Aalborg Universitet

SOCIALT UDSATTE BØRN OG

UNGE PÅ LOLLAND-FALSTER - NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE INDSATSER

V. ADJUNKT BETINA VERWOHLT OG

ADJUNKT NIKOLAJ STEGEAGER

INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE

Aalborg Universitet

SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE PÅ LOLLAND-FALSTER:

NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE INDSATSER

• Broen til bedre sundhed > fremtidens voksne > Udsatte børn og

unge på Lolland-Falster

• Fokuserer på at skabe en sammenhængende indsats, der

understøtter de kommende voksengenerationer på Lolland-Falster

bedst muligt.

• Børn og unge i risiko for social udsathed eller dårligt helbred.

Aalborg Universitet

MÅLGRUPPEN: RISIKOBØRN

• Børn, der har en forhøjet risiko for at få et en række sundhedsmæssige, psykiske og/eller

sociale problemer senere i livet.

• Gruppen omfatter gennemsnitligt 15-20 pct. af alle børn (P.S. Jørgensen e.a. 1993)

• Risikoen øges under en række belastende livsomstændigheder som dårlige familieforhold,

fattigdom, ringe boligforhold, usunde kostvaner og sociale belastninger i det hele taget. Ofte er

der tale om kæder af sammenhængende belastninger.

Familiesocial-

grupper

Omfatter

Socialgruppe 1 Lang videregående udd. eller min. 51

underordnede

Socialgruppe II Ml.lang videregående udd. eller11-50

underordnede

Socialgruppe III Kort videregående udd. eller1-10 underordnede

Socialgruppe IV Faglærte arbejdere

Socialgruppe V Ufaglærte arbejdere

Socialgruppe VI Økonomisk inaktive

”Risikobørnene”

befinder sig ofte i

socialgruppe V og

VI

(Socialforskningsinstituttet og Skolebørnsundersøgelsen)

Aalborg Universitet

PROJEKTETS SUNDHEDSBEGREB

• WHOs brede sundhedsbegreb: ”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk,

mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fraværet af sygdom” (Official Records

of The World Health Organization 1948:100 – egen oversættelse).

• Sundhed for et barn er:

1. Når barnet har et godt helbred uden symptomer, skader og alvorlig

sygdom.

2. Når barnet har kompetence til at fungere godt i relation til familie, skole

eller dagspasning og kammerater (set med professionelle og egne øjne)

3. Når barnet er i god trivsel i skolen eller dagpasningen, de nære omgivelser

og livet i det hele taget (set med egne øjne)

4. Når barnet har en god sundhedsadfærd (set med professionelle øjne)

(Skolebørnsundersøgelsen 2010:1)

Aalborg Universitet

HVAD VED VI OM ULIGHED I SUNDHED BLANDT VOKSNE?

• Ulighed i sundhed kan forstås som ”en systematisk association mellem

menneskers sociale position i samfundet og deres helbred”

(Sundhedsstyrelsen 2011)

• Allerede i 1981 definerede Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

lighed i sundhed som et erklæret mål.

• Siden er uligheden i sundhed steget på langt de fleste parametre – i

Danmark såvel som i de fleste andre lande. • I Danmark er uligheden i dødelighed

næsten fordoblet i løbet af de sidste

20 år (Sundhedsstyrelsen 2011).

• Personer med lav indkomst lever

gennemsnitligt 3-4 år kortere end

personer med høj uddannelse.

• De fleste store folkesygdomme ses

oftere hos personer med kortere

uddannelser.

Aalborg Universitet

HVAD VED VI OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED BLANDT BØRN

OG UNGE?

I

I

I

I

II

II

II

II

III

III

III

III

IV

IV

IV

IV

V

V

V

V VI

VI

VI

VI

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Har mere end et symptom hver dag

Har mere end et symptom hver uge

Er overvægtig eller fed Har lav livstilfredshed

HVAD VED VI OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED BLANDT BØRN OG UNGE?

Helbreds- og trivselsindikatorer fordelt på socialgrupper

(Udarbejdet på baggrund af Skolebørnsundersøgelsen 2010:87)

Aalborg Universitet

Forekomst af dårlig kognitiv udvikling og overvægt blandt 7-årige fordelt på mors erhvervsstatus

(Kamper-Jørgensen og Nybo Andersen i Sundhedsstyrelsen 2011)

HVAD VED VI OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED BLANDT BØRN OG UNGE?

Spisevaner fordelt på socialgrupper

(Udarbejdet på baggrund af Skolebørnsundersøgelsen 2010:88)

I

I

I

I

II

II

II

II

III

III

III III

IV

IV

IV IV

V

V

V

V

VI

VI

VI VI

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Spiser morgenmad højest to hverdage om

ugen

Spiser frokost højest to hverdage om ugen

Spiser frugt højest 4 gange om ugen

Spiser grøntsager højest 4 gange om

ugen

Aalborg Universitet

Andelen af børn som vokser op i fattigdom dvs. at forældre har en indkomst under 50% af medianindkomsten

(Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i Sundhedsstyrelsen 2011)

HVAD VED VI OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED BLANDT BØRN OG UNGE?

Risiko- og sundhedsadfærd fordelt på socialgrupper

I

I

I

I

II

II

II

II

III

III

III

III

IV

IV

IV

IV

V

V

V

V

VI

VI

VI

VI

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Cykler til skole Børster tænder mindre end én gang ugentligt

Sover mindre end 8 timer hver nat på

hverdage

Ser TV, video eller DVD mindst 4 timer på

hverdage

(Udarbejdet på baggrund af Skolebørnsundersøgelsen 2010:89)

Aalborg Universitet

HVAD VED VI IKKE OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

BLANDT BØRN OG UNGE

• Meget lidt evidens for, hvordan forskellige instanser samarbejder

for at fremme sundheden på børne- og ungeområdet.

• Der foreligger fortsat kun beskeden evidens om, hvilke kommunale

indsatser, der har den største lighedsskabende sundhedseffekt.

Særligt savnes viden om, hvorledes effektive tiltag kombineres og

koordineres i et lokalsamfund, så en generation af udsatte børn og

unge hjælpes bedst muligt.

• Langt det meste forskning i risikobørn er af kvantitativ art. Der

mangler kvalitativ forskning om det nuancerede samspil, barnet har

med sine omgivelser, og som i den sidste ende er med til at forme

barnets livsforløb.

Aalborg Universitet

HVILKE STRATEGIER VED VI, FREMMER LIGHED I SUNDHED?

• Massestrategier: Informere borgerne om den rette sundhedsadfærd

via kampagner.

• Individorienterede/gruppeorienterede strategier: Vejlede og hjælpe

borgere eller grupper af borgere til forbedring af sundhedsadfærd.

• Strukturelle strategier: Skabe sunde rammer gennem lovgivning,

prissætning og tilgængelighed At gøre det sunde valg til det lette

valg.

(Sundhedsprofil 2010 -

forebyggelse:17)

Aalborg Universitet

En særlig indsats for udsatte børn og unge på Lolland og Falster

Aalborg Universitet

Opdraget

Projektet er designet således, at der ved endt projektperiode skal

foreligge:

• En operationel målgruppedefinition anvendelig for den videre indsats blandt

partnerskabets aktører.

• En systematisk tværfaglig evidensafdækning omfattende eksisterende data

omkring tiltag, der reducerer ulighed hos socialt udsatte børn og unge.

• Et konkret oplæg til en portefølje af aktiviteter, som ved koordineret

implementering fra efteråret 2014 understøtter hinanden i forhold til at

reducere ulighed i sundhed blandt udsatte børn og unge på Lolland-Falster.

• Afdækning af hvor der mangler evidens i forhold til de tre niveauer som

forprojektet tager afsæt i – familien, skole/institution og det strukturelle

niveau.

• Oplæg til forskningsaktiviteter og -samarbejder med operationelt sigte i

samarbejde med førende danske forsknings institutioner med fokus på

udsatte børn og unge – og med afsæt i Lolland-Falster.

Aalborg Universitet

Undersøgelsen

• Litteraturanalyse af eksisterende officielle politikker og instrukser fra de

to kommuner

• Elektronisk spørgeskemaundersøgelse målrettet relevante fagpersoner i

de to kommuner.

• Elektronisk spørgeskemaundersøgelse målrettet praktiserende læger

samt læger ansat i Regionsklinikker.

• En kvalitativ interviewundersøgelse af faglige ledere i forvaltningerne

samt repræsentanter fra de tværfaglige grupper i de to kommuner.

• En kvalitativ interviewundersøgelse med udvalgte regionale aktører med

relevans for området.

Aalborg Universitet

Undersøgelsens resultater

Politikker og instrukser

Sundhedsforståelse

Samarbejde med almen praksis

Konkrete projekter

Aalborg Universitet

På trods af både madordning/sund kostpolitik, vægtning af

udeliv samt høj grad af viden om udsatte børn generelt -

godt samarbejde med andre fagpersoner (sundhedsplejen,

PPC, skole, socialrådgivere m. fl.) ser vi flere og flere

dårligt fungerende børn og forældre

Jeg ved ikke om betegnelserne udkants Danmark, dårlig

medieomtale, lukning af skoler, institutioner, virksomheder

m.m. er med til at stigmatisere området og dermed også

områdets/befolkningens syn på sig selv. Måske har disse

forhold også indflydelse på sundheden og trivslen?

Første indtryk: Dygtige og engagerede medarbejdere

Aalborg Universitet

Politikker og instrukser

Aalborg Universitet

I hvilket omfang er dit faglige miljø efter din vurdering bekendt med din

kommunes officielle sundhedspolitik og dens intentioner i forhold til

socialt udsatte børn og unge?

Aalborg Universitet

I hvilket omfang giver sundhedspolitikken efter din vurdering jeres faglige miljø et

godt udgangspunkt for at arbejde med sundhedsfremmende aktiviteter målrettet

socialt udsatte børn og unge?

Aalborg Universitet

Fra formuleret politik til

konkret praksis

Der er få på min arbejdsplads der kender til denne guide.

Den er omtalt og delt ud, men er endt bagerst på hylden

hos de fleste. Det er få i personalegruppen, der følger og

handler ud fra denne guide. De fleste sender "bare"

eleven videre til AKT eller ledelse, hvis de har en

bekymring/mistanke og det er så disse, der evt. tager

sagen videre i systemet.

Spurgte for sjov 6-7 kollegaer: 3

havde hørt om guiden og de sidste

vidste ikke hvad jeg talte om. Kunne

være at man skulle holde kursusdag i

guiden - i mindre hold hvor man fik

opgaver og lærte at bruge den. Og

ved denne lejlighed også fik brugbar

feedback. Guiden skal ikke være et

Djøf/konsulent produkt men et

arbejdsredskab.

Aalborg Universitet

Medarbejdernes sundhedsbegreb

Aalborg Universitet

Hvad er efter din vurdering de vigtigste indikatorer for børn og

unges sundhed og trivsel?

Aalborg Universitet

Det er min vurdering at vi i vores faglige miljø har tilstrækkelig viden og kompetencer til at arbejde med

sundhedsfremmende aktiviteter målrettet socialt udsatte børn og unge.

Det er min vurdering at vi i vores faglige miljø har fokus på socialt udsatte børn og unges sundhed og trivsel.

Aalborg Universitet

Hvordan fortolkes det brede sundhedsbegreb?

Har I gjort jer tanker om, hvordan I definerer de to ting? Altså den

socialfaglige praksis og den sundhedsfaglige praksis?

Altså jeg tænker faktisk at vi jo har med et helt menneske at gøre og nogle

forskellige faktorer omkring dette menneske. Og nogle gange så er det, det

sundhedsfaglige man arbejder med, og andre gange er det det socialfaglige

eller noget andet. Altså i virkeligheden er der bare et fænomen her, og så er

der noget uden om, og så bruger vi egentlig bare det, der er det rigtige at

bruge. Det er jo det, vi finder frem. Vi sidder jo ikke og diskuterer, er det

egentlig et sundhedsfagligt eller et socialfagligt problem det her. Det kan

godt være, at det overlapper.

Aalborg Universitet

Samarbejde med almen praksis

Aalborg Universitet

Den kommunale sundhedstjeneste skal tilrettelægge sine ydelser således, at børn og familier med

særlige behov tilgodeses, herunder tilrettelægge indsatser der kan øge sundheden blandt disse.

Vejledningen lægger vægt på følgende:

• At de kommunale sundhedstjenester for børn og unge samt almen praksis tilbyder familien et

sammenhængende forløb fra fødsel, til barnet forlader skolen

• At barnets udvikling og trivsel samt familiens behov lægges til grund for kommunens tilbud til familien

• At samarbejdet mellem den kommunale sundhedstjeneste og skolens ledelse og lærere styrkes

• At kommunerne tilrettelægger et varieret tilbud til børn, unge og deres forældre gennem hele skoletiden med

styrkelse af de sundhedspædagogiske aktiviteter

• At samarbejdet mellem den kommunale sundhedstjeneste og almen praksis styrkes, især når det

gælder udsatte og sårbare børn og familier med særlige behov

• At kommunen prioriterer de opgaver, der knytter sig til konsulentfunktionen i dagtilbud og skoler, og at den

kommunale sundhedstjeneste er opmærksom på at udvikle de nødvendige pædagogiske og sundhedsfaglige

kompetencer, som er påkrævet for at kunne løse konsulentopgaven

• At ansatte i den kommunale sundhedstjeneste bidrager til udarbejdelse af sundhedsaftalen i relation til de

forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Desuden kan ansatte i den kommunale sundhedstjeneste

bidrage til udarbejdelse af kommunens sundhedspolitikker, når det gælder børn og unges sundhed og vilkår.

Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Aalborg Universitet

Er der et tilfredsstillende samarbejde mellem dig og kommunens myndighedsafdeling i forbindelse

med underretninger?

Er der et tilfredsstillende samarbejde mellem dig og kommunens myndighedsafdeling i

almindelighed?

Aalborg Universitet

Samarbejder du med den/de tværfaglige grupper i din kommune?

Sundhedsloven angiver, at der i konkrete sager i den tværfaglige gruppe kan være brug for deltagelse ad hoc af

barnets praktiserende læge. Deltager du i sådanne møder?

Aalborg Universitet

Der hvor jeg nogle gange føler, at det

sundhedsfaglige og det socialfaglige ”crasher”,

det er, når vi eksempelvis sidder på et

koordinerende møde og siger: ’Prøv at henvend jer

til egen læge og få en henvendelse til børnepsyk’.

Det er den rådgivning, vi kan give, og de sidder

alle sammen og nikker, og så går de til egen læge,

og får at vide: ’Nej du skal henvende dig på

skolen, fordi det er skolepsykologen, der skal tage

sig af det’. Så der kan man sige, at det er den del af

det sundhedsfaglige, som vi ikke har et tværfagligt

samarbejde med, med den lokale læge, men det

kunne godt være, at det var noget af det, man

skulle kigge på og se, om de ikke også kunne have

en aktie i noget af det, vi lavede, så vi kunne

komme ind i det der felt.

Interviewer: Hvad med almen praksis? Almen

praksis har jo en særlig position i og med at de

på samme vis som sundhedsplejerskerne følger

et barn fra det er nul til det er 18. På den vis

fremhæver vejledningen til forebyggende

sundhedsydelser, at almen praksis har nogle

forudsætninger og muligheder, som hverken

daginstitutionen eller skolen har.

Informant: Altså i min karriere som

familiekonsulent, der har jeg haft omkring 550

familier, som jeg har været i berøring med. Jeg

har aldrig haft et møde med en praktiserende

læge.

Informant: Nej, de holder sig for sig selv.

Informant: I forhold til børneafdelingen har jeg

på 18 år haft måske to møder.

Aalborg Universitet

Kan du pege på eksisterende sundhedsfremmende tiltag og

initiativer på din arbejdsplads, som du vurderer fungerer godt i

forhold til udsatte børn og unge?

• Tværfaglige grupper

• Mange peger på GUSA – ikke så mange (ingen) på handleguiden

• Åbne rådgivninger og Caféer hvor familier kan komme uden at blive registreret

• Diverse madordninger i skolen eksempelvis morgenmadscafé

• Familieklasse

• Projekt ”ung mor i uddannelse”

• Samtalegrupper igennem AKT.

• Forældrekurser (En god start – sammen)

• Trivselskontor på skolerne

• Drengeklasser for urolige drenge

• Forløb for overvægtige børn

• Frugtordninger på skoler

• Vandfontæner på skoler

• Gratis kontingent i idrætsforeninger

• pigegrupper baseret på ”du bestemmer” metoden

• M.M.

Aalborg Universitet

• Systematisere projektjunglen - overblik og evaluering

• Implementering af lovgivning og instrukser i daglige praksis

• Styrk de tværfaglige grupper – faglighed og retning

• Styrk samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis

Forslag til fremtidige indsatser – Strukturelle tiltag

Aalborg Universitet

• Tidlig indsats • Øget fokus på (sårbare) gravide

• Øget samarbejde mellem almen praksis, barselsafsnit og

sundhedsplejen

• Tidlig opsporing

• Dagplejeområdet

• Fokus på familien • Familie GUSA/Handleguide

• Forældreprogrammer

• Helhedsorienteret indsats (Lolland)

• Kost og motion • Sundhedspolitik på skoler

• Kostordninger i skoler (og daginstitutioner)

• Bevægelse - i skole og fritid

• Fokus på vægt – eksternt eller internt

• Familiekøkkener

• Udbygge samarbejde mellem myndighedsafdelingen og

frontmedarbejdere • Skolesocialrådgiverfunktion som brobygger mellem skoleområdet og det

socialfaglige område

• Fysiske rammer, der underbygger en sund og aktiv hverdag • Drøn på skolegården

• Cykelprojekt

Forslag til fremtidige

indsatser – Praktiske tiltag

Aalborg Universitet

Rapporten fra undersøgelsen offentliggøres i

forbindelse med en minkonference, som

afholdes ultimo januar 2015.

Aalborg Universitet

Litteratur og inspiration

Familiekurser:

Familie med hjertet:: http://familieivaerksaetterne.dk/ &

Rapport fra CBS om Familie med hjertet:

http://www.cbs.dk/files/cbs.dk/samfundsoekonomisk_potentiale_ved_indfoerelsen_af_leksand-

modellen_i_danmark_13.9.2012_1.pdf

Inspirationskatalog forældreprogrammer:

file://learning.aau.dk/Users/nikolaj/Downloads/Foraeldreprogrammer%20(1).pdf

De utrolige år: http://socialstyrelsen.dk/born-og-unge/tidlig-indsats-livslang-effekt/indsatser/foraeldre

Tidlig opsporing:

Rapport fra Kora http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i3556/Opkvalificering-af-den-tidlige-indsats---

ved-tidlig-opsporing-af-boern-i-en-socialt-udsat-position &

Rapport fra Rambøll

file://learning.aau.dk/Users/nikolaj/Downloads/Evaluering%20af%20projektet%20Opkvalificering%20af

%20den%20tidlige%20indsats%20i%20kommunerne_SlutrapportFINALXX.pdf

Aalborg Universitet

Litteratur og inspiration

Tidlig indsats – Livslang effekt:

Socialstyrelsens store initiativ omhandlende tidlig og målrettet forebyggende indsatser i kommunerne over for

børn og unge: http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/tidlig-indsats-livslang-effekt

Forebyggende foranstaltninger 0-4 år: http://www.sfi.dk/resultater-

4726.aspx?Action=1&NewsId=2708&PID=9422

Forebyggelse som alternativ til anbringelse – inspirationskatalog:

http://socialstyrelsen.dk/filer/udgivelser/inspirationskatalog-forebyggelse-som-alternativ-til-anbringelse-

af-bor../view

Børn motion og vægttab:

Evaluering af BørneVægtCentret: http://subsite.kk.dk/~/media/6639600912494998B0D9C27C362CEADB.ashx

AKF – Evaluering af projekt i Vejen kommune:

http://www.kora.dk/media/1221/udgivelser_2012_pdf_5070_du_bestemmer_vaegten_vejen_kommune.pdf

Ung og sund: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SURA/UngOgSund/SlutevalueringNiras.pdf

Aalborg Universitet

Litteratur og inspiration

Skolemad:

Evaluering af fire forsøg med skolemad foretaget af forksere fra Aalborg Universitet:

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SURA/UngOgSund/SlutevalueringNiras.pdf

Evaluering af forsøg i Odder Kommune: http://www.mmp-

odder.dk/dokumenter/evalueringsrapport_forsoeg_skolemad_randsklev.pdf

Snyder MP, Story M, Trenkner LL. (1992). Reducing fat and sodium in school lunch programs: the

LUNCHPOWER! Intervention Study. J Am Diet Assoc; 92(9):1087-1091.

Aalborg Universitet

Litteratur og inspiration

Social ulighed i sundhed:

Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987:

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/social_ulighed_164_sider_maj_2012.pdf

Social ulighed i sundhed – Hvad kan kommunen gøre?:

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/03mar/SocialUlighedSundhedKommuner.pdf

Skolebørnsundersøgelsen 2010: http://hbsc.dk/rapport.php?file=HBSC-Rapport-2010.pdf

Socialt udsatte borgeres sundhed – barrierer, motivation og muligheder:

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/PUBL2007/CFF/LIS/SOCUDSBORGSUND.PDF

Johansen et al. (red.) (2007): Social ulighed i sundhed blandt børn og unge. Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet

Ulighed i sundhed – Årsager og indsatser:

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SURA/Ulighed_i_sundhed/UlighedSundhedAarsagerIndsatser.

pdf

Diderichsen et al. (2008). Den tunge ende - Sandheden om ulighederne og uretfærdighederne i den danske

sundhed. Dagens Medicin: København K.

Aalborg Universitet

Litteratur og inspiration

Blandet:

Skolesocialrådgivere: http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/overgreb/forebyggende-

arbejde/socialradgivere-i-skoler-og-dagtilbud

Ung mor i uddannelse: http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform/centrale-initiativer/unge-og-

sarbare-modre-oget-stotte/ung-mor-i-uddannelse-eller-job-i-lolland-kommune

Strukturelle Sundhedsfremmende tiltag:

Rambøll rapport - GØR DET SUNDE VALG LET” – MULIGHEDER FOR STRUKTURELLE INDSATSER I

KOMMUNERNE: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/CFF/Sundhed/GoerDetSundeValgLet.pdf

Sundhed på tværs – tværfagligt sundhedsarbejde i kommunen:

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2010/CFF/Sundhed/AgendaSundhedPaaTvaers.pdf

Drøn på skolegården: http://www.droen.dk/Pages/default.aspx

Ændringer i fysiske omgivelsers betydning for borgernes aktivitetsniveau:

http://www.nice.org.uk/guidance/ph8/resources/guidance-physical-activity-and-the-environment-pdf