Dagens program

1. Didaktiske overvejelser bag materialet

2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin

3. Undervisningsforslag til fire film:

- Lauges kat

- Ernst i svømmehallen

- Huler

- Lille far

4. Andre film i filmpakken

Didaktiske overvejelser bag materialet

Hvordan små børn oplever film

Totaloplevelse

• Skelner ikke mellem hvad de ser og hører

• Kan have svært ved at verbalisere oplevelser

Børns opfattelse af fiktion, ikke-fiktion og virkelighed

• Animation og eventyr

• Mere realistiske genrer

Didaktiske overvejelser bag materialet

Filmfortællingen

- en samling korte episoder uden sammenhæng i forhold til en sammenhængende fortælling

Hvordan små børn oplever film

Udvikling af børns fortælleskemaer i 5-9 års alderen

• Hændelse – slutning – evt. igangsættende begivenhed

• Motiv

• Udvikler skemaer for hvordan fortællinger er opbygget

f.eks. eventyr ender godt

• Både receptivt og når de selv fortæller

Didaktiske overvejelser bag materialet

Hvad fremmer børns indsigt i filmfortællingen?

• En enkel fremadskridende handling

• Langsomt fortælletempo, evt. en fortællestemme

• langsom klipning

• få skift

i tid

mellem forskellige locations

mellem personer,

mellem forskellige planer

Fælles Mål i faget dansk

Efter 2. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier

• samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse

• kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion

• tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer

• udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form

Fælles Mål i faget dansk

Efter 4. klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at• samtale om tekster og andre udtryksformer både ud fra umiddelbar oplevelse og forståelse og ud fra elementært kendskab til faglige begreber

• kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion

• kende til og kunne tale med om genre, hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre

• udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i små produktioner samt i dramatisk form

Udvikling af børns mediekompetence

Analytiske aktiviteter

Analytiske aktiviteter

Produktive aktiviteter

Produktive aktiviteter

- at bringe eleverne på et højere niveau produktivt og analytisk

i en blanding af teknik, håndværk og teori

- at knytte de produktive og analytiske faser tættere til hinanden

- det simple før det svære

- meget teoretisk kan præsenteres i produktive perioder

Ideer til arbejdet medoplevelse, fortælling og/eller handlingsgang

Eleverne kan efter en filmoplevelse tegne:- det sjoveste, det bedste osv. for at fastholde og

synliggøre deres oplevelser og reaktioner som udgangspunkt for en fælles samtale.

- i relation til filmfortællingen, handlingsgangen og fortællingens struktur, f.eks. 3 tegninger, der hver knytter sig til filmens begyndelse, midte og slutning.

- i relation til meddigtning, f.eks. hvad de tror, der efterfølgende sker i filmen, med f.eks. en person eller give et bud på hvordan filmen slutter

- f.eks. 7 tegninger til en fortælling de selv digter. Fortællingen har en eller anden lighed med filmen, f.eks. samme miljø, personer, tema mm.

Ideer til arbejdet medlyd, egne lydoptagelser og filmens lydside

Lade eleverne:

- gætte lyde fra forskellige undervisningsmaterialer eller Internettet f.eks. www.findsounds.com

- selv optage lyde og efterfølgende gætte lyde fra de andre elevers optagelser

- lave lydrejser i små grupper og efterfølgende gætte de andre elevers lydrejser

- koncentrere sig om filmens lydside ved at gøre billedsiden ”sort”. Fokus på f.eks. reallyd, effektlyd, underlægningsmusik og stemning.

- koncentrere sig om billedsiden ved at skrue ned for lydsiden. Fokus på f.eks. særlige spændende sekvenser og musikkens stemningsskabende betydning.

Ideer til arbejdet medat kombinere billedside og lydside

Eleverne arbejder videre med f.eks. egne fortællinger og tegninger og får til opgave at lave en lydkulisse hertil:

Lydkulissen kan indeholde:

- tale

- musik, underlægningsmusik

- reallyd

- effektlyd

Lydkulissen skal optages med simpel teknik

Fokus kan være på områder som:

- de forskellige lydkilder og deres virkning

- lyde brugt til en stemningsopbygning

Ideer til arbejdet medat kombinere billedside og lydside

Eleverne arbejder videre med egne fortællinger og tegninger i andre medier, f.eks.:

- i overheadhistorier med en lydside

- på computer i forskellige programmer

- på video

Eleverne fortæller med fotografier

- introduceres til enkle begreber og virkemidler

- og kombinerer dem med en lydside

Eleverne eksperimenterer med en professionel film

- billedside

- lydside

- som afsæt for analytiske aktiviteter

Hovedpunkter i filmanalysen

Filmens fire lag

IdéTema

Præmis

Holdning/er

IndholdKonflikter

Personer

• aktantmodel

Tid, sted, miljø

Synsvinkel

FormKomposition

Dramaturgi

• Berettermodel

• Kontraktmodel

• Plot-point-model

• Cirkulær dramaturgi

•

•

•

UdtrykDet vi ser og hørerBrug af virkemidler og den betydning det skaber

Billedsiden• Billedkomposition• Beskæring• Perspektiv• Kamerabevægelser• Klipning• Farver• Lys/skygge• Symboler•••Lydsiden• Reallyd• Effektlyd• Tale• Lydkulisse• Ingen lyd••

Forholdet mellem billed- og lydside

På tværs af lagene:

Genre

Intertekstualitet

Lauges kat

Forslag til arbejdsgang1. Se filmen til sekundet inden Sonny banker på Lauges dør (48

sekunder inde i filmen). Stop filmen og bed eleverne om at karakterisere de to drenge. Gense evt. sekvensen og bed eleverne også at om lægge mærke til lydsiden.

2. Inddel eleverne i makkerpar. Uddel arbejdsarket til filmen http://www.dfi.dk/NR/rdonlyres/A5F68CBB-4EED-452B-B985-FBF19CBE9076/0/ArbejdsarktilLaugeskat.pdf og bed eleverne om at klippe billederne fra hinanden. Bed derefter eleverne om:

- at fordele billederne i to locations- at beskrive rolige og urolige elementer i billederne.

3. Lad makkerparrene fremlægge deres resultater og på tur. Inddrag desuden lydsiden i samtalen om rolige og urolige virkemidler. Kom desuden ind på, at krydsklipningen får os til at

forvente, at drengene mødes. Tal evt. om, hvad eleverne forventer af dette møde.

4. Nu ses filmen for første gang i sin helhed.

Lauges katForslag til arbejdsgang5. Tal med eleverne om deres oplevelse.

Vær opmærksom på, at filmen kan virke stærkt på nogle børn. Gør derfor noget ud af, at filmen er fiktion og ikke virkelighed. Spol evt. filmen helt frem til slutningen af rulleteksterne, hvor der står ”Ingen dyr kom til skade under indspilningerne”.

Kom desuden ind på spørgsmålene:Hvad kunne du lide ved filmen?Hvad kunne du ikke lide?

Gør desuden noget ud af at tale om elevernes forventninger i forhold til, hvad der reelt sker i filmen.

6. Del klassen i fire grupper og bed hver gruppe inden 2. gennemsynom at fokusere på en af følgende iagttagelsesopgaver:

Hvornår bruges der musik?Hvornår bruges der krydsklipning?Hvornår bruges der fugle- eller frøperspektiv?Hvornår bruges der zoom eller bevægeligt kamera?

7. Se filmen anden gang.

Lauges katForslag til arbejdsgang

8. Lad hver gruppe fremlægge sine iagttagelser og tal om virkningen. Kom desuden ind på hvad der sætter handlingen i gang (anslaget), og hvordan filmen slutter?

Har Lauge forandret sig?

9. Bed derefter eleverne forstille sig, hvad der sker næste gang, der kommer killinger på gården. Eleverne nedskriver deres bud som korte fortællinger.

10. Lad eleverne læse deres fortællinger op og tal om forskelle og ligheder i forventningerne til Lauges udvikling.

Ernst i svømmehallen

Forslag til arbejdsgang1. Se filmen første gang.

Tal efterfølgende med eleverne om deres oplevelse.Kom ind på spørgsmålene:

Hvad kunne du lide ved filmen?Hvad kunne du ikke lide?

2. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til filmens handlingsgang. Hvordan begynder den?Hvad sker der?Hvordan slutter den?

3. Se filmen anden gang.

4. Inddel klassen i makkerpar, print billederne fra billedbanken ud og vælg en af opgaverne:

Ernst i svømmehallen

Forslag til arbejdsgang

- filmfortælling, handlingsgang, fortællingens struktur

4. a. Bed eleverne om at vælge de 7 billeder ud, som til sammen bedst dækker fortællingen. Billederne skal klippes ud og lægges i rækkefølge, hvor første billede skal knytte sig til fortællingens begyndelse, de fem næste billeder til fortællingens midte og det sidste billede til filmens slutning. Billederne klistres op på et stykke papir og hænges derefter op på klassens opslagstavle.

Eleverne fremlægger på tur deres fortællingen. Kom ind på ligheder og forskellige i de forskellige makkerpars valg. Hvis der er store indholdsmæssige forskellige i fortolkningerne er det oplagt at se filmen igen og justere opfattelserne.

Kom desuden ind på de udvalgte billeders virkemidler, hvor det er naturligt i fremlæggelserne. Det er f.eks. en god idéat komme ind på perspektiv og synsvinkel i den sekvens, hvor Ernst kravler op på 10-meter-vippen for at springe ud.

Ernst i svømmehallen

Forslag til arbejdsgang4. B Print billederne fra billedsamlingen ud.

Giv hvert makkerpar et af billederne med linier. Der er 14 forskellige billeder i alt, så der er nok til 14

makkerpar i en klasse på 28 elever. Hvert makkerpar skal desuden have en oversigt over de 14 billeder - enten printet ud eller tilgængelig på klassens opslagstavle.

Hvert makkerpar kan skrive på linierne til den sekvens, som billedet rummer. Eleverne fremlægger til sidst deres resultater.

Ernst i svømmehallenForslag til arbejdsgang - Fokus på lydsiden

5. Lad makkerparrene arbejde med øvelserne ”at gætte lyde” og ”lave lydrejser”.

6. Bed eleverne om at fokusere på lydsiden, inden de skal se filmen tredje gang.

7. Tal efterfølgende om de forskellige lydkilder. Kom evt. ind påhvordan lyden arbejder sammen med de visuelle virkemidler, f.eks. i den sekvens, hvor Ernst kravler på ad stigen til 10-meter-vippen, og vi bl.a. hører hjertebanken på lydsporet.

8. Vælg derefter en af nedenstående opgaver:

Lad makkerparrene lave en lydside til deres billeder eller deres billedserie (opg. 4). Lydsiden må gerne være en kombination af dialog og lydeffekter.

Lad makkerparrene digte deres egen fortælling. Temaet kan være ”At gøre noget dumdristigt for at gøre indtryk”. Illustrer fortællingen med højst 7 billeder og lad dem derefter lave en lydside til fortællingen med lydeffekter samt fortællestemme eller dialog.

9. Eleverne fremlægger deres fortællinger for resten af klassen.

HulerForslag til arbejdsgang – fokus på især lyd1. Inddel klassen i makkerpar og lad makkerparrene arbejde

med øvelserne at gætte lyde og lave lydrejser. Introduceri forbindelse med det produktive arbejde begreberne tale,reallyd, effektlyd og evt. musik og gør noget ud af at tale omstemning, når eleverne fremlægger deres lydrejser.

2. Se filmen første gang.Tal efterfølgende med eleverne om deres oplevelse. Kom i denforbindelse ind på spørgsmålene:Hvad kunne du lide ved filmen?Hvad kunne du ikke lide ved filmen?

3. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skal lægge mærke til filmens lydside og finde frem til de forskellige former for lyd som indgår i lydkulissen.

4. Vis filmen anden gang. Lad eleverne komme med eksempler på forskellige former for lyd. Afspil nogle af disse eksempler, gør evt. billedsiden sort, såeleverne kan koncentrere sig om lydene. Tal om hvilke lydkilder, der er anvendt, og hvilken virkning og stemning lydsiden rummer.

HulerForslag til arbejdsgang – fokus på tema og genre

5. Forbered eleverne på, at de ved tredje gennemsyn skal lægge mærke til, hvor mange huler, filmen omhandler. De skal desuden tage stilling til:Hvordan hulerne er forskellige - og hvilke ligheder de har?Hvordan hulen passer sammen med det barn, der har lavet den?Hvilken hule vil du helst have? Hvorfor?

6. Se filmen tredje gang og kom i den efterfølgende samtale ind påat filmen er ikke-fiktion. Tal om, at det er virkelige børn, der

fortæller om virkelige huler. Kom samtidig ind på at lydsidenindeholder fiktive elementer og at nogle af lydeffekterne erknyttet til børnenes fantasier og lege.

7. Del klassen i små grupper eller makkerpar, så elever, der har valgt samme ”yndlingshule” kommer i samme gruppe. Vælg derefter en af følgende opgaver:Print billedarkene til de enkelte huler ud, så hver

gruppe/makkerpar får billedarket til den hule, de har valgt som den bedste.

http://www.dfi.dk/NR/rdonlyres/6E088508-56BE-4BF4-B70D-4064147F1741/0/Hule1.pdf

Huler

Forslag til arbejdsgang 7. Fortsat

Bed eleverne om at fortælle om hulen med støtte fra et eller flere af billederne på billedarket. Hæng billederne op påopslagstavlen og lad eleverne på tur fremlægge deres resultater.

Variationer af denne opgave er: - at lade eleverne skrive til de enkelte huler og deres

beboer.

- at lade eleverne skabe en lydside til billederne påarbejdsarket. Lydsiden skal udtrykke samme stemning som på filmen og kan indeholde forskellige former for lyd, f.eks. en kombination af en fortællestemme, lydeffekter og musik.

- at lægge billederne til de enkelte huler ind i elevernes mapper på skolens Intranet, så eleverne kan arbejde videre med billederne på computer. Grupperne kan evt. indsætte et eller flere billeder i et tekstbehandlingsprogram og skrive til, eller skabe en lydside til billederne i f.eks. PowerPoint.

Huler

Forslag til arbejdsgang – kombinere billedside og lydside

7. Eller

Bed eleverne i grupper/makkerpar at forestille sig, at de får lov til at lave deres egen hule, som de skal tegne.

Bed derefter eleverne fortælle om hulen og skabe en lydside til den. Lydsiden skal indspilles på f.eks. kasettebånd eller digital lydoptager med så simpelt teknik som muligt.Lad eleverne efter tur fremlægge deres huler for resten af klassen og selv være ansvarlige for afspilningen af lydsiden.

Tal om produktionerne og kom bl.a. ind på:Hvilke former for lyd er der anvendt?Hvilken stemning rummer hulen?Hvad er lykkedes/ hvad fungerer knap så godt?Hvad var let/svært?Hvordan har samarbejdet været?

En variation af denne opgave er f.eks. i samarbejde med fritidshjemmet eller SFO-en at lade eleverne bygge deres egne hule. Eleverne kunne evt. fotografere billedsiden og kombinere dette med optagelser af lydsiden.

Lille farForslag til arbejdsgang- handlingsgang, fatasiplan-realplan1. Se filmen første gang.

Tal efterfølgende med eleverne om deres oplevelse og kom i den forbindelse ind på spørgsmålene:

Hvad kunne du lide ved filmen?Hvad kunne du ikke lide ved filmen?Var der noget, der undrede dig?

2. Forbered eleverne på, at de ved andet gennemsyn især skallægge mærke til, hvor filmen foregår – i Maries hoved/ i hendes tanker eller på realplanet.

3. Se filmen anden gang.

4. Inddel klassen i makkerpar eller små grupper og uddel begge arbejdsark til hvert par. Bed eleverne om at klippe hver billedstrimmel ud og derefter fordele dem i to bunker – en bunke, hvor billederne især foregår i Maries hoved/fantasi og en bunke, hvor handlingenkun foregår på realplanet. Gense evt. hele filmen eller dele af filmen mens elevernearbejder med denne opgave.

Lille farForslag til arbejdsgang5. Lad eleverne fremlægge deres resultater og tal om ligheder og

forskelle.

6. Se filmen tredje engang. Stop filmen, ved overgangene mellemrealplan og fantasiplan. Tal om, hvordan overgangene er fremstillet.

7. Print billederne fra billedbanken ud, så hvert makkerpar har en samlet udskrift af alle billederne.Bed eleverne om at vælge de 9 billeder ud, som tilsammenbedst dækker filmens handling. Billederne klippes ud og lægges i rækkefølge, så første billedesig til filmens begyndelse, de næste syv billeder til filmens midte og det sidste billede til filmens slutning. Billederne klistres på et stykke papir og hænges op på klassensopslagstavle. Eleverne fremlægger på tur fortællingen om ”Lille far”. Kom ind på ligheder og forskelle i elevernes valg og gense evt.

filmen eller dele af filmen.

Lille farForslag til arbejdsgang8. Se sekvensen, hvor Marie bliver vred.

Tæl klip og tal om klipperytme og overgangen mellem klippene.Kom ind på den samlede virkning og sammenlign evt. med andresteder i filmen.

9. Se filmen fjerde gang.Tal om Maries udvikling. Kom ind på spørgsmål som:

Hvorfor tør Marie sige, at faren skal tage det roligt?Hvad er der sket med Marie?

Andre film i temapakken

Røde ørerForslag til arbejdsfelter1. Arbejde med elevernes tegninger i

relation til

oplevelsen, fortællingen og handlingsgangen.

2. Arbejde med filmen lydside

3. Arbejde med filmens realplan og fantasiplan og overgangen mellem de to planer.

Andre film i temapakken

Ormens øjeForslag til arbejdsfelter1. Elevernes tegninger i relation til

oplevelsen, filmfortællingen og handlingsgangen

2. Arbejde med filmens lydside f.eks. med

- egne små lydproduktioner

- lave lydkulisse til elevernes tegninger

- lave en fortællestemme

3. Arbejde med filmens skift i synsvinkel og billedbeskæring.

Andre film i temapakken

Tilbage til byenForslag til arbejdsfelter1. Elevernes egne tegninger i relation til

oplevelsen, filmfortællingen og handlingsgangen

2. Komposition – spring i tid – startscenen

3. Fiktion og ikke-fiktion

I denne film er personerne skuespillere, der spiller roller

5. Materiale til filmen om filmens tema i temapakken ”gode og dårlige kammerater

Andre film i temapakken

RokketandenForslag til arbejdsfelter1. Fiktion og ikke-fiktion

2. Handlingsgang og filmens fortællestruktur

Herunder fokus på, at børnene taler med en person og svarer på spørgsmål. Hvilke spørgsmål svarer de på?

3. Filmen som oplæg til elevernes egen videoproduktion – simpel teknik – klippet i kamera.

Andre film i temapakken

Louise og Papaya – min usynlige vennindeForslag til arbejdsfelter1. Fiktion og ikke-fiktion

2. Handlingsgang og fortællestruktur, herunder spørgsmål til, hvem taler Louise med? Og hvilke spørgsmål der stilles

3. Filmens tema –

Kan man have fantasivenner?