diæt og motivation

Professionshøjskolen Metropol

Ernærings- og Sundhedsuddannelserne

Forside til eksamensopgaver

Modul: 14 - Professionsbachelorprojekt

Hold eller studieretning: Klinisk Diætetik

Vejledere: Marianne Boll Kristensen og Flemming Pedersen

Den 6. juni 2014

Bilag:

Bilag 1: Brev til patienter

Bilag 2: Samtykkeerklæring

Bilag 3: Interviewguide

Bilag 4: Økonomisk og kulturel kapital

Bilag 5: Organismic integration theory

Navn: Sabrina Nancy Jønsson Studienummer: x

Navn: Rikke Sally Jørgensen Studienummer: x

Professionsbachelorprojekt Professionshøjskolen Metropol

Sabrina Nancy Jønsson og Rikke Sally Jørgensen 06-06-2014

Side 1 af 58

Diæt og Motivation

At leve med Low FODMAP Diet

Rikke Sally Jørgensen og Sabrina Nancy Jønsson

6. juni 2014

Professionshøjskolen Metropol

Professionsbachelorprojekt

Vejledere: Marianne Boll Kristensen og

Flemming Pedersen



Side 2 af 58

Resumé

Titel: Diæt og motivation – At leve med Low FODMAP diet

Forfattere: Rikke Sally Jørgensen & Sabrina Nancy Jønsson

Baggrund: Low FODMAP diet er en ny diæt, der anvendes til patienter med colon irritabile.

Lidelsen omfatter symptomer som oppustethed, mavesmerter og ændring i tarmmotiliteten ved

indtag af visse fødevarer. FODMAP står for fermenterbare oligosakkarider, dissakarider,

monosakkarider og polyoler. Diætens principper består derfor i at udelukke disse kulhydrater, som

er kendt for at være årsag til symptomerne ved colon irritabile. I 2006 viste undersøgelser, at 74 %

af deltagerne havde effekt af diæten i form af færre symptomer.

Problemformulering: Hvilken rolle spiller patienternes oplevelse af Low FODMAP Diet for

motivationen til at følge diæten, og hvordan kan denne viden anvendes i praksis?

Formål: Projektets formål er at finde redskaber, der kan indgå som en del af de kliniske diætisters

fremtidige vejledningspraksis og fremme patienternes motivation for at følge Low FODMAP diet.

Metode: Der er i projektet anvendt semistrukturerede interviews af fire patienter, som herefter er

analyseret og fortolket. I analysen anvendes Deci og Ryans Self-determination theory, begrebet

social stigmatisering, teorien om forstærkning og Antonovskys teori om Sense of Coherence.

Resultat: Undersøgelsen har vist at patienternes oplevelse af Low FODMAP Diet, er af betydning

for deres motivation for at følge diæten. Både sociale interaktioner og patienternes symptomer har

vist sig, at have indflydelse på deres oplevelse og dermed deres motivation. Ligeledes har

opfyldelsen af de tre psykologiske behov i Deci og Ryans teori en betydning. Slutteligt har

Antonovskys begreb, synliggjort patienternes oplevelse af diæten og dermed dennes indflydelse på

motivationen.

Konklusion: Det konkluderes i projektet at patienternes motivation er betinget af de tre

psykologiske behov og patienternes oplevelse af Sense of Coherence. Endvidere konkluderes det, at

patienternes motivation er en type af extrinsic motivation. Slutteligt konkluderes det, at denne viden

kan anvendes i Den motiverende samtale, ved at italesætte resultaterne overfor patienterne og

anvende værktøjer til at styrke patienternes psykologiske behov og Sense of Coherence, hvor disse

tilmed vil blive styrket ved at oprette patientskoler.



Side 3 af 58

Abstract

Title: Diet and motivation - Living with Low FODMAP diet

Authors: Rikke Sally Jørgensen & Sabrina Nancy Jønsson

Background: The Low FODMAP diet is a new diet that used at patients with irritable bowel

syndrome. The disorder includes symptoms such as bloating, abdominal pain and changes in bowel

motility by the intake of certain foods. FODMAP stands for fermentable oligosaccharides,

dissaccharides, monosaccharides and polyols. The principles in the diet consist in eliminating the

carbohydrates that are known to cause the symptoms of irritable bowel syndrome. In 2006 surveys

showed that 74 % of participants had effect of diet in the form of fewer symptoms.

Aim: How does the experience of Low FODMAP Diet affect the patients’ motivation to follow the

diet and how can this knowledge be applied in practice?

Objective: The objective of the project is to find tools wich can be included as part of the clinical

dieticians’ future practices and promote patients' motivation to follow the Low FODMAP diet.

Method: The study is based on semi-structured interviews with four patients, which are analyzed

and interpreted. The analysis uses Deci and Ryan's Self-determination theory, the concept of social

stigma, the theory of reinforcement and Antonovsky's theory of Sense of Coherence.

Results: The study has shown that patients' experience of Low FODMAP Diet is important for their

motivation to follow the diet. Both social interactions and patients' symptoms have been shown to

influence patient behavior and their motivation. At the same time, the fulfillment of the three

psychological needs of Deci and Ryan's theory has been proved to have an impact. Finally, the

concept of Antonovsky has clarified the patients’ behavior and how their experience of the diet has

an influence on their motivation.

Conclusion: It is concluded in the project that patients’ motivation is conditioned by the three

psychological needs and their Sense of Coherence. Furthermore, the study reveals that the patients’

motivation is extrinsic motivation. This knowledge can be used in motivational interviewing, by

talking with the patients while giving tools to enhance patients' psychological needs and Sense of

Coherence, which may be strengthened by creating patient education.



Side 4 af 58

Indholdsfortegnelse

1. Anvendte forkortelser ...................................................................................................................... 6

2. Indledning (Rikke) ........................................................................................................................... 7

2.1 Problemformulering ................................................................................................................... 8

2.2 Præcisering (Rikke).................................................................................................................... 8

2.3 Projektets formål (Rikke) ........................................................................................................... 9

2.4 Opgavens opbygning (Rikke) .................................................................................................... 9

3. Videnskabsteori (Sabrina) .............................................................................................................. 11

3.1 Menneskesyn (Sabrina) ............................................................................................................ 11

3.2 Videnskabsteoretiske udgangspunkter (Sabrina) ..................................................................... 11

3.3 Forforståelse (Sabrina) ............................................................................................................. 11

4. Metode (Sabrina og Rikke) ............................................................................................................ 13

4.1 Litteratur- og informationssøgning (Rikke) ............................................................................. 13

4.2 Den kvalitative forskningsmetode (Sabrina) ............................................................................ 13

4.2.1 Interview (Sabrina) ........................................................................................................... 14

4.2.2 Det semistrukturerede interview (Sabrina) ....................................................................... 14

5. Teori (Sabrina og Rikke)................................................................................................................ 15

5.1 Irritable bowel syndrome (Sabrina) ......................................................................................... 15

5.2 Low FODMAP diet (Rikke) .................................................................................................... 17

5.2.1 Diætens principper (Rikke) ............................................................................................... 17

6. Analyse af empiri og diskussion af resultater (Sabrina og Rikke) ................................................. 23

6.1 Sociale interaktioner (Rikke) ................................................................................................... 23

6.1.2 Deldiskussion .................................................................................................................... 25

6.2 Psykologiske behov (Rikke) .................................................................................................... 26

6.2.1 Deldiskussion .................................................................................................................... 29

6.3 Symptomer (Sabrina) ............................................................................................................... 30



Side 5 af 58

6.3.1 Deldiskussion .................................................................................................................... 31

6.4 Sense of coherence (Sabrina) ................................................................................................... 32

6.5 Motivation (Rikke) ................................................................................................................... 35

6.6 Resultaternes anvendelse i praksis (Sabrina) ........................................................................... 38

7. Diskussion af opgavens metode (Sabrina og Rikke) ..................................................................... 40

7.1 Diskussion af menneskesyn ..................................................................................................... 40

7.2 Metodisk refleksion.................................................................................................................. 40

8. Konklusion .................................................................................................................................... 43

9. Perspektivering (Rikke) ................................................................................................................. 46

10. Litteraturliste ................................................................................................................................ 47

11. Bilag ............................................................................................................................................. 50

Bilag 1: Brev til patienter ............................................................................................................... 50

Bilag 2: Samtykkeerklæring........................................................................................................... 51

Bilag 3: Interviewguide .................................................................................................................. 52

Bilag 4: Økonomisk og kulturel kapital ......................................................................................... 55

Bilag 5: Organismic integration theory .......................................................................................... 57



Side 6 af 58

1. Anvendte forkortelser

Low FODMAP Diet (LFD)

Irritable Bowel Syndrome (IBS)

Self-Determination Theory (SDT)

Extrinsic motivation (EM)

Intrinsic motivation (IM)

Organismic integration theory (OIT)

Sense of Coherence (SOC)



Side 7 af 58

2. Indledning

Dette projekt omhandler Low FODMAP diet (LFD). LFD er en ny diæt, der anvendes til patienter

med Irritable Bowel Syndrome (IBS), som er den engelske betegnelse for colon irritabile. Lidelsen

omfatter symptomer som meteorisme, abdominale smerter og ændring i tarmmotiliteten ved indtag

af visse fødevarer (Barrett og Gibson 2012, 261). IBS bliver af professor og overlæge Pia

Munkholm beskrevet som verdens dyreste sygdom at udrede og behandle. Hun argumenterer, at

årsagerne skal findes i, at IBS ikke kan kureres, og at der ikke findes en effektiv behandling for

lidelsen (Albrechtsen et al. 2013, 8). Anvendelsen af LFD er udbredt i Australien og har ifølge Pia

Munkholm medført en økonomisk gevinst for det australske samfund i form af nedsat sygelighed og

sygemeldinger blandt patienterne (ibid.).

I Danmark er det gået stærkt med udbredelsen og anvendelsen af LFD det seneste år. I 2013 var vi i

professionspraktik på hospitaler i Region Hovedstaden, og der var LFD endnu så ny, at

gastroenterologerne anbefalede de kliniske diætister at sætte sig ind i diæten. På nuværende

tidspunkt er der udgivet to bøger om diæten i Danmark, hvoraf den seneste blev udgivet i februar

2014. Bøgerne er blevet til i et samarbejde mellem fem danske kliniske diætister, der alle er blevet

uddannet i LFD på Kings College i London. Ligeledes er LFD på det seneste blevet præsenteret i

diverse medier. Derudover har Foreningen af kliniske diætister netop gjort det muligt at få

uddannelse i LFD i Danmark. Det første kursus i LFD udbydes i efteråret 2014 (Foreningen af

Kliniske Diætister).

Diætens positive effekt på symptomer til IBS, er blevet dokumenteret igennem flere studier. En af

de første undersøgelser, der beskrev LFD’s effekt blev udført i 2006 af diætist Susan Shepherd og

professor Peter Gibson. Undersøgelsen påviste, at 74 % af patienterne med IBS oplevede effekt af

at følge diæten (Shepherd og Gibson 2006, 1631).

Vi finder LFD interessant idet flere videnskabelige studier viser, at den har positiv effekt på de

symptomer som IBS afstedkommer. Vores interesse i diæten skyldes tilmed, at vi via medlemskab

af diverse grupper, relateret til IBS og LFD, på det sociale medie Facebook, har fået indsigt i, at

diæten opleves individuelt. Dette i forhold til oplevet effekt og forståelse af diætens principper. I

disse grupper er det muligt for patienter med IBS at udveksle erfaringer med både lidelse samt LFD.

Medlemsskabet af disse grupper har således givet os et indblik i den hverdag, patienter med IBS

lever med. Endvidere hvordan de kæmper med de vanskeligheder, som symptomerne på IBS giver

dem i hverdagen.



Side 8 af 58

I projektet har vi en humanistisk tilgang med et holistisk syn på mennesket (Birkler 2003, 119).

Ifølge denne tilgang skal verden forstås ud fra mennesket (ibid.). Vores sundhedssyn tager

udgangspunkt i WHO’s definition, hvor sundhed ikke blot er fravær af sygdom. Dette betinger, at

der er flere faktorer, der er af betydning for menneskets sundhedstilstand i form af både livsstil og

levevilkår (Saugstad 2009, 39). Disse perspektiver betyder, at vi har fokus på mere end blot de

symptomer, som IBS afstedkommer, samt den effekt der opnås af at følge LFD. Vi inddrager

således alle de aspekter, der kommer til udtryk i patienternes livsverden. Vi har dermed både

interesse i patienternes symptomer og effekt af LFD. Samtidig har vi også fokus på hvilken

betydning LFD har for patienternes psykiske og sociale liv. Ovenstående danner baggrund for vores

problemformulering.

2.1 Problemformulering

Hvilken rolle spiller patienternes oplevelse af Low FODMAP Diet for motivationen til at følge

diæten, og hvordan kan denne viden anvendes i praksis?

2.2 Præcisering

Projektet beskæftiger sig udelukkende med patienter med IBS, der er blevet vejledt i, og har fulgt,

LFD. Således afgrænses projektet fra at beskæftige sig med Irritable Bowel Disease, da dette vil

blive for omfattende i forhold til projektets korte tidsramme og omfang. Projektet afgrænses

endvidere fra at beskrive de forskellige undertyper indenfor IBS.

LFD er én af flere måder at behandle IBS, hvor de øvrige behandlingsmetoder kun vil blive

beskrevet kort i projektets teoriafsnit om IBS.

Med baggrund i vores humanistiske menneskesyn, ønsker vi også at inddrage social

konstruktionistiske og naturvidenskabelige perspektiver i det omfang, der er behov for det. Det er

uundgåeligt, at der vil være elementer fra et naturalistisk menneskesyn, i kraft af, at vores

profession også rummer dette. Ligeledes vil elementer fra social konstruktionismen blive inddraget,

da vi tilmed finder det uundgåeligt, at LFD kan påvirke patienternes sociale liv. I henhold til

begrebet social konstruktionisme, er der en interesse i menneskets identitet, selvopfattelse og

selvbestemmelse, herunder dets livssituation, hverdag og relationer (Busch-Jensen 2007, 170).

Modsat ved social konstruktivisme, hvor der er en interesse for bestemmelse af menneskets adfærd,

ud fra samfundsmæssige forhold og strukturer (Ibid.).



Side 9 af 58

Projektet vil i relation til vores undersøgelse af motivationen hos patienterne, tage udgangspunkt i

den fænomenologisk-hermeneutiske tilgang, da dette giver udtryk for vores udgangspunkt.

Projektets problemformulering vil derfor blive undersøgt ved hjælp af den kvalitative metode,

herunder ved anvendelse af metoden kvalitativt interview.

Vi vil inddrage forskellige teorier herunder Antonovsky, hvor vi alene anvender begrebet Sense of

coherence og komponenterne: begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed. Vi afgrænser os

således fra Antonovskys øvrige begreber. Ligeså anvender vi Bourdieus begreber om habitus,

kapitaler og felter, og afgrænser os fra at inddrage øvrige begreber og teorier. Yderligere afgrænser

vi os fra at inddrage Maslows øvrige behov i behovshieraki.

2.3 Projektets formål

Projektets formål er at finde redskaber og metoder, der kan indgå som en del af de kliniske

diætisters fremtidige vejledningspraksis, til at fremme patienternes motivation for at følge LFD.

Dette med henblik på at reducere patienternes symptomer og forbedre deres livskvalitet.

Ved at undersøge patienternes oplevelser med, og motivation for at følge LFD, er formålet at

redegøre for patienternes drivkraft i forhold til LFD. En viden herom kan blive et effektivt redskab i

de kliniske diætisters fremtidige vejledning. Tanken er, at viden om oplevelser og motivation, vil få

positiv effekt for fremtidige patienter, da der ud fra dette kendskab, kan iværksættes målrettet

vejledning i relation til diæten. Denne målrettede indsats skal bidrage til, at antallet af besøg hos

den kliniske diætist og andre faggrupper reduceres. Yderligere er det væsentligt at have fokus på at

fremme patienternes livskvalitet, idet denne er forringet hos patienterne, grundet deres symptomer

(Gibson og Shepherd 2009, 252).

Projektet bør således kunne bidrage til en reduktion i de høje omkostninger som IBS er for

samfundet. LFD kan bidrage til færre symptomer hos patienterne, der dermed kan blive mindre

afhængig af det offentliges ressourcer i form af utallige lægebesøg og undersøgelser.

2.4 Opgavens opbygning

Efter indledningen bliver projektets videnskabsteoretiske- og metodiske overvejelser præciseret,

herunder den anvendte metode til empiriindsamlingen. Formålet er at præcisere vores udgangspunkt

i projektet. Dette gør vi ved at redegøre for det humanistiske menneskesyn, samt inddrage

perspektiver, der har haft betydning for dette. Tilmed inddrager vi den fænomenologisk-

hermeneutiske tradition, med det formål at afklare, hvordan vi vil besvare vores



Side 10 af 58

problemformulering. Ligeledes redegør vi for forforståelsen, og hvilken betydning denne har for

projektet. Endvidere præciseres den valgte metode med det formål at understøtte validiteten i vores

litteratur.

Teoriafsnittet indeholder den naturvidenskabelige del, hvor baggrundsteori om IBS og LFD bliver

beskrevet. Ætiologien og patofysiologien bag IBS og forekomsten i Danmark beskrives. Ligeledes

nævnes behandlingsmetoderne kort. Herefter baggrunden for LFD samt diætens anvendelse i

Danmark. Slutteligt beskrives principperne for diæten, og hvilke udfordringer LFD kan forårsage.

De samfunds- og humanvidenskabelige teorier bliver beskrevet i forbindelse med deres anvendelse i

analysen af empirien, samt diskussion af resultaterne. Der vil således blive vekslet mellem teori,

analyse og diskussion, hvor det findes relevant. Projektets analyse og diskussion af analysens

resultater vil fremgå i samme afsnit, som opdeles i to. Først et analyseafsnit, hvor vi vil fremlægge

de fænomener, som vi har fundet fremtrædende i patienternes livsverden. Disse fænomener danner

baggrund for vores analyse, og er tildelt tre temaer; sociale interaktioner, psykologiske behov og

symptomer. Vi vil i forhold til disse tre temaer inddrage teori, som vi finder relevant i henhold til

patienternes udsagn. Efter hvert tema vil vi foretage en deldiskussion.

Derefter et diskussionsafsnit, hvor analysens resultater vil blive diskuteret, hvor vi vil inddrage

Antonovskys begreb Sense of Coherence, i forhold til patienternes udsagn. Disse vil blive diskuteret

i relation til komponenterne; håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed. Formålet med dette

er at få en bredere forståelse af, hvad der har betydning for patienternes oplevelse af diæten.

Herefter vil resultaterne blive diskuteret i forhold til Deci og Ryans SDT teori, med det formål at

redegøre for hvilken motivationsform, der gør sig gældende i forhold til LFD. Slutteligt fremgår et

afsnit, hvor vi redegør for, hvilke metoder vi finder optimale at anvende i praksis i forhold til

projektets resultater.

Diskussion af projektets metode findes i et selvstændigt afsnit. Her vil Bourdieus sociologiske

begrebsapparat, der forklarer sociale ressourcers betydning for handlinger, adfærd og valg, blive

inddraget (Jacobsen et al. 2010, 95). Formålet er at redegøre for vores resultater, og de vil blive

diskuteret i relation til hospitalets optageområder.

Projektet afsluttes med en konklusion samt en perspektivering. Slutteligt findes samtlige bilag

vedrørende projektet.



Side 11 af 58

3. Videnskabsteori

Dette afsnit er inddelt i tre underafsnit, og indeholder redegørelser for vores videnskabsteoretiske

udgangspunkter.

3.1 Menneskesyn

Et væsentligt element i vores videnskabsteoretiske- og metodiske overvejelser har været begrebet

menneskesyn. Vores menneskesyn er humanistisk, hvor mennesket fremstår som centrum af verden

og at denne verden udelukkende forstås ud fra mennesket (Birkler 2003, 119). Dette humanistiske

menneskesyn anser mennesket som en helhed, der består af de relationer, det er en del af. Dog blev

vores menneskesyn modificeret ved vores empiriindsamling, da perspektiver fra både social

konstruktionismen og det naturalistiske menneskesyn var uundgåelige. Mennesket kunne i denne

sammenhæng ikke udelukkende opfattes som indeterministisk, der bevidst selv kunne vurdere og

styre sit eget liv. Derimod forekom den mening og betydning sproget danner i sociale interaktioner,

at være en betydelig faktor for, hvad mennesket vurderer som værdifuldt, naturligt og sandt (Busch-

Jensen 2007, 147). Endvidere syntes biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer, tilmed at

have betydning for oplevelsen. Derfor har vi med et grundlæggende humanistisk syn på mennesket,

navigeret mellem disse tre perspektiver.

3.2 Videnskabsteoretiske udgangspunkter

For at vi kunne få en indsigt i patienternes oplevelse af diæten, samt hvad der var afgørende for

deres motivation, havde vi en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Jævnfør vores

problemformulering, relaterer vi begrebet oplevelse til begrebet livsverden, der rummer elementer

fra den fænomenologiske tradition. Begrebet tillægges en bred betydning, rummende både

humanistiske, social konstruktionistiske og naturalistiske perspektiver. Dette i form af påvirkning

fra både menneskets egne værdier, sociale interaktioner og symptomer, som alle forekom at være en

del af patienternes hverdag. Oplevelsen er dermed værdier, som både former patienternes erfaring

og erkendelse, og samtidig er den afgørende for, at vi kan forstå fænomenerne, som patienterne

beskriver dem.

3.3 Forforståelse

Inden for hermeneutikken anvendes begrebet forforståelse, som betegner den forståelse, der ligger

forud for den egentlige forståelse (Birkler 2009, 96). Denne forforståelse skaber vores

forståelseshorisont, hvorfra vores verden anskues (Ibid., 98). I projektet spillede både vores



Side 12 af 58

forforståelse og patienternes forforståelse, en væsentlig rolle. Begrebet dækker både over vores

ubevidste og grundlæggende antagelser, som er en del af vores værdier (Ibid., 96). Tilmed dækker

det over vores bevidste antagelser, i form af vores viden om og forståelse for diæten. Det samme

gælder for patienterne, hvis forforståelse vi ikke har adgang til. Denne forforståelse er en vigtig del

af projektet, da den er deres grundlæggende forudsætning i forhold til at følge diæten.

Vores forståelseshorisont spillede en rolle ved interviewet, da denne dannede baggrund for

projektet. Vi havde som kommende kliniske diætister en forforståelse af, at diæten var kompleks at

følge for patienterne. Denne forforståelse af diætens kompleksitet udsprang af diætens principper,

hvor udelukkelsen af kulhydraterne, vedrører fødevarer fra alle fødevarekategorier. En stor del af

disse fødevarer, finder daglig anvendelse i husholdningen. Vores forforståelse var derfor, at det

krævede en masse energi og tankevirksomhed for patienterne at følge diæten, da de skulle bruge

mere tid på indkøb og madlavning. Denne kompleksitet, antog vi, kunne have indflydelse på

patienternes motivation for at følge diæten. Endvidere havde vi en forforståelse af, at

kompleksiteten af diæten, påvirkede patienternes sociale liv. Enten i form af fravalg af sociale

begivenheder eller i form af nedsat glæde ved disse begivenheder.

Patienternes forståelseshorisont spillede tilmed en rolle, da den bestod i deres bagvedliggende

værdier, som både var grundlæggende og ubevidste. Denne forståelseshorisont er et synsfelt,

hvorved de fortolker alt ud fra (Vallgårda og Koch 2011, 162). Den betinger deres oplevelse af

diæten, men samtidig er den et essentielt grundlag for dem, at være menneske på.

Efter interview med patienterne, blev både vores forforståelse og patienternes forforståelse en

revideret del af en ny helhedsforståelse. De beskrevne fænomener, havde dermed en indflydelse på

vores tidligere forståelseshorisont (Brinkmann og Tanggaard 2010, 151). Der blev mellem

forståelseshorisonterne, skabt en horisontsammensmeltning, hvor vores og patienternes

forståelseshorisont, anskueliggjorde fænomenerne fra to vinkler. Fortolkningen af patienternes

udsagn, søgte at meninger og udsagn, blev oversat til en ny meningsdannelse (Ibid.). Dermed fik

den tidligere betydning af fænomenerne for både os og patienterne, en ny betydning i en anden

kontekst.



Side 13 af 58

4. Metode

Vi vil i de følgende afsnit redegøre for vores litteratur- og informationssøgning samt valg af

metode. Afsnittene indeholder to underafsnit, hvoraf det ene rummer yderligere to underafsnit.

4.1 Litteratur- og informationssøgning

Til at underbygge projektets emne, består vores empiri af primære kilder i form af kvalitative

interviews. Derudover består den af videnskabelige artikler, der er indhentet via databasen PubMed

ved at foretage en søgning på termen ”Low FODMAP Diet”. Der er ikke anvendt yderligere termer,

da der endnu ikke er lavet mange studier indenfor emnet, hvorfor denne søgning også kun

resulterede i 27 artikler. Af disse 27 artikler blev fire artikler valgt ud på baggrund af deres relevans

for projektet.

Artikler vedrørende IBS blev fundet ved at søge på termerne ”Irritabel Bowel Syndrome” og

”pathophysiology” samt ”Irritabel Bowel Syndrome” og ”anxiety” og ”depression”. Ud fra disse

søgninger blev to artikler fundet relevante. Ligeså blev artiklerne om motivation fundet ved at søge

på termerne ”Self-Determination” og ”Deci og Ryan”, med henblik på også at anvende primær

litteratur vedrørende Self-Determintation theory. To artikler blev udvalgt.

Desuden anvendes en række lærebøger, der danner baggrund for de anvendte metoder og teorier i

opgaven.

4.2 Den kvalitative forskningsmetode

I relation til projektets fænomenologiske og hermeneutiske tilgang anvendte vi den kvalitative

forskningsmetode, med det formål at gå i dybden og indfange kompleksitet (Fredslund og Dahlager

2006, 69). Vi vurderede den velegnet at anvende, da der skulle opnås viden omkring menneskets

oplevelse eller fortolkning af specifikke fænomener. Da formålet med projektet var, at få et indblik i

patienternes livsverden, herunder deres oplevelse af diæten, fandt vi denne metode ideel.

Ved kvalitativ forskning, peger fænomenologien på interessen i at forstå fænomener, ud fra

menneskets egne perspektiver og egen livsverden. Dermed kunne en undersøgelse af disse

fænomener, give os et indblik i patienternes virkelighed, som vi slutteligt kunne konkludere noget

generelt ud fra, ved hjælp af den hermeneutiske fortolkning.

Interviewmetoden var velegnet, da denne gør det muligt at få svar på problemstillinger, hvor

menneskers holdninger, meninger og vurderinger ønskes undersøgt (Rieper og Launsø 2005, 105).



Side 14 af 58

I projektet ønskede vi patienternes oplevelse af diæten undersøgt, samt hvordan denne oplevelse

havde indflydelse på patienternes motivation for at følge diæten. Her var patienternes holdning,

mening og vurdering af diæten relevant, da dette afspejlede deres oplevelse af diæten.

I det kvalitative interview, blev den fænomenologiske tradition kendetegnet ved relationen mellem

patienten og LFD. Denne relation kendetegnede patienternes intentionalitet og den opmærksomhed,

som patienterne rettede mod særlige oplevelser. Disse oplevelser var værdier, som formede

patienternes erfaring og erkendelse og var afgørende for, at vi kunne forstå fænomenerne, som

patienterne beskrev dem (Brinkmann og Tanggaard 2010, 161).

4.2.1 Interview

Før interviewet blev igangsat, gjorde vi os klart, hvilke personer der skulle interviewes. I dette

projekt var informanterne naturligt begrænsede til patienter med IBS, der har fulgt LFD. Tilmed var

projektet koblet til Gentofte Hospital, hvilket skabte nogle kriterier for udvalget af patienter, der

derfor alle var knyttet hertil. Ligeledes skulle alle patienterne have haft vejledning med en klinisk

diætist.

Gentofte Hospital satte et krav op om måden hvorpå, vi skabte kontakt til patienterne. Patienterne

skulle kontaktes per brev, omkring projektets indhold, formål, patientens deltagelse, anonymisering

og samtykke (Bilag 1). Brevet blev godkendt af den ledende kliniske diætist på hospitalet og det

blev sendt til patienterne. Patienterne blev fundet via journalsystemet Opus, og de 17 der opfyldte

kriterierne, blev udvalgt. Alle patienterne blev noteret ned ved adresse, telefonnummer og noter

omkring forløbet hos den kliniske diætist. Efter udløbet svarfrist, kontaktede vi patienterne, for at

følge op på brevet. Af de 17 kontaktede patienter, ville fire stille op til et interview.

Inden de kvalitative interviews blev foretaget, blev patienterne bedt om at underskrive en

samtykkeerklæring (Bilag 2), hvori de tilkendegav, at vi måtte anvende deres udtalelser i projektet.

Af samtykkeerklæringen fremgik det endvidere, at patienterne til enhver tid havde ret til at trække

deres udsagn tilbage, og at de blev anonymiserede.

4.2.2 Det semistrukturerede interview

Under emnet kvalitative forskningsinterviews, forekommer der flere fremgangsmåder (Rieper og

Launsø 2005, 106). Disse fremgangsmåder bliver blandt andet delt op i struktureringsgrad, hvilket

definerer hvor styret interviewet er. Ved en høj grad af strukturering, forekommer fordele som

standardisering og kvantitet. Ved lavere struktureringsgrad afspejles patienternes virkelighed, uden



Side 15 af 58

for stor påvirkning fra vores side (Ibid, 107). Denne sidstnævnte definition betegnes som et

semistruktureret interview, og beskriver formålet med vores interview og er derfor ideel. Her

handler det om en balance mellem for lidt og for meget styring, hvilket var vores opgave at finde

under interviewene. Til at styre samtalen anvendte vi en interviewguide (Bilag 3), som havde til

formål at sikre, at der blev opnået viden om de centrale emner, samt at holde samtalen på det rette

spor (Fredslund og Dahlager 2006, 73).

Der er en fordel at bygge interviewguiden op om en række temaer, med samtidig udarbejdelse af

forskningsspørgsmål, som kan redegøre for disse temaer (Kvale og Brinkmann 2009, 151).

Detaljeringsgraden af interviewguiden var op til os som interviewere. For at efterleve ovenstående,

havde vi opbygget interviewguiden omkring syv temaer, som alle ønskedes undersøgt i interviewet,

med henblik på at redegøre for vores problemformulering.

Vi lagde ud med en briefing, med henblik på at oplyse patienterne om interviewet,

samtykkeerklæring, samt afklaring af eventuelle spørgsmål. Herefter indledte vi med generelle

åbningsspørgsmål, med det formål at give patienterne anledning til at fortælle noget generelt, samt

at give dem et indtryk af os som interviewere. Målet var at opnå en god kontakt, ved at lytte

opmærksomt, samt vise respekt, forståelse og interesse (Kvale og Brinkmann 2009, 148).

Efter interviewene var gennemført, lyttede vi dem igennem. Under denne proces transskriberede vi

de dele af interviewene, som vi fandt anvendelige. Vi fravalgte derfor at transskribere alt fra

interviewene, da det kun var dele af disse, vi fandt relevante. Disse udsagn blev herefter anvendt i

analysen, hvor citaterne, der fremgår, er direkte citater fra interviewene.

5. Teori

I dette afsnit vil vi beskrive IBS samt LFD. Afsnittet er opdelt i to underafsnit, hvor først IBS

beskrives og herefter LFD.

5.1 Irritable bowel syndrome

IBS er et syndrom, der omfatter symptomerne abdominale smerter, vekslende afføringsmønster,

diarre, obstipation, meteorisme og/eller borborygmi (Schroeder et. al. 2012, 142). Symptomerne

kan ikke forklares ved fysiske abnormaliteter, og der findes hverken tests eller biomarkører for IBS.

På denne baggrund klassificeres IBS som en funktionel lidelse, hvor diagnosen stilles afhængigt af

patientens symptomer og historik herfor (Lee og Park 2014, 2456). Patofysiologisk forårsager IBS



Side 16 af 58

ændret bakteriel mikroflora i tarmen, potentiel bakteriel overvækst i jejunum og visceral

hypersensitivitet (Barrett og Gibson 2012, 261).

Hyppigheden af lidelsen afhænger af, hvordan den defineres. Dog viser de fleste opgørelser, en

hyppighed på 10-20 %, hvor to tredjedele er kvinder (Schroeder et. al. 2012, 142). Årsagen til

lidelsen er ikke defineret. Teorierne omhandler dog en kombination af motilitetsforstyrrelser,

visceral hypersentivitet, organisk dysfunktion og interaktion mellem hjerne og tarm (Ibid.). Nyere

studier undersøger andre mekanismer, som inflammation, immunologiske faktorer, ændret

mikroflora i tarmen, diætetiske faktorer og enteroendokrine celler (Lee og Park 2014, 2457).

Evidensen for disse mekanismers rolle i sammenhæng med IBS er dog begrænset (Ibid.).

Symptomerne er karakteriseret ved indførelse af Rom-kriterierne, som bruges til at diagnosticere

IBS (Schroeder et. al. 2012, 142). IBS defineres her som et syndrom med tilbagevendende

abdominale smerter eller ubehag i mindst tre dage om måneden, over en periode på tre måneder

(Ibid). Disse symptomer skal i samme tidsrum, være ledsaget af to eller flere af følgende

karakteristika; forbedring af symptomer ved defækation, ændret afføringskonsistens ved debut

og/eller ændring i afføringsmønstret (Schroeder et. al. 2012, 142). IBS er hos størstedelen af

patienterne kronisk, med periodevis forværring. Behandlingsmålet er at opnå et normalt

afføringsmønster og nedsætte ubehag i abdomen (ibid.).

Før diagnosen stilles vil man ofte udelukke andre sygdomme i tarmen, som for eksempel

laktoseintolerance og cøliaki (Raahave 2013). Tilmed er fruktosemalabsorption til stede hos mere

end én ud af tre patienter med IBS (Geissler og Powers 2011, 470). Ved fruktosemalabsorption er

patienten ikke i stand til at optage fruktosen i jejunum. Dette medfører, at fruktosen, sammen med

vand, føres til colon, grundet fruktosens osmotiske effekt (ibid.). Bakterierne i colon vil herefter

hurtigt fermentere fruktosen til hydrogen, carbondioxid og kortkædede fedtsyrer. Dette betyder, at

et stort fruktoseindtag hos patienterne vil føre til udspilning af abdomen grundet den osmotiske

effekt, og hurtig gasudvikling, der forårsager meteorisme, abdominalt ubehag, og

motilitetsforstyrrelser (ibid.). Fruktosens osmotiske effekt kan også have laksativ effekt hos

patienterne (ibid).

Behandlingen består af symptombehandling, i form af kostændringer herunder fibertilskud, og

eventuel farmakologisk behandling med movicol og/eller antidepressiva (Schroeder et. al. 2012,

142). Studier viser, at patienter med IBS har en signifikant højere forekomst af comorbiditet som



Side 17 af 58

angst og depression i forhold til raske (Fond et. Al. 2014, 1). Derfor bør der undersøges og

behandles for såvel angst og depression hos patienter med IBS, da psykologiske faktorer har

betydning for symptomernes sværhedsgrad, varighed og tilstedeværelse (Ibid.).

5.2 Low FODMAP diet

I 2005 blev LFD beskrevet for første gang, og en af de første videnskabelige undersøgelser af LFD

blev udført i 2006 af Susan Shepherd og Peter Gibson (Barrett og Gibson 2012, 262). I

undersøgelsen rapporterede 74 % af deltagerne at have effekt af diæten i form af færre symptomer

(Shepherd og Gibson 2006, 1631). Undersøgelsen viste ligeledes, at diætens effekt stiger i takt med

i hvilken grad den følges. 85 % af patienterne, som fulgte principperne for diæten nøjagtigt,

oplevede effekt, mens der kun var effekt hos 36 % hos de patienter, som ikke fulgte diæten

nøjagtigt (ibid.).

Diæten er udviklet af diætist Susan Shepherd fra Australien (Albrechtsen et al. 2013, 11). Navnet på

diæten er blevet til ved gruppering af de kortkædede kulhydrater som patienter med IBS, oplever

symptomer ved at indtage (Barrett og Gibson 2012, 263). FODMAP står således for fermenterbare

oligosakkarider, dissakarider, monosakkarider og polyoler (Staudacher et al. 2011, 488). Disse

omfatter fruktose, laktose, frukto- og galaktooligosakkarider, der også benævnes fruktaner og

galaktaner, samt polyoler som sorbitol og mannitol (Barrett og Gibson 2012, 263). Fælles for dem

alle er, at de absorberes dårligt i jejunum, er osmotisk aktive, og fermenteres hurtigt af bakterierne i

colon (Staudacher et al. 2011, 488).

LFD er nu blevet en anerkendt diæt i Danmark. Det er muligt at få vejledning flere steder i landet af

både privatpraktiserende kliniske diætister, men også hospitaler, vejleder patienter med IBS i LFD.

Frederiksberg hospital, Herlev hospital samt Gentofte hospital er hospitaler i Region hovedstaden,

hvor der vejledes i diæten. På privathospitalet Aleris Hamlet vejledes også i diæten.

5.2.1 Diætens principper

LFD reducerer bakteriel fermentering i colon, og nedsætter dermed produktionen af gas, som kan

være en udløsende faktor for symptomer som borborygmi, meteorisme, samt flatulens hos patienter

med IBS (Barrett og Gibson 2012, 262).

Diætens principper består i at udelukke de kulhydrater, som er kendt for at være årsag til

symptomerne ved IBS (Albrechtsen et al. 2013, 27). Patienterne anbefales at udelukke fødevarer

med et højt indhold af FODMAPs i en periode på fire til otte uger (ibid., 41). Udelukkelsen gælder



Side 18 af 58

kun FODMAPs, hvor patienten er testet positiv for malabsorption (Barrett og Gibson 2012, 263).

Det vil i praksis betyde, at patienter, der er testet negativ for laktoseintolerance, godt kan lade

fødevarer indeholdende laktose indgå som en del af kosten. Patienterne bliver i Danmark testet for

laktoseintolerance og fruktosemalabsorption, dog er test for fruktosemalabsorption, ud fra vores

kendskab, endnu ikke så hyppigt anvendt.

FODMAPs har prebiotisk effekt grundet deres produktion af kortkædede fedtsyrer via den

bakterielle fermentering (Barrett og Gibson 2012, 264). Det vedrører specielt oligosakkariderne,

herunder særligt inulin, der har prebiotisk effekt. Hos patienter med IBS medvirker

oligosakkariderne dog til flere symptomer (Albrechtsen et al. 2013, 32). På den baggrund opfordres

patienterne til at prøve at genintroducere FODMAPs, i mængder de kan tåle, uden at de oplever for

mange symptomer (Barrett og Gibson 2012, 264).

FODMAPs findes i alle fødevaregrupperne, hvorfor det ikke er nok for patienterne bare at udelukke

én fødevaregruppe. Af tabellen nedenfor fremgår et udsnit af, hvilke fødevarer patienterne frit kan

spise:



Side 19 af 58

Tilladte fødevarer

Grøntsager:

Agurk

Aubergine

Bønnespirer

Forårsløg, grøn del

Grønne bønner

Gulerod

Kartoffel

Peberfrugt (rød/gul)

Frugter:

Ananas

Appelsin

Banan

Jordbær

Vindruer

Korn, kornprodukter og mel:

Speltmel

Majsmel

Quinoa

Hvedestivelse

Majsstivelse

Ris, pasta, og nudler:

Boghvede nudler

Pasta, glutenfri

Ris

Ris nudler

Mejeriprodukter:

Skæreoste

Mælk, laktosefri

Feta

Cheddar

Nødder og frø:

Macadamia

Peanuts

Tabel 1. Tilladte fødevarer på LFD. Disse fødevarer indeholder ingen FODMAPs (Albrechtsen et al. 2013, 46-67).



Side 20 af 58

Tilmed fremgår en tabel over de fødevarer, som er forbudte for patienterne i udelukkelsesperioden:

Tabel 2. Forbudte fødevarer på LFD. Disse fødevarer indeholder alle FODMAPs (Albrechtsen et al. 2013, 46-67).

Hvedemel er en af de fødevarer, der ikke må indgå i kosten. Dette skyldes, at hvedemel har et højt

indhold af fruktaner (Albrechtsen et al. 2013, 32). Det er i denne sammenhæng væsentligt at

Forbudte fødevarer

Fruktose Laktose Oligosakkarider Polyoler

Grøntsager:

Blomkål X

Svampe X X

Løg, alle typer X

Forårsløg, hvid del X

Asparges X

Frugter:

Avocado X

Fersken X

Mango X

Pære X X

Æble X X


Alle former for hvede X

Rugmel/brød X

Bulgur X

Cous cous X

Ris, pasta, og nudler:

Nudler, hvede X X

Pasta, hvede X

Speltpasta X

Bønner og linser:

Sojabønner X

Baked beans X X

Kidneybeans X

Mejeriprodukter:

Creme fraiche X

Fløde X

Mælk, alle slags X

Skyr X

Nødder og frø:

Cashewnødder X

Pistacienødder X



Side 21 af 58

bemærke, at fruktaner og galaktaner slet ikke nedbrydes i jejunum, men fermenteres af bakterierne i

colon (Shepherd og Gibson 2006, 1632). Resultatet af bakteriel fermentering i colon, hos raske, er

produktion af gas og heraf flatulens. Mens resultatet hos patienter med IBS er forværring af deres

symptomer (ibid.).

Herunder fremgår yderligere en tabel over fødevarer, hvor der er en begrænsning i hvilken mængde,

de kan indtage ad gangen. Ifølge diæten anbefales det, at patienterne ikke indtager mere end én

fødevare, med en begrænsning i mængde, per måltid, da dette øger risikoen for at udvikle

symptomer både i udelukkelsesperioden og ved genintroduktionen (Albrechtsen et al. 2013, 45).

Fødevarer med begrænsninger

Fruktose Laktose Oligosakkarider Polyoler

Grøntsager:

Broccoli (max 50 g pr.

portion)

X X

Hvidkål (max 100 g pr. portion)

X

Majs (max 40 g pr. portion) X X

Peberfrugt, grøn (max 50 g

pr. portion)

X

Rødbede (max 20 g pr.

portion)

X

Frugter:

Blåbær (max 100 g pr. portion)

X

Honningmelon (max 100 g

pr. portion)

X

Hindbær (max 100 g pr.

portion)

X


Cornflakes (max 15 g pr. portion)

X

Havregryn (max 25 g pr.

portion)

X

Havreklid (max 50 g pr.

portion)

X

Bønner og Linser:

Kikærter (max 45 g pr. portion)

X

Linser (max 50 g pr.

portion)

X

Lima bønner (max 40 g pr.

portion)

X

Mejeriprodukter:

Hytteost (max 35 g pr.

portion)

X

Friskost (max 20 g pr.

portion)

X

Ricotta (max 40 g pr. portion)

X

Nødder og frø:

Mandler (max 12 g pr.

portion)

X

Hasselnødder (max 15 g pr.

portion)

X

Valnødder (max 100 g pr. portion)

X

Tabel 3. Fødevarer med begrænsninger på LFD. Disse fødevarer indeholder alle FODMAPs, men kan spises i begrænsede mængder

(Albrechtsen et al. 2013, 46-67).



Side 22 af 58

Det kan være uoverskueligt for patienterne at finde rundt i diætens principper, da de ikke

umiddelbart er logiske. Patienterne kan eksempelvis frit spise rød peberfrugt, men foretrækker de at

spise grøn peberfrugt, er der en begrænsning på max 50 gram per måltid. For at give et indblik i

diætens kompleksitet og manglende logik, er der i nedenstående tabel listet fødevarer op, hvor

diætens kompleksitet er synliggjort:

Low FODMAP diet

Skal udelades: Tilladt i bestemte mængder: Må gerne spises:

Fødevare:

Grøn peberfrugt Max 50 g pr. portion

Rød/gul peberfrugt X

Banan X

Banan, tørret Max 40 g pr. portion

Porre, hvid del X

Porre, grøn del Max 90 g pr. portion

Løg – alle former X

Hvedemel X

Speltmel X

Havregryn Max 25 g pr. portion

Rugmel X

Cashewnødder X

Pistacienødder X

Pasta X

Pasta, glutenfri X

Speltpasta X

Mælk X

Skæreoste X

Tabel 4. Low FODMAP diet. Et eksempel på diætens kompleksitet. Fødevarer der skal udelades, der kan spises i bestemte

mængder, og fødevarer, der gerne må spises. (Albrechtsen et al. 2013, 46-67)

Patienterne skal, som allerede nævnt, udelade hvedemel mens speltmel, der er en hvedesort, gerne

må indgå i kosten. Dette skyldes, at speltmel har et lavt indhold af fruktaner i forhold til hvedemel

(Albrechtsen et al. 2013, 32). Når patienterne følger LFD kan de derfor ikke længere spise brød

indeholdende hvede. Rugmel kan heller ikke indgå i kosten. I praksis betyder det, at patienterne

enten skal bage deres brød selv på alternative melsorter, eller de skal købe de glutenfrie brød, der

kan indgå som en del af LFD. Ligeledes gælder det, at patienterne skal udelade pasta. Dette gælder

både pasta, der er lavet på hvede, men også på spelt. Hvis patienterne skal spise pasta, skal det være

en glutenfri variant (ibid., 60-61).

LFD vedrører alene kulhydrater i kosten, men gluten, som er et protein, involveres også, da nogle

glutenfrie produkter kan anvendes når LFD følges. Det er dog langt fra alle glutenfrie produkter,

som patienterne kan anvende, da disse produkter ofte indeholder ingredienser, der ikke er egnede på

LFD (ibid., 70). Informationer om indholdet af FODMAPs i fødevarer er utilstrækkelige, da

fødevarer i Danmark ikke testes for indholdet af fruktaner (Albrechtsen et al. 2013, 45). Australien



Side 23 af 58

er førende indenfor indsamling af data om FODMAPs, og det er derfor disse databaser og lister,

diæten tager udgangspunkt i. Der findes en række danske fødevarer, der ikke er testet, som

patienterne derfor anbefales at udelukke fra kosten, når de introduceres for diæten (ibid., 45).

Efter udelukkelsesperioden på fire til otte uger anbefales det i diæten, at patienten genintroducerer

én FODMAP-holdig fødevare ad gangen (Albrechtsen et al. 2013, 77). Det er ikke afgørende

hvilken fødevare, patienten begynder med. Det er derimod vigtigt, at patienten har været

symptomfri inden en genintroduktion. Dette er afgørende for at registrere om genintroduktionen

giver symptomer (ibid.). Dog skal patienten være opmærksom på, at fødevaren, der

genintroduceres, kun må indeholde én type FODMAP. En fødevare, der indeholder flere

FODMAPs på én gang, kan øge risikoen for symptomer (ibid.). Det anbefales, at patienten

introducerer en ny fødevare over tre dage, hvor mængden gradvist øges for at teste

toleranceniveauet (ibid.). Såfremt patienten ikke oplever symptomer efter de tre dages

genintroduktion, bør den enkelte fødevare igen kunne indgå som en del af kosten. Ved

genintroduktion af endnu en fødevare bør den netop testede fødevare udelukkes helt igen i

testperioden. Risikoen for symptomer øges ved indtag af flere FODMAPs ad gangen (ibid., 79).Der

er således mange informationer og detaljer at huske på for patienterne, når de skal følge diætens

principper.

6. Analyse af empiri og diskussion af resultater

Dette afsnit indeholder seks underafsnit, hvor de tre første er analyse af empiri, indeholdende

deldiskussioner. De to næste underafsnit er diskussion af analysens resultater. Det sidste afsnit

vedrører resultaternes anvendelse i praksis.

6.1 Sociale interaktioner

Den grundlæggende idé i social konstruktionismen er, at det mennesket anser for sandt, naturligt og

værdifuldt, afhænger af de sociale fællesskaber og aktiviteter, det deltager i. Disse sociale

fællesskaber bindes sammen af samtale, dialog og kommunikation (Busch-Jensen 2007, 147). Dette

er modsat humanismen, hvor mennesket styrer eget liv og skæbne med egen fri vilje (Birkler 2003,

122). Ifølge social konstruktionismen kan mennesket kun beskrive og få viden om verden ved hjælp

af de ord, kategorier og begreber, det har til rådighed. Mennesket mener typisk, at det

fremmedartede og anderledes er underligt og forkert (ibid.). Social konstruktionismen hævder at

virkeligheden er en social konstruktion. Virkelighed og sandhed er noget, der hele tiden skabes,



Side 24 af 58

fastholdes og forandres i vores kommunikation og samvær med andre (ibid., 154). Social

konstruktionismen angiver, at betydning afhænger af konteksten og situationen, den er situationel

og kontekstuel (ibid., 165). Individet, dets bevidsthed, dets identitet og selvforståelse betragtes som

socialt konstrueret (ibid., 167). Patienterne udtrykker en begrænsning i deres sociale liv:

Citat 1: ”Jeg har faktisk ikke lyst til at gå så meget ud” ”og vi går meget sjældent ud og spiser på

restaurant(..)” ”Det er måske fordi man, nogle gange så tænker man, arh jeg er træt af, at, det er

måske det at man er træt af, at man hele tiden er så besværlig, ikke. Altså, det synes andre jo”

Anskuet fra et social konstruktionistisk perspektiv kan denne udtalelse afspejle, at betydning

afhænger af konteksten og situationen. Det er i kraft af vores samvær og kommunikation med

hinanden, vores virkelighed fyldes med mening og betydning (Busch-Jensen 2007, 147).

Ovenstående citat kan også fortolkes via det humanistiske perspektiv. I patientens udsagn kommer

patientens egen oplevelse til udtryk, hvor der beskrives en lyst eller ikke lyst til noget, dermed en

oplevelse hos patienten selv. Dette kan relateres til den humanistiske tilgang hvor verden netop

beskrives gennem mennesket. Samtidigt beskriver patienten sin oplevelse af, hvad andre synes, der,

i et social konstruktionistisk perspektiv, kan være et resultat af den mening og betydning ordet,

besværlig, har fået i den sociale kontekst, patienten omtaler.

At virkeligheden er situationel og kontekstuel, fortolket fra et social konstruktionistisk perspektiv,

kommer ligeledes til udtryk hos patienterne ved, at de ikke oplever LFD som en lige så stor

begrænsning i hverdagen. Det er først, når de skal deltage i sociale begivenheder, at de bliver

opmærksomme på, at LFD afstedkommer begrænsninger for dem.

Citat 2:”I hverdagen, der tænker jeg jo ikke så meget over det, fordi jeg tænker over det hver gang vi

skal ud, og især hvis vi skal ud at spise med andre eller til fest eller, hvad man nu skal, så er det lidt

irriterende” (..) ”Men jeg ved, da, der er der flere steder vi ikke kommer mere pga at jeg har cøliaki og

laktoseintolerance, ikke så” ”Det bliver for besværligt” ”Men sådan er det, det hører man jo, ikke”

Citat 3: ”Det er måske også det der sociale, hvor man skal være sammen med andre mennesker hele

dagen, hvis man altid skal sige nej til nogle ting, og der vil det nok være lidt mere besværligt”

Her kommer det til udtryk, at virkeligheden kan afhænge af kontekst og situation. Disse udsagn kan

være et udtryk for, at patienternes oplevelse ved sociale begivenheder er noget, de mennesker, der

er samlet, har konstrueret i fællesskab. Nedenstående citater kan synliggøre, at patienterne, i kraft af

deres samvær og kommunikation med andre, konstruerer en virkelighed. Denne angiver, at det er

uhøfligt ikke at spise den mad, der bliver serveret, og at man er til besvær, hvis der skal laves en



Side 25 af 58

anden type mad, end sædvanligt. Denne konstruktion kan relateres til begrebet social stigmatisering,

der betegner den proces, hvorigennem et menneske tilskrives nogle bestemte egenskaber på grund

af enkelte handlinger (Niklasson 2006, 238).

Citat 4:”Det var påskeferie, man kan ikke sige nej, jeg kan ikke spise det, for hvis man bor hos familien

i Italien, det gør man ikke, det er meget kulturelt”.

Citat 5: ”Jeg tror, at det er fordi når jeg er ude så prøver jeg, at være en god gæst, og spise det der

bliver serveret, bare det er glutenfrit, ikke. Det er ikke når jeg er herhjemme, overhovedet ikke.”

Citaterne ovenfor anskueliggør yderligere, den følelse patienterne kan have, af at være social

stigmatiserede. Tilmed også den forskel, der eksisterer i mellem det patienterne oplever og føler på

egen krop, og oplevelserne, de sociale interaktioner afstedkommer hos dem. Udsagnet i citat 4 om,

at man ikke kan sige nej, afspejler, i et social konstruktionistisk perspektiv, den mening og

betydning sproget tillægger en situation. Patienten oplever det ikke som en mulighed, men hvis

patienten er fri, som humanismen gengiver, så kan patienten godt sige nej, men her synes det

sociale at påvirke patientens livsverden.

6.1.2 Deldiskussion

En del af patienternes udsagn kan skilles i to, og der fremstår en dikotomi. I citat 1 udtaler patienten

sig om ikke at have lyst til at deltage i sociale begivenheder. Den ene del vedrører patientens

følelser og oplevelser på egen krop, som vi har valgt at fortolke gennem et humanistisk perspektiv.

Samtidigt fremstår en anden del, som kan anskues fra et social konstruktionistisk perspektiv, hvor

patientens livsverden kan være påvirket af den mening og betydning, sproget har skabt i den sociale

konstruktion. Her beskriver patienten, hvad de andre synes. Det kan derfor anses for sandsynligt, at

den ”ikke lyst” som patienten fortæller om egentlig ikke handler om, ikke at have lyst til at deltage.

Det kan derimod handle om, at patienten er blevet påvirket af den mening og betydning sproget

tillægger den sociale konstruktion, og dermed oplever en følelse af ikke at have lyst.

Patienternes udsagn gengiver, at de ikke oplever diæten som besværlig på egen krop. Situationen er

derimod en anden, når udsagnet fortolkes i forhold til social konstruktionismen. Patienterne oplever

først diæten som besværlig ved sociale begivenheder. Besværligheden ligger ikke i at skulle følge

selve diæten, men i det at skulle sige nej til noget, alle de andre, der er en del af fællesskabet, ikke

siger nej til.



Side 26 af 58

Dette kan afspejle, at der eksisterer en kamp i mellem oplevelser, og sprogligt kognitive

konstruktioner. I citat 5 beskriver patienten det at være en god gæst. Denne beskrivelse anser vi som

et udtryk for, at patienten tillægger noget betydning i kraft af samværet og kommunikationen i den

sociale konstruktion. Det kan diskuteres, hvorvidt det at være en god gæst, afspejler patientens egen

oplevelse af en god gæst, eller om denne oplevelse er påvirket af sproget i den sociale konstruktion.

Ligeledes kan det, at være en god gæst, relateres til begrebet social stigmatisering. Patienterne

tilskrives nogle specifikke egenskaber igennem deres handlinger. Her er man altså en dårlig gæst,

hvis man ikke spiser, hvad der bliver serveret.

Ud fra patienternes udsagn finder vi det sandsynligt, at følelsen af denne stigmatisering håndteres

forskelligt af patienterne. Vi vurderer at denne patient har taget et bevidst valg om ikke at italesætte

LFD:

Citat 6: ”(..)fordi jeg vil ikke sidde og sige, åh det kan jeg ikke spise fordi at, det synes jeg ikke, så

interessant er det altså heller ikke, men øh. (er det i forhold til, hvad de andre tænker?) Næh, men jeg

tænker bare, jamen altså hvis nu man inviterer gæster, så kan man som værtinden, så kan du jo ikke

tage hensyn til at én spiser ikke det, og én spiser ikke det, så laver man noget mad og så må de spise det

eller de må lade være, fordi altså det er jo ligesom, at der kommer nogle der er kræsne, altså det

behøver jo ikke at være fordi, at man er på en kur.”

Generelt tegner der sig et billede af, at patienterne føler sig socialt stigmatiserede, når de følger

LFD. I et forsøg på at undgå denne stigmatisering undlader patienterne enten at italesætte diæten i

de fællesskaber de indgår i. Eller undlader at følge diætens principper, når de deltager ved sociale

begivenheder og lider dermed under de efterfølgende symptomer. Mens nogle fravælger helt de

sociale begivenheder.

6.2 Psykologiske behov

I SDT eksisterer tre grundlæggende psykologiske behov; selvbestemmelse, kompetence og

tilhørsforhold. Alle tre behov ligger ifølge Deci og Ryan til grund for en motiveret adfærd (Deci og

Ryan 2000, 75). Disse tre behov synes at være afgørende for at fremme intrinsic motivation (IM)

(ibid., 68). Behovene har vist sin relevans både på tværs af alder, køn og social- og økonomisk

status (Deci og Ryan 2012, 3).

Behovet for tilhørsforhold beskriver, at vi som mennesker får en øget interesse for en adfærd, ved

social og emotionel støtte fra andre (Skaalvik og Skaalvik 2011, 174). Behovet består i, at vi har

brug for at føle os som en del af, og have betydning for, andre mennesker (Deci og Ryan 2000, 73).



Side 27 af 58

Dette betyder at sociale interaktioner kan have indflydelse på, hvorvidt patienterne opnår IM.

Sociale interaktioner der fremmer tilfredsstillelsen af behovet for tilhørsforhold, vil være med til at

fremme selvbestemmelsen, udholdenheden, præstationen og tilfredsstillelsen ved adfærden (Deci og

Ryan 2012, 3).

Patienterne har alle nævnt sociale begivenheder, som en af de største udfordringer ved at følge

diæten. Det kommer til udtryk i deres udsagn, at dette kan påvirke deres motivation, for at følge

diæten. Patienterne beskriver, jævnfør citat 1, 2, 4 og 5, at de ikke vil føle sig til besvær og at dette

er frustrerende og irriterende. Tilmed har nogle patienter konsekvent fravalgt en del af deres sociale

omgangskreds, grundet den manglende støtte og opbakning:

Citat 7: ”Vi kommer ikke hos dem, fordi det er for besværligt at lave mad til mig, synes de”. ”Jeg er

død irriteret over det, mildest talt, jeg gider ikke have dem mere, nu synes jeg, jeg har lagt hus til så

mange gange”

Disse sociale interaktioner, kan derved svække patienternes tilfredsstillelse af behovet for

tilhørsforhold, da den sociale og emotionelle støtte kan gå tabt. Patienternes behov for at føle sig

som en del af den sociale interaktion kan blive svækket, og tilmed kan følelsen af at have betydning

for andre mennesker forringes.

Endvidere er det sandsynligt, at patienternes valg af fødevarer er påvirket af dette tilhørsforhold.

Ved deltagelse i sociale begivenheder, hvor der afspejles manglende støtte og opbakning, giver

patienterne i deres udsagn udtryk for, at de vælger FODMAPs, trods deres viden om

konsekvenserne.

Behovet for kompetence, beskriver en følelse af at beherske adfærden (Skaalvik og Skaalvik 2011,

173). Denne følelse af kompetence, vil hos patienterne fremkalde en lyst til at fortsætte og en

tilfredsstillelse ved at gøre dette. Modsat vil patienternes lyst til at fortsætte forringes, hvis de

oplever en manglende evne til at følge diæten. Behovet for kompetence, kommer i interviewene til

udtryk ved den del af diæten, hvor patienterne skal til at genintroducere fødevarer. Tilmed fremgår

det af udsagnene, at patienterne er utrygge ved dette, samtidig med de har en tendens til at misforstå

genintroduktionen.

Citat 8: ”Man er måske lige lidt bange for at gå i gang med de der ting, ikke”

Utrygheden hos patienterne kan relateres til Maslows behovshieraki, der også karakteriserer tryghed

som et grundlæggende fysiologisk behov, og dermed også får betydning for patienternes



Side 28 af 58

motivation. Det betyder, at patienternes motivation vil være rettet mod at få tilfredsstillet deres

behov for at føle tryghed frem for, at motivationen rettes mod genintroduktionen af fødevarer

(Skaalvik og Skaalvik 2011, 167). Dette kan således være en forklaring på patienternes tøven i

forhold til at genintroducere, da de ved at undlade bevarer følelsen af tryghed.

Citat 9: ”(..)nu må vi se, hvornår jeg får taget mig sammen til at prøve det”

Endvidere bliver kravet til patienternes kompetence større ved genintroduktionen. Dette afspejles i

patienternes håndtering af genintroduktion, da det synliggøres, at de har en tendens til at blive i den

adfærd, som de føler en passende udfordring ved, og hvor de oplever, at deres behov for

kompetence bliver tilfredsstillet.

Citat 10: ”Der er nogle ting jeg slet ikke har prøvet at introducere endnu” Hvorfor? ”det ved jeg

egentlig ikke.”

Udfordringen som patienterne står overfor, skal tilpasses deres forudsætninger, da følelsen af

kompetence ellers vil være vanskelig at opnå (Skaalvik og Skaalvik 2011, 174). Patienterne ytrede

alle en god forståelse af diætens principper, ved start på diæten. De gav udtryk for få misforståelser,

da den første del af diæten, blot bestod i at udelukke bestemte fødevarer. Dette fandt patienterne

ingen udfordringer i:

Citat 11: ”Jeg kan godt forstå, jeg tror det fungerer, så jeg har ikke brug for meget mere” ”Du skal

ikke spise det, havde været fint for mig”.

Ved genintroduktion af fødevarer, stilles der større krav til patienternes forståelse af diæten, samt

større krav til deres kompetence til at følge diæten. Der forekommer en tendens til at denne

udfordring ikke er tilpasset patienternes forudsætninger, da patienterne ubevidst fravælger denne del

af diæten eller oplever udfordringer herved. Dog udtrykker patienterne en passende udfordring,

under udelukkelsesperioden, hvorfor deres motivation ikke synes påvirket i denne del af diæten.

Behovet for selvbestemmelse refererer til forhold, der understøtter patientens egen vilje, integritet

og initiativ (Deci og Ryan 2012, 3). I udsagnene fra patienterne fremstår disse forhold, blandt andet

ved deres fravalg af sociale begivenheder. Jævnfør citat 1 og 2, beskriver patienterne, at de bevidst

har taget et valg om, ikke at gå så meget ud, da de oplever det som besværligt og derfor hellere vil

undgå dette. Dette kan vise en tendens til, at patienterne ved egen vilje og initiativ, fravælger de

sociale begivenheder, til fordel for deres eget velbefindende.



Side 29 af 58

I udsagnene beskriver patienterne tilmed at have truffet et bevidst valg, om ikke at forklare familie

og venner om diæten. Jævnfør citat 6 udtrykker patienten, at vedkommende ikke vil dele det med

andre og at dette er et selvstændigt valg. Denne selvbestemmelse, afspejles i flere udsagn:

Citat 12: (..) jeg har ikke introduceret det endnu for nogle af de steder vi har været, så jeg ved ikke

hvordan folk vil tage i mod det” jeg har simpelthen ikke orket at forklare, at jeg er på den diæt”

Citat 13: ”Det er en stor motivation, fordi jeg kan sige til mig selv, det er ikke et problem at jeg ikke må

få pasta, hvis jeg får det bedre”

Citat 14: ”Generelt er det en meget god ting (at være på diæten), for nu har jeg forstået, det jeg har

tænkt over, for nu, hvad kan man sige, det er ikke så random. Det var et meget stort problem for mig, at

jeg ikke kunne forstå, hvordan det fungerer. Men nu, hvis jeg holder den 100 % korrekt, så er jeg sikker

på, jeg ikke vil have problemer, og det er en meget god ting for mig. Og det er meget vigtigt for mig”.

Her lægges der vægt på vigtigheden af, selv at være herre over egen adfærd. Patienterne giver

udtryk for, at de ser en fordel i, at de selv kan vælge hvornår, de vil have det dårligt og hvornår de

vil have det godt.

Denne evne og vilje til at handle selvstændigt uden hensynstagen til andet eller andre, kan afspejle

deres integritet og dermed deres selvbestemmelse.

6.2.1 Deldiskussion

Vi finder det sandsynligt, at nogle af patienterne oplever manglende tryghed i sociale interaktioner

grundet følelsen af social stigmatisering. Dette kan få betydning for patienternes motivation for at

følge LFD i sociale sammenhænge. Deres motivation for at følge diæten, erstattes af en motivation

for at få opfyldt deres behov for tryghed. Utrygheden kommer ligeledes til udtryk i relation til

genintroduktionen af fødevarer, også her kan denne fungere som en negativ motivationsfaktor.

Patienterne kan tøve med genintroduktionen, da de herved bevarer følelsen af tryghed og oplever

færre symptomer ved at undgå FODMAPs. Endvidere kan det diskuteres, hvorvidt patienterne

finder en tryghed, ved at gøre som de andre i fællesskabet. Samtidig hvor stort behovet for

tilhørsforhold er for den enkelte patient. Jævnfør citat 3, hvor der beskrives en afstandstagen fra det

sociale, udtrykker alle patienterne ikke et lige stort behov for tilhørsforhold. Behovet for

tilhørsforhold, understreger Deci og Ryan ikke at være en absolut forudsætning for IM, da adfærden

afhænger af konteksten.



Side 30 af 58

Behovet for kompetence kan diskuteres at være tilfredsstillet ved udelukkelsesperioden. Flere af

patienterne nævner her en god forståelse af diæten, hvilket afspejler en lyst, til at fortsætte med at

følge diæten.

Citat 15: ”I de første 6 uger synes jeg det gik strygende godt, men det var jo også der, du skulle

undlade alle ting. Og da vi skulle så skulle til at fylde på, så, jamen det gik lidt i kage, det er måske ikke

diætistens skyld, men der var ikke nogen, der var ingen hjælp at hente.” ”Jeg tænkte, hvad skal jeg nu”

I ovenstående citat kommer det til udtryk, at de udelukkelsesperioden, oplevedes som en passende

udfordring, men at udfordringen herefter blev større. At der stilles større krav til patienterne,

afspejler en tendens til at motivationen for at gå i gang med genintroduktionen forringes. Dette

udtrykkes tilmed i citat 8, 9 og 10, hvor patienterne beskriver, at de ikke er begyndt at

genintroducere endnu. Dog kan dette også sættes i relation til behovet for selvbestemmelse. Når

patienterne bevidst fravælger at gå ind i den del af diæten, er det af deres egen vilje, integritet og

deres eget initiativ. Det kan derfor også afspejle, at de har kompetence til at navigere i deres eget

liv, og vælger de udfordringer, der er tilpasset deres kompetencer.

Med udgangspunkt i det humanistiske perspektiv, synliggøres patienternes egen frie vilje, integritet,

lyst og initiativ at påvirke deres valg. Trods, at tilhørsforhold kan have betydning for patienternes

motivation, tydeliggøres dette at være kontekst og personligheds bestemt.

Deci og Ryan lægger størst vægt på behovet for selvbestemmelse, hvilket i analysen, kommer til

udtryk hos nogle af patienterne. Dog tydeliggøres dette også at være person- og kontekstafhængigt,

hvor nogle af patienterne har lettere ved at fravælge begivenheder, personer og andet, til fordel for

diæten.

6.3 Symptomer

Trods vores humanistiske menneskesyn, kan vi i kraft af vores profession, ikke undgå elementer fra

det naturalistiske menneskesyn (Birkler 2009, 46). En anden måde at tage udgangspunkt i

begrundelse for adfærd, er ved en behavioristisk tilgang (Skaalvik og Skaalvik 2011, 26).

Mennesket ses mere naturalistisk, hvor dets handlinger beskrives som ubevidste, instinktbetonede

og determinerende (Birkler 2003, 115).

Den behavioristiske motivationsteori lægger vægt på teorien om forstærkning (Skaalvik og Skaalvik

2011, 162). Her forklares adfærd som et resultat af forstærkning, som er konsekvensen af adfærden

(Ibid.). Disse konsekvenser øger sandsynligheden for, at adfærden gentages eller reduceres (Ibid.,



Side 31 af 58

31). I vores empiri kommer det til udtryk, at patienternes adfærd er styret af disse konsekvenser.

Patienternes udsagn afspejler, at deres symptomer er en begrundelse for deres adfærd.

Citat 16: ”Nu har jeg arbejdet meget, så nu skal jeg have en god fornøjelse, for eksempel en croissant

og så skal jeg tænke, ah, hvis jeg skal tage en croissant, så vil jeg have det dårligere senere, så det kan

jeg ikke.”

Disse symptomer kan sidestilles med en negativ konsekvens af en adfærd, som patienterne oplever

hver gang de spiser FODMAPs. Konsekvensen ved indtagelse af FODMAPs påvirker patienternes

adfærd og reducerer denne. Denne påvirkning af adfærd, kan angives at have indflydelse på

patienternes motivation, hvilket afspejles i citat 13. Her handler forstærkning om, at øge en adfærd

der består i at undgå FODMAPs. Dette betyder at patienterne dermed undgår symptomer og derfor

får det bedre. Det samme nævner en anden patient, som beskriver lysten til at fortsætte på diæten:

Citat 17: ”Jeg tror også det har haft meget at gøre med, at man har mærket virkningen så hurtigt. Jeg

har mærket det rigtig hurtigt, jeg har simpelthen haft sådan en stor mave.” ”Man har lyst til at

fortsætte”.

Her beskriver patienten, hvordan lysten til at fortsætte er forstærket af diætens konsekvenser. Disse

tendenser er en del af effektloven, som beskriver at handlinger, der belønnes, har tendens til at blive

gentaget. Samtidigt har handlinger der straffes en tendens til at aftage (Skaalvik og Skaalvik 2011,

31). Ud fra patienternes udsagn anser vi det for sandsynligt, at de betragter diætens positive effekt

som en belønning, da de herved undgår symptomerne.

Dette er en adfærd hos patienterne, der er afspejlet i samtlige interviews. Patienterne har alle udtrykt

stor frustration over symptomerne, samt glæde ved fravær af disse, hvilket ligger til grund for flere

af deres handlinger i forbindelse med diæten.

6.3.1 Deldiskussion

I vores empiri forekommer en tendens til, at patienternes adfærd kan være styret af konsekvenserne

heraf. Det synliggøres, at forstærkning kan påvirke patienternes adfærd, enten ved at adfærden

reduceres eller øges. Dog bør denne behavioristiske synsvinkel, ses i øjemed de kognitive og

mentale processer, der tilmed er en del af adfærden (Skaalvik og Skaalvik 2011, 164).

Motivationselementet i denne adfærd er derfor ikke mulig at synliggøre, uden at tage hensyn til

kognitioner, herunder både patienternes selvvurdering, forventninger, tolkninger og ambitioner

(Ibid., 27).



Side 32 af 58

Det naturalistiske menneskesyn, der ser mennesket som instinktbetonet, determineret og ubevidst,

udfordres. Disse tre elementer, undertrykkes ved fokus på mennesket som helhed og menneskets

tanker bag dets handlinger. Når mennesket styres af forventninger og ambitioner, er tilgangen til

mennesket mere frit og betonet af fornuft, frem for instinkter. Den mekaniske opfattelse af

motivation, som forstærkningsteorien bunder i, udfordres af kognitive forklaringer som netop

selvvurdering, fornuft og rationalitet. På den ene side sættes det naturalistiske menneskesyn på

spidsen, når patienterne udtrykker både overskud, livskvalitet og velvære ved deres adfærd:

Citat 18: ”Min livskvalitet er blevet bedre, jeg kunne, på sådan en dag gå med sådan en mave, hvor

jeg ikke kunne være i mit tøj overhovedet. Og de perioder er blevet meget mindre”.

Citat 19: ”Jeg føler mig let. Det er en sikkerhed” (Mere glæde?) ”Ja, jeg har kun gjort det i en måned

…det virker så godt, at man føler sig så let. Det var så mange år jeg havde det problem, og efter så

mange år føler man sig meget meget let. Endelig har man løst”.

På den anden side tydeliggøres det, at patienterne er instinktbetonede og styrede af deres

symptomer, da de handler for tilfredsstillelse af egne behov. Tendensen til at lade sig styre af både

biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer, udtrykkes i patienternes adfærd.

Forstærkning som motivationsmetode kan diskuteres, da den kan være svær at forudsige en effekt af

(Skaalvik og Skaalvik 2009, 164). Set igennem det humanistiske menneskesyn er mennesket

uforudsigeligt og indeterministisk, hvorimod dets handlinger igennem et social konstruktionistisk

perspektiv, er kontekstafhængige og situationsbestemte.

Det fremgår i analysen, at patienternes adfærd også kan forklares ved overskud og livskvalitet.

Dette er relevant i forhold til vores sundhedssyn, som ikke kun udtrykker sundhed som fravær af

sygdom, i denne henseende som fravær af symptomerne. Patienternes livsglæde, livskvalitet,

psykiske og fysiske velvære, bør ikke kun ses i lyset af fravær af deres symptomer. Dog vurderes

deres adfærd gennem alle tre perspektiver og dermed både i forhold til deres tendens til at handle

instinktivt, lystbetonet og tilfredsstillende overfor andre.

6.4 Sense of coherence

Sense of coherence (SOC) består af komponenterne begribelighed, håndterbarhed og

meningsfuldhed. Begribelighed dækker over det, at de udefrakommende og indefrakommende

stimuli er forudsigelige, forståelige og strukturerede. Håndterbarhed rummer det, at der bør være



Side 33 af 58

tilstrækkelige ressourcer til rådighed, for at klare disse stimuli. Slutteligt beskriver komponenten

meningsfuldhed, at udfordringerne bør være værd at engagere sig i (Antonovsky 2000, 37).

Af disse tre komponenter angiver Antonovsky, at meningsfuldhed er et motivationselement, hvor

betydningen ligger i, om handlingen giver mening og følelsen af forståelighed (Ibid., 36). Teorien

om SOC og disse tre komponenter, kan associeres til patienternes livsverden. Oplever patienterne

en stærk SOC, vil handlingerne og begivenhederne give mening for dem, hvilket betyder at

handlingerne er en inkorporeret del af deres livsverden. For at have en stærk SOC, bør alle tre

komponenter være fremtrædende.

I empirien beskriver flere af patienterne, at diæten har givet dem overskud og livskvalitet i

hverdagen. Endvidere nævner de, at forståelsen af, hvorfra symptomerne kommer, giver dem færre

udfordringer i hverdagen. Citat 14 afspejler patientens forståelse af diæten og kan relateres til

komponenterne i SOC. Her synliggøres det hvordan begribelighed er vigtigt for patienten, da

forståelsen og strukturen af symptomerne, tillægges betydning. Førhen oplevede patienterne ikke en

sammenhæng mellem adfærd og symptomer, hvilket de opfattede som et problem. Nu forstår

patienterne denne sammenhæng mellem fødevarer og symptomer, og dette har givet dem en

forståelse af udfaldet. Denne forståelse gør også diæten meningsfuld for patienterne at følge, så det

bliver en udfordring, der er værd at engagere sig i.

Vi anser det for sandsynligt, at patienterne, ved udelukkelsesperioden, har en stærk oplevelse af

begribelighed. Her giver de alle udtryk for, at LFD er nem at forstå og nem at følge. Ligeledes kan

det hævdes, at alle patienterne har en stærk oplevelse af håndterbarhed, da de alle giver udtryk for,

at de er i stand til at håndtere de krav, som LFD stiller til dem i deres hverdag:

Citat 20: ”jeg kan jo ikke huske de dersens ord, men øh, men det gav mening, det synes jeg”

Citat 21: ”Måske har jeg ikke brug for en meget dyb forståelse, for det, det er godt for mig at forstå, at

den slags sukker, kulhydrat, det fungerer i den slags. Jeg kan godt forstå, jeg tror det fungerer, så jeg

har ikke brug for meget mere”

Dette stemmer overens med Antonovskys udsagn om, at en høj håndterbarhed er meget afhængig af

en høj begribelighed (Antonovsky 2000, 39). Det er nødvendigt at have et klart billede af de krav,

der stilles til en, hvis man skal kunne føle, at der står tilstrækkelige ressourcer til ens rådighed

(Ibid.).



Side 34 af 58

Antagelsen om patienternes høje begribelighed og håndterbarhed, udtrykkes primært ved udtalelser

om udelukkelsesperioden. Ved genintroduktionen kommer det til udtryk, at patienterne oplever en

svagere SOC, da vi vurderer at komponenterne kan være svækkede. Patienterne udtrykker en

udfordring ved manglende kendskab til denne sammenhæng mellem indtag af fødevarer og

symptomer. Denne udfordring kan afspejle en mangel på begribelighed. Her oplever patienterne

ikke en forståelse, struktur og forudsigelighed ved symptomerne, hvilket patienterne oplever som

vanskeligt. En patient udtrykker endvidere frustration:

Citat 22: Og så er det når man så siger, så tager jeg de der 3, 4, 5 ting i løbet af en dag jo som egentlig

er FODMAP jeg ikke må spise, men som jeg egentlig godt kan tåle, hvis jeg spiser dem enkeltvis, ikke.

Det er der jeg synes det er svært. Det er der jeg ligesom synes at filmen ligesom knækker for mig, hvor

jeg, skal jeg så, jeg ved vi skal have noget med løg, eller frikadeller der er løg i eller og så, kan jeg så

tillade mig at spise et æble?”

Patienten udtrykker en frustration, som kan afspejle at der hverken opleves begribelighed eller

håndterbarhed. Det synliggøres, at manglen på både forståelse og struktur, samt ressourcer, gør

diæten vanskelig for patienten. Håndterbarhed og begribelighed afspejles at være til stede i mindre

grad, som samtidig gør udfordringerne mindre værd at engagere sig i, og dermed også et fravær af

meningsfuldhed. Desuden udtrykkes hos en anden patient en udfordring ved genintroduktionen af

fødevarer. Dette i form af et større behov for støtte fra diætisten, hvilket kan give udtryk for

manglende ressourcer hos patienten. Dette afspejles i citat 15.

Komponenterne håndterbarhed og begribelighed er afgørende for den sidste komponent

meningsfuldhed, som er den centrale komponent i SOC. Ved udelukkelsesperioden udtrykker

patienterne en oplevelse af både forståelse, forudsigelighed og struktur, hvilket er med til at gøre

adfærden begribelig. Endvidere udtrykker de, at diætprincipperne i denne del giver mening, samt

ikke at opleve de store udfordringer ved denne del af diæten. Det er meningsgivende i forhold til

deres engagement i diæten i udelukkelsesperioden, hvor alle udtrykker, at det er en passende

udfordring. Ved perioden med genintroduktion afspejles en tendens til at komponenterne

begribelighed og håndterbarhed svækkes, hvilket kommer til udtryk i form af en svagere SOC i

denne periode.

Ved denne analyse af patienternes SOC og hvor stærk denne fremtræder i forhold til de tre

komponenter, forekommer SOC at variere afhængig af konteksten. Motivationen for at efterleve



Side 35 af 58

principperne i LFD tydeliggøres at være afhængig af den kontekst og situation som patienten

befinder sig i. Ligeledes varierer SOC afhængigt af hvilken del af diæten, patienterne er i gang med.

At patienterne ikke alle oplever begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed konsekvent, når

de følger diæten, kan have en betydning for deres SOC, hvilket yderligere kan have betydning for

deres motivation. Diætens principper kan påvirke styrken af meningsfuld, begribelighed og

håndterbarhed, da diæten kan blive gjort mere kompleks end den reelt er.

I diæten anbefales patienterne at udelukke FODMAPs, hvor de ikke er testet positive for intolerance

og malabsorption. Dette betyder i praksis, at patienter, der tåler laktose og fruktose skal udelade

FODMAPs, de tåler, og dermed unødigt undgår fødevarer, de sagtens kan spise. Diætens

kompleksitet kan således reduceres, hvis der fremadrettet testes for både intolerance og

fruktosemalabsorption forinden patienten vejledes i LFD. Dette kan diskuteres at kunne være med

til at styrke patienternes oplevelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, da

patienterne, hvis de tåler fruktose og laktose, kan nøjes med at udelukke færre fødevarer. Tilmed

kan det diskuteres, hvorvidt patienterne vil opleve en større forståelse og mening med at udelukke

fødevarer, hvis det er påvist, at de ikke tåler disse. Dette bør, i henhold til SOC, kunne styrke deres

begribelighed, da dette vil skabe forståelse og struktur i deres adfærd. Tilmed vil det kunne gøre

adfærden mere værd at engagere sig i, og på den måde skabe meningsfuldhed for patienterne.

6.5 Motivation

Når en person forsøger at fremme en bestemt adfærd hos et andet menneske, kan motivationen for

denne adfærd rangere mellem ikke eksisterende motivation eller uvilje, til passiv compliance, til

aktiv personlig engagement. Ifølge SDT afspejler disse forskellige typer af motivation, i hvor høj

grad mennesket har internaliseret en adfærd og taget den ind som sin egen (Deci og Ryan 2000, 71).

I SDT eksisterer en underteori, kaldet organismic integration theory (OIT) (Bilag 5). OIT beskriver

i detaljer de former for extrinsic motivation (EM), der eksisterer, samt hvilke faktorer, der enten

fremmer eller hæmmer internalisering og integration af en bestemt adfærd (Deci og Ryan 2000, 72).

Det afgørende for hvilken form for EM, der kommer til udtryk, er i hvilken grad motivationen er

indre styret hos individet. Ligesom typerne varierer afhængigt af hvor meget selvbestemmelse

adfærden udspringer fra (ibid.). De forskellige former rangerer fra ikke eksisterende motivation,

hvor der slet ikke er intention til handling, til IM, hvor motivationen bunder i en interesse og



Side 36 af 58

iboende lyst og glæde ved at udføre handlingen (ibid.). Ligeledes udføres handlingen ved IM

selvom den ikke medfører ydre belønning eller konsekvenser (Skaalvik og Skaalvik 2011, 171).

I mellem disse to yderpunkter eksisterer fire typer af EM. EM kan, afhængigt af i hvilken grad den

er indre styret, reguleres af forskellige faktorer. Tættest på den ikke eksisterende motivation, er

extrinsic motivation, external regulation. Denne type reguleres eksternt, hvor processer som

compliance og forstærkning har betydning for adfærden (Deci og Ryan 2000, 72). Som tidligere

beskrevet bunder denne form for regulering af adfærd i behaviorismen. Extrinsic motivation,

external regulation er den form, hvori der eksisterer den mindste grad af selvbestemmelse.

Handlingen udføres derved for at tilfredsstille et udefrakommende krav eller for at opnå en

belønning (ibid.). Den eksternt regulerede motivation afspejles specielt i diætens

udelukkelsesperiode, hvor den udefrakommende faktor er den kliniske diætists vejledning i diætens

principper. Patienterne kan, i denne sammenhæng, træffe et valg om handling på baggrund af

vejledningen fra den kliniske diætist. Dette kan karakteriseres som en ekstern regulering, der

påvirker patienternes valg af fødevarer. Det kan diskuteres, hvorvidt patienterne vil træffe et valg,

af ren interesse, om at udelukke så mange fødevarer. En stor del af disse fødevarer er en væsentlig

del af basisfødevarer i en dansk husholdning. Vores argument er således, at udelukkelse af

fødevarerne kan bero på en udefrakommende faktor og belønning. Dette i form af vejledning fra

den kliniske diætist, og konsekvensen af udelukkelsen, som er fravær af symptomer og gener.

Patienterne karakteriserer symptomerne som en straf, da de får ondt i maven, hvis de afstår fra

diætens principper. Patienterne beskriver alle disse symptomer, som styrende for deres hverdag.

Symptomerne påvirker deres handlinger og adfærd, og patienterne beskriver tiden med symptomer

som problematisk og frustrerende:

Citat 23: ”Jeg får det bedre ved at lade være. Jeg er dødtræt når jeg har den mave” ”Man gider ikke

rigtig noget og det eneste man tænker på, er at komme over og sætte sig i stolen”

Vi finder det derfor sandsynligt, at patienternes motivation er eksternt reguleret, da det synliggøres

at deres adfærd er styret af disse udefrakommende faktorer. I denne motivationstype eksisterer den

laveste grad af selvbestemmelse, der netop beskrives af Deci og Ryan, som afgørende for, at IM kan

opnås. Således fremgår det, at udefrakommende elementer er uundgåelige i sammenhæng med

LFD, da udelukkelsesperioden er den, der muliggør en afklaring på, om LFD har effekt på

patienternes symptomer.



Side 37 af 58

Fortolker man udsagnet i citat 23 fra et humanistisk perspektiv, kan det dog også udledes, at de

øvrige typer af EM kan være til stede i relation til LFD. Patienten udtrykker en subjektiv oplevelse

af velvære, ved at udelukke FODMAPs. Generelt afspejler empirien, at der er en tendens til at

effekten af at udelukke FODMAPs fra kosten, skaber en indre glæde hos patienterne, således at

adfærden bliver mere indre styret, hvilket afspejles i citat 18 og 19.

Disse udsagn beskriver patienternes oplevelse af en forbedret livskvalitet ved at følge diæten, og

sandsynliggør en tendens til, at reguleringen af deres adfærd er indre styret. Adfærden får en mere

iboende karakter og den indre fornøjelse kommer i spil. Dog kan adfærden stadig betegnes som

extrinsic, hvilket afspejles i citat 17, hvor adfærden beskrives udelukkende at skyldes udfaldet;

fravær af symptomer. Dette kan karakteriseres som motivationstypen extrinsic motivation,

integrated regulation. I denne type eksisterer en større grad af selvbestemmelse (Deci og Ryan

2000, 73).

I SDT eksisterer yderligere en hypotese om, at IM er mest sandsynlig i sammenhænge der er

karakteriseret ved tryghed og tilhørsforhold (Deci og Ryan 2000, 71). Disse behov har vi igennem

vores analyse af empirien, fundet mindre tilfredsstillet hos nogle patienter. Dette afspejles især i

citaterne 1, 2 og 5. Behovene vurderer vi mindre tilfredsstillet på baggrund af, at patienterne føler

sig socialt stigmatiserede, når de skal følge principperne for LFD ved sociale begivenheder. Denne

oplevelse bidrager til en mindre oplevelse af, at have noget tilfælles med de andre, og dermed kan

følelsen af tilhørsforhold være forringet hos patienterne. I et social konstruktionistisk perspektiv,

kan det synes, at nogle af patienterne lægger større vægt på den mening og betydning, der eksisterer

i fællesskabet, frem for den subjektive oplevelse, de opnår ved at følge diæten. Deci og Ryan

understreger, at behovet for tilhørsforhold, ikke er en absolut forudsætning for IM (Skaalvik og

Skaalvik 2011, 173). Mennesket kan sagtens engagere sig i aktiviteter, der er karakteriseret ved IM,

uden at være i selskab med andre (Ibid). I citat 3 finder vi det sandsynligt, at patienten ikke vægter

dette behov for tilhørsforhold lige så højt som det er tilfældet hos patienterne i citat 4 og 5.

Patienternes udsagn afspejler, som tidligere nævnt, utryghed ved diætens princip om

genintroduktion af fødevarer. Vi finder det sandsynligt, at deres utryghed bunder i en manglende

kompetence i forhold til hvordan genintroduktionen skal gribes an. Utrygheden afspejles ydermere i

patienternes frygt for at opleve symptomer ved genintroduktionen. I diæten anbefales det, at

patienterne genintroducerer én fødevare ad gangen, der kun indeholder én type FODMAP, da de

ellers risikerer at få symptomer. Vi argumenterer for, at dette i praksis kan få betydning for, at



Side 38 af 58

patienterne ikke kan vide sig sikre på, at undgå symptomer. Patienten sætter ord på dette i citat 22.

En anden patient giver ligeså udtryk for dette i citat 15. Ud fra disse udsagn vurderer vi, at diæten

ikke giver et klart billede af, hvor meget, patienterne kan spise af de forskellige FODMAPs

samtidigt.

Det er således væsentligt at diskutere om det overhovedet er muligt at facilitere IM hos patienterne i

forhold til LFD. Deci og Ryan argumenterer i deres teori for, at ydre faktorer som forskrifter,

pålagte mål og lignende mindsker muligheden for IM (Deci og Ryan 2000, 70). Faktorer som valg,

anerkendelse af følelser, og mulighed for indflydelse fremmer derimod muligheden for, at IM

opstår. Disse faktorer efterlader en større følelse af selvbestemmelse hos individet, og dermed større

mulighed for IM (Skaalvik og Skaalvik 2011, 173).

Vi vurderer derfor, at der bør lægges vægt på behovet for kompetence i forbindelse med

genintroduktionen. En øget oplevelse af kompetence hos patienterne i forhold til denne del af

diæten, kan på sigt mindske den ydre styring. I genintroduktionen kan patienten frit vælge, hvilken

fødevare, der skal genintroduceres. I kraft af en øget oplevelse af kompetence, finder vi det

sandsynligt, at patienternes behov for selvbestemmelse også øges. En større oplevelse af

selvbestemmelse fremmer forudsætningerne for, at der kan opstå IM på sigt.

Det kan diskuteres om behovet for selvbestemmelse også er et behov, der skal sættes fokus på i

vejledningen af patienterne. I empirien tegner der sig et billede af, at de patienter, der i højere grad

lader sig påvirke af social stigmatisering, er de samme patienter, hvor behovet for selvbestemmelse

er mindre fremtrædende. Modsat finder vi det sandsynligt, at patienterne der giver udtryk for

selvbestemmelse og kompetence, i mindre grad lader sig påvirke af den sociale stigmatisering.

6.6 Resultaternes anvendelse i praksis

Vi har i vores analyse og diskussion redegjort for patienternes oplevelse af LFD og dennes rolle for

motivationen. Denne viden er væsentlig, i henhold til de kliniske diætisters arbejde og deres

vejledningspraksis. I den fremtidige vejledning, vil det være muligt for de kliniske diætister at

anvende denne viden på flere måder.

Ved at give patienterne et indblik i denne viden, kan det ruste dem til de udfordringer, de kommer

til at stå overfor, når de følger diæten. At patienterne på forhånd får italesat, de udfordringer som

andre patienter har mødt, forbereder dem, og giver dem mulighed for at forholde sig til dette. De



Side 39 af 58

kliniske diætister bør give patienterne nogle redskaber til, hvordan disse udfordringer kommes til

livs.

Generelt viser resultaterne at de tre psykologiske behov, bør styrkes hos patienterne. Til at fremme

disse behov kan Den motiverende samtale anvendes, hvor patienten er centrum i samtalen (Sonne

2003, 5). Metoden har fokus på patienternes ressourcer i forbindelse med diæten og fokus på at

styrke disse (Ibid.). Ved at patienterne selv skal afklare deres ambivalens og italesætte de

udfordringer, de har oplevet ved diæten, styrkes deres selvbestemmelse og ressourcer. Et af

redskaberne ved Den motiverende samtale er, at gennemgå fordele og ulemper ved diæten sammen

med patienten (Ibid., 6). Her kan resultaterne i vores undersøgelse anvendes, som en

baggrundsviden om, hvordan patienterne oplever diæten, og påvirker deres valg/fravalg af

FODMAPs. Herunder vores viden om symptomernes effekt på patienternes adfærd. Denne viden

kan være med til, at give de kliniske diætister en bedre forståelse af, patienternes oplevelser med

diæten. Dette kan styrke vejledningen, ved at styrke de kliniske diætisters empati og gøre samtalens

teknikker, herunder refleksioner, lettere for de kliniske diætister. Der arbejdes med en støttende

tilgang til patienterne, som er baseret på hvad patienterne har behov for, deres motivation og deres

selvbestemmelse.

Endvidere er det vigtigt for behandlingen af ovenstående, at IBS for størstedelen af patienterne, er

en kronisk lidelse. Derfor bør vejledningen af patienterne, bære præg af dette. Dette bør italesættes

overfor patienterne, samtidig med, at patienterne bør rådes til at inddrage familien i denne viden,

som ved kroniske sygdomme.

Ved kroniske patientforløb, er opfattelsen oftest, at patienten har indsigt i sin egen sygdom (Bille et.

al. 2011, 69). I sundhedsvæsenet anvendes, til disse patientforløb, metoder og processer, der gør

patienterne i stand til selv at varetage deres sygdomsforløb (Ibid.). Der ligger, for kliniske diætister,

dermed en mulighed i, at planlægge patientforløbet i henhold til dette. En mulighed kunne være at

supplere vejledningen ved at oprette en FODMAP patientskole. Her ville det, for patienterne, være

muligt at dele deres erfaringer, udfordringer og følelser, hvilket sandsynligvis tilmed vil styrke de

tre behov i SDT. Ved patientskoler tilstræbes, at patienternes selvbestemmelse er i fokus og

styrkelse af patienternes evne til problemløsning (Willaing et. al. 2005, 7). Endvidere styrkelse af

selvtillid, ressourcer og kompetence (Ibid.). Disse tilstræbelser medvirker endvidere til en styrkelse

af patienternes SOC. Sådanne gruppebaserede interventioner styrker indhold og kvalitet i

vejledningen, da individuelle tilbud, grundet ressourcer, ikke vil have tilsvarende indhold (Ibid., 5).



Side 40 af 58

Det er væsentligt at der foretages tiltag, der sikrer at patienterne følger principperne for LFD så

nøjagtigt som muligt. Som tidligere beskrevet viser undersøgelser, at diætens effekt stiger i takt med

i hvilken grad den følges. Denne viden bør de kliniske diætister have med i deres overvejelser

omkring vejledningen, og præcisere dette overfor patienterne.

7. Diskussion af opgavens metode

I dette afsnit vil projektets metode blive diskuteret. Afsnittet er opdelt i to underafsnit.

7.1 Diskussion af menneskesyn

Ud fra vores empiri og analyse heraf, kan flere elementer diskuteres. Vores menneskesyn er gennem

analysen blevet udfordret, af elementer fra det social konstruktionistiske og naturalistiske

perspektiv. At mennesket kan være styret via fornuft og lyst, samt ses som et frit individ,

modificeres i flere dele af analysen. Elementer fra social konstruktionismen er gennemgående og

modificerer den humanistiske tilgang til mennesket, med forklaringer som social stigmatisering og

kontekstuelle og situationelle sammenhænge. Betydningen af fænomener fremtræder kontekstuel og

situationel, da patienternes værdier afhænger af sammenhængen de fremtræder i. Elementer fra det

naturalistiske menneskesyn er tilmed afgørende for patienternes adfærd, som igennem dette

perspektiv, har en tendens til at være styret af biologiske, psykologiske og fysiologiske faktorer.

Dog tillægges disse elementer forskellig værdi, afhængig af kontekst.

Ovenstående synliggør udfordringen i at have et udelukkende humanistisk menneskesyn, da

sundhedsvidenskaben har en tendens til at blande de tre perspektiver. Dette betyder, at vi som

professionelle bliver nødt til at se mulighederne i at sammenkoble disse tre perspektiver, for at opnå

en bredere forståelse af patienternes handlinger og adfærd.

7.2 Metodisk refleksion

Den fænomenologiske tradition kendetegnes ved relationen mellem patienterne og LFD. Patienterne

retter deres opmærksomhed mod særlige oplevelser, hvilket kendetegner deres intentionalitet. Dette

betyder for projektet, at udsagnene er subjektive, hvori vi skal finde den relevante viden.

I henhold til den hermeneutiske teori om forforståelse, er det vigtigt at bemærke, at vores

forforståelse påvirkes kontinuerligt. Ved disse interviews var det tilmed vigtigt, at vi som

interviewere udviste empati og forståelse overfor patienternes udsagn, trods disse kunne være i mod

vores forforståelse. Ovenstående kan diskuteres både at have betydet, at vores forståelseshorisont



Side 41 af 58

under interviewene blev påvirket, så de efterfølgende interviews blev mere dybdegående. Samtidig

kan det have betydet, at vores metode ikke fastholdt en konkret fremgangsmåde, hvilket kan have

betydning for reliabiliteten af vores resultater.

For at redegøre for patienternes oplevelser, anvendte vi det semistrukturerede interview. Ved denne

metode forekommer flere svagheder. I interviewet var interaktionen mellem os som interviewere og

patienterne en menneskelig relation, der var afgørende for den viden, der blev opnået. Vores

spørgsmål kunne tilmed være formede af vores forforståelse, og på den måde både virke ledende og

påvirkende. Dette kan have haft betydning for patienternes udsagn. Dermed er kvaliteten af

undersøgelsen, afhængig af kvaliteten af hvert enkelt interview.

Ved det kvalitative interview, havde vi endvidere, som kommende professionelle, en bestemt rolle.

Der vil altid eksistere en magtrelation mellem to mennesker, hvilket både trådte i kraft i form af

vores profession, og i form af vores rolle som interviewere (Vallgårda og Koch 2011, 73).

Interviewstedet havde en betydning for både os som interviewere og for patienterne. Derfor var det

vigtigt, at vi som interviewere skabte trygge rammer for patienterne, og at vi bidrog med en

ligeværdig relation (Ibid.). Vi lod således patienterne vælge, hvor interviewet skulle foregå.

Gentofte Hospital havde stillet lokaler til rådighed, men vi gjorde det til en mulighed, at vi tog hjem

til patienterne, hvis dette var ønsket. Tre ud af fire af patienterne, valgte at blive interviewet i eget

hjem, hvilket også havde betydning for interviewet. Herved blev vi som interviewere gæster, og

patienten blev vært. Det betød at rammerne for patienten blev mere trygge, med det formål at lette

magtforholdet (Vallgårda og Koch 2011, 73). Det kan diskuteres, hvorvidt dette kan have haft en

betydning for patienternes udsagn. Dog vurderer vi, at patienten, der blev interviewet på Gentofte

Hospital, ud fra vedkommendes engagement og udsagn, ikke oplevede et dominerende magtforhold

eller mangel på tryghed.

Yderligere kan det diskuteres, hvorvidt vores valg om at være to interviewere, var en fordel eller en

ulempe. At være to interviewere kunne have en effekt af en større mængde oplysninger fra

patienternes side, og en bedre forståelse fra vores side. Samtidigt skabte det, for os, en tryghed, ved

at den anden part kunne supplere under interviewet. Dog kunne et dårligt samarbejde mellem os

som interviewere og samarbejdspartnere også have den modsatte effekt, ved at forringe patienternes

udsagn og samtidig også vores forståelse af disse.



Side 42 af 58

Endvidere kunne udsagnene fra patienterne være begrænsede til hvad de kunne huske, samt hvad de

ønskede at informere om. Det var kun muligt for patienterne, at fortælle om det, der lå indenfor

deres menings- og hukommelseshorisont. Tilmed kunne patienterne holde følsomme og tabubelagte

emner inde bevidst (Rieper og Launsø 2005, 105). Det er således sandsynligt, at patienterne kan

have holdt vigtige informationer inde, da dette er en stor del af deres livsverden, som vi, så vidt

muligt, gerne ville have haft et realistisk billede af.

Slutteligt valgte vi, at patienter med et sideløbende forløb i psykiatrien med spiseforstyrrelser blev

valgt fra. Dette med den begrundelse, at vi ikke så det som en mulighed, at få et indblik i

patienternes oplevelse af diæten, da spiseforstyrrelsen kan dominere patienternes valg af fødevarer.

Med baggrund i ovenstående valg og fravalg, kan det diskuteres hvorvidt vores resultater i opgaven

er anvendelige. I forhold til denne kvalitative metode, kan det generelt ikke forventes, at vores

resultater beviser noget, eller der synliggøres kausale sammenhænge (Fredslund og Dahlager 2005,

84). Dog vurderer vi, at vores resultater har bidraget med viden, som kan anvendes i den nuværende

vejledningspraksis, samt til videre undersøgelser. Endvidere vurderer vi, at der bør tages højde for

at undersøgelsen udelukkende er foretaget på patienter fra Gentofte Hospital, hvilket har betydning

for resultaternes anvendelighed.

Gentofte hospitals optageområde vedrører Gentofte, Lyngby-Taarbæk, og Rudersdal kommune,

hvor vi argumenterer for, at der er en stærk repræsentation af kulturel og økonomisk kapital

(Statistikbanken)(Bilag 4). Havde vi derimod interviewet patienter fra eksempelvis Hvidovre

Hospitals optageområde, finder vi det sandsynligt, at disse kapitaler, ville være repræsenteret i

mindre grad (Ibid.). Muligheden foreligger, at vi havde analyseret os frem til andre resultater, hvis

vores indsamling af empiri, havde fundet sted i et andet optageområde.

Vi argumenterer for, at den kulturelle kapital er stærkt repræsenteret i Gentofte hospitals

optageområde sammen med den økonomiske kapital. Denne argumentation bunder i, at tre ud af fire

af patienterne er bosat i områder, der kræver økonomisk kapital. Ligeledes er den kulturelle kapital

repræsenteret hos samtlige patienter, i form af, at de alle har en uddannelse. Disse kapitaler anser vi

for de to væsentligste kapitaler i relation til LFD. Den kulturelle kapital er væsentlig i denne

sammenhæng, da vi er blevet opmærksomme på, at LFD har en kompleksitet, der kræver kulturel

kapital. Ligeså er den økonomiske kapital væsentlig, da flere af patienterne udtrykker, at fødevarer,

der har et lavt indhold af FODMAPs, er dyrere end de øvrige fødevarer.



Side 43 af 58

I et andet optageområde antager vi, at disse kapitaler kan være mindre fremtrædende. Dette gør os i

stand til at argumentere for, at patienterne i Gentofte Hospitals optageområde, oplever færre

udfordringer med at forstå og følge diæten. Yderligere anser vi det for sandsynligt, at patienterne

besidder de økonomiske midler diæten forudsætter. De kan dermed have råd til at prioritere indkøb,

af de fødevarer som anbefales i LFD. Vi argumenterer således for, at det er realistisk at følge LFD

for disse patienter. Vi finder det derimod mindre sandsynligt i et optageområde, hvor disse to

kapitaler er repræsenteret i mindre grad.

Når habitus blandt andet er styret af levevilkår, er habitus også afgørende for hvilken madkultur, der

gør sig gældende hos patienterne (Jacobsen et al. 2010, 99). Det er således meget individuelt, hvad

den enkelte betragter som rigtig mad. Dette kan også diskuteres at være af afgørende betydning for

motivationen for at gå i gang med LFD. Desuden forudsætter diæten, at patienterne også skal have

både evner til, og interesse i at lave mad, da mange af principperne i LFD kræver kreativitet og sans

for madlavning.

På den baggrund er vores undersøgelses resultater til diskussion i forhold til undersøgelsens

generaliserbarhed. Det er således vanskeligt at generalisere analysens resultater til at være et

generelt gældende fænomen, hvorfor der i høj grad er brug for yderligere undersøgelser indenfor

emnet. Det er vores vurdering, at der kan forekomme flere vanskeligheder ved at følge LFD end

hvad vores resultater angiver.

8. Konklusion

Det er blevet tydeligt, at de sociale interaktioner påvirker patienternes livsverden. Anskuet igennem

et social konstruktionistisk perspektiv, fremgår det, at patienterne tillægger LFD betydning i kraft af

deres samvær og kommunikation med andre. Patienterne beskriver en oplevelse af, at være social

stigmatiserede som følge af diæten. Denne stigmatisering håndteres forskelligt af patienterne. De

afstår fra at italesætte LFD, diætens principper tilsidesættes ved sociale begivenheder, og de

fravælger disse.

Yderligere fremstår genintroduktionen som en central del af diæten, der afstedkommer udfordringer

for patienterne i flere henseender. På den baggrund skal de kliniske diætister være opmærksomme

på denne del af diæten. Retningslinjerne for genintroduktionen er dog sparsomme, hvorfor vi finder,

at der bør forskes yderligere i denne del af diæten.



Side 44 af 58

Patienternes SOC er fundet, at variere afhængigt af kontekst og situation. SOC antages, at være

stærkere hos patienterne under udelukkelsesperioden, da patienterne her giver udtryk for en høj grad

af både begribelighed og håndterbarhed, og dermed også meningsfuldhed. Ved genintroduktionen

er vores antagelse, at patienternes SOC er svagere. Dette kommer til udtryk hos patienterne i form

af en lavere grad af begribelighed og håndterbarhed i forhold til denne.

Styrken af SOC påvirker patienternes motivation, og typen af denne afhænger af hvorvidt de tre

psykologiske behov, i SDT, er tilfredsstillede. I udelukkelsesperioden antages behovene, at være

mere tilfredsstillet end ved genintroduktionen. Specielt behovet for selvbestemmelse antages at

være mere tilfredsstillet. Ved genintroduktionen afspejler patienternes udsagn manglende

kompetence og utryghed i forbindelse med denne. Behovet for tilhørsforhold er af mindre

betydning, men kan få betydning hos nogle patienter. Dette med baggrund i oplevelsen af social

stigmatisering, der kan afstedkomme en oplevelse af både utryghed og manglende tilhørsforhold.

Motivationen hos patienterne kommer i udelukkelsesperioden til udtryk i form af en type af EM.

Dette på baggrund af, at deres adfærd er styret af diætens principper med henblik på at afklare, om

der opstår symptomfrihed. I genintroduktionen er patienterne styret af deres symptomer, og handler

på baggrund af disse. Symptomerne antages, at reducere deres motivation for genintroduktionen.

Dette kan skyldes den ovenfor nævnte oplevelse af utryghed, hvorfor de forsøger at opfylde behovet

for tryghed.

Typen af EM antages dog, at variere, da patienterne også giver udtryk for en forbedret livskvalitet i

forbindelse med diæten. Dette kan afspejle en mere indre styret adfærd, og dermed en type af EM,

der ligger tættere på IM.

Vi finder det sandsynligt, at der ved genintroduktionen på sigt er mulighed for, at der kan opstå IM.

Dette ved at sætte fokus på genintroduktionen, herunder en styrkelse af behovene kompetence og

selvbestemmelse. Hermed bliver denne del af diæten mindre ydre styret i takt med, at patienterne

oplever kompetence, i forhold til at genintroducere. Dermed kan de, i højere grad, selv tage

beslutninger i forhold til genintroduktionen. Således behøver de heller ikke længere at frygte

symptomerne, da deres SOC naturligt vil styrkes i form af, at et fokus på kompetence afstedkommer

en højere begribelighed og håndterbarhed, og dermed også meningsfuldhed.

En stærk SOC kan sidestilles med, at patienterne har internaliseret og integreret adfærden omkring

LFD, hvilket fremmer forudsætningerne for IM. Dog argumenterer vi for, at symptomerne altid vil



Side 45 af 58

være en risiko for patienterne, og disse kan fungere som en ydre faktor, der styrer patienternes

adfærd.

De kliniske diætisters fokus bør således være rettet mod behovene i SDT; kompetence,

selvbestemmelse, og tilhørsforhold, da opfyldelse af disse fremmer patienternes motivation. Ligeså

vil opfyldelse af disse behov, naturligt styrke patienternes SOC.

Vi antager, at projektets formål kan opfyldes, såfremt de kliniske diætister gør brug af resultaterne

af dette projekt i deres fremtidige vejledning i LFD. Således bør de anvende Den motiverende

samtale, med henblik på at fremme selvbestemmelse og kompetence. Dette fokus kan medføre en

større chance for, at adfærden internaliseres og integreres af patienterne.

Derudover bør der oprettes FODMAP skoler, da disse kan styrke behovet for kompetence, samt

afhjælpe oplevelsen af utryghed og manglende tilhørsforhold hos de patienter, der lægger vægt på

det sociale element. Dette ved at italesætte at patienten er fri, og selv styrer sine valg. Patienterne

skal støttes til at anerkende, at det at afvige fra fællesskabet, ikke betyder, at man er forkert. Tilmed

skal patienterne støttes til at tage afstand fra den sociale stigmatisering. Denne støtte finder vi

understøttet i en patientskole, hvor patienterne kan mødes med ligestillede og udveksle erfaringer.



Side 46 af 58

9. Perspektivering

Vi er i forbindelse med resultaterne af dette projekt nået frem til, at den mest optimale

vejledningsmetode, når der skal vejledes i LFD, er Den motiverende samtale. Ydermere finder vi

det relevant, at der oprettes FODMAP patientskoler, tilsvarende de forskellige typer af

patientskoler, der findes på hospitalerne i dag. Denne nye viden ønsker vi at formidle, ved

udarbejdelse af en faglig artikel, der henvender sig til de kliniske diætister, der arbejder med

patienter med IBS og LFD. Artiklen skal indeholde projektets resultater, samt vores forslag til

hvordan de kliniske diætister, kan gøre brug af denne nye viden i deres fremtidige

vejledningspraksis.

I projektets diskussion satte vi fokus på, at vores empiri afspejler et specifikt optageområde, og

derved kan dette også afspejle, hvilken patienttype, der er repræsenteret i området.

Opmærksomheden skal dermed henledes på, at der foreligger en risiko for, at denne

vejledningspraksis ikke findes anvendelig i landets øvrige hospitalers optageområder.

I en teori om patienttyper fremgår det, at forskellige socialgrupper, har behov for forskellig

information, og har som følge heraf også forskellig grad af tillid til de kliniske diætister. (Ibsen

Vedtofte 2009, 89) Denne teori om patienttyper, kan anvendes som et redskab i den kliniske

praksis, til at skabe forståelse for de forskellige patienttypers informationsbehov samt tillidsniveau.

(ibid.) Hospitalernes optageområder og herunder patienttyper, får dermed en betydning for hvilken

vejledningsmetode, der kan bringes i anvendelse. På baggrund af ovenstående, findes det

usandsynligt, at alle patienter, vil have gavn af metoderne i Den motiverende samtale. Der findes

patienttyper, der har behov for mere struktur i en vejledningssituation, ligesom nogle patienter vil

finde det vanskeligt selv at skulle fastsætte mål i en vejledning (Ibid.).

De kliniske diætister skal dermed være opmærksomme på dette, såfremt de gør brug af vores

forslag til vejledningsmetode. De kan således drage fordel i, at skæve til teorien om patienttyper, og

på den baggrund tilrette vejledningen ud fra den viden og kendskab, de har til patienten, når de skal

vejlede i LFD.

Det væsentligste budskab er, at patienten skal være centrum i en vejledningssituation. Det

afgørende for valg af vejledningsmetode er altid patienten. På den måde sikrer de kliniske diætister,

at patienterne medinddrages og dermed opnår en følelse af selvbestemmelse vejledningsforløbet.



Side 47 af 58

10. Litteraturliste

Albrechtsen, S. et al. (2013): Irritabel tarm. LOWFODMAPDIET giver ro i maven. 3. udg.,

Muusmann’ forlag: København.

Antonovsky, A. (2000): Helbredets mysterium. 1.udg., Hans Reitzels Forlag: København.

Barrett, J. S. og Gibson, P. (2012): ‘Fermentable oligosaccharides, disaccharides,

monosaccharides and polyols (FODMAPs) and nonallergic food intolerance: FODMAPs or

food chemicals?’, Therapeutic Advances in Gastroenterology, 5, pp. 261-268.

Bille, M. et al. (2011): Sundhedsvæsenet på tværs. 1. udg., Munksgaard.

Birkler, J. (2003): Filosofi og sygepleje – etik og menneskesyn i faglig praksis. 1. udg., Munksgaard

Danmark: København.

Birkler, J. (2009). Videnskabsteori. 1. udg., Munksgaard Danmark: København.

Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2010): Kvalitative metoder. 1. udg., Gyldendal Akademisk.

Busch-Jensen, P. (2007). Socialkonstruktionisme – en teori om sprog, relationer og sammenhæng. I:

Olsen, B. F. (2007): Kulturen og det sociale liv – psykologifagets grundbog. 1. udg., Frydenlund.

Deci, E. og Ryan, R. (2000): ‘Self-determination Theory and the Facilitation of Intrinsic

Motivation, Social development, and Well-being’, American Psychologist, 1, pp. 68-78.

Deci, E. og Ryan, R. (2012): ’Self-determination theory in health care and its relations to

motivational interviewing: a few comments’, International Journal of Behavioral Nutrition and

Physical Activity, 9:24, pp. 1-6.

Fond, F. et al. (2014): ‘Anxiety and depression comorbidities in irritable bowel syndrome (IBS): a

systematic review and meta-analysis’, European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience,

406.

Foreningen af Kliniske Diætister. FODMAP kursus for færdiguddannede diætister. [Online]

Tilgængelig på:



Side 48 af 58

http://diaetist.dk/viden/fakd-arrangementer/program-fodmap-kursus-for-faerdiguddannede-

diaetister/ [Besøgt den 20. april 2014]

Fredslund, L og Dahlager, H (2006). Kvalitative metoder. I: Jørgensen T. et al. (2006): Klinisk

forskningsmetode - En grundbog. 3. Udg., Munksgaard Danmark.

Geissler, C. og Powers, H. (2011): Human nutrition. 12th

edition. Elsevier Ltd.

Gibson, P. og Shepherd, S. (2009): ‘Evidence-based dietary management of functional

gastrointestinal symptoms: The FODMAP approach’, Journal of Gastroenterology and Hepatology,

25, pp. 252-258.

Ibsen Vedtofte, J. (2009). Patienttyper og vejledningsforløb. I: Ibsen Vedtofte, D. (red.), (2009):

Pædagogik – for sundhedsprofessionelle. 1. udg., Gads Forlag.

Jacobsen, B. et al. (2010): Sociologi og modernitet. 2. udg., Columbus.

Kvale, S og Brinkmann, S. (2009): Interview – Introduktion til et håndværk. 2. Udg., Hans Reitzels

Forlag: København.

Lee, Y og Park, K. (2014): ’Irritable bowel syndrome: Emerging paradigm in pathophysiology’,

World Journal of Gastroenterology, 20, pp. 2456-2469.

Niklasson, G. (2006): Samfund og kultur I sundhedsarbejdet. 1. udg., Frydenlund.

Raahave, D. (2003): Irritabel Tyktarm (Colon Irritabile). [Online] Tilgængelig på:

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/irriterettyktarm.htm [Besøgt den 20. maj 2014]

Rieper, O. og Launsø, L. (2005): Forskning om og med mennesker. 5.udg., Nyt Nordisk Forlag.

Saugstad T. (2009). Sundhedspædagogiske overvejelser. I: Mach-Zagal, R. og Saugstad, T. (red.)

(2009): Sundhedspædagogik for praktikere. 3. udg., Munksgaard Danmark: København

Schroeder, T. et al. (2012): Basisbog i medicin og kirurgi. 5. udg., Munksgaard Danmark.

http://diaetist.dk/viden/fakd-arrangementer/program-fodmap-kursus-for-faerdiguddannede-diaetister/

http://diaetist.dk/viden/fakd-arrangementer/program-fodmap-kursus-for-faerdiguddannede-diaetister/

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/irriterettyktarm.htm



Side 49 af 58

Shepherd, S. og Gibson, P. (2006): ‘Fructose Malabsorption and Symptoms of Irritable Bowel

Syndrome: Guidelines for Effective Dietary Management’, Journal of the American Dietetic

Association, pp.1631-1639.

Skaalvik, E. M. og Skaalvik, S. (2011): Skolens læringsmiljø. 1. udg., Akademisk Forlag.

Statistikbanken. (2011): INDKP1: Personer efter område, enhed, køn og indkomsttype. [Online]

Tilgængelig på:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&

MainTable=INDKP1&PXSId=154692&tablestyle=&ST=SD&buttons=0 [Besøgt 15. maj 2014]

Staudacher, H. M. et al. (2011): ’Comparison of symptom response following advice for a diet low

in fermentable carbohydrates (FODMAPs) versus standard dietary advice in patients with irritable

bowel syndrome’, Journal of Human Nutrition and Dietetics, 24, pp. 487-495.

Vallgårda, S. og Koch, L. (2011): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg., Gyldendal

Akademisk.

Willaing, I. et al. (2005): Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning. Viden- og

dokumentationsenheden, Sundhedsstyrelsen, 2005

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=INDKP1&PXSId=154692&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=INDKP1&PXSId=154692&tablestyle=&ST=SD&buttons=0



Side 50 af 58

11. Bilag

Bilag 1: Brev til patienter

København den 8. april 2014

Til rette vedkommende

Vi er to klinisk diætist studerende, der er i gang med at skrive vores afsluttende bachelorprojekt. Vi

har valgt at skrive om FODMAP diæten. Vores fokus er at undersøge patienternes oplevelse af

diæten. I den forbindelse vil vi spørge, om du har lyst til at deltage i et interview om dig selv, din

lidelse og din håndtering af FODMAP diæten i din hverdag.

Interviewet, som vi beder dig deltage i, vil finde sted i løbet af uge 17 og 18. Det vil have en

varighed af ca. 1-1,5 time og vil blive optaget. Du vil blive anonymiseret i bearbejdningen af

interviewet. Hele undersøgelsen vil blive udformet som en eksamensopgave og eventuelt

efterfølgende som en faglig artikel.

Deltagelse i undersøgelsen er naturligvis helt frivillig, og du kan på ethvert tidspunkt trække dit

udsagn om deltagelse tilbage. Det har absolut ingen konsekvenser for din tilknytning til Gentofte

Hospital, om du deltager i denne undersøgelse eller ej.

Såfremt du ønsker at deltage i interviewet, bedes du give din tilbagemelding herom på nedenstående

mailadresse eller telefonnummer:

[email protected]

Rikke: xx xx xx xx

Sabrina: xx xx xx xx

Har vi ikke hørt fra dig senest den 13. april 2014, tillader vi os at følge op telefonisk.

Vedlagt finder du en samtykkeerklæring for deltagelse i interviewet. Denne bedes du underskrive

og medbringe på dagen for interviewet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Sabrina Jønsson og Rikke Sally Jørgensen

mailto:[email protected]



Side 51 af 58

Bilag 2: Samtykkeerklæring

Samtykkeerklæring

Navn:____________________________________________________

Jeg bekræfter hermed, at jeg indvilliger i at deltage i et interview omkring FODMAP diæten. Jeg

har modtaget såvel mundtlig som skriftlig information om, at deltagelse i undersøgelsen er frivillig,

og jeg kan trække mit udsagn om tilladelse tilbage når som helst.

Dato:___________ Underskrift:____________________________________

OBS!

Oplysningerne vil blive behandlet ud fra Persondataloven (LOV nr. 429, 31/05/2000) og vil

desuden ses i henhold til § 5 omkring god databehandlingsskik.

I forbindelse med offentliggørelsen af opgaven vil oplysninger om deltagende i undersøgelsen ske

under fuld anonymitet. Der gøres opmærksom på at undertegnede har rettigheder jf.

Persondataloven vedrørende behandling af personoplysninger i form af indsigt og kan til hver en tid

trække samtykket tilbage jf. §38.



Side 52 af 58

Bilag 3: Interviewguide

TEMA SPØRGSMÅL Forskningsspørgsmål

Generelt

Hvor gammel er du?

Bor du alene eller bor der andre i

husstanden?

Hvad er din uddannelsesbaggrund?

Hvad arbejder du med?

Social ulighed i

sundhed, habitus,

kapital, felt.

Diagnosen

Hvor længe har du haft diagnosen irritabel

tyktarm?

Har du tidligere foretaget kostændringer i

forbindelse med din lidelse?

o I så fald hvilke?

Hvor mange gange har du været til diætist

i forbindelse med FODMAP?

Hvor længe har pt. haft

diagnosen, hvor mange

gange har pt. været til

diætist.

Diæten

Hvor længe har du fulgt FODMAP

diæten?

Hvor langt er du i forløbet med diæten?

o Er du stadig i gang med

udelukkelsen på 4-8 uger?

o Eller er du i gang med at

genintroducere fødevarer?

Hvordan har du det med

det?

Hvad får det dig til at føle?

Har du fundet fødevarer, der skal

udelukkes resten af dit liv fordi de giver

symptomer selv i meget små doser?

o Hvordan har du det med det?

o Hvad får det dig til at føle?

Hvor længe har pt. været

kendt med diæten og

hvor langt er pt. i

forhold til diæten.



Side 53 af 58

Oplevelser

Hvordan oplever du diætens principper?

Hvordan oplever du det at skulle udelukke

bestemte fødevarer?


Hvordan oplever du det, at skulle

genintroducere fødevarer?

o Finder du det svært eller nemt?

o Oplever du nogen udfordringer

med det?

Hvordan oplever du det, at der ikke er

nogle retningslinjer for hvilke fødevarer,

du starter med at genintroducere?


Hvordan påvirker det pt.

at følge diæten og

hvordan oplever pt.

dette.

Hvordan oplever du det,

at skulle genintroducere

fødevarer én for én og

skrue op for mængden

lidt ad gangen for at

finde dit

toleranceniveau?

Socialt

Er din hverdag blevet anderledes efter

påbegyndelse af diæten?

Hvordan oplever du dit sociale liv i

samspil med diæten?

Hvordan har dine venner og familie taget i

mod FODMAP diæten?


Hvordan påvirker det

pt.’s sociale liv at følge

diæten og hvordan får

det pt. til at føle.

Følelser/livskvalitet

Generelt set, hvordan har du det med at

følge diæten?

o Hvorfor føler du sådan?

Er du motiveret for at

følge diæten/ hvorfor

følger du diæten? /

Hvorfor følger du den

ikke?

Hvorfor er du motiveret

/ hvorfor er du ikke

motiveret?

Hvad ville kunne

motivere dig til at følge

diæten? / Hvad har

motiveret dig til at følge

diæten



Side 54 af 58

Vejledning

Hvordan var din oplevelse af

vejledningen?

Når nu du har fulgt diæten i x antal tid, er

der så noget, du har følt, at noget kunne

være gjort anderledes eller bedre?

Hvordan har pt. oplevet

vejledningen og hvilke

udfordringer har pt. haft

i forbindelse med

vejledningen?

Afrunding

Har du noget at tilføje eller er der noget du

ønsker at uddybe?

Har du spørgsmål?



Side 55 af 58

Bilag 4: Økonomisk og kulturel kapital

Figur 1 Gennemsnitlig indkomst i Gentofte år 2011.

Figur 2 Gennemsnitlig indkomst i Hvidovre år 2011.



Side 56 af 58

Figur 3 Antal personer med højest fuldførte uddannelse i Gentofte år 2011.

Figur 4 Antal personer med højest fuldførte uddannelse i Hvidovre år 2011.



Side 57 af 58

Bilag 5: Organismic integration theory

Figur 5 De forskellige typer af motivation, der eksisterer i Deci og Ryans Self-Determination Theory.



Side 58 af 58

diæt og motivation

Documents