bilag 1 - københavns universitet · - typisk: ideologi, realisme/idealisme(ip), keynes (Øk). brug...

Bilag 1

Opgaveplan for studieretningsforløbet samfundsfag A-niveau

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester

Overordnede tema:

Genrebekendtskab

Overordnede tema:

Genrebekendtskab

Overordnede tema:

Eksamensopgaver/synopsis

Overordnede tema:


Overordnede tema:


Referat vs.

redegørelse

(4 elevtimer)

Den sammenlignede

undersøgelse

(4 elevtimer)

Diskussion

(4 elevtimer)

Synopsis (par/gruppe)

(3 elevtimer)

Forskellige små

opgaver

Opstil/anvend

model

Spørgsmål m.

hv.ord

(i alt 5 elevtimer)

Tværfagligt projekt: mat/samf

Opstil hypotese

Undersøg

Beregn (survey)

(5 elevtimer for samf.)

Opstil hypotese

(2 elevtimer + i uv.tid)

Argumenter

(3 elevtimer)

Notat

(4 timer)

En hel opgave:

[redegør/undersøg/diskussion]

(6 elevtimer)

En hel opgave

[redegør/undersøg/diskussion]

(6 elevtimer)

Opstil hypotese

(2 elevtimer)

Opstil/anvend model

(2 elevtimer)

Et helt opgavesæt

(6 elevtimer)

Synopsis

(4 elevtimer)

(evt. årsprøve)

Projekt

(7 elevtimer)

Et helt opgavesæt

(6 elev timer)

Et helt opgavesæt

(6 elev timer)

Synopsis

(4 elevtimer)

Miniopgave

(2 elevtimer)

Notat

(3 elevtime)

Et helt opgavesæt

(6 elev timer)

Et helt opgavesæt

(6 elev timer)

Synopsis

(4 elevtimer)

Et helt opgavesæt

(6 elev timer)

Elevtimer i alt: 20 Elevtimer i alt: 20 Elevtimer i alt: 20 Elevtimer i alt: 25 Elevtimer i alt: 25

Bilag 2

FÆLLESDELENS SPØRGEORD

Argumenter - Brug kernebegreber fra det standpunkt du argumenterer ud fra - Brug kernebegreber fra det standpunkt du argumenterer imod - Inddrag bilaget som der argumenteres for/imod (eksplicit og/eller implicit) - Redegør IKKE for ”teorien”, men vis din forståelse ved konkret brug - Skal være ensidige (ikke en diskussion) - Typisk: ideologi, realisme/idealisme(IP), Keynes (ØK). Brug skema eller slå op i bogen.

Eksempler: - Argumentér ud fra en idealistisk teori imod nedenstående

udsagn. (citat af Christopher Meyer) - Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning for forslaget om at forbyde tobaksrygning. (citat af Mogens Camre)

Hypotese - Tag udgangspunkt i bilaget (tabel, figur) Nævn gerne tal eller eksempler fra bilaget - I begrundelsen skal du lave en observation fra figuren og en kort forklaring på hvorfor det forholder sig som det gør (faglighed: teoretisk og/eller empirisk) - Brug faglige begreber eller teori i begrundelsen - Adskil selv hypotesen fra forklaring med nyt afsnit og skriv hypotesen med kursiv eller fed. - Henvis til/brug bilagsmaterialet (evt. tal) i begrundelsen og underbyg dine pointer med konkrete oplysninger fra bilaget.

Eksempler: - På grundlag af Danmarks placering i figur 1 og figur 2: Opstil tre hypoteser om konsekvenserne for Danmarks konkurrenceevne. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse. - Opstil tre hypoteser, der kan forklare mønstrene i tabel 1 og 2. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse.

Begrundelsen skal tydelig tage udgangspunkt i bilaget hvor man forklarer årsagen med brug af faglige begreber eller teori.

Beregn Man skal kunne: - Beregne indekstal i en tabel (fx fra absoluttet tal) - Beregne procentvis stigning eller fald (fx fra absoluttet tal) - Beregne procentvis andel (fx fra absoluttet tal) - Overveje og vælge hvilken beregning der er relevant - Der skal kommenteres på vigtige eller måske overraskende resultater - Inddrag alle væsentlige udviklingstendenser (hver gang, der sker væsentlige forandringer) i besvarelse - der er således ikke tilstrækkeligt at bruge start og slut tallet - Brug regneregler fra Mat B og Fold dig ud!

Eksempel: - Hvilke udviklingstendenser om … kan udledes af tabel 1? Besvarelsen skal ledsages af beregninger, der tydeliggør udviklingstendenserne

Generelt om en model - Viser årsagssammenhænge (kausale sammenhænge) - en variabel som er årsag til/en konsekvens af...

- En model er en forenklet beskrivelse af sammenhænge/virkeligheden (fx en modeljernbane)

Anvend model - Redegør i (meget) korte træk for modellen - hvilke sammenhænge er der - Tag udgangspunkt modellen, når du inddrager det antal faktorer, som der spørges til i opg.formuleringen - Henvis/brug modelle tydeligt, i videst muligt grad alle dele af modellen - vær opmærsom på hvilken vej kausaliteten (sammenhængene) går

Eksempler: - Opstil en model der kan forklare kriminalitet blandt unge andengenerationsindvandrere. Modellen skal indeholde forskellige baggrundsvariable og ledsages af en faglig begrundelse. - Opstil en model der kan forklare ændringer i den danske rente. Modellen skal understøttes af faglige begrundelser.

Opstil model - Du skal illustrere centrale mønstre og/eller udviklingstendenser ved hjælp af kasser og pile - Gør modellen simpel og overskuelig (angiv “kun” det antal variabler, der spørges til) - Vær opmærksom på hvilke variabler der er afhængige og uafhængige (pilenes retning) - Husk altid at begrunde modellens udseende - giv gerne eksempler og uddybe sammenhængende (tag også gerne relevante forbehold for mangler/usikkerheder ved modellen - Opgaven befinder sig på det undersøgende niveau

Eksempel: - Anvend Molins model i figur 1 til at forklare Venstres holdning til …

DELOPGAVENS SPØRGEORD

Sammenligning - Arbejder på påvisnings/undersøgelse niveauet - Påviser forskelle og ligheder - Kan bygges op på to måder: - Lav sammenligningen som en tværgående sammenligning, hvor der laves en løbende “sammenligning” af de elementer (oplysninger, argumenter og holdninger), som kommer til udtryk i bilagene - undgå laaaange redegørelser for,hvert af bilagene, men flet “redegørelsen” implicit ind i selve sammenligningen - Lav altid en konklusion, hvor i svarer på opgavens spørgsmål - hvor der samles om på det, der er skrevet i selve sammenligningen - Alle bilag skal sammenlignes med alle bilag - Sammenligningen skal have en indledning og en konklusion - Lav gerne et hjælpeskema, hvor de to bilags holdning til forskellige emner i skemaet stilles over for hinanden (fx hvordan er bilagene ift. den realistiske teori, ift. den idealistiske ideologi, ift. FN osv.) - giver et større overblik og kan nemt fungere som en “tjekliste” ifm. selve skriveprocessen

Eksempler: - Sammenlign de synspunkter på forholdet mellem kultur og konflikt, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. - Sammenlign de opfattelser af Danmarks konkurrenceevne, der kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3.

Undersøgelse af statistisk materiale - Arbejder på det analyserende/undersøgende niveau - Besvarelsen skal tage udgangspunkt i opgavens fokus, det er altså kun de oplysninger, der spørges til, der skal inddrages (der skal altså laves en udvælgelsesproces) - Alle tabeller/figurer mm. skal inddrages i undersøgelsen - Det er de overordnede tendenser i materialet, som skal inddrages i besvarelsen - Alle nedslag/eksempler skal dokumenteres med tydelige henvisninger og eksempler fra bilagene - Undersøgelsen skal have en indledning og en konklusion

- lad være med at redegøre for hvert bilag, men nøjes med at inddrage de oplysninger, som der spørges til i opgaveformuleringen

- En særlig variant: Undersøg en hypotese med udgangspunkt i bilagsmaterialet - kan bilagsmaterialet verificere eller falsificere hypotesen

Eksempel: - Undersøg hvad der af materialet i bilag A kan udledes om globaliseringen af verdensøkonomien - Undersøg hvad der af materialet i bilag B kan udledes om skatten i Danmark

Undersøgelse af tekstmateriale - Arbejder på det analyserende/undersøgende niveau - Besvarelsen skal tage udgangspunkt i opgavens fokus, det er altså kun de oplysninger, der spørges til, der skal inddrages (der skal altså laves en udvælgelsesproces) - Alle tekster skal inddrages i undersøgelse - Det er de overordnede tendenser i materialet, som skal inddrages i besvarelsen - Alle nedslag/eksempler skal dokumenteres med tydelige henvisninger og eksempler fra bilagene - Undersøgelsen skal have en indledning og en konklusion - lad være med at redegøre for hvert bilag, men nøjes med at inddrage de oplysninger, som der spørges til i opgaveformuleringen

Eksempel: - Undersøg hvorvidt de to regeringens forskellige ideologiske grundsyn kommer til udtryk i de to oplæg

Diskussion - Der skal argumenteres for og imod forskellige synspunkter/holdninger - problemstilling skal angribes ud fra forskellige synsvinkler

- Er der et bilag et bilag tilknyttet opgaven (det er der typisk), får man her hjælp til at synsvinkler på diskussionen - Diskussionen skal starte med at problematisere sit tema - hvad kommer diskussionen til at handle om... (en oversættelse af det overordnede diskussionsspørgsmål til underspørgsmål - 3-5 underspørgsmål) - En diskussion skal være velargumenteret - en påstand → argumenter for påstanden → dokumetaion for påstanden/argumenterne (kausale sammenhænge, empiriske eksempler (fx bilaget, samfundsstatistik mm.) fra og faglighed fra undervisningen, teorier mm.) - Diskussion skal inddrage faglighed fra undervisningen - begreber, teori og/eller modeller, også gerne empiriske eksempler fra bilaget og/eller virkeligheden (måske fra andre dele af opgaven/de andre delspørgsmål) - Diskussionen skal have en indledning (hvor teamet for diskussionen præsenteres) og en konklusion (en opsamling af diskussionens pointer - svaret på opgaveformuleringen. Der kan med fordeles laves yderligere perspektiveringer med udgangspunkt i diskussionens tema)

Eksempler: - Diskutér i hvor høj grad den nuværende regeringens udenrigspolitik har øget eller mindsket Danmarks sikkerhed. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag A3. - Diskutér, hvilke muligheder der er for at EU kan udvikle sig til en global aktør, som kan “håndtere de komplekse internationale udfordringer”. (Citat

fra bilag D2). Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag D2. - Diskutér arbejdets betydning for individet i det senmoderne

samfund.

Notat - Arbejder på både det redegørende, analyserende og/eller diskuterende niveau

- Skal tage udgangspunkt i opgavens fokus (formuleret i indledning) - Er et “rollespil”, hvor du spiller rollen som rådgiver for en politiker - En bunden opgave - skal give råd om en bestemt politisk strategi eller en bestemt politisk argumentation - Argumentationen skal være farvet mod det fokus, der spørges til i opgaven - være politisk (vise viden om den den pågældende politikere (parti) holdninger/ideologi/mærkesager modstanderens holdninger/ideologi/mærkesager, samt viden om, hvad, der har været på den politiske dagsorden, som kan have relevans for emnet). - Argumentation skal være ensidig - forslagene skal alene komme den rådgivne politiker til gode - være subjektiv (modsat diskussion som skal behandle en sag objektivt fra flere synsvinkler). - Der skal være substans i påstandene - politikeren skal fremstå troværdig over for presse og vælgere - Fagligheden i besvarelsen vises indirekte ved en korrekt brug af begreber, teorier mm (ikke som en redegørelse af af fagligheden) - Indeholder typisk tre dele: En faglig indledning, en argumentation (for eller imod et emnet for notatet) og endelig en konklusion med en anbefaling/opsamling - Notatet skal således have en indledning og en konklusion - Notatet forudsætter solid faglig viden og en opdateret viden om, hvad der generelt rører sig i samfundet/den politiske verden

Eksempel: - Du er politisk rådgiver for Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Skriv et notat, der forbereder Johanne Schmidt-Nielsen til at møde Dansk

Folkepartis Kristian Thulesen Dahl i en TV-debat; notatet skal sætte Johanne Schmidt-Nielsen i stand til at argumentere imod Kristian Thulesen Dahls synspunkter i bilag A3. - Du er sikkerhedspolitisk rådgiver for udenrigsminister Villy Søvndal (F). Skriv et notat,

der sætter udenrigsminister Villy Søvndal i stand til sikkerhedspolitisk at begrunde fortsat dansk medlemsskab af FN. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

(Opgave med netadgang)

TJEKLISTE TIL DEN BILAGSBUNDNE OPGAVE: > Svares der præcist på den stillede opgave (fokus) > Bruges alle bilag til den stillede opgave (fokus) > Er der balance mellem forskellige delspørgsmål (længden på de forskellige spørgsmål) > Besvares opgaven med udgangspunkt i det spørgeord spørgsmålet tager udgangspunkt i (færdighedsniveauet) > Inddrages samfundsfaglig viden, begreber, teori mm. (faglighed) > Inddrages de for opgaven relevante bilag i besvarelsen - citater, henvisninger, tal mm. (faglighed) > Er sprog, rød tråd, tegnsætning mm. i orden (formidling) > For delopgaverne: Er der en indledning og konklusion til hvert af besvarelserne

Bilag 3 – Indsætningsskema for KS-synopsen (ikke færdig udviklet)

Navn og klasse: SKAL UDFYLDES AF JER SELV

Titel: Svarer til en titel i undervisnings-beskrivelsen for holdet i lectio

Kulturmøder med fokus på det senmoderne Holland

Fag: Skriv her faget

SKAL UDFYLDES AF JER SELV

Problemformulering: Holland er et eksempel på et multikulturelt samfund som på godt og ondt oplever mødet imellem den vestlige og muslimske kultur. Hvordan kommer dette kulturmøde til udtryk i Holland og hvilke udfordringer står det hollandske samfund overfor?

Underspørgsmål: 1) Hvad ligger der i begrebet kultur og hvordan kan kultur undersøges?2) Sammenlign den vestlige og muslimske kultur - hvad kendetegner en kultur, der bygger på det vestlige senmoderne

samfund og hvad kendetegner en kultur, der bygger på den muslimske tro?3) Hvordan kommer mødet mellem den vestlige og muslimske kultur til udtryk i Holland og hvordan reagerer samfundet på

mødet?

Hvordan bruges de tre fag?: Skriv her hvor og hvordan I har brugt de tre fag i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen og underspørgsmålene – hvordan har hvert fag kunnet bidrage til en større forståelse af emnet. – 10-15 linjer


Underspørgsmål 1: 1) Hvad ligger der i begrebet kultur og hvordan kan kultur undersøges?

Præsentation af underspørgsmålet Skriv her en kort præsentation/


indledning til jeres arbejde med underspørgsmålet Præsentationen, skal præsentere hvordan I vil: a) besvare underspørgsmål,b) præsentere det materiale I vil

bruge til at besvareunderspørgsmålet

c) motivere underspørgsmålet(hvorfor er det interessant atarbejde med dette spørgsmål)

Delkonklusion for underspørgsmålet Skriv her hvilke resultater I er nået frem til i forbindelse med jeres arbejde med underspørgsmålet – brug gerne citater, billeder, figurer, statistikker fra jeres materiale og tydelige henvisninger til bilagsmaterialet. Husk at inddrage jeres faglighed fra undervisningen (teorier, begreber mm.) – 10-15 linjer Husk at inddrage bilagsmaterialet i besvarelsen i videst mulig grad


Underspørgsmål 2: 2) Sammenlign den vestlige og muslimske kultur - hvad kendetegner en kultur, der bygger på det vestlige senmodernesamfund og hvad kendetegner en kultur, der bygger på den muslimske tro?

Præsentation af underspørgsmålet Skriv her en kort præsentation/ indledning til jeres arbejde med underspørgsmålet (5-8 linjer) Præsentationen, skal præsentere hvordan I vil: a) besvare underspørgsmål,b) præsentere det materiale I vil

bruge til at besvare


underspørgsmålet c) motivere underspørgsmålet

(hvorfor er det interessant atarbejde med dette spørgsmål)

Delkonklusion for underspørgsmålet Skriv her hvilke resultater I er nået frem til i forbindelse med jeres arbejde med underspørgsmålet – brug gerne citater, billeder, figurer, statistikker fra jeres materiale og tydelige henvisninger til bilagsmaterialet. Husk at inddrage jeres faglighed fra undervisningen (teorier, begreber mm.) – 10-15 linjer Husk at inddrage bilagsmaterialet i besvarelsen i videst mulig grad


Underspørgsmål 3: 3) Hvordan kommer mødet mellem den vestlige og muslimske kultur til udtryk i Holland og hvordan reagerer samfundet påmødet?

Præsentation af underspørgsmålet Skriv her en kort præsentation/ indledning til jeres arbejde med underspørgsmålet (5-8 linjer) Præsentationen, skal præsentere hvordan I vil: a) besvare underspørgsmål,b) præsentere det materiale I vil

bruge til at besvareunderspørgsmålet

c) motivere underspørgsmålet(hvorfor er det interessant atarbejde med dette spørgsmål)


Delkonklusion for underspørgsmålet Skriv her hvilke resultater I er nået


frem til i forbindelse med jeres arbejde med underspørgsmålet – brug gerne citater, billeder, figurer, statistikker fra jeres materiale og tydelige henvisninger til bilagsmaterialet. Husk at inddrage jeres faglighed fra undervisningen (teorier, begreber mm.) – 10-15 linjer Husk at inddrage bilagsmaterialet i besvarelsen i videst mulig grad

Hovedkonklusion: Skriv her svaret på den overordnede problemformulering med udgangspunkt i delkonklusionerne for de enkelte underspørgsmål – OBS der må ikke skrives noget i hovedkon-klusionen, som ikke også er nævnt i delkonklusionerne – 10-15 linjer


9) Litteraturliste:Skriv her det materiale I har brugt i forbindelse med jeres synopsis: Ex på korrekt udfyldt litteraturliste: Bøger: Forfatter [efternavn, Fornavn] (udgivelsesår); titel [med kursiv skrift]; forlag Internetsider: Sidens domænenavn; den side I konkret har oplysningen fra; dato hvor I har besøgt internetsiden. Artikler: Titel på artiklen, forfatteren til artiklen, avisens navn, trykkedato


Bilag 4

Opgave i forbindelse med HF-historieopgaven december 2013 (uddrag)

Afleveringsfrist: Onsdag 27/11 kl. 16:30 i Lectio + i to eksemplarer i NC’s dueslag på lærerværelset

Gruppe: Gå sammen to og to – kom op til NC og sig, hvem der arbejder sammen

Udformning: I kan med fordel lave besvarelsen i dette dokument, men det skal tydeligt fremgå hvilken

opgave der besvares hvornår.

Husk at skrive jeres navne på besvarelsen

1. Lav en korrekt udfyldt indholdsfortegnelse, som tager udgangspunkt i overskrifterne i kapitel 2 i jeres

historiebog (Verdenshistorisk oversigt, s. 33-48) – dvs. hver overskrift skal have sit eget punkt og sin egen

sideangivelse (det sidenummer overskriften står på i bogen) i indholdsfortegnelsen

2. Lav en litteraturliste som indeholder 4 af jeres skolebøger (vælg selv hvilke), og to internetsider (vælg selv

hvilke) – litteraturlisten skal opfylde formaliakravene for en korrekt udfyldt litteraturliste

3. Indsæt fodnoter i følgende tekst 1 side 2-3,:

Fremgangsmåde: Slet den kantede boks og indsæt i stedet en fodnote med korrekt angivelse af

kilden (bibliografiske data er angivet ovenover teksten) – brug

fodnotefunktionen i word

Link 1: wikipedia.org;

http://da.wikipedia.org/wiki/Magtadskillelse (besøgt 18/11 2013)

Link 2: undervisningsministeriet.dk

http://sekr.uvm.dk/historie/tekster_tidssoejle/tid_hist/dan_16_grundlov_53.html (besøgt 19/11 2013)

Link 3: grundloven.dk www.grundloven.dk (besøgt 19/11 2013)

Citat til indsættelse i teksten: Den bør fremfor nogen anden lov være forståelig. Den udtrykker ikke alene rettigheder og pligter, men indeholder også vort samfunds værdisætninger. Grundloven bør smide forklædningen og kæmpe med åben pande. Væk med omskrivningerne. Folket og kongehuset kan godt tåle at høre sandheden.

Kilde for citatet: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/skillingsvise-om-attentatet-

paa-konseilpraesident-estrup-1885/

TEKST 1

Titel: Danmarkshistorisk

oversigt

Forfatter: Henrik Bonne

Larsen og Thorkil Smitt

Udgivelsesår: 2007

Forlag: Systime

TEKST 2

Titel: Danmarks historie –

i et globalt perspektiv

Forfatter: Ebbe Kühle

Udgivelsesår: 2009

Forlag: Gyldendal

http://da.wikipedia.org/wiki/Magtadskillelse

http://sekr.uvm.dk/historie/tekster_tidssoejle/tid_hist/dan_16_grundlov_53.html

http://www.grundloven.dk/

Grundlovens indførelse

Her fra: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_konstitutionelt_monarki/Danmark_(Forfatning) (besøgt 18/11

2013)

Hjørnestenen i Danmarks forfatning er Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953; den er resultatet af en

forfatningsretlig udvikling, der begyndte i 1849 med indførelse af et parlament med to kamre og af

grundlovssikrede menneskerettigheder. I dag har Danmark et etkammersystem, et parlamentarisk

regeringssystem og en dronning, der kun har formelle og ceremonielle funktioner. Grundloven har ikke været

ændret siden 1953, men ved lovgivning og traktater er der sket væsentlige forandringer i den

forfatningsretlige struktur ikke mindst som følge af det danske medlemskab af EU.

Styret indtil 1849

Med Grundloven af 1849 afsluttedes det regeringssystem, der havde hersket siden enevældens indførelse i

1660[tekst 1, s. 164]. Under enevælden havde kongen en efter europæisk målestok usædvanlig stærk

position. Han stod ikke blot i spidsen for regering og administration, men havde også formelt forsædet i

landets øverste domstol, Højesteret, der var oprettet i 1661. Ingen af de personer, der deltog i landets

administration, havde formel kontrol med kongens magtudøvelse[tekst 1, s. 165].

Grundloven

Grundloven af 1849 bygger på det magtfordelingsprincip, at den lovgivende magt tilkommer kongen og

Rigsdagen i forening, den udøvende magt tilkommer som hidtil kongen, og den dømmende magt er hos de

uafhængige domstole[Link 1]. Rigsdagen bestod af to kamre, Landstinget og Folketinget. Valgret til

Folketinget havde enhver mand, der var fyldt 30 år; undtagne var tyende, fattighjælpsmodtagere, straffede

og fallenter. Selvom valgretten efter denne målestok var almindelig, var kun ca. 13-14% af den voksne

befolkning stemmeberettiget. Valgret til Landstinget havde enhver, der havde valgret til Folketinget, men

valget af landstingsmedlemmer skete ved valgmænd, og valgbarheden var begrænset til personer, der var

fyldt 40 år og havde en vis betydelig skattepligt[Link 1].

Grundloven fra 1849 sikrede beskyttelse af den personlige frihed, idet enhver anholdt inden 24 timer skulle

stilles for en dommer. Samtidig sikredes ytringsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed.

Grundloven sikrede endvidere alle ret til offentlig forsørgelse og til fri undervisning. Ved Grundloven sikredes

tillige beskyttelse af boligens ukrænkelighed og beskyttelse af ejendomsretten. Grundloven definerede den

evangelisk-lutherske (protestantiske) kirke som "den danske folkekirke", og det bestemtes, at den som

sådan skulle understøttes af staten[Link 3].

Kongens beføjelser blev væsentligt begrænset, men kongemagten bevarede nogle positioner. Lovforslag

skulle vedtages af Rigsdagens to kamre, men krævede yderligere kongens stadfæstelse for at have

gyldighed. Kongen valgte selv sine ministre, og kongen repræsenterede staten i forhold til udlandet[Link 2].

Grundlovsændringer 1866-1953

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_konstitutionelt_monarki/Danmark_(Forfatning)

http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/Danmarks_Riges_Grundlov

Danmarks forhold til Preussen har spillet en væsentlig rolle for den forfatningsretlige udvikling, navnlig i

forbindelse med det slesvig-holstenske spørgsmål, hvorom der 1854-63 blev udformet særlige regler. I 1866

vedtoges en ny grundlov for det reducerede område af Danmark, der var tilbage efter nederlaget til de tyske

magter i 1864. Grundloven fra 1866 begrænsede rækkevidden af den almindelige mandlige valgret ved at

indføre en privilegeret valgret til Landstinget[tekst 2, s. 183].

I 1915 vedtoges en grundlovsreform. Der indførtes almindelig valgret, således at også kvinder og tyende fik

valgret Landstinget[tekst 2, s. 175].

En grundlovsændring i 1920 tilpassede 1915-grundloven til den udvidelse af det danske territorium, som

fulgte af Sønderjyllands tilbageføring til Danmark. Samtidig blev der indsat en bestemmelse, hvorefter

kongen ikke uden Rigsdagens samtykke kunne erklære krig eller slutte fred Landstinget[tekst 1, s. 68-69].

(…)

Bilag 5

Evalueringsskema: samfundsfagsafleveringer (2011x) – SAMF A Elev: NAVN

EVALUERINGSKEMA Opgave 9 Synopsis

Opgave 10 Beregn/anvend model/undersøg/notat

Opgave 11 Beregn, Hypotese, undersøg, notat/diskussion

Årsprøve Beregn, Hypotese, undersøg, notat/diskussion

Fokus Besvares opgaven/delopgaverne fyldestgørende

Fokus på emnet for opgaven (velf.sstaten) og på at få brugt bilagsmaterialet fungerer fint.

Udmærket Udmærket Fokus på emnerne for de forskellige opgaver og på at arbejde på det færdighedsniveau der spørges til, kunne have været mere tydeligt, jeg tænker især på opg. 2.

Færdigheder Opfyldes kravene til spørgeordene (diskuter, undersøg, argumenter, opstil hypotese, skriv et notat, beregn, sammenlign, opstil/anvend model)

Indsæt overskrifter for hvert afsnit, så læseren nemt kan orientere sig i synopsens indhold. I synes at have en ok forståelse for de forskellige afsnit i synopsen, med mindre mangler. Dog skal I være mere uddybende i metodeafsnittet.

Udmærket, du skal dog passe på, at du holder dig på det taksonomiske niveau, der spørges til – du bevæger dig lige på grænsen af at blive for forklarende i de tre første opgaver.

Udmærket, du skal dog passe på, at du holder dig på det taksonomiske niveau, der spørges til – du får i for høj grad arbejde på det forklarende niveau i opg. 2.

1a: Lav linjeskift ml. selve hypotesen og begrundelserne, ellers fin forståelse for opbygningen. Opg. 2: Husk ”kun” at arbejde på det undersøgende niveau. opg. 3: Du skal være mere ideologisk funderet i dit notat.

Faglighed Bliver den relevante faglighed inddraget i besvarelsen og i tilstrækkelig grad

I skal være endnu bedre til vedvarende at inddrag jeres faglighed fra undervisningen og vedvarende sørge for at relatere denne til jeres bilagsmateriale.

Generelt meget flot, med nogle mindre upræcisheder. Jeg savner dog at du i højere grad får inddraget de ideologiske kernebegreber.

Fin faglighed, dog er det problematisk at du bliver for liberalistisk i din argumentation i opg. 3. Fin forståelse for bilagsmaterialet, du skal dog vedvarende sørge for at underbygge dine pointer fra bilagsmaterialet med konkret brug af tal/oplysninger fra bilagene (opg. 1a og 1b)

Det er problematiske, at du ikke vedvarende får underbygget dine pointer med konkrete tal fra bilagsmaterialet! Du viser en ok indsigt i bilagsmaterialet (du skal dog i 1a i større grad tage direkte udgangspkt i tabellerne). Der er nogle empiriske fejl i notatet, som du skal have styr på + du skal i meget højere grad tage udgangspunkt i en ideologisk tilgang.

Formidling Opgavens opsætning, tegnsætning, stavning, rød tråd mm.

Strukturen i gennem de forskellige afsnit kan være tydeligere, manglen er delvist begrundet i den manglende sammenhæng mellem 3. delspørgsmål og de to første (og selve prob.formuleringen). Ligeledes skal I være bedre til at væve de forskellige afsnit sammen, ved at lave henvisninger mellem afsnittene. I præsentationerne, skal I være bedre til at formulere jer i et mere levende sprog, og herved i højere grad fange læserens læselyst.

Mindre plads til en strukturel opstamning. Flot formidling Strukturen skal være mere klar

Husk partinavne starter med stort begyndelsesbogstav (Venstre, Dansk Folkepart, Konservativ Folkeparti)

Karakter og eventuel samlet kommentar

7 I har lavet en ok synops, hvor I viser en fin indsigt i synopsisgenren, med mindre mangler. Dette sammen med et for begrænset brug af jeres faglighed og en til tider usikker struktur trækker ned.

7-10 (din opgave er for lang, ellers havde du fået rent 10). Du viser en flot forståelse for genrerne og for bilagsmaterialet, med få mangler. Generelt fin faglighed. (se manglerne ovenfor)

10 En flot besvarelse, der udelukkende trækkes ned af den usikre brug af en socialistisk tilgang i opg. 3 og den delvist usikre eksplicitte henvisning til bilagsmaterialet i 1a og 1b)

4↑ Der er en del færdighedsmæssige og faglige mangler, der trækker ned i denne besvarelse.

Fokuspunkt til næste opgave: Til opg. 11: Opfylde omfangskravene Til opg. 12: Vedvarende underbygge dine pointer med konkrete oplysninger fra bilagsmaterialet Til opg. 8: Konkret inddrage dine bilag (v.hj.a. tal/citater) i dine besvarelser Til opg. 10: vedvarende inddrage din faglighed

Bilag 6

EVALUERING AF SRO – 2x, Mat/samfundsfag

Navne: xxxx

Formalia (opfyldelse af kravene til de enkelte delelementer i projektet)

Forside Indholdet er ok, men du kan med

fordel forsøge at gøre forsiden mere

”spændende” for derved at fange

læserens interesse

Indholds-

fortegnelse

Indledning - Præsentes/motiveres

opgaven

- Præsenteres

fremgangsmåden for besvarelsen

- Præsenteres det

materiale, der bruges i

besvarelsen

Abstract. ↓ Din pointer fra din besvarelse

skulle dog have fyldt mere i

abstractet, ellers fin

Besvarelse af

delspørgsmålene - Svares der på det der

spørges til - Inddrages det materiale

der spørges til

Du har generelt et fint fokus på det der spørges til i opg.formuleringen, og får fint inddraget dit

bilagsmateriale.

……… du skulle også have indsat dine beregninger fra 2. delspg. om ikke andet så som bilag til

opgaven

Faglighed

matematik

Faglighed

Samfundsfag

God inddragelse af din faglighed, du kan dog med fordel have et endnu større fokus på at få

inddraget dine fagbegreber eksplicit. Ros for dit fokus på vedvarende at få relateret din

faglighed til bilagsmaterialet (det at du bygger dine pointer på bilagsmaterialet)

Koblingen af de to

fag (tværfaglighed)

Det er samf. der fylder mest med du viser helt sikkert, at du har ville arbejde tværfagligt,

således ros for at du på tværs af opgaven får inddraget faglighed fra de to fag sideløbende

Noteapparat - Angivelsen af

referencerne

- Forståelse for hvor og

hvornår, der skal indsættes

noter/referencer

Hoved-

konklusion - Svares der på

opgaveformuleringen

- Refereres der til

selve besvarelsen

Litteraturliste - Følges de anvisninger

der er givet i SRO-

folderen

Du har ikke indskrevet

domænenavn og besøgsdato for dine

netsider ellers ok

Evt. bilag ---------

Formidling - Struktur

- Retskrivning

Fungerer generelt fint, men du kan fremover med fordel være endnu mere fokuseret på at

bruge metasprog i din besvarelse for derved at få den røde tråd gennem besvarelsen til at fremstå

endnu tydligere.

Sammentælling af

smileys 9 3 0 Overordnede

kommentarer

Samf: 10↑

Genre: 7-10

Mat: xx

Karakter

xx

Begrebsloggen for 1q/2q 2012-14

Kære alle

Vi skal lave et elektronisk rum, hvor I skriver alle begreber ind til de forløb, vi har gennemgået, og I skal derefter i 2. hf arbejde videre med

at lave en underside til de nye forløb.

Vi skal lave rummet i Wikispaces, jeg opretter. Derefter får I adgang til rummet via jeres mail. Jeg sender en invitation til jer, når I har

skrevet jeres mailadresse ind i et Google Doc, som jeg linker til i Lectio.

Når I får invitationen, skal I acceptere og bekræfte den. Derefter har I adgang til at skrive i Begrebsloggen.

Vi fordeler de gennemgåede forløb mellem jer i grupper.

Derefter skal I:

Give en overordnet beskrivelse af forløbet.

Skrive de begreber ind, som knytter sig til forløbet, og derefter skal I forklare dem grundigt.

Skriv også, hvilke tekster, vi har arbejdet med i forløbet.

Man må meget gerne låne noter af de andre, hvis man ikke synes, at ens egne er dækkende. Der skal være skrevet så meget, at I kan bruge

rummet til eksamen, men det skal stadigvæk være overskueligt, hvordan punkterne hænger sammen.

I kan selvfølgelig løbende spørge mig!

Rammen for arbejdet:

I får arbejdet med begrebsloggen for som en aflevering i to omgange. Inden I afleverer, skal I søge vejledning hos mig.

Når I har afleveret, tjekker jeg, om der evt. mangler noget. I får også feedback på formidlingen af emnet.

Så retter I til og laver det endelige produkt, som afleveres.

Connective words and phrases

When adding a thought or point:

o also, moreover, as well as, in addition, furthermore, often, similarly, likewise, as expected, then, next, along these lines

When contrasting and comparing:

o in comparison, instead, instead of, on the other hand, consequently, therefore, in contrast, similarly, yet, but, with this in mind, instead of, in placeof, rather than, as a result, comparatively, likewise, correspondingly, however, still, rather, opposite, besides, conversely, on one hand

When giving examples:

o for example, for instance, as you can see, as expected, namely, in this case, basically, often

When generalizing:

o generally, often, typically, usually, in general, basically, mostly, in essence, at this time, nearly all

When outlining consequences:

o consequently, therefore, finally, otherwise, so then, as a result, accordingly,

When sequencing your thoughts and points:

o also, next, in addition, while, at first, first of all, next, soon, then, later, in time,

When restating a thought:

o as mentioned, namely, that is to say, basically, as mentioned, to restate, in other words

When giving emphasis to a thought or point:

o especially, particularly, above all, singularly, most importantly, primarily, as outlined, nearly all

When summarizing:

o in conclusion, in essence, finally, in summary, on the whole, all things considered, to conclude

Diary 1

First, translate the ”Freedom Writer’s Note” above diary entry 1

While reading the first diary entry, try to answer the following questions:

What do you teach when you teach ‘freshmen students’?

Why does the student here think that Mrs Gruwell is odd?

How does the student describe the class? (Highlight/underline examples in the text.)

How does this student describe himself/herself?

Why is this student so sure that Mrs Gruwell will quit within a month?

Language and vocabulary

- See if you can translate or explain what the following mean:

a reject “strapped and ready to bust a cap”

a distinguished scholar majority

“a bad rerun of of Cops” minority

“who she is going to transfer out” assessment test

below average kids a pocket protector

credentials a disciplinary transfer

“these fools need an attitude adjustment” “a fatter stack of referrals”

Diary 2

What do we know about the student writing here?

How does he feel about being in this class and how does he describe the class?

What is his impression of Mrs Gruwell?

What left an impression on him when he was having lunch?

What is he planning on doing?

Diary 3

What happened to this student after school?

Based on what you read here, what do you learn about this student’s life?

Why does this student hate the Asian gang so much?

Compare the language in Diary 2 and Diary 3. What differences do you notice?



troubled kids survival of the fittest

“bused in from bad neighborhoods” a learning disability

determined “get jacked”

a disaster waiting to happen probation officer (P.O.)

high school quad “bow down to them”

Diary 4

What happened to this student according to his/her diary entry?

Someone shouted “Watch out!” to this student at one point. How does the student describe what happened next? –

What does he/she compare it with?

When you write or talk, what do you call it when you compare something to something that seems entirely different?

(Like comparing a rose with love?)

Why did he/she decide to run away instead of staying?

How does he/she feel about the race war?

Diary 5

What makes this student’s life as ‘a nightmare’?

What does having a gun give him?



“getting busted up” “couldn’t see straight”

“got punked” “the shit’s really gonna hit the fan”

retaliate syringes

bruises “my homies getting smoked”

bad voice-overs school supplies

“a football helmet had nailed me” “a guy mad-dogged me”

“when I came to”

Diary 6

How does this student describe the different reactions at the friend’s funeral?

Why do you think the dead boy’s friends do not talk about him anymore?

This student remembers the night the friend died very vividly (= tydeligt/levende). Try to summarize what happened.

How has the friend’s death affected her/him?

How does he/she feel about carrying a gun to school?

Diary 7

What do we know about this student?

What are his/her thoughts about life and death?

Compare and comment on the language in these two diaries.



“laid to rest” perished

“he dove to the floor” “have to be down”

race riot “mi vida loca”

“to beat the tardy bell” “I jump somebody in”

undeclared war baptism

“dodging or taking bullets”

Diary 8

Why did this student decide to join a sorority? – What explanation did she give to her friends? – What was the real

reason?

Why do you think she told her mother it was a community service sorority?

How does she describe most of the girls who are members?

Describe the initiation rites (= indvielsesritualer) that the new girls had to go through and how this girl felt about doing

these things.

What happened to her friend Sarah?

What do you think is the purpose of a sorority like this?

Why doesn’t this girl just leave the sorority?



to pledge a sorority “I am practically sinless

community service bawling

“denying the obvious” “kept probing her”

“the occasional Distinguished Scholar ” “Little did we know…”

a Gap ad presumed

the upper classmen rowdy boys

degrading “I reeked of beer”

a flyer “a putrid mixture”

without hesitation “a retched taste”

“trying to lure us in” humiliation

“the novelty wore off”

Diary 11

What is this student’s problem? – How does it make her/him feel?

How did the year at the school for dyslexic children help?

How did sports make a difference?

Diary 12

What difference has reading the book Durango Street made for this student?

Why was this student sent to juvenile hall? – Why did he react so violently?

What was it like being in juvenile hall? – How has going to juvenile hall changed this student?

What do we know about this student’s family? Is it important do you think?



toe-head “swung at me”

pick on “his fist whizzing past my face”

a learning disorder “I didn’t realize”

“cheering for me” a mug shot

“I hit a grand slam” inmates

overcompensate to appear in court

juvenile hall on probation

“As far as I was concerned” “had to pay the restitution”

“The Freedom Writers Diary” – adjectives and adverbs

Which words below are adjectives and which ones are adverbs?

If you need clues, check your “Questions & Answers” grammar, Q-40 (p. 68) and Q-50 (p. 77).

strange well

happily hardly

wonderfully childish

glad gentle

dangerously tough

hard surprisingly

Choose 6 words and make a sentence that relates to the entries from ”The Freedom Writers Diary” that we have read so far with each word.

Summing up in class: What other types of words can you combine with the each word you chose to make a meaningful (and grammatically correct ) sentence?

Further work:

Find 4 adjectives and 4 adverbs in the two diary entries you read for last time. What do you think they each add to the sentence they are in?

”The Freedom Writers Diary” – using connectives

Choose a word from the first column to match 1st and 2nd sentences into meaningful points about the text:

Use the handout with connectives and make 5 of your own 1st and 2nd sentences, and choose which connective from the list

you think is best as a link between them.

Exchange your 1st and 2nd sentences with another group, but leave out the connectives, and let them see which connectives

they find best

Word soup – crime and punishment

Find the right word class for each word (and look up the meaning if you need to):

1) Nouns

2) Verbs

3) Adjectives

4) Adverbs

Then, make at least 10 sentences in which you combine 4 words from each their word class.

memory conscience bony parole

survive no-nonsense escape free

vanished protect humane undertaking

trial homicide shoot dimly

recently debt vain beheaded

eventually honestly vaguely discouraged

suspect owe suicidal execution

lethal truly feel know

Fokusgruppeinterview samfundsfag i 3x, tirsdag d. 3/12 2013

NC, MA, Pige 1, Pige 2, Pige 3 og Dreng 1

NC: Vi har arbejdet meget med begreber og definitioner i samfundsfag. Kan I sige noget om, hvordan dette har hjulpet jer i faget?

Pige 2: Vi har altid kunnet stille dig spørgsmål, du har taget vores spørgsmål alvorligt. Stemningen i klassen er også så god, at alle kan stille spørgsmål og tør gøre

det.

Pige 3: Vi har fra starten af lært, at vi skal bruge begreber, og fordi vi har arbejdet så meget med det, er det blevet en naturlig del af vores sprog.

NC: Jeg har oftest lagt fokusspørgsmål ud til jer i forbindelse med lektierne. Hvordan støtter det jer?

Pige 1: Det bliver lettere at overskue lektien og være opmærksom på, hvad det er man læser.

Pige 2: Jeg bruger ikke spørgsmålene så meget, for så kan jeg ikke koncentrere mig om at læse men koncentrerer mig om spørgsmålene i stedet for.

Dreng 1: Jeg bruger spørgsmålene, hvis teksten er svær, så kan jeg bedre forstå det, som jeg læser.

NC: Mht det skriftlige arbejde har vi arbejdet os langsomt frem og med trinvis tilvænning til de forskellige opgavetyper. Dvs vi har langsomt bygget et stillads op

omkring de skriftlige afleveringer. Hvordan ser I på det?

Pige 2: Det har været rigtig godt med denne tilvænning. Jeg kan slet ikke forestille mig det anderledes.

Pige 3: Progressionen har været rigtig god.

Dreng 1: Det har været godt, at du skitseret helt klart for os, hvad vi skal.

Pige 1: Det har været meget lettere at komme i gang med opgaverne, ellers ville det have været et kaos.

NC: Det er først i 3g, at I har fået hele opskriften på, hvad I skal gøre skriftligt. Er det ok?

Pige 1: Vi kunne godt have arbejdet med noget af det f.eks.i 2g.

Pige 2: Jeg synes vi er meget aktive, når vi skal skrive. Vi bliver bedt om at følge en opskrift, og det gør vi så – og det virker, synes jeg.

Pige 3: Det er godt, at vi også mundtligt har arbejdet med f.eks. hypoteser og redegørelser, så der har været en kobling mellem det mundtlige og det skriftlige.

NC: Ved tilbagelevering af opgaver arbejder jeg med at i skal reflektere over sidste opgaves rettelser, og I får kommentarer i et skema, så I selv kan se udviklingen

i opgaverne. Støtter denne metode jer?

Pige 3: Ja, evalueringsskemaet er godt til at vide, hvad man skal gøre bedre.

Pige 2: jeg synes det er for sent at reflektere, når man er i gang med den næste opgave.

Dreng 1: Det er ok, specielt nu hvor jeg har fundet ud af, hvad det er vi skal

Pige 1: Evalueringsskemaerne giver en gennemskuelighed i, hvad vi evalueres på.

Pige 3: Det ville være godt, hvis andre fag også ville gøre dette. Skemaet viser os, hvad der er rigtigt – noget som ellers er svært at finde ud af i fag som dansk og

samfundsfag.

Pige 2: Skemaerne er nemme at arbejde med. I andre fag bruger vi ikke rettelserne fremadrettet, men det kunne vi, hvis lærerne kunne organisere det på samme

måde.

Fokusgruppeinterview engelsk i 2hf, onsdag d. 4/12 2013

MA, DC, Pige 1 og Pige 2

MA: Hvordan har I arbejdet med grammatikundervisning og ordforråd i engelsk?

Pige 1: vi har skiftet meget mellem grammatik og det mundtlige, og det har været godt. Vores grammatik bog har været rigtig god. Når vi nu laver tidligere

eksamensopgaver, kan vi se, at vi har lært det, som vi skal bruge.

Pige 2: Dorthe har hele tiden forsøgt at få os selv til at starte ud med vores egen undren.

DC: Vi har trænet og arbejdet med ordforråd. Synes I det er blevet lettere at snakke om teksterne?

Pige 2: Ja, for vi er blevet tvunget til at forstå ordene og kunne bruge dem. Det har været godt hele tiden at skulle arbejde med at forklare ord og ikke bare

oversætte, for så forstår man ordene.

DC: Hvad syntes I om opgaven med kryds og tværs, dvs I skulle selv finde på clues ud fra teksten?

Pige 1: Det var sjovt og godt, at vi selv fik lov til at opbygge en kryds og tværs med de ord, som vi selv fandt. Og det var sjovt at løse de andres også. Bedre end

hvis du havde lavet en til os. Det var godt at vi blev tvunget til at finde ordene i teksten, for så forstod vi den endnu bedre. Vi tog det alle ret seriøst, fordi resten

af klassen skulle løse ens egen kryds og tværs – og dette pressede også alle til at få lavet noget.

MA: Hvordan opfattede du elevernes arbejde og indsats, Dorthe?

DC: De arbejdede meget seriøst, og jeg tror det hang sammen med, at de kunne se formålet med udarbejde disse kryds og tværs. Det var anvendelsesorienteret.

MA: I har også arbejdet med mundtlige fremlæggelser i klassen. Hvordan har det været at fremlægge for klassen?

Pige 2: Det har været grænseoverskridende men det har også været godt at prøve det.

MA: Hvad er vigtigt i den forbindelse?

Pige 2: At der er ro i klassen, at de andre ikke taler og griner. Det skal være trygt i klassen. Og det har det været.

DC: Vi har arbejdet med, at alle skulle give positiv feedback. Hvordan har det været?

Pige 1: Det har været godt, at vi kun skulle sige noget positivt, og alle har fundet på noget at sige. Det viste sig, at det ikke var så svært alligevel. Jeg synes, jeg

har fået mere selvtillid også i forhold til resten af klassen.

Pige 2: Enig.

DC: Hvordan oplever I generelt, at udviklingen har været i klassen?

Pige 2: Mange deltager i timerne, flere end i begyndelsen i 1 hf. Der er altid mange, som er med i grammatiktimerne.

DC: Har de hjulpet jer, at der har været spørgsmål til læselektien ind imellem?

Pige 1: ja, for så kan man bruge spørgsmålene til at se, hvad man skal forstå. Især en hjælp når teksten er svær.

bilag 1 - københavns universitet · - typisk: ideologi, realisme/idealisme(ip), keynes (Øk). brug...

Documents