nyhedsbrev 17

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk

Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikCYKELVIDEN

INDEKS

Cykelleg for alvor

See-Mi - Gør noget ved højresvingsulykker!

En cykelpakke til de københavnske cyklister

London giver baghjul til alle andre cykelbyer

Vi Cykler Til Arbejde udfordrer til cykeldyst

Små uopmærksomheder i trafikken fører til cykelulykker

CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafikV/ Dansk Cyklist ForbundRømersgade 51362 København K

Hjemmeside: www.cykelviden.dkE-mail: [email protected]

Redaktør: Pablo Celis - Celis ConsultE-mail: [email protected] afsluttet: 29. februar 2008

Forventet deadline for næste nummer:

18. april 2008

XHusk tilmelding til:

Konferencen afholdes i Dresden, Tyskland den 4. og 5. april 2008

Tilmelding på www.meetbike.org

MEETBIKE

Cykelleg for alvorAf Erik Bølling-Ladegaard - Dansk Cyklist Forbund

Dansk Cyklist Forbund er snart klar med en bog om cykellege. Børn skal nemlig helst lære at lege på cyklen, mens de er små. Så bliver de bedre og mere sikre cyklister som voksne.

Så snart børn er motiverede for det, skal de have mulighed for at lege på og med cykler. Og cykeltræning skal være sjovt. Det er hovedpointen i den nye bog Cykelleg, som Dansk Cyklist Forbund udgiver til foråret.

Cykeltræning behøver ikke at være noget med kosteskaft og forpustede forældre eller støttehjul.

Der findes efterhånden mange forskellige former for løbecykler – dvs. cykler uden pedaler – som kan håndteres af børn helt ned til 2 års alderen. Mange børn synes, det er sjovt at drøne af sted på sådan en lille cykel. For dem er det en stor sejr og en fed oplevelse at kunne bevæge sig på et redskab ved egen hjælp.

Der er mange grunde til at børn skal lege cykellege:

Fysisk leg og bevægelse fremmer børnenes udvikling

Leg på cykel udvikler de nødvendige cykelrutiner

Trafikvaner grundlægges allerede i barndommen

Cykeltrafikken er på landsplan faldende med negative konsekvenser for miljø, sundhed og trængsel

Leg, krop og sanserKroppen og sanserne er barnets indgang til verden. Nysgerrighed og leg er barnets måde at lære sig selv og sin omverden at kende. Alle lege, der sætter gang i kroppen, styrker hele barnets udvikling. Derfor skal vi opmuntre børn til at lege og bevæge sig på alle mulige måder.

Rutine giver sikkerhedDet er vigtigt at lege på cyklen, fordi børn lærer bedst, når de har det sjovt. Og fordi barnet lærer at mestre cyklen langt bedre end ved en cykeltræning, der kun retter sig mod at lære at cykle.

ü

ü

ü

ü

Nr. 17 - Årgang 7 - marts 2008

Fortsættes på side 2

1

3

5

7

8

9

Cykelleg styrker børnenes manøvredygtighed, reaktionsevne, kropsfornemmelse og balancefunktion. Barnet stimulerer timingen i sine bevægemønstre. Samtidigt skærpes sanserne og orienteringsevnen samt rum- og retningsfornemmelsen, fordi bevægelserne foregår i et højt tempo og på et redskab, der bevæger sig. Det hele skal foregå samtidig, og det er yderligere med til at udvikle barnets sanseapparat og dets evner til at gøre flere ting ad gangen. Det gør dem til sikre cyklister.

Trafikvaner og cykelkulturDet bærende element i cykelkulturen er, at alle børn lærer at cykle, og at de faktisk dagligt bruger cyklen. Det har hidtil været sådan, at de allerfleste børn af hver årgang har lært at cykle, inden de kom i skole eller i løbet af de første skoleår. Og de, der har haft muligheden, har cyklet til og fra skole stort set hver dag.

For alle disse årgange udgør cyklen også en reel valgmulighed i voksenlivet. De har en konkret erfaring og en lang række positive oplevelser at bygge på. Derfor er der mange, der stadig cykler som voksne, selv om de har mulighed for at vælge bil eller offentlig trans-port.

Omvendt ved vi, at hvis man ikke har cyklet som barn, vælger man ikke cyklen som voksen.

Cykeltrafikken i faldIfølge Sundhedsstyrelsen er andelen af børn, der cykler til skole, faldet med 30 % inden for de seneste 15 år. Antallet af børn, der køres i bil til og fra skole er steget med næsten 200 % på alle alderstrin i løbet af de seneste 30 år.

Årsagerne til den udvikling er farlige skoleveje, børnenes manglende cykelrutine og for-ældrenes bekymring. Det er tilsyneladende en selvforstærkende proces. Og man kan frygte, at faldet fortsætter i forlængelse af kommunesammenlægninger, nedlagte skoler, større skole oplande og længere skoleveje.

Fremtid uden cykler?Jo flere årgange af skolebørn, som ikke cykler dagligt, des vanskeligere bliver det på læn-gere sigt at opretholde den danske cykelkultur. Derfor må vi spørge os selv, om vi kan forestille os en fremtid uden cykler?

Konsekvenserne bliver mange:

· Trængselsproblemerne i byerne vil blive uoverskuelige. · Miljøet vil blive mere belastet, og CO2-udslippet fra transportsektoren vil stige. · Folkesundheden vil blive forringet, da mange får deres væsentligste motion af den dagli-ge cykeltur.

Cykelleg for alvorNår Dansk Cyklist Forbund nu udgiver en lille bog om cykellege, er det ikke kun for sjov. Det er også for at bidrage til èt af flere nødvendige skridt, for at vende udviklingen.

Hvis vi skal fastholde og videreudvikle vores cykelkultur, er det nu, der skal rustes op over hele linjen med cykellege, skolecykling, pendling til og fra arbejde og fritidscykling.

Det skal være let og sikkert at cykle. Første skridt er Cykelleg. Brug den!

Yderligere oplysninger om bogen kan fås ved henvendelse til:

Dansk Cyklist ForbundProjektleder Erik Bølling-LadegaardMail: [email protected]: 3332 3121

2

Cykelleg for alvor - fortsat fra side 1

Udkommer 8. april 2008Bogen Cykelleg udkommer i april måned 2008. Den distribueres til en række børneinstitutioner og cykel-handlere. Og derfra videre til forældrene.

Den kan også rekvireres af alle interesserede hos Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 5, 1362 København K, tlf. 33 32 31 21, mail [email protected].

Bogen indeholder forslag til en masse lege, der kan leges på cykel. Alle lege kan tilpasses til situationen, dvs. børnenes alder, færdigheder og omgivelser.

Bogen er udgivet med støtte fra TrygFonden - og er derfor gratis.

FaktaOpfordringen til, at børn skal lege på cyklen, er ikke en opfordring til, at de skal tidligere ud i trafikken – eller at de skal lege i trafikken.

Alle cykellege skal foregå på bilfri områder, og trafikmodenhedsalderen er den samme uanset hvor meget, man har leget.

Cykler skal ifølge loven være udstyret med en refleks foran. I denne refleks har vi monteret vores See-mi teknologi. Når cyklen nærmer sig et kryds med See-mi teknologi aktiveres et advarsels-signal med et billede af en cykel – dette signal er placeret, så det både kan ses af højresvingende lastbiler, varevogne og personvogne.

See-mi systemet er baseret på RFID teknologi. En RFID-tag er placeret i cyklens frontrefleks. Signalet fra taggen opfanges af en antenne under signalpanelet. Se animation eller klip fra TV2 på www.see-mi.dk.

See-mi blev med to installationer testet i et kryds i Skanderborg i juni 2006. Testen var en succes og See-mi fik mange positive tilbagemeldinger.

Efter testen i Skanderborg arbejdede vi videre med See-mi og tester lige nu i Grenaa, hvor vi har 20 installationer i syv forskellige kryds udpeget i samarbejde med det lokale politi i Grenå. Testen har været i gang siden november og har kørt problemfrit. Lige nu tester knap 300 personer See-mi i Grenå. Testpersonerne er fordelt på to hele klasseårgange fra Vestre Skole samt 10 virksomheder i Grenå.

Tilbagemeldinger fra folketingsmedlem Leif Lahn Jensen og forsøgspersoner har bevirket, at systemet løbende er blevet justeret, så både testpersoner og køretøjer får det optimale ud af systemet.

En tilbagemelding hæfter vi os meget ved. Det er en betragtning som går ud på, at alle måske ikke har monteret See-mi refleksen til at starte med. Cykler man med See-mi reflek-sen kan man jo konstatere, at signalet lyser og at en højresvingende lastbil får en bedre mulighed for at undgå en højresvingsulykke. Samtidig med at signalet blinker, bliver cykli-sten også mere opmærksom på højresvingende trafik.

Cykler man derimod ikke med en See-mi refleks lyser signalet jo ikke, hvilket bevirker at man tænker over, at man måske ikke bliver set.

Så selvom man cykler uden See-mi refleksen skærper det også opmærksomheden hos den enkelte cyklist. See-mi systemet har dermed en opmærksomhedskabende effekt både med og uden See-mi på cyklen – hvilket er en vigtig faktor.

De lokale cykelhandlere i Grenå har også den positive oplevelse med See-mi, at kunderne i forbindelse med køb og reparation efterspørger See-mi refleksen.

I forbindelse med en henvendelse fra God Morgen Danmark fik See-mi den udfordring at præsentere teknologien direkte i fjernsynet fra et trafikeret kryds i Københavns morgentra-fik. Præsentationen gik rigtig godt og chauffør Per Adsersen, som deltog med en større lastbil, omtalte i et efterfølgende interview systemet meget positivt. Dette og øvrige klip kan ses på www.see-mi.dk.

3

Gør noget ved højresvingsulykker!

Af Carsten Mulvad Sørensen - See-mi

Fra såvel transportbranchen, cyklistforbundets som politikernes side, er der stor efterspørgsel efter en løs-ning, som reducerer antallet af trafikdrab og tilskade-kommende ved højresvingsulykker.

Ideen til See-mi blev skabt, da jeg som opfinder i 2005 selv var ved at blive offer for en højresvingsulykke, men undgik det i sidste sekund.

Opfinder af See-mi teknologien i cykel-refleksen Carsten Mulvad Sørensen


En teknologi svarende til See-mi er i en rapport fra Havarikommisionen for Vejtrafikulykker vurderet (Højresvingsulykker, rapport nr. 4 2006, s.70) til at kunne forebygge 16 ud af 25 analyserede ulykker, ved fuld udbredelse. Det er det højeste antal forebyggede ulykker ved anvendelsen af alle undersøgte teknologier.

Medieinteressen har været stor og See-mi har været omtalt i radio, fjernsynet, på Internettet og et stort antal trykte medier.

Da vi får mange interessante henvendelser fra udlandet er vores hjemmeside nu også på Engelsk.

See-mi er støttet udelukkende af private midler. Uden et Guldæg på kroner 100.000 fra Sparekassen Farsø, var projektet ikke blevet til noget. Trods gentagne ansøgninger til fonde og lignende er det aldrig lykkedes at få støtte.

Efterfølgende har Mercon A/S arbejdet ihærdigt på at skaffe yderligere kapital til den videre udvikling, hvilket efter et fantastisk benarbejde lykkedes i foråret 2007. Mercon A/S bidrager også med spidskompetancer samt et stort og vidtforgrenet netværk af rådgivere, som man som opfinder meget sjældent kan få adgang til.

Læs meget mere om See-mi på www.see-mi.dk

Er der spørgsmål eller kommentarer, er man velkommen til at skrive en mail på [email protected] eller ringe på telefon nummer 70 271 281.

4

Kort nyt & landet rundt

See-Mi Gør noget ved højresvingsulykker! - fortsat fra side 3Kort nyt & landet

rundtCYKELVIDEN i nye klæder!

û

û

û

Vil din virksomhed være med i denne udvikling?

Cykeldanmark er under rivende udvikling - aldrig før har så mange kommuner afsat så mange midler til at fremme cykeltrafikken.

2008 og årene fremover vil blive skelsættende for måden at indtænke cyklen som den altovervejende løsning på nogle af tidens hotteste problemer - herunder især;

Den globale opvarmning

Risikoen for en egentlig fedmeepidemi

Den øgede trængsel i trafikken

CYKELVIDEN vil gerne være med til at afspejle denne udvikling og 2008 vil derfor også blive et skelsættende år for det efterhånden 7 år gamle nyhedsbrev.

Nyhedsbrevet er kommet i et nyt layout og hjemmesiden forventes i løbet af 2008 forbedret med en lang række nye features, der vil styrke vidensdelingen indenfor cykeltrafikområdet.

Målet er, at CYKELVIDEN inden udgangen af 2008 skal have manifesteret sig som den største og mest seriøse fælles-kommunale vidensportal for cykeltrafik.

Ønsker din virksomhed at støtte CYKELVIDEN i form af et sponsorat og dermed støtte arbejdet mod et bedre cykeldanmark, hører vi meget gerne fra jer.

I så fald kontakt venligst direktør Jens Loft Rasmussen - Dansk Cyklist Forbund på e-mail: [email protected] eller på telefon 33 32 31 21.

Cyklernes betydning for det københavnske bymiljø er for alvor sat på dagsordenen. Inden for de næste tre år vil de københavnske cyklister få bredere cykelstier, cykelruter, bedre cykelparkeringsforhold, tryggere vejkryds, flere grønne bølger og bedre fremkommelig-hed i byen. Tiltag, som skal være med til at gøre København til verdens bedste cykelby og motivere københavnerne til at vælge cyklen frem for bilen. “2008 bliver et godt år for de cyklende københavnere. Vi har vedtaget en række rigtig gode projekter, som vil gøre det endnu bedre og mere attraktivt at være cyklist, og samtidig bliver 2008 året, hvor cyklisterne kommer til at nyde godt af de mange cykelprojekter, som blev besluttet i 2006" , siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam. I kommunens miljøudspil er der opsat konkrete mål om, hvor langt København skal nå på cykelområdet i 2015. Her skal halvdelen af københavnerne, som arbejder eller studerer i byen, cykle til og fra arbejde eller studie, antallet af alvorlige cykeluheld skal være redu-ceret med 50 procent i forhold til i dag, og så skal mindst 80 procent af de københavnske cyklister føle sig trygge, når de cykler i byen. Cykelpakken IIIFlere af de cykelprojekter, som politikerne netop har godkendt, er en del af Cykelpakken III.

Cykelpakken er de samlede forslag som, københavnerne bidrog med i efteråret, da kom-munen inviterede til cykelworkshops for at få københavnernes bud på, hvor kommunen kunne investere 75. mio. kr. til at forbedre byens cykelforhold.

“På de to workshops, fik vi mange gode forslag til, hvilke projekter vi kan prioritere i fremti-den. Cykelpakken er et rigtigt godt eksempel på, hvad god dialog og inddragelse af køben-havnerne kan resultere i" , siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam. Københavns Kommune har i alt afsat godt ¼ mia. kr. på at forbedre forholdene for cyklister-ne i årene 2006-2010.

Til Jyllands-Posten siger Klaus Bondam: "Først og fremmest skal vi nå vores mål, at halvde-len af byens indbyggere tager cyklen på arbejde i 2015. Det er nu lykkedes os at finde næsten en kvart milliard til cyklisme, og vi kan sagtens bruge mere, for der er virkelig behov for et løft. Vi kæmper jo med trængsel i København, og så betyder det da noget for mænd med min alder og i min størrelse, at vi får rørt os hver dag."

"Det er ingen da hemmelighed, at vi er på god fod med Klaus Bondam. Blandt andet har de grønne cykelruter været en af vores hede drømme i mange år. Arbejdet med denne cykel-pakke har været lidt som at slippe en otteårig løs i en slikbutik," siger Erik Hjulmand, for-mand for Dansk Cyklist Forbunds afdeling i København.

5

En cykelpakke tilde københavnskecyklisterKøbenhavns Kommune

København skal være verdens bedste cykelby. Derfor har et enigt teknik- og miljøudvalg netop vedtaget at investere yderligere 75. mio. kr. i bedre cykelforhold frem mod 2010.


Verdens 11 bedste cykelbyer

Verdens 11 mest cykelvenlige byer:

3. København, Danmark

København vil være verdens bedste cykelby - men hvem skal de slå for at komme på førstepladsen?

I en nyligt offentliggjort undersøgelse fra Virgin Vacations lander København på en tredjeplads i listen over mest cykelvenlige byer i verden.

Amsterdam og Portland slår København i opløbet om at blive verdens mest cykelvenlige by.

Listen af byer, som ånder København i nakken i kampen for at blive om at blive verdens bedste cykelby, antyder, at kampen om pladserne på listen er hård, så der skal tryk på kedlerne, hvis København skal holde sin plads, eller gøre sig håb om at avancere til en højere rangering.

Noget, som måske kan overraske, er at blandt de 11 udvalgte byer ligger de fire i USA.

1. Amsterdam, Nederlandene 2. Portland, Oregon, USA

4. Boulder, Colorado, USA 5. Davis, Californien, USA 6. Sandnes, Norge 7. Trondheim, Norge 8. San Francisco, Californien, USA 9. Berlin, Tyskland 10. Barcelona, Spanien 11. Basel, Schweiz

Grundlaget for udvælgelsen til listen er The Bicycle Friendly Communities Campaigns fem E'er: Engineering, Encouragement, Evaluation & Planning, Education og Enforcement.

6

Forbedring af cykelparkeringI 3x25 mio. kr. cykelpakken vedtaget i juni 2007 blev der afsat 25 mio. kr. til en omfattende indsats på cykelparkeringsområdet.

I Cykelpakke III fortsættes indsatsen for at skabe god cykelparkering ved stationerne. God cykelparkering er ikke alene et kommunalt ansvar. Hvis det skal være muligt at løfte områ-det, skal en række andre aktører udover kommunen også bidrage: butikker, arbejds-pladser, beboere, private bygherrer, staten, DSB og Ørestadsselskabet.Fokus vil i de kommende år være på i højere grad at få inddraget disse parter i bestræbel-serne på en fortsat forbedring af cykelparkeringsforholdene.

Grønne cykelruterNørrebroruten er næsten færdig, ligesom der i de senere år er etableret dele af andre grønne cykelruter. I cykelpakke III igangsættes implementeringen af rækkefølgeplanen for cykelruterne med at etablere den centrale del af Christianshavnsruten samt projektmodne en del af Svanemølleruten.

Cykelstier og cykelbanerUdbygningen af cykelstinettet fortsætter. Fokus er i Cykelpakken III på projekter rettet mod strækninger med mange cyklister, inklusiv at få gennemført det første projekt med udvi-delse af eksisterende cykelstier.

Forbedringer i krydsI 3x25 mio. kr. cykelpakken vedtaget i juni 2007 blev der afsat 7,8 mio. kr., der blev brugt på mindre forbedringer i en række kryds. I Cykelpakken III er det valgt at prioritere større ændringer i et par af de kryds, som mange cyklister passerer og hvor der sker relativt mange uheld.

I udformningen af krydsene vil der også blive lagt vægt på at forbedre fremkommelighed og oplevet tryghed.

Flere genveje og færre ”små sten” på vejenBåde genveje (”smutveje”) og de små irritationsmomenter på den daglige cykeltur var emner der optog deltagerne på de to afholdte workshops. En del steder kan der via relativt små investeringer skabes væsentlige genveje for cyklisterne, det kan være via fx tilladelse til cykling mod ensretningen eller cykling i parker. I Cykelpakken II er der allerede afsat penge til at realisere en række ”genveje”.

Et andet område, der prioriteres i Cykelpakken III, er de mindre irritationsmomenter, som cyklister oplever på deres daglige cykelvej; en rampe til cykelstien der mangler, afstribning der er uhensigtsmæssig etc.

Sådanne små problemer falder i dag ofte mellem to stole idet de ikke kan løses som et led i den almindelige drift, og heller ikke kan bære en anlægsbevilling. Samtidig er det også hvad de ”små sten angår” muligt at opnå mærkbare forbedringer for relativt små midler.

VejvisningBedre fremkommelighed for cyklister handler også om at gøre det nemmere for cyklister at finde den korteste vej rundt i byen, i den sammenhæng gennemføres blandt andet projekter med forbedret skiltning og en cykelruteplanlægger på Internettet.

Kommunikation og kampagnerKøbenhavn ”brandes” som ”verdens bedste cykel by” både overfor egne borgere og eks-ternt som et led i at få flere op på cyklen. Kampagner og salg af “I-Bike” merchandise skal blandt andet bidrage hertil.

Yderligere oplysninger om Cykelpakken kan fås ved henvendelse til:

Københavns KommuneCenter for TrafikCykelkoordintaor Andreas RøhlMail: [email protected]: 33 66 31 66

Projekter i Cykelpakken III

C

C

C

C

C

C

C

C

C

C

C

C

C

C

C

C

C

C

Femøren metrostation - Opstilling af ca.100 cykel P- pladser

Amagerbro metrostation - Forbedring afforhold for cykelparkering

Lergravsparken metrostation - Opstilling af ca. 75 cykel P-pladser

Svanemøllen station - Forbedring afcykelparkering

Christianshavnsruten - Forbindelse fra ”Holmenbroen” til Kløvermarken/ Upplandsgade

Svanemølleruten - Projektmodning af forløb ml. Nordhavn og Ryparken

Stormgade - Cykelsti

Vanløse - Cykelsti Fra Vanløse Allé/Herlufholmsvej til Jyllingevej

Reventlowsgade - Cykelsti Fra Vesterbrogade til Istedgade

Østerbro - Bredere cykelsti

Søtorvet - Forbedring af kryds

Sølvtorvet - Forbedring af kryds

Blegdamsvej/Fredensgade/Tagensvej - Forbedring af kryds

Pulje til “flere genveje” - 6 mio. kr.

Skiltning af cykelruter

Cykelruteplanlægger

Kampagner

“I-Bike” merchandise

En cykelpakke til de Københavnske cyklister - fortsat fra side 5

7

500 milioner brittiske pund - eller godt 5 milliarder kroner - vil Ken Livingstone, Londons borgmester, investere i "transformationen" af London til en cyklist- og fodgængervenlig by over de næste 10 år.

Pakken af tiltag i den nye ambitiøse plan skal blandt andet bidrage til at realisere et nyt netværk af sikre, hurtige og overskuelige rutter for cyklister og fodgængere. En pakke, der forventes radikalt at ændre borgernes nuværende transportadfærd.

Planen indeholder blandt andet indkøb af 6.000 nye bycykler, som skal placeres på de centrale pladser for den kollektive trafik. Målet er, at cyklerne skal etableres indenfor en indbyrdes gangradius af blot 300 meter.

Disse tiltag, som blandt andet vil sikre cyklisterne en højere prioritet i tætbyens trafik, vil bidrage væsentligt til at tackle nogle af de klima udfordringer landet står overfor. Målet er, at hver tiende cyklist i London dagligt skal transportere sig ved hjælp af cykel. Alene dette vil reducere udledningen af CO med 1.6 mio. tons årligt. 2

Følgende projekter er på tegnebrættet over de næste 10 år i London:

Et bycykel program i London etableret med inspiration fra systemet i Paris. Systemet omfat-ter 6.000 nye cykler som stilles til rådighed for byens borgere og turister. Information om nye cykelruter i byen ved bycyklerne skal guide cyklisterne rundt på spændende ture i midtyen.

12 nye radiale højklassede stiruter for pendlere, der skal sikre en hurtig, nem og sikker rute mellem bopæl og arbejdsplads.

Etablering af en række Cykelzoner med 20 km/h hastighedsgrænse omkring indkøbsgader og skoler, hvor cyklister har forkørselsret og hastigheden for biler nedsættes til 30 km/t, og klart afmærkede ruter mellem lokale centre og parker,

Bedre skiltning af afstandene i London, for at få folk til at transportere sig på cykel eller til fods på de kortere ture fremfor at tage "tuben".

200 "Guldgader" som skal forbinde bydelenes skoler, institutioner, butikker og stationer, med forbedrede fortorve og andre fodgængervenlige faciliteter.

Cykelpakken ligger i forlængelse af de allerede vedtagne initiativer, fx. cykelparkering ved stationer, grønne cykelruter og udbygningen af cykelstisystemer i London og skal udføres af Londons borroghs, i samarbejde med Transport for London og fodgænger- cyklist- og sundhedsorganisationer.

London giver baghjul til alleandre cykelbyerLondons borgmester har netop lanceret den mest ambitiøse plan nogensinde for at fremme cyklis-men i byens historie.



Cykelkulturen er truet

Manglende planlægning

Broer uden cykler

Bilerne ud af byen

Der er behov for en målrettet indsats, hvis Danmark skal fastholde cykeltraditionen. Politikere erkender, at det kræver en indsats at komme op på sadlen igen.

Når udlændinge besøger Danmark, lægger de straks mærke til, at både jakkesæt, kedeldragter og børn tramper i pedalerne. Men den danske cykelkultur er truet.

- Sådan er det store billede. Børn bliver for eksempel kørt i skole af deres forældre i stedet for at cykle, siger Jens Loft Rasmussen, der er direktør for Dansk Cyklist Forbund - over femten år er cykeltrafikken faldet med 30 procent. Vores cykelkultur er truet, siger han.

Eneste lyspunkter er Odense og København, hvor pedalaktiviteten stiger. Samlet set transporterer vi os mere og længere end nogensinde før. Men de mange ekstra kilometer bliver tilbagelagt i bil på landevejene og med tog.

- Cyklisternes andel af den samlede transport er faldet fra fem procent i 1990 til tre procent i 2004, siger Jens Loft Rasmussen, og han er ikke i tvivl om, hvem der bærer skylden - Det er politikerne, der har sovet i timen. Man har forsømt at regne cyklismen med, når man planlagde fremtidens transport.

- Et meget godt eksempel er, at man bygger broer uden at lave et spor til cyklerne. Det er sket både med Storebæltsbroen og Øresundsbroen, siger han og er klar til at påtage sig lidt af skylden selv:

- Vi har vel heller ikke været gode nok til at råbe politikerne op. Men nu er det på tide at sætte sig nogle mål for fremtiden, siger Jens Loft Rasmussen.

Inspirationen kan hentes i Holland, hvor det er lykkedes at fastholde cyklismens andel af den samlede transport, selv om der også her er sket en voldsom stigning i den samlede transport.

- I Holland har man fra starten arbejdet systematisk for cyklerne, og det har givet pote. De har hægtet os af, men vi er stadig den næststørste cykelnation i Europa, siger Jens Loft Rasmussen. Hollænderne har for eksempel satset på store gode cykelpar-keringsanlæg og gode offentl ige transportforbindelser.

- På den måde har de fået bilerne ud af byen. Man parkerer uden for Amsterdam på særlige parkeringsanlæg, og så tager man toget ind til byen, hvor man kan have sin cykel holdende i store cykelparkerings-anlæg.

8

I år er der en rejse til Canada på spil for det cyklende vinderhold. Og mange andre hold vinder cykler, solbriller og andet lækkert grej. For holdkaptajnerne er der desuden lodtræk-ning om en cykelferie for to til Cuba som tak for deres indsats. Så det gælder bare om at komme op på den tohjulede og cykle til arbejde fra 5.-31. maj.

Kampgejst og holdånd - At kæmpe sammen som et hold er i år i fokus. Derfor har kampagnens hjemmeside fået en ekstra funktion, hvor det er muligt at udfordre et hvilket som helst andet deltagende hold. Det kan forhåbentligt øge motivationen for at tage cyklen til arbejde så mange dage som muligt - for hvem vil ikke gerne vinde?, spørger kampagneleder Trine Juncher Jørgensen.

Hun henviser i øvrigt til, at en stor del af deltagerne i de forrige års Vi cykler til arbejde-kampagne har nævnt konkurrence som en vigtig motivationsfaktor for at deltage. - Og desuden synes de bare, at det er rigtig sjovt at konkurrere mod hinanden på holdet og arbejdspladsen, fortæller hun.

I år er konkurrencen så, som tidligere nævnt, blevet udvidet. På hjemmesiden kan man løbende følge med i stillingen. På den måde kan hvert hold se, om

der skal gøres en ekstra indsats for at komme til tops i klassementet.

Stærk alliance Kampagnen arrangeres af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidrætsforbund. I år er både Novo Nordisk og DONG Energy samarbejdspartnere på kampagnen. To af de tunge drenge i det danske erhvervsliv har skabt en stærk alliance for at få flere danskere op på cyklen for derigennem at forbedre folkesundheden og miljøet. Og naturligvis samarbejder de to virksomheder om at få så mange medarbejdere som muligt til at tage cyklen.

Når man cykler til og fra arbejde hver dag, tæller det med i de 30 minutters daglig motion, Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne mennesker. Desuden sparer man miljøet for 0,75 kg CO2 hver gang, man kører 5 km på cykel frem for at tage bilen. Det lyder måske ikke af meget, men på årsbasis bliver det til en hel del.

- Derfor er vi rigtig glade for, at to så toneangivende virksomheder går foran med et godt eksempel, siger Trine Juncher Jørgensen, der håber på, at deltagerantallet i år bliver rigtig højt: - Jo flere vi er, jo sjovere bliver det - og jo større bliver virkningen.

Tilmelding: Vi cykler til arbejde-kampagnen henvender sig til alle arbejdspladser med mindst fire ansatte. Medarbejderne cykler i hold, der konkurrerer indbyrdes om at cykle til arbejde flest dage i løbet af maj måned.

Tilmelding på senest den 21. april.

Yderligere oplysninger: Dansk Cyklist Forbund: Trine Juncher Jørgensen, tlf. 33 38 24 62 eller Rikke Ravn, tlf. 33 38 24 75.

www.vcta.dk

www.vcta.dk

Vi cykler til arbejde udfordrer til cykeldyst

Holdindsatsen er i fokus i årets udgave af Vi cykler til arbej-de, der løber af stablen fra 5.-31. maj 2008. Tilmeldingen er netop åbnet for ansatte på alle landets arbejdspladser. Novo Nordisk og DONG Energy bakker sammen op om kampag-nen.

KalenderenKalenderen Kalender

Vi cykler til arbejde

Meetbike

Store Cykeldag

CykelTuristUgen 2008

ABC - Alle børn cykler

LYS PÅ - med Ludvig 2008

Mandag 5. maj til lørdag 31. maj

Den 4. og 5. april 2008

Søndag 8. juni kl. 10:00 - 00:00

Søndag 27. juli til fredag 1. august

Mandag 1. sepember til fredag 12. september

Mandag 10. november til fredag 21. november

/

/

9

Rapporten rummer resultatet af kommissionens dybdeanalyse af 30 ulykker mellem cyklister og bilister i kryds med vigepligtsregulering (kryds uden lyssignal) samt kommis-sionens anbefalinger til, hvordan lignende ulykker kan forebygges.

Det er et gennemgående træk ved ulykkerne, at de ofte er et resultat af uheldige trafikva-ner, som i situationen næppe har kunnet opfattes som risikabel eller hensynsløs adfærd. I en typisk ulykke har den ene trafikant sjusket med orienteringen i en situation med vigepligt, mens den anden trafikant for sent har opdaget, at modparten ikke ville holde tilbage.

På denne baggrund anbefaler kommissionen bl.a., at der gennemføres kampagner, som skal få både bilister og cyklister til at give sig bedre tid, når de skal orientere sig i forbindel-se med en vigepligt. Ofte vil det indebære, at man skal køre langsommere frem mod vige-linjen.

Transportminister Carina Christensen udtaler om rapporten:

Der er ingen "nemme" løsninger på de problemer, som Havarikommissionen påpeger. Jeg har derfor bedt Vejdirektoratet om at følge op på kommissionens rapport og komme med et oplæg til, hvordan vi kan inkorporere anbefalingerne i det fremtidige trafiksikkerhedsar-bejde.

Som trafikanter mener de fleste af os jo, at vi har helt styr på det, når vi færdes i trafikken. At det altid er de andre, der opfører sig forkert. Med den nye HVU-rapport kan vi se, at det ikke altid er naboens fartgale søn eller spritbilisten, der er skyld i ulykkerne. Det er i høj grad også "helt almindelige trafikanter" som du og jeg.

HVU-rapporten viser, at selv små uopmærksomheder fra både bilister og cyklister kan have fatale følger. Derfor er vi nødt til at kigge på os selv og blive bedre til de helt grundlæggen-de færdselsregler om at orientere sig korrekt og være tydelige omkring vores hensigter, når vi færdes i trafikken.

Det er vigtigt, at alle berørte organisationer vil arbejde sammen om at løfte opgaven. Det er godt at se, at Vejdirektoratet, Ældre Sagen, FDM, Dansk Cyklistforbund og Rådet for Større Færdselssikkerhed allerede i dag har indledt en dialog om løsninger til at forebygge krydsulykker mellem cykler og biler.

I næsten halvdelen af de undersøgte ulykker var cyklisten over 65 år gammel, og især blandt de dræbte cyklister var der mange ældre personer. Derfor sætter HVU nu særlig fokus på ældre cyklisters problemer i trafikken. Det handler både om, at de ældre kan lære nogle mere sikre trafikvaner og om at bilister skal lære at følge færdselsloven og vise større hensyn over for ældre medtrafikanter. Noget tyder i øvrigt på, at bilisters hastighedsover-trædelser er et større problem for ældre cyklister end for andre. I 4 ud af 5 tilfælde, hvor en bilists hastighedsoverskridelse var en faktor i et uheld, var modparten en ældre cyklist.

Små uopmærksomhe-der i trafikken fører til cykelulykker Hensynsløse fartdjævle og spritbilister er ikke alene om at skabe ulykker i trafikken. Det kan også være "helt almindelige trafikanter" i alle aldre, der laver banale fejl. Sådan lyder en af konklusionerne, når Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) udsender sin femte temarapport – Krydsulykker mellem cykler og biler.



Cyklister vilde med bilfri gade

Københavns Kommune vil gøre den trafikerede Nørrebrogade bilfri og skabe bedre plads til cyklister. Dansk Cyklist Forbund er begejstrede for idéen.

Der er meget trafik på Nørrebrogade i København, men selv de fleste trafikanter er cyklister, har bilerne meget mere plads.

Det vil et flertal bystyret gerne ændre, så gaden bliver forbeholdt cykler, busser og gående.

Dansk Cyklist Forbund hilser planerne velkommen.

- Vi mener, at det er det helt rigtige at gøre, udtaler Jens Loft Rasmussen, som er direktør i Cyklistforbundet.

Han mener, at en bilfri gade med brede cykelstier vil gøre cyklisterne mere trygge og give flere lyst til at cykle - ikke mindst børn og de ældre.

Samtidigt kan tiltaget være med til at bringe kommunen tættere på sine mål på miljøområdet.

En bilfri Nørrebrogade er også populær blandt Politikens læsere. I en afstemning på avisens hjemmeside, hvor mere end 3.700 har givet sit besyv med, er 77 pct. positive overfor tanken.

Kilde: Politiken.dk d. 4. december 2007

P-vagter skal jagte stjålne cykler Stregkoder på cyklerne og parkeringsvagter med skannere, der henter oplysninger direkte fra politiets register over stjålne cykler.

Det er visionen i Københavns Kommune i kampen mod et stigende antal cykel-tyverier i hovedstaden.

Parkering København er positivt indstillet over for at lade vagterne udvide arbejdsområdet til de stjålne tohjulede, og politiet har også sagt god for, at p-vagterne kan få adgang til ordensmagtens register.

På mangellisten står spørgsmålet om, hvem der skal betale for at udstyre cyklerne med de nye stregkoder, samt hvordan de tekniske udfordringer ved den nye installation bedst løses.

I første omgang vil kommunen afsætte 1,5 millioner kroner til en forsøgsordning for at begrænse de mere end 16.000 årlige cykeltyverier i København.

Kilde: Ritzau 18-02-2008


10

Også vejmyndighederne (Vejdirektoratet og kommunerne) vil kunne bidrage til at forbed-re cyklisternes sikkerhed i kryds. Det kan ske ved at sikre, at krydsudformningen altid er mindst muligt kompliceret. Mere "enkle" kryds betyder, at man som trafikant ikke bringes i tvivl om, i hvilken retning man skal orientere sig. Samtidig vil "enkle" kryds få trafikanter med vigepligt til at føle det naturligt at køre ind i krydset med lav hastighed – hvis ikke man vælger at standse ved vigelinjen.

På baggrund af Havarikommissionens anbefalinger er FDM, Dansk Cyklistforbund, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Ældre Sagen og Vejdirektoratet nu gået i dialog om, hvordan man bedst muligt forebygger krydsulykker mellem biler og cykler.

"Der er klart behov for øget fokus på trafikanternes små fejl og forseelser i trafikken. HVU har allerede givet nogle bud på, hvor der kan sættes ind. Det kan både være kampagner, uddannelse, ombygninger af kryds og videreudvikling af biler, cykler og cykeludstyr, og vi vil nu drøfte, hvordan vi sammen og hver især, kan bidrage," lyder det i en fælles udtalelse fra de fem parter.

Rapporten kan downloades fra HVU's hjemmeside: www.hvu.dk

Yderligere oplysninger om rapporten: Formand Sven Krarup Nielsen, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, tlf.: 72 44 33 02 / 40 20 33 52, e-mail: [email protected]



2007 var et slemt cykelår for de ældre

Flere cyklister blev dræbt i trafikken i løbet af 2007 end året før. Og det er især de ældre cyklister, den stigning rammer.

Næsten halvdelen af de dræbte i 2007 var over 65 år, og en tredjedel mellem 45 og 65 år. Oven i købet samtidig med, at det er lykkedes at reducere antallet af drab begået af højresvingende lastbiler radikalt.

De ældre cyklisters høje andel i trafikdrabene kan skyldes flere ting. Men reelt ved vi ifølge Jesper Sølund, Rådet for Større Færdselssikkerhed, ikke ret meget om ældre cyklister, og dermed heller ikke ret meget om, hvorfor så mange af dem bliver dræbt.

Et af buddene kommer fra chefkonsulent Sven Krarup Nielsen i Vejdirektoratet og går ud på, at ældre cyklister ikke ser sig godt nok for, glemmer at give tegn i trafikken og handler for pludseligt og uforudsigeligt.

Et andet bud fra Rådet for Større Færdselssikkerhed er, at demens kan spille en uafklaret rolle, og at man måske bør demensteste ældre cyklister.

Dansk Cyklist Forbund er ked af den negative statistik, det er nemlig sundt for ældre at komme ud at cykle. Forbundet mener, at vi kan passe bedre på vores ældre i trafikken ved blandt andet at sætte farten ned i byerne, så mødet mellem biler og cykler bliver mindre voldsomt.

Desuden forslår Dansk Cyklist Forbunds formand, Claus Steffen Hansen, at vi skal arbejde på at skabe ordentlige cykelstier med plads til både ældre og yngre, der kører hurtigt.

Og endeligt er rådet fra forbundet til de ældre cyklister selv, at man tilpasser sig sin aldersbetingede ringere evne til at orientere sig og reagere, ved at vælge cykelhjelm og en cykel med lavt tyngdepunkt, som ikke vælter så let.Kilde:

Politiken: De tohjulede har lært at frygte lastbilerne 28.12.07

Små uopmærksomheder i trafikken fører til cykelulykker - fortsat fra side 9

nyhedsbrev 17

Documents