IndeksNy national cykelstrategi

Cyklen indtager gaderne i London

Ny guide til bedre cykelruter

CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikV/ Dansk Cyklist ForbundRømersgade 51362 København K

Hjemmeside: www.cykelviden.dkE-mail: cykelviden@dcf.dk

Redaktør: Pablo Celis - Celis ConsultE-mail: pablo@celis.dkRedaktion afsluttet: 1. juni 2007

Forventet deadline for næste nummer: 25. juli 2007

Nr. 14 Årgang 6 juni 2007

Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket

side 1

side 5

side 7

side 8

side 9

side 10

side 4

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik

Ny national cykelstrategi Som kom det længe ventede udspil til Transport- og Energiministeriets nye cykelstrategi endelig. Strategien er et bidrag til at få endnu flere danskere til at vælge cyklen, at få cyklisterne sikkert til og fra arbejde, ud i naturen og til fri-tidsaktiviteter.

Den nye nationale cykelstrategi rummer dels en lang række konkrete indsatser i forhold til statens cykelinfrastruktur, dels en række konkrete initiativer, der kan inspirere vej- og trafiksektoren til at fremme og udvikle cykeltrafikken - herunder en forbedring og sik-ring af videndelingen på CYKELVIDEN.

Nye udfordringer for statenCykeltrafikken er primært koncentreret omkring kommunernes del af vej- og stinettet. Men staten har med kommunalreformen overtaget mere end 2.000 km tidligere amts-veje, som i modsætning til det hidtidige statsvejnet i overvejende grad også benyttes til cykeltrafik.

En lang række af de nye statsveje går gennem byer og byområder, hvor cykeltrafikken normalt er betydeligt større end i åbent land. Den store udfordring for staten vil i fremti-den blive at sikre gode forhold, som kan fastholde den nuværende cykeltrafik på statens vej- og stisystem, og samtidigt animere flere til at springe på cyklen.

Indsatser på statens infrastrukturIndsatsen i den nationale cykelstrategi omfatter følgende 6 hovedinitiativer og aktivite-ter til forbedring af den statslige cykelinfrastruktur, herunder en målrettet anvendelse.

1. Etablering af ny trafiksikker cykelinfrastruktur2. Målrettet vedligeholdelsesindsats3. Forbedret planlægningsindsats4. Særlig inddragelse af hensyn til cykeltrafik i VVM-redegørelser5. Initiativer for øget cyklistsikkerhed6. Øget fokus på cyklismen i den kollektive trafik

Til indsatsen på den nationale cykelinfratruktur er der afsat ca. 25 mio. kr. til at sikre en forbedring af fremkommeligheden og trafiksikkerheden på statsvejnettet. Med Vejdirektoratets egne priser svarer dette eksempelvis til anlæg af ca. 10 km dobbeltret-tet stianlæg i eget tracé.

Fortsættes på side 2

XHusk tilmelding til:

Velo-City 2007

Konferencen afholdes fra den 12. til den 15 juni 2007

Tilmelding på www.velo-city2007.com

Bicycity i bruxelles - ren luft i gaderne

Cykelrør på 8 km

Vegvesenet honorerer cyklister

Cykelvej bliver et

pionerprojekt i Norge

2

Ny national cykelstrategi - fortsat fra side 1

På driftssiden er der ca. afsat 25 mio. kr. til vedligeholdelse af den eksisterende cykel-infrastruktur på statsvejene.

Inddragelse af cykeltrafik i VVM-redegørelserSom en del af strategiens planlægningsindsats er der som noget nyt foreslået inddra-gelse af hensynet til cyklisters fremkommelighed og sikkerhed ved VVM redegørelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet) ved nye anlægsprojekter langs statsvejnettet.

VVM-redegørelsen skal være med til sikre, at forholdene for cyklister bliver tilgodeset så godt som muligt, bl.a. i form af niveaufrie stikrydsninger af vejprojektet og tilslut-ningsanlæg samt alternative parallelruter for cyklister og andre langsomme køretø-jer.

Idékatalog for kollektive trafik-knudepunkterKombinationen mellem cykel og kollektiv trafik kræver gode tilkørsels- og par-keringsmuligheder for cykeltrafikken. Cykelstrategien lægger op til, at der udarbej-des et idékatalog med en beskrivelse af mulighederne for at parkere sin cykel i forbin-delse med skift til den kollektive trafik. Idékataloget vil bl.a. blive udarbejdet med inspiration fra Cyklistforbundets kommende cykelparkeringshåndbog.

Staten som inspirator for kommunerneAmternes nedlæggelse i forbindelse med kommunalreformen har betydet et særligt behov for en sektorrettet indsats fra statens side. Faglig viden og indhøstede erfarin-ger om cykeltransport, cykelfaciliteter og infrastrukturløsninger for cykler skal kunne deles mellem dem, der cykler, og de organisationer og myndigheder, som varetager opgaver på cykelområdet. Dette er navnlig relevant i forhold til de nyorganiserede kommuner, som har ansvaret for mange veje med cykeltrafik.

Det gælder også i forhold til såvel offentlige som private arbejdspladser med mange nuværende og potentielle cyklister. Cykeltrafikken på landsplan har været faldende over de seneste 15 år, og der er derfor også fra statens side behov for en målrettet indsats for at medvirke til at vende denne udvikling.

Som led i opfyldelsen af den strategiske vision lægger den nationale strategi op til at der ydes en målrettet indsats, således at de relevante myndigheder sikres nødvendig viden og inspiration til brug for den fremtidige indsats. I den nationale cykelstrategi gennemføres seks hovedindsatser rettet mod sektoren:

1. Regional forankring af trafiksikkerhedskampagneindsats2. Nye initiativer vedrørende cykelrutefaciliteter og cykelturisme3. Etablering og udvikling af internetbaserede ”vidensportaler”4. Udbredelse af kendskabet til virksomhedsordninger5. Årlig konference om udvikling af cykeltrafikken6. Udvikling af ny viden om cykeltrafik

Udbygning af CYKELVIDENSelv om mange kommuner med kommunalreformen er slået sammen til større og mere ressourcestærke enheder, vil der fortsat være et behov for, at staten, kommu-nerne og andre med interesse for cykeltrafik kan kommunikere og udveksle erfarin-ger. Derfor er der behov for at indsamle og formidle eksisterende og ny viden om sikker cykeltrafik - især af trafikteknisk karakter.

I strategien er det således foreslået, at der gennemføres et projekt i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund vedrørende udvikling af hjemmesiden ”Cykelviden.dk” med den nyeste cykelfaglige viden på området. Herudover vil staten stille Vejdirektoratets cykelfaglige viden til rådighed for kommuner og andre interes-

Fortsættes på side 3

Succes med offentlige cykelpumperStockholmske cyklister kan nu pumpe deres dæk gratis fem steder i byen - og det gør de i stor stil.

Hvis dækket er fladt er hjælpen nær de fem steder i Stockholm, hvor kommunen har opstillet offentlige cykelpumper til brug for byens cyklister. Ordningen er en stor succes. Den første pumpe blev opstillet i 2005 - og i løbet af bare tre måneder havde den pum-pet ny luft i intet mindre end 15.000 cykel-dæk.

Pumperne befinder sig ved større stationer og andre centrale steder i byen, og der er flere på vej. Bystyret vil nemlig gerne for-kæle cyklisterne, så endnu flere vælger at springe i sadlerne.

New York-borgmester vil se på cykler i KøbenhavnKøbenhavn er en miljøvenlig by, og i andre lande vil de gerne lære et par grønne tricks. New Yorks borgmester vil f.eks. studere byens cykelstier.

New York er i disse dage vært for klimatop-mødet C 40, hvor politikere fra hele verden mødes for at diskutere miljøproblemer.

Allerede på topmødets første dag kom Danmarks i fokus, da Københavns overborg-mester Ritt Bjerregaard fortalte, at 97 pro-cent af byens husstande er tilsluttet fjern-varmesystemet.

Også cykelkulturen vakte opmærksomhed. Michael Bloomberg, som er borgmester i New York, vil endda sende en repræsentant til København for at studere byens cykelstier og tage ved lære.

Målet er, at flere newyorkere på sigt skal blive cyklister.

Kilde: Jyllandsposten s. 6 (16.5.2007)

Små glimt fra udlandet

senter på vejområdet via bl.a. internettet.

VirksomhedsordningerStadig flere danske virksomheder får øjnene op for, at motion og sundhed er emner, som virksomhederne med fordel kan engagere sig i. Det har vist sig, at medarbej-dere, der cykler til arbejde, har færre sygedage og er mere energiske end medarbej-dere, der ikke dyrker daglig motion.

Medarbejderne får et bedre og længere liv af daglig cykling, men det er også en god forretning for virksomheden at tilskynde til - og investere i - medarbejdernes cyk-ling.

I forbindelse med kampagnen ”Vi Cykler Til Arbejde” (VCTA) arbejder Cyklistforbundet på at opstille nogle vilkår for, at en virksomhed kan kaldes ”cykel-venlig virksomhed. Virksomhederne skal aktivt deltage i VCTA, stille faciliteter til rådighed for medarbejdere som f.eks. bad og omklædningsmulighed, anskaffe sig personale- og gæstecykler til udlån, etablere gode cykelparkeringsforhold og give mulighed for cykelservice.

I strategien er det derfor foreslået, at der i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund gennemføres et udviklingsprojekt for etablering af virksomhedsordninger indenfor ministeriets koncern.

Læs mere om de enkelte indsatsområder i den nationale cykelstrategi på www.trm.dk eller på www.cykelviden.dk.

3

Ny national cykelstrategi - fortsat fra side 2

Små glimt fra udlandet

"Cykelparaplyen" fra Spanien2 opfindere i Spanien har nu taget patent på deres nye overdækning til cykler, der i princippet kan eftermonteres på alle cykler.

Overdækningen tjener to primære formål, nemlig at beskytte cyklisten mod regn og den bagende sol i de sydlige himmelstrøg.

Praktiske afprøvninger af cykler eftermon-teret med "paraply" har dog påvist en række supplerende, sikkerhedsmæssige gevinster.

Cyklisterne bliver mere synlige i trafikken, og i især i forhold til de store lastbiler giver den markante overdækningen en god visuel markering af cyklisten.

Ifølge producentens egne erfaringer giver overdækningen ikke nogen mærkbar øget vindmodstand.

Se mere om cykelparaplyen på www.ciclis-mourbano.org/bicicletas/flexsun.htm

4

Ny guide til bedre cykelruter i Danmark

Det nationale cykelrutenet, som cykelturisterne benytter sig af, er mange steder nedslidt. Forbedringer af nettet vil kunne styrke turismen, påpeger ny rapport, som Idéværkstedet De frie fugle har udarbejdet i samarbejde med blandt andet Dansk Cyklist Forbund. Rapporten “Bedre cykelruter 2007" er et udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter i fremti-

Danmark skal igen være et foregangsland for cykelturismenGennem flere årtier har vejmyndighederne i Danmark etableret cykelruter af forskellig slags. Selvom Danmark var det første land i verden til at åbne et officielt nationalt cykel-rutenet (1993), fremstår ruterne ikke nødvendigvis længere som et forbillede. De er ikke blevet videreudviklet eller vedligeholdt så godt, som cyklister forventer i dag. I mellemtiden har en lang række andre europæiske lande overhalet Danmark hvad angår attraktive forhold for cykelturismen - herunder især Tyskland, Østrig og Schweiz.

Stier og skiltning er hjertet for cykelturismenCykelruterne er det fysiske grundlag for at få flere cyklister ud i naturen på en sund og miljørigtig måde. For at få flere til at bruge cykelruterne er det afgørende, at skiltningen er til at cykle efter, at vejbelægningen er god, og at der ved ruteføringen er lagt vægt på trafiksikkerhed, fremkommelighed og oplevelser.

En manual for indretning af rekreative ruterDer findes tekniske vejledninger i, hvordan man laver afmærkning og stier langs veje (vejregler). Men der er ikke manualer til at lave cykelruter efter, herunder vurdering af hvilke veje, der er velegnede til at indgå i cykelruter m.h.t. trafiksikkerhed, komfort, oplevelsesværdi m.v. Eksempelvis har kommuner og amter haft frit slag til at benytte veje med en hel del biltrafik, som dele af en cykelrute, uden at etablere cykelstier langs disse veje.

Derfor er der i rapporten angivet en række anbefalinger til hvilken standard de rekreati-ve stier i Danmark bør efterleve. Desuden er samlet en lang række gode eksempler fra udlandet til hvordan ruterne kan indrettes.

I manualen indgår der - udover de vejtekniske anbefalinger - vurderingsmetoder til bedømmelse af de turist- og servicemæssige kriterier såsom overnatning, provian-tering, service, landskab og seværdigheder.

EvalueringsmetodeI rapporten er der angivet en konkret fremgangsmåde, som både kan anvendes til evaluering af cykelruterne og til en prioritering af vedligeholdelse og videreudvikling mod bedre cykelruter. Derudover vil metoden kunne anvendes til en vurdering af ruter-ne, så brugerne kan vælge den rute, der svarer til deres forventninger.

Udviklingsprojektet er først og fremmest tænkt som en nyttig manual for de nye kom-muner med henblik på planlægning af bedre cykelruter, nu amterne er nedlagt. Men forskellige cyklist- og miljøgrupper samt turistorganisationer kan også med fordel hente inspiration i rapporten.

Læs hele rapporten på www.friefugle.dk

Idéværkstedet de frie fugle

Hvilket skilt skal man rette sig efter?

N12 Limfjordsruten følger trafikeret vej og er tilmed margueriterute.

På DonauRadweg i Tyskland kan cykel-trafikken være så stor, at hurtigkørende og langtsomtkørende adskilles.

Cyklister bydes velkommen til landsby på TaurnRadweg i Tyskland og orienteres om foreliggende faciliteter.

5

Cyklen indtager gaderne i London

Bomber og kaos har skræmt beboerne i london ud på gaden - på cykel. Cykeltrafikken i den tætte London-trafik er øget med 50 procent de sidste fem år, særligt efter bomberne i undergrundsbanen og i en bus den 7. juli 2005. Nu regner myndighederne med, at der hver dag cykles ca. 450.000 ture i hoved-staden.

Den ikke cyklende, men cykelvenlige borgmester i London, Ken Livingstone, har været promotor for de årlige investeringer i cykelanlæg i London fra 5,5 millioner pund for seks år siden til 24 millioner pund i fjor.

Næsten hver uge bliver der åbnet nye gader med cykelbaner eller cykelstier. Inden 2010 er målet at være oppe på 150 km cykelstianlæg i London. Der er udarbejdet et detaljeret cykelkort, som uddeles gratis i byen, for at hjælpe cyklisterne med at undgå den øvrige trafik. I år vil borgmester Livingstone, gøre en ekstra indsats for at øge cykel-interessen i byen, og har derfor investeret 1,5 millioner pund på at få startet en Tour de France i London - men han regner omvendt også med at kunne få en ”Turistgevinst” tilbage ved arrangementet .

- Hver gang solen skinner, øges cykelsalget, fortæller Philip Darnton, som repræsen-terer det britiske cyklist forbund, The Bicycle Association, til Buisness Life. Han ser både klimaproblematikken og en mulig 'myldretidsafgift' i flere britiske byer end London, som gunstig for cykellivet.

Statsstøtte til kampagnerRegeringen støtter bl.a i England cykeltiltaget “to hjul er godt- fire er det ikke” og har for nyligt givet en ekstrabevilling på 15 millioner pund til fremme af cykling, specielt for børn. Regeringen har også etableret en støtteordning i forbindelse med den nationale cykle-til-arbejde kampagne. Her kan virksomheder bl.a. skattefrit investere i cykler, som stilles til disposition for de ansatte, som gerne vil cykle til og fra arbejde.

“Cycling England” er den nye nationale paraplyorganisation,som skal koordinere og udvikle cykling på national basis. Det ambitiøse mål er at fordoble antallet af cyklende i 2007! I dag regner briterne med at ca. 3 procent cykler på arbejde.

3,5 mio nye cykler årligtThe Bicycle Association anslår, at der i 2005 blev solgt 3,5 millioner nye cykler i Storbritannien mod 2,7 millioner i 2000. Den store stigning, regner man med, skyldes cykelboomet i London.

Darnton fortæller, at den største salgsstigning skyldes pendlercyklister - altså cykler som bruges til og fra arbejde.

Cykelboomet gælder alle cykeltyper i alle prisklasser og næsten alle samfundslag. Men det bekymrer både myndighederne og cykelbranchen, at der ikke er mange børn der cykler.

på 70 millioner pund

Fortsættes på side 6

Transportproblemer skaber øget efter-spørgsel efter cykler i Chiles hovedstad Santiago

Den senere tids omlægning af det offentlige transportsystem i Santiago, Transsantiago, har ikke været uden problemer.

Ændringerne har medført lange køer ved busstoppesteder, overfyldte busser og lange ventetider og transporttid. Dette har sammen med flere kampagner fra det nationale trafiksikkerhedsråd (Conaset) medført øget opmærksomhed til cyklen som transportmiddel.

Samtidig har flere interesseorganisationer gennem de seneste år lagt pres på regerin-gen for at forbedre forholdene for cyklister i Santiago.

Presset har virket og regeringen har afsat ca. 700 mio. kr. til konstruktion af mere end 1.000 km cykelsti rundt om i byen frem til 2010.

Ifølge Conasets målinger, er der de seneste fire år i de centrale områder af byen sket en årlig stigning af cyklister på ca. 17% I samme periode steg cykelimporten med 50% - en tendens som har taget til i 2007, hvor cykelsalget i de første måneder er steget med 40% i forhold til samme periode sidste år.

Cyklister i Santiago, Chile kan vente forbedringer på stinettet for ca. 700 mio. kr. over de næste 3 år.

Små glimt fra udlandet

6

Det er generelt de midaldrende, der står for den store vækst, de unge udebliver. Det er en tendens, som bekymrer, fordi der nu er en hel generation af yngre voksne, som aldrig har cyklet, og de gør så heller ikke noget for at få deres børn op på cyklen.

En af de største udfordringer, briterne står overfor lige nu, er at få børnene tilbage på cykelstierne.

Et unikt tilbud Det, at cykle i London, kan virke farligt. Det stadig voksende antal af cyklister af alle kategorier slås mod hinanden og mod bilisterne og bustrafikken for at komme frem. Cykelryttere, som vil hurtig frem, gør livet surt for dem som ikke har så travlt - specielt i de gader, som endnu ikke er indrettet for cyklister.

Da der ikke er anlagt cykelbaner, deler cyklisterne vejen med busserne, og dette sker ikke problemfrit. Buschaufførerne i London er ikke alle af den tålmodige slags.

Men byens myndigheder har altså de sidste år satset massivt på at gøre det lettere for cyklisterne at finde egne, trygge ruter gennem byen. Der anlægges stadig nye cykelba-ner og stier, cykelvejene skiltes, og der er ligeledes etableret en utroligt god ruteplan-lægger for cyklister på Transport of London´ s hjemmside (www.tfl.gov.uk/cycles/).

Hjemmesiden indeholder i øvrigt et hav af interessant information for dem som ønsker at begive sig ud på cykel i London.

Ruteplanlæggeren gør det muligt, også for dem som ikke kender London, at cykle trygt gennem storbyen - et virkeligt godt alternativ for dem, som ønsker at bese storbyen fra cyklen.

På hjemmesiden kan man taste, hvor man vil cykle fra og til, og resultatet er et detal-jeret cykelkort med indtegnet cykelrute. Her er gaderne markeret med farvekoder efter, hvor godt de er indrettet for cyklister. Desuden vises, om gaderne har cykelbane, eller om de har cykelsti.

Borgmester Livingstone har al grund til at være tilfreds med, hvad der er opnået i løbet af få år. Cyklen i London er kommet for at blive!

Cyklen indtager London - fortsat fra side 5

Kort nyt & landet rundt

Århus kommer med på cykelvognenNu kommer Århus ind i kampen for at få flere til at cykle. Byrådet vil bruge 50 mio. på projektet over de næste fem år.

I de sidste år har Odense og København haft held til at få sine borgere i sadlerne ved at forbedre cyklisternes forhold. Nu kommer Århus med på vognen med en cykelhand-lingsplan, der kickstartes med en bevilling på 50 mio kr over de næste fem år.

Den samlede handlingsplan skønnes at have udgifter for ca. 200 mio. kr.

Ifølge planen skal en lang række initiativer gøre det mere attraktivt og sikkert at cykle i Århus, for erfaringerne fra de andre byer viser, at mange borgere så også er klar til at vælge cyklen som transportmiddel. Byen vil blandt andet investere i sammen-hængende cykelruter, trafikssikkerhed, bedre parkeringsforhold og information til borgerne.

Se mere på www.aarhuskommune.dk

100 forslag til mere sikker trafikLastbilchauffører skal holde helt stille og orientere sig, før de drejer. Sådan lyder et af de 100 forslag til forbedringer af trafiksik-kerheden, som Færdselssikkerhedskom-missionen præsenterer i deres nye hand-lingsplan.

Målet er at nedbringe antallet af trafikdræb-te med 200 over en periode på seks år. Der lægges fokus på den enkeltes ansvar under mottoet: Hver en ulykke er én for meget - trafiksikkerhed begynder med dig"

311 mennesker mistede livet i trafikken sidste år, og i 2007 går udviklingen den forkerte vej. Antallet af trafikdræbte er steget med 40% de første fire måneder af dette år.

Justitsminister Lene Espersen modtog i dag de 100 forslag til sikkerhedsforbedringer. Læs Færdselssikkerhedskommissionens nye, reviderede handlingsplan ”Hver ulykke er en for meget – trafiksikkerhed begynder med dig” på www.cykelviden.dk/

BicyCity i Bruxelles- ren luft i gaderne

Har du nogensinde drømt om at kunne køre på cykel på en motorvej? At have de samme forhold som bilister på vejene - bare uden bilerne!

Den drøm udlevede cyklisterne i Bruxelles den 6. maj 2007.

Den 6. maj er cyklens dag i Belgien. Det blev markeret af tusindvis af cyklister, der fredeligt cyklede langs hovedindfaldsårene ind til den travle by Bruxelles. Både motor-veje og større trafikveje blev - under politieskorte - anvendt til demonstrationen, som samlede cyklister i Bruxelles fra en lang række af forstadsbyerne.

Normalt er de store indfaldsveje til byen overplastret med tæt biltrafik, der kun lang-somt bevæger sig ind mod byen i myldretiden.

Cykelturen er led i den nye kampagne BicyCity, som sætter fokus på de dårlige forhold for cyklister i byen - herunder især manglen på egentlige cykelstianlæg. Bruxelles er en by, hvor der er tæt trafik og hvor byens sporvogne optager en meget stor plads i bybille-det. Derfor er der meget begrænset plads til cyklisterne.

Kampagnen er tiltænkt som en årligt tilbagevendende begivenhed i Bruxelles i forbin-delse med cyklens dag. Tanken er, at begivenheden på sigt skal omfatte andre større byer i Belgien for på den måde at sætte landsdækkende fokus på cyklisternes forhold.

Det lokale cyklistforbund bag kampagnenIdéen til kampagnen stammer fra den lokale afdeling af det belgiske cyklistforbund i Bruxelles. Som i så mange andre byer i Europa er cykling som transportform ved at indtage den altoverskyggende løsning på en lang række af samfundets problemer - herunder især trængslen og den dalende folkesundhed.

Kampagnen er blevet slået massivt op i pressen, og det har fået rigtigt mange af byens indbyggere til at følge trop, og demonstrere for bedre cykelforhold i byen.

Som en opfølger på Bicycity 2007 vil der blive gennemført en årligt tilbagevendene "Dring Dring" cykeluge i Bruxelles. Kampagnen er meget i stil med "Vi cykler til arbej-de", og kampagnen skal sætte fokus på belgiernes transportvaner.

Cyklerne indtager motorvejene til Bruxelles i forbindelse med BicyCity kampagnen.

Stort set alle større veje i Bruxelles midbty blev overplastret med cykler den 6. maj.

Der arrangeres underholdning for hele familien på cykeldagen og pressen dækker massivt kampagnen

Der er stadig på nogle vejstrækninger adgang for biler, men der bliver gjort opmærksom på at den 6. maj er cyklens dag

7

8

Cykelrør på otte kilometer

Statens Vegvesen og Bodø kommune er gået sammen om at bygge et cykelrør som skal gå langs riksveien mod Bodø, skriver Avisa Nordland. Hvis dette bliver en realitet, vil det være den første af sin slags. - Vi mener ideen er til at gennemføre, siger Torbjørn Naimak, regionvejchef i Statens Vegvesen, til Avisa Nordland.

Det er Bodø kommune, der sammen med Statens Vegvesen står bag forslaget om at bygge et tunnelrør beregnet til cyklister.

– Vi har som mål at etablere Bodø som en cykelby og i tillæg til cykelhandlingsplanen, er cykelrøret et af forslagene som kan være med til at øge andelen af cyklister i Bodø, siger varaordfører Kirsten Hasvoll.

Ind fra kuldenCykelrøret vil have en rammekonstruktion dækket med plastikplader. På den måde vil det kunne holde kulde og nedbør ude. Der vil ligeledes være rigeligt med lufthuller.

- Selvfølgelig skal røret ventileres, men jeg ikke så bange for, at det bliver for varmt. Mange glemmer hvilken slags sommer vi har her i Bodø, siger Kjell Skjerve, distrikt-schef i Statens Vegvesen til VG Nett.

Han tror, det er vigtigt at holde kulden ude. Varaordfører Kirsten Hasvoll håber, at cykel-røret vil føre til, at vind og uvejr ikke skræmmer bodøerne fra at tage cyklen.

- Vi står foran store klimaudfordringer i Norge. Strækningen mod Bodø er meget trafi-keret. Vi håber, at cykelrøret kan være med til at mindske myldretrafikken, siger hun.

Vil bygge prototypeStatens Vegvesen har afsat i overkanten af 300.000 kroner til at planlægge og udvikle en prototype. Det er foreslået, at kommunen skal bidrage med 100.000 kroner.

- Vi må først finde ud af, om det er teknisk muligt at bygge cykelrøret. Indtil nu virker det, som om at det kan blive en realitet. Hvis alt forløber, som vi håber, kan der stå en prototype på to til tre kilometer klar allerede i 2008, siger Skjerve.

Ifølge regionvejchefen vil cykelrøret koste i omegnen af ca. 15.000 kroner pr meter - svarende til at et otte kilometer langt rør vil koste 120 millioner. Til sammenligning koster en dobbeltrettet cykelsti i eget tracé ca. 2.500 kr. pr. meter i Danmark.

9

Vegvesenet honorerer cyklisterAnsatte i Statens Vegvesen i Norge region syd bliver honoreret med en ekstra uges ferie for at cykle eller gå til arbejde.

Senioringeniør Rune Gunnerød i Statens Vegvesen cykler til arbejde mere eller mindre hele året, også sidste vinter. Godt tøj, en god cykel og gode, ryddede cykelstier har gjort det muligt - nu er det jo bare en fornøjelse.

Tilbudet fra Vegvesenet er et led i en større miljøstrategi. Ansatte, som går eller cykler til arbejde, får godtgjort 4 timer pr. måned, og det bliver til en hel uge i løbet af ét år.

I tillæg er det med i aktivitetsaftalen, at den ansatte motionerer fire timer om måne-den.

På mange arbejdspladser, også i det norske Vegvesen, foregår en stor del af arbejdet foran computeren.

- Ved at få folk til at cykle eller gå til arbejde sørger vi for, at de ansatte får motion og samtidig aflastes vejnettet, siger distriktschef Roar Gärtner i Vestfold.

Turen til og fra arbejde er den største belastning for vejnettet, siger han. Men, distrikt-schefen indrømmer at den fysiske gevinst ved at vælge cyklen frem for bilen er den vigtigste motivationsfaktor.

- Alle har brug for at bevæge sig, og vi regner med, at de ansatte både får bedre helbred og mindre sygefravær, siger han.

Ordningen gælder alle distrikterne i region syd (Buskerud, Vestfold, Telemark, Aust- og Vest Agder) Vegvesenet har ikke specielt højt sygefravær.

Gärtner, som bor i Sandfjord, fortæller at han selv cykler når det er muligt. Da han arbej-dede i fællesferien i fjor cyklede han godt 52 kilometer om dagen. Ellers cykler han til og fra jernbanestationen i Sandfjord, mens han går til og fra jernbanestationen i Tønsberg når han bruger toget til arbejde. Distriktschefen indrømmer alligevel, at han også bru-ger bilen en del.

Gärtner fortæller, at Vegvesenet har planer om andre cykeltiltag. Han nævner for eks-empel cykelby i Sandfjord, med mulighed for at flere byer i kommunen kan komme med som egentlig cykelby.

Cykeltællinger i OdenseDet er meget vigtigt hele tiden at samle oplysninger om cykeltrafikken, så man kan følge udviklingen løbende.

Derfor opdateres der konstant tællinger fra 26 steder i Odense - 4 af stederne regi-streres der også fodgængere. Ved at pege på en lokalitet på det interaktive kort på hjemmesiden kan antallet af cyklister og fodgængere ses opgjort for dagen før.

Se mere på www.cykelby.dk

Odense Cykelby fejrer jubilæumI Odense fejres Cyklistforbundets kampagne "Vi Cykler Til Arbejde" med en lang række aktiviteter - herunder;

- alle deltagere i Odense får udleveret en jubilæumspin- belønning af holdkaptajnerne med billet-ter til Odense Bys Museer og Brandts Klædefabrik samt champagne- Et hold belønnes med en valgfri cykel fra Von Backhaus med påmonteret Reeligt lygter og en MET cykelhjelm.

Med gaven følger klargøring og 1. service-tjek hos Fri cykler - Dansk Lagersalg. Gaven overrækkes af Rådmand Anker Boye sam-men med champagne og lagkage.

Mød pinpatruljen og vind Odense Cykelby forærer traditionen tro byens kampagnedeltagere en pin med Cykelbyens logo. I år er pin'en speciel pga. jubilæumsåret. Bæres pin’en synligt under kampagnen, kan man være heldig at vinde gode ekstrapræmier, når pinpatruljen kom-mer på uanmeldt besøg på mindst 60 tilfæl-dige arbejdspladser og cykelstier i Odense.

Pinpatruljen uddeler bl.a. batteriløse lygter fra Reelight.

Kort nyt & landet rundt

10

Cykelvej bliver et pioner-projekt i Norge

Nu begynder arbejdet med det, som kan blive en national, banebrydende cykelvej. Trafikken mellem Stavanger og Sandnes øges hvert år, og en arbejds-gruppe skal nu vurdere, om det er muligt at lave en decideret cykelvej mellem Stavanger, Forus og Sandnes. Altså ikke en cykelsti, men en vej som effektivt skal bringe cyklende til og fra arbejde i Forus. Eller mellem Stavanger og Sandnes for de rigtig seje. Fodgængere har ingen adgang.

For nyligt mødtes en arbejdsgruppe for at drøfte mulighederne for at etablere et cykel-vej til at aflaste for en del af biltrafikken på regionens veje. Der deltog repræsentanter fra fylkekommunen og Statens Vegvesen, samt Stavanger, Sandnes og Sola Kommuner.

Cykelvejen bliver den største af sin slags i Norge, og den skal have en særdeles høj standard med bredt tracé uden konflikter med andre trafikanter.

I første omgang er det meningen at bygge strækningen Stavanger-Forus-Sandnes. Men senere kan det blive aktuelt at lave afstikkere til Randaberg og Sola. Mindre køer, færre parkeringsproblemer, mindre forurening og sundere ansatte er nogle af de væsentlig-ste gevinster ved udbygningen af cykelvejen.

Et foreløbig prisoverslag på cykelvejen ligger på 400-500 millioner kroner, men samtli-ge involverede understreger, at det er et tal behæftet med meget stor usikkerhed. Det store spørgsmål er, hvem der skal betale.

- Det er vanskeligt at sige, og måske bliver man nødt til at bygge den etapevis. Den bliver afhængig af statslige og kommunale midler. Staten har tilskudsordninger til denne type tiltag, som også kan blive aktuelle, siger transportplanlægger Espen Eek fra Stavanger kommune.

- Staten bør tage ansvaret for planlægning og drift af vejen. Staten må også være den store bidragsyder økonomisk, mener transportplanchef Marit S. Storli fra Stavanger Kommune. Hun mener, at finansieringen er mindre vigtig nu, og at det først gælder om at se om projektet kan gennemføres.

Vegvesenet har fået ansvaret for den videre planlægning af projektet, og et stort spørgsmål er, om der overhovedet er fysisk plads til en så stor vej mellem Sandnes og Stavanger.

Ydermere kan det blive aktuelt at stille krav om, at vejen kun må have 5 procents stig-ning, og det betyder i så fald længere ramper for af- og tilkørsel. Ligeledes skal kurverne på vejen begrænses, og vejvæsenet skal konkret have fundet ud af, hvordan gående kan holdes væk fra vejen.

Målet er, at cykelvejen skal være klar, når kommunedelplanen for cykel i Stavanger skal behandles for anden gang.

ABC i vejarkitektur En ny bog om smukke veje

henvender sig især til vejsektorens medarbejdere og kommunale beslutningstagere.

Veje er mere og andet end infrastruktur, der bringer trafikanterne hurtigt og sikkert fra ét punkt til et andet. De skal også være så smukt tilpassede formgivne vejanlæg som muligt.

Arkitektur i forbindelse med vejanlæg skal planlægges og indarbejdes helt fra starten, og der skal være en overordnet arkitekto-nisk idé, som grundlag for projektet.

Sådan har strategien været siden 1995 i Vejdirektoratet, der nu udgiver bogen Smukke veje - ABC i vejarkitektur.

Smukke cykelstier indgår også som en del af vejarkitekturens ABC.

er tænkt som inspiration til alle, der beskæftiger sig med vejanlæg. Bogen

Nye publikationer