hvad er metodologi?

zeller videnskabsteori-04-1.3 1

Hvad er metodologi?

Metodologi undersøger empiriske og logiske forskningsmetoder omkring

meningsdannelse,

dataindsamling, databehandling,

analyse (begrebsdannelse),

syntese (teoridannelse).

Metodologi undersøger empiriske og logiske forskningsmetoder omkring

meningsdannelse,

dataindsamling, databehandling,

analyse (begrebsdannelse),

syntese (teoridannelse).


viden

mening

sandhed

begrundelse

Undren, problem, menings-dannelse (abduktion: fornuftigt gæt)

dataindsamling: fakta = det, der er sandt om det undersøgte problem; Analyse af data, begrebsdannelse

syntese hypotesedannelse induktion: generalisering på grundlag af data (regler, love) deduktion afledning af konsekvenser fra induktive hypoteser

konklusion

erkendelsesteorierkendelsesteori metodologimetodologi

Videnskabsteori – projektarbejde- sammenhæng


Undren, spørgsmål, viden

Informationer, som vi modtager gennem vores sanser, får kun en mening, hvis de pirrer vores opmærksomhed – fremkalder vores undren.

Problemorienteret studium og forskning har sit videnskabsteoretiske grundlag i en spørgsmålslogik. Der findes en gren inden for moderne logik, der beskæftiger sig med logikken i at stille spørgsmål.

Hvad er logikken i at stille spørgsmål og hvad er meningen med at stille spørgsmål?

Logik: spørgsmål har en bestemt syntaktisk form, og der bruges bestemte spørgeord for at udtrykke et spørgsmål. Formen indeholder information, der viser vej til mulige svar.

Mening: man stiller spørgsmål om noget, man ikke ved, for at få noget at vide, der besvarer spørgsmålet.

Vi undrer os over noget, som vi sætter spørgsmålstegn ved. En vidensproces er en overgang fra spørgsmål i forbindelse med bestemte informationer til svar på, hvad disse informationer betyder.


Hensigt, motivbrainstorming

Man har altid en hensigt med et spørgsmål: man vil gerne få noget at vide, som man ikke ved i forvejen. Målet med at stille spørgsmål er at opnå (d)en viden, der besvarer spørgsmålet.

Bortset fra hensigten og målet har man almindeligvis også en grund eller et motiv, hvorfor man stiller et spørgsmål.

Det er vigtigt, at man gør sig motivets betydning klart. En projektundersøgelse ligesom videnskabelig forskning i det hele taget bliver desto bedre, jo bedre ens motiver er til at undersøge den valgte problemstilling. Motiver – på dansk ’bevæggrunde’ – plejer ikke kun at være saglige grunde, men også den emotionelle, dvs. følelsesmæssige, drivkraft, der bevirker, at vi engagerer os for en sag eller en problemstilling.

Man kan ikke lave en god undersøgelse uden at være (stærkt) motiveret – bevæget, drevet – til at undersøge den valgte problemstilling.

Man kan ikke lave en god undersøgelse uden at være (stærkt) motiveret – bevæget, drevet – til at undersøge den valgte problemstilling.

Derfor: når I i begyndelsen af projektfasen leder efter et passende emne, så husk på, at det virkeligt interesserer jer; ja at I brænder for det. En metode for at finde ud af, hvad der interesserer en mest – under en given temaramme – er brainstorming.

Det vigtigste ved brainstorming er, at man ikke censurerer sine ideer, indfald, tanker, associationer osv..

Derfor: når I i begyndelsen af projektfasen leder efter et passende emne, så husk på, at det virkeligt interesserer jer; ja at I brænder for det. En metode for at finde ud af, hvad der interesserer en mest – under en given temaramme – er brainstorming.

Det vigtigste ved brainstorming er, at man ikke censurerer sine ideer, indfald, tanker, associationer osv..


Forviden, slutning, ny videnspørgelogik, hermeneutik

Det man i logikken kalder et argument eller en slutning, kan opfattes som en vidensstruktur bestående af præmisser eller forud-sætninger – dvs. sætninger, som man mener er sande – og en konklusion eller slutsætning – dvs. en sætning, man mener må være sand på grund af forudsætningerne.

Spørgsmålslogikken beror på, at vi kun kan opnå viden på grundlag af forviden.

Spørgsmålslogikken beror på, at vi kun kan opnå viden på grundlag af forviden.

Både logik – slutningsvidenskaben – og hermeneutik – forståelsesvidenskaben – går ud fra, at vi opnår ny viden på grundlag af forviden.

Både logik – slutningsvidenskaben – og hermeneutik – forståelsesvidenskaben – går ud fra, at vi opnår ny viden på grundlag af forviden.

Præmisserne repræsenterer den forviden, man har. Konklusionen er en viden, man finder frem til – forudsat præmisserne er sande.

Præmisserne repræsenterer den forviden, man har. Konklusionen er en viden, man finder frem til – forudsat præmisserne er sande. En konklusion er en viden, som på en eller

anden måde ligger i eller er indlejret eller impliceret i præmisserne.

En konklusion er en viden, som på en eller anden måde ligger i eller er indlejret eller impliceret i præmisserne.

Hermeneutikere siger noget lignende om vores forståelsesprocesser. Vi forstår meningen af en eller anden meningsfuld ting ved at tage udgangspunkt i det, vi ved i forvejen om noget, der på en eller anden måde minder os om den undersøgte ting. En hermeneutisk undersøgelse er en stadig afprøvning af, i hvilken udstrækning vores forviden passer til det undersøgte objekt. Vi stiller hele tiden spørgsmål til det undersøgte objekt, om det, vi formoder, er rigtigt eller ej.


Spørgeeksempel

Spørgsmålet, hvem er p.t. statsminister i Danmark?, forudsætter, at der findes noget, der kan have en statsminister og hedder Danmark, og at der findes nogen, dvs. en person, der kan være statsminister, samt at det på nuværende tidspunkt er muligt og sandsynligt, at Danmark har en statsminister. I disse forudsætninger ligger en hel masse andre ting, man ved, og som hænger sammen eller er indlejret i, at Danmark er noget, der har en statsminister. Fx må Danmark være noget, der udgør en stat og som ledes (politisk) af en regering. Sådan noget plejer at være et geografisk område på jordkloden, beboet af en befolkning med en vis størrelse, der interagerer med hinanden på grundlag af en bestemt samfundsform og som taler nogenlunde samme sprog og deler nogenlunde samme kultur. En statsminister plejer at være en voksen person, kvinde eller mand.


Spørgsmål, data, svar(påstand)

Det er karakteristisk for spørgsmålslogikken, at man kan besvare et spørgsmål med en påstand eller et udsagn. Spørgsmålet - hvem er p.t. statsminister i Danmark? - kan besvares med X er p.t. statsminister i Danmark (hvor ’X’ står for et bestemt persons navn).

Det er karakteristisk for spørgsmålslogikken, at man kan besvare et spørgsmål med en påstand eller et udsagn. Spørgsmålet - hvem er p.t. statsminister i Danmark? - kan besvares med X er p.t. statsminister i Danmark (hvor ’X’ står for et bestemt persons navn).

Spørger man - hvem myrdede J.F. Kennedy? - , så er spørgsmålets datum en udsagnsform: X myrdede J.F. Kennedy. Denne form siger, at man skal lede efter data, der kan afgøre, hvad man skal substituere for X: en person, der myrdede J.F. Kennedy. Spørger man derimod - hvem myrdede Lee Harvey Oswald? -, så er spørgsmålets datum: L.H. Oswald myrdede X. Dvs. her leder man efter en person, som var offer for Oswalds drabshandling.

Man kan derfor sige, at et spørgsmål indeholder i skjult form en påstand, der besvarer spørgsmålet.

Man kan derfor sige, at et spørgsmål indeholder i skjult form en påstand, der besvarer spørgsmålet.

Spørgsmålets form bestemmer, hvilken form et korrekt (sandt eller falsk) svar skal have. Den på den måde fastlagte svarform kalder man derfor datum quaestionis, spørgsmålets datum.

Spørgsmålets form bestemmer, hvilken form et korrekt (sandt eller falsk) svar skal have. Den på den måde fastlagte svarform kalder man derfor datum quaestionis, spørgsmålets datum.


Slutning og videnskabeligt arbejde

Slutning som videnskabende proces: Abduktion som ræsonneren over mulige problemløsninger; hvordan finder man frem til fornuftige arbejdshypoteser? Induktion som slutning af data til generelle påstande/love/regler. Deduktion som slutning af en undersøgelses generelle hypoteser* og sande påstande omkring dataene til deres (logiske) konklusioner.

Slutning som videnskabende proces: Abduktion som ræsonneren over mulige problemløsninger; hvordan finder man frem til fornuftige arbejdshypoteser? Induktion som slutning af data til generelle påstande/love/regler. Deduktion som slutning af en undersøgelses generelle hypoteser* og sande påstande omkring dataene til deres (logiske) konklusioner.

*hypoteser = de generelle påstande, man mener er sande mhp. de omkring ens problemstilling indsamlede data.


Abduktion som slutning til det bedste gæt(en god hypotese)

En slutning er en overgang fra forudsætninger (præmisser, forviden) til en slutsætning (konklusion, ny viden).

En deduktiv slutning består af

1. Præmis: regel, lov

2. Præmis: case

3. konklusion

En induktiv slutning består af

1. Præmis: case

2. Præmis: konklusion

3. Regel, lov

En abduktiv slutning består af

1. Præmis: regel, lov

2. Præmis: konklusion

3. Case, hypotese

En deduktiv konklusion består i anvendelsen af en regel på et bestemt (enkelt)tilfælde – en case

I en abduktion slutter man af en regel og et enkelttilfælde, der opfylder reglens (p q) konsekvens (dvs. q), til en formodning om, at enkelttilfældet er en case af reglen.


slutningseksempler

Deduktion

1. Præmis: alle mennesker er dødelige

2. Præmis: Orla er et menneske

3. Konklusion: Orla er dødelig

Abduktion

1. Præmis: alle mennesker er dødelige

2. Præmis: Orla er dødelig

3. Formodning: Orla er et menneske (eller et andet levende væsen)

Induktion

1. Præmis: P. Schlüter er af hankøn, dansk statsborger og har været dansk statsminister.

2. Præmis: P. Nyrup Rasmussen er af hankøn, dansk statsborger og har været dansk statsminister.

3. Præmis: A. Fogh Rasmussen er af hankøn, dansk statsborger og er dansk statsminister.

4. Konklusion: alle danske statsministre i de sidste 23 år har været af hankøn og var danske statsborgere.

Orla

Abduktion Udvider vorebegrebsapparat


data

’datum’ (ental) eller ’data’ (flertal) betyder oprindeligt ’det givne’. I en videnskabelig undersøgelse er det de kendsgerninger eller fakta, vi tager for givet, dvs. som vi antager som værende tilfældet.

= metoder til indhentning af nye erfaringer omkring en problemstilling gennem fx iagttagelse/observation, eksperiment, interview, spørgeskema

Det kan være vha. empiriske metoder selv indhentede fakta eller allerede eksisterende tekster, dokumenter eller andre artefakta, der nærmere skal undersøges.

Erfaringer er informationer modtaget gennem vores sanser: syn, hørelse, følelse, lugt, smag


Forstå forklare med egne ord

Anvende afprøve, bruge

Analysere nedbryde i dele

Syntetisere gå fra dele til helhed, fortolke

Vurdere bedømme ud fra kriterier, opstille normer

Vide referere, parafrasere, genkende

indlæringsmål


Brainstorming

Fremgangsmåde

1. Brainstorming er ide-søgning i (mindre eller større) grupper; grundprincip: sig hvad du vil og hvad der falder dig ind – tankerne er frie.

2. Skriv emnet for alle synligt på tavlen. Jo bedre problemet er defineret og formuleret, desto bedre plejer en session at forløbe.

3. Spørg, om alle har forstået det problem eller emne, der skal brainstormes om.

4. Gennemgå grundreglerne:

o undlad at kritisere ideerne/ingen bedømmelse. Alle ideer er lige værdifulde

o målet er at finde frem til en hel masse ideer- begrænser man deres antal, så vil folk begynde at vurdere dem og kun at ytre deres ‘bedste’ ideer og hyppigt de mindst radikale eller nye.

o Hold ide-strømmen i gang. Ingen censur!

o Lyt til andre deltageres ideer og hop på toget frem mod nye ideer..

o Undlad at diskutere og stille spørgsmål, de stopper bare ide-strømmen.

5. Nogen skal kontrollere, at reglerne bliver overholdt og en anden skal skrive ideerne op i den rækkefølge, de dukker op

6. Ytringen af ideerne behøver ikke at være struktureret (enhver kan fremkomme med en ide til hver en tid) og ingen skal føle sig stresset til at komme med noget.

7. Afslutning og oprydning. Gentagelser streges, lignende ideer fattes sammen under en overskrift. Skab konsens om, hvilke ideer der eventuelt skal kikkes nærmere på, og hvad der videre skal ske med brainstormingens resultat . Her: tegn et mindmap omkring brainstormingens mest relevante ideer.


Et mindmap eller ‘edderkop diagram’ repræsenterer ideer, kommentarer, information, etc. i form af træ-diagrammer. Resultat er et ”landkort” over et emnes grundlæggende begreber, deres indhold (”stof”), indre sammenhæng og ydre forbindelser med andre begreber

Hvordan man tegner et mindmap:

• Brug et stort stykke papir som grundlag for dit begrebs-træ eller begrebs-landskab og skriv en klar overskrift for det overordnede emne/tema i midten af papiret. Hovedtemaet fungerer som udgangspunkt for dit begrebs-landskab eller roden for dit begrebs-træ.

• For hvert større undertema eller samling af bemærkninger, tegn med udgangspunkt I det centrale tema en ny hovedgren og marker den med en overskrift.

• Hvert under-under-tema udgør en underordnet gren med udgangspunkt I en tilsvarende over-gren

• Fortsat på den måde med tiltagende findere forgreninger.

Det kan vise sig som en god ide at placere et begreb flere steder, linke det sammen med forskellige andre begreber eller forbinde dem med begreber på andre grene. Det kan tydeliggøres vha. farve, skriftens formatering o. lign. I stedet af sprog kan billedtegn, symboler m.fl. gøre dit begrebs-landskab mere “levende”.

Mindmap


Tekst, form,

indhold(jf. Politikens Nudansk

ordbog 1999)

Tekst: latin textus 'vævning, sammenføjning (fx af ord)' ¯ afl. af texere 'væve'

en større el. mindre helhed af sammenhængende rækker af ord, fx den skrevne del af en bog i modsætning til illustrationer og noter

Form: en måde at være skabt på og se ud på = FACON, SKIKKELSE

alment godkendte regler (grammatik) måde at være bøjet på

en åben beholder til at bage i, en lukket beholder til at støbe i

Formal: som vedrører nogets form, videnskaber el. fag der ikke beskæftiger sig med konkrete fysiske fænomener, men med begreber, fx matematik og sprogvidenskab i modsætning til naturvidenskab og fysik

Indhold: det som en ting rummer; det der

fremstilles el. behandles i fx bøger, film, undervisning, foredrag

summen af oplevelser og begivenheder

hvad er metodologi?

Documents