Årsmagasin 2010

8
2010 Ø KONOMI B ERETNINGEN Å RET DER GIK

Upload: raklev-spejderne

Post on 06-Mar-2016

230 views

Category:

Documents


6 download

DESCRIPTION

Raklev-Spejdernes Årsmagasin for 2010

TRANSCRIPT

Page 1: Årsmagasin 2010

2010Øk

onom

i

Ber

etn

inge

n

Året

der

gik

Page 2: Årsmagasin 2010

FastelavnSom en fast del i fejringen af fastelavn i Raklev Kirke findes Raklev-Spejderne. Gennem en lang årrække har spejderne stået for opstillingen af tønderne og afholdel-delsen af tøndeslagningen. 2010 var ingen undtagelse, og ca. 25 glade børn og deres forældre deltog i arrange-mentet.

DM i Spejder- Kvalifikationsturnering -

I 2010 blev der afholdt DM i Spejder - og her deltog Raklev-Spejderne. En weekend på Næsbycentret (ved Glumsø) mødtes ca. 200 spejdere for at kæmpe om finalepladserne til DM i Spejder. Hele weekenden kunne patruljerne frit vælge og vrage mellem aktiviteter; fuldstændig efter Jeopardy-princippet. Raklev-Spejdernes patrulje blev, som den bedste fra Odsherred Distrikt, sendt direkte til finalen! Desværre var sygdom skyld i, at patruljen ikke nåede til Houens Odde Spejdercenter for at vinde Danmarksmesterskabet i spejder.

SEE 20:10- KFUM-Spejdernes korpslejr -

2010 var året, hvor KFUM-Spejderne i Danmark afholdt den største spejderlejr i mange år; op mod 16.000 spej-dere fra både Danmark og mange andre lande samledes på Skive Kassernes øvelsesterræn og afholdt korpslejr

– og Raklev-Spejderne var selvfølgeligt med. Gennem en hel uge blev gruppens store spejdere udfordret når de deltog i mega-aktiviteter sammen med op mod 1000 andre spejdere. I en hel uge blev øvelsesterrænet forvandlet til sin egen lille by; korpslejren havde alt fra rådhus over supermarkeder til sin egen TV- og radiosta-tion. SEE 20:10 var en af de største spejderbegivenheder i mange år, og Raklev var med hele vejen!

SommerafslutningEn af de hyggeligste traditioner hos Raklev-Spejderne er den årlige sommeraflutning. Alle medlemmer og de-res familier samles til grillaften i spejderhytterne. Som en årelang tradition tænder lederne op under bålet og sørger for, at alle kan lave deres medbragte grillmad. Når maden er klar, spiser vi alle samlet og efterfølgende byder grupperådet på konkurrencer og spændende præmier.

ÅRET DER GIK

En patrulje har valgt at sove i bivuak på DM i Spejder

Raklev-Spejdere med statsministeren på SEE 20:10

Klara nyder sin majskolbe sammen med sin mor Diana

Page 3: Årsmagasin 2010

ImagekursusLørdag d. 7. august 2010 samlede Raklev-Spejderne 20 spejderledere fra hele Odsherred til det vi kaldte et Imagekursus. I samarbejde med Peter Erkmann fra Køgespejdere blev alle lederne inspireret til, hvordan de kunne få øget synligheden omkring deres grupper - både internt i grupperne og eksternt. Peter Erkmann berettede desuden om den markant anderledes måde, hvorpå Køgepsjederne griber spejder-arbejdet an på i forhold til en traditionel spejdergruppe.

RøsnæsdagSøndag d. 19. september 2010 deltog Raklev-Spejderne i Naturdagen på Naturskolen, Røsnæs.Den årlige Naturdag på Røsnæs arrangeres af Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening samt Skov- og Naturstyrelsen. Dagen bød på en masse aktiviteter; guidede ture i områ-det, bygning af fuglekasser, skydning med lasergevær og med bue og pil, fremstilling af æblemost af medbragte æbler og Raklev-Spejderne stod for bagning af pandek-ager over bål.Omkring 500 mennesker kiggede forbi i løbet af dagen.Næste Naturdag på Røsnæs afholdes søndag d. 11. sep-tember 2011.

Ungdomsuddannelse- Rolandkursus 2, nr. 251 -

3 af Raklev-Spejdernes unge medlemmer valgte at bruge deres efterårsferie sammen med 50 andre spejdere fra hele landet; de tog nemlig på ungdomskusus!Gennem hele ugen blev spejderne udfordret med masser af instruktionsteknik og ledelsesinstruktioner. Undervejs skulle spejderne holde 4 instruktioner helt selv - alt sam-men for at øve deres instruktionsstil.

Roland 2 er et led i KFUM-Spejdernes lederuddannelse, og ved at have deltaget på dette kursus er de tre unge spejdere nu kommet skridtet tættere på at blive frem-tidens ledere.

JuleafslutningEn anden af Raklev-Spejdernes meget tradionsrige og stemningsfyldte arrangementer er den årlige juleafslut-ning. I samarbejde med Raklev Kirke lykkedes det endnu en gang af få sluttet året af med maner. Præst Anne Holten Mortensen holdt en julegudstjeneste for alle gruppens medlemmer, hvor hun fortalte om Jesu fødsel og ledestjernen. I Sognehuset blev der efterfølgende serveret kaffe og æbleskiver samt budt op til et spil banko imens FamilieSpejderne legede sammen.

SpildopindsamlingerHvert år hjælper Raklev-Spejderne Spildopmagerne i Kalundborg med 10 genbrugsindsamlinger. De 10 ind-samlinger giver i alt 60.000 kr. mere til spejderarbejdet i Raklev om året.I 2010 har indtjeningen for Spildopmagerne dog været så indbringende, at de har givet Raklev-Spejderne 30.000 kr. i gave, som tak for den store hjælp. Denne gave blev brugt til at anlægge en længe ønsket terasse foran vores spejderhytter, således at vi ikke slås så meget med mudder, som forhen.

Der var tit kø ved bålet. Flere hundrede pandekager blev bagt

På Roland 2 kommer man hinanden meget ved og krydser grænser

Page 4: Årsmagasin 2010

FamilieSpejdFamiliSpejd er spejderaktiviteter for børn i alderen 3-6 år sammen med deres forældre. I 2010 har FamilieSpe-jderne mødtes hver anden mandag, men efter et ønske fra forældrene vil det fremover være hver mandag. Idégrundlaget for arbejdet er indianerne. Hvert møde indledes med en lille historie om indianerdrengen “Lille Ørn.” Lille Ørns oplevelser ligger grundlag for det, som FamilieSpejderne skal lave af aktiviteter den dag.I løbet af 2010 har FamilieSpejderne lavet deres egen hovedbeklædning af ørnefjer og de har lavet perlekæder. Desuden har de gennemgået aktiviteter, hvor de har lært at give og modtage en gave, at fortælle en historie med lærred og pensel.Mange aktiviteter foregår primært udendørs. Familie-Spejderne har bl.a. fundet spor i sneen og leget i sneen i mørke. Desuden har de flere gange været på opdagelse i naturen og bl.a. fundet de farlige monstre, som vores grund gemmer på.

Ulvearbejdet (flokken)Ulvearbejdet er for dem, som går i 1. - 4. klasse. Flokken har i 2010 mødtes hver mandag og lavet aktiviteter sam-men. Ulvearbejdet er opbygget omkring en fantasiramme. Royard Kiplings bog “Junglebogen” danner grundlag for aktiviteterne i flokken, og det er således at alle spejderne i denne aldersgruppe bliver optaget i ulveflokken - præ-cist ligesom Mowgli.

Gennem et helt spejderår har ulvene udviklet sig meget; bl.a. har de nu lært at lave mad, og de kan helt selv lave deres egne bue og pil. Desværre har der været et stort tilbagefald i flokkens medlemstal, og derfor er det besluttet, at der i 2011 ikke satses på denne aldersgruppe.

TropsarbejdetTropsarbejdet er for “de store spejdere.” Som trops- spejder er man 13-16 år, og det er her man for alvor får lov til at udfolde sine spejderfærdigheder.Troppen har i 2010 deltaget i en masse events udover de ugentlige aktiviteter hver tirsdag aften. Sammen har troppen afholdt en primiweekend, hvor de overnattede i det fri i en bivuak - og det endda med temperaturer omkring frysepunktet! Denne ekstreme overnatning og turens natløb var med til at gøre dette til en uforglemmelig weekend for troppen.I efterårsferien valgte 3 af troppens spejdere at tage på KFUM-Spejdernes ungdomskursus “Roland 2” på Arresø-centret. Her udviklede de deres lederevner og er dermed bedre i stand til at planlægge deres aktiviteter uden en leders hjælp!Desuden har én tropsspejder gennemført KFUM-Spe-jdernes “Diamant,” som er et kursus for de ekstreme spejdere. Her bliver spejderen konstant udfordret både fysisk og mentalt; de personlige grænser bliver flyttet konstant!I december valgte troppen, at de ville tage til Tivoli; men uden hjælp fra lederne! De planlagde selv deres tur og kom på den måde et skridt nærmere endnu et aktivitetsmærke.

BERETNINGEN

Raklev-Spejderne er ikke den eneste gruppe i området med FamilieSpejd. Her er det Laust fra Eskebjerg

Page 5: Årsmagasin 2010

GruppeudviklingI 2009 startede det, som for Raklev-Spejderne skulle vise sig at blive en meget lang proces. Grupperådet valgte at gennemgå et udviklingsforløb, hvor der blev sat fokus på alt! Resultatet af forløbet blev en klar vision og en række klare mål for Raklev-Spejderne. Dette skal sikre, at vores ledere og grupperåd altid har et klart formål med deres arbejde, og at vi sikrer, at vi arbejder mod det samme.

Grupperådets arbejdeI grupperådet har vi i løbet af 2010 arbejdet meget med gruppeudvikling. Vi ønsker at fremtidssikre arbejdet, så det er stærkt og levedygtigt også i fremtiden. Vi har i årets løb fået en ny enhed: FamilieSpejd, som er et tilbud til de yngste sammen med deres forældre.Kaj Nikolaisen er blevet hytteansvarlig – dvs. at han har opsyn med hytterne og giver besked om evt. skader m.v., der skal udbedres. Han står ligeledes - med stor effekti-vitet - for at klippe græsset på pladsen.

- Om grupperådet -• Grupperådet består af gruppelederen, gruppeas-

sistenterne, 1-2 repræsentanter for de over 15-årige der ikke er ledere, 2-5 forældrerepræsentanter samt gruppens ledere.

• Gruppen tegnes af grupperådsformanden, kassereren og gruppelederen i forening.

Gruppen fremoverDet er altid sjovere, hvis man er mange - det giver en langt større mulighed for at lave aktiviteter af højere kvalitet. Derfor vil Raklev-Spejderne i 2011 bl.a. satse stort på medlemshvervning. Vi ønsker, at vores medlem-mer skal have den bedst mulige spejderoplevelse, og det mener vi bl.a. skal ske gennem mangfoldighed.

Målsætning for gruppen- Formål -

Raklev-Spejderne tilstræber gennem kreative og unikke aktiviteter at udvikle børn, unge og voksne til selvstæn-dige, ansvarsbevidste mennesker med det kristne evan-gelium som værdigrundlag

- Mål -Raklev-Spejderne vil bestå af mindst 50 aktive medlem-mer inden 2013. Heraf skal mindst ⅔ være under 25 år.

- Delmål -• Fra og med 2013 har Raklev-Spejderne mindst 50 ak-

tive medlemmer• I år 2020 er den gennemsnitlige spejderalder (tiden

man har været spejder i) for Raklev-Spejdernes medlemmer mindst 5 år

Raklev-Spejderne skal udføre et velfungerende og synligt PR-arbejde med henblik på:• Agitations- og hvervningsarrangementer• Øget synlighed i lokalsamfundet• Informativ og opdateret hjemmeside• Konstruktiv kontakt til lokale medier

• Mindst én gang hvert tredje år ønskes en udlandslejr gennemført

• Fra og med år 2010 vil Raklev-Spejderne gennemføre en årlig LUS (LederUdviklingsSamtale) med samtlige ledere

• Raklev-Spejderne vil have flere aktive ledere end i 2010

• Senest i 2011 vil vi have mindst 2 ledere pr. enhed• Raklev-Spejderne vil have de eksisterende enheder

fyldt op• Dvs. mindst 10 medlemmer i hver enhed (inkl. junior

og lederstab)• Raklev-Spejderne vil på sigt oprette en juniorenhed• Senest i 2011 har Raklev-Spejderne oprettet en

stabsklan, bestående af enhedsassistenter, -ledere, GA og GL

Raklev-Spejderne ser følgende funktioner besat:• Senest i år 2012 besættes funktionen Hytte- og

grundansvarlig• Senest i år 2013 besættes funktionen GU (Gruppens

Uddannelsesleder)• Senest i år 2013 besættes funktionen GPR (Gruppens

PR-ansvarlige)• Senest i år 2013 besættes funktionen Fundraiser

• Raklev-Spejderne ønsker at oprette et spejdercenter inden år 2030

• På første grupperådsmøde efter gruppemødet gennemgås formål, mål og delmål for at sikre, at disse stadigt er aktuelle og at fokus er rettet mod disse

• Grupperådet bør hver sommer gennemgå grund og hytter for fejl og mangler

KFUM-Spejderne kunne fejre sine 100 år på SEE 20:10. Her er 15.000 spejdere i et levende fødselsdagsflag

Page 6: Årsmagasin 2010

Budget 2011Kontingent mv.Medlemskontingent kr. 7.600,00Korps-, distrikts- og samrådskontingent kr. -9.427,00Renter og aktieudbytte kr. 700,00Spildopindsamlinger kr. 60.000,00Medlemstilskud kr. 3.400,00Uddannelsestilskud (2010) kr. 8.540,00Lokaletilskud kr. 45.000,00Oprydning v. Røsnæshallen kr. 7.000,00Kontingent mv. i alt kr. 122.813,00

Drift og PRGebyrer kr. -500,00Spildindsamlinger kr. -1.000,00Husforsikring kr. -3.700,00Falck-abonnement kr. -2.500,00Markedsføring og PR kr. -2.000,00Gaver kr. -1.000,00Indkøb af diverse materialer kr. -11.000,00El og elvarme kr. -32.000,00Vand kr. -4.500,00Diverse udgifter kr. -500,00Drift og PR i alt kr. -58.700,00

Vedligeholdelse og nyanskaffelserGenerel vedligeholdelse kr. -20.000,00Indkøb hos 55° NORD kr. -5.000,00Nyanskaffelser kr. -25.000,00Vedligeholdelse mv. i alt kr. -50.000,00

Arrangementer og eventsUddannelse af unge og ledere kr. -10.000,00Diverse arrangementer kr. -4.000,00Arrangementer og events i alt kr. -14.000,00

Totalt årsresultat kr. 113,00

Kommentarer

Kr. 250 pr. halvår. Familierabat: kr. 50 pr. barn efter 1. barnK: kr. 364 pr. medlem; D: kr. 35 pr. medlem; S: kr. 250

Efter aftale med SpildopmagerneFra Kalundborg KommuneFra Kalundborg KommuneFra Kalundborg KommuneOrdning med Kalundborg Kommune

Opsparingsordning (50 kr. pr. barn pr. gang)

Bl.a. til ugentlige aktiviteter i enhederneElvarme mindskes ved indkøb af varmepumpe

55° NORD er KFUM-Spejdernes egen butikI 2011 planlægges det at indkøbe en varmepumpe

Primært KFUM-Spejdernes ungdoms-/lederuddannelserEvents i gruppen og Odsherred Distrikt samt møder

ØKONOMI

Page 7: Årsmagasin 2010

Regnskab 2010Kontingent mv.Medlemskontingent kr. 4.675,00Korps-, distrikts- og samrådskontingent kr. -8.290,00Renter og aktieudbytte kr. 1.662,46Spildopindsamlinger kr. 90.000,00Medlemstilskud kr. 3.360,00Uddannelsestilskud (2009) kr. 8.973,00Lokaletilskud kr. 30.583,00Oprydning v. Røsnæshallen kr. 10.200,00Kontingent mv. i alt kr. 141.163,46

Drift og PRGebyrer kr. -721,36Spildindsamlinger kr. -988,97Husforsikring kr. -3.527,50Falck-abonnement kr. -2.280,59Markedsføring og PR kr. -5.057,15Gaver kr. -1.960,30Indkøb af diverse materialer kr. -10.048,54El og elvarme kr. -44.487,97Vand kr. -4.204,21Diverse udgifter kr. -1.116,28Drift og PR i alt kr. -74.392,87

Vedligeholdelse og nyanskaffelserGenerel vedligeholdelse kr. -23.514,87Indkøb hos 55° NORD kr. -17.981,65Vedligeholdelse mv. i alt kr. -41.496,52

Arrangementer og eventsUddannelse af unge og ledere kr. -6.961,00Diverse arrangementer kr. -4.092,86Sommerlejre kr. -24.664,70Imagekursus kr. -2.260,00Arrangementer og events i alt kr. -37.978,56

Totalt årsresultat kr. -12.704,49

Konti pr. 31.12.2009Bankkonto kr. 109.860,48Aktier (127 stk, Nordea) kr. 6.776,34Kassebeholdning kr. 379,50Opsparingskonto kr. 72.773,50

Kommentarer

Kr. 200 pr. halvår. Familierabat: kr. 50 pr. barn efter 1. barnK: kr. 360 pr. medlem; D: kr. 35 pr. medlem; S: kr. 250Hvoraf kr. 964,31 er aktieudbytteEfter aftale m. Spildopmagerne; Kr. 30.000 er en gaveFra Kalundborg KommuneFra Kalundborg KommuneFra Kalundborg KommuneOrdning med Kalundborg Kommune

Udgifter til brændstof & opsparingsordning

Postkort, visitkort, gulvmåtter o. lign.

Bl.a. til ugentlige aktiviteter i enhederne

Bl.a. ny terrasse foran hytter55° NORD er KFUM-Spejdernes egen butik

KFUM-Spejdernes ungdoms-/lederuddannelserEvents i gruppen og Odsherred Distrikt samt møderKFUM-Spejdernes korpslejr og lejr for “voksne” spejdereAfholdt med Køgespejderne for Odsherred Distrikt og DDS

Konti pr. 31.12.2010Bankkonto kr. 95.693,30Aktier (127 stk, Nordea) kr. 7.740,65Kassebeholdning kr. 391,00Opsparingskonto kr. 73.260,38

Page 8: Årsmagasin 2010

Opsætning: Hans Henrik Jørgensen, Gruppeassistent

Oplag: 250 eksemplarer

Raklev-Spejderne - Ulvestien 6-8, 4400 Kalundborg - www.spejdernet.dk/raklev - [email protected]