Nyhedsbrev Maj 2012

Trivselsundersøgelsen 2011 viste, at der

er et ønske om øget informa�on på

tværs af departementerne og i de enkel-

te enheder.

Det er derfor glædeligt, at vi nu kan præ-

sentere den første udgave af et nyheds-

brev. Nyhedsbrevet skal være en kilde !l

relevant arbejdsmæssig informa!on og

være med !l at skabe sammenhold på vo-

Tillykke med nyhedsbrevet!

res arbejdsplads. Det skal være med !l at

give os indsigt i hinandens hverdag og om-

råder.

Jeg håber, at I alle vil tage godt imod ny-

hedsbrevet og også være med !l at bidra-

ge !l nyhedsbrevets udvikling. Hvis ny-

hedsbrevet skal være levende og aktuel,

kræver det alles ak!ve medvirken.

Der er nu blevet etableret en Kommunika-

2

!onsgruppe, med deltagelse fra samtlige

departementer. Gruppen skal være om-

drejningspunktet omkring nyhedsbrevet.

I løbet af i år forventer vi, at både Nanoq

og Nanuaraq får en ansigtslø,ning. Al bor-

gerinforma!on er fly/et fra Nanoq !l bor-

gerportalen www.sullissivik.gl, og det be-

tyder, at Nanoq i højere grad skal fokusere

på den poli!ske del. Nanoq har allerede

fået nye !ltag, bl.a. podcast af de radioud-

sendelser, som Tusagassiivik producerer.

På sigt har vi et ønske om at kunne lægge

video ud af Naalakkersuisuts pressemø-

der, hvilket kræver en opgradering af Na-

noq.

Vi er ved at se på generelle retningslinjer

for brugen af e-mail. Vi har i høj grad taget

mailen !l os, men også på en

sådan måde, at den

for mange har taget overhånd. Vi har er-

sta/et den gode telefonsamtale med

mails. Skri,lig kommunika!on er svær og

giver mange misforståelser. For at minime-

re ”!dsrøvere” har vi derfor behov for nye

retningslinier omkring brugen af e-mails.

Endnu engang et stort !llykke med jeres

nye nyhedsbrev. God læsning!

Peter Schultz

Departementschef

Formandens Departement

Tusagassiivik producerer radioudsendelser hver uge. Udsendelserne kan

findes som lydfiler på nanoq.gl’s forside, og de bliver sendt på KNR radio

hver lørdag mellem kl. 16.30 og 17:00. Udsendelserne produceres indtil

videre udelukkende på grønlandsk, men målet er også at få lavet kortere

lydindslag på både grønlandsk og dansk til brugerne af nanoq.gl.

3

Af Peter Schultz

Selvstyrets centraladministra�on får i juli måned nye kontorer i Tårnet i det nye bu�kscenter. Syv departementer

fly%er �l Tårnet. I løbet af i år vil de forladte kontorer i centralkomplekset blive overtaget af de enheder, der bor �l

leje i byen. Selvstyret har i 2012 over 14 mio. kr. i lejeudgi(er. Her�l kommer udgi(er �l dri(en.

De mange spredte kontorer giver mange udfordringer, udover mange dårligt udny%ede arealer. Derfor har vi i flere

år arbejdet på at finde en løsning, så vi kunne blive mere samlet. Den mulighed kom, da det oprindelige forslag med

at lave boliger i Tårnet blev opgivet.

Mange vil nok synes, at det ikke er en op!mal løsning. Mange skal opgive deres enkelmandskontorer, og det er ikke

nødvendigvis en ønskesitua!onen for nogle. Vi er imidler!d i en situa!on, hvor vi som administra!on ikke bare kan få

det, vi ønsker. Der er et stort pres på Landskassen, og vi skal som administra!on også medvirke !l at spare. Det er en

opgave, vi ikke kan komme udenom.

Når det så er sagt, så vil jeg også garantere, at vi vil gøre alt for, at arbejdsmiljøet i de nye storrum bliver så godt som

muligt. Vi ser på alle mulige former for støjdæmpende funk!oner, herunder støjdæmpende reoler, lyddæmpede gang-

arealer, telefonheadsets osv. Her!l bør vi også i de enkelte departementer arbejde med adfærdsregler, så vi forstyrrer

hinanden så lidt som muligt, i respekt for dem der sidder i storrummene. Referencegruppen omkring flytningen holder

møder hver uge for at drø,e de nævnte emner.

De posi�ve �ng skal vi imidler�d ikke glemme. For mit eget vedkommende glæder jeg mig utrolig meget !l at kunne

møde alle mine kolleger fra Formandens Departement på samme etage, og !l at have størstedelen af de øvrige depar-

tementer i samme hus. Jeg er helt sikker på, at vi kommer !l at lære hinanden meget bedre at kende, og at vi kommer

!l at arbejde sammen på en helt anden måde end i dag. Frem!dens udfordringer kræver et meget større samarbejde

internt i som på tværs af departementerne.

I Tårnet bliver der et stort mødelokale !l 35 personer på 1. sal. Der vil være tolkebokse !l. Her!l kommer to mindre

møderum, hvorudover der på hver etage fra 3. sal og ope,er er et større mødelokale.

I løbet af maj måned vil alle få mulighed for at komme over og se deres frem!dige kontorer i Tårnet. Bygningsadmini-

stra!onen arbejder på at finde datoer !l de enkelte departementer. De vil snart blive meldt ud.

Nu skal vi heller ikke glemme de, der skal fly%e �l centralkomplekset. Jeg er sikker på, at nogle af jer har følt jer no-

get isoleret i forhold !l os andre. Derfor vil jeg beny/e lejligheden !l at byde jer alle velkomne !l centralkomplekset,

og jeg håber I bliver glade for at komme tæ/ere på.

Der er ikke lang !d !l juli. Vi skal allerede !l at tænke på at pakke, få styr på skriveborde, stole osv. Nogle er nok på

ferie, når flytningen skal foregå, så derfor skal der pakkes inden ferien. Jeg vil opfordre alle !l at beny/e lejligheden !l

at få ryddet op, så vi ikke begraver vores nye kontorer i papirer, der bare samler støv. Det gælder for de der skal fly/e

!l Tårnet, og de der skal fly/e !l centralkomplekset.

Til sidst vil jeg ønske alle en god flytning

Flytning !l nye kontorer

4

Af Niels Lyberth, APNN

Et af fokusområderne i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) er øget anvendelse af

grønlandsk proviant. I Naalakkersuisuts koali�onsa(ale står bl.a. at det er vig�gt for Naalakkersuisut,

at mulighederne for øget selvforsyning undersøges og udvikles, med ønske om at mindske a4ængighe-

den af importerede fødevarer.

Siden 2010 har Fangst- og Jagtafdelingen under APNN således ha, opgaven om Øget Selvforsyning, som

er et af Naalakkersuisuts indsatsområder. Opgaven indebærer at finde muligheder, hvori det offentliges

forbrug af grønlandske fødevarer kan forøges. Ifølge en undersøgelse foretaget af Greenland Ventures

(2004) importerede det offentlige fødevarer !l en værdi af ca. DKK 264 mio. Målet for Ane Hansen,

Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug er, at halvdelen af de/e beløb skal !lkomme landets eg-

ne produkter.

APNN har i de sidste 18 mdr. holdt en række møder med relevante aktører, for at kunne forstå de forskel-

lige mekanismer der spiller ind i forhold !l markedet for grønlandsk mad. Detailhandelen og producenter

har for eksempel været meget behjælpelige i vores undersøgelser af prisniveauet på grønlandske fødeva-

rer, den interesse forbrugerne viser i forhold !l produkterne, samt hvilke led i handelen fødevarerne går

igennem, før de når !l køkkenbordet.

De forskellige undersøgelser skal !l sammen danne grundlag for de mulige !ltag,

som APNN vil lave sammen med relevante departementer. Sideløbende med un-

dersøgelserne arbejder APNN på en informa!onsside, som skal lægges ud på inter-

ne/et. APNN arbejder blandt andet for at lave en spørgeskemaundersøgelse i for-

hold !l offentlige ins!tu!oners forbrug, ønsker og behov.

Siden ”Øget selvforsyning” – placeres under nanoq.gl og vil fungere som en kanal

!l at sprede Naalakkersuisuts budskab om øget selvforsyning og forbrug af grøn-

landske fødevarer. Der tages udgangspunkt i forskellige dele af samfundet og syns-

punkterne fra disse cases. De/e for at sikre at flest mulige borgere kan iden!ficere

sig med budskabet.

Cases kan være privatpersoner og/eller ins!tu!oner, der udtaler sig om deres

holdning !l grønlandske fødevarer og disses betydning for deres liv og vel. Siden

skal også vise hvor meget kød man kan få fra hver fangstart, samt give inspira!on

!l nye måder at !lberede tradi!onel grønlandsk kost på.

Øget selvforsyning af fødevarer

5

Fiskesuppe Af Gerda Knudsen, APNN

Man kan gøre suppen ekstra lækker ved at bytte

2-3 dl af fiskebouillonen ud med tør hvidvin og

desuden tilsætte nogle store rejer, muslinger, laks,

ørred etc. etc.:

1 spsk. smør, 1 spsk. olivenolie, 3 skalotteløg, 2

fed hvidløg el. flere, 1 spsk. mel, 1 dåse tomater,

ca. 1 liter fiskebouillon og ca. 2 dl tør hvidvin, ½

tsk. Gurkemeje, salt peber eller 1 cayennepeber,

500 – 600 gr. kogt torskefileter (laks, ørred, helle-

fisk, helleflynder etc. eller hvad du har) 1 dåse

muslinger naturel og evt. (mange) store pillede

rejer.

Pil og hak løgene, svits dem i det varme fedtstof

nogle minutter, uden at de tager farve.

Drys mel over, rør rundt og spæd med lagen fra

tomaterne.

Lad suppen koge igennem, tilsæt så tomater, fi-

skebouillon og hvidvin samt krydderier og lad

det hele småsnurre nogle minutter.

Skær fiskefileterne i stykker, læg dem i sup-

pen, dæmp for varmen og lad dem koge møre

nogle minutter. Bland de velafdryppede muslin-

ger og evt. rejer i, varm suppen igennem og smag

den til.

Spis med flutes.

Velbekomme

Videreuddannet afdelingsleder

Af Melissa Geisler, NNPAN

Afdelingsleder Caroline Petersen fra Depar-

tementet for Indenrigsanliggender, Natur og

Miljø bestod i marts måned sin afsluttende

eksamen i NI’s efteruddannelse i Ammaass-

isoq. ”Jeg tog EFG uddannelsen i 80’erne og

havde derfor behov for at få opdateret mine

kompetencer, så de blev tidssvarende”, si-

ger Caroline Petersen.

Uddannelsen er delt over tre perioder á tre

ugers skolegang. Uddannelsen henvender sig

til dem der allerede er i arbejde, så den

giver tidssvarende kompetencer, der giver

adgang til videreuddannelse. ”Jeg har dog

ingen, på nuværende tidspunkt, tanker om at

tage en videreuddannelse”, siger Caroline.

VIDSTE DU at Naalakkersuisuts pedeller

Erik Privat Biilmann og Christian

Sievertsen servicerer over 300 kontorer?

De varetager alle mindre praktiske

opgaver, som for eksempel

ophængning af billeder, udskiftning af

pærer, vedligeholdelse, reparationer

osv.

Pedellerne kan kontaktes pr. mail eller

telefonisk indenfor normal arbejdstid.

Erik Pivat Biilmann, 47 år, ansat i

Selvstyret siden 1984 og som

pedel siden 2004. Tlf. 53 06 08

Chris!an Sievertsen, 31 år, ansat

siden 2011. Tlf. 58 38 95

6

Af HRU

Centraladministra�onen fejrer Kollegaens Dag den 9. juni

Trivsel er ikke bare et spørgsmål om arbejdsopgaver og frokostordning. For langt de fleste handler arbejdsglæde især

om, hvordan vi har det med kollegerne. Kollegaens Dag den 9. juni er derfor dagen, hvor der er fokus på kollegaskabet,

den posi!ve kommunika!on og det fælles ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø. Helle Bro, direktør for Bro Kommu-

nika!on og idémanden bag ini!a!vet fortæller: ”Vi skal anerkende, at langt de fleste af os trives bedre med kedelige

opgaver og fantas#ske kollegaer end spændende opgaver og dårlige kollegaer. Derfor må vi heller ikke tage det gode

kollegaskab for givet – det skal tvær#mod opdyrkes og vedligeholdes”. Derfor kårer HRU den 9. juni igen årets kollega.

Sidste år var det Kirs!ne Josefsen, som løb med !tlen på grund af hendes store sociale drivkra, under opbygningen af

ska/estyrelsens regnskabsafdeling i Maniitsoq.

Sådan deltager du

Har du en god kollega så send en mail !l hru@nanoq.gl med navnet på din kollega,

og din begrundelse for hvorfor han eller hun skal kåres.

Hvis du vil vide mere

På www.kollegaensdag.dk kan du læse mere om dagen, du kan teste hvilken type kollega du

er, og finde masser af fif !l hvordan du kan gøre dagen endnu bedre for dine kollegaer.

Kollegaens dag

Status på personaleboliger i Nuuk

Suloraq 7

Lejlighederne i Suloraq 7 blev ibrugtaget den 30.

marts. Den 25. marts blev der afsendt et !lbud !l dem

der står på venteliste. Pr. 3. april var o/e af lejligheder-

ne anvist som personalebolig.

Lejlighederne !lbydes e,er først !l mølle, der kan sva-

res pr. mail, og !lbuddet gælder i fire uger.

Suloraq 9

Suloraq 9 (tårn 5) forventes overtaget pr. 1. august 2012

eller !dligere.

Øvrige personaleboliger

Frigivne personaleboliger bruges i øjeblikket !l genhus-

ning i forbindelse med skimmelsvamp, hvorfor vi i øje-

blikket er henvist !l alene at beny/e de nye tårne i

Pingorsuaq.

VIDSTE DU at

lige nu bor

110 ansatte og

deres familier

i vakantbolig?

7

Af Andreas Lysholt Mathiasen, IAAN

COP 17 blev a4oldt i Durban i december 2011, og Klima og Energi Kontoret, ledt af Jens B. Frederiksen,

Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik, rejste �l den sydafrikanske by som en del af den

danske forhandlingsdelega�on. Forventningerne �l konferencens resultater var indledningsvis helt i

bund, men hvad angår resultatet af forhandlingerne samt Grønlands ønske om en styrket grønlandsk

klimapoli�sk stemme viste COP17 sig at blive et skridt i den re%e retning.

Under COP17-forløbet havde Jens B. Frederiksen møder og

lange uformelle samtaler med den danske ministerkollega

Mar!n Lidegaard, og han anmodede i løbet af højseg-

mentsugen om indgåelse af en klimasamarbejdsa,ale, hvilket

ministeren imødekom formelt ved et senere møde i Dan-

mark. Klima og Energi Kontoret arbejder i disse måneder på

at gøre denne a,ale klar !l underskrivelse. Muligheden for at

indgå en samarbejdsa,ale mellem danske og grønlandske

ressortministre findes i Selvstyrelovens § 13, og det er første

gang, at denne paragraf i Selvstyreloven tages i anvendelse.

Det giver, ikke overraskende, visse interessante udfordringer.

Men mens der ikke findes en !dligere model, som samar-

bejdsa,alen kan bygges på, kan det derimod vise sig, at en

klimasamarbejdsa,ale som udmøntning af § 13 kan virke !l

inspira!on for eventuelle samarbejdsa,aler på andre områ-

der, hvor Danmark og Grønland skal koordinere en indsats

interna!onalt.

Klima er et hjemtaget sagsområde, men den del af sagsom-

rådet der vedrører interna!onale klimaforhandlinger, vareta-

ges gennem Danmarks medlemskab af EU. Derfor er det vig-

!gt for Klima og Energi Kontorets arbejde, at der er en klar for-

ståelse af, og enighed om, hvordan samarbejdet konkret skal foregå op !l, under og e,er klimaforhandlin-

gerne. Når forhandlingssessionerne i UNFCCC spidser !l, og delega!onsmedlemmerne er pressede på !d,

og søvnmanglen e,er dage- og !l !der na/elange forhandlinger melder sig, er det vitalt at der internt i

Rigsfællesskabets delega!on er enighed om at Grønland skal konsulteres. COP17 endte eksempelvis med

at vare halvanden døgn længere end forventet, og da konferencecenteret var løbet tør for cola og kaffe,

og ingen havde sovet i et par dage – ja, så er der behov for faste a,aler !l at sikre medindflydelsen.

Styrket grønlandsk indflydelse

Behovet for styrket grønlandsk indflydelse i

de interna!onale klimaforhandlinger er

stort i en !d, hvor banen er ved at blive krid-

tet op for den proces, der, om alt går vel,

skal lede !l indgåelse af en global klimaa,a-

le i 2015. De globale stormagter tropper op

ved de stort anlagte årlige konferencer for

parterne i FN’s klimakonven!on med tal-

stærke forhandlingsdelega!oner - alle lande

med deres respek!ve dagsordener - og den

vakse Selvstyrekollega vil hur!gt kunne s!lle

spørgsmål ved, hvordan en beskeden grøn-

landsk delega!on kan gøre sin stemme hør-

bar i denne larm af storpoli!ske stemmer?

Det direkte svar er, at en stærk grønlandsk

posi!onering i klimaforhandlingerne går

gennem et styrket samarbejde med det dan-

ske Klima-, Energi og Boligministerium

(KEBMIN), hvorfor vi her i 2012 arbejder på

at indgå en klimasamarbejdsa,ale, der skal

skabe rammerne for det frem!dige klima-

samarbejde mellem Danmark og Grønland.

8

Så mens man stadig arbejder på enighed om, hvordan det store klimapoli!ske bumletog skal konstrueres,

kan vi i Grønland !l sommer, når samarbejdsa,alen er underskrevet, forhåbentlig se !lbage på, at vi un-

der forhandlingerne i Durban i det mindste fik lagt den interne samarbejdsproces på skinner. Det kan vise

sig at være ganske afgørende,

når den såkaldte Durban-

plaSorm, forhåbentlig konkre-

!seres hen i mod en reel a,ale

ved de/e års COP 18, der

aToldes i olie- og gasstaten

Qatar.

Hvordan forventer vi at

samarbejdsa�alen hjæl-

per os på vej?

Ved de interna!onale klima-

forhandlinger forhandles der

på mere end 50 separate spor, hvilket i sig selv s!ller store arrangørkrav !l logis!k og koordinering. Klima

og Energi Kontoret kan højst s!lle med en lille håndfuld delegerede, og derfor kan vi højst spænde vores

!lstedeværelse over nogle få spor, som vi vurderer, er de mest centrale fra et grønlandsk perspek!v. For

at få det store overblik over hvad der foregår på alle spor, er vi aTængige af at kunne trække på den ka-

pacitet, som findes i resten af Rigsfællesskabets delega!on samt i den bredere EU-kreds. Samarbejdsa,a-

len sæ/er ord på, hvorledes Grønland skal inddrages i denne informa!onsudveksling samt konsulteres

om sager af særlig grønlandsk interesse. Det er således et procesredskab, vi arbejder på at lave og ikke et

dokument, der indeholder klimapoli!ske posi!oner. Hvad man kan forvente af forhandlingerne i Qatar

ved årets VOP18 er uvist. Der skal ikke herske tvivl om, at

hovedstaden Doha kan s!lle med gode strukturelle

rammer for indgåelse af en a,ale, spørgsmålet er

snarere om værterne fra den lille, stenrige olie-

stat formår at samle alle de større emissions-

lande om rammerne for en frem!dig global

klimaa,ale? Qatar – som i parentes bemær-

kes har verdens højeste udledning af CO2

målt per indbygger – har endnu !l gode at

demonstrere, at deres egne ambi!oner står

mål med det store ansvar som værtskabet inde-

bærer.

En interimis!sk arbejdssta!on under højsegmentsugen ved COP 17. Fra venstre:

Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen, kontorchef Pernille Møller og departementschef

Steffen Ulrich-Lynge.

VIDSTE DU at

der sidste år

blev stillet 252

§37-spørgsmål?

9

Af HRU

Hvordan opfa%er den grønlandske befolkning

Kalaallit Nunaanni Namminersorlu�k Oqartus-

sat som arbejdsplads – hvordan finder de jobs,

og hvordan ser de vores s�llingsopslag?

I forbindelse med udarbejdelsen af rekru/e-

ringsstrategier for Grønlands Selvstyre, har HRU

fået foretaget en imageanalyse i Grønland, med

et repræsenta!vt udsnit af befolkningen.

På baggrund af Imageanalysen kan det konklu-

deres, at Grønlands Selvstyre opfa/es som en

arbejdsplads, der giver stort ansvar i arbejdet og

gode karrieremuligheder. Opfa/elsen af hvor-

vidt vi gør meget for personalet, samt !lbyder

a/rak!ve personalegoder vurderes lavest. Stu-

derende er dem der er mest enige i, at Grøn-

lands Selvstyre er et sted hvor man gerne vil ar-

bejde. De med størst kendskab !l Selvstyret

Imageanalyse - april 2012 opfa/er os mest posi!vt, mens de med mindre

eller intet kendskab, generelt vurderer det lave-

re.

Langt størstedelen af befolkningen finder jobs

gennem personlige kontakter. En stor del af be-

folkningen ser vores s!llingsopslag i de forskelli-

ge medier. De ser dem primært på KNR. Jo læn-

gere væk vi kommer fra Nuuk, jo vig!gere bliver

KNR. Derudover er det primært ufaglærte,

fisker/fangere, pensionister og studerende der

ser dem på KNR. Funk!onærer, faglærte og selv-

stændige ser dem næsten lige så o,e på inter-

ne/et og i avisen.

Det er nogle af de konklusioner, vi vil bruge i vo-

res videre arbejde. Du kan finde selve analysen

og vores egen rapport på Nanuaraq, eller ved at

henvende dig !l HRU på hru@nanoq.gl.

Af Nuka Møller Lund, APNN.

Mandag d. 26. marts 2012 tog jeg på tjenesterejse �l Kangerlussuaq. Formålet med rejsen er at få et bedre

kendskab �l området og få snakket med fangerne, udbydere af trofæjagt samt andre, der �l daglig har

med området og dyrene at gøre. Og jeg fik mulighed for at sæ%e mig ind i de forskellige udfordringer Kan-

gerlussuaq-området giver i forhold �l fangst og jagt.

Som forberedelse !l turen planlagde jeg i samarbejde med Jagtbetjent Hans Mølgaard fra Sisimiut, at turen

skulle vare hele uge 13, da vejret e,erhånden var blevet velegnet !l heldagsture i området. Det var jo i fe-

bruar og marts ekstremt koldt i Kangerlussuaq og vejret var ikke særligt velegnet !l lange ture.

Jeg ankom i let overskyet vejr ved 13-!den, hvor vi e,er en hur!g frokost og indkvartering tog af sted østpå

Min tjenesterejse !l Kangerlussuaq

10

ad Ørkendalen i bil. Vi kørte på den frosne elv, som mest af alt mindede om en ca. 200 meter bred mo-

torvej. E,er at have kørt et par !mer begyndte det at sne fra øst, og kombineret med østlig vind fik det

os !l at beslu/e at vende om, mens vi endnu kunne se hjulsporene fra bilen. Vi var jo mange kilometer

inde i landet og må/e vurdere sikkerheden som det vig!gste. På denne tur nåede vi dog at se nogle mo-

skusokser, så noget fik vi da ud af det på denne første dag.

Næste morgen tog vi af sted ind ad Ørkendalen igen – denne gang på snescooter, som er det bedste

transportmiddel på denne !d af året. Det varede ikke længe, før vi kørte sydover op ad Veldsiderne og

dermed forlod Ørkendalens forløb. Vejret var perfekt med let frost (10 – 15° C) og høj sol. Vi kørte over

søer, op ad Veldsider, over Veldtoppe og hele !den fulgte jeg blot Hans Mølgaard, som e,er mere end 20

år som jagtbetjent øste ud af sine erfaringer, når vi af og !l tog en lille pause og nød udsigten.

Hans kender hele de/e kæmpe landområde som sin egen bukselomme, og har som de andre jagtbetjen-

te en stor lokalviden og kontakSlade. Hans !lstedeværelse har i sig selv en forebyggende effekt blandt

fangere og udbydere af trofæjagt. Denne dag nåede vi helt ind !l det nordøstlige hjørne af landområdet

syd for Ørkendalen ikke langt fra Indlandsisen, og vi fik set næsten 300 moskusokser, enkelte rensdyr,

harer, ryper samt ræve. Sam!dig fik vi registreret nogle ulovligt opførte hy/er, som Hans fotograferede

og ville henvende sig !l Qeqqata Kommunia om.

Om a(enen holdt vi møde med nogle lokale udbydere af trofæjagt, som var u!lfredse med Forvalt-

ningsplanen for Kangerlussuaq. Denne har betydet, at der ikke længere er mulighed for at drive trofæjagt

11

snescooter i dele af området, da det kun er !lladt at køre med hundeslæde i de/e område. De pågælden-

de ouSi/ere har drevet trofæjagt med snescooter i dele af området gennem de seneste fem år, og de

mener at der er mange ældre moskusokser i området. Disse er dels meget velegnede !l trofæjagt, og dels

medvirker de !l at reducere fødevaregrundlaget for yngre moskusokser, som er meget velegnede !l

fangst med fødevareproduk!on for øje. Jagtbetjent Hans var enig i de/e, og mente at man fra planlæg-

gernes side bør se på det igen. Et af argumenterne var, at landskabet i det pågældende område slet ikke

er egnet !l kørsel med hundeslæde.

Torsdag morgen tog vi af sted på sne-

scooter igen – denne gang for at under-

søge landområdet nord for selve Kan-

gerlussuaq. Vejret var igen fint, blot

med lidt flere skyer på himlen end da-

gen før. Hans havde ruten i hovedet, så

jeg fulgte ham, men af og !l tog jeg og-

så en afs!kker eller lagde mig i front,

når jeg var nogenlunde sikker på den

vej, som vi skulle køre.

Det var igen en meget fin og udby/erig

tur rundt på Veldene og søerne. Udover

igen at se en del moskusokser, rensdyr,

ryper, harer og ræve, fik vi også igen

registreret ulovligt opførte hy/er – bl.a.

nogle private hy/er placeret midt på

rensdyrenes vig!gste trækrute inde fra

landet ud !l Aasivissuit, hvor fangere og

jægere fra Sisimiut i genera!oner har

jaget rensdyr.

Om fredagen skiltes vi e(er nogle vel-

lykkede ture. Jeg havde ha, et stort

udby/e i form af førstehånds-indtryk af

landskabet samt forvaltningsområderne

og ikke mindst i form af dialogen med

jagtbetjenten og fangerne, som færdes i området !l hverdag og har et utroligt grundigt kendskab !l både

rensdyrene og moskusokserne i området. Kangerlussuaq-området er jo centrum for mange ak!viteter

såsom erhvervsfangst, trofæjagt, moskus-safarier, fri!dsjagt og andre. Der er således mange brugere af

området med forskellige og !l !der modstridende interesser. Ved denne tur fik jeg et godt indtryk og kan

således bedre snakke med de relevante kommunale myndigheder og fangere og deltage i administra!o-

nen af implementeringen af forvaltningsplanen for området.

12

Af Paninnguaq Clasen, IAAN

Torsdag den 12. april begyndte de%e års sikker-

hed-�l-søs-kampagne. Kampagnen er en fort-

sæ%else af sidste års kampagne, hvor lokale

rollemodeller sæ%er fokus på god og sikker op-

førsel for sejlads i farvandene omkring Grøn-

land.

I kampagnen fortæller to lokale rollemodeller

fra Nord- og Vestgrønland om sejladssikkerhed,

og hvad der specielt er at være opmærksom på,

når man sejler i netop deres lokalområde.

Formålet med kampagnen er at gøre opmærk-

Af Paninnguaq Clasen, IAAN

Nyt spændende �ltag målre%et folkeskolens mel-

lemtrin er på vej.

For at nå ud !l kommende sejlere er IAAN gået nye

veje og er i færd med at få udviklet ”Jagten”. Jagten

henvender sig !l folkeskolens mellemtrin og er et

drama!sk brætspil om at sejle på jagt i Grønland.

I spillet sejler eleverne fra jagtplads !l jagtplads og

kæmper om at blive den første, der fanger trofæ-

by/et og bringer det hjem.

Undervejs møder de containerskibe i brand, kæm-

pebølger i en Vord, nødstedte på havet og meget

mere. Pludselig finder de olie, og det ændrer spil-

lets gang.

Gennem hele spillet er der fokus på sikkerhed !l

søs – og ansvarlig færden !l søs belønnes. Ideen er

Sikkerhed-!l-søs som på nogle af de forhold, som medvirker !l at

der sker ulykker og e,ersøgninger i farvandene

omkring Grønland – og hvilke forholdsregler den

enkelte kan tage for at undgå at udsæ/e sig selv,

og sine nærmeste for disse farer.

Kampagnen består af fire radiospots og fire tv-

spots. Radiospo/ene har kørt i KNR radio fra

torsdag den 12. april, og tv-spo/ene kan du se i

KNR tv fra den 14. maj.

Derudover kan du finde gode råd om at færdes

sikkert !l søs, samt hvilket sikkerhedsudstyr du

bør medbringe hvis du skal ud og sejle, på IAAN’s

hjemmeside under ”sikkerhed !l søs”.

Spil !l skoleklasser således, at ansvarlig færden !l søs skal leges ind.

Reglerne samt spørgekortene er udformet på

grønlandsk, dansk og engelsk, og spillet kan såle-

des også anvendes i sprogundervisningen.

Spillet

forvend-

tes klar i

august og

påtæn-

kes ud

over fol-

keskolen

anvendt

på være-

steder

m.m.

13

1. maj

Markus Kasper-

sen, 50 år

2. maj

Lærer Susan Ea

Rasmussen, 30

år

3. maj

Konsulent Anita Mai

-Bri/ Johansen, 50

år

Kateket Jan

Siegstad, 50 år

4. maj

Store bededag

5. maj 6. maj

Kollegiecoach

Ak’aluk Olsen,

60 år

7. maj

Seminarielærer

Karo Thomsen,

50 år

Skipper Birgir

Sivertsen, 60 år

8. maj 9. maj

Lærer Maja Lar-

sen 40 år

10. maj 11. maj 12. maj 13. maj

14. maj

IT-supporter

Rene Hejde-

mann Kristen-

sen, 40 år

Afdelingschef

Claus Espersen,

50 år

15. maj

Kontorchef Lars

Geråe, 50 år

16. maj 17. maj

Kris! himmelfarts-

dag

Konsulent Inger Jen-

sen, 50 år

Seniorkonsulent

Grethe Clasen Geis-

ler, 60 år

18. maj

Lærer Ane Kath-

rine Hansen, 30

år

19. maj 20. maj

Fuldmæg!g

Andreas Lys-

holt Mathia-

sen, 30 år

21. maj

Kontorfuldmæg-

!g Kirs!ne

Brandt Petersen,

40 år

Karl Johansen,

50 år

22. maj 23. maj 24. maj

Bibliotekar Sissel

Gram, 40 år

Skipper Rink Hein-

rich, 50 år

Kontorfuldmæg!g

Sara Vahl, 50 år

Præst Eqilana Si-

migaq, 50 år

25. maj 26. maj 27. maj

Pinsedag

Områdeleder

Else-Marie

Grønvold, 50

år

28. maj

2. pinsedag

29. maj 30. maj

Lærer Karline

Broberg, 40 år

31. maj

Ringo Mathiassen,

40 år

Adjunkt Else Sønder-

gaard, 65 år

Vi ønsker alle fødselarerne !llykke.

Mærkeda

ge

14

Som all

e andre

små ny

e, skal

nyheds

brevet s

elvfølg

elig

også h

ave et

navn. S

end dit

forslag

til, hv

ad nyh

edsbrev

et

skal he

dde, til

info@

nanoq.g

l og væ

r med i

konku

rrencen

om en

lækker

chokola

depræm

ie. Vin

deren b

liver

offentli

ggjort

i næste

nyheds

brev. Di

t svar s

kal vær

e

Tusaga

ssiivik

i hænde

senest

d. 14. m

aj.

I Departementet for Sundhed er Ea

Cecilie Aidt tilbage efter fire måneder i

Indien, hvor hun har nydt solens stråler,

familielivet og private yogatimer.

Velkommen tilbage Ea.

Hvert departement har en eller flere personer, som er ansvarlige for at skrive !l nyhedsbrevet. Denne

gruppe går under navnet Kommunika!onsgruppen. Gruppen arbejder med den interne kommunika!on i

Naalakkersuisut på tværs af departementer, og hvis du har en ide !l en historie eller et emne, du kunne

tænke dig at læse om, eller hvis du kunne tænke dig at skrive et bidrag !l nyhedsbrevet, kan du kontakte

vedkommende, som er ansvarlig indenfor dit område. Her kan du se, hvem det er:

Paninnguaq Clasen, IAAN

Karen A. Motzfeldt, AN

Niels Lyberth, APNN

Mar!n Chris!ansen, ISN

Ea Cecilie Aidt, PN

Peter Hardenberg Davidsen, IIN

Melissa Geisler og Ulrik Josefsen, NNPAN

Ole Birch, Tolkekontoret

Bjarke Thomsen, Bygning og Service

Najaaraq Demant, Camilla Brandi

Andersen og KaXe Lundgaard

Pedersen, HRU

Janne Stenstrop, NSN

Kommunika!onsgruppen

Ris og ros og andre input er al�d velkomne på info@nanoq.gl.