lær børn at samarbejde. en metodik for lærere og pædagoger i indskolingen februar 2014

Lær børn at samarbejde.En metodik for lærere og pædagoger i indskolingen

Februar 2014

Ved pædagogisk psykolog Lone Gregersen

Projektets problemstilling

Børns egen målsætning er:I skolen lærer man noget og får venner!

MEN MEN MENNogle børn hægtes af fra starten:De lærer ikke noget og de får ingen venner

En dårlig start får konsekvens for hele deres skoletid

1. Undersøgelse 04 - 06To pæd. psykologer indhentede information gennem klasseobservationer af børns samarbejdskompetencer i gruppearbejde i børnehaveklasse, første og anden klasse i ialt 14 klasser.

Observationerne viste, at lærere gennemgående ikke konkret instruerer børnene i, hvordan de skal samarbejde, men mere er generelt retningsanvisende såsom:

• I skal samarbejde!• I skal hjælpe hinanden!• I skal være søde ved hinanden etc.

Resultatet af første undersøgelse viste

• at børnenes samarbejdskompetencer i gruppearbejde var meget forskellige

• at samarbejdskompetencerne generelt ikke var særligt udviklede

• at der sjældent blev givet konkret feedback til børnene på processen

• at lærere og børn ikke havde et fælles begrebsapparat til at beskrive samarbejdsprocesserne.

Erfaring efter første undersøgelse

• Vores observationer af børnene er for generelle

• Vores forslag til lærernes undervisning er også for generelle og baserer sig på forudsætninger, som lærerne ikke har.

Erfaringer fra andres forskning(Evidens – hvad virker)

• Alle har noget at vinde ved samarbejde• Samarbejde skal struktureres for at virke• Samarbejde kræver tydelig instruktion”• Lavtpræsterende børn lærer ”mest”

(Sammenlignende undersøgelser)

2. Projektperiode

På den baggrund organiseredes 2.projektperiode, hvor børn i børnehave-klasserne på 6 skoler blev videofilmet overet år. (2007)Resultat 55 videofilm, som blev analyseret.

Projektets formål

Projektet havde to overordnede formål (som i praksis er tæt forbundne i det læringsrum, som ”læreren” etablerer i klassen gennem sine undervisningsplaner og sin didaktik):

• at skaffe sig større indsigt i børns samarbejdskompetencer i 0.te klasse.

• at give læreren metoder og redskaber til at strukturere et læringsrum for børnene.

Hvem var vi i projektet?

Projektet var baseret i UCC – University College Capital

• Mig som projektleder samt 2 kolleger fra UCC• 6 frivillige pædagogikstuderende fra KU• 6 frivillige skoler/børnehaveklasseledere• 1 filmmand (Kom til senere efter bevilling fra

Egmont Fonden)

Vores obs. metode

Udgangspunk: Vi må se hvad der sker!Observationerne må fastholdesObservationerne må beskrives i operationelle

begreberObservationerne må analyseres efter de

samme begreber

Samarbejde med studerende og lærere om video-observationer – om hvad vi ser.

Først: LæringsrumEt centralt begreb for forståelsen.

Læringsrummet er såvel et fysisk som psykisk rum

I denne ramme indtænkes såvel strukturer( dvs. organisation og processer)som aktører (dvs. børn og lærer)i et gensidigt afhængighedsforhold.

Hvad så vi i klasserne?

• At børnene er MEGET afhængige af det læringsrum, læreren organiserer.

• At hvis læreren ikke er præcis i sine krav og i sin instruktion, bruger børnene egne og mere primitive løsningsmetoder.

• At opgaven hurtigt bliver for kompliceret og det skaber opgiven/ aggression.

Centrale begreber

• Hvordan definerer I læring?

• Hvordan definerer I struktureret?

• Hvordan definerer I samarbejde?

Projektets definition af nøglebegreber• Læring

Læring er den proces, som fører til tilegnelse af nye såvel faglige som sociale kvalifikationer og færdigheder

• StruktureretPlanlagt og organiseret i relation til de faglige og sociale mål.

• SamarbejdeEn gruppes fælles anstrengelse for at løse et problem eller en opgave - eller at arbejde sammen mod et fælles mål.

Det gøres ved fælles handling og i enighed om målet.

Hvad skal der til for at få børn til at samarbejde?

• Drøft med makkeren.

• Giv forslag til holdet.

Projektets overvejelser

• Læring af basale sociale færdigheder…

• Færdigheder må opbygges mere systematisk og over tid…

• Forudsætningen er et trygt læringsmiljø med inddragelse af ZNU…

Social kompetence.Definition

• Viden om – og kendskab til sociale situationer(eks. en samtale)

• Sociale færdigheder (kan læres)

• Situationsfornemmelse (hvornår de skal bruges (læres og øves)

Metoden LISS opstår:Læring i struktureret samarbejde

Samarbejde indledes med en erfaren børnehaveklasseleder:

Lærke, Hvidovre Skole.Fælles planlægning efter nogle enkle

principper. Optagelse af praksis gennem et skoleår.

Eksempler på grundlæggende kommunikationsfærdigheder

På video-filmen vises nogle grundlæggendeøvelser (der bliver til færdigheder) i• Lytning• Hukommelse• Kommunikation• Samarbejde

Filmklip om Basal kommunikation

Drøft i makkerparDel med holdet

Hvad overraskede jer?

Har I erfaring med tilsvarende opgaver?

Har I gode forslag af tilsvarende art?

Opsamling om instruktion

• Instruktionen skal være kort og konkret• Brug flere modaliteter:

– Fortæl– Fortæl og tegn– Fortæl og demonstrer

Husk at mens du fortæller OG demonstrereropbygger du samtidig et fælles læringssprog om

læring mellem dig og børnene…

Det

Grundlæggende sociale færdigheder sættes i spil af læreren

betyder at læreren i sin instruktion konkretiserer • hvordan man kan tale til hinanden • hvordan man kan hjælpe hinanden • hvordan man kan træffe en beslutning• hvordan man kan løse et problem• hvordan man kan udføre selvkontrol.

Video: Gruppearbejde:Et fælles arbejde – et totem (ansigt)

• Forløbet planlægges i detaljer – giv let opgave.

• Materialer ligger parat…

• Klar instruktion om– Hvad de skal lave– Hvad de skal lære.

Filmklip om team-dannelse

Drøft i makkerparDel med holdet

Hvad overraskede jer?

Har I erfaring med tilsvarende opgaver?

Har I gode forslag af tilsvarende art?

Opsamling om Hjerne og læring

• Fortæl hvad de skal gøre/ lære!(Undgå fejl. Undgå konflikter)

• Gør det / Afprøv det!(Giv børnene ro til at arbejde)

• Tal om, hvad de HAR lavet!(Giv dem sprog for læringen)

Model for planlægning

Faglige læringsmål

Sociale læringsmål Aktivitet (indhold + struktur)

der kan opfylde begge mål Evaluering og

Feed-back

Evaluering ogFeed-back

Første fase:Klar instruktion

• Læreren tegner og fortæller i et konkret sprog. (Visualisering er godt).

• Læreren demonstrerer selv med elev eller lader nogle børn være modeller.

• Læreren sikrer sig gennem parafrasering at børnene har forstået instruktionen.

• Læreren tager et sidste tjek på forståelsen.(Gennem instruktion får børnene et fælles sprog)

Anden Fase:Børnenes aktive og fælles bearbejdning

• Børnene skal have forstået instruktionen

• Børnene skal have de nødvendige kommunikationsfærdigheder og praktiske færdigheder for at løse opgaven

• Læreren observerer børnenes funktion og noterer sig udviklingsmuligheder

Tredje fase:Opsamling og evaluering

• I evalueringen sætter læreren igen sprog på processen – men denne gang på et konkret gennemlevet forløb. Læreren eksemplificerer med eksempler.

• Gennemgangen (sprogliggørelsen)understøtter hukommelsen

• Understregning af brugbarhed (Hvad har vi lært? Hvor, hvornår og hvordan kan det anvendes?)

Metodens principper

Læringsteorien scaffolding / stilladsering:

• Gå fra det enkle til det mere komplicerede• Byg kompetencerne trinvist op• Læg en ”sikker” plan for arbejdet, baseret på

tidligere observationer• Søg at undgå konflikter gennem klarhed og

enkelhed (eks: ”enighed”)

1. Fase 1. Fase 2. Fase 2. Fase 3. Fase

Lærer tegner instruerer demon-strerer

Lærer obs.børnene

Lærer observererbørnene

Lærer obs.børnene

Lærer evaluerer proces og produkt

BørneneKikke-lytter. Spørgerind

Børnene fortæller makkerhvad de skal lave

Børnene arbejder

Børneneevaluererproces ogprodukt

Børnenekikke-lytter. Spørgerind

Vigtige spørgsmål at stille sig selvhvis uv ikke fungerer

• Er børnene uv. parate? (mætte, vågne,…)(banalt, men altså… Hjernens forudsætninger for læring)

• Ligger opgaven på rette niveau?(Skal jeg hjælpe for meget? Muligheder for differentieret tilgang?)

• Har børnene de nødvendige færdigheder?(Hvis ikke, undervis dem i de relevante færdigheder)

Gruppens sammensætning: Forslag fra Cooperative learning

Makker: altid skuldermakker

KTI i indskoling

Velfungerende Gnm.fungerende

Gnm. fungerende Svagt fungerende

Tilrettelæggelse over et skoleår

Egmontfonden

Bevilling til • Undersøgelse af foreliggende

forskning/litteratur• Udarbejdelse af filmUden fondens midler kunne vi ikke have

gennemført ovennævnte forhold.

Spørgsmål/ kommentarer?Hvad vil du tage med dig?

Lone Gregersen: Lær børn at samarbejde – 0. og 1.

klasse. Akademisk

Forlag 2012