Den Kongelige Opera

GiacOmO Puccini

il tritticO

musikalsk ledelse: carlo rizzi (18/3, 21/3, 23/3, 25/3, 13/4, 15/4, 17/4, 19/4,

21/4, 24/4, 27/4, 29/4, 2/5 , 6/5)ivan anguélov: (11/5)

iscenesættelse: Damiano michieletto Scenografi: Paolo Fantin

Kostumer: carla teti lysdesign: alessandro carletti

Premiere | Operaen | Store scene

18 | 21 | 23 | 25 marts 2013

13 | 15 | 17 | 19 | 21 | 24 | 27 | 29 april 2013 2 | 6 | 11 maj 2013

OPEraEn er opført og foræret til nationen af a.P. møller og Hustru chastine mc-Kinney møllers Fond til almene Formaal, 2004

Medlemmer af Det Danske Pigekor

Giacomo Puccini (1858-1924) Il trittico

uropført på metropolitan Opera i new York 14. december 1918 Il trittico er ikke tidligere opført samlet på Det Kongelige teater

Kappen libretto af Giuseppe adami efter Didier Golds skuespil La houppelande Premieren 18. marts 2013 er opførelse nr. 21 på Det Kongelige teater

Søster Angelica libretto af Giovacchino Forzano ikke tidligere opført på Det Kongelige teater

Gianni Schicchi libretto af Giovacchino Forzano efter en passage fra Dantes Guddommelige Komedie

Premieren 18. marts 2013 er opførelse nr. 102 på Det Kongelige teater Il trittico synges på italiensk med danske overtekster af Kamilla Pontoppidan Haderup

Il trittico er en co-produktion mellem theater an der Wien og Det Kongelige teater

Varigheder:Kappen og Søster Angelica: 1 time og 35 minutterPause: 30 minutterGianni Schicchi: 55 minutter

Genopsætningen af il trittico er muliggjort med støtte fra nykredit

Musikalsk ledelse: carlo rizzi/ivan

anguélov

Iscenesættelse: Damiano michieletto

Scenografi: Paolo Fantin

Kostumer: carla teti

Lysdesign: alessandro carletti

Instruktørassistenter: Philipp Krenn og ida

Elling magnus

Volontør for instruktørassistenter:

christine Guildal Jensen

Assisterende dirigent: Jakob Hultberg

Musikalsk indstudering: neville Dove, Orsi

Fajger, carol conrad, leif Greibe, Jens Kaas

og adam Faber

Forestillingsleder: martin Korshagen

Forestillingslederassistent: marie-louise

Eggert

Sufflør: Karen Hoffmann, margrethe albeck

Signalør: Jon meinild

Tekstafvikler: lars ridder

Scenteknik: a/B

Produktionsledelse:

Producent: Stig Debois

Producentassistent: Helene von Scholten

Produktionsleder: Peter møgeltoft

Scenemester: carsten Skjødt

Kostumier: Søren larsen

Produktionsansvarlige:

Belysningsmester: rené conradi

Produktionsmand scene: cai Berg

Produktionsmand lys: Søren Jansen

Tonemester: martin reinwald

Snedker: Stephan matthiesen

Smed: Jens larsen

Maler: Kisser Brinch

Tapetserer: tina nilsson

Møbler: christian Jensen

Rekvisitør: claus nepper Fakkenberg

Skrædder: anne auker

Modist: Helene Holst Echwald

Tekstilværksted: maibrit Gandrup

Maskør: caroline von Bergen Hagerman,

marita Hedegaard

Parykmager: Peter Friman, anni

Kristensen

Kostumetekniker: Bo Høgh Hansen, nina

Snaidero

Musikforlag: copyright © casa ricordi srl,

milano, italien.

Stephanie Houtzeel

KAPPen

micHElEJohan Reuter (18/3, 21/3, 23/3, 25/3, 24/4, 27/4, 29/4, 2/5, 6/5, 11,5) Roberto Frontali (13/4, 15/4, 17/4, 19/4, 21/4)

GiOrGEtta Gitta-Maria Sjöberg

luiGi Niels Jørgen Riis

tinca Gert Henning-Jensen

talPa Sten Byriel

la FruGOla Hanne Fischer En GaDESanGEr Lars Bo Ravnbak (18/3, 23/3, 13/4, 17/4, 21/4, 27/4, 2/5, 11/5) Peter Steen Andersen (21/3, 25/3, 15/4, 19/4, 24/4, 29/4, 6/5) FOrElSKEt KvinDE Sine Bundgaard FOrElSKEt manD Peter Lodahl

SØSTeR AnGeLICA

anGElica Maria José Siri (18/3, 21/3, 23/3, 25/3, 13/4, 15/4, 17/4,19/4) Tamar Iveri (21/4, 24/4, 27/4, 29/4, 2/5, 6/5, 11/5) FYrStinDEnRandi Stene (18/3, 21/3, 23/3, 13/4, 17/4, 19/4, 24/4, 29/4, 2/5, 11/5) Susanne Resmark (25/3, 15/4, 21/4, 27/4, 6/5) aBBEDiSSEn Hanne Fischer DEn OPSYnSHavEnDE SøStEr Ylva Kihlberg (18/3, 21/3, 13/4, 15/4, 17/4, 19/4, 21/4, 24/4, 27/4, 29/4, 2/5, 6/5, 11/5)Katarzyna Mizerny (23/3, 25/3) SøStEr OSmina/nOvicE Cille Ebling (18/3, 23/3, 15/4, 19/4, 21/4, 24/4, 29/4, 2/5) Sofie Elkjær Jensen (21/3, 25/3, 13/4, 17/4, 27/4, 6/5, 11/5)

MEDVIRKENDE

nOvicErnES lærErinDE Tuva Semmingsen SøStEr GEnOvEva Lina Johnson

SøStEr DOlcina/læGSøStEr Mette Grosbøl Poulsen (18/3, 23/3, 13/4, 17/4, 21/4, 27/4, 2/5, 11/5) Anna Rydberg (21/3, 25/3, 15/4, 19/4, 24/4, 29/4, 6/5)

1. tiGGErSøStEr Annika Isgar (18/3, 23/3, 13/4, 17/4, 21/4, 27/4, 2/5, 11/5) Louise Bothmann (21/3, 25/3, 15/4, 19/4, 24/4, 29/4, 6/5)

2. tiGGErSøStEr Sasse Flodgaard (18/3, 23/3, 13/4, 17/4, 21/4, 27/4, 2/5, 11/5) Henriette Elimar (21/3, 25/3, 15/4, 19/4, 24/4, 29/4,

6/5)

læGSøStEr Trunte Aaboe

GIAnnI SCHICCHI

Gianni ScHiccHi Johan Reuter (18/3, 21/3, 23/3, 25/3, 24/4, 27/4, 29/4, 2/5, 6/5, 11/5) Roberto Frontali

(13/4, 15/4, 17/4, 19/4, 21/4)

laurEtta Sine Bundgaard Zita Randi Stene (18/3, 21/3, 23/3, 13/4, 17/4, 19/4, 24/4, 29/4, 2/5, 11/5) Johanne Bock (25/3, 15/4, 21/4, 27/4, 6/5)

rinucciO Peter Lodahl (18/3, 23/3, 13/4, 15/4, 17/4, 19/4, 21/4, 24/4, 27/4, 29/4, 2/5, 6/5, 11/5) Gert Henning-Jensen (21/3, 25/3)

GHErarDO Michael Kristensen

nElla Susanne Elmark

SimOnE Sten Byriel

Maria José Siri

6 7

ciESca Elisabeth Halling

marcO Per Høyer

BEttO Di SEGna Morten Lassenius Kramp

SPinEllOcciO Magnus Gislason

PinEllinO Rudi Sisseck GucciO Ole Jegindø Norup

SEr amantiO Di nicOlaO Simon Schelling (18/3, 23/3, 13/4, 17/4, 21/4, 27/4, 2/5, 11/5) Bo Glies Nandfred (21/3, 25/3, 15/4, 19/4, 24/4, 29/4, 6/5)

GHErarDinO Sebastian Graven Østergaard/Oliver Gabrielsen

BuOSO DOnati Bo Thomas

DEt KOnGEliGE OPEraKOr Korsyngemester: Anne Marie Granau

DEt KOnGEliGE KaPEl Koncertmestre: Sigrún Edvaldsdóttir og Malin NyströmBagscenedirigenter: Anne Marie Granau og Jakob Hultberg DEt DanSKE DrEnGEKOr indstudering: Kristine Tommevad DEt DanSKE PiGEKOr indstudering: Margrete Enevold Koordinator for børnekor: Ulla Ghisler

StatiStErJesper Bang Marcussen, Charlotte Bøjlen Olsen, Lilian Iman, Nanna Friis, Malene Larsen

MEDVIRKENDE

8 9

HaNDlINgEN

KaPPEnDet er fyraften på havnen ved Seinen, hvor pramskipperen michele lever sammen med sin unge hustru Giorgetta og sine tre arbejdere tinca, talpa og luigi. Giorgetta inviterer arbejderne på lidt at drikke, hun danser med mændene og taler med dem og talpas kone, den muntre klunser Frugola, om det hårde arbejderliv. Særligt fortrolig er Giorgetta med luigi. Hun og den unge arbejder er forelskede og har i nogen tid haft et hemmeligt forhold. Da de er blevet alene, beklager luigi lidenskabeligt, at han må dele Giorgetta med michele. Giorgetta forsikrer ham om sin kærlighed, og de to aftaler et stævnemøde senere samme aften.

Da luigi er gået, kommer michele til og spørger uroligt Giorgetta om årsagen til den mærkeligt kølige adfærd, han har bemærket hos hende på det seneste. i et forsøg på at nå ind til hende minder michele sin hustru om deres lille søn, som nu er død, og om hvordan han plejede at svøbe hende og barnet ind i sin store kappe for at holde dem varme på kolde nætter. Giorgetta beder ham ulykkelig om ikke at nævne den elskede, mistede søn og viger bort for micheles kærtegn.

alene lytter michele til et kærestepars ømme ord i det fjerne og spekulerer over, om Giorgetta mon er ham utro. Han forsøger at regne ud hvem af hans arbejdere, der kan have forført hende. Da han overrasker luigi, som kommer for at mødes med Giorgetta, forstår michele straks tingenes sammenhæng. michele tvinger luigi til at bekende sin affære med Giorgetta, derefter dræber han den unge mand og skjuler liget i sin kappe.

Giorgetta kommer op på dækket, drevet af bange anelser. Hun beder sin mand om tilgivelse for sin afvisende opførsel og om, at han vil svøbe hende i sin kappe, som han plejede at gøre. michele åbner kappen og viser Giorgetta den døde elsker.

SøStEr anGElicaPå et kloster passer søstrene deres daglige gøremål, de taler om livet i klostret og om deres forskellige jordiske savn og længsler. Kun søster angelica hævder ikke at have nogen ønsker. i syv år har hun levet i klostret, tilsyneladende afklaret med sin skæbne. men alle de andre søstre ved, at angelicas nøjsomme væsen kun er en maske: angelica nærer en brændende, hemmelig længsel efter at høre nyt fra sin familie, som hun ikke har set, siden hun aflagde sin hellige ed.

angelica får sit ønske opfyldt, da hendes tante, en fornem fyrstinde, pludselig melder sin ankomst. tanten har været værge for angelica og angelicas lillesøster efter deres forældres død. Hun fortæller nu, at lillesøsteren står for at skulle giftes og beder angelica om at underskrive et dokument, der overgiver hendes arv til søsteren. Samtidig bebrejder tanten angelica den synd, som gjorde, at familien måtte sende hende i kloster: angelica har født en uægte søn. angelica bekender, at hun aldrig er holdt op med at savne sit lille barn, som hun kun har set og holdt i sine arme en enkelt gang. Hun spørger sin tante, hvordan drengen har det.

Fyrstinden svarer, at han blev syg og døde to år tidligere. Da hun hører dette, overmandes angelica af sorg og bryder hulkende sammen. Fyrstinden forlader klostret, mens angelica tænker ulykkelig på sønnen, der døde uden sin mor ved sin side. Hun beslutter sig for at begå selvmord, så hun i det mindste kan blive forenet med sit barn i døden. Kort før hun dør, angrer hun den dødssynd, hun begår ved at tage sit eget liv og beder Jomfru maria om tilgivelse. i dødsøjeblikket forekommer det hende, at den lille dreng kommer hende i møde.

Gianni ScHiccHirigmanden Buoso Donati er død efter længere tids sygdom, og hans slægtninge samles om hans dødsleje, ivrige efter at finde ud af, hvem han har tiltænkt sin formue. Den unge rinuccio, beslægtet med Buoso gennem sin tante, finder testamentet, men før han giver det videre til tanten, får han hende til at afgive et løfte: Hvis testamentet skulle gøre familien rig, vil rinuccio have lov til at gifte sig med sin elskede lauretta, datter til den fattige nytilflytter Gianni Schicchi. Det går tanten med til, og rinuccio sender straks bud efter lauretta og hendes far.

til Donati-familiens rædsel viser det sig imidlertid, at Buoso har testamenteret alle sine penge til et kloster. nu ankommer Gianni Schicchi

Xxxxx

Hanne Fischer og Sten Byriel10

med sin datter, og den snobbede Donati-familie giver sig til at håne nytilflytteren. Kun rinuccio byder Schicchi velkommen og opfordrer ham til at hjælpe familien ud af deres økonomiske knibe, så han og lauretta kan få hinanden. Schicchi er fornærmet over hånen, men overtales af laurettas indtrængende bøn til at blive og hjælpe: Den unge pige vil hellere dø end at undvære sin elskede rinuccio, fortæller hun sin far.

Efter at have sikret sig, at ingen udover de tilstedeværende ved, at Buoso er død, finder Schicchi på en plan: Han vil give sig ud for at være den døende rigmand og ændre i testamentet. Schicchi efterligner Buoso så godt, at selv Buosos læge lader sig narre, så Donati-familien går beredvilligt med på planen. Schicchi minder dem om, at sådan et bedrag straffes hårdt af loven – så de må hellere lade være med at sladre!

notaren tilkaldes, og i forklædning dikterer Schicchi et nyt testamente for Buoso. Buosos formue bliver fordelt ligeligt mellem Donati-familiens medlemmer, klostret får kun en lille sum, men Buosos mest kostbare ejendomme – hans hus, et muldyr og en mølle i Signa - skal gå til hans ”hengivne ven Gianni Schicchi.” Da notaren er gået, raser de ældre Donati-medlemmer over dette bedrag, og Schicchi svarer ved at smide dem alle sammen ud af ”sit” hus. Han glæder sig over, at lauretta og rinuccio nu begge er velhavende og frit kan gifte sig med hinanden.

13

På SYnDErEnS SiDEInterview med instruktør Damiano Michieletto

Af Mag. Dr. Karin Bohnert

I il trittico har du måttet forholde dig til tre væsensforskellige stykker. Hvilke fælles aspekter ser du i de forskellige stykker i Puccinis tredelte værk?

Der er elementer, som går igen i alle tre stykker. Derfor fandt jeg det langt mere interessant at skabe en forbindelse imellem dem frem for at udarbejde en opsætning, som skildrede de tre operaer hver for sig. vi har dog ikke sat det op som et samlet værk, men lavet overgange fra den ene historie til den næste. alle tre operaer handler om døden: i den første historie (Kappen) finder et mord sted, i den anden (Søster Angelica) sker der et selvmord, og i den tredje (Gianni Schicchi) ser vi en allerede død mand på scenen. i alle tre stykker er nuet præget af et menneske, som allerede er gået bort. i den første handling er der et dødt barn, som scenefigurerne stadig har helt præsent. i den anden er det endnu et dødt barn, som indirekte forårsager angelicas selvmord. Forældreskabet og moderskabet er altså også et vigtigt aspekt – abstrakt handler det om liv og død. Det fører vi videre i Gianni Schicchi, hvor vi viser lauretta og rinuccio som ungt par, der venter barn sammen. Fælles for stykkerne er også elementet vold, som er meget fremtrædende og af stor betydning i alle tre operaer. Gianni Schicchi får os ganske vist til at le – det er jo trods alt en komisk opera – men det, der sker, er jo negativt for nogle af scenefigurerne, altså Buoso Donatis familie.

Jeg forsøger især at forbinde de tre forskellige stykker gennem scenebilledet, hvor containeren går igen i alle værkerne. i Kappen bliver der arbejdet inde i containeren, så uden at man ser hverken floden eller nogen både, opstår der en industriel atmosfære, når containeren bliver brugt som lastrum. i Søster Angelica bliver den samme container anvendt som nonnernes celler, og i Gianni Schicchi indeholder den alle de møbler, som Buoso Donatis arvinger vil tage med fra hans hus. containeren vil til sidst lukke sig, sådan at det første og det sidste billede næsten er det samme, og der opstår et nærmest cyklisk indtryk.

Gitta-Maria Sjöberg og Niels Jørgen Riis

14 15

Disse flydende overgange mellem de enkelte stykker vil også blive anskueliggjort gennem scenefigurerne, så at Giorgetta for eksempel forvandler sig til angelica ved slutningen af Kappen. Det kan forstås som en scenisk overgang, som et simpelt kostumeskifte eller som indholdsmæssig lighed: Giorgetta overtager al sin mand micheles lidelse. Denne metateatralske passage, som jeg forstår som en indre, psykologisk tildragelse, betyder, at det nu er hende, der bærer på hele micheles vanvid og smerte over deres døde barn. michele fremstiller vi som en mand, der sidder fast i sin egen fortid. Han er som en omvandrende død og har altid sin lille drengs sko og jernbane og barnevogn med sig. Kappen i stykkets titel er en slags beskyttende hud for michele, han bærer sine erindringsstykker i dens lommer og trækker dem ofte frem. Da han har slået luigi ihjel, efterlader han de små sko, som Giorgetta siden samler op og derigennem påtager sig byrden af sorg og straf.

Denne byrde bærer hun nu som søster angelica. Klosteret bliver til hendes lidelsessted. Sådan bliver det også beskrevet i librettoen: ”Dette er et sted for syndere”, som der står. Der er også rigeligt med tekststeder og symbolske elementer, som sidestiller klosteret med et fængsel. vi vil gerne gøre det tydeligt i Søster Angelica, at der ingen frihed er i dette kloster og ingen plads til forhåbninger og muligheder. Og selvom volden er kraftigt til stede alene af den grund, har den midterste opera vel nok den mest grusomme og brutale slutning, nemlig angelicas selvmord.

Og så kommer vi til Gianni Schicchi. vi slutter kredsen til sidst, idet den samme sanger, som spiller michele, også spiller Gianni Schicchi. Da Buosos bohave bliver lukket inde i containeren, efter at Gianni har fordrevet de øvrige arvinger, bliver man formentlig overrasket over, at Gianni atter bærer kappen fra første del og dermed i en vis forstand forvandler sig tilbage til michele. Han efterlader imidlertid sit døde barns små sko til lauretta og rinuccio. Det skulle gerne give en positiv drejning, når han på den måde skænker disse sko til de unge elskende, som venter barn sammen. med sit bedrag har han nu gjort en fremtid mulig for dem og deres barn. med denne gestus skaffer han også sig selv en ny chance.

Hvordan håndterer du den midterste opera og ikke mindst Angelicas vision, som stikker ud fra den ellers realistiske stil?

Denne del er faktisk dramaturgisk særligt vanskelig, fordi man skal undgå at forlade den overordnede fortællestruktur. men jeg synes, vi har fundet en rigtig god løsning på det: Hos os hævder fyrstinden bare, at angelicas barn

er omkommet. men det er bevidst løgnagtigt: vi har forinden set fyrstinden sammen med angelicas barn. Fyrstindens ondskabsfulde løgn udspringer af den strid, som har fundet sted tidligere imellem de to kvinder. For fyrstinden handler det kun om pengeanliggendet. Efter eskaleringen vil hun bevidst knuse angelica følelsesmæssigt og gøre det klart for sin skyldner og niece, at hun skal blive i klosteret hele sit liv og dø dér uden håb. På det tidspunkt eksploderer angelica. Hun bryder sammen og har sin første vision: af børn, som er i færd med at klæde sig af. Det hænger sammen med klosterlivet, hvor alle søstrene skal arbejde som vaskekoner. angelica samler det spredte børnetøj sammen og propper det ind under sin dragt for at efterligne en stor, gravid mave. Også hendes sidste vision er forbundet med genvindingen af moderskabet og omsorgen for et barn, sådan som det også bliver beskrevet i den latinske kortekst.

til allersidst tager angelica en kniv og stikker sig selv med den. Jeg syntes, hendes giftdød var temmelig underlødig og ville gerne vise et langt mere brutalt selvmord. i samme øjeblik, hun tager livet af sig selv, optræder de andre figurer – også angelicas barn, som ser sin døde mor og bliver ført væk af de andre. Jeg lader angelicas visioner blive ved det, men behandler dem hele vejen igennem som projektioner af hendes drømme og hendes vanvid. Sådan undgår den oprindelige fortællelinje og den grundlæggende realisme at blive brudt. Det er af mindre vigtighed, om barnet faktisk er dødt, eller angelica blot er overbevist om, at det er det. i sidste ende tager hun livet af sig selv aldeles meningsløst, hvilket forlener stykket med en kynisk nuance.

Synd og skyld spiller en vigtig rolle i alle tre værker. Gianni Schicchi begår testamenteforfalskning, der er mord og ægteskabsbrud, og så er der jo Angelicas uægte barn. Vi holder med de skyldige og omfatter dem med sympati.

Jeg tror helt klart også, at man står på den påståede synders side. i Kappen er konstellationen ganske vist særligt kompleks, og det skyldes forholdet mellem michele og Giorgetta. librettoen er – sin korthed til trods – så uklar, at man aldrig helt ved, hvilken side man skal holde med. under prøverne følte jeg også, at slutningen slet ikke er entydig. Hvis man læser sceneanvisningerne, er man ikke i tvivl, men hvis man kun ser på den sungne dialog, ville man ligefrem kunne slutte ud af den, at luigi slår michele ihjel. Det ville endda passe godt nok, fordi michele i virkeligheden ikke har nogen interesse i at slå denne mand ihjel, men langt hellere vil kende sandheden. Derfor fremstiller vi også michele som fysisk svag. Førhen var michele, Giorgetta og barnet en lykkelig familie sammen, men det er der intet tilbage

16 17

af, og michele har også mistet den følelsesmæssige kontakt til sin kone. For mig handler denne historie ikke så meget om jalousi som om eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg efter alt dette? Hvordan passer jeg mig nu ind i verden? Hvorfor kan jeg ikke mere tale med min hustru?

michele og Giorgetta lider under, at deres forhold er så ødelagt, og luigi er blot en vilkårlig fyr, som bliver valgt tilfældigt af hende. Hvis Giorgetta løb væk med luigi, ville lidenskaben og deres løse forhold formentlig ende efter et par måneder. men jeg har nu også tænkt over, hvorfor Giorgetta egentlig bliver hos michele. Det er, fordi hun fortsat føler sig forbundet med ham og føler noget for ham. Personligt sympatiserer jeg med michele, fordi vi fremstiller hans figur som et lidende menneske. Dette stykke er i mine øjne meget ambivalent, og man kan aldrig helt beslutte sig for, hvilken karakter man føler for. Det skyldes nok, at de begge lider af den samme grund.

Du har allerede sat andre Puccini-operaer op, som bliver opført langt oftere end il trittico: madame Butterfly, la bohème … Har du opdaget noget nyt her, som ikke var velkendt for dig fra de andre stykker?

i første omgang naturligvis de komiske aspekter, som overhovedet ikke forekommer i Madame Butterfly og La bohème. i La bohème er der godt nok humoristiske passager, men de er slet ikke så livlige og fremherskende som i Gianni Schicchi. Det er især Gianni Schicchi og Søster Angelica, som har forundret mig. men jeg er også blevet overrasket over Puccinis evne til at arbejde sammen med forskellige librettister (Kappen har libretto af Giovacchino Forzano, mens Søster Angelicas og Gianni Schicchis libretti begge er skrevet af Giovacchino Forzano, red.). Det tænker man sjældent over, men det er i og for sig bemærkelsesværdigt, eftersom det at samarbejde med vekslende tekstdigtere egentlig kan sammenlignes med at tale forskellige sprog. man møder fremmede mennesker og gør sig parat til et nært samarbejde, som efter min mening er yderst vigtigt, fordi det befrugter ens eget værk. Gianni Schicchi-librettoen er for eksempel alene som tekst et mesterværk, og derfor er det også en stor udfordring at finde den rigtige musik til denne digtning.

Selv er jeg vældigt interesseret i nye kompositioner og nye musikteaterværker, og jeg spørger konstant mig selv, hvordan musikteater bør se ud i dag. Jeg ville synes, det var godt, hvis der blev komponeret flere nye operaer, for jeg kan ikke for alvor betragte en ny opsætning af et gammelt værk som nogen egentlig nyhed. Jeg spørger så også mig selv, hvor længe endnu det vil være muligt og tilstrækkeligt igen og igen at opføre de samme værker verden over. Personligt ville jeg gerne lære nye stykker at kende, som i højere grad har rødder i vor nutidige verden og vor aktuelle kreativitet og afspejler vort liv, som det er i dag.

Problemet ved, at de nye operaer er så få, ligger dog ikke i selve musikken, men i dens tekstgrundlag. Derfor betragter jeg det som et stort talent, at Puccini var i stand til at finde forskellige gode librettister og stædigt søgte efter dem, og det talent fattes vi desværre som oftest i dag. Et kritisk samarbejde fører meget ofte til en udvidelse af ens egen kunstneriske horisont. Puccini har bestandigt krævet denne konfrontation af sig selv – med ekstremt produktive resultater.

Maia José Siri og Susanne Resmark

Maria José Siri og Randi Stene

Niels Jørgen Riis, Gitta-Maria Sjöberg og Johan Reuter

Gert Henning-Jensen, Johan Reuter, Sten Byriel og medlemmer af Det Kongelige Operakor

22 23

PUCCINIS ØNSKE OM TREFOlDIgHED

Af Mag. Dr. Karin Bohnert

med Il trittico skabte Puccini et usædvanligt værk: tre enakters operaer med helt forskellige handlinger, som udspiller sig på vidt forskellige tider, men føjes sammen til én aften. udvalget er bestemt ikke vilkårligt; Puccini ledte længe efter de tre temaer og efterprøvede mulige forlæg. ideen til at sammensætte en forestilling med tre forskellige stykker fik Puccini omkring det forrige århundredskifte, og lige så gammelt er hans ønske om at lave en komisk opera svarende til verdis store aldersværk Falstaff som summen af og højdepunktet på hans udvikling. Sådan et kunstnerisk kulminationspunkt nåede Puccini faktisk med Gianni Schicchi. Puccinis følgende projekt, Turandot – som på grund af hans død i 1924 blev efterladt ufuldendt – står langt tilbage for Il trittico, hvad angår modernitet og kompositionsteknik.

Puccinis ven og forlægger Giulio ricordi var temmeligt afvisende over for ideen om et trefoldigt værk og en komedie og forsøgte at dreje sin bedste komponists interesse ind på andet og mere publikumseffektivt stof, men Puccuni holdt sig hele tiden sin plan for øje. Hans første konkrete idé var at komponere musik til tre fortællinger af den russiske forfatter maksim Gorkij, og Puccini flirtede også med tanken om at bruge Oscar Wildes En florentinsk tragedie, som alexander von Zemlinsky senere skulle tage op. Også alphonse Daudets historier om den komiske, Don Quixote-agtige helt tartarin von tarascon samt skuespil af den italienske dramatiker carlo Goldoni overvejede Puccini. Der var også en kort fase, hvor et samarbejde med den dengang vigtigste italienske dramatiker, Gabriele D’annunzio, så ud til at blive indledt, men de to geniale personligheder var for vidt forskellige til at kunne finde en fælles kunstnerisk vej. Efter uropførelsen af Pigen fra Vesten i 1910 intensiverede Puccini jagten på stof til sit trefoldige værk. i sommeren 1912 var han på det parisiske théâtre marigny for at se skuespillet La Houppelande (”Kappen”) skrevet af franske Didier Gold – en naturalistisk forfatter, der siden er blevet helt

glemt. Dermed var det første stykke til det planlagte triptykon fundet. Først gav Puccini Ferdinando martini opgaven med at lave librettoen på grundlag af stykket, men siden syntes komponisten, at det gik for langsomt, og det endte med at blive Giuseppe adami, der skrev teksten til Kappen. Puccini var så begejstret for projektet, at han i 1915 udskød færdiggørelsen af La rondine, som vakte ham stort besvær, til fordel for arbejdet med Kappen. Formentlig stod den pessimistiske stemning i Kappen ham nærmere på det tidspunkt end den operettelignende La rondine – 1. verdenskrig gjorde nemlig Puccini dybt deprimeret. Han, der var vant til at rejse frit omkring og havde venner i alle lande, var ekstremt frastødt af det pludselige fjendskab mellem europæiske stater, af rejsebegrænsningerne, volden, døden og det fædrelandsbulder, der lød overalt, så længe krigen varede. Puccini forsøgte at fokusere på sit arbejde med musikken. i løbet af 1916 færdiggjorde han Kappen forholdsvist hurtigt, men de to andre dele manglede stadig. Forslag om at uropføre Kappen alene i monte carlo afviste han. La rondine endte i 1916 med at blive uropført i monte carlo og ikke som planlagt i Wien.

På denne tid kom Puccini i kraft af et interview i kontakt med Giovacchino Forzano, en dengang endnu ukendt forfatter og journalist, som senere fik en noget broget karriere, hvor han bl.a. samarbejdede med mussolini og lavede to film baseret på dennes ideer. Sammen med Forzano fandt Puccini i 1916-17 omsider frem til de to andre motiver, han havde søgt så længe efter. i slutningen af januar 1917 stod klostertragedien Søster Angelica klar. Der findes ikke noget litterært forlæg til eller inspiration for Søster Angelica; tilsyneladende var Puccini meget betaget af tanken om at lade Il tritticos andet stykke finde sted i en klosteratmosfære, og Forzano fandt så på en historie, som kunne udspille sig sådan et sted.

Schicchi-stoffet lagde librettisten og komponisten sig fast på i marts 1916, og det kan meget vel have været Puccini selv, som henviste Forzano til Dante alighieris Guddommelige Komedie som kilde til komediestof: Puccini holdt meget af dette værk og læste evigt og altid i det – efter sigende især på lange togture. Gianni Schicchi nævner Dante i den 30. sang i Helvede. Han møder ham i Helvedes ottende kreds, hvor Schicchi må bøde for sit bedrag: ” … hverken thebens eller trojas furier/har nogen set gå løs med sådan vildskab/på hverken dyr eller på menneskelemmer/som den jeg så hos to, ligblege, nøgne,/der løb imens de snapped vildt omkring sig/som grise netop undsluppet fra stien./En bed sig fast i nakken på capocchio/og slæbte ham derpå af sted hen over/de skarpe sten, der flænsede hans mave.” Dantes rejsefører vergil afslører de to vanvittiges identitet, og den ene er: ”’ … Gianni Schicchi,/og sådan raser han mod alt og alle.” Schicchis skæbne er siden blevet udsmykket

Giacomo Puccini

Irina de Baghy

24 25

noget af en anonym florentinsk forfatter, og formodentlig foreslog Forzano også denne videredigtning; i hvert fald er mange elementer i den senere opera til stede der. Familien Donati boede ligesom Schicchi-familien på Dantes levetid i Firenze – Dantes hustru nedstammede ligefrem fra Donati-klanen. Overalt i Dantes Guddommelige Komedie er virkelige begivenheder blevet bearbejdet, og også historien om testamenteforfalskningen skal virkelig have fundet sted; Dante veg ikke tilbage for efter eget forgodtbefindende at lade sine bekendte ryge til himmels eller til helvede i sit værk. Puccinis fascination af Dantes hovedværk har helt fra begyndelsen været en del af inspirationen til hans tredelte plan, idet hans oprindelige arbejdstitel til de tre operaer var hentet fra Den Guddommelige Komedie: ”Helvede – Purgatoriet – Himlen”.

Puccini var begejstret for begge de nye temaer og kastede sig med stor virkelyst over kompositionen, som skred hastigt fremad. For bedre at kunne leve sig ind i klosterstemningen besøgte han sin søster iginia i klosteret i vicopelago, hvor hun var avanceret til abbedisse. Da han til sidst spillede det færdige stykke for hende og de andre nonner, blev de fromme kvinder efter sigende så berørte, at de som de rene Jomfru mariaer var parate til at tilgive titelheltinden alle synder. En præst ved navn Don Pietro Panichielli, som var en ven af Puccini og havde været behjælpelig allerede under arbejdet med Tosca, leverede de passende latinske vers til de liturgiske passager i Søster Angelica, og den 14. september 1917 var Søster Angelica færdig. Fra oktober arbejdede Puccini så med Schicchi og blev allerede færdig med partituret den 20. april 1918. Han havde på et tidspunkt ladet Søster Angelica ligge ufærdig til fordel for Schicchi – så meget trak komedien i ham. i et brev bønfaldt han Forzano om at tilgive denne omskiftelighed: ”Efter den sortladne Kappen føler

jeg trang til at spøge. Jeg beder dem indtrængende om ikke at lade Dem gå på af, at jeg komponerer Gianni Schicchi først.”

Gianni Schicchi er det eneste værk, som Puccini ikke har følt sig kaldet til at foretage større forbedringer af senere, og han har også kun foretaget relativt små ændringer af Kappen og Søster Angelica. i Kappen komponerede han micheles monolog om til en anden tekst, og indholdets fokus forskød sig dermed fra almindelig melankoli ved synet af den bestandigt strømmende flod Seinen og hen mod jalousi og hævnlyst. i Søster Angelica blev angelicas store soloscene omarbejdet, og angelicas såkaldte ”blomster-arie” forsvandt – om det sidste skete med eller uden Puccinis samtykke står ikke klart. i mellemtiden varede krigen i Europa ved, og derfor blev uropførelsen planlagt til at finde sted i new York den 14. december 1918. Puccini vovede ikke at planlægge så lang en rejse grundet krigen og var derfor ikke til stede i new York, skønt krigen på det tidspunkt var slut. reaktionerne på uropførelsen var temmelig forbeholdne – kun Gianni Schicchi mødte stor begejstring, mens Søster Angelica mest af alt irriterede med sin mystisk forklarede slutning, som virkede ude af trit med tiden. Helt op til i dag er dette hjertestykke i Il trittico den største udfordring for instruktørerne, og de senere tendenser i opførelsespraksis af de tre operaer bekræfter kritikkens oprindelige vurdering: Gianni Schicchi holder sig på repertoiret og vises ofte sammen med operaer af andre komponister, Kappen dukker af og til op, mens Søster Angelica mestendels udelades. aftenen i sin fulde udstrækning varer hele fire timer, og som Puccini selv engang bemærkede, var det svært at kapere, allerede for tilskuerne anno 1918. nu om dage er det for alvor en grund til at udelade en del, og det bliver som regel Søster Angelica. Opførelser af hele det trefoldige værk er sjældne.

ved den europæiske uropførelse den 11. januar 1919 i rom i teatro costanzi oplevede Puccini omsider selv dette værk, der var ham så meget om at gøre. Dets betydning for komponisten er fuldt berettiget, for kaster man et nærmere blik på Il trittico uden at lade sig afskrække af manglen på iørefaldende melodiske fraser, viser det sig, at der er tale om Puccinis mest raffinerede og avantgardistiske partitur. Han var selv klar over det og bekymrede sig altid om netop dette ”barn”. til Puccinis egen beklagelse havde han ladet sig overtale af ricordi til, at alle tre dele også godt måtte opføres enkeltvis og i kombination med værker af andre komponister

Fra uropførelsen på metropolitan Operaen 14. december 1918

SCHICCIS HILSen TIL DAnTe

Gianni Schicchi refererer selv til Dante i operaens allersidste replik. Her siger Schicchi til publikum:

”For det her nummer har man jaget mig i Helvede, og sådan får dét være. Men med tilladelse fra gamle fader Dante, hvis De har moret Dem i aften, så medgiv mig, at der er formildende omstændigheder.”

Niels Jørgen Riis, Gitta-Maria Sjöberg og medlemmer af Det Kongelige Operakor

Lina Johnson, Tuva Semmingsen, Trunte Aaboe, Anna Rydberg, Ylva Kihlberg og statister

Sten Byriel, Susanne Elmark, Michael Kristensen, Peter Lodahl, Morten Lassenius Kramp, Randi Stene, Elisabeth Halling og Per Høyer

– det forudses allerede i kontrakten. men Puccinis udtrykkelige ønske var, at trefolden skulle overholdes ved opførelserne. indhold og musik er planlagt sådan af ham gennem lang tid og udarbejdet med referencer til hinanden. Den britiske musikforsker mosco carner var også overbevist om de tre deles samhørighed: netop modsætningen mellem de tre stykker er et dramatisk virkemiddel, der forstærker indtrykket af den enkelte opera hos tilskueren. Helheden overgår langt virkningen af de enkelte dele og føjer sig sammen til en art musikalsk verdensteater.

Mag. Dr. Karin Bohnert har studeret tysk literatur og kunsthistorie i Stuttgart. Efter sin disputats har hun arbejdet som dramaturg ved Wuppertaler Bühnen og har siden 2010 været ansat i samme funktion ved Theater an der Wien.

Interviewet og artiklen er oprindeligt trykt i Theater an der Wiens program. Oversat fra tysk af Sara Høyrup/hoyrup.biz. Den danske oversættelse fra Dantes Guddommelige Komedie stammer fra Ole Meyers oversættelse, udgivet 2000 fra forlaget Multivers.

Randi Stene, Susanne Elmark, Johan Reuter, Per Høyer, Elisabeth Halling, Morten Lassenius

Kramp og Michael Kristensen

Gitta-Maria Sjöberg og Johan Reuter

Trunte Aaboe, Annika Isgar, Maria José Siri, Tuva Semmingsen, Sasse Flodgaard, Ylva Kihl-berg, Cille Ebling, Lina Johnson, Anna Rydberg, medlemmer af Det Kongelige Operakor og statister

il tritticO

Il tabarro – Suor Angelica – Gianni Schicchi

GiacOmO Puccini

conductor: carlo rizzi (march 18, 21, 23 , 25; april 13, 15, 17, 19,

21, 24, 27, 29; may 2, 6)ivan anguélov (may 11)

Director: Damiano michielettiSet designer: Paolo Fantin

costume designer: carla tetilighting designer: alessandro carletti

the Opera House main Stage Premiere 18 | 21 | 23 | 25 march 2013

13 | 15 | 17 | 18 | 21 | 24 | 27 | 29 april 2013 2 | 6 | 11 may 2013

il trittico is performed in italian with Danish surtitles

31

SyNOPSIS

il taBarrOanother work day has ended by the banks of the Seine where michele, a barge-owner, lives with his young wife and his three stevedores talpa, tinca, and luigi. Giorgetta serves her husband’s employees drinks, indulges in a few dances with them, and converses confidentially with the men and talpa’s wife, la Frugola. Giorgetta is particularly intimate with luigi. She and the young stevedore are in love and are secretly having an affair. as the lovers are left alone, luigi laments that he cannot stand to share Giorgetta with michele for much longer, and Giorgetta assures him that she returns his affections. they plan to meet surreptiously on the deck later that evening.

luigi departs, and michele appears, seeking out Giorgetta. He is aware of his wife’s cooled affections, and tries in vain to learn what is wrong, and to win her back. He reminds Giorgetta of happier times, of their darling little son, who died some time ago, and of the way michele used to enfold the three of them in his cloak on cold nights to keep them warm. Distraught at the thought of her son, Giorgetta leaves, stating that her feelings for michele are no longer the same.

alone, michele contemplates the flowing Seine and overhears the declarations of love of a young couple promenading nearby. While michele wonders if Giorgetta may have taken one of the stevedores as her lover, luigi appears ready for his rendezvous with Giorgetta. michele immediately understands the situation. He violently forces a confession out of the young man before killing him and wrapping his body in his cloak.

Giorgetta now emerges from the cabin. She regrets having hurt michele, begs him to forgive her cold treatment of him and asks him to wrap her once more in his cloak. michele’s cloak is now unfolded to reveal to a horrified Giorgetta her dead lover.

Sine Bundgaard og Peter Lodahl

32 33

SuOr anGElicaWhile undertaking their chores in a remote, isolated convent, a group of sisters discuss their life at the convent, their sorrows, their secret dreams and aspirations. Only one of them, sister angelica, claims to have no earthly desires. For seven years angelica has lived in the convent, apparently satisfied with and resigned to her life as a nun, and her knowledge of curative herbs is of great help during times of illness or injury within the convent walls. Everyone knows, however, that angelica is only feigning serenity and that she does cherish one fervent wish: to receive news from her noble family, from whom she has not heard since she took her solemn vows.

Her secret wish is granted as angelica’s aunt, a princess, suddenly announces her arrival at the convent. the princess has been the legal guardian of angelica and her younger sister since the death of their parents, and she delivers to angelica the news that her sister is getting married. She asks angelica to sign a document that will grant angelica’s share of their parents’ inheritance to the younger sister. She goes on to reproach angelica for the indiscretion that caused her family to send her to the convent: Seven years earlier, angelica gave birth to an illegitimate son. angelica confesses that she has never stopped longing for her child, whom she was only allowed to see once, and she asks her if the princess has any news of the little boy. the princess tells her that the boy died two years earlier of a fever. upon hearing this, angelica is grief-stricken and collapses in tears.

the princess departs, and angelica mourns her son who died without the affections and care of his mother. She resolves to take her own life so that she may at least be united with her son in death. Shortly before dying she remembers that suicide is a mortal sin and begs the holy virgin for forgiveness and salvation. in her moment of death, it seems to her that she sees her son coming towards her.

Gianni ScHiccHiWealthy Buoso Donati has died, and his relatives gather around his deathbed, eager to learn how he has willed his fortune. rinuccio Donati, related to Buoso by way of his aunt, manages to uncover the will. Before handing over the will to his aunt, however, rinuccio makes her give him her word that he, if left wealthy by Buoso’s will, may marry his beloved lauretta, daughter of Gianni Schicchi, a lowly newcomer to the city. the aunt agrees, and rinuccio quickly sends for lauretta and her father. as the Donati family reads the will, they are devastated to find that Buoso has bequeathed all

his money to a monastery. Gianni Schicchi and lauretta arrive. Schicchi is ridiculed by the elder Donatis, but rinuccio begs Schicchi, famous for his cleverness, to stay and help the Donati family in their distress. Schicchi is offended by the family’s snobbishness, and is persuaded into helping only by lauretta’s passionate statement that she will kill herself if she does not get to marry rinuccio.

Gianni Schicchi invents a scheme: after making sure that no one outside the family knows about Buoso’s death, he decides to impersonate Buoso in order to change the will. He reminds the Donatis that such a fraud, if discovered, is severely punished by the city laws, thus swearing the family to silence.

a notary is summoned, and Gianni Schicchi begins to dictate a new will, disguised in bed as an ailing Buoso. Buoso’s fortune is now evenly split by Schicchi among the family members, only a small amount is willed to the monastery – and Buoso’s villa, mule, and mill are all left to his “dear, devoted friend Gianni Schicchi”. as the notary has left, the elder Donati relatives all turn on Gianni Schicchi, furious at his betrayal. Gianni Schicchi responds by throwing them all out of “his” house. rinuccio and lauretta rejoice: Both of them wealthy they may now get married.

34 35Maia José Siri og Susanne Resmark

Gert Henning-Jensen og Johanne Bock

Gert Henning-Jensen og Sine Bundgaard

Per Høyer, Morten Lassenius Kramp, Randi Stene, Michael Kristensen og Sebastian Graven Østergaard

39

Carlo Rizzi har stået på dirigentpodiet i alverdens store operahuse, herunder la Scala i milano, metropolitan Operaen i new York, royal Opera House covent Garden, Salzburg Festspillene og théâtre de la monnaie i Bruxelles. Han er samtidig en efterspurgt koncertdirigent og har samarbejdet med højt anerkendte ensembler som Wiener Filharmoniker, chicago Symphony, Philadelphia Orchestra, los angeles Philharmonic, london Symphony, london Philharmonic, royal Philharmonic Orchestra, Orchestra della Scala i milano og nHK Symphony Orchestra i tokyo.rizzi har fungeret som musikchef på Welsh Opera i cardiff fra 1992-98 og fra 2004-08. udover det italienske repertoire, som rizzi er særligt berømt for, dirigerede han her bl.a. Strauss, Britten og Wagner – herunder Den flyvende hollænder med Bryn terfel. i cardiff åbnede han desuden det nye operahus i Wales millennium centre i 2004/05, og ved BBc Proms 100. sæson dirigerede rizzi Welsh national Operas orkester ved deres første promenadekoncertoptræden. carlo rizzi har lavet indspilninger for bl.a. Emi, Philips, Sony og Decca, og Deutsche Grammophon udgav i 2005 Willy Deckers berømte La traviata-iscenesættelse fra

Salzburg Festspillene med anna netrebko og rolando villazon og carlo rizzi som dirigent.

Ivan Anguélov kommer oprindelig fra Kavala i Grækenland, men flyttede siden til Sofia, Bulgarien og fik sin uddannelse fra musikkonservaroriet i denne by, med videre studier i moskva og i tyskland under store navne som igor markewtich, Kyrill Kondaschin, carlos Kleiber og Wolfgang Swallisch. Som operadirigent har anguélov især markeret sig inden for det italienske repertoire, han har samarbejdet med berømte operadirigenter som robert carsen og uwe laufenberg og har dirigeret italiensk opera på bl.a. operaen i münchen, Deutsche Oper i Berlin, Semperoper i Dresden, Staatsoper Hamburg, såvel som på bl.a. operaen i Köln, toulouse, Paris og verona og operahuse i tokyo, chile og mexico. anguélov har desuden været chefdirigent ved flere forskellige operahuse, herunder nationaloperaen i Plovdiv og operaen i Bonn, og han har været musikchef ved Bratislava nationalopera, hvor han i 1995 vandt Furtwänglerprisen for sin kunstneriske indsats. Blandt hans operaudgivelser på cD kan nævnes Scenes from Tristan und Isolde med robert Dean

BIOgRaFIER Læs sangernes biografier på kglteater.dk

Damiano Michieletti, Carlo Rizzi, Paolo Fantin, Carla Teti og Alessandro Carletti

40 41

Smith og linda Watson og Wagner Portrait med robert Dean Smith. Damiano Michieletto kommer oprindeligt fra venedig og er uddannet fra Scuola d’arte Drammatica Paolo Grassi i milano. Han debuterede i 2003 ved den irske Wexford Opera Festival, hvor han iscenesatte Jaromír Weinbergers opera Švanda dudák, som indtjente ham irish times’ pris i kategorien „årets iscenesættelse“. Siden har michieletto iscenesat opera for mange store operaensembler over hele verden, heriblandt English touring Opera, operaen i Zürich, new national theatre i tokyo, teatro la Fenice og rossini Festivalen i Pesaro. På sidstnævnte vandt han Franco abbiatis kritikerpris for sin iscenesættelse af Den tyvagtige skade. Blandt michielettos seneste projekter kan nævnes hans iscenesættelse af Madame Butterfly på teatro regio i torino, Bohuslav martinûs The Greek Passion i Palermo og La bohème ved Festspillene i Salzburg, med bl.a. anna netrebko. Blandt micheliettos fremtidige projekter kan nævnes Norma på Bastille Operaen i Paris, Falstaff i amsterdam og Maskeballet på la Scala med bl.a. Placido Domingo på rollelisten.

Paolo Fantin er født i castelfranco og har studeret ved istituto Statale d’arte i venedig. Sammen med Damiano michieletto var han blandt finalisterne ved den internationale

konkurrence ring award i Graz i 2004/05. Fantin og michieletto begyndte et tæt samarbejde og har sammen bl.a. skabt en iscenesættelse af nino rotas opera Il capello di paglia di Firenze i Genova, michael Daughertys opera Jackie O for lugo Opera Festival. Fantin medvirkede ligeledes på skabelsen af michielettos iscenesættelser af Den tyvagtige skade på rossini-festivalen i Pesaro og på hans Madame Butterfly i torino. Blandt Fantins øvrige scenografopgaver kan nævnes Don Giovanni, Figaros bryllup og Così fan tutte i venedig og Il corsaro og Luisa Miller i Zürich.Blandt hans seneste projekter kannavnes hans scenografi til Romeoog Julie i venedig, Elskovsdrikkeni valencia, Così fan tutte i tokyo,The Greek Passion i Palermo og La bohème ved Salzburg Festspillene – også med michieletto som instruktør.

Carla Teti er opvokset i rom og uddannet fra accademia di Belle arti. Hun har siden 2004 jævnligt samarbejdet med instruktør Damiano michieletto, bl.a. på hans iscenesættelser på rossini-festivalen og Lucia di Lammermoor i Zürich. Her skabte hun også kostumer til hans iscenesættelse af Il corsaro og Luisa Miller. udover dette samarbejde, har teti samarbejdet med en række andre instruktører, heriblandt luca de Fusco på en iscenesættelse af La rondine, Yuri alexandrov på Eugen

Onegin og Graziano Gregori på Nabbuco. Endelig har hun haft et tæt samarbjede med instruktøren Daniele abbado og har skabt kostumer til hans iscenesættelser af Henzes Pollicino, Donizettis Marino Faliero, mozarts Il re pastore, Honnegers Jeanne d’Arc på bålet og Tryllefløjten under claudio abbados musikalske ledelse. carla teti er blevet belønnet med Premio abbiato-prisen 2011 i kategorien ”Bedste kostumedesign” og samme år vandt hun en Opera award i samme kategori.

Alessandro Carletti stammer fra rom og er uddannet i fotografi og billedkunst. Han arbejdede som fotograf, før han kastede sig over lysdesign. afgørende for hans karriere har været hans

møde og efterfølgende nære samarbejde med lysdesigneren Guido levi, i samarbejde med hvem carletti har skabt lys til en række operaforestillinger for instruktører som Yannis Kokkos, Franco ripa Di meana, Daniele abbado, Giorgio Battistelli, Josef Francoli lee og Francesco micheli. Han har desuden arbejdet sammen med Damiano michieletto på flere tidligere forestillinger, bl.a. mozarts Bortførelsen fra seraillet, Daughertys Jackie O (med Paolo Fantin som scenograf) og Italienerinden i Algeriet i valencia. Blandt carlettis seneste projekter kan nævnes Don Carlos på Wiener Staatsoper (med kostumer af carla teti), Elskovsdrikken på teatro di messina og Cavalleria Ruticana på teato san carlo.

Maria José Siri og medlemmer af Det Danske Drengekor og Det Danske PigekorLouise Bothmann, Lina Johnson, Henriette Elimar, Tuva Semmingsen, Sofie Elkjær Jensen, Katarzyna Mizerny, Anna Rydberg og medlemmer af Det Kongelige Operakor

Michael Kristensen, Susanne Elmark, Peter Lodahl, Morten Lassenius Kramp, Magnus Gislason, Elisabeth Halling, Per Høyer og Randi Stene

Sten Byriel, Susanne Elmark, Per Høyer, Johan Reuter, Randi Stene, Elisabeth Halling, Michael Kristensen og Morten Lassenius Kramp

42 43

Blå fordele?

Book en Blå time,og hør, hvad vi kan tilbyde dig.

Vi vil gerne gøre det så attraktivt som muligt for dig

at være kunde i Nykredit. Derfor får du adgang til en

række fordele, der matcher dine behov - med udgangs-

punkt i din økonomis omfang og kompleksitet.

Vi kalder dem Blå fordele. Og de spænder fra at-

traktive renter til særlige ydelser, services og specialist-

bistand, der styrker dine økonomiske muligheder.

Start med at booke en Blå time på nykredit.dk, eller

kig forbi din lokale Nykredit, og hør mere om, hvad du

går rundt og går glip af.

blaa_fordele_168x239+3.indd 1 05-02-2013 09:46:55

Randi Stene, Rudi Sisseck, Ole Jegindø Norup, Michael Kristensen, Per Høyer og Simon Schelling

Sæson 2012/2013

Det Kongelige Teater ønsker at takke alle vore sponsorer for deres aktive medvirken til, at vi kan skabe scenekunst på højeste internationale niveau.

Hovedsponsorer

Hovedsponsor forDen Kongelige Opera

Sponsorer

Mediesponsorer

Energipartner

Den Danske Forskningsfond

OAK FOUNDATIONDENMARKOAK FOUNDATIONDENMARK

Knud og Dagny GadAndresens Fond

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

tannHäuSErricHarD WaGnEr

28. aPr. - 7. JuniOperaen, Store Scene

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Forestillingen forfører med

sceniske effekter.”

★★★★★ Børsen”Tannhäuser er en overvældende

musikalsk oplevelse.”

★★★★★ Metroxpress”Tannhäuser er kommet i

rigtig gode hænder.”

Solistensemblet 2012/2013

Sine Bundgaard

Messias

Il trittico

Johanne Bock

Den fi ffi ge lille ræv

Madame Butterfl y

Djævlene fra Loudun

Ylva Kihlberg

Djævlene fra Loudun

Il Trittico

Djina Mai-Mai

Il trittico

Den fi ffi ge lille ræv

Susanne Resmark

Tannhäuser

Il trittico

Tuva Semmingsen

Il trittico

Den fi ffi ge lille ræv

Gitta-Maria Sjöberg

Il trittico

Randi Stene

Il trittico

Djævlene fra Loudun

Gisela Stille

Den fi ffi ge lille ræv

Carmen

Iréne Theorin (orlov)

Anne Margrethe Dahl

Tannhäuser

Den fi ffi ge lille ræv

Madame Butterfl y

Carmen – en kammeropera

Hanne Fischer

Messias

Carmen

Il Trittico

Inger Dam-Jensen

Messias

Carmen

Elisabeth Halling

Carmen

Il trittico

Den fi ffi ge lille ræv

Madame Butterfl y

Tina Kiberg

Tannhäuser

Djævlene fra Loudun

Elisabeth Jansson

Messias

Madame Butterfl y

Carmen

Sopran

Mezzosopran

Stig Fogh Andersen

Tannhäuser

Palle Knudsen

Carmen

Tannhäuser

Madame Butterfl y

Sten Byriel

Tannhäuser

Il trittico

Den fi ffi ge lille ræv

Madame Butterfl y

Djævlene fra Loudun

Florian Plock

Messias

Semiramis

Michael Kristensen

Tannhäuser

Il trittico

Den fi ffi ge lille ræv

Djævlene fra Loudun

Peter Lodahl

Il trittico

Bengt-Ola Morgny

Madame Butterfl y

Den fi ffi ge lille ræv

Niels Jørgen Riis

Il trittico

Carmen – en kammeropera

Johnny van Hal

Tannhäuser

Djævlene fra Loudun

John Lundgren

Den fi ffi ge lille ræv

Madame Butterfl y

Johan Reuter

Il trittico

Gert Henning-Jensen

Il trittico

Den fi ffi ge lille ræv

Carmen – en kammeropera

Carmen

Tenor

Baryton

Bas

Det Kongelige Kapel 2012/2013

Koncertmestre

Lars Bjørnkjær

Tobias Durholm

Mikkel Futtrup

Sigrún Edvaldsdóttir (K)

Malin Nyström (K)

Violin 1

Anton Lasine

Anna Gwozdz

Anne Egendal

Tanja Savery

Clas Gö ran Sjö berg

Rikke Yde

Sara Wallevik

Tina Træholt

Alina Komissarova

Michala Kisselhegn

Maria Klingsholm

Patrick Må rtensson

Charlotte Rafn

Linda Arburto Hernandez

Signe Ane Andersen

Aleksander Kølbel (K)

Göran Rydström (K)

Katariina Roth (K)

Violin 2

Louise Bebber

Bjarne Hansen (K)

Anna Zelianodjevo

Ane Marie Ö berg

Kenneth McFarlan

Per Lund Madsen

Kristoffer Lund Madsen

Grit D. H. Westi

Vladimir Landa

Inge Andersen

Flemming Andersen

Helena Højgaard Nielsen

Vyacheslav Nam (K) 

Staffan Rejle (K)

Kristine Algot Sørensen (K)

Bratsch

Gert-Inge Andersson

Iben B. Teilmann

Tomas Kvæde

Sune Ranmo

Lotte Wallevik

Anne Lindeskov

Hidekazu Uno

Nanna Rasmussen

Jens Balslev

Alexander Øllgaard

Ida Speyer Grøn

Emilia Wareborn (K)

Cello

Anders Ö berg

Kim Bak Dinitzen

Ingemar Brantelid

Kristian Nørby

Nina Reintoft

Emilie Eskær

Juliane van Hahn

Elen Lure Haakensen

Therese Å strand Radev

Johanna Larsson (K)

Ulrikka Bay Lauridsen (K)

Kontrabas

Mette Hanskov

Meherban Gillett

Nicholas Franco

Pernille Rømer Clausen (K)

Yonas Ben-Hamadou

Jeppe Mørch Sørensen

Leif Jensen

Ramsey Harvard

Maria Møller Jørgensen

Fløjte

Anna Dina Schick

Nikolaj von Scholten

Fløjte/Piccolofl øjte

Marie Holzegel

Lene Beaver (K)

Line Møller (K)

Obo

Henrik Goldschmidt

Joakim Dam Thomsen

Pelle Gravers Nielsen

Obo/Engelskhorn

Rixon Thomas

Martin Brommann (K)

Klarinet

Lee Morgan

John Kruse

Tore O. Poulsen

Klarinet/Basklarinet

Bertil Andersson

Viktor Wennesz (K)

Fagot

Jacob Dam Fredens

Magnus Koch Jensen

Jørgen Bracht Nielsen

Fagot/Kontrafagot

Sabine Weinschenk

Klaus Frederiksen

Horn

Ola Nilsson

Claudio Flü ckiger

Allan Bendsen

Anna Lingdell

Pall Solstein

Thorbjørn Gram (K)

Johannes Undisz

Gustav Carlsson

Trompet

Ketil Christensen

Nikolaj Viltoft

Jonas Wiik

Bjarne K. Nielsen

Lars Husum

Lá sló Molná r

Basun

Torbjö rn Kroon

Kasper Thaarup

Theis Stoico (K)

Tobias Biö rs

Basun/basbasun

Lars Haugaard

Jan Mortensen

Tuba

Lars Holmgaard

Pauke

Søren Monrad

Henrik Thrane

Slagtøj

Per Jensen

Mads Drewsen

Marcus Wall

Patrick Raab

Henrik Malmgreen

Mathias Friis-Hansen

Harpe

Nina Schlemm

Frederike Wagner (K)

(K) = kontrakt

Det Kongelige Operakor 2012/2013

Damer

Charlotte Meldgaard

Pernille Bruun

Tine Grønbæk

Anna Rydberg

Helle Charlotte Pedersen

Cille Ebling

Mette Grosbøl

Camilla Paulsson

Annika Isgar

Louise Bothmann

Karen Dinitzen

Hanne Bremholm

Cecilia Hjortsberg

Pia Rose Hansen

Anne Kleinstrup

Trune Aaboe

Tine Bye Sandorff

Sasse Flodgaard

Anna Julie Brøndholt

Herrer

Thomas Peter Koppel

Ernst Sondum Dalsgarð

Søren Hossy

Imre György

Michael B. Schou

Peter Arnoldsson

Thomas Poulsen Kragh

Mogens Gert Hansen

Jan-Erik Säav

Peter Steen Andersen

Torleif Steinstø

Carl Rahmqvist

Lars Bo Ravnbak

Rudi Sisseck

Hans Lawaetz

Jens Fruergaard Otte

Bo Glies Nandfred

Ole Jegindø Norup

Henrik Lund Petersen

Jens Bruno Hansen

Stefan Cushion

Morten Lassenius Kramp

Simon Schelling

Il trittico

Damer

Charlotte Meldgaard

Pernille Bruun

Trine Vestergaard

Anna Rydberg

Helle Charlotte Pedersen

Cille Ebling

Mette Grosbøl

Camilla Paulsson

Annika Isgar

Louise Bothmann

Karen Dinitzen

Cecilia Hjortsberg

Hanne Bremholm

Anne Kleinstrup

Trunte Aaboe

Tine Bye Sandorff

Sasse Flodgaard

Henriette Elimar

Ulla Kudsk Jensen

Herrer

Søren Hossy

Imre György

Ernst Sondum Dalsgarð

Peter Arnoldsson

Mogens Gert Hansen

Carl Ramqvist

Lars Bo Ravnbak

Peter Steen Andersen

Rudi Sisseck

Hans Lawaetz

Bo Glies Nandfred

Ole Jegindø Norup

Henrik Lund Petersen

Jens Bruno Hansen

Morten Lassenius Kramp

Simon Schelling

52

Det Kongelige TeaterTeaterchef: Erik JacobsenØkonomi- og bygningsdirektør: marianne PetersenSalgs- og planlægningsdirektør: Henrik Sten PetersenBalletmester: nikolaj HübbeOperachef: Sven müllerChefdirigent: michael BoderSkuespilchef: Emmet FeigenbergAdministrationschef balletten: marianne BennetzenAdministrationschef operaen: malene truelsenAdministrationschef skuespillet: carsten møllerKommunikationschef: Eva HeinPersonaleudviklingschef: christa Kjøllererhvervs – og sponsorchef: Dorthe PaulliKostumechef: tine SanderProduktionschef: Jens refslund christensenAdm. scenechef: Kim lennart Hansen

Den Kongelige OperaOperachef: Sven müllerChefdirigent: michael BoderAdministrationschef: malene truelsen

Seniorproducent: carina Johansson Producent: Stig DeboisProducentassistent: Helene von Scholten Kunstnerisk administrator: marlene OttosenKoordinatorer: morten Danvad og astrid Gravsholt Chefinstruktørassistent: anne FuglInstruktørassistenter: Søren Kjær og ida Elling magnusForestillingsledere: anne Kristine lauritzen,Berit Wolsted og martin Korshagen Indstuderingsleder: neville DoveRepetitører: carol conrad, adam Faber, leif Greibe, Jens Kaas og Orsi Fajger Chefsekretær: Berit lundbergØkonom: Piet BossantKontraktkoordinator: catrine Bruhn Outreach-ansvarlig: Dorte Grannov BalslevDramaturg: nila Parly Programredaktør: marie theilmannKorsyngemester: anne marie GranauOrkesteradministrator: Peter andersen Orkesterregissører: martin Brommann, Bente Errebo nielsen, mikael Poulsen, Jens Juul Koradministrator: Birgitte ræbild christiansenMusikarkiv: ulla aasted Due og magdalena KlammingerKorregissør: Blomst Petri Kjærgård

Teknik /produktionScenechef Skuespilhus: rasmus clausenScenechef Opera: Søren BøllingtoftScenechef Gl. scene: Brian nielsenLyd, lys og video: tommy larsenSnedker- og smedeværksted: Sanne BrodersenMaler- og tapetsererværksted: Eva FriisLager og Logistikchef: lars møller rasmussenRekvisitafdelingen: rasmus theutHerreskrædderne: magnus tougaard Dameskrædderne: mette KibsgaaardHatteværksted: Pernille rodeKostumegarderobe: Hasse DichmannFrisør-sminkørværksted: Else aarupStatist- og påklæderafdelingen: ralf Friedrichsen

teknisk afdelingansatte i administrationen,salgs- og kommunikationsafdelingensamt på værksteder og scener på Det Kongelige teater.

ansatte i administrationen, salgs- og kommunikationsafdelingen samt på værksteder og scener på Det Kongelige teater.

Forestillingsfotos: miklos Szabo Fotografassistent: michael Stub Oversætter: Sara Høyrup/hoyrup.biz Programredaktion: marie theilmannGrafisk design: Kim de la roi Orneborg PR-ansvarlig: louise Pedersen Grafisk projektleder: Søren ajspur Tryk: rosendahls-Schultz Grafisk marts 2013

Programmet indlæst på lydbånd for læse-handicappede kan bestilles på 86 96 63 21, Fonden for aktive Blinde

medlem afmember of