medlemsblad for danske kreds nr. 4/2011

Facebook/2 overenskomst/4 realkredit danmark/6 medlemsmø-de/8 arbejdsliv/10 Fagligt og privat/12 politisk kommentar/14 ny Formand/16 medlemskab/17 glædelig jul/18 ny i bestyrelsen/ 19 spørgehjørnet/20 krydsord & sudoku/22 leder/24

m e dl e m s bl a d F or da n sk e k r e d s / e n v i r k s om h e d sk r e d s i F i n a n s F or bu n det / dec e m be r 2 011

2 / danske kreds / december 2011

Facebook

”Uanset vi har 9000 fans på Facebook, så er det stadig en lille del af Danske Banks kundemasse, men der er ingen tvivl om, at flere og flere kunder foretrækker at bruge de sociale medier, når de skal i dialog med banken”, siger 33-årige Thomas Heilskov, chef for Group Online Communications i Danske Bank, der er alt andet end en klassisk bankchef. Hans form er åben og direkte, og det er, hvad Danske Bank har brug for – på Facebook.

Thomas Heilskov ser det som en vigtig udfordring at få udbredt i banken, at sociale medier kan skabe værdi for Danske Bank. Det

9000 Fans går ikke galt

Danske Bank er også på Facebook med egen side, hvorfra banken kan være i tæt dialog med især unge kunder. Under ledelse af Thomas Heilskov får kunderne en anden form for kommunikation fra banken

Af journal ist Carsten Rasmussen

gælder også internt, hvor sociale medier kan styrke den interne kommunikation i virksomheden.

Så sociale medier er mere end Facebook. Danske Bank begyndte at arbejde med sociale medier under den finanskrise, som gav banken alvorlige ridser i lakken. Det skete i 2008 gennem kam-pagnen ”Din mening”, der opfordrede folk til at sige deres mening om banken på en særlig blog på hjemmesiden.

”For mig er det først og fremmest et værktøj til at gå i dialog med kunderne. Rigtig mange gik ind på vores hjemmeside og gav

Foto: Jasper Carlberg

Danske kreDs / December 2011 / 3

deres mening til kende. Det var der rigtig mange, der gjorde i 2008”, understreger Thomas, og det var første gang, hvor banken tog de nye medier i brug til at komme i dialog med kunder.

”Det var en udfordring, som vi lærte enormt meget af, og herefter blev det besluttet, at banken skulle bruge internettet og sociale medier til at fortsætte dialogen med kunderne”, forklarer Thomas, der fulgte op med at lave en plan og generel strategi for arbejdet med de nye sociale medier. Målsætningen er, at Danske Bank skal bruge sin ekspertise til at komme i dialog og give kun-derne den bedste service.

Ingen fornærmelserNu er Danske Bank meget omtalt, så den lille medarbejderstab har travlt. Sammen med sine tre medarbejdere holder Thomas hver dag øje med, hvornår banken nævnes på Facebook, Twitter og på private blogs.

”I starten diskuterede vi, om det nu blev for meget Big Brother, når vi gik ind, hver gang nogle skrev noget forkert om Danske Bank. Men jeg har aldrig oplevet nogen kunde blive fornærmet. Tværtimod er kunden glad for at blive taget alvorligt”, understre-ger Thomas.

Det er godt et halvt år, siden Thomas blev sat i spidsen for Online Communications, der netop var rykket ind på Facebook med siden ”Mind your money”, hvor unge kan henvende sig og få hjælp til deres privatøkonomi.

Hver gang en virksomhed bevæger sig ind på nye markeder som Facebook, er spørgsmålet, hvor langt man kan gå. Spørgsmå-let er imidlertid overhalet af det faktum, at Facebook allerede er blevet en slags standard for socialt liv på nettet. Her er de mange. Således er det for mange blevet en gældende social norm at have en Facebook-profil. Ifølge Thomas Heilskov, der også er ekstern lektor i Digital Kommunikation på CBS, er det afgørende, at alle er på det rene med, at Facebook netop ikke er nogen privatsfære, fordi det hele er offentligt.

”Vi lægger os selv ud og åbner os som bank. For fem år siden havde man en hjemmeside, hvor man forventede, at kunderne kom hen til én. Nu handler det meget om at møde kunderne, hvor de er. Faktisk er der en generation af kunder, som aldrig har ople-vet en verden før internettet. De er vant til at være på Facebook eller Twitter. Her snakker de med venner og deler information,

og forventer også at kunne komme i dialog med virksomheder de samme steder”, siger Thomas.

PersonligtDet hele udspiller sig i et rum, hvor de hensyn, vi normalt forbinder med det private rum, er ophævet. Det er også noget specielt for de fire medarbejdere i online kommunikation, fordi man bruger sig selv så synligt.

”Det er en præmis, at vi er personlige, og at man derfor skal bruge sig selv. Det er klart noget, man skal vænne sig til. Man skal bruge sig selv, fordi kunden forventer det, men det er om at finde balancen - det skal man lære”, siger Thomas og tilføjer, at der er lang vej igen, og man er i en pionértid.

I øvrigt har afdelingen og banken lavet en guideline til medar-bejderne for, hvad den enkelte skal passe på, hvis man er ven-ner med sine kunder på Facebook. Der er mere end to millioner Facebook-brugere i Danmark. Selvom man taler til sine venner i et lukket forum på Facebook, kan indholdet hurtigt blive offentligt tilgængeligt.

Forslag fra brugerneEn anden fascinerende side ved at bruge Facebook er, at en virksomhed kan lære enormt meget af at indgå i denne dialog. For eksempel kørte Danske Bank senest en Facebook-kampagne ”Danske Idébank”, hvor brugerne kom med forslag til, hvordan mobilbanken kan forbedres.

”Vi inviterede dem ind og prøve at drive en mobilbank. Det er meget overraskende, hvor mange kunder, der har lyst til at gøre det, så de på den måde kom med input til de medarbejdere i ban-ken, der sidder og udvikler produkterne.”

Tilsvarende med bankens nye iPad-applikation, blev kunderne inviteret ind til en diskussion om, hvad man skal kunne.

”Kunderne kunne jo diskutere med hinanden. Det har været en fantastisk læreproces, hvor man har haft denne åbning til kun-derne. Mere end 4000 har stemt”, slutter Thomas, der sammen med sin afdeling har travlt med at finde ud af, hvordan Danske Bank kan være endnu mere til stede på internettet.

guide til aktive på sociale medier

Danske Bank bakker op om brugen af sociale medier. Men husk,

du kommunikerer altid som privatperson. Deltager du i en online-

debat om emner, der vedrører den finansielle sektor, skal du

derfor understrege, at det er din egen personlige holdning.

Tavshedspligt. En grundlæggende regel er, at du skal overholde

din tavshedspligt og Danske banks princip om åbenhed inden for

de grænser, som lovgivningen, kundeforhold og forretningsmæs-

sige – herunder konkurrencemæssige – forhold sætter.

Privatliv. Værn om din integritet og dit privatliv – også selv om

folk godt kan lide at kende personen bag ved det, de læser. Husk,

at Googles hukommelse er evig.

Respekt. Vær loyal over for din arbejdsplads, dine kolleger, kun-

der, samarbejdspartnere, leverandører og konkurrenter. Lad være

med at kritisere eller komme med nedsættende kommentarer.

Kilde: Online Communications


Fem skarpe til steen lund olsen:

Steen Lund Olsen er formand for Danske Kreds og sidder med i forhandlingsudvalget, som skal forhandle en ny overenskomst på plads. Steen Lund Olsen er derfor med under hele forløbet med at skabe en ny overenskomst – lige fra medlemmerne afgiver deres krav, til den færdige overenskomst ligger klar til afstemning. Vi har bedt ham svare på nogle spørgsmål til denne overenskomstfor-handling.

Hvad handler medlemmernes krav typisk om?Medlemmerne stiller ofte mange forskellige krav, men de mest almindelige handler om løn, pension og feriepenge. Men også krav som øget frihed og fleksibilitet er kommet til at fylde meget.

overenskomst

Fra ønske til overenskomstForhandlingerne om den nye overenskomst blev skudt i gang i november og forven-tes færdige til foråret. Men hvordan foregår overenskomstforhandlingerne, og hvor-for kommer nogle medlemmers krav videre til overenskomsten, mens andre ikke gør? Det kan du læse mere om i denne artikel.

Af Thi lde Lejre, kommunikat ionskonsulent

Foruden de typiske krav, hvilke andre krav har medlemmerne stillet?Nogle medlemmer ønsker at få betalt deres frokost, så den hører med i arbejdstiden. Andre stiller krav om bedsteforældredage, så de har mulighed for at holde fri, når deres børnebørn er syge. Der-udover vil nogle gerne have betalt motion og massage i arbejdsti-den. Og så er der nogle af medlemmerne, som ønsker at have fri på kæledyrets første sygedag eller sukkerafvænning på lige fod med rygekurser.

Hvorfor kan nogle medarbejdere ikke finde deres krav i overenskomsten, mens andre medlemmers krav er kommet med?Det skyldes dels, at nogle er krav er nemmere at tage med til forhandlingen end andre. Hvis medlemmerne har nogle gode krav, som ikke koster noget, eller er billige at realisere, så er der større sandsynlighed for, at de kommer med i en overenskomst, end hvis kravene er dyre at realisere. Eksempelvis er et krav om, at alle medarbejdere i koncernen skal have betalt deres frokost simpelt-hen for dyrt til, at det kan realiseres i den kommende overens-komst.

1. Gennem medlemsundersøgelsen får medlemmerne mulighed for at tilkendegive deres mening om for eksempel deres løn, stressniveau eller fleksibilitet. Tillidsmæn-dene varsler herefter deres kolleger om, at overenskomstforhandlingerne nærmer sig, og medlemmerne afgiver deres krav, som bliver samlet sammen og afleveret til deres tillidsmand. Danske Kreds kigger både på de afleverede krav og på med-lemsundersøgelsen, når der skal forhandles overenskomst.

2. Kravene indsamles af Danske Kreds’ bestyrelse, som behandler og godkender kravene i samarbejde med områdetil-lidsmændene ved en aftalekonference. Her bliver medlemmernes baggrund og argumentation for kravene diskuteret. Kravene bliver taget med til et møde med koncernen, hvor Danske Kreds og Danske Bank-koncernen udveksler deres krav.

overenskomstens Forløb

Danske kreDs / December 2011 / 5

Hvad vil Danske Kreds gerne opnå med denne overenskomst?Vi lytter selvfølgelig til medlemmerne, men vi kan ikke komme med hvad som helst til forhandlingerne. Vi kan desværre ikke love, at vores medlemmer bliver rigere, men vi kan arbejde for, at deres løn ikke forringes. Danske Kreds’ krav til Virksomhedsoverenskom-sten (VOK) har fokus på at forbedre den nuværende lønmodel, arbejdstiden og uddannelse. Der er især to vigtige emner for os til denne overenskomst: Vi ønsker at bevare fleksibiliteten, og vi vil også gerne gøre den bedre. Nogle steder bruger vi ikke fleksibili-teten, der er de ansatte stadig bundet til at arbejde fra 8-16 hver dag. Det vil vi gerne gøre bedre. Desuden synes vi, det er vigtigt at bruge tid på uddannelse. Alle medarbejdere skal vedligeholde og bygge videre på deres kompetencer for at kunne følge med udviklingen i deres nuværende og fremtidige job.

Hvad er anderledes denne gang, i forhold til da I forhandlede overenskomsten for 2008?Verden så anderledes ud i 2008, end den gør nu. Selvom man var begyndt at se de dårligere tider i øjnene i 2008, så har økono-

mien det værre nu end dengang. Det er et pres, for man vil gerne bevare arbejdspladser, og alle vil samtidig gerne have noget ud af overenskomsten. Det vil vi selvfølgelig også, men det bliver sand-synligvis nogle hårde overenskomstforhandlinger. Dermed ikke sagt, at vi bare giver op i forhold til overenskomsten. Det gør vi bestemt ikke, men vi er nødt til at tænke mere kreativt og få for-bedret overenskomsten på nogle punkter, der måske ikke koster så meget. Men vi kan også se, at mange medlemmer har forståelse for, at økonomien ser anderledes ud nu, end den gjorde i 2008. De stiller mindre krav end tidligere.

En anden forskel fra sidste overenskomstforhandling til den nuværende er, at de kommende overenskomstforhandlinger i højere grad end tidligere vil være bundet op på forhandlingsresul-taterne i Finansforbundet, og derfor må Danske Kreds hele tiden være opdateret på de centrale forhandlinger gennem kredsens tre hovedbestyrelsesmedlemmer i Finansforbundet. Det sikrer os de bedste resultater i overenskomstforhandlingen.

3. Forhandlingerne mellem koncernen og Danske Kreds går i gang. Danske Kreds nedsætter i samarbejde med koncernen nogle arbejdsgrupper, som skal gå dybere ind i indholdet af de enkelte krav og regne på omkostningerne ved dem. Gruppernes anbefalinger går videre til de endelige forhandlinger mellem Danske Kreds og Koncernen. De lokale forhandlinger om virksomhedsoverenskomsten er i høj grad afhængige af de centrale forhandlinger om standardoverenskomsten.

4. Når forhandlingerne slutter i foråret 2012, ligger et udkast til den nye overens-komst klar. Medlemmerne bliver orienteret om de væsentligste ændringer i VOK-avisen eller gennem deres tillidsmand, og omkring to uger efter forhandlingerne er afsluttet, skal medlemmerne stemme ja eller nej til overenskomsten.


realkredit danmark

Foto: Stig Stasig

Hvad er der sket siden den 1. januar 2001, hvor Realkredit Dan-mark ved fusion blev en del af Danske Bank-koncernen?

”Realkredit Danmark var og er jo et godt selskab med en god portefølje, der selv i krisetider giver overskud. Desuden har vi gode produkter, som Danske Bank-koncernen fandt og stadig finder attraktive. Da vi fusionerede i 2001, var vi over 1000 medarbejdere i RD”, fortæller fællestillidsmand Klaus Pedersen. I dag er der cirka 275 medarbejdere.

Klaus Pedersen er en grand old man inden for realkredit. I 1968 blev han ansat i en af Danmarks første egentlige kreditforeninger,

realkredittens grand old manUndervejs har fusionen med Danske Bank Koncernen bevirket, at vi har sagt farvel til en del gode kollegaer. Men efter ti år har RD fundet sin placering i koncernen, og de to kulturer er smeltet sammen på en god måde. Det siger fællestillidsmand og grand old man, Klaus Pedersen


Østifternes Kreditforening, der senere blev en del af Realkredit Danmark.

I de første år i Danske Bank virker RD, som vi hele tiden havde gjort - med udgangspunkt i vore distriktskontorer - med både salg, rådgivning og vurdering såvel til private som til erhverv. Men i september 2007 offentliggør banken den første store forandring.

Nu vil man have Realkredit Danmark direkte over i Danske Bank DK. Først tager man privatdelen og flytter cirka 130 rådgivere ud i bankfilialerne, hvor der kommer til at sidde en til to medarbejdere hvert sted. Desuden etablerer man ti erhvervscentre, hvor rådgiv-

danske kreds / december 2011 / 7

ning til erhverv og vurderingssiden placeres, desuden oprettes en egentlig Storkundeafdeling for erhvervskunder.

”Vi forstod godt, at koncernen ville have samlet distributionen et sted, men vi var ikke glade for den måde, det skete på”, siger Klaus Pedersen, der sidder i RD’s bestyrelse som medarbejderre-præsentant og derfor lever med en dobbeltrolle.

ArvesølvetEfter 2007 gør man det samme i erhvervsdelen. Danske Banks Finanscentre skal tage sig af byerhverv og boligudlejning og andelsboliger. Samtidig samles alle backup-opgaver i henholdsvis Tåstrup og Århus.

”Det betyder en masse rokering af medarbejdere, og det har været hårdt arbejde. Samtidig fik vi i koncernen en fyringsrunde, og mange var kede af det. Efter forhandling og omplacering af mange kollegaer betød det, at vi skulle sige farvel til ca. 50 kol-legaer. Dette tal blev i opsigelsesperioden reduceret med 15 efter samarbejde med ledelse, da de berørte fik andre job i koncernen”, siger Klaus Pedersen.

Vi skiller rådgivningen og vurderingen. I 2009 bliver der oprettet seks vurderingscentre, som organisationsmæssigt ligger i RD. Her er der i dag ansat 120 kollegaer fra RD, som alle har vurdering af ejendommen som deres spidskompetence.

”Det er RD’s arvesølv, for er der noget, RD er gode til, er det at vurdere ejendomme”, understreger Klaus Pedersen med en vis stolthed.

Kundelinjen er et hitI dag følger man koncernens regionopdeling. RD-privat er hjem-mehørende i filialer og på finanscentre, hvorfra vi sammen med banken øvrige filialer sælger vore realkreditprodukter.

”Man kan sige, at vi er gået tilbage til at samle kompetencerne. Da vi nu igen skulle samle realkreditkompetencerne i de nye RD-privatafdelinger, havde mange tidligere RD-medarbejdere fået et godt job i den filial, de var kommet til og ønskede derfor ikke at søge over i RD”, siger Klaus Pedersen og forklarer, at RD-privat-enhederne organisatorisk i dag hører til under Danske Bank, DK, mens det faglige ansvar er RD’s.

Samtidig har man i Kundelinjen oprettet Realkreditlinien, der har med RD-produkter at gøre.

”Realkreditlinien, hvor der også sidder gamle RD-medarbejdere, er faktisk en rigtig succes. Da den blev oprettet, var der ikke så mange RD-medarbejdere, der ville derover, fordi det hele skulle foregå via telefon uden direkte møde med kunderne. I dag er det faktisk sådan, at hver gang en stilling slås op, kappes man om den”, siger Klaus Pedersen.

Syv tilbageHvis Klaus Pedersen skal gøre regnestykket op, så har fusionen kostet mange medarbejdere undervejs.

”Jeg er områdetillidsmand for RD, og jeg havde 130 private samtaler i den anledning. Det var så mange, at jeg drømte om det om natten. Ikke desto mindre har Danske Kreds udviklet et koncept, som gør os rimeligt professionelle, når der sker fyrings-runder.”

Selv om det har kostet arbejdspladser, så har RD fundet sin placering i koncernen, og det bevirker også store fordele for med-arbejderne:

”Bliver du ansat i RD, bliver du ansat i en stor koncern med en mulighed for at komme ud i mange spændende job”, siger Klaus Pedersen.

Hvad er der så tilbage fra det, der begyndte på Jarmers Plads, og som i dag ligger på Strødamvej? I rene tal er Realkredit Dan-mark ca. 275 medarbejdere. Ikke desto mindre har RD i følge Klaus Pedersen fundet sin placering i koncernen. RD Storkunder med erhverv og landbrug, de almene boligselskaber og andelsboliger er en vigtig spiller for Danske Bank-koncernen.

Desuden er ansvaret for alle koncernens boligprodukter lagt i hænderne på medarbejderne i afdelingen Processer og Projekter, der ligeledes er placeret i RD.

”Det er faktisk positivt, at vi i forbindelse med etablering af RD-privatansatte 75 nye medarbejdere, således at vi er rustet til møde vore kunder i forbindelse med vor kampagne bedst til bolig, som blandt andet også indeholder vor produkt FlexGaranti. Vi er ligesom kommet til værdighed igen”, føler fællestillidsmanden, der har været med hele vejen:

”Ved fusionen var vi 36 tillidsrepræsentanter - i dag er vi syv. Så der er sket lidt.”

”jeg er områdetillidsmand For rd, og jeg havde 130 private samtaler i den anledning. det var så mange, at jeg drømte om det om natten”


medlemsmøde

Ansigterne var lagt i alvorlige folder, og utrygheden var til at tage og føle på, da der blev stillet spørgsmål til bestyrelsen på Dan-ske Kreds’ medlemsmøde i Slagelse den 11. oktober. De fleste spørgsmål gik på, hvorvidt der også vil komme fyringer i Danske Bank, ligesom det har været tilfældet i Nordea og Jyske Bank. Selv om det er svært at forudsige, om Danske Bank vil fyre i fremtiden, ville Steen Lund Olsen, formand i Danske Kreds’ bestyrelse, gerne komme med sit bud på fremtiden.

”Jeg kan lige så godt være fair og sige det, som det er. Vi kan forvente, at vi bliver færre medarbejdere i fremtiden, og at det vil gå i et vist tempo. Desuden tror jeg, at koncernen vil outsource mere og flytte flere arbejdspladser til Indien”, fortalte han.

Mange af de fremmødte var uforstående over for, hvor man vil reducere medarbejderstaben i fremtiden, fordi arbejdspresset allerede er meget stort i visse dele af koncernen, og bekymringen for, at det vil blive endnu større som følge af fyringer, var til stede hos flere i salen. Netop arbejdspresset var et af de andre emner, der blev diskuteret på medlemsmødet sammen med stress-hotline, MOT (Moment of Truth) og medarbejdertilfredshed. I den forbindelse appellerede bestyrelsen i Danske Kreds til, at alle

bekymring For Fyringer stjal Fokus

Arbejdspres, fyringer og medarbejdertilfredshed var på dagsordenen på medlemsmødet i Slagelse. Men der var også plads til store grin, da Karen Marie Lillelund holdt oplæg om humor på jobbet.


svarer ærligt i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, for ellers bliver der ikke skabt opmærksomhed omkring de afdelinger, hvor der er problemer.

”Hvis vi har hørt om, at det går skidt i en afdeling, er det svært at komme igennem med det til ledelsen, hvis de kan vise os en god medarbejdertilfredsundersøgelse. Svar ærligt, for det er et værktøj for både os og jer, og I skal ikke individuelt stå til regnskab for jeres svar over for ledelsen efterfølgende,” sagde Kirsten Ebbe Brich, formand for Medlem og Forbund i Danske Kreds.

Humor skaber fællesskabEt bedre arbejdsmiljø var også på dagsordenen, da Karen Marie Lillelund leverede aftenens underholdning. Temaet var humor på arbejdspladsen, og humøret var på sit allerhøjeste hos de fremmødte. Den overordnede pointe i Karen Marie Lillelunds indslag var, at humor på arbejdspladsen skaber fællesskab, et bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær. Og så var hendes klare opfordring til de fremmødte, at de skal indføre overskudsdeling på deres arbejdsplads.

”Del ud af dit overskud, når du har masser af det. Har I nogen-

”hvis humor er varme, kan jeg bare sige: ”skru op For varmen!” For humorens største styrke er, at den bærer over med andre og os selv, når vi er idioter”


sinde startet jeres arbejdsdag med at kaste jer ind i hovedet på jeres kolleger og råbe: ”I’m Back!?”” spurgte Karen Marie Lillelund, mens hun slog ud med armene og gjorde et hop. De fremmødte kvitterede med latterbrøl.

Karen Marie Lillelund tilskyndede til at give plads til humoren på arbejdet, fordi den kan dæmme op for irritationsmomenterne i det daglige og hjælpe os med at se lysere på de forhindringer, vi møder i vores arbejde.

”Hvis humor er varme, kan jeg bare sige: ”Skru op for varmen!” For humorens største styrke er, at den bærer over med andre og os selv, når vi er idioter. Til dem af jer, der tænker: ”Jeg er aldrig en idiot,” vil jeg bare sige: ”Ring hjem!”” udbrød Karen Marie Lillelund og blev endnu en gang mødt af højrøstet latter fra salen.

Med en forsikring om, at det aldrig er for sent at bringe humo-ren ind i arbejdet, sluttede Karen Marie Lillelund sit oplæg, hvilket blev taget til efterretning blandt de fremmødte, da latteren havde lagt sig.

Danske Kreds’ bestyrelse gik på medlemsmødet i Slagelse i dialog med medlemmerne om fyringer og medarbejdertilfredshed.

”hvis vi har hørt om, at det går skidt i en aFdeling, er det svært at komme igennem med det til ledelsen, hvis de kan vise os en god medarbejdertilFredsheds-undersøgelse”

Foto: Danske Kreds


arbejdsliv

Den nye arbejdsmiljøaftale er indgået mellem koncernen og Danske Kreds. Susanne Arboe og Hans Erik Rasmussen, som sid-der i Arbejdsliv i Danske Kreds og Klaus Pedersen, som sidder i arbejdsmiljøudvalget har alle været med til at forhandle aftalen. Vi har blandt andet spurgt dem, hvad den nye aftale indeholder, og hvordan medarbejderne i koncernen vil komme til at mærke, at den nye aftale træder i kraft.

Hvorfor skal der laves en arbejdsmiljøaftale?Alle virksomheder er omfattet af reglerne i arbejdsmiljøloven, men når Danske Kreds og koncernen laver en aftale kun for Danske Bank-koncernen, giver det bedre muligheder. Vi kunne have nøjedes med at bruge den overordnede arbejdsmiljølov, men vi har i samarbejde med koncernen fået lavet en aftale, der giver bedre mulighed for at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø, end loven gør. Arbejdsmiljøaftalen skal fornyes hvert andet år, så den nye aftale træder i kraft fra årsskiftet.

Hvad er de største forskelle fra den gamle til den nye aftale?Den største forskel består i, at de daglige ledere får en meget større rolle i at sikre et godt arbejdsmiljø. Lederne har naturligvis hele tiden haft et ansvar for medarbejdernes trivsel, men med den nye aftale bliver rollen reel i stedet for formel.

Lederne bliver som noget helt nyt målt på arbejdsmiljøet i deres

nye rammer giver lederne større ansvar

Fra januar 2012 træder en ny aftale om arbejdsmiljøet i Danske Bank-koncernen i kraft. Som noget nyt bliver lederne målt på deres indsats for arbejdsmiljøet. Det kommer medarbejderne til gavn.


afdeling. Det sker blandt andet ved, at der hver tredje måned skal holdes et møde om arbejdsmiljøet, hvor medarbejderne bliver præsenteret for et af de p.t. seks dialogværktøjer, som for eksem-pel omhandler stress eller mobning. Der er ikke tidligere blevet fulgt op på, om dialogværktøjerne bliver brugt, men det bliver der med den nye aftale.

Selv om lederne får et større ansvar for arbejdsmiljøet, vil der stadig være en arbejdsmiljøgruppe, der består af en medarbej-dervalgt arbejdsmiljørepræsentant og en arbejdsmiljøleder, som er udpeget af koncernen. Dem kan man gå til med problemer, der relaterer sig til arbejdsmiljøet, hvis man af den ene eller anden grund ikke har lyst til at gå til sin daglige leder.En anden væsentlig forskel fra den gamle til den nye aftale er, at der bliver færre arbejdsmiljøgrupper.

Er der nogle elementer i aftalen, I ikke er så tilfredse med?Arbejdsmiljørepræsentanterne bliver reduceret – fra omkring 90 til 45, og der kommer til at være omkring 30 arbejdsmiljøledere. Det er et minus ved aftalen, at vi skal reducere i arbejdsmiljøre-præsentanterne, men der er andre gode elementer i aftalen, der forhåbentlig opvejer det. Arbejdsmiljørepræsentanterne får bedre værktøjer til at varetage arbejdsmiljøet, og styrken af mennesker, der er beskæftiget med arbejdsmiljø inden for koncernen, bliver større og mere nærværende. I dag er vi 120 i koncernen, som er beskæftiget inden for arbejdsmiljø. Med den nye aftale bliver vi


1200, hvoraf de 1100 er daglige ledere, som i fremtiden får en særlig uddannelse i at varetage arbejdsmiljøet.

Vi er lidt skeptiske over for, hvorvidt lederne kan og vil løfte opgaven, til trods for at de bliver målt på det. Vi tror på, at de fle-ste kan, men der vil sandsynligvis være nogle, som skal have hjælp til det. Men vi håber, at lederne kan se fornuften i, at de skal tage ansvar for arbejdsmiljøet. Derfor har vi valgt, at de i høj grad skal indgå i at opretholde et godt arbejdsmiljø. Men det er afgørende, at vi i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne følger op på, om lederne lever op til deres ansvar.

Hvem får mest gavn af den nye arbejdsmiljøaftale? Det er helt sikkert medarbejderne, der får størst gavn af aftalen, men den er også til gavn for ledelsen, fordi det vil kunne mærkes på bundlinjen, når medarbejderne trives. Desuden vil ledelsen og medarbejderne få et bedre samarbejde.

Der hvor arbejdsmiljøet og samarbejdet i forvejen er godt, vil man nok mærke mindre til den nye aftale. Men medarbejderne vil tydeligt kunne mærke forskel på ledernes rolle, og det giver nærvær, hvilket vi er meget tilfredse med. Så selvom vi er mindre tilfredse med, at antallet af arbejdsmiljørepræsentanter halveres, så er vi samlet set meget tilfredse med den nye aftale, fordi alle får gavn af den.

Hvad var jeres mål med aftalen, og har I nået dem?Vi havde et ønske om at styrke det lokale og det forebyggende arbejde med arbejdsmiljøet, samtidig med at vi ville bevare med-arbejderindflydelsen – både på det strategiske, det planlæggende og det lokale niveau. Det, synes vi, er opnået.

Desuden var det vigtigt for os, at lederne blev mere involveret i arbejdsmiljøet og fik nogle brugbare værktøjer til det. Og det har de fået, for denne aftale sikrer ledelsen uddannelse i at varetage et godt arbejdsmiljø.

Det var også vigtigt for os, at arbejdsmiljørepræsentanterne fik større anerkendelse og blev betragtet som samarbejdspartnere for ledelsen. Vi har fået indskrevet i aftalen, at de skal have to årlige møder med regionsledelsen/stabsledelsen og to årlige møder med Danske Kreds, for det, mener vi, er vigtigt for at højne deres status.

Noget af det rigtig gode ved denne aftale er også, at vi får noget at holde hinanden op på. Bilagene til aftalen beskriver tyde-ligt, hvordan der skal handles, så ingen kan være i tvivl om, hvad de skal gøre.

Danske Kreds får desuden et tættere samarbejde med medar-bejdersiden, fordi der bliver en direkte kontakt. Det er vi meget tilfredse med. Vi er allermest tilfredse med, at lederne blive en del af arbejdsmiljøorganisationen. Og helt generelt er vi glade for, at det er lykkedes os at bevare en arbejdsmiljøorganisation.

Foto: Stig Stasig


Fagligt og privat

På et tillidsmandsseminar kan to fagligt engagerede mennesker sidde og se op på den ene PowerPoint efter den anden og være lige så forelskede, som hvis de havde gået med hinanden i hånden langs stranden i måneskin. Det er sjældent, at det sker, men i 2001 skete det for Jette Høgholm og Leif Nielsen.

Begge var i gang med tillidsmandsuddannelsen, da de kom på deres første tillidsmandsseminar med Danske Kreds på Munkebjerg Hotel, hvor de simpelt hen ”faldt godt i snak”, som Leif udtrykker det. Så han inviterede på en øl, og de dansede på den store festaf-ten. Jette uddyber:

”Vi dansede rigtig meget og dejligt. Det var ligesom bare nemt.” Efter seminaret mødtes de, og de blev kærester, selv om det var

tværs over Sjælland, hver gang de skulle mødes, fordi Leif boede alene i Fakse, og Jette boede i Slangerup med sine to drenge, Mads og Rasmus. Efter fire år solgte de begge husene og købte et nyt i fællesskab i Slangerup.

Tillid med kærlighed”I løbet af foråret tænkte jeg over, hvor godt vi havde haft det sammen i snart ti år, og om det ikke var på tide, at vi giftede os. Men så skulle jeg finde en anledning til at fri til Jette. Min første tanke var på toppen af Galdhøpiggen i Norge, der har budt på flere stærke oplevelser. Men da vi var i Norge, var det ikke vejr til at nå toppen”, fortæller Leif, der efterfølgende kom på den idé at benytte tillidsmandsseminaret i september.

Med hjælp fra Danske Kreds fik Leif i al hemmelighed arrangeret, at de kunne få brudesuiten på Munkebjerg. I værelse 207 fik han hængt et banner op med ordene: ”Ti år med kærlighed – vil du giftes med mig”. Nu gælder det om at få Jette derop.

Styr på tingene Men Jette er ikke bare områdetillidsmand, hun har også medansvar for mødet med tillidsmændene i Sjælland Nord, så hendes tanker er andre steder, for hun skal have styr på tingene, og det har hun

heldigvis, da Leif vil have hende til at gå med op på værelset med taskerne. Leif tager taskerne og giver Jette nøglen.

”Jeg lukker op og ser stearinlys og røde roser og siger til Leif: Vi er gået forkert! Ud herfra! Men Leif flytter sig ikke, men skubber mig frem, og så ser jeg banneret”, fortæller Jette, så man næsten mærker sommerfuglene i maven på Leif, der straks griber den røde buket roser, falder på knæ og spørger sin 49-årige Jette: ”Vil du gifte dig med mig?”

”Ja, jeg tudbrølede bare. Han tog fuldstændig fusen på mig. Jeg er typen, der godt kan lide at have styr på tingene. Men her må jeg bare sige, der var styr på ingenting. Og nu stod vi bare der og tudbrølede”, fortæller Jette med en stemme, der næsten kan få en til at føle, hvad det vil sige at føle sig elsket, mens man spørger: ”Hvad skete der mere?”

”Så drak vi et glas champagne og kyssede og kikkede ud over fjorden, inden vi blev enige om at komme ned til de andre, for de vidste ligesom ikke, hvad der foregik på værelse 207”, siger Jette.

Så de to kærester tog banneret, champagne og glas og gik ned til de andre tillidsmænd, og så var der fuldstændig røre i andedam-men. Det var helt vildt, siger Jette og en kæmpe kærlighedserklæ-ring:

”Det er stort, og jeg føler mig rigtig privilegeret ved at have fået lov til at møde et menneske, som jeg elsker så højt. Det er en gave, og nu skal jeg giftes med min gave”, griner Jette.

kald det kærlighed,kald det lige ...

På tillidsmandsseminaret i september var det præcis 10 år siden, at Jette Høg-holm og Leif Nielsen forelskede sig i hinanden på Munkebjerg Hotel. Derfor skete der noget helt særligt på værelse 207 på dette års tillidsmandsseminar



Foto: Lisbeth Holten

Så drak vi et glas champagne og kyssede og kikkede ud over fjorden, siger Jette.


politisk kommentar

I marts 2010 skrev jeg her i bladet artiklen ”Digitale tilbud betyder færre job”. Efterfølgende er nogle af mine teser (desværre) blevet virkelighed.

Koncernbredt er der skåret ca. 2.000 jobs væk, siden finanskri-sen startede. Meldingen er nu, at der skal skæres yderligere 2.000 jobs inden udgangen af 2014. Det skal ske ved frivillig fratræden i videst muligt omfang. Det er vigtigt at notere sig, at ikke alle disse jobs skal falde væk i Danmark, men vi må forvente at skulle dække ”broderparten”.

Grundene til jobbortfald er mange. Der skal tjenes nogle flere penge, så aktionærerne kan få udbytte. Det er efterhånden flere år siden, aktionærerne i koncernen har fået direkte udbytte eller har kunnet hente gevinst ved aktiekursstigninger. Med den sam-fundsmodel vi har, er udbytte et ganske naturligt krav, og det er den helt afgørende faktor, som driver koncernen.

Derudover ses en nedgang i ”omsætningen”, som ledelsen ser som en mulighed for nedskæringer. Sidst men ikke mindst er der i øjeblikket en gylden mulighed for at rationalisere – ændre service-tilbuddene – da mange kunder er i en situation, som fastholder deres tilknytning til banken.

ServicecenterDer findes efterhånden en bred vifte af digitale muligheder for kunderne og for bearbejdningsprocesserne. De tilbud vil blive udvidet og udviklet i størst muligt omfang. Mange af de digitale tilbud har allerede bevist deres evne til at udkonkurrere medarbej-derne. Der er ingen tvivl om, at udvikling af disse tilbud har som mål at muliggøre færre ansatte og samtidig sikre tilfredse kunder.

Derudover er der et spøgelse i form af outsourcing. Vi skal ikke være blinde for, at koncernen til enhver tid ønsker at få opgaver udført, hvor det er bedst til prisen.

KundebetjeningJeg forudså i starten af 2010, at filialnettet ville blive kraftigt beskåret. Det må i en situation med ønske om omkostningsbe-sparelser forventes, at beslutningstagerne speeder processen op. Dog er vi overbevist om, at det vil ske ordentligt – forstået på den måde, at koncernen vil sikre, at både kunder og medar-bejdere kan og vil følge med i den udstrækning, der er behov for medarbejdere. Det vil sikkert også kunne give nogle geografiske udfordringer, for er medarbejderressourcerne tilstede dér, hvor opgaverne placeres fremover?

ITDet bliver interessant at se, hvor koncernen vælger at lægge udviklingsprojekter. Der er allerede en stor produktion i Indien af IT-løsninger. Vi må forudse, at IT-opgaver kan løses i såvel Indien som en masse andre steder uden for koncernens forretningsom-råder. F.eks. kan koncernens platform i dag lige så vel serviceres i Prag som i Malaysia – og ikke udelukkende i Ejby, Brabrand, Helsinki eller Dublin.

Inden for IT-området kan vi forudse, at der i Danmark bliver større behov for en form for projektstyring frem for direkte ”pro-duktion” – ikke mindst set i lyset af konturerne af koncernens nye IT-strategi. Det stiller krav til medarbejderne om at tilegne sig nye og udvikle bestående skills.

Af næstformand Carsten E i lertsen

hvor er vi på vej hen?

”mange aF de digitale tilbud har allerede bevist deres evne til at udkonkurrere medarbejderne”


AdvarselVi må dog hejse et advarselsflag. Vi ser tendenser til, at ledelsen overser ulemper ved produktion uden for koncernen. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om kvaliteten er i orden, om prisen står mål med kvaliteten, eller om man får, hvad man betaler for. Vi må for-vente, at der tages højde for alt dette, når man vurderer omkost-ningerne ved produktion i lavtlønslande.

Når alt dette er sagt, så er der behov for at vifte med endnu et advarselsflag. Mange, alt for mange medarbejdere, føler i dag, at arbejdsbyrden er alt for stor. Det udsagn er ledelsen nødt til at forholde sig til især i en situation, hvor man vil skære ned på medarbejderstaben. Gør man ikke det, er man direkte ansvarlig for et usselt arbejdsmiljø.

FremtidenNår koncernen vil reducere mange hundrede jobs ad frivillighedens vej, er det en forudsætning for, at det kan ske frivilligt, at vi som medarbejdere tænker på vores arbejdsliv ud fra en normaltilstand. Helt grundlæggende handler et arbejdsliv om først at tage en uddannelse og dernæst finde et arbejde, man trives med. Savner man udfordringer undervejs, er det naturligt at søge nye udfor-dringer i form af efteruddannelse eller et andet job. Når man så efter et forhåbentligt langt og godt arbejdsliv tænker: ”Nu vil jeg gå på pension!” siger man sit job op med en måneds varsel og går på pension. Det er vel i bund og grund den helt enkle og vel også den mest attråværdige model.

Hvad er det så, der gør, at vi i dag tænker anderledes? Der er to hovedårsager til det. Den første er, at pensionsopsparingen i form af pensionsordning, friværdi og/eller fri opsparing har lidt under finans- og gældskrisen, så vi bliver nødt til at arbejde noget læn-gere. Derudover har det været kutyme, at koncernen har ønsket at tilskynde til fratræden med nogle mere eller mindre favorable tilbud.

”kredsen ser en stor udFordring og opgave i at sikre, at medarbejderne Får mulighed For at ud-vikle deres kompetencer til de Fremtidige jobty-per og aFbøde eventuelle nedskæringer”

Udsigterne til, at der i den nuværende situation kommer favora-ble tilbud ved fratræden, tegner ikke godt. Vi opfatter, at koncer-nen ønsker, at nedskæringerne skal ske ved frivillig afgang. Det påskønner vi og tillader os at forudsætte, at hvor det ikke kan lade sig gøre, skal vi i fællesskab finde ordentlige løsninger og tilbud.

MedarbejderinvolveringVi har ved et samarbejdsudvalgsmøde med koncernen igen opfor-dret til, at medarbejderne tages med på råd. Kun ved involvering kan man få indsigt og dermed mulighed for forståelse for fremti-dige tiltag. Vi forventer, at koncernen spiller med åbne kort, så vi kan få et samlet syn på, ”hvor vi er på vej hen”.

I starten af 2012 skal vi alle til udviklingssamtale. Her skal du selv søge oplysninger om dit jobs fremtidsudsigter. Samtidig med rationalisering kommer der nye og større krav til dit job. Du skal stille krav om uddannelse. Uddannelsesbudgettet er ikke beskåret, og det er klogt set i lyset af, at der bliver behov for kompeten-ceudvikling. Husk også at stille spørgsmål til, hvor dit job rent geografisk vil være fremover. For fremtiden vil også stille større krav til mobilitet.

Kredsen ser en stor udfordring og opgave i at sikre, at med-arbejderne får mulighed for at udvikle deres kompetencer til de fremtidige jobtyper og afbøde eventuelle nedskæringer.

Kredsen søger samarbejdet og optimal indflydelse på de fremtidige vilkår for koncernens medarbejdere. Vi har fokus på at fastholde flest muligt i job i koncernen og vil kæmpe for afbøde-foranstaltninger, hvis nogen – mod forventning – ufrivilligt bliver tilovers.


ny Formand

Han begyndte sin karriere i et vikariat i forsyningsafdelingen i betjentstuen, og her 15 år efter har han sat sig i formandsstolen i Danske Kreds. Når man spørger Steen Lund Olsen, hvordan han er nået hertil, lyder svaret:

”Jeg tror, jeg er god til dialogen og at få ting forhandlet igennem på min egen stilfærdige facon, så jeg opnår respekt for mine syns-punkter. Men jeg er også en fighter. Hvis nogen siger, at noget er umuligt, giver det mig bare mod til at kæmpe endnu mere,” fortæller Steen Lund Olsen.

Og det har ikke skortet på kampgejst og arbejdsenergi på vejen fra vikariat til formandspost. En god indsats i vikarjobbet gjorde ham til teamleder i postafdelingen med ansvar for al udgående post. Herfra kom han videre til IT-området som autodidakt. Steen Lund Olsen har aldrig været bange for at være kritisk eller stille

Fighter med sans For dialogDynamik og dialog har præget Steen Lund Olsens arbejdsliv. Efter seks år i Danske Kreds og næsten to år som næstformand er Steen Lund Olsen nu blevet formand.


spørgsmål, og det førte ham til en tillidsmandspost i IT-området. Senere blev han områdetillidsmand for 400 medarbejdere, og da kollegerne opfordrede ham til at stille op til kredsbestyrelsen, så han det som en spændende udfordring. Han stillede op i 2005 og blev med et flot valg en del af kredsbestyrelsen. Og netop udfor-dringerne og dynamikken er noget af det, der driver Steen Lund Olsen i hans arbejde.

”Jeg tror ikke, jeg er skabt til at sidde alt for mange år på det samme sted med det samme arbejde, så det er nok typisk for mig, at der skal være bevægelse hele tiden, og det har afspejlet sig i min karriere,” forklarer han.

Passer på medlemmerneSteen Lund Olsen var den yngste, da han blev valgt ind i kreds-bestyrelsen, og han er med sine 39 år også en af de yngste formænd, Danske Kreds nogensinde har haft. Han ser dog ikke alderen som en hindring, men mener, at en forskellig alderssam-mensætning i kredsbestyrelsen kan give flere nuancer i samarbej-det.

”Min relativt unge alder i forhold til denne post er ikke noget succeskriterium i sig selv. Men jeg tror på, at de bedste resultater opstår, når man arbejder sammen på tværs af aldersgrupper. Det giver forskellige perspektiver på tingene,” fastslår han.

Selv om Steen Lund Olsen er rykket fra pladsen som næst-formand til formand i Danske Kreds, har det ikke ændret hans opfattelse af, hvad der er kredsens vigtigste opgave. Han har en vision om, at Danske Kreds bliver brugt som en sparringspart-ner for banken. Det betyder ikke, at kredsen skal holde op med at forholde sig kritisk til bankens tiltag, men at den bliver taget med på råd, når der i fremtiden skal træffes store beslutninger. For kredsens fornemmeste opgave er ifølge Steen Lund Olsen at passe på medlemmerne – især efter de seneste udmeldinger fra bankens ledelse.

”Der er mange, der i øjeblikket er bekymrede for deres job, og der er rigtig mange, der løber rigtigt stærkt, fordi der er blevet færre hænder til at lave opgaverne. Det bliver efter udmeldin-gerne at dømme endnu sværere at få enderne til at nå sammen i fremtiden. Det er vigtigt, at vores medlemmer har ordentlige arbejdsforhold – det vil jeg sammen med resten af kredsen stå på mål for,” slutter Steen Lund Olsen.



”Hvis jeg er akademiker, er Finansforbundet ikke den rette fagfor-ening for mig.” ”Det er alt for besværligt at skifte fagforening, når jeg har været med i den samme, siden jeg var under uddannelse.”

Det er blot et par af de myter, som Danske Kreds aflivede, da de i uge 44 tog på besøg i fire af koncernens kantiner. Danske Kreds gæstede kantinerne for at gøre opmærksom på fordelene ved at være medlem af Danske Kreds og Finansforbundet, og det gav anledning til fagforeningssnak rundt omkring ved frokostbordene. For flere måtte revidere deres opfattelse af, hvem Finansforbun-det henvender sig til.

”Der er mange, der bliver overrasket over, at Finansforbundet henvender sig til alle ansatte i koncernen – såvel kantineansatte som akademikere. Desuden har mange ikke tænkt så meget over, hvilken fagforening de er med i, men når vi taler med dem, kan vi give dem et bedre grundlag at vælge fagforening ud fra,” forklarer Helle Brøndum fra Medlem og Forbund i Danske Kreds.

Flere af de medarbejdere, der havde en anden fagforening, var heller ikke klar over, at Finansforbundet har forhandlingsretten. Dermed er det kun Danske Kreds og Finansforbundet, der kan være med til at forhandle og forbedre medlemmernes overens-komst.

FagForeningssnak på menuenDanske Kreds har været på besøg i fire af koncernens kantiner for at sætte fokus på medlemsfordele. Besøgene affødte positive reaktioner og nye medlemmer.


Brugbart for alleHelle Brøndum er godt tilfreds med, at mange såvel medlemmer som ikke-medlemmer fik udbytte af Danske Kreds’ besøg. Samti-dig er hun glædeligt overrasket over den positive modtagelse, hun og resten af kredsen har fået i kantinerne, og at mange har valgt at melde sig ind i Finansforbundet efter at have fået en snak med Danske Kreds.

”Det er rigtig godt, at vi har fået flere medlemmer, men det er lige så vigtigt, at vi er synlige, og at vores besøg giver anledning til en snak om, hvad vores medlemmer kan bruge Danske Kreds til,” fortæller Helle Brøndum.

Hun bliver bakket op af Kirsten Ebbe Brich, formand for Medlem og Forbund i Danske Kreds:

”Det er også vigtigt for dem, som allerede er medlemmer, at vi er her. Så kan de få et større indblik i, hvad vi laver og få besked om, hvilke tilbud vi har til dem. Nogle benytter sjældent vores medlemstilbud, men det kan vores besøg måske lave om på,” siger Kirsten Ebbe Brich.

Danske Kreds var på besøg i kantinen i Ejby, Lersø Parkallé og kantinerne ved Holmens Kanal.

Helle Brøndum og Kirsten Ebbe Brich tog i uge 44 på besøg i fire af koncernens kantiner for at fortælle om Finansforbundet og Danske Kreds.

vidste du:

At Finansforbundet har tilbud, som er målrettet forskellige grup-

per af medarbejdere. Så hvad enten du er akademiker, senior,

leder eller noget helt fjerde, er der et netværk, som kan styrke

lige præcis dig fagligt eller personligt. Læs mere på www.finans-

forbundet.dk under medlemstilbud

At du som medlem af Finansforbundet og Danske Kreds får

kompetenceløft gennem kurser og seminarer, professionel

rådgivning om karriere og indflydelse på dine arbejdsvilkår. Læs

mere om medlemsfordelene på www.finansforbundet.dk under

medlemskab.

Foto: Danske Kreds

medlemskab


glædelig jul

Danske Kreds ønsker alle vores medlemmer en glædelig jul.


Han har arbejdet i banksektoren siden 1973 og været tillidsmand siden 1976. Senere blev han områdetillidsmand og har været det lige siden, og nu får han opfyldt en gammel drøm om at komme i bestyrelsen for Danske Kreds. For 60-årige Christian Carl Hansen har det altid været helt naturligt at involvere sig og forholde sig kritisk til tingene. Desuden har han aldrig været bange for at tage konflikten, når han har følt, at der var brug for det.

”Allerede da jeg var i militæret, faldt det mig naturligt at stille spørgsmålstegn ved det, jeg fik ordre om. Jeg svarede altid ved at råbe: ”Javel, Hr. sergent! Hvorfor Hr. sergent?” fortæller han.

Det har i mange år været et mål for Christian Hansen at få en plads i kredsbestyrelsen, og selv om han bliver den nye mand i

ny i bestyrelsen

troFast tillidsmand træder ind

Med 35 års erfaring som tillidsmand er Christian Carl Hansen rustet til politiske forhandlinger og konfrontationer. Samtidig er han i besiddelse af et ”morfar-gen”, som gør ham i stand til at sætte sig ind i mange forskellige menneskers situation.


bestyrelsen, er det politiske arbejde og forhandlingssituationer ikke fremmede for ham. Siden han var 19 år, har han siddet med i forskellige udvalg, hvor det politiske spil har været omdrejnings-punktet. Han har blandt andet siddet i kredsbestyrelsen for Sjæl-landske Bank, været med i Slagelse Kommunale Folkeoplysning, og han var områdetillidsmand, da Kronebanken krakkede. Så han har ofte stiftet bekendtskab med tilspidsede situationer.

Provokatør med morfar-genChristian Hansen er da heller ikke i tvivl om, at han nok skal over-leve de øretæver, der følger med at sidde i en bestyrelse, for de er ikke fremmede for ham. Men selv om han godt kan lide at provo-kere og ikke frygter konfrontationen, er han også meget følsom, og hans kollegers velbefindende ligger ham meget på sinde.

”Jeg plejer at sige, at jeg har et morfar-gen. Det betyder, at jeg er god til at tage mig af andre mennesker – jeg kan lytte og sætte mig ind i mange forskellige menneskers situation. Og så er jeg god til at se, når noget kan forbedres. Det er en stor fordel for mig. Det er meget vigtigt for mig, at mine kolleger har det godt, og det vil også være min mærkesag som kredsbestyrelsesmedlem, at medlemmerne har det godt,” fastslår han.

Når Christian Hansen træder ind i Danske Kreds, er det med solid erfaring i rygsækken fra tiden som tillidsmand, som han kan trække på i bestyrelsesarbejdet. De mange år i forhandlinger med ledelsen har gjort ham bedre til at slippe de ophedede diskus-sioner, så snart de er overstået og genoptage sit arbejde i filialen uden sure miner. Og den evne vil han også gøre brug af i Danske Kreds. For Christian Hansen er det nemlig vigtigt at være nærvæ-rende og leve i nuet.

”Der er en talemåde, jeg ofte bruger over for mig selv: ”Dagen i dag er den vigtigste i mit liv. Dagen i går kan jeg ikke gøre om, og i morgen ved jeg ikke, om jeg er her.” Det handler for mig om at leve og handle i nuet, og derfor er der heller ingen bitterhed, når jeg bagefter møder de mennesker, jeg har diskuteret eller forhandlet med,” slutter han.

Christian Hansen stoppede i sin stilling som servicerådgiver i Slagelse i midten af november for at træde ind i kredsbestyrelsen.



spørgehjørnet

Danske Kreds bringer spørgsmål og svar, baseret på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven. Vores sagsbehandlere, Lisbeth Hansen og Erik Hansen, sidder klar ved tastaturet.

Ensformigt arbejdeHvad er min ret til pauser, når jeg har ensformigt arbejde?

Svar: Du skriver ikke, hvilke arbejdsopgaver du har, så jeg gennemgår reglerne generelt:Hvad er ensformigt arbejde, og hvor er der ensformigt arbejde i koncernen?

Ensformigt arbejde skal forstås som ensidigt gentaget arbejde, arbejde i fastlåste arbejdsstillinger og opmærksomheds-, koncen-trations-, syns- og hørekrævende arbejde.

Ensformigt arbejde forekommer i koncernen i følgende situationer:• nårduverificerertalellerdataellerarbejdermeddokumenter,

der udelukkende kræver informationer fra skærmen. Den type arbejde kaldes også ensidigt gentaget arbejde (EGA)

• nårdubærerpengekufferter.Deterstatiskholde-ogbærear-bejde

• nårduarbejderifastlåsteogbundnestillingerf.eks.iKundelinjeneller som servicerådgiver i Servicepunktet

• nårduharmonotontovervågningsarbejde,f.eks.nårduovervå-ger edb-trafikken eller pengetransportkørsler

• nårdealerenfølgerudviklingenimarkedetpådataskærme.Detstiller konstante krav til opmærksomhed, koncentration, syn og hørelse

• nårduhardeadlinesellerventendekunderilangekøer

På nuværende tidspunkt er der defineret ensformigt arbejde i f.eks.:

Foto: Colourbox


• TelefonekspeditioniKoncernkundelinjenogHelpDesk• Backoffice-funktionerneiRetailServices,NordaniaLeasingmfl.• ServicerådgiverneiDanskeBanksafdelingsnet(afhængigaf

lokale forhold)• Håndteringafpengeipengeforsyningen.

MEN! Arbejdsopgaver, der normalt ikke karakteriseres som ens-formige, kan i perioder med stærkt øget intensitet få karakter af ensformigt arbejde, så medarbejderen i sådanne perioder kan have behov for at holde pauser.

Pausernes længdeVed overenskomstforhandlingerne 2008 blev det aftalt, at når du har ensformigt arbejde, har du ret til betalte pauser i arbejdstiden. Pauserne fordeles hen over arbejdsdagen med en samlet varighed på maksimalt 20 minutter. Fuldtidsansatte har krav på minimum 10 minutters pause pr. dag. Pauserne kan variere mellem meget korte pauser, hvor man kobler fra et øjeblik eller længere pauser, hvor der er tid til gymnastikak-tiviteter. Pausernes form og varighed aftales lokalt.

Hvad skal du selv gøre?Vores behov for pauser er forskelligt. Du har derfor et ansvar for at gøre opmærksom på dit behov og lave aftaler med din ledelse om at holde de pauser i løbet af arbejdsdagen, der er med til at forebygge belastningsskader og sygdom samt fastholde trivslen.

Jeg kan anbefale, at du går ind på HR-portalen under arbejdsmiljø og læser mere om ensidigt arbejde under ”fysisk arbejdsmiljø” og forretningsgangen om ensformigt arbejde (5.35.30.50.05).

Merarbejde på arbejdsfrie dageJeg er ikke helt ung længere og er derfor gået på deltid, så jeg har en fridag hver onsdag. Jeg er rigtig glad for denne ordning, hvor arbejdsugen jo bliver delt. Vi har meget travlt i afdelingen, hvorfor vi alle er blevet bedt om at give et ekstra nap med. Vores chef har derfor bedt mig om at arbejde på min ellers arbejdsfrie onsdag. Kan han det?

Svar:Af reglerne om merarbejde fremgår det, at medarbejdere med planlagte hele fridage ikke kan beordres til at udføre merarbejde på en sådan dag. Det kan selvfølgelig være svært at sige nej, når der er lagt op til, at alle i afdelingen skal gøre en ekstra indsats. Så hvis du alligevel udfører merarbejde på din arbejdsfrie dag, skal dette honoreres som arbejde på lørdage og søndage. Det betyder, at du skal have timeløn plus 100 % indsat i din timebank.

Det er nogle andre regler, der gælder, hvis du skal på kursus, seminar eller deltage i møder på din arbejdsfrie dag. Så får du blot erstatningsfri i forholdet 1:1 for den brugte tid inklusiv eventuel rejsetid. Du skal yderligere have et tillæg på. kr. 1.140 for at del-tage i sådanne arrangementer på en arbejdsfri dag.

ny kommunikationskonsulent i danske kreds

Den 3. oktober 2011 tændte Thilde Lejre sin PC i Danske Kreds for

første gang. Thilde er kandidat i journalistik fra Roskilde Universitet

og kan arbejde med kommunikation både som skrivende journalist og

som strategisk konsulent. Thilde har erfaring fra både medlemsorga-

nisationer og avisredaktioner, hvor hun har skrevet om alt fra Jehovas

Vidner til erhvervs- og kriminalstof.

Thildes fornemmeste opgave i Danske Kreds er at sørge for, at med-

lemmer og tillidsmænd oplever god, meningsfyldt og vedkommende

kommunikation fra Danske Kreds.


krydsord og sudoku

GREN LANDEWOLF-

GANG -? MOZART

FISKE-GARN

STINK-DYRET SAMT FAMILIE-

MEDLEMI

MELLEM-TIDEN

LØVTRÆ MØN-TERNE MARKER KROP-

PEN

PLAN-TAGE

JERN

TILTALE-ORD

LAVE VERS

DOVNE

PIGE

1

SMYKKE-STENEN

ARVE-ENHED

FILTRERE

ENERGI-ENHED

SÆK

2

IKKE OP

MIDTER-LINJE

FLOD-BÅD

3 TYSK FLOD

NEM

LET, KRU-SET STOF

IRLAND

KEJTET

MODSAT "OFF"

UVIRKE-LIGT

AFTALE

UJÆVN KURS

FARLIGT STOF

UTIL-PASSE

LO

MED -? OG MAGT

4

5 SMUKKE

VINTER-MÅNED

TAL

TIDS-FÆSTET

VAND-OMRÅDE

OFFI-CERER

365 DAGE

6 FORDI

TO ENS

KÆRLIG-HEDS-GUDER

SLAG-MARK

BLØD MASSE

LOVLIGE

DRES-SERE

KORN-STÆN-

GEL

INDSET

MYN-DIGHED

GIV -?

REN-GØRING

7STIVNET MASSE

GODT KORT

ØDE-LAGT

VIKLE

VRØVL

FYR

JEG

I BYEN

STILLE

LAMPE-UD-

STYRET

DRAGT

MAD-DING

KASTE I -? HALVERE

8

ANTA-GELSE

9PÅBUD

løsning på krydsord

Navn:

Afd. Reg. nr.:

Postadresse:CPR-nr.:


4-STJERNET

7 6

8

2 8 9 1

6 1 2

1 4

9 6 8 5

3

1 7 4 8 3 6

6 4 2

vinderne Fra kredsbladet september 2011:

3-STJERNET

vind biograFbilletter og popcorn!

Indsend løsninger på sudoku og/eller krydsord og deltag i lodtrækningen om 2 x

2 biografbilletter med popcorn. Du skal sende løsningerne til Danske Kreds, Carl

Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Mærk kuverten ”sudoku/krydsord”.

Danske Kreds skal have løsningerne i hænde senest

mandag den 16.01.2012.

Vinderne får direkte besked, og navnene

oplyses i næste kredsblad.

8 4

8 6 9

6 1 4

9 5 6 7

7 1 5

3

7

9 4 5 3

5 6 1

SUDOKU: Udfyld felterne, så hver række vandret og lodret samt hver boks med 3x3 felter indeholder tallene 1-9.

Udgiver:Danske KredsCarl Gustavs Gade 2, 2 sal2630 Taastrup

Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 [email protected] www.danskekreds.dk

Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet

Tryk: Datagraf A/S

Forsidefoto:Stig Stasig

Oplag:11.100Udgives af Danske KredsDen faglige organisation i Danske Bank-koncernen

Redaktion:Steen Lund Olsen (ansv.)Thilde LejreTina BirchCarsten RasmussenRedaktionen afsluttet:23.11.2011. Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation

SUDOKUVINDERE:

Lone Elmann, 8000 Århus C.

Pia V. Schmidt, 6070 Christiansfeld

KRYDSORDSVINDERE:

(kodeordet var “sportsgren”)

Alette Kirk, 9280 Storvorde

Gyda Dam, 9200 Aalborg SV

Sidste frist for indlevering af løsninger er 16.01 2012. Vinderne får direkte besked og navnene oplyses i næste kredsblad.

leder

”For mig er det vigtigt, at alle i koncernen har en tålelig

hverdag, selv om Fremtiden byder på besparelser”

kagen, vi skal dele, bliver mindre

2011 nærmer sig hastigt sin slutning. Det giver anledning til at se tilbage på de begivenheder, der har præget året. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi ser fremad og forbereder os på fremtiden.

Det har været et hårdt år for bankerne, og ved Peter Straarups fremlæg-gelse af regnskabet den 1. november stod det klart, at heller ikke Danske Bank- koncernen var upåvirket af den trængte økonomi. Her var udmel-dingen, at 2000 job forsvinder i løbet af de næste tre år. Det efterlader en usikkerhed hos mange af jer omkring, hvordan fremtiden i koncernen kommer til at se ud.

Derfor bliver det også fremover en mærkesag for Danske Kreds at anerkende og passe på vores medlemmer. Når der over de næste tre år skal skæres 10 procent af omkostningerne, og der bliver 2000 færre job, mener vi, at der er ekstra grund til at passe på jer, der er tilbage i koncer-nen. Vi er selvfølgelig kede af at skulle sige farvel til gode kolleger, og vi vil holde koncernen fast på, at det for de flestes vedkommende skal ske ved naturlig afgang. Men vores bekymring ligger i høj grad også hos de medarbejdere, der er så heldige at blive siddende i deres job. Rigtigt mange løber i forvejen meget stærkt, fordi der er blevet færre hænder til at løse opgaverne. For mig er det vigtigt, at alle i koncernen har en tålelig hverdag, selv om fremtiden byder på besparelser.

Derfor er det også altafgørende for Kredsen, at vi får forhandlet en retfærdig overenskomst hjem til gavn for jer medlemmer. For selv om kon-cernen sidder tungt på pengekassen, skal alle stadig have en bid af kagen, omend kagen bliver mindre. For mig er det vigtigt, at I, der har været med til at bage kagen, også får lov til at smage den. Det bliver uden tvivl nogle hårde overenskomstforhandlinger, men vi giver absolut ikke op.

Mødet med nogle af jer på årets medlems-møder har givet gode input til overenskomsten, og dialogen med jer har med al tydelighed vist, at I har stort indblik i koncernens situation. På medlemsmøderne har I samtidig givet os i Dan-ske Kreds et indblik i, hvad der rører sig på jeres arbejdsplads af både godt og skidt. Skal jeg videregive noget fra medlemsmøderne, som

vi med fordel kan tage med ind i 2012, vil det være Karen Marie Lillelunds opfordring til at stå sammen på vores arbejdsplads og dele ud af vores overskud – i stedet for at dele ud af vores underskud.

Med disse ord vil jeg sige tak for i år. God jul og godt nytår.

Steen Lund Olsenformand

medlemsblad for danske kreds nr. 4/2011

Documents