militærkøretøjs klubben medlemsblad nr. 2 - 2013
DESCRIPTION
Militærkøretøjs Klubben Medlemsblad nr. 2 - 2013TRANSCRIPT
milklub-nyt
MILITÆRKØRETØJSKLUBBENS MEDLEMSBLAD Nr. 2 - 2013
1
Redaktøren har ordet Kim Hansen
Endelig! – En lang og træls vinter er ovre, og vi kan
igen komme på landevejene med vores køretøjer. Foran
venter os en sæson med nye udfordringer og opgaver i
udviklingen af vores klub.
Forsidebilledet er af ældre dato, som det tydeligt
fremgår. Men ikke helt tilfældigt valgt, hvilket man
kan læse mere om inde i bladet, hvor vi skal stifte
bekendtskab med et vaskeægte dansk ”staldfund”
At bladet faktisk nærlæses af flere måtte jeg smerteligt
konstatere efter sidste udgave. En lille teknisk fodfejl
omkring den korrekte betegnelse for det løfteaggregat,
der var monteret på den arme GMC fra sidste nummers
artikel, gav anledning til stor moro.
Ja ja- Bjarne m.fl., det er selvfølgelig ikke bare en
GMC med kran men en GMC CCKW Bomb truck with
monorail hoisting set nr. 7.
Jann Nielsen har sendt et digert værk om samtlige Jeep
modeller produceret gennem tiderne. Det omfangsrige
materiale vil danne baggrund for en artikelserie som
starter i dette nummer.
Jeg minder igen lige om, at bladet kan bestilles i en god
gammeldags trykt udgave for gode ord og betaling.
Send mig blot en mail så klarer jeg det, og kassereren
opkræver dig et beskedent beløb for tryk og porto.
Rigtig god fornøjelse med læsningen af dette nummer
og et kammeratligt ønske om en god sæsonstart.
Klubnyt – Generalforsamling 2012 -
Den 2. februar afholdtes generalforsamling i
Militærkøretøjsklubben. Som sædvanligt var der sat et
spændende program sammen.
Vi startede på Haderslev Kaserne, hvor vi fik en
utroligt interessant gennemgang af Slesvigske Fodregiments Soldaterforenings Museum.
Herfra gik turen til Frøslev lejren, hvor
Kammeratstøtteordningen velvilligt havde stillet deres
barak til rådighed for vores møde.
Efter mødet var der det sædvanlige kammeratlige
samvær, hvorfra der ikke refereres.
Det er dog kommet redaktøren for ører, at der var
observeret mistænkelige køretøjer og personer iført
FUT tøj omkring Frøslev Lejren denne nat. Endnu
uverificerede rygter siger samtidig, at samme
beklædning er ved at danne en ny modetrend.
2
REFERAT:
Formandens beretning :
Henrik Klitskov er stoppet som formand grundet
arbejdsmæssige forhold, John Jessen fungerende
Formand har i den anledning kontaktet beskæftigelse
ministeren for at få afklaret hvorvidt det er korrekt
tolket af fagforeninger at man ikke må påtage sig
frivilligt arbejde i klub og forenings regi (svar fra
ministeren vedlagt).
Vi skal i 2013 have fokus op arrangementer og lokalt
engagement, vi håber alle at 2013 ikke regner væk som
2012 i stor grad gjorde, så vi kan komme lidt mere ud.
Indkomne forslag :
a. (Bestyrelsen) foreslår ændring af vedtægternes §4
stk 3 således at medlemmer valgt til bestyrelse
eller som suppleant til denne, modtager fuld
refusion af kontingent, til afholdelse af udgifter i
forbindelse med bestyrelsesarbejdet, kørsel,
bespisning, materialer osv.
b.
Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægternes §16
stk 1. således der tilføjes et stk. 1-1 ”gaver &
donationer skal være af en sådan beskaffenhed at
dette kan gavne samtlige medlemmer jf. indholdet
af §16 stk 3, kan dette ikke tilgodeses er klubben
ikke i stand til at modtage en sådan gave eller
donation.
Der blev vedtaget som følger:
a. Forslaget vedtaget enstemmigt, hvorefter vi
ændrer vedtægternes §4 stk 3 til følgende ordlyd :
Medlemmer valgt til bestyrelse eller som suppleant
til denne, modtager fuld refusion af kontingent, til
afholdelse af udgifter i forbindelse med
bestyrelsesarbejdet, kørsel, bespisning.
b. Forslaget ændret til at vedtægternes §16 stk 1.
således der tilføjes et stk. 1-1 ”gaver & donationer
skal godkendes af bestyrelsen" - ændringsforslag
fremsat af Kim Hansen, enstemmigt vedtaget.
Valgt til bestyrelsen er : Sif Morgen & Jann Nielsen.
Valgt som suppleant : Jacob Bruun
Kontingentet forsætter uændret således det koster 250
pr medlem + 125 pr. extra familiemedlem
Under eventuelt:
- Der tages kontakt til Motorhistorisk Samråd vedr.
manglende opkrævning af kontingent ( Kim Johansen )
- Sif og Keld tilbyder medlemmer af
militørkøretøjsklubben mulighed for at deltage i War &
Peace show i England - detaljer vil kunne forefindes på
hjemmesiden ( Sif og Keld Morgen )
- Tilmeldingsprocedure til arrangementer med
egenbetaling, det indføres at tilmeldinger først er
gældende når egen betalingen har fundet sted forud for
arrangementet. (Kim Johansen)
- Det undersøges om vi har for mange webhotel konti :
Gendarmerne og Gøngerne - ( John D Jessen )
- Vi etablererer et Milklub Forum igen (Bjarne
Madsen)
- Er nogen interesseret i at lave en skruedag i det syd
jydske ? (Jann Nielsen )
- Indbetaling af kontingent, igen bekræftet at deadline
for rettidig indbetaling er 1/1 - vi laver opdatere
procedure mht. rapportering til Motorhistorisk Samråd.
( plenum )
- Der undersøges om muligheden for at medlemmer på
udleveret visitkort med info om medlemmet og ikke
mindst klubben. ( plenum )
- endnu engang opdfordres medlemmer til at indsende
materiale til redaktøren ( Kim Hansen )
Den ny konstituerede bestyrelse ser såldes ud :
Formand : John Degn Jessen
Næstforman : Jan Schjøler
Kasserer : Kim Johansen
Best medlem : Sif Morgen
Best medlem : Jann Nielsen
Suppleant : Jacob Bruun
____________________________________________
War and Peace – et rigtigt godt tilbud!
Vi, Sif og Keld Morgen, har planlagt at holde vores
ferie i uge 29/2013 i Hellfjre Corner – England. Helt
tilfældigt er der også ”The War and Peace Revival” i
den samme uge.
Dette show er ”STORT” derfor syntes vi, at I også skal
havde tilbuddet om at opleve ”The War and Peace
Revival” i mere end en dag. Derfor tilbyder vi
følgende:
Fælles overnatning i militærtelt. 50,00 kr. pr. nat. I
medbringer selv nødvendigt overnatnings grej. Børn
under 13 år betaler ikke. Transport af jeres grej fra
Gelsted til The War and Peace Revival og retur. 100,00
kr. pr. sæk. I pakker selv jeres grej i store hvide lærreds
sække som vi levere, sækkene skal kunne lukkes. Vil I
have jeres eget telt med, skal det kunne pakkes i de
hvide lærreds sække som vi leverer, de skulle være
store nok. Såfremt I sover i eget telt er der selvfølgelig
ikke noget overnatningsgebyr.
3
Vi har selvfølgelig noget forskellige grej med derover,
så der skulle nok være mulighed for at lave noget
fællesspisning hvis der skulle være interesse for det.
Yderlige oplysninger om showet kan ses på
www.thewarandpeacerevival.co.uk
Vi glæder os til at høre fra jer derude.
Sif og Keld Morgen
23430433 – 25265851
Generalforsamling og Stormøde i DHM John Degn Jessen
Jeg havde fornøjelsen at deltage i ovennævnte
arrangement sammen med Keld Morgen som
repræsentanter for Militærkøretøjsklubben.
Danske Hærhistoriske Museer er en
interesseorganisation bestående af foreninger,
myndigheder, institutioner og virksomheder, der
arbejder for at fremme bevarelse af den danske hærs
historie. Gennem fortællingen om den danske hær
skabes forståelse for Hærens udvikling og tradition og
dermed for dens nutid.
De gør dette ved at organisere det hærhistoriske
arbejde, så de mange medlemsorganisationer hver især
kan udvikle sig, samarbejde og støtte hinanden.
Som interesseorganisation etablerer de udadtil
samarbejde med Forsvaret i almindelighed og Hæren i
særdeleshed. Ligeledes samarbejder de med Statens
Forsvarshistoriske Museum, som i lighed med
Forsvaret har direkte indflydelse på DHM’s
medlemmers daglig virke.
Fredag den 15/3 blev afholdt vel nok den mest
effektive og velplanlagte generalforsamling jeg har
deltaget i, det gav stof til eftertanke. i alt 28 minutter,
så var vi forbi evt. Om dette tilskrives at de fleste nok
havde ilet der til efter arbejde og virkelig gerne ville
skynde sig ned i Sergent Messen og have en pilsner,
eller det faktum at benarbejdet var lavet på forhånd i
fornemmeste stil, skal jeg lade være usagt, mit indtryk
var dog det sidste.
På selve stormødet blev der hold indlæg om bla.
tilgang af materiel til museer, og der er kommet nogle
klare retningslinjer herfor som kan læses i Cirkulære
om militære våben- og materielgenstande til
museumsformål. hvor i det blandt andet er at læse at
udfaset materiel kun bortgives i eet eksemplar til
Tøjhusmuseet og at man derefter skal forvente at resten
vil blive bort auktioneret eller solgt. Alt i alt godt for
vores interesse område at der kommer godt styr på
dette.
Herudover havde Historiecenter Dybbøl Banke v.
centerleder Bjørn Østergaardcenter et indlæg om
hvordan de driver deres museum og hvilke virkemidler
de bruger for at synliggøre deres museum, må sige at
1864 aldrig personligt har haft min store interesse men
jeg tror nu nok jeg skal den vej forbi og ser deres
udstillinger og re-enactments.
Herefter havde Morten Tinning et indlæg om hvorledes
Tøjhusmuseet opbyggede deres udstilling om krigen i
Afghanistan, igen et spændende indlæg, hvor man
kunne ærgre sig over ikke at have fået denne udstilling
set. Det er klart at museums drift som sådan ikke ligger
ret tæt på vort interesse område men alligevel er det
værd at kigge lidt til hvordan de håndtere
menneskemængder og ikke mindst hvordan de
engagere tilskuerne/de besøgende.
Sluttelig havde Jens H. Jensen formand for
Gillelejegruppen et indlæg om igangværende arbejde
med dels et adfærdskodeks og en arrangements
vejledning. begge dele gode værktøjer man kan bruge
når man skal arrangere en udstilling eller et træf. Disse
berører emner som Planlægning og Sikkerhed,
Indretning af arrangementspladsen, forsikring og
Sanitære forhold blot for at nævne nogle emner. Det er
et arbejde der pågår, jeg vil prøve at få fat i en
elektronisk udgave som jeg kan dele med jer, Jens H.
Jensen var interesseret i input til disse værker.
Alt i alt er DHM et spændende forum for
Militærkøretøjsklubben at deltage i, og ikke mindst
netværke. Der hersker ingen tvivl i mit sind om at dette
med tiden vil vise sig at være en god kilde til
oplevelser for alle
medlemmer af
klubben.
4
Historien bag Ø 12581 Inger Thoustrup / Skafti Halldórsson
Jeepen fra Willys-Overland blev indkøbt af min far
Herluf Thoustrup, Nørskov, Venø den 14. januar 1948
for den formidable sum af kr. 10.390,-. Det var virkelig
en investering, som mine forældre havde store
spekulationer over.
Far havde købt gården ”Nørskov” nogle år tidligere -
efter først at have været ansat som bestyrer på gården.
Den tidligere ejer Ove Bendix var en af Struers store
matadorer og god ven af mine forældre. Han sagde, at
hvis min far mente, at det var en god idé at købe
jeepen, så skulle han gøre det – og gav det økonomiske
problemer, tilbød han sin hjælp. Ø 12581 blev Venøs
første bil.
I 1948 var der ingen færgeforbindelse til øen, så bilen
blev fragtet fra fastlandet stående på planker anbragt på
tværs af en fiskekutters dæk.
Bilen er firehjulstrukket og med kraftoverføringsudtag.
Den gjorde tjeneste både i landbruget og som
persontransport. Den brugtes som trækkraft for
tærskeværk, gødningsspreder og meget andet.
Der blev hentet nyfødte kalve ved Vigen, kartofler kørt
til postbåden, dronning Ingrid og Frederik den 9. fik ø-
rundvisning ikke mindre end ved to besøg. Jeepen blev
endvidere brugt til ambulancekørsel, når syge og
kvæstede skulle køres til postbåden for at færges til
behandling på fastlandet.
Min mor, Hanna Thoustrup, var hjemmesygeplejerske
og brugte den i sit daglige arbejde rundt på øen. Først i
1970 blev den parkeret — helt nedslidt, men den
beholdt sin status som min fars ”øjesten”.
Da vi i sommeren 2007 gravede den frem fra
gemmerne, var den et sørgeligt syn. Der var i sandhed
gået ”karies i tidens tand”, men Skafti Halldórsson –
islænding og en af husets gode venner – mente, at den
kunne blive til bil igen.
I oktober 2009 er jeepen i drift. Takket være Skaftis
indsats. Bilen nyder sit forbedrede otium, men er dog
fritaget for at tage del i den landbrugsmæssige drift.
5
Fra redaktionen siger vi naturligvis tak for materialet.
Falder din vej forbi Venø kan du sikkert gøre en god
handel udi kartofler, lam mv., men også opleve
Ø12581. Gårdens hjemmeside er også et besøg værd:
www.venoe-kartofler.dk
På den følgende side er nogle fotos fra det helt utrolige
restaureringsarbejde samt det imponerende færdige
resultat.
6
________________________________________________________________________________________________
US Signal Corps Field Telephone EE-8 Kim Hansen
I vinterhalvåret er det jo småt med udendørsaktiviteter
og det uopvarmede værksted har nu heller ikke trukket
så kraftigt i denne isvinter/forår.
Som tidsfordriv kan man jo så bladre igennem diverse
blå markeder på internettet i Danmark og udlandet. En
sjælden gang kan man være heldig at finde noget
interessant. Der er dog mange militaria samlere, der
lynhurtigt snupper de gode ting, der udbydes. Eller
presser priserne op, hvor det ikke mere er så
spændende.
Det jeg primært søger, er udstyr, der passer til
GMC’erne og Jeepen, altså US Army fra 40-45. Når vi
udstiller er det vigtigt, at der foruden køretøjerne, også
er en masse tidstypiske effekter til at bibringe den rette
historiske atmosfære.
Således fandt jeg en kedelig vinteraften i Den Blå Avis
et par EE-8 felttelefoner. Nu kan min viden om
telefoner ligge på et begrænset sted, så jeg undersøgte
lidt omkring emnet.
EE-8 telefonen introduceredes som standard i US
Army i 1932 og har åbenbart været en succes, da de
foruden 2. Verdenskrig også anvendtes i såvel Korea-
som Vietnam Krigen.
De første havde et etui af læder, men efter uheldige
erfaringer med dette materiale i stillhavskrigens klima
gik man over til kanvas og langt senere til nylon.
Her var således muligheden for at anskaffe noget
forholdsvis billigt men samtidig tidstypisk og ægte
udstyr til vores udstillinger.
7
Stor var således spændingen, da jeg nogle dage senere
modtog en rimelig tung pakke med posten. Var det et
par mursten eller indeholdt den det, som jeg håbede?.
Jo, som billedet viser, var det et par ganske pæne og
intakte telefoner. Spiralledningen til knoglerne er af
nyere dato og skal udskiftes. Men mon ikke man kan
finde noget tidstypisk sort stofkabel på et loppemarked.
Telefonerne i kanvas etui. På kanvas er trykt: ”
SIGNAL CORPS US ARMY TELEPHONE EE-8-B
Faktisk var de begge i en forbavsende god tilstand. Så
god, at jeg fik den tanke, at de måske oven i købet
kunne bringes til at fungere. Således grebet af et
øjebliks optimisme forbandt jeg de to telefoner med 10
meter almindelig toleder kabel. Og ganske rigtigt, efter
at have drejet på håndsvinget til generatoren på den ene
telefon ringede den anden telefon lystigt og omvendt.
Lettere overmodig oven på denne succesoplevelse
fandt jeg hurtigt 4 stk D-batterier frem, I ved, den type
man anvender i almindelige lommelygter. Rensede
polerne i telefonerne for snavs og ir og monterede
batterierne. Der kom radiostøj i begge højttalere og
minsandten, om ikke også mikrofonerne virkede!.
Fik ved samme lejlighed en ufrivillig ”dont try this at
home” oplevelse. Når man ringer op og drejer
håndsvinget genereres der en kraftig spænding. Det kan
derfor ikke anbefales at holde hånden oven på
tilslutningsterminalerne, mens man drejer på
håndsvinget. Det lærte jeg på den hårde måde. Læste
faktisk efterfølgende, at felttelefoner under
Vietnamkrigen var anvendt til at torturere POW’s med
elektrisk chok. Ak ja, i den retning er menneskets
fantasi desværre ret så udviklet.
Remington - andet end bare rifler Kim Hansen
”Pennen er stærkere end sværdet”, ja sådan lyder et
gammelt visdomsord, og det er såmænd stadig
gældende. Måske har netop dette ordsprog inspireret
Remington til at producere andet end bare håndvåben -
bare for at være helgarderet.
Faktisk har Remington produceret skrivemaskiner i
over 100 år og følgelig har Remington skrivemaskiner
deltaget aktivt i 2. Verdenskrig. Måske ikke så
spektakulært, som våbnene, men en ikke uvæsentlig
rolle.
Jeg har været så heldig at finde en originale og
funktionsdygtige Remington Noiseless Portable incl
transportkasse. Den skal selvfølgelig indgå i vores
display, når vi udstiller. De er ikke specielt sjældne og
der er lavet ca. 118.000 af dem i perioden 1931-41. Det
var typisk denne model, som US Army anvendte, men
der var ingen præferencer på dette område.
Ved krigens start købte US Army rub og stub af
skrivemaskinelagre på det amerikanske marked, forbød
yderligere civile at anskaffe skrivemaskiner og
omlagde de fabrikker, der før havde produceret dem, til
våbenproduktion.
Another day at the office
8
Madsen i US – part 4 Bjarne Madsen
Efter vi havde været 14 dage i Nord-øst området og
blandt andet besøgt en by med et ikke ukendt navn
uden at vi dog fandt nogen som kunne tale dansk, fandt
vi på, at det kunne være interessant at se lidt mere på
noget John Wayne område, så vi hoppede på en flyver
til El Paso TX.
En hyggelig flyvetur over det skiftende amerikanske
landskab, der endte med en meget fin militærparade
som modtagelse i El Paso.
Måske en lille tildragelse her, men lufthavnen lå i
umiddelbar forbindelse med den lokale kaserne og
flyvestation.
Der var "i dagens anledning" linet en masse køretøjer
op på kaserneområdet og fra en nærliggende startbane
var der to F18 Hornets der tog af med fuld
efterbrænder. Konspirationsteorierne går vel også på
snarlig amerikansk invasion af Mexico!!??
Welcome to the South. Ud over varmen og landskabet
var det lidt et kulturchock at lande i det sydligste
Texas. Alt var altid "mighty fine..." lige bortset fra
diverse Highways patrol's i New Mexico, der udviste
en usædvanlig stor interesse for for os (synes vi).
Interessen skyldtes måske mere vores setup i en ny
Ford Mustang med kvinden bag rattet....!!
A mighty fine place out in the middle of nowhere
havde de forøvrigt bygget en kontrolstation - alt trafik i
nord/syd New Mexico blev controlleret. det tog 15
minutter og skyldtes måske nogle stempler i et ellers
dansk pas fra nogle mellemøstlige stater. Nu er vi nok
et sagsnummer i Langley Virginia
Efter en afstikker op til Rosswell (UFO chrash-site),
hvor der selvfølgelig var en Jeep MB/GPW og GMC
CCKW indblandet i sagen, og Amarillo for at prøve
"The finest steak in the west" (der stod en GMC M135)
gik jeg på opdagelse i industriområdet i El Paso, mens
kæresten gik på shopping efter cowboystøvler. Vi
havde tidligere besøgt en butik i samme område, der
solgte lidt af hvert og det havde nok ikke været svært at
få en Dessert Eagle eller M16 med sig. Pumpguns var
håndkøb!!!
"A mighty fine Christmas eve" Se, sørme om ikke jeg
fandt en rigtig fin (til prisen) Dodge Carrieall WC 53.
Køretøjet var i ret original stand
Så hvis nogen mangler en sådan, som nok kræver lidt
mere end søndag formiddag i værkstedet, så står/stod
den til salg på en lastbilkirkegård/værksted i El Paso
Gods own country!!! Price 2.000$ - "It is a mighty fine
truck, Sir!!"
9
___________________________________________
Oorlogsmuseum Overloon. John Degn Jessen
Når man nu drager ud i verden på ferie eller som jeg
for at besøge gode venner i Frankrig så husk altid lige
at checke om der skulle være plads til et besøg på eet af
de utallige fine museer der udstiller grej og effekter for
os grønne mennesker.
Da jeg skulle afsted til Paris fik jeg lige klemt et besøg
ind på Oorlogsmuseum Overloon.
Lad mig blot slå fast med det samme, sikken en
oplevelse, de har alt hvad en ww2 interesseret næsten
kan drømme om af køretøjer. Det vil være formålsløst
at remse dem alle op i denne artikel.
Blot vil jeg frem hæve at de har ikke bare det vi er
"vant" til at se, men de råder over en masse rariteter,
hvor mange kan sige de har set en GMC CCKW
353A2 Shop version :
Eller en M25 Tank Transporter
Der var så mange effekter og køretøjer at det tog
mindst 3 timer at se udstillingen igennem, og så gik jeg
endda ikke en gang sådan rigtigt i detaljerne.
får rigtigt mange detaljerede billeder bør du besøge
dette link :
http://www.pbase.com/kees_s/overloon&page=1
Her er nærmest en fuld fotodokumenteret gennemgang
af museet, virkeligt spændende at bladre igennem.
Efter jeg havde fået en kop kaffe gik turen i al hast
retning Bastogne i Belgien for at se Bastogne
Historical Center, det blev desværre lidt en fuser, når
man glemmer at researche inden afgang møder man
nogle gange lukkede døre, og det var hvad der skete, de
var igang med ombygning, så der var desværre lukket
og min tid var ved at være knap. Men lidt var der da tid
til så GPS'en blev sat til at finde et andet museum, og
afsted det gik.... indtil jeg endte på så smalle veje at en
terrængående havde været på sin plads.
Det skal dog ikke slå en rigtig stifinder ud af kurs så
hvis den direkte vej ikke duer, så tager man den
indirekte og vupti der kom jo lige en overraskelse, en
mindesten for 101st Airborne ved Jack's Wood, skoven
de kæmpede i, alle kan vel huske afsnittet Battle of the
Bulge fra Band of Brothers. Så det blev til at par
billeder og så gik turen videre mod Paris, og knap så
mange grønt relaterede aktiviteter, så det vil jeg
undlade at trætte jer med
10
Museums anmeldelse - Tøjhusmuseet Kim Hansen
For dem der ikke lige ved det, er Tøjhusmuseet et
militærhistorisk museum i København. Selve
bygningen er i sig selv en perle, opført under Christian
IV som magasinbygning for alt flådens materiel.
Desværre lever bygningen lidt i skyggen af noget
ganske forfærdeligt moderne glas og beton arkitektur,
som Københavns Kommune med stor grundighed har
ødelagt den historiske havnefront med.
Ældre billede, fra dengang Istedløven vogtede foran
Dengang havde ordet ”tøj” en anden betydning i
retning af ”ting”. Det har overlevet i sproget i dag i
f.eks. ord som slagtøj og legetøj. Så hvis man tror, at
Tøjhusmuseet kun handler om uniformer, ja så bliver
man skuffet – eller måske snarere positivt overrasket.
Nå, men for at gøre en temmelig lang historie meget
kort, ja så har bygningen gennem historien blevet brugt
som oplagsplads for skriftende kongers samlinger af
rustninger, uniformer, våben og andre spændende ting.
I 1928 får man så den gode idé, at indrette dette
gigantiske pulterkammer til museum, og det har det
været lige siden.
I 2004 smelter det meget naturligt sammen med
Orlogsmuseet, hvilket giver god mening, da begge
museer ligger inden for gåafstand af hinanden og
indholdsmæssigt komplementerer hinanden så
udmærket. Med i pakken er også skibene på Holmen,
som i sig selv også er spændende, men denne maritime
historie må blive en anden god gang.
Jeg har ofte tidligere besøgt Tøjhusmusset og hver
eneste gang lovet mig selv, at det nok blev sidste gang.
Den imponerende samling af blankvåben og sortkrudt
våben var placeret i montrer på førstesalen i endeløse
rækker. Uden tvivl meget spændende for våbenkyndige
men uendeligt kedeligt for os almindelige historisk
interesserede gæster, der dårligt kan kende en
flintebøsse fra en MG42 eller en Stanley kniv fra en
bajonet.
I hallen neden under var der linet kanoner op fra
middelalderen til vor tid. Men kun ganske få køretøjer.
Det sidste er noget ærgerligt i mine øjne.
Kanoner i laaaange rækker
Andre har nok haft samme indtryk og ment, at her var
der god plads til forbedringer, og således er det hele nu
blevet pakket ned og omorganiseret i en mere
publikumsvenlig udgave. Det var derfor med fornyet
optimisme, at jeg med lige dele trusler og løfter
lokkede familien med på dette museumsbesøg, med
henblik på at se den nye udstilling.
Vi startede på første sal, hvor de uendelige rækker af
montrer før havde taget pladsen op. De var nu væk og
– ja, erstattet af nogle andre montrer.
Flotte lokaler men uendeligt kedeligt indrettet.
Det nye er, og det er en klar forbedring i forhold til
tidligere, at effekterne nu er samlet tidstypisk og
præsenteret i sammenhænge.
Temaet i den nye udstilling skulle være Danmarks
krige i 500 år. Efter at have besigtiget udstillingen og
iagttaget mine medbragte sagesløse forsøgspersoner må
jeg klart vende tommelfingeren nedad. Museet har ikke
leveret varen og historien bliver ikke fortalt på en
måde, der appellerer til andre end historienørder, der
som regel ved det hele i forvejen.
Billederne neden for taler vel for sig selv. Den
klassiske museumsudstilling af effekter i montrer med
små forklarende skilte. Ok, nogle steder var der små
monitorer med filmklip og mere uddybende
information.
11
Effekterne har man tydeligvis
Men hvor svært kan det egentlig være, når man nu har
tonsvis af effekter, masser af plads, historiske
kompetencer og økonomiske midler?
Jo, nemt nok: Væk med alle montrer og ind med
dioramaer i naturlig størrelse, hvor effekterne indgår
med mannequiner i spektakulære opsætninger og ikke
mindst en lydkulisse. Diskrete monitorer med
interaktive forklaringer til de mere videbegærlige.
En tidsrejse startende i senmiddelalder med de
uendelige mange svenskekrige, Københavns belejring.
Videre med Englandskrigene og Københavns
bombardement. De to slesvigske krige, mobiliseringen
under 1. Verdenskrig og så selvfølgelig besættelsen.
Det hele rundes af med FN missioner og nyere
indsatser i udlandet.
De enkelte dioramaer forbindes i en glidende
overgange mellem tidsepokerne og fremstår som et
stort sammenhængende landskab med historiske
kampscener. Levendegjort historie, som kan vække de
mange skoleklassers interesse for vores historie
Nuvel, det er kun første del af udstillingen, der er
færdiggjort og man skal jo ikke kritisere ufuldendt
arbejde. Men hvis ”godt begyndt er halvt fuldendt”, ja
så er der lang vej igen.
Nu skal det jo ikke gå op i brok det hele, så lad os
kigge på særudstillingen om Afghanistan. Her har man
virkelig skabt noget, der appellerer til publikum. En
camp er bygget op med rigtige effekter fra ISAF Hold
10. Ikke mindre end 600 m2 er anvendt til formålet. Her
færdes publikum inde midt i udstillingen/campen og
man må pille ved det hele.
I vagttårnet kan man få et indtryk af, hvordan det har
været at stå på vagt og skue ud over det ugæstfrie
landskab.
Kan vi få et bud på anvendelsen? (frit efter Piet van
Deurs)
12
Et rigtigt vandløb gennemskærer udstillingen. Et
naturtro billede af nogle pionerer, der bakser med
noget der ligner et brofag, ses i baggrunden
En meget detaljeret model af campen mangler heller
ikke
Sanitære installationer med ægte graffiti
Men kronen på værket er en MOWAG Eagle der har
ramt en vejsidebombe. Den ægte vare begribeligvis.
Meget flot opstilling med små diskrete skærme, hvor
soldater som øjenvidner fortæller den autentiske
historie.
Ja, hvis dog bare hele museet var opbygget efter dette
flotte koncept, så havde Danmark fået en ny
turistattraktion i verdensklasse.
Det bliver til kun til 3 ud af 5 kanoner. Den ene for de
flotte bygninger og udstillingen af diverse våben, de to
andre for Afghanistan udstillingen.
Dermed ikke sagt, at museet ikke er et besøg værd. Det
er det i høj grad og entréprisen på 60 kr for voksen og
børn gratis er ikke skræmmende. Den halvdårlige
karakter skal udelukkende ses i lyset af, at det hele med
enkle midler kunne blive dobbelt så godt – set med
mine øjne i hvert fald. Men bedøm selv.
13
Mit liv med Willy’s – so far Jann Nielsen
Den 22 marts i år lagde jeg et billede ud på FB af min
sidste erhvervelse. Straks kom Bjarne Madsen tilbage
og spurgte, om der ikke kom er artikel om bilen.
(Grimmer karl ).
Men så tænkte jeg, hvorfor ikke skrive om det hele?
Lige siden jeg var knægt (i tresserne) og vi legede i
sandkassen. Så skulle jeg køre med Jeep. Da jeg fik en
Action Man (Sådan en havde alle friske drenge
dengang) lavede min far en jeep til ham.
I slutningen af halvfjerdserne var jeg færdig med min
uddannelse til styrmand og skulle ind at springe , i
jernhatteforeningen . Selvfølgelig på Skrydstrup, man
var jo sømand
Jeg kom i BOR (Brand og Redning) og samtidig blev
jeg pejler på Rømø. (Pejler var dem, der pejlede
nedslagene fra bomber og raketter, så de kunne se om
de ramte målene - det skete ind imellem )
I den forbindelse blev jeg udkommanderet til Oksbøl
for at pejle under en øvelse. Her var det hæren, der
skulle stå for transporten og pejlestationerne. Så for at
nå ud til dem kørte vi i JEEP: Mit første rigtige møde
med en Jeep, og det var kærlighed ved første blik. Det
var en M38A1 fandt jeg ud af senere, men mere om det
senere.
Det her har været omkring nov.1981. Straks begyndte
jeg at finde ud af, hvordan man blev den lykkelige ejer
af en Jeep. Jeg fandt ud af at der var aktioner oppe i
noget der hed Hjørring, altså udenlands, så det var ikke
interessant.
En dag faldt jeg så over en annonce i Jyllands Posten.
Et firma der, kaldte sig Midtjysk Reservedels Lager,
solgte gamle militær Jeep's. Jeg ringede fluks derop og
fik fat i en fyr, der hed Søren Smidt (Ham er der hvis
mange der kender i dag). Jeg skulle have en jeep sagde
jeg, og så begyndte "idioten" at fable om en M38A1
eller en CJ3B eller en anden model, jeg ikke kan huske.
Jeg skulle bare have en JEEP, hvor svært kunne det
være? Nå, men efter en snakken frem og tilbage blev vi
enige. Jeg tog toget fra Vojens til Viborg iført
træskostøvler og varmt tøj, for sådan et stof tag varmer
jo ikke meget. Det var den 12 januar 1982.
I Viborg blev jeg afhentet af Søren nede på banegården
i en M38A1 med 4 gearstænger, og der stod Volvo på
den ene. HVA FAEN var nu det for noget! Der fik jeg
så min anden lektion om jeep. Man kunne lægge en
B18 Volvo motor og gear kasse i. Så kunne man spare
på benzinen. Nå men det var heldigvis Søren's egen.
Vel ankommet oppe på deres værksted så jeg så for
første gang mit livs kærlighed. De havde malet den
Monsablå. Nå men nu var det for sent at opponere. Så
jeg betalte (20.000 dask, ny synet - og malet )
Det er en årgang 1960 og har kun kørt ved et Danske
forsvar. Hvor ved jeg ikke. Der sidder et mærkat på
hoved motoren, som tyder på, at motoren er blevet
hovedrenoveret i 1979. Jeg har i min tid aldrig haft
motoren skilt ad. 7-9-13
Lav benet jeep.
Hjem over gik det, og vel ankommet i Vojens begyndte
mit liv med Willy. Allerede første morgen ville den
ikke starte, så der måtte en mekaniker på. Snavs i
tanken.
En dag smuttede jeg ind til min gamle mor. Hun skulle
lige ud at køre en tur i hendes Fiat 127 og havde ikke
set, at jeg havde parkeret bag ved hende. Det
resulterede selvfølgelig i en bule og et smadret glas på
Fiat'en. Hun blev dog temmelig sur da jeg forsøgte at
forklare hende, at godt nok er en Jeep høj, men man
kan ikke parkere en Fiat under den.
14
Jeepen blev sandblæst og malet igen (min daværende
var meget pædagogagtig, så den endte med at blive
endnu mere monsablå )
Nå men det var stadig en Jeep. Jeg kørte rundt i den
indtil ca 1995. Så tog det fart igen, jeg kom i kontakt
med NH og fik reservedele og den rigtige maling. Så
småt begyndte jeg at bringe den tilbage til fordums tid.
Mit problem var dog, at hver gang jeg var hjemme og
skulle lave lidt jeep, ville jeg hellere ud at køre. Så
reparationerne blev at midlertidig karakter. Det kender
I nok.
Så en dag var jeg ovre ved NH og han havde lige
hentet en M38A1, som han ville sælge. Der var
chancen tænkte jeg en til at rode i og en til at køre i.
Jeg skyndte mig at købe den. NH betingede sig dog, at
den kom ud at køre og ikke endte som reservedele til
den anden. Det var omkring 2003. Thorbjørn en af
mine gamle venner og kollega kørte med over for at
hente den. Jeg havde den gang en Volvo 740 stationcar,
så der skulle vel ikke være problemer ved at slæbe en
M38A1 på en biltrailer tænkte jeg. Men vi nåede da at
blive stoppet 2 km fra Haderslev, men klarede frisag.
Jeg arbejder stadig på sagen.
Det er også en årgang 1960 og jeg ved heller ikke, hvor
den har kørt. NH sagde, han hentede den oppe i midt
Jylland ved en bilforhandler, som lukkede. Den var
blevet brugt som en form for jagtvogn. Den har aldrig
været synet.
Fantom svejseren i Lustrup.
I 2012 fandt jeg så ud af, at nu var det på tide at få
fingrene i en Dan Vesta trailer. Det lykkes mig at finde
en ovre på Sjælland. Jeg smuttede over og hentede den
på en trailer. Vel ankommet hjemme røg den bagefter
Jeepen og turen gik over til NH i Lustrup, som skulle
gøre den klar til syn og syne den. Det hele skulle gå lidt
stærkt da jeg skulle have traileren med til Oldtimer
løbet Gråsten-Flensborg.
Et par dage efter ringede NH at nu kunne jeg hente
trækket . Det hele behørig nysynet.
Jeg fik Lone til at køre mig der over, og der stod det så.
Jeg spurgte NH, om der havde været nogle problemer
og om det havde været svært at svejse hullerne i
bunden.
Svejse a huller? siger NH. Ja svarer jeg og slår engangs
pressenningen til side, som ligger i bunden, og kikker
lige ned i gårdspladsen på Lustrup miniværksted !
Nå vi blev enige om at den kunne nok trille en oldtimer
tur og så måtte vi svejse den ugen efter.
Flat fender.
En månedstid efter var den gal igen. Jeg forelskede mig
i en CJ2A. Nu galt det om at gå diplomatisk til værks.
Jeg lærte Lone at køre M38A1. Det gik fint, og jeg
sagde så lidt henkastet, at nu måtte jeg så se at finde en
anden jeg kunne køre i. Det syntes hun var ok. Så jeg
skyndte mig at købe CJ2A’eren . Med det resultat at da
jeg kom hjem med den skulle hun lige afprøve den og
haps blev den inddraget.
Jeepen er fra 1946 og skulle have kørt hos Dronningens
livregiment indtil 1969, hvor den blev solgt ud. I årene
op til nu har den haft 6 ejere.
15
Plads mangel.
Nu var der efterhånden fyldt i garagen, så jeg måtte
finde en garage ude på landet til CJ2A’eren, det er jo
ikke det mest hensigtsmæssige.
Vi var så til en studenterfest hos sønnen til en af mine
kollegaer. Der var en fælles ven, som er ejendoms
mægler, ham spurgte jeg om der var et eller andet
bilværksted som skulle lukke eller stod til salg tæt på
byen. Han ville se om der var noget sagde han. Et par
måneder efter kontaktede han mig og havde et lille
garage anlæg, som han skulle sælge for en gammel
kunde, som ikke kunne have det mere pga sygdom.
Der var 6 garager hvoraf de to er et stort værksted. Jeg
kikkede på det og var solgt lige på stedet.
________________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________________
Spild plads , det går ikke.
Se igen galt det om at være hurtig på aftrækkeren. Jeg
fik overbevist Lone om at det gik ikke med spild plads,
vi manglede en jeep (mindst) og hun erklærede sig
enig.
Så fandt jeg en MB fra 1945 og gik i forhandling med
sælger. Han ville egentlig ikke sælge, men jeg kunne
da komme op og kikke. Jeg kørte derop og vi fik stik
mod alle odds handlet. Vi skulle lige have
efterårsferien overstået så ville han have den klodset
ned og startet.
Som sagt så gjort. Vi fik aftalt en dag og jeg lejede en
biltrailer på den lokale tankstation. Thorbjørn var
endda hjemme og klar til at hjælpe. Nord over gik det
lige indtil Skærup rasteplads. Lidt syd for blev vi
overhalet af en “karl” som viftede med et skilt hvorpå
der stod “Politi”. Jeg kikkede på Thorbjørn og spurgte
“hva’ har du nu lavet?”. Han mente dog han var
uskyldig. Nå men jeg kørte ind på rastepladsen - sprang
ud af bilen og spurgte betjenten, hvad der var galt.?
Han spurgte så til gengæld om jeg måtte køre med den
trailer. Joeee det mente jeg da nok (stort kørekort og
traileren var tom, så på det tidspunkt havde jeg i hvert
fald ingen vægt problemer) Men det viste sig, at det var
et helt andet problem. Traileren var nemlig meldt
stjålet !!!! ØØØØØØHHHHHHH hvorledes????
Jeg fik fremvist lejekontrakt og diverse. Der blev ringet
til udlejer men intet nyttede. Pladerne blev klippet.
Selv om ny trailer blev stillet til rådighed et par timer
senere, så kunne jeg ikke nå at hente jeepen. Sælger
skulle i byen.
16
I mellemtiden havde jeg da også fundet ud af at jeg
ikke måtte trække jeepen. Det vejede for meget. Så
held i uheld næste dag lånte trailer udlejeren mig sin
varevogn og en biltrailer. For at gå hel sikker, lod jeg
Thorbjørn blive hjemme og tog Lone med istedet.
Vel ankommet, meddelte sælger mig, at jeepen vist
havde knækket en stempel ring. Der var i hvert fald blå
røg. Så jeg behøvede ikke købe. (Han ville stadig ikke
rigtig sælge, men et ord er et ord og han stod ved sit.)
Da vi skulle have jeepen op på traileren viste det sig at
trailerens ene bogie hjul manglede luft. Der kan du bare
se sagde sælger den vil ikke med. Men det kom den.
På vej syd over ringede vi med det samme til NH om vi
kunne smide den af ovre ved ham. Nu den endelig var
læsset. Det kunde vi selvfølgelig godt . NH er bare god.
Det skal lige tilføjes motor fejlede intet. NH rensede
det hele og den spinder som en mis.
Det er en MB årgang 1945. Solgt ud fra det Norske
forsvar engang i ????.
Idag ser den sådan ud og der er ved at blive monteret
en GRC-9 radio i den.
Jeg går og venter på veteran plader, men de skulle
dukke op i denne her måned.
Desværre er jeg så stået til søs igen og kommer først
hjem omkring 1 juli.
Nå men som Kierkegaard sagde ”forventningens glæde
er den største”
MvH
Jann Nielsen
17
Jeephistorie for begyndere
Kim Hansen
Som nævnt på side 1 har Jann Nielsen ladet
redaktionen tilgå en masse materiale omkring de
forskellige jeeps, der gennem tiderne er blevet
produceret. Jeg har valgt, at bryde det ned i mindre
stykker og til gengæld sætte lidt mere kød på skelettet i
form af informationer, som man kan finde på diverse
nørd sider på nettet. Hvad skal man i øvrigt ellers lave,
mens man venter på foråret.
Vi starter helt tilbage ved Jeepens vugge, nemlig
Bantam Jeepen.
Ikke overraskende er Bantam Jeepen designet af
American Bantam Car Company. Denne koncern hed
oprindeligt American Austin Car Company og var et
datterselskab af den britiske Austin koncern. Men
tidernes ugunst ville, at dette selskab måtte
rekonstrueres i 1934 med nye ejere og ud af dette
udsprang American Bantam Car Company. At
selskabet var kommet i uføre blev tilskrevet den
omstændighed, at ingen amerikanere ville køre i de
forholdsvis små britiske biler – næ, her galdt ”bigger is
better”.
Den første Jeep fra Bantam – produceret i serie på 70 stk.
Men den nye Bantam ledelse var ikke sådan at vippe af
pinden. De gjorde deres svaghed til deres styrke og løb
US Army på dørene med gode tilbud på et lille
terrængående og let køretøj, som var en
videreudvikling af de tidligere Austin modeller.
Men først i juni 1940 kom der for alvor gang i den
amerikanske oprustning. Man havde på det tidspunkt
med stigende bekymring set, hvordan den tyske
krigsindustri producerede køretøjer i stort antal og
Tysklands invasion af Polen og Frankrig talte sit
tydelige sprog om, at den kommende krig i høj grad
ville kræve mobilitet.
Således udformede US Army med udgangspunkt I
Bantams design en række specifikationer for et nyt
universelt og let (590 Kg) køretøj. Helt konkret var
opgaven, hvis man ville være med, at levere 70
prøvemodeller og heraf skulle de 8 være med 4x4
inden for 75 dage, dog skulle en prototype leveres efter
49 dage. Man var udmærket klar over, at den
forholdsvis lille Bantam koncern ikke ville have nogen
chance for at levere det store antal køretøjer, så man
indbød andre bilfabrikker. De store aktører som GMC
og Dodge viste ingen interesse i den slags små
køretøjer. Men Willys og senere Ford deltog i de
indledende forhandlinger.
Bantam leverede deres GPV (General Purpose Vehicle)
prototype til tiden i september 1940. Man havde hyret
en freelance ingeniør Karl Probst til at lede projektet og
videreudvikle konstruktionen efter de militære
specifikationer. Konstruktionen blev godkendt, selv om
der var snydt lidt med vægten. De 70 Jeeps med
betegnelsen Bantam Mk II / BRC-60 blev leveret som
aftalt og derefter testet af militæret (læs: smadret til
ukendelighed). Men succesen var indledningsvis i hus
og US Army ordrede 70 stk mere hos Bantam
fabrikken.
18
Bemærk horisonten i baggrunden. Fotografen snyder
med vinklen for at få det til at se stejlere ud
Mon det er en kranvogn, de kigger langt efter ?
På sin vis et OK job. Jeep test driver
Mudderbad
Men nu er det jo ikke alt her i livet, der går efter
fortjeneste. Af årsager, som aldrig helt er opklaret, men
som er logiske nok i det store perspektiv, fik såvel
Willys som Ford adgang til Bantam’s prototyper og
tegninger. Dette på trods af, at selvsamme firmaer ikke
leverede prototyper til tiden og i øvrigt ikke rigtigt
deltog aktivt i udviklingsarbejdet. Bantam kunne kun
se passivt til, mens konkurrenterne fik udleveret flere
års udviklingsarbejde.
I næste nummer skal vi få forklaringen på, hvorfor alle
raske drenge ved hvad en Willys Jeep er og næsten
ingen kender Bantam navnet.
Geometrien i en US Star
Kim Hansen
Start med at tegne en cirkel med den diameter,
som er angivet i f.eks. tm9-850
Del den ind i lagkagestykker på 72° hver
(5x72°=360°)
Tegn en streg mellem hver alle de punkter, hvor
lagkagestykkerne deler cirklen (stiplede linjer på
tegningen)
Fjern overflødige hjælpelinjer og en stjerne er født
19
Tøjhusmuseets Goliath, i Wehrmacht kredse bedre kendt som Leichter Ladungsträger Goliath (Sd.Kfz. 302/303a/303b)
(Sd.Kfz =Sonderkraftfahrzeug) Det ligner legetøj, men det er det langt fra. Når sådan en førerløs kamikaze kampvogn
kom kørende med op til 100 kg indbygget sprængstof, ja så har det nok været klogest at se at komme meget langt væk
meget hurtigt. Kunne være sjovt, hvis museet gjorde den køreklar og demonstrerede den en gang imellem (uden
sprængstof). Rygter vil vide, at nogen har stjålet fjernbetjeningen, men det burde vel kunne genskabes.
________________________________________________________________________________________________
MILITÆRKØRETØJSKLUBBEN
Vi er en landsdækkende klub som primært interesserer os for historiske militærkøretøjer samt historiske bunker og
fæstningsanlæg. Militærkøretøjs Klubben er opdelt i forskellige selvstyrende lokalafdelinger, hvor der arbejdes lokalt med en bred vifte
af forskellige aktiviteter. Flere af disse lokalafdelinger har deres egne hjemmesider, hvor du kan læse mere omkring
dette. Den største fornøjelse ved at være medlem af Militærkøretøjs Klubben, er at komme ud og lufte disse historiske
køretøjer – om de så er fra Anden Verdenskrig, Vietnam krigen eller bare fra perioden omkring den kolde krig, det er af
mindre betydning. Hvis man kigger hen over samtlige medlemskøretøjer i Militærkøretøjs Klubben, vil man opleve alt
fra personvogne til lastvogne – lige fra årgang 1940 til omkring årgang 1985. Har du spørgsmål omkring historiske militærkøretøjer, eller er du førstegangs
køber af et militært køretøj, eller har du bare spørgsmål til Militærkøretøjs
Klubben generelt – så kontakt os endelig, vi vil meget gerne hjælpe dig.
Medlemskab koster DKK. 250,- årligt.
Der er meget mere information på www.milklub.dk
Kontaktpersoner:
Formand:
John Degn Jessen
Redaktør:
Kim Hansen