24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt

Storstrøms AmtParkvej 374800 Nykøbing F.Tlf. 54 84 48 00Fax: 54 84 44 09e-post:stoa@stam.dkwww.stam.dk

Kulturmiljøer er håndgribelige spor i landskabet efter menneskers aktiviteter.De består af huse, fabrikker, kvarterer, landsbyer, havne samt andet, der fortæl-ler om samfundets udvikling og en hel egns identitet og kulturhistorie. Bogens24 bevaringsværdige kulturmiljøer er udvalgt, så de tilsammen viser spændvid-den i kulturmiljøbegrebet og pirrer det historiske syn på landskabet. Der er 24historier, én for hver af de nuværende kommuner i Storstrøms Amt.Bogen henvender sig til den nysgerrige borger samt de beslutningstagere ogembedsmænd, der arbejder med kulturmiljøer. Bogen lægger vægt på kultur-miljøernes historiske fortælleværdi, så den kan også bruges i undervisning, sominspiration for turistvirksomheder eller som guide på en tur ud i det blå.

24kulturm

iljøeriStorstrøms

Am

t

24 Kulturmiljøeri Storstrøms Amt

24 kulturmiljøeri Storstrøms Amt

Erik Møller Nielsen

Naomi Hainau Pinholt

Storstrøms Amt2005

24 Kulturmiljøer i Storstrøms Amt er betalt af:Storstrøms AmtArtikel 33 ordningen i LanddistriktsprogrammetKulturmiljørådet i Storstrøms AmtFriluftsrådet

Redaktion:Edith Marie Rosenmeier, formand for Kulturmiljøfagudvalget i Storstrøms AmtTorben Hviid, Storstrøms AmtHenrik Schilling, cand.mag., journalistNaomi Hainau Pinholt, cand.mag., etnolog

24 kulturmiljøer i Storstrøms AmtUdgiver: Storstrøms AmtForfattere: Cand.phil. Erik Møller NielsenKapitlerne 4, 15, 20, 21, 22 og 24 er forfattet af cand.mag. Naomi Hainau Pinholt1. udgave, 1. oplag 2005Lay-out & tryk: Grafikom asISBN 87-89095-86-3

Kortmateriale gengives efter aftale med Kort & Matrikelstyrelsen, KMS aftale 1992/KD.86.1037

Forsidefoto: Klaus Bek Nielsen: Kystudkig, lodshus, fyr og skole på Albuen.

5KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT FORORD

“Den nutid, der ikke selv ved, hvilken fortid den destruerer, er blind. Og det værste er, at den tvinger al fremtid til ogsåat blive det”.

Dette citat af Ebbe Kløvedal Reich udtrykker kernen i kulturmiljøtankegangen. Det står som et motto påomslaget af de fire kulturmiljøregistranter, som Storstrøms Amt har udgivet i de seneste år - en for hver af defire kommuner på Falster.Kulturmiljøet er - kort fortalt - historien i landskabet. Det er sporene af menneskelig aktivitet opfattet somhelheder: Fabrikken med de tilhørende boligkvarterer. Herregården med voldgrave og alléer, der giver byg-ningerne karakter. Fiskerlejet med huse, havn, stejleplads og alle de øvrige anlæg, der spiller sammen. Det vel-bevarede ejerlav, det vil sige landsbyen og landsbyjorden med de strukturer, der vidner om udskiftningen oglandsbyens øvrige historie.Tanken med denne bog er at vise eksempler på, hvad bevaringsværdige kulturmiljøer kan være. Eksemplerpå de historier, som ethvert område rummer, men som nogle steder er fortættede og lettere at aflæse. Og somsammen bidrager til en hel egns kulturhistorie. Der er 24 historier, én for hver af de nuværende kommuneri Storstrøms Amt, som i mellemtiden selv er ved at blive historie.En strukturændring står for døren. Bortset fra de overordnede retningslinjer bliver det fra 1. januar 2007 en-tydigt seks nye kommuners ansvar som myndighed at passe på kulturarven i det gamle amt, gennem planlæg-ning, daglig administration og øvrig kontakt med borgere og institutioner. Inspirationen fra denne eksempel-samling skulle gerne medvirke til, at kulturhistorien og kulturmiljøet også fremover sættes på dagsordenen.Det er amtets ønske, at vores viden og erfaringer på denne måde kan videregives til de ny kommuner.Storstrøms Amt har med pilotprojektet på Falster påbegyndt en udpegning af bevaringsværdige kulturmiljø-er, som i resten af amtet må fortsætte i kommunalt regi. Med pilotprojektet etableredes et samarbejde mel-lem myndighed og museum, som har stået fadder til denne bog, og som vil være afgørende også i fremtiden.“24 kulturmiljøer” er 24 historier om bevaringsværdige kulturmiljøer. De er udvalgt, så de tilsammen viserspændvidden i kulturmiljøbegrebet. Størrelsesmæssigt fra museumsbygningen og -pladsen i Maribo til en helø, Fejø.Tidsmæssigt fra gravhøjene i Næsbyholm Storskov til den nyanlagte sø mellem landsby og jagtslot vedLekkende.Afsnittene “Rundt om 24 kulturmiljøer” og “Det digitale kulturmiljøatlas” fortæller om registrering og vur-dering af kulturmiljøer og er lidt tekniske. Men bogen og de 24 historier er ikke kun for politikere og plan-læggere i de nye kommuner. Den er skrevet til den interesserede eller nysgerrige borger, til undervisnings-brug, til inspiration for turistvirksomheder og andre. Forhåbentlig kan den gøre sit til, at vi alle får et bedre“historisk syn”, når vi færdes i landskabet.

Otto JensenFormand for Teknik- og Miljøudvalget i Storstrøms Amt

Forord

6KORTOVERSIGT KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

1

2

3

45

7

8

9

10

13

14

15

16

17

1920

21

22

23

24

12

18

7KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT INDHOLD

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Rundt om 24 kulturmiljøer Af Edith Marie Rosenmeier, formand for Kulturmiljøfagudvalget og Torben Hviid, Storstrøms Amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

1 Gravhøje i Næsbyholm Storskov - konserveret oldtid . . . . . 16

2 Holmegaard Glasværk - fabrikssamfund og industrikultur . . 20

3 Brandtsgadekvarteret i Næstved - fra land til by . . . . . . . . . 24

4 Parcelhuse i Rønnede og Kongsted - velstandens kulturmiljø 28

5 Fakse Ladeplads - kalkbrud og havneby . . . . . . . . . . . . . . . 32

6 Stevnsfortet - kalk og koldkrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

7 Helligkilden i Mogenstrup - fra kildemarked til landsby . . . 40

8 Bondegården Skovly - levende bindingsværk . . . . . . . . . . . 44

9 Hospitalet på Oringe - sindets kulturmiljø . . . . . . . . . . . . . 48

10 Søen ved Ugledige - vandet vender tilbage . . . . . . . . . . . . 52

11 Skipperbyen Nyord - fredet og glemt . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

12 Gåbense Færgegård - færgeri i århundreder, og så? . . . . . . . 60

13 Fiskerlejet i Hesnæs - arkitekttegnede fiskerhuse . . . . . . . . . 64

14 Gedser station og færgehavn - vejen til Europa . . . . . . . . . . 68

15 Herregården Fuglsang - stordriftens kulturmiljø . . . . . . . . . 72

16 Købstaden Nysted - historien i en byplan . . . . . . . . . . . . . 76

17 Stationsbyen Holeby - vækst og stilstand . . . . . . . . . . . . . . 80

18 Rødby Fjord og stormflodsdiget - fra hav til dyrket mark . . 84

19 Lollands Albue - mennesket og havet . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

20 Nakskov Sukkerfabrik - monument over industriens epoke 92

21 Vesterborg Seminarium - væksthus for nye skoletanker . . . . 96

22 Fejø - branding af et kulturmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

23 Museumsbygningen i Maribo - historie og selvforståelse . . . 104

24 Husmandssteder ved Berritsgård - bedre boliger på landet . . 108

Digitalt atlas over kulturmiljøerAf lektor Per Grau Møller, Syddansk Universitet . . . . . . . . . . . . . . 112

Krediteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120

Indhold6

11

8RUNDT OM 24 KULTURMILJØER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Ønsket om at bevare kulturhistor-iske spor for eftertiden er ikke nyt.Den første bygningsfredningslov erfra 1918. Den første naturfred-ningslov er fra 1917, og erfaringenhar vist, at den natur, samfundet harønsket at bevare gennem fredning,ikke kun er den vilde, uforstyrredenatur, men også den kulturskabte.

De fleste arealfredninger har tilformål at beskytte lysåbne landska-ber med enge, overdrev, heder ogdyrkede arealer, der kun ser ud somde gør i kraft af menneskets histo-riske brug af områderne.

Det nye, som kulturmiljøbegre-bet gør os i stand til, er at se voreomgivelser i helheder. Den beva-ringsværdige bygning ses som endel af et kvarter eller et bysamfundmed en given historie. Det frededenaturareal er ikke kun nogle sjæld-ne planter eller en smuk udsigt,men en fortælling i landskabet omen bestemt menneskelig udnyttelseaf naturen.

Det er svært at finde noget i vo-re intensivt udnyttede omgivelser,der ikke kan aflæses som et kultur-miljø. Men hvis vi tager udgangs-punkt i formålet; at bevare histo-rien i landskabet, bliver nogle kul-turmiljøer pludselig mere interes-sante end andre. Et bevaringsvær-digt kulturmiljø indeholder nogle

Af Edith Marie Rosenmeier, formand for Kulturmiljøfagudvalgetog Torben Hviid, Storstrøms Amt

Kulturmiljø er et nyt begreb. Det blev taget i brug midt i 1990’ernefor at sætte ord på ønsket om at bevare historien i landskabet. Statenbad amterne om at tage skridt til at beskytte vigtige kulturmiljøer ogdefinerede samtidig et kulturmiljø som “et geografisk afgrænset område,som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige ud-vikling”.

Rundt om 24 kulturmiljøer

Andelsmejeriet Fælleshåb ved Ønslev. Kulturmiljøer inddeles normalt i typer: landsbyer, industrian-læg, kystmiljøer, godslandskaber, forsvarsanlæg, trafikanlæg og andre. En gennemgang afStorstrøms Amts udpegninger af kulturmiljøer i de fire falsterske kommuner vil give et godt indtryk afbredden af de kulturhistoriske spor, vi finder det væsentligt at værne om for eftertiden. Billedet viserandelsmejeriet Fælleshåb, der var i drift fra 1886 til 1973. Mejeriet er et eksempel på andelstidensbygninger, en af de kulturmiljøtyper der ikke er blevet plads til i udvalget af “24 kulturmiljøer”. I bo-gens sidste kapitel om det digitale kulturmiljøatlas beskrives en meget systematisk opdeling af kul-turmiljøtyper.

9KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT RUNDT OM 24 KULTURMILJØER

sjældne eller særligt velbevaredeelementer; har særlig stor fortælle-værdi eller er unik på anden vis.De 24 udvalgte eksempler belyser,hvad der gør et kulturmiljø be-varingsværdigt. Når man støderpå begrebet kulturmiljø i tale ogskrift, bør man være opmærksompå, at begrebet indgår i denne sam-menhæng, og at der som regel altidmenes bevaringsværdige kulturmil-jøer.

Falster-udpegningenAmterne påbegyndte sidst i 1990’er-ne at udpege værdifulde og beva-ringsværdige kulturmiljøer. Meto-derne var vidt forskellige. Stor-strøms Amt indledte i 1998 et pi-lotprojekt på Falster. På grundlag aftopografiske værker og kort, besig-

tigelser i landskabet og løbende kontakt med Museet FalstersMinder, arkiver og lokalhistorisk kyndige udpegede amtetbevaringsværdige kulturmiljøer i de fire Falster-kommuner.

Det skete i rækkefølgen Nørre Alslev, Sydfalster, Stubbekøbing ogNykøbing. Med de tilmålte resurser tog det i gennemsnit et år perkommune. Der er dog ikke foretaget gennemgang af bykernerne iNykøbing og Stubbekøbing, idet der herfra foreligger henholdsvis etkommuneatlas og en bygningsregistrant.

Resultatet af pilotprojektet på Falster er publiceret som fire selv-stændige rapporter, den seneste udkom i 2004. Hver rapport består afdetailkort med afgrænsning af de udpegede kulturmiljøer samt kort-fattede beskrivelser og sårbarhedsvurderinger af disse. Pilotprojekteter samtidig den faglige baggrund for et afsnit om kulturmiljøer i re-gionplanen for Storstrøms Amt. Regionplan 2005 vil efter endeligvedtagelse blive amtets sidste og i skikkelse af et landsplandirektivdanne grundlag for fremtidig kommuneplanlægning.

Kulturmiljøafsnittet i den gældende “Regionplan 2001” indehol-der en redegørelse for de vigtigste typer af kulturmiljøer i amtet ogen række anbefalinger af, hvorledes der bør tages hensyn til kultur-miljøerne i planlægning og praktisk arealforvaltning. Derudover an-føres, som staten har krævet det, bindende retningslinjer for det of-fentliges varetagelse af kulturmiljøer, se tekstboks øverst på side 10.De udpegede kulturmiljøer på Falster er samtidig optaget i region-planen1.

Kornmagasinet i Nørre Alslev. Storstrøms Amt udpegede i samarbejde med museer ogarkiver værdifulde kulturmiljøer i Nørre Alslev Kommune i 2000. Udpegningen af sta-tionsområdet med blandt andet det gamle kornmagasin bidrog til at den meget markan-te, men overflødige magasinbygning blev bevaret i bybilledet. Bygningen blev restaure-ret med stor respekt for det oprindelige udtryk og indrettet til lejligheder. Navnetrækketpå gavlen er synligt fra jernbanen og bidrager til at fastholde en historisk fortælling istationsmiljøet. De to fotografier er fra henholdsvis 2000 og 2005.

10RUNDT OM 24 KULTURMILJØER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Falster-modellen, det vil sige denførste udpegning af kulturmiljøer iStorstrøms Amt, har været resurse-krævende, fordi den bygger på kon-takt med lokale myndigheder, be-varingsinteresser og ekspertise. Detlokale udgangspunkt har været fast-holdt i hele processen. Offentlig-gørelsen af resultatet har haft denlokale presses bevågenhed, og hæf-terne har solgt godt i de berørte lo-kalområder. Der er ingen tvivl om,at registreringsarbejdet har væretmed til at øge interessen for kultur-miljø og forståelsen for bevaring.

Det har været nødvendigt atoverveje indsatsen efter pilotpro-jektet. En fortsat kommunevis regi-strering af bevaringsværdige kul-

Regionplanens beskyttelse af kulturmiljøværdier har karakter af enhensigt.Hvorvidt den bliver omsat til praktisk handling, viser sig førstmed udformningen af kommune- og lokalplaner, i landzoneadmini-strationen, i den økonomiske prioritering og så videre. På det regio-nale niveau har udpegningen af kulturmiljøer betydning for fremti-dig byvækst, udbygning af veje og andre tekniske anlæg samt skov-rejsning med videre. Efter at landzonekompetencen i 2002 blev flyt-tet til kommunerne, har den største del af ansvaret for at tage vare påkulturmiljøværdierne været på det lokale niveau.

Kulturmiljøbegrebet er nyt, og den lovmæssige beskyttelse, derfølger af en regionplanudpegning, er forholdsvis svag. I denne situa-tion er det afgørende, at der er bred forståelse for intentionen: beva-re historiske træk i vore fysiske omgivelser. Borgere, ejere og bruge-re af bevaringsværdige kulturmiljøer er sammen med de lokale fol-kevalgte nøglepersoner, når det drejer sig om at prioritere beskyttel-sen af kulturmiljøer i det daglige.

Retningslinjer for kulturmiljø i Regionplan 2001 - 2013

Retningslinjer:

1. I de falsterske kommuner er der - som et pilotprojekt - iværk-sat en registrering af de kulturhistoriske miljøer, der kræversærlig beskyttelse.

2. Indtil der for den øvrige del af amtet foreligger en tilsvarenderegistrering, skal der ved igangsættelse af byggeri, anlægsarbej-der og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevel-sen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, foretages enkonkret vurdering af, om sådanne indgreb vil være i strid medhensynet til kulturhistoriske interesser.

3. De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt muligtbevares og i nødvendigt omfang plejes. Byggeri, anlæg, van-dindvinding, vandløbsregulering, fjernelse af gamle skelmarke-ringer, levende hegn samt andre forhold, der ændrer kulturspo-renes tilstand, skal så vidt muligt undgås eller begrænses.

4. Inden der iværksættes større byggeri- eller anlægsarbejder ellerskovrejsningsprojekter, skal der foretages en konkret kulturmil-jøvurdering.

Saftstationen i Damme. De Danske Sukkerfabrikkerbyggede saftstationen i 1884 i forbindelse med an-læggelsen af sukkerfabrikken i Stege. På saftstatio-nen foretog man den første bearbejdning af sukker-roerne til sukkersaft, som gennem rørledninger blevpumpet til sukkerfabrikken. Saftstationen er et godteksempel på en kulturmiljøtype, der er særligt ka-rakteristisk for Storstrøms Amt. Selvom den forlængst har sluttet sit virke, er den med til at fortælleen interessant historie om den sukkerproduktion,som fik så stor betydning for især Møn, Lolland ogFalster fra slutningen af det 19. århundrede.

11KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT RUNDT OM 24 KULTURMILJØER

turmiljøer i samme tempo betyder,at hele Storstrøms Amt først erdækket om 20 år.Erfaringerne medFalster-modellen viser, at formid-lingsindsatsen er vigtig, og en kon-taktgruppe mellem amt og museerbesluttede derfor, at næste skridt forkulturmiljøet i Storstrøms Amtskulle være en publikation om em-net rettet mod borgere, lokalemyndigheder og beslutningstagere ihele amtet, med et eksempel frahver af amtets 24 kommuner.

De 24 kulturmiljøerSom beskrevet i forordet er kultur-miljø et helhedsbegreb. Et udpegetkulturmiljø består derfor normaltaf flere bygningsmæssige eller land-skabelige elementer, der spillersammen. Kunsten i udpegning afbevaringsværdige kulturmiljøer erdels at aflæse disse sammenhæn-gende fortællinger i landskabet, delsat foretage en afvejning af alle land-skabets fortællinger, så netop devæsentligste bliver valgt.

Formålet med “24 kulturmiljø-er” er gennem de udvalgte eksem-pler at vise bredden af kulturmil-jøbegrebet. Og at anskueliggøre,hvordan bevaringsværdigheden afet givet kulturmiljø kan bedøm-mes.

Med udgangspunkt i kriterier som foreslået i det statslige forsknings-projekt “Kulturhistorien i Planlægningen” 2, kan et kulturmiljø værebevaringsværdigt, hvis det er:

• sjældent• særligt karakteristisk og repræsentativt for en egn, en tid eller en

bestemt type af kulturmiljøer• rummer særlig fortælleværdi, identitets- eller oplevelsesmæssig

værdi• oprindeligt • i særlig god bevaringstilstand

De nævnte kriterier spiller naturligvis sammen. Hvis et kulturmiljøer meget sjældent, kan det vurderes som bevaringsværdigt selv i endårlig bevaringstilstand. Et mindre sjældent kulturmiljø må have an-dre kvaliteter, som for eksempel en særlig god fortælleværdi, hvis detskal udpeges som bevaringsværdigt.

Sjældenhed og repræsentativitet kan kun vurderes, hvis man haret overblik over kulturmiljøerne i et område. Hertil tjener en indde-ling af kulturmiljøer i typer som: industrimiljøer, kystmiljøer, infra-struktur, militære miljøer, landbrugsmiljøer og så videre3.

Stevnsfortet er bevaringsværdigt som et militært kulturmiljø, for-di det er sjældent.Vi har kun to af den type koldkrigsanlæg i hele lan-det. Husmandskolonier og stationsbyer har vi derimod mange af. Herskal man først vurdere de bygningsmæssige og landskabelige helhe-

Falsters Virke. Enkelte forhistoriske anlæg indgår iudpegningen af kulturmiljøer på Falster. Her er detfolkeborgen Falsters Virke fra jernalderen, et 1300meter langt voldanlæg i varierende bevaringstil-stand. Falsters Statsskovdistrikt har i sin nyestedriftsplan taget hensyn til anlægget og forsøger vedfåregræsning at holde det åbent i landskabet.

12RUNDT OM 24 KULTURMILJØER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Vesterborg ses som en forløber forvore dages seminarier og højskolerog medtages som kulturmiljø, selvom det er næsten forsvundet. Menhistorien om præstegårdsseminarietkan erkendes, når man får den for-talt.

Et kulturmiljø bliver typisk øde-lagt, når udviklingen kræver sit, ogoprindelige anlæg overlejres af nye.Udpegning af bevaringsværdigekulturmiljøer vil derfor også bestå iat afdække “tidslommer” steder,hvor udviklingen er gået i stå. Detkan have individuelle årsager, sompå bondegården Skovly i Kragevig,eller hænge sammen med struktu-relle forhold som i Gedser, hvorjerntæppet gled for i efterkrigsåre-ne, og trafikken flyttede til Rødby.Men situationen kan også være denmodsatte, nemlig at anlæg fra for-skellig tid perspektiverer hinan-den4. Det gælder på HolmegaardGlasværk, hvor industrimiljøets ud-vikling fortælles af stedets byg-ningselementer fra starten i 1825 tili dag. Mere radikalt gælder det vedNæsbyholm, hvor storskovens old-tidshøje indgår visuelt i herregårds-parken fra 1800-tallet og her harinspireret til nyt højbyggeri. Eller iRønnede, hvor parcelhuskvarterer-ne bliver en fortælling om vore da-

der for at konkludere, at husmandskolonien ved Berritsgård og sta-tionsbyen Holeby er særligt bevaringsværdige inden for hver dereskategori. Bevaringsværdighed betyder ikke et ønske om at standse aludvikling, men et ønske om at udviklingen sker i respekt for de in-takte strukturer, der rummer særlig fortælleværdi.

Eksempelsamlingen i “24 kulturmiljøer” omfatter flere kulturmil-jøtyper, der er særlig karakteristiske for regionen Storstrøms Amt.Det gælder:

• den lange kystlinje (fiskerlejer som Hesnæs, skipperbyer somNyord, færgegårde som i Gåbense, stations- og færgebyer somGedser, inddæmmet land som Rødby Fjord, sammensatte histori-ske miljøer som Albuen)

• det milde kystklima (frugtavl på Fejø) • den fede landbrugsjord (sukkerproduktion i Nakskov) • udvinding og afsætning af kalk (Fakse Ladeplads) • tørvebetinget glasproduktion (Holmegaard Glasværk)

Beskrivelsen af de 24 udvalgte kulturmiljøer tager udgangspunkt iden historie, der er knyttet til hver af lokaliteterne. Bogens forfatte-re har søgt kildeoplysninger på de udvalgte kulturmiljøer og fortæl-ler om baggrunden for dét, man kan se ved et besøg på stedet.Bogens pointe er, at jo mere man ved om et sted, jo større fortælle-værdi har det. Det er indlysende, at fortælleværdien øges, jo flere kul-turspor der er bevaret og jo mere oprindeligt og velbevaret et anlæger.

På steder som herregården Fuglsang og Vesterborg Præstegårds-seminarium har fortællingen karakter af symbol eller identifikationpå et nationalt plan.

Fuglsang, hvor kendte komponister og kunstnere opholdt sig, erblevet billedet på samvirket mellem eksponenter for den nationalekultur og den lokale godsejerstand.

Et forsvundet kulturmiljø. Præstegårdsseminariet iVesterborg på Lolland er et eksempel på et tema-tisk kulturmiljø med relation til oplysningstiden ogvore dages højskoler og lærerseminarier. Selve kul-turmiljøet er stort set forsvundet, idet alle bygningerer revet ned. Kun få spor peger hen på stedets hi-storie. Det er med andre ord nødvendigt at kendehistorien om Vesterborg for at erkende kulturmiljø-et. Fotografiet er taget i den gamle præstegårdsha-ve, og til venstre ses længen, hvor Seminariet varindrettet.

13KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT RUNDT OM 24 KULTURMILJØER

ges motorvejsafhængige pendler-kultur, når man modstiller dem by-ens gamle, privilegerede landevejs-kro.

Valget af parcelhuskvarterer iRønnede og den nyanlagte Lek-kende Sø som to af de 24 beva-ringsværdige kulturmiljøer under-streger, at der i princippet ikke eren tidsmæssig øvre grænse for hvil-ke kulturmiljøer, der er bevarings-værdige. Den nedre grænse vil nor-malt være grænsen mellem histo-risk og forhistorisk tid. Synlige for-tidsminder er fredet efter mu-seumslovens bestemmelser. Usyn-lige forhistoriske anlæg af nationalbetydning er, for så vidt de er kend-te, udpeget som kulturarvsarealer 5.Deres status som sådan svarer til enkulturmiljøudpegning. De er ikkefredede, men udpegningen skullegerne beskytte fortidsmindernegennem prioriteringer i det offent-liges planlægning og administrationsamt gennem lodsejeres og øvrigeborgeres adfærd.

Genstanden for de 24 udvalgtefortællinger varierer i størrelse fraenkelte bygninger til store land-arealer som Rødby Fjord og heleby- eller øsamfund. Hensigten er atdemonstrere, hvordan historien ilandskabet kan være motiverende i

bevaringssammenhæng uanset det størrelsesmæssige perspektiv.Vedudpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer til fremtidig planlæg-ning er det givetvis hensigtsmæssig at betragte nogle af de 24 eksem-pler som dele af et større sammenhængende kulturmiljø. I PræstøKommune ville det være relevant at udpege hele Kragevig ejerlav, iMaribo kvarteret omkring stationen og museet.

De 24 kulturmiljøer indgår derfor ikke i regionplanen på linjemed de udpegede miljøer på Falster. Det er med projektet i plan-mæssig sammenhæng først og fremmes målet at levere inspiration tilden fremtidige kommunale indsats.

Sårbarhed og virkemidler“24 kulturmiljøer” er skildringer af hvilke historier, der knytter sigtil udvalgte kulturmiljøer. Og dermed hvilke fortællinger, der kanfastholdes i eftertiden, hvis det lykkes at bevare kulturmiljøerne. I defleste tilfælde fremgår det også mere konkret: hvad truer kulturmil-jøerne, og hvordan bevares de for eftertiden?

Den vigtigste årsag til et kulturmiljøs ødelæggelse er, at den funk-tion, der oprindeligt var knyttet til kulturmiljøet, ophører. På Fugl-sang er det gamle herregårdsliv forbi, og de ikke fredede bygningerer eller har været truede i forbindelse med helt nye planer for stedet.

Kippinge Kirke i klemme bag en avlsbygning.Kirkerne er beskyttede som bygninger, men ikkesom anlæg i landskabet. I Regionplan 2005 forStorstrøms Amt er der særlig fokus på kirker somkulturmiljøtype, idet der er medtaget en udpegningaf sårbare kirkeomgivelser. Udpegningen, der har tilhensigt at imødegå konflikter i landskabet som af-billedet, kan ses på amtets hjemmeside på følgendelink: http://www.stam.dk

14RUNDT OM 24 KULTURMILJØER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

planlægningsprocessen. Den beva-rende lokalplan kan forhindre ned-rivning af bevaringsværdige byg-ninger, men ikke i sig selv forsikremod langsigtet forfald. Her hjælperkun husejernes interesse for sagenog offentlige tilskudsordninger, for-midlet af bygningsforbedringsud-valg eller lignende.

De nyere kulturmiljøer vil sjæl-dent kunne opfattes som truede.Rødby Fjord er valgt som eksem-pel på et landvindingens kulturmil-jø, ikke fordi det er specielt vigtigtat redde netop dette område fra na-turgenopretningsprojekter, men forat fortælle en vigtig historie fra re-gionen, og den historie afhænger afat ikke alle landvindinger tilbagefø-res. Det kan næppe heller forven-tes.Truslen mod landskaber af dentype er en anden. Det er især skov-rejsning og større tekniske anlæg,

Tilsvarende gælder institutionsbygningerne påOringe. I eksemplerne fra Brandtsgadekvarteret iNæstved, Holmegaards Glasværk, Holeby ogNakskov er fabriksbygninger blevet overflødigeeller forventes snart at blive det. Omkring hus-mandskolonien ved Berritsgård er de tætte skel-markeringer i form af hegn og diger forsvundet,da husmændene lagde op, og ejendomme blev lagtsammen.

Funktionstømninger, som det kaldes, kan mansjældent stille noget op med. Kun undtagelsesviskan de gamle funktioner bringes til live som påFejø, hvor genoptagelse af frugtavl og skudefart har givet øen nyt livmed nicheproduktioner. Det sker som led i en livsstil, hvor man be-vidst fravælger storbylivet og vender “det nære liv” til et bosætnings-mæssigt aktiv.

Det, man ofte kan gøre for at redde et bevaringsværdigt kultur-miljø, er at etablere nye funktioner i de gamle rammer. I Næstved bli-ver det gamle jernstøberi til boliger. På 1600-tals bondegården Skov-ly reddes de gamle længer fra forfald ved at blive indrettet til moder-ne liberalt erhverv. I begge tilfælde bevares oprindelighed, på bekost-ning af autenticitet, vel at mærke som en bevidst prioritering6.

I større skala kan der gøres noget for kulturmiljøerne ved at tagehensyn i planlægningen. I Nysted er det gamle købstadsmiljø beva-ret, blandt andet fordi borgere og myndigheder havde øje for byenskvaliteter allerede i 1960’erne og 70’erne.Andre byer ønskede at vi-se handlekraft og modernitet ved gadegennembrud og stilbrydendebetonbyggeri. Nysted fik i stedet en bevaringsforening, en bygnings-vedtægt og bevaringsplan på et tidligt tidspunkt som udtryk for in-teressen for kulturmiljøet.

I Fakse Ladeplads har Fakse Kommune ved udarbejdelse af en be-varende lokalplan i 2003 vist forståelse for, at borgerinddragelse er envigtig forudsætning for succes i kulturmiljøindsatsen. En debatavis,borgermøder og ikke mindst konkrete vejledninger om vedligehol-delse af forskellige typer af bevaringsværdige bygninger indgik i

Huse i Nysted. Det velbevarede købstadsmiljø er et godt eksempel på, atet tæt samarbejde mellem borgere og myndigheder er vigtigt i bevarings-indsatsen.

15KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT RUNDT OM 24 KULTURMILJØER

der slører oplevelsen af den fladefjordbund og de små flade bakker,oprindeligt holme i fjorden.

Dansk landbrug er i de senesteår begyndt at udarbejde naturpla-ner på bedriftsniveau i et forsøg påat integrere naturhensyn i drifts-planlægningen. Også vedligehol-delse af kulturhistoriske elementer,såsom diger, stynede hegn og for-tidsminder, kan indgå i planerne.Noget tilsvarende indgår nu fast idriftsplanlægningen for de offentli-ge skove, men er stadig ønsketæk-ning for de private skove, hvor derellers er store kulturhistoriske vær-dier at tage vare på, som historienfra Næsbyholm Storskov vidnerom. Meget tyder på, at bevaring afkulturmiljø på landbrugs- og skov-brugsarealer afhænger af, hvordanman i fremtiden får indrettet land-distriktsordninger og tilsvarendeøkonomiske virkemidler.

Med kommunalreformen vilkortene være givet på en ny mådefra 1. januar 2007. En gunstig frem-tid for bevaringsværdige kulturmil-jøer afhænger ikke så meget af,hvem der gør hvad, men i høj gradaf at der fagligt og økonomisk fo-kuseres på kulturmiljøinteresser.Dialogen mellem lovgivere, admi-nistratorer, museumsvæsen, kultur-miljøråd og borgere om udpegning

og bevaring af kulturmiljøer er begyndt, og den dialog skal forstær-kes.

Fodnoter1 Placeringen af de udpegede kulturmiljøer kan ses på amtets hjemmeside

www.stam.dk under temaet “Informationer på kort”. Foreløbig kan de to før-ste kulturmiljørapporter læses på www.aabne-samlinger.dk. Alle fire rapporterkan købes via amtets bibliotek, blp@service.stam.dk.

2 I rapporten “De kulturhistoriske interesser i landskabet” udgivet af Skov- ogNaturstyrelsen 1997. Kriterierne er delvis omarbejdede.

3 Den mest systematisk gennemførte inddeling af kulturmiljøtyper findes i “Detdigitale kulturmiljøatlas”, se figuren side 113.

4 I kulturmiljøudpegningen bruges kulturmiljøbegrebet deskriptivt, det er fortæl-lingen, der er afgørende. Det står i modsætning til den analytiske brug af begre-bet, når landskabet opløses i kulturmiljøer af forskellig slags fra forskellig tid.Jævnfør Per Grau Møllers bidrag til “24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt”.

5 Registreringen og den statslige godkendelse af kulturarvsarealer ventes afslutteti 2005. Registreringen er tilgængelig på webadressen www.dkconline.dk. Detstår tilbage som et problem, hvordan usynlige fortidsminder på et lavere niveau,for eksempel af regional betydning, kan opnå planmæssig beskyttelse. Måske børde tages med ved kulturmiljøregistreringen, svarende til at Falster-hæfterne harde såkaldte gammelby-arealer med.

6 I denne brug af begreberne knyttes “oprindelighed” til strukturen - målet er atbevare den oprindelige fysiske struktur og dermed fortællingen om det liv, deroprindeligt var knyttet til kulturmiljøet.“Autenticitet” betyder ægthed, uforfal-skethed og knyttes til funktionen. Det autentiske eller ægte kulturmiljø er medandre ord det, der er, hvad det giver sig ud for at være.Ved at finde en ny funk-tion til bevaringsværdige kulturmiljøer, som i eksemplerne fra Næstved ogSkovly, reddes den fysiske struktur, men kulturmiljøerne er ikke længere auten-tiske som henholdsvis maskinfabrik og bondegård. Større kulturmiljøer somNysted, Holeby og Gedser er naturligvis autentiske som henholdsvis købstad ogstationsby, men der kan sandsynligvis findes uautentiske elementer, for eksem-pel bygninger, i disse og andre større kulturmiljøer, hvor struktur og oprindeligfunktion ikke længere passer sammen.

Bygningsfredet forpagterbolig ved ØnslevPræstegård. Den nærliggende præstegårdslade fra1800 var ikke fredet og blev revet ned i 2005. Hervar udpegning af det samlede præstegårdsanlægsom bevaringsværdigt kulturmiljø i Nørre AlslevKommune ikke nok til at sikre en bevaringsindsats.

16GRAVHØJE I NÆSBYHOLM STORSKOV KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

velser, hvor den oprindelige sam-menhæng mellem landskab og hø-jenes placering i grupper, på rækkereller i klynger er bevaret.

Langt de fleste af skovens iøjne-faldende gravminder er opført ibronzealderen, det vil sige i perio-den mellem 1800 og 500 f.Kr., oghovedparten blev endda bygget in-den år 1000 f.Kr. Allerede midt ibronzealderen ebbede højbyggerietnemlig langsomt ud, og gravskik-ken gik fra jordfæstegrave til lig-brænding. De seneste begravelser ihøjene er således urner nedsat i si-derne på de gamle høje.

Gravhøjene er omhyggeligt op-byggede jordværker og ikke blotbunker af opkastet jord, hvad man-ge ellers ligner i dag, som de liggerdér, skadet af tidens tand. Højene iNæsbyholm Storskov består af titu-sinder af omhyggeligt skårne græs-tørv, der har tjent som byggesten ikonstruktionen. For at rejse destørste af højene måtte op mod 7hektar land skrælles af for tørv. Detvar et imponerende arbejde, derkostede mange mandetimer, og sto-

Erik Møller Nielsen

Mange bakkedrag krones af oldtidens gravhøje, hvorfra der er en vidudsigt over landskabet. Højene ligger i det åbne land, hvor de afrun-der horisonten, eller de er gemt i nutidens skove, hvor træerne skju-ler deres profil. Et af de mest storslåede eksempler på en skov medgravhøje er den kuperede Næsbyholm Storskov ved Tystrup Sø, hvormere end 100 gravhøje er bevaret.

Næsbyholm Storskov byder ikke blot på fantastiske natursceneri-er, men danner også rammen om et oldtidens kulturmiljø. Kun få an-dre steder kan man opleve oldtidshøje i næsten uforstyrrede omgi-

1. Gravhøje i Næsbyholm StorskovKonserveret oldtid

Ødelagt gravhøj. De fleste høje i NæsbyholmStorskov er velbevarede, fordi skoven har skærmetdem mod menneskers overgreb. Alligevel finderman høje, der er gravet af. Højfylden blev brugt somgødning, og randstenene langs højens kant endtesom vejfyld eller byggemateriale i kirker.

17KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT GRAVHØJE I NÆSBYHOLM STORSKOV

re områder, hvor der var god græs-ning, gik til. Højen var endvidereafgrænset af rejste marksten, der harstået som et gærde omkring kan-ten. Kisten med den afdøde indersti højen hviler på den oprindeligemark, hvor den først blev dækket afen stendynge, før det store arbejdemed at lægge tørv på begyndte.

Gravhøjenes arkitektur og avan-cerede opbygning afspejler bronze-alderens velorganiserede samfund,hvor stammehøvdinge regerede

over større eller mindre områder. Højene viser endvidere befolknin-gens størrelse og geografiske fordeling. Selv om det er vanskeligt atberegne, hvor mange mennesker der dengang boede i Danmark, erdet interessant at iagttage, at højene klumper sig sammen i de sammeområder, som helt op til år 1900 var tættest bebygget. Bronzealderensog 1800-tallets bønder har ganske enkelt haft det samme basale be-hov for god landbrugsjord.

Bronzealderen er også en periode i oldtiden, hvor religionen mar-kerer sig stærkt. Datidens tro og verdensbillede afspejles i avanceredegravriter og ofre i moser. Men også dagligdags udstyr som ragekniveog dragttilbehør var udsmykket med religiøse symboler. Det sammevar hellige genstande såsom økser og kultvogne.

Særligt fascinerende er de mange helleristninger på klipper ogsten. Mest udbredt er de såkaldte skåltegn, som er små cirkulære gru-ber indhugget i stenen, og i Næsbyholm Storskov findes ganske man-ge sten med skåltegn. Lettest at finde er den lille stendysse nordligt iskoven. På denne grav fra stenalderen har bronzealderens bønderhugget deres hellige symboler på oversiden af dækstenen, som lå henover det dengang allerede 1000 år gamle gravkammer. Der er altsåher tale om genbrug af et for bronzealdermennesket fortidigt monu-ment.

Bronzealderens gravhøje er ikke de eneste fortidsminder i Næsby-holm Storskov. Også jernalderens bønder satte sig spor i skoven iform af agersystemer, der som små terrasser omgivet af lave jorddigerkan ses flere steder i skoven. Sporene efter disse 2000 år gamle mar-ker er enestående, og de er bevaret, netop fordi skoven senere har be-skyttet dem. Agersystemerne viser, at landskabet dengang var skov-løst, og de er et vigtigt arkiv indlejret i landskabet, der kan fortælleom landbruget omkring Kristi fødsel.

Ikke kun oldtidens mennesker, men også senere tiders menneskerhar sat deres præg på Næsbyholm Storskov. Midt igennem skovenslynger sig et meget markant og velbygget stendige, der danner græn-sen mellem Næsby og Bavelse sogne. Diget er bygget af marksten, ogdet er en fryd for øjet, som det bugter sig snart oppe, snart nede i detmuntre landskab.

Næsbyholm Storskov. Egnen omkring Næsbyholm har været befolket i tusinder af år. Det vid-ner blandt andet de mange gravhøje i området om. I skovene omkring Næsbyholm er der des-uden fundet rige spor efter marksystemer i form af jordvolde og -terrasser. Mange af højeneligger ud til Tystrup Sø, en hovedfærdselsåre i datiden. Her kom mange mennesker forbi ogkunne beskue de mægtige bygningsværker. Hver rød prik markerer en gravhøj. Det dyrkedelandskab omkring Næsbyholm Storskov rummer kun få fortidsminder, hvilket illustrerer sko-vens beskyttende effekt på de fredede oldtidsminder.

Sigtelinjer i Næsbyholm Park. I 1800-tallet blev detpopulært at inkorporere oldtidens landskab i have-arkitekturen. Gravhøje og dysser indgik som et ro-mantisk indslag i nøje tilrettelagte point de vues.Vandrestien i Næsbyholm park fører op til en for-højning, hvorfra der engang var en smuk udsigt tilhøjgruppen kaldet Mont Blanc. Det kræver imidler-tid tid og penge at vedligeholde et sådant lystland-skab, og vore dages godsejere er ofte tvunget til atprioritere. I dag er udsynet spærret af en tæt skov-bevoksning.

18GRAVHØJE I NÆSBYHOLM STORSKOV KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

må pløjes, sås eller gødes. Denneregel skal forhindre udskridning ogbeskytte den gamle flora på højene.For at hindre udtørring med øde-læggelse af gravens eventuelle for-tidslevn til følge må der endvidereikke drænes inden for 100 meter afhøjen.

Forbuddet overtrædes desværrei stor stil i det åbne land. For at gø-re ondt værre begynder nu ogsåhøje, der ligger på udyrket jord,først og fremmest i skovene, at bli-ve truet. Et eksempel er Næsby-holm Storskov, der formentlig ikkehar været i drift som landbrugsjordsiden oldtiden, hvilket på unik vishar bevaret bronzealderens høj-landskab og jernalderens marksy-stemer.

Nu er imidlertid den modernerationelle skovdrift med tilhøren-de store maskiner rykket ind i sko-

Ligesom det kuperede landskab ved Tystrup Sø tiltrak oldtidens bøn-der, har det også tiltalt beboere på herregården Næsbyholm. I 1500-tallet flyttede herregården fra en placering ved Næsby Kirke til delavtliggende fugtige holme nordøstligt i skoven.

I begyndelsen af 1800-tallet blev herregårdens franske have æn-dret til en landskabelig, engelsk inspireret park, der stadig kendeteg-ner herregårdshaven. I denne have fandt oldtidens gravhøje en nyværdi som point de vues for enden af mere eller mindre naturskab-te landskabsakser og romantiske udsigtspunkter. En kunstig gravhøjblev bygget for enden af slugten sydøst for herregården som en sym-metrisk pendant til en ægte oldtidshøj på den modstående skråning.Det er også i 1800-tallet, at bjerget med skovens højest liggendegruppe af gravhøje får det romantiske navn Mont Blanc.

Indtil 1937, hvor den generelle fredning af fortidsminder blevgennemført, kunne enhver landmand jævne en gravhøj med jordenuden at forsynde sig mod loven. Og det skete. Højene blev fjernet forat give plads til mere effektivt landbrug. Højfylden blev endvidereanvendt som gødning på markerne, og randstenene hugget til vejfyld.Den sene fredning betyder, at der i dag kun er bevaret godt en tred-jedel af bronzealderens oprindeligt 60.000 gravhøje, og langt de fle-ste ligger i skovene.

Fredningsbestemmelserne for gravhøjene blev i 1992 skærpet, såder blev påbudt en 2-meter-zone omkring højene, hvor der hverken

Stendige. Den flere hundrede år gamle administra-tive grænse mellem Næsby og Bavelse sogne mar-keres af et velbevaret stendige.

19KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT GRAVHØJE I NÆSBYHOLM STORSKOV

vene. De voldsomme maskiner æl-ter skovbunden op, når de trækkerkævler. Dette giver naturligvis pro-blemer i forhold til fortidsminder-ne, især når de, som flere steder iNæsbyholm Storskov, ligger så tæt,at der faktisk ikke er plads til trak-torer imellem dem. I Sverige harman søgt at løse tilsvarende pro-blemer ved at yde tilskud til deskovejere, der bruger heste tilskovarbejdet i fortidsminderigeskove.

KulturmiljøetDe flere end hundrede gravhøje i Næsbyholm Storskov udgør ensjældent bevaret enhed. Skoven rummer rester af jernalderbøndernesforladte marksystemer, som viser, at gravhøjene lå i et åbent landskab,før skoven bredte sig kamuflerende og til dels beskyttende over for-tidens spor. Men det moderne skovbrugs maskiner og træernes rød-der truer hver især skovens fortidsminder.

En vision for området kunne være at føre skovbilledet tilbage tilen lysåben græsningsskov. Driftsplanerne for de kulturhistorisk mestværdifulde arealer kunne indrettes, så de med skånsomme dyrknings-metoder tager hensyn til fortidsminderne. På den måde vil det ene-stående samspil mellem natur og kultur i Næsbyholm Storskov beva-res langt ind i fremtiden.

Højgruppe. Næsbyholms mange gravhøje, som lig-ger i grupper og klynger, udgør en unik kulturhisto-risk helhed. Kun få andre steder i landet er det mu-ligt at opleve oldtidens gravmonumenter som her, ideres oprindelige sammenhæng med det omgiven-de landskab. Gravhøje blev med forkærlighed lagthøjt i landskabet og tæt på færdselsårer, hvor devar synlige for alle. De tre afbildede høje er del afen højgruppe, som 1800-tallets romantikere megetrammende kaldte Mont Blanc.

20HOLMEGAARD GLASVÆRK KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Det er på den baggrund, at Holme-gaard Glasværk opstod og gennem1800-tallet udviklede sig til et lilleselvstændigt minisamfund. I dag af-spejler værket stadig med sine ar-bejderboliger og værksteder et in-takt industriens kulturmiljø, hvisøkonomiske akse var glasværket.Det var glasværket, som brødfødteog sørgede for sine arbejdere. Glas-magere og andre håndværkere boe-de med deres familier i glasværketsboliger. De handlede i marketende-riet og dyrkede grøntsager i de småhaver, som hørte til boligerne.Børnene gik i glasværkets skole, in-den de selv blev glaspustere, og of-te gik arbejdet i arv fra far til søngennem generationer.

Det var lensgreve C.C.S. Dan-neskjold-Samsøe på HolmegaardGods, der ligger en kilometer fraHolmegaard Glasværk, som fattede

Erik Møller Nielsen

Den første danske glasproduktion fandt sted i 1500- og 1600-årenemed indforskrevne sydeuropæiske glasblæsere. Glasfremstillingenforegik kun i de jyske skovområder, da træ, som skulle bruges til atfyre under glasovnene, var sparsomt på øerne og forbeholdt flådensskibsbyggeri.

Produktionen ophørte dog hurtigt igen, fordi det meget energi-krævende håndværk tyndede så meget ud i de jyske skove, at det ik-ke længere kunne betale sig at blæse glas i Danmark. I 1700-talletblev der i stedet anlagt nye glasværker i Norge, hvor den nødvendi-ge mængde træ var til stede. Men med tabet af Norge i 1814 somfølge af napoleonskrigene, tabte Danmark også adgangen til hjem-meproducerede glasvarer.

2. Holmegaard GlasværkFabrikssamfund og industrikultur

Arbejderboliger på glasværket. De tre længer medarbejderboliger er bygget i perioden 1833 - 35. Ihver af længerne var der fire til fem boliger, der alleindeholdt en stue, et sovekammer, et køkken og enentré. Det var meget rummelige forhold for datidensarbejdere. På loftet fandtes værelser, som familienkunne benytte, eller som fabrikken brugte til ugiftearbejdere. Efter en grundig istandsættelse fremstårlængerne nu som oprindeligt, med hvidkalkede mu-re og grønne vinduer og døre. Længerne var fra be-gyndelsen forsynet med tegltag på grund af brand-faren fra de nærliggende glashytter. Bygningernesensartethed bidrager til at understrege stedets ka-rakter af sluttet helhed.

21KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HOLMEGAARD GLASVÆRK

ideen at starte en glasproduktionmed tørv som brændsel i stedet fortræ. Lensgreven havde rigeligt medtørv i den cirka fem kvadratkilo-meter store Holmegaards Mose, derligger nord for godset.

Selv døde han dog, før han kun-ne realisere planen, men hans enke,Henriette, opførte i 1825 værketsførste glashytte, som et glasværksted

kaldes. Glashytten i Holmegaard Mose blev således Danmarks førstesiden de små jyske glashytter, og Holmegaard er i dag det eneste til-bageværende glasværk i Danmark.

Til den oprindelige glashytte hørte tre længer med arbejderboli-ger, hvoraf de to er i overkalket bindingsværk. Bygningerne blev lagtsom en trelænget bondegård omkring en lille plads overfor glashyt-ten. Den første glashytte brændte flere gange og er borte i dag, menglasarbejdernes første boliger står her endnu. De fungerer nu somglasværkets museum og butik.

De første glasmagere var naturligt nok fra Norge. HolmegaardGlasværk begyndte med at produ-cere flasker, som de norske glas-magere mestrede at fremstille, og i1845 arbejdede 80 mand på vær-ket. Hertil kom også arbejdet udei mosen med at skære den tørv,som var livsnødvendig for glas-produktionen. Dette sæsonarbej-de kunne beskæftige op til 400mand, som puklede i døgndrift,mens de fastboendes koner ogbørn havde tjansen med at stablede våde tørv, som var æltet medvand og udstøbt i forme.

De færdige tørv blev kørt til detræbyggede tørvelader på værketaf folk med titel af “tørvetriller” -et ord, der siden er blevet en del afsproget.

I løbet af 1800-tallets andenhalvdel udviklede glasværket sigtil sin egen lille by. Der var marke-tenderi, som lå i de bygninger,hvor Glaskroen holder til i dag, li-gesom Holmegaard Glasværk

Holmegaard cirka 1890. Nord for glasværket ligger denstore Holmegaards Mose. Den leverede en vigtig råvaretil glasværket, nemlig tørv, som blev brugt i glasovnene.Tørvegravningerne kan ses som aflange lodder. Syd forHolmegaard ligger landsbyen Fensmark, som i dag næ-sten er vokset sammen med glasværket. Mange af glas-værksarbejderne bosatte sig i Fensmark, og med tidenudviklede landsbyen sig til en arbejderby.

De første arbejderboliger. Fra begyndelsen sørgede Holmegaard for boliger til de ansatte. Længerne ioverkalket bindingsværk er de første arbejderboliger på stedet. De tre længer lå ud til Glashytten, ogefter fyraften var det almindeligt, at arbejderne mødtes omkring de varme glasovne. Det understregedefællesskabsfølelsen og solidariteten med “Glasværket”, som Holmegaard blev kaldt af de ansatte. I daghuser længerne museum og butik.

22HOLMEGAARD GLASVÆRK KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

halmblandet ler, som stables opmed tørretid mellem hvert lag.Husene har i dag hvidkalkede væg-ge, rødt tegltag og småsprodsede,grønne vinduer, og på afstand lig-ner lervæggene en almindelig pud-set væg.

Netop forskelligheden i arbej-derboligerne er med til at gøreHolmegaard Glasværk til et varieretkulturmiljø, da kvartererne forme-rede sig nærmest ved knopskyd-ning. Boligerne, som har mere end80 lejemål, rummer derfor en storarkitektonisk variation, som allige-vel virker meget harmonisk, da hu-

havde eget bageri. Glasværket havde også en skole så børne-ne hurtigt kunne møde på arbejde, når skoledagen var forbi.Den ligger i udkanten af glasværket med udsyn over mosenog havde op til 150 elever. De nuværende bygninger, derstammer fra 1904, var i brug indtil 1910, hvor børnearbejdeblev forbudt i Danmark. I dag er bygningerne indrettet tilboliger.

Da Holmegaard indledte produktion af klare serviceglas,hentede man glasmagere fra Böhmen. Ligesom glasværketswestfalske tørvespecialister var de katolikker, og de fik dereseget lille kapel, som glasværket indrettede i 1895 i en arbej-derbolig.

Ledelsen sørgede for, at en polsk pater fra København fiksin gang på værket, hvor han blandt andet forestod vielser i det lillekapel, der endnu i dag står fuldt indrettet med alter og helgenbille-der på væggene.

Til arbejdsstyrken blev der jævnt hen bygget flere og flere boliger.Når glasværket fra begyndelsen valgte at indkvartere sine arbejdere,så skyldtes det ikke alene, at datidens glasmagere var vandrende spe-cialister, men også at glassmeltningen i 1800-tallet var vanskelig atstyre. Man vidste ikke på forhånd, hvornår glasset var blankt og klartil brug. Derfor skulle glasmagerne være hurtigt fremme, når ovnpas-seren tilkaldte dem, også selvom det var midt om natten.

Værkets næste glasovn kom allerede i 1831, så der var vækst i detlille glasværk, og derfor byggede man flere arbejderboliger. Det er dehuse, som ligger i Svinget 16-24, og især to af disse længer har inter-essante byggetekniske detaljer i form af en halv meter tykke, massivelermure, som er opført helt uden brug af tømmer.Teknikken har entysk betegnelse og kaldes “wellerwände”, hvor væggene bygges af

Kapellet. Mange udenlandske arbejdere og deresefterkommere var katolikker. Derfor indrettede glas-værket i 1895 et lille katolsk kapel og betalte en ka-tolsk præst for at komme til Holmegaard et par gan-ge om ugen. Kapellet står endnu udsmykket medhelgenbilleder og figurer.

23KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HOLMEGAARD GLASVÆRK

sene er holdt i de samme hvide el-ler gule farver.

Boligerne blev opført, når dervar brug for det. Således byggedeglasværket de gule to etages karre-er, kaldet Sveaborg, til svenske glas-slibere i 1920, og da glasværket be-gyndte industriel flaskeproduktion,var der brug for ingeniører. De fikogså deres eget hjem i den såkaldteKavalerfløj, som var boliger opførttil de unge, ofte ugifte ingeniører.

Gennem snart 200 år har hol-megaard Glasværk været rammenom et almindeligt bosætningsmøn-

ster og familieliv side om side med glasproduktionen. Hvis en arbej-der sagde op på glasværket, blev hans lejemål også sagt op. Selvom defleste af glasbyens indbyggere fortsat er knyttet til glasværket, herafnogle i sjette generation, er livet i arbejderkvartererne nu under for-andring. Det traditionelle livsmønster er blevet brudt.

KulturmiljøetHolmegaard Glasværk var og er et fabrikssamfund med produktions-bygninger og arbejderboliger, havelodder, funktionærboliger, skole,marketenderi og kapel. Bygningsmassen fortæller om produktionen,som den har udviklet sig over 150 år i en lukket patriarkalsk verden,hvor fabriksejeren sørgede for sine arbejdere fra vugge til grav. Denisolerede beliggenhed på kanten af mosen har bidraget til at det sam-lede fabriksmiljø har levet sit eget liv og på enestående vis undgåetforstyrrelser udefra. Nogle bygninger forsvandt, efterhånden som demistede deres funktion. Glasmuseum og kiosk er eksempler på nyefunktioner, der antagelig har reddet bevaringsværdige bygninger.Uanset hvilke nye funktioner, der måtte gøre deres entré, er det af-gørende, at den samlede fortælling i kulturmiljøet bevares intakt.

Driftsbestyrerboligen. Bestyreren af HolmegaardGlasværk boede i denne villa, bygget i 1835. I køk-kenet findes endnu en niche til det gamle brænde-komfur, og i gavlværelset på første sal er to indbyg-gede alkover bevaret. I dag fungerer bygningensom gæstebolig og til repræsentation.

Et udvalg af Holmegaards glasproduktion.

24BRANDTSGADEKVARTERET I NÆSTVED KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Blandt de første, der indså mulighe-derne uden for Næstveds gamle by-grænse, var tilflytteren, mekanikerog tidligere skibsbygger hos B&W i

Erik Møller Nielsen

I løbet af 1800-tallet voksede dendanske befolkning fra godt enmillion mennesker til over to enhalv million. Ude på landet skab-te væksten et overskud af arbejds-kraft med armod til følge. Noglemennesker vendte det hele ryg-gen og sejlede til Amerika for atbegynde et nyt liv. Men andrefandt deres fremtid i købstæderneog i de nye stationsbyer, som vok-sede frem fra 1880’erne.

Det skabte alt sammen en van-dring af ledige mennesker fra landtil by, hvor det gryende industri-samfunds fabrikker skød op.Denne folkevandring betød, at i år1900 boede fire ud af 10 danskerei byerne.

Også den gamle middelalderbyNæstved mødte udviklingen, og folketallet undergik ligeledes her enkraftig vækst. I løbet af fyrre år mellem 1860 og 1900 blev antallet afNæstvedborgere fordoblet til 7.000, men væksten stoppede ikke her.Den fortsatte, og under første verdenskrig nåede Næstved op på næ-sten 10.000 borgere.

Tilstrømningen af nye borgere betød, at byerne blev for små, ogde voksede derfor ud forbi voldene, der faldt, som det kaldes.Udviklingen var foregrebet allerede midt i 1800-tallet, hvor byensporte blev nedlagt, og borgerne var dermed mentalt forberedt på atbebygge bymarken uden for det middelalderlige byrum. Her skabtede i kvarteret ved Brandtsgade det, vi i dag betegner som et megetvelbevaret kulturmiljø fra industrisamfundets barndom med fabrik-ker og med boliger til byens mange nye arbejdere og funktionærer.

3. Brandtsgadekvarteret i NæstvedFra land til by

Patriciervilla. Godthåbs Allé og Ågade har ikke detsamme bymæssige præg som resten af kvarteret.Bebyggelsen er præget af større huse og villaer.Denne herskabelige patriciervilla i Ågade er byggetomkring 1930 til en købmandsfamilie. Det fornemmebyggeri vakte stor opsigt i kvarteret, og folkeviddetdøbte hurtigt ejendommen “Lille Amalienborg”.

25KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT BRANDTSGADEKVARTERET I NÆSTVED

København C.F.C. Paulsen, dersammen med sin far, opførte en lil-le fabrik uden for Næstved i 1868.Fabrikken var udformet som tradi-tionel trelænget bondegård, og denblev lagt ved de grønne markerlangs Vordingborgvej. I dag udgørfabrikken den sydlige afslutning påBrandtsgadekvarteret.

I fabrikkens værkstedslænger varder smedeværksted, maskinværk-sted samt et jernstøberi, og bygnin-gerne står sammen med en fjerdelænge, der blev bygget i 1876, i detydre endnu som da de blev opført.I det hele taget er de gamle, menvelbevarede fabriksbygninger etmeget sjældent minde om industri-aliseringens tidlige historie i Dan-mark, og bygningerne rummedeNordeuropas bedst bevarede jern-støberi fra sidst i 1800-tallet. I 1986var der endog planer om at flyttefabrikken og støberiet til Den gam-le By i Århus.

Brandtsgadekvarteret består affire gader. Det er Brandtsgade,Godthåbs Allé, Ågade og Reistrup-vej, der forbinder Indre Vording-borgvej med Havnegade ved Sus-åen.

Kvarteret voksede frem i sydligretning ned over terrænet fra denhøjtliggende Ostenfeldts Stiftelse,opført midt i 1800-tallet på en

gammel klostergrund, samt den af købmand Brandt opførte kaserne-bygning, Grønnegården, fra 1889, som blev udlejet til byens drago-ner. Købmand F. L. Brandt ejede vistnok også en del af marken, hvorkvarteret skød op. I hvert fald fik den første gade hans navn, ogBrandtsgade optræder første gang på et kort i 1882, hvor gaden dogendnu ikke var bebygget.

De næste gader, der kom til, er formentligt Ågade og Reistrupvej.Om kvarterets fjerde gade, Godthåbs Allé, véd man, at den blev an-lagt på en tidligere cykelbane opført af en vis isenkræmmer Bahnson.Her kørte cykelryttere løb på de såkaldte Safety-cykler, udviklet kunfå år tidligere i England som de første cykler af moderne tilsnit, dogendnu uden luftringe og frihjul.

Brandtsgadekvarteret. Brandts-gade, Godthåbs Allé, Ågade ogReistrupvej udgør Brandtsgade-kvarteret. Kvarteret afgrænses afIndre Vordingborgvej og Havne-gade, hvor før Susåen løb.

Paulsens Maskinfabrik. Brandtsgadekvarteret var ikke udelukkende et boligkvarter, der lå flere min-dre fabrikker og værksteder. Da Paulsens Maskinfabrik blev opført i 1868, lå den udenfor byen. Hervar plads til at ekspandere, og så var man tæt på Susåen og havnepladsen. I dag er fabrikken lukket,men det er meningen, at bygningerne skal omdannes til beboelse.

26BRANDTSGADEKVARTERET I NÆSTVED KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

husede både arbejdere, funktionæ-rer og selvstændige. Kvarteret varikke en soveby som moderne par-celhuskvarterer, men det var mereen satellit til Næstved med næstenden samme varierende byfunktio-nalitet som gamle Næstved. Det af-spejler sig i husenes arkitektoniskeog størrelsesmæssige forskellighed.

Brandtsgade fører ned til det så-kaldte Gule Pakhus ved havnen, ogBrandtsgade kan forstås som kvar-terets gade til havnen. I den nedreende af gaden ligger da også et par

Cykelbanen lukkede i 1898, og en gruppe investorer, der ligesomkøbmand Brandt også troede på mulighederne uden for bygrænsen,opkøbte aktierne i cykelbanen og nedlagde den. Godthåbs Allé blevså anlagt og udstykket i 25 mindre parceller.

Det var i Brandtsgade, at kvarterets første huse skød op, og detskete så sent som 1896 ifølge efterretningerne, som er lidt upræcise.Samtidig blev Reistrupvej og Ågade udstykket, og i årene 1895-97blev kvarteret således dannet, men endnu var kun Brandtsgade be-bygget. Den første husbygger på Reistrupvej var kunstneren KarlHansen-Reistrup, som har lagt navn til vejen. Han var knyttet til denberømte Kählers keramikfabrik i Næstved og byggede det nuværen-de nummer 9 på hjørnet mod Havnegade i 1897-98.

Det interessante ved Brandtsgadekvarteret er kvarterets planlagtekarakter, og at bebyggelsen fandt samlet sted fra cirka 1890 til 1920,hvilket fremgår af etbykort fra 1921, derviser, at kvarteret pådet tidspunkt var næ-sten fuldt bebygget.Bemærkelsesværdigt erogså, at det ikke kunvar en bestemt befolk-ningsgruppe, der flyt-tede herud. Kvarteret

Arbejderboliger. I Brandtsgade består bebyggelsenaf lave længehuse og toetagers byggeri. Husene eropført omkring 1900 og er typiske for datidens ar-bejderboliger. Den oprindelige bebyggelse er stortset bevaret. Enkelte huse er revet ned og erstattetaf nye. Man har dog bevidst tilstræbt, at de nye hu-ses udseende stemmer overens med gadens ni-veau og oprindelige byggestil.

Småhuse på Reistrupvej. IBrandtsgadekvarteret boedemennesker fra forskellige socialelag. De velhavende boede i storevillaer på Ågade, mens arbejder-ne blandt andet boede i de småhuse på Reistrupvej. Her var manflere familier om at dele et hus.

27KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT BRANDTSGADEKVARTERET I NÆSTVED

længer arbejderhuse og nederst entidligere skibsproviantør. Derimoder husene, som ligger op mod IndreVordingborgvej, fleretages byejen-domme, mens Reistrupvej består aflave huse, formentligt arbejderhuse.I Ågade finder man derimod en-kelte herskabelige villaer, der liggerside om side med Arbejdernes Fæl-lesbageri.

De større villaer i Godthåbs Alléog Ågade har vistnok helt fra star-ten været indrettet til to funktio-nærfamilier, der således gennemvalg af en præsentabel bolig signa-lerede stræbsomhed. Funktionærenvar en ny og selvbevidst gruppe,men ligesom arbejderne skabt afindustrialismen. Den nye funktio-nærgruppe blev sommetider kaldtflipproletarer med et amerikanskinspireret udtryk “white collar

workers”, men de var nok lige så meget ofre for et jantelovsbegreb,at “man ikke skal tro, man er noget”.

KulturmiljøetKernen i Brandtsgadekvarterets kulturmiljø er Paulsens maskinfa-brik. Fabrikken blev lagt syd for Brandtsgade uden for voldene, hvorder var plads til boliger til det gryende industrisamfunds arbejdere ogfunktionærer. Husene blev bygget af solide materialer, var hånd-værksmæssigt godt udført og rummelige. Ejerne har passet godt påhusene og har papir på bevaringsværdierne. I “Næstved Kommune-atlas” fra 1991 er stort set samtlige bygninger udpeget som bevarings-værdige. Selv om Paulsens maskinfabrik har høj bevaringsværdi, varlængerne truet af nedrivning, da fabrikken flyttede til moderne lo-kaler.Men en bevarende lokalplan for Paulsens maskinfabrik fra 2004åbner mulighed for, at der kan indrettes boliger i maskinfabrikken.En nødvendig foranstaltning, der kan værne om kvarterets helstøbtekulturmiljø.

28PARCELHUSE I RØNNEDE OG KONGSTED KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

nye villakvarterer sammen, havdede dækket et areal på størrelse medBornholm.

De to landsbyer, Rønnede ogKongsted på Sydsjælland, var medfra begyndelsen. De første parcel-husgrunde blev udstykket i slutnin-gen af 1960’erne, og der bygges sta-dig. I dag byder villakvartererne påen interessant vandring igennemparcelhusets kulturhistorie; fra deførste selvbyggerhuse til nutidensnøglefærdige typehuse. Det kan

Naomi Hainau Pinholt

“Stillevej”,“ejerbolig”,“selvbyg”; det var nye ord i det danske sprogi 1960’erne. Sammen med udtryk som “velfærdsdansker” og “brug-og-smid-væk” markerede de et tiår, hvor efterkrigstidens højkon-junktur for alvor slog igennem i det danske samfund. Husmoderenvar ikke mere “hjemmeløbende”, men havde fået arbejde. Hun køb-te heller ikke mere ind i fem forskellige specialforretninger. I stedetlagde hun vakuumpakket pålæg og papirservietter ned i supermarke-dets “indkøbsvogn”, ligeledes et af tidens nye udtryk.

Velstandsstigningen kombineret med et højt rentefradrag gavmange almindelige mennesker råd til at indfri drømmen om eget husmed have til. En sand folkevandring fandt sted til de nye parcelhus-kvarterer, der bredte sig over hele landet. Fra 1960 til 1980 blevDanmarks bebyggede areal mere end fordoblet, og mere end halvde-len af de nye boliger var parcelhuse. I alt blev der opført 450.000 nyeparcelhuse, svarende til 75 nye huse hver dag! Havde man lagt alle de

4. Parcelhuse i Rønnede og KongstedVelstandens kulturmiljø

Et hav af tage. Set fra Gøgsmosen ligner parcelhus-kvartererne ved Rønnede og Kongsted et bølgendehav af tage. Herfra får man et godt indtryk af denensartethed, der karakteriserer parcelhuskvarterer.

29KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT PARCELHUSE I RØNNEDE OG KONGSTED

undre, at der ikke er blevet ofretmere opmærksomhed på dette vel-standens kulturmiljø.Der er skrevetet par bøger og artikler om emnet,men ellers har enfamiliehuset medeternittag fået lov til at ligge i fred.Måske tager vi parcelhuskvarteretfor givet? Hvis ikke vi selv bor i ét,kender vi helt sikkert nogen, dergør.Villaveje med navne som “Iris-vej”,“Solsortevænget”og “Novem-bervej” er blevet indbegrebet afhverdag. Netop derfor udgør par-celhuskvartererne et interessantkulturmiljø: Fordi her bor menne-sker.

Parcelhuskvartererne ved Røn-nede og Kongsted er vokset opomkring to landsbyer af sammenavn. Allerede i slutningen af1960’erne tilbød Rønnede Kom-mune grunde til borgere, der havdelyst til at slå sig ned i området.

Det store byggeboom fandtimidlertid sted i 1970’erne. Ud-stykning efter udstykning blev fyldtop med nye huse. Ofte blev en plø-jemark forvandlet til et villakvarteri løbet af ganske få måneder.Somme tider var grundene udstyk-

ket så hurtigt, at der endnu ikke var anlagt veje. Så kunne det væresvært for de nye ejere at finde frem til det rigtige grundstykke. Enbeboer oplevede det sådan:“Vi fandt vores grund ved at gå efter lys-masterne.Vi havde tegningerne med, og så kunne vi se, at det om-trent måtte være hér”.

I dag har de nye beboelseskvarterer bredt sig så meget, at Røn-nede og Kongsted synes vokset sammen. Noget af den gamle lands-bystruktur fornemmes dog stadig, især i Kongsted. Omkring kirkenligger de gamle gårde og danner et naturligt centrum. LangsMøllevej, der udgør en slags hovedgade, ligger ældre grundmuredevillaer fra 1930’erne og blander sig med forretninger og værksteder.Det giver et levende og varieret gadebillede, der ligger langt fra my-ten om den uddøde landsby.

Den nyere bebyggelse breder sig som vinger på hver side af byen.Den består fortrinsvis af række-, kæde- og dobbelthuse, og mange afdem er andels- eller lejerboliger. Kvartererne er typiske for 1980’er-nes populære “tætte og lave bebyggelse”. De viser også tilbage på enperiode, hvor økonomisk afmatning tvang kommunerne til at tænke

Rønnede og Kongsted.Parcelhuskvartererne ligger udenfor de gamle landsbyer, hvor der ergod plads. Med tiden er landsbyer-ne Rønnede og Kongsted næstenvokset sammen.

Selvbyggerhus. Denne type parcelhus var ofte ud-ført efter individuelle tegninger, men karaktertrækgår dog igen, blandt andet de åbne vinduespartierog de flade tage. Med årene har ejeren tilføjet envinkel og en overdækket terrasse.

30PARCELHUSE I RØNNEDE OG KONGSTED KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

I de ældste udstykninger, fra slut-ningen af 1960’erne og begyndel-sen af 1970’erne, er husene såkald-te “selvbyggerhuse”. Ofte er huse-ne opført på grundlag af individu-elle tegninger, og det giver en visvariation i gadebilledet.

Der er imidlertid et fast sæt afarkitektoniske elementer, som ermed til at understrege områdets en-hedspræg. Det drejer sig blandt an-det om store, åbne vinduespartierog byggematerialer, såsom tagbe-klædning af bølgeeternit. Netopenhedspræget er parcelhuskvarte-rernes væsentligste karaktertræk,der giver kvartererne deres særligevisuelle sammenhængskraft.

I de parcelhuskvarterer, der erblevet opkøbt af typehusfirmaer,træder enhedspræget særligt tyde-ligt frem. Krav om prisbillighed be-tyder, at husene ofte er element-byggeri, og det giver et forholdsvissnævert udbud af “stilarter”.

Da 1990’ernes højkonjunkturatter gav et byggeboom, skød nyeparcelhuskvarterer op. De nye husehar stadig en umiskendelig lighedmed de traditionelle parcelhuse,idet materialevalget er nogenlundeens, og arkitektoniske elementer,som store vinduespartier, går igen.Alligevel er der kommet nye træktil, måske med inspiration fra ud-

i andre boligformer end ejer-boliger.

De egentlige parcelhusom-råder ligger syd for Rønnede.Her falder terrænet ned moddet naturskønne områdeGøgsmosen, og set fra mosenligner parcelhuskvartererne etbølgende hav af tage, der liggergavl ved gavl.

Selvbyggere i Rønnede. Familien Christiansenbyggede i begyndelsen af 1970’erne, og bådebørn og voksne deltog. Ofte fik man hjælp fra naboerne, når der skulle støbes fundament elleranlægges have. Bagefter blev der budt på øl.Det færdige hus kan ses på side 29.

31KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT PARCELHUSE I RØNNEDE OG KONGSTED

landet. Det drejer sig om indbygge-de carporte og store gitterlåger,gerne i smedejern.Et andet særtræker, at haverne er blevet mindre. Folkhar simpelthen ikke længere tid el-ler lyst til at passe en stor have.

På en ganske almindelig hver-dagsformiddag hersker der en sær-lig stemning i Rønnede. De flestehuse er tomme.De voksne er på ar-bejde, og børnene er i skole.Her ogder snurrer en plæneklipper. Stadigflere af husene bebos af folk, der harnået pensionsalderen og endelig harfået tid til at nusse om haven. Manforlader ikke gerne det hus, manselv har bygget, og den have, manselv har anlagt. Mest af alt forladerman nødigt det gode naboskab.

Stik imod alle myter om “ligus-terfascister”, der gemmer sig bagmeterhøje hække, tyder meget på,at i parcelhuskvarterer kommerman hinanden ved. Selvbyggerekan fortælle, hvordan tætte venska-ber opstod, dengang haver skulleplaneres, og fundamenter støbes. Erder børn, fungerer de som effektivekatalysatorer for bekendtskaber.

Mange villaveje har opbygget entradition for årlige vejfester, hvorman mødes over fælles mad og ef-terfølgende dans. I disse år, hvormange udstykninger passerer de 25år, er det oven i købet blevet popu-

Moderne typehuse. Selvom moderne typehuse stortset benytter samme materialer og arkitektoniskeelementer som for 30 år siden, er deres udtryk alli-gevel forskelligt. Detaljer som smedejernslåger ogindbyggede carporte er blevet populære, måskemed inspiration fra amerikansk byggestil. Også detsåkaldte pagodetag er en ny arkitektonisk variantover parcelhusets traditionelle saddeltag.

lært at holde særlige jubilæums-vejfester. Så pyntes vejen med æres-port og flag, ligesom til sølvbryllup og runde fødselsdage. Festerne eren vigtig del af kvarterets liv, for de er med til cementere fællesska-bet og definere villavejen som et “os”.

Befolkningen i parcelhuskvartererne er blandet. Her bor både ar-bejdere, akademikere og selvstændige. Der er imidlertid én ting, sommange familier på villavejene har til fælles; tilværelsen som pendler.De fleste parcelhuskvarterer opstod rundt om større byer, men lands-byer som Rønnede og Kongsted blev også ramt af udstykningsfebe-ren, fordi de lå trafikalt godt. Rønnede og Kongsted lå i Københavnssydlige udviklingsområde, ved Hovedvej 2 og Sydmotorvejen, hvil-ket gjorde dem til et oplagt pendlerområde. I 1960’erne var bilenblevet hver mands eje og gav almindelige mennesker en hidtil usetgrad af frihed. Man var ikke længere afhængig af at skulle bo i nær-heden af arbejdet, men kunne flytte ud, hvor luften var frisk og byg-gegrundene billige. Dermed blev den traditionelle sammenhængmellem bolig og arbejdsplads ophævet. I stedet skete der en funk-tionsopdeling af landskabet i boligområder og erhvervsområder. I dagarbejder to tredjedele af Rønnede Kommunes borgere uden forkommunen, heraf en stor del i København.

KulturmiljøetParcelhuskvartererne i Rønnede hører til det yngste lag af kulturmil-jøer. Det er afgrænsede helheder, der vidner om en samfundsmæssigvelstandsstigning, som gjorde det muligt at bo i eget hus og tilmedlangt fra arbejde. Udstykningerne blev lagt et stykke væk fra dengamle landsby, hvor der var god plads til parcelhuse med for- og bag-haver, interne vejsystemer og garage til bilerne. Parcelhuskvartererneadskiller sig indbyrdes ved grundstørrelser, gennemgående byggestilog materialevalg, andel af typetegnede huse, bygningshøjde og veje-nes navneskik. Kvartererne udvikler sig individuelt med ejerne, menogså med særpræg for de enkelte kvarterer. Udpegning som kultur-miljø og organiserede råd om renovering af typehuse og kvartererkan hjælpe grundejerforeningerne med at bevare kvarterernes hel-hedspræg i fremtiden.

32FAKSE LADEPLADS KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

ske borgerskab begyndte at ligge pålandet om sommeren. I dag er beg-ge indtægtskilder tørret ind, så by-en og dermed også kulturmiljøetstår tilbage med velkendte proble-mer. Befolkningen ændrer sam-mensætning, og byen søger efter enny identitet.

På Sydøstsjælland ligger kalkentæt under jordoverfladen, og to ste-der spiller råstoffet en særlig rolle.Det er ved Stevns Klint, hvor der ergamle kalkstensbrud, og ved Fakse,hvor kalken brydes som et råstof,der udskibes fra Fakse Ladeplads.

Kalk er blevet brudt siden mid-delalderen og har været anvendt tilbåde bygningssten og som brændtkalk til mørtel. Rundt omkring ilandet findes kirker og verdsligehuse bygget i limsten, som materia-let også kaldes. De gråhvide blokkeindgår ofte i dekorative blandingermed mursten i en byggestil udvik-let af både arkitekter og murerme-stre. En særlig god og tæt kvalitetblev solgt under navnet Fakse-Mar-mor, indtil den slap op omkring1950, og et eksempel på brug af

Erik Møller Nielsen

Fakse Ladeplads synes som så mange andre, mindre bysamfund at væ-re under forandring. Husene er pæne, men forkert vedligeholdt.Butiksruder er mange steder erstattet af blændinger, og skiltene fal-mer på facaderne. Selvom byen er i forandring, viser den som helhedet kulturmiljø typisk for en havne- og badeby fra 1800-årenes slut-ning. Fakse Ladeplads har således mange solide, statelige og slidstær-ke bygninger, og den ligger med sin havnepromenade meget smuktved kanten af Østersøen.

Historisk opstod Fakse Ladeplads som følge af udskibning af kalkmidt i 1800-tallet, og den kunne let være blevet en stor havneby.Senere i 1890’erne blev byen styrket økonomisk, da det københavn-

5. Fakse LadepladsKalkbrud og havneby

Østmolen og Kalkkajen. Midt i billedet ses Østmolenog kalkfabrikken med den karakteristiske højsilo.Foran siloen anes endnu jernbanesporene, hvor to-gene indtil 1982 transporterede kalken ud til hav-nen. Ved Kalkkajen, til venstre i billedet, ligger DLG.

33KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT FAKSE LADEPLADS

den gode Faksesten finder man ihavnefogedens hus i netop FakseLadeplads.

Kalkbruddet i Fakse er Dan-marks største. Det er én kvadratki-lometer stort og 45 meter dybt. I1700-tallet blev kalken brudt imange små gruber, som var ejet afegnens godser, der havde en eks-portforretning i kalken. De brugtehoveripligtige bønder som kuskeog arbejdskraft, når kalken skulle

læsses og køres ned til Fakse Strand og siden lastes på de ventendeskibe.

Lastningen foregik fra hestevogne, som kørte ud i vandet til deopankrede skibe. Det var en metode, der ofte blev afbrudt af dårligtvejr, og skibene måtte søge læ under Jungshoved. Derfor blevBregentved og Vemmetofte godser i 1843 enige om at bygge en broud i vandet mellem deres pladser, og det var begyndelsen til den nu-værende sammensatte havn i Fakse Ladeplads.

Præcist hvor den oprindelige bro lå, er uklart, men det nuværendehavneanlægs tre hovedmoler voksede frem omkring 1860 enten somnyanlæg, eller ved at de bestående moler blev forlænget. I 1864 blevtransporten mellem kalkbruddet ved Fakse og Fakse Ladeplads over-

taget af en jernbane.Den blev anlagt af løjt-nant C.F.Garde som hansprivate forretning efteroverenskomst med de fi-re største kalkbrudsejere.Jernbanen var i begyn-delsen hestetrukken, ogrester af den findes endnubevaret på havnepladsen.Banen betød, at kalksten-seksporten kunne mereend firedobles.

Jernbanen blev i 1880udvidet med person-transport, og den endnueksisterende villalignen-de station blev bygget.Via Stubberup var der

nu forbindelse til København, og det benyttede københavnerne sigaf. Fakse Ladeplads blev én af Sydsjællands velbesøgte badebyer.Senere kom også en dampskibsrute mellem København og FakseLadeplads.

Arbejderlænge i Svinget. Huset er opført i pudsetog malet kalksten fra Fakse. Det har en høj kulturhi-storisk værdi, fordi det er en af de ældst bevaredearbejderboliger i Fakse Ladeplads. Flere familierboede sammen i huset, blandt andre nogle af byensmange kalkstensarbejdere.

Fakse Ladeplads. Som navnet an-tyder, er byen vokset op omkring enhavn, der blev anlagt for at lette ud-skibningen af kalk fra kalkbruddet iFakse. Det nuværende havneanlægblev etableret i 1860’erne. Det er ty-deligt i byplanlægningen, at direktejernbane- og vejforbindelser til hav-nen fik lov at dominere.

34FAKSE LADEPLADS KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

string over et kort åremål og nogledygtige bygmestre har byen et sær-ligt præg af disse rødstensbygningeri blank mur med smukt afstemteproportioner og mange hånd-værksmæssige detaljer. Den storeomhu og fantasi i opførelsen gørsamtidig bygningerne særligt udsat-te ved istandsættelser.

Hvor Havnevej krydser Hoved-gaden, ligger et bykvarter med enlille smøge ved navn Svinget.Kvarteret opstod i relation til hav-nen med arbejderboliger, sømands-hjem og skibsprovianthandel, oghalvdelen af bebyggelsen er opførti kalkstensmurværk omkring år-

Samtidig med turismen ved 1900-tallets begyndel-se blev de konkurrerende kalkbrud og stenværk-steder fusioneret til ét firma, det nuværende FakseKalk A/S, hvilket skete på finans- og industriman-den C. F.Tietgens initiativ. Kalkeksporten var stori disse år. Det nævnes, at 40 skibe på én gang lå ihavnen, og næsten enhver skipper i Danmarkkendte Fakse Ladeplads. Samtidig var her et størrefiskeri, som dog først fik sin egen havn i 1980’er-ne sammen med en også ønsket lystbådehavn.

Omkring 1920 var op mod 300 mand beskæf-tiget på havnen inden for kalkbranchen, foderstof-fer, skibsbygning og almindeligt havnearbejde lige-som havnen også blev brugt som trafikhavn for hele egnen. Kalkenblev transporteret til havnen med jernbane indtil 1982.Da blev FakseHavnevej bygget som omfartsvej til aflastning af bymidten. Om-fartsvejen, der lokalt kaldes “Kalkvejen”, løber et langt stykke paral-lelt med jernbanen næsten som et udtryk for bilens dominans overde gamle jernbaner.

Udviklingen omkring 1900-tallets begyndelse satte skub i bygge-riet, og de fleste bevaringsværdige huse, hovedsageligt rødstenshuse,stammer fra årtierne omkring 1900. Det samme gør byens grund-struktur.

Fakse Ladeplads rummer i dag 20 huse bygget af lokale naturkalk-sten, men den dominerende byggeskik i byen er dog de talrige rød-stenshuse bygget mellem 1880 og 1930. Disse huse i 1 eller 11/2 eta-ge ligger særlig tæt langs Hovedgaden, men præger også de tilstøden-de gader. I dele af Hovedgaden og den sydligste del af Faksevej er dernogle større huse, som i byens blomstringstid var rekreationshjem,pensionater og sømandshjem. Takket være byens hurtige opblom-

Huse og udhuse på Rosenvej. Den dominerende be-byggelsesform i Fakse Ladeplads er rødstenshuse.De fleste huse er opført mellem 1880 og 1930 og lig-ger langs Hovedgaden og de tilstødende kvarterer.Som noget særligt for Fakse Ladeplads, som her påRosenvej, ser man overalt i byens haver små udhu-se. De tjente ofte som bolig for husejerne i sommer-månederne, når ferierende badegæster lejede ho-vedhuset.

35KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT FAKSE LADEPLADS

hundredeskiftet eller før. Skibs-provianten og sømandshjemmetskiller sig ud som store, markantehuse i røde mursten. Kvarterets hi-storie udmærker sig således som ty-pisk for Fakse Ladeplads. Svinget,et lidt forsømt kvarter, viser de æn-dringer i bybilledet, der også harramt andre dele af byen gennem deseneste årtier. Fysisk har Havnevejskilt kvarteret fra resten af byen, sådet i dag udgør sin egen lille enkla-ve.

Fakse Ladeplads oprindelige ek-sistensgrundlag er ikke længere sta-bilt. Byen har udviklet sig fra atvære et selvforsynende bysamfundomkring en stor havn til at være etsted, man blot bor. Den udviklingvil forstærkes i fremtiden, da grov-varefirmaet DLG på havnen er un-der afvikling. Ligeledes er kalkeks-porten over Fakse Ladeplads mind-sket væsentligt, da lastbiler harovertaget transporten, og den mind-skes yderligere i fremtiden som føl-ge af konkurrence fra andre euro-pæiske kalkbrud.

KulturmiljøetI håb om at vende udviklingen har Fakse Kommune valgt at se påFakse Ladeplads’ korte, men begivenhedsrige historie som et aktiv.Byen skal gøres kønnere, blandt andet ved at den værner om sin hi-storie, og dermed bliver mere tiltrækkende for ny beboere.

Redskabet er en bevarende lokalplan for bykernen, som kommu-nen udarbejdede i 2003, og som rummer både stok og gulerod. Stok-ken er forholdsvis snævre rammer for byfornyelse og bygningsvedli-geholdelse, guleroden et tilbud om rådgivning i bevaringsarbejdet ogom økonomisk hjælp via en bygningsforbedringsfond. Restriktionerog tilskudsmuligheder gælder huse, der bidrager til byens særlige hi-storiske identitet, og som er fundet bevaringsværdige.

Den bevarende lokalplan er en vigtig ingrediens i kommunensbestræbelser for en helhedsorienteret byfornyelse. Planen skal vækketil omtanke og debat om hele bymiljøet, samtidig med at kommunensøger at modernisere byen med miljøforbedringer af gadenettet,planlægning for nye, store butikker og andre servicetiltag. Man arbej-der ikke primært i retning af at etablere nye produktionsvirksomhe-der, men ser især byens fremtidige styrke som et attraktivt bosættel-sesområde, hvor en historisk identitet og mange historiske fortællin-ger i byrummet er blandt de store aktiver.

Huse opført i kalksten er et ganske særligt træk for Fakse- og Stevnsområdet. Husene blev bygget af den såkaldte Fakse-Marmor, en særlig god kvalitet af den lokale kalksten. Et smukt eksempel på et kalkstenshus er villaen Faksevej 11, der i mange år var beboet afpersoner med tilknytning til Fakse Kalkbrud A/S.

36STEVNSFORTET KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

de og hindre landgang på de danskestrande. Derfor blev der bygget tomoderne forter, som i dag er tagetud af brug, men de ligger der stadigsom Den Kolde Krigs kulturmiljø-er. Det ene ligger på Langeland, ogdet andet blev bygget ind i Stevnsklinter få kilometer nord for Rød-vig. Stevnsfortet skulle bevogteindsejlingen til Øresund, med sinekanoner forhindre fjenden i at stry-ge miner og med sin radar overvå-ge luftrummet.

Set på afstand syner Stevnsfortetikke af meget. Nogle høje antennerog en radar stikker op rundt om-

Erik Møller Nielsen

De danskere, der voksede op i efterkrigstiden, levede under en perio-de kaldet Den Kolde Krig. Det var en tid præget af truslen om ud-slettelse, hvis en sovjetisk eller en amerikansk general fik ordre til attrykke på knappen nede i en bunker et sted fjernt fra Danmark. I gi-vet fald blev vi instrueret i at kravle under bordet og holde armeneover hovedet, når alarmen lød. Grotesk? Ja, men sådan var stemnin-gen bagved dagligdagen.

Når danskerne slappede af over for truslen, var det måske, fordi in-gen for alvor troede på atomkrig, eller var det, fordi det er umuligtat forholde sig til sin egen udslettelse? Danskerne regnede i alt faldmed, at hvis magtbalancen svigtede, ville der blive tale om en gam-meldags, konventionel krig.

Og hvis nu russerne kom, som det hed i folkemunde, var det vig-tigt, at forsvaret kunne sinke fjendens sejlads gennem danske farvan-

6. StevnsfortetKalk og koldkrig

Stevnsfortet. Kun masterne afslører på afstand Stevnsfortet, og det er vanskeligt at se, at her ligger et underjordisk forsvarsanlæg. Midt i billedet ligger Fredskasernen, bygget i gule mursten og med røde tegltage. Bygningerne husede fortets administration, belægningsstuer, opholds-rum og cafeteria. Selve fortet ligger bag vejen, ud mod vandet.

37KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT STEVNSFORTET

kring i det flade, græsklædte land-skab, og selve nedgangen til Stevns-fortets underjordiske dele ligger ien bunker. Nedgangen stikker kunlige op af jorden bag ved tre små,hvide bygninger, som i dag rum-mer tekniske driftsanlæg for Sø-værnets Operative Kommandos ra-darstation.

Disse tre huse ligner med hvidkal-kede vægge og gråt eternittag et lil-le husmandssted, hvis ikke det varfor den 25 meter høje radarmast, deto radiosendemaster på grunden og

pigtrådshegnet omkring. Oprindeligt er bygningerne da også et hus-mandssted, i folkemunde kaldet Svend Åges hus efter den sidste ejer.Det var en af de fire ejendomme, som blev eksproprieret, da fortetskulle bygges. En anden eksproprieret ejendom blev udbygget til ka-serne for den godt 150 mand store bemanding af værnepligtige samtbefalingsmænd og officerer. Kasernen bruges i dag til sikret ung-domsinstitution, men portvagten vidner stadig om bygningernes mi-litære fortid.

Størstedelen af Stevnsfortet ligger under jorden, og fortets halvan-den kilometer lange underjordiske gange er hugget ud i kalkklinten18 meter under overfladen. Stevnsfortet stod færdigmonteret i 1954og består af gange, der forbinder fortets kommandorum med de for-skellige mandskabsrum og fortets andre installationer.

Konstruktionen af gange og rum skete efter det engelske søværnserfaringer fra lignende anlæg i Dover Klint. Fra søsiden trængte manmed boremaskinerne to steder ind i klintens indre. Det skete direk-te fra havstokken, og efter anlægsarbejdet var færdigt, blev de to ind-gange blændet. I stedet blev der ved siden af anlagt to mindre, såkald-te rævegange, som fører fra stranden ind i fortet, og i dag kan den un-drende iagttager fra søsiden se de to stærkt forrustede jerndøre, somlukker rævegangene midt i den rå kalkklint.

Oversigt over gangsystemer. Stevnsfortet bestod afmere end 1,6 kilometer gange, depoter og magasi-ner, beboelsesfaciliteter, værksteder, hospital og ar-tillericentraler. Der var også tænkt på et ligkapel.Da fortet i 1982 - 83 blev moderniseret, tog forsvaretdet sydlige anlægsområde ud af drift. Rummenestår i dag intakt og med den oprindelige indretningbevaret.

Fortet bygges 1951-54. Stevnsfortets underjordiskegange er hugget ind i kalkklinten, 18 meter underjordens overflade.

01. Elevator fra nedgangsbunker.02. Trappe fra nedgangsbunker.03. ABC-rensestation.04. Depotområde.05. Magasiner, 150 mm lysgranater og 40 mm.06. Reservedele.07. Havaricentral-08. Toilet og bad.09. Ligkapeller.10. Panserdøre.11. Skakt til overfladen (tildækket).12. Flankeringskonstruktion.13. Hospital.14. Maskinværksted.15. Maskincentral nord.16. Beboelse pjecebesætning P1.

17. Ammunitionsmagasiner P1.18. Officers- og befalingsmands beboelse.19. Artilleriværksted.20. Elværksted og gasfiltre.21. Maskincentral syd.22. Beboelse pjecebesætning P2.23. Ammunitionsmagasiner P2.24. Ammunitionsmagasin 40 mm.25. Gang til 40 mm batteri syd.26. Officers- og befalingsmands beboelse.27. Beboelse menige og toiletter.28. Skakt til ildlederpost 2.29. Artillericentral.30. O-rum.31. Artillericentral luftværn / ABC central.32. Radarrum / Skakt til radar.

StevnsfortGangsystem og rum i

undergrunden ca. 1956

38STEVNSFORTET KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

af søværnet, da fortet blev nedlagt,og skal nu indgå i et planlagt mu-seum på stedet.

Der blev passet godt på Stevns-fortet, og endnu ses de jordvolde,som skjulte de mobile luftværns-missiler, der beskyttede fortet modet luftangreb. Selve fortet skullekunne klare en fuldtræffer fra en

Stevnsfortets indre dele består af to identiske sektioner, en sydlig ogen nordlig, som er forbundet med en godt 350 meter lang gang.Gangene er fem meter brede, fem meter høje og har hvælvet loft. Defremstår rå, som da de blev hugget ud. Stevnsfortet har et fugtigt in-deklima, og gangenes gråhvide vægge er flere steder dækket af et ir-grønt lag alger, som trives i de fugtige gange. I sin tid løste man fugt-problemet ved en høj rumtemperatur, ligesom der er anlagt åbnevandrender i begge sider af gangene, som leder kondensvandet bort.

Stevnsfortet blev indrettet med efterladt tysk materiel fra krigenstid. Således blev panserdøre, luger, ventiler til ventilationssystemet,køjer til mandskabet, periskoper, telefonudstyr og kanoner flyttet frade tyske bunkere langs den jyske vestkyst.

Også Stevnsfortets to kanoner er efterladt tysk krigsmateriel, ogde er i sig selv et stykke historie. Kanonerne var oprindeligt midter-skyts på den tyske slagkrydser, Gneisenau, der blev beskadiget af en-gelske fly og taget ud af drift. De to kanontårne blev opstillet på Fanøfor at bevogte indsejlingen til Esbjerg Havn, og her stod de indtil1952, hvor de blev flyttet til Stevnsfortet.

Hvert pansret kanontårn har to 15 centimeter kanonløb, som ot-te gange i minuttet kan skyde en 45 kilo tung granat af sted og ram-me et skib 23 kilometer ude i Østersøen. Dermed kunne Stevns-fortets kanoner bevogte hele den sydlige indsejling til Øresund heltover til Falsterbo på Skånekysten.

Under hvert kanontårn er en sektion med rum til kanonbesæt-ningen, som endnu er udstyret med de køjer med jernramme somkanonmandskabet sov i. Endnu ligger granaterne i ammunitionsde-potet og ved ammunitionselevatoren op til kanontårnet. Granaterneer desarmeret, men de blev sammen med alt andet materiel efterladt

Klinten uden for Stevnsfortet. Den hårde bryozokalkligger i lag, adskilt af flintelag. Kalkblokkene blev istort omfang skåret til og anvendt som bygnings-sten fra 1860 til 1950.

“Svend Åges Hus”. Husmandsstedet var en af fireejendomme, som blev eksproprieret, daStevnsfortet blev bygget. Huset har fået navn efterden sidste ejer. I dag huser bygningerne det tekni-ske driftsanlæg for radarstationen.

39KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT STEVNSFORTET

taktisk atombombe, og et kraftigtventilationsanlæg kunne filtrereluften for atomstøv.

Fortets sydligste sektion blev al-lerede 1982 - 84 taget ud af brug,da Stevnsfortet overgik fra bevogt-ningsopgaver til i stedet at overvå-ge færdselen gennem Øresund. Idet tidligere hospital i fortets nord-lige sektion indrettede søværnet nuen overvågningscentral, og SvendÅges hus blev forsynet med en storradar.

Operationsrummet, det såkaldteO-rum, var hjertet i overvågnin-gen, og det står som søværnet efter-lod det, da Stevnsfortet blev nedlagti 1999. O-rummet var forsynetmed udstyr, som kunne aflytte øst-blokkens radiokommunikation, li-gesom 1980’ernes topmoderneedb-maskiner blev installeret. End-nu står pultene med de runde ra-darskærme tilbage, og ringbindenemed befalinger, koder og signalerstår stadig på hylderne.

Stevnsfortet er nu historie, ogDen Kolde Krig er slut. Den tredjedecember 1999 tordnede kanoner-nes sidste øvelsessalve ud over Øre-sund mod den fjende, der heldigvisaldrig dukkede op, og som endoghelt fordampede, da muren faldt i1989.

Kulturmiljøet Størstedelen af Stevnsfortets forsvarsanlæg er anbragt under jorden.Det er derimod antenner, radaranlæg, jordvolde og tracéer efter affy-ringsramper, som er de synlige spor af Den Kolde Krigs historie iDanmark. Under jorden ligger fortets indre rum, hvis apparatur oginventar afspejler samfundets ønske om at holde øje med fjendtligt-sindede skibe i Køge Bugt.

Den Kolde Krigs ophør gjorde fortet overflødigt. Med planernefor et museum i Stevnsfortet bevares og formidles et kulturmiljø afnational betydning. For de overjordiske anlægs vedkommende bliverder tale om det paradoksale at formidle et kulturmiljø, der af strate-giske grunde skulle være så lidt synligt som muligt.

Gneisenaus kanoner. Stevnsfortets to dobbeltløbe-de kanoner stammer fra det tyske artilleriskibGneisenau. I 1943 blev de opstillet i det tysk bygge-de batteri, Grådyb på Fanø, hvor den tyske besæt-telsesmagt efterlod dem. I dag understreger kano-nerne områdets identitet som kystfort og fortællerdesuden en vigtig historie om Danmarks rolle i for-svaret af den vestlige verden under Den Kolde Krig.

40HELLIGKILDEN I MOGENSTRUP KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

rende udseende. Bemærkelsesvær-digt i kirken er den indemuredekildeblok i våbenhuset. Det er enindsamlingsbøsse, og ordet kilde re-fererer helt præcis til den helligkil-de, som er nøglen til Mogenstrupsog kirkens historie.

Da landet i middelalderen blevinddelt i sogne, opstod Mogenstrupsogn som et usædvanligt lille ét.Logisk set ville Blangslev, der liggerto kilometer syd for Mogenstrup,være et mere naturligt valg til sog-neby; her var vistnok oven i købetet lille kapel i forvejen.At Mogen-strup fik kirken, kan landsbyen tak-ke netop kilden for. Antageligt harden været en hellig offerkilde alle-rede fra hedensk tid, men da kri-stendommen kom, blev det gamlehelligsted overtaget af kirken ogderpå viet til Skt. Magnus, ellerMogens i folkemunde. Det er såle-des en katolsk helgen, der har givetnavn til landsbyen Mogenstrup.Helligkilder blev opsøgt af menne-sker, der valfartede langvejs fra pågrund af kildernes helbredendekræfter. Især sankthansnat var etpopulært besøgstidspunkt, for dablev helligkildernes vand anset forat være særligt virksomt.

Det var skik, at besøgende ofre-de en skilling til kilden i kildeblok-ken. I Mogenstrup Kirke er den

Erik Møller Nielsen

Når vi i vores bil suser gennem landsbyen Mogenstrup,ænser vi næp-pe andet end en smuk kirke, lidt skov og en landevejskro. Bag kroenog kirken rejser den skovklædte Mogenstrup Ås sig, og passerede viikke en lavning med en å? Åen, som vi passerede for nedadgående,

er Fladsåen, og i lavningen lå engangen vandmølle, men kun fantasienkan nu mane møllen frem for detindre blik.

Vejen vi kører på blev åbnet i1824 som et led i de store vejrefor-mer fra slutningen af 1700-tallet.Den erstattede en gammel vej somgik over den endnu bevarede mølle-dæmning. Fra mølledæmningenfortsatte den gamle vej øst om kir-ken,hvor vi i dag kører vest om den.

Vejen er smukt anlagt set fra bili-stens synspunkt, og nu går det igenopad, for Mogenstrup ligger i endal. Snart er vi ude af landsbyen,som er et kulturmiljø, der udsprangaf middelalderens katolske tro.

Den smukt beliggende kirke blevbygget af kampesten i middelalde-ren og senere udvidet med et fag ogtårn bygget i munkesten. I 1867blev kirken restaureret og har måskeved samme lejlighed fået sit nuvæ-

7. Helligkilden i MogenstrupFra kildemarked til landsby

Kildeblokken. Langt tilbage i tiden har man brugt atofre penge til helligkilden i Mogenstrup. Mønterneblev lagt i kildeblokken, der var muret ind i våben-husets væg. En åbning i muren over kildeblokkengjorde det muligt at ofre penge udefra.

41KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HELLIGKILDEN I MOGENSTRUP

muret ind i våbenhusets væg. Ethul i væggen sørgede for, at kilde-blokken også kunne benyttes ude-fra af de kildesøgende. Ofringerne,eller betalingen, var kirkens ind-tægt, og må være forklaringen på, atet lille sogn som Mogenstrup kun-ne eksistere. Kirkeregnskabet fra1600-tallet fortæller, at det mest varfattige, svage og krøblinge, der be-søgte kilden. Derfor var indtægtenikke stor, men alligevel kunne ind-tægterne fra kilden betale for vedli-gehold af kirken og af kildens om-givelser samt kirkens traditionelle

uddeling af penge til sognets fattige. Men kildeindtægterne faldt ef-terhånden som folks tro på kilden dæmpedes af oplysning og verds-lig medicin.

Et andet og meget verdsligt fænomen omkring kilder fortsatte,selv om folk mistede troen på kilders helbredende kræfter. Det varkildemarkedet, og det opstod sikkert samtidig med helligkilden udfra devisen, at hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Alle kom til kildemarkedet; både de raske, der ledsagede de syge, og almindeligtvejfarende samt alle, der blev tiltrukket af rygter om kildens kræfter.Det kunne man tjene penge på.

På kildemarkedet kunne man handle, drikke, møde løse fruentim-mere og se på markedsgøgl i telte og boder, og det indimellem vildeleben på kildemarkedet beskrev Christian Winther i 1885 i digtet“Hjortens Flugt”. Kirkens folk følte, at det rørige folkeliv måttestandses, og prøvede, men uden held. De store indtægter fra kilden

tilfaldt nu ikke længere kirken,men de omrejsende handelsmændog teltholdere samt ikke mindstkroen tæt ved kirken. Den blevbygget 1829 til vederkvægelse forde vejfarende.

I Mogenstrup har vi altså en si-tuation, hvor en oprindelig he-densk offerkilde bliver overtagetaf kirken og viet til en helgen.Dernæst opstod et profant folkelivi alle ordets afskygninger. Kilde-markedet gjorde stedet kendt ogplacerede Mogenstrup på land-kortet, og der opstod efterhåndenen bebyggelse.

Mogenstrup. Oprindeligt løb kildeni Kirkeskoven nedenfor kirkegår-den, men blev flyttet, da landevejenblev anlagt i 1824. I dag har kildensin placering over for MogenstrupKro.

Mogenstrup Kirke. Den hvidkalkede romanske kir-ke ligger i skoven uden for Mogenstrup. Den erformentlig bygget i forbindelse med helligkilden.

42HELLIGKILDEN I MOGENSTRUP KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

På landkort fra 1830’erne er områ-det bebygget tre steder. Det erMogenstorp, Pederstorp og Bos-torp.Videnskaben om stednavnenesoprindelse fortæller os, at efterled-det “torp” betyder bebyggelse, og atkonstruktionen over et personnavnvar skik ved vikingetidens slutning,eller ved kristendommens indførel-se, om man vil.

Foruden denne indirekte hen-visning til en bosætning på over-gangen til kristendommen har viogså en skriftlig omtale af Bo’sgård. I 1277 skænker en præst iRoskilde gården til Sankt PedersKloster i Næstved. Lytter vi til denfolkelige hukommelse, kan folk påegnen huske, at Borupgård blevkaldt “sørøvergården”. Lægger vihertil, at Fladsåen var sejlbar, selvfor snekker, har vi et billede af bon-den og vikingen ved navn Bo, somlagde sin gård her. Den lå langt frahavets trusler om sørøveri, men sta-dig med den næsten livsvigtige ad-gang til havet.

Borupgården lå ved åen, knapen kilometer øst for kroen, omtrenti kanten af den nuværende golfba-ne. Formentlig har gården liggetved den opdæmmede møllesø. I1927 brændte den gamle gård, mengenopførtes ved vejen, hvor den nuligger.

Kilden lå i den fredede Kirkeskov tæt ved kirken, men i 1824 komden i vejen for det nye vejbyggeri og blev ledt til skovens udkant. Nulå den over for kroen og kun med den nye vej som adskillelse. Herer den stadig, og ved dens stensatte kildespring kan man dvæle ogfundere over, at Mogenstrup så at sige udsprang af selv samme kilde.

I 1882 ophørte kildemarkedet, men den megen folkelige aktiviteti Mogenstrup havde skabt en tradition, og markedet blev afløst afskovture og almindeligt udflugtsliv i den bakkede natur.

Vender vi et par blade mere i Mogenstrups historiebog, er derendnu en interessant historie, for bosætningsmønsteret rummer bådehelt almindelige og specielle træk, der kaster lys over, hvordan Dan-marks landsbyer er opstået.

Sankt Mogens Kilde er formentlig en hedensk offer-kilde, som med kristendommens indtog blev viet tilden hellige Magnus, i folkemunde kaldet Mogens.Magnus var jarl på Orkneyøerne, men hans fætterog medjarl Håkon Paulsson myrdede ham. Efter sindød blev han helgenkåret og dyrket over heleNorden. Sankt Mogens har givet navn til landsbyenMogenstrup.

43KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HELLIGKILDEN I MOGENSTRUP

Det andet torp var “Pæterstorp”, kendt fra skrift-lige kilder i 1307. Denne bebyggelse blev seneretil landsbyen Pederstrup med fire eller fem huse ogto firelængede gårde, hvoraf den ene er bevaret iudkanten af den moderne villa- og parcelhusby,som er vokset frem vest for vejen.

Det tredje torp var Magnustorp, nævnt 1292,som i dag er kernen i Mogenstrup. Her maledevandmøllen, her ligger kirken, og hertil valfartedefolk i århundreder for at opsøge helligkildens hel-bredende kraft og lægge en mønt i kildeblokken.

KulturmiljøetKirke, kilde, vej og kro udgør hovedelementerne iMogenstrups kulturmiljø. Kirken gør opmærksompå sig selv, mens kilden er et mindre synligt ele-ment. Kildeblokkenes funktion er til at aflæse, nårvi kender middelalderens tro og forestillingsver-den. Sygdom kunne helbredes ved den hellige kil-de, hvorfor folk kom langvejs fra for at søge hjælpi kirken. Nutiden har markeret den historiske kil-de på den anden side af vejen i et anlæg, som dogikke er synligt for den vejfarende. I dag er det golf-banen og kroen, der byder sig til, når vi farer gen-nem landsbyen. Rammerne omkring det beskrev-ne kulturmiljø er ændret voldsomt i kraft af by-vækst og grusgravning. Dele af disse nye elemen-ter bør tænkes med, når fremtidens kulturmiljøudpeges i Mogenstrup.

Kildemarked i Mogenstrup. Ifølge folketroen varhelligkildens kraft på sit højeste sankthansnat. Dasøgte folk fra hele Sydsjælland til Sankt MogensKilde for at blive helbredt af det hellige vand. I for-bindelse med den årlige besøgsdag var der kilde-marked, med boder, gøgl og musik.

44BONDEGÅRDEN SKOVLY KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

for bygningernes proportioner pas-sede til datidens landbrug. Gårdensforpagtere skaffede mere plads vedat tilføje flere bygninger. Det sketei 1700-tallet, da den oprindeligt to-længede gård fik tilføjet to bygnin-

Erik Møller Nielsen

Skovly er en typisk,men efterhån-den sjælden repræsentant for denfirlængede sjællandske bondegårdmed overkalket bindingsværk.Gården ligger ved en lille lund ogomgivet af hestefolde lige op tilgadekæret i landsbyen Kragevigpå Jungshoved. Landsbyen ligger iet bakket landskab, lige før det gli-der over i de flade strandområderned mod Bøgestrømmen.

Landsbyen er i sig selv et lillestykke landbrugshistorie, i og medat gårdene aldrig er udflyttet. Deligger stadig samlet som i fælles-skabstiden, og den lille tættelandsby med yderligere et par går-de og tre huse rummer et sjældentset kulturmiljø i bindingsværk.

Sikre efterretninger om Skov-lys alder er fra 1661, hvor en kilde nævner, at gården blev ødelagt un-der svenskernes hærgen i Sydsjælland, og Skovlys stuehus er formo-dentlig fra den tid. Men gården er sandsynligvis ældre. Oprindeligthørte Skovly under godset Gammel Oremandsgård, som havde etantal hoveripligtige bøndergårde, hvor beboerne leverede arbejds-kraft som en del af huslejen. De boede i små landsbyer, herunderKragevig. Indtil midten af 1700-tallet var Oremandsgård kongensejendom, herefter kom godset i privat eje.

Ejeren hed i 1922 Christoffer F. Hage, og han frasolgte dette årSkovly til en bonde ved navn Mads Hansen, som altså blev den før-ste selvejer på gården.

Indtil ejerskiftet i 1922 havde Skovly bevæget sig gennem år-hundrederne, uden at kernen i bygningerne var ændret væsentligt,

8. Bondegården SkovlyLevende bindingsværk

Landskabet ved Kragevig. De sidste 200 års effek-tivisering af landbruget betyder, at de gamle over-drevsarealer er omlagt til landbrugsjord. VedKragevig er det oprindelige landskab med spredtetrægrupper og vidtstrakte enge endnu bevaret. Detskyldes blandt andet en omfattende fredning af om-rådet.

45KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT BONDEGÅRDEN SKOVLY

ger, således at den fremstod firlæn-get. Men de enkelte længer stodsom separate huse. De blev først iløbet af 1800-årene sammenbyggettil det nuværende lukkede gårds-rum omkring den stenbrolagtegårdsplads.

En anden, formentlig mereusædvanlig tilføjelse til Skovlysstuehus, er det såkaldte korshus fra1850. Det er en tre fag lang og etfag dyb udbygning mod syd påstuehusets langside. Udbygningen,der har høj rejsning svarende tilstuehusets, giver hele bygningen etvist stateligt præg. Korshuset blevsat på, da gårdmanden fik en ny ogyngre kone, som forlangte et or-dentligt soveværelse. Og det fikhun.

Gennem Skovlys lange liv erbygningerne udvidet med nye fag.Bindingsværket er repareret ogskiftet ud flere gange. På den måderummer Skovlys længer et arkivover mange generationers bygge-skik på Sydsjælland, hvilket vægge-nes detaljer afslører.

Tavlene mellem bindingsværket, som udgør væggen, er bygget afmange forskellige materialer, og i det selvsamme hus varierer tavlenemeget. De er bygget af teglsten, soltørrede lersten eller kalksten fraStevns Klint. Andre steder er væggen lerklinet og opført af flettedepilegrene beklasket med halmblandet ler, hvilket er en teknik, som iDanmark har været kendt siden stenalderen.

Også bindingsværket viser, at gammelt træ blev genanvendt sombygningstømmer. I gårdens bindingsværk indgår træ, der ligner gen-brugt tømmer fra middelalderen. Også en udtjent skortenshammerfik nyt liv som vægstolpe i Skovlys hestestald. Skortenshammeren låoprindeligt som en tværbjælke over husets åbne ildsted, og bjælkenbærer den daværende fæster, Peter Jensens, initialer og årstallet 1738for det år, da gården fik sit nye ildsted.

Når Skovlys bygninger i dag rummer så mange oprindelige detal-jer, skyldes det, at gården ikke gennemgik det 20. århundredes foran-

Skovly. Gården er en smuk repræsentant for densjællandske bondegård, hvor overkalket bindings-værk og tavl er karakteristiske. Gården kan daterestilbage til 1600-tallet, men er sandsynligvis ældre.Igennem århundreder har skiftende ejere tilpassetbygningerne deres behov, og bygningslagene kanstadig spores i Skovlys mure. Det gør gården kultur-historisk værdifuld.

Kragevig 1834. Den velbevaredebebyggelse og ejerlavsstruktur gørKragevig til en unik kulturhistoriskhelhed, fordi landsbyen ligger, somden altid har gjort. Kragevig blevudskiftet i 1795, men ingen af går-dene flyttede ud. I dag er sporeneefter ejerlavsstrukturen stadig gen-kendelige i diger, markskifter ogvejforløb.

46BONDEGÅRDEN SKOVLY KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

museumstjenlige Skovly fortsattesin tornerosesøvn, og intet blevnedbrudt eller ombygget, men dognødtørftigt vedligeholdt. Sådan stodSkovly, ubeboet frem til 1992, hvorden nuværende ejer flyttede ind iden nu fredede, men forfaldne gård.

I dag har Skovly fået nyt liv. Dennordre længe, som er gårdens gam-le kalvestald, fungerer nu som teg-nestue. Det krævede ændringer atindrette rummet til erhverv. Lys-ningsarealet blev øget ved at sættesmå vinduer i længens markvendteside. Ligeledes kom der glasdøremod gårdpladsen, men alle lysarea-ler er i dag forsynet med revledøre,

dringer. I 1952 overtog Mads Hansens søn gården, og han boede derhelt til begyndelsen af 1970’erne. Rundt omkring i landet blev mas-sevis af andre lignende gårde ombygget voldsomt eller helt jævnetmed jorden som led i strukturændringer i landbruget. Heldigvis, måvi sige i dag, fulgte sønnen ikke med tiden, og han var ikke nogenflittig og driftig landmand. Han lod bygningerne stå i deres, som åre-ne gik, mere og mere skæve, let sammensunkne skikkelse.

Naturligvis havde hans indstilling til landbrug økonomiske kon-sekvenser, og sikkert derfor fik han engang i 1960’erne den tanke atudstykke byggegrunde ved Kirkenoret ved Jungshoved. Men hellerikke det lykkedes, for der rejstes en fredningssag. Den resulterede ifredning af landskabet og Kragevig ejerlav i 1976. Lykkeligvis forkulturmiljøet skød ingen huse op i det urørte landskab, som omfat-ter begge sider af Jungshoved Nor og strækker sig sydover ned til by-en Sandvig.

Mads Hansens søn blev boende på Skovly til sin død, mens jor-den siden udstykningsforsøget blev drevet fra Oremandsgård. Det nu

Grundplan over gården. Grundplanen viserrummenes anvendelse i dag. De nuværen-de ejere har istandsat den gamle gård medsans for at bevare det oprindelige udtryk,samtidig med at nye funktioner er blevetindpasset.

SKOVLY - KRAGEVIG PLAN - 1 : 1200

KorngulvArkiv

Tegnestue(tidligere kalvestald)

Depot

Brænde-hus

Udhus

Øverstestue

Udestue

Prøve-assistentens

kammer Forstue

Spisestue Køkken

Bad Kammer

Værelse

Depot

Terapi lokale

(tidligere hestestald)

For-stue

Kontor

Skab

Entré

GarderobeSpisekammer

Bryg-gers

Sovekammer

Gadeport

47KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT BONDEGÅRDEN SKOVLY

som er en slags skodder bygget afbrædder. De lukkes hver aften, såbygningen ikke står og skinner imørket.

En så gammel gård som Skovlyrummer flere lag aflejret i sig, somen hilsen fra århundrederne. Går-den i dag repræsenterer alle disselag, samtidig med at den opsamlernye lag ved nutidens brug af byg-ningen. Dens mærker er ikke sår,men adelsmærker og budskaber omgårdens evne til at tilpasse sig æn-drede vilkår. Den er sejlivet.

KulturmiljøetSkovly er en egnstypisk repræsen-tant for den firlængede sjællandskebondegård med overkalket bin-dingsværk. Skovly ligger i landsby-en Kragevig i et bakket sydsjæl-landsk landskab med lunde, hegnog vide udsigter ud over markerne.Stuehuset og udlængernes propor-tioner passede til landbrugets drifts-former på opførelsestidspunktet i1600-tallet. Skiftende ejere foretogkun små ændringer og lod bygnin-gerne passe sig selv. Gården blevsom enkelte andre gamle danskegårde bygningsfredet i 1970’erne,omtrent samtidig som en land-skabsfredning kom til for at værnedet omgivende guldalderlandskab.

Fredning beskytter mod aktiv nedbrydning, men ikke mod forfald. Iøjeblikket kniber det med landskabsplejen i Danmark på grund afusikkerhed om fremtidens landbrugsordninger. Men dagens Skovlyer et eksempel på, at en ny erhvervsfunktion godt kan underordnesig en bygningsfrednings stramme krav og bidrage til at bevare etværdifuldt kulturmiljø.

Gården før den seneste istandsættelse. Den spån-klædte gavl fra 1800-tallet er en lokal byggeskik.

48HOSPITALET PÅ ORINGE KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

og 1969 indgik ordet sindssygeho-spital eller -anstalt i navnet. Mendet oprindelige navn ved åbningeni 1858 var “Helbredelsesanstaltenfor Sindssyge ved Vordingborg”, ogdet fortæller klart med hvilke tan-ker Oringe blev indrettet. Det erordet helbredelse, der er nøglen tilbygningsanlægget og dets placeringi et afsondret landskab med skov ogåbne arealer.

Tanken bag en anstalt for østif-ternes dårer, afsindige eller sinds-svage, som de blev kaldt med dati-dens rent lægefaglige ord, tog formsom et samarbejde mellem justits-ministeriet, amtmændene i Sorø ogPræstø amter og Sjællands landfysi-cus. Som model havde de den før-ste anstalt af sin art, der var åbnet i1852 i Risskov ved Århus. Hvadbehandling angik, havde man erfa-ring fra dåreanstalten på Præstøamts sygehus i Næstved, der bestodaf to stuer og otte celler. Behand-lingen her omfattede igler, årelad-ning, husgerning, håndarbejde,venlig tiltale samt have- og markar-bejde.

Have- og markarbejdets betyd-ning som led i behandlingen varstørre, end mange nok vil tro i dag,hvor mange alvorlige sygdomstegnbehandles med medicin og samtale.Men i 1800-tallets midte kendte

Erik Møller Nielsen

Oringehalvøen umiddelbart syd for Vordingborg rummer et hospitalfor sindslidende mennesker, eller rettere rummede. Både som hospi-tal og som et kulturmiljø er halvøen med dens bygninger under ha-stig afvikling, siden hospitalet blev nedlagt og overgik til distriktspsy-kiatrien i 2001.Alligevel er der grund til at beskrive det kulturmiljø,som var engang, for des bedre at forstå og værdsætte det, der måtteblive tilbage, når Oringe er blevet formet til sin fremtidige rolle.

I folkemunde er stedet altid blevet kaldt Oringe. De officielle nav-ne har dog skiftet gennem tiden. Således hed det Amtshospitalet iVordingborg, og før det Statshospitalet i Vordingborg. Mellem 1939

9. Hospitalet på OringeSindets kulturmiljø

Indkørslen til Oringe. Arkitekten Gottlieb Bindesbøll tegnede Oringe som et symmetrisk anlæg meden centralt placeret hovedbygning og adskillige sidefløje. Hovedbygningens stueetage var indrettettil overlægen og hans familie med et kontor og en rummelig lejlighed. Over ham, på første sal, boedeinspektøren. Derudover rummede hovedbygningen kirke- og festsal foruden kandidatbolig og skole-stue.

49KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HOSPITALET PÅ ORINGE

man kun få generelle præparatermed virkning på dårerne. Det varfor eksempel opiumsdråber moduro, og derfor hældede man meretil naturen som én metode til hel-bredelse.

I den forbindelse er det værd atbemærke, at guldalderens åndeligeog kulturelle idéer endnu var le-vende tankegods i Oringes førstemange år. Dette tankegods opere-

rede med begreber som “ånden i naturen”. Digtere som AdamOehlenschläger, der forfattede digtet “Guldhornene”, og naturviden-skabsmænd som H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen,troede på ånden i naturen, som også malerkunsten på sin side søgteat afbilde i beåndede naturscenerier.

Oversat til en helbredelsesmetode er naturen ikke kun pæn ogsmuk, men et aktiv, der blev anset for at have en direkte mentalt be-roligende virkning på de afsindige, og det var et første skridt på ve-jen mod helbredelse. Oringe blev derfor lagt i afsondret, smuk natur.Samtidig blev simpel bevægelse, fysisk arbejde, også et led i behand-lingen, og jorden og skoven kunne bruges dertil.

Allerede i 1861 havdeden første overlæge planerom udstykning af 26 hus-mandslodder på området.De skulle ledes af en ple-jer, som havde tre såkaldthelbredelige patienter i enform for familiepleje. Manskal dog frem til 1891, førder blev udarbejdet planerfor en landbrugsafdeling,som kom i gang 1897.

Oringe. Hospitalet ligger på Oringehalvøen, der ligger som en grønkile mellem Sjælland og Masnedø. Halvøen er naturskøn med blødebakker og skov. I datiden mente man, at det var vigtigt at bringe desindslidende tæt på naturen. Oringehalvøen var med sin natur ogisolerede beliggenhed derfor oplagt, da staten skulle vælge en pla-cering til det nye hospital.

Parken. Naturen var en meget vigtigdel af hospitalets behandling af desindssyge. Vandringer i parken vedOringe styrkede kroppen og blev ansetfor at have en beroligende effekt.Hække, træer og buske afskærmedeparken fra yderverdenen og gjordeden overskuelig for patienterne.Sammen med hospitalets bygninger ogandre anlæg udgør det opdelte og af-skærmede parkanlæg et vigtigt ele-ment i den kulturhistoriske helhed.

50HOSPITALET PÅ ORINGE KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

vigtigste værker,måske kun overgå-et af hans museumsbygning forThorvald Berthelsen i København.

Det oprindelige bygningsanlægfra 1857 bestod af 19 bygninger,som dannede et symmetrisk, herre-gårdslignende anlæg. Hovedbyg-ningen er i tre etager, mens de øv-rige bygninger er i to eller én eta-ge. Alle bygninger er i gul, blankmur, uden synlig sokkel og med enstage med udhæng, lidt ligesom nu-tidens parcelhuse.Tagene er helval-mede således, at bygninger medkvadratisk grundplan får pyramide-formede tage.

Anstalten stod for driften med 20 stykker kvæg og over 50 svin, som70 patienter passede.

Foruden jordbruget indgik den eksisterende skov i bevægelses- ognaturaktiviteter såsom skovture, til hvilket formål der blev bygget entepavillon med danseestrade ude i skoven. Pavillonen eksisterer end-nu, men er ligesom sektionshus og kapel ikke fredede eller udpege-de som bevaringsværdige.

Oringe blev indrettet på en sådan måde, at da murene faldt, og pa-tienter i større omfang kom udenfor til landbrug og skovture, da op-retholdt man stedets afsondrede karakter ved at begrænse udsigtslin-jerne med beplantning. På den måde kunne patienterne fortsat fær-des i et lukket, overskueligt og uforstyrret miljø. Fra en kulturmiljø-betragtning er det problematisk at fælde træerne og skabe udsigter,fordi det forringer oplevelsen af det oprindelige behandlingsmiljø.

Arkitekturhistorisk udgør det oprindelige bygningsanlæg en per-le. Arkitekten var Gottlieb Bindesbøl og Oringe regnes blandt hans

Sektionshus og kapel. I det lille firkantede sektions-hus på Oringe foretog lægerne indtil 1987 obduktio-ner. Bag sektionshuset ligger kapellet, hvorfra pati-enterne blev begravet. Bygningerne er ikke frede-de, selv om de må siges at have haft vigtige funktio-ner i forhold til hospitalets virke.

Patienter på havearbejde. Lægerne på Oringe ansåfysisk arbejde, herunder havearbejde, for at væreet vigtigt middel i behandlingen af sindslidende. Påfotoet fra 1947 er patienter i færd med at plukkejordbær i gartneriet.

51KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HOSPITALET PÅ ORINGE

Som helhed taler bygningerne ikkeved pynt, men ved proportioneringog deres indbyrdes placering. An-lægget søgte således at nærme sigdet almindelige borgerlige bolig-byggeri i samtiden og at undgåmonumentalitet til fordel for etvenligt udtryk.

Af de oprindelige 19 bygningerblev de 13 fredet i 1945, men ned-rivninger og ombygninger har for-styrret dels detaljen og dels detoprindeligt strengt aksefaste anlæg,bygget med en mands- og en kvin-deside. Oringe var lukket med ad-gang gennem gitterporten, som låmellem to pavilloner. For de pati-enter, der ikke måtte komme ud,var der beplantede gårde mellembygningerne og de to halvcirkel-formede ringmure.

Bindesbølls bygningskompleksvar bestemt til 120 helbredelige pa-tienter, men med tanke på udvidel-ser. Den første udvidelse kom alle-rede i 1870, hvor der blev gjortplads til i alt 400 nu også uhelbre-delige patienter. Udvidelsen, derblandt andet bestod af to såkaldtehøjhuse, blev påbegyndt af Bindes-bølls konduktør, arkitekt J.H.Nebelong, men færdiggjort af hansbror. Sit maksimale omfang nåedeOringe i 1925, hvor hospitalet varen selvforsynende lille by med 798

patienter som indbyggere. Det blev samtidig Vordingborgs største ar-bejdsplads.

Distriktspsykiatrien har nu efterladt Oringe som tomme byg-ningsskaller.Tilbage vil i fremtiden være de fredede dele af Bindes-bølls værk, der står som markante stilhistoriske monumenter og væ-sentlig arkitektur. Bygningerne er så store, at man nødvendigvis måfinde en moderne anvendelse af dem under hensyn til deres frededestatus og forhåbentlig også kulturmiljøet.

KulturmiljøetOringes kulturmiljø minder om et herregårdsmiljø, hvor hospitaletligesom herregården ligger omgivet af en park. Oringes bygninger ermarkante i deres arkitektoniske udtryk, og de er fredet. Parken blevoprindeligt anlagt med grønne plæner, gange og træer, og naturenhavde en funktion i behandlingen af de sindssyge. Det lukkede byg-nings- og landskabsrum tjente det dobbelte formål at indgyde pati-enterne tryghed og at afsondre dem fra omverdenen. En dansepavil-lon hørte med til adspredelserne, mens sektionshus og kapel vidnerom hverdagens alvor.

Fortællingen i det samlede kulturmiljø er i dag truet, nu hvor ho-spitalsbygningerne er tømt for funktioner. En bevarende lokalplankan være midlet, som opretholder anlæggets struktur, sikrer de beva-ringsværdige bygninger og giver retningslinjer for eventuelt nyt byg-geris placering, samtidig med at parkens egenart fastholdes.

Tehuset. Den lille pavillon ligger smukt i skoven ogned til vandet. Det blev blandt andet brugt til festerfor hospitalets patienter, hvor der også blev dansetpå danseestraden, der ligger ved siden af tehuset.Bygningen er ikke fredet, selv om den fortæller envigtig historie om dagliglivet på hospitalet.

52SØEN VED UGLEDIGE KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Ved slutningen af sidste istid dan-nede store gletschere ufatteligemængder smeltevand, som løb af-sted i brusende strømme både for-an, på og under isen. Vandstrøm-mene under isen løb i tunnelsyste-mer, lukket oventil af isen og ned-adtil af undergrundens grus og ler.Isen skabte et stort tryk på vandet,som derved fik voldsom kraft.Van-det spulede og skyllede nogle ste-der underlaget væk og efterlod dy-be, langstrakte tunneldale med stej-le sider og en ujævn bund med enrække lavninger adskilt af tærsklerpå tværs af dalen.

Sådan opstod landskabet medsøerne syd for landsbyen Ugledigeved Lekkende Gods. I smeltevands-dalen strandede vandet og efterloden stribe søer, som mennesker årtu-sinder senere gav navnene Bundløs,Benthes Sø, Ugledige Sø og Lek-kende Sø. Søerne strækker sig overhalvanden kilometer syd for Ugle-dige. Ugledige og Lekkende Søer låtæt ved hinanden og kaldtes i fol-kemunde Brillesøerne på grund afderes omrids. Det er deres foran-dring, historien her handler om.Ved aktiv indgriben omdannedesto næsten tilgroede, grumsede søertil én stor sø, som er blevet et langtmere dominerende element i land-skabet end før.

Erik Møller Nielsen

Dette er historien om, hvordan mennesket bruger og vedligeholdernaturen og nogle gange genskaber den.Natur er måske så meget sagt,da 6000 års landbrug har friseret det danske landskab og skabt denvilde natur om til det kulturlandskab, som vi i dag forbinder med fridansk natur. Det er også kendt, at mennesket ofte har brugt naturenforkert, og at den i dag har brug for en hjælpende hånd til at findeen ny balance. Den genoprettede natur bliver sjældent mage til den“oprindelige”, men der skabes et stykke kultiveret natur til glæde forfriluftsfolket.

10. Søen ved UgledigeVandet vender tilbage

Den nye sø ved Ugledige, kort efter etableringen. Lyse stubbe foran træerne til venstre afslører, atskovkanten er rykket tilbage.

53KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT SØEN VED UGLEDIGE

Istidsbankerne syd for søen er dæk-ket af Hovskov, hvis afsnit nærmestsøen, Dyrehaven, består af store so-litære bøge, der kræver et afgræssetlandskab for at kunne brede sig.Højt oppe på en lille, næsten cirku-lær banke, der skyder sig ud i søen,ligger den gule hovedbygning til

Lekkende Gods, som er opført i 1838 som jagtslot. Højdedraget påden anden side af søen er indtaget af landsbyen Ugledige.

Det bakkede landskab med søerne har i umindelige tider væretyndet og værdsat af folk. Ugledige landsby var i 1960’ernes bølge afbyboeres udflytning til landsbymiljøer blandt de foretrukne idyller påSydsjælland. Dengang var hovedbygningen til Lekkende Gods midt iet næsten 40 år langt forløb som lejet ud til skolevirksomhed.

Til områdets ældre historie hører, at før den nuværende, snorligelandevej, kongevejen, fra Vording-borg til Køge blev anlagt omkring1700, snoede dens forløber signed forbi Brillesøerne og ind gen-nem Ugledige landsby. Hvor dengamle kongevej passerer den vest-lige ende af søen ved Ugledige,var tidligere en lille plads i skov-brynet, hvor folk kom til markedeller til folkemøder i det fri.Pladsen ligger overfor Dyrehavenmed indgang ved traktørstedet“Lerhuset”, der lukkede så sentsom i 1960’erne. Fortsætter manad den gamle kongevej forbi dan-sepladsen og Lerhuset og gørholdt udfor planteskolen i Ugle-dige, har man en god udsigt overden nye, store sø.

Dette historiske område fik en ny aktør, da en privat godsejer over-tog Lekkende Gods sidst i 1994 og flyttede ind med sin familie forat leve af godsets 425 hektar, hvoraf de 300 er dyrkbar jord, resten er125 hektar sø, eng og ikke mindst skov.

På et tidspunkt opstod et fælles ønske mellem lodsejer og myn-dighed om at genoprette Brillesøerne. Forud havde Storstrøms Amtundersøgt søerne, og det viste sig, at Benthes Sø ikke levede op til

Med tiden var vandkvaliteten i detre små søer ved Ugledige blevetså dårlig, at det gik hårdt ud overdyr og planter. Vandstanden måttehæves, og to af søerne blev sam-menlagt til én. Resultatet er denlangstrakte Ugledige Sø, der i dager levested for et rigt dyreliv.

Lekkende Gods. Historisk har godset spillet en vig-tig rolle i formgivningen af det omgivende landskab.Forgangne tiders adelige slægter anlagde dyreha-ver og vildtbaner, hvor de red på jagt. Det var højtkultiverede og eksklusive jagtlandskaber, hvis vedli-geholdelse krævede arbejdskraft og kapital. I voredage har godset bidraget til etableringen afUgledige Sø. Til forskel fra tidligere er landskabetikke mere forbeholdt godsejeren, men tilgængeligtfor alle.

54SØEN VED UGLEDIGE KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

haven med hegn og færiste vedindgangene. Men så vil de store so-litære bøge i Dyrehaven igen opfyl-de deres kulturhistoriske formålsom skyggefulde læ for dyrene, så-dan som vi kender synet fra Dyre-haven nord for København og fraguldaldermalerier.

KulturmiljøetI Ugledige er landskabets elemen-ter også kulturmiljøets elementer.Landsbyen, jagtslottet og Dyrehavenudgør en landskabelig helhed, somden nye, store sø forstærker. Søen

kravene i amtets regionplan. Søerne skrantede. De varbelastede af næringsstoffer fra landsbyens tidligere spil-devandstilløb og ude af balance, hvilket betød tilgro-ning, uklart vand og mudret bund uden vandplanter.Kloakeringen var bragt i orden. Opgaven var nu at fåflere rovfisk i søen for at genskabe en biologisk balance.Metoden, man valgte, var at opstemme vandstanden tilet niveau i nærheden af det oprindelige. Det skulle gi-ve mere volumen i søen og gode ynglebetingelser forgedderne i de nye fladvandede områder langs bredder-ne.

Det gamle afløb, der var forsynet med en lille op-stemning, som spærrede for fiskepassagen til søerne, blevblokeret. I stedet gravedes en 500 meter lang omløbska-nal, som aborrer og andre fisk kan svømme ad fra åenog op i den nye, opstemmede sø. I løbet af foråret 2003skete det så: De fem en halv hektar store Brillesøer stegog voksede sammen til én stor sø på over 16 hektar.Den ny sø var skabt.

Landskabet blev åbnet og gjort mere tilgængeligt i forbindelsemed søprojektet. Forud for opstemningen blev træer på det beregne-de søareal fældet, og i skoven langs sydsiden af den fremtidige sø blevder anlagt en halvanden kilometer lang sti.

Lekkende Gods har et andet genopretningsprojekt i støbeskeen,og det går ud på at genskabe slottets dyrehave med bistand fra blandtandet specialmuseer. Projektet skal hegne for en stamme af dåvildt,som i øjeblikket går indhegnet et andet sted på ejendommen.Stammen er muligvis Danmarks ældste blodstamme, og hvis det ertilfældet, vil godset gerne bevare den. Sandsynligheden taler for, atstammen er gammel, idet godsets hovedbygning egentlig blev byggetsom jagtslot for Raben-Levetzau familien på Aalholm ved Nysted.

Dyrehaver er en type kulturlandskab, som blev anlagt af kongenog adelen fra middelalderen og fremefter. De var adelens og kongensprivate jagtterræn, som husede klovbærende vildt såsom kronhjort ogdådyr. I dag vil det koste en kvart million kroner at genskabe dyre-

Indgangen til Dyrehaven. Det har altid været populært at tage i ud i det grønne,og musik og gøgl har ofte fundet vej til skovene. Ved Ugledige samledes man vedindgangen til Dyrehaven. Her lå en plads til marked og dans, og bag skovportenlå det lille traktørsted “Lerhuset”. Det ligger her endnu, men er for længst lukketfor gæster.

55KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT SØEN VED UGLEDIGE

fortæller sin egen historie om ennutid, der ønsker mere vand tilbagei landskabet for at fremme herlig-hedsværdierne og som ofrer bety-delige beløb på en renere og mereartsrig natur.

Naturgenopretning og bevaringaf kulturhistoriske spor i landskabeter bestræbelser, der ofte kommer ikonflikt med hinanden. Klassisk erkonflikten mellem biologernes øn-ske om fri passage i vandløb og kul-turhistorikernes ønske om at beva-re mølleanlæg, ålekister og andrekulturhistorisk værdifulde spærrin-ger. I nogle tilfælde findes et kom-promis i form af et såkaldt om-løbsstryg, der tillader fiskepassageuden direkte at berøre spærringen.I andre tilfælde må man vælge,hvilket af de to hensyn, der skalprioriteres.

Naturen er ikke statisk. Næ-ringsrige søer vil også uden men-neskers indgriben langsomt voksetil med sumpplanter og elletræer.På engene omkring søerne vedUgledige vedligeholdt græssendekreaturer et lysåbent landskab, menophør af græsning og tilledning afspildevand har på kort tid fået land-skabet til at lukke sig og sløre tun-neldalens relief.

Med naturgenopretningsprojek-tet er områdets samlede historiske

og landskabelige kvaliteter blevet tydeligere. Ét kulturhistorisk spor,den tidligere opstemning af Lekkende Sø, er forsvundet; det er over-lejret af et nyt, og der er skabt en ny fortælling i landskabet, hvor for-tid og nutid bekræfter hinanden.

Udsigt over Ugledige Sø og Dyrehaven. Fra det højtliggende Lekkende Gods er der et smukt udsynover søen og det karakteristiske åbne parklandskab. Søens bredder er domineret af store fritståendebøgetræer, det ideelle levested for vildt, der kan søge skygge og læ under de brede trækroner.

56SKIPPERBYEN NYORD KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

de bortdømte biler er ting, der afnutidsmennesket opleves som vær-dier.

Hvor nyordboerne tidligerehavde et fællesskab i landbrug, lod-seri, søfart og fiskeri, har tidernegjort Nyord til et sted, man bor,men ikke arbejder. Allerede på vejtil Nyord by ses et par forfaldneskure på markerne, et varsel om etsamfund i forandring. En undtagel-se er kroen, Lolles Gård, som erindrettet i en typisk nyordgård ogmed krostuen møbleret i tilsvaren-de stil.

Servering og gæstgiveri påNyord går tilbage til 1700-tallet.Da lå kroen tæt ved havnen til be-tjening af rejsende på Bøgestrøm-men ud for Nyord. Sammen medkøbmandsbutikken er restauranteni stuehuset blandt de oprindeligefunktioner, der endnu er tilbage.

Og så er der kirken. I sin otte-kantede form udstråler den, næstensom et frø, øboernes vilje til at ståsammen, dengang i 1846, hvor ar-kitekt Glahns kirkebygning blevtaget i brug. Kirken bruges fortsat,og klokkeringningen passes af øensfaste beboere hver dag.

Tydeligvis står huse og gårdeunder trange kår uden lokale er-hverv til at opretholde dem. Be-folkningen er mest pensionister el-

Erik Møller Nielsen

Der er en lille magi i at udtale ordet “Nyord”, det virker som en ø isproget, ligesom Nyord selv er en ø i landskabet. Det er kendt, atmange holder meget af øen Nyord med dens by, marker og natur.Atbyen er eftertragtet og kan vække følelser, har sikkert mange grunde.Gaderne snor sig. Byen bor på en sydskråning ned mod den lillehavn. Når man bevæger sig rundt mellem bygninger, træer og hæk-ke dannes bestandigt nye kik. Ikke to syn er ens. Uensartetheden og

11. Skipperbyen NyordFredet og glemt

Fredet gård til salg. Med én undtagelse ligger alle Nyords gårde og huse stadig samlet i byen. Herkan man få et indtryk af, hvordan en landsby så ud for 200 år siden. Den autentiske bebyggelses-struktur gør Nyord til et unikt kulturmiljø, og flere bygninger, som denne gård, er fredede. Fredning erdog ingen garanti for overlevelse. For 100 år siden boede der 360 mennesker i byen, i dag bor der 50.For 60 år siden havde byen fire købmænd, i dag er der én tilbage.

57KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT SKIPPERBYEN NYORD

ler pendlere, og børn bor her ingenaf. Ordet forfald er for meget, mennedslidt virker stedet, når somme-rens grønne dække er visnet bort.Det er, som venter Nyord by på enkærlig hånd, der løfter øen og byenind i sin egen fremtidige rolle.

I fysisk forstand er Nyord et meget oprindeligt kulturmiljø. Stil-perioderne spænder fra 1700- til 1900-tallet, og dokumenterer der-med Nyords udvikling på sine egne præmisser gennem et historiskspand af år, ligesom byplanen, veje og stræder omkring matriklerneogså er uændret.

Nyords historie er ældgammel. På Valdemar Atterdags tid i 1300-tallet løb hjorte rundt i egekrattet, hvor nu jævne marker breder sig.Allerede i 1500-tallet boede her folk, som kendte farvandet fra fiske-ri og søfart, og som lodsede for de søfarende. De var såkaldte “kendt-mænd”, som det hed, på den vigtige sejlrute syd om Sjælland til køb-staden Stege. Nordboerne, som de siden kaldte sig, har også dengangdyrket jorden og serviceret rejsende med gæstgiveri og provianthan-del i tilgift til lodsningen.

I 1721 fik Nyords gårdmænd og husmænd eneret og pligt til lods-ningen, men i mellemtiden var de blevet fæstebønder med periodisktvunget arbejde for kronen, som ejede Nyord. Hoveriet var en alvor-lig hæmsko i lodsarbejdet, fordi lodseriet blev mere og mere indbrin-gende i takt med en øget trafik i farvandet. Så i 1769 købte øboernederes gårde og jord af kronen, som af nød havde sat sit gods på auk-tion. De var herefter “fribønder”.

Pengene lånte de af den københavnske skipper og købmand, J. J.Noor, mod fem procent i rente og en grund i overdrevet, som varden fælles græsningsjord. På den grund opførte J. J. Noor øens førstegæstgiveri.

Siden midten af 1700-tallet var der 12 lodser under Nyords lods-oldermand, men i 1879 blev de reduceret til nogle få, da lodstvangenpå Bøgestrømmen blev ophævet. En solid indtægt til Nyord for-svandt. De jordløse husmænd forsatte dog længst muligt med at sej-le ud og tilbyde de forbisejlende deres tjeneste.

I den lange virkeperiode spillede lodseri, søfart og landbrug sam-men og dannede bebyggelsesmønsteret i Nyord by. Ligesom der op-førtes traditionelle aftægtshuse ved gårdene, så opførtes også huse tilsønner og svigersønner, som vendte hjem og blev reservelodser efterderes sejltid på havene. Husene byggede de i gårdenes haver ud modvejen, og gården kom derved ofte til at ligge i anden række, som man

Nyord 1890. Øen består af en mo-ræneknold, kaldet højlandet, ogvidtstrakte strandenge over modUlvshale. Strandengene muliggjor-de et stort dyrehold og leveredenæring til en intensiv udnyttelse afhøjlandet og var dermed eksistens-grundlag for mange øboere.

Nyord Kirke. Den ottekantede kirke er opført i 1846efter tegninger af arkitekten Otto M. Glahn medFrederiksberg Kirke som forbillede. Kirken liggercentralt i landsbyen og virker som et naturligt sam-lende midtpunkt.

58SKIPPERBYEN NYORD KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

gene blev sendt til søs i nogle år.Når de kom hjem, overtog de på ettidspunkt familiegården eller levedeaf søfart med anparter i skibe. Enanden mulighed var at fiske, og ibegyndelsen af 1900-tallet levedemindst 10 personer af fiskeriet.

Også uden lodseri af betydningvar Nyord et samfund af både land-brugsmæssig og maritim observans;en maritim landsby, eller skipperby.I 1885 byggede nyordboerne egen-hændigt en havn. Pengene komformentligt fra den erstatning, sta-

kan se endnu i dag.Af den årsag var det svært for en udenøs overho-vedet at købe en grund i Nyord By, og det styrkede familiebåndene.

Nyords andet hovederhverv, landbruget, blev reguleret i 1815 afen landvæsenskommission, og gårdenes mange små jordstykker blevnu samlet i 20 regulære marker med 10 tønder land i hver. Egentligskulle nu hver gård flyttes ud på sin mark, men det skete ikke, bort-set fra én enkelt gård.

Når landsbyfællesskabet ikke blev opløst, så skyldes det, at største-delen af øen består af ubeboelige strandenge, men udflytning villeogså svække familiebindingerne, der var stærke på Nyord.Endelig varidentiteten foruden til jorden og-så knyttet til lodseri og sejlads i al-mindelighed. Så man blev boendesammen og tæt ved havnen.

Landbruget blev effektiviseretyderligere, og i 1898 byggedegårdmændene et andelsmejeri ba-seret på øget kvæghold. En ny æraoprandt nu, og befolkningstalletsteg fra 100 til 350 i begyndelsenaf 1900-tallet. Kun fire var lodser,men til gengæld var op mod enfemtedel af befolkningen skippe-re, og endnu flere var matroser.Det var helt almindeligt, at dren-

Lodsoldermandens hus. I 1721 fik Nyords gård-mænd og husmænd ret og pligt til at drive lodseri.Der kom imidlertid klager over lodseriet, og i 1748fik øen en lodsoldermand og 12 faste lodser.Lodsoldermanden var en central person i lokalsam-fundet. Han var forbindelsesleddet til myndigheder-ne og stod for en stor del af den lokale administra-tion på øen. Lodstvangen på Nyord blev ophævet i1879, men en del jordløse husmænd fortsatte medat sejle ud og tilbyde skibene deres assistance.

Nyord By. Øens befolkning lever vestpå, hvor der erhøjt og tørt. I gamle dage ernærede de fleste famili-er på øen sig desuden af søfart og ville gerne bliveboende tæt på havnen. Lodseriet har formentlig og-så skabt et særligt fællesskab, som bandt nyordbo-erne sammen.

59KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT SKIPPERBYEN NYORD

ten udbetalte for tabet af lodsprivi-legiet, og bolværket til havnenbjergede de fra skibsvrag, som denstore stormflod i 1872 havde efter-ladt.

Tidligere var der liv i gaderneåret rundt. Her var præstegård, sko-le og et forsamlingshus, fem køb-mandsudsalg og en skibshandel.Her var også skomager, tømrer,skrædder og en smed. Men dettefuldt fungerende samfund begynd-te at klinge af efter anden verdens-krig, hvor almindelig tilbagegangfor småskibsfarten og siden for fi-skeriet ramte Nyord. Da det tradi-tionelle smålandbrug også fik rin-gere vilkår, begyndte glideflugtenmod Nyords nuværende funktion,som et sted hvor man bor, men ik-ke arbejder.

Kulturmiljøet Elementerne i det bevaringsværdigekulturmiljø på Nyord er det hele,det er byen, havnen, agerjorden påhøjlandet og strandengen, der viamøddingerne leverede næringsstof-ferne til produktionen på højlandet.Også det omgivende farvand hørermed som eksistensgrundlaget forøens øvrige økonomi.

De fysiske spor og den enestå-ende historie frem til midten af

1900-tallet fremkaldte i 1960’erne og 70’erne en landskabsfredning,bygningsfredning af fire gårde samt en bygningsvedtægt, der udstakrammer for vedligeholdelse og færdsel i byen. Imidlertid mistede by-en den autenticitet, der kommer af en lokal udvikling på egne præ-misser. Negativt fortolket er Nyord blevet en historisk kulisse, et mu-seumslandskab. I den positive fortolkning har Nyord bevaret et kul-turmiljø som ingen andre steder i landet og en historisk fortællevær-di, der kan vendes til et aktiv.

Lokale beboere og myndigheder kan samarbejde om at tiltrækkenye helårsbeboere, der efterspørger øens intakte værdier, samt libera-le erhverv, der kan rummes i en gammel, men renoveret bygnings-masse. I den forbindelse rummer en kommende Nationalpark Mønsandsynligvis også flere muligheder end begrænsninger i form affondstilskud til istandsættelse og udvikling inden for de givne ram-mer.

Nyords lodsudkigshus. Lodserne skiftedes til at sid-de i huset og holde øje med de forbipasserende ski-be. Flagstangen ved siden af huset blev brugt til at hejse signalflag til skibene.

12. Gåbense FærgegårdFærgeri i århundreder, og så?

først nedlagt for en menneskealdersiden. Den første færgemand, vikender, hed Jens med det sigendetilnavn Sjællandsfar. Han fæstedefærgeforretningen i 1523 af kronenmod en afgift til Nykøbing Slot.

Erik Møller Nielsen

I sin rummelige rejsevogn var enkedronning Charlotte Amalie i ef-teråret 1700 på vej fra hovedstaden til sit elskede Nykøbing Slot.Gemalen, Christian V, var død efter en ulykke året forinden. Med sighavde hun et følge på et halvt hundrede personer.De var hendes hof,og mens vogntoget langsomt kom frem ad de sydsjællandske veje,strejfede den ene og den anden tanke hende om de forgangne man-ge år med kongen.Treogtredive år tidligere var hun blevet gift netoppå Nykøbing Slot, og her agtede hun at residere vinteren over. Dafærgebroen ved Vordingborg dukkede frem, tænkte enkedronningenvidere, om nu blot færgemanden i Gåbense havde sørget for bonde-vogne til bagagen og nogle bekvemme borgervogne fra Stub-bekøbing til hende selv og følget.

Med et suk gav hun sig rejsen over Storstrømmen i vold og stegombord i færgesmakken, mens hun nådigt nikkede til færgemandenog hans karl, som skulle føre hende til Falsters kyst ved Gåbense.

Færgestedet i Gåbense var Falsters nordligste. Det nævnes i slut-ningen af 1400-tallet som et anløbssted med god vanddybde og blev

60GÅBENSE FÆRGEGÅRD KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Gåbense Færgegård før ombygningen. Det trefløje-de anlæg åbner sig ud mod vandet, som ville detbyde de rejsende velkommen. Alene størrelsen vid-ner om, at stedet engang var et vigtigt og travlt tra-fikknudepunkt. Til højre for den hvide hovedbygningligger rejsestalden med det høje tag, som blev brugttil de rejsendes heste og vogne. Bygningen er i dagrevet ned. Foran rejsestalden ligger det lille strå-tækte færgehus. Her boede de færgekarle, som be-tjente færgeriets skibe. Huset bruges i dag somsommerhus. Skjult bag hovedbygningen lå endnuen længe, som blev brugt til stald og magasin.Ligesom rejsestalden er den i dag revet ned for atgive plads til nybyggeri.

61KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT GÅBENSE FÆRGEGÅRD

Fæstet, eller lejemålet, omfattedeforuden færgeprivilegiet også fær-gegården med jordtilliggende.

Af de to kilder, jord og færgeri,skulle han skaffe sit udkomme, no-get der ind imellem kom underpres fra Storstrømmens fiskere ogandre bådejere, der huggede indpå færgeforretningen. På færgegår-den indrettede han gæstgiveri medservering og overnatning, og fra1577 nævnes det, at Gåbense-fær-gemanden udskænkede toldfrit Ro-stockerøl.Så hvad han ikke tjente påfærgen, vandt han på fortæring tildatidens rejsende, der jævnligt måt-te vente på godt overfartsvejr ellerpå, at isen om vinteren blev farbar.I sidstnævnte tilfælde brugtes isbå-den, en kraftigt bygget jolle med enstålskinne på kølen og meder på si-derne som kunne skubbes og træk-kes over isen.

Færgefamilien måtte altså i vidudstrækning leve af gæstgiveri ogjordbrug. Fra midten af 1600-talletgik postruten sydpå over Gåbenseog 1734 indførtes faste takster forfærgeoverfart. Gennem 1800-talletkom færgemændene således til at

sidde på en lille guldgrube, da trafikken steg meget som følge af denalmindelige samfundsudvikling.

Eksempelvis anløb passagerdamperen Königin Caroline Amaliefra 1844 Gåbense Færgebro på ruten mellem København og Flens-borg, der jo var dansk indtil 1864. I Gåbense var der forbindelse meddagvognen, et lukket hestekøretøj med plads til 6-8 passagerer, tilMaribo over Guldborg eller Nykøbing.

Gåbense var således med i trafikstrømmen, indtil jernbanen blevanlagt i 1872. Den fik Orehoved, tæt ved Gåbense, som overfartssted,og samtidig blev postdamperen også flyttet.

Der var nu stille på Gåbense Færgegård indtil 1919. Det år indsåen kreds af private, at DSB-færgerne mellem Orehoved og Masned-sund betjente bilisterne, en ny og voksende kundegruppe, dårligt.Derfor forlængede de den gamle færgebro i Gåbense og anlagde etbilfærgeleje yderst. Bilfærgerne genoplivede for en kort stund fær-gestedet ved Gåbense, og det varede indtil 1937, hvor Storstrøms-broen åbnede for både biler og tog. Færgebroen blev en årrække be-

Færgen mellem Falster og Sjælland. M/F Masned-sund sejlede mellem Gåbense og Masnedsund, ind-til Storstrømsbroen åbnede i 1937.

Færgestedet i Gåbense. I århundredervar Gåbense et vigtigt overfartsstedmellem Falster og Sjælland. Allerede i1400-tallet nævnes Gåbense som an-løbssted. Selvom færgeriet for længster ophørt, opfattes færgegården sta-dig af lokalbefolkningen som identi-tetsskabende for området. Der er medandre ord tale om et transporthistoriskkulturmiljø, der fortæller en vigtig lokalog regional historie.

62GÅBENSE FÆRGEGÅRD KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

I 1807 blev færgegården udvidetmed en længe bag hovedbygnin-gen, set ude fra færgebroen. I 1840blev længen til venstre, set ude frabroen, bygget på og dermed opstoddet trelængede gårdrum ud modbroen, som vi ser i dag. Seks år se-nere kom en rejsestald til mellemfærgehuset på broen og færgegår-dens ene længe. Stalden var nød-vendig til heste og vogne, der be-fordrede de rejsende videre.

Stort set alle færgefæstere, for-pagtere og ejere af færgegården ogdens jordtilliggende er kendt sidenden første i 1523.Ved kronens salgaf det falsterske ryttergods i 1766,blev Gåbense Færgegård solgt til enagent von Westen, der blev den før-ste private ejer. Fra 1794 til 1857var kronen, eller staten, igen ejer.Dernæst optræder endnu to priva-te ejere, før Ole Rasmussen købtefærgegården i 1884. Hans efter-kommere ejer i dag kun færgehusetpå broen, som for nylig er blevetgodkendt som weekendbolig.

Den sidste private ejer af færge-gården, der også hed Ole Rasmus-sen og i øvrigt var vokset op pågården, mens bilfærgerne sejlede ipendulfart, døde for få år siden.Arvingerne solgte gården til en pri-vat bygherre, som dermed blev ejeraf den 500 år lange kulturhistoriske

nyttet som havn for lokal import af blandt andet gødning og cement.Men da småskibsfarten i løbet af 1960’erne blev slået ud af lastbiler,fik færgebroen sin nuværende rolle som fritidsmole.

Selve færgegårdens bygningshistorie begyndte, da den blev gen-opført, efter at svenske besættelsestropper brændte gården af i 1660.Af denne knapt 350 år gamle bygning er blot 10 meter af bagmureni hovedbygningen tilbage. De næstældste bygninger var fire små hu-se til færgekarlene, som var besætningen på færgeriets to større sejl-førende småskibe og tre mindre joller.Af deres huse er kun ét tilba-ge, nemlig det stråtækte hus, som står i kanten af færgebroen. Somminde om den travle tid i Gåbense ligger der desuden langs GåbenseStrandvej en række små villaer, opført til familier, der havde med fær-gedriften at gøre.

Plan over færgegården inden nedrivningen. I 2004blev Gåbense Færgegårds rejsestald og driftsbyg-ninger revet ned for at give plads til nybyggede bo-liger. Tilbage står nu færgegårdens hovedbygningsom en dekorativ kulisse, der skal forlene de nyeboliger med historiens vingesus.

63KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT GÅBENSE FÆRGEGÅRD

fortælling om Gåbense Færgegård,hvis hovedbygning har været byg-ningsfredet siden 1950.

På den ny ejers initiativ harNørre Alslev Kommune i 2004 ud-arbejdet en lokalplan, der muliggøretablering af 15 helårsbeboelser,dels ved indretning i den frededefærgegård, dels ved nybyggeri somerstatning for rejsestald og drifts-bygninger. Efter indsigelse mod detoprindelige lokalplanforslag lykke-des det at finde en form, som bådeStorstrøms Amt og Kulturarvssty-relsen kunne acceptere. Det nyebyggeri sker i facadelinjerne af detgamle, omkring det samme gård-

rum, med samme taghældning og taghøjde og med samme farve- ogmaterialevalg som dette.

Kun fra færgegårdens bagside mod nord og fra vandsiden mod østopstår helt nye visuelle indtryk. Kulturmiljørådet i Storstrøms Amthavde som fagligt kompetent organ vurderet, at den gamle rejsestaldkunne reddes og indgå i byggeriet, hvilket altså ikke lykkedes. Det erværd at notere sig, at kulturmiljøet i bygherrens salgsannoncer er ble-vet et aktiv. Der lokkes i overskriften med “eksklusive grunde i ene-stående kulturmiljø”, hvor man føler sig hensat til forrige århundre-deskifte.

KulturmiljøetGåbense Færgegård er et væsentligt trafikalt kulturmiljø på grænsenmellem land og vand. Indtil for nylig bestod det af færgegård, rejse-stald, driftsbygninger, færgehus, huse langs Gåbense Strandvej for an-satte ved færgeriet og selve moleanlægget. Kulturmiljøet har under-gået mange ændringer gennem århundreder, men også at ændringer-

ne altid har haft noget med den trafikaleopgave at gøre.

Denne funktion er ophørt, og de ny-este ændringer, der endnu ikke er til en-de, skyldes noget nyt, nemlig en rekreativefterspørgsel på boliger ved vandet.Positivt fortolket er denne nye interessemed til at finansiere bevaring af de reste-rende dele af kulturmiljøet. Udpegning affærgegården som kulturmiljø i regionpla-nen har været med til at sikre en fornuf-tig tilpasning af nybyggeriet, blot er detærgerligt, at især den gamle rejsestald ikkeblev bevaret.

Driftsbygningerne rives ned. Hundreder års historie ender icontainerne.

Nye boliger ved Gåbense Færgegård. Det nye byg-geri lægger sig i en vinkel udenom færgegårdenshovedbygning. Mod gårdsiden er facaden udført ioverensstemmelse med stedets ældre bygningstra-dition, mens den mod vandet har fået en moderneudformning. Ikke desto mindre harmonerer det nyebyggeri godt med den gamle færgegård.

64FISKERLEJET I HESNÆS KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

I de skriftlige kilder læses om fi-skerlejet Hesnæs første gang midt i1400-tallet. På den tid havde mid-delalderens eventyrlige sildefangstertoppet, men der var alligevel rige-ligt med sild i farvandet.

Hvornår Hesnæs blev beboetmere permanent, vides ikke medsikkerhed. Først har der været taleom sæsonopstillede boder, menmidt i 1500-tallet blev boderne af-løst af en fastboende befolkning i10 huse, og vi véd, at de satte femet halvt bundgarnsstader.

Det er således fra omkring år1500, at konturerne af fiskerlejetHesnæs dukker frem af historien.Kilderne til disse oplysninger er li-ster over restancer i grundafgift,som fiskerne skulle betale til kon-gen, da de boede på hans jord.Hesnæs hørte således under detkongelige krongods på Falster.Krongodset blev efter 1671 om-dannet til ryttergods, det vil sige til-stået skattefrihed mod medvirkentil udrustning af militære ryttere.

Erik Møller Nielsen

Fiskere og deres fiskerlejer er svære at udpege i historiske kilder. Detskyldes, at fiskeri var et sæsonerhverv, og den enkelte fisker havde etandet erhverv ved siden af. Kilderne fortæller således ikke, om en gi-ven beboer ved kysten skulle kaldes fisker, husmand, daglejer, hånd-værker, handelsmand eller bådebygger, for de levede oftest af flere afdisse håndteringer.

13. Fiskerlejet i HesnæsArkitekttegnede fiskerhuse

Stormflodslandskab ved Hesnæs. Den 17. november1872 pressede en storm vandet i Østersøen sydpå.Vinden løjede af og vandet løb tilbage, men en nystorm satte ind fra en anden retning, og da væltedevandmasserne ind over land. Næsten 10 tønderland mellem Hesnæs og Abildvig skyllede i havet.Hvor der tidligere lå jævne og bevoksede kyst-skrænter, stod nu stejle og bare lerskrænter tilbage.

65KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT FISKERLEJET I HESNÆS

Efter 1741, hvor rytterdistrikterneblev splittet, kom Hesnæs underStubbekøbing Rytterdistrikt, og i1768 købte generalmajor Johan

Frederik Classen godset Corselitse og hovedgården Carlsfeldt afStubbekøbing Rytterdistrikt, hvortil Hesnæs hørte. Dette ejerskiftefik afgørende betydning for, at Hesnæs i dag er et kulturmiljø, derkan fortælle historien om, hvordan J. F. Classen og Det Classenske

Fideikommis ændrede det stille fi-skerleje til en travl udskibnings-havn.

Fiskerlejets nye herre, generalClassen, havde tjent sig velhaven-de på fabrikation af ammunitionog våben og ejede kanonstøberieti Frederiksværk. J. F. Classen ejedekrudt- og våbenfabrikken i Fre-deriksværk indtil 1761, men varfabrikkens leder indtil sin død.Hans jordegods på Nordfalsterfungerede som leverandør af føde-varer til arbejderne og brændsel iform af træ og trækul til fabrika-tionen i Frederiksværk.Transpor-terne mellem Falster og Frede-riksværk foregik naturligvis medskib, og fra 1786 foreligger oplys-ningen om, at matroserne på ski-bet “Hachsen”, lastet med bræn-de, trækul, havre, smør og ost, komfra Hesnæs.

Så Hesnæs var altså også hjemsted for søfolk, der måske har væretdeltidsfiskere samtidig, og vi kan på Classens tid opfatte Hesnæs somdel af en stor virksomhed, hvor fiskeriet kun var noget af eksistens-grundlaget.

I 1801 besøgte falstringen Jens With Hesnæs, og han så da et lillesamfund bestående af 18 familier i huse, alle med en lille frugthave.De ernærede sig af sildefiskeri. Fiskerne havde 180 sildegarn, to sto-re bundgarn samt torske- og ålekroge, som de satte fra otte mindre

Typetegnet fiskerhus. Det Classenske Fideikommisejede fiskerlejet Hesnæs. Længe havde fideikommi-set haft planer om at gøre noget ved de bygnings-mæssige forhold, og stormfloden fremskyndedeplanerne. Fideikommisets arkitekt, Vilhelm Tvede,fik til opgave at lave en typetegning til et fiskerhus.Resultatet var de længehuse i grundmur eller bin-dingsværk, som stadig præger Hesnæs. Den karak-teristiske stråbeklædning fungerede som isolering,men understregede også stedets enhedspræg ogtilhørsforhold til Det Classenske Fideikommis.

Hesnæs. Det lille fiskerleje liggersyd for Corselitze Østerskov. I 1768købte Johan Frederik Classen god-set Corselitze og hovedgårdenCarlsfeldt, som Hesnæs hørte til.Han etablerede en udskibnings-havn, hvorfra der blandt andet blevudskibet brænde, som blev sejlet tilkanonstøberiet i Frederiksværk, enanden af Classens besiddelser.

66FISKERLEJET I HESNÆS KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

de i byen fik brugsretten over fraf-lytternes jord. De tomme huse blevnedbrudt af Det Classenske Fidei-kommis.

Den store stormflod i 1872oversvømmede Hesnæs og tog firehuse. Stormfloden fremskyndedefideikommisets planer om en ny-ordning af bebyggelsen i Hesnæs.Samme år tegnede arkitekt VilhelmTvede en typetegning, der vedspejlvending blev brugt ved opfø-relsen af fire nye, næsten ens huse igrundmuret bindingsværk langsbegge sider af Hesnæsvejen.

Typetegningen kaldte han i øv-rigt “Fiskerhus i Hesnæs”, og det ermåske første gang, vi hører om ar-kitekttegnede fiskerhuse. Den slagsvar ellers regnet som den fattigekystbefolknings egne, simple frem-bringelser.

Husene ligger der endnu, og en-hver, der kommer til byen, læggermærke til deres særprægede stråbe-klædninger. Ideen er oprindeligt atbeskytte lerkliningen i bindings-værkets tavl, men beklædningenhar også en vis beskeden funktionsom isolering af halvstensmuren.

Fideikommisets huse i Hesnæsog andre steder har alle den karak-teristiske beklædning af lodrettestrå, der fastholdes af vandrette, ma-lede lister. Sammen med de udskår-

og fem store både. Senere noterede landøkonomen Gregers Begtrupved et besøg, at Hesnæsboerne manglede en bådehavn, og de satte,som det var almindeligt i kystfiskeriet, deres både direkte på land.Tillosning af fangsterne fandtes nogle såkaldte kåse. Det var korte sten-moler ud fra kysten, hvor båden lagde til.

Hesnæs var geografisk set et velordnet samfund. Husene lå pårække tæt ved strandkanten med frugthaverne bagved, og markernevar udstykket langs Hesnæs Bæk. Husene var lerklinede og hvidkal-kede. Men denne byplan bliver brudt op gennem 1800-tallet medudparcelleringer langs den nuværende Hesnæsvej og bebyggelser ifrugthaverne. Samtidig dalede befolkningstallet, og de tilbageværen-

Strå og skaberatter. Hesnæshusenes stråbeklædning, fastholdt af malede lægter, har i dag vital be-tydning for stedets identitet. Det samme har de udskårne vinduesindfatninger, kaldet “skaberatter”.Traditionen kan følges tilbage til Gotfred Tvedes tid og har ikke rod i en tidligere byggeskik på egnen.

Havnen i Hesnæs. Det Classenske Fideikommishavde brug for at udskibe træ og tømmer fraHesnæs, og i 1878 byggede fideikommiset en havnved fiskerlejet. I dag udskibes der ikke længeretømmer, men fiskerne er her stadig med deres bå-de.

67KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT FISKERLEJET I HESNÆS

ne vinduesindfatninger, chambran-ler, der lokalt kaldes skaberatter, ogsom kom til senere end stråbeklæd-ningen, er der skabt en stedlig tra-dition. Den har dog ingen byg-ningsmæssig rod på stedet.ArkitektVilhelm Tvedes første fire husehavde da heller ikke stråbeklæd-ning, og beklædningen optræderførste gang under hans søn GotfredTvede.

I dag må man konstatere, at detgamle fiskerleje langs stranden grad-vist forsvandt som følge af stormflo-den i 1872 og fideikommisets be-stemmelse om arkitekttegnede huseplaceret højere oppe i byen.

Havnen, som det gamle fiskerle-je manglede, kom i 1878, da fidei-kommiset havde brug for at udski-be tømmer. Havnefogedens hus,der ligger hvor vejen sydfra når by-en, blev bygget kort efter, og denpalæagtige skovriderbolig komomkring århundredeskiftet eftertegning af Gotfred Tvede. Mellembyen og denne bolig opførtes i1913 fire huse til skovarbejderne.

Driften af de omliggende Cor-selitse skove satte også sit præg påHesnæs, idet et savværk blev etab-leret i 1901 og fungerede indtilmidt i 1980’erne. Savværket frem-stillede planker og materialer tilsmørdritler. Efter lukningen af det-

te har fiskeriet atter indtaget sin plads som byens hovederhverv, hvorbeskedent det så end er sammenlignet med tidligere tider. I 1963 op-rettedes aktieselskabet “Hesnæs Fisk”, og der blev opført frysehus ogandre faciliteter til fiskerne. Der findes stadig et firma, der sælger fiskog fiskeprodukter, og der er også bundgarnsfiskere i byen.

KulturmiljøetHesnæs er et særpræget og egnstypisk kulturmiljø. Husene med denkarakteristiske stråbeklædning er ikke udtryk for en traditionel byg-geskik. De blev tegnet sådan til fiskerne for Det Classenske Fidei-kommis, som efterfølgende sørgede for vedligeholdelse, tro mod denvalgte udformning.

Redskabshuse, fiskeri- og udskibningshavn, kornmagasin, savværkog boliger udgjorde i mange år et sammenhængende hele, værdsat af turister og nytilflyttere. Ophør af savværksdriften aktualiseredespørgsmålet om det lille bysamfunds fremtid og fik kommunen til atudarbejde en lokalplan i 1985, der i høj grad forholder sig til kultur-miljøet. Fremtidigt byggeri, på savværksgrunden eller i øvrigt, skalifølge lokalplanen være i form af stråklædte “Hesnæs huse” til helårs-beboelse.

Men en lokalplan tager sjældent højde for alle muligheder, og iøjeblikket kæmper beboere imod fideikommisets plan om at “hulud-fylde”, det vil sige opføre nye Hesnæshuse på ledige arealer mellemde eksisterende huse, angiveligt på gamle stejlepladser. Uenighedenrammer lige ned i det tilbagevendende spørgsmål: Hvor mange af deoprindelige, fysiske strukturer kan og skal bevares for at opretholdeen given kulturhistorisk fortælling i landskabet? Med rygterne ombyggeplaner for savværksgrunden er tiden måske moden til, at kom-munen overvejer et eftersyn eller en revision af lokalplanen forHesnæs.

68GEDSER STATION OG FÆRGEHAVN KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Knudepunktet var også velindar-bejdet i senere tiders rejsemønstre,og i 1400- og 1500-tallet er der ef-terretninger om utallige fyrster, derrejste over Gedesby. Blandt dem varden navnkundige Christian IV, dertog den vej, når han besøgte sinehertugdømmer i Nordtyskland.

Den mere end 800 år lange oghævdvundne tradition for færgefartfra Falsters sydspids fik en moderneog storstilet form sidst i 1800-tallet,da man anlagde Gedser Færgehavnog oprettede togforbindelse mel-lem København og Berlin. I 1995lukkede togforbindelsen, og selvomGedser Færgehavn har mistet me-get af sin betydning, står et kultur-miljø tilbage bestående af en by,som er vokset op omkring denendnu velbevarede station og fær-gehavn.

Gedsers historie begyndte i1873, da den danske rigsdag vedtogen lov om bygning af en helt nyfærgehavn ved Falsters sydspids ogbesluttede at anlægge en jernbanedertil som led i en fast forbindelsetil Tyskland. Den gamle havn vedGedesby kunne ikke bruges længe-re. Den lå fire kilometer nordøst forden nye Gedser Havn ved det syd-lige udløb af Bøtø Nor, en 15 kilo-meter lang lagune. Havnen i Ge-desby sandede ofte til, og tørlæg-

Erik Møller Nielsen

Som en kæmpemæssig pilespids peger Falsters geografi mod syd tilEuropa på den anden side af Østersøen. Hernede på Falsters sydspidsmå der altid have været et færgested, om end vi først har sikker vi-den derom fra tidligt i 1200-tallet. Dengang lå Falsters internationa-le færgested ved Gedesby, som blomstrede gennem lang tid og var enaf Falsters største byer takket være dette middelalderlige trafikknude-punkt.

14. Gedser station og færgehavnVejen til Europa

Færgen M/F Danmark lægger til kaj i Gedser i 1953. I baggrunden ses Gedsers ny stationsbygning,opført i 1903 af DSB’s arkitekt, H. Wenck.

69KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT GEDSER STATION OG FÆRGEHAVN

ningen af Bøtø Nor var begyndt i1871. Det betød, at havnen vedGedesby var så godt som døds-dømt.

Forhandlingerne med Tysklandstartede i 1878, men først seks årsenere blev vejen banet, da Tysklandog Danmark vedtog en postkon-vention mellem de to lande. Detforudsatte en direkte forbindelsemellem København og Berlin.Finansmanden C. F. Tietgen fikkoncession på en ny havn i Gedserog en jernbane mellem Gedser ogNykøbing Falster, hvorfra der siden1872 havde været togforbindelse til

København. Forbindelsen mellem Gedser og Tyskland foregik i deførste år med tyske dampskibe, og i begyndelsen blev togvognene ik-ke overført, kun post og passagerer.

Stationen i Gedser blev bygget som en endestation i 1886 eftertegninger af Nykøbingarkitekten H. C. Glahn. Stationen ligger derendnu, kun tilbygget store udvendige trappetårne af hensyn til nuti-dens meget højere færger. Midt for havnebassinet ligger også fortsatden meget præsentable toetagers bolig for stationsforstanderen. Bagdenne ligger en slags færgegård bestående af en lav bygning med væ-relser til overnattende passagerer, og imellem bygningerne blev deropført et lille haveanlæg.Til stationen hørte også en remise med dre-jeskive og et vandtårn til damplokomotiverne.Tårnet blev ombyggeti 1915, men ellers er hele anlægget, som da det blev opført.

Kort før århundredeskiftet overtog DSB jernbanedriften på Fal-ster, og i 1903 blev Gedser - Warnemünde overfarten moderniseret isamarbejde med Tyskland. Der kom nu færger med skinner på dæk-ket, så togvognene kunne køre ombord.Til denne nye form for tra-fik måtte der bygges et færgeleje med klap og hejs. Dette er i dagborte, men den tilhørende stationsbygning fra 1903 står endnu, næ-sten i sin oprindelige skikkelse. Dog er et stort udvendigt perrontagmed støbejernsspær revet ned, ligesom de små ruder i gavlen er er-stattet af brædder. Arkitekten bag den nye stationsbygning i Gedservar DSB’s egen, H.Wenck, der tegnede den borglignende bygning ogforsynede facaden med skydeskår rettet mod Tyskland. Det var tænktsom et symbolsk værn imod den tidligere fjende mod syd. Stations-bygningen er senere blevet landskendt i tv-serien Matador, hvor denspillede rollen som Korsbæk Station.

Jernbanen og færgerne til Tyskland krævede, at der blev anlagt enstationsby. Det skete i et hurtigt tempo fra 1880’erne til 1915. I denperiode gennemgik Gedser på få år en udvikling svarende til en min-dre købstads med tilhørende servicefunktioner og institutioner. Derblev bygget boliger til færge- og banepersonel samt en række andrebygninger, der knyttede sig til havnen og færgefarten. Byen fik entoldbygning, der senere er revet ned for at give plads til bilernes op-marchbaner, og der kom en færgegård, pakhuse og eksportstalde.

DSB boliger

Remise og vandtårn

Ny station

Færgehavn

Fiskerihavn

Pakhus

Stationsforstanderbolig

Gl. station

Eksportstald

Pakhuset. I 1997 blev Gedser Havn overdraget tilaktieselskabet Scandlines. Overgangen til privatejerskab betød, at pakhuset, tegnet af H. C. Glahn,en overgang var truet af nedrivning. Lokale kræf-ters mellemkomst reddede imidlertid bygningen,som i dag er erklæret bevaringsværdig.

Stationsområdet i Gedser. Overfartsbyen blev skabtomkring færgehavnen og stationen. Det er derfor og-så disse to institutioner, der har præget byen. Gedserer blandt andet karakteriseret ved boliger, som statenbyggede til de mange ansatte, som var nødt til at flyt-te til byen. DSB’s boliger til banefunktionærerne liggerbag baneterrænet, langs Langgade og Stationsvej. Påbaneterrænet og ved færgehavnen ligger en rækkebygninger, der er identitetsskabende for byen. Detgælder blandt andet den gamle og den nye stations-bygning, stationsforstanderboligen og pakhuset.

70GEDSER STATION OG FÆRGEHAVN KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

da den direkte togforbindelse mel-lem København og Berlin lukkedeefter 109 år.

Tilbage er bilfærgen Gedser-Rostock, men den er i konkurren-ce med Rødby-Puttgarten, der harmotorvej direkte til København ogkortere sejltid.

Byens identitet er knyttet tiljernbanen og færgehavnen, og bor-gerne slås for at bevare bygninger-ne som symbol for byen og vel forat imødegå den fremtidsudsigt, derhedder affolkning.

Langs den vestlige side af Langgade samt Stationsvej, byggede DSB iperioden 11 nye huse som embedsboliger. Dette kvarter og havnensbygninger visualiserer Gedsers historie som en statsligt skabt stations-by, hvis primære erhvervsgrundlag var færge- og togdrift. Formentligfordi der ikke er noget opland, fik Gedser ikke det spektrum af han-del og håndværk, som almindelige købstæder og stationsbyer havde.Gedser har derfor som helhed en særlig karakter midt imellem sta-tionsby og embedsmandsby med solide statsbyggerier til en stor stabaf personale.

Gedser voksede indtil 1930’erne, hvorefter krigen og den efterføl-gende udvikling i Tyskland bremsede væksten. Men endnu i 1950’er-ne var godt halvdelen af Gedsers indbyggere trods alt beskæftigetmed færgedrift- og transport. En vis fremgang kom til byen, da mansamtidig åbnede en rute til Grossenbrode i det daværende DDR,men i 1963 åbnede den endnu fungerende Fugleflugtslinje mellemRødby og Puttgarten, og det ledte trafikken væk fra Gedser. Menden egentlige æra for Gedser som trafikknudepunkt sluttede i 1995,

Funktionærboliger på Langgade og Østre Allé.Jernbanedriften og færgefarten krævede et stortpersonale i Gedser, og da mange kom udefra, byg-gede DSB og toldvæsenet boliger til deres ansatte.Der var et skarpt hierarki imellem etaterne, og detafspejledes i boligerne. Det var finere at bo i told-væsenets rummelige villaer på Østre Allé ogKildegårds Allé end i DSB’s mindre og mere ydmygelængehuse på Langgade. I dag er alle boligerne iprivat eje.

71KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT GEDSER STATION OG FÆRGEHAVN

KulturmiljøetKernen i Gedsers bevaringsværdigekulturmiljø er jernbanens og fær-gefartens bygninger og anlæg.Tilsammen danner bygningerne etenestående og autentisk trafikaltkulturmiljø, der er relativt lidt for-faldent og ombygget. Alle elemen-ter, der hører til et traditionelt sta-tionsmiljø, er til stede, kun manglerskinnerne visse steder.

Det bemærkelsesværdigt intaktekulturmiljø i Gedser har to forud-

sætninger: den meget koncentrerede fremvækst og den lige så plud-selige stagnation. Stagnationen indtrådte i 1960’erne, da jerntæppetsænkede sig i Tyskland, selvom udviklingen samtidig for alvor tog farti det danske samfund. Stagnationen ses ikke bare på trafikanlæggene,men også i byens geografi. Centralskolen, nu friskole, blev såledesbygget i 1962 på bar mark nord for Gedser i forventning om en by-vækst, der blot aldrig kom.

De historisk værdifulde trafikale anlæg trues i dag af hurtige be-slutninger i udviklingens navn, hvorimod den omgivende del af kul-

turmiljøet i Gedser by trues af forfald i en aktuelsituation præget af stagnation.

Kystnær bosættelse bliver sandsynligvis stadigmere attraktiv, og som konsekvens af en stærkereregionalisering i EU har Gedser gode udviklings-muligheder på længere sigt. I den situation kankulturmiljøet blive et væsentligt aktiv.

Bevaringsværdierne i Gedser kan sikres med enbevarende lokalplanlægning. Forudsætningerne ergode og beboerne har interesse for kulturmiljøet,hvilket er udtrykt gennem en bevaringsforeningfor remisen.

Stationsforstanderens bolig. Stationsforstanderenved Gedser Station var en betydningsfuld mand ogboede standsmæssigt. I dag er stationsforstander-boligen indrettet med kontorer, men dens tidligerefunktion og dens præg af statsligt byggeri gør dentil en af byens identitetsskabende bygninger.

Den gamle station. Gedsers første stationsbygning blev opført i 1886. Den gam-le station blev sat i stand i 1990’erne, men desværre valgte man ved den lejlig-hed at forsyne bygningen med termoruder i dominerende hvide plastikrammer.

72HERREGÅRDEN FUGLSANG KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

De gamle herregårde blev med for-kærlighed lagt i områder med skovog god græsning til dyrene. Derblev ryddet agerjord, men godser-nes gode økonomi betød, at det ik-ke var nødvendigt at udnytte hveren plet. Det gav en rig variation ikulturlandskabet med spredte træ-grupper og mange vandhuller.

De sidste 200 års intensive driftog udstykninger har mange stedergjort det af med diversiteten i gods-landskabet, men på Fuglsang er detstadig muligt at få et indtryk af det

Naomi Hainau Pinholt

På en lun forårsdag lever herregården Fuglsang op til sit navn. Fraskoven, haven og de nærliggende strandenge lyder en symfoni af fug-lestemmer. På Fuglsang finder fugle og mennesker et fristed. Her eråbne vidder og højt til den lollandske himmel.

Da godsejerfruen og mæcenen Bodil Neergaard i slutningen af1800-tallet åbnede sit hjem for malere, forfattere og musikere, blevFuglsang et centrum for kunst og kultur. Hun formåede på enestå-ende vis at få Fuglsangs fysiske rammer og særprægede natur til atspille sammen til glæde og inspiration for sine gæster. Herved blevFuglsangs særlige ånd skabt, den ånd, der gør herregårdens kulturmil-jø til noget unikt i dansk sammenhæng. Bodil Neergaard efterlod sigingen arvinger, og efter eget ønske blev Fuglsang efter hendes dødomdannet til et refugium for udøvende kunstnere.Her kunne de fin-de inspiration i arbejdet og ro til fordybelse.

Sådan har Fuglsang fungeret siden 1961. Nu er der imidlertid vedat ske noget nyt. Fuglsang skal omdannes til kulturcenter med udstil-lingshal, kunstmuseum og koncertfaciliteter. Udgangspunktet erFuglsangs ånd og tradition, som skal formidles til en bredere del afbefolkningen, og kulturcenter skal forenes med kulturmiljø.

15. Herregården FuglsangStordriftens kulturmiljø

Herregården Fuglsangs hovedbygning er tegnet afarkitekt J. G. Zinn og opført fra 1868 til 1869.Bygningen fremstår som et smukt nyrenæssance-anlæg i røde teglsten og med dekorationer i sand-sten. I stueetagen ligger en stor musiksal, som bru-ges til koncerter. Fra hovedbygningen ser man udover haven, anlagt i engelsk parkstil, og hele vejentil de fredede strandenge ved Skejten.

73KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HERREGÅRDEN FUGLSANG

før-moderne godslandskab. På enspadseretur fra haven til de frededestrandenge ved Skejten opleverman landskabet skifte karakter, fradyrkede marker til vildnis med mo-sehuller, vildtvoksende træer ogsmå holme.

Det er kendetegnende for her-regårdenes jorder, at de ofte er dre-vet under samme stordrift i adskilli-ge hundrede år. Overalt er der levn

i landskabet, der fortæller om herregårdens historiske grundlag.Vandrer man langs Fuglsangs marker og i skovene, støder man på vel-bevarede stendiger. Digerne stammer fra en tid, hvor de blev brugt tilat afgrænse ejendom og holde dyrene fra mark og skov. Stendiger varkostbare at anlægge og vedligeholde, men på en herregård somFuglsang lod det sig gøre, fordi man udskrev hovbønder til arbejdet.Stendigerne fortæller uden ord om en tid, hvor Fuglsang var en so-cial og økonomisk magtfaktor på egnen.

Fuglsang fik formentlig sin nuværende beliggenhed omkringReformationen. Den nuværende hovedbygning er opført af BodilNeergaards mand, Rolf Viggo Neergaard fra 1868 til 1869. Med si-ne kamtakkede gavle og sandstensbånd er bygningen et fint eksem-pel på nyrenæssance. Stilen reflekterer magt og soliditet, og minderom en tid, hvor danske herregårde udviklede sig til økonomiske ogkulturelle kraftcentre.

Måske var der også behov for at dyrke stilarten i en tid, hvor ade-len og godsejerne var ved at miste deres magtmæssige fodfæste tilborgerskabet. I hvert fald blev det umådeligt populært at opføre her-regårdsbyggeri i nyrenæssance i 1800-tallets anden halvdel.

Rundt om Fuglsangs hovedbygning løber de gamle voldgrave. Idag indgår de i et arkitektonisk samspil med hovedbygningen og ha-ven ved at ophøje og afgrænse hovedbygningen i forhold til resten afherregårdsanlægget. Fra voldgravene strækker den smukke have sig,anlagt i engelsk parkstil. Samtidig danner de åbne plæner med sjæld-ne træer og planter en raffineret overgang til Fuglsangs skove og mar-ker. Det hele fortælles i ét blik: Herregården er centrum i godsetsunivers, hvis eksistensgrundlag er jorden.

Bodil og Rolf Viggo Neergaard. Interessen for kunst og kultur lå Bodil Neergaard i blodet. Hun vardatter af komponisten Emil Hartmann og søster til maleren Oluf Hartmann. Som 18-årig giftede hunsig med godsejeren, Rolf Viggo Neergaard, og parret slog sig ned på Fuglsang. Her samlede BodilNeergaard musikere, kunstnere og malere omkring sig, og hun blev med årene det naturlige midt-punkt i et rigt kulturliv. Blandt andre komponisten Carl Nielsen og maleren Kristian Zahrtmann søgtetil Fuglsang for at blive inspireret. Bodil Neergaard var i høj grad bevidst om de privilegier hun hav-de, og hun udfoldede et stort socialt engagement. I 1947 overdrog hun samtlige sine besiddelser tildet Classenske Fideikommis. Hun betingede sig dog, at Fuglsang blev et refugium for kunstnere.Samme år modtog hun Fortjenstmedaljen i guld for sit sociale og filantropiske arbejde. BodilNeergaard døde i 1959, 92 år gammel.

Herregården Fuglsang ligger ud til Guldborgsund og de fredede strandenge vedSkejten. Hovedbygningen ligger på en lille holm omgivet af voldgrave og parken,kaldet “haven”. Uden for haven ligger produktionsbygninger og boliger til de ansat-te. Nordvest for hovedbygningen ligger refugiet “Reden”, som indtil 1995 blev bebo-et af musikere, forfattere og kunstnere på studieophold. Vejen til Skejten løber langset af de velbevarede stendiger, som præger området.

74HERREGÅRDEN FUGLSANG KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

På samme måde fortæller herskabs-stalden, opført midt i 1800-tallet,om en tid, hvor det var nødvendigtat holde mange heste, der kunnelevere trækkraft til godsets land-brugsredskaber og vogne. Den im-ponerende staldbygning i gulemursten ligger frit for udsynet, nårman kommer ind på gårdspladsen,og fortæller om den status, man til-lagde et fint hestehold. Bygningener i dag fredet.

Herregården havde også egensmedje, hvor redskaber og maskinerkunne repareres. Her kom hesteneogså ned for at blive skoet. Den lil-le bygning med det karakteristiskeudhæng ligger langs vejen ud tilSkejten, lidt borte fra resten af an-lægget. Her kan man stadig se rin-

En herregård som Fuglsang er en stordrift. I dag klarer et par mandog en maskinpark det daglige arbejde, men før traktorer og korntør-reanlæg gjorde deres indtog, herskede helt andre forhold. Herre-gården havde et omfattende folkehold med karle og piger, gartnere,husjomfruer, tjenere og kuske, der sørgede for godsets daglige drift.Fra tidlig morgen til sen aften var der travlhed, liv og larm. Det kanvære svært at forestille sig i dag, hvor herregårdsanlægget for det me-ste ligger stille hen.

Til alt held findes de fleste af produktionsbygningerne stadig påFuglsang og fortæller om det liv, der engang eksisterede på herregår-den. Over for hovedbygningen ligger den hvide lade. Ladebygningener oprindeligt den ene af to, den anden erbrændt. Det er stadig tydeligt at se, hvordande to lader engang dannede det karakteristi-ske gårdrum, som kendes fra mange herregår-de. Omend bygningen i overkalket murværker meget enkel i sit udtryk, er den også im-ponerende. Det er tydeligt for enhver, at denengang rummede godsets rigdomme.

Det nye kunstmuseum. Det er den engelske arkitekt, Tony Fretton,som har tegnet den nye udstillingsbygning til StorstrømsKunstmuseum på Fuglsang. Bygningens arkitektoniske udtryk ermoderne funktionelt og skiller sig i væsentlig grad ud fraFuglsangs øvrige bygninger. Der er arbejdet bevidst med referen-cer til det omgivende godsanlæg i udstillingsbygningens materia-levalg. For eksempel skal bygningen opføres i røde mursten lige-som hovedbygningen.

De gamle ege på Skejten. Den vildsomme og oprin-delige natur på strandengene ved Skejten øst forFuglsang har igennem tiden inspireret billedkunst-nere. Især de gamle og krogede ege var et yndetmotiv. I 1949 fik maleren Olaf Rude til opgave at ud-smykke folketingssalen på Christiansborg og valgtemotiver fra sit yndlingslandskab, Skejten. I daghænger hans to malerier bag folketingets talerstol. Folketinget, Christiansborg.

75KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HERREGÅRDEN FUGLSANG

gene, hvor hestene blev tøjret,menssmeden tilpassede sko.Ved siden afsmedjen ligger vognporten, hvorgodsets landbrugsredskaber og vog-ne stod. Både vognporten og smed-jen er i dag erklæret bevaringsvær-dige.

Det samme gælder ikke for den nyelade i gule mursten, der liggerumiddelbart bag ved smedjen.Bygningen, der er opført sidst i1970’erne, har ganske vist ikke desamme pittoreske kvaliteter somsmedjen og vognporten. Den ertværtimod funktionel i sit udtryk

og fuldstændig blottet for enhver form for dekoration. På sin egenmåde fortæller den om moderne stordrift, hvor store og tunge land-brugsmaskiner har afløst hestene og gør det nødvendigt at udstyrebygningerne med store porte og højt til loftet. Således udgør den gu-le lade det sidste lag i godsets driftshistorie.

Også de ansattes boliger er en del af godsets univers. Bygningernefortæller om levevilkår og om hierarkiet imellem de ansatte. Overforhovedbygningen ligger den statelige bestyrerbolig, der udstråler au-toritet og værdighed. De mere beskedne landarbejderboliger liggerude i området og bag haven. Ud til skoven ligger den smukke gart-nerbolig i bindingsværk.Ved sin størrelse alene fortæller bygningenom den betydning, gartneren havde på Fuglsang.

Kulturmiljøet på Fuglsang består af elementer, der hver for sig for-tæller en flig af godsets historie. I bevaringsmæssig henseende har fo-kus længe været rettet mod herregårdenes hovedbygninger og haver.Men i de senere år er man blevet opmærksom på, at det er mindst li-ge så vigtigt at bevare produktionsapparatet i form af avlsbygninger-ne, de ansattes boliger samt det karakteristiske herregårdslandskab.Falder udenomsværkerne bort, mister herregården sin dynamik,mens hovedbygning og haveanlæg står tilbage som tomme kulisser.

KulturmiljøetFuglsang gods har bærende bevaringsværdier, som samfundet harværnet om med klassiske fredninger af hovedbygning og herskabshe-stestald.Den bevaringsværdige vognport og smedje, som er driftsbyg-ninger hørende til herskabsstalden, fuldender herregården Fuglsangshelstøbte kulturmiljø. Ironisk nok var det den lovmæssige beskyttel-se af det nuværende stendige, der sikrede, at vognporten og smedjenikke blev revet ned forud for byggeriet af kulturcenteret. De to byg-ninger får fortsat lov til at karakterisere det samlede kulturmiljø. Manmå forvente, at en ny organisation som Kulturcenter Fuglsang tagerhånd om sårbare elementer i kulturmiljøet, og placerer det nyekunstmuseums funktioner sådan, at driftsbygningerne bevares.

Vognporten og herskabsstalden. I vognporten stodgodsets landbrugsredskaber og arbejdsvogne.Bygningen er opført i 1800-tallet, men tømmermær-ker i træet antyder, at bygningen er flyttet til sin nu-værende placering. Den fornemme herskabsstaldses i baggrunden.

Den gule lade og smedjen. Fuglsangs lille beva-ringsværdige smedje fra 1800-tallet udfyldte en vig-tig funktion på godset. Den gule lade i baggrundener betydeligt yngre, opført i 1970’erne, og har ud-gjort en vital del af godsets produktionsapparat inyere tid. Som sådan er den et lag i den kulturhi-storiske helhed som Fuglsang udgør. Det er planen,at laden skal rives ned.

76KØBSTADEN NYSTED KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

le taget er købstædernes frembrudet udtryk for samfundets bedre or-ganisering fra cirka år 1200.

Når en handelsplads, havnepladseller landsby havde drevet markeden tid, kunne kongen tilstå stedeten række privilegier, hvoraf detvigtigste var eneretten til handel oghåndværk inden for et vist område,kaldet læbæltet. Købstadsprivilegiervar et begreb, der fandtes i lovgiv-ningen helt frem til 1920.

Privilegiebrevene fungerer oftesom byernes dåbsattest, og når enby i middelalderen var ophøjet tilkøbstad, indsatte kongen sin foged ibyen. Han skulle blandt andet op-kræve de skatter, som kongen for-langte for at beskytte købstaden.Beskyttelsen kunne være mod an-dre hertuger og mod sørøvere, mensamtidig sikrede kongen også juri-disk lovfæstelse af byen. Skatten be-stod i en afgift af omsætningen frabyens torv, og således er moms ikkeet nyt fænomen. Senere i historiensløb lagde kongen sin myndighed ibyen i hænderne på et råd. Byrådetvalgte en borgmester og udnævnteen kæmner eller skatteopkræver.

Erik Møller Nielsen

Nysted er en købstad som har bevaret middelalderstrukturen i dennuværende byplan, og dette kulturmiljø fortæller som en åben bogom købstadens princip, funktion og hele dens berettigelse.

Om alle købstæder gælder det, at deres grundlæggende ide erhandel. Købstadens kernepunkter er torvet med kirken, og ofte lig-ger rådhuset også her. Dertil kommer havnen og alle gaderne, derforbinder disse enheder. Da købstæderne er grundlagt i middelalde-ren, hvor man levede i et religiøst verdensbillede, har kirke og klosterogså stor betydning for købstadens liv og opståen.

Økonomisk set var købstæderne center for vareudveksling på eg-nen. Handelen samlede et stort vareudbud på byens torv, der virkedesom en varebørs, der regulerede middelalderens prisniveau. I det he-

16. Købstaden NystedHistorien i en byplan

Ålholm Slot. Indtil renæssancen var Nysted en køb-stad, hvis indbyggere havde pligt til at yde vornedpå kongens slot, Ålholm.

77KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT KØBSTADEN NYSTED

Som navnet måske antyder fik Ny-sted sine privilegier som købstadsent. Det skete i december 1409,hvor kong Erik af Pommern un-derskrev dokumentet på NyborgSlot. Privilegiebrevet er kun beva-ret i afskrift, da det originale brevbrændte sammen med NystedRådhus i 1654. Af ordlyden kan viforstå, at byen indtil da kun var enlandsby, hvor beboerne havde pligttil at yde vorned, hvilket var pligt-arbejde på kongens slot, Ålholm.Og så sent som i 1805 skrev præ-sten Begtrup efter sit besøg i byen isin negative bedømmelse af byensvækst, at den kun var en “teglhængtlandsby”.

Men Nysted var dog ikke nogenalmindelig landsby. Byen var for-mentlig opstået i forbindelse medsøfart og færgeri over Østersøen,hvor rige forsyninger og alle slagshandelsvarer ventede i de nordtyskebyer. Det er klart, at der boedemennesker på stedet lang tid, førkongen fik øje på det gryende by-samfund, men heller ikke forNysted kan man sige, hvornår for-løberen opstod, kun at den eksiste-rede før 1286, for i det år opførtede barfodede, kutteklædte francis-kanermunke et kloster i Nysted.De kaldtes også gråbrødre efter far-ven på deres kutte, og det særlige

ved denne munkeorden var, at den altid slog sig ned i tæt befærdedeområder, hvor munkene tiggede almisser, som var franciskanernesnæringsvej.

Nysted lå mellem kongemagtens beskyttende borg, Ålholm, ogklosteret, men borgen og klostret har ikke fysisk betydning for byensom kulturmiljø. Det har derimod havnen, kirken og torvet, som erde funktionelle elementer i byens plan. De er på en måde det fysiskeudtryk for byens ide og logik, nemlig handel.

Da handel i middelalderen bogstaveligt talt skete med kirkens vel-signelse, foregik handlen i kirkens nærhed, og kirken var således enintegreret del af købstadens funktion.Ved Nysted Kirke, der er fracirka 1300 opstod byens torv helt naturligt, og varerne kom medvogn ude fra oplandet ad hovedgaden eller nede fra havnen gennem

Prospekt af Nysted. Det er stadig let at genkendeden middelalderlige byplan i Nysted. Gader og vejefølger terrænet, og husene ligger tæt og på smålodder. Det skyldes formentlig, at bebyggelsen op-rindeligt baserer sig på torveboder og stadepladser,som efterhånden blev bebygget med faste huse.Husene angivet med rødt er udpeget som beva-ringsværdige.

78KØBSTADEN NYSTED KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

huse. Det ene er, at næsten alle erbehageligt proportionerede, hvadenten de er prunkløse daglighuseeller udstafferede velhaverboliger.Det andet er, at ikke to huse er ens.

Fra 1860’erne satte byens vækstsit præg på den nuværende byg-

Brogaden. Torvet er kantet af huse på små matrikler. At de er småskyldes formentligt deres oprindelse i de middelalderlige torveboderog stadepladser, der efterhånden blev matrikulerede og bebygget medhuse.

Nysteds smukt bevarede byplan består af en lang hovedgade, derløber parallelt med stranden og havnen. Fra hovedgaden ledte to, se-nere tre stræder med navne, hvori ordene strand og bro indgår, nedtil stranden. Hvor den lange hovedgade, Adelgade, løber ud af byensydligst, skifter gaden navn til Fiskergade, og her boede fiskerne imindre huse på lidt mindre grundstykker. Fiskerne har udgjort 10procent af befolkningen gennem byens historie, og de levede mest afsildefiskeri og sælfangst. Sælerne holdt til ude på revet Rødsand, dersenere i historien blev en barriere for store skibes anløb af Nysted. Imiddelalderen har det ikke betydet noget, for skibene, der gik overØstersøen, stak ikke så dybt.

Det er muligt at aflæse Nysteds organiske vækst i placeringen afhusene langs byens færdselsårer. Det er da tydeligt, at mange huse lig-ger på grunde, der afspejler byens ældste tider, hvor den enkelte byg-herre lagde huset, som han nu syntes var bedst. En byggelinje brug-te man ikke, og var en husbygger kommet til at lægge huset langt ud,gik trafikken blot i en lille bue udenom, og der kom en bugt på ga-den og et hak i husrækken. Det er denne uforudsigelighed, som gørmiddelalderbyerne interessante; der er en uorden i rækkefølgen, menalligevel en tydelig orden, bare af en anden art.

Noget, som også gør Nysted bemærkelsesværdig, er de enkeltehuse og det enhedspræg byen har på trods af husenes indbyrdes for-skellighed. Flertallet er bygget i perioden mellem 1850 og 1930, ogkun få er ældre grundet flere bybrande.To ting karakteriserer Nysteds

Torvet og kirken. Længe var kirken og torvet centra-le institutioner i købstaden Nysted. Byen tjente sinepenge på torvet, hvor handlende kom for at sælgederes varer. Bag torvet ligger kirken, stor og mæg-tig. Den trykker næsten nabohusene i jorden ogminder os om, hvilken magt denne institution en-gang havde.

Ikke to huse er ens. Kendetegnende for de ældrestrøg i Nysted, som her Adelgade, er, at husenesarkitektur er forskellig. Der findes ikke en fast byg-gelinje, og næsten ingen huse er over tre etagerhøje. Det giver et varieret gadebillede at gå på op-dagelse i, og et gaderum, indrettet efter menneske-lige proportioner, som den vandrende har let ved atfinde sig tilrette i.

79KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT KØBSTADEN NYSTED

ningsmasse. Nysteds økonomiskebasis var kornhandel, og det var isærkøbmandsslægten Bønnelycke, sombyggede og udvidede købmands-gårde i den middelalderlige Adelga-de og i den senere anlagte Østerga-de, der opstod, da byen indtog dettomme område efter klosteret. Herer der eksempler på villabyggeri fraår 1900 langs Vantorevej.

Jernbanen kom i 1910 og løb ien runding syd om byen og ned tilhavnen, idet søtransport og jernba-ne var hovedfærdselsårerne indtil1960’erne, hvor lastbiler tog over.Set gennem kulturmiljøets brillertilpassede man heldigvis ikke Ny-steds byplan til disse nye tider.

KulturmiljøetGadenettet i Nysted viser den middelalderlige bystruktur.Torve ogstræder karakteriserer sammen med kirken, byhusene og vandtårnetNysteds kulturmiljø. Det er kun blevet til et enkelt gadegennem-brud. Nysted har i sjælden grad en historisk identitet med somgrundlag for sit bevaringsarbejde. Kommunen engagerer borgerne iat bevare Nysteds byhuses originale præg ved udskiftning af døre ogvinduer. Bymiljøet trækker turister til, som er fascineret af Nystedsskyline og af Ålholm Slot på den anden side af havnen. En bevaren-de lokalplan for havnefronten har været med til at sikre havnemiljø-et, og nu gælder det oplevelsen af Nysteds bymidte, kirken og dens

omgivelser. Det vil ikkemindst være op til kirkensmenighedsråd at tilføjeNysted fremsynet bygge-ri, der samtidig værnerom kulturarven og udvik-ler midtbyens omgivelser.

Huse og haver i Adelgade. Mange huse langsNysteds hovedstrøg, Adelgade, ligger på lange,smalle huslodder med haver bagved. Det er et træk,der hører byens ældre bebyggelsesstruktur til.

Emil Aarestrups hus. Digteren Emil Aarestrup var læge i Nysted fra1827 til 1838. I denne periode skrev han nogle af sine smukkeste dig-te. Aarestrups litterære produktion var underkendt af samtiden, ogførst syv år efter hans død udkom “Efterladte Digte”. Den slog for al-vor hans navn fast som en af Danmarks største poeter. Aarestrupshus ligger i Adelgade 80 og fungerer i dag som museum.

80STATIONSBYEN HOLEBY KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

del og håndværk i kongeriget,mens stationsbyen fik den modsattevirkning; nemlig ved sin blotte ek-sistens i landdistrikterne at skabe endecentral struktur, der udvikledesognene med markedsøkonomi.Det blev efterhånden en fordel forkøbstæderne, der leverede de speci-alprodukter, som stationsbyen ikkeselv kunne fremstille. En egentligkonkurrence eksisterede således ik-ke mellem de gamle og de nye by-er.

Stationsbyen opstod samtidigtmed en voldsom vækst i landdi-strikternes befolkning fra 1860’er-ne. Den voksende befolkning kun-ne ikke skaffe sig en anstændig le-vevej på landet, fordi mekaniserin-gen af landbruget slog igennemmed stor effekt fra 1870’erne. Deoverflødiggjorte karle og piger flyt-tede ofte til nærmeste stationsby.Faktisk opsugede de nye byer såmange unge, at udvandringen tilUSA omfattede langt færre fraDanmark end fra Sverige, hvor sta-tionsbyer eller tilsvarende fænome-ner ikke eksisterede.

Erik Møller Nielsen

Ligesom der i 1200-tallet gik en bølge over landet som skabte køb-stæderne, kom 600 år senere en ny bydannelsesbølge, der fra 1880’er-ne skabte stationsbyerne. Forudsætningen for de nye byer var den nyog revolutionerende opfindelse, jernbanen. Stationsbyen og middel-alderens købstæder var fælles om at danne et anderledes miljø end deældgamle landsbyer. Landsbyerne stod for selvforsyning inden forhåndværk og fødevarer, mens købstæder og stationsbyer blev udveks-lingspunkter, der servicerede det omgivende landbosamfund medhandel, håndværk, uddannelse og mange andre tjenesteydelser.

Men der var en vigtig forskel mellem de gamle købstæder og denye stationsbyer. Købstadens formål havde været at centralisere han-

17. Stationsbyen HolebyVækst og stilstand

Gammel Holeby og Holeby. Byen opstod på jordenfra tre gårde, der hørte til landsbyen GammelHoleby. Landsbyen ses i forgrunden, mens stations-byen Holeby breder sig bagved.

81KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT STATIONSBYEN HOLEBY

Holeby stationsby er en fornem re-præsentant for stationsbyernes kul-turmiljø. Den opstod på jord tilhø-rende tre gårde uden for moder-landsbyen Gammel Holeby, der nuligger uberørt og lidt bortgemt i enlavning nær stationsbyen. Det skyl-des to samtidige faktorer, at det nyHoleby rejste sig på den bare mark.Den ene faktor var sukkerroen, ogden anden var jernbanen.

Det var brødrene Frederiksen påNybøllegård uden for Holeby, sombegyndte at dyrke sukkerroer påLolland. Efter studier i Tyskland be-stemte de sig for at bygge en suk-kerfabrik på den fædrene gårds jord.

En vigtig forudsætning for suk-kerfabrikationen var gode trans-portforbindelser til og fra fabrik-ken, så da den Lolland-Falsterskejernbane var under planlægning,men endnu ikke påbegyndt, holdtden unge landbrugskandidat Fre-deriksen et storslået gilde for allemed indflydelse. Han inviteredede bestillingsmænd, som udstak li-nien, amtmand, amtsråd, byfogedog byrådsmedlemmer fra Mariboog Rødby købstæder samt sogne-rådsmedlemmer. Til gildet flød vi-nen, og Frederiksen holdt en taleom de fordele Rødbybanens fragt-kørsel ville få af den kommende fa-brik.

Gildet gav resultater, og den oprindelige ellers snorlige linjeføringmellem Maribo og Rødby blev ændret og gik nu i en bue ind overNybøllegårds marker. Samtidig fik den i 1873 opførte “Sukkerfabrik-ken Lolland” lagt vigespor fra banen. Og det viste sig med tiden, atfragt fra sukkerfabrikken til Bandholm Havn blev Rødbybanens stør-ste indtægtskilde.

Til sukkerfabrikken blev også bygget 21 arbejderhuse nordøst forfabrikken, i dag kaldet Havebyen. De er den ældste samlede, ensarte-de udstykning i Holeby.

Sukkerfabrikken i Holeby. Brødrene Erhard og Johan Ditlev Frederiksen grundlagde SukkerfabrikkenLolland. Brødrene hentede deres viden om sukkerfremstilling i udlandet, særligt Tyskland. Derforblev fabrikken også bygget med tyske sukkerfabrikker som forbillede. Brødrene løb imidlertid ind ivanskeligheder og måtte gå i betalingsstandsning. Fabrikken blev købt af De Danske Sukkerfabrikkerog fik navnet Højbygård. Den fremstillede råsukker frem til 1960, hvor den blev overtaget af DeDanske Papirfabrikker. Fabrikken lukkede i 1993.

Holeby. Industribyen opstod omkring Sukkerfabrikken Lolland, opført i 1873. Få år efter åbnedebyens anden store virksomhed, H. Christoffersens Maskinfabrik, i dag MAN B&W DieselHoleby. Industriområderne ligger i den østlige del af byen, mens beboelseskvartererne har ud-viklet sig langs den lange hovedgade. Arbejderkvarteret “Havebyen”, som blev bygget til suk-kerfabrikkens arbejdere, ligger som en lille enklave nordøst for byen.

Gammel Holeby

82STATIONSBYEN HOLEBY KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

halmpressere og petroleumsmoto-rer. Gennembruddet kom i 1894,hvor sønnen Jens og hans kompag-non Johan Simonsen vendte hjemfra USA med knowhow om mo-derne landbrugsmaskiner og omserieproduktion. Med den videnomskabte de landsbysmedjen til enmoderne maskinfabrik, der i 1901gav arbejde til 10 husstande samt14 svende og lærlinge i andre fami-lier.

I 1902 byggede han fabrikken,hvis facade endnu i dag flankererHoleby hovedgade. Den blev udvi-det i 1909 og var på den tid byens

Banen åbnede i 1874, men kun stationsbygningen, sukkerfabrikkenog arbejderhusene rejste sig over den bare jord.Af Holeby var der in-tet endnu.

Men i årene efter kom karakteristiske bygninger til såsom forsam-lingshus, kornmagasin, gæstgivergård ved stationen, kro og bryggeri.I 1890 havde Holeby stationsby 40 huse, og i 1911 var byen voksettil over 100 huse. Denne vækst skete på udstykninger af de tre ud-flyttede gårde, hvoraf én, Annasminde, fortsat flankerer hovedgadenog således demonstrerer, at Holeby stationsby ligger langs en oprin-delig markvej fra udskiftningens dage.

Hvor sukkerfabrikken var en sæsonarbejdsplads med arbejdskraftfra flere sogne, så fik en aflægger af sukkerroedyrkningen, Christof-fersens Smedje, som i dag er Holeby Dieselmotor Fabrik underMAN B&W koncernen, direkte betydning for Holebys vækst.

Smeden Hans Christoffersen arbejdede i 1872 i Højbygårds land-brug, som var forpagtet af brødrene Frederiksen. Her lærte han ti-dens førende landbrugsteknologiat kende. Det var lokomobilet,som var en dampdreven traktorindkøbt til pløjning, og HansChristoffersen konstruerede entorækket radrenser, egnet tilLollands stive lerjord. Da sukker-fabrikken lukkede midlertidigt i1877, blev han selvstændig iGodsted, og fra 1882 i Holeby.

Fundamentet i Hans Christof-fersens virksomhed var lokomobi-ler og tærskeværker, der på et pardage kunne klare måneders hånd-tærskning, men han byggede også

Reklame for Holeby Maskin Fabrik. I reklamen præ-senteres et udvalg af Holeby Maskin Fabriks rad-rensere og såmaskiner, særligt fremstillet til dentunge lollandske jord.

Huse på Østervej. Den langstrakte hovedgade iHoleby er kendetegnet ved små og tætliggende en-familiehuse.

83KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT STATIONSBYEN HOLEBY

største byggeri. Også maskinfabrik-ken var helt afhængig af jernbanen,og der blev ført et sidespor ind i fa-brikshallerne. Hovedproduktet blevnu petroleumsmotorer, og i 1911levede 35 husstande og 31 svendeog lærlinge af fabrikken.

Fabrikkens produkter var kendtlangt uden for Holeby, idet man i1910 var begyndt at producere demoderne dieselmotorer til elværkerrundt om i stationsbyer og købstæ-der. Den endnu mere krævendeproduktion af driftsikre skibsdiesel-motorer begyndte allerede i 1913,hvor en Holeby skibsdiesel blev in-stalleret i stålskonnerten Phønix afThurø. Desuden var fabrikken denførste, der i Danmark byggede mo-torer til jernbanens motorvogne,vistnok af diesel-elektrisk type. I1916 blev fabrikken solgt og om-dannet til aktieselskab med B&Wsom hovedaktionær.

I dag konserverer Holeby devæsentligste ældste træk af egenar-ten i en stationsby. Men også ud-viklingen indtil tiden omkring1960 er uspoleret, og byens nyesteudvikling med parcelhuskvarterer,skole og hal er repræsenteret. Detligger mod vest, men på nye ud-

stykninger, uden for den således helhedsbevarede og i øvrigt megetlangstrakte stationsby.

Motorfabrikkens nyere udvækster, de hvide haller, er tilføjet bagden gamle fabrik fra 1902 uden at have forstyrret og opslugt detoprindelige, gamle miljø. Samtidig er de hvide haller bygget til påmarken i en organisk, sammenhængende proces, der ligner byens tid-ligste væksthistorie.

Holebys bymiljø er primært enfamiliehuse, fordelt jævnt og ens-artet langs én lang gade, der fastholder indtrykket af nybyggerby, etindtryk der forstærkes af de skarpe grænser mellem byen og de om-givende marker; det er som om husene netop har erobret marken igår. Også husrækkernes arkitektur har et enhedspræg med kun gan-ske få nye bygværker, der springer ud af kronologien.

Sukkerfabrikken ligger også som oprindeligt på nogenlunde barmark og med aflæsningspladsen bevaret, dog uden transportbåndet.Dens karakteristiske bygninger med gavle muret i røde og gule stener selve mindesmærket og symbolet på Lollands største landbrugs-in-dustrielle eventyr.

KulturmiljøetHoleby er et forgrenet kulturmiljø med Gammel Holeby, HolebyStationsby og Havebyen. I Gammel Holeby ses landsbytræk, mensHoleby Stationsby udviser købstadstræk med forsamlingshus, køb-mandsgård, station og bygninger i provinsbyarkitektur. Havebyen lig-ger som en afgrænset og ensartet udstykning for sig i kanten afHoleby.Det var knowhow om maskinindustri, der skabte ny produk-tion i stationsbyen og gav identitet til bysbørnene. Nye parcelhus-kvarterer med sportshal lagde lag på lag uden om stationsbyen og ef-terlod samtidig denne relativt uberørt. Holeby er sårbar overfor trus-len om rømning af industri, der kan lægge midtbyen øde. Det er ret-te tid at inddrage borgerne i bevarelse af Holebys kulturmiljø.

Holeby Dieselmotor Fabrik. Sukkerfabrikken ansattesmeden Hans Christoffersen til at tage sig af roe-bøndernes redskaber og maskiner. HansChristoffersen begyndte selv at fremstille særligelandbrugsredskaber. I 1898 supplerede han produk-tionen med petroleumsmotorer, og fra 1910 fremstil-lede hans fabrik dieselmotorer under navnet HolebyDieselmotor Fabrik. I 1916 blev fabrikken et datter-selskab under B & W, som i 1980 solgte den videretil den tyske fabrik MAN. Fabrikken måtte lukke pro-duktionen i 2004. Nye tider er imidlertid på vej.MAN B & W har for nylig etableret en industri- ogerhvervspark på stedet, et slags virksomhedshotelmed adgang til produktion, lager og administrativefaciliteter.

84RØDBY FJORD OG STORMFLODSDIGET KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Fjordens gamle topografi er dogstadig til at få øje på. Således liggerde tidligere øer som svage buler idet vidtstrakte, flade marklandskab,og ligeså den gamle kystlinie.

Historien om, hvorfor nogenville tørlægge en fjord på man-ge kvadratkilometer, begynder i1830’erne, hvor prisen på kornsteg, og bønderne fik øje på mulig-hederne i at indvinde nyt land.Med sine mange små vige og ind-skæringer var Rødby Fjord let atlukke af med diger for i første om-gang at holde vinterhøjvandet bor-te fra engene. Den 6 gange 12 kilo-meter store fjord blev således kan-tet af bøndernes mange smådiger.Men en stormflod overskyllede i1838 alle digerne og belærte lodse-jerne om, at digebyggeri og egent-lig tørlægning krævede mere endsom så.

Tanken huserede dog fortsatblandt fjordens mange husmænd oggårdejere, som i drømmesyn så bøl-

Erik Møller Nielsen

Siden oldtiden lå Rødby Fjord som naturen havde skabt den. Demange småøer, holme og bugter var tæt beboet og rummede mangelevn efter mennesker, for hvem Rødby Fjord var et velbeskyttet stedat bo og en vigtig færdselsåre.

Senere mistede Rødby Fjord sin betydning, og i dag er det vådeindhav tørlagt og erstattet af et stykke kunstigt skabt natur. Det er etlandindvindingens kulturmiljø, som bønder, jægere og sommerhus-ejere nyder godt af.

18. Rødby Fjord og stormflodsdigetFra hav til dyrket mark

Den største af Rødby Fjords afvandingssluser liggerved Kramnitse Gab. Sammen med pumpestationensørger slusen for at lede vandet bort fra det ind-dæmmede land. Det hedder sig lokalt, at åbner mansluserne, tager det kun få dage at sætte den gamlefjord under vand igen.

85KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT RØDBY FJORD OG STORMFLODSDIGET

gende kornmarker, hvor indtil vi-dere ænder og fisk boltrede sig.

Starten på det store, visionæredigeprojekt for Rødby Fjord til-skrives sædvanligvis to personer.Det er kreaturhandler og sadelma-ger Ludvig Ditlev Hansen, Rødby,og købmand Alfred P. A. Hage iNakskov.

I 1865 lykkedes det L. D. Han-sens slesvigske digemester at tør-lægge 1000 tønder land fra gårdenLineslyst over øerne Lalandia,Myggefjed, Bredfjed, og videre tilLidsø. Således blev Hansen den før-ste, der i stor skala virkeliggjordedrømmen om at tage jord fra haveti Rødby Fjord. Samtidig havde hangjort den velhavende købmandHage interesseret i digeprojekter,

og i 1857 fik Hage koncession på intet mindre end tørlægning af he-le Rødby Fjord.

Åbningen ved Kramnitse, der var indsejling til Rødby med told-sted, blev nu lukket, og Rødbys århundrede lange beståen som hav-neby var forbi, men kun for en kort stund viste det sig. Den moder-ne damppumpe ved Kramnitse var nemlig for lille, og modsat hen-sigten steg vandet i fjorden. Det skabte utilfredshed blandt lodsejer-ne, der så deres private smådiger drukne ved efterårstide.

Hage gav op og lod i 1862 den engelske storentreprenør MortonPeto prøve, men heller ikke englænderen kunne tørlægge fjorden.Således var ikke en tønde land tørlagt, da købmand Hage atter fikkoncessionen i 1867.

Nu blev der udarbejdet en ny og grundig plan af en officer vedingeniørkorpset. Planen skulle sættes i værk i november 1872, menen naturkatastrofe stoppede dette forsøg på Rødby Fjords inddæm-ning. Den 17. november 1872 indtraf den store stormflod. En flod-bølge på 3,8 meter over dagligt vande jævnede alle diger og over-svømmede hele den sydligste tredjedel af Lolland. Man kunne sejlefra Rødby til Nakskov 6-8 kilometer inde i landet, regnet fra den nu-værende sydlige kyst.

Selvom stormfloden skyllede alt bort, såede den ironisk nok ki-men til den endelige tørlægning af Rødby Fjord. Det skete, da rege-ringen vedtog loven om stormflodssikre diger på Lolland og Falstersom følge af katastrofen.

Stormflodsdiget langs Lollands sydvendte kyst blev bygget fra1873 til 1878 og løber over en 63 kilometer lang strækning fra Nak-skov til landsbyen Sandager. Diget er op til 4,4 meter over dagligtvande og rummer 27 sluser, den største ved Kramnitse, den næststør-ste ved Nakskov. Byggeriet beskæftigede 700 mand, som boede i ba-rakker.

I 1874 og 1875 pressede to storme vandet op til kun en halv me-ter under niveauet i 1872, og flere steder brød vandet gennem diget.Derfor blev digefoden beskyttet med sandfang, der er høfder gåendevinkelret ud fra kysten. Sandfanget har siden skabt de veritable klit-landskaber foran diget, der nogle steder endog er højere end diget selv.

Den gamle pumpestation ved Kramnitse blev taget ibrug i 1927 og fungerede frem til 1965.

Fjorden før inddæmningen. Land-skabet ved Rødby Fjord var præget af strandsøer og lavvandede fjorde.

86RØDBY FJORD OG STORMFLODSDIGET KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

De begyndte at pumpe i efteråret1927.

Projektet betød anlæg af nye ve-je og mere end 18 kilometer nyekanaler. Arbejdet i 1920’erne fuld-endtes med anlæggelse af de to lan-ge veje, der krydses cirka midt i dentørlagte fjord, dér hvor mindepar-ken blev indviet i 1930. En kæm-pemæssig sten minder her om bådestormfloden i 1872 og om tørlæg-ningen.

Fjordens fiskere mistede i løbetaf 1920’erne deres gebet, og de fiken erstatning. Jægernes klage overændernes flugt fra fjorden imøde-kom man ved at genopbygge vildt-bestanden med læbælter omkringfyldgrave og langs veje og diger.Adåre skabtes på den måde det speci-elle landskab, vi ser i dag.

Omkring 1930, hundrede år ef-ter de første bønders fantasier omkornmarker, dukkede den sidste delaf fjordbunden langsomt frem i sol-lyset, våd og gold. Den lignede enørken - uden liv, fortæller et vidnefra dengang.

Sidste fase mod den gamle drømom kornmarker kom efter AndenVerdenskrig, da traktorer afløstetrækhestene og gjorde græsnings-arealer overflødige. Samtidig satse-de landbruget på kornavl, menkorn trives ikke med vintervåde

Da byggeriet af stormflodsdiget nåede til Rødby Fjord, ville fjordenslodsejere forståeligt nok med ind bag digets beskyttelse. EnkefruHage afstod nu den gamle koncession til Det Lollandske Digelag, dernu også blev administrator af Rødby Fjord projektet.

Indtil 1930’erne, hvor fjorden blev endeligt tørlagt, tjente digela-get mange penge på græsning, fiskerettigheder, jagtret og tagrør.Pengene betalte for vedligehold og bygning af stormflodsdiget.

Fjorden var fra 1910 til 1920 skrumpet ind til det halve af oprin-delig størrelse, men fiskeriet vedblev at være rigtigt godt, selvom be-standen skiftede fra salt- til ferskvandsfisk. Endnu i 1917 udsatte fi-skerne yngel af især ål i fjorden, der nu var en kæmpestor fiskedam.

Fjorden var et bassin afgrænset af små private og enkelte større di-ger. Omkring 1910 blev netop det et problem, når lodsejere med hø-je diger og gode pumper pumpede vand ud i fjorden til skade fordem med lavere diger, der fik oversvømmet deres enge.

Af den grund, og fordi landbrugsjord igen var eftertragtet, stiledelodsejere og digelag nu mod en egentlig tørlægning, men det kræve-de en ændret vandløbslov, som kom i 1917 under navn af RødbyFjord Loven.

Indtil 1924 diskuterede lodsejerne den såkaldt Store Plan til en-delig udtørring. Det foregik demokratisk med offentligt eftersyn ogindsigelsesfrist. Der blev bygget en pumpestation ved Kramnitse medto pumper, drevet af motorer fra Holeby Diesel Motor Fabrik.

Man søger efter savnede. Stormfloden i november1872 var en katastrofe af ufattelige dimensioner.Illustreret Tidende bragte dette billede af folk, dersøgte efter omkomne. På Lolland kostede stormflo-den 30 mennesker livet, og mange andre mistedealt, hvad de ejede.

87KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT RØDBY FJORD OG STORMFLODSDIGET

marker. Derfor blev Kramnitsegamle pumpestation erstattet af enny i 1965 - 66 med fire store, elek-trisk drevne pumper. Den kunnesammen med 100 kilometer nyekanaler sænke grundvandsstandenså meget, at fjorden var tør ogsåom vinteren. Fra begyndelsen af1970’erne var fjorden omsider eg-net til kornavl og kartofler.

KulturmiljøetDet bevaringsværdige kulturmiljøved Rødby Fjord fortæller histori-en i selve landskabet. Det 60 kilo-meter lange dige med forland ogdigegrav, de mange grøfter, kana-lerne med sluser og pumper fortæl-ler historien om afvandingen. De

lange, lige veje, agerfelterne, de levende hegn og bebyggelsen bag di-get er historien om kolonisering. En ligeså vigtig del af denne hi-storie er det rekreative landskab med sommerhuskolonierne vedHummingen og Kramnitse og stien på digekronen.Truslen mod det koloniserede land som kulturmiljø er naturgenop-retning.Amtets regionplan tilstræber at forhindre anlæg på lavbunds-arealer af hensyn til eventuel naturgenopretning; en del inddæmme-de og afvandede arealer vil antagelig blive givet tilbage til naturen ide kommende år.

De store koloniseringer bag digerne i Rødby Fjord, gør egentlignaturgenopretning umulig, men lokalt kan vandstandshævninger ognaturanlæg godt lade sig gøre, som det er sket ved Lidsø. Etableringaf våde enge bag et kystdige virker ikke ødelæggende for kulturmil-jøet, men skovrejsning er uheldig, fordi skoven udvisker det flade, åb-ne land.

Fremtidig planlægning bør sikre, at eksempler på de kulturhisto-risk vigtige fortællinger om koloniserings- eller landnamstiden, somden er blevet kaldt, bevares for eftertiden.

Stormflodsdiget. Det 63 kilometer lange og 4,4 meter høje dige strækker sig langs hele Lollands sydkyst og skærmer det bagvedliggende land fra havet. Med ti-den har det også fået en rekreativ funktion med en vandre- og cykelsti på digekronen, der er blevet en del af amtets regionale stinet.

88LOLLANDS ALBUE KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

bebygget med de fire Nakkehuse.Den nordligste odde består afHorsnæs Hage og dens forlængelsei Sandodden, der er Albuens østlig-ste punkt. Tilsammen skærmer defor Albue Havn og er bebyggetmed blandt andet lodshuset, fyretog udkigsstationen.

Erik Møller Nielsen

Som en beskyttende arm lægger halvøen Albuen sig om den sydligeindsejling til Nakskov Fjord, og den rummer et særpræget kulturmil-jø skabt af fiskere, lodser og fyrmestre gennem mere end 600 år. Isenmiddelalderen var der liv og glade dage under efterårets sildemar-ked, eller når landets konger søgte ly med deres skibe i Albuens be-skyttede naturhavn. Senere opstod et lille fiskersamfund på stedet, ogfiskerne supplerede indtægten som lodser ogfyrpassere. De levede et nøjsomt liv i forholdtil niveauet nu om dage. Fraværet af elektrici-tet og rindende vand samt afsondrethedenbetød, at der blev sparet på ressourcerne vedreparationer og genbrug. Ferskvand har heraldrig været, så drikkevandet kom udeluk-kende fra tagvand, som blev opsamlet i storenedgravede cisterner ved hvert hus. Man varen “bæredygtig” kultur, hvor elementære tingvar det værdifulde. I dag har de sidste forladtAlbuen, og husene fungerer som fritidshuse.

Geologisk set er Albuen en krumoddeskabt af havet, der aflejrer store mængdersand. Gennem århundrederne har Albuenstrakt sig længere og længere ud i Lange-landsbæltet, og i de sene timer, hvor solen stårlavt, kan man i modlyset se det rillede vaske-brætmønster af de mange krumodder, som itidernes løb har lagt sig uden på hinanden ogbygget Albuen.

I dag er Albuen forbundet med Lolland af den fire kilometer lan-ge Albuetange, men jævnligt bryder havet igennem tangen og for-vandler halvøen til en ø.Tangen er ikke altid farbar, og sædvanligvissejler man herud med postbåden fra Nakskov.

Albuen består i virkeligheden af to krumodder. Den sydligste ogældste hedder Hornfiskenakke. Den krummer sig om Tyvehavn og er

19. Lollands AlbueMennesket og havet

Nakkehusene. Engang var Albuen et lille virksomtsamfund bestående af lodser og fiskere. Beboerne iNakkehusene havde tilpasset sig stedets nøjsommeforhold. Strøm blev skaffet med en generator, ogvand blev samlet i regnvandscisterner. I dag brugesNakkehusene som sommerhuse.

89KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT LOLLANDS ALBUE

I tidligere historiske perioder varhavet omkring Albuen et fiskevand,der bugnede af sild. Det udnyttedeman på Albuen i 1400-tallet, da sildvar en af Danmarks vigtigste eks-portvarer til de nordtyske hansestæ-der, hvor der stod sild på middags-bordet i den katolske fastemåned.Rundt omkring i Danmark opstodde såkaldte sildemarkeder, hvor fi-

skerne landede fede høstsild, som de saltede og solgte i tønder til ty-ske købmænd.

Som levn fra denne senmiddelalderlige periode i Albuens langehistorie, findes de helt fantastiske spor efter markedsboderne i terræ-net inderst i Albue Havn. Her er man til alle sider omgivet af op modhundrede lave,men tydelige sandvolde, der ligger side om side og be-skyttet mod tilfygning af stridt græs. Hver vold omkranser et rektan-gulært område, som er bodetomten, og voldene kan tolkes som skelomkring den enkelte fiskers lager og teltoverdækkede sovested.

Tomterne breder sig over en strækning på omkring 500 meter ogi en dybde af 50-100 meter bort fra stranden. I brug må de have dan-net en temmelig stor lejr, hvor fiskere og købmænd trampede gader-ne dybere og dybere på vej mellem Albue Havn og markedspladsen.

Når mange mennesker samledes i middelalderen, kom også denkatolske kirke til stede. Der blev opført et kapel omgivet af en kirke-gård på 30-40 meter i kvadrat. Fundamenterne gemmer sig nu i jor-den, mens diget om kirkegården kan anes som en lav sandvold. I slut-ningen af 1940’erne blev 20 grave påvist, og i 1960’erne opsatte engårdejer et stort trækors, der markerer, hvor kapellet lå.

Man har, uden egentlig solid dokumentation, sammenlignet for-holdene på Lollands Albue med forholdene iFalsterbo og Skanør, som var Nordeuropas størstemarkedsplads for alle varer, men primært opståetomkring sildehandelen i perioden fra 1150-1400.For Albuens sildemarked hælder man nu til, athandelen aftog efter 1450, på et tidspunkt, hvorsilden var på vej ud af danske farvande. Markedetpå Albuen kan derfor ikke have været helt så stortsom de berømte skånske pladser, men næppe hel-ler lille.

Hvornår tomterne blev forladt af fiskere oghandelsfolk, vides ikke, men det skete før refor-mationen. Går vi frem til 1787 til den første fol-ketælling, nævnes for Albuen kun to fiskerfamili-er, hvoraf den ene samtidig er lods. Befolkningen

Albuen. Den seks kilometer lange sandtange er en såkaldt krumodde. Odden er skabt af denvestgående strøm langs Lollands sydkyst, som fører sand med sig og aflejrer det som en revle.Hvor strømmen taber kraft, begynder tangen at krumme. I Albuens krumning ligger en natur-havn, godt beskyttet af de to tanger. Igennem historien har havnen dannet udgangspunkt forfiskeri og et rigt handelsliv, men også flåden og kongerne brugte Albue Havn som mødested.Et brev, skrevet af Erik af Pommern, er således dateret “Lollands Albue 1420”.

Lodshusets køkken. Det er muligt på egen krop atopleve det nøjsomme liv på Albuen. Lodshuset ernænsomt restaureret og står i dag som det gjorde i1930’erne. Her kan man være albueboer for et pardage og lave mad på et brændekomfur. De besø-gende lærer om livsvilkår, der engang var dagligdagfor alle. Samtidig inviterer de spartanske forhold tileftertanke, blandt andet om vore dages forbrugsva-ner.

90LOLLANDS ALBUE KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

lodsformanden. Det andet var ettofamiliehus, som efter lodserietsophør i 1959, blev reddet og sat istand efter at have stået tomt en pe-riode. Dette hus kaldes lodshuset idag og er centrum i naturformid-lingen på Albuen.

Også fyret blev passet af lodser-ne. Det første fyr bestod af petro-leumslamper hejst op i pæle, men i1896 overtog fyrvæsenet opgavenog byggede et firkantet, godt 10meter højt fyrtårn med linseapparatog en lysvidde på 10 kilometer.Dette fyr var i 1969 så truet af un-derminering af havstrømmen, atdet blev sprængt til brokker. Førstvar dog toppen med linsemekanis-men flyttet over på et nyt fyr tætved lodshuset, hvor det i dag står oglyser op i nattemørket, rødt-grønt-hvidt. Ruinerne af det gamle fyrligger fortsat i stranden.

Da skibe, især i sejlskibstiden, afog til strandede på Albue Flak og deandre grunde ud for Albuen, varlodserne og fiskerne organiseret i etbjergelav. Dets opgave var at biståmed redning af besætning og last,og fra 1880’erne til 1960 foregikarbejdet i samarbejde med bjerg-ningsrederiet Svitzers slæbebåd.Lønnen for en bjergning var enpæn procentdel af bjergningsentre-prisen, og det gav af og til lavets

steg støt og kulminerede i 1916 med 41 Albue-boere. I en årrækkefaldt det til 25, indtil lodseriet flyttede i 1959, hvor det faldt til 13 be-boere. I 2000 boede der to personer på Albuen.

Albueboerne levede af fiskeri og lodseri. Lodsningen af skibe fo-regik fra Langelandsbæltet og ind til Nakskov eller Tårs. Da lodserneogså satte bundgarn og ruser som bierhverv, blev de øens velhavere,der i trange tider kunne forstrække fiskerne med et lån, og indtæg-terne steg i takt med skibstrafikken på Nakskov Fjord. Der var to re-servelodser og to til tre faste lodser, ansat af staten, men lønnet af ski-bene efter en takst, som staten fastsatte. Lodsarbejdet bestod i at hol-de vagt og udkik efter skibe, som ankom med lodsflaget hejst, og der-på sejle dem i møde. Hvis vejret var for hårdt til at sejle ud, signale-rede lodserne til skibet fra flagstangen, som stod ved lodshuset.

I 1874, to år efter den store stormflod, opførte staten to huse tillodserne. Det ene, som blev revet ned i 1985, var et enfamiliehus til

Kystudkig, lodshus, fyr og skole. Bygningerne fortæller på deres egen måde om livet på Albuen ogden tætte tilknytning til havet. Albuens tætte tilknytning til havet. Farvandet omkring Albuen var van-skeligt at passere, og det var nødvendigt at have en lods med sig. Midt i billedet ses lodshuset, derindtil 1959 var bolig for to lodsfamilier. Der har altid været fyr på Albuen til at advare skibene mod atløbe på grund. Det nuværende fyr, der ses til højre i billedet, er bygget i 1969 og erstatter et ældre fra1896. Det lille røde hus til venstre for Lodshuset er kystudkiggens station. Kystudkiggen var i brugindtil 2000, og herfra holdt vagtmandskabet øje med fjendtlige fly og skibe. Således har Albuen ogsåspillet en rolle i forsvaret af Danmark. Det røde hus til højre for fyret er Albuens gamle skole.

91KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT LOLLANDS ALBUE

medlemmer et stort beløb. I 1889blev der lagt telefon ud til lavetsformand, lods Gunnersen, så stran-dede skippere kunne forhandlemed deres forsikringsselskab ogmed Svitzer direkte fra åstedet.

Besøgende på Albuen har ad-gang til en pragtfuld frokoststuemed udsyn til mere end 180 gra-ders havudsigt under en høj him-mel. Det er den tidligere udkigssta-tion, hvor kystudkiggen holdt til fra1968 til 2000. Udkigstjenesten blevdannet 1915 under den Første Ver-denskrig og foregik da fra overlod-sens veranda. Senere fik de et lilleskur med vinduer mod havet. Kyst-udkiggen havde til formål at rap-portere om passage af usædvanligart til Langelandsfortet. Lodsfor-manden og tre fiskere blev skolet ifjernkending af skibe og fly og varudstyret med kikkert og pejleskive,så de kunne holde øje med isærØstblokkens aktiviteter.

KulturmiljøetAlbuen er et kystnært kulturmiljø.Krumodden har givet læ for et sil-demarked og en naturhavn, somgav liv til et fiskersamfund, hvis hu-se endnu står sammen med lodshusog fyr. Kulturmiljøet var sårbart, dasidste mand skulle lukke og slukke.

Derfor havde naturfredningsfolk og historikere ønsker om at indret-te lodshuset til formidling af fiskersamfundets dagligliv og områdetsenestående natur. Løsningen blev professionel naturformidling og etlodshus renoveret til den nye funktion. I dag er lodshusets funktiongenskabt med en afbalanceret blanding af nødvendig indretning tilnaturformidlingen og undervisningen. Således kan skoleelevers be-hov for indlevelse skabe fortsat pleje af huse og fyr og dermed beva-re kulturmiljøet.

Sildemarked på Albuen. Bodetomterne stammer fraet middelalderligt sildemarked. Markedet havde enkort storhedstid og kulminerede i perioden 1400 -1450. Fiskerne mødtes på Albuen med købmænd frade tyske hansestæder for en kort periode i sildesæ-sonen. De mange lave jordvolde, der endnu ses ilandskabet, afgrænsede de handlendes boder ogtelte. Bodetomterne er især synlige i det tidlige af-tenlys, når den nedgående sol kaster lange skyg-ger.

92NAKSKOV SUKKERFABRIK KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

er, buldrer gennem byen.Trods lug-ten og larmen har kampagnen altidværet en vigtig tid i Nakskov, somman ser frem til.

Før i tiden gav en god høst ar-bejde til mange. I dag er produktio-nen næsten fuldautomatisk, og be-hovet for sæsonarbejdskraft er ikkeså stort som tidligere. Sukkerfabrik-ken er dog stadig en vigtig økono-misk drivkraft for Vestlolland, ogderfor bringer sukkerprocenten ogroernes kvalitet stadig de storeoverskrifter frem i aviserne. Oglugten? “Det er lugten af penge”,som man siger i Nakskov.

Nakskov Sukkerfabrik er etstorindustriens kulturmiljø, somblev grundlagt i 1882. Fabrikkenvar den første af de store industri-virksomheder, som i slutningen afdet 19. og i begyndelsen af det 20.århundrede omdannede Nakskovfra købstad til industriby. Fabrikkenstår i dag som et åbenbart bevis påden industrielle og landbrugsmæs-sige udvikling, der fandt sted påLolland-Falster sidst i 1800-tallet.

Efter en periode med lavkon-junktur gennemgik dansk landbrugfra 1830’erne et opsving, især hvadeksporten af korn angik. På Lollandog Falster nød man godt af opsvin-get, men i 1870’erne begyndte detat gå galt. Den intensive korndyrk-

Naomi Hainau Pinholt

Kommer man til Nakskov om efteråret, er det første man bemærkerlugten fra sukkerfabrikken og de mange tons roer, der venter på atblive til sukker. Især i overskyet og fugtigt vejr hænger den sødligelugt tungt over byen, og mange foretrækker at blive inden døre.

For borgerne i Nakskov er lugten dog tæt forbundet med “kampag-nen”, den periode fra oktober til december hvor sukkerroerne blivertaget op og forarbejdet. Det er den travle tid på året, hvor sukkerfa-brikken kører på højtryk, og hvor lastbil efter lastbil, læsset med ro-

20. Nakskov SukkerfabrikMonument over industriens epoke

Nakskov Sukkerfabrik i dag. Til trods for at sukkerfabrikken har gennemgået mange ombygninger, erdet oprindelige fabriksanlæg stadig genkendeligt.

93KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT NAKSKOV SUKKERFABRIK

ning havde udpint jorden, og hø-studbyttet blev stadig dårligere.Løsningen på problemet var suk-kerroen, der i første omgang blevintroduceret som et jordforbedren-de middel, der kunne understøttekornproduktionen. Den skulle dogsnart vise sig at blive områdets mestbetydningsfulde afgrøde.

En af de ivrigste fortalere forsukkerroen var den lollandske land-brugskandidat, Erhard Frederiksen,der sammen med sin bror JohanDitlev Frederiksen opførte Sukker-

fabrikken Lolland i Holeby i 1872-73, hvor de afprøvede de nyesteideer inden for sukkerproduktion. Fabrikken løb dog ind i vanske-ligheder og gik i betalingsstandsning. I 1880 blev fabrikken overtagetaf De Danske Sukkerfabrikker.

I forbindelse med købet af Sukkerfabrikken Lolland fik DeDanske Sukkerfabrikker, med industrimagnaten C. F. Tietgen i spid-sen, tilbud fra et interessentskab om at deltage i etableringen af ensukkerfabrik i Nakskov. Interessentskabet opløstes, men De DanskeSukkerfabrikker fortsatte forhandlingerne med landmændene om atanlægge en fabrik. Landmændene skulle hver især tegne sig for etareal, som de forpligtede sig til at dyrke med sukkerroer. På den må-de sikrede fabrikken sig leverancer.

Da det tilstrækkelige areal var tegnet i 1881, gik byggeriet afNakskov Sukkerfabrik i gang. Fabriksanlægget blev tegnet af Ove

Petersen, den ene af DetKongelige Teaters to ar-kitekter. Fabrikken blevopført som et flerfløjetanlæg i nyromansk borg-stil, og foruden selvesukkerfabrikken blev derbygget en saftstation,hvor man udvandt suk-kersaften af roerne. Derblev også bygget boligertil fabriksbestyreren ogfabrikkens ingeniører.

Nakskov Sukkerfabrik cirka 1950. I forgrunden ses saftstationen, hvor den første be-arbejdning af sukkerroerne foregik. Bag den høje fabriksskorsten ses selve fabrik-ken. Arbejdet på sukkerfabrikken var stærkt sæsonbetonet, og antallet af ansattevarierede meget. I modsætning til de andre fabrikker i Nakskov, der opførte helekvarterer med arbejderboliger, begrænsede sukkerfabrikken sig til få boliger for deansatte. Til højre i billedet ses fem tofamiliehuse, som Nakskov Sukkerfabrik overtogefter Tuxen og Hammerichs Maskinfabrik i 1905. Husene blev revet ned da fabrikkenudvidede.

Ansatte på sukkerfabrikken 1942.Det var ikke ualmindeligt, at hele fa-milier arbejdede på sukkerfabrikkeni Nakskov, og flere af personerne påbilledet er i familie med hinanden.Mange af de ansatte havde ogsåøgenavne, “Gnisten” var for eksem-pel ansat som elektriker.

94NAKSKOV SUKKERFABRIK KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Vesterborg, Stokkemarke, Græshaveog Majbølle, modtog roerne, ud-vandt sukkersaften og pumpede viarørledninger sukkersaften til ho-vedfabrikken i Nakskov. I løbet af1950’erne blev saftstationerne ned-lagt, og i dag er bygningerne entenrevet ned eller bygget om.

I 1890’erne blev det muligt atanlægge roebaner uden ekspropria-tionsret, og i 1922 havde NakskovSukkerfabrik et banenet på i alt 218kilometer. De smalsporede jernba-ner blev efterhånden udkonkurreretaf lastbiltrafikken, og Nakskov Suk-kerfabrik lukkede sine roebaner i

Selvom fabriksanlægget i dag ertemmelig forbygget, er en del afde gamle bygninger helt eller del-vist bevaret, og man kan stadig fået indtryk af den monumentalitet,som prægede den oprindelige fa-brik.

Det var oprindeligt planlagt, atNakskov Sukkerfabrik skulle for-synes med et omfattende net afsåkaldte roebaner, små tog, somkunne transportere roerne fralandmændene til fabrikken. Man fik imidlertid ikke lov til at ekspro-priere de nødvendige arealer, og i stedet blev der bygget et antal saft-stationer i fabrikkens opland. Saftstationerne, der lå i Horslunde,

Roetog. De smalsporede roebaner var en vigtig delaf Nakskov Sukkerfabriks infrastruktur. I kampag-nen kørte roebanerne stort set i døgndrift med roertil fabrikken og tilbage med roeaffald, som land-mændene brugte til dyrefoder. Uden for kampagnentransporterede banerne blandt andet kunstgødning,som landmændene købte af fabrikken.

Nakskov Sukkerfabrik 1882. Selve fabriksanlæggetligger i forgrunden, og bag den 67 meter høje skor-sten anes saftstationen. I baggrunden til højre sesto ens huse, opført til fabrikkens ingeniører. De varvigtige at have i nærheden, hvis der var problemermed maskinerne. Foran ingeniørboligerne ligger fa-briksbestyrerboligen.

95KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT NAKSKOV SUKKERFABRIK

1968. Mange steder kan man dogstadig se de smalle jernbanespor, somforbandt fabrikken med sit opland.

I Nakskov har man altid levettæt sammen med sukkerfabrikken.Der var lugten, og der var larmen,når roetogene kørte hvinende gen-nem byen. En tidligere medarbej-der ved fabrikken fortæller, hvor-dan hans mor tog bestik af vindret-ningen, når hun skulle hænge tøj tiltørre. Der var en del kulstøv i rø-gen fra fabrikken, og bar vindenover, blev vasken liggende i vaske-huset.

Læser man erindringer fra fa-brikken, får man imidlertid ogsåindtryk af en god arbejdsplads, hvorarbejderne blev livet igennem. Detvar ikke usædvanligt, at familier iflere generationer tog arbejde påfabrikken.

Flere erindringer vender tilbagetil branden i sukkerkogeriet i 1938.Begivenheden satte sig dybe spor,for kampagnen var lige begyndt, ogbranden kunne let have ødelagt ar-bejdet dét år. Ved en stor fælles ind-sats fik arbejderne og ledelsen doghurtigt fabrikken i gang igen, såman kunne fortsætte arbejdet. Manvar med andre ord loyal overfor ar-bejdspladsen og gjorde gerne enekstra indsats, når det var nødven-digt.

Nakskov Saftstation. De roeavlere, der boede inærheden af Nakskov, leverede deres roer direktetil saftstationen. Når roerne var vejet af, blev de va-sket og derefter snittet i strimler og kogt. Saftenblev presset ud og pumpet over til fabrikken, hvorden blev lavet til sukker. På billedet fra 1914 ankom-mer bønderne med sukkerroer i hestevogn.Saftstationen blev revet ned i 1959.

Næsten halvdelen af Danmarks sukkerroeproduktion foregår stadigpå Lolland-Falster, hvor to af Danmarks tre fungerende sukkerfabrik-ker, Nakskov Sukkerfabrik og Nykøbing Sukkerfabrik, stadig befin-der sig, men hvor længe? I 2004 varslede EU en markant nedsættel-se af støtteordningerne til de europæiske sukkerproducenter, hvilketfår betydning for sukkerfabrikkerne i Danmark.

Hermed er den sidste af de store virksomheder, der kom til atpræge Nakskovs udvikling og identitet som arbejderby i det 20. år-hundrede, reelt truet. Som i 1870’erne er landmændene begyndt atse sig om efter nye afgrøder, og Nakskov har erkendt, at byen endnuen gang skal finde sine ben at stå på.

Byen har investeret i en industri- og miljøpark, hvor der findes al-le de nødvendige miljøfaciliteter, en moderne virksomhed har brugfor.Vindmøllefabrikken Vestas var den første til at slå sig ned her, ogandre er siden fulgt efter. Det står dog stadig tilbage at besvare, hvadkøbstaden, der blev industriby i det 20. århundrede, vil udvikle sig tili det 21. århundrede.

KulturmiljøetNakskov Sukkerfabrik er forbygget i dag. Kernen i det oprindeligeanlæg er arkitekttegnet og så markant i sin nyromanske borgstil, at ar-kitektens værk stadig ses. Som øvrige sukkerindustri-kulturmiljøerblev der i løbet af fabrikkens levetid både revet bygninger ned og til-føjet nye. I Nakskov var de ofte tegnet af De Danske Sukkerfabrik-kers egne ingeniører. Samtidig blev infrastrukturen på arealerne lagtom, så til- og frakørsel med roer og sukker var optimale. Spørgsmåleter, hvordan kulturmiljøet kan føres videre efter en lukning af sukker-fabrikken. Nakskov Sukkerfabrik kan skele til Stege Sukkerfabrik,hvor lokalerne er i brug til produktion, servicevirksomhed og lager-faciliteter. Kulturmiljøet bevares ved at tilføre nye funktioner i dialogmellem kommune og ejer.

96VESTERBORG SEMINARIUM KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Vesterborg Seminarium åbnede i1802 og virkede frem til 1831. Detblev stiftet af den visionæreChristian Ditlev Reventlow, gods-ejer til Christianssæde, som Vester-borg hørte under. Han var en afhovedkræfterne bag udskiftningsti-dens landboreformer og gik ind forat forbedre bøndernes vilkår. Dettemål kunne kun nås igennem oplys-ning og uddannelse, og C. D. Re-ventlow arbejdede hele livet på atforbedre undervisningen i almue-skolerne.

På Vesterborg Seminarium skul-le de nye almuelærere uddannesmed respekt for bondestanden ogdens behov. Det var et brud medeksisterende forestillinger om al-muen og dens undervisning, derførst og fremmest lagde vægt på atlære børnene at læse bibelen og læ-re Luthers katekismus udenad.

Seminariet fik til huse i præste-gården, der blev bygget om, så dervar plads til undervisningslokalerog lærerværelse. Omkring præste-gården opstod efterhånden et heltseminariemiljø med lærerboligerog en landsbyskole, hvor seminari-sterne kunne øve deres pædagogi-ske færdigheder.

Ingen af bygningerne fra semi-narietiden er tilbage. Den gamlepræstegård i bindingsværk og med

Naomi Hainau Pinholt

Vesterborg ligger smukt, omgivet af marker og skov. Landsbyen er etyndet udflugtsmål, hvor folk tager til for at nyde landskabet og for-nemme lidt af den gamle landsbystemning. Hvad de færreste er klarover er, at Vesterborg rummer resterne af landets første præstegårds-seminarium og et oplysningens kulturmiljø, der den dag i dag harbetydning for alle, som er i kontakt med det danske skolevæsen.

På Vesterborg Kirkegård ligger familiegravstedet for biskop PeterOutzen Boisen, præst og forstander for præstegårdsseminariet iVesterborg. I dag er de fleste spor af seminariet udslettet. Men tilba-ge står historien om en præstegård, hvor jorden blev gødet forhelt nye undervisningsinstitutioner, som højskolerne og de modernelærerseminarier senere udviklede.

21. Vesterborg SeminariumVæksthus for nye skoletanker

Vesterborg 1910. Da dette billede blev taget, var bygningskomplekset omkring det gamle præste-gårdsseminarium stadig intakt. Den stråtækte bygning til højre er præstegården, den blev revet ned i1911 for at give plads til en skole. Det lille hvide hus ved kirken er friboligen for fattige enker. Til ven-stre, bag træerne, skimtes Vesterborg Skole, hvor seminaristerne øvede med de lokale børn. Denblev revet ned i 1910.

97KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT VESTERBORG SEMINARIUM

stråtag blev revet ned i 1911 og er-stattet af en moderne bygning imursten. Et stykke af den gamlebrolægning er dog tilbage ved ind-kørslen til kirkens parkeringsplads.

Det første år optog VesterborgSeminarium 15 elever, men semi-nariet var populært, og elevtalletblev snart udvidet til 30. Til for-stander for seminariet udnævnte C.D. Reventlow den karismatiskepræst og senere biskop over Lol-land-Falsters Stift, P. O. Boisen.

Greven havde ansat ham som nyuddannet præst i Vesterborg, og medårene udviklede de to mænd et nært venskab og tankefællesskab.

Forud for oprettelsen af Vesterborg Seminarium havde C. D.Reventlow og P. O. Boisen udviklet principperne for de nye præste-gårdsseminarier. Begge mente, at de eksisterende seminarier uddan-nede virkelighedsfjerne lærere, hvis kundskaber ikke kunne bruges afalmindelige mennesker.

På præstegårdsseminarierne skulle seminaristerne derimod opnåpraktisk viden om emner som havebrug og biavl, og de skulle i dethele taget opdrages til at være “fornuftige bønder blandt bønder”.P. O. Boisen formulerede principperne i en programerklæring, somselveste kongen gav sin opbakning. De ny tanker blev modtaget medbegejstring, og over hele landet blev der oprettet præstegårdssemi-

narier med Vesterborg som forbil-lede.

Forbindelsen til bondestandenlå P. O. Boisen stærkt på sinde.Seminaristerne skulle helst kom-me fra bondehjem, og de skullebevare en tæt kontakt til deresrødder. Mens de gik på Ves-terborg, blev de indlogeret hos delokale bønder, og det forventedesaf dem, at de hjalp til på gården.

Boisen mente, at markarbejdestyrkede legemet og var en godmodvægt til de intellektuelleøvelser. Desuden regnede hanmed, at bønderne var mere villigetil at modtage seminaristerne, hvisde kunne forvente en arbejdsind-

Vesterborg kirke. Den lille gulkalkede kirke er op-ført i gotisk stil. Tagrytteren er opsat i 1815. PeterOutzen Boisen var præst i kirken fra 1787 til sindød i 1831.

Vesterborg Seminarium 1805.Kortet viser, hvorledes bygningernelå i forhold til hinanden.Præstegården ligger i midten af bil-ledet og er markeret med “a”.Degnehuset, markeret med “b”,blev til lærerbolig. Vest for kirken(“e”) ligger “hospitalet”, som bi-skop Boisen opførte som friboligfor fattige enker.

98VESTERBORG SEMINARIUM KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

der i høj grad byggede på lærerenspersonlige engagement og interessefor sit emne. Flere af seminaristernefra Vesterborg blev da også engage-ret i højskolebevægelsen. Det gjaldtblandt andet politikeren og læg-prædikanten Rasmus Sørensen, deri 1848 oprettede en folkehøjskole iUldum i Vestjylland.

Den lavkonjunktur, der ramteDanmark efter Napoleonskrigene,

sats. Det viste sig at holde stik.Af beretninger kan man se at de loka-le bønder var glade for seminaristerne, og knyttede tætte bånd tildem. Ofte vendte gamle seminarister tilbage til Vesterborg for at be-søge deres tidligere værtsfamilier.

I det hele taget lader det til, at der med årene opstod tætte båndmellem landsbyen og seminariet. Når der blev afholdt eksamen i kir-ken, mødte hele byen frem for at høre på. Der blev fulgt ivrigt medfra kirkesalen, hvor der i øvrigt også blev udskænket kaffe! Ved denefterfølgende eksamensfest holdt gårdene åbent hus, og værtinderneovergik hinanden i at servere tobak og god mad og drikke.

Vesterborg Seminarium blev med tiden et væksthus for skoletan-ker, og der er mange fællestræk mellem præstegårdsseminarierne ogden senere højskolebevægelse. Blandt andet i undervisningsformen,

Familien Boisens gravsted. Et af de få synlige min-der, der er tilbage om Vesterborg Seminarium, erfamiliegravstedet for biskop Peter Outzen Boisen.Her ligger han omgivet af sin familie og tæt på se-minariet, der blev hans livsværk.

Peter Outzen Boisen 1762-1831. Vesterborg Seminariums karismatiske forstander, P. O. Boisen, men-te, at tidens seminarieundervisning var alt for akademisk og ubrugelig. Hans seminarister skulle ud-dannes i færdigheder som almuen havde brug for, såsom botanik og biavl. Men også måden at un-dervise på skulle være anderledes. P. O. Boisen troede på, at et personligt engagement var den bed-ste forudsætning for at lære fra sig. I dag synes vi, at det er naturligt, at en lærer interesserer sig forsit fag, men dengang var det nye toner. Vesterborg Seminarium blev forbillede for mange lignendepræstegårdsseminarier, der opstod i 1800-tallets første tredjedel. Selvom de fleste måtte lukke igenefter statsbankerotten i 1814, har tankerne og principperne haft gennemslagskraft både i højskolebe-vægelsen og i de moderne lærerseminarier. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød.

99KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT VESTERBORG SEMINARIUM

gik hårdt ud over præstegårdssemi-narierne. Staten skulle spare penge,og Danske Kancelli, det daværendeindenrigsministerium, besluttede atbegrænse antallet af seminarier.Vesterborg Seminarium måtte luk-ke efter P. O. Boisens død i 1831.

Mindet om Vesterborgs tid somseminarieby lever dog videre. IVesterborg Kirke hænger portræt-tet af skolens forstander P. O.Boisen. Fra bagvæggen skuer hanud over menigheden, iført ornat ogmed dannebrogsordenen på bry-stet. Her findes også en mindetavleover Reventlow, Boisen og AndreasHansen, én af seminariets karisma-tiske lærere. Under tavlen kan manlæse at “De vare i en lang Rad afAar denne Kirkes Prydelse”.

Træder man fra kirken og ud påkirkegården, kan man ikke undgå atlægge mærke til familien Boisensgravsted. Et imponerende støbe-jernskors markerer biskop Boisensgrav. Korset er flankeret af en opslå-et bog og en bispestav, symbolernepå hans livsværk. Omkring hamhviler hans hustru, børn og sviger-børn, og på kirkegården ligger flereaf lærerne fra Vesterborg Seminari-um begravet. Netop sådan villeBoisen huskes; som midtpunkt forfamilien og seminariet.

KulturmiljøetVesterborg er et tematisk kulturmiljø, hvis fysiske spor på stedet ersparsomme på grund af nedrivning af de oprindelige stråtækte læn-ger i bindingsværk.Tilbage er et stykke brolægning, som viste vejentil seminariet, og som fungerer som indkørsel til Vesterborg Kirke. Påkirkegården udgør gravmindet for familien Boisen et element, somer symbol på slægtens udvikling af skole og lærdom for almuen pålandet.

Det vil være oplagt ved en kommende kulturmiljøudpegning atkæde de få spor af præstegårdsseminariet sammen med C. D. Revent-lows Pederstrup til et oplysningens kulturmiljø.

Brolægning. På Vesterborg Kirkes parkeringsplads kan man mellem to træer endnu se et stykke bro-lægning, der viser, hvor præstegården og seminariet engang lå.

100FEJØ KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

I løbet af 1900-tallet blev handelenmed Fejøs frugt overtaget af grossi-ster. Æblerne og pærerne blev ano-nyme, men noget tyder på, at frugtfra Fejø er ved at komme på land-kortet igen i mere end én forstand.Den spiller nemlig en vigtig rolle iøens “branding” af sig selv.

Med sine 630 indbyggere hørerFejø til gruppen af danske småøer,hvilket ikke altid har været et letvilkår. Som andre øer oplevedeFejø igennem det 20. århundredetiltagende strukturproblemer. Ned-gang i øens traditionelle erhverv,landbrug og søfart, drænede Fejøfor indbyggere. Forretninger og er-hverv måtte dreje nøglen om, ogøens eneste skole var truet af luk-ning.

Nu har fejøboerne imidlertidbesluttet sig for at gøre noget vedsagen. Det er slut med at lade stå til,i stedet vil man vende udviklingen.Folk skal igen få lyst til at bosættesig på Fejø, så der kan komme liv i

Naomi Hainau Pinholt

De fleste københavnere kender pæreskuden fra Fejø. Det er blevet enårlig tilbagevendende begivenhed, når skibet fra Fejø lægger til iNyhavn. Så står folk i kø foran kasserne med frugt for at købe æblerog pærer med navne som Cox’s Orange og Clara Frijs. Det er hyg-geligt, og det smager! En og anden føler måske, at de har fået nogetekstra med i den brune papirpose: Et minde om barndommens var-me sommerdage, langt væk fra storbyos og larm - en bid af Fejø.

Fejø har i århundreder været kendt for særligt velsmagende frugt.Øen ligger i Smålandsfarvandet og har et mildt klima med lidt ned-bør og mange solskinstimer. Det omgivende vand sørger for stabiletemperaturer, og det giver frugttræerne gode vækstbetingelser.Resultatet er søde og aromatiske æbler og pærer.

22. FejøBranding af et kulturmiljø

Pæreskuden i Nyhavn. I gamle dage drog frugtskip-pere rundt på øerne i Smålandsfarvandet og opkøb-te frugt, som de sejlede til København og solgte. Idag har man genoptaget den gamle tradition påFejø. En gang om året sejler pæreskuden tilKøbenhavn, lastet med æbler og pærer.Pæreskuden er en vigtig del af Fejøs markedsfø-ring. Den skaber opmærksomhed og bidrager til bil-ledet af Fejø som det hyggelige og “oprindelige”øsamfund.

101KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT FEJØ

husene og børn i skolen. Menhvordan får man folk til at flytte fraKøbenhavn og Køge til en ø i etudkantsområde? Det gør man ved

at skabe drømmen om et øliv, og her spiller Fejøs historie og kultur-miljø en vigtig rolle.

Fejø er godt 16 kvadratkilometer stor. Den har form som et time-glas, og på det smalleste sted er øen kun en kilometer bred.

Landskabet på Fejø er let kuperetmed lange bløde bakker. I mid-delalderen var Fejø dækket afskov, men den er for længst for-svundet. I stedet breder frugtplan-tagerne sig, så øen på en forårsdaghenligger i et hvidt blomsterpud-der. I de senere år er det blevet entradition, at familier med mad-kurv valfarter til Fejø for at nydedet smukke syn, når frugttræerneblomstrer.

Fejøs to byer, Østerby ogVesterby, ligger på hver sin halvdelaf øen. Byerne er forbundet af denlange Herredsvej, der løber gen-nem øen fra øst til vest. Engangvar Østerby og Vesterby adskilt afengdrag og vandløb. Når højvan-det steg og oversvømmede enge-ne, var øen ligefrem delt i to.Måske er det årsagen til, at der før

i tiden eksisterede et høfligt modsætningsforhold mellem de to byer.En gammel fejøbo fortæller: “Det var ligesom vi var fremmede

overfor hinanden.Vi havde ikke familie i Vesterby. De, der havde fa-milie dernede, besøgte familien og ikke andre.”

Med tiden er der kommet flere og flere huse til langsHerredsvejen, og i dag er de to byer næsten vokset sammen.

Bebyggelsen i Østerby og Vesterby er sammensat af ældre og nye-re huse. Mest iøjnefaldende er de små bindingsværkshuse med strå-tag, der for mange udgør den oprindelige bebyggelse på Fejø.

Dybvig Havn og Fejø Bådeværft. Den hvide bygningtil højre er Fejø Bådeværft, et af de oprindelige kul-turhistoriske elementer, der har overlevet på Fejø.Det blev grundlagt i 1889 og er det sidste fungeren-de bådeværft på øen. På Fejø Bådeværft har manaltid bygget træskibe til fiskere og private, og detgør man stadig. I dag påtager værftet sig også spe-cialopgaver, der kræver viden om det gamle hånd-værk. Den seneste større nybygning var såledesmiddelalderskibet Sofie, der blev bygget tilMiddelaldercentret i Nykøbing. I dag har fjerde ge-neration af bådebyggere netop overtaget og ren-overet værftet.

Fejø. Øens to byer, Vesterby ogØsterby, er forbundet afHerredsvej, der fungerer som énlang hovedgade. Bag de to byerbreder marker og plantager sig.

102FEJØ KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Sideløbende med produktionen affrugt er man ved at gøre Fejø til etcentrum for knowhow om frug-tavl. I 1996 stiftedes Fejø Forsøgs-plantage, der blandt andet udviklerviden om økologisk dyrkning affrugt. Frugtavlerne selv er begyndtat eksperimentere med nye frugt-sorter og forskellige specialproduk-ter som æblemost og cider. Noglehar også kastet sig over eksotiskefrugtarter som figner, morbær ogvin. “Frugt fra Fejø” er blevet til“Frisk Fejøfrugt”.

Fejø har udviklet sig fra en ø iudkanten til at være en ø i udvik-ling. Det skyldes ikke mindst øensaktive bosætningspolitik. “Åben-ø

Bindingsværkshusene blan-der sig med statelige grund-murede huse i købstadsstil.Der findes enkelte nyere hu-se, men det er ikke mange.

Både i Østerby og i Ves-terby står husene ganske tætpå små parceller, en bebyg-gelsesform, man ofte finder ide gamle skipperbyer. Somnavnet antyder, levede skip-

perbyerne af søfart. De opstod udenfor købstæderne og lå gerne veden god naturhavn og tæt på et trafikeret farvand.

Husene i Østerby og Vesterby udgør kulturelle helheder, der vid-ner om Fejøs maritime fortid. På samme måde er Fejø Bådeværft etkulturelt element, der et tæt knyttet til øens historie og særlige vil-kår.Af andre vigtige maritime kulturhistoriske helheder kan nævneshavneanlæggene i Dybvig og Vesterby.

Det andet store erhverv, der har præget kulturmiljøet på Fejø, erfrugtavl. På Fejø har der altid været tradition for at have frugthaver,fejøboernes betegnelse for plantager. Indtil slutningen af 1800-talletblev æbler og pærer først og fremmest dyrket til eget brug.Overskuddet blev solgt til frugtskippere, der opkøbte frugten ogsolgte den videre i København.

I begyndelsen af 1900-tallet opdagede fejøbønderne, at der vargode penge i kommerciel frugtavl. De lærte avls- og sprøjteteknik-ker og fik på den måde en smuk handelsvare frem. I stedet for at sen-de frugten med pæreskuderne begyndte frugtavlerne at sælge direk-te til forhandlerne. Der kom gode priser hjem, og det satte fart i be-plantningen. I løbet af få år var store dele af Fejø plantet til medfrugttræer. Æbler og pærer blev et masseprodukt.

I dag har frugtavlerne på Fejø fået øjnene op for, at øens frugt eret nicheprodukt. I en tid med tiltagende interesse for mad og ernæ-ring er et æble ikke mere blot et æble. Det har en oprindelse og enhistorie, fra jord til bord.

Drivkvaser. Fiskefartøjer bygget på Fejø har altidnydt stor anseelse, også i egne der lå langt fra øen.Det gjaldt især de brede åledrivkvaser, hvoraf etpar stadig er hjemmehørende på Fejø.

Fejø har altid været kendt for at have særligt vel-smagende æbler. Det skyldes blandt andet øensmilde klima, der giver særligt gode vækstbetingel-ser. I dag er frugt fra Fejø et nicheprodukt, der hen-vender sig til den bevidste forbruger.

103KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT FEJØ

arrangementer” med kaffebord hosde lokale og fremvisning af salgba-re huse giver pote.Kurven knækkerden rigtige vej, og indbyggertalletpå Fejø stiger.

Man slår på de særlige værdierved ølivet: Lokalmiljøet, nærhedentil naturen og det tætte forhold tilnaboerne. Selv den isolerede belig-genhed fra fastlandet er et plus.Man lærer for eksempel at shoppebevidst, og nogle mener, det sanse-løse forbrug kan undgås, når butik-ken ikke ligger om hjørnet.

Karrieren behøver heller ikke atlide overlast, selvom man er øbo.Internettet gør det muligt at passeet arbejde hjemme fra øen. En delfejøboere er ansat i vagtordningerpå fastlandet, hvor vagttimernekompenseres med fritid. Og så erder dem, der har gjort øliv til ar-bejdsliv ved at drive en plantage,holde dyr eller leje værelser ud tilturister.

Set i et bevaringsperspektiv erden aktive bosætningspolitik ogden stærke bevidsthed om Fejøsfortid og værdier et plus. Engage-rede borgere har indset, at Fejøssærpræg og øens kulturmiljø kanbruges bevidst til at sikre øensfremtid. Historien om Fejø er medhver gang, uanset om man mar-kedsfører sig over for potentielle

bosættere eller udvikler øens frugtavl til et luksuriøst nicheprodukt.For hver gang der plantes et æbletræ på Fejø, høster fejøboerne iden-titet.

KulturmiljøetFejøs kulturmiljø bærer præg af øens historiske erhverv, frugtavl ogsøfart. Længehuse og købstadshuse opført i provinsbyarkitektur sen-der sammen med havnenes værftsbygninger og færgeanlæg signalerom fortidens indbringende handel. Overgangen fra industrisamfundtil videnssamfund satte dybe sår i form af butiksdød og skolelukning,men Fejø gjorde som øsamfund noget usædvanligt og brød dennenegative spiral.

De gamle øboere og de nye tilflyttere har i frugtavlen fundet enfælles ny kapital. De udnytter øens natur- og kulturresurser på etmarked, som efterspørger varer med en egen identitet. Fejøboernebruger de strukturer og den viden, der ligger i det eksisterende kul-turmiljø og kombinerer det med en moderne markedsføring, der ta-ger afsæt i drømmen om det enkle liv tæt på naturen. Kulturmiljøetbrandes, og det er et eksempel at efterfølge, når landdistrikter skal ud-vikles.

Blomstrende frugtplantage. De blomstrende frugt-træer tiltrækker folk fra nær og fjern. For mange erdet blevet en tradition at tage på udflugt til Fejøudelukkende for at nyde det smukke syn.

104MUSEUMSBYGNINGEN I MARIBO KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

kunstkammerforvalter, der på envis måde er stamform til nutidensmuseumsinspektør.

De kongelige kunstkamre oglignende samlinger blev ad omvejestarten på de forskellige grene på

Erik Møller Nielsen

Som et kulturens rådhus liggermuseumsbygningen i Maribo vedsit eget torv. Museet danner sam-men med stationen, posthuset ogdet gamle elværk et helstøbt kul-turmiljø bestående af bygningerfra sidst i 1800-tallet og begyndel-sen af 1900-tallet. Det er et kul-turmiljø, der ikke blot vidner omde teknologiske fremskridt, somslog igennem på det tidspunkt,men også om en gryende historiskbevidsthed i Danmark.

Selv om pladsen ikke er byensrigtige torv, men borgervæbnin-gens tidligere eksercerplads, er as-sociationen til bytorv og rådhusikke grebet ud af luften, for mu-seet blev bygget i 1890 for at hu-se Lolland-Falsters Stiftsmuseum,hvor egnens borgere kunne højne deres historiske og kulturelle be-vidsthed.

Museumsidéen, som bygningen er det fysiske udtryk for, hvilerhistorisk set på menneskets trang til at gemme ting, der har en hi-storie, eller bare er mærkelige og uforklarlige undere fra verdenstea-teret, som nogen sagde.

Kirkerne gemte i middelalderen hellige ting som for eksempelglasampuller med en dråbe af Jesu blod eller en splint af korset. Framidt i 1500-tallet og fremefter ved vi, at fyrsterne, herunder de dan-ske konger, lod indrette et kunstkammer til at opbevare fyrstens sam-linger af sjældenheder og mærkværdigheder. Selvfremstillede ting ograriteter blev brugt som gaver og bytteobjekter med andre fyrster idiplomatiets tjeneste. Opsynet med de ofte store samlinger tilfaldt en

23. Museumsbygningen i MariboHistorie og selvforståelse

Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Museumsbygningenligger frit i byrummet og vender ud mod et lille torv.Derved kommer den stramme klassiske arkitektur tilsin fulde ret. Med årene har bygningen undergåetvisse arkitektoniske forandringer. Blandt andet harvinduerne fået store spejlglasruder, hvorved en delaf det oprindelige arkitektoniske udtryk er gået tabt.

105KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT MUSEUMSBYGNINGEN I MARIBO

museumsvæsenet i Danmark. Mendet nuværende museumsvæsen harogså et andet udspring, nemlig ar-kæologien. På anbefaling af DenKongelige Kommission til Oldsa-gernes Opbevaring blev Oldnor-disk Museum dannet i 1807. Dethusedes på loftet over TrinitatisKirke i København, hvor indsendteoldsager hobede sig op i storemængder.

Få år senere blev ChristianJürgensen Thomsen ny leder afmuseet, og ud af kaos gik han igang med at ordne samlingen ogskabte et fagligt grundlag for orga-nisering af det danske museumsvæ-sen. Oldnordisk Museum blev tilNationalmuseet, som i 1854 flytte-de ind i Prinsens Palæ i Køben-havn, hvor det som bekendt fortsater.

Fra midten af 1800-tallet gik nuen bølge af museumsoprettelserover landet, og det var især i stifts-byerne, at museumsbyggeriet togfart. Som det sjette i rækken afstiftsmuseer blev Lolland-FalstersStiftsmuseum oprettet i 1879. Detskete, da købmand Lauritz Schrø-

der skænkede sin samling til kommunen, som lod den udstille på råd-huset under navnet “Maribo Oldsags- og Antiqvitetssamling”. Sam-men med den var også en naturhistorisk samling af 600 nordiske ogtropiske fugle, pattedyr og fisk udstillet.

Købmand Schrøders samlerinteresse omfattede blandt andet sig-neter og seglaftryk, og fra 1845, hvor han blev købmand i Maribo,samlede han også på oldsager og antikviteter såsom husgeråd, møblerog brugsgenstande. Især blev han kendt for sin indsamling af effekterfra håndværkernes lav endnu før Nationalmuseets afdeling, DanskFolkemuseum, tog fat så samme opgave.

Snart blev pladsen for trang på rådhuset, og byen nedsatte i1880’erne en komité for opførelse af en selvstændig bygning til mu-seum. Blandt komitémedlemmerne var kammerherre, godsejer J.Wichfeld til Engestofte, som selv var oldsagssamler. Han havde godekontakter til direktøren for Oldnordisk Museum, J. J. A. Worsaae iKøbenhavn, der lykkeligvis netop arbejdede for en decentral mu-seumsstruktur i Danmark, primært for at de lokale museer skulleovervåge beskyttelsen af oldtidslevn som gravhøje og jordfund.

Tegning af facaden som den var tænkt. Lolland-Falsters Stiftsmuseum blev opført efter tegninger afOve Petersen, den ene af arkitekterne bag DetKongelige Teater. Bygningen blev opført i italienskrenæssancestil med store rundbuede vinduer.

Museumsbygningen, posthuset ogstationen. Bygningerne omslutterdet lille torv, som ligger foran mu-seet. Bag posthuset ligger godsba-negården og det gamle elværk.

106MUSEUMSBYGNINGEN I MARIBO KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Der blev udvirket et statsligt byggetilskud til ildsjælene, men det blevlensgreve A. W. Knuth på Knuthenborg, der gav det største bidragmed tilbudet om at opføre museumsbygningen for egen regning,mod at han kunne råde over de indsamlede midler.

Det resulterede i museumsbygningen, som kontinuerligt gennem115 år har tjent sit oprindelige formål. Kun Thorvaldsens Museumsamt museerne i Ålborg og Odense har præsteret det samme.

Arkitekten blev ingen ringere end professor Ove Petersen, denene af Det Kongelige Teaters to arkitekter. Han tegnede museums-bygningen i en stil kaldet italiensk renæssance med tydelig adresse til-bage til den klassiske oldtid og dermed en værdig ramme for voregen oldtid. Bygningen skulle oprindeligt have triumferet over plad-sen med en figurgruppe midt over facaden som på Det KongeligeTeater, samt have to bronzekandelabre ved indgangen. Men ingen afdisse ornamenter blev der råd til.

Den øverste højloftede etage, der havde en ovenlyssal, var bestemtfor stiftets første kunstmuseum og med klare idémæssige forbindelsertil det nationalhistoriske kunstmuseum på Frederiksborg, idet selve-ste brygger Carl Jacobsen blev knyttet til museet i Maribo. Hanskænkede en række kunstværker og udlånte billedhuggerarbejder frasit private glyptotek. Hans samling på Frederiksborg bestod mest afportrætbuster og malerier forestillende nationens berømte mænd ogkvinder. Mest kendt er de nationalhistoriske skildringer, som blevmalet på bestilling af brygger Jacobsen.Tilmed kom brygger Jacobsentil Maribo for selv at foretage opstillingen af figurerne i ovenlyssalen.

Når Carl Jacobsen viste så stor interesse for en museumsbygning iprovinsen, var det fordi hans idé om Ny Carlsberg Glyptotek var ved

Stiftsmuseets grundlægger, Lauritz Schrøder.Maribos storkøbmand og matador var ægte samler.I begyndelsen var det brevsegl og frimærker, derhavde hans interesse, siden blev det oldtidsfund ogantikviteter. I 1843 var Lauritz Schrøder flyttet fraHelsingør til Maribo. Han overtog en købmandsfor-retning, som i løbet af få år voksede sig stor og pro-fitabel. En chokoladefabrik, et savskæreri og enhørfabrik blev også del af forretningen. LauritzSchrøder var en højt respekteret borger i byen, ogved siden af forretningen bestred han også hvervetsom kaptajn i Maribos brandkorps og borgervæb-ning. I 1879 forærede han sin samling af oldsagerog antikviteter til byen. Det blev begyndelsen tilLolland-Falsters Stiftsmuseum. Som tak for sin sto-re indsats for byen blev Lauritz Schrøder udnævnttil Ridder af Dannebrog. Han døde i 1903, 83 år gam-mel.

Kulturmiljø omkring torvet. Bygningernes karakteraf solidt offentligt byggeri understreger enhedspræ-get i det fint sluttede kulturmiljø.

107KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT MUSEUMSBYGNINGEN I MARIBO

at tage form. Han havde brug for etsted at eksperimentere, og derforkom den ny museumsbygning iMaribo meget belejligt.

Museets første daglige leder varJens Olsen, der havde titlen kusto-de. Han var en kyndig oldsagssam-ler, der også kendte OldnordiskMuseum, og indtil sin død i 1920udviklede han museet bort fra detoldnordiske og over mod de så-kaldte folkemuseer, der samler in-teriør, beklædning og redskaber frabondekulturen.

Stiftsmuseets oprindelige sam-ling, der var komponeret lidt somde gamle kunst- og raritetskamreog suppleret med en manendekunstsamling, blev efterhåndensplittet op i specialiserede dele.Kunstsamlingen fik i 1940 sin egenbygning på bagsiden af museums-bygningen, og i 1965 blev kunstaf-delingen udskilt som en selvstæn-dig institution, det nuværendeStorstrøms Kunstmuseum, somsnart flytter til en ny bygning påKulturcenter Fuglsang.

Tilbage på museumstorvet iMaribo ligger en smuk og særpræ-get museumsbygning, indviet i1890 som udtryk for det lokalekulturlivs historiske selvforståelseog tro på, at skulle man overkom-me modgang, så måtte man kende

sine rødder og sin historie. Den viden var rygstødet for dem, derskuede fremad.

KulturmiljøetMuseumsbygningen i Maribo udgør sammen med pladsen foran, sta-tionen, posthuset og elværket en arkitektonisk helhed fra tiden om-kring det 20. århundredes begyndelse. Bygningens fremtoning fortal-te den kyndige om fortidens storhed, og det blev fremhævet af plad-sen foran, som var indrammet af moderne bygninger i tidstypisk sti-lart. Eftertiden har i høj grad værnet om bygningen og skånet plad-sen, det sidste måske utilsigtet? Takket være købstadens voksende be-hov for parkeringspladser blev pladsen ikke lukket af byggeri.

I den kommende tid forlader Storstrøms Kunstmuseum bygnin-gen. Lolland-Falsters Stiftsmuseum kan gribe chancen, nu hvor deralligevel er forandringer på vej, til at give museet sine oprindeligevinduer og farver tilbage. Sammen med kommunen kan museet ren-overe torvet. Oplevelsen af det historiske byrum vis-a-vis Maribosnye rådhus forudsætter, at beplantningen reduceres og afstemmesmed udsigtslinier over torvet.

Torvet foran museet i Maribo. Torvet blev reddet afbyens behov for parkeringspladser. Derfor blev denlille plads ikke bygget til, og det sikrer udsynet tildet omkringliggende kulturmiljø, i hvert fald om vin-teren. Om sommeren dækker trækroner og hækkederimod for overblikket.

108HUSMANDSSTEDER VED BERRITSGÅRD KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Opmålingen af Berritsgårds jorderbegyndte i 1920, og tre år senere låudstykningsplanerne klar. I alt rå-dede Berritsgård over 465 hektarlandbrugsjord, heraf blev 350 ud-lagt til parceller. Den mindste lodvar godt 5 hektar, den største vargodt 7 hektar. Ifølge husmandslo-ven var det den mængde jord enhusmandsfamilie kunne leve af. Ipraksis viste det sig ikke at holde

Naomi Hainau Pinholt

Man kan se husmandsstederne ved Berritsgård på lang afstand. Devidtstrakte marker giver et godt udsyn til husene, der ligger side omside som perler på en snor. Selvom skiftende tiders ejere har sat de-res præg på husmandsstederne, er de endnu påfaldende ens.

Husmandsstederne er alle bygget i 1923. De består af et stuehus,der vender ud mod vejen, og en staldlænge. Det grundmurede stue-hus er på fire fag og har tegltag, mens staldlængen er forsynet med enkarakteristisk beklædning i træ, en såkaldt trempel. Stuehus og staldligger rundt om en lille gårdsplads, et karakteristisk træk for den tidshusmandsbyggerier.

Som kulturmiljø udgør husmandsstederne ved Berritsgård en fintsluttet helhed. Husene er i god stand, og de oprindelige arkitektoni-ske træk er stadig let genkendelige. Kulturhistorisk repræsentererhusmandskolonien desuden en vigtig periode i dansk landbrugs nye-re historie.

I 1919 blev det besluttet at nedlægge len og stamhuse ved den så-kaldte lensafløsning. I den forbindelse måtte godser over hele Dan-mark afstå store jordområder til staten, som udstykkede dem til min-dre parceller. Det gjaldt også Berritsgård, der sammen med det nær-liggende Oreby udgjorde baroniet Guldborgland.Ved lensafløsningenblev udstykningen tilrettelagt således, at det naturskønt beliggendeOreby Gods kunne holdes samlet. Derimod måtte Berritsgård ogavlsgården Ødegård afstå en stor del af sin landbrugsjord.

Overalt i Danmark satte lensafløsningen sig spor i landskabet. Detlovmæssige krav om udstykning betød, at godsernes vidtstrakte jor-der blev splittet op i mange små enheder. Den jord, som godsernebeholdt, kom ofte til at ligge som øer i det nye landskab.

Ændringen i landskabets karakter er tydelig omkring Berritsgård,hvor det flade landskab giver frit udsyn til udstykningerne. Den for-holdsvis store udstykning ligger langs Eremitagevej, Langbjerg oglandevejen til Sakskøbing, så udstykningen danner en firkant rundtom Ødegårds jord, et træk der er med til at understrege enhedspræ-get i husmandskolonien.

24. Husmandssteder ved Berritsgård Bedre boliger på landet

Husmandsstederne ved Berritsgård ligger på radog række, som perler på en snor. Alle stuehusenevender ud mod vejen, mens staldbygningerne liggerbagved. Særlige arkitektoniske karakteristika, somstuehusets afvalmede tag, understreger ensartet-heden i bebyggelsen og giver stedet dets karakteraf sluttet helhed.

109KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HUSMANDSSTEDER VED BERRITSGÅRD

stik. De fleste af husmændene varnødt til at have andre indtægter vedsiden af. Det kunne være arbejde ibøndernes roemarker eller forefal-dende arbejde på sukkerfabrikken iSakskøbing.

Parcellerne ved Berritsgård varjordrentebrug. Det vil sige, at jor-den forblev i statens eje, mod athusmanden betalte en årlig jord-rente. I princippet var det et slags fæsteforhold, hvor husmandenkunne lade ejendommen gå i arv,men ikke frit sælge den. Til gen-gæld fik han tilbudt et statslån påfavorable vilkår til at opføre byg-ningerne for.Tanken bag jordrente-brugene var at beskytte husmandenmod prioritetsfallitter og samtidigforhindre spekulation i konjunk-turgevinster.

Det var imidlertid ikke hvemsom helst, der kunne blive statshus-mand. Kommende husmænd måtteansøge Statens Jordlovsudvalg om

at komme i betragtning til en jordlod. Kandidaterne skulle opfyldevisse faglige kvalifikationer og stille med en lille opsparing for atkomme i betragtning til en jordlod.

Fordelingen af jordlodderne ved Berritsgård var overstået i april1923. Byggeriet kunne begynde, og det skulle gå stærkt! Byg-ningerne på de nye statshusmandsbrug skulle nemlig stå færdig senest1. oktober samme år. De fleste familier opførte et lille skur, hvor de

Husmandskolonien ved Berritsgård.Jorden til husmandsstederne blevudstykket fra godset Berritsgård.Også avlsgården Ødegård, der hør-te ind under Berritsgård, måtte afgi-ve jord til statshusmandsbrugene.Husmandsstederne ligger ud tilLangbjerg Eng og i en firkant rundtom Ødegårdens jorder, hvilket ermed til at understrege enhedspræ-get i udstykningen.

Berritsgård

Husmandssted ved Berritsgaard cirka 1950. Da det-te luftfoto blev taget, stod stuehuset stadig medblank mur i røde tegl. Det var et fællestræk ved ti-dens statshusmandshuse, at stuehus og staldlængeblev lagt rundt om et lille gårdrum. Den ret højestaldbygning, der går igen på alle ejendommeneved Berritsgård, er derimod usædvanlig. Udlængen,der løber vinkelret på stuehuset, må være en nyeretilføjelse, da alle husene blev opført med blot énstaldlænge. Til højre for huset ses husmoderensstolthed, den store køkkenhave med grøntsager i lige rækker.

110HUSMANDSSTEDER VED BERRITSGÅRD KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

driften. Staten ydede godt nok låntil hus og stald, men husdyr, udsæ-den og maskinerne måtte husman-den selv sørge for. Derfor fik fælles-skabet også en praktisk funktion.Dyre landbrugsredskaber som selv-binder og tærskeværk købte flerefamilier ofte i fællesskab.

Fællesskabet blev formaliseret iTårs-Vigsnæs Husmandsforening.Den arrangerede faglige kurser, ud-flugter og foredrag, og foreningenvar vigtig for opbygningen af hus-mændenes identitet. Foreningensatte et ideal for, hvordan den godebedrift så ud. Husmændene blevansporet til at leve op til idealetgennem markvandringer, besigti-gelser og konkurrencer i for ek-sempel hønsehold og æglægning. I1925 anlagde foreningen en fore-visningsmark og -have, hvor de ny-este teknikker kunne studeres påtæt hold.

Men foreningen hjalp ikke kunhusmændene med at forbedre be-driften. Den arrangerede også ud-flugter til andre husmandsforenin-ger, og igennem landsdækkendeforbindelser cementerede den etfællesskab, der rakte ud over lokal-området. Husmændene blev del afen bevægelse.

Med tiden har meget ændret sig.Udviklingen i landbruget betyder,

boede, mens byggeriet stod på. Alle hjalp til, både koner og børn,venner og familie. Der var rift om områdets håndværkere, og det for-tælles, at husmandskonerne overgik hinanden i at fremtrylle lække-rier for at holde på håndværkerne.

De nye statshusmænd ved Berritsgård havde forskellig baggrund.Mange tilhørte den voksende klasse af jordløse og havde arbejdetsom landarbejdere på godser og gårde.Andre havde en baggrund somindustriarbejdere, håndværkssvende eller mindre næringsdrivende.Mange kom selv fra husmands- eller landarbejderfamilier.

Studerer man folketællinger, er det bemærkelsesværdigt, at de fle-ste familier var flyttet tre eller fire gange på under ti år. Det tyder på,at de var nødt til at rejse rundt efter arbejde. De fleste havde dog enform for tilknytning til området. Enten boede de allerede i nærhe-den af Berritsgård, eller også var manden eller konen født på egnen.Husmændene talte dog også tilflyttere fra Fyn, Jylland og Nord-sjælland. En enkelt familie havde tilsyneladende prøvet lykken iAmerika, inden den besluttede sig for at vende hjem. Blandt hus-mandskonerne var også et par polske kvinder, formentlig roepiger,der var kommet til Lolland som landarbejdere og siden havde giftetsig med danske mænd.

Der opstod hurtigt et særligt sammenhold husmandsfamilierneimellem.Alle skulle i bogstavelig forstand bygge deres nye tilværelseop fra grunden. De fleste satsede alt, hvad de ejede og havde på be-

Husmandsstedet fra forrige side som det ser ud idag. Bygningerne er velbevarede, og man har for-stået at værne om de oprindelige arkitektonisketræk. Bygningernes mure er dog i mellemtiden ble-vet pudset og malet.

111KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT HUSMANDSSTEDER VED BERRITSGÅRD

at de små brug ikke længere svarersig. I dag drives stort set ingen afhusmandsstederne ved Berritsgårdsom landbrug. Jorden er solgt fraeller forpagtet bort. Kulturland-skabet er endnu engang i foran-dring og på vej tilbage til de vidt-strakte marker med én type afgrø-der.

Statshusmændene ved Berrits-gård kom dertil med en drøm omet bedre liv, end det deres forældrehavde haft. Nogle få magtede ikkeopgaven, men for langt de flestelykkedes det at opbygge en god til-værelse, og en del lod bruget gå iarv til næste generation.

I dag ligger der cykler og legetøji mange indkørsler. Nye familierflytter ind og sætter deres præg påstedet. De har andre forudsætnin-ger for at etablere sig, end statshus-mændene havde dengang i 1923;ligesom husmændene kommer deogså med et ønske om at få fodenunder eget bord. På den måde erhusene ved Berritsgård stadig ud-gangspunkt for drømme.

KulturmiljøetHusmandsstederne har karakteristi-ske stuehuse med afvalmede tage,høje staldbygninger bagtil medtrempler af træ og små gårdspladser.

Husene er inspireret af stilarten bedre byggeskik. Selv om nogle faca-der er pudsede, og enkelte kviste er kommet til, er husenes oprinde-lige fællestræk i høj grad bevaret. Ejendommene er typisk gået i arv,og det kan være en grund til, at flere af husmandsstederne har beva-ret det oprindelige ydre.

Men nye ejere, som ønsker mere plads, truer det upåagtede kul-turmiljøs fælles bygningsmæssige ydre. Ingen kan have ondt af det,men det er ærgerligt for et ret enestående kulturmiljø, hvis ombyg-ningerne sker uden hensyn til husmandsstedernes særpræg.Bebyggelsens vigtige fællestræk kan fremhæves ved at udpege hus-mandskolonien ved Berritsgaard til kulturmiljø og blandt andet der-ved understøtte, at husmændenes historie bevares i kulturlandskabet.

Tag og trempel. Det er ikke alle stuehusene ved Berritsgård, der har afvalmet tag. En del har saddel-tag, der afsluttes med en murkrone. På billedet ser man tydeligt staldbygningens trempel, som erden træbeklædning, der går fra den øverste del af facaden og op til taget. Såfremt området skal bi-beholde sit enhedspræg og særlige udtryk, er det vigtigt, at man holder sig sådanne karakteristikafor øje. Men også detaljer som vinduer er vigtige for bygningens helhedsindtryk. Således påvirkervalget af termoruder i stedet for de oprindelige vinduesrammer bygningens fremtoning.

112DIGITALT ATLAS OVER KULTURMILJØER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Danmark”, som Statens Humanis-tiske Forskningsråd valgte at støtte.

Det viste sig, at Vejle Amt var ifærd med at udvikle en digital bru-gerflade til kulturmiljøregistreringpå internettet, men måske ikke sat-sede så meget på udviklingen af detfaglige indhold. Løsningen blev ensamarbejdsaftale, hvor SyddanskUniversitet udviklede projektet iVendsyssel, som var universitetetsforsøgsområde, og samtidig påbe-gyndte kulturmiljøregistrering iVejle Amt. Fælles var den udvikle-de metode og en internetside, somblev udviklet i samarbejde medamtet og huset af denne organisa-tion. Det resultat, der kom ud afsamarbejdet, skal der her kort for-tælles om.

Kulturmiljøer og elementerI første række var det et spørgsmålom at tage udgangspunkt i det ana-lytiske begreb, kulturlandskabet, oggøre det til et strategisk redskab.Et kulturmiljø er officielt defineretsom: “et geografisk afgrænset område,der ved sin fremtræden afspejler væsent-lige træk af den samfundsmæssige ud-vikling”.Vi forsøgte at arbejde vide-re med definitionen, som der kun-ne stilles følgende krav til for at væ-re operationel:

Af lektor Per Grau Møller, Syddansk Universitet

Når man vil beskæftige sig med kulturmiljøer,må man vende sig moden historisk dimension i landskabet. Man må se på landskabet som etkulturlandskab skabt og påvirket af mennesker gennem tiden. Land-skabet er fuldt af levn heraf fra forskellige tider, og graver man lidt dy-bere ned under overfladen, kan man ved arkæologiske midler afdæk-ke en række andre, ellers usynlige spor. Men hvordan kan man få sy-stem i denne mangfoldighed af gamle spor, som fylder landskabet?Umiddelbart har man Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC)1,som viser, hvor museerne gennem de sidste 100 år har registreret ar-kæologiske fund i landskabet, især fra forhistorisk tid, men også en-kelte fra historisk tid, det vil sige tiden efter år 1000 e.Kr. Fundeneer registreret som punkter, og umiddelbart skaber de ikke noget sam-menhængende billede, og slet ikke fra historisk tid.

Vi har dernæst forskellige topografiske værker, der fortæller omlokaliteterne. Det er for eksempel værket J. P.Trap “Danmark”, dersiden 1858 er kommet i 5 udgaver, og på sognebasis fortæller om væ-sentlige, samtidige elementer i sognene, men også rummer en del hi-storiske oplysninger. Umiddelbart får vi ikke elementerne knyttet tillandskabet, da de ledsagende kort i værket slet ikke er præcise nok.

Det næste er så umiddelbart at gå til kort, særligt topografiske kortsom målebordsblade i 1:20.000, der afløstes af 4 cm-kort fra 1950’er-ne. Det er flotte detaljerede kortværker, som giver et stort antal rum-lige informationer. Men der er ingen historisk dybde heri, da korte-ne kun giver oplysninger om samtiden; samtidig er der ingen struk-tur på oplysningerne, bortset fra et konsekvent udvalg af elementerog dertil hørende signaturer.

Ligeledes kan der findes mange usystematiske informationer i lo-kalhistorisk litteratur og i optegnelser på arkiver og museer. Kende-tegnende for dem er som regel, at de ikke har indbygget rumlighedog slet ikke er tilpasset kulturmiljøbegrebet. Hvad gør man så for atfylde ordentligt indhold i kulturmiljøbegrebet?

Det var i denne situation, at Syddansk Universitet i efteråret 2002formulerede et udviklingsprojekt “Digitalt Atlas over Kulturmiljøer i

Digitalt atlas over kulturmiljøer

113KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT DIGITALT ATLAS OVER KULTURMILJØER

• Et kulturmiljø skal være noget,som fysisk kan afgrænses i land-skabet.Det vil sige noget, som harsat sig spor og stadig kan erkendessom sådan i dagens landskab. Forat nå til dette er kort et glimren-de arbejdsredskab, specielt topo-grafiske kort, da de netop gengi-ver noget synligt i landskabet.Målforholdet betinger detalje-ringsgraden.

• Et kulturmiljø skal bestå af noget,der har fungeret samtidigt, og destrukturelle rammer, hvorunderdet er opstået, skal være ensartede.Det kan være en landsby meddens bygninger og ressourcer iejerlavet, der fungerede under etdyrkningsfællesskab. Dette syns-punkt betyder, at et kulturmiljøikke kan indeholde elementer fravidt forskellige perioder. Der skalhave været en fælles funktionalitet,og det er ikke nok, at de liggersamme sted.På den anden side be-tyder det også, at man må opereremed kulturmiljøer, som har afløsthinanden rent funktionelt og somgeografisk overlapper hinanden.

• Et kulturmiljø skal have en visstørrelse for at kunne blive opfan-get som sådan og afsætte sig envis rumlighed.

Figur 1. Oversigt over hovedkategorier og typer af kulturmiljøer.

* Kulturmiljøer med hovedaktivitet før 1800.

Hovedkategori Kulturmiljøtype

Agrare miljøer før 1800 Landsby*Hovedgård*Enestegård*Fællesareal*

Agrare miljøer efter 1800 DambrugGartneri/planteskoleHusmandskoloniKoloniseret landSamling af gårde/huseProprietærgård / større gård

Fritidsmiljøer Campingplads/feriekoloni ForlystelsesparkKolonihavebebyggelseSommerhusbebyggelse Sportsanlæg (herunder f.eks. stadion, golfbane osv.)

Industri- og råstofmiljøer FabrikProduktionsanlæg fra andelstidenRåstofmiljø

Infrastruktur Hærvej*Kongevej*Chaussé*LandevejJernbane Flyveplads ForsyningsanlægRensningsanlæg

Institutionelle/sociale miljøer # UddannelsesinstitutionerFængselHospitalSociale institutioner

Kystmiljøer Fiskerleje* FærgestedHavnLadepladsSkipperby

Militære miljøer BastionBefæstningsanlæg2. verdenskrigs anlæg

Møllemiljøer Møller*Vandkraftværk

Religiøse miljøer # KirkeomgivelseKlosterAndet religiøst miljø

Urbane miljøer ForstadKøbstad*Mindre rural byParcelhuskvarterRural by/stationsbyVillabebyggelse

114DIGITALT ATLAS OVER KULTURMILJØER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Kulturmiljøer opfattes i denne ana-lytiske forstand som alle de aktivi-teter i landskabet, som har afsat sigspor, der kan leve op til den tidlige-re nævnte uddybede kulturmiljø-definition. Det betyder meget viderammer for aktiviteter, og et sogn,som er en velegnet registreringsen-hed, kan rumme mellem 5 og 50forskellige kulturmiljøer.

Hvad angår det kronologiske, ergrænsen sat ved begyndelsen af hi-storisk tid cirka år 1000 e.Kr. Detskyldes dels, at DKC har registreretalle kendte elementer fra forhisto-risk tid. Men det skyldes også, atder næppe vil være mange synligehelheder bevaret fra forhistorisktid. En gravhøj vil være synlig,men den tilhørende bebyggelse vilikke være synlig, ja næppe kendt.

I stedet er i mellemtiden udar-bejdet begrebet kulturarvsarealer 3,som vil kunne dække arkæologiskinteressante flader. Hvad afgræns-ningen opadtil angår, er der princi-pielt ingen grænse; nye anlæg, derhar en størrelse og et indhold, somlever op til definitionen, bliver regi-streret. Det gælder for eksempelparcelhuskvarterer, som bliver regi-streret med deres største udstræk-ning helt op mod nutiden, så vidtdet ud fra kort og luftfotos kan er-kendes. For kulturmiljøer anlagt ef-

I første række blev der opstillet en række kulturmiljøtyper fordelt påhovedtyper og undertyper med udgangspunkt i den liste, der var ble-vet udarbejdet under “Kulturhistorien i planlægningen”2. Listen erblevet afprøvet og udvidet undervejs i forløbet, og det foreløbigeslutresultat ses i figur 1. Fremgangsmåden har vist sig at have sin be-rettigelse, da der inden for nogle emner ikke er forsket ret megetendnu, for eksempel typer inden for den agrare bebyggelse efter1800, hvorfor der her måtte udarbejdes en række nye typer, samlin-ger af gårde og huse, husmandskolonier (nye er specielt dem fra ud-skiftningen), for at kunne fange alle de kulturmiljøer, som den syste-matiske gennemgang viste.

Figur 2. Liste over elementer – udsnit – alfabetiskordnet. Listen omfatter over 200 forskellige typer ogskal på den ene side være så rummelig, at den fav-ner alle elementer, på den anden side være så de-taljeret, at det giver mening typologisk – det giveringen mening, at hvert specielle element har sinegen elementtype.

115KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT DIGITALT ATLAS OVER KULTURMILJØER

ter 1970 gælder dog den særlige re-gel i registreringen, som omtalesnedenfor.

Men for at fange disse kultur-miljøer stod det hurtigt klart, at detvar nødvendigt at gå vejen over ele-menter. Elementer er menneske-skabte enkelt-anlæg, som sætter sigspor i landskabet. I registreringenopfattes de kun som punkter, også iGIS-sammenhæn 4. En registreringaf elementer er bygget op som engennemgang af topografiske værker(Trap-udgaverne) kombineret medforskellige andre kilder, der syste-

matisk gennemgår hele regioner som for eksempel Dansk Skolestat.Endelig bruges også kort ikke bare til at relatere de fundne oplysnin-ger, men også som en selvstændig kilde, hvorfra der oprettes elemen-ter.

Sådanne elementer kan blive til kulturmiljøer i sig selv, for eksem-pel en landsby, eller danne et kulturmiljø sammen med andre ele-menter, for eksempel institutioner og virksomheder i en rural by 5.De kan også vurderes ikke at være store nok til at indgå i et kultur-miljø alene eller sammen med andre, fordi disse ikke ligger tæt nokpå. En vindmølle, der ligger for sig selv, er et eksempel på et element,

Figur 3. Eksempel på en visning af kulturmiljøsiden med fokus på databasen. Her vises et udpluk aflisten over kulturmiljøer i Vejle Kommune, hvor der i alt er registreret 166. Ved at klikke på søgekrite-rierne på ”skriveblokken” i venstre side kan man se beskrivelsen og vurderingen af kulturmiljøet (sefigur 4).

116DIGITALT ATLAS OVER KULTURMILJØER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

der for eksempel mange elementeri en rural by, hvor kortgrundlagetikke er detaljeret nok til at vise for-skellige institutioners, virksomhe-ders og butikkers beliggenhed, menhvor man senere med bedre mate-riale og lokalkendskab kan placeredem. Det kunne være en opgavefor lokale museer eller lokalhisto-riske arkiver.

Ved at anlægge den meget bredeanalytiske tilgang og fange alle kul-turmiljøer, som kan erkendes viatilgængeligt materiale, og som harafsat sig spor i landskabet, gøres detsynligt, at landskabet er formet afog påvirket af mennesker. Og vi fårangivet hvilken type aktivitet, derhar været dominerende her i kul-turmiljøforstand Dette er især afbetydning alle de steder, hvor nye-re aktiviteter har udvisket eller for-andret de spor, der har været. Såselv om det de fleste steder ikke ien senere fase resulterer i udpegedekulturmiljøer, har man med dennemetode mulighed for at få et over-blik over kulturhistorien i landska-bet lokalt.

som ikke bliver til et kulturmiljø, men som kan blive det sammenmed en vandmølle, som også i sig selv er nok til et kulturmiljø.

Som elementer får vi fanget mange aktiviteter, som gennem tidenhar afsat sig spor i landskabet, men som måske ikke er store nok til atvære kulturmiljøer.Alligevel bliver de gjort synlige og i databasefor-men tilgængelige for en systematisk søgning.

Det kan være et problem, at man ikke umiddelbart via tilgænge-lige kort kan se, hvor i sognet de måtte ligge, men vurderes det, at deer af betydning for et kulturmiljø, kan de knyttes til dette. Det gæl-

Figur 4. Kulturmiljøregistreringen for landsbyenBredballe, hvis historie i korte træk er beskrevet, oghvis kulturmiljø er vurderet som overlejret af nyerebebyggelse. Nærmere oplysninger om landsbyenkan fås ved at klikke på “skriveblokken” i venstreside af det tilknyttede element. (se figur 5)

117KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT DIGITALT ATLAS OVER KULTURMILJØER

I registreringen er også indbyggeten grov bevaringsklassifikation. Detbestår i en kartografisk vurdering afi hvilken grad strukturerne i detpågældende kulturmiljø er bevareti dag. Der må tages udgangspunkt ibåde helheden og de elementer,som har været konstituerende ikulturmiljøet gennem tiden, oghvis maksimale udstrækning skalvurderes.

Det er klart, at man her bliverafhængig af kildematerialet, da derikke eksisterer detaljerede kort æl-dre end omkring år 1800 for dekulturmiljøer, der har fungeret førår 1800. Her må vurderingen selv-følgelig bygge på det generelle for-behold, at man ikke kan vurdere,om landsbyen har set anderledes udi middelalderen, selv om den ræk-ker tilbage dertil. Vurderingen vilvære en sammenligning mellem si-tuationen omkring år 1800 og idag.Klassifikationen af strukturen sker ifire klasser:

• velbevaret • delvis bevaret• overlejret• forsvundet/opløst.

Forskellen mellem de to sidste klas-ser er den, at et overlejret kultur-

miljø i betydelig grad har fået et nyere kulturmiljø anlagt ned oversig, som har udraderet eller sløret præget fra det tidligere kulturmil-jø. Et forsvundet og opløst kulturmiljø udviser ingen særlige træk afde elementer, som karakteriserede det før. Enten fordi alle elementerer forsvundet, eller fordi der ingen synlige kendetegn er tilbage. Derkan ligge en enkelt bygning eller to tilbage fra en landsby, men vej-nettet er helt forandret og andre nyere bygninger er kommet til iejerlavet, således at landsbyindtrykket helt er sløret.

Som nævnt er der en undtagelse for miljøerne, der er opstået ef-ter 1970. De er måske ikke færdigudviklet, hvem ved, og i hvert falder de højst sandsynligt alle velbevarede rent strukturmæssigt. Derforgiver det ikke den store mening at klassificere dem bevaringsmæssigt.Og på den anden side kan man næppe tale om trusler mod beva-ringsgrader for sådanne kulturmiljøer, det er endnu for tidligt.

Figur 5. Et udsnit af elementregistreringen for landsbyen Bredballe. Her vises oplysninger om sted-navnet og data fra 1688-matriklen.

118DIGITALT ATLAS OVER KULTURMILJØER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Disse iagttagelser betyder uvæger-ligt, at udvalget af kulturmiljøerfrem mod den endelige udpegningi en regionplan reduceres og præci-seres. De endeligt udpegede kultur-miljøer beskrives nøjere, hvad derespræcise indhold og historie angår.Herunder udvides og præcisereselementerne, der hører til kultur-miljøet. Det første udvalg var base-ret på selektive kilder, møntet på i

Fra registrering til udpegningDet resultat, der nu foreligger, kan betragtes som første skridt i enforvaltning af det historiske kulturlandskab, nemlig en systematisksøgning efter kulturmiljøer og klassificering af deres bevaringsinter-esser.

Det næste skridt må være at undersøge de kulturmiljøer, som erblevet klassificeret som strukturelt set velbevarede. Her må skrive-bordet forlades, og man må drage i felten med resultaterne fra førstefase under armen eller på den bærbare computer. Målet er at se,hvordan helheden i kulturmiljøet ser ud. Hvordan er bevaringstil-standen reelt? - En ruin vil tegne sig stort set på samme måde på kortsom en velbevaret bygning. Hvordan er bygningsmassen? - Er derbindingsværk tilbage? Hvordan tager helheden i kulturmiljøet sigud? - Kan det umiddelbart formidles videre, og er det en god for-tælling?

Figur 6. Her ses kortsiden med landsbyenBredballe, hvor overlejringen tydeligt ses på detmoderne kort.

119KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT DIGITALT ATLAS OVER KULTURMILJØER

første omgang at fange kulturmil-jøer. Men i denne fase vil der værebehov for en mere præcis og mål-rettet beskrivelse.

Syddansk Universitets kultur-miljøregistrering har dækket denmidterste del af Vendsyssel. Detdrejer sig om de gamle herrederBørglum og Dronninglund samtnogle områder nord herfor ogLæsø. Desuden er den første fasefor hele Vejle Amt færdig, mens an-den fase er blevet gennemført afamtet i lyntempo med henblik påat kunne nå med i amtets forslag til“Regionplan 2005”. Det er lykke-des, således at kulturmiljøer i VejleAmt som det eneste sted i landet erudpeget på grundlag af det nye bre-de kulturmiljøgrundlag. Endvidereer den tilsvarende første fase af kul-turmiljøregistrering af Fyns Amtgodt i gang, og den skal være fær-dig i løbet af 2005. Som forarbejdetil et muligt nationalparkprojektomkring Skjern Å er der også laveten registrering for otte sogne langsåen for Ringkøbing Amt.Tiden måvise, om vi skal færdiggøre registre-ringen for hele amtet i 2006.

Når amterne selv i deres sidstelevetid engagerer sig i kulturmiljø-registrering, skyldes det ønsket omat give noget brugbart videre tilarvtagerne på feltet. Det er at præ-

cisere hvilke historiske lag og hvilke kulturmiljøer landskabet beståraf, og som på baggrund af en internetbaseret databasemodel vurde-res som så brugbart, at man ønsker at bruge ressourcer herpå.

Fodnoter1 En landsdækkende database på web-adressen www.dkconline.dk2 Omtalt i kapitlet “Rundt om 24 kulturmiljøer”.3 Omtalt i kapitlet “Rundt om 24 kulturmiljøer”.4 Geografisk Informations System - elektronisk kortlægning, som blandt andet

anvendes af offentlige myndigheder.5 En rural by defineres som en bebyggelseskoncentration, der i perioden cirka

1860-1960 opstod og udviklede sig i landdistrikterne - typisk ved en hoved-færdselsåre - hvor handel, transport, industri og institutioner alene eller tilsam-men gav byen et særpræg, som adskilte den fra de omgivende landdistrikter,mens langt hovedparten af befolkningen var beskæftiget ved andet end primæ-re erhverv. Som det fremgår, er det ikke et krav, at der også er en station i be-byggelsen, hvorfor “rural by” - altså en by på landet - er vurderet at være meredækkende end den gængse betegnelse “stationsby” (af hensyn til genkendelig-heden har vi dog valgt at nævne dem begge:“stationsby/rural by”).

Figur 7. Bredballe vist på baggrund af målebords-blad 1886.

120KREDITERINGER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Anni Merete Christiansen, 30

Arne Kvorning, 38 nederst

Byplantegnestuen, 32, 34

Det Kongelige Bibliotek, Kort- og Billedafdelingen, 85 øverst, 109

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, 98 nederst

Digteren Emil Aarestrups Hus i Nysted, 79 nederst

DSB Kommunikation, 69 øverst

Erik Møller Nielsen, 10, 16, 19, 21, 23 nederst, 33, 38 øverst,39, 48, 49 nederst, 51, 54, 56, 57, 58 øverst, 59, 60, 63 nederst,65, 66, 67, 78 øverst, 81, 82, 83, 87, 89, 92, 102 øverst,106 øverst, 108

Finn Brasen, 40

Finn Frandsen, 100

Folketinget, Christiansborg, 74 øverst

Handels- og Søfartsmuseet, 61

Henrik Ranch, 101

Henrik Schilling, 18

Krediteringer

Følgende har venligst bidraget med illustrationsmateriale til bogen:

121KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT KREDITERINGER

Illustreret Tidende, 43, 86

Jens Christian Lauritzen, 104

Jens Olsen, 20, 22, 23 øverst, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 41, 42, 53, 55

Fhv. Orlogskaptajn Jon Jonsen, 37

Jørgen Truels Jensen, 77

Jørgen Jørgensen, 72, 75 øverst

Keld Schilling, 14, 78 nederst

Kirker i Danmark, 96

Klaus Bek Nielsen, 88, 90

Kulturcenter Fuglsang, 74 nederst

Lokalhistorisk Arkiv Nakskov, 93, 94 øverst, 95

Lokalhistorisk Arkiv Rødby, 84, 85 nederst

Lolland-Falsters Stiftsmuseum, 12, 80, 82 øverst, 91, 94 nederst,97 øverst, 105 nederst, 106 nederst

Medicinsk Museion, 49 øverst

Museet på Oringe, Billedsamlingen, 50 øverst

122KREDITERINGER KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT

Møns Museum, 58 nederst

Naomi Hainau Pinholt, 31, 44, 69 nederst, 70, 71, 75 nederst,97 nederst, 98 øverst, 99, 103, 107, 108, 110, 111

Nørre Alslev Kommune, 62

Ole Malling, 64

Peter Bering, 45, 46, 47

Skelby-Gedesby-Gedser Lokalhistoriske Arkiv, 68

Stevns Kommune, 36

Storstrøms Amt, 8, 9, 11, 13, 15, 52, 53, 55, 63 øverst, 105

Storstrøms Kammerensemble, 73

Suså Kommune, 17

Søren Gjødvad, 76, 79 øverst

Østsjællands Museum, 35