medlemsblad for danske kreds nr. 2/2009

MedleMsblad for daNsKe Kreds / eN virKsoMhedsKreds i fiNaNsforbuNdet / juNi 2009

suNdhed på arbejdspladseN/3 hvervNiNg/8 daNsKe løN/10 efter fyresedleN/12 fleKsibel arbejstid/20 iNterNatioNalt/22 fratrædelse/23 MedleMsMøder/24 soMMersider/26

2 / daNsKe Kreds / juNi 09

Redaktion:Per Alling Toubro (ansv.)

Sanne Lauridsen

Hans Erik Rasmussen

Anders Lyager Olsen

Tina Birch

Carsten Rasmussen

Udgiver:Danske Kreds

Carl Gustavs Gade 2, 2 sal

2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11

Telefax 45 14 99 15

[email protected]

www.danskekreds.dk

Redaktionen afsluttet:

29. maj 2009

Bidrag sendes til Danske Kreds att:

Kommunikationsudvalget som mail

eller brev.

Design: Katrine Kruckow,

Finansforbundet

Tryk: Quickly Tryk A/S

Forsidefoto:Jacob Mark

Oplag:13.500

Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

leder

lederNe sKal Motivere

Per Alling ToubroFormand

Danske Bank-koncernens regnskab for første kvartal 2009 viste

samlede indtægter på 17,2 milliarder kroner. Det er det højeste

niveau i koncernens historie. Tillykke! Endnu en gang har medar-

bejderne præsteret et rekordresultat. En fremgang på godt 67

procent i forhold til samme periode året før. Fantastisk. Omkost-

ningerne ligger stort set på samme niveau som året før. Utroligt.

For samme omkostning har vi præsteret en fremgang fra 10,2

milliarder kroner i 2008 til 17,2 milliarder kroner. Så skal der

festes! Øh – nej?

Det samlede resultat for første kvartal er før skat på 2,3 milliarder

kroner mod 3,4 milliarder kroner i 2008. Nedskrivninger på udlån

ligger fortsat højt på næsten 8 milliarder kroner. Derfor udta-

ler koncernledelsen, at resultatet er mindre tilfredsstillende. Ja,

det kan vi godt være enige i, men hvad skal vi fokusere på for at

komme videre – det positive eller det negative?

Vi skal som medarbejdere motiveres, og vores team skal sættes op

til næste kamp. Hvis vi skal være positivt ladet til at vinde fremti-

den, har vi brug for et tiltrængt klap på skulderen. Det skal vores

trænere – vores ledere – give os. Jeg læste for nogle år siden

bogen ”Du har rørt ved mit hjerte”, en samtale mellem Johannes

Møllehave og hjertekirurgen Gösta Pettersson. Her siger Johannes

Møllehave:

”Du kan også sammenligne det med et fodboldhold, hvor der er

en holdånd, der holder det hele sammen, og hvor man hele tiden

stoler på hinanden. Hvis træneren opgiver og siger, at det hele

er håbløst, så kan holdet ikke spille. Træneren er nødt til enten at

blive vred og sige: Det kan I gøre bedre! Eller: I har ramt stolpen to

gange, men bliv ved med at kæmpe, så skal målene nok komme.

Altså enten kritik eller ros, men hvis træneren siger: I spiller så

dårligt, at der ikke er noget at stille op! Så kan de ikke spille, for så

er han ikke til stede, og sådan må det også være med lederen af en

operationsstue”.

Sådan er det også i filialen i X-købing og i stabsenheden i Y-by.

Trænerne skal motivere og holde kampånden oppe. Så koncernle-

delsen bør træne vores trænere i motivation, for så skal teamene

nok spille resultater hjem i fremtiden – resultater, vi gerne vil roses

for. God sommer.

daNsKe Kreds / juNi 09 / 3

suNdhed på arbejdspladseN

Ligesom mange andre virksomheder er Danske Bank slået ind på

at hjælpe medarbejderne til en sundere livsstil. Med fitness i kæl-

deren og fedtfattig mad i kantinen. Men virksomheden bevæger

sig på en knivsæg i forhold til at gå for tæt på mennesker, når man

blander sig i, hvad de spiser, hvor meget de ryger og drikker, og

hvor lidt de bruger deres krop.

”Det er ikke i sig selv forkert, hvis banken giver de ansatte

sundhedstilbud, men hvis fedtprocenter og kondital er det eneste,

vi kan forholde os til, så står det godt nok sløjt til”, siger næstfor-

mand i Danske Kreds Solveig Ørteby:

”Danske Bank er begyndt med sundhedstiltag over for med-

arbejderne. De vil gerne have noget mere for lønkronerne, men

det handler ikke om en generel omsorg for den enkelte medarbej-

der. Jeg tænker bare på, hvad med det åndelige, hvad med det

sjælelige – folk kan også have ondt i sjælen. Hvad gør man ved

det?”, spørger Solveig Ørteby og efterlyser en diskussion af, hvis

behov man egentlig ønsker at tilfredsstille ved at stille krav om

sund levevis.

I hvert fald kan det gå grueligt galt, når de gode tilbud bliver til

fordømmelse, stigmatisering og løftede pegefingre, for så risikerer

vi, at det skaber en usagt eksklusion af medarbejdere, som ryger

og spiser efter egne personlige vaner:

”Når man selv er ryger, mærker man, hvordan folk kikker på én

med nærmest foragt”.

De pudser glorien Der er ikke noget galt med fitness i banken, men det er vigtigt at

diskutere, hvordan virksomheden forsøger at styre medarbejderne

mod en sundere livsstil. Sundhedsfremme er en balancegang, fordi

den berører medarbejdernes privatliv.

”Folk må gøre lige, hvad de vil. Men hvis der ikke er plads til

mangfoldighed, ikke er plads til at skeje ud, så vi også har men-

nesker iblandt os, der er anderledes end flertallet, bliver det hele

er du Med på MorgeNholdetIngen skal kunne diktere skummetmælk og fitness hver dag, men derved ikke være sagt, at arbejdspladsen ikke må tage et ansvar, når det handler om at forbedre medarbejdernes sundhed. Men gode råd må ikke blive til fordømmelse og løftede pegefingre, siger Solveig Ørteby

Af journa l ist Carsten Rasmussen

lidt kedeligere. Samtidig forsøger virksomheden at holde medar-

bejderne længere på arbejdspladsen ved at give nogle tilbud, så

loyaliteten bliver større”, siger Solveig Ørteby, der er helt på det

rene med, at rigtig mange medarbejdere i Danske Bank er glade

for de tilbud, der ligger i forlængelse af arbejdsdagen:

”Det må bare ikke blive til, at der er et morgenhold, og hvis du

ikke er med, så er du ude”, advarer Solveig Ørteby.

Efterhånden som flere og flere mennesker har fået en offroader,

en større villa, hvad skal de så gå op i?

”Så kan de gå rundt og pege fingre ad andre og sige, hvordan

de skal rettes til, mens de samme mennesker pudser glorien og

siger, at det er for din egen skyld. Men vel er det ej!”, siger Solveig

Ørteby. Hun mener ikke, at man med regler og forbud får nogen

gavnlig effekt, og man skal tænke sig rigtig godt om her:

”Det, man gør med rygestopkurser og motionstilbud til medar-

bejderne og andre sunde tiltag, kan nemlig let gå hen og skabe et

pres for at leve sundt, som marginaliserer en gruppe medarbej-

dere, der ikke er fit”.

Når virksomheden tilbyder medarbejderne hjælp til en sundere

livsstil, risikerer de samtidig at være med til at stigmatisere perso-

ner, der ikke lever op til idealbilledet af en medarbejder.

Men hvorfor er det egentlig så kontroversielt at stille krav, som

rationelt burde øge den enkeltes sundhedstilstand? Hertil siger

sociolog Nanna Mik-Meyer, der er lektor på Copenhagen Business

School, og som har forsket i arbejdspladsers syn på overvægtige:

”I samme øjeblik virksomheden beslutter at ville hjælpe en be-

stemt gruppe, udpeger man den samme gruppe som et problem.

Men du kan sagtens være overvægtig og passe dit arbejde fuldt

ud tilfredsstillende. Sagen er, at modstanden mod overvægtige

måske er værdimæssigt og æstetisk begrundet. En overvægtig

medarbejder repræsenterer måske ikke virksomhedens forestilling

om, hvordan en god medarbejder ser ud”, siger Nanna Mik-Meyer.



”Det gør det nemmere at komme af sted, når du kan dyrke fitness

direkte på arbejdspladsen. Og hos os ligger det i direkte forlæn-

gelse af arbejdsdagen, både før og efter den almindelige arbejds-

tid. Desuden er det godt, at jeg kan gå derned sammen med mine

kollegaer”, fortæller Karin Müller, der også benytter de gode

badeforhold her i Brabrand.

De fleste her bruger Danske Fitness mere sporadisk til at dyrke

motion på arbejdspladsen. Nogle går i Fitnesscenteret alene og

andre laver aftaler med kollegaer om at gå derned sammen.

Der er også mulighed for at tilmelde sig hold på bestemte tids-

punkter, hvor man f.eks. kan få muskeltræning eller gå til spinning.

”Nogle kollegaer vælger at afspadsere midt på dagen for at få et

afbræk i arbejdet og på den måde samle kræfter til nye udfor-

dringer”, siger Karin Müller, der selv har fået en stærkere ryg af at

dyrke fitness, så hun dermed undgår ondt i ryggen i dagligdagen.

Hun mærker klart en forbedring med hensyn til koncentration ved

at være i god form.

eN stærKere ryg af fitNess

Karin Müller har fået en stærkere ryg af at dyrke fitness på jobbet. Hun benytter tilbuddet fra Danske Fitness i Brabrand

Af Sanne Laur idsen, kredsbestyre lsen

daNsKe fitNess

Danske Fitness er et tilbud til alle medarbejdere i Shared Ser-

vices Centre/Koncern Service Center. Danske Fitness befinder

sig i: Ejby, Høje Taastrup og Brabrand. Medarbejdere fra den

øvrige koncern, der arbejder i nærheden af adresserne Ejby,

Høje Taastrup og Brabrand, har også mulighed for at melde sig

ind i Danske Fitness.

I Danske Fitness bliver du tilbudt en bred vifte af motiverende

og alsidige motionsformer – både individuelt og på hold. Der

bliver taget udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og

behov, så alle – uanset niveau – kan motionere på en effektiv

og sjov måde.

Du har også mulighed for at få lagt et individuelt program med

kropsanalyse, hvor der måles vægt, BMI, fedtprocent, blodtryk

samt kondital. Dataene er naturligvis fortrolig information mel-

lem dig og DanTrim(SATS), der driver Danske Fitness.

Du kan læse mere om Danske Fitness på portalen.


vidste du

• at Sundhedssikringen dækker udgifter til op til 10 konsul-

tationer hos en klinisk diætist? Forsikringen dækker op til to

behandlingsforløb i hele forsikringstiden. Der skal gå mindst

12 måneder mellem hvert behandlingsforløb. Det er en for-

udsætning, at du er henvist af en læge, og at du har et BMI

(Body Mass Index) på mindst 35.

På spørgsmålet om, hvilken holdning hendes leder har til, at hun

dyrker motion på arbejdet, siger hun:

”Det er helt fint, at det sker, men det er ikke noget, lederen

tager op i dagligdagen”.

Karin Müller føler sig bedre motiveret til at dyrke motion, når

det nu er gratis at dyrke motion i Danske Fitness fremfor at gå i et

dyrt motionscenter.

• at næsten 1000 medarbejdere i Danske Bank var tilmeldt

kampagnen ”Vi cykler til arbejde”, som kørte fra 4. - 31. maj

Foto: Jacob Mark



friKadeller er favoritter

Mens 70 procent af de offentligt ansatte ikke har mulighed for et sundt måltid gennem arbejdspladsen, så har over halvdelen af alle ansatte i den private sektor muligheden. Danske Banks kantine i Høje Taastrup laver en sund buffet hver dag

Af Mar ianne E .H. Pedersen, kredsbestyre lsen


I kantinen i Høje Taastrup er der ikke mindre end 1.300 medarbej-

dere, der spiser hver dag. Hver dag kan de tage hjemmefra uden at

tænke på, om de skulle have købt ind til at smøre en madpakke til

sig selv, før de tager af sted til jobbet. For at alle 1.300 kan få et

godt måltid, er der ansat 16 medarbejdere i forskellige arbejds-

funktioner i køkkenet, fortæller Charlotte Lermark, som arbejder i

køkkenet i Høje Taastrup.

”Vi er 16 i kantinen her i Høje Taastrup, og vi laver vel

mad til 1.300 hver dag. Der kan være lidt færre i en

ferieperiode, og omkring et månedsskifte kan

der være lidt flere til frokost”.

Økologiske grøntsagerKantinen har for to år siden lagt om

til at servere økologiske produk-

ter. Blandt andet mælkevarer og

grøntsager. Leverandøren af

økologiske grøntsager kan i dag

levere et mere varieret udvalg – alt

efter årstiden. Nu hvor sommeren

nærmer sig, bliver der endnu flere

spændende grøntsager til glæde

for dem, der har meldt sig til kantine-

ordningerne, fortæller Charlotte Lermark.

”Da koncernen besluttede at satse på de muligheder,

der er med økologiske madvarer, skulle medarbejderne i køk-

kenet for eksempel selv snitte og tilberede alle grøntsagerne.

En opgave, som kræver rigtig mange hænders indsats hver

dag”, siger Charlotte Lermark.

Det er og har hele tiden været sådan, at medarbejderne i kanti-

nen selv skulle tilberede for eksempel fennikel, løg, gulerødder og

rødbeder, som både skal skrælles og snittes og derefter blandes i

salater, så det ser spændende og indbydende ud.

”Det er dejligt at arbejde med rene og sunde grøntsager. Derud-

over skal vi hele tiden fylde op i buffeten, tilberede kolde og varme

retter”, fortæller Charlotte Lermark og løfter sløret for gæsternes

favoritter, som blandt andet er roastbeef og frikadeller. Det stiller

krav til indkøbene. Nogle dage skal der for eksempel bruges 15

kilo roastbeef, mens der andre dage skal 25 kilo til, så alle kan få

en skive eller to til frokost. Men hvad er det mest populære?:

”Der er rigtig mange, der synes, at det er en god ting, når der er

’mormor-retter’ som frikadeller og tarteletter og lignende gam-

meldags lune retter. De går som varmt brød”, fortæller Charlotte

Lermark.

Du kan læse mere om kantinemad i Resonans fra 5. maj


hvervNiNg

jeg er iKKe sKruebræKKer

”Jeg er medlem af en faglig organisation, bare ikke Finansforbun-

det, så jeg er ikke skruebrækker”, siger Peter Jørgensen, der er 32

år og uddannet markedsføringsøkonom. I Danske Bank er Peter

Jørgensen ansat i en webmasterfunktion, hvor de blandt andet

analyserer de besøgendes adfærd og prøver at optimere hjemme-

siden. Han er medlem af HK og i en underafdeling, DMA, som er en

sammenslutning af markedsføringsøkonomer.

Der er stor forskel på at være ikke-medlem og så slet ikke være

organiseret. Indtil videre har Peter Jørgensen gjort sit valg. Han er

ikke medlem hos Finansforbundet af den simple grund, at han er

meget tilfreds med sin nuværende fagforening, fordi her befinder

hans fagfæller sig.

”Fagforeningen er stedet, hvor jeg møder mennesker, som min-

der om mig. I HK møder jeg ingen fra Danske Bank, men jeg møder

fagligt ligesindede, og det betyder meget, fordi jeg bruger min

fagforening til networking og kompetenceudvikling”, siger Peter

Jørgensen, der også har tænkt over, hvordan han kunne komme

ind under Finansforbundets hat.

”Hvis man kunne få et dobbeltmedlemskab af Finansforbundet

og HK, ligesom man allerede har med Prosa, så kunne jeg sagtens

se mig selv i Finansforbundet”, siger han.

En god sikkerhedFinansforbundet har lavet en undersøgelse blandt ikke-med-

lemmer, der viser, at den hyppigst nævnte begrundelse for ikke

at melde sig ind i Finansforbundet er medlemskab af et andet

forbund.

De, der er medlemmer af andre forbund, er især organiseret

i IDA, DJØF og Lederne. Som begrundelse for ikke at skifte til

Finansforbundet nævnes først og fremmest en stærkere faglig

tilknytning til det nuværende forbund. 67 procent angiver den

begrundelse. Ikke desto mindre har den 28-årige Peter Gregersen,

Der er en del ansatte i Danske Bank, som ikke er medlem af Finansforbundet. Nogle er medlem af andre organisationer, som de er fagligt knyttet til. To gange Peter har taget forskellige organisationsvalg


der er kandidat i informationsvidenskab og erhvervsøkonomi fra

Århus Universitet, taget et andet valg. Han meldte sig ind i Finans-

forbundet, så snart han fik fuldtidsjob i Danske Bank, hvor han er

forretningsudvikler på netbankerne:

”Min chef opfordrede mig til det. Hun fik vist nogle biografbillet-

ter for at gøre det. Egentlig tænkte jeg ikke videre over det, for

det var praktisk at melde sig ind”, siger Peter Gregersen, der ellers

kunne være et typisk medlem i Magisterforeningen. Men Peter

Peter Jørgensen

Foto: Jacob Mark


Over de sidste 5-10 år har sammensætningen af medarbej-

dertyper i Danske Bank ændret sig, og i den samme periode

har Finansforbundet oplevet en svagt faldende organisations-

procent fra 85 procent af de ansatte i 2003 til 80 procent i

2008. Det er en udvikling, Danske Kreds tager meget seriøst,

og derfor har vi den 27. maj sendt et spørgeskema til alle

spørgesKeMa til iKKe-MedleMMer

ikke-medlemmer, der er ansat i Danske Bank. Formålet med

undersøgelsen er at få viden om, hvorfor nogle ansatte ikke er

medlemmer af Finansforbundet, så tilbuddene kan gøres endnu

bedre.

Det er ikke den samme undersøgelse, som er nævnt i artiklen.

Gregersen har fået noget ud af sit medlemskab i Finansforbundet:

”Som medlem kan jeg tegne gode og billige forsikringer, og så

er jeg i samme fagforening som mine kollegaer. I en krisestemning,

som vi oplever lige nu, er det en rar sikkerhed at være organiseret

på samme måde som de andre kollegaer, og med en stærk tillids-

mandsorganisation i ryggen kan man regne med, at nogen tager

vare på én”, siger Peter Gregersen, der dog er overbevist om, at

han i Danske Bank vil få den samme løn uanset fagforening.

”Men i forhold til Finansforbundet betyder det noget, at jeg kan

stå inde for forbundets holdninger, og så har jeg ikke indtryk af, at

der er fyldt op med levebrødspolitikere”, tilføjer Peter Gregersen,

der også glæder sig over at kunne deltage i gode arrangementer

for unge.

KoNtiNgeNt

Medlemskab af Finansforbundet koster 225 kroner om

måneden.

Medlemskab af FTF-A koster 373 kroner om måneden

Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster

346 kroner om måneden.

aKadeMiKer

Finansforbundet holder både alene og i samarbejde med

DJØF gå hjem-møder, som er målrettet akademikere

ansat i den finansielle sektor.

Peter Gregersen

Foto

: Jac

ob M

ark


daNsKe løN

iNgeN frie tøjler til loKale ledere

Gennemskuelighed og en større del af lønnen i en fast grundløn var blandt Danske Kreds’ ønsker, da arbejdet med en fornyelse af lønmodellen begyndte i 2005. Danske Kreds mener, at det er blevet et godt resultat, som styrker koncernens grundprincip om at give lige løn for lige arbejde.

Af Anders Lyager Olsen, Danske Kreds

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev koncernen og Dan-

ske Kreds enige om, at der var behov for en ny lønmodel. Til gen-

gæld var man ikke enige om, hvorfor der var et behov. Koncernen

mente, at den gamle lønmodel var ved at sande til, fordi mange

medarbejdere var oppe i den høje ende af det personlige tillæg, så

tillægget ikke længere kunne motivere til yderligere præstationer.

Og så ville man for øvrigt gerne have fri råderet over fastlæggel-

sen af tillægget, fortæller Carsten Eilertsen, der var Danske Kreds’

ankermand på arbejdet med den nye lønmodel.

Danske Kreds ønskede, at en større del af lønnen skulle placeres

i grundlønnen.

”Der er man ikke afhængig af chefers vurderinger af medarbej-

dernes evner og arbejde. Chefers vurderinger kan bestemt være

rimelige, men grundlæggende mener vi, at den slags vurderinger

altid indeholder en vis portion subjektivitet, og det er ikke fair for

medarbejderen”, siger Carsten Eilertsen. Og så ønskede Kredsen

faste regler for fastlæggelsen af den individuelle del af lønnen.

Jobprofil, kompetence og lige løn for lige arbejdeDanske Kreds har i en årrække også arbejdet for, at sammenhæn-

gen mellem løn, jobprofil og kompetencekrav skal blive logisk og

gennemskuelig for medarbejderne. Og det hænger tæt sammen

med Danske Kreds og koncernens fælles grundprincip om, at der

skal være lige løn for lige arbejde. Ifølge Carsten Eilertsen styrker

den ændrede lønmodel dette princip.

Hvis den enkelte medarbejder skal have mulighed for at vurdere,

om lønnen er fair, skal det være let at se, om kompleksiteten og

ansvaret i stillingen matcher lønnen, og om kravene til kompeten-

cerne er rimelige i forhold til jobbets indhold. Derfor var arbejdet

med lønmodellen tæt knyttet sammen med fastsættelse af job-

profiler på samtlige job i koncernen, så der nu er en klar sammen-

hæng mellem jobprofil og HR-kompetencekravene.

”En af pointerne med jobprofilerne er netop, at det bliver let at

se, hvor komplekst jobbet vurderes at være, og hvor meget ansvar

og ledelse der ligger i jobbet”, forklarer Carsten Eilertsen. Disse

to vurderinger fører direkte til din grundløn, nemlig dit jobniveau

– dog med den tilføjelse, at hvert jobniveau har et ”oplæringstrin”

– trin 1 – og et trin 3 for medarbejdere, der tilfører jobbet noget

ud over beskrivelsen.

Den nye procedure har ikke kun gjort det mere gennemskueligt

for medarbejderne. Den har også betydet, at koncern-HR og Dan-

ske Kreds har byttet en detaljeret 16-siders manual til jobvurde-

ringer ud med et skema, der snildt kan være på en A4-side.

Når alle job har ensartede jobprofiler, er det muligt at sammen-

ligne. Og det kan ifølge Carsten Eilertsen være fornuftigt, hvis man

mener, at det job, man bestrider, i virkeligheden er mere komplekst

eller har mere ansvar, end jobprofilen beskriver.

Et velkendt dilemmaEt klassisk emne for debat mellem Danske Kreds og koncernen er,

hvor stor en del af lønnen det individuelle tillæg skal kunne udgøre.

Danske Kreds ønsker mest muligt til de faste grundlønninger, mens

koncernen ønsker mest muligt til tildeling af individuelle tillæg.

Mens Kredsen ønsker en fast og entydig måde at fastlægge den

individuelle del af lønnen på, så ønsker koncernen frie tøjler for de

lokale ledere, når medarbejdernes tillæg skal bestemmes. Carsten

Eilertsen fortæller, at det endte med et kompromis:

”Som medarbejder tager dit individuelle tillæg udgangspunkt i

din leders vurdering af din indsats på fire områder: samarbejde,

kvalitet, kundeservice og effektivitet. Tillægget skal ligge mellem

den laveste og den højeste score. Vi har en fælles forventning med

ledelsen om, at alle fire ’karakterer’ skal afspejles i tillægget. Hvis

du scorer hhv. 3, 6, 7 og 8 procent, bør dit tillæg altså ligge højere

end 3 procent, selvom de 3 procent er en mulighed ifølge aftalens

tekst”.

I det tidligere personlige tillæg blev medarbejderen vurderet på

en skala fra mindre godt til meget godt. I dag har du et nulpunkt,

der hedder ikke tilfredsstillende. Herfra går skalaen fra 1 til 25

% og bevæger sig fra tilfredsstillende via meget tilfredsstillende,

særdeles tilfredsstillende og ender i excellent præstation. ”Som


medarbejder risikerer man altså ikke længere at blive vurderet på,

i hvilken grad man ikke leverer en tilfredsstillende præstation, for

enten er det o.k. eller ej. Det er vi godt tilfredse med”, forklarer

Carsten Eilertsen.

Problemer var til for at blive løstKonverteringen af alle medarbejderes lønninger fra den gamle til

den nye lønmodel blev gennemført i 2008, og det var ikke uden

problemer. Brugen af garantitillæg og overgangen fra det person-

lige tillæg til det individuelle tillæg skabte problemer.

Som udgangspunkt var den ”ideelle konvertering” at få en

grundløn, der var 12 procent højere, jobtillægget skulle forsvinde,

og der skulle ske 9 procent reduktion i overgangen fra det person-

lige til det nye individuelle tillæg. På grund af jobtillæggets indret-

ning og andre lønelementer var det ofte ikke muligt at ramme den

ideelle konvertering. ”Men der er et problem, hvis reduktionen til

det individuelle tillæg er for lille”, siger Carsten Eilertsen:

”Bl.a. derfor fik vi en aftale på plads med koncernen om, at der

skal tungtvejende årsager til at sætte en medarbejder ned i indi-

viduelt tillæg”, fortæller Carsten Eilertsen og opfordrer medlem-

merne til at huske, hvordan deres konvertering forløb: Hvis du

oplevede en lille nedgang i tillæg, kan det være et argument i din

favør, hvis din leder senere ønsker at sætte dig ned i tillæg eller

ikke kan give dig et fortjent løft ”.

I slutfasen blev der rettet op på rigtig mange konverteringsfejl,

så medarbejderne har fået en mere korrekt lønsammensætning,

mener Carsten Eilertsen og kommer med følgende opfordring:

”Er det ikke tilfældet for dig, så kontakt gerne din tillidsmand,

og i sidste ende vil Danske Kreds meget gerne medvirke til, at du

oplever den ændrede lønmodel, som den er tænkt: Retfærdig og

gennemskuelig med en ordentlig konvertering fra den gamle til

den ændrede model”.


efter fyresedleNFoto: Jacob M

ark


de sKal iKKe få lov til at KNæKKe Mig

Torsdag den 5. februar 2009 blev Susanne Bengtson hentet af sin

daglige leder allerede klokken 8.25 og ført til et lokale, hvor tillids-

manden og den øverste chef sad klar. Her fik Susanne den samme

”tale” som alle de andre, der blev fyret den dag.

Susanne blev både vred og ked af det, men da hun kom ud af

lokalet, tænkte hun: ”De skal ikke få lov til at knække mig”. Su-

sanne var mest vred over, at hun ikke kunne få en begrundelse for

fyringen. Desuden undrer hun sig over, at der ikke en eneste gang

blev sagt ”Tak for denne gang” eller ”Vi er kede af at skulle af med

dig”. Hvorfor kunne lederen ikke takke hende for de 20 år, hun

havde arbejdet i koncernen?

Da samtalen var færdig, tog Susanne imod koncernens tilbud om

psykologhjælp. Der var en psykolog til stede i Brabrand, og det var

rigtig godt.

Familiens reaktionDet kom helt bag på Susannes mand, da de i løbet af dagen

mailede sammen om, at Susanne faktisk var en af dem, der havde

fået fyresedlen. Susannes mand sagde, at de nok skulle klare det

sammen. Børnene fik beskeden, da de kom hjem fra skole. Samtidig

fik de at vide, at de ville blive boende i deres dejlige hus og dermed

blive i deres vante omgivelser. Da Susanne fortalte sine børn, at

hun nu skulle i gang med at søge et andet job, udbrød hendes dat-

ter på 14 år: ”Mor, har du tænkt over, hvad du skal have på? For

det betyder så meget med det første indtryk”. Susannes forældre

tog det ikke så let. De var kede af, at deres datter var blevet fyret,

og de skulle overbevises om, at det ikke var noget at være flov

over. Hun var en af de 350, koncernen tog afsked med den dag.

Susanne og hendes familie samt tre hold venner/kollegaer

med børn rejste på skiferie dagen efter fyringen. Det var en god

oplevelse at få det hele på afstand samt at have tid til at tale med

andre om den nye situation.

ProjektlederuddannelseSusanne var overbevist om, at hun stadig skulle arbejde inden for

it, så hun valgte derfor ikke at bruge sine uddannelsespenge på

AS3, som er et konsulentfirma, der støtter mennesker ved foran-

dringer i joblivet.

Da mange firmaer i deres jobannoncer søger efter projektledere

med en bestemt certificering, valgte Susanne at bruge sine ud-

dannelsespenge på at få opkvalificeret sin projektlederuddannelse

med en PRINCE2-certificering. Denne certificering koster 26.000

kroner og løber over fire dage.

DagligdagenHelt fra begyndelsen besluttede Susanne sig for en hverdagsryt-

me, hvor hun hver morgen står op, som hun plejer, og gør sig klar,

som om hun skulle på job. Hun ville bare ikke gå rundt derhjemme

og ligne en ”slagen kvinde”. Susanne satte sig daglige mål og fik

også læst en del af de bøger, som hun aldrig fik læst på grund af

de mange timers overarbejde i koncernen.

Familien har nydt godt af at have en ”hjemmegående mor/kone”,

da der tit blev bagt boller og lavet ekstra god mad, og mange

opgaver, som familien skulle klare, klarede Susanne, så de på den

måde fik mere tid sammen.

Susanne fik mere tid til at løbe, da løb er en god måde at styre

stress på. Via sine løbeture fik Susanne også det frirum, hun havde

brug for i forbindelse med sine tanker.

JobansøgningSusanne skrev sin ansøgning efter skiferien. I kraft af sit lederjob

i koncernen har Susanne været med til at ansætte nye medarbej-

dere, og hun har derfor erfaring med, hvordan en ansøgning skal

skrives, og hvad en leder lægger vægt på i en ansøgning. Susanne

brugte i første omgang sit netværk til at spørge efter job, og så

lagde hun sit CV på Jobindex. Susanne valgte Finansjob.dk fra, da

Susanne Bengtson er en af de fyrede medarbejdere i Danske Bank-koncernens it-afdeling i Brabrand. Som System Manager kendte Susanne Bengtson til fyringerne, men hvad hun ikke vidste, var, at hun selv var en af dem, der skulle fyres.

Af Sanne Laur idsen, kredsbestyre lsen

g g


efter fyresedleN

hun gik ud fra, at de it-stillinger, der ligger på Finansjob, ligger

langt fra Susannes bopæl.

Råd til andreDet var meget svært ikke at skulle se sine kollegaer mere. 20 år er

lang tid på den samme arbejdsplads, så bortfaldet af det sociale og

faglige netværk skabte et stort tomrum.

”Lad være med at skjule, at du er blevet fyret fra Danske Bank-

koncernen, det er ikke et minus at have været ansat i Danske

Bank-koncernen, tværtimod”, siger Susanne.

Brug netværket på Danske Kreds’ hjemmeside, og vær selv med

til at danne lokale netværk, hvor I kan mødes og dele jeres erfarin-

ger/tanker. Susanne har selv deltaget i netværket på ”Lynfabrik-

ken”, som er omtalt i en anden artikel i dette blad.

Nyt jobDet gik rimelig hurtigt for Susanne med at få et nyt job. Hun er

blevet ansat som projektchef ved KMD i Århus. Susannes ønske

om at blive inden for it-branchen er derfor blevet opfyldt.

”Det er rigtig dejligt at skulle i gang med at arbejde igen og få en

normal hverdag. Jeg ville dog have ønsket, at jeg selv havde valgt

at skifte job, men sådan skulle det ikke være”, siger Susanne.

Den dag Susanne kom hjem og fortalte, at hun havde fået et nyt

job, havde hendes 18-årige søn fest om aftenen. Flere af sønnens

kammerater kom hen og ønskede hende tillykke med det nye job.

Det var en rar fornemmelse for Susanne at vide, at sønnen havde

talt med sine kammerater om hendes fyring.

g g

status på afsKedigelserNe i februar

Den 5. februar afskedigede Danske Bank 350 medarbejdere.

Kredsen har været i arbejdstøjet lige siden, hvor vi har støttet,

hjulpet og rådgivet vores medlemmer. Kredsens sagsbehandlere

har været i kontakt med cirka 130 medlemmer.

Danske Kreds satte fokus på fyringerne ved at:

• Oprette fanebladet ”Fyret” på vores hjemmeside, hvor

medlemmer kan få gode råd og tips

• Afholde informationsmøder for de fyrede

• Afholde netværksmøder i Århus og København

Danske Kreds har rejst en række sager over for koncernen,

hvor vi mente, at der var tale om enten en usaglig opsigelse,

eller at loven om ligebehandling ikke var overholdt.

Efter en meget lang forhandlingsproces har Danske Kreds

indgået forlig i 2/3 af sagerne. Enkelte er blevet genansat, og

derudover er der udbetalt en diskretionær godtgørelse. Alle

sagerne er aftalt individuelt, og der er derfor ikke tale om

præcedens.

Kredsen har indhentet evalueringer af forløbet blandt alle in-

volverede områdetillidsmænd og kredsbestyrelsesmedlemmer.

Finansforbundet har været en meget stor hjælp for os i alle

henseender i denne svære tid.

Solveig Ørteby, næstformand i Danske Kreds

Medarbejdere i Danske Bank-koncernen er dækket af en sund-

hedssikring. Forsikringen ophører, når du fratræder din stilling.

Dette gælder også ved pensionering. Du kan dog fortsætte

sundhedssikringen ved at tegne fortsættelsesforsikring i Danica

Pension uden at afgive nye helbredsoplysninger. Fortsættelses-

forsikringen tegnes på de vilkår og til den præmie, som gælder

for individuelt tegnede forsikringer. Tilsvarende gælder for din

ægtefælle. Flytter du til udlandet, kan Danica Sundhedssikring ikke

fortsætte.

Er du ikke længere i koncernen, kan du ikke længere tjekke

indholdet af sundhedssikringen på bankens portal. Derfor beskri-

ves indholdet af den gældende sundhedssikring på Danske Kreds’

hjemmeside under menupunktet ”Fyret”.

afsKedigede KaN fortsætte deres suNdhedssiKriNg


”Vi var indstillet på at få arbejdsdagen til at fungere igen. Derfor

gik vi i gang med at opbygge en positiv indstilling og forsøgte at

motivere hinanden til, at vi vil klare denne udfordring. Nordania er

jo stadig en arbejdsplads med masser af ansatte”, siger Tina Ryom,

der dog ikke lægger skjul på, at der er et tomrum efter de fyrede

kollegaer:

”Selvfølgelig efterlader de et tomrum. Selv om arbejdsopgaver

er blevet fordelt, så mangler deres gode humør og rappe kommen-

tarer.” Selv har Tina Ryom kontakt til enkelte af de fyrede kolle-

gaer, som hun hjalp sorte torsdag:

”Hanne har det efter omstændighederne godt, selv om hun stadig

ikke helt forstår, hvorfor lige hun skulle fyres, så hun har stadig en

nedtur indimellem”, forklarer Tina Ryom, der også selv har følelser

omkring det at være en af dem, der blev tilbage:

”Jeg er rigtig glad for mit job, og jeg vil helt sikkert gøre mit til,

at vi alle sammen kan beholde vores job og ikke skal opleve sorte

torsdag igen, selv om man altid kan frygte det værste. Nordania

Leasing, der er en del af Danske Bank-koncernen, har Danmarks

største bilflåde med over 30.000 biler:

”Man kan jo altid frygte det værste, også fordi bilsalget går lang-

somt for tiden, og mange virksomheder har det svært økonomisk,

så vi kan ikke rigtig afsætte nogle biler”, forklarer Tina Ryom, der

sammen med sine kollegaer må gå ind i nogle tanker om fremtiden

og deres job og ikke mindst, hvad den enkelte selv kan gøre.

toMruM i NordaNia

På Nordania Kundeservice i Vejle sagde de farvel til flere kollegaer den 5. februar, så der var et stort genopbygningsarbejde bagefter, siger Tina Ryom, der også frygter, at der ikke bliver afsat så mange biler

Af Sanne Lauridsen, kredsbestyrelsen

35.000 KroNer til uddaNNelse

Betingelsen for at få 35.000 kroner til uddannelse er, at du

er tilmeldt en eller flere uddannelser, og kursusafgiften skal

være betalt, inden din fratræden fra koncernen. Det er deri-

mod ikke en betingelse, at uddannelsen er påbegyndt inden

din fratræden.

Hvis du eksempelvis fratræder per 31. august 2009, kan du

aftale med koncernen, at du tilmelder dig en uddannelse, der

starter den 15. september 2009, men du skal sikre dig, at

fakturaen for din uddannelse er koncernen i hænde så tidligt,

at den også er betalt inden din fratræden. Årsagen er skat-

temæssig.

Tina Ryom


efter fyresedleN

lyNfabriKKeN erMødested

I Vestergade i Århus ligger Lynfabrikken, der både er kaffebar,

butik med salg af blandt andet keramik, tøj, glas og smykker, men

også et mødested for en gruppe af nu forhenværende medarbej-

dere i Danske Bank, som blev fyret den 5. februar.

”Vi var til møde med Danske Kreds efter fyringerne. Det var en

ordentlig forsamling, så vi, der kom fra Brabrand, stimlede sam-

men og aftalte at mødes nede på Lynfabrikken”, fortæller Anette

Overgaard, der efter ti gode år som testspecialist i Danske Bank

ikke har lyst til at slippe et godt kollegialt sammenhold.

”Det kunne være super at holde kontakten ved lige og hjælpe

hinanden med at komme ovenpå igen efter fyringen, så derfor

blev aftalen at mødes på Lynfabrikken hver mandag klokken 11 og

blive, indtil folk er gået videre til andre aktiviteter”, siger Anette

Overgaard, der har gjort flittig brug af de redskaber, hun fik fra

den coach, hun gik hos i forbindelse med den store konvertering af

den finske bank i påsken 2008.

Coachen lærte hende at håndtere den slags stresssituationer.

Når man kommer til en svær situation, nytter det ikke noget at

flygte, mener Anette Overgaard:

”Jeg mener helt klart, at man skal prøve at blive i situationen og

smage på den, for på den måde at få en bedre afslutning på det

hele”, siger hun om sine erfaringer, der kan bruges i netværks-

gruppen:

”Her kan vi hjælpe hinanden videre til den vision, at vi har en god

fremtid foran os. Det ville være fantastisk, også fordi jeg er vanvit-

tig glad for mine kollegaer, og vi har haft et rigtig godt sammen-

hold, så det er rart at mødes. Jeg får meget ud af at komme nede

på Lynfabrikken, og hver gang jeg går derfra, er jeg bekræftet i,

Det er rart at dyrke Lynfabrikken, når vi ikke længere skal møde på arbejde i Brabrand. Jeg tager min pc med ned på caféen, hvor jeg kan sidde og arbejde med ansøgninger, fortæller Anette Overgaard


Foto

: Jac

ob M

ark

g g


Rundt om bordet sidder Jørgen Møller Peder-sen, Niels-Peder Jensen, Martin Lo-rentsen og Anette Overgaard

Foto

: Jac

ob M

ark


efter fyresedleN

NetværKsforuM for fyrede

Danske Kreds har taget initiativ til at oprette et netværk for de

afskedigede medarbejdere i Danske Bank. Der er oprettet et

lukket forum på vores hjemmeside, www.danskekreds.dk. Her

kan du se kontaktoplysninger på andre afskedigede medarbej-

dere, og du har mulighed for at debattere med andre om dine

oplevelser.

Hvis du ønsker at have adgang til netværket og ønsker, at dine

kontaktoplysninger fremgår på siden, skal du sende en mail

til [email protected] om, at du ønsker at tilmelde dig

netværket.

Det er kun de afskedigede medarbejdere, der har tilmeldt

sig, der kan se andre afskedigedes kontaktoplysninger i dette

netværksforum.

at det er noget fremtidsrettet”, siger Anette Overgaard, der er

ganske tilfreds med ikke at gå i baglås, men blive handlekraftig, når

hun løber ind i en krise i sit liv.

Vi sidder ikke og rakker nedNår de mødes om mandagen i deres lille netværk, er det en kerne

på 5-6 personer, der kommer oftest. Dagsorden er frit fra leveren.

”Eneste faste er mødetidspunktet klokken 11 hver mandag, men

det er ikke noget med at melde afbud. Vi kommer, når vi kommer!

På dagsordenen er der altid et siden sidst, og er der én, der har

fået job, så fejres det”, smiler Anette Overgaard og tilføjer, at der

selvfølgelig kan komme malurt i glasset.

”Man kan blive ked af situationen. Egentlig vil vi noget andet end

at mødes på Lynfabrikken, for vi har haft nogle gode år i banken.

Selv har jeg givet mig 180 procent for den bank, så vi sidder ikke

og rakker ned på Danske Bank. Det er mere konstruktivt”, forklarer

Anette Overgaard og nævner, at de ofte taler om at komme i gang

med uddannelse. Nogle taler om at tage en projektlederuddannel-

se, og alle hjælper hinanden med at holde øje med stillingsopslag.

Lynfabrikken er et fællesskab for forskellige kreative virksom-

heder.

”Det er rart at dyrke Lynfabrikken, når vi ikke længere skal møde

på arbejde i Brabrand. Det er vigtigt, at jeg kommer væk fra min

lejlighed, så jeg tager min pc med ned på caféen, hvor der er inter-

netopkobling, så jeg kan sidde og arbejde med at skrive ansøgnin-

ger eller rette lidt på cv’et. Hele tiden holder jeg mig selv op på, at

jeg skal fremad”, slutter Anette Overgaard.

g g

”det er rart at dyrKe lyNfabriKKeN, Når vi iKKe læNgere sKal Møde på arbejde i brabraNd. det er vigtigt, at jeg KoMMer væK fra MiN lejlighed, så jeg tager MiN pc Med Ned på caféeN”


NetværKsMøder for de fyrede

5. februar 2009 er allerede gået over i nyere historie som sorte

torsdag, hvor vi tog afsked med 350 gode medarbejdere, som

blev tilovers på grund af ledelsens beslutning om reduktioner flere

steder i stabene.

Danske Kreds besluttede ret hurtigt, at de afskedigede, hvoraf

mange ikke havde fået et nyt job, skulle have en værdifuld ople-

velse, som de kunne bygge videre på.

Derfor arrangerede Danske Kreds to netværksmøder, et i Århus

og et i Høje Taastrup, hvor repræsentanter for kredsbestyrelsen,

og faglig konsulent Torben Glitzky var til stede.

Der blev givet en orientering om, hvordan man kunne komme

videre i livet, og der blev snakket på kryds og tværs og dannet

netværk. På mødet i Høje Taastrup var der også repræsentanter

fra advokatsekretæruddannelsen til stede, og der var stor inte-

resse for at høre om uddannelsen.

Men vi havde også besluttet, at der skulle være det lille ekstra.

Det fik alle i form af et indlæg fra Connie Svendsen, der er noget

så sjældent som stewardesse og foredragsholder. Hun har en smit-

tende positiv tilgang til livet. Således fortalte Connie Svendsen,

hvordan hun var kommet gennem livet i medgang og modgang.

Lige fra hun som ganske ung havde en forretning på Amager, over

Dyrehavsbakken som klovn til sit møde med Johnny Logan, der er

tidligere vinder af det Europæiske Melodi Grand Prix.

I mellemtiden var hun også guide for Spies til grisefesterne og

stewardesse. Dette var et indlevende indspark til forsamlingen,

hvor Connie Svendsen delte ud af sine erfaringer og gode råd. Hele

vejen brugte hun sit eget livsforløb til at vise, hvad positiv adfærd

kan give af reaktion hos andre mennesker.

Danske Kreds bød på ”Det lille ekstra” med Connie Svendsen ved to netværksmøder for fyrede medarbejdere øst og vest for Storebælt

Af Hans Er ik Rasmussen, kredsbestyre lsen

Foto: Jasper Carlberg


fleKs og tiMebaNK til alle

fleKsibel arbejdstid

Ved overenskomsten i 2008 fik Danske Kreds en aftale med ledel-

sen om fleksibel arbejdstid.

Protokollatet indeholder mange nye elementer omkring flek-

sibilitet, men for de fleste er det nok indførelsen af flekstid til

(næsten) alle samt den nye timebank, som har haft den største

interesse.

Lokalt skulle man mellem chef og tillidsmand indgå en aftale

omkring flekstid. Rigtig mange steder tog man opgaven seriøst og

forhandlede sig frem til en aftale, der tog højde for lokale forhold,

men som også bevarede muligheden for fleksibilitet. Desværre har

vi også oplevet HR-partnere, som udsendte en skabelon uden reel

mulighed for at flekse, og som mange steder har haft held til at få

chef og tillidsmand til at underskrive aftalen.

Mange chefer har også givet udtryk for deres modstand mod

flekstid, da de mente, at det ville være det rene ”tagselvbord”.

Nogle af modstanderne viste sig fra den kreative side. Vi har set

eksempler på afdelinger, hvor der var mødepligt til morgenmøder,

men i stedet for et ugentligt møde var der daglige møder, så alle

skulle være mødt senest kl. 8.45, selv om flekstidsaftalen gav

mulighed for at møde senere. Efterfølgende har ledelsen endog

truet med advarsler, fordi medarbejdere har tilladt sig at flekse om

morgenen. En total misforståelse af intentionerne bag den fleksible

arbejdstid.

Heldigvis er der også mange eksempler på gode og kompetente

I de fleste afdelinger har lederen og tillidsmanden indgået en aftale om fleksibel arbejdstid, så alle medarbejdere har fået flekstid og en timebank til at spare timer op til senere brug. Heldigvis er det få chefer, der totalt har misforstået intentionerne. HR Service og Danske Kreds har evalueret ordningens første år, og man er tilfreds

Af René Holm, kredsbestyre lsen

ledere, der har forstået meningen med fleksibilitet, og at medar-

bejderne kan yde en meget større arbejdsindsats, når de har det

godt i hverdagen. Hvis vi tæller sammen, er der flere gode end

dårlige historier at fortælle.

Enkelte afdelinger er ikke omfattet af flekstid, men der arbejdes

fortsat på at nedbringe dette antal. Man kan alene være undtaget,

hvis det er aftalt med Danske Kreds.

Timebanken er din egenTimebanken var et helt nyt tiltag, som skulle give den enkelte

medarbejder fleksible muligheder for, i en vis udstrækning, at

”spare op” til senere afvikling. Timebanken kan afvikles som hele

eller halve dage, sammenhængende dage, eventuelt som orlov i

op til tre måneder.

Den tekniske udvikling tog uventet lang tid, hvilket forsinkede

igangsætningen af timebanken til sidst på efteråret 2008.

Også her har der været modstand fra flere ledere, hvilket har

givet sig udtryk i selvopfundne restriktioner. For eksempel skulle

man pludselig nogle steder have afviklet alle opsparede flekstimer

i samme måned, hvilket jo ikke var hensigten med aftalen.

For at imødegå dette indgik vi en administrativ aftale med

Group HR, så den enkelte medarbejder må have 25 timer stående,

uden at ledelsen kan anmode om nedbringelse af saldoen. Med

andre ord kan man kalde de 25 timer for ”nulpunktet”.


Ifølge den tidligere overenskomst kunne man have en nega-

tiv flekssaldo på 25 timer. Da vi indgik den nye overenskomst,

ønskede ledelsen ikke at videreføre denne bestemmelse. Kort tid

efter igangsætningen var ønsket dog så massivt fra mange med-

arbejdere, at man gerne ville imødekomme ønsket alligevel, så det

blev muligt for alle at have en negativ saldo i timebanken på op til

25 timer.

I første omgang kom ændringen alene til at gælde for dem med

en flekstidsaftale, men efterfølgende er det blevet ændret til at

gælde alle, som er omfattet af timebanken.

Ud fra de tilbagemeldinger, som Danske Kreds modtager, så er

medarbejderne overvejende positive over for timebanken.

Ifølge aftalen er det den enkelte, der suverænt bestemmer, om

de ønsker timer fra timebanken til udbetaling, blot skal nærmeste

leder orienteres, når man sender anmodning igennem. Ikke desto

mindre hører Danske Kreds, at enkelte chefer hævder, at der ikke

må udbetales timer. Det er et brud med aftalen i VOK’en.

Status på ordningenDen 6. maj 2009 havde vi en evaluering af hele protokollatet med

HR Service. I det store og hele var vi enige omkring problemerne.

Men vi konstaterede også, at der trods alt er tilfredshed med

ordningen.

Foreløbig har ingen medarbejdere indgået aftale om at spare

timer op til en senere orlov, men enkelte har mere end 500 timer

stående, hvilket jo er noget over de maksimale 300 timer. Alle

med mere end 300 timer bliver kontaktet af deres leder for at

aftale en afvikling/udbetaling. De få medarbejdere, der har en

negativ saldo på mere end 25 timer, vil ligeledes blive kontaktet.

34 medarbejdere har søgt om at gå op i tid. Alle har fået ja.

Ingen medarbejdere har søgt nedsat tid ifølge protokollatet, men

der er flere, som har indgået aftale om for eksempel børne-/ eller

seniordeltid.

I forbindelse med at der er tillæg på merarbejde, der udføres

uden for tidsrummet klokken 8.00-18.00, kan der være lidt tvivl

om, hvornår man får tillæg. Hvis man eksempelvis vælger at tage

hjem og hente børn klokken 16.00 og så logger sig på hjemmefra

igen efter klokken 18.00, er man så berettiget til tillæg? Svaret

er, at man bør registrere timerne, som om man havde arbejdet

uafbrudt, så de to første timer vil fortsat være i forholdet 1:1.

Der er i øvrigt enighed om, at hverken ledelsen eller medarbej-

derne må spekulere i, hvornår merarbejdet udføres, for derved

enten at undgå at betale tillæg, henholdsvis for at opnå betaling af

tillæg.

Foto: Lars Bahl


iNterNatioNalt

foKus på eKstraløNKroNer

Da Danske Kreds i 2007 tog hul på forhandlingerne om den nye

lønmodel, var det med frisk inspiration fra vores norske kollegaer

i Fokus Bank i baghovedet. Og det var inspiration, der førte til et

konkret resultat nemlig at vi fik sat fokus på de medarbejdere, som

over en årrække ikke opnår del i de ekstra lønkroner, som hvert år

er til disposition for forhøjelser af det individuelle tillæg.

Den oplevelse med international idéudveksling eller søgning

efter best practice som vores arbejdsgiver kalder det er et godt

eksempel på, hvad vores internationale samarbejde skal bruges til.

Derfor har Danske Unions besluttet at skabe et samlet overblik

over, hvordan dine kollegaers løn i andre lande er skruet sammen.

Der kan være store forskelle, selvom vi arbejder i samme koncern,

ligesom holdningerne til, hvordan en løn bør være sammensat, helt

sikkert er forskellige.

Bonus til bedre tiderHvor meget udgøres af grundløn, og hvor meget af personlige

eller jobrelaterede tillæg? Betyder anciennitet eller uddannelse no-

get for lønnen, eller er det udelukkende jobbets karakter? Og hvad

mener de forskellige nationale og lokale fagforeninger og deres

medlemmer om det?

Det er noget af det, vi ønsker at opnå viden om, fordi det kan

give inspiration, og fordi det er væsentligt at kende til hinandens

systemer og holdninger. Og så er det rigtig god viden at have, når

de lokale HR-chefer begynder at diske op med argumenter som:

”I Norge er medarbejderne meget tilfredse med ….”, eller ”I Finland

har brugen af individuelle tillæg vist sig at skabe øget medarbej-

derglæde”.

Vi har også spottet, at det i Danmark uddøde begreb over-

skudsdeling stadig forekommer andre steder. Det er interessant

ikke mindst i betragtning af, at Danske Unions har accept fra

koncernen om at diskutere bonus, som vi ser som en krydsning af

individuelle tillæg og overskudsdeling. Bonus er ganske vist ikke

den store artikel i øjeblikket til almindelige medarbejdere, men vi

skal være klædt på til bedre tider efter finanskrisen.

Det var norsk inspiration fra Fokus Bank, der skærpede Danske Kreds’ fokus på de medarbejdere, der i flere år ikke har oplevet en stigning i det individuelle tillæg. Netop idéudveksling og forsøg på at finde best practice er væsentlige formål med det internationale fagforeningssamarbejde

Af Carsten E i ler tsen, kredsbestyre lsen


KuN frivillige tilbudgælder

Måske gik du for et år siden og overvejede at stoppe i Danske

Bank, måske havde du planer om at gå på pension eller efterløn,

måske ville du prøve andre udfordringer, eller måske var der helt

andre årsager. Og det er dit valg. Har du besluttet dig til at stoppe

på en given dato, så meddeler du koncernen din beslutning i god

tid. Måske laver I en fratrædelsesordning, eller også er der tale om

en normal opsigelse fra din side.

Finanskrisen har dog haft mange ubehagelige effekter, som kan

have betydning for dine planer om at stoppe. Måske er din frivær-

di og/eller pensionsformue faldet. Måske er udbuddet af andre

job mindre. Og her er det vigtigt at understrege, at en aftale om

fratrædelse først er en aftale, når den er indgået på skrift. Har du

blot nævnt, at du overvejer at gå på pension, betyder det altså på

ingen måde, at der er indgået en aftale om fratrædelse.

Opfordringer fra ledelsenEn ting er medarbejderens eget ønske om at fratræde. Noget helt

andet er, hvis din leder opfordrer dig til at stoppe med at arbejde.

Så gælder der klare regler:

Du skal tilbydes, at din tillidsmand deltager ved samtalen•

Du skal have et tilbud om fratrædelse•

Du bør vente med at underskrive et tilbud, før Danske Kreds •

har haft mulighed for at se det igennem

Danske Kreds ønsker, at alle tilbud om fratrædelse skal være frivil-

lige. Samtidig skal alle medarbejdere have mulighed for at søge en

fratrædelse, hvis det er det, man ønsker. Vi ser også meget gerne,

at du tilbydes både kompetenceudvikling og kursus i at søge andre

job, hvis du skal videre i arbejdslivet.

Vi ønsker ikke at blande os i bankens drift. Til gengæld blander

vi os bestemt i, hvordan medarbejdere behandles, når de bliver til-

overs. Det skal nemlig foregå ordentligt og med respekt for både

det menneske, der skal forlade arbejdspladsen, og for den indsats,

vedkommende har leveret gennem en årrække. Heldigvis stemmer

vores ønske rigtig godt overens med Danske Bank-koncernens

kerneværdi om ordentlighed.

fratrædelse

I disse finanskrisetider oplever vi jævnligt, at der opstår dilemmaer, når koncernens ønsker om medarbejdernes fratræden ikke harmonerer med medarbejdernes egne ønsker

Af Carsten E i ler tsen, kredsbestyre lsen

Foto

: Scan

pix


MedleMsMøder i efteråret

forMaNdsKabet og sexolog joaN ørtiNg KoMMer ud til 12 MedleMsMøder. sæt Kryds i KaleNdereN

DATO

21. september 2009

22. september 2009

23. september 2009

28. september 2009

29. september 2009

19. oktober 2009

26. oktober 2009

4. november 2009

2. november 2009

9. november 2009

24. november 2009

??

STED

Aalborg

Aarhus

Esbjerg

København

Vejle

Slagelse

Hillerød

Herning

Taastrup

København

Odense

Bornholm i samarbejde

med Kreds Øst

Danske Kreds har planlagt medlemsmøder i efteråret 2009. Formandskabet vil

sammen med kredsbestyrelsen komme ud til disse medlemsmøder. Vi har aftalt

med sexolog Joan Ørting – kendt fra tv – at hun kommer med et indlæg om

”Energi på jobbet – glæde i hjemmet”.

Hold øje med hjemmesiden for tilmelding. Hvis du allerede nu tilmelder dig ny-

heder på hjemmesiden under fanebladet ”Nyheder”, vil du få en mail, hver gang

der bliver lagt nyheder på vores hjemmeside.


Velkommen i FinansForbundet!- en moderne FagForening For it-medarbejdere i den Finansielle sektor

Vi sikrer dig god løn og ordentlige arbejds- vilkår!Vi har en god dialog med sektorens arbejds-givere, og vi forhandler altid en rigtig god overenskomst igennem. som medlem af Fi-nansforbundet bliver du helt grundlæggende behandlet ordentligt af din arbejdsgiver.

Vi giver dig indflydelse på din hverdag!i finansielle virksomheder er det Finansfor-bundet, der forhandler aftaler om løn og arbejdsvilkår med Fa, og vi har tillidsfolk placeret lokalt, der altid er parat til at hjælpe. som medlem hos os får du indflydelse på de afgørende elementer i din arbejdssituation.

Vi slipper ikke vores medlemmer!Vi arbejder benhårdt, når der fyres eller outsources medlemmer – vi har eksempelvis hjulpet rigtig mange videre hurtigt her under

finanskrisen. som medlem hos os, får du hjælp og service, når du har mest brug for det.

Vi arbejder for en bedre verden!Hos Finansforbundet arbejder vi bl.a. for Csr, work-life balance, grøn it og for internatio-nalt sammenhold. som medlem hos os, er du med til at gøre en forskel.

Vi har tilbud, der matcher forskellige livsfaser!Finansforbundet arbejder for fællesskab og tryghed - men vi kombinerer det med fleksi-bilitet og valgfrihed. som medlem hos os får du service og tilbud, der matcher skiftende livsfaser og livssituationer.

Vi kender både it-folkenes hverdag og den finansielle sektors udvikling!Finansforbundets it-klub har direkte kontakt og føling med it-medarbejderne i sektoren.

som medlem hos os får du både it & finans indsigt på højt niveau. bl.a. via vores prisbe-lønnede månedsblad Finans.

Vi giver value for money! det koster 225 kr. om måneden at være medlem af Finansforbundet – det er et af de landets laveste kontingenter. kontingentet er fradragsberettiget, og du kan snildt tjene dit kontingent hjem igen, hvis du benytter dig af vores særdeles fordelagtige tilbud på bl.a. forsikringer. Vi samarbejder desuden tæt med arbejdsløs-hedskassen FtF-a, og også a-kassekontingen-tet hører til blandt landes laveste.

Du kan læse meget mere om Finansforbun-det på www.finansforbundet.dk.

en moderne bank er i dag en højteknologisk it-virksomhed, og den finansielle sektor bliver i stigende grad båret af nogle af landets bedste it-medarbejdere.

det mærker vi også i Finansforbundet – hvor vi siden 2001 har oplevet en stigning på over 50 % i antallet af it-medarbejdere blandt vores mange tilfredse medlemmer.


BANKsoMMersider

Vi fulgtes ad, min moster og jeg, op til hovedgaden,

mens min mormor sov til middag. Det var sommer,

jeg skulle hæve en check, og hun gik med. Hun havde

kroget sin arm under min, og jeg var ikke vant til at gå

sådan med nogen, men jeg kunne godt lide det, selvom jeg var lidt

øm, og selvom det ikke var helt nemt at gå i takt, og når vi gik i

utakt, fik jeg lyst til at vriste mig fri.

På vejen pegede hun på et gavlvindue i en villa. "Deroppe",

sagde hun teatralsk, "havde min forlovede og jeg lagt billet ind på

en lejlighed".

Jeg så forbavset derop. "Har du været forlovet?", sagde jeg, og

hun smilede hemmelighedsfuldt et øjeblik. "Gud være lovet, det

ikke holdt", sagde hun. "Så havde jeg måske boet her endnu, hvem

ved?", og hun så op mod vinduet, hvor muligvis ingen boede nu.

Ruden var mørk og blank, der var ingen tegn på liv.

Hun gik med helt ind i banken og snakkede med mig, mens jeg

stod i kø. Da jeg bad om kontanter for checken, stod hun skråt bag

mig og holdt sig tilbage. Alligevel holdt jeg vejret og håbede, hun

ville være tavs, da jeg så de seks tusindkronesedler ligge foran mig

på skranken.

Jeg samlede dem sammen, sagde tak, puttede dem i tegne-

bogen og vendte mig for at gå ud. Vi så ikke på hinanden og gik

i tavshed ned ad gaden, helt hen til kirkepladsen, før hun sagde

noget. "Gav han dig sekstusind?", sagde hun.

"Ja", sagde jeg.

"Men var checken ikke på fem?"

"Jo".

Vi gik lidt videre.

"Jeg får jo meget bedre råd til kameraet nu", sagde jeg.

"Og så kan du alligevel købe vidvinklen", sagde hun.

Solen skinnede. Kastanjetræerne på pladsen havde udsprungne lys.

Kameraet var lagt til side til mig, det var det første rigtige

kamera, jeg havde ejet. Min moster havde forstand på den slags,

Novel le af for fatter P ia Juu l


hun havde hjulpet mig med at finde ud af,

hvilket et jeg skulle have.

"Det er bare det", sagde hun, da vi kom ud

af fotoforretningen. "Jeg ved, fra dengang

din mor arbejdede i en bank, hvor forfærde-

ligt det var, når kassen ikke stemte".

"Jeg ved det godt", sagde jeg.

"Vi siger det ikke til mormor", sagde

hun.

"Heller ikke til mor", sagde jeg. Vi

grinede. Jeg tog mig til siden. Hun

sendte mig et blik.

Mormor gik og stillede kop-

per på havebordet under den

lilla syren. Vi kunne se, hvor

langsomt hun bevægede sig

omkring, men kopperne var de

samme, dugen og bordet var

som altid. Græsset var højt. "Så

ligger der nok sne, når vi ser dig igen",

sagde min moster. Vi stod i indkørslen og

vinkede ind i haven. Mormor satte en hånd over øjnene.

Kameraet hang på min skulder og tyngede uvant. Det

havde split screen. Jeg fandt min mormor i søgeren, trak

hende tættere på. Hvor var hendes hår tyndt, jeg kunne se

hovedbunden lyse gennem permanenten, da hun vendte

sig om. Klik. Hvilken vidunderlig lyd. Sådan skulle jeg nu

have min mormor med mig.

"Tager du kaffebakken med ud?", kaldte hun, da jeg gik

ind ad havedøren.

Stuen lå i halvmørke. Der stod radiogrammofonen, et

helt møbel. Lang lukketid, stille skarpt, klik. Billederne

af mig og min mor og min moster i rammer på

g g


reolen. Klik. Fotoalbummene med frynser, de lå på en hylde under

sofabordet. Klik. Jeg skulle ud på min første lange rejse om to

dage, og jeg var her for at sige farvel. Jeg kom hjem igen til jul.

Men hvordan så verden ud til den tid. Køkkenet. Det lille bord, vi

altid spiste ved. Klik. Skabet med marmeladekrukkerne. Klik. Span-

den med Tupperware. Køkkenbakken. Klik.

Jeg gik ind i soveværelset, der var altid så koldt. Min morfars

seng var fjernet, hendes seng stod langs væggen og så ensom ud.

Hvis nu hun døde, mens jeg var væk. Klik. Skabene, jeg åbnede

lågerne og så på de hvide stabler, viskestykker, duge, morfars

undertøj, jeg tog en undertrøje ud. Den ville jeg have. Jeg gik ud

i køkkenet efter bakken. Der stod kaffekanden, kagerne og tre

lyseblå servietter. Når vi var ved stranden, da jeg var barn, kom

min mormor gående med kaffen op over klitten. Hun havde det

hele i en kurv, og hun havde en stor stråhat på hovedet. Hvor var

den nu?

"Jeg lod den ligge i sommerhuset, da jeg solgte det", sagde hun.

"Åh nej”, sagde min moster og skænkede kaffen. ”Har du ondt?”,

sagde hun, da jeg satte mig ned. Jeg drak af min kaffe. ”Jeg ville

godt have haft den stråhat”, sagde jeg, ”eller bare have fotografe-

ret den”.

”Jeg tror da, jeg har et billede af den et sted”, sagde min mor-

mor. ”Men så sidder den nok på hovedet af mig”.

Vi lo. Min moster så på mig. ”Har du ondt, når du griner?”, sagde

hun.

”Det er bare – ” sagde jeg.

Vi drak kaffen. Syrenerne duftede. Ville jeg komme til at sidde

her igen til næste sommer?

”Jeg synes, det er meget fint af Mikkel, at han lader dig rejse

væk så længe”, sagde min mormor.

Min moster rettede sig straks op. ”De er da hverken gift eller

forlovet – eller – han ejer hende da ikke!”

”Nej, men ... du ved da godt, hvad jeg mener. Det er ikke alle

forhold, der kan holde til sådan en lang adskillelse!”

”Vi ved jo heller ikke endnu, om det holder”, sagde jeg og nip-

pede til kaffen.

Vi skulle sove på min mors gamle værelse. Der stod to enkelt-

senge, der var køligt, og der lugtede hengemt, men der var lagt

rent på, hvidt sengelinned med mellemværk. Vi børstede tænder

ved vaskekummen i hjørnet. Der var en rød stribe under vandha-

nen. Vi skyllede og spyttede.

Jeg tog tøjet af henne i hjørnet, hvor det var halvmørkt. De to

sengelamper var tændt, min moster missede lidt med øjnene mod

mig. ”Nej, hvad har du gjort ved dig selv?”, sagde hun. Jeg skyndte

mig at trække natkjolen ned over hovedet, men jeg var nødt til at

gøre det forsigtigt.

”Det er bare – ”, sagde jeg.

”Er du faldet?”, sagde hun.

Jeg satte mig på sengekanten og svingede langsomt benene

op. Dynen var kold, jeg krøb forsigtigt sammen. Hun slukkede sin

lampe. ”Hvordan skete det?”, sagde hun.

”Åh, det var bare – ”, sagde jeg. ”Mikkel kom bare til det. Jeg

tror ikke, han mente noget med det, eller, han ville helt sikkert ikke

have gjort det, hvis han vidste, jeg ville slå mig sådan. Han blev så

vred en aften, over det med at jeg rejser, han skubbede mig bare,

men så væltede jeg over i et bord. Jeg var på skadestuen. Det var

et ribben. Og så de blå mærker”. Jeg tav. Hvorfor sagde hun ikke

noget? Hun trak vejret roligt. Jeg drejede hovedet. Hun sov.

”Men nu rejser jeg i hvert fald”, sagde jeg.

g g

oM forfattereNPia Juul er forfatter og debuterede i 1985. Hun har op-

nået stor anerkendelse som novelleforfatter blandt andet

med samlingen ’Dengang med hunden’ og har netop ud-

givet romanen ’Mordet på Halland’. Pia Juul har modtaget

en lang række litterære priser.


spørgehjørNet

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere sidder klar ved tastaturet.

ferie og deltid

særlig feriegodtgørelse

Jeg har lige modtaget min lønseddel for maj måned samt en særlig

feriegodtgørelse. Hvordan beregnes den særlige feriegodtgørelse?

Svar

Hvordan den særlige feriegodtgørelse beregnes, finder du i over-

enskomstens § 15 stk. 5.

Når den særlige feriegodtgørelse i 2009 er lidt større end i 2008,

selv når bortses fra lønstigningen i perioden, skyldes det, at den

Vi er to kollegaer, der har valgt at gå på seniordeltid med virkning

fra 1. januar 2009.

Min kollega har valgt at arbejde 32 timer om ugen, således at han

arbejder 1 time mindre alle ugens dage.

Jeg har derimod valgt at gå ned på 30 timer om ugen, således at

jeg holder helt fri hver onsdag.

I forbindelse med ferieplanlægning i 2009 har vores chef fortalt

os, at min kollega fortsat har ret til at holde 25 arbejdsdages ferie

i henhold til ferieloven, mens jeg kun kan afholde 20 feriedage i

henhold til ferieloven.

Jeg tror at chefen tager fejl for jeg har jo også arbejdet på fuld

tid i hele 2008 og mener dermed at have optjent ret til 25 arbejds-

dages ferie.

Senior

Svar

Kære senior

Det er din chef, der har ret.

Hvis du er ansat på deltid med 5 arbejdsdage pr. uge gælder

samme regler som for fuldtidsansatte.

Er du derimod ansat på deltid med arbejdsfrie dage, afholder du

ferie forholdsmæssigt.

Deltid

Arbejder du på deltid 5 dage om ugen, følger du de samme regler

for ferie som ansatte på fuldtid.

Arbejder du ikke hver dag, har du kun ret til et forholdsmæs-

sigt antal feriedage i forhold til en ansat på fuld tid, der har 260

arbejdsdage om året.

Uanset om du har ret til 25 feriedage eller mindre, så vil løn-

systemet vise, at du har optjent 25 feriedage. Når du indberetter

ferie skal du derfor også indberette feriedage, der bliver holdt i

friperioderne.

Eksempel

En medarbejder på deltid, der arbejder 4 dage om ugen, har reelt

kun optjent 20 feriedage, men har fået tildelt 25 feriedage.

Når medarbejderen holder ferie, skal der for hver 4 dages holdt

ferie, indberettes en ekstra feriedag for en arbejdsfridag.

Hvis en medarbejder arbejder på deltid, 4 dage om ugen i optje-

ningsåret, men er gået op på fuld tid når ferien skal afholdes, så

har han/hun ferie i 25 dage.

særlige feriegodtgørelse blev forhøjet med 0,25 procent som et

resultat af overenskomstfornyelsen i 2008.

Koncernen betaler således et særligt ferietillæg på 3,50 procent,

hvilket er 2,50 procent mere end det særlige ferietillæg, som

ferieloven bestemmer, at arbejdsgivere skal betale. Tillægget bliver

beregnet af bruttolønnen i optjeningsåret, reduceret med udbetalt

særligt ferietillæg og bliver udbetalt senest den 1. maj.


løsNiNg på Krydsord

Navn:

Afd. Reg. nr.:

Postadresse:

CPR-nr.:

1 6

9 3

8

1 4 8

9 1 4 7

7 5 3 2 9

7 5 2

2 6 9

6 1

VinD BiOgrAFBillETTEr Og pOpcOrn!

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og

deltag i lodtrækningen om 2 x 2 biografbilletter med

popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds,

Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuver-

ten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest

7. august 2009.

Vinderne får direkte besked, og navnene oplyses i næ-

ste kredsblad.

geNerelt

Du har ret til ferie i henhold til reglerne i ferieloven og over-

enskomsten.

Der skelnes mellem 2 begreber:

1. Optjeningsåret - er fra den 1. januar - 31. december og

giver ret til ferie i det følgende ferieår.

2. ferieåret er fra den 1. maj til den 30. april efter optje-

ningsåret.

Du optjener 2,08 feriedag pr.måned. Har du været ansat

hele året, har du optjent 25 arbejdsdages ferie.

afholdelse af ferie

Du har ret til 25 arbejdsdages ferie i et ferieår.

De 15 dage er hovedferien, som du har ret til at holde i sammen-

hæng fra den 1. maj til 30. september.

Du har pligt til at holde hovedferie i minimum 10 sammenhæn-

gende arbejdsdage.

De sidste 10 dage er restferien, som normalt holdes i perioden 1.

oktober til 30. april. Du har ret til at holde minimum 5 arbejdsdage

i sammenhæng.

Du kan efter aftale med din leder aftale andre opdelinger af

ferien.

Arbejdsgiver og medarbejder har pligt til at overholde ferielo-

vens bestemmelser.


Krydsord

SÆTTEFAST

PUKLET COWBOY-STOF

ÆRESORD STYREET LAND

FØR W ARRIG LAVE VERS KÆR-TEGNE

STÅR PÅFRANSK

BILUKLARE KASTE LÆNGST

UDE

KRISTENBØN

HADEFØLE-TRÅD

FRØSNED

SNORPIZZA-KRYD-DERI

DYT

NYDELIG

BARBIESVEN

ÆGTE-MÆNDKAJER

PYTTER

PÆNE

FISKE-FLOKKE

FOR-SØRGER

FLINK

FEMTEBOGSTAV

FOR-NØJERSÆRE

BLODÅRE

STUMT

SVERIGETIDS-

MÅLEREN

UJÆVNPENGE-GAVEN

BLUNDE

TELEFON-LYD

VÆLGE

BAGPAPE-GØJERUTE

MYRE-BOER

MØBELI LIVE

INDGANGEN

UDDANNER

SURRELI-GIØSSANG

ELEKTRI-CITET

RØDGUL

MØDESTÅBE

SPIDSEPLANTE-

DELE

HUNDE-FOD

100 CM

FERIEØMOLE-KYLE-DELE

GIVE DIE

ROMER-TAL 5

HØSTRED-SKABET

OLYM-PISKELEGE

SMYKKE-STEN

HUNDE-LYD

LOVLIGEBJERG-STRØM

BÆLTERSPINDE-

RED-SKABETTILTALE

OLSEN-BANDE-LEDER

ANGIVEFØRST I

NAT

BUKSUPER-MANSLOGO

SAND-BAN-

KERNEDIGTENE

1

2

3

4

5

6

8

7

Vinderne fra kredsbladet april 2009, sudoku vindere:

Vivi Keller Ettrup, Hvidovre

Verner Jensen, Skive

Vinderne fra kredsbladet april 2009, krydsordsvindere:

Grethe Aggergaard, Herlev

Vivi Karberg, Næstved

hit Med dit bedste soMMerferiebilledeSend os dit bedste sommerferiebillede, og du er med i konkurrencen om

tre gode præmier.

Send dit sommerferiebillede til: [email protected], skriv ”sommerferiebil-

lede” i emnefeltet. Sammen med billedet vil vi gerne have et par linjer om,

hvor billedet er taget, samt en lille historie til billedet.

Husk at skrive din e-mail og telefonnummer.

medlemsblad for danske kreds nr. 2/2009

Documents