Download - Maj 2012 Tusarfik DK
Nyhedsbrev Maj 2012
Trivselsundersøgelsen 2011 viste, at der
er et ønske om øget informa�on på
tværs af departementerne og i de enkel-
te enheder.
Det er derfor glædeligt, at vi nu kan præ-
sentere den første udgave af et nyheds-
brev. Nyhedsbrevet skal være en kilde !l
relevant arbejdsmæssig informa!on og
være med !l at skabe sammenhold på vo-
Tillykke med nyhedsbrevet!
res arbejdsplads. Det skal være med !l at
give os indsigt i hinandens hverdag og om-
råder.
Jeg håber, at I alle vil tage godt imod ny-
hedsbrevet og også være med !l at bidra-
ge !l nyhedsbrevets udvikling. Hvis ny-
hedsbrevet skal være levende og aktuel,
kræver det alles ak!ve medvirken.
Der er nu blevet etableret en Kommunika-
2
!onsgruppe, med deltagelse fra samtlige
departementer. Gruppen skal være om-
drejningspunktet omkring nyhedsbrevet.
I løbet af i år forventer vi, at både Nanoq
og Nanuaraq får en ansigtslø,ning. Al bor-
gerinforma!on er fly/et fra Nanoq !l bor-
gerportalen www.sullissivik.gl, og det be-
tyder, at Nanoq i højere grad skal fokusere
på den poli!ske del. Nanoq har allerede
fået nye !ltag, bl.a. podcast af de radioud-
sendelser, som Tusagassiivik producerer.
På sigt har vi et ønske om at kunne lægge
video ud af Naalakkersuisuts pressemø-
der, hvilket kræver en opgradering af Na-
noq.
Vi er ved at se på generelle retningslinjer
for brugen af e-mail. Vi har i høj grad taget
mailen !l os, men også på en
sådan måde, at den
for mange har taget overhånd. Vi har er-
sta/et den gode telefonsamtale med
mails. Skri,lig kommunika!on er svær og
giver mange misforståelser. For at minime-
re ”!dsrøvere” har vi derfor behov for nye
retningslinier omkring brugen af e-mails.
Endnu engang et stort !llykke med jeres
nye nyhedsbrev. God læsning!
Peter Schultz
Departementschef
Formandens Departement
Tusagassiivik producerer radioudsendelser hver uge. Udsendelserne kan
findes som lydfiler på nanoq.gl’s forside, og de bliver sendt på KNR radio
hver lørdag mellem kl. 16.30 og 17:00. Udsendelserne produceres indtil
videre udelukkende på grønlandsk, men målet er også at få lavet kortere
lydindslag på både grønlandsk og dansk til brugerne af nanoq.gl.
3
Af Peter Schultz
Selvstyrets centraladministra�on får i juli måned nye kontorer i Tårnet i det nye bu�kscenter. Syv departementer
fly%er �l Tårnet. I løbet af i år vil de forladte kontorer i centralkomplekset blive overtaget af de enheder, der bor �l
leje i byen. Selvstyret har i 2012 over 14 mio. kr. i lejeudgi(er. Her�l kommer udgi(er �l dri(en.
De mange spredte kontorer giver mange udfordringer, udover mange dårligt udny%ede arealer. Derfor har vi i flere
år arbejdet på at finde en løsning, så vi kunne blive mere samlet. Den mulighed kom, da det oprindelige forslag med
at lave boliger i Tårnet blev opgivet.
Mange vil nok synes, at det ikke er en op!mal løsning. Mange skal opgive deres enkelmandskontorer, og det er ikke
nødvendigvis en ønskesitua!onen for nogle. Vi er imidler!d i en situa!on, hvor vi som administra!on ikke bare kan få
det, vi ønsker. Der er et stort pres på Landskassen, og vi skal som administra!on også medvirke !l at spare. Det er en
opgave, vi ikke kan komme udenom.
Når det så er sagt, så vil jeg også garantere, at vi vil gøre alt for, at arbejdsmiljøet i de nye storrum bliver så godt som
muligt. Vi ser på alle mulige former for støjdæmpende funk!oner, herunder støjdæmpende reoler, lyddæmpede gang-
arealer, telefonheadsets osv. Her!l bør vi også i de enkelte departementer arbejde med adfærdsregler, så vi forstyrrer
hinanden så lidt som muligt, i respekt for dem der sidder i storrummene. Referencegruppen omkring flytningen holder
møder hver uge for at drø,e de nævnte emner.
De posi�ve �ng skal vi imidler�d ikke glemme. For mit eget vedkommende glæder jeg mig utrolig meget !l at kunne
møde alle mine kolleger fra Formandens Departement på samme etage, og !l at have størstedelen af de øvrige depar-
tementer i samme hus. Jeg er helt sikker på, at vi kommer !l at lære hinanden meget bedre at kende, og at vi kommer
!l at arbejde sammen på en helt anden måde end i dag. Frem!dens udfordringer kræver et meget større samarbejde
internt i som på tværs af departementerne.
I Tårnet bliver der et stort mødelokale !l 35 personer på 1. sal. Der vil være tolkebokse !l. Her!l kommer to mindre
møderum, hvorudover der på hver etage fra 3. sal og ope,er er et større mødelokale.
I løbet af maj måned vil alle få mulighed for at komme over og se deres frem!dige kontorer i Tårnet. Bygningsadmini-
stra!onen arbejder på at finde datoer !l de enkelte departementer. De vil snart blive meldt ud.
Nu skal vi heller ikke glemme de, der skal fly%e �l centralkomplekset. Jeg er sikker på, at nogle af jer har følt jer no-
get isoleret i forhold !l os andre. Derfor vil jeg beny/e lejligheden !l at byde jer alle velkomne !l centralkomplekset,
og jeg håber I bliver glade for at komme tæ/ere på.
Der er ikke lang !d !l juli. Vi skal allerede !l at tænke på at pakke, få styr på skriveborde, stole osv. Nogle er nok på
ferie, når flytningen skal foregå, så derfor skal der pakkes inden ferien. Jeg vil opfordre alle !l at beny/e lejligheden !l
at få ryddet op, så vi ikke begraver vores nye kontorer i papirer, der bare samler støv. Det gælder for de der skal fly/e
!l Tårnet, og de der skal fly/e !l centralkomplekset.
Til sidst vil jeg ønske alle en god flytning
Flytning !l nye kontorer
4
Af Niels Lyberth, APNN
Et af fokusområderne i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) er øget anvendelse af
grønlandsk proviant. I Naalakkersuisuts koali�onsa(ale står bl.a. at det er vig�gt for Naalakkersuisut,
at mulighederne for øget selvforsyning undersøges og udvikles, med ønske om at mindske a4ængighe-
den af importerede fødevarer.
Siden 2010 har Fangst- og Jagtafdelingen under APNN således ha, opgaven om Øget Selvforsyning, som
er et af Naalakkersuisuts indsatsområder. Opgaven indebærer at finde muligheder, hvori det offentliges
forbrug af grønlandske fødevarer kan forøges. Ifølge en undersøgelse foretaget af Greenland Ventures
(2004) importerede det offentlige fødevarer !l en værdi af ca. DKK 264 mio. Målet for Ane Hansen,
Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug er, at halvdelen af de/e beløb skal !lkomme landets eg-
ne produkter.
APNN har i de sidste 18 mdr. holdt en række møder med relevante aktører, for at kunne forstå de forskel-
lige mekanismer der spiller ind i forhold !l markedet for grønlandsk mad. Detailhandelen og producenter
har for eksempel været meget behjælpelige i vores undersøgelser af prisniveauet på grønlandske fødeva-
rer, den interesse forbrugerne viser i forhold !l produkterne, samt hvilke led i handelen fødevarerne går
igennem, før de når !l køkkenbordet.
De forskellige undersøgelser skal !l sammen danne grundlag for de mulige !ltag,
som APNN vil lave sammen med relevante departementer. Sideløbende med un-
dersøgelserne arbejder APNN på en informa!onsside, som skal lægges ud på inter-
ne/et. APNN arbejder blandt andet for at lave en spørgeskemaundersøgelse i for-
hold !l offentlige ins!tu!oners forbrug, ønsker og behov.
Siden ”Øget selvforsyning” – placeres under nanoq.gl og vil fungere som en kanal
!l at sprede Naalakkersuisuts budskab om øget selvforsyning og forbrug af grøn-
landske fødevarer. Der tages udgangspunkt i forskellige dele af samfundet og syns-
punkterne fra disse cases. De/e for at sikre at flest mulige borgere kan iden!ficere
sig med budskabet.
Cases kan være privatpersoner og/eller ins!tu!oner, der udtaler sig om deres
holdning !l grønlandske fødevarer og disses betydning for deres liv og vel. Siden
skal også vise hvor meget kød man kan få fra hver fangstart, samt give inspira!on
!l nye måder at !lberede tradi!onel grønlandsk kost på.
Øget selvforsyning af fødevarer
5
Fiskesuppe Af Gerda Knudsen, APNN
Man kan gøre suppen ekstra lækker ved at bytte
2-3 dl af fiskebouillonen ud med tør hvidvin og
desuden tilsætte nogle store rejer, muslinger, laks,
ørred etc. etc.:
1 spsk. smør, 1 spsk. olivenolie, 3 skalotteløg, 2
fed hvidløg el. flere, 1 spsk. mel, 1 dåse tomater,
ca. 1 liter fiskebouillon og ca. 2 dl tør hvidvin, ½
tsk. Gurkemeje, salt peber eller 1 cayennepeber,
500 – 600 gr. kogt torskefileter (laks, ørred, helle-
fisk, helleflynder etc. eller hvad du har) 1 dåse
muslinger naturel og evt. (mange) store pillede
rejer.
Pil og hak løgene, svits dem i det varme fedtstof
nogle minutter, uden at de tager farve.
Drys mel over, rør rundt og spæd med lagen fra
tomaterne.
Lad suppen koge igennem, tilsæt så tomater, fi-
skebouillon og hvidvin samt krydderier og lad
det hele småsnurre nogle minutter.
Skær fiskefileterne i stykker, læg dem i sup-
pen, dæmp for varmen og lad dem koge møre
nogle minutter. Bland de velafdryppede muslin-
ger og evt. rejer i, varm suppen igennem og smag
den til.
Spis med flutes.
Velbekomme
Videreuddannet afdelingsleder
Af Melissa Geisler, NNPAN
Afdelingsleder Caroline Petersen fra Depar-
tementet for Indenrigsanliggender, Natur og
Miljø bestod i marts måned sin afsluttende
eksamen i NI’s efteruddannelse i Ammaass-
isoq. ”Jeg tog EFG uddannelsen i 80’erne og
havde derfor behov for at få opdateret mine
kompetencer, så de blev tidssvarende”, si-
ger Caroline Petersen.
Uddannelsen er delt over tre perioder á tre
ugers skolegang. Uddannelsen henvender sig
til dem der allerede er i arbejde, så den
giver tidssvarende kompetencer, der giver
adgang til videreuddannelse. ”Jeg har dog
ingen, på nuværende tidspunkt, tanker om at
tage en videreuddannelse”, siger Caroline.
VIDSTE DU at Naalakkersuisuts pedeller
Erik Privat Biilmann og Christian
Sievertsen servicerer over 300 kontorer?
De varetager alle mindre praktiske
opgaver, som for eksempel
ophængning af billeder, udskiftning af
pærer, vedligeholdelse, reparationer
osv.
Pedellerne kan kontaktes pr. mail eller
telefonisk indenfor normal arbejdstid.
Erik Pivat Biilmann, 47 år, ansat i
Selvstyret siden 1984 og som
pedel siden 2004. Tlf. 53 06 08
Chris!an Sievertsen, 31 år, ansat
siden 2011. Tlf. 58 38 95
6
Af HRU
Centraladministra�onen fejrer Kollegaens Dag den 9. juni
Trivsel er ikke bare et spørgsmål om arbejdsopgaver og frokostordning. For langt de fleste handler arbejdsglæde især
om, hvordan vi har det med kollegerne. Kollegaens Dag den 9. juni er derfor dagen, hvor der er fokus på kollegaskabet,
den posi!ve kommunika!on og det fælles ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø. Helle Bro, direktør for Bro Kommu-
nika!on og idémanden bag ini!a!vet fortæller: ”Vi skal anerkende, at langt de fleste af os trives bedre med kedelige
opgaver og fantas#ske kollegaer end spændende opgaver og dårlige kollegaer. Derfor må vi heller ikke tage det gode
kollegaskab for givet – det skal tvær#mod opdyrkes og vedligeholdes”. Derfor kårer HRU den 9. juni igen årets kollega.
Sidste år var det Kirs!ne Josefsen, som løb med !tlen på grund af hendes store sociale drivkra, under opbygningen af
ska/estyrelsens regnskabsafdeling i Maniitsoq.
Sådan deltager du
Har du en god kollega så send en mail !l [email protected] med navnet på din kollega,
og din begrundelse for hvorfor han eller hun skal kåres.
Hvis du vil vide mere
På www.kollegaensdag.dk kan du læse mere om dagen, du kan teste hvilken type kollega du
er, og finde masser af fif !l hvordan du kan gøre dagen endnu bedre for dine kollegaer.
Kollegaens dag
Status på personaleboliger i Nuuk
Suloraq 7
Lejlighederne i Suloraq 7 blev ibrugtaget den 30.
marts. Den 25. marts blev der afsendt et !lbud !l dem
der står på venteliste. Pr. 3. april var o/e af lejligheder-
ne anvist som personalebolig.
Lejlighederne !lbydes e,er først !l mølle, der kan sva-
res pr. mail, og !lbuddet gælder i fire uger.
Suloraq 9
Suloraq 9 (tårn 5) forventes overtaget pr. 1. august 2012
eller !dligere.
Øvrige personaleboliger
Frigivne personaleboliger bruges i øjeblikket !l genhus-
ning i forbindelse med skimmelsvamp, hvorfor vi i øje-
blikket er henvist !l alene at beny/e de nye tårne i
Pingorsuaq.
VIDSTE DU at
lige nu bor
110 ansatte og
deres familier
i vakantbolig?
7
Af Andreas Lysholt Mathiasen, IAAN
COP 17 blev a4oldt i Durban i december 2011, og Klima og Energi Kontoret, ledt af Jens B. Frederiksen,
Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik, rejste �l den sydafrikanske by som en del af den
danske forhandlingsdelega�on. Forventningerne �l konferencens resultater var indledningsvis helt i
bund, men hvad angår resultatet af forhandlingerne samt Grønlands ønske om en styrket grønlandsk
klimapoli�sk stemme viste COP17 sig at blive et skridt i den re%e retning.
Under COP17-forløbet havde Jens B. Frederiksen møder og
lange uformelle samtaler med den danske ministerkollega
Mar!n Lidegaard, og han anmodede i løbet af højseg-
mentsugen om indgåelse af en klimasamarbejdsa,ale, hvilket
ministeren imødekom formelt ved et senere møde i Dan-
mark. Klima og Energi Kontoret arbejder i disse måneder på
at gøre denne a,ale klar !l underskrivelse. Muligheden for at
indgå en samarbejdsa,ale mellem danske og grønlandske
ressortministre findes i Selvstyrelovens § 13, og det er første
gang, at denne paragraf i Selvstyreloven tages i anvendelse.
Det giver, ikke overraskende, visse interessante udfordringer.
Men mens der ikke findes en !dligere model, som samar-
bejdsa,alen kan bygges på, kan det derimod vise sig, at en
klimasamarbejdsa,ale som udmøntning af § 13 kan virke !l
inspira!on for eventuelle samarbejdsa,aler på andre områ-
der, hvor Danmark og Grønland skal koordinere en indsats
interna!onalt.
Klima er et hjemtaget sagsområde, men den del af sagsom-
rådet der vedrører interna!onale klimaforhandlinger, vareta-
ges gennem Danmarks medlemskab af EU. Derfor er det vig-
!gt for Klima og Energi Kontorets arbejde, at der er en klar for-
ståelse af, og enighed om, hvordan samarbejdet konkret skal foregå op !l, under og e,er klimaforhandlin-
gerne. Når forhandlingssessionerne i UNFCCC spidser !l, og delega!onsmedlemmerne er pressede på !d,
og søvnmanglen e,er dage- og !l !der na/elange forhandlinger melder sig, er det vitalt at der internt i
Rigsfællesskabets delega!on er enighed om at Grønland skal konsulteres. COP17 endte eksempelvis med
at vare halvanden døgn længere end forventet, og da konferencecenteret var løbet tør for cola og kaffe,
og ingen havde sovet i et par dage – ja, så er der behov for faste a,aler !l at sikre medindflydelsen.
Styrket grønlandsk indflydelse
Behovet for styrket grønlandsk indflydelse i
de interna!onale klimaforhandlinger er
stort i en !d, hvor banen er ved at blive krid-
tet op for den proces, der, om alt går vel,
skal lede !l indgåelse af en global klimaa,a-
le i 2015. De globale stormagter tropper op
ved de stort anlagte årlige konferencer for
parterne i FN’s klimakonven!on med tal-
stærke forhandlingsdelega!oner - alle lande
med deres respek!ve dagsordener - og den
vakse Selvstyrekollega vil hur!gt kunne s!lle
spørgsmål ved, hvordan en beskeden grøn-
landsk delega!on kan gøre sin stemme hør-
bar i denne larm af storpoli!ske stemmer?
Det direkte svar er, at en stærk grønlandsk
posi!onering i klimaforhandlingerne går
gennem et styrket samarbejde med det dan-
ske Klima-, Energi og Boligministerium
(KEBMIN), hvorfor vi her i 2012 arbejder på
at indgå en klimasamarbejdsa,ale, der skal
skabe rammerne for det frem!dige klima-
samarbejde mellem Danmark og Grønland.
8
Så mens man stadig arbejder på enighed om, hvordan det store klimapoli!ske bumletog skal konstrueres,
kan vi i Grønland !l sommer, når samarbejdsa,alen er underskrevet, forhåbentlig se !lbage på, at vi un-
der forhandlingerne i Durban i det mindste fik lagt den interne samarbejdsproces på skinner. Det kan vise
sig at være ganske afgørende,
når den såkaldte Durban-
plaSorm, forhåbentlig konkre-
!seres hen i mod en reel a,ale
ved de/e års COP 18, der
aToldes i olie- og gasstaten
Qatar.
Hvordan forventer vi at
samarbejdsa�alen hjæl-
per os på vej?
Ved de interna!onale klima-
forhandlinger forhandles der
på mere end 50 separate spor, hvilket i sig selv s!ller store arrangørkrav !l logis!k og koordinering. Klima
og Energi Kontoret kan højst s!lle med en lille håndfuld delegerede, og derfor kan vi højst spænde vores
!lstedeværelse over nogle få spor, som vi vurderer, er de mest centrale fra et grønlandsk perspek!v. For
at få det store overblik over hvad der foregår på alle spor, er vi aTængige af at kunne trække på den ka-
pacitet, som findes i resten af Rigsfællesskabets delega!on samt i den bredere EU-kreds. Samarbejdsa,a-
len sæ/er ord på, hvorledes Grønland skal inddrages i denne informa!onsudveksling samt konsulteres
om sager af særlig grønlandsk interesse. Det er således et procesredskab, vi arbejder på at lave og ikke et
dokument, der indeholder klimapoli!ske posi!oner. Hvad man kan forvente af forhandlingerne i Qatar
ved årets VOP18 er uvist. Der skal ikke herske tvivl om, at
hovedstaden Doha kan s!lle med gode strukturelle
rammer for indgåelse af en a,ale, spørgsmålet er
snarere om værterne fra den lille, stenrige olie-
stat formår at samle alle de større emissions-
lande om rammerne for en frem!dig global
klimaa,ale? Qatar – som i parentes bemær-
kes har verdens højeste udledning af CO2
målt per indbygger – har endnu !l gode at
demonstrere, at deres egne ambi!oner står
mål med det store ansvar som værtskabet inde-
bærer.
En interimis!sk arbejdssta!on under højsegmentsugen ved COP 17. Fra venstre:
Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen, kontorchef Pernille Møller og departementschef
Steffen Ulrich-Lynge.
VIDSTE DU at
der sidste år
blev stillet 252
§37-spørgsmål?
9
Af HRU
Hvordan opfa%er den grønlandske befolkning
Kalaallit Nunaanni Namminersorlu�k Oqartus-
sat som arbejdsplads – hvordan finder de jobs,
og hvordan ser de vores s�llingsopslag?
I forbindelse med udarbejdelsen af rekru/e-
ringsstrategier for Grønlands Selvstyre, har HRU
fået foretaget en imageanalyse i Grønland, med
et repræsenta!vt udsnit af befolkningen.
På baggrund af Imageanalysen kan det konklu-
deres, at Grønlands Selvstyre opfa/es som en
arbejdsplads, der giver stort ansvar i arbejdet og
gode karrieremuligheder. Opfa/elsen af hvor-
vidt vi gør meget for personalet, samt !lbyder
a/rak!ve personalegoder vurderes lavest. Stu-
derende er dem der er mest enige i, at Grøn-
lands Selvstyre er et sted hvor man gerne vil ar-
bejde. De med størst kendskab !l Selvstyret
Imageanalyse - april 2012 opfa/er os mest posi!vt, mens de med mindre
eller intet kendskab, generelt vurderer det lave-
re.
Langt størstedelen af befolkningen finder jobs
gennem personlige kontakter. En stor del af be-
folkningen ser vores s!llingsopslag i de forskelli-
ge medier. De ser dem primært på KNR. Jo læn-
gere væk vi kommer fra Nuuk, jo vig!gere bliver
KNR. Derudover er det primært ufaglærte,
fisker/fangere, pensionister og studerende der
ser dem på KNR. Funk!onærer, faglærte og selv-
stændige ser dem næsten lige så o,e på inter-
ne/et og i avisen.
Det er nogle af de konklusioner, vi vil bruge i vo-
res videre arbejde. Du kan finde selve analysen
og vores egen rapport på Nanuaraq, eller ved at
henvende dig !l HRU på [email protected].
Af Nuka Møller Lund, APNN.
Mandag d. 26. marts 2012 tog jeg på tjenesterejse �l Kangerlussuaq. Formålet med rejsen er at få et bedre
kendskab �l området og få snakket med fangerne, udbydere af trofæjagt samt andre, der �l daglig har
med området og dyrene at gøre. Og jeg fik mulighed for at sæ%e mig ind i de forskellige udfordringer Kan-
gerlussuaq-området giver i forhold �l fangst og jagt.
Som forberedelse !l turen planlagde jeg i samarbejde med Jagtbetjent Hans Mølgaard fra Sisimiut, at turen
skulle vare hele uge 13, da vejret e,erhånden var blevet velegnet !l heldagsture i området. Det var jo i fe-
bruar og marts ekstremt koldt i Kangerlussuaq og vejret var ikke særligt velegnet !l lange ture.
Jeg ankom i let overskyet vejr ved 13-!den, hvor vi e,er en hur!g frokost og indkvartering tog af sted østpå
Min tjenesterejse !l Kangerlussuaq
10
ad Ørkendalen i bil. Vi kørte på den frosne elv, som mest af alt mindede om en ca. 200 meter bred mo-
torvej. E,er at have kørt et par !mer begyndte det at sne fra øst, og kombineret med østlig vind fik det
os !l at beslu/e at vende om, mens vi endnu kunne se hjulsporene fra bilen. Vi var jo mange kilometer
inde i landet og må/e vurdere sikkerheden som det vig!gste. På denne tur nåede vi dog at se nogle mo-
skusokser, så noget fik vi da ud af det på denne første dag.
Næste morgen tog vi af sted ind ad Ørkendalen igen – denne gang på snescooter, som er det bedste
transportmiddel på denne !d af året. Det varede ikke længe, før vi kørte sydover op ad Veldsiderne og
dermed forlod Ørkendalens forløb. Vejret var perfekt med let frost (10 – 15° C) og høj sol. Vi kørte over
søer, op ad Veldsider, over Veldtoppe og hele !den fulgte jeg blot Hans Mølgaard, som e,er mere end 20
år som jagtbetjent øste ud af sine erfaringer, når vi af og !l tog en lille pause og nød udsigten.
Hans kender hele de/e kæmpe landområde som sin egen bukselomme, og har som de andre jagtbetjen-
te en stor lokalviden og kontakSlade. Hans !lstedeværelse har i sig selv en forebyggende effekt blandt
fangere og udbydere af trofæjagt. Denne dag nåede vi helt ind !l det nordøstlige hjørne af landområdet
syd for Ørkendalen ikke langt fra Indlandsisen, og vi fik set næsten 300 moskusokser, enkelte rensdyr,
harer, ryper samt ræve. Sam!dig fik vi registreret nogle ulovligt opførte hy/er, som Hans fotograferede
og ville henvende sig !l Qeqqata Kommunia om.
Om a(enen holdt vi møde med nogle lokale udbydere af trofæjagt, som var u!lfredse med Forvalt-
ningsplanen for Kangerlussuaq. Denne har betydet, at der ikke længere er mulighed for at drive trofæjagt
11
snescooter i dele af området, da det kun er !lladt at køre med hundeslæde i de/e område. De pågælden-
de ouSi/ere har drevet trofæjagt med snescooter i dele af området gennem de seneste fem år, og de
mener at der er mange ældre moskusokser i området. Disse er dels meget velegnede !l trofæjagt, og dels
medvirker de !l at reducere fødevaregrundlaget for yngre moskusokser, som er meget velegnede !l
fangst med fødevareproduk!on for øje. Jagtbetjent Hans var enig i de/e, og mente at man fra planlæg-
gernes side bør se på det igen. Et af argumenterne var, at landskabet i det pågældende område slet ikke
er egnet !l kørsel med hundeslæde.
Torsdag morgen tog vi af sted på sne-
scooter igen – denne gang for at under-
søge landområdet nord for selve Kan-
gerlussuaq. Vejret var igen fint, blot
med lidt flere skyer på himlen end da-
gen før. Hans havde ruten i hovedet, så
jeg fulgte ham, men af og !l tog jeg og-
så en afs!kker eller lagde mig i front,
når jeg var nogenlunde sikker på den
vej, som vi skulle køre.
Det var igen en meget fin og udby/erig
tur rundt på Veldene og søerne. Udover
igen at se en del moskusokser, rensdyr,
ryper, harer og ræve, fik vi også igen
registreret ulovligt opførte hy/er – bl.a.
nogle private hy/er placeret midt på
rensdyrenes vig!gste trækrute inde fra
landet ud !l Aasivissuit, hvor fangere og
jægere fra Sisimiut i genera!oner har
jaget rensdyr.
Om fredagen skiltes vi e(er nogle vel-
lykkede ture. Jeg havde ha, et stort
udby/e i form af førstehånds-indtryk af
landskabet samt forvaltningsområderne
og ikke mindst i form af dialogen med
jagtbetjenten og fangerne, som færdes i området !l hverdag og har et utroligt grundigt kendskab !l både
rensdyrene og moskusokserne i området. Kangerlussuaq-området er jo centrum for mange ak!viteter
såsom erhvervsfangst, trofæjagt, moskus-safarier, fri!dsjagt og andre. Der er således mange brugere af
området med forskellige og !l !der modstridende interesser. Ved denne tur fik jeg et godt indtryk og kan
således bedre snakke med de relevante kommunale myndigheder og fangere og deltage i administra!o-
nen af implementeringen af forvaltningsplanen for området.
12
Af Paninnguaq Clasen, IAAN
Torsdag den 12. april begyndte de%e års sikker-
hed-�l-søs-kampagne. Kampagnen er en fort-
sæ%else af sidste års kampagne, hvor lokale
rollemodeller sæ%er fokus på god og sikker op-
førsel for sejlads i farvandene omkring Grøn-
land.
I kampagnen fortæller to lokale rollemodeller
fra Nord- og Vestgrønland om sejladssikkerhed,
og hvad der specielt er at være opmærksom på,
når man sejler i netop deres lokalområde.
Formålet med kampagnen er at gøre opmærk-
Af Paninnguaq Clasen, IAAN
Nyt spændende �ltag målre%et folkeskolens mel-
lemtrin er på vej.
For at nå ud !l kommende sejlere er IAAN gået nye
veje og er i færd med at få udviklet ”Jagten”. Jagten
henvender sig !l folkeskolens mellemtrin og er et
drama!sk brætspil om at sejle på jagt i Grønland.
I spillet sejler eleverne fra jagtplads !l jagtplads og
kæmper om at blive den første, der fanger trofæ-
by/et og bringer det hjem.
Undervejs møder de containerskibe i brand, kæm-
pebølger i en Vord, nødstedte på havet og meget
mere. Pludselig finder de olie, og det ændrer spil-
lets gang.
Gennem hele spillet er der fokus på sikkerhed !l
søs – og ansvarlig færden !l søs belønnes. Ideen er
Sikkerhed-!l-søs som på nogle af de forhold, som medvirker !l at
der sker ulykker og e,ersøgninger i farvandene
omkring Grønland – og hvilke forholdsregler den
enkelte kan tage for at undgå at udsæ/e sig selv,
og sine nærmeste for disse farer.
Kampagnen består af fire radiospots og fire tv-
spots. Radiospo/ene har kørt i KNR radio fra
torsdag den 12. april, og tv-spo/ene kan du se i
KNR tv fra den 14. maj.
Derudover kan du finde gode råd om at færdes
sikkert !l søs, samt hvilket sikkerhedsudstyr du
bør medbringe hvis du skal ud og sejle, på IAAN’s
hjemmeside under ”sikkerhed !l søs”.
Spil !l skoleklasser således, at ansvarlig færden !l søs skal leges ind.
Reglerne samt spørgekortene er udformet på
grønlandsk, dansk og engelsk, og spillet kan såle-
des også anvendes i sprogundervisningen.
Spillet
forvend-
tes klar i
august og
påtæn-
kes ud
over fol-
keskolen
anvendt
på være-
steder
m.m.
13
1. maj
Markus Kasper-
sen, 50 år
2. maj
Lærer Susan Ea
Rasmussen, 30
år
3. maj
Konsulent Anita Mai
-Bri/ Johansen, 50
år
Kateket Jan
Siegstad, 50 år
4. maj
Store bededag
5. maj 6. maj
Kollegiecoach
Ak’aluk Olsen,
60 år
7. maj
Seminarielærer
Karo Thomsen,
50 år
Skipper Birgir
Sivertsen, 60 år
8. maj 9. maj
Lærer Maja Lar-
sen 40 år
10. maj 11. maj 12. maj 13. maj
14. maj
IT-supporter
Rene Hejde-
mann Kristen-
sen, 40 år
Afdelingschef
Claus Espersen,
50 år
15. maj
Kontorchef Lars
Geråe, 50 år
16. maj 17. maj
Kris! himmelfarts-
dag
Konsulent Inger Jen-
sen, 50 år
Seniorkonsulent
Grethe Clasen Geis-
ler, 60 år
18. maj
Lærer Ane Kath-
rine Hansen, 30
år
19. maj 20. maj
Fuldmæg!g
Andreas Lys-
holt Mathia-
sen, 30 år
21. maj
Kontorfuldmæg-
!g Kirs!ne
Brandt Petersen,
40 år
Karl Johansen,
50 år
22. maj 23. maj 24. maj
Bibliotekar Sissel
Gram, 40 år
Skipper Rink Hein-
rich, 50 år
Kontorfuldmæg!g
Sara Vahl, 50 år
Præst Eqilana Si-
migaq, 50 år
25. maj 26. maj 27. maj
Pinsedag
Områdeleder
Else-Marie
Grønvold, 50
år
28. maj
2. pinsedag
29. maj 30. maj
Lærer Karline
Broberg, 40 år
31. maj
Ringo Mathiassen,
40 år
Adjunkt Else Sønder-
gaard, 65 år
Vi ønsker alle fødselarerne !llykke.
Mærkeda
ge
14
Som all
e andre
små ny
e, skal
nyheds
brevet s
elvfølg
elig
også h
ave et
navn. S
end dit
forslag
til, hv
ad nyh
edsbrev
et
skal he
dde, til
info@
nanoq.g
l og væ
r med i
konku
rrencen
om en
lækker
chokola
depræm
ie. Vin
deren b
liver
offentli
ggjort
i næste
nyheds
brev. Di
t svar s
kal vær
e
Tusaga
ssiivik
i hænde
senest
d. 14. m
aj.
I Departementet for Sundhed er Ea
Cecilie Aidt tilbage efter fire måneder i
Indien, hvor hun har nydt solens stråler,
familielivet og private yogatimer.
Velkommen tilbage Ea.
Hvert departement har en eller flere personer, som er ansvarlige for at skrive !l nyhedsbrevet. Denne
gruppe går under navnet Kommunika!onsgruppen. Gruppen arbejder med den interne kommunika!on i
Naalakkersuisut på tværs af departementer, og hvis du har en ide !l en historie eller et emne, du kunne
tænke dig at læse om, eller hvis du kunne tænke dig at skrive et bidrag !l nyhedsbrevet, kan du kontakte
vedkommende, som er ansvarlig indenfor dit område. Her kan du se, hvem det er:
Paninnguaq Clasen, IAAN
Karen A. Motzfeldt, AN
Niels Lyberth, APNN
Mar!n Chris!ansen, ISN
Ea Cecilie Aidt, PN
Peter Hardenberg Davidsen, IIN
Melissa Geisler og Ulrik Josefsen, NNPAN
Ole Birch, Tolkekontoret
Bjarke Thomsen, Bygning og Service
Najaaraq Demant, Camilla Brandi
Andersen og KaXe Lundgaard
Pedersen, HRU
Janne Stenstrop, NSN
Kommunika!onsgruppen
Ris og ros og andre input er al�d velkomne på [email protected].