pædagogisk udviklingsplan - lodbjerggård (2012-2013)

PÆDAGOGISK UDVIKLINGSPLAN 2012 - 2013

Lodbjerggård Børnehus

Område Nordstevns

PÆDAGOGISK UDVIKLINGSPLAN

2

2012 - 2013

Indhold

Forord .............................................................................................................................................................. 2

Indledning og præsentation af Lodbjerggård Børnehus .............................................................. 3

Stevns kommunes børne- og læringssyn .......................................................................................... 4

Præsentation af område Nordstevns ................................................................................................... 5

Ledelse ........................................................................................................................................................ 5

Personalesamarbejde ............................................................................................................................ 5

Principper for forældresamarbejde og forældreinvolvering.................................................... 6

Pædagogiske principper for område Nordstevns ............................................................................ 7

Områdets arbejde med de politisk besluttede indsats- & kvalitetsmål ................................. 8

Stevns kommunes kvalitetsmål for børneområdet .................................................................... 8

Lodbjerggårds arbejde med de besluttede indsats- & kvalitetsmål .................................... 8

Den Pædagogiske Læreplan og Børnemiljøvurdering ................................................................... 9

Beskrivelse af de seks læreplanstemaer ..................................................................................... 10

Sproglig opmærksomhed ............................................................................................................... 10

Barnets alsidige personlige udvikling ........................................................................................ 11

Natur og naturfænomener ............................................................................................................ 13

Sociale kompetencer ....................................................................................................................... 15

Krop og bevægelse ........................................................................................................................... 16

Kulturelle udtryksformer og værdier ......................................................................................... 18

Børn med særlige behov .................................................................................................................... 19

Dokumentation ...................................................................................................................................... 19

Internt - personale ........................................................................................................................... 19

Internt - forældre.............................................................................................................................. 19

Evaluering ................................................................................................................................................ 20

Beskrivelse af arbejdet med at sikre børnemiljøet .................................................................. 20

Bilag ............................................................................................................................................................... 21

Udarbejdet af: Tove Conrad Lidegaard, Daglig Pædagogisk leder i samarbejde med

personalet i Lodbjerggård Børnehus, Januar 2012. Revideret febuar 2012.


3

2012 - 2013

Forord

Stevns Kommune har besluttet at samle en række materialer i et fælles dokument.

Det drejer sig om de pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurdering og dagtilbuddets

pædagogiske principper og værdier. Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven

udarbejde disse materialer.

Materialerne er samlet i en ”Pædagogisk udviklingsplan”, og denne erstatter

dagtilbuddets virksomhedsplan.

De pædagogiske læreplaner er et redskab i det enkelte dagtilbud til at udvikle

pædagogikken i det daglige arbejde og til at sætte fokus på læring i dagtilbud.

Børnemiljøvurdering indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske

og æstetiske børnemiljø og skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde

en handlingsplan.

Dagtilbuddets principper og værdier er forældrebestyrelsens lovbestemte

mulighed for at få indflydelse på dagtilbuddets hverdag ved at fastlægge overordnede

principper for dagtilbuddets arbejde inden for de mål og rammer der er fastsat af

Byrådet.

Udarbejdelsen af en udviklingsplan er ny i Stevns Kommune. For året 2011 blev den

første udviklingsplan udarbejdet. For året 2012 og 2013 ligger nu for Område

Nordstevns 5 udviklingsplaner med udgangspunkt i de 5 enkelte institutioner i

området.

Arbejdet med en udviklingsplan er fortsat nyt for området, men vi finder den som et

godt og et fremadrettet værktøj for det pædagogiske arbejde.

Sidste år var der særligt fokus på lærerplanstemaerne. I indeværende år er dette

arbejde forsat, men også med særlig fokus på børnemiljøvurdering. Dette indgår som

en del af læreplanstemaerne.

Endvidere har forældrebestyrelsen i indeværende år udarbejdet overordnede

principper for det pædagogiske arbejde i området.

For at udvikle og understøtte de pædagogiske læreplanstemaer og arbejdet med

børnemiljøvurdering har der på fælles personalemøder været indlæg fra

foredragsholdere om indhold og redskaber til det videre arbejde med arbejdet.

Derudover har der været nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra de enkelte

institutioner for at inspirere hinanden i udarbejdelsen af udviklingsplanen, men også

med en implementering i en pædagogisk praksis.

Signe Kofod Hansen Områdeleder


4

2012 - 2013

Indledning og præsentation af Lodbjerggård Børnehus

Institutionen er opført i 2008 i nybygget moderne og tidssvarende lokaler med

optimale fysiske rammer indendørs, og legeplads og udeareal der rummer masser af

udfoldelsesmuligheder for det enkelte barn. Lodbjerggård er opført med henblik på at

blive idrætsinstitution, hvilket har haft betydning for både indretning og størrelse på

institutionen, og at vi har en stor motoriksal.

Lodbjerggård Børnehus er et hus i stor udvikling. 1. Januar 2011 fik den nye daglige

pædagogisk leder til opgave at følge op på igangværende aktiviteter i institutionen.

Lodbjerggård Børnehus personalegruppe er sammensat af medarbejdere fra tidligere

Vallø børnehave og nyansatte medarbejdere.

Stevns kommunes børne- og læringssyn

Børn skal anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger.

De fagligt kompetente voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske

praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling skal

forstås som en helhed.

De voksne skal give omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, der engagerer,

udfordrer og giver mening for børnene. De nære relationer skal prioriteres, og

børnenes samspil skal understøttes, så børnenes selvværd styrkes.


5

2012 - 2013

Børnene skal have en aktiv rolle i deres egen hverdag. De voksne skal indgå i dialog

med børnene og give dem medindflydelse. Med fokus på og anerkendelse af børnenes

ressourcer og behov for at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det

sociale fællesskab.

Præsentation af område Nordstevns

Område Nordstevns er en institution med 5 selvstændige huse, med hver deres

egenart og kultur.

De enkelte huse ligger spredt i hele området, jævnt placeret i det lokale område.

Vi består af:

Acaciebo: Beliggende i Strøby Egede. Acaciebo er en børnehave

normeret til 40 børn

Lærkehuset: Beliggende i Strøby Egede. Lærkehuset er en integreret

institution, normeret til 100 børnehavebørn og 39

vuggestuebørn

Lodbjerggård: Beliggende lige over for den lokale skole. Lodbjerggård er

en integreret institution normeret til 60 børnehavebørn og

26 vuggestuebørn

Strøby Børnehave: Beliggende i Strøby. Strøby børnehave er normeret til 40

børn samt en specialgruppe normeret til 7 børn

Klippinge Børnecenter: Beliggende i Klippinge. Klippinge Børnecenter er en

integreret institution, normeret til 40 børnehavebørn og 12

vuggestuebørn

Ledelse

Områdelederen indgår sammen med de 5 daglige pædagogiske ledere i et

ledelsesteam for området. Der afholdes ugentlige møder, hvor faglige og

ledelsesmæssige forhold drøftes og besluttes.

Personalesamarbejde

Området Nordstevns afholder et par gange om året fælles personalemøde, hvor alle

institutionerne i området er samlet. Der er ligeledes nedsat forskellige arbejdsgrupper

på tværs af institutionerne:


6

2012 - 2013

En skolegruppe, hvor personalet på tværs af institutionerne arbejder med

skoleforberedelse for de kommende skolebørn.

En visionsgruppe, der pt. arbejder med børnemiljøvurdering (BMV).

En kompetencegruppe, der løbende skal drøfte mulighederne for kurser og

videreuddannelse af områdets pædagoger og medhjælpere.

En gruppe, der arbejder med arbejdspladsvurdering (APV).

Det er de daglige pædagogiske ledere der fungerer som tovholdere for grupperne, og

der bliver hvert år udarbejdet et nyt kommissorium.

Principper for forældresamarbejde og forældreinvolvering

I område Nordstevns arbejdes der med et gensidigt forpligtende samarbejde mellem

forældre og ansatte i området.

Kommunikation

Løbende kontakt om barnets hverdag

Samtaler om barnets udvikling i dagligdagen og i forbindelse med brobygning

Der skal være mulighed for samtaler efter behov med en pædagog eller med

ledelsen

Information

Det kommende børneintra skal være omdrejningspunkt for informationer

Område Nordstevns og den enkelte institution er beskrevet på hjemmesiden

Der udgives kontinuerligt nyhedsbreve

Der er aftalt en daglig informations struktur

Udviklingsplanen med lærerplanstema og den overordnede planlægning for

kommende år er tilgængelig i institutionen.

Sociale relationer og samvær

Lære hinanden at kende ved hyggelige og uformelle arrangementer

Der etableres et samarbejde med forældreråd/aktivitetsråd.

Der arrangeres sociale aktiviteter i løbet af året

Vi lægger vægt på en tæt dialog i det daglige samarbejde med forældrene. Det er

afgørende for barnets tryghed og trivsel at relationen mellem forældre og institution

er velfungerende. Det er vigtigt for os at kende hele familien far, mor og søskende, da

det medvirker til at danne et helhedsbillede af barnet

Særligt i barnets første tid i institutionen er det vigtigt at forældrene føler sig

imødekommet. Det kan være vanskeligt at aflevere sit barn til en fremmed første

gang, derfor bestræber vi os på at gøre det så nænsomt og professionelt som muligt,

for at barnet kan få en god start.


7

2012 - 2013

Vi inddrager forældrene hvis der opstår undring eller bekymring omkring deres barnet

og sikrer en løbende opfølgning på aftaler og igangsatte initiativer.

Pædagogiske principper for område Nordstevns

Område Nordstevns skal være kendt for at være udviklingsorienteret

Området sætter fokus på læring, som betyder at der er optimale muligheder for

personlig og faglig udvikling

Den enkelte institutions udviklingsplan skal give tydelig retning om mål og

fokuspunkter, og der skal være konkret organisering for at understøtte dette.

Der arbejdes med konkrete projekter på tværs i institutionerne i området

Der skal ligeledes arbejdes på tværs i de enkelte institutioner

Området er kendt for, at være et sted hvor der igangsættes og udvikles nye

initiativer

Det pædagogiske personale skal være opdateret i forhold til samfundets

kommende krav

I område Nordstevns bliver alle mødt anerkendende og inkluderet i

fællesskabet

Det gælder det enkelte barn og deres familier

Der arbejdes ud fra et helhedssyn og et ressource syn, hvor der er plads til, at

den enkelte bliver understøttet i sin udvikling

Have indlevelse og respekt for andre mennesker og deres værdier og kultur

At kunne acceptere personer og grupper, der fremstår anderledes og have

muligheder for at udvikle sig alsidigt

Der skal tænkes og planlægges i helheder og sammenhænge

Det skal være en selvfølgelighed, at man hjælper hinanden på den enkelte stue,

på tværs i den enkelte institution, men også på tværs i området.

Der arbejdes med en helhedsorienteret pædagogik, som er aftalt, synlig,

nedskrevet og planlagt.

Der arbejdes med temaer og projekter, hvor flere udviklingsområder bliver

understøttet i planlægningen

Der skal samtidig være plads til spontanitet, følge og iagttage børnene og

understøtte deres initiativer


8

2012 - 2013

Kultur og miljø

Området skal summe af nogle inspirerende læringsmiljøer

Der skal være fysiske rammer og muligheder for børnene til at fordybe sig og

plads til udforskning

Der skal være en positiv atmosfære

Det skal være rart, sjovt og imødekommende

Områdets arbejde med de politisk besluttede indsats- &

kvalitetsmål

Stevns kommunes kvalitetsmål for børneområdet

Forbedring af Børns kondition og motionsvaner

Indikator: Børn i dagpasning kan gå længere ture og er vant til det. Børn er vant til

at være fysisk aktive ved leg og organiseret bevægelse. Det forudsættes, at arbejdet

med de konkrete mål for konditionen, indarbejdes i den generelle pædagogik og at

der søges indarbejdet elementer fra rytmik, dans, sport og spil. Det er børnehaven

selv, der foretager målingen.

Resultatkrav: Alle børn kan i april, umiddelbart før overgang til SFO gå 4 km på 1

time. Alle børn kan ved overgang til SFO løbe 1 km, uden at gå eller holde pause.

Lodbjerggårds arbejde med de besluttede indsats- & kvalitetsmål

Vi har haft succes med træning af skolebørnene op til SFO starten. Børnene kunne

gennemføre de fastlagte aktiviteter, og vi vurderede at niveauet passede godt til

målgruppen.

Indendørsaktiviteter:

Minimum 1 gang ugentligt er børnene i motorik salen hvor de leger

bevægelseslege, danser, spiller bold m.v. Salen er indrettet med faciliteter som

stimulerer og udfordrer børnenes fysik, og deres lyst til at røre sig.

Vuggestuen udnytter desuden gangarealet til motoriske lege og bevægelse.

Udendørs aktiviteter:

Gåture i lokalområdet, ture ud af huset og besøg i skolegrupperne i Strøby og

Klippinge

Løbetræning, på afmålt bane, på legepladsen eller på Lendrumvej

Fodbold på vores ”miniputbane” eller skolens boldbaner


9

2012 - 2013

Øvrige tiltag:

Årlig afholdelse af fælles motorisk ”Vuggestue Træf” for de store vuggebørn i

området

Krop og bevægelse som tværgående pædagogiske læreplanstema

Samlet afslutning for hele områdets skolegruppe

Særlig indsats på at Lodbjerggård Børnehus kan certificeres som idræts- leg og

bevægelsesinstitution

DGI institution for idræt, leg & bevægelse

Vi har særlig fokus på kvalitetsmålene i 2012, idet hele personalegruppen i løbet af

året gennemgår et kursusforløb under ledelse af konsulenter fra DGI Storstrømmen,

med henblik på at Lodbjerggård Børnehus kan blive certificeret som idræts- leg og

bevægelsesinstitution. Formålet med kurset er at skabe de faglige og kulturelle

forudsætninger gennem et læringsforløb, således at personalet tør, kan og vil skabe

mere idræt, leg og bevægelse i børnenes hverdag. Undervisningsforløbet er

tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teori og praksis således at der i perioderne

mellem kurserne arbejdes projektorienteret med løbende implementering i den

pædagogiske hverdag.

Den Pædagogiske Læreplan og Børnemiljøvurdering

På en personaleweekend i april måned 2011 blev arbejdet med de pædagogiske

læreplaner igangsat, og der blev lagt en plan for resten af året. Der er således

arbejdet med tre af de i alt 6 læreplanstemaer:

Krop og bevægelse - indenfor sanseintegration og sansestimuli, samt

grovmotorik

Sproglig opmærksomhed

Kulturelle udtryksformer og værdier


10

2012 - 2013

”Sprog er jo ligesom en

muskel - det skal bruges

for at vokse”

Dorte Bleses, center for

børnesprog

Beskrivelse af de seks læreplanstemaer

Sproglig opmærksomhed

Sproget er udgangspunkt for al vores kommunikation og grundlæggende for vores

forståelse af og os selv og vores omverden.

Det er vores opgave at understøtte barnets egne initiativer for kommunikation og give

barnet mulighed for at udtrykke sig i ord, kropssprog, leg og billedsprog.

Barnets sprog udvikler sig igennem de

daglige gøremål, og tager form så tidligt

i livet at vi starter sprogstimuleringen,

straks ved barnets start i institutionen.

Der er mulighed for at styrke

sprogudviklingen i stort set alt hvad

barnet foretager sig, og hvad vi

foretager os med barnet. Ved at

benævne barnets handlinger og tage

udgangspunkt i barnets initiativer kan

en dialog spire frem.

Lodbjerggårds mål

I vuggestuen skal barnet lære:

At bruge kropssprog

At tegne

At træne/øve deres mundmotorik

At gøre sig forståelig

At udvikle sproget igennem leg

At udtrykke følelser

I børnehaven skal barnet lære:

At sætte ord på deres tanker

At genkende bogstaver

At udtrykke sine følelser

At fortælle historier/oplevelser

At lege med rim & remser

At lytte aktivt ved højtlæsning


11

2012 - 2013

Handlinger ud fra de fastlagte mål

I vuggestuen kan barnet øve sig ved:

Leg og bevægelse

Pustelege, suge i sugerør, spise rå gulerødder, sanglege med fagter

At tale og få fælles oplevelser

Hyppighed/kontinuitet

Imitation

Fortællekort

Rim og remser

I børnehaven kan barnet øve sig ved:

”Trin for trin” og andre interaktionsmodeller

At blive spurgt ind til (at svare på spørgsmål)

At lege bogstav-lege, kunne kende deres navn, have adgang til skrift

Fortællekort

Lære små rim og remser (også visuelt)

Besvare spørgsmål angående deres dagligdag og oplevelser

At få læst historier tit og ofte

At spille Memory

Barnet kan øve sig med:

Sine kammerater

De voksne som benævner barnets handlinger og vejleder barnet

Sig selv (alene)

I forbindelse med arbejdet med sproglig opmærksomhed har personalet udarbejdet et

”Idekatalog” til inspiration1.

Barnets alsidige personlige udvikling

Med alsidig personlig udvikling menes helt bogstaveligt, at alle barnets sider og

potentialer sættes i bevægelse. Barnet skal have mulighed for at være aktivt sammen

med andre i et mangfoldigt miljø, der både taler til kroppen, sproget, de sociale

relationer, de praktisk-musiske udfordringer og kropslige udfoldelser. Et mangfoldigt

og alsidigt læringsmiljø skal åbnes for det enkelte barn, hvis muligheden for en alsidig

personlig udvikling skal fremmes.

Barnet hører, hvad de andre siger, og ser, hvad de gør, dette inspirere det til at gøre

det samme. Her skal vi så sørge for, at barnet får plads og mulighed for at udfolde

1 Bilag2,”Idekatalog – Sproglig opmærksomhed”


12

2012 - 2013

sig, således at det erfarer, at det kan det, det vil. Barnet får dermed mulighed for at

udvikle sig som et selvstændigt, stærkt og alsidigt individ, der kan tage initiativ og

have medbestemmelse. Barnet har brug for at opleve sig selv som værdifuld deltager

i det sociale og kulturelle fællesskab, så det på længere sigt kan indgå i forpligtende

relationer.

Vi arbejder løbende med barnets alsidige personlige udvikling på de enkelte stuer.

Lodbjerggårds mål

Barnet skal lære:

At sige sin personlige mening

At fortælle hvad, det godt kan lide

At fortælle om hvad, det har oplevet

At komme med forslag og ideer til hvad, vi kan lave i børnehaven

At blive dygtigere til det, som det er god til

At blive bedre til det, som det ikke er så god til

Her skal vi hjælpe barnet med at kunne sige fra og vælge til, på en anerkendende

måde.

Vi skal være lyttende og vise at man er forstående over for det barnet giver udtryk

for, hjælpe dem med at sætte ord på deres følelser.

Støtte op omkring de forslag og ideer børnene kommer med.

Åbne mulighed for, at barnet kan udtrykke sine tanker, følelser og give sin mening til

kende.

Være opmuntrende og anerkendende overfor barnet og møde barnet med positive

forventninger og reaktioner.

Tage udgangspunkt i det enkelte barn, støtte op omkring det barnet har svært ved, og

hermed at hjælpe til videreudvikling.


13

2012 - 2013

Handlinger med de fastlagte mål

Barnet kan øve sig ved:

Samvær med andre børn

At stå frem alene – være i centrum

At spejle sig i andre børn

At blive bevidst om egne grænser

At gøre ting selv


Sine kammerater

De voksne

Sig selv (alene)

Vi skal hjælpe barnet med, at begå sig med de andre børn, og komme ind i legen på

en god måde.

Vi skal støtte barnet, så det selv kan tage initiativer til leg, guide barnet, så det selv

tager initiativer.

Guide barnet til selv, at tage tøj af og på. Hjælpe barnet til at kunne rydde op.

Vi skal lade barnet vente på tur, så det får en oplevelse af fællesskab.

Hjælpe barnet til at få kendskab og tiltro til sig selv som person.

Vi ønsker at støtte børns personlige udvikling så de bliver selvstændige individer som

kan sætte grænser og indgå i det sociale samspil.

De enkelte afdelinger vælger selv, hvad de afslutningsvis vil vise for de øvrige, fra

arbejdet med styrkelsen af barnets alsidige personlige udvikling.

Natur og naturfænomener

Naturen er central i det omgivende samfund og liv som børn skal lære at anerkende

og respektere.

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig

dimension. Gennem mangeartede naturoplevelser får børnene interesse og viden om

naturen, og der skabes grundlag for børnenes forståelse af omverdenen og en senere

holdning til eksempelvis miljøspørgsmål.


14

2012 - 2013

Lodbjerggårds mål

Barnet skal lære:

Om dyr og få kendskab til deres

levevis

At kende og benævne de mest

almindelige planter og træer

At kende forskel på årstider og deres

særkende

Om vejrfænomener og deres betydning

Om de fire elementer sol, jord, vind og

vand og deres betydning

Muligheden for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt


Barnet kan øve sig ved at:

At samle og undersøge planter

At opleve naturen og årstidernes skiften

Fordybe sig i edderkoppens spind

Arbejde med naturmaterialer

Få mangeartede oplevelser og erfaringer med naturen


Sine kammerater

De voksne

Sig selv

Vi vil i maj og juni 2012 have fokus på en række spørgsmål som vi stiller i forbindelse

med de overordnede mål:

Børnene skal lære om planter

”Hvorfor har vi planter og hvad kan vi bruge dem til”

Kan vi spise dem, kikke på dem, dufte, føle, giftige/ugiftige?

Børnene lærer om insekter og andet småkryb og disses levevis ”Der er nyttige og farlige insekter”

”Hvilken betydning har de”? Tema om vand

”Hvad bruger vi vand til”?

”Findes der forskellig slags vand”?2

2 Bilag 2, Pædagogisk periodeplan - natur og naturfænomener


15

2012 - 2013

Sociale kompetencer

De sociale kompetencer er grobund for et individs udvikling gennem hele livet..

Som institution er det uhyre vigtigt at vi styrker denne kompetence hos det enkelte

barn, idet det er en fundamental del af barnets mulighed for læring og vækst.

Vi som voksne skal gå ind og skabe gode trygge rammer for børnenes leg, samt guide

dem ved eventuelle konflikter. Vi skal opfordre børnene til at tage aktivt del i legen

og lade dem samarbejde omkring nogle aldersvarende opgaver.

Ligeledes er det som voksen vigtigt, at vi går foran som det gode eksempel. De skal

lære at sætte ord på egne og andres handlinger ved vores hjælp, samt aflæse andres

kropssprog.

Lodbjerggårds mål

Barnet skal lære:

At begå sig i grupper, blandt andre børn og voksne.

At dele med andre

At vente på tur

At der er andre end dem

At samarbejde

At udfordre sig selv

At respektere andre og deres forskelligheder

At have omsorg for andre

At udvise samt føle empati

At stole/tro på sig selv

At det er ok at være anderledes


16

2012 - 2013



At indgå i fællesskabet med børn og voksne

At lytte

At de voksne støtter/leder/udfordrer deres læring

Spontane såvel som planlagte oplevelser

Opgaver hvor det handler om at samarbejde

At hjælpe andre (derved opnås empati)

“Trin for trin”


Kammerater

Voksne som guider og vejleder barnet

Sig selv

Vi skal videreudvikle og styrke børns sociale kompetence, ved at danne venskaber og

relationer til eksempelvis jævnaldrene

Vi vil i vores daglige arbejde lære børnene at føle og udtrykke empati og respekt for

andre (”Trin for trin” princippet).

Indgå i positive sammenhænge med andre, give plads, se og høre den anden.

Indgå i samspil med de andre og derigennem udvikle sociale værdier.

Konfliktløsning (guide til selv at håndtere konflikter eller undgå dem).

I tilknytning til temaet har personalet udarbejdet en række forslag til

evalueringsspørgsmål.3

Krop og bevægelse

”Krop og bevægelse” er forståelse af kroppen dens funktioner og dens behov for pleje,

omsorg og sundhed. Kroppen kan gøre ondt og følelser kan komme til udtryk fysisk.

Kroppen oplever gennem sanserne (sansemæssig og visuel perception), og reagerer

på indtryk fra omverdenen. Den indre og ydre krop gøres forståelig for barnet, og der

arbejdes med identitet.

Vi tager udgangspunkt i kroppens behov, herunder sundhed, kost og bevægelse så

børnene på et tidligt tidspunkt lærer at forbinde egne handlinger, med fysisk velvære

og sundhed.

3 Bilag 4, Forslag til evalueringsspørgsmål


17

2012 - 2013

Vi har I 2011 haft fokus på grovmotorik. Derfor er det nærliggende i 2012 at tage

udgangspunkt i Kropsbevidsthed & Kropssprog.

Lodbjerggårds mål

Barnet skal lære:

Hvad kroppen kan

Hvorfor det er vigtigt for kroppen at spise

god mad

Hvorfor det er vigtigt at komme ud og lege

og bevæge sig

Hvorfor det er vigtigt at sove og hvile sig

Hvad de ydre påvirkninger gør ved os

At blive opmærksom på sin krop og dens behov

Lære kroppen at kende “udenpå” (hånd - ben - hoved)



Arrangerede aktiviteter og forløb hvor der er fokus på sund mad. (købe mad og

tilberede det i institutionen - lave plancher om forløbet)

Motorisk træning: Bevægelseslege, rytmik, gymnastik og boldspil

At undersøge hvad sker der med os når vi udsættes for støj/råben

Mindfulness øvelser

Få tegnet sin krop på papir

Lave forløb, hvor vi bruger kroppen, (hvordan bevæger katten og slangen sig)?

Kravle - klatre - trille

Tage udgangspunkt i materialerne i ”Trin for trin” for at øge børnenes

bevidsthed om mimik og kropssprog.


Kammerater

Voksne som er rollemodeller og er aktive sammen med barnet

Sig selv

Der arbejdes løbende med temaet i hele 2012 i forbindelse med personalets DGI

uddannelse.


18

2012 - 2013

Kulturelle udtryksformer og værdier

Æstetiske læreprocesser og mulighed for

fordybelse og for at være skabende er centralt i

arbejdet med Kulturelle udtryksformer og

værdier. Jo rigere udtryksformer, jo mere

varieret bliver børns opfattelse af sig selv,

andre og omgivelserne.

Mangeartede oplevelser, som livet igennem skal

bære og værdisætte et menneskes personlige

og sociale identitet.

Lodbjerggårds mål

Barnet skal lære:

At udtrykke sig kreativt gennem musik

og sang, teater, dans og drama

At kende dansk kultur og levevis, samt få

indblik i andre kulturer og anderledes

levevis

At værdsætte kultur og værdier

Om verdslige og religiøse traditioner i

Danmark

Om kultur via it og medier

Om vores samfund



At opleve kunst og kultur for eksempel teaterforestillinger eller museumsbesøg

Lære om andre kulturers mad, tøj, ting, skik og brug

At deltage i kreative projekter

At arbejde med forskellige materialer og skabe ting selv

At arbejde med forberedelser til årstidsfester f. eks jul, påske og fastelavn

Lytte til musik, arbejde på Ipad


Kammerater

De voksnes guidning/vejledning

Sig selv


19

2012 - 2013

Børn med særlige behov

Vi møder børn med særlige behov indenfor et bredt spektre for eksempel sprog, børn

med sociale kognitive og - eller fysiske problemer af forskellig art. Med udgangspunkt

i den konkrete problemstilling udarbejdes der handleplaner for det enkelte barn.

Stevns Kommunes handleguide for dagtilbud er det baggrundsmateriale der ligger til

grund for den pædagogiske indsats. Tidlig og kontinuerlig inddragelse af forældre er

central i forløbet.

For at sikre bedst mulig integration i og tilpasning i gruppen, yder vi en målrettet

indsats ved tidligst mulig problemudredning med efterfølgende initiativer, samt

kontakt til relevante samarbejdspartnere for eksempel sprogkonsulent. Observation,

iagttagelse, samtale og styrket interaktion er blandt vore redskaber.

For at iværksætte tidlig indsats og identificering samarbejder vuggestue og

børnehaveafdelingen om hvordan barnets fysiske, intellektuelle og sociale udvikling

kan understøttes. Vi forsøger at undgå social isolation og stigmatisering, ved at

inddrage børnene i fællesskabslege, og relations styrkende aktiviteter. Der gøres

også brug af fleksibel organisering og alternativ rammesætning.

Dokumentation

Internt - personale

Den interne dokumentation er baseret på logbøger, evalueringsskemaer og referater.

Der varieres imellem ”Tegn på læring”, SMITT modellen, egne skemaer samt

beskrivelse af aktiviteten i logbogsform.

Internt - forældre

Personalet udarbejder foto collager og mini artikler i forbindelse med pædagogiske

projekter og aktiviteter, hvori der beskrives indhold og hensigt med forløbet. Formen

henvender sig til forældre og andre interesserede.

På nogen af stuerne føres dagbog, som forældrene kan læse i når de henter/bringer

deres barn.

I vuggestuen planlægges aktiviteter for en uge af gangen. Til forældrene er der opsat

en mappe hvori planlægningen er beskrevet.

Vi samler dokumentation og evaluering for de pædagogiske læreplaner i en årsmappe,

som er gjort tilgængelig for forældrene.

Information via opslag, informationstavler, ugeplaner, månedsbreve, nyhedsbreve.


20

2012 - 2013

Evaluering

Vi sikrer os på følgende måde, at der sker en udvikling af børnenes forståelse for og

viden om de enkelte læreplanstemaer:

Ved at iagttage børnenes former for leg i dagligdagen

I dialog med forældrene i hverdagen og ved den årlige samtale

For at sikre løbende forbedringer foretages desuden evaluering indenfor følgende

områder.

I forbindelse med projektafslutning foretages der skriftlig evaluering af

projektgruppens medlemmer. Evalueringen videreformidles til øvrige

medarbejdere.

Pædagogiske handleplaner

Sociale arrangementer i institutionen

Metoder

Evalueringsskema

Fortælling – historier – iagttagelse

Skrive børnenes fortællinger ned

Børneinterviews – citater fra hverdagen

Fotoplancher

Beskrivelse af arbejdet med at sikre børnemiljøet

Vi har valgt at foretage en undersøgelse af forældrenes tilfredshed i 2012 og har til

dette brug udarbejdet et spørgeskema, hvor vi beder om forældrenes svar på hvordan

de oplever Lodbjerggård4. Desuden vil vi foretage observationer i vuggestuen og

børneintewievs i børnehaven.

I indsatsen for at forbedre det æstetiske børnemiljø har vi sat fokus på fællesrummet

og indkøbt legetøj og beskæftigelsesmaterialer, og vil forsøge at indrette rummet

således at det bliver mere indbydende og hyggeligt.

Forbedring af det fysiske børnemiljø i 2012 er etablering af hegn omkring vuggestuens

legeplads. Dette har vi valgt for at afgrænse vuggebørnenes område, og gøre

børnenes omverden mere overskuelig. Det gavner udviklingen af opmærksomheden

at barnet kan lege uforstyrret, og med færre indtryk og stimuli end der kan være på

en stor legeplads. Udarbejdelse af regler for ophold på legepladsen.5

4 Bilag 5, ”Spørgeskema til forældre”

5 Bilag 6, Retningslinjer for personales pædagogiske opgave på legepladsen


21

2012 - 2013

Bilag

Bilag 1

Onsdag d. 1. december

Værdier for personalesamarbejde

Forpligtende Fællesskaber

Der skal være fælles ansvar Der skal være en fælles pædagogik

Hjælpe hinanden i konkrete aktiviteter Der skal etableres sociale sammenhænge

Etablere samarbejde på tværs i huset

Arbejdsglæde

Vi skal finde energi, lyst og glæde ved at arbejde på Lodbjeggård Vi skal have fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Der skal være sjov og ballade Alle er med til at udvikle en positiv atmosfære

Stå sammen og være loyale

Kommunikation

Der skal tages initiativer for dialogen Der skal udvikles Info struktur i flere lag

Spørge ind til og forstå Der hilses på hinanden når vi mødes

Struktur

Funktionsbeskrivelser Afklaring af gensidige forventninger

Arbejdsbeskrivelser Politikker Konkrete retningslinjer


22

2012 - 2013

Bilag 2

Sprogstimulering

Ide - katalog(aktiviteter)

Mundgymnastik med rosiner

Tungegymnastik (ind og ud af munden)

Puste fjer hen ad gulvet

Drikke med sugerør

Puste med sugerør

Vise børnene kort med forskellige følelser og derpå snakke om dem

Vendespil med billeder af børnene selv

Skrælle gulerødder og lade dem spise dem rå

Sanglege med masser af fagter

“Vildkatten”

Alverdens rim & remser (den voksne lader børnene finde og sige ordet der

rimer)

Arbejde med begrebsdannelse

Lege med terninger

Kims leg med op til 10 ting

Navnet på tingene skal skrives ned og sættes i børnehøjde

Rumlerikkerne

Halfdans ABC


23

2012 - 2013

Bilag 3

Pædagogisk periodeplan – Natur og naturfænomener

Maj: uge 18-21 (30.4 - 27.5 2012)

I denne periode arbejdes der med planter:

Plantekasser ved hver stue

Så og plante solsikker, krydderurter, pralbønner, karse og pyntegræskar.

Plante frugtbuske

Beskære træerne, så frugttræerne kan få lys og plads

Male omkring frugttræerne, så børnene kan se at de ikke må klatre i dem og

derved ødelægge dem

Fælles plantedag onsdag den 2. maj.

Juni: uge 22-25 (28.5 - 22.6 2012)

I denne periode arbejdes der med Insekter og andre småkryb:

Finde insekter og regnorme under blade, sten, i jorden, under barken og rundt

på legepladsen

Kikke på dem igennem forstørrelsesglas - Hvordan ser de ud?

Tegne insekterne og snakke om facon, antal ben og udseende

Bruge bestemmelsesdug til arbejdet

Lave et terrarium med regnorme eller myrer

Se på haletudser i akvarium

I denne periode arbejdes der med Vandtema:

Bygge vandbaner med naturmaterialer

Samle regnvand

Fælles Sankt- Hans bål den 22. juni

Metoder: Plantedage, udstillinger af naturfund, planlagte aktiviteter (”natur og

teknik”, små forsøg med planter og frø).

Naturevents: Båldage med mad fra naturen eller ting vi selv har sået, ”eksplorer ture”

i sne og slud, bygge snehuler og lave engle, samle regnvand, se på snekrystaller og

hvordan vand bliver til is og omvendt.


24

2012 - 2013

Bilag 4

Sociale kompetencer

Forslag til evalueringsspørgsmål

Kan barnet fortælle om en ting, - hændelse/ oplevelse?

Kan barnet vente på tur ved f. eks. håndvask og toilet?

Kan barnet hjælpe en kammerat ved garderrobesituationen, tøj af og på mv.?

Kan barnet yde trøst og kærlig omsorg, når en anden er ked af det (empatiske

evner)?

Kan barnet sætte ord på handlinger, - ”Hvad der er sket”?

Kan barnet samarbejde og indgå i fællesskaber?


25

2012 - 2013

Bilag 5

Retningslinjer for personales pædagogiske opgave på legepladsen

Nærvær

Følg med børnene rundt på legepladsen, og opsøg dem hvor de leger, så de kan

mærke du er i nærheden, og ser dem. Inddrag de børn som går alene omkring, og

brug lejligheden til at træne dem i relationsdannelse ved at føre dem sammen med

andre børn, eller hjælpe dem ind i et fællesskab. Kort sagt ”befind dig i børnehøjde”.

Observer børnene og læg mærke til deres adfærd, nogen børn vil kontakte dig blot

ved at vende sit ansigt imod dig. Se det som en invitation, og vær nærværende over

for barnet.

Brug nærværet til samtale med barnet. Tag udgangspunkt i alder og udviklingstrin.

Det kan være en anledning til at fortælle om naturen, årstiden og meget andet.

Kvalificeret læringsmiljø

Legepladsen er et kvalificeret læringsmiljø. Rammerne giver de bedste muligheder for

leg og læring for børnene. Det er en pædagogisk opgave og udfordring, at udnytte

disse rammer til gavn for børnene. Læs mere om ”Udeliv med børn” på:

http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/E9DA13B568DF79AFC12572A400377

D20!OpenDocument

Opsyn

Lad aldrig børnene uden opsyn. Selv de yngste børn kan nå langt på egen hånd.

Samtale mellem voksne

Opfat det ikke som en pause at være på legepladsen. Samtale mellem voksne, er ikke

en pædagogisk aktivitet. Organiser i stedet et meningsfuldt samarbejde, som

inkluderer børnene.

Opdateret august 2011

http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/E9DA13B568DF79AFC12572A400377D20!OpenDocument

http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/E9DA13B568DF79AFC12572A400377D20!OpenDocument


26

2012 - 2013

Bilag 6

Børnemiljøvurdering

Udkast til spørgeskema til forældre

Spørgsmål til det fysiske børnemiljø:

Er dit barn nok ude?

Ved i hvordan stuerne bruger salen?

Er der mulighed for, at dit barn kan udfolde sig på legepladsen?

Er der nok fysiske aktiviteter?

Er det udviklende for dit barn at gå på Lodbjerggård?

Spørgsmål til det psykiske børnemiljø:

Er der for meget støj og larm i institutionen?

Oplever du dit barn bliver mobbet/drillet i Lodbjerggård?

Synes du der er en god energi i huset?

Oplever du imødekommenhed fra personalet/leder?

Er du tryg ved Lodbjerggård?

Føler du dit barn bliver anerkendt og hørt?

De æstetiske spørgsmål:

Oplever i institutionens rum som indbydende?

Er rummene motiverende for læring?

Opfatter i Lodbjerggård som rodet?

Synes i der er nogen steder i institutionen der er direkte farlige for jeres barn?

Er huset farverigt nok?

pædagogisk udviklingsplan - lodbjerggård (2012-2013)

Documents