pÆdagogisk pædagogisk plan 2018

Oktober 2018

1

Pædagogisk Plan 2018

Pædagogisk Plan for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Dagtilbudsområdet

PÆDAGOGISK PLAN 2018

Oktober 2018

2


Indholdsfortegnelse 1. HVAD ER PÆDAGOGISK PLAN 2. 2.1 2.2 2.3 2.4

DET PÆDAGOGISK GRUNDLAG Politiske mål på dagtilbudsområdet Kommunens børnesyn Ny dagtilbudslov 2018 Ny styrket læreplan – grundlæggende tanker

3.

PRAKSIS

3.1. Dagtilbuddets profil (herunder værdigrundlag eller andet styringsgrundlag) 3.2. Børn i udsatte positioner

3.2.1 Lokalt beredskab 3.2.2 Tværfagligt samarbejde

3.3. .

Forældresamarbejde 3.3.1 Samarbejde om det enkelte barns trivsel og udvikling 3.3.2 Forældrebestyrelsen og den pædagogiske læreplan 3.3.3 Forældretaktikken

3.4. 3.5. 3.6.

Overgange Digital dannelse Bakspejl

4.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

4.1 5.

Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Kultur, æstetik og fællesskab Natur, udeliv og science Evaluering af læreplaner HVORNÅR

Oktober 2018

3


1. PÆDAGOGISK PLAN Konceptet Pædagogiske Planer i Brønderslev kommune, udgør en fælles ramme for hele dagtilbudsområdet. Konceptet er blevet til i et samarbejde mellem ledelse og kommunens børnehaver, integrerede institutioner og dagpleje. I samarbejde med Børne- & Skoleudvalget har dagtilbudsområdet besluttet, at de pædagogiske læreplaner udarbejdes og integreres som en del af dagtilbuddets samlede plan. Det betyder, at alle relevante og ønskede elementer af betydning for det pædagogiske arbejde – herunder de pædagogiske læreplaner - er samlet i ét og samme dokument. Dette dokument kaldes: Pædagogisk Plan. De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. 2. DET PÆDAGOGISKE FUNDAMENT Børnehaver, integrerede institutioner og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem:

• det, der politisk er vedtaget • det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan • den pædagogiske hverdagspraksis

Fundamentet for den pædagogiske praksis på 0-6 års området og således også fundamentet i Pædagogisk plan, er kommunens Sammenhængende Børnepolitik, de politiske mål for dagtilbudsområdet og den nye dagtilbudsreform. Det betyder, at de indsatser for børnenes læring og handlinger i dagtilbuddets læringsmiljø og daglige praksis, og som det enkelte dagtilbud fastsætter for de seks temaer i den pædagogiske læreplan, har sit udgangspunkt i dette fundament.

Oktober 2018

4


2.1 Politiske mål for Dagtilbudsområdet 2017-2019

2.2 Kommunens børnesyn Der blev i 2015 formuleret et fælles kommunalt børnesyn som danner grundlaget for alle fagprofessionelles pædagogiske arbejde i skoler og dagtilbud. Børnesynet opstod på baggrund af de tværfaglige indsatser i projekt Udvikling i fællesskaber. Børnesynet er også en væsentlig del af kommunens Sammenhængende Børnepolitik.

Alle børn i fællesskaber For at alle børn skal trives og udvikles, skal de opleve sig som værdsatte deltagere i dagtilbuddets fællesskaber og have gode relationer til børn og voksne. Der skal være fokus på at styrke inkluderende processer og at udvikle et miljø, der appellerer til alle børn.

Læring for alle Der skal ud fra et bredt læringsbegreb skabes gode læringsmiljøer for og med børnene. Gode læringsmiljøer der fremmer børnegruppen og det enkeltes barns læring og udvikling. Her skal tænkes at hvert barn er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har ansvaret for at rammesætte og organisere.

Oktober 2018

5


Oktober 2018

6


2.3 Ny dagtilbudslov D. 1. juli trådte der en ny dagtilbudslov i kraft. Baggrunden for den nye lov er en politisk aftale som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i juni 2017. Lovens overordnede formål er at sikre et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Den politiske aftale sætter særligt fokus på tre hovedtemaer:

1. Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier 2. bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv (Ny styrket læreplan) 3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse

Der arbejdes både på politisk og forvaltningsniveau og i det enkelte dagtilbud, med den nye dagtilbudslovs hovedelementer over de kommende år. 2.4 Ny styrket læreplan- grundlæggende tanker Pr. 1. august 2018 træder en nye pædagogiske læreplaner i kraft. De er en del af den nye dagtilbudsaftale, som blev godkendt i Folketinget juli måned. En af de grundlæggende tanker bag den nye styrkede pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har ansvaret for at rammesætte og organisere. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten der er tale om leg, planlagte aktiviteter, rutiner eller spontant opståede situationer. Den pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i at skabe gode læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og en legende tilgang til læring, barnets interesser, undring og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling, er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i.

Oktober 2018

7


3. PRAKSIS 3.1. Dagtilbuddets profil Idrætsbørnehaven Lærkereden er en aktiv børnehave beliggende midt i Brønderslev by. Børnehaven er normeret til 88 børn i alderen 3-6 år fordelt på 4 stuer. Børnehaven er en idrætsbørnehave, og det betyder, at vi bruger pædagogisk idræt som metode til inklusion og fællesskaber. Vi bruger pædagogisk idræt som en integreret del af hverdagen og vores pædagogiske praksis og aktiviteter. Børn skal blive så dygtige og kompetente, som de kan, og pædagogisk idræt bruges til at støtte det enkelte barns udvikling og læring. Vi arbejder målrettet på at skabe de bedst mulige betingelser fra at understøtte børnenes legemuligheder. Det er vigtigt, at der er en balance mellem tilrettelagte aktiviteter, og børnenes muligheder for at lege. Vi tilbyder og har fokus på følgende:

• idrætspædagogikken i centrum • tryghed • individ og fællesskab • inspirerende og indbydende fysiske rammer og lokaler • anerkendende pædagogik og tilgang • leg, læring og udvikling • skoleforberedende aktiviteter • et aktivt ude liv • engagerede, aktive og nærværende voksne • et godt forældresamarbejde

Hvorfor vælge os som idrætsbørnehave:

• idræt, leg og bevægelse en naturlig del af børnehavens hverdag og pædagogisk praksis • vi er fysisk aktive hver dag • vi har fokus på sundhed og gode kostvaner • bevægelsesglæden er omdrejningspunktet • alle børn skal have mulighed for – gennem pædagogisk idræt – at være aktive og

deltagende • pædagogisk idræt som udgangspunkt for at styrke børnenes fysiske, kognitive, sociale og

personlige udvikling – selvværd og selvtillid • glæde og begejstring for at bruge kroppen og lyst til at bevæge sig • gode og gennemtænkte fysiske rammer • små og store udfordringer i dagligdagen • motion, idræt, bevægelse og sundhed styrker børnenes koncentrationsevne

Oktober 2018

8


3.2 Børn i udsatte positioner Det er af afgørende betydning, hvordan de voksne (de professionelle) møder børnene. Vi støtter børn med forskellige udfordringer ved at sikre, at alle deltager i fællesskabet. Det er vigtigt, at vi som personale i Lærkereden har øje for de børn, der er i risiko for at stå uden for fællesskabet. Her taler vi også om kvalitet i samspillet, derfor trækker vi ikke barnet ud af børnefællesskabet, men støtter og hjælper det ind i fællesskabet med tilpasse udfordringer og positive forventninger. Vi arbejder med ICDP og har en systemisk anerkendende tilgang til vores arbejde, derfor er en anerkendende og understøttende kommunikation vigtig. Det er altafgørende for barnet, hvordan det bliver talt med, hvilke sprogspil har vi om barnet, at vi er nysgerrige og nærværende, og at vi lytter og involverer os. Derfor er det altid vigtigt at give hinanden respons og evaluere effekten af vores indsats. Vi har et internt beredskab. Når vi oplever, at et barn er i udfordringer, taler vi med forældrene. Vi udarbejder en smitte-model for det videre arbejde. Vi anvender PA-analyse. Derudover har vi et eksternt beredskab (tværfagligt samarbejde), hvor vi sammen arbejder med at finde den bedst mulige måde at understøtte barnet og familien på. 3.3. Forældresamarbejde Vi arbejder målrettet med, hvordan vi kan få alle forældre til at føle sig som en del af vores fællesskab. Derfor er dialogen og mødet med forældre på en anerkendende og respektfuldmåde så betydningsfuldt. Forældrebestyrelsen arrangerer forældrearrangementer, hvor der er fokus på fællesoplevelser og aktivitet for hele huset. Den nye dagtilbudslov kalder på et øget forældresamarbejde og inddragelse, hvilket vi i den nærmeste fremtid skal have på dagsorden i bestyrelsen. Dette indebærer bl.a. at bestyrelsen og forældre generelt i langt højere grad skal inddrages om børns læring, derfor er pædagogisk plan et vigtigt redskab også i bestyrelsen. Vi har endnu ikke fået udarbejdet en nedskrevet plan og strategi for styrket forældresamarbejde. 3.4. Overgange Vi har en ”Rammebeskrivelse for Brønderslev by – fra børnehave til skole” vedr. overgangen fra børnehave til skole. Daginstitutionsledere, sfo- og områdeledere evaluerer og justerer den én gang årligt, således at den fungerer i praksis og danner fundament for det koordinerede samarbejde mellem børnehaver, sfo og skole, samt det skoleforberedende arbejde i børnehaven. I rammeplanen er der beskrevet, hvordan vi går på besøg i skolen og omvendt for at gøre overgangen så tryg som muligt. I Lærkereden overleverer vi børn til de 3 byskoler, og ofte er der enkelte børn, der skal starte i skole i et andet distrikt.

Oktober 2018

9


I Lærkereden arbejder vi gennem hele barnets børnehavetid på, at gøre barnet så robust, nysgerrig og motiveret overfor livet og dets muligheder som muligt. Der er en række færdigheder, som vi ser, er vigtige for barnet i forbindelse med den kommende skolestart – disse kan ses på vores hjemmeside. I perioden september til juni har vi dog særlig fokus på førskolearbejdet og den kommende skolestart. Vi har særlige aktiviteter for kommende skolebørn cirka 1 time ugentligt, hvor emnerne spænder fra leg med bogstaver og tal, snak om naturen og dens underværker. Det mest centrale er dog troen på egen evne og værdi samt det at kunne indgå i sociale relationer. 3.5 Digital dannelse

I Lærkereden anvender vi IPads, hvor det giver mening i forhold til børns læring, eller hvor brug af IPads kan understøtte et særligt behov/funktion, der kan ligestilles med at spille et spil eller læse/kigge i en bog. Vi ser internettet og brug af IPads, som en mulighed for at få viden om det børnene, og vi er optaget af. Hvor vi tidligere slog op i et leksikon eller fandt en bog om emnet, kan vi nu også finde viden på nettet og gode ideer. Vi anvender IPads i situationer, som et redskab til at skabe relationer med børn eller mellem barnet og den voksne ved at mediet er et fælles tredje.

Børn i dag er opvokset i en virkelighed med digitale medier omkring dem hele tiden. Det er i høj grad en del af deres og deres forældre liv, så vi stiller os selv følgende spørgsmål ”Hvordan kan vi meningsfuldt inddrage IPads o.l. i læringsmiljøet”, og ”hvordan kan vi tilbyde noget andet i børns liv, end det der findes i den virtuelle verden”. Derfor er det så vigtigt, for os som idrætsbørnehave, at tilbyde en hverdag, der motiverer til leg, idræt, bevægelsesglæde, og hvor samværet og det relationelle er i centrum.

3.6 Bakspejl – status og fremadrettet fokus I Idrætsbørnehaven er bevægelse, leg og idræt den overordnede ramme for arbejdet med læreplanstemaerne. Det vil sige at leg, idræt og bevægelse er udgangspunktet for læring på alle områder. Vi har 4 medarbejdere, der skal på uddannelse i efterår 2018 og foråret 2019 gennem VIA og Dansk Idrætsforbund (DIF). Det er vores vurdering, at den Idrætspædagogiske profil og metoder passer godt ind i arbejdet med at leve op til den nye dagtilbudslov og de tendenser, der er i tiden. Vi er meget optaget af lege- læringsmiljøer. Læring og udvikling finder sted hele dagen. Det vil sige i de daglige rutiner fra at barnet ankommer til børnehaven, og til det går hjem, planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer/aktiviteter og leg. Derfor er den voksnes tilgang vigtig. Vi har arbejdet en del med de fysiske læringsrum blandt andet fået en væg ned med det formål at sætte en overskuelig ramme for børnenes leg og liv i børnehaven. Vi har forsøgt at få et børneperspektiv ved at spørge børnene og iagttage børnenes leg, hvilket har resulteret i fysiske ændringer f.eks. gennemsigtige kasser med legetøj samt at lave dukke/køkken kroge således, at børnene bliver opfordrer til fællesskab. I forbindelse med uddannelsesforløbet og besøg af professor Ole H. Hansen (Projekt kvalitet på daginstitutionsområdet) har vi (primært på en stue) været optaget af, hvordan vi kan

Oktober 2018

10


organisere/strukturere os anderledes, således at der bliver mere tid og rum til den ”frie leg”, med det formål at styrke venskaber, relationer og fordybelse. Vi er beviste om betydningen af at lege. Børn skal være medskaber af egen læring og udvikling. Vi har oplevet, at effekten har været, at legen har udviklet sig, børnene har været mere fordybet, og der er opstået nye venskaber. Vi er fremadrettet nysgerrige på og vil arbejde med tematikken: Kan vi ændre på vores måde at organisere og strukturerer os på, således at legen har bedre betingelser? Der er 4 opmærksomhedsområder:

• Fysiske lege-læringsrum • Barnets perspektiv • De voksnes briller (se den gode leg fremfor rod) • Inddragelse af forældre i didaktikken

PA-analyse er godt implementeret i børnehaven. Vi arbejder organiseret og struktureret med PA-analyse arbejdet, og oplever at det gør en forskel for børn og voksne i det pædagogiske arbejde. Projekt sprogstart – er et 2-årigt projekt i samarbejde med bibliotekerne. Vi har deltaget med 2 stuer. Vi har besøg af bibliotekar 3 gange ugentligt i 8 ugers forløb, hvor dialogisk læsning er i fokus. Vi har haft stort udbyttet af dette tilbud og samarbejde. Pædagoger fra stuerne fortæller, at børnene bruger og anvender det de har lært i mange andre sammenhænge. F.eks. når de ser former, farver eller oplever noget, der har med begreber at gøre, så siger børnene, at det er ligesom det, de lærte af Jette (bibliotekar). Forældre fortæller, at børnene synger de sange hjemme og taler om de rim og remser, som de har lært i forløbet. Det har især været et godt for løb for børn med særlige behov med den strukturerede og organiseret ramme og forløb. Børnene er blevet mødt på en anerkendende måde og har derfor haft mod og lyst til at involvere sig og være nysgerrige. Pædagogerne har haft mulighed for at understøtte børnene på en god måde, da det ikke var dem, der stod for indholdsdelen, men skulle være støttende, deltagende og nysgerrig sammen med børnene. Børnene er flere gange i forløbet blevet sprogtestet, og vi ser frem til at se det samlede resultat, og skal derefter planlægge det videre arbejde med dialogisk læsning. Vi arbejder fortsat med ”Fri for mobberi”. Ikke alle børn oplever at være en del af fællesskabet, og derfor er vores fokus på legerelationer, sociale færdigheder og fællesskaber. Det er ikke altid, at børnene har et konstruktivt sprogbrug over for hinanden, eller ved hvordan de skal tackle svære samtaler med hinanden, derfor mener vi at det giver mening at arbejde videre med konceptet ”Fri for mobberi”.

https://www.facebook.com/laerkereden9700/photos/a.245496592535877/582780342140832/?type=3

Oktober 2018

11


Pædagogiske læreplaner

4. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Regeringen ønsker med den nye dagtilbudsaftale at sikre bedre trivsel og læring for alle børn og et sammenhængende børneliv. Dette skal sikres gennem en styrket ramme om det pædagogiske arbejde med børns læring, trivsel og dannelse. Dette skal blandt andet udmøntes i den styrket pædagogiske læreplan som trådte i kraft 1. august 2018. Læreplanen indeholder seks obligatoriske temaer:

• Alsidige personlige udvikling • Social udvikling • Kommunikation og Sprog • Krop, sanser og bevægelse • Natur, ude liv og science • Kultur, æstetik og fællesskab

Læreplanerne og læringsmålene skal være relevante for alle børn uanset baggrund, sprog, kultur og traditioner.

Oktober 2018

12


1. ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, hvilket børn i særlig grad udvikler gennem leg. Børn skal have erfaringer med, at de selv kan påvirke deres livsbetingelser inden for rammerne af et fællesskab. Dermed opnår børnene gode forudsætninger for at navigere trygt, nysgerrigt og udforskende i det nære miljø, hvilket ruster dem til at håndtere fremtidige uddannelses- og livsarenaer.

• Engagement • Livsduelighed • Gåpåmod • Deltagelseskompetence

Temabeskrivelse

• Alle børn skal udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på både kendte og nye måder på tværs af bl.a. aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier.

• Alle børn skal udvikle engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Pædagogiske Læringsmål

Vi har fokus på, at alle børn får adgang til legefællesskaber. Vi kender betydningen/vigtighed af at kunne indgå i sociale relationer, hvad enten det er med andre børn eller voksne. For nogle børn er det helt naturligt, og andre skal hjælpes på vej af os voksne. Barnet lærer af de erfaringer, det gør sig, og de voksnes tilgang og måde at understøtte barnet på, er af afgørende betydning. Bliver barnet set, hørt og forstået, og får det den nødvendige hjælp og redskaber til at kunne tage kontakt og agere i lege og andre fællesskaber. Vi arbejder med at understøtte legen ved at gå ved siden af, bagved og foran barnet. Vi understøtter og motiverer barnet til at tage kontakt. Tro på egen evner og værdi gennem en anerkendende kommunikation. Vi giver børnene tid og rum til at reflektere og lære af deres egne erfaringer – lytter til dem og hjælper med at se muligheder. Vi har haft et pilotprojekt på en stue, hvor vi har haft særlig fokus på at give plads til den ”frie leg”. Vi har reflekteret over, hvordan vi ved at ændre dagsrutinerne, dags- og månedsplanen, kan giver mere plads til at legen bliver dyrket og understøttet, ved ikke at afbryde med planlagte aktiviteter, hvis vi observerer at en lege er i gang. Vi prøver at skabe rum og tid til legen uden for mange forstyrrelser.

Konkrete initiativer

- I legen - I planlagte

aktiviteter - I spontant

opståede situationer

- I daglige rutiner Beskriv også her, hvad I skal være særligt opmærksomme på ift. børn i udsatte positioner

Oktober 2018

13


Vi følger børnene spor og lytter til, hvad de er optaget af (hvad siger de) – og arbejder videre og understøtter børnenes interesser. Vi arbejder videre med en implementering i resten af børnehaven (rum for og tid til mere leg) Vi anvender idrætspædagogiske aktiviteter, der understøtter barnet selvværd, selvtillid, og hvor barnet får mulighed for at indgå i fællesskaber. Alle kan være med. Vi justerer efter barnet, og anerkender det barnet byder ind med. Børn med særlige behov har i vores optik ekstra brug for at blive set, hørt og anerkendt for den de er, og de initiativer de tager, derfor er det vigtigt, at den voksne er nærværende, opmærksom og italesætter det. Vi oplever, at Idrætspædagogiske aktiviteter er gode for børn med særlige behov (sprogligt, socialt, i mistrivsel af en eller anden grund eller motorisk), da de planlægges efter barnets nærmeste udviklingszone. Vi tænker, der skal være en ligevægt mellem leg, spontane og planlagte aktiviteter. I spontant opståede situationer opererer vi med at gribe det, som børnene er optaget af. At understøtte børnenes nysgerrighed og undren og følge op på det. Vi arbejder med at inddrage børn mest muligt i de daglige rutiner og gøre mål. Vi vil udfordre til deltagelse og medbestemmelse. Som eks. gør vi børnene deltagende ved borddækning, hente madpakker, når der skal fejes og tørres af (vi har indkøbt små koste o.l.) og vi har igen fået enkelte ikke så høje borde på stuerne, så børnene kan hjælpe til. Der er mange muligheder for at understøtte børn generelt og særlig børn med særlige behov, ved at det oplever at være betydningsfuld og en del af fællesskabet. At det bidrager med det det kan ind i vores fællesskab. I øvrigt er der meget læring forbundet med disse aktiviteter. Farver, former, tal og dannelse. At barnet oplever venskaber, tilknytning til andre At barnet kan lege bredt At det enkelte barn oplever og får succes - har lyst til at blive udfordret (nærmeste udviklings zone NUZO). At barnet får mod og styrke til at stille sig frem foran gruppen af børn At barnet har ideer til aktiviteter og tiltag At barnet udviser nysgerrighed, tør og udviser mod. At barnet kan sige til og fra. At barnet giver sig i kast med nye udfordringer. At barnet er tryg og tilpas og viser glæde ved at have opnået en færdigheder

Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres

de ’tegn på læring’ som I forventer at se hos børnene.

Det vigtigste er de voksnes tilgang ind i samværet, aktiviteter og relationer med barnet, men der er også meget at bidrage med i de fysiske lege/læringsmiljøer – måden vi indrettet os på fysisk og didaktikken bag. Vi arbejder med at gøre stuerne ”overskuelige” for børn. Det vil sige, at børnene kan være mest muligt selvhjulpne i

Læringsmiljø

Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle

4 punkter om det gode læringsmiljø. Herunder

skal I også beskrive

Oktober 2018

14


forhold til at finde materiale og legetøj. At der er overskuelige steder at lege, og hvor der er plads til legen. Uden for er der plads til fx. at grave og lede efter dyr. Vi har i øvrigt salen, hvor der er højt til himlen og plads til de store armbevægelser. Det er vores oplevelse, at børn og særligt børn med særlige behov har brug for overskuelige rammer, således at de har bedst mulig chance for selvhjulpenhed og overblik. Samtidig er det vigtigt, at legen kan udvikle sig og flytte sig. Det pædagogiske personale drøfter jævnligt til stuemøder og personalemøder om læringsmiljøet tilgodeser det enkelte barn og hele børnefællesskabet. Fx betydningen af lys, lyd og uro for det enkelte barn. Det pædagogiske personale giver hinanden sparring og feedback i det faglige arbejde ud fra de erfaringer, vi gør os i samværet med barnet. PA-analyse er et redskab og et godt redskab til at redefinere barnet på. I Lærkereden er vi meget opmærksomme på venskaber og venskaber på tværs af stuerne, og vi samarbejder på tværs, for at børnene kan lykkes mest muligt i forhold til at indgå i gode relationer og meningsfulde aktiviteter. Det er er vigtigt at se på barnets behov, og hvordan vi alle i huset understøtter barnet. Alle har et ansvar. Det er ledelsens opgave at understøtte det gode samarbejde på tværs af stuerne for at skabe den bedst mulige betingelse for såvel børnefællesskaber, personale og de fysiske rammer. Medarbejderne skal have mulighed for at evaluere, videns dele og få sparring. Det er ofte ”mellemregningerne”, der er vigtige – hvad lærte vi i processen. Pa-analyse er godt implementeret i Lærkereden, og vi oplevet at kunne gøre en væsentlig forskel for det enkelte barns trivsel og udvikling med det tidlige forebyggende arbejde. Det er ledelsen opgave, at vi altid har udgangspunkt i vores fælles børnesyn, og at vi arbejder med ICDP.

hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner

1. Den fysiske

indretning 2. Det pædagogiske

personale 3. Børnefællesskaber 4. Ledelse

Oktober 2018

15


2. SOCIAL UDVIKLING

1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn trives og oplever at

høre til i sociale fællesskaber, hvor forskellighed ses som en resurse.

2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udvikler empati og relationer, der bidrager til demokratisk dannelse.


Vi ved fra nyeste forskning, at leg er central for børns udvikling. Leg gør børn robuste, kreative, nysgerrige, innovative og sociale. Så hvordan kan vi beskytte børns lege og legemuligheder i sociale fællesskaber. Vi har konkret arbejdet med fysiske legemiljøer ude og inde, hvor vi har prøvet at skabe miljøer, der opfordrer til leg. Noget vi konstant vil udvikle på i forhold til nyeste viden og børnegruppens sammensætningen. Vi er opmærksomme på børnene leg - hvor skal vi gå foran, bagved og ved siden af, og hvornår skal vi holde os langt væk. Hvis vi leger med i legen eller på anden måde er aktiv i legen, tænker vi, at det er vigtigt, at vi voksne ikke har så eget fokus på legen og legetøjet, men er mere opmærksomme på børnene, og beskriver hvad vi får øje på i legen og kvalificerer det i samspil med børnene. Det er vigtigt, at vi støtter børn og hjælper børn med at løse konflikter. Hjælper dem med at aflæse andres signaler og handle derefter. Vi forsøger at organisere vores hverdag og rutiner således, at vi kan understøtte en børnekultur, hvor børnenes egne aktiviteter, og leg er mere i fokus. I arbejdet med inkluderende fællesskaber er idrætspædagogikken og de idrætspædagogiske aktiviteter relevante. Der arbejdes med forskellige læringsrum, sociale færdigheder, inddragelse, respekt og accept for hinanden – gennem leg og kropslig udfoldelse. Vi anvender idrætspædagogiske aktiviteter i planlagte organiserede aktiviteter og i spontant opståede situationer. Børnene er deltagende i praktiske gøremål som f.eks. gøre klar til frokost, oprydning o.a. De bliver opfordret til at hjælpe i det daglige rutiner, hvilket giver børnene et tilhørsforhold og fællesskabsfølelse. Vi har indkøbt koste o.a., således at børnene sammen med andre børn kan bidrage til fællesskabet og føle sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi vil fremover have særlig fokus på børn, mad og måltider med udgangspunkt i børns sundhed og spiseglæde. Vi vil arbejde med, hvilke overgangsritualer vi har i børnehaven f.eks. inden og efter måltider – i et socialt perspektiv.






Oktober 2018

16


At børnene er trygge og kan vise omsorg for hinanden At børnene leger og glædes ved fælles aktiviteter At børnene kan tage hensyn og se meningen med det At børnene lytter til hinanden At børnene lærer af deres erfaringer At børnene kan genkende følelser hos andre børn og voksne At børnene er deltagende og engageret ved måltider At børnene udviser glæde ved at være sammen med andre



Som tidligere nævnt er vores optik på gode lege-læringsmiljøer for børn. For os er et godt læringsmiljø et sted, hvor børnene kan lege, hvor de kan lære noget nyt, og som følge af det udvikle sig. Vi ved, at relationen mellem pædagog og barn er en vigtig forudsætning for kvalitet, derfor er vi meget bevidste om at give opmærksomhed til alle børn (et redskab er relations cirklen ICDP). Vi er organiseret stuevis for at skabe rum for stabile og tætte relationer mellem pædagoger og børn. I lege og gruppesammenhænge er vi opmærksomme på, at ikke alle børn har let ved at knække koderne til børnehavens demokratiske fællesskab, derfor hjælper vi børn, der har svært ved at komme til orde ved at give dem en stemme. F.eks. samlinger, i aktiviteter i salen, når vi hjælper med konfliktløsning, og når vi spiser. Børn der har et godt sprog, kommer ofte til orde og får indflydelse, her er det vigtigt at vi understøtter børn i udsatte positioner ved at skabe situationer, som inviterer til at deltage. Et øve punkt hjemme kan også være – i dialog med forældrene – at børnene øver sig i at tage ordet og gøre sig gældende. Vores (de voksnes) adfærd, nysgerrighed, og åbenhed for forskellighed afspejles i børene. Al relations arbejde er altid i bevægelse afhængig af kontekst, rammer og aktører, hvilket vil sige, at vi voksne hele tiden skal arbejde med os selv og vores betydning for gode relationer og en børnekultur, hvor forskellighed er en styrke. Det er ledelsens opgave at sikre, at vi har en god evalueringskultur. Hjælper vi børnene på den rigtige måde til at få adgang til fællesskabet? Refleksion og aktionsforskning med et målrettet fokus er vigtigt. Et målrettet actionsforskningsprojekt i Lærkereden vil være at være endnu mere specifik på følgende: Hvordan skaber børnene sociale og faglige fællesskaber i vores børnehave? Er der særlige adgangsbetingelser for at træde ind i fællesskabet? Hvad karakteriserer adgangsbetingelserne? Er der børn der oftere udelukkes fra de sociale og faglige fællesskaber end andre?

Læringsmiljø



skal I også beskrive hvorledes I, i jeres

læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner

- Den fysiske

indretning - Det pædagogiske

personale - Børnefællesskaber - Ledelse

Oktober 2018

17


3. KOMMUNIKATION OG SPROG

1. Alle børn udvikler sprog, der bidrager til at de kan forstå sig

selv, hinanden og deres omverden. 2. Alle børn udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at

sprogliggøre tanker, behov og ideer til brug i lærende, reflekterende og kreative fællesskaber.


I legen: Vi oplever, at børn frit bruger sproget/taler mere, når de leger. Derfor er det vigtig for os at understøtte børns mulighed for at lege bl.a. ved at lave læringsmiljøer, hvor der er plads til leg, og hvor legen bliver prioriteret. Vi lytter til børnenes sprog i legen og understøtter børn sprogligt i legen, hvis der er brug for det. Hjælper børn kommunikativt med at komme ind i legefællesskaber. Når vi leger med i legen, har vi mulighed for at berige kommunikationen med ord, viden, perspektiver og spørgsmål. I planlagte aktiviteter: Vi igangsætter aktiviteter hvor vi arbejder med rim og remser, sanglege, tal og bogstaver. Børnene fortæller, tegner og ”skriver” til dokumentation og evaluering af aktiviteterne, også med henblik på at ”genfortælle/genopleve” aktiviteten igen sprogligt/følelsesmæssigt/kognitivt. Hver stue tilrettelægger og planlægger aktiviteter på stuen ud fra læreplanstemaerne og samarbejde med andre stuer. Dialogisk læsning med mindre grupper – hvor vi samtidig indtænker bevægelse og kreativitet. Vi holder samlinger, hvor børnene får mulighed for at fortælle, og blive hørt og lytter til andre. I spontant opståede situationer: Vi følger børnenes spor og er nysgerrige på det de fortæller. Lytter, perspektiverer og udvider samtalen. I daglige rutiner: Vi lægger op til at bruge sproget på forskellige måder ved bleskift/toiletbesøg, spisning, i garderoben, borddækning og ordne rullebord (vi fortæller, hvad børnene skal dække bordet med (bestik/tallerkener/kander), hvor efter de får et kort/billede med hvad de skal huske at hente og antal). Vi sætter ord på eller hjælper børnene med at sætte ord på, hvad der foregår. For børn i udsatte positioner: Når et eller flere børn har sproglige vanskeligheder, laver vi understøttende sproggrupper, der stimuleres ekstra i perioder via leg, spil, læsning osv. Vi arbejder målrettet med at understøtte det sprogsvage barn via handleplan/smtte-model, hvor vi tilrettelægger forløb eller gennemtænker den understøttende tilgang i hverdagen daglige rutiner. Vi indstiller til talepædagog om






Oktober 2018

18


nødvendigt således at vi bedst muligt kan tilrettelægge den nødvendige indsats: Vi ansøger støtteteamet om træningsforløb for børn, der er særligt udfordret sprogligt og kommunikativt. Generelt anvender vi de ideer, materiale og inspiration vi har fået fra talepædagog fra konsultativ bistand og rådgivning i det pædagogiske arbejde generelt. Vi arbejder med og følger op på sprogvurderinger af de 3-årige og igen når de er 5 år – inden skolestart. Vi har sprogsprutter, der kommer med ny inspiration og ajourfører os alle med ny viden og redskaber.

Tegn på læring er bl.a. når børnene kan henvende sig til andre og har forståelse for andre.

Kan fortælle om en oplevelse, udtrykke ønsker og behov.

Viser interesse for rim, remser og sange.

Kan modtage en kollektiv besked og handle derefter.

Kan stå frem og henvende sig til andre.

Kan udtrykke følelser og klare konflikter verbalt.



Den fysiske indretning: Vi arbejder med at skabe fysiske rum til leg med sproget. Skifter billeder, symboler og ”pynt” ud på væggene, så det giver anledning og ny inspiration til samtaler, tanker, inspiration og læring. Børn skal have adgang til bøger og andet materiale. Det pædagogiske personale er bevidste om samtalekvaliteten i aktiviteter, leg og dagligdagens rutiner. Det gør vi ved at være bevidste om at understøtte barnet i at bruge sproget til at tænke og lære nyt med ved at stille åbne spørgsmål, ved at udvide barnets viden og horisont ved at tilføje perspektiver, fakta og tanker, om det vi taler om, ved at sætte samtaler i gang med barnet, om det det er optaget af og giver mening, ved at understøtte barnet i at få så stort et ordforråd som muligt (dialog, italesætte det vi og barnet gør i hverdagens rutiner, dialogisk læsning samt tale om og understøtte barnet følelsesmæssigt) og ved at lege med sproget i forskellige sammenhænge (rim, remser og sange hvad forstår vi ved dem, hvad er det de indeholder) Styrke barnet lyst til at fortælle og lytte til andre.

Læringsmiljø



skal I også beskrive hvorledes I, i jeres

læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på børn i udsatte positioner

- Den fysiske

indretning - Det pædagogiske

personale - Børnefællesskaber - Ledelse -

Oktober 2018

19


Vi har deltaget i Projekt Sprogstart gennem 2 år med 2 stuer, hvor vi har fået nogle erfaringer, ideer, indsigt og viden. Forskningen bag dette projekt (vi har tidligere i denne pædagogiske plan beskrevet projektet) har vist, at der er meget at hente i en systematisk og målrettet indsats i forhold til barnets sproglige udvikling og ordforråd, og alle børn har fået udbytte af indsatsen – de sprog svage børn og de sprog stærke børn. Vi har et tæt samarbejde med talepædagogerne i PPR vedr. enkelte børn. Børnefællesskaber: Vi er meget opmærksomme på at understøtte børnene i at indgå i børnefællesskaber. Vi taler med børnene om, hvad man kan sige for at blive inviteret ind i legen med andre børn, og er observerende på, hvad der sker, siges og hvordan der tales i børnefællesskaber. Generelt arbejder vi på at give barnet en stemme i fællesskaber, værdi og anerkendelse. Ledelse: Nu hvor vi kender resultaterne af projekt sprogstart, er det ledelsens opgave at få formidlet det gode resultat ud til resten af medarbejdergruppen. Hvordan kan vi i Lærkereden bruge denne viden og elementer af projektet i det pædagogiske arbejde fremadrettet. Forældrene skal ligeledes informeres og inddrages.

Oktober 2018

20


4. KROP, SANSER OG BEVÆGELSE

1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udforsker og

eksperimenterer med mangfoldige måder at bruge kroppen på.

2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så de bliver fortrolige med kroppen, kropslige fornemmelser, kroppens funktioner og mangfoldige bevægelsesmuligheder.


I legen: Vi ved fra nyeste forskning, at leg er central for børns udvikling. Leg gør børn robuste, kreative, nysgerrige, innovative og sociale. Så hvordan kan vi beskytte børns leg og legemuligheder i sociale fællesskaber. Vi har konkret arbejdet med fysiske legemiljøer ude og inde, hvor vi har prøvet at skabe miljøer, der opfordrer til leg. Noget vi konstant vil udvikle på i forhold til nyeste viden og børnegruppens sammensætning. Vi er opmærksomme på børnenes leg, hvor vi foran, bagved og ved siden af, og hvor vi skal holde os langt væk. I planlagte aktiviteter: Lærkereden er en idrætsbørnehave, hvor vi har en del planlagte aktiviteter. Vi ved, at børn i høj grad lærer gennem kroppen og at børns evne til at lære forbedres gennem idræt, leg og bevægelse. Derfor har vi planlagte aktiviteter som morgengymnastik, løb, børneyoga/afslapning, ture på løbecykler, atletik, klatring, boldspil, pædagogiske idræts lege, hvor fokus er på sociale kompetencer (massage/røre ved hinanden og samarbejde), ture ud af huset i terræn, finmotoriske aktiviteter (der styrker børns pincet greb til at holde på en blyant, en bold, åbne en madkasse, snitte pinde, skrælle gulerødder o.l.) udholdenhed, selvhjulpenhed, deltagelse, leg, glæde og begejstring. Der er en sammenhæng mellem børns motoriske og sproglige færdigheder. Der er aktiviteter der omhandler tal, bogstaver, farve, former og begreber. Aktiviteter der udfordrer barnet kognitivt, hvor der skal tænkes kreativt. Vi har en del idrætsaktiviteter, der er bundet op på at styrke børns selvværd og selvtillid. Børnene kan i en del af aktiviteterne være med til at bestemme hvad skal ske eller hvad kan de huske, og de skal opleve at de høster anerkendelse også for det. Derfor siger vi tak for selv de mindste bidrag for deltagelse. Vi ønsker samtidig med vores aktiviteter at styrke børns sener, muskler, hjerte osv. Vi har en del redskaber til aktiviteter, hvor vi leger og har aktiviteter, der udfordrer børnenes sanser. Stuerne tilrettelægger selv ud fra

Konkrete initiativer - I legen - I planlagte




Oktober 2018

21


månedsplaner aktiviteter og samtidig er der planlagte aktiviteter på tværs af stuer og aldersgrupper af børn. I idrætspædagogikken kan alle være med (her tænkes børn med særlige behov). Vi tilrettelægger og juster løbende lege og aktiviteter, og vi vurderer, om der kan være en eksklusionsrisiko i aktiviteten. Det er vores ansvar at hjælpe med, at alle får en passende rolle, deltagelsesmulighed og adgang ind i aktiviteten/legen. Det kalder vi ”den pædagogiske bagdør”, hvor vi fx understøtter et barn, der har svært ved at holde hånd/fysisk berøring i en leg/aktivitet med ”noget” mellem børnenes hænder, så der ikke er direkte berøring. Det kan være grænseoverskridende for nogen børn og justeringen gør at barnet også bliver deltagelseskompetent. I spontant opståede situationer: Vi lytter til det børnene er optaget af og følger deres initiativer. Fx spontane tur på løb og løbecykel. Når børnene har lavet deres egen version af nogle af de idrætspædagogiske lege, som måske kræver lidt hjælp. Når børnene gerne vil have musik og danse. Når barnet har brug for ro til sanserne og kroppen – hjælpe dem med at finde ro. Når de lidt urolige drenge har brug for inspiration og hjælp til at bruge deres energi på en hensigtsmæssig måde. Forstå den energi og anvise muligheder eller lytte til hvad giver mening. I daglige rutiner: Som fx. toiletbesøg, i og af tøj støtter vi børnene i at være mest mulig selvhjulpne, ved at anvise og ved at understøtte deres tro på at kunne selv om det tager lidt tid. Vi arbejder med at inddrage børn mest muligt i de daglige rutiner og gøre mål. Vi vil udfordre til deltagelse og medbestemmelse. Som eks. gør vi børnene deltagende ved borddækning, hente madpakker, når der skal fejes og tørres af (vi har indkøbt små koste o.l.) og vi har igen fået enkelte ikke så høje borde på stuerne, så børnene kan hjælpe til. Der er mange muligheder for at understøtte børn generelt og særlig børn med særlige behov, ved at det oplever at være betydningsfuld og en del af fællesskabet. At det bidrager med det det kan ind i vores fællesskab. I øvrigt er der meget læring forbundet med disse aktiviteter. Farver, former, tal og dannelse. For nogle børn er overgangene fra noget til noget andet udfordrende. Vi vil derfor fremadrettet arbejde med en tænkning om sammenhængsritualer i stedet for at benævne det som overgange.

Når børnene udtrykker begejstring ved bevægelse.

Når børnene opsøger og efterspørger bestemte aktiviteter.

Tegn på læring

Til hvert læringsmål noteres de ’tegn på læring’ som I forventer

at se hos børnene.

Oktober 2018

22


Når børnene har lyst til at præsentere nye/egne aktiviteter.

Når børnene danner nye/gode relationer (barn/barn – barn/voksen)

Når børn oplever, at de kan lide nye sunde ting/mad.

Når barnet kobler og anvender elementer fra idrætspædagogiske lege i andre lege i deres hverdag som inspiration til leg.

Når barnet anvender og husker pointer, ideer fra de idrætspædagogiske lege – i relation med andre. Anerkendelse, respekt og tålmodighed.

Når barnet udviser udholdenhed.

Den fysiske indretning: I Lærkereden har vi en del materiale og redskaber til brug for forskellige idrætspædagogiske aktiviteter. Både planlagte og spontane aktiviteter, til leg og hulebyggeri og balance sansemæssigt. Vi har salen, som vi flittigt benytter. Alt er indkøbt og bliver anvendt ud fra at kunne tilbyde et alsidigt lege-læringsmiljø. På gangene har vi et fysiskmiljø med mulighed for balance, klatring og leg. Ude har vi en legeplads med mulighed for sansemæssige udfordringer, multibane til fodbold, hockey o.a., og der må graves i et område med jord og sand. Der skal være mulighed for bevægelse og leg. Det pædagogiske personale: Pædagogisk idræt er brugen af idræt i en pædagogisk sammenhæng med et pædagogisk formål. Fx at styrke barnets bevægelsesglæde, motorik, sundhed, dannelse, selvværd, sociale kompetencer, problemløsning, sprog og barnets kognitive evner. I pædagogisk idræt kommer pædagogikken før idrætten. Pædagogisk idræt er et praksisbegreb for idræt, leg og bevægelse. Der skal være mulighed for at lære noget udover idrætten. Idræt er midlet og metode til at opnå et pædagogisk mål. Det betyder i praksis, at vi tilpasser aktiviteterne til børnene og ikke omvendt, og at børnene har mulighed og rum for at lege og bruge kroppen af eget initiativ. Børnefællesskaber: Vi anvender idrætspædagogiske aktiviteter, der understøtter barnets selvværd, selvtillid og hvor barnet får mulighed for at indgå i fællesskaber. Alle kan være med. Vi justerer efter barnet, og anerkender det barnet byder ind med. Børn med særlige behov har i vores optik ekstra brug for at blive set, hørt og anerkendt for den de er, og de initiativer de tager, derfor er det

Læringsmiljø

Beskriv hvilke indsatser I har fokus på indenfor alle 4

punkter om det gode læringsmiljø. Herunder skal I også beskrive hvorledes I, i jeres læringsmiljø (indenfor alle 4 områder) har fokus på

børn i udsatte positioner

- Den fysiske indretning

- Det pædagogiske personale

- Børnefællesskaber - Ledelse

Oktober 2018

23


vigtigt, at den voksne er nærværende, opmærksom og italesætter det. Vi opleder, at Idrætspædagogiske aktiviteter er gode for børn med særlige behov (sprogligt, socialt, i mistrivsel af en eller anden grund eller motorisk), da de planlægges efter barnets nærmest udviklingszone. Ledelse: Det er ledelsens opgave at understøtte medarbejderne med en idrætspædagogik, anerkendende og systemisk tilgang til børn i Lærkereden. Der skal understøttes i kompetenceudvikling, evalueringskultur og læringsfællesskaber. Der skal være stor frihed for medarbejdere til at understøtte og tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter for børnene med opbakning og interesse fra leder for at udvikle og understøtte en idrætspædagogisk kultur og profil.

Målbeskrivelse

Oktober 2018

24


5. KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB

1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn indgår i et ligeværdigt og mangfoldigt fællesskab, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mangfoldige kulturelle oplevelser både som tilskuere og aktive deltagere, så deres engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed stimuleres, og at de får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.


I legen: Lærkereden er en idrætsbørnehave, og vi vil gerne at børnene oplever børnehavens idrætskultur – at den pædagogiske idræt er omdrejningspunktet. Derfor har vi tilrette lagt vores fysiske miljøer således at leg kan foregå i rammer der inspirerer til fysisk leg, bevægelse, mulighed for ro og fordybelse og kreativitet. I planlagte aktiviteter: Morgenløb/morgengymnastik, fodboldturneringer, løbecykler. Vi fejrer jul, påske, fastelavn, og har vores egne traditioner farvelfest, ture ud af huset, idrætspædagogiske lege/aktiviteter, fri for mobberi (også en del af vores kultur, dannelse og værdier). Kreative aktiviteter på månedsplanen hvor vi bruger forskellige materialer og lære at håndtere redskaber pensler, hammer, sav o.l. I spontant opståede situationer: Her vil vi påpege, at vi følger børnenes spor. Lytter til børnene således at de oplever demokratiske processer, får medbestemmelse og tager ansvar. Det er vigtigt, når børnene er optaget og oplever forskellighed, at vi sammen med dem bliver nysgerrige og reflektere over forskellighed. Hvorfor er forskellighed en styrke? I daglige rutiner: Dagligdagens rutiner er med til at give tryghed for mange børn. De daglige rutiner er også en del af vores fælleskultur. Vi har haft et pilotprojekt, hvor vi har haft særlig fokus på at give plads til den ”frie leg”. Vi har reflekteret over, hvordan vi ved at ændre dagligdagens rutiner, dags- og månedsplanen, kan give mere plads til at lege bliver dyrket og understøttet, ved ikke at afbryde med for mange planlagte aktiviteter, hvis vi observerer at en





Oktober 2018

25


leg er i gang. Vi prøver at skabe rum og tid til legen uden for mange forstyrrelser. Når det er en selvfølgelighed, at vi dyrker idræt – leger idræt – og har bevægelse og fysisk aktivitet i vores hverdag.

Når børnene er aktive og viser glæde ved bevægelse.

Når børnene er nysgerrige på forskellighed, udviser tolerance og accepterer hinanden.

Når børn selv igangsætter kreative processer.

Tegn på læring Til hvert læringsmål noteres de ’tegn på læring’ som I forventer

at se hos børnene.

Den fysiske indretning: Det vigtigste er de voksnes tilgang ind i samværet, aktiviteter og relationer med barnet, men der er også meget at bidrage med i de fysiske rammer/læringsmiljøer – måden vi indretter os på fysisk og didaktikken bag. Vi arbejder med at gøre stuerne ”overskuelige” for børn. Det vil sige, at børnene kan være mest mulig selvhjulpne i forhold til at finde materiale og legetøj. At der er nogle overskuelige steder at lege, og hvor der er plads til legen. Udenfor er der plads til fx at grave og lede efter dyr. Vi har i øvrigt salen, hvor der er højt til himlen og plads til de store armbevægelser. Det er vores oplevelse, at børn og særligt børn med særlige behov har brug for overskuelige rammer, således at de er bedst mulig chance for selvhjulpenhed og overblik. Samtidig er det vigtigt, at legen udvikler sig og flytter sig. Det pædagogiske personale: personalet arbejder ud fra en systemisk anerkendende tilgang. Derfor arbejder vi anerkendende med og overfor børnene. Vi bidrager med at være nysgerrig, rummelig og inviterer ind til fællesskab (inkluderende) Børnefællesskaber: I lege og gruppesammenhænge er vi opmærksomme på, at ikke alle børn har let ved at knække koderne til børnehavens demokratiske fællesskab, derfor hjælper vi børn, der har svært ved at komme til orde ved at give dem en stemme. F. eks samlinger, aktiviteter i salen, når vi hjælper med konfliktløsning, og når vi spiser. Børn der har et godt sprog, kommer ofte til orde og får indflydelse. Her er det vigtigt at understøtte børn i udsatte positioner ved at skabe situationer, som inviterer til at deltage.

Læringsmiljø






- Børnefællesskaber

- Ledelse

Oktober 2018

26


Ledelse: I vores optik er alle mennesker værdifulde og lige meget værd. Alle har ret til at blive mødt med respekt og værdighed. Vi kan være uenige og have forskellige perspektiver på tingene. Derfor er det vigtigt, at ledelsen har en forståelse for processer, der skaber et kulturelt fællesskab og fællesskabsfølelse i en kultur med individer med forskellig baggrund og etnicitet. Al relations arbejde er altid i bevægelse afhængig af kontekst, rammer og aktører, hvilket vil sige, at vi voksne hele tiden skal arbejde med os selv og vores betydning for gode relationer og en børnekultur, hvor forskellighed er en styrke. Det er ledelsens opgave at sikre, at vi har en god evalueringskultur – Hjælper vi børnene på den rigtige måde til at få adgang til fællesskabet?

Oktober 2018

27


6. Natur, udeliv og science

1. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete

erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling

2. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og

undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed


I legen: Følge op på børnenes nysgerrighed når de i deres leg kommer til os med fx dyr, planter o.l. Når børnene leger f.eks. indianere understøtter vi børnene i at være kreative og kunne lave noget af egen kraft med de ting de har fundet fx pinde til indianerspyd med pynt. I planlagte aktiviteter: Vi bruger naturen, når vi løber, laver skolearbejde (finder farver og former i naturen). Vi plukker æbler, og laver mad ud af det. Vi snakker årstider. Vi arbejder sammen med børnene om, hvordan vi passer på vores natur, miljø og affald. Vi er meget ude i forbindelse med idrætsaktiviteter med det formål at øge glæden for at bevæge sig i naturen motivation og lyst til at bruge sanserne – lugte følelse og synsindtryk (hvordan ser det ud og hvad tænker/oplever du). Vi bruger tingene vi finder i kreative aktiviteter efterfølgende og beskriver som dokumentation og reminder på, at vi har haft oplevelsen eller lært det og det. I spontant opståede situationer: Vi snakker og undersøger det vi møder på vores ture og på legepladsen. Vi følger børnenes spor og dykker ned i det de er optaget af og har spørgsmål til. Fx når børn finder døde dyr, får vi samtaler om liv og død, og om hvordan vi har det med at tale om det (følelser). I daglige rutiner: Vi spiser ude (skovture). Vi har maddage over bål, idrætsdage, forældrekaffe over bål. Vi mærker årstiden og justerer os, når vi skal ud og løbe i hverdagen.





Oktober 2018

28


Udsatte børn: opmærksomme ved læringsrummet – tryghed forudsigelighed og at de også kommer til orde – får en stemme. Vi understøtter særligt de udsatte børn i hvad de registrerer, føler og fornemmer med henblik på at styrke selvtillid, selv kontrol og blive hørt.

At børnene har respekt for naturen/dyrene.

At børnene har en begyndende forståelse for årstider og naturfænomener.

Viser interesse for, motivation og lyst til at være i naturen. Når børnene efterspørger at være ude, husker og reflekterer over oplevelser i naturen.

Når børnene bliver kreative med det de finder i naturen.

Når børn undres og stiller spørgsmål.

Når børnene viser interesse for miljøet – affald og genbrug.

Når børnene ved eller udviser interesse for, hvor vores mad kommer fra og hvilke tanker giver det os.

Tegn på læring

Til hvert læringsmål noteres de ’tegn på læring’ som I forventer

at se hos børnene.

Den fysiske indretning: Vi anvender det vi bruger i naturen til dokumentation og evaluering. Det bliver udstillet i vores fysiske rammer også til inspiration. Det pædagogiske personale: Det er vigtigt, at de voksne stiller åbne spørgsmål, der udfordrer børnene til i fællesskab at undersøge og eksperimenter i hverdagen. Børnefællesskaber: Fælles oplevelser giver fællesskab. Ledelse: Det er vigtigt for ledelsen at have mere fokus på dette tema i fremtiden – således vi kan blive bedre til ikke kun at komme med viden og data om emnet, men lade børnene opleve et læringsmiljø, hvor vi finder forskellige svar ved at eksperimentere og reflektere.

Læringsmiljø






- Børnefællesskaber - Ledelse

Oktober 2018

29


4.1 Evaluering af læreplanstemaer Som tidligere nævnt foreskriver Dagtilbudsloven, at der skal dokumenteres og følges op på mål i læreplanstemaerne. Derfor evaluerer det enkelte dagtilbud hvert 2. år skriftligt mindst et af læringsmålene i hvert læreplanstema. Evalueringen af læringsmålet tager udgangspunkt i et eller flere af de konkrete initiativer, som er knyttet op på delmålet. Til konceptet for Pædagogiske Planer skal der udviklet en skabelon, som skal danne rammen for evalueringsarbejdet og som er justeret i forhold til den nye dagtilbudslov 2018. 5. H V O R N Å R? Der vedtages overordnede politiske mål for Dagtilbudsområdet hvert andet år. På baggrund af de overordnede mål udarbejder kommunens dagtilbud deres Pædagogiske Planer. De Pædagogiske Planer er 2-årige. Hvert andet år udarbejdes der aktivitetsplaner for arbejdet med de pædagogiske planer. Dagtilbuddene sender hvert andet år deres Pædagogiske Plan til fagenheden Børn & Kultur, hvor de opbevares hos dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det årlige tilsynsbesøg tager bl.a. udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Jf. loven er det Byrådet, der skal:

• godkende den pædagogiske læreplan og vurdere om målene for børnenes læring er rimelige, målbare, relevante og tilstrækkelige, og at aktiviteter og metoder kan føre til målopfyldelse

• drøfte evalueringerne og drøfte hvorvidt dagtilbuddene arbejder tilfredsstillende med metoder og aktiviteter samt tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling

Oktober 2018

30


Byrådet har delegeret denne kompetence til forvaltningen. Afrapporteringen forgår som følger: År 1 - Børne- og Skoleudvalget forelægges et notat omkring tilsyn og status på arbejdet med læreplanstemaerne.

År 2 - Der udarbejdes Faglige Kvalitetsoplysninger jvf. Dagtilbudsloven, som forelægges Børne- Og Skoleudvalget

pÆdagogisk pædagogisk plan 2018

Documents