dths synsfaglige netværksdage 2017€¦ · ibos - instituttet for blinde og svagsynede •...
TRANSCRIPT
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Neuro-optometrist og svagsynsoptiker
Karsten Haarh
DTHS Synsfaglige Netværksdage 2017
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
DTHS Synsfaglige Netværksdage 2017
Udredning af borgere med
erhvervet hjerneskade;
(neuro-)optometristens rolle.
Optometrisk rehabilitering:
Kompensation og genoptræning
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Generelle betragtninger kontra individuelle
• Alle mennesker er unikke
• Jeg kommer i dette indlæg med en del generelle betragtninger
• De vil passe på mange, men skal ofte gradbøjes
• Individuelle kompensationer og forskellige personlige resourcer gør at de
samme testresultater ofte danner basis for forskellige konklusioner og tiltag
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Gør fagspecifik uddannelse os
”svagsynede”?
• Fagspecifikt verdenssyn gør at vi ser på de samme funktionsnedsættelser med
forskellige øjne
• Jo mere vi lærer indenfor vores eget speciale, jo mindre ser vi andre muligheder
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Optometriens verden
• Den grundlæggende uddannelse indeholder i dag basal kontaktlinsetilpasning
og har som valgfri fagsvagsyn og synstræning (begge på et basalt niveau)
• Specialer, som ”kræver” kvalificerende efteruddannelse
• Kontaktlinser (omfattet af vores autorisation)
• Svagsyn (omfattet af vores autorisation)
• Synstræning (specialet er ikke omfattet af vores autorisation); og 2
subspecialer:
1. Generelle indlæringssvagheder og visuelle dysfunktioner
2. Visuelle dysfunktioner efter erhvervet hjerneskade
Optikere, som de fleste stadig kalder os alle, er i lovgivningsmæssig forstand
uddannet før den 1. juli 2014 og har IKKE erhvervet ret til selvstændigt at
beskæftige sig med kontaktlinser.
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Autorisation fra 1. oktober 1994
• »§ 68. Autorisation som kontaktlinseoptiker meddeles den, der har opnået autorisation som
optiker, og som herudover har bestået en af undervisningsministeren godkendt uddannelse i
kontaktlinsetilpasning eller gennemført et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles
hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal indgives til
Sundhedsstyrelsen inden den 1. januar 2016.
• Stk. 2. Autorisation som optometrist meddeles den, der har bestået dansk optometristeksamen
eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
• Stk. 3. Ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har
autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist.
• Stk. 4. Ret til at udøve virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har
autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist, jf. dog stk. 7.
• Stk. 5. Virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist omfatter ud over virksomhed som
optiker, jf. § 67, stk. 4, tillige tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134603
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Hvor er optometristens fokus
Det afhænger af speciale/efteruddannelse
• Alm. butiksoptiker/-optometrist: Bedste visus
• Kontaktlinseoptiker: Bedste visus
• Svagsynsoptiker: Funktionsorienteret,
men stadig tænkes i visus og kontrastopfattelse
• Synstræning/Neurooptometrist: Funktionsorienteret
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Skeffingtons 4 cirkler
Ventrale
synsbanerDorsale
synsbaner
Hvad er det
Hvad ved jeg
om det og
hvad kan jeg
gøre med det
Hvor er det
Hvor er jeg
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Identifikation – hvad er det:
Synsindtryk, som kommer fra de centrale makulære områder er afhængige af vores vene til at fokusere (akkommodere). De går fra visuel cortex via de ventrale synsbaner til bl.a. sproglige områder. En god centrering er nødvendig for en god fokusering (akkommodation)
Speech-auditory – hvad ved jeg
om det og hvad kan jeg gøre med det:
Erfaringer og viden samlet gennem livet om hvad vi har set og hvordan vi har reageret på det. Vi skal have erfaret noget eller noget lignende for at kunne forstå det vi ser. God visualisering kan sætte os i stand til at forstå eller forud-sige hændelser, hvis vi mangler data.
Antigravity – hvor er jeg:
Den nødvendige forståelse af vores egen
krop, dens holdning og bevægelser under
indflydelse af tyngdekraften. Omfatter
motorisk perception, vestibulære signaler og
syn.
Centrering – hvor er det:
Forståelse af rum og tid. Hvor ting er i
rummet omkring os. Hvor hurtigt bevæger de
sig og hvor hurtigt bevæger vi os. Omfatter
især vores perifere syn og dorsale synsbaner
samt vergenser – øjenmotorisk perception.
VOR vigtig her, når vi er i bevægelse.
Perception af afstande og bevægelser er lært
gennem bevægelse. God ”centering” er
afhængig af god ”Antigravity”.
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Synet er med på alle niveauerFølelsesmæssig og social adfærd
Specifikke færdigheder
Skole: Læsning, skrivning, regning.
Sport, håndværk, bilkørsel, cykling osv.
Kognitive færdigheder (mental intelligens).
Opmærksomhed, perception, koncentration,
selvkontrol, organisation, forestilling og visualisering
Motoriske færdigheder og forståelse (motorisk intelligens).
Finmotrisk koordination: Øjne, tunge, fingre og tæer.
Vestibulær integrering: Indre øre, muskelsans og synet.
Grovmotorisk koordination: Hoved, krop, arme og ben.
Basal sanse- og primitive refleksintegration.
Biokemiske balancer
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Let - anstrengt
• Højeste funktionsniveau og meget energikrævende. Funktionsniveau monokulært(et øje) X 1,4. ”In the zone”.
Synergi
• Uden den signalforstærkning der sker ved ”Synergi”-niveau.
Integration
• Lejlighedsvis samarbejde mellem de 2 kanaler, i stand til at fastholde i kortere perioder og ved lave opgavekrav.
Interaktion
• Kan kun kortvarigt etablere og fastholde ensartet funktionsniveau på de visuelle færdigheder. Signal-støj forhold påvirker funktion.
Interferens
• Veksler mellem højre-venstre synskanal(øje). Signal-støj forhold påvirker funktion.
Alternering
• Bruger kun den ene side(øje); eks. ved skelen.
Ensidig
Funktion
sniv
eau
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Neurooptometrisk
udredning/undersøgelse:
Helheds- og funktionsorienteret
•Visuel perception
•Fysiske visuelle færdigheder
•Vestibular integration
•Motorisk integration
•Refleks-integration
•Grad af opmærksomhed
•Energi-niveau
•Biokemi
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Synsundersøgelse på borgere
med erhvervet hjerneskade
• Udtrætning (behov for mange små pauser)
• Øget følsomhed (lyde, digitale medier, rumbelysning og (udefrakommende)
sollys)
• Integrationsmæssige problemstillinger (adresser kun 1 ting ad gangen)
• Undersøgers påklædning (undgå mønstre og lyse, skarpe og blændende farver)
• Keep it simple – korte præcise spørgsmål giver korte præcise svar (måske)
• Den anderledes tilgang gælder uanset om det er med henblik på
kompenserende hovedbårne hjælpemidler eller kompenserende og/eller
genoptrænings-strategi ved rehabiliterende synstræning
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Generelt høj følsomhed:
• Det er en meget sårbar gruppe
• Inklusion (integration) – exclusion (sortering)
• Hyperacusis
• Lysfølsomhed
• Kognitiv forvirring ved for høj sanse-informativt load
(signal-støjforhold)
• Udtrætning og behov for hyppige pauser
(palming/se sort, evt. med nedkølet/opvarmet gelbrille/vædet
bomuld/??)
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Udredning/undersøgelse:
• Visus – er den styrke der giver den
bedste visus altid den der giver den
bedste funktionalitet?
• Kontrastopfattelse - filterglas
• Synsfelt – scanningsteknikker
/prismekompensation (Eli Peli)
• Okulær motilitet – kvantitet, kvalitet
og funktionalitet
• Visuel integration, perception,
identifikation (ventrale) og motorisk
(dorsale)
• Samsynsreserver - udtrætning
• Visuel spændvidde – opretholde
• Stressreducerende korrektioner
• Syn og rum-retningsopfattelse
• Syn og balance (VOR, okulær og
generel proprioseption m.m.)
• Lysfølsomhed - farvede
linser/filterglas
• Rehabiliterende og/eller
kompenserende træning
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Visuelle problemstillinger generelt:
• Okulomotorisk funktionalitet; Kvalitet og udholdenhed af øjenbevægelser (vurderingen afviger
fra gængs oftalmologisk praksis)
• Okulomotorisk integration; herunder påvirkning på rumlig perception (stereopsis), VOR, OKN,
diplopi, indflydelse på generel balance, motorisk reaktionshastighed og effektivitet
• Ude af stand til at inkludere/integrere og ekskludere/sortere (lysfølsomhed, hyperacusis,
kognitiv formåen mv.)
• Svækket integration perifert og centralt synsfelt (magno-pavo/dorsale-ventrale/ambient-focal)
• Ofte primært neglect-suppression (?)/manglende integration af det perifere synsfelt og
øjenmotoriske dysfunktioner på det grundlag
• Synsfeltsudfald, der udover det forringede overblik giver okulomotoriske, rumlige og
balancemæssige problem-stillinger pg.a. den reducerede/ændrede sanseinformation
• Svækket udholdenhed (akkomodation?, konvergens?, …..), navnlig ved næropgaver?
(Skeffington: ” the socially compulsive visually near- centered task is a biologically
unacceptable task”)
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Kompenserende hjælpemidler:
• ”Almindeligt” korrektionsbehov (visus?)
• Prismekorrektion ved dobbeltsyn, evt. lejlighedsvis dobbeltsyn, dobbeltkonturering
og/eller udtrætning (pas på med ændringer i spatialperception/ rumlig-retningesans når
afstandskorrektion)
• Oklusion kan være et alternativ når diplopi ikke kan kompenseres
• Stressreducerende specialkorrektioner (additioner og prismer); at kunne opretholde
funktionsevne (koncentration, forståelse mv.)
• Filterfarver som kompensation for neurologisk betinget lysfølsomhed
• Brilleglasforstørrelse (pas på med ændringer i spatialperception/rum-retningesans, når
afstandskorrektion)
• Svagsynsoptik, når reduceret visus giver besvær
• Andre kompenserende tiltag: Eks. dobbelt linieafstand, forstørrelse af tekst, markører,
læseblænder/-rammer, specielle Pc-baserede løsninger, farvede overlay, f.lux…..
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Visus-orienteret korrektion
• Her ligger de klassiske optometriske arbejdsområder;
de kompenserende korrektioner
• Brydningsfejl (lang- og nærsynet samt bygningsfejl)
• Prismekorrektioner ved dobbeltsyn
Der bør altid afdækning af det grundlæggende
kompensationsbehov før specielle tiltag
inddrages i handlingsplanen.
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Prismekorrektion
Prismer finder du i alle brillekorrektioner når der ses væk fra
det center-nære område i brilleglasset
• Kan kompenserer for dobbeltsyn
• Kan aflaster dysfunktioner samsyn (eks. konvergensinsufficiens)
• Påvirker rum-retningssans(spatialperception)
• Stressreducerende specialkorrektioner
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Special-additioner
Normalt er det kompensation for aldersbetinget nedsat fokuseringsevne
• Dysfunktion i fokuseringssystemet (akkomodation); eks. læsetillæg
• Forstørrelseseffekt
• Stressreducerende specialkorrektioner
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Filterglas – brug og misbrug 1/2
• Omkring kompensation for lysfølsomhed skal der hele tiden overvejes hvorvidt
man skaber:
• En unødvendig kronisk afhængighed ved, at anbefale/ordinere mørke
solbrillefarver. Den retinale og kognitive/sansemæssige adaptation gør at
man ved længere tids brug af unødvendigt mørke filterglas vil have meget
svært ved at klare sig uden
• Funktionel farveblindhed som kan være mere eller mindre uhensigtsmæssige
i hverdagen, både i privat- og arbejdslivet
• Udover et stort udvalg af glasfarver til kompensation for generel og specifik
lysfølsomhed er der de senere år kommet en lang række af specialfarver, som har
vist sig at kompensere bedre for lysfølsomhed ved erhvervet hjerneskade end
hvad man tidligere kunne tilbyde. Og fordelen ved mange af de farver er, at de kan
fås i flere mørkhedsgrader og derfor kan laves lysere end hvad man tidligere
kunne
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Filterglas – brug og misbrug 2/2
• Nogle med erhvervet hjerneskade vil reagere ”negativt” på
kontrastforbedrende filtre og have behov for mørkere glas end hvis det er et
ikke kontrastforbedrende filter
• Og filterafprøvning bør først laves, efter den stressreducerende korrektion
er fundet, brillen er lavet eller styrken sat i prøvebrillen. Lysfølsomheden vil
(hos nogle) være kraftigere når den binoculære(2 øjne) stress ikke er
kompenseret. Og derfor kan vi finde behov for mørkere filterglas end
”nødvendigt”, når man tester uden den stressreducerende korrektion.
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Lysfølsomhed, klassisk
Patalogisk betinget:
• Grå stær/caterakt
• Grøn stær/glaucom
• Betændelse i øjet (conjuntivitis, keratitis, iritis m.m.)
Tilskud kan vurderes efter §112, bilag 2 pkt. 7 (sygdomsbetinget lysfølsomhed)
Neurologisk betinget:
• Migræne
• Visuelle dysfunktioner
Tilskud???
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Hvad kan årsag være til neurologisk betinget
lysfølsomhed, når der ikke er en påviselig
okulær indikation (diagnose)
• Evidens WHO: Evidens er ikke et bevis, men et udtryk for den bedst mulige viden tilgængelig på det givne tidspunkt. Viden forståelsen flytter sig dynamisk i takt med at der forskes.
• Studiedesign og evidensstyrke (WHO)
• Meta-studie - Sammenfatning af resultater fra flere uafhængige undersøgelser med statistiske metoder (meta = bagved/efter). I en metaanalyse bruger man statistiske teknikker til at integrere resultaterne af flere forskellige studier i en systematisk forskningsoversigt.
• Kontrollerede undersøgelse: Systematiske oversigter baseret på randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er den gyldne standard inden for medicinsk behandling. RCT fokuserer alene på effekten af indsatsen, uafhængig af den kontekst, den foregår i. Placebo effekten er ikke helt nøjagtig, da en lille del bliver bedre, bare ved det at de selv tror de bliver behandlet (psykisk effekt)
• Kohorteundersøgelser (ser frem) - Et observationsstudie, hvor undersøgelsesgruppen, kohorten, følges over tid. Forskellige undergrupper sammenlignes for at undersøge eksempelvis mennesker der har været udsat for en given faktor i forhold til mennesker der ikke har været det. Case kontrol (ser tilbage
• I et casestudie undersøger og beskriver man en enkelt eller en mindre gruppe af personer, familier eller lignende, for at opnå en bedre forståelse af et givent område eller problem.
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Hypotese – ikke videnskabeligt bevist
Dysfunktion for neural integration og timing
af aktionspotentialer for:
• Magnocellulære struktur i LGN, som
primært bearbejder neural information
fra det perifere område af retina går til
isselapperne
• Parvocellulære struktur i LGN, som
primært bearbejder neural information
fra det centrale område af retina går til
tindingelapperne
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Hypotese – ikke videnskabeligt bevist
Neural processeringshastighed og
integration i den dorsale
(lokalisering/hvor/ambiente) bane af signaler
fra de magnocellulære strukturer
Neural processeringshastighed og
integration i den ventrale
(identifikation/hvad/fokale) bane af signaler
fra de parvoocellulære strukturer
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Hypotese – ikke videnskabeligt bevist
Neural processeringshastighed og integration af de 4 fotosensitive retinaceller
(blå, grøn og rød-følsomme tappe og stave med sort-hvidt syn)
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Genoptræning af synsfunktioner:
• Neurologisk baseret synergi øger funktionsniveau med faktor 1,4 (visus,
kontrastfølsomhed)
• Den spatiale perception (rum-retningssans) er væsentligt baseret på stereopsis
(Z-akseproblematik); specielt når <5 m.
• Personlige resourcer og personligt netværk
• Selvstændig hjemmetræning (nødvendigt med initiativ, opmærksomhed…….)
• Assisteret træning (BOMI-modellen)
• At opnå relevant overførselsværdi og ikke kun begrænsede øjenfærdigheder.
• Hvor langt skal/kan vi gå (bedst mulig/selvhjulpen/symptomorienteret)
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Et væsentligt element ved neurooptometrisk
rehabilitering er øvelserne
• Neurooptometrisk rehabilitering har til formål at skaffe patienten de
meningsfyldte visuelle erfaringer som er nødvendige for at genudvikle
kvalitet, præcisition, hastighed og stamina (informationshentning/samsyn),
samt at udvikle en sikker, stabil og detalieret indre repræsentation af den ydre
verden som solid base for al bevægelse, simulation og planlægning
((XYZ(t))*“space world”)
Daglig egenindsats 10-40 minutter
OBS: Man genoptræner IKKE svage muskler eller nerver,
men udnytter den til rådighed værende hardware.
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Hvad får borgeren ud af det?
• Forbedring af evnen til, vedvarende at arbejde på kortere afstande.
• Bedre brug af det perifere synsfelt. Du opfatter helheden nemmere og bedre.
• Forbedring af fokuseringsfleksibilitet, når du flytter din opmærksomhed fra
afstand til nær og fra nær til afstand
• Forbedring af visuel reaktionstid.
• Forbedring af evnen til, at få et kognitivt udbytte af læsning og PCarbejde over
længere tid.
• Forbedret sensibilisering (”visuel mindfullnes”), så borger bliver bedre i stand
til at reagere på tegn på udtrætning.
• Forbedring af det optomotoriske apparats ydeevne og fleksibilitet hvilket giver
et forbedret samarbejdet mellem de 2 øjne og mindsker udtrætning.
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Hvad er neurooptometri 1/2
“ Neuro-optometrisk rehabilitering er et individualiseret
behandlingsregime for patienter med visuelle dysfunktioner som
direkte følgevirkning ved fysiske dysfunktioner, erhvervet
hjerneskade og andre neurologiske skader.
Neuro-optometrisk rehabiliterende undervisning fokuserer på
rehabilitering af visuelle, perceptuelle og motoriske dysfunktioner.
Det inkluderer, men begrænser sig ikke til, erhvervet skelen,
dobbeltsyn, binokulære dysfunktioner, konvergens og/eller
akkomodative parese/paralyse, okulomotoriske dysfunktioner,
visuel-spatial dysfunktion, visuel perceptuel and kognitive
dysfunktioner, and traumatisk visual visustab/-svækkelse……..”
William V. Padula, O.D., FAAO, FNOR: (NORA)
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Hvad er neurooptometri 2/2
”Hvis øjnene skal styres præcist, må kroppen være i balance og velkoordineret. Samtidig skal
balanceimpulser fra proprioseption (muskel- ledsans og tactilt fra fødderne), vestibularsans (det indre
øre) og synet afstemmes hurtigt og effektivt med hinanden. Når dette ikke sker kan man tabe
koncentrationen eller man kan opleve svimmelhed og køresyge.
Fokusering og kontrol over synets forskellige komponenter giver mulighed for at udnytte sin krop og sin
forstand bedst muligt. Problemer med dobbeltsyn, træthed og nedsat koncentrationsevne reduceres
bedst muligt, når man lærer at bruge synet bedst muligt. Indlæres relevante synsfunktioner optimalt, så
forsvinder disse synsrelaterede problemer helt. Synet styrer nemlig alle vores handlinger!
Alle disse komponenter, - ikke blot synsskarphed og eventuel brillestyrke indgår i neurooptometrisk
vurdering og rehabilitering.
Skader der forårsager synsproblemer som blodprop i hjernen, hjerneblødning, piskesmældslæsioner,
hjernerystelser, muskelskader i ryg og nakke og stress påvirker vores synsfunktion.
Desværre er det ikke altid at synsproblemet relateres til skaden, som regel fordi der kan gå lang tid før
synsproblemet erkendes.
Hvis vores synsfunktion forringes på grund af en skade, vil den sjældent nå sin tidligere status uden
hjælp og træning.”
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
• Bliver hurtigt træt og ofte udmattet sidst på dagen, svækket vågenhed,
nedsat reaktionsevne, desorientering, hukommelsesbesvær, tab af
koncentration, dårlig koncentrationsevne, svært ved at lave flere ting
samtidigt.
• Læsebesvær, taber sted eller linje, misser ord eller bogstaver, dækker det
ene øje, flytter hovedet, bruger ofte fingeren som en markør for at holde
sted i tekst.
• Lysfølsomhed, hovedpine og/eller ømme øjne, nakkesmerter.
• Opgaver der kræver forståelse/tolkning er vanskelige.
• Dobbeltsyn, sløret syn på afstand og/eller ved læsning blandt andet på
PC.
• Mangler noget af synsfelt (overser ting).
• Balance- og orienteringsproblemer.
Hvornår henvise / symptomer
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
At vente og se er spild af tidMan spilder i høj grad tiden ved blot at vente og se hvad der kommer af sig selv. Synsfærdigheder skal
genopbygges gennem målrettet aktiv træning, og det er vigtigt hurtigst muligt at komme i gang. Der vil
for de fleste være en grad af spontan bedring, men jeg har aldrig oplevet at patienter uden hjælp har
opnået synsfærdigheder til deres personlige fulde potentiale. Det gælder altså om, at behandlerteamet
hurtigt finder ud af, hvilke svækkede områder der skal trænes på.
Flere behandlergrupper oplever, at deres rehabiliteringsarbejde bremses af uopdagede synsproblemer
hos patienterne. Uopdagede samsynsproblemer eller svækkede øjenmotoriske færdigheder kan udgøre
en regulær barriere for patientens egen medvirken i sin rehabilitering, og virker ofte svært udtrættende.
Neurooptometristen er den eneste fagperson med uddannelse til at håndtere disse problemer.
Øjenlægerne kan konstatere sygdomstilstande og synsnedsættelser, men skal jo først og fremmest
behandle øjenproblemer, neurologerne behandler den fysiske lidelse og håndterer den akutte fase,
neuropsykologer kan påpege funktionelle følgevirkninger fra skaden, synspædagoger kan hjælpe med
kompensationsstrategier og tilretning af hjemmet, men en regulær rehabiliteringsindsats på
funktionelle synsskader findes kun i neurooptometrien, som endnu ikke er en del af de offentlige tilbud.
Hvornår kan indsats sættes i gang 1/2
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Begynd træningen med det samme
Genoptræningsbehovet er selvfølgelig svært at overskue umiddelbart efter
ulykken, men hjælp hertil burde gives straks.
Som ved al førstehjælp gælder: ”Stands ulykken – yd hjælpen!”
Så snart lægerne har kontrol over situationen, kan man i princippet begynde
at stimulere sanseapparatet. Selv patienter i koma kan stimuleres. Lægernes
undersøgelser og scanninger kan give nogle fingerpeg om de forventede
følgevirkninger, og med den viden kan man allerede begynde at
sammensætte et trænings- og stimulationsprogram til den første tid.
Derefter skal man løbende og i større detalje vurdere forløbet og ændre
træningsprogrammet i henhold til nye oplysninger og observationer.
Hvornår kan indsats sættes i gang 2/2
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Referencer:
• Vision Rehabilitation: Multidisciplinary Care of the Patient Following Brain
Injury 1st Edition by Penelope S. Suter (Editor), Lisa H. Harvey (Editor)
ISBN-13: 978-1439836552
• Neuro-Optometric Rehabilitation by William V. Padula 1994 OEP
• Visual Diagnosis and Care og the Patient with Special Needs by Marc Taub,
Mary Bartuccio and Dominick M. Maino ISBN-13: 9781451116687
• Optometric Vision Therapy, The Need in Minority Populations by James E.
Washington ISBN-13: 9780929780443
• Og for dem der er interesseret i mere læsning - mail til mig
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede • Rymarksvej 1, 2900 Hellerup • T: 39 45 25 45 • www.ibos.dk • [email protected]
Kontaktinfo
Neurooptometrist Karsten Haarh
Tlf.: 3945 2387
Mail: [email protected]