realdania årsmagasin 2010

Vi uddeler kloge penge IntervIew med bestyrelsesformand Jesper nygård s. 2 / Bæredygtighed skal kunne Betale sig for almindelige mennesker

IntervIew med adm. dIrektør flemmIng borreskov s. 4 / finanskrisen Byder på nye inVesteringsmuligheder s. 28 / Valgmøder med rekorddeltagelse

realdanIas medlemsdemokratI I praksIs – reportager fra årets valgmøder s. 46 / realdanias tre særlige indsatsområder s. 16, s. 36

og s. 56 / året i glimt rundtur blandt nogle af realdanIas mange proJekter s. 6 og s. 66 / lad os få Boligøkonomien på dagsordenen

bolIgøkonomIsk vIdencenter s. 26 / her er alt til deBat! realdanIa medlemsdebat s. 52 / datterselskaBernes liV s. 44, s. 54 og s. 64

R E A LDA N I AÅRSMAGASIN

2010

nye muligheder Vajsenhuset fik tilført nyt til gammelt

realdania Årsmagasin 2010

Det sunDe og sociale byggeri16

56 FoRstæDERNEs tID

02

28Finanskrisen byDer på nye investerings-muligheDer 36 bæredygtIg

helhedstænknIng

VI uDDELER kLogE pENgE

04

46 Valgmøder med rekorddeltagelse

Bæredygtighedskal kunne betale sig for

almindelige mennesker

REALDANIA – LIGE NU

02 Vi uddeler kloge penge Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård

04 Bæredygtighed skal kunne betale sig for almindelige mennesker Interview med adm. direktør Flemming Borreskov

28 Finanskrisen byder på nye investeringsmuligheder Interview med investeringschef Gert Poulsen

46 Valgmøder med rekorddeltagelse Realdanias medlemsdemokrati i praksis

– reportager fra årets valgmøder

VIDEN OG KOMPETENCE I HVERDAGEN

26 Lad os få boligøkonomien på dagsordenen Boligøkonomisk Videncenter

52 Her er alt til debat! Realdania medlemsdebat

54 Boligejerne skal hjælpes og inspireres Bolius Boligejernes Videncenter

INDHOLD

Rundtur blandt nogle af de mange projekter Realdania er engageret i. Se siderne 6-15 og 44-53.

06/66året i glimt

FILANTROPIEN PÅ ARBEJDE

06 Året i glimt Rundtur blandt nogle af de mange projekter,

som Realdania har engageret sig i gennem de

seneste år

16 Det sunde og sociale byggeri Indsatsområdet Sundhed og social bæredygtighed

gennem det byggede miljø

36 Bæredygtig helhedstænkning Indsatsområdet Miljø og ressourcemæssig

bæredygtighed gennem det byggede miljø

44 Bæredygtighed og bygningskultur Realea

56 Forstædernes tid Indsatsområdet Forstæderne i forvandling

64 Vi skal tænke langt ind i fremtiden Realdania Arealudvikling

66

Datterselskabernes liv44/54/64

2 InterVIew meD JeSper nygÅrDREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Vi uddeler kloge penge

Realdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård vil gerne huskes for

glade elefanter. Men Realdania skal ikke være en ”bezzerwizzer”

aF bIRGIttE boESEN

Vi leverer ikke bare en check. Vi leverer kloge penge, for sammen med beløbet kommer en del af vores hjerne, siger Jesper Nygård med et smil.

3InterVIew meD JeSper nygÅrDREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Fra sit direktørkontor i boligselskabet KAB midt i København kan

Jesper Nygård vinke ned ad Vester Voldgade og forbi borgruinen

på Jarmers Plads til Realdania i et af hovedstadens smukkeste

højhuse på kanten af Ørstedsparken. Der har Jesper Nygård nu

sat sig i stolen som bestyrelsesformand – efter 18 år som repræ-

sentantskabsmedlem, syv år som menigt bestyrelsesmedlem og

et år som næstformand:

”Det er fantastisk at være en filantropisk virksomhed med med-

lemsdemokrati. Og for én, der som mig, har været med i den for-

eningsejede realkreditvirksomhed i mange år, har det været

spændende at følge med i transformationen fra det megastore F i

finansiel til det megastore F i filantropi. Efter at vi i 90’erne ople-

vede nogle svære år, er Realdanias foreningsliv i dag revitaliseret.

Og siden 2000 har foreningen udviklet sig fra at varetage med-

lemmernes økonomiske interesser til at være en almennyttig for-

ening, som varetager medlemmernes ideelle interesser. Men

selvfølgelig er pengene og vores investeringer også helt centrale

for vores virksomhed. Det har vi pligt til at gøre godt, og det synes

jeg også, vi gør. For snart 10 år siden startede Realdania med en

egenkapital på godt 10 mia. kr., og siden er det blevet til samlede

uddelinger på over 10 mia. kr. fordelt på mere end 1.000 projekter

inden for de tre områder Byen, Byggeriet og Bygningsarven.

Samtidig har vi meget bevidst gennemført en spredning af vores

investeringer henover årene, så vi stadig har 19 mia. kr. at gøre

godt med.”

glade elefanter og glade menneskerJesper Nygård har stor respekt for det, han kalder ”Realdanias

store økonomiske muskel”, som kan bidrage med alt fra nybygge-

rier af høj kvalitet til lokale ildsjæleprojekter på mikroplan:

”Vi er med på alle niveauer, fra ny verdensklassearkitektur til

sociale naborelationer i enkelte kvarterer i bysamfundet. Ikke alle

projekter skaber nytte for alle, men alle projekter skaber nytte for

nogen. Det gør mig stolt over virksomheden. Vi mener, at mang-

foldighed er vigtig, og at resultaterne ikke kun skal opnås gennem

bidrag til de store projekter. På den måde kan vi leve op til vores

ambitioner som en filantropisk virksomhed, som vil skabe livskva-

litet gennem det byggede miljø,” siger Jesper Nygård, der gerne

vil øge fokuset på den del af det byggede miljø, der har med men-

nesker at gøre.

”Vi skal spørge os selv: Hvordan fungerer byen sociologisk og

socialt? Hvordan kan vi være med til at skabe gode liv? Mange af

de projekter, Realdania har bidraget til, er blevet set som arkitek-

turprojekter, men vi har ambitioner om at skabe mere end god

arkitektur. Jeg vil helst huskes for glade elefanter og glade men-

nesker, og ikke kun for flotte tegninger af et elefanthus i Køben-

havns Zoo. Vores penge skal nemlig skabe nytte for mange.

Elefanthuset er derfor ikke bare et byggeri inde i Zoo, det er også

en del af oplevelsen for folk, der går tur i Frederiksberg Have, hvor

man nu har gratis overblik over elefanternes udeområde. Sådan

skaber man nytteværdi for rigtig mange gennem arkitekturen.”

to fluer med ét smækJesper Nygård er optaget af balancen mellem de meget store og

de helt små projekter:

”Man skal ikke undervurdere de små tings betydning i det byg-

gede miljø. Derfor skriver vi også lige så fyldige pressemeddelel-

ser om de små projekter, som vi gør om de store. Men vi skal

stadig blive bedre til at synliggøre de små ting, som ofte styrker

interaktionen mellem mennesker,” siger han.

Naturligvis tager de mest iøjnefaldende projekter opmærksomhe-

den, men det betyder ikke, at den brede værdi for offentligheden

falder i baggrunden:

”Man kan spørge, om det er vores opgave at støtte renoveringen

af f.eks. Ledreborg Slotspark? Ja, det er det, når vi samtidig kan

sørge for, at haven bliver offentligt tilgængelig for dig og mig ved

arrangementer nogle gange om året. Sådan er det også med

f.eks. pladsdannelsen foran Kronborg, den omfattende revitalise-

ring af Københavns Befæstning og herregården Nørre Vosborg.

Vi slår to fluer med ét smæk: Vi bevarer - og i visse tilfælde gen-

skaber og udvikler - en umistelig del af vores kulturarv, og vi ska-

ber tilgængelighed for publikum, så anlæggene får en plads i

vores bevidsthed. På den måde giver vi noget værdifuldt tilbage

til offentligheden.”

Kloge penge og noget af hjernenSom filantropisk virksomhed har Realdania store ambitioner, men

for at man kan dele mange penge ud, skal man være dygtig til at

få penge til at avle.

”Investeringer er ikke målet, det er midlet. Filantropi er vores sær-

kende. Vi sikrer en professionel håndtering af formuen, og vi fører

en klog og fornuftig risikopolitik for investeringerne,” siger Jesper

Nygård.

Han understreger, at Realdania altid tænker med på projekter,

udvikler, finder på og kvalificerer ansvaret ud fra en stor viden om

og erfaring med, hvordan man skaber værdi i projekter:

”Vi leverer ikke bare en check. Vi leverer kloge penge, for sammen

med beløbet kommer en del af vores hjerne,” siger han med et

smil på læben.

Men med mange penge og stor viden følger en risiko:

”Jeg vil bestemt gerne undgå, at vi opfattes som en ”bezzer-

wizzer.” Vi skal hele tiden respektere andre og spille sammen med

politikerne, myndighederne og ildsjælene. Vi skal kende vores

plads som professionel filantrop, der arbejder redeligt, ordentligt,

dialogbaseret og etisk korrekt,” siger Jesper Nygård, der også

gerne vil fremme Realdanias arbejde med medlemsdemokrati:

”Jeg er stolt over, at vi er en forening baseret på medlemsdemo-

krati. Vi skal udvikle vores demokratiske og foreningsmæssige

rammer. Vi har kun ti år på bagen, og vi er kommet fantastisk godt

fra start.”

4 InterVIew meD FLemmIng BorreSKoVREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Når vi tænker bære- dygtighed skal vi hele vejen rundt. Vi skal tænke på miljø og ressourcer – men også på social mangfoldighed og på økonomi.

BæreDygtIgHeDskal kunne betale

sig for almindelige mennesker

5InterVIew meD FLemmIng BorreSKoVREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

I 1987 fik verden et nyt ord at tygge på: bæredygtighed. Det

var den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundt-

land, der som formand for FN’s miljø- og udviklingskommis-

sion åbnede diskussionen om, hvordan vi kan skabe de bedste

betingelser for mennesker og miljø nu og i fremtiden – og lige

siden har bæredygtighed været en del af debatten. Også i

Realdania.

”Bæredygtighed er et af de mest anvendte ord for tiden – og

med god grund,” siger adm. direktør Flemming Borreskov: ”Vi

har sat bæredygtig byudvikling øverst på dagsordenen, fordi

udfordringerne er så store, og der er brug for komplekse løs-

ninger, når mange faktorer indvirker på hinanden. Derfor vil vi

fortsat arbejde med tre særlige indsatsområder, nemlig sund-

hed og social bæredygtighed, miljø- og ressourcemæssig

bæredygtighed og forstædernes forvandling.”

Flemming Borreskov ved godt, at ’bæredygtighed’ ofte opfat-

tes som et tomt mantra. ”Det er ingen kunst at levere bære-

dygtige projekter, hvis man har ubegrænsede midler, men

bæredygtighed skal være til at betale for den almindelige dan-

sker, og de må meget gerne være nemme at gå til. Ellers bliver

nytten af indsatsen for lille”, understreger han. Men for at det

kan betale sig at vælge bæredygtige løsninger, er der brug for

at tænke i helheder.

”Når vi tænker bæredygtighed, skal vi hele vejen rundt. Vi skal

tænke på miljø og ressourcer – men også på social mangfol-

dighed og på økonomi. Det er alle aspekterne af bæredygtig-

hed, der skaber helheden i løsningerne. Og det kræver

samtidig en forståelse af, at ingen af de fire værdier i ligningen

kan undværes, og at vi bliver nødt til at tilgodese alle elemen-

terne, både miljø, ressourcer, det sociale og det økonomiske.”

Begrebet bæredygtighed kommer til at tage meget af

opmærksomheden i Realdanias arbejde i de kommende år, og

det vil udfordre hele visionen om at skabe livskvalitet gennem

det byggede miljø – for hvordan får man det hele til at gå op i

en højere enhed?

”Vi ved, at bæredygtighed kan have store konsekvenser for

oplevelsen af en bygning, hvis f.eks. energiforbruget skal hal-

veres. Det kan betyde, at vinduerne skal udskiftes med små

koøjer, som gør det uattraktivt og usundt at opholde sig inde i

bygningen, som også bliver uskøn at se på. Vil vi det? Og hvad

betyder det for livskvaliteten?” spørger Flemming Borreskov.

Bæredygtighed på alle niveauerDe tre indsatsområder – sundhed og social bære-

dygtighed, miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed

og forstædernes forvandling – kommer til live i en række

projekter, der strækker sig fra et website, der samler oplysnin-

ger om energibesparende renoveringer, til en vision for en

fuldskala byudvikling af de mange arealer, som kommer i spil

med den forventede letbane langs Ring 3.

”Vi arbejder på mange niveauer og med mange ideer, for vi

opfatter den samlede indsats for bæredygtighed som et holi-

stisk projekt. Derfor inviterer vi landets kommuner til at

komme med ideer, der kan fremme sundhed, vi udvikler nye

typer forsamlingshuse for kultur og idræt, og vi renoverer par-

celhuse fra 70’erne for at teste indeklima, indretning og bespa-

relser. Men vi tager også det byggede miljøs betydning for de

sårbare og syge meget seriøst, for bæredygtighed har også en

social dimension. Derfor sørger vi for, at Det Kgl. Vajsenhus får

nye biblioteks- og undervisningslokaler til gavn for de foræl-

dreløse børn eller børn i plejefamilier, og vi arbejder videre

med udviklingen af hospicer, der kan sikre gode og værdige

afslutninger på livet for de uhelbredeligt syge,” siger Flem-

ming Borreskov.

et tilfredsstillende år trods finanskriseDe mange projekter, der falder indenfor indsatsområderne for

bæredygtighed, udgør en vigtig del af Realdanias filantropiske

arbejde – men kun en del. Listen over filantropiske projekter

indenfor de tre overordnede områder, Byen, Byggeriet og Byg-

ningsarven, tæller ikke færre end 1.000 – bl.a. etableringen af

Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, åbningen af kunstmu-

seet HEART i Herning og afslutningen af det omfattende

arbejde med at gøre en forsømt og kedelig å i Holstebro til

centrum for en række nye, skønne byrum.

Selvom uddelingerne på 443 mio. kr. i 2009 var færre end året

før, er Flemming Borreskov godt tilfreds: ”Vi forudsagde sidste

år, at vi på grund af finanskrisen måtte skrue ned for nogle af

de helt store prestigeprojekter. Årsresultatet på 5,9 mia. kr. er

tilfredsstillende, væsentligt påvirket af investeringsafkastet på

6,6 mia. kr, og egenkapitalen er på 18,9 mia. kr. Og apropos

finanskrise, så er et af årets vigtigste initiativer oprettelsen af

Realdanias Boligøkonomiske Videncenter, der skal gøre os klo-

gere på de boligøkonomiske emner, som spiller så stor en

rolle ikke mindst i en økonomisk krisetid,” siger Flemming

Borreskov (se også artiklen side 26).

I lyset af finanskrisen blev 2009 et godt år for Realdania. Nu vil Realdania bruge 2010 til at finde ud af, hvordan miljø, ressourcer, sundhed og social bæredygtighed kan tilgodeses på en måde, der holder økonomisk.

aF bIRGIttE boESEN

6 Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Året I gLImt

Med året i glimt præsenterer vi nogle af de mange aktiviteter og projekter, som Realdania har engageret

sig i og støttet økonomisk gennem de seneste år.

I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det

byggede miljø. Vi deler vores projekter op i tre fokusområder, tre B’er:

Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innova-

tion, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndværksmæssig

kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formid-

ling og meget, meget mere.

Vores meget store projekter kalder vi Flagskibsprojekter.

Det er projekter, der gør en markant forskel i det byggede miljø, og

som sætter kursen med stor demonstrationsværdi til inspiration for

andre. Typisk går flagskibsprojekterne på tværs af de tre områder

Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Flagskibe er som regel også øko-

nomisk tunge projekter, der gennem samarbejde og partnerskaber

synliggør og markerer Realdanias arbejde som en strategisk fond.

Hvis du får lyst til at vide mere om vores mange projekter,

så klik ind på www.realdania.dk, hvor du kan læse projekt-

beskrivelser, downloade rapporter, læse pressemeddelelser

og nyheder eller se flere billeder, illustrationer og film.

aF DoRtE büLow

Byen

ByggerIet

BygnIngSarVen

FLagSKIBe

7Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Overalt i Danmark samles folk om det, de brænder for – f.eks.

sport, musik eller socialt arbejde. Der bliver lagt tusindvis af

timer i de lokale foreninger, og alle kender værdien af det fri-

villige arbejde. Ildsjælenes indsats kan ikke erstattes, heller

ikke når det handler om det byggede miljø. Over hele landet

finder vi foreninger og grupper, der beskæftiger sig med

f.eks. bevaring og restaurering af bygninger med lokalhisto-

risk værdi.

De ildsjæle, der både tager initiativ og ansvar, har brug

for hjælp til at finansiere det professionelle arbejde – og

deres projekter behøver ikke at være store for at være vigtige.

Derfor har Realdania fået Dansk Bygningsarv A/S til at analy-

sere vilkår og muligheder for ildsjælsprojekterne. Hvilken

betydning og effekt har de for lokalsamfundene? Hvordan

kan man fremme interessen for projekterne – og sætte nye

spændende skibe i søen? Og hvordan tegner fremtiden sig?

I det forløbne år har mange måtte spænde livremmen ind

– det var også tilfældet for Realdania. Det har konsekvenser

for de meget store og finansielt krævende projekter, men ikke

altid for de små. Pointen er nemlig, at det lokale engagement

skaber grobund for store resultater med små midler – til gavn

for både lokalsamfund og mangfoldigheden i arkitekturen og

bygningskulturen.

I løbet af 2010 udgiver Realdania publikationen ”Når Lysten

Driver Værket”, der gennem en række cases viser ildsjælenes

store engagement og betydning i det byggede miljø i Dan-

mark. Med afsæt i gode erfaringer og med fænomenet ind-

kredset af fagfolk med forskellig viden og indgang til emnet,

har ønsket været, at andre vil kunne se værdien og potentia-

let i ildsjælenes arbejde – og dermed også støtte og bakke

dem op.

ILDSJæLe SKaBer Store reSuLtater meD SmÅ mIDLer

JollMaNds GåRd På Als arbejder lokale ildsjæle frivilligt for at sikre restaureringen af Jollmands Gård. Åbningen af den fredede gård vil give publikum mulighed for at lære Als’ ældre landbokultur at kende.

GulddysseGåRd En gruppe initiativrige pensionister i Gundsø tæt på Jyllinge har sat sig for at omdanne en næsten 200 år gammel firlænget gårdejendom til et sted, hvor kunst- og kulturinteresserede kan mødes og inspirere hinanden.


w

Fra puLterrum tIL SamLIngSSaL

Der var noget galt i Holstebro. Den hang ikke rigtig sammen, og

området omkring Storå midt i byen lå hen som et kedeligt og

ubrugt område, der vendte ryggen til byen og borgerne. Men for

fire år siden gik kommunen i gang med at gøre byens kedelige

bagside til en ny og levende forside. Nu skulle der skabes åbne

og spændende byrum med masser af liv, lys og kultur.

I september 2009 kunne daværende borgmester Arne Læ gaard

så byde de mange fremmødte borgere velkommen til indvielse

af Holstebros nye kreative og rekreative frirum, hvor der er skabt

fine og frie adgangsforhold til åen – attraktive steder hvor man

har lyst til at opholde sig. Stier og ramper fører direkte ned til

vandet, hvor bænke og siddetrapper byder sig til og giver kano-

sejlere mulighed for en glidende landgang midt i byen. Og så

rummer det nye byrum ved åen sceneareal med tilskuerpladser

og direkte kontakt til teater, koncertsal og biograf.

Man kan forestille sig, hvordan det må være for en familie at få

et ubenyttet pulterrum i kælderen byttet ud med en samlingssal.

Sådan er det for byen Holstebro at få det gamle ”bagrum” veks-

let til et lyslevende byrum, hvor kulturlivet kan blomstre og

åen komme til sin ret som en naturressource midt i byen. Alt

sammen smukt overvåget af den nye 40 tons tunge og 30 meter

lange forbindelseslinje – bygget på et stålværk i Groningen i

Holland og fragtet til Holstebro i ét stykke – der bygger bro mel-

lem Holstebros to bydele over Storå.

LIVSgLæDe og KyS I toLne SKoVpaVILLon

Om hundred år er alting glemt, skrev digteren Carl Søeborg

engang i et digt, hvor han opfordrede os til at nyde livet,

mens det er her – med venskab, kys og vin! Og nyde livet kan

folk i Tolne fremover gøre i den gamle skovpavillion, der

netop har rundet de hundrede år – uden at være gået i glem-

mebogen.

Pavillonen fra 1908 er nemlig blevet en hjertesag for en

gruppe entusiastiske lokale, som har taget det gamle folke-

lige samlingssted til sig. De har sat sig for at puste nyt liv i

den gamle bygning, der i sin ungdom var hjemsted for folke-

lige, kulturelle og politiske arrangementer.

Med massiv lokal opbakning og økonomisk støtte ude-

fra har initiativgruppen nu skabt mulighed for en renovering

af den forladte og faldefærdige pavillon, der skal føres tilbage

til sit gamle udseende. Opgaven bliver udført af entreprenø-

rer, der skal lede arbejdet med en gruppe praktikelever fra

lærligeuddannelserne som murer, tømrer og snedker.

På den måde vil skovpavillonen kunne genåbne som et tids-

svarende samlingssted for folk fra hele Vendsyssel. Der er

allerede planer om revy, koncerter, familiearrangementer

mm., og dermed er der igen langt op til nye kys og mere livs-

glæde i skoven ved Tolne.

LæS mere: www.TOLNE-SKOVPAVILLON.COM

HolsteBRo – ByRuM, å, kultuRHolstebros nye byrum er et fint eksempel på, hvordan man kan udnyt-te en naturressource som Storå til at skabe kreative og rekreative rum.


koRNladeN I VeksøKornladen er funktionelt visionær samtidigt med, at den spiller meget fint sammen med det omkringliggende landskab. Laden er et godt eksempel på, hvorledes en meget stor bygning med arkitekto-nisk kvalitet kan placeres elegant – selv på kanten af en fredet ådal.

morgenDagenS LanDBrugSByggerI

Kravene til landbrugets stalde, siloer, gartnerier osv. er kon-

stant under forandring. Dyrevelfærden skal være i top, og der

skal udvikles nye normer for godt landbrugsbyggeri, som

tager hensyn til både placering i landskabet og arkitektur. Ved

at tænke nyt kan byggerierne skabe langsigtede værdier til

glæde for alle brugere og gæster i det åbne land – og samti-

dig gavne landbrugets image. Men hvordan skal arkitekter og

bygherrer tænke og planlægge, så nutidens landbrugsanlæg

er holdbare i fremtiden? Det spurgte Realdania om i 2006

med idékonkurrencen Fremtidens landbrugsbyggeri, og de to

første eksempelbyggerier er nu realiseret:

Hos landmand Palle Joest Andersen i Sønderskov ved Hjør-

ring er et nybygget staldanlæg nu hjemsted for 1.100 søer.

Stalden tager både højde for fremtidens krav til dyrevelfærd

og arbejdsmiljø ved svineproduktion og til de værdier, der

knytter sig til det omgivende landskab. Og så er der tænkt et

besøgs center til bl.a. skoleklasser ind i staldbygningen.

Hos planteavler Keld Stenlien Hansen, der leder en højt spe-

cialiseret produktion af korn og frø, går den moderne og rati-

onelle landbrugsdrift op i en højere enhed med miljøet,

naturen og landskabet i den naturfredede tunneldal, Fuglesø-

dalen. Det nye arkitektoniske udtryk på kornladen er både

elegant og effektivt – bygningens fine indpasning i landska-

bet får dens volumen til at synes mindre – og udviklet med

bæredygtige løsninger på f.eks. nedsivning, brug af kemika-

lier mm.

Kampagnen Fremtidens landbrugsbyggeri mundede ud i seks

vinderprojekter, hvoraf de første to altså er realiseret.

LæS mere: www.FREMTIDSGAARDE.DK

Med keld stenlien Hansens nye bygninger i Veksø er det vist, at landbrugsbygge-riet igen kan blive en stolt arkitektur”KarSten r.S. IFVerSen, ARkItEktuRREDAktøR, PoLItIkEN


naturLIgt nySgerrIg I naturVIDenSKaBerneS HuS

kReatIVItet I laBoRatoRIet Måske et par kommende naturvidenskabsfolk? Elever-ne er allerede godt i gang i laboratorier og værksteder, hvor undervisningen byder på alt fra robotter og astronomi til bioteknologi og animationer.

NatuRVIdeNskaBeRNes Hus Bygningen er skabt til både udefra og indefra at vække undren, nysgerrighed og lyst til at eksperimen-tere. Naturvidenskabernes Hus er samtidig i sig selv et undervisnings- og læringsværktøj inden for energi – det bliver opvarmet med både jord- og solvarme.

det er kedeligt! Hvad skal jeg bruge det til?

Mange skoleelever har fordomme overfor de naturvidenska-

belige fag, og det er en skam, for naturvidenskab er vigtig –

og alt andet end kedeligt. Faktisk har fagene gode muligheder

for at kildre ungernes nysgerrighed. Men det kræver de rig-

tige rammer. Og de er nu på plads i Bjerringbro.

Naturvidenskabernes Hus er skabt for at stimulere interessen

og den naturlige nysgerrighed for de naturvidenskabelige

fag, og med topmoderne faciliteter til innovative projekter og

eksperimenterende undervisning, er huset et ideelt og inspi-

rerende center for elever og lærere fra folkeskolen og gymna-

sierne.

Samtidig er den monolitiske cylinder en arkitektonisk perle,

skabt af den unge københavnske tegnestue NORD. Husets

arkitektur understøtter dets faglige formål, og facaden gen-

nembrydes af mange vinduesåbninger og terrasser, der ska-

ber en særlig rumlig oplevelse. Selve facaden er beklædt

med glasprofiler, og når lyset skifter i dagens løb og de ind-

vendige lamper bliver tændt, skifter huset som helhed også

karakter og udseende. Udenfor bygningen, der ligger på en

sydvendt skråning ved indkørslen til Bjerringbro, vil der blive

anlagt naturvidenskabelige haver og udendørs undervis-

ningsanlæg.

LæS mere: www.NATURVIDENSKABERNESHUS.DK


VesteRMølleNår alle renoveringsarbej-

derne er gennemført, vil Vestermølle i det ydre frem-stå som et smukt eksempel

på en større dansk gård anno cirka 1910 – samtidig med, at der er sikret en tidssvarende

anvendelse af vores fælles bygningsarv.

Den hundrede år gamle Vestermølle ved Skanderborg Sø forener

lokale ildsjæles engagement med genanvendelse af bygningsar-

ven. På Vestermølle har en lang række fonde – bl.a. Realdania –

finansieret flere faser med renovering af gårdanlægget, der nu

benyttes som hjemsted for en række sociale og kulturelle lokal-

foreninger – fra spejdere, lystfiskere og jægere til sejlere og sten-

huggere.

De otte brugerforeninger på Vestermølle tæller tilsammen

omkring 1.000 skanderborgensere, der dels går op i deres egen

hobby, dels i møllegårdens restaurering. Og nu har de kastet sig

over renoveringen af de stærkt forfaldne længer mod syd og

nord, som huser både juniorsejlere, lystfiskerforeningen og jagt-

foreningen, der alle nyder godt af søen og naturen. Vestermølle

huser også undervisningslokaler for Skanderborg Kommunes

beskæftigelsesprojekt for 30 lokale, der ikke kan arbejde pga.

sygdom.

Med renoveringen af de to længer er det bevaringsværdige gård-

anlæg med de gode arkitektoniske kvaliteter sikret for fremtiden

– og på den måde fortsætter stedets historie, der kan spores til-

bage til 1500-tallet. Vestermølle bliver dermed et godt eksempel

på, hvordan bygninger, der ikke længere tjener deres oprindelige

formål, kan være til gavn og glæde med nye anvendelser – fra

det organiserede sport- og friluftsliv til kommunens sociale ind-

sats.

LæS mere: www.VESTERMOLLELAUG.DK

Den Der Kommer FørSt tIL VeStermøLLe …

meget mere enD en SKoLe

I 1998 blev fem danske landsbyskoler fra omkring århundred-

skiftet fredet. Af dem er kun en enkelt i dag i brug som skole,

nemlig på Strynø i det sydfynske øhav. Men skolen er ikke

kun en skole, den er øens samlingssted. Her bor ungdoms-

klub, ældreklub, aftenskole, bibliotek, lokalarkiv osv., og det

er her der finder generalforsamlinger, afstemninger og meget

andet sted. Skolen lægger også rum til øens fester, dåb, kon-

firmationer, gravøl, den månedlige fællesspisning og et

enkelt byrådsmøde om året i Langeland Kommune. Skolen er

altså omdrejningspunktet for de ca. 220 fastboende strynø-

boeres hverdag i stort og i småt.

Men hvad med den flotte skolebygnings fysiske tilstand?

Strynø Beboerforening har taget initiativ til en forundersø-

gelse, der skal afdække behovet for renovering og istandsæt-

telse, så den vigtige bygning også fremover kan huse de

mange aktivteter. Når forundersøgelsen er færdig, skal der

findes en samlet løsning for finansiering og renovering af

den fredede skole med den store sociale betydning.


menneSKet I centrum I FremtIDenS InStItutIoner

INstItutIoNeR FoR FReMtIdeNProjektet skal udnytte den nyeste forskning og de bedste

erfaringer fra ansatte og brugere til at kvalificere de meget store investeringer, der i de kommende år skal forbedre

renovering og nybyggeri af offentlige institutioner

Vores ønsker og behov forandrer sig hele tiden, også når det

gælder indretningen af vores boliger, arbejdspladser og insti-

tutioner. Derfor er det nødvendigt at indsamle ny viden, så

alle byggerier bliver opført eller renoveret på en langtidshold-

bar måde. Det gælder f.eks. daginstitutioner, folkeskoler og

plejeboliger.

Realdania har gennem flere år arbejdet med udviklingen af

modelprogrammer for forskellige typer byggerier – og det

med stor succes. Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen

har derfor udvalgt en række rådgivere, der skal udarbejde

et modelprogram for hver af de tre institutionstyper: dag-

institutioner, folkeskoler og plejeboliger. Programmerne skal

inspirere kommunerne ved anlægsopgaver og sætte fokus

på arkitekturens betydning for de forhold, der skal tænkes

ved udformning af fremtidens bygninger for den offentlige

service.

Da mennesket – både brugere og de ansatte – skal være i

centrum for fremtidens byggeri af offentlige institutioner, skal

modelprogrammerne også inddrage synspunkter og erfarin-

ger fra børnehavebørn, skoleelever, lærere, pædagoger,

beboerne på plejehjem m.fl.

I 2010 skal modelprogrammerne danne grundlag for en

række nye offentlige institutioner som – med støtte fra Real-

dania og Erhvervs- og Byggestyrelsen – udvikles gennem

arkitektkonkurrencer.

LæS mere: www.EBST.DK

Ik VIkING RøNNe atletIk oG MotIoN Viking Rønne er meget aktiv i det daglige og står i årets løb for en lang række populære motions-arrangementer, bl.a. det årlige motionsløb etape Bornholm, der har mere end 2.000 deltagende løbere.

FoLKeSunDHeD For aLLe rønneS VIKInger

Der er pres på det lille stadion i den bornholmske hovedby,

for motionslystne øboer strømmer til, og faciliteterne kan

ikke rigtig følge med. Derfor har en gruppe aktive medlem-

mer i Viking Rønne Atletik taget initiativ til bygningen af et nyt

klub- og aktivitetshus, hvor bornholmerne kan samles om

deres klubliv, de eksisterende idrætstilbud og en række nye

motionsformer, som er i vækst.

Den bornholmske tegnestue Blå Streg har tegnet den nye,

markante bygning, der føjer sig fint til det eksisterende byg-

geri, og klubben får dermed et nyt og attraktivt omdrejnings-

punkt for de mange aktiviteter. Og det er ikke kun

bornholmerne selv, der nyder godt af øens mange mulighe-

der. Også folk ”ovrefra” kommer til i voksende antal for at

deltage i motionsløb som Etape Bornholm o.a. stævner, festi-

valer mm. og dermed bidrager idrætten ikke kun til folke-

sundheden, men også til omsætning og vækst for turisme og

erhvervsliv.

Når det nye hus ved stadion er klar til brug, vil frivillige og

ulønnede ildsjæle stå for den daglige drift. LæS mere: wwww.VIKING-ATLETIK.DK


SunDHeD gennem BeVægeLSe

Muskelsvindfondens feriecenter ved Musholm Bugt udvider nu

med en række nye feriehuse, kulturfaciliteter og – ikke mindst –

en stor CO2-neutral multihal, opført som lavenergibyggeri med

naturlige materialer.

Gennem mange år har Muskelsvindfonden markeret sig stærkt

gennem de Grønne Koncerter hver sommer. De velbesøgte

musikbegivenheder skaffer penge til fonden, der arbejder for at

også mennesker med muskelsvind kan få et liv med lige ret og

lige muligheder – og et særligt godt koncertår i 2008 har givet

fonden mulighed for selv at skyde fem mio. kr. i en markant

udbygning af fondens feriecenter. Og da Arbejdsmarkedets

Feriefond i forvejen havde afsat 69 mio. kr. og Realdania og A.P.

Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene

Formaal hver har bevilget 10 mio. kr., er vejen banet for den nye

multihal, 20 to-personers feriehuse, tre familiehuse, to dobbelt-

villaer, køkken og spisesal, møde- og kulturfaciliteter, aktivitets-

hus, værksted m.m.

Centeret ved Musholm Bugt er oprindelig tegnet af arkitekt Jens

Ravn og byder på høj arkitektonisk kvalitet. Med de nye tilføjelser

bliver der samtidig sat nye standarder for det danske idrætsbyg-

geri til folk med muskelsvind, der dermed får nye og attraktive

rammer for øget sundhed gennem bevægelse.

LæS mere: www.MUSHOLM.DK

Vinderforslaget understøtter det kulturhistoriske miljø, som er i byens centrum. Samtidig skabes nye spændende byrum, hvor borgerne i Nykøbing Mors får mulighed for at mødes om forskellige aktiviteter i byens rum.

Gågaden i Nykøbing Mors trækker en spændende rute

forbi flere lokalhistoriske mindesmærker – fra Dueholm

Kloster via det fredede rådhus fra 1846 til biblioteket, der

holder til i det gamle Morsø Jernstøberi. De historiske

bygninger er omkranset af to centrale pladser, Støberitor-

vet og Rådhustorvet, men arkitektonisk og funktionsmæs-

sigt hænger det ikke rigtig sammen. Derfor har Morsø

Kommune og Realdania udskrevet en arkitektkonkurrence,

så byen kan få et nyt, levende byrum, der skaber sam-

menhæng, identitet og karakter.

I februar 2010 blev Schønherr Landskab præsenteret som

vinder af konkurrencen. Vinderprojektet binder hele gåga-

deforløbet med Rådhustorvet, Nørregade og Støberitorvet

sammen ved at lade chausséstensbelægningen fortsætte

som et ”gulv” gennem alle byrummene. Stenbelægnin-

gen får forskellige lyse og mørke toner, så de skaber en

slags tåge af gnister – med reference til det gamle Morsø

Jensstøberi.

LæS mere: www.MORSOE.DK

to HIStorISKe torVe BInDeS Sammen


w ByVanDrIng pÅ en HeLt ny mÅDe

Hvorfor ikke vende tingene lidt på hovedet, tænker de hos

projekt UDENFOR. Lad os gentænke den traditionelle byvandring

og give deltageren mulighed for at anskue København fra et

alternativt perspektiv – den hjemløses. Det sker med initiativet

Projekt Poverty walks – byvandringer i København med en

hjemløs som guide.

Undervejs på turen bliver de deltagende præsenteret for guider-

nes erfaringer med livet på gaden, fattigdomslokaliteter, histori-

ske seværdigheder og oversete københavnske afkroge. Med

initiativet ønsker projekt UDENFOR at give ordet til byens socialt

udsatte. Inspirationen til projektet kommer fra Belgien og Hol-

land, som har haft stor succes med at lave alternative byvandrin-

ger anført af hjemløse. Målet er, at turister og borgere kan

komme med på de første Poverty walks i København først på

sommeren i 2010.

LæS mere: www.UDENFOR.DK

FæLLeSpLaDS gIVer mere FæLLeSSKaB I BreJnIng

Landsbyen Brejning ved Vejle kan bryste sig af ikke at lide

under den fraflytning, som ellers kendetegner mange små-

byer og landsbyer i Danmark. Faktisk er flere og flere flyttet til

Brejning gennem de seneste år – og det har skabt behov for

et fælles samlingssted med frirum, legeplads og rekreative

områder, hvor både børn, unge og voksne kan mødes om

spontan motion, bevægelse og samvær.

Brejning Borgerforening har derfor taget initiativ til en ny fæl-

les plads, hvor petanquebane, bålplads, motionsredskaber og

en pavillon blot bliver nogle af ingredienserne. Og så får

pladsen også betydning for landsbyboernes sundhed –

fællespladsens aktiviteter vil nemlig give alle generationer

mulighed for mere motion og bevægelse i hverdagen.

Fællespladsen kommer til at ligge midt mellem skov, grønne

arealer og byens boligkvarterer. Den nye plads bliver åben for

alle, og det er også et af Brejning Borgerforenings mål, at de

mange udviklingshæmmede borgere, som bor på Vejle Kom-

munes forskellige institutioner i området, vil bruge det nye

mødested.

LæS mere: www.SE-BREJNING.DK


deN daNske paVIlloNBygningen er udformet som en dobbelt spiral – de besøgende vil derfor kunne opleve den danske udstilling i to forskellige hastighe-der: Enten som en afslappet gåtur eller som en tur på en dansk bycykel.

70 mio. mennesker – det er det forventede antal besøgende

på EXPO 2010 i Shanghai! Og mange af dem vil lægge vejen

forbi den danske pavillon, der henover de seneste måneder

for alvor har taget form, efter at Miljøministeren sammen med

de nationale partnere i efteråret 2009 kunne fejre bygningens

rejsegilde.

wellfairytales er navnet på bygningen, der skal symbolisere

det, som kendetegner Danmark. Den danske pavillon er udfor-

met som et stort dobbelt-spiralformet bånd, der fører gæster-

ne fra grundplan og med to sving op i tyve meters højde. Hele

bygningen er forsynet med cykelstier og bycykler til fri afbe-

nyttelse, og centralt i pavillonen er et bassin med vand. Her

kan gæsterne tage sig en dukkert, mens de kikker på en attrak-

tion, der er fløjet ind til lejligheden: Den Lille Havfrue.

Selve temaet for EXPO Shanghai 2010 er som modelleret over

Realdanias mission om at skabe bedre livskvalitet gennem

det byggede miljø, for verdensudstillingen finder sted under

mottoet ”Better City, Better Life”.

”Med dette tema lå det lige til højrebenet for Realdania at

være hovedsponsor for det danske bidrag til verdensudstillin-

gen. Den store - og stigende - tilflytning til byerne er en

kæmpe udfordring i global målestok. EXPO 2010 er med til at

sætte øget fokus på energiforbrug og bæredygtighed, livskva-

litet og velfærd. Vi får her lejlighed til at vise, at den danske

model kan skabe de bedst mulige fysiske rammer for menne-

skers liv og vores samfund”, siger adm. direktør Flemming

Borreskov, Realdania.

EXPO 2010 Shanghai finder sted fra 1. maj til 31. oktober 2010.

LæS mere: www.EXPO2010.DK

70 mILLIoner BeSøgenDe pÅ et HaLVt År

16 SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Medborgercentret sydhavnsCompagniet får helt nyt liv med et industrikøkken. en renovering giver dannerhusets kvinder langt

bedre forhold. og kræftens Bekæmpelse tilbyder kræftramte trygge rammer for rådgivning. Realdania er involveret i en lang

række projekter, der fremmer sundhed og social bæredygtighed. aF SIGNE kIERkEGAARD CAIN

Det sunDeog sociale

byggeri”Det ville være fedt, hvis vi blev kendt i hele Sydhavnen for

vores mad”. Brian Pedersen er fast bruger i SydhavnsCompag-

niet, og denne formiddag er han og de andre ved at varme stem-

merne og Medborgercentret op med ’with a little help from my

friends’. Renoveringen af stedet går snart i gang, og Brian glæder

sig til, at MedborgerCentret nu får helt nye muligheder med et

industrikøkken. Køkkenet skal bl.a. bruges til at tilberede dagens

ret, drive en cafépavillon på Mozarts Plads og gøre det muligt for

ledige at blive trænet til jobs inden for levnedsmiddelbranchen,

fortæller leder af SydhavnsCompagniet, Brian Lentz. ”Vores

MedborgerCenter danner ramme om en stor frivillig indsats og

rummer bl.a. værested og aktivitetscenter, anonym rådgivning,

en marokkansk fædregruppe, et netværk for kvinder med anden

etnisk baggrund end dansk, en selvhjælpsgruppe af anonyme

misbrugere og andre lokale netværksgrupper. Nu bliver vores

fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre

en markant positiv forskel for hele lokalområdet. Vi kommer til at

kunne inddrage flere frivillige borgere og får mulighed for at

skabe bedre jobtræningspladser. Aktiviteterne kommer til at

bidrage til mere liv og tryghed på bl.a. Mozarts Plads, og bevillin-

gen gør også pladsen uden for MedborgerCentret meget mere

indbydende. Det gør en verden til forskel, at vi får en helt ny

facade og får bygget et industrikøkken. Nu har vi bare et køkken

som i en toværelseslejlighed”, siger han og viser, hvordan bygge-

projektet vil medføre, at de snart åbner op mellem det nye køk-

ken og opholdsrummet, så stedet kommer til at fungere som

café.

SydhavnsCompagniet er blot et af de mange projekter, Realdania

støtter inden for området sundhed og social bæredygtighed gen-

nem det byggede miljø. Den overordnede tanke er, at byrum og

bygninger kan fremme sundhed og social udvikling. ”Vi har

arbejdet med området længe – for eksempel med projekter på

Nørrebro som Mimersgade og Sjakket – men nu gør vi en sam-

let, koordineret indsats”, siger Hans Peter Svendler, direktør i

Realdania.

Det byggede miljø forventes i dag at spille en anderledes rolle

for vores sundhed: ”For 50 år siden gik det hele ud på at bygge,

så man ikke skulle bevæge sig mere end højst nødvendigt og

kunne køre i bil alle vegne. Nu er der fokus på at fremme bevæ-

gelse, og det handler bl.a. om at sørge for, at der i byen er de rig-

tige muligheder for bevægelse”. Hans Peter Svendler nævner det

ambitiøse projekt med at gøre Københavns befæstning til et

’hovedstadens motionsrum’, hvor man kan løbe og cykle.

Og i Flintholm er et helt nyt bevægelsescenter, KU.BE, på vej.

”KU.BE er et bud på nutidens og fremtidens medborgerhus, der

har fokus på sundhed og bevægelse. Huset bliver opdelt i syv

zoner – for eksempel Pulszonen, Helsezonen og Legezonen. Man

vil også kunne opleve kultur, men bevægelse er i centrum, og vi

tror på, at det skaber andre måder at være sammen på”, siger

Hans Peter Svendler, der også fremhæver dette projekt som

eksempel på betydningen af brugerinddragelse: ”Hvis man skal

have sådan et hus til at fungere, skal der virkelig være nogle, der

brænder for det”, siger han.

17SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Når tingene er nedslidte, risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt. Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter, hvor alle borgere i sydhavnen føler sig velkomne

sydHaVNsCoMpaGNIet”Nu bliver vores fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre en markant positiv forskel for hele lokalområdet”, siger Brian Lentz, leder af SydhavnsCompagniet.

18

Hans Peter Svendler understreger betydningen af, at byen i det

hele taget opmuntrer til bevægelse: ”Vi lancerede her i begyn-

delsen af 2010 sammen med Lokale- og Anlægsfonden et nyt

projekt – et såkaldt call – som vi kalder ’En god omvej’. Her invite-

rer vi kommunerne til at byde ind med gode idéer, der kan styrke

borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri. Det

kan være alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor

eller færdes i det daglige – kort sagt: en god omvej! Det aktive og

sunde hverdagsliv skal understøttes med forholdsvis små, men

smarte greb. Et eksempel kunne være et initiativ som i Rom, hvor

man har erstattet skolebusser med en lærer, der går ruten! Så

kan eleverne hægte sig på ved forskellige stop undervejs”.

Sundt og socialtSundheden og den sociale bæredygtighed hænger nøje sam-

men. Det er ofte i de socialt svageste byområder, at sundheden

halter mest. Med støtten til projekter som SydhavnsCompagniet

er Realdania med til at skabe et miljø, som folk har mere lyst til

at opholde sig i, mener Brian Lentz: ”Vores lokaler er nedslidte,

og det regner ind igennem facaden. Når tingene er nedslidte,

risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker

stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt.

Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende

lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter,

hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne”.

Vi ved det godt – vi bevæger os for lidt i hverdagen!

Selv om vi har idrætshaller, fitnesscentre og mange

andre faciliteter, som kan få os til at dyrke motion og

komme i form, så kan vejen hen til fysisk aktivitet

være lang og fyldt med forhindringer.

Med EN GOD OMVEJ har Realdania og Lokale- og

Anlægsfonden inviteret alle landets kommuner til at

byde ind med gode idéer, der kan styrke borgernes

muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri.

EN GOD OMVEJ kan være en sjov, anderledes og

udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde

ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindrings-

bane, som rummer mange muligheder for bevægelse

… eller noget helt andet.

EN GOD OMVEJ handler om det kreative, det overra-

skende og eksemplet, der kan kopieres af de mange,

så der kan komme gang i den sunde og fysiske bevæ-

gelse overalt i landet. Tanken er at skabe handling her

og nu, uden at det nødvendigvis koster mange

anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og

beslutningsprocesser.

LæS mere: www.ENGODOMVEJ.DK

EN GOD OMVEJ er vejen til et sjovere

og sunDere liv

SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

19

Også i det traditionsrige Dannerhuset skal en grundig renove-

ring give både brugere af krisecentret og husets besøgende

meget bedre rammer. Her er der tale om et gennemgribende

projekt, der bl.a. skal skabe bedre balance mellem det luk-

kede krisecenter og de åbne arrangementer i huset fra 1873.

”Huset her er ikke disponeret til at være krisecenter. Det er

bygget til nogle gamle damer, der boede i små lejligheder, og

det er vi så kommet omkring, som vi bedst kunne indtil

videre”, siger Vibe Klarup Voetmann, der er direktør i Danner.

Hun viser rundt i bygningen, der stadig vender de markante

røde kvindetegn ud mod Gyldenløvsgade. ”I vores henven-

delse til Realdania har det været i centrum, at indretningen af

huset ikke er optimal. Et krisecenter skal være lukket og hjem-

ligt. Men samtidig vil vi gerne være et åbent hus, hvor man

kan deltage i debatter og arrangementer. Den kombination

af åbenhed og lukkethed fungerer ikke så godt nu,

og det vil vi gerne ændre på”.

Vi vil gerne vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor masser af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig ånd, der hænger uløseligt sammen med bygningen.


20

på, hvordan man rent arkitektonisk kunne restaurere med respekt

for bygningsarven, og én, hvor Signal Arkitekter undersøgte,

hvordan krisecentret og det åbne hus for arrangementer kunne

kombineres. Et andet eksempel på en klassisk københavnerbyg-

ning, der har fået et løft med støtte fra Realdania, er Det Konge-

lige Vajsenhus, hvor forældreløse børn, børn i plejefamilier og

børn af enlige forsørgere går i skole. ”Da skolen skulle have nyt

tag, blev det muligt at udnytte loftsrummet, så skolens elever fik

nyt bibliotek og undervisningsfaciliteter til bl.a. billedkunst og

håndarbejde. Her har man på en god måde givet et bevarings-

værdigt hus helt nye muligheder”, siger Hans Peter Svendler.

nye muligheder for udsatte grupper Sundhed er andet end bevægelse og en sund krop. Også mental

sundhed er i fokus, og mange af de sundhedsmæssige og

sociale projekter Realdania støtter, handler om at give nye mulig-

heder til udsatte grupper. Hvor det ellers ofte kan være svært at

finde den helt rigtige placering til sociale projekter, har et andels-

samfund uden for Århus slået dørene op for et bosted for unge

udviklingshæmmede. Projekt Vimby (welcome in My Backyard)

er et unikt eksempel på, at man som nabo hilser en socialt udsat

gruppe velkommen. Her skabes der fysiske rammer, som inklu-

derer de udviklingshæmmede i det samfund, de bor i. ”Det er

enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution

for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. Det vil vi gerne

støtte”, siger Hans Peter Svendler.

Samtidig skal krisecentret have helt ny indretning, hvor hver

enkelt beboer får sit eget køkken og bad. For at det kan lade sig

gøre, har man brug for ekstra plads, og Realdania har bl.a. været

med til at finde en løsning, så man kan inddrage parterre-etagen.

”Huset er fredet, så det var ikke oplagt at bygge i parterre, men

vi har bidraget til at finde en løsning, der passer alle”, siger Hans

Peter Svendler. Med ombygningen bevares det historiske hus,

men der sker også noget helt nyt. Bl.a. får taget ovale ovenlys-

vinduer, som man ville kunne se udefra om aftenen. I dag

ankommer man til huset via en sideindgang, men nu åbnes den

gamle, majestætiske indgang ud mod Gyldenløvsgade. Vibe

Klarup Voetmann siger: ”Vi får disponeret indgangene, så man

kan åbne huset for folk udefra, men samtidig være sikker på, at

der er lukket ind til krisecenterdelen. Den åbne afdeling får bedre

faciliteter i forhold til for eksempel varme og akustik. Det kom-

mer til at få meget konkret praktisk betydning for måden, vi dri-

ver stedet på”. Vibe Klarup Voetmann peger på, at bedre og mere

velfungerende rammer kan medvirke til, at voldsramte kvinder

styrkes: ”Vi vil gerne skabe noget, der har kvalitet og er med til at

bygge én op – huset i sig selv har jo også kvalitet. Vi vil gerne

vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor masser

af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig ånd, der

hænger uløseligt sammen med bygningen”.

Før planlægningen af Dannerhusets renovering gik i gang, deltog

Realdania i arbejdet med at få udarbejdet to analyser: Én der så

Ikke I MIN BaGGåRdBåde arkitektonisk og socialt adskiller de udstødtes ønsker og behov sig fra flertallets, og det giver store udfordringer

både menneskeligt, geografisk og arkitektonisk at skabe ”skæve huse til skæve eksistenser”.

det er enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. det vil vi gerne støtte


21

Grundtanken i alle disse projekter er, at det skaber større social

bæredygtighed, når udsatte grupper har indflydelse på byen og

måden de bor på, og når de fysiske rammer understøtter mødet

mellem forskellige samfundsgrupper. Bedre fysiske rammer kan

samtidig være med til at opgradere et helt område og styrke dets

bymæssige identitet. Brian Lentz fra SydhavnsCompagniet siger:

”Tidligere var der en del borgere, der gav udtryk for, at de

næsten fandt det pinligt at fortælle andre, at de kom fra Sydhav-

nen. I arbejdet med at gøre borgerne mere stolte over at bo i

Sydhavnen, kommer det til at spille en afgørende rolle, at vi nu

forskønner det her hjørne ud til P. Knudsensgade, der er en

hovedfærdselsåre i København. Det vil både være til glæde for

Sydhavnens borgere, og de, der kommer kørende ind til byen”.

I byrummet støtter Realdania forskellige projekter, der skal skabe

bedre rammer for hjemløse og andre socialt udsatte og give dem

mulighed for at deltage i debatten om byens udvikling. Det gæl-

der for eksempel ”Ikke i min baggård”, der sætter fokus på de

udsattes situation i byen. Projektet ser bl.a. på ’På Sporet’, en

midlertidig lejr for hjemløse, der siden er blevet til et mere per-

manent bosted. Ildsjælen Preben Brandt, der er projektleder for

Projekt Udenfor, har skrevet bogen ’Byen og social ulighed’, der

også er støttet af Realdania. I 2010 får københavnere og turister

mulighed for at se byen fra en helt ny vinkel, når hjemløse selv

viser rundt i byen i ’Poverty walks’. På den måde håber man på at

skabe nye møder mellem hjemløse og andre borgere og give

hjemløse mulighed for mere medbestemmelse i byen.

Et bEvARINGSvæRDIGt huS med helt nye muligheder

Der er blevet plads til både skolebibliotek, computerarbejds-

pladser, læseområder og lokaler til billedkunst og håndar-

bejde på tagetagen i Det Kgl. Vajsenhus. Før lå loftsrummet

uudnyttet hen, men da huset skulle have nyt tag, valgte sko-

len at inddrage loftet og indrette det til undervisningsformål.

Ombygningen af Det Kgl. Vajsenhus står som et eksempel på,

hvordan man tilfører nyt uden at gøre vold på de bærende

bevaringsværdier. De nye lokaler i tagetagen er på nænsom

vis blevet føjet til den gamle bevaringsværdige bygning, der

er opført i 1875 og tegnet af arkitekten C.F. Rasmussen. Blandt

andet er taget blevet udstyret med ovenlysvinduer, tagets

ene side er blevet ”udhulet” for at gøre plads til en altan, og

biblioteket har fået en ”læsehule” med sænket gulv. Men til

trods for, at der er tale om væsentlige bygningsændringer, er

indgrebet i tagfladen ikke synlig fra gadeplan.

Det Kgl. Vajsenhus blev stiftet af Frederik den IV i 1727 som

en institution for forældreløse børn. I dag er Vajsenhuset en

moderne skole med 400 elever. Skolen optager udelukkende

børn af enlige forsørgere, børn i familiepleje og forældreløse

børn.

Skolen oplever stor søgning, og med den nyindrettede lofts-

etage har skolen fået mulighed for at udvide sin kapacitet – i

stedet for bare én børnehaveklasse kunne Det Kgl. Vajsenhus

ved sidste skolestart etablere to børnehaveklasser.

LæS mere: www.VAJSENHUSET.DK


22

Bygningen og helbredetEn vigtig del af Realdanias arbejde inden for sundhed og social

bæredygtighed er at være med til at udvikle viden om, hvordan

det byggede miljø kan fremme sund levevis og styrke socialt

udsatte. ”Vi er involveret i udviklingen af modelprogrammer for

forskellige typer indsatser på området. For eksempel har vi i ’Det

Gode Hospice’ set på, hvordan de fysiske rammer kan skabe

tryghed og ro i den sidste svære tid”, siger Hans Peter Svendler.

Tre hospicer står nu færdige, men også i forhold til plejeboliger

og boliger for voksne autister er Realdania involveret i at under-

søge sammenhængen mellem helbred, social udvikling og de

fysiske rammer.

Desuden bidrager Realdania til arbejdet med at skabe Kræftens

Bekæmpelses nye kræftcentre rundt om i landet. ”De nye kræft-

centre er inspireret af Maggie centrene i England, og filosofien

er, at de skal ligge umiddelbart i nærheden af de hospitaler, hvor

kræftpatienter behandles og derfor kommer naturligt. I dag er

det primært ressourcestærke kvinder, der kommer i rådgivnings-

centrene, men man håber med de nye centre og deres centrale

placering at kunne tiltrække alle typer patienter og pårørende”,

siger Hans Peter Svendler. Og ifølge Arne Rolighed, der er adm.

direktør i Kræftens Bekæmpelse, bliver de nye centre den fysiske

realisering af en ny strategi: ”Efter at vi i samarbejde med Real-

dania har udviklet et modelprogram for nye kræftcentre, får vi nu

mulighed for at føre visionerne ud i livet. Ved at lægge centrene

ved siden af hospitaler, håber vi på at kunne nå en langt bredere

målgruppe blandt kræftpatienter og pårørende. Strategien er,

centrene skal være præget af stor åbenhed, og de fysiske ram-

mer skal adskille sig fra dem, patienterne færdes i på hospitalet. I

sygehusvæsenet er der ikke altid tid til de bløde værdier, men

den opgave kan vi løse i samarbejde med Realdania”.

Udformningen af de danske kræftcentre kommer unge arkitekter

til at stå for, fortæller Hans Peter Svendler: ”Vores idé er at bruge

unge arkitekter, der skal igennem en prækvalifikation. Kræftcen-

trene er ikke så store bygninger – de bliver ca. 800 m2 – og ret

enkle i deres indhold. Der er fokus på stemningen, og der vil vi

trække på de unge arkitekters gnist”.

Kræftens Bekæmpelse har 30 års erfaring med kræftrådgivning,

men de nye fysiske rammer skal være med til at styrke en opda-

tering af måden at arbejde på, fortæller Arne Rolighed. I flere

projekter er det en pointe, at man med omdannelse af de fysiske

rammer skaber nye muligheder for det sociale og sundheds-

mæssige arbejde. I Dannerhuset har måden at drive krisecenter

på også ændret sig siden kvindebevægelsens dage, fortæller

Vibe Klarup Voetmann: ”Det her er en bygning, der peger tilbage.

Den har en symbolik omkring at være en fæstning for kvinderne,

man ikke kan komme ind til. Det er rigtig sjovt at være museum

en gang imellem, men det er ikke vores hverdag. For 30 år siden

var der en pointe i ikke at skelne mellem hvem, der var volds-

ramte, og hvem, der var gæster, for alle var jo kvinder. Der er

sket en markant professionalisering af det arbejde, og i dag skal

man have lov til at bo her med det fokus, at man har været udsat

for vold uden at skulle involvere sig i hele kvindebevægelsen. Vi

vil gerne vise i bygningen og arkitekturen, at der er sket noget

her. Det er fint, at man kan gøre det og stadig bibeholde den

gamle bygning – det er dét projektet handler om for mig”.

RådGIVNINGsCeNtRe FoR kRæFtRaMteMålet med de nye rådgivningscentre er at kun-ne hjælpe langt flere kræftpatienter og deres pårørende – og gerne så tidligt i sygdomsforlø-bet som muligt. Her spiller de arkitektoniske forhold en vigtig rolle.


23

Det er blevet almindelig kendt, at tobaksrøg skader vores hel-

bred, og lovgivningen har de seneste år måske gjort livet

surt, men også sundt, for rygerne. Men hvad med alle de

andre ting, der påvirker indeklimaet? Hvad betyder luftforure-

ning, støj, træk, dårligt lys og de usynlige kemiske og mikro-

biologiske påvirkninger?

Med etableringen af Center for Indeklima og Sundhed i Boli-

ger ønsker Realdania og en række forskningsinstitutioner at

få analyseret vores boligers indeklima, som hidtil ikke har

været undersøgt på samme måde som arbejdspladserne. Det

nye forskningsmiljø skal afdække, hvad indeklimaet betyder

for astma, allergi, hjerte-kar-sygdomme og kræft, og

dermed skabe grundlag for forebyggelse af sygdomme

gennem bedre planlægning og byggeri af sunde boliger.

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger har særligt fokus

på tre områder, der har betydning for vores indeklima. Cen-

tret vil over de næste år øge vores viden om fugts betydning

for indeklimaets indvirkning på helbredet, om en begræns-

ning af indeluftens indhold af skadelige partikler, og om

kemikaliers betydning for sundheden i vores boliger.

LæS mere: www.CISBO.DK

Støj, træk og dårligt lyS – den er gal med indeklimaet

Egmont Højskolen i Hou er nu klar til at få et længe næret

ønske opfyldt til gavn og glæde for de mange bevægelses-

handicappede, der kommer på højskolen for at træne. Cubo

Arkitekterne A/S er som vinder af en arkitektkonkurrence nu i

fuld gang med at færdiggøre tegningerne til en vifteformet

svømmehal, der skal huse et markant vandtræningscenter.

Som noget helt nyt kan Egmont Højskolen derfor i fremtiden

også tilbyde fysisk træning i vand som en del af den holisti-

ske rehabilitering, der styrker den handicappedes fysiske,

psykiske og sociale funktionsevne.

Det kommende vandtræningscenter fjerner alle barrierer for

kørestolsbrugerne, der bl.a. får flere forskellige adgangsveje

til vandet gennem ramper og grave, hvor de kan parkere og

hoppe i vandet direkte fra kørestolen. Samtidig med at tilbyg-

ningen kommer de handicappede højskolelever til gavn, vil

den arkitektoniske kvalitet styrke helheden i højskolens byg-

ningsanlæg, som i dag er præget af forskellige knopskydnin-

ger.

LæS mere: www.EGMONT-HS.DK

Her kan alle Hoppe i Vandet



Luftfotografen fangede i januar 2010 dette øjeblik ved

Kronborg, hvor arbejdet med Kulturhavn Kronborg er i

fuld gang. I fremtiden kommer Kronborg og Helsingør by

til at hænge sammen via et åbent område, der skal fyldes

med rekreative og kulturelle aktiviteter. Det er landskabs-

arkitekt Jeppe Aagaard Andersen, der har udarbejdet pla-

nen i samarbejde med Helsingør Kommune, Slots- og

Ejendomsstyrelsen og Realdania.

Kulturhavn Kronborg er et landskabsprojekt, som frem-

hæver Kronborgs enestående beliggenhed, styrker de

ydre fæstningsværker og moderniserer Helsingør Havn.

På havnen forandres de gamle værftsbygninger til Kultur-

værftet, som bliver kommunens fremtidige kulturcentrum.

Ved siden af, i en tidligere tørdok, placeres et moderne

søfartsmuseum, mens den berømte nabo, Kronborg, øger

fokus på nye oplevelser for slottets gæster. Kulturhavn

Kronborg forventes indviet i slutningen af 2012.

LæS mere: www.KULTUROMRÅDE.DK

meD KronBorg om StyrBorD

26 BoLIgøKon0mISK VIDencenterREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

”Den konkrete baggrund for, at vi i efteråret 2009 etablerede

Boligøkonomisk Videncenter var den internationale krise på

boligmarkederne – også kendt som subprime-krisen,” fortæller

Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov, og forklarer, at

Realdania gennem årene har støttet forskellige forskningsinitiati-

ver, der har berørt boligmarkedet ud fra en planlægningsmæssig

eller sociologisk indfaldsvinkel. ”Det boligøkonomiske område er

et forskningsområde, der ganske oplagt passer til vores indsats

for det byggede miljø. Med det nye videncenter supplerer vi

forskningen med en fagøkonomisk vinkel.”

Det boligøkonomiske miljø har gennem en årrække stået svagt,

og der er generelt et stort behov for at kvalificere forståelsen af

boligøkonomiske problemstillinger og konsekvenserne af de

mange forskellige – ofte modstridende – holdninger og løsnings-

forslag, der bliver bragt frem i den offentlige debat. ”Derfor har

det også været oplagt for os, at videncentret udover forskningen

skulle medtage anvendelsesorienterede analyser, der henvender

sig til en bred offentlighed, og som kan udføres og offentliggøres

indenfor et kortere tidsrum end forskningsopgaverne,” siger

Flemming Borreskov.

Allerede i januar 2010 markerede Boligøkonomisk Videncenter

sig i debatten med en analyse af udmeldingerne om boligpriser-

nes udvikling. Boligøkonomisk Videncenter gennemførte en

omfattende analyse af de sidste 5 års prognoser og påviste,

hvordan langt de fleste eksperter har taget grundigt fejl. Og disse

upræcise prognoser, der når boligejerne gennem medierne, kan

skabe uvished blandt danskerne på boligmarkedet.

I spidsen for Boligøkonomisk Videncenters sekretariat

står sekretariatschef Curt Liliegreen, der fortæller om centrets

kommende aktiviteter. ”Vi vil i løbet af 2010 komme med flere

konkrete analyser, der søger at kvalificere den bolig-

økonomiske debat. Blandt andet er vi i gang med en

omfattende kortlægning af danskernes viden om boligøko-

nomi, og deres vurdering af den fremtidige udvikling på bolig-

markedet. Her vil vi især fokusere på, hvordan forskellige

befolkningsgrupper bedømmer udviklingen.”

De boligøkonomiske udfordringer Mens der i offentligheden er fokus på den umiddelbare fremtid –

f.eks. spørgsmål som: hvad bliver renten, næste gang mit lån

skal rentetilpasses? – så er mange af de boligøkonomiske udfor-

dringer i virkeligheden meget langsigtede.

En af truslerne mod boligmarkedet er, om vi har overstået tilpas-

ningen af boligpriserne efter ”boligprisboblen”, der opstod i

2004- 2006, eller om vi står overfor nye fald. Dette spørgsmål dis-

kuteres af fagøkonomer med speciale i boligøkonomi, men også

af internationale organisationer som OECD og den internationale

valutafond IMF. Diskussionerne tager afsæt i studier af den histo-

riske udvikling i boligpriserne og tidligere kriser.

Boligøkonomernes analyser bygger på lange tidsserier for udvik-

lingen i boligpriserne korrigeret for inflation og kvalitetsforbed-

ringer. Flere internationale boligøkonomer – bl.a. den meget

anerkendte amerikaner Robert Shiller – mener, at boligprisernes

stigning kun er midlertidig – og derfor ikke holdbar i længden. Er

dette korrekt, har boligpriserne ikke nået bunden, men vil kunne

falde markant. Det er dog langtfra alle økonomer, der er villige til

at skrive under på denne hypotese.

Dette sætter ifølge Curt Liliegreen fingeren på nogle helt centrale

spørgsmål: Er boligpriserne på meget langt sigt uændrede, når

de renses for inflation og kvalitetsforbedringer? Kan de økonomi-

lad os få BoLIgøKonomIen pÅ DagSorDenen

Boliger udgør halvdelen af det byggede miljø i danmark, og National- banken har opgjort den samlede danske boligformue til 3.500 mia. kr.

Men selv om boligøkonomien har stor betydning i samfundet, er økonomernes interesse for området ofte begrænset og den politiske

debat sparsom. over de næste tre år skal Boligøkonomisk Videncenter gennem en række aktiviteter skabe bedre overblik over, indsigt i og

debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i danmark.

aF DoRtE büLow

27BoLIgøKonomISK VIDencenterREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

ske modeller tage højde for disse langsigtede og mere struk-

turelle sammenhænge? Hvordan beskriver vi den psykologi,

der skaber en boligboble? Og Curt Liliegreen forklarer videre:

”Disse spørgsmål er af en forskningsmæssig karakter, og

hvis vi skal bidrage til at finde svar, så kræver det, at arbejdet

forankres i de forskningsmæssige miljøer, hvor boligøkonomi

hidtil ikke har haft højeste prioritet. Hvis ikke der gøres en

indsats for at forstå disse sammenhænge, risikerer vi at stå

med en ny boligboble om 10 år.”

En anden boligøkonomisk udfordring består i at tænke ud

over den øjeblikkelige krise. Boligmarkedet er ikke kun påvir-

ket af de årlige udsving i rente og økonomisk vækst, men

også af udviklingen i eksempelvis befolkningens samlede

størrelse. Det er forhold, der kun forandrer sig lidt fra år til år,

men kan give væsentlige forandringer på 25 års sigt. Et

eksempel på sådan et langsigtet udsving er den igangvæ-

rende aldring af befolkningen.

For at sikre, at det lange tidsperspektiv kommer med i debat-

ten om boligmarkedet, har Boligøkonomisk Videncenter bedt

forskningsgruppen bag DREAM – Danish Rational Economic

Agent Model – om at udføre en langsigtet analyse af bolig-

markedet. Projektet vil løbe frem til udgangen af 2011.

”Vi håber, at DREAM’s analyse vil interessere en bred vifte af

forskere, analytikere og embedsmænd, og at der bliver en

bred debat om resultaterne,” slutter Curt Liliegreen.

Boligøkonomisk Videncenter er et fagligt, upartisk og neutralt

initiativ. Videncentret skal medvirke til at give beslutningsta-

gerne en hurtig og god information om boligmarkedets

udvikling. Derudover er det målet at give den enkelte borger

en bedre forståelse af boligøkonomien i forbindelse med

anskaffelse af bolig, belåning og konvertering af boliglån.

Endelig vil Boligøkonomisk Videncenter følge udviklingen,

debatten og løsningsforslagene på de udenlandske boligmar-

keder, der er særlig hårdt ramt af den finansielle krise.

Boligøkonomisk Videncenter består af et økonomisk-fagligt

sekretariat, der bl.a. skaber faglige netværk og diskussions-

fora. Sekretariatet udarbejder løbende mindre analyser og

statistisk materiale om den boligøkonomiske udvikling. Her-

udover arrangerer sekretariatet offentlige konferencer og

høringer om boligøkonomiske temaer og problemstillinger.

I tilknytning til videncentret er der etableret et advisory board

med tre internationalt anerkendte økonomer, der fungerer

som rådgivere og sparringspartnere for sekretariatet:

• ProfessorTorbenM.Andersen,

Danmark, Århus Universitet

• ProfessorChristineWhitehead,

England, London School of Economics

• ProfessorPeterEnglund,

Sverige, Stockholm School of Economics

og Universiteit van Amsterdam

Den daglige ledelse af Boligøkonomisk Videncenter bliver

varetaget af cand.polit. Curt Liliegreen.

om Boligøkonomisk

Videncenter

LæS mere: www.BVC.DK

28 InVeSterIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

FInanSKrISen ByDer pÅ nye InVeSterIngS-muLIgHeDer

Realdania kom ud af 2009 med et investeringsafkast på 6,6 mia. kr. og en yderligere spredning af investerings-aktiverne inden for de seks aktivklasser aktier, obligationer investment grade, obligationer non investment grade, Fast ejendom, private equity og danske Bank. Med en samlet inve-steringsformue på 20,2 mia. kr. og et afkast svarende til 45,5 % gik Realdania således styrket ind i 2010 sammenlig-net med situationen året før.

Mio. kr. DKK Værdi pr. 31/12-2009 Afkast 2009 Afkast 2009 %

Investeringer i alt 20.222 6.578 45,5 %

REALDANIAS SAMLEDE AFKAST 2009

aF bIRGIttE boESEN

29investeringREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

TilfredssTillende resulTaTInvesteringschef Gert Poulsen kan se tilbage på et godt år for Realdania, hvor investerings-resultatet var tilfredsstillende til trods for den generelle uro på de finansielle markeder.

”2009 var et godt år for Realdania, og resultatet er tilfredsstil-

lende”, lyder den nøgterne kommentar fra Gert Poulsen. Som

Realdanias investeringschef kan han ellers se tilbage på et år,

hvor uroen på de finansielle markeder satte sit negative fingeraf-

tryk på investeringsklimaet overalt i verden.

Den globale finans- og likviditetskrise, som startede i 2008, præ-

gede fortsat markederne i 2009. Især første halvår var karakteri-

seret ved finansiel ustabilitet, et øget pres på banker,

realkreditinstitutter og visse forsikringsselskaber. Markedet for

Fast Ejendom oplevede en turbulent tid med markante afkastfor-

skelle, og inden for Private Equity herskede der stor usikkerhed,

som følge af den kraftige økonomiske afmatning.

Kombinationen af finansielle hjælpeprogrammer og nationaløko-

nomiske stimulansinitiativer havde en positiv effekt på de finan-

sielle markeder i sidste halvdel af 2009, hvilket også afspejler sig

i årets resultat for Realdania.

realdania spreder sine investeringerMålet for Realdanias investeringsstrategi er at sikre det størst

mulige afkast af formuen, hvilket indebærer en høj grad af inve-

steringer med en lang tidshorisont med lav risiko for permanente

tab.

Siden 2000 er Realdanias aktiepost i Danske Bank reduceret fra

knap 20 % til godt 10 %, og samtidig er der sket en markant

udvikling i antallet af porteføljer med det formål at sprede risi-

koen og opnå et mere stabilt afkast. Igennem de seneste fem år

er antallet af porteføljer udvidet fra 11 til 37 fordelt på de seks

aktivklasser Aktier, Obligationer (inv.gr.), Obligationer (non-inv.

gr.), Fast Ejendom, Private Equity og Danske Bank.

Alene i 2009 er der etableret i alt 10 nye porteføljer, mens to eksi-

sterende porteføljer er nedlagt. Tilgangen af nye porteføljer for-

deler sig på fem nye obligationsporteføljer, fire nye

aktieporteføljer samt én ny Fast Ejendom portefølje.

Aktivfordelingen

Realdanias investeringsaktiver udgjorde ved udgangen af 2009 20,2 mia. kr. Investeringerne er placeret i seks typer af aktiver med det formål at sprede risikoen og opnå et stabilt afkast. Der er i alt 37 forskellige porteføljer fordelt på de seks aktivklasser.

Danske Bank

Obligationer (inv.gr.)

Obligationer (non-inv.gr.)

Aktier

Fast ejendom

Private Equity

41 %

25 %

6 %

18 %

6 % 4 %

30

Når Realdania alligevel fortsat har en relativ høj andel af for-

muen placeret i aktier, skyldes det, at de erfaringsmæssigt på

lang sigt giver højere afkast end obligationer: ”Det er vigtigt

for os, at vi i vores aktieporteføljer har nogle store solide, vel-

konsoliderede selskaber, men den mindre effektive prissæt-

ning på en række produkter, der har fulgt i kølvandet på

finanskrisen, gør det samtidig mere interessant at investere

både i andre aktier og i andre aktiver”, forklarer Gert Poulsen

og nævner Realdanias nye aktieporteføljer indenfor Klima og

miljø, i Emerging Markets samt porteføljen i amerikanske

aktier, som eksempler på nye aktieporteføljer i 2009. På obli-

gationssiden har Realdania tilsvarende oprettet nye porteføl-

jer i High Yield, Emerging Markets og udenlandske

konvertible erhvervsobligationer.

Finanskrisen byder på nye mulighederFlere af de professionelle investorer er i disse år tvunget til at

agere med langt større forsigtighed end tidligere. De er tilbø-

jelige til at fravælge mere risikobetonede aktiver som Fast

Ejendom og Private Equity. I stedet satser de på papirer, hvor

de kan forvente mindre, men mere sikre afkast som for

eksempel statsobligationer.

Kombination af mindre effektive finansielle markeder og min-

dre risikobetonede investorer åbner omvendt også for nye

muligheder for at tjene penge på markeder og

produkter, der tidligere ikke har været så interes-

sante. Det får nogle investorer til at vende blikket

mod mere risikobetonede markeder i regioner, hvor

økonomierne er præget af høj vækst og lille gældsætning,

eksempelvis de såkaldte BRIK-lande - Brasilien, Rusland,

Indien og Kina. Disse emerging markets har i de senere år

har taget konkurrencen op mod de industrialiserede landes

etablerede markeder.

Forventninger til 2010”Det globale marked vil fortsat være præget af store

udsving, og vi vil opleve, at flere ukendte faktorer kommer i

spil. Blandt andet mangler vi endnu at se, hvordan markedet

vil reagere, når effekten af de nationale initiativer ophører. Vi

skal også forvente at se flere tilpasninger på ejendomsmar-

kedet både i Danmark og globalt. Det er fortsat usikkert,

hvornår vi vil se mere stabile tegn på vækst”, vurderer Gert

Poulsen og peger på, at denne situation påvirker den aktuelle

investeringslyst blandt en række betydelige investorer på det

globale marked generelt - og især i de vestlige lande, hvor

økonomierne er indbyrdes yderst afhængige. Et ændret inve-

steringsmønster er ikke kun til ugunst for markedet, men

udfordringen består i at finde den rette balance mellem risici

og gevinst.

Realdania kom ud af 2009 med et investerings-afkast på 6,6 mia. kr. og en yderligere spredning af investeringsaktiverne inden for de seks aktiv-klasser Aktier, Obligationer Investment grade, Obligationer Non Investment grade, Fast Ejen-dom, Private Equity og Danske Bank.

INVESTERINGER: BEHOLDNING OG BRUTTOAFKAST FOR PORTEFØLJERNE I 2009 og 2008

Beholdningens

værdi pr. 31/12-2009 Afkast 2009 Afkast 2009 Afkast 2008 Afkast 2008

Aktivklasser Mio. kr. Mio. kr. % Mio. kr. %

Obligationer Investment grade 5.051 356 6,9 409 5,5Obligationer Non Investment grade 1.086 238 50,1 -107 -29,3Aktier 3.684 913 37,9 -1.376 -37,6Fast Ejendom 1.262 -249 -15,5 -586 -33,5Private Equity 835 -278 -27,8 -552 -51,4Danske Bank 8.305 5.598 143,4 -11.491 -72,4

I alt 20.222 6.578 45,5 -13.703 -45,6

InVeSterIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

31

reaLDanIaS oBLIgatIonSporteFøLJer InVeStment graDeRealdania har i 2009 haft en tilgang på tre obligationsporteføl-

jer. Tilgangen består af to Emerging Markets porteføljer og én

portefølje med udenlandske konvertible obligationer.

Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et

absolut afkast, som matcher eller er bedre end de valgte refe-

rence-benchmark.

Den 31. december 2009 var værdien af obligations-

porteføljer investment grade 5,1 mia. kr.

Generelt har det europæiske finansmarked klaret sig bedre under

krisen end det amerikanske. Det ses blandt andet ved, at statsun-

derskuddet i USA vokser noget hurtigere end i Europa generelt,

selvom situationen dog varierer imellem de enkelte europæiske

lande - også blandt euro-landene. Ved indgangen til 2010 har de

vestlige centralbanker sænket de ledende renter til et historisk

lavt niveau.

Da den europæiske centralbank ECB i foråret satte den ledende

rente ned til 1 %, fik de finansielle virksomheder øgede mulighe-

der for at refinansiere deres aktiver. Effekten blev forstærket, da

EBC fra sommeren 2009 indførte finansieringsmuligheder med

12 måneders løbetider til en rente på bare 1 %. I samme periode

blev forskellen på de enkelte europæiske landes 10-årige stats-

renter mere markant. Ved udgangen af 2009 var forskellen 1,7

procentpoint, men markedet oplevede i årets løb renteforskelle

på op til 2,5 procentpoint. Det er værd at holde øje med denne

nye udvikling inden for Euroområdet, da den på lidt længere sigt

kan få store konsekvenser for den samlede stabilitet.

Til sammenligning med det europæiske marked lå den ledende

udlånsrente i USA igennem hele 2009 på mellem 0 og 0,25 %,

hvilket er det laveste niveau I 50 år. Også på andre måder har

den amerikanske centralbank, FED - i samarbejde med US Trea-

sury - gjort det lettere for de finansielle virksomheder at belåne

deres aktiver. Den amerikanske 10-årige statsrente lå ved indgan-

gen til 2009 på godt 2 %, og steg til ca. 3,5 % frem til juli måned,

hvorefter den holdt sig omkring dette niveau resten af året. I

samme periode blev korte 2-årige statsobligationer handlet til en

rente på omkring 1 %. Renten på de 10-årige amerikanske stats-

obligationer ligger nu over renten på de tilsvarende europæiske

statsobligationer. Dog er amerikanske statsobligationer med

løbetider til og med 4 år lavere i USA end i Europa.

Den danske nationalbank fulgte i 2009 stort set ECB og nedsatte

den ledende rente. I andet halvår har nationalbanken dog gradvis

indsnævret renteforskellen til ECB, da Danmarks valutareserve

løbende er vokset til nye rekorder i løbet af 2009. Den ledende

danske rente var ved indgangen til 2010 på 1,2%. Sammenholdt

med Tyskland har renten på danske 10-årige statsobligationer

bevæget sig i et snævert interval, og rentespændet mellem de to

lande har været rimeligt stabilt. Ved slutningen af 2009 var rente

forskellen på 0,4%.

Obligationsmarkedet var udgangen af 2009 igen velfungerende,

selvom tidligere tiders lave prisforskelle og høje likviditet i obli-

gationsmarkederne endnu ikke er genetableret.

markedet for oBLIgatIoner 2009

reaLDanIaS oBLIgatIonSporteFøLJer non InVeStment graDeDer er oprettet to porteføljer, mens én er nedlagt. Tilgangen

består af én High Yield portefølje, samt én portefølje med

amerikanske ”distressed” realkreditobligationer.

Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et

absolut afkast, som matcher eller er bedre end de valgte refe-

rence-benchmark.

Den 31. december 2009 var værdien af obligationer non inve-

stment grade 1,1 mia. kr.

1.0

1.5

2.0

2.5

3.0

3.5

4.0

4.5

10 år

2 år

1.0

1.5

2.0

2.5Spread 10-2 år

2 år

10 år

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

UDvIklINgEN I DEN DANskE stAtsOBlIgAtIONsRENtE FOR 2-åRIgE Og 10-åRIgE UDlåN.


32

reaLDanIaS aKtIeporteFøLJer

Målet for Realdanias aktieporteføljer er at skabe et afkast, som

er bedre end de valgte benchmarks.

Generelt for stockpicking og value aktieporteføljer gælder, at

afkastet skal vurderes over en længere periode på tre til fem år.

Aktierne er udvalgt ud fra en overbevisning om, at de pågæl-

dende aktier indeholder et større potentiale end den aktuelle

kurs på købstidspunktet afspejlede.

Realdania har i 2009 omlagt nogle af sine aktieporteføljer, idet

der er oprettet fire nye porteføljer og nedlagt en portefølje.

De fire nye porteføljer består af en Emerging Markets portefølje,

to Klima og Miljø porteføljer samt en portefølje som

investerer i amerikanske aktier.

De globale aktiemarkeder fortsatte den negative vækst og nåede

bunden i begyndelsen af marts 2009. Udviklingen afspejler sig

tydeligt i de globale aktiemarkeders fælles barometer - MSCI

world indekset. Det sluttede 2009 med en stigning på 26 %. Væk-

sten dækker imidlertid over store indbyrdes forskelle i, hvordan

de regionale og nationale markeder har ageret i kølvandet på

den negative start på 2009 og frem til det absolutte lavpunkt i

begyndelsen af marts.

Investorernes usikkerhed fremgår af VIX-indekset. Jo højere VIX-

tal, jo større usikkerhed blandt investorerne. Ved begyndelsen af

2009 lå VIX-tallet på 39 %, hvilket er markant over det normale

niveau, og et tegn på investorernes nervøsitet. I løbet af 2009

faldt usikkerheden blandt investorerne, og VIX endte i slutningen

af året i 21 %. Altså et fald på ikke mindre end 46 %.

Store regionale forskelleFjernøsten eksklusiv Japan var ét af de stærkeste markeder i

2009, men også de nordiske markeder klarede sig over gennem-

snittet. Det asiatiske marked steg med 68 %, og de nordiske mar-

keder med 31 %. Sverige og Norge lå i top med stigninger på

henholdsvis 46 % og 70 %. Til gengæld trak Euro-området gen-

nemsnittet ned, idet de steg med 23 %.

Den stabilisering, som er sket, har betydet at de finansielle aktier,

som faldt kraftigt i 2008 og de første måneder i 2009, igen er ste-

get. Fra midten af marts måned og frem til årets slutning steg

indekset for de finansielle aktier - MSCI world Financials - med

64% målt i DKK. De finansielle virksomheder har dog måttet hen-

sætte yderligere store beløb til tab i løbet 2009.

nordiske bankers udlånI 2009 har der været store bekymringer angående nordiske ban-

ker med udlån i Baltikum, Østeuropa samt i lande som Ukraine

og Georgien. De baltiske lande blev ramt særligt hårdt af krisen,

og der opstod frygt for, at dette ville give bankerne store tab.

Swedbank og SEB har store udlån i Baltikum. Dette gælder i min-

dre grad også Nordea og DenNorskeBank. Frygten for bankernes

manglende egenkapital og for hvad det kunne medføre har i

store dele af året påvirket forventningerne. Ratingbureauerne har

i årets løb nedgraderet en lang række banker.

Den lavere rating, store hensættelser, indskrænkede lånemulig-

heder, mindre ordinære indtægter samt en stor ubalance i form

af indlånsunderskud, tvang de finansielle aktører til at rejse ny

kapital. For Danmarks vedkommende blev det med hybridkapital

fra staten. Hybridkapital er lånekapital som er uopsigelig fra lån-

givers side.

For de øvrige nordiske, europæiske og amerikanske banker skete

det i form af nyudstedelse af aktier. Efter de store kursfald i 2008

og begyndelsen af 2009 steg kursen på de nordiske banker mar-

kant. Stigningen skete endda ovenpå store aktieudstedelser. I

Danmark udstedte Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Amagerban-

ken nye aktier for i alt 21,2 mia.kr. En række af mindre banker har

også rejst ny kapital.

markedet for aKtIer 2009

Investeringen i Emerging Markets porteføljen, der koncentrerer

sig om Asien, svarer til en forøgelse på 20 % af de samlede uden-

landske aktieporteføljer. De to nye Klima og Miljø aktieporteføljer

har fokus på effektivisering af energiudnyttelse samt selskaber

inden for eksempelvis alternative energikilder, udnyttelse af

affaldsprodukter til nye formål, transporteffektivisering og bolig-

opvarmning. Den nye portefølje, som investerer i amerikanske

aktier, er oprettet ud fra en forventning om stabilisering af det

amerikanske marked.

Værdien af aktieporteføljerne er ultimo 2009 3,7 mia. kr.


33

reaLDanIaS FaSt eJenDom-porteFøLJer

Realdanias Fast Ejendom investeringer omfatter ejerandele i to

danske ejendomsselskaber samt fem udenlandske ejendoms-

fonde, herunder en engelsk fond der blev føjet til porteføljen

ultimo 2009. Den nye ejendomsfond Cordea Savills UK Income &

Growth Fund har til formål at investere i engelske erhvervsejen-

domme.

De danske ejendomsinvesteringer består i en betydelig aktiepost

i det unoterede ejendomsselskab DADES samt en mindre, men i

årets løb forøget, ejerandel af den børsnoterede Foreningen Fast

Ejendom. Den udenlandske ejendomsportefølje rummer den

amerikanske skovfond, Campbell Opportunity Timber Fund, de

pan-europæiske ejendomsfonde AXA European Added Value

Fund og Curzon Capital Partners II samt den østeuropæiske

ejendomsfond Baltic Property Trust Optima.

Det samlede kapitaltilsagn til ejendomsfondene udgør ca.

650 mio. kr., mens den bogførte værdi af ejerandelene i ejen-

domsporteføljerne udgør 1.262 mio. kr. ultimo 2009. I lyset af

den negative markedsudvikling er der i året sket bogførings-

mæssige nedskrivninger.

Porteføljerne har et urealiseret negativt afkast på knap

250 mio. kr.

De europæiske ejendomsmarkeder gennemgik en turbulent tid i

2009. De børsnoterede ejendomsaktier oplevede pæne stignin-

ger mod årets slutning. De direkte ejendomsinvesteringer ople-

vede en polarisering i form af stabilisering og lette prisstigninger

for velbeliggende kvalitetsejendomme, mens andre ejendomsty-

per oplevede fortsatte prisfald.

ejendomsmarkedet genereltHandelsaktiviteterne på de europæiske ejendomsmarkeder har i

2009 udvist fortsat betydelig træghed. Trods en vis generel stig-

ning i handelsaktiviteterne hen mod årets slutning, udgjorde den

samlede handelsvolumen kun cirka halvdelen af niveauet for

2008. I Danmark gjorde DADES sig bemærket med erhvervelsen

af Danmarks største indkøbscenter, wAVES, for 2,1 mia. kr., mens

Jeudan A/S opkøbte kontorejendomme for 3,2 mia. kr.

Afkastkravene fortsatte i 2009 deres stigning på de fleste euro-

pæiske markeder med deraf følgende negativ påvirkning af han-

delspriserne. Mod årets afslutning kunne der dog konstateres en

vis generel stabilisering, særligt for velbeliggende kvalitetsejen-

domme, mens mere risikobetonede ejendomme generelt set

fortsatte prisfaldene. Dette mønster illustrerer den risikouvillig-

hed, der fortsat præger markederne, hvor investorerne fortsat

fokuserer på veludlejede, velbeliggende ejendomme med stærke

lejere. Visse segmenter har endog oplevet faldende afkastkrav og

dermed stigende priser, særligt førsteklasses kontorejendomme i

London.

På det danske marked er lejeindtægterne generelt set fortsat

under pres. Årsagen er dels et fald i huslejeniveauerne på typisk

10-15 %, dels en følge af stigende tomgangsprocenter.

Børsnoterede ejendomsaktierDe børsnoterede ejendomsaktier har traditionen tro haft betyde-

ligt større værdiudsving end de underliggende ejendomme. 2009

begyndte med fortsatte kursfald, men hen på året fulgte ejen-

domsaktierne stigningen på det øvrige aktiemarked.

Det europæiske ”GPR 250 Europe-indekset” steg med 41,2 % i

2009, hvorved det indhentede cirka halvdelen af tabet fra 2008.

Opsvinget for de danske børsnoterede ejendomsaktier var mere

behersket, idet ”OMX Copenhagen Real Estate Index” steg med

24,2 %.

markedet for FaSt eJenDom 2009


34

Ved indgangen til 2009 herskede der stor usikkerhed i Private

Equity markedet, hvilket hang sammen med situationen i den kri-

seramte finanssektor. Ved årets slutning, hvor finansmarkedet er

stabiliseret, er de største udfordringer for Private Equity marke-

det den økonomiske afmatning, der påvirker driften af alle porte-

føljeselskaber i kapitalfondene.

I de første tre kvartaler af 2009 blev der investeret for 11 mia.

EUR i Europa. Dette skal ses imod rekordåret 2007, hvor der blev

investeret 62 mia. EUR. 2009 var præget af, at renten på lån til

virksomheder steg voldsomt, og bankernes risikovillighed var

stærkt begrænset. Kapitalfonde, der skal rejse ny kapital står i en

svær situation, hvilket kan ses allerede nu, hvor antallet af fonde

rejst globalt, til og med 3. kvartal, var 74, mod 212 fonde rejst for

hele år 2008.

Imidlertid er der i årene op til 2008 rejst rekordstore fonde inden

for Private Equity, og som branche er man i den situation, at der

er en stor mængde af kapital, der skal investeres. Derfor forven-

tes stor opkøbsaktivitet i løbet af 2010 – en udvikling, der så småt

er sat i gang i 4. kvartal 2009.

Til forskel fra tidligere år er kapitalfondenes virksomhedsopkøb i

øjeblikket karakteriseret af væsentligt mindre bankfinansiering

og af en lav prissætning. Frasalg af kapitalfondenes porteføljesel-

skaber har været fåtallige, men samtidig har der været en sti-

gende interesse for at få børsnoteret de større selskaber på

grund af børsmarkedernes kraftige stigninger i løbet af 2009.

nye udfordringer til kapitalfondeÆndringen i kapitalmarkedet har givet et skift i investeringsfokus

for Private Equity mod mellemstore selskaber, hvor værdiskabel-

sen i større grad er afhængig af operationelle forbedringer frem

for finansielle optimeringer, sådan som det er set igennem de

seneste år. Samtidig er der stor interesse for ”Secondary” fond,

der opkøber investorers andele af kapitalfonde eller hele porte-

føljer til stærkt reducerede priser. Endeligt mærker venturemar-

kedet en aftagende interesse fra investorerne især i Europa, hvor

de historiske afkast er skuffende og exitmarkederne er indefros-

set.

Historisk set har investeringer i Private Equity foretaget under og

lige efter recessioner givet de højeste afkast. Der er således store

forventninger til de kommende år, men der er også et større krav

til udvælgelse af hvilke kapitalfonde, der evner at give et stærkt

afkast. Dette skyldes, at der er rejst mange fonde i de seneste år,

hvoraf der er en del, som ikke evner at give et tilfredsstillende

afkast.

markedet for prIVate equIty 2009

reaLDanIaS prIVate equIty-porteFøLJer

Realdania deltager i 10 kapitalfonde med et samlet kapitaltilsagn

på 2,0 mia. kr. Porteføljerne omfatter venture- og kapitalfonde

med særlig prioritering af kapitalfonde, der investerer i Mid Cap

markedet, som består af mellemstore virksomheder.

Der er ikke oprettet nye porteføljer i 2009.

Hovedparten af fondene og investeret kapital er placeret i Nord-

europa, herudover er der investeret i en østeuropæisk fond samt

en asiatisk fond. De underliggende virksomheder har generelt

udvist stor robusthed igennem dette kriseprægede år. Således

forventes fondene helt eller delvist at kunne indhente de

nedskrevne værdier, inden aktiverne er blevet realiseret. Fremad-

rettet vil en større geografisk diversifikation blive prioriteret – pri-

mært mod USA og Asien.

Porteføljerne har et urealiseret negativt afkast på 27,8 % for året

2009.


35

Danske Banks deltagelse i Bankpakke 1 indeholder en ubetinget

statsgaranti for de deltagende bankers forpligtelser, bortset fra

efterstillede kapitalindskud og særligt dækkende obligationer.

Garantiordningen løber til og med udgangen af september 2010.

Ordningen medførte, at danske pengeinstitutter fik en umiddel-

bar adgang til kort finansiering. De danske pengeinstitutter, der

deltager i ordningen, betaler provision for statsgarantien. Danske

Bank har med udgangen af 2009 i alt betalt 3,1 mia. kr. af Bank-

pakke 1.

De deltagende pengeinstitutter i Bankpakke 1 hæfter desuden

forholdsmæssigt for dele af statens tab på garantien. Danske

Bank har med udgangen af 2009 nedskrevet i alt for 1,9 mia. kr.

Der hæftes potentielt yderligere for 1,4 mia. kr.

Gennem Bankpakke 2 blev der i alt tilført 44 mia. kr. som lån til

de danske banker, heraf modtog Danske Bank 26 mia. kr. Disse er

fordelt med 24 mia. kr. til banken og 2 mia. kr. til Realkredit Dan-

mark. Danske Bank betaler en rente på 9.765 %.

DanSKe BanK

50

100

150

200

250

300

Danske Bank

MSCI

30-12

-2008

30-1-

2009

28-2-

2009

31-3-

2009

30-4-

2009

31-5-

2009

30-6-

2009

31-7-

2009

31-8-

2009

30-9-

2009

31-10

-2009

30-11

-2009

31-12

-2009

reaLDanIaS DanSKe BanK porteFøLJe

De ekstreme økonomiske forhold og usikkerheden på de finan-

sielle markeder afspejlede sig i kursen på Danske Bank. I marts

2009 var kursen på sit laveste niveau med 33 kr. pr. aktie. Mar-

kedsværdien for koncernen udgjorde på dette tidspunkt 23 mia.

kr., hvilket svarer til ca. 23 % af indre værdi (inkl. goodwill).

I 2009 sluttede aktien kursen i 118 kr. pr. aktie svarende til en stig-

ning på 127 %. MSCI Europe Banks indeks steg i samme periode

42 %. Ultimo 2009 var Danske Banks markedsværdi 81,4 mia. kr.

– eller til 81 % af indre værdi.

For at sikre den finansielle stabilitet i Danmark samt for at

bidrage til at normalisere udlånspolitikken vedtog Folketinget i

oktober 2008 Bankpakke 1. I februar 2009 vedtog Folketinget

Bankpakke 2.

I løbet af året har Realdania reduceret sin Danske Bank portefølje

til en gennemsnitlig salgskurs på 131,5. Provenuet er samlet set

på 1,6 mia. kr. Realdania ejer herefter 10,1% af Danske Bank.

Værdien af Danske Bank porteføljen udgør 8,3 mia. kr.

UDvIklINgEN I DANskE BANk sAMMENHOlDt MED MsCI EUROPE BANks

Danske Bank aktien har i 2009 klaret sig bedre end MsCI Europe Banks indekset


36

stoRt poteNtIalePotentialet for energirenove-ringer i den eksisterende bolig-masse er enormt – og hidtil stort set uudnyttet. Energi-koncept.dk kan hjælpe bygningsrådgivere og ejere til at sætte ind de rigtig steder.

ReNoVeRING 2010Udviklingschef hos sbs rådgivning Graves Simonsen er leder af sekretariatet for Renovering 2010, der sætter fokus på renovering af eksisterende boligetage-ejendomme. Det sker bl.a. gennem det webbaserede værktøj Energikoncept.dk.

mILJø og reSSourcemæSSIg BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

37

”Det er oplagt for os at arbejde med miljø- og ressourcemæssig

bæredygtighed, og vi inddrager det i vores tre fokusområder

Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Vores analyser har vist, at

stort set alle indenfor byggeriet har kastet sig over dette felt, men

også, at mange projekter overlapper hinanden og ikke er indbyr-

des samordnede, hvilket betyder spild af ressourcer og medfører

et væld af ukoordinerede resultater. Derfor bruger vi energi på at

sikre, at de projekter vi går ind i, ikke i forvejen bliver udarbejdet

af andre parter i byggeriet. Vi prøver at finde de huller, hvor

ingen andre arbejder,” siger Hans Peter Svendler.

renovering 2010I Danmark er 75 % af alle bygninger opført før 1979, hvor de før-

ste krav om isolering blev indført i bygningsreglementet, og selv

om mange bygninger er renoveret i tiden løb, kan der gøres

meget for at nedbringe energiforbruget i den eksisterende byg-

ningsmasse. En af udfordringerne er at sikre, at det sker under

hensyntagen til bygningens arkitektoniske kvaliteter, og det er

naturligvis især vigtigt, når det gælder fredede og bevaringsvær-

dige bygninger.

”Vi indså tidligt, at den store indsats bør lægges i den eksiste-

rende bygningsmasse. Tanken om at genbruge bygninger, frem

for at skrotte dem og bruge ressourcer på at bygge nye, er helt

central, og at skabe nyt liv i fredede bygninger og gamle industri-

anlæg er en oplagt måde at spare ressourcer på,” mener Hans

Peter Svendler.

Sammen med Grundejernes Investeringsfond, GI, etablerede

Realdania i 2006 derfor partnerskabet Renovering 2010, der har

til formål at udvikle nye produkter, læringsprocesser og organise-

ring til og i forbindelse med renovering af eksisterende boligeta-

geejendomme.

energikoncept.dkRådgivningsfirmaet sbs rådgivning fungerer som sekretariat for

Renovering 2010. De har her ledet flere projekter, som retter sær-

lig fokus mod energirenovering. Udviklingschef hos sbs rådgiv-

ning Graves Simonsen forklarer, at baggrunden for at etablere

Energikoncept.dk var de nye energiregler i bygningsreglementet,

der blev en realitet i 2006. De skabte behov blandt især rådgivere

og byggesagsbehandlere for at få overblik over, hvad de skulle

gøre for at overholde energibestemmelserne. Desuden har det

været vigtigt at skabe et værktøj, der reelt kunne skabe foran-

dring i renoveringsprocessen og bruges i praksis.

”Energikoncept.dk er ikke et projekteringsprogram, men derimod

et webbaseret værktøj, der kan hjælpe bygningsejere, rådgivere,

og udførende med at få et hurtigt overblik over hvilke energiopti-

merende initiativer, der batter mest i energiregnskabet og som

vil kunne betale sig at foretage, set ud fra en økonomisk betragt-

ning. Det kan bruges i en indledende dialogfase, hvor man ikke

ønsker at bruge meget tid på komplicerede tekniske beregnin-

ger,” fortæller Graves Simonsen.

Energikoncept.dk er udformet sådan, at brugeren først opretter

sin bygning ved at indtaste basisoplysninger om bygningens

bæredygtig helhedstænkning

Ét er, at bygninger i dag står for 40 % af det samlede energiforbrug, noget andet er, at fremtiden byder på flere komplekse udfordringer i forhold til klimaforandringer, som skal tænkes ind i det byggede miljø allerede nu. dette er baggrunden for Real-danias særlige indsatsområde klima- og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø.aF bIRGIttE kLEIS


38

alder, antallet af boliger, etager og ejendomsværdi, og oplysnin-

ger om bygningens facade og tag. Ud fra dette genererer syste-

met en simpel 3D-model, og hver gang man træffer et valg,

opdateres modellen. Systemet rummer også en æstetisk ’advar-

selslampe’, der tænder, hvis brugeren gennem sine valg af ener-

giforbedrende bygningsdele er i fare for at ændre en bygnings

oprindelige arkitektoniske udtryk markant. Gennem hele arbejds-

processen kan brugeren se konsekvenserne af de valgte byg-

ningsdele i forhold til energiforbrug før og efter renovering,

energiklasse og økonomi. Når energikonceptet er arbejdet igen-

nem og lever op til bygningsreglementets energikrav, kan bruge-

ren udskrive en rapport, som kan bruges til at opnå en

forhåndsgodkendelse fra byggemyndighederne.

referencekatalogEnergikoncept.dk har været i drift siden august 2009, men endnu

er der ikke gennemført konkrete energirenoveringer. Derfor har

partnerskabet lanceret en opdateret del af Energikoncept.dk, med

titlen Referencekatalog.

”Da der ikke findes realiserede referencer, har vi besluttet at lave

dem selv. Vi tager udgangspunkt i to konkrete ejendomme, en fra

1900 og en fra 1940, som er valgt dels fordi de findes i stort antal

i de danske byer, dels fordi de rummer stort energibesparelses-

potentiale. På begge ejendomme har vi gennemført to forskellige

energikoncepter, nemlig ét hvor det oprindelige arkitektoniske

udtryk er bevaret, og hvor man derfor udefra ikke kan aflæse

hvilke energioptimeringer, der er foretaget. Og ét, hvor energifor-

bedringer som solceller og udvendig isolering er taget i anven-

delse, og facaderne fuldkommen har ændret udseende. I alle fire

cases er formålet at se, hvor langt man kan komme med ener-

gioptimeringen og håbet er, at eksemplerne vil fungere som et

inspirationskatalog for kommende brugere af Energikoncept.dk,”

forklarer Graves Simonsen.

energiparcel i tilstDanskerne elsker at bo i parcelhuse, og med 1,1 mio. huse er det

den mest udbredte boligform i Danmark. Af den million er halv-

delen opført i 60’erne og 70’erne og mange trænger nu til at

blive renoveret, da tag og vinduer ofte er udtjente efter 40 år, og

indretningen ikke længere kan møde et moderne familielivs krav.

Frem for alt opfylder de færreste parcelhuse gældende energi-

krav – og dermed er der god grund til at tænke energi ind i en

renovering. Den gavner nemlig ikke kun den enkelte familie, som

efter en energirenovering kan reducere det årlige energiforbrug

med mellem 30 og 50 %. Også samfundet vinder ved det, idet 40

% af Danmarks samlede energiforbrug foregår i den eksisterende

bygningsmasse.

I efteråret 2008 købte Realdanias datterselskab Realea fire 70’er-

parcelhuse i landets største parcelhusområde Skjoldhøjparken i

Tilst ved Århus. Hensigten var at gennemføre fire energirenove-

ringer på hvert sit ambitionsniveau og ud fra hver sit økonomi-

ske grundlag.

”En væsentlig barriere mod at energirenovere sin bolig er bolig-

ejernes usikkerhed over for de økonomiske konsekvenser, og

ambitionen i projektet Energiparcel er derfor at påvise, at man

kan finansiere en energirenovering via de reducerede energiud-

gifter, der fra dag 1 bliver resultatet af den,” fortæller direktør i

Realea, Peter Cederfeld.

Andre barrierer drejer sig om usikkerhed om, hvorvidt det kan

betale sig i energimæssig henseende. Derfor lod Realea fire test-

familier flytte ind i husene før renoveringen gik i gang, således

at man fik lejlighed til at måle energiforbruget før renoveringen,

som et indeks for de målinger af det nuværende energiforbrug,

der foretages af forskere fra Aalborg Universitet gennem hele

fyrings perioden, fra december 2009 frem til udgangen af maj

2010.

”Det er vigtigt for projektets validitet, at målingerne foretages af

uvildige forskere, der ikke har økonomiske interesser i at nå

resultater, der fremmer brugen af visse produkter. Dette arms-

længdeprincip skulle meget gerne imødegå boligejernes sunde

skepsis overfor data, der kommer direkte fra producenterne,”

siger Peter Cederfeld.

eNeRGIpaRCelDe fire parcelhuse i Tilst har hver især gennem-

gået forskellige grader af energirenoveringer – nu bor fire testfamilier i husene for at gen-

nemprøve resultaterne af energirenoveringerne.


39

Regnvandsopsamling på Postdamer Platz i Berlin, Algedyrk-

ning i Liverpools havn, digitalt trængselsafgiftssystem i Sin-

gapore og affald som ressource i Kalundborg. Eksemplerne

er mangfoldige i projektet Bæredygtige Byer, der er udviklet

af Dansk Arkitektur Center for Realdania.

Bæredygtige Byer formidler viden om bæredygtig planlæg-

ning og udvikling af danske og internationale byer. Formidlin-

gen sker primært på hjemmesiden www.bæredygtigebyer.dk,

hvor alle – byplanlæggere og politikere såvel som du og jeg –

kan finde gode eksempler på bæredygtige cases fra hele ver-

den. Her kan du læse alt om bedre kollektiv trafik, om

optimeret affaldshåndtering, om reduktion af energiforbru-

get, om rent vand og meget meget mere.

Hjemmesiden byder også på perspektiverende artikler, inter-

views med eksperter, blogindlæg, film og links om bæredyg-

tig byudvikling. Målet med Bæredygtige Byer er at gøre det

lettere for danske kommuner, rådgivere og borgere at finde

’best practice cases’ fra byer rundt om i verden, så også dan-

ske byer kan blive mere bæredygtige i fremtiden. Databasen

findes også i en engelsk version, der blev præsenteret på

arkitekturbiennalen i Venedig 2008.

LæS mere: www.BÆREDYGTIGEBYER.DK

alverDens bæreDygtige byer

Kontorejendomme tegner sig for et væsentligt energiforbrug,

men rummer samtidig muligheden for store energibesparel-

ser.

Derfor har Realdania i samarbejde med Slots- og Ejendoms-

styrelsen, Albertslund Kommune og DATEA Ejendomsadmini-

stration sat energioptimering i eksisterende kontorejen -

domme på dagsordenen. Der er tale om et projekt, der skal

formidle konkrete energioptimerende løsninger, som tager

hensyn til de eksisterende kontorbygningers arkitektur, er

økonomisk rentable og samtidig ikke skaber problemer med

bygningernes indeklima.

Der vil blive udviklet tekniske pakkeløsninger, som er tilpas-

set forskellige konstruktionstyper og forskellige byggeperio-

der fra 1900 til 2006.

Løsningerne vil blive afprøvet i en række kontorbygninger fra

de forskellige byggeperioder og efterfølgende formidlet gen-

nem et inspirationskatalog og et digitalt værktøj, hvor ejen-

domsforvaltere kan hente rådgivning om energibesparelser.

Bæredygtige Byers database rummer pt. mere end 80 bæredygtige cases fra hele verden.

For at nå målene i Københavns Kommunes klimaplan 2015,

vil kommunen bl.a. arbejde for øget anvendelse af solceller

på byens facader og hustage. En række nye demonstrations-

projekter bliver derfor sat i gang, så de kan vise hvordan man

integrerer solcelleanlæg i forbindelse med renoveringer af

ejendomme, uden at de skæmmer det arkitektoniske udtryk.

Kuben Management vil med støtte fra Realdania udskrive to

arkitektkonkurrencer, hvor målet er at udvikle og demonstrere

arkitektonisk vellykkede løsninger på bygningsintegrerede

solceller i tagfladerne på to repræsentative bolig-

ejendomme i København.

Energioptimering i eksisterende kontorbygninger

købenHaVns tage og facader


40

FReMtIdeNs aRkItektuR eR GRøNI forbindelse med udstillingen stillede arkitekt-firmaet 3XN en intelligent, bæredygtig og skulp-turel pavillon op i Louisianas Skulpturpark.

aRCHIteCtuRe 2.0Udstillingen fungerede som en stor collage

med værker af seks danske arkitektfirmaer.

Arkitekturdebatten engagerer i dag ikke kun fagfolk, men også

mange politikere, meningsdannere og ganske almindelige bor-

gere, der har indset at arkitekturens beslutninger har indflydelse

på vores hverdag. Derfor er der også stor interesse for konkrete

byggeprojekter og for de mere principielle udfordringer, som

f.eks. kommer frem i tematiske udstillinger.

Realdania er sponsor for arkitekturudstillingerne på kunstmuseet

Louisiana i Humlebæk, og hvad var mere naturligt end at sætte

fokus på grøn arkitektur i et år med klimatopmøde i København?

”Fremtidens arkitektur er grøn” hed sommerens udstilling, som

belyste forholdet mellem arkitekturen, samfundet og de udfor-

dringer, som opstår med ønsket om at bygge og bo bæredygtigt.

Over hele verden arbejder arkitekter med bæredygtighed som et

tema i deres arkitektur og i byggeriets arbejdsform – det økono-

miske, det miljømæssige og det sociale skal være gennemtænkt,

og i årene fremover vil kravene stige, bl.a. til byernes selvforsy-

ning og evne til at skåne omgivelserne og bidrage til biologisk

mangfoldighed og renere luft. Udstillingen samlede disse temaer

– formuleret i hovedpunkterne Byen, Klima & komfort og Stof-

skifte – og afspejlede dem i både udstilling, kunst i skulpturpar-

ken og i fire eksperimenterende fremtidslaboratorier, der satte

begrebet bæredygtighed på spidsen.

Også på udstillingsstedet Utzon Center i Aalborg er bæredygtig-

hed i arkitekturen et tema. I udstillingen Architecture 2.0 belyste

seks danske arkitektfirmaer (C.F. Møller A/S, Arkitema A/S, COBE,

Lundgaard & Tranberg A/S, TRANSFORM, Vandkunsten) deres

arbejde med bæredygtighed, ikke bare i dag, men siden

1930’erne og ind i fremtiden.

bæredygtigHeden i udstillet form


41

Investering og besparelseI det såkaldte Seniorhus har en investering på 200.000 kr. resulte-

ret i en reduktion af energiforbruget med 32 %, mens de to fami-

lieboliger med investeringer på hver 400.000 kr. har opnået

energibesparelser på henholdsvis 43 og 52 % ved hjælp af

såkaldt passive og aktive initiativer.

Endelig er der i projektets Prototypehus gået gennemgribende til

værks; her er der investeret 2 mio. kr. på at dokumentere, at en

bred vifte af energireducerende initiativer har reduceret energi-

behovet med 80 %, fra 197,3 kwh/m² pr. år til 40,9 kwh/m² pr. år,

hvilket er bedre end Lavenergiklasse 1.

Det bærende princip i energirenoveringerne er at bruge de løs-

ninger, der med den mindste investering resulterer i den største

besparelse. Loftsisolering viste sig at være den indsats, som gav

laveste pris pr. sparet kwh, og derfor har tre af husene fået sprøj-

tet isoleringsgranulat ind over loftskonstruktionen, så der nu er

400 mm i alt. Derudover er der eksempelvis stor gevinst ved at

udskifte de oprindelige vinduer med nye 3-lags energiruder i

rammer af kompositmaterialer.

”Et væsentligt princip for renoveringerne har været at benytte

gennemprøvede metoder, frem for at eksperimentere med løs-

ninger, hvis resultater man ikke er sikker på, ” understreger Peter

Cederfeld.

Kinderæg med energiMange boligejere finder, at energi er kedeligt at investere i, fordi

man ikke nødvendigvis kan se, at der er sket noget bagefter. Pro-

jektleder i Realea Jørgen Søndermark understreger, at det er

udtryk for en helt bevidst strategi fra Realeas side, at de fire huse

i Tilst ikke står fuldstændigt forvandlede, men peger også på, at

energi og arkitektur sagtens kan følges ad i detaljen:

”Ambitionen er, at husene skulle ligne sig selv efter renoverin-

gen, fordi de skal passe ind i den omgivende kontekst og stadig

appellere til målgruppen. Det nytter ikke noget at lave arkitekto-

niske ændringer, der så at sige peger fingre af omgivelserne. Vi

har i stedet lavet en slags ’Kinderæg’, som forbedrer energien og

funktionen i huset, og samtidig har en afsmittende virkning på

arkitekturen. I et af husene var der for eksempel utætheder i

taget omkring en skorsten. I stedet for at bruge penge på at repa-

rere, valgte vi at fjerne skorstenen, fordi den tog dagslys fra

stuen og fordi husets åbne pejs sugede al varmen direkte ud af

huset. Resultatet er et nyt stort vinduesareal, der lader lyset

slippe ind, giver flere kvadratmeter til familiens rådighed, fjerner

partikler og røggasser i indeklimaet, og ikke mindst giver et tæt

tag,” fortæller Jørgen Søndermark.

”Jeg ser frem til at få de endelige målinger af de fire familiers

energiforbrug i de renoverede huse ved udgangen af maj 2010,

fordi de vil være et fingerpeg om, hvor langt man kan nå med

energibesparelser, der ikke kræver ændring af adfærd eller for-

drer højteknologiske løsninger. Jeg synes, at vi med dette projekt

har produceret det uvildige bevis, som udviklingen fremover kan

bygge videre på,” siger Peter Cederfeld.

Spar energi på Bolius.dkUvildig information er også nøgleord hos Realdanias dattersel-

skab Bolius, der siden 2006 har fungeret som boligejernes pro-

fessionelle rådgivnings- og videncenter.

Som noget nyt lancerede Bolius i oktober 2009 undersitet Spar

Energi på bolius.dk med 12 emnegrupper, der samler den mest

relevante viden om energi. De forskellige sektioner rummer både

Bolius’ egne artikler om emnerne, og guider brugerne til de

andre videnproducenter og videnformidlere på nettet, der infor-

merer og rådgiver om energi. Boligejerne kan her finde viden om

efterisolering, varmeanlæg, alternativ isolering, vedvarende

energi, energimærkning, energirådgivning og finansiering, og

f.eks. finde gode råd om udskiftning af gamle vinduer til energi-

vinduer.

”Vi vil gerne informere boligejerne på en uafhængig og objektiv

måde, således at de kan træffe valg om energibesparelser på et

kvalificeret grundlag. Det kan vi gøre, fordi vi ikke skal sælge

noget og fordi de råd, vi giver boligejerne, ikke er påvirket af

andre interesser end at yde den enkelte boligejer den bedste råd-

givning,” siger Ulrik Heilmann, der er direktør i Bolius, om bag-

grunden for etableringen af Spar Energi.

”Fra 2008 og frem til i dag har vi oplevet en markant stigende

interesse blandt boligejere for at lave energirigtige renoveringer

og tilbygninger, og de er villige til at foretage en ekstrainveste-

ring i den forbindelse. Når folk henvender sig med generelle

forespørgsler, benytter vi anledningen til at fortælle, hvordan de

kan energioptimere deres projekt, og vi forsøger at påvirke dem

til at have en holdning til energi,” siger Ulrik Heilmann og tilføjer,

at hele bolius.dk inden sommerferien 2010 bliver relanceret i en

ny udgave.

I den forbindelse vil Bolius inddrage erfaringer og resultater fra

Energiparcel og løbende informere om den videre udvikling,

således, at boligejerne kan finde den nødvendige information,

hvis de vil gøre noget tilsvarende ved deres eget hus. ”Vi oplever

en markant øget interesse for energioptimering og energirenove-

ring, idet vi dagligt får to forespørgsler på salg af rådgivnings-

ydelser om, hvordan boligen kan energioptimeres”, slutter Ulrik

Heilmann.


BolIus.dk spaR eNeRGIEnergirenovering skal gøres med omhu og med omtanke for både miljø, økonomi og huset. På hjemmesiden bolius.dk/spar-energi

er samlet de bedste energiguides, beregnere, artikler og links.

42

Bæredygtig byudvikling Hvordan sikrer man, at fremtidens byer bliver bæredygtige og

hvad vil det egentlig sige, at en by er bæredygtig? Disse kom-

plekse spørgsmål arbejder Realdanias datterselskab Realdania

Arealudvikling med at indkredse. I forbindelse med udviklingen

af projektet Køge Kyst er bæredygtighed en central del af visio-

nen. Ambitionen er ifølge direktør i Realdania Arealudvikling,

Mette Lis Andersen, ikke at finde et endegyldigt svar eller en

facitliste over, hvordan en bæredygtig by formes. Det er derimod

at udvikle et dynamisk procesværktøj, der kan bidrage til at

afveje og vurdere de miljømæssige, sociale og økonomiske ele-

menter i byudvikling.

”Vi mener, at begrebet bæredygtig byudvikling rummer miljø-

mæssige, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske dimensio-

ner, som er indbyrdes afhængige, og at man ikke kan arbejde

med bæredygtig byudvikling, uden at forholde sig til alle tre

dimensioner. Derfor er vi i samarbejde med to andre byudvik-

lingsselskaber, nemlig Carlsberg og By & Havn, i gang med at

udvikle en systematisk tilgang - et procesværktøj - der kan

udpege og analysere hvilke elementer, som er væsentlige at

arbejde med i bæredygtig byudvikling; et værktøj, der kan måle

virkningen af dem og frem for alt, et værktøj, der kan facilitere

læring blandt de involverede parter i løbet af processen,” siger

Mette Lis Andersen.

Det er meningen, at værktøjet skal bruges til at nedbryde de tre

dimensioner i en række præcise indikatorer, der kan anvendes til

at vurdere, hvor langt man kan komme i retning af at skabe en

bæredygtig by ved at arbejde med transport, energiforbrug, støj,

vandafledning og CO2-udledning. På det sociale område handler

det om at finde metoder, der skaber en sammenhængende by

med et miks af ejerformer, forskellige boligtyper, der retter sig

mod alle etniske befolkningsgrupper og en blanding af funktio-

ner, der sikrer, at der både er arbejdspladser, boliger og kulturelle

institutioner. I den sundhedsmæssige dimension er det vigtigt at

tilrettelægge byens struktur på en måde, som sikrer, at folk kan

bevæge sig, og at der er let adgang til idrætsfaciliteter.

Lægger man alle disse elementer sammen, vil det være muligt at

tegne en bæredygtighedsprofil, som skal sammenholdes med

projektets økonomiske dimension. Viser det sig, at projektet ikke

hænger sammen økonomisk, kan det være nødvendigt at

genoverveje ambitionerne på nogle områder for at få en samlet

balance i byudviklingen.


køGe kystBæredygtig byudvikling er et nøgleord for Køge Kyst. Læs mere om byudviklingsprojektet på side 64.

43

På Christianshavn ligger en gammel badeanstalt fra begyn-

delsen af 1900-tallet, der egentlig lukkede i 1997. Men på

initiativ af de lokale blev den genåbnet og fredet pga. det

ene stående interiør med de smukke marmorbuer, marmor-

skillevægge og hvide og grønne fliser. Siden har badeanstal-

ten – der til hverdag går under navnet Sofiebadet – været

drevet af en forening, der siden Kulturnatten i 2001 har holdt

åbent med badetilbud, massage, kurser og koncerter i de

gode akustiske rammer. Og også i fremtiden bliver der mulig-

hed for at gå glad i bad hos Sofie. Den gamle anstalt er blevet

ombygget med fuld respekt for kulturarven og de autentiske

og fredfyldte rammer, så det nu fremstår som et spændende

bade- og sundhedshus med forskellige former for kurbade,

bl.a. en tyrkisk inspireret hamam med masseovn.

Og så er Sofiebadets daglige ressourceforbrug naturligvis til-

rettelagt med omtanke og hensyn til klima, miljø og bære-

dygtighed.

LæS mere: www.SOFIEBADET.DK

soFIes BadOmbygningsprojektet er blevet udformet ud fra et ønske om at bevare de særlige, autentiske og fredfyldte rammer, og samtidig omdanne den fredede brusebadeanstalt til et nyt, spændende, tværkulturelt bade- og sundhedshus.

gå glad i bad hoS Sofie

”Vi er midt i en udviklings- og læringsproces, som vi håber vil

skabe dialog i branchen om, hvordan man laver bæredygtig

byudvikling. Vi tester værktøjet for første gang i forbindelse med

den faseinddelte konkurrence om Køge Kyst, hvor vi prækvalifi-

cerede syv teams i januar måned. Nu er vi i gang med at opsum-

mere de første erfaringer og justere værktøjet i forhold til disse

erfaringer,” siger Mette Lis Andersen.

Danish resourcesDer er ikke kun behov for at gøre byggeriet bæredygtigt; også

byggeriets virksomheder bør udvikle konkurrencedygtige kompe-

tencer inden for bæredygtige ydelser. Det kan ske gennem etab-

lering af såkaldte kompetenceklynger, og Realdania støtter derfor

projektet Danish Resources, som Dansk Arkitektur Center er i

færd med at gennemføre.

Projektet har til formål at undersøge betingelserne for klynge-

dannelse i byggeriet og at komme med bud på, hvordan man

bedst kan understøtte udviklingen af klynger. Ifølge programchef

i DAC Natalie Mossin er en kompetenceklynge ikke det samme

som et almindeligt samarbejde mellem virksomheder.

”En kompetenceklynge fungerer uafhængigt af specifikke projek-

ter og kendetegnes ved tilstedeværelse af en tilstrækkelig

mængde virksomheder, vidensinstitutioner og rammeskabende

myndigheder med de rette faglige kompetencer, samlet inden for

et geografisk område. Udveksling af viden kan drive en udvikling

frem, som højner kvaliteten af ydelser, styrker konkurrenceevnen

og eksportmulighederne inden for eksempelvis bæredygtigt byg-

geri. Det er dog vigtigt at understrege, at det tager lang tid at

etablere og forankre kompetenceklynger, ofte helt op til 20 år, og

det kræver, at myndighederne ’nurser’ initiativet, at universiteter

uddanner folk med de rette kompetencer, og at der er virksomhe-

der, som sikrer et konstant flow af kvalificerede medarbejdere,”

fortæller Natalie Mossin.

Danish Resources kører i to parallelle spor og omfatter dels en

analyse, som gennemføres i samarbejde med virksomheden

Smith - Innovating Construction og dels en konkret case, som

tager udgangspunkt i en markedsundersøgelse af det kinesiske

marked.

Casen gennemføres af Eco:laborate, og det er planen, at den skal

kulminere i forbindelse med EXPO 2010 i Shanghai, hvor Realda-

nia er blandt bidragyderne til den danske pavillon på verdensud-

stillingen.


44 reaLeaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Kan det betale sig for mig at energirenovere mit parcelhus? Og

hvad med landets øvrige godt halve million parcelhuse – kan de

energirenoveres? ”Ja”, lyder det korte svar fra adm. direktør i

Realea, Peter Cederfeld, ”Energirenovering betaler sig. Det er

absolut muligt at forbedre både indeklima og indretning – og

samtidig spare penge i varme, el og andet energiforbrug. Men

besparelserne varierer naturligvis alt efter, hvor mange penge

der investeres i renoveringen, og hvilke tiltag, der gennemføres.”

Og Peter Cederfeld ved, hvad han taler om. Realeas Energiparcel

– et projekt, hvor fire 70’er-parcelhuse i Tilst ved Århus har gen-

nemgået energirenoveringer i forskellige niveauer – viser netop,

at det kan lade sig gøre at reducere energiforbruget mellem 30

og 50 %, uden at den samlede boligudgift stiger.

Med Energiparcel gav Realea i 2009 konkrete eksempler på, hvor-

dan parcelhusejere i hele landet kan reducere energiforbruget.

Men selvom bæredygtighed har fyldt meget hos Realea gennem

det seneste år, har der også været plads til at fokusere på ekspe-

rimenterende nybyggeri samt udvikling og nytænkning i Realeas

igangværende restaureringer.

nye veje for dansk bygningskulturDe eksperimenterende nybyggerier Tietgens Ærgrelse ved Mar-

morkirken i København og det kommende Bryghusprojekt ved

Kalvebod Brygge er innovative projekter, der ikke kun har fokus

på bæredygtighed i bred forstand, men også på hver deres måde

vil være med til at vise nye veje for dansk bygningskultur. ”Med

Bryghusprojektet giver Realea et bud på et byggeri, der både vil

styrke området og demonstrere, at bæredygtighed er mere end

miljø”, forklarer Peter Cederfeld, og fortsætter, ”og med Tietgens

Ærgrelse viser vi, hvordan ny arkitektur på én gang kan samle og

løfte historiske følsomme kulturmiljøer.”

Realeas fokus på bæredygtighed rettes også mod bygninger fra

en tid, hvor man frøs med anstand i husene og end ikke kendte

begrebet CO2-udslip. Sammen med Kulturarvsstyrelsen er

Realea i gang med et ambitiøst demonstrationsprojekt – Energi-

renovering i fredede bygninger – der viser, hvor langt man kan

komme ned i energiforbrug i de ældste fredede bygningsværker

uden at gå på kompromis med fredningsværdierne. ”Forsøgska-

ninen” er det fredede bygningskompleks Fæstningens Material-

gård, hvor arkitekter og ingeniører i disse år installerer en lang

række energibesparende tiltag og efterfølgende foretager målin-

ger af effekten.

Vores ejendomme fortæller historieFormidling og fremvisning af ejendomsporteføljen er en naturlig

del af Realeas aktiviteter.

”Vi lægger stor vægt på at vise vores ejendomme frem og for-

tælle de mange gode historier, som knytter sig til dem”, forklarer

Peter Cederfeld engageret. ”Med Realea Klubbens særarrange-

menter, vores udstillinger og åbent hus arrangementer når vi ud

til mange tusinde mennesker, og vi er rigtig glade for den store

interesse, der er for arkitekturen, sådan som vi møder den lige

fra Thisted i nord til Taarnborg i Ribe i syd”.

I løbet af det seneste år har Realea kunnet byde indenfor på

Hindsgavl Slot, hvor den tidligere kostald er blevet transformeret

til moderne hotelværelser og konferencefaciliteter. En forvand-

ling, der skal være med til at sikre økonomisk bæredygtighed for

hotellets drift. Interesserede danskere har også haft mulighed for

at opleve så forskellige bygninger som f.eks. Rosenhuset, Arne

Jacobsens eget hus på Strandvejen i Klampenborg, Taarnborg i

Ribe og Jarmers Plads i København.

Også i 2010 vil Realea og Realea Klubben åbne dørene for besøg.

Årets program byder bl.a. på en kammermusikfestival på Nørre

Vosborg, havearkitektur på Hindsgavl Slot og den officielle

åbning af M.G. Bindesbølls Rådhus i Thisted efter endt restaure-

ring. Læs mere og se løbende nyheder på www.realea.dk

bæreDygtigheD ogByGNINGSKULTURen periode på mere end 500 år – så vidt spænder Realeas mange ejendomme! lige fra de senmiddelalderlige krydshvælvede kælderlofter i odense adelige Jomfrukloster til det nyeste formsprog, energivenlige løsninger og nybyggeriet tietgens ærgrelse i københavn. alligevel er det fire 70’er-parcelhuse, som har formået at løbe med en stor del af offentlighedens opmærksomhed.

aF ANNE DoRthE wALthER

45reaLeaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Realea A/S er et helejet Real-

daniaselskab. Realeas formål er at

opbygge og formidle en samling af

unikke ejendomme. Realea har til huse

i Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense. Læs

mere om Realea og alle ejendommene – såvel

historiske som nybyggede – på www.realea.dk

om reaLea

tIetGeNs æRGRelseByggeriet af Tietgens Ærgrelse er i fuld gang. Her har fotogra-fen foreviget bygge-pladsen fra toppen af Marmorkirken.

På Strandvejen i Hellerup ligger Rosenhuset – Tuborgs gamle admi-

nistrationsbygning – der er tegnet af og opkaldt efter den danske

arkitekt Anton Rosen. Helt i tråd med arkitektens øvrige værker er

bygningen fyldt med tusindvis af detaljer og ornamenter. Realea

har gennem de seneste år været i gang med at føre huset, der er

bygget i begyndelsen af 1900-tallet, tilbage til sit oprindelige impo-

nerende udtryk – ude såvel som inde. Rosenhuset vil blive åbnet

for offentligheden i forbindelse med indvielsen i maj 2010.

Rosenhuset

46 VaLgmøDer I reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Valgmøder medrekorddeltagelSe

efteråret 2009 bød på to geografiske valgmøder. et i område to, som dækker Vest- og sydsjælland, lolland, Falster og Møn samt et i område seks, østjylland. også to af de faglige valggrupper skulle vælge nye medlemmer til Realdanias repræsentantskab, der består af 109 medlemmer.

Medlemmerne vælger repræsentantskabet på fag-

lige og geografiske valgmøder:

• Påvalgmøderide10geografiskevalggrupper

vælges 60 medlemmer.

• Påvalgmøderide6fagligevalggruppervælges

42 medlemmer.

• Repræsentantskabetvælgerselv7medlemmer

til repræsentantskabet efter indstilling fra sær-

lige interesseorganisa tioner.

Sammensætningen af repræsentantskabet afspejler

en række forskellige hensyn til Realdanias mangear-

tede interessenter – de geografiske i relation til den

brede medlemsskare, de faglige i relation til det fag-

lige netværk samt de særlige interessenter, som

ikke har en direkte tilknytning til Realdania, men

som besidder indsigt og viden, der er vigtig for virk-

somheden.

Repræsentantskabet har formuleret nogle ønsker

og krav til de kvalifikationer, som kan sikre, at det

enkelte repræsentantskabsmedlem både har inte-

resse for, indsigter i og kvalifikationer, der gør det

muligt at følge arbejdet i bestyrelsen. Det drejer sig

om ledelsesmæssige kvalifikationer, faglige kvalifi-

kationer samt det enkelte medlems netværk. Disse

kvalifikationer er vigtige, eftersom det også er

blandt repræsentantskabets medlemmer, at flertal-

let af de nye bestyrelsesmedlemmer findes.

Læs mere om repræsentantskabet og dets sam-

mensætning på www.realdania.dk eller i Realdanias

Årsrapport 2009.

I 2010 afholder Realdania fagligt valgmøde for valg-

gruppen Byudvikling i april. I november afholdes

geografiske valgmøder for Område 1 (Dragør, Fre-

deriksberg, København og Tårnby), Område 5 (Fre-

dericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle) og

Område 9 (Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg,

Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe,

Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød,

Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal).

FaKta om reaLDanIaS meDLemSDemoKratI

LÆS MERE OM DE KOMMENDE VALG PÅ reaLDanIa.DK

47VaLgmøDer I reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

”Jeg er kommet til valgmøde for at blive klogere – for at følge

med i, hvad det er for projekter både her og andre steder i lan-

det, som Realdania har engageret sig i. Der sker jo så meget, at

det er godt at få noget mere information på sådan et valgmøde,”

siger Carl Christian Jensen, der ligesom mere end 400 andre del-

tagere var mødt op i Ringsted, hvor otte opstillede kandidater

kæmpede om de seks pladser, der skulle besættes i repræsen-

tantskabet.

Foyeren i Ringsted Teater- og Kongrescenter var godt fyldt op –

og det samme var salen, hvor alle dog fik bænket sig ved de

lange borde inden aftenens program gik i gang. På bordene lå

bl.a. en lille folder med navn, billede og en kort levnedsbeskri-

velse på de kandidater, der stillede op til valget. Folderen var i

øvrigt også på forhånd sendt ud til alle tilmeldte, så de i god tid

kunne gøre sig bekendt med de opstillede kandidater.

Under selve valgmødet i Ringsted fik kandidaterne desuden

mulighed for at præsentere sig selv fra talerstolen og begrunde,

hvorfor de gerne ville vælges til Realdanias repræsentantskab.

Først herefter tog man fat på den skriftlige afstemning.

repræsentativt foreningsdemokratiInden man var nået så langt, havde både bestyrelsesformand

Jesper Nygård og adm. direktør Flemming Borreskov fortalt om

Realdanias virksomhed og økonomi.

For bestyrelsesformand Jesper Nygård var der tale om en debut.

Han overtog posten i juni 2009, men som han selv udtrykte det i

sit indlæg, er han ikke helt ”ny i klassen” efter ganske mange år

som medlem af repræsentantskabet, en plads i bestyrelsen siden

2003 og næstformand fra april 2008. Han har således selv arbej-

det sig frem gennem det, han betegnede som det unikke ved

Realdania, nemlig det repræsentative foreningsdemokrati.

Jesper Nygård ridsede kort Realdanias lange historie op og kon-

kluderede, at den forening, som vi kender i dag, blev født den 2.

oktober 2000, da Foreningen Realdanmark solgte sine real kredit-

og bankaktiviteter til Danske Bank, ophørte med at drive finansiel

virksomhed og blev til den filantropiske virksomhed Realdania.

arbejder med nysgerrighed”Filantropien er fortsat kernen for Realdanias virksomhed,” fast-

slog Jesper Nygård. Formuen og formueinvesteringer er de

meget vigtige redskaber, der gør den filantropiske virksomhed

mulig.

”Det er nemlig filantropien, som understøtter Realdanias mis-

sion: At skabe livskvalitet gennem det byggede miljø,” sagde han

og fortsatte:

”I Realdania har vi den særlige tilgang til filantropien, at vi skal

arbejde professionelt og strategisk. Og vi går til det arbejde med

en stor portion nysgerrighed over for nye måder at gøre tingene

på. Vi tager gerne en risiko og går nye veje. Det er alt sammen

noget, som ligger i vores tanke om at ville udvikle og forandre,

og i vores måde at arbejde proaktivt og opsøgende.

ringsted:en aFten meD VaLgHanDLIng, DeBat og SpørgeLySten aften, der bød på stor spørgelyst, valghandling og fokus på Realdanias filantropiske arbejde med såvel social og sund-hedsmæssig som miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed.aF oLE bRANDt

48

Inden valgmøderne har medlemmer mulig-hed for i ord og billeder at blive klogere på en lang række af de projekter, som Realdania er

engageret i rundt om i landet.

Vi mener, at resultatet af vores arbejde bedst bliver forankret i

brugernes hverdag, når vi arbejder sammen i partnerskab og

netværk. Vi føler en pligt til at sikre, at det, vi er med til at støtte

og skabe, har en langvarig værdi, og at Realdanias midler kom-

mer alle i Danmark til gode.

Det er også vigtigt for os at agere åbent og transparent, og at vi

optræder imødekommende, tilgængeligt og troværdigt. Derfor

prioriterer vi kommunikation højt. Det er vigtigt, at mange kender

Realdania og vores aktiviteter, for kendskab er grundlaget for

vores legitimitet,” sagde Realdanias formand.

Bæredygtig byudviklingAdm. direktør Flemming Borreskov beskæftigede sig i sit indlæg

meget med Realdanias stigende indsats på det område, der hed-

der bæredygtig byudvikling. En indsats, som bliver sat i perspek-

tiv af det faktum, at der aldrig før har boet så mange mennesker

på kloden. Og aldrig før har så mange mennesker boet i byerne.

Men Flemming Borreskov benyttede også lejligheden til at

understrege, at en af grundholdningerne i Realdania er at stræbe

efter helheden.

”Når vi går ind i et projekt, handler det ikke om bare at bygge et

hus. Vores ambition er højere. Vi vil skabe et byggeri, der kan

bidrage til bæredygtig byudvikling. Og ikke kun forstået miljø- og

ressourcemæssigt, men også økonomisk,” fastslog Flemming

Borreskov.

Debat og spørgelyst”De projekter, Realdania giver støtte til, skal kunne bære sig selv.

De skal være økonomisk bæredygtige – både i etableringsfasen

og efterfølgende i drift. Det nytter ikke, at vi giver en pose penge

til noget, som så viser sig ikke at kunne flyde, når pengeposen er

tom. Det er ikke klog og strategisk filantropi, hverken for de

enkelte projektejere – eller for os.

I tillæg til dét, stræber vi også efter at bygge gode eksempler.

Eksempler, som andre kan hente inspiration fra,” sagde han.

Aftenen bar præg af en debat- og spørgelysten forsamling. Der

lød f.eks. også opfordringer til, at Realdania i den filantropiske

virksomhed gør mere for børn og unge og arbejder endnu mere

med bæredygtighed og det sociale aspekt. Det var opfordringer,

som ledelsen med glæde tog imod.

Så var det blevet tid til aftenens valghandling – de mange stem-

mesedler blev samlet ind, og mens stemmeoptællerne kastede

sig over deres arbejde, kunne salen fornøje sig med et veloplagt

indlæg af multikunstneren Monica Ritterband, der talte om sit

forhold til både sit eget og andres hjem.

Spændingen om aftenens valgresultat blev udløst, og på realda-

nia.dk kan man læse mere om, hvem der blev valgt ind i Realda-

nias repræsentantskab for de næste fire år.

VaLgmøDer I reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

49

Realdania er med i mange gode projekter

”Det var en god bekendt, der opfordrede mig til at

blive medlem af Realdania. Og det har jeg været glad

for. Jeg var også med sidst, der var valgmøde – her får

man nemlig meget at vide. Realdania er med i rigtig

mange gode projekter, et af dem, kender jeg ekstra

godt, er den nye om- og tilbygning af Gigtforeningens

Center for sundhed og træning i Skælskør, hvor jeg

selv har deltaget i nedrivningsarbejdet.”

Lars Sørensen, St. Merløse

stillede op, da lejligheden bød sig

”For adskillige år siden meldte jeg mig ind i Bolius,

og via hjemmesiden kom jeg til at læse om Realdania.

Jo mere jeg læste, jo mere interessant og sympatisk

opfattede jeg det, Realdania stod for og arbejdede

med. Derfor meldte jeg mig ind med det samme og

besluttede samtidig, at jeg, når lejlighed bød sig, ville

prøve at stille op til valg til repræsentantskabet.”

Helle Lundsgaard, som tog initiativ til og i fem år var

formand for den lokale bevaringsforening i Ringsted.

Helle Lundsgaard blev i øvrigt valgt til repræsentant-

skabet som en af de seks blandt otte opstillede

kandidater

14 meDLemmer VaLgt pÅ ÅretS FagLIge VaLgmøDer

2009 bød også på to faglige valgmøder, nemlig i valggruppen

for Private Boliger og i valggruppen for Ejerboliger. Begge

valgmøder blev afholdt i forbindelse med efterårets debatmø-

der i regi af Realdania Medlemsdebat – se side 52.

De to valggrupper står hver især for at vælge syv medlem-

mer til Realdanias repræsentantskab. Efter inspirerende

debatindlæg og veloplagte diskussioner med fokus på bære-

dygtighed og renovering kunne de to valggrupper tage fat på

selve valghandlingen og med applaus vælge de opstillede

kandidater, hvoraf 4 var nyvalgte.

En håndfuld af ny- eller genvalgte repræsentantskabs-medlemmer blev fanget af fotografen i forbindelse med afholdelsen af valgmødet for valggruppen Ejerboliger.


50

Udenfor bød vejret på rusk og regn, mens medlemmerne fra

Faurskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg,

Skanderborg, Syddjurs og Århus myldrede ind i forhallen i

Scandinavian Congress Center i Århus. Men indenfor summede

samtalerne over kaffebordene. Stemningen var god, forventnin-

gerne høje, og der var trængsel foran storskærmen, hvor Real-

dania præsenterede de lokale projekter.

Interessen for det byggede miljø – og ikke mindst initiativer i

lokalområderne – var ikke til at komme uden om.

”Der er jo ikke kampvalg i år, men det er blevet meget mere

spændende at komme her, efter Realdania er gået med i så

mange projekter her i regionen,” lød medlemmernes egne forkla-

ringer på den meget store interesse for mødet. Blandt de 800

fremmødte var der mange, der allerede havde kendskab til pro-

jekter, mens andre stimlede sammen foran storskærmen for at

opleve præsentationerne af bl.a. Samsø Energi Akademi, Vester-

mølle i Skanderborg og energirigtig renovering af parcelhuse i

Tilst.

Drøn på debattenRealdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård stod for velkom-

sten i salen og gjorde blandt andet rede for Realdanias finan-

sielle situation i en global krisetid. Han understregede, at den

negative udvikling er vendt. Investeringsformuen er i løbet af

2009 igen støt og roligt vokset til ca. 20 mia. kr. mod 13 mia. kr.

i 2008. Og samlet set har Realdania på mindre end 10 år uddelt

godt 10,5 mia. kr. til 1.000 projekter og betalt 2 mia. kr. i skat.

Jesper Nygårds redegørelse affødte senere en heftig debat, hvor

nogle medlemmer i en koordineret indsats prøvede at slå til lyd

for, at direktionen og bestyrelsen hellere skulle arbejde for at få

Realdanias penge i medlemmernes lommer i stedet for at tilgo-

dese almenvellet. Ligesom forvaltningen af Realdanias formue

stod for skud.

Den holdning fandt dog langt fra støtte i salen, og mens debatten

bølgede livligt, stod det meget store flertal for en markant tillids-

erklæring og ros til ledelsen, der fik anerkendelse for en flot per-

formance på de kommercielle investeringsaktiviteter.

”Det kan ikke gøres meget bedre,” lød det gentagne gange bak-

ket op af klapsalver fra sal og balkon.

renovering af DannerhusetAdm. direktør Flemming Borreskov tog klimaet, de stærkt vok-

sende byer og bæredygtige byrum under behandling, og løftede

en flig af fremtiden. Han præsenterede også filmen om renove-

ringen af Dannerhuset i København, der er endnu et eksempel

på, hvordan støtte til det byggede miljø kan have et socialt fokus

og hjælpe udsatte medborgere.

Efter debatten, der også omhandlede spørgsmål til lokale projek-

ter og et generelt ønske om endnu mere støtte til projekter med

kant til svagtstillede medborgere, kunne forsamlingen skride til

valghandlingen – der var fredsvalg, og derfor kunne de valgte

kandidater med det samme modtage applaus fra salen.

århus:Det Kan IKKe gøreS BeDrelivlig debat i overtiden, ros til direktionen og en levende indføring i de visioner, der vil placere århus på landkortet over arkitektoniske perler. aF kARIN ERIkSEN


51

En smule forsinket af debatten, der gik i overtid, fik stadsarkitek-

ten i Århus, Gøsta Knudsen, derefter ordet og fortalte en flot bil-

ledhistorie om visionerne for Århus og de sammentænkte

projekter fra Godsbanearealet til Inderhavnen.

co2-neutral byÅrhus har store ambitioner om bæredygtig byudvikling. Byen sti-

ler mod at blive CO2-neutral i 2030 og satser på fortsat vækst.

Skal det lykkes, kræver det udvikling af nye byrum og attraktive

tilbud som f.eks. Multimediehuset og de bynære havnearealer,

der netop udvikles i et tæt samarbejde med Realdania. Vi er i

gang med at udvikle en helt ny havneby med arkitektonisk kvali-

tet som et af nøgleordene, betonede Gøsta Knudsen.

Aftenen sluttede med en hyggelig middag, og skulle maden være

endt på sidebenene, fik alle deltagere udleveret den lille tur-bog

”Har du set? På tur med Realdania”, der rummer inspiration til at

bevæge sig rundt i regionen - en guide til nogle af de projekter,

som Realdania støtter i Østjylland. ”Så kan vi jo se, hvad de bru-

ger vores penge til,” lød en kommentar.

Det var alt i alt, som en deltager slog fast, en aften, der ikke

kunne være meget bedre.

Første valgmøde

”Jeg glæder mig til at blive up to date med alle de nye

projekter, Realdania støtter her i Århus-området. Jeg

blev så nysgerrig, da jeg igen fik en invitation, at jeg

besluttede mig for at deltage og få et bedre kendskab

til Realdanias arbejde. Det er jo rigtigt spændende, når

man kommer her og kan se det. Så er man lidt stolt

over at være medlem.”

Anna-Lise Pedersen, Århus

Godt at sikre bevarings-værdige bygninger

”Hvis man interesserer sig for arkitektur, er det sjovt at

være med i Realdania. Vestermølle og istandsættelsen

af det gamle møllehus i den sydøstlige ende af Skan-

derborg sø er et godt initiativ. Generelt er det da tilta-

lende at støtte almenvellet ved blandt andet at sikre, at

bevaringsværdige bygninger også står der i fremtiden.

Den tanke kan jeg godt lide.”

Lone Faurskov, Århus

ønsker både social kant og arkitektonisk værdi

”Vi kan især godt lide de projekter, der har en social

kant ud over en arkitektonisk værdi. Vi har været med-

lemmer siden 2003 og har været til valgmøde før.

Siden sidste valgmøde er Realdania kommet endnu

tættere på os, fordi der er kommet flere gode projekter

i Østjylland. Vi har set mange af projekterne og bl.a.

været i Vemb i Vestjylland og set kulturstedet Nørre

Vosborg. Vi er begejstrede for både bæredygdige boli-

ger, byudviklingsplanerne for godsbaneområdet i

Århus og ideen i Hasle med kælkebakkerne, som vi

kalder dem, (red: kampagnen Bedre Byrum).”

Michael Lunøe og Inge Lise Pedersen, Århus


52 reaLDanIa meDLemSDeBatREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

heR eRalt til debat!

Spørgsmålene er mange og deltagerne på årets debatmøder i

Medlemsdebat fik rigeligt at tænke over. Og rig lejlighed til at

diskutere de store spørgsmål med både eksperter og kolleger. Og

selvom Bjarke Ingels ’vandt’ diskussionen om, hvorvidt gennem-

tænkt arkitektur giver positiv effekt på bundlinjen, så var det ikke

uden kamp til stregen fra hans medkombattanter. Direktør Mikkel

B. Rasmussen fra ReD Associates, arkitekt og lektor Merete Mol-

lerup fra Kunstakademiets Arkitektskole og direktør Jesper Bo

Hansen fra Catella stod stærkt, da de tørnede sammen på debat-

mødet i Erhvervsforum i oktober 2009.

Men det er ikke kun i Erhvervsforum, at bølgerne går højt, når

debatten slippes løs. For eksempel mødes landets borgmestre i

Byudviklingsforum for at diskutere, hvordan de kan planlægge

og drive de bedste byer i Danmark. I Almen Boligforum sætter

engagerede medlemmer fra boligorganisationer og administrati-

kan god arkitektur ses på bundlinien? Hvordan får man del i den grønne

økonomi? og skal man renovere eller rive ned for at få mest bæredygtighed

for pengene?

Budskabet er klart: der er penge at spare på driften, hvis ejendom-men får en bæredygtig opdatering. Almen Boligforum satte fokus på de barrierer, som almene boligorganisationer skal forcere for at give eksisterende boliger en sådan opdatering.

Byudviklingsforum holdt ”topmøde” om bæredygtig byplanlægning. Tre internationale frontfigurer inden for bæredygtig byudvikling ind-viede forsamlingen i, hvad der skal til for at gøre vores byer tættere, grønnere, sundere og mere blå.

aF MEttE LINDbERG

53reaLDanIa meDLemSDeBatREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

onsselskaber liv i debatten, når udfordringerne for de store

boligområder skal løses på en bæredygtig måde. Og i både Ejer-

boligforum, Privatboligforum og i Landbrugsforum er man kun

enig om én ting: Alt er til diskussion! Uanset om det handler om,

hvordan man skaber nyt forretningsliv i nedlagte landbrugsejen-

domme. Hvordan fremtidens parcelhuskvarterer skal se ud. Eller

hvem der skal betale for de energirigtige renoveringer af udlej-

ningsboligerne - så er der plads til både uenighed og de gode

idéer.

Der bliver derfor ikke lagt fingre imellem, når de over 1.000 med-

lemmer af Medlemsdebat mødes to gange om året for at disku-

tere vigtige problemstillinger, få den nyeste viden og pleje

netværket i deres respektive fora. Her drøfter de netop de pro-

blemstillinger, der har relevans for den ejendomstype, de ejer

eller repræsenterer. Ejendomstypen er desuden afgørende for,

hvilket forum man hører til i: Almen Boligforum, Byudviklingsfo-

rum, Ejerboligforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum eller Pri-

vat Boligforum.

Dagens debat følges som regel til dørs med et besøg på en rele-

vant ejendom eller et spændende byområde, der kan perspekti-

vere og konkretisere dagens debat. Det fremmer forståelsen,

styrker inspirationen og giver god lejlighed til at få talt med side-

manden.

Medlemsdebat er sat i verden for at sætte det byggede miljø på

dagsordenen. Og for at understøtte dialogen med de af Realda-

nias interessenter, der ejer en ejendom og er mere end alminde-

ligt interesserede i bygningsarven, byernes kvaliteter og

fremtidens byggeri. På den måde er Medlemsdebats mission den

samme som Realdanias – at skabe mere livskvalitet gennem det

byggede miljø. Gennem fri debat. Videndeling. Og netværk.

Vel mødt i debatten!

der bliver ikke lagt fingre imellem, når de over 1.000 medlemmer af Medlemsdebat mødes to gange om året for at diskutere vigtige problemstillinger, få den nyeste viden og pleje netværket i deres respektive fora.

Erhvervsforum kiggede nærmere på ejendomsmarkedet efter finans-krisen. Konklusionen på debatmødet var, at det værste er overstået. Men finanskrisen har sat sine spor, og vi kommer nok aldrig tilbage til noget, der bare ligner de seneste års højkonjunkturer.

”Renover eller riv ned?” var hovedoverskriften, da Ejerboligforum debatterede energirenovering af den danske boligmasse. På debatmødet blev deltagerne præsenteret for radikal nytænkning på området.

LæS mere: www.REALDANIA.MEDLEMSDEBAT.DK

54 BoLIuS BoLIgeJerneS VIDencenterREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Derudover har vi vores rådgivningsafdeling,

der arbejder helt uafhængigt af leverandører og andre

interesser end den enkelte boligejers,” siger Ulrik Heilmann.

Men det er ikke kun de faktuelle artikler, der tiltrækker læserne.

Også billedgallerier og inspirationsartikler om boligindretning er

populære, og særligt Bolius Idepris er blevet en succes. Her ind-

drages læserne, både når der skal indsamles ideer, og når vin-

derne skal kåres.

Bolius Idepris er en konkurrence, hvor boligejerne kan indsende

projekter, uanset om de er færdige eller bare er en idé på tegne-

brættet. Et panel af fagfolk vurderer alle forslag og nominerer

finalister indenfor flere forskellige kategorier, og i sidste ende er

det så brugerne af bolius.dk, der stemmer om de bedste forslag.

”Vi sikrer os, at ideerne er i orden for så vidt angår det arkitekto-

niske og det bygningstekniske. Men derudover er det vigtigt, at

vores brugere er med til at bestemme. Vi oplever, at det netop er

gennem dialogen, som vores brugere også har i vores debat-

forum, at vi får feedback på, om vores indhold er relevant,” siger

Ulrik Heilmann.

Lytter til læserne I det hele taget er Bolius i tæt dialog med læserne og brugerne.

Såvel magasinet som bolius.dk gennemfører flere årlige læser-

undersøgelser, og flere tusinde læsere giver sig tid til at besvare

spørgsmålene.

boligejerne skal

Hjælpes og inspireres’Vi vil hjælpe danskerne til at blive bedre boligejere’. Så enkel har

missionen været siden 2005 for Bolius Boligejernes Videncenter,

der står bag hjemmesiden bolius.dk, magasinet BEDRE HJEM

samt en række bøger om boligen.

At boligejerne har fået øjnene op for Bolius Boligejernes Viden-

center, er tydeligt. Over 160.000 besøger hver måned bolius.dk,

76.000 får to nyhedsbreve via mail ugentligt og BEDRE HJEM er

med et oplag på 90.000 Danmarks største boligmagasin. Dertil

kommer, at Bolius bliver citeret over 150 gange om måneden i

aviser, radio og tv, baseret på artikler skrevet i videncentret.

”Det er vigtigt for os at være i kontakt med så mange af Dan-

marks boligejere som muligt. Derfor er vi både på nettet, udgiver

et nyttigt magasin i høj kvalitet, samt to ugentlige nyhedsbreve.

Og så er vi glade for, at rigtig mange andre medier bruger vores

artikler,” siger Ulrik Heilmann, adm. direktør i Bolius.

Viden og inspirationBoligejerne henter både viden og inspiration hos Bolius. Den

absolut mest læste artikel på hjemmesiden er en faktuel artikel

om skimmelsvamp. Heri gennemgås hvordan skimmelsvamp

kan opstå, og hvad man skal gøre for at komme af med den igen.

Siden den blev publiceret i 2006, er den blevet læst 20.000 gange

om året.

”At være boligejer kræver meget mere end man måske forestiller

sig, og vi er dem, der hjælper boligejerne gennem de svære

udfordringer, ved at skrive om dem i et sprog, der er til at forstå.

konkret viden i et sprog der er til at forstå, flot inspiration og inddragelse af boligejerne. det er opskriften på en massiv succes for Bolius Boligejernes Videncenter.

”Det er vigtigt for os at være i kontakt med så mange bolig-

ejere som muligt”, forklarer direktør i Bolius, Ulrik

Heilmann, der her giver gode råd om energi-

renovering.

aF StEEN bREINER

55BoLIuS BoLIgeJerneS VIDencenterREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

FAKTA OM BOLIUS Bolius Boligejernes Videncenter A/S er et helejet Realdania-

selskab. Bolius har ikke andre interesser end at yde bolig-

ejerne den bedste rådgivning, og er uafhængig af

leverandører og andre særinteresser.

Udover hjemmeside og magasin har Bolius også en rådgiv-

ningsafdeling, der hjælper boligejere med nybygning,

ombygning og renovering. Dertil kommer, at Bolius laver

flere tusinde tilstandsrapporter om året.

Og undersøgelserne gør en forskel, når der skal planlægges ind-

hold. For det første skrives der mere om de emner, læserne giver

udtryk for at de gerne vil have – for det andet giver det et unikt

indblik i, hvad boligejerne gør sig af tanker.

”Vi kan se en klar forskel i forhold til for få år siden. Dengang var

boligejerne mest interesserede i samtalekøkkener og andre luk-

susting, mens miljø, isolering og opvarmning ikke fyldte så

meget i deres bevidsthed. Det har klart ændret sig, ligesom vi

også ser en tendens til, at læserne gerne vil have flere helt jord-

nære, praktiske råd om ting, de selv kan udføre,” siger Ulrik

Heilmann.

Væksten skal fortsætteSelvom bolius.dk har fem gange så mange besøgende som for

fire år siden, og BEDRE HJEM har fordoblet oplaget, er direktø-

ren endnu ikke helt tilfreds. Målet er, at såvel hjemmeside som

magasin skal vokse yderligere.

”Vi har netop lanceret et samarbejde med ILVA, hvor vores

magasin bliver udleveret. Sådan et samarbejde vil vi også gerne

have med andre kæder eller medier. Derudover kan jeg også

sagtens se, at indholdet fra bolius.dk kan bruges hos en række

partnere på andre hjemmesider. Hovedsagen er, at vi får budska-

berne bredt ud, så vi kan hjælpe så mange boligejere som

muligt,” siger Ulrik Heilmann.

BOLIUS I TAL• 80.000boligejerebesøgerbolius.dkhvermåned

• 76.000modtagernyhedsbrevetfraBoliustogange

ugentligt

• 90.000eroplagetpåmagasinetBEDREHJEM,der

udkommer otte gange årligt

• 10.000rådgivningssagerudføreshvertårafBolius-

rådgivere for boligejere.

• 70medarbejdereeransatiBolius,derharhovedkontor

i Ballerup.

56 ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

forstædernes tid

der kan ligge store potentialer i at bruge et boligområdes lokale kulturarv til at skabe identitet og social sammenhængskraft.

57ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

FoRstædeR I FoRVaNdlINGIfølge direktør i Dansk Bygnings-arv Thomas Martinsen kan der ligge store potentialer i at bruge et boligområdes lokale kulturarv til at skabe identitet og social sam-menhængs-kraft

For 40 år siden stod forstæderne som symbol på velfærdssamfundets drøm om egen bolig i egen have, omgivet af vidtstrakte grønne områder og stort anlagte shoppingscentre, hvor forretningslivet trivedes. arbejdet blev primært udført i industriområder, som man nåede i bil ad store trafikårer, mens kulturen hørte til og udfoldede sig i centrum af de store byer.

aF bIRGIttE kLEIS

Forstæderne under lupDansk Bygningsarv er i færd med en typologisering og kortlæg-

ning af Danmarks forstæder, der som noget nyt i forstadssam-

menhæng fokuserer på forstædernes bygningsarv og

kulturmiljøer. Ifølge direktør i Dansk Bygningsarv, Thomas Mar-

tinsen, udgør projektet en vigtig forudsætning for at beskæftige

sig med forstædernes omdannelse.

Afsættet er et ønske om at skabe et helheds- og anvendelsesori-

enteret billede af forstædernes historie, bygningsarv og forstads-

typers udbredelse på landkortet, som et muligt redskab for

egentlige omdannelsesprojekter. Kortlægningen af forstaden skal

bidrage til en bevidsthed om, at der findes en bærende byg-

ningskultur og bygningsarv i forstæderne, som er vigtig at værne

om.

”Jeg kan godt blive bekymret for, at man går for hårdt til værks,

når man transformerer forstadsområder, uden at skele til, at byg-

ningsarv og kontinuitet dermed risikerer at forsvinde. Vi skal

”Forstæderne realiserede tidens teorier om bydannelse, men i

dag trænger de til at blive renoveret og gentænkt rent funktio-

nelt, blandt andet fordi den tunge industri er i færd med at flytte

væk fra forstæderne. Af hensyn til bæredygtigheden er der også

behov for at koncentrere forstædernes bykerner. Der er mange

udfordringer i forstæderne, men også potentiale til stede, fordi

de ligger tæt på de store byers centrum. Set over et, gør disse

udfordringer, at vi mener, at det er et meget væsentligt indsats-

område,” siger Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov.

Realdania sætter derfor ind med en række projekter, der over de

kommende år skal bane vejen for en revitalisering og gentænk-

ning af landets forstæder, hvor omtrent halvdelen af befolknin-

gen bor og lever. Realdanias indsats over for forstæderne

omfatter blandt andre projekter, der fokuserer på analyse og kort-

lægning af forstædernes kvaliteter, regionale byvisioner med et

mangeårigt perspektiv og udviklingsplaner for stationære bycen-

tre, samt ikke mindst konkrete bygningsprojekter, der kan løfte et

lokalområde.

58

En anden udfordring drejer sig om især de ældre parcelhusområ-

ders karakteristika, som er i fare for at forsvinde i det, Thomas

Martinsen kalder ’gør-det-selv-land’. Folk køber parcelhus, fordi

de tiltrækkes af parcelhuskvarternes særlige karakter og kvalitet,

med hus i egen have og frihed til at bygge om og til. Men ejerne

har ikke nødvendigvis den fornødne indsigt i at udvikle boligen

på en sådan måde at den – og dermed kvarteret – ikke mister

sine oprindelige bygningsmæssige kvaliteter og dermed netop

den charme, som tilflytterne går efter.

I en helt anden skala er udfordringerne med forstædernes store

industriområder, som i stor stil bliver funktionstømte i disse år.

Der er derfor behov for en principiel diskussion om industriområ-

dernes bygningskultur og potentialerne for at bygge videre på

den i forbindelse med omdannelsesprocesser. I den sammen-

hæng spiller også regionale restruktureringsplaner en væsentlig

rolle, såsom Ring 3 projektet i hovedstadsområdet.

Endelig er der spørgsmålet om, hvordan forstæderne møder kli-

madebattens krav om fortætning – et krav som bliver forstærket

af det aktuelle fokus på byliv igennem funktionsblanding og en

mangfoldighed af livsformer.

”Jeg mener, at mange omdannelsesprojekter i virkeligheden er i

færd med at omdanne forstæderne til kopier af den klassiske

tætte by. Forstædernes oprindelige kendetegn er imidlertid de

modsatte, nemlig lav tæthed af både bygninger og mennesker,

og en homogen befolkningssammensætning. Netop funktions-

opdeling og plads er stedbundne kvaliteter, som er en del af den

oprindelige idé bag forstaden, og som man bør overveje i en

omdannelsesproces. I den forstand støder klimaudfordringens

krav om en fortættet forstad, med bæredygtig infrastruktur og

energirigtige bygninger, imod forstadens grundprincip om lav

tæthed. Disse krav vrider så at sige armen om på forstaden, men

er samtidig helt nødvendige at forholde sig til,” erkender Thomas

Martinsen.

Projektet forventes at være færdigt i løbet af forsommeren 2010

og resultaterne vil foreligge som en trykt publikation, der især

retter sig mod planlæggere, arkitekter og myndigheder.

huske på, at over halvdelen af danskerne bor i forstæder – og er

glade for det – men de bliver ikke omtalt særlig pænt, og i vores

bevidsthed er det typisk ikke i forstæderne, at vores kulturarv lig-

ger,” siger Thomas Martinsen.

Det vi i dag betragter som forstad svarer i store træk til den

byudvidelse, som har fundet sted under opbygningen af vel-

færdssamfundet fra 1950 og op til 1980. Vores forstadsområder

er børn af drømmen om velfærdsbyen, som skulle give adgang

til velfærd for alle og allesteds. Derfor er det vigtigt at forstå for-

stædernes bygningskultur i den store byplansammenhæng, hvor

funktionsadskillelse, forsyning med moderne service- og trans-

portinfrastruktur og åbne, grønne bebyggelser var nøgleord.

Analysen udkrystalliserer i første omgang bebyggelsestypologier

efter deres funktioner, nemlig beboelse, i form af parcelhuskvar-

terer og store helhedsplanlagte boligbebyggelser, erhverv, som

industriområder, servicecentre og institutionsbebyggelser, fritid,

herunder primært forstadsområders rekreative friarealer, men

også i tilknytning til industri- og erhvervsområder, og endelig

samfærdsel, i form af forstadsområdernes infrastruktur. Bebyg-

gelsestyper indenfor disse fire kategorier bliver detaljeret beskre-

vet såvel i en historisk sammenhæng, som ved hjælp af en

eksempelsamling. Derpå gøres de til genstand for en kvantitativ

undersøgelse, der skal vise, hvor forstæderne ligger, og hvor i

forstæderne de forskellige bebyggelsestyper kan findes. Des-

uden vises det hvor stort et areal de hver især dækker.

Forstædernes udfordringerEt fokus i projektet er at indkredse aktuelle udfordringer for for-

stadens bygningsarv, og dernæst at pege på hvordan man kan

bruge bygningsarven og forstædernes levede liv som et aktiv i

bevarings- og omdannelsesinitiativer. Foreløbig er der som følge

af analysearbejdet formuleret fire overordnede udfordringer, der

kalder på særlig omtanke.

”En af disse er knyttet til indsatserne mod ghettodannelse i de

almene boligområder. I dag er der en stadig større åbenhed

overfor nedrivning i såkaldte ghettoområder, hvilket skærper

nødvendigheden af at overveje de kvaliteter, der kan gå tabt i

processen. Der kan ligge store potentialer i at bruge et boligom-

rådes lokale kulturarv til at skabe identitet og social sammen-

hængskraft,” forklarer Thomas Martinsen.

ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

59

hæng i teaterhuset og en udbygning med gennemsigtigt ind-

gangsparti, der åbner sig ud mod et nyetableret byrum på

teatrets forplads. På den måde er Taastrup Teater blevet et

attraktivt mødested for byens borgere og gæster udefra – et

fint eksempel på at arkitekturen kan medvirke til at skabe

social aktivitet og kulturel udfoldelse.

Det var en gruppe lokale borgere, der tog initiativ til at etab-

lere teatret i 1970. Målet var at styrke den lokale kultur og

identitet i Taastrup, og det er stadig den samme ambition, der

gælder for husets aktiviteter i dag, bl.a. via et opsøgende

arbejde i nabolagets boligområde, ikke mindst gennem pro-

jektet SubUrb, der er målrettet mod de etniske minoriteter,

der normalt ikke kommer i teatret.

Karsten R. S. Ifversen konkluderer i sin anmeldelse: ”Det er

en solstrålehistorie om, hvordan man forynger de slidte for-

stadskvarterer gennem aktiv borgerinddragelse og præcise

arkitektoniske indgreb.”

LæS mere: www.TAASTRUPTEATER.DK

”Kan en tynd plastikskal uden på en gammel betonkasse vir-

kelig gøre en forskel? Ja, for pokker! Taastrup Teater er ganske

forvandlet, og det er så gedigent gjort, at man ikke skulle tro,

det var en ung tegnestues debutværk.” Sådan skrev Politikens

arkitekturredaktør Karsten R. S. Ifversen i sin anmeldelse af

det ny Taastrup Teater i januar 2010.

Parterne bag den succesfulde ombygning – Høje-Taastrup

Kommune, Landsbyggefonden, Boligselskabet KAB og Real-

dania – har i fællesskab investeret godt 35 mio. kr. over fire år

i teater, byrum, børne- og ungdomsfaciliteter og et stianlæg

med Taastrup teater som omdrejningspunkt. COBE Arkitekter

står bag en renovering, der har omfattet en bedre sammen-

FRA TRIST TIL TILTRæKKENDE PÅ TAASTRUP TEATER


60

Mens de etablerede sportsklubber mange steder oplever ned-

gang i medlemstallet, er der meget, der tyder på, at dan-

skerne dyrker mere og mere uorganiseret sport. På med

løbeskoene eller rulleskøjterne – eller hvad med en tur på

bmx’en, op i havetrampolinen, eller ud og rulle på skateboar-

det? Uanset hvad, man gerne vil dyrke, er det en god idé, at

byen tager form efter de nye, uorganiserede sportsfolks

behov. Det handler både om sundhed og om social rumme-

lighed, og derfor planlægger Helsingør Kommune en multi-

park, der henvender sig både til streetkulturen og til andre

brugergrupper.

Ideen til multiparken er efterhånden otte år gammel og

fostret af en gruppe ildsjæle fra det sociale og pædagogiske

miljø i byen. I samarbejde med Cityforeningen, Lokale- og

Anlægsfonden samt Helsingør Kommune gik de i gang med

at udvikle ideen om en multifunktionel park på et 10.000 m2

stort areal nær det sociale boligområde Vapnagård, tæt på

svømmehallen, politistationen, et butikscenter, gymnasiet og

den socialpædagogiske institution Villa Fem.

Det er planen, at parken skal rumme faciliteter til den uorga-

niserede og spontane idræt, hvor brugerne ikke er afhængige

af klubmedlemsskaber og træningstider. Erfaringer fra Helsin-

gør og andre steder viser, at streetkulturen er baseret på et

særligt fællesskab, som rummer store muligheder for social

og kulturel integration og tolerance på kryds og tværs. På den

måde kan parken blive et vigtigt aktiv i det kriminalpræven-

tive arbejde og bidrage til et godt og trygt byliv.

Helsingørs kommende multipark skal være et sted, hvor alle

kan komme, også bare for at hænge ud, lege med børnene

eller lave grillaften for hele familien. På fodboldbanerne vil

der om vinteren blive anlagt Danmarks første overdækkede

CO2-neutrale skøjtebane, og parken vil også skabe rammer

for musik og teater – bl.a. med en scene og siddepladser, der

også kan bruges som udfordringer for skaterne.

De mange elementer, der indbyder til aktivitet, bliver konstru-

eret af slidstærke og lydneutrale materialer, der kan holde til

slitagen, og parken vil både invitere og inspirere helsingora-

nerne til et aktivt, socialt og sundt udeliv.

helsingør får sin egen MULTIFUNKTIONELLE PARK


LæS mere: www.MULTIPARKEN.HELSINGOR.DK

61

Ifølge Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst, som er for-

mand for den politiske styregruppe i udviklingsprojektet, styrker

byudviklingen og trafikforbindelsen så at sige gensidigt hinan-

den, idet realisering af en byudvikling vil øge trafikforbindelsens

passagergrundlag og dermed investeringens rentabilitet, og

samtidig vil en tværgående trafikforbindelse forstærke områdets

bymæssige vækstpotentiale.

”Det sker ikke ofte, at så mange borgmestre, byråd og kommu-

nalbestyrelser har chancen for at mødes om et stort frivilligt

samarbejdsprojekt, hvor alt ikke ligger fast på forhånd. Den fæl-

les byvision kan betragtes som en slags politisk håndslag på,

hvilken vej vi skal gå. Det er de enkelte kommuner, der skal fore-

stå selve den fysiske planlægning og tilrettelægningen af

omdannelsesprocesserne, så vi tilsammen styrker udviklingen.

Derfor findes der ikke et egentligt beslutningspapir, men derimod

et intentionspapir, som er indarbejdet i de 10 kommuneplaner og

som sikrer, at vi alle går i samme retning og ikke underbyder hin-

anden, eller stiller færre krav for at lokke virksomheder til. Jeg

synes, at det er vigtigt ikke at opgive planlægningen af vores

samfund og overlade hele udviklingen til markedskræfterne. Hvis

man som kommune viser, hvad man vil, er det mit indtryk, at folk

også viser sig interesserede i at være med til sådan en udvik-

ling,” siger borgmester Karin Søjberg Holst.

Fingerflettende byudvikling langs ring 3 Siden 1947 har planlægning af hovedstadsregionen været styret

af intentionerne i Fingerplanen, og den trafik- og bymæssige

udvikling er i store træk foregået langs planens fem fingre. I dag

går pendlingsmønstret imidlertid ikke kun langs med fingrene,

men lige så meget på tværs. De sidste mange år har regionale og

kommunale myndigheder langs Ring 3 derfor argumenteret for

at etablere en bæredygtig kollektiv trafikløsning af høj kvalitet,

som skal løbe i traceet langs Ring 3 og forbinde Lundtofte i nord

med Brøndby Strand og Avedøre Holme i syd. I regeringens

transportinvesteringsplan fra 2009 er der foreløbig afsat 1,5 mia.

til at udvikle og anlægge traceet, men en endelig beslutning om

at etablere en trafikløsning i form af en letbane, mangler endnu.

I mellemtiden er 10 kommuner gået i gang med at udarbejde en

langsigtet vision for byudviklingen langs Ring 3 i erkendelse af,

at en ny trafikforbindelse på én gang fordrer og åbner op for

udviklingen af bæredygtige og stationsnære byarealer. De 10

medvirkende kommuner er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev,

Rødovre, Hvidovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj og

Brøndby kommuner. Derudover deltager Region Hovedstaden,

Miljøcenter Roskilde og By- og Landskabsstyrelsen i udviklings-

arbejdet om Ringbyen.

RINGByeNI det godt 30 kilometer lange bælte fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd er der masser af plads og masser af spændende strukturer, der kan genanvendes som fundament for fremtidige og nytænkende bykvarterer over de næste mange år.

det sker ikke ofte, at så mange borgmestre, byråd og kommunalbestyrelser har chancen for at mødes om et stort frivilligt samarbejdsprojekt, hvor alt ikke ligger fast på forhånd


62

Byvision ringbyenDette udviklingsarbejde støtter og kvalificerer Realdania nu ved

at udarbejde en fælles vision for Ringbyen, af samme stærke

kaliber og med en levedygtighed som Fingerplanen. Målet er en

vision, der ikke alene reflekterer projektets mangfoldige komplek-

sitet, men også bruger den som brændstof til at skabe en både

plausibel og pragmatisk vision.

Formuleringen af denne vision blev skudt i gang i begyndelsen

af 2010 og er lagt i hænderne på et internationalt og tværfagligt

konsortium med deltagelse af tegnestuen BIG, der leder projek-

tet, byplankonsulent Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus,

ReD Associates, der skal udføre statistisk og sociologisk research.

Der udover deltager ARUP som eksperter i bæredygtig byudvik-

ling, og DONG Energy, der skal bidrage med viden om energi-

forsyning. Endelig varetages formidlingen af det amerikanske

kommunikationsbureau wIRED.

Nogle af de centrale spørgsmål, som Byvision Ringbyen skal

finde mulige svar på, lyder: Hvad kan man få ud af en linjeføring,

en masse mere eller mindre udtjente erhvervsområder og en

række rekreative områder og boligområder? Hvordan kobles en

generationsfornyelse af velfærdssamfundets og Fingerplanens

bystruktur med en vision for hovedstadsområdets fornyelse?

Endnu foreligger der ikke konkrete resultater, men i en foreløbig

vurdering af projektets ambition, siger Bjarke Ingels, der er pro-

jektleder for Byvision Ringbyen, at det er vigtigt at anlægge en

sociologisk metode til at afdække hvilket liv, der reelt foregår i de

10 kommuner, således at man ikke baserer visionen på forudfat-

tede og stereotype billeder af forstaden.

”Det handler bogstavelig talt om at tænke på tværs af de sidste

50 års udvikling og forsøge at finde kimen til en ny sammen-

hæng på tværs, for derigennem at give Ringbyen en eksistensbe-

rettigelse i egen ret. Vi skal undersøge, om de eksisterende

bystrukturer forhindrer nye livsformer og en anden adfærd i at

opstå, og sikre, at byer og bygninger passer til det liv folk rent

faktisk lever - dér hvor de lever. Mig bekendt har Københavns

Kommune ikke haft befolkningstilvækst de seneste år, men det

har de 10 kommuner, og ud af Ørestadsregionens ca. 2,5 mio.

indbyggere bor kun en halv million i selve København – og 2,5

mio. mennesker kan jo ikke tage fejl,” siger Bjarke Ingels og

understreger vigtigheden af, at arbejdet med visionen ligger før

den egentlige planlægningsproces: ”I mine øjne er det en mere

lødig arbejdsmetode at lade forståelse gå forud for handling.”

greve midtbyMed konkurrencen Greve Midtby – visioner for fremtidens stati-

onscentre, som Realdania støttede gennemførelsen af, har Greve

kommune taget et skridt i retning af at vise, hvordan man kan

gentænke forstædernes bymidter, der ofte opleves som fragmen-

terede og centrumløse. Konkurrencen har produceret et svar på,

hvad kommunen kan gøre for at skabe et mere urbant for-

stadscentrum, som forbinder og komplementerer de eksiste-

rende kvaliteter, og visionen er, at den skal fungere som

foregangseksempel for andre forstadskommuner med lignende

udfordringer.

”Vi skal tiltrække ressourcestærke børnefamilier til kommunen,

men hvis de oplever midtbyens stationscentrum som stagneret

og uinspirerende, søger de et andet sted hen. Det betyder, at det

lokale bycenter bliver brugt til transit, men aldrig til ophold, og

RINGByeNArkitekt Bjarke Ingels, BIG, der er projektleder for udviklingen af Byvision Ringbyen, mener, at det er vigtigt at anlægge en sociologisk metode til at afdække hvilket liv, der reelt foregår i de 10 kommuner, således at man ikke baserer visionen på forud-fattede og stereotype billeder af forstaden.


63

derfor handler det om at optimere attraktionskraften i midtbyen.

Samtidig skal vi sørge for, at flere mennesker har mulighed for at

bosætte sig og arbejde stationsnært, dvs. maksimalt 600 meter

fra Greve Station. Begge udgangspunkter kalder på fortætning,

og vinderforslaget kan ses som en manual over, hvordan man

kan gøre dette,” fortæller gruppeleder Mads Rue fra Greve Kom-

mune.

Udviklingsplanen for Greve Midtby er udarbejdet af tegnestuen

Vandkunsten, med Metopos by- og landskabsdesign og Moe &

Brødsgaard som underrådgivere, samt Eduard Francois, Claus

Bech Danielsen og ICP som konsulenter. Den tænkes realiseret

over 25 år og kan udbygges i etaper, der hele tiden opdateres i

forhold til indvundne erfaringer.

Vinderforslaget søger at skabe en tættere bymidte med mere

boligbyggeri og nye pladser som grundlag for et attraktivt og

levende byliv. Midtbyen tænkes omkranset af en såkaldt ’perime-

tersti’, der forbinder centrum med de omgivende parcelhuskvar-

terer og skaber kontakt til vandet, hvilket ifølge Mads Rue er

væsentligt, fordi man i dag ikke kan fornemme nærheden til van-

det, selv om det kun er 600 meter fra midtbyen. Endelig foreslås

en tårnbygning opført ved Greve Station. Tanken er, at tårnet skal

være et vartegn for bymidten, og at det skal rumme et sundheds-

center og øverst en restaurant med Sydkystens bedste udsigt.

Da forstadsbyen Måløv i Ballerup Kommune på den køben-

havnske vestegn knopskød med det nye boligområde Søn-

dergård, opstod der et behov for at skabe bedre og mere

trygge forbindelsesveje mellem de to bydele. Derfor udskrev

kommunen en arkitektkonkurrence om et samlende byrum,

og i efteråret 2008 blev vinderen fundet, nemlig arkitektfir-

maet Adept i samarbejde med landskabsarkitekt MAA MDL

Lisbeth westergaard, Liw Planning, der står bag Smelte-

vandsdalen.

Det anonyme og ikke videre trygge sti-net fra Måløv til Søn-

dergård er nu i fuld gang med at blive transformeret til en lys

og venlig ”dal” med mange muligheder og aktiviteter, bl.a.

uformel byidræt. Samtidig giver projektet stationsbyen et

markant æstetisk løft – bl.a. med et lyshav fra to store

”isklumper”, der illuminerer og skaber tryghed i et ellers

utrygt område. Smeltevandsdalen løser dermed det barriere-

problem, der holdt de to bydele adskilt fra hinanden. Smelte-

vandsdalen står klar til indvielse i løbet af foråret 2010.

LæS mere: www.BALLERUP.DK/MALOV-AKSEN

GReVe MIdtByOmrådet omkring Greve Station er et centralt punkt i planen for Greve Midtby. Det er tanken, at et nyt sundhedstårn ved stationen skal slå bro over jernbanen og være et vartegn for bymidten. Tårnet skal rumme et sundhedscenter samt en restaurant med Sydkystens bedste udsigt.

to bydele forbundet af en smelteVandsdal


64 reaLDanIa areaLuDVIKLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Vi Skal tænkelangt ind i fremtidendet kræver langsigtet planlægning udover det normale at udvikle helt nye bæredygtige bydele. Realdania arealudvikling har derfor fokus på at tænke 25 år ud i fremtiden samtidig med, at også nutiden skal indtænkes i det daglige arbejde.

Hele 54 tværfaglige hold fra ind- og udland var med om buddet,

da partnerskabet Køge Kyst i slutningen af 2009 indkaldte til præ-

kvalifikation. Syv hold med deltagelse fra Holland, Tyskland, Stor-

britannien, Sverige og Danmark blev i februar 2010 valgt ud til at

gå videre i en utraditionel konkurrence. Målet er en udviklings-

plan for en helt ny bydel i Køges centrale havneområde.

Dialog er centralt i byudviklingsprojektet Køge Kyst, og konkur-

rencen, som løber til sensommeren 2010, er en dialogbaseret

parallelkonkurrence, der foregår i flere faser, hvor holdene skal i

dialog med både Køge Kyst og hinanden. Også byens borgere og

projektets interessenter får mulighed for at følge, kommentere

og påvirke de løsningsforslag, som skabes af de konkurrerende

hold.

Konkurrenceprogrammet udvikles og kvalificeres undervejs i

processen, hvor dialog med hold, borgere og interessenter giver

input til at revidere programmet en eller flere gange i løbet af

konkurrenceprocessen.

”Vi har store visioner for udviklingen af den nye bydel i Køge, og

derfor har vi valgt denne utraditionelle konkurrenceform, som er

med til at sikre, at opgaven bliver belyst fra mange vinkler, og at

de professionelle hold møder interessenter og borgere”, fortæller

Mette Lis Andersen, direktør for Realdania Arealudvikling, der

sammen med Køge Kommune står bag byudviklingsprojektet.

Det er en uhyre kompleks opgave at skabe en helt ny bydel, som

skal rumme både boliger, arbejdspladser, butikker og kultur i stor

skala, samtidig med at man skal åbne byen mod vandet og få

hele bymidten til at hænge bedre sammen – mens man også

tager højde for fx CO2-neutral energiforsyning og fremtidige

regnvandsmængder.

”Det afgørende for os er, at projektet skal fremme livskvaliteten

for de mennesker, der skal bo i de ca. 1.500 boliger, arbejde i de

ca. 125.000 m2 erhvervsbyggeri eller tilbringe fritid i kulturfacili-

teterne og på udearealerne. Det kræver betydelig omtanke, sam-

spil mellem mange fagkundskaber og en god dialog i

forberedelsesfasen”, siger Mette Lis Andersen.

En af hjørnestenene i Køge Kyst er bæredygtighed. Også her vil

partnerskabet vise nye veje ved at afprøve et nyt bæredygtig-

hedsværktøj, der inddrager alle aspekter af bæredygtighed, både

i forhold til miljø, sociale forhold, sundhed og økonomi. Værktø-

jet er udviklet i samarbejde mellem Realdania Arealudvikling, By

& Havn og Carlsberg Ejendomme.

”Vi forventer, at de erfaringer, som vi får gennem konkurrencen i

Køge kan inspirere og yderligere kvalificere de processer, som vi

arbejder med i byudvikling og byomdannelse. Kan vi også inspi-

rere andre aktører i det byggede miljø, vil vi være godt tilfredse”,

fortæller Mette Lis Andersen.

køGe kystDe syv prækvalificerede hold deltager i et programseminar, der skal tune dem helt ind på, hvad konkurrencen om en udviklingsplan for Køge Kyst går ud på.

PARALLELKONKURRENCE MED STOR INTERNATIONAL INTERESSE

aF PEDER LIND PEDERSEN

65reaLDanIa areaLuDVIKLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Hvordan sikrer man, at en nyanlagt bydel bliver fyldt med liv og

ikke ender som et dødt område uden liv mellem husene? Der kan

være flere svar på dette spørgsmål, men et af dem lyder: Skab

rammer for liv i området og få gang i det, inden det bebygges!

Det er netop, hvad man i disse år gør på havnen i Fredericia.

Her er et tidligere industriareal gradvist åbnet for offentligheden

i takt med, at resterne af gødningsfabrikken Kemira er fjernet.

Filosofien er, at indtil området skal udvikles med nye boliger,

arbejdspladser og kulturfaciliteter, skal de tomme grunde komme

offentligheden til nytte.

”Efter mange år, hvor fredericianerne har været afskåret fra Lille-

bælt, kan de nu gå tur, cykle, fiske og lege fangeleg med børnene

i de grønne græsbakker,” fortæller Mette Lis Andersen, direktør i

Realdania Arealuvikling, der sammen med Fredericia Kommune

står bag byudviklingsprojektet FredericiaC. Men tanken med de

midlertidige aktiviteter rækker videre endnu.

”Vi håber, at det liv og ejerskab til området, som opstår i disse

år, kan være med til at skabe grundlaget for, at fremtidens bydel

også bliver fyldt med liv. Både fordi borgerne vænner sig til at

bruge området, og fordi aktiviteterne kan give inspiration til den

måde, som området skal anlægges på”.

Indtil videre lægger mange vejen forbi for at nyde udsigten eller

følge med i byens udvikling. Og borgerne er selv blevet spurgt,

hvad de gerne vil bruge området til. I foråret 2009 kunne man på

hjemmesiden FredericiaCminide.dk komme med forslag og

stemme på andres idéer – og mange af disse blev ført ud i livet i

sommerens løb.

Særligt populær er en skaterbane, bygget af skaterne selv. Der er

boldbaner til bl.a. volleyball, og et område er indrettet som en

kunstnerisk oase med borde og bænke, urtehave, køkkenbord,

grill, træer, bålplads og solstole – alt sammen til fri afbenyttelse.

FredericiaC har også lagt areal til byvandringer, en pinse-rock-

koncert, en dykkerkonkurrence og TV2’s energidyst for danske

byer.

Også i 2010 skal området bruges til aktiviteter for borgerne. Her

åbnes resten af den gamle Kemiragrund, og partnerskabet Frede-

riciaC planter græs og grønt og anlægger bl.a. løbestier, gang-

stier, en boldbane og meget andet.

”Når vi i løbet af året lancerer en tværfaglig konkurrence om en

udviklingsplan for FredericiaC, skal deltagerne komme med bud

på, hvordan området kan blive en bæredygtig bydel præget af

liv, mangfoldighed og kvalitet. De midlertidige aktiviteter, som vi

i disse år åbner for, skal her være med til at skabe livskvalitet –

også i udviklings- og byggeperioden”, siger Mette Lis Andersen.

Realdania Arealudvikling er et helejet Realdaniaselskab, som

arbejder for at fremme kvaliteten i konkrete byudviklings- og

byomdannelsesprojekter og dermed forbedre rammerne for

det byggede miljø i Danmark.

Realdania Arealudvikling arbejder i partnerskaber og står

sammen med henholdsvis Fredericia og Køge Kommune

bag byudviklingsprojekterne FredericiaC og Køge Kyst.

Derudover medvirker selskabet til udvikling af viden,

værktøjer og metoder indenfor fremsynet byudvikling.

skateRBaNe, solstole oG RoCkkoNCeRteRAktiviteterne på FredericiaC’s arealer har været både populære og mangfoldige. Her er det børnene, som boltrer sig i de nyanlagte bakker og på skaterbanen.

ByLIV FØR ByGNINGER

Nye tIdeR på keMIRaGRuNdeNKemiragrunden, der udgør en stor del af FredericiaC-området, er ble-vet gradvist ryddet for resterne af den tidligere gødningsfabrik, så hele grunden snart kan åbnes og bruges til midlertidige aktiviteter.

om reaLDanIa areaLuDVIKLIng

66

Året I gLImt

Bülows pladsEn historisk tidslinje i belægningen symboliserer plad-sens betydning som et historisk centrum i Fredericia.

BüLowS pLaDS FormIDLer FreDerIcIaS HIStorIe

Da Meldahls Rådhus på Bülows Plads i Fredericia blev gennem-

gribende restaureret i 2004, stod det klart, at også selve pladsen

trængte til en gevaldig opstrammer. Pladsens smukke karakter

var druknet i biler, og den fremstod som en nedslidt ankomst-

plads midt i byen. Men hvordan kunne Bülows Plads finde sam-

men i ny harmoni med den gamle rådhusbygning, som den deler

historie med, uden at alle bilerne skulle smides væk? Hvordan

kunne pladsen i det historiske byrum genopstå med fornyet vær-

dighed og plads til både parkering og byliv, som den folkets

plads, den traditionelt har været?

Schul Landskabsarkitekter fandt løsningen, og Bülows Plads skal

nu gennemgribende renoveres. Når den genopstår, vil det være

som en moderne plads, der er forankret i den stærke historie.

Knoldebrostenene i den historiske belægning vil blive genan-

vendt, samtidig med at pladsen får praktiske plane gangflader til

fordel for f.eks. ældre med rollator og babyer i barnevogne.

Pladsens ankomst- og opholdszoner bliver belyst fra høje master,

de gamle lindetræer ved indgangen til Michaelis Kirke bliver

bevaret, og i pladsens belægning vil man fremover kunne følge

et metalbånd, hvor vigtige begivenheder i Fredericias fortid er

indgraveret. På den måde vil Bülows Plads blive en smuk og

funktionel plads, der både bidrager til og formidler byens

historie.

Byen

ByggerIet

BygnIngSarVen

FLagSKIBe

Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

aF DoRtE büLow

67

Realdania vil med sin støtte til realiseringen af hallen lægge

vægt på, at bygningen vil føje sig smukt ind i skoven med udsigt

over fjorden – og blive et hus i naturen, ikke et hus på bekostning

af naturen.

Før silden kommer på bordet, skal den hentes op af havet, og

på vej ind til land ligger den i fiskekutterens gode gamle sil-

dekasser. Og ligesom silden kommer også sildekasserne et

sted fra, nemlig fra Æ kassehus – huset, hvor kasserne bliver

fabrikeret og opbevaret på havnen i Glyngøre.

Sådan var det i hvert fald engang. Men Æ kassehus bliver

ikke længere brugt til sit oprindelige formål, for allerede

i 80’erne forsvandt sildefiskeriet fra den vestlige del af

Limfjorden, og huset stod derefter ubrugt hen – men det er jo

ikke noget, man skænker mange tanker, når man sætter tæn-

derne i en marineret sild.

Men en gruppe lokale fra Glyngøre så det gamle sildekasse-

hus som meget mere end bare et ubenyttet magasinhus. I

2008 købte Glyngøre Borger- og Erhvervsforening derfor Æ

Kassehus, som nu står overfor en grundig istandsættelse

med respekt for den enkle konstruktion og det oprindelige

udseende. Som et led i den overordnede plan for udviklingen

af nyt liv på Glyngøre havn, skal kassehuset fungere som

medborgerhus hele året, side om side med det planlagte Lim-

fjordens Hus, der skal være udstillingsvindue for egnens pro-

dukter, kultur og natur.

Der er hverken gods eller guld over Æ Kassehus, men det

udgør en vigtig del af den lokale kulturarv og historien om

sildefiskeriet. Det er derfor et godt eksempel på, at også

ydmyge bygninger kan fortælle en god historie om

bevaringsværdier.

SILDeKaSSeHuSet FortæLLer HIStorIe

Når man sætter julemærker på sine kort, breve og emails, bidra-

ger man økonomisk til Julemærkefonden, som gennem mere

end 100 år har støttet danske børn, der har det svært. Mere end

70.000 børn har gennem årene haft glæde af et ophold på et af

de fire julemærkehjem – og nu er der et endnu bedre tilbud på

vej til de 120 overvægtige børn mellem 6 og 12 år, der tilbringer

ti uger på Kildemose ved Ølsted.

Julemærkefonden arbejder hårdt på at skaffe den sidste finansie-

ring til en 370 m2 multihal med en dynamisk arkitektur, der skal

opføres i skoven ved Kildemose tæt på Roskilde Fjord. Det er vig-

tigt, at børnene på Julemærkehjemmene bliver ansporet til at

bevæge sig, og på to af hjemmene er der allerede multihaller.

Men på Kildemose må de unge mennesker nøjes med en roma-

skine, der står i et hjørne på en trappeafsats. Den nye multihal vil

derfor være et kvantespring i det daglige arbejde, siger forstan-

der Lene Schou.

JuLemærKeBørn I BeVægeLSe

LæS mere: www.JULEMAERKET.DK


æ kasseHusAllerede nu bruges Æ Kassehus flittigt af både lokale og turister. I forbindelse med istandsæt-telsen af huset skal der etableres en opvarm-ningsmetode, så kassehuset kan fungere som medborgerhus året rundt.

LæS mere: www.KASSEHUS.DK

68

InDuStrIenS BygnIngSarV FaScInerer StaDIg

”Der staar en Maskine paa Verdensudstillingen, den rager

mod Hallens Glastag som et sort og blankt Taarn, ad hvis

trapper Folk gaar op og ned. Der staar Maskiner, der trodser

ethvert begreb om Dimension – og atter Maskiner, hvis Brug

og Konstruktion ikke én Procent af Menneskeheden ved

noget om.” Sådan skrev Johannes V. Jensen hjem om sin

fascination af den moderne industris bygninger og maskiner

på Verdensudstillingen i Paris i år 1900.

Og industriens gamle bygninger fascinerer os stadig – også

selvom mange af dem nu ikke længere anvendes til deres

oprindelige formål. Igennem de seneste årtier har danskerne

i stigende grad fået øjnene op for kvaliteterne i industriens

bygninger, og over hele landet findes eksempler på fabrikker

og produktionsanlæg, der før lå tomme og øde hen, men

som nu sprudler af nyt liv og aktiviteter.

For at styrke denne udvikling har Realdania bedt Dansk Byg-

ningsarv om at kortlægge industriens bygningsarv og skabe

ny viden om bæredygtig genanvendelse. At genanvende de

gamle industrianlæg gør det muligt at bevare arkitektur og

kulturhistoriske fortællinger om den danske industrialisering.

Samtidig giver genanvendelsen af de bedste tomme industri-

bygninger god mening i en bæredygtig udvikling, hvis man

kan udnytte de eksisterende rum og konstruktioner i kombi-

nation med gode energirigtige og byplanmæssige løsninger.

LæS mere: www.MUSIKKENSHUS.DK

peRFoRMeRs House I sIlkeBoRGDampkedelbygningen i Silkeborgs papirfabrik er blevet totalrenoveret og suppleret af en ny tilbygning. Den gamle industribygning huser nu højskolen ”Performers House”.

MusIkkeNs Hus I NoRdJyllaNdHer ses projektforslaget, som blev præsenteret af Coop Himmelb(l)au i oktober 2009.


et meSterStyKKe meD muSIK I

Det bliver et smukt særsyn for øjet, når Musikkens Hus i Nordjyl-

land bliver indviet ved årsskiftet 2012-13. Det kunne man forvisse

sig om, da direktør wolf D. Prix fra det østrigske arkitektfirma

COOP HIMMELB(L)AU præsenterede de seneste bearbejdninger

af de oprindelige ideer for musikhuset, som skal huse Aalborg

Symfoniorkester, Aalborg Universitets Musiklinje og Nordjysk

Musikkonservatorium. I salen vil 1.200 musikelskere kunne nyde

klassisk musik i et akustisk rum på et meget højt internationalt

niveau.

Ved præsentationen sagde wolf D. Prix, at arkitektur er en dyna-

misk proces, og at man kun opnår de bedste resultater ved hele

tiden at raffinere de arkitektoniske grundprincipper. Som repræ-

sentant for bygherreorganisationen forudså direktør Hans Peter

Svendler, Realdania, at Danmark med Musikkens Hus vil få tilfø-

jet et arkitektonisk mesterstykke.

I løbet af 2010 vil projekteringen være færdig og udliciteringen af

de forskellige byggearbejder gå i gang i sensommeren.

69

skJødtGåRdeN I VestRupI landsbyen Vestrup er den tidligere hovedgård Skjødtgården fra 1700-tallet omdannet til 14 moderne familieboliger. Dermed har man både forvandlet et historisk gårdanlæg til ramme om et moderne familieliv og bragt nyt liv og struk-tur til et lille samfund.

LæS mere: www.GENANVENDGAARDEN.DK

nyt LIV tIL gamLe gÅrDe

Der er så dejligt ude på landet – men ikke alle steder. Rundt

omkring i Danmark står gamle, bevaringsværdige landbrugsbyg-

ninger nemlig og forfalder, fordi deres aktive år er forbi og ingen

endnu har fundet på, hvad deres fremtid skal bringe. Hele 30

mio. kvadratmeter landbrugsbygninger med kvaliteter, der er

værd at bevare, står ubenyttede hen, selvom de kunne genan-

vendes til nye formål, der kan bidrage aktivt til livet på gården

og i lokalsamfundet.

Hvad kan man gøre for at give de gamle, bevaringsværdige

gårdbygninger nye funktioner og dermed skabe nyt liv i gamle

gårde? Hvilke ideer har andre gårdejere haft succes med – og

hvordan griber man det hele an fra idéudvikling over finansiering

til færdigt projekt?

Alt det kan man læse om på hjemmesiden genanvendgaarden.

dk, som indeholder inspiration og viden til gårdejere, der gerne

vil være med til at bremse tabet af bygninger, der dels har kultur-

historisk og arkitektonisk værdi, dels rummer et stort potentiale

for nye aktiviteter og forretninger, der kan gavne både gårdejer

og lokalsamfund. Genanvend Gården er et formidlingsinitiativ

fra Realdania, som gennemføres af Dansk Bygningsarv i samar-

bejde med Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, og hjem-

mesiden skal som initiativets hovedplatform støtte lokale forsøg

på at skabe bæredygtig genanvendelse af bygningsarven på lan-

det.

Hjemmesiden udbygges i løbet af 2010 med flere gode eksem-

pler og værktøjer. Ved at tilmelde sig Genanvend Gårdens

nyhedsbrev kan man løbende få tilsendt inspiration og ny viden

og følge med i nye værktøjer på hjemmesiden.

HeRBeRGeR laNGs HæRVeJeN Langs Hærvejen er 10 bevaringsværdige gård-ejendomme omdannet til simple vandrehjem eller herberger for vandrende, cyklende og ridende turister.


70

KunSten I HernIngS HJerte

HeaRtArkitekten Steve Holl har med henvisning til Hernings mangeårige tradition for tekstilproduktion skabt det nye kunstmuseum med udgangspunkt i en skjorteform. Bygningens ydermure er støbt på stedet i indfarvet hvid beton og har en krøllet tekstil-agtig overflade.

Det nye kunstmuseum på den jyske hede har et navn, der for-

ener Herning selv med kunsten, nemlig HEART. Og den lange

tradition for at være et flagskib inden for kunst og kultur kom-

mer fra hjertet af i Herning – det er jo netop her man huser

verdens største samling af den italienske konceptkunstner

Pierro Manzonis værker, som bl.a. har været udlånt til Gug-

genheim og Moma i New York og Louvre i Paris.

Og nu har verdenskunsten så fået et nyt hjemsted i Herning,

oven i købet i en arkitektonisk perle, som Steven Holl står

bag. I Berlingske Tidendes anmeldelse af HEART kaldte Tor-

ben weirup museet for et afdæmpet mesterværk med en nor-

disk tone, og han tildelte det seks stjerner ud af seks mulige:

”Man kan sige, at museet metaforisk tager afsæt i stedets for-

historie. De hvide ydervægge har en stoflig, tekstilagtig

karakter, og der er steder, hvor bygningen kan lede tanken

hen på skjorters foldninger og dermed altså på den omstæn-

dighed, at museet skylder sin tilblivelse en tøjfabrikant, og at

det gennem mange år havde til huse i hans tidligere fabrik.

Rummene forekommer veldisponerede til formålet, og Ste-

ven Holl har med stort talent arbejdet med at drage lyset ind i

salene, hvor han hist og her har åbnet væggene for generøse

udsyn til det stoute midtjyske landskab under den høje him-

mel,” skrev Berlingske Tidendes anmelder.

Arkitekt Steven Holls nysgerrighed blev netop vakt af Pierro

Manzoni-samlingen. Dermed er de stærkt omdiskuterede

konservesdåser med kunstneres egen afføring den direkte

årsag til, at Herning nu er hjemsted for et stort, varmt kunst-

hjerte i form af verdensklassearkitektur, der styrker samspillet

mellem kunst, musik og erhvervsliv til gavn og glæde for

både kunstelskere og hele regionen.

LæS mere: www.HEARTMUS.DK


71

Et aktivt og koncentreret forskermiljø med et mylder af idé-

rige studerende. Det er udgangspunktet for visionen om

Nørre Campus – en hel universitetsbydel i Københavns nord-

lige del kendetegnet ved viden, sundhed og samspil.

Nørre Campus, der strækker sig over 200 ha, er hjemsted for

store vidensinstitutioner, som i de kommende år vil investere

tocifrede milliardbeløb i nye og bedre bygninger. Universite-

tets fakulteter tager nye laboratoriebygninger i brug, og Rigs-

hospitalet udvider med 40 % og opdaterer hele sin

bygningsmasse.

Et højt aktivitetsniveau fulgt op af investeringer udgør et

solidt afsæt for at udvikle en bydel med fokus på viden, sund-

hed og samspil. Bydelen linkes bæredygtigt til resten af

hovedstaden gennem Metroens Cityring, og Haraldsgade-

kvarteret og Fælledparken udvikles gennem projekter der

lægger vægt på folkesundhed og tager både klimatiske, mil-

jømæssige, sociale og økonomiske hensyn.

Københavns Universitet er sammen med Københavns Kom-

mune, Universitets- og bygningsstyrelsen og Realdania i

gang med at udarbejde en visionsplan for Nørre Campus. En

international idékonkurrence skal give bud på, hvordan sund-

hed og viden bliver omdrejningspunkt for udviklingen af

bydelen. Og så skal bydelen rumme parker og rekreative byrum

og tilbyde nye sundheds- og idrætstilbud, kulturelle oplevelser

og bæredygtige boligområder. Målet er også at tiltrække videns-

tunge virksomheder, iværksættervirksomheder og forskerparker,

der kan udbygge og understøtte visionen om en aktiv og visio-

nær campus.

weLcome In my BacKyarD

Vi kender det godt fra os selv. Egentlig er vi åbne overfor de

grupper i samfundet, som skiller sig ud og ikke passer ind den

normale hverdag – de skal bare ikke lige bo i vores egen bag-

have! Sådan siger de heldigvis ikke i Andelssamfundet i Hjorts-

høj. Det lille lokalsamfund, som er bygget på et socialt og

bæredygtigt grundlag, byder tværtimod velkommen til psykisk

udviklingshæmmede unge. Projektet har fået navnet Vimby –

welcome in My Backyard.

Med et helt nyt bosted skaber Andelssamfundet Hjortshøj – i

samarbejde med Århus Kommune og Realdania – nogle fysiske

og sociale rammer, som baner vejen for en succesfuld integra-

tion af de unge udviklingshæmmede. Målet er, at de unge bliver

en del af det eksisterende andelssamfund og deltager i det dag-

lige arbejde med f.eks. at passe dyr og grøntsager i det økologi-

ske landbrug.

Lisbeth Jensen, der er formand i Udviklingshæmmedes Lands-

forening, glæder sig over projektet, som hun mener kan sætte

nye standarder for, hvordan vi som samfund fremover tænker og

planlægger hverdagen for udviklingshæmmede. Samtidig ser

Udviklingshæmmedes Landsforening frem til at få kortlagt, hvor-

dan områder som boligens størrelse, indretning og placering i

forhold til kommende naboerne kan give udviklingshæmmede

gode levevilkår.

Der skal bygges i alt 16 boliger, som bliver opført efter loven

om almenboliger. Fem udvalgte teams er i gang med at give

deres bud på det fremtidige bosted, som efter planen vil være

klar til de første beboere i løbet af 2010.

LæS mere: www.ANDELSSAMFUNDET.DK

campuS-LIV I mIDten aF KøBenHaVn

LæS mere: www.CAMPUS.KU.DK/VIDENSBYDEL


VIMByAndelssamfundet i Hjortshøj ligger ca. 15 km. nordøst for Århus – omgivet af parcelhuse, boligkvarterer og landbrug og med udsigt over Århusbugten.

72

RuNdt oM HJøRNetUdstillingen beskrev fem tendenser, der præger ud-viklingen i dag: udfoldel-se, beskuelse, forbindelse, oplevelse og deltagelse. Udstillingen viste gennem små film og mere end 200 fotos et øjebliksbillede af byens liv og mange rum.

yes Is MoReI et tegneserie-univers blev publikum inviteret til at gå på opdagelse i BIGs storbyarkitektur og i de-res arbejdsmetoder fra idé til færdigt byggeri. Modeller af danske og internationale projekter stod i udstillingen som en storby lysende i natten.

Byrum og BIg

Dansk Arkitektur Center, DAC, satte med udstillingen Rundt

om hjørnet fokus på tendenser i danske byrum og byrums-

forskning. Gennem fotografier fra 26 danske byrum (heraf

otte støttet af Realdania og 20 eksempler på fremtidige

byrum, hvoraf Realdania også støtter otte) dokumentarfilm

om nye tendenser og med kunstneriske kommentarer af

HuskMitNavn og refleksioner af Henrik Oxvig, leder af for-

skerskolen i arkitektur og design ved Kunstakademiets Arki-

tektskole, fik publikum et omfattende indblik i de mange nye

initiativer til udvikling af nye byrum – nogle kun midlertidige

– rundt omkring i hele landet.

Yes is More – var den spidsfindige titel på DAC’s udstilling om

den succesfulde og nyskabende arkitektvirksomhed, Bjarke

Ingels Group, BIG. Udstillingen viste vej til de ambitiøse ideer

for storbyarkitektur, som Bjarke Ingels har opnået sine mange

gode resultater med, og stillede skarpt på markante tenden-

ser og strømninger i dansk byudvikling og byggeri som et led

i projektet Close Up, som er finansieret af Realdania og

udvalgte parter i byggeriet.

Yes is More blev efterfølgende vist på ARoS, hvor væggene

i Vestgalleriet var omdannet til én stor tegneserie. Også her

var udstillingen populær og blev set af et stort publikum.

Se hvilke udstillinger Dansk Arkitektur Center byder på i 2010

på www.dac.dk


73

GodsBaNeN I åRHusVisionen for byudvikling på

godsbanearealerne er at skabe en sprudlende bydel med

mange forskellige aktiviteter i både byrum, nye og gamle

bygninger og på stierne. Sam-tidig skal området fungere

som forbindelsesled mellem midtbyen og de omkringlig-

gende bydele.

DanSK BygnIngSarV pÅ VeJ moD FremtIDen

Prægtige slotte og herregårde, enestående købmandsgårde i

renæssancestil, imponerende barokhaver, gamle industrian-

læg, bondegårde med bindingsværk og stråtag, ja selv et

ydmygt sandhus på Ærø. Alle er de eksempler på vores fælles

bygningsarv, som i de kommende år vil blive grundigt set

efter i sømmene. Baggrunden er finansloven for 2010, hvor

Folketinget tog initiativ til en historisk styrkelse af håndterin-

gen af Danmarks cirka 9.000 fredede bygninger. Realdania

har taget handsken op og sikrer, at initiativet kan udbygges til

også at omfatte landets ca. 300.000 bevaringsværdige byg-

ninger.

Kulturarvsstyrelsen og Realdania koordinerer sammen initia-

tivet ”Bygningskultur 2015”, der i løbet af de kommende fem

år skal sikre en styrket og fremtidssikret håndtering af såvel

landets fredede bygninger som de bevaringsværdige bygnin-

ger og helheder. Der er tale om det største og mest omfat-

tende initiativ inden for området siden vedtagelsen af

bygningsfredningsloven i 1918.

I initiativet deltager også Kommunernes Landsforening (KL),

der bl.a. bidrager med formidling i forhold til kommunernes

bevaringsindsats, og interesseorganisationen Landsforenin-

gen for Bygnings- og Landskabskultur, som skal sikre god

lokal forankring i hele landet.

Det er visionen, at ”Bygningskultur 2015” skal understøtte og

kvalificere både ejernes, kommunernes, myndighedernes

og eksperternes arbejde med hele den danske

bygningsarv.

goDSBanen SKaBer SammenHæng og LIV I ÅrHuS

Det bliver bogstavelig talt noget af et sporskifte, når de tidli-

gere godsbanebygninger og det udtjente godsbaneterræn i

Århus i de kommende år bliver forvandlet til et knudepunkt

for byens kulturliv. Genanvendelsen af det tidligere godsba-

neanlæg til kulturproduktionscenter vil bidrage til at skabe

nye kulturelle og arkitektoniske sammenhænge i byen, hvor

en forbedret bymæssig kontakt mellem området omkring

Musikhuset og kunstmuseet ARoS via Godsbanen til Ceres-

bryggeriet, Den Gamle By og Botanisk Have vil revitalisere

hele midtbyen gennem en urban helhedstænkning for et nyt

byområde med både boliger og erhverv.

I efteråret 2009 kunne Århus Kommune og Realdania afsløre

vinderprojektet, der er udviklet af totalentreprenør Hans Ulrik

Jensen A/S sammen med arkitekterne 3XN, Exners tegne-

stue, NORD arkitekter aps og ingeniørfirmaet Søren Jensen.

Deres projekt lægger vægt på at bevare områdets industriar-

kitektoniske spor og samtidig tilføre området en ny råhed, der

spiller op til de historiske rammer. Værksteder til det kom-

mende kulturproduktionscenter og en musikcafé placeres i

selve de gamle godsbanehaller, mens nye sale og auditorier i

større skala bliver samlet under en stor tagflade.

Den store tagflade forlænger en blød, grøn linje, der som et

spor vil trække naturen ind og skabe en grøn bevægelse fra

Ådalen ind over terrænet. Så vejen er åben for mange

adgange og masser af nyt liv på kryds og tværs i både områ-

det og hele byen.

LæS mere: www.GODSBANEN.DK


74

De gamle ægyptere gjorde det. Ligeså grækerne og romerne.

Solkongen gjorde det. Og paverne har altid gjort det. Integre-

ret kunst og arkitektur. ”Med den gennemgribende restaure-

ring af Frederik VIII’s Palæ opstod muligheden for at gen-

introducere denne integration af kunstværk og bygværk i en

af landets vigtige bygninger”, forklarer Hans Peter Svendler,

direktør i Realdania.

Og heldigvis havde Kronprinsparret modet til at gå ind i dette

eksperiment. Ti udvalgte kunstnere har udsmykket en række

af palæets officielle lokaler med installationer, vægmalerier

og loftsmalerier, så kunst, arkitektur, historie og nutid nu er

sammenføjet på imponerende vis. Også palæets haveanlæg

er blevet nyfortolket, samtidig med at en række eksisterende

malerier, lysekroner og gobeliner er blevet restaureret.

Udsmykningen har tilført palæet et nutidigt præg, der i frem-

tiden vil danne rammen om mange af Kronprinsparrets offi-

cielle repræsentationsforpligtelser. Samtidig reflekterer

udsmykningen både Kronprinsparrets engagement i dansk

kulturliv og samtidskunstens mangfoldige udtryk. ”De kunst-

neriske bidrag bør ses som et hele, som en gestus, der vidner

om et hus, som ikke er et museum for enkeltværker, men

netop en levende sammenhæng med mange funktioner. Flere

af kunstnerne har haft blik for denne sammenhæng ved at

bruge elementer fra Kronprinsparrets historie og nutid,

medens andre har forholdt sig i højere grad til bygningens

rum og aura. Initiativet er usædvanligt og fremsynet, fordi

det vidner om nødvendigheden af en dialog med fortiden,”

siger direktør Poul Erik Tøjner, Louisiana, der har haft en råd-

givende og koordinerende funktion i forhold til forberedelse

og gennemførelse af kunstprojektet på Amalienborg.

I februar 2010 blev Frederik VIII’s Palæ åbnet for offentlighe-

den, så alle danskere i tre måneder har mulighed for at se det

kommende residenspalæ med kunst- og haveprojektet. Skulle

man have fået lyst til at se mere, er der mulighed for at op -

leve kunstnernes skitser og modeller på KØS – Museum for

kunst i det offentlige rum, der ligger i Køge.

Realdania udgiver sammen med Slots- og Ejendomsstyrelsen

– der har haft ansvaret for istandsættelsen af palæet

– en bog om hele restaureringen af Frederik VIII’s Palæ

samt kunst- og haveprojektet.

SamtIDSKunSt I HIStorISKe rammer pÅ amaLIenBorg

FRedeRIk VIII’s palæJesper Christiansen har med sit

imponerende værk ”Verdensrum” til vestibulen skabt referencer til

både selve palæet, Kronprinsparrets liv og den omgivende verden.


Vi arbejder helst i partnerskaber og netværk, og vi lægger vægt

på et aktivt samspil mellem ildsjæle, kommuner, institutioner,

erhverv og brancheorganisationer.

Hvor kommer pengene fra?I 2000 overgik Realkredit Danmark til Danske Bank. Det var Real-

dania (dengang under navnet Foreningen Realdanmark), der

ejede Realkredit Danmark, og da vi hermed solgte realkreditakti-

viteterne fra, blev vores formål ændret. Siden 2000 har vi drevet

filantropisk virksomhed, idet vi støtter og igangsætter projekter

inden for det byggede miljø til gavn for almenvellet samt driver

investeringsvirksomhed.

Umiddelbart efter fusionen var formuen på knap 17 mia. kr. Det

var penge, som gennem 150 år var blevet forvaltet i realkredit-

foreningsregi, og som i overensstemmelse med realkreditloven

ikke blot kunne tilbagebetales til medlemmerne. Det blev derfor

besluttet at sikre formuens værdi i en forening, der driver almen-

nyttig filantropisk virksomhed, så fremtidens generationer også

kan få gavn af pengene gennem udvikling af det byggede miljø.

medlemmer og repræsentantskabStyringen af Realdania foregår i et samspil mellem medlemmer,

repræsentantskab, bestyrelse og direktion. Medlemmerne væl-

ger et repræsentantskab ved geografiske og faglige valgmøder,

og repræsentantskabet vælger så bestyrelsen, som ansætter

direktionen.

Repræsentantskabet repræsenterer samlet set det netværk og

den faglige og ledelsesmæssige viden, som Realdania har brug

for, for at kunne drive sin virksomhed på et kompetent og for-

svarligt grundlag. Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan

blive medlem af Realdania. I dag har vi omkring 178.000 med-

lemmer. På www.realdania.dk kan du læse mere om, hvad vi

foretager os, og du kan downloade en indmeldelsesblanket.

om reaLDanIa

missionRealdania skaber livskvalitet gennem det byggede miljø.

Realdanias filantropiske aktiviteter har fokus på livskvaliteten ”i”

husene, ”mellem” husene, i by og på land og skal være til gavn

for almenvellet.

Realdania tilvejebringer langsigtede kvaliteter gennem værdi-

skabende processer. Realdanias projekter skal være værdiska-

bende, skal gøre en forskel og komme en bred kreds af menne-

sker til gode. Målsætningen er, at projekterne er bæredygtige.

principper og arbejdsformRealdania opererer med fem grundlæggende principper, der

definerer Realdanias virksomhed. De er ledetråde for ledelse og

medarbejdere.

Realdania vil:

• udvikleogforandre

• gennempartnerskaberognetværk

• baseretpådialogogviden

• gennemopsøgendeogproaktivindsats

• baseretpååbenhedogtransparens

Hvem er realdania?Realdania er en forening med medlemsdemokrati. Vi driver en

filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det, vi med

en samlet betegnelse kalder det byggede miljø. Grundlaget for

det filantropiske arbejde er vores investeringsvirksomhed.

Vi har to overordnede formål:

• Vistøtterogigangsætterprojekterindenfordetbyggede

miljø til gavn for almenvellet.

• Viinvesterervoresformueforatsikredetstørstmulige

afkast.

Vi arbejder med tre områder: Byen, Byggeriet og Bygningsarven.

Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar

innovation, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og hånd-

værksmæssig kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvik-

ling, forskning, formidling og meget, meget mere.

Vores udgangspunkt er, at filantropi er en profession, der kræver

kompetencer. Vi engagerer os fagligt og økonomisk i de projek-

ter, vi går ind i, og vi tager medansvar for, at vores støtte giver

gode, varige resultater.

76 om reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Jarmers Plads 2

1551 København V

Tlf. 70 11 66 66

www.realdania.dk

fotokreditering Årsmagasin 2010

redaktion birgitte boesen og dorte bülow, realdania kommunikation

design bysted a/s

tryk prinfoholbæk-hedehusene-køge a/s

forside bjarke ørsted

2 claus bjørn larsen


7ø gulddysse kulturgård

7n Jørgen Jørgensen

8 holstebro kommune

9ø realdania, fremtidsgaarde.dk

9n Jesper ray

10 viborg kommune

10n nord arkitekter

11 Jørgen Jørgensen

12ø leif tuxen

12n viking rønne atletik- og motion

13ø musholm bugt feriecenter

13n schønherr

14 leif tuxen

15ø bIg – bjarke Ingels group

15n eXpo sekretariatet


18ø by & havn

18m stig nørhald

18n copenhagen X


20 leif tuxen

21 bjarke ørsted

22 tomas bertelsen

23 cubo arkitekter a/s

24-25 Jan winther

27 dansk bygningsarv a/s


36ø claus bjørn larsen

36n dorte bülow

38v realea

38h helene høyer mikkelsen

40ø utzon center

40n louisiana museum of modern art, brøndum & co.

41 torben klint

42 dragør luftfoto aps

43 sofiebadet

45ø Jørgen brandt

45n realea



49ø Jørgen Jørgensen

49n claus bjørn larsen

50-51 Jørgen Jørgensen

52-53 claus bjørn larsen


56 leif tuxen


58 leif tuxen

59 kim wendt.com

60 markus wassberg, ebbe lykke, rune glifberg

61 glostrup kommune


63ø greve kommune

63n arkitektfirmaet adept

64 køge kyst

65v Jesper kjærgaard, fredericiac

65h karen feder, fredericiac

66 schul landskabsarkitekter

467ø glyngøre borger- og erhvervsforening

76n Julemærkehjemmet kildemose

68ø coop himmelb(l)au

68n heine pedersen


70 roland halbe/heart


72ø lars engelgaar

72n Jakob galtt

73 3Xn, exner, nord

74-75 roberto fortuna

side fotograf side fotograf

NO

RDIS

K MILJØMÆRKNIN

G

541 395Tryksag

NO

RDIS

K MILJØMÆRKNIN

G

541 TRYKSAG 395

jarmers Plads 2

1551 københavn V

tlf. 70 11 66 66

www.realdania.dk

Når vi tænker bære- dygtighed skal vi hele vejen rundt. Vi skal tænke på miljø og ressourcer – men også på social mangfoldighed og på økonomi.

realdania årsmagasin 2010

Documents