bachelorprojekt pernille og cecilia

Bachelorprojekt Pernille Nørgaard & Cecilia Oddermose Kuhr SPMB13-15 University College Nordjylland

Side 1 af 124

Integration gennem sport- og kulturevents.

Bacheloropgave, d. 6.1.15. SPMB 2013-2015

Vejleder: Henrik Toft, University College Nordjylland

Pernille Nørgaard & Cecilia Oddermose Kuhr

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRw&url=http://www.dbujylland.dk/Nyheder/2013/Maj/Fodbold_giver_bedre_integration&ei=_qqKVIrhPMfmUoqQglg&bvm=bv.81828268,d.ZWU&psig=AFQjCNF0DVGzzd4W0OH8l_DI_X6poHj1EA&ust=1418460193598418

http://onlinefrivillighed.wordpress.com/


Side 2 af 124

Indholdsfortegnelse DEL 1. ............................................................................................................................................................... 5

Indledning ........................................................................................................................................................ 5

Problemformulering: .................................................................................................................................. 6

Abstract ............................................................................................................................................................ 7

Videnskabsteori ............................................................................................................................................... 8

Hvad er videnskabsteori ............................................................................................................................. 8

Vores Videnskabsteori ................................................................................................................................ 9

Metode afsnit .................................................................................................................................................... 9

Teoretisk metode ....................................................................................................................................... 10

Teorier i opgaven ................................................................................................................................... 10

Empirisk metode ........................................................................................................................................ 12

Begrebsdefinition ........................................................................................................................................... 16

Afgrænsning ................................................................................................................................................... 17

Kildekritik ...................................................................................................................................................... 19

Kvantitative undersøgelse ......................................................................................................................... 19

Kvalitative undersøgelse ........................................................................................................................... 20

DEL 2. ............................................................................................................................................................. 21

Vores case ....................................................................................................................................................... 21

Empirisk dataindsamling .............................................................................................................................. 22

Kvantitativ undersøgelse ............................................................................................................................... 23

Interviews med relevante branchefolk ........................................................................................................ 28

Præsentation af vores udvalgte interviewede personer .............................................................................. 28

Sport ........................................................................................................................................................... 28

Kultur ......................................................................................................................................................... 29

Offentlig instans ......................................................................................................................................... 30

Delkonklusion af kvantitativ analyse, samt kvalitativ interviews. ............................................................ 34

Kultur og teori ............................................................................................................................................... 36

Teori ............................................................................................................................................................ 38

Geert Hofstedes 5 Kultur Dimensioner ................................................................................................... 39

Richard Gesteland ..................................................................................................................................... 41

Edward Halls kultur kategorier ............................................................................................................... 45

Typiske danske kulturkarakteristika .......................................................................................................... 47

Når dansk kultur møder andre kulturer ..................................................................................................... 53


Side 3 af 124

Delkonklusion del. 2 ...................................................................................................................................... 55

Del 3. ............................................................................................................................................................... 56

Branding ......................................................................................................................................................... 56

CSR – Corporate Social Responsibility ....................................................................................................... 61

Hvad er CSR? ............................................................................................................................................ 63

Hvordan bruger man CSR?...................................................................................................................... 64

Kommunikation ............................................................................................................................................. 66

PEST ............................................................................................................................................................... 68

De politiske forhold ................................................................................................................................... 68

Økonomiske forhold .................................................................................................................................. 69

Social og kulturelle forhold ....................................................................................................................... 69

Teknologiske og Miljømæssige forhold ................................................................................................... 69

Del konklusion del 3. ..................................................................................................................................... 70

Del 4. ............................................................................................................................................................... 71

Forord til koncept .......................................................................................................................................... 72

Integration og inklusion af nydanskere gennem sport og kulturevents ................................................... 73

Integrations koncept ...................................................................................................................................... 73

Integrations koncept til sport og kulturevents i Danmark .................................................................... 73

FASE 1. ....................................................................................................................................................... 74

FASE 2. ....................................................................................................................................................... 82

ESR & Branding .................................................................................................................................... 82

FASE 3. ....................................................................................................................................................... 82

Bedre Image ........................................................................................................................................... 82

Flere tilskuere/frivillige ......................................................................................................................... 83

Flere sponsorer og samarbejdspartnere .............................................................................................. 83

Delkonklusion del. 4 ...................................................................................................................................... 84

Konklusion ..................................................................................................................................................... 85

Litteraturliste ................................................................................................................................................. 87

Bilagsoversigt ................................................................................................................................................. 91

Bilag 1 ............................................................................................................................................................. 92

Bilag 2 ............................................................................................................................................................. 94

Bilag 3 ............................................................................................................................................................. 95

Bilag 4 ............................................................................................................................................................. 97

Bilag 5 ............................................................................................................................................................. 99


Side 4 af 124

Bilag 6 ........................................................................................................................................................... 100

Bilag 7 ........................................................................................................................................................... 102

Bilag 8 ........................................................................................................................................................... 105

Bilag 9 ........................................................................................................................................................... 107

Bilag 10 ......................................................................................................................................................... 108

Bilag 11 ......................................................................................................................................................... 110


Side 5 af 124

DEL 1.

Indledning

Indvandringen i Danmark er steget markant det senest årti og vi står over for en stadig stigende

indvandring til landet grundet uroligheder og konflikter rundt om i verden. Med vores åbne grænser

og medmenneskelige pligt til at hjælpe mennesker i nød, bliver Danmark endnu mere påvirket af

kulturer udefra og det kan for nogle være svært at definere, hvad der gør en dansk. De tidligere

immigranter der kom for årtier tilbage, kæmper nu som 1, 2 og 3. generationsindvandrer for at

forene deres etniske baggrunde og historie med mulighederne for at indgå i det danske samfund,

den danske kultur og for at blive en naturlig del af befolkningen, der med tiden tæller som et

multietnisk samfund.

For os er et af de vigtigste begreber i det danske samfund fællesskab. Mange ting er bygget op

omkring vores fællesskab og hele vores velfærdssamfund er resultatet af den sociale

ansvarsbevidsthed og fællesskabet, hvor vi tager os af hinanden som samfund, og hvor alle har en

plads og er en del af et større billede. Vi er opdraget i den tankegang, at vi skal yde, for at vi kan

nyde og at der som hovedregel er hjælp at hente, hvis vi får brug for det…

En anden vigtig og betydningsfuld del af den danske kultur er vores frivillighed. En frivillighed der

går godt i spænd med vigtigheden af et stærkt fællesskab. Det at yde frivilligt arbejde på den ene

eller anden måde, ligger så dybt i os og er en stor del af det bærende samfund. Ifølge Lars Skov

Henriksen, Aalborg Universitet i 2013, ydede 35 % af den danske befolkning et stykke frivilligt

arbejde. Størstedelen inden for det social område1. Men inden for de sidste år, er interessen for

frivilligt arbejde i blandt andet det danske foreningsliv faldet med næsten 10%2, og det kan være

svært at få folk til at bidrage med deres tid og ressourcer i en hverdag, der bliver mere og mere

tætpakket.

Derfor er det også interessant at se på, hvordan man være med til at vende denne nedgang og se på

alternative løsninger, således at vi fortsat kan samles omkring nogle frivillige initiativer og på den

måde også være med til at styrke det netop omtalte og prisværdige fælleskab.

1 http://www.frivillighed.dk/Webnodes/Antal+danskere+der+udf%F8rer+frivilligt+arbejde/1619 2 http://www.frivillighed.dk/Webnodes/Antal+danskere+der+udf%F8rer+frivilligt+arbejde/1619

http://www.frivillighed.dk/Webnodes/Antal+danskere+der+udf%F8rer+frivilligt+arbejde/1619

http://www.frivillighed.dk/Webnodes/Antal+danskere+der+udf%F8rer+frivilligt+arbejde/1619


Side 6 af 124

Vi vil se på, om nydanskerne kender til begrebet frivillighed, når nu vi i det danske samfund

tillægger det så stor værdi? Og er vi som organisationer gode nok til at inkludere nydanskerne, når

det kommer til stykket?

Man kan jo spørge sig selv om, om de reelt får muligheden for at integrere sig i det danske samfund

på denne måde, eller om vi afskærer dem muligheden ved ikke at kommunikere det ud.

Altså er det måske ikke altid nydanskerens skyld, at de ikke bliver ordentligt integreret og bærer vi i

det danske samfund ikke også en del af ansvaret?

Vi har valgt emnet ”Integration gennem Sport og Kultur events”, da vi begge har en historik med

deltagelse i planlægning og afvikling af større sport og kulturevents. Hvilket både tæller festivaler

og koncerter, men også konferencer, håndboldstævner, liga kampe, U21EM og golfeventen Made in

Denmark. Vi har begge deltaget som gæster/tilskuere og arrangører, men også som en del af de

forskellige frivillige crew.

På baggrund af egne erfaringer og oplevelser ved disse sport og kulturevents gennem en længere

årrække, har vi undret os over, om det var en generel tendens, når vi udtaler vores underen over, at

der i blandt publikum og de frivillige crew ikke var en stor procentdel af danskere med anden etnisk

oprindelse end dansk repræsenteret. Vi vil derfor gerne finde ud af, om vi har et faktuelt grundlag

for vores observationer og holdning, der i denne henseende kunne danne grobund for vores bachelor

opgave.

Måske man kan bruge sport og kulturevents til at være med til at integrere denne gruppe mennesker

i det danske samfund?

For sport, kultur og musik burde i grunden være nogle af de ting, vi kan samles om uanset vores

politiske, religiøse og seksuelle overbevisning, som oftest er emner, der er med til at skabe de

største konflikter rundt om i verden.

Problemformulering:

”Hvordan kan sport- og kulturarrangementer være med til at fremme integrationen i Danmark,

og hvordan kan arrangørerne af disse events bruge nydanskere, frivillighed, og integration i

(udviklingen af deres events) deres CSR arbejde? ”


Side 7 af 124

Abstract

In this bachelor project, we wanted to clarified, how to integrate people from different cultures

though sport and culture events in Denmark.

We want to find out, why peoples with other culture and background in Denmark do not participate

so often as ethnic Danes in these kind of events and how the events organizations can get them

involved and interested.

Through our quantitative surveys and qualitative interviews, we want to analyze the reasons, why

these people participate or not. In Denmark 8,6%3 of the population is people with different culture

background than Danish. However, according to our qualitative interviews and event organizers’,

Danes with different ethnic background than Danish represent less than 5 % of the total audience.

In this bachelor project, we have used theory and litterateur from different authors and used it with

our own observations and experiences through sport and culture events.

We have made an integration model, where we have been focusing on the right communication,

culture understandings, a Best Buddies concept, where the organizers can help “New Danes” set

and to include them in the social community in the event.

We find it very important to make a model/ a kind of helping tool for the organizers, to help them

include New Danes to their event and societies, where they also can be a part of the volunteering

crew.

Volunteering work and a strong social community is some of the core values in the Danish society,

and we find it important to include these New Danes as a naturel part of it.

Sport, culture and music should be things that connect people with different culture, beliefs and

backgrounds. Therefore, we encourage the event organizers to use our model, and think differently

regarding recruitments of spectators and volunteers.

To be a part of the community and to networking though these type of events can be life changing

and allow the individual to find his own role in the society.

3 http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.danmarksstatistik.dk%2Fda%2FStatistik%2Femner%2Findvandrere-og-efterkommere%2Findvandrere-og-efterkommere.aspx&h=MAQEfLh6o

http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.danmarksstatistik.dk%2Fda%2FStatistik%2Femner%2Findvandrere-og-efterkommere%2Findvandrere-og-efterkommere.aspx&h=MAQEfLh6o

http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.danmarksstatistik.dk%2Fda%2FStatistik%2Femner%2Findvandrere-og-efterkommere%2Findvandrere-og-efterkommere.aspx&h=MAQEfLh6o


Side 8 af 124

Videnskabsteori

Hvad er videnskabsteori

Videnskabsteori kan betegnes som en ”en metateoretisk disciplin, eller som det fremgår af navnet:

en teori om videnskab”4. Vores videnskabsteori bruger vi til at forklare de bagvedlæggende

metodiske tilgange, vi har haft til vores dataindsamling og fremgangsmåde.

Kort sagt dannes der i videnskabsteorien præcedens for, hvordan resten af en opgave er udarbejdet

og opbygget.

Vi arbejder inden for forskellige ismer, når vi taler om videnskabsteori. Ismer der alle sammen

arbejder ud fra forskellige teoretiske tilgange, der bl.a. anvendes i projekter. Tilmed kan man sige,

at der er to fløje inden for videnskabsteori. Den naturvidenskabelige- og den humanitære

samfundsvidenskabelige videnskabsteori.

I den naturvidenskabelige videnskabsteori taler vi ofte om to forskellige ismer, nemlig Positivismen

og Realisme/Socialrealismen. Inden for disse ismer taler vi meget om sort/hvid, sandt/falsk, tal og

statistikker. Vi opstiller hypoteser, som vi vil forsøge at verificere eller falsificere. Vi søger det

objektive og forklarende resultat. Dog tager man inden for Realisme/Socialrealismen højde for det

sociale aspekt og hvordan dette kan påvirke et resultat.

I den humanitære samfundsvidenskabelige videnskabsteori finder vi, bl.a. Fortolkningsviden

(Interpretivism), hvorunder vi også arbejder inden for Hermeneutikken. ”Ordet hermeneutik kan

oversættes til fortolkningskunst eller fortolkningslære”5 og er derfor anset som et

fortolkningsprincip frem for en decideret videnskabsteori. Når vi arbejder inden for

hermeneutikken, tages der i høj grad udgangspunkt i empiri, samt den hermeneutiske spiral.

Når en forsker arbejder inden for fortolkningsvidenskaben, kan man inddrage og bruge egne

erfaringer i sin forskning, såfremt dette har en relevans for casen og resultaterne. Samtidig er de

resultater, man arbejder hen imod fortolkende, som også ligger i selve navnet. Ligesom

objektiviteten er grundlæggende inden for naturvidenskaben, så er subjektiviteten en lige så vigtig

del, når vi arbejder inden for samfundsvidenskaben.

Pragmatismen kan betegnes som kompromiset mellem det naturvidenskabelige og det

samfundsvidenskabelige. Her bruges ”det bedste” af begge dele.

Der arbejdes både i fakta og holdninger med plads til både forklaringer og fortolkninger. Der

lægges vægt på empiri, samtidig med at man stadig skal forsøge at forholde sig objektiv til

4 Introduktion Videnskabsteori & Metodelære, af Heine Andersen, side 81 5 Andersen, Heine (red.) Introduktion Videnskabsteori & metodelære, Samfundslitteratur, 4. udgave 2011, side 159


Side 9 af 124

projektet. ”Teorien hævder, at erkendelse ikke skal forstås som en objektiv afspejling af

virkeligheden, men som et nyttigt redskab, der viser sin hensigtsmæssighed i praksis”6.

Vores Videnskabsteori

Ud fra den ovenstående problemformulering vil vi arbejde ud fra forskellige paradigmer, der er

udarbejdet ud fra vores empiri.

Da denne opgave er opbygget på empiri, vil vi arbejde ud fra en filosofisk hermeneutik tilgang, der

således skal munde ud i Interpretivismen / fortolkningsvidenskab.

Vi vil arbejde ud fra den hermeneutiske spiral, hvor vi fremstille et paradigme, der vil give os et

afsæt med vores forforståelse. Ud fra vores forforståelse, vil vi arbejde videre med analysen med en

del kvalitative undersøgelser, der på den måde vil være med til at give en fortolkning på vores

paradigme. Dette vil ligge til grund for vores efterforståelse. Denne efterforståelse vil således give

en ny forforståelse for et nyt paradigme.

Når vi arbejder ud fra vores paradigme, vil vi forøge at forklare vores opstillede problemstilling.

Vi vil tilgå empirien med en realistisk tilgang og vi vil ligeledes tilgå opgaven med en induktiv

synsvinkel.

Metode afsnit

Med udgangspunkt i vores problemformulering omkring ”Integration gennem sport og kulturevents

i Danmark”, vil vi finde ud af, om man kan generalisere, når vi udtaler vores paradigme, at

procentdelen af danskere med anden etnisk baggrund end dansk, der deltager som tilskuere og

frivillige ved større sport og kulturevents i Danmark er præsenteret i så lille en del i forhold til de

8,6 % som denne minoritetsgruppe udgør af den samlede befolkning i landet, at dette giver

anledning til underen. Derfor er det spændende at finde ud af årsagerne hertil og om man kan bruge-

og ikke mindst, hvordan man kan bruge sport og kulturevents, som en del af et positiv og

substituerende integrationsredskab i Danmark.

Dertil vil vi arbejde med videnskabsteorien Interpretivisme, der med metoder såsom observationer

og krydsinterviews, giver anledning og mening til fortolkningsvidenskabelige del af

videnskabsteorien. Med udgangspunkt i Interpretivismen og tilhørende paradigme giver det os

muligheden for at fortolke på egne iagttagelser, iværksætte en undersøgelse og lave en række

6 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./pragmatisme

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./pragmatisme


Side 10 af 124

ekspertinterviews, for at verificere om dette er et reelt billede i branchen og dertil om, hvilke tiltag

der skal til for at ændre på denne situation. Ligeledes om- og hvordan man kan bruge sport og

kulturevent til at integrere med.

Ud fra den forforståelse, som vi har tilegnet os via personlige erfaringer, vil vi indsamle data på

forskellige måder,-holde det op mod eksisterende litteratur og fortolke på data. På den måde

anskuer vi videnskabsteoriens paradigme og problemstillingen fra flere vinkler, for derefter at

komme med vores egne bud for løsningsforslag.

Vi kan dele metoden op i to afsnit, - først den teoretiske metode, som vi har valgt på baggrund af

relationen til at fortolke på allerede eksisterende modeller og teorier, for på den måde at skabe en

sammenhæng med vores emnevalg og problemstilling. Dernæst den empiriske metode, der

beskriver vores egen dataindsamling, samt begrundelserne heraf.

Teoretisk metode

Af litteratur bruger vi en del bøger omkring kultur, branding og integration, samt indsamlet artikler,

indlæg, hjemmesider mm. Vi har dertil brugt bl.a. Sport Management litteratur – bøger og slides fra

serviceøkonom, samt bacheloruddannelsen. Se litteraturliste bagerst i opgaven.

Teorier i opgaven

Kultur

Af teorier til kapitlet omkring kultur, har vi valgt at benytte Geert Hofstede, der skriver omkring De

4 Kultur Dimensioner. Med denne teori, der indeholder blandt andet Uncertainty Avoidance, Power

Distance, Individualism, Masculinity, Time Perspective, Indulgence vs. Restraint ser vi på, hvilke

kulturforskelle der er, når dansk kultur og traditioner møder nye kulturer. Derudover bruger vi

ligeledes teoretikeren Edward Hall, der med sin teorier vedr. polykrone og molykrone kulturer, høj

og lavkonjunktur, samt feminine og maskuline kulturer er med til at påpege forskellige typer af

kulturer og derved også de udfordringer, man kan møde, når forskellige kulturer støder sammen og

skal indgå i et større fælleskab. Richard Gesteland har vi inddraget for at give afsnittet en tredje

dimension og for at koble de tre kulturafsendere sammen. Richard Gesteland skriver omkring

kommunikation, normer og fordomme ud fra et mere praktisk perspektiv, grundet egne erfaringer

og observationer i forskel for de to øvrige forfatteres mere teoretiske udgangspunkter.


Side 11 af 124

Branding

I forhold til afsnittet omkring branding, events og analyse omkring deltagerforhold, bruger vi PEST

modellen til at analysere på, hvilke parametre der gør sig gældende, når en person deltager eller

ikke deltager ved en sport eller kultur event. Her tænkes der på handlemønstre, overvejelser og

købemotiver. PEST modellen står for Politiske, Economic/økonomiske, sociale og teknologiske

forhold og parametre, der spiller en hos den enkelte eller befolkningsgrupper.

Vi vil ligeledes skrive omkring Brand Equity modellen af Kevin Lane Keller, der dækker branding,

identitet, image og omdømme i forhold til de forskellige events og arrangementer. Hvordan disse

opfattes og hvilke signaler de udsender til deres gæster og potentielle deltagere.

CSR

Som tillæg til vores afsnit omkring branding, identitet, image og omdømme vil vi arbejde med

brugen- og værdien af CSR. Corporate Social Responsibility, altså hvordan organisationer, brands

og virksomheder kan bruge social ansvarlighed og nye tiltag i deres arbejde, for på den måde at

styrke deres image over for publikum, gæster, samarbejdspartnere og ikke mindst offentligheden.

Kommunikation

Til sidst vil vi fokusere på betydningen af kommunikation. Kommunikation mellem kulturer.

Hvordan arrangørerne formidler deres budskaber og hvordan deres kommunikation opfattes af

gæster og offentligheden. Hvad er god kommunikation og hvad er udfordringerne ved at

kommunikere ud til en stor blandet målgruppe, som disse events ofte henvender sig til.

Kommunikation er ofte en svær størrelse, men kan have stor værdi, hvis det bliver brugt og

formidlet på den rigtige måde.

Herzbergs Motivations teori

I forbindelse med vores løsningsforslag, har vi valgt at benytte os af Herzbergs motivationsteori, da

dens parametre giver en vis synergi i forhold til, at arrangørerne skal være bevidste omkring,

hvordan de får motiveret deres eksisterende frivillige til at bakke op omkring et potentielt

integrations koncept.


Side 12 af 124

Empirisk metode

Vi vil i vores opgave benytte os af empirisk dataindsamling i form af kvalitative og kvantitative

undersøgelser. Dertil vil vi drage nytte af vores egne erfaringer og observationer gennem deltagelse

i- og planlægning af større sports og kulturarrangementer og events i Danmark, samt benytte os af

allerede eksisterende litteratur på området.

Kvantitative spørgeundersøgelse.

Den kvantitative spørgeundersøgelse i form af et elektronisk spørgeskema er henvendt til danskere

med anden etnisk baggrund og oprindelse end dansk, hvor vi har udarbejdet både ”åbne”- og ”Hv-

spørgsmål”, der ligger op til forskellige svarmuligheder. Vi har givet respondenterne mulighed for

”multiple choice”, hvor de kunne krydse flere svarmuligheder af ad gangen. Dertil har vi opstillet

konkrete svarmuligheder for nemmere at kunne sammenligne og analysere på svarene

efterfølgende. Ydermere har vi også spørgsmål, hvor respondenterne selv har kunne tilføje tekst.

Distributionskanaler: Vi har indsamlet svardata fra folk ”ansigt til ansigt” på forskellige lokationer

i forskellige byer i Danmark, Aarhus i Basar Vest og City Vest, Aalborg i Aalborg City, og City

Syd, hvor vi har læst spørgsmålene op for de adspurgte, for derefter at indtaste deres svar under de

opstillede svarmuligheder.

Dertil har vi også uploaded spørgeskemaet som link på Facebook for at nå ud til flere mennesker.

Dette værende i grupper for diverse Tekniske Gymnasier, Handelsskoler, universiteter,

beboerforeninger/boligområder, sprogskoler, kulturformidlere, aktivitetsgrupper og meget andet

fordelt rundt om i hele landet. Dette har gjort, at spørgeskemaet har været tilgængelig for op mod

9000 personer. (Dette tal er taget på baggrund af det samlede antal ”følgere”, som diverse Facebook

sider har til hver deres side, hvor det selvfølgelig ikke kun er brugere, der går under betegnelsen

nydanskere) Selve spørgeundersøgelsen og skemaet har været tilgængelig over en længere periode.

Undersøgelsens pålidelighed/validitet:

Vi er bevidste omkring, at respondenterne i denne kvantitative spørgeundersøgelse kan have

overvurderet deres egen kulturdeltagelse, idet at forståelsen af, hvad en eventuel ”stor sport event”

er, kan opfattes forskelligt. Dertil kan de også have en reel større interesse i kultur og sport, end de

reelt er deltagende i arrangementer og events. I sådanne undersøgelse kan det være svært at

udpensle definitioner på, hvad vi som afsender af spørgeskemaet mener kontra, hvad modtager og

respondenten opfatter. Ligeledes kan respondenterne også svare efter, hvad de tror, vi som afsender


Side 13 af 124

forventer, og derved egentlig være med til at male et mere opstillede positivt resultat end det

faktuelle.

Undersøgelsens usikkerhed:

Ud fra vores målgruppe og problemformulering har vi valgt, at se på denne kvantitative

undersøgelse, som en stikprøve foretaget af på forskellige destinationer, byer og dage. Vi har

udvalgt undersøgelsen ud fra et ønske om, at spørge samme antal respondenter af begge køn.

Aldersgruppen ligger mellem 15-50år, hvor det primært er i den laveste ende, hvor der findes flest

respondenter. Dette er ud fra den betragtning, at det er der, hvor man lettest kan påvirke

handlemønstre, vaner og interesser hos respondenterne.

Ved at vi selv udvælger respondenterne tilfældigt på gaden, bliver det ikke mere tilfældigt, end at

det bliver de adspurgte, som vi mener passer ind i målgruppen, som er spurgt. Dertil også at det kan

være svært at se på visse befolkningsgrupper, hvor de oprindeligt etnisk stammer fra og derved ikke

måske bliver uberettiget fra undersøgelsen. Vi er dog bevidst omkring dette og tager dette med i

vores kildehåndtering og kritik7.

Kvalitativ undersøgelse og ekspertinterviews

I opgaven benytter vi os af metodetriangulering, hvor vi sammenligner og arbejder på tværs af vores

indsamlede data fra den kvantitative spørgeundersøgelse og vores kvalitative ekspertinterviews.

Vores ekspertinterviews er med fagpersoner, arrangører, relevante branchefolk mm.

Interviews

Vi har valgt at lave som skrevne spørgsmål, hvor vores respondenter selv kunne skrive deres svar,

for derefter at returnere dem til os. Der er udarbejdet ca. 8-10 spørgsmål målrettet de forskellige

arrangører. Ligeledes andre spørgsmål med en anden indgangsvinkel rettet til fagpersoner inden for

brancherne og integrationsarbejde. Spørgsmålene er lavet som åbne spørgsmål, der giver anledning

til uddybelse og refleksion hos respondenten. Spørgsmålene er forsøgt, lavet i en form for

rækkefølge i forhold til respondentens felt og erfaringer med emnet, men ligeledes et spørgsmålene

også udarbejdet i et mere ustruktureret form, således at spørgsmålene også går lidt ind over

hinanden og giver anledning til tillægsspørgsmål. Samtlige respondenter har modtaget

spørgsmålene via mail og de fleste har efterfølgende returneret deres svar til os. Vi er af den

overbevisning, at når respondenten selv nedskriver sine svar, har de muligheden for at formulere sig

7 Se kildekritik side 18


Side 14 af 124

således, at risikoen for misforståelser mindskes. Samtidig risikerer vi også at gå glip af yderligere

informationer, da respondenter kun svarer på de stillede spørgsmål og går glip af eventuelle

tillægsspørgsmål og dialog, der kan opstå, når to personer taler sammen. Enkelte interviews har vi

dog lavet som et telefoninterview efter ønske fra respondenterne, hvor de 2 personer (Frederik

Munk og Jacob Brixvold), har haft mulighed for at forberede deres medvirken på forhånd. Dette har

vi gjort, sådan at vi får mulighed for at få nogle svar, der er velovervejet og uddybet. I forbindelse

med de to telefoninterviews havde vi mulighed for at føre en dialog med de interviewede og uddybe

vores hensigt og mening med de enkelte spørgsmål. Ifølge Steiner Kvale8 er der her tale om at holde

fokus på emnet og retningen af interviewet, hvor vi samtidig havde mulighed for at føre en

specificeret dialog med den enkelte og bruge situationer og begivenhed i forbindelse med

respondentens virkelighed, samt refererer til øvrige for mere detaljerede besvarelser.

Samtlige spørgsmål er lavet som en blanding af en deskriptiv og kausal analyse.9 Det har vi gjort for

at beskrive omfanget af vores problemstilling, samt finde ud af hvilke årsager, der ligger til grund

for denne situation.

Vi har valgt at sende vores interviewspørgsmål til følgende arrangører:

Daglig leder hos Nibe Festival, Peter Møller Madsen.

Interviewet er at finde i de vedlagte bilag.

Sekretariat chef hos Dansk Live, Jacob Brixvold

Dette telefoninterview er optaget som lydfil og vedhæftet den elektroniske opgave som ekstra

materiale.

Projektleder hos Muskelsvindfonden & Grøn Koncert, Jens Isbak

Interviewet følger i vedlagte bilag

Event manager hos Sport Event Denmark, Frederik Munk

Dette telefoninterview er optaget som lydfil og vedhæftet den elektroniske opgave som ekstra

materiale.

Tournament Koordinator hos Made in Denmark – golf, Jonas Nygaard

Man kan finde interviewet med Jonas og Made in Denmark i vedlagte bilag.

Integrations medarbejder hos projekt 9220 og sociolog, Mette Møller Jeppesen

Interviewet med Mette Møller Jeppesen er at finde i vedlagte bilag.

Socialcenter Integration, Aalborg Kommune, Teamleder Lars Peder Øgaard

8 http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Steinar_Kvale 9 Se side 260 i International markedsføring fra Trojka

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Steinar_Kvale


Side 15 af 124

Dette interview er at finde i bilag

Kulturminister Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre

Dette interview er at finde i vedlagte bilag.

Integrationsminister Manu Sareen

Integrationsministeren havde desværre ikke mulighed for at deltage, men svar på tilsendte mail er at

finde i vedlagte bilag.

Projektmanager ved GAMES KBH Mikkel Selmar

- Dette interview er at finde i vedlagte bilag.

Vi har valgt følgende respondenter til vores kvalitative ”ekspertinterview” grundet deres position i

sport og kulturbranchen. Dertil har vi valgt at tilføje fagpersoner inden for integration og samfund,

for at skabe et bredere billede af den nuværende situation og få et mere nuanceret billede af,

hvordan man kan ændre på det i fremtiden. Vi mener, at med disse personers kendskab til deres fag

og derved også erfaring på hver deres område, kan de hjælpe os til at se tingene i et bredere

perspektiv.

Vi ville som tidligere nævnt, gerne have haft svar fra integrationsministeren, som desværre ikke

havde tid. Derfor skrev vi til næstformand i Udvalget for Udlændinge og Integrations politik, Peter

Skaarup fra Dansk Folkeparti, som vi desværre ikke har hørt nærmere fra.

Brug af egne observationer og erfaringer

Valg af emne og tilgangen til opgaven kommer som følge af vores egne observationer og erfaringer

inden for deltagelse ved større sports og kulturevent i en længere årrække. Vi har begge erfaringer

med foreningsliv, frivillighed, planlægning og afviklingen af sådanne events, der tæller alt fra

musikfestivaler, elitehåndboldkampe og andre større sportsevents. Dette er nogle af de faktorer, der

ligger til grund for vores nysgerrighed til at undersøge denne problemstilling og derved

udarbejdelsen af dette projekt. Ligeledes er det også igennem vores personlige netværk, at vi har

kunne trække på nogle kilder og få adgang til materiale og litteratur.


Side 16 af 124

Begrebsdefinition

Nydanskere

Når vi i løbet af denne opgave bruger begrebet nydansker, så henvises der til borgere fra andre

lande, der er kommet til Danmark for at bosætte sig, dermed også børn og efterkommere af

overnævnte, med en anden etnisk oprindelse end dansk.

Der er tale om folk, der er immigreret til Danmark af forskellige årsager. Nogen er kommet til

frivilligt, f.eks. pga. arbejde eller familiesammenføring. Andre er måske flygtet hertil pga. krig, eller

som politiske flygtninge. Altså er der både tale om nydanskere af flere forskellige generationer og

nationaliteter. Altså danskere og borgere med anden etnisk baggrund og oprindelse end dansk.

Frivillighed

Når vi bruger ordet frivillighed, er der tale om et begreb, der ofte er brugt i Danmark. Der er tale

om, at man yder et stykke frivilligt arbejde uden økonomisk betaling. Dette kan være inden for

mange forskellige områder, som eksempelvis som social besøgsven, mentorordninger og

lektiecafeer, men også i sportsklubber og foreninger, eller til store events, hvor man måske er

behjælpelig ved indgangen, ved hospitality boder, eller som securitas,

Event

Når vi i denne opgave vil omtale events, så hentydes der til større arrangementer. Dette kan både

være sport event, som kan spænde fra superligakampe, håndboldkampe i Boxerligaerne,

landskampe eller det kan være diverse internationale slutrunder og mesterskaber. Der er altså tale

om sportsbegivenheder, der alle sammen har et kommercielt aspekt. Dette vil ikke være

amatørturneringer i de lokale idrætsforeninger.

Det behøver dog ikke kun at være sport events, men kan lige så vel være kulturevents, som f.eks.

musikfestivaler, udstillinger, Aarhus Festuge, eller Kulturnatten. Igen er der tale om arrangementer,

der har et kommercielt aspekt og ikke blot skolekomedien på den lokale skole eller mindre byfester.

Kultur

Kultur er et vidt begreb, men når vi denne opgave henviser til ordet kultur, vil det være de uskrevne

regler og normer, som vi lever efter i det danske samfund. Måden hvorpå vi agere mennesker

imellem, tiltaler hinanden på og inkludere hinanden. Det være også traditioner, historie og


Side 17 af 124

madkultur. I vores kultur er der blandt to kerne-begreber, nemlig frivillighed og fællesskab, som er

en stor del af den danske kultur.

ESR

ESR er vores egen definition på begrebet CSR. ESR står for Event Social Responsibility og gør sig

bemærket i forbindelse med planlægning og afvikling af event. Der er mange fællesnævnere med

begrebet CSR, men har mere fokus på servicevirksomheder, hvorunder både sport og

eventorganisationer kommer. ESR kan på nogle punkter virke mere uhåndgribeligt, men arbejder

ligesom CSR også bl.a. med social ansvarlighed, forbedring af arbejdsmiljø, som i dette tilfælde er

de sociale faktorer ved arbejdet. Ligeledes arbejdes der med innovation, lokal udvikling og

bæredygtighed.

Afgrænsning

Vi har i vores opgave valgt at fokusere på Integration gennem Sport og Kulturevent set fra

arrangørernes vinkel. Dette har vi gjort for at arbejde med vores problemstilling ud fra et sport

management perspektiv, der dog stadig er samfundsorienteret. Vi kan selvfølgelig ikke sige os frie

fra at orientere omkring den samfundsmæssige integrationsudvikling, men vores primære fokus

ligger på sport management delen og hvad man kan drage derfra.

Integration.

Vi vil afholde os fra at tage stilling og dybdebore i samfundsdebatten omkring integration og de

øvrige udfordringer, der kan være i samfundet omkring, når kulturer mødes og derved også det

politiske. Derved vil vi heller ikke kommentere på politiske tiltag i integrationsarbejdet, samt bruge

plads på debatten omkring indvandring eller Danmarks rolle som integrationsland. Vi vil helst ikke

blande politik og øvrige integrationstiltag ind i projektet, da det kan handle meget om følelser og

personlige holdninger, frem for vores branchevinkel, hvor vi slår på, at netop sport og musik burde

kunne samle mennesker på trods af kultur, politik, køn, alder, religion og baggrund. Samtidig kan vi

dog ikke afholde os fra, at drage nogle paralleller og koblinger, når vi blandt andet beskriver de 10

væsentligste kulturforskelle mellem dansk og andre kulturer. Vi bliver også nødt til at sætte os ind i

de overordnede udfordringer og ser det også som et alternativ tiltag i et større integrationsarbejde,

men vil bestræbe os på at være objektive og holde fokus på, hvordan dette kommer til udtryk i

henhold til sport management og vores problemstilling. Vi vil gerne bruge vores fokus på at favne


Side 18 af 124

og hjælpe integrationen af de tilflyttede og danskere end anden etnisk baggrund end dansk, der har

et ønske om at være en del af den danske kultur og samfund.

Sport og kulturevents.

Vi vil tage vores udgangspunkt i større sport og kulturevents i Danmark, hvor vi tidligere har

fokuseret mere på amatørbasis og det danske foreningsliv, der har fokus på breddeidræt. Vi har i

vores begrebsdefinition skrevet omkring, hvordan vi definerer en event og hvilket målestok vi

opererer med. Dette er for at arbejde med arrangørdelen, der ved større events kontra mindre, kan

nå ud til en bredere og måske national målgruppe. Ydermere åbner dette også op for mulighederne

for sponsorer, større samarbejdspartnere og tilskudsordninger. Derfor afgrænser vi os fra at arbejde

med breddeidræt og mindre kulturevent såsom lokale byfester, ”skolekoncerter” og arrangementer

uden større kommerciel baggrund.

Teori.

Vi har valgt at holde os til 3 teoretikere Geert Hofstede, Richard Gesteland og Edward Hall, der

skriver omkring kultur og forskelle mellem kulturer. Det gør vi for at belyse kulturafsnittet fra flere

sider, men også begrænse os og holde afsnittet enkelt. Dvs. at vi hellere vi grave lidt dybere i disse

3 teoretikere fremfor at berøre flere og så kun nævne dem overfladisk.

Fokusgruppe i forhold til den kvalitative undersøgelse med ekspertinterviews.

I forhold til vores ekspertinterviews og dermed kvalitative undersøgelse ville det have været oplagt

at samle disse fagpersoner i en såkaldt fokusgruppe. Her kunne de diskutere emnet og

problemstillingen, for på den måde at inspirere hinanden til at komme med konstruktive

løsningsforslag. Vi har dog afgrænset os i fravalget, af sådan en fokusgruppe, da vi mener, at det

ville være urealistisk at kunne samle de relevante fagpersoner grundet deres tid, ressourcer og

arbejde. Men vi er ikke uvidende omkring, hvor givtigt sådan et møde/arbejdsgruppe- og

fokusgruppe ville være for netop vores problemstilling.

Sprogbarriere i forhold til den kvantitative spørgeundersøgelse.

I forhold til vores kvantitative spørgeundersøgelse henvendt til danskere med anden etnisk

baggrund end dansk, så har vi truffet et bevidst valg, om IKKE at lave to variationer af

spørgeskemaet. Vi har haft mange overvejelser i forhold til, om man skulle skrive spørgsmålene på


Side 19 af 124

engelsk, således at en eventuel sprogbarriere ikke stod i vejen for, at vores målgruppe ikke

kunne/ville deltage. Men grundet længere tids overvejelser, valgte vi ”kun” at lave undersøgelsen

på dansk. Det har vi gjort fordi, at kommunikationen og markedsføringen af de events i Danmark–

både sportslige og kulturelle, som vi dækker og omtaler i vores opgave oftest er på dansk.

Radiospots, annoncer, hjemmesider, plakater mm. er med dansk tale og skrevet på dansk og vi

tænker derfor at, det ville give mest mening, hvis vi fortsatte med det danske sprog. Vi er dog

bevidste omkring, at dette kan betyde, at nogle respondenter har fravalgt at besvare vores

undersøgelse.

Branding og kommunikation.

Ligeledes vil vi fokusere på brandingværdien hos eventorganisationerne og signalværdien i deres

kommunikation, hvor vi derfor afgrænser os fra at skrive omkring markedsføring i denne

sammenhæng. I stedet beskæftiger vi os med, hvordan arrangørerne formidler deres ”budskab” og

deres virkning hos modtagerne. Selve marketing- og markedsføringsdelen bliver derfor sekundær i

sammenhængen til vores opgave.

Kildekritik

Kvantitative undersøgelse

Hvis man ser på de svar fra den kvantitative undersøgelse, hvor vi har snakket og mødt

respondenterne ansigt til ansigt, kan dette godt have påvirket respondenternes svar, i det at vi

tillægger spørgsmålene en forklaring og ubevidst har lagt vægt på nogle ord frem for andre.

Ligeledes har vi som afsender oplæst og indtastet respondenternes svar. Derved har muligheden for

impulsive svar fra respondenternes side, resulteret i eventuelle udeblivelser af flere svarmuligheder.

Samtidig kan svarene fra de spørgeskemaer, hvor vi ikke har kunne forklare sammenhængen og

meningen, have kostet i forståelsen af spørgsmålene og derved give anderledes svar end mulige

intentioner. Dertil kan man efter at have brugt spørgeskemaet se, hvordan man skulle ændre på

nogle af formuleringerne i spørgsmålene for at undgå misforståelser og eventuel uddybelse ved

udfyldelse af skemaet. Ligeledes skal man altid have et vis forbehold for resultater i sådanne

undersøgelser, da spørgsmålene og opbygningen af undersøgelsen ofte tager udgangspunkt i

afsenderens forforståelse af emnet og ønske omkring resultatet. Dermed ikke sagt, at resultatet ikke


Side 20 af 124

er validt, men at enhver undersøgelse kan laves ud fra afsenderens egne interesser og forforståelse

af opgavens udgangspunkt.

Med hensyn til antallet af besvarelser i vores kvantitative undersøgelse, så havde vi ønsket os og

håbet på en meget større svar procent. Det er skuffende, at med så stor en ”sendeflade” som via

internettet var muligt – se afsnittet omkring undersøgelsen i metode, at der var så lille en procent af

tilbagemeldinger. Det kan der være flere årsager til, blandt andet sprog barriere, at vi ikke kan møde

dem alle ansigt til ansigt og så en mulig manglende interesse for at deltage i noget, som man ikke

rigtigt, ved hvad er. Vi er dog bevidste omkring, at det kan være svært at generalisere omkring

danskere med anden etnisk baggrund end dansk, når vi reelt ikke har besvarelser fra flere. Dertil

hæfter vi os ved de faktuelle tal fra arrangørernes side af og vores egne iagttagelser, der understøtter

vores personlige underen om problemstillingen. Vi vedkender os dog det faktum, at undersøgelsen

kan blive en smule snæver og havde selvfølgelig kunne ønske os, at have haft mulighed for at

opsøge denne minoritetsgruppe mere ansigt til ansigt, hvilket gav det største udbytte.

Gennem mødet med respondenterne ansigt til ansigt, har vi ud over besvarelserne i undersøgelsen

også været i en dialog omkring nogle af svarene og emnet generelt. Det har mundet ud i nogle svar

og kommentarer, der ikke har kunne passes ind i de opstillede rammer. Selvom vi derfor ikke har

det dokumenteret, mener vi ikke at kunne lade dette passere, da vi finder det relevant for

besvarelsen af denne opgave. Derfor tillader vi at tilføje disse udtalelser sammen med de øvrige

besvarelser, for at give et bedre billede på den situation, som vi mener branchen befinder sig i på

nuværende tidspunkt.

Kvalitative undersøgelse

I forbindelse med de kvalitative interviews, har vi forsøgt at forholde os objektive i vores

spørgemåde, så vores egne meninger og holdninger ikke vil skinne igennem, men da der er tale om

mennesker, kan vi ikke udelukke at disse ”eksperter” kan være påvirket af vores spørgeteknik og

formuleringer. Derfor har vi på forhånd sendt vores spørgsmål til vores eksperter, så de på den

måde har kunne være med til at styre afviklingen af vores interviews, så de på bedste måde har

kunne komme frem med deres holdninger.

Endvidere er vi opmærksom på at alle der har deltaget i vores research har hver deres dagsorden og

på den måde påvirker deres svar efter dette.


Side 21 af 124

DEL 2.

Vores case:

Med denne case vil vi finde ud af, om man kan bruge sport og kultur events til at integrere i

Danmark. Vi vil se på, om disse events kan være en del af et større integrations arbejde i samfundet,

hvor vi mener, at netop sport, musik og kultur kan være nogle af de parametre, vi på trods af

forskellige holdninger, kulturer, religioner, køn og alder netop kan samles om. Vi vil derfor

undersøge om procentdelen af danskere/borgere i Danmark med anden etnisk baggrund og

oprindelse end dansk, der deltager ved koncerter, kultur og sport events i Danmark er retvisende i

forhold til det antal af mennesker i Danmark, der kan indgå i denne minoritetsgruppe.

FAKTA: Ved 4. kvartal i 2014 var der i Danmark ifølge Danmark Statistik 5.655.750 indbyggere.10

Heraf var der ligeledes i 4. kvartal i 2014 653.041 personer med anden etnisk baggrund og

oprindelse end dansk, herunder vestlige og ikke vestlige personer, der enten er født og opvokset her

eller er tilflyttere med forskellige baggrunde.11 Denne minoritetsgruppe udgør 8,6%

(653041/5655750= 8,6%) af befolkningen i Danmark og derved en vigtig og stadig større del af

vores samfund.

Med det i tankerne vil vi gerne verificere eller falsificere vores hypotese, der udtaler, at procenten af

indbyggere/danskere med anden etnisk baggrund end dansk, burde være mere repræsentativ, når vi

bevæger os rundt til diverse kultur arrangementer, hvad end der er tale om sport, musik eller andet

kultur.

I den forbindelse tager vi udgangspunkt i nogle af de større events i Danmark, hvor vi samtidig har

interviewet nogle af arrangørerne bag. Det er af gode grunde svært at dække samtlige begivenheder

og stilarter i Danmark, men vi har prøvet af vælge nogle af de større arrangører og ikke mindst

samarbejdspartnere, der om nogen har fingeren på pulsen inden for deres respektive brancher.

Vi har valgt, at se nærmere på musikeventen Grøn Koncert, der arrangeres af Muskelsvindsfonden,

der har stor erfaring i at afholde store events rundt om i landet for store og små. De har årligt ca.

175.000 gæster12 rundt om i landet til deres i alt 8 Grønne Koncerter. Grøn Koncert har omkring

750 frivillige tilknyttet pr. år.

10 http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx 11 http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere.aspx 12 Se bilag. Interview med Jens Isbak fra Muskelsvindsfonden – Grøn Koncert

http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx

http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere.aspx

http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere.aspx


Side 22 af 124

Ligeledes har vi set på Europa Touren i golf, Made in Denmark, der i år 2014 blev afviklet i Gatten,

Nordjylland og for første gang i Danmark. Her havde de omkring 82.000 gæster over 4 dage, og

samtidig havde HK Højhed Kronpris Frederik som projektor. Made in Denmark har omkring 1200

frivillige medhjælpere tilknyttet.13

Dertil har vi interviewet Nibe Festivals daglige leder, der har været en del af Nibe Festivalen i

samtlige 30 år. Nibe Festivalen har omkring 10.000 besøgene pr. år og har omkring 4000 frivillige

tilknyttet deres organisation. 14

Ydermere har vi valgt at inddrage to organisationer, der med hver sit fokus er vigtige medspillere,

når store events skal arrangeres og ikke mindst afholdes i Danmark, nemlig Sport Event Denmark

og organisationen bag spillestederne og festivalerne i Danmark, Dansk Live. Begge organisationer

har et bredt kendskab til hver deres branche og kan derved hjælpe med et mere overordnet

perspektiv på vores case.

Med vores opgave vil vi ligge vægt på vores problemstilling set ud fra arrangørernes perspektiv og

derved en mere sport management præget case frem for en politisk orientering. Denne case og

opgave skal gerne virke til, at vi som arrangører inden for underholdning af både sport, musik og

kultur bliver mere bevidste omkring at favne personer fra forskellige minoriteter i Danmark,

herunder danskere/indbyggere med anden etnisk baggrund og oprindelse end dansk og forme vores

initiativer, således at det bliver attraktivt for flere at deltage, både som gæst og ligeledes som en del

af de frivillige teams. Vi vil med vores opgave sætte fokus på betydningen af, at inkludere denne

minoritetsgruppe og delagtigøre dem i en del af den danske kultur, som vi mener har stor betydning

på det danske samfund.

Vores case sætter fokus på kulturforskelle, for på den måde at blive bedre til at finde fællesnævnere

frem for altid at blive begrænset i hinandens forskelligheder. Til sidst vil vi komme med vores bud

på, hvordan vi så bruger sport og kultur events, og hvad det nu indeholder af frivillighed, fælleskab,

historie og traditioner til at samle forskellige mennesker og minoriteter i Danmark på trods af

forskelligheder og eventuelle udfordringer og barriere.

Empirisk dataindsamling

I det følgende afsnit tager vi udgangspunkt i den empiriske metode, hvor vi har gjort brug af

fieldresearch gennem kvantitative spørgespørgeskemaundersøgelse med danskere med anden etnisk

13 http://madeindenmarkgolf.dk/ 14 http://www.nibefestival.dk/information/om-nibe-festival.aspx

http://madeindenmarkgolf.dk/

http://www.nibefestival.dk/information/om-nibe-festival.aspx


Side 23 af 124

baggrund end dansk som respondenter. Ligeledes har vi foretaget kvalitative interviews med

forskellige relevante fagpersoner. På den måde har vi kunne få et indblik i nydanskernes holdning

og forbrugeradfærd, samt eksperternes observationer. Ved at gøre brug af begge metoder, kan vi

danne et nuanceret billede af problemstillingen i branchen, hvorefter vi kan arbejde videre mod

nogle konstruktive løsningsforslag til om- og hvordan man kan ændre på denne problemstilling og

bruge disse events som en del i integrationsarbejdet i Danmark.

Kvantitativ undersøgelse

For at belyse vores problemstilling set med ”nydanskeres” perspektiv, har vi valgt at foretage en

kvantitativ undersøgelse i form af spørgeskemaer både via møde med denne minoritetsgruppe ansigt

til ansigt, men også via de sociale medier gennem link til skemaet.

Først vil vi klarlægge om, hvorvidt denne minoritetsgruppe deltager i disse typer events og dernæst

hvorfor eller hvorfor ikke, de deltager. Vi vil derudover finde ud af, hvorvidt de har kendskab til

frivilligheden ved og omkring disse events og den mulighed der forelægger ved at deltage som

frivillig.

Gennem vores undersøgelse finder vi også svar på, om de er bekendte med arrangører, der laver

events, der i særlig grad er gode til at tiltrække og henvende sig til danskere såvel som nydanskere.

Det kan både være events, der henvender sig direkte og specifikt til nydanskere, men også events

der blot er gode i deres inddragelse af flere forskellige kulturer.

Gennem mødet med respondenterne ansigt til ansigt, har vi ud over besvarelserne i undersøgelsen

også været i en dialog omkring nogle af svarene og emnet generelt. Det har mundet ud i nogle svar

og kommentarer, der ikke har kunne passes ind i de opstillede rammer. Selvom vi derfor ikke har

det dokumenteret, mener vi ikke at kunne lade dette passere, da vi finder det relevant for

besvarelsen af denne opgave. Derfor tillader vi at tilføje disse udtalelser sammen med de øvrige

besvarelser, for at give et bedre billede på den situation, som vi mener branchen befinder sig i på

nuværende tidspunkt.

Så i det følgende afsnit vil vi analysere og kommentere på resultaterne ved den kvantitative

undersøgelse.


Side 24 af 124

I vores undersøgelse har vi fået besvarelser, der er fordelt på 42% mænd og 58% kvinder. Disse

respondenter er fordelt på et geografisk område, der tæller 48 forskellige postnumre fordelt i hele

Danmark15.

Vi har valgt, at respondentgruppen består af mennesker mellem 15 og 51+år, hvor alle har en anden

etnisk oprindelse og baggrund end dansk. Vi har dog ikke skelnet mellem, hvilken nationalitet den

enkelte respondent har, eller om respondenten er født i landet eller er kommet hertil senere hen.

Vi kan se, at 75% af besvarelserne er kommet fra respondenter mellem 15-35 år16. Altså en

forholdsvis yngre del af populationen. Dette stemmer overens med vores antagelse af, denne

målgruppe bedre kan påvirkes fra arrangørernes side af.

I vores søgen efter nationaliteter fra vores respondenter er resultatet meget spredt. De er fordelt over

18 forskellige lande, foruden hovedparten, der tæller 42%, der repræsenterer øvrige lande17.

Ud fra vores spørgeundersøgelse kan vi se, at fordelingen er meget ligeligt i spørgsmålet om,

hvorvidt man nogen sinde har deltaget i et større sportsevent i Danmark.

Når det er sagt, kan vi se på, hvilke typer sportsevents vores respondenter har deltaget i og dertil

hvordan der er stor forskel på, hvordan den enkelte definere begrebet en stor sportsevent, da der er

blevet svaret alt fra Hingste Kåring, Superliga Fodbold/Håndbold + landskampe, Boksestævner +

Nordic Fight Night, Made In Denmark, DHL stafet, ishockey, Marselisborg løb, Kite surfe, Karate

til GAME i KBH.

Dertil bliver vi overbevist om, at de to vigtigste parametre til, hvorfor vores respondenter deltager

ved disse events, er grundet interessen for sporten, samt følgeskab af familie og venner.

15 Se bilag 11 16 Se bilag 11 17 Se bilag 11


Side 25 af 124

Samtidig kan vi se, at markedsføringen af disse events bestemt ikke er årsagen til, at respondenterne

deltager, da blot 2 % har svaret dette.

Eftersom halvdelen af respondenterne har svaret, at de aldrig har deltaget, finder vi det interessant

at se nærmere på, hvorfor dette er tilfældet.

Svaret på dette spørgsmål er ikke så entydigt, da respondenterne har flere forskellige årsager til, at

de ikke deltager. Dog er det overvægtende svar, at det ikke har interesseret dem.

Som tidligere nævnt har vi haft en dialog med flere at de adspurgte, da vi interviewede dem ansigt

til ansigt, her fik vi udspecificeret, hvad der i nogle tilfælde gemte sig bag svarmuligheden Andet,

der tæller 31% Dette var i langt de fleste tilfælde fordelt mellem manglende tid, grundet i deres

religion og dertil omgangen med alkohol og folk i påvirket tilstand.

Nogle flere har deltaget ved kulturelle events, hvor fordelingen er 74% ja og 27% nej18. Dertil kan

vi ligesom spørgsmålet vedr. sportsevents, knytte en kommentar til den enkeltes definition på

begrebet større kultur event.

Deltagelse ved Aarhus Festuge er godt repræsenteret, samt Grøn Koncert og Tall Ship Race, hvor

også en mindre del har svaret Roskilde Festival, Aalborg Karneval, Skanderborg Festival, Nibe

Festival, generelle koncerter og yoga festival. Hertil kommer de mindre arrangementer så som

Globus og Tyrkisk koncert i KBH.

Her spurgte vi ligeledes om grundene for at have deltaget i disse events og svarene var næsten som

ved spørgsmålet omkring deltagelse ved sport events. Dog med en lidt større procentdel ved svaret

omkring at prøve noget nyt.

18 Se bilag 11


Side 26 af 124

Ved spørgsmålet om, hvorfor vores respondenter ikke havde deltaget, var svaret manglende

interesse igen hovedårsagen. Her mener 21% også, at det er for dyrt at deltage og derved en af

grundene til at blive væk.

Vi spurgte ligeledes om, hvad der skulle til, før at vores adspurgte havde interesse i at deltage i

sport og kulturevents. Og hertil svarede 45%, at det skulle ramme deres interesser, samt 17%

udtalte, at de ønskede mere information omkring, hvad eventen stod for, hvilket måske kan hænge

sammen med nedenstående svar på 7%, der ønsker mere international markedsføring af disse

events.

Den geografiske afstand for eventen i forhold til de adspurgte, er også en afgørende faktor.

Ligesom i spørgsmålet omkring, hvorfor nydanskerne ikke deltager ved sport og kulturevents, er

der også her en vis procentdel, der har svaret Andet – nemlig 39%. Hvor vi på baggrund af

supplerende dialoger i forbindelse med spørgeskema undersøgelsen via ”ansigt til ansigt” med

nogle af respondenterne, kan vi tillægge noget af værdien i de 39% fordelt på blandt andet

kulturelle kønsrollemønstre19, religiøse overbevisninger og forholdet til alkohol.

19 Se krydsreference XX – Når kulturer mødes.


Side 27 af 124

I relation til nydanskernes bevæggrunde for deltagelse ved eller mangel på samme, har vi også

stillet spørgsmålet. ” Ved du, at man ofte kan komme gratis ind til sådanne events ved at deltage

som frivillig hjælper”?

Her svarer 48% nej til, at de er bekendte med, at man kan deltage et nogle events, ved at virke og

hjælpe til som frivillig. Hvortil 44% svarer ja, det vidste de godt.

Her mener vi, at det er tankevækkende, at stort set halvdelen ikke er bekendte med den mulighed,

der ligger i at være frivillig ved disse events. Ydermere fandt vi gennem dialog med vores

respondenter ud af, at flere af de adspurgte ikke var bekendte med begrebet frivillighed og hvad var

der ligger i ordrets betydning. Og derved heller ikke er bekendte med de muligheder frivilligheden

giver.

Af de adspurgte svarer hele 22%, at de kunne være interesseret i at deltage som frivillige, hvilket er

en lille smule højere end de 19%, der ikke var.

Tilmed har 13% af respondenterne allerede virket som frivillige i højere eller mindre grad.


Side 28 af 124

Som afslutning har vi spurgt til, om respondenterne kendte til nogle arrangører, de mente er særlig

gode til at henvende sig til og lave events, der kan tiltrække nydanskere. Hertil svarer 74% nej og

kun 26% ja. Efterfølgende nævnte de adspurgte: Yggdrasil20, Globus21, Danish Open,

Kickboxning/kampsport, Gellerup Cup, Aarhus Tigers, Indian Denmark, Distorsion22.

For at opsummere på overstående resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, kan vi se, at godt

halvdelen af de adspurgte har deltaget ved en eller flere sportsevent, hvor ¾ har deltaget ved større

kulturevents. Derimod kender halvdelen ikke til begrebet frivillighed og derfor heller ikke har ydet

frivilligt arbejde på noget tidspunkt.

Interviews med relevante branchefolk

Ud fra vores valgte emne og problemstilling har vi udvalgt en række fagpersoner, som vi mener,

kan bidrage til at belyse emnet fra flere sider, da de hver især besidder forskellige positioner og

deraf kan give et mere nuanceret billede af vores problemformulering.

Præsentation af vores udvalgte interviewede personer

Sport

Jonas Nygaard, Made in Denmark

Jonas Nygaard er Tournament Koordinator ved den internationale golfturnering Made in Denmark i

Himmerland. En turnering der så dagens lys første gang i august 2014, men er sikret afholdelse

indtil 2016. En turnering der over 4 dage havde omkring 82.000 gæster og ca. 1.200 frivillige23.

Læs hele interviewet i bilag 1.

Frederik Munk, Sport Event Denmark

Frederik Munk er eventmanager ved Sport Event Denmark, hvilket er en offentlig instans, der

arbejder for at tiltrække store internationale sportsevents til Danmark og virker dermed også som

sparringspartner og rådgiver for arrangørerne af disse24.

20 http://www.bbbo.dk/boligsocialt/beboerhuset-yggdrasil 21 http://www.globus1.dk/ 22 http://www.cphdistortion.dk/ 23 www.Madeindenmarkgolf.dk 24 http://www.sporteventdenmark.com/Om%20os.aspx

http://www.bbbo.dk/boligsocialt/beboerhuset-yggdrasil

http://www.globus1.dk/

http://www.cphdistortion.dk/

http://www.madeindenmarkgolf.dk/

http://www.sporteventdenmark.com/Om%20os.aspx


Side 29 af 124

Hør interviewet som lydfil henvist i bilag 2.

Mikkel Selmar, GAME KBH

Mikkel Selmar er Project manager i GAME, hvilken er en non-profit organisation, der sætter fokus

på - og udbredelsen af gadeidræt og kultur. De opererer ofte i udsatte områder, hvor deres

målsætning er at skabe tilgængelighed til sport og kultur i et uforpligtigende miljø25.


Kultur

Peter Møller Madsen, Nibe Festival

Peter Møller Madsen er festivals leder og talsmand for Nibe Festivalen og har været en del af den

bærende kerne i festivalens historie i over 30 år26.


Jacob Brixvold, Dansk Live

Jacob Brixvold har siden 2007 haft et virke som Sekretariatschef for Dansk Live, hvilket er en

politisk interesseorganisation, som rummer mange af de store spillesteder og festivaler i Danmark

og er derved en sparring til politikkere, faglige organisationer, myndigheder og andre relevante

aktører i samfundet27.

Hør hele interviewet som lydfil henvist i bilag 5.

Jens Isbak, Muskelsvindsfonden, Grøn Koncert

Jens Isbak er projektleder for Grøn Koncert, som udspringer af muskelsvindsfonden og er med til at

finansiere aktiviteter i Muskelsvindsfondens regi. Grøn Koncert har været afholdt siden 1983 og

bliver hvert år besøgt af mere end 175.000 besøgende og tæller ca. 750 frivillige28.


25 http://gamedenmark.org/hvad-er-game/ 26 http://www.nibefestival.dk/kontakt/festivalledelse.aspx 27 http://dansklive.dk/om-dansk-live/ 28 http://muskelsvindfonden.dk/om-muskelsvindfonden/

http://gamedenmark.org/hvad-er-game/

http://www.nibefestival.dk/kontakt/festivalledelse.aspx

http://dansklive.dk/om-dansk-live/

http://muskelsvindfonden.dk/om-muskelsvindfonden/


Side 30 af 124

Offentlig instans

Mette Møller Jeppesen, Sociolog, integrationsmedarbejder & Kulturbooster i 9220

Mette Møller Jeppesen læser til sociolog på Aalborg Universitet, hvor hun derudover arbejder som

integrationsmedarbejder på Projekt 9220 Aalborg Øst, hvor hun også er en del af Kulturboosterne.

Hun uddanner integrationsmedarbejdere og er med til at arrangere events og aktiviteter for beboerne

i Aalborg Øst29.


Lars Peder Øgaard, Integrationsmedarbejder på Social Center, Integration Aalborg Kommune

Lars Peder Øgaard er Områdeleder ved Aalborg Kommune Familie- og

Beskæftigelsesforvaltningen Socialcenter Integration, der har til huse i Aalborgs Vestby. Hans

afdeling hjælper nydanskere ved at få fodfæste i det danske samfund og prøver at løse de

integrationsudfordringer, den enkelte borger står overfor i det daglige.


Marianne Jelved, Radikal Venstre, Kulturminister & Kirkeminister

Marianne Jelved er uddannet folkeskolelærer i 1967 og politikker for Det Radikale Venstre. Hun

har været en del af folketinget siden 1987 og har tidligere haft et virket som medlem af Nordisk

Råd, formand for Radikal Venstres folketingsgruppe, Økonomi minister, Økonomi og minister for

nordisk samarbejde, samt Kulturminister30.


Ud fra vores interviews bekræfter de adspurgte vores paradigme omkring, at procentdelen af

nydanskeres deltagelse ved større sports og kulturevents i Danmark, ikke er tilsvarende den

procentdel på 8,6 % som denne minoritetsgruppe udgør af den samlede danske befolkning på

5.655.750 personer31. Vi kan derimod se, at de adspurgte har forskellige erfaringer og holdninger

til, hvorfor dette er tilfældet.

Når man kigger på, hvor stor en andel af tilskuere til både sport- og kulturevents der er i Danmark,

så kan det svært at slå helt konkret fast. ”Vi er ikke ude at registrere tilskuere ud fra etnicitet, vi

29 http://www.9220.dk/ 30 http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/RVMAJE.aspx 31 http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx

http://www.9220.dk/

http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/RVMAJE.aspx

http://www.danmarksstatistik.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal.aspx


Side 31 af 124

registrer tilskuere ud fra, altså vi har jo oplysninger ud fra billetsystemet og der ved vi, hvor i

landet tilskuerne kommer fra osv.

Og vi kan se deres navne og alt det der. Og vi ved også, hvem der er tilrejsende danskere og vi ved,

hvilke lande udenlandske tilskuere kommer fra. Men vi har ikke oplysninger, om deres etnicitet,

danskerne. Og når vi laver effektmålingerne til en del af vores events, altså de store. Og der går vi

ikke ind og segmentere og spørger ind til deres etnicitet. Og jeg ville faktisk også synes, at det var

en lille smule problematisk, hvis vi gjorde det32” - Frederik Munk, Sport Event Denmark.

Men man kan komme med forskellige estimater, hvilket vores fagpersoner også gør i forbindelse

med vores interviews.

”Vi har ca. 175.000 gæster pr. sæson. Vi har ingen konkrete målinger så det bliver et estimat at det

ligger på ca. 3-5 %. Her snakker vi ikke folk der er af anden etnisk oprindelse men der er 2-3-4

generation i dk”- Jens Isbak, Grøn Koncert33.

Og det ser ikke umiddelbart bedre ud inden for f.eks. golfverdenen. Under den netop overståede

Made In Denmark golfturnering, var der heller ikke stor tilslutning af nydanskere.

”Max 1%. Der har ikke været stor efterspørgsel på turneringen i denne gruppe og yderligere er det

en meget lav % del, som spiller golf i Danmark under gruppen af nydanskere” - Jonas Nygaard,

Made in Denmark34.

Dog er dette ikke tilfældet alle steder. F.eks. er det faktisk helt modsat, når man kigger hos GAME,

der bl.a. holder til i København og Esbjerg. Her har de en ca. procentvis deltagelse af nydanskere på

hele 75 %35.

”-Jeg tror, at man skal være varsom med at generalisere. Der kan være idrætsbegivenheder eller

events, som tiltrækker nydanskere og andre, der ikke gør”36. – Marianne Jelved, Kulturminister.

Dette kunne tyde på at hvis det helt rigtige tilbud er til stede, så kommer nydanskerne også.

Derfor kan der være god mening i at finde inspiration hos de organisationer og events, som har

succes med at tiltrække og lave arrangementer der henvender sig til en bred målgruppe, herunder

også nydanskere.

32 Lydfil med Frederik Munk, tidslinje 0.43-1.15 min. 33 Se bilag 6 34 Se bilag 1 35 Se bilag 3 36 Se bilag 9


Side 32 af 124

Man kan så diskutere, hvorvidt arrangørerne er gode nok til at tiltrække og henvende sig til

nydanskerne. Man kan måske have en idé, om at man allerede virker åbne og imødekommende for

denne målgruppe, men er det realiteten?

Man kunne som eventarrangør overveje, om hvorvidt man kan gøre noget for at vække

nydanskernes interesse for disse events yderligere. Spørgsmålet er, om en tilpasning af eventen er

løsningen? Eller om det drejer sig om markedsføringen af eventen som produkt, eller svaret reelt set

ligger mellem eventens kultur og gæsten?

Men er det så muligt blot at markedsføre sig ud af denne problemstilling?

”Jeg tror ikke, at man kan tiltrække flere ved blot at lave mere markedsføring i skrevet format. Jeg

tror personlig kontakt og kommunikation virker mere nært og kan være med til at få nye folk til at

føles sig velkommen. Samtidig tror jeg også, at man skal påbegynde kontakten til disse potentielle

målgrupper i god tid for på den måde at bearbejde eventuelle hindringer og forudindtagede

meninger og holdninger omkring et arrangement og event” – Mette Møller Jeppesen,

integrationsmedarbejder på 922037.

Dette vil i mange tilfælde kræve, at man hos de enkelte eventorganisationer i forhold til deres

kommunikation og markedsføring udadtil, samt deres opbygning og indretning af events. Det kunne

sågar også omhandle de tilbud omkring forplejning til disse events. En vilje fra

eventorganisationerne som kan være splittet.

”Hvis behovet er der så ser vi ingen grund til ikke at gøre det. Men jeg tror ikke efterspørgslen er

der”- Jens Isbak, Grøn Koncert38.

”Tror meget vi skal passe på ikke at lave ”omvendt-diskrimination” – og det gør vi hvis vi

begynder at indrette for meget efter en minoritetsgruppe”- Peter Møller Madsen, Nibe Festival39.

Man kan/skal måske ikke altid markedsføre sit produkt mod en minoritetsgruppe, fordi de er en

minoritetsgruppe, men derimod fordi de har en reel interesse. Derved skal man måske være med til

at vække denne interesse hos den enkelte på et tidligere stadige i form indslusning i det danske

foreningsliv via amatøridrætten, musiks- og kunstskoler, samt andre fritids- og kulturtilbud.

”Hvis man ser på, vor mange nydanskere, der er aktive i idrætsforeninger og klubber, så har

klubberne og foreningerne i forhold til at tiltrække medlemmerne med anden etnisk baggrund en

37 Se bilag 7 38 Se bilag 6 39 Se bilag 4


Side 33 af 124

udfordring. For hvis ikke man har en interesse i at dyrke idræt, så interessere man sig jo nok heller

ikke for store idrætsbegivenheder”40 – Marianne Jelved, Kulturminister.

Når så det kommer til nydanskere som frivillig rundt om i det ganske land, så er det procentvise

antal endnu mindre end en det er hos de besøgende. Svaret hertil kan måske findes i danskernes

opvækst med frivilligheden, hvilket en stor del af vores kultur. En kultur som nydanskerne måske

ikke helt har taget til sig endnu. Men også hele den adfærdskultur, der er i de frivillige crew rundt

om til de forskellige events. ”Vi har diskuteret, at vi via den kultur vi har i crewet, hvor at arbejdet

og det sociale, typisk med en grøn Tuborg efter endt arbejde, nok mere henvender sig til de

ekstroverte og de ”fest glade””- Jens Isbak, Grøn Koncert41.

Selvom man måske ikke har så mange nydanskere i sit frivillig crew, så kan man måske godt

arbejde på med tiden at øge denne andel.

”Omvendt vil vi kigge på rekrutteringen af minoritetsgrupper til vores frivillige områder, for at

skabe en stærkere CSR profil og fremvise en bæredygtig profil i form af

samarbejdsfladen/relationen de frivillige imellem, som tilgodeser alle grupper i samfundet, da

frivilligånden og forenings tanken generelt er med til at skabe et fælleskab som kan styrke

værdierne i Made in Denmark og samtidig øge opmærksomheden omkring mangfoldigheden i vores

turnering.

Omvendt vil det også for mange nydanskere være en attraktiv mulighede for at dele en oplevelse

sammen med andre, hvor man løfter i flok og ikke bliver sat i bås omkring ens baggrund” – Jonas

Nygaard, Made in Denmark42.

Og netop brugen af de frivillige og fokus på CSR, kan give deres eventarbejde og organisation nye

dimensioner og derved give mulighed for at sætte fokus på et potentiel integrationsprojekt.

”Vi har flere samarbejder med virksomheder hvor vi indgår som CSR partner. Dvs. hvor vi indgår

som integrationsprojektet”- Mikkel Selmer, GAME43.

Og netop den positive indstilling vedrørende et potentiel langsigtet integrationsprojekt, var at finde i

stort set samtlige interviews. Altså noget man ser meget positivt på og kan se store muligheder i

fremadrettet.

”Det vil de helt sikkert, selvfølgeligt, vil det være forskelligt hvordan de festivaler og spillesteder

der er med hos os vil tage imod det, altså nogen af dem vil gå ind i det med fuld skrue og andre vil

40 Se bilag 9 41 Se bilag 6 42 Se bilag 1 43 Se bilag 3


Side 34 af 124

sidde lidt mere afventende ude på sidelinjen og måske sætte logoet på, eller hvad det nu er vi

producere, men ikke gøre så meget andet og det er jo for så vidt også ok, men jeg tror bestemt, at vi

kan bruge det CSR mæssigt, helt sikkert” -Jacob Brixvold, Dansk Live44.

Når tingene går godt og man ikke skal kæmpe for tilskueropbakningen, så tænker man måske heller

ikke så meget over dem, der ikke er der. For hvorfor lave om på noget, der virker? Det er ikke

sikkert, at arrangørerne bevist fravælger fokus på minoriteter, men mere dyrker fokus på de

eksisterende publikummer. Vi tror på, at man ligesom med alle andre kampagner, har brug for en

vis form for tilvænning og rette guideline til, hvordan man evt. fokusere på denne minoritetsgruppe,

kaldet nydansker.

Delkonklusion af kvantitativ analyse, samt kvalitativ interviews.

På baggrund af ovenstående kvantitativ undersøgelse, samt kvalitative interviews, vil vi her lave

sammenkoblinger og drage konklusioner.

Når vi sammenligner svarerne i vores kvantitative undersøgelse med svarene i de respektive

interviews, finder vi ingen sammenhæng i spørgsmålet mellem antallet af deltagende nydanskere

ved større sport og kulturevents. Hvor resultatet af spørgeundersøgelsen viste, at henholdsvis 46%

45havde deltaget ved et større sportsevent op mod 74% 46deltagelse ved større kulturevents. Dette

stemmer ikke overens med de svar fra vores interviewede arrangører, der flerstemmigt anslår, at

deltagelsesprocenten af nydanskere ligger under 5%.47 Dog er der en tættere relation mellem vores

respondenter og udtalelserne fra arrangørerne fra GAME KBH, der har en deltagerprocent på 75%

48af nydanskere.

I forhold til vores spørgsmål vedr. nydanskeres deltagelse ved events som frivillige, svarer 48%, at

de ikke har kendskab til det og kun 13% har tidligere deltaget som frivillig. De 13% er i sig selv et

flot resultat, men stemmer ikke overens med arrangørernes udsagn, der mener, at procentdelen af

nydanskere, der er med i deres frivilligteams er noget under 5% af deres samlede crew.

Dertil kan vi referer til metodeafsnittet, hvor vi er kritiske over for undersøgelsens validitet. Når de

adspurgte svarer i sådan en spørgeundersøgelse, kan de give svar ud fra deres egen opfattelse af

spørgsmålene, samt muligheden i gerne at ville svare ud fra, det man tror, modtageren vil høre. Om

44 Hør vedhæftet lydfil efter 20.31 -21.10 min, bilag 5 45 Se bilag 11 46 Se bilag 11 47 Se bilag 1, 4, 5, 6, samt 7 48 Se bilag 3


Side 35 af 124

ikke andet så er resultatet mere positivt end set fra arrangørernes side af, men stadig en udfordring i

forhold til, at nydanskere ikke er bekendte med mulighederne i at kunne deltage som frivillig. Dertil

kan man diskutere, om hvorvidt det er nødvendigt at gøre en yderligere indsats, når hele 19%49 ikke

er interesseret i frivillighed uanset hvad.

Med vores kvantitative undersøgelse og vores kvalitative interviews kan vi se, at der er en del

ligninger i forhold til, at eksempelvis Frederik Munk fra Sport Event Denmark udtaler, at det er

vigtigt, at man ikke fokusere blot på en minoritet, men derimod på interesser. I hans arbejde har han

set en stor tilslutning af forskellige minoriteter grundet forskellige typer events og ikke mindst

idrætsgrene, der på hver sin måde tiltaler forskellige nationaliteter og kulturer. Når vi så

sammenligner med vores spørgeundersøgelse, kan vi se, at der i henholdsvis 69%50 ved større

sportsevents og 46%51 ved større kulturevents, er grunden til deltagelse, at dette har interesse for

respondenten. Derved kan vi konkludere, at det ofte gælder om, at finde frem til arrangementer og

events, der skal fange deres interesse. Ydermere er respondenterne også meget påvirket af deres

venner og familie, hvor vi kan se en sammenhæng i interviewet med integrationsmedarbejderen

Lars Peder Øgaard fra Aalborg Kommune, der udtaler ”jeg tror, det er muligt i hvert fald i nogle

lokalmiljøer, hvis man med personlig kontakt beder den enkelte flygtning om hjælp. Her kunne det

være stor hjælp at inddrage kontakter, som selv har en anden etnisk baggrund end dansk, da de ofte

bedre kan få andre med samme baggrund i tale52”.

Og ved at arrangørerne finder personer, der kan agerer forgangsmænd/kvinder, der kan virke som

ambassadører for de enkelte events, kan man på denne måde bygge bro mellem kulturerne og

derved få flere nydanskere til at deltage i disse events, både som tilskuere, men også som en del af

de frivillige crew. ”De noget ældre kan være hæmmet af en eventuel sprogbarriere og fastgroede

kulturbegreb. Men hvis man kan skabe en personlig kontakt og opbygge et tæt samarbejde, er det

min opfattelse at interessen fra danskere med anden etnisk baggrund end dansk er at finde53”. -

Mette Møller Jeppesen, sociolog og Integrationsmedarbejder i 9220.

Vi kan igennem vores arbejde i analysen se, at der er en overordnet interesse fra samtlige parter –

herunder nydanskere og arrangører, samt en generelt er stor velvilje og en positiv tilgang til et fokus

på større inklusion af denne minoritetsgruppe ved større sports og kulturevents i Danmark. Dog er

49 Se bilag 11 50 Se bilag 11 51 Se bilag 11 52 Se bilag 8 53 Se bilag 7


Side 36 af 124

man også opmærksom på, at dette ikke sker over natten og uden udfordringer fra alle parter. Men

med et fokus på relationer, fælles interesser, større samarbejde i nærmiljøer, samt et langsigtet

tidsperspektiv og en portion tålmodighed og troen på, at et fælles mål for at samle hinanden, og

rumme hinandens behov, er vejen til et kommende fælleskab ved disse events, både som tilskuer og

frivillig.

”Og fælleskaber og samarbejde er noget af det, det danske samfund står på54” - Marianne Jelved.

Kultur og teori

Når vi mennesker vokser op og skal begå os i sociale sammenhænge og skabe relationer, er det hver

i sær med en individuel forforståelse af verden og med et eget verdensbillede dannet på baggrund af

vores opvækst, historik og miljø. Vi er påvirket af vores familier, nærmiljø og værdier og der er

derfor også stor forskel på, hvordan vi hver især opfatter og agerer over for andre mennesker og de

kulturer, vi bevæger os i, hvad enten det er vante eller ukendte steder.

Hvis man blot kigger inden for Danmarks små grænser, kan der være store forskelle på, hvordan

befolkningen er vokset op og derfor opfører sig. Selvom det er over korte afstande, kan der alligevel

findes store forskelle i kropssprog, dialekter og kulturer. Og med det endnu større grund til åbenhed

over for kulturer fra andre lande, der kan adskille sig fra den danske i en højre grad end blot

dialekter, egnsretter og lokale traditioner. Her kan der være tale om den politiske kultur og

magtbalance, feminine og maskuline kulturer, samt folkelige traditioner, værdier og normer. Derfor

kan manglende forståelse, karikaturer og fordomme, være udtryk for savn af viden omkring

hinanden, usikkerhed og anderledes opvækst og kultur hos den enkelte. For kultur begrebet er netop

en svær størrelse af definere og der er derfor blevet et emne, der oftest debatteres og skrives megen

litteratur omkring,

For hvad er rigtigt og forkert og kan man i det hele taget betegne kultur som værende korrekt eller

ukorrekt. Dette er jo blot en fortolkning ud fra den enkeltes opfattelse af verden og sine omgivelser

og så er det egentlig ligegyldig, om der kun er tale om afstanden mellem 2 mennesker, 2 forskellige

landsdele, byer og endda landegrænser. Vi har alle noget med i vores personlige bagage, der er med

til at præge vores egen opfattelse af kulturbegrebet, men ligeledes hvordan vi opfatter og agere i

andres nærvær og miljøer.

Dertil kommer de forskellige kulturgrene, hvor man kan tale om ungdomskultur, madkultur, pop-

54 Se bilag 9


Side 37 af 124

og rockkultur inden for musik, køkultur, fodboldkultur, hvor det også handler om, de normer,

ageren, opførsel, værdier og trends, der ligger inden for de områder, der er med til at definerer netop

den omtalte kultur.

Og netop værdibegrebet kan deles op i 2, netop det ønskværdige og det ønskede. Det ønskværdige

er, hvordan vi ønsker at tingene og verden skulle være og det ønskede er, hvordan vi rent personligt

ønsker tingene for os selv. At disse to stemmer overens er ikke altid en selvfølge. For man kan godt

ønske sig noget af verden, men ønske sig det anderledes for en selv.

Normer er standarter for den adfærd, der eksisterer i befolkningsgrupper og er ofte usagte regler.

Normen i det ønskværdige værdibegreb er oftest absolut, hvilket svarer til det etisk korrekte.

Derimod er normen i det ønskede, resultatet af det flertallet agerer og foretager deres valg ud fra.

For at perspektivere betydningen af kultur, kan vi referere lidt fra Den Store Danske ” Begrebet

kultur er i dag det mest uhåndgribelige af alle. I daglig tale tillægges det en lang række

betydninger, der tilsyneladende er indbyrdes modstridende. Det kan referere til et menneske af

dannelse, et menneske, der har kultur, altså er kultiveret; men det kan også i neutral forstand

beskrive reglerne for en nærmere angivet gruppes adfærd. Børn har fx legekultur. Man kan tale om

fodboldkultur, trafikkultur eller endog om voldskultur.55

Længere i teksten skriver de ligeledes: Kultur er blevet et kampråb for en række minoritetsgrupper,

der søger en bekræftelse af deres identitet. Det kan være seksuelle minoriteter eller mennesker af

forskellig etnisk oprindelse. Det kan være rockere, som kræver ret til at leve i overensstemmelse

med deres rockerkultur og de særlige æresbegreber, den repræsenterer.

Kultur er her et militant begreb, som bruges til en kritisk afgrænsning over for samfund, stat og

andre grupper, idet det henviser til race eller køn, seksuel identitet eller en eller anden form for

særlig adfærd.

I 1990'erne er kultur også blevet et politisk nøgleord. Alle partier går i bred almindelighed ind for

kultur, og kultur er nærmest blevet synonym for det gode i en tidsalder, der er fattig på klare

visioner og tydeligt definerede politiske mål. Kultur er godt for borgerne på samme måde som

motion, ernæringsrigtig kost og almindelig kropshygiejne. Vægten er lagt på det positive og

opbyggelige, på oplevelser, der kan skabe fællesskab og en følelse af samhørighed, evt. samling om

en række ikke nærmere definerede værdier af national art. National forstås her ikke i nationalistisk,

men snarere i bred folkelig forstand

55 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/kultur

http://www.denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/det_gode

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/kultur


Side 38 af 124

Den i dansk sammenhæng oftest citerede definition på kultur stammer fra Hartvig Frischs Europas

Kulturhistorie (1928): "Kultur er Vaner". Her defineres kultur først og fremmest som tradition, som

skaber af sammenhæng og kontinuitet, og det er måske herfra, uhåndgribeligheden i begrebet

stammer. Vores brug af ordet kultur er blevet en vane, og vi gør os ikke klart, hvor mange

forskellige betydninger ordet har opsamlet i løbet af sin historie.56

Og med tanke på overnævnte er det nærliggende at begive sig ud i at undersøge, hvilke ting der kan

spille en vigtig rolle i forhold til vores adfærd og udtryk, når mennesker fra forskellige kulturer

mødes og skal indgå i et fælles samfund og opbygge relationer. Udgangspunktet i vores

problemstilling er det netop, om hvordan vi kan bruge sports, musik og frivillighedskulturen ved

events til at integrere danskere med anden etnisk baggrund og oprindelse end dansk og derved

bygge broer på tværs af kulturelle udfordringer, for på den måde at skabe en sund grobund for en

fælles platform inden for sport og kultur, herunder musik, kunst, underholdning mm.

Vi skal finde og dyrke de fælles værdier, som vi kan samles om på tværs af religion, køn,

seksualitet, alder og politik ved netop at bruges vores fælles interesser og styrker til at mødes på

baggrund fra forskellige miljøer.

Teori.

Forskellige teoretikere har forsket i og skrevet en del litteratur omkring kultur forskelle og de

gråzoner, der kan have påvirkning på vores opfattelse af hinanden og den måde vi tilgår en relation,

en arbejdsforbindelse eller et fællesskab på.

I den forbindelse har vi kigget nærmere på hollænderen Geert Hofstede, der i 1970erne under et

samarbejde med IBM udviklede sin teori omkring Kultur Dimensioner, der sætter fokus på de

parametre, der har indvirkning på vores forhold og relationer til at indgå i sammenhænge, hvor

kulturer mødes.

Geert Hofstede fokuserede på de faktorer, der spillede ind, når mennesker fra forskellige kulturer

skulle indgå i et fælleskab. Med udgangspunkt i hans observationer og erfaringer med de ansatte fra

IBM i forskellige lande og kulturer, sammensatte han en rapport, der på baggrund af et pointsystem

fastslog, hvilke parametre der gjorde sig bemærket. De adspurgte i undersøgelsen skulle pointgive

56 http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/kultur

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_efter_1945/Hartvig_Marcus_Frisch

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/kultur


Side 39 af 124

forskellige parametre fra 1-10, således at deres svar var sammenlignelige med hinanden. På den

måde kunne man se, hvilke parametre der var vigtige i de forskellige lande og kulturer.

Geert Hofstedes 5 Kultur Dimensioner

”Kollektivisme – individualisme” ifølge Geert Hofstede

Geert Hofstede taler om parametre i de 5 forskellige Kultur Dimensioner, hvor den første er

Kollektivisme og Individualisme. I det ligger der, hvordan man i undersøgelsen med Hofstede i

nogle lande og kulturer kun handler og dyrke forretning med folk, man har opbygget en tæt relation

til. Man skal hvile i tryghed i arbejds- og forretningsrelationen, før man kaster sig ude i et eventuelt

samarbejde og forretningsforbindelse. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig ind i modpartens liv

og virker interesseret, før man kan forvente et givtigt samarbejde og relation. Hertil kan man

ligeledes kan trække paralleller til den samfundsmæssige del, hvor de i østen også virker mere åbne

og imødekomne og gerne invitere folk udefra ind. I østlige kulturer dyrker man det kollektivistisk

samfund, hvor man tænker på fællesskabet og sine mennesker omkring en, før man tænker Jeg. I

nogle kulturer – særligt i østen tillægger man de familiære bånd og bekendtskaber en mere vigtig

værdi og prøver igennem hele livet at bevare dette stærke bånd og ikke mindst leve op til de

normer, der ligger hos familien og i den givne kultur. Hvorimod i vesten, er de mere individualister,

sætter sig selv og den nærmeste familie mere i centrum og er selektive i forhold til, hvordan de

knytter sig til familien og kan endda fravælge de familiære bånd. I det individualistiske samfund er

man måske også mere kritisk i forhold til traditioner, gamle værdier og ”der var engang”. Det er

vigtigt i det individualistiske samfund at kunne klare sig selv og stå på egne ben, hvilket ses som en

vigtig del af udviklingen af sin identitet.

”Maskuline – Feminine Kultur” ifølge Geert Hofstede

Med Maskuline og Feminine kultur menes der, at lande og samfund med maskuline værdier er

meget fokuseret på dominans, magt, konkurrence og karriere. Her gælder det om at være

konkurrencedygtig, at gøre sig bemærket, vinde og have ambitioner, hvorimod en feminin kultur

sætter de bløde værdier i fokus. Netop det at værne omkring omsorg, relationer og livskvalitet, hvor

de oprindelige kønsroller er mere udvisket og lige i deres måde at hjælpe hinanden på. Her i

Danmark har vi en til dels meget feminin kultur, hvor ligestillingen arbejder hen mod at gøre

forholdene i samfundet så lige som muligt. Der er stadig fag i samfundet, der appellere mere til de

enkelte køn, men disse skel er mindsket over de sidste årtier, blandt andet arbejdes der fortsat på at


Side 40 af 124

ligeliggøre lønnen mellem de to køn. I Danmark kan vi også betegne vores kultur som værende

feminin i forhold til vores velfærds samfund, hvor der i større eller mindre grad tages hånd om

hinanden. Der vil helt sikkert være kritikkere, der vil modsige os her, men i forhold til andre lande

og verdensdele, så må vi antage, at vi her i landet har et velfærdssystem, der tager hånd om langt de

fleste. I vesten ligger vi også vægt på de menneskelige kompetencer frem for de rå arbejdskraft.

”Uncertainly advoidance” ifølge Geert Hofstede

Dette handler om, hvorvidt man føler sig utilpas med en følelse af usikkerhed, når der ikke er

opstillede rammer og retningslinjer for ens kultur, når grænserne er udvisket og der hersker ens

form for løssluppenhed. I denne kultur trives folk bedst under trykke rammer og klarhed. De føler

sig utrygge med for megen selvstændighed og flydende eller manglende rammer. Hvis man

accepterer en lav uncertainly advoidance er man omstillingsparat og finder sig til rette med

ustrukturerede omgivelser og selvstændighed, man finder selv en balance i samfundet og tager

ansvar. Accepterer man derimod en høj uncertainly advoidance har man brug for forudsigelighed,

stabilitet og tryghed og er gerne autoritærtro. I vesten har vi intet diktatur og er med til at påvirke

vores hverdag og verden, vi er medbestemmende og tager ansvar for vores egne handlinger og valg.

I nogle lande afventer man gerne ”ordre” og gør kun det, som man bliver bedt om. Man tager måske

ikke stilling til, om hvorvidt tingene kunne gøres anderledes og endda smartere, man acceptere og

stiltier.

”Magt Distance” ifølge Geert Hofstede

Magt Distance i et samfund med stor ulighed en faktor, der fylder meget. Magt distance er, hvor der

er stor hierarki og ulighed i samfundet. Lande med diktatur og uden mulighed for at udtale sin

utilfredshed lider under en høj magt balance, hvorimod vi i Danmark hævder os på demokrati og

ytringsfrihed, hvilket giver os en plads med lav magt distance og hvor vi arbejder på, at alle skal

have de samme vilkår at leve ud fra. Men høj magt distance kan også ses ud fra, at man i en familie

lærer sine børn værdien i at respekterer autoriteter og ældre. Set ud fra et større perspektiv over

lande og forskellige kulturer, så må Danmark siges, at være en nation og en kultur set i forhold til

øvrige, et sted med en lav magt distance og mulighed for lighed. Her kan vi også se på, hvordan det

danske samfund er bygget, hvor vi henviser til den Danske Model, der sikrer lige vilkår for den

enkelte.


Side 41 af 124

”Time Perspective” ifølge Geert Hofstede

Time Perspective er ment langsigtet og kortsigtet orientering i et samfund og kultur. I et samfund og

en kultur, der fokuserer meget på en langsigtet orientering fokuserer på opsparing, viderebygning

og tålmodighed. Det er et samfund og en kultur, der arbejder mod langsigtede mål og virker meget

rationelle. Derimod er et samfund og en kultur, der tænker og arbejder med en kortsigtet

orientering, et samfund der tænker mere på situationen her og nu. Det kunne være, at de lod sig

påvirke af her og nu virkningerne i stedet for at se på de langsigtede resultater. I en kortsigtet

orienteret kultur, skal man også være klar til flere ændringer, da beslutningerne kan ændres i

forhold til opstående situationer. Her ses Danmark og flere vestlige lande som værende langsigtede.

Disse lande vil gerne investerer i fremtidige udviklingsplaner og virker som innovative og

udviklingsparate. 57

”Indulgence/ Restraint” ifølge Geert Hofstede

Indulgence og restraint er lidt en videreførelse af tidligere dimensioner. Betydningen af muligheden

for at vælge sit eget liv og have en betydningsfuld rolle i samfundet. Indulgence er ensbetydende

med medvirken og ansvar for eget liv og lykke, hvor restraint er mere, hvor restriktionerne i

samfundet og kulturen er dominerende. I visse kulturer er man vant til, at strikse rammer og mangel

på medbestemmelse giver anledning til trykhed, så man kan sagtens finde personer, hvor dette ikke

er ensbetydende med noget negativt. Derimod er der også kulturer, hvor friheden til at påvirke sin

egen person, hverdag og liv giver en større værdi for ens liv og velvære. Sådan er kulturer så

forskellige og det viser blot, hvordan vi mennesker ofte finder os tilrette og tager det som en

naturlighed, når vi bliver præsenteret for den bærende kultur, der finder sted i vores opvækst, hvad

enten det er i vores familiære rammer og nærkultur, eller om det er i det land og den bærende

kultur, der er for landet. Her bliver disse parametre en fast del af vores personlige udvikling og med

mindre, vi får påvirkninger udefra, så antager vi den enkelte kultur, som værende det eneste rigtige.

Man kender ikke til andet og finder det derved naturligt, at følge.

Richard Gesteland, Teori omkring Kultur

En anden anerkendt teoretiker inden for kultur emnet, er Richard Gesteland, der bl.a. har skrevet

bogen Cross Cultural Business Behavior58, som omhandler vigtigheden i at se personerne og

57 http://menneskeret.dk/udgivelser/ligebehandling-status-fremtidsperspektiver 58 Cross Cultural Business Behavior af Richard R. Gesteland, 4. udgave fra Universitetsforlaget

http://menneskeret.dk/udgivelser/ligebehandling-status-fremtidsperspektiver


Side 42 af 124

omgivelserne, når man indgår samarbejde og arbejdsrelationer mellem kulturer. Richard R.

Gesteland skriver meget omkring den erhvervsmæssige del vedr. kulturforskelle, men i relation til

denne opgave, finder vi det relevant at inddrage hans observationer og litteratur, da man kan drage

paralleller til det at samle, tiltrække og integrere personer fra forskellige kulturer til sports og

kulturevents ifølge vores problemformulering. I vores case er det vigtigt, at arrangørerne er

opmærksomme på, hvordan deres markedsføring, fremtoning, deres brand og deres ageren udad til

kan opfattes og vurderes af folk fra forskellige kulturer. Det er derfor vores egen fortolkning af

Richard R. Gestelands teori overført til vores emne og problemstilling.

Richard R. Gesteland skriver ligeledes på baggrund af egne erfaringer/observationer, underen,

workshops og ud fra et fortolkningsspørgsmål59, der ligger op ad – og i rød tråd med vores

videnskabsteori og udgangspunkt, nemlig fortolkningsvidenskaben og Interpretivismen og ikke

mindst ønsket om at sætte fokus på en problemstilling. Samtidig har han også indhentet inspiration

fra andre forfattere, blandt andet overstående Geert Hofstede og Edward T. mf. Det er interessant,

når man på baggrund af egen underen, kan finde teori, der understøtter ens udtalte hypoteser,

herunder at forretningssamarbejder og relationer kan falde til jorden og aldrig blive udbytterigt

grundet kultursammenstød og forskellighed, der kunne have været undgået, hvis man tog dette

alvorligt og forberedte sig på andre kulture, var imødekommende over for og bevidst omkring

forskellighederne, for på den måde at undgå misforståelser og eventuelle negative sammenstød.

Richard R. Gesteland skriver om, kommunikation, kropssprog, traditioner, normer og hensyn, når

han i sin litteratur fortæller om udfordringerne med mødet mellem kulturer. Han beskriver, hvordan

de forskellige kulturer og lande adskiller sig fra hinanden og hvilke ting, man skal være

opmærksomme på.

”Kommunikation” ifølge Richard Gesteland

Når man taler om kommunikation, er der tale om forskellige måder at kommunikere på. Der er

direkte tale og indirekte sprog. Man kan sige et, mene noget andet, altså at noget er understået og

indirekte i vores formuleringer. I nogle kulturer er man meget direkte og siger, hvad man mener og

mener, hvad man siger. Andre steder benytter sig af ”omveje” for at undgå at sige eksempelvis nej,

eller noget der kunne virke anstødene. Det kunne man også fristes til at kalde konfliktsky, men det

kan ligge så dybt i en kultur, at man ville finde det uhøfligt, at afvise eller sige nej til et forslag eller

en person.

59 Cross Cultural Business Behavior af Richard R. Gesteland, 4. udgave fra Universitetsforlaget side 11


Side 43 af 124

Her kan stilhed og ingen kommunikation egentlig betyde meget mere end sagte ord. Derfor er

betydningen af kommunikation, forståelsen af sproget og ikke mindst kropssprog og det usagte

betyde en hel del for relationen mellem mennesker i forskellige kulturer. Kommunikation er ikke

blot at kunne tale sammen, men også at forstå, hvad og ikke mindst, hvordan den anden mener og

siger sine ord.

I Danmark bruger man en hel del sarkasme og ironi, som ikke bruges af ret mange andre rundt om i

verden. Derfor tolkes, opfattes og misforstås dette hos andre, hvor vi i Danmark finder det naturligt.

Man kan måske sammenligne det lidt, som når man skriver i stedet for at tale sammen. Man kan

ikke se ironien hos afsenderen og det kan være svært for modtageren at tolke på ordlyden og ikke

mindst budskabet, hvis der er indblandet ironi, sarkasme eller underforståede budskaber60. Dette

værende i forretningssammenhæng, men bestemt også i daglig tale og relation til andre.

Mens kommunikation via skrevet materiale og medier fylder mere og mere i vores samfund og

måden at gøre forretning og dyrke samarbejde på, er dette i visse kulturer ikke nok til at danne

relationer, da den udtalte ”face to face” interaktion er vigtigt for at opbygge og ikke mindst

vedligeholde en personlig og tæt relation.

”Kropsprog” ifølge Richard Gesteland

For kropssprog er bestemt en del af det kommunikative i mødet mellem mennesker. Man siger, at,

”Hvis der ikke er balance mellem det verbale budskab og det, man udtrykker og sanser med sin

krop, opstår der nemt uklarhed og måske konflikter i kommunikationen. ” siger Helle

Winther. Lektor ved Københavns universitets institut for Idræt, der i sin udtalelse medgiver Richard

Gesteland vigtigheden i, at kropsproget matcher og skaber dynamik, når man kommunikerer. Hvis

man deltager i en relation, men sidder og kigger ud af vinduet, fortæller man med sit kropsprog, at

man ikke er mentalt tilstede. Ligeledes signalerer man ligegyldighed og ugidelighed, hvis man i en

forsamling eller arbejdssituation kommer ”sjoskende”, med slæbende fødder, slap kropsholdning og

skuldre, samt udløser dybe suk og puster. Derimod udviser man engagement og energi ved at

deltage med rank ryg, løftet pande, ”åbne” arme og fremskudt bryst. Mødet med en anden person

kan få en negativ påvirkning, hvis man fremstår med korslagte arme, rynkede øjenbryn og

skulderne oppe. I nogle kulturer mødes man med kindkys og kram, hvilket signalerer åben – og

imødekommenhed. Her skal man ikke undervurdere signalværdien af de personlige indtryk og

60 http://videnskab.dk/krop-sundhed/kropssprog-kan-gore-dig-bedre-til-dit-job

http://videnskab.dk/krop-sundhed/kropssprog-kan-gore-dig-bedre-til-dit-job


Side 44 af 124

kulturelle ritualer, som man egentlig kan kalde dem. Altså at kindkysse, give hånd, bukke, hilse og

være anderkendende over for modparten.

”Etikette” ifølge Richard Gesteland

I nogle lande og kulturer er det også etikette at tiltale hinanden på visse måder. I bl.a Amerika og

østen tiltaler man hinanden med Hr. Mrs. og Miss. men dog aldrig med fornavn. I Danmark og

Scandinavian er det gammeldags og anderledes, hvis man ikke er på fornavn. Der kan være tilfælde,

hvor man siger De til ældre personer, men samtidig kan du også blive udsat for, at personen tager

det ilde op, i stedet for at anse det som høfligt. Som nævnt i tidligere afsnit, er måden vi hilser på

også et tegn på højlighed og etikette. Man sætter sig ind i kulturens etikette og adoptere hinandens

ritualer, når man er sammen. I Frankrig kindkysser man, nogle steder i østen samler man hænderne

til en hilsen og i eksempelvis Saudi Arabien giver kvinderne ikke hånden. Vil man virke interesseret

i relationen eller samarbejdet, er det vigtigt at sætte sig ind i disse værdier hos modparten. Et godt

samarbejde, hvad enten det er erhvervsrelateret eller privat bygger på respekt hos den enkelte.

“High context – low context” Ifølge Richard Gesteland

I afsnittet omkring High context and low context har Richard R. Gesteland ligeledes fundet mening

i antropologen Edward T. Hall kultur litteratur (hvilken vi beskriver senere i opgaven), der ligger

vægt på, hvordan vi i relation til andre mennesker, hvad enten det er i forretningsøjemed eller i

sociale sammenhæng benytter os af forskellige fremgangsmåder. Nogle mennesker, og her er det

oftest grundet vores kulturelle baggrunde, er meget fokuserede på at gå direkte til kernen i en

opgave eller som i relation til vores case, at få flere tilskuere til de omtalte events. I nogle kulturer

vægter måden, hvorpå man modner folk til at deltage mere end det endelig resultat. Det kommer til

udtryk, når vi forventer at gå direkte til sagen, uden at tage hensyn til de kulturer, hvor at

modningsprocessen og den nære relation skal bygges op førend et direkte resultat.

High Context står for at arbejde direkte mod et konkret mål og være mere resultatorienteret fremfor

at fokusere på vejen derhen. Dermed er Low context en kultur, der tillægger opbygning af relationer

og nære forbindelser en stor værdi, for derefter at kunne videreføre det til forretningsresultater og

fremadrettet målsætninger. Her kunne vi drage en parallel til casen, hvor vi tidligere har talt om,

hvordan der skal bygges bro til nydanskere for at få dem til at føle sig trygge ved disse events eller i

det hele taget at komme. Vigtigheden i at opbygge en relation for derefter at videreføre den til et

direkte resultat – i den forbindelse en større del af publikummet.


Side 45 af 124

Edward Halls kultur kategorier

Som tidligere nævnt har antropologen Edward T. Hall også skabt sig et navn inden for kultur

teorien. Han har været virket som inspirationskilde for andre litteraturforfattere og gjort sig kendt

med hans teori omkring de kulturelle forskelle og karikere de opståede fordomme og stereotyper,

der er, når folk fra forskellige lande og kulturer mødes og danner indtryk af- og om hinanden.

Edward T. Hall er i modsætning til overstående Richard R. Gesteland en mere videnskabelig og

teoretisk funderet mand, der gennem hans arbejde bruger mere teori og historik, hvorimod tidligere

nævnte Gesteland udspiller sine studier på baggrund af en mere erhvervsmæssig og personlig

observation.

Edward T. Hall graver et spadestik dybere i kulturens historik og forklaringer og begrunder de

påviste forskelle med biologi og fysiologi.61 Edward T. Hall mener, at vi mennesker ikke kun er

forskellige grundet vores kulturer, men ligeledes påvirket fysisk og biologisk, grundet det land vi

stammer fra. Dette tager denne kulturteori til en dybere forklaring af de ting og parametre, der gør

at vi agerer, tænker og opfører os anderledes end hinanden og ikke mindst kan virke uforstående,

når andre reagerer alternativt end vi selv. I hans tilgang til kulturbegrebet og hans teori anvender

han en hermeneutisk tilgang, hvor han i modsætning til Richard Gestelands erhvervsmæssige

observationer, analyserer og fortolker på historien og biologiske forklaringer og derved drager

konklusioner i forhold til kultur begrebet. Men sammenfaldene med de to teoretikere er tydeligere

og man ser, hvordan deres observationer og fælles forståelse for kulturbegrebet danner bund for

interessen i at sætte fokus på vigtigheden af forståelsen for hinanden og andre kulturarv og miljø.

”Polykrome og Monokrome kulturer” ifølge Edward Hall

Edward T. Hall skriver om polykrome og monokrome kulturer og hvordan dette adskiller sig fra

hinanden. Ved polykrome kulturer har man et afslappet forhold til aftaler og tid. Tid er en faktor,

der ikke tillægges stor betydning og det er ikke et bevidst fravalg over for sine omgivelser, hvis man

kommer meget senere end aftalt. Tidsfaktoren er en ikke eksisterende faktor i denne kultur. Dette

kan give store udfordringer, når mennesker fra den monokrome og den polykrome kultur skal indgå

i en fælles forståelse og relation. Polykrome kulturer kan være latinamerikanske lande og kulturer i

Sydeuropa. Den monokrone kultur derimod tillægger aftaler, tidspunkter og punktlighed en stor

værdi. I denne kultur er det er brud på respekt og tillid, hvis aftalte tidspunkter ikke overholdes og

respekteres. Danmark er et glimrende eksempel på en monokrom kultur, her er hele samfundet

61 ”Den skjulte dimension, menneskets opfattelse og brug af rum” af Edward T. Hall, Nordisk Forlag, Arnold Busk


Side 46 af 124

bygget op omkring punktlighed og tid. Åbne og lukketider, transport- og, arbejdstider, samt

mødetider i sociale sammenhæng.

”Lav og høj kontekstuel kultur” ifølge Edward Hall

Ligesom Richard Gesteland skriver omkring Lav og Høj kontekstuel kultur, så ses det tydeligt, at

han fandt inspiration gennem Edward T. Halls teoretiske tilgang til at sætte sine egne observationer

i et teoretisk perspektiv. Edward T. Hall beskriver den Lav Kontekstuelle Kultur med et styret fokus

på den skrevne ord. Man forholder sig til det konkrete og lader ikke omgivelser, følelser og

situationer spille ind på opfattelsen af ordrets betydning. Lande som Japan, Arabiske lande og

Grækenland kunne beskrives som værende af Lav kontekstuelle kulturer.

Høj Kontekstuel Kultur tager højde for de omkringliggende påvirkninger, ordlyden og måden

tingene bliver sagt på. Dette er mere en helhedsopfattelse og der er plads til fortolkning hos

modtageren. Disse lande kunne være Tyskland, Nordamerika og Danmark.

”Fast Message og Slow Message” ifølge Edward Hall

Her forstås der, at der i kulturer med Fast Message findes stor imødekommen- og åbenhed. Man

bliver budt velkommen med åbne arme meget hurtigt, og interessen for at kommunikere og møde

nye mennesker er stor. Samtidig må man ikke tro, at dette er ensbetydende med dybe lange

relationer, som indbyder til mere end det er. I lande som Amerika gestikulerer de med store

armbevægelser, kindkysser og kan sagtens tage ud til drinks. Men et mere reelt forhold skal man

ikke regne det for.

Ved Slow Message menes der, at ting tager tid. I lande og kulturer som Japan skal man arbejde lidt

for at danne disse relationer. Man kan ikke forhaste dette og prøver man, kan det ende i modsat

ønskede effekt. Har man derimod tålmodighed og investerer sin tid og personlighed, kan man

opbygge langvarige og nære relationer, både forretningsmæssigt, men også privat. I forhold til vores

case og problemstilling, kan man drage en parallel i forhold til, at integrationsmedhjælperen Mette

Møller Jeppesen62 udtaler, at hun igennem hendes arbejde med forskellige kulturer, oplever at nogle

danskere med anden etnisk baggrund end dansk, føler et behov for tryghed og en opbygning af

relationer, førend at de ville udforske tilbuddene omkring disse events. Det står også i tråd med, at

langt de fleste ud fra vores spørgeundersøgelse vælger at deltage ved sport og kulturevents, hvis

deres familie og/eller venner deltager. Altså at man bliver præsenteret for disse typer events af

62 Se bilag 7.


Side 47 af 124

nogle, man kender og føler sig trygge ved. Dette er værd at tage med i forberedelserne og

overvejelser fra arrangørernes side, hvilket også giver sig til udtryk, når man ser aktiviteterne på de

sociale medier, hvor man på blandt andet Facebook kan se, hvor meget det betyder, når nogle af ens

venner og bekendte giver sin tilkendegivelse for et produkt eller en event. Hurtigt fanger det ens

interesse og man giver dette lidt ekstra opmærksomhed, idet at ens relation har sagt god for det.

Flere organisationer bag musikfestivaler og events er gode til at bruge dette medie og derved

udnytte deres brugere til at dele budskabet og være med til at opbygge relationer mellem brandet og

brugere – derved også potentielle brugere/gæster.

Nu har vi set på forskellige kulturforfattere, deres modeller og ikke mindst teori. Vi har belyst

parametre og faktorer, der gør sig gældende, når vi taler om forskellige kulturer og bevæggrunde for

vores ageren og handlemønstre. Og set på de udfordringer der kan opstå, når forskellige mennesker

mødes. Dette er selvfølgelig ikke altid, at kulturforskelle skal ses som barriere mellem mennesker,

men mere opfattes som årsager til eventuelle misforståelser, underen og potentielle konflikter. Når

man som person kommer med sin egen opfattelse og kulturelle baggrund kan det være svært at

sætte sig ind i andre personers ageren, hvis den ligger helt modsat ens egen. Med dette afsnit

omkring kultur har vi belyst, hvilke faktorer man kan imødekomme og være opmærksomme på,

således at man kan drage nytte af hinanden og derved skabe et bedre og mere langsigtet resultat. Og

der versus erhvervsbaseret, kulturelt eller på det personlige plan.

Typiske danske kulturkarakteristika

I forhold til overstående teoretikere og deres generelle kulturbegreber, mener vi, at det ville være

relevant, hvis vi markerede nogle af de ting, der for os kunne definere den danske kultur. Det kan

være svært at skulle beskrive præcis, hvad dansk kultur er.

Danmark er i dag et multikulturel samfund, hvor det måske kan være svært ved at sige, at landet har

én specifik kultur, men som er sammensat af forskellige subkulturer, hvor størstedelen af den

danske befolkning lever i og efter.

Derfor mener vi, at man godt kan antage, at disse subkulturer kan overføres til det der i daglig tale,

udgør den danske kultur63.

Vi vil derfor i det følgende afsnit fokusere på 10 punkter, vi via egen empiri, undersøgelser og

udtalelser, finder meget karakteristiske for den danske kultur.

63 http://www.information.dk/37918

http://www.information.dk/37918


Side 48 af 124

1. Demokratiet

Demokratiet er hele baggrunden i det danske samfund og den måde hvorpå vi lever i dag. Danmark

har været et demokratisk land i mange år og er også en stor fortaler for demokratiet. Vi stiftede i

Danmark for første gang bekendtskab med demokratiet, da Kong Frederik VII. underskrev Den

Danske Grundlov d. 5. juni 1849. En grundlov der bl.a. sikrede ytrings-, trykke-, forenings- og

forsamlingsfriheden64.

Dette betød dog ikke, at vi i Danmark overgik til et demokrati over natten.

Det har taget mange årtier at nå hertil, hvor vi befinder os i dag. f.eks. skulle der går 60 år, fra de

første mænd fik stemmeret til samme privilegium tilfaldt kvinderne65.

2. Ytringsfrihed

Ytringsfriheden er en af de ting, vi værner en del om i Danmark. Vi er villige til at gå ind i

internationale konflikter for at benytte vores ret til at ytre os.66 Dette så man bl.a. i efteråret 2005,

hvor en af de største kriser siden anden verdenskrig brød ud, da Jyllandsposten valgte at publicere

12 karikaturtegninger af profeten Muhammed. En krise der senere hen er kendt under navnet

Muhammed-krisen.

Mange af vores udtalelser, dækker vi os ind med, at ”vi har jo ytringsfrihed” andre vil mene, at

dette begreb blot er en dårlig undskyldning til at sige, hvad det passer os, uden at tage forbehold

eller stilling til om det er stødende, sårende eller om der overhovedet er en grund til at komme med

denne ytring.

Og måske specielt inden for kunstens verden værner man om ytringsfriheden. Både musik og

sangtekster, men også andet litteratur og billedkunst.

3. Janteloven

Janteloven stiftede vi første gang bekendtskab med i 1933 i en roman af Aksel Sandemoses67. En

”lov” vi i Danmark ikke nødvendigvis vil erkende, at vi lever efter, men samtidig ligger så dybt i os.

Vi er måske ikke alle bekendte med de 10 bud, der lyder følgende, men størstedelen af den danske

befolkning kender nok det første bud, nemlig:

1. ”Du skal ikke tro, du er noget”.

64 http://www.grundloven.dk/ 65 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-danske-demokrati-fra-1849/ 66 http://www.kristeligt-dagblad.dk/laeren-af-muhammed-krisen 67 http://www.kristeligt-dagblad.dk/10-vigtigste-ting-vide-samfund/jantelovens-10-bud

http://www.grundloven.dk/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-danske-demokrati-fra-1849/

http://www.kristeligt-dagblad.dk/laeren-af-muhammed-krisen

http://www.kristeligt-dagblad.dk/10-vigtigste-ting-vide-samfund/jantelovens-10-bud


Side 49 af 124

2. ”Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os”.

3. ”Du skal ikke tro, at du er klogere end os”.

4. ”Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os”.

5. ”Du skal ikke tro, at du ved mere end os”.

6. ”Du skal ikke tro, at du er mere end os”.

7. ”Du skal ikke tro, at du dur til noget”.

8. ”Du skal ikke le ad os”.

9. ”Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig”.

10. ”Du skal ikke tro, at du kan lære os noget”.

Vi går dog mest op i janteloven inden for landets grænser. Hvor man ved at være beskeden og

ydmyg prøver at undgå andres misundelse og at hovmod står forfald. Disse 10 bud og denne

Jantelov er på mange måder forældet og i vores øjne også en begrænsning for det enkelte individ,

men stadigvæk ligger den til grund og har om ikke andet, så en historisk betydning i vores samfund.

Derfor kan vi som samfund måske også nogle gange have svært ved, at der bliver sået tvivl omkring

vores land og den måde vi lever på. Med tanke på de 10 bud, så skal der i hvert fald ikke komme

nogle ”udefra” og stille spørgsmål ved vores samfund eller historie og de skal i hvert fald ikke le af

vores lille land. I nyere tid har denne Jantelov blevet omskrevet til en positiv udgave, for netop at

sætte fokus på den enkeltes værdi og kompetencer. Så om ikke andet, så er det en skrift, alle har en

holdning og mening omkring. Og så kan man finde fælleskab i det.

4. Foreningslivet

Baggrunden for et bredt foreningsliv er i Danmark en grundlovssikret ret. En ret man i Danmark har

haft siden 1849, da Den Danske Grundlov blev underskrevet. Foreningslivet i Danmark er en vigtig

bestandig og på trods af udviklingen i vores samfund, så har foreningslivet overlevet alle disse

udviklinger.68 Foreningslivet rummer ikke kun vores idrætsforeninger, men alle former for

foreninger, det kan være den lokale motorcykelklub, musikforeninger, deletant foreninger eller

andre der på den ene eller anden måde har lyst til at forsamle sig. Det er nærmest kun fantasien, der

sætter grænser. Fælles er dog, at de alle har et sæt regler, som alle foreningens medlemmer skal

efterleve. Disse regler kan være forskellige fra forening til forening. I forhold til denne opgave kan

man også drage en parallel til, at der i det danske foreningsliv, er langt mellem indvandrerne69. Man

68 http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Public/Nyheder/Ny+rapport+om+foreningslivet+i+Danmark 69 www.b.dk/nationalt/der-er-angt-mellem-invandrerne-i-foreningsdanmark

http://www.cifri.dk/Webnodes/da/Web/Public/Nyheder/Ny+rapport+om+foreningslivet+i+Danmark

http://www.b.dk/nationalt/der-er-angt-mellem-invandrerne-i-foreningsdanmark


Side 50 af 124

kan selvfølgelig altid bede om flere penge til initiativer, men vi som individer og medborgere,

kunne også starte med at inkludere nydanskerne i de lokale foreninger i græsrodsniveau, for på den

måde at socialisere og bygge fælleskab på tværs af kulturer og i øjenhøjde.

5. Frivillighed

I Danmark er mange opdraget med eller i frivilligt arbejde på den ene eller anden måde. Vi har

mødt det frivillige arbejde til fodbold, håndbold og gymnastik. Vi har måske mødt det til forskellige

kulturelle events, byfester eller lektiecaféer.70

Faktisk kan flere af de opgaver, der normalt hører ind under det offentlige udføres af et frivilligt

korps. Vi har f.eks. hjemmeværnet71, der rykker ud ved ulykker, eller muligheden for at blive

frivillig brandmand72. Der er stort set ingen grænser for, hvor vi kan støde ind i frivillige. I

Danmark har vi flere forskellige projekter omkring netop frivillighed. F.eks. kan man melde sig i

det frivillige korps hos ”Projekt Frivillig”73.

6. Den danske ”hygge”

Det at ”hygge os” er et vigtig grundelement hos den danske befolkning. Vi elsker at bruge tid

sammen med vores familie og nære venner i afslappede omgivelser, hvor vi hver især kan være

vores sande jeg. ”De fleste mennesker lever i en verden, hvor de ikke kan vise alle sider af sig selv.

De har én identitet på jobbet og en anden med vennerne i sportsklubben. Men i vores kultur er

idealet om at turde vise sit sande jeg centralt, og det mener vi, at vi kan, når vi hygger med familien

eller de nære venner” – Jeppe Trolle Linnet74. Når vi i Danmark skal hygge os, så indebærer det

som regel også mad og drikke. Det kan være i form af søde sager og alkohol, dog må det ikke blive

for højtidlig. ”Der er mere hygge over en håndbajer og en sildemad end et højhalset glas

champagne og et fad med sushi”75.

7. Ironi/humor

Humor og ironi er noget, vi i Danmark bruger meget. Det ligger så fast i os, at vi måske dårlig nok

kan skelne mellem de to ting. Vi er meget afslappede omkring begge dele og bruger det på daglig

70 http://www.projektfrivillig.dk/Webnodes/da/Web/PF/Forside 71 http://www2.hjv.dk/frivillig/Pages/Frivillig.aspx 72 http://www.blivbrandmandnu.dk/kraever-det-at-blive-deltidsansat-frivillig-brandmand 73 http://www.projektfrivillig.dk 74 http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hygge-er-%C3%A6rligt-usmart-og-%C3%A6rkedansk 75 http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hygge-er-%C3%A6rligt-usmart-og-%C3%A6rkedansk

http://www.projektfrivillig.dk/Webnodes/da/Web/PF/Forside

http://www2.hjv.dk/frivillig/Pages/Frivillig.aspx

http://www.blivbrandmandnu.dk/kraever-det-at-blive-deltidsansat-frivillig-brandmand

http://www.projektfrivillig.dk/

http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hygge-er-%C3%A6rligt-usmart-og-%C3%A6rkedansk

http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hygge-er-%C3%A6rligt-usmart-og-%C3%A6rkedansk


Side 51 af 124

basis i vores hverdag76. Ikke kun når vi er hjemme i den private sfære, men også i arbejdsmæssige

sammenhænge.

Men lige med humor og ironi er der i særdelshed tale om en mere subkultur, end en dansk kultur.

Det man finder sjovt og en normal omgangstone er ikke nødvendig vis den samme i Brøndby, som

det er i Brønderslev. Og slet ikke internationalt, her skal vi som danskere passe meget på, da vi kan

komme til at virke uhøflige og ubehøvlede, hvis vi gør brug af ironi, sarkasme og vores filterløse

humor rundt om i verden.

Fordi vores humor og ironi kan være meget indforstået, kan det for udefra stående virke meget

stødende, ligesom den omgangstone der kan blive brugt i forskellige vennelag, lokalsamfund eller

arbejdspladser kan være.

8. Tryghed

Vi har i Danmark en generel tryghed i vores samfund. Tryghed på flere måder. F.eks. har vi i

Danmark et af verdens bedste velfærdssystemer77.

Et velfærdssystem der betyder, at vi kan gå til lægen, når vi føler os sløje, komme på sygehuset, når

vi har brug for behandling, få gratis uddannelse og sågar penge, mens vi studere, få økonomisk

støtte fra det offentlige, hvis vi mister vores job og der bliver taget hånd om os, når vi bliver gamle.

Det er alt sammen med til at gøre os mere trykke. Vi behøver ikke frygte pludseligt at skulle gå fra

hus og hjem uden nogen former for sikkerhedsnet, hvis der skulle ske en ulykke under vejs.

Samtidig har vi en form for social tryghed i, at vi ikke behøver at være alene. Dette betyder ikke at

vi kan sætte os ned og blot forvente at få en social omgangskreds. Faktisk er der en stor del af den

danske befolkning, der føler sig ensom fra tid til anden78, men det betyder, at der er muligheder for

at opsøge og finde sociale relationer, f.eks. i nogle af de mange danske foreninger vi har eller

sociale netværk, sociale væresteder og forums som Ventilen og Plexus79.

9. Traditioner

Vi værner om de danske traditioner på trods af, at mange nok vil mene, at vi i Danmark ikke har ret

mange specielle traditioner, der ikke også findes i andre lande. Vi går meget op i vores højtider,

såsom jul og påske. Men i vores travle samfund, der hele tiden udvikler os og kræver, at vi er

76 http://ing.dk/artikel/kulturelle-bommerter-kan-koste-handlen-88067 77 http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/194227/den_danske_velfaerd_er_stadig_i_top.html 78 http://www.information.dk/285127 79 http://www.kristeligt-dagblad.dk/ensomhed

http://ing.dk/artikel/kulturelle-bommerter-kan-koste-handlen-88067

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/194227/den_danske_velfaerd_er_stadig_i_top.html

http://www.information.dk/285127

http://www.kristeligt-dagblad.dk/ensomhed


Side 52 af 124

moderne, så glemmer vi måske nogle gange det traditionelle. Vi er dog ikke ret modtagelig over for

ændringer på dette område, så hellere lade disse gå i glemmebogen eller udsætte dem til året efter.

Der har f.eks. de seneste år været debatter om, hvorvidt jul i folkeskolerne er på sin plads. Dette

kommer sig af, at julen er i vores samfund en kristen tradition. Og skal vi acceptere religiøse

traditioner i en intuition, der skal forestille at rumme alle. Men ikke kun julen er en af de traditioner,

vi holder ved. Også Sct. Hans er en begivenhed, som mange familier har traditioner omkring. Vi

ved ikke nødvendigvis, hvad selve dagen indebærer, men vi ved at vi ”plejer” at mødes med venner,

familie eller naboer til en hyggelig aften rundt om bålet, mens vi griller en pølse og drikker en øl.

Generelt har vi i Danmark måske mere fokus på ”sub-traditionerne” end traditionen i sig selv. Her

er det en sub-tradition, der bærer præg af vigtigheden af bestemte madretter og drikke i forbindelse

med vores højtider og traditioner.

Madtraditioner i forbindelse med julen, hvor vi spiser, and, flæskesteg, ris a la mande og meget

mere. Vi drikker en julebryg, som har sin helt egne traditioner, der skåles i champagne og spises

kransekage til nytår, de varme hveder ristes til St. Bededag og lammet simre i ovnen eller på grillen

til påske. Måske er det, at vi i Danmark kan føle os ”truet” på vores danske kultur, fordi vi har

glemt, hvad det var vi kom fra og byggede traditionerne op omkring.

Da mange af de danske traditioner fokuserer på vores madkultur og vaner i forbindelse med disse

højtider, kan de måske virke historisk svage. For at bevare vores identitet i vores traditioner, kunne

man med fordel kigge tilbage, for på den måde at sætte fokus på vores oprindelige historie og

ritualer.

Måske at vi med nye danskere og ”fremmede” kulturer kunne huske tilbage på vores egne

traditioner og ikke blot tage det forgivet. Vi kunne måske endda lærer noget fra- og om hinanden i

stedet for at bekæmpe andres kulturer og traditioner.

10. Heltedyrkelse

I Danmark er vi en befolkning der, måske nogen gange ubevist, ynder at ”heltedyrke”. Vi har en

lang ”tradition” for heltedyrkelse. Vi elsker at ”prale” af vores succeshistorier på den internationale

scene. Vi tager hurtig ejerskab over andres bedrifter, selvom det ikke har noget med os, som sådan

at gøre. I omtale går det fra et ”De” til et ”Vi”. Vi føler os som en del af succesen. Men vi står dem

oftest kun bi, så længe det går godt. Vi husker alle Bjarne Riis’ sejr i Tour de France i 1996, hvor

det var ”kys til Bjarne, kys til Danmark80” og vi kunne nærmest ikke få hænderne ned igen. Det

80 http://aoh.dk/artikel/kys-til-bjarne-kys-til-danmark

http://aoh.dk/artikel/kys-til-bjarne-kys-til-danmark


Side 53 af 124

skete dog, da han 12 år senere erkendte at have brugt doping i forbindelse med hans karriere. Efter

hans indrømmelser, blev der lagt stor afstand til ham som både person og de bedrifter han havde

ydet.

Også de danske curling-kvinder oplevede i forbindelse med OL i Nagano, hvordan danskerne tog

dem til sig. Rundt om i de små hjem stod man op midt om natten for at se Helena Blach Lavrsen81

og Co. kaste med sten. Vi blev lige pludselig eksperter i curling, en sport som størstedelen af

befolkningen nok ikke rigtig havde hørt om, eller stiftet bekendtskab med tidligere. Tilmed lavede

gruppen Gramsespektum hyldestsangen ”Vi kaster med sten og fejre med koste”82, som blev en

national landeplage i forbindelse med og efter OL i 1998.

Men det er ikke kun inden for sportens verden, vi ynder heltedyrkelsen.

Hvis blot man har nogle danske rødder, som eksempelvis skuespilleren Viggo Mortensen, så anser

vi ham som helt dansk, ligesom vi måske godt ved, at ”Aqua-Lene” er norsk, men at forsøger at

gøre hende dansk, samt tage patent på den succes, hun havde sammen med det resterende

popgruppe Aqua i 90’erne83.

Men også Utzons operahus i Sydney84 og andre af hans arkitektoniske mesterværker, Arne

Jacobsens design og arkitektur85, står som danske stoltheder, vi praler af og rundt om i det

internationale samfund. Hvilket er generelt for vores heltedyrkelse.

Når dansk kultur møder andre kulturer

Det kan skabe problemer, når to eller flere kulturer mødes. Selvom vi i Danmark som udgangspunkt

anser os som et tolerant folkefærd, kan vi ikke lade være med at sætte spørgsmålstegn, når vi møder

en kultur der gør tingene på en anden måde.

Der er flere forskellige ting, der gør at det kan skabe problemer. F.eks. er vi i Danmark et land, der

ud fra Geert Hofstede, er et overvejende feminint land86.

Vi går på sin vis ikke så højt op i vores kønsroller, hvilket kan skabe problemer, når vi skal omgås

en befolkning fra f.eks. Mellemøsten, der har en udpræget maskulin kultur. Vi kan ikke helt forliges

med, at der er nogen, der lever med så opdelte kønsroller. Vi mener selv, at vi mere eller mindre

81 http://www.b.dk/sport/wuui-wuui-wuuiiiiiiii-saadan-fik-danmark-sin-foerste-og-eneste-vinter-ol-medalje 82 http://www.mx.dk/sport/sportsnyheder/story/23227805 83 http://www.mtv.com/artists/aqua/ 84 http://www.sydneyoperahouse.com/About/The_Architect.aspx 85 http://www.arne-jacobsen.com/da/arne-jacobsen/arne-jacobsen 86 Se kulturafsnit med Geert Hofstede

http://www.b.dk/sport/wuui-wuui-wuuiiiiiiii-saadan-fik-danmark-sin-foerste-og-eneste-vinter-ol-medalje

http://www.mx.dk/sport/sportsnyheder/story/23227805

http://www.mtv.com/artists/aqua/

http://www.sydneyoperahouse.com/About/The_Architect.aspx

http://www.arne-jacobsen.com/da/arne-jacobsen/arne-jacobsen


Side 54 af 124

lever i et kønsligestillet samfund og når vi så møder det modsatte, kan vi føle os forurettet på andres

vegne. I kulturer med klare opdelte kønsroller, kan vi have for vane at mene, at der her er tale om

kvindeundertrykkelse mm. Vi vil forsøge at ændre på dette, på trods af at dette måske nok fungere

for dem.

Vi forventer, at andre er villige til at tilpasse sig os, men er måske selv mere forbeholden for at gå

på kompromis.

Det er ikke kun vores kønsroller, der kan skabe problemer i forhold til andre kulturer. Vi kan slå

helt i bak, når andre kulturer sætter spørgsmålstegn ved vores kerneværdier, så som demokrati og

ytringsfriheden.

Den måske største krise, som Danmark har stået i siden 2. verdenskrig var Muhammedkrisen, som

netop udsprang fra disse to parameter. Vi kæmper for det, vi tror på, uanset om vi så har ”ret” eller

ej. Og det samme gør sig gældende omkring vores traditioner. Vi værner om dem på samme måde,

som vi værner om demokratiet og ytringsfriheden.

Vi har tidligere set, hvordan ytringsfriheden kan skabe problemer mellem vores kultur og så andre

kulturer og måske i særdeleshed andre religioner.

Ligesom at vores ytringsfrihed kan skabe problemer for os i forhold til andre kulturer, så kan vores

ironi og humor gøre det samme. Måske ikke i lige så voldsom grad, men stadig i målestok, hvor det

kan være afgørende, f.eks. i forbindelse med internationale forretningsaftaler. Hvis ikke vi kan

skrue lidt ned for vores ligefremhed, kan det koste en aftale. Vi er i vores kultur meget afslappet og

går ikke så højt op i formalia og autoriteter, hvilket kommer til udtryk på mange arbejdspladser.

Vores tiltaleformer bærer hverken præg af distance eller hierarki og det er sjældent man i Danmark

tiltaler chefen ”hr., sir, fru eller lignende. Ligeledes kan vores måde at kommunikere med hinanden

på skabe konflikter og ikke mindst misforståelser. Vi er meget afslappet i vores måde at arbejde og

kommuniker med hinanden på, ligesom afstemning af forventninger ligeledes kan være med til at

skabe konflikter87. På trods af at vi ikke går så højt op i autoriteter, men har en afslappet tilgang til

vores arbejdsliv, så har vi samtidig en hvis arbejdsmoral, der betyder at vi bl.a. går meget op i

punktlighed. Vi anser det en smugle respektløst ikke at overholde aftaler, man har indgået og som

det mindste gøre opmærksom på at man bliver forsinket eller udfordret i at gennemføre hvis dette er

tilfældet.

87 http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=19293#.VJQDWd0MBg

http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=19293#.VJQDWd0MBg


Side 55 af 124

Delkonklusion del. 2

På baggrund af del 2., der omhandler vores case, analyse, samt teorier omkring kultur, kommer vi

hermed med en delkonklusion.

Vi mener, at man kan konkludere ud fra vores analyse, at nydanskerne ikke er afvisende over for

deltagelse i både sport- og kulturevents. Men at det i stor grad handler om interesse i den enkelte

event, samt påvirkning fra familie og venner. Dette gør sig gældende både som tilskuerne, men også

som frivillige medhjælpere.

Vi kan på baggrund af vores kvantitative undersøgelse se, at der er forskellige parametre, der gør

sig gældende, når nydanskerne vælger eller fravælger disse typer events. Imedens kan vi se, at de

forskellige eventarrangører ikke er særligt opmærksom eller gøre en ekstra indsats omkring denne

problemstilling, men at de samtidig er villige til at arbejde videre med- og sætte fokus på dette.

Vi kan se, at udfordringerne, når kulturer mødes findes i mange forskellige lag og situationer, og at

det kun er naturligt, at misforståelser, uenigheder og mangel på forståelse kan forekomme.

Udfordringen må da være, at forstå sin egen baggrund, føle sig sikker på sin egen historie og åben

for nye, hvoraf det kan være nemmere at møde mennesker, kulturer og lærer af hinanden.

Ligeledes kan vi konkludere, at man som eventarrangør skal være meget opmærksom på kløfterne

mellem de forskellige kulturer, der kan give udfordringer i samarbejdet og integrationen.

Vi kan derfor konkludere, at der er basis for at fremstille guidelines til bedre integration og

inklusion i de danske events og måden, hvorpå man interagerer med hinanden.


Side 56 af 124

Del 3.

Branding

I dette afsnit skal vi se mere på arrangørernes eget arbejde og de interne forhold, når vi taler

opbygning af en event. I forhold til det forhenværende afsnit med kultur og forskelligheder, der

handlede meget, om vi menneskers gøren, laden og det overordnede kulturbaserede handlemønstre,

så bygger dette afsnit på, hvordan eventarrangørerne skal se på deres egne events og hvordan de

fremstår for modtagerne – altså gæster og samarbejdspartnere, men ikke mindst potentielle nye

eventdeltagere.

Dertil vil vi benytte os af Brand Equity Modellen af Kevin Lane Keller, hvilket er en anerkendt

international leder fra bl.a. Ph.d., Duke University, 198688, der med fokus på brands, marketing og

forståelse af forbrugeradfærd, der med sin bog ”Strategic Brand Management: Building, Measuring,

and Managing Brand Equity”89 forklarer vigtigheden af- og omkring, hvordan virksomheder og

brands opnår succesfulde resultater på baggrund af accept og ”hjælp” fra deres kunder og

modtagere af produktet. I henhold til vores opgave, kan man se på en event som et produkt, hvilket

arrangøren gerne vil have formidlet og solgt til forbrugeren/gæsten, men også til de

samarbejdspartnere og øvrige interessenter. Så når vi i vores problemformulering gerne vi have

flere danskere med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i forskellige sport og kulturevents

rundt om i Danmark og derved også prøve at fremme integrationen gennem disse typer events, så

mener vi, at det er vigtigt, at arrangørerne er bevidste omkring, hvordan deres events fremstår for

denne potentielle målgruppe og hvilke signaler bl.a. deres brand, markedsføring og image påvirker

denne minoritetsgruppe og deres bevæggrunde for enten at deltage eller ikke deltage.

Derfor vil vi gerne med denne teori prøve at analysere og kaste et teoretisk lys over, hvad det vil

sige, når eventarrangører skal opbygge, organisere og skabe events, hvorfra de bliver nødt til at

analysere på deres ideer til eventen og fastsætte nogle klare rammer for, hvordan eventen skal

foregå, men ligeledes også hvad eventen skal repræsentere og stå for. Det mener vi er vigtigt,

således at man som arrangør får en kommerciel tilgang til, hvad der oftest starter som en god ide og

måske endda et ”hjertebarn” og måske ligefrem styret af lyst, passion og engagement. Med denne

model tager Kevin Lane Keller os med skridt for skridt og forklarer hvert et trin med de tilsammen

6 forskellige emner, sådan at arrangørerne bliver bevidste omkring disse værdifulde faktorer.

88 http://faculty.tuck.dartmouth.edu/kevin-lane-keller/ 89 ”Strategic Brand Management: Building, Measuring, and Managing Brand Equity” af Kevin Lane Keller


Side 57 af 124

Når man starter i idefasen til en event, skal man kende sine bevæggrunde, vide hvordan man skal

gøre det og hvordan man gerne vil have, at andre folk skal opfatte denne event. Derfor vil vi

sammen med Kevin Lane Keller være med til at sætte disse overvejelser og parametre i system.

Trin 1. Salience - Identity

I modellens første trin fastlægger vi eventens identitet og værdisæt. Man finder som organisation

bag eventen ud af, hvorfor man starter denne og hvad eventen skal stå for. Hvor vil man hen med

eventen og hvilke strategier påtænker man at bruge. Egentlig kunne man også godt snakke om

Vision og Mission for eventen. For på den måde tillægger man den spæde ide et fundament, der kan

bygges videre på. Men ved at man fastlægger værdierne, vision og mission, så kan hele

organisationen arbejde mod samme mål og med en vis ”rød tråd”. Dette er for at brandet, herunder

eventen skiller sig ud på markedet og ”bider” sig fast hos forbrugeren/gæsten. I dag er der mange

forskellige kulturelle tilbud, hvad enten der er tale om koncerter, festivaler, fodbold kampe og

øvrige sports events og ved ”egen deltagelse” kan vi nævne alle de afholdte løb og cykelevents, som

i tidens trends er utrolig populære og enhver større by med respekt for sig selv afvikler mindst et

større løb om årets90 – og ligeledes koncerter og mindre musikfestivaler, derfor er konkurrencen

stor og nødvendigheden/vigtigheden i at skille sig ud, må ikke undervurderes.91 Derfor er det, som

organisation/arrangør også vigtigt, at fastlægge sin målgruppe for eventen. Hvilket publikum er det,

at den enkelte event henvender sig til? og netop derfra kan man målrette sin indsats, således at den

ønskede målgruppe vælger netop det ønskede event frem for et andet.

Brand Equity Model af Kevin Lane Keller

90 http://www.motionslob.dk/l%C3%B8bskalender?page=8 91 http://www.visitdenmark.no/no/danmark/begivenheter/festivaler-og-arrangementer-i-2014

http://www.motionslob.dk/l%C3%B8bskalender?page=8

http://www.visitdenmark.no/no/danmark/begivenheter/festivaler-og-arrangementer-i-2014


Side 58 af 124

Trin 2. Brand Meaning - Performance

I trin 2 gælder det om at formidle, hvilke mål man som arrangør og organisation bag en event har

valgt for sit arrangement. Ikke nok med valg af ønskede målgruppe, event og vision, men også

hvordan man ønsker at publikum modtager dette. I dette trin gælder det om at finde ud af, om de

opstillede mål matcher målgruppens ønsker og om arrangørerne har formået at imødekomme de

fysiske rammer, pris, tilgængelighed, forventningsafstemning, design og serviceniveauet før under

og efter eventen, lever op til de krav, som forbrugeren kan stille til den enkelte event og arrangør.

Derved er det utrolig vigtigt, at der fra arrangørens side er gjort et stort forarbejde og research inden

afviklingen af eventen, således at denne forventningsafstemning kan kulminere i et positivt resultat,

mens eventen løber af stablen. Det kan være svært for en eventarrangør at ”kende” sit publikum ved

en event, der har sin første afvikling i vente, men derfor er forberedelse og markedsanalyser et godt

redskab til at nærme sig målgruppen og ikke mindst deres forventninger.

Brand Meaning – Imagery

Under trin 2 finder vi også Brand Meaning, men mere ovre i den uhåndgribelige ende. Til forskel

fra overstående Performance, hvor arrangørerne skulle imødekomme gæsternes forventninger og

ønsker i forhold til de mere håndgribelige og fysiske parametre, så ser vi her mere på de

uhåndgribelige. Det værende service, de sociale aspekter og samvær, forventningerne til oplevelsen,

stemningen og de visuelle indtryk. Men i lige så høj grad betydningen af følelsen hos gæsten, når

man befinder sig ved en event. Hvordan det påvirker gæsten og hvilke aftryk det sætter sig, når

gæsten deltager ved sådan en event. Her kan man også vende frivilligheds begrebet, netop ved at

deltageren får en god samvittighed og følelsen af at bidrage med sin arbejdskraft, engagement og

endda føle sig som en del af et speciel fælleskab. Ofte er det en faktor som mange arrangører

pointerer, når de skal rekruttere frivillige, netop følelsen af at være med til at gøre en forskel og

være en del af noget særligt. Ved denne faktor kunne man sagtens kaste et blik på Maslows behovs

pyramide, hvor behovet for selvrealisering kunne spille en rolle.92 I Danmark ville dette give god

mening at vende pyramidens 5 punkter på hovedet, da i vores samfund og kultur er privilegeret, at

de fysiske behov, herunder mad, drikke og søvn i store træk er en selvfølge. Derimod kan vi se en

mere udbredt tendens til at realisere os selv, blandt andet ved deltagelse i events, som denne opgave

og case er bygget op om. I henhold til tidligere nævnte frivilligheds begreb er dette også et bevis på,

at nogle finder det givende og som en måde at realisere og udtrykke sig på, ved at deltage i

92 Organisation fra Trojka, 4. udgave side 78


Side 59 af 124

fælleskabet om at være frivillig. Det kan oftest sende et signal om, at kunne give noget af sig selv

uden en kommerciel bonus. Ligeledes spiller Maslows midterste behov – behovet for sociale

relationer også en pointe i forhold til fælleskabsfølelserne i dette afsnit og ikke mindst i relation til

deltagelse ved sådanne events og ligeledes frivillighed.

Trin 3. Brand Response – Judgements

På dette trin spiller forbrugeren/gæstens opfattelse af produktet herunder en sport eller kulturevent

ind. Man kan opdele dette trin i flere underpunktet, men hovedsageligt er det om, hvorvidt eventen

lever op til gæstens forventninger. I forgående trin skulle arrangøren imødekomme gæstens ønsker

og endda gerne have regnet dem ud på forhånd, hvor dette trin er afgørelsens time og hvor dommen

falder. Kunne eventen leve op til forbrugeren/gæstens forventninger og hvordan kommer dette til

udtryk? Har eventuelt markedsføringen været i tråd med det lovede koncept og fik gæsten det ud af

eventen, som var opstillet og lovet fra arrangørens side? Hvis en arrangør ikke er ærlig i sin

markedsføring og realistisk i sin målsætning, kan dette have stor effekt på gæstens efterfølgende

vurdering af eventen. I henhold til problemstillingen med nydanskeres deltagelse ved større sports

og kultur events, kan det have stor betydning, hvis disse ikke må deltage i arrangementer, hvor der

indtages alkohol. Her kan den danske alkoholkultur være ”almindeligt” kendt, men ikke være

formidlet ud til publikum og giver derved disse mennesker en skuffelse, da

forventningsafstemningen ikke var klarlagt på forhånd. Ligeledes kan der komme barrierer,

skuffelser og misforståelser, hvis der ikke er madvarer, der imødekommer forskellige kulturers

behov, hvis der er lagt op til at være en åbent og multietnisk event, der tilgodeser forskellige

nationaliteter og kulturelle baggrunde. Her må man vende tilbage til trin 1 og gøre sig bevidst

omkring, hvad eventen står for og hvem den ønskede målgruppe er. Nøgleordret er

forventningsafstemning.

Brand Response – Feelings

For netop ved dette trin bliver arrangørerne og eventen også bedømt ud fra gæsternes følelser og

deres personlige holdning til eventen. Levede eventen op til deres ønsker og hvilke indtryk gav det

dem i forhold til andre produkter- herunder events. Hvordan skilte denne event sig ud og hvordan

bliver den opmålt i forhold til lignende aktiviteter og tilbud? Uanset om der er tale om sport- eller

kulturevents, er der som tidligere nævnt et stort udbud af arrangementer og man bliver som event og

organisation hele tiden holdt op mod hinanden og bedømt ud fra en skala, dannet på baggrund af de


Side 60 af 124

stærkeste og svageste tilbud på markedet. Dette punkt er også her, hvor de mere uhåndgribelige

faktorer bliver bedømt, det værende alt fra tryghed, nærvær, social accept, og

underholdningsværdien.

Trin 4. Brand Resonance

Hvis man som arrangør opnår dette trin hos en gæst, har man opnået det maximale af sit brand. Ved

dette trin har vi nemlig at gøre med en gruppe af gæster, som er yderst tilfredse med det omtalte

brand/event. Dette er kunder, som arrangørerne har formået at fange og ikke mindst fastholde i

deres valg af event og derudover også overbevidst dem i, at konceptet af eventen var

”skræddersyet” til dem. Denne gruppe af gæster har fundet sig til rette og udviser en form for

kundeloyalitet, der gør, at de troligt vender tilbage trods andre og måske nyere lignende tilbud.

Denne gruppe af kunder tøver heller ikke med at anbefale ”deres” event til andre, hvilket falder i

god tråd til vores kvantitative spørgeundersøgelse, der viste at størstedelen af de adspurgte deltog i

events grundet familie og venner og deres lignende deltagelse. 93 En arrangør må derfor på ingen

måde negligere dette trin og burde arbejde hårdt for, at gæsterne ville nå til dette trin ud fra deres

opfattelse af den enkelte event. Denne gruppe kunne man se, som en slags ambassadører for de

enkelte events, hvilket giver mere marketingsværdi end nogen anden trykt reklame. Begrebet ”word

of mouth” (WOM) beskriver netop denne form for viderebringelse af holdninger, positive- som

negative ved at omtale produkter eller i dette tilfælde events til andre mennesker.94 På denne måde

bruger vi hinanden som ”fortalere” og testere af arrangementer eller produkter, for på den måde at

finde tryghed i deres anmeldelser.

Når vi anvender denne model af Kevin Lane Keller, er det for at sætte fokus på vigtigheden, i at

arrangørerne er bevidste omkring deres signalværdi af deres events. Hvad enten der er tale om sport

eller kultur, så er gæsternes opfattelse af eventen, men også organisationen bag så uhyre vigtig.

Kerne produktet ved en koncert kan sagtens være musikken og selve kunstneren, men alle øvrige

indtryk, hvad enten det er de fysiske rammer og omgivelser, eventens image eller markedsføringen,

så tæller alt dette også, når gæsterne skal træffe deres valg omkring deltagelse eller ikke deltagelse

ved eventen.

93 Se bilag 11 94 http://medskaber.dk/gode-vibrationer-far-os-til-at-aendre-adfaerd/

http://medskaber.dk/gode-vibrationer-far-os-til-at-aendre-adfaerd/


Side 61 af 124

Med udgangspunkt i overstående model kunne man også drage paralleller til ”Building a sport

brand” der ligeledes tager udgangspunkt i de 4 punkter, Brand Awareness, Brand Image, Brand

Equity og Brand Loyality95. Disse 2 modeller har mange ligheder og arbejder ud fra samme

overbevisning inden for brands og opbygningen af samme. Begge gennemgår de samme

hovedpunkter, men vi har dog valgt at benytte os af Brand Equity Modellen, da denne model

arbejder mere i dybden med de forskellige trin, blandt andet ved at se på, hvordan kunden opfatter

de håndgribelige og uhåndgribelige faktorer på hver af de 2 midterste trin – ligeledes, hvordan

kunden vurderer og bedømmer produktet/eventen og ligeledes fokusere på det fysiske, men også de

bløde værdier.

Med udgangspunkt i overnævnte branding model, kan vi kun anbefale arrangører ved sports og

kultur events i Danmark, at prøve træde et par skridt tilbage og se på deres events og brands med

andre øjne. For selvom flere at de større events har en lang historik og stor besøgstilslutning, kan

det være, at man er tilbøjelig til at arbejde og tænke i rutiner. Når man som ny i Danmark eller er

opvokset i Danmark med en anden kulturel baggrund end dansk, så kan det godt være at nogle ting,

events og herunder markedsføringen af samme har tilbøjelighed til at virke indforstået eller for en

meget fasttømret skarre af publikummer. Måske kunne man derfor analysere organisationerne og

arbejdsprocesserne bag disse events og brands, for at se på, hvordan man kunne ændre få ting ved –

uden at miste identiteten for disse events, men til gengæld forny og måske endda styrke dem.

CSR – Corporate Social Responsibility

Når man som arrangør og organisation bag en event er blevet bevidst omkring - eller har fået styrket

sit brand, kan man begynde at udvikle sig og tillægge sit brand nye værdier og målsætninger. Det er

vigtigt, at man som organisation hele tiden plejer sit brand, så publikum, samarbejdspartnere,

medier og sponsorer føler, at folkene bag brandet er interesseret og opmærksomme i branchen, men

også kritiske og konkurrenceminded, hvordan deres brand hele tiden følger med udviklingen og

fortsat er konkurrencedygtige på markedet.

En af de ting der for år tilbage gjorde sig bemærket i erhvervslivet og senere hen i sportens verden

var begrebet Corporate Social Responsibility også kaldet CSR.

95 Introduktion to sport marketing, Aaron C.T. Smith, Butterworth-Heinemann 1. Udgave, Side 120


Side 62 af 124

CSR gennem tiderne, kort fortalt

CSR står for social ansvarlighed, bæredygtighed og samfundsansvar, og er blevet noget som

virksomheder og organisationer værdsætter og gerne vil sættes i forbindelse med. Ifølge US

Windsors, som er beskrevet i Routhledge Haandbook of Corporate Social Responsibility, er det

ikke noget nyopstået moderne fænomen, men stammer fra slutningen af 1800 tallet og starten af

1900 tallet. Her var der nogle forretningsfolk og erhvervsledere, der ud fra en ideologisk tilgang,

gerne ville ændre på levestandarten og civilforholdene for deres ansatte.96 Det var dog først i midt

50érne, at der kom en udvikling af CSR, hvor det også fik en plads i den akademiske litteratur.

Howard Bowen er forfatteren bag ”The social responsibility of the businessman”, hvor han blandt

andet skrev følgende ”the obligations of the businessmen to pursue those policies, to make those

decisions, or to follow those lines of actions which are desirable in terms of the objective and

values of our society”. Op gennem 60’erne og 70’erne kørte diskussionerne mellem diverse

teoretikere, om hvorvidt værdien og brugen af CSR var berettiget. Det var først i midten af

1970’erne, hvor økonomen Milton Friedman97 skrev omkring, virksomhedernes økonomiske aspekt

i forhold til arbejdet og fokus på CSR, at erhvervslivet begyndte at fokusere på det. Friedman er

ofte fejlciteret ved, at skulle have udtalt, at CSR i bund og grund kun handler om profit, men dette

er taget ud af kontekst, "There is one and only one social responsibility of business -- to use it

resources and engage in activities designed to increase its profits so long as it stays within the rules

of the game, which is to say, engages in open and free competition without deception or fraud." -

Milton Friedman, New York Times Magazine, September 197098. Hvor man dertil også skal tilføje

nøgleord som integritet og etik, der bestemt er en del af kernen, når man taler om CSR. Apropos

etik så mindes vi nok alle den store mediedækning, da brandet Nike blev taget i ikke at interesse sig

for og varetage deres medarbejdere på deres ”sweatshops”99, altså i deres produktion, hvor de

undlod at tage socialt ansvar over for deres ansatte.

Dertil kan man heller ikke undlade og citere Porter og Kramer100, der er to af de førende

ledelsesforskere, der også beskriver CSR som et valg af ledelsesform. Når man som ledelse vælger

at beskæftige sig med CSR, er det også et valg omkring at varetage nogle interesser, der kan give

virksomheden en ekstra dimension både i deres daglige drift og strategi, men også i deres opfattelse

96 Routhledge Handbook of sport and corporate social responsibility. 97 Milton Friedman er økonom og nobelsmodtager og skrev i 1970érne en artikel i New York Times, "The Social Responsibility of Business is to Increase Its Profits", hvor han flyttede fokus på den mere økonomiske del af CSR. 98 http://www.huffingtonpost.com/john-friedman/milton-friedman-was-wrong_b_3417866.html 99 http://www.businessinsider.com/how-nike-solved-its-sweatshop-problem-2013-5 100 CSR med succes, fra teori til praksis side 42, Porter & Kramer, 2006

http://www.huffingtonpost.com/john-friedman/milton-friedman-was-wrong_b_3417866.html

http://www.businessinsider.com/how-nike-solved-its-sweatshop-problem-2013-5


Side 63 af 124

udadtil. ”Erhvervslivets ansvarlighed kan være meget mere end omkostninger, begrænsninger eller

velgørenhed – det kan være en kilde til muligheder, innovation og konkurrencefordele”101.

Hvad er CSR?

Men CSR er mere end blot interesse for samfundet. Det er et begreb, der dækker over, at en

virksomhed, eller organisation gør en aktiv indsats for at ændre tilstande eller situationer for folk i

samfundet. Der er stor forskel på, hvordan virksomheder og organisationer arbejder med CSR og

deres syn på CSR. Nogle mener, at det er et meget økonomisk aspekt, hvor indsatsen bliver

retfærdiggjort ved en bedre profit. Hvor der er andre, der har det mere etiske i fokus. Uanset hvilket

fokus og tilgang man har til begrebet, er det ikke til at komme udenom. Begrebet CSR har vundet

stor medie bevågenhed i de sidste årtier og virksomheder og organisationer drages til ansvar, hvis

dette ikke bliver taget alvorligt og gøres fuldendt. Flere og flere virksomheder har det også med i

deres årsrapporter, hvor en årlig beretning om virksomhedernes ageren har fået fast plads.

CSR kan være lokalt og meget personfokuseret, men også nationalt, hvor det kan dreje sig om

foreninger, landsdækkende tiltag og kampagner. I større virksomheder og firmaer med

internationale samarbejdspartnere, kan der også være tale om internationale initiativer i forbindelse

med CSR, ofte i henhold til arbejdsforhold, samfundsmæssige initiativer, levestandarter,

miljøhensyn og bæredygtighed.

I relation til vores opgave er det nærlæggende at relatere begrebet CSR til integrationsinitiativer i

forbindelse med sports og kulturevents. CSR i forhold til denne opgave ligger meget på et nationalt

og især lokalt plan, hvor der er fokus på nærmiljø, mennesker, lokalområder og kultur. Overstående

CSR arbejde er ofte i relation til produktionsvirksomheder.

Enhver større virksomhed med respekt for sig selv og sin position i branchen melder ud, at de

selvfølgelig benytter sig af CSR grundet deres store interesse i - og for samfundet og herunder gerne

mindre minoritetsgrupper, som de kaster deres fokus på.

CSR arbejde kan være mange ting og udføres på mange forskellige plan. Som Annabeth Aagaard

skriver i sin bog ”CSR med succes, fra teori til praksis”, skal dette ses som en signalværdi til

omverdenen, at virksomheden eller brandet gerne vil vise sig udadtil med blik på bløde værdier og

medmenneskelighed. I sin bog citerer hun også Bob McDonald, bestyrelsesformand og CEO for det

amerikanske megaselskab The Proctor & Gamble Company, der skriver ”Jeg tror ikke, at

bæredygtighed er en valgmulighed længere. Verden er i dag så flad og transparent på grund af

101 Michael Porter & Michael Kramer, 2006: 2


Side 64 af 124

internettet, og individers indflydelse er blevet så stor som følge af vores muligheder for at blogge og

twitte og andre ting, at kunderne vil vide, hvad de køber ind til når de køber dit brand102”. Og

uanset om, der er tale om en service eller produktions virksomhed eller en organisation, mener vi at

overstående citat skal tages alvorligt. I forhold til vores opgave og problemstilling er det mere end

relevant for arrangørerne af sport og kulturevents, at de er klare i deres kommunikation, når de

prøver at sælge deres koncept. De skal være bevidste omkring, hvilke signaler de udsender og ikke

mindst hvilke værdier, de står for.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, når mange af de store events i Danmark bygger på frivillighed,

der udmunder i videre støtte til foreninger, lokale tiltag og samarbejder. Mange eventorganisationer

og foreninger er startet på gensidigt respekt, lokal opbakning og sociale interesser.

Hvordan bruger man CSR?

Corporate Social Responsibility er som tidligere nævnt bæredygtighed, samfundsansvar, etik og

innovation. Når en virksomhed vælger at gøre brug af begrebet CSR, så handler det ikke altid kun

ud fra et idealistisk verdensbillede, men også hvordan det kan gavne virksomheden eller

organisationen fremadrettet. Dermed ikke sagt, at det ene udelukker det andet, men når en

virksomhed eller organisation vælger at indgå i et samarbejde vedrørende CSR, så er det ikke

ensbetydende med en økonomisk gevinst, i hvert fald ikke direkte.

I forhold til dette emne og problemstilling, så kan man nævne nogle eksempler på, hvordan

organisationer i sport og kulturbranchen har anvendt CSR i deres arbejde.

Når Nibe Festival afholder deres årlige musikevent over 4 dage, er organisationen bygget op over

ca. 3700 frivillige personer103, der gør denne event og festival mulig. Mange af de tusinde frivillige

består af folk fra bl.a. klubber, som repræsentere hver deres foreninger og med deres arbejdskraft

gør det muligt. Når festivalen er overstået og regnskabet og overskuddet skal gøres op, uddeler man

hele overskuddet som tilskud til de enkelte foreninger, som derved virker til deres fortsatte

eksistens. Derudover giver festivalen også en del af deres overskud til øvrige projekter og gode

formål for på den måde at være med til at styrke de mindre projekter og foreninger. Ofte er der tale

om lokale foreninger i form af sportsklubber – håndbold, fodbold, spejdere, hundeklubber, men

også kulturelle formål såsom byfornyelse, støtteformål og priser. Ydermere afsætter festivalen hvert

år noget af musikprogrammet/sceneplads af til unge talenter og kunstnere, der får muligheden for at

102 CSR med succes, fra teori til praksis af Annabeth Aagaard, side 40 103 http://www.nibefestival.dk/information/om-nibe-festival.aspx

http://www.nibefestival.dk/information/om-nibe-festival.aspx


Side 65 af 124

sætte spot på deres talent og tilmed mulighed for at vinde en talentpris med tilhørende pengegevinst

til at videreudvikle deres potentielle. På den måde viser festivalen udadtil, at de tager socialt ansvar

og har interesse i at styrke unge menneskers interesse for musik.

Festivalen kan bruge denne støtte og deres interesse for andre i deres markedsføring og omtale af

dem selv og deres arbejde. De bliver styrket i deres organisation og event ved, at de giver deres

oprindelige produkt en ekstra dimension.

Ved at se på sports branchen kan man se på USA som forgangsmand i deres sportsinstitutioner, som

blandt andet NFL104 (Amerikansk football) er det mere end kendt, at disse klubber bruger deres

medietække til blandt andet at sætte fokus på minoritetsgrupper, udsatte eller syge børn, hvor de

laver arrangementer, der har til formål at give disse børn og unge positive oplevelser og endda

livskvalitet. Præsentere dem for sporten og de muligheder det giver at være en del af sådan et miljø

frem for de forhold, de måske kommer fra. Denne tendens kan man se, er blevet ”adopteret” i nogle

danske sportsforeninger og organisationer her i Danmark. Her kan man se, at kendte sportsstjerne

og musikere besøger landets børneafdelinger og spreder humør og god stemning blandt de syge

børn. Ligeledes kan man se, at for eksempel fodboldklubben AaB har lavet et samarbejde med

Aalborg Øst105, som er en belastet bydel i Aalborg, hvor de er med til at sætte fokus på sport og

motion, som et alternativ til mindre konstruktive fritidsaktiviteter. AaB og øvrige gør jo ikke kun

dette af god vilje, men også for at vise en side af deres organisation, som ikke nødvendigvis er

kommerciel. Ved at indgå i disse samarbejder kan de bruge denne mediebevågenhed til at fremme

og dyrke deres image i folks bevidsthed.

En virksomhed som AaB der har deres fodboldklub som kerneprodukt kan bruge deres CSR arbejde

til at brande sig på at udvise socialt ansvarlighed og være samfundsbevidste, når de med deres

samarbejde omkring det sociale arbejde i Aalborg Øst, er med til at ændre på nogle forhold i

bydelen og ikke mindst for nogle af de unge mennesker, som projektet omhandler. De bruger deres

spillere til at formidle værdierne ved at dyrke sport og være en del af et sundt fælleskab. De går

forrest og skal gerne virke som rollemodeller, der kunne være med til at få de unge mennesker til at

vælge sport frem for usunde vaner. Når sportsvirksomheder og AaB bruger nogle af deres

ressourcer og tid på dette, er det ikke kun for at profilere sporten og deres spillere, men også for at

markere sig over for medierne, deres fans, øvrige befolkning og ikke mindst deres øvrige

interessenter såsom kommunen, sponsorer, investorer og leverandører. På denne måde sender

104http://www.academia.edu/5091556/Corporate_Social_Responsibility_in_Professional_Sports_An_Analysis_of_the_NBA_NFL_and_MLB 105 http://fodbold.aabsport.dk/nyheder/2013/06/gaarde,-augo-og-lynge-gaester-fodboldskole.aspx

http://www.academia.edu/5091556/Corporate_Social_Responsibility_in_Professional_Sports_An_Analysis_of_the_NBA_NFL_and_MLB

http://www.academia.edu/5091556/Corporate_Social_Responsibility_in_Professional_Sports_An_Analysis_of_the_NBA_NFL_and_MLB

http://fodbold.aabsport.dk/nyheder/2013/06/gaarde,-augo-og-lynge-gaester-fodboldskole.aspx


Side 66 af 124

klubben nogle signaler, der virker menneskelige, i øjenhøjde og sympatiske. Ofte kan sådan en stor

virksomhed med et stort budget og mange penge komme til at virke meget kommercielt og for

nogle over det menneskelige. På denne måde, hvor klubben ligeledes også har samarbejdsklubber

og foreninger, der tæller amatørklubber og børnehold, så udtrykker de også empati, ansvar og

interesse. Dette er rigtig godt for deres image, hvilket består af den måde andre ser dem på. Man

kan opbygge en klub eller virksomhed og man kan arbejde hårdt for at skabe sig en identitet og et

stærkt brand, men så er virksomhedens image noget, der kommer af ”folkets stemme”.

Derfor er det også så vigtigt for virksomhederne, foreninger og organisationer, at de er bevidste

omkring, hvordan deres fremtoning, deres kommunikation og ikke mindst deres handlinger bliver

opfattet af forbrugerne. For at vende eksemplet med NIKE igen, så fik de vendt ”sweatshop” sagen

og hele den negative omtale, der fulgte med til, at forbrugerne genfandt deres positive associationer

til brandet og dermed videreførte brandets positive image. Både dengang i 80érne, men ligeledes

her i det nye årtusinde, hvor det var et af brandets profiler Tiger Woods, der truede brandets image

ved at skabe negative overskrifter og omtale106. Heldigvis for NIKE, er deres image så stærkt og

identiteten så veludviklet, at de gang på gang flyder oven vande og fastholder deres gode image hos

folket.

Derfor må de eventorganisationer og brands, der er relevante i forhold til vores opgave, heller ikke

undervurderer værdien i et godt CSR fokus og mulighederne i, at dette kunne være med til at

udvikle og styrke deres events image. Hvis de beskæftiger sig med socialt ansvarlighed, er

samfundsorienteret og endda tør give sig i kast med integrations initiativer, så er signalværdien i

dette for brandet langt vigtigere end, hvilke kunstnere, inventar og alternative markedsføringstiltag,

der måtte være oppe i tidens trend. Med brugen af- og en god succesrate i CSR arbejde, så kan

eventarrangørerne også bruge deres investerede arbejde netop som profilering af deres events i

medierne og over for deres interessenter og ikke mindst publikum.

Kommunikation

Når man skal have tilskuere eller frivillige til sine event, så er det vigtigt at se på, hvordan man får

kommunikeret sine budskaber ud. Kommunikationen er derfor en af de afgørende faktorer for en

vellykkede event, uanset hvor store de måtte være.

106 http://markedsforing.dk/artikler/kampagner/nike-ramt-af-uheldig-timing

http://markedsforing.dk/artikler/kampagner/nike-ramt-af-uheldig-timing


Side 67 af 124

Kommunikation er mange ting.

Som udgangspunkt kan man dele

det op i to kategorier. Vi har den

analoge kommunikation som

indbefatter alt den non-verbale

kommunikation, så som bl.a.

fremtoning/kropssprog og

stemmeføring. Den analoge

kommunikation indbefatter også

det skrevne sprog, plakater og

billeder. Derudover har vi den

digitale kommunikationsform,

som er vores verbale koder, altså vores sprog.

Dette er noget man skal have in mente, når man henvender sig til nydanskere. Som vi skrev i vores

afsnit om kulturelle udfordringer107, så skal man være meget klar i sin kommunikation, når man

henvender sig til disse minoriteter. For det usagte kan i nogle tilfælde fremstå endnu kraftigere end

det udtalte. Det er derfor vigtigt at benytte sig af både den analoge og digitale kommunikation.

Derudover er der forskellige kommunikationsplatforme, som man også skal gøre sig bekendt med

og finde netop den, der passer bedst til sine henseender. Her tænkes der på bl.a. hjemmesider,

sociale medier, radio og tv spot, nyhedsbreve, avisannoncer og plakater i det offentlige rum. Man

kan også tage mere alternative kommunikationskanaler i brug, såsom små happenings rundt

omkring, eller den personlige kontakt, hvor man mere er ude og ”hverve” sine kunder.

Man skal gøre sig bekendt med og kende sin målgruppe, så man på bedste vis kan målrette sin

kommunikation til dem, man ønsker at ramme. Og dette gør sig om muligt endnu mere gældende,

når vi taler om nydanskere.

Som organisation er det vigtigt, at man helt fra starten har en klar markedsføringsstrategi, man

følger. På den måde kan man tage nogle af de mulige misforståelser, der kan opstå i opløbet og man

ved, hvordan man generelt skal forholde sig. Det kan være forskelligt, hvilken strategi man vælger

at lægge for dagen. F.eks. er størstedelen nok bekendt med, at når man går til Grøn Koncert, så

støtter man samtidig muskelsvindsfonden. Samtidig er man ikke i samme grad bekendt med, at

107 Se afsnit ”Når dansk kultur møder andre kulturer i del 2.


Side 68 af 124

Brøndby har et integrationsprojekt, der hedder ”fra bænk til banen”108, hvilket går ud på, at de er

med til at skabe praktikpladser til personer med en anden etnisk baggrund på Vestegnen. Dertil kan

man sige, at man indirekte er med til at støtte dette projekt, når man samtidig køber en billet til

Brøndby stadion. Brøndby har en mere indirekte måde at bruge sit CSR arbejde på og har til forskel

for Grøn Koncert ikke samme behov, for at offentliggøre deres fokusområder indenfor CSR. Det er

ikke fordi, man skjuler sit CSR arbejde, men vælger at underspille det, som en del af sin

markedsføringsstrategi. En strategi der kan vælges, for ikke at stjæle fokus fra det egentlige formål.

En god og klar kommunikation kan derfor være med til at forventningsafstemme for både publikum

og de frivillige, uanset deres etnicitet.

PEST

For at kunne arbejde med forbrugernes og gæsternes bevæggrunde og adfærdsmønstre i forhold til

at ville deltage og vælge events, finder vi det relevant at benytte os af en PEST analyse til at

klarlægge dette.

Vores PEST er lavet ud fra brugerne og som en generalisering, da der stadig kan være stor forskel

fra event til event. Ligesom der kan være forskel alt efter, hvor vi befinder os rent geografisk.

Vi går her ind og kigger nærmere på de politiske og lovgivningsmæssige forhold, de økonomiske

forhold, specielt de sociale og kulturelle forhold og til sidst de teknologiske og miljømæssige

forhold109.

De politiske forhold

Under de politiske forhold kan man igen fremhæve vores grundlov110. Den giver os en ret til at

forsamle os og foreningsdannelse.

Fra forbrugeren side, så er der ikke så mange forskellige politiske forhold, de som sådan skal

forholde sig til, da det i højere grad er op til arrangørerne.

Disse forskellige arrangører kan dog individuelt opstille nogle regler, som mere er en form for

”spilleregler” til det specifikke event.

108 http://brondby.com/nyhed/2011/07/01/integrationsprojektet-fra-baenken-til-banen-genoplives 109 International Markedsføring. Side 137 110 http://www.grundloven.dk/

http://brondby.com/nyhed/2011/07/01/integrationsprojektet-fra-baenken-til-banen-genoplives



Side 69 af 124

Økonomiske forhold

De økonomiske forhold kan spille kraftigt ind for forbrugeren.

Der skal her tages in mente bl.a. den sociale status en forbruger har og dermed deres økonomiske

råderum.

Da vores fokus ligger på nydanskere, og man her kan se, at der er sket en stigning af indvandrer fra

ikke vestlige lande, samt deres efterkommere, der ofte er på offentlig forsørgelse111, så kan man

med rette her antage at deres økonomiske fundament er lavt. Derfor vil det ligeledes være en

nedprioritering at bruge midler på f.eks. koncertbesøg eller store sportsbegivenheder. Der er andre

og mere basale behov, der kommer i første række. Derfor kan der også findes et større incitament,

for at oplyse dem ved mulighederne i at hjælpe til som frivillig, da der åbner op for mulighederne i

at deltage ved disse events på anden vis.

Social og kulturelle forhold

Generelt ligger det ikke på samme måde til nydanskernes kultur, som det gør i vores egen kultur at

deltage i større sport og kulturevents. Ikke at en nydansker ikke kan deltage i en stor folkefest, men

de vil oftest vil finde sammen med ligesindede. På den måde skulle ikke tages nogen forbehold over

for det kulturelle sammenstød der ofte kan opstå, men dertil heller ikke kunne finde en

fællesnævner og fremtidig løsning i inklusionen af nye kulturer.

Som vi tidligere har set på, så er der kulturelle fundamentale forskelle på f.eks. den vestlig kultur og

så den mellemøstlige kultur.

Grundet den gennemgående maskuline kultur, der bl.a. har en stor kønsopdeling, så forventes det

ofte, at kvinden bliver hjemme og passer på børnene. Men i bund og grund er det ikke kun kvinden,

der skal blive hjemme, men også manden vil man se, bliver hjemme, når der er stiftet familie. Det er

hans kerneopgave at passe på sin familie, hvilket han bedst gør ved at være omkring dem. Det er

hans bedste måde, hvorpå han kan beskytte dem på.

Teknologiske og Miljømæssige forhold

Når vi kigger på de teknologiske og miljømæssige forhold, så er det igen et punkt, hvor det måske

ikke påvirker vores bruger så meget. Dog har indtoget af de sociale medier haft en påvirkning her.

Uanset om man er etnisk dansker eller nydansker, så vil man stadig gerne fremstå på bedste vis. Det

111 https://www.mm.dk/udgifterne-indvandrere-er-eksploderet

https://www.mm.dk/udgifterne-indvandrere-er-eksploderet


Side 70 af 124

betyder, at gæsterne til de forskellige events interagere på de nye teknologiske platforme. Nogle af

de mest brugte er Facebook, Instagram og også Snapchat er kommet godt med.

Disse er alle forums hvor gæsterne kan interagere med hinanden, men også selve eventen. Det kan

være et sportshold/landshold, individuel sportsudøver, musiker eller film/tv personlighed. I forhold

til det teknologiske aspekt, finder vi også muligheden for livestreaming afgørende i valget eller

fravalget omkring deltagelse i danske events. Ved livestreaming har nydanskerne muligheden for at

finde koncerter og events, på de sprog som de finder tryghed i, musikgenre de er bekendte med og

sportsgrene, der falder dem naturlige. Derved kan behovet for fornyelse mindskes.

Del konklusion del 3.

I afsnit 3 fokuserer vi blandt andet på brandingen, og hvordan organisationerne kan gå ind og

påvirke det billede, de fremstiller af deres event. Vi har her en mere business minded tilgang, i

forhold til del 2, som havde en mere personlig vinkel.

Vi skriver omkring, hvordan branding påvirker en organisation og hvordan man får mest ud af sin

branding. Med Brand Equity Modellen fra Kevin Lane Keller gennemgik vi de forskellige

parametre, for at påvise hvordan det rette fokus kan give det bedste resultat.

Ligeledes skrev vi om vigtigheden af den rette kommunikation, og hvilke overvejelser arrangørerne

skal gøre, når de vælger at annoncere eller offentligøre information omkring deres brand. Herunder

også valget omkring kommunikationskanaler, samt signalværdien i denne.

PEST modellen har vi valgt, for på den måde at kunne klarlægge forbrugernes – herunder

nydanskers købsadfærd og hvilke overvejelser der ligger bag, når de tager valget om - eller

fravalget om deltagelse i en større sport- eller kulturevent.

Vi har arbejdet med PEST modellen ud fra en generalisering, men er dog bevidste omkring, at der

altid ligger individuelle grunde bag.


Side 71 af 124

Del 4.

Integration gennem sport- og kulturevents.

- Model til at fremme integration i Danmark, skabe nye relationer som

deltager og frivillig.

Af Pernille Nørgaard & Cecilia Oddermose Kuhr

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0CAcQjRw&url=http://www.dbujylland.dk/Nyheder/2013/Maj/Fodbold_giver_bedre_integration&ei=_qqKVIrhPMfmUoqQglg&bvm=bv.81828268,d.ZWU&psig=AFQjCNF0DVGzzd4W0OH8l_DI_X6poHj1EA&ust=1418460193598418

http://onlinefrivillighed.wordpress.com/


Side 72 af 124

Forord til koncept

Over de senere årtier er indvandringen til Danmark steget markant og Danmark er blevet et

multietnisk samfund bestående af folk fra forskellige lande, nationaliteter og kulturer. De tidligere

tilflyttere er blevet en del af vores land og 2. og 3. genrations indvandrer prøver at forene deres

historiske og etniske baggrunde med den danske kultur og deres egne rolle mellem disse.

Integrationsdebatten i samfundet kører tit på de høje nagler og bliver ofte opdelt i ”os” og ”dem”.

Der er allerede mange tiltag og projekter i gang for at integrere denne minoritet i det danske

samfund, men ofte kommer debatten til at handle om flæskesteg, frikadeller og tørklæder.

Vi mener derimod, at den danske kultur rummer så meget mere og at vi i Danmark har nogle

værdier, traditioner og interesseområder, som vi bør være stolte af og som vi burde kunne bruge

som led i integrationsarbejdet i Danmark. For uanset hvad, så har verden ændret sig i de sidste 20-

30 år og grænserne mellem landene er blevet mere eller mindre udvisket. Samtidig er fokusset på

forskelighederne mellem mennesker blusset op og ofte snakkes der kun om alle de ting, der kan

besværliggøre et fælles samfund og udfordringerne i integrationen.

Vi vil derfor se på dette fra en anden vinkel og bruge sport, kultur og musik, som en fællesnævner

og de mulighederne for samarbejde, fælleskab og derved som et bindeled til et fælles samfund

bestående af folk fra forskellige kulturer, baggrunde og holdninger.

I Danmark har vi stor tradition for at deltage i sport og sociale aktiviteter og mange bruger en stor

del af vores fritid på at gå til koncerter, festivaler, idræt og kulturarrangementer, både som udøver

af sport og motion, men i ligeså høj grad som tilskuer og gæst ved events, der tæller alt fra fodbold,

håndbold, svømning, ride - og kampsport. Vi bruger disse events og oplevelser som et underlag og

grobund for samtale i frokoststuerne, referencer til hinanden, opbygning af netværk, tilknytning til

nye mennesker og fælleskab for på den måde at komme hinanden ved. I et land, hvor vi ellers kan

virke meget nordiske og kolde i vores måde at agerer udadtil, er dette netop en måde, hvorpå at vi

samles og skaber minder og til tider historiske holdepunkter, såsom EM i 1992 eller omkring

successen omkring Wilson Kipketer og under koncerthimlen ved Grøn Koncert.

I det følgende materiale vil vi komme med vores bud på, hvordan vi som eventarrangører kan bruge

vores produkt/vores events som et led i integrationsarbejdet i Danmark.


Side 73 af 124

Integration og inklusion af nydanskere gennem sport og kulturevents

Integrations koncept

Vi har valgt at opstille vores løsningsforslag i en model, således at det bliver mere overskueligt og

visuelt for arrangørerne at gøre brug af- og arbejde med disse i et mere praktisk perspektiv.

I følgende afsnit vil vi gennemgå de enkelte punkter og faser, for på den måde at guide arrangørerne

gennem vores bud på, hvordan vi mener, at man kan bruge sport og kulturevents som et redskab til

integrationen af nydanskere i Danmark.

Vores løsningsforslag tager udgangspunkt i det forgående arbejde og materiale, som findes i del 1, 2

og 3 i denne opgave.

Integrations koncept til sport og kulturevents i Danmark

Fase 1. Fase 2. Fase 3.

Af Nørgaard & Kuhr

Opmærksomhed på

kulturelle forskelle.

- Indretning af Markedsføring og

Kommunikation

Samarbejde med

eksisterende

integrationsprojekter

”Best Buddy” Ordning

Finansiering af

integrations koncept

ESR & Branding Flere tilskuere /

Frivillige

Flere sponsorer /

samarbejdspartnere

Bedre Image


Side 74 af 124

FASE 1.

1. Opmærksomhed på kulturelle forskelligheder

Det er vigtigt at have fokus på de kulturelle forskelligheder der findes, når man mixer disse kulturer.

Vi skal være opmærksom på, at den måde hvorpå vi lever i Danmark ikke er den eneste rigtige, men

mere er den rigtige for os. Dette betyder ikke, at måden hvorpå andre kulturer lever på her i

Danmark, ikke samtidig er rigtige for dem.

Specielt områder som vores tiltaleformer, humor/ironi og hierarkiske arbejdsmåder og moral, samt

vores mad- og alkoholkultur kan skille sig ud fra andre kulturer.

Vi skal have stor fokus på de kulturelle forskelligheder, når vi skal videre med vores markedsføring

og den måde hvorpå vi kommunikere og formidler denne, samt den generelle kommunikation i

forbindelse med en event.

Derfor er det vigtigt at have fokus på alle disse områder, inden de går hen og bliver problematikker

og derved kan gøre, at en minoritet fravælger deltagelse.

2. Markedsføring og kommunikation

Som eventarrangør er det vigtigt at have fokus på den måde, man vælger at markedsføre sig på og

derved også kommunikere sine budskaber ud.

Det kan være vigtigt at målrette sin kommunikation til en specifik minoritetsgruppe, så den rammer

lige præcis dem, man gerne vil.

Når man skal ud og markedsføre sig overfor forskellige minoriteter, er det vigtigt, at virksomheden

selv er klar over, hvad der gør, at de selv differentierer sig fra andre lignende virksomheder- her

primært servicevirksomheder og organisationer. Til at opnå dette kan man med fordel lave en

SMILK-analyse på sin virksomhed. SMILK modellen tager udgangspunkt i 5 elementer nemlig,

Servicekoncept, Målgruppe, Image, Leverancesystem, samt Kultur og Filosofi. Alt sammen 5

punkter, der er vigtige for at finde ud af, hvorfor en kundegruppe skulle vælge det ene produkt frem

for et andet. 112 Dette giver også virksomheden et internt kenskab til sig selv, da man på denne

måde, er med til at sætte fokus på sine stærke sider og dermed måske kan belyse områder, hvor man

selv kan forbedre sig.

Hvis man bruger CSR eller ESR113, så skal man tage stilling til, hvorvidt man samtidig vil bruge

dette i sin markedsføring. Det er ikke en selvfølge, at man skal bruge CSR arbejde i sin

112 International markedsføring, Finn Rolighed Andersen mf. Side 508 113 Event Social Responsibility


Side 75 af 124

markedsføring, da det er vigtigt at finde en form for balance. Hvis man bruger CSR for meget i sin

markedsføring, så kan man som modtager få opfattelsen, at virksomheden kun tager dette ansvar,

fordi man vil fremstå bedre i offentligheden og dermed kan give den modsatte effekt end først

forventet.

3. Samarbejde med eksisterende integrationsprojekter

I tredje punkt i vores model, fokuserer vi på potentielle samarbejder med eksisterende

integrationsprojekter.

Vi mener, at det kan være en god idé for eventarrangørerne, hvis de indgår i samarbejder med

allerede eksisterende integrationsprojekter, for på den måde at skabe netværk og finde personer,

hvilke kan agerer led mellem de to parter, i dette tilfælde nydanskerne og arrangørerne.

Som vi beskrev i de tidligere afsnit, kan det være en udfordring for mennesker at kaste sig ud i ting

eller arrangementer, som er fremmede for dem. Man kan føle sig på dybt vand, og i nogle tilfælde

utryghed i det, at man måske ikke ved, hvad det er man går ind til, men også i, at man ikke kender

kulturen og de uskrevne normer og ”regelsæt”.

Det kan nemlig være svært nogle gange, at danne sig et reelt billede af, hvad en event består af, hvis

informationskilderne er plakater og flyers, hvor der oftest ikke er beskrevet værdisæt, kultur mm.

Ligeledes er informationerne kun skrevet på dansk, hvilket i nogle tilfælde kan skabe barriere, når

vi som tidligere beskrevet er et multikulturelt samfund. I nogle tilfælde kan man dog være heldig at

finde yderligere materiale på diverse hjemmesider skrevet på engelsk114.

Derfor mener vi, at der kan være muligheder i, hvis man indgå i samarbejder med igangværende

initiativer, der har erfaring i at henvende sig til og inkludere nydanskere i deres daglige arbejde. Det

kunne eksempelvis være Integrationsprojekt 9220 i Aalborg Øst, der allerede har stor lokal

opbakning til deres egne arrangementer og tiltag115. Her kunne eksempelvis Nibe Festival bruge

dette initiativ som bindeled mellem nydanskere og festivalen, for på den måde at involvere nogle

personer, der på længere sigt kunne virke som ambassadører for festivalen. Mette Møller Jeppesen,

der er sociolog og medarbejder på projektet udtaler ligeledes ” Jeg tror, at man kunne oparbejde et

tæt samarbejde med nogle af de foreninger og opbygge ”bindeled”/kontaktpersoner til disse

netværk, som kunne ”pleje” samarbejdet, således at et besøg på fx Nibe Festival virker mere

tillokkende og attraktivt for potentielle gæster og herunder frivillige. Jeg tror ikke, at man kan

114 http://www.nibefestival.dk/artist-info/artist-info-(english).aspx 115 http://www.9220.dk/default.aspx?m=2&i=352

http://www.nibefestival.dk/artist-info/artist-info-(english).aspx

http://www.9220.dk/default.aspx?m=2&i=352


Side 76 af 124

tiltrække flere ved blot at lave mere markedsføring i skrevet format. Jeg tror, personlig kontakt og

kommunikation virker mere nært og kan være med til at få nye folk til at føles sig velkommen116”.

Og her kunne et samarbejde med Grøn Koncert, der hvert år besøger Aalborg/Nørresundby også

være relevant på den måde, at de herved formår at åbne op for en målgruppe, som kan være svær at

få fat på uden en ekstra indsats og indgangsvinkel. Fordelen ved at eksempelvis Grøn Koncert

kunne indgå i sådanne relationer er også, at de hvert år kommer rundt i hele landet og derved kan få

deres koncept og event ud til forskellige initiativer og projekter. Ved sådanne samarbejder gør man

også eventen personlig og i øjenhøjde, da det er lokale personer man kan møde ved eventen.

Og sådanne samarbejder kan jo også baseres på sportslige events og organisationer. Som tidligere

beskrevet i opgaven, så har AaB allerede et igangværende projekt i Aalborg Øst117. Dette kunne

man udvide, således at de involverede unge mennesker i projektet kunne blive frivillige og

”oplæres” i aktiviteterne på og ved stadion.

Vi tror på, at det er vigtigt, at vi får delagtiggjort nydanskerne i vores hverdag og aktiviteter, således

at de for det første føler sig velkomne og som en del af samfundet, men også for at blive en del af

det sociale liv, som foregår uden for arbejdsmarkedet og som er med til at danne os som mennesker

og opbygge nye relationer. Vi mener, at man ved at indgå i disse samarbejder kommer hinanden ved

på en anden måde og finder fælles interesser og ligheder, i stedet for at fokusere på alle vores

forskelligheder og de udfordringer, der måtte være, når forskellige mennesker og kulturer mødes.

Man kunne også inddrage landet sprogskoler, som findes fordelt rundt om i landet og bruge de

elever, som allerede er en del af netværket gennem skolen til at indgå i danske fælleskaber. Vi tror

på, at ved at inkludere og inddrage nydanskere i sådanne fælleskaber, er der større chance for at de

vil føle ejerskab for og i samfundet og derved integrere sig naturlig gennem danske værdier.

Og det er jo i princippet ligegyldigt om det er igennem fodbold, håndbold, golf eller musik events,

så længe at man kan finde arrangementer og interesser, der tiltaler den enkelte borger.

Vi er dog bevidste omkring vigtigheden i, at der i samtlige af sådanne samarbejder, findes nogle

forgangsmænd (og kvinder), der virker som tovholdere og bindeled mellem eventarrangørerne og

nydanskerne. Disse personer skal være tryghedsskabende, være god til at formidle kontakt og ikke

mindst kunne kommunikere til den enkelte i øjenhøjde. På den måde tror vi på, at disse samarbejde

og netværk kan blive givende og være med til at bygge bro mellem mennesker.

116 Læs interview med Mette Møller Jeppesen i bilag 7 117http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&ved=0CDAQFjAD&url=http%3A%2F%2Fwww.cabiweb.dk%2Fmedia%2F1811%2Fpressemeddelelse_sport-til-job_aalborg_april.pdf&ei=u-OSVPj3MYSHO5WGgNAM&usg=AFQjCNE9VUZgpLltSLZaiWYwVWvHZkmw5Q

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&ved=0CDAQFjAD&url=http%3A%2F%2Fwww.cabiweb.dk%2Fmedia%2F1811%2Fpressemeddelelse_sport-til-job_aalborg_april.pdf&ei=u-OSVPj3MYSHO5WGgNAM&usg=AFQjCNE9VUZgpLltSLZaiWYwVWvHZkmw5Q




Side 77 af 124

4. Best Buddies Ordning

I Danmark har vi et unikt begreb i frivillighed, hvor vi mener, at man får chancen for at møde en

masse nye mennesker gennem interessen for sport, musik eller kultur og ikke mindst muligheder for

at skabe netværk og nye relationer.

I den forbindelse mener vi, at man som eventorganisation med fordel kan indføre en ”Buddie- eller

mentor ordning” i relation til sit korps af frivillige medhjælpere. Vores ide med sådan en ordning

går i sin enkelthed ud på, at man som nydansker, der er interesseret i at være en del af det frivillige

arbejde kan få tildelt en erfaren frivillig, der har lyst, overskud og mulighed for at tage den nye

frivillige under sine vinger, for på den måde at skabe tryghed og kendskab, samt guide den nye

frivillige gennem eventens arbejdsopgaver, retningslinjer og traditioner. For selvom at der ofte er

nedskrevne retningslinjer, regelsæt og briefing møder, så er der også ofte nogle uskrevne normer og

en kultur, der bæres af de erfarne eventgængerne og frivillige.

Sådan en ”Buddie ordning” kan man i praksis indføre ved at finde nogle interesserede i sin stab af

frivillige, der kunne se fordele, muligheder og nye udfordringer i at integrere nye frivillige i

organisationen. Man kunne eventuelt frigive nogle af de bestemte timeantal, som den enkelte

frivillig normalt skal have under sådan en event, for derved at opnå nogle fordele i at have et virke

som mentor og Buddie. Hvad enten dette skulle fungere ved, at mentoren hele sin vagt skulle have

følge af sin Buddie eller om, der i stedet skulle afsættes tid til at vise den nye frivillig rundt, forklare

om praktiske oplysninger, regler og øvrig info, kunne være op til den enkelte arrangør og

organisation. I øvrigt kunne denne Buddie ordning også virke som koncept for øvrige nye frivillige

eller minoriteter, der måtte have brug for ekstra opbakning.

Vi finder det vigtigt, at man som event organisation finder en tovholder i organisationen, der har det

overordnede ansvar for dette koncept og gør sig synlig i arbejdet både før, under og efter eventens

afvikling. På denne måde får de erfarne frivillige også opbakning i deres arbejde.

Motivation af eksisterende frivillige

Når man i en organisation laver nye tiltag og ændringer, er det vigtigt, at der er en fælles forståelse

og interesse for, at dette kan realiseres og på længere sigt blive en succes. Vi er bevidste omkring, at

der i nogle organisationer kan findes en vis skepsis ved at lave nye og i nogle øjne risikofyldte tiltag

ved events, der allerede er succesfulde og har en fin og fornuftig tilslutning af både tilskuere og

sponsorer. Derfor er udfordringen og ikke mindst vigtigheden af, at viderebringe information og

delagtigøre de frivillige, således at de føler ejerskab for sådanen et tiltag. Her kan det igen være


Side 78 af 124

svært at nå ud til en stor fælles flok, så derfor vælger vi i første omgang at fokusere på motivationen

af potentielle mentorer, der skal fungere som mentorer og forgangsmænd for det øvrige frivillig

korps.

Til det kan vi fremhæve den amerikanske arbejdspsykolog Frederick Herzberg118, der med sin teori

omkring motivation skabte stor interesse, da han i 1950érne frembragte denne teori, der satte fokus

på, hvad medarbejdere (i dette tilfælde de frivillige medarbejdere) ønsker, at få ud af deres arbejde i

den frivillige organisation.

I Herzbergs teori omkring motivation deler han de enkelte faktorer op i to. Vedligeholdelsesfaktorer

– herunder de ydre faktorer, hvor på den anden side er Motivationsfaktorer, der er resultater af selve

arbejdet. Herzberg beskriver flere forskellige faktorer under hver kategori, hvor vi her har udvalgt

de tre, som vi finder mest relevante.

Vedligeholdelsesfaktorer:

Mellemmenneskelige relationer:

I denne faktor er det sammenhold og fælleskab som er nøgleordene. Organisationen skal være med

til at sørge for, at de ydre rammer lever op til, at fokusset på at inkludere nydanskere i frivilligheden

kan fungere i praksis. Det kunne være områder ved eventen, der er forbeholdt de frivillige, og det

kunne være mentor/Buddie områder, hvor der var plads til samtale og fordybelse.

Sikkerhed i arbejdet:

I denne faktor sætter vi fokus på de regelsæt og stukturer, der er opsat for mentor og den frivillige.

Det er ikke fordi, der behøver at være mange regler, men der skal være klarhed og tryghed i

samarbejdet.

Ledelses teknik:

Her forstås at kommunikation og information er utrolig vigtigt,- både over for den nye medhjælper,

men også i forholdet mellem organisationen og mentoren, der har fået en ny rolle i organisationen.

Der sættes ikke kun fokus på kommunikationen, men også de målsætninger organisationen har for

det nye projektarbejde.

118 Organisation af Henrik Kjær mf. side 137


Side 79 af 124

Motivationsfaktorer:

Ansvar:

Det kan motivere den nye mentor at få nye ansvarsområder, og mulighed for at blive involveret i

nye måder at tilgå frivilligt arbejde på. Og samtidig føle ansvar for nye oplevelser og relationer.

Anderkendelse:

Anderkendelse kan findes i minimum to forskellige former, nemlig anderkendelsen fra

”arbejdsgiver” og omverdenen. Den anden er anderkendelsen i form af tilfredsstillelsen, der er ved

at se glæden hos de mennesker, man arbejder sammen med.

Handlemuligheder:

Ved denne faktor er det muligheden for at afprøve ens egne kompetencer ved at agere som mentor

for en anden person. Dette sætter nemlig nogle andre krav til ens frivillighed og dermed også

muligheden for at flytte på egne grænser og evner.

Når det er sagt, er motivationen en meget individuel faktor og der kan være mange forskellige

årsager til, at man har lyst til at være en del af en frivillig organisation.

Når vi benytter os af denne motivationsteori, er det også fordi, at vi anser det at være frivillig som

en meget vigtig faktor i det at være en del at en eventorganisation. Betydningen af den enkelte

medhjælper findes, når eventarrangørerne skal fastslå vigtigheden i, at inddrage nye kræfter blandt

det frivillige crew og sprede budskabet af, hvad det vil sige at være frivillig og en del af et

fælleskab.

Derfor er denne motivationsteori blot en ud af mange alternativer og grunde til, at det er vigtigt at

inddrage de frivillige og få deres accept, når der sker ændringer i organisationen og der skal

implementeres nye tiltag.

5. Finansiering af integrations koncept og initiativer

Når vi foreslår arrangørerne at begive sig ud i nye projekter – i dette tilfælde fokusere mere på og

gøre en indsats i forhold til integrationsområdet i Danmark, så ved vi også, at vi kan blive mødt med

en vis skepsis. Når vi mener, at det giver god mening for disse eventorganisationer at tage mere

samfunds- og social ansvar, så er det på baggrund af, at vi mener, der er gode muligheder i, ikke

mindst at forsøge at samle det multietniske samfund mere og danne positive relationer. Men

samtidig er det også fordi, at vi kan se en udvikling i foreningslivet i Danmark, hvor det kan være

svært at få folk til at yde frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde som vi i Danmark ellers er kendt for og

som er en af de vigtige fundamenter i vores samfund.


Side 80 af 124

Vi er ligeledes bevidste omkring, at det kan være svært at overbevise arrangørerne og

organisationerne om, at de skal arbejde sig ind på ukendte ”markeder” og bruge CSR arbejde i en

anden sammenhæng end de er vant til. De behøver ikke forholde sig politisk til integrationsdebatten

i samfundet, men forholde sig til samfundets udvikling og borgernes sammensætning. På den måde

kan de tage stilling og sende signaler udadtil omkring deres samfundsbevidsthed.

Men at indgå i sådanne projekter er ikke omkostningsfrie og vi er fuldstændig bevidste omkring, at

dette fokus kræver både menneskelige, og ikke mindst økonomiske ressourcer.

Dette vil med garanti være det nemmeste kort at spille, altså manglende ressourcer og ingen

økonomi til at søsætte en strategi for integrationsarbejde i forhold til eventplanlægning og

afholdelse af større sport og kulturevents.

Men dertil vil vi her komme med ideer til alternative finansieringsmuligheder.

Vi mener nemlig, at det vil være muligt at finde økonomisk hjælp til opstart af sådanne

integrationsprojekter ved hjælp af fondsmidler. På længere sigt håber vi på, at billetindtægterne fra

de potentielle nydanskere blandt publikum, samt øgede sponsorsamarbejder, og tilskud kan være

med til at udligne omkostninger ved indsatsen, således at man i det mindste rammer

nulpunktomsætningen.

Men før man går i gang med at søge om fondsmidler og tilskud, har vi her nogle punkter, som vi vil

opfordrer arrangørerne til at følge, når man skriver en ansøgning omkring midler til en potentielt

integrationsprojekt.

Find ud af, om jeres integrations arbejde og projekt er relevant i forhold til fondens

overordnede formål og visioner.

Husk at søg midlerne i god tid, gerne 4-6 måneder før, da der kan være lang

administrationstid. Samtidig virker man også forberedt og velovervejet i sin planlægning.

Det er vigtigt, at man for det første præsenterer sin event og organisation. Forklar i

ansøgningen, hvilke værdier I står for og hvilke ambitioner I har med eventen og ikke

mindst projektet – her integrationsprojektet. Vær kort og præcis, men fokuser gerne på jeres

øvrige CSR arbejde, hvilket kan vise jeres engagement, øvrige samfundsinteresse og sociale

ansvarlighed.

Ifølge Nordea Fonden, skal man huske, at projektet skal være almennyttigt, non-profit, tilgængeligt

for mange og nyttigt for samfundet som helhed119

119 https://www.nordeafonden.dk/gode-r%C3%A5d

https://www.nordeafonden.dk/gode-r%C3%A5d


Side 81 af 124

Beskriv jeres koncept, projekt, formål og målsætninger. Gerne med målgruppe og en

eventuel kort beskrivelse af en handlingsplan

Vedlæg også gerne et forventet budget, samt en forventet finansiel plan for projektet. På den

måde viser man ansvarlighed og at man har en langsigtede ESR strategi for sin organisation

og event.

Vær opmærksom på, at du har gennemarbejdet dit koncept og projekt, samt udarbejdelsen af

din ansøgning, før du sender den afsted. Det er vigtigt, at ansøgningen udviser ansvarlighed

og en vis professionalisme, således at jeres projekt og integrationsarbejde kommer til at

blive opfattes på sammen måde.

Der er mange forskellige instanser og fonde, man kan søge og vi mener, at det giver en vis synergi

at styrke relationerne mellem sport, kultur og etniske relationer på en måde, hvor vi finder fælles

interesser og danner fællesskab. Men vi opfordrer til, at man efterfølgende evaluerer på sit projekt,

således at man har faktuelle tal at arbejde videre med, når man de efterfølgende år, skal søge efter

midler.120 Dette kan være med til, at højne succesraten i bevilgede tilskud og fondslegater.

Man kan blandt andet søge midler gennem nedenstående fonde, organisationer og instanser:

https://www.nordeafonden.dk/gode-

r%C3%A5d

http://www.obel.com/

http://www.tuborgfonden.dk/

http://duf.dk/tilskud-og-

stoette/integrationspuljen/

http://www.fonde.dk/fonde.aspx?page=2

120 http://www.b.dk/nationalt/kommuner-mangler-maal-for-integrationsprojekter-0





http://duf.dk/tilskud-og-stoette/integrationspuljen/

http://duf.dk/tilskud-og-stoette/integrationspuljen/

http://www.fonde.dk/fonde.aspx?page=2

http://www.b.dk/nationalt/kommuner-mangler-maal-for-integrationsprojekter-0


Side 82 af 124

FASE 2.

ESR & Branding

Når vi i vores løsningsforslag har arbejdet med vores 5 punkter i Fase 1, når vi frem til Fase 2, der

rummer eventens ESR og branding.

ESR står for Event Social Responsibility og er vores pendant til det mere kendte begreb CSR.

Forskellen på ESR og CSR går i store træk ud på, at ESR til fordel for Corporate Social

Responsibility, der i bl.a. produktionsvirksomheder fokuserer på arbejdsforhold, ydre rammer,

levestandarter, donationer og miljø hensyn, så ligger ESR mere vægt på eventområdet og de

sociale- og samfundsorienteret ansvarsområder og opgaver, som arrangører af events kan påtage

sig. Her tænker vi på, motivation af frivillige, sociale fælleskaber, fokus på lokale initiativer og

måske mere et fokus i græsrodsniveau. Dog findes der stadig mange fællestræk hos de to begreber,

der begge omhandler socialt ansvarlighed, bæredygtighed og ønsket om at bidrage til forandring.

Når vi med vores løsningsforslag opfordrer arrangørerne til at arbejde med de 5 punkter, er det på

lang sigt, for at forbedre organisationernes brand i et strategisk perspektiv, hvor man også arbejder

med bæredygtighed, socialt ansvarlighed og inklusion af minoriteter i fælleskabet.

Ved at fokusere på organisationernes ESR arbejde, kan man være med til at skabe en form for

goodwill, der kan smitte af på ens branding værdi.

Når man som organisation vælger at bruge ressourcer på ESR, giver det også en vis signalværdi

udadtil, som på længere sigt kan påvirke forbrugernes, mediernes og ikke mindst potentielle

samarbejdspartnere og øvrige interessenter i en positiv retning. Dette fokus og interesse i at styrke

ens brand kræver også, at man investerer i sin kommunikation af dette. Man kan måske også se på,

om man skal træde nogle skridt tilbage i sit brandarbejde, for at tilrette sine målsætninger for derved

at inkludere sit integrationsfokus i strategien.

FASE 3.

Bedre Image

Definitionen på Image er ”Den opfattelse, som kunden har, om et bestemt firma, dets produkter og

dets varemærker121”og er til forskel fra branding, hvilket er virksomheden, firmaet – eller

organisationens eget ønske om, hvordan de ønsker, andre skal opfatte deres produkt herunder event.

121 International markedsføring fra Trojka, 3. udgave, side 509


Side 83 af 124

Ved at eventorganisationerne er med til at styrke deres integrations initiativer gennem

opmærksomhed på kulturelle forskelle, samarbejder med eksisterende integrationsprojekter og

måden, hvorpå de kommunikere deres budskaber ud, kan være en del af deres ESR og branding

arbejde, der på den måde, kan være med til at forbedre slutbrugerens image og opfattelse af

virksomheden eller organisationen.

At ændre på eller styrkelse af eventens image kræver ofte en længere strategisk proces, idet at det er

en holdningsændring hos forbrugeren, hvilket ofte er styret af egne oplevelser, følelser, og

påvirkninger fra omgivelserne – herunder mediernes omtale af eventen eller organisationen.

Derfor opfordrer vi til, at vi som organisation er kritisk med, hvad man kommunikerer ud til sin

omverden, da det kan have stor betydning for, hvilket image forbrugerne tillægger eventen.

Flere tilskuere/frivillige

Ved et styrket brand og forbedret image, kan det påvirke lysten hos brugerne til at deltage og blive

en del af fælleskabet i eventen – både som tilskuer og som frivillig.

Når nydanskerne føler sig velkomne og kan mærke, at arrangørerne også gør en indsats for at

imødekomme deres ønsker og behov, så kan der opstå en form for tryghed i at deltage. Det kunne

være små ting såsom international markedsføring, tilgodese religiøse og kulturelle spisevaner,

tillægge kulturelle indslag i eventen og ikke mindst en kommunikation, der falder i øjenhøjde med

nydanskerne.

Flere sponsorer og samarbejdspartnere

Et resultat af et mere fokuseret og imødekommende arbejde for en mere bred og nuanceret

målgruppe, kan udover flere nydanskere blandt publikum og de frivillige, også give en potentiel

større portefølje af sponsorer og samarbejdspartnere.

Der kan tilmed opstå muligheder for samarbejder med offentlige instanser og fonde, der tidligere

ikke var tilgængelige.

Grundet et større fokus på ESR og brandværdi kan der komme større interesse fra eksisterende

sponsorer, der ønsker at forstærke sin position ved eventen, for på den måde at blive sat i

forbindelse med en event, der tager større socialt ansvar.

Såvel som virksomheder skal være kritisk omkring, hvilke relationer og sammenhænge de indgår i,

så skal eventorganisationerne ligeledes forholde sig kritisk til deres sponsorer og

samarbejdspartnere, idet signalværdien går begge veje.


Side 84 af 124

Delkonklusion del. 4

Med udgangspunkt i vores problemstilling har vi i de forgående del 2 og 3 arbejdet og analyseret ud

fra vores problemstilling i et praktisk og teoretisk perspektiv. Det får os frem til del 4 som rummer

vores bud på løsningsforslag, der kan være med til at sætte mere fokus på nydanskere og redskaber

til, hvordan arrangørerne af sport og kulturevents i Danmark, kan være bedre til at inkludere og

integrere dem i de fælleskaber, der opstår gennem disse events.

På baggrund af disse løsningsforslag har vi valgt at opstille dem i en model, for på den måde at give

et mere visuelt billede, samt et mere håndgribeligt redskab til at kunne overføre teorien i praksis.

De første 5 punkter i vores fase 1 kan betegnes som en slags ”benarbejde”, der fører dem videre i

fase 2, hvor arrangørerne kan arbejde videre med udviklingen af deres brand og ESR.

På baggrund af den forgående indsats i Fase 1 og 2, kommer vi til fase 3, som gerne skulle føre

arrangørerne til resultatfasen, der giver eventen et bedre image, for på den måde at skabe flere

tilskuere, frivillige, sponsorer og øvrige interessenter.


Side 85 af 124

Konklusion

På baggrund af følgende problemformulering: ”Hvordan kan sport- og kulturarrangementer være

med til at fremme integrationen i Danmark, og hvordan kan arrangørerne af disse events bruge

nydanskere, frivillighed, og integration i (udviklingen af deres events) deres CSR arbejde? ”, mener

vi at kunne konkludere at der er hidtil uberørte muligheder på disse områder.

Vi mener, at sport og kulturevents i Danmark rummer elementer, der har stor betydning i vores

kultur, samfund og hverdag, og vi finder det vigtigt, at inkludere nydanskere i disse. Det værende

både som tilskuere og deltagere, men også som en del af de frivilligere crew, der er med til at gøre

disse events til realiteter.

Men denne inklusion og fokus vil kræve hårdt benarbejde for de involverede parter. Det vil trække

på ressourcerne, både rent økonomisk, men også menneskeligt. Det vil kræve, at man kommer ud

over sin normale måde, hvorpå man håndtere rekruttering og tænker kommunikation, ligesom der

skal tages højde for de kulturelle og religiøse forskelligheder.

Ikke nok med at man kan forsøge sig med at tiltrække nydanskere som publikum, så er

udfordringen også at få dem som frivillige. En opgave der er endnu vigtigere nu, hvor der er en

nedadgående kurve, der markere at etniske danskere fravælger i mere elle mindre grad at hjælpe

som frivillig.

En opgave der ikke kun kan løses med organisationerne bag disse events’ velvillighed, men i lige så

høj grad skal findes blandt de nuværende frivillige. En opgave som vi i stor stil vil mene, at en

Buddie ordning, som er en del af vores integrationskoncept, vil afhjælpe. En ordning der ikke kun

vil kunne bruges til at inkludere nydanskere i de frivillig korps, men også alle andre frivillige.

Derfor har vi udarbejdet en løsningsmodel i form af et integrationskoncept, der tager udgangspunkt

i nogle af de fokusområder, som vi finder vigtige for et givtigt langsigtet initiativ.

Vi mener derfor, at man godt kan bruge disse events, som et led i et større integrationsarbejde i

Danmark, men at dette kræver nogle ”tovholdere” og forgangsmænd og kvinder, der kan tale

projektets sag. Vi mener, at vi har brug for at finde nogle fællesnævnere i samfundet, hvor vi

mennesker uanset baggrund og kultur kan mødes og dele interesser, for på den måde at skabe

relationer, der rækker længere ud end ved disse events.

Vi mener at der er grobund for et nationalt forsøg og med den rette støtte fra bl.a. det offentlige, en

måde hvorpå man kan afhjælpe et område, nemlig integrationen, som flere og flere anser som en

udfordring i dagens Danmark.


Side 86 af 124

Sport, musik og kultur er og bør være områder, der kan rumme forskelligheder og være med til at

dyrke fælleskabet i samfundet, både på banen, i musikken og på tværs af vores manglende kendskab

til hinanden.

Vi mener, at man måske kan finde muligheder og løsninger i uhøjtidelige miljøer og fælleskaber,

der er båret på fælles interesser.


Side 87 af 124

Litteraturliste

Litteratur:

Andersen, H (red.) (2011, 4. udgave) Introduktion Videnskabsteori & metodelære,

Samfundslitteratur

Andersen, F. Rolighed, B. mf. (2008, 3. udgave) International Markedsføring, Trojka

Beckmann, S. C, Morsing, M. (2006, 1. udgave) Strategic CSR communication, DJØF

Publishing

Gesteland, R.R. (2005, 4. udgave) Cross Cultural, Business Bihavior, negotiation, selling

and managing acrocc cultures, Universitetes forlag

Hall, E.T. (1973, 1. Udgave) Den skjulte dimension, Menneskets opfattelse og brug af rum,

Nyt Nordisk Forlag

Hofstede, G. Hofstede, G.J. mf. (2010, 3. udgave) Kultur og organisationer, Overlevelse i en

grænseoverskridende verden, DJØF Publishing

Hollesen, S. (2010, 2. udgave) Marketing Management, A relationship Approach, Prentice

Hall

Kjær, H. Skriver, H.J. mf. (2007, 3.+4. udgave) Organisation, Trojka

Lindstrom, M. (2008, 2. udgave) Brand sence, branding for alle sanser, føle, smage, lugte, se

og høre, Børsens Forlag

Mozaffari, M. (red.) (2011, 1. udgave) 10 Bud- på kultur, identitet og værdier i Danmark,

System

Rønn, C. (2006, .1 udgave) Almen videnskabsteori for professions uddannelserne, Alinea

Smith, A. C. T. (2008, 1. udgave) Introduction to sport marketing, Butterworth-Heinemann

Aagaard, A. (2012, 1. udgave) CSR med succes, fra teori til praksis, Gyldendals Business


Side 88 af 124

Publikationer:

Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere. Tænketanken om udfordringer for

integrationsindsatsen i Danmark. Udarbejdet af ministeriet for flygtninge, indvandrer og

integration 2007.

Kontinuitet og forandring i foreningslivet, Bjarne Ibsen, Malene Thøgersen og Klaus

Levinsen, 2013

Pressemeddelelse - Fra Sport til Job, CABI, Center for aktiv Beskæftigelsesindsats, 2009

World Wide Web:

www.academia.edu

www.adweek.com

www.aoh.dk

www.arne-jacobsen.com

www.b.dk

www.bbbo.dk

www.blivbrandmandnu.dk

www.books.google.dk

www.borsen.dk

www.brondby.com

www.businessinsider.com

www.cifri.dk

www.cphdistortion.dk

www.danmarkshistorien.dk

www.danmarksstatistik.dk

www.dansklive.dk/

www.denstoredanske.dk

www.dknyt.dk

www.dr.dk

www.dst.dk

www.duf.dk

http://www.academia.edu/

http://www.adweek.com/

http://www.aoh.dk/

http://www.arne-jacobsen.com/

http://www.b.dk/

http://www.bbbo.dk/

http://www.blivbrandmandnu.dk/

http://www.books.google.dk/

http://www.borsen.dk/

http://www.brondby.com/

http://www.businessinsider.com/

http://www.cifri.dk/

http://www.cphdistortion.dk/

http://www.danmarkshistorien.dk/

http://www.danmarksstatistik.dk/

http://www.dansklive.dk/

http://www.denstoredanske.dk/

http://www.dknyt.dk/

http://www.dr.dk/

http://www.dst.dk/

http://www.duf.dk/


Side 89 af 124

www.faculty.tuck.dartmouth.edu

www.faellesfremtid.com

www.finans.tv2.dk

www.fodbold.aabsport.dk

www.fonde.dk

www.foreningsguiderne.dk

www.fsr.dk

www.ft.dk

www.gamedenmark.org

www.globus1.dk

www.grundloven.dk

www.huffingtonpost.com

www.kristeligt-dagblad.dk

www.information.dk

www.ing.dk

www.kiggede.dk

www.kunstoginterkultur.dk

www.landsholdet100.dk

www.madeindenmarkgolf.dk

www.markedsforing.dk

www.medskaber.dk

www.mindtools.com

www.mm.dk

www.mtv.com

www.musikfilmfestival.dk

www.muskelsvindfonden.dk

www.mx.dk

www.mynewsdesk.com

www.nibefestival.dk

www.nordeafonden.dk

www.nyhederne.tv2.dk

www.nyidanmark.dk

http://www.faculty.tuck.dartmouth.edu/

http://www.faellesfremtid.com/

http://www.finans.tv2.dk/

http://www.fodbold.aabsport.dk/

http://www.fonde.dk/

http://www.foreningsguiderne.dk/

http://www.fsr.dk/

http://www.ft.dk/

http://www.gamedenmark.org/

http://www.globus1.dk/


http://www.huffingtonpost.com/

http://www.kristeligt-dagblad.dk/

http://www.information.dk/

http://www.ing.dk/

http://www.kiggede.dk/

http://www.kunstoginterkultur.dk/

http://www.landsholdet100.dk/

http://www.madeindenmarkgolf.dk/

http://www.markedsforing.dk/

http://www.medskaber.dk/

http://www.mindtools.com/

http://www.mtv.com/

http://www.musikfilmfestival.dk/

http://www.muskelsvindfonden.dk/

http://www.mx.dk/

http://www.mynewsdesk.com/

http://www.nibefestival.dk/

http://www.nordeafonden.dk/

http://www.nyhederne.tv2.dk/

http://www.nyidanmark.dk/


Side 90 af 124

www.obel.com

www.ol-studiet.dk

www.projektfrivillig.dk

www.sm.dk

www.sporten.tv2.dk

www.sporteventdenmark.com

www.survey-xact.dk

www.sydneyoperahouse.com

www.tuborgfonden.dk

www.usdkexpats.org

www.videnskab.dk

www.youtube.com

www2.hjv.dk

www.9220.dk


http://www.ol-studiet.dk/

http://www.projektfrivillig.dk/

http://www.sm.dk/

http://www.sporten.tv2.dk/

http://www.sporteventdenmark.com/

http://www.survey-xact.dk/

http://www.sydneyoperahouse.com/


http://www.usdkexpats.org/

http://www.videnskab.dk/

http://www.youtube.com/

http://www2.hjv.dk/frivillig/Pages/Frivillig.aspx

http://www.9220.dk/


Side 91 af 124

Bilagsoversigt

Interviews

1. Jonas Nygaard

2. Frederik Munk (lydfil)

3. Mikkel Selmar

4. Peter Møller Madsen

5. Jacob Brixvold (lydfil)

6. Jens Isbak

7. Mette Møller Jeppesen

8. Lars Peder Øgaard

9. Marianne Jelved

10. Integrationsministeren – Manu Sareen

Bilag 11: Data fra kvantitativ spørgeundersøgelse


Side 92 af 124

Bilag 1

Interview med arrangør af golf eventen Made in Denmark

Jonas Nygaard, Tournament Coordinator

1. Hvor stor en andel af jeres publikum vil du anslå, består af nydanskere?

Max 1%. Der har ikke været stor efterspørgsel på turneringen i denne gruppe og yderligere

er det en meget lav % del som spiller golf i Danmark under gruppen af nydanskere.

2. Gør I noget specielt for at henvende jer til denne minoritet som potentiel publikum og

dernæst som en del af jeres frivillig crew?

Nej desværre, reelt har vi markedsført os overfor en større gruppe af de danske golfspillere

og har derved ikke kategoriseret landsfordeling/områder. Som udgangspunkt er

markedsføringen sket udelukkende i golf relaterede blade, hvorfor markedet har relateret

sig til golfspillere.

I forhold til frivillige, har rekrutteringen processen udelukkende været ”word by mouth” samt

Made in Denmarks hjemmeside, vi har ikke søgt specielle grupper- dog er dette noget vi

kigger på til turneringen 2015, da vores CSR politik, vil åbne op for minoritets grupper og

derved arbejder ude fra mere sociale aspekter i rekrutteringen af frivillige, så vi kommer

hele vejen rundt om Made in Denmark hvor alle får muligheden for at skabe folkefesten i

Gatten i 2015.

3. Gør I jer nogle overvejelser i forhold til markedsføring, dvs. billeder, tekst mm., således at

gruppen af potentielle gæster bliver så bred som mulig? Herunder at I også er

opmærksomme på, at/om I henvender jer til nydanskere.

Markedsføringen af Made in Denmark har udspillet sig primært på de danske værdier,

dansk design og den danske humor. Vi har ikke fokuseret på forskelligheden i vores

gæster, men i stedet prøve at ramme så mange danskere som mulig der havde interesse

for golf og samtidig en mega event i Nordjylland. I Danmark spiller ca. 160.000 golf, hvorfor

målgruppen er en lille begrænset gruppe af den brede danske befolkning. Dette påvirker

naturligvis vores rekruttering som i dette tilfælde bliver temmelig specifik på

golfinteresserede.

4. Kunne I forestille jer fremadrettet at fokusere på at tiltrække flere nydanskere til jeres

events? Og i givet fald hvordan ville I gøre det? Herunder både som tilskuere/gæster og

som frivillige.

Som udgangspunkt vil vi arbejde med de samme markedsføringsprincipper i 2015, som vi

gjorde i 2014, hvorfor vi vil promoverer os overfor primært golfspillere. Omvendt vil vi kigge

på rekrutteringen af minoritetsgrupper til vores frivillige områder, for at skabe en stærkere

CSR profil og fremvise en bæredygtig profil i form af samarbejdsfladen/relationen de

frivillige imellem, som tilgodeser alle grupper i samfundet, da frivilligånden og forenings

tanken generelt er med til at skabe et fælleskab som kan styrke værdierne i Made in

Denmark og samtidig øge opmærksomheden omkring mangfoldigheden i vores turnering.

Omvendt vil det også for mange nydanskere være en attraktiv mulighede for at dele en

oplevelse sammen med andre, hvor man løfter i flok og ikke bliver sat i bås omkring ens

baggrund.


Side 93 af 124

5. Kunne I forestille jer at ændre på jeres event (indretning af områder, koncept mm.), således

at I kunne imødekomme eventuelle ønsker fra nydanskere?

Vi er naturligvis åbne overfor forslag, dog er vores primære udgangspunkt at skabe en

fantastisk folkefest i Gatten i uge 34, 2015. hvorfor det vil være mængden og efterspørgsel

fra vores gæster generelt som bliver omdrejningspunktet.

6. Hvor mange nydanskere har I blandt jeres crew af frivillige? (ca.antal)

5-50. Vi har ikke et specifikt tal, men hele vores frivillig gruppe er ca. 1.200 personer.

7. Hvilke forbehold og tanker gør I jer i forhold til at rekruttere nydanskere til jeres frivillig

crew? Og finder I det nødvendigt at tilrette retningslinjer og forhold, når der er tale om crew

med nydanskere frem for etniske danskere? Det vigtigste for os er en stærk

kommunikation, hvor vi informere om opgaven og de har en funktionsleder som de referer

til, akkurat hvilken bagrund de kommer med er ikke relevant. Hvis der skulle være enkelt

frivillige som ikke løser deres opgaver efter hensigten, vil vi naturligvis påtale dette

undervejs og tage beslutninger herefter.

I forhold til vores chauffører, skal de naturligvis have kørekort, være over 23 år og må ikke

tidligere være straffet for at kunne påtage sig denne opgave.

8. Kunne I se muligheder i, at ”dyrke” et integrationsprojekt gennem jeres event fremadrettet

og kunne I have mod og lyst til sådan en ekstra udfordring?

Ja det kunne bestemt være interessant, dog er vi en turnering som nærer på frivillige

arbejdskraft, hvorfor vi specifikt skal have en person involveret til dette område, for at

kunne opnå de ønskede effekter.

9. Ville I kunne bruge et integrationsprojekt gennem jeres event som CSR arbejde og

brandingsværdi af jeres event og organisation?

Ja. Jf. pkt. 2, vil dette være en mulighede, som går i god tråd med vores filosofi om at

skabe en folkefest i Gatten i 2015.

På forhånd tak for din tid og hjælp, med ønsket om en fortsat god dag

Venlig hilsen

Cecilia Oddermose Kuhr

University College Nordjylland

Sport Management


Side 94 af 124

Bilag 2 Hør lydfil med Frederik Munk, Sport Event Denmark


Side 95 af 124

Bilag 3

GAME – Mikkel Selmar

1. Hvor stor en andel af jeres brugere vil du anslå, består af nydanskere? (med nydansker, menes der

personer der lever i Danmark, men har en anden etnisk oprindelse end dansk. Dette kan være i

flere generationer)75 % er nydanskere

2. Og kan I se ændringer i dette antal over den senere årrække og har I nogle ideer om, hvad dette

skyldes? Det har været ret stabilt og afspejler de boligområder vi arbejder i

3. Gør I noget specielt for at henvende jer til denne minoritet som potentiel bruger og dernæst som

en del af jeres frivillig crew? Ved at lave aktiviteter i udsatte boligområder vil der naturligt være en

meget høj procentdel af deltagerne der er har anden etnisk baggrund. Dette skyldes at

størstedelen af beboerne i disse områder har anden etnisk baggrund end dansk. Ved at rekruttere

frivillige fra samme områder eller med tilknytning hertil har en del frivillige også anden etnisk

baggrund.

4.

5. Gør I jer nogle overvejelser i forhold til markedsføring, dvs. billeder, tekst mm., således at gruppen

af potentielle brugere bliver så bred som mulig? Herunder at I også er opmærksomme på, at I

henvender jer til nydanskere. ja

6. Kunne I forestille jer fremadrettet at fokusere på at tiltrække flere nydanskere til jeres

arrangementer? Og i givet fald hvordan ville I gøre det? Herunder både som brugere og som

frivillige. Ja, bl.a. gennem målrettet rekruttering på skoler hvor børnene fra de udsatte områder går

Derudover også via netværk i områderne.

7. Kunne I forestille jer at ændre på jeres event (indretning af område, koncept mm.), således at I

kunne imødekomme eventuelle nydanskeres ønsker? Det skulle kun være ved at sikre at der er

servering af mad som tilgodeser forskellige religioner

8. Hvor mange nydanskere har I blandt jeres crew af frivillige?

50%

9. Hvilke forbehold og tanker gør I jer i forhold til at rekruttere nydanskere til jeres frivillig crew? Og

finder I det nødvendigt at tilrette retningslinjer og forhold, når der er tale om crew med nydanskere

frem for etniske danskere?

Vi har ingen forbehold ift nydanskere. Nej til sidstnævnte.

10. Kunne I se muligheder i, at ”dyrke” et integrationsprojekt gennem jeres organisation fremadrettet

og kunne I have mod og lyst til sådan en ekstra udfordring? Jeg forstår ikke hvad i mener med at

”dyrke”. Vi har lavet aktiviteter med udgangspunkt i at styrke integration siden GAME blev startet i

2002.


Side 96 af 124

11. Ville I kunne bruge et integrationsprojekt gennem jeres organisation som CSR arbejde og

brandingsværdi af jeres organisation? Eftersom vores Vi har flere samarbejder med virksomheder

hvor vi indgår som CSR partner. Dvs hvor vi indgår som integrationsprojektet


Side 97 af 124

Bilag 4

Nibe Festival – Peter Møller Madsen


Under 5 %

2. Kan I se ændringer i dette antal over den senere årrække og har du nogle ideer om, hvad dette kan

skyldes? Nej egentligt ikke – men det at vi har fat i uddannelsesinstitutioner/efterskoler kan måske

øge antallet.

3. Gør I noget specielt for at henvende jer til denne minoritet som potentiel publikum og dernæst som

en del af jeres frivillig crew? Nej det gør vi beklageligvis ikke.


af potentielle gæster bliver så bred som mulig? Herunder at I også er opmærksomme på, at I

henvender jer til nydanskere. Vi vil faktisk meget gerne fremstå, som en festival med plads til alle

typer, aldersgrupper, sociale lag og dermed også nydanskere.

5. Kunne I forestille jer fremadrettet at fokusere på at tiltrække flere nydanskere til jeres events? Og i

givet fald hvordan ville I gøre det? Herunder både som tilskuere/gæster og som frivillige. Vi har ikke

fokus på at gøre det/ikke gøre det. Men alle er MEGET velkommen – blot de lever efter festivalens

regelsæt og vil fællesskabet. Det er uanset om det er danskere eller nydanskere – for nu at bruge

jeres definition

6. Kunne I forestille jer at ændre på jeres event (indretning af områder, koncept mm.), således at I

kunne imødekomme eventuelle ønsker fra nydanskere? Måske på udbud af mad, men ellers ikke.

7. Hvor mange nydanskere har I blandt jeres crew af frivillige? Under 5 %



frem for etniske danskere? Tror meget vi skal passe på ikke at lave ”omvendt-diskrimination” – og

det gør vi hvis vi begynder at indrette for meget efter en minoritetsgruppe. Til gengæld vil vi

overordnet som organisation stå med åbne arme og har et KLAR forventning til, at vores

enheder/teamledere vil gøre det samme.

9. Kunne I se muligheder i, at ”dyrke” et integrationsprojekt gennem jeres event fremadrettet og

kunne I have mod og lyst til sådan en ekstra udfordring? Ja, helt sikkert.


Side 98 af 124

10. Ville I kunne bruge et integrationsprojekt gennem jeres event som CSR arbejde og brandingsværdi

af jeres event og organisation? Det skal/vil ikke være derfor, vi skal gøre det.


Venlig hilsen


University College Nordjylland, Sport Management

[email protected] tlf. 51277522

mailto:[email protected]


Side 99 af 124

Bilag 5

Hørlydfil med Jacob Brixvold, Dansk Live


Side 100 af 124

Bilag 6

Grøn Koncert, Jens Isbak


Vi har ca. 175.000 gæster pr. sæson. Vi har ingen konkrete målinger så det bliver et estimat at det

ligger på ca. 3-5 %. Her snakker vi ikke folk der er af anden etnisk oprindelse men der er 2-3-4

generation i dk.

2. Kan I se ændringer i dette antal over den senere årrække og har du nogle ideer om, hvad dette kan

skyldes?

Igen så har vi ikke målinger men jeg vil ikke tror at der er nogen stingning da vi ikke målretter

markedsføring efter nydanskere. Vi er mangfoldige så vi henvender os til alle…

3. Gør I noget specielt for at henvende jer til denne minoritet som potentiel publikum og dernæst som

en del af jeres frivillig crew?

Publikum: Nej – vi kommunikerer til den brede skare da vores strategi er ønsket om det

mangfoldige møde. Derfor går vi ikke ud og markedsfører os specielt til visse grupperinger. Nok

mere på aldersgruppen som er 18-35 år.

Crew: Igen ønsker vi et mangfoldigt samfund som også skal afspejle sig i vores crew. Vi gør ikke

noget specifikt for rekrutering af ny-danskere, men vi har måske 5-10 af ca 750 frivillige der er med

– primært grundet at deres venner er med.


af potentielle gæster bliver så bred som mulig? Herunder at I også er opmærksomme på, om I

henvender jer til nydanskere.

Nej – det er mere mangfoldigheden i aldersgruppen 18-35 så vi henvender os til alle.

5. Kunne I forestille jer fremadrettet at fokusere på at tiltrække flere nydanskere til jeres events? Og i

givet fald hvordan ville I gøre det? Herunder både som tilskuere/gæster og som frivillige.

Ikke umiddelbart.

Vi har snakket om at vi kunne ønske større tilknytning af etniske danskere, men ved ikke om i

meener det er dem i kalder for ny danskere. Vi er dog i indledende faser løbet ind i at etniske

danskere har en anden kultur som tager tid at præge. Dog er de etniske danskere der er godt

integreret også godt repræsenteret i crewet men de måske ikke så ressource stærke etniske

danskere er i undertal..

6. Kunne I forestille jer at ændre på jeres event (indretning af områder, koncept mm.), således at I

kunne imødekomme eventuelle ønsker fra nydanskere?

Hvis behovet er der så ser vi ingen grund til ikke at gøre det. Men jeg tror ikke efterspørgslen er

der.

7. Hvor mange nydanskere har I blandt jeres crew af frivillige?

Mellem 5-10 stk.


Side 101 af 124



frem for etniske danskere?

Vi har diskuteret at vi via den kultur vi har i crewet hvor at arbejdet og det sociale, typisk med en

grøn tuborg efter endt arbejde, nok mere henvender sig til de ekstroverte og de ”fest glade”. Det er

ikke kun nydanskere vi ikke ser repræsenteret. Også ældre (pensionister) har vi ganske få af i

crewet, og skulle man bedre faciliterer ”kaffe og kage” efter arbejde, end kolde tuborg ;-). Men som

sagt så har vi ikke lavet konkrete tiltag

Nydanskere frem for etniske danskere: Umiddelbart ikke. Vi har studerende fra udlandet med på

hver tour og de finder sig hurtigt til rette i crewet. Ikke at man kan helt sammeligne en tysk eller

engelsk studerende med en nydansker men de ville begge blive kastet ind i projektet og

forhåbentlig ville vores ønske om et mangfoldigt samfund /crew gøre at vi sætter fokus på at alle

skal kunne yde deres 100 %. Det vil sige er der en eks. Sprogbarriere, jamen så finder vi noget

arbejde der bedre kan kommunikeres via kropssprog. Det kan måske være en barriere at sætte en

tysk talende i salgsfladen, men vi er ikke afvisende for at afprøve og lave nye møder

9. Kunne I se muligheder i, at ”dyrke” et integrationsprojekt gennem jeres event fremadrettet og

kunne I have mod og lyst til sådan en ekstra udfordring?

Gerne – vi har tit haft det på blokken men det er ikke prioriteret endnu

10. Ville I kunne bruge et integrationsprojekt gennem jeres event som CSR arbejde og brandingsværdi

af jeres event og organisation?

Nu er vores formål i forvejen at brande ”plads til forskelle” og ønsket om et mangfoldigt samfund,

men vi tager altid imod gode råd og er klar til at lytte til anbefalinger. Men det er klart hvis man

laver et større projekt så ville vi da nok bruge tid på at fortælle om det

Ring endelig for uddybninger


Venlig hilsen


University College Nordjylland, [email protected]



Side 102 af 124

Bilag 7

Interview med integrationsmedarbejdere

Mette Møller Jeppesen, Sociologistuderende & Studentermedhjælper/frivillig ved 9220. 122

Ansat som kulturbooster. Herunder praktisk planlægning, kontakt med frivillig, planlægning

af skemaer, underviser af de studerende, underviser i konflikthåndtering. Hjælper med

opstart at workshops mm. Har organisatoriske opgaver bag events og den daglige drift i

organisationen bag 9220.

Kulturbooster er en miniuddannelse for alle interesserede for 20-30 år. Output er at de skal

kunne lave workshops for 7-9 klasser primært i Aalborg Øst, men også i øvrig Aalborg

Kommune. Dette tilbud er gratis at deltage i.

1. Tror du, at man kan generalisere, når man udtaler følgende: ”Det er en mindre

procentdel af danskere med anden etnisk oprindelse end dansk, der deltager i større

Sport og Kultur Events i Danmark”? (Eksempelvis: Festivaler, koncerter, festuger,

karneval, landskampe, sportsstævner, Made in Denmark, og kulturarrangementer.)

Ja det tror jeg godt man kan. Men vi har ikke selv i 9220 mærke det skel. Vi har selv en stor del af

ikke etniske danskere i vores aktiviteter. Både i aktiviteter målrettet til ikke etniske danskere, men

ligeledes ved øvrige aktiviteter. Bydelsmødet der er rettet til ikke etnisk danske kvinder, har rigtig

stor opbakning. Vi får fat i de kvinder, der kommer i huset allerede og de har der på et virke som

ambassadører for projekterne og spreder informationer og invitationer til de, blandt andet ikke

etniske danskere, der ikke deltager.

2. Tror du, dette er mere udbredt regionalt eller nationalt?

Jeg tror det er afhængigt af hvilke arrangementer, der er tale om. Men jeg tror, det er i helt generelt

for Danmark, at det er de samme udfordringer, man møder til arrangementer, hvor der eventuelt er

alkohol involveret, hvilket kan have en effekt på tilskuere fra visse kulturer. Samtidig tror jeg, at de

dele af landet, der har en længere erfaring med integration af danskere med anden etnisk

oprindelse end dansk kan have nemmere ved at tiltrække disse til arrangementer frem for mindre

samfund, hvor denne minoritetsgruppe måske stadig mangler et fast ståsted.

3. Hvorfor tror du, dette er tilfældet?

Jeg tror, at vores større tilslutning ved 9220 arrangementer har en positiv virkning, fordi vi har en

tæt daglig kontakt med beboerne. Altså vi har et nært samarbejde løbende og i det daglige,

således, at de føler sig velkomne og som en del af bydelen, når der afholdes arrangementer. På

samme tid kan vi arbejde sammen omkring at formidle, hvad vores arrangementer går ud på og

derved tiltrække flere deltagere ved disse events.

4. Hvordan tror du, at arrangører af disse typer events kan blive bedre til at få danskere

med anden etnisk oprindelse end dansk til at deltage i sådanne events?

Jeg tror, at man kunne oparbejde et tæt samarbejde med nogle af de foreninger og opbygge

”bindeled”/kontaktpersoner til disse netværk, som kunne ”pleje” samarbejdet, således at et besøg

på fx Nibe Festival virker mere tillokkende og attraktivt for potentielle gæster og herunder frivillige.

Jeg tror ikke, at man kan tiltrække flere ved blot at lave mere markedsføring i skrevet format. Jeg

122 http://www.9220.dk/default.aspx?m=2&i=272

http://www.9220.dk/default.aspx?m=2&i=272


Side 103 af 124

tror personlig kontakt og kommunikation virker mere nært og kan være med til at få nye folk til at

føles sig velkommen. Samtidig tror jeg også, at man skal påbegynde kontakten til disse potentielle

målgrupper i god tid for på den måde at bearbejde eventuelle hindringer og forudindtagede

meninger og holdninger omkring et arrangement og event. Det kunne også være, at der ville være

ting og retningslinjer, der ville skulle rettes til ved et eventuel samarbejde i forbindelse med

frivillighed og dette kommer heller ikke over natten. Dette er et bånd, der skal bygges langsomt op,

for på sigt at få et gensidigt og udbyttesrigt samarbejde.

5. Og er det overhovedet nødvendigt at gøre mere?

Jeg tror, det er nødvendigt at målrette sin information, men også sit samarbejde med ikke etniske

danskere, hvis man vil have delt sit budskab og derved også deltagelsen i events, samarbejder

mm. Jeg tror, man skal være åben og imødekommende for eventuelle ændringer og tiltag, dette

kunne blandt andet være lalalslagtet kød, nye musiktiltag mm.

6. Er det realistisk at tro, at man kan integrere gennem Sport - og Kultur events?

At tro, at man kan integrere alene gennem disse typer af events er optimistisk. Det kan ikke stå for

sig selv, men som et supplement til en øvrige samfunds integrations indsats. Hvis indsatsen bliver

målrettet mod ikke etniske danskere, så tror jeg at det ville kunne lykkes og derved også virke som

en del af et større og mere differentieret integrationsindsats. Men jeg tror også, at der skal tage

hensyn og tilrettes på flere plan. Jeg tror, man bliver bliver nødt til at overveje at imødekomme

danskere fra andre kulturer, ved at implementere eksempelvis halalslagtet kød, overveje valg af

musik – eller i hvert fald overveje nye genre og tænke på andres kulturforhold mht. alkohol.

Dermed ikke sagt, at vi skal slette vores egen kultur og traditioner, men derimod krydre den med

nye inputs og rykke på vores rammer.

Hvordan tror du, at man kan bruge sådanne events i Danmark til at integrere danskere med

anden etnisk oprindelse end dansk i det danske samfund og netop fokusere på nogle af de

ting, vi er gode til i Danmark?

7. Hvad tænker du omkring, hvis arrangører af sports og kultur events kunne og ville

bruge ressourcer på at tiltrække flere danskere med anden etnisk oprindelse end

dansk, både som publikum og ikke mindst som potentielle frivillige?

Det kan man jo ikke andet end finde positivt. Det ville berige den allerede eksisterende frivillige

kultur vi har med flere forskellige nationaliteter. På kulturbooster i 9220 har vi en målgruppe

mellem 20-30, så de er bekendte med begrebet frivillighed. De noget ældre kan være hæmmet af

en eventuel sprogbarriere og fastgroede kulturbegreb. Men hvis man kan skabe en personlig

kontakt og opbygge et tæt samarbejde, er det min opfattelse at interessen fra danskere med anden

etnisk baggrund end dansk er at finde.

8. Tror du, det er muligt og realistisk at lave et Integrations Koncept, der skulle

fokusere på at få flere danskere med anden etnisk oprindelse end dansk til at virke

som frivillig crew ved sådanne events, for på den måde at arbejde sammen med

etniske danskere og derved blive og føle sig mere integreret i det danske samfund?

Det tror jeg bestemt det er, og det tror jeg helt sikkert at der er flere parter, der kan se noget

positivt i. Dertil kommer det til at kræve en masse benarbejde og en masse ressourcer at stable på

benene og det er bestemt ikke noget der kommer over natten. Resultatet kommer måske først

efter en længere tids forarbejde mellem parterne, men det kan helt sikkert give samarbejdet


Side 104 af 124

mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund end dansk en ekstra dimension

og ligeledes udvide vores opfattelse af events som vi kender dem i dag.

9. Og hvordan tror du, det ville blive modtaget, hvis eventarrangørerne bruge sådan et

integrations koncept i deres CSR arbejde og evt. markedsførte sig på denne

fokusering?

Positivt, jeg tror kun at det vil blive modtaget positivt, særlig fordi at der ville skulle blive lagt en

masse ressourcer og arbejde i og bag det, før at det vil have en effekt. Så jeg tror ikke, at der ville

være arrangører, der ville kaste sig ud i og lægge navn til sådan et projekt, hvis ikke også at man

ville lægge en masse kræfter i, for at skabe et positivt resultat. Dertilt tror jeg bestemt at kunne

blive udbytterigt for begge parter – både eventorganisationerne, men også danskerne med anden

etnisk baggrund end dansk.

Kommentarer.

Jeg tror at man skal huske at sælge og markedsføre det anderledes end det oprindelige. Fokuser

på andre værdier og husk at det er en anden målgruppe, at man vil ramme – både som publikum,

men også som potentiel frivillig. Man har forskellige forholdsregler og interesser, så derfor skal

markedsføringen og informationen tilrettes til den enkelte målgruppe, derunder også unge eller

gamle.

På forhånd tak for din hjælp og tid.

Med ønsket om en god dag

Venlig hilsen


Sport Management, University College Nordjylland


Side 105 af 124

Bilag 8

Interview med Socialcenter Integration i Aalborg Kommune

Daglig leder Lars Peder Øgaard

1. Tror du, at man kan generalisere, når man udtaler følgende: ”Det er en mindre

procentdel af danskere med anden etnisk oprindelse end dansk, der deltager i større

Sport og Kultur Events i Danmark”? (Eksempelvis: Festivaler, koncerter, festuger,

karneval, landskampe, sportsstævner, Made in Denmark, og kulturarrangementer.)

Ja jeg tror at den procentdel af danskere med anden etnisk oprindelse, som deltager i

ovenstående, vil være mindre end hos de etniske danskere.

2. Tror du, dette er mere udbredt regionalt eller nationalt?

Nej, det tror jeg ikke, men der kunne eventuelt være forskel på hvilke typer arrangementer

der deltages i.

3. Hvorfor tror du, dette er tilfældet?

Jeg tror som udgangspunkt, at der er tale om kulturelle forskelle. De kulturelle

begivenheder som findes i Danmark henvender sig til etniske danskere. Traditionen og

kulturen og dermed også interessen for begivenheder er anderledes i andre dele af verden.

F.eks. vil den musik som spilles på store festivaler ikke som udgangspunkt appellere til

flygtninge/indvandrere og man har måske ikke i deres hjemlande interesse i de sportsgrene

som dyrkes her i landet.

4. Hvordan tror du, at arrangører af disse typer events kan blive bedre til at få danskere

med anden etnisk oprindelse end dansk til at deltage i sådanne events?

Et er selvfølge at få oplysninger ud om, at arrangementerne afholdes. Man må her overveje

hvilke kanaler man bruger, da det jo f.eks. nok ikke er flertallet med anden etnisk baggrund

som holder Nordjyske stiftstidende. og en del ser vel også tv-kanaler fra hjemlandet.

Videre skal det som arrangementet indeholder være attraktivt for gruppen, her kunne man

prøve med f.eks. andre musiktyper/musikere til festivaler og lign. Hvis der eksempelvis kom

en somalisk sangstjerne, vil dette sikkert kunne tiltrække mange fra denne

befolkningsgruppe.

5. Og er det overhovedet nødvendigt at gøre mere?

Hmmm… det afhænger jo af, om vi synes der er et problem som skal løses. Jeg tænker at

det bedste for alle er den højeste grad af integration, og derfor bør man gøre noget for at

borgere med forskellig etnisk oprindelse mødes til kultur arrangementer.

6. Er det realistisk at tro, at man kan integrere gennem Sport - og Kultur events?


Side 106 af 124

Det mener jeg bestemt – alle steder hvor folk mødes kan der skabes mellemkulturel

forståelse og dannes grobund for god integration.

7. Hvordan tror du, at man kan bruge sådanne events i Danmark til at integrere

danskere med anden etnisk oprindelse end dansk i det danske samfund og netop

fokusere på nogle af de ting, vi er gode til i Danmark?

Jeg tror det ville være rigtigt godt at inddrage borgere med anden etnisk baggrund i at

planlægge og udføre frivilligt arbejde omkring forskellige events.

8. Hvad tænker du omkring, hvis arrangører af sports og kultur events kunne og ville

bruge ressourcer på at tiltrække flere danskere med anden etnisk oprindelse end

dansk, både som publikum og ikke mindst som potentielle frivillige?

Jeg tænker at det ville være en super idé, og derefter at det nok mest er muligt i de mindre

lokalsamfund, hvor man i højere grad kan kontakte den enkelt ved personlig kontakt. I en

større by som Aalborg drukner den slags nok lidt i mængden.

9. Tror du, det er muligt og realistisk at lave et Integrations Koncept, der skulle

fokusere på at få flere danskere med anden etnisk oprindelse end dansk til at virke

som frivillig crew ved sådanne events, for på den måde at arbejde sammen med

etniske danskere og derved blive og føle sig mere integreret i det danske samfund?

Jaah… jeg tror det er muligt i hvert fald i nogle lokalmiljøer, hvis man med personlig kontakt

beder den enkelte flygtning om hjælp. Her kunne det være stor hjælp at inddrage kontakter,

som selv har en anden etnisk baggrund end dansk, da de ofte bedre kan få andre med

samme baggrund i tale.

Omvendt tænker jeg også, at det kunne være svært, da der ikke i gruppen taget over en

bred kam, er samme tradition for frivilligt arbejde som der er i Danmark.

10. Og hvordan tror du, det ville blive modtaget, hvis eventarrangørerne bruge sådan et

integrations koncept i deres CSR arbejde og evt. markedsførte sig på denne

fokusering?

Jeg tror gruppen af borgere med anden etnisk baggrund vil være glade for initiativet, men

jeg kunne frygte en negativ reaktionen fra i alt fald nogle etniske danskere.


Med ønsket om en god dag

Venlig hilsen


Sport Management, University College Nordjylland


Side 107 af 124

Bilag 9

Se Brev fra Marianne Jelved i PDF


Side 108 af 124

Bilag 10

Kære Pernille og Cecilia,

Mange tak for jeres mail til Manu Sareen.

Desværre har ministeren enormt travlt og kan derfor ikke afse tid til at besvare jeres spørgsmål. Jeg

foreslår i stedet, at I kontakter en relevant ordfører – evt. en MF’er fra Folketingets udvalg for

udlændinge og integration eller kulturudvalg

(link:http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Udvalget_for_udlaen

dinge_og_integrationspolitik.aspx / http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommission

er/Udvalg/Kulturudvalget.aspx ).

Held og lykke med jeres opgave.

Med venlig hilsen

Andreas Müller

MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD

Presseenheden

Minister- og Ledelsessekretariatet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 41 85 12 22

E-mail: [email protected]

Fra: cecilia oddermose [mailto:[email protected]]

Sendt: 30. september 2014 11:30

Til: Manu Sareen

Cc: Pernille Nørgaard

Emne: Vedr. Barceloropgave omkring integration gennem sports og kultur events i Danmark

Kære Manu Sareen

Vi skriver til dig, da vi er to studerende fra University College Nordjylland, der studerer Sport Management

og er ved at skrive vores afsluttende bacheloropgave.

I den forbindelse har vi valgt at skrive omkring integration gennem sports- og kultur events i Danmark.

Vi påtænker at lave en kvantitativ spørgeundersøgelse med en masse nydanskere med forskellige oprindelse

og baggrunde, sammenkoble dem med kommentarer fra nøgle- og fagpersoner indenfor integration, samt

event arrangører i Danmark. Derfor vil vi også gerne have din hjælp og holdning, som en offentlig

nøgleperson og instans.

Vi har derfor vedhæftet et dokument med nogle spørgsmål, som vi håber, at du kunne få tid til at svare på.

(Gerne inden d. 1/11-14)


Venlig hilsen


http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Udvalget_for_udlaendinge_og_integrationspolitik.aspx

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Udvalget_for_udlaendinge_og_integrationspolitik.aspx

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Kulturudvalget.aspx

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Kulturudvalget.aspx



Side 109 af 124

University College Nordjylland

Sport Management


Side 110 af 124

Bilag 11 1. Hvad er dit køn?

2. Hvad er din alder?

3. Hvilket postnummer bor du I? (By og postkode)

9240

8320

8220

8220

8000

7600

8700

8220

2650

8220

6400

9000

8220

8220

8220

8210


Side 111 af 124

8220

8270

8900

8220

8220

8220

8220

8210

8210

8220

8220

8200

8210

8220

8210

8220

8220

8360

8381

8464

8464

8240

8210

8220

8220

8220

5240

8220

8230

8230

6000

9200


Side 112 af 124

9800

9000

9000

9000

9380

8831 Løgstrup

6000 kolding

9230

københavn n 2200

9200

9000

9520 blenstrup

aars 9600

Aalborg 9200

svenstrup 9230

9000

9210

9210

9000

9240 Nibe

9240

9000

nibe 9240

8240

8520

8700

Aarhus, 8000

8000

8464

8464

Aarhus n, 8200

8000 Aarhus C


Side 113 af 124

9620 Aalestrup

8200 Århus N

Århus 8230

Viby J 8260

8000 Aarhus

Aarhus N 8200

8260

8260

8200 Aarhus N

8200

8000 Århus C

8200 Århus N

8000

21146 malmø

9000

8000

Århus 8200

2720

9200

2300

7470

2100

2300 København S

9800

9800

9000

9220

9400

9000

1731 København V

9670

8830


Side 114 af 124

Bramming 6740

8800

9220 Aalborg øst

9000

9000

9230

9230

Aalborg 9000

9000

9220

9220

9400

9220

9220

9220

9220

9000

9000

9000

9200

9400

8220

8000

9400

9000

9000 Aalborg

9000

9220

9460

9220

9530

9530


Side 115 af 124

9400 nørrenutten

4. Hvad er din/din families etniske oprindelige?

5. Hvor længe har du været i Danmark?


Side 116 af 124

6. Har du nogensinde deltaget i et større sportsevent i Danmark?

Eksempelvis: Nordic Fight Night, EM i Herrehåndbold, EM i svømning, Made in Denmark (golf),

Game i KBH, Landskampe i fodbold, ishockey eller håndbold, World Cup ved Cold Hawaii?)

6, a. Hvis ja, hvilket event har du deltaget ved som gæst?

Nordic fight Night

AGF

Fodbold, landskamp og Champions league

Landskamp fodbold

Superliga og ishockey

Landskamp basketball

Dhl

Marselisborg løb

Håndbold og fodbold

superliga

Amerikansk fodbold

håndboldkamp

Fodbold, landskamp

superligakamp

Landskamp fodbold

U21em fodbold


Side 117 af 124

boksning

Boksning

superliga landskamp

Fodbold

volleyball

Fodbold landskampe

landskamp

landskamp, håndbold, fodbold

Game i Kbh

Made in Denmark & Landskamp i ishockey (venskabskamp)

EM Svømning

superliga

landskamp fodbold

EM herre/ kvinder håndbold

Em i standarddans

Em i herrehåndbold og generelt håndbold og fodbold kampe.

EM i håndbold, landskampe i fodbold, EM i svømning

U21 EM, fodbold landskampe, Champions league

hingstekåring

EM i u21 fodbold

landskamp i fodbold

Vm

Landskampe i fodbold

Håndboldlandskamp

Håndbold fodbold

Cold Hawaii

EM i Herrehåndbold

Rønbjerg Open, Nordjylland - kitesurfing freestyle & Race

superliga

karate

AaB fodbold

AaB fodbold


Side 118 af 124

U21 Em

AaB fodbold

AGF Fodbold

EM Herre, Giro d'Italia, Landskampe håndbold og fodbold

Fodbold og hondbold

6,b. Hvis ja, hvorfor havde du interesse i at deltage i dette event?

6, c. Hvis nej, hvorfor har du aldrig deltaget i sådanne events?

7. Har du nogensinde deltaget i et stort kultur / musikevent?

Eksempelvis en festival (Roskilde Festival, North Side), Grøn Koncert, Aarhus Festuge, Food

Festival, Tall Ship Race, Skulpture by the Sea, DMA.

7, a. Hvis ja, hvilke kultur og/eller musikevents har du deltaget i?

Smuk fest

Aarhus festuge, karneval aalborg

Ond direction


Side 119 af 124

Aarhus festuge

Er med som sponsor.

Smuk fest, Aarhus festuge

Globus

Aarhus festuge

Smuk fest

Selv spillet til musikevents.

Aarhus festuge, koncerter

Aarhus festuge

Aarhus festuge

aarhus festuge

Koncerter

aarhus festuge, koncerter

Børnefestival

aarhus festuge

Aarhus festuge

Aarhus festuge

aarhus festuge


aarhus festuge

Aarhus festuge

Grøn koncert

aarhus festuge

Aarhus festuge

koncerter, tivoli, grøn koncert

Koncerter

Aarhus festuge, Roskilde, koncerter


outlandish

Aarhus festuge

turkisk koncert i kbh

Aarhus festuge


Side 120 af 124

Tall Ship Race,

festivaller, koncerter, tall ship, regatta, kunst, northern winter beat,DMA, grøn koncert m.m.

skanderborg

Grøn Koncert, Tall Ship Race

Grøn Koncert

nibe festival, Roskilde Festival, grøn koncert

festivaler

Skulpture by the Sea, DMA

Madonna's concert

Grøn koncert, Århus fest uge, sculptires by The ses, yoga festival,

Food Festival

Roskilde Festival, Northe Side, Smukfest, Grøn Koncert, Aarhus Festuge, Sculptures by the Sea

Roskilde Festival, Smukfest, Tall Ship Race, Sculpture by the sea, Århus Festuge mfl.

Tall ship race, Århus festuge, kultur aften, skulpture by the sea

Roskilde, Grøn Koncert

Skanderborg Festival, Roskilde Festival, Aarhus Festuge, Grøn Koncert, Spot Festival

Festuge, festivals, smuk/grim fest, grøn koncert

Århus Festuge, Food Festival

Tall Ship Races, Food Festival

Roskilde festival, Tall ship race, Grøn koncert, north side,

Festival, Festuge, food festival, skulpture by the sea

Grøn koncert

Skulpture by the Sea

Roskilde Festival

Orienteringsløb

Ramstein koncerter

Grøn koncert, karneval

Grøn koncert

Roskilde Festival

Grøn koncert

Grøn Koncert, Tall Ship Race

Nibe Festival


Side 121 af 124

Vake - kite ski (expedition) endurance race

karneval

Aalborg karneval, Nibe Festival

Koncerter ved Aalborg havnefront

kultur i Nordkraft

kultur i Nordkraft

Grøn Koncert

Nibe Festival, DMA, Koncerter

Tall Ship Race - kun tilskuer!

Grøn Koncert og Tall Ship race

tall ship race

Grøn koncert, aarhus festuge, Food Festival, karnaval i København . Kultur aften i København

Hvorfor havde du interesse i at deltage ved sådan et event?

7, b. Hvis nej, Hvorfor har du aldrig deltaget i sådanne events?

8. Hvad skulle der til, før at du ville deltage i sådanne events?


Side 122 af 124

9. Ved du, at man ofte kan komme gratis ind til sådanne events ved at deltage som frivillig hjælper?

10. Er du bekendt med sports- eller kulturevents, der er gode til at tiltrække danskere med anden

etnisk oprindelse end dansk?

10, a. Jeg kan nævne følgende events, hvor arrangørerne af sports og kulturevents har været gode til

at henvende sig til og imødekomme ønsker fra danskere med anden etnisk oprindelse end dansk:

Globus, Danmarks største aktivitetscenter

Aarhus Tigers (American football)

Indien Danmark, krammermarkeder, Langelands festival

Globus

gellerup, ydrasil


Side 123 af 124

Lemvig cup og Gellerup cup

ac fc

Gellerup cup

distortion, madmarkede nørrebro, markeder

kickboksning, danish open, kampsport,

Rebild

Kan ikke komme på noget :(

Min børn går på international linie i Scipper skolen, som har mange forskellige traditioner både

sportslige og musikalske, hvor alle nationaliteter deltage på lige fod. Kom og se jule konsert den

06.12 og lære af de små at vi alle er ens.

Fodbold og kampsport

Fodbold

Rønbjerg open, kite tour

Samlet status


Side 124 af 124

bachelorprojekt pernille og cecilia

Documents