kost 03 2012

LÆSNYE KOSTRÅD PÅ VEJ

SIDE 26

KOSTERNÆRING& SUNDHED

PROCENTSÅ MANGE AF RÅVARERNE I DIT KØKKEN SKAL VÆRE ØKOLOGISKE SENEST I 2020SIDE 8

3/2012

SIDE 24

God mad behøver ikke at være dyrLine Ladegaard vandt Danmarksmesterskabet for ernæringsassistenter i januar.

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 3 / MARTS / 20122

KILO MÆLK BLIVER TIL 1 KILO OST. OG 1 DANSKER, UNG SOM GAMMEL, SPISER I GENNEM-SNIT 10 KILO OST PÅ 1 ÅR.

NR . 3 / MARTS / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3

RÅMÆLKSOST BLIVER MODERNE To lukkede døre og hysterisk høje krav til hygiejnen. Det skal der til, før man får lov til at producere ost af mælk, der ikke er pasteuriseret. Derfor har produktio-nen af råmælksost haft trange kår herhjemme. Det lille Hinge Mejeri var det første til at gøre forsøget og produ-cerer i dag økologisk råmælksost for Thise Mejeri. Lige nu er det Arla, der løber med opmærksomheden for sin første af slagsen. Og der vil uden tvivl komme flere, for rå mælk giver mulighed for nye smage, der skifter med årstiden.

FOTO: MICHAEL LANGE

Nyhed:


Overblik:

ØKOLOGI PÅ BRYGGERGÅRDEN92 procent økologi har været en lang proces, og den har kun været økono-misk mulig, fordi Bryggergården laver mere selv.

ØKOPOLITIK / SIDE 8

LEDERUDDANNELSE ER ET ’MUST’Samarbejdspartnerne har én. Vi lærer et andet sprog. Og kan tale ledelse som fag.

KORT NYT INDEFRA / SIDE 19

NØGLEHULLETKost & Ernæringsforbundet har været med til at udvikle kriterier for certifice-ring af spisestederne.

MÆRKNING / SIDE 20

» Det er et fast princip, at den, der bestiller musikken, også skal betale for den. Det vil jeg holde fødevare-minister, Mette

Gjerskov, fast på.

ANNY WIN THER, FORMAND FOR

SOCIAL OG SUNDHEDSUDVALGET I KL

INGEN PENGE TIL ØKOLOGI / SIDE 8

Foto

: Sca

npix

Foto

: Hen

rik

Fryd

kjæ

r

NØGLEHULLET

LÆS SIDE 20

TJEK, HVORDAN DU FÅR DET

Den nære sundhedEn stadig større del af ansvaret for borgernes sundhed overlades til kommunerne. Hvis de vil gøre det bedste for borgerne og for samfundsøkonomien, skal de tage bestik af borgernes ernæring. Det fremmer sundheden.

Efter strukturreformen i 2007 blev ansvaret for sundheds-fremme og forebyggelse overladt til kommunerne. Stort set alle kommuner har i dag en sundhedspolitik, og en ny undersøgelse viser, at der er fokus på KRAM-faktorerne og altså også på kost og kostvejledning.

De kommunale sundhedspolitikker vil blive udfordret i takt med den øgede centralisering af det regionale sundhedsvæsen. Patienten sendes stadig tidligere hjem fra hospitalet, og dermed overlades opfølgning og efterbehandling til ’det nære sundheds-væsen’. Det er en ny og voksende opgave for kommunerne, og det stiller store krav til kompetencer, tværsektorielt samarbejde og koncentreret fokus på indsatsen.

Hvis disse opgaver skal løses optimalt for borgerne og tage hensyn til samfundsøkonomien, er der i høj grad brug for en kost-, ernærings- og sundhedsfaglig indsats. Jeg opfordrer kommunerne til at tage hånd om borgernes ernæring eksempel-vis i forbindelse med rehabilitering og genoptræning. Forskning har vist, at behandlingen virker både bedre og hurtigere, når borgerne samtidig styrkes gennem sund mad, kostvejledning og efter behov også ernæringsterapi.

Også ved pleje og behandling af borgere med kroniske syg-domme er der brug for kostvejledning for at sikre borgerne bedst mulig livskvalitet.

I forbindelse med OK11 indgik Sundhedskartellet og dermed Kost & Ernæringsforbundet en

aftale med KL om at udarbejde kliniske retningslinjer for pleje og behandling i kommunerne. Arbejdet er i gang. Fokusområ-der er identificeret, og drøftel-ser om sammensætning, rammer

og tidsplan for arbejdsgrupperne er ved at finde sin form.

Jeg ser frem til anvendelse af kliniske retningslinjer, der involverer ernæringsfag-lig ekspertise fra økonomaer, kliniske diætister og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Og jeg glæder mig til sammen med KL at tilrettelægge lokale sund-hedstilbud til gavn for alle borgere.

GHITA PARRY

/ FORMAND

Ingen penge til økologisk driftNYHED: Alle køkkener skal lægge om til økologi. Og står det til fødevareministeren, skal det ske uden ekstra penge til driften. Det er en udfordring for de meget store køkkener.

Fyret efter anonym kritikCASE: Forbundet hjælper medlem til fritstilling og godtgørelse efter usaglig fyring.

Nøglehul på menukortetNYHED: Kantiner og restauranter kan skilte med nøglehullet, hvis de sender medarbejderne på kursus og opfylder kravene til certificering.

Man kan, hvad man vilPROFILEN: Farmor er med i tankerne, når Line Ladefoged går i køkkenet.

Kostråd til serviceeftersynNYHED: Ny forskning står bag de kommende kostråd. Denne gang skal rådene kommunikeres, så de kan forstås.

08

1220

2426

LEDER

INDHOLD

HVER MÅNED:07 Kort nyt / udefra19 Kort nyt / indefra16 Månedens opskrift30 Arrangementer31 Kost & Ernærings- forbundet

Foto

: Ist

ock16 / MAD I MARTS

Det høje indhold af smør kombineret med uhærdet rapsolie giver den unikke smag. Fedtindhold: 75% - heraf 75% mælkefedt og 25% uhærdet rapsolie.

NATUREN LEVERER RÅVARERNE OG DEN GODE SMAG.

VI LEVERER BÆGERET.

www.arlafoodservice.dk

23944_Kaergarden_2kg_Liquid_Danish_ann_184x229.indd 1 05/09/11 15.23


KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Foto

: Sca

npix

Månedens vilde: MartsviolMartsviol er en rigtig forårsbudbringer. Den lyser op i hæk og hegn med sine små lilla blomster. Martsviolen er en gammel lægeplante mod både hovedpine og mavebesvær, fortæller gamle lægebøger. Og et husråd anbefaler at koge martsvioler med lind honning og bruge afkoget mod hoste.

Mere håndgribelig er violens værdi som pynt på dessert eller i salaten. Frisk eller kandiseret. Blomsterne kandiseres ved at dyppe dem i æggehvide og derefter i sukker og lade dem tørre

på oliemættet pergamentpapir. Violerne kan også tørres og pulveriseres til kagepynt. Eller blendes med sukker til blomstersukker med en sart smag af viol.

Kravspecifikationerne i FOKUS-håndbø-gerne er udvidet med godt 150 økologiske varer.

Specifikationerne er blevet til i et samar-bejde mellem producenter, grossister og leverandører, offentlige og private storkøk-kener. Ideen er at gøre det lettere at handle og sikre gennemsigtighed i kvaliteten, når der kan trækkes på fælles viden, produkt-informationer og kvalitetsbeskrivelser.

Det elektroniske værktøj indeholder i forvejen specifikationer for grøntsager, svine-, okse- og kalvekød, pålæg og fjerkræ.

www.foodsam.dk

Pommes frites er på menuen i 95 procent af idrætshallerne. Det viste en undersøgelse, som Samvirke offentlig-gjorde sidste år. Men nu skal det være slut. Fem haller skal gå foran, og med hjælp fra Fødevareministeriets rejsehold skal de skabe ’en kulinarisk revolution i hallerne’. 25 mindre haller og 75 idrætsfaciliteter deltager desuden i forsøget på at få kommu-nerne til at nytænke madkulturen i hallerne.

www.altomkost.dk

App viser vej til økologiske spisesteder

Økologiske råvarer i FOKUS

FULDKORN SKAL HOLDE ELEVER PÅ SKOLEBÆNKEN

Du kan hente en app ned på din telefon, som kan hjælpe dig til at finde frem til de kantiner, daginstitutioner, skoler, restauranter og cafeer, der serverer økologisk mad.

For at komme med i guiden skal spiseste-derne have det økologiske spisemærke i bronze, sølv eller guld. Eller det røde Ø-mærke.

Guiden kan bruges på smartphones som iPhone og Android.

www.oekologi.dk − økologisk spiseguide til mobilen

Kulinarisk revolution i idrætshallerne

To tebirkes og en kakaomælk er ikke nok til at holde eleverne på skolebænken. Det mener Camilla Berg Christensen, der vil undersøge, hvorfor frafaldet på erhvervs-skolerne er så stort.

I forbindelse med sin ph.d. har hun oprettet ’morgenmadsklubber’ på fire erhvervsskoler, hvor eleverne får serveret et solidt morgenmåltid. Klubberne skal samtidig bidrage til bedre trivsel blandt eleverne. Camilla Berg Christensen vil følge eleverne og se, om bedre mad og trivsel kan mindske frafaldet.

Hotel & Restaurantskolen kræver, at muslimske elever skal smage på svinekød for at bestå eksamen. Argumentet er, at man ikke kan servere mad for andre, som man ikke kan smage til.

Men religiøse spiseregler er hverken logiske eller rationelle. De handler ikke om smag, men om forhol-det til gud, siger religionshistoriker.

Formand for Kost & Ernæringsforbundet, Ghita Parry, mener ikke, der er grund til at gøre det til et problem.

− Erfaringerne viser, at den udfordring tackler de på arbejdspladsen, siger hun.

Nej til mad af religiøse årsager


Perspektiv:Økologi er helt nødvendigtInitiativet til omlægning af de offentlige køkkener handler om at gøre Danmark grønnere. Hvert køkken, der omlægger, bidrager til et bedre miljø, mindre brug af kunstgødning og pesticider, renere drikkevand og øget biodiversitet. Omlægningen forventes desuden at inspirere til udvikling af måltidskvaliteten og kan løfte kvaliteten af den offentlige mad, fremgår det af opsamlingen fra ministerens workshop om økologisk omstilling.

Formålet med den økologiske omstilling skal kommunikeres så klart, at økologi går fra at være ’nice to have’ til at være ’need to have’. Alle skal kunne se, at omlægning batter i det lille såvel som det store perspektiv, mener Fødevareministeren, der præsenterer ’Økologisk Handlingsplan 2020’ i løbet af foråret.


Danmark skal være mere økologisk, og det offentlige skal gå foran. Det sagde Fødevareminister Mette Gjer-skov, da hun i november 2011 præsenterede sit udspil ’En ny stærk økologipolitik − på vej mod en grøn omstil-ling’. Ministerens målsætning er, at alle offentlige køk-kener som minimum har det økologiske spisemærke i sølv senest i 2020. Det svarer til en økologiandel på 60-90 procent af køkkenets samlede råvareindkøb.

− Det vil vi meget gerne, for økologi er en god idé. Men det er umuligt at konvertere vores type madproduktion uden at få tilført ekstra penge, siger Karin Bredgaard, driftschef for Københavns Madservice a la carte, der hver dag sikrer det varme måltid til 3.200 ældre.

Ingen ekstra pengeDet er ellers fødevareministerens plan, at den økologiske omlægning i de offentlige køkkener skal ske inden for de eksisterende budgetter.

− Erfaringer fra en af pionerkommunerne, Køben-havns Kommune, viser, at det er muligt at omstille be-spisningen til 75 procent økologi uden ekstra ressourcer til indkøb af varer, skriver Fødevareminister Mette Gjer-skov i sit oplæg. Hvis blot man lægger produktionen om.

Samme melding kommer fra Økologisk Landsforening og Københavns Madhus.

Ingen penge til økologisk drift

ARTIKEL:Karen Witt Olsen [ T E K S T ]

Henrik Frydkjær [ F O T O ]

( › )

Økopolitik: Alle offentlige køkkener skal tilberede 60 procent økologi. Uden ekstra penge til drift og senest i 2020, siger Fødevareministeren. Umuligt, siger et stort køkken. Muligt, siger et lille.

ÅR HAR DE OFFENTLIGE KØKKENER TIL AT STILLE OM TIL ØKOLOGI

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 3 / MARTS / 20121 0

ste køkken i kategorien ’Plejehjem/Sygehus’. Og selvom de 40 beboere ikke har reageret synderligt på køkkenets høje øko-logiprocent, er de alligevel gladere for maden nu, end før om-lægningen.

− De siger, at maden smager bedre. Det, tror jeg, handler om, at vi laver mere fra bunden. Og når de også spiser mere, tror jeg, det handler om øget fokus på madkvalitet og inddra-gelse. Der er simpelthen meget mere opmærksomhed på, hvad og hvordan de spiser, og det giver øget appetit, siger Jytte Keinicke.

Flere penge − og hænderI den anden ende af København − i Brønshøj − bor Køben-havns Madservice a la carte. Her producerer 80 ansatte varm mad til 3.200 ældre på plejehjem eller i eget hjem.

Københavns Kommunes målsætning er, at maden fra alle kommunens køkkener i dag tilsammen skal være mindst 75 procent økologisk. Om det er lykkedes, gøres op netop nu.

Men det er ikke det store køkken i Brønshøj, der trækker øko-gennemsnittet op, selvom Karin Bredgaard gerne vil bakke op om både Regeringens og kommunens økologiske målsætninger. De gode råd til omlægning kan ikke overføres til hendes type køkken.

− Vi har i vores menuplanlægning allerede fokus på sæson-varer og bæredygtighed. Og vi har stort set ikke noget mad-spild. Vi leverer ikke fuld døgnkost, hvor man måske kan hente mange kilo ved at omlægge til økologiske havregryn. Det lidt, vi bruger af bagværk, kan det desuden ikke betale sig at bage selv. Og jeg har svært ved at se, hvordan det eksiste-rende antal medarbejdere kan skrælle f.eks. de to ton kartof-ler, vi bruger hver uge, siger driftschefen.

Københavns Madservice er i gang med at se på, hvad der kan konverteres fra konventionelt til økologisk. Men så længe de økologiske råvarer koster 20-25 procent mere, vil der blive tale om en merudgift, slår Karin Bredgaard fast.

KL bakker opDriftschefen bakkes op af formanden for Social- og Sundheds-udvalget i KL, Anny Winther.

− Jeg hører selvfølgelig gerne på erfaringer om, at økologi ikke koster mere, men jeg er selv uddannet økonoma og kan

De gode råd til omlægningen går ud på at servere mindre kød, mere grønt, flere sæsonvarer, at spilde mindre og bruge mindre hel- og halvfabrikata. Så kan man spare de penge, der skal til, for at købe de dyrere økologiske råvarer.

Guld til BryggergårdenDet er næsten ord til andet, hvad Jytte Keinicke Jensen har gjort som ledende økonoma på Bryggergårdens Demenscen-ter i København.

− Vi har nu 92 procent økologi, men det har været en lang proces. Da vi startede omlægningen i 2006 var alt brød ind-købt eller bake-off. Supperne var oftest på pulver, kartoflerne skrællede og vaccumpakkede, og kødet skåret op. I dag bager vi alting selv. Supperne er lavet på grøntsagsfond, og kartof-lerne skræller vi selv − også løg og gulerødder. Vi får leveret ca. tre halve grise om måneden, som vi skærer op og bruger alt fra. Frugt køber vi i sæsonen, sylter, henkoger eller fryser, fortæller Jytte Keinicke.

Sammen med sine tre medarbejdere tilbereder hun hver dag mad til 40 plejehjemsbeboere, og budgettet er på 676.000 kr. til råvarer til alle dagens måltider.

− Vi har taget mange små skridt over årene. I starten var tanken om at bage selv, eller endnu ’værre’, selv partere grise, helt utænkelig. Vi havde jo allerede mega-travlt. I dag er de ting ren rutine.

Godt for faglighedenJytte Keinicke har fra starten haft en klar strategi: Hver gang køkkenet lavede lidt mere selv − og sparede penge − kunne hun investere i lidt mere økologi. Samtidig har den økologi-ske omlægning været både sjov og udfordrende.

− Jeg har nærmest udviklet mig til den lille statistiker. Al-tid klar med regnemaskinen, siger hun. Og nævner et hav af eksempler på, hvor hun har sparet penge: 150 kr. om ugen, da køkkenet begyndte at sende hele stykker ost op på afdelin-gerne i stedet for skiver. Og gennemsnitlig 400 kr. om ugen, da de begyndte at bage selv.

Godt for beboerneBryggergårdens Demenscenter modtog i december 2011 det økologiske spisemærke i guld. Som Danmarks første og ene-

( › )

Karin Bredgaard, Københavns Madservice a la carte Jytte Keinicke Jensen, Bryggergården

Foto

: Kis

sen

Møl

ler H

anse

n

NR . 3 / MARTS / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 1

Fakta:

Råd til den økologiske omlægning• Mindrekød• Meregrønteftersæson• Flerekartofler• Frugtisæson• Anderledesbrugafbrødoggryn• Forskelpåhverdagogfest• Bekæmpmadspild−hyldhusmoderligedyder• Lavsåmegetsommuligtselv• Værkritiskibrugenafheloghalvfabrikata

www.okocater.dk

Det økologiske spisemærkeGuld-, sølv- eller bronzemærket viser køkkenets forbrug af økologiske råvarer, målt i kroner eller kilo. Køkkenet kan søge om godkendelse hos Fødevareregionen.

www.oekologisk-spisemaerke.dk

Det økologiske danmarkskortØkologisk Landsforening og Danmarks Naturfred-ningsforening har kortlagt kommunerne. Kun seks kommuner har en klar politisk målsætning for økologi. Se, hvordan landet ligger i din kommune.

www.oekologi.dk − søg Det økologiske danmarkskort

Læs og lær • Ennystærkøkologipolitik−påvejmod

en grøn omstilling• Økologiskomstillingafoffentligmadwww.fvm.dk

• Godegrunde−ogrådtilomlægningwww.okocater.dk

• ØkoløftetogguidenSådanomlæggerviwww.kbhmadhus.dk

Kost & Ernæringsforbundets økologikurser − se bagsiden af bladet.

da se, at det er dyrere at købe økologisk mælk, kød, frugt, brød osv.

Regeringens målsætning om minimum 60 procent økologi i de offentlige køkkener er endnu ikke en vedtaget lov, og KL kan derfor endnu ikke forhandle ekstra penge til kommu-nerne. Formanden for Social- og Sundhedsudvalget lover dog at holde et vågent øje med området.

− Som minimum vil det kræve ressourcer at omlægge til økologi. Jeg har bemærket, at fødevareminister Mette Gjer-skov har udtalt, at kommunerne selv skal betale en del af ud-gifterne. Til det må jeg sige, at det er et fast princip, at den der bestiller musikken, også skal betale for den. Det vil jeg holde Mette Gjerskov fast på, siger Anny Winther. ( ‹ )

Ernæring før økologiØkologi er fremsynet, når man ser på miljøet, siger Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Til gengæld løser økologi ikke det aktuelt væsentligste problem med underer-næring af syge og ældre. − Hvis ministeren vil kræve 60 procent økologi, men ikke sende flere penge med til den økologiske drift, så kan køkke-nerne blive tvunget ud i en prioritering af økologien på bekostning af det meget nødvendige fokus på ernæringen.− Som cheføkonoma på Århus Universitetshospital, Ole Hoffmann, sagde i seneste nummer af fagbladet, er det ikke muligt at hente merudgiften til økologi hjem ved at ændre i kosten, hvis man samtidig skal tilgodese syge og småtspisen-des behov. Og i dette nummer peger også driftschef Karin Bredgaard på, at meget store køkkener ikke kan omlægge uden ekstra ressourcer. − Når madspildet er nede på et minimum, produktionen gennemrationaliseret og budgetterne stærkt beskåret, som det oftest er tilfældet i de meget store køkkener, så er der ikke penge til økologi, siger Ghita Parry.

Synspunkt:

Foto

: Kis

sen

Møl

ler H

anse

n

Arkivfoto: Regionshospitalet Randers


Karen Margrethe Østergaard havde ingen anelse om, hvad der var i vente, da hun med kort varsel blev indkaldt til en samtale med bestyrelsen på Stauning Fripleje-hjem, hvor hun sammen med en husassistent laver mad til 12 beboere foruden mad ud af huset. Hun fik derfor noget af et chok, da bestyrelsen og plejehjemsle-deren på mødet gav hende en tjenstlig advarsel og en måneds frist til at rette op på forholdene.

− Jeg var helt paf. Det var jeg slet ikke forberedt på, fortæller hun.Advarslen blev af bestyrelsen motiveret med, at hun ikke levede op til instituti-

onens kostpolitik. Men Karen Margrethe Østergaard havde ikke selv modtaget kla-ger og var helt uforberedt på at skulle forholde sig til de mange kritikpunkter, be-styrelsen uvarslet præsenterede hende for.

− Det var helt galt. De kom med anklager, jeg fandt helt horrible. Og de gav mig ikke en chance for at forberede mig og have en bisidder med. Mødet var meget ube-hageligt, jeg havde jo ingen anelse om, hvad der var i vente, siger hun.

Anonyme klagereBestyrelsesmedlemmerne sagde til hende, at de havde modtaget meldinger om, at kvaliteten af maden ikke var i orden: der manglede friske grønsager, og der blev brugt halvfabrikata. Der var, ifølge bestyrelsen, også indkommet klager over for lidt kage til eftermiddags- og aftenkaffen og for lidt af den lune ret om aftenen.

Karen Margrethe Østergaard svarede, at der ofte var både aftensmad og kage til overs, hvilket hun så som tegn på, at der var mad nok. Hun bekræftede over for be-styrelsen, at køkkenet anvendte halvfabrikata af ordentlig kvalitet i kritiske situa-tioner, og at hun ville få svært ved at tackle de situationer, hvis halvfabrikata al-drig måtte anvendes.

− Vi var to faste i køkkenet. Mig på 30 timer og en husassistent på 25, så vi havde

Fyret efter anonym kritikSamtale: Køkkenleder Karen Margrethe Østergaard har med Kost & Ernærings- forbundets hjælp fået udbetalt godt- gørelse for usaglig fyring.

ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ]

Kissen Møller Hansen [ F O T O ]

( › )

FORBUNDETRÅDGIVER


Sagen kortKaren Margrethe Østergaard indkaldes til samtale med bestyrelsen på friplejehjemmet med meget kort varsel.• UndersamtalenudsættesKarenMargretheuventetfor

anonym kritik.• KarenMargrethesygemeldes,• ogafskedigesefter1,5månedssygemelding.• Forbundetgårindisagenogforhandlervilkårfor

opsigelsen.


Hvis du indkaldes til en samtale med din leder, skal du vide, hvilken type samtale der er tale om, så du kan forberede dig.

Tjenstlig samtaleHvis lederen har lagt op til en alvorlig samtale og kritik af din arbejdsindsats, er der tale om en tjenstlig samtale.

Hvis du er offentligt ansat, gælder forvaltningsloven. Den sikrer dig ret til• atfåenbisiddermedtilsamtalen• atskriveditsynspunktindidetnotat,

der skal udarbejdes fra samtalen og lægges i din personalesag.

Din tillidsrepræsentant, regionsformanden eller forhandlingsafdelingen i forbundet. Kontakten med forbundet vil som regel foregå telefonisk eller pr. mail. [email protected]

Professionelle samtaler på arbejdspladsenwww.kost.dk/tr/doc/samtaler

Forvaltningslovenwww.retsinformation.dk − søg ’Bekendtgørelse af forvaltningsloven’

Når samtalen er nødvendig Den vanskelige samtalewww.arbejdsmiljoweb.dk

GUIDE ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

TIL EN VANSKELIG SAMTALE

utroligt travlt. Ud over at lave mad til ple-jehjemmets beboere var køkkenet ved at opbygge en kreds af kunder uden for hu-set. Og jeg troede, vi havde lederen og be-styrelsens opbakning til det, siger hun.

Bestyrelsen oplyste ikke, hvem der havde klaget over hende. Den anonyme kritik fandt Karen Margrethe Østergaard meget ubehagelig og mærkelig, da hun ikke selv havde fået en eneste klage fra hverken beboere, pårørende, madkunder eller personale. Tværtimod havde de ud-trykt tilfredshed med maden, hvilket hun meddelte bestyrelsen.

Mødet sluttede med, at bestyrelsen gav hende en måned til at rette op på kritik-punkterne.

Karen Margrethe Østergaard gik så ry-stet fra mødet, at hun valgte at opsøge sin læge, der sygemeldte hende med arbejds-relateret stress. En sag for forbundetKaren Margrethe Østergaard henvendte sig samtidigt til Kost & Ernæringsforbundet, der vurderede, at behandlingen af hende var helt uacceptabel og derfor straks gik ind i sagen. Og da Karen Margrethe Øster-gaard efter halvanden måneds sygemel-ding blev fyret, blev hun med forbundets hjælp fritstillet, fik betalt ferie og en ekstra måneds løn som godtgørelse.

Hun har i dag fundet arbejde igen i sit fag. Foreløbig et vikariat. Forløbet har dog mærket hende dybt:

− Sagen kostede mig mit job og fem må-neders sygemelding, og jeg går stadig til psykolog. Den dag i dag ved jeg ikke, hvem der klagede. Jeg sidder tilbage med en dum følelse af, at der ikke var tillid til mig. Det har ramt mig på min ære, for vi knoklede virkelig i det køkken, siger hun.

Forløbet har lært hende at prioritere den tværfaglige dialog i hverdagen endnu hø-jere. Både med leder og brugere. Så even-tuel utilfredshed kommer frem i lyset, før det bliver til et problem. Og så vil hun være bedre til at mærke efter og sige fra, når noget føles forkert:

− Jeg havde alt for stort arbejdspres, det skulle jeg have taget alvorligt. Jeg er blevet mere påpasselig med, hvad jeg påtager mig. Og jeg er blevet mindre autoritetstro. Jeg vil ikke én gang til behandles på den måde.

Til enhver vanskelig samtale, også selvom der ikke er tale om en tjenstlig samtale, er disse råd gode at tage bestik af:

• Tagtidligkontakt.Jotidligerederkommer fokus på et problem, jo bedre.

• Forbereddigindensamtalen.Beslut,hvad der er behov for at få sagt. Bed eventuelt om at få samtalen udsat, hvis der er behov for tid til forberedelse.

• Formåletmedsamtalenskalværekendt for alle parter. Det skal stå klart, hvad samtalen skal handle om, og hvilke problemer der skal løses.

• Hvislederenindkalderenmedarbejdertil samtale, er det lederen, der afgør, hvem der skal deltage i samtalen.

Medarbejderen har krav på at få en bisidder med ved en samtale med lederen. Det kan f.eks. være tillidsre-præsentanten. Kontakt evt. forbundet og få rådgivning.

• Væroprigtig−alleparterskalværeparate til at forholde sig åbent til kritik og udfordringer.

• Lyttildetusagteisamtalen.• Skabrooggoderammerforsamtalen.

Giv jer tid.• Gørstatusindensamtalensluttes.Skriv

hovedpunkterne fra samtalen ned, så alle parter har mulighed for at følge op på samtalen.

KILDE: CAMILLA HØHOLT SMITH M.FL.

( ‹ )

Info:

( › )

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 418 kr/md

(280 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Kontakt:

Gode råd til samtalen


Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

De � este får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

5 ØMME PUNKTER

1 Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

2 Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

3 Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

4 Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

5 God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljø-repræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.


Hvem:Ernæringsassi-stent Lone Pe-dersen og køk-kenleder Karin Jessen Nørga-

ard laver mad til 40 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn i Bornholms-gade i Aalborg. Karin har været i in-stitutionen i 4 år, mens Lone kom til, da børnehaven kom med i mad-ordningen for knapt to år siden.Maden er med i prisen for en vug-gestueplads, mens den koster for-ældrene i børnehaven 470 kr. om måneden.

Hvad:De spiser med sæsonen, og det gi-ver næsten sig selv, siger Lone, for de køber så vidt muligt økologiske råvarer.

− Selvfølgelig er vi nødt til at gå på kompromis af og til, hvis vi ikke kan få varerne. Men vi kan få det meste økologisk.

Også i Bornholmsgade er der børn, der har andre ønsker til mad-planen. Der er omkring 30 mus-limske børn, hvor nogle udeluk-kende spiser halal, mens andre undgår svin og okse.

Men det klarer køkkenet. Diæter er ren rutine.

Hvordan:Når madplanen lægges, spiller køk-kenets kapacitet sammen med Lone og Karins ressourcer en rolle sam-men med sæsonens udbud. Ofte, men ikke altid, tilpasser de maden, så den kan spises af både vuggestue- og børnehavebørn. Det er f.eks. der-for kødet er meget finthakket i hjer-tegryden.

Alle børn holder af maden. Der er sjældent nogen, der afslår at spise med, fortæller Lone og Karin.

− Sker det, tilbyder vi en rugbrøds-mad. Ikke andet.

Hjertegryden kunne børnene også lide. Der blev spist helt op.

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Søren Gammelmark [ F O T O ]

MÅNEDENS OPSKRIFT / KALVEHJERTEGRYDE MED KARTOFFEL-JORDSKOKMOS


DEL DINE

TIPWWW.KOST.DK/MAALTIDS

VAERKSTEDET

Kalvehjertegryde120 personer

4 kg kalvehjerter, rensede500 g løg40 g hvidløg5 kg flåede tomater1½ kg rød peber, renset2 dl rapsolie100 g salt3 l vand1 kg mel2 l vand (til jævning)sukkeroreganopeberæbleeddike

• Hakkalvehjerterne.• Blendløg,hvidløg,flåede

tomater og rød peber.• Brunkalvehjerterneiolien,

og tilsæt derefter salt.• Tilsætdenblendedesauce,

og tilsæt yderligere vand.• Kogvedmellemvarmei15

min.• Blendmeljævningen,og

tilsæt den. Kog yderligere 10 min.

• Smagtilmedsukker,oregano, peber og æble-eddike.

Vejledende portionsstørrelse: 140 gEnergi: 380 kJKulhydrat: 41 E%Protein: 29 E%Fedt: 30 E%

Kartoffel- jordskokmos120 personer

25 kg kartofler, skrællet2,5 kg jordskok, skrubbet50 g salt1 l minimælk1.000 g plantemargarine 80 %

• Kogellerdampkartoflerogjordskokker møre.

• Hældvandfra,rørtilmospå køkkenmaskinen, og tilsæt salt.

• Varmmælken,smeltplantemargarinen i mæl-ken, og rør begge dele i mosen.

Vejledende portionsstørrelse: 230 gEnergi: 1030 kJKulhydrat: 65 E%Protein: 9 E%Fedt: 27 E%

TipServer med 50 g gulerod – rå til børnehavebørn, dampet til vuggestuebørn.

Samlet energi: 1.400 kJKulhydrat: 60 E%Protein: 14 E%Fedt: 26 E%

Fredericia Messecenter 24. – 25. april 2012 kl. 10.00 - 17.00Kom og oplev: To fantastiske dage fyldt med spændende og

inspirerende madoplevelser.

Mette Blomsterberg fortæller om sin passion for det gamle konditorfag og udfordringerne som kvindelig erhvervsdrivende.

Anne Larsen guider os igennem en sund livsstil med velvære, motion og madoplevelser med billeder og anekdoter fra hverdagens � nurligheder.

Læs mere om messen på www.hoka.dk

Vi glæder os til at se dig i Fredericia

Velkommen til Hørkrams store madmesse

HØRKRAMMESSE

Hørkram Foodservice A/STorshøjvej 57, Kolt · 8362 HørningTlf.: +45 86 92 72 00

Hørkram Foodservice A/SCentervej 1 · 4180 SorøTlf.: +45 57 87 04 00

KONKURRENCER

STOR OG LÆKKER BUFFET

HYGGELIGT SAMVÆR

MERE END 100

LEVERANDØRSTANDE

Anne Larsen

for det gamle konditorfag og udfordringerne som Mette Blomsterberg

MADMESSE Fredericia 24. – 25. april


KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

INDEFRA

TI LEDERE MED DIPLOMUDDANNELSEKost & Ernæringsforbundet opfordrede os på et lederseminar for fire år siden til at tage en lederud-dannelse. Det var godt set, og vi er glade for, at vi tog imod opfordringenSådan siger leder af kostområdet i Kolding Kommune, Susanne Nygaard Jensen, der sammen med ni kolleger fra forskellige steder i landet netop har afsluttet en diplomuddannelse i ledelse på COK i Odense.

− I dag er det et must at have en lederuddannelse. Vores samarbejdspartnere har også bygget ovenpå og har måske taget en masteruddannelse. Gennem uddannelsen lærer man et andet sprog og er i stand til at tale − og tænke − ledelse på en anden måde. Tale ledelse som fag, siger Susanne Jensen.

− Det har da til tider været hårdt at uddanne sig og samtidig passe sit lederjob. Men vi har villet hinanden på holdet, og det har været en fordel at have samme jobmæssige baggrund, tilføjer hun.

Små forventninger til trepartsforhandling Alt er i spil. Sådan lyder det fra formanden for Kost & Ernæringsforbundets hovedorganisa-tion FTF, Bente Sorgenfrey. Meldingen kommer forud for forårets trepartsforhandlin-ger mellem fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne. Det vil sige alt undtagen den betalte frokostpause. Den har været nævnt sammen med Store Bededag, som nogle af de goder, lønmodtagerne må vinke farvel til.

− Frokostpausen for offentligt ansatte, mener vi, simpelthen ikke er i spil, siger FTF formanden. Det kan Store Bededag derimod komme, selvom Bente Sorgenfrey hellere giver køb på ferie eller fridage, hvis arbejdsti-den skal øges.

KICK OFF FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER Den 31. maj tager Sundhedskartellets organisa-tioner, heriblandt Kost & Ernæringsforbundet, hul på overenskomstforhandlingerne, OK13. Om formiddagen er der konference for alle tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelses-medlemmer. Om eftermiddagen lægger de enkelte organisationer op til debat om OK-kravene med egne tillidsrepræsentanter.

www.sundhedskartellet.dk − overenskomstfornyelse 2013

Er du i tvivl om arbejde og betaling i på-skens søgne- og helligdage, der er skærtors-dag, langfredag og 2. Påskedag, kan du finde reglerne på hjemmesiden. De er beskrevet for såvel region, kommune som stat.

www.kost.dk − oversigt over særlige (fri)dage på det offentlige arbejdsmarked

Arbejde i påsken

Foto

: Kis

sen

Møl

ler H

anse

n

God smag, godt håndværk ”Et sundt måltid er mere end blot et spørgsmål om madpakke eller

ej. Det er en langsigtet investering i forhold til børns læring, sundhed og trivsel.” Det skrev Kost & Ernæringsforbundet sammen med FOLA, FOA, BUPL og Københavns Madhus i en pressemeddelelse i februar. Anledningen var KL’s ’ børnetopmøde’ og det faktum, at de fleste forældrebestyrelser igen i år skal stemme for eller imod en madordning i institutionen. Målet med det fælles initiativ er at øge kommunernes opmærksomhed på deres ansvar for, at der kommer flere gode madordninger.

www.kbhmadhus.dk

Børnemadsvalg 2012

Arkivbillede: Susanne Nygaard Jensen th.

Store Smagedag inviterer til gastronomisk smagsseminarer i maj-juni. Du hører om erfaringerne med at sætte smag og spisekvalitet på dagsordenen i de professionelle køkkener.

Læs hvor, hvornår og tilmeld dig:www.storesmagedag.dk

RESULTATER AF OK11Fra 1. april gennemføres generelle lønstigninger i Staten.

I Danske regioner forhøjes varslings-tillægget for inddragelse af fridøgn. Og 1. maj er en særlig fridag fra dagstjenestens begyndelse i stedet for fra kl. 12. I stedet bortfalder grundlovs-dag. I den enkelte region kan det dog aftales, at grundlovsdag er fridag i stedet for 1. maj.www.kost.dk/tema/ok

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Henrik Frydkjær [ F O T O ]

Vi vil gerne have Nøglehullet En undersøgelse fra december 2011, som YouGov udarbejdede for Fødevarestyrelsen, viser, at 88 procent af forbrugerne kender det grønne nøglehul. 72 procent af dem forbinder det med et sundere valg. Halvde-len vil meget gerne have et sundere valg på menukortet, når de spiser ude.

Nøglehulscertificerede spisestederSpisestederne skal opfylde en række krav til:• uddannelseafpersonale• udbudafnøglehulsmærkedemadretter• ernæringsmæssigsammensætningafde

nøglehulsmærkede madretter • formidlingogmarkedsføring• dokumentation• certificeringogkontrol

Du kan læse om alle krav, se nøglehulsbe-kendtgørelse mv. på Fødevareministeriets hjemmeside:

www.nøglehulletpåspisesteder.dk

Fakta:



medarbejdere, blev placeret i AMU-regi. Det bety-der, at flest mulige får adgang til det.

− Vi var desuden ansvarlige for at udvælge og fa-cilitere otte praktikanter, alle professionsbachelor-studerende, der deltog i testfasen, siger Camilla Blicher Lærke.

− De evaluerede den miniguide, spisestederne får som hjælp, de var med til at udvikle opskrifter, som lever op til certificeringskravene og til at af-prøve kriterierne på de enkelte spisesteder.

− Den proces har været med til at tydeliggøre, at medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet har de kompetencer og den viden, der gør dem i stand til at implementere og arbejde med Nøglehulsordnin-gen, siger Camilla Blicher Lærke og tilføjer, at to nye praktikanter fra april skal være med til at eva-luere starten på ordningen.

Job for bachelorerMalou Lind, professionsbachelor med speciale i human ernæring og en af de otte praktikanter, var med til at teste deltagernes vurdering af AMU-kur-set og mini-guiden i en kantine og et hotel- og kon-ferencecenter. Hun mener, at hendes fag og kom-petencer har fået et løft.

− Jeg fik mulighed for at arbejde med kommuni-kation, som ellers ikke er mit speciale, og det var spændende. Så jeg tænker, at et job som konsulent i det sekretariat, der skal certificere spisestederne, ligger lige til højrebenet for professionsbachelorer som os.

I løbet af foråret vil gæster på kantiner, restauran-ter, konferencecentre og andre spisesteder kunne vælge mad fra menukortet eller buffeten, som er mærket med et nøglehul. Et symbol, vi allerede kender fra fødevarerne i supermarkedet. Og med det nye mærke, ’Nøglehullet til spisesteder’, som blev lanceret 1. februar, tydeliggøres det sundere valg, også når man spiser ude.

Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet har stået i spidsen for arbejdet med at udvikle nøgle-hullet til spisestederne, men med ved bordet og i forskellige udvalg har siddet repræsentanter for Kost & Ernæringsforbundet.

Medlemmer løfter stor opgave− Vi ønsker at bidrage til de projekter eller initiati-ver, der har en høj sundhedsfremmende karakter, hvor vores medlemmer er med til at løfte en meget stor opgave. Vi repræsenterer kost- og ernærings-faglige ledere og medarbejdere, der blandt andet gennem rådgivning og ledelse sikrer forplejning, der har brugernes ønsker, præferencer og alles ve og vel i centrum, sagde Judi Olsen, leder af kostfag-lig afdeling, da Nøglehullet for spisesteder blev lanceret.

Camilla Blicher Lærke, der er mad- og måltids-konsulent i Kost & Ernæringsforbundet fortæller, at forbundet har været med til at udvikle kriteri-erne for certificeringen og bidraget til kommuni-kation, lancering og markedsføring af nøglehullet.

Forbundet har desuden arbejdet for at sikre, at det to-dages nøglehulskursus, som er et krav til

( › )

Mærkning: Kantiner og restauranter kan nu markedsføre sig med et nøglehul på menuen. Kost & Ernæringsforbundet har været med til at fastlægge kriterierne for nøglehullet og dermed til at gøre det sunde valg til det lette valg for gæsterne.

Nøglehul på menukortet


Taboulé med bulgur, raita, brune ris med safran, grøn salat med rå brocolli og tyrkisk karryret damper og duf-ter på buffetbordet i personalekantinen på Herlev Ho-spital. Og køen af hvidkitlede ansatte er lang.

’Verdensmaden’, som kantinen kalder dagens menu, er samtidig dagens nyhed: Fra i dag lever al kantinema-den op til kriterierne for ’Nøglehullet til spisesteder’.

Selvom certifikatet endnu ikke er i hus, da medarbej-derne først skal på det obligatoriske kursus i næste uge, får kantinen om kort tid sit nøglehul, som det første spi-sested på Sjælland.

− Vi vil gerne sætte nye standarder, når det gælder sund mad − også til vores 1.000 ansatte på hospitalet. Vi har utroligt stor fokus på kvalitet, blandt andet bager vi selv alt brød af det bedste økologiske mel og laver alt på-læg fra bunden. Det gør, at vi har større kontrol over indholdet af f.eks. fedt og salt, siger Christian Bitz, leder af centralkøkkenets forskningsenhed Effect og tilføjer:

− Vi har den lidt blåøjede tro på, at hvis de ansatte får sundere mad, som samtidig gavner deres hjernefunk-tion, bliver de endnu mere velfungerede − til gavn for patienterne. Vores plan er videnskabeligt at undersøge, om den Nøglehulsmærkede mad har den effekt på de ansatte.

For at få Nøglehulsmærket skal det enkelte spisested certifi-ceres blandt andet ved at sørge for, at udvalgte retter på me-nuen lever op til de fastlagte sundheds- og ernæringsmæssige krav, hvor der er sparet på fedt, sukker og salt, portionsstør-relserne er passende, og der er et udvalg af frugt, grønt og fuldkorn.

− Nøglehullet på spisesteder skal gøre det let at træffe et sundere valg, og vi tror, at den tillid og det kendskab, dan-skerne allerede har til Nøglehullet, vil være en stor fordel for Nøglehullet på spisesteder, siger Mette Toftegaard fra Fødeva-restyrelsen.

Kravene til certificeringen og den løbende kontrol fra myn-dighederne vil betyde forandringer for medarbejderne i form af uddannelse og ændring af rutinerne. Mette Toftegaard fra Fødevarestyrelsen mener dog, at medlemmer af Kost & Ernæ-ringsforbundet har et klart fortrin:

− Jeg har en tro på, at det ikke betyder så store forandrin-ger i dagligdagen, da systematik, planlægning, dokumenta-tion, herunder næringsberegning, og det at følge opskrifter allerede er deres kernekompetencer. Naturligvis kan der ved implementeringen i nogle køkkener blive behov for at være endnu skarpere på disse områder. Ellers tror jeg kun, det bli-ver et plus til den faglige stolthed − også fordi det bliver let-tere for personalet i køkkenet at formidle til gæsterne, at de-res mad er et sundere valg, siger hun.

Nøglehullet gavner hjernen

Et plus til den faglige stolthed

Kok i personalekantinen, Tim Neergaard Køkkenchef Michael Allerup


www.bauta.dk ∙ Tlf.: 3315 1545

BAUTA FORSIKRING A/S

Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris

Studieforsikringen omfatter:

• Indboforsikring - 50% rabat• Rejseforsikring Verden - 50% rabat• Ulykkesforsikring - 25% rabat

Flere fordele:

• Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring• Spar 8% ved at betale én gang om året

Studieforsikringen koster mellem 372 og 491 kr. pr. kvartal (indeks 2012) alt efter, hvor i landet du bor.

STUDIE FORSIKRING

2012

Studieannonce_2012_184x229_Køkkenliv.indd 1 03-02-2012 13:57:28


Blå bog:Line Felthaus Ladegaard 19 årBliver færdig fra Mercantec i Viborg til august. Pt. elev i kantinen på Skive Tekniske Skole. Vandt guld i DM i Skills i januar, hvor ernærings-assistenter deltog for anden gang.

hvad man

vil … Man kan


Ovnen havde drillet, og i det hele taget var tingene ikke gået helt, som 19 årige Line Ladegaard havde regnet med. Så glæden og overraskelsen over at vinde Danmarksmesterskabet for ernæringsassistenter var så meget større. Og er det stadig.

− Det var da helt vildt fedt! Og jeg håber, jeg kan bruge det, når jeg skal ud at søge arbejde. Men lige meget hvad, så har det været en lang, fag-lig læringsproces, og jeg har også lært en masse af, hvordan jeg reagerer i pressede situationer. Så jeg kan kun opfordre andre til at melde sig til den konkurrence, siger Line Ladegaard.

Imponeret over farmors håndværkEn, som deler glæden med vinderen, er Line Ladegaards farmor. Siden Line var helt lille, har hun været med farmor i køkkenet og været impo-neret over, hvad den ældre kvinde kunne med maden.

− Hun lavede alt fra bunden − saft, marmelader, melboller til suppen osv., og hun har altid sagt til mig: ”Man kan, hvad man vil, men slid skal der til.” Jeg var imponeret over hendes håndværk og vidste, at jeg også skulle noget med mad, fortæller Line Ladegaard, som er elev i kantinen på Skive Tekniske Skole.

Når hun står med eksamensbeviset i hånden til sommer, er det drøm-men at få arbejde i en kantine eller folkeskole, så hun kan fortsætte med at lave mad til unge− og måske være med til at påvirke dem til et sun-dere valg.

− Jeg har selv døjet med min vægt i skolen og blev mobbet. Så jeg vil gerne hjælpe andre med at få styr på vægten. Det var en af grundene til, at jeg valgte at blive ernæringsassistent frem for kok − fordi uddannel-sen har fokus på sundhed og ernæring, samtidig med at vi lærer at lave lækker mad, siger Line Ladegaard, som også drømmer om at starte sin egen butik eller café engang.

Skal kende sine råvarerDet var netop sund og billig mad til unge, som Line Ladegaard vandt DM i Skills med. Hun tilberedte en menu til frisørelever, ’to-go’-mad til fol-keskoleelever og tre menukomponenter til hendes eget svendegilde −med økonomien som rød tråd:

− Jeg valgte råvarer, som de unge selv ville vælge, og tog højde for øko-nomien − vi har jo altid et begrænset budget. Jeg havde fokus på at sikre den ernæringsmæssige kvalitet og sensorikken i måltidet. Min erfaring er, at det er med til at få de unge til at spise maden. For mig er det også vigtigt at kende råvarerne og vide, f.eks. at stokken fra en broccoli kan bruges til at lave tzatsiki, siger Line Ladegaard, som også gerne vil yde sit bidrag til den offentlige kost.

− Jeg hører fra mine klassekammerater i andre typer køkkener, at man stadig er præget af den ældre generation, der ’gør som vi plejer’ med op-bagt sovs osv. Måske er de bange for at prøve nyt, men her kan vi unge jo lære dem noget, lige som vi kan lære rigtig meget af deres erfaring. Det kunne jeg godt tænke mig − at være med til at præge vanerne.

Profil: Vinder af DM i Skills, Line Ladegaard, er dedikeret til sit fag. Hun vil gerne arbejde med det kulina-riske såvel som det sundhedsmæssige. Og mener ikke, at god mad behøver at være dyr mad.

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Kissen Møller Hansen [ F O T O ]

01

02

03

04

05

MIN HVERDAGMINE FORÆLDRE OG MIN KÆRESTE: de giver mig tryghed og kærlighed og er en stor støtte og opbakning i alt, hvad jeg laver.

MIN BIL: den giver mig frihed og mulighed for at komme væk, blandt andet til steder, hvor jeg kan lære nyt.

MINE KNIVE: som bliver meget personlige, fordi de er et vigtigt værktøj i mit fag.

MIT LYKKEKORS: som jeg altid lånte af min mor til konkurrencer. Efter at jeg vandt DM, fik jeg det som gave.

MIN FARMORS OP-SKRIFTSBOG: som jeg fik jeg, da jeg startede på min uddannelse. Den er hånd- broderet, og hun har lavet den specielt til mig. Jeg samler mine opskrifter i den.

( ›)

hvad man

2 6

Kostråd i virkelighedenKost & Ernæringsforbundet er med til at formulere de nye kostråd − og bidrager blandt andet ved at videregive medlemmernes viden om at arbejde med kostråd i hverdagen.

− Vores medlemmer har stor viden om, hvordan kostråd integreres i praksis. De arbejder hver dag med at om-sætte rådene til ernæringsrigtig, sund og velsmagende mad. Enten helt konkret − eller gennem rådgivning og behandling, siger chefen for kostfaglig afdeling, Judi Olsen.

Den unikke viden tager forbundet med sig til møderne i ’Formuleringsgruppen’, som Fødevarestyrelsen har sat til at kommunikere de reviderede kostråd. Her er omdrej-ningspunktet erfaringsudveksling og samarbejde.

− Vi ved, hvordan man kombinerer professionel omsorg og sundhed gennem kost. Vi ved, hvilke midler og metoder der virker på hvilke grupper, f.eks. hvordan man får unge mænd til at lave velsmagende mad via provoke-rende ’drengerøvspostkort’, siger Judi Olsen.

− Kostrådene er det professionelle arbejdsredskab. Målet for forbundets arbejde er derfor at få gjort de kommende kostråd så konkrete og anvendelige som muligt.

Nye kostrådTo grupper arbejder med at revidere kostrådene:• Evidensgruppen ser på det

videnskabelige grundlag og består af forskere og eksperter fra: DTU’s Fødevareinstitut, Kræftens Bekæmpelse, Køben-havns og Syddansk Universitet, Århus og Aalborg Sygehuse.

Evidensgruppen kommer med sit oplæg til efteråret.

• Formuleringsgruppen skal kommunikere kostrådene og består af repræsentanter fra Fødevarestyrelsen og Sundheds-styrelsen samt diverse organisati-oner blandt andet Kost & Ernæ-ringsforbundet.

Rådene ventes i starten af 2013. Følg opdateringen:

www.altomkost.dk/services − Opdatering af kostrådene

Fakta:

ARTIKEL:Karen Witt Olsen [ T E K S T ] Henrik Frydkjær, Kissen Møller Hansen og Scanpix [ F O T O ]



( › )

Kostråd til serviceeftersynKostrevision: Den nyeste forskning danner basis for de kommende kostråd. De skal kommunikeres, så de er lette at forstå og følge. Forbundet bidrager med vigtig viden om arbejdet med kostrådene i hverdagen.

Danmarks otte officielle kostråd stammer fra 2005 − og er blevet kritiseret stort set siden: For lidt fo-kus på grønt. For lidt fuldkorn og protein og for meget stivelse. Forkert at slå kartofler, ris og pasta sammen. Og generelt svære at forstå. Sådan har det lydt fra forskere og ernæringseksperter.

Nu er kostrådene så sendt til et gennemgri-bende serviceeftersyn, og de kommer i en revide-ret version om godt et år.

− Nogle lande reviderer deres kostråd hvert femte år. I Danmark gør vi det, når det er pas-sende, og det er det nu, siger kontorchef i Fødeva-restyrelsens Ernæringskontor, Else Molander.

Fokus på kommunikationDet er Fødevarestyrelsen, der står for nationens ko-stråd. Her har man sat to grupper til at kigge rådene grundigt igennem: en ’evidensgruppe ’ledet af Fø-devareinstituttet DTU, der opdaterer det videnska-belige grundlag for kostrådene. Og en ’formule-ringsgruppe’ ledet af Fødevarestyrelsen, der skal sikre, at rådene bliver formuleret og kommunike-ret, så flest mulige kan få gavn af dem.

− Ved den seneste revision stod evidensgruppen (Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning) også for formuleringen. Det er nyt, at vi har en de-cideret formuleringsgruppe, siger Else Molander og fortæller, at gruppen er i gang med at undersøge, hvordan de nuværende kostråd opfattes og følges og vil blandt andet bruge fokusgruppeinterviews til at sikre, at kostrådene forstås, som de er ment.

Skal fiskepinde regnes medOg noget tyder på, at der er brug for den sikring.

Et speciale fra Human Ernæring på Københavns Universitet viste i 2008, at danskere med en kort uddannelse havde en god generel forståelse af sund kost − men havde svært ved at forstå kostrå-denes mængdeangivelser og kategoriseringer.

− Kan man overhovedet nå at spise 600 g frugt og grønt på én dag? Skal ketchup med under grønt-sager? Skal fiskepinde med under fisk? Er toast-brød med kerner groft, lød spørgsmålene fra delta-gerne.

Else Molander er helt på det rene med, at nogle af de otte råd er nemmere at forstå end andre.

− Rådet om at spare på sukkeret er f.eks. gået godt igennem. Danskerne spiser også mere frugt − men det kniber med grøntsagerne. Og rådet om at spise varieret og bevare normalvægten er f.eks. ikke så let at følge. Det er to råd i et og svært at for-klare, siger hun og tilføjer, at Fødevarestyrelsen følger den løbende debat og kritik af kostrådene.

Kostrådene er en vurderingssagProfessor på DTU’s Fødevareinstitut, Inge Tetens, leder arbejdet med det videnskabelige grundlag for de kommende kostråd. Hun fortæller, at evi-densgruppens eksperter lige nu ser på, hvad nor-ske ernæringseksperter er kommet frem til i for-bindelse med de norske kostråd. Og følger den nor-diske arbejdsgruppe, der kommer med en revide-ret udgave af de Nordiske Næringsstof Anbefalinger til sommer.

En del af den faglige kritik af de nuværende ko-stråd kan opstå, når en forsker finder ny viden på et enkeltområde − og melder det ud til offentlighe-den, mener Inge Tetens.


( ‹ )

− I evidensgruppen foretager vi en helhedsvurde-ring af alle relevante kostbaserede studier og un-dersøgelser − og giver vores konklusioner videre til formuleringsgruppen.

Råd til alleInge Tetens understreger, at evidensgruppens ar-bejde skal munde ud i råd, der gælder for hele be-folkningen.

− Kostrådene er til alle de raske danskere, der ønsker den optimale sammensætning af deres kost og dermed det bedst mulige helbred på læn-gere sigt, siger hun.

Det betyder, at kostrådene ikke gælder for syge, og at der heller ikke er tale om slankeråd, som det har været fremme i kritikken af kostrådene.

− Når kostrådene kritiseres, handler det også om, at konkrete kostråd kan være svære at leve op til, fordi kost også handler om præferencer. I evi-densgruppen tager vi derfor også hensyn til de ek-sisterende kostmønstre, det folk faktisk spiser, når vi helhedsvurderer den videnskabelige dokumen-tation for kostrådene, siger Inge Tetens.

Forståelse af sundtElse Molander peger på, at man ikke skal overdra-matisere forventningerne.

− Det er ikke sådan, at vækker man en dansker og siger kostråd, skal vedkommende kunne remse alle otte op. Kostrådene er generelle retningslinjer for en sund kost. Og de fleste danskere har en god forståelse for, hvad der menes med at spise sundt.

( › )

Debat om kostrådene

− Der burde være to sæt kostråd: For normalvægtige, aktive mennesker kan de nuværende kostråd godt fungere, men vil man tabe sig eller holde vægten efter at have tabt sig, gælder det om at spise mere protein og i højere grad vælge fiberholdige og grove kulhydratkilder frem for de raffinerede.Lektor Thomas Meinert Larsen Det Biovidenskabelige Fakultet KU. iForm

Råd 1− Både frugt og grønt er helt centrale i en sund kost. Derfor er det en dårlig ide at lægge dem i det samme kostråd med en fælles mængdean-givelse. Kampagnen 6 om dagen har affødt en masse frugtordninger, … men hvor mange grøntsagsordninger har man set på arbejdspladserne?Idrætsfysiolog, cand. scient. Morten Zacho, Motion-online

Råd 3 − Vi spiser for meget, fordi vi spiser for meget 'græs'. Græsset indehol-der stivelse, som provokerer produktionen af insulin, så vi lynhurtigt deponerer det, vi har spist, som fedt og straks bliver sultne igen. Forfatter Tor Nørretranders, ’Menneskeføde’, 2005

− I dag ville man aldrig slå kartofler, pasta og ris i hartkorn på den måde. Vi ville nærmere skrive 'spis mindre pasta og ris’.Professor Steen Stender, overlæge Gentofte Hospital, var med til at formulere kostrådene i 2005. − Det råd er så misvisende, at folk kan have taget skade. Nogle har kastet sig ud i overspisning af ris og pasta og har ikke forstået, hvor vigtigt det er at vælge fuldkorn. Ernæringsekspert Per Brændgaard, pjecer om rådene for Sundhedssty-relsen, Politiken

Råd 3 og 5− Det vigtige er ikke, hvor meget fedt eller kulhydrat vi får, men om det er sundt fedt og sunde kulhydrater.Ernæringsforsker, Harvard-professor Walter Willett, Ingeniøren

Fødevarestyrelsen har siden på sin hjemmeside præciseret råd 3: spis fuldkornsprodukter, f.eks. havregryn og rugbrød. Spis gerne kartofler hver dag. Varier med fuldkornsris eller fuldkornspasta et par gange om ugen.

De gældende kostråd 1. Spis mere frugt og grønt − 6 om dagen2. Spis fisk og fiskepålæg − flere gange om ugen3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød − hver dag4. Spar på sukker − især fra sodavand, slik og kager5. Spis mindre fedt − især fra mejeriprodukter og kød6. Spis varieret − og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv − mindst 30 minutter om dagen

Rådene er vedtaget i 2005

bure

aufr

yden

sber

g.dk

To nye landstykker ser dagens lys

Nordlys® Kartoffel-landstykke

Et rustikt og lyst sandwichstykke bagt i stenovn med kartoffelflager, der giver en saftig og silkeagtig blød krumme, samt drysset med kartoffelflager og havsalt. En dejlig smagsoplevelse, der tager dig tilbage til de lange og lyse nordiske nætter – derfor navnet Nordlys®

Skumring® Fuldkorns-landstykke

Et rustikt og mørkt sandwichstykke bagt i stenovn med ekstra kraftfuld fuldkornshvedemel og tilsat blå birkes, der giver dejen et spændende udtryk og et godt bid, samt drysset med durum og havsalt. En mørk og tæt smagsoplevelse lidt ligesom skumringen efter solnedgang – derfor navnet Skumring®

”Når modsætninger mødes”De to nyheder i vores nye serie ser umiddelbart vidt forskellige ud, men har den overraskende smagsoplevelse til fælles. Den silkeagtige bløde krumme i Nordlys® står i skarp kontrast til det knitrende knas i Skumring®. Her er to lækre sandwichstykker til både den lyse og mørke smag.

Du kan altid finde næringsværdier og læse mere om vores produkter på www.schulstadbakeoff.dk



Tilmelding: www.ftf.dk/hovedstadenFrist: 29. mar

Smag og sensorik med Kille Ennatir 24. april, kl. 15-17Fredriksborgcentret, Milnersvej 39, Hillerød

Kille Enna fortæller om de fem grundsmage og om at bruge tekstur som kulina-risk redskab. Vi hører, hvordan hun bruger krydde-rier og syrlighed som mar-kante smagsforstærkere.Der serveres kage, kaffe, frugt og vand.Pris: Medlemmer: 200 kr., elever og studerende dog kun 50 kr.Ikke-medlemmer: 400 kr.Bindende tilmelding!Ønskes elektronisk faktura, oplys EAN-nummer.Oplysning: Susanne Nørregaard, [email protected]: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 11. apr

Diabetes på Bornholmons 2. maj, kl. 15.30-18CB Campus, Sandemannsvej 11, Rønne

Klinisk diætist Jonna Sylow giver os nyeste viden om dia-betes 1 og 2: Ernæringsmæs-sige behov, myter og fakta om sammensætning og servering? Tip til kvaliteten.

Diabetes og livskvalitet.Der serveres sandwich, frugt, kaffe og vand.Pris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende kun 65 kr.Ikke-medlemmer: 500 kr.Ønskes elektronisk faktura, oplys EAN-nummer.Oplysning: Gunvor Bruus, [email protected], 61 27 63 68 eller 36 34 47 35Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 13. apr

SJÆLLANDKost og diabetesons 6. juni, kl. 14.30-17.30Erhvervsakademi Sjælland, Campus Roskilde, Maglegårds-vej 8, Roskilde

Du får nyeste viden om diabetesmad: hvordan regulering af blodsukkeret øger livskvaliteten og fore-bygger komplikationer, tilpasning af diabetesmad ved andre sygdomme, sammensætning og serve-ring, sukker og sødemidler.Pris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende dog kun 65 kr. Ikke-medlemmer: 500 kr.Ønskes elektronisk faktura, oplys EAN-nummer.Antal: mindst 15Oplysning: Rikke Kristensen, [email protected], 23 37 85 07Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 11. maj

NORDJYLLANDSauce på menuenman 30. april, kl. 16-20Food College Aalborg, Rørdalsvej 10, Aalborg

På OSCARs sauceseminar hører du om fremtidens saucer, fra basissauce til specialitet og om de fem grundsmage. Oplev på workshop i køkkenet, hvor lidt der skal til for at ændre din smagsoplevelse. Vi byder på mad og drikke.Pris: Medlemmer: 50 kr., elever og studerende dog kun15 kr.Ikke-medlemmer: 100 kr.Højst to fra hver arbejdsplads.Bindende tilmelding! Beløbet betales på dagen.Antal: højst 40Oplysning: Marian Aagaard, [email protected], 21 34 20 63Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 23. apr

HOVEDSTADENMestre i mad og sundhedman 26. marts, kl. 15-17.30Bornholms Hospital, Store mødesal, Rønne

Kost & Ernæringsforbundet sætter spot på kost-, ernæ-rings- og sundhedsfagliges professionelle DNA. Du får lejlighed til at diskutere, hvad det er, der gør dig og dine kollegaer særligt værdifulde, og hvordan vi skal brande dig og dit fag.Pris: Gratis − kun for medlem-merAntal: mindst 25Oplysning: Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: hurtigst muligt

Medhør eller medbestemmelse- FTF Hovedstadenons 11. april, kl. 16-19BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget 19, Ballerup

FTF og arbejdsmarkedsfor-skere på Aalborg Universitet har undersøgt medindfly-delse og fagpolitisk uddan-nelse i organisationerne.FTF’s formand, Bente Sor-genfrey, præsenterer resul-taterne og lægger op til debat. Se www.ftf.dkOplysning: Alice Linning, [email protected], 23 37 86 74

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • duikkekanblivemedlem

af forbundet (ingen kost faglig uddannelse)

• duerkost-ogernærings-faglig, men medlem af anden forhandlingsberet-tiget organisation på grund af dit job.

REGIONER

Yderligere information på www.cookandcare.dk eller hos Danske Fagmesser, 7011 3738

Velkommen til fagmesse for det offentlige køkken

COOK & CARE 2012 afholdes den 22. - 24. maj 2012, Bella Center, København og er en selvstændig del af fagmessen HEALTH & REHAB SCANDINAVIA

Deltag på

COOK &

CARE 2012

31988_Cook&Care_Annonce_184x51.indd 1 02/03/12 09.01

NR . 3 / MARTS / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3 13 1

KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet90. årgang

Redaktør: Mette Jensen, journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: Jørn Thomsen/ELBO A/STryk: Jørn Thomsen/ELBO A/SForsidefoto: Henrik Frydkjær

Næste nummer udkommer: 26. april (nr 4)Næste frist for indlæg: 23. april (nr 5)Regionsarrangementer: 29. marts (nr 4)

Oplag: 8.600Medlem af Dansk FagpresseISSN 2244-9167

ANNONCERFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annonceFrist for nr. 4 er 29. marts (udk. 26. april)

Stillingsannoncer i bladetPrisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettetStillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingernekan også annonceres alene på hjemmesidenpris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk

AnnoncesalgStibo ZoneLars Junker89 39 89 [email protected]

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDETNørre Voldgade 901358 Kbh. K.33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

mandag til torsdag kl. 8.30-15fredag kl. [email protected] eller brug den enkelte med- arbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23 37 86 74,[email protected]

Region Sjælland Rikke Kristensen23 37 85 [email protected]: Kringelborg Alle 74800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772 Kværndrup21 34 18 76,[email protected]

Region Midtjylland Jette Nielsen23 37 90 [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600 Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær(00298) 31 63 [email protected] Lagargardur(00298) 31 03 65Regionskontor: Jákup StovaJ. Paturssonar Gøta 24100 Tórshavn(00298) 21 90 41

GrønlandBirgitte NathanielsenBox 891. 3900 Nuuk(00299) 32 47 42,[email protected](00299) 26 65 33

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent /33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94Stinne Føns (sfo)Konsulent / 33 41 46 87Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93

KOSTFAGLIG AFDELINGJudi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka]Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84Mie Lauwersen [mia]Klinisk diætist / 33 41 46 72Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent /33 41 46 18Lars Vestergaard [lv]Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95Mette Jensen [mj]Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75Toke Helmø [th]Studentermedhjælper / 33 41 46 86

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90Jonas Bo Larsen [jbl]Studentermedhjælper / 33 41 46 65

LÆSNYE KOSTRÅD PÅ VEJ

SiDE 26

kosternæring& sundhed

PROcENTSÅ maNgE af RÅVaRERNE i DiT KøKKEN SKaL VÆRE øKOLOgiSKE SENEST i 2020SiDE 8

3/2012

SiDE 24

god mad behøver ikke at være dyrLine Ladegaard vandt danmarksmesterskabet for ernæringsassistenter i januar.

Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63

Hvordan kan det lade sig gøreHvordan skal vi få råd, og hvordan skal vi komme i gang? Hvilke krav stiller det til medarbejdere og ledere?Hvor finder vi tiden, hvis der skal mere håndarbejde til? Hvordan er det økologiske sortiment? Kan jeg få det, jeg har brug for, til tiden og i den rigtige forpakningsstørrelse? Er der økologi med i indkøbsaftalerne? Går der ressourcer fra vores vigtigste opgaver: ernæring og smag. Hvordan opgøres økologiprocenten? Og batter indsatsen overhovedet i forhold til miljø, dyrevelfærd og klima?

• ØkonomaogøkologiskrådgiverBirteBrorsongiversvarpå spørgsmålene.

Birte Brorson har de sidste 10 år med stor succes arbejdet med omkostningsneutral omlægning af både store og små offentlige køkkener.

• ØkologiskLandsforeningorientereromDetøkologiskeSpisemærke.

• Dialogombarriererogmulighederiforskelligekøkken-typer.

• VorestilbagemeldingtilFødevareministeriet,kommunerog regioner.

Arrangementet er for alle nysgerrige kost-, ernærings- og sundhedsprofessionelle, elever og studerende. Du kan betragte det som faglig opdatering og relevant efteruddan-nelse.

Tilmelding: Stella Bangsbo, [email protected], 33 41 46 75Frist: 12., 16., 20. og 30. april samt 8. maj

Fødevareministeriet har planer om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener − og det må ikke koste ekstra.

SÅ meget økologi for ingen penge

Region Sjælland 30. april, kl. 14.30-17.30 Zahlesvej 18, Cafeen, Ringsted

Region Syddanmark2. maj, 14.30-17.30 Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, Vejle

Region Hovedstaden 8. maj, kl. 14-17 Omsorgscentret Hjortespring, Sennepshaven 4, Herlev

Region Nord 23. maj, kl.14.30 -17.30Kantinen Stigsborg brygge 5, Nørresundby

Region Midtjylland 31. maj, kl. 15.30-18.30Regionskontoret Marienlystvej 14, D, Virklund, Silkeborg

Pris: Medlemmer 175 kr., ledige dog 90 kr., elever og studerende 45 kr. Ikke-medlemmer 350 kr.

Oplysninger: regionsformanden, se side 30

kost 03 2012

Documents