det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads anbefalinger · 2016-02-22 · kort resume...

Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads

Anbefalinger

RegionshospitaletRegion Midtjylland

Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøwww.fa.rm.dk

Rapporten Anbefalinger

Afsluttende afrapportering i

Projekt Bariatri – det gode patientforløb

og den attraktive arbejdsplads

Forfatter

Anita E. Vesterdorf, projektleder

Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

Region Midtjylland

Bestilling

Downloades på www.fa.rm.dk

Støtte

Forebyggelsesfonden

Journalnr. 07-2-1a-150

September 2010

Bariatri – Det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads

ANBEFALINGER

3


ANBEFALINGER

INDhoLDSFoRtEGNELSE

Resumé 4

Indledning 7

Kort resume af projektforløbet 10

Model for arbejdet i Bariatriprojektet 12

Anbefalinger 14 Monitorering 14

hjælpemidler 16

Læring af arbejdsulykker 17

Retningslinjer 20

Formidling og undervisning 21

Bilag

Intervention – Undervisning og coaching 23

Intervention – Bariatrisk sygepleje og kliniske retningslinjer 39

Intervention – Pladskrav og hjælpemidler 53

Der henvises i materialet til følgende, som kan downloades på www.fa.rm.dk under Bariatri:

Delrapport marts 2009

Sammendrag af seminaret den 25. marts 2009

Rapport fra USA-tur april 2009

Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter

4 ANBEFALINGER


RESUMÉ

I projekt ”Bariatri - det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads” er der rede-

gjort for indsamling og bearbejdning af data i Delrapporten Marts 2009.

På strategiseminar den 25. marts blev 60 medarbejdere inviteret til at dele viden og

i samarbejde kvalificere nogle tiltag/strategier til gavn for personale og patienter i

Region Midtjylland.

Der blev produceret 116 forslag som blev kategoriseret, og nedenstående blev frem-

hævet som væsentlige for at reducere belastningen på personalet.

• Fysiske rammer

• Retningslinjer

• organisering af arbejdet

• hjælpemidler

• Information

• Uddannelse

Emnerne spændte fra optimal opbygning af stuer, kliniske retningslinjer, ressourcer til

pleje af bariatriske patienter, forhøjet DRG-takst, monitorering af højde og vægt på ba-

riatriske patienter over undervisning med figuranter til et lokalt/nationalt videncenter.

På baggrund af forslagene og en studietur til USA blev følgende interventioner fast-

lagt på et styregruppemøde den 17. april 2009:

1. Undervisning og coaching

2. Hjælpemidler

3. Pladskrav

4. Bariatrisk sygepleje

5. Kliniske retningslinjer

1. Undervisning og Coaching blev gennemført med to figuranter og med opdateret

viden fra konsulentfirmaet Plambech & Bøgedal. Ny viden om fysiologiske forhold

samt risikovurdering og algoritmer blev introduceret, og to gange coaching efterføl-

gende blev vurderet som en god metode til implementering.

2. Hjælpemidler førte til udarbejdelse af en hjælpemiddeldatabase, der er tilknyttet

Region Midtjyllands e-APV system.

3. Pladskrav affødte tilkøb af spidskompetencer indenfor indretning og byggeri, idet

Inge Lohmann, ergoterapeut fra Center for Syn og Hjælpemidler, Århus Mobilitet

og Kommunikation samt Anne Neergaard, ergoterapeut og arbejdsmiljøkonsulent

i Voksne Handicap i Århus Kommune sammen med projektlederen udarbejdede

”Pladskrav til svært overvægtige/bariatriske patienter”. Materialet er udgivet som et

trykt hæfte, men det kan også downloades på www.fa.rm.dk.

5


ANBEFALINGER

4. Der blev indgået samarbejde med Intensiv Terapi Afsnit på Århus Universitetshospi-

tal, Århus Sygehus om frikøb af en sygeplejerske med interesse for bariatri. Syge-

plejerske Nis Kaasby tiltrådte 26. august 2009, og Århus Sygehus har bidraget med

assistance fra Pia Dreyer, Klinisk Sygeplejespecialist, adjunkt, cand. cur. ph.d. Anæ-

stesiologisk Afdeling.

5. Begge sygeplejersker har arbejdet med litteratursøgning og -studier med henblik på

Klinisk retningslinje for mobilisering af den bariatriske patient med BMI>30, hvilket

er en evidensbaseret retningslinje, der følger et fastlagt internationalt godkendel-

sessystem – AGREE system. Den kliniske retningslinje er anmeldt som igangsat og

forventes færdig i juni 2011.

Begge sygeplejersker har i samarbejde med projektlederen sendt en Regional

politik for modtagelse af den bariatriske patient til sagsbehandling hos Kvalitets-

rådet, og den forventes godkendt 18. november 2010. Den 24. september 2010 er

indsendt tre regionale retningslinjer, som forventes godkendt juni 2011. De regio-

nale retningslinjer og politikken vil blive lagt ind i e-Dok systemet, som er opbyg-

get efter Den Danske KvalitetsModel (DDKM). Herefter skal de implementeres på

hospitalerne.

Den 31. maj 2009 afholdtes en formidlingskonference med gæsteforelæser Susan Gal-

lagher fra USA, som har lavet undersøgelser af plejepersonale og arbejdsskader ved

håndtering af svært overvægtige patienter. Hun understregede i sit oplæg, at persona-

lets sikkerhed har første prioritet – ”safety first” også af hensyn til patienten. Bariatri-

projektets resultater blev fremlagt for 240 deltagere.

Anbefalinger

På baggrund af resultater fra undersøgel-

ser og data beskrevet i delrapporten samt

erfaringer og viden fra interventionerne,

er beskrevet følgende 6 anbefalinger, som

beslutningstagere i Region Midtjylland op-

fordres til at tage stilling til. Alle anbefalin-

gerne er bearbejdet ud fra ”triademodellen”.

Monitorering

Det anbefales, at der skabes ensartet moni-

torering af svært overvægtige, der indlæg-

ges på hospitalerne i Region Midtjylland, da

det er af betydning for indkøb af hjælpemid-

ler, depotplads, logistik og vurdering af, om

der bør etableres et Bariatrisk videncenter.

Lede

lse

Ressourcer

Uth

arb. ulykker

Arbejdsmiljø

Formidling

Ret

ning

slin

ier

Faglighed organisering

Und

ervi

snin

g

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSiKKerhed

KvalitetSikkerhed

6


ANBEFALINGER

hjælpemidler

Det anbefales

• At indkøbe et tilstrækkeligt antal og udvalg af XXL hjælpemidler

• At medvirke til at XXL hjælpemidler er tilgængelige

hjælpemidler

Det anbefales at undersøge

• Om der skal oprettes et regionalt centralt depot til bariatriske hjælpemidler?

• Om hjælpemidlerne skal leases svarende til vekseltryksmadrasser?

• Om hjælpemidler til akut beredskab skal kombineres med leasing?

• Om Regionen vil abonnere på Hjælpemiddelinstituttets hjælpemiddeldatabase?

• Om Region Midtjylland vil benytte lagerstyringssystem af bariatriske hjælpemidler fra

Hjælpemiddelinstituttet(HMI)?

Arbejdsulykker

Det anbefales

• at optimere analyseberedskabet ved arbejdsulykker centralt og lokalt!

• at inddrage erfaringer fra sagsbehandlingen af utilsigtede hændelser!

Retningslinjer

Når retningslinjerne er godkendt anbefales det

• At de lokalt udmøntes i både lokale retningslinjer samt instrukser hurtigst muligt!

Formidling og undervisning

Det anbefales

• At fortsætte afprøvninger med figurant i et aftalt interval!

• At afprøve coaching tilpasset kommende kurser for forflytningsvejledere!

• At indarbejde risikovurderinger og algoritmer på afdelinger med bariatriske

patienter!

Resultaterne fra Bariatriprojektet knytter sig overvejende til strukturelle og organi-

satoriske forhold som er forudsætning for at kunne opnå størst mulig reduktion af

belastninger ved håndteringen af svært overvægtige patienter. Anbefalingerne vil ved

imødekommelse styrke det forebyggende arbejde i Region Midtjylland

7


ANBEFALINGER

INDLEDNING

Anbefalinger fra ”Projekt Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive arbejds-

plads” henvender sig til beslutningstagere på det regionale niveau eksempelvis Stra-

tegisk Sundhedsledelsesforum, Det Regionale Sygeplejefaglige Råd, Regionsterapeut-

rådet, HR-chefer, Daglige sikkerhedsledere.

Materialet kan desuden være til inspiration for alle, der arbejder med svært overvæg-

tige patienter/bariatriske patienter.

”Projekt Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads” er nu efter to

et halvt års arbejde færdigt. Projektet, der er blevet støttet af Forebyggelsesfonden,

bygger sine anbefalinger på erfaringer, resultater og konklusioner af undersøgelser og

de interventioner, der har været iværksat.

Materiale udarbejdet i projektperioden er tilgængeligt på Koncern HR, Fysisk Arbejds-

miljøs hjemmeside www.fa.rm.dk under menuen Bariatri.

Detaljer fra interventionerne kan læses i de tre bilag:

• Intervention – Undervisning og coaching

• Intervention – Bariatrisk sygepleje og kliniske retningslinjer

• Intervention – Pladskrav og Hjælpemidler

Organisering af projektet med styregruppe og kommissorium kan læses i Delrapport

fra 2009, som ligger på hjemmesiden www.fa.rm.dk under menuen Bariatri.

I Bariatriprojektet er arbejdsmiljøet i nedenstående model fundamentet, hvorpå fag-

lighed og organisering sættes i spil for at skabe kvalitet og sikkerhed for både patient

og personale. De tre temaer kan vægtes forskelligt, men hver især ikke stå alene. Det

er den indbyrdes synergi, der skaber de gode resultater.

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

Kvalitet

Sikkerhed

8


ANBEFALINGER

! Kernen i projektet har været:

At forny arbejdsmiljøindsatsen ved at skabe et samspil mellem Faglighed –

organisering – Arbejdsmiljø i de aktiviteter og problemstillinger, der har været

arbejdet med.

Det gode patientforløb relaterer sig til patienten, som har det mål at få en kvalificeret

behandling uden at komme til skade. Den attraktive arbejdsplads relaterer sig til per-

sonalet, som har det mål at yde et fagligt kvalificeret arbejde uden at komme til skade.

! Kvalitet og sikkerhed for patienter og personale er uløseligt forbundet med

hinanden.

Der er eksempler på at en patient hjælpes fra siddende til stående, uden viden om

patientens ressourcer, hvilket eksempelvis udgør en faldrisiko. Man kan spørge: Hvor

er den faglige kompetence?

! Når patienter og personale siger: ”Lad os prøve, så ser vi, hvad der sker”, så er

det tilladt at forundres!

hvor er fagligheden og risikovurderingen?

Klargøring til fedmekirurgi hvor flere faggrupper er involveret – uden en plan

for, hvis der opstår komplikationer, så patienten ikke kan flytte sig selv, så er

det tilladt at forundres!

hvor er den faglige kompetence og risikovurderingen? hvad med Kvalitet og

sikkerhed?

Kvalitet og sikkerhed for både patient og personale er mål, som har bevågenhed fra

staten, Regionerne og ledelse på alle niveauer. Ud fra en økonomisk betragtning er

såvel omdømmet hos befolkningen som personalets sygefravær på grund af arbejds-

miljøet særdeles vigtige parametre.

I forhold til bariatriske patienter er der et udviklingspotentiale, som kommer til udtryk i

dette materiale med konkrete anbefalinger.

Kvalitet og sikkerhed, som er kernen i triaden, er afhængig af mange faktorer, som

vægtes forskelligt, afhængig af om det betragtes fra et politisk, fagpolitisk eller fagligt

perspektiv. Perspektivet her beskriver erfaringer og resultater fra undersøgelser og

interventioner i Bariatriprojektet samt viden fra konferencer og litteratur.

Billedet på næste side illustrerer på en måde det hele. Hvad skal der til af faglig vi-

den om denne persons fysiske og psykiske ressourcer samt pladskrav, for at arbejdet

9


ANBEFALINGER

kan organiseres med de nødvendige

hjælpemidler og antal personaler, så

patienten får en faglig kompetent

behandling og her mobilisering/for-

flytning til kørestol.

Arbejdsmiljø tænkes oftest isoleret

og sidst i en planlægningsproces, eller

når der opstår et problem. Med dette

projekt har der været en unik chance

for at påvirke sikkerhedskulturen og

integrere samtænkning af arbejds-

miljø med faglighed og organisering af

arbejdet. Hvad hjælper det at have en

kompetent faglighed og velorganise-

ret arbejde, hvis man ligger i sengen med en arbejdsulykke på grund af utilstrækkelige

hjælpemidler? Sikkerhedskulturen kan optimeres ved at være proaktiv frem for reaktiv.

! Den største forebyggelseseffekt i forhold til arbejdsmiljø optræder ved byggeri

– det være sig ny-, om- og tilbygninger. her kan skabes de pladsforhold, som

gør det muligt at arbejde især ergonomisk hensigtsmæssigt. De fordele der kan

skabes er mange og spænder fra indeklima over ergonomi til psykisk arbejds-

miljø. tidsspilde undgås i forhold til at flytte rundt på inventar.

Vejledningen om pladskrav til svært overvægtige/bariatriske patienter ligger på www.

fa.rm.dk og kan nu bidrage til forebyggelse i forhold til byggeri og indretning.

10


ANBEFALINGER

KoRt RESUME AF PRojEKtFoRLøBEt

Projekt ”Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads” har siden

marts 2008 arbejdet med det overordnede mål:

• at reducere belastninger ved håndteringen af svært overvægtige patienter.

Hovedformålet knyttede sig til de tre temaer – Faglighed – Arbejdsmiljø – Organisering

af arbejdet, idet det skulle belyses, hvordan der kunne opbygges en høj faglig kompe-

tence, en høj forebyggende kvalitet på det fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø, samt

at få belyst forskellige strukturer og måder at organisere det gode bariatriske patient-

forløb på i Region Midtjylland.

Det tætte samarbejde med Nationalt Center For Arbejdsmiljø(NFA) om samtænkning

af en forebyggende sikkerhedskultur relateret til bariatriske patientforløb, blev redu-

ceret, da NFA ikke fik godkendt deres ansøgning vedr. sikkerhedskultur på hospitaler

i Region Midtjylland hos Forebyggelsesfonden. NFA ved Johnny Dyreborg har været

sparringspartner og evaluator på projektet.

I Delrapporten fra marts 2009 er redegjort for undersøgelser og data samt databear-

bejdning. Dette materiale blev forelagt inviterede medarbejdere fra de syv hospitals-

centre på et strategiseminar den 25. marts 2009 med det formål:

• at dele viden og i samarbejde kvalificere nogle tiltag/strategier til gavn for personale

og patienter i Region Midtjylland.

Der blev arbejdet med cafémøder, hvor der blev initieret 116 forslag. Efter kategori-

sering af besvarelserne blev emnerne nedenunder fremhævet som væsentlige for at

kunne reducere belastningen på personalet:

• Fysiske rammer

• Retningslinjer

• organisering af arbejdet

• hjælpemidler

• Information

• Uddannelse

Emnerne spændte fra optimal opbygning af sengestuer, kliniske retningslinjer, res-

sourcer til pleje af bariatriske patienter, forhøjet DRG-takst, monitorering af højde

og vægt på bariatriske patienter, undervisning med figuranter til et lokalt/nationalt

videncenter.

Med denne medarbejderinvolvering og medarbejderviden blev projektet styrket til at

arbejde videre med udvælgelse af interventionsstrategier.

11


ANBEFALINGER

I april blev interventionerne fastlagt af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra

arbejdsmiljøafdelingerne på de syv hospitalscentre. Projektets styregruppe inddrog

erfaringer fra to af projektgruppens medarbejderes studierejse til Florida i begyndel-

sen af april og kvalificerede arbejdet til de interventioner, som er gennemført, og som

ses nedenfor:

INtERvENtIoNER

1. Undervisning og coaching

2. hjælpemidler

3. Pladskrav

4. Bariatrisk sygepleje

5. Kliniske retningslinjer

De fem interventioner er samlet i tre skriftlige sammenfatninger, hvor forløb, resulta-

ter og konklusioner af interventionerne er beskrevet og vedlagt denne anbefaling som

bilag.

Fra august 2009 til september 2010 har der været et tværfagligt samarbejde med

Nis Kaasby, sygeplejerske på Intensiv terapiafsnit, Århus Universitetshospital Århus

Sygehus, som har været frikøbt for midler fra Bariatriprojektet og Pia Dreyer, Klinisk

Sygeplejespecialist, Adjunkt, cand. cur. ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Århus Universi-

tetshospital, Århus Sygehus, som gennem sit arbejde har medvirket i udarbejdelse af

de regionale retningslinjer og det foreløbige arbejde med den kliniske retningslinje.

I november 2009 deltog projektlederen og den bariatriske sygeplejerske i en sygepleje-

faglig konference i Orlando. Den gav megen sygeplejefaglig viden til gavn for det videre

arbejde og der blev etableret kontakter til blandt andre forskningssygeplejerske Susan

Gallagher se billedet.

31. maj 2009 blev der afholdt en bariatrikonference med 240 deltagere repræsente-

rende hele landet. på denne formidlingskonference medvirkede gæsteforelæser Susan

Gallagher.

Hun sagde blandt andet, at betydningen af sikker patienthånd-

tering for plejepersonalet, indebærer en forbedret sikkerhed

for patienten, forebyggelse eller reduktion af skader på pleje-

personalet og tillid til plejen. “Safety” først for personalet var

hendes budskab på baggrund af mange års forskning.

12


ANBEFALINGER

MoDEL FoR ARBEjDEt I BARIAtRIPRojEKtEt

Den oprindelige model som er vist i indlednin-

gen har igennem projektet udviklet sig såle-

des, at ”triademodellen” viser de tre temaer

Arbejdsmiljø – Faglighed – Organisering af

arbejdet – som rummer mange delelementer.

Indholdet i denne fremstilling er ikke udtøm-

mende, men udvalgt på baggrund af resultater,

erfaringer og interventioner i Bariatriprojek-

tet, samt ønsker fra personalet. For hver af de

hvide trekanter knytter der sig interventioner,

som er beskrevet i de tre bilag om interventio-

nerne. Fælles for alle temaerne har været den

tværfaglige tilgang, og den interaktion der er

imellem alle delelementerne.

Indledningsvis blev det beskrevet, at arbejdsmiljø oftest tænkes isoleret, eller når der

opstår problemer. Arbejdet i projektet har vist, at arbejdsmiljø kan tilføre kvalitet både

i forhold til faglige og strukturelle kompetencer baseret på tværfagligt samarbejde,

hvilket skaber den synergi, som udløser de gode resultater.

Svært overvægtige mennesker, der indlægges på et hospital, kan ikke sammenlignes

med ”normale” patienter fordi vægt og højde påvirker arbejdsgangene meget anderle-

des. Pladskravene taler sit eget sprog. Den store fordel ved bariatriske patienter er, at

enhver kan se, at hjælpemidler og flere hænder er nødvendige, hvis patientens funk-

tionsniveau fordrer hjælp. I forhold til mobilisering betyder det, at manglende hjælpe-

midler fører til manglende mobilisering og risiko for liggesår og flere liggedage.

Undersøgelse har vist at valg af metode, hjælpemiddel og brugen af patientens res-

sourcer har større indflydelse på personalets lænderygbelastning end patientens vægt

og handicap, og at disse anerkendte principper tager tid (Arbejdsmiljø – personhånd-

tering og arbejdsmiljø: Jensenk, L.D. Schibye, B.1998. Patientforflytninger: J. Skotte, N.

Fallentin, NFA 2008).

Den bariatriske patient møder forskellige faggrupper, afhængig af om det er pleje,

undersøgelser, behandling og rehabilitering. Organisering af arbejdet med stamafde-

linger og specialafdelinger påvirker samspillet mellem faglighed og arbejdsmiljø. På

neurorehabiliteringsafdelinger organiserer man fagligheden ved at knytte fys-/ergote-

rapeuter til afdelingen, for at optimere rehabiliteringen.

Den tværfaglige tilgang er blandt andet betydningsfuld for patienten, når pleje, mobili-

sering, forflytning, undersøgelse og operation af patienten planlægges. Rehabilitering

Lede

lse

Ressourcer

Uth

arb. ulykker

Arbejdsmiljø

Formidling

Ret

ning

slin

ier


Und

ervi

snin

g

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSiKKerhed

KvalitetSikkerhed

13


ANBEFALINGER

af patienter (gælder for så vidt alle) skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og når

en patient efter flere dages sengeleje skal op, kan det ikke nytte at prøve, om det går.

Så må der tages udgangspunkt i en risikovurdering og mulige algoritmer, som eksem-

pelvis afklarer, om det er nødvendigt at lifte patienten op i første fase og i anden fase

risikovurderes igen, så metoderne vælges kvalificeret i forhold til sikkerhed. Resultatet

er faglig kompetent mobilisering, forflytning, organiseret så patienten oplever god

kvalitet uden at hverken patient eller personale kommer til skade.

Arbejdsmiljøet bliver således en stærk medspiller ved mobilisering og forflytning af pa-

tienten, hvor blandt andet ledelse, ressourcer, retningslinjer, undervisning og formid-

ling fremmer kvalitet og sikkerhed til gavn for både patient og personale.

! De uddannede forflytningsinstruktører og forflytningsvejledere udgør et

potentiale som ressourcepersoner i det tværfaglige samarbejde om fortsat at

reducere belastninger ved håndtering af bariatriske patienter.

14


ANBEFALINGER

ANBEFALINGER

Resultater og erfaringer fra både undersøgelser fra første del af Bariatriprojektet og

interventionerne viser, at anbefalingerne kan kategoriseres indenfor følgende emner:

Monitorering af bariatriske patienter

hjælpemidler

Læring af arbejdsulykker

Retningslinjer

Formidling/undervisning

MoNItoRERING AF BARIAtRISKE PAtIENtERDer eksisterer på nuværende tidspunkt ikke eksakte tal på, hvor mange svært over-

vægtige patienter, der frekventerer hospitalerne i Region Midtjylland. Udtræk fra Pass

og det Grønne system giver et ufuldstændigt billede, da der ikke er krav om oplysnin-

ger om vægt og højde.

Fra rapporten ”Sundhedsprofil i Region Midtjyl-

land” 2006 udarbejdet af Center for Folkesundhed,

som blandt meget andet også beskrev fedme, har

Bariatriprojektet fået udspecificeret deres tal for

fedme opdelt efter WHO’s tre fedmeklasser.

Her er det BMI, der er parameteret. I relation til

hjælpemidler og vægtgrænser var det vigtigere at

få materialet omskrevet til fordeling på kg. Når re-

sultaterne omskrives på antal svært overvægtige

fordelt på kg er følgende oplyst:

120-149 kg 7.500-10.000 borgere

150-199 kg 1.000-2.000 borgere

Der var kun to personer i undersøgelsen, der havde oplyst en vægt højere end 200 kg.

Der er en ny sundhedsprofil på vej, men ifølge Finn Breinholt Larsen fra Center for Fol-

kesundhed er både tallene fra 2006 og dem der kommer fra den igangværende under-

søgelse behæftet med en vis usikkerhed, blandt andet fordi folk vurderer deres vægt

lavere end den reelt er.

Bariatriprojektets telefonrundspørge den 25. november 2008 gav kontakt til 148

afdelinger. Da det ikke var muligt at få kontakt til alle sengeafdelingerne er udbyttet

af tallene begrænset. Det kan oplyses at 14 patienter vejede mere end 120 kg og den

tungeste patient vejede 194 kg.

100.000 personer

Fedme kl. I BMI 30-34,9

Fedme kl. II BMI 35-39,9

Fedme kl. III BMI ≥ 40

10% 75.000

2,2% 17.000

0,9% 7.000

15


ANBEFALINGER

Anbefaling nr. 1:

Det anbefales, at der skabes ensartet monitorering af svært overvægtige, der

indlægges på hospitalerne i Region Midtjylland, da det er af betydning for indkøb af

hjælpemidler, depotplads, logistik og vurde-

ring af, om der bør etableres et Bariatrisk

videncenter.

Når anbefalingen sættes i perspektiv til

”triademodellen” er fokus her især på ar-

bejdsmiljø, hvor ledelsen skal have opgaver

og ressourcer i balance. Tilstrækkelige og

tilgængelige hjælpemidler er forudsætningen

for kvalitet og sikkerhed for patient og perso-

nale. Hjælpemidlerne til bariatriske patienter

er omkostningstunge, så derfor er det vigtigt

at afdække behovet via monitorering af svært

overvægtige.

Arbejdsmiljø – Ledelse – Ressourcer

Ved monitorering får ledelsen på afdelings-

niveau og centralt niveau mulighed for en bedre styring af driftsmidler til investering

af nye hjælpemidler. Desuden kan monitorering også afdække, hvor stort behovet er

for depotplads. Monitoreringen vil sekundært bidrage til bedre overblik over behovet

for hjælpemidler til midlertidigt udlån. De hjælpemiddelansvarlige på hospitalerne har

problemer med at have hjælpemidler til midlertidigt udlån.

Organisering – Retningslinjer – UTH+arbejdsulykker

Monitorering vil kunne bidrage til viden, som kan kvalificere beslutning om etablering

af et videncenter. Monitorering kan desuden tilføre viden om liggedage, som dermed

giver et bedre billede af belastningen på forskellige afdelinger/hospitaler, hvilket kan

have betydning for normeringen, og om der skal organiseres ud fra patientforløb eller

specialer. Det bedre overblik reducerer risikoen for utilsigtede hændelser (UTH). De

retningslinjer, der bør udarbejdes svarende til den danske kvalitetsmodel kan optime-

res indholdsmæssigt og dermed bidrage til mere præcise instrukser, hvilket kan redu-

cere risikoen for både arbejdsulykker og UTH.

Faglighed – Undervisning – Formidling

Monitoreringen kan bidrage til et overblik over planlægningen af undervisning i den

specifikke viden om fysiologiske forhold hos bariatriske patienter, der har betydning

for forflytninger og hjælpemidler. Eventuelt kan der udarbejdes formidlingsmateriale

til denne kategori af patienter.

Lede

lse

Ressourcer

Uth

arb. ulykker

Arbejdsmiljø

Formidling

Ret

ning

slin

ier

Faglighed organiseringU

nder

visn

ing

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSiKKerhed

KvalitetSikkerhed

16


ANBEFALINGER

hjÆLPEMIDLERDe fleste hospitaler har indkøbt XXL hjælpemidler og udarbejdet procedurer for udlån

af dem, men på trods af dette er der problemer med depotplads, tilgængelighed af

hjælpemidler og tilstrækkeligt antal og udvalg af hjælpemidler (kilde: Delrapport marts

2009, og intervention – undervisning og coaching).

Der forekommer unødig spild af tid på at få fat i relevante hjælpemidler, hvilket kan

justeres ved hensigtsmæssig lagerstyring.

Under de forhold, der eksisterer, anbefales hver hospitalsenhed at udarbejde en in-

struks for modtagelse af en bariatrisk patient, hvoraf det fremgår:

• Hvem der skal rekvirere hjælpemidler etc.

• Hvor de rekvireres

• Hvordan de skal anvendes

• Hvad der skal gøres, hvis hjælpemidlerne ikke er på lager (leases?)

Der har været gjort mange tanker om, hvordan Region Midtjylland kunne optimere

organiseringen af bariatriske hjælpemidler både i forhold til udlån til afdelinger og

at skabe depotplads. Der går meget tid fra patienterne, når hjælpemidlerne ikke er

tilgængelige og/eller ikke findes i tilstrækkeligt antal, hvilket er et problem, der skal

løses. I Bariatriprojektet har medarbejdere spurgt ind til muligheden for at Region

Midtjylland køber bariatriske hjælpemidler til hospitalerne og sørger for depotplads og

logistik. Ligeledes er muligheden for leasing af hjælpemidler undersøgt. De hospitaler,

der har XXL hjælpemidler kan evt. have brug for at lease ved spidsbelastninger.

Anbefaling nr. 2 og 3:

Det anbefales

• at indkøbe et tilstrækkeligt antal og udvalg af XXL hjælpemidler

• at medvirke til at XXL hjælpemidler er tilgængelige

Det anbefales at undersøge

• om der skal oprettes et regionalt centralt depot til bariatriske hjælpemidler?

• om hjælpemidlerne skal leases svarende til vekseltryksmadrasser?

• om hjælpemidler til akut beredskab skal kombineres med leasing?

• om Regionen vil abonnere på hjælpemiddelinstituttets hjælpemiddeldatabase?

• om Region Midtjylland vil benytte lagerstyringssystem af bariatriske hjælpemidler

fra hMI?

17


ANBEFALINGER

Sættes anbefalingerne i perspektiv til ”triade-

modellen” er fokus her især på arbejdsmiljø,

når det gælder tilstrækkelige og tilgængelige

hjælpemidler. Fokus er på organisering, når det

drejer sig om indkøb, depotplads og logistik.

Faglighed gælder oplæring i brug af hjælpemid-

ler.


Hjælpemidler er nødvendige ressourcer, hvis

den bariatriske patients funktionsnedsættelser

kræver hjælp fra personalet. Manglende og/el-

ler utilgængelige hjælpemidler øger risikoen for

ulykker både for patient og personale.

Tilstrækkeligt antal og udvalg af tilgængelige

hjælpemidler giver mulighed for at ledelsen

kan få opgaver og ressourcer i balance, og personalet kan undgå spild af tid på at lede

efter hjælpemidlerne. Mobilisering af patienten gennemføres forsvarligt og fremmer

reduktion af liggedage.

Organisering – Retningslinjer – UTH + arbejdsulykker

Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter, DPSD

Dansk patientsikkerhedsdatabase fra Sundhedsstyrelsen opfordrer direkte regionerne

til at sørge for indkøb af hensigtsmæssigt udstyr og hjælpemidler, for at reducere UTH.

Desuden reducerer anvendelsen af hjælpemidler risici for arbejdsulykker. Anvendelse

af hjælpemidler og udstyr bør desuden indgå i både retningslinjer og instrukser lokalt

til gavn for kvalitet og sikkerhed. Afklaring af centralt lager kan eventuelt kombineres

med midlertidigt udlån i samarbejde med kommuner gennem sundhedsaftalerne.


Hjælpemidler til bariatriske patienter fordrer oplæring i brugen af dem samt vedlige-

holdelse af færdigheder. Hjælpemidler i samspil med bariatriske patienter kan ikke

sammenlignes med øvrige patientkategorier. Der kræves viden om fysiologiske forhold

for at kunne vælge det korrekte hjælpemiddel og vælge den mest hensigtsmæssige

metode til mobilisering. HMI’s hjælpemiddeldatabase giver mulighed for lokal formid-

ling, da data kan trækkes ind i lokale systemer.

LÆRING AF ARBEjDSULYKKERAntal arbejdsulykker med fravær og relateret til forflytninger og afværge af fald blev

opgjort for 2007. Det drejede sig om 90 ulykker. Ifølge de årlige arbejdsmiljøredegørel-

Lede

lse

Ressourcer

Uth

arb. ulykker

Arbejdsmiljø

Formidling

Ret

ning

slin

ier


Und

ervi

snin

g

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSiKKerhed

KvalitetSikkerhed

18


ANBEFALINGER

ser ligger disse arbejdsulykker konstant på ca. 20 % af det samlede antal ulykker med

fravær. Alle beskrivelser og de analyser, der var til rådighed, blev gennemgået.

De 90 beskrivelser og heraf de 63 analyser gav stof til undren over risikovurdering og

metodevalg i forhold til forflytningerne.

I nogle tilfælde var det tvivlsomt, om der havde været foretaget en risikovurdering

– eventuelt med en plan A og en plan B. I andre tilfælde havde man taget en chance på

grund af tidspres og eller på grund af manglende ressourcer. I flere tilfælde var ind-

trykket, at der kunne være anvendt en mindre belastende forflytningsmetode. (kilde:

materiale fra hospitaler gennemgået i delrapport marts 2009).

Samlet set udgør patienthåndtering en belastning på personalet. Rygskader, heraf

flere alvorlige, er hyppigt forekommende i arbejdsulykker med patienthåndtering. På

hospitalerne i Region Midtjylland udgør forflytninger og afværge af fald en tredjedel af

arbejdsulykker med fravær og tunge patienter indgår i ca. 8 % af disse. Sygefraværet

ved arbejdsulykker med forflytninger og afværge af fald er mellem 1404 og 1624 dage.

Heraf udgør fraværet relateret til tunge patienter godt en tredjedel. (kilde: materiale

fra hospitaler gennemgået i delrapport marts 2009).

For at få så megen viden som muligt om bariatriske patienter, blev utilsigtede hændel-

ser (UTH) undersøgt.

! opmærksomheden blev hurtigt henledt på ligheden i kravene til sagshåndte-

ringen af arbejdsulykker og Uth, idet følgende skal beskrives:

Et hændelsesforløb, dets konsekvenser, dets formodede årsager og forslag til

forebyggelse!

Der er dog den forskel, at der i UTH systemet skal indberettes til Dansk Patient

SikkerhedsDatabase (DPSD) under Sundhedsstyrelsen, når sagsbehandlingen er

færdig(forslag til forebyggelse er bearbejdet). I sagsbehandlingen er afdelingsledelsen

altid involveret. Vedrørende arbejdsskader indberettes kun hændelsesforløbet til Ar-

bejdstilsynet via EASY systemet. Det er overladt til sikkerhedsgruppen (arbejdsmiljø-

gruppen) at analysere og komme med forebyggende forslag. Afdelingsledelsen er ikke

nødvendigvis repræsenteret, men det forventes at den involveres.

I Bariatriprojektet fik projektlederen mulighed for at læse nogle anonymiserede UTH.

Der indgik hændelser relateret til personhåndtering af svært overvægtige patienter,

hvor de foreslåede forebyggelsestiltag gav anledning til undren over metodevalg og

faglighed.

Når det drejer sig om patientsikkerhed fungerer analyseberedskabet tilsyneladende

betydeligt bedre end ved personalesikkerhed.

19


ANBEFALINGER

Flere af de 90 arbejdsulykker fra 2007 kunne lige så vel have været indberettet som en

utilsigtet hændelse, idet patienten var lige ved eller led en form for overlast.

På baggrund af data er det nærliggende at antage, at arbejdsulykkesanalyser rummer

et forebyggelsesperspektiv på organisations-, gruppe- og individniveau.

Anbefaling nr. 4:

Det anbefales

• At optimere analyseberedskabet ved arbejds-

ulykker centralt og lokalt!

• At inddrage erfaringer fra sagsbehandlingen af

utilsigtede hændelser!

Sættes anbefalingerne i perspektiv til ”triade-

modellen” er fokus her især på Organisering, når

det drejer sig om analyse af arbejdsulykker. De

daglige sikkerhedsledere udarbejder mindst én

årlig redegørelse. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

udarbejder en årlig regional arbejdsmiljøredegø-

relse, herunder statistisk bearbejdning af arbejds-

ulykker med og uden fravær. Forebyggende tiltag

er beskrevet på basis af kategorisering af arbejds-

ulykker og ikke bearbejdet materiale fra ulykkes-

analyserne.


Læring af ulykkesanalyserne kan reducere gentagelser. Læring af ulykkesanalyser kan

optimeres ved at kopiere det bedste fra UTH sagshåndteringen. Hvor der i UTH indgår

arbejdsmiljø kan daglige sikkerhedsledere eller ergonomiske konsulenter med fordel

konsulteres, og på afdelingsniveau kan forflytningsvejledere inddrages. Læring af

ulykkesanalyser kan bidrage til optimering af retningslinjer og instrukser.


Læring af ulykkesanalyser vil kunne reducere antallet arbejdsulykker. Central ledelse

af analyser fremmer den tværgående læring af analyserne. Ledelsens prioritering af

ulykkesanalysen er afgørende for optimering af analysernes forebyggende tiltag, idet

ledelsen er budgetansvarlig.


Læring af analyserne kan bidrage til, at personalet optimerer deres faglige kompeten-

cer. I forhold til personhåndtering vil formidling og indarbejdelse af risikovurderinger

Lede

lse

Ressourcer

Uth

arb. ulykker

Arbejdsmiljø

Formidling

Ret

ning

slin

ier


Und

ervi

snin

g

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSiKKerhed

KvalitetSikkerhed

20


ANBEFALINGER

bidrage til læring af analyser. Tværfaglige risikovurderinger og algoritmer i forhold til

pleje og rehabilitering vil kunne optimere analyserne.

REtNINGSLINjERI Bariatriprojektet har en sygeplejerske været frikøbt et antal timer i et år for at med-

virke til en styrkelse af det tværfaglige arbejde, som personhåndtering af bariatriske

patienter udgør. Det har været en berigelse for tværfagligheden og ikke mindst på

vidensopsamling. Dette samarbejde har ført til, at der på nuværende tidspunkt er

anmeldt ”Klinisk retningslinje for mobilisering af den bariatriske patient med BMI>30”

til Center for Kliniske Retningslinjer, og den er karakteriseret ”under udarbejdelse”.

Desuden er en regional politik for modtagelse af den voksne bariatriske patient på et

hospital i Region Midtjylland i sagsbehandling via Kvalitetsrådet.

Følgende 3 regionale retningslinjer er på vej til Kvalitetsrådet:

• Retningslinje for ernæring hos den voksne bariatriske patient på et hospital i Region

Midtjylland

• Retningslinje for mobilisering og forflytning af den voksne bariatriske patient på et

hospital i Region Midtjylland

• Retningslinje for håndtering af airway, breathing og cirkulation af den voksne baria-

triske patient på et hospital i Region Midtjylland

Anbefaling nr. 5:

Når retningslinjerne er godkendt anbefales det

• At de lokalt udmøntes i både lokale retningslinjer

samt instrukser hurtigst muligt!

Når anbefalingen sættes i perspektiv til ”triade-

modellen” er fokus her især på organisering, hvor

retningslinjer er redskaber i Den Danske Kvalitets-

model, som skal implementeres på alle hospitaler.

Arbejdet skal udføres før eller siden, og Bariatripro-

jektet har på sin vis sørget for forarbejdet.


Retningslinjer og instrukser bidrager til, at personalet ved, hvad de skal gøre og hvor-

dan i de konkrete situationer. Denne sikkerhed og klarhed kan reducere risiko for util-

sigtede hændelser og arbejdsulykker.

Retningslinjer og instrukser kan medvirke til holdningsændringer og optimere arbejdet

med risikovurderinger og algoritmer også ved personhåndtering.

Lede

lse

Ressourcer

Uth

arb. ulykker

Arbejdsmiljø

Formidling

Ret

ning

slin

ier


Und

ervi

snin

g

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSiKKerhed

KvalitetSikkerhed

21


ANBEFALINGER


Retningslinjer og instrukser styrker personalets faglige kompetencer. Det bliver tyde-

ligt, hvad der skal gøres hvornår og hvordan. I oplæring har de fagligt ansvarlige anven-

delige redskaber i retningslinjer og instrukser. Risikovurderinger og algoritmer bliver

en naturlig del af oplæringen og fremmer naturlig integrering af arbejdsmiljøet.


Retningslinjer og instrukser giver mulighed for ledelsen til at få opgaver og ressour-

cer i balance. Ledelsen kan med fordel benytte forflytningsinstruktører og -vejledere i

udmøntningen af retningslinjerne lokalt og fremme tværfagligt samarbejde.

Retningslinjer og instrukser med brug af risikovurderinger og algoritmer som en natur-

lig del af hverdagen, vil kunne reducere antallet af arbejdsulykker og UTH.

FoRMIDLING oG UNDERvISNINGUndervisning og coaching, som blev gennemført over to dage og fulgt op af to gange

coaching, blev en succes. Ny viden indenfor det fysiologiske område, temaet etik og

ikke mindst afprøvninger med en figurant på 230 kg skabte sammen med coachingen

succesen.

Tværfaglighed var et nøglebegreb i undervisning og coaching. Der er på hospitalerne

med forflytningsvejledere (FFV) en ressource, som var i fokus, fordi de er formidlere på

egne afdelinger. Det faglige stof om fysiologiske forhold, som blev samlet og formid-

let af sygeplejersken i Bariatriprojektet viste nødvendigheden af tværfagligheden og

specialiseringen.

Et udsagn fra deltagerne på kurserne var: ”I morges syntes det uoverkommeligt at

skulle flytte ”230 kg” men her sidst på dagen var det egentligt ikke så tungt”. Netop ved

at afprøve metoder og hjælpemidler på en svært overvægtig person var resultatet sik-

kerhed og tryghed.

Fagligheden har mange ansigter, den kan blandt andet være monofaglig og tværfaglig.

Nyuddannet og nyansat personale møder op med deres monofaglige viden, som er en

solid bagage at have med sig. Når der arbejdes med patientforløb, bliver det tydeligt, at

monofagligheden sammen med tværfagligheden skaber en synergieffekt til gavn for

patienten og dennes ”rejse” i hospitalssystemet.

Viden om de særlige fysiologiske og psykiske forhold hos bariatriske patienter er alle-

rede indarbejdet i den fastlagte undervisning af forflytningsvejledere hos Koncern HR,

Fysisk Arbejdsmiljø.

22


ANBEFALINGER

Anbefaling nr. 6

Det anbefales

• At fortsætte afprøvninger med figurant i et aftalt interval!

• At afprøve coaching tilpasset kommende kurser for forflytningsvejledere!

• At indarbejde risikovurderinger og algoritmer på afdelinger med bariatriske

patienter!

Når anbefalingerne sættes i perspektiv til ”triademodellen” er fokus især på faglighed,

hvor undervisning og formidling er nødvendigheder både i forhold til personale og

patienter.

Når anbefalingen sættes i perspektiv til ”triade-

modellen” er fokus her især på faglighed, hvor

undervisning og formidling indgår i oplæring og

vedligeholdelse af ny viden.


Da det foreløbig har vist sig, at bariatriske pa-

tienter er i et forholdsvis lille antal på hospita-

lerne i Region Midtjylland, er det nødvendigt med

passende mellemrum at vedligeholde de færdig-

heder, der er tilført FFV-erne i Bariatriprojektet.

For at give det bedste udbytte, bør der være en

figurant til stede. Coaching vil styrke den enkelte

FFV-er i rollen som formidler og fremme imple-

mentering af ny viden.


Undervisning i og vedligeholdelse af færdigheder i brugen af specifikke XXL hjælpe-

midler og forflytningsmetoder kan forebygge UTH og arbejdsulykker. Ledelsen kan

bidrage ved at støtte FFV-ernes arbejde i både ord og handling. Den faglige viden redu-

cerer risici for ulykker.


Indarbejdelse af risikovurderinger og algoritmer i undervisning og formidling forebyg-

ger UTH og arbejdsulykker. Organisering af oplæring af nyansatte fremmer indarbej-

delse af retningslinjer og instrukser, hvilket kan forebygge UTH og Arbejdsskader.

Lede

lse

Ressourcer

Uth

arb. ulykker

Arbejdsmiljø

Formidling

Ret

ning

slin

ier


Und

ervi

snin

g

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSikkerhed

KvalitetSiKKerhed

KvalitetSikkerhed

Intervention

Beskrivelse af forløb, resultater og konklusioner

Undervisning ogcoaching

24


UNDERvISNING oG CoAChING

INDLEDNINGI projekt ”Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads” (herefter

Bariatri projektet) er det overordnede mål – at reducere omfanget af belastninger hos

de personer, der håndterer bariatriske patienter.

Der er i projektbeskrivelsens hovedformål lagt

op til at få bearbejdet tre temaer – faglighed –

arbejdsmiljø – organisering af arbejdet – for at

skabe en indbyrdes synergi til gavn for blandt

andet sikkerhed og kvalitet i arbejdet.

I Bariatriprojektet er arbejdsmiljøet fundamentet,

hvorpå faglighed og organisering sættes i spil til

gavn for både patient- og personalesikkerhed. De

tre temaer kan vægtes forskelligt, men hver især

ikke stå alene, men skaber en indbyrdes synergi,

se figuren til højre.

I forhold til hovedformålets tema – faglighed –

skulle det belyses, hvordan der kan opbygges en

høj faglig kompetence.

I projektbeskrivelsens succeskriterier relateret til faglighed er beskrevet følgende

forventninger:

Der er udviklet, afprøvet og analyseret ét samlet kompetenceudviklingsforløb. Ideen er

at målrette det til hele den tværfaglige gruppe af behandler- og plejepersonale. Forlø-

bet indeholder såvel faglige, arbejdsmiljømæssige og etiske aspekter i behandlingen af

bariatripatienter.

BAGGRUND FoR vALG AF MEtoDEPå baggrund af undersøgelser og data fra 2008 og begyndelsen af 2009 blev der på

et strategiseminar i marts 2009 med deltagere fra alle syv hospitalsenheder i Region

Midtjylland fremsat forslag om undervisning som intervention.

Projektgruppen arbejdede på at gennemføre interventionen på en måde, så der kunne

måles før og efter. Det blev besluttet at kontakte et af regionshospitalerne, som havde

en overskuelig organisation og som ikke havde arbejdet systematisk med håndterin-

gen af bariatriske patienter. Efter et møde med formanden for sikkerhedsudvalget i

juni 2009 blev det meddelt, at regionshospitalet ikke ønskede at medvirke, da de ville

have deres overordnede forflytningspolitik på plads først.

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

Kvalitet

Sikkerhed

25



Efter at have diskuteret muligheder for før og efter undersøgelse med henblik på at

få et billede af effekten af undervisningen, valgte projektgruppen med support fra

Johnny Dyreborg Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (fremover NFA) i efter-

året 2009 at tilrettelægge et undervisningsforløb med coaching. Det blev til fire toda-

ges kurser for forflytningsvejledere (FFV), der var tilknyttet sengeafdelinger.

I Region Midtjylland har alle hospitalsenheder på nær én både forflytningsinstruktører

(FFI) og forflytningsvejledere. Det vil sige ca. 12 FFI-er og ca. 400 FFV-er. FFI-ernes be-

hov for at være på niveau med FFV-erne blev tilgodeset med et todages kursus afviklet

i marts 2009, her deltog desuden hjælpemiddelansvarlige.

BESKRIvELSE AF MEtoDEI november 2009 blev der sendt et informationsbrev ud til kontaktpersonerne på hospi-

talerne med en beskrivelse af, hvad interventionen ”undervisning og coaching” gik ud

på samt et program for undervisningen. Det blev tydeliggjort, at det var en forudsæt-

ning, at deltagerne arbejdede på en sengeafdeling og at afdelingsledelsen ville tillade

2x15 minutters coaching.

Alle syv hospitalsenheder blev tilbudt i alt 56 pladser ud fra en fordelingsnøgle.

Formålet med interventionen var:

• At opfylde behovet for mere viden og praksis

• At demonstrere redskaber og metoder i forhold til mobilisering/forflytning og lejring

af den bariatriske patient

• At støtte mulighed for implementering på egen afdeling via coaching.

Modellen i figuren til højre skal illustrere den

del af fagligheden, hvor undervisning og for-

midling er nøgleord. Personalet på hospitalerne

baserer deres virke på monofaglighed, men må

fra starten af deres ansættelse udvikle tvær-

faglige tilgange for at kunne indfri patien ternes

behov for et helhedsorienteret patientforløb.

Synergieffekten bliver til gavn for både patient-

og personalesikkerhed. FFV-erne passer ind i

modellen, idet de har ansvar for formidling af

ny viden, introduktion til nyansatte om person-

håndtering, ansvar for hjælpemidler etc. Der er

dog lokale forskelle i kompetencer og vilkår.

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

Kvalitet

Sikkerhed

Und

ervi

snin

g

Faglighed

Formidling

26



Undervisningen blev gennemført med følgende tre faser:

I fase 1 undervisning blev udarbejdede redskaber i form af en risikovurdering (bilag 1),

algoritmer til 4 forflytninger (eksempel i bilag 2) samt en hjælpemiddel database præ-

senteret. Hjælpemiddeldatabasen er koblet op på e-APVens vidensdatabase, som kun

kan bruges af medarbejdere i Region Midtjylland. Redskaberne skulle sammen med

forflytningsmetoderne afprøves i fase 2. Fase 3 bestod af to coachingseancer med

en måneds mellemrum og blev tilrettelagt i samarbejde med Johnny Dyreborg, NFA.

Undervisningsmaterialet kan downloades på Koncern HR, Fysisk arbejdsmiljøs hjem-

meside www.fa.rm.dk under bariatri intervention undervisning

Af økonomiske grunde blev undervisningen tilrettelagt, så der var teori den første dag

og praktiske afprøvninger den anden dag, hvor der var hyret 2 figuranter.

Temaerne var:

• Hjælpemidler, hjælpemiddeldatabasen

• Etik og kommunikation

• Mobilisering og fysiologiske påvirkninger (respiration, cirkulation, smerte, kost, decu-

bitus/shearforces, væskebalance)

• Kliniske retningslinjer

• Risikostyring/risikovurdering – algoritmer

• Praktik med figuranter

• Plan for når I kommer hjem, hvad så?

Inden kursisterne gik hjem fik de at vide, hvilken dag og klokkeslæt de to coachingsean-

cer ville finde sted.

Konsulenterne Plambech og Bøgedal, som arbejdede på undervisningsmateriale om

forflytning af bariatriske patienter, medvirkede som undervisere på første kursus med

temaerne etik og kommunikation samt konkrete forflytninger. Dette skulle sikre et

opdateret indhold, som undervisningsgruppen ville fortsætte. Undervisningsgruppen

fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø bestod af: Anita Vesterdorf, fysioterapeut, Ditte

Busch, fysioterapeut,Niels Peter Sørensen, fysioterapeut, Nis Kaasby, sygeplejerske

Johnny Dyreborg gennemarbejdede coachingmodellen ”TGROW” (bilag 3) sammen

med de to projektmedarbejdere, som skulle gennemføre coachingen.

Fase 1: opstart

Undervisning Januar 2010

Fase 2: Afprøvning

Efterprøver redskaber fra undervisningen Februar og marts 2010

Fase 3: Implementering

Coaching 2x15 minutter

Marts og april 2010

27



Den Overordnede målsætning for coachingen:

• Øge sikkerhed i forflytning af bariatriske patienter.

• FFV skal arbejde for at indføre / indstille organisationen på bariatriske patienter.

• FFV deltager i coachingforløb, hvor muligheder og barrierer for håndtering af baria-

triske patienter udforskes.

Der blev benyttet et skema, hvor hver enkelt ville få en udskrift på samtalens indhold i

forhold til, hvad der skulle arbejdes videre med til anden coaching.

GENNEMFøRELSE AF INtERvENtIoNENDe 56 pladser blev fordelt på 4 todages kurser i januar 2010. Et enkelt regionshospital

fravalgte tilbuddet, og disse pladser blev fordelt efter ønske og behov på de øvrige 5

hospitalsenheder. De 56 pladser blev besat, og 54 personer gennemførte undervisnin-

gen.

Der var 8 personer, som ikke opfyldte kriterierne om at være FFV og tilknyttet en

senge afdeling.

Følgende afdelinger var repræsenteret:

På den mundtlige evaluering efter hver af de to kursusdage var følgende udsagn gen-

nemgående:

• Det var afgørende vigtigt at afprøve metoder på figuranter frem for på patienter!

• Etik og kommunikation gav stof til overvejelser!

• Fysiologiske forhold var nyt og spændende!

Flere gav ligeledes udtryk for, at figuranten på 230 kg ved dagens begyndelse virkede

uoverkommelig tung, men på slutningen af dagen med praktik blev han ikke oplevet

særlig tung.

Fra slutningen af januar til slutningen af marts havde kursisterne to måneder til at

afprøve de konkrete redskaber, der var undervist i. Hvis de ikke i det tidsrum kom i

kontakt med en bariatrisk patient, blev de opfordret til at afprøve på patienter, der blev

oplevet som tunge.

Intensiv + anæstesi + Resp. 13 Øvrige kirurgiske 10

Neurologiske 6 Akutafdelinger 2

Medicinske 12 Portører 6

Ortopædkirurgiske 4 Terapiafsnit 1

28



Af de 54 kursister, der gennemførte undervisningen, havde 46 tilknytning til en senge-

afdeling og det lykkedes at gennemføre 39 coachingsamtaler. Forklaringen på frafaldet

skyldtes bl.a. fyringer, flytning og sygdom.

Anden coaching blev foretaget i slutningen af april og begyndelsen af maj, og her lyk-

kedes det at coache 29 af de 39, som blev coachet i slutningen af marts. Ferie, sygdom,

mislykkede forsøg på ændring af tider og opsigelser var årsager til forfald.

RESULtAtERFørste coaching

Det lykkedes at gennemføre 39 coachingsamtaler.

FFV-erne blev spurgt om de havde forholdt sig til redskaberne præsenteret i fase 1.

Risikovurdering:

13 FFV-ere havde selv eller fået kolleger til at udarbejde risikovurderinger på 28

patienter.

Algoritmer:

2 FFV-ere havde arbejdet med 5 algoritmer.

Hjælpemiddeldatabasen:

5 FFV-ere havde benyttet hjælpemiddeldatabasen.

Bariatriske patienter:

15 FFV-ere havde mødt 30 bariatriske patienter.

Etik:

2 havde kommentarer til emnet.

De 30 bariatriske patienter er ikke udtryk for 30 forskellige personer, idet patienter

overførtes fra en afdeling til en anden med hver sin FFV-er og således er registreret

af begge FFV-ere. Nogle af de 30 bariatriske patienter var selvhjulpne, men 13 FFV-

ere forsøgte at lave en risikovurdering på 28 bariatriske patienter. Respirationscenter

Vest havde haft 9 bariatriske patienter, hvilket kan forklares med, at søvnapnoe er et

væsentligt problem for svært overvægtige mennesker. Kun 5 havde været inde og se

på hjælpemiddeldatabasen.

Afprøvningsperioden fra kursusdage nes afslutning til første coaching samtale var

for kort. Der skulle afvikles vinterferie, og det var begrænset, hvor mange bariatriske

patienter, der havde frekventeret afdelingerne.

Det blev også påpeget, at omstruktureringer, besparelser og planlagte aktiviteter på

respektive afdelinger/ af snit fik første prioritet.

Risikovurdering og algoritmer blev modtaget meget forskelligt. Nogle kunne straks se

værdien, og andre oplevede det som en yderligere skriftlig byrde.

29



Nogle steder var der for nogle af FFV-erne behov for mere klarhed over hjælpemid-

lerne til de bariatriske patienter og andre steder fyldte undervisningen mere. Samtalen

gav dynamik og energi til fortsat arbejde med problemstillingerne. Det blev præciseret,

hvad den enkelte skulle arbejde videre med til næste coaching.

I forbindelse med planlægningen af coaching blev det anbefalet at lave to korte sean-

cer på ca. 15 minutter. Det blev klart for de to projektmedarbejdere, at 15 minutter var

for lidt tid, hvorfor coachingen mere havde karakter af en dialog med træk af coaching.

Der blev oftest benyttet 20-30 minutter.

Anden coaching

29 coachingsamtaler blev gennemført anden gang.

De opgaver, som første coaching affødte, er kategoriseret og vist i skemaet sammen

med oplysning fra anden coaching, om det var lykkedes at gennemføre opgaven.

12 af de 29 har arbejdet og løst deres opgave, mens 10 har løst opgaven delvist. 7 har

ikke kunnet løse opgaven.

15 har været i kontakt med bariatriske patienter med en vægt fra 99 kg til 217 kg.

BMI fra 36-70,9.

13 har forsøgt at lave risikovurderinger på 27 patienter.

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Løst

Delvist

Nej

Formidlin

g

Etik og holdninger

Fysiske rammer

Procedure

r for

modtagelse

Risikovurderin

ger

Hjælpemiddel

Rolleafklarin

g

opgaver

30



Efter anden coaching blev de 29 FFV-er spurgt om, hvilke fordele og ulemper modellen

med undervisning og coaching havde (se bilag 4)?

27 var meget tilfredse med, at undervisningen blev fulgt op af coaching.

2 af disse indvendte dog, at der skulle have været mere tid mellem de to coaching-

seancer.

1 kunne ikke se værdien af coaching, ville hellere have en ½ dags erfaringsudveksling.

1 savnede præcisering af forløbet (havde ikke fået alt informationsmaterialet).

Flere gav udtryk for, at det var et vigtigt og inspirerende element for at fremme imple-

menteringen af det lærte.

Eksempler på udsagn fra anden coachingsamtaler:

» ”Coach betyder, at der er én, der er interesseret i, at jeg bruger min viden

samt det at arbejde med konkret opgave”!

”Godt at blive holdt fast – bliver ved at arbejde med sagen, hvad er det næste,

du kan arbejde med. Det påvirker også lederen som får stillet krav i forhold

til, at vi får gjort noget/taget beslutninger”.

”Modellen hjælper med, at jeg holdes fast i at få gjort noget. Det ”tvinger”

mig til formidling”.

”Coachingmodellen er med til at hjælpe med, at vi holder fokus på de mål, vi

har sat os.

Ulempe: konfronteres med det man ikke når – men det kan jo også være godt

nok”!

Fra januar til slutningen af april var det samlede antal plejekrævende bariatriske

patienter, som FFV-erne havde mødt på deres respektive afdelinger så få, at de fær-

reste havde haft mulighed for at lave en gennemgribende afprøvning af forflytnings-

metoderne. Dog blev det nævnt, at der findes mange patienter, som er tunge på grund

af patientens smerte og/eller nedsatte funktion. En del af de forflytningsmetoder der

blev undervist i, har kunnet omsættes til disse andre patientkategorier.

31



KoNKLUSIoNPå baggrund af tilbagemeldingerne fra coaching samt mundtlige evalueringer har den

enkelte FFV-er øget egen sikkerhed i forflytning af bariatriske patienter. Coachingen

har for flere betydet, at samarbejdet med afdelingsledelsen er blevet styrket. Det er

lykkedes flere at få truffet beslutninger relateret til procedurer for modtagelse af den

bariatriske patient. Desuden har coachingen motiveret FFV-erne til at være opsøgende

og vedholdende med undervisning og formidling.

Med hensyn til at indstille afdelingen/organisationen på bariatriske patienter har

modstanden været, at andre planlagte aktiviteter, strukturændringer og ikke mindst

besparelser har fået førsteprioritet. Nogle steder kommer der så få bariatriske patien-

ter, at det ikke er muligt at bevare fokus hos kolleger. Mulighederne ligger i, at perso-

nalet på nogle afdelinger ser værdi i at indarbejde risikovurdering med dertil hørende

algoritmer.

Den CD, der blev optaget til brug for undervisning i etik, vil fremover kunne indgå i kur-

ser hvor Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø medvirker.

Tilbagemeldingerne på risikovurdering og algoritmer var, at de ikke kan indføres på

afdelingerne uden, at det planlægges i detaljer med afdelingsledelsen. Der er både

elektronisk patientjournal og øvrige skemaer, som de skal interagere med. Det skal

dog understreges, at flere af FFV-erne havde oplevet positive tilbagemeldinger under

orientering om materialet.

Det anbefales at fortsætte arbejdet med risikovurderinger og algoritmer blandt

andet som tema på forflytningsvejlederkurserne. Når den regionale retningslinje for

mobilisering og forflytning af den voksne bariatriske patient skal omsættes til lokale

retningslinjer og instrukser, vil risikovurderinger og algoritmer være kendt og bedre

kunne inddrages i det lokale arbejde.

Metoden med undervisning fulgt af coaching var en succes, som kan overføres til ar-

bejdet med uddannel se af FFV-ere. Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø vil arbejde videre

med coachingsamtale ved uddannelse af forflytningsvejledere.

Anita Vesterdorf, projektleder, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

32


bilag – UNDERvISNING oG CoAChING

Bilag 1

Mobilisering / forflytning / lejring af (Bariatriske)patienter! Pleje, behandling og ”håndtering” af patienter rummer mange generelle elementer uanset diagnose eller størrelse. Der er dog særlige forhold, der gør sig gældende, når bariatriske patienter skal mobiliseres/forflyttes og lejres. For at overskue arbejdsprocesserne uanset patientgruppe anbefales det at opdele arbejdet i faser. Planlægge, udføre, evaluere, beslutte. Planlægge Planlægningen er meget vigtig, da både personalesikkerhed og patientsikkerhed tilgodeses gennem en veltilrettelagt og velforberedt arbejdsproces.

Planlægningen bygger på en risikovurdering, hvor patientens ressourcer afdækkes og dermed danner grundlag for valg af:

Metode Hjælpemidler/placering Pladsforhold Antal personaler

Det sværeste er at afdække patientens ressourcer, som kan veksle fra dag til dag, fra morgen til aften, fra time til time endog fra faggruppe til faggruppe. Det betyder, at i visse arbejdsprocesser er det nødvendigt at arbejde med både en plan A og en plan B. Udføre Under udførelsen sættes personalets kompetencer i spil. Vær opmærksom på at valget af metode, hjælpemiddel og brugen af patientens ressourcer har større indflydelse på personalets lænderygbelastning end patientens vægt og handicap, og at disse anerkendte principper tager tid (Arbejdsmiljø – personhåndtering og arbejdsmiljø:Jensenk, L.D.Schibye, B.1998. Patientforflytninger: J. Skotte, N. Fallentin, NFA 2008). Hvis dette efterleves reduceres belastningerne på personalet. Under udførelsen må bevægelserne ikke være for hurtige. Dette har betydning for

Patientens mulighed for at bruge egne ressourcer Hjælpernes mulighed for at justere det, der var planlagt Patientens oplevelse af smerte og angst reduceres

Med hensyn til personalets rygge bør fokus være på, at ryggen holdes ret (lodret) - forlæng om nødvendigt armene ved brug af lagner, håndklæder etc. Evaluere Evaluering efter en mobilisering/forflytning bør ikke forsømmes, da både personale og patient kan profitere af denne proces. Evalueringen kan foregå i to etaper, idet patienten får mulighed for at blive inddraget. Dernæst kan kolleger gennemgå processen sammen. Nogle gange kan det anbefales at sætte tid af til senere afprøvninger. Beslutte Hvis I følger denne faseopdeling, er det vigtigt, at der på baggrund af evalueringen tages beslutning om:

at I vil fortsætte med samme metode, for det drejer sig blot om at øve, eller at I vil foretage nogle få justeringer, eller at I vil vælge en helt anden metode.

Ved at arbejde faserne igennem synliggøres personalets evne til faglig kompetent mobilisering/forflytning og lejring.


Bilag 1

33


UNDERvISNING oG CoAChING – bilag

2

Risikovurdering Vurdering af patientens ressourcer starter ofte ved gennemgang af patientens journal og cardex/epj samt rapporter ved vagtskifte. Dette kan kun være vejledende for den endelige vurdering foregår inde ved patienten, hvis tilstand kan have ændret sig. Det anbefales at gennemføre en systematisk risikovurdering. som kan påbegyndes ved indlæggelse samt visitationen og derefter følge patienten til afdelingen, som kan gøre den færdig. 1.) Patientens niveau for behov for hjælp:

Selvhjulpen: Patienten udfører opgaven sikkert, med eller uden personalebistand,

med eller uden hjælpemidler

Delvist selvhjulpen: Patienten kræver ikke mere hjælp end stand-by eller guidening eller let fysisk og mental støtte.

Afhængig af hjælp: Patienten kræver fysisk støtte, eller behovet for hjælp er

uforudsigeligt, hvilket kræver anvendelse af hjælpemidler.

2.) Patientens evne til at bære sin egen vægt: Fuldt ud Delvist Nej 3.) Har patienten styrke i armene? Ja Nej 4.) Patientens niveau for samarbejde samt evne til at fatte og forstå: Samarbejder: kan have behov for guidning; er i stand til at følge enkle kommandoer. Uforudsigelig eller foranderlig: Patienten kan ikke samarbejde, eller er ikke i stand til at følge enkle vejledninger. 5.) Vægt Højde Body Mass Indeks Hvis patientens vægt og størrelse giver anledning til ændrede arbejdsgange eller problemer i dit daglige arbejde, anbefales det at benytte relevante algoritmer(se i undervisningsmappen), de vil også findes på Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs hjemmeside(www.fa.rm.dk under bariatri).

Bilag 1

34



3

Nærvær af nedenstående tilstande kan med stor sandsynlighed påvirke mobilisering/forflytning og lejring af patienter og skal derfor tages i betragtning, når der skal vælges hjælpemidler og metoder. 6.) Check relevante tilstande, som med stor sandsynlighed kan påvirke mobilise ring/forflytning og lejring:

Hofte/knæ/skulder proteser Respiratorisk/cardial påvirkning

Tidligere faldet Frakturer

Paralyse/parese Sår, som kan påvirke mobilisering/forflytning og lejring

Svag ryg Skinner/stræk

Ødemer Stærke smerter/ubehag

Meget skrøbelig hud Slanger og kanyler

Amputation Svær osteoporose

Stomier Postural hypotension

Kontrakturer/spasmer Kommentarer:

7.) Plan for mobilisering/forflytning/ lejring: Algoritme Opgave Hjælpemiddel/udstyr Antal

personale Bariatrisk 1 Fra seng/stol, stol/toilet, stol/stol Bariatrisk 2 Vending, (ud til kant og vend) Bariatrisk 3 Højere op i seng Bariatrisk 4 Til og fra seng/båre Bariatrisk 5 Op at sidde på sengekant Bariatrisk 6 Yderligere bemærkninger

Dato: Signatur:

Bilag 1

35



4

Kan patienten bære sin egen vægt?

Kan patienten samarbejde?

”Stand-by” for nødvendig sikkerhed. Fuldt ud Delvist eller nej

Har patienten styrke i armene?

Delvist eller nej Anvend

Bariatrisk loftlift eller gulvlift. (Minimum 3 hjælpere)

Fuldt ud

Fuldt ud

Nej Anvend

Bariatrisk loftlift eller gulvlift. (Minimum 3 hjælpere)

Anvend • hjælpemidler, som hindrer patienten i at falde f.eks. Stålift eller løftebuks i loftlift. • Siddende forflytning med hjælpemidler uden ”hands on”, hvis patienten har stabil siddefunktion.

(Minimum 2 hjælpere)

• I forbindelse med siddende forflytning skal stolen være med flytbare armlæn. • Anvend bariatrisk toiletsejl • Anvend bariatrisk badesejl • Vær opmærksom på toilettets og toiletbrættets vægtkapacitet. En bariatrisk bækkenstol kan være nødvendig

Start her

”Stand-by for nødvendig sikkerhed”. Hvis en bariatrisk patient er ved at falde, er der meget lidt hjælperen kan gøre. Den vigtigste opgave er at være forberedt på at fjerne genstande, som kan forvolde skade på patienten. Forsøg at beskytte pt’s hoved i faldet. Tilkald hjælp! Hvis patienten har delvis støttefunktion, forflyt over stærk side. Overvej at bruge abdominal slynge, hvis patientens abdomen ødelægger en patientforflytning. Anvendt udstyr skal kunne klare vægtbelastningen. Inventar og udstyr bør fra fabrikanten være udstyret med en mærkat med oplysning om vægtkapacitet. Udpeg en leder, når flere hjælpere udfører en forflytningsopgave. Synkroniseringen vil øge sikkerheden for sundhedspersonalet og patienten Under enhver patientforflytningsopgave arbejdes der ofte i en rækkeafstand, som kræver, at hjælperne skal være opmærksomme på vægtbelastningen. Hvis den er mellem 3-15 kg skal en helhedsvurdering foretages, hvor eksempelvis forværrende faktorer afgør om og hvilke hjælpemidler, der skal bruges.

SPECIFIKT

GENERELT


ALGORITME 1.: Forflytning til og fra seng/stol, stol/toilet eller stol/stol

Bilag 2 Bilag 2

36



5

Emne og delmål for hver

coachingsamtale Mål inden næste coachingsamtale Konkrete opgaver til næste coachingsamtale

C1 Topic: Goal:

C2

Topic: Goal:

COACHING-LOG OPFØLGNING PÅ håndteringer

Hvem? I

Kolleger G Afdeling L

Organ. O Kommentarer:

Barrierer? Holdninger/etik -Risikovurd Skema - Algoritmer Al 1 Al 2 | | Al 3 Al 4 - Hjælpemidl - - Patient Bariatri Overvægtig Anden - Andet Handlinger Er der igangsat handlinger? Oplever FFV at organisationens beredskab er øget?

Muligheder og Udfordringer

Hvilke muligheder og udfordringer oplever FFV?

OPFØLGNING PÅ FFV: bariatri ARBEJDE I ØVRIGT initiativer/handlinger. Vores egne bemærkninger

Sikkerhedsmæssige problemstillinger

Hvis vi ser særlige problemer ift. Sikkerhed (vores vurdering af udfordringer) skrives umiddelbart efter coaching.

Udfordringer og muligheder Dodo

PERSONLIGE PLAN Mening Oplever/udtrykker FFV mening med projektet? Rolle og funktion?

Handling/Initiativ

Hvilke initiativer tager FFV?

Etik og kommunikation Hvilke etiske og/eller kommunikationsmæssige problemer giver FFV udtryk for?

Engagement

Fremstår FFV engageret i projektet og til mødet?

Ændringer i rolleopfattelse Vendepunkter

Fremstår der umiddelbare ændringer i forhold til FFV’s realisering af

Øvrige oplysninger

Opfølgning Hvordan er den forgangne periode gået (efter kursus)?

T Topic (Emne) Hvad er dagens emne i forhold til at indstille organisationen på bariatriske patienter. Hvilke forbedringsmuligheder er der? (Skrives på coachingskema: ’Topic.)

G Goal (Mål) Hvilket mål har du for denne samtale? (Skrives på coachingskema: ’Goal’)

R Reality (Virkelighed) Hvordan vil du beskrive nu-situationen? Muligheder, barrierer?

O Options (Muligheder) Hvad kan du gøre ved det? Alternativer?

W Wrap up (Opsummering) Hvad gør du nu? (Opgaven til næste gang og formålet med den skrives på coachingskema: ’Mål inden næste coachingsamtale’ og ’Konkrete opgaver til næste gang’)

Coachingskema Overordnet målsætning: Øge sikkerhed i forflytning af Bariatri patienter FFV skal arbejde for at indføre/indstille organisationen på bariatriske patienter FFV deltager i coachingsforløb hvor muligheder og barrierer for håndtering af bariatriske patienter udforskes Dagsorden

Bilag 3

5

Emne og delmål for hver

coachingsamtale Mål inden næste coachingsamtale Konkrete opgaver til næste coachingsamtale

C1 Topic: Goal:

C2

Topic: Goal:

COACHING-LOG OPFØLGNING PÅ håndteringer

Hvem? I

Kolleger G Afdeling L

Organ. O Kommentarer:

Barrierer? Holdninger/etik -Risikovurd Skema - Algoritmer Al 1 Al 2 | | Al 3 Al 4 - Hjælpemidl - - Patient Bariatri Overvægtig Anden - Andet Handlinger Er der igangsat handlinger? Oplever FFV at organisationens beredskab er øget?

Muligheder og Udfordringer

Hvilke muligheder og udfordringer oplever FFV?

OPFØLGNING PÅ FFV: bariatri ARBEJDE I ØVRIGT initiativer/handlinger. Vores egne bemærkninger

Sikkerhedsmæssige problemstillinger

Hvis vi ser særlige problemer ift. Sikkerhed (vores vurdering af udfordringer) skrives umiddelbart efter coaching.

Udfordringer og muligheder Dodo

PERSONLIGE PLAN Mening Oplever/udtrykker FFV mening med projektet? Rolle og funktion?

Handling/Initiativ

Hvilke initiativer tager FFV?

Etik og kommunikation Hvilke etiske og/eller kommunikationsmæssige problemer giver FFV udtryk for?

Engagement

Fremstår FFV engageret i projektet og til mødet?

Ændringer i rolleopfattelse Vendepunkter

Fremstår der umiddelbare ændringer i forhold til FFV’s realisering af

Øvrige oplysninger

Opfølgning Hvordan er den forgangne periode gået (efter kursus)?

T Topic (Emne) Hvad er dagens emne i forhold til at indstille organisationen på bariatriske patienter. Hvilke forbedringsmuligheder er der? (Skrives på coachingskema: ’Topic.)

G Goal (Mål) Hvilket mål har du for denne samtale? (Skrives på coachingskema: ’Goal’)

R Reality (Virkelighed) Hvordan vil du beskrive nu-situationen? Muligheder, barrierer?

O Options (Muligheder) Hvad kan du gøre ved det? Alternativer?

W Wrap up (Opsummering) Hvad gør du nu? (Opgaven til næste gang og formålet med den skrives på coachingskema: ’Mål inden næste coachingsamtale’ og ’Konkrete opgaver til næste gang’)

Coachingskema Overordnet målsætning: Øge sikkerhed i forflytning af Bariatri patienter FFV skal arbejde for at indføre/indstille organisationen på bariatriske patienter FFV deltager i coachingsforløb hvor muligheder og barrierer for håndtering af bariatriske patienter udforskes Dagsorden

Bilag 3 Bilag 3

37



6

2 x coach

Fordele og ulemper ved kursusmodellen?

2 Reflekterer over det lærte. Godt med en lang periode, hvor det rumsterer i hovedet 3 En god måde at reflektere på med en periode med tanker. 4 Modellen for UV sætter skub i os alle sammen. ”Du er nødt til at gøre noget”. Opfølgning giver

mulighed for korrektioner! Modellen fungerer, fordi der kan relateres til ”alm.” ptt. 6 Ser kun fordele. Ny viden! Coach betyder, at der er én, der er interesseret i at jeg bruger min

viden samt det at arbejde med konkret opgave.

7 Ikke præciseret nok hvad coaching gik ud på. Det gode har været at få ny viden- tænke – opgave vendt nogle gange og deadlines. Man kommer videre ved opfølgningen.

9 Ser ikke modellen med coaching som en fordel, det bør ikke fylde så meget. Så hellere en halv dag mere med erfaringsudveksling.

10 Kun fordele fordi man i samtalen kommer ind på noget man ikke havde tænkt over og som så bliver løst. Man får vendt flere ting relateret til emnet.

13 Godt at blive holdt fast. Rart at der er opfølgning, det forpligter at være FFV, man skal hele tiden være opmærksom.

14 Det er givtigt at blive holdt fast efter endt kursus med de to coachingsamtaler. 15 Modellen hjælper med at jeg holdes fast i at få gjort noget. Det ”tvinger” mig til formidling. 16 Det er fint med input og deadlines. Det er godt at være to FFV-er. Alene FFV – ønskværdigt med

coaching. 17 Modellen er med til at vi holdes fast – bliver mere opsøgende. 18 Godt at blive holdt fast – bliver ved at arbejde med sagen, hvad er det næste du kan arbejde

med. Det påvirker også lederen som får stillet krav i forhold til at vi får gjort ngt/taget beslutninger.

19 Godt at kurset bliver fulgt op. Det betyder at der bliver gjort noget. 20 Coachingen betyder at P.dag afklares. Fylder meget for os. 21 modellen med coaching giver eftertanke man er tvunget til at reflektere. En styrke at være to af

sted. 22 Coachingen er med til at holde fast. Mange kurser, hvor man kommer hjem optændt og så fader

det ud. Det er vigtigt at være to FFV-er 23 det er givtigt at lave opfølgning på kurserne. Vi bliver fastholdt i at gøre noget. 25 Mere præcisering af forløbet, den enkelte medarbejder fik ikke brevet med forklaring på

coaching, men kun kursusplanen. For stor mundfuld i forhold til opgaven – 2x coaching for tæt på hinanden da tiden til planlægning af opgaven derhjemme blev for kort.

26 Kurset/modellen har været udmærket selv om det er diagnosen, der gør afdelingens ptt. tunge. Dog ikke så betydningsfuldt. Det skaber fokus.

27 Med første coach var det godt at få en opgave- anden coach er med til at skabe respekt for at gennemføre opgaven – har værdi

28 Kurset gav flere eksempler på løsninger. Opfølgningen har givet mulighed for at få hjælp til opgaven (fra ledelsen)

30 Coaching er en rigtig god ide i implementeringsfasen. Vi holdes op på det aftalte og kan få sparring

31 Har været glad for coachingen, da det er med til at holde gejsten oppe. Men måske ligger seancerne for tæt.

32 Glad for undervisning og coaching, men kunne godt have brugt, at få en praktsike pakke med hjem med rundstokke og bøger, så de med det samme kunne gå i gang. Coachingen er med til at holde interesse-kurven højt.

33 Coaching er super – det er med til at øge fokus på emnet. Både afd. sygeplejersken, SR og FFV er med på Bariatri konferencen.

36 Coaching modellen er med til at holde gryden i kog. *Ulempe: kræver lidt ekstra tid.

37 Coaching modellen er med til at hjælpe med at vi holder fokus på de mål vi har sat os. Ulempe: konfronteres med det man ikke når – men det kan jo også være godt nok

38 Glad for modellen med coaching – hjælper til at holde fokus.

Bilag 4

Evaluering af kursusmodellen

Bilag 4

Intervention


Bariatrisk sygepleje og kliniske retningslinjer

INDLEDNINGI projekt ”Bariatri – det gode patientforløb

og den attraktive arbejdsplads” (herefter

Bariatriprojektet) er det overordnede mål – at

reducere omfanget af belastninger hos de

personer, der håndterer bariatriske patienter.

Der er i projektbeskrivelsens hovedformål lagt op til

at få bearbejdet tre temaer – faglighed – arbejdsmiljø

– organisering af arbejdet – for at skabe en indbyrdes

synergi til gavn for blandt andet sikkerhed og kvalitet

i arbejdet.

I Bariatriprojektet er arbejdsmiljøet fundamentet,

hvorpå faglighed og organisering sættes i spil til

gavn for både patient- og personalesikkerhed. De tre

temaer kan vægtes forskelligt, men hver især ikke stå

alene, men skaber en indbyrdes synergi.

I projektbeskrivelsens succeskriterier relateret til organisering af arbejdet er beskre-

vet følgende forventninger:

• Der er afprøvet og analyseret 1-2 forskellige måder at strukturere og organisere

håndteringen af bariatriske patientforløb. F.eks. ved at oprette videnscentre – et eller

flere steder, behandlingscentre, udgående teams eller lignende. Alle har som formål

at samtænke organisering af det gode patientforløb og en forebyggende sikkerheds-

kultur.

• Det er tydeliggjort, hvori mulighederne især ligger med at implementere, koordinere

og organisere det forebyggende arbejde omkring de bariatriske patientforløb.

• Der er udarbejdet kravspecifikation til den elektroniske patientjournal (EPJ), med

henblik på registrering og at guidelines følges på bariatriske patientforløb.

• Der er indarbejdet evt. procedurer i Den Danske Kvalitetsmodel med udgangspunkt i

de nationale guidelines for håndtering af bariatriske patienter samt de erfaringer, der

er gjort under projektets gennemførelse.

vIDENCENtERI startfasen af Bariatriprojektet var der et intensivt samarbejde med chefsygeplejerske

Anna Birte Sparvath på Regionshospitalet Horsens, som i juni 2007 havde forelagt

et idegrundlag til et bariatrisk center for Strategisk Sundhedsledelsesforum. Der

var opbakning til at belyse området nærmere. Idéen – med at etablere et center,

hvor de bariatriske patienter behandles – skulle undersøges, med henblik på

afklaring af hvorvidt et sådant initiativ skulle realiseres i Region Midtjylland.

40


BARIAtRISK SYGEPLEjE oG KLINISKE REtNINGSLINjER

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

Kvalitet

Sikkerhed

For at effektivisere arbejdet med bariatri i regionen var det nærliggende at sam-

tænke de to projekter. Det ville være en unik chance at få draget arbejdsmiljøet

ind så tidligt som muligt i en etableringsfase. Styregruppen for Bariatriprojektet

fik to funktioner – dels at understøtte at visionen om et bariatrisk center ville

blive virkeliggjort, dels at fungere som styregruppe for Bariatriprojektet.

Organiseringen faldt på plads, som det fremgår af figuren nedenfor.

Undervejs i forløbet har sparerunder medført, at der ikke kunne stilles midler til rådig-

hed for Visionen om et bariatrisk center, som dermed blev sat på vågeblus. De data,

som indsamles i Bariatriprojektet, kan dog fortsat gøres anvendelige, når der igen sæt-

tes fokus på et Bariatrisk center.

Hermed blev det ikke muligt at efterkomme et af succeskriterierne i projektbeskrivel-

sen om at strukturere og organisere håndteringen af bariatriske patientforløb med et

videncenter.

Projektgruppen tog vilkåret til efterretning, og arbejdede videre med andre perspekti-

ver, hvor der også var fokus på før og efter undersøgelser.

ERFARINGER Hospitalssektoren er strukturelt og organisatorisk meget omfattende og følsom for

politiske og faglige udmeldinger, eksempelvis fusioner og nedlæggelse af hospitaler.

Hospitalerne i Region Midtjylland er en organisation bestående af syv hospitalsenhe-

der med hver deres selvstændige økonomi og drift. Hvert hospital er struktureret og

organiseret ud fra en fællesskabelon eksempelvis opbygningen af den øverste ledelse.

Forskelligheden både i størrelse og behandlingstilbud kommer til udtryk i kulturen

både på hospitalsniveau og afdelingsniveau.

De har dog det til fælles, at organisatoriske ændringer på hospitalsniveau kræver me-

gen tid til planlægning og gennemførelse. Dette vilkår har betydet, at projektgruppen

har arbejdet procesorienteret.

41



Bariatrisk center


Fælles styregruppe

Projektgruppe

Arbejdsgruppe

Ad hoc grupper

Modellen i figuren til højre skal illustrere den del

af organisering af arbejdet, hvor retningslinjer er

nøgleordet. Utilsigtede hændelser (UTH) knytter

sig primært til patientsikkerhed, og arbejdsulyk-

ker primært til personalesikkerhed. Begge te-

maer påvirker kvaliteten i arbejdet og patientens

oplevelse af kvalificeret behandling samt sikker-

heden for både patient og personale.

Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos

svært overvægtige patienter, DPSD Dansk pa-

tientsikkerhedsdatabase fra Sundhedsstyrelsen

opfordrer direkte regionerne til at sørge for ind-

køb af hensigtsmæssigt udstyr og hjælpemidler.

Personalets sikkerhed har første prioritet, for

hvis personalet ikke tør håndtere den bariatriske patient, fordi de er bange for at

komme til skade, påvirker det patientforløbet negativt. Den amerikanske forskningssy-

geplejerske Susan Gallagher bragte dette frem på oplæg afholdt den 31. maj på Baria-

triprojektets afsluttende konference og den 3. juni 2009 på en temaformiddag afholdt

på Århus Universitetshospital.

Både UTH og arbejdsulykker påvirkes positivt af retningslinjer, der kan fortælle, hvor-

dan der skal ageres på hospitals-, afdelings- og individniveau. Her bliver organisering

af arbejdet fundamentet for, at retningslinjer sættes i spil sammen med læring fra

eventuelle UTH og arbejdsulykker. Organisering af arbejdet vil hermed bidrage til en

indbyrdes synergi, som er med til at højne faglighed og arbejdsmiljø.

Patienternes behov for et helhedsorienteret patientforløb optimeres og synergieffek-

ten bliver til gavn for både patient- og personalesikkerhed.

Fra indsamling og bearbejdning af data fra 2008 og begyndelsen af 2009, som er beskre-

vet i delrapporten fra marts 2009, fremgår det, at de fleste hospitalsenheder har orga-

niseret arbejdet med hjælpemidler og undervisning i forflytninger til bariatriske patien-

ter med visse forskelle. I Region Midtjylland var der ikke tværgående retningslinjer for

modtagelse, mobilisering og forflytninger af den bariatriske patient indarbejdet i Region

Midtjyllands e-DOK system, som er bygget op efter ”Den Danske KvalitetsModel”.

Undersøgelserne beskrevet i ”Delrapporten” viste, at der i forbindelse med temaet or-

ganisering af arbejdet er et udviklingspotentiale, hvor retningslinjer på tværs af regio-

nen for bariatriske patientforløb ville kunne optimere arbejdet. De fleste afdelinger og

afsnit havde hver især kun få indlagte bariatriske patienter, hvilket fremmer behovet

for at få udarbejdet fælles regionale retningslinjer for denne kategori af patienter.

42



Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

Kvalitet

Sikkerhed

Ret

ning

slin

jer

organisering

Uth

– Arbejdsulykker

I den kvalitative undersøgelse er følgende citat fra interviewene, et udtryk for manges

oplevelse.

! ”jo bedre forberedt en afdeling er på at modtage en bariatrisk patient, jo mere

overkommeligt opleves arbejdet både fysisk og psykisk”.

Arbejdsulykker og utilsigtede hændelser relateret til bariatriske patienter synliggjorde,

at der var et behov for at sætte fokus på retningslinjer.

På strategiseminaret i marts 2009 med deltagere fra alle syv hospitalsenheder i Region

Midtjylland blev der også fremsat forslag om at få lavet tværgående kliniske retnings-

linjer. Der var behov for at fremme det bariatriske patientforløb ved at alle ved, hvad

der skal gøres og hvem der er ansvarlig for hvad hvornår.

FoRLøBProjektgruppen besluttede at kontakte chefsygeplejerskerne og lederne af kvalitetsaf-

delingerne på de syv hospitalscentre med en invitation til møde i maj 2009 som opstart

på at få udarbejdet tværgående kliniske retningslinjer. Denne invitation gav anledning

til en kontakt fra en af chefsygeplejerskerne, som i stedet foreslog et møde med det

regionale sygeplejefaglige råd den 3. september 2009, hvilket blev aftalt.

På mødet den 3. september med det sygeplejefaglige råd blev behovet for retnings-

linjer drøftet på baggrund af resultaterne fra henholdsvis Bariatriprojektets undersø-

gelser og strategiseminaret den 25. marts 2009. Desuden blev terminologien fastlagt.

”Fra rådets side var der et ønske om, at hvert enkelt hospital skulle være i stand til at

håndtere bariatriske patienter indenfor basisområdet af behandlingen”. Det blev der-

for støttet, at projektgruppen arbejdede med en regional retningslinje for modtagelse

af den bariatriske patient.

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus stillede sig til rådighed for kontakt med

Pia Dreyer, Klinisk Sygeplejespecialist, Adjunkt, cand. cur. Og ph.d. fra Anæstesiologisk

Afdeling.

Bariatrisk sygepleje

På baggrund af studietur til USA i marts 2009 blev det på styregruppemøde den 17.

april 2009 aftalt, at der til projektet skulle tilknyttes en sygeplejerske med interesse for

bariatri.

Forskellige omstændigheder gjorde, at det først blev afklaret i august 2009, hvem der

kunne påtage sig opgaven. Nis Kaasby, som er ansat på Intensiv Terapiafsnit Århus Uni-

versitetshospital, Århus Sygehus blev frikøbt et fastlagt antal timer, som kunne passe

43



ind i afdelingens drift i et år. Han startede den 26. august 2009 hos Koncern HR, Fysisk

Arbejdsmiljø med følgende formål:

”Afdækning og udvikling af sygeplejefaglige tilgange relateret til bariatriske patienter.

Dette knytter sig til ét af bariatriprojektets hovedformål om ”Faglighed”, som handler

om at få belyst, hvordan der kan opbygges en høj faglig kompetence”.

Erfaringen fra studieturen til USA i marts 2009 understregede vigtigheden i forhold til

systematik og dokumentation. I den sammenhæng har den sygeplejefaglige studietur til

Orlando i november 2009 sammen med litteraturstudier betydet at Nis Kaasby har tilført

projektet værdi både i forhold til bariatrisk sygepleje og kliniske retningslinjer, hvorfor de

to interventioner kliniske retningslinjer og bariatrisk sygepleje er sammenskrevet her.

Fra Oktober til medio december 2009 blev en styregruppe etableret med en følgegrup-

pe, som beskrevet nedenfor.

Styregruppen bestod af:

Nis Kaasby, sygeplejerske, Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Pia Dreyer, sygeplejerske cand. cur. og ph.d. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Anita E. Vesterdorf, projektleder, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø.

Følgegruppen bestod af:

Lone Sandahl, oversygeplejerske Regionshospitalet Viborg

Birgit Svendsen, specialkonsulent, Regionshospitalet Randers

Anne Jacobsen, udviklingssygeplejerske, cand. cur. Regionshospitalet Horsens

Anita E. Vesterdorf, projektleder, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

Der blev taget afsæt i det arbejde Anne Jacobsen fra Regionshospitalet Horsens havde

udarbejdet om bariatriske patienter. Desuden blev der arbejdet intensivt med littera-

turstudier.

E-DoK SYStEMEt oG DEN DANSKE KvALItEtSMoDEL (DDKM)Den Danske KvalitetsModel har sin egen struktur og form, som ligger til grund for do-

kumentstyringen i Region Midtjyllands e-Dok system.

Når man går ind på intranettet under e-Dok finder man ”Region Midtjylland Fælles”

klikker man på musen, finder man ”Regionale Dokumenter”. Denne dokumentsamling

indeholder Politikker, Retningslinjer og Instrukser (PRI), der gælder for hele regionen.

44



Styregruppe for regional retningslinje

Følgegruppe

Politikker

Beskrivelse af overordnede målsætninger, strategier eller rammer for Region Midtjyl-

lands virksomhed på patientgrupper.

Retningslinjer

Systematisk udarbejdede beslutningsanvisninger, der skal anvendes af personalet.

Særligt for kliniske retningslinjer er der krav om, at de baserer sig på videnskabelig

evidens.

Instrukser

Handlingsanvisninger til, hvorledes personalet skal udføre specifikke opgaver. Instruk-

serne er en beskrivelse af en arbejdsprocedure, plan, fremgangsmåde etc. Instrukser-

ne henvender sig typisk til den enkelte ansattes udførelse af sine opgaver.

De regionale dokumenter er kategoriseret i tre emner:

1. Organisatoriske PRI

2. Generelle patientforløbsrettede PRI

3. Sygdomsspecifikke PRI

”Det er hospitalernes og psykiatriens samling af retningsgivende dokumenter. Doku-

menterne er alle godkendt i Strategisk Sundhedsledelsesforum (eller et forum be-

myndiget til opgaven af Strategisk Sundhedsledelsesforum). Alle hospitalsledelser,

psykiatriledelsen og direktionen har dermed godkendt dokumenterne, og direktionen

er ledelsesansvarlig på alle dokumenterne”.

”Mange af dokumenterne i den regionale dokumentsamling er helt naturligt af overord-

net karakter og vil ofte være udmøntet i en lokal retningslinje eller instruks på det enkelte

hospital/i psykiatrien eller på afdelingsniveau. Der findes dog også detaljerede retnings-

linjer og instrukser på regionalt niveau, der udtrykker en fælles praksis i regionen.

RESULtAtERTerminologien er blevet lagt fast i forhold til at en klinisk retningslinje altid er evidens-

baseret og godkendt i Center for Kliniske Retningslinjer ud fra AGGREE-systemet. En

retningslinje med mange referencer forbliver en retningslinje, indtil dokumentationen

har været igennem godkendelsesprocedurerne i Center for Kliniske Retningslinjer.

Der er på nuværende tidspunkt anmeldt ”Klinisk retningslinje for mobilisering af den

bariatriske patient med BMI>30” (bilag 1) til Center for Kliniske Retningslinjer, og den

er karakteriseret ”under udarbejdelse”. Den forventes at gå igennem Clearinghouse og

godkendt på baggrund af AGREE-systemet tidligst i juni 2011.

45



I april 2010 fremsendte styregruppen en ansøgning om redaktørstatus på en politik om

modtagelse af den bariatriske patient, som var under udarbejdelse til Kvalitetsrådet.

Ansøgningen blev imødekommet.

I forbindelse med litteraturstudier blev der samlet meget ny viden ind, hvilket gav

anledning til at tænke i flere retningslinjer. I juni 2010 blev den regionale retnings-

linje ”Regional politik for modtagelse af den voksne bariatriske patient på et hospital i

Region Midtjylland” fremsendt til Kvalitetsrådet. Styregruppen vedlagde desuden en

skriftlig forespørgsel om tilladelse til at arbejde med yderligere tre regionale retnings-

linjer.

Kvalitetsrådet godkendte politikken til videre sagsbehandling og opfordrede til, at de i

brevet tre nævnte regionale retningslinjer blev indsendt.

1. Regional retningslinje for ernæring hos den voksne bariatriske patient på et hospital

i Region Midtjylland.

2. Regional retningslinje for mobilisering og forflytning af den voksne bariatriske pa-

tient på et hospital i Region Midtjylland.

3. Regional retningslinje for håndtering af airway, breathing og cirkulation af den

voksne bariatriske patient på et hospital i Region Midtjylland.

Det forventes at ”Regional politik for modtagelse af den voksne bariatriske patient på

et hospital i Region Midtjylland” godkendes senest januar 2011.

De tre regionale retningslinjer har vi haft i høring hos fysio- og ergoterapeuter på

Århus Sygehus og vil blive indsendt 1. oktober og kan formodentlig være færdigbear-

bejdet i maj 2011.

30. august er der møde med det Regionale sygeplejefaglige Råd, hvor ”Regional politik

for modtagelse af den voksne bariatriske patient på et hospital i Region Midtjylland”

skal drøftes.

Den viden, som arbejdet allerede har tilført Bariatriprojektet, er blevet formidlet på

interventionen ”undervisning og coaching” i januar samt på den afsluttende formid-

lingskonference den 31. maj 2010.

KoNKLUSIoNDet har været et vilkår i en så stor organisation, som Hospitalssektoren udgør i Region

Midtjylland, at indordne sig fastlagte mødeaktiviteter. Det betyder, at organisatoriske

ændringer og afprøvninger kræver meget lang forberedelse og parathed.

46



På denne baggrund er det tilfredsstillende, at Bariatriprojektet har kunnet opnå at

sætte 5 aktiviteter i gang

• En klinisk retningslinje

• for mobilisering af den bariatriske patient med BMI>30

• En regional politik

• for modtagelse af den voksne bariatriske patient på et hospital i Region Midtjylland

• 3 regionale retningslinjer

• for ernæring hos den voksne bariatriske patient på et hospital i Region Midtjylland

• for mobilisering og forflytning af den voksne bariatriske patient på et hospital i

Region Midtjylland

• for håndtering af airway, breathing og cirkulation af den voksne bariatriske pa-

tient på et hospital i Region Midtjylland

Det er både nyskabende og til gavn for både den bariatriske patient og personalet.

Selv om det ikke har været muligt at arbejde med videnscentre, som foreslået i pro-

jektbeskrivelsens succeskriterier, er der tilvejebragt rigtig megen viden om bariatriske

patienters fysiologiske forhold, etik og mobilisering til gavn for eventuelt kommende

overvejelser.

Den tilførte viden om især fysiologiske forhold, som også har betydning for håndte-

ring af den bariatriske patient, er allerede efterspurgt både regionalt og på landsplan.

Der har været formidling af viden på Bariatrikonferencen 31. maj, hvor der deltog 240

personer fra hele landet. I efteråret vil viden blive formidlet gennem hjemmeside og

artikler til fagblade.

Den ”Klinisk retningslinje for mobilisering af den bariatriske patient med BMI>30” vil

være landsdækkende og kan, når den er godkendt via Clearinghouse, dermed overføres

til både hospitaler og kommuner i hele landet.

Politikken og de tre regionale retningslinjer vil med alle referencerne være til inspira-

tion og direkte overførsel for hele landet. Det vigtigste er, at når de er endeligt færdig-

bearbejdede, skal de udmøntes i lokale politikker og retningslinjer.

Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø vil efter afslutning af Bariatriprojektet fortsætte ar-

bejdet med retningslinjer til de er færdige i sagsbehandlingen.

Der er således arbejdet med overordnede strategier, som først senere vil kunne bringe

tydelig effekt.


47



bilag –BARIAtRISK SYGEPLEjE oG KLINISKE REtNINGSLINjER

Klinisk retningslinje under udarbejdelse

Titel

Klinisk retningslinje for mobilisering af den bariatriske patient med BMI>30.

Fokuserede spørgsmål

Respiration • Er der evidens for, at oxigenering af den bariatriske patient sammenlignet med

ingen oxigenering har effekt på den bariatriske patients SatO2 under mobilisering? • Er der evidens for, at anvendelse af bariatrisk sejl har effekt på tidalvolumen hos

den bariatriske patient under mobilisering? • Hvilken effekt har anvendelse af bariatriske sejl sammenlignet med almindelige

sej i forhold til opretholdelsen af patientens PEEP? • Hvilken effekt har anvendelsen af bariatriske sejl sammenlignet med almindelige

sejl i forhold til sikring af frie luftveje? • Hvilken effekt har anvendelse af intermitterende CPAP sammenlignet med ingen

CPAP behandling på lungefunktionen i forbindelse med mobiliseringen? Cirkulation

• Er der evidens for langsom mobilisering til siddende / stående sammenlignet med hurtig i mobiliseringen fra liggende til siddende / stående stilling i forhold til kredsløbet?

Ernæring • Hvilken effekt har sufficient ernæring sammenlignet med fejlernæring /

underernæring i forhold til sikring af mobilisering? Smerte

• Hvilken effekt har præmedicinering med smertestillende sammenlignet med ingen præmedicinering i forbindelse med mobiliseringen i forhold til smerteoplevelse?

Psykisk • Hvilken effekt har skærmning overfor omgivelserne sammenlignet med ingen

skærmning i forhold til patientens egenoplevelse? • Hvilken effekt har information om mobiliseringen sammenlignet med ingen

information i forhold til patientens egenoplevelse? • Hvilken effekt har medinddragelse af patienten under mobilseringen sammenlignet

med ingen medinddragelse i forhold til sikring af mobilisering?

Søgeord

Aktivitet

Formål

Formålet med den kliniske retningslinje er at opstille evidensbaserede anbefalinger til mobilisering af bariatriske patienter med BMI>30, og således at sikre mobilisering af patienten samt optimere sikkerheden for patient og personale.

Patientgruppe

Alle patienter (>18år) med BMI>30 indlagt i sygehusregi.

Målgruppe

Alle faggrupper der indgår i arbejdet omkring mobilisering af den bariatriske patient (BMI>30). Fx social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører, serviceassistenter, terapeuter, radiografer og læger.

Tidshorisont

Den kliniske retningslinje forventes indsendt til godkendelse juni/2011.

Kontaktperson

Nis Kaasby, sygeplejerske, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, Region Midtjylland, samt Intensiv Terapi Afsnit ITA, Århus Universitetshospital. [email protected] og tlf. 50 19 35 92.

Mobilisering af den bariatriske patient

Bilag 1


48

Bilag 1


49BARIAtRISK SYGEPLEjE oG KLINISKE REtNINGSLINjER – bilag

2

UDKAST Dato: Juli 2010 Titel: Modtagelse af den voksne bariatriske patient på et hospital i Region Midtjylland, regional politik. Tekstforfatter: Anita Eberhard Vesterdorf, Nis Kaasby, Pia Dreyer

Faglig ansvarlig: Pia Dreyer, Klinisk Sygeplejespecialist, Adjunkt, cand. cur. ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Kvalitetsansvarlig: Karungyi Ajule Buga, Kvalitet og Sundhedsdata Ledelsesansvarlig: Kjeld Martinussen, konstitueret direktør Standard og indikator: 2.6.2 Modtagelse af elektivt henviste patienter Revisionsdato: 1. september 2013. Resumé: Denne politik vejleder i modtagelse af den voksne bariatriske patient. Vejledningen beskriver væsentlige forhold, fra præhospital fase til udskrivelse. Temaerne dækker fysiologiske forhold og deres gensidige betydning for mobilitet og forflytninger. Herunder beskrives bl.a. luftveje, cirkulation, ernæring, hjælpemidler, fysiske rammer og instruktion og oplæring. Hvor der kræves hospitalsspecifikke instrukser fremgår det af teksten. Anvendelsesområde: Region Midtjylland. AGREE vurderet: Nej. Nøgleord: Bariatri, fedme, BMI, hjælpemidler, mobilisering, forflytning, respiration, cirkulation, ernæring, smerter. Informationstype: Politik. ******************************** Formål:

1. At sikre at undersøgelse, pleje, behandling og forflytning af den voksne bariatriske patient foregår på en hensigtsmæssig og etisk korrekt måde.

2. At sikre at undersøgelse, pleje, behandling og forflytning af den voksne bariatriske patient er arbejdsmiljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt for personalet.

Patientgruppe/ Patientforløb/ Anden målgruppe Voksne patienter (>18år) indlagt på et hospital i Region Midtjylland med et Body Mass Index (BMI) ≥30 (1) samt patienter der pr. definition ikke er bariatriske, men alligevel har behov for særlige hjælpemidler og serviceberedskab på grund af over vægt (2).

Definition af begreber Bariatri er definitionen på den medicinske disciplin, der beskæftiger sig med forebyggelse, udredning og behandling af patienter med svær overvægt med eller uden fedmerelateret sygdom (2,3,4). Ifølge WHO er overvægt defineret som BMI 25 – 29,99 og fedme er defineret som en BMI større end 30 (5,6).

Body Mass Index (BMI) defineres som det tal der udregnes ved at dividere kropsvægten i kilo med højden gange højden i meter: BMI=Kg/(højde i meter)2 I beregningerne af BMI er der selvfølgelig undtagelser og kritik af brugen. Fx i forhold til kraftig knoglebygning og bodybuilding (3), samt etnografiske forskelle.

Redaktørfasen Kvalitetsfasen

Ledelsesgodkendelsesfasen

Bilag 2 Bilag 2

50



3

Klasseinddeling BMI(kg/m�)

Primære

rammeværdier Sekundære

rammeværdier

Undervægt <18.50 <18.50

Svært undervægtig <16.00 <16.00

Moderat undervægtig 16.00 - 16.99 16.00 - 16.99

Let undervægtig 17.00 - 18.49 17.00 - 18.49

18.50 - 22.99 Normalvægt 18.50 - 24.99

23.00 - 24.99

Overvægt ≥25.00 ≥25.00

25.00 - 27.49 Overvægtig 25.00 - 29.99

27.50 - 29.99

Fedme ≥30.00 ≥30.00

30.00 - 32.49 Fedme klasse I 30.00 - 34-99

32.50 - 34.99

35.00 - 37.49 Fedme klasse II 35.00 - 39.99

37.50 - 39.99

Fedme klasse III ≥40.00 ≥40.00

Kilde: WHO 1995, 2000 og 2004.

Fremgangsmåde Bariatriske patienter modtages som udgangspunkt som alle andre patienter, men specielle forholdsregler gør sig gældende indenfor specifikke områder som fx luftveje, hjælpemidler, mobilisering og pladsforhold. Nedenfor er arbejdsgange og forholdsregler i modtagelsen af den bariatriske patient beskrevet med fokus på specifikke områder:

Præhospital indsats Den særlige opmærksomhed omkring den bariatriske patient som beskrevet nedenfor starter allerede inden patienten ankommer til sygehuset fx ved afhentning i eget hjem. Her bør der rettes speciel opmærksomhed på forholdsreglerne indenfor ABC (Airway, Breathing, Circulation) og forflytning som beskrevet nedenfor.

Visitation Visitation af den bariatriske patient til hospital samt til videre pleje og behandling, kræver en speciel opmærksomhed på forholdsreglerne indenfor de specifikke områder skitseret nedenfor. Dette kan bidrage til at sikre at den bariatriske patiente visiteres til pleje og behandling på hospitaler i Region Midtjylland, hvor tilgængelighed af specifikke hjælpemidler, udstyr, pladsforhold etc. kan honorere kravene til denne patientgruppe (7).

Patientens BMI Patientens BMI beregnes ud fra vægt og højde. Hvis der anvendes skøn dokumenteres dette. Det udregnede BMI er et udtryk for hvorvidt vægten ligger i normalområdet eller udenfor. For bariatriske patienter gælder det jf. definitionen at BMI >35. Patientinformation

Målet med patientinformation er, at patienten informeres om indlæggelsesforløbet og opnår forståelse for sin særlige situation med hensyn til specifikke områder som skitseret nedenfor fx optimal lejring og behovet for mobilisering (2). Som skriftligt supplement på den mundtlige information kan Adipositasforeningens patientvejledning ”Større end de andre” tilbydes (8). Informationen vil kunne forebygge misforståelser og ydmygelser omkring behandlingen og plejen af den bariatriske patient.

Airway/luftveje Den bariatriske patient kan være respiratorisk begrænset bl.a. pga. en øget mængde fedtvæv både i luftvejene og i halsregionen. Disse forhold øger risiko for obstruktion af luftvejene (9), og det kan derfor være meget svær at intubere (5,10,11). Det fordres derfor, at personalet udviser stor agtpågivenhed i forhold til respiratorisk overvågning (12), optimal lejring (13) og respiratorisk mobilisering (12).

51


BARIAtRISK SYGEPLEjE oG KLINISKE REtNINGSLINjER – bilag

4

Breathing/vejrtrækning Den bariatriske patient kan være respiratorisk begrænset af en reduceret lungevolumen pga. store mængder fedtvæv abdominalt og thorakalt. Dette giver en betydelig større risiko for at udvikle pneumonier, atelektaser og hypoxi (14). Det fordres derfor, at personalet udviser stor agtpågivenhed i forhold til optimal lejring (13) herunder også i sideleje.

Cirkulation Den bariatriske patient kan være cirkulatorisk belastet pga. hypertension og øget preload/afterload af hjertet. Dette sammen med reduceret respiration kan medføre reduceret ilttilførsel til alle organer (15). Derfor bør der være speciel opmærksomhed på forebyggelse af trykskader (2), personlig hygiejne (8), medicinering og smertebehandling (13).

Ernæring Den bariatriske patient er truet rent ernæringsmæssigt, da de har et markant øget behov for ekstra protein og vitaminer under hospitalsindlæggelsen for ikke at tabe sig. Dette kan være yderst vigtigt i genoptræningsfasen af muskler og væv. Denne patientgruppe har også et øget energibehov i både aktivitet og hvile mobilisering, så sufficient ernæring er yderst nødvendigt. De bør derfor tilføres ernæring baseret på vægt, og om nødvendigt suppleres med en ernæringssonde for at opnå dette (16). Der bør henledes speciel opmærksomhed på ernæringsscreening (2,4,17,18), vitaminbehov (13), blodsukkerregulering og diabetes (19) samt information om tilbud om vægtregulering (2).

Praktiske forhold Ved modtagelsen af den bariatriske patient vil specielle praktiske forhold gøre sig gældende, såsom tøjrekvirering, hjælpemidler samt evt. specialkost. Disse praktiske forhold kræver en hospitalsspecifik instruks.

Mobilisering og forflytning Mobilisering og forflytning af den bariatriske patient har størst prioritet i hele plejen patienten. Mobiliseringen har nemlig store positive konsekvenser for alle de ovennævnte områder såsom respirationen, cirkulationen etc. (16). Herunder skal det sikres at undersøgelse, pleje, behandling, mobilisering og forflytning af den bariatriske patient foregår på en hensigtsmæssig og etisk korrekt måde for patienten, samt at forflytningen af den bariatriske patient er arbejdsmiljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt for personalet. Dette kræver god planlægning, de rette ressourcer og hjælpemidler (20,21).

Hjælpemidler Når sundhedspersonalet modtager en bariatrisk patient eller er vidende om vedkommendes indlæggelse eller ambulante forløb, stilles der særlige krav til vurdering af patientens vægt i forhold til maxbelastning og begrænsninger af hjælpemidler og specialudstyr. Der skal være speciel opmærksomhed på rekvirering af specialudstyr som bariatrisk sejl suppleret med et større åg med firpunktsophæng og bariatrisk seng (15). I forhold til sikkerhed er det vigtigt at kende eksisterende udstyrs specifikationer herunder eksempelvis vægtbelastning. Mærkning med vægtgrænser og dato for eftersyn af det bariatriske udstyr fremmer sikkerheden(2).

Oplæring og instruktion Af hensyn til sikkerheden for sundhedspersonalet og den bariatriske patient må der ske en instruktion og oplæring af personalet samt vedligeholdelse i viden om og anvendelse af de specifikke hjælpemidler samt særlige metoder til pleje og behandling af den voksne bariatriske patient (21). Dette kræver hospitalsspecifikke instrukser. Fysiske rammer Den bariatriske patients vægt og fysiognomi stiller sammen med store hjælpemidler krav til sengestue, toilet-/baderum, gangarealer, døråbninger, gulvbelægning, elevatorer, depotplads til ekstra store hjælpemidler. For at kunne gennemføre behandling, pleje, mobilisering og forflytning af den bariatriske patient skal der være plads til flere sundhedspersonaler (7, 21, 22, 23, 24,25). Eksisterende afdelingssengestuer og toilet-/baderum skal vurderes med henblik på at kunne modtage bariatriske patienter, eksempelvis reducere en tosengsstue til en bariatrisk sengestue. Dette vil kræve en hospitalsspecifik instruks.

Udskrivelse I overdragelsen fra hospitalet til kommunen, skal der tages højde for, at patienten med stor sandsynlighed har kontakt med én eller flere sektorer/ institutioner. Det er særligt den praktiserende læge, der er ansvarlig for intervention i forhold til den sundhedsmæssige risiko. Den praktiserende læge skal derfor ved behov inddrages i tæt samarbejde både under indlæggelses- og/eller ambulante forløb.

52



5

Evaluering I overensstemmelse med de ovenstående formål for sikring af optimale forhold for både den bariatriske patient samt personalet, er det vigtigt at prioritere evalueringen af patientforløbet. Dette er vigtigt, da antallet af patienter med en BMI over 30 er øget fra 5,5 % i 1987 til 11,4 % i 2005. Denne gruppe patienter stiller mange udfordringer til personalet og udstyr under alle aspekter af behandlingen og plejen. For at optimere patientforløbet samt forholdene for personalet skal der drages læring af eventuelle fejl. Dette gøres bedst muligt ved at indrapportere utilsigtede hændelser på http://www.dpsd.dk/Rapportering.aspx (22). Yderligere optimering af personalesikkerhed og patientforløb opnås ved at arbejdsmiljøgruppen ved opfyldelse af kravet om analyse af arbejdsulykker relateret til personhåndtering, synliggør læringsaspektet i eksempelvis personalegruppen.

Ansvar Det er afdelingsledelsens ansvar, at denne politik følges og at sikre dækkende dokumentation ved afvigelse herfra.

Referencer

1. Kommisorium for netværksgruppen, Bariatriske patienter. November 2006. 2. Bariatri på danske sygehuse. Anbefalinger til god praksis. Netværk af forebyggende sygehuse i

Danmark. 11. 2007. www.plambechogbogedal.dk/dokumenter/Bariatri (set 10. maj 2010) 3. Ingerslev J. Bariatri. Ugeskrift for Læger. 2005;167(33):3077 4. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. Juni 2008.

Forebyggelse og sundhedsfremme. 2.16.2 Identifikation af sundhedsmæssig risiko. 5. Branca, Francesco & Nikogosian, Haik. The Challenge of Obesity in the WHO European Region and

the strategies for response. WHO 2007. 6. Behazin, Negin mfl. Respiratory restriction and elevated pleural and eosphageal pressures in

morbid obesity. Journal of Applied Physiology. Side 212-213. 2010. 7. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. Juni 2008.

Forebyggelse og sundhedsfremme. 2.16.3 Intervention over for patienter med sundhedsmæssig risiko.

8. Større end de fleste. Patientvejledning. Adipositasforeningen. Landsforeningen for overvægtige. www.adipositasforeningen.dk (set 10. maj 2010)

9. Vissers. Robert, J. and Gibbs. Michael A, The High-Risk Airway. Emergency Medicine Clinics of North America. 2010;28(1):206

10. Margarson. M. The difficult airway in bariatric. Department of Anesthesia and Intensive Care Medicine. CHU de Liegé. University of Liége. Belgium. Side 37-39 2009.

11. Adams, J.P. Murphy. P.G. Obesity in anaesthesia and intensive care. Br. J Anaesth 2000. 85:91- 12. Gruzenski, Bill. Case Reports of Thiamin (b1) defiency after bariatric surgery. Florida Hospital

Celebration Hospital. Fl. USA. 2009 13. Charlebois, Donna & Willmoth, Debbie. Critical Care of Patients with obesity. Critical Care Nurse.

Vol 24. No. 4. August 2004. 14. Pieracci, FM. Barie, PS, Pomp A. Cirtical Care of the bariatric patient. Critical Care Medicine. Side

2006;1:1797-98 15. Perilli, Valter mfl. The effects of reverse tredelenburg position on respiratory mechanics and blood

gases in morbidly obese patients during bariatric surgey. Anesth Analg 2000:91:1520-5. 16. Nasraway, Stanley A. Multidiciplinary Care of the obese patients with Cronical Critical after

Surgery. Critical Care Clinics. 2002;618:43-657 17. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. Juni 2008.

Ernæring. 2.14.1 Ernæringsscreening 18. Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 1. version. Juni 2008.

Ernæring. 2.14.2. Ernæringsplan og opfølgning. 19. Chee-Chee H. & Stucky. Moncure, Michael mfl. How accurate are resting energy expenditure

prediction equations in obese trauma and burn patients. Journal of parenteral and enteral nutrition. 2008;32(4):420-426

20. Nelson, Audrey L. mfl. The illustrated guide to safe patient handling and movement. Springer Publishing Company. New York. USA. 2009. side 31 - 60

21. Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004 22. Temarapport 2009: utilsigtede hændelser hos svært overvægtige patienter. DPSD Dansk

patientsikkerhedsdatabase. Sundhedsstyrelsen. 1. version. August 2009.

Intervention


Pladskrav og hjælpemidler

54


PLADSKRAv oG hjÆLPEMIDLER

INDLEDNINGI projekt ”Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads” (herefter

Bariatriprojektet) er det overordnede mål - at reducere omfanget af belastninger hos

de personer, der håndterer bariatriske patienter.

Der er i projektbeskrivelsens hovedformål lagt op til at få bearbejdet tre temaer – fag-

lighed – arbejdsmiljø – organisering af arbejdet

– for at skabe en indbyrdes synergi til gavn for

blandt andet sikkerhed og kvalitet i arbejdet.

I Bariatriprojektet er arbejdsmiljøet fundamen-

tet, hvorpå faglighed og organisering sættes i

spil til gavn for både patient- og personalesikker-

hed. De tre temaer kan vægtes forskelligt, men

hver især ikke stå alene, men skaber en indbyrdes

synergi, se figuren til højre.

I forhold til hovedformålets tema – arbejdsmiljø

– skulle det belyses, hvordan der kan opbygges

en høj forebyggende kvalitet på det fysiske og

ergonomiske arbejdsmiljø.

I projektbeskrivelsens succeskriterier relateret til arbejdsmiljø er beskrevet følgende

forventninger:

Der er indarbejdet viden om bariatriske patienter i eksisterende vejledninger til sikker-

hedsorganisationen og rådgivere i forbindelse med nybyggeri, ombygning og tilbyg-

ning.

• Der er implementeret angivelse af vægtgrænser i forbindelse med nyindkøb af tekni-

ske hjælpemidler og andet relevant inventar.

• Der er tilføjet viden og specifikationer om bariatriske patienter i alle relevante ind-

købsaftaler.

Hjælpemiddeldatabasen har været koordineret og bearbejdet af Niels Peter Sørensen,

fysioterapeut, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø.

ERFARINGERHospitalssektorens strukturelle og organisatoriske kompleksitet får betydning for

den kultur, der opleves på de forskellige hospitaler endog fra afdeling til afdeling på

samme hospital herunder også sikkerhedskulturen. I Region Midtjylland er der syv ho-

spitalsenheder med hver deres selvstændige økonomi og drift. Hvert hospital er struk-

tureret og organiseret ud fra en fælles skabelon med eksempelvis opbygningen af den

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

Kvalitet

Sikkerhed

55



øverste ledelse, men herefter forekommer der mange varianter i forhold til struktur og

organisering.

Forskelligheden både i størrelse og behandlingstilbud medfører forskellige normerin-

ger baseret blandt andet på patienternes funktionsniveau. Det betyder, at eksempelvis

intensive afdelinger har en højere normering end stamafdelinger har.

Indlæggelsestiden for bariatriske patienter er mindst dobbelt så lang som den gen-

nemsnitlige indlæggelsestid for andre patienter. De har ofte mange og komplicerede

sygdomme, hvilket fordrer specielt og omkostningstung materiel, større og veludsty-

rede sengestuer samt mere plejepersonale (Jette Ingerslev, Bariatri – og bariatriske

patienter, LEO 2008).

Ledelse på alle niveauer bliver blandt andet vurderet på, om de kan holde budgetterne.

Derfor er det en udfordring for ledelser at forholde sig til bariatriske patienter og deres

behov. Desuden har der været politiske beslutninger om reduktion af ventetidsgaran-

tier indenfor visse patientbehandlinger, hvilket påvirker hospitalernes drift.

Modellen i figuren til højre skal illustrere den

del af arbejdsmiljøet, hvor ledelse og res-

sourcer er nøgleord. Personalet skal agere

på de vilkår og rammer, ledelsen afstikker, og

heri indgår ressourcer – eksempelvis antal

medarbejdere, udstyr, hjælpemidler og plads.

Afsnits- og afdelingsledelsen er persona-

lets nærmeste ledelse, men denne har flere

niveauer af ledelse over sig, som afstikker de

vilkår og rammer afdelingen skal fungere i.

Da ledere bliver vurderet på, om de kan holde

budgetterne, er deres prioritering i anven-

delse af midlerne, som ikke er ubegrænsede,

særlig vigtig.

En ledelse, der skaber balance i opgaver og

ressourcer, bidrager til et sikkert og sundt

arbejdsmiljø til gavn for kvalitet og sikkerhed for både patient og personale. Ressour-

cerne omfatter i Bariatriprojektet plads, hjælpemidler, udstyr og personale.

Her bliver arbejdsmiljø fundamentet for, hvordan ledelsen sætter ressourcer i spil,

hvor fokus er på pladskrav og hjælpemidler. Arbejdsmiljø vil hermed bidrage til en ind-

byrdes synergi, som er med til at højne organisering af arbejdet og faglighed.

Undersøgelserne beskrevet i ”Delrapporten” marts 2009 viste, at der i forbindelse med

temaet arbejdsmiljø er flere udviklingspotentialer:

Fagl

ighe

d

organisering

Arbejdsmiljø

Kvalitet

SikkerhedLede

lse

Arbejdsmiljø

Ressourcer

56



• Retningslinjer for hospitalsbyggeri kan fremtidssikre anvendeligheden.

• Personalets effektivitet kan optimeres ved tilstrækkelige og tilgængelige hjælpe-

midler.

• Sagsbehandlingen af arbejdsulykker (analysedelen) kan optimeres med mulighed for

øget læring både centralt og lokalt.

ERFARINGER vEDRøRENDE PLADSKRAvBåde de kvantitative og kvalitative undersøgelser beskrevet i ”Delrapporten” marts

2009 viste at pladsforholdene er problematiske på grund af manglende fleksibilitet

i byggemassen. Sengestuer, toiletter og badeværelser er oftest for små og døre for

smalle. Desuden er der væsentlige problemer med elevatorer, scannere, OP-lejer, an-

det inventar og udstyr etc.

Da der ikke fandtes materiale, der kunne dokumentere, hvor meget plads en pleje-

krævende bariatrisk patient har behov for, besluttede projektgruppen i samråd med

styregruppen at udarbejde materiale om pladskrav.

FoRLøB oG RESULtAt vEDRøRENDE PLADSKRAvI efteråret 2009 blev der taget kontakt til to ergoterapeuter med spidskompetence

indenfor byggeri og pladskrav. Der blev indgået en aftale om udarbejdelse af en vejled-

ning ”Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter” ud fra følgende

formål:

• At dokumentere pladskravene ved konkrete 1:1 opmålinger med specifikke hjælpe-

midler relateret til sengestue og toilet-/badeværelse.

• At formidle de fysiske pladskrav, der gør det muligt at arbejde sikkerheds- og sund-

hedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdsgruppen bestod af Inge Lohmann, ergoterapeut fra Center for Syn og Hjælpe-

midler, Århus Mobilitet og kommunikation, Anne Neergaard, ergoterapeut og arbejds-

miljøkonsulent i Voksne Handicap i Århus Kommune og Anita E. Vesterdorf, fysiotera-

peut og projektleder Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø.

Interventionen blev påbegyndt i februar 2010. Emnet er detaljeret beskrevet i vejled-

ningen ”Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter”, som udkom i

august 2010. Den kan downloades på www.fa.rm.dk under bariatri i venstre menu.

ERFARINGER vEDRøRENDE hjÆLPEMIDLERData fra efteråret 2008 viste, at alle hospitaler har anskaffet bariatriske hjælpemidler

(se bilag 1). Et enkelt hospital leaser dog XXL hospitalssenge. Hjælpemidlerne admi-

57



nistreres fra henholdsvis portørcentral, hjælpemiddeldepot og ergo-/ fysioterapien.

Nogle steder registreres udlån til afdelingerne i et seddelsystem. På et af hospitalerne

i regionen har den ansvarlige lavet registreringen, så det kan aflæses, hvilke og hvor

meget hjælpemidlerne udlånes til hvilke afdelinger. Desuden er registreret patientens

data med vægtangivelse.

De kvantitative og kvalitative undersøgelser beskrevet i ”Delrapporten” marts 2009

viste at hjælpemidler udgør et særligt fokusområde, hvor der lokalt er procedurer for

udlån af hjælpemidler, men der var og er dog problemer med tilstrækkelige og tilgæn-

gelige hjælpemidler. Desuden optræder et stort behov for depotplads.

På strategiseminaret i marts 2009 med deltagere fra alle syv hospitalsenheder i Region

Midtjylland blev der udarbejdet et forslag til intervention om hjælpemidler med føl-

gende formål:

• At begrænse tidsforbruget på de syv hospitalscentre for at finde det bedst egnede

bariatriske hjælpemiddel.

• At lave en faglig vurdering og økonomisk beregning på leasingaftale af bariatriske

hjælpemidler

Metoden skulle være at etablere en regional database med links til Hjælpemiddelinsti-

tuttets (HMI’s) database. Det blev foreslået at tage afsæt i Regionens nye eAPV sy-

stem med henblik på fælles platform. Flere steder har man taget initiativ til at markere

vægtangivelser på alle gængse hjælpemidler.

FoRLøBI juni 2009 blev relevante personaler fra de syv hospitalsenheder inviteret til møde med

henblik på at præcisere formål og indhold for interventionen hjælpemidler. Formålet

blev præciseret til følgende:

• At begrænse tidsforbruget på de syv hospitalscentre for at finde egnede bariatriske

hjælpemidler.

• At lave en opdateret liste over bariatriske hjælpemidler med udgangspunkt i de eksi-

sterende i Region Midtjylland.

• at undersøge mulighederne for leasingaftale af bariatriske hjælpemidler.

Referatet fra dette møde kan ses i bilag 2.

Skabelonen, der blev godkendt fremgår af bilag 3.

I løbet af efteråret blev der etableret samarbejde med IT-drift Horsens, som var be-

hjælpelige med at få hjælpemiddeldatabasen etableret i eAPV systemet. En medarbej-

der i Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø blev oplært til at lægge de færdige dokumenter

ind i vidensdatabasen. Der blev indsamlet data om hjælpemidler fra hospitalerne og fra

58



hjælpemiddelfirmaerne. Materialet blev bearbejdet og lagt ind i eAPV vidensdatabasen

i løbet af december og frem til april 2010 (bilag 4).

Der er på forskellig vis på de enkelte hospitaler blevet arbejdet med angivelse af vægt-

belastning af bestående inventar og udstyr.

Projektgruppen fik desuden følgende spørgsmål fra en hospitalsledelse:

”Hvad skal der som minimum være til rådighed af hjælpemidler på et regionshospi-

tal i Region Midtjylland for at sikre den bariatriske patient det gode patientforløb og

personalet et sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø”? Altså en form for

minimumspakke af hjælpemidler.

Der findes ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, men projektgruppen valgte at se

nærmere på opgaven.

RESULtAtER1. hjælpemiddeldatabasen

Hjælpemiddeldatabasen er etableret i Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljøs eAPV-system.

Alle ansatte i Region Midtjylland har adgang til systemet, idet de skal kunne lave deres

arbejdspladsvurdering (APV).

For at logge ind på eAPV-systemet bruges RegionsID og cpr. nr., og det sker via Region

Midtjyllands intranet. Vejledning i brug af databasen findes på Koncern HR, Fysisk Ar-

bejdsmiljøs hjemmeside, www.fa.rm.dk under emnet bariatri.

I det elektroniske APV-system er der et modul, hvor viden kan opsamles og deles.

Under dette modul kan ses de hjælpemidler, der findes på regionens hospitaler. Ved

hvert hjælpemiddel er der oplysninger om, på hvilket hospital hjælpemidlet findes samt

links til Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside, hvor der kan findes yderligere oplysnin-

ger om leverandør og yderligere specifikationer om hjælpemidlet.

Databasen er tænkt, som et redskab til at finde egnede hjælpemidler og formålet med

databasen har været at nedsætte tidsforbruget på de enkelte hospitaler, og lette ar-

bejdet med at finde oplysninger om hjælpemidlerne.

Databasen er ikke et udlånssystem for hospitalerne imellem, men et system til også at

skabe overblik, og blive inspireret samt et sted, hvor der kan udveksles erfaringer med

hjælpemidlerne – for eksempel om fordele og ulemper. Der er mulighed for at skrive

kommentarer om de enkelte hjælpemidler. Her kan også skrives mangler og fejl, som

kan bruges til at stille krav til producenterne af hjælpemidlerne, således at produkter-

ne kan blive videreudviklet.

Derudover er det fortsat intentionen, at hvert enkelt hospital skal kunne trække en

oversigt over, hvilke bariatriske hjælpemidler, der findes på de enkelte hospitaler. Dette

arbejdes der i øjeblikket på at få gjort tilgængeligt.

59



På Bariatri konferencen den 31. maj 2010 deltog Anne Christensen, konsulent fra

Hjælpemiddelinstituttet (HMI). Hun oplyste, at HMI netop i foråret havde efterkommet

et ønske fra deres kunder om at kunne søge med vægtangivelse på HMI’s hjælpemid-

deldatabase. Det blev yderligere oplyst, at HMI sælger hjælpemiddeldatabaser med

lagerstyring. Konsulenter tager gerne ud og informerer om og hjælper med etablering

af en sådan database. Eksempelvis er hospitalerne forpligtet til midlertidigt udlån til

hjemsendte bariatriske patienter, hvilket i øjeblikket er et stort problem for hospita-

lerne i Region Midtjylland.

2. Leasingaftaler

Der er afholdt et møde med Indkøb- og Logistik for at undersøge mulighederne for

leasingaftaler på hjælpemidler til den bariatriske patient. En leasing-aftale svarende

til den, der kører med vekseltrykmadrasser kunne være en model, der kunne tages

udgangspunkt i.

Det er muligt at lave sådanne aftaler, men det kræver, at omfanget af forbruget af

aftalerne kendes – et anslået skøn.

Afhængig af leasing-forbrugets anslåede størrelse af hjælpemidler, skal det i et min-

dre eller større udbud (EU-udbud). Et EU-udbud er en lang og tidskrævende proces, og

kræver inddragelse af brugerne (se bilag 5).

Vi har i projektgruppen kontaktet nedenstående firmaer for at undersøge nuværende

muligheder for leasing af hjælpemidler til den bariatriske patient. Vi har spurgt, hvad

de kan tilbyde i forhold til typer af hjælpemidler, leveringstider samt eventuelle pak-

keløsninger. Det er alene de firmaer, der har svaret på henvendelsen, som er medtaget

her.

Surcon Care Line: Leaser mange forskellige hjælpemidler ud med levering samme dag.

Se mere på: http://www.surcon.dk/

Zealand Care: Leaser alle hjælpemidler der er på det danske marked, som for eksempel

senge, lifte, rollator, bade og toilet hjælpemidler mv.

I forhold til betingelser for leasing er der en leasingpris på det enkelte hjælpemiddel +

transport. Hvis det er mulighed for det kan hjælpemidlerne også selv hentes på et af

deres servicecentre. Se mere på: http://www.zealandcare.dk/

Borringia: I øjeblikket leaser firmaet ikke hjælpemidler ud, men de er meget interes-

seret i at indgå i en dialog med os om, hvordan den bedste løsning kan etableres for

et bariatrisk løsningskoncept og den dertil hørende krævede strukturelle fleksibilitet,

både mht. finansiering/leje og det rent praktiske omkring permanent beredskab på

sygehusene og den givetvis helt nødvendige ekstra kapacitet, som skal kunne tilkaldes.

60



Hospitech: Hospitech A/S tilbyder køb, leje og leasing:

• Køb med eller uden service aftale

• Leje, en aftale om leje som kan være for en defineret periode eller på dagsbasis

• Leasing, leje over en længere defineret periode, hvor hospitalet i den sidste ende kan

ende med at eje. Også med eller uden serviceaftale.

Hospitech A/S kan indgå aftaler om madrasser, senge, løfteudstyr, transportløsninger,

forflytning også selvom der kan være tale om produkter som i øjeblikket ikke indgår i

deres produktportefølge.

3. vægtgrænser, nyindkøb og indkøbsaftaler

I forhold til implementering af angivelse af vægtgrænser i forbindelse med nyindkøb

af tekniske hjælpemidler og andet relevant inventar relateret til bariatriske patienter,

er der aftalt et samarbejde med Region Midtjyllands Indkøbs- og Logistikafdeling. Det

betyder, at konsulenter fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø deltager i forbindelse med

udbud sammen med ergonomiske konsulenter fra de respektive hospitalsenheder. I

øjeblikket er indkøb af XXL hjælpemidler organiseret hos hver af de syv hospitalsenhe-

der. Mængden af hjælpemidler har ikke medført, at den regionale Indkøbs- og Logistik-

afdeling endnu har indgået indkøbsaftaler om bariatriske hjælpemidler.

Hospitalerne har desuden fokus på deres egen opgave med at markere/informere om

vægtgrænser. De ansvarlige for indkøb af XXL hjælpemidler på hospitalerne har meget

fokus på vægtgrænser.

4. Minimumspakke af hjælpemidler

Forudsætningen for at kunne være forberedt bedst muligt på at modtage en bariatrisk

patient kræver et overblik på de enkelte hospitaler over:

• Hvor mange bariatriske patienter, der indlægges årligt på regionshospitalet (vægt og

højdeangivelse)?

• Hvor mange liggedage har disse patienter?

• Hvilke specialer har brug for specialudstyr udover seng og madras?

• Indlægges patienter akut?

• Indlægges udelukkende elektive patienter?

Svar på ovenstående spørgsmål kan kvalificere beslutningen om, hvor mange senge og

hvilke hjælpemidler, et regionshospital har behov for.

I bariatriprojektet blev de syv hospitalscentre og de, der er ansvarlige for bariatrihjæl-

pemidler de pågældende steder, konsulteret. Deres erfaringer er inddraget sammen

med viden fra de øvrige regioner.

Grundlæggende anbefales loftlifte på alle sengestuer.

61



Da der ikke foreligger monitorering af bariatriske patienter på nogen af hospitalsenhe-

derne og udgifter til leasing ikke kendes, kan en anbefaling til en minimumspakke kun

gives med et stort forbehold.

En seng med max vægt 400 kg

En lift med max vægt 400 kg

Et 4-punkts åg

Et bariatrisk sejl

En kørestol XXL

En bækken-badestol XXL

Et sæt tøj str. 74

En dyne i dobbelt str. + betræk

To bariatriske lagner

Trækstokke 1x120 cm + 1x240 cm

Glidestykker minimum 3 stk á 130x240 cm

Forbeholdet gælder blandt andet det faktum, at bariatriske patienter kan have en

meget varieret fedtfordeling, som gør, at eksempelvis sejlet og kørestolen fordrer en

specialløsning.

KoNKLUSIoNDen største forebyggelseseffekt i forhold til arbejdsmiljø optræder ved byggeri – det

være sig ny-, om- og tilbygninger. Her kan skabes de pladsforhold, som gør det muligt

at arbejde især ergonomisk hensigtsmæssigt. De fordele der kan skabes er mange og

spænder fra indeklima til psykisk arbejdsmiljø.

Med materialet ”Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter”

er det første succeskriterium opfyldt. Kun tiden kan afgøre om materialet vil indgå i

kommende ny- om- og tilbygninger. Dette vil være afgørende for at kunne vurdere, om

indholdet i vejledningen kan fremtidssikre anvendeligheden af bygningsmassen. Mate-

rialet er det første af sin art i landet.

Hjælpemiddeldatabasen i eAPV systemet bør nedlægges, da Hjælpemiddelinstituttet-

(HMI) i foråret 2010 lancerede en udbygning af deres hjælpemiddeldatabase, så der

kan søges på vægtgrænser eksempelvis 250 kg, hvor alle produkter så kommer frem.

HMI har den fordel til forskel fra Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, at alle firmaer sikrer

nødvendig information om deres produkter til HMI. Regionen kan abonnere på hjæl-

pemiddeldatabasen som er kompatibel med alle øvrige programmer. Det betyder, at

det enkelte hospital kan trække de hjælpemidler ud, de ønsker og sætte dem ind i eget

system.

62



HMI har desuden et produkt, som kan indgå i en løsning af det store problem for de

hjælpemiddelansvarlige på alle hospitalerne i forhold til udlån af midlertidige hjælpe-

midler til bariatriske patienter. Produktet er, at man kan abonnere på et dataprogram

med lagerstyring. Perspektiveringen kan være et samarbejde med kommunerne igen-

nem sundhedsaftalerne. Dette område fortjener en nærmere undersøgelse.

I forhold til indkøbsaftaler og kravspecifikationer prioriterer Koncern HR, Fysisk Ar-

bejdsmiljø samarbejdet med Indkøb og Logistik højt som en del af tværgående opga-

ver, da der ligger stor forebyggelsesværdi i at opstille kravspecifikationerne til diverse

hjælpemidler, inventar og udstyr, hvad enten det er til ”normale” eller bariatriske pa-

tienter. I det arbejde vil vægtgrænser være en naturlig del. I samarbejdet om indkøbs-

aftaler medvirker også brugergrupper fra hospitalerne.

Der er ingen tvivl om, at det er en bekostelig affære at indkøbe bariatriske hjælpemid-

ler, og de kræver meget plads, når de skal opbevares samt vedligeholdes. På hospita-

lerne er der oftest en central styring og finansiering af bariatriske hjælpemidler.

Hvor det er lagt ud til afdelingerne, giver det anledning til problemer, hvis andre afde-

linger skal låne set i forhold til økonomi og investering.

Det er vigtigt med lagerstyring, så personalet ikke skal spilde unødig tid på at få hjæl-

pemidler stillet til rådighed. Under de forhold, der eksisterer anbefales hver hospi-

talsenhed at udarbejde en instruks for modtagelse af en bariatrisk patient, hvoraf det

fremgår:

• Hvem der skal rekvirere hjælpemidler etc.

• Hvor de rekvireres

• Hvordan de skal anvendes

• Hvad der skal gøres, hvis hjælpemidlerne ikke er på lager (leases?)

Der har været gjort mange tanker om, hvordan Region Midtjylland kunne optimere

organiseringen af bariatriske hjælpemidler både i forhold til udlån til afdelinger og de-

pot. Der går meget tid fra patienterne, når hjælpemidlerne ikke er tilgængelige og eller

findes i tilstrækkeligt antal, hvilket er et problem der skal løses. I bariatriprojektet har

følgende modeller været diskuteret på tværs i Regionen:

1. Kan der oprettes et særligt regionalt centralt depot til bariatriske hjælpemidler?

Regionen indkøber et udvalg af bariatriske hjælpemidler og indretter et depot til

dem. Der skal være bemanding og logistik, samt vedligeholdelse af hjælpemidlerne.

2. Kan hjælpemidlerne leases svarende til vekseltryksmadrasser?

Leverandøren leverer indenfor ganske kort tid den pakke af bariatriske hjælpemidler,

der er behov for på det enkelte hospital. Der kan være forskellige pakker, hvis indhold

63



skal defineres af en brugergruppe i samarbejde med Indkøb og Logistik, som sender

i udbud.

3. Kan hjælpemidler til akut beredskab kombineres med leasing?

De hospitaler, der har investeret i senge etc. kan få brug for ekstra XXL hjælpemidler

og dermed behov for at lease.

Ingen af modellerne er blevet økonomisk vurderet og sammenlignet, da det har ligget

uden for dette projekts muligheder.

Det anbefales at der gennemføres en strategisk drøftelse og tages stilling til:

• at undersøge, hvilke af de skitserede modeller, der kan optimere arbejdet på de syv

hospitalsenheder til gavn for kvalitet og sikkerhed.

• at afklare muligheden for eventuelt abonnement på Hjælpemiddelinstituttets hjæl-

pemiddeldatabase samt eventuel lagerstyring af bariatriske hjælpemidler.


64


bilag – PLADSKRAv oG hjÆLPEMIDLER

Region Midtjylland 2008 Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder

- ingen central handlingsplan. Der er dog et udkast til klinisk retningslinje for bariatriske patienter, samt en politik for bariatriske patienter, der afventer godkendelse i systemet

- hjælpemidler findes - udlån af hjælpemidler fra hjælpemiddeldepot

Regionshospitalet Randers og Grenå

- ingen central handlingsplan - hjælpemidler findes - hjælpemidler administreres af forflytningsinstruktør/portør

Regionshospitalet Silkeborg og Hammel Neurocenter

- ingen central handlingsplan - hjælpemidler findes i begrænset omfang - fremgår af liste (leaser seng) - udlån af hjælpemidler foregår gennem fysioterapien. Gulvliften lånes af sengeafsnittet

K-2. Hammel har deres egen lift samt loftlifte.

Hospitalsenheden Vest: Regionshospitalet Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm - Handlingsplan for hvor bariatriske patienter indlægges - Følges ikke altid - Hjælpemidler findes i tre størrelse - Udlån af hjælpemidler administreres af to ergoterapeuter fra Hjælpemiddelenheden.

Regionshospitalet Viborg, Kjellerup og Skive

- ingen central handlingsplan - hjælpemidler findes - administreres af henholdsvis forflytningsinstruktør i Viborg og portørcentral i Skive

arbejder på et bariatri-hjælpemiddelkatalog med billeder, anvendelse, tilpasning, tilbehør, vedligeholdelse, HMI-nr og forhandler Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

- ingen central handleplan - hjælpemidler findes - hjælpemidler administreres af Forflytningsinstruktør og i weekender ved at nøgle til

depotet lånes i administrationen Forflytningsinstruktøren registrerer i et excelark med angivelse af bl.a. patientens vægt og lånte hmi. Århus Universitetshospital Skejby

- ingen central handlingsplan. - hjælpemidler findes - udlån administreres af portørafdelingen

Portørerne har været på kursus i håndtering af bariatriske patienter. Der er planlagt kurser for terapeuterne i 2009.

Bilag 1 Bilag 1

65


PLADSKRAv oG hjÆLPEMIDLER – bilag

2

Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads.

Referat fra Hjælpemiddelmøde den 21. august 2009

Til stede fra: Hospitalsenheden Vest, Århus sygehus, Regionshospitalerne Randers og Horsens, Hammel Neurocenter, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø : • Maj-britt Stobberup, ergonomisk konsulent ([email protected]) • Inge Søndergaard Kristensen Ergoterapeut i Hjælpemiddelenheden ([email protected]) • Jan Christensen, forflytningsinstruktør med ansvar for hjælpemidler internt ([email protected]) • Karsten Kolind Rasmussen, serviceleder ([email protected]) budgetansvarlig for hjælpemidler, formand for

bariatrigruppen i Randers. • Lisbeth Møller Jensen, fysioterapeut med ansvar for hjælpemidler ([email protected]) • Henning Rasmussen, Daglig sikkehedsleder. ([email protected]) • Anita E. Vesterdorf, Projektleder, [email protected] • Niels Peter Sørensen, ergonomisk konsulent, tovholder på hjælpemiddelinterventionen

[email protected] Dagsorden

1. Præsentation af deltagerne i gruppen 2. Præsentation af baggrund 3. Formål, indhold, succeskriterier og forventninger 4. Database/hjælpemiddelkatalog – evt. plan 5. Evt

AD 1. Under præsentationen blev der redegjort for den enkeltes ansvarsområder. AD 2. Anita redegjorde for hvor langt projekt Bariatri er kommet, og hvilke områder der arbejdes med. Ad 3. Niels ridsede op hvad arbejdsgruppen var kommet frem til efter seminaret den 25. marts 2009. Ét af forslagene fra hospitalerne i regionen var ”hjælpemidler”. Niels fremlagde formål og indhold og oplyste om, at det er nødvendigt, at vi i fællesskab for formål og indhold præciseret. På baggrund af mødet har Niels og Anita efterfølgende omskrevet formål og indhold således, at formålet med hjælpemiddelinterventionen er: • At begrænse tidsforbruget på de syv hospitalscentre for at finde egnede bariatriske hjælpemidler. • At lave en opdateret liste over bariatriske hjælpemidler med udgangspunkt i de eksisterende i Region Midtjylland • at undersøge mulighederne for leasingaftale af bariatriske hjælpemidler

Indholdet skal være: • At etablere en regional database med links til HMI´s database. • At udarbejde en fælles skabelon til bariatriske hjælpemidler til brug på internettet. • At udvalgte medarbejdere på hospitalsenhederne skal have adgang til materialet med henblik på eget intranet

med hospitalsspecifikke informationer. • At muligheden for at tage afsæt i E-APV firmaet med henblik på en fælles platform bør undersøges.

Succeskriterierne • At skabelonerne på de anvendte gængse bariatriske hjælpemidler er udfyldt inden udgangen april 2010. • At vi har afklaret hvilken teknisk løsning, der kan benyttes i forhold til database • At Koncern HR, udvikling og Arbejdsmiljø har taget stilling til, at denne del af projektet herunder vedligeholdelsen

af informationer kan videreføres under tværgående opgaver. Ad 4. Hospitalsenheden Vest ved Inge S. Kristensen arbejder på færdiggørelsen af deres reviderede bariatrihjælpemiddel-mappe og Maj-Britt har lovet at sende snarest muligt til FA. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ved Jan Christensen sender sin folder om bariatrihjælpemidler samt eksempler på materiale vedrørende almindelige hjælpemidler (er vedlagt). Efter at have vurderet Niels’s sider om hjælpemidler til Regionshospitalet Silkeborg, blev det besluttet at arbejde med følgende indhold til skabelon: Billede af produkt, Produktnavn, Beskrivelse af hjælpemiddel, tekniske mål, Anvendelse, Krav, Rengøring, Eftersyn, HMI nr., Yderligere information, Referancer - eks Horsens - Hospitalsenheden Vest – hjælpemiddeldepotet Hospitalsenheden Vest har et registreringssystem, som betyder, at de kan udtrække informationer om bl.a. bariatriske hjælpemidler etc. Niels fik et eksemplar. Heraf fremgår navnet på produktet, firmanavn og HMInr. Dette kan vi uden videre overføre til skabelonen. Forudsætningen for at udfylde skabelonen er at vi kender til de bariatriske hjælpemidler hospitalerne har.

Det blev aftalt at de øvrige hospitalsenheder meddeler os 1. produktnavn på deres respektive bariatrihjælpemidler 2. produktets firmanavn 3. HMI nr. om muligt

Hermed har vi mulighed for at opfylde jeres behov for referencer, hvor de enkelte steder kan kontaktes for mere viden. Mødet sluttede uden aftale om nyt mødetidspunkt. Vi vil indkalde til nyt møde når der er materiale til det. Tak for et godt og afklarende møde! Med venlig hilsen Anita Vesterdorf Projektleder.

Bilag 2

Bilag 2

66



3

Produktnavn: Eclipse 600 Beskrivelse af hjælpemidlet: Manuel kørestol til den bariatriske patient.

• Sædebredde:56 – 81 cm • Totalbredde: sædebredde + 18 cm • Sædedybde: 41 - 56 cm • Sædehøjde: 36 - 51 cm • Armlænshøjde: 29 – 34 cm • Max brugervægt: 270 kg (kan forstærkes op til 400 kg) • Vægt: 27 kg

Anvendelse: Kørestolen anvendes til den bariatriske patient, og kan tilpasses i blandt andet ryggen. Patienten kan eventuelt selv køre stolen ved hjælp af armene eller benene. Rengøring: Rengøres primært med mild sæbevandsopløsning og en opvredet klud eller blød børste, hvor efter stolen tørres af. Om nødvendigt oversprøjtes med Virkon (kebomed) som aftørres. Det er desuden muligt at anvende sprit til desinfektion. Ved gennemfugtning eller vask af rygpolstre reduceres flammeresistence. Eftersyn: Der er ikke krav om et årligt eftersyn, men det anbefales, at det enkelte hospital laver procedure for vedligeholdelse af hjælpemidlet med oplysning om ansvarlig for opgaven. Hvis ikke det findes iorden sendes det til reparation eller om nødvendigt kasseres det. HMI-nr.: 27939 Direkte link: http://www.hmi-basen.dk/r11x.asp?linkinfo=9573&art0=27939&nart=1 Referencer: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Regionshospitalet Silkeborg, Århus Universitetshospital, Skejby

Bilag 3

Bilag 3

67



4


Referat fra Hjælpemiddelmøde den 5. januar 2010 Til stede fra: Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Skejby, regionshospitalerne Randers, Horsens og Silkeborg, Hammel Neurocenter IT-drift, Horsens, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø: Jan Christensen, forflytningsinstruktør med ansvar for hjælpemidler internt ([email protected]) Dan Meier, hjælpemiddelansvarlig/portør ([email protected]) Karsten Kolind Rasmussen, serviceleder ([email protected]) budgetansvarlig for hjælpemidler, formand for bariatrigruppen i Randers. Henning Rasmussen, Daglig sikkehedsleder. ([email protected]) Anita Wanzenried, ergoterapeut ([email protected]) Lene Toft, Afdelingssygeplejerske, ([email protected]) Lisbeth Møller Jensen, fysioterapeut med ansvar for hjælpemidler ([email protected]) Annette Refsgaard Poulsen, Knowledge manager ([email protected]) Niels Peter Sørensen, ergonomisk konsulent, tovholder på hjælpemiddelinterventionen [email protected]

Dagsorden

6. Præsentation af deltagerne i gruppen 7. Godkendelse af referat fra mødet den 21. august 2009 8. Status på interventioner i Projekt ”Bariatri – det gode patientforløb og den attraktive

arbejdsplads” 9. Status på intervention hjælpemidler i forhold til formål, indhold, succeskriterier 10. Præsentation af database 11. Den videre plan 12. Evt.

AD 1. Deltagerne præsenterede sig hver især. AD 2. Referatet blev godkendt uden bemærkninger Ad 3. Niels orienterede om status på nedenstående interventioner:

• Undervisning: Der startes op den 5. januar 2010 med et 2 dages kursus for forflytningsvejledere fra Regionshospitalerne efterfulgt af coaching af deltagerne. Der er planlagt fire kurser af to dages varighed. Der kommer to bariatriske figurenter med på kurserne. På Fysisk Arbejdsmiljø´s hjemmeside kan man følge med i projektet, og her bliver noget af det materiale der bruges på kurset også lagt ud.

• Kliniske retningslinier: Der bliver udarbejdet en regional retningslinie for modtagelse af den bariatriske patient, samt en klinisk retningslinie for mobilisering af den bariatriske patient.

• Hjælpemidler: Status følger under næste punkt.

Ad 4. Niels orienterede om status på interventionen hjælpemidler i forhold til nedenstående punkter: Formål: • At begrænse tidsforbruget på de syv hospitalscentre for at finde egnede bariatriske hjælpemidler.

o Dette vil vise sig med tiden om databasen bliver tidsbesparende for regionens hospitaler.

• At lave en opdateret liste over bariatriske hjælpemidler med udgangspunkt i de eksisterende i Region Midtjylland o Der er nu indsamlet oplysninger fra regionens hospitaler om hvilke hjælpemidler de har til de

bariatriske patienter. Disse er samlet i liste, der bruges til at skabe overblik over de hjælpemidler, der er og skal lægges ind i databasen.

• At undersøge mulighederne for leasingaftale af bariatriske hjælpemidler

o Der er pt ikke taget hul på dette formål, men projektgruppen vil i løbet af det tidlige forår tage kontakt til Indkøb- og logistik afdelingen i regionen for at drøfte dette med dem.

Indholdet: • At etablere en regional database med links til HMI´s database.

o Der er oprettet en database med nogle af de bariatriske hjælpemidler, som allerede findes på regionens hospitaler med direkte link til HMI´s database.

• At udarbejde en fælles skabelon til bariatriske hjælpemidler til brug på internettet.

o På baggrund af de tilkendegivelser, der kom frem på mødet i august er der lavet en skabelon til en hjælpemiddelbeskrivelse, som der er blevet brugt i databasen.

• At udvalgte medarbejdere på hospitalsenhederne skal have adgang til materialet med henblik på eget intranet

med hospitalsspecifikke informationer.

Bilag 4

Bilag 4

68



5

o Der er endnu ikke taget hul på dette, da databasen først skulle præsenteres inden der blev taget stilling til dette.

• At muligheden for at tage afsæt i E-APV firmaet med henblik på en fælles platform bør undersøges.

o Muligheden er ikke kun undersøgt, men hjælpemiddeldatabasen er en integreret del af vidensdatabasen i E-apv-systemet. (se vejledningen i bilag)

Succeskriterierne: • At skabelonerne på de anvendte gængse bariatriske hjælpemidler er udfyldt inden udgangen april 2010.

o Der er pt lagt 31 hjælpemidler ind i databasen, og der vil løbende fremover komme flere. Der afventes svar fra nogle leverandører endnu.

• At vi har afklaret hvilken teknisk løsning, der kan benyttes i forhold til database o Som nævnt tidligere er databasen allerede en del af E-APV-systemet.

• At Koncern HR, udvikling og Arbejdsmiljø har taget stilling til, at denne del af projektet herunder vedligeholdelsen af informationer kan videreføres under tværgående opgaver.

o Dette er endnu ikke afklaret, men der arbejdes videre på at det bliver en tværgående opgave fremadrettet efter projektets afslutning i september 2010.

Ad 5. Databasen blev præsenteret for deltagerne, og der blev tilkendegivet, at det så godt ud, og at det var godt, at det ligger inde i et kendt system, således at man ikke skal lære et helt nyt system at kende. Det er tilgængeligt for alle, og sikkerhedsgrupperne vil også kunne bruge databasen til at finde egnede hjælpemidler til den bariatriske patient, hvis de skal bruge nogle oplysninger om hjælpemidlerne i forbindelse med udarbejdelse af APV-handlingsplaner. Alt i alt mange gode og positive tilbagemeldinger på databasen. Databasen er tilgængelig nu og det er bare at gå ind og prøve den af. Forslag til ændringer, kan mailes til Niels. Kommentarer (erfaringer, fordele og ulemper ved et hjælpemiddel) kan skrives i kommentar-feltet i højre side af skærmbilledet. Kommentarerne kan efterfølgende læses nederst i dokumentet på det enkelte hjælpemiddel. Her vil der blive mulighed for at samle en masse oplysninger, der kan bruges fremadrettet i forhold til bl.a. produktudvikling. Det er allerede konstateret at der er nogle som ikke kan se billederne af hjælpemidlerne – dette skyldes lokale blokeringer, men der arbejdes på sagen i IT-afdelingen. Der er ikke sat en deadline på hvornår det kommer til at virke. Billederne kan dog ses på linkene til HMI. Der fremkom forslag om, at der på de enkelte hjælpemidler også kom et link til indkøbsaftalerne på hjælpemidlerne. Dette arbejder projektgruppen videre med sammen med Indkøb- og logistik. Der var ligeledes ønske om, at forflytningsvejlederne blev introduceret til databasen ved undertegnede. Det er der naturligvis mulighed for og det finansieres af hospitalernes forfinansierede timer. Ad 6. Den videre plan for interventionen er: - Projektgruppen arbejder videre med at: - lægge flere hjælpemidler ind

- undersøge mulighederne for leasingaftaler i samarbejde med Indkøb – og logistik (det kan oplyses at Hospitec har noget udstyr, der kan lease) - sætte links til indkøbsaftaler på hver hjælpemiddelbeskrivelse - afklare fremtiden for systemet – vedligeholdelse

- IT arbejder videre med at:

- undersøge muligheden for, at de enkelte hospitaler kan se en samlet oversigt over stedets hjælpemidler.

- Hjælpemiddelgruppen (dvs mødets deltagere) skal melde tilbage (når I bliver bedt om det) til Niels med personer, som skal have adgang til systemet. Ad 7. Under punktet eventuelt kom følgende frem: - Det er problematisk, at når en patient skal sendes hjem med midlertidig udlån af hjælpemidler, og hospitalerne ikke har mulighed for at udlåne bariatriske hjælpemidler. Mødet sluttede uden aftale om nyt mødetidspunkt. Vi vil indkalde til nyt møde i april/maj. Tak for et godt møde! Med venlig hilsen Niels Peter Sørensen Projektmedarbejder

69



6


Referat fra Møde med Indkøb- og logistik 30.marts 2010 Til stede: Indkøb- og logistik: Bodil Hesel, udbudsjurist([email protected]) Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø:

Niels Peter Sørensen, ergonomisk konsulent, tovholder på hjælpemiddelinterventionen [email protected]

Dagsorden 1. Kort præsentation af projektet og intervention hjælpemidler 2. Kortlægning af muligheder for indgåelse af leasingaftaler 3. Plan 4. Evt

AD 1. Niels redegjorde kort for projektet med vægt på interventionen med hjælpemidler til de bariatriske patienter. Formålet med interventionen er: • At begrænse tidsforbruget på de syv hospitalscentre for at finde egnede bariatriske hjælpemidler. • At lave en opdateret liste over bariatriske hjælpemidler med udgangspunkt i de eksisterende i Region Midtjylland • at undersøge mulighederne for leasingaftale af bariatriske hjælpemidler

Herunder blev det også fremlagt, hvorledes en leasingaftale kunne tænkes strikket sammen. Der findes allerede leasing-aftaler på f.eks. tryksårsforebyggende madrasser. Det er tænkt på samme måde med hjælpemidlerne til de bariatriske patienter. Måden det kan køre på er, at når hospitalerne har brug for et eller flere hjælpemidler kan de ringe til en leverandør eller flere for at få hjælpemidlerne, og så leveres hjælpemidlerne til hospitalet. Hospitalet betaler så udgiften til lejen for den periode hjælpemidlerne er i brug. AD 2. Det er muligt at lave en rammeaftale med flere leverandører. Typisk vil det være en aftale over 2 år med mulighed for forlængelse i 2 år. Det er vigtigt at undersøge det forventede behov for at bruge leasingaftalerne, idet det afhænger af udbudsformen. Hvis aftalen forventes at komme over en grænse på ca. 1,4 mio siger reglerne, at det skal i EU-udbud. Et EU-udbud er en længere proces, som skal styres af Indkøb- og logistik og med inddragelse af en brugergruppe med repræsentanter fra hospitalsenhederne. Brugergruppen skal være med til at lave kravspecifikationerne og beskrive indholdet af aftalerne. Et EU-udbud vil tage ca. ½ års tid. Indkøb- og logistik skal varsles i god tid, hvis et sådant skal sættes i gang. Forventes brugen af leasingaftaler at være under et forbrug på 500.000 kr er det et mindre udbud, der skal sættes i gang. Dette udbud vil ikke være helt så ressourcekrævende. Summa summarum bør det kunne lade sig gøre at lave leasingaftaler for hjælpemidler til de bariatriske patienter. Vi skal blive mere skarp på hvilke typer af hjælpemidler, der skal være en del af aftalen, og vi skal undersøge, hvem der skal give grønt lys for at gå videre med dette også i forhold til udgifterne i forbindelse med leje af hjælpemidlerne. Ad 3. Planen må fremadrettet være, at projektgruppen undersøger om der er mulighed for at arbejde videre med leasingaftalerne, og at vi planlægger forløbet i god tid med Indkøb- og logistik, såfremt der skal arbejdes videre med det. Ad 4. Der er på et tidspunkt fra gruppen af hjælpemiddelansvarlige udtrykt bekymring for når hospitalerne står for midlertidige udlån af bariatriske hjæpemidler til patienternes eget hjem. Der vil muligvis også være mulighed for at lave leasingaftalerne, således at det behov også tilgodeses. Med venlig hilsen Niels Peter Sørensen Projektmedarbejder

Bilag 5 Bilag 5

det gode patientforløb og den attraktive arbejdsplads anbefalinger · 2016-02-22 · kort resume...

Documents