medlemsblad for jyske bank kreds nr. 3/2010

leder/2 Havnet på rette Hylde/3 Best practice kan flytte Bjerge/4 arBejdsglæden skal tilBage/6 tid til refleksion/7 Mere energi til servicecentrene/8 vi arBejder for at leve/10 Hele pakken er vigtig/12

Beretning for j ysk e Bank k reds/ en virksoMHedsk reds i f inansforBundet/ oktoBer 2010

2 / jyske Bank kreds / oktoBer 2010

leder

Haggai Kunisch, formand

Udgives af Jyske Bank Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

Udgiver:JysKe BanK Kreds

Vestergade 18

8600 silkeborg

Telefon: 89 89 26 00

e-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk

Redaktion:Marianne Lillevang (ansv.)

susanne Bach Jensen

Kommunikation, Finansforbundet

Design:Connie Jønsson, Kommunikation,

Finansforbundet

Foto:xx

Tryk:datagraf

Oplag:xx

alle ønsker udvikling….

leder

Haggai Kunisch, formand



Vestergade 18

8600 silkeborg

Telefon: 89 89 26 00




susanne Bach Jensen


Design:rikke skovgaard, Kommunikation,

Finansforbundet

Foto:xx

Tryk:datagraf

Oplag:xx



Vestergade 18

8600 silkeborg

Telefon: 89 89 26 00




May-Britt Mygh


Design:Connie Jønsson, Finansforbundet

Forsidefoto:Palle Peter skov

Tryk:datagraf

Oplag:3.200

… men ingen ønsker forandring. det lyder nærmest som en kliché,

men er ikke desto mindre sandt.

Lige nu er der cirka 175 kolleger i servicecentrene, der kæmper

med at få deres nye dagligdag til at blive en succes og godt 370

kolleger i ITU, der synes, at tæppet er blevet trukket væk under

deres fødder.

som sådan to vidt forskellige situationer – og så er der alligevel

en vis lighed.

Ingen af de involverede har haft et grundlæggende ønske

om forandringer, og det er ledelsens overvejelser og ønske om

rationaliseringer, mere produktivitet og i sidste ende et håb om

besparelser, der ligger bag disse forandringer.

Kollegerne i servicecentrene er midt i forandringerne. de har

fået et nyt arbejdssted, nye kolleger og anderledes arbejdsgange.

noget i forandringsprocesserne er gået godt, andet knap så godt.

som oftest så fokuserer vi på det, der ikke går, som vi ønsker,

og når følelser og realiteter blandes sammen, sidder den enkelte

medarbejder frustreret og ofte også ulykkelig tilbage og efterlyser

en løsning af problemerne her og nu!

Mange af kollegerne i ITU er også frustrerede. de har fået at

vide, at deres fremtidige arbejdsplads måske/måske ikke hedder

Bank data - at den måske/måske ikke ligger i Fredericia.

Lige nu er disse kolleger forundrede over beslutningen og meget

usikre på, hvilken fremtid de har i vente. disse kolleger forsøger at

forstå, hvorfor beslutningen er blevet truffet, og hvad beslutnin-

gen kan betyde for dem.

der arbejdes for tiden ihærdigt med at finde ud af, hvordan den

fremtidige organisering af IT-medarbejderne skal være, og mange

venter spændt på nyt om deres fremtid. spørgsmålet er så bare,

om de sandheder, der passer i oktober/november 2010 også

kommer til at passe, når Jyske Banks systemer skal konverteres,

eller om virkeligheden på det tidspunkt har forandret sig så meget,

at mange af de bekymringer, som kollegerne har nu, slet ikke bliver

til noget. det er svært at forudse.

Men om man er medarbejder i et servicecenter med de udfor-

dringer, der ligger dér, eller medarbejder i ITU med den usikkerhed,

der er dér for tiden, så ligger der en stor opgave hos ledelsen.

Både den lokale nære leder, der skal finde og implementere her

og nu løsninger, som gør det muligt at klare dagen i dag og se

morgendagen i møde - men også den centrale ledelse, der træffer

de generelle beslutninger og skal være i stand til at kunne forklare

beslutningerne, bærer et stort ansvar for, at planerne lykkes, og

at der til stadighed findes arbejdsglæde. Kollegerne skulle gerne

opleve, at forandring fryder – selv om oplevelsen først kommer

senere.

jyske Bank kreds / oktoBer 2010 / 3

ny i Banken

Havnet på rette HyldeUddannelsen som finansøkonom skaffede 22-årige Joakim Juel Kristensen billetten til hans ønskearbejdsgiver, Jyske Bank

af journa l ist sabina Furbo

at læse til finansøkonom er mere populært end nogen sinde. siden

uddannelsen startede i 2000, har hen ved 3.000 studerende fået

papir på, at de er finansøkonomer. Knap halvdelen af dem arbejder

i dag i pengeinstitutter. en af dem er 22-årige Joakim Juel Kri-

stensen, der siden 1. august i år har været fastansat i Jyske Banks

afdeling i Brædstrup – samme afdeling, som han var i praktik hos i

tre måneder.

Joakim vidste, at det var i Jyske Bank, han ville være, fordi han som

mangeårig kunde i banken havde fået et godt indtryk af banken,

og han havde med egne ord en superdygtig rådgiver. da han var

færdig på gymnasiet, var der dog ingen elevpladser at få i banken

– kun finansøkonomer gik an, derfor måtte Joakim tilbage på

skolebænken.

”det værste har sådan set været, at jeg har levet to år på sU,

hvor jeg troede, at jeg skulle have haft elevløn”, siger Joakim, der

trods de knappe midler aldrig har fortrudt sit valg om at læse til

finansøkonom.

”det var det, der skulle til, for at jeg kunne komme ind i Jyske

Bank, og i dag er jeg så heldig at være blevet ansat i netop det

område, som jeg gerne ville være i, nemlig der, hvor jeg er vokset

op”.

Faglig ballastrent fagligt føler Joakim, at uddannelsen som finansøkonom har

givet ham noget ekstra i bagagen. For foruden at have merit til

at læse Hd anden del, så har den tunge teoretiske læsning på

skolebænken også rustet ham til at svare på mange af kundernes

spørgsmål lige fra starten af.

”Kunder kan jo spørge om alt muligt, men i stedet for at stille

opkaldet videre til en af mine kollegaer har jeg ofte selv kunnet

give kunden svar. Kundekontakten har jeg jo fået erfaring med via

min praktiktid, så alt i alt ser jeg det som en stor fordel at have den

faglige ballast i orden fra starten”, siger Joakim, der på grund af de

tre måneders praktik heller ikke har oplevet den store overgang fra

at være studerende til at være fastansat – bortset fra størrelsen af

lønchecken.

”Jeg kendte jo omgivelserne, arbejdsopgaverne og kollegaerne.

det nye har været at få mine egne kunder – da jeg i praktikken kun

lavede serviceopgaver for de andre rådgivere. det er fedt at få det

ansvar med egne kunder”.

når man bliver ansat som finansøkonom i Jyske Bank, skal man

igennem otte kurser fordelt på et år. Her kan de nye medarbejdere

lære om Jyske Banks produkter – alt fra Investering og Kredit til

erhverv.

Joakim har en idé om, at det er erhverv, han vil satse på i

fremtiden, men han vil gerne lade alle døre stå åbne, indtil han har

gennemgået alle otte kurser.

”Først der ser jeg mig rustet til at vælge den rette vej for min

fremtid i Jyske Bank. det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at min

fremtid ligger hos Jyske Bank”.

stor søgning til uddannelsen

1.336 har i år søgt om at læse til finansøkonom, hvilket er

det højeste ansøgertal, siden den to år lange finansøkonom-

uddannelse blev etableret i 2000.

”Det er fedt at få det ansvar med egne kunder”, siger Joakim Juel Kristensen.

Foto: Jakob Mark


servicecentre

1. Hvilke kriterier skal opfyldes, for at servicecentrene bliver en succes?

”For det første skal der være styr på, at opgaverne afleveres, så

der ikke er tvivl om, hvad der skal gøres. For det andet skal der

indføres ”best practice” i samtlige opgaver, og sidst, men ikke

mindst skal de processer omkring ”best practice” være beskre-

vet så nøjagtigt som muligt. det er dokumenteret i CoCoCo-

rapporten, at ”best practice” på for eksempel boligområdet kan

flytte bjerge, når den anvendes fuldt ud. sådan skal det være på

samtlige områder”.

2. Er der medarbejdere nok til at klare arbejdspresset i afdelingerne og i servicecentrene?

”Lige nu kan det godt se drøjt ud, men det nytter ikke noget, at vi

ændrer bemandingsfordelingen nu. Vi risikerer at skulle hyre nye

medarbejdere, der så alligevel skal fyres om et år til halvandet.

det her er ikke et skibsværft, hvor vi hyrer om torsdagen for at

fyre om mandagen. det går stik imod Jyske Banks politik. det,

der er vigtigt nu, er, at vi får indført de tre kriterier (som nævnt i

spørgsmål 1, red.), så kan vi tage en vurdering af, om der skal flere

ressourcer til servicecentrene. I for eksempel afdelingsservice i

Hjemstedet har vi erfaret, at implementeringen af de tre kriterier

har ført til en 50 procents forbedring. I servicecentrene tror vi på,

at vi kommer til at se 25-35 procents forbedring, når kriterierne

er implementeret. det er en forandringsproces, som vi er inde i, og

det tager meget energi, men vores aktivitetsniveau, vil jeg gerne

understrege, er ikke lige så højt som før”.

3. Anders Dam lover nu, at der skal være en kort periode, hvor møder og andre opgaver bliver nedprioriteret, så der bliver gjort noget ved de bunker af sager, der ligger i ser-vicecentrene – er det det, der skal til?

”det kan selvfølgelig frigive noget energi her og nu. Men vi skal

også forstå, at det ikke er de samme problematikker alle steder.

Best practice kan flytte BjergeFem skarpe til enhedsdirektør for Indland Jørgen Lund Pedersen om servicecentrene


Hver eneste funktionsleder må finde ud af, hvad der er problemet

i deres center, og alle netværk må spørge sig selv, hvad de kan

gøre for at hjælpe i en periode – og det er der flere, der allerede

gør. Vi må stå sammen om at løse de her opgaver. Og så skal der

selvfølgelig gøres det, der skal til, for at lette presset – nogle

steder skal der meget til, andre steder skal der ikke så meget til.

På den anden side, så vælter kunderne ind i øjeblikket, og dem kan

vi jo ikke sige nej til – de er jo i sidste ende dem, der er med til at

sikre Jyske Banks overlevelse og dermed arbejdspladserne. så der

skal prioriteres. Vi må også være opmærksomme på, at det er en

meget stor forandringsproces, vi er i gang med”.

4. Er servicecentrene en integreret del af afdelingerne?

”Ja, de skal være en integreret del af den afdeling eller det områ-

decenter, de er placeret i. det er vigtigt, at man føler sig som en

del af en større gruppe”.

5. Hvordan bliver der arbejdet med kompetencerne fremadrettet i servicecentrene?

”der bliver hele tiden arbejdet med det. Ud over de almindelige

uddannelser og de supplerende uddannelser i banken, så er det

vigtigt, at det ved en snak med medarbejderne bliver identificeret,

hvilke kompetencer der skal udvikles hos den enkelte. Man kan se

det med kompetencer på to måder. et: Hvad der mangler. To: Hvad

kan gøre én endnu stærkere på områder, man i forvejen er stærk

på. den sidste bliver der sjældent tænkt på, men det er i min optik

nok den vigtigste. I forhold til servicecentrene skal kompetencerne

især udvikles ved hjælp af sidemandsoplæring – den kan så følges

op med kurser, men det er vigtigt, at der bliver en sammenhæng

mellem kurserne og det praktiske arbejde”.


Jørgen Lund Pedersen (tv.) og Haggai Kunisch diskuterer udviklingen i servicecentrene.

Foto: Palle Peter skov


servicecentre

1. Hvilke kriterier skal opfyldes, for at servicecentrene bliver en succes?

”det vigtigste for mig er, at medarbejderne i servicecentrene får

arbejdsglæden tilbage. de skal gå på arbejde med et smil på læben

og gå hjem med et endnu bredere smil. som det er nu, går de på

arbejde med tårer – og det er ingen tjent med. Presset skal lettes.

afdelingerne skal få de færdigbehandlede sager tilbage, når de har

brug for dem. når medarbejderne er glade, og opgaverne bliver

løst, så er servicecentrene en succes”.

2. Er der medarbejdere nok til at klare arbejdspresset i afdelingerne og i servicecentrene?

”normeringer er jo en beslutning, som ledelsen træffer i forhold

til nøgletal, omkostningsprocenter, en finger i jorden og mere. Om

det så holder i virkeligheden, er jo ikke til at sige. Lige nu er der

meget travlt i servicecentrene og i afdelingerne. Kollegerne der

synes godt, de kunne være flere. de er ved at arbejde bagen ud

af bukserne. Jeg synes, at en arbejdsuge har 37 timer – det, man

ikke kan nå i den tid, må ledelsen forholde sig til”.

3. Anders Dam lover nu, at der skal være en kort periode, hvor møder og andre opgaver bliver nedprioriteret, så der bliver gjort noget ved de bunker af sager, der ligger i servicecentrene – hvad mener du om den udmelding?

”Jeg ved ikke, om det i sig selv løser hele problemet, men det

er utrolig værdifuldt, at det er gået op for den øverste ledelse i

banken, at der er massive problemer. som jeg ser det, har banken

givet en garanti for, at der bliver fundet en løsning. Men foruden

en her og nu-løsning skal der selvfølgelig også suppleres med

langvarige løsninger”.

arBejdsglæden skal tilBageFem skarpe til kredsformand Haggai Kunisch om servicecentrene


4. Er servicecentrene en integreret del af afdelingerne?

”nej, absolut ikke. de fleste er desværre kun et vedhæng, som

man ikke har integreret i afdelingerne. det er et krav, at de skal

være det, og det er afdelingslederens ansvar, at servicecentrene

bliver en fuldt integreret del af afdelingerne. det er vanskeligt, ved

jeg – nogle steder, fordi servicecentrene fysisk ligger langt væk

fra den afdeling, de er tilknyttet. Men mange steder er der sim-

pelthen så travlt i servicecentrene, at de mener, de ikke har tid til

at deltage i for eksempel morgenmøder og lignende i afdelingerne.

der er også kun én tillidsmand per medarbejderleder, derfor er det

vigtigt, at de bliver fuldt integreret”.

5. Hvordan skal der arbejdes med kompetencerne fremadrettet i Indland?

”I servicecentrene er det for mig at se vigtigt, at medarbejderne

kan arbejde med både Privat og erhverv. så skal der også kigges

på de personlige kompetencer – de blødere af slagsen. der skal

også være plads til, at de udvikles. I forhold til rådgiverne er det

vigtigt, at de får indblik i, hvad der sker i servicecentrene. For

eksempel ved at have opholdt sig i et servicecenter i en uge”.


tv-seMinar

I en turbulent tid med store omorganiseringer internt i Jyske Bank

og krisens stadige påvirkninger i den finansielle sektor er refleksion

over egen og andres situation ikke normalt det, der bliver priorite-

ret i en travl hverdag.

Men refleksion er vigtigt, og det at huske sig selv kan være

udslagsgivende for, hvor rustet de tillidsvalgte er til at hjælpe og

coache deres medlemmer. det mener Jyske Bank Kreds. derfor

stod førstedagen af seminaret for tillidsvalgte i Kolding 15. til 16.

september i refleksionens tegn.

”Vi ville gerne give de tillidsvalgte rum til refleksion for at blive

bedre til at passe på sig selv og andre gennem små øvelser. det var

mit indtryk, at vi fik skabt netop det på førstedagen af seminaret”,

siger næstformand i Jyske Bank Kreds Marianne Lillevang.

Den svære samtaledet var tillidsmand annette Christensen fra Herning-afdelingen

enig i. Hun har været tillidsmand i syv år, og for hende blev første-

dagen af seminaret en positiv oplevelse, som gav hende endnu et

værktøj til sit virke som tillidsmand.

”Vi interviewede blandt andet hinanden i grupper á tre om helt

nære personlige ting, og det var en aha-oplevelse at se, hvordan

de rette spørgsmål kan gøre det nemmere at komme ind til kernen

af de problemer, interviewpersonen sad med. Coachingelemen-

tet af samtalen var en super teknik at få pudset af, fordi det at

spørge ind på en måde, så personen selv kan finde en løsning på sit

problem, er et stort plus”.

For den helt nye tillidsmand, Christina Lykke Munk fra alderlyst

afdeling i silkeborg, var det en stor oplevelse at være sammen med

ligesindede i Kolding. For hende var mødet med den coachende

samtale noget nyt.

”det er jo vigtigt, at vi er godt skolet og er i stand til at snakke

med alle mulige mennesker om det, der fylder i deres liv. at stille

de rette spørgsmål er nøglen til at finde ud af, hvor problemerne

er”, fortæller Christina Lykke Munk.

Også Leif Graversen fra Frederiksberg afdeling, der har været

tillidsmand i to år, fandt teknikkerne brugbare.

”det er jo ikke sådan, at man i det daglige lige hiver et papir

med spørgsmål op af lommen, men det er teknikker, som man

kan bruge til at forberede sig på især den svære samtale, hvor der

både skal åbnes op for problemerne og stadigvæk være et tillids-

bånd tillidsmanden og medlemmet imellem”.

tid til refleksion

107 faglige repræsentanter fik på førstedagen af årets seminar for tillidsvalgte fyldt lidt ekstra i værktøjskassen. Gennem små øvelser fik de tid til at reflektere over egen og andres situation samt styrket deres coachingteknikker





Annette Christensen, tillidsmand fra Herning afdeling.

Christina Lykke Munk, tillidsmand, fra Alderlyst afdeling i Silkeborg.

Leif Graversen, tillidsmand fra Frederiks-berg afdeling.

g g


tv-seMinar

”Ved I egentlig godt, at der er medarbejdere i servicecentrene, der

går på arbejde hver dag og bryder sammen på grund af det store

arbejdspres, de er under”, lød det første spørgsmål fra en af de

tillidsvalgte ved årets krydsild med den øverste ledelse i Jyske Bank

på seminaret for tillidsvalgte i Jyske Bank Kreds.

Med spørgsmålet startede en sand lavine af kritiske spørgsmål

om tilstanden i servicecentrene til bankens øverste ledelse, der i år

var repræsenteret ved ordførende direktør anders dam, medlem

af koncerndirektionen Leif F. Larsen, enhedsdirektør for Indland

Jørgen Lund Pedersen og afdelingsdirektør for Medarbejderafde-

lingen Poul Frits nielsen.

Jyske Bank Kreds havde på forhånd regnet med, at omdrejnings-

punktet for debatten i år ville blive servicecentrene, der, siden de

blev lavet, mange steder har været under et stort arbejdspres

på grund af mange sager – både nytilkomne, der vælter ind af

døren hver dag, og gamle sager, der er blevet taget med over fra

afdelingerne. dertil kommer, at der er mange nye procedurer, der

har skullet indføres. Presset i servicecentrene kan også mærkes

ude i netværkene, hvor rådgiverne ikke får deres sager ekspederet

og mange steder er man begyndt at hjælpe til med selv at lave sa-

gerne ude i afdelingerne – en såkaldt hellig ko, ledelsen har måttet

slagte, for mantraet var, at sagerne skulle løses i servicecentrene.

derfor havde Kredsen inviteret enhedsdirektør for Indland Jør-

gen Lund Pedersen til årets krydsild – og det var da også ham, der

som den første erkendte, at alt ikke går optimalt.

”det er rigtig trist, at der er kollegaer, der har det dårligt, og det

har selvfølgelig aldrig været meningen. Men det her handler om, at

der skal indføres tre handlingspunkter. For det første skal der være

styr på, at opgaverne afleveres, så der ikke er tvivl om, hvad der

skal gøres. For det andet skal der indføres ’best practice’ i samt-

lige opgaver, og sidst men ikke mindst skal processerne omkring

’best practice’ være beskrevet så nøjagtigt som muligt. Men vi skal

også huske på, at der er forskel på, hvilke problemer og hvor store

problemer de enkelte servicecentre slås med, samt det faktum,

at der er tale om en betydlig forandringsproces”, lød Jørgen Lund

Pedersens svar.

Forskellige virkelighederBudskabet fra de tillidsvalgte var dog, at der skal gøres noget her

og nu – før vil der ikke være tid til ”best practice”, sidemandsoplæ-

ring eller andre gode og længerevarende løsninger.

Ordførende direktør anders dam lovede, at der ville blive frigi-

vet noget energi i servicecentrene.

”det er nyt for mig, at det ser så slemt ud. Jeg var godt klar

over, at der var et stort arbejdspres, men at medarbejdere går ned

med stress i det omfang, I her beskriver, det kan vi ikke have. så

må vi gøre noget. Vi kan for eksempel tage en kort periode over

måske 14 dage, hvor møder og andre opgaver bliver nedpriori-

teret, så der bliver gjort noget ved de bunker af sager, der ligger

i servicecentrene. der skal frigives noget energi her og nu i de

servicecentre, hvor der er problemer”, lød det fra den ordførende

direktør, der dog understregede, at det ikke gjaldt møder med nye

kunder.

Kredsformand Haggai Kunisch stillede dog spørgsmålstegn ved,

hvordan det kunne være, at den øverste ledelse ikke havde været

klar over, at det stod så galt til.

Mere energi til service centrene

det var en både åbenhjertig og følelsesladet debat, der prægede andendagen af seminaret for tillidsvalgte i Kolding. Omdrejningspunktet var servicecentrene, der slås med alt for meget arbejde og medarbejdere, der går ned med stress. anders dam gav sit ord på, at der fortsat skal arbejdes med problemerne



”Vi har på alle måder forsøgt at gøre ledelsen klar over situa-

tionen. Jeg ved, at vi snakker med én type medarbejdere, Jørgen

Lund Pedersen med en anden. derfor kan det ikke undre os, at vi

ikke har samme billede af situationen i servicecentrene”, sagde

kredsformanden.

debatten afslørede da også, at der var mange forskellige opfat-

telser af situationen omkring servicecentrene.

”I må forstå, at jeg presser Jørgen, han presser afdelingslederne

– det pres får I helt ude i fronten. det er klart, at megen af den

information, som jeg modtager, er filtreret, og sådan er meget af

den information, som Jørgen får af afdelingslederne også – derfor

sætter jeg stor pris på sådan en seance, som vi har i dag, hvor

vi kan snakke så åbenhjertigt og direkte, som tilfældet er”, lød

ordene fra anders dam.

Tilfredshed fra salenBåde under frokosten og den efterfølgende evaluering af semi-

naret og ikke mindst krydsilden var der tilfredshed at spore fra

de tillidsvalgte. Tillidsmand Leif Graversen fra Frederiksberg, der

har været til i alt tre tidligere krydsildseancer, satte stor pris på

ledelsens åbenhed.

”så var der også mere bid i debatten den her gang. det har

været en positiv oplevelse at mærke den kampgejst, som vi, de

tillidsvalgte, kunne mønstre for at støtte op omkring servicecen-

trene og de medarbejdere, der hænger med skuffen”, lød det fra

Leif Graversen.

Kredsformand i Jyske Bank Kreds, Haggai Kunisch, var også

ganske tilfreds med seancen. Især ser han en stor værdi i, at den

efter krydsilden

Jørgen Lund Pedersen har efterfølgende udtalt til Jyske Bank

Kreds, at ”Vi har i ledelsen fulgt udviklingen og sat ind med

forbedringer, men i erkendelse af, at det ikke var tilstrække-

ligt, har vi den 10. september (før krydsilden red.) i beslut-

ningsgruppen vedtaget en trepunktsplan, som foruden de tre

punkter, jeg beskrev på debatten (se artiklen red.) sætter ind

med ekstra ressourcer fra afdelingsnettet i en periode, dels

gennem udlån af medarbejdere til servicecentrene, dels ved at

nogle afdelinger løser udvalgte opgaver selv.

øverste ledelse erkender, at der er problemer i servicecentrene.

”Men som jeg også sagde ved debatten, så kunne det måske

være en idé, hvis den øverste ledelse også en gang imellem fulgte

nogle af de råd, som vi i Kredsen kommer med, når der skal laves

store forandringer i organisationen. de lytter, men det er sjældent,

at vores indspark bliver fulgt”.

Efter redaktionens deadline har bankens ledelse informeret de

øvrige ansatte i Jyske Bank på Jyske Bank TV og ved Bankernes

Befrielsesfest, at problemerne i servicecentrene bliver taget seriøst

af ledelsen og det fortsatte arbejde med at mindske startvanskelig-

hederne fortsætter.


10 / jyske Bank kreds / Maj 2010

landsMøde

vi skal arBejde for at leve

det er Finansforbundets vigtigste arbejde fremadrettet at øge trivslen for det enkelte medlem, mener Jyske Bank Kreds, der deltog aktivt i debatten om de udfordringer, som medlemmerne har i forhold til det grænseløse arbejde


243 delegerede var samlet i aalborg Kongres og Kulturcenter ved

Finansforbundets landsmøde fra den 28. september til 1. oktober

for at udstikke de retningslinjer, som Finansforbundet skal arbejde

med i de kommende år. Heriblandt var 18 delegerede fra Jyske

Bank Kreds.

For Jyske Bank Kreds var det især vigtigt, at problematikkerne

omkring grænseløst arbejde og det stress, det kan medføre, blev

debatteret ved landsmødet.

Kredsbestyrelsesmedlem annette Gallaus gik på talerstolen og

modtog et af landsmødets største bifald, da hun nøgternt konsta-

terede, at:

”Man kan ende med at leve for at arbejde i stedet for omvendt.

det er her vi som fagforening kommer ind i billedet og har et an-

svar. Vi skal arbejde for at leve, for vi lever kun en gang. det er et

stort ansvar at have selvbestemmelse og konstante forandringer

kan skabe stress”.

annette Gallaus gav en opfordring til de delegerede om at

respektere hinanden for det indre og ikke det ydre.

Overvægtige er blevet en udskældt gruppe, det er næsten som

om de bliver opfattet på samme måde, som de homoseksuelle i

1950’erne,” sagde kredsbestyrelsesmedlemmet, da landsmødet

diskuterede gode rammer for medlemmernes trivsel.

Landsmødet vedtog da også, at arbejdet med at øge trivslen for

det enkelte medlem gennem fleksibilitet og arbejdets organisering

bliver ét af Finansforbundets syv nye politiske prioriteringer.

Skal turde tage debattenLandsmødet diskuterede også, hvor Finansforbundet som fagfor-

bund skal forholde sig til eksempelvis efterlønnen og skattepolitik.

Jeg oplevede, at der på landsmødet var nogle meget klare mel-

Man kan ende med at leve for at arbejde i stedet for omvendt. det er her vi som fagforening kommer ind i billedet og har et ansvar, sagde annette Gallaus fra landsmødets talerstol.

Foto: Martin d

am Kristensen

dinger om, at ja, vi skal turde have holdninger til de områder, der

må betegnes som grænseområder, når det berører vores medlem-

mers arbejdsliv, siger Haggai Kunisch, der var meget tilfreds med

et landsmøde, som både havde nogle fremadrettede diskussioner,

og gav de delegerede indblik i via workshops, hvilke problemstillin-

ger, der ligger i det grænseløse arbejde, et velfærdssamfund under

pres og den øgede regulering.

Landsmødet vedtog syv nye politiske prioriteringer (se boks

red.). Jyske Bank Kreds vil den næste landsmødeperiode især have

fokus på det gode arbejdsliv og de udfordringer, det grænseløse

arbejde giver.

Men vi vil også arbejde for en sundhedspolitik, for det er vigtigt,

at vi får lagt nogle grænser for, hvad arbejdsgiveren kan tillade sig

at blande sig i, og hvad arbejdsgiveren absolut ikke må blande sig

i. Og så må vi ikke glemme kompetenceområdet, som har været

så vigtig og også bliver vigtig i fremtiden. Jeg synes, at vi her på

landsmødet har fået lagt et godt grundlag for et politisk program,

siger kredsformanden.


syv nye politiske prioriteringer

De 249 delegerede på Finansforbundets landsmøde i Aal-

borg Kongres & Kulturcenter vedtog syv politiske indsats-

områder, som man i det politiske system skal rette specielt

fokus på i perioden frem til næste landsmøde i 2012.

Overskrifterne til de syv indsatsområder lyder:

Det er vigtigt, at:

l Sektorens image og ansvarlighed forbedres l overenskomsten udvikles til at balancere mellem hensy-

net til fællesskabet og medlemmernes individuelle behov l øge trivslen for det enkelte medlem gennem fleksibilitet

og arbejdets organisering l medlemmernes kompetencer, job- og karrieremuligheder

øges gennem gode aftaler og dialog på alle niveauer l alle ansatte i sektoren er medlem af Finansforbundet, og

at tillidsmændene afspejler medarbejdersammensætnin-

gen l vi gennem klar kommunikation og politisk påvirkning

styrker vores identitet l politik, handling og implementering hænger tæt sammen,

så aktiviteterne kommer medlemmerne til gode.

Nogle mål forventer forbundet selv at kunne opnå, mens

andre skal løftes sammen med samarbejdspartnere som

FTF, NFU og UNI.

Foto: Martin d

am Kristensen

Højere kontingent

Finansforbundets landsmøde besluttede at hæve kontin-

genterne for at stabilisere forbundets økonomi, men det

skete først efter en grundig debat.

Resultatet er, at kontingentsatserne (månedligt) for alle

grupper forøges pr. 1. januar 2011:

l Heltid: 240 kroner. l Deltid: 175 kroner. (30 timer ugentligt eller derunder) l Ledige, heltid: 150 kroner. l Ledige, deltid: 100 kroner. l Elever: 120 kroner. l Hvilende/passive/pensionister: 50 kroner. l Studerende på uddannelser, der retter sig mod den

finansielle sektor, kr. 0,00 i studieperioden.

Jyske Bank Kreds var repræsenteret med 18 delegerede ved Finansforbundets landsmøde: Haggai Kunisch, Marianne Lillevang, Hans eriksen, Thomas Ljungdahl, Mette reenberg, Johnny Christensen, susanne Bach Jensen, annette Gallaus, Ivan Larsen, May-Brit Mygh, Kirsten Jatta, Henrik Luplau, Wendy Baltzer, Malene Balle Hansen, Birte autzen nissen, Jens Peter Kongerslev, Inger M. Larsen, Christina Lykke Munk.delegationen blev ydermere bistået af Mai Laustrup og Ulla snede, Finansforbundet.

kontingenter

Gå ind på jyskebankkreds.dk, hvis du gerne vil holde dig ajour med

opdateringer af nyheder på hjemmesiden for Jyske Bank Kreds. Her

vælger du menupunktet ”nyheder”, hvorefter du indtaster den

mail-adresse, hvortil der skal sendes besked om opdatering. Tryk

herefter på knappen ”tilmeld” og du vil nu fremover få besked, når

”nyheder” opdateres af Jyske Bank Kreds.

Månedligt kontingent til udvalgte fagforeninger og a-kasser

Finansforbundet: 240 kroner* FTF-A: 394 kroner

PROSA: 373 kroner Min A-kasse: 409 kroner

HK (Privat): 391 kroner HK’s A-kasse: 424 kroner

DJØF (privatansatte) 284 kroner ** Akademikernes A-kasse: 391 kroner

IDA: 286 kroner ** Ingeniørernes A-kasse: 379 kroner

Krifa: 155 kroner Kristelig A-kasse: 431 kroner

Frie Funktionærer: 152 kroner Frie Funktionærers A-kasse: 407 kroner

*Finansforbundets landsmøde har netop besluttet at hæve kontingentet fra 225 til 240 kroner per måned.

**DJØF og IDA opkræver kontingentet kvartalsvist, som afrundet svarer til det nævnte beløb per måned.

På finansforbundet.dk kan du ved at klikke på medlemstilbud læse mere om fordelene ved et medlemskab.

Du er også velkommen til at kontakte Jyske Bank Kreds for at høre nærmere.

skeler man isoleret til sin pengepung, når man skal overveje

hvilken fagforening og a-kasse, man skal melde sig ind, placerer

Finansforbundet sig i den billigste ende.

det fremgår af priserne for udvalgte fagforeninger og a-kasser,

som kan ses i boksen.

”Ligesom jeg i banken rådgiver mine kunder til at se på hele

’pakken’, som vi tilbyder dem som kunder, mener jeg, at man også

skal vurdere hele den pakke, man får som medlem af Finansfor-

bundet og ikke kun kigger på prisen”, siger Johnny Christensen fra

kredsbestyrelsen og fortsætter:

”Vi har en af danmarks bedste overenskomster (og det er kun

Finansforbundet, der kan tegne overenskomst), vi har en række

meget favorable medlemstilbud såsom billige forsikringer,

attraktive kurser i personlig udvikling, karriererådgivning og højt

kvalificeret juridisk rådgivning og så har vi nogle veluddannede

tillidsmænd, som også varetager medlemmernes interesser på

meget professionel vis”.

få nyHeder fra kredsen

Hele pakken er vigtigKontingentet til Finansforbundet og FTF-a er meget konkurrencedygtigt med andre fagforbund og a-kassers kontingenter

af journa l ist Carsten Jørgensen

medlemsblad for jyske bank kreds nr. 3/2010

Documents