optaget og vejen fra elevator til cykelparkering og tilbage igen er en omvej.

    Hvis man vil vide lidt om, hvorfor cyklister parkerer som de gr, er Lergravsparkens Metrostation et godt eksempel. Stort set alle cyklerne her er parkeret ud fra den samme enkle logik. Cyklisterne orienterer sig efter hvad de kan se og hvor de skal hen. Og de parkerer p vej til mlet, hvor det er nemt og hvor der er plads.

    Hvis man med andre ord skal indrette en cykelparkering, der virker, skal den vre synlig

    Fortsttes p side 2

    XHusk tilmelding til:Vejforum 2007

    Konferencen afholdes den 5. og 6. december 2007

    Tilmelding p www.vejforum.dk

    Hvorfor cykler s mange i Holland?

    Ny pjece om hjresvingsulykker

    Ny rekord for Alle Brn Cykler 2007

    Af Erik Blling-Ladegaard - DCF

  • 2Ny hndbog om cykelparkering - fortsat fra side 1

    og overskuelig og placeres mellem de retninger, cyklerne kommer fra, og deres destination. Men det er ikke det, man har gjort. Da man opdagede at cyklerne begyndte at hobe sig op p forpladsen, begyndte man modstrbende at opstille stativer. Pladsen er imidlertid hverken udformet eller dimensioneret til cykelpar-kering i den mlestok, der er ndvendig. Derfor har det fra starten set rodet og uover-skueligt ud. Alligevel har man opstillet flere stativer. Og flere endnu.

    Nr man stiller sig den opgave at forsge at f plads til yderligere 30 stativer, uden at det ser for tbeligt ud, s er den umulig at lse. Der er stadig for f stativer, og de stativer der er, tilgodeser ikke cyklisterne fra de forskellige retninger, de ankommer fra. Det er svrt for en travl cyklist, der skal med Metroen, at f je p, hvor de ledige pladser er. Derfor vil der altid st cykler udenfor stativerne, bde p forpladsen og udenfor. Det er en omer!

    Nr der nu er en stor politiske bevgenhed bde nationalt og lokalt for at f flere til at cykle, s er det rgerligt at kommuner, bygherrer og deres rdgivere tager s lem-fldigt og userist fat p opgaven. Placering og indretning af cykelparkering er en planlgningsopgave som alle andre. Der skjuler sig ikke noget mystisk eller uforudsi-geligt i opgaven. Og cyklister er lige s logiske som andre mennesker.

    Man m starte med at omdefinere opgaven. Ud fra en optlling ved spidsbelastning kan man f et indtryk af hvor mange cykler der aktuelt er behov for at gre plads til. Derefter m man vurdere fra hvilke retninger cyklerne kommer og opstille en forde-lingsngle p hovedretningerne.

    Man skal se p pladsen som helhed og forestille sig hvordan det endelige resultat skal se ud, inden man gennemfrer den frste fase. Den gr ud p at opstille det beregne-de antal stativer ved de forskellige tilkrselsretninger p en mde, som er bde stetisk og funktionelt tilfredsstillende.

    Derefter vil det vise sig om behovet er dkket. Ofte stiger behovet, nr parkeringsfor-holdene forbedres. Derfor skal der gres plads til udvidelser.

    Fortsttes p side 3

    Ved Frederiksberg Metrostation parkeres der ved elevatorskakten - cykel-parkeringen er ikke til at f je p.

    Ved Lindevang Metrostation ligger cykelparkeringen p vej til mlet og i nrheden af hovedindgangen.

    Ikke s underligt at cykelparkeringsklderen ved metrostationen ikke bliver brugt!

  • Man kan koge det hele ned til tre generelle retningslinjer:

    - tag cykelparkeringen med i projekteringen fra begyndelse.- gr plads til udvidelse- tnk som cyklister: parkeringen skal placeres p vej til mlet, synligt og vre nem at bruge.

    Hvis cykelparkeringen placeres og indrettes efter disse retningslinjer, vil cyklisterne ikke lngere stille deres cykler uhensigtsmssigt. Der vil mske vre behov for en kort omstillingsperiode, hvor man som cyklist lige skal vnne sig til at forholdene er i orden og at der er pladser nok.

    Med gode parkeringsforhold f vi flere til at cykle. Det betyder mindre trngsel, renere milj og bedre sundhed. Og ved stationer og trafikterminaler har det srlig stor effekt. Hvis vi forbedrer parkeringsforholdene ved stationerne vil flere kombinere cykel og offentlig transport.

    I byplanlgning arbejder man med et stationsnrhedsbegreb. F.eks. forventer man at folk der bor i 10 minutters afstand - svarende til 600 m - fra stationen gerne spadserer mellem hjem og station. Hvis cyklen inddrages vil nrhedsradiussen ges til 2400 m - en afstand man snildt tilbagelgger p cykel p 10 minutter. Man fr alts et stations-nrhedsareal der er 16 gange s stort som det areal, der kun medregner den gende trafik. Dvs. 16 gange s mange mennesker bor i et omrde, hvor der er oplagte mulighe-der for at kombinere offentlig transport og cykling.

    Det er derfor positivt at der i den nationale cykelstrategi (transportministeriet, maj 2007) er srligt fokus p cykelparkeringen ved de kollektive trafikknudepunkter. Her str, at ministeriet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund vil udarbejde et idkatalog om cykelparkering ved de kollektive trafikknudepunkter. Det ser vi frem til.

    Det er helt afgrende at cykelparkering ved stationer og trafikterminaler er i orden. Koblingen cykel-offentlig transport er n af de veje vi kan g for at lette trngslen i byerne.

    Cykelparkeringshndbogen er stttet af Realdania, Nykredit, Grundejernes Investeringsfond og Kbenhavns kommune og uddeles derfor gratis til alle interessere-de. Bestil den p 3338 2464 eller via mail ebl@dcf.dk

    mail: ebl@dcf.dk

    For yderligere information kontakt:

    Dansk Cyklist ForbundErik Blling-Ladegaard

    Telefon: 3338 2464

    3

    Ny hndbog om cykelparkering- fortsat fra side 2

    Ved Copenhagen Buisness School (CBS) er der krset om cykelparkeringen.

    Cykelparkeringen ved CBS er indtnkt fra starten af projektet og resultatet er en meget flot indrettet cykelparkering i fint samspil med omgivelserne.

    God cykelparkering kan med en smule omtanke indplaceres meget smukt i forskellige byrum - her p Christianshavn i Kbenhavn.

  • 4

    rhus - rets Cykelby 2007Danmarks nststrste by har lagt en plan for at fremme cykling. Det belnne-de Dansk Cyklist Forbund med titlen rets Cykelby 2007.

    I begrundelsen for udvlgelsen af rhus som rets Cykelby 2007 skrev landsformand Claus S. Hansen og direktr Jens Loft Rasmussen bl.a.:

    "rhus er kendt som smilets by. Nu vil rhus ogs vre cykelby. Der hnger fint sam-men: CYKLER OG SMIL.

    Erfaringerne fra Kbenhavn og Odense viser, at det betaler sig at satse p cykeltrafik. Hvis vi ser p udviklingen i perioden 1990-2005 og stter 1990 til 100, er Kbenhavn og Odense nu oppe p index 150, mens rhus ligger p 90. (kilde: statens ny cykelstrategi: FLERE CYKLER P SIKKER VEJ). Det er den udvikling, som kommunen nu vil vende.

    rhus har en plan en ambitis og god plan, som er blevet endnu bedre efter en omfat-tende hringsproces. Uden en plan bevger man sig i blinde, men en plan uden effekti-ve midler til gennemfrelse af planen, kan ende med at blive en dagdrm.

    rhus har dog ikke alene en plan, men et bredt politisk flertal nsker at stte betydeli-ge midler af til gennemfrelsen af planen. 50 mio. kr. over de nste 5 r. Det er et mrk-bart lft i forhold til tidligere r, og selvom det kun rkker til en del af nskerne, er vi overbevist om, at cyklisterne gradvist vil mrke, at der er blevet mere medvind."

    Cyklister er mennesker og som alle andre kan vi godt lide at blive forklet. Vi elsker et sammenhngende stinet, s vi kan komme rundt i byen, og vi elsk