bachelorprojekt forår 2010 nikoline schriver og sara …...bachelorprojekt forår 2010 nikoline...

Bachelorprojekt forår 2010 Nikoline Schriver og Sara Katrine Brandt

1


2

Indholdsfortegnelse Abstract...................................................................................................................................... 6 1. Indledning............................................................................................................................... 7 1.1 Problemformulering ...............................................................................................................................................................7 1.2 Teorivalg og begrebsdefinitioner......................................................................................................................................8 1.3 Opgavens struktur og argument........................................................................................................................................9

2. Placering i empirien og forskningen ...................................................................................... 11 2.1 Empirisk placering: Grønlands politiske historie.................................................................................................... 11 2.1.1 Fra koloni til hjemmestyre.............................................................................................................................................. 11 2.1.2 Det grønlandske selvstyre ............................................................................................................................................... 12

2.2 Forskningsmæssig placering: Politisk kultur og demokrati i Grønland ........................................................ 12

3. Teori: Politisk kultur.............................................................................................................. 14 3.1 Videnskabsteoretisk position .......................................................................................................................................... 14 3.2 Teorivalg ................................................................................................................................................................................... 14 3.3 Grundbegreber i teorien..................................................................................................................................................... 16 3.3.1 Almond og Verba: Politisk kultur ................................................................................................................................ 16

3.3.1.1 Orienteringer mod det politiske system .............................................................................................. 16 3.3.1.2 Civil kultur......................................................................................................................................................... 17

3.3.2. Politiske handlingsfællesskaber .................................................................................................................................. 18 3.3.2.1 Nye fællesskaber: Projektidentitet......................................................................................................... 18 3.3.2.2 Nye deltagelsesformer: Lystbaseret deltagelse ................................................................................ 19

3.4 Teorianvendelse .................................................................................................................................................................... 19 3.5 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 20

4. Metode:................................................................................................................................ 22 4.1 Operationalisering ................................................................................................................................................................ 22 4.2 Research-‐design..................................................................................................................................................................... 25 4.2.1 Case study som design ...................................................................................................................................................... 25 4.2.2 Valg af fokusområde ......................................................................................................................................................... 25 4.2.3 Kildekritik .............................................................................................................................................................................. 26 4.2.4 Den konkrete fremgangsmåde...................................................................................................................................... 26 4.2.5 Valg af respondenter......................................................................................................................................................... 27

4.3 Metodiske implikationer .................................................................................................................................................... 29 4.3.1 Generalisering af resultaterne ...................................................................................................................................... 29 4.3.2 Metodiske styrker og svagheder................................................................................................................................... 29

5. Analyse af den politiske kultur i Grønland............................................................................. 30 5.1 Den lille befolkning............................................................................................................................................................... 30 5.1.1 De små mekanismer .......................................................................................................................................................... 30


3

5.1.2 Den konfliktsky befolkning ............................................................................................................................................. 31 5.1.3 Den tilgivende befolkning ............................................................................................................................................... 33 5.1.4 Sammenfatning ................................................................................................................................................................... 33

5.2 De store afstande................................................................................................................................................................... 34 5.2.1 De mentale afstande.......................................................................................................................................................... 34 5.2.2 Sammenfatning ................................................................................................................................................................... 35

5.3 Historien.................................................................................................................................................................................... 35 5.3.1 Kolonitiden ............................................................................................................................................................................ 35 5.3.2 Systemskiftet......................................................................................................................................................................... 37 5.3.3 Sammenfatning ................................................................................................................................................................... 38

5.4 Institutioner............................................................................................................................................................................. 38 5.4.1 Mobilisering i foreninger................................................................................................................................................. 38 5.4.2 Medierne som platform.................................................................................................................................................... 39 5.4.3 Sammenfatning ................................................................................................................................................................... 40

5.5 Globalt udsyn........................................................................................................................................................................... 41 5.5.1 Det kulturelle fokus vs. det globale fokus................................................................................................................. 41 5.5.2 Brug af nye medier............................................................................................................................................................. 42 5.5.3 Progressivitet........................................................................................................................................................................ 43 5.5.4 Sammenfatning ................................................................................................................................................................... 44

5.6 Delkonklusion: Tre hovedgrupper i den politiske kultur i Grønland ............................................................. 44 5.6.1 Den præmoderne gruppe ................................................................................................................................................ 45 5.6.2 Den moderne gruppe......................................................................................................................................................... 45 5.6.3 Den senmoderne gruppe.................................................................................................................................................. 46

6. Vurdering af den politiske kulturs betydning for demokratiet i Grønland.............................. 46 6.1 De tre gruppers betydning for demokratiet .............................................................................................................. 47 6.1.1 Den præmoderne gruppes betydning for demokratiet ...................................................................................... 47 6.1.2 Den moderne gruppes betydning for demokratiet............................................................................................... 48 6.1.3 Den senmoderne gruppes betydning for demokratiet........................................................................................ 49 6.1.4 Sammenfatning ................................................................................................................................................................... 50

6.2 Samlet betydning for demokratiet i Grønland.......................................................................................................... 51 6.3 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 52

7. Konklusion............................................................................................................................ 54 8. Perspektivering: Vejen til selvstændighed............................................................................. 55 Litteraturliste............................................................................................................................ 56 Bilag ......................................................................................................................................... 59


4

Figur- og tabeloversigt

Figur 1-1: Projektets kausalforhold

Tabel 3-1: Almond og Verba: objekter i den politiske kultur

Tabel 3-2: Almond og Verba: idealmodeller for politisk kultur

Tabel 3-3: Politiske handlingsfællesskaber

Figur: 4-2: Adcock og Colliers model for konceptualisering og måling

Tabel 4-4: Operationalisering af det systematiserede koncept

Tabel 4-5: Skema over respondenter

Tabel 5-6: Den præmoderne, den moderne og den senmoderne gruppe


5

Bilagsoversigt

Bilag I: Pilotinterviews

Bilag II: Interviewguide

Bilag III: Display

Bilag IV: Transskriberede interviews på CD-rom


6

Abstract In this paper we analyze the political culture in Greenland in the light of the increased democratic

responsibility that followed with the transition to Self-government on June 21st 2010. The

Greenlandic democracy has in earlier research been characterized as an unstable democracy, which

is why the current political culture is relevant to analyze in the light of the increased democratic

responsibility.

The analysis has its theoretical take-off in Almond and Verbas approach to political culture

combined with new theoretical approaches that recognize new political communities in political

culture today. The political system that people is oriented towards is therefore expanded also to

include new ways of political participation and the theoretical take off therefore has a classical as

well as a newer approach to political culture. The analysis is a deductive and explorative case study

of the political culture in Greenland, where 11 important actors in the public space in Greenland

were interviewed on the people’s orientations towards the political system. In the analysis we see,

that the small population, the large geographical distances, the history, the institutions and the

globalization all play a role in the political culture. The analysis concludes, that the Greenlandic

population is divided into three groups of different orientations towards the political system. A pre-

modern group that is distanced to the system and mostly situated in small villages on the cost line

and focus mostly on hunting and fishing. A modern group that is orientated towards the political

system, where some participate in the traditional interest inclusion in the decision-making processes

while others don’t participate for different reasons. And a late-modern group that is orientated

towards the political system but participates in new ways and tries to influence the system in

untraditional manners through the Internet and other new media. This group mostly consists of

young people. This means that the pre-modern group hasn’t yet stepped into the modern society and

is there for not driven by any duty to participate in the political system. The modern group is duty

driven, whereas the late modern group is not duty driven but engagement driven towards the

political system.

The assessment looks at the different groups in the political culture and their impact on the

Greenlandic democracy. The assessment concludes that in order to strengthen the Greenlandic

democracy the society must be aware of the differentiated groups and approach them all differently

in order to strengthen the democracy towards a more people-driven system.


7

1. Indledning Den 25. november 2008 stemte den grønlandske befolkning klart ja til indførelsen af selvstyre i

Grønland med hele 75,54% af befolkningen for (KNR 2008:1). Loven om Grønlands Selvstyre er

den mest vidtgående reform af forholdet mellem Grønland og Danmark siden indførelsen af

hjemmestyret i 1979. Politisk og juridisk betragtes selvstyre som det sidste stop inden fuldstændig

selvstændighed. Selvstyret betyder, at Grønland i langt højere grad end under hjemmestyret kan

bestemme over, hvilke politikker der skal føres i Grønland, og hvordan det grønlandske samfund

skal udformes. Dette kan siges at stille store krav til et forholdsvist ungt demokrati i et stort land

med en lille befolkning på omkring 56.000 mennesker (Visitgreenland 2010:1).

Efter hjemmestyrets indførelse for lidt over 30 år siden fulgte en del demokratiske udfordringer, og

siden er det grønlandske demokrati fra flere sider blevet kritiseret for at være ustabilt

(Magtudredningen 2003:53). Vi finder det interessant at undersøge den demokratiske virkelighed

efter overgangen til selvstyre i Grønland, for at se, hvordan de nye opgaver håndteres demokratisk.

Når Grønlands fremtid diskuteres omhandler debatten ofte de økonomiske udfordringer landet står

overfor, men vi finder det relevant at undersøge, hvordan det grønlandske demokrati bedst muligt

håndtere de nye udfordringer.. Den demokratiske virkelighed, som befolkningen oplever, må siges

at have en vigtig betydning, idet demokrati netop er et folkestyre (Knudsen 2006:11). Set i lyset af

overgangen til grønlandsk selvstyre er det derfor interessant at se på befolkningens oplevelse af det

politiske system i Grønland.

1.1 Problemformulering For at afdække den demokratiske virkelighed i Grønland undersøger vi i dette projekt den politiske

kultur og vurderer dens betydning for demokratiet. Derfor tager projektet udgangspunkt i følgende

problemformulering:

King, Keohane og Verba har to kriterier for, hvornår samfundsvidenskabelige forskningsprojekter

er relevante (King et al 1994:15). For det første skal undersøgelsen have empirisk relevans. Med

baggrund i Grønlands overgang fra hjemmestyre til selvstyre og derved en forøgelse af opgaver for

det grønlandske demokrati, mener vi at kunne leve op til dette kriterium. Det er i denne

Hvad karakteriserer den politiske kultur i Grønland og hvilken betydning har denne for det grønlandske demokrati?


8

sammenhæng relevant at undersøge, hvorvidt man i Grønland er i stand til at håndtere dette

forøgede ansvar (jf. afsnit 2). For det andet skal et forskningsprojekt have relevans ved at bidrage

til en uddybning af eksisterende litteratur på området. Dette kriterium mener vi også at kunne leve

op til, idet tidligere forskning på området ikke har inddraget nyere teoretiske tilgange i studiet af

politisk kultur i Grønland. Ligeledes eksisterer der heller ikke dybdegående analyser af den

politiske kultur efter overgangen til selvstyre (jf. afsnit 2).

1.2 Teorivalg og begrebsdefinitioner Feltet politisk kultur er meget bredt og til tider noget uklart (Tucker 1987:2). Vi tager i dette projekt

udgangspunkt i Almond og Verbas klassiske tilgang til politisk kultur suppleret af et nyere

perspektiv på feltet. Forundret over, hvorfor nogle demokratier tilsyneladende er stabile og andre

ikke, udviklede Almond og Verba i 1950’erne teorien om, at den politiske kultur i en befolkning har

afgørende betydning for, hvorvidt et demokrati kan bestå, idet der for Almond og Verba er et

funktionelt forhold mellem kultur og struktur. Med deres teori blev Almond og Verba bannerførere

indenfor feltet ”politisk kultur”, og deres teori er en af de mest anerkendte indenfor området

(Østergaard 2007:555)

Det centrale i Almond og Verbas teori er, at der eksisterer et forhold mellem de demokratiske

strukturer, som man opbygger, og den kultur man opbygger dem i. Projektets kausalmodel tager

følgende form:

Figur 1-1: Projektets kausalmodel

Vores afhængige variabel demokratiet i Grønland, er den demokratiske struktur, der eksisterer i

Grønland, og er derfor det repræsentative demokrati. Vores uafhængige variabel politisk kultur i

Grønland tager udgangspunkt i Almond og Verbas definition af politisk kultur, som:

”Particular distribution of patterns of orientation towards political objects among the members of

the nation.” (Almond & Verba 1989:13).


9

Orienteringer kan grundlæggende karakteriseres som normer. For Almond og Verba kommer

normerne til udtryk gennem viden, følelser og bedømmelse af det politiske system. Normerne i den

politiske kultur er interessante at undersøge, fordi de er styrende for folks politiske ageren (Almond

& Verba 1989a:12-14).

Civilkulturen er ifølge Almond og Verba den kultur, som er bedst egnet for et repræsentativt

demokrati. En befolkning med en civilkultur føler en forpligtelse for aktivt at formulere krav og

støtte til beslutningstagerne, men har samtidig respekt overfor beslutninger, som er truffet. Denne

pluralistiske politiske kultur med grundlæggende fælles accept af den demokratiske institution

medfører i følge Almond og Verba et stabilt demokrati (Almond & Verba 1989a:29-30).

Flere teoretikere, heriblandt Castells, Norris og Dalton, har dog påpeget, at politisk kultur og

deltagelse i stigende grad er præget af lyst og politiske fællesskaber, som er uafhængige af sociale

fællesskaber (Castells 2010:8;Norris 2008:200;Dalton 2008:86). Samlet betegner vi disse nyere

tilgange til politisk kultur med begrebet politiske handlingsfællesskaber (Bang 2009:3). Vi vil

supplere Almond og Verbas teori med dette perspektiv.

1.3 Opgavens struktur og argument Projektets omdrejningspunkt vil være en analyse af den politiske kultur i Grønland med en

efterfølgende kort vurdering af den grønlandske politiske kulturs betydning for demokratiet.

For at kunne give et velfunderet svar på problemformuleringen inddeler vi projektet i følgende

afsnit: Afsnit 2 omhandler relevansen af projektet, hvor vi ser på casens empiriske placering ved at

gennemgå den politiske historie i Grønland og dermed ser, at der er sket en forøgelse af opgaver for

det grønlandske demokrati. Projektets forskningsmæssige placering gennemgås ligeledes for at

sandsynliggøre relevansen af projektet. Efterfølgende afdækkes projektets teori, som tager afsæt i

Almond og Verbas teori om politisk kultur. Vi supplerer denne teori med en nyere tilgang til

politisk kultur, som vi karakteriserer som politiske handlingsfællesskaber (afsnit 3). Projektet vil

metodisk anvende teorien i et deduktivt og eksplorativt case-studie, hvilket vil blive gennemgået i

afsnit 4 om metode.

I analysen kortlægger vi den politiske kultur i Grønland på baggrund af case-studiet ( jf. afsnit 5).

Både den lille befolkning, de store afstande og historien spiller ind på, at flere er prægede af

passivitet, men samtidig er der nye tendenser på vej, hvor flere bliver mere politisk engagerede end

tidligere. Vi kommer i analysen frem til, at den politiske kultur i Grønland har tre grupperinger i


10

befolkningen, som adskiller sig fra hinanden i forhold til, hvor politisk orienterede de er, og hvor

meget de deltager politisk. De tre grupper karakteriseres som en præmoderne, en moderne og en

senmoderne gruppe i den grønlandske befolkning (jf. afsnit 6)1. Den første gruppe ser ikke nogen

pligt til at deltage, den anden gruppe er motiveret af pligt, mens den sidste gruppe er motiveret af

engagement frem for pligt overfor det politiske system. I vurderingen ser vi på gruppernes

betydning for demokratiet. Her finder vi, at differentieringen mellem grupperne udgør en

udfordring for demokratiet. For at styrke demokratiet må disse tre gruppers politiske kultur

anerkendes af det politiske system, men også grupperne imellem.

Vores projekt bidrager til eksisterende forskning i den grønlandske politiske kultur, ved at belyse

forholdene efter overgangen til selvstyre og med udgangspunkt i både en klassisk og ny tilgang til

politisk kultur at identificere tre grupperinger i den politiske kultur i Grønland. Det politiske system

må imødekomme disse meget forskelligt, hvorfor en viden om, at grupperne eksisterer, er central

for at kunne håndtere de demokratiske udfordringer, som Grønland står overfor efter overgangen til

selvstyre.

1 Disse grupper adskiller sig fra Almond og Verbas idealtyper for den politiske kultur som de kalder en snæversynet, en subjekt og en deltagelses politisk kultur.


11

2. Placering i empirien og forskningen

Vi ser i dette afsnit på projektets relevans ud fra King, Keohane og Verbas kriterier (King et al

1994:15). Derfor redegør vi først for projektets empiriske relevans ud fra en gennemgang af den

grønlandske politiske historie, hvor en løbende forøgelse af opgaver for det grønlandske demokrati,

i dag er mundet ud i selvstyret. Derefter redegør vi for den forskningsmæssige kontekst, vi skriver

os ind. Her ser vi på, hvilken litteratur der eksisterer om politisk kultur og demokrati i Grønland.

2.1 Empirisk placering: Grønlands politiske historie I dette afsnit gennemgår vi de vigtigste momenter i den politiske historie i Grønland, og redegør

dermed for en markant forøgelse af opgaver for det grønlandske demokrati på relativt kort tid. På

under 60 år er Grønland gået fra at være en koloni under Danmark til i dag at have selvstyre.

2.1.1 Fra koloni til hjemmestyre Grønland blev formelt set dansk koloni i 1721. Før dette havde det traditionelle inuit samfund en

høvdingeløs struktur. Danskerne havde som kolonimagt både handels- og missionærstationer i

Grønland, men egentlige politiske organer fandtes ikke, før Danmark i 1857 oprettede

forstanderskaberne, hvor grønlændere fik en rådgivende rolle for kolonimagten (Winther 2003:43).

Grønlændernes rådgivende rolle overfor Danmark angående grønlandske politiske spørgsmål blev

løbende øget helt frem til kolonitidens ophør (Winther 2003:43). Afkoloniseringen skete i 1953 ved

den ændrede danske grundlov, hvor Grønland fik status som et amt og dermed for første gang fik

sine egne folkevalgte repræsentanter i det danske folketing. I denne periode forsøgte danskerne med

G50 politikken at modernisere Grønland og tiltrække investeringer udefra. Ligeledes ville man

overføre danske værdier til det grønlandske samfund. Der var dog ikke mange, der investerede i

landet, og derfor forblev de fleste virksomheder statsejede (Winther 2003:33).

Beslutningsmyndigheden over interne og eksterne grønlandske anliggender lå stadig hos den danske

regering.

Overgangen til hjemmestyre i 1979 blev indført på baggrund af en stigende utilfredshed med den

danske tilstedeværelse. Troen på, at Grønland i højere grad kunne klare sig uden Danmark, blev ført

an af en ny grønlandsk elite, som havde fået uddannelse i Danmark, og som havde klare visioner

om et mere selvstændigt Grønland. Partiet Siumut blev stiftet i denne kontekst. Udover den stigende

utilfredshed med Danmarks tilstedeværelse var en af de væsentligste grunde til, at Siumut-

bevægelsen startede, EF-valget i 1972, hvor den grønlandske befolkning stemte nej til EF-


12

medlemskab (Norden 2005:86). Hjemmestyreordningen overgav formel kompetence til Grønland

på en lang række interne områder. De eksterne områder hørte stadig under det danske folketing.

2.1.2 Det grønlandske selvstyre Den 25. november 2008 stemte den grønlandske befolkning, med 75,54% af stemmerne Ja til den

dansk-grønlandske selvstyrekommissions forslag om et fremtidigt selvstyre i Grønland (KNR 2008:

1). Loven øger det grønlandske folks selvbestemmelse i størst mulig omfang inden for rammerne af

det eksisterende rigsfællesskab (Lovtidende A 2009:1).

Med denne lov nærmer Grønland sig rent formelt den traditionelle tredeling af magten. Det fremgår

af kap. 1. § 1:

§ 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt indenfor overtagne sagsområder. Domstole, der bliver oprettet af selvstyret, har den dømmende magt i Grønland inden for samtlige sagsområder. I overensstemmelse hermed er den lovgivende magt hos Inatsisartut og den udøvende magt hos Naalakkersuisut (Lovtidende A 2009:1)

En hel del områder kan overgå til Grønland og Naalakkersuisut (landsstyret) og den danske

regering kan aftale, at sagsområder, der alene vedrører grønlandske anliggender, kan overtages af

Grønlands Selvstyre. Et selvstyre er ikke det samme som selvstændighed, hvilket betyder, at man

ikke rent formelt kan kalde Grønland en stat (Lovtidende A 2009:1).

Lige før overgangen til selvstyre var der valg i Grønland til landstinget (den lovgivende

myndighed), hvor et nyt landsstyre (den udøvende myndighed) kom til magten. På det tidspunkt

havde det samme parti, Siumut, været i landstyret siden hjemmestyrets indførelse i 1979 med

forskellige støttepartier. D. 9. juni 2009 overtog IA og Demokraterne landstyret og IA’s Kuupik

Kleist, blev den nye formand. Efter overgangen til selvstyre den 21. juni 2009 skiftede landstinget

navn til Inatsisartut og Landstyret til Naalakkersuisut (Nanoq 2010:1).

Idet der er sket en så markant forøgelse af opgaver for det grønlandske demokrati på relativt kort

tid, er det relevant at undersøge den politiske kultur set i lyset af overgangen til selvstyre.

2.2 Forskningsmæssig placering: Politisk kultur og demokrati i Grønland Der bliver forsket meget i Grønland indenfor mange forskellige videnskabelige felter. Forskningen i

politisk kultur og demokrati er dog begrænset. I Magtudredningen i 2003 blev der set på det

grønlandske demokrati og magt i Grønland fra flere forskellige vinkler. Her peges der bl.a. på, at


13

det grønlandske demokrati er udfordret på grund af et spredt bosætningsmønster,

uddannelsesmæssigt efterslæb, og at nogle grupper er ressourcesvage og dermed også politisk

ressourcesvage (Winter 200314-24).

Foreningen Norden udgav i 2005 antologien ”Demokrati og Engagement – Paradokser i de nordiske

demokratier”. Her bliver der peget på, at engagementet i den grønlandske civilbefolkning er

begrænset. Af årsager til dette bliver der peget på den lille organisationsgrad i

interesseorganisationer og partier, som mangler traditionel ideologisk forankring, idet de blev

dannet omkring spørgsmålet om forholdet til Danmark. Det bliver her vurderet, at den grønlandske

befolkning må begynde at se demokratiet som en livsform og engagere sig i demokratiet, så

fremtiden bliver et folkeanliggende i stedet for kun at bygge på økonomiske nytteovervejelser

(Carlsen 2005:99-100).

Videnskabsbutikken stillede i 2004 på vegne af International Work Group for Indigenous Affairs et

projekt om politisk kultur i Grønland. Dette mundede ud i et bachelorprojekt ved Institut for

Statskundskab på Københavns Universitet. Projektet konkluderede, at det er en myte, at den

grønlandske politiske kultur kun er karakteriseret af passivitet, idet der er et aktivt foreningsliv, der

er stor organisationsgrad i fagforeningerne, medierne fungerer godt og valgdeltagelsen er høj. Dog

fandt man, at den politiske kultur i Grønland er præget af en dårlig debatkultur. For at forbedre den

politiske kultur bliver der peget på nødvendigheden af større tillid til forvaltningen, en bredere

sproganvendelse er og ikke mindst et øget uddannelsesniveau (Edlefsen & Korsgaard 2004:60).

Det ses på den eksisterende litteratur, at der ikke er undersøgelser af den politiske kultur i Grønland

efter overgangen til selvstyre. Derfor kan der siges at være begrænset forskning indenfor emnet.

Ligeledes bidrager vores projekt med noget nyt, idet det også har fokus på politiske

handlingsfællesskaber. Vi ønsker med dette projekt at bidrage til litteraturen med et dybdegående

studie af den politiske kultur, som finder sted i Grønland og inddrage et nyt aspekt af politisk kultur

og demokratiet - set i lyset af overgangen til selvstyre.


14

3. Teori: Politisk kultur I dette afsnit ønsker vi at redegøre for teorivalget i opgaven. Vi definerer grundbegreberne i

teorierne samt redegør for, hvordan vi anvender teorierne til at belyse vores problemstilling. Først

redegør vi kort for vores videnskabsteoretiske position, som har betydning for anvendelsen af

teorien.

3.1 Videnskabsteoretisk position Vores ontologiske og epistemologiske ståsted er vigtigt at klarlægge før undersøgelsen finder

stedfor at kunne anvende den korrekte teori og metode i sammenhæng. Ontologisk set er vi

rationalistiske, idet vi anerkender muligheden for at stille et kausalforhold op samt at virkeligheden

er givet, og at denne kan undersøges på en måde, hvor forskeren står udenfor virkeligheden (Bates

& Jenkins 2007:59-60). Vores epistemologiske ståsted hænger sammen med vores ontologiske på

den måde, at vi undersøger et kausalforhold med en kvalitativ tilgang, hvor vi ønsker at indfange

nogle empiriske systemer og kan derfor adskille teorien fra empirien. Epistemologisk er vi ligeledes

rationalistiske, idet vi ser os i stand til at kunne vurdere den politiske kultur ud fra et normativt

teoretisk ståsted (Bates & Jenkins 2007:59-60). Vi tager udgangspunkt i teori for at indsnævre feltet

og er derfor deduktive i undersøgelsen og har samtidig en eksplorativ tilgang, da vi vil kortlægge et

område, som vi ikke har betydelig viden om forinden grundet manglen på forskning efter

overgangen til selvstyre (Olsen 2002:113). Dermed har vi både fokus på teorien og empirien. Dette

understreger, hvordan deduktive og induktive tilgange er svære at adskille og foretage i deres rene

form, men fordi vi så klart tager udgangspunkt i en teori, karakteriserer vi projektet som deduktivt

(Olsen 2002:110).

3.2 Teorivalg Med baggrund i vores problemstilling ønsker vi at nå frem til en konklusion om, hvilken politisk

kultur der eksisterer i Grønland, og hvilken betydning denne kultur har for det grønlandske

demokrati. Vores sigte er derfor ikke at teste en teoris forklaringskraft, men snarere at bruge teori til

både at strukturere og systematisere vores empiriske observationer i analysen og senere vurdere

disse. Vi har, som tidligere beskrevet, valgt at benytte Almond og Verbas teori om den politiske

kultur. Dette valg er truffet, da teorien giver et klart bud på, hvor vi skal kigge hen for at svare på

vores problemstilling om, hvordan den politiske kultur i Grønland kan karakteriseres. Vi har med

denne teori for den politiske kultur fokus på befolkningens orienteringer mod det politiske system2.

2 I forhold til Eastons model over det politiske system placerer vi os udenfor beslutningsfasen, der hvor lægmanden agerer og oplever det politiske (Bang & Esmark 2009.19) .


15

Det betyder nærmere betegnet, at befolkningens viden, følelser og bedømmelse af det politiske

system er afgørende for deres politiske ageren. Valget af denne teori for, hvordan politisk kultur

indfanges, giver os mulighed for at lave en dybdegående analyse af den politiske kultur i Grønland,

men samtidig afgrænser den os fra at undersøge andre aspekter, som kunne have betydning for

vores problemstilling. Eksempelvis undersøger vi ikke de faktuelle eller statistiske forhold, forstået

på den måde, at vi udelukkende forholder os til vores respondenters oplevelser af den grønlandske

politiske kultur (Almond & Verba 1989b:408).

Når en politisk kultur fører til et effektivt og stabilt demokrati, mener Almond og Verba, at det er en

civilkultur. Denne er præget af udføre sin medborgerlig pligt overfor samfundet gennem for

eksempel interesseorganisation, partimedlemskab eller andre institutionaliserede kanaler for

deltagelse (Almond & Verba 1989b:10-14). Vi mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, at

Almond og Verbas teori om en civilkultur er udviklet i en anden tid, og at en god politisk kultur i

dag kan være styret af andet end pligt overfor det politiske system (Dalton 2008:77). Et begreb, som

kan dække over et nyere aspekt af politisk kultur, er politiske handlingsfællesskaber (Bang 2009:3).

I disse handler befolkningen sammen på baggrund af lyst om en fælles politisk sag, som ikke

nødvendigvis har nogen forankring i det sociale. For at indfange dette så godt som muligt vælger vi

at inddrage forskellige nyere teoretikere til at belyse dette aspekt af politisk kultur. Vi er bevidste

om, at begrebet politiske handlingsfællesskaber placerer sig i et stort felt, der kan dække over

mange teoretikere, som er indbyrdes uenige om forskellige elementer. Vi finder, at især to

elementer i de politiske handlingsfællesskaber er relevante i forhold til at supplere Almond og

Verbas civilkultur. Castells begreb projektidentitet gør op med traditionelle sociale fællesskaber

som afgørende for folks politiske handlinger, som i stedet bunder i en motivation for konkrete

projekter, og Daltons begreb lystbaseret deltagelse ser, at mange hellere vil deltage politisk på

baggrund af lyst frem for pligt. Samlet set betegner vi disse nyere teoretiske tilgange med begrebet

politiske handlingsfællesskaber. Ved at supplere Almond og Verbas teori med en ny tilgang til

politisk kultur har vi mulighed for at indfange forandring i demokratiets traditionelle kanaler for

deltagelse. Det skal påpeges, at både den klassiske, men også den nye tilgang til politisk kultur, ser

politisk deltagelse som afgørende for en god politisk kultur (Dalton 2008:76).


16

3.3 Grundbegreber i teorien I dette afsnit går vi i dybden med grundbegreberne i de anvendte teorier. Derfor redegør vi først for

de anvendte dele af Almond og Verbas teori ved at komme ind på orienteringer mod det politiske

system og civil kultur. Derefter redegør vi for de anvendte dele af teorien om de nye politiske

handlingsfællesskaber.

3.3.1 Almond og Verba: Politisk kultur

3.3.1.1 Orienteringer mod det politiske system Orienteringer kan ifølge Almond og Verba karakteriseres som normer, der udgøres af befolkningens

viden, følelser og bedømmelse af det politiske system (Almond og Verba 1989a:12). Det politiske

system opdeler de i fire kategorier: systemet som generelt objekt, input objekt, output objekt og det

aktive selv som objekt. Måden, hvorpå Almond og Verba skelner mellem forskellige politiske

kulturer, er ved at se på, hvad i det politiske system orienteringerne er rettet mod, og hvilke

orienteringer der er.

Nedenstående er en figur over de forskellige objekter i det politiske system, og hvilke elementer

Almond og Verba knytter til disse:

Almond og Verba: Objekter i det politisk system Det generelle system Input Output Selvet

Viden, følelser og bedømmelser af - Nationen - Historien - Landets størrelse - Landets placering - Konstitutionelle forhold

Viden, følelser og bedømmelse af - Den politiske elite - Interesseorganisationer - Medierne - Policies

Viden, følelser og bedømmelse af - Beslutninger - Implementeringen af beslutninger

Viden, følelser og bedømmelse af - Sig selv, som politisk aktør - Normer omkring politiske forpligtelser - Ens egne muligheder for at påvirke det politiske system

Tabel 3-1: Objekter i det politiske system, egen fremstilling baseret på Almond og Verbas objekter i det politiske system (Almond & Verba 1989a:14)

Ovenstående skema er udgangspunkt for vores undersøgelse af den politiske kultur i Grønland ud

fra Almond og Verbas tilgang.


17

3.3.1.2 Civil kultur Almond og Verba opstiller ikke kun begreber for, hvor den politiske kultur skal findes, men i

teorien forholder de sig også til, hvad en god politisk kultur er og dermed, hvilken kultur der skal

til, for at demokratiet er stabilt. For Almond og Verba er den optimale politiske kultur en civil

kultur, som er sammensat af flere forskellige politiske kulturer. Almond og Verba identificerer tre

idealtyper i politisk kultur: snæversynet politisk kultur, subjektpolitisk kultur og deltagelsespolitisk

kultur. En snæversynet politisk kultur befinder sig i det traditionelle, hvor man ikke føler civile

forpligtelser, og hvor politisk deltagelse ikke er blevet til noget socialt, som det er i det moderne. En

subjektpolitisk kultur, og i endnu højere grad en deltagelsespolitisk kultur, er derimod overgået til

det moderne. En civil kultur er en blanding mellem disse forskellige kulturer og opstår i mødet

mellem det traditionelle og det moderne:

Almond og Verba: Idealtyper i politisk kultur Snæversynet politisk kultur Subjektpolitisk kultur Deltagelsespolitisk kultur

• Ingen/svag orientering mod det politiske system

• Fravær af forventninger om det politiske systemet kan påvirke ens liv

• Orienteret mod det nære lokalsamfund

• Ingen følelse af pligt til at deltage

• Orienteret mod outputsiden i det politiske system

• Passiv overfor inputsiden i det politiske system

• Følelsesmæssig orientering mod politikerne (f.eks. stolthed, skam)

• Begrænset følelse af civile forpligtelser overfor det politiske system

• Orienteret mod inputsiden og selvet i det politiske system

• Orienterer sig mod aktiv deltagelse i politik gennem fx foreninger

• Ser sig selv som i stand til at ændre i det politiske system

• Følelse af civile forpligtelser overfor det politiske

Tabel 3-2: Idealtyper i politisk kultur, egen fremstilling af Almond og Verbas tre idealtyper (Almond & Verba 1989a:16-18).

Med udgangspunkt i undersøgelsen af, hvilke orienteringer der eksisterer i den politiske kultur i

Grønland, vil vi med baggrund i ovenstående model analysere, hvilken politisk kultur der findesi

Grønland.

Den civile kultur skal være tilstede, for at demokratiet er stabilt. I en civil kultur føler befolkningen

en pligt til at være informerede, organiserede og rationelle. Blandt andet gør en befolkning med en

civil kultur sin medborgerlige pligt ved at engagere sig i frivillige organisationer, være medlem af et

parti, stemme ved valg og diskutere politiske spørgsmål. Partierne, interesseorganisationerne og de

neutrale medier skal give mulighed for, at befolkningen kan formidle sine krav (Almond & Verba


18

1989a:6). Dette er dog ikke tilstrækkeligt for en civil kultur, idet det også er nødvendigt med

modsatrettede tendenser, hvor passivitet, accept af hierarkiske strukturer samt fokus på det lokale

også er tilstede (Almond & Verba 1989a:16). Befolkningen skal derfor organisere sig og dermed

sikre, at systemet ikke griber vilkårligt ind i deres hverdag, men samtidig skal en passivitet hos dem

forhindre hyppige opstande, som undergraver systemet.

3.3.2. Politiske handlingsfællesskaber I dette afsnit kommer vi ind på de nyere tilgange til politisk kultur, hvor både Castells og Dalton vil

blive inddraget og sammen stå for den tilgang, hvor politiske handlingsfællesskaber er en del af den

politiske kultur.

3.3.2.1 Nye fællesskaber: Projektidentitet For sociologen Castells kan samfundet i stigende grad karakteriseres som et netværkssamfund, hvor

den suveræne nationalstat i stadig højere grad omstilles til at være en multi-level netværksstat, som

samarbejder med enhver, der har mulighed for at gøre en forskel ved løsningen af fælles

udfordringer og problemer, herunder for eksempel virksomheder og NGO’er (Castells 2010:xxix).

Dette netværkssamfund, hvor teknologi, information og magt er blevet globaliseret, medfører ifølge

Castells, at en stadig mere dominerende projektidentitet i befolkningen kan identificeres. Castells

karakteriserer projektidentiteten, som et aktørskabt handlingsfællesskab (Castells 2010:8).

Projektidentiteten tager ikke udgangspunkt i traditionelle sociale identiteter, som for eksempel

klassesamfundets arbejderidentitet, hvor autoriteten skabte identiteter gennem partier og

fagforeninger (Castells 2010:8). Castells mener, at projektidentitet er forankret i et socialt

fællesskab, som er udgjort af modstand mod det eksisterende samfund for eksempel kunne det være

undertrykte grupper (Castells 2010:10). Norris har i en række undersøgelser dog afdækket, at

mange protestbevægelser og lignende ikke havde nogen egentlig social forankring eller generel

modstand mod det politiske styre (Norris 2005:200). Vi vælger derfor på baggrund af Norris’

undersøgelser at se bort fra Castells tilgang til, at projektidentiteten udspringer af social forankring

og modstand mod systemet. Det centrale i vores anvendelse af projektidentiteten er altså, at

befolkningen er optaget af handlingsfællesskaber med fokus på forandring. Fællesskaberne er tynde

og ikke nødvendigvis knyttede til noget socialt eller til de traditionelle aktører for

interessevaretagelse.


19

3.3.2.2 Nye deltagelsesformer: Lystbaseret deltagelse Dalton ser også, at tynde fællesskaber opstår i nye og mere enkeltsagsorienterede former. Især

mener han, at dette er knyttet til den unge generation, der er mest optaget af at påvirke de

beslutninger, der påvirker deres eget liv. Når man oplever et problem, vil man handle med det

samme (Dalton 2008:83-85). Dalton mener i forlængelse heraf at kunne identificere en ny

lystbaseret deltagelsesform, hvor man ikke lader sig begrænse af traditionelle pligtbaserede

deltagelsesformer (Dalton 2008:86). Traditionelle hierarkiske organisationsformer, som partier og

fagforeninger, eller stemmeafgivelse, er blevet erstattet af uafhængig deltagelse, eksempelvis i form

af internetfora og forbrugerboykotter, hvor folk søger mere direkte måder at få indflydelse hos

beslutningstagerne. Det er ikke nødvendigt med ansigt-til-ansigt kontakt, da interaktionen for

eksempel kan ske over internettet og gennem andre elektroniske medier. På den måde bliver

politisk deltagelse i dag i højere grad et spørgsmål om lyst frem for loyalitet og pligt overfor

traditionelle deltagelsesformer (Dalton 2008:88).

I modsætning til Almond og Verbas civilkultur befinder politiske handlingsfællesskaber sig ikke i

det traditionelle eller moderne, men kan karakteriseres som en del af det sen-moderne3. I

nedenstående tabel sammenfattes de forskellige begreber, som knytter sig til politiske

handlingsfællesskaber.

Tabel 3-3: Politiske handlingsfællesskaber, egen fremstilling

3.4 Teorianvendelse Vi ønsker ikke at anvende den fulde fremgangsmåde, som Almond og Verba udarbejdede i

forbindelse med deres undersøgelser. Almond og Verba foretager en kvantitativ analyse af politisk

kultur for at indfange det enkelte individs orienteringer mod det politiske system. Man kan i den

forbindelse stille det helt fundamentale spørgsmål, om man kan undersøge et helt samfunds eller en

3 senmoderne er et begreb Giddens identificerer, som et beskrivelse af at man er kommet videre end det moderne, men ikke endnu er indtrådt i det postmoderne (Giddens 1991:29).

Politiske handlingsfællesskaber Projektidentitet Lystbaseret deltagelse

- Netværkssamfund - Tynde fællesskaber

- Enkeltsagsfokus - Ny teknologi


20

bestemt gruppes politiske kultur ved at tage et statistisk gennemsnit af de enkelte individers

holdninger i en undersøgelse (Jensen 1994:391). Vi mener dog, at vi gennem kvalitative interviews

med fremtrædende aktører i det offentlige rum4 kan indfange den politiske kultur i befolkningen,

idet vi mener, at det offentlige rum er der, hvor normerne i en befolknings politiske kultur kommer

til udtryk (McKee 2004:6). De udvalgte respondenter må med deres fremtrædende rolle i det

offentlige rum have en indsigt i, hvilken kultur der eksisterer i dette. Det er dermed aktørernes

indtryk af, hvordan den grønlandske befolkning er orienteret mod det politiske system, vi

undersøger (jf. afsnit 6).

Helt konkret danner Almond og Verbas objekter i politisk kultur grund for dataindsamlingen og

behandlingen af disse. Idealtyperne for politisk kultur anvendes i analysen samt i vurderingen, hvor

også teorien om civilkulturen inddrages. De politiske handlingsfællesskaber bliver inddraget både i

dataindsamlingen, analysen og i vurderingen.

Vi anvender det teoretiske afsæt af følgende årsager:

1. I analysen af politisk kultur i Grønland anvender vi det teoretiske afsæt for at kunne

systematisere og indsnævre vores undersøgelse og dermed indfange relevante aspekter i den

politiske kultur, som er relevante i dag.

2. I vurderingen af den politiske kulturs betydning for demokratiet i Grønland vil vi anvende

teorierne til at belyse, hvad resultaterne fra analysen betyder for demokratiet.

3.5 Delkonklusion Vores rationelle videnskabsteoretiske placering giver os mulighed for at analysere empiri ud fra en

på forhånd given teori og som forskere stå udenfor empirien. Ligeledes giver den os mulighed for at

arbejde med kausalforholdet mellem politisk kultur og demokrati, som på forhånd er givet ved

teorien.

4 Ifølge Habermas er det offentlige rum ”(...) a domain of our social life where such a thing as public opinion can be formed(...)” (McKee 2004:4). Det offentlige rum er et oplagt sted at identificere et samfunds politiske kultur idet man her kan finde frem til hvordan den politiske kommunikation fungerer, hvordan brede sociale og kulturelle problemstillinger tackles, samt hvordan der findes frem til hvad der er acceptabelt i samfundet Intet i det offentlige rum overflødigt - politikere, befolkning og medier er alle med til at sætte dagsordenen i det offentlige rum. (McKee 2004:6).


21

Med afsæt i Almond og Verbas teori om politisk kultur kombineret med teorien om politiske

handlingsfællesskaber, analyserer vi i denne opgave den politiske kultur i Grønland. Dette teorivalg

betyder, at vi kan indsnævre begrebet, politisk kultur, til kun at omfatte orienteringer mod det

politiske system samt, at vi kan indfange et nyt aspekt af politisk kultur. Efterfølgende anvender vi

det samme teoriafsæt til at vurdere den politiske kulturs betydning for demokratiet. Definitionen af

politisk kultur, som anvendes i projektet, betyder, at vi ser på befolkningens følelser, viden og

bedømmelse af den politiske kultur, hvorfor vi ikke kan beskæftige os med faktiske og statistiske

elementer i den politiske kultur. Dette kan dog siges at være en ønskelig måde at indfange en kultur

på, da det netop er komplekse normer, der danner en kultur, hvilket bedst kan indfanges kvalitativt.


22

4. Metode:

I dette kapitel redegør vi for vores metodiske valg i opgaven. Først kommer vi ind på projektets

overordnede metodeovervejelser, hvorefter vi redegør for vores operationalisering, som tager

udgangspunkt i det teoretiske afsæt (jf. afsnit 3). På baggrund heraf opstiller vi vores research-

design for, hvordan vi konkret gennemfører forskningsprojektet. Afslutningsvist overvejer vi

implikationer ved vores metodevalg.

Vi anvender en kvalitativ undersøgelsesmetode, fordi vi på den måde kan gå i dybden med nogle

komplekse problemstillinger og processer samtidig med, at vi bevæger os indenfor et område, der er

forholdsvist ukendt og ustruktureret (Marshall & Rossman 1989:46). Som tidligere forklaret, går vi

i analysen deduktivt og eksplorativt til værks. Vurderingen af den politiske kulturs betydning for

demokratiet vil være en teoretisk vurdering af resultaterne fra analysen. Med baggrund i teorien, er

opgaven som tidligere nævnt bygget op omkring følgende kausalforhold:

Figur 1-1: Projektets kausalforhold

Vi analyserer først den uafhængige variabel, hvorefter vi vurderer dens betydning for den

afhængige variabel. Vi ønsker dermed hverken at teste pilens styrke eller retning, da disse er givet

ved teorien, men vil undersøge hvorledes kausalforholdet ser ud i vores konkrete case om politisk

kultur og demokrati i Grønland, hvor selve kausalforholdet altså er en givet præmis.

4.1 Operationalisering I dette afsnit operationaliserer vi kausalmodellen med inspiration fra Adcock og Colliers model for

konceptualisering og måling. For præcist at vide, hvad vi undersøger og for at kunne omsætte de

teoretiske begreber til et redskab for konkret dataindsamling, er disse metodiske overvejelser meget

vigtige for det videre projekt.


23

Kausalmodellen operationaliseres ud fra vores teori, forklaret i teoriafsnittet. Med dette ønsker vi at

sikre validiteten i projektet, altså at vi måler det, vi ønsker at måle (Adcock & Collier 2001:530). Vi

anvender Adcock og Colliers model for konceptualisering og måling til at indsnævre vores

uafhængige variabel politisk kultur i Grønland, idet dette er et bredt begreb, som må afgrænses, før

vi er i stand til at omsætte det til konkrete spørgsmål i interviews. Adcock og Collier søger at finde

standarder for målevaliditet i kvantitativ og kvalitativ forskning og har opstillet en model, der

systematiserer, hvordan man opnår validitet (Adcock & Collier 2001:529). Nedenstående figur

viser, hvordan vores baggrundskoncept politisk kultur konkretiseres og vha. operationalisering

munder ud i konkrete observationer.

Figur 4-2: Med inspiration fra Adcock og Colliers model for konceptualisering og operationalisering (Adcock & Collier 2001:531)

Modellen er opbygget af fire niveauer. Baggrundskonceptet politisk kultur er det overordnede

koncept, der undersøges. Det kan have flere forskellige meninger, og derfor konkretiseres det i


24

andet niveau, som er det systematiserede koncept. Her indsnævres baggrundskonceptet til at

omfatte en konkret definition og teoretisk tilgang. Vores systematiserede koncept er defineret ved

hjælp af Almond og Verbas begreb og tager ellers afsæt i vores teori som både indeholder en

klassisk og en ny tilgang til studiet af politisk kultur. Det tredje niveau er indikatorerne, som er

operationaliseringen af det systematiserede koncept. Gennem indikatorerne måles det

systematiserede koncept i data. I nedenstående tabel går vi i dybden med det systematiserede

koncept og indikatorerne. Sidste niveau er de egentlige observationer, som vi finder ved hjælp af

interviews.

I nedenstående tabel operationaliserer vi det systematiserede koncept til indikatorer, hvilket skal

sikre, at der er overensstemmelse mellem det teoretiske koncept og indsamling af data. For at styrke

målevaliditeten vælger vi at have så konkrete indikatorer som muligt (Yin 2003:34-35). For at

indfange den politiske kultur i Grønland danner indikatorerne i tabellen rammen for de spørgsmål vi

stiller vores respondenter.

Tabel 4-4:Operationalisering af politisk kultur. Egen fremstilling.

Operationalisering Systematiseret koncept Indikatorer

Systemet Historiens betydning Det nationale Grønlands rolle i verden Demokratiets effektivitet

Input Interessevaretagelse i det politiske system Den offentlige debat Medierne Politikerne Policy

Output Implementeringsprocessen af lovgivning Færdigarbejdet lovgivning

Selvet Egen rolle i det politiske system Forpligtelser overfor det politiske system Muligheder for at påvirke det politiske system Interesse for det politiske system

Politiske handlingsfællesskaber

Projektidentitet Lystbaseret deltagelse


25

4.2 Research-design Med vores teoretiske afsæt foretager vi et deduktivt single case study af den politiske kultur i

Grønland. Dermed kan vi indsnævre feltet politisk kultur samt imødekomme, at det er svært at

adskille data fra perspektiver, der er givet på forhånd (Olsen 2002:113). Med et single case study

kan vi gå i dybden med empirien og den eksplorative tilgang er god til at beskrive en forholdsvist

ukendt kultur, idet man ikke søger at bekræfte eller afkræfte hypoteser, men derimod kortlægge og

beskrive empiri (Olsen 2003:114).

I nedenstående beskrivelse af vores research-design vil vi først komme ind på case study som

design. Derefter vil vi redegøre for vores undersøgelses fokusområde og derefter den konkrete

fremgangsmåde.

4.2.1 Case study som design Kvalitative casestudier er velegnet til at lave deskriptiv inferens, som af King, Keohane og Verba

bliver defineret”using observations from the world to learn about other unobserved facts” (King et

al 1994:8). Case studiet gør os i stand til at svare på hvordan og hvorfor spørgsmål, som er placeret

i nuværende begivenheder, som man har lidt eller ingen kontrol over (Yin 1994:9).

Vores tilgang betyder, at vi kan gå i dybden med undersøgelsen. Vi har valgt at tilstræbe at vide

meget om lidt, frem for lidt om meget, og dermed at sige noget om kausal-mekanismerne frem for

kausal-effekten. På denne måde kan vi få trukket alle de forskellige aspekter, som er forbundet med

den grønlandske politiske kultur frem, i stedet for kun at undersøge en enkelt årsagssammenhæng

(Gerring 2004:347).

Ydermere benytter vi os af et single case study, idet vi kun har med én case at gøre. Det betyder, at

vi ikke har nogen varians over flere cases, hvilket i nogle undersøgelser er en fordel, idet man bliver

i stand til at sammenligne forskellige tilstande enten diakront over tid eller synkront over grænser

(Gerring 2004:342-343) Vi ønsker dog ikke variation, idet vi vil kortlægge den nuværende situation

og gå i dybden med én case og ud fra denne foretage empiriske generaliseringer om den politiske

kultur i Grønland (Barzelay 1993:306).

4.2.2 Valg af fokusområde I det offentlige rum kan politisk kultur indfanges, idet forskellige grupperinger, policies og

bevægelser netop her er til stede. Vi interviewer aktører som er fremtrædende i det offentlige rum,

og som derved har et indblik i, hvilken politisk kultur der eksisterer i den grønlandske befolkning.


26

Herunder har vi valgt politiske ledere fra de tre mest fremtrædende partier i Grønland,

fremtrædende ledere i medieverdenen samt formænd for interesseorganisationer og fag- og

arbejdsgiverforeninger. Dermed mener vi, at vi kommer rundt om alle de relevante aktører i det

offentlige rum. Modsat Almond og Verba laver vi ikke en survey i den almene befolkning, idet et

repræsentativt udsnit af denne ikke er muligt rent ressourcemæssigt til denne opgave. Ligeledes er

fordelen ved et lille N-studie, at det giver os mulighed for at gå kvalitativt i dybden med data,

hvilket egner sig til at indfange kompleksiteterne i en kultur (Jensen 1994:391).

4.2.3 Kildekritik I analysen af vores respondenters svar er det vigtigt at forholde sig til, hvilken ophavsperson og -

situation vores data kommer fra. Respondenter har altid en farvning og selektion i deres udsagn

(Ankersborg 2007:75,88). Især eftersom vi har foretaget interviews med fremtrædende aktører i det

offentlige rum, må alle respondenterne have en interesse i at påvirke synet på den grønlandske

politiske kultur i en bestemt retning. Samtlige respondenter har en politisk linje eller bestemt

dagsorden, som de følger. Dette er vi opmærksomme på i vores databehandling, men idet

respondenterne kommer fra mange forskellige ophavssituationer og favner så bredt, at de fleste

interesser i samfundet bliver repræsenteret, mener stadig at kunne tegne et reelt billede af den

politiske kultur i Grønland.

4.2.4 Den konkrete fremgangsmåde Fra d. 6-13. april 2010 foretog vi 10 interviews i Grønlands hovedstad Nuuk. Det sidste blev udført

i København d. 14. april 2010. Nuuk blev udvalgt som interviewsted, fordi de mest fremtrædende

aktører i det offentlige rum i Grønland er bosat i hovedstaden. Disse kan siges at have en høj

indflydelse og prestige i samfundet, hvorfor vi foretog eliteinterviews (Zuckerman 1972:159).

Vi udformede de 11 interviewguides så de var semistrukturerede, hvilket underbyggede vores

eksplorative tilgang (jf. bilag II). Dermed var rammen for interviewguiden opbygget efter det

teoretiske afsæt, men vi tog også respondenternes svar og fokus op til videre behandling i vores

interviews. Vores indikatorer blev derfor videreudviklet under dataindsamlingen, hvilket Adcock og

Collier også ser som en styrke (Adcock & Collier 2001:531).

Vi valgte at transskribere vores interviews for at kunne bearbejde data i dybden, netop fordi vores

eksplorative tilgang fordrer, at der ikke er tvivl om de helt korrekte udsagn fra respondenterne.

Hvert enkelt interview blev kodet i dokumentmargenen ud fra, hvilke emner og indikatorer der blev

talt om. Alle interviews blev sammenkodet i et stort display (se bilag III), hvilket er en tabelmæssig


27

fremstilling af kvalitative data i kondenseret form (Dahler-Larsen 2008:41). Vores deduktive

tilgang gjorde, at vi arbejdede med en startkodeliste, som bundede i teoretiske kategorier, hvilket

gjorde, at kodningen først var ”lukket” i forudbestemte kategorier, men med baggrund i citaterne

blev kodningen ”åben”, og nye koder blev udviklet. Derfor adskilte slutkodelisten sig fra

startkodelisten, idet den var empirisk grundet, hvilket anbefales af Olsen i en deduktiv kodning

(Olsen 2002:122). Dette understreger, at det er svært at anvende en ”ren” deduktiv eller induktiv

tilgang, idet genereringen af nye kodninger eksempelvis kan virke induktivt (Olsen 2002:123). For

at foretage en stærk dataanalyse valgte vi at anvende autencitetsreglen i vores display, som betyder,

at det rå data i form af de oprindelige citater fra de transskriberede interviews indgik i kodningen.

På denne måde sikrede vi os imod at tolke på, hvad vi mente at kunne huske fra dataindsamlingen

uden at forholde os til, hvad der egentlig blev sagt (Dahler-Larsen 2008:43-44). Ligeledes anvendte

vi inklusionsreglen og transparensreglen for henholdsvis at sikre, at alt data blev inddraget, selvom

det pegede i forskellige retninger, og at udformningen af displayet var gennemskuelig, hvilket sikrer

reliabiliteten i databehandlingen (Dahler-Larsen 2008:46-49). Reliabilitet refererer til, hvorvidt

studiet er stabilt og konsistent og dermed om undersøgeren klart fremstiller, hvordan resultaterne af

undersøgelsen er fundet (Miles & Huberman 1994:278). Den udviklede slutkodeliste, som tager

afsæt i den åbne kodning, danner ramme om analyseafsnittet, og dermed vil de enkelte koder på

listen være overskrifter og underoverskrifter på analyseafsnittene.

4.2.5 Valg af respondenter Før vi lagde os fast på vores endelige research design foretog vi tre pilotinterviews med forskere

indenfor området og med speciel viden om Grønland (se bilag I). På baggrund af disse valgte vi

eksempelvis at foretage en eksplorativ undersøgelse, idet der ikke var nok forskning på området til,

at vi kunne opstille konkrete hypoteser.

De 11 respondenter blev valgt ud fra om de var vigtige aktører i det offentlige rum. Ligeledes

fokuserede vi på at inddrage både politikere, mediefolk og interesserepræsentanter, idet det ville

give den bredeste tilgang til emnet. Politikerne blev valgt ud fra, at de alle var højtstående i deres

partier, og at de kom fra forskellige partier herunder både regerings- og oppositionspartier.

Medieaktørerne blev valgt ud fra, at de alle tre var enten chefredaktører eller direktører i det

pågældende medie, og vi havde både de største medier, men også et mindre medie, repræsenteret.

Interesserepræsentanterne blev valgt således, at både interesseorganisationer, fagforeninger og

arbejdsgiverforeninger indgik. Den sidste respondent kom på undervejs i undersøgelsen, idet vi på


28

baggrund af de andre interviews fandt det relevant at tale med vedkommende. Dermed kan der tales

om en snowball-effekt, hvor undersøgelsen fører til nye relevante respondenter. De forskellige

respondenter havde ikke alle sammen grønlandsk som førstesprog, hvilket er repræsentativt for det

bredere billede af den grønlandske befolkning.

Nedenstående tabel er en oversigt over respondenterne og deres stillinger, samt en forklaring af

stillingerne.

Tabel 4-5: Skema over respondenter

RESPONDENTER

# Navn Stilling Beskrivelse

Politikere

R1 Maliina Abelsen IA: Minister for sociale anliggender IA, Grønlands socialistiske parti, har fra d. 2 juni været med til at danne Naalakkersuisut (landsstyret)

R2 Aleqa Hammond Siumut: Formand Siumut var i Naalakkersuisut i 30 år siden hjemmestyrets indførelse i 1979 til 2009

R3 Niels Thomsen Demokraterne: Politisk ordfører Demokraterne, Grønlands liberale parti, har fra d. 2 juni 2009 været med til at danne Naalakkersuisut.

Medieaktører

Ivalo Egede Direktør for KNR KNR er Grønlands public service medie, som

udbyder både TV og radio

R5 Poul Krarup Chefredaktør for Sermitsiaq Sermitsiaq er Grønlands største avis, og har Grønlands mest besøgte hjemmeside www.sermitsiaq.gl

R6 Jens Jacob M. Lennert-Sandgreen

Stifter og chefredaktør af Internetavisen Folkets Stemme og ugeavisen Tiu Tiu

Folkets Stemme er en internetavis, hvor borgerne i Grønland selv skal komme med indlæg. TiuTiu ugeavis bliver omdelt til alle husstande i Nuuk en gang om ugen

Interesseaktører

R7 Leif Fontain Formand for KNAPK KNAPK er Fangerne og Fiskernes Forbund

R8 Sebastian Bach Hansen Formand for Djøf-klubben i Grønland

Jurist og økonomforbundet består mest af danske embedsmænd i Grønland

R9 Jess G. Bertelsen Formand for SIK SIK er fagforening for arbejderne i Grønland R10 Henrik Leth Formand for GA GA er Grønlands Arbejdsgiverforening

R11 Lars Lennert-Sandgreen

Selvstændig erhvervskonsulent. Tidligere direktør KNR, samt bestyrelsesmedlem i en lang række bestyrelser, herunder TelePost og Royal Greenland


29

4.3 Metodiske implikationer

4.3.1 Generalisering af resultaterne Vores single case er de 11 interviews med eliterespondenter i det grønlandske samfund. Derfor er

det elitens oplevelse af den politiske kultur, som vi gennem deskriptiv inferens vil forsøge at

generalisere til hele den politiske kultur i Grønland.

Når en analyse finder sted på baggrund af et case studie, kan generaliserbarheden siges at være

mindre end eksempelvis kvantitative studier. Flere mener dog, at det er muligt at generalisere på

baggrund af et case studie (Barzelay 1993:305). Idet vi interviewer nogle af de mest fremtrædende

aktører i det grønlandske offentlige rum, mener vi, at undersøgelsen er generaliserbar til hele den

grønlandske politiske kultur, idet vi antager, at disse har en forholdsvist indgående indsigt i

befolkningens orienteringer mod det politiske system. Tidsrammen og pladsrammen i projektet har

ikke været tilstrækkelig til at foretage et studium med et repræsentativt udsnit af befolkningen. Af

denne grund har vi valgt at fokusere på fremtrædende aktører i det offentlige rum og kun foretage

interviews i Nuuk, idet alle de nationale politiske institutioner, medier og interesseorganisationer er

lokaliseret i hovedstaden.

Det skal påpeges, at der blev talt dansk i de 11 interviews, selvom de fleste respondenter er etniske

grønlændere. De fleste fremtrædende aktører i Grønland kan begå sig på dansk og grønlandsk,

hvorfor der under dataindsamlingen ikke eksisterede nogen betydelig sprogbarriere.

4.3.2 Metodiske styrker og svagheder Vi har gennem konceptualiseringen og operationaliseringen forsøgt at højne validiteten af projektet.

Ligeledes har vi gennem vores eksplicitte fremstilling af data og værktøjer til at indsamle data

forsøgt at højne reliabiliteten. Gennem vores kodning i display har vi også forsøgt at højne

reliabiliteten ved, at eksplicitere, hvordan vi har behandlet det rå data. Den kvalitative tilgang

imødekommer ligeledes den kritik, der har været af Almond og Verbas kvantitative undersøgelse.

Det kan siges at være en svaghed, at vi ikke taler med befolkningen, idet det er befolkningens

orienteringer mod det politiske, som er vores definition af politisk kultur. De store afstande i

Grønland betyder, at det er svært at indsamle data fra et repræsentativt udsnit af befolkningen. Dette

kunne være gjort elektronisk, men vi mener netop, at det kvalitative og dybdegående element var

vigtigt i denne eksplorative undersøgelse.


30

5. Analyse af den politiske kultur i Grønland

I dette afsnit analyserer vi, hvordan den politiske kultur i Grønland kan karakteriseres. Analysen er

en sammenfatning af de tendenser og forhold, som vi fandt frem til på baggrund af vores interviews

og databehandling. Vores teoretiske afsæt, herunder de forskellige orienteringer bliver anvendt i

analysen til at karakterisere, hvad de vigtigste observationer betyder for den politiske kultur i

Grønland. I analysen prøver at identificere, hvilken former for kulturer, der karakteriserer den

politiske kultur i Grønland.

Analysen er bygget op omkring de empiriske tendenser vi fandt frem til i databehandlingen og

indeholder følgende afsnit: den lille befolkning, de store afstande, historien, formelle institutioner

og globalt udsyn.

5.1 Den lille befolkning Der er mange respondenter der oplever, at den lille befolkning i Grønland sætter sine spor i den

grønlandske politiske kultur. Den lille befolkningsstørrelse har en betydning for befolkningens

orienteringer mod det politiske system, herunder outputsiden, men især inputsiden og hvilken rolle

de selv skal spille. At alle mere eller mindre kender hinanden betyder på den ene side, at

befolkningen er bevidst om det politiske system, men det påvirker dem samtidig også i retning af, at

være konfliktsky og tilgivende overfor det politiske.

5.1.1 De små mekanismer Flere respondenter peger på, at den lille grønlandske befolkning betyder, at man let kan mærke de

beslutninger, som vedtages af Inatsisartut. Ofte er det sådan, at hvis man ikke selv bliver påvirket af

en beslutning, så gør ens familie eller bekendte, fordi samfundet er så lille. Der er ikke langt mellem

beslutning og virkelighed, og derfor oplever nogen respondenter, at grønlænderne generelt har

meget føling med de politiske beslutninger, idet det kan mærkes og ses tydeligt i hverdagen hos

befolkningen (R4:2)5. Derudover peger flere på, at forbindelsen mellem de folkevalgte politikere og

befolkningen er meget tæt. Befolkningen kender ofte politikerne personligt, og hvis de ikke selv

kender dem personligt, kender de nogen, som gør (R2:2). En politiker oplever, hvordan man som

politiker er en del af samfundet som alle andre. Dette gør, at kontakten mellem befolkningen og

politikerne ofte er uformel og afslappet. Folk er ikke bange for at henvende sig direkte til

politikerne, idet man fra gaden kan gå direkte ind i Inatsisartut og finde den politiker, man ønsker at

tale med eller for eksempel i Brugsen, hvor alle i Nuuk mødes: 5 R4:2 henviser til respondent nr. 4, side 2 i det transskriberede interview (se respondentskema s. 29 eller bilag IV)


31

”Der er ikke de her store mekanismer, der er i andre lande, det er så også det, der gør, at befolkningen føler, det hjælper noget, hvis man lige går over og snakker med hende der eller ham der, også selvom vi møder dem i Brugsen.” (R2:2)

På den måde oplever mange respondenter den lille befolkning som noget, der gør den grønlandske

befolkning bevidste om det politiske system, herunder både beslutningerne på outputsiden, og

politikerne på inputsiden. De små mekanismer medfører, at folk føler det hjælper noget at rette

henvendelse til en politiker.

5.1.2 Den konfliktsky befolkning Flere respondenter mener dog, at den offentlige debat ofte bliver hæmmet, fordi befolkningen er så

lille. Ord som ”konfliktsky” dukker op i mange interviews. En medierepræsentant mener, at mange

i den grønlandske befolkning oplever og har meninger om, hvad der sker i samfundet og i det

politiske system. Man er orienteret mod det politiske system og dets forskellige dele, men det er

noget, man snakker om derhjemme, men man ytrer sig ikke i den offentlige debat. Samme oplevelse

har en politiker:

”(...) jeg føler lidt, at en al for stor del af befolkningen er passiv eller det er måske, hvis der sker noget, kan de måske sige noget til deres kæreste eller forældre, deres nærmeste, men ikke sådan åbenlyst.” (R3:4)

At befolkningen enten vælger at vende politiske spørgsmål derhjemme eller måske henvende sig

uofficielt til en politiker betyder, at den offentlige debat i Grønland ofte kan virke meget begrænset.

Det mærker en politiker helt konkret, når han prøver at starte en offentlig debat. Der er, ofte ikke

nogen respons på debatindlæg i avisen (R3:1). Samme oplevelse sidder en anden respondent med.

Den pågældende oplever, at en sag ofte er glemt efter en uge, og at svar kan komme meget

sporadiske, hvilket kan gøre det svært at komme i dialog om de store spørgsmål (R10:3)

Mange oplever, at man ofte ikke er interesserede i at skabe store offentlige debatter. Af årsager til

dette peger nogle på, at man skal omgås hinanden til dagligt i arbejdssammenhæng. En

medierepræsentant mener, at nogle i det grønlandske samfund frygter, at de kan risikere at blive

fyret, hvis de udtaler sig kritisk om noget offentligt (R5:11). Dette betyder, at dem med de egentlige

problemer eller faglig viden om et emne, ofte ikke blander sig i debatten. Af den grund oplever

mange, at de spørgsmål der er til debat ofte er dårligt belyst. Derudover peger respondenterne på, at


32

man ikke vil blande sig eller brokke sig offentligt, fordi en debat i Grønland hurtigt kan blive

personlig (R8:6). Man vil senere møde hinanden privat, og det kan dermed have konsekvenser at

udtale sig for andre dele af ens liv. Det betyder dog ikke, at der aldrig er konflikt eller uenighed i

det grønlandske samfund, men ofte bliver det ordnet i det skjulte. En interesserepræsentant

udtrykker det således:

”Jamen det bunder jo i, at man bor i et lille samfund og på mange områder har folk ikke lyst til at tage konflikterne. Der er en eller anden nedarvet, det må man vel ikke sige, men der er en eller anden form for konfliktskyhed i Grønland om at tage egentlige konfrontationer og så gør man det hellere i det skjulte, som i virkeligheden nogen gange måske er mere ulækkert end at stille sig op og sige ”jeg er ikke enig med dig”. (R10:3)

Denne konfliktskyhed eller frygt for konsekvenserne medfører, at man virkelig skal brænde for en

sag, før man vil ytre sig om den. Dog mener flere, at hvis man virkelig brænder for det, så skal man

nok ytre sig (R8:7).

Alle disse aspekter medfører tilsammen, at den offentlige debat tit er meget sparsom

enkeltsagsorienteret, idet man sjældent brænder lige meget for alle aspekter af samfundet (R8:4).

Mange i den grønlandske befolkning føler altså ikke en forpligtelse til at deltage aktivt i den

offentlige debat.

Flere respondenter oplever, at den offentlige debat er begrænset på grund af den grønlandske

befolknings ringe størrelse Flere mener dog, at frygten for at ytre sig af hensyn til arbejdsforhold og

privatliv er ubegrundet (R10:5). Man oplever en bevægelse, hvor flere og flere grønlændere ikke

lader sig begrænse af den ene eller den anden grund. En medierepræsentant mener, at mange

grønlændere ligger inde med en masse oplevelser, som burde komme frem i lyset, men at der ofte er

brug for nogen forbilleder, som tør at stille sig frem først: ”f.eks. voldtægt, det er måske et par

tusinde, der har oplevet det, men der er ikke nogen, der tør at stå frem. Hvis én begynder at stå

frem, så vil de andre også føle, at ok hende der eller ham der, han tør noget. Det kan godt være, at

jeg gør det samme.” (R6:4). Medierepræsentanten har erfaring for, at hvis man skaber rammer for,

at folk kan ytre sig, så gør de det også. Mange respondenter peger ligeledes på, at der tit er

demonstrationer, som går gennem fx Nuuk og ender ved Inatsisartut, og at flere folk er aktive af

denne vej (R8:6). En politiker ser det også som en positiv udvikling indenfor de sidste 10 år, at en

stadig større gruppe vil have lov til at blande sig, og der er færre ting, som man vil finde sig i

(R1:10).


33

5.1.3 Den tilgivende befolkning Den lille befolkning betyder tilsyneladende også, at befolkningen er meget tilgivende overfor

autoriteterne. En medierepræsentant siger, at ”Man er et lille samfund og man kender hinanden.

Der er utroligt mange personer, der har været kriminelle eller taget af kassen, og de bliver

genvalgt, det er egentlig meget interessant. […] Man har alligevel tillid til den gældende person

mærkeligt nok, jeg tror, det er fordi, at det er et lille samfund, jeg tror ikke, at det er så meget

anderledes end andre små samfund” (R5:10). Denne tendens til at tilgive er der også andre

respondenter, der genkender. Flere mener, at dette blandt andet kan være årsagen til, at Landsstyret

siden hjemmestyrets indførelse i 1979 til 2009 har bestået af samme parti med forskellige

støttepartier:

”I et lille samfund er man bange for at træde hinanden over tæerne. Kender I center/periferi-modellen? I gamle dage, der var centeret Ministeriet for Grønland. Nu er det jo vores egne folkevalgte politikere, hvilket måske gør, at folk har opfattelsen af, at afstanden ind til magten er blevet større [...]Det gjorde så, at de første 30 år, altså det blev indført i ’79, så lod man være med at kritisere. Altså det, at man pludselig kendte dem, der var inde i midten og havde magten, det gjorde så, at de fik lov til at gøre mere, end man ville finde sig i, hvis ministeriet havde gjort det” (R4:2-3)

I forlængelse heraf peger flere på, at grønlænderne ikke gider høre eller læse om politiske

skandaler. I modsætning til mange andre lande sælger skandaler ikke aviser i Grønland (R8:7). En

medierepræsentant forklarer ”Vi sælger ikke aviser på politiske personer. […] Fordi folk er trætte

af politikerne, og de stoler ikke på dem, og det er jo skægt nok, det er jo derude, hvor man skulle

tro, at det solgte” (R5:8). Der eksisterer på den måde et spænd mellem, at man på den ene side

tilgiver sine politikere og genvælger dem, men på den anden side er man også træt af politikerne og

stoler ikke helt på dem.

5.1.4 Sammenfatning Det lille samfund har indflydelse på den politiske kultur. Mange i befolkningen føler sig tæt på

politikerne og de politiske beslutninger på inputsiden og outputsiden af det politiske system.

Samtidig betyder den lille befolkning, at mange ikke selv har lyst til at deltage i den offentlige debat

på inputsiden, idet det nemt kan blive personligt, når alle kender alle. Dette medfører, at man er

meget følelsesmæssig i sin politiske orientering, og måske af samme grund bryder man sig heller

ikke om, når der bliver bragt politiske skandaler i aviser, hvilket muligvis også er årsagen til, at man

er tilbøjelig til at tilgive. Vi ser her, hvordan den lille befolkning er med til danne en subjektpolitisk


34

kultur, hvor befolkningen har et meget følelsesmæssigt forhold til det politiske, men ofte forholder

sig passive overfor det. Der er dog en stigende tendens, hvor en større gruppe deltager i offentlige

debatter og vil acceptere mindre, hvilket peger mere i retning af en politisk deltagelseskultur.

5.2 De store afstande Selvom befolkningen er lille og lever tæt sammen i lokalområdet, er der også store afstande mellem

de enkelte byer og bygder i Grønland. De store afstande, der eksisterer i Grønland mellem

befolkningsgrupperne, har en betydning for den politiske kultur, idet en gruppe i det grønlandske

samfund ikke er orienteret mod det politiske system.

5.2.1 De mentale afstande De store afstande, der eksisterer mellem den grønlandske befolkning, betyder, at debatten i det

offentlige rum kan virke meget fragmenteret, bl.a. fordi det kan være svært at følge med i, hvilke

emner eller bevægelser der rør sig i den næste by eller i andre dele af landet (R6:4). Især er

afstanden mellem befolkningen i hovedstaden Nuuk og bygderne rundt omkring på kysten meget

stor ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigt. En interesserepræsentant der er bosiddende i Nuuk

oplever det, når han befinder sig ude på kysten:

”(...) når jeg kommer ud på kysten så oplever jeg det meget tydeligt, det med den der kløft. Det er jo en helt anden verden, når man kommer ud til en by eller for den sags skyld en bygd, og når jeg sidder og snakker med en fanger eller en arbejdsmand eller fisker, så har de en helt, helt anden opfattelse af, hvordan tingene de kører, eller hvad det er der foregår for tiden og de føler sig sikkert lidt forbigået” (R11:1-2)

En interesserepræsentant mener også, at dem, der er bosiddende langt væk fra Nuuk, kan føle sig

forbigået i det politiske system. Han oplever blandt andet, at der sidder en hel gruppe fangere i

Nordgrønland, som ikke føler, at de kan komme igennem til politikerne (R7:8). En politiker mener

ligeledes, at befolkningen i bygderne ikke er inkluderet i den offentlige debat (R2:15). Og det på

trods af, at debatten tit handler om netop forhold i bygderne.

Nogen respondenter mener dog, at mange i bygderne ikke nødvendigvis bliver holdt ude for

debatten, men mangler en egentlig forståelse for, hvordan det økonomiske og politiske system reelt

fungerer. Blandt andet husker en interesserepræsentant, at ” (..) i gamle dage, når man handlede

med fisk, så når man satte prisen op på fisk, så fangede man færre fisk, fordi man skulle bruge 1000

kr. man skulle ikke bruge 1500 kr.” (R10:7). Et andet eksempler er, når der bliver lukket for

indhandling af sælskind, fordi man i Grønland har for store lagre i forhold til verdensmarkedet, er


35

det svært for mange i bygderne at forstå, hvad det er der sker, og hvorfor verdensmarkedet kan have

så stor betydning for deres liv (R11:3).

En politiker peger på, at flere i bygderne føler, at de ikke har overskud eller ressourcer til at

engagere sig i samfundsspørgsmål eller se Qanorooq (Grønlands TV-avis)6 (R3:10). Ligeledes

oplever en medierepræsentant, at aviserne ikke kan nå ud til disse egne, fordi folk ikke læser avis

(R5:4). En politiker mener, at den mere ressourcesvage del af befolkningen generelt reagerer på de

meget nære ting:

”Det er ikke fordi, man har læst om det i aviserne, det er fordi man oplever det i sin hverdag. Og det er jo sådan, at hvis man ikke har en lang uddannelse, så vil det oftest være sådan, man oplever politik; det er de der håndfaste ting i ens hverdag, som at nu må du ikke ryge henne på pubben” (R1:3)

Generelt kan afstanden mellem bygderne og politikerne i Inatsisartut, som ligger i Nuuk, føles som

meget stor.

5.2.2 Sammenfatning Den grønlandske politiske kultur er præget af de geografiske forhold, hvor afstandene mellem

byerne og bygderne kan føles meget store, især bygderne kan føles langt væk fra hovedstaden

Nuuk. Der er her en gruppe, vis politiske kultur kan karakteriseres som snæversynet. Denne gruppe

lever forholdsvist isoleret, og har svært ved at forholde sig til det politiske system og dets betydning

i deres liv.

5.3 Historien Mange i det grønlandske samfund er orienterede mod fortiden. Kolonitiden og hjemmestyret med

samme parti i Landsstyret i 30 år har sat sine spor i befolkningen. Det har betydet, at mange

grønlændere enten ikke er orienteret mod det politiske system eller har begrænset deres orientering

til outputsiden i det politiske system. Man fokuserer altså derfor på politik, som er vedtaget, frem

for noget som skal vedtages eller kan ændres på inputsiden.

5.3.1 Kolonitiden Da Grønland var en koloni under Danmark og senere et amt i Danmark var det grønlandske folk

vant til, at de politiske beslutninger blev truffet i Danmark. Flere peger på, at kolonitiden har

betydet, at grønlændere ikke er vant til at tage politisk ansvar. En politiker beskriver det således:

6 Qanorooq sendes på KNR, som har monopol på kysten


36

”Vi har ikke været vant til at tage de der beslutninger, som påvirker samfundet. Vi har været vant til, at nogen udefra, primært danske embedsmænd og danske politikere, skulle træffe beslutninger på vegne af os. Det er først for ca. 50 år siden, at vi begyndte at tage vare på os selv”. (R3:7)

Man er blevet fremmedgjorte overfor den demokratiske proces, og føler derfor ikke selv et ansvar,

fordi man ikke har været vant til at blive inddraget (R1:5). Det, at befolkningen har været vant til, at

andre har truffet beslutningerne for dem, betyder også, at mange har en stor respekt for deres

Naalak (leder) (R5:9). Flere oplever, at historien er årsag til, at mange i den grønlandske befolkning

i dag er meget autoritetstro. Nogen respondenter mener også, at en fremmedgjort og autoritetstro

befolkning kan være årsagen til den passivitet, som mange oplever i det grønlandske samfund og

offentlige debat. Der er dog flere bevægelser i det grønlandske samfund, som ønsker at gøre op med

kolonitiden og dens konsekvenser for befolkningens indstilling og adfærd:

”Der er rigtig mange, som snakker om, at vi skal ud af offerrollen. Alt det der med, at i gamle dage, da var det Ministeriet for Grønland, der var skylden. Og det var G60-politikken og det var G50-politikken, og det var Hjemmestyre-loven. Folk har set, at man skal selvfølgelig se, hvad der er sket af skidt i tiden bagud og tage det med og få det bearbejdet og komme videre” (R4:5-6)

Generelt skelner samtlige respondenterne mellem flere grupper i den grønlandske befolkning, som

påvirkes i forskellig grad af kolonitiden. En stor gruppe i samfundet har gjort eller ønsker at gøre op

med fortiden og offerrollen. Denne gruppe bliver i stadig højere grad orienteret mod deres egen

rolle i det politiske system, og mulighed for at påvirke det. Mange af dem føler pligt overfor

samfundet og er meget aktive i mange forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Der er dog

også en gruppe, som har sværere ved det. En politiker beskriver det således:

”Der er nogle, der oplever, at de har det ansvar, og de tager et kæmpe ansvar. Og så er der nogle, som oplever, at de måske ikke har det ansvar, fordi de føler sig fremmedgjort over for den demokratiske proces. Og det har jo også noget med det historiske at gøre, hvor vi førhen ikke blev inddraget i nogen beslutninger” (R1:5)

Flere respondenter ser, at nogle grupper i det grønlandske samfund har givet op, ikke kun overfor at

tage del i samfundet, men også deres eget liv:

”Der er nogen grønlændere der bare sætter sig tilbage og siger ”giv mig nu bare noget, altså jeg har ikke de der ressourcer og sådan nogle ting, jeg skal bare have noget”” (R8:10)

Kolonitiden har ligesom det lille befolkningstal bidraget til, at en snæversynet og subjektpolitisk

kultur kan identificeres i en gruppe i den grønlandske befolkning. Flere grønlændere er meget

autoritetstro, og det at handle aktivt ligger ikke naturligt, hvilket igen medfører passivitet i store


37

dele af befolkningen. Men der er også grupper, som slider for samfundet og tager ansvar, hvorfor

denne gruppe har en politisk deltagelseskultur.

5.3.2 Systemskiftet Ved valget i 2009 blev Siumut som ellers havde siddet ved magten i landsstyret i 30 år skiftet ud

med IA og Demokraterne. Dette mener flere skyldes en omvæltning i den politiske kultur. Nogen

respondenter mener, at 30 år med samme regeringsparti har skabt en vis politikerlede i den

grønlandske befolkning (R5:4), hvor man for mange gange har oplevet misbrug af

repræsentationskonti, nepotisme og lignende, og i stigende grad har set sig selv i stand til at ændre

på dette. Flere karakteriserer sidste valg som et protestvalg, hvor mange kræfter i det grønlandske

samfund, som ønskede at gøre op med det gamle system og det siddende Landstyre, blev aktiveret

på inputsiden i det politiske system (R8:7).

Oplevelserne fra de sidste 30 år har sat sine spor i befolkningen, og mange af vores respondenter

mener, at politikerne i det nye Naalakkersuisut må bevise, at de er anderledes end de tidligere

politikere, før man i den grønlandske befolkning for alvor tror på, at der er sket et skifte. Der bliver

da også peget på, at IA, der er med til at danne Naalakkersuisut, før valget sad i Landsstyret med

Siumut (R127). Skiftet i Naalakkersuisut opleves da også langtfra af alle i Grønland, som noget

ubetinget godt. En interesserepræsentant mener, at mange i den grønlandske befolkning er trætte af

alle de ”skænderier”, som de mener, at det nye styre har skabt:

”Vi har fx haft et parti, som har haft magten i 30 år siden hjemmestyrets indførelse, som blev sat på et sidespor ved sidste valg, og det har i dag betydet, at der er blevet mere turbulens i den politiske atmosfære og under sidste års efterårssamling, der har mange folk slukket for radioen, for man bliver træt af alle de skænderier.” (R7:10)

Andre mener også, at man i Grønland ikke gider høre på de politiske slagsmål, som man oplever

eksisterer også efter skiftet. Flere ønsker i højere grad politisk handling end politisk diskussion

(R7:10). Nogen savner de gamle karismatiske ledere, som var gode til at samle og nå ud til alle

grupper i befolkningen:

”Så skal de være som den gamle Jonathan. Han have en utrolig evne til at gå ud og tale med folk. Han kunne snakke, han var karismatisk og havde en udstråling, der gjorde, at han kunne snakke med alle ligegyldigt om det var den amerikanske præsident eller en ude i en bygd, han havde eller har stadigvæk evne til at kommunikere med alle. Den type i moderne forstand kunne vi godt bruge.” (R5:6)

7 R12 betegner, at respondenten ønsker at være anonym for dette udsagn.


38

5.3.3 Sammenfatning Man kan nok sige, at også kolonitiden har bidraget til snæversynet og subjektpolitisk kultur

karakteriseret af en passiv befolkning. Der skal dog skelnes mellem de forskellige grupper i

befolkningen. Nogen er så fremmedgjorte overfor det politiske system, at de slet ikke er orienterede

mod det. Andre er orienterede mod det politiske system og fæller dom over det, blandt andet kan de

føle politikerlede, men deres deltagelse er begrænset. Dem, der er orienteret mod det politiske

system påtager sig et kæmpe ansvar og kan karakteriseres som en gruppe, der har en

deltagelsespolitisk kultur. Nogen kan måske betegnes som deltagende i politiske

handlingsfællesskaber, idet de engagerer sig i enkeltstående projekter. Systemskiftet er et eksempel

på, at nogen tog et opgør med de siddende autoriteter i Landstyret. Mange oplever dog dette skifte,

som et problem med flere skænderier og står derfor i kontrast til gruppen med deltagelsespolitisk

kultur, fordi de ikke nødvendigvis synes, at omvæltning og større debat er en god ting. Denne

gruppes politiske kultur kan karakteriseres som en subjektpolitisk kultur.

5.4 Institutioner Mange respondenter er optaget af de formelle institutionelle demokratiske forhold på inputsiden i

det politiske system i Grønland, herunder organisationer og medierne som platform for

interesseytring. Deres følelser omkring de formelle forhold har betydning for, hvordan de selv

synes, de kan påvirke og være med i beslutningsprocedurerne og har dermed betydning for den

politiske kultur.

5.4.1 Mobilisering i foreninger Der eksisterer en generel enighed om, at Naalakkersuisut ønsker at inddrage organisationer i

udarbejdelsen af lovgivning. Især er oplevelsen, at de grønlandske fagbevægelser,

arbejderbevægelsen SIK og Fangernes og Fiskernes Forbund KNAPK, bliver prioriterede i

lovgivningsprocessen. At fagforeningerne i høj grad bliver taget med i den politiske

beslutningsproces, betyder dog ikke nødvendigvis, at befolkningen som helhed føler, at de bliver

repræsenteret på inputsiden i det politiske system. De forskellige fagforeninger i Grønland har

mange medlemmer, men mobiliseringen og socialiseringen i dem virker svag, på trods af, at

foreningerne har mange medlemmer. Blandt andet oplevede kystbefolkningen i forbindelse med en

høring, at selvom deres fagforening var blevet hørt, følte de sig forbigået (R12). I fagbevægelsen

oplever man, at man har et meget stort ansvar, idet der eksisterer en forventning blandt

medlemmerne om, at for eksempel SIK-ledelsen skal ytre sig på deres vegne. Samtidig oplever man

i SIK, at det er svært at organisere befolkningen, men man forsøger at skabe kanalerne til


39

mobilisering blandt andet gennem det nye medlemsblad Sikkersoq (R9:3). Det er dog ikke så let at

få organisationsmedlemmer ud på gaden. Formanden for organisationen forklarer det således:

”Der har jo været visse demonstrationer, men som ikke har båret ret meget frugt. Også fordi der er så koldt om vinteren her i dette land, selv til vores 1. maj demonstrationer er der jo ikke ret mange, der kommer, når der er koldt. Hvem gider også det altså?” (R9:10)

En stor gruppe i den grønlandske befolkning føler ikke en forpligtelse til at deltage, men forventer

at andre skal gøre det for dem. Når man derudover ser på antallet af grønlandske

interesseorganisationer, som ikke varetager erhvervsinteresser, er det meget lavt. De organisationer,

der eksisterer, har ofte få medlemmer, hvilket også gør, at interesseorganisationerne ikke er

fastforankret i en speciel linje, men ofte bærer præg af hvilke medlemmer, der er aktive, og flere

føler derfor, at de har svært ved at repræsentere en fast gruppe (R3:5).

En respondent forklarer dette med de store afstande, som vanskeliggør de traditionelle former for

organisering (R11:5). Det er altså svært at skabe et socialt fællesskab omkring politisk deltagelse på

inputsiden i det politiske system. En anden mener, at den lille befolkning spiller en rolle for, det

lave antal grønlandske interesseorganisationer:

”Og vi er så få, så dem, der er et eller andet, bliver hele tiden draget ind i noget andet og får pålagt et ansvar, for der er ikke flere at tage af, eller der er ikke nogen ledige. [...]Det er en kæmpe udfordring. Vi skal jo både have et parlament og en regering, og vi skal have udvalg, og vi skal have bestyrelse, og vi skal have virksomheder, vi skal have butikker, vi skal have alt. Så der er ikke nogen til overs der kan tage sig af sådan noget” (R4:14)

Den del af befolkningen med en deltagelsespolitisk kultur har altså svært ved at slå til, men de er

også meget dominerende, idet de ofte ikke er bundet af nogen speciel linje, og derved meget selv er

med til at sætte dagsordenen.

5.4.2 Medierne som platform Samtlige respondenter oplever, at det er let for de fleste grupper i befolkningen at komme i

Qanorooq eller en avis, hvis de ønsker det. Generelt føler man, at medierne interesserer sig for alle

grupper i samfundet og bringer mange forskellige historier. Derudover har, bl.a. avisen Sermitsiaq,

lavet en god platform for at involvere befolkningen. På internetsiden Sermitsiaq.gl er der mulighed

for at komme med kommentarer til artikler. Dette benytter en større og større gruppe i den

grønlandske befolkning sig af, og mange oplever, at dette har sat skub i en bevægelse mod mere

offentlig debat. Nogle i det grønlandske samfund mener, at læserbrevene eller kommentarerne ofte

er alt for grove eller for følelsesladede (R10:3). Andre føler til gengæld, at der ikke i tilstrækkelig


40

høj grad er plads til følelser, og at nogen dikterer, at dette ikke er god tone (R2:8). Der er et spænd i

det grønlandske samfund mellem grupper, som er styret af følelser i deres orientering, og en gruppe,

som er styret af viden, og som mener, at resten af samfundet må indstille sig på dette.

Det traditionelle grønlandske mediebillede er meget lille med kun en landsdækkende tv-avis

(Qanorooq) og to landsdækkende aviser, hvilket medfører, at medierne ofte er meget toneangivende

for den brede offentlige debat (R1:7). Flere oplever i forlængelse heraf, at medierne ikke altid er

neutrale. Under det tidligere styre følte flere, at KNR blev styret af det siddende landsstyre, og at de

af denne grund undgik at gå i dybden med forskellige historier. Samtidig karakteriseres den førende

avis, Sermitsiaq, som havende en politisk dagsorden (R3:11).

Generelt er oplevelsen, at samtlige grønlandske medier mangler ressourcer. Dette mener mange

blandt andet betyder, at de kan have svært ved at lave dybdeborende og kritisk journalistik, og

derved har svært ved at agere som den fjerde statsmagt (R11:4-5). Yderligere kan medierne have

svært ved at lave journalistik og programmer, som kan appellere især til unge på grund af

konkurrencen fra udenlandske medier. For eksempel skal Sermitsiaq.gl konkurrere med

Berlingske.dk og andre udenlandske internetaviser (R3:10). Ligeledes oplever KNR konkurrence,

fordi der i Nuuk er kommet kabel-tv, så flere vælger for eksempel at se tv-avisen på Danmarks

Radio frem for Qanorooq (R4:6).

5.4.3 Sammenfatning Fagbevægelsen har på trods af mange medlemmer en svag mobilisering, en stor gruppe føler ikke

en forpligtigelse til at deltage. Samtidigt føler medlemmerne ikke altid, at foreningerne

repræsenterer dem. En stor gruppe i fagforeningerne har altså en subjektpolitisk kultur, idet de er

passive, men orienteret mod det politiske. Udover fagforeninger er medlemskabet i andre

interesseorganisationer meget lavt. Medierne føles umiddelbart som en god platform for

interesserepræsentation. Der er et spænd mellem følelsesmæssig og vidensbaseret orientering.

Samtidig er der dog skepsis i befolkningen omkring mediernes neutralitet. Derudover har medierne

svært ved at konkurrere med udenlandske medier. Her kan man se, hvordan en kultur med politiske

handlingsfællesskaber er på vej frem, idet en gruppe i befolkningen ikke er orienteret mod det nære.

Dermed kan de formelle institutioner til interessevaretagelse på inputsiden siges at være nogenlunde

velfungerende, men orienteringen mod dem er ikke altid positiv. Idet den offentlige debat af de

tidligere nævnte grunde ikke er optimal, må kravene til medierne siges at være store, hvilket

medierne forsøger at imødekomme på bedst mulig vis.


41

5.5 Globalt udsyn Gennem vores undersøgelse er det blevet tydeligt, at der eksisterer et spændingsfelt i den

grønlandske befolkning mellem dem, der fokuserer på den grønlandske kultur, traditioner og

nationalfølelser versus dem, der er orienterede mod det globale og det økonomiske med et ønske

om rationalitet og fornuft. Disse modsatrettede orienteringer kommer igen og igen frem, når

respondenterne beskriver de forskellige aspekter i den politiske kultur i Grønland. Især er den

rationelle bevægelse knyttet til uddannede unge, der også bruger nye medier og nye måder til at

deltage i den offentlige debat. Denne gruppes politiske kultur bærer i høj grad præg af et politisk

handlingsfællesskab.

5.5.1 Det kulturelle fokus vs. det globale fokus Samtlige respondenter oplever, at størstedelen af den grønlandske befolkning er meget

følelsesmæssige i deres orienteringer mod det politiske. Følelsesmæssig orientering skal her forstås

som nationalfølelse. Man er meget optaget af det kulturelle, det traditionelle og det grønlandske.

Flere har en tendens til at blande følelser ind i de politiske spørgsmål på inputsiden (R3:4) Den

følelsesmæssige orientering har blandt andet fået sit eget liv i form af sprogdebatten (R1:10) og

bygdedebatten:

”[befolkningen i bygderne] er jo også gjort til de ”rigtige grønlændere”, og det vil sige, at selvom de ikke i antal er så mange, så er kampen om dem blevet gjort utrolig vigtig, og det på trods af at de ikke bidrager ret meget til landets økonomi eller landets udvikling som sådan” (R5:7)

Andre oplever også dette med, at bygdebefolkningen er blevet gjort til de ”rigtige” grønlændere på

trods af, at det kun er nogen tusind grønlændere, som reelt lever i bygderne. I debatten om bygderne

gør det sig gældende, at ingen politikere rigtig vil spille ud, at nogen bygder skal lukkes, selvom

bygderne ikke er rentable. Flere begrunder denne tøven med historien, hvor danskerne i et forsøg på

at lukke bygder tvang folk til at flytte. Mange i befolkningen forbinder derved det at lukke bygderne

med kolonifortiden, hvilket gør, at man er meget følsom omkring dette spørgsmål (R8:8-9).

Flere mener, at det der kan få befolkningen op af stolene er følelsesladede spørgsmål, som knytter

sig til det nationale. Det er da også mest lovgivning, omkring fangst og fiskeri, der ses som det

traditionelle erhverv, der vækker interesse i befolkningen (R1:2). At fiskeri i Grønland er forbundet

med noget følelsesmæssigt udtrykker en interesserepræsentant således:


42

”Nu er vi jo en organisation, der udspringer af den indre stemme i Grønland. Vi har jo i 4000 år levet af naturens ressourcer og tilpasset os hele tiden, og det mener jeg, at vi kan fortsætte med langt ud i fremtiden, at vi er i stand til at tilpasse fiskeri og fangst erhverv til nutidige og fremtidige forhold.” (R7:2)

Den følelsesmæssige og kulturelle orientering gør sig generelt gældende, som en grundpræmis i det

grønlandske samfund og den offentlige debat. Den er ikke knyttet til enkelte grupper i

befolkningen, men noget der gælder bredt dog i forskellige styrker og former (R6:7).

Den følelsesmæssige orientering står dog ikke alene i det grønlandske samfund, idet flere og flere

begynder at orientere sig globalt og ønsker at mere viden skal præge den offentlige debat. Denne

gruppe opfatter følelsesdebatten som altødelæggende for en nødvendig konstruktiv debat om

Grønlands fremtid (R5:14). Flere respondenter oplever, at denne gruppe især omfatter unge og

uddannede, blandt andet oplever en medierepræsentant, at mange unge ikke længere gider at

diskutere sprog eller nationalitetsspørgsmål, fordi mange har erkendt, at Grønland er et lille land,

som må tilpasse sig resten af verden:

”Det er også det samme, der sker hos de unge. Jo flere uddannede du møder, jo mere vil de snakke om, at de også er lidt mere neutrale indenfor det følelsesmæssige og noget med kultur, der går de mere op i, hvordan landet det skal udvikle sig, fordi jo bedre det går, jo bedre går det for dem selv, med privatøkonomien eller et eller andet.” (R6:7)

Mange respondenter mener, at uddannelse har en væsentlig betydning og siger, at jo mere uddannet

den grønlandske befolkning bliver, jo flere vil falde ind i denne gruppe (R1:10). En politiker siger,

at ”Jeg tror, at de unge, altså i uddannelsesinstitutioner, der er den oplyste forståelse højere i og

med, at folk der er uddannet, har fået en viden og har et globalt udsyn osv. de ved, hvad der skal

til.” Det mener han står i stærk kontrast til den ældre generation, som er vokset op i en mere

protektionistisk ånd (R3:3).

De fleste grønlændere er på den ene eller anden måde motiveret af følelser, når de indgår i debatter.

Samtidig er der en bevægelse, som tager afstand fra det følelsesmæssige, og som i højere grad

fokuserer på det globale og det rationelle, og dermed er parat til at opgive noget traditionelt og

kulturelt grønlandsk.

5.5.2 Brug af nye medier Gennem uformelle kanaler er befolkningen begyndt at engagere sig ved hjælp af de nye medier. En

politiker siger, at især grønlænderne er meget modtagelige overfor de nye medier (R1:6). Ofte er

dette engagement præget af enkelt sager. En politiker ser blandt andet, at Facebook-fænomenet har


43

medført, at der er mange flere, der ytrer sig end tidligere (R3:10). En repræsentant fra medierne

mener; ”grupper på Facebook er nok helt klart et kæmpe hit for alle, ikke kun i Grønland. Hvis der

er en der kommer på en gruppe på Facebook og får 100 medlemmer, så kommer de helt klart med i

nyhederne.” (R6:6). At de traditionelle medier er fokuseret på de nye medier, medfører en

udbredelse af de nye medier og styrker der mulighed for at være med til at præge dagsordenen på

inputsiden i det politiske system. Som eksempel er der Facebook-gruppen ”fartbøde til

selvstyrekommissionen”, der blev dannet i 2008 forud for afstemningen om overgang til selvstyre.

Her var argumentet, at selvstyreordningen var mere baseret på følelser end fornuft. Gruppen fik

hurtigt efter at have været omtalt i Qanorooq omkring 700 medlemmer (R6:6). Der er altså en

tendens til, at flere tager det nye medier til sig og deltager ad denne vej.

5.5.3 Progressivitet Mange af respondenterne peger på, at der er en del unge, som er progressive og ser anderledes på

tingene end den ældre generation. Der er altså en opblomstring af politiske handlingsfællesskaber.

Det kommer både til udtryk gennem deltagelsen af nye kanaler, men også gennem innovation og

nye ideer til anderledes projekter. Der peges på, at mange unge især opstarter kreative projekter,

som også får international bevågenhed (R6:4). En medierepræsentant beskriver det således:

”Det der med, at folk er kommet ud af den der offerrolle og ikke hele tiden holder fast i den, og siger: nu gør vi bare noget! Og folk er heller ikke så meget interesseret i, om man er grønlænder, eller om man er dansker, eller et eller andet… Vi gør det da bare! Altså den der kæmpe kraft, der er i den nye generation, den er fantastisk!” (R4:11)

Generelt er de unge optaget af handling, en medierepræsentant mener ikke, at de unge engagerer sig

når det bare er ”(…) er sådan nogle overfladiske, politiske historier” (R6:4). At nogen er

engagerede omkring enkeltsager peger flere på. Bedre Børneliv ser flere respondenter som

eksempel på dette. Bedre Børneliv er opstået på et borgerinitiativ, og formålet med organisationen

er at lave indsamlinger til børn. Mange oplever dog også, at der er en stigende tendens til, at unge

bliver medlemmer af ungdomspartier, især de to nye partier i Naalakkersuisut IA og Demokraterne

(R8).

Omvendt har en interesserepræsentant oplevet, at nogen unge, som studerer i Danmark, ikke

nødvendigvis vil tilbage til Grønland. Hvis de vil tilbage, så afhænger det af, hvad landet kan

tilbyde dem: ”Hvad hulen er det for en holdning. Det kommer an på, hvad vores land kan tilbyde

os, den dag vi skal tilbage. Det er sgu dem selv, som skal skabe deres land.” (R9:10). Man føler

altså ikke en pligt overfor samfundet.


44

De grønlandske unge skal dog ikke nødvendigvis hjem, flere har erfaret livet udenfor Grønland.

Den unge progressive tilgang forklares af en repræsentant fra medierne med, det globaliserede

udsyn:

”Altså det er bare generelt den globaliserende vækst vi oplever hele verden over, sådan med Barak Obama, som gjorde en kæmpe indflydelse på alle – sådan var det også for grønlændere, som fulgte nøje med. Det medfører også bare, at man får en form for inspiration til, at det er borgerne selv, og at de skal ytre sig” (R6:5) Mange unge er blandt andet optaget af, hvordan Grønland bør håndtere debatten om global

opvarmning, og det faktum, at Grønland nu i en længere periode har været i hele verdens søgelys

(R6:7).

5.5.4 Sammenfatning Det ses, at der i nutiden i Grønland er et spændingsfelt mellem, om man orienterer sig indad mod

kulturen og forholdsvist følelsesmæssigt eller om man ser mere globalt og rationelt på tingene. Der

er altså en tendens til at flere bliver mere vidensbaserede i deres orientering mod det politiske. Den

sidste gruppe hænger sandsynligvis sammen med den unge generation og uddannelse, hvilket

betyder, at øget uddannelse betyder øget globalt udsyn i samfundet som helhed. De nyere medier og

de nye deltagelsesformer er på vej frem, og flere i den unge generation virker særligt progressive i

deres politiske ageren. Denne gruppes deltagelse kan dog ofte ikke karakteriseres som en

deltagelseskultur, idet de ikke føler pligt overfor samfundet, de er ikke organiserede i institutioner

og deltager ikke på traditionel vis på inputsiden i det politiske system. Denne gruppes politiske

kultur kan derfor karakteriseres som præget af politiske handlingsfællesskaber.

5.6 Delkonklusion: Tre hovedgrupper i den politiske kultur i Grønland Vi har i dette afsnit analyseret, hvilken politisk kultur der eksisterer i Grønland ved at undersøge,

hvad der har betydning for befolkningens orienteringer mod det politiske, hvor i det politiske

system befolkningen er orienteret, og hvad der præger disse orienteringer.

Vi kan identificere tre hovedgrupper i den grønlandske politiske kultur, som teoretisk spænder over

både Almond og Verbas idealtyper for politisk kultur, samt politiske handlingsfællesskaber: 1) En

gruppe, som ikke er videre politisk orienteret, hvis politiske kultur kan karakteriseres som

snæversynet. Denne betegner vi som den præmoderne8. 2) En stor gruppe, som er orienteret mod

8 Almond og Verba ser som sagt, at den snæversynede politiske kultur indgår i det traditionelle, som ligger før det moderne. Idet vi her opstiller grupper som ligger udover Almond og Verbas teori, finder vi det mere hensigtsmæssigt i sammenhængen


45

det politiske, og som fokuserer på traditionelle former for inddragelse og føler en vis pligt overfor

det politiske system, nogle er dog mere aktive end andre. Denne gruppes politiske kultur er både

præget af en subjekt- og en deltagelsespolitisk kultur. Vi karakteriserer denne gruppe som den

moderne gruppe. 3) Den sidste gruppe er også orienteret mod det politiske, men deltager på nyere

måder end gruppe 2. Vi karakteriserer denne gruppe som senmoderne, idet de deltager i politiske

handlingsfællesskaber og er drevet af engagement frem for pligt.

5.6.1 Den præmoderne gruppe En befolkningsgruppe i det grønlandske samfund er ikke med i det politiske. Denne gruppe er

karakteriseret ved at have en snæversynet politisk kultur. De er klar over det politiske systems

eksistens, men den følelsesmæssige tilknytning og orientering er bundet til det lokale nærområde.

Hvis der er nogen form for følelse over for det politiske system, er det en følelse af at være

forbigået. Denne gruppe deltager ikke i debatter, de er ikke aktive i interesseorganisationer og de

følger ikke med i informationsstrømmene. Det er en udfordring for resten af samfundet at nå dem,

idet flere blandt vores respondenter føler, at gruppen ikke har forståelse for de demokratiske

processer og verdenssamfundet. Både de store afstande, men også kolonitiden har indflydelse på, at

flere føler sig fuldstændigt fremmedgjorte overfor det politiske system. Denne gruppe kan især

findes ude på kysten i bygderne, hvor mange er selvforsynende, men flere i byerne kan også være

ligeså afkoblede fra det politiske system, hvilket ofte hænger sammen med få ressourcer. At denne

gruppe ikke er orienteret mod det politiske system eller føler pligt overfor samfundet medfører, at

de kan karakteriseres som præmoderne.

5.6.2 Den moderne gruppe Den største gruppe i Grønland er ikke fremmedgjorte overfor det politiske system, de ser Qanorooq

eller læser avis, og har generelt føling med, hvad der rører sig i det grønlandske samfund. Flere i

denne gruppe deltager ikke så aktivt i det politiske, hvilket måske især bunder i, at det er et lille

samfund, men også at man ikke er kommet helt ud af offerrollen fra kolonitiden endnu. Andre er

dog mere aktive og deltager flittigt gennem traditionel interesseinddragelse, hvor de er med i

interesseorganisationer eller ytrer sig i den offentlige debat gennem medierne eller ved personligt at

kontakte politikere. Nogen laver også demonstrationer for at få sine interesser igennem politisk. Det

som især kan få denne gruppe op af stolene er de kulturelle emner. Med udgangspunkt i Almond og

Verba kan gruppen karakteriseres som både en subjektpolitisk kultur og deltagelsespolitisk kultur.

at betegne denne gruppe som præmoderne frem for traditionel.


46

Fællesnævneren for gruppen er, at de alle er orienterede mod det politiske system og derfor

overgået til det moderne.

5.6.3 Den senmoderne gruppe Flere i ungdomsgenerationen er engagerede i at løse de problemer som de støder på i deres hverdag

i det grønlandske samfund. De gider ikke de traditionelle kulturelle debatter eller følge med i

grønlandsk nyhedsdækningen, hvis det ikke er noget, som interesserer dem. Gruppe er mere optaget

af at løse de samfundsmæssige problemer, som de oplever i deres hverdag. De tager blandt andet

alternative medier i brug til denne opgave, og de er orienterede mod det globaliserede samfund. Det

viste sig ligeledes i analysen, at det især er de uddannede unge, som er med i denne gruppe, og som

kommer op af stolene pga. andre emner end de følelsesmæssige. Når gruppen handler, er det i

politiske handlingsfællesskaber, som er flygtige, eksempelvis facebook-grupper. Deres identitet er

bygget op, om de projekter de deltager i, og ny teknologi danner rammen om nyere former for

deltagelse og politisk engagement. Denne gruppes politiske kultur kan ses som politiske

handlingsfællesskaber, hvorfor vi kalder denne gruppe for sen-moderne.

Tabel 5-6: Citat eksempler på en præmoderne, moderne og senmoderne politisk kultur. Egen fremstilling

6. Vurdering af den politiske kulturs betydning for demokratiet i

Grønland

I dette afsnit vurderer vi, hvilken betydning den politiske kultur, som blev kortlagt i analysen, har

for demokratiet i Grønland. Det teoretiske afsæt anvendes her til netop at koble begrebet, politisk

Grupper i den politiske kultur i Grønland Den præmoderne gruppe Den moderne gruppe Den senmoderne gruppe

”(...) når jeg kommer ud på kysten så oplever jeg det meget tydeligt, det med den der kløft. Det er jo en helt anden verden, når man kommer ud til en by eller for den sags skyld en bygd, og når jeg sidder og snakker med en fanger eller en arbejdsmand eller fisker, så har de en helt, helt anden opfattelse af, hvordan tingene de kører, eller hvad det er der foregår for tiden og de føler sig sikkert lidt forbigået” (R11:1-2)

”Der er rigtig mange, som snakker om, at vi skal ud af offerrollen. Alt det der med, at i gamle dage, da var det Ministeriet for Grønland, der var skylden. Og det var G60-politikken og det var G50-politikken, og det var Hjemmestyre-loven. Folk har set, at man skal selvfølgelig se, hvad der er sket af skidt i tiden bagud og tage det med og få det bearbejdet og komme videre” (R4:5-6)

”Altså det er bare generelt den globaliserende vækst vi oplever hele verden over, sådan med Barak Obama, som gjorde en kæmpe indflydelse på alle –sådan var det også for grønlændere som fulgte nøje med. Det medfører også bare, at man får en form for inspiration til, at det er borgerne selv og at de skal ytre sig” (R6:5)


47

kultur, til betydningen for demokratiet. Ud fra teorien bygger et velfungerende demokrati på en

befolkning, som er i stand til at formulere krav og deltage i den politiske proces. I teoriafsnittet

gjorde vi det klart, at Almond og Verba ser civilkulturen som forudsætning for et stabilt demokrati.

Her er deltagelse på inputsiden i det politiske system, men også forankring i det traditionelle, vigtig

for civilkulturen. Den nye tilgang til politisk kultur ser ligeledes, at deltagelse er noget af det

vigtigste for demokratiet, men anerkender, at deltagelse kan ske på andre måder end gennem den

traditionel interesseinddragelse som Almond og Verba fokuserer på. Politiske

handlingsfællesskaber kan have en positiv betydning for demokratiet. Når vi derfor skal vurdere

den politiske kulturs betydning for demokratiet ser vi både den civile kultur, men også de politiske

handlingsfællesskaber som afgørende for et stabilt demokrati. Som forklaret i begrebsafklaringen

(jf. afsnit 1), er demokratiet defineret ved det repræsentative demokrati, hvorfor det er den politiske

kulturs betydning for dette, vi vurderer.

I analysen så vi, at den politiske kultur i Grønland er præget af tre grupperinger: en præmoderne, en

moderne og en senmoderne. Først vurderer vi de enkelte gruppers betydning for demokratiet hver

især og derefter deres samlede betydning for demokratiet.

6.1 De tre gruppers betydning for demokratiet

6.1.1 Den præmoderne gruppes betydning for demokratiet At der kan identificeres en gruppe i den grønlandske befolkning, som befinder sig i det præmoderne

må siges at være et problem for demokratiet. Gruppen kan ikke se sig fri fra den indflydelse, som

det politiske system har i deres hverdag, hvorfor det er et problem, at gruppen ikke er i stand til at

sige fra overfor politiske indgreb som de er utilfredse med. Ligeledes er det svært at imødekomme

denne gruppes behov i det politiske system, idet gruppen ikke selv udtrykker sine behov. Almond

og Verba ville karakterisere denne gruppe som snæversynet, og ville mene at udfordringen for

demokratiet er at få gruppen til at orientere sig mod det politiske system. Dette er dog en dobbelt

udfordring, idet denne gruppe både skal tage det politiske system til sig som central autoritet, og

samtidig skal gruppen indse, at det er af denne vej, man kan ændre forholdene i sin hverdag

(Almond & Verba 1989a:26). På nuværende tidspunkt kommer denne udfordring for eksempel til

udtryk gennem lukningen af indhandling på sælskind. Den præmoderne gruppe har svært ved at


48

forstå og acceptere dette indgreb i deres hverdag, og måske endnu sværere ved at forstå, hvad de

skal gøre for at ændre på beslutningen (R11:15).

Den præmoderne gruppe skal altså lære, at det er muligt at få en indflydelse i sin egen hverdag og

derfor må gruppen motiveres til at se det politiske system som åbent og inkluderende. Dette må dog

være en stor udfordring i Grønland, idet gruppen ofte bor ude i bygderne og dermed ikke har meget

kontakt med den politiske virkelighed i byerne og især i hovedstaden Nuuk. Om svaret er, at

politikerne skal rejse ud til gruppen, at bygderne skal lukkes eller om ny teknologi skal være måden

at inkludere denne gruppe på, er ikke til at sige, men der er flere muligheder.

Som beskrevet i teoriafsnittet (jf. afsnit 3) eksisterer civilkulturen i et møde mellem det traditionelle

og det moderne. Almond og Verba mener, at den snæversynede kultur eksisterer i det traditionelle,

hvilket vil sige, at det traditionelle ikke skal underkendes helt. Det positive ved det traditionelle,

eller det præmoderne som vi kalder det, er at der her er en forankring i lokale og nære værdier. Og

det lokale mener Almond og Verba er vigtigt ikke helt at glemme, idet man som befolkning skal

have et element af, at kunne klare sig som nation uden det politiske og ikke hele tiden ville omvælte

systemet. Derfor kan man sige, at udfordringen i følge Almond og Verba for det grønlandske

demokrati især består i, hvordan det grønlandske samfund uden at miste de lokale og nære værdier

kan transformere befolkningen med en snæversynet politisk kultur til en aktiv gruppe på inputsiden

i det politiske system (Almond & Verba 1989a:26).

Umiddelbart bliver den præmoderne gruppe ikke glemt i det grønlandske politiske system, idet

mange i den moderne og senmoderne gruppe kæmper om netop denne gruppes fremtid. Nogen

refererer til den præmoderne gruppe, som værende ”de rigtige grønlændere”, mens andre ser dem

som en byrde for samfundet. Mange taler om denne gruppes sag og der bliver vedtaget mange

politikker, som netop tilgodeser bygderne, samt fisker og fangererhvervet, hvorfor det ikke tyder på,

at gruppen bliver undertrykt i det grønlandske samfund. Flere peger dog på at denne gruppe ikke

selv deltager i debatten om deres egen fremtid, og faren for at gruppen kan blive klemt eller taget

som gidsel i andres kamp er derfor tilstede. Det demokratiske problem ved at have en præmoderne

gruppe i Grønland er derfor ikke til at overse.

6.1.2 Den moderne gruppes betydning for demokratiet Almond og Verba ville betegne den moderne gruppe som det stabile demokratis grundpille. At

denne gruppe derfor er så stor i det grønlandske samfund, kan siges at være meget positivt for det


49

grønlandske demokrati. Det er denne gruppe, som stemmer og som støtter de forskellige

traditionelle demokratiske institutioner og kanaler. Disse er trådt ind i det moderne og er klar over,

hvad de kan gøre for at påvirke det politiske system. Gruppen er ligeledes drevet af en pligtnorm og

læser avis, ser KNR og er opmærksomme på, hvad der sker politisk (Almond & Verba 1989a:29).

Som sagt deler gruppen sig dog i to, idet nogen er mere aktive end andre. Derfor har nogen en

subjektpolitisk kultur, hvor andre i højere grad er en del af en deltagelsespolitisk kultur.

Den subjektpolitiske kultur er på sin vis negativ for et stabilt demokrati, idet gruppen er for passiv

og ikke åbenlyst vil kritisere autoriteterne og indgå i den offentlige debat. Selvom flere af dem er

medlemmer af foreninger, deltager de ikke aktivt i disse, da de mener, at nogen andre skal gøre det

for dem. Flere respondenter peger på en tendens til, at nogen i samfundet sidder tilbage og hellere

bare vil modtage hjælp end yde noget (R8:10). Denne kultur er ikke demokratisk, idet gruppen ikke

deltager aktivt og artikulerer de krav, som de har i det politiske system. Flere og flere i denne

gruppe, begynder dog at komme ud af passiviteten og vil acceptere mindre, hvilket betyder, at det

grønlandske demokrati er ved at blive styrket.

Gruppen med en deltagelsespolitisk kultur er ved at blive større i Grønland (R1:5). Det er positivt

for demokratiet, idet flere ytrer deres krav og støtte til det politiske system. Oplevelsen er, at den

formelle interesseinddragelse er velfungerende, og at der er god mulighed for at deltage på

inputsiden. Den gruppe som deltager meget aktivt, må siges at have overvundet den barriere, at man

ikke kan kritisere fordi det bliver for personligt.

I og med, at flere respondenter peger på, at et stigende antal i befolkningen er begyndt at deltage

mere aktivt, kan en opblomstrende civil kultur identificeres i den moderne gruppe, idet der både er

deltagelse, men samtidig en lokal forankring og en vis passivitet. Den store udfordring i at

imødekomme den moderne gruppe er ifølge Almond og Verba at øge pligtfølelsen til at deltage

aktivt (Almond & Verba 1989a:24).

6.1.3 Den senmoderne gruppes betydning for demokratiet Den senmoderne gruppe, hvor politisk deltagelse sker gennem politiske handlingsfællesskaber

udgøres især af unge grønlændere. Dem som er en del af gruppen, deltager hver især i enkelte

projekter, hvor de er drevet af lyst til at ændre en konkret problemstilling frem for pligten til at

skulle ytre sig og følge med i det politiske. Flere og flere unge fravælger de traditionelle medier og

følger kun med i dem, som er spændende og som hurtigt kan opdatere dem (R3:10). De anvender


50

aktivt internettets muligheder for at følge med i den offentlige debat og også for at ytre sig politisk.

Her har især Facebook vist sig at være et sted, hvor mange har bakket op omkring forskellige

politiske projekter (R6:6). Dermed kan der siges at være deltagelse til stede, hvilket er positivt for

demokratiet. Dalton ville påpege, at lystmotiverede politiske handlinger er vigtige, og ikke skal

nedvurderes i forhold til pligtmotiverede handlinger, men tværtimod ses som en positiv ting for

demokratiet (Dalton 2007:93). Derfor er det positivt, at de unge gennem nyere redskaber er en del

af det politiske system på en mere utraditionel måde.

Selvom denne gruppe fravælger de traditionelle former for interesserepræsentation gennem

organisationer og traditionelle medier, virker det som om, at betydningen af de nye former for

deltagelse til dels anerkendes af det grønlandske samfund. Som en respondent sagde, går de

traditionelle medier op i, når en Facebook-gruppe har fået mere end 100 medlemmer (R6:6).

Udover at deltage på Facebook engagerer flere i gruppen sig også i andre fællesskaber, eksempelvis

blev Bedre Børneliv startet på baggrund af, at nogen mente, at grønlandske børns vilkår skulle

forbedres. Der er en klar tendens til, at mange tager sagen i egen hånd og gør, hvad de brænder for.

Som en respondent udtrykte det, er mange i den unge generation slet ikke tilbageholdende, men

siger derimod ”Vi gør det da bare!” (R4:11).

Ligeledes har gruppens globale udsyn en positiv betydning for demokratiet. Gruppen henter

inspiration fra, hvordan man kan samles om projekter i udlandet og blev eksempelvis gennem

Obama-kampagnen motiverede til, at ytre sig politisk (R6:11). Det globale udsyn, kan dog også

være negativt overfor demokratiet, hvis de helt glemmer deres lokale forankring, som Almond og

Verba ser som afgørende for et stabilt demokrati. Udsynet kan ligeledes gøre, at man længes efter et

andet sted, hvilket vil have store konsekvenser for demokratiet, hvis store dele af denne unge

gruppe flytter. Dette understreger vigtigheden af, at imødekomme denne gruppe, hvor den er.

6.1.4 Sammenfatning De tre grupperinger har altså forskellige betydninger for det grønlandske demokrati, hvorfor den

helt store udfordring ligger i at sikre et demokrati, som inddrager alle befolkningsgrupper og tager

udgangspunkt i en meget heterogen politisk kultur. I nedenstående afsnit vil gruppernes betydning

for demokratiet i samspil med hinanden vurderes.


51

6.2 Samlet betydning for demokratiet i Grønland At den politiske kultur er så skarpt opdelt mellem tre grupperinger kan siges at give det grønlandske

demokrati en stor udfordring. I og med, at disse grupper er orienteret mod demokratiet på forskellig

vis, er det svært at opstille én konkret anvisning på, hvad der skal gøres for at styrke det

grønlandske demokrati. Dog kan en vished om gruppernes eksistens give mulighed for, at forsøge at

imødekomme de forskellige grupperinger med udgangspunkt i deres forskellige orienteringer mod

det politiske system.

Det som i høj grad adskiller grupperne fra hinanden er deres placering i spændingsfeltet mellem

pligt- og lystmotiveret deltagelse. Den præmoderne gruppe besidder ingen pligt eller lyst til at

deltage i det politiske system, den moderne gruppe besidder pligt, mens den senmoderne gruppe er

motiveret af lyst til at deltage frem for pligt.

I Almond og Verbas tilgang til politisk kultur er civilkulturen vigtig for, at et stabilt demokrati er

tilstede. Teorien om politiske handlingsfællesskaber kan siges at have bygget ovenpå denne

klassiske tilgang, hvorfor der ofte allerede har eksisteret en pligtdrevet civilkultur i de kulturer,

hvori denne teori er opstået (Dalton 2007: 92). Derfor er den grønlandske situation lidt speciel, idet

den civile kultur stadig er under udvikling, og derfor bygges de politiske handlingsfællesskaber ikke

nødvendigvis ovenpå en eksisterende civilkultur, men de to udvikles parallelt.

Hvorvidt et demokratisk samfund kan bygge på politiske handlingsfællesskaber, når der aldrig har

eksisteret en fuldt udviklet civilkultur, er derfor en relevant problemstilling i det grønlandske

demokrati. Udfordringen ligger nok i at opbygge det politiske system på en måde, hvorpå politiske

handlingsfællesskaber kan blive inddraget som supplement til traditionelle former for deltagelse.

Det skal påpeges, at Dalton ikke mener, at den lystmotiverede gruppe kan stå alene for, at et

demokrati er velfungerende. Der bliver nødt til at være en pligtnorm i befolkningen, idet lysten til

de enkelte projekter ikke er særligt langsigtet (Dalton 2007:93). Derfor må betydningen af de mere

traditionelle deltagelsesformer også anerkendes.

Hvis man fokuserer på politiske handlingsfællesskaber, så er det positivt at flere engagerer sig af

denne vej. De tynde fællesskaber der er præget af enkeltsager, er på mange måder perfekte til et

grønlandsk samfund, hvor mange i forvejen er enkeltsagsorienterede og ikke har interessere for at

diskutere ”store” politiske spørgsmål. En styrkelse af de nye medier og anerkendelse af nyere

fællesskaber ville imødekomme dem, som er mere draget af den engagementsbaserede deltagelse


52

Det kan også ses som positivt for det grønlandske demokrati, at den moderne gruppe i stadig højere

grad kan karakteriseres som en civil kultur. Der er derfor opbygget stabile strukturer for

demokratisk deltagelse. Der er stadigvæk nogle udfordringer i forhold til at engagere og mobilisere

de passive i denne gruppe, samt at forbedre rammerne for den traditionelle deltagelse. Eksempelvis

eksisterer der nogle helt konkrete problemstillinger som er svære at løse, men som de formelle

rammer i det grønlandske politiske system kan bygges op omkring, herunder de store afstande og

den lille befolkning, som flere mener tidligere har sat en stopper for traditionelle deltagelsesformer.

Når de store afstande skal imødekommes, er nyere teknologi eksempelvis en mulighed for, at de

traditionelle rammer for deltagelse kan forbedres omkring denne problemstilling. Man kan

argumentere for, at det netop er vigtigt at underbygge den civile kultur, idet denne måske ikke vil

kunne undværes når projektet bliver til dagligdag og når engagementet til en vis problemstilling

daler.

Der eksisterer yderligere en helt klar kløft mellem den præmoderne og den senmoderne gruppe,

hvor hverken den første eller den anden har en pligtnorm, men orienteringsmæssigt er de to grupper

vidt forskellige steder. Den første grupper ser indad, mens den anden gruppe ser udad, og dermed er

spørgsmålet om, hvad der skal være det samlende element i det grønlandske demokrati relevant at

stille.

På trods af, at den præmoderne gruppe kan virke som et negativt element i den grønlandske

politiske kultur, må gruppen ikke glemmes. Der er stadig mennesker som i kraft af grønlands

historie og kultur sætter fangererhvervet og traditionerne over alt andet og hellere vil bevare disse

ting end at have økonomisk udvikling. Dette betyder, at en for stor negligering af disse

følelsesmæssige aspekter af den grønlandske politiske kultur helt vil tabe en del af befolkningen på

gulvet.

De forskellige grupperinger er alle tydelige i det grønlandske samfund og har hver deres markante

betydning for det grønlandske demokrati. Kampen om Grønland er en kamp mellem, hvilke

grupperinger der er fremtrædende og som skal definere de ”virkelige grønlændere” og Grønlands

fremtid. Den virkelige udfordring for demokratiet består i at anerkende betydningen af de enkelte

grupperinger og forsøge at møde dem og motivere dem, der hvor de er.

6.3 Delkonklusion Den præmoderne, den moderne og den senmoderne gruppe har alle hver deres indflydelse på det

grønlandske demokrati. Pligt og lyst kan siges at være nøgleordene for, hvad grupperne hver især


53

står for. Og hvorvidt det er muligt at bygge et stabilt demokrati op på lystnormer uden at have

pligtnormer eller omvendt, er svært at afgøre. Men centralt er det, at begge aspekter er vigtige. Hvis

tilstedeværelsen af de tre grupper i det grønlandske samfund anerkendes, vil det være lettere at

imødekomme de demokratiske udfordringer som Grønland står overfor i fremtiden.


54

7. Konklusion

Dette projekts vigtigste bidrag er kortlægningen af den politiske kultur efter overgangen til

selvstyre, samt at kortlægningen tager udgangspunkt i både en klassisk og nyere tilgang til politisk

kultur. Det medfører, at projektet både er relevant empirisk og forskningsmæssigt. Analysens

resultater kan siges at være vigtige i forhold til at kunne de imødekomme de udfordringer, som det

grønlandske demokrati står overfor.

Ud fra en dybdegående case-undersøgelse af den politiske kultur i Grønland, hvor 11 fremtrædende

aktørers syn på den politiske kultur blev behandlet i dybden, var det muligt at generalisere

resultaterne til en kortlægning af den grønlandske politiske kultur. Med afsæt i Almond og Verba

blev vi i stand til at afgrænse undersøgelsen og samtidig inddrage mange vigtige aspekter af den

politiske kultur. At denne klassiske tilgang blev suppleret af politiske handlingsfællesskaber gjorde

undersøgelsen mere relevant forskningsmæssigt men også tidsmæssigt.

Den politiske kultur i Grønland er præget af en lang række afgørende forhold, hvor den lille

befolkning, de store afstande, historien, forholdet til de formelle institutioner, samt et øget globalt

udsyn, betyder, at den politiske kultur indeholder tre forskellige grupperinger. Med en præmoderne,

en moderne og en senmoderne gruppe i den grønlandske befolkning, er den grønlandske politiske

kultur og dermed befolkningens orienteringer mod det politiske meget fragmenteret, hvorfor

kampen om, hvem der skal definere Grønland og påvirke landet i en bestemt retning, er usikker.

Den politiske kultur eksisterer i et spændingsfelt mellem pligt- og lystnormer, hvor der er meget

langt mellem den gruppe, som ikke er drevet af pligt endnu, og den gruppe, der er videre end

pligtnormen. Dette åbner op for spørgsmålet om, hvilken norm der er vigtigst at være motiveret af

et demokrati. I vurderingen konkluderede vi, at spændingsfeltet i den politiske kultur betyder, at det

grønlandske demokrati er sat på prøve i forhold til at nå ud til de forskellige grupper. Et stabilt

demokrati må nødvendigvis både være drevet af pligter og lyst, men samtidig også være forankret i

det lokale. Derfor må kampen om Grønland nødvendigvis nedjusteres og betydningen af de

forskellige grupperinger må anerkendes indbyrdes, men også fra politisk hold, før det grønlandske

demokrati kan komme fremtidige udfordringer i møde, eventuelt i form af øget eller fuldstændig

selvstændighed.


55

8. Perspektivering: Vejen til selvstændighed

Grønland har på bare få årtier oplevet at gå fra koloni, til hjemmestyre, til i dag med overgangen til

Selvstyre at være tæt på fuldstændig selvstændighed. Mange i det grønlandske samfund ønsker

hurtigst muligt at overgå til selvstændighed indenfor kort tid. Når mulighederne for selvstændighed

er til debat, bliver der ofte peget på økonomiske argumenter for, hvorfor en overgang til

selvstændighed i den nærmeste fremtid ikke kan lade sig gøre. Med vores konklusion mener vi dog

at kunne pege på, at der også er demokratiske udfordringer, som det grønlandske demokrati må

finde veje til at håndtere inden overgang til fuldstændig selvstændighed. Vi argumenterer for, at en

stor gruppe i det grønlandske samfund er klar, eller i hvert fald næsten klar, til dette forøgede

demokratiske ansvar. Vi identificerede dog også i projektet, den udfordring, der for det grønlandske

demokrati ligger i, at blive i stand til at kunne imødekomme de forskellige grupper i det

grønlandske samfund. Dette er i høj grad relevant for diskussioner om Grønlands fremtid og en

eventuel overgang til selvstændighed. Hvis det grønlandske demokrati ikke bliver i stand til atspille

sammen med disse grupper, ser vi en klar risiko for at nogen i denne proces vil blive glemt. Faren

ved at udelukke nogle grupper er, at nogen vil melde sig ud af det grønlandske samfund for

eksempel ved fuldstændig at stoppe med at orientere sig mod det politiske eller måske ligefrem

flytte fra landet.

Grønland står i de kommende år overfor store beslutninger, som involverer grundlæggende

spørgsmål omkring, hvordan samfundet skal indrettes, og hvilke områder man skal prioritere. Af

sådanne beslutninger kan nævnes debatten om Alcoa-projektet. Dette omhandler spørgsmålet om,

hvorvidt man skal bygge et aluminiumsværk i byen Manitsooq. Byen har i dag ca. 500 indbyggere,

men værket kræver 3000 arbejdere, hvilket vil sige, at man i givet fald skal hente en stor

arbejdsstyrke udefra. Beslutninger som disse kan være med til at ændre det grønlandske samfund,

og blandt andet bosætningsmønsteret i Grønland. Lignende er beslutningen omkring fremtidig brug

og prioritering af det danske eller et andet fremmedsprog, fordi dette har en stor betydning for den

grønlandske identitetsfølelse, men samtidig for Grønlands rolle i verden. Det er i disse spørgsmål

vigtigt, at alle tre grupper i den grønlandske politiske kultur bliver en vigtig del af den demokratiske

proces, så der ikke er nogen, der bliver hægtet af.


56

Litteraturliste Adcock, R. & Collier, D. (2001). Measurement Validity: A Shared Standard for Qualitative and Quantitative Research. American Political Science Review, vol. 95(3), 529-546 (18 sider)

Almond, G. & Verba, S. [1963](1989)a. The Civic Culture: Political Attitudes and Democracy in Five Nations. Newsbury Park. SAGE Publications Inc, 1-374 (374 sider)

Almond, G & Verba, S. [1980](1989)b. The Civic Culture Revisited. Newsbury Park. SAGE Publications Inc, 1-103, 325-394 (172 sider)

Bates, Stephen R. & Jenkins, Laura (2007). Teaching and Learning Ontology and Epistemology in Politcal Science, Politics, vol 27, nr. 1, 55-63 (9 sider)

Bang, H. (2009). Political community: The blind spot of modern democratic decision-making. British Politics vol. 0, 1-17 (17 sider)

Bang, H & Esmark, A (2009). Good Governance in Network Society: Reconfiguring the Political from Politics to Policy. Administrative theory & praxis, vol. 31 nr. 1, 19 (1 side)

Barzelay, Michael (1993). The Single Case Study as Intellectually Ambitious Inquiry. Journal of Public Administration Research and Theory. Vol.3(3) 305-318 (14 sider)

Carlsen, A. (2005). Mellem demokratisk styreform og livsform: Tilfældet Grønland. I: Àstgeirsdóttir, K. Engelstad, F. & Simonsen, D. (red.): Demokrati og engagement: Paradokser i de nordiske demokratier, København. Nord 2005:2, 85-102 (18 sider)

Castells, M. (2010). The power of identity. Chichester. Wiley-Blackwel 2.ed, preface,1-20 (80 sider)

Dahler-Larsen, P. (2008). At fremstille kvalitative data. 2. Udgave. Odense. Syddansk Universitetsforlag, 36-69 (34 sider)

Dalton, R. (2008). Citizenship Norms and the Expansion of Political Participation. Political Studies vol. 56, 76-98 (23 sider)

Easton, D. (1990). The Analysis of Political Structures. New York. Routledge, 3-19 (17 sider)

Edlefsen, H & Korsgaard, K. (2004). Politisk kultur i Grønland. København. Videnskabsbutikken rapportserie/nr. 104, 1-120 (120 sider)

Giddens, A (1991). Modernity and Self-Identity: Self and Society in Late Modern Age. Cambridge. Polity Pres, 10-34 (25 side)

Jensen, Torben (1994). Livsverden og den politiske kultur. Politica. Tidsskrifter.dk. Bind 26 nr. 4, 389-402 (14 sider). Lokaliseret d. 24/5-2010 http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=93869

King, G., Keohane, R. O. & Verba, S. (1994). Designing social inquiry. New Jersey, Princeton University Press Princeton. 3-33 (30 sider)


57

KNR (2008). Valgresultat: Stort ja til Selvstyre. Lokaliseret 23/4-2010. http://www.knr.gl/index.php?id=183&tx_veguestbook_pi1%5Bpointer%5D=1&tx_ttnews%5Btt_news%5D=40178&cHash=6ffed8b01a&cHash=6ffed8b01a (1 side)

KNR (2009). Grønlands Statistik: Færre afbryder uddannelsen. Lokaliseret 26/4-2010: http://knr.gl/index.php?id=297&tx_ttnews%5BpS%5D=1243389736&tx_ttnews%5Btt_news%5D=45232&tx_ttnews%5BbackPid%5D=844&cHash=f3c2b9642d (1 side)

Knudsen, T. (2006). Fra enevælde til folkestyre. 2. udgave 3. oplag. København. Akademisk Forlag 11-50 (40 sider)

Lovtidende A (2009). Lov om Grønlands Selvstyre. nr. 473 af 12. juni 2009. København (4 sider)

Marshall, C. & Rossman, G. (1989). Designing Qualitative Research. Newbury Park. SAGE Punblications, Inc. 45-120 (75 sider)

McKee, A (2005). The Public Sphere: An Introduction, Cambridge: Cambridge University Press, 1-31 (31 sider)

Miles, M. & Huberman A. (1994). Qualitative Data Analysis, Thousand Oaks, SAGE Publications, Inc, 262-280 (19 sider)

Nanoq (2010). Naalakkersuisut. Lokaliseret d. 24/5 -2010 http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre.aspx (1 side)

Nielsen, J. (2003). Politisk kultur: Begrebets udvikling og ”staten” som eksempel. Kontur nr. 7, 51-59 (9 sider)

Norris, P, Walgrave, S & Aelst, P (2005). Who demostrates? Antistate Rebels, Conventional Participants, or Everyone?. Comparative Politics vol. 32, nr. 2, 189-205 (17 sider)

Olsen, H. (2002). Kvalitative kvaler. København. Akademisk, 110-126 (17 sider)

Tucker, R. (1987). Political culture and leadership in soviet Russia. New York. W.W Norton & Company, 1-12 (13 sider)

Visitgreenland (2010). Statistik. lokaliseret d. 8/5-10 http://www.visitgreenland.dk/content/dansk/presse/presse/fakta_og_historie (1 side)

Winther, G. et al. (2003). Magtudredningen: Demokrati og magt i Grønland. Århus. Århus Univeristetsforlag 9-251 (243 sider)

Yin, R. K. (1994). Case Study Research: Design and Methods, Applied Social Research Methods Series. 2. udgave. Thousand Oaks, CA, Sage Publications. 1-38 (37 sider)

Zuckermann H. (1972). Interviewing an Ultrae-Elite. The Public Opinion Quarterly, Vol.36(2). 159-175 (17 sider)

Østergård, U. (2007). Stat, Nation og National Identitet. I: Andersen, H. og Kaspersen, L. (red.). Klassisk og moderne samfundsteori. 4. udgave. København. Hans Reitzels Forlag 555-556 (2 sider)


58

Forsidebilledet:

Dansk Energi (2008). Lokaliseret 19/05 2010:

http://www.elforsk.dk/elforsknyt.asp?nyhedsbrevID=6&nyhedsID=43#goto

Pensum udgør i alt: 1493 sider


59

Bilag

bachelorprojekt forår 2010 nikoline schriver og sara …...bachelorprojekt forår 2010 nikoline...

Documents