fc grønnegade projektet - omboldombold.dk/wp-content/uploads/2015/05/nanna-speciale-v-11...institut...

Kvalitativ undersøgelse af efterbehandling: FC Grønnegade projektet

Nanna Vagner Hansen

Institut for Pædagogisk Psykologi, DPU

Aarhus Universitet

Speciale, 30 ECTS

Dato: 23/5-2018

Årskortnummer: 201502655

Vejleder: Kristine Kousholt

II

ABSTRACT

Kvalitativ undersøgelse af efterbehandling: FC Grønnegade projektet.

Nanna Vagner Hansen, 2018.

The present master’s thesis addresses aftercare for drug abuse. The thesis focuses on

understanding the importance for the participants of the aftercare project FC Grønnegade, which

action space is implicated in the practice of the project, and what conditions are implicated in the

action space. The purpose is to establish experiences and qualitative knowledge that can

illuminate whether value is created for the participants in the community of practice and possibly

inspire similar aftercare projects. Specifically, a qualitative study is conducted based on a critical

psychological theoretical understanding. A project planning model is used to structure qualitative

interviews of both project leaders and participants. These interviews are analyzed using an

analysis model rendering five thematic identifications for in-depth analysis regarding coherence.

The choice of method and results of the analysis are discussed, and future perspectives presented.

Keywords: Drug abuse, aftercare, football, qualitative research, critical psychology, semi-

structured interview.

III

TILKENDEGIVELSER

Tak til min vejleder lektor Kristine Kousholt, Aarhus Universitet, for støtte og inspiration under

hele processen, og tak til projektlederne Toivo Asak og Tanja Therkildsen, Center for

Misbrugsbehandling i Aarhus Kommune, for det gode samarbejde.

IV

INDHOLDSFORTEGNELSE

ABSTRACT .................................................................................................................................. II

TILKENDEGIVELSER .................................................................................................................... III

INDHOLDSFORTEGNELSE .......................................................................................................... IV

INDLEDNING ......................................................................................................................... 1

1.1 PROBLEMFORMULERING ........................................................................................................... 3

1.2 STATE OF THE ART.................................................................................................................... 4

1.3 LÆSEVEJLEDNING / STRUKTUR........................................................ FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

METODE ............................................................................................................................. 10

2.1 SPECIALETS VIDENSKABSTEORETISKE PERSPEKTIV ............................................................................ 10

2.2 DEN KVALITATIVE METODE ....................................................................................................... 13

2.3 SVEN MØRCHS PROJEKTPLANLÆGNINGS- OG EVALUERINGSMODEL ..................................................... 14

2.4 EMPIRI - INTERVIEWS ............................................................................................................. 15

2.5 ØVRIG EMPIRI ...................................................................................................................... 19

2.6 KVALITETSVURDERING AF DATAGRUNDLAG ................................................................................... 19

2.7 TRANSSKRIPTION ................................................................................................................... 21

2.8 ETISKE REFLEKSIONER ............................................................................................................. 21

2.9 ANALYSESTRATEGI ................................................................................................................. 26

KRITISK PSYKOLOGI – EN TEORETISK FORSTÅELSE ............................................................... 27

3.1 DOBBELTFORHOLD/ DIALEKTISK MATERIALISME ............................................................................. 28

3.2 PRAKSISFÆLLESSKABER ........................................................................................................... 28

3.3 HANDLERUM ........................................................................................................................ 29

3.4 HANDLEEVNE ....................................................................................................................... 29

3.5 UDVIKLING .......................................................................................................................... 30

3.6 LIVSFØRELSE ........................................................................................................................ 30

SVEN MØRCHS PROJEKTPLANLÆGNINGS- OG EVALUERINGSMODEL .................................... 31

4.1 PROJEKTPLANLÆGNINGSMODEL ................................................................................................ 31

4.2 EVALUERING ........................................................................................................................ 34

V

PRÆSENTATION AF FC GRØNNEGADE OG INFORMANTERNE ................................................. 35

ANALYSE ............................................................................................................................. 36

6.1 DEL 1A OG 1B, OM TEORI, VIDEN OG PROBLEM .............................................................................. 39

6.2 DEL 3, OM INDSATSTEORI ........................................................................................................ 47

6.3 DEL 6, OM PROJEKTETS RESULTATER ........................................................................................... 60

DISKUSSION ........................................................................................................................ 67

7.1 SPECIALETS METODE ............................................................................................................... 67

7.2 SPECIALETS ANALYSE .............................................................................................................. 72

KONKLUSION ...................................................................................................................... 75

8.1 FREMTIDIGE PERSPEKTIVER ...................................................................................................... 82

REFERENCER ....................................................................................................................... 84

BILAG ................................................................................................................................ 87

10.1 BILAG I, INTERVIEWGUIDES ...................................................................................................... 87

10.2 BILAG II, SAMTYKKEERKLÆRINGER ............................................................................................. 95

10.3 BILAG III, TRANSSKRIPTIONSREGLER ........................................................................................... 96

10.4 BILAG IV, PRÆSENTATIONSTEKST .............................................................................................. 97

10.5 BILAG V, IDENTIFIKATIONER – CITATER ....................................................................................... 98

Nanna Vagner Hansen Speciale i Pædagogisk Psykologi Juni 2018

FC Grønnegadeprojektet

Side 1

INDLEDNING

Stofmisbrug er omkostningsfuldt både menneskeligt, for det stofmisbrugende individ, dets

pårørende, og samfundsøkonomisk (Amilon et al., 2016, pp. 15, 67, 93). Efter endt behandling

falder mange tilbage til misbrug, hvis der ikke ydes en opfølgende indsats (Grünberger &

Lauridsen, 2013, p. 4).

Resultater fra international forskning peger på, at man gennem aktive indsatser kan forebygge

tilbagefald efter stofmisbrugsbehandlingen ved såkaldte efterbehandlingstilbud (Grünberger &

Lauridsen, 2013, pp. 4, 11). I et review af kontrollerede studier konkluderer McKay (2009), at der

er evidens for at efterbehandling kan være effektivt til at opretholde de positive virkninger af den

forudgående misbrugsbehandling. Internationale cost-benefit analyser viser også, at det er

økonomisk rentabelt at tilbyde efterbehandlingstilbud (Grünberger & Lauridsen, 2013, p. 22). I

overensstemmelse med dette iværksættes der til stadighed efterbehandlingsprojekter, men

projekterne er generelt karakteriserede ved, at der ikke bliver evalueret på dem (Bechmann

Jensen & Christensen, 2005, p. 67). Der er mig bekendt ingen litteratur som omhandler

opfølgninger, evalueringer eller undersøgelser, hverken kvantitative eller kvalitative, af danske

efterbehandlingstilbud til borgere med tidligere stofmisbrug.

Det betyder, at vi ikke har viden om, om hvorvidt projekterne virker, men også at vi ikke har mere

eksplorative undersøgelser af, om der i projekterne skabes værdi, i kraft af hhv. deres betydning

for deltagerne og de handlemuligheder de kan skabe med deltagerne, f.eks. til at forblive stoffri

(Bechmann Jensen & Christensen, 2005, p. 67).



Side 2

Der er mig bekendt heller ingen international litteratur som omhandler kvalitative opfølgninger,

evalueringer eller undersøgelser af efterbehandlingstilbud, hvilket beskrives nærmere i afsnittet

State of the Art. Desuden er betydningen af sociale indsatser afhængig af den kontekst de udføres

i, og vi kan derfor ikke vide, om efterbehandlingstilbud anvendt i udlandet, ville fungere på samme

måde i Danmark (Grünberger & Lauridsen, 2013, p. 11). Dette stiller krav til, at vi laver vores egne

kvalitative undersøgelser i Danmark. Specialet foretager således en kvalitativ undersøgelse af et

dansk efterbehandlingprojekt.

Specialet argumenterer således for, at det er relevant at udvikle kvalitativ viden og erfaringer om

efterbehandlingstilbud, og der tages stilling til om målgruppens betingelser og handlerum er

udviklet eller ændrede gennem deltagelse i projektet, således at jeg kan etablere erfaringer og

viden, der kan benyttes i lignende efterbehandlingsprojekter (Mørch, 1993, p. 9; 1995, p. 80).

I Danmark deler man misbrugsbehandling op i to områder: Social og somatisk. Den sociale

misbrugsbehandling foregår i kommunalt regi og derfor kontaktede jeg det kommunale tilbud

Center for misbrugsbehandling i Århus, der fortalte mig om et efterbehandlingstilbud de havde

udviklet, kaldet FC Grønnegade. FC Grønnegade er et fodboldhold, hvor deltagerne har det til

fælles, at de på et tidspunkt i deres liv har taget stoffer. Jeg valgte derfor at forholde mig til

efterbehandlingstilbuddet, FC Grønnegade.

Specialet har således fokus på at forstå betydningen af FC Grønnegade-projektet for deltagerne,

med formålet at etablere erfaringer og viden, der kan belyse om der skabes værdi for deltagerne

og evt. kan inspirere lignende efterbehandlingsprojekter (Mørch, 1993, p. 9).



Side 3

1.1 PROBLEMFORMULERING

Kritisk psykologi tilgår forholdet mellem subjekt og verden gennem empirisk forskning kaldet

praksisforskning. Praksisforskning har fokus på både at udvikle teori og praksis (Mørck, 2007, p.

267). Subjektet forstås i kritisk psykologi som en del af en social samfundspraksis og forstås ud fra

hvordan det selv er medskaber af og underlagt samfundets sociale og historisk forankrede værdier

(Holzkamp, 2005, pp. 8, 9; Mørck, 2007, p. 261). Empirisk anvendes medforskerbegrebet, hvilket

vil sige, at der inddrages informanter, hvorved der sker en viden om, og udvikling af praksis

(Mørck, 2007, pp. 223, 267). Med baggrund i dette kan kritisk psykologi med fordel anvendes til at

udfolde min interesse med dette speciale, og jeg opstiller derfor nedenstående

problemformuleringen:

• Det seneste estimat fra 2010 viser, at antal personer med et stofmisbrug i Danmark

skønnes at være 33.000. Knap 11.000 af disse skønnes alene at være personer med

et hashmisbrug (Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 8). Sammenlignelige skøn fra 2001,

2003 og 2005 viser, at der er tale om en stigning i det skønnede antal personer med

et stofmisbrug i Danmark i perioden (Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 8).

• I 2015 var antal registrerede narkotikarelaterede dødsfald 201 og dermed lavere

sammenlignet med 2014.

• I 2015 udgjorde mænd 69 pct. af samtlige narkotikarelaterede dødsfald.

• Gennemsnitsalderen ved død var 46,8 år (Sundhedsstyrelsen, 2017, p. 19). Til

sammenligning er gennemsnitslevealderen hos ikke-misbrugere 79 år for mænd, og

83 år for kvinder i Danmark (Statistik, 2017).

Fakta om: Stofmisbrug i Danmark



Side 4

Tilgangen til ovenstående spørgsmål vil blive gennemgået i metodeafsnittet.

1.2 STATE OF THE ART

Formålet med dette kapitel er gøre status over den aktuelle forskning inden for efterbehandling af

stofmisbrug.

Først vil jeg præsentere min søgestrategi, hvorefter jeg vil præsentere udvalgt forskning

vedrørende efterbehandling af stofmisbrug.

1.2.1 Søgestrategi

For at få et overblik over hvilke efterbehandlingstilbud der er i Danmark og eventuelle

evalueringer heraf, søgte jeg i december 2017 på hjemmesiden for Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd (SFI), Den danske forskningsdatabase og Statsbibliotekets hjemmeside, med

søgeordene stofmisbrug eller stoffer og efterbehandling, stoffer og tilbagefaldsforebyggelse eller

stofmisbrug og efterværnsbehandling (forskningsdatabase, 2018; Velfærd, 2018; Aarhus, 2018).

Hvad betyder efterbehandlingstilbuddet, FC Grønnegade, for deltagerne, hvilket handlerum indgår i praksis omkring efterbehandlingstilbuddet for deltagerne, og hvilke betingelser indgår i dette handlerum?



Side 5

Til dette fik jeg nul søgeresultater. Jeg blev derfor nysgerrig på, om der fandtes international

forskning og viden om dette emne. Derfor foretog jeg også i december 2017 en systematisk

litteratursøgning i databaserne PsycINFO og PubMed. I PsycInfo søgte jeg efter peer-reviewed

artikler med Thesaurus termerne drug abuse, drug usage, drug dependency eller drug addiction

kombineret med termen qualitative research og kombineret med termerne aftercare,

posttreatment followup eller relapse prevention. Dette gav 4 engelsksprogede resultater. På

PubMed søgte jeg efter peer-reviewed artikler med MeSH termerne substance-related disorders

kombineret med termen qualitative research og kombineret med termerne aftercare eller

secondary prevention. Dette gav 13 engelsksprogede resultater. Søgningerne gav sammenlagt 17

resultater, hvoraf 2 var dubletter, således, at jeg fandt 15 artikler.

Jeg gennemgik søgeresultaterne ud fra nedenstående kriterier:

Inklusionskriterier:

Jeg inkluderede engelsksprogede artikler som omhandlede efterbehandling ved stofmisbrug og

havde foretaget kvalitative undersøgelser deraf.

Eksklusionskriterier:

Jeg ekskluderede artikler, som omhandlede alkoholmisbrug eller ikke undersøgte et bestemt

efterbehandlingstilbud.

Jeg screenede de 15 artiklers abstracts i forhold til ovenstående in- og eksklusionskriterier. Jeg

udvalgte én artikel til gennemlæsning. Fremgangsmåden for udvælgelse af artikler fremgår af figur

1.



Side 6

Figur 1. Illustration af søgestrategi med inklusions- og eksklusionskriterier.

Ved gennemgangen fandtes ingen relevante artikler.

Jeg valgte derfor at foretage en bredere søgning om stofmisbrug på nettet. Ud fra

sundhedsstyrelsens-, Social- og Civilstyrelsens- hjemmeside samt hjemmesiderne for Center for

misbrugsbehandling i Aarhus, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Den danske

forskningsdatabase og Statsbiblioteket fandt jeg rapporter der kunne belyse nyeste forskning om

stofmisbrug og sparsom viden om efterbehandling.

1.2.2 Efterbehandling

Artikler identificerede ved

databasesøgning (N = 15)

Gennemlæste fuldtekstartikler (N = 1)

Inkluderede artikler (N = 0)

Artikler ekskluderede (N = 14) af følgende grunde: Omhandlede alkoholmisbrug (N = 7), undersøgte ikke et efterbehandlingstilbud (N = 7)

Fuldtekstartikler ekskluderede (N = 1) af følgende grunde: Undersøgte ikke et efterbehandlingstilbud (N = 1)



Side 7

Efter kommunalreformen i 2007 blev ansvaret for stofmisbrugsbehandling i Danmark lagt ud til

kommunerne, efter § 101 i lov om social service, der omhandler kvalitetsstandarder for social

behandling for stofmisbrug (Socialstyrelsen, 2018). Det vil sige at kommunerne står for den

konkrete misbrugsbehandling i form af vejledning og rådgivning, mens Sundhedsstyrelsen er

ansvarlig for at bidrage til metodeudvikling og udvikling af de retningslinjer kommunerne skal

følge, opfølgning samt at overvåge indsatsen i forhold til kommunerne (Sundhedsstyrelsen, 2018).

I 2012 blev der af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold startet et projekt

“Bedre kvalitet i stofmisbrugsindsatsen”, også kaldet stofmisbrugspakken, der indeholder 10

initiativer målrettet den sociale stofmisbrugsbehandling, med det formål, at styrke den sociale

stofmisbrugsbehandling som helhed. Stofmisbrugspakken skulle bidrage til at løfte

kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den sociale stofmisbrugsbehandling gennem

evidensbaserede metoder og viden. Samtidig var formålet med stofmisbrugspakken at sikre fokus

på en helhedsorienteret og koordineret social indsats og opfølgning på den enkelte borger. Derfor

blev der som en del af stofmisbrugspakken i 2016 publiceret nogle nationale retningslinjer for den

sociale stofmisbrugsbehandling (Socialstyrelsen, 2018).

Retningslinjerne tager desuden udgangspunkt i de kvalitetsstandarder, som er udviklet af det

europæiske EQUS[1] projekt (Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling,

2016, p. 6).



Side 8

I retningslinjerne fokuseres der på betydningen af at reducere potentielle sociale barrierer for

borgeren såsom: borgerens sociale relationer (herunder ensomhed, mangel på sociale relationer

uden for misbrugsmiljøer, eventuelt børn under 18 mv.), borgerens mulighed for at bidrage til og

opleve sig som en del af et fællesskab (herunder beskæftigelsesrelaterede fællesskaber, hvis det

er relevant og muligt) (Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling, 2016, p.

60). Det er også i henhold til disse retningslinjer, at kommunerne er forpligtet til at tilbyde borgere

stofmisbrugsbehandling, der har et gennemgående fokus på forebyggelse af tilbagefald og

styrkelse af borgerens sociale netværk og sociale inklusion (Nationale retningslinjer for den sociale

stofmisbrugsbehandling, 2016, p. 43). Til dette henvises der til vejledning om behandlingstilbud

på det sociale stofmisbrugsområde m.v. kapitel 3 stk. 16 og 17 om udslusning, efterbehandling og

tilbagefaldsforebyggelse. Her fremgår det, at efterbehandlingsfasen er en meget central del af et

behandlingsforløb og kan være afgørende for at undgå tilbagefald, bibeholdelse af stoffrihed eller

et stabiliseret forbrug af stoffer. Handleplaner skal derfor også række ind i denne fase samtidig

med at det er afgørende, at der ligesom ved den primære behandling, arbejdes med midler, som

er tilpasset den enkeltes ressourcer og livsforhold (Civilstyrelsen, 2018b). Yderligere henvises til

servicelovens § 104, om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, der muliggør

støttende foranstaltninger såsom aktivitetstilbud for personer med et stofmisbrug i

efterbehandlingsfasen (Civilstyrelsen, 2018a). Selvom der ud fra retningslinjerne er juridisk

grundlag for efterbehandling eller efterværnstilbud, mener jeg stadig at det udgør et problem at vi

ikke har evalueret på og udviklet viden om disse tilbud, således at vi kan sikre at de har en vis

kvalitet.

1.2.3 Begrebsafklaring



Side 9

1.2.3.1 Stofmisbrugere, borgere og deltagere

I diverse rapporter og artikler kan man blandt andet se kompleksiteten i stofmisbrug som socialt

fænomen ved, at stofbrugere i dansk ret både betegnes som kriminelle i lov om euforiserende

stoffer, som personer med sociale problemer i serviceloven og som patienter med

afhængighedssyndrom i sundhedslovgivningen (kohl et al., 2016, p. 37). Personligt har jeg har valgt

at benytte betegnelsen borgere eller deltagere, frem for tidligere misbrugere om undersøgelsens

målgruppe, for ikke at bidrage til yderligere stigmatisering.

1.2.3.2 Stofmisbrug

I henhold til de nationale retningslinjer, har jeg valgt følgende definition at forstå stofmisbrug ud

fra: “Et stofmisbrug er et forbrugsmønster af et eller flere rusmidler, som medfører sociale, fysiske

og/eller psykiske problemer eller skader for brugeren. Rusmidler er her forstået som ethvert

uautoriseret brug af psykoaktive stoffer”. "Det er med andre ord konsekvenserne af et forbrug af

stoffer, og ikke stoffet eller stofbrugeren i sig selv, der afgør om en borger har et stofmisbrug”

(Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling, 2016, p. 11).

Baggrunden for at denne definition er valgt er, at den inkluderer individuelle og sociale skader og

konsekvenser ved stofmisbruget, i henhold til WHO’s ICD-10 klassifikationssystem, det

amerikanske diagnosesystem DSM-IV, Serviceloven og Socialstyrelsens Begrebsdatabase

(Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling, 2016, p. 12).

1.2.3.3 Social stofmisbrugsbehandling

Borgere med stofmisbrug kan modtage to overordnede typer af behandling: lægelig

stofmisbrugsbehandling og social stofmisbrugsbehandling. Den lægelige stofmisbrugsbehandling

består i at diagnosticere og behandle et skadeligt stofmisbrug og deraf afledte helbredsproblemer

(Sundhedsstyrelsen, 2018). Den sociale stofmisbrugsbehandling består typisk af samtalebaserede

indsatser, der er karakteriserede ved at tage udgangspunkt i, et psykosocialt perspektiv på

borgeren (kohl et al., 2016, p. 41; Thylstrup, 2012).



Side 10

Ifølge Servicelovens § 101 retter den sociale stofmisbrugsbehandling sig som udgangspunkt mod

den nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevne samt de sociale problemer som følger af

misbruget. Fokus er her på at højne borgerens livskvalitet, og opbygge et meningsfuldt og

tilfredsstillende liv defineret og styret af borgeren selv. Målet med behandlingen er derfor at

reducerer fysiske, sociale og psykiske barrierer for at opnå ophør, reduktion eller forebyggelse af

en forværring af stofmisbruget (Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling,

2016, pp. 11, 12).

METODE

Dette afsnit omhandler specialets metodevalg til besvarelse af problemformuleringen.

Indledningsvis præsenteres specialets videnskabsteoretiske perspektiv. Dernæst redegør jeg for og

begrunder valg af henholdsvis den kvalitative metode, Sven Mørchs projektplanlægningsmodel

samt af empiri hovedsalig i form af interviews. Derefter vil jeg i dette afsnit gennemgå

kvalitetsvurderingen af data, transskription, samt etiske overvejelser, der følger af disse

metodevalg. Til sidst gennemgås den valgte analysestrategi for interviewene.

2.1 SPECIALETS VIDENSKABSTEORETISKE PERSPEKTIV

Specialet tager udgangspunkt i den kritiske psykologi, som er en teoretisk forståelse, der

undersøger individet som en del af en bestemt social praksis (Nielsen & Tanggaard, 2012, p. 135).

Den kritiske psykologi baserer sig på en videnskabsteoretisk tilgang kaldet historisk dialektisk

materialisme, som tager udgangspunkt i samfundets historiske udvikling. Derudover beskriver den,

at subjekt og samfund står i vekselvirkningsfor



Side 11

hold til hinanden og gensidigt skaber hinanden (Mørck, 2007, p. 261). Ifølge grundlæggeren af den

kritiske psykologi, Klaus Holzkamp (2005), skaber mennesker selv deres livsbetingelser, samtidig

med, at de også er underkastet dem. Det betyder, at man ikke kan forstå samfundet uafhængig af

subjektet eller omvendt, da det er subjekterne der sammen skaber betingelser for hinanden i og

som en del af en historisk situeret samfundsmæssig praksis. Samtidig lever personerne i

betingelserne og skaber betydning af dem sammen med andre (Holzkamp, 2005, pp. 8, 10;

Kousholt, forthcomming). Dette forhold mellem subjekt og samfund kalder Holzkamp (2005, pp. 8,

10) et dobbeltforhold. Kvantitativ forskningsmetode tager afsæt i en generel problemforståelse,

der drager en kausal eller korrelationel sammenhæng mellem årsag og virkning, se figur 2.

Figur 2, Perspektiver på sammenhænge (Mørch, 1993, p. 70)



Side 12

I overensstemmelse med den kritiske psykologi mener Sven Mørch (1993), at dette er udtryk for

en forsimplet problemforståelse, som ikke matcher den praksis, der reelt udfoldes i menneskers

liv. Han argumenterer for, at problemforståelsen overser betydningen af menneskers handlinger

(Mørch, 1993, pp. 17, 18). Mørch arbejder i stedet ud fra en formidlet sammenhæng, hvor

menneskers handlinger formidler sammenhængen mellem livsbetingelser og de betydninger som

mennesker skaber af betingelserne (Bechmann Jensen & Christensen, 2005, pp. 71, 72; Mørch,

1993, p. 33). Forstået på den måde, har mennesket handlemuligheder i forhold til sine bestemte

livsbetingelser i en situation samt evnen til at tage stilling til dem og handle (Bechmann Jensen &

Christensen, 2005, pp. 71, 72). Dette betyder også at man ud fra dette perspektiv ser menneskets

handlinger som begrundede ud fra de sociale betingelser der er gældende for den praksis

vedkommende indgår i. Omvendt skal betingelserne forstås ud fra subjektets deltagelse i praksis,

og de betydninger subjektet skaber af betingelserne (Kousholt, forthcomming).

Dette syn afspejler sig også i den kritiske psykologis tilgang til sit forskningsfelt. Forskeren

betragter ikke sit forskningsfelt som en genstand, men derimod som et subjekt, der har indflydelse

eller rådighed over sine livsbetingelser (Holzkamp, 2005, p. 26). Derfor anvendes

medforskerbegrebet, der inddrager subjekter også kaldet informanter, da subjekterne bliver

påvirket af og forholder sig forskelligt til en given praksis og betingelserne forbundet med denne

praksis. Ved at forholde sig til og medinddrage subjekters perspektiv på den praksis vedkommende

er en del af, er det ambitionen at blive klogere på praksis (Kousholt, forthcomming). Viden

produceres således i samarbejdet mellem informant og interviewer. Herved opstår der en

kommunikationsproces mellem forsker og undersøgelsessubjekt (Mørck, 2007, p. 223). Denne

kommunikation bidrager samtidig til at informanten kommer til at udforske og forholde sig til sit

eget liv, hvilket kan være medvirkende til en bevidstgørelse om og udvikling af informantens

praksis (Mørck, 2007, pp. 223, 267). Derudover undgår man som forsker ifølge Holzkamp (2005, p.

29), at blive vildledt af informanten, da der er gennemsigtighed i forskningsprocessen, og forsker

og medforsker samarbejder om at skabe viden (Mørck, 2007, p. 227).



Side 13

I specialet benyttes derfor et første-persons perspektiv, i form af interviews, der inddrager

informanten som en samarbejdspartner. Ved at inddrage subjekter, både deltagerne i FC

Grønnegade og projektlederne, som medforskere opnås viden om de samfundsbetingelser

deltagerne er en del af. Herudover opnås viden om hvordan de oplever deres betingelser og de

muligheder de selv ser for at ændre disse betingelser. Dette giver os mulighed for bedre at forstå

dem, og den betydning FC Grønnegade har for dem.

I specialet vil jeg derfor undersøge den formidlede sammenhæng mellem hvad deltagerne

deltager i, i form af betingelser omkring FC Grønnegade, og hvordan de deltager, for at få en

forståelse af betydningen af dette tilbud for dem.

2.2 DEN KVALITATIVE METODE

For at sikre at min undersøgelsesmetode er genstandsadækvat, det vil sige passer til at undersøge

specialets genstandsfelt, benytter jeg i specialet en kvalitativ metode (Holzkamp, 2005, p. 25). Det

er relevant at foretage et kvalitativt studie, idet den kvalitative metode ifølge Benny Karpatschof

and Katzenelson (2007) søger at forstå individers oplevelser, deres motiv gennem den sociale

kontekst. Dette gøres frem for at forklare et kausalt årsag-virkningsforhold (Karpatschof &

Katzenelson, 2007, p. 418). Derudover er en kvalitet ved anvendelse af den kvalitative metode,

ifølge Per Schultz Jørgensen, en tæt relation til det autentisk levede liv. I den kvalitative metode

beskrives og undersøges genstandes konkrete unikhed og kontekst hvilket hindrer at mening går

tabt. Dette kan ifølge Schultz Jørgensen (1989) lettere forekomme i en rationel eller kausal analyse

(Karpatschof & Katzenelson, 2007, pp. 413, 428; Schultz Jørgensen, 1989, p. 115). Frem for at søge

objektivitet, benytter man den subjektivitet begge parter påvirker praksis med som en ressource

til at opnå kvalitet (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p. 419; Dahler-Larsen, 2008, p. 82). Havde jeg i

stedet valgt at anvende en kvantitativ metode ville jeg have kunnet opnå et større datasæt at

generalisere ud fra, men det ville have været på bekostning af detaljegraden i den subjektive

beskrivelse, hvilket var fokus for denne undersøgelse.



Side 14

Den kvalitative metode, med sit fokus på subjektet og subjektets kontekst er således den mest

hensigtsmæssige tilgang, til at besvare problemformuleringen og undersøge betydningen af

efterbehandlingstilbuddet for projektdeltagerne, og de handlemuligheder der indgår i praksis

omkring efterbehandlingstilbuddet, ved at udfolde deres oplevelser og betingelserne i den sociale

kontekst.

2.3 SVEN MØRCHS PROJEKTPLANLÆGNINGS- OG EVALUERINGSMODEL

Hvor den kvantitative metode stiller krav til undersøgelser om reliabilitet og validitet, stiller den

kvalitative metode ifølge Mørch i stedet krav om systematik, anvendelighed og anstændighed

(Bechmann Jensen & Christensen, 2005, pp. 80, 83). For at tilstræbe disse krav i specialets

kvalitative undersøgelse har jeg blandt andet ladet mig inspirere af Sven Mørchs

projektplanlægnings- og evalueringsmodel, som består af syv dele, der gensidigt påvirker

hinanden.



Side 15

Ifølge Mørch kan man evaluere på alle projekter, men der er en risiko for, at man ikke får viden

om, hvorvidt en aktivitet har indflydelse på de problematikker den blev sat i værk for at løse

(Mørch, 1993, p. 41). Dette håndteres ved at man evaluerer ud fra de præmisser aktiviteten blev

planlagt ud fra og dermed bliver evaluering indsatsrelevant (Bechmann Jensen & Christensen,

2005, p. 81). Med andre ord kan man sige, at man evaluerer på præcis det, man har forsøgt at

ændre på. På den baggrund forsøger Mørchs model at forholde sig til 6 væsentlige dele i et

projekt, som har betydning for at gøre en evaluering indsatsrelevant. Det falder uden for

specialets område at lave en ateoretisk evalueringsrapport. Fokus er ikke reduceret til at forholde

sig til kausale forhold mellem betingelser og resultater. Tværtimod vil jeg lade mig inspirere af

nogle af delene i modellen, og anvende dem i overensstemmelse med den kritiske psykologi og

kvalitative metode til at synliggør den formidlede sammenhængen mellem indsatsen, FC

Grønnegade, og resultat i form af den betydning og det handlerum deltagerne oplever FC

Grønnegade har medvirket til (Mørch, 1993, p. 40). De dele jeg vil benytte fra Mørchs model er,

del 1 om teori og viden om målgruppen, der benyttes til at få en forståelse af målgruppens

betingelser, handlerum og de problemer der er forbundet med at leve et stoffrit liv. Del 3, der

omhandler indsatsteori, benyttes til at udfolde nogle af de væsentlige betingelser i

efterbehandlingstilbuddet ud fra et fagligt og indsatsteoretisk perspektiv. Del 6, om resultater,

retter fokus mod at undersøge, hvilken betydning projektet har for deltagerne.

Delene benyttes desuden til at guide og strukturere specialets indsamling af empiri og dermed

bidrage til at sikre nogle af de ovennævnte krav til en kvalitativ undersøgelse, i særdeleshed

omkring systematik og anvendelighed.

I teoriafsnit 4, om Sven Mørchs projektplanlægningsmodel, gennemgår jeg de relevante dele, som

inspirerede specialets undersøgelse.

2.4 EMPIRI - INTERVIEWS

For at komme så tæt på brugernes livsbetingelser og levede liv som muligt valgte jeg primært at

benytte empiri i form af interviews.



Side 16

Kvalitative interviews er baseret på en fænomenologisk tradition og benyttes til at komme helt

tæt på informantens oplevelser og udfolde betydningen af dem (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p.

31; Kvale & Brinkmann, 2015, p. 19). Specialets interviewtype karakteriseres af Kvale and

Brinkmann (2015, p. 49) som kvalitative semistrukturerede livsverdensinterview. Helt konkret

strukturerede og udformede jeg mine interviewguides, ud fra et kritisk psykologisk perspektiv, så

de rettede sig mod besvarelse af de relevante dele fra Mørchs projektplanlægningsmodel.

Under hensyntagen til specialets eksplorative karakter er det kvalitative semistrukturerede

livsverdensinterview valgt, da det både afsøger et område grundigt og giver en åben og fri tilgang

til informanternes livsverden, der ikke fastlægger interviewets kurs (Kvale & Brinkmann, 2015, p.

49). Det semistrukturerede interview er hverken er en åben samtale eller et lukket spørgeskema.

Hvilket betyder at der er mulighed for at skabe en dynamik eller et flow i samtalen, hvor

undersøgeren både kan motivere og give informanten plads til at fortælle om sine oplevelser

(Brinkmann & Tanggaard, 2010, p. 41; Kvale & Brinkmann, 2015, p. 49). Til trods for, at det

semistrukturerede interview har et specifikt formål og en struktur for interviewet viser det sig

ofte, at informanten i kraft af flowet i samtalen kommer rundt om de planlagte temaer

(Brinkmann & Tanggaard, 2010, p. 38). Denne interviewform giver intervieweren mulighed for at

stille forskellige typer af spørgsmål, f.eks. opfølgende, sondrende eller fortolkende spørgsmål, for

at få uddybet beskrivelser mere detaljeret, eller få be- eller afkræftet sin forståelse af det sagte

(Brinkmann & Tanggaard, 2010, pp. 41, 42). Denne nysgerrige og ydmyge forholdemåde kan

bidrage til at informanten føler sig forstået og accepteret, og tør sige fra over for spørgsmål

vedkommende ikke ønsker at svare på. Dette gør det også nemmere for informanten at korrigere

interviewerens fortolkninger og eventuelle forforståelser (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p. 36;

Karpatschof & Katzenelson, 2007, p. 243).

På baggrund af dette argumenterer jeg for, at interviews er den mest optimale måde til at

indsamle den ønskede empiri om FC Grønnegades betydning for informanterne.



Side 17

Delene i Mørchs model benyttede jeg til at strukturerer specialets interviewguide og udforme

forskningsspørgsmål i et akademisk sprog (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 186, 187). På baggrund af

forskningsspørgsmålene udformede jeg interviewspørgsmål hvis ordlyd rettede sig mod dagligdags

tale, således at de var korte og letforståelige (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 186). Yderligere var

interviewspørgsmålene udformet så de åbnede op for spontane og detaljerede beskrivelser, men

på en måde så de ikke var ledende eller medkonstruerede svarene (Brinkmann & Tanggaard, 2010,

pp. 30, 40; Kvale & Brinkmann, 2015, p. 187).

Del

nr.

Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål

Del 6. Afdækning af betingelser,

handlerum og handleevner som

følge af deltagelse i FC

Grønnegade.

- Kan du huske første gang du deltog i et FC

Grønnegade arrangement?

- Kan du beskrive forløbet omkring dagen?

- Hvis ja, hvornår var det? Hvem var

med? Hvad skete der? Hvordan

føltes det?

Figur 3. Eksempel på proces fra forskningsspørgsmål til interviewguide.

Til at besvare problemformuleringen valgte jeg at interviewe to projektdeltagere, Bo og Mads, fra

FC Grønnegade, og to projektledere, træneren Toivo Asak og konstitueret centerchef for Center

for misbrugsbehandling i Århus, Tanja Therkildsen. Derfor lavede jeg to forskellige interviewguides

hhv. til interviewene med projektdeltagerne og projektlederne (Bilag I).



Side 18

Fælles for begge interviewguides startede jeg med at etablere kontakten til informanterne ved at

briefe dem om formålet med opgaven, rammerne, gennemgang af samtykkeerklæring, og at

interviewet ville blive lydoptaget (Karpatschof & Katzenelson, 2007, p. 243; Kvale & Brinkmann,

2015, p. 183). Selve interviewet begyndte jeg ved at stille to indledende spørgsmål. De

efterfølgende spørgsmål relaterede sig til delene i Sven Mørchs model. Jeg rundede interviewet af,

med en debriefing, hvor deltagerne fik mulighed for at tilføje yderligere kommentarer, hvorefter

jeg takkede for deres deltagelse.

Interviewene blev foretaget i perioden 26/2-20/3 2018, på Center for misbrugsbehandling i Århus

og i halvvejshuset, et bosted tilknyttet Center for Misbrugsbehandling i Århus, som begge FC

Grønnegade-deltagere havde tilknytning til. Interviewene varede mellem 1-1½ time, og lyden blev

optaget, hvorefter de blev transskriberet.

Interviewet med de to projektledere kom i stand ved at jeg kontaktede Center for

misbrugsbehandling i Århus, der fortalte mig om projektet. Efterfølgende kontaktede jeg Toivo

Asak, der er den daglige tovholder på projektet. Under interviewet deltog træner, socialpædagog

og stofmisbrugsbehandler, Toivo Asak og konstitueret centerchef for Center for

misbrugsbehandling i Århus, Tanja Therkildsen.

FC Grønnegade-deltagerne er rekrutteret ved at jeg lavede et opslag på FC Grønnegades interne

Facebook gruppe, hvor jeg kort introducerede mig selv, og hvorfor jeg i de følgende måneder ville

følge holdet. Efterfølgende henvendte flere af spillerne sig af sig selv både over Facebook og ved

min deltagelse i forskellige FC Grønnegade-arrangementer. Jeg udvalgte to deltagere ud fra at jeg

gerne ville have en spredning på feltet i forhold til hvor længe de havde været en del af

efterbehandlingstilbuddet. Den ene af de udvalgte, Mads, var derfor en forholdsvis ny spiller og

havde deltaget i en måned. Den anden, Bo, havde deltaget i et år.



Side 19

2.5 ØVRIG EMPIRI

Specialet inddrager desuden i kombination med interviewene artikler og rapporter baseret på

kvalitative og kvantitative metoder. Kilderne anvendes til at hente viden og inspiration der

understøtter, nuancerer af eller bekræfte de kvalitative fund jeg er kommet frem til i min analyse.

2.6 KVALITETSVURDERING AF DATAGRUNDLAG

Kvaliteten af interviewene er vigtig, hvilket Kvale and Brinkmann (2015, p. 222) beskriver således:

”En analyse baseret på interview af tvivlsom kvalitet kan vise sig at være prægtige bygningsværker

med sand som fundament”. Kriterier der ifølge dem højner kvaliteten, opstiller de som følge:

• Omfanget af spontane, righoldige, specifikke og relevante svar fra

interviewpersonen.

• De kortest mulige spørgsmål fra intervieweren og de længst mulige svar fra

informanten.

• I hvilken grad intervieweren følger op på og meningsafklarer de relevante aspekter af

Kvalitetskriterier for et interview



Side 20

Dette har jeg forsøgt at efterleve, ved forinden interviewene at forberede mig ved gennem min

litteratursøgning, gennemlæsning af diverse bøger og forskningsrapporter om stofmisbrug og

søgning på nettet, at få en forståelse af deltagernes betingelser. Viden om stoffer,

stofmisbrugsbehandling, efterbehandling, kritisk psykologi og fodbold gav mig mulighed for at

lægge en struktur for interviewet, så jeg vidste hvordan jeg skulle informere informanterne om

min undersøgelse, informere dem om rammerne for interviewet, herunder varighed, gennemgang

af samtykkeerklæring og eksempler på hvordan citaterne ville blive benyttet. Derudover satte

denne viden mig i stand til at føre en informeret samtale med informanterne, stille specifikke,

korte og relevante spørgsmål, idet jeg vidste hvordan jeg skulle spørge, og hvilke aspekter der var

vigtige for mig at få afdækket (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 222, 224). Under interviewet forsøgte

jeg at afdække informanternes meninger og følge op på mine fortolkninger af det sagte, således at

jeg fik lange, relevante og detaljerede svar fra informanterne. Jeg sørgede for at få stillet de

vigtigste og mest omfattende spørgsmål først, således at der var tid til at lade informanterne gå

frem i deres eget tempo, og komme med lange, spontane svar uden at afbryde dem. Under

interviewet var samtlige informanter yderst motiverede, samarbejdsvillige, åbne og kom med

relevante, konkrete og detaljerede beskrivelser, der ud fra Kvale og Brinkmanns kvalitetskriterier

dannede grundlag for et solidt fundament at analysere ud fra (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 222,

224, 225).



Side 21

2.7 TRANSSKRIPTION

Inden interviewets start gennemgik og underskrev jeg en samtykkeerklæring med informanterne,

der tillod mig at lydoptage interviewene (Bilag II). Formålet med dette var, efterfølgende at

transskribere interviewene så jeg kunne fokusere på selve interviewet uden samtidig at skulle tage

omfattende noter om sproglige formuleringer undervejs. Yderligere gav det mig et overblik over

og en detaljegrad af det sagte der ikke ville være mulig via notater (Kvale & Brinkmann, 2015, p.

238). Jeg har selv foretaget transskriptionen af alle interviews, for at sikre mig stringens i metoden

hvorved det er gjort, og for at sikre, at jeg fik de detaljer med jeg skulle bruge i analysen.

Yderligere gav det mig også mulighed for at komme med tilføjelser fra mine noter og hukommelse

om kropsudtryk, tonefald, ironi mm. der ellers risikerede at gå tabt i processen fra live møde, til

lydoptagelse til transskription (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 236). Dernæst gav det også mulighed

for at blive fortrolig med materialet og bedre sikre håndtering af fortrolighed omkring

informanternes identitet (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 239, 246). Transskriptionerne er udført ud

fra et regelsæt anført i Bilag III. Jeg har valgt at transskribere ordret, og medtage pauser af

betydning for meningen, betoninger og følelsesudtryk såsom latter mm. men har frasorteret

ubetydelige hyppige gentagelser af “øh” mm. (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 239, 240).

2.8 ETISKE REFLEKSIONER

2.8.1 Den første kontakt



Side 22

Det kan til tider være en krævende opgave at komme udefra, og ind i et anderledes socialt og

kulturelt felt end det man er vant til. Jeg have været kollega med FC Grønnegades træner fire år

tidligere. Han kom til at blive min gatekeeper, og det var ham der præsenterede mig for holdet og

omvendt (Karpatschof & Katzenelson, 2007, p. 422). Jeg præsenterede også mig selv, ved at skrive

en besked i deres interne Facebook-gruppe, hvor jeg kort beskrev hvem jeg er, og hvorfor jeg de

næste måneder ville følge holdet (Bilag IIII). Det var i den forbindelse vigtigt for mig at gøre det

klart at min undersøgelse rettede sig mod FC Grønnegade som efterbehandlingstilbud, og ikke

deltagerne som tidligere misbrugere, for at modvirke en mulig stigmatiserende oplevelse hos den

enkelte deltager, af at være et udstillingsobjekt, hvilket kunne føre til yderligere marginalisering

(Lauridsen, Kronbæk, & Lundsberg, 2010). Jeg informerede også deltagerne i FC Grønnegade om,

at deltagelse i mit speciale var frivilligt, og at jeg hverken ville bruge oplevelser jeg havde hørt, set

eller billeder fra arrangementerne jeg deltog i, uden FC Grønnegade-deltagernes accept.

Jeg forsøgte også at skabe tillid til deltagerne ved at deltage i en række torsdags- og søndags-

turneringer, der gav deltagerne mulighed for at se mig an. Gennem trænerens sociale status og

accept, og hans anerkendelse af mig, samt deltagelse i arrangementer med FC Grønnegade, blev

jeg hurtigt accepteret som en naturlig del af FC Grønnegade-fællesskabet (Karpatschof &

Katzenelson, 2007, p. 422). Jeg havde derved fået etableret et så tillidsfuldt forhold til flere af

deltagerne, at de både på Facebook og ved arrangementer kom umotiverede hen og sagde at de

gerne ville deltage i interviews.

2.8.2 Interviews



Side 23

Den kvalitative undersøgelse er kendetegnet ved sin søgen efter at forstå individer og deres

intentionalitet samt tætte relation til det autentisk levede liv. K. E. Løgstrup (2010) beskrev dette

ved: ”Som medmenneske vil man altid holde noget af den andens liv i sine hænder”. En

interviewsituation er et sammenspil mellem to mennesker, der gensidigt påvirker hinanden. Dette

stiller krav til intervieweren om at være opmærksom på de etiske dilemmaer og konsekvenser der

er forbundet med dette samspil (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 53, 118). Interviewet kan ligne en

samtale mellem ligestillede, men det er intervieweren der definerer interviewsituationen, hvorved

der sker en forskydning i magtrelationen (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 22). Yderligere er det

intervieweren der med sin videnskabelige kompetencer stiller spørgsmålene og derigennem styrer

interviewet, samtidig med at det er intervieweren der i sidste ende fortolker resultatet af

interviewet (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 56). I stedet for at stræbe efter at eliminere disse

subjektive og ukontrollerbare faktorer benyttes de i den kvalitative metode som ressourcer i form

af kilder til information, man ikke kan opnå med den kvantitative metode (Karpatschof &

Katzenelson, 2007, p. 420). Dette medfører en balancegang mellem bestræbelserne på at få så

udtømmende og detaljerede beskrivelser som muligt, samtidig med at udvise respekt for

informanten og ikke krænke vedkommendes personlige grænser (Kvale & Brinkmann, 2015, pp.

53, 106).

Den kvalitative samtale er kendetegnet ved åbenhed, engagement og tillidsfuldhed i relationen

mellem informant og interviewer (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 119, 120; Mathiassen, 2011, pp.

27, 28). Dette stiller krav til, at intervieweren formår at tage vare på informanten, ved at være

empatisk og omsorgsfuld, men også professionel og distanceret, af respekt for informantens

intimzone, så informanten ikke bliver ledt til at fortælle mere end vedkommende havde

intentioner om (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 119). Omvendt skal man som interviewer også

anerkende og respektere informantens autonomi som medskaber af egne betingelser og evne til

at varetage egne interesser (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 120; Mathiassen, 2011, p. 28).

Den professionelle distance er også vigtig for at kunne forholde sig kritisk og fortolke interviewet

ud fra et professionelt standpunkt (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 120).



Side 24

Helt konkret foregik interviewene i halvvejshuset, hvilket begge informanter kendte, og havde en

tryg tilknytning til, og på center for misbrugsbehandling. Her var det muligt at sidde uforstyrret og

privat.

Jeg startede med at informerer informanterne om mit speciale, se bilag II, og vise eksempler fra

tidligere opgaver på, hvordan citater fra interviewet ville blive brugt i specialet. Sammen

gennemgik vi samtykkeerklæringen (Bilag II), der beskrev at oplysninger om vedkommende ville

blive behandlet med fortrolighed, men at jeg ikke kunne sikre dem fuldstændig anonymitet, i kraft

af citater eller beskrivelser der måske kunne identificere de enkelte deltagere. Jeg understregede

at deltagelse i projektet var frivillig, og at der derfor var mulighed for at kunne trække sin

deltagelse tilbage indtil citater til analysen var udvalgt og accepteret af informanterne. Dette blev

de også løbende mindet om (Mathiassen, 2011). Yderligere forklarede jeg også ved denne

lejlighed, at jeg under selve specialeprocessen ville behandle det sete og sagte med respekt, og

sikre at noter og andet materiale med deltagernes navne, ikke ville være tilgængeligt for andre

end min vejleder og jeg. Yderligere forklarede jeg at når specialet var godkendt, ville de optagne

interviews og transskriptionen af interviewene blive destrueret. Hvorefter vi begge underskrev

samtykkeerklæringen.



Side 25

Specialets analysestrategiske overvejelser

1. Læse om efterbehandling af stofmisbrug for at få et overblik over

efterbehandling af stofmisbrug .

2. Læste om kritisk psykologi og Sven Mørchs projektplanlægningsmodel for

at skabe en ramme at strukturere specialet og min empiri ud fra.

3. Producerede to semistrukturerede interviewguides struktureret ud fra et

kritisk psykologisk perspektiv og de udvalgte dele af Mørchs model, så de

rettede sig mod besvarelse af problemformuleringen.

4. Afholdte interviews: a.De to projektledere, Toivo og Tanja.

b.FC Grønnegade-deltager, Bo.c.FC Grønnegade-deltaer, Mads.

5. Transskriberede interviews.

6. Identifikation: Inddeling af den transskriberede empiri efter de tre

dele af Mørchs model, eftersom modellen danner ramme for

fremtrædelsen af identifikationerne.

7. Korrespondens: Inddeling af identifikationer i kategorier, og samling

af citater tilhørende de forskellige identifikationer, for at skabe overblik over hvor udbredte identifikationerne er. Udvælgelse af de mest udbredte

identifikationer tilhørende hver del af Mørchs model.

8. Koherens: De udvalgte identifikationer blev koblet sammen

med kritisk psykologisk teori og begreber, på baggrund af

sammenhængen mellem citaterne i identifikationen.



Side 26

Figur 4. Model over specialets analytiske overvejelser

2.9 ANALYSESTRATEGI

Interviewene vil jeg analysere inspireret af Per Schultz Jørgensens analysemodel, der bygger på tre

trin: Identifikation, korrespondens og koherens (Schultz Jørgensen, 1989, p. 121). En af grunde til

at jeg har valgt at lade mig inspirere af Jørgensens model er, at den i tråd med den kritiske

psykologi tager udgangspunkt i og udfoldelse af informantens perspektiv (Schultz Jørgensen, 1989,

p. 121). Derudover skaber trinnene en struktur og et indhold, der giver analysen en tydelig

systematik og en udførlig måde til at kunne påvise både intern loyalitet og ekstern teoretisk

forankring, så disse aspekter kan erkendes af andre (Schultz Jørgensen, 1989, p. 116). Dette sker i

overensstemmelse med de ovennævnte krav til den kvalitative metode om systematik og

anvendelighed (Bechmann Jensen & Christensen, 2005, pp. 80, 83).

2.9.1 Identifikation

Første trin i analysemodellen består i, at man gennemgår empirien og identificerer de emner eller

temaer der optræder, kaldet identifikationer. Dette foregår ikke ved at kode ud fra enkelte ord,

men ved at opstille nogle rammer, som synliggør baggrunden for fremtrædelsen af

identifikationen (Schultz Jørgensen, 1989, pp. 121, 122). Da specialet er skrevet ud fra en kritisk

psykologisk teoretisk forståelse, blev den overordnede ramme for hvornår en identifikation

fremtræder, at den omhandlede betydning og betingelser for deltagernes handlerum, hvilket

stemmer overens med de tre dele fra Mørchs model. De tre dele er også beskrevet i

analyseafsnittet om Sven Mørchs projektplanlægningsmodel, og vil yderligere blive gennemgået i

teoriafsnittet herom.

2.9.2 Korrespondens



Side 27

Næste trin i analysen er korrespondens, der omhandler at skabe overblik over, hvor udbredt en

identifikation er. Dette sker ikke kun ud fra hvor hyppigt identifikationen optræder, men også på

baggrund af sammenhæng i det empiriske materiale identifikationen optræder i. Dette vil sige om

de identificerede temaer er af en særlig type, således at der optræder en tematisk lighed mellem

identifikationerne, eller modsat om de virker tilfældige (Schultz Jørgensen, 1989, p. 123). En måde

at gøre dette på, er ved at inddele identifikationerne i typer eller kategorier, og samle citater der

udtrykker de forskellige identifikationer (Schultz Jørgensen, 1989, p. 123). Herved skulle det gerne

blive mere overskueligt, hvad det er for en meningsafdækning det empiriske materiale er et udtryk

for, således at identifikationer kan udvælges (Schultz Jørgensen, 1989, p. 124). Dette skaber også

gennemsigtighed, og muliggør kontrol af grundlaget for udvælgelsen af en identifikation, der med

baggrund i dette ikke er tilfældig eller selektiv men afhænger af udbredtheden i empirien (Schultz

Jørgensen, 1989, pp. 123, 124).

2.9.3 Koherens

På dette trin kobles de udvalgte identifikationer sammen med begreber og teori på baggrund af

sammenhæng mellem citaterne i identifikationen. Med det menes, at man udvælger teori og

begreber ud fra hvad der bedst muligt kan belyse sammenhængen mellem citaterne i en bestemt

identifikation (Schultz Jørgensen, 1989, pp. 124, 125). Som beskrevet i afsnittet om den teoretiske

forståelse, tager denne undersøgelse afsæt i et kritisk psykologisk videnskabsteoretiske

perspektiv. En mulig sammenhæng mellem citaterne vil derfor blive analyseret frem ud fra kritisk

psykologiske begreber.

KRITISK PSYKOLOGI – EN TEORETISK FORSTÅELSE



Side 28

3.1 DOBBELTFORHOLD/ DIALEKTISK MATERIALISME

Specialet tager udgangspunkt i den kritiske psykologi, der som tidligere beskrevet undersøger

individet og samfundet ud fra et indbyrdes dobbeltforhold. Den kritiske psykologis forståelse af

dobbeltforholdet mellem individ og samfund står i kontrast til et dualistisk verdenssyn, hvor

individet anskues som en enhed, der er adskilt fra sine omgivelser. Samfundet og individet

konstituerer derimod gensidigt hinanden, idet individet skaber sine livsbetingelser og er afhængig

af og lever under de udviklede samfundsmæssige livsbetingelser (Holzkamp, 2005, pp. 8, 10). Det

vil sige, at individet er medskaber af de livsbetingelser det lever med, samtidig med at de også er

påvirket af dem. Subjektet skal derfor forstås ud fra hvordan det selv er medskaber af og skabes af

samfundets socialt og historisk forankrede værdier (Holzkamp, 2005, pp. 8, 10).

3.2 PRAKSISFÆLLESSKABER

Dreier (Kvale & Nielsen, 1999) præciserer, at for at forholde sig til individets konkrete liv skal

individet ikke studeres i forhold til samfundet som helhed, men derimod i de konkrete

praksisfællesskaber det indgår i, som eksempelvis et efterbehandlingstilbud. Ifølge Dreier er

praksisfællesskaber situerede i tid og sted, hvilket medfører, at deltagernes handlinger, følelser og

tanker påvirkes af den konkrete kontekst de befinder sig i (Kvale & Nielsen, 1999, p. 79).

Kontekstbegrebet defineres af Dreier som et sted hvor en social praksis udføres, dvs. en bestemt

situation med bestemte socialt og historisk forankrede værdier, mål og midler, der er koblet til en

bestemt lokalitet og bestemte deltagere. Et praksisfællesskab kan dermed udspille sig på tværs af

forskellige kontekster (Dreier, 2006, p. 5; Kvale & Nielsen, 1999, p. 79). Eksempelvis udspiller

efterbehandlingstilbuddet FC Grønnegade sig på fodboldbanen, i omklædningsrummet, i bussen

på vej til og fra fodboldkampe osv.



Side 29

3.3 HANDLERUM

I et praksisfællesskab er der nogle betingelser for subjektets deltagelse. Betingelserne kan udgøre

muligheder eller begrænsninger i forhold til subjektets handlerum (Mørch, 1993, p. 33; Mørck,

2007, p. 260). Sven Mørch skelner mellem samfundsmæssige betingelser og individuelle

betingelser. De samfundsmæssige betingelser omfatter de muligheder og begrænsninger

samfundet stiller subjektet overfor, eksempelvis i form af historiske betingelser, lovgivning og

økonomiske betingelser (Mørch, 1993, p. 27). De Individuelle betingelser omfatter de kvaliteter

eller forudsætninger som individet trækker på, når det handler. Det kan være tiltro til sig selv,

selvstændighed, kreativitet, opdragelse, livsomstændigheder, uddannelse mm. (Mørch, 1993, pp.

27-29). De individuelle betingelser er socialt udviklede og står i et dobbeltforhold til de

samfundsmæssige betingelser. Tilsammen udgør betingelserne et handlerum som subjektet har

rådighed over.

3.4 HANDLEEVNE

Handleevne kan defineres som individets potentielle rådighed over de samfundsmæssige

livsbetingelser, og med inspiration fra Mørch, tillige de individuelle betingelser (Holzkamp, 2005,

p. 19; Mørch, 1993, pp. 27-29). Begrebet handleevne beskriver, således, at individet gennem

personlig stillingtagen og handlinger kan være med til at forandre, udvikle og skabe nye

betingelser for sig selv og andre (Dreier, 2006; Holzkamp, 2005, pp. 8, 9; Højholt & Witt, 2004, p.

183). Er denne orientering langsigtet, med fokus på fælles interesser, er handleevnen almengjort.

Er orienteringen derimod kortsigtet og umiddelbar med udgangspunkt i egne interesser handles

restriktivt (Mørck, 2007, pp. 259, 260). Yderligere afhænger et subjekts motivation ifølge

Holzkamp (2005, p. 21) af hvorvidt subjektet oplever at have mulighed for at forbedre sin

handleevne eller rådighed over livsbetingelserne og sin livskvalitet.



Side 30

3.5 UDVIKLING

Ved at orientere sig og bruge sine muligheder gennem deltagelse, udvikler subjektet sig (Højholt,

2000, p. 51). Det ændrer sine måder at handle på, sin opfattelse (kognition) og vurdering

(emotion) (Kvale & Nielsen, 1999, p. 83).

Udvikling forstås derfor som et udtryk for personlige måder at deltage i sociale

praksisfællesskaber. Denne udvikling eller personlige læring er derfor både påvirket af den ydre

kontekst, i form af betingelser, og subjektets handleevne, i form af rådighed over disse betingelser

via indflydelse på konteksten eller den praksis vedkommende befinder sig i (Højholt, 2000, p. 50).

En vigtig pointe i denne sammenhæng er, at subjektet kan bringe denne udvikling eller læring i spil

i andre praksisfællesskaber og kontekster som det deltager i, såfremt betingelserne for det er til

stede (Kvale & Nielsen, 1999, p. 77). Subjektet modificerer, ændrer og udvikler derfor sine

forudsætninger for deltagelse, gennem deltagelse i forskellige fællesskaber og deres livsførelse

(Kvale & Nielsen, 1999, p. 83).

3.6 LIVSFØRELSE

Subjekter deltager i mange forskellige praksisfællesskaber på tværs af forskellige kontekster, med

forskellige muligheder, begrænsninger, deltagerpositioner, sociale relationer mm. (Kvale &

Nielsen, 1999, p. 91). Den daglige livsførelse kan ifølge Holzkamp, betragtes som en bevidsthed om

sin egen stilling i disse sammenhænge og bevidste navigereren i forhold hertil (Holzkamp, 2005, p.

18; Nielsen & Tanggaard, 2012, p. 136). Den daglige livsførelse foregår derfor ved at subjektet

orientere sig, ud fra sin handleevne, i forhold til sin indflydelse, ressourcer og handlerum i form af

muligheder og begrænsninger, i forskellige sammenhænge, og prioriterer herved sin deltagelse

(Kvale & Nielsen, 1999, p. 91). Hvorledes denne livsførelse opleves påvirkes derfor af subjektets

evne til at fastholde og forfølge de deltager – eller udviklingsbaner eller måder at føre sit liv på,

subjektet mener fører til et godt liv (Kvale & Nielsen, 1999, p. 83).



Side 31

For at studere, hvordan individet har udviklet sig, må man rette fokus mod de betingelser individet

har for deltagelse i form af bidrag, indflydelse og samspil. Man må prøve at forstå betingelserne i

det konkrete praksisfællesskab, og hvad de betyder for individet, siden de prioriterer deres

deltagelse som de gør (Kousholt, 2015).

SVEN MØRCHS PROJEKTPLANLÆGNINGS- OG EVALUERINGSMODEL

I dette afsnit vil jeg gennemgå de relevante dele i Sven Mørchs model, da de skaber

gennemsigtighed, systematik og synliggør den formidlede sammenhængen mellem indsatsen, FC

Grønnegade, og resultat i form af den betydning og det handlerum deltagerne oplever FC

Grønnegade har medvirket til (Bechmann Jensen & Christensen, 2005, p. 68; Mørch, 1993, p. 40).

Ifølge Mørch kan man evaluere på alle projekter/aktiviteter, men der er en risiko for, at man ikke

får viden om, hvorvidt en aktivitet har indflydelse på de problematikker den blev sat i værk for at

løse (Mørch, 1993, p. 41). På den baggrund forsøger projekt- og evalueringsmodellen at forholde

sig til 6 væsentlige dele i et projekt, som har betydning for at gøre en evaluering indsatsrelevant,

således at man også kan evaluere på kvaliteten af indsatsen (Mørch, 1993, p. 70). I dette speciale

benyttes delene til at få erfaringer og viden om betydningen af FC Grønnegade for deltagerne, og

de betingelser og handlerum, der indgår i praksisfællesskabet.

4.1 PROJEKTPLANLÆGNINGSMODEL



Side 32

Figur 5. Sven Mørchs Projektplanlægningsmodel

4.1.1 Del 1a teori og viden

Når man vil lave et projekt, skyldes det ofte, at der er en problematik man ønsker at løse ved hjælp

af projektet. Mange projekter starter derfor med at definere problemet og herefter lægge en plan

for en indsats. Dette anser Mørch for uhensigtsmæssigt, idet man herved nemt kommer til at tage

afsæt i hvordan en situation udgør et problem for samfundet, frem for hvordan den opfattes som

et problem for målgruppen selv, dvs. målgruppens problemperspektiv. Dette har stor betydning

for udformningen af mål for indsatsen og valg af indsatsform (Bechmann Jensen & Christensen,

2005, p. 88). Hvis ikke indsatsen tager udgangspunkt i en udvidelse af målgruppens handleevne

oplever de ikke indsatsen som relevant, meningsfuld og motiverende for dem (Holzkamp, 2005, p.

21). Dette vil, ifølge Mørch, betyde at der er stor risiko for, at man ikke kommer i mål med

projektet, eller at resultaterne ikke lever op til det forventede (Bechmann Jensen & Christensen,

2005, pp. 86, 90).



Side 33

Mørchs model starter derfor med at afdække den kontekst og sammenhæng der er omkring

problemet. Ved at tage afsæt i målgruppens problemperspektiv, bliver fokus rettet mod at

etablere erfaringer om indsatser, der skaber nye værdifulde og meningsfulde løsninger ud fra

borgernes synspunkt, frem for projektmagernes (Bechmann Jensen & Christensen, 2005, pp. 15,

67, 93). Som beskrevet i metodeafsnittet benytter Mørch en problemforståelse, der bygger på

formidlede sammenhænge mellem betingelser og de betydninger der skabes af disse betingelser.

Tilsammen udgør betingelserne et handlerum, individet handler inden for (Mørch, 1993, p. 33). Et

problem kan derfor indenfor denne forståelsesramme enten skyldes, at subjektet ikke er i

besiddelse af de rette betingelser og handlemuligheder, for at løse problemet, eller ikke ved

hvordan han/hun skal benytte sine handlemuligheder optimalt, også kaldet handleevne (Mørch,

1993, p. 25).

Sammenlignes mange subjekters samfundsmæssige og individuelle betingelser, opstår der fælles

temaer på tværs af disse, som Mørch kalder kulturformer. Disse fælles temaer gør det muligt at

planlægge indsatser, der retter sig mod eller er relevante for en gruppe af individer med ensartede

betingelser (Mørch, 1993, p. 30).

I en projektsammenhæng betyder det, at man må undersøge, hvilke betingelser målgruppen

påvirkes af, og hvordan en indsats kan skabe mulighed for at målgruppen kan bruge og udvikle

disse betingelser til at overskride begrænsninger eller opnå et mål (Bechmann Jensen &

Christensen, 2005, p. 73). Teori og viden om målgruppen og dens samfundsmæssige og

individuelle betingelser, kommer derfor til at influere på, hvilket perspektiv man tilgår problemer

fra, hvilken indsats man ser som relevant, målene man vil opnå med indsatsen, og de resultater

der kommer ud af den.

4.1.2 Del 1b Problem

Udformning af problem ud fra målgruppens perspektiv.

4.1.3 Del 3 Indsatsteori



Side 34

Denne del, indsatsteori, handler ifølge Mørch om, at finde frem til hvilke indsatser eller aktiviteter

der kunne være aktuelle, ved at søge viden om socialpolitiske og pædagogiske erfaringer, der

anses som relevante for ændring i målgruppens betingelser og udvidelse af deres handleevne


Herved tilstræber Mørch at der kan udformes mål for målgruppen, således at den opnår

udviklingsmuligheder så den kan indgå i det eksisterende samfund på lige fod med andre

sammenlignelige grupper (Bechmann Jensen & Christensen, 2005, p. 89). Dette giver også

projektlederne en fælles forståelse af deres rolle i forhold til at skabe et udviklingsrum for

målgruppen (Mørch, 1993, p. 110).

4.1.4 Del 6 Resultater

Den sjette del i Mørchs model omhandler resultaterne af projektet og bruges til at vurdere, om

man må ændre i planen for at nærme sig en løsning på problemet (Bechmann Jensen &

Christensen, 2005, p. 90). Mørch arbejder ud fra en formidlet sammenhæng mellem betingelser og

resultat, i form af den betydning deltagerne tillægger projektet. For specialet vil det sige, at

identifikationer i denne del kan ses som kulturformer eller fælles temaer i betingelser, der skaber

mulighed for opnåelse af et resultat, men ikke som en kausal virkning. I forhold til FC Grønnegade

projektet vil dette sige, at de betydninger deltagerne tillægger projektet er blevet muliggjort på

baggrund af de betingelser projektet har skabt for subjekterne, men er ikke en direkte konsekvens

af betingelserne

4.2 EVALUERING

I en evaluering sammenholder Mørch succeskriterierne med resultaterne. Herved kan man udvikle

indsatsrelevante erfaringer om, hvorledes praksisforandringen har skabt nye betingelser og

handlerum for målgruppen (Mørch, 1993, p. 69).



Side 35

Projektmodellens forskellige dele, gør det muligt at evaluere ikke kun på resultatet, men også

selve processen, ved at evaluere de enkelte dele (Bechmann Jensen & Christensen, 2005, p. 91).

Disse erfaringer kan benyttes i udvikling af nye projekter, hvilket er grunden til at pilene går begge

veje i modellen (Bechmann Jensen & Christensen, 2005, p. 91).

PRÆSENTATION AF FC GRØNNEGADE OG INFORMANTERNE

FC Grønnegade er et stoffri efterværnstilbud under Center for Misbrugsbehandling i Aarhus

Kommune. Fodboldholdet startede officielt den 16. april 2015. En vigtig del af FC Grønnegade-

projektet er at det er et anonymt og uforpligtende tilbud, hvilket betyder at, alle som er stoffri,

kan komme ind fra gaden og være med på fodboldholdet. Rammen for deltagelse i FC Grønnegade

er, at man er stoffri på dagen. Det er gratis at være med på holdet, og kræver ingen tilmelding,

blot at man møder op når der er træning, hvilket der er en gang om ugen eller til turneringer der

også er en gang om ugen, både på hverdage og i weekender(Grønnegade, 2018).

Projektet ledes af træner, socialpædagog, stofmisbrugsbehandler og coach, Toivo Asak, og

konstitueret centerchef for Center for misbrugsbehandling i Århus, Tanja Therkildsen. Tilknyttet

holdet er en ekstra træner, socialpædagog og misbrugsbehandler, Christian Jensen. Sammen

arrangerer teamet bag FC Grønnegade turneringer i form af OMBOLDs Asfalt Liga Østjylland med

mere. Holdet er sponsoreret af Trige Auto og Diesel og samarbejdsklub med AGF.

Vigtige pædagogiske værdier bag aktivitetstilbuddet er, at det bygger på anerkendelse, forståelse

og medbestemmelse. Man skal derfor ikke være god nok for at kunne deltage i aktiviteten, men at

man gennem deltagelse i aktiviteten udvikler sig. Fodbolden bruges til at skabe et stoffrit

fællesskab, og et frirum med positive oplevelser, hvorigennem deltagerne kan skabe nye

relationer, og blive en slags mentorer for hinanden (Facebook, 2017). Fodboldholdet fungerer som

et alternativ til dem, hvor et fast ambulant tilbud er for meget, men som stadig ønsker eller føler

behov for tilknytning til et behandlingstilbud (Grønnegade, 2018).



Side 36

ANALYSE

Dette kapitel indeholder specialets analyse, der har til formål at besvare problemformuleringen og

derfor undersøge, hvad efterbehandlingstilbuddet FC Grønnegade betyder for deltagerne.

Derudover undersøges hvilke handlerum der indgår i praksisfællesskabet omkring

efterbehandlingstilbuddet og hvilke betingelser der indgår i at skabe dette handlerum.

• FC Grønnegade er et stoffri efterværnstilbud under Center for Misbrugsbehandling i

Aarhus Kommune.

• FC Grønnegade startede officielt den 16. april 2015.

• Det er gratis at være med på holdet, og kræver ingen tilmelding.

• Holdet træner hver tirsdag, spiller turnering hver torsdag og nogle gange i

Fakta om FC Grønnegade



Side 37

Mod

el fo

r ana

lyse

stra

tegi

Figu

r 6. M

odel

for a

naly

sest

rate

gi m

ed e

ksem

pler

på

iden

tifik

atio

ner,

korr

espo

nden

s og

kohe

rens

.



Side 38

Det første trin i analysemetoden, inspireret af Schultz Jørgensen (1989), består i at finde

identifikationer. Som beskrevet i metodeafsnittet, har jeg delt analysen op i tre dele inspireret af

Mørchs model (Mørch, 1993), eftersom modellen danner ramme for fremtrædelsen af

identifikationerne. Selve identifikationerne bestemte jeg, ved at gennemlæse empirien igen, men

ud fra hvilket naturlige meningsenheder der optrådte, og noterede de temaer (identifikationer)

der var dominerende i denne meningsenhed (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 282).

I den første del, har jeg med udgangspunkt i interviewet med FC Grønnegadespillerne fokuseret på

at identificere temaer af betydning for viden og teori om informanternes betingelser, handlerum

og problemer i forhold til at leve et stoffri liv.

I del 3, har jeg med udgangspunkt i interviewet med projektlederne fokuseret på at identificere

temaer af betydning for projektledernes mål med projektet og deres socialpædagogiske erfaringer

i forhold til indsatsteori der kan ændre målgruppens betingelser og handlerum.

I del 6 har jeg med afsæt i interviews med FC Grønnegade deltagerne fokuseret på at identificere

temaer om, hvilken betydning deltagelse i efterbehandlingstilbuddet, FC Grønnegade, har for

dem.

Det næste trin i Jørgensens analysemodel er korrespondens, der går ud på at skabe overblik over,

hvor udbredte identifikationerne er. Dette skal ikke kun forstås ud fra hyppighed, men også ud fra

hvor udbredt en bestemt type af identifikation er i forhold til resten af det empiriske materiale.

Jeg samlede derfor mine identifikationer i kategorier, og samlede citaterne tilførende de

forskellige identifikationer (Bilag IV).

Herved blev det overskueligt, hvilke kategorier og identificerede temaer (identifikationer) der var i

det empiriske materiale. Materialet blev herved brudt op i mindre bidder der gjorde det mere

overskueligt at se, hvilke identifikationer, der var mest udbredt i disse kategorier, således at jeg

kunne udvælge dem jeg vurderede bedst afspejlede den meningsafdækning det empiriske

materiale er et udtryk for.



Side 39

Det sidste trin i Jørgensens metode er koherens, hvor de udvalgte identifikationer kobles sammen

med teori og begreber på baggrund af sammenhængen mellem citaterne i identifikationen. Dette

vil jeg analysere mere dybdegående i de følgende tre afsnit, der repræsenterer Mørchs tre dele,

med tilhørende identifikationer.

6.1 DEL 1A OG 1B, OM TEORI, VIDEN OG PROBLEM

Første afsnit af analysen tager afsæt i Mørchs første del, om nødvendigheden af at have viden om

målgruppen og dennes betingelser og handlerum. Ud fra interviewene med FC

Grønnegadedeltagerne fremkom to identifikationer: 1) Ansvar, frihed og forpligtelser 2)

Livsændringer/mål med livet.

6.1.1 Identifikation: Ansvar, frihed og forpligtelser

Koherensen til identifikationen ”Ansvar, frihed og forpligtelser” kan eksemplificeres med følgende

citater, der viser sammenhængen mellem det sagte og identifikationen:

Deltager, Mads:

“Det [stoffer] er den nemmeste og bedste flugt der findes altså. Man kan ikke komme hurtigere

væk fra sine følelser og sine dumme tanker end... end ved at tage en streg kokain.”



Side 40

I citatet beskriver Mads, hvordan han brugte stoffer, som en handlemulighed, til at slippe væk fra

sine tanker og følelser. Ifølge Holzkamp (2005, p. 20), kan følelser forstås som subjektive

vurderinger af egne nødvendigheder set i forhold til livsbetingelserne. Ved at tage stoffer slipper

Mads således, for at forholde sig til og tage ansvar for hvad der sandsynligvis er negativ vurdering

af sit handlerum og muligheder for at tilfredsstille sine behov siden han betegner denne

distancetagen som en ”flugt”. Mads befinder sig altså i betingelser hvor han vælger undgåelse,

frem for en livsførelse, hvor han eksempelvis accepterer eller forsøger at løse det, der vurderes

vanskeligt. Samtidig kan citatet forstås ud fra det perspektiv, at Mads ser stofferne og undgåelse af

sine tanker og følelser som sin bedste handlemulighed til at håndtere sine følelser og tanker, ud

fra de betingelser der er i den situation han står i. Gennem stofferne får han herved mulighed for

at tackle situationen for en stund, og oplever måske tilmed at have større handleevne ud fra den

indvirkning stofferne har i forhold til livsbetingelserne (Holzkamp, 2005, p. 19). En forståelse af

hvad disse betingelser omfatter, kan vi komme nærmere ud fra følgende citat af Mads:

“Det er jo dejligt befriende at være kriminel og narkoman, for der er der jo ikke så meget ansvar i

det. Man gør jo bare de ting man gerne vil.”

En modsætning til at være kriminel kunne være en normativ forståelse omkring en lovlydig borger.

Ét perspektiv kunne derfor være, at Mads prøver at undgå at vurdere sig selv i forhold til det

omgivende samfund og de forpligtelser, der følger med at være en lovlydig borger i et ikke-

kriminelt fællesskab, og hvor han vurderer at have begrænsede handlemuligheder. Han udtaler

yderligere, at livet som kriminel og narkoman er befriende, fordi der ikke er så meget ansvar i det.

Hans handlemuligheder i dette praksisfællesskab virker ud fra beskrivelsen umiddelbart som

ubegrænsede af andet end ham selv eller hans individuelle betingelser. Ved at undgå at tage

ansvar for sine tanker og følelser, ser det ud til at han samtidig undgår at forholde sig til nogle

individuelle livsbetingelser og tilsyneladende får han en positiv oplevelse af frihed og af at have

større handlerum i det kriminelle praksisfællesskab, idet han beskriver i højere grad at kunne gøre

som han vil. Livsførelsen, hvor man undgår at tage ansvar for sig selv og sine følelser kan genfindes

hos deltageren Bo, der udtaler:



Side 41

“Man skal prøve at leve livet på livets betingelser. Men for helvede, det var jo det jeg havde taget

en masse ting for, fordi jeg synes det var svært at leve i dagens samfund. Og ikke rigtig

respekterede mine følelser, og jeg kendte jo ikke mine følelser. Og hver gang jeg mærkede noget

forkert, jamen så røg jeg mig skæv og påvirket af amfetamin eller hash, men det ønskede jeg jo

ikke at være i.”

I citatet af Bo siger han: “Man skal leve livet på livets betingelser”, hvorefter han drager en parallel

mellem livets betingelser og ”dagens samfund”. Bos oplevelse af de betingelser, der stilles for at

leve i dagens samfund, udgør en ramme han ser sig nødsaget til at tage stoffer for at kunne være i.

På samme måde som i citatet med Mads, tegner der sig et billede af, at Bo har oplevet sin

handleevne som indskrænket ud fra sine livsbetingelser, idet han siger: ”det var svært at leve i

dagens samfund”. Et sandsynligt perspektiv er således, at de følelser Bo nævner ikke at have

respekteret, er udtryk for en negativ vurdering af sine livsbetingelser og begrænsning i sit

handlerum. Han handler ligesom Mads restriktivt og kortsigtet ved at tage stoffer for at slippe væk

fra sine negative følelser og vurderinger af egen handleevne. Stofferne kan ud fra dette perspektiv

betragtes som en handlemulighed Bo benyttede med de handleevner han havde på det tidspunkt

på tværs af kontekster i det praksisfællesskab han indgik i som stofmisbrugende. Bo udtaler

desuden:

“Folk har karriere. De har bil, de har hus og de har familie og børn og… Og det har jeg jo også selv,

men… og leve op til alle de der forpligtelser der bliver stillet til en, kan være enormt svært, og så

føler man at man ikke er god nok. Og opnået de mål ikke’... Og hvad har jeg? En masse gæld og…

fiasko på fiasko og…”



Side 42

I citatet kan man se, hvordan Bo forstår sig selv gennem de praksisfællesskaber han er en del af

(Kvale & Nielsen, 1999, p. 79). Bo indgår i ”dagens samfund”, hvor “ Folk har karriere. De har bil,

de har hus og de har familie og børn og (...) Og hvad har jeg? En masse gæld og… fiasko på fiasko

og…” De betingelser dagens samfund udgør ifølge Bo, vurderer han at have begrænsede

muligheder for at leve op til og tilfredsstille sine egne behov for, hvorfor han føler sig forkert og

som en fiasko. Ifølge Mørch (1993, pp. 27-29) kan begrænsninger også være individuelle i form af

tiltro til sig selv. De samfundsmæssige betingelser som kommer til udtryk i værdier om ydre og

materielle ting såsom penge, hus og bil, og indre betingelser i form af tiltro til sig selv og egne

handleevner skaber en form for forventningspres i ham, idet han oplever at have begrænset

handlerum og indflydelse på betingelserne tilknyttet det samfundsmæssige praksisfællesskab. En

måde at slippe væk fra at mærke sig selv og sine negative følelser bliver at tage stoffer. Dette

kommer til at have en selvforstærkende effekt på den måde, at han ikke gennem stofferne bliver

mere kvalificeret til at få et job, få betalt sin gæld, få en bil eller et hus. De værdier han oplever,

der vægtes i det daglige samfund og som begrænser ham, omhandler alle ydre og materielle ting

såsom penge, hus og bil.

Et motiverende og meningsgivende aspekt i forhold til et givent efterbehandlingstilbud, kunne

derfor være et projekt med fokus på rammer, som øger muligheden for, at Bo oplever succes.

Succes i sin vurdering af sig selv og egne handleevner. Dermed mener jeg, at betingelserne for at

kunne deltage i projektet, er nødt til at være nogle det er muligt for Bo at leve op til. Helt konkret

vil det f.eks. være begrænsende betingelser, hvis et efterbehandlingstilbud kræver at man har bil

eller råd til en masse udstyr i form af tøj, sko osv. Dette vil bekræfte ham yderligere i sin oplevelse

af ikke at være god nok, som en fiasko, og kunne føre til yderligere marginalisering.

6.1.2 Identifikation: Livsændringer / mål med livet

Den anden identifikation der fremkom, var som nævnt, ”Livsændringer/mål med livet”.

Koherensen til identifikationen kan eksemplificeres med følgende citater, der viser

sammenhængen mellem det sagte og identifikationen:

Deltager, Bo:



Side 43

“Jeg følte bare, at jeg sad og sumpede og livet det suste bare forbi, og jeg oplevede ikke de ting,

der skete derude [om da han var på stoffer].”

I citatet giver Bo udtryk for, at stofferne gjorde, at han ikke rigtig deltog i sit eget liv og ”livet det

suste bare forbi”. Stofferne er således med til at begrænse ham på den måde, at de gør ham

passiv, hvilket han ikke længere ønsker. På samme måde beskriver Mads, hvordan stofferne har

bevirket, at han også har følt sig passiv i sit liv:

“Det føles nærmest som et eventyr. Et dumt eventyr. Det er jo nok alle de ting og sager som jeg

er... (dyb indånding) som jeg er gået glip af.”

Mads betegner at have taget stoffer som: ”et dumt eventyr”. I forlængelse af analysen til forrige

identifikation: Ansvar, frihed og forpligtelse, kan det ud fra beskrivelsen af Mads citat virke som

om stofferne har givet en midlertidig følelse af frihed, og ”flugt” fra forpligtelser, som han havde

brug for på daværende tidspunkt. Han befinder sig nu i en anden situation, hvor han retrospekt

oplever, at stofferne og denne passivitet har skabt begrænsninger i hans handleevne, hvormed

han er gået glip af en masse. Han uddyber efterfølgende:

“Jeg vil jo gerne ud og være… Og have et ordentligt arbejde og lave nogle normale penge også. Det

kunne jeg rigtig godt tænke mig at prøve, og få sådan en lønseddel der… (...) Det er jo også fordi.

Jeg er 28 nu, og jeg. Jeg er jo stadig super ung ikke’ (griner), men jeg vil jo gerne have nogle børn

en dag. Det vil jeg jo MEGET gerne. (...) Så jeg føler da, at det er nu, hvis jeg skal nå at have noget

af alt det gode med (...)”



Side 44

I citatet giver Mads udtryk for, at han mener tiden er inde til at ændre sit liv: ”det er nu”. Det han

nævner med, gerne vil have et ikke-kriminelt arbejde med en lønseddel henviser til, at han førhen

har skaffet penge til stoffer ved at begå kriminalitet. “Jeg skal nå at have noget af alt det gode

med”. Denne del af citatet peger i retning af en følelse af at gå glip af noget godt. Deltagelse i

kriminelle og stofmisbrugende praksisfællesskaber begrænser Mads handlerum. Nu vil han gerne

have et ikke-kriminaliseret arbejde og børn, og ser dette som en deltagerbane, der kan føre til ”det

gode”, hvilket muligvis refererer til at indgå i familie- og arbejdsrelaterede praksisfællesskaber,

idet han nævner ønskerne om lønseddel og børn. Det forhold, at Mads ikke har forfulgt og handlet

på disse drømme, mens han befandt sig i de kriminelle og stofmisbrugende praksisfællesskaber

indikerer, at han oplever et liv med stoffer og kriminalitet som uforeneligt med drømmene om et

ikke-kriminaliseret job og børn. De mål, værdier og måder at handle på, som eksisterer indenfor

disse forskellige praksisfællesskaber betragter han som uforenelige. Dette understøtter han med:

“Altså livet får bare en helt anden betydning når det er at man bliver clean. Jeg sætter pris på de

små ting meget mere (…) Det gjorde jeg ikke rigtig da jeg var ude i misbrug. Så var det meget

opgivende og kriminelt, og… Og hvad, om der nu ligesom skulle ske et eller andet... om man skulle

dø eller om man skulle ind og sidde, det var ikke fordi, at det vejede så tungt. Så det var ligesom et

helt andet mindset.”

Da Mads var på stoffer, havde han ikke et langsigtet mål med livet:“(...) om man skulle dø eller om

man skulle ind og sidde [i fængsel]”. Han befandt sig i en praksis hvor langsigtede mål og planer for

livet ikke var en mulighed, da man skulle være klar til at dø eller komme i fængsel. Hans værdier

har også ændret sig fra ligegyldighed omkring at komme i fængsel, til at sætte pris på et ikke-

kriminaliseret arbejde i forbindelse med, at han er blevet ”clean” og ikke længere indgår i de

stofmisbrugende og kriminelle praksisfællesskaber. Betingelserne i disse praksisfællesskaber er

ikke længere kompatible med det liv Mads ønsker at føre, og det er derfor han er nødt til at gøre

op med de gamle kriminelle og stofmisbrugende fællesskaber.



Side 45

Denne viden kan benyttes i forhold til efterbehandlingstilbud, idet Mads har været nødt til at

bryde med de gamle praksisfællesskaber, hvilket kan være problematisk og ensomt, samtidig med,

at han endnu ikke indgår i de praksisfællesskaber han drømmer om. Ifølge kritisk psykologi bliver

subjektet påvirket af den praksis vedkommende befinder sig i, både i forhold til følelser, tanker og

handlinger. Mads står i en situation, hvor han ikke længere er en del af sit gamle fællesskab. Han

skal i stedet til at finde ud af, hvordan han skal føre sit liv i nye ikke-stofmisbrugende fællesskaber,

herunder eventuelt familie- og arbejdsrelaterede praksisfællesskaber, med de dertilhørende

betingelser i form af muligheder og begrænsninger. For at et efterbehandlingstilbud opleves som

meningsfuldt og motiverende for Mads bør det derfor sigte imod, at skabe rammer for at kunne

komme til at indgå i de praksisfællesskaber han drømmer om at blive en del af, f.eks. Om at leve et

ikke-kriminaliseret liv.

6.1.3 Opsummering

Alt i alt viser analysen af del 1, at identifikationen ”ansvar, frihed og forpligtelser” berører de

betingelser og handlerum, der har haft stor betydning for at Mads og Bo har taget stoffer og

indgået i stofmisbrugende og kriminelle praksisfællesskaber, mens analysen viser, at

identifikationen ”livsændringer/mål med livet”, indfanger nogle af de ønsker og værdier, der er

centrale for transitionen til de praksisfællesskaber de bevæger sig i efter at være blevet stoffri og

for en ændring i deres livsførelse.

Med udgangspunkt i ovenstående analyse af interviewene med de to deltagere har specialet givet

viden om, at de forstår sig selv gennem deltagelse i praksisfællesskaber. Et af problemerne med at

leve et stoffrit liv er, at de kan opleve et forventningspres ud fra deres livsbetingelser i et samfund,

hvor de identificerer værdier om at have materielle ting. Dette kan være svært at leve op til og

tilfredsstille egne behov for, hvilket kan give anledning til negative følelser og oplevelser af sig selv

som værende forkert eller en fiasko.



Side 46

Stoffer kan betragtes som en handlemulighed (de har anvendt) til at undgå at forholde sig til

sådanne negative vurderinger af livsbetingelserne og begrænsninger i handleevne. Analysen viser

hen til, at de på daværende tidspunkt har haft en positiv oplevelse af frihed og større handleevne

ved at indgå i stofmisbrugende og kriminelle praksisfælleskaber. Samtidig viser analysen også, at

de nu retrospekt oplever, at stofmisbrug er forbundet med en negativ følelse af passivitet og af at

gå glip af ”det gode”. Deltagerne kan have ønsker om at indgå i praksisfællesskaber, hvortil der

knytter sig nogle værdier som de finder uforenelige med kriminelle og stofmisbrugende

praksisfællesskaber. På den baggrund kan de søge at ændre deres livsførelse.

Som påvist i analysen kan denne viden anvendes til at anvise, at et efterbehandlingprojekt har

fokus på betingelser for deltagelse, som deltagerne kan leve op til, for at skabe oplevelser af

succes og undgå marginalisering. Samtidig kan det være centralt at det pågældende

efterbehandlingprojekt etablerer et praksisfællesskab med værdier, der støtter op om de

markante ændringer i livsførelse, deltagerne ønsker at indgå i.



Side 47

6.2 DEL 3, OM INDSATSTEORI

Dette afsnit tager afsæt i Mørchs tredje del om et teoretisk perspektiv på de aktuelle

indsatsteorier samt viden om socialpædagogiske erfaringer, der måtte være om efterbehandling

og fodbold. Ud fra interviewet med projektlederne fremkom der ved anvendelse af Jørgensens

analysemodel en identifikation: ”Et anerkendende fællesskab/at være i samme båd”, som jeg vil

gennemgå i denne analysedel. Forinden analysen af identifikationen præsenteres en teori om

idræt og fodbold som specialpædagogisk værktøj, som jeg løbende har søgt at koble til citater fra

interviewet og en kritisk psykologisk teoretisk forståelse, hvor det var anvendeligt. Efterfølgende

anvender jeg også denne teori i analysen af identifikationen. Jeg har valgt at inddrage idræts- og

fodboldteori i analysen af identifikationen, i overensstemmelse med Mørchs model, for både at

give en forståelse af fodboldspillet og de betingelser, der knytter sig til dette, og samtidig

tydeliggøre baggrunden for at fodbold er anvendt som intervention i efterbehandlingsprojektet FC

Grønnegade. Koblingen til en kritisk psykologisk forståelse, sker velvidende at idræts- og

fodboldteori ikke har et dialektisk materialistisk videnskabsteoretisk grundlag. Et argument for at

interviewe projektlederne er, at jeg finder det relevant at undersøge, hvad de, som professionelle

og eksperter indenfor misbrugsbehandling, oplevede var vigtig teoretisk viden og pædagogiske

erfaringer med hensyn på at tilrettelægge efterbehandlingsprojektet, så det udvidede deltagernes

betingelser og handlerum. Desuden har det ikke været muligt for mig at finde relevant viden fra

lignende efterbehandlingsprojekter, der kunne inddrages i denne del.

6.2.1 Teori om fodbold som socialpædagogisk værktøj

Under interviewet med projektlederne spurgte jeg, hvorfor de havde valgt fodbold som centrum

for projektet. Projektleder og træner, Toivo forklarede derfor, hvad han erfarer fodbold betyder

for deltagerne:



Side 48

“Fodbold kan bare noget på forhånd. Jamen det er det der med, hvis vi går nede på en eller anden

græsplæne, og der ligger en fodbold og der er et mål, og vi går der en tre mennesker (...) Ville jeg

gå forbi den der bold uden at sparke til den? Det ville jeg højst sandsynligt ikke (...) Med helt enkle

midler kan man få folk til at gøre et eller andet, end det de lige havde gang i nu.”

Toivo giver udtryk for, at det kan være svært at sætte ord på præcis, hvad det er fodbold kan.

Ifølge Helle Rønholt er idræt og sundhed mere end udeblivelse af sygdom, det er også fysisk,

psykisk og socialt velbefindende, hvilket fodbold kan bidrage til. Fodbold handler derfor om mere

end fysisk sundhed, boldbasis og motoriske basisfærdigheder (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 202).

Ét perspektiv er, derfor at fodbold kan anvendes som et socialpædagogisk værktøj, der også kan

bidrage til psykisk og socialt velbefindende. Rønholt betegner idræt, herunder fodbold, som et

kulturfænomen, der foregår gennem handle- og forhandlingsprocesser, oplevelser og erfaringer

(Peitersen & Rønholt, 2008, p. 30). Dette understøttes af træneren, Toivo:

“(...) Rigtig mange kan forbinde det, med et eller andet da man var lille, og det var hyggeligt, at

man enten selv spillede nede i haven, eller man gik til det, eller man kunne noget i forhold til det.”

Gennem boldspil trænes og udvikles mange basale kropslige og bevægelsesmæssige

basisfærdigheder, hvorfor boldspil ofte benyttes allerede fra spæd og livet igennem. Ifølge Rønholt

kan man inden for idrætsdidaktik tale om udvikling af handlekompetencer, der omfatter: “Evner

og færdigheder der kan læres og anvendes i en social kontekst” (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 54).

I dette citat ser man en forbindelse mellem individet og den sociale kontekst, som også spiller en

stor rolle inden for kritisk psykologi. I kritisk psykologi kan subjektet, som beskrevet i teorien aldrig

forstås alene, men kun ud fra de praksisfællesskaber det befinder sig i, formes af, og er medskaber

af (Holzkamp, 2005, pp. 8, 10).



Side 49

Udvikling af handlekompetencer er ifølge Rønholt (Peitersen & Rønholt, 2008) et dannelsesideal i

et demokratisk samfund, fordi det gør individet i stand til at handle selvstændigt, autonomt, og

inden for almen, kropslig, personlig og social dannelse (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 56). Hun

argumenterer således for, at idrætten, og dermed fodbold, har et dannelsespotentiale i form af

udvikling af den idrætsudøvendes kropslige, idrætslige, personlige og sociale handlekompetencer

(Peitersen & Rønholt, 2008, pp. 56, 59).

Figur 7, De fire handlekompetencer fra idrætsdidaktikken (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 64)



Side 50

Den kropslige kompetence består af bevægelsesmæssige basisfærdigheder, der opøves gennem

daglige gøremål og deltagelse i idræt. Ved idrætslig kompetence forstås forskellige idrætslige

bevægelseshandlinger såsom at træne, øve konkurrere, lege mm. Som oftest udvikles de

kropslige/fysiske kompetencer i takt med de idrætslige (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 60). De

personlige kompetencer består af følelsesmæssige og kognitive dimensioner hos individet, der har

betydning for hvordan individet oplever omverden, og sin bevidsthed om sig selv i forhold til

omverden. Den personlige kompetence hænger uløseligt sammen med den sociale, da

menneskets følelser og tanker er fokuseret mod en selvforståelse, identitetsdannelse og forståelse

af andre (Peitersen & Rønholt, 2008, pp. 61, 62). Alle fire kompetencer yder indflydelse på

hinanden eller medfører, at de andre kompetencer også udvikles, hvilket på figuren er illustreret

med pilene. Idræt kan ifølge denne teori skabe rammer for, at individer kan udvikle en bredere

vifte af handlekompetencer end de umiddelbare fysiske (Peitersen & Rønholt, 2008, pp. 62, 63).

Denne forståelse af handlekompetencer er væsentligt mere individualistiske end i kritisk psykologi.

I kritisk psykologi anses konteksten og betingelserne i det praksisfællesskab subjektet befinder sig i

som værende mere influerende på subjektets muligheder og begrænsninger og derfor også

handleevner. Man vil derfor ifølge Holzkamp (2005, s. 8+10) ikke skelne mellem personlige og

sociale kompetencer, da de er i indbyrdes vekselvirkning. Den idrætsdidaktiske vinkel på

handlekompetencer, har heller ikke vekselvirkningen med, hvor subjektet betragtes som

medskaber af livsbetingelserne, eller det samfund man udvikler kompetencer for at kunne indgå i.



Side 51

Konkret i forhold til fodbold, er spillet ud fra Rønholts idrætsteori medvirkende til, at deltagernes

kropslige kompetencer i form af at kunne løbe og sparke til en bold udvikles. De lærer også

idrætslige kompetencer i form af spilleregler og taktik (Peitersen & Rønholt, 2008). Derudover

udgør de personlige og sociale kompetencer også vigtige elementer i fodboldspillet blandt andet i

form af forståelse for spillets alvor og samtidige lethed, lyst til samarbejde, at kunne indgå i et

team og have Fair play-moral (Peitersen & Rønholt, 2008, pp. 151, 153). For at opnå et optimalt

fodboldspil skal man kende egne såvel som medspilleres fysiske og psykiske styrker og svagheder,

og man skal kommunikere og samarbejde med sine holdkammerater. I fodbold indgår derfor både

fysiske, tekniske, taktiske, kognitive, kommunikative og emotionelle handlekompetencer

(Peitersen & Rønholt, 2008, pp. 59-61).

Ifølge Rønholt bidrager idræt, herunder fodbold, til menneskets sociale læring og socialisering,

fordi idræt muliggør afprøvning med regler, roller, konflikter, samarbejde og kommunikation mm.

på en legende måde (Peitersen & Rønholt, 2008, pp. 213, 219, 221). Her får deltagerne mulighed

for at opleve sig selv og hinanden under mere ukontrollerede rammer, end eksempelvis en

stofmisbrugskonsultation (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 62). Rønholt uddyber ikke dette

nærmere, men ud fra et kritisk psykologisk perspektiv, kan dette forklares med, at

praksisfællesskaber er situerede i tid og sted. Med dette menes, at der til forskellige situationer

hører forskellige socialt og historisk forankrede værdier, krav og forventninger som påvirker

deltagernes handlerum.



Side 52

Fodbold danner eksempelvis en ramme for deltagerne, hvor de kan handle og udtrykke sig i form

af impulsive råb, fryd, glæde, ærgrelse, vrede, irritation mm., men inden for et regelsæt,

fodboldspillets regler, der også er kulturelt accepteret (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 62). Fodbold

kan derfor ses som et praksisfællesskab hvor reglerne udgør betingelser, der skaber muligheder

(og begrænsninger) for deltagernes måde at handle på, hvilke der i andre praksisfællesskaber eks.

under en stofmisbrugskonsultation, vil blive betragtes som dybt uacceptabel. På fodboldbanen får

de derfor mulighed for på en ufarlig og legende måde at eksperimentere med forskellige måder at

deltage i et fællesskab på, der kan føre til en ny måde at opleve sig selv og hinanden på. Disse

erfaringer kan føre til en ændring i opfattelse og vurdering, en udvikling af subjektet, det kan

drage nytte af i andre lignende situationer hvor betingelserne for det er tilstede (Kvale & Nielsen,

1999, p. 83).

Følgende citat af træneren, Toivo, kan ses som et udtryk for at rammerne og betingelserne

omkring fodboldspillet, danner grobund for at benytte fodbold som pædagogisk værktøj:

“Man behøver ikke have samme baggrund, man behøver ikke kunne snakke samme sprog. Det er

lige meget hvilken farve man er.”

I fodbold spiller alle deltagere efter samme regelsæt, eks. Fodboldloven (union, 2018), hvilke

håndhæves af en dommer. Reglerne har den funktion, at de stiller alle deltagere lige, uanset

sociokulturelle baggrund, etnicitet, køn og alder. Fodbold kan på denne måde fungere som et

fælles tredje, der kan samle folk på tværs af kulturelle normer og værdier. Ud fra et kritisk

psykologisk perspektiv kan dette forklares ved, at man i fodbold har et sæt regler for

praksisfællesskabet, der tilsidesætter de værdier og normer subjekter måtte opleve dominerer i

andre situationer eller praksisfællesskaber. Betingelserne og hermed mulighederne for at succes i

dette praksisfællesskab er derfor nogle andre end eksempelvis det ”daglige samfund”, som Mads

og Bo beskrev i afsnittet om identifikationen: ”Ansvar, frihed og forpligtelser”, hvor det var familie,

job, hus og bil der blev vægtet.



Side 53

Fodbold tager dog udgangspunkt i et værdigrundlag, der omhandler at overvinde modstanderen

eller sig selv (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 152). Fodbold bygger på en konkurrenceform, der er

præstationssammenlignende. Konkurrenceelementet og lysten til at kæmpe og præstere kan på

den ene side virke motiverende, men omvendt også være problematisk i sit fokus på

resultatopnåelse (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 127). Fokusering på mål, rekorder og medaljer

samt nedgørelse af taberen og fremhævelse af vinderen kan ødelægge den positive oplevelse af

idrætten for såvel deltager som tilskuer (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 187). I

fodboldpraksisfællesskaber er der altså også betingelser, der kan begrænse deltagerne. Hvis

deltagerne ikke har de store kropslige og idrætslige kompetencer, kan det virke begrænsende i

deres muligheder for at vinde. Dette kan få negativ indflydelse på deltagerens følelse og

selvforståelse, der ifølge Holzkamp (2005, p. 20) sker på grundlag af subjektets vurdering af egne

evner set i forhold til den praksis vedkommende befinder sig i.

Omvendt giver det mulighed for at individet også kan øve sig i at mærke og tage ansvar for egne

følelser og meninger, tage konflikter op og lære at løse dem gennem forhandling. Fodbold kan på

denne måde danne en ramme for et praksisfællesskab, hvor det er tilladt eller ufarligt at fejle,

hvilket kan motivere individet til at kaste sig ud i situationer, vedkommende ikke er sikker på at

kunne mestre (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 63).

Dette understøttes af Mads der beskriver fodbolds betydning for ham:

”Det er altid sjovt. Om det bare er en kamp på ti minutter, en time, det plejer nu altid at være

noget godt.”



Side 54

Fodbold hører i idrætsdidaktikken ind under kategorien leg, og attraktive aspekter ved idræt kan

ifølge Birgitte Peitersen and Rønholt (2008, p. 188) være beherskelse af kroppen, at være opslugt

af bevægelsen, flowexperience, behov for anerkendelse og socialt samvær, samtidig med at det

ifølge Rønholt danne ramme for et trygt miljø, at fejle i og (op)øve forskellige kompetencer

(Peitersen & Rønholt, 2008, p. 151). Mads positiv tilgang til fodbold kunne også pege i retning af

at, at der er andet og vigtigere ting på spil i fodbold, end målet at vinde. Dette vil blive uddybet i

afsnittet om Mørchs sjette del, om resultater, der tager udgangspunkt i deltagernes

førstepersonsperspektiv.

6.2.2 Identifikation: Et anerkendende fællesskab/at være i samme båd

Et vigtigt tema jeg identificerede i forhold til projektledernes mål med projektet og deres

socialpædagogiske erfaringer var identifikationen: ” Et anerkendende fællesskab/at være i samme

båd”. Koherensen til denne identifikation kan eksemplificeres med nedenstående citater, der viser

sammenhængen mellem det sagte og identifikationen (Bilag IV):

Træner:

”Ligesom man laver alle mulige andre grupper for folk, rundt omkring. Det gør man jo for der er

bare noget ved det at sætte sig ned med nogen der har en genkendelighed i det her, som virker

tryghedsskabende, rart at være i. Man behøver ikke sige så meget, for de ved sku alle sammen

hvordan jeg har det. Og nogle de spørger måske lidt nysgerrigt ind, og man kan måske for første

gang rigtig længe, eller for første gang i sit liv være ærlig omkring sig selv, uden at blive mødt at

tillægs-trælse spørgsmål, eller… Fordi vi er ligeglade med om de har taget de gule eller blå, om de

har sniffet eller fikset eller været højt i rockermiljøet, eller været den helt anden vej. Vi er

fuldstændig ligeglade med det. Det hele handler om, at man har. Det gik galt på en eller anden

måde, og der var et eller andet ved det der, man ikke blev lykkelig af, eller summen af det gjorde

at man bad om hjælp.”



Side 55

I citatet sætter Toivo ord på, at de med fodboldholdet havde til hensigt at skabe et trygt

fællesskab hvor deltagerne har det til fælles, at de alle har haft stofmisbrugsproblematikker.

Analysen af specialets første del, gav viden om deltagernes betingelser efter at de er blevet stoffri,

deres handlerum, handleevne og hvad de finder problematisk ved denne nye situation.

Fælles for Bo og Mads er, at de efter at have lagt stofferne bag sig står i en situation, hvor de har

valgt at føre deres liv markant anderledes end hidtidig. Dette gør de, eller skal til at gøre, ved

eksempelvis at finde nye måder at forholde sig til sig selv og sin situation på, frem for at tage

stoffer. På samme måde som for Bo og Mads er der baggrund for at antage, at de andre deltagere

på FC Grønnegade, har oplevet lignende problematikker. Toivo viser hen til, at deltagerne

delererfaringer ved at sige: ”Man behøver ikke sige så meget, for de ved sku alle sammen hvordan

jeg har det”. Yderligere siger han: ” Og nogle de spørger måske lidt nysgerrigt ind, og man kan

måske for første gang rigtig længe, eller for første gang i sit liv være ærlig omkring sig selv, uden at

blive mødt at tillægs-trælse spørgsmål”. Eftersom deltagerne har ensartede erfaringer, og alle har

kendskab til de betingelser, handlemåder og værdier der gør sig gældende i praksisfællesskaberne

omkring stoffer, skal de ikke til at forklare sig, eller svare på spørgsmål der får dem til at føle sig

anderledes eller forkerte, for de andre ved hvad der bliver talt om. De bliver mødt med en

forståelse fra de andre, der kan give dem en positiv oplevelse af sig selv, af ikke at være

marginaliseret, anderledes eller forkert, hvilket de har svært ved at møde andre steder.

Dette perspektiv underbygger Mads i følgende citat:

”Man føler sig jo ikke udenfor på nogen måde, for folk er meget lige der, og alle de hilser.”

Toivo udtaler ligeledes:

”Det hele handler om, at man har... Det gik galt på en eller anden måde, og der var et eller andet

ved det der, man ikke blev lykkelig af, eller summen af det gjorde at man bad om hjælp.”



Side 56

Citatet kan ses som et eksempel på hvordan projektlederne prøver at skabe en ramme omkring FC

Grønnegadefællesskabet, hvor deltagerne føler sig mødt med en accepterende og anerkendende

tilgang, ved at lade deltagernes mål, dvs. deres beslutning om at forblive stoffri, være definerende

for fællesskabet, frem for deres fortid i form af hvilke stoffer de har taget, eller hvilken status de

måtte have haft i de stofmisbrugende praksisfællesskaber. I denne sammenhæng kan det også

have betydning, at det deltagerne mødes om, er en aktivitet, hvortil der som beskrevet, knytter sig

et særligt regelsæt. Reglerne har den funktion, at de stiller alle deltagere lige uanset om de: ” har

sniffet eller fikset eller været højt i rockermiljøet” (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 219).

Relevansen af tilgangen bekræftes af Bo:

”De tænker på samme måde som mig. De vil det samme. Det gode liv. Det er det.”

Toivo forklarer yderligere, hvorfor det kan opleves som tryghedsskabende at deltagerne alle har

haft stofmisbrugsproblematikker:

”For for mange kan det også være en kæmpe... fyldt med skam og en kæmpe hemmelighed at

snakke om, at man har haft et stofmisbrug eller en stofafhængighed, stof-problematik eller et

overforbrug, eller hvad de nu synes det end er.”

Tidligere stofmisbrugere ser ud til at udgøre en stigmatiseret minoritet i det danske samfund

(Lauridsen et al., 2010). Dette kommer til udtryk ved at Mads siger: ”Man føler sig jo ikke udenfor

på nogen måde, for folk er meget lige der”. Mads er vant til at føle sig udenfor, i

praksisfællesskaber med andre der ikke har haft stofmisbrugsproblematikker. Ydermere føler han

sig ikke lige med dem, hvilket kan hænge sammen med den skyld og skam Toivo beskriver.

Set ud fra et kritisk psykologisk perspektiv er han heller ikke lige med andre borgere, uden tidligere

stofmisbrugsproblematikker. Med dette menes, at han ud fra de værdier og livsførelse, han

oplever, kendetegner succes i dette fællesskab, har handlet uacceptabelt i kraft af stofmisbruget,

og den kriminalitet der har været forbundet hermed. Dette ses også i følgende citat af træneren,

Toivo:



Side 57

”Det der med at have været en del af fællesskaber før, når folk har mødt en, så har de skyndt sig at

tage deres børn, og lyne deres jakker og tasker og skyndt sig at løbe den anden vej ikke’. Lige

pludselig i dag, så er de en del af et fællesskab hvor 10.600 mennesker de klapper af dem ikke’, og

måske har lyst til at få taget billeder sammen med dem. Deler, går ind og synes godt om på sociale

medier, om at vi. Altså det der med at være en del af et fællesskab som Hr og Fru Danmark synes

godt om nu.”

Toivos erfaring er at mange af deltagerne på FC Grønnegade, har oplevet sig stigmatiseret og

kriminaliseret, i kraft af at: ”Folk har lynet deres jakker og tasker og skyndt sig at løbe den anden

vej”. Før var det de samme mennesker der deltog i praksisfællesskab, men konteksten var

anderledes, og der var andre betingelser for subjekternes deltagelse. Betingelser hvor FC

Grønnegadedeltagerne har følt sig udenfor og forkerte, set i forhold til det Toivo kalder Hr. og Fru

Danmark. I fællesskabet omkring fodbold er betingelserne som beskrevet tidligere rammesat af

reglerne for fodboldspillet. I dette praksisfællesskab er målet et andet og spillerne har andre

betingelser for succes og klarer sig godt. FC Grønnegade deltageren oplever endda at blive set op

til, ved ifølge Toivo, at blive klappet af, syntes godt om på de sociale medier, og måske få taget

billeder.

Ifølge Dreier (Kvale & Nielsen, 1999, p. 79) har praksisfællesskaber betydning for hvordan

subjektet føler, tænker og oplever situationen de står i, men også sig selv. Deltagelse i

praksisfællesskaber ud fra betingelser, der får deltagerne til at føle accept og succes, er med til at

påvirke deres selvopfattelse positivt. Deltagelse i et sådant praksisfællesskab, som FC Grønnegade,

kan ifølge Dreier (Kvale & Nielsen, 1999, p. 91) medvirke til, at deltagerne ikke føler sig

begrænsede i deres handlerum, ressourcer og mulighed for indflydelse på fællesskabet og

livsbetingelserne, hvorved de kan udvikle sig (Kvale & Nielsen, 1999, p. 77).

Endnu en vigtig pointe i forhold til den ramme projektlederne forsøgte at skabe i FC Grønnegade kommer til udtryk i følgende citat af Toivo:



Side 58

”Og så tror jeg rigtig meget på det der med (...) den oplevelse i, at lige meget hvordan fanden

dagen den har været næsten, så kan man huske at det var rart og fedt til sidst. Og lige meget om

man var god eller dårlig på banen, eller om man vandt eller tabte, så sad man og hyggede til sidst.

Vi var flere hold eller, så sidder man der som ét hold. Vi er ét fællesskab, og du er en del af den

gruppe her. Det skal vi nok sørge for.”

Den positive oplevelse knytter sig derfor ikke kun til, hvordan deltagerne har klaret sig i forhold til

fodboldspillets mål og betingelser. Betingelser i form af hvorvidt deltagerne spillede godt eller

dårligt den dag, og om holdet vandt eller tabte. Derimod vægter Toivo, og de andre projektledere,

fællesskabet og hyggen omkring FC Grønnegade, som en indikator for succes i dette

praksisfællesskab. En måde at bidrage til vigtigheden og værdien af oplevelsen af at være en del at

et anerkendende fællesskab og at være i same båd, er ved at skabe positive oplevelser hele holdet

sammen, der udspiller sig i forskellige kontekster frem for kun på fodboldbanen, og i de

grupperinger deltagerne er i på banen.

6.2.3 Opsummering



Side 59

Ud fra teori om idræt og fodbold som socialpædagogisk værktøj, fremgår det at fodbold handler

om mere end fysisk sundhed og kan bidrage til både psykisk og socialt velbefindende. Desuden, at

fodbold har dannelsespotentiale i form af udvikling af den idrætsudøvendes kropslige, idrætslige,

personlige og sociale handlekompetencer. Det fremgår, at fodbold hører under kategorien leg og

bidrager til menneskets sociale læring og socialisering, fordi legen muliggør afprøvning af regler,

roller, konflikter, samarbejde og kommunikation. Teorien om idræt og fodbold anlægger en mere

individualistisk forståelse end kritisk psykologi. Ved at koble teorien til citater fra interviewet og en

kritisk psykologisk teoretisk forståelse synliggøres, at fodbold kan betragtes som et

praksisfællesskab, hvor reglerne for spillet udgør betingelser, der skaber muligheder (og

begrænsninger) for deltagernes måde at handle på. Eftersom betingelserne for at få succes i dette

praksisfællesskab er nogle andre end eksempelvis ”det daglige samfund”, er deltagernes

handlerum et andet i fodboldfællesskabet. På fodboldbanen får deltagerne mulighed for på en

ufarlig og legende måde at eksperimentere med forskellige måder at deltage i et fællesskab på,

der kan føre til en ny måde at opleve sig selv og hinanden på. Disse erfaringer kan føre til en

udvikling af subjektet, som det kan drage nytte af i andre lignende situationer, hvor betingelserne

for det er tilstede.

Analysen af del 3 viser, at identifikationen ”Et anerkendende fællesskab/ at være i samme båd”

vedrører nogle væsentlige betingelser i FC Grønnegade, herunder betydningen af fællesskabet i FC

Grønnegade.



Side 60

Analysen gav viden om at deltagerne deler erfaringer i forhold til stofmisbrugsproblematikker og

ser ud til at udgøre en stigmatiseret minoritet i det danske samfund. Projektlederne havde til

hensigt at skabe et trygt fællesskab, hvor deltagerne har det til fælles, at de alle har haft

stofmisbrugsproblematikker. Projektlederne prøver at skabe en ramme, hvor deltagerne føler sig

mødt med en accepterende og anerkendende tilgang, ved at lade deltagernes mål, dvs. deres

beslutning om at forblive stoffri, være definerende for fællesskabet. Deltagelse i

praksisfællesskaber ud fra betingelser, der får deltagerne til at føle accept og succes, er med til at

påvirke deres selvopfattelse positivt. FC Grønnegade kan medvirke til, at deltagerne ikke føler sig

begrænsede i sine handlemuligheder, ressourcer og mulighed for at yde indflydelse på

fællesskabet og livsbetingelserne, hvorved de kan udvikle sig. Tværtimod kan de her opleve at

klarer sig godt, og endda blive set op til. Analysen viser, at en måde projektlederne prøver at

bidrage til vigtigheden og værdien af oplevelse af at være en del at et anerkendende fællesskab og

at være i same båd, er ved at skabe positive oplevelser hele holdet sammen, der udspiller sig i

forskellige kontekster frem for kun på fodboldbanen, og i de grupperinger deltagerne er i på

banen.

Ud fra denne viden kan man konkludere at der i fodboldspillet indgår betingelser, der kan være

udviklende for deltagerne og hjælpe dem til at forblive stoffri. Derudover er den måde

projektlederne formår at benytte og påvirke de betingelser, der indgår i fællesskabet omkring

fodbold, medvirkende til at give deltagerne en oplevelse af succes og af ikke at være forkert,

hvilket kan være udviklende for deltagerne i retning af at forblive stoffri.

6.3 DEL 6, OM PROJEKTETS RESULTATER

Dette sidste afsnit af analysen tager afsæt i sjette del af Mørchs projektplanlægningsmodel om

betydningen eller resultatet af deltagelse i efterbehandlingsprojektet. Ud fra interviews med de to

projektdeltagere fremkom, ved anvendelse af Jørgensens analysemodel, to identifikationer der i

forhold til korrespondens viste sig at ligge meget tæt op af hinanden: 1) Positiv

opmærksomhed/succes og 2) fællesskab.



Side 61

6.3.1 Identifikation: Positiv opmærksomhed/succes

Koherensen til identifikationen ”positiv opmærksomhed/succes” kan eksemplificeres med

følgende citater, der viser sammenhængen mellem det sagte og identifikationen:

Deltageren Bo:

“Og at der så er folk der gider at stå og klappe og kommer og roser en bagefter, og sådan noget.

Det er dét der gør, at jeg gider det, og at det betyder noget.”

I citatet beskriver Bo, hvordan han har oplevet at få ros for sine fodboldevner fra modstanderne.

Denne positive opmærksomhed har en følelsesmæssig betydning for ham i kraft af, at han siger:

”Det er dét der gør, at jeg gider det, og at det betyder noget”.

Senere i interviewet uddyber han:

“Og så synes jeg det er fedt, når modstanderen så kommer hen og siger: “Det var et fedt mål du

lavede der. Det var et godt spark”. Det har jeg prøvet nogle gange, også og lave nogle gode mål.

Det kan godt være vi tabte kampen, men bare det, at man har scoret et godt mål, det kan man

tage med over næste gang ikke’.”

Ud fra et kritisk psykologisk perspektiv indgår deltageren Bo i et praksisfællesskab, som udgøres af

efterbehandlingstilbuddet, FC Grønnegade. Han beskriver nogle konkrete kontekster på tværs af

praksisfællesskabet, hvor han umiddelbart efter en fodboldkamp har befundet sig på

fodboldbanen med de øvrige spillere. I disse kontekster er målet med fodboldspillet, at Bos eget

hold skal vinde ved at score flest mål. Betingelserne for succes i denne kontekst afhænger derfor

af andre kriterier end eksempelvis det ”daglige samfund”, som Mads og Bo beskrev i afsnittet om

identifikationen: Ansvar, frihed og forpligtelser, hvor det var familie, job, hus og bil der blev

vægtet.



Side 62

Bo beskriver i citatet, at han i disse kontekster flere gange er blevet rost af modspillere for at score

mål. Bo bliver på denne måde bekræftet i at lykkedes med sit bidrag. Dette sker til trods for, at de i

den konkrete kontekst er modstandere, hvilket peger i retning af, at der i praksisfællesskabet er

noget andet og vigtigere på spil end selve det konkrete mål om at vinde kampen. Den

anerkendelse og ros han oplever i dette praksisfællesskab vægter tungere end det konkrete mål

med fodboldspillet.

Ud fra et idrætsdidaktisk perspektiv blev Bo rost for sine kropslige og idrætslige

handlekompetencer, til trods for, at de tabte kampen (Peitersen & Rønholt, 2008, p. 60). Han

tillægger rosen en positiv betydning: “det er fedt”. Ifølge Sven Mørch (1993, p. 28) kan rosen få

betydning for ham som en individuel betingelse i form af tiltro til egne evner. De positive

oplevelser og succes kan have den betydning for Bo at han udvikler sin opfattelse og vurdering af

sig selv fra at være forkert og en fiasko til også at være en succes, en der har noget at bidrage

med, en der har indflydelse og betydning. Tilmed beskriver Bo, at han “kan tage det med over

næste gang”, hvilket viser hen til, at han udvikler sig gennem deltagelse i praksisfællesskabet idet

han har integreret de positive oplevelser som individuelle betingelser i form af tiltro til egne evner,

han oplever at kunne benytte i tilsvarende kontekster og praksisfælleskaber senere hen (Kvale &

Nielsen, 1999, p. 77).

I forhold til betydningen af FC Grønnegade udtalte Bo også:

“Ja til min 50 års fødselsdag der lagde han [træneren, Toivo] billeder op på Instagram, og alle de

hilsner og al det jeg fik. Både på Facebook og… Det har jeg aldrig prøvet før. 52 hilsner, og

hjemløselandsholdet, og Ombold og alle dem der. Det var helt vildt.”

Citatet er et udtryk for, at betydningen af FC Grønnegade ikke kun knytter sig til kontekster

omkring fodbold, men at der også er mulighed for, at praksisfællesskabet kan gå på tværs af

deltagernes andre kontekster, såsom Bos 50 års fødselsdag.

Bo uddyber dette med:



Side 63

”Jeg er imponeret over at der er så mange der holder af mig... og det er jeg ikke vant til. Jeg er jo

bare mig selv, selvom jeg har familie og mine børn. Så er jeg ikke vant til at få den der omsorg fra

andre folk. Det er jeg vildt taknemmelig for. Den opmærksomhed og sådan noget. Det gør også

meget. At man ved folk de holder af en, og sådan noget. Jamen så er der også mere at kæmpe

for.”

Bo beskriver, at han ikke er vant til omsorg og opmærksomhed fra andre folk, hvilket ifølge Dreier

(Kvale & Nielsen, 1999, p. 79) kan hænge sammen med betingelserne for deltagelse i de

stofmisbrugende miljøer Bo tidligere deltog i, påvirkede måden deltagerne handlede og omgik

hinanden på. I anden del af analysen om idrætsteori blev det beskrevet hvordan Regelsættet på

fodboldbanen stiller spillerne lige, uanset sociokulturelle baggrund, etnicitet, køn og alder, da

betingelserne for succes er nogle andre end eksempelvis i det kriminelle og stofmisbrugende

fællesskab. Derudover skal man på fodboldspil kende egne såvel som medspilleres fysiske og

psykiske styrker og svagheder, og man skal kommunikere og samarbejde med sine

holdkammerater for at opnå et optimalt spil (Peitersen & Rønholt, 2008, pp. 59-61). På

fodboldbanen er deltagerne derfor direkte afhængige af hinanden og af sine holdkammeraters

succes, hvilket kan ligge til grund for, at der ud fra et idrætsdidaktisk perspektiv, i dette fællesskab

eksisterer en mere opmærksom og omsorgsfuld måde at være sammen på, end i de

stofmisbrugende og kriminelle praksisfællesskaber eller det ”daglige samfund”. Derudover kunne

dette også være en indikation af at projektlederne har opnået deres mål med at give deltagerne

en oplevelse af at være en del af et anerkendende fællesskab og at være i same båd, hvilket blev

fremanalyseret i identifikationen: ”Et anerkendende fællesskab/ at være i samme båd”. Måden

hvorved de gjorde dette var ved at skabe positive oplevelser hele holdet sammen, der udspiller sig

i forskellige kontekster frem for kun på fodboldbanen, og i de grupperinger deltagerne er i på

banen, ved eksempelvis at tage ud og spise sammen efter turneringer.



Side 64

Ud fra et kritisk psykologisk perspektiv kan man også argumentere for at måden deltagerne

deltager afspejler den betydning de tillægger fællesskabet (Kousholt, forthcomming). Når

deltagerne i FC Grønnegadefællesskabet deltager på en omsorgsfuld og opmærksom måde, er der

muligvis fordi de tillægger fællesskabet positiv betydning. På samme måde tillægger Bo dette

fællesskab positiv betydning i form af at han bliver ”imponeret” og ”taknemmelig”. Dette afspejler

sig også i Bos udtalelser ved at den omsorg han her får giver ham: ”mere at kæmpe for”. Måden

deltagerne omgås hinanden, hvilket ud fra et kritisk psykologisk perspektiv afspejler betingelserne

i FC Grønnegadefællesskabet, har derfor haft en positiv betydning for ham, der har påvirket ham

og hans måde at handle eller deltage i form af en motivation for at kæmpe. Det er muligt, at han

hentyder til sit mål om at forblive stoffri, og ikke kun til at kæmpe som fodboldspiller. Holzkamp

beskriver motivation, som afhængig af subjektets mulighed for at forbedre sin rådighed over

livsbetingelserne og sin livskvalitet (Holzkamp, 2005, p. 21). I Bos tilfælde er det sandsynligt at den

udviklede individuelle betingelse i form af tiltro til egne evner er udtryk for en forbedring i forhold

til Bos rådighed over livsbetingelserne, fordi den er med til at udvide hans handlerum. På samme

måde kan det være udtryk for en forbedring i hans livskvalitet, at få en følelse af at være holdt af,

opnå en oplevelse af succes og at kunne bringe tiltroen til egne evner i spil i tilsvarende fremtidige

praksisfællesskaber.

6.3.2 Identifikation: Fællesskab

En anden identifikation der optrådte i interviewet med de to deltagere, Mads og Bo var:

”Fællesskab”. Koherensen til identifikationen ”fællesskab” kan eksemplificeres med følgende

citater, der viser sammenhængen mellem det sagte og identifikationen:

Deltageren Bo:

” (…) At man kommer som hold, og når vi smider jakkerne og står i ens trøjer. Man kæmper for

hinanden.”



Side 65

Udover, at de spiller for det samme hold, styrker det ud fra Bos citat også følelsen af fællesskab at

ankomme til kampene sammen og have ens spillertøj på. Ifølge Dreier (Dreier, 2006, p. 5; Kvale &

Nielsen, 1999, p. 79) er praksisfællesskaber kendetegnede ved, at deltagerne deler værdier, mål

og midler. Dermed er der en adskillelse fra de subjekter, der indgår i et praksisfælleskab og de, der

ikke gør. Der opstår et ”vi” og et ”de”, hvilket også gør sig gældende i det praksisfællesskab, der

udgøres af FC Grønnegade. Deltagerne i FC Grønnegade deler eksempelvis værdier i form af ikke

at ville tage stoffer, og mål om fremadrettet at leve et stoffri liv, hvilket de blandt andet gør via

midlet fodbold. Derudover har de ens spillerdragter på, ankommer sammen, og ”kæmper for

hinanden”. I overensstemmelse hermed udtaler Mads:

”Ja det er lidt kliche at sige fællesskab ikke, men der var jo et eller andet med at køre frem og

tilbage ikke, og der kommer nogle sjove snakke og, et par kampe her og der og sådan lidt.”

Mads beskriver ligesom Bo betydningen af at ankomme og tage af sted sammen, samt

sammenhold, herunder at spille kampe sammen, som medvirkende til at skabe en oplevelse af

fællesskab. Derudover nævner han ”nogle sjove snakke”, hvilket viser hen til, at deltagelse i

praksisfællesskabet også er forbundet med positive oplevelser sammen med andre. Herved kan

man se at korrespondensen til denne identifikation ligger tæt op ad korrespondensen til

identifikationen ”positiv opmærksomhed/succes”.

Bo udtaler også:

”Vi tager os godt af hinanden. De har tid til at høre på en, når man snakker til dem, og omvendt.

Der er ikke noget med. Ja ja, og så gå videre. De lytter, de er spændt. Og det er en fantastisk

modtagelse jeg også fik, og den er stadigvæk intakt, og der er respekt for hinanden, og vi kender

hinandens positioner og sådan noget. Det kan jeg godt lide.”



Side 66

I praksisfællesskabet omkring FC Grønnegade oplever Bo, at deltagerne ”lytter” og ikke er

uinteresserede ved blot at sige: ”Ja ja, og så gå videre”. Bo fortæller også, at ”der er respekt for

hinanden” og de positive oplevelser af interesse og gensidige respekt deltagerne udviser for

hinanden er betydningsfuld for ham. Han forbinder det med en form for omsorg for hinanden i

kraft af, at han siger: ”Vi tager os godt af hinanden”.

Ud fra et kritisk psykologisk perspektiv udvikler værdier i et praksisfællesskab sig på baggrund af

de betingelser deltagerne har for deltagelse. I praksisfællesskabet omkring FC Grønnegade er der

således nogle betingelser, der bevirker, at deltagerne udviser interesse, gensidig respekt og

omsorg for hinanden. Bo beskriver i denne forbindelse:

”Jeg er stolt og beæret over FC Grønnegade. Og det er fedt at være med i den eksklusive klub af

gode mennesker. Det synes jeg er kanont. Jeg ved ikke havde jeg skulle… Hvis ikke FC Grønnegade

havde været. Hvad fanden jeg så havde rendt og lavet.”

Ud fra citatet ser det ud til, at deltagelse i FC Grønnegade har givet anledning til en følelse af

stolthed for Bo. Det kan hænge sammen med, at de positive oplevelser ikke kun skyldes de andre,

men som også reflekterer tilbage til ham selv idet deltagerne som beskrevet af Holzkamp (2005,

pp. 8, 10) også selv er medskaber af det praksisfællesskab de befinder sig i.

6.3.3 Opsummering

Samlet viser analysen af del 6, at identifikationen ”positiv opmærksomhed/succes” vedrører FC

Grønnegades betydning for deltagerens følelser, motivation og udvikling eller udvidelse af

handlerum, mens analysen af identifikationen ”fællesskab” omhandler værdier i

praksisfællesskabet.



Side 67

Med udgangspunkt i analysen af interviewene med de to deltagere har specialets analyse givet

viden om, at deltagelse i praksisfællesskabet, som udgøres af FC Grønnegade, går på tværs af

forskellige kontekster. Den positive opmærksomhed fra andre ved deltagelse i praksisfællesskabet

vægter tungere end det konkrete mål om at vinde en fodboldkamp, og har en positiv

følelsesmæssig betydning for deltageren i form af at være holdt af. Deltagerens oplevelse af

positive opmærksomhed fører til en succesoplevelse. Deltageren kan tilmed udvikle en individuel

betingelse, tiltro til egne evner, der udvider hans/hendes handlerum i tilsvarende fremtidige

praksisfællesskaber, hvor betingelserne for det er til stede.

Deltagerne beskriver, at det anerkendende fællesskab og sammenhold har betydning for at skabe

en positiv oplevelse. Desuden beskrives betydningen af at opleve værdier om interesse for

hinanden, gensidig respekt og omsorg for hinanden. Samtidig beskriver en af deltagerne, at

deltagelsen er forbundet med stolthed, en stolthed der ud fra kritisk psykologi reflekterer tilbage

på ham selv, da han er medskaber af praksisfællesskabet.

DISKUSSION

I dette kapitel diskuteres fordele og ulemper ved de valg jeg har foretaget i forbindelse med

specialets metode og efterfølgende de resultater der fremkom ved analysen.

7.1 SPECIALETS METODE

7.1.1 Validitet og reliabilitet



Side 68

I den kvantitative metodologi benyttes begreberne reliabilitet og validitet til at påvise pålidelighed

og gyldighed i en undersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 317). Begreberne har ikke kunnet

anvendes på samme måde i specialets kvalitative interviewforskning, idet jeg i overensstemmelse

med den kvalitative metode har forsøgt at forstå individer gennem den formidlede sammenhæng i

form af deres handlinger, frem for at forklare kausale årsag-virkningsforhold (Brinkmann &

Tanggaard, 2010, p. 418). Dette afspejler sig i specialets kritisk psykologiske forskningsmetode,

hvor jeg har analyseret ud fra en forståelse af, at subjekters handlinger formidler sammenhængen

mellem deres livsbetingelser og de betydninger, som subjekterne skaber af betingelserne

(Bechmann Jensen & Christensen, 2005, pp. 71, 72; Mørch, 1993, p. 33).

Specialets metode kan ikke reduceres til en mekanisk overholdelse af regler, der kan vurderes ud

fra reliabilitet og validitet (Kvale & Brinkmann, 2015, p. 91). Specialets interviews skal derfor ikke

vurderes ud fra om de kan reproduceres med samme resultat til følge eller indfanger nogle

bestemte objektive forhold. Derimod har jeg i specialet tilstræbt systematik, anvendelighed og

anstændighed i undersøgelsesprocessen inspireret af Mørch (Bechmann Jensen & Christensen,

2005, pp. 80, 83). Kvale og Brinkmann argumenterer for, at begreberne reliabilitet og validitet

stadig er relevante såfremt de bliver begrebsliggjort på en ny måde tilpasset til den kvalitative

metode. Frem for at benytte begrebet om reliabilitet som udtryk for reproducerbarhed kan det

bruges med henvisning til gennemsigtighed i undersøgelsen. Frem for at benytte begrebet om

validitet som en kontrolmåling af en undersøgelses gyldighed, kan det ifølge Kvale and Brinkmann

(2015, p. 318) bruges med henvisning til om man har undersøgt det man havde til hensigt i

undersøgelsen.



Side 69

Jeg vil argumentere for, at specialet har tilstræbt gennemsigtighed ved at benytte Mørchs model

til at strukturere undersøgelsen og skabe en ramme for undersøgelsesfokusset. En

gennemsigtighed der gør det muligt at se systematikken, anvendeligheden og anstændigheden af

undersøgelsen. Frem for at søge objektivitet har specialets undersøgelse benyttet den

subjektivitet, der påvirker praksis, hhv. min egen subjektivitet som forsker under interviewene og

informanternes subjektivitet som medforskere, som en ressource til at opnå kvalitet i den

producerede viden (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p. 419; Dahler-Larsen, 2008, p. 82). Under

interviewet var jeg bevidst om at forholde mig udforskende og undgå ledende spørgsmål. Jeg har

desuden benyttet ens interviewguides til deltagerne i de to forskellige grupper af informanter og

tilstræbt gennemsigtighed ved at vedlægge de benyttede interviewguides til gennemsyn. Jeg har

også vedlagt reglerne jeg transskriberede interviewene ud fra. Yderligere har jeg benyttet

Jørgensens analysemodel med de tre trin, identifikation, korrespondens og koherens. Citater til

påvisning af korrespondens er også vedlagt i appendiks.

Jeg vil dertil argumentere for, at specialet har fået et så validt resultat som muligt ud fra den

ovennævnte forståelse. Jeg har undersøgt det jeg havde til hensigt ved at vælge at besvare

problemformuleringen omkring betydning, handlerum og betingelser ud fra et

førstepersonsperspektiv i form af interviews af både projektledere og projektdeltagere.

Kvalitativ interviewforskning anvendes til at opnå en tæt relation til det autentisk levede liv, der

beskriver og undersøger genstandes konkrete unikhed og kontekst, og hindrer at mening går tabt.

Jeg har derfor gennem intersubjektivitet, dvs. min relation til informanterne og inddragelse af dem

som medforskere, forsøgt at belyse de konkrete unikheder og kontekster for informanterne i

praksisfællesskabet, der udgøres af FC Grønnegade (Brinkmann & Tanggaard, 2010, pp. 413, 428;

Schultz Jørgensen, 1989, p. 115).

Selvom jeg ikke har opfyldt de naturvidenskabelige krav til reliabilitet og validitet argumenterer jeg

således for at have opnået hhv. pålidelighed og gyldighed ved at undersøge det jeg havde til

hensigt og gennem min stræben efter gennemsigtighed.



Side 70

7.1.2 Generaliserbarhed og almengørelse

Inden for den naturvidenskabelige tilgang tilstræber man at finde almengyldige lovmæssigheder at

generalisere ud fra (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 332, 336). Et typisk argument mod den

kvalitative undersøgelsesmetode er derfor, at den er subjektiv og tager afsæt i for få informanter

til at kunne producere generaliserbar viden ud fra (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 332, 336).

Omvendt kan man ud fra et kvalitativt perspektiv argumentere for, at det netop er mere

værdifuldt at undersøge kontekstafhængig viden pga. de særlige eller unikke aspekter som knytter

sig til at subjekters praksis er situeret i tid og sted (Kvale & Brinkmann, 2015, pp. 335, 336).

Ud fra det argument bør analytisk generalisering fokusere på detaljegraden af de kontekstuelle

beskrivelser og forskerens argumentation i undersøgelsen, hvilket eksempelvis gør valg af

analysestrategi mindre relevant, så længe valget følges af en argumentation (Kvale & Brinkmann,

2015, pp. 336, 337). Dette har jeg forsøgt imødekommet ved i mit metodeafsnit at argumentere

for mine metodiske overvejelser og ved i analysen at være konkret og tekstnær i min angivelse af,

hvor i empirien jeg uddrager specialets analytiske pointer.



Side 71

Indenfor kritisk psykologi anvendes i stedet for generaliserbarhed begrebet almengørelse, der

handler om at forholdene, der kendetegner den producerede viden er genkendelige og derfor må

antages at forekomme i andre lignende kontekster. Deltagelse i et praksisfællesskab involverer

dermed ikke kun særegne eller unikke aspekter pga. praksisfællesskabets situering, men også

almene aspekter pga. fælles praksisstrukturer (Kousholt, forthcomming). Dette betyder, at valget

af en kritisk psykologisk teoretisk forståelse i specialet indebærer en forståelse af et

dobbeltforhold, hvor subjekternes deltagelse i et praksisfælleskab både er særegen og almen pga.

deres deltagelse i de fælles strukturer ud fra deres særlige ståsted (Kousholt, forthcomming).

Kousholt (forthcomming) argumentere endvidere for, at almengørelse også inkluderer en

forståelse af ”intersubjektiv fælles skabelse” på baggrund af subjekternes intersubjektive

forbundethed og undersøgelsens samskabende processuelle karakter. Valget af den kritisk

psykologisk teoretiske forståelse involverer dermed et udviklingsperspektiv, hvor den producerede

viden i specialets undersøgelse ikke kan eller skal forstås som udtryk for et endeligt

generaliserbart resultat, men viden der kan udvikles og analyseres videre på (Kousholt,

forthcomming).

I forhold til specialets analyse kan almengørelse illustreres ved, at de betydninger Mads og Bo

tillægger FC Grønnegade, som kommer til udtryk i specialets analyse af identifikationerne, viser

hen til fælles betingelsesstrukturer, der kan siges at være almene i forhold til andre deltagere i

praksisfællesskabet. Derved kan man almengøre betydningen af efterbehandlingstilbuddet fra

Mads og Bo til andre deltagere, hvormed analysen af det særlige for Mads og Bos problematik

omkring stofmisbrug kan bruges til at sige noget om det almene. Samtidig indebærer forståelsen

af dobbeltforholdet, at hver deltager har sin unikke oplevelse af problematikken omkring

stofmisbrug baseret på deres særlige ståsted i praksisfælleskabet med dets tilhørende betingelser,

som udgør muligheder og begrænsninger for deres handlerum.



Side 72

På baggrund af ovenstående argumenterer jeg for at den viden specialet producerer er udtryk for

en almengørelse på den måde, at de betydninger informanterne tillægger deltagelse i FC

Grønnegade både er særegne for dem, men samtidig bidrager med indsigt i fælles strukturer i FC

Grønnegade praksisfællesskabet. Disse fælles strukturer kan være sammenlignelige med

strukturer i andre praksisfællesskaber, såsom andre efterbehandlingstilbud.

7.2 SPECIALETS ANALYSE

I denne del af diskussionen vil jeg diskutere de pointer jeg kom frem til i min analyse, og hvorvidt

disse pointer besvarer min problemformulering.

I henhold til specialets formål og problemformulering tilstræbte jeg at opnå erfaringer og viden

om betydningen af efterbehandlingstilbuddet FC Grønnegade for deltagerne. Derunder hvilket

handlerum der indgår i praksis omkring efterbehandlingstilbuddet for deltagerne, og hvilke

betingelser der indgår i dette handlerum. Det er en abstraktion at betragte betingelser, handlerum

og de betydninger praksisfællesskabet har for subjekterne som adskilte enheder, da begreberne

ud fra en kritisk psykologisk teoretisk forståelse står i indbyrdes dobbeltforhold og gensidigt

påvirker hinanden. Det er derfor vanskeligt at adskille dem i besvarelse af, hvorvidt specialets

analyse har besvaret problemformuleringen, selvom jeg herunder har tilstræbt det for

overblikkets skyld.



Side 73

Første del af analysen omhandlede identifikationerne: Ansvar, frihed og forpligtelser og

Livsændringer/mål med livet. I forhold til betingelserne og handlerummet, der indgår i

praksisfælleskabet, viser analysen af identifikationerne en pointe, at de to deltagere føler sig

begrænsede i deres handlerum i forhold til at deltage i det de kaldte ”dagens samfund”, der er

forbundet med værdier om materielle ting såsom penge, hus og bil. De benyttede stoffer som en

handlemulighed til at undgå at forholde sig til det forventningspres de oplevede ud fra deres

livsbetingelser i ”dagens samfund”, som de vurderede, at de ikke kunne leve op til og som gav

anledning til at opleve sig selv som værende forkert eller en fiasko. En pointe var i dette afsnit

også at de ved at indgå i stofmisbrugende og kriminelle praksisfælleskaber har haft en positiv

oplevelse af frihed og større handleevne. Pointen giver en forståelse af deltagernes

problemperspektiv og den formidlede sammenhæng mellem deltagernes livsbetingelser og

stofmisbrug. En anden pointe er, at de nu i retrospekt oplever at stofmisbruget er forbundet med

en negativ følelse af passivitet og af at gå glip af ”det gode”. Derfor søger de nu at ændre deres

livsførelse ud fra ønsker om at indgå i praksisfællesskaber, hvortil der knytter sig andre værdier i

form af materielle ting og lovligt arbejde og familieliv.

I forhold til betingelserne der indgår i praksisfællesskabet ud fra et fagligt og indsatsteoretisk

perspektiv, fremgik det i den anden del af analysen om identifikationen ”Et anerkendende

fællesskab/at være i samme båd”, at projektlederne bidrager til at skabe en ramme for deltagerne

med efterbehandlingstilbuddet, der kan udvide deres handlerum og skabe udvikling. En pointe i

dette afsnit er at fodbold har dannelsespotentiale i form af udvikling af deltagernes idrætslige og

kropslige, personlige og sociale kompetencer. Dette hænger sammen med, at reglerne for fodbold

udgør betingelser, hvor der indgår mulighed for på en legende måde at eksperimentere med

forskellige måder at deltage på i et fællesskab. Dette kan føre til nye måde at opleve sig selv og

andre på. Derudover var en pointe også at det er vigtigt og af stor betydning for deltagerne, at få

skabt en ramme, hvor de kan føle accept og succes. Dette tilstræber projektlederne ved blandt

andet at tilgå deltagerne med accept og anerkendelse, ved at lade deltagernes mål om at forblive

stoffri være definerende for fællesskabet. Derudover tilstræber de også dette ved at skabe

positive oplevelser for hele holdet sammen i forskellige kontekster end kun på fodboldbanen.



Side 74

Den sidste del af analysen omhandlede identifikationerne: ”Positiv opmærksomhed/succes” og

”Fællesskab”. Her er en pointe, at deltagelse i praksisfællesskabet fik betydning for deltagerne i

form af en oplevelse af positiv opmærksomhed, der fører til en succesoplevelse og følelse af at

være holdt af. Den positive opmærksomhed kan føre til en udvikling af tiltro til egne evner, som er

en individuel betingelse, der kan medvirke til udvidelse af deltagernes handlerum. Desuden

beskriver deltagerne at opleve værdier om interesse for hinanden, gensidig respekt og omsorg for

hinanden og at deltagelse i dette fællesskab er forbundet med stolthed. Ud fra et kritisk

psykologisk perspektiv udvikler sådanne værdier sig, som beskrevet i analysen, på baggrund af de

betingelser deltagerne har for deltagelse. Ved at sammenholde pointerne fra sidste del af

analysen med analysen af identifikationen: ”Et anerkendende fællesskab/ at være i samme båd”,

kan man således argumentere for, at værdierne hænger sammen med betingelserne i

praksisfællesskabet, der bevirker, at deltagerne oplever at have et stort handlerum og dermed

gode muligheder for at deltage og lyst til at gøre det.

Betingelserne i FC Grønnegadefællesskabet i form af reglerne for fodboldspillet, at deltagerne alle

har været i samme båd i forhold til deres fortid med stofmisbrug og en accepterende og

anerkendende tilgang til deltagernes mål om at forblive stoffri fører til positiv opmærksomhed og

succesoplevelser, der kan være udviklende for deltagernes individuelle betingelser, i form af tiltro

til egne evner. Dette bevirker at deres handlerum udvides, hvilket kan benyttes i tilsvarende

praksisfællesskaber, hvor betingelsen for det er til stede. På den baggrund er det muligt at

argumentere for, at den positive opmærksomhed kan være motiverende i forhold til at ”kæmpe

for” at forblive stoffri.

Ved således at sammenholde analysen af identifikationerne ”et anerkendende fællesskab/at være

i samme båd”, ”positiv opmærksomhed/succes” og ”fællesskab” er det plausibelt, at deltagelse i

FC Grønnegade understøtter deltagernes ønske om at forblive stoffri. Ved at sammenholde

pointerne fra de tre analysedele viser det sig således, at man kan argumentere for, at FC

Grønnegadefællesskabet medvirker til at opfylde de ønsker der kom til udtryk i første del af

analysen i forhold til en ændring af livsførelse.



Side 75

Den kvalitative viden som specialet bibringer ud fra undersøgelsen, er imidlertid begrænset på den

måde, at den tager udgangspunkt i interviews med deltagere involveret i

efterbehandlingstilbuddet. Derfor får vi ikke empiri fra informanter, der ikke fandt dette tilbud

relevant. Det har derfor ikke været muligt for mig at uddrage viden om betydninger og handlerum

for potentielle deltagere i efterbehandlingstilbuddet, som har valgt det fra.

I forhold til betydningen af efterbehandlingsprojektet for deltagerne er det således muligt at

argumentere for, at efterbehandlingsprojektet kan repræsentere en udvikling i deltagernes

deltagelse i praksisfælleskaber, som støtter op om ændringen i livsførelsen. Ydermere viser de

fælles betingelsesstrukturer hen til at deltagernes oplevelser kan almengøres til andre deltagere i

praksisfællesskabet, som deler erfaringer med stoffer og mål om et stoffrit liv. Denne viden

bidrager således til at besvare specialets problemformuleringen, der forholder sig til det konkrete

efterbehandlingstilbud, FC Grønnegade, men kan også almengøres til andre lignende

efterbehandlingstilbud med sammenlignelige betingelsesstrukturer. Det kan være, at

efterbehandling også i andre tilfælde kan fungere som et understøttende praksisfællesskab i

overgang fra stofmisbrugende og kriminelle praksisfællesskaber til de praksisfællesskaber, som

deltagerne på sigt ønsker at indgå i.

Jeg vil argumentere for at pointen om at betingelserne i et praksisfællesskab, der stiller deltagerne

lige, sammen med en anerkendende og accepterende tilgang til deltagernes mål kan føre til positiv

opmærksomhed og succesoplevelser der kan være udviklende for deltagernes individuelle

betingelser, hvorved deres handlerum udvides. Den viden der ud fra specialets undersøgelse er

udviklet om betingelserne i praksisfællesskabet, der udgøres af FC Grønnegade kan derfor muligvis

benyttes i forhold til andre former for misbrug, ud fra argumentet om almengørelse.

KONKLUSION



Side 76

I indledningen til dette speciale beskrev jeg hvordan stofmisbrug er omkostningsfuldt både

menneskeligt, for det stofmisbrugende individ, dets pårørende, og samfundsøkonomisk (Amilon et

al., 2016, pp. 15, 67, 93). Efter endt behandling falder mange tilbage til misbrug, hvis der ikke ydes

en opfølgende indsats (Grünberger & Lauridsen, 2013, p. 4). Efterbehandlingsprojekter er derfor

vigtige for at afhjælpe stofmisbrugsproblemet i Danmark. Det er derfor relevant at have viden om

hvorvidt efterbehandlingsprojekter virker, og have eksplorative undersøgelser af, om der i

projekterne skabes værdi, i kraft af henholdsvis deres betydning for deltagerne og de

handlemuligheder de kan skabe med deltagerne, for eksempel i forhold til at forblive stoffri


I specialet har jeg derfor foretaget en kvalitativ undersøgelse af et dansk efterbehandlingprojekt,

FC Grønnegade. Jeg opstillede derfor følgende problemformulering:

”Hvad betyder efterbehandlingstilbuddet, FC Grønnegade, for deltagerne, hvilket handlerum indgår i praksis omkring efterbehandlingstilbuddet for deltagerne, og hvilke betingelser indgår i dette handlerum?”



Side 77

Jeg har undersøgt, hvilken betydning projektet har for deltagerne, og om deres betingelser og

handlerum blev udviklet eller ændrede gennem deltagelse i projektet, således at jeg kunne

etablere erfaringer og viden, der kunne belyse om der blev skabt værdi for deltagerne og evt.

kunne benyttes i lignende efterbehandlingsprojekter(Mørch, 1993, p. 9; 1995, p. 80).

Problemformuleringen besvarede jeg ud fra et kritisk psykologisk videnskabsteoretisk perspektiv,

der tager udgangspunkt i historisk dialektisk materialisme. Jeg undersøgte derfor FC Grønnegades

betydning for deltagerne ud fra det perspektiv, at subjekt og samfund står i vekselvirkningsforhold

til hinanden og gensidigt skaber hinanden (Mørck, 2007, p. 261). Jeg anvendte en kvalitative

metode idet den ifølge Benny Karpatschof and Katzenelson (2007) søger at forstå individers

oplevelser, og deres motiv gennem den sociale kontekst. Metoden bestod af semistrukturerede

interviews, der inddrog både deltagerne i FC Grønnegade og projektlederne som medforskere.

Derudover benyttede jeg Sven Mørchs projekt og evalueringsmodel til at guide specialets

indsamling af empiri, strukturere og synliggøre den formidlede sammenhængen mellem indsatsen,

FC Grønnegade, og resultat i form af den betydning og det handlerum deltagerne oplever FC

Grønnegade har medvirket til (Mørch, 1993, p. 40). Efterfølgende benyttede jeg Per Schultz

Jørgensen (1989) analysemodel, der bygger på tre trin: Identifikation, korrespondens og koherens.

Dette gjorde jeg for at udfolde informanternes perspektiv, give min undersøgelse struktur og en

tydelig systematik samt få en udførlig måde at kunne påvise både intern loyalitet og ekstern

teoretisk forankring.

Jeg analyserede 5 identifikationer med inddragelse af citater og relevant teori i analysen. Derefter

diskuterede jeg specialets metode og analyse.



Side 78

I diskussionen af metoden argumenterede jeg for, at specialet har tilstræbt gennemsigtighed, som

der gør det muligt at se systematikken, anvendeligheden og anstændigheden af undersøgelsen.

Desuden argumenterede jeg for at have undersøgt det jeg havde til hensigt i undersøgelsen.

Derudover argumenterede jeg for det værdifulde i at undersøge kontekstafhængig viden og

fokusere på detaljegraden af de kontekstuelle beskrivelser og forskerens argumentation i

undersøgelsen, hvilket jeg har forsøgt imødekommet ved at argumentere for mine metodiske

overvejelser og ved i analysen at være konkret og tekstnær i min angivelse af, hvor i empirien jeg

uddrager specialets analytiske pointer. Jeg diskuterede den viden specialet skaber ud fra begrebet

almengørelse. Jeg fandt, at den viden specialet producerer er udtryk for en almengørelse på den

måde, at de betydninger informanterne tillægger deltagelse i FC Grønnegade både er særegne for

dem, men samtidig bidrager med indsigt i fælles strukturer i FC Grønnegade praksisfællesskabet,

som kan være sammenlignelige med strukturer i andre praksisfællesskaber, såsom andre

efterbehandlingstilbud. Diskussionen af metoden fremhævede, at valget af den kritisk psykologisk

teoretiske forståelse involverer et udviklingsperspektiv, hvor den producerede viden i specialets

undersøgelse og analyse ikke kan eller skal forstås som udtryk for et endeligt generaliserbart

resultat, men viden der kan udvikles og analyseres videre på.

I forhold til betingelserne og handlerummet, der indgår i praksisfælleskabet FC Grønnegade viste

analyse og diskussion af identifikationen ”ansvar, frihed og forpligtelser” nogle af de betingelser og

handlerum, der har haft stor betydning for at deltagerne har taget stoffer og indgået i

stofmisbrugende og kriminelle praksisfællesskaber. Et af problemerne med at leve et stoffrit liv er,

at de kan opleve et forventningspres ud fra deres livsbetingelser i et samfund, hvor de

identificerer værdier om at have materielle ting, som de vurderede, at de ikke kunne leve op til og

som gav anledning til at opleve sig selv som værende forkert eller en fiasko. Stoffer kan betragtes

som en handlemulighed (de har anvendt) til at undgå at forholde sig til sådanne negative

vurderinger af livsbetingelserne og begrænsninger i handleevne. Ved at indgå i stofmisbrugende

og kriminelle praksisfælleskaber har de haft en positiv oplevelse af frihed og større handleevne.

Dette gav en forståelse af deltagernes problemperspektiv og den formidlede sammenhæng

mellem deltagernes livsbetingelser og stofmisbrug.



Side 79

Identifikationen ”livsændringer/mål med livet” viste nogle af de ønsker og værdier, der er centrale

for transitionen til de praksisfællesskaber deltagerne bevæger sig i efter at være blevet stoffri og

for en ændring i deres livsførelse. Deltagerne kan have ønsker om at indgå i praksisfællesskaber,

hvortil der knytter sig nogle værdier som de finder uforenelige med kriminelle og stofmisbrugende

praksisfællesskaber. På den baggrund kan de søge at ændre deres livsførelse. I retrospekt oplever

de at stofmisbruget er forbundet med en negativ følelse af passivitet og af at gå glip af ”det gode”.

Derfor søger de nu at ændre deres livsførelse ud fra ønsker om at indgå i praksisfællesskaber,

hvortil der knytter sig andre værdier i form af materielle ting og lovligt arbejde og familieliv.

Specialet gav dermed viden om, at deltagerne forstår sig selv gennem deltagelse i

praksisfællesskaber.

Jeg inddrog teori om idræt og fodbold som socialpædagogisk værktøj, hvor en pointe var, at

fodbold har dannelsespotentiale i form af udvikling af deltagernes idrætslige og kropslige,

personlige og sociale kompetencer. Ved at sammenholde teorien med citater fra interviewet og en

kritisk psykologisk teoretisk forståelse viste jeg i specialet, at fodbold kan betragtes som et

praksisfællesskab, hvor reglerne for spillet udgør betingelser, der skaber muligheder (og

begrænsninger) for deltagernes måde at handle på. På fodboldbanen får deltagerne mulighed for

på en ufarlig og legende måde at eksperimentere med forskellige måder at deltage i et fællesskab

på, der kan føre til en ny måde at opleve sig selv og hinanden på. Deltagernes erfaringer kan føre

til en udvikling, som de kan drage nytte af i andre lignende situationer, hvor betingelserne for det

er tilstede. I fodboldspillet indgår således betingelser, der kan være udviklende for deltagerne og

hjælpe dem til at forblive stoffri.



Side 80

Specialet gav viden om at deltagerne i FC Grønnegade deler erfaringer i forhold til

stofmisbrugsproblematikker og ser ud til at udgøre en stigmatiseret minoritet i det danske

samfund. I forhold til betingelserne der indgår i praksisfællesskabet ud fra et fagligt og

indsatsteoretisk perspektiv, fremgik det i den anden del af analysen, om identifikationen ”Et

anerkendende fællesskab/at være i samme båd”, at projektlederne prøver at skabe en ramme,

hvor deltagerne føler sig mødt med en accepterende og anerkendende tilgang, ved at lade

deltagernes mål om at forblive stoffri være definerende for fællesskabet. Desuden ved at skabe

positive oplevelser hele holdet sammen, der udspiller sig i forskellige kontekster. Projektlederne

bidrager til at skabe en ramme for deltagerne med efterbehandlingstilbuddet, der kan udvide

deres handlerum og skabe udvikling. Den måde projektlederne formår at benytte og påvirke de

betingelser, der indgår i fællesskabet omkring fodbold, er medvirkende til at give deltagerne en

oplevelse af succes og af ikke at være forkert, hvilket kan være udviklende for deltagerne i retning

af at forblive stoffri. Specialet viste også, at deltagelse i praksisfællesskaber ud fra betingelser, der

får deltagerne til at føle accept og succes, er med til at påvirke deres selvopfattelse positivt.

Specialet gav viden om, at deltagelse i praksisfællesskabet, som udgøres af FC Grønnegade, går på

tværs af forskellige kontekster. I forhold til betydningen af deltagelse i FC Grønnegade viste

specialets analyse og diskussion af identifikationen ”positiv opmærksomhed/succes”, at

deltagerne oplevede positive opmærksomhed fra andre ved deltagelse i praksisfællesskabet,

hvilket havde en positiv følelsesmæssig betydning for dem. Deltagerens oplevelse af positive

opmærksomhed førte til en succesoplevelse. Deltageren kunne tilmed udvikle en individuel

betingelse, tiltro til egne evner, der udvidede handlerummet i tilsvarende fremtidige

praksisfællesskaber, hvor betingelserne for det er til stede. I forhold til identifikationen

”fællesskab” viste specialet, at det anerkendende fællesskab og sammenhold har betydning for at

skabe en positiv oplevelse. Desuden beskrives betydningen af at opleve værdier om interesse for

hinanden, gensidig respekt og omsorg for hinanden, og at deltagelse i FC Grønnegade er forbundet

med stolthed.



Side 81

I diskussionen af specialets analyse tog jeg forbehold for, at den kvalitative viden som specialet

bibringer ud fra undersøgelsen, er begrænset ikke at inddrage empiri fra informanter, der ikke

fandt efterbehandlingstilbuddet relevant.

Med henblik på at uddybe, hvilken værdi deltagelse i FC Grønnegade skaber for deltagerne

argumenterede jeg for, at det er plausibelt, at deltagelse i FC Grønnegade understøtter

deltagernes ønske om at forblive stoffri, idet jeg sammenholdt analysen af identifikationerne ”et

anerkendende fællesskab/at være i samme båd”, ”positiv opmærksomhed/succes” og ”fællesskab.

Ved at sammenholde pointerne fra de tre analysedele viste det sig således, at man kan

argumentere for, at FC Grønnegadefællesskabet medvirker til at opfylde deltagernes ønsker om en

ændring af deres livsførelse. I forhold til betydningen af efterbehandlingsprojektet for deltagerne

argumenterede jeg således for, at efterbehandlingsprojektet kan repræsentere en udvikling i

deltagernes deltagelse i praksisfælleskaber, som støtter op om ændringen i livsførelsen.

Derudover viste de identificerede fælles betingelsesstrukturer hen til at deltagernes oplevelser kan

almengøres til andre deltagere i praksisfællesskabet, som deler erfaringer med stoffer og mål om

et stoffrit liv. I forhold til om den kvalitative viden specialet bidrager med kan benyttes i lignende

efterbehandlingstilbud argumenterede jeg således for, at denne viden kan almengøres til andre

lignende efterbehandlingstilbud med sammenlignelige betingelsesstrukturer, og at det kan være,

at efterbehandling også i andre tilfælde kan fungere som et understøttende praksisfællesskab i

overgang fra stofmisbrugende og kriminelle praksisfællesskaber til de praksisfællesskaber, som

deltagerne på sigt ønsker at indgå i.



Side 82

8.1 FREMTIDIGE PERSPEKTIVER

Med dette speciale har jeg belyst den mangel på viden der er om efterbehandlingstilbud og den

værdi et efterbehandlingstilbud kan have for mennesker med tidligere stofmisbrug. Jeg har lagt

vægt på, at det er relevant at lave eksplorative undersøgelser for at få viden og erfaringer der kan

forbedre efterbehandlingen af stofmisbrug i Danmark. Den første del af specialets analyse gav

anledning til at anvise, at et efterbehandlingsprojekt har fokus på betingelser for deltagelse, som

deltagerne kan leve op til, for at skabe oplevelser af succes og undgå marginalisering. Samtidig kan

det være centralt at det pågældende efterbehandlingsprojekt etablerer et praksisfællesskab med

værdier, der støtter op om de markante ændringer i livsførelse, deltagerne ønsker at indgå i. Jeg

har samtidig i specialet understreget, at den kvalitative viden som specialet bibringer skal forstås

som viden, der kan udvikles og analyseres videre på og er begrænset af ikke at inddrage empiri fra

informanter, der ikke fandt efterbehandlingstilbuddet relevant. I kraft af min egen situering i

praksisfællesskabet som forsker, vil denne viden også være influeret af tid og sted for

indsamlingen af empiri. Derfor vurderer jeg, at det er relevant fremadrettet at foretage yderligere

eksplorative undersøgelser af efterbehandling i forlængelse af min undersøgelse. Det kunne være

spændende at undersøge flere tilsvarende efterbehandlingstilbud, og forholde sig til den nye

viden, herunder det almene og det særegne på tværs af sådanne praksisfællesskaber. I lyset af at

jeg ikke har fået empiri fra informanter, der ikke fandt dette tilbud relevant kunne det desuden

være interessant og relevant at foretage interviews med tilfældigt udvalgte borgere med tidligere

misbrugsproblematikker, og undersøge hvilke problemer de måtte opleve, i forbindelse med at

være blevet stoffri, og hvilke behov de måtte have i forhold til et givent efterbehandlingstilbud. På

denne måde vil det eventuelt ud fra en projektmodel, såsom Mørchs projekt- og

evalueringsmodel, være muligt at forsøge at tilrettelægge et nyt efterbehandlingsprojekt, der

skaber mulighed for deltagelse for hele målgruppen, frem for som i denne undersøgelse alene at

undersøge et allerede etableret efterbehandlingstilbud retrospektivt.



Side 83

(Dahler-Larsen, 2008) (Mørch, 1995) (Dreier, 2001) (Sell & Juel Christensen, 1989) (Thorgaard, Nissen, & Juul Jensen, 2010) (Thylstrup, 2012) (Axel,

2009) (Dreier, 2006) (Nissen, 2000) (Mørck, 1995) (Fog, 2004) (Hesse & Thylstrup, 2011) (Vibe Rasmussen & Roessler, 2008) (Thylstrup, 2014)

(Dreier, 1979) (Nissen, 1998, 2002)



Side 84

REFERENCER

Amilon, A., Birkelund, J. F., Christensen, G., Jeppesen, A. G., & Markwardt, K. (2016). Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling. Retrieved from København:

Axel, E. (2009). Situeret projektering i et byggeprojekt. Nordiske udkast.

Bechmann Jensen, T., & Christensen, G. (Eds.). (2005). Psykologiske og pædagogiske metoder : kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis (1. udgave ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (Eds.). (2010). Kvalitative metoder : en grundbog (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel.

Civilstyrelsen. (2018a, 13-02-2018). Bekendtgørelse af lov om social service. Retrieved from https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=197036

Civilstyrelsen. (2018b, 23-12-2017). Vejledning om behandlingstilbud på det sociale stofmisbrugsområde m.v. Retrieved from https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=196832

Dahler-Larsen, P. (2008). At fremstille kvalitative data (2. udgave ed.). Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Dreier, O. (1979). Den kritiske psykologi (pp. 399). Retrieved from http://inet.dpb.dpu.dk/biblio/kripsyk.pdf

https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=recordID%3A%22sb_5913728%22

Dreier, O. (2001). Virksomhed - læring - deltagelse. Nordiske udkast, Årg. 29, nr. 2 (2001), 39-58.

Dreier, O. (2006). Imod abstraktionen af struktur. Nordiske udkast, Årg. 34, nr. 1 (2006), 3-12.

Facebook. (2017, 30-05-2017). FC Grønnegade.

Fog, J. (2004). Med samtalen som udgangspunkt : det kvalitative forskningsinterview (2. reviderede udgave ed.). Kbh.: Akademisk Forlag.

forskningsdatabase, D. d. (2018). from Den danske forskningsdatabase http://www.forskningsdatabasen.dk/da

Grünberger, P., & Lauridsen, M. L. (2013). Mennesker med stofmisbrug : sociale indsatser, der virker : aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Retrieved from http://www.socialstyrelsen.dk/filer/udgivelser/mennesker-med-stofmisbrug-pdf/at_download/file


Grønnegade, F. (2018, 18-05-2018). Om FC Grønnegade. Retrieved from https://boldbehandling.dk/

Hesse, M., & Thylstrup, B. (2011). Ambulant behandling af stofmisbrug. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Holzkamp, K. (2005). Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Nordiske udkast, Årg. 33, nr. 2 (2005), 5-33.

Højholt, C. (2000). Børns udvikling og deltagelse - en teoretisk udfordring. Nordiske udkast, Årg. 28 (2000), 43-59.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=197036

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=196832

http://inet.dpb.dpu.dk/biblio/kripsyk.pdf


http://www.forskningsdatabasen.dk/da

http://www.socialstyrelsen.dk/filer/udgivelser/mennesker-med-stofmisbrug-pdf/at_download/file


https://boldbehandling.dk/



Side 85

Højholt, C., & Witt, G. (2004). Skolelivets socialpsykologi : nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Kbh.: Unge Pædagoger.

Karpatschof, B., & Katzenelson, B. (Eds.). (2007). Klassisk og moderne psykologisk teori (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel.

kohl, K. S., Kessing, M. L., Fynbo, L., Andersen, D., Schmidt, A., Jensen, M. N., & Munkholm, M. C. (2016). Stofmisbrugsområdet i et brugerperspektiv. Retrieved from København:

Kousholt, K. (2015). Børn som deltagere i social testpraksis. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, Årg. 52, nr. 3 (2015), 63-85 134.

Kousholt, K. (forthcomming). Betingelser, betydninger og begrundelser i analyse. At analysere betydninger af test fra deltagernes perspektiver. In L. Bøttcher, Lindqvist, D. W. & Kousholt, D. (Ed.), Analyser på vrangen.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview : det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel.

Kvale, S., & Nielsen, K. f. (Eds.). (1999). Mesterlære : læring som social praksis. Kbh.: Hans Reitzel.

Lauridsen, M. L., Kronbæk, M., & Lundsberg, P. S. (2010). Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv. Odense: Servicestyrelsen.

Løgstrup, K. E. (2010). Den etiske fordring (4. udgave ed.). Århus: Klim.

Mathiassen, C. (2011). Etik som praktisk viden i kontekst : eksempler fra interviews om mobning - og om fængselsliv. Nordiske udkast, Årg. 39, nr. 1/2 (2011), 24-38 129-130.

McKay, J. R. (2009). Continuing Care Research: What We've Learned and Where We're Going. Journal of substance abuse treatment, 36(2), 131-145. doi:10.1016/j.jsat.2008.10.004

Mørch, S. (1993). Projektbogen : teori og metode i projektplanlægning. Kbh.: Rubikon.

Mørch, S. (1995). From evaluation to participation in youth life. Nordiske udkast, Årg. 23, nr. 2 (1995), 63-81.

Mørck, L. L. (1995). Praksisforskning som metode, teori og praksis : refleksion over praksisforkerens positionering i og mellem handlesammenhænge. Udkast, Årg. 23, nr. 1 (1995), 24-78.

Mørck, L. L. (2007). Grænsefællesskaber : læring og overskridelse af marginalisering (1. udgave ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. (2016). Retrieved from http://socialstyrelsen.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug/stofmisbrugsbehandling

https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=recordID%3A%22sb_dbc_netpub_52260264%22

Nielsen, K. f., & Tanggaard, L. (2012). Pædagogisk psykologi : en grundbog (1. udgave ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Nissen, M. (1998). Den sociale konstruktion af stofmisbrug. Social kritik, Årg. 10, nr. 56 (1998), 13-27.

Nissen, M. (2000). Forebyggelse, oplysning, misbrug - og det levende gode. Nordiske udkast, Årg. 28 (2000), 61-85.

Nissen, M. (2002). DET KRITISKE SUBJEKT. Psyke & Logos.

http://socialstyrelsen.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug/stofmisbrugsbehandling

https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=recordID%3A%22sb_dbc_netpub_52260264%22



Side 86

Peitersen, B., & Rønholt, H. (2008). Idrætsundervisning : en grundbog i idrætsdidaktik (Ny revideret udgave ed.). Kbh.: Institut for Idræt.

Schultz Jørgensen, P. (1989). Om kvalitative analyser - og deres gyldighed. Nordisk psykologi, Vol. 41, nr. 1 (1989), 25-41.

Sell, H., & Juel Christensen, N. (1989). Fysisk trænings effekt på fysiske, psykiske og sociale forhold hos stof- og/eller alkoholmisbrugere. Ugeskrift for læger, Årg. 151, nr. 33 (1989), 2064-2067.

Socialstyrelsen. (2018). Stof- og alkoholmisbrug. Retrieved from https://socialstyrelsen.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug

Statistik, D. (2017, 16-02-2018). Dødsfald og middellevetid. Retrieved from https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid

Sundhedsstyrelsen. (2017). Narkotikasituationen i Danmark 2017. Retrieved from København: https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/~/media/AA63B6154AEA4587A773FC6DDD7FDA12.ashx

Sundhedsstyrelsen. (2018, 13-06-18). Narkotika. Retrieved from https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/narkotika

Thorgaard, K., Nissen, M. f., & Juul Jensen, U. (Eds.). (2010). Viden, virkning og virke : forslag til forståelser i sundhedspraksis (1. udgave ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Thylstrup, B. (2012). God social misbrugsbehandling : Hvad virker og hvad kan der gøres. Retrieved from https://pure.au.dk/ws/files/52583118/Thylstrup_God_social_misbrugsbehandling.pdf

https://www.statsbiblioteket.dk/au/#/search?query=recordID%3A%22sb_pure_ddfmxd%3A18e6ae6f-95de-452f-81b5-05627dfc24a6%22

Thylstrup, B. (Ed.) (2014). Misbrugsbehandling : organisering, indsatser og behov. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

union, D. b. (2018, 15-05-2018). Turneringer og resultater. Retrieved from https://www.dbu.dk/#

Velfærd, S.-D. N. F.-o. A. f. (2018). from SFI - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd https://www.sfi.dk/

Vibe Rasmussen, P., & Roessler, K. (2008). Stofmisbrug og fysisk aktivitet : evaluering af "Krop og læring - mere styr på eget liv". Odense: Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.

Aarhus, S. i. (2018). from Statsbiblioteket i Aarhus http://library.au.dk/

https://socialstyrelsen.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug

https://socialstyrelsen.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid

https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/~/media/AA63B6154AEA4587A773FC6DDD7FDA12.ashx

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/narkotika

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/narkotika

https://pure.au.dk/ws/files/52583118/Thylstrup_God_social_misbrugsbehandling.pdf



https://www.dbu.dk/

https://www.sfi.dk/

http://library.au.dk/



Side 87

BILAG

10.1 BILAG I, INTERVIEWGUIDES

10.1.1 Interviewguide: Spørgsmål til projektledere i forbindelse med speciale om FC

Grønnegade

Inden start på interviewet gøres rammerne klare:

Briefing:

Beskriv hvorfor jeg er her:

Jeg vil gerne starter med at sige tusind tak for, at i vil deltage, det er jeg rigtig glad for. Det betyder

meget for mig, at jeg må komme og interview jer, da jeg er ved at skrive mit speciale om FC

Grønnegade. Jeg er studerende fra Århus Universitet på kandidatuddannelsen i pædagogisk

psykologi.

Rammerne:

● Jeg forventer det tager ca. 60 min.

● Samtykkeerklæring gennemgås og underskrives.

● Tydeliggør at det er helt i orden, hvis der er spørgsmål, informanterne ikke ønsker at

besvare, og at deltagelse i opgaven er valgfrit og kan trækkes tilbage indtil citater til

analysen er accepteret af informanterne.

● Interviewet vil blive behandlet fortroligt- hvis det ønskes.

● Interviewet vil blive lydoptaget.



Side 88

Interview start:

Interview start:

- Hvad hedder I?

- Kan I fortælle lidt om, hvad jeres funktion er på Center for misbrugsbehandling?

Baggrund for efterbehandlingstilbud, (Teori og viden, del 1a):

- Hvilke efterbehandlingstilbud har man hos Center for misbrugsbehandling? (politiske

rammer)

- Kan I beskrive hvorfor man har efterbehandlingstilbud? (viden om efterbehandling)

- Hvilken viden bygger jeres behandlingstilbud på? (viden om efterbehandling)

Baggrund for FC Grønnegade (Generel viden om FC Grønnegade, teori og viden ifht. del 1a):

- Hvad er FC Grønnegade?

- Hvilken tilknytning har FC Grønnegade til Center for misbrugsbehandling?

(politiske/organisatoriske rammer)

- Hvordan er FC Grønnegade finansieret? (øk. rammer)

- Hvor længe har FC Grønnegade eksisteret?

Problem, del 1b:

- Kan I beskrive hvad der fik jer til at starte FC Grønnegade? (problemforståelse)

- Hvad erfarer I, er borgeres størst udfordring i forhold til at være blevet stoffri?

(problemforståelse, betingelser for målgruppen)



Side 89

- Hvad erfarer I der påvirker borgeres muligheder for at forblive stoffri?

- eksempler

Deltagerne på FC Grønnegade (generel viden om spillerne, teori og viden ifht. del 1a):

- Hvor mange deltagere er pt. tilknyttet FC Grønnegade?

- Hvordan får I deltagere til holdet?

- Hvor længe er deltagerne tilknyttet FC Grønnegade?

- Modtager deltagerne anden behandling løbende med deltagelse i FC Grønnegade?

Hvilken?

- Kan I beskrive hvilke betingelser der er for at deltage på FC Grønnegade holdet?

(individuelle og politiske betingelser/rammer)

- Hvilke typer misbrug har deltagerne hovedsageligt? (brugerviden)

- Er der lige mange mænd og kvinder tilknyttet FC Grønnegade? (brugerviden)

- Hvordan er aldersfordelingen på deltagerne på FC Grønnegade? (brugerviden)

Indsatsteori, del 3

- Hvorfor fodbold?

- Kan I beskrive hvad i oplever at fodbolden kan i forhold til stoffrihed?

- Kan I beskrive hvilke pædagogiske argumenter/erfaringer lå der bag oprettelsen af FC

Grønnegade?

- Kan i beskrive hvordan I tænker man kan se FC Grønnegade, som en indsats der skaber

mulighed for at forblive stoffri?

- Er det de samme pædagogiske ”teorier” I benytter i FC Grønnegade i dag? /Hvordan

benytter I pædagogik i arbejdet med FC Grønnegade?

- Kan I komme med eksempler på/beskrive hvordan I gør?



Side 90

- Er der noget I gerne vil gøre anderledes i forhold til FC Grønnegade?

- Hvad er jeres fremtidsplaner med FC Grønnegade?

Debriefing:

- Har I nogen afsluttende kommentarer?

- Tænker I der noget oplagt, vi slet ikke har spurgt om?

Afslutning:

● Mange tak for jeres deltagelse.

● Optageren slukkes.



Side 91

10.1.2 Interviewguide: Spørgsmål til deltagere i forbindelse med speciale om FC

Grønnegade

Inden start på interview gøres rammerne klar:

Briefing:

Beskriv hvorfor jeg er her:

Jeg vil gerne starter med at sige tusind tak for, at du vil deltage, det er jeg rigtig glad for. Det

betyder meget for mig, at jeg må komme og interview dig, da jeg er ved at skrive mit speciale om

FC Grønnegade. Jeg er studerende fra Århus Universitet på kandidatuddannelsen i pædagogisk

psykologi.

Rammerne:

● Jeg forventer det tager ca. 40-50 min.

● Samtykkeerklæring gennemgås og underskrives.

● Tydeliggør at det er i orden, hvis der er spørgsmål, informanten ikke ønsker at besvare, at

deltagelse i opgaven er frivillig, og at informanten kan trække deltagelsen tilbage indtil

citater fra interviewet er blevet accepteret af informanten.

● Interviewet vil blive behandlet fortroligt, og informantens identitet vil blive sløret i

specialet.

● Interviewet vil blive lydoptaget.



Side 92

Interview start:

- Hvad hedder du?

- Hvor gammel er du?

Baggrund for efterbehandling og Problem: (Teori og viden, del 1a og problem, del 1b):

- Har du modtaget behandling i forbindelse med dit misbrug?

- Hvordan forløb denne behandling?

- Hvordan oplevede du denne behandling?

- Er du stoffri på nuværende tidspunkt?

- Hvis ja, hvor længe har du været stoffri?

- Hvis nej, omformuler resten af interviewguiden til: bestræbelse på at blive stoffri

(vs. Være stoffri).

- Oplever du nogen begrænsninger ved at være blevet stoffri?

- Individuelt - bolig, økonomisk, job/uddannelse, opdragelse, tiltro til dig selv.

- Kan du komme med nogen eksempler/beskrive hvordan?

- Oplever du nogle fordele/muligheder ved at være blevet stoffri?


- Hvad oplever du påvirker dine muligheder for at forblive stoffri?

- Oplever du at der er udfordring eller begrænsninger i forhold til at være blevet stoffri?


- Kan du beskrive hvordan du takler udfordrende situationer?

- Baggrund for valg af efterbehandlingstilbuddet, FC Grønnegade:

- Kan du beskrive hvordan du blev en del af FC Grønnegade?

- Kan du beskrive hvad der fik dig til at vælge at blive en del af FC Grønnegade?



Side 93

- Deltager du i andre efterbehandlingstilbud?

- Adskiller FC Grønnegade sig fra det andet efterbehandlingstilbud? –beskrive

hvordan?

- Hvor længe har du været en del af FC Grønnegade?

- Havde du nogle forventninger til FC Grønnegade, da du startede?

- Hvordan vil du beskrive FC Grønnegade?

- Kan du beskrive hvad fodbold betyder for dig?

Resultater: (Del 6)

- Kan du beskrive hvordan det er at være en del af FC Grønnegade?

- Kan du huske første gang du deltog i et FC Grønnegade arrangement?

- Kan du beskrive forløbet omkring dagen?

- Hvis ja, hvornår var det? Hvem var med? Hvad skete der? Hvordan føltes det?

- Er der nogen fordele ved at deltage på FC Grønnegade?

- Er der nogen ulemper ved at deltage på FC Grønnegade?

- Kan du beskrive hvordan din situation i forhold til at forblive stoffri var inden og efter du

deltog i FC Grønnegade?

- forskel i din måde at leve på ift. ændring i: syn på dig selv, sociale kreds,

handlemønstre?

- Oplever du at deltagelse i FC Grønnegade forandrer din situation ift. forblive

stoffri?

- Hvordan vil du beskrive relationen mellem spillerne på holdet?

Debriefing:

- Har du nogle afsluttende kommentarer

- Tænker du der er noget oplagt, jeg ikke har fået spurgt om?



Side 94

- Hvordan har det været at deltage i interviewet?

Afslutning:

● Mange tak for din deltagelse.

● Optageren slukkes.

10.1.3



Side 95

10.2 BILAG II, SAMTYKKEERKLÆRINGER



Side 96

10.3 BILAG III, TRANSSKRIPTIONSREGLER

• Ord der lægges særligt tryk på skrives med store bogstaver.

• ”Øhm” og ”Øh” transskriberes ikke.

• Lyde som latter, suk eller anden form for lyd og som ikke kan transskriberes ordret, tilføjes

i parentes.

• Pauser af kortere eller længere varighed, og som ses som meningsdannende for

interviewet, skrives i parentes.

• … betegnes for kort mellemrum, hvor sætningen samles op eller omformuleres til en anden

sætning.

• Interviewers anerkendende ord, som ”mmm”, ”ja”, ”nej”, ”okay”, som siges imens

informanten taler, transskriberes ikke.

• Tomme parenteser angiver at det ikke har været muligt at høre hvad der blev sagt.

• Når informanten fortæller hvad andre har sagt og hvad der er tænkt i forskellige

situationer, sættes det i ” ”, for at angive hvor de finder sted.

• Der transskriberes så tæt på talesprog som muligt, for at skabe et autentisk materiale.

• Ord der gentages flere gange efter hinanden, såsom ” ja ja”, ”nej nej” osv. transskriberes,

hvis det ses som meningsdannende for interviewet.

(Kvale & Brinkmann, 2015, p. 241)



Side 97

10.4 BILAG IV, PRÆSENTATIONSTEKST

Kære FC Grønnegadespillere

Mit navn er Nanna, og som nogle af jer allerede ved er jeg socialpædagog, og i gang med at skrive

kandidatspeciale på Århus Universitet om FC Grønnegade. Mit fokus er at undersøge jeres

oplevelse af FC Grønnegade, og hvilken betydning FC Grønnegade har haft for jer. Jeg vil i den

forbindelse deltage i forskellige arrangementer og håber på at to, tre stykker af jer, kunne have

lyst til at stille op til et interview. Det er helt frivilligt om ma har lyst til at deltage, og hvis man har,

vil ens identitet blive anonymiseret. Jeg bruger derfor hverken noget i har sagt eller billeder af jer,

fra de aktiviteter jeg deltager i uden jeres accept. Ud over et speciale regner jeg med at bruge

interviewene til et indlæg i et fagblad. Har i nogle spørgsmål skal i være velkomne til at skrive eller

hive fat i mig.

De bedste hilsner

Nanna



Side 98

10.5 BILAG V, IDENTIFIKATIONER – CITATER

10.5.1 Del 1 – Teori, viden og problem:

10.5.2 Ansvar, frihed og forpligtelser:

- Bo: Og samtidig med det finder de så ud af at jeg faktisk også spiller, det kunne de se på

min netbank. Der var en masse ting inde i iTunes. Der havde jeg så spillet to måneders

husleje op. Men… Det fik jeg at vide, at det var normalt, fordi man finder nye

afhængigheder. Og de der endorfiner der, det var ligesom at få sådan et kick som når man

har sniffet amfetamin, kokain. Det tænder nogle lamper og sådan noget. Så samtidig med

at jeg var i behandling på kongens ø, så fik jeg 12 dages ludomanibehandling i Odense. Jeg

kan godt lave en oddset eller spille en lotto. Men så er det også det. Og så kan der gå tre

fire måneder før jeg gider spille igen. Det har jeg lært noget af. Men det var også der jeg

lærte hvad det vil sige at tage et tilbagefald, med skam og skyld… selvbebrejdelse, og man

bliver enormt ked af det, og frustreret, og kan ikke rigtig… Finde ud af det der. Man skal

prøve at leve livet på livets betingelser. Men for helvede, det var jo det jeg havde taget en

masse ting for, fordi jeg synes det var svært at leve i dagens samfund. Og ikke rigtig

respekterede mine følelser, og jeg kendte jo ikke mine følelser. Og hver gang jeg mærkede

noget forkert, jamen så røg jeg mig skæv, og påvirket af amfetamin eller hash men det

ønskede jeg jo ikke at være i. Men nu kan jeg godt se, at det er okay. Det er okay at du får

den følelse eller det er sku at blive ked af det… og være i det.



Side 99

- Bo: Ja faktisk. Jeg er blevet mere... frem. Før var jeg meget indelukket, og holdte mig meget

for mig selv. Og havde angst for at være sammen med andre mennesker... Og jeg gemte

mig for folk. Og jeg blev ved med at gå rundt om natten. Jeg kunne ikke holde ud at gå ned

igennem byen eller ned langs åen med alle cafeerne og sådan noget. Det virkede… Det var

for angstprovokerende for mig, og der er jo FC Grønnegade. De har gjort et kæmpe

arbejde, ved at være med, og komme ud blandt alle de folk, der har jeg kunne… (dyb

indånding) førhen der… Man kan stå inde på midten og gå ned og score straffe og der er så

mange øjne der hviler på en, det har også taget tid. At acceptere at de står ude på siden og

kigger, og så… Det der med bare at sætte en papkasse op, og så bare være i nuet.

- Bo: Nu varer det ikke længe før der kommer blade på grenene. Og det er jo fedt. Det er

noget af det man kan bruge FC Grønnegade til. Til at komme ud og få et normalt liv igen.

Og være med, og bidrage på en eller anden måde til samfundet, som andre normale

mennesker. Vi er jo også normale, men som den slags mennesker gør.

- Mads: Det startede da jeg var 20 år, til nu. Men nu skulle det være slut. Det føles bekendt,

dejligt, på en befriende måde [om være stoffri, og have taget beslutningen om at forblive

stoffri].

- Mads: Altså det er jo. Jeg husker jo bedre, når jeg ikke er konstant blæst eller skæv ikke’.

Og det er jo så både på godt og på ondt. Der er jo også nogle ting jeg gerne vil fortrænge

lidt, som hænger lidt fast ikke’. Men det er også en del af at blive clean, at få kigget på det,

og arbejdet med det. Men altså der er bare en helt anden….



Side 100

- Mads: Altså livet får bare en helt anden betydning når det er at man bliver clean. Jeg

sætter pris på de små ting meget mere. Tror jeg bare at jeg vil sige… Det indikerer fandme

også meget. Det gjorde jeg ikke rigtig da jeg var ude i misbrug. Så var det meget opgivende

og kriminelt, og… Og hvad, om der nu ligesom skulle ske et eller andet... om man skulle dø

eller om man skulle ind og sidde, det var ikke fordi, at det vejede så tungt. Så det var

ligesom et helt andet mindset. Men det er ikke noget der bare kommer weekenden over.

Jeg skulle ind og arbejde med det igen. Og snakke om tingene og… Ja (dybt suk)... en lang

tur. Der er meget snak i behandlingen, men det er det der gavner. At få talt fra hjertet, og

få ting sagt, helt ned i de små ting der.

- Mads: Ja. Det er der jo også. Det er der jo også. Nu skal jeg jo til at være voksen ikke altså.

Jeg ved sku’ aldrig om jeg bliver voksne. Det tror jeg ikke rigtig at jeg gør. Nu er der jo

noget der hedder ansvar ikke’. Og nu fylder det også mere i mig, hvis min søster for

eksempel ringer, så skal jeg jo lige ringe tilbage til hende så hun ikke bliver bekymret og. Så

var der samvittigheden igen ikke. Den skal jeg også have arbejdet lidt med. Til tider så

kommer det op sådan, ting der er sket og… og sådan nogle ting som bare hører med

- Mads: Det er jo så bare det man skal lære at deale med. Som jeg skal lære i hvert fald.

Ellers så ryger man hurtigt tilbage igen. Det er jo dejligt befriende at være kriminel og

narkoman, for der er der jo ikke så meget ansvar i det. Man gør jo bare de ting man gerne

vil.

- Mads: Nej det bliver aldrig helt det samme igen. Og tage noget, nu man er i behandling.

Det gør det ikke. Så skal man give helt slip i hvert fald, og så er man altså helt tilbage igen.

Uden at man rigtig mærker noget. Og det er ikke sjovt.



Side 101

- Mads: Der er mange små ting, men den der ansvarsfølelse ikke’ nu skal jeg jo til at tage

ansvar for mit liv, og udrette nogle ting og sager. Det er jo i og for sig super dejligt og… Og

giver også en frihed, på en kæmpe facon, men det er også lidt angstprovokerende på en

eller anden måde ikke’ når jeg er vant til bare at være kriminel. Og gøre sådan nogle ting.

Det er jo fandme nemt. Det kræver ikke specielt meget, så det er jo en helt anden livsstil

jeg skal til at leve. Det kan godt være sådan lidt… (dyb indånding) angstprovokerende ikke.

- Mads: Det er jo mig selv. Det er mine egne valg og handlinger, der kommer til at afspejle det. Det er jo meget simpelt. Det er jo ja eller nej altså. (Dyb indånding) Men selvom det er så simpelt, så er det ikke altid så simpelt, fordi… Nogle mennesker de får den der med… Så får de lyst til at drikke måske, og tage ud og danse lidt en fredag aften, og det er jo meget normalt. Men så har jeg læste noget med, sådan nogle typer som os, vi får også lyst til, til at tage det valg, men det ligger mere som impulser i OS, fordi det er noget vi har dyrket så meget… Så det er lidt… Jeg ved ikke om vi skal kæmpe mere. Men det skal vi jo nok… Jeg vil nok altid være narkoman et eller andet sted. Det vil altid ligge i mig, uanset hvor mange år jeg så skulle få, så er det altid noget jeg skal være opmærksom på. Så det er jo ikke noget man kan. Man kan aldrig rigtig slappe af i for lang tid af gangen, for man kan hurtigt komme ud på et eller andet skråplan. Og så står man bare i noget man ikke rigtig lige havde set komme, og så…

- Mads: Det er den nemmeste og bedste flugt der findes altså. Man kan ikke komme

hurtigere væk fra sine følelser og sine dumme tanker end... end ved at tage en streg

kokain. Så når solen ikke skinner, så bliver det en god dag uanset hvor dårlig den er, så det

er virkelig noget skidt at man har taget så meget. Det kan jeg da godt mærke. Der er mange

små flugter hist og pist.

10.5.3 Livsændring/mål med livet

- Bo: Og faktisk så har jeg levet i overhalingsbanen parallelt med samfundet i over 30, og nu

var der lige pludselig bare tomt… Følte jeg. Jeg kunne ikke sanse. Jeg kunne ikke dufte

træerne følte jeg. Det hele virkede bare så gråt og kedeligt du ved… Det var…



Side 102

- Bo: Man skal prøve at leve livet på livets betingelser. Men for helvede, det var jo det jeg

havde taget en masse ting for, fordi jeg synes det var svært at leve i dagens samfund. Og

ikke rigtig respekterede mine følelser, og jeg kendte jo ikke mine følelser. Og hver gang jeg

mærkede noget forkert, jamen så røg jeg mig skæv, og påvirket af amfetamin eller hash

men det ønskede jeg jo ikke at være i. Men nu kan jeg godt se, at det er okay. Det er okay

at du får den følelse eller det er sku at blive ked af det… og være i det.

- Bo: Verden er sku da ligeglad med om du gør dit eller dat. Den kører sku da videre derude.

- Bo: Jeg er blevet for gammel til det der ræs. Jeg har fandme været i det siden jeg var 10 år,

og jeg kan jo se hvor det har båret mig hen, og dovenskaben i det også og sådan noget.

- Bo: Jeg følte bare at jeg sad og sumpede og livet det suste bare forbi, og jeg oplevede ikke

de ting der skete derude.

- Bo: Men man skal jo også videre i systemet. Man kan jo ikke blive ved med at hænge fast.

Man skal jo også have noget ud af livet ikke’. For lige pludselig inden man får set sig om,

jamen så er man gammel, tør og rynket, og sidder måske som 70-årig og tænker: “Hvad

fanden skete der lige mand” tiden er sku’ ligeglad, den kører bare derudaf. Man skal have

det bedste ud af sit liv helt sikkert.

- Mads: Det startede da jeg var 20 år, til nu. Men nu skulle det være slut. Så fire

behandlinger i alt, har jeg faktisk været igennem.

- Mads: Det føles bare anderledes denne her gang. Jeg ved ikke om det er fordi min alder

eller... jeg skulle bare ud og prøve at lave en masse dumme ting og sager, og mærke nogle

konsekvenser. Jeg kunne ikke rigtig have gjort det før. Jeg har ikke haft de (måske

måneder) før. Jeg tror bare at det falder på et perfekt tidspunkt for mig nu.



Side 103

- Mads: Altså livet får bare en helt anden betydning når det er at man bliver clean. Jeg

sætter pris på de små ting meget mere. Tror jeg bare at jeg vil sige… Det indikerer fandme

også meget. Det gjorde jeg ikke rigtig da jeg var ude i misbrug. Så var det meget opgivende

og kriminelt, og… Og hvad, om der nu ligesom skulle ske et eller andet... om man skulle dø

eller om man skulle ind og sidde, det var ikke fordi, at det vejede så tungt. Så det var

ligesom et helt andet mindset. Men det er ikke noget der bare kommer weekenden over.

Jeg skulle ind og arbejde med det igen. Og snakke om tingene og… Ja (dybt suk)... en lang

tur. Der er meget snak i behandlingen, men det er det der gavner. At få talt fra hjertet, og

få ting sagt, helt ned i de små ting der.

- Mads: Der er mange små ting, men den der ansvarsfølelse ikke’ nu skal jeg jo til at tage

ansvar for mit liv, og udrette nogle ting og sager. Det er jo i og for sig super dejligt og… Og

giver også en frihed, på en kæmpe facon, men det er også lidt angstprovokerende på en

eller anden måde ikke’ når jeg er vant til bare at være kriminel. Og gøre sådan nogle ting.

Det er jo fandme nemt. Det kræver ikke specielt meget, så det er jo en helt anden livsstil

jeg skal til at leve. Det kan godt være sådan lidt… (dyb indånding) angstprovokerende ikke.

- Mads: Det føles nærmest som et eventyr. Et dumt eventyr. Det er jo nok alle de ting og

sager som jeg er...(dyb indånding) som jeg er gået glip af. De lidt mere normale ting altså.

Det kan godt være jeg har været til en fest eller to for meget. Det har jeg da helt sikkert.

Det er jo ikke fordi jeg mangler lige at opleve noget på den front der. Men der er også så

meget med, man bliver sådan lidt afstumpet med tiden. Også følelsesmæssigt, man kan

ikke rigtig lige mærke. Man bliver sådan lidt. Lidt arrogant overfladisk idiot vil jeg godt

kalde det faktisk. Men det var jo bare min måde at holde mig kørende på. Men man bliver

bare lidt afstumpet på sigt.



Side 104

- Mads: Jamen… Jeg vil gerne… Jeg vil jo gerne ud og være… Og have et ordentligt arbejde og

lave nogle normale penge også. Det kunne jeg rigtig godt tænke på at prøve, og få sådan en

lønseddel der… Det kunne jeg godt tænke mig. Men jeg kunne også godt bare… Det er jo

også fordi. Jeg er 28 nu, og jeg. Jeg er jo stadig super ung ikke’ (griner), men jeg vil jo gerne

have nogle børn en dag. Det vil jeg jo MEGET gerne. Så jeg føler også at det er ved at være.

Ja. Jeg vil jo heller ikke være for gammel, så det må jo gerne være inden for en åre-række

ikke’. Så jeg føler da at det er nu hvis jeg skal nå at have noget af alt det gode med, selvom

jeg stadig føler mig und heldigvis. Nogle dage er bedre end andre ikke, men så føler jeg sku

bare at det er nu.

10.5.4 Del 2- Indsatsteori

10.5.5 Teori om fodbold som socialpædagogisk værktøj

- Toivo: Det kan godt være du skal sætte et frisk batteri i den der (peger på diktafonen og

griner). Det kan jo noget forskelligt alt efter hvem kigger på det. Fodbold kan bare noget på

forhånd. Der er bare noget med den der kugle det kan. Jamen det er det der med, hvis vi

går nede på en eller anden græsplæne, og der ligger en fodbold og der er et mål, og vi går

der en tre mennesker, så kunne der være en chance for, at… Ville jeg gå forbi den der bold

uden at sparke til den? Det ville jeg højst sandsynligt ikke, hvis jeg gik sammen med nogle

andre. Jeg ville måske spille dig, og så ville en løbe ind i målet, og så ville jeg sige Huttelihut

mens vi spillede eller (griner)... Med helt enkle midler kan de få folk til at gøre et eller

andet end det vi lige havde gang i nu. Alle kan spille fodbold. også selvom man ikke kan

spille fodbold. Man behøver ikke have samme baggrund, man behøver ikke kunne snakke

samme sprog. Det er lige meget hvilken farve man er. Alle har en eller anden, nu skal jeg

passe på med hvad jeg siger, men rigtig mange kan forbinde det med et eller andet da man

var lille, og det var hyggeligt, at man enten selv spillede nede i haven eller man gik til det,

eller man kunne noget i forhold til det. Så det er lidt det jeg fisker efter. Gav det mening.

Og så kan man så sige, at det der med at være pædagog…



Side 105

- Toivo: Men man skal ikke underkende at brandet FC Grønnegade, det er det vi har skabt,

det er det vi vægter, og det er det folk de hører om, at der er både styr på det der, men

som jeg også sagde til dig før, så i den sidste ende der er det mere end bare fodbold og

fodbold kan måske være med til at ændre liv måske endda for nogle, og redde liv ikke. Vi

tror bare rigtig meget på at man mere har lyst til at vælge til, og blive en del af en sådan

succeshistorie. Og det der med fællesskaber. Århus stadion er bare den fedeste… Det der

med at have været en del af fællesskaber før, når folk har mødt en, så har de skyndt sig at

tage deres børn, og lyne deres jakker og tasker og skyndt sig at løbe den anden vej ikke.

Lige pludselig i dag, så er de en del af et fællesskab hvor 10.600 mennesker de klapper af

dem ikke, og måske har lyst til at få taget billeder sammen med dem. Deler, går ind og

synes godt om på sociale medier, om at vi. Altså det der med at være en del af et

fællesskab som Hr og Fru Danmark synes godt om nu. Vi er der ikke helt endnu, men vi er

godt på vej i den retning, og det der kunne være det helt vildt fede,når vi er ude at hente

billetter ved AGF, er at folk kommer ned i shoppen, og de ved godt hvem FC Grønnegade

de er. Vi må godt lige låne et halstørklæde og tage nogle billeder ikke. Folk ved godt at de

er en del af den her succeshistorie, og det tror vi bare rigtig rigtig meget på, og derfor så

vægter vi det rigtig meget. Det handler ikke om, at vi skal ud i medierne. Det handler om

pædagogisk set, hvordan får vi fortalt den her historie og hvordan overlever vi, og hvordan

sikrer vi os, at jeg ikke lige pludselig bliver sparet væk. Men hvem ville som chef sige

Træner. Nu skal du stå dernede og fiske med dem her. Det handler jo også om noget

personligt, at vi gerne vil det her.



Side 106

- Tanja: Men jeg tænker jo også at, altså det ene behøver ikke at udelukke det andet. Man

kan også godt gå i behandling her, og så være en del af FC Grønnegade. Jeg tænker også vi

har jo. En af vores spillere som var i behandling her, og har voldsom ADHD, altså som i

(griner), altså at han kravler på væggene agtig, og han spillede jo også med, og stoppede i

behandling her, men som så spillede med på FC Grønnegade. Så flyttede han til Randers,

fordi han var en ung mand, og det var for dyrt at bo i Århus, så han flyttede til Randers,

men kommer til træning og han kommer med ud og spille når han kan, og ikke skal være i

skole, og der har vi jo gjort sådan, at ud fra de midler vi har fået fra Socialstyrelsen, så

betaler vi hans togbillet, fordi selvom han nu bor i Randers, så synes vi i hvert fald i denne

her projektperiode, at det er vigtigt at støtte op om hans stoffrihed i de perioder, hvor han

kan være stoffri, når han er med os, fordi det som går godt en hel dag på fodboldbanen det

kommer aldrig skidt tilbage. Og han siger det også selv, det der med, at: “jammen jeg ved,

at jeg skal gå tidligt i seng dagen inden. Jeg ved at jeg ikke skal have røget noget som helst,

eller taget noget som helst, for så kommer jeg ikke op til tiden”. Så det at kunne lave nogle

systemer for ham, eller at han laver sine egne systemer for at kunne komme afsted, det

kunne jo være, og vi håber på at det har en indvirkning på andre dele af hans liv, altså de

der systemer han nu selv laver, for at kunne komme med. Det tænker jeg kunne være rigtig

godt.

- Toivo: Ja det er rigtig vigtigt. Det er rigtig vigtigt. Og man kan sige. Eller det er sådan at, hvis

det var ligesom et træ, så bliver der ligesom ved med at komme nye grene, eller hvad kan

man sige, som vi ikke kunne se til at starte med. Altså f.eks. lidt i tråd med det Tanja også

sagde, så, fodboldholdet har også været en introduktion til det stoffri afsnit. Der var en ude

i Viby som sad alene og kendte ingen andre og sad med fingrene i bordpladen, for ikke at

tage noget og finde ud af at der ligger et halvvejshus nede i Grønnegade og flytter ind i

Halvvejshuset, og bliver introduceret til Madam Grøn ligesom igennem fodboldholdet, og

det er en gren vi ikke havde tænkt over til at starte med. Så kommer man jo ned og i

behandling, og man bliver stoffri, og så når man er der, så kan man komme med på

fodboldholdet.



Side 107

- Toivo: Vi har også et eksempel med en fyr. Der faktisk har været i behandling hernede. Han

gad ikke det der med de der tændstikmænd og kognitiv det eller og det andet. Det kunne

han ikke finde ud af. Det var til at lukke op og skide i, men så havde jeg møde med ham,

nede på Gøglerskolen, og han finder ud af at der er det her stoffri fodboldhold, hvor han

egentlig bare i gåseøjne skal lade være med at tage noget, og så lader han være med at

tage noget, fordi han gerne vil være en del af fodboldholdet. Og så bliver han en del af

fodboldholdet. Og er stadig en del af det den dag i dag. Som også på en eller anden måde

var en skæv historie eller en skæv indgangsvinkel i forhold til det.

- Bo: Det er jo så det der fællesskab, og det sociale i det, at man kommer til at lære hinanden

på en lidt anden måde end lige fodbolden ikke’. Det kunne jo være rart at se folk i deres

afslappede tøj, og jokes, og sidde og hygge og spise noget pizza, sådan en () jokes og

strategier og ud og vende.

- Bo: Hmm. Alt fodbold betyder meget for mig. Jeg elsker fodbold, og da jeg var yngre. Jeg fik

sat skruer i benet da jeg var 19-20 år tror jeg. Før den tid spillede jeg meget fodbold, men

så efter jeg fik sat skruer i benet der har det stået stille.

- Mads: Ja... Det ved jeg sku ikke’. Jeg tror også det var sådan meget basalt med, at jeg godt

kan lide at spille fodbold ikke’. Jeg er måske ikke så god mere, som jeg var en gang. Jeg er

blevet lidt rusten med tiden, men det har altid været sjovt at trille svesken, og så bare...

Det er altid sjovt. Det er aldrig ens. Det er altid sjovt. Om det bare er en kamp på ti

minutter, en time, det plejer nu altid at være noget godt. Så det var meget nemt for mig at

sige ja til det, og det ligger meget tæt på også.

- Mads: Jeg syntes jo bare at det er sjovt at møde op til de kampe der. Og møde nogle af de

andre.



Side 108

- Mads: Jeg går meget op i sport. Især når jeg er clean. Så er det noget der fylder mere og

mere i mig. Jeg kan godt lide at se noget fodbold. Og så syntes jeg som sagt også at det er

skægt at spille fodbold. Så jeg er jo nok et nemt offer (griner).

10.5.6 Et anerkendende fællesskab/ at være i samme båd

- Toivo: Nej nej, det er jo nemlig det. Virkeligheden er jo så ved vi, som behandler. Der er jo

også et eller andet med, at hvis man bare ligesom holder vejret under vandet, og ikke tager

noget i dag, for bare at kunne komme derind og få en kop kaffe, så er det fint med os, og så

er det jo det, men det er jo et trælst sted, at sidde og ha’ det sådan. Det er jo et trælst sted,

ikke at være i en eller anden afklarethed i forhold til det. FC Grønnegadebussen er et trælst

sted at være i, hvis man ikke har helt rent mel i posen og ting og sager (smågriner, lune i

stemmen) For de kan lure hinanden, og man vil føle sig udenfor, og alle mulige andre ting

også, så det, det er det vi melder ud, og det er også det der er virkeligheden omkring det,

men vi vil jo gerne have vores værdi, at det ligesom er det her man gerne vil i livet på en

eller anden måde, og... men vi kan jo ikke agitere det ned over hovedet på folk. Det skal jo

ligesom komme indefra. Så det der med at komme derned, eller komme og mødes med os

inden vi kører til fodbold og få en krammer og godt at se dig, og fedt at du er her, det tror

vi rigtig meget på, at det kan ændre deres indstilling til et eller andet, og at man så

derigennem får lyst til at sige: “Det kan jeg godt mærke... jeg skal et eller andet, eller et

eller andet mere end det jeg gør lige nu ikke’”, og det.



Side 109

- Toivo: Og man kan sige at det er jo et vilkår. Det er jo så det næste spørgsmål. Hvad er det

de, når de så træder udenfor det. Hvad er det så de savner igen? Og det er jo noget af det

pædagogiske vi vægter rigtig rigtig højt, med at tage ud og spise, og tage ud og se en

fodboldkamp sammen, og med at køre ud og spille noget fodbold sammen. Vi mødes om

fodbolden men alt det her der sker rundt om fodbolden. Den gode stemning, hygge… Det

er rigtig rigtig sjældent at man bliver gjort opmærksom på at jeg har et problem med

stoffer, og jeg er ved at slå mig selv ihjel, eller er ved at smadre mit liv fuldstændig, og nu

stopper jeg, og så vender jeg aldrig tilbage igen. Altså langt de fleste, eller måske ikke langt

de fleste… men mange vil jo vende tilbage og så sker der et eller andet. Dødsfald i familien

eller kæresten går fra en eller et eller andet lort, eller man skulle have det endnu sjovere

nytårsaften og ting og sager, og så vil man måske nogle gange i processen. Det er jo ikke

sådan at man vågner op næste dag, og så er det hele bare væk vel, altså det er jo en

process, og for nogle tager den måske lidt længere tid end for andre. Men det der med at

have været en del af, og er en del af fællesskabet, at være blevet anerkendt, set, hørt, og

forstået, og lyttet på, og fået nogle fede oplevelser, og været en del af en gruppe, og alle

mulige andre ting, og så sidde for sig selv igen hjemme med sin boong eller sit snifferrør

eller et eller andet for nedrullede persienner med det gamle FIFA12 spil eller hvad man

havde sidste gang ikke (griner). Folk der ikke gider være sammen med en igen, og trækker

sig fra en, og man skal ud og lyve og bedrage og stjæle, og det ene og det andet, for at få

det hele til at fungere igen ikke. Når man sidder der og kigger tilbage på det, så tror vi bare

rigtig meget på at, at det er det man savner, og komme tilbage til det. Og man kan altid

komme tilbage til os igen. Vi har vore. Jamen inde i vores koordinationsgruppe (på

Facebook) jeg har lavet et opslag der står der, hvor det nu er ved at være længe siden,

snart to år siden, hvor en satte rigtig gode ord på, at han havde haft taget noget, og han

meldte ærligt ud til de andre, at han kunne desværre ikke komme med, fordi han havde

haft taget noget, men folk skulle bare vide, hvor meget det betød for ham. Nogle gange har

jeg bare lyst til at det skulle stå oppe i toppen (af deres Facebook-gruppe). For dybest set

er det jo det det handler om, og ikke om vi bliver danmarksmestre eller ej, eller om vi

vinder eller det ene eller andet. Det er det der det handler om, og det fik han sat rigtig



Side 110

gode ord på den dag der ikke. Og så bliver vi jo glade, for det er jo det der er hele

meningen med vores aktivitet, at man kan komme tilbage igen, og føle sig forstået, og så er

der jo også elementer i det der er udfordrende ikke. En har lige haft taget noget, og nu har

han lige meldt sig på en aktivitet, men er han stoffri eller ej, og hvor meget skal jeg gå ind

og… Hvor meget skal jeg det ene og det andet. Og hvor meget skal han selv finde ud af, og

hvor meget skal han det ene og det andet ikke, og hvor fedt er det også at han… Han ved

sku godt at alle ved, at han har sku’ ikke haft rent mel i posen, men at han er stadig med i

et fællesskab i et rum, hvor han tør sige: “Jeg vil gerne med der. Hvis der er en plads, så vil

jeg stadig gerne med”. Jeg ved at hans tøj det stadig ligger i halvvejshuset… Hvordan vil han

gøre det? og hvor er han henne? Og sådan nogle ting der...



Side 111

- Toivo: Vi skal ud og se AGF på søndag, altså det er jo bare at komme derud. Måske i en

eller anden overvejelsesfase om man skal det ene eller det andet, så kan man tænke, at:

“Det der det gad jeg altså bare rigtig rigtig godt ikke”. Simpelthen bruge det i sin

håndtering af trang. Og den bliver ikke ved med at være der trangen, men det kan måske,

ej det, det vil jeg fandme rigtig gerne, så jeg skal ligesom have det væk og så er man

ligesom igennem det. Det tager jo gerne 10-15 min, så er det ovre, så hvad kan vi så stille

op, som man kan bruge som et redskab i forhold til og tage en anden beslutning, eller lige

pause nok tid til, at det ligesom lægger sig igen, og så kan komme ud og så snakke med

mig: “Kæft Træner, jeg havde helt vildt stoftrang her i mandags”, og så kan jeg give et klap

på skulderen, og sige: “Hvor er det fedt mand” og du kan bruge det næste gang, og hvor er

det sejt at du ikke tog noget, og hvor er det fedt at du er ærlig overfor mig, og siger det er

sådan og sådan det er, for alle der er her nu, har prøvet det der du sidder og fortæller om

nu ikke. Og du kom sku igennem og kan bruge det. (39.14) måske fortæller det til

sidemanden ja det prøvede jeg også engang, og så har de ligesom gang i et eller andet ikke,

mens jeg går og. Og det er jo dét. Alle de snakke og de der ting der vi laver, ligesom da vi

var ude den søndag hvor Kasper (en spiller på holdet) ringer til Bo (en anden spiller fra

holdet) skal vi ikke mødes. Det er jo dét for fanden. Det handler jo ikke om vi vandt eller

tabte dernede, men det der med at de skaber lidt på kryds og tværs af hinanden. De laver

nogle ting sammen ud over fodboldholdet. De lærer det. Fordi vi har lavet en ramme, hvor

de kunne møde hinanden, og synes det var fedt, at de så laver det på den anden side.



Side 112

- Tanja: Lige nu er der jo faktisk tre af vores fodboldspillere der er blevet fædre, indenfor det

sidste halvandet år. Og det er vi jo også med til. Barnedåb, nu har de ligesom dannet

foreningen far i bussen ikke (griner). “Ja men den bette, han hyler eller moderen er træls

eller” alt det der det kommer. Der kommer hele tiden nye dimensioner på fællesskabet,

fordi at det bliver nye. Det kan være at de tre ikke har snakket så meget sammen før, men

nu har de fået et fælles tredje at snakke om også. Det der med at nu har vi sku fået børn.

Det er jo fedt. Og vi giver jo selvfølgelig så også barselsgaver til mændene. Altså det er

vigtigt hele vejen igennem at være opmærksomme. At vi er opmærksomme på de der små

ting som sker. Og jeg tænker også nogle gange,at så bruger vi måske nogle penge på nogle

ting som ingen andre ville bruge penge på vel, men som jeg har sagt til Træneren: “Jamen

ved du hvad, hvis det er det som gør at jeg bliver fyret, så har jeg i hvert fald gjort noget

godt for nogle mennesker som har behov for det i den setting”. Det kan være vi har været

ude at købe nogle persienner til en, for så fik han en lejlighed, og så var det det der var

brug for.

- Toivo: Jo (smiler) men det der med. Jeg kan huske da vi lavede den der Asfaltliga Aarhus,

der var TV2 ude og lave et indslag om og også Søren fra AGF var der og sådan nogle ting, og

der er bare på et tidspunkt i det klip, hvor jeg tænker, at det er fedt at jeg reagerer sådan i

det klip, både at jeg stod midt i et interview, og så har vi en spiller der lige er blevet far der,

og så var han på vej ud, men jeg ligesom stopper det, giver ham et kram, og de faktisk også

får øje på det. Altså det her med, vores slogan er: “Mere end bare fodbold” Men at det

handler om mere end bare det her, og hvor klippet viser at vores spiller står og viser

billeder at sin nyfødte datter, og der er nogle af de andre spillere kommer omkring og ser

nogle af de billeder der, og det er jo en fantastisk historie. Om hvem ved hvordan hans

virkelighed havde set ud, hvis han ikke havde været en del af fællesskabet. Jeg skal ikke

kloge mig på det mere end højst nødvendigt, men jeg tror da at det har gjort en forskel. Og

at han er der hvor han er i dag, med mere eller mindre fast arbejde, far og alle de ansvars-

ting, fordi man har lært at leve livet på livets betingelser, lært ikke at tage stoffer, lært at

være en del af et fællesskab der accepterede en da man havde allermest brug for det.



Side 113

- Toivo: Det er i hvert fald noget vi vægter: At ingen bliver udstillet. Vi har også folk med som

har eget firma, og vi har folk med som søger gældssanering, og som ikke har nogle penge til

sig selv. Og vi udjævner i hvert fald den forskel, så det ikke bliver synligt i forhold til at man

har mulighed for at få noget at spise. Hvis man så har penge til at købe en familiepizza til

sig selv, så må man gøre det, men det er også okay hvis man ikke har, for man kan stadig

godt være en del af det. Det er nok den allervigtigste tanke i forhold til det ikke. Og så tror

jeg rigtig meget på det der med, som jeg har sagt til dig før, så fordelen ved at køre ind og

spise på vejen hjem, det er det der med, at vi ligesom får rundet af. At lige meget hvordan

det ellers er gået, der var de der ting (måske været nogle problemer undervejs), så time-

outer vi den lige. Kører ind her, griner lidt, får noget godt at spise, og får sluttet af på den

måde og kommer hjem. Og den oplevelse i, at lige meget hvordan fanden dagen den har

været næsten, så kan man huske at det var rart og fedt til sidst. Og lige meget om man var

god eller dårlig på banen, eller om man vandt eller tabte, så sad man og hyggede til sidst.

Vi var flere hold eller, så sidder man der som ét hold. Vi er ét fællesskab, og du er en del af

den gruppe her. Det skal vi nok sørge for.



Side 114






















- Tanja: Hvis man kigger på Maslows behovspyramide, så opfylder vi nogle af de helt basale

behov i behovspyramiden. De går ikke sultne i seng eller de har tøj. De helt basale ting er vi

der for. Og også de sociale og mentale behov for at føle sig hørt, set og være en del af et

fællesskab.



Side 115

- Toivo: Det er også et kæmpe spørgsmål. En ting er: At man ved, at ved at være aktivt

misbrugende. Det slår jo alt godt ihjel lige så stille og roligt. De sunde venner snutter,

familien smutter, kæresten smutter. Der følger en eller anden isolation med det der, kunne

der gøre. Så at få noget hjælp, og pludselig så er der et fællesskab, et fællesskab som

ligner. Alle kender den der isolations-følelse som følger med der, og den genkendelighed,

som vil skabe noget tryghed, eller at man skal ikke kunne så meget. Men behøver ikke sige

så meget. Folk ved godt hvorfor man er der. For for mange kan det også være en kæmpe,

fyldt med skam og en kæmpe hemmelighed at snakke om at man har haft et stofmisbrug

eller en stofafhængighed, stof-problematik eller et overforbrug, eller hvad de nu synes det

end er.



Side 116

- Toivo: Og der får fællesskabet også en anden rolle. Selvom de måske stadig har nogen. For

den side af dem selv som de ikke kan snakke om, på arbejdet, eller sammen med de

normale venner, for de forstår mig ikke, for det gør de nemlig lige præcis ikke, og det gør vi

andre måske heller ikke, men vi ved trods alt en bitte smule mere om hvad det her det

handler om, end dine andre venner, og moster Agne. Det fællesskabet gør når man så er i

den der situation af gode ting. Vi har faktisk en del af dem lige nu, som har fast arbejde, og

så har svært ved at komme til træninger og kampe, som har weekendarbejde, men som

stadigvæk synes det er fedt at være en del af det her stoffri fællesskab, for hvor fanden

skal de ellers møde det henne? Hvor møder de andre henne der har været i samme båd, og

nu vil noget andet i livet, jamen det gør de her. Og det giver et eller andet. Ligesom man

laver alle mulige andre grupper for folk, rundt omkring. Det gør man jo for der er bare

noget ved en, at sætte sig ned med nogen der har en genkendelighed i det her, som virker

tryghedsskabende, rart at være i. Man behøver ikke sige så meget, for de ved sku alle

sammen hvordan jeg har det. Og nogle de spørger måske lidt nysgerrigt ind, og man kan

måske for første gang rigtig længe, eller for første gang i sit liv være ærlig omkring sig selv,

uden at blive mødt at tillægs-trælse spørgsmål, eller… Fordi vi er ligeglade med om de har

taget de gule eller blå, om de har sniffet eller fikset eller været højt i rockermiljøet, eller

været den helt anden vej. Vi er fuldstændig ligeglade med det. Det hele handler om, at

man har. Det gik galt på en eller anden måde, og der var et eller andet ved det der man

ikke blev lykkelig af, eller summen af det gjorde at man bad om hjælp.



Side 117

- Toivo: Eller siger: “Det er bedre at være en del af FC Grønnegades fodboldhold og tænke på

stoffer, end at være på stoffer og tænke på FC Grønnegade” den gode gamle kliche, men

det er det SKU. Når de ligesom kommer det der igennem og vågner op. Det er det de skal

lære -hele den kognitive misbrugsbehandling. Det med at lære at håndtere trangen, og gå

igennem det, vågne op næste dag, og ikke have givet efter den der trang, og stadig være en

del af, vågne op uden at skulle lyve over for nogen, hverken for mig eller deres kæreste,

eller nogen som helst andre, og være i et rum, hvor man kan få lov at snakke om den

oplevelse. Hvor man kan få noget respons på den, og hvor folk kan forstå det er pisse-fedt-

og helt fantastisk på alle mulige forskellige parametre. Både for ham, og for aktiviteten, og

for os alle sammen herhjemme, at de her mennesker lærer at gå igennem også de svære

perioder af deres liv, eller hvor de har lyst til at vende om og tage hjem og give den ekstra

gas (med stoffer), at have et rum, og et fællesskab, hvor man kan snakke om de ting, og

hvor andre folk så kan få lov at komme med en historie, om dengang hvor de også gjorde

det.



Side 118

- Toivo: Ja helt sikkert. Vi giver dem i hvert fald et rum, hvis de har lyst til det. Det er lidt

ligesom vores ene fyr der havde været stoffri et år. “Har du lyst til at vi fejrer det?” Ja det

havde han helt vildt lyst til. Det var ikke nogen hemmelighed her i forhold til nogen som

helst, så vi fejrede det, og skrev det på FB-gruppen, og “Hvor er det fedt”, og han fik den

der anerkendelse, hvor andre de slet ikke har lyst til det. Så det er ikke sådan at vi gør det

sådan over for alle. Vi går det sådan, hvor der er behov for at vi gør det sådan. Hvor de

vokser igennem den anerkendelse der ligger i det. Og igen anerkendelse, ikke set som i

dagligdags-tale, men med at føle at nogen ser en, og føle at nogen hører en, og viser en

oprigtig interesse i ens historie, og oprigtig synes at det er fantastisk, at dig med den

baggrund som vi jo kender, fordi vi lærer hinanden at kende på vores ture, mellem

kampene, når vi sidder og spiser. Det ved du jo selv når du har været med på vores ture i

bussen. Det med, når man har sagt: “Goddag, og hvordan er det gået siden sidst” Så tager

man ligesom næste lag, det er derfor vores ture, vores lange ture væk de er så fantastiske

pædagogisk set også, fordi at man, både at vi kan joke med hinanden, men også til at ting

kan få den her dybde, vi snakker relationsarbejde, men også at de kan få en relation til

hinanden. Det er noget andet, når vi spille ri Horsens, for der er vi sammen 20 min, men

der sker nogle ting, og det er jo det jeg kan høre om foran i bussen, at det sker omme bagi,

og tænke: “Hvor er det bare fedt at det sker, fordi at, det er jo dét det her det handler om

ikke’”. Det kan godt være at vi skal over og spille en fodboldkamp, men det der sker lige nu,

det er det vigtige.

- Tanja: Jeg tænker også at når vi var i Göteborg fx. så var der nogle der bliver udtaget til

hjemløse-landsholdet, og så var vi ude og se dem. Det der med at man vokser med

opgaven også ikke. Og jeg ved jo også at der er nogle koner og kærester rundt omkring det

her hold også, og en sagde engang: “Jeg ved når du er med FC Grønnegade ude at spille

bold, så er jeg i ro, for så ved jeg at du er i nogle trygge rammer, hvor du ikke finder på at

gøre et eller andet fuldstændig åndssvagt”. Det betyder også noget. Så der er flere

aspekter i det her. Vi bliver lidt familie-agtig.



Side 119

- Toivo: Men det der med at have været en del af, og er en del af fællesskabet, at være

blevet anerkendt, set, hørt, og forstået, og lyttet på, og fået nogle fede oplevelser, og

været en del af en gruppe, og alle mulige andre ting, og så sidde for sig selv igen hjemme

med sin boong eller sit snifferrør eller et eller andet for nedrullede persienner med det

gamle FIFA12 spil eller hvad man havde sidste gang ikke (griner). Folk der ikke gider være

sammen med en igen, og trækker sig fra en, og man skal ud og lyve og bedrage og stjæle,

og det ene og det andet, for at få det hele til at fungere igen ikke. Når man sidder der og

kigger tilbage på det, så tror vi bare rigtig meget på at, at det er det man savner, og komme

tilbage til det. Og man kan altid komme tilbage til os igen.

- Tanja: Og vi skammer jo aldrig nogen. Der er jo ingen skam i det. Skyld og skam og alt det

der, det har vi pakket sammen, og det ved de godt, så det tænker jeg også er meget vigtigt

i det her, og som du siger Træner, så alle kan tage et slip eller tilbagefald, eller hvad ved

jeg, men vi ved også at de ved, hvor vi er henne, og det som er så vigtigt også i det her, det

er faste gennemgående personer i det her.

- Toivo: Vi skal ud og se AGF på søndag, altså det er jo bare at komme derud. Måske i en

eller anden overvejelsesfase om man skal det ene eller det andet, så kan man tænke, at:

“Det der det gad jeg altså bare rigtig rigtig godt ikke”. Simpelthen bruge det i sin

håndtering af trang. Og den bliver ikke ved med at være der trangen, men det kan måske,

ej det, det vil jeg fandme rigtig gerne, så jeg skal ligesom have det væk og så er man

ligesom igennem det. Det tager jo gerne 10-15 min, så er det ovre, så hvad kan vi så stille

op, som man kan bruge som et redskab i forhold til og tage en anden beslutning, eller lige

pause nok tid til, at det ligesom lægger sig igen, og så kan komme ud og så snakke med

mig: “Kæft Træner, jeg havde helt vildt stoftrang her i mandags”, og så kan jeg give et klap

på skulderen, og sige: “Hvor er det fedt mand” og du kan bruge det næste gang, og hvor er

det sejt at du ikke tog noget, og hvor er det fedt at du er ærlig overfor mig, og siger det er

sådan og sådan det er, for alle der er her nu, har prøvet det der du sidder og fortæller om

nu ikke. Og du kom sku igennem og kan bruge det.



Side 120

- Toivo: måske fortæller det til sidemanden ja det prøvede jeg også engang, og så har de

ligesom gang i et eller andet ikke, mens jeg går og. Og det er jo dét. Alle de snakke og de

der ting der vi laver, ligesom da vi var ude den søndag hvor en ______ (en spiller på holdet)

ringer til _____ (en anden spiller fra holdet) skal vi ikke mødes. Det er jo dét for fanden.

Det handler jo ikke om vi vandt eller tabte dernede, men det der med at de skaber lidt på

kryds og tværs af hinanden. De laver nogle ting sammen ud over fodboldholdet. De lærer

det. Fordi vi har lavet en ramme, hvor de kunne møde hinanden, og synes det var fedt, at

de så laver det på den anden side.

- Tanja: Hvis man kigger på Maslows behovspyramide, så opfylder vi nogle af de helt basale

behov i behovspyramiden. De går ikke sultne i seng eller de har tøj. De helt basale ting er vi

der for. Og også de sociale og mentale behov for at føle sig hørt, set og være en del af et

fællesskab.

- Toivo: Det er også et kæmpe spørgsmål. En ting er: At man ved, at ved at være aktivt

misbrugende. Det slår jo alt godt ihjel lige så stille og roligt. De sunde venner smutter,

familien smutter, kæresten smutter. Der følger en eller anden isolation med det der, kunne

der gøre. Så at få noget hjælp, og pludselig så er der et fællesskab, et fællesskab som

ligner. Alle kender den der isolations-følelse som følger med der, og den genkendelighed,

som vil skabe noget tryghed, eller at man skal ikke kunne så meget. Men behøver ikke sige

så meget. Folk ved godt hvorfor man er der. For for mange kan det også være en kæmpe,

fyldt med skam og en kæmpe hemmelighed at snakke om at man har haft et stofmisbrug

eller en stofafhængighed, stof-problematik eller et overforbrug, eller hvad de nu synes det

end er.



Side 121

- Toivo: Ja lige præcis. Og en anden kunne også være, at konsekvenserne begynder at banke

på. De har måske ikke mistet deres arbejde endnu, og kæresten er der måske stadigvæk,

men de kan godt mærke, at hvis jeg fortsætter med det her, så går det galt, og jeg kan ikke

finde ud af at stoppe selv. Og der får fællesskabet også en anden rolle. Selvom de måske

stadig har nogen. For den side af dem selv som de ikke kan snakke om, på arbejdet, eller

sammen med de normale venner, for de forstår mig ikke, for det gør de nemlig lige præcis

ikke, og det gør vi andre måske heller ikke, men vi ved trods alt en bitte smule mere om

hvad det her det handler om, end dine andre venner, og moster Agne. Det fællesskabet gør

når man så er i den der situation af gode ting. Vi har faktisk en del af dem lige nu, som har

fast arbejde, og så har svært ved at komme til træninger og kampe, som har

weekendarbejde, men som stadigvæk synes det er fedt at være en del af det her stoffri

fællesskab, for hvor fanden skal de ellers møde det henne? Hvor møder de andre henne

der har været i samme båd, og nu vil noget andet i livet, jamen det gør de her. Og det giver

et eller andet. Ligesom man laver alle mulige andre grupper for folk, rundt omkring. Det

gør man jo for der er bare noget ved en, at sætte sig ned med nogen der har en

genkendelighed i det her, som virker tryghedsskabende, rart at være i. Man behøver ikke

sige så meget, for de ved sku alle sammen hvordan jeg har det. Og nogle de spørger måske

lidt nysgerrigt ind, og man kan måske for første gang rigtig længe, eller for første gang i sit

liv være ærlig omkring sig selv, uden at blive mødt at tillægs-trælse spørgsmål, eller… Fordi

vi er ligeglade med om de har taget de gule eller blå, om de har sniffet eller fikset eller

været højt i rockermiljøet, eller været den helt anden vej. Vi er fuldstændig ligeglade med

det. Det hele handler om, at man har. Det gik galt på en eller anden måde, og der var et

eller andet ved det der, man ikke blev lykkelig af, eller summen af det gjorde at man bad

om hjælp.

- Tanja: Du gør dig udsat på rigtig mange områder. Og det tænker jeg også er noget af det vi

gerne vil hjælpe til med at, at du er god nok som du er. Og vi hjælper dig der hvor du er,

med de fejl og mangler, og kæmpe potentiale for livet som du har.



Side 122

- Toivo: Det med at lære at håndtere trangen, og gå igennem det, vågne op næste dag, og

ikke have givet efter den der trang, og stadig være en del af, vågne op uden at skulle lyve

over for nogen, hverken for mig eller deres kæreste, eller nogen som helst andre, og være i

et rum, hvor man kan få lov at snakke om den oplevelse. Hvor man kan få noget respons på

den, og hvor folk kan forstå det er pisse-fedt- og helt fantastisk på alle mulige forskellige

parametre. Både for ham, og for aktiviteten, og for os alle sammen herhjemme, at de her

mennesker lærer at gå igennem også de svære perioder af deres liv, eller hvor de har lyst

til at vende om og tage hjem og give den ekstra gas (med stoffer), at have et rum, og et

fællesskab, hvor man kan snakke om de ting, og hvor andre folk så kan få lov at komme

med en historie, om dengang hvor de også gjorde det.



Side 123

- Toivo: Ja helt sikkert. Vi giver dem i hvert fald et rum, hvis de har lyst til det. Det er lidt

ligesom vores ene fyr der havde været stoffri et år. “Har du lyst til at vi fejrer det?” Ja det

havde han helt vildt lyst til. Det var ikke nogen hemmelighed her i forhold til nogen som

helst, så vi fejrede det, og skrev det på FB-gruppen, og “Hvor er det fedt”, og han fik den

der anerkendelse, hvor andre de slet ikke har lyst til det. Så det er ikke sådan at vi gør det

sådan over for alle. Vi gør det sådan, hvor der er behov for at vi gør det sådan. Hvor de

vokser igennem den anerkendelse der ligger i det. Og igen anerkendelse, ikke set som i

dagligdags-tale, men med at føle at nogen ser en, og føle at nogen hører en, og viser en

oprigtig interesse i ens historie, og oprigtig synes at det er fantastisk, at dig med den

baggrund som vi jo kender, fordi vi lærer hinanden at kende på vores ture, mellem

kampene, når vi sidder og spiser. Det ved du jo selv når du har været med på vores ture i

bussen. Det med, når man har sagt: “Goddag, og hvordan er det gået siden sidst” Så tager

man ligesom næste lag, det er derfor vores ture, vores lange ture væk de er så fantastiske

pædagogisk set også, fordi at man, både at vi kan joke med hinanden, men også til at ting

kan få den her dybde, vi snakker relationsarbejde, men også at de kan få en relation til

hinanden. Det er noget andet, når vi spille ri Horsens, for der er vi sammen 20 min, men

der sker nogle ting, og det er jo det jeg kan høre om foran i bussen, at det sker omme bagi,

og tænke: “Hvor er det bare fedt at det sker, fordi at, det er jo dét det her det handler om

ikke’”. Det kan godt være at vi skal over og spille en fodboldkamp, men det der sker lige nu,

det er det vigtige.



Side 124

- Toivo: Ja, og du kan jo selv se, det er jo fantastisk. Nu har vi jo snakket mange gange om de

pårørende ikke, når de kommer til København eller hvor vi er henne, og de lige kommer

forbi eller. Al den smerte der har været, ved at være så tæt pårørende, ved at deres barn

eller kæreste har haft et aktivt misbrug, løget og alt muligt. Og det der med at nu er de en

del af, Igen det med succeshistorien, at folk ved, der er styr på det. Folk ved vi er stof og

alkohol-fri, og kunne komme ud og vise: “Se far og mor, nu er jeg her” og folk komme forbi

og joker med en, og alle de der ting. Hvor man kan sige, nøjagtig de samme andre

mennesker i en anden setting nede i byen fx, så havde de sku bidt negle ikke (griner), men

her gør det noget godt ikke. Og igen uden at jeg skal blive alt for teknisk omkring det ikke,

så den anerkendelses-del, og Axel Honneth med de forskellige sfærer. Jeg kan jo ikke

anerkende folk i deres familie-sfærer, for jeg er ikke deres familie, men jeg kan sku lave

den her ramme, hvor de har lyst til at være med, og hvor de kan blive udtaget til

landsholdet, og hvor mor og far så kommer ud og ser dem, hvor de får den her

anerkendelse for det. Det er faktisk det vi tror rigtig meget på. Og der er lige præcis

igennem det at mennesket det vokser, og får lyst til mere af det her. Så vi kan skabe en

ramme, hvor alle de er forskellige ting de sker. Der kommer en rådmand, og politikere,

chefer for AGF og giver, direktører der kommer forbi og hilser på, og ved hvem vi er. Det

kan jeg jo ikke give dem, men jeg kan lave den der ramme, hvor vi så kan håbe på at det

sker.

- Toivo: Jo men stadigvæk. De oplever faktisk en anerkendelse i nogle af de her sfærer, om

man så tror på det eller ej, men det er jo det der sker, når der kommer en direktør fra AGF,

som er den øverste chef, og klapper dem på skulderen og siger: “Jeg ved godt hvem i er, og

hvor er det fedt at møde jer”, bruger 2 min på dem, og sådan noget.

- Spørgsmål: Ja eller dommeren Kim Milton. Det er jo nogle i den sammenhæng vigtige

mennesker.



Side 125

- Toivo: Ja, fordi at de jo gennem lang tid af deres liv, højst sandsynligt har oplevet det

modsatte, oplevet den her disrespekt, nedgørelse, oplevet at folk ikke vil snakke med dem,

ved at mor og far. Hver eneste gang man fortæller dem, men kan ikke være ærlig omkring

sig selv, så begynder de at tude eller græde. Hvor fanden skulle man gå hen, og man, alt

det der følger i halen, det er jo det de har oplevet rigtig meget og været vant til.

- Toivo: Jamen inde i vores koordinationsgruppe (på Facebook) jeg har lavet et opslag der

står der, hvor det nu er ved at være længe siden, snart to år siden, hvor en satte rigtig gode

ord på, at han havde haft taget noget, og han meldte ærligt ud til de andre, at han kunne

desværre ikke komme med, fordi han havde haft taget noget, men folk skulle bare vide,

hvor meget det betød for ham. Nogle gange har jeg bare lyst til at det skulle stå oppe i

toppen (af deres Facebook-gruppe). For dybest set er det jo det det handler om, og ikke

om vi bliver danmarksmestre eller ej, eller om vi vinder eller det ene eller andet. Det er det

der det handler om, og det fik han sat rigtig gode ord på den dag der ikke. Og så bliver vi jo

glade, for det er jo det der er hele meningen med vores aktivitet, at man kan komme

tilbage igen, og føle sig forstået, og så er der jo også elementer i det der er udfordrende

ikke. En har lige haft taget noget, og nu har han lige meldt sig på en aktivitet, men er han

stoffri eller ej, og hvor meget skal jeg gå ind og… Hvor meget skal jeg det ene og det andet.

Og hvor meget skal han selv finde ud af, og hvor meget skal han det ene og det andet ikke,

og hvor fedt er det også at han… Han ved sku godt at alle ved, at han har sku’ ikke haft rent

mel i posen, men at han er stadig med i et fællesskab i et rum, hvor han tør sige: “Jeg vil

gerne med der. Hvis der er en plads, så vil jeg stadig gerne med”. Jeg ved at hans tøj det

stadig ligger i halvvejshuset… Hvordan vil han gøre det? og hvor er han henne? Og sådan

nogle ting der...



Side 126






















10.5.7 Del 6 – Resultater:

10.5.8 Positiv opmærksomhed/ succes:



Side 127

- Bo: Og så må man jo ikke være i huset, så bliver man jo så smidt ud i 30 dage. Og det var så

meningen at jeg skulle gå og aflevere tisprøver og så kommer jeg ud dagen efter og så siger

han hva’ om jeg ikke kunne tænke mig at komme på noget wellness, om det ikke kunne

være godt for mig, med et smil. Og ja det lyder sku da… Det var så kongens ø. Så de laver

en billet til mig, og jeg tager afsted.

- Bo: De har gjort et kæmpe arbejde, ved at være med, og komme ud blandt alle de folk, der

har jeg kunne… (dyb indånding) førhen der… Man kan stå inde på midten og gå ned og

score straffe og der er så mange øjne der hviler på en, det har også taget tid. At acceptere

at de står ude på siden og kigger, og så… Det der med bare at sætte en papkasse op, og så

bare være i nuet.

- Bo: Det er fællesskabet. Ja og det sociale i det. Og det at være en del af noget. Og den måde jeg blev taget imod på. med åbne arme. Og ikke noget bagtaleri. Det er der ikke noget af. Det var faktisk rigtig fedt. Det gjorde også noget ved mig, den måde jeg blev taget imod på.

- Bo: Det var her i huset, hvor han spurgte. ___ og ____ (to andre deltagere på holdet) de

kom og spillede. Og så, var det sidste år. Nede i Odense, hvor jeg blev inviteret med, hvor

jeg stod i mine cowboy-bukser, grøn jakke og kiggede på de andre der spillede, og så sagde

jeg: “Det der niveau, det kan jeg sku godt være med på. Det vil jeg gerne”. Og så var jeg

med første gang til KBH-mesterskabet på Rådhuspladsen. Det var mig,...(nævner spillerne

på holdet) Det resulterede i at vi fik en tredje-plads i A-rækken, og fik en pokal med hjem.

Det var jeg så lidt imponeret over. Og der fik vi jo så en pokal, som jeg rendte rundt med i

3-4 timer. Jeg ville ikke give slip. Blev fotograferet med, Morten Østergaard. Det var sku’

lidt stort, inde på rådhuspladsen (viser billede på telefonen). Se Øjnene de lyser (Vi griner).

Og nu der siger de alle sammen Pokalen (som øgenavn) og det synes jeg er okay.



Side 128

- Bo: At jeg skal være god. Det giver noget succes, som jeg også har prøvet at snakke med

nogle af de andre om. Jamen så go’ er jeg sku’ heller ikke, men så siger de så. Ja men du

gør noget uforudsigeligt, når du spiller oppe foran, altså nogle gange der tager du sagen i

din egen hånd, og så laver du altså nogle fantastiske mål eller i den stil ikke. Og jeg prøver

at gøre mig god. Eller når bolden sådan bliver spillet over en stor…(teknisk snak tid: 28.00).

- Bo: Ja man giver hinanden et kram og selvfølgelig skal de også se… Og jeg var med inde at

spise burger et eller andet sted. Det blev sat en bakke hen foran en, og så var vi jo også til

udendørs stævne på fodboldfabrikken dernede i sommers, hvor vi var inde og spille, og de

står, og ____ og ___ (nogle navne på spillere fra holdet) de der står og hepper på en og

plus alle de andre der står omkring en ikke’ det var sådan lidt… () Du ved de prøver at

mandsopdække ikke og det er måske fordi de har set nogle kampe hvor jeg har lavet et

eller andet godt ikke’, så tænker de: “oh ham der han skal dækkes op, han skal ikke have...”

Ja på en eller anden måde, og det er fedt.

- Bo: En solstråle. Det fællesskab der er og den succes der er. Træneren, han er jo nok den

bærende kraft, og den måde han er på. Han kan både lave jokes og grin og samtidig være

alvorlig på en god måde. Det betyder sku meget. Man vil jo ikke gøre ham ked af det. Og

jeg synes det er fedt hver gang der er der der turneringer. Og ligge og køre til Esbjerg og

Odense, KBH, Frederikshavn, Roskilde og hvor fanden, så det jo… At man kommer som

hold, og når vi smider jakkerne og står i ens trøjer. Man kæmper for hinanden. Det er jo.

Det giver respekt overfor for os andre og for modstanderen også. Det betyder meget i

hvert fald.

- Bo: og lave nogle tacklinger og skyde på mål. Og det er det jeg synes der er så fantastisk.

Og at der så er folk der gider at stå og klappe og kommer og roser en bagefter, og sådan

noget. Det er det der gør at jeg gider det, og at det betyder noget.



Side 129

- Bo: Nu så jeg jo ___ (en spiller fra holdet) lavede… Skulle skyde straffe, men brændte, men

da jeg så så der var straffe igen, der var jeg så hurtig at tage bolden og lægge op og sige

BUM, sådan skal det gøres (griner). Og så synes jeg det er fedt, når modstanderen så

kommer hen og siger: “Det var et fedt mål du lavede der. Det var et godt spark”. Det har

jeg jeg prøvet nogle gange, og lave nogle gode mål. Det kan godt være vi tabte kampen,

men bare det at man har scoret et godt mål, det kan man tage med over næste gang ikke’.

- Bo: Ja og det er man kan tage med ud i hverdagen også, og bruge den succes, få vendt den

og så bruge den ude i hverdagen.

- Bo: Ja. Torsdag for en uge siden, da vi spillede nede til Astfaltligaen, hvor jeg laver et

hælespark, og laver otte mål i en kamp, der kørte adrenalinen så meget, at der var der ikke

noget der kunne slå mig væk den dag. Det var sku’ imponerende. At det er sådan i perioder

der spiller man godt, og det er sådan at de andre de kommer hen og siger til en: “Hold da

kæft’ det var top-præstation, hvad fanden skete der lige for dig?”. Jamen når det virkelig

kører og man virkelig kan lave noget godt med bolden og sådan noget, så man kan kan

også vende det om og bruge strategien når du snakker med socialforvaltningen, eller et

eller andet, og så stille nogle smarte spørgsmål… (tid:18.10).

- Bo: Træneren, han har gjort en fantastisk masse for mig. Altså det er helt vildt.

- Bo: Ja til min 50 års fødselsdag der lagde han billeder op på Instagram, og alle de hilsner og

al det jeg fik. Både på facebook og… Det har jeg aldrig prøvet før. 52 hilsner, og

hjemløselandsholdet, og Ombold og alle dem der. Det var helt vildt.



Side 130

- Bo: Jeg er imponeret over at der er så mange der holder af mig... og det er jeg ikke vant til.

Jeg er jo bare mig selv, selvom jeg har familie og mine børn. Så er jeg ikke vant til at få den

der omsorg fra andre folk. Det er jeg vildt taknemmelig for. Den opmærksomhed og sådan

noget. Det gør også meget. At man ved folk de holder af en, og sådan noget. Jamen så er

der også mere at kæmpe for. Ja det er ikke bare lige meget. Ellers kunne jeg sku’ lige så

godt gå ud og ryge mig skæv, lige så godt slå mig selv i hovedet, for det er vi jo også dygtige

til, os misbrugere, altså til at slå sig selv hele tiden, gøre nogle ting som gør ondt

følelsesmæssigt på en måde.

- Bo: Ja og når du har succes med alle de ting, og kan finde ud af at putte det ned i en kasse,

og tage det med ud i dagligdagen, så er man kommet langt. i hvert i fald. Altså man kan jo

lære hele tiden. Det er jo kun fantasien der sætter grænsen for, hvor meget man har lyst til

at lære, eller hvor lidt man har lyst til at lære, eller. Men man skal jo også videre i systemet.

Man kan jo ikke blive ved med at hænge fast.

- Bo: Det er godt. De andre de er ved at være træt af mig i huset, fordi jeg snakker så meget

om FC Grønnegade, og de ture vi er på, og… Fodbold fodbold fodbold. Men det er fedt at

være en del af noget. Især nu her hvor også AGF og Hummel er kommet med ind over, og

Hummel har sponsoreret nogle dragter, tøj og ting og sager til os.



Side 131

- Bo: Det synes jeg er fedt. Og når vi er på tur, og Træneren lægger noget ind på Instagram,

og superligaspiller så går ind og liker, det… Det synes jeg er fedt. Og der kommer også

noget til foråret, hvor vi kommer ud og møder dem, og får gratis billetter. Der gør FC

Grønnegade meget i hvert fald. Og det er også det igen, at folk de roser en., når man har

gjort noget godt. Og efterhånden når man ser turneringerne når man kommer ud med FC

Grønnegade, så siger folk: “Nå det er de der gode spillere fra FC Grønnegade, de plejer at

løbe med alt” Og nogle gange så får man nogle på hatten, men det er også en del af det

(taber en turnering). Havde vi måske stillet med… Der var lidt flere gode spillere med i

torsdags, så tror jeg faktisk vi havde spillet finalen i A-rækken i torsdags, for mange af de

der hold, altså det var jo ikke fordi det var 5-0 eller 6-0. Det var jo marginaler der bare ikke

var på vores side. Men det kommer også på et tidspunkt. Det er godt nok.

- Bo: Det kan jeg så takket være Grønnegade. Der i KBH med pokalen. Det var jo fedt, og folk

ned gennem strøget, de sagde: “Tillykke”. Det betyder også meget, så mander, man sig jo

også op og sådan noget ikke’. Og den der angst, den er ikke så slem. Når man går ind og så

seks minutter det er hurtigt overstået. Og så gør det bedste du kan. Det kan man godt

mærke, i forhold til de hold der spiller det her, og så i forhold til DM, det er jo et helt andet

tempo, men nu bliver det så en stor bane næste gang til Marts. Det glæder jeg mig til, det

bliver fedt. Det er det der betyder noget.



Side 132

- Bo: Jeg er stolt og beæret over FC Grønnegade. Og det er fedt at være med i den eksklusive

klub af gode mennesker. Det synes jeg er kanont. Jeg ved ikke havde jeg skulle… Hvis ikke

FC Grønnegade havde været. Hvad fanden jeg så havde rendt og lavet. Det er fedt, også

fordi at. Han laver fandme et godt stykke arbejde træneren, i det her. Og når han så er ude

og snakke med dem, og han har fortalt om mig derude, og de så alle sammen klapper i

hænderne og. Jamen det er jo vildt. Det havde jeg sku’ ikke lige regnet med. At få omvendt

mig fra at være Brøndby Fan til AGF, at det er hans største bedrift (træneren, blev til et

møde med formændene for AGF spurgt hvad hans største bedrift med FC Grønnegade var,

hvortil at han svarer at det var at omvende en af deres spillere til AGF Fan (sagt i sjov)) det

synes jeg er sødt (griner). Det er fedt, og de klapper i hænderne af det. Og alle sådan nogle

ting, det der øjeblikke, hvor man gør noget godt, som folk husker. Ham ____ (En spiller på

holdet) som, det hæle-spark som jeg lavede først gang nede i Esbjerg, der var 80

mennesker, eller hvad fanden der var 24-28 hold tilmeldt, og det var sindssygt det mål. At

stå der med ryggen til, og så mærke at den ramte bare klokkeklart den der, og så. Den gik

sådan i en bue, og så ned, så målmanden ikke kunne få fat i den. Hele hallen jublede. Jeg

tror det var turneringens flotteste mål. Det er vildt ikke. Det er også sådan nogle ting som

kan få en til at vokse, og ikke være nervøs for at lave noget uforudsigeligt eller, tage nogle

chancer, og håber det kan smitte af på de andre også.

- Bo: Det var til DM i Odense også, der var der også en der kom hen og sagde: “Det var sku’

et flot mål du lavede”. Den sad lige oppe i trekanten ikke’ mellem armene på ham, og så

var han vildt imponeret. Og det er jo fedt. Det er jo sådan noget der gør, at man har lyst til,

også at spille, og leve livet på livets betingelser, og det er okay at der er nogle svære ting,

og også at acceptere det, og også alt det lort man har rendt og lavet. Give slip på det, for

du kan ikke bruge det til en skid. Du kan ikke leve i fortiden. Det er nuet og drømmen om

fortiden du skal. Det har været svært. For jeg har levet i fortiden, og så tænkt hold da kæft,

så kan jeg bedre forstå det er gået så dårligt. I hvert fald.



Side 133

- Bo: Men der er et godt sammenhold mellem samtlige spillere. Vi tager os godt af hinanden.

De har tid til at høre på en, når man snakker til dem, og omvendt. Der er ikke noget med. Ja

ja, og så gå videre. De lytter, de er spændt. Og det er en fantastisk modtagelse jeg også fik,

og den er stadigvæk intakt, og der er respekt for hinanden, og vi kender hinandens

positioner og sådan noget. Det kan jeg godt lide.

- Mads: Ja det er han, hvis han kan mærke at der er interesse, så tror jeg godt Træneren han

vil give rigtig meget for at få folk trukket med. Også bare for at man kan se hvad det er for

noget, så man kan danne sig sit eget overblik over det ikke’. Der synes jeg han er meget

god.

- Mads: Der er jo ikke rigtig noget sidestykke til FC Grønnegade fordi. Jeg har jo ikke rigtig set

det før. Det er ikke noget jeg har oplevet før, at der har været noget sådan ekstra. En ting

er halvvejshuset med personalet tilknyttet, hvor man altid kan få en snak, og det er jo

dejligt, men der har ikke været noget ud over det. Andet end NA-møderne som så er 100 %

frivillige, og hvis man så ikke har lyst til det så er der jo ingenting, så altså hvis man er ny i

byen, så kan man hurtigt komme til at sidde oppe på værelset og lave ingenting. Så det er

ikke noget jeg har oplevet før.

- Mads: man føler sig jo ikke udenfor på nogen måde, for folk er meget lige der, og alle de

hilser. Og så spillede vi et par gode kampe og. Det var skide skægt. det var det. Det var en

god oplevelse for mig at komme med til.

10.5.9 Fællesskab

- Bo: Det kunne da godt være jeg skulle være en del af. Men så tænkte jeg, nej det skal jeg

sku da ikke.



Side 134

- Bo: Og så, var det sidste år. Nede i Odense, hvor jeg blev inviteret med, hvor jeg stod i

mine cowboy-bukser, grøn jakke og kiggede på de andre der spillede, og så sagde jeg: “Det

der niveau, det kan jeg sku godt være med på. Det vil jeg gerne”. Og så var jeg med første

gang til KBH-mesterskabet på Rådhuspladsen. Det var mig,...(nævner spillerne på holdet)

Det resulterede i at vi fik en tredje-plads i A-rækken, og fik en pokal med hjem.

- Bo: Det er jo også socialt og fællesskab, og noget jokes og alt det.

- Bo: Vær sammen med dine veninder, venner. Jeg har ikke ret mange venner herovre, de er

ovre på Sjælland, men jeg gider dem ikke. De er de forkerte mennesker. Jeg er blevet 50.

Jeg gider ikke have en masse nye venner ind i mit liv. Jeg har det godt som jeg har det.

Hvad skal jeg bruge dem til, andet end at kaffekopperne kommer til at… (viser med hånden

at de hober sig op) og så er der mere opvask. Det har... jeg har ikke behov for et netværk i

den forstand. Jeg bruger FC Grønnegade eller cafeen (Madam Grøn) eller. Det er rigeligt for

mig.

- Bo: En solstråle. Det fællesskab der er og den succes der er. Træneren, han er jo nok den

bærende kraft, og den måde han er på. Han kan både lave jokes og grin og samtidig være

alvorlig på en god måde. Det betyder sku meget. Man vil jo ikke gøre ham ked af det. Og

jeg synes det er fedt hver gang der er der der turneringer. Og ligge og køre til Esbjerg og

Odense, KBH, Frederikshavn, Roskilde og hvor fanden, så det jo… At man kommer som

hold, og når vi smider jakkerne og står i ens trøjer. Man kæmper for hinanden.



Side 135

- Bo: Det betyder meget i hvert fald. Også har vi snakket om at lave noget FIFA-turnering, og

vi har muligheden for at lave det nede på Madam Grøn. Og de har så spurgt mig. Og jeg har

nogle ideer oppe i hovedet på hvordan man kan sætte det op, og lægge det ud i

Grønnegade-gruppen. Men min diktafon har ikke virket, men det gør den så nu…. Det er jo

så det der fællesskab, og det sociale i det, at man kommer til at lære hinanden på en lidt

anden måde end lige fodbolden ikke’. Det kunne jo være rart at se folk i deres afslappede

tøj, og jokes, og sidde og hygge og spise noget pizza, sådan en () jokes og strategier og ud

og vende.

- Bo: Jo og det er fedt at komme ud og møde andre, og mærke den respekt andre har for en.

“Hvor se der kommer dem der, det er nogle hårde hunde. De spiller godt, og sådan noget”

- Bo: De tænker på samme måde som mig. De vil det samme. Det gode liv. Det er det.

- Bo: Det er godt. De andre de er ved at være træt af mig i huset, fordi jeg snakker så meget

om FC Grønnegade, og de ture vi er på, og… Fodbold fodbold fodbold. Men det er fedt at

være en del af noget. Især nu her hvor også AGF og Hummel er kommet med ind over, og

Hummel har sponsoreret nogle dragter, tøj og ting og sager til os.

- Bo: Ja for vi er med til alle turneringer mere eller mindre. Og så på den måde over

Facebook, Koordinationsgruppen (deres interne FB-gruppe), man kan gå ind og svare, og

ind imellem er der nogle sjove beskeder inde i koordineringsgruppen. Og har man gjort et

eller andet, så står det også beskrevet der.

- Bo: Jeg er stolt og beæret over FC Grønnegade. Og det er fedt at være med i den eksklusive

klub af gode mennesker. Det synes jeg er kanont. Jeg ved ikke havde jeg skulle… Hvis ikke

FC Grønnegade havde været. Hvad fanden jeg så havde rendt og lavet. Det er fedt, også

fordi at. Han laver fandme et godt stykke arbejde træneren, i det her.



Side 136

- Bo: De accepterer de roller de har, og flere af dem kommer hen når vi skal spille ikke: “Nu

laver du mål i dag ikke? Nu har du bare mål i fødderne ikke?” Ja jamen jeg skal nok prøve at

gøre det der skal til. Og igen, så er der gode dage, og der er dårlige dage. Men der er et

godt sammenhold mellem samtlige spillere. Vi tager os godt af hinanden. De har tid til at

høre på en, når man snakker til dem, og omvendt. Der er ikke noget med. Ja ja, og så gå

videre. De lytter, de er spændt. Og det er en fantastisk modtagelse jeg også fik, og den er

stadigvæk intakt, og der er respekt for hinanden, og vi kender hinandens positioner og

sådan noget. Det kan jeg godt lide.

- Mads: men ellers er der al det snak om kampene, om det er Træneren 1 eller 2 der skriver

det i grupperne, som man kan melde sig til. Jeg syntes sku’ det er meget godt, så følges vi

jo herfra og afsted, og går og får snakket om det op til, og... Jeg synes bare at de gør det

godt, og de sætter sådan en god energi i gang i det på en eller anden måde.

- Mads: Ja det er lidt kliche at sige fællesskab ikke, men der var jo et eller andet med at køre

frem og tilbage ikke, og der kommer nogle sjove snakke og, et par kampe her og der og

sådan lidt. Altså jeg synes bare at det må være helheden i det, at det var en rigtig god dag, i

stedet for måske bare at have været oppe at træne og så tage en lur, det er jo også sådan

lidt kedeligt. Så skete der meget mere på en rigtig fed måde synes jeg. Tror jeg.

- Mads: man føler sig jo ikke udenfor på nogen måde, for folk er meget lige der, og alle de

hilser. Og så spillede vi et par gode kampe og. Det var skide skægt. det var det. Det var en

god oplevelse for mig, at komme med til.

- Mads: Ja der er jo de fordele at man bliver inddraget i noget ikke’. Man kommer på nogle

lange ture, og kan spille nogle kampe rundt om i hele Danmark. Der er jo bestemt ikke

nogle ulemper synes jeg, men kun fordele hvis det er man gider det. Så kommer der en

masse ting ikke’.



Side 137

- Mads: Ja… Vi bor jo i huset her sammen, så relationen syntes jeg vi har i forvejen, men det

giver måske lidt ekstra når man skal ud og spille en kamp eller to, og vi har nogle lidt sjove

ting på hinanden. Så går vi og driller hinanden lidt med det. Så det er så positivt at vi har

det. Det gør det bare lidt sjovere nogle gange.

fc grønnegade projektet - omboldombold.dk/wp-content/uploads/2015/05/nanna-speciale-v-11...institut...

Documents